HøringsnotatVedrørende

Forslag til lov om vandplanlægning

Lovudkastet blev sendt i ekstern høring den 13. september 2013 med frist for atafgive høringssvar den 11. oktober 2013.Udkastet blev sendt til høring hos en bred kreds af organisationer, jf.bemærkningerne til lovforslaget.Miljøministeriet har modtaget i alt 44 høringssvar.Høringssvarene har især berørt følgende punkter:1. Formål og definitioner2. Vandplanlægningsmyndighed og vandområdedistrikter3. Basisanalyse4. Miljømål5. Beskyttede områder6. Indsatsprogram7. Vandråd8. Vandområdeplaner9. Proces og inddragelse af offentligheden10. Overvågning11. Administrative bestemmelser12. Ikrafttræden m.v.13. Klageadgang (og Aarhus-konventionen)I det følgende sammenfattes de væsentligste synspunkter vedrørende deovennævnte punkter og Miljøministeriets kommentarer hertil. Høringssvarene erkun gengivet i hovedtræk. For en nærmere uddybning henvises til de enkeltehøringssvar.Miljøministeriet har i forbindelse med høringen modtaget høringssvar, hvor deradresseres emner, der ikke omhandler forslag til lov om vandplanlægning. Disseemner indgår ikke i behandlingen af høringssvarene.Foruden de ændringer, høringssvarene har givet anledning til, er der foretagetvisse redaktionelle og lovtekniske ændringer af lovforslaget i forhold tilhøringsudgaven af 13. september 2013.

Generelle bemærkninger

Miljøministeriet har noteret sig, at de fleste høringsparter overordnet set har enpositiv holdning til de foreslåede regelforenklinger og styrkelse afinteressentinddragelsen, men at der også er kritiske kommentarer til dele afindholdet. Disse behandles i de følgende afsnit.

Ad 1 Formål og definitioner

Landbrug & Fødevarer (L&F) foreslår, at § 1, stk. 1, nr. 5, ændres til ”bidrager til atundgå oversvømmelse og afbøde virkningerne af oversvømmelse og tørke”. Det erbedre at undgå oversvømmelse end at afbøde virkningerne af dem. Desuden finderL&F, at definitionerne i § 2, nr. 4 og 5, af hhv. vandløb og søer, ikke er ioverensstemmelse med den sædvanlige danske forståelse, selv om de er ioverensstemmelse med vandrammedirektivet.Lasse Baaner har kommenteret den terminologi, som er anvendt i lovforslaget ogdefinitionerne i § 2. Han finder, at ordet ”vandområdeplan” i den danske versionaf vandrammedirektivet er en forkert oversættelse af den engelske version ”RiverBasin Management Plan”. Den rette oversættelse havde været”vandforvaltningsplan”. I øvrigt foreslår han, at man genovervejer definitionerne iloven og benytter anledningen til at etablere en ny konsistent dansk terminologi.Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) finder, at definitionerne i § 2 virkeruoverskueligt og ikke hensigtsmæssigt.Miljøministeriets bemærkningerI lovforslaget er anvendt den terminologi, som er anvendt i den officielle danskeversion af vandrammedirektivet. Ovenstående har derfor ikke givet anledning tilændring af lovforslaget.

Ad 2 Vandplanlægningsmyndighed og vandområdedistrikter

KL finder ikke, at den nuværende opdeling i 23 hovedvandoplande understøtterden foreslåede ordning om kommunale forslag til indsatsprogrammer. KL finderdet eksempelvis ikke indlysende, at et indsatsprogram for vandløb skal udarbejdesinden for samme geografiske opland som et indsatsprogram for et havområde. KLforeslår, at oplandenes antal og opdeling revurderes på grundlag af erfaringernefra tilvejebringelse af vandplan 2016-2021, og at denne revurdering afsluttes,inden arbejdet med indsatsprogram for tredje planperiode indledes.Miljøministeriets bemærkningerFastholdelsen af de 23 hovedvandoplande er begrundet i et administrativthensyn. Hvis det for tredje planperiode vurderes, at inddelingen i oplande kanforetages på en mere hensigtsmæssig måde, er dette muligt inden forlovforslagets rammer.

Ad 3 Basisanalyse

Ikast-Brande Kommune anfører, at det er vigtigt, at basisanalysen erfyldestgørende, veldokumenteret og beror på rigtige målinger. Endviderefremhæves nødvendigheden af pålidelige værktøjer til konsekvensberegning.Afslutningsvis anføres, at det er væsentligt at høre kommunerne i forbindelse medbasisanalysen.KL anmoder om, at Miljøministeriet snarest orienterer berørtevandløbsmyndigheder om overvejelserne om en revision af den nuværendeafgrænsning af overfladevandområder.Landbrug og Fødevarer (L&F) anfører, at Miljøministeriet er forpligtet til at laveøkonomiske konsekvensberegninger i videre udstrækning end anført ibemærkningerne til lovforslagets § 6 stk. 1 nr. 3. L&F er af den opfattelse, at denøkonomiske analyse også skal omfatte anvendelsen af vandløb til bl.a. at komme afmed vandet og konsekvenserne af eksempelvis manglende dræning. Lovtekstenbør derfor præciseres, således at den økonomiske analyse omfatter en analyse afden økonomiske betydning af de forskellige former for vandanvendelse i hvertenkelt vanddistrikt. Lovforslagets bemærkninger bør ligeledes præciseres således,at der sigtes til alle væsentlige offentlige og private erhvervsøkonomiske interesserved vandanvendelsen, hvilket også omfatter afledning af vand.2

Bæredygtigt Landbrug (BL) nævner den verserende tvivl, hvor Kommissionen harindledt en traktatkrænkelsesprocedure mod Danmark for at have gennemført enfor snæver definition af vandrammedirektivets begreb ”water services”.Lovforslaget synes dog ikke at tage afgørende hensyn til, om den snævre danskefortolkning kan opretholdes.Miljøministeriets bemærkningerLovforslaget er udtryk for den fortolkning, Danmark indtil nu har anlagt tilforståelse af ”water services”.Kravene til basisanalysens indhold følger af vandrammedirektivet. Dekommende danske regler vil være i overensstemmelse hermed.Miljøministeriet har noteret sig de øvrige synspunkter, herunder omindholdsmæssige ønsker til basisanalysen, som ikke har givet anledning tilændring af lovforslaget.

Ad 4 Miljømål

Generelle bemærkninger

Helle Tegner Anker vurderer, at det må anses for tvivlsomt, om det vil være ioverensstemmelse med vandrammedirektivet, at ændringer af miljømål i envandplanperiode skal kunne ske ved ændring af bekendtgørelsen om miljømåluden samtidig at ændre vandplanen.Miljøministeriets bemærkningerHvis der i løbet af planperioden er behov for at ændre fastlagte mål, kan detteske ved at ændre bekendtgørelsen herom. Forslag til ændring af bekendtgørelsenskal i så fald i offentlig høring i mindst 8 uger, før ændringen kan fastsættes. Isærlige tilfælde kan fristen dog fraviges. Der er ikke krav om, atvandområdeplanen samtidig skal opdateres, men ændringen skal medtages vedførstkommende revision af vandområdeplanen.Vandrammedirektivet indeholder ikke regler om, at fastsættelsen af miljømål,herunder ændringer af miljømål, skal ske som en integreret del afvandområdeplanen. Efter Miljøministeriets vurdering er direktivet ikke til hinderfor, at målene fastsættes af miljøministeren i en bekendtgørelse, og at der kan skevisse ændringer heraf i planperioden.Det er Miljøministeriets vurdering, at forslaget ligger inden for rammerne afvandrammedirektivet.Lasse Baaner vurderer, at der næppe er tvivl om, at vandrammedirektivets artikel4 indebærer, at en given foranstaltning, en aktivitet eller et projekt, der kanpåvirke en vandforekomst, skal vurderes op imod mulighederne for at fastholdeeller nå vandforekomstens miljømål og opfordrer til, at man tager klart stilling tilretsvirkningen af de fastsatte miljømål – ikke bare for udarbejdelsen afindsatsprogrammer, men også direkte i relation til myndighedernesadministration.Helle Tegner Anker påpeger, at det ikke er klart, hvilken retsvirkning der reelt ertiltænkt miljømålene, f.eks. om miljømålene skal være bindende foradministration af lovgivningen generelt eller kun i det omfang, det er angivet i etindsatsprogram.Miljøministeriets bemærkninger3

Det er Miljøministeriets vurdering, at det fremsatte lovforslag ligger inden forrammerne af vandrammedirektivet.Efter lovforslaget har lovens regler om miljømål og bekendtgørelser om miljømåli sig selv alene direkte retsvirkninger i forhold til miljøministerens fastsættelse afregler om miljømål og regler om indsatsprogrammer. Regler, som fastlæggerindsatsprogrammer, fastsættes med henblik på opfyldelse af miljømål.Miljøministeren kan efter lovforslaget i indsatsprogrammet fastlæggebestemmelser om myndigheders administration med henblik på opfyldelse afmiljømål (lovforslagets § 20, stk. 7). Miljøministeren vil herunder kunne fastsætteregler om, hvorledes myndighederne ved administrationen af sektorlovgivningenskal bidrage til opnåelsen af de fastlagte miljømål. Dette vil blive præciseret ibemærkningerne til lovforslagets § 20, nr. 7.Det vil således være reglerne om indsatsprogrammet, som vil være bestemmendefor miljømålenes betydning for administrationen af sektorlovgivningen, bortsetfra de tilfælde hvor sektorlovgivningen indeholder særlige regler herom.Det er Miljøministeriets vurdering, at en generel forpligtelse for myndighedernetil at sikre opnåelsen af de fastlagte miljømål ville skabe uklarhed om, hvornårmyndighederne alene skal administrere på baggrund indsatsprogrammet, oghvornår de derudover skal foretage en selvstændig vurdering af mulighedernefor at fastholde eller opnå et givent miljømål.Landbrug og Fødevarer (L&F) kritiserer generelt, at lovforslaget flytterreguleringen fra lov til bekendtgørelse og kritiserer, atbemyndigelsesbestemmelserne er bredt formuleret. L&F mener ikke, at en rækkegenerelt udformede bemyndigelsesbestemmelser udgør fornøden hjemmel til, aten minister og dennes embedsværk gennem bekendtgørelser kan fastlæggebindende og muligvis strafsanktionerede bestemmelser i hidtil uset omfang og pået område, hvor der ikke er truffet en folketingsbeslutning om at implementerevandrammedirektivet markant strammere, end direktivet og den tilhørende EU-vejledning lægger op til.Miljøministeriets bemærkningerLovforslaget indeholder alene hjemmel til at fastsætte regler, der forpligtermyndighederne. Der kan ikke med hjemmel i de foreslåedebemyndigelsesbestemmelser fastsættes regler, der direkte pålægger borgernepligter, og loven indeholder ingen bestemmelser om straf.Med lovforslaget fastsættes regler og rammer for miljøministerens fastlæggelseaf miljømål og indsatser. Denne reguleringsform svarer til anden reguleringinden for miljøområdet. Bemyndigelsesbestemmelserne i lovforslaget om adgangtil at fastlægge miljømål og indsatser vurderes ikke at være mere vidtgående endde gældende bemyndigelsesbestemmelser i miljømålsloven.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Regler om miljømål (§ 7)

Holstebro Kommune bemærker til lovforslagets § 7, stk. 2, nr. 1, at det er uklart,hvad der menes med ”forringelse af tilstanden”.Miljøministeriets bemærkninger

Bestemmelsen vil skulle fortolkes i overensstemmelse med udtrykket forebyggeforringelse af tilstanden i vandrammedirektivets artikel 4. Der foreligger endnuikke praksis fra EU-domstolen om spørgsmålet.Miljøministeriet fortolker bestemmelsen således, at forringelse indebærer skiftimellem tilstandsklasser både for så vidt angår klasser for økologisk tilstand ogklasser for kemisk tilstand. Det skal dog samtidig bemærkes, at hvor der i denøvrige miljølovgivning er et krav om, at forureningen begrænses mest muligt, vildet ikke være tilladt at overskride miljøkvalitetskrav for prioriterede stoffer i enspecifik vandforekomst, blot fordi miljøkvalitetskravet for et andet stof ikke kanoverholdes.Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) bemærker, at den foreslåede § 7, stk.3, bør indeholde en henvisning til de danske retsregler, der går videre end EU-retten, herunder de danske regler der gennemfører den målrettede danskedrikkevandsbeskyttelse.Miljøministeriets bemærkningerDe nationale indsatser, der fremgik af miljømålslovens § 8 a, og som foreslåsflyttet til vandforsyningsloven, fastsætter ikke miljømål for vandforekomster. Påden baggrund skal den foreslåede § 7, stk. 3, ikke henvise tilvandforsyningslovens regler om kortlægning og udpegning afdrikkevandsressourcer. Bemærkningen har derfor ikke givet anledning tilændringer af lovforslaget.

Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder (§ 9)

Landbrug og Fødevarer (L&F) foreslår, at bemærkningerne om, at bedømmelsenaf, hvorvidt der er tale om kunstige vandløb bl.a. foretages på baggrund af kort fra1870, ændres, således at årstallet udtages og erstattes af en generel formuleringom, at der ved vurderingen skal anvendes de ældste brugbare kort.L&F har en række bemærkninger til udformningen af de specielle bemærkningertil lovforslagets § 9 særligt om dræning. L&F mener, at der er foretaget nogleopsigtsvækkende justeringer i forslaget i forhold til den gældende miljømålslov irelation til dræning. Det fremgår nu af bemærkningerne, at landbrugsmæssigdræning som udgangspunkt ikke kan begrunde, at et vandløb er stærkt modificereteller kunstigt. I den gældende miljømålslov synes det modsatte at være tilfældet.L&F henviser bl.a. til følgende uddrag af de specielle bemærkninger tilmiljømålslovens § 15:”Eksempelvis vil en vandløbsstrækning, der er stærkt reguleret for at sikredræning af tilstødende jorder eller en vandløbsstrækning, der er påvirket afopstemning af vand, kunne udpeges som stærkt modificeret, hvis betingelserne i [§15], stk. 2 og 3, er opfyldt” og til følgende uddrag af de specielle bemærkninger tillov om vandplanlægning ”Landbrugsmæssig dræning til et vandløb, medfører ikkei sig selv, at vandløbet kan udpeges som stærkt modificeret. Det kræver en konkretvurdering og begrundelse.”L&F ønsker præciseret i bemærkningerne til § 9, at der hersker uenighed mellemerhvervet og Miljøministeriet om, i hvilken udstrækning dræning kan begrunde, atvandløb karakteriseres som stærkt modificerede. Endvidere ønskesbemærkningerne til § 9 ændret, så karakteriseringen ”stærkt modificeredevandløb” i områder med store afvandingsinteresser anvendes på linje med EU´svejledning herom og intentionerne bag vandrammedirektivet. Dette vil også værepå linje med praksis i andre lande.5

Egedal Kommune tilkendegiver, at formuleringen af lovforslagets § 9, stk.1, nr. 1,litra c og d, kan tolkes som, at dræning er en vigtig ”bæredygtig”udviklingsaktivitet. Egedal Kommune frygter, at dette vil føre til, at for mangeoverfladevandområder klassificeres som kunstige eller stærkt modificerede, alenefordi der er dræningsinteresser tilknyttet.Miljøministeriets bemærkningerDræning kan være en vigtig ”bæredygtig” udviklingsaktivitet, som – hvisbetingelserne i § 9 er opfyldt - vil kunne begrunde, at et overfladevandområdeudpeges som kunstigt eller stærkt modificeret.Betingelserne herfor fremgår af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 3, oglovforslagets § 9, og er nærmere beskrevet i de specielle bemærkninger. For atvandløb kan udpeges som stærkt modificeret - og dermed blive omfattet aflovforslagets § 7, stk. 2, nr. 3, hvorefter alle kunstige og stærkt modificeredeoverfladevandområder, som er omfattet af regler udstedt med hjemmel i § 9,senest den 22. december 2015 opnår godt økologisk potentiale og god kemisktilstand for overfladevand, jf. dog stk. 3 og 4 og §§ 10-13 - skal både betingelsernei § 9, stk. 1. nr. 1, og betingelserne i § 9, stk. 1, nr. 2, være opfyldt.Den af L&F påpegede forskel i ordlyden af bemærkninger til miljømålslovens § 15og til lovforslagets § 9 indebærer efter Miljøministeriets opfattelse ikke en ændretfortolkning af bestemmelsen. Ved ”ikke i sig selv” menes, at det ikke ertilstrækkeligt, at der sker dræning, men at det også er en forudsætning atbetingelserne i lovforslagets § 9 skal være opfyldt.Det er Miljøministeriets opfattelse, at uenigheden mellem ministeriet ogerhvervslivet i forbindelse med anvendelsen af miljømålslovens § 15 påplanlægningen for første vandplanperiode ikke vedrører reglernes indhold ogfortolkning, men de faglige vurderinger som ligger til grund for vurderingerneaf, om betingelserne for udpegning som stærkt modificerede, er opfyldt.Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, overlader de foreslåedebestemmelser i øvrigt i overensstemmelse med vandrammedirektivet og som degældende bestemmelser i miljømålsloven miljøministeren et betydeligt skøn vedvurderingen af, hvornår der må antages at være tale om ”betydelige negativeindvirkninger” eller ”uforholdsmæssigt store omkostninger”.Miljøministeriet finder derfor ikke grundlag for at ændre bemærkningerne tillovforslaget som foreslået.

Mindre strenge miljømål (§ 11)

Friluftsrådet bemærker med tilfredshed, at det i bemærkningerne til lovforslagets§ 11 nævnes, at rekreative interesser kan udgøre menneskelige aktiviteter, som kanmedføre, at miljøministeren kan fastsætte mindre strenge miljømål.

Strengere miljømål (§ 12)

Holstebro Kommune påpeger, at det ikke fremgår tydeligt af lovforslaget, ommiljøministeren påtænker, at der for enkelte vandforekomster vil optrædestrengere miljømål end god tilstand i vandforekomster, hvor et eller flerekvalitetselementer lever op til høj økologisk tilstand, eller om miljøministerenovervejer, at en given vandforekomst kan optræde med et differentieret miljømål(høj/god) bestemt af de forskellige kvalitetselementers aktuelle tilstand.Miljøministeriets bemærkninger6

Formålet med bestemmelsen er at sikre hjemmel til at fastsætte strengeremiljømål end god overfladevandstilstand og dermed at videreføre bestemmelseni miljømålslovens § 18. Det er foreslået præciseret, at der kan fastsættes etstrengere miljømål for enkelte eller flere kvalitetselementer. Bestemmelsen kanherefter også finde anvendelse, hvis der alene er et ønske om at skærpe kravenetil god overfladetilstand i forhold til nogle, men ikke alle kvalitetselementer. Dettevil blive præciseret i bemærkningerne til bestemmelsen.Miljøministeriet er blevet opmærksomt på, at bestemmelsen utilsigtet har fået enformulering, som kan give anledning til tvivl om, hvorvidt bestemmelsen ogsåkan anvendes på grundvand. Dette har ikke været hensigten, idet det ikke harværet tilsigtet at udvide anvendelsesområdet i forhold til den gældendebestemmelse i miljømålsloven § 18.Lovforslagets § 12 er derfor ændret, således at ordene ” med virkning for alleeller nærmere bestemte vandforekomster” udgår.

Aktivitetszoner (§ 14)

Danske Havne har med tilfredshed noteret sig, at begrebet ”aktivitetszoner”introduceres i § 14. Det er vigtigt for havnene, fordi der som følge af specifikkeaktiviteter som f.eks. aktiviteter relateret til fuldt lovlige spildevandsudledningerog overløb, havne, klappladser, spulefelter og sejladsrelaterede aktiviteter kan skeen midlertidig påvirkning af miljøtilstanden.For Danske Havne ser det ud til, at der kan blive tale om en meget detaljeretlovgivning. Når der skal udstedes bekendtgørelse om f.eks. aktivitetszoner, må detvære en klar forudsætning, at det ikke bliver vanskeligere end i dag at opnåtilladelse til en given aktivitet. Det betyder også, at det ikke kan være hensigten, atmiljøministeren specifikt skal ind og udlægge en aktivitetszone via enbekendtgørelsesændring hver gang, der gives tilladelse til en ny aktivitet. Det væresig udlægning af klapområde, regnvandsbassiner, havneudvidelse, spulefelter,overløb, kølevand eller andet.Danske Havne har en klar forventning om at blive inddraget i udmøntningen af §14, og at dette arbejde færdiggøres snarest.Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at reglerne for udlægning af aktivitetszonerogså skal gælde for akvakultur (havbrug, muslingeanlæg, tanganlæg).Miljøministeriets bemærkningerDet er ikke en betingelse for, at der kan meddelelse tilladelse mv. eftersektorlovgivningen til en given aktivitet i et overfladevandområde, at derudlægges en aktivitetszone som omhandlet i forslagets § 14, og udlæg af enaktivitetszone er ikke i øvrigt normerende i forhold til krav om tilladelser mv.efter sektorlovgivningen.Miljøministeriet har genovervejet formuleringen af bestemmelsen og harpræciseret hensigten med bestemmelsen.Med hensyn til havbrug reguleres disse i miljøbeskyttelsesloven. Det er ikkehensigten, at de skal kunne være omfattet af reglerne om aktivitetszoner.

Ad 5 Beskyttede områder

Danske Havne påpeger, at det er vigtigt, at der ved udpegning af beskyttedeområder anlægges en helhedsbetragtning, hvor der tages hensyn til eksisterendeforhold og udviklingsmuligheder.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet har noteret sig synspunktet. Bemærkningen har dog ikke givetanledning til ændring af lovforslaget.Ikast-Brande Kommune spørger, hvorvidt forståelsen af”vandbehandlingsordning” i den foreslåede § 17 skal forstås som”vandbehandling”. Kommunen finder endvidere, at § 17 eller tidsfristen i denne,bør tages ud af lovforslaget, idet der er taget hånd om § 17 i anden lovgivning.Miljøministeriets bemærkningerDen foreslåede § 17, der viderefører miljømålslovens § 13, sikrer implementeringaf vandrammedirektivet. Med vandbehandlingsordning forstås denvandbehandling, der er aktuel for den pågældende drikkevandsforekomst.Egedal Kommune spørger til forståelsen af ordet ”beskyttede områder” ilovforslaget § 16, stk.1. nr. 1, herunder om Naturstyrelsen mener, at ”beskyttede”kun gælder stofspecifikt?Miljøministeriets bemærkningerLovforslagets § 16 pålægger ministeren en pligt til for hvert vandområdedistriktat oprette et eller flere registre for beskyttede områder. For så vidt angårforslagets § 16, stk. 1, nr. 1, er der tale om de forekomster, der udpeges efter § 10 iforslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. Bestemmelsen i § 16,stk.1, nr. 1, fastlægger ikke, hvilken form for beskyttelse der er tale om.Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) opfordrer til, at data på grund- ogdrikkevandsområdet i videst muligt omfang samordnes. FVD fremhæverendvidere nødvendigheden af at få adskilt beskrivelsen af EU-lovgivningen og dendanske generelle beskyttelse fra den danske målrettede drikkevandsbeskyttelse,hvor der konkret er lovgivet om en ekstra beskyttelse af arealerne.Miljøministeriets bemærkningerNaturstyrelsen har igangsat et udredningsarbejde vedrørendegrundvandskortlægningen efter 2015. I den forbindelse vurderes muligheden foryderligere samordning og synergi for alle data, der indsamles pågrundvandsområdet. Der henvises desuden til høringsnotat vedrørende forslagtil lov om ændring af lov om vandforsyning m.v.Landbrug og Fødevarer (L&F) finder, at bemærkninger til lovforslagets § 16, stk. 1,nr. 5, betyder, at alle danske vandområder er udlagt som ”beskyttede områder”,hvormed der er meget beskeden mulighed for at fravige kravet om bedstevandkvalitet.Miljøministeriets bemærkninger:Udpegningen af næringsstoffølsomme områder sker ikke i kraft af lov omvandplanlægning, men har fundet sted i forbindelse med gennemførelsen afnitratdirektivet.DANVA bemærker, at vandrammedirektivet beskriver, at der skal ske beskyttelsefor alle grundvandsforekomster (artikel 4), hvorimod den danske implementeringalene lægger udpegede drikkevandsforekomster (artikel 7) til grund for indsatsen.DANVA bemærker, at der dermed ikke tages hensyn til dels det overfladenæregrundvand dels grundvand beliggende uden for områder med særligedrikkevandsinteresser. Slutteligt påpeger DANVA, der ikke sker udpegning afindvindingsområder til almene vandforsyninger uden for områder med særligedrikkevandsinteresser.8

Miljøministeriets bemærkningerBeskyttelsen af grundvandsforekomster er implementeret i den foreslåede § 7,stk. 2, der viderefører miljømålslovens § 11. Grundvandsforekomster ogdrikkevandsforekomster er sidestillet i vandplansammenhæng, oggrundvandsforekomster skal derfor leve op til de samme krav somdrikkevandsforekomsterne.Mht. beskyttelsen af det overfladenære grundvand og grundvand beliggendeuden for områder med særlige drikkevandsinteresser gælder det, at altgrundvand skal leve op til kravene i miljømålsloven. Dette gælder uafhængigt afudpegningen af drikkevandsressourcer..For så vidt angår udpegning af indvindingsområder til almene vandforsyningeruden for områder med særlige drikkevandsinteresser henvises tilNaturstyrelsens høringsnotat om ændring af vandforsyningsloven m.v., hvorafdet fremgår, at udpegningen af disse områder vil blive tilføjetvandforsyningsloven.

Ad 6 Indsatsprogrammer

Slagelse kommune vurderer inddragelsen af kommunerne i udarbejdelsen afindsatsprogrammet til at være en styrkelse.Helle Tegner Anker påpeger, at der kan stilles spørgsmål vedhensigtsmæssigheden af at udskille fastsættelse af miljømål og indsatsprogrammertil særskilte bekendtgørelser. Endvidere påpeges, at det ikke af udkastet fremgårklart, hvilken retsvirkning der er tiltænkt miljømål og indsatsprogrammer.Miljøministeriets bemærkningerDer henvises til Miljøministeriets bemærkninger vedrørende generellebemærkninger fra Lasse Baaner og Helle Tegner Anker til Miljømål.Helle Tegner Anker påpeger, at det kan være problematisk at fastlægge en megetdeltaljeret konkret indsats i bekendtgørelsesform uden klageadgang.Landbrug & Fødevarer (L&F) finder det uklart, hvorledes Miljøministeriet viladministrere en eller flere bekendtgørelser, der regulerer vandløbsindsatsen påejendomsniveau. Endvidere finder L&F det ikke klart, hvordan de konkretevurderinger, der skal lægges til grund, når vandløbsindsatsen skal fastlægges, skalforetages, og hvordan dette kommer til at se ud i bekendtgørelsesform. L&F finder,at bekendtgørelserne vil være at sidestille med afgørelser på ejendomsniveau.Miljøministeriets bemærkninger:De kommende indsatsprogrammer, der fastlægges i bekendtgørelsesform, vilvære udtryk for fastsættelse af generelle regler, og der vil ikke være tale omkonkrete afgørelser. Konkrete afgørelser vil, som det gør sig gældende i dag,blive meddelt i medfør af den relevante sektorlovgivning.Lasse Baaner opfordrer til, at lovforslaget anvender vandrammedirektivetssondring hvad angår grundlæggende og supplerende foranstaltninger, samt at detovervejes, hvordan indsatsprogrammerne i bekendtgørelsesform håndterer degrundlæggende foranstaltninger, der allerede er etableret som retligt bindende imedfør af anden lovgivning.Miljøministeriets bemærkningerBemærkningerne vil indgå i de videre overvejelser i forbindelse medudarbejdelsen af bekendtgørelser om indsatsprogram.L&F påpeger, at det ikke af bemyndigelsesbestemmelserne vedrørendeindsatsprogrammet i forslagets kapitel 6 fremgår klart, hvorledes de økonomiskekonsekvensberegninger skal gennemføres.9

Miljøministeriets bemærkningerBemyndigelsen i lovforslagets § 20, stk. 4, forventes bl.a. udmøntet vedfastsættelse af regler, der angiver betingelser, hensyn og kriterier og deresindbyrdes afvejning i forbindelse med myndighedernes pligt til at gennemføreforanstaltninger.Det er hensigten, at eventuelle regler om økonomiske konsekvensberegninger iforbindelse med gennemførelsen af indsatsprogrammet vil kunne fastsættes medhjemmel i den foreslåede § 20, stk. 4.Endvidere påpeger L&F, at man i bemærkningerne til § 20 får det indtryk, atindsatsprogrammet helt kan diktere administrationen af anden lovgivning. L&Ffinder, at det kan anføres, at når anden lovgivning skal administreres i lyset afretningslinjer i et indsatsprogram, så skal det fortsat ske inden for de respektiveloves rammer.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet er enigt i, at regler om myndighedernes administration alenekan vedrøre forhold, som kan reguleres inden for rammerne af de respektivelove. De specielle bemærkninger til lovforslagets § 20, stk. 7, er præciseret ioverensstemmelse hermed.

Økonomisk ramme - virkemidler

Holstebro Kommune mener, at det er vigtigt, at kommunerne kender denøkonomiske ramme for alle godkendte virkemidler, ligesom kommunen mener, atdet er vigtigt, at der i indsatsprogrammet er mulighed for at tænkelokale/regionale løsninger ind i anvendelsen af virkemidler, og at disse kan opnåfuld finansiering, hvis effekten er dokumenteret og godkendt.Landbrug & Fødevarer (L&F) bemærker, at de virkemidler, som fremgår af loven,er virkemidler, som er velkendte og allerede i spil. L&F påpeger, at det er megetvæsentligt, at det fremgår specifikt at øvrige indsatser, som forbedrer tilstanden,også kan anvendes.Danmarks Sportsfiskerforbund anbefaler, at der sker en evaluering af denhidtidige anvendelse af landdistriktsmidler. Forbundet finder en EU-finansieringfornuftig, men mener, at det er vigtigt, at der også tildeles andre midler for atsamtænke og skabe helheder, hvor klimasikring også skal være et væsentligtelement.Limfjordsrådet og Landbrug & Fødevarer mener ikke, at landdistriktsprogrammetkan stå alene, men skal ses i samspil med støtteordninger under de øvrige EU-fonde samt nationale midler.Oplandsrådet for Norsminde Fjord mener, at virkemiddelkataloget bør reviderestil 2. generations vandplaner, og at nye dokumenterede og omkostningseffektivevirkemidler som minivådområder inddrages. Vandrådene skal frit kunnesammensætte et indsatsprogram ud fra et nyt virkemiddelkatalog.KL forudsætter, at der i indsatsprogrammet for vandplan 2016-2021 vil væremulighed for at anvende flere virkemidler end de virkemidler, somvandløbsindsatserne er baseret på i vandplan 2009-2015. KL forudser, at dialogeni eventuelle vandråd vil fokusere på mangler frem for muligheder, hvis der ikkekommer nye virkemidler til næste vandplans indsatsprogram.DANVA mener, at virkemidlernes anvendelse og finansiering bør være synlige iindsatsprogrammerne. DANVA tilslutter sig, at fastlæggelsen afindsatsprogrammerne vil tage udgangspunkt i et skøn over, hvilken kombinationaf foranstaltninger, der vil være den mest omkostningseffektive, samt mulighedenfor at fravige indsatsprogrammet, hvis en ny foranstaltning med lige så stor ellerstørre miljøeffekt vurderes som værende mere omkostningseffektiv end den10

planlagte foranstaltning. DANVA finder det i den forbindelse oplagt at inddrageerfaringerne fra første generations vandplaner.Dansk Industri (DI) noterer sig, at ministeren skal udføre økonomiske analyser afvirkningerne af forslåede bekendtgørelser samt lave miljøkonsekvensanalyse efterreglerne om strategisk miljøvurdering. DI forventer, at de økonomiske analyser vilvære mere omfangsrige end den erhvervsøkonomiske analyse, der er fremlagt somen del af lovforslaget.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet forventer, at flere virkemidler vil kunne komme i spil til denkommende planperiode.Til brug for kommunernes arbejde udmelder ministeren en samlet, vejledendeøkonomisk ramme ledsaget af et prissat virkemiddelkatalog. I det prissattevirkemiddelkatalog vil der for hvert virkemiddel være opgjort den forventedeomkostningseffektivitet under hensyn til bl.a. medfinansiering fra EU.Dette virkemiddelkatalog vil således være udgangspunktet for de virkemidler,kommuner og vandråd kan vælge at anvende til deres forslag tilindsatsprogrammernes supplerende foranstaltninger på vandløbsområdet.Miljøministeriet har noteret sig de øvrige synspunkter, som ikke har givetanledning til ændringer i lovforslaget.

Indsatsprogrammet - øvrige indsatser

Danmarks Naturfredningsforening (DN) foreslår, at kommunernes ogvandrådenes arbejde i 2. planperiode ikke begrænses til vandløbsindsatsen, men atder åbnes for reelt input til hele indsatsprogrammet. DN mener, at formuleringen i§ 20, stk. 4, antyder, at der er nogle vandforekomster, hvor ministeren ikke kanfastsætte pligter for myndigheders gennemførelse af grundlæggende ogsupplerende foranstaltninger, og foreslår ordene ”nærmere bestemte” og ”visse”udeladt af lovteksten. DN foreslår endvidere, at ministerens egne rammer ogintentioner for resten af indsatsplanen udsendes samtidig med de rammer, somministeren sender til kommunalbestyrelserne efter § 22, stk. 3.Miljøministeriets bemærkningerAnvendelsesområdet for § 20, stk. 4, er ikke begrænset som angivet af DN.Det er Miljøministeriets vurdering, at det fuldt ud er muligt at udarbejde forslagtil indsatsprogram for vandløbsområdet uden at kende de samlede rammer forvandområdeplanerne.Danske Vandløb ønsker ikke, at den enkelte kommune selv skal fastsættevandløbsindsatsen. Danske Vandløb finder, at der skal være overordnederetningslinjer for disse indsatser.Danmarks Sportsfiskerforbund finder det positivt, at der sker en præcisering af atmiljømål og indsatsprogrammer er juridisk bindende. Forbundet mener dog, atder skal åbnes for input til hele indsatsprogrammet og ikke alenevandløbsindsatsen.Limfjordsrådet bifalder kommunernes aktive deltagelse i udarbejdelse afindsatsprogrammet. Rådet mener, at kommunerne dog også bør inddrages irelation til arbejdet omkring indsatsprogrammets øvrige indsatser og ikke alenevandløbsindsatsen, som det forventes for førstkommende planperiode.Limfjordsrådet finder det afgørende, at kommunernes bidrag tilvandplanlægningen sker på et helhedsbaseret grundlag omfattende alle relevantematricer

Oplandsrådet for Norsminde Fjord anbefaler, at staten definererindsatsprogrammer på baggrund af indspil fra vandrådene. Rådet er imod, atkommuner og vandråd kun skal planlægge den lokale indsats for vandløb og ikkeandre indsatser. Rådet finder, at de Grønne Råd og vandrådene generelt bør haveindflydelse af valg af virkemidler for alle nødvendige indsatser.Friluftsrådet mener, at det er vigtigt, at afgrænsningen af arbejdsopgaven forkommuner for førstkommende planperiode er begrænset for at sikre nogleoverskuelige arbejdsvilkår for vandrådene. Rådet opfordrer ministeren til atmedtage overvejelserne fra kommunerne og vandråd til indsatsprogrammet.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet er indstillet på til brug for tredje planperiode at foretage envurdering af, hvorvidt kommuner under inddragelse af vandråd skal udarbejdeudkast til hele eller flere dele af indsatsprogrammet. Sådan som lovforslaget erformuleret, giver det mulighed for, at miljøministeren kan ændre kommunernesog vandrådenes opgaver for tredje planperiode.Miljøministeriet har noteret sig de øvrige synspunkter.KL tilslutter sig, at ministeren fastsætter indsatsprogrammet. KL påpeger, atkommunernes arbejde med indsatsprogrammet for vandplan 2016-2021forudsætter kendskab til de foranstaltninger, der skal gennemføres som enkonsekvens af vandplan 2009-2015. KL antager, at kommunerne i deres arbejdemed indsatsprogrammet kan tage udgangspunkt i en fuldt implementeretvandplan 2009-2015, alternativt kan kommunerne udarbejde et samlet forslag tilindsatsprogram for de to første planperioder.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeren vil efter lovforslagets § 22, stk. 3, til brug for kommunernes ogvandrådenes arbejde udmelde en ramme bestående af udkast til regler omkonkrete miljømål, herunder foreløbig vurdering af behovet for anvendelse afundtagelsesbestemmelser, indsatsbehov, et virkemiddelkatalog pr.hovedvandopland (foreløbig økonomisk ramme) samt en tidsfrist for arbejdet.Som en del af de rammer, der udmeldes, vil der blive taget højde for alleredeimplementerede indsatser.KL påpeger, at det er væsentligt at afklare, hvordan kommunernes bidrag tilindsatsprogrammet bidrager til indsatsprogrammets regler om myndighedersadministration med henblik på opfyldelse af miljømål samt miljøministerenshensigt med udarbejdelse af en vejledning om indsatsprogrammersgennemførelse, herunder vejledende administrative retningslinjer. KL udtrykkertilfredshed med lovbemærkningernes beskrivelse af kommunernes rolle omkringudmøntning af indsatsprogrammernes supplerende foranstaltninger generelt. KLer ligeledes tilfreds med den større rolle, lovforslaget tillægger kommunerneomkring udarbejdelse af forslag til indsatsprogrammernes supplerendeforanstaltninger.KL bemærker, at det i førstkommende planperiode anføres i lovbemærkningerne,at det gælder vandløbsindsatsen.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet forventer, at den efterspurgte afklaring vil ske i forbindelse medudarbejdelse af bekendtgørelsen om indsatsprogram. Ministeriet har i øvrigtnoteret sig den positive tilkendegivelse.L&F påpeger, at det kan overvejes, om der i bemærkningerne til § 21, stk. 1. in fine,skal anføres, at de almindelige forvaltningsretlige retningslinjer for genoptagelse afen sag og eventuel ændring af en afgørelse skal følges.

HOFOR ønsker at vide, hvorledes ændring af fastlagte mål og/eller indsatser i de6-årige planperioder skal administreres i sammenhæng med, at der meddeles 30-årige vandindvindingstilladelser til vandforsyningen med vilkår omvandløbsforbedringer. HOFOR ønsker at vide, hvorvidt eventuelle ændringer kanudmøntes i ændrede vilkår i allerede meddelte tilladelser.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer på de gældende regler forændring af vilkår i allerede meddelte tilladelser.

Oversvømmelsesdirektivet

Landbrug & Fødevarer mener ikke, at der i bemærkningerne til § 20, stk. 2, ses atvære taget behørigt stilling til oversvømmelsesdirektivet (2007/60/EF).Bæredygtigt Landbrug (BL) finder det uklart, i hvilket omfang lovforslaget hartaget højde for overholdelse af oversvømmelsesdirektivet (2007/60/EF). BLmener, at der mangler en regel i loven om, at oversvømmelsesplanerne udgør enbindende begrænsning for vandplanerne.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet har i bemærkningerne til lovforslagets § 20, stk. 2, præciseret, atder i medfør af direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser(oversvømmelsesdirektivet) bl.a. skal ske en samordning medvandområdeplanerne og de risikostyringsplaner og de efterfølgende revisionerheraf, der udarbejdes i medfør af oversvømmelsesdirektivet.De øvrige bemærkninger har ikke givet anledning til ændring i lovforslaget.

Tidsplanen

Favrskov Kommune, Bornholms Regionskommune og Varde Kommune finder, attidsplanen er meget ambitiøs og giver kommunerne en meget stram tidsramme forat løse opgaven med oprettelse af vandråd og udarbejdelse af forslag tilindsatsprogrammernes vandløbsindsatser. Kommunerne finder, at den lokaleinddragelse er et positivt tiltag, men finder at den korte arbejdsperiode kanforhindre kommunerne i at opnå et godt resultat af arbejde i vandrådet.Kommunerne opfordrer til, at tidsplanen revideres, eller at staten udarbejder ogudsender baggrundsmateriale til kommunerne tidligere end planlagt.Slagelse Kommune finder tidsplanen for arbejdet med anden generationsvandplaner urealistisk, når der i samme år skal udarbejdes kommunalevandhandleplaner for første planperiode samt igangsættes indsatser fra førstegenerations vandplaner.Ikast-Brande Kommune bemærker, at datoerne for opfyldelse af miljømål erurealistisk.Holstebro Kommune finder tidsfristen for kommunernes arbejde for kort.Kommunen mener i princippet ikke, at kommunerne skal være bundet megetdeltaljeret på indsatsen, men grundet tidsplanen finder kommunen, at opdraget tilvandrådenes arbejde skal beskrives rimeligt præcist.Vesthimmerlands Kommune udtrykker bekymring for det tidsmæssige perspektiv.Limfjordsrådet finder det uheldigt, at der ikke er afsat fornøden tid tilkommunernes og vandrådenes udarbejdelse af forslag til indsatsprogram, ogopfordrer miljøministeren til at melde rammerne for kommunernes udarbejdelseaf indsatsprogram så hurtigt som muligt og tidligere end 1. april 2014.Miljøministeriets bemærkningerTidsplanen er fastlagt på baggrund af de direktivmæssige forpligtelser, der13

følger af vandrammedirektivet, herunder at udkast til vandområdeplaner skal ihøring senest den 22. december 2014.Miljøministeriet har noteret sig de øvrige bemærkninger.KL konstaterer, at kommunalbestyrelserne skal udarbejde bidrag til denmiljørapport, som ministeren skal udarbejde i henhold til reglerne i lov ommiljøvurdering af planer og programmer. KL finder det ikke realistisk, atkommunerne samtidig med fastlæggelse af indsatsprogram og udarbejdelse afmiljørapport, kan frembringe konkret viden til brug for statens anvendelse afundtagelsesbestemmelser. Kommunerne kan bidrage med egen viden ogvidereformidle viden fra eventuelle vandråd. Disse bidrag kan Miljøministerenbruge til endelig fastsættelse af undtagelsesbestemmelser.Miljøministeriet bemærkningerMed lovforslaget er det ikke hensigten, at kommunerne generelt skal tilvejebringekonkret viden til brug for statens anvendelse af vandrammedirektivetsundtagelsesbestemmelser. Men kommunerne kan med fordel fremsende deoplysninger, de måtte ligge inde med, herunder oplysninger om, at der efterkommunernes vurdering ikke er grundlag for en indsats, fx på grund af atindsatsen vil være uforholdsmæssig dyr i forhold til nyttevirkningen, jf. hervedde i lovforslaget foreslåede undtagelsesbestemmelser.

Ad 7 Vandråd

Merete Styczen noterer, at vandrådene ikke er obligatoriske, og mener, at denlokale forankring er meget svag. Hun foreslår, at man overvejer, om det er muligt iloven at lægge op til dannelse af lokale aktionsgrupper, som man kender det fraandre lande, og som får tingene til at ske lokalt. Hvis man for alvor ønskerinteressentinddragelse, skal de have mulighed for at medvirke allerede iplanlægningsfasen, og der skal gives plads til, at virkemidler tilpasses lokalt.Dermed opnås der normalt en større grad af accept.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet er enigt i, at lokal interessentinddragelse kan ske på flere måder.Som det er beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger, er den foreslåedemodel en udmøntning af miljøministerens 4. vandvej – Folkeligt engagement,som ministeren præsenterede efter et vandtopmøde med bl.a. deltagere fralandbrug og grønne organisationer i oktober 2012.. Forslaget har ikke givetanledning til ændring af lovforslaget.Slagelse Kommune ser en vis udfordring i modellen med de frivillige vandråd påtværs af hele hovedvandoplande. Det kan være vanskeligt at drøfte konkreteønsker og behov i ét vandråd, der for kommunens vedkommende dækker heleSydsjælland og det meste af Lolland, som har meget forskellige udfordringer påvandløbsområdet. Der lægges desuden op til, at vandrådene skal nå en vis enighedom et indsatsprogram, hvilket også kan være en udfordring.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet har noteret sig synspunktet, som ikke har givet anledning tilændring af lovforslaget.Holstebro Kommune foreslår, at det skal være muligt for kommunerne at slåvandråd og vandoplandsstyregrupper (VOS) sammen. Overordnet set erkommunen enig i, at der skal være betydelig inddragelse af interessenter på ettidligt tidspunkt i vandplanlægningen. Dog ser kommunen gerne, at kommunernefik større frihed til at forvalte inddragelse af interessenterne. Hvis der skal være etreelt råderum for kommunernes indflydelse på vandplanerne, kræver det, at der erudmeldt et økonomisk råderum, som ikke dikterer kommunernes valg afvirkemidler, hvis alle indsatser skal gennemføres. Ellers vil der være stor risiko for,at miljøministerens intentioner med den 4. vandvej bortfalder.14

Miljøministeriets bemærkningerVOS er etableret med henblik på at rådgive om etablering af vådområder og harderfor et noget andet sigte, end det der er tænkt på med vandrådene. Der er dogikke noget til hinder for, at vandrådet samarbejder med andre lokale fora omopgaverne, hvis der lokalt er ønske herom.Vesthimmerlands Kommune foreslår ligeledes, at der tages udgangspunkt i deeksisterende VOS’er. Kommunen mener, at der allerede i dag er stor lokalinddragelse i kraft af kommunernes Grønne Råd, hvor en lang række af derelevante interessenter har sæde. Etablering af vandråd er derfor et overflødigt ogressourcekrævende element, der bør fjernes fra lovforslaget. Kommunen finder, atformuleringen i § 25, stk. 1, om, at vandrådene kan rådgive kommunerne, står imodstrid med afsnit 2.5.2. i de almindelige bemærkninger, hvor det bl.a. er nævnt,at kommunerne skal være forpligtede til at inddrage vandrådene. Da det erkommunerne, der skal sekretariatsbetjene vandrådene, og det er kommunerne,der overordnet har ansvaret for udarbejdelse af forslag til indsatsprogram, bør deti lovforslaget præciseres, at det er kommunerne, der har formandskabet ivandrådene.Miljøministeriets bemærkningerSe bemærkningerne ovenfor til Holstebro Kommune.Miljøministeriet finder det mest hensigtsmæssigt, at spørgsmålet om evt.formandskab afgøres lokalt i de enkelte vandråd.Egedal Kommune finder, at hvis der kun skal etableres ét vandråd i hvert af de 23hovedvandoplande, vil resultatet blive nogle meget store komplekst sammensattevandråd, som måske ikke har mulighed for at nå til enighed om forslag til etindsatsprogram inden for 6 måneder. Kommunen forventer en nærmerespecifikation af, hvordan vandrådene skal sammensættes, og hvilke organisationerder er berettiget til en plads.Miljøministeriets bemærkningerForslaget om vandråd forudsætter, at kun de organisationer og foreninger, somønsker det, kan være medlem af rådet. Efter lovforslaget kan miljøministerenfastsætte nærmere regler om sammensætningen og etableringen af vandråd ogom deres samarbejde med kommunerne inden for hovedvandoplandet.KL imødeser med interesse udformningen af de konkrete bestemmelser for de nyevandråd og forventer at blive inddraget direkte i udformningen, da kommunernejo skal varetage sekretariatsopgaven.KL bemærker, at vandråd allerede er etableret flere steder i landet, idet de privatevandværker organiserer sig i vandråd, som kommunerne generelt har et udmærketsamarbejde med. KL foreslår derfor i stedet at anvende betegnelsen ”vandplanråd”i loven.KL foreslår som supplement til forslaget om, at ministeren kan tillade opdeling afhovedvandoplande i 2-3 deloplande, at ministeren tilsvarende kan tillade opdelingaf kystnære hovedvandoplande, således at indsatsprogrammet for vandløbbehandles i nabooplandets vandråd. KL forudsætter, at det alene er kommunerne,som kan ansøge ministeren om tilladelse til at ændre opdelingen afhovedvandoplande for at lette vandrådenes arbejde.Miljøministeriets bemærkningerKL vil på sædvanlig vis blive inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af reglerom de nye vandråd.Om ordet ”vandråd,” se bemærkninger nedenfor til Foreningen af Vandværker iDanmark.15

Det er forudsat, at det kun er kommunerne, der vil kunne ansøge om tilladelse tilat ændre opdelingen af hovedvandoplande m.v. Det udelukker dog ikke, atforslag herom kan komme fra organisationer og foreninger repræsenteret ivandrådet.Danske Regioner nævner, at regionerne har til opgave at prioritere, undersøge ogafværge forureninger, der kan true grundvandsforekomster. Det er derfor DanskeRegioners opfattelse, at det bør sikres, at regionerne inddrages i arbejdet omkringforslag til indsatsprogram, enten ved en fast plads i vandrådet, eller ved atkommunerne har pligt til at inddrage regionerne i det omfang, der foreslås indsatsvedrørende forurenede grunde.Miljøministeriets bemærkningerDet bemærkes, at det ikke er hensigten, at kommunerne og vandrådene iførstkommende planperiode skal beskæftige sig med indsats vedrørendeforurenede grunde. Regionernes medvirken kan i senere planperioder bliverelevant.Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) finder, at inddragelse af lokale interessenterer en god ide og en mulighed for at udnytte den viden og erfaring, som findesrundt i hele landet. DSF foreslår, at det skal være obligatorisk for kommunerne atnedsætte vandråd, da det sender et stærkere signal om at bruge den faglige videnog det unikke lokalkendskab, der eksisterer blandt lystfiskere, lodsejere ogkommunale embedsmænd.DSF finder det uforståeligt, at søer og kystvande ikke inddrages i processen, oganmoder ministeren om, at arbejdet med at skabe god økologisk tilstand i dissebiotoper også må indgå i rådenes arbejde. Da det er en udfordring for forbundet atbemande 23 vandråd med folk med lokal og faglig indsigt, opfordres ministeren tilat finde ressourcer til uddannelse af de personer, der skal indgå i rådene.DSF anbefaler ministeren, at der sættes navne på de organisationer, der skal haveen plads i rådene, lige som det bør overvejes, hvor mange deltagere der kanrepræsentere et enkelt erhverv eller interessegruppe.Miljøministeriets bemærkningerDet er hensigten, at det i den førstkommende planperiode kun ervandløbsindsatsen, som kommuner og vandråd skal fokusere på. Det ervurderingen, at kommuner og vandråd fx ikke skal beskæftige sig medkvælstofindsatsen, da denne primært er baseret på generelle virkemidler, somdet fortsat vil være staten, der fastlægger.Som lovforslaget er formuleret, er der mulighed for også at fokusere på andreområder i kommende planperioder.Lovforslaget forudsætter, at kun de organisationer og foreninger, som ønskerdet, kan være medlem af rådet. Hvis der derfor lokalt ikke er noget ønske om atetablere et vandråd, vil kommunerne dermed ikke være forpligtet til at etableredet. På den anden side forudsættes det, at hvis blot en enkelt relevantorganisation eller forening ønsker det, er det obligatorisk for kommunerne atetablere rådet. Efter lovforslaget kan miljøministeren fastsætte nærmere reglerom sammensætningen og etableringen af vandråd.Danske Vandløb vil gerne støtte dannelsen af vandråd, også meget gernekommunale vandråd som man allerede har gode erfaringer med.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet har noteret sig den positive tilkendegivelse.Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) gør opmærksom på, at foreningen iPatent- og Varemærkestyrelsen har registreret rettighederne til brugen af ordet16

Vandråd. Brugen af ordet vandråd i lovforslaget bør derfor ændres, såmisforståelser undgås.Miljøministeriets bemærkningerDet er Miljøministeriet vurdering, at der er tale om et så alment ord, at brugenheraf i lovforslaget ikke kan være en krænkelse af FVD’s rettigheder.Limfjordsrådet nævner, at det af bilaget til høringsbrevet er nævnt, atkommunerne skal have formandskabet for vandrådene. Limfjordsrådet er enigheri og forventer, at dette kommer til at fremgå af loven og ikke ”bare” nævnt i etbilagsnotat til høringsbrevet.Miljøministeriets bemærkningerKommunerne skal varetage sekretariatsopgaver for vandrådene.Miljøministeriet har revurderet den nævnte bemærkning i bilaget tilhøringsnotatet. Ministeriet finder det mest hensigtsmæssigt, at spørgsmålet omevt. formandskab afgøres lokalt i de enkelte vandråd.Danske Havne nævner, at nogle havne på grund af beliggenhed og aktiviteter skalforholde sig til flere kommunale vandråd. Det er vigtigt, at der sikres et fornuftigtsamspil og sammenhæng. Som en væsentlig interessent i området med mangeaktiviteter ønsker Danske Havne, at der åbnes mulighed for, at havnene kandeltage i det lokale vandråd.Dansk Skovforening anmoder om, at skovbruget bliver repræsenteret ivandrådene. Dette er ikke eksplicit nævnt i lovbemærkningerne – men heller ikkeudelukket.Miljøministeriets bemærkningerEfter lovforslaget kan relevante landsdækkende erhvervsorganisationer,landsdækkende grønne organisationer samt lokale foreninger og organisationer,der efter deres formål eller i øvrigt er knyttet til interesser forbundet medbeskyttelse og benyttelse af vand, være repræsenteret i vandrådene. Det erNaturstyrelsens vurdering, at en meget bred kreds af organisationer efterbestemmelsen vil kunne deltage i vandrådene. Det vil bero på en konkretvurdering, om en organisation kan deltage i et vandråd. Der vil i enbekendtgørelse blive fastsat nærmere regler om sammensætningen ogetableringen af vandråd.Landbrug & Fødevarer (L&F), der tillige udtaler sig på vegne af Dansk Gartneri ogDansk Akvakultur, er positiv over for etableringen af vandråd og lokal inddragelse.Vandrådenes reelle indflydelse i forbindelse med den kommende regulering ogadministration er dog tvivlsom. Der er ikke lagt reelle kompetencer og indflydelseud til hverken kommunalbestyrelser eller vandrådene. Der er indlagt høringer,men de giver kun begrænset mulighed for konstruktiv deltagelse. Herudover finderL&F, at vandrådene bliver inddraget for sent i processen.L&F noterer sig, at det ikke bliver obligatorisk at etablere vandråd, selv om derkommer en opfordring dertil fra erhvervslivet. L&F opfordrer til, atbemærkningerne skærpes på dette område. Herudover ønsker L&F, at det ikke kuner vandløbsindsatsen, der skal kunne diskuteres af vandrådene. Det giver godmening, at det er alle indsatser og reduktionsmål, som diskuteres – herunderkvælstofreduktion.L&F foreslår, at man overvejer, om det er muligt i loven at lægge op til dannelse aflokale aktionsgrupper, som man kender det fra andre lande, og som får tingene tilat ske lokalt. Hvis man for alvor ønsker interessentinddragelse, skal de havemulighed for at medvirke allerede i planlægningsfasen, og der skal gives plads til,at virkemidler tilpasses lokalt. Dermed opnås der normalt en større grad af accept.I den forbindelse kan der også overvejes krav til medfinansiering eller krav til17

gruppernes sammensætning for at sikre, at de nødvendige interesser og/ellerekspertise er repræsenteret.Miljøministeriets bemærkningerSom nævnt ovenfor under Danmarks Sportsfiskerforbund forudsættes det, at bloten enkelt relevant organisation eller forening ønsker det, er det obligatorisk forkommunerne at etablere rådet.Det er fundet mest hensigtsmæssigt, at vandrådene i førstkommende planperiodealene fokuserer på vandløbsindsatsen. Men der er ikke noget til hinder for, atman i de enkelte råd vælger også at tage andre elementer op til drøftelse.Om lokale aktionsgrupper, se ovenfor til Merete Styczen.Bæredygtigt Landbrug finder, at de argumenter, der er nævnt i lovforslaget omøget dialog virker som ”spin”, idet dialogen alene sker på ”bagkant” i kommunaltbaserede vandråd, hvis kompetence er om ikke ubetydeligt så i hvert fald dårligtbeskrevet. Der er med andre ord ikke en forpligtelse for minister og embedsværktil at lytte til andre, hverken inden eller efter de udstikker de bindende rammer ogmål for dansk vandløbsindsats.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet har noteret sig synspunktet.Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder, at der med de 23 vandråd medkommunalt sekretariat og med deltagelse fra relevante interessenter etableres enkonstruktion, der giver mulighed for at indgå i direkte dialog. Da der ikke ilovforslaget er bestemmelse om vandrådenes sammensætning, er der dog enoplagt risiko for, at der bliver en betydelig overvægt af lokale erhvervsinteresser irådene sammenlignet med andre interesser, herunder de grønne.DN påpeger nødvendigheden af, at staten indledningsvis bistår vandrådenegennem et fælles uddannelsesforløb. Undervejs i rådenes arbejde bør der være enfast repræsentation fra den ansvarlige statslige myndighed, og der bør kunneindkaldes faglig ekspertise til udredninger efter behov.DN efterlyser i lovforslaget bemærkninger om, hvordan vandrådenes anbefalingersikres rimelig plads/synlighed i kommunernes forslag til indsatsprogrammer.Desuden finder DN, at det er farligt for det folkelige engagement, hvisindsatsprogrammerne vedtages eller ændres efterfølgende af ministeren udensynlig hensyntagen til kommunernes/vandrådenes forslag.DN mener ikke, der er begrundelse for at indskrænke mulighederne forvandrådene til kun at omhandle dele af indsatsprogrammet som foreslået i § 25,stk. 1. Ordene ”dele af” foreslås slettet.Miljøministeriets bemærkningerEfter lovforslaget kan miljøministeren fastsætte nærmere regler omsammensætningen og etableringen af vandråd.Det er Miljøministeriets hensigt at gennemføre informationsmøde el.lign. forrelevante organisationer om arbejdet med indsatsprogrammer.Udgangspunkter er, at ministeren ved fastsættelse af det endeligeindsatsprogram vil følge den indstilling, der kommer fra de enkeltehovedvandoplande, forudsat at de er i overensstemmelse med de udmeldteforeløbige rammer, vandrammedirektivet mv., og der i øvrigt ikke foreliggergrunde til at fravige.Indsatsprogrammet vil bestå dels af generelle regler, som allerede er fastsat ilovgivningen, dels af lokale elementer, som udarbejdes efter forslag frakommunalbestyrelserne i samarbejde med evt. vandråd i hovedvandoplandene.18

Det er derfor kun dele af indsatsprogrammet, som vandrådene skal arbejde med.Det er forudsat, at mindretalsudtalelser kan komme med i den samledeindstilling til ministeriet. Det er præciseret i bemærkningerne.Miljøministeriet har noteret sig de øvrige synspunkter.Oplandsrådet for Norsminde Fjord ser realiseringen af miljøministerens 4.vandvej som en styrkelse af lokalinddragelse i vandplanlægningen for at sikrestørre lokal forankring, viden og medejerskab til vandplanlægningen. Det er engod ide at etablere 1-3 vandråd pr. hovedvandopland, men der vil stadig være taleom så store geografiske enheder, at der vil blive behov for arbejdsgrupper i mindregeografisk skala for at sikre den lokale innovering og viden i udarbejdelse afindsatsprogrammer. Landbruget og de grønne organisationer er i vid udstrækningorganiseret på kommuneniveau, og det er nærliggende at anvende et etableretforum som Grønt Råd som samlende på kommuneniveau.Oplandsrådet anbefaler, at der er en repræsentant for Naturstyrelsen i hvertvandråd, og at der afsættes økonomiske ressourcer til vandrådets arbejde ogfunktioner, da især de grønne organisationers bidrag ikke alene kan bestå affrivilligt arbejde og egne ressourcer. Desuden får rådene brug for finansiering affaglige udredninger som beslutningsgrundlag. Oplandsrådet er imod, atkommuner og vandråd kun skal planlægge den lokale indsats på vandløbsområdetog ikke andre indsatser som fx næringsstoftilførsel til søer og fjorde.Selv om det er kommunerne, der har formandskabet i rådene, skal det være muligtat få mindretalsudtalelser med i den samlede indstilling om målsætninger ogindsatsprogram til Naturstyrelsen.Desuden nævner oplandsrådet, at staten bør definere miljømål ogindsatsprogrammer på baggrund af indspil fra vandrådene, men idéfasen bør ikkeafskaffes, da den netop kan anvendes til at lægge nye rammer for planlægningenog styrke den demokratiske proces omkring tilblivelsen af nye vandområdeplanerog bekendtgørelser.Miljøministeriets bemærkningerSom nævnt ovenfor under Holstebro Kommune er der ikke noget til hinder for, atvandrådet samarbejder med andre lokale fora om opgaverne, hvis der lokalt erønske herom.Der er forudsat, at mindretalsudtalelser kan komme med i den samledeindstilling til ministeriet. Det er præciseret i bemærkningerne.Det er ministeriets opfattelse, at der med det nye plankoncept ikke er behov for enidéfase.Friluftsrådet er tilfreds med, at ministeren har taget tankerne ominteressentinddragelse alvorligt og prioriterer det folkelige engagement. Mensamtidig er rådet på vegne af sine medlemsorganisationer og lokale frivillige nogetbekymret over udsigten til deltagelse i op til 23 vandråd. Det vil være en storudfordring for mange organisationer at løfte opgaven. For at sikre overskueligearbejdsvilkår for vandrådene er det derfor vigtigt, at arbejdsopgaverne afgrænsestil vandløbsforanstaltninger.Friluftsrådet opfordrer til, at der fastsættes regler for rådenes etablering og deresarbejde, og at Miljøministeriet bistår med introduktion og kurser til medlemmerneaf vandrådene.Hvis det folkelige engagement skal blive en succes, er det afgørende, at ministerenoptræder afbalanceret i forhold til fastsættelse af indsatprogrammer. Ministerenopfordres til at medtage overvejelserne fra kommuner og vandråd. Rådet forudser,19

at der kan opstå frustration, hvis der er lagt et stort arbejde i at finde brugbareløsninger, som efterfølgende bliver underkendt af ministeren.Miljøministeriets bemærkningerUdgangspunktet er, at ministeren ved fastsættelse af det endeligeindsatsprogram vil følge den indstilling, der kommer fra de enkeltehovedvandoplandene, forudsat at de er i overensstemmelse med de udmeldteforeløbige rammer, vandrammedirektivet mv., og der i øvrigt ikke foreliggergrundlag for at fravige.Det er forudsat, at mindretalsudtalelser kan komme med i den samledeindstilling til ministeriet. Det er præciseret i bemærkningerne.Dansk Industri (DI) finder, at forslaget om lokale vandråd i princippet kun er en”halv løsning” for vandområdet. Med vandplanlægningsloven foretages primærtden miljømæssige forvaltning af vandressourcen, men med vandsektorlovenforetages langt det meste af den kommercielle udnyttelse af vandressourcen. Efterdenne lov kan der også vælges forbrugerrepræsentanter. Miljøministeren bør iforbindelse med forslaget til lov om vandplanlægning og evalueringen afvandsektorloven foreslå en bedre konstellation af lokale interesser, somsamordner disse.Miljøministeriets bemærkningerEfter vandsektorloven kan der vælges forbrugerrepræsentanter tilforsyningsselskabernes bestyrelse, altså til den overordnede ledelse afselskaberne. Efter forslag til lov om vandplaner er vandrådenes opgave atrådgive kommunerne i forbindelse med udarbejdelse af forslag tilindsatsprogrammer i forbindelse med vandplanlægningen. Det erMiljøministeriets opfattelse, at der er en væsentlig forskel på disse to fora.Forslaget giver derfor ikke anledning til ændring af lovforslaget.Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) finder, at oprettelse af vandråd ide 23 hovedvandoplande er et positivt skridt, men udmeldingen peger på, atrådene i førstkommende planperiode udelukkende skal have fokus påvandløbsområdet. Foranstaltninger, der retter sig mod spildevand og grundvandsynes ikke medtaget, og herved udelukkes en mulighed for inddragelse afforsyningerne i udmøntningen af indsatsen. I forlængelse heraf er det DANVA’sopfattelse, at optimering af forsyningernes bidrag til forarbejdet medindsatsprogrammet forudsætter, at kommunalbestyrelserne videreformidler deudkast til regler om miljømål, som kommunerne modtager ifølge § 22, stk. 3.Miljøministeriets bemærkningerSom det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget skal vandrådene iførstkommende planperiode kun fokusere på vandløbsindsatserne, men deforeslåede regler giver mulighed for, at der i kommende planperioder kan blivetale om et bredere fokus.HOFOR noterer, at der ifølge lovforslaget i indsatsprogrammet er oplistet enrække supplerende indsatser, hvor omkostningerne implicit forudsættes dækket afforsyningsselskaber. Selskabet gør opmærksom på, at man desuden sidder indemed betydelig viden om bl.a. vandløbsindsatsen, som vil kommeplanlægningsprocessen til gode i vandrådene. På den baggrund bør der åbnes for,at forsyningsselskaberne kan deltage i vandrådene på lige fod med andreinteressenter.Miljøministeriets bemærkningerDet er hensigten med lovforslaget, at medlemmerne af vandrådene skalrepræsentere en gruppe. Derfor kan hverken enkeltpersoner ellerenkeltvirksomheder være medlemmer. Forslaget har derfor ikke givet anledningtil ændring af lovforslaget.20

Ad 8 Vandområdeplaner

Helle Tegner Anker bemærker, at det ikke fremgår klart af lovforslaget, om derskal udarbejdes én vandområdeplan, én miljømålsbekendtgørelse og énindsatsprogrambekendtgørelse for hvert vandområdedistrikt eller hvertdelvandopland. Endvidere fremføres det, at det er tvivlsomt omvandområdeplanerne vil få den tilsigtede betydning som informationsdokument.Danmarks Naturfredningsforening (DN) foreslår, at der i lovforslagets § 26indsættes en bestemmelse om, at vandområdeplanerne skal indeholde de indsatserfor Natura 2000 områdernes våde naturtyper, som Natura 2000 planernehenviser til vandplanerne.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeren udarbejder for hvert vandområdedistrikt en vandområdeplan.Hvorvidt der udarbejdes én bekendtgørelse om miljømål og én bekendtgørelseom indsatsprogram for hvert vandområdedistrikt eller én samlet bekendtgørelseom miljømål og én samlet bekendtgørelse om indsatsprogram vil indgå i devidere overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelserne.I indsatsprogrammet angives de allerede gennemførte og planlagte tiltag medhenblik på at opfylde krav til EU-lovgivning på vandområdet.Vandområdeplanen skal indeholde et resumé af indsatsprogrammet, både dengenerelle del og de lokale dele, som udarbejdes efter indstilling fra kommunerneog evt. vandrådene.

Ad 9 Inddragelse af offentligheden

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark (FFD) finder, at lovændringerne, derhindrer eller begrænser indsigt og høringsmuligheder, skal fjernes fralovforslagene.Oplandsrådet for Norsminde Fjord anbefaler, at idefasen ikke afskaffes.Landbrug & Fødevarer (L&F) ser det som en meget væsentlig mangel, atlovforslaget ikke indeholder mulighed for en supplerende høring. Samlet vurdererL&F, at forslaget vil afskære offentligheden fra indflydelse i forbindelse medtilblivelsen fra planperiode 2 og frem.Herudover foreslår L&F, at offentligheden, eller som minimum de organisationerog foreninger, der er repræsenteret i vandrådet, får mulighed for at kommenterekommunernes forslag til ministeren, inden ministeren udarbejder det forslag, dersendes i offentlig høring.Miljøministeriets bemærkningerVandrammedirektivet indeholder ikke krav om supplerende høring afvandplanerne, og det er ikke sædvanligt at fastsætte regler om supplerendehøring over udkast til bekendtgørelser. Indenfor rammerne af direktivet vil derderfor være mulighed for at foretage ændringer både før og efter høringen.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.Danske Havne forudsætter, at erhvervet og herunder også havnene vil bliveinddraget i arbejdet med relevante bekendtgørelser.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) opfordrer til at synliggøre, hvorledeskommunernes/vandrådenes forslag til indsatsprogrammer ender i vedtagnevandområdeplaner, og til at finde en model for inddragelse af vandrådene, hvis derlaves ændringer i planperioden.Dansk Industri (DI) påpeger, at der påhviler miljøministeren en meget storforpligtelse til aktivt at inddrage alle de interessenter, som normalt ved endetaljeret regulering vil være at opfatte som part. DI finder det vigtigt, at derlægges kræfter i at fremme denne proces, og at høringen af forslag tilbekendtgørelserne ikke blot sendes til organisationernes postkasse. DI finder, aten aktiv høringsproces vil fremme gennemsigtighed omkring fremtidigerammevilkår og regulering samt indsigt i og mulighed for at påvirke, hvordanrammevilkår for virksomhederne vil forme sig fremover. DI påpeger, at man gernehavde set, at de bekendtgørelser, som udmønter hjemlerne i loven, havde væretsendt i høring sammen med lovforslaget.DANVA finder det meget utydeligt eller begrænset, hvordan forsyningerne medviden og data bliver inddraget i planlægningsarbejdet nu, hvor idéfase, tekniskforhøring og de kommunale handleplaner afskaffes. DANVA mener, at vand- ogspildevandsforsyninger på lokalt og nationalt plan kan bidrage til udvikling af detfaglige grundlag, hvilke bidrag bør inddrages i planlægningsarbejdet på et så tidligttidspunkt som muligt, og ikke generelt afvente en høringsproces.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet har noteret sig de anførte synspunkter, som vil indgå iministeriets overvejelser vedrørende den praktiske tilrettelæggelse afplanlægningen.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.KL tilslutter sig det hensigtsmæssige i, at der indføres en mere smidig proces forændringer af uhensigtsmæssige bestemmelser i planperioden, hvilket lovforslagets§§ 13 og 20, stk. 5, er eksempler på. KL advarer dog imod, at ministeren træfferbeslutning uden at høre andre relevante myndigheder, hvorfor KL foreslår, at der ilovforslaget optages en bestemmelse om mindst 4 ugers høring af andre relevantemyndigheder inden ministeren træffer afgørelse. KL foreslår tilsvarendehøringskrav knyttet til de regler, som miljøministeren får bemyndigelse til atudforme efter loven.KL foreslår, at udkast til regler om konkrete miljømål offentliggøres for allevandforekomster som en del af den direktivbundne ”Oversigt overvandforvaltningsmæssige opgaver”.Vesthimmerlands Kommune udtrykker bekymring over formuleringerne omændringer i indsatsprogrammet. Kommunen mener, at det er oplagt at drøfteændringer med kommunerne, hvilket bør sikres i lovforslagets tekst.Ikast-Brande Kommune finder, at det er væsentligt, at kommunerne bliver hørtom de konkrete miljømål, der bliver opstillet for de enkelte områder.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at lovgive om, hvordan oghvornår kommunerne skal inddrages i udarbejdelsen af udkast til de regler, somsendes i offentlig høring og herunder i høring hos kommunerne og andre22

offentlige myndigheder – udover hvad der følger af de foreslåede bestemmelserom kommunernes bidrag til regler om indsatsprogram.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Ad 10 Overvågning

KL anfører, at det er kommunernes opfattelse, at overvågningen bør øges.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet har noteret sig synspunktet.

Ad 11 Administrative bestemmelser

Landbrug & Fødevarer (L&F) mener ikke, at bestemmelsen i § 36 om begrænsningaf domstolsprøvelse skulle være i overensstemmelse med Aarhus-konventionensom anført i de specielle bemærkninger til bestemmelsen. L&F er af den opfattelse,at Miljøministeriet med denne bestemmelse accepterer, at bekendtgørelserne, derudstedes med hjemmel i loven, får karakter af egentlige afgørelser påejendomsniveau. Den type endelighedsbestemmelser, som forslagets § 36 erudtryk for, hører fortiden til i dansk ret, og det er uheldigt, at Miljøministerietpåtænker den slags indskrænkninger i offentlighedens adgang til at kontrollereoffentlige myndigheder, især når der samtidig ikke er klageadgang.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet har revurderet forslaget om søgsmålsfrist. Ministeriet er enigtmed L&F i, at en sådan bestemmelse er mest relevant i forhold til konkreteforvaltningsmæssige afgørelser, ikke i forhold til generel regulering, derfastsættes i lovgivningen, herunder i bekendtgørelser. Bestemmelsen er derforudtaget af lovforslaget.Dansk Industri (DI) nævner bestemmelsen om myndighedernes adgang tilejendomme uden dommerkendelse i forbindelse med overvågning. DI mener, atdet skal skrives ind i lovteksten at besøg skal ske med et rimeligt varsel, fx 2 uger,da der ikke er tale om pludseligt opståede skadesituationerMiljøministeriets bemærkningerLovteksten er justeret, så det fremgår, at myndighederne skal give mindst 2ugers varsel.

Ad 12 Ikrafttræden m.v.

Landbrug & Fødevarer finder, at det ser ud, som om det er muligt for ministeren imedfør af forslagets § 38, stk. 1, nr. 6, jf. § 37, stk. 2, (i det endelige lovforslag § 37,stk. 1, nr. 6, jf. § 36, stk. 2,) at afskære klageadgangen for indeværende planperiodegennem en bekendtgørelse, selv om det fremgår af de almindelige bemærkningerafsnit 2.9. Ændringer for første vandplanperiode, at reglerne om klage overtilvejebringelse af de statslige vandplaner og klage over de kommunalevandhandleplaner opretholdes for første planperiode.Miljøministeriets bemærkningerDet fremgår af lovforslagets § 36, stk. 2, at miljøministeren fastsættertidspunktet for ikrafttræden af visse regler i miljømålsloven, herunder reglerneom klager over statslige vandplaner og kommunale handleplaner.Det er ikke hensigten, at miljøministeren skal kunne ophæve den klageadgang,som er gældende for første planperiode, før planperioden er afsluttet. Det erpræciseret i bemærkningerne til § 36, stk. 2.

Ad 13 Klageadgange (Aarhus-konventionen)

Helle Tegner Anker bemærker, at den foreslåede fjernelse af klageadgang giveranledning til særlige overvejelser, navnlig i forhold til Aarhus-konventionen. Detpåpeges, at domstolsprøvelse navnlig henset til de mulige sagsomkostninger ikke23

nødvendigvis opfylder kravene i Aarhus-konventionen. Endvidere påpeges, at enefterfølgende klageadgang ved konkrete forvaltningsmæssige afgørelser kanforekomme illusorisk, hvis myndigheden er forpligtet til at udmønte en konkretfastlagt indsats i et indsatsprogram. Det forhold, at en regulering fastsættes ibekendtgørelsesform, er således ikke ensbetydende med, at den falder uden forAarhus-konventionens regler om adgang til efterprøvelse.Slagelse Kommune (medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Johnny Persson (V))finder det betænkeligt – og i værste fald i strid med EU-reglerne – at forslagetlægger op til en yderligere indskrænkning af klageadgangen, idet borgere,miljøorganisationer og erhvervsliv med forslagets gennemførelse ikke længere kanklage over planernes tilvejebringelse eller politisk vedtagne mål.Danmarks Sportsfiskerforbund anser det som en mangel, hvis spørgsmål omfaglige udredninger og beslutninger om miljømål og indsats ikke kan prøves i enklagesagsproces. Det er en tradition inden for natur-, plan- og miljøområdet, at dersom minimum kan klages over retlige fejl og mangler. DanmarksSportsfiskerforbund opfordrer til at bevare national klageadgang, uden atvandplansprocessen samtidig forsinkes.Danske Vandløb kan ikke anbefale de færre klagemuligheder, lovforslagetindebærer.Jammerbugt Vandløbslaug finder det ikke betryggende, at klageadgangen bliverafskaffet.Dansk Skovforening fastholder, at en klage ikke skal kunne afvises blot fordi fejlenfor den konkrete afgørelse ligger i det grundlag, der ligger for planernesudarbejdelse, som med forslaget ikke selvstændigt kan påklages.Heden & Fjorden mener, at en fjernelse af klageadgangen vil medføre en svækkelseaf retssikkerheden.Landbrug & Fødevarer finder, at fjernelse af klageadgangen er et meget væsentligtkritikpunkt i forslaget, og opfordrer til, at der etableres et regime, hvor bådematerielle og formelle spørgsmål i relation til vandplansindsatsen kan påklages tilanden administrativ myndighed. Det er retssikkerhedsmæssigt bekymrende, at derpå den ene side udstedes bekendtgørelser, der kan sidestilles med afgørelser påejendomsniveau, mens klageadgangen over disse afgørelser samtidig fjernes.Fjernelse af klageadgangen er i strid med Aarhus-konventionen.Bæredygtigt Landbrug finder det grundlæggende problematisk, at etvelfungerende klagesystem skal devalueres som sket ved forslaget. Fjernelse afklageadgangen er i strid med Aarhus-konventionen.Danmarks Naturfredningsforening advarer mod at fravige den danske tradition forklageadgang og opfordrer til, at mulighederne for at bevare national klageadgang,uden at vandplansprocessen samtidig obstrueres, undersøges. Det ermodstridende at pege på øget folkelig indflydelse tidligt i processen og fjerneborgernes klageadgang i slutningen. At der kan klages over konkreteforvaltningsmæssige afgørelser efter sektorlovgivningen, når vandområdeplanerneudmøntes, vedrører ikke klageadgangen over vandplanernes tilblivelse og indhold.

Friluftsrådet er bekymret over, at organisationer og andre interessegrupperfratages muligheden for at klage over tilblivelsesprocessenDansk Industri er i tvivl om, hvorvidt effektivisering og en aktiv og åbeninddragelsesproces vil opveje tabet af klageadgang.Jens Henrik Madsen mener, at forslaget medfører væsentlige indskrænkninger iretten til at klage over en myndighedsbeslutning, og at Aarhus-konventionentilsidesættes.Claus Koskelin kritiserer afskaffelsen af klageadgangen og mener, atdomstolsprøvelse ikke er tilstrækkelig.Anne Lis Ladefoged, Ralf Vejsnæs Larsen og Lars Larsen finder, at forslagetmedfører væsentlige indskrænkninger i retten til at klage over enmyndighedsbeslutning.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet har noteret sig synspunkterne.Ved ikke at indføre en mulighed for at klage over vandområdeplanerne ogbekendtgørelserne om mål og indsatsprogram, kommer klageadgangen på detteområde til at svare til Miljøministeriets andre områder. De overordnede mål formiljøets tilstand og tilsvarende overordnede indsatser fastlægges således politiskog gennemføres i bekendtgørelsesform. Det er sædvanlig praksis ikke at tilføjemulighed for at klage over bekendtgørelser. Borgere kan til gengæld fuldt udsikre deres rettigheder i forbindelse med konkrete sager.Miljøministeriet vil understrege, at den foreslåede klageadgang ikke er i stridmed Aarhus-Konventionen, da forslaget ikke ændrer ved muligheden for, atkonkrete forvaltningsmæssige afgørelser, der udmønter indsatsprogrammet, kanpåklages. Den foreslåede ordning ændrer ikke mulighederne fordomstolsprøvelse.Miljøministeriet skal bemærke, at bekendtgørelserne om indsatsprogrammer ogmiljømål ikke er afgørelser, men alene udtryk for generel regulering.