Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 78:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang og forskellige andre love. (Præciseringer af kontanthjælpsreformen, undtagelse fra aktindsigt i varslingssager, m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 20.11.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Hans Andersen som Venstres ordfører.

Tak for det. Den 18. april 2013 indgik regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet. Flere i uddannelse og job var titlen, og den lovgivningsmæssige udmøntning skete inden sommerferien.

Lovforslaget, vi behandler her i dag, har overordnet til formål at gøre implementeringen af reformen så god som overhovedet muligt. Den indeholder en række nye bestemmelser, som ændrer udmøntningen af aftalen, så den ønskede retstilstand sikres. I lov om aktiv socialpolitik foretages tre præciseringer, der handler om 1) forsørgere med børn i udlandet, 2) enlige forsørgeres ret til børnetilskud og 3) satser for ressourceforløbsydelse.

Dertil kommer ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder præciseringer af nytteindsatsen, f.eks. af, på hvilke offentlige virksomheder det kan foregå, og hvad indholdet af nytteindsatsen skal være. Lige præcis der har vi behov for at få en afklaring, der sikrer, at nytteindsatsen ikke bliver konkurrenceforvridende og ikke blot erstatter ordinært arbejde. I forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås bl.a. også præciseringer af virksomhedspraktik til uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp, fastsættelse af regler om løn til ledige selvforsørgende, og det er i forbindelse med tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. Til sidst er der et forslag om præcisering af tilbud til ledige selvforsørgende.

I den næste del af det her lovforslag, L 78, er der et forslag om at tydeliggøre, at også ledige fleksjobvisiteredes cv'er indgår i det fælles datagrundlag på beskæftigelsesområdet. Det skal bruges til sagsbehandling i kommunerne i lighed med cv-oplysninger for tilmeldte ledige og andre, der skal have et cv. Det fastsættes desuden i lovforslaget, at dokumenter i sager om varsling i forbindelse med afskedigelser af større omfang undtages fra aktindsigt. Baggrunden er bl.a. hensynet til virksomhedernes diskretion og i det hele taget konkurrence- og forretningsmæssige hensyn.

Venstre ser frem til udvalgsbehandlingen og vil se positivt på ændringerne, men vi mener, at der er behov for præciseringer af nytteindsatsen. Det kræver altså ekstra fokus, og vi har brug for at få det afklaret, inden vi skal til tredjebehandlingen. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Lennart Damsbo-Andersen som socialdemokratisk ordfører.

Om ganske få uger træder den kontanthjælpsreform, som vi før sommerferien vedtog bredt i Folketinget, i kraft. Målet med kontanthjælpsreformen er klart: Flere skal have mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Reformen skal fremme en aktiv indsats, der kan bringe især de unge på kontanthjælp tættere på et job. Vi styrker indsatsen for uddannelse og opkvalificering markant, for som det er i dag, får mere end hver femte kontanthjælpsmodtager ikke hjælp til at komme væk fra den passive forsørgelse. Det vil vi med reformen gøre noget ved. Alt i alt gennemfører vi en grundlæggende ændring af kontanthjælpssystemet. Vi har altså at gøre med et meget stort lovkompleks, som efter sin tilblivelse har fået behov for nogle justeringer, og dem får vi udført med det her lovforslag.

For det første er der behov for rettelser og præciseringer i aktivloven, f.eks. i forhold til betingelserne for at modtage kontanthjælp eller uddannelseshjælp, hvis man er forsørger. Det gøres helt klart, at barnet eller børnene skal opholde sig i Danmark, i EU eller i EØS-landene, hvis man som forsørger skal modtage støtte. Det er også nødvendigt at præcisere, at satsen for uddannelseshjælp eller kontanthjælp til enlige forsørgere skal gælde fra det tidspunkt, hvor den enlige forsørger får ret til børnetilskud.

For det andet skal loven om en aktiv beskæftigelsesindsats også rettes til, f.eks. i forbindelse med paragraffen om nyttejob. Nyttejob giver modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp en mulighed for at arbejde for deres ydelser; det er også godt for både den enkelte og samfundet. Med reformen aftalte vi, at nyttejob skal kunne etableres på kommunale arbejdspladser. Under behandlingen af lovforslaget besluttede vi så at udvide det, så det skulle gælde både de kommunale, regionale og statslige virksomheder. Men der er mange selvejende institutioner, som udfører opgaver for det offentlige, og derfor bør der også for nytteindsats gælde den samme afgrænsning som for offentlige løntilskudsjob; det vil sige, at nytteindsats og nyttejob fremover skal kunne etableres hos offentlige arbejdsgivere.

For det tredje er der også behov for at ændre loven om varsling af større fyringsrunder. Som det er nu, er dokumenterne i forbindelse med disse afskedigelser undtaget fra aktindsigt. Virksomhederne skal være sikre på diskretion, når de varsler afskedigelser i større omfang. Den nye offentlighedslov ændrer dog dette. Når den træder i kraft til januar i det nye år, vil undtagelsen af aktindsigt bortfalde, og derfor foreslås det også i dette lovforslag, at hensynet til diskretion og dermed undtagelsen af aktindsigt stadig vil gælde som hidtil.

For at opsummere er der altså tale om nogle rettelser og præciseringer, som finpudser en meget vigtig reform. Kontanthjælpsreformen vil få flere i arbejde og uddannelse, og den vil hjælpe flere unge ind på arbejdsmarkedet, så de ikke hænger fast i passiv forsørgelse. Paragrafferne i så vigtig en reform skal naturligvis være præcise, og derfor støtter Socialdemokraterne de vigtige rettelser og præciseringer i dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Bent Bøgsted som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak, formand. Jeg skal ikke begynde at remse det hele op igen, da Venstres og Socialdemokratiets ordførere har gjort det. Det her lovforslag er jo, som det er blevet sagt, en følge af lovgivningen om kontanthjælpsreformen, hvor der skete en hel del ændringer.

Det, det her lovforslag gør, er, at det retter op på nogle uheldige konsekvenser, som havde sneget sig ind i lovgivningen. Og med de her konsekvensrettelser vil det blive ført tilbage til det, som hidtil har været gældende. Det kan vi i Dansk Folkeparti fuldt ud støtte. Det skal ikke være sådan, at man laver noget i loven, der er uhensigtsmæssigt, og bagefter skal til at rette det. Så er det bedre at få det gjort fra starten af. Det kan vi i Dansk Folkeparti støtte.

Der er så alligevel lidt, vi skal kigge på, og det er det her med de nyttejob. Der skal vi altså lige være hundrede procent sikre på, at det ikke bliver sådan, at det bliver en billigere arbejdskraft for de offentlige institutioner, som så presser andre ud. Derfor støtter jeg Venstres anmodning om at få en snak med ministeren om nytteindsatsen, hvis ellers ministeren lige hører efter. Det ville være på sin plads lige at få snakket det ordentligt igennem. Det kan være, at der skal være nogle bedre forklaringer på nytteindsatsen. Jeg tror også, at ministeren er indstillet på, at det ikke skal være sådan, at offentlige institutioner bare bruger det som billig arbejdskraft. Vi skal være hundrede procent sikre på, at det ikke kommer til at ske.

Men ellers er det konsekvensrettelser som følge af lovgivningen, og jeg skal ikke trække det længere ud og begynde at redegøre for det, for det er der blevet redegjort for. I Dansk Folkeparti støtter vi selvfølgelig lovforslaget, da vi er med i kontanthjælpsreformen.

Tak til ordføreren. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Tak for det. Jeg synes, at de præciseringer og konsekvensrettelser, der bliver lagt op til, er fornuftige. På den baggrund kan Radikale Venstre støtte lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Eigil Andersen som SF's ordfører.

Som det er nævnt nogle gange, er der her tale om nogle præciseringer af lovteksten fra i sommer. Og i tilknytning til det her emne vil jeg sige, at også for SF er det vigtigt, at nyttejob ikke fortrænger ordinært ansatte i kommunerne, og her får de lokale beskæftigelsesråd en vigtig rolle. Det er jo godt, at det offentlige, og det er som sagt især kommunerne, tager sig af mennesker, som enten har været arbejdsløse meget længe, eller som ikke har fuld erhvervsevne. Det er der også nogle private arbejdsgivere der gør, men bestemt ikke alle, og her har den offentlige sektor en meget vigtig opgave. Det betyder, at her er det offentlige ude i et godt ærinde, men det er klart, at det ikke skal gå ud over de fastansatte. Så som sagt er det meget vigtigt for SF, at nyttejob ikke kommer til at fortrænge ordinært ansatte i kommunerne.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jørgen Arbo-Bæhr som Enhedslistens ordfører.

Vores ordfører er desværre forhindret i at deltage i forhandlingen, og derfor vil jeg læse hans ordførertale op:

Forslaget fremstilles som teknisk eller rettelser af fejl i lovtekst nr. 894 og 895. Det er en sandhed med modifikationer. Eksempelvis slog loven fra juli fast, at ledige uden forsørgelse får mulighed for at modtage tilbud om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurser, hvis en test viser behov for det; ligeledes får de tilbud om en realkompetencevurdering, hvis de ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse; og endelig får de mulighed for ansættelse med løntilskud i job, de selv har fundet. Hermed blev de ligestillet med kontanthjælpsmodtagere.

Disse tre muligheder for at komme tættere på arbejdsmarkedet fratager dette lovforslag nu ledige uden forsørgelse. Det var aldrig meningen, at de skulle have haft dem, lyder forklaringen. Med dette lovforslag indføres en ny paragraf i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der slår fast, at virksomhedspraktik kan gives som nytteindsats hos offentlige arbejdsgivere. Dette er aftalt i regeringens forhandlinger med de borgerlige partier.

Ud over at lovforslaget udvider definitionen på offentlige arbejdsgivere, tilføjes også en ubehagelig formulering af meningen med nyttejob: »Tilbuddet gives med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse.« Det er ikke med henblik på inklusion på arbejdsmarkedet, ikke for at sikre opkvalificering. Det er i det hele taget hele den grundholdning, der gennemsyrer de nye kontanthjælpsregler.

Som nævnt benyttes lovforslaget til at udvide definitionen på offentlige arbejdsgivere i forhold til nyttejob med organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentligt tilskud. Desuden fastslår den bemyndigelsesbestemmelse fra ministeren, der indsættes i loven, at hun gives bemyndigelse til at dispensere fra rimelighedskravet, dvs. kravet om, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og ansatte i virksomhedspraktik, herunder nyttejob, samt ansatte med løntilskud. Det åbner for en voldsom udvidelse af anvendelsen af nyttejob.

Enhedslisten er enig i den række af høringssvar, der er lodret imod den del af lovforslaget, der omhandler nyttejob: fra Dansk Arbejdsgiverforening, der vil have lovforslaget til at fastslå, at opgaver, som i almindelighed udføres på ordinære vilkår hos de offentlige arbejdsgivere, eller som varetages af private leverandører til kommunen, ikke kan gøres til genstand for løsning gennem nytteindsatsen; fra Socialrådgiverforeningen, der advarer imod, at loven kan føre til en fortrængning af ansatte på normale vilkår, hvilket man vender sig imod; og måske især fra KTO, der slår fast, at lovbestemmelsen bør fastslå, at tillidsrepræsentanter på det berørte område med henblik på at sikre et rimeligt indhold i forløbene m.v. desuden bør præcisere, at udøvelse af dispensationsregler alene kan ske efter aftale mellem den offentlige arbejdsgiver og den lokale tillidsrepræsentant.

Enhedslisten har ikke meget tiltro til, at forligspartierne vil ændre lovforslaget på dette område, men vi arbejder på, at man i kommunerne tager stilling, tager beslutninger, der forhindrer, at nyttejob fortrænger ordinære stillinger og fungerer som folketingssanktioneret social dumping i kommunerne. Så som en selvfølgelighed stemmer vi imod lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Joachim B. Olsen som Liberal Alliances ordfører.

Det er ikke noget stort lovforslag, vi her skal diskutere. Lovforslaget tager sit afsæt i den kontanthjælpsreform, vi vedtog i juni måned, og som LA er med i.

Et af elementerne i kontanthjælpsreformen er nytteaktivering af arbejdsmarkedsberettigede ledige. Det her lovforslag indeholder nogle præciseringer af kontanthjælpsreformen, i forhold til hvordan nytteindsats skal anvendes. Vi lagde i forhandlingerne stor vægt på, at nytteindsats ikke måtte fortrænge private leverandører, og vi mener, at det godt kan fremstå tydeligere af det her lovforslag. Så for at vi kan støtte lovforslaget, kræver det nogle yderligere præciseringer, så det står helt klart, at nytteindsats ikke må fortrænge private leverandører. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Benedikte Kiær som konservativ ordfører.

Vi står her med et lovforslag, som følger den aftale, vi indgik i foråret, vedrørende kontanthjælpsområdet – en aftale, en reform af hele området, som i høj grad skal hjælpe de unge til enten at få en uddannelse, hvis de ikke har en uddannelse, eller til at komme i arbejde.

I forbindelse med den reform og den efterfølgende lovgivning er der brug for nogle præciseringer og rettelser i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, og de forrige ordførere har givet et meget fyldigt referat af, hvad det er for nogle præciseringer og rettelser, der var behov for.

Der er så også spørgsmålet om nyttejob, og der er jo kommet en del høringssvar, der giver udtryk for lidt bekymring, og jeg tror, det vil være rigtig godt, at vi lige tager en snak om, hvordan vi kan sørge for, at det her selvfølgelig hverken bliver konkurrenceforvridende eller går ind og tager nogle ordinære job. Det er jo ikke det, der er meningen med den her nytteindsats.

Men med de bemærkninger vil Det Konservative Folkeparti støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Beskæftigelsesministeren.

Tak for behandlingen af lovforslaget her. Det er rigtigt, som det er sagt af flere ordførere, at det jo er et lovforslag, der først og fremmest præciserer og konsekvensretter på baggrund af vores store reform af kontanthjælpsområdet fra foråret. Derudover er der enkelte nye elementer, herunder at dokumenter i varslingssager skal kunne undtages fra aktindsigt.

Lad mig lige knytte et par ord til den diskussion, der er pågået i salen i dag, hvad angår nytteindsats, hvor jeg selvfølgelig er enig med ordførerne i, at nytteindsatsen, nyttejobbene og den måde at tænke beskæftigelsespolitik på selvfølgelig hverken skal fortrænge ordinært ansatte eller være konkurrenceforvridende i forhold til job, der i øvrigt kunne være etableret. Men lige så vigtigt det er at få det slået fast – som jo altså også står i loven – lige så vigtigt er det altså også at få understreget, at vi med kontanthjælpsreformen angiver et paradigmeskift i måden at lave beskæftigelsespolitik på. Vi har haft et fælles ønske, heldigvis, om at bevæge fokus væk fra aktivering og det, der i hvert fald af nogle gennem tiden er blevet opfattet som værende en meningsløs indsats, til i stedet at have en mere virksomhedsrettet, meget konkret og til tider også meget praktisk tilgang til, hvad det er, man skal bruge sin tid på, når man er arbejdsmarkedsparat – uddannelsesparat, hvis man er ung – og ikke endnu kan komme i arbejde.

Det er vigtigt for mig at understrege, at der i den oprindelige reform er gode initiativer, hvad angår voksne, der har behov for at blive realkompetencevurderet og få et grundlæggende løft, hvad angår dansk og matematik. Vi har et meget, meget målrettet fokus på brug af uddannelse til de unge. Men det kan altså også være nødvendigt, at man bliver pålagt, inden for ideen om ret og pligt, at yde for sin ydelse, og det har vi i fællesskab defineret som muligheden for, at man kan komme i en nytteindsats. Og for at det kan komme til at virke, for at det kan blive en succes, for at flere mennesker kan blive tilknyttet en aktiv arbejdsdag i stedet for aktivering, ja, så skal der jo være det nødvendige antal åbninger på vores arbejdsmarked. Så jeg anerkender fuldt ud diskussionen om både fortrængninger og det konkurrenceforvridende, men jeg appellerer også til både politisk og i såvel offentlig som privat sektor, at vi i fællesskab får skabt de åbninger, så vi kan flytte mennesker fra en passiv tilværelse på kontanthjælp eller fra aktivering til en hverdag, hvor man har kollegaer, og hvor man kan være omfattet af en indsats, der både giver mening for det enkelte menneske og for samfundet som et hele.

Tak til ministeren.

Jeg ser ikke, at der er flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.