L 81 - 2013-14 - Bilag 12: Henvendelse af 21/3-14 fra FSR-danske revisorer

FSRs supplerende henvendelse vedr. L 81 - Forslag tillov om ændring af fusionsskatteloven,selskabsskatteloven, kildeskatteloven ogaktieavancebeskatningslovenFSR – danske revisorer har ved mail af 17. marts 2014 kl. 22 modtaget et svarpå vores henvendelse af 27. februar 2014. Besvarelsen er således modtagetumiddelbart inden Folketinget 2. behandlede L 81 den 18. marts 2014.Overgangen til 3. behandling blev da også vedtaget uden behandling.FSR – danske revisorer har enkelte kommentarer til skatteministerens svar påvores henvendelse af 27. februar 2014.I skatteministerens besvarelse af vores pkt. 6 om ændringsforslag nr. 13 til 2.behandlingen anfører skatteministeren i sit referat af FSRs henvendelse, at derved 2. behandlingen foreslås en indskrænkning af rækkevidden af ligningslovens§ 16 B, stk. 1, og at FSR foreslår, at ændringen bør tillægges virkning fra 1.januar 2013. Der er intet grundlag for at indikere, at FSR har opfattetændringsforslaget som en indskrænkning af rækkevidden af ligningslovens § 16B, stk. 1 og der er i øvrigt heller ikke grundlag for at antyde, at skatteministerenselv skulle have omtalt ændringsforslag nr. 13 til 2. behandlingen som enindskrænkning af rækkevidden af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Iændringsforslaget er det udelukkende oplyst, at der er tale om en tydeliggørelseaf bestemmelsen. FSR er helt enig i, at der er tale om en tydeliggørelse afbestemmelsen.I ministerens kommentar til FSRs henvendelse vedrørende ændringsforslag nr.13 om ligningslovens § 16 B, stk. 1 er det herefter korrekt anført, at det stilledeændringsforslag er en tydeliggørelse af bestemmelsen i overensstemmelse medformålet bag den ændring af bestemmelsen, som fik virkning fra den 1. januar2013. Denne del af kommentarerne er således helt i tråd med FSRs henvendelseog burde naturligvis føre til, at ændringsforslaget gives virkning fra 1. januar2013, idet bestemmelsen så har den udformning, som det hele tiden har væretmeningen den skulle have.

Direkte i modstrid med det foranstående fortsætter ministeren imidlertid med, atdet ikke kan udelukkes, at ændringen i helt særlige tilfælde kan indebære enskærpelse, og at man derfor ikke vil tillægge ændringen virkning tilbage i tid. Detunddrager sig almindelig logik, hvordan en tydeliggørelse af den oprindeligehensigt kan indebære en skærpelse tilbage i tid.I forhold til det store antal koncerninterne transaktioner, der helt uventet udentydeliggørelsen ved en ordlydsfortolkning af bestemmelsen kunne opfattes somomfattet af udbyttebeskatning til trods for, at hensigten også ifølgeskatteministeren hele tiden har været, at de pågældende transaktioner ikke pånoget tidspunkt efter 1. januar 2013 skulle blive ramt af udbyttebeskatning.FSR må derfor bede skatteministeren bekræfte, at der ikke fra SKATs side vilblive rejst sager om udbyttebeskatning af transaktioner foretaget i perioden efter1. januar 2013 og indtil ændringsforslagets ikrafttræden 1. april 2014vedrørende en anden forståelse af ligningslovens § 16 B, stk. 1 end den derfølger af ændringsforslag nr. 13 til 2. behandlingen?Den retssikkerhedsmæssigt korrekte og skatteydervenlige håndtering af ensådan situation, er efter FSRs opfattelse klart, at ændringsforslaget givesikrafttræden fra 1. januar 2013, hvor den oprindelige bestemmelse trådte i kraft.Hvis der skulle foreligge risiko for, at SKAT vil tage sager op efter den nutydeliggjorte fortolkning i perioden fra 1. januar 2013 til 1. april 2014, og hvortydeliggørelsen af bestemmelsen eventuelt efter SKATs opfattelse kan medføreskærpet beskatning, da bør de utvivlsomt meget få skatteydere, der kan bliveramt heraf, have mulighed for at vælge ikrafttrædelsesdato 1. april 2014 fremfor1. januar 2013.I skatteministerens besvarelse af henvendelsen fra FSR af 27. februar 2014, somer offentliggjort i Folketinget, som svar på spørgsmål 1 af 28. februar 2014, erdet som en kommentar til FSRs forslag om at indføre en dispensationsmulighed,hvis det kan påvises, at transaktionen ikke har noget omgåelsesformål, anført, atFSRs forslag om, at det afgørende kunne være, om aktionærkredsen (densamlede aktionærkreds) bevarer kontrollen med selskabet efter transaktionen,ikke kan bruges, uden at formålet med lovforslaget delvist forspildes. FSR ståruforstående overfor dette synspunkt.Det er FSRs opfattelse, at de foreslåede regler har en sådan kompleksitet, at derhelt utvivlsomt vil være skatteydere, der uforvarende gennemfører rent

forretningsmæssigt betingede transaktioner, som ganske urimeligt og heltutilsigtet bliver ramt af reglerne. Disse skatteydere vil blive udsat for enbruttobeskatning, uden fradrag for nogen andel af anskaffelsessummen for deafståede aktier. For de pågældende skatteydere vil der efter omstændighedernevære tale om særdeles store beløb. Under hensyntagen hertil skal der derforefter FSRs opfattelse særdeles tungtvejende grunde til, for ikke at indføre endispensationsbestemmelse. Det af skatteministeren anførte ses slet ikke at haveen sådan vægt, at dette kan begrunde, at der ikke skal indføres endispensationsmulighed.Skatteministerens forklaring på, at der ikke skal indføres en dispensations-ordning, er overraskende. Dels nævnes det, at det ikke er muligt at indføre engenerel dispensationsregel, der på et helt skønsmæssigt grundlag overlader dettil SKAT og Skatterådet at vurdere, hvornår en aktieoverdragelse har etomgåelsesformål. Til dette bemærkes, at der ved tidligere lovgivning har væretså meget tillid til SKATs og Skatterådets dømmekraft, at der er indførtbestemmelser, hvor det er op til SKAT at vurdere, om en transaktion(omstrukturering) har skatteundgåelse som et hovedformål, eller det erforretningsmæssige grunde der ligger bag en omstrukturering. Det er for FSRvanskeligt at forstå, hvorfor en dispensationsregel i nærværende sammenhænger umulig at indføre eller skulle være særlig vanskelig for SKAT og Skatterådet atadministrere i lyset af, hvad der allerede er overladt til SKAT og Skatterådet atadministrere i relation til f.eks. skattefrie omstruktureringer. Skatteministerenanfører videre, at en dispensationsregel forudsætter, at der i bemærkningernegives en ganske detaljeret beskrivelse af, hvornår betingelserne for dispensationer opfyldt og at dette ikke kan gøres udtømmende, hvorfor en dispensationsregelvil betyde, at bestemmelsens rækkevidde bliver mere uklar, fordi afgrænsningener afhængig af konkrete vurderinger, hvori der indgår skønsmæssige elementer.På den baggrund oplyses, at det er valgt at udforme reglerne så det objektivtfremgår, hvornår en overdragelse medfører udbyttebeskatning. Det er en nogetoverraskende selvtillid, der pludselig udtrykkes af skatteministeren, når mantilkendegiver den opfattelse, at det er lykkedes at formulere en regel objektivt,hvilket vel må forstås som uden muligheder for fortolkning. Ikke mindst i lysetaf, at den oprindeligt indførte bestemmelse i ligningslovens § 16 B, stk. 1 nu harpåkaldt sig en nødvendig tydeliggørelse, er dette et overraskende og ikkeholdbart synspunkt.