L 81 - 2013-14 - Bilag 6: Henvendelse af 27/2-14 fra FSR

Overordnede bemærkningerMed de seneste ændringer af selskabsskatteloven og ligningsloven ift.omkvalificering af civilretlige dispositioner, skal der i nogle tilfælde i stedet foreksempelvis en aktieavancebeskatning ske udbyttebeskatning. FSR er megetbekymret over den stadig stigende kompleksitet i de danske skatteregler,herunder navnlig at udbyttereglerne efterhånden er noget af det sværesttilgængelige stof inden for dansk skatteret.Ændringerne medfører desværre en betydelig risiko for fejl indenfordispositioner, der burde være forholdsvis enkle – eksempelvis overdragelse af etselskab mellem to søsterselskaber.Det er FSRs formål med nærværende henvendelse, at påpege nogle af deuhensigtsmæssigheder som lovændringerne fra december 2012 medfører og iden forbindelse anmode om, at der rettes op herpå med forskellige tilpasningerlovgivningen.Indledningsvis vil vi gerne fremhæve følgende forhold:1. Der forekommer ikke at være hjemmel til udbyttebeskatning i tilfælde afat det sælgende selskab er udenlandsk2. Et udenlandsk selskab vil ikke kunne modtage skattefrit udbytte efterdanske regler, når udbyttet stammer fra et andet udenlandsk selskab.Ministeriet anførte dog under lovbehandling af en transaktion mellem toudenlandske selskaber ville være omfattet af SEL § 2D, hvis det

overdragede selskab var dansk. Der er behov for, at det bliver klarlagt,hvorledes en sådan transaktion kan undtages fra beskatning efter § 2D.3. Personlige aktionærer risikerer at blive beskattet af maskeret udbytteefter LL § 16 B, idet ministeriet har ændret ordlyden af dennebestemmelse. Formuleringen af 16B bør derfor justeres, således at dettydeliggøres, at det udstedende selskab skal have en direkte elleindirekte ejerandel i det erhvervende selskab for, at bestemmelsen finderanvendelse.

SEL § 2 D - Omgåelse af udbyttebeskatningSEL § 2 D – koncernforbundne selskaberI SEL § 2 D anvendes begrebet ”koncernforbundet selskab”, som defineres underhenvisning til ”LL § 2”, jf. SEL § 2 D, stk. 2.LL § 2 har en entydig definition af begrebet ”koncernforbundet selskab”, jf. LL §2, stk. 3.Ordlyden af SEL § 2 D tilsiger derfor, at begrebet ”koncernforbundet selskab” iSEL § 2 D skal fortolkes konformt med LL § 2, stk. 3.Forarbejderne til SEL § 2 D anvender imidlertid begrebet ”koncernforbundetselskab” i en bredere betydning end efter LL § 2, stk. 3. I lovforslagetsbemærkninger til bestemmelsen (side 9) gives der således en definition afbegrebet ”koncernforbundne selskaber”, der synes hentet fra LL § 2, stk. 2,fremfor LL § 2, stk. 3. Den uklare begrebsanvendelse ses også af ordlyden af SEL§ 2 D, stk. 1 (2. undtagelse), hvorefter et erhvervende selskab kan blivekoncernforbundet med et overdragende selskab som følge af ”fællesbestemmende indflydelse”. Dette udtryk indgår ikke i definitionen af”koncernforbundne selskaber” i LL § 2, stk. 3, men derimod i definitionen af”bestemmende indflydelse i LL § 2, stk. 2.Det er uheldigt, at ordlyden af SEL § 2 D, stk. 2, henviser til LL § 2 fordefinitionen af begrebet ”koncernforbudne selskaber”, mens lovforarbejderne ogSEL § 2 D, stk. 1, anvender begrebet i betydning, der afviger fra LL § 2, stk. 3.På baggrund heraf skal vi anmode ministeren om, at indholdet af udtrykket”koncernforbundne selskaber” i SEL § 2 D præciseres.

Om hjemlen til at behandle købesum som udbytteSEL § 2 D indeholder en skattemæssig omkvalificering af salgssummen for aktiertil udbytte i tilfælde af, at der sker en omstrukturering eller anden overdragelseaf aktier i et koncernforbundet selskab til et andet koncernforbundet selskab ogdet overdragende selskab vedlægges i andet end aktier i det erhvervendeselskab.SEL § 2 D er ikke en skattepligtsbestemmelse, men alene en bestemmelse om atvisse salgssummer omkvalificeres til udbytte.Udenlandske selskaber er alene skattepligtige af udbytte oppebåret fra Danmark,såfremt dette er hjemlet i SEL § 2, stk. 1, litra c. Denne bestemmelse omfatterefter sin ordlyd udbytte efter LL § 16A, stk.1 og 2., afståelsessummer omfattet afSEL § 16 B samt visse tilskud til koncernforbundne selskaber.Det er ikke klart, hvorvidt salgssummer, der efter SEL § 2 D anses som udbytte,er omfattet af LL § 16 A.Problemstillingen kan illustreres med følgende eksempel (det forudsættes, at UDikke opfylder betingelserne i SEL § 2, stk. 1, litra c. for at modtage skattefritudbytte fra A):

efter SEL § 2, stk. 1, litra c er imidlertid tvivlsomt. Efter sin ordlyd omfatter SEL§ 2, stk. 1, litra c. udbytte omfattet af LL § 16A, stk. 1 og 2, afståelsessummeromfattet af § 16 B, samt visse tilskud til koncernforbundne selskaber. SEL § 2,stk. 1, litra c. må anses for udtømmende.LL § 16 A, stk. 2 henviser ikke til SEL § 2D, men alene til udlodninger fraselskabet til aktuelle aktionærer I ovenstående eksempel er der ikke tale om en"udlodning" fra selskabet (her A), men derimod fra et helt andet selskab (herDD). Det er derfor efter FSRs opfattelse særdeles tvivlsomt, om LL § 16A, stk. 2omfatter salgssummer, der efter SEL § 2 D skal anses som udbytte. Uanset atvisse afståelser efter SEL § 2D skal behandles efter reglerne om udbytte, er dersåledes efter FSRs opfattelse ikke ved L 10 indført særskilt hjemmel i SEL til atbeskatte udenlandske aktionærer ved afståelser af aktier omfattet af SEL § 2D.Herudover er det uklart, hvorvidt der er hjemmel til at kræve indeholdelse afkildeskat efter KSL § 65, stk. 1. En udbyttebeskatning efter SEL § 2D ses ikke atvære omfattet af de i KSL § 65 nævnte situationer, hvis aktierne overdrages tilmarkedspris.DBO’er og beskatningsretIfølge art. 10, stk. 1, i OECDs modeloverenskomst kan udbytter betalt af etselskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat (kildestaten), til enaktionær, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, beskattes isidstnævnte stat (domicilstaten). Ifølge art. 10, stk. 2, kan et sådant udbyttedog også beskattes i kildestaten. Ifølge art. 21, stk. 1, kan ”anden indkomst” kunbeskattes i domicilstaten.Hvis Danmark har indgået en DBO med den stat, hvor modtageren af et udbytteefter SEL § 2 D er hjemmehørende, og DBO’en indeholder bestemmelsersvarende til modeloverenskomstens art. 10, stk. 1 og 2, og art. 21, stk. 1, erDanmark afskåret fra at beskatte efter SEL § 2 D, når det købende selskab ikkeer hjemmehørende i Danmark. Det købende selskab anses således for at værekilden til udbyttet efter SEL § 2 D. Hvis f.eks. et amerikansk selskab ejer etdansk og et svensk selskab, og det danske selskab sælges til det svenskeselskab, så anses kilden til et udbytte efter SEL § 2 D for at være det svenskeselskab (køber). I denne situation følger det af nævnte bestemmelser imodeloverenskomsten, at USA har en eksklusiv beskatningsret til udbyttet fradet svenske selskab.Samme problemstilling eksisterer i relation til den nye LL § 16 B, stk. 1

(tilbagesalg til datterselskab til udstedende selskab) og LL § 16 A, stk. 2, nr. 5(genkøb af aktier).Vi skal anmode om ministeriets kommentarer hertil.Om vurdering af udbytte-undtagelsen, når overdrager er udenlandskAf Skatteministeriets svar til FSR i bilag 27 (L10, FT2012/13) fremgår det, at enoverdragelse af aktier i et udenlandsk selskab mellem en udenlandsk sælger ogen dansk køber kan være omfattet af SEL § 2D, jf. eksempel 3, side 6. Detfremgår af SEL § 2 D, 2. pkt. at der ikke skal ske beskatning af vederlag (andetend aktier), såfremt det overdragende selskab opfylder betingelserne for atmodtage skattefrit udbytte efter § 2, stk. 1, litra c eller § 13, stk. 1, nr. 2 ligeinden overdragelsen. Et udenlandsk selskab kan i intet tilfælde modtageskattefrit udbytte fra et andet udenlandsk selskab efter danske regler. Det ertilmed ikke anført, hvilken (hvis nogen) vurdering, der skal foretages i stedet.Reglen vil derfor potentielt omfatte alle salg af aktier i udenlandske selskaber,hvor erhververen er et dansk selskab, og hvor det sælgende og købende selskaber koncernforbundne parter.FSR skal derfor gentage kritikken af, at reglen i § 2D synes at være for bredtudformet. Der bør som minimum være en undtagelse, hvorefter transaktionenikke vil være omfattet af § 2D, såfremt det overdragende selskab, ville kunnehave modtaget skattefrit udbytte fra det overdragede selskab, såfremt enten detoverdragende eller det overdragede selskab havde været hjemmehørende iDanmark.FSR skal i den forbindelse foreslå, at der indsættes hjemmel, således at der skeren ligestilling mellem danske og udenlandske selskaber, der overdrager aktieromfattet af 2D.Regelkonflikt SEL § 2D og LL § 16 BSEL § 2 D er tiltænkt overdragelser inden for en koncern. For overdragelserinden for denne koncern vil den udvidelse af LL § 16 B, stk. 1, der skete med L49(FT 2012/2013) også være aktuel. Efter LL § 16 B, stk. 1, skal salg af aktier til etselskab, som det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer harbestemmende indflydelse over, behandles som udbytte. Hvorvidt der efter LL §16 B, stk. 1, består bestemmende indflydelse afgøres efter LL § 2, stk. 2. Efterdenne bestemmelse er det tilfældet, når der direkte eller indirekte ejes mere end50 pct. af aktierne eller stemmerne. Ved opgørelsen heraf medregnes aktier og

stemmerettigheder, der indehaves af koncernforbundne selskaber, hvilket efterbestemmelsens stk. 3, vil sige juridiske personer, hvor samme kreds afselskabsdeltagere har bestemmende indflydelse eller hvor der er fælles ledelse.Overføres det til en situation, hvor koncernselskabet A sælger aktierne i sithelejede datterselskab B til koncernselskabet C, må det efter LL § 16 B, stk. 1.betyde, at det skal vurderes, om selskab B (som det udstedende selskab) harbestemmende indflydelse over C (det købende selskab). Er det tilfældet skalkøbesummen efter LL § 16 B behandles som udbytte.Hvis B ikke selv ejer aktier i køberselskabet C, men samme kreds afselskabsdeltagere har bestemmende indflydelse i såvel A som i B, medfører detat A’s aktier/stemmerettigheder skal medregnes ved afgørelsen af, om B harbestemmende indflydelse i C. Resultatet må herefter blive, at selskab B skalanses for at have bestemmende indflydelse over selskab C, og dermed skal A'skøbesum fra C for aktierne i B behandles som udbytte.Hvis A ikke kunne modtage skattefrit udbytte fra B inden overdragelsen,eksempelvis fordi A alene havde under 10% af aktierne i B, men hvor deralligevel er en koncernforbindelse grundet andre koncernselskabers ejerskab afaktier i B, er overdragelsen også omfattet af SEL § 2 D, og med den følge, at dendel af købesummen, som ikke består af aktier, skal behandles som udbytte.Der er således to regler, der omkvalificerer købesummen for aktier med den eneforskel, at omkvalifikationen efter LL § 16 B også angår den del af købesummen,som består af aktier.Situationen kan altså være, at købesummen fra selskab C enten skal anses forudbytte efter såvel SEL § 2 D og LL § 16 B, eller efter LL § 16 B, stk. 1 alene.Dette synes samtidig at betyde, at alle koncerninterne salg af aktier nu skalbehandles som udbytte. Lovændringerne betyder således hindringer for en delkoncerninterne omstruktureringer. FSR hører gerne Skatteministeriet holdninghertil. Samtidigt hører FSR gerne, hvorledes købesummen skal behandles. Iovennævnte situation. Vil det være efter SEL § 2D eller efter LL § 16 B?Finansiering fra det overdragede selskabSkatteministeriet har i svaret i bilag 27 (L10, FT2012/13, side 5) til FSR anført,at det er klart, at udenlandske selskaber ikke kan pålægges at indeholdekildeskat efter danske regler, men at "hvisdet overdragede selskab reelt

finansierer overdragelsen, herunder foretager efterfølgende udbytteudlodninger,vil det overdragede selskab være forpligtet til indeholdelse af kildeskat efter dealmindelige regler.."Skatteministeriet bedes opstille eksempler på situationer, hvor dette kan væreaktuelt, og Skatteministeriet bedes samtidig angive efter hvilken hjemmel, deropstår skattepligt og efter hvilken hjemmel der opstår indeholdelsespligt.Efter FSRs opfattelse bør det gøres helt klart, hvornår efterfølgende udlodningeranses for at udgør finansiering af aktieerhvervelsen.Eksempelvis hører FSR gerne, hvorledes selskaberne i følgende situation skalforholde sig: Samtlige aktier i et dansk selskab, D, bliver overdraget til etudenlandsk selskab, M af M’s koncernforbudne selskab S. D kunne indenoverdragelsen udlodde udbytte skattefrit til det sælgende selskab, S. D foretagerefter overdragelsen en udlodning til M. FSR hører gerne, hvordan denneudlodning skal behandles? Selve overdragelsen af aktierne i D er ikke omfattet afSEL § 2D, fordi betingelsen om mulighed for skattefrit udbytte til detoverdragende selskabs er opfyldt.Som vi forstår Skatteministeriets svar i bilag 27 (L 10 (FT2012/13) side 5, vil detforhold, at D efter overdragelsen foretager en udlodning, kunne anses for at D ermed til at finansiere M's aktieerhvervelse. Dette udbytte må imidlertid væreomfattet af SEL § 13, stk. 1, nr. 2, og derfor skattefrit, fordi det vedrørerdatterselskabsaktier. I og med at D ikke har overdraget aktier, synesudlodningen ikke at kunne rummes i SEL § 2 D. FSR hører gerne, hvor der erhjemmel til at kræve kildeskat indeholdt i det nævnte eksempel, herunder hvilketselskab der anses for at være skattepligtigt af udbyttet?Samspillet mellem SEL § 2 D og SEL § 2, stk. 1, litra cEfter SEL § 2, stk. 1, litra c skal der være kildeskat på udbytter, hvis et danskselskab anses for et gennemstrømningsselskab, hvilket kan være tilfældet, nårdet danske selskab videreudlodder et udbytte, som det danske selskab selv harmodtaget fra et udenlandsk selskab. Disse nye regler, der også blev vedtagetifm. Folketingets behandling af L10 kan være i konflikt med bestemmelsen i SEL§ 2 D, jf. nedenfor.Til illustration er lavet følgende eksempel:

Et dansk selskab, A, sælger aktierne i sit udenlandske datterselskab C til et andetudenlandsk koncernselskab selskab, B. Selskab A udlodder herefter provenuet frasalget til sit moderselskab M, der er hjemmehørende i et DBO-land udenfor EU.FSR hører i den forbindelse gerne, hvorvidt selskab A hæfter for kildeskat på detudloddede udbytte, fordi selskab A anses for et gennemstrømningsselskab, jf.SEL § 2, stk. 1, litra c? Efter FSRs opfattelse kan dette ikke være tilfældet, fordiSEL § 2, stk. 1, litra c. 5. pkt. efter sin ordlyd forudsætter, at der er tale omvidereudlodning af midler udloddet fra et underliggende datterselskab.Løbende betalinger efter omkvalifikationenIdet et vederlag for en koncernintern overdragelse af aktier vil være omfattet afSEL § 2D også selvom vederlæggelsen sker ved udstedelse af et gældsbrev,opstår spørgsmålet, hvordan afdragene og renterne på gældsbrevet deefterfølgende år skal behandles, når hovedstolen på gældsbrevet vedoverdragelsen skal beskattes som udbytte.Skal gælden fortsat anses for at bestå med den følge, at renter på gælden kanfradrages og skal indgå i rentefradragsbegrænsningen efter SEL § 11B eller skalder som følge af omkvalifikationen til udbytte ses bort fra gælden i allerelationer?

LL § 16 A, stk. 2, nr. 5 – genkøb af aktierLL § 16 A, stk. 2, nr. 5, er indsat for at forhindre, at skattepligtigeporteføljeudbytter konverteres til skattefri porteføljeavancer. Denneproblemstilling er kun relevant for fuldt skattepligtige, idet der normalt ikke erbegrænset skattepligt af aktieavancer. Bestemmelsen omhandler imidlertid ogsåbegrænset skattepligtige, hvilket kan medføre det absurde resultat, at begrænsetskattepligtige kan blive skattepligtige af aktieavancer på ”skattefri”porteføljeaktier, mens de er skattefri af aktieavancer på ”skattepligtige”porteføljeaktier. FSR skal derfor foreslå, at anvendelsesområdet forbestemmelsen indsnævres, således at den kun gælder for fuldt skattepligtige.

Hvis aktionærselskabet A, ejer 9% i porteføljeselskabet P, og P ejer enkassebeholdning på kr. 105, en aktiepost på 10% i selskab X repræsenterendeen værdi på 100 og en aktiepost i selskab Y på 5% repræsenterende en værdi på50 (Y's samlede værdi 1.000). Selskab Y ejer 100% af kapitalen i selskab Z ogdenne aktiepost repræsenterer 100.Skal P's aktier i selskab Y medregnes med 50 alene, fordi der består et indirekteejerskab, eller skal Ys aktiepost medregnes med 5 svarende til den andel af Y'sdatterselskabsaktier, der kan henføres til P's aktiebesiddelse. Hvis det er 5 derskal medregnes, må resultatet være, at P's aktiver vedrørende direkte ogindirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier udgør 105, og dakassebeholdningen udgør 105 vil likvidationsudlodningen skulle behandles somudbytte.Skatteministeriet bedes bekræfte eksemplet eller opstille et andet illustrativteksempel på, hvordan indirekte ejede datter- og koncernselskabsaktiermedregnes.Lovændringen medfører en uheldig konsekvens idet den rammer dispositioner,der er forretningsmæssigt begrundet, hvor man har ønsket at foretage enomstrukturering, eksempelvis indskydelsen af et holdingselskab i koncernen oghvor man senere likviderer moderselskabet, jf. følgende eksempel:Et moderselskab er 100% ejet af danske selskabsaktionærer. Aktierne imoderselskabet er ejet som porteføljeaktier. Moderselskabet ejer 3datterselskaber 100%.Af forretningsmæssige årsager ønsker moderselskabet at samle to afdatterselskaberne under et fælles holdingselskab. Dette kan foretages enten ved,at der blot etableres et holdingselskab (skattepligtig transaktion), da der er taleom datterselskabsaktier eller ved en skattefri aktieombytning. Førstnævnte vilformentlig blive valgt for at undgå 3 års ejertidskrav, men muligheden forskattefri aktieombytning er medtaget for fuldstændighedens skyld.Inden for 3 år efter gennemførelsen af ovenstående transaktion likvideresmoderselskabet.Med den nye bestemmelse indsat med vedtagelsen af L 49 i § 16 A, stk. 3, nr. 1,litra d skal likvidationsprovenuet dog udbyttebeskattes, hvis”….der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget enoverdragelse af sådanne aktier [datterselskabsaktier/koncernselskabsaktier] til

LL § 16 B - Tilbagesalg af aktierTilbagesalg af aktier til det selskab, der har udstedt aktierne beskattes somudbytte, jf. LL § 16B, stk.1. For at undgå, at tilbagesalget gennemføres tileksempelvis et datterselskab af det udstedende selskab er reglen i stk. 1 blevetudvidet. Herefter er salg til et selskab, hvorover det selskab, der har udstedt depågældende værdipapirer, har bestemmende indflydelse, jf. LL § 2, stk. 2 ogsåomfattet af bestemmelsen.Efter LL § 2, stk. 2 skal der ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses forat have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves enbestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysiskperson, bl.a. medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves afkoncernforbundne selskaber og af personlige aktionærer og deres nærtstående.Efter ordlyden kan henvisningen til LL § 2, stk. 2 eksempelvis forstås således, athvis en person ejer aktier direkte i to selskaber (selskab 1 og 2), og aktierne iselskab 1 overdrages til selskab 2 mod vederlag i aktier i selskab 2, vil personenblive udbyttebeskattet, fordi selskab 1 ifølge ordlyden af § 2, stk. 2 harbestemmende indflydelse over selskab 2 (når personens stemmer medregnes).Henset til formuleringen af det oprindelige lovforslag, hvor betegnelsen"datterselskab" var anvendt, er det FSRs opfattelse, at det udstedende selskabdirekte elle indirekte skal have en ejerandel i det erhvervende selskab. FSR skalvenligst anmode om Skatteministeriet om at bekræfte dette. FSR skal endvidereopfordre til at bestemmelsens ordlyd ændres, således at dette fremgår klart.Såfremt ministeriet er af den opfattelse, at reglerne også omfatter overdragelser,hvor det udstedende selskab ikke direkte/indirekte har en ejerandel i deterhvervende selskab vil lovændringen ramme personaktionærer, hvilket efter

FSRs opfattelse må være utilsigtet. Personaktionærerne beskattes jo i forvejen afaktieavancen på de overdragne aktier, hvor aktionæren dog trods alt har fradragfor anskaffelsessummen, hvilket ikke er tilfældet ved udbyttebeskatning.Et andet spørgsmål i forhold til den nye regel i LL § 16 B, stk. 1, er, hvem derskal anses for at have modtaget udbyttet. I en situation, hvor selskab A ejerselskab B, og selskab B ejer selskab C, og selskab A sælger sine aktier i B til C -har A da modtaget et udbytte fra selskab C?Kan et sådant udbytte fra et indirekte ejet selskab anses for omfattet af SEL § 2,stk. 1, litra c eller SEL § 13, stk. 1, nr. 2, således at udbyttet er skattefrit ellerskal det anses for modtaget via selskab B?FSR er under alle omstændigheder uforstående overfor, at det anses fornødvendigt at udløse udbyttebeskatning, hvis vederlaget fra selskab Cudelukkende består af aktier. Ombytter selskab A ovenfor aktierne i selskab B tilaktier i selskab C, skal A anses for at have modtaget et udbytte, selvom A ikkehar realiseret sine aktiver. Det synes at skabe en regelkonflikt til reglerne ifusionsskatteloven, som ikke kan være tilsigtet. FSR skal derfor foreslå, at der ihvert fald indføres en undtagelse for de tilfælde, hvor der modtages vederlag iform af aktier.FSR hører herudover gerne, hvorvidt en overdragelse fra selskab A, der ejersamtlige aktier i selskab B og C, af samtlige aktier i B til selskab C ved tilskudskal beskattes efter § 16B?FSR ønsker at få afklaret klarlagt, hvorvidt et udstedende selskab harbestemmende indflydelse over det overtagende selskab efter LL § 2, stk. 2, nårdet overtagende selskab har aktiemajoritet over det udstedende selskab.Følgende eksempel ønskes kommenteret af ministeriet:Person A ejer 1% af aktierne i selskab B. Selskab C ejer 51% af aktierne iselskab B og har dermed bestemmende indflydelse over selskab B. Person A erhverken interesseforbunden med selskab B eller selskab C. A sælger sine aktier iselskab B til selskab C mod en kontakt købesum. Anses selskab B for at havebestemmende indflydelse over det erhvervende selskab C, således at salget eromfattet af LL § 16 B, hvorefter person A skal udbyttebeskattes?

FUL § 15 m.fl. - Porteføljeaktier og omstruktureringEfter FUL § 10 behandles annullering af aktier i forbindelse med fusion somafståelse af aktier, og efter bestemmelsen skal fortjeneste og tab ikkemedregnes til den skattepligtige indkomst i det indskydende selskab, nåraktiebesiddelsen udgør 10 % eller mere. Heraf synes det modsætningsvist atfølge, at når aktiebesiddelsen udgør mindre end 10 % skal fortjeneste og tabmedregnes. Det kan dog ikke være tilfældet, hvis aktierne er skattefrieporteføljeaktier, jf. ABL 4 C, fordi der ikke er hjemmel til aktieavancebeskatning idisse tilfælde. FSR skal derfor foreslå, at formuleringen i FUL § 10 korrigeresunder hensyn til de nye regler for skattefrie porteføljeaktier, sådan atbestemmelsen blot angiver, at annullation - uanset aktiebesiddelsen størrelse -ikke udløser beskatning.Annullation af aktier i forbindelse med en fusion mellem danske selskaber vilsåledes være skattefri.Annulleres aktier i et dansk selskab, fordi det ophører ved fusion med etudenlandsk EU-selskab, følger det FUL § 15, stk. 4's henvisning tilfusionsskattelovens kapital 1, at annullationen som udgangspunkt skal behandlessom aktieafståelse, som dermed kan være skattefri. Efter den nye affattelse afFUL § 15, stk. 4, 5. pkt. følger det nu imidlertid, at annullationen skal behandlessom udlodning af udbytte, når de annullerede aktier er skattefrie porteføljeaktier,jf. ABL § 4 C, og annullationen vil dermed altid udløse skattepligt af den fuldeværdi af aktierne. Det gælder også, når det modtagende selskab erhjemmehørende i en EU- eller en DBO-stat.FSR hører gerne Skatteministeriet begrundelse for, hvorfor modtagendeudenlandske selskaber skal beskattes, når tilsvarende danske selskaber ikkebliver det?Såfremt ministeriet ønsker at bevare det med L 49 nu tilføjede led i FUL § 15,stk. 4, 5. pkt., hører FSR gerne, hvilken funktion har første led i samme punktumhar?Af første del af 5. pkt. fremgår det, at annullation skal behandles som udbytte itilfælde omfattet af LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b. Af LL § 16 A, stk. 3, nr. 1,litra b følger, at annullation skal behandles som udbytte, når det modtagendeejer mindre end 10% af aktiekapitalen og er skattepligtig af udbytter, jf. SEL § 2,stk. 1, litra c. Dette vil altid være tilfældet for porteføljeaktier, jf. ABL § 4 C, som

nu også udløser udbyttebeskatning efter det tilføjede 2. led i FUL § 15, stk. 4, 5.pkt. At 1. punktum i LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b tillige betingerudbyttebeskatning af, at det modtagende selskab har bestemmende indflydelseog ikke er hjemmehørende i en EU-stat m.v. synes lige meget, når det faktum,at der er tale om en skattefri porteføljeaktie i sig selv udløser beskatning. For atreglerne ikke skal være blive unødigt komplicerede, synes det hensigtsmæssigt,hvis der skete en "oprydning" igennem en lovændring.FUL § 15, stk. 5, omhandler situationer, hvor et dansk selskab ophører som følgeaf fusion med et udenlandsk selskab, og fusionen ikke er omfattet af stk. 4, dvs.stk. 5 omfatter situationer, hvor der ikke er tale om EU-selskaber. Dennebestemmelse henviser alene til FUL § 9 og 11, dvs. regler, der regulereraktionærernes modtagelse af vederlag ved fusionen og ikke til FUL § 10, derregulerer beskatningen ved annullation. Af FUL § 15, stk. 5, 3. pkt. følger dogogså, at aktionærerne skal beskattes af "udlodningved ophøret af detindskydende selskab som udbytte"i følgende tilfælde:

det modtagende selskab ejer mindst 10 % af kapitalen, og udlodningen erskattepligtig, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c.det modtagende selskab ejer mindre end 10% af kapitalen, er skattepligtig afudbytter, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c, har bestemmende indflydelse i detselskab, der likvideres og er ikke er hjemmehørende i EU/EØS ogudbyttebeskatningen skulle frafaldes/nedsættes efter direktiv ellerdobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis der havde været tale omdatterselskabsaktier.aktierne i det indskydende selskab er skattefri porteføljeaktier, jf. ABL § 4 C,og 50% af aktiverne i det indskydende selskab består af direkte ellerindirekte ejede datterselskabs- og koncernselskabsaktier, eller der inden forde seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse afsådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til etkoncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.aktierne i det indskydende selskab er omfattet af definitionen af skattefriporteføljeaktier i ABL § 4 C.