L 81 - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/2-14 fra FSR

FSR – danske revisorer (FSR) kommenterer en række punkter i lovforslaget og de æn-dringsforslag, der er stillet til 2. behandlingen.FSR anfører for det første, at der formentlig ikke er hjemmel til at beskatte udenlandskeaktionærer af salgssummer for aktier.KommentarIfølge ordlyden af selskabsskattelovens § 2 D skal vederlag, der ikke består af aktier, ivisse situationer anses som udbytte. Den omstændighed, at vederlaget skal anses somudbytte, indebærer, at vederlaget i det hele omfattes af de skatteregler, der gælder forudbytte. Dette betyder først og fremmest, at dette udbytte er omfattet af ligningslovens §16 A. Heraf følger fxogså, at udbyttet er omfattet af kildeskattelovens § 65 om indehol-delse af udbytteskat og afselskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, om begrænset skattepligt.FSR anfører for det andet, at der er behovfor et ændringsforslag, der muliggør salg, hvorsælger som en del af vederlaget modtager aktier i det købende selskab. Afgrænsningen af,hvornår en transaktion bør rammes, og hvornår den ikke bør rammes, kan eventuelt sæt-tes ved, om aktionærkredsen i selskabet reelt bibeholder kontrollen med selskabet eftertransaktionen.I samme forbindelse anføres, at der bør der indføres en dispensationsmu-lighed, hvis det kan påvises, at transaktionen ikke har noget omgåelsesformål.KommentarEn afgrænsning, hvorefter det er afgørende, om aktionærkredsen bibeholder kontrollenmed selskabet efter transaktionen, kan ikke bruges, uden at formålet med lovforslagetdelvis forspildes. Fx skal udbyttebeskatning finde sted, selv om de aktionærer, der over-drager skattefri porteføljeaktier til et tomt selskab, ikke som gruppe kontrollerer selskabet.Som et andet eksempel kan nævnes, at hvis aktionærkredsen i to eller flere selskaber ind-skyder et fælles holdingselskab, vil de oprindelige aktionærkredse isoleret set have opgivetkontrollen med hver deres selskab. Den manglende kontrol med selskabet ændrer ikkeved, at vederlaget i begge eksempler har karakter af udbytte, hvis aktionærerne oprethol-der aktionærinteresser i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selska-ber.Med hensyn til indførelse af en dispensationsordning bemærkes, at det ikke er muligt atindføre en generel dispensationsregel, der på et helt skønsmæssigt grundlag overlader dettil SKAT at vurdere, hvornår en aktieoverdragelse har et omgåelsesformål.En dispensati-onsregel vil forudsætte, at der i bemærkningerne gives en ganske detaljeret beskrivelse af,hvornår betingelserne for dispensation er opfyldt. Dette kan ikke gøres udtømmende,hvorfor en dispensationsregel vil betyde, at bestemmelsens rækkevidde bliver mere uklar,fordi afgrænsningen vil afhænge af konkrete vurderinger, hvori der indgår skønsmæssige

elementer. Det er derfor valgt at udforme reglerne, så det objektivt fremgår, hvornår enoverdragelse medfører udbyttebeskatning. Der kan endvidere henvises til høringsskemaetside 7, L 81 - bilag 2, hvori DVCA’s forslag om en lignende dispensationsmulighed erkommenteret.Udbyttebeskatning kan undgås, hvis aktionærerne fuldt ud vederlægges med aktier. End-videre kan udbyttebeskatning undgås, hvis aktionærerne fuldt ud vederlægges med kon-tanter, og der ikke ejes aktier i koncernen. Endvidere er der til 2. behandlingen stillet æn-dringsforslag, der indebærer, at en aktionær kan sælge en del af sin aktiepost uden udbyt-tebeskatning, hvis aktionæren efter overdragelsen ikke i øvrigt ejer aktier i den erhverven-de koncern. Der er tale om en lempelse i forhold til det fremsatte lovforslag bl.a. på bag-grund af FSR’shøringssvar. Herved åbnes der mulighed for, at de hidtidige aktionærerfortsat kan være tilknyttet virksomheden som aktionærer. Ændringsforslaget giver endvi-dere mulighed for, at en aktionær ikke nødvendigvis skal sælge hele sin aktiepost i forbin-delse med en børsnotering af selskabet for at undgå udbyttebeskatning.På den baggrund findes ikke grundlag for at lempe bestemmelsen yderligere.FSR anfører for det tredje, at det ikke er klart, om der trods det stillede ændringsforslagnr. 13 vedrørende ligningslovens § 16 B, stk. 1, fortsat kan være situationer, hvor en ak-tieoverdragelsebåde er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, og selskabsskattelovens §2 D.KommentarPå baggrund af de modtagne henvendelser om rækkevidden af ligningslovens § 16 B, stk.1, skønnes der med det stillede ændringsforslag ikke at være praktisk relevante situationer,hvor en overdragelse vil være omfattet af begge bestemmelser. Skulle der alligevel væresituationer, der er omfattet af begge bestemmelser, går selskabsskattelovens § 2 D efterSkatteministeriets opfattelse som lex specialisforud for ligningslovens § 16 B.FSR anfører for det fjerde, at det bør fremgå mere klart af lovteksten, at "måletidspunk-tet" for, hvorvidtoverdrageren efter overdragelsen ejer aktier i den erhvervende koncern,er umiddelbart efter gennemførsel af den pågældende overdragelse af aktier, og at eventu-elle efterfølgende aktieerhvervelser, der ikke er en integreret del af transaktionen, er udenbetydning.KommentarDa der er tale om en værnsregel, der skal hindre omgåelse af udbyttebeskatningen, kander ikke fastsættesen firkantet regel for hvilket tidspunkt, der er afgørende for, om aktio-næren fortsat ejer aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selska-ber. Der skal foretages en konkret vurdering, hvor der tages udgangspunkt i ejerforholde-ne efter overdragelsen, men hvor de konkrete omstændigheder kan føre til, at en efterføl-gende aktieerhvervelse må anses for en integreret del af aktieoverdragelsen, hvorvedoverdragelsen kan blive omfattet af udbyttebeskatningen.

FSR anfører for det femte, at Skatteministeren bedes bekræfte, at det købende selskabseventuelle pligt til at indeholde udbytteskat i overdragelsessummen alene skal vurderes pågrundlag af de i forbindelse med selve aktieoverdragelsen indgåede aftaler, og at en køberikke i øvrigt behøver at foretage aktive handlinger eller undersøgelser vedrørende sælgersforhold for at bringe sig ud af en eventuel hæftelse.KommentarDet kan ikke bekræftes.Der skal i overensstemmelse med praksis efter kildeskattelovens §69 foretages en konkret vurdering af de samlede omstændigheden omkring aktieoverdra-gelsen, når det skal bedømmes, om graden af udvist uagtsomhed må føre til, at selskabethar udvist forsømmelighed i kildeskattelovens forstand og dermed hæfter for udbytteskat-ten.FSR anfører for det sjette, at ændringsforslag nr. 13 til 2. behandlingen, hvorefter derforeslås en indskrænkning af rækkevidden af ligningslovens § 16 B, stk. 1, bør tillæggesvirkning fra 1. januar 2013.KommentarDet er anført i bemærkningerne til det stillede ændringsforslag, at der er tale om en tyde-liggørelse af bestemmelsen i overensstemmelse med formålet bag den ændring af be-stemmelsen, som fik virkning fra den 1. januar 2013. Da det imidlertid ikke kan udeluk-kes, at ændringen i helt særlige tilfælde kan indebære en skærpelse, er der ikke grundlagfor at tillægge ændringen virkning tilbage i tid.Ændringsforslaget har virkning fra lovens generelle ikrafttrædelsestidspunkt. Der findesikke behov for at indføre en valgfri ordning, hvor ændringsforslaget tillægges virkningtilbage i tid med mulighed for at vælge et andet virkningstidspunkt.

Spørgsmål

Svar