Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af lovforslag nr. L 91:

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven. (Henstand med exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land).

Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).

(Fremsættelse 04.12.2013).

Forhandlingen er åbnet, og den første taler er hr. Mads Rørvig fra Venstre.

Det bliver spændende, om vi bliver vidne til et rekordforsøg i dag.

Lovforslaget her lægger op til, at dansk lovgivning bliver rettet til efter en dom, der faldt den 18. juli. Det er sådan, at der i dag sker up front exitbeskatning ved en virksomhedsoverdragelse af aktiver og passiver til et EU- eller et EØS-land. Det må vi ikke, siger EU-Domstolen, så derfor lægges der med lovforslaget her op til, at der gives en større grad af henstand, og det kan vi i Venstre godt støtte.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Thomas Jensen for Socialdemokraterne.

I sommer afsagde EU-Domstolen den her dom over Danmarks praksis omkring fraflytterbeskatningen – eller selskabers fraflytterbeskatning er det helt præcist. Dommen fastslog altså, at de danske regler ikke stemmer overens med reglerne om selskabers frie ret til at etablere sig i EU- og EØS-lande. Det er det problem, som det her lovforslag skal løse, så den danske lovgivning bringes i overensstemmelse med EU-retten.

Hvad er fraflytterbeskatning så helt konkret? Jo, altså, hvis et selskab foretager en intern overførsel af et eller flere aktiver til selskabets faste driftssted i udlandet – det vil sige, at aktiverne dermed udgår af den danske beskatningsret – så anses de pågældende aktiver for solgt til handelsværdien på overførselstidspunktet. Konsekvensen er, at der indtræder en dansk beskatning af værditilvæksten, der har været, i forhold til aktivet, mens det har været omfattet af dansk beskatningsret.

De nuværende regler kræver altså, at selskabet betaler fraflytterskat, når det overfører aktiver til et andet EU- eller EØS-land. Omvendt er det sådan, at hvis selskabet bevarer sine aktiver i Danmark, bliver dets urealiserede kapitalgevinster ikke beskattet. På den måde afholder reglerne indirekte selskaber fra at flytte deres aktiver til et andet medlemsland, og det begrænser selskabernes frihed til at etablere sig.

Med lovforslaget indføres en henstandsordning, dvs. en afdragsordning, der gør det muligt for selskaber, der flytter aktiver til andre EU- og EØS-lande, at udskyde at betale fraflytterskat mod en forrentning. Det betyder, at selskaberne skal afdrage henstandsbeløbet, i takt med at deres overførte aktiver genererer et afkast, f.eks. i form af indtægter, gevinster og udbytter, som ellers ville være blevet beskattet i Danmark.

Det årlige afdrag skal udgøre et beløb, der svarer til minimum en syvendedel af den opgjorte fraflytterskat, og på den måde kan afdragsperioden altså maksimalt vare i 7 år. Perioden på 7 år sikrer, at selskaberne betaler fraflytterskatten til det danske samfund inden for en rimelig tidshorisont, og at selskaberne samtidig får udskudt deres betalinger i en relativt lang periode, sådan at de også kan betale dem. Her er det jo væsentligt at bemærke, at 7-årsperioden svarer til afskrivningsperioden for immaterielle aktiver.

Det er klart, at de nye regler kan give en administrativ byrde til selskaberne, fordi de bliver pålagt et årligt dokumentationskrav, hvis de vælger henstandsordningen, men til gengæld vil selskaberne med henstandsordning blive lettet for den likviditetsmæssige byrde, som de nuværende regler pålægger dem ved at skulle betale fraflytterskatten med det samme. Og det er jo op til selskabet selv frit at vælge, om det hellere vil betale fraflytterskatten med det samme, hvis selskabet mener, at henstand ikke er en attraktiv mulighed på grund af de administrative omkostninger.

Hos Socialdemokraterne synes vi, at det er vigtigt, at vi bringer Danmarks lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Vi vil selvfølgelig respektere selskabers etableringsfrihed inden for EU- og EØS-lande, og derfor stemmer vi for forslaget.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det hr. Dennis Flydtkjær, der taler for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget er jo som nævnt en opfølgning på en afgørelse fra EU-Domstolen af den 18. juli 2013 om de danske regler vedrørende beskatning af selskaber, der flytter aktiver eller passiver til et andet EU-land, altså det, man som regel kalder exitbeskatning. Der siger man så i lovforslaget, at de danske regler ikke er i overensstemmelse med EU-retten.

I Danmark har man indrettet det sådan, at man kræver betaling med det samme, hvor man i EU nu mener, at man skal gøre det muligt at yde henstand med betalingen af skatten. Derfor har regeringen så fremsat det her forslag, som så skal justere loven, så det bliver muligt at udskyde betalingen af skatten, dog mod en forrentning, hvilket jeg trods alt synes er positivt, for det har man også på andre områder. Det er så meningen med forslaget, at henstanden skal kunne vare i maksimalt 7 år, hvilket man jo kan sige er en lempelse for virksomhederne i forhold til den måde, de skal gøre det på i dag – nok en lille lempelse, men trods alt en positiv lempelse.

Jeg undrer mig lidt over, hvorfor vi overhovedet skal lade EU bestemme det her. Beskatning er vel alene et dansk anliggende, og kan vi ikke godt selv finde ud af, hvordan vi vil lave den her beskatning, uanset om det så skulle være 6 eller 7 eller 8 år, eller som det er i dag, hvor beskatning sker med det samme?

Vi synes jo i Dansk Folkeparti, at beskatning skal være en national kompetence; det synes vi altså ikke at EU skal gå ind at blande sig i. Vi er i det hele taget modstander af, at EU laver detailregulering, i det her tilfælde så af exitbeskatning – det synes vi altså ikke er en god idé. Så derfor synes vi principielt ikke, at det her er et godt lovforslag.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det den radikale ordfører, hr. Nadeem Farooq.

Tak for det, formand. Formålet med L 91 er at bringe de danske beskatningsregler i overensstemmelse med EU-retten. Det vil vi gerne understøtte i Radikale Venstre, og derfor støtter vi får lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Annika Smith.

Jeg holder også dennetale på vegne af SF's skatteordfører.

I dag laver vi nogle ændringer i skattelovgivningen, så det – som andre ordførere også har været inde på – bliver muligt for en virksomhed at få en henstandsordning, så betalingen af exitskat kan udskydes. I dag er det jo sådan, at exitskatten skal betales umiddelbart, når et firma flytter aktiver eller passiver til et andet land.

Jeg synes, vi står med en fin justering af skattelovgivningen i dag, så de danske regler kommer i overensstemmelse med EU's regler.

Vi vil som samfund sikre os mod vilkårlig flytning af de aktiver og passiver, der udgør beskatningsgrundlag her i Danmark. Derfor skal der stilles nogle rammer op for, hvordan etableringsfriheden kan sikres og vi samtidig kan sikres mod en hidsig flytning af firmaer. Det ordner vi med den mulighed for en henstandsordning, som ligger i lovforslaget. I dag skal skatten falde ved udflytning, men den fradragsprofil, der nu bliver mulig, giver en rimelig betalingsudskydelse, samtidig med at der er sikkerhed for, at exitskatten bliver betalt.

Det er alt i alt et rigtig godt forslag og et godt svar på det spørgsmål, vi stod over for, og derfor kan SF støtte det.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Lovforslaget søger at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med EU-retten på baggrund af en EU-dom vedrørende exitbeskatning.

Som følge heraf foreslås en ændring af exitbeskatningsreglerne, så beskatning af overførte aktiver ikke beskattes med det samme, men kan beskattes løbende i en periode på op til 7 år under en henstandsordning. Henstandsordningen er bedre og giver mere likviditet til virksomhederne, og den kan være mere retfærdig, idet de beskattede aktiver således har større chance for rent faktisk at give afkast, inden beskatningen indtræffer.

Af disse grunde støtter Liberal Alliance lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Tom Behnke.

Jeg skal hilse fra den konservative skatteordfører, som desværre ikke kan være til stede under behandlingen af dette lovforslag, og sige, at også Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Tak til alle ordførerne, og så er det den nye skatteminister, der takker.

Tak for det, hr. formand. Jeg vil da gerne takke for den positive modtagelse af lovforslaget og håber, at lovforslaget også kan gennemføres med den brede opbakning, der trods alt lægges op til fra ordførernes side, så det vælger jeg at glæde mig over.

Lovforslaget er, som flere også var inde på, en opfølgning på en dom fra EU-Domstolen, hvor Danmark blev dømt og EU-Domstolen mente, at de danske regler om exitbeskatning af selskaber ikke fuldt ud levede op til EU-rettens krav. Efter de nuværende regler kræves exitbeskatning betalt med det samme, når et selskab overfører aktiver til et andet EU-land. Det er dette krav om straksbetaling, som EU-Domstolen ikke finder foreneligt med EU-retten.

Det forslag, vi behandler her i dag, er således et udtryk for en nødvendig opfølgning på dommen. Lovforslaget skal sikre, at reglerne om exitbeskatning af selskaber bliver EU-medholdelige. Konkret foreslås det, at der bliver adgang til at vælge henstand mod betaling af exitskatten med en forrentning. Det drejer sig om op til 7 år.

Jeg mener, at vi med lovforslaget har fundet en fornuftig balance mellem på den ene side en sikring af overholdelse af EU-retten og på den anden side en sikring af Danmarks beskatningsret.

Jeg skal gerne besvare eventuelle spørgsmål, og jeg skal også gerne stille op, hvis udvalget har lyst til en mere teknisk diskussion i udvalget, ellers vil jeg gerne sige tak for den positive modtagelse, og jeg ser frem til det kommende udvalgsarbejde.

Tak til skatteministeren. Jeg tror, at sundhedsministeren gerne ville have haft skatteministeren til at tale lidt længere, for hun er nemlig ikke kommet til stede. (Munterhed). Der kom hun. Så var det godt, at jeg selv fik trukket tiden lidt ud.

Så kan vi konstatere, at der ikke er flere, der ønsker ordet til lovforslag nr. L 91. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.