L 91 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

J.nr. 12-0173449Den 4. december 2013

TilFolketinget – Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne hørings-svar vedrørende forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven (Henstandmed exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andetEU/EØS-land).

Holger K. Nielsen/Lise Bo Nielsen

OrganisationBech Bruun

BemærkningerMener, at der mangler en henvisning til SEL § 7, daflere regler i fusionsskatteloven henviser til dennebestemmelse, blandt andet § 15, stk. 2 og 3.Yderligere anføres, at der mangler en præciseringaf, at henstandsordningen også omfatter exitbe-skatning udløst af grænseoverskridende omstruk-tureringer efter fusionsskatteloven. Bech Bruunmener, at reglerne fortsat ikke vil være i overens-stemmelse med National Grid Indus dommen ogEU-retten i øvrigt, hvis denne henvisning mangler.I forhold til mulighed for tilbagebetaling menerBech Bruun, at muligheden for ikke at skulle betalerenter tilbage fra udflytningstidspunktet til deselskaber, der får tilbagebetaling, er i strid meddet EU-retlige effektivitetsprincip. Bech Bruunmener, at Danmark har haft en rentefordel iperioden og derfor må være nærmest til at betaledem tilbage. Konkret foreslås tilbagebetaling afbeløbet med tillæg af renter efter rentelovens § 5(diskontoen + 7 pct.).

KommentarerDen omtalte bestemmelse i selskabsskattelovens § 7 er ikke enbeskatningshjemmel, men vedrører alene den tidsmæssigeperiode af skattepligten for selskaber, der ophører med at driveskattepligtig virksomhed her i landet. Bestemmelsen vedrørermed andre ord ikke exitbeskatning. I forhold til exitbeskatningudløst af grænseoverskridende skattefrie omstruktureringer, erdisse situationer allerede omfattet af den foreslåede bestem-melse i § 26, stk. 1, og der findes ikke at være anledning til atpræcisere det yderligere.

I forhold til argumentet om, at det er i strid med det EU-retligeeffektivitetsprincip ikke at tilbagebetale den opkrævede exitskatmed renter, findes dette ikke at være tilfældet. Det er korrekt,at staten ved en skatteopkrævning, der efterfølgende viser sigat være i strid med EU-retten har pligt til at tilbagebetale ikkealene det uretmæssigt opkrævede beløb, men også en rente tilkompensation for, at pengebeløbet ikke har været til rådighedsom følge af forskudsskatten. I disse tilfælde er det op til med-lemsstaterne selv at vurdere rentens størrelse, så længe den er ioverensstemmelse med effektivitetsprincippet og lighedsprin-cippet. I forbindelse med exitskatten har EU-domstolen imidler-tid netop statueret, at selve opkrævningen af en exitskat ikkestrider mod EU-retten, men at en opkrævning straks ved udflyt-ning ikke anses for at være proportional. Der er med andre ordikke tale om en ulovligt opkrævet skat, som skal tilbagebetales,men derimod om en rettelig opkrævet skat, som der efter denye regler skal tilbydes en henstandsordning med. Hertil kom-mer, at såfremt skatteyderen havde haft muligheden for hen-standsordningen tidligere, skulle vedkommende desuden havebetalt renter allerede fra dette tidspunkt. Ved tilbuddet omtilbagebetaling og henstandsordning på nuværende tidspunktopkræves heller ikke renter svarende til henstandsperiodenbagud i tid.I forhold til en henstandsordning med exitbeskatning for perso-ner omfattet af kildeskattelovens § 8 A og virksomhedsskattelo-vens § 15 C, er Skatteministeriet enig i, at en sådan ordning errelevant. Der er dog tale om komplicerede regler, som krævergrundige undersøgelser og overvejelser, og da der er behov foropfølgning på EU-dommen straks, er denne del ikke omfattet aflovforslaget. Skatteministeriet vil ved først givne lejlighed se påmulighederne for at indføre en henstandsordning for selvstæn-digt erhvervsdrivende.

Reglerne bør ifølge Bech Bruun desuden omfatteen henstandsordning for exitskat beregnet eftervirksomhedsskattelovens § 15 C, hvor en person,som er omfattet af virksomhedsskatteordningen,ophører med at være skattepligtig til Danmarkuden samtidig at etablere et fast driftssted her. Ogefter kildeskattelovens § 8 A, hvor erhvervsmæs-sigt benyttede aktiver flyttes ud til benyttelse iudlandet, og endelig exitskat beregnet efter kilde-skattelovens § 10 om genvundne afskrivninger påaktiver, der i forbindelse med en persons fraflyt-ning udgår af dansk beskatningskompetence.Dansk AktionærforeningDanske Advokater ogAdvokatrådetIngen bemærkningerMener, at kriteriet med, at henstandsbeløbet skalafdrages i takt med, at aktivet oppebærer indtægt,ikke er sammenhængende med formålet, og atordningen vil være særdeles tung rent administra-tivt set. Selve kriterierne for opgørelsen anses forat være uklare og indebærer risiko for tvisterefterfølgende. Danske Advokater og Advokatrådet(DA) påpeger, at det ikke fremgår af bemærknin-gerne, hvilket dokumentationskrav SKAT kan stilletil indkomstopgørelsen i forbindelse med hen-standsordningen. DA mener derfor, at kriterietom, at afdragene skal være baseret på den løben-de indtægt på aktivet bør udgå.DA mener ikke at kunne konkludere, hvorvidt

Der henvises til kommentaren til henvendelsen fra til DanskErhverv både for så vidt angår de administrative byrder, doku-mentationskravet og den tidsmæssige udstrækning af hen-standsordningen.

kriteriet med minimumsafdrag på 1/7 er i overens-stemmelse med det EU-retlige proportionalitets-krav og foreslår derfor Skatteministeriet at kommemed en udførlig redegørelse for, hvorfor det er ioverensstemmelse hermed.Dansk ErhvervEr overordnet imod exitbeskatningsregler, menmener, at den foreslåede model er bedre end dentidligere. Dansk Erhverv (DE) mener, at en hen-standsordning skal være tidsubegrænset. DEmener yderligere, at forslaget burde udvides tilalle lande, som Danmark har en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst med. DE mener desuden, atdet kan blive svært eller umuligt for det overdra-gende selskab at få tilstrækkeligt indblik i detmodtagende selskabs regnskab til at kunne doku-mentere henstandsbeløbet, særligt hvis der er taleom et dansk datterselskab, der overdrager til etselskab i EU.I forhold til, at opgørelsen skal ske på armslængde-vilkår, mener DE, at der er usikkerhed omkringhvilkeskattemyndigheder, der skal afgøre, omkravet er opfyldt. Endelig mener DE, at det eruklart, hvad konsekvensen er af, at det ikke ermuligt at opgøre indkomsten på et tilstrækkeligtgrundlag: Om det er, at muligheden for henstandbortfalder, eller om udgangspunktet er et afdragpå 1/7 af overdragelsessummen.I forhold til den tidsmæssige udstrækning af henstandsordnin-gen er perioden på 7 år valgt for at sikre, at exitskatten bliverbetalt inden for en rimelig tidshorisont, og at der samtidig ydesen rimelig betalingsudskydelse. De 7 år er valgt, fordi periodensvarer til afskrivningsperioden for immaterielle aktiver, som erden type af aktiver, der ofte vil være relevant at overføre til ethovedkontor af et selskab, der er skattemæssigt hjemmehøren-de i et land, der er medlem af EU/EØS, eller til et fast driftssted iet land, der er medlem af EU/EØS.Forslaget om at udvide henstandsordningen til også omfatteoverførsler til lande, som Danmark har indgået en dobbeltbe-skatningsoverenskomst med, er ikke imødekommet, da EU-dommen statuerer, at da der er tale om den fri etableringsret,er det alene i forhold til overførsler til andre EU/EØS-lande, atreglerne om opkrævning af exitskatten skal ændres.Det dokumentationskrav, der pålægges selskaberne i forbindel-se med tilvalget af henstandsordningen, er nøje fastsat ud frahensynet til skattemyndighedernes mulighed for at opgørehenstandsbeløbet i takt med, at der oppebæres afkast af deoverførte aktiver. Reglerne medfører en administrativ byrde forselskaberne, men til gengæld lettes de for den likviditetsmæssi-ge byrde, som de gældende regler medfører. Det er i den sene-ste EU-praksis på området fastslået, at den administrative byrdei forbindelse med en henstandsordning ikke er urimelig. Såfremtet selskab vurderer, at henstand ikke er en attraktiv mulighedpå grund af de administrative byrder, kan det frit vælge atbetale den opgjorte exitskat straks.Selskaberne har pligt til at selvangive de nødvendige beløb ogbidrage med de nødvendige oplysninger. Hvorvidt der er sket enkorrekt selvangivelse, er et ligningsmæssigt spørgsmål, somskattemyndighederne i de enkelte sager vil vurdere. Det kanderfor ikke tiltrædes, at der som foreslået af Dansk Erhvervindføres en regel om, at afdraget som udgangspunkt er 1/7, hvissagen ikke er oplyst tilstrækkeligt til, at indkomsten kan opgø-res.Det er de danske skattemyndigheder, der afgør, om opgørelsener sket på armslængdevilkår. Udenlandske skattemyndighedervil alene blive inddraget i det omfang, der måtte være behov forassistance i forhold til udlevering af oplysninger eller inddrivelseaf de skyldige beløbDansk IndustriDet bemærkes, at en justering af exitbeskatnings-reglerne hilses velkommen.Samtidig bemærkes dog, at idet den foreslåedejustering er resultatet af en afvejning af forskelligehensyn, kan det ikke udelukkes, at der kan rejsesspørgsmål om, hvorvidt exitbeskatningsreglerneherefter er i overensstemmelse med EU-retten.Dansk RederiforeningIngen bemærkningerSelskabsskattelovens § 26, stk. 1FSR bederom at få bekræftet, at bestemmelsenfinder anvendelse, når et selskab, der er hjemme-hørende i et tredjeland, overfører aktiver ogpassiver fra sit danske fast driftssted til dets fastedriftssted i et andet EU/EØS-land. I tilknytninghertil ønskes oplyst, om det også gælder, hvor detfaste driftssted i det andet EU/EØS-land førstetableres i forbindelse med overførslen, herunderhvor det faste driftssted ikke kan anses for etable-ret på selve overførselstidspunktet, jf. kommenta-rerne i pkt. 6 til artikel 5 i OECD’s modeloverens-komst.FSR beder om at få bekræfte, at adgang til hen-stand også gælder, hvor skatten udløses i forbin-Efter EU-retten er Danmark ikke forpligtet til at give adgang tilhenstand med betaling af en exitskat, når denne påhviler etselskab, der er hjemmehørende i et tredjeland. Lovteksten erpræciseret, således at det klart fremgår, at det kun er selskaber,der er skattemæssigt hjemmehørende i et EU/EØS medlems-land, som kan vælge henstand.Det er ikke et krav, at det faste driftssted var etableret før enoverførsel af aktiver og passiver. Bestemmelsen om henstandomfatter også den situation, hvor det faste driftssted etableres ikraft af selve overførslen.På baggrund af de seneste EU-domme på området, som harbidraget med konkrete kriterier for udformningen af en hen-standsordning, der vil bringe reglerne om exitbeskatning ioverensstemmelse med EU-retten, er det opfattelsen, at dedanske regler efter implementeringen af nærværende lovforslagmå anses for at være i overensstemmelse med EU-retten.

Der henvises til kommentaren til henvendelsen fra Bech Bruun.

delse med en skattefri grænseoverskridendeomstrukturering, hvor aktiver og pasiver overførestil et udenlandsk fast driftssted eller et udenlandskhovedkontor.FSR beder om at få bekræftet, at der kan opnåshenstand med betaling af den skat, der skal beta-les ved genbeskatning af underskud som følge afflytning af ledelsens sæde og overdragelse afaktiver og passiver, hvor genbeskatningen skerefter de tidligere regler i ligningslovens §§ 33 D ogE og de gældende regler i selskabsskattelovens §31 A, stk. 5.

Det kan ikke bekræftes. EU-Domstolens dom af 18. juli 2013vedrører beskatning af urealiserede gevinster på aktiver. Denomhandler ikke underskudssituationen, hvilket også er naturligt,da der er tale om en anden situation. Ved ophør af en valgtinternational sambeskatning sker der genbeskatning af fratruk-ne underskud, som hidrører fra udlandet. Denne underskuds-overførelse udgør alene en skattekredit. Med genbeskatningensker der en tilbagebetaling af denne skattekredit, der er opnåetpå frivillig basis.Lovforslaget ændrer ikke på reglerne for, hvornår der indtræderexitbeskatning, og ændrer heller ikke på praksis i forhold til,hvornår der kan anses for at foreligge et fast driftssted. Der kanhenvises til muligheden for anmodning om bindende svar, hvisder er tvivlsspørgsmål i forhold hertil.De foreslåede regler gælder for skattepligtige omfattet af sel-skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, hvor er tale om koncernin-terne overførsler af aktiver og passiver efter selskabsskattelo-vens § 8.Det kan ikke bekræftes. Der kan henvises til kommentaren ovenfor vedrørende genbeskatning af underskud og internationalesambeskatning.

FSR ønsker uddybet, hvornår immaterielle aktiverkan udgøre et fast driftssted, således at en flyt-nings af ledelsens sæde ikke udløser exitbeskat-ning af de immaterielle aktiver

FSR beder om at få bekræftet, at den foreslåederegel også kan anvendes af skattepligtige omfattetaf selskabsskattelovens § 2.

FSR beder om at få bekræftet, at bestemmelsenom henstand også kan anvendes i forhold til den”udskudte” beskatning, der sker efter selskabs-skattelovens § 8, stk. 5.FSR foreslår en præcisering af bemærkningernefsva. omtalen af, at passiver ikke skal indgå vedopgørelsen af årets afkast, men derimod altidomfattes af minimumssatsen på 1/7.Selskabsskattelovens § 26, stk. 3FSR beder om at få uddybet, hvilke andre forhold,der kan begrunde, at der ses bort fra en fristover-skridelse, særligt under hensyntagen til, at dettypisk vil være juridiske personer, som vil væreomfattet af nærværende forslag.Selskabsskattelovens § 27, stk. 1FSR mener, at adgangen til henstand med betalingaf exitskatten, også bør omfatte den situation,hvor der ikke udløses en betalbar exitskat, fordiselskabet har aktuelle eller fremførte underskud.

Bemærkningerne er præciseret i overensstemmelse hermed.

Bemærkningerne er ændret og uddybet. Se kommentaren tilhenvendelsen fra SRF.

Det er opfattelsen, at EU-retten ikke kræver, at der i enhverhenseende skal gælde en fuldstændig ligestilling. EU-Domstolenhar anerkendt medlemslandenes ret til at exitbeskatte. EU-domstolens domme på området er gået på opkrævningstids-punktet. Et af elementerne i den forbindelse har bl.a. været denlikviditetsmæssige byrde som følge af, at exitskatten krævesbetalt med det samme. Når der ikke udløses en betalbar exit-skat, er der ikke nogen umiddelbar likviditetsmæssig byrde ogdermed heller ikke noget grundlag for at yde henstand medbetalingen.Lovforslaget ændrer ikke på regler og praksis for opgørelse af enexitskat som følge af, at der er indtrådt en situation omfattet afselskabsskattelovens § 5, stk. 7 eller 8, eller § 8, stk. 4, 3. pkt.Lovforslaget går alene ud på, at der kan vælges henstand medden således opgjorte exitskat. Der kan henvises til mulighedenfor anmodning om bindende svar, hvis der er tvivlsspørgsmål iforhold til selve opgørelsen af exitskatten.Det kan bekræftes, at afdragsbeløbet opgøres, som om aktivetfortsat var omfattet af dansk beskatning, dvs. efter de til enhvertid gældende danske skatteregler.

I denne forbindelse bedes endvidere om ennær-mere redegørelse for, hvordan den skat, der kanopnås henstand med, opgøres, fx i relation tilbortseelse for underskud efter fx selskabsskattelo-vens § 31, stk. 9, og efter lempelse for fiktiv skat,jf. ligningslovens § 33.

FSR spørger om, hvorvidt kravet om afdrag i taktmed, at der oppebæres indtægter, som ville væreskattepligtige”hvis aktivet fortsat havde væretomfattet af dansk beskatning.”,betyder, at det

påvirker det udenlandske selskabs afdragsprofil,hvis skattereglerne lempes eller skærpes efter, atet udenlandsk selskab har flyttet sit danske fastedriftssted, eller om det er gældende ret på fraflyt-ningstidspunktet, der vil være styrende for af-dragsprofilen.Selskabsskattelovens § 27, stk. 2FSR mener, at det bør præciseres hvilken virksom-hed, der skal anses for licenstager i forhold tilopgørelsen af den beregnede indtægt fra enfikseret udnyttelse af de overførte aktiver.Som anført i bemærkningerne vil pejlemærket være, hvilkeindtægter, det overdragende danske selskab mv. selv havdekunnet forvente at opnå af driftsmidlet eller det immaterielleaktiv, hvis selskabet mv. havde beholdt aktivet. Som det også ernævnt i bemærkningerne, er det afgørende dog, at afkastet skalfastlægges på grundlag af armslængdeprincippet. Er der fx taleom overførsel af et immaterielt aktiv, vil det derfor være rele-vant at se på, hvilken indtægt der kunne være oppebåret afaktivet, hvis selve retten til udnyttelsen havde været overdragettil en uafhængig tredjepart.Så længe exitskatten ikke er betalt, anses de overførte aktiverfor at være stillet til rådighed for det udenlandske hovedkontoreller faste driftssted. Der beregnes derfor afdrag med udgangs-punkt i det afkast, der er af aktiverne. Der kan dog maksimaltske afdrag med et beløb svarende til indeståendet på hen-standssaldoen ved dennes etablering. Ligeså snart aktivernegiver likviditet til at afvikle skattegælden, skal der foretagesafdrag. I modsat fald kunne der opnås udskydelse af skattebeta-lingen, selvom indtægten allerede var realiseret. EU-Domstolenhar overladt det til de enkelte medlemsstater at fastlægge detnærmere indhold af henstandsordningen.Det fremgår af bemærkningerne, at hvor aktiver og passiveromfattet af en exitbeskatning med tilknyttet henstand igenomfattes af dansk beskatning, finder de gældende regler omindgangsværdier anvendelse. Det skal bemærkes, at selskabs-skattelovens § 8 B ikke foreslås ændret. Dermed er der ikkeadgang til at anvende princippet i selskabsskattelovens § 8 B,stk. 5, ved en koncernintern tilbageoverdragelse af et afskriv-ningsberettiget aktiv, hvor der er givet henstand med betalingaf exitskatten. Indgangsværdien kan således ikke forhøjes medden skattepligtige gevinst, der blev beregnet exitskat af ved denførste overførsel.

Mere generelt mener FSR, at den pågældenderegel om afdrag i takt med, at der oppebæresindtægter af de overførte aktiver, bør udgå, idetden i praksis vil have ringe betydning, og i øvrigtindebære en unødvendig komplikation af regel-sættet.Herudover forekommer reglen at væredirekte i strid med EU-Domstolens praksis, hvoref-ter en exitbeskatning af aktiver, der er bestemt tilat blive afhændet, skal udskydes indtil realisation.

Selskabsskattelovens § 27, stk. 3FSR mener, at det i forhold til indgangsværdier,hvor et exitbeskattet aktiv eller passiv igen omfat-tes af dansk beskatningskompetence, bør præcise-res, at der skal ske en regulering af handelsværdi-en i relation til afskrivningsloven.FSR beder om at få bekræftet, at hvor der sker(tilbage)overførsel, så kan aktiverne og passiverneanses for dansk beskattet, således at de efterselskabsskattelovens § 8 B kan få tillagt en ind-gangsværdi svarende til handelsværdien på tids-punktet for tilbageoverførslen.Selskabsskattelovens § 27, stk. 4FSR beder om at få bekræftet, at en overførsel afaktiver og passiver indenfor EU/EØS ikke anses foren afståelse, som har betydning for afdrag påhenstandssaldoen.Selskabsskattelovens § 27, stk. 7FSR finder det uklart, hvorvidt forretningen afhenstandssaldoen skal ske allerede fra den 1.november i transaktionsåret eller først fra den 1.november i året efter transaktionsåret. Det er FSRsopfattelse, at forrentningen først bør løbe fra den1. november i året efter transaktionsåret, da deter på dette tidspunkt exitskatten forfaldt til beta-ling, hvis der ikke var henstand.OvergangsreglenFSRbeder om at få bekræftet, at hvis der er sketexitbeskatning af et aktiv i indkomståret 2008, såvil skatteyderen have krav på tilbagebetaling af1/7 af skatten den 1. november 2014, forudsat atbetingelserne er opfyldt, og at indtægtsførelsenskal ske efter 1/7-reglen.Endvidere bedes det bekræftet, at opgørelsenefter stk. 2 i overgangsreglen ikke inkludererforrentning efter den foreslåede § 27, stk. 7.

En overførsel af et aktiv til et fast driftssted inden for EU/EØSudgør ikke isoleret set en handling, der udløser krav om afdragpå henstandssaldoen. Dette er præciseret i 2. pkt. i den foreslå-ede § 27, stk. 2.Forrentningen af henstandssaldoen skal ske fra transaktions-året. Renten beregnes af saldoen ultimo transaktionsåret ogdermed af primosaldoen i året efter transaktionsåret.Detteprincip harmonerer med reglerne for betaling af selskabsskat,herunder reglerne for beregning og betaling af acontoskatten.

Endelig beder FSR om en redegørelse for, hvorforder ikke skal betales rente af de beløb, der betalestilbage.KLSkattefaglig ForeningsSkatteudvalg - SRFIngen bemærkningerOverordnet bemærker foreningen, at forslagetbringer reglerne om exitbeskatning i overens-stemmelse med EU-retten.I forhold til muligheden for at se bort fra fristover-skridelse, udtrykker foreningen ønske om, atreglerne tydeliggøres, herunder hvordan begrebet”kortere varighed” skal forstås. De foreslår, at derskal kunne ske frafald af skattetillæg, hvis særligeomstændigheder taler herfor.Hvad angår afdragene på henstandssaldoen øn-sker foreningen det tydeliggjort, at der for over-førselsåret skal beregnes afdrag med mindst 1/7uden hensyn til, hvornår i indkomståret overførs-len finder sted.Foreningen nævner endvidere, at i forhold til, athenstandsbeløbet skal afdrages i takt med, at deroppebæres indtægt, herunder realiserede gevin-ster mv., anser de det for særdeles vanskeligt forselskaberne at fiksere et afkast af driftsmidler ogimmaterielle aktiver, som selskabet selv anvender iet fast driftssted i udlandet.Foreningen finder, at rækkevidden af bestemmel-serne bør udbygges, så henstandssaldoen ikke blotforfalder ved overførsel af aktiver til et selskabuden for EU/EØS, men også i den situation, hvordet udenlandske selskab, hvortil aktivet er over-ført, skattemæssigt bliver hjemmehørende i etland uden for EU/EØS, og den situation, hvoraktivet ved en skattefri omstrukturering bliverinddraget i et selskab, der er skattemæssigthjemmehørende i et land uden for EU/EØS.Foreningen finder endelig, at det bør overvejes,hvordan det forhindres, at realisation undgås ved,at det i udlandet hjemmehørende selskab fører sitregnskab i udenlandsk valuta, når der er tale omoverførsel af aktiver eller lån og forpligtelser, hvorder en urealiseret valutakursgevinst omfattet afkursgevinstloven, jævnfør situationen i NationalGrid Indus dommen (EU domstolens sag C-371/10).

Der kan henvises til kommentaren til bemærkningerne fra BechBruun..

Begrebet ”korterevarighed”er tydeliggjort i lovforslagetsbemærkninger, hvor det er anført, at der kan ses bort fra enfristoverskridelse, hvis omstændighederne ud fra en konkretvurdering taler for det.

I forhold til ønsket om en specificering af, at der for overførsels-året skal beregnes afdrag med mindst 1/7 uden hensyn til,hvornår i indkomståret overførslen finder sted, er dette tydelig-gjort i bemærkningerne til § 1, nr. 1, i lovforslaget.

Der henvises til kommentaren til henvendelsen fra Dansk Er-hverv.

Skatteministeriet er enig i, at de pågældende situationer medfø-rer, at aktivet anses for afstået og gevinsten derfor skal med-regnes ved indtægtsopgørelsen i den foreslåede § 27, stk. 2.Såvel § 27, stk. 2 og 4 er blevet justeret for at tydeliggøre dette.

I forhold til den refererede sag (National Grid Indus- dommen)blev der ikke realiseret nogen kapitalgevinst efter udflytningenaf hovedsædet, idet flytningen rent faktisk medførte, at risikoenfor valutatab på en fordring i fremmed valuta var forsvundet, dafordringen var i engelske pund og udflytningen skete til England.Der findes ikke at være grundlag for at hindre sådanne overførs-ler.