Skatteudvalget 2013-14
L 91
Offentligt
1328531_0001.png
1328531_0002.png
1328531_0003.png
1328531_0004.png
J.nr. 12-0173449Den 29. januar 2014
TilFolketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 91 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovenstand med exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andetEU-/EØS-land).Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 20. januar 2014.
Jonas Dahl/Lise Bo Nielsen
1/4
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 20. januar 2014 fra CORITAdvisory,jf. L 91 - bilag 4.
Svar
CORIT Advisoryhar en række synspunkter og spørgsmål i forhold til lovfors-lagets elementer.For detførsteanføres, at der ikke kan opkræves afdrag på exitskat af aktiver,der kan tænkes at blive afstået.CORIT Advisorys sondring mellem aktiver, der er bestemt til videresalg, ogaktiver, der ikke er, er ikke relevant. Danmark fremlagde i sag C 261/11 eteksempel med aktiver, hvor en koncern blot flyttede aktiver og ikke agtede atsælge disse. Eksemplet skulle vise, at skatten i praksis aldrig vil blive opkrævet,hvis denne kun kan opkræves ved et salg med gevinst. Når et erhvervsmæssigtaktiv er brugt op som led i erhvervsvirksomheden, vil der netop ikke værenogen likviditet til betaling af exitskatten.EU-Domstolen afviste det danske eksempel med, at Danmark er berettiget tilat fastsætte et andet udløsende kriterium for betaling af exitskatten end denfaktiske afståelse, men at det er en uproportional forskelsbehandling at krævehele exitskatten betalt på tidspunktet for overførslen til udlandet. Præmis 37 isag C 261/11 Kommissionen mod Danmark fastslår således, at medlemssta-terne er berettigede til at foreskrive et andet udløsende kriterium for beskat-ning end den faktiske afståelse – for at kunne sikre beskatningen af aktiver,som ikke er bestemt til at blive realiseret. Det kan ikke på grundlag heraf slut-tes, at der skal være en forskel i henstanden med exitskatten på aktiverne, altefter om og i givet fald hvor hurtigt selskabet har til hensigt at afstå dem.For detandetanføres, at en afdragsperiode på maksimalt 7 år ikke er proporti-onal, da det kan føre til situationer, hvor betaling til Danmark sker før end i ensituation, hvor aktivet ikke overføres til udlandet.Det kan ikke afvises, at der vil kunne påvises tilfælde, hvor det vil være situati-onen. Givet at exitskatten skal betales, er det dog opfattelsen, at der med enmaksimal afdragsperiode på 7 år er tale om en proportional regel. De 7 år sva-rer til afskrivningsperioden for immaterielle aktiver, og reglerne om saldoaf-skrivning indebærer, at driftsmidler reelt vil være afskrevet fuldt ud inden for 7år.
2/4
For dettredjeanmodes Skatteministeriet om at bekræfte, at reglen om afdrag itakt med indtægter kun omfatter faktisk oppebårne indtægter efter overførslenaf aktivet.Ved anvendelse af indtægtsreglen skal der ikke ses på den samlede indkomst idet selskab, som aktivet er overført til. Der skal foretages en vurdering i for-hold til, hvilket afkast der ville kunne have været oppebåret af aktivet, hvis deralene havde været tale om en overdragelse af brugen, fx en lejeindtægt afdriftsmidlet. Afkastet skal fastlægges ud fra princippet i ligningslovens § 2, dvs.som et armslængdeafkast af aktivet. Der kan således ikke kun henses til enfaktisk oppebåret indtægt af aktivet.Det skal bemærkes, at det forhold, at den foreslåede henstandsordning kanvære administrativt bebyrdende, ikke betyder, at den er uproportional. EU-Domstolen har således i sag C-371/10 National Grid Indus BV, præmis 73udtalt, at en national lovgivning, som giver et selskab mulighed for at vælgemellem øjeblikkelig betaling eller en udskudt betaling, er en foranstaltning,som både er egnet til at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompe-tencen og er mindre indgribende i etableringsfriheden end enregel uden valg-mulighed med krav om øjeblikkelig betaling. Domstolen pointerer i den for-bindelse udtrykkeligt, at såfremt et selskab vurderer, at de administrative byr-der, der er forbundet med udskudt opkrævning, er urimelige, så kan det vælgeat betale skatten straks.For detfjerdeanmodes Skatteministeriet om at redegøre for, hvorledes mini-mumsstandardrenten er EU-retlig proportional.EU-Domstolen har både i sag C-38/10 Kommissionen mod Portugal og i sag371/10 National Grid Indus BV anerkendt, at et medlemsland kan opkræverenter på samme vilkår som ved anden henstand med skatter. Den foreslåedeforrentning med mindst 3 pct. p.a. svarer til forrentningen ved henstand medbetaling af bo- og gaveafgift.Renten kan fradrages ved opgørelse af en eventuel skattepligtig indkomst her-til landet.For detfemteønskes bekræftet, at selskaber, der er blevet exitbeskattet indenfor perioden 2008-2012, kan kræve den betalte skat tilbagebetalt med forrent-ning, hvis de ikke ønsker at anvende den foreslåede henstandsordning.Det kan ikke bekræftes. Det er ved EU-Domstolens praksis anerkendt, atmedlemslandene er berettigede til at exitbeskatte ved overførsel af aktiver til3/4
udlandet. Dommen i sag C-261/11 ændrer ikke herpå, men fastslår alene, atdet ikke er EU-medholdeligt at kræve den opgjorte exitskat betalt allerede påoverførselstidspunktet.Det forhold, at en lovlig beskatningsregel indeholder visse retsstridige elemen-ter, betyder ikke, at hele ordningen bliver ugyldig. Det er kun de retsstridigeelementer, der tilsidesættes. Der kan i den forbindelse henvises til Højesteretsdom af 23. juni 2011 (SKM.2011.466.HR), hvori Højesteret udtrykkeligt fast-slår, at det forholder sig således.Med lovforslaget rettes der op på det retsstridige element nemlig selve beta-lingstidspunktet. Det sker ved at indføre en henstandsordning. Samtidig kantidligere exitbeskattede selskaber vælge at blive stillet, som om henstandsord-ningen havde været gældende på det tidspunkt, hvor selskabet blev exitbeskat-tet.
4/4