L 92 - 2013-14 - Bilag 17: Henvendelse af 29/1-14 fra Fairdog, Fairdogs erfaringsrapport 2010-13

IndholdIndledning og sammenfatning …................................................ 3-6Hensigten med hundeloven ….................................................... 7-8Forvaltningsretlige problematikker …......................................... 8-9Eksempler på sager …................................................................. 10-14Ingen forskel i antallet af bid på hunde …................................... 15Hvad siger dyrlægerne om …...................................................... 16-19Ingen forskel i antallet af bid på mennesker …........................... 20Når myterne og frygten slår rødder …........................................ 21-26Myterne medierne, hos befolkningen og politikerne …............. 26-30Andre landes forbud og erfaringer …......................................... 31-36Generelt om hundeloven …........................................................ 36Løsningsmodeller og bedre håndtering ….................................. 37•Calgary modellen ….......................................................... 37-38•Andre forslag …................................................................ 39-42•EU Passet …...................................................................... 43EU Dom – Hundepasset ............................................................. 44-58

IndledningForeningen Fair Dog har igennem de sidste 3 år indsamlet oplysninger og erfaringeromkring den danske hundelov. Fair Dog har fremlagt 2 undersøgelser omkring hundelovenog konsekvenserne heraf i 2011 og 2012.2011 - Undersøgelse version 2.0http://www.fairdog.dk/elements/documents/research/undersogelse-juli-2011.pdf2012 – Hundeloven 2 år efterhttp://www.fairdog.dk/elements/documents/research/2012_undersoegelse.pdfSom den eneste forening i Danmark har foreningen Fair Dog stillet vores faglige viden ogjuridiske ekspertise til rådighed, og påtaget os opgaven med at hjælpe de danskehundeejere i forbindelse med hundelovssager. Til dato har vi hjulpet knap 300 hundeejere iDanmark i perioden 1 juli 2010 frem til d.d. 2013.Fair Dog har derfor en bred viden om hvordan hundeloven fungerer i praksis, og hvilkeproblemer der er med hundeloven, da Fair Dog dagligt arbejder med hundelovssager, samtmange andre problematikker, som loven har medført.

SammenfatningRegeringen ændrede allerede i 2003 hundeloven, med bl.a. det formål at udvide politietsmuligheder for at gribe ind overfor hunde, der - uanset race og herkomst – har vist sig atvære farlige for deres omgivelser, eller som har vist tegn på at kunne være farlige ellerskræmmende, men som endnu ikke har forvoldt skade. Den lov var god nok, men blev dogikke håndhævet eller brugt til sit fulde.I 2009 kom ”kamphunde” på det politiske program. Mange politikere var ude i pressen, oglovede at disse hunde skulle forbydes og fjernes fra de danske gader. Den tidligereJustitsminister Brian Mikkelsen nedsatte et hundeudvalg i februar 2009. Hundeudvalget fiktil opgave at finde en løsning på problemet, men der var på daværende tidspunkt ikke taleom at føje flere hunderacer til forbudslisten.Nogle politikere mente at vide, at visse racer var skyld i problemet, men som justitsministerBrian Mikkelsen udtalte til pressen, fandtes der ingen statistik i Danmark, der kunnefremvise hvilke hunderacer, som bider mest. Hvilket man også kan læse i hundeudvalgetsbetænkning, samt i de svar afgivet af justitsministeriet til retsudvalget.

Flertallet i hundeudvalget kunne ikke stemme for et forbud mod visse hunderacer, ogfagfolkene var uforstående overfor den måde som et forbud blev trukket ned over hovedetpå dem (udtalelse fra udvalgsmedlemmer)Denne kritik går igen i høringssvaret, afgivet af Dansk Dyrlægeforening d.10 februar 2010,hvor de b.la. Skriver;”DDDbifalder indstilling fra et flertal af udvalgets medlemmer: Et forbud mod hold afvisse hunderacer vil ikke nytte og vil have massive negative konsekvenser. DDD kan kunundre sig over at en sådan central konklusion draget af et flertal i udvalget ikkefremdrages i delbetænkningens indledning, men står opført som et tilfældigt afsnit langtnede i kapitel 2 i delbemærkningen.”På trods af den manglende viden omkring hvilke hunderacer, der var ”synderne”, og denmassive kritik fra fagfolk, valgte man alligevel at lave en liste over 13 navngivne racer.Flertallet i hundeudvalget stemte imod et raceforbud, men den 4. juni 2010 stemte etflertal i Folketinget for at disse 13 specifikke hunderacer og blandinger heraf blev forbudt.•••••••••••••Pitbull TerrierTosa InuAmerikansk Staffordshire TerrierFila BrasileiroDogo ArgentinoAmerikansk BulldogBoerboelKangalCentralasiatisk OvtcharkaKaukasisk OvtcharkaSydrussisk OvtcharkaTornjakSarplanina

Observationslisten blev ligeledes modtaget af fagfolkene med kritik, og Dansk Dyrlægeforeningen skrev i deres høringssvar;”I Betænkning nr. 1415 om farlige hunde bemærkede udvalg nedsat af Justitsministeriet, atman ikke har noget sikkert statistisk eller erfaringsmæssigt grundlag for at beslutte, hvilkeracer der burde omfattes af et forbud. Denne bemærkning har baggrund i faglige artikler,skadestuerapporter og oplysninger fra de hundesagkyndige, der står for vurderingen af defarlige hunde for Politiet (kap. 5.2.1.5, 5.4 og kap 6.2.4.).Et flertal i udvalget var blandt andet derfor imod et forbud.Et mindretal af udvalgets medlemmer fandt, at der var stærke grunde for en forbudsordning,pga. at ”der i den brede befolkning skabes frygt for at blive angrebet af hunde”, uanset omdenne frygt var statisk velbegrundet. Listen over de racer, der blev forbudt, indeholderhunde, som i almindelighed anses som tilhørende kamp- eller muskelhunde, samt hunde dertilhører gruppen af hyrde og vagthunde fra Syd-, og Østeuropa samt Asien.Der er så vidt dyrlægeforeningen har kendskab til ingen dokumentation for, at disse racer erfarligere end andre racer. Det kan derfor undre, at Justitsministeriet i herværendehenvendelse skriver om hunderacerne på udkastet til observationslisten, at de endnu ”ikkehar udvist en sådan farlighed, at de efter Justitsministeriets opfattelse burde have væretomfattet af en forbudsordning”.En sådan formulering giver indtryk af, at der findes objektive faglige informationer, der kandanne grundlag for en graduering af de enkelte racers faglighed. Er dette tilfældet, er DDDmeget interesseret i at få indsigt i det pågældende materiale.Er det ikke tilfældet, kan DDD desværre stadig ikke på nuværende tidspunkt se noget seriøstfagligt kriterium for at udvælge eller fravælge racer til en eventuel observationsliste.For hver ny race, der eventuelt kommer på ”forbudslisten”, vil et stort antal ejere og hundeblive berørt, dels fordi forbuddet også inkluderer blandinger af de nævnte racer, og dels fordiden omvendte bevisbyrde gælder.DDD finder observationslisten tendentiøs og usaglig og finder det derfor yderstproblematisk at listen bibeholdes end sige, at der er racer, der i fremtiden rykker fraobservationslisten til forbudslisten.

For begge lister gælder, at der mangler klare beviselige faglige argumenter for, at en hundsrace spiller en afgørende rolle i forhold til forudsigelse af hundens farlighed.Den nyeste evaluering af den engelske lov om farlige hunde, bekræfter kun Den DanskeDyrlægeforening i rigtigheden i at fokusere på hundens adfærd i stedet for at fokusere pådens race.Så længe faglighed ikke spiller nogen rolle i forhold til indhold i forbudsordningen, serDDD ingen grund til at deltage i en hypotetisk diskussion om hvilke konkrete racer, der skalbør stå på ”observationslisten”.”Foreningen Fair Dog deler Dansk dyrlæge forenings synspunkter og ligesom vi var dengang,er foreningens stadig stærkt bekymret over tilblivelsen af, og grundlaget for raceforbuddetog hunderacerne som er skrevet på Observationslisten. Fair Dog mener, at det ervilkårlighed, som har styret hvilke racer der er blevet forbudt, og hvilke som ikke er,ligeledes med hunderacerne på Observationslisten.Der er ikke blevet fremlagt nogen statistikker, ekspertudtalelser eller vurderinger af, hvorforen race er blevet vurderet som værende ”farlig”. Det er dermed uklart på hvilket grundlag,man har defineret disse racer som værende mere farlige end andre.Alle undersøgelser og fagfolk kommer med samme konklusion - Det er ikke hunden, menejeren. Der må derfor være lige meget fokus på hundeejeren som på hunden. At en hundbider, er et hundeejerproblem. Som udgangspunkt kan alle hunde af alle racer bide, såansvarlighed er essentielt. Ved at uddanne ejerne og ved at ejerne forstår vigtigheden i, atderes hundes behov bliver dækket, mindsker man risikoen for adfærdsproblemer ogproblemer med hunde i samfundet generelt.Ændringerne i hundeloven medførte ydermere en stramning i forhold til ”skambid”, men idenne stramning tog man ikke højde for en faglig definering af, hvad et skambid er, men loddet være op til en fortolkning og vurdering, udelukkende foretaget af politiets jurister, somingen faglig baggrund har. Hundes naturlige adfærd blev der heller ikke taget højde for, ogvi ser derfor i dag, at sunde og raske hunde med helt naturlig adfærd og reaktioner bliveraflivet på yderst tynde eller manglende grundlag. Hunde bliver tillagt menneskeligeegenskaber og adfærd, som de på ingen måde kan eller skal leve op til.

Hensigten med hundeloven fra 2010.I perioden 2009/2010 var der megen mediefokus på skambidsepisoder, samt et genereltønske om at reducere antallet af farlige hunde i Danmark. Hundeudvalget fra 2010 .Lovgiver valgte at udpege 13 racer og blandinger heraf, som værende farlige.Lovgiver havde en formodning om, at såfremt at de 13 racer samt blandinger af de 13 racerblev udfaset af Danmark, ville Danmark herigennem opnå at reducere antallet af farligehunde, og derigennem en reducering af antallet af skambid i Danmark.Stik imod normal dansk retstradition valgte lovgiver, med baggrund i hundeudvalgetsbetænkning om farlige hunde nr. 1514, at bevisbyrden skulle overgå tilborgeren/hundeejeren.

Baggrund:Fra 1991 og frem til 2010 havde politiet bevisbyrden i forhold til at dokumentere, om enhund var en af de ulovlige hunderacer Pit Bull Terrier eller Tosa Inu eller en blanding heraf.Allerede tilbage i 1997 havde politiet en konkret sag i Padborg, hvor politiet fik testet 3hunde, af en af de 16 konsulenter, der var udpeget af Justitsministeriet til at udføre testen.Hundenes tyske ejer havde oplyst, at hundene tilhørte racen Amerikansk StaffordshireTerrier med udenlandske stambøger, men politiets ”farlige hunde test” viste, at de 3 hundeefter konsulentens vurdering, var af racen Pit Bull.Efterfølgende opsagde DcH 1997 som direkte følge af retssagen vedrørende de 3 tyskehunde, aftale om udførelse af ”farlig hunde testen” med øjebliklig virkning, idet det ikke varmuligt via adfærd at bedømme hvilken race en hund tilhørte.I forbindelse med hundeudvalgets betænkning nr. 1514, blev der drøftet, hvilkenmuligheder der findes for at kunne dokumentere, hvilken race en given hund tilhører, ogudvalget overvejer 4 muligheder til at identificerer en hunds race.1. oplysninger om race i Dansk Hunderegister eller- for stambogsførte hunde- istambogen2. DNA test3. Liste med fysiske egenskaber som i den ”spanske model”4. billedmaterialeI forhold til; pkt. 1. Afviste udvalget, at registreringen i Dansk Hunderegister/stambog kunnebruges som dokumentation.a. idet det er ejer selv/opdrætter, der indberetter hvilken racen en given hund er. Samtat gyldigheden af disse oplysninger ikke kan efterprøves.Pkt. 2. Oplyste professor i husdyrgenetik ved KU Life, Merete Fredholm, blandt andet at derikke findes race-profiler på fx Pitbulls samt det heller ikke er muligt at DNA-teste hvilken7

familie f.eks. ”molosse-familien” en given hund tilhører.Pkt. 3. Spanske model, en model hvor myndigheder via generelle fysiske egenskabervurderer, om hunden tilhører en af de ulovlige hunderacer. Udvalgets betænkelighedbestod i, ”hvis en sådan liste skal danne grundlag for, om en borger lovligt kan erhverve enbestemt hund. Det vil således være meget skønsmæssigt - og umuligt ud fra udseende af enhvalp - at forudsige præcist hvordan dens fysiske karakteristika vil udvikle sig”.Pkt. 4. Identifikation via billedmateriale af de enkle hunderacer, ville efter udvalgetsformodning give anledning til samme betænkeligheder, som under pkt. 3.Det vil sige, at lovgiver allerede inden lovens vedtagelse, var klar over problematikkerne vedracebestemmelse, samt at det er umuligt at dokumentere hvilken race en given hund helteller delvist indeholder. På trods af denne viden, valgte lovgiver at overføre denne tungebevisbyrde til borgeren.Positivlisten opremser en liste hunde, som til forveksling ligner en af listehunderacerne.Som ejer af en hund på positivlisten, skal borgeren udvise særligagtpågivenhedog sikre sigdokumentation for hundens race.Det er Foreningens Fair Dogs erfaring, atallehundeejere skal udvise denne særligeagtpågivenhed,i forhold til dokumentationskravet. Idet Foreningen Fair Dog har erfaret, atselv hunde, som ikke indeholder racer fra hverken forbudslisten eller positivlisten, blivermødt med kravet om at dokumentere hundens ophav.

Andre forvaltningsretlige problematikker:Simple garantiforskrifter, som aktindsigt og partsrepræsentation, er ofte tilsidesat.Hvilket får den konkrete betydning, at vi er nødsaget til at kontakte Rigspolitiet for at fåaktindsigt, samt at repræsentationsforholdet bliver respekteret.Helt aktuelt og konkret anmodede Foreningen Fair Dog Midt- og Vestsjællands Politi omaktindsigt efter forvaltningsloven den. 25.9.13 via mail direkte hos den sagsbehandlendebetjent; fuldmagten for vores partsrepræsentationsforhold var vedlagt. Og igen direkte hosden ansvarlige jurist den 26.09.13.Den 27.09.13 ringede Foreningen Fair Dog direkte til den sagsbehandlende jurist. Juristenoplyste Foreningen Fair Dog, at juristen nægtede Foreningen Fair Dog aktindsigt, på trods afat hunden både er pensionsanbragt, samt der er opstartet en aflivningssag.Foreningen Fair Dog kontaktede Rigspolitiet den 27.09.13, men med baggrund i det var enFredag og klokken var 14.38, så var Rigspolitiet gået hjem på weekend.

For den konkrete hundeejer får det den betydning, at hundeejeren ikke får mulighed for atmodtage, gennemgå og komme med et skriftligt partsindlæg. Idet fristen for partshøringslutter mandag den 30.9.13. (Foreningen Fair Dog er på nuværende tidspunkt ikke ibesiddelse af et jr.nr.)Der er naturligvis mulighed for fristforlængelse, men eventuelle meromkostninger iforbindelse med fristforlængelsen (ca. 200 kr. om dagen for pensionsophold) bliver efter en(eventuel) afgørelse om aflivning, tillagt hundeejeren. Det vil sige, at den enkle hundeejerkommer til at betale for politiets langsomme sagsbehandling samt manglende viden omhelt simple forvaltningsretlige grundprincipper.Tilsvarende problematikker ses i sagen om hundene Niki og Luna Midt- og Vestjyllands Politijr.nr.: 4100-89150-00012-13. Det skal for god ordens skyld fremhæves at Juristen frapolitikredsen hurtigt og smidigt fremsende aktindsigten til Foreningen Fair Dog.

Konklusion:Som hundeloven forvaltes på nuværende tidspunkt, er det Foreningens Fair Dogs vurdering,at der bliver stillet usædvanligt store – og urealistiske - krav til hundeejerens modbevis påpolitiets vage formodning.En formodning, som politiet bygger på ikke-verificeret materiale som tilfældigehjemmesider og populistiske kommercielle billedbøger, som på ingen måde erudviklet/fremkommet til brug for racebedømmelse.Bestemmelsen i hundelovens § 1a og 1b giver som udgangspunkt anledning til en visjuridisk betænkelighed på grund af politimyndighedens anvendelsen af ”omvendtbevisbyrde”.Denne betænkelighed skærpes yderligere, idet det er foreningen Fair Dogs erfaring, at det ipraksis er umuligt for hundeejeren at tilsidesætte politimyndighedens formodning.En anden måde at beskrive samme udsagn er;”hvis hunden ikke ligner en puddelhund, så skal dokumentationskravet opfyldes” Citat fraanklagemyndigheden på Vestegnen.Denne yderst uheldige tilgang til formodningen anser Foreningen Fair Dog som værendeklart i strid med forudsætningerne for hundelovens forbudsordning. Det fremgår således afforarbejdet til hundeloven, at det er forudsat, at det er muligt for hundeejeren at løftebevisbyrden. Samtidigt er det understreget udtrykkeligt i forarbejdet, at politiet børhåndhæve på en smidig måde, således at der ikke bliver tale om en forfølgelse afhundeejerne.

Eksempler på sagerI sagen om Pako Junior Rigspolitiets Jr.nr.: 2012-082-241.Blev der truffet afgørelse om aflivning på trods af at begge Pako Juniors forældre varregisteret hos dyrlægen som værende henholdsvis Engelsk Staff. Bullterrier og EngelskStaffordshire (begge lovlige racer).Pako Juniors forældredyr var født i henholdsvis 2008 og 2009, det vil sige at begge hundenevar født længe inde den nuværende lov, og herigennem har der ikke være incitament fraavlers side til at føre forældrehundene under en anden race, end den race hundene tilhører.Som dokumentations for Pako Juniors ophav havde ejer salgsannoncen, oplysninger fraavler og dennes søster, samt indskrivningssedler på forældredyrene fra Dyrehospitalet iÅlborg.Politiet fastholdte deres formodning med baggrund i sammenligning af billeder af PakoJunior med billeder af hunde i Politikkens hundeleksikon – som alene indeholder billeder afde DKK/FCI anerkendte racer; det vil sige indeholder ca. 1/3 del af samtlige anerkendteracer på verdensplan. Yderligere er Politikkens hundeleksikon en kommerciel og populistiskbilledebog, som på ingen måde er verificeret eller godkendt i forhold til racebedømmelse.Tanja sagen, Rigspolitiets Jr.nr.: 2013-082-257Tanja var ude og gå med sin besidder og dennes barn i en klapvogn.Da familien og Tanja møder en lille hund, vælger besidder at tage Tanja helt tæt ind til sig,og sætter Tanja på plads ved siden af klapvognen.De to tæver snuser kort til hinanden, og da den anden hund er ved at gå, tager Tanja ”fatinakken på anmelders hund”(forurettedes ord i anmeldelsesrapporten.)Besidder forklarer, at hun i panik vælger at ”rykkei snoren”.Der opstod en flænge på 5 cm. i nakken på forurettedes hund, på grund af at besiddertrækker Tanja tilbage.Dvs. at det er ikke selve ”bidet” der laver en flænge i nakken på forurettedes hund, der erdet forhold, at besidder panikker og trækker hårdt Tanja’s snor.Begge hunde er under hele episoden i snor.Konsekvens:Tanja aflives efter skambidsparagraffen § 6 stk. 5

Kommentar:Sagen om hunden Tanja fremgår ikke af opgørelsen fra Rigspolitiet.Tanja har aldrig tidligere været involveret i nogen former for bidepisoder på hverkenmennesker eller dyr.Det skal hertil bemærkes, at der er i denne episode er tale om to tæver som mødes, hvorafTanja følges med et lille barn i en barnevogn og, at det herigennem er en helt naturlighundereaktion fra Tanjas side, atsætte sig i nakkenpå en anden hund, hvis Tanja føler bareden mindste form for fare for barnet. Det er kendt hundeadfærd at hunde er merebeskyttende, når de går sammen med børn, ældre, syge og svagelige mennesker.Varighed:4,5 mdr. fra bidepisoden til aflivning.Niggi sagen, Rigspolitiets Jr.nr.: 2013-082-273Niggi er ude og gå med sin ejer, en mørk og kold vinter aften.Niggi og ejer møder en lille løs hund på deres vej. Ejer tager fat i Niggis halsbånd og tagerNiggi “på plads”. Da den lille hunds ejer kommer og henter sin løse hund, slipper Niggis ejertaget i Niggis halsbånd. Niggi er nu i en meter snor, og i hans kådhed efter leg, hopper hanfrem og rammer uheldigt den lille hund i nakken. Af sagens akter fremgår det, atforurettede i sin oprindelige forklaring til Nordsjællands Politi oplyste, at Niggi var i snorunder hele forløbet.Af dyrlægeerklæringen fremgår det; at der alene er tale om ”tosmå huller”i nakken påforurettedes hund, samt at dyrlægens konklusion er, at hunden havde brækket nakken somfølge af ”etbid fra en større hund”og at, årsagen formentligt ”vartrykket fra biddet”og ikkede to huller fra tænderne.Konsekvens:Niggi aflives efter skambidsparagraffen § 6 stk. 5Kommentar:I en tidligere lignede sag fra 2010 med en labrador, underkendte RigspolitietSydsjællands- og Lolland-Falsters Politis afgørelse om aflivning, idet man ikke mente, at dervar tale om skambid, men om et enkelt uheldsvangert bid.Mads Jørgensen, som havde Niggi under pensionsanbringelsen på Hillerød Dyreinternat,udtaler; ”Underopholdet på internatet, har Niggi ikke opført sig anderledes end man kanforvente af en hund, race, alder, køn taget i betragtning. Tværtimod må Niggi siges, at væreen af de roligere schæfere vi har haft på pensionen.På de daglige luftture, gør Niggi ikke udfald mod andre hunde. Vi lufter selvfølgelig altid isnor, men kan sagtens passere tæt forbi andre hunde med Niggi.”Varighed:08.03.2013 sker bidepisoden, den 23.04.2013 pensionsanbringes Niggi.Rigspolitiet træffer endelig afgørelse d. 15.07.2013,Niggi aflives d. 19.07.13.Dvs. Niggi er pensionsanbragt i 88 dage og ejer får en regning på 19.539,38 kr. forpensionsanbringelsen og aflivning.

Anton sagen Rigspolitiets J.nr.: 2012-082-184Anton og hans ejer er ude og cykle en aften tur, som så mange gange før. På deres vej cyklerde forbi en ejendom hvor en Fransk Bulldog løber ud af have og efter Anton, gøende oggryntende. Anton er ikke i snor men ved sin ejers side. Anton vender rundt og de to hundekommer op at slås. Antons ejer kommer hurtigt af cyklen og får skilt de to hunde ad, ikampens hede bliver Antons ejer bidt af den Franske Bulldog, men han får styr på Anton ogsagt til ejeren af den Franske Bulldog, som han kender da de bor ikke langt fra hinanden atde må udveksle oplysninger senere, da han må på skadestuen med sin stærkt blødendefingre.Ejeren til den Franske Bulldog forlanger penge (kontanter) med det samme tildyrlægeregningen, men Antons ejere nægter og siger at det er det man har etforsikringsselskab til og at Anton jo har en lovpligtig ansvarsforsikring. Ugen efter kommerAntons ejer gående med Anton i snor på samme rute og ud springer den Franske Bulldogigen af haven og går efter Anton. Da Anton er i snor, får ejeren løftet Anton op i halsbåndetog holdt den Franske Bulldog væk fra Anton. Ejeren til den Franske Bulldog kommer ud, ogAntons ejer er nu sur, da det kunne være gået galt igen og skælder derfor ejeren til denFranske bulldog ud.Der bliver en tvist i nabolaget på grund af episoden og det ender med at ejerne til denFranske Bulldog anmelder sagen og med ret megen kulør og krydderi på anmeldelsen.Konsekvens:Anton blive aflivet efter hundelovens § 6 stk. 5 og Antons ejere modtager enbøde for ikke at have truffet foranstaltninger for at Anton ikke forvoldte skade på andre.Kommentar.:Anton's ejere nægter at betale bøden og sagen kom for retten. I byrettenafgav ejeren til den Franske Bulldog, en noget anderledes forklaring end den der stod ipolitirapporten. Ydermere forlangte ejeren til den Franske Bulldog betaling for skaden, påtrods af at forsikringerne allerede havde udbetalt pengene. Byretten fandt det dogtroværdigt og stadfæstede bøden og dømte Anton's ejere til at betale.Sagen blev anket til Landsretten, hvor sagen tog en helt anden drejning og forklaringerne,som der var blevet afgivet og som ikke stemte overens, blev pillet fra hinanden.Landsrettens dommere, fandt ikke ejeren til den Franske Bulldog troværdig og der blevpåpeget at man ikke kunne forlange dobbelt betaling for samme skade. Ejerne til Antonblev frikendt på alle punkter.Varighed.:25.02.2012 sker bidepisoden, den 07.03.2012 pensionsanbringes Anton.Rigspolitiet træffer endelig afgørelse d. 30.03.2012Anton Aflives d. 03.04.2012

Cato sagen, Rigspolitiets Jr.nr.: 2013-082-292Den 25.03.2013 var Cato en tur på stranden, som han plejer, da han møder to hunde. Denene hund kommer gøende løbende op til Cato, mens denne ligger i klitterne. Den andenhund er ekstremt hvæsende overfor Cato. Forurettede forklarer bl.a., at ”ingenaf hanshunde, der som sådan angreb...”Hvadder så sker, står hen i det uvisse, men den hvæsendehund har, som der står i dyrlægeerklæringen, en syv centimeter lang flænge på brystet ogto huller på ”tandstørrelse”. Dyrlægen siger ”Ingen af skaderne var gået længere ned iunderliggende væv. Der var hul i huden, det var det. Flængen formodede hun var kommet,idet den ene hund ville i en retning og den anden hund i en anden retning”Ud fra anmeldelesrapporten kan man læse, at vidnet til episoden er en 28 årig mand. Dogundrer det Catos ejer, idet det faktiske vidne til episoden er en mand på 50+, medskægstubbe, halvgråt hår og lidt højere end forurettede. Yderligere har Catos ejersammenlignet vidnet fra anmeldelsesrapporten med billeder fra internettet, og kan ikkegenkende det oplyste vidne fra anmeldelsesrapporten, med faktiske vidne fra episoden.Foreningen Fair Dog stillede på vegne af Catos ejer spørgsmål ved, om vidnet, var detfaktiske vidne.Hverken den lokale politikreds eller Rigspolitiet fandt det nødvendigt at undersøge. omvidnet var det faktiske vidne, og fandt således sagen tilstrækkeligt oplyst.Konsekvens:Cato aflives efter skambidsparagraffen § 6 stk. 5Kommentar:Sagen er sendt til Folketinges Ombudsmand, idet det er Fair Dogs vurdering atpolitimyndigheden ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt.Cato skulle have været aflivet den 13.09.2013, men dyrlægen nægtede på dagen at aflive.Varighed:bid episoden skete den 25.03.2013. Cato blev anbragt den 15.07.2013. Cato blevaflivet 19.09.2013

I aktindsigten fremgår det, at det af en mail til internatet fra politiet fremgår, at Sif må ikkeaflives og at Sif skal tilbage til ejer.5 dage efter vælger politiet at pensionsanbringe Sif, dette gør politiet med baggrund i, atpolitiet formoder at ejer har overtaget Sif, efter loven er trådt i kraft.Det fremgår af politianmeldelsen at politiet har skrevet, at ejer efter eget udsagn havdeovertaget Sif den 11.05.2011.Ejer forklarer til politiet, at der må være tale om et fejlskrift, og at den overtagelsesdag derfremkommer i akterne er forkert. Det er ejers formodning, at politiet har taget fejl af hansførste ”clean” dag og hans overtagelsesdag af Sif.Ejer har efter eget udsagn, og tidligere ejers udsagn, overtaget Sif i 2009/2010 dvs. Før dennye hundelov.Konsekvens:Rigspolitiet har truffet endelig afgørelse om pensionsanbringelse af Sif.”Rigspolitiethar endvidere lagt vægt på, at pensionsanbringelsen må betragtes som enforeløbig afgørelse, forud for sagens endelige afgørelse om eventuelt aflivning af hunden”.Kommentar:Foreningen Fair Dog anser det som oftest umuligt at løfte bevisbyrde på, atejer har været i besiddelse af hunden siden før 17.03.2010, idet selv vidneforklaringer ikketillægges afgørende vægt.Foreningen Fair Dog har tillige ansøgt fødevareministeren om tilladelse til at udføre Sif’s 7hvalpe.Varighed:31.07.2013 blev hvalpene pensionsanbragt af politiet, sagen kører stadig. Dog erbåde Sif og hendes 7 hvalpe, efterfølgende blevet stjålet fra Rødovre Dyreværn.

Ingen forskel i antallet af bid, eller alvorligheden af bidDe såkaldte "listehunde" har fået skyld for meget de seneste år. De skulle efter sigende ståfor mange bid og også alvorlige bid på andre hunde, men holder det nu også vand?I hundeudvalgets betænkning fra 2010 står skrevet;5.2.2. Skader på andre dyrEt af udvalgets medlemmer, dyrlæge Pernille Hansen, har tidligere i år foretaget enspørgeskemaundersøgelse via de smådyrspraktiserende dyrlægers e-mail-forum.Undersøgelsen havde til formål at få et skøn over omfanget af hunde, der bliver bidtalvorligt af andre hunde.Resultatet af undersøgelsen viste blandt andet, at fem ud af de 45 klinikker, der deltog,fandt, at der var sket en stigning i antallet af hunde bidt af andre hunde.Det er efterfølgende blevet anført, at dette tal muligvis ville være større, hvis spørgsmåleneogså blev rettet til de store smådyrshospitaler, idet mange bidskader sker, når ejerne har friog lufter deres hunde, og fordi nogle ejere måske vælger at køre direkte til et størrehospital, hvis de opfatter situationen som alvorlig.På den baggrund har Pernille Hansen foretaget en tilsvarende spørgeskemaundersøgelseblandt 11 udvalgte smådyrshospitaler mv. med stor vagtbyrde. Dyrehospitalerne blev i denforbindelse bl.a. anmodet om at oplyse• hvor mange hunde, der er døde som følge af en anden hunds bid det seneste år,• hvor mange hunde, der har fået alvorlige sår som følge af en anden hunds bid det senestehalve år,• hvordan antallet af hundebid har udviklet sig i løbet af de seneste fem år, og• hvordan sværhedsgraden af hundebid har udviklet sig i løbet af de seneste fem år.Det bemærkes i den forbindelse, at besvarelsen af disse spørgsmål beror på dyrlægerneshukommelse, og at svarene derfor kun kan tages for værende et skøn.Otte dyrehospitaler besvarede spørgeskemaet. Det drejer sig om Bygholm Dyrehospital,Dyrehospitalet i København, Faxe Dyrehospital, Gråsten Dyrehospital, Herning Dyrehospital,Odense Dyrehospital, Aalborg Dyrehospital og Århus Dyrehospital.Tre ud af disse otte hospitaler oplyste, at de havde oplevet en lille stigning i antallet afalvorlige bidsår inden for de seneste fem år. Det ene af de tre hospitaler havde tilligeoplevet, at bidskaderne var blevet lidt mere alvorlige. Fire af de otte hospitaler fandt, atantallet af hundebid var uændret over de seneste fem år, mens et hospital havde oplevetfærre – men lidt mere alvorlige – bid. Ingen af de dyrehospitaler, der indgik iundersøgelsen, havde oplevet en stor stigning i antallet af bidsår eller betydeligt merealvorlige bidsår.

I ovenstående undersøgelse, blev der ikke spurgt om hvilke hunderacer eller typer derhavde forårsaget skade, men udelukkende om der var sket et fald eller stigning.Hvad siger dyrlægerne efter at loven trådte i kraft?INGEN ÆNDRINGog de nu forbudte hunderacer har aldrig stået for et stort antal bidskader.Vi spurgte dyrlægerne;" Foreningen Fair Dog er ved at lave en undersøgelse omkring bidskader forårsaget afhunde i Danmark og omkring hvordan man reducerer bidskader... Herunder bid før og efterden nye hundelov, som trådte i kraft den 1. juli 2010.Har I evt. nogle tal, der viser fald/stigning efter loven trådte i kraft.Hvis der ikke har været ført statistisk på området, kan i så evt. give en melding om I harmærket en ændring i bidskader?”Dyrehospitalet SydvestsjællandVi mener ikke at den nye hundelov har ændret på noget. Vi ser stadig bidskader - ogandelen af dem der er forårsaget af "liste"-hunde er uændret lav.Venlig hilsen Hanne MunckBonderup DyrlægepraksisJeg har ikke registreret flere eller færre bidskader på hunde i min praksis efter hundeloventrådte i kraft. Jeg vil sige umiddelbart det er det samme som tidligere.Dyrlæge Mette Skov RasmussenGive DyreklinikVi har ikke ført statistik.Vi ser mig bekendt hverken flere eller færre bidskader. De hunde vi afliver pga. de bidder, erikke de ulovlige hunde, tværtimod.Med venlig hilsenKarina HartmannDyrlægeDragør og Kastrup DyreklinikVi fører ikke statistik over de forskellige lidelser vi behandler. Men efter min opfattelseoverordnet set er der ingen ændring, hvad angår bidskader og deres frekvens i forhold,hvordan tingene var før den 1.7.2010. Dette gælder på både Dragør - og Kastrup Dyreklinik.Med venlig hilsenDyrlæge Lars GressDragør DyreklinikNdr. Engvej 32791 Dragør samt Kastrup Dyreklinik Saltværksvej 144

Hundeloven er værdiløs. Det siger dyrlæge Christian Haldbo på 1 årsdagen for indførelsenaf den nye hundelov.Loven forbyder 13 hunderacer i håb om at begrænse antallet af bidskader, men det harabsolut ingen effekt, siger Christian Haldbo.Jeg har ingen forskel mærket, for loven er værdiløs. Det handler om ejerne, ikke omhundene, siger han.Marienhoff dyreklinikMin klinik er startet i marts sidste år, så jeg har derfor ikke noget sammenligningsgrundlag iforhold til før hundeloven trådte i kraft. Men ser i øvrigt meget få bidskader.Med venlig hilsenHanne GjerløffDyrlægeMarienhoff dyreklinikSaltum DyreklinikVi har ikke oplevet nogle ændringer efter at den nye hundelov er trådt i kraft. Vi befinder osheldigvis på det samme relativt lave niveau.Med venlig hilsenSaltum dyreklinikRinge DyrehospitalVi fører ikke statistik, men har ikke registreret en ændringMed venlig hilsenNiels HofmanDyrelægegården MariendalVi har ingen statistik, men vores oplevelse af bidskader har ikke ændret sig efter den nyehundelovMvhMerete BrodersenDyrlægegården MariendalRynkeby DyreklinikGenerelt ser vi meget få bidskader - og der er ikke noget som helst som tyder på, at der ersket ændringer i dette.Venlig hilsen dyrlægePoul B NielsenRynkeby Dyreklinik

Familiedyrlægerne HobroVi har ingen statistik på bidskader, men har umiddelbart ikke mærket nogen fald i skadersfa. Den nye bekendtgørelse.Med venlig hilsenTorben LindbjergDyrlæge ( DVM) og adm. direktørwww.familiedyrlaegerne.dkSmedevej 40 HobroBlågård DyreklinikVi har ikke rigtig ført statistik over bidskader, hverken før eller efter den nye hundelov. Menjeg har lige talt med mine 2 dyrlæger og de mener ikke der er nogen nævneværdig ændringaf bidskader fra før til efter...Med venlig hilsen,Rikke Sjöholm, VeterinærsygeplejerskeBlågård DyreklinikBlågårdsgade 25,2200 København NMin klare overbevisning er at niveauet af bidskader mellem hunde er uændret.Bidskader i forhold til mennesker har jeg intet kendskab til. Vedrørendeforebyggelse af bidskader på mennesker kan jeg opfordre Jer til at læse mere om"Hej Hund - kampagnen" som er lanceret af Den Danske Dyrlægeforening. Vi støtterop om denne kampagne ved at tage ud på skoler mm. og fortælle om hundeadfærd -og hvad mennesker/børn kan gøre for at undgå bidskader. Læs mere på www.ddd.dkHåber at dette er til hjælp :-)Med venlig hilsenDyrlæge Finn ØstergaardØstergaards DyrehospitalApS Tranbjerg Hovedgade 448310 TranbjergBygholm DyrehospitalUmiddelbart synes vi ikke vi har mærket nogen forskel i forekomsten.MvhHelle JohansenDyrlæge

Ingen forskel i antallet af bid på menneskerI en evaluering af hundeloven foretaget af Københavns Universitet 2013 skriver de”Til indsamling af oplysninger om antallet af hundebid, der behandles på en skadestue,valgte vi at bruge data fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitets Hospital(OUH). Data kvaliteten fra Ulykkes Analyse Gruppen er meget høj, sammenlignet med dataindrapporteret af ikke-forskningsrelaterede skadestuer, og denne høje kvalitet muliggjordeblandt andet, at vi kunne få korte beskrivelser af omstændigheden for bidskaderne. Afhensyn til Datalovgivningen kunne disse beskrivelser dog ikke kobles til de andreoplysninger i data fra Ulykkes Analyse Gruppen, og beskrivelsen af omstændighederne forbidskader blev derfor blive behandlet separat. Data fra OUH er nationalt repræsentative iforhold til alder på skadestuens patienter.Antallet af henvendelser til Skadestuen OUH på grund af hundebid var meget ens forperioden inden (2008+2009) og perioden efter (2011+2012) hundeforbuddets indførelse,nemlig 370 patienter inden og 372 patienter efter. Andelen af børn i aldersgruppen 0-10 årvar 12 % inden og 11 % efter hundeforbuddets indførelse. Drenge/mænd udgjorde 52 % afpatienterne i perioden inden og 55 % af patienterne i perioden efter hundeforbuddetsindførelse. ”Ydermere skrives der” Meget tyder på, at bidskader forårsaget af de forbu dte racer, i Danmark udgør en lille delaf bidskader på især mennesker. Hvorvidt de forbudte racer af kamphundetypen forårsagerflere bidskader på hunde end andre racer, er mere uklart, men forbuddet af disse racer harikke ført til et markant fald i antallet af bidskader på hund.”

Når myterne og frygten slår rødderMyter og Ammestuehistorier - Her er nogle af dem der florerer og trives.1.:Nogle hunderacer kan låse kæberne, når de angriber og bider –Falsk.Det er anatomisk umuligt, og kun hunde, der har stivkrampe, kan få krampe i kæberne ogdet kan behandles med medicin.2.:De 13 forbudte hunderacer er alle kamphunde –Falsk.Racerne på forbudslisten er ikke kamphunde, men derimod en blanding, af hyrde-, jagt-,kvæg- og familiehunde. Nogle hunderacer er igennem tiden brugt til menneskers syge”fornøjelser” for profittens skyld.Denne form for ”sport” blev forbudt for over 100 år siden, men rundt omkring i verdenafholdes der stadig hundekampe, bjørnekampe, hanekampe m.m. Mange hunderacer harigennem tiden været brugt til denne syge form for sport, og skulle man forbyde allehunderacer der enten bliver brugt, igennem tiden er blevet brugt eller har forfædre, der erblevet brugt, skulle vi forbyde over 138 renracede hunde.I Danmark er det forbudt jf. hundelovens § 6d at eje/besidde en hund, der bruges somkamphund. Den paragraf blev indført i 2003. At bruge en hund til hundekampe, anses ogsåsom grov dyremishandling og er derfor en overtrædelse af dyreværnslovens § 1 og § 2. IDanmark er der igennem de sidste 20 år, rejst 7 sager om hundekampe. 3 af disse sager førtetil dom.3.:Nogle hunderacer har et ”kamp/aggressions gen” -Falsk.Et sådan gen findes ikke -” To state that a breed of dog is aggressive is scientificallyimpossible. Statistics do not support such a finding. Dogs have been domesticated forthousands of years and within all breeds there can be dangerous dogs because of ownerissues such as training the dog to attack, lack of training and socialization.There is nosuch thing as the “Mean Gene” in dogs as well as in people. However mutant genes havebeen discovered. Alteration of a single DNA base in the gene encoding an enzyme calledmonoamine oxidase A (MAOA) has been found to render the enzyme nonfunctional. Thisenzyme normally catalyzes reactions that metabolize the neurotransmitters dopamine,serotonin, and noradrenaline. What this does is cause slight mental impairment whichinterferes with the ability to cope with certain situations resulting in aggression.Dr MMalini DVM

Dr. Dorit Feddersen – Petersen - “Ud fra et etologisk synspunkt findes der ikke“kamphunderacer” eller “farlige racer”.Det er naturvidenskabeligt uholdbart at tilskrive en hunderace i sig selv farlighed, altså udenat tage hensyn til samspillet mellem det genetisk betingede handlingsberedskab og denobligatoriske forudgående læring, som er individuel og højst forskelligt.Ud fra et biologisk synspunkt er virkningerne af miljø og læring altid lagt ovenpå dengenetiske indflydelse”. Så selv om kamphunde/ muskelhunde skulle være genetiskforprogrammeret for “patologisk aggression”, så er der en masse samspillende miljøfaktorer- tidlig isolation og dressur til at angribe, stimulus fattige produktionssteder og forarmethundehold (Dorit Feddersen- Petersen,2001) - der har indflydelse på udviklingen afpatologisk aggression.Hvis ikke dette var tilfældet, så ville man heller ikke behøve at mishandle hunde brugt tilhundekampe med f.eks. at begrave dem levende (og grave dem op igen), putte peber i næsenpå dem, fodre dem med kød blandet med krudt eller lukke dem inde i et skab (MelindaRoth,2002)

4.:Hundeudvalget udpegede de racer der skulle forbydes fordi de var farlige –Falsk.Et flertal i hundeudvalget stemte imod et forbud af specifikke hunderacer.Dyrlæge og hundesagkyndig Pernille Hansen- De hunderacer, som vurderes for farlige tilat betræde dansk jord, er udvalgt på baggrund af sager i pressen, rygter og fornemmelser.Sådan lyder det nu fra en af eksperterne i regeringens hundeudvalg. Hun føler sig spændtfor en politisk vogn. Vi blev pålagt at udvælge hunderacer, der kunne være omfattet af etforbud. Det synes jeg rigtig skidt om, fordi der ikke var objektiv faglig eller statistiskeargumenter til grund for udvælgelsen. Det synes jeg slet ikke var behageligt, siger dyrlægePernille Hansen fra Den Danske Dyrlægeforening.De hunderacer på listen, der betegnes som muskelhunde, er udelukkende med, fordi demenes at skabe frygt i befolkningen, påpeger hun.Denne frygt er blandt andet skabt af den meget fokuserede, kedelige omtale af netop disseracer i pressen sidste forår og sommer. Der er ikke lave statistiske undersøgelser, derunderbygger, at de er farlige, fastslår Pernille Hansen.http://www.jv.dk/artikel/874133:Indland--Muskelhunde-udvalgt-paa-fornemmelser?forum=1#forum

5.:Der er over 20.000 kamphunde i Danmark –Falsk.Tallet stammer fra Dansk Kennel Klub, som ud fra en lille politirapport, foretaget i Ishøj, harganget antallet op.Forsker Cecilie Thorslund fortæller:Kennelklubben har skelet til den eneste kendte optælling fra Ishøj, hvor det lokale politi overto dage lavede et forsøg med at stoppe mennesker på gaden med en hund, som »så farlig ud«- især hunde af de 13 racer, som nu er forbudt – for at undersøge, om hunden var registreret.I alt blev 54 hunde undersøgt. Kun hver fjerde hund var registreret hos Dansk Hunderegister.Vildt regnestykke sætter tal på muskelhundeErfaringerne fra den lille tilfældige undersøgelse i Ishøj bruger Dansk Kennel Klub, daklubben over for DR skal anslå antallet af muskelhunde i hele landet.Tanken er ifølge Cecilie Thorslund, at når kun � af hundene i Ishøj er registreret, så kanman bare tage antallet af registrerede hunde hos Dansk Hunderegister og gange det med fire;så får man antallet af hunde i hele landet.FaktaAllerede i 1991 blev 2 af de 13 hunderacer – Tosa og Pitbull Terrier – forbudt i Danmarkefter en lignende debat i offentligheden. Forbuddet har tilsyneladende ikke haft nogen effektpå antallet af bid eller frygten for muskelhunde.Så tænkt, så gjort: I 2009 havde Dansk Hunderegister omkring 6.000 muskelhunde iprotokollerne. Det tal blev ganget op til 24.000. For dog at sætte tallet lidt konservativt,runder kennelklubben ned til 20.000.Tallet er siden blevet refereret hyppigt i medierne – men langt værre: Det er blevet brugtsom argument i en betænkning, der er grundlaget for loven mod muskel- og kamphunde.»Den lillebitte politirapport bliver pludselig til et stort og bærende argument for loven, fordiså mange hunde kan skabe mange problemer. Men ingen sætter på noget tidspunktspørgsmålstegn ved tallet, og der er ingen reference til yderligere undersøgelser ibetænkningen,« forklarer Cecilie Thorslund, som bl.a. har analyseret udskrifter af alle depolitiske diskussioner og af kommunikationen med organisationer, som var med ibeslutningsprocessen.Politirapport er »absurd« dårlig kildeIshøj er på grund af mange indvandrere og socialt dårligt stillede mennesker næppe enrepræsentativ kommune for hele landet.Men selv hvis tallene fra den tilfældigt udførte politirapport virkelig kunne sige noget omresten af landet, ville den ifølge Cecilie Thorslund stadig være usikker at læne sig opad.»Jeg vil mene, at politirapporten er en næsten absurd kilde på grund af sine racistiskeformuleringer og tilfældige oplysninger som f.eks., at hunden er ’potensforlængere’ og ejetaf ’personer med anden etnisk baggrund end dansk eller andre personer med ringeselvværd’. Den er med andre ord ikke helt objektiv.«»Jeg blev faktisk forskrækket over, at der kunne være så dårlig dokumentation for noget såvigtigt som en lov, der berører tusindvis af mennesker og hunde, og det er bare ét eksempelpå det manglende vidensgrundlag i hele denne her proces,« siger Cecilie Thorslund.

”Jeg opdagede historien bag de 20.000 muskelhunde, fordi jeg ved et tilfælde spurgte DanskKennel Klub, hvor de havde deres tal fra og siden søgte aktindsigt i politirapporten.”- Cecilie ThorslundPolitiet i Ishøj bemærkede i øvrigt ved samtlige møder i Ishøjs gader, at ejerentilsyneladende havde kontrol over sin hund.6.:De hunde der er på forbuds listen er mere farlige end andre hunderacer –Falsk.De hunde der er på forbuds listen er ikke mere farlige eller aggressive end alle andrehunderacer.http://www.nationalcanineresearchcouncil.com/blog/new-study-finds-banned-breeds-no-more-aggressive-than-any-others/7.:De hunderacer der står på forbudslisten, har angrebet og bidt mere end andre –Falsk.De hunderacer der er på forbudslisten har ikke forårsaget flere ulykker end andre hunde,snare tværtimod. I hundeudvalgets betænkning, står de 13 hunderacer for 39 bid tilsammen.39 bid ud af over 6000 bid i Danmark.http://www.fairdog.dk/elements/documents/doglaw/betaenkning-af-hundeudvalget-2010.pdfI 2013 udsendte rigspolitiet en sammentælling af aflivningssager, den er dog såfejlbehæftet og mangler at listen ikke giver et sandfærdigt billede af hundebid og hvilkehunde der står bag.8.:Mange af de hunde der bliver stjålet i Danmark, bliver brugt som bait hunde –Falsk.Der er intet belæg for at påstå at hunde, som bliver stjålet i Danmark, bruges som baithunde til at træne hunde til hundekampe. Mange af de hunde, som forsvinder hjemmefra,bliver fundet igen.https://www.facebook.com/notes/charlotte-fabis-a/forsvundene-hunde-fundet-igen/101513922347404669.:Hundeloven rammer kun listehunderacerne/blandinger og deres ejere –Falsk.Hundeloven rammer mange uskyldige og mange hunde, som hverken ligner eller er enblanding af en af de nu forbudte hunderacer. Alt hvad det kræver er en formodning frapolitiets side, og øjnene der ser.10.:Hundelovens skambidsparagraf rammer kun de hunde der virkelig har skambidt, oghvor ejeren har været uansvarlig –Falsk.Der er utallige sager om hunde der er blevet aflivet på grund af hundelovens § 6 stk2. Pkt. 5– og som bestemt ikke har skambidt efter faglig vurderinger og hvor ejerne har været yderstansvarlige. Bogart sagen, Anton sagen, Enik sagen, Alba sagen, Thor sagen, Oscar sagen,ZamZam sagen, Balder sagen, Tyson sagen, Fie sagen og mange, mange flere. Bare fordiman ikke lige kender til sagerne betyder ikke, at der ikke er nogle sager.

11.:Nogle hunde angriber ud af den blå luft –Falsk.Ingen hunde angriber ud af den blå luft, der er altid en advarsel. Spørgsmålet er, om dem derstår omkring hunden, når det sker, er i stand til at aflæse hundens signaler, eller om der ersket noget forudgående, som har ledt op til at det sker. I nogle tilfælde drejer det sig også omsmertepåvirket hunde, eller hunde, der er syge.12.:Man kan få en hundelovssag for domstolene –Sandt og FalskMan kan få sin bødesag for domstolen, men man kan ikke få selve hundesagen f.eks.aflivningen for en domstol.13.:Børn er blevet bidt ihjel af hunde i Danmark –Sandt.En 8 årig pige blev i 2005 bidt ihjel, af en Briard i Danmark.http://www.b.dk/danmark/otte-aarig-pige-draebt-af-hund14.:Hunderaceforbud nedbringer antallet af bid –FalskAlle erfaringer og undersøgelser viser det samme – Raceforbud nedbringer ikke antallet afbid.Spansk undersøgelse -http://stopbsl.files.wordpress.com/2008/08/spainbslstudy.pdfDen engelske regering - Undersøgelse af virkningen af raceforbud - Ingen effekt ellernedbringelse af alvorlige bid episoder.We accept that the current ban on certain dog types in the Dangerous Dogs Act 1991 has notprevented attacks by dogs either of a banned type or those of types not banned. It is nothelpful for policy to focus on the breed type since any dog may become aggressive in thehands of an irresponsible owner. Rather, the policy focus should be on preventing attacksthrough improving the behaviour of breeders and owners.http://www.publications.parliament.uk/pa/cm201314/cmselect/cmenvfru/95/9507.htm#a12Hunderaceforbud fejler alle steder -http://www.nationalcanineresearchcouncil.com/uploaded_files/tinymce/World-wide%20Failure%20of%20BSL.pdfHvorfor hunderaceforbud ikke virker og ikke nedbringer antallet af bid episoderhttp://www.nationalcanineresearchcouncil.com/uploaded_files/tinymce/NNB%20now%20available%20in%20JAVMA%20dated.pdf15.:Der er flest bidsager med blandingshunde –Falsk.Der er intet belæg for at sige, at blandingshunde bider mere end racehunde. Hunde har ikkeden fjerneste ide, om de er med eller uden tavle og en stamtavle fortæller intet om adfærd,eller om en hund en dag bliver trængt op i en krog, eller møder en anden hund som den ikkebryder sig synderligt om. Folk der påstår, at der skulle være flere blandingshunde der bider,udtaler sig på egen regning og har intet bevis for denne påstand.25

16.:Hvis man kun tillader tavlehunde, så kommer vi alle problemerne til livs –Falsk.Dette er endnu en påstand uden belæg, og tanken alene er ren fantasi og for nogenønsketænkning. Rent juridisk ville det aldrig kunne lade sig gøre, og rent etisk er det heltforrykt.17.:Nogle hunde angriber og bider mere alvorligt og voldsomt, end andre -Sandt og Falsk.Hunde af en vis størrelse kan naturligvis forårsage større skader end f.eks. en lille hund.Men hunde af samme vægt og samme statur, vil kunne forårsage samme skader uansethvilken race hunden er.18.:En hund der bider et andet dyr, vil også bide mennesker -Falsk.Der er intet belæg for en sådan konklusion; aggression rettet mod dyr og aggression rettetmod mennesker er to meget forskellige ting og må på ingen måde sammenlignes.

Myterne i medierne, hos befolkningen og politikerneKamphunden kommer Kamphunden kommer - kan du se problemet ?Igennem en del år har der været bragt artikler med bloddryppende overskrifter ”kamphunddræber jagthund”, ”kamphunde ødelægger for millioner”, ”Kamphund i kachotten”,Kamphund bed ægtepar” mfl. Medierne følger historierne op med billeder af gabende elleraggressive muskelhunde uanset hvilke hunderacer der er tale om. Læserne bider på den slagsoverskrifter og danner sig egne billeder på nethinden.Ganske ofte er de historier behæftet med den ene faktuelle fejl efter den anden, og selvomdet viser sig, at historierne ikke holder vand, hører det til sjældenhederne at medierne retterderes fejl, og gør de det, er det ofte flere dage efter i et lille bitte hjørne af avisen, og læserneser ikke dementiet.Skaden er sket, og mange har fået den tro, at der er tale om superfarlige hunde, der rasererhele Danmark og overfalder alt og alle. Mange går rundt med den tro at disse hunde skullevære farligere end andre hunde, selvom det er langt fra sandheden, men medierne harmagten og kan få alle til at tro på julemanden, alfer og talende havenisser hvis de ville.Nu er vi så endt med et Danmark med cynofobi og mange går rundt med en skræk og frygt.Men hvor reel er truslen ?Siden 1970 har vi i Danmark haft 3 drab på mennesker begået af hunde – INGEN afhundene var af racer eller blandinger af dem, som er på forbudslisten. Hvis vi taler omrisikoen for at blive slået ihjel af dyr, så er der større risiko for at blive slået ihjel af en hesteller af en ko, end af en hund; så hunde er relativt sikre at omgås. Siden 1998 frem til 2009havde antallet af bid ligget stille, men fra 2010 og til dato er antallet af bid steget. Hvordanvil man forklare det, når nu man har indført en lov, hvor 13, efter sigende ”farlige”,hunderacer skal gå med snor og mundkurv?

Og man ikke længere må anskaffe sig en af de nu forbudte racer, d.v.s at der er ikke blevetflere af dem. Andre lande, som indførte forbud mod specifikke hunderacer, og udråbte demtil at være den store stygge ulv, oplevede det samme.Mange går rundt med den tro, at loven ikke gælder dem, for de ejer jo ikke sådan enlisterace, og de overskrifter, der har været i aviserne, er jo ikke sådan nogle pusse nussehunde som dem, de har hjemme i sofaen. Loven, som den er udformet, TALER simpelthenikke til alle hundeejerne. Lovgiverne og medierne peger fingre af helt specifikke hundeejereog deres hunde, og de er nu stigmatiseret og brændemærket som kriminelle og uansvarligehundeejere – DET ER DEM LOVEN GÆLDER; IKKE ALLE OS ANDRE.

Fejl på Fejl på Fejl - Medierne og politikerne tager gruelig fejl.Kamphund amok på kvinde - Kvinde i koma efter angreb fra Kamphund.Sådan lød overskrifterne i medierne i juni 2011http://www.jv.dk/artikel/1136089:Esbjerg--Hund-gik-amok-paa-sin-ejer-i-Esbjerg--Kvindeopereret-for-bid-i-ansigtetMENheller ikke her var der tale om ”kamphunde” eller det, som folk forbinder med”kamphunde” Her var der tale om en Schæferhttp://www.jv.dk/artikel/1136784:Esbjerg--Schaefer-gik-amok--Kvinde-fra-Esbjerg-er-vaekket-afkunstigt-komaOverskriften i BT lød dramatisk og blodig ”KAMPHUNDI KACHOTTEN”http://www.bt.dk/nyheder/kamphund-i-kachottenMan ser overskriften og tænker: nu igen, men prøv at læs hele artiklen... Ups det var vistikke det billede du havde fået vel ? Nej det var en Schæfer.Overskrifter Jagthund bidt af Kamphund - jagthunden dødehttp://www.nordvestnyt.dk/article/20090717/ART/307179960/1024/jagthund-bidt-af-kamphund#.USebbVestxUhttp://www.nordvestnyt.dk/article/20090717/ART/307179957/1024/obduktion-frifinder-kamphunde#.USebjlestxUUPSdet var så ikke en kamphund, jagthunden var kørt ned, måske af en kamptank ?Journalisten var lidt hurtig ude.Overskrift – Ægtepar angrebet af løse kamphundehttp://www.nordvestnyt.dk/article/20090707/ART/307079977/1022/to-angrebet-af-lose-kamphunde#.USea11estxUUPSdet var ikke kamphunde men en Grand Danois.http://www.nordvestnyt.dk/article/20090708/ART/307089961/1022/det-var-en-grand-danois--der-bed-to#.USeaolestxU

Her skrives "kamphund", ikke andet men i politirapporten og artiklen fra TV2 står derhundens race - DOBERMANNhttp://www.dr.dk/Regioner/Fyn/Nyheder/Svendborg/2011/02/06/121445.htm?rss=truehttp://www.tv2fyn.dk/article/287978:AEldre-mand-overfaldet-af-dobberman?rssHer skrives så den rette race nemlig Dobermann, men den er så iflg. DR også en"kamphund"Muskelhund bider lille hund ihjelHer skrives først, at en hund er blevet angrebet af en Muskelhund; man blæser historien opmed billede af en muskelhunds gaben, som iflg. dem, vist skal vise, at den er aggressiv. Detviser sig så at den hund, som angreb, var en Berner Sennen, som så nu er blevet enmuskelhund. ( journalisten fik dog rettet muskelhund til Berner Sennen )http://radiohorsens.dk/?artikel=26198Kamphunde amok i hønsegårdEndnu engang må man konstaterer at medierne og politiet kommer med historier, som ikkehar hold i virkeligheden - Kamphunde amok i hønsegård, var overskriften hos fyens.dkhttp://www.fyens.dk/article/2077350:Svendborg--Kamphunde-amok-i-hoensegaard??Kamphunde ?? Det var en labrador og en blanding der var på spil. "Der er tale om en sortlabrador og et gadekryds, og de to hunde har formentlig fået adgang til hønsene ved at flåhegnet i stykker."http://www.tv2fyn.dk/article/353197:Hunde-bed-41-hoens-ihjel?rss&forsideMuskelhunde ødelægger for millionerBoligforening er magtesløs og frustreret over, at politiet ikke fjerner muskelhunde fralejligheder i Aalborg Øst. Hundene har for nyligt ødelagt en lejlighed for en kvart millionkronerhttp://ekstrabladet.dk/112/article1384426.eceSagen kom på daværende justitsminister Lars Barfoed's bord efter spørgsmål fra MarleneHarpsøe fra DF”Vil ministeren kommentere artiklen ”Afdelingsbestyrelse:Lov om kamphunde virker ikke” fra BOLIGEN nr. 11 – 2010og de i artiklen viste billeder, samt herunder besvare:- om ministeren har forståelse for, at afdelingsbestyrelsenføler sig skuffede over politiets håndtering af de i artiklenomtalte sager, og- om ministeren mener, der skal lægges dyremishandling tilgrund for at fjerne ulovlige hunde, og- om ministeren finder politiets arbejde godt nok, når beskedentil afdelingsbestyrelsen for ikke at gribe ind er, atder ikke er nok ressourcer, og

Kamphunde angreb 2 piger i TaastrupPolitiet blev tilkaldt, og da det var et kamphundelignende stort dyr, blev den taget i forvaringhttp://www.sn.dk/Aggressiv-hund-overfaldt-piger/Hoeje-Taastrup/artikel/114394Også denne sag kom justitsministerens bordSpørgsmålets ordlyd:Finder ministeren, at der er anledning til at intensivere politiets opsøgende indsats i relationtil at få taget flere kamphunde ud af omløb, førend de angriber mennesker, som tilfældetsenest var tirsdag den 22. februar 2011?Skriftlig begrundelse:Spørgeren henviser til en sag fra boligområdet Sulen i Høje Taastrup Kommune, hvor topiger i 12-13 års alderen blev angrebet af en kamphundelignende hund. Politiet togefterfølgende den pågældende hund i deres varetægt.

MEN heller ikke i denne sag var der tale om ”kamphunde” - rigspolitiets svar:”Vedrørende den sag, der henvises til i spørgsmålet, kan det oplyses, at hunden blev anbragti hundepension, indtil sagen kunne afgøres bl.a. på grundlag af en adfærdstest af hunden.Politikredsen har efterfølgende truffet afgørelse om at give besidderen pålæg om at førehunden i bånd og forsyne den med forsvarlig lukket mundkurv, når den ikke holdesindelukket. Politikredsen har i øvrigt oplyst, at det ikke kunne lægges til grund, at hundentilhørte en forbudt race, jf. hundelovens § 1a.«http://dinby.dk/hedehusene/hundeangreb-paa-sylen.-justitsministerens-svar?minby=hedehusene#minby:hedehuseneOgså lokal politikere er ramt af "kamphunde" feberen.Lokal formand for de konservative, Arne Holm, advarede om "kamphunde" i Auning, somefter hans udsagn havde angrebet hamhttp://norddjurs.lokalavisen.dk/angrebet-af-kamphunde-/20101227/artikler/101229472/Arne skriver at der er tale om 2 store sorteAmerikanske Staffordshire terrier som han beskriver som var det taget ud af bogen omBaskerville hunden. Vores tidl. bestyrelses medlem Tanja Andersen har en kort mailkorrespondance med Arne, som fastholder at der er tale om aggressive AST'ere og senderderefter et billede som dokumentation for sin påstand - problem - det billede viste en CaneCorso.

Andre landes forbud og erfaringerI arbejdet med ændringerne af hundeloven i 2009/2010, så man på andre landeslovgivninger. Man glemte imidlertid at se på, hvilke erfaringer disse lande, som har indførtet forbud, igennem årene har gjort sig.I hundeudvalgets betænkning kan man læse, at man skelede til hundeloven i Norge, menman undersøgte ikke baggrunden for Norges hundelov, eller hvilke erfaringer som Norge hargjort sig.Norge forbød i 2003 flere hunderacer efter nogle tragiske fatale angreb på børn. Men det varikke de nu forbudte hunderacer i Norge, som stod bag angrebene.Drabet på Tord skete i December 1994. Tord legede ude i gården, hvor en Grønlandskslædehund stod bundet. Hverken Tord eller hunden var under opsyn. Samme hund havdetidligere skambidt en 4 årig.http://www.hundebitt.no/tord.htmDrabet på Johannes skete i 2002; på vejen hjem fra skole blev han angrebet af 4 hunde, alleaf blandinger mellem Schæfer og Sibirian Husky. Hundene var stukket af fra deres hjem ikkelangt derfra. Hundene blev ejet af en hundesamler som havde 25 hunde.http://www.hundebitt.no/johannes.htmDe tragiske Angreb, der kostede Johannes og Tord livet, udløste en mediestorm og lagdepres på politikerne.Politikerne indførte et forbud mod bestemte hunderacer, men ingen af de racer, der havdestået bag angrebene, er på listen.Ulovlige hunde i Norge•Pit bull terrier•Amerikansk staffordshire terrier (amstaff)•Fila brasileiro•Toso inu•Dogo argentino•Tsjekkoslovakisk ulvehund•Som farlige hunder anses også andre hunder og hundetyper som er en blanding avhund og ulvHar forbud mod bestemte hunderacer så ændret på antallet af bid i Norge? Det er der ingender ved, for man har ikke lavet statistik siden man indførte forbuddet. Men da de racer ikkevar dem, der var problemet og dem som udløste stormen, er det logisk at tænke at der næppeer sket en forandring.

Politikerne erkender nu også, at det forbud, som de indførte, ikke var hensigtsmæssig ogrammer de helt forkerte hundeejere.Norsk Kennel Klub udtaler -”Vi er glade for at politikerne vil se nærmere på loven ogforeslår en lovændring således at der er sammenhæng mellem lovovertrædelse og straf -Hundeloven er forholdsvis ny, og der er ikke tradition for at ændre lovene så hurtigt, menher ser vi der er vilje til en ændring da de Norske politikere oplever densamme uretfærdighed som vi gør.”http://www.nkk.no/nkk/public/openIndex?ARTICLE_ID=11782Den Norske hundelov blev til på samme grundlag som den Danske, nemlig uden statistiskmateriale som kunne underbygge deres stramning, og alle eksperter var imod.Det Norske raceforbud har ligesom i så mange andre lande været uden effekt, og med storeomkostninger for hundeejere og i sagsbehandling af hundesager.Det Norske Justitsministerium udtalte til det Danske Justitsministerium i forbindelse medudformningen af det danske hunderaceforbud:”Om erfaringerne med forbuddet mod bestemte hunderacer har Det Kongelige Justits- ogPolitidepartement i Norge oplyst følgende:”Vi må først understreke at vi i Norge ikke har et godt erfaringsgrundlag for å besvarespørsmålet. Det har ikke vært gjort noen offentlige undersøkelser, eller holdt offentligstatistikk knyttet til etterlevelse og håndhevelse av forbudet. Vår besvarelse må derfor delvisbaseres på antakelser.Som nevnt besitter vi ingen statistikk over antall saker som politiet behandler, men vi harmerket oss at det ikke er mange. Dette trenger nødvendigvis ikke bety at forbudet etterlevesi høy grad, da det må antas at det er et visst mørketall av farlige hunder i Norge. I detilfellene hvor politiet bliver gjort oppmerksomme på farlige hunder, er dette ofte iforbindelse med andre lovbrudd eller fordi en hund har oppført seg aggressivt. Det er såledesikke slik at politiet i stor grad gjør undersøkelser knyttet til farlige hunder uten noen spesiellforanledning.Vi vil fremheve at forbudet mot farlige hunder var omstridt allerede da det ble innført. I dengrad reaksjonene rettet seg mot en spesiell hunde rase, gjaldt det spesielt forbudet motamerikanske staffordshire terrier (amstaff). I tillegg mottar Justitsdepartementet også i dagregelmessig spørgsmål knyttet til forbudet mot amstaff. Det er imidlertid vanskelig å hanoen formening om hvor representativt for befolkningen disse henvendelser er.Det skal fremheves at en særlig positiv side ved regelverket, er at det er konsekvent og lett åhåndtere for politiet, særlig grunnet det strenge dokumentasjonskravet.Afslutningsvis vil vi vise til en pågående sak for domstolen i Norge som har vakt et stortengasjement i befolkningen, og som har fått god medieoppmerksomhet.Problemstillingen har sammenheng med at hundelovens § 19 om farlige hunder oppstillerkrav om enten avlivning eller utførsel, uten at det presiseres i lov eller forarbejder når deforskjellige alternativene skal brukes. I den aktuelle saken var det en svensk familie somflyttet til Norge, sammen med familiens amstaff. Spørsmålet for domstolen har værthvorvidt hunden skal avlives eller føres ut av landet.”

Hvis man gennemlæser de bidepisoder, som var fremme i den Norske presse før og efterderes hundelov indført, må man også undre sig over, hvorfor og hvordan de kom frem til dehunderacer som de forbød. Hvorfor skal hunderacer overhovedet forbydes? Hvori erlogikken i at forbyde visse hunderacer, i stedet for at indføre konsekvenser og straf til deuansvarlige hundeejere, uanset hvilken type hund de besidder?Hundebid i Norge - Bidepisoder kan ses på denne sidehttp://www.hundebitt.no/Under udarbejdelsen af den Norske hundelov blev der gjort indsigelser imod raceforbud ogomvendt bevisbyrde.NOAH-for dyrs rettigheteruttaler blant annet:”Velger departementet på slik måte å pålegge eieren en urimelig bevisbyrde, mener NOAHvidere at departementet forskjellsbehandler eiere av rasehunder og eiere av blandingshunder.Det er en kjent sak at det som hovedregel er umulig å oppdrive den dokumentasjondepartementet krever, for blandingshunder.”Norges hundekjørerforbunduttaler blant annet:”NHF ser også problemer med forskriften i forhold til ikke-registrertehunder/blandingshunder, da det hele tiden snakkes om raser. Som vi har pekt på over, så erikke alle ikke-registrerte hunder en krysning av opprinnelige raser som kan defineres. Særliger NHF noe bekymret for dokumentasjonskravet i utkast til forskrift i forhold til når det ertvil om det er en lovlig hund. Vi frykter at forskriften skal få utilsiktede konsekvenser forikke-registrerte hunder, og ber departementet være særlig oppmerksom på dennemuligheten.”Den norske veterinærforeninguttaler:”Ut over disse synspunktene vil Den norske veterinærforening under alle omstendigheterpresisere at et påbud om merking og registrering av alle hunder i Norge bør være enforutsetning for effektivt å kunne håndheve lovgivningen på området. Dette prinsipp erallerede gjennomført i våre naboland Sverige og Danmark, og vil også i vårt land være etnødvendig virkemiddel til å overvåke utviklingen av hundeholdet. Ikke minst vil dette gjeldefor blandingshunder. Dette vil være en vesentlig forutsetning for at hunder vernes motvilkårlig behandling, og i verste fall frarøvelse av liv, i situasjoner hvor dette kunne ha værtunngått forutsatt at relevante opplysninger fantes i et sentralt register.Politidirektoratetviser i sin uttalelse til at dagens krav til dokumentasjon ved stamtavle ellerregistreringsbevis og identitetsmerke, har vist seg ikke å være tilstrekkelig. Direktoratetmener at dette avhjelpes noe ved at det i forslaget til forskrift settes krav tilminstedokumentasjon ved at hunden skal være identitetsmerket og at identitetsmerketknytter hunden til et registreringsbevis med en tilknyttet stamtavle. Politidirektoratetmener at heller ikke dette er tilstrekkelig i forhold til de som går inn for å misbrukedokumentasjon for konkrete tilfeller.

Politidirektoratet foreslår at det som minstedokumentasjon ”etter at en hund er blitt firemåneder gammel, kreves at hunden er identitetsmerket med micriochip og at detteidentitetsmerket knytter hunden til et registreringsbevis påført dna-koding med entilknyttet stamtavle.”Norsk terrier klubuttaler blant annet:”Vi merker oss spesielt at man kan kreve omfattende dokumentasjon dersom en hund har enfysikk, fremtoning og egenskaper som kan indikere kamphundopphav eller ulveopphav, selvom hunden ikke ligner på noen av delene. Vi må her på det sterkeste advare mot den sværtuheldige situasjonen departementet setter alle blandingshunder og deres eiere i. Det er hellerikke en liten gruppe hunder vi her snakker om , da det dreier seg om ca. 200.000 uregistrertehunder. Dette vil altså med andre ord kunne ramme 50 % av hundepopulasjonen, som ikkehar noen som helst mulighet til å oppfylle forskriftens krav om å kunne trekke linjer tilbaketil hunder registrert i godkjent register, eller hvor opphavet er kjent. Når det gjelderdokumentasjonskravet for disse hundene og hunder født før denne lov trer i kraft, må detutarbeides retningslinjer.”Oslo hundeskolehar i sin uttalelse uttrykt tilsvarende betenkeligheter som Norsk terrierklub ogNorsk Kennel Klubmener at det er absolutt nødvendig å gi regler om begrensingerfor utøvelse av politiets frie skjønn, eventuelt at det åpnes for unntaksbestemmelser.Foreningen for hundeomplasseringmener at dokumentasjonskravet er strengt og ikketilpasset virkeligheten for blandingshundene. Det vises til at mange eiere av ganskealminnelige familieblandingshunder allerede har erfart dette. Foreningen har fåtthenvendelser fra fortvilte hundeeiere om at politiet har beslaglagt og avlivet boxer-,labrador-, rottweiler- og pointerblandinger, og som ikke har gjort noe annet galt enn at dehar hatt et utseende som kan forveksles med såkalte farlige raser/blandinger.Justisdepartementet slutter seg til forslaget fra Politidirektoratet og foreslår atdokumentasjonskravet endres i tråd med dette. Dette innebærer at det somminstedokumentasjonen etter at en hund er blitt 4 måneder gammel, kreves at hunden eridentitetsmerket med microchip og at dette identitetsmerket knytter hunden til etregistreringsbevis påført dna-koding med en tilknyttet stamtavle. En slik endring vilimidlertid gjøre at enkelte hundeeiere den første tiden etter forskriftens iverksettelse kan fåproblemer med dokumentasjonskravet. For disse spesifikke kravene gis en egenovergangsregel i forskriften § 6 nytt tredje punktum.Justisdepartementethar også merket seg at flere av høringsinstansene er opptatt avhvordan dokumentasjonskravet vil virke overfor blandingshunder hvor det ikke vil væremulig å knytte et identitetsmerke til et registreringsbevis med en tilknyttet stamtavle.Departementet viser til bestemmelsen i hundeloven § 1 om at det sivile samfunn haransvaret for, innenfor lovgivningens ramme, å utøve og legge til rette for et positivt ogsamfunnsgagnlig hundehold, til glede for den enkelte hundeholder. Lovens formål er å bidratil å fremme et hundehold som ivaretar hensynet til sikkerhet, trygghet og alminnelig ro ogorden.

Sett i lys av dette er det viktig for departementet å understreke at politiet skal håndhevebestemmelsene om hundehold på en smidig måte. Hensikten med dokumentasjonskravet iutkastet § 2 er ikke at politiet skal drive en nådeløs forfølgelse av hundeeiere, enten det ersnakk om rene raser eller blandingshunder.Det fremgår derfor av bestemmelsen at dersom politiet er i ”tvil om et dyr er en farlig hund”kan det kreves nærmere dokumentasjon for hundens rase eller type. Departementet serlikevel at det kan være behov for en unntaksbestemmelse som åpner for at politiet, i detenkelte tilfelle, kan godta annen dokumentasjon i stedet for minstedokumentasjonen i andreledd. En slik unntaksbestemmelse er tatt inn i forskriften § 2 tredje ledd.Departementet presiserer at unntaksbestemmelsen er ment å være en sikkerhetsventil, ogåpnerikkefor et generelt unntak fra minstedokumentasjonskravet i § 2 andre ledd forblandingshunder. Det er også grunn til å nevne at blandingshundproblematikken ikke er ny,idet også den gamle kamphundforskriften gjelder for blandingshunder.Dokumentasjonskravet stilles bare der politiet etter et konkret skjønn har mistanke om aten hund er en blanding med en forbudt hundetype.”I 2013 fremlægger Norsk Kennel Klub en erfaringsrapport som konkluderer:KonklusjonGenerelt kan vi si at NKK er enig i at man skal kunne gripe inn mot farlige hunder, men vier ikke fornøyd med at dagens lov baserer seg på raseforbud (utseende) som kriterium forvurdering av hundenes farlighet (§19). I likhet med enkelte partiets vurdering da loven blebehandlet i Stortinget er vi enige i at grunnlaget for å forby de nevnte rasene i beste fall ermangelfullt.RaseforbudetRaseforbudet fører ikke til at man blir kvitt de faktisk farlige hundene. De som ønsker seg en“farlig” hund kan enten trene en lovlig rase til å oppføre seg farlig, eller importere/avlehunder/raser som ikke står på forbudslisten, eller som ikke engang er godkjente raser ogderfor vanskeligere å regulere. Så lenge hundens utseende ikke passer forbudte raser, kanman dermed lett omgå problemet med forbud, mens seriøse oppdrettere/eiere av forbudteraser blir kriminalisert eller utdrevet til Norges naboland.BlandingshunderLoven er utformet slik at eiere av blandingshunder innehar hele bevisbyrden med ådokumentere at hunden deres ikke er avstamning av en “farlig” rase. Dette er en umuligoppgave, og fører til at rettsikkerheten til blandingshunder er fraværende i dag. Prinsessa-saken beskriver et konkret tilfelle av hund som ble avlivet pga utseende og som NKK harført som prinsippsak (og tapte slik loven er utformet i dag).

Slik loven er i dag har hunder som av atferdsekspertene er blitt vurdert som helt ufarligemåttet bøte med livet uten at de noen gang har vært mistenkt for å ha gjort noe farlig, menutelukkende fordi de utseendemessig liknet på en forbudt rase.Andre lande har gjort præcis de samme erfaringer, og alle undersøgelser omkringlovgivninger med hunderaceforbud kommer frem til samme konklusion. Mange lande harhaft og ophævet deres lovgivninger som havde hunderaceforbud, da ingen evalueringer erkommet frem til nogen praktiske positive konsekvenser af et sådan forbud.Foreningen Fair Dog mener, at faglighed til hver en tid skal vægtes højest i vurderinger afom en hund er farlig eller ej. Udseende eller hunderacer er fuldstændig irrelevant i forholdtil om en hund er farlig eller ej og hunderacer fortæller ingenting om ”farlig” adfærd, ellerproblemadfærd.Kilde Norsk Kennel Klubs erfaringsrapporthttp://web2.nkk.no/wp-content/uploads/2013/07/Hundeloven-Erfaringsrapport-fra-Norsk-Kennel-Klub.pdf

Løsningsmodeller og bedre håndtering af lovgivningerne omkring hunde.Calgary ModellenCalgary, Alberta, Canada, har udviklet en vellykket metode til reduktion af hundebid og harendda gjort deres Animal Control afdeling økonomisk selvforsynende. Og de gjorde detuden at forbyde hunderacer. Calgary kan prale af det laveste antal hundebid nogensinde,efter at have reduceret hundebid med 70 % ved at bruge teknikker, som næsten alleeksperter er enige om, er nøglen til at reducere uprovokeret hundebid:1. Uddannelsesprogrammer som underviser hundeejere i ansvarligt hundeejerskab.Opfordring til socialisering og træning. Belønning af ansvarlige hundeejere.2. Øget adgang til parker og skove, hvor hunde kan være uden snor fordi korrektsocialisering af hunde er af afgørende betydning. Repræsentanter fra Calgary føler, at en stordel af deres succes med at reducere hundebid kan tilskrives den rigelige adgang til parkernefor hundeejere, hvor de kan have deres hunde løse og som har socialiseringsom formål. Byen Calgary har det største antal dedikerede fritløbs områder i Canada.Der er over 200.3. Gennemføre en hundelov, der anerkender at enhver hund, uanset race, kan være potentieltfarlig eller anses for farlig, hvis hunden har udvist aggressiv adfærd.Pointen er, at beskytte offentligheden ved at tilskynde ejere til at kontrollere og styre dereshunde - gennem neutralisering / kastrering, uddannelse og ejer ansvars kurser - inden dereshundes adfærd får dem klassificeret på et højere niveau i aggressions systemet.4. Gennemføre streng håndhævelse af snorepligten og løsgående hunde. Der kan krævessterilisering / kastrering efter den anden overtrædelse. 82 % af hundebid er begået af løsehunde. (JAVMA, September 15, 2000) Efter at have gennemført et line påbud, rapporteredebyen Portsmouth, New Hampshire, et 35 % fald i hundebid.5. Vedtag love, der begrænser tøjring af hunde, kæder eller anbringelse i bur. Hunde, der erlænket er 2,8 gange mere tilbøjelige til at være aggressive.The American Veterinary Medical Association har udtalt:Sæt din hund i en indhegnet gård eller løbegård, når den ikke er i huset. Lænk aldrig dinhund, da dette kan bidrage til aggressiv adfærd. (Maj 15, 2003).Lawrence County, Kansas. Fra 2005 til 2006 faldt antallet af opkald om grusomhed oghundekampe fra 800 til 260. Tjenestemænd tilskriver en stor del af faldet til anti-tøjringsloven.6. At tilskynde hundeejere til neutralisering af deres hunde. 90 % af dødelige hunde angreber hunde, der ikke er steriliseret eller kastreret.• En undersøgelse fra American Veterinary Medical Association viste at uneutraliserethunde er 2,6 gange mere tilbøjelige til at bide37

• En anden undersøgelse fra Delise, National Canine Research Council viser at 80 %af hundene tilset af veterinære adfærdsspecialister for dominans aggression ikke varsteriliseret/kastreret.• Resultatet fra JAVMA, bd. 218, nr. 11, den 1.juni 2001 viser, at mere end 81 % afde hunde, der var involveret i bid eller angreb i undersøgelsen ikke var steriliseret/ kastreret.• Texas 2002 Serious Animal Attack og Bite Surveillance Resumé viser at nøglen ertilgængeligheden til at få sterilisere/kastrere, lave omkostninger af neutraliseringsprogrammer, uddannelse af hundeejerne samt obligatorisk neutralisering af potentielt farligehunde, eller hunde, som ender på internater.7. At tilskynde til ansvarligt hundeejerskab, herunder socialisering i en tidlig alder oguddannelse af ejerne. Hunde bør være en del af familien. 81 % af dødelige hunde angreb varfra hunde, der var isoleret eller ikke var inddraget i familiens aktiviteter.8. Lav dyreværnslove mere konkrete og lettere at håndhæve, med skrappere sanktioner.Opdrættere/avlere skal være registreret eller godkendt og underlagt tilsyn og salg af dereshunde skal kunne spores.Salg af hunde langs veje, på loppemarkeder og andre offentlige steder bør forbydes.61 % af dødelige hundeangreb er af hunde, som ikke er fra kontrolleret avl, eller var blevetmisbrugt eller forsømt.Forsøg på at definere love i forhold til racer har svigtet i at beskytte befolkningen. Dettesynspunkt understøttes af flere ledende organisationer, der beskæftiger sig med velfærd afhunde, herunder Den engelske og canadiske Kennel Klub, fortalere for dyr, Dog Trust og detskotske Selskab for Forebyggelse af Grusomhed mod dyr.Sammenfattende svagheder, med de eksisterende raceforbuds lovgivninger, er at:Forbud mod bestemte racer giver ikke tilstrækkelig beskyttelse, eller anerkendelse af, atalle hunde kan være potentiel farlige.

Andre forslagIdag findes EU pas til hunde, katte & heste. Foreningen Fair Dog vil foreslå at man udviderpasset således at flere ting kan skrives ind i hundenes pas.Forslag:Indførelse af enhundelicens/købebevisi lighed med andre licenser som f.eks. import ogtransport af dyr etc.Licensen kan variere efter hundens voksenstørrelse. F.eks en licens til ”mindre hunde” under15 kg og en licens til ”større hunde” over 15 kg.Licensen udstedes af Dansk Hunderegister, mod brugerbetaling.Licensen udstedes på baggrund af fremlagt dokumentation for gennemført kursus i:• Hundehold• Racekendskab• Hundeadfærd• Træning/Socialisering• Ret & pligtEller licensen udstedes på baggrund af tidligere registreret ejerskab af hund i Danskhunderegister.Sælger pålægges krav om at kunne dokumentere at køber har fremvist købebevis / licens.Manglende dokumentation medfører bødestraf til sælger på f.eks. kr. 5.000,-Hundeejere skal desuden forpligte sig til at træne sin hund, trænings forløbet skal ogsåkunne skrives ind i passet.Kun godkendte fagpersoner indenfor foreninger og klubber må give kurser i ovenstående ogde skal være tilrettelagt efter fælles retningslinjer.Formål:Sikre at enhver uerfaren hundeejer forud for sit køb, evt. førstegangs køb, grundigt harovervejet de konsekvenser et hundeejerskab medfører.Sikre at den, der erhverver hund har opnået et basis kendskab til alle grundlæggende forholdvedr. det at holde en hund og være ansvarlig hundeejer.Tiltaget er målrettet mod yngre personer og førstegangs ejere.At formalisere indholdet af kurser der henvender sig til førstegangs købere samt sikre, at såmange hunde- og dyre organisationer, som muligt kan tilbyde disse kurser til hundeejere.

Samtidigt sikre at kurserne kan tilbydes til den lavest mulige omkostning for hundeejeren.Udbydere skal kunne registrere deltagelse og gennemført kursus i Dansk Hunderegister,mod betaling af de faktiske omkostninger.Registreringen sker med henblik på at hundeejeren kan rekvirere sit købebevis / Licens.Begrundelse:Problemer med hunde skyldes så godt som altid uvidenhed hos hundeejeren - manglendetræning og socialisering af hunden, samt manglende indsats fra ejeren.I mange tilfælde købes en hund uden den forudgående nødvendige forberedelse ogforudgående nødvendige viden om hunde.Erfarne hundeejere der er fyldt 30 år og som kan dokumentere deres erfaring med hunde,gennem en tidligere registrering som hundeejer i Dansk Hunderegister, forventes somudgangspunkt at besidde den viden der er nødvendig.Når den erfarne hundeejer ønsker at generhverve hund kan han/hun rekvirere sit købebevis /licens ved henvendelse til Dansk Hunderegister.Kravet vil reducere de 15-17.000 hunde der årligt aflives i Danmark. Aflivninger der blandtandet skyldes aggressivitet og forkert opdragelse / forståelse for hunden og dens egenskaber.Myndighederne• Politiet skal have mulighed for at give advarsler til ejeren i passet, samt påtegning hvishunden har udvist fare eller andet, hvis hunden er dømt til mundkurv skal dette også skrivesind i passet.• Politiet skal kunne kræve endnu en adfærdstest hvis de skønner det nødvendigt.• Politiet skal kun forholde sig til købebeviset/hundepasset og ikke bruge ressourcer på racerm.m.• Politiet skal kunne ”dømme” en ejer til at gennemføre kurser og træning.• Politiet skal have muligheden på baggrund af en faglig vurdering, at få hundetvangsneutraliseret.Hunde der bliver påfaldende i samfundet (lette bid, overfald, trusler eller angreb på hundeeller personer) skal adfærdstestes. Bedømmes hunden til at være aggressiv eller sværthåndterbar bør hunden kunne pålægges mundkurv og snor pligt uanset race og størrelse.Testen udføres for ejers regning.

PassetEt hundepas er et dokument og er gældende som dokumentation ( se bilag – dom fra EU ).Det er nemt at have med rundt, det er nemt for myndighederne at forholde sig til, de skalikke race vurdere, de skal kun tjekke om passet er i orden, hvis ejer og hund tiltrækkerpolitiets opmærksomhed. Det gør det også nemmere for hundeejere at rejse med deres hundeog passet er gældende/gyldig i alle EU lande.Har ejeren ikke passet i orden, får denne en bøde, og skal indenfor en tidsperiode beståkurserne/prøverne. Gør denne ikke det, bliver hunden konfiskeret og placeret på internat tilomplacering på ejerens regning.Forbud mod salg uden fast folkeregister adresseForslag:Det forbydes (bødestraf), at sælge hundehvalpe og hunde på markeder, fra varevogne etc.Salg af hunde kan kun forgå fra sælgers faste adresse.Formål:At bekæmpe hundehandel, der ikke er organiseret i henhold til hundelovens bestemmelser,samt at sikre at sælger og køber gennemfører handlen under ordnede og velovervejedeforhold.Baggrund:Salg af hundehvalpe på markeder og udstillinger skaber baggrund for uovervejet impulskøb.Uetableret handel med hundehvalpe, herunder importerede hundehvalpe udgør et stortproblem. Der sælges uspecificerede blandingshunde, for tidligt fravænnede hundehvalpe,usunde og syge hvalpe.Avls restriktioner for den uetablerede hundeverdenForslag:Privatpersoner som ønsker at lavet et kuld hvalpe eller 2 skal lade sig registrere f.eks. hosDansk hunderegister eller et evt. dyrekorps og give oplysninger om forældredyrene, racem.m. Et etisk regelsæt for privat avl bør udarbejdes.Laves mere end 2 kuld skal samme regler bruges som er gældende i Bekendtgørelsen omerhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternaterRegistrering i Dansk Hunderegister bør kun kunne foretages af dyrlæger eller fagligeorganisationer (for at undgå omchipning af importerede hunde).Import af hunde skal ske i samarbejde med fødevare styrelsen og en dyrlæge der sundhedstjekker, identitets tjekker og registrerer hundene i Dansk Hunderegister ved ankomst tilDanmark (for at undgå masse import, syge individer og import af hunde af tvivlsomherkomst fra hvalpe fabrikker).Visse lande anvender microchip der ikke kan læses af en Europæisk scanner, dyrlægen skalderfor tjekke chippen og evt. omchippe hunden med en EU chip der er læsbar.

Formål:Målet er at reducere antallet af syge, aggressive og asociale individer ved at sikre sig, at alleder ønsker at opdrætte et kuld hvalpe, bør tilegne sig et minimum af viden for at undgååbenlyse og kendte avlsmæssige problemer og udfordringer.Der bør på lige fod med den etablerede hundeverden indføres et etisk regelsæt for opdræt,der som udgangspunkt bør ophæves til lov. Dette regelsæt har til formål at adressereproblemer, der er velkendte i forbindelse med opdræt, og har til formål at reducere antallet afhvalpe født med specifikke defekter eller sygdomme.Begrundelse:Opdrætterne tvinges til at vise rettidig omhu og ansvarlighed i forbindelse med avl, forderved at minimere antallet af opdrættede hvalpe der fødes med invaliderende fysiske ellerpsykiske skader, der senere medfører at hunden udvikler sig til et offer for permanentafhængighed af medicinsk eller adfærdsmæssig behandling.Et sådant regelsæt vil samtidig give højere sikkerhed for købere af en hvalp eller hund, dakøber har mulighed for at afklare om opdrætter er bevidst om og følger retningslinier foropdræt, og kan derved selektere i sælgere før vedkommende køber hund. Man bør somforbruger have mulighed for at stille krav til opdrætter for derved at anspore tilat der opdrættes med omtanke og kvalitet for øje.Baggrund:Opdræt og avl af hunde har i de seneste år tiltrukket sig stor opmærksomhed i medier og hosdyrlæger, netop på baggrund af sygdom og race specifikke problemer. De organiseredekennel klubber og organisationer har igennem de sidste ti år arbejdet ihærdigt på regler oganbefalinger der har til formål at reducere arvelige problemer og udfordringer.Dette har medført at opdræt i organiserede klubber er meget fokuseret på sundhed ogmentalitet til lige stor gavn for købere og hunde. Disse restriktioner har medført sunderehunde og gladere hundeejere. Disse sundhedsmæssige tiltag bevirker dog også at specifikkeracer der opnår stor popularitet i befolkningen ikke altid kan følge efterspørgselen,som resultat af dette opdrættes populær racerne af hvalpe fabrikker eller behovet opfyldes afimportører der uden hensyntagen til sundhed eller mentalitet sælger importer fra typiskøstblok landene, udelukkende med profit for øje.Dette medfører at vi i Danmark importerer syge og adfærdsmæssige problematiske hunde,der siden hen kan indgå i opdræt uden hensyntagen til den pågældende races udvikling isygdoms øjemed, eller de problemer fremtidige ejere konfronteres med siden hen såsom lavetærskels værdier for aggression eller angst.

EU dom og hundepasset/identifikations dokumentationDOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling)14. april 2011 ?(1)»Den veterinære og zootekniske sektor – forordning (EF) nr. 998/2003 –dyresundhedsmæssige betingelser for ikke kommerciel transport af selskabsdyr – beslutning2003/803/EF – standardpas til transport inden for Fællesskabet af hunde, katte og fritter«I de forenede sager C-42/10, C-45/10 og C-57/10, angående anmodninger om præjudicielafgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Raad van State (Belgien) ved afgørelseraf 14. januar 2010, indgået til Domstolen henholdsvis den 25. og 28. januar 2010, isagerne:Vlaamse Dierenartsenvereniging VZW(sagerne C-42/10, C-45/10 og C-57/10)Marc Janssens(sagerne C-42/10 og C-45/10)modBelgische Staat,procesdeltager:Luk Vangheluwe(sag C-42/10),harDOMSTOLEN (Tredje Afdeling)sammensat af afdelingsformanden, K. Lenaerts, og dommerne D. Šváby (refererendedommer), G. Arestis, J. Malenovský og T. von Danwitz, generaladvokat: Y. Botjustitssekretær: ekspeditionssekretær M. Ferreira, på grundlag af den skriftlige forhandlingog efter retsmødet den 3. februar 2011, efter at der er afgivet indlæg af:–Vlaamse Dierenartsenvereniging VZW ved advocaat R. Gielen–den belgiske regering ved J.-C. Halleux, som befuldmægtiget, bistået af avocat J.-F. DeBock–Europa-Kommissionen ved A. Marcoulli og B. Burggraaf, som befuldmægtigede,og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmesuden forslag til afgørelse, afsagt følgendeDom1. Anmodningerne om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 3, litra b),artikel 4, stk. 2, artikel 5 og artikel 17, stk. , i Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. 998/2003 af 26. maj 2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr og om ændring af Rådets direktiv 92/65/EØF (EUT L146,s. 1), af Kommissionens beslutning 2003/803/EF af 26. november 2003 om et standardpas tiltransport inden for Fællesskabet af hunde, katte og fritter (EUT L 312, s. 1), og af artikel 1 iEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om eninformationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter forinformationssamfundets tjenester (EFT L 204, s. 37), som ændret ved Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998 (EFT L 217, s. 18, herefter »direktiv 98/34«).44

2. Anmodningerne er blevet indgivet i forbindelse med tre sager mellem på den ene side delsVlaamse Dierenartsenvereniging VZW (herefter »Vlaamse Dierenartsenvereniging«) og M.Janssens (sagerne C-42/10 og C-45/10), dels Vlaamse Dierenartsenvereniging (sag C-57/10), og på den anden side Belgische Staat, om annullation af henholdsvis den kongeligeanordning af 21. september 2004 om ændring af den kongelige anordning af 10. februar1967 om veterinærpolitimæssige bestemmelser vedrørende hundegalskab (Moniteur belge af24.9.2004, s. 69208, herefter »anordningen af 21. september 2004«) (sag C-42/10), denkongelige anordning af 28. maj 2004 om identifikation ogregistrering af hunde (Moniteur belgeaf 7.6.2004, s. 43185,herefter »anordningen af 28. maj 2004«) (sag C-45/10), såvelsom kongelige anordning af 5. maj 2004 om modellen og de nærmere regler for udstedelseaf pas til katte og fritter, der transporteres inden for Fællesskabet (Moniteur belge af24.5.2004, s. 40130, herefter »anordningen af 5. maj 2004«) (sag C-57/10).3. Ved kendelse af 2. marts 2010 har Domstolens præsident besluttet at forene sagerneC-42/10, C-45/10 og C-57/10 med henblik på den skriftlige forhandling, denmundtlige forhandling og dommen på grund af deres konneksitet i henhold til artikel43 i Domstolens procesreglement.RetsforskrifterEU-retlige forskrifterForordning nr. 998/2003 4. Artikel 3 i forordning nr. 998/2003 bestemmer:»I denne forordning forstås ved: [...]b) »pas«: ethvert dokument, der gør det muligt tydeligt at identificere selskabsdyret og atkontrollere dets status i forhold til denne forordning, og som skal udarbejdes ioverensstemmelse med artikel 17, andet afsnit [...]«5. Forordningens artikel 4, stk. 2, har denne ordlyd:»Uanset hvilken dyreidentifikationsanordning der anvendes, skal den også omfatte angivelseaf oplysninger, som gør det muligt at finde frem til navn og adresse på dyrets ejer.«6. Forordningens artikel 5 har følgende ordlyd:»1. De arter af selskabsdyr, der er opført i bilag I, del A og B, skal, medmindre andet erfastsat i artikel 6, i forbindelse med transporten være:a)identificeret i overensstemmelse med artikel 4, ogb) ledsaget af et pas udfærdiget af en dyrlæge bemyndiget af den kompetente myndighed,hvori det attesteres, at der er foretaget vaccination, i givet fald en revaccination, mod rabies,som er gyldig, i overensstemmelse med anbefalingerne fra det laboratorium, der harfremstillet vaccinen, af det pågældende dyr med en inaktiveret vaccine med mindst enantigen enhed pr. dosis (WHO-standard).2. Medlemsstaterne kan tillade transport af et dyr, der er opført i bilag I, del A og B, og somer under tre måneder gammelt og uvaccineret, for så vidt dyret ledsages af et pas og sidensin fødsel har befundet sig på det sted, hvor det er født, uden kontakt med vilde dyr, derkan have været udsat for smitte, eller ledsages af sin moder, som det stadig er afhængigaf.«45

7. Artikel 17, stk. 2, i forordning nr. 998/2003 fastsætter:»Modellerne til de pas, der skal følge med dyr af de arter, der er opført i bilag I, del A og B,og som transporteres, fastsættes efter proceduren i artikel 24, stk. 2.«8. Bilag I, del A og B, til forordningen omhandler hunde, katte og fritter.Beslutning 2003/8039. Beslutning 2003/803 fastsætter i artikel 1 en model til de pas, der skal ledsageselskabsdyr af arterne hund, kat og fritte ved transport mellem medlemsstaterne.10. Under henvisning til beslutningens artikel 2 bestemmes det i beslutningens bilag I, atstandardpassets omslag og første til tredje side skal fremstå i følgende format:(ikke sat ind)11. Artikel 3 i beslutning 2003/803 bestemmer, at standardpasset skal være ioverensstemmelse med de supplerende krav i bilag II.12. Bilag II, punkt A, nr.1), bestemmer i den henseende:»Standardpassets format skal være ensartet.«13. Bilag II, punkt B, nr. 2), litra c), har følgende ordlyd:»Standardpassets nummer (ISO-koden for den udstedende medlemsstat efterfulgt af etentydigt nummer) skal være trykt på standardpassets omslag.«14. Bilag II, punkt C, nr. 4), bestemmer, at størrelsen og formen af »kasserne« istandardpasset, jf. bilag I, kun er vejledende.Direktiv 98/3415. Artikel 1 i direktiv 98/34 bestemmer:»I dette direktiv forstås ved:1)»produkt«: alle produkter, der fremstilles industrielt, og alle landbrugsprodukter,herunder også fiskeriprodukter2)»tjeneste«: enhver tjeneste i informationssamfundet, dvs. enhver tjeneste, der normaltydes mod betaling, og som teleformidles ad elektronisk vej på individuel anmodning fra entjenestemodtager. […]3)»teknisk specifikation«: en specifikation, der indeholdes i et dokument, som fastlæggerkarakteristika for et produkt, som f.eks. kvalitet, brugsegenskaber, sikkerhed, dimensioner,herunder forskrifter for varen vedrørende handelsmæssig betegnelse, terminologi,symboler, prøvning og prøvnings metoder, emballering, mærkning eller etikettering samtprocedurer for overensstemmelses vurdering.[...]4)»andet krav«: et krav, der ikke er en teknisk specifikation, og som pålægges et produkt afbl.a. forbruger eller miljøbeskyttelseshensyn, og som vedrører produktets livscyklus efter46

markedsføring, såsom betingelser for anvendelse, genanvendelse, genbrug ellerbortskaffelse, når disse betingelser kan influere betydeligt på sammensætningen afproduktet, dets natur eller afsætningen af det. […]11)»teknisk forskrift«: en teknisk specifikation eller et andet krav eller en forskriftvedrørende tjenester, herunder de administrative bestemmelser, der gælder herfor, somretligt eller faktisk skal overholdes ved markedsføring, levering eller anvendelse af entjeneste, eller etablering af en operatør af tjenester i en medlemsstat eller i en væsentligdel af denne stat, samt medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørendeforbud mod fremstilling, import, markedsføring eller anvendelse af et produkt ellerforbud mod levering eller anvendelse af en tjeneste eller mod, at en tjenesteyder etablerersig, jf. dog artikel 10. [...]«16. Artikel 8 i direktiv 98/34 bestemmer:»1. Med forbehold af artikel 10 sender medlemsstaterne straks Kommissionen ethvertudkast til teknisk forskrift, medmindre der er tale om en almindelig gengivelse af eninternational eller europæisk standard, i hvilket tilfælde det vil være tilstrækkeligt at oplyseherom. De meddeler ligeledes Kommissionen grundene til, at det er nødvendigt at indføreen sådan teknisk forskrift, medmindre disse grunde allerede fremgår af udkastet.Medlemsstaterne skal i givet fald samtidig fremsende teksten til de love og administrativebestemmelser, der hovedsagelig og direkte ligger til grund, hvis det er nødvendigt at kendeden pågældende tekst for at kunne vurdere rækkevidden af udkastet til teknisk forskrift,undtagen hvis den er blevet tilsendt i forbindelse med en tidligere meddelelse.Medlemsstaterne fremsender en ny meddelelse efter ovennævnte regler, hvis de i udkastettil teknisk forskrift foretager væsentlige ændringer, der fører til en ændring afanvendelsesområdet, en afkortning af den oprindeligt fastsatte anvendelsesfrist, entilføjelse af specifikationer eller krav eller en stramning af disse. […]Kommissionen gør straks de andre medlemsstater bekendt med udkastet til teknisk forskriftog alle de dokumenter, den har fået tilsendt. Den kan også forelægge udkastet for det iartikel 5 omhandlede udvalg til udtalelse og eventuelt for det udvalg, der er kompetent påområdet. […]3.Medlemsstaterne sender straks Kommissionen den endelige tekst til en teknisk forskrift.[…]«Nationale bestemmelser17. Artikel 3, stk.2, i anordningen af 5. maj 2004 bestemmer:»Ethvert pas skal have et entydigt nummer. Dette nummer indeholder 13 cifre, nemlig ISOkoden for Belgien, BE, efterfulgt af udstederens registreringsnummer på to cifre samt etfølgenummer på 9 cifre.«18. Artikel 2, stk. 2, andet afsnit, i anordningen af 28. maj 2004 bestemmer:»Beviset for identifikation og indregistrering af hunde, der er identificerede og47

indregistrerede før denne anordnings ikrafttræden, føres ved det pas, som er fastsat imodelform i bilag II til denne anordning, forsynet med den i artikel 19 omhandledeendelige identifikations- og registreringsattest. Modellen for den endeligeidentifikations- og registreringsattest er fastsat i bilag III til denne anordning.«19.Formatet for standardpasset på 32 sider for selskabsdyr fastsættes ved en henvisning iartikel 2 til anordningens bilag II. Standardpassets side 2 og 3 har følgende format:20. Artikel 20 i anordningen af 28. maj 2004 har følgende ordlyd:»Den endelige identifikations- og registreringsattest består af to selvklæbende mærkater,som påklæbes side 2 og 3 i passet.«21. Anordningens artikel 21 bestemmer:»Efter modtagelse af den gule kopi af den midlertidige identifikationsattest, skalcentralregisteret indregistrere hundens og dens ejers data og tilsende ejeren en endeligidentifikations- og registreringsattest, samt en formular med titlen »Ejerskifte/Ændring afdata/Død« som fastsat i modelform i denne anordnings bilag IV. Straks efter modtagelsenskal ejeren klæbe den endelige identifikations- og registreringsattest ind i passet.«22. Anordningens artikel 22 bestemmer:»I tilfælde af overdragelse af en hund, skal den oprindelige ejer udfylde formularen»Ejerskifte/Ændring af data/Død« og sende den til centralregisteret inden for otte dage.Passet overgives straks til den nye ejer.Centralregisteret sender bevis for ændringen til den nye ejer, samt en formular»Ejerskifte/Ændring af data/Død«. Straks efter modtagelsen skal den nye ejer klæbe dennye endelige identifikations- og registreringsattest ind i passet.«23. Anordningens artikel 23 bestemmer:»I de i artikel 6 og 7 omhandlede tilfælde sender den person, der søger dyret identificeret,så snart som muligt og i alle tilfælde inden for otte dage, formularen »Ejerskifte/Ændring afdata/Død« samt en meddelelse om det nye identifikationskendetegn til centralregisteret.Centralregisteret tilsender ejeren en ny endelig identifikations- og registreringsattest sombevis for indregistrering under dette nye identifikationskendetegn, samt en formular»Ejerskifte/Ændring af data/Død«.«24. Artikel 1 i anordningen af 21. september 2004 ændrer artikel 14 i kongelig anordning af10. februar 1967 om veterinærpolitimæssige bestemmelser vedrørende hundegalskab(Moniteur belge af 25.2.1967, s.1966, herefter »anordningen af 10. februar 1967«), somherefter har følgende ordlyd: »§ 1. En autoriseret dyrlæge, som har foretaget envaccination, skal udfærdige en attest i overensstemmelse med den model, som er vedlagtdenne anordning som bilag.§2.For hunde, katte og fritter, der har en læselig tatovering, eller bærer en microchip, ellersom identificeres på tidspunktet for vaccinationen, skal en autoriseret dyrlæge udfærdigeet pas, som, alt efter omstændighederne, er udleveret af en juridisk person, der erautoriseret i henhold til [anordningen af 5. maj 2004], eller af det centrale register til48

identifikation af hunde, der er oprettet til gennemførelse af artikel 27 i [anordningen af 28.maj 2004]. Når identifikation og vaccination er gennemført, indfører den autoriserededyrlæge vaccinationen i det førnævnte pas.Er der for hunden, katten eller fritten imidlertid allerede udstedt et pas som omhandlet istk. 1, indfører den autoriserede dyrlæge vaccinationen i passet med de herfor nødvendigeoplysninger efter at have kontrolleret dyrets identitet.§3. Ejerne og indehaverne af dyr, som skal vaccineres, har pligt til at fremvisevaccinationsattesten eller det ovennævnte pas på enhver anmodning fra de i artikel 27nævnte myndigheder.«Tvisterne i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmålSag C-42/10 25. Ved søgsmålet i hovedsagen i sag C-42/10, der er indgivet den 5. november2004 af Vlaamse Dierenartsenvereniging og Marc Janssens, søges anordningen af 21.september 2004 annulleret, i det omfang den i artikel 14 i anordningen af 10. februar 1967,som den ændrer, kræver, at vaccinationer mod hundegalskab skal anføres i et pas forselskabsdyr, der opfylder de krav, som er fastsat ved anordningen af 5. maj 2004 eller vedanordningen af 28. maj 2004.26. Sagsøgerne i hovedsagen gør i denne henseende gældende, at anordningen af 21.september 2004 tilsidesætter principperne om fri bevægelighed for varer, tjenesteydelserog personer, samt princippet om fri konkurrence, idet den giver Belgische Vereniging voorIdentificatie en Registratie van Honden (herefter »BVIRH«) et monopol og ligeledestilsidesætter forordning nr. 998/2003 og beslutning 2003/803.27. Vedrørende dette sidste anbringende har disse sagsøgere anført, at anordningen af 21.september 2004 hindrer optegnelse af vaccinationer på et udenlandsk pas for selskabsdyreller på det pas for selskabsdyr, som Vlaamse Dierenartsenvereniging udsteder. De gørligeledes gældende, at der ikke burde være henvist til anordningerne af 5. og 28. maj 2004,idet disse indeholder yderligere krav i forhold til dem, som er foreskrevet ved passet forselskabsdyr som fastsat ved forordning nr. 998/2003.Disse anordninger forbinder bl.a. passet med et krav om indregistrering og sporing. Det iforordningen omhandlede pas har imidlertid en rent sundhedsmæssig funktion. Derudoverhar en sådan tilføjelse aldrig været en del af EU-lovgivers hensigter, da identifikation afdyret kun er nødvendigt til det formål at forbinde det med sundhedsattesten. I øvrigt er detikke tilladt, som foreskrevet ved anordningen af 28. maj 2004, for tredjemand at påklistremærkater på et sundhedsmæssigt dokument.Hvad angår anordningen af 5. maj 2004 indfører denne et krav, derikke er foreskrevet på EU-plan, idet den foreskriver, at de i Belgien udstedte pas skalindeholde et entydigt nummer med 13 cifre.28. Sagsøgte i hovedsagen har heroverfor gjort gældende, at det i forordning nr. 998/2003omhandlede pas først og fremmest er et identifikationsdokument, og at det er fuldstændigrationelt, at sagsøgte har truffet foranstaltninger til at sikre en sammenhængende ogensartet politik, der gør et enkelt dokument, der i Belgien tjener som identifikations- og49

registreringsdokument, og som ved transport inden for Fællesskabettjener som sundheds- og identifikationsdokument, obligatorisk. Hvad angår den påståedemonopolstatus for BVIRH gør sagsøgte gældende, at denne forening ikke er den enesteforening, der anerkendes af staten.29. Det er under disse omstændigheder, at Raad van State har besluttet at udsætte sagenog forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:»1) Er artikel 3, litra b), artikel 4, stk. 2, artikel 5 og artikel 17, stk. 2, i […] forordning [nr.998/2003] og artiklerne i og bilagene til […] beslutning [2003/803] til hinder for, at ennational ordning for pas til katte og fritter […] henviser til den model og de supplerendekrav, der omhandles i […] beslutning [2003/803], men […] også kræver, at hvert pas skalvære forsynet med et entydigt nummer bestående af 13 cifre, nemlig »BE«, ISO-koden forBelgien, efterfulgt af udstederens registreringsnummer bestående af to cifre og etfølgenummer på ni cifre?2. Er artikel 3, litra b), artikel 4, stk. 2, artikel 5 og artikel 17, stk. 2, i […] forordning[nr.998/2003] og artiklerne i og bilagene til […] beslutning [2003/803] til hinder for, at ennational ordning også anvender modellen for det europæiske pas til selskabsdyr som bevisfor identifikation og registrering af hunde, og herved tillader, at tredjemand kan påføreændringer i identifikationen af dyret og dets ejer ved hjælp af identifikationsklæbemærker,der påsættes i afsnittene I-III i et af en autoriseret dyrlæge attesteret europæiskpas for selskabsdyr, hvorved tidligere identifikationsdata overklæbes?« Sag C-45/1030. Ved søgsmålet i hovedsagen i sag C-45/10, der er indgivet den 30. juli 2004 af VlaamseDierenartsenvereniging og Marc Janssens, søges anordningen af 28. maj 2004 annulleret.31. Sagsøgerne i hovedsagen anfører i den henseende for det første, at denne anordningskaber en monopolstilling til fordel for BVIRH for så vidt angår udstedelsen af hundepas,hvilket forhindrer dyrlægerne i at få trykt deres pas for selskabsdyr i en anden medlemsstatend Belgien. Anordningen vil ligeledes kunne være en kilde til svig, og den skaber enforskelsbehandling ved at sammenkoble identifikationen af hunde i det i hovedsagenomhandlede pas med en registrerings- og sporingspligt, selv om denne pligt ikke findes forkatte og fritter, og det selv om EU-retten behandler disse dyrearter ens. Derudoverpålægger EU-retten ved sin direkte virkning Vlaamse Dierenartsenvereiniging at tage allenødvendige forholdsregler, for at dens medlemmer kan overholde denne lovgivning, ogdette har ligeledes til følge, at anordningen af 28. maj 2004 ikke kan finde anvendelse.Sagsøgerne gør endvidere gældende, at anvendelsen af selvklæbende mærkaterer i strid med formålet med beslutning 2003/803, som er at gøre det muligt for dekompetente myndigheder at gennemføre en forenklet kontrol.Endelig anføres det, at den pågældende medlemsstat ikke kan påberåbesig subsidiaritetsprincippet.32. Sagsøgerne i hovedsagen gør i øvrigt gældende, at bestemmelserne i anordningen af28. maj 2004, der anvender det i beslutning 2003/803 foreskrevne standardpas forselskabsdyr som bevis for identifikation og registrering af hunde, som foreskriver påklistring50

af selvklæbende mærkater på passet for identifikation af ejeren og dyret, og som afviger fradette standardpas for så vidt angår den foreskrevne plads til anførsel af en ny ejers data,udgør tekniske forskrifter som omhandlet i direktiv 98/34, som i henhold til direktivetsartikel 8 skulle have været meddelt Kommissionen før deres vedtagelse. I denne henseendeanfører sagsøgerne, at hundene med tilhørende pas skal anses for varer.33. Ved dom af 9. januar 2006 (nr.153 336), som afslog en anmodning om udsættelse afanvendelsen af den anfægtede anordning, fandt den forelæggende ret, at den blotteomstændighed, at et bestemt spørgsmål var reguleret af EU-retlige regler med direktebindende virkning, ikke er til hinder for, at den nationale kompetente myndighed for detomhandlede område fastsætter sine egne, supplerende bestemmelser med henblik på atsikre almenvellet på nationalt niveau, for så vidt angår aspekter, der ikke er omfattet af denEuretlige regulering, eller hvor denne regulering ikke er til hinder for en supplerendenational regulering.Sagsøgte i hovedsagen kunne således ifølge denne ret fastsætte en intern-retlig regulering idet omfang, den ikke hindrer den EU-retlige regulering i at afføde dens fulde virkning. Dahverken forordning nr. 998/2003 eller beslutning 2003/803 indeholder bestemmelser omproduktion og fordeling af hundepas til dyrlæger, overskrider anordningen af 28. maj 2004ikke de rammer, som beslutningen har udstukket. Denne ret fandt ligeledes for så vidt angårpåklistringen af selvklæbende mærkater, at hverken forordning nr. 998/2003 ellerbeslutning 2003/803 forbød påklistring af individuelle data ved selvklæbende mærkater, dadenne praksis ikke medførte afvigelser fra det ved beslutning 2003/803 foreskrevnestandardpas.34. Idet sagsøgerne i hovedsagen har fastholdt deres anbringender om uforeneligheden afanordningen af 28. maj 2004 med EU-retten, har Raad van State besluttet at udsætte sagenog forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:»1)Er artikel 3, litra b), artikel 4, stk. 2, artikel 5 og artikel 17, stk. 2, i […] forordning [nr.998/2003] og artiklerne i og bilagene til […] beslutning [2003/803] til hinder for, at ennational ordning også anvender modellen for det europæiske pas til selskabsdyr som bevisfor identifikation og registrering af hunde, og herved tillader, at tredjemand kan påføreændringer i identifikationen af dyret og dets ejer ved hjælp af identifikationsklæbemærker,der påsættes i afsnittene I-III i et af en autoriseret dyrlæge attesteret europæisk pas forselskabsdyr, hvorved tidligere identifikationsdata overklæbes?2) Udgør nationale bestemmelser, der også anvender modellen for det europæiske pas forselskabsdyr som omhandlet i […] beslutning [2003/803] som bevis for identifikation ogregistrering af hunde, og herved bestemmer, at tredjemand kan indføre ændringer iidentifikationen af ejeren og dyret ved påsætning af identifikationsklæbemærker iafsnittene I-III i sådanne pas, tekniske forskrifter som omhandlet i artikel 1 i […]direktiv [98/34], som ifølge direktivets artikel 8 skal anmeldes til Kommissionen, inden devedtages?« Sag C-57/1035. Ved søgsmålet i hovedsagen i sag C-57/10, der er indgivet den 7. juni 2004 af VlaamseDierenartsenvereniging, påstås anordningen af 5. maj 2004 annulleret.

36. Sagsøgeren i hovedsagen har i denne henseende anført, at anordningen tilsidesætterartikel 3, litra g), EF, artikel 30 EF, artikel 81 EF og 82 EF, principperne om fri bevægelighedfor varer, tjenesteydelser, personer og kapital, forordning nr. 998/2003, beslutning2003/803 og direktiv 98/34.37. Anordningen af 5. maj 2004 tilsidesætter dels den direkte virkning, som Unionensforordninger og afgørelser tillægges ved artikel 249 EF, idet den fastlægger metoden tilbestemmelse af det entydige nummer for passet for selskabsdyr på en måde, der er meredetaljeret end foreskrevet ved EU-retten, og udgør dels en teknisk forskrift, som i strid meddirektiv 98/34 ikke er blevet meddelt Kommissionen.38. Sagsøgte i hovedsagen har gjort gældende, at de nationale myndigheder vedbestemmelsen af dette entydige nummer råder over en skønsmargen, som bemyndigerdem til at vedtage supplerende beslutninger med det formål at udarbejde en korrektidentifikationsprocedure. Sagsøgte er ligeledes af den opfattelse, at anordningen af 5. maj2004 ikke henhører under anvendelsesområdet for direktiv 98/34.39. Ved dom af 9. januar 2006 (nr. 136 163), som afslog en anmodning om udsættelse afanvendelsen af den nævnte anordning, fandt den forelæggende ret, at den blotteomstændighed, at et bestemt spørgsmål var reguleret af EU-retlige regler med direktebindende virkning, ikke er til hinder for, at den nationale kompetente myndighed for detomhandlede område fastsætter sine egne, supplerende bestemmelser med henblik på atsikre almenvellet på nationalt niveau, for så vidt angår aspekter, der ikke er omfattet af denEuretlige regulering, eller hvor denne regulering ikke er til hinder for en supplerendenational regulering.Sagsøgte i hovedsagen kunne således ifølge denne ret fastsætte en intern-retlig regulering idet omfang, den ikke hindrer den EU-retlige regulering i at afføde dens fulde virkning. Dahverken forordning nr. 998/2003 eller beslutning 2003/803 indeholder bestemmelser omproduktion og fordeling til dyrlæger af pas til hunde, katte og fritter, overskrider denanfægtede anordning ikke de rammer, som beslutningen har udstukket.40. Idet sagsøgeren i hovedsagen har fastholdt sine anbringender om uforeneligheden afanordningen af 5. maj 2004 med EU-retten, har Raad van State besluttet at udsætte sagenog forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:»1) Er artikel 3, litra b), artikel 4, stk. 2, artikel 5 og artikel 17, stk. 2, i […] forordning [nr.998/2003] og artiklerne i og bilagene til […] beslutning [2003/803] til hinder for, at ennational ordning for pas til katte og fritter på den ene side henviser til den model og desupplerende krav, der omhandles i […] beslutning [2003/803], men […] også kræver, athvert pas skal være forsynet med et entydigt nummer bestående af 13 cifre, nemlig »BE«,ISO-koden for Belgien, efterfulgt af udstederens registreringsnummer bestående af tocifre og et følgenummer på ni cifre?

2) Udgør nationale bestemmelser for pas til katte og fritter, der på den ene side henviser tilden model og de supplerende krav, der omhandles i […] beslutning [2003/803], men på denanden side også kræver, at hvert pas skal være forsynet med et entydigt nummer beståendeaf 13 cifre, nemlig »BE«, ISO-koden for Belgien, efterfulgt af udstederensregistreringsnummer bestående af to cifre og et følgenummer på ni cifre tal, tekniskeforskrifter som forudsat i artikel 1 i […] direktiv [98/34], som ifølge direktivets artikel 8 skalanmeldes til Kommissionen, inden de vedtages?«Om de præjudicielle spørgsmålIndledende bemærkninger41. Vlaamse Dierenartsenvereniging, som er sagsøger i de tre hovedsager, har i sinebemærkninger formuleret to supplerende spørgsmål, som den ønsker, at Domstolenligeledes skal udtale sig om grundet deres betydning.42. Det bemærkes i denne henseende, at det inden for rammerne af samarbejdet mellemDomstolen og de nationale retter i henhold til artikel 267 TEUF udelukkende tilkommer dennationale ret, for hvilken en tvist er indbragt, og som har ansvaret for den retsafgørelse, derskal træffes, på grundlag af de konkrete omstændigheder i den sag, der er indbragt for den,at vurdere såvel, om en præjudiciel afgørelse er nødvendig for, at den kan afsige dom, somrelevansen af de spørgsmål, den forelægger Domstolen (jf. i denne retning dom af15.10.2009, sag C-138/08, Hochtief og Linde-Kca-Dresden, Sml. I, s. 9889, præmis 20og den deri nævnte retspraksis).43. Retten til at bestemme, hvilke spørgsmål der skal forelægges Domstolen, tilkommersåledes alene den nationale ret, og parterne kan ikke ændre deres indhold (Hochtief ogLinde-Kca-Dresden-dommen, præmis 21 og den deri nævnte retspraksis).44. En ændring af de præjudicielle spørgsmåls indhold eller et svar på de supplerendespørgsmål, der er nævnt af sagsøgeren i hovedsagen i dennes indlæg, ville desuden være istrid med Domstolens opgaver i henhold til artikel 267 TEUF såvel som med Domstolensforpligtelser til at give medlemsstaternes regeringer samt andre berørte parter mulighedfor at afgive indlæg i henhold til artikel 23 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol,når henses til, at det i henhold til denne bestemmelse kun er forelæggelses afgørelserne,der meddeles de pågældende parter (jf. i denne retning Hochtief og Linde-Kca-Dresden-dommen, præmis 22 og den deri nævnte retspraksis).45. Det følger heraf, at Domstolen ikke kan foretage en analyse af de supplerendespørgsmål, som Vlaamse Dierenartsenvereniging har rejst. Om de første spørgsmål i sag C-42/10 og sag C-57/10

46. Med de første spørgsmål i sag C-42/10 og sag C-57/10 ønsker den forelæggende retnærmere bestemt oplyst, om artikel 3, litra b), artikel 4, stk. 2, artikel 5 og artikel 17, stk. 2, iforordning nr. 998/2003 og artiklerne i og bilagene til beslutning 2003/803 skal fortolkessåledes, at de er til hinder for en national ordning som den i hovedsagen omhandlede, derfastsætter en nummerering for pas for selskabsdyr, som består af et entydigt nummerbestående af de to bogstaver i ISO-koden for Belgien (»BE«), efterfulgt afudstederens registreringsnummer bestående af to cifre og et følgenummer på ni cifre.47. Det bemærkes i denne henseende, at en forordnings karakter og funktion i det EU-retlige retskildesystem betyder, at dens bestemmelser i almindelighed har umiddelbarvirkning i de nationale retsordener, uden at det er nødvendigt for de nationalemyndigheder at træffe gennemførelses foranstaltninger eller for EUlovgiverat vedtage yderligere bestemmelser (dom af 28.10.2010, sag C-367/09, SGS Belgium m.fl.,endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 32 og den deri nævnte retspraksis).48. Visse forordnings bestemmelser kan dog, selv når der er vedtaget en supplerendegennemførelses beslutning, kræve vedtagelse af nationale gennemførelses foranstaltninger(jf. analogt dom af 11.1.2001, sag C-403/98, Monte Arcosu, Sml. I, s. 103, præmis 26).49. Dette er klart tilfældet for så vidt angår artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning nr.998/2003, sammenholdt med bilag II, punkt B, nr. 2), litra c), i beslutning 2003/803.50. Bortset fra forpligtelsen til at anføre den udstedende medlemsstats ISO-nummer ibegyndelsen af den række af cifre, der udgør det entydige nummer, som passet forselskabsdyr skal påføres, indeholder disse bestemmelser i forordning nr. 998/2003 ogbeslutning 2003/803 ingen som helst konkrete metoder til fastlæggelsen af dette nummer.De pålægger derfor medlemsstaterne at fastlægge måden, hvorpå dette nummerbestemmes.51. Det bemærkes, at den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning opfylder de kravom nummereringen af pas, som foreskrives i artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning nr.998/2003, sammenholdt med bilag II, punkt B, nr. 2), litra c), i beslutning 2003/803. Dennationale lovgivning foreskriver således, dels at ethvert pas skal forsynes med et entydigtnummer, dels at de to første cifre af dette nummer skal henvise til ISO-koden for KongerigetBelgien (»BE«). Den omhandlede nationale lovgivning sikrer ved gennemførelsen af denævnte EU-retlige bestemmelser og ved i øvrigt at præcisere måden, hvorpå de andrecifre i pasnummeret fastsættes, bestemmelsernes fulde virkning.52. Det følger af det ovenfor anførte, at det første spørgsmål i sagerne C-42/10 og C-57/10skal besvares med, at artikel 3, litra b), artikel 4, stk. 2, artikel 5 og artikel 17, stk. 2, iforordning nr. 998/2003 og artiklerne i og bilagene til beslutning 2003/803 skal fortolkessåledes, at de ikke er til hinder for en national ordning, som fastsætter en nummerering forpas for selskabsdyr, som består af et entydigt nummer bestående af de to bogstaver i ISO-koden for den omhandlede medlemsstat, efterfulgt af udstederens registreringsnummer54

bestående af to cifre og et følgenummer på ni cifre, idet denne sikreridentifikationsnummerets entydige karakter.Om det andet spørgsmål i sag C-42/10 og det første spørgsmål i sag C-45/1053. Med det andet spørgsmål i sag C-42/10 og det første spørgsmål i sag C-45/10 ønskerden forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 3, litra b), artikel 4, stk. 2, artikel5 og artikel 17, stk. 2, i forordning nr. 998/2003 og artiklerne i og bilagene til beslutning2003/803 skal fortolkes således, at de er til hinder for en lovgivning som den i hovedsagenomhandlede, ifølge hvilken passet for selskabsdyr for det første ikke kun anvendes somrejsedokument i henhold til EU-retten, men ligeledes som bevis for indregistrering af hundepå nationalt plan, og hvor for det andet den måde, hvorpå de oplysninger vedrørendeidentifikation af ejeren og dyret, der er anført på passet, fremtræder, afviger fra den vedbeslutning 2003/803 foreskrevne, og ændring af sidstnævnte foretages ved påklistring af enselvklæbende mærkat med de nye oplysninger oven på de gamle.54. Hvad for det første angår anvendelsen af passet for selskabsdyr som bevis foridentificering og indregistrering af hunde på nationalt plan må det fremhæves, at tvistenomhandler anvendelsen af dette pas til formål, som er sideløbende og forskellige fra dem,der leder EU-retten, nemlig harmoniseringen af de dyresundhedsmæssige betingelser forikke-kommerciel transport af selskabsdyr inden for Fællesskabet.55. Det skal i denne henseende bemærkes, at hverken ordlyden af eller ånden i forordningnr. 998/2003 og beslutning 2003/803 tillader den konklusion, at passet for selskabsdyrudelukkende skal have den ene funktion at opfylde de i EU-retten foreskrevne formål, og atanvendelsen af dette pas på nationalt plan til andre formål derfor er forbudt. Det fremgårderimod af tredje og fjerde betragtning til beslutning 2003/803 og af standardpasset idenne beslutnings bilag, at det omfatter sider, som muliggør indføring af oplysninger,som ikke har tilknytning til de EU-retlige regler. Det foreskriver således anførelse af attesterfor vaccinationer, som ikke er foreskrevet i henhold til forordning nr. 998/2003, såvel somafsnit vedrørende »klinisk undersøgelse« og »legalisering«, så passene for selskabsdyr ogsåkan anvendes til transport af dyr uden for Unionen.56. Anvendelsen af dette pas til andre formål end de ved EU-retten foreskrevne er derforikke principielt forbudt.57. Det er imidlertid vigtigt, at denne anvendelse ikke drager hverken den effektiveanvendelse af eller de ved forordning nr. 998/2003 og beslutning 2003/803 forfulgte mål itvivl. Det er imidlertid hverken blevet påvist eller blot hævdet af parterne i hovedsageneller af de personer, der er omhandlet i artikel 23 i statutten for Domstolen, som har afgivetindlæg, at anvendelsen af dette pas til identifikation og registrering af hundepå nationalt plan skulle have en sådan virkning.58. Hvad for det andet angår anførelse af oplysninger vedrørende identifikation af ejeren ogdyret, hvis ændring foretages ved påklistring af en selvklæbende mærkat med nyeoplysninger oven på de gamle, må det fastslås, at en lovgivning som den i hovedsagenomtvistede har til virkning at oprette et pas for selskabsdyr, som fremtræder anderledes55

end det standardpas, som er foreskrevet ved beslutning 2003/803.59. Således foreskriver bilag I til beslutning 2003/803, at den første side i standardpassetskal indeholde tre felter, hvor identitet og adresse for tre på hinanden følgende ejere kananføres, mens den i hovedsagen omtvistede lovgivning foreskriver, at den første side ipasset for selskabsdyr kun indeholder et felt, hvorpå de selvklæbende mærkater successivtskal påklistres, når dyrets ejers adresse eller identitet ændres.60. Det må i den henseende bemærkes, at Kommissionens afgørelser i henhold til artikel288, stk. 4, TEUF er bindende i alle enkeltheder for enhver medlemsstat, som de rettes til.61. Det fremgår ydermere af selve formålet med beslutning 2003/803, af standardpasset,som fremgår af beslutningens bilag I, og af beslutningens bilag II, punkt A, nr. 1), somanfører, at »[s]tandardpassets format skal være ensartet«, at beslutningens formål er atfastsætte et dokument, der er ensartet, uanset hvilken medlemsstat der udsteder dette,hvis format og indhold pålægges medlemsstaterne, med forbehold for mindre tilpasningersom foreskrevet udtømmende i beslutningens bilag II, punkt C, nr. 4).62. En lovgivning som den i hovedsagen omtvistede, der fastsætter et format for den førsteside i passet for selskabsdyr, hvor der kun forekommer et felt til anførsel af dyrets førsteejers identitet og adresse, og hvor senere ændringer foretages ved påklistring afselvklæbende mærkater, tilsidesætter kravet om et ensartet format som fastsat vedstandardpasset, der bl.a. kræver, at den første side af passet for selskabsdyr indeholderfelter, hvori identitet og adresse for tre på hinanden følgende ejere af dyret kan anføres.63. I øvrigt forhindrer påklistringen af selvklæbende mærkater oven på hinanden, såledessom Kommissionen har anført under retsmødet, en identifikation af dyrets successive ejere,selv om en sådan identifikation er afgørende inden for det sundhedsmæssige område, ogforordning nr. 998/2003 og beslutning 2003/803 netop fastsætter bestemmelser inden fordette område.64. Anvendelse af selvklæbende mærkater som de i den i hovedsagen omtvistedelovgivning foreskrevne, som medfører en ændring af det format, som standardpasset harfastsat, har ligeledes til virkning at hindre overdragelse af selskabsdyr uden foroprindelsesmedlemsstaten, idet der under disse omstændigheder kræves udstedelse af etnyt pas i bestemmelsesmedlemsstaten.65. På baggrund af det foregående skal det andet spørgsmål i sag C-42/10 og det førstespørgsmål i sag 45/10 besvares med, at artikel 3, litra b), artikel 4, stk. 2, artikel 5 og artikel17, stk. 2, i forordning nr. 998/2003 og artiklerne i og bilagene til beslutning 2003/803 skalfortolkes således, at de:– ikke er til hinder for en lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, ifølge hvilkenpasset for selskabsdyr ikke kun anvendes som rejsedokument i henhold til EU-retten, menligeledes som bevis for identifikation og indregistrering af hunde på nationalt plan, og- er til hinder for en lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som bestemmer, at derkun er ét felt i passet for selskabsdyr til anførsel af dyrets ejers identitet og adresse, og hvorsenere ændringer foretages ved påklistring af selvklæbende mærkater.56

Om det andet spørgsmål i sag C-45/10 og sag C-57/1066. Med det andet spørgsmål i sag C-45/10 og sag C-57/10 ønsker den forelæggende retnærmere bestemt oplyst, om nationale bestemmelser som de i den belgiske lovgivningfastsatte om pas for selskabsdyr og dels anvendelsen af disse som bevis for identifikation ogindregistrering af hunde, såvel som anvendelsen af selvklæbende mærkater til ændring afidentifikationen af ejeren og dyret, dels reglerne om fastsættelse af et entydigt nummer forkatte og fritter, skal anses for tekniske forskrifter som omhandlet i direktiv 98/34.67. Det bemærkes i denne henseende, som det fremgår af retsgrundlaget for direktiv98/34, nemlig Eftraktatens artikel 100 A (efter ændring nu artikel 95 EF), såvel som af andenog fjerde betragtning til direktivet, at EU-retten, som foreskriver en informationsproceduremed hensyn til tekniske standarder og forskrifter og regler vedrørendeinformationssamfundets tjenester, bidrager til et effektivt indre marked ved bl.a. at sikrevarernes frie bevægelighed.68. I øvrigt har Domstolen haft lejlighed til at præcisere, at kun produkter, hvis værdi kanmåles i penge, og som i sig selv kan være genstand for omsætning, henhører underanvendelsesområdet for den frie bevægelighed for varer (jf. i denne retning bl.a. dom af10.12.1968, sag 7/68, Kommissionen mod Italien, Sml. 1965-1968, s. 541; org.ref.: Rec. s.617, på s. 626, og af 26.10.2006, sag C-65/05, Kommissionen mod Grækenland, Sml. I, s.10341, præmis 23-25).69. Det er ubestridt, at passene for selskabsdyr, idet de er forsynet med et entydigtnummer og identificerer et bestemt dyr, ikke som sådan vil kunne gøres til genstand forforretningsmæssige transaktioner.70. Det er således udelukket, at disse pas kan kvalificeres som »varer« som omhandlet iDomstolens praksis, og at direktiv 98/34 finder anvendelse på dem. Som følge deraf kanspecifikationer som de ved den i hovedsagen omtvistede belgiske lovgivning foreskrevneikke anses for tekniske specifikationer, der i henhold til direktivets artikel 8 forudgåendeskal meddeles til Kommissionen, og som de nationale retter i mangel deraf skal undlade atanvende (jf. i denne retning dom af 8.11.2007, sag C-20/05, Schwibbert, Sml. I, s.9447, præmis 33 og 44 og den deri nævnte retspraksis).71. Det følger af ovenstående betragtninger, at det andet forelagte spørgsmål i sag C-45/10og sag C-57/10 skal besvares med, at nationale bestemmelser som dem, der er fastsat i deni hovedsagen omhandlede lovgivning om pas for selskabsdyr og dels anvendelsen af dissesom bevis for identifikation og indregistrering af hunde, såvel som anvendelsen afselvklæbende mærkater til ændring af identifikationen af ejeren og dyret, dels reglerne omfastsættelse af et entydigt nummer for katte og fritter, ikke skal anses for tekniskeforskrifter som omhandlet i artikel 1 i direktiv 98/34, der i henhold til direktivets artikel 8forud skal meddeles Kommissionen.

Sagsomkostningerne72. Da sagens behandling i forhold til hovedsagernes parter udgør et led i de sager, derverserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse omsagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt iforbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:1) Artikel 3, litra b), artikel 4, stk. 2, artikel 5 og artikel 17, stk. 2, i Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EF) nr. 998/2003 af 26. maj 2003 om dyresundhedsmæssige betingelserfor ikke kommerciel transport af selskabsdyr og om ændring af Rådets direktiv 92/65/EØFog artiklerne i og bilagene til Kommissionens beslutning 2003/803/EF af 26. november2003 om et standardpas til transport inden for Fællesskabet af hunde, katte og fritter skalfortolkes således, at de ikke er til hinder for en national ordning, som fastsætter ennummerering for pas for selskabsdyr, som består af et entydigt nummer bestående af de tobogstaver i ISO-koden for den omhandlede medlemsstat, efterfulgt af udstederensregistreringsnummer bestående af to cifre og et følgenummer på ni cifre, idet denne sikrerden entydige karakter af identifikationsnummeret.2) Artikel 3, litra b), artikel 4, stk. 2, artikel 5 og artikel 17, stk. 2, i forordning nr. 998/2003og artiklerne i og bilagene til beslutning 2003/803 skal fortolkes således, at de:–ikke er til hinder for en lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, ifølge hvilkenpasset for selskabsdyr ikke kun anvendes som rejsedokument i henhold til EU-retten, menligeledes som bevis for identifikation og indregistrering af hunde på nationalt plan, og–er til hinder for en lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som bestemmer, at derkun er ét felt i passet for selskabsdyr til anførsel af dyrets ejers identitet og adresse, og hvorsenere ændringer foretages ved påklistring af selvklæbende mærkater.3) Nationale bestemmelser som dem, der er fastsat i den i hovedsagen omhandledelovgivning om pas for selskabsdyr og dels anvendelsen af disse som bevis for identifikationog indregistrering af hunde, såvel som anvendelsen af selvklæbende mærkater til ændringaf identifikationen af ejeren og dyret, dels reglerne om fastsættelse af et entydigt nummerfor katte og fritter, skal ikke anses for tekniske forskrifter som omhandlet i artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsproceduremed hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter forinformationssamfundets tjenester, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv98/48/EF af 20. juli 1998, der i henhold til direktivets artikel 8 forud skal meddeles Europa-Kommissionen.