Beskæftigelsesudvalget 2013-14
L 194
Offentligt
1373471_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
26. maj 2014
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 8
(L 194), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen
(EL).
J.nr. 2014-0019696/2014-3813
Spørgsmål nr. 8:
”Ministeren bedes oplyse, hvad årsagen er til, at optjeningskravet for ret til
sygedagpenge ændres?”
Endeligt svar:
Aftalepartierne bag sygedagpengereformen er enige om, at udbetalingen af
sygedagpenge i højere grad skal ske automatisk og digitalt. Derfor foreslås der
indført et nyt beregningsgrundlag og et nyt beskæftigelseskrav for lønmodtagere,
som begge kan opgøres på baggrund af data, som findes i indkomstregistret.
Ved at tilpasse de gældende regler i forhold til indkomstregistret vil kommunernes
administration blive forenklet og arbejdsgivernes administrative byrde i forbindelse
med anmeldelsen af sygefraværet blive reduceret.
Med forslaget ændres ikke på, hvem der skal anses for lønmodtagere på de
eksisterende sygedagpengesatser, eller på hvor mange timer den enkelte
sygemeldte kan få udbetalt sygedagpenge for under sygdom.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen