Spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om forbrugeraftaler (L 39)

fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvilke overvejelser gør ministeren sig i forhold til at ændreden foreslåede § 22 i lov om forbrugeraftaler (L39) vedrørendeden erhvervsdrivendes forpligtelser i tilfælde af udøvelse affortrydelsesretten, for at sikre ordentlig dokumentation ellermener ministeren, at en postkvittering er fyldestgørende do-kumentation?”

Svar:

1.

Den erhvervsdrivende har pligt til at refundere det af forbrugeren betaltebeløb, hvilket fremover skal ske uden unødig forsinkelse efter modtagelseaf meddelelse om, at forbrugeren vil udnytte sin fortrydelsesret. Kravetherom følger af direktivets artikel 13, som foreslås gennemført med lov-forslagets § 22.Det følger af direktivets artikel 13, stk. 3, der foreslås gennemført i lov-forslagets § 22, stk. 4, at den erhvervsdrivende kan tilbageholde det af for-brugeren betalte beløb, indtil varen er modtaget retur, eller indtil forbruge-ren har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret, alt efter hvilkettidspunkt der er tidligst. Da direktivet som udgangspunkt er et totalharmo-niseringsdirektiv, jf. direktivets artikel 4, kan medlemsstaterne ikke på-lægge parterne andre forpligtelser end dem, der fremgår af direktivet, bort-set fra i en række nærmere angivne tilfælde, der er specificeret i direktivet.Ændringer i lovforslagets § 22, stk. 4, vil således efter Justitsministerietsopfattelse ikke være i overensstemmelse med direktivets bestemmelser.

2.

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.10.3.1.3 vilfastlæggelsen af, hvad der udgør dokumentation for, at varen er returneret,imidlertid bero på en konkret vurdering. Det kan derfor ikke generelt anta-ges, at en postkvittering altid vil være fyldestgørende dokumentation. Somvidere anført i bemærkningerne vil en postkvittering efter omstændighe-derne antages at kunne tjene som bevis for, at der er sket afsendelse.Da den erhvervsdrivende har ret til at tilbageholde beløbet, indtil forbruge-ren har forelagt fyldestgørende dokumentation for tilbagesendelse af va-ren, vil det under alle omstændigheder være i forbrugerens interesse at be-nytte den forsendelsesform, der giver den bedst mulige dokumentation,f.eks. anbefalet post, ”track-and-trace” eller lignende. Kommissionen har iforbindelse med besvarelsen af en række spørgsmål fra medlemsstaternevedrørende implementeringen af direktivet tilkendegivet samme holdning.2

Det bemærkes, at det i første omgang vil være den erhvervsdrivende, derskal vurdere, om der er fremlagt fyldestgørende dokumentation for, at va-ren er sendt retur. Såfremt den erhvervsdrivende ikke finder, at forbruge-ren har fremlagt fyldestgørende dokumentation, kan den erhvervsdrivendetilbageholde det af forbrugeren betalte beløb, indtil selve varen er modta-get retur. Den erhvervsdrivende vil dog i denne situation kunne blive mødtmed eventuelle krav fra forbrugeren, f.eks. om forrentning af det skyldigebeløb, hvis det viser sig, at tilbageholdelsen af beløbet har været uberetti-get.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 22.

3.

Det bemærkes i øvrigt, at forbrugeren ved udnyttelse af fortrydelsesret-ten bærer risikoen for varens beskadigelse eller hændelige undergang, ind-til varen er kommet retur til den erhvervsdrivende. Det vil også af dennegrund være i forbrugerens interesse at benytte en dokumenterbar forsen-delsesform ved tilbagesendelse af varen.Reguleringen af risikoens overgang foreslås gennemført med en ændringaf købelovens § 73. Der henvises nærmere herom til pkt. 3.4.3.2 i de al-mindelige bemærkninger til det samtidige fremsatte forslag til lov om æn-dring af købeloven og forskellige andre love (L 40).