Spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om forbrugeraftaler (L 39)

fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. november2013 fra Dansk Erhverv, jf. L 39 - bilag 5.”

Svar:

1.

I henvendelsen til Retsudvalget (L 39 – bilag 5) foreslår Dansk Erhverv,at der på en række punkter sker ændringer og præciseringer af lovbemærk-ningerne. Justitsministeriet skal hertil mere generelt bemærke, at det aleneer muligt at stille ændringsforslag til lovbestemmelserne i et lovforslag,men ikke til bemærkningerne som sådan.Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at de af Dansk Erhverv anførtesynspunkter i vidt omfang også er afspejlet i det høringssvar, Dansk Er-hverv afgav i forbindelse med høringen over betænkning nr. 1540, ligesomsynspunkter er gjort gældende af Dansk Erhverv i forbindelse med ud-valgsarbejdet.

2.

Dansk Erhverv problematiserer bl.a. fastlæggelsen af en eventuel værdi-forringelse af en returneret vare. Efter lovforslagets § 24, stk. 5, hæfterforbrugeren kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes an-den håndtering af varerne, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varensart mv. Ordlyden i lovforslagets § 24, stk. 5, 1. pkt., er identisk med ordly-den i direktivets artikel 14, stk. 2, 1. pkt.Den af Dansk Erhverv foreslåede ændring om, at værdiforringelsen af envare i langt de fleste tilfælde vil være 100 %, vil efter Justitsministerietsopfattelse ikke være forenelig med en korrekt gennemførelse af direktivet,idet der altid vil skulle foretages en konkret vurdering.Når forbrugeren modtager en vare, har forbrugeren efter direktivet ret til atprøve varen i samme omfang, som denne ville have fået lov til i en forret-ning. Er varen benyttet herudover, og fører denne brug til, at værdien afvaren forringes, så skal forbrugeren dække denne værdiforringelse. For-brugeren vil i disse tilfælde alene have krav på at få tilbagebetalt en del afkøbesummen svarende til den værdi, som varen har efter værdiforringel-sen.Som anført i bemærkningerne til lovforslaget skal der ved vurderingen af,om der er sket en værdiforringelse, som forbrugeren hæfter for, lægges2

vægt på, om forbrugeren alene har håndteret varen, som denne ville havefået lov til i en forretning, jf. pkt. 4.11.1 og 4.11.3.1 i lovforslagets almin-delige bemærkninger.Ved vurderingen af, om en vares værdi er blevet forringet, skal der læggesvægt på varens handelsværdi og den pris, som erhvervsdrivende alminde-ligvis vil kunne opnå for en vare i den stand, som varen er i ved returne-ringen. Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at prisen ved salgmellem forbrugere, f.eks. gennem Den Blå Avis, ikke vil kunne lægges tilgrund. Endvidere bemærkes det, at det i første omgang vil være den er-hvervsdrivende, der skal foretage en vurdering af den værdiforringelse,som forbrugerens anvendelse af genstanden måtte have betydet, med hen-blik på at fradrage det pågældende beløb i købesummen, som skal tilbage-betales til forbrugeren.Der henvises i øvrigt til den kommenterede høringsoversigt, pkt. 2.5.2.

3.

For så vidt angår Dansk Erhvervs betragtning vedrørende reklamations-ret for brugte varer bemærkes det, at reklamationsret hverken reguleres idirektivet eller i lovforslaget.Reklamationsretdrejer sig om, hvorvidt der er en mangel ved genstanden,ikke om hvorvidt og under hvilke nærmere betingelser forbrugeren harfor-trydelsesret.Hvorvidt der i et konkret tilfælde er tale om en mangel, kom-mer an på, om varen svarer til det, som køberen har fået stillet i udsigt afsælger i forbindelse med købet – uanset om der er tale om en ny eller enbrugt vare.Reklamationsretten og den tilhørende 2-års frist for mangelsindsigelseromfatter efter gældende ret alle forbrugerkøb, uanset om der er tale omkøb af en ny eller en brugt vare. Der sker med lovforslaget ingen ændrin-ger af denne retstilstand.

4.

For så vidt angår Dansk Erhvervs bemærkninger vedrørende kravene tilden dokumentation, som forbrugeren skal kunne præsentere, hvis købe-summen skal tilbagebetales, inden varen er kommet retur til den erhvervs-drivende, henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrø-rende lovforslaget.Særligt for så vidt angår Dansk Erhvervs bemærkninger vedrørende denbritiske gennemførelse bemærkes det, at direktivets artikel 13, stk. 1 og 3, i3

det britiske lovudkast – The Consumer Contracts (Information, Cancella-tion and Additional Payments) Regulations 2013, Draft Regulation, Au-gust 2013 – foreslås gennemført i paragraf 33, stk. 5, der har følgende ord-lyd:”(5) If the contract is a sales contract and the trader has not of-fered to collect the goods, the time is the end of 14 days after(a) the day on which the trader receives the goods back, or (b)if earlier, the day on which the consumer supplies evidence ofhaving sent the goods back.”Det britiske forslag til gennemførelse af artikel 13, stk. 3, ses således atsvare til det danske.

5.

For så vidt angår Dansk Erhvervs bemærkninger vedrørende afgræns-ningen af begrebet bestillingskøb bemærkes det, at lovforslagets § 18, stk.2, nr. 3, om undtagelse af bestillingskøb fra fortrydelsesretten svarer tilformuleringen af direktivets artikel 16, litra c.Efter Justitsministeriets opfattelse svarer bestemmelsen i direktivets artikel16, litra c, indholdsmæssigt til den gældende definition af bestillingskøb idansk ret, jf. den gældende forbrugeraftalelovs § 10, stk. 2, og § 18, stk. 2,4, og 6. Den gældende definition af bestillingskøb kan således fastholdes.Justitsministeriet er i den forbindelse ikke enig i, at lovforslagets § 18, stk.2, nr. 3, med tilhørende bemærkninger er udtryk for en overimplemente-ring af direktivet.Situationer, hvor forbrugeren sammensætter varen ved at vælge mellem enrække muligheder tilbudt af den erhvervsdrivende, f.eks. møbelsæt, dersammensættes af forbrugeren ved valg mellem en række standardelemen-ter, vil efter ministeriets opfattelse som det klare udgangspunkt ikke væreomfattet af direktivets definition af varer, som er fremstillet efter forbruge-rens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.Det bemærkes i den forbindelse, at begrebet ”vare, som er fremstillet efterforbrugerens specifikation” skal forstås i overensstemmelse med definitio-nen i artikel 2, nr. 4, hvorefter fremstillingen skal baseres på forbrugerensindividuelle valg, jf. herom pkt. 4.1.3.2.4.2 og 4.1.3.2.4.3 i lovforslagetsalmindelige bemærkninger. Som videre anført i bemærkningerne til be-stemmelsen kan forbrugerens valg mellem en række standardløsninger ik-ke føre til, at der foreligger et bestillingskøb.

Hvis varen derimod er fremstillet på baggrund af en særlig atypisk elleromfattende kombination af standardvalg, vil det færdige produkt dog kun-ne have fået et så personligt og individualiseret præg, at det efter Justits-ministeriets opfattelse må anses for at være et bestillingskøb. Dette vil altidbero på en konkret vurdering.Der henvises i øvrigt til, at Kommissionen i forbindelse med besvarelsenaf en række spørgsmål fra medlemsstaterne vedrørende implementeringenaf direktivet har anlagt samme fortolkning af artikel 16, litra c, som Ju-stitsministeriet. Kommissionen har i den forbindelse anført, at undtagelseni direktivets artikel 16, litra c, skal fortolkes snævert.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.4.1.3.2.4 og 4.7.3.5 samt til Justitsministeriets bemærkninger i den kom-menterede høringsoversigt pkt. 2.5.4.1.