Spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om forbrugeraftaler (L 39)

fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren bl.a. i forlængelse af sine kommentarer tilDansk Erhvervs høringssvar i sin kommenterede høringsover-sigt (side 20-21) gøre nærmere rede for den danske implemen-tering af direktivet i forhold til bestillingskøb og i den forbin-delse uddybe yderligere, hvordan man skal forstå Kommissio-nens udmelding om, at undtagelsen i direktivets artikel 16, litrac, skal fortolkes snævert? Kan ministeren med andre ord kom-me det nærmere, hvor fortrydelsesretten vil være gældende vedbestillingskøb af individuelt tilpassede varer, og hvor der er fo-retaget et eller flere individuelle valg, der umiddelbart må for-ventes at betyde, at man som forbruger mister fortrydelsesret-ten?”

Svar:

1.

Som anført i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørendelovforslaget svarer lovforslagets § 18, stk. 2, nr. 3, om undtagelse af bestil-lingskøb fra fortrydelsesretten til formuleringen af direktivets artikel 16,litra c.Der lægges med forslaget til § 18, stk. 2, nr. 3, ikke op til en ændring afden gældende forståelse af begrebet ”bestillingskøb”.

2.

Om de gældende regler om fortrydelsesret i forbindelse med bestil-lingskøb kan følgende oplyses:Efter gældende ret er der ved fjernsalgsaftaler som udgangspunkt en for-trydelsesfrist på 14 dage for alle typer varer. Hvis aftalen vedrører en ”va-re, som skal fremstilles eller tilpasses efter forbrugerens individuelle be-hov” (dvs. et bestillingskøb), regnes fortrydelsesfristen fra det tidspunkt,hvor aftalen er indgået, forudsat at den erhvervsdrivende har overholdt sinoplysningspligt, jf. den gældende forbrugeraftalelovs § 18, stk. 2.Fortrydelsesretten ved fjernsalgsaftaler om bestillingskøb gælder dog kunfrem til udførelsen, fremstillingen eller tilpasningen af varen påbegyndes,hvis forbrugeren forinden har givet sit samtykke til, at den erhvervsdriven-de kunne begynde udførelsen mv. inden fortrydelsesfristens udløb, jf. dengældende forbrugeraftalelovs § 18, stk. 4, 1. pkt.

Den gældende forbrugeraftalelov indeholder således ikke en bestemmelsesvarende til direktivets artikel 16, litra c, som generelt undtager bestil-lingskøb fra fortrydelsesrettens område.Som anført i pkt. 4.1.3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger harden gældende forbrugeraftalelovs § 18, stk. 4, bl.a. sit afsæt i fjernsalgsdi-rektivet, hvor det i artikel 6, stk. 3, 3. pind, fremgår, at forbrugeren, med-mindre parterne har aftalt andet, ikke kan gøre den i direktivet fastsattefortrydelsesret gældende i forbindelse med (fjernsalgs)aftaler om bl.a.”le-vering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer ellerhar fået et tydeligt personligt præg…”,jf. artikel 6, stk. 3, 3. pind.Fjernsalgsdirektivet, der er et minimumsharmoniseringsdirektiv, blev gen-nemført i dansk ret ved lov nr. 442 af 31. maj 2000, hvor der bl.a. blevindsat en bestemmelse i § 12 om fortrydelsesret ved bestillingskøb.Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår dels, at den svarer til den tidli-gere gældende lovs § 10, stk. 2, dels at den tilsigter at gennemføre direkti-vets artikel 6, stk. 3, 1. og 3. pind (delvis), jf. Folketingstidende 1999-2000, Tillæg A, s. 5960.I forarbejderne til lov nr. 442 af 31. maj 2000 redegøres nærmere for,hvorfor man ved gennemførelsen af direktivet i dansk ret valgte en merebegrænset undtagelse fra fortrydelsesretten end efter direktivet, således atfortrydelsesretten bl.a. kan gøres gældende, indtil fremstillingen mv. påbe-gyndes, modsat direktivets generelle undtagelse af bestillingskøb fra be-stemmelserne om fortrydelsesret. Samtidig forudsattes tilsyneladendeoverensstemmelse mellem indholdet af fjernsalgsdirektivets formuleringvedrørende bestillingskøb (varer,som er fremstillet efter forbrugerensspecifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg)og formuleringeni den gældende forbrugeraftalelov (varer,der skal fremstilles eller tilpas-ses efter forbrugerens individuelle behov).Den oprindelige forbrugeraftalelov fra 1978 indeholdt i § 5, stk. 3, en und-tagelse fra bestemmelserne om fortrydelsesret for aftaler indgået uden forfast forretningssted i forhold til bestillingskøb. Undtagelsesbestemmelseraf forskellig udformning vedrørende bestillingskøb, men med enslydendeafgrænsning af”varer, som skal fremstilles eller tilpasses efter køberensindividuelle behov”,er siden blevet bibeholdt i de efterfølgende forbruger-aftalelove.

Som videre anført i bemærkningerne til nærværende lovforslag (L 39), stil-les der efter de gældende regler relativt høje krav til, hvornår et køb kananses for at være et bestillingskøb. Der er i denne forbindelse henvist tilfølgende sager:Forbrugerklagenævnet har i en sag fra 2005 (FKN 2005, afsnit 5.3.11) ud-talt, at det forhold, at en forbruger ved bestillingen af en computer kunnevælge mellem forskelligt tilbehør, og at computeren blev leveret med dettetilbehør, ikke kunne bevirke, at der forelå et bestillings- eller tilvirk-ningskøb i forbrugeraftalelovens forstand.Forbrugerombudsmanden fandt i en sag fra 2012 om fjernsalg afwallstickers, hvor forbrugeren kunne vælge mellem forskellige farver ogstørrelser tilbudt af den erhvervsdrivende, at der var tale om en standardva-re. Der var således ikke tale om et bestillingskøb. Forbrugerombudsman-den lagde bl.a. vægt på, at det af den erhvervsdrivendes hjemmeside frem-gik, at de omhandlede wallstickers kunne bestilles i tre forskellige størrel-ser, og at når varen efterfølgende var lagt i kurven, fremgik det endvidere,at den pågældende wallsticker var valgt i en bestemt farve og størrelse, ogat kunden ikke havde mulighed for at indtaste en alternativ størrelse.

3.

Som anført svarer ordlyden af § 18, stk. 2, nr. 3, til artikel 16, litra c. Iforbrugerrettighedsdirektivet forstås ved begrebet ”vare, som er fremstilletefter forbrugerens specifikationer” ”enhver vare, som ikke er præfabrike-ret, og hvis færdiggørelse afhænger af forbrugerens individuelle valg ellerbeslutning”, jf. direktivets artikel 2, stk. 4. Bestemmelsen i § 18, stk. 2, nr.3, vil skulle fortolkes i lyset af denne definition.Kommissionen har i forbindelse med besvarelsen af en række spørgsmålfra medlemsstaterne vedrørende implementeringen af direktivet tilkende-givet, at undtagelsen i direktivets artikel 16, litra c, skal fortolkes snævert,hvilket svarer til almindelig juridisk fortolkningsmetode, hvorefter undta-gelser som udgangspunkt skal fortolkes snævert.Kommissionen har endvidere anført, at situationer, hvor forbrugeren sam-mensætter varen ved at vælge mellem en række muligheder tilbudt af denerhvervsdrivende, ikke vil være omfattet af direktivets definition af varer,som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tyde-ligt personligt præg. Som eksempler på varer, der ikke vil være omfattet afundtagelsen i direktivets artikel 16, litra c, nævner Kommission biler, hvorforbrugeren vælger mellem flere forskellige tilbudte farver og ekstraud-4

styr, og møbelsæt, der sammensættes af forbrugeren ved valg mellem enrække standardelementer.Kommissionens fortolkning af, hvornår noget er en vare, som er fremstilletefter forbrugerens specifikationer, svarer efter Justitsministeriets opfattelsetil afgrænsningen af begrebet bestillingskøb i den gældende forbrugerafta-lelov, jf. ovenfor under pkt. 2.

4.

Det afgørende er således både efter gældende ret og efter fortolkningenaf direktivets artikel 16, litra c, om der er tale om en fremstilling, der erbaseret på forbrugerens individuelle valg. Hvis en forbruger kan vælgemellem en række standardvalg, f.eks. forskellige størrelser eller farver, vilder således ikke være tale om et bestillingskøb. Som udgangspunkt skalder være tale om en fremstilling eller tilpasning, som ikke baserer sig påstandardvalg, for at der er tale om et bestillingskøb.Som anført i lovbemærkningerne kan det ikke afvises, at der vil kunne væ-re tilfælde, hvor forbrugeren foretager så mange valg ved bestillingen, atder – selv om valgene i sig selv er udtryk for standardvalg, der tilbydes afden erhvervsdrivende – ud fra en samlet vurdering vil være tale om, atproduktet har fået et tydeligt personligt præg, og dermed at produktet måanses for at være et bestillingskøb. Dette vil dog altid bero på en konkretvurdering.Som anført svarer direktivets afgrænsning af, hvornår noget er et bestil-lingskøb efter Justitsministeriets vurdering til afgrænsning af begrebet iden gældende forbrugeraftalelov, og der er således ikke med lovforslagets§ 18, stk. 2, nr. 3, tilsigtet nogen ændring af, hvornår der er tale om et be-stillingskøb.Hvis der er tale om et bestillingskøb, vil købet fremover i øvrigt helt væreundtaget fra fortrydelsesretten, jf. den foreslåede bestemmelse i § 18, stk.2, nr. 3.