Spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om forbrugeraftaler (L 39)

fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan man har påtænkt at gen-nemføre de pågældende EU-regler i national lovgivning iDanmarks nabolande heriblandt Norge, Sverige og Tyskland?”

Svar:

1.

Justitsministeriet har i forlængelse af spørgsmål nr. 2-6 og 8-11 forståetspørgsmålet sådan, at der med ”de pågældende regler” henvises til reglernei direktivet om værdiansættelsen af den returnerede genstand og om defini-tionen af bestillingskøb.Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse frahenholdsvis Norge, Sverige og Tyskland.

2.

Det norske børne-, ligestillings-, og inkluderingsdepartement har oplyst,at man endnu ikke har fremsat forslag til lovgivning om implementering afforbrugerrettighedsdirektivet. Et lovforslag herom forventes fremsat primo2014, således at lovgivningen kan træde i kraft den 13. juni 2014.Det norske børne-, ligestillings-, og inkluderingsdepartement har oplyst, atman den 4. juli 2013 sendte et høringsnotat vedrørende implementering afforbrugerrettighedsdirektivet i høring. I det medfølgende lovudkast læggesder efter det oplyste op til, at de nævnte bestemmelser gennemføres stortset ordret i forslaget til en ny lov om fortrydelsesret.

3.

Det svenske justitsministerium har oplyst, at direktivets artikel 14, stk.2, i Sverige foreslås gennemført ved en bestemmelse i kapitel 2, § 15, stk.2, i forslag til ”lag om distansavtal och avtal utanför affärslokaler” medfølgende ordlyd:

”15 §

Om konsumenten utövar sin ångerrätt, ska konsumentenersätta näringsidkaren för…2. en varas värdeminskning i den mån den beror på att konsumentenhanterat varan i större omfattning än som varit nödvändigt för attfastställa dess egenskaper eller funktion, under förutsättning attnäringsidkaren har gett konsumenten information enligt 2 § förstastycket 9 på det sätt som anges i 3 § eller 5 § första stycket,…”Af lovbemærkningerne til det svenske lovforslag fremgår det, at:2

”I vilken utsträckning det är nödvändigt att hantera en vara för attfastställa dess egenskaper eller funktion får bedömas utifrån vilkentyp av vara det är fråga om. Det kan till exempel vara fråga omvärdeminskning till följd av att kläder fläckats eller skadats när dehanterats.”Direktivets artikel 16, litra c, foreslås i Sverige gennemført ved en be-stemmelse i 2 kap. 11 §, i forslag til ”lag om distansavtal och avtal utanföraffärslokaler” med følgende ordlyd:”Ångerrätt gäller inte för avtal som….3. avser en vara som har tillverkats enligt konsumentens anvisningareller som annars har fått en tydlig personlig prägel,…..”Af lovbemærkningerne til det svenske lovforslag fremgår det, atrækkevidden af undtagelsen fra fortrydelsesretten vedrørendebestillingskøb i hovedtræk svarer til den hidtil gældende bestemmelse iden svenske lovs 2 kap. 5 §. Om den gældende 2 kap. 5 §, fremgår det aflovkommentaren, at:”Särregeln gäller distansavtal om en vara som skall tillverkas ellerväsentligt ändras efter konsumentens särskilda önskemål. Det skallalltså vara fråga om en vara som näringsidkaren normalt inte har isitt sortiment. [...] Regeln gäller dessutom avtal om en vara somannars har fått en tydlig personlig prägel. Exempel på sådana varorär adressetiketter med konsumentens namn och adress eller t-shirtsmed personliga tryck.”

4.

Det tyske justitsministerium har oplyst, at direktivets artikel 14, stk. 2, iTyskland foreslås gennemført ved en ny bestemmelse i § 357, stk. 7, i dentyske civillov (Bürgerliches Gesetzbuch) med følgende ordlyd:“(7) Der Verbraucher hat Wertersatz für einen Wertverlust der Warezu leisten, wenn1. der Wertverlust auf einen Umgang mit den Waren zurückzuführenist, der zur Prüfung der Beschaffenheit, der Eigenschaften und derFunktionsweise der Waren nicht notwendig war, und2. der Unternehmer den Verbraucher nach Artikel 246a § 1 Absatz 2Satz 1 Nummer 1 des Einführungsgesetzes zum Bürgerlichen Ge-setzbuche über sein Widerrufsrecht unterrichtet hat.”Efter det oplyste er der tale om en stort set ordret implementering af artikel14, stk. 2.3

Af lovbemærkningerne til det tyske lovforslag fremgår det, at forbrugerensom udgangspunkt har ret til at håndtere varen på samme måde som i enbutik. Det fremgår endvidere, at det kan afhænge af varens art, hvad dermå anses for at være nødvendig/sædvanlig håndtering af varen for atfastslå dens art og egenskaber. Det fremgår endvidere, at værdiforringelseni visse tilfælde vil kunne være fuldstændig.Direktivets artikel 16, litra c, foreslås i Tyskland gennemført ved en ny be-stemmelse i § 312g, stk. 2, nr. 1, i den tyske civillov (BürgerlichesGesetzbuch) med følgende ordlyd:”(2) Das Widerrufsrecht besteht, soweit die Parteien nichts anderesvereinbart haben, nicht bei folgenden Verträgen:1. Verträge zur Lieferung von Waren, die nicht vorgefertigt sind undfür deren Herstellung eine individuelle Auswahl oder Bestimmungdurch den Verbraucher maßgeblich ist oder die eindeutig auf diepersönlichen Bedürfnisse des Verbrauchers zugeschnitten sind,”Af lovbemærkningerne til det tyske lovforslag fremgår det, atbestillingskøb i forhold til bestemmelsen skal forstås som defineret idirektivets artikel 2, stk. 4, og at der således skal være tale om ikke-præfabrikerede varer, der laves på baggrund af et individuelt valg fraforbrugerens side. Som et eksempel nævnes gardiner syet efter mål.