Retsudvalget 2013-14, Retsudvalget 2013-14, Retsudvalget 2013-14
L 74 , L 74 A , L 74 B
Offentligt
Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
FærdselskontoretSidsel Kathrine Møller2014-0035-02171047825
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen den 18. februar 2014 af samrådsspørgsmål
A fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om æn-
dring af færdselsloven (Skærpede sanktioner for hastighedsover-
trædelser ved vejarbejde m.v. og indførelse af betinget objektivt
ansvar for ejer (bruger) af et motorkøretøj for visse hastigheds-
overtrædelser)
Samrådsspørgsmål A:”Ministeren bedes redegøre for reglerne om objektivt eje-ransvar i dansk strafferet herunder begrunde, hvorfor mini-steren finder det nødvendigt at indføre et objektivt ansvarfor hastighedsovertrædelser.”Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
[Indledning]
1.
Jeg vil indledningsvis gerne takke udvalget for indkaldelsen til dettesamråd, der giver mig lejlighed til at uddybe baggrunden for lovforslagnr. L 74 og oplyse nærmere om de mange overvejelser, der er gået for-ud for fremsættelsen af lovforslaget.Samrådet vedrører den del af lovforslaget, som lægger op til at indføreet betinget objektivt bødeansvar for ejeren eller brugeren af en bil i demindre alvorlige sager om hastighedsforseelser, som konstateres vedAutomatisk Trafikkontrol – også kaldet ATK.
Den foreslåede ordning med betinget objektivt bødeansvar omfatternærmere bestemt de ATK-sager, hvor der ikke kan blive tale om klip ikørekortet, frakendelse af førerretten eller kørselsforbud, men derimodalene bøde.
Det vil med andre ord sige hastighedsoverskridelser på højst 30 pct.
2.
Jeg har stor forståelse for den interesse, som udvalget viser for dennedel af lovforslaget, som der både er stillet en række af spørgsmål til, ogsom vi nu også får mulighed for at drøfte i dette samråd.Når jeg synes, at den store interesse for denne del af lovforslaget er heltforståelig, skyldes det, at jeg anerkender, at indførelsen af et betingetobjektivt ejeransvar på dette område er en nyskabelse - også selv omder allerede eksisterer flere eksempler på objektivt strafansvar i dansklovgivning.
Det har Justitsministeriet været meget bevidst om, da ministeriet forbe-redte lovforslaget. Derfor kan jeg også betrygge udvalgsmedlemmernemed, at der er gået mange og grundige overvejelser forud for, at forsla-get blev fremsat.
2
De overvejelser skal jeg senere vende tilbage til. Først vil jeg nemligbesvare den del af spørgsmålet, der vedrører de gældende regler om ob-jektivt strafansvar i dansk ret.
[Regler om strafansvar på objektivt grundlag i dansk strafferet]
3.
Helt grundlæggende er objektivt strafansvar karakteriseret ved, atstraf pålægges, uden at det nærmere skal konstateres, hvem der begikden strafbare handling. At blive straffet for en lovovertrædelse på bag-grund af et objektivt strafansvar kræver altså hverken, at vedkommendehar haft forsæt til at begå handlingen, har handlet uagtsomt eller nød-vendigvis overhovedet selv har udført handlingen.4.
Spørgsmålet om strafansvar på objektivt grundlag har været grundigtbehandlet af bl.a. Straffelovrådet.Således behandlede Straffelovrådet i en betænkning fra 1995 spørgsmå-let om juridiske personers bødeansvar. I betænkningen er der anført –og jeg citerer:”Straffelovrådet finder, at der er alvorlige betænkeligheder ved etstrafansvar for enkeltpersoner, hvem det hverken tilregnes som for-sætligt eller som uagtsomt, at der er realiseret lovovertrædelser.”
Citat slut.
5.
Straffelovrådet gjorde sig derfor også en række overvejelser om mu-lige alternativer til regler om objektivt ansvar.Rådet overvejede f.eks. spørgsmålet om, hvorvidt indførelse af reglermed omvendt bevisbyrde som en mellemvej mellem uagtsom medvir-ken og rent objektivt ansvar kan være et godt alternativ til regler om ob-jektivt ansvar.
3
Denne løsning kunne rådet imidlertid ikke anbefale, da det bl.a. stridermod det grundlæggende princip om, at anklagemyndigheden bærer be-visbyrden.
Rådet så også på en mulig bødehæftelsesregel, hvorefter en fysisk ellerjuridisk person civilretligt hæfter for betalingen af den bøde, som er på-lagt det umiddelbare strafsubjekt. Rådet beskrev det som et muligt al-ternativ til et objektivt ansvar i erhvervsmæssige forhold, men havdeogså nogle betænkeligheder herved.
6.
Straffelovrådet forholdt sig også til, om regler om strafansvar på ob-jektivt grundlag er forenelige med Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention.Det gælder navnlig konventionens artikel 6, stk. 2, der udtrykker detalmindelige retsprincip, at enhver, der anklages for en lovovertrædelse,skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelsemed loven.
Rådet fandt ikke grundlag for generelt at fastslå, at bestemmelser omstrafansvar på objektivt grundlag er i strid med menneskerettigheds-konventionen – i hvert fald så længe der alene er tale om bødeansvar afforholdsvis begrænset størrelse.
7.
I forlængelse af en straffelovsændring i 1996 om strafansvar for juri-diske personer, som byggede netop på Straffelovrådets betænkning, ud-sendte Justitsministeriet en cirkulæreskrivelse til samtlige ministerier.Heri blev det understreget, at ministerierne – ud over at foretage en kri-tisk gennemgang af eventuelle eksisterende bestemmelser om objektivtstrafansvar – kun under ganske særlige omstændigheder bør indføreregler om et sådant ansvar på nye lovområder.4
Dette er – som det også helt klart fremgår af bemærkningerne til det fo-religgende lovforslag – fortsat Justitsministeriets grundsynspunkt.
Generelt er der da også udvist stor tilbageholdenhed i forhold til at ind-føre regler om rent objektivt strafansvar på nye områder. Og sådan børdet være.
[Gældende bestemmelser om objektivt strafansvar]
8.
Men ganske særlige omstændigheder kan som nævnt begrunde et ob-jektivt strafansvar, og der findes da også i lovgivningen i dag forskelli-ge bestemmelser om objektivt strafansvar.9.
Lad mig give et par eksempler:Færdselslovens § 118, stk. 8, indeholder hjemmel til at pålægge ejereneller brugeren af køretøjet – i praksis typisk en vognmand – straf forchaufførens overtrædelse af bestemmelserne om største tilladte aksel-tryk og totalvægt og regler om køre- og hviletid.
Et andet lovområde, der indeholder en objektiv strafhjemmel, er ar-bejdsmiljølovgivningen. Her kan der for overtrædelse af en række be-stemmelser pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædel-sen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Detgælder dog ikke, hvis arbejdsgiver har gjort alt, hvad det var muligt forat sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
Det objektive strafansvar kendes også fra restaurationsområdet, hvor re-stauratører og kantineindehavere mv. som udgangspunkt på objektivtgrundlag kan pålægges et objektivt bødeansvar for så vidt angår ansat-tes overtrædelser af bl.a. forbuddet mod servering af stærke drikke tilpersoner under 18 år og stærkt berusede personer.
5
Også medieansvarsloven indeholder visse bestemmelser om strafansvarpå objektivt grundlag for redaktører og udgivere. De pågældende kansåledes efter omstændighederne på objektivt grundlag straffes, hvisindholdet i en artikel er strafbar f.eks. efter bestemmelser i straffeloven,eller hvis f.eks. et navne- eller referatforbud efter retsplejeloven ikkerespekteres. Det ganske særlige ved det objektive ansvar efter mediean-svarsloven er, at bestemmelserne i princippet giver mulighed for atidømme frihedsstraf på objektivt grundlag for f.eks. overtrædelse afstraffeloven.10.
Som anført i bemærkningerne til det foreliggende lovforslag er det –med undtagelse af ansvaret efter medieansvarsloven – kendetegnendefor de nævnte ordninger med objektivt strafansvar, at den, der pålæggesdet objektive ansvar, har en direkte økonomisk interesse i den lovover-trædelse, som en anden person begår, og normalt også har en ansættel-sesmæssig instruktionsbeføjelse i forhold til den pågældende.
[Lovforslagets overordnede formål]
11.
Med samrådsspørgsmålet spørges der herefter om, hvorfor det erfundet nødvendigt at indføre et betinget objektivt ansvar for de omfat-tede hastighedsovertrædelser.Og det er et meget relevant spørgsmål, når der – som jeg har været indepå – kun under ganske særlige omstændigheder bør indføres objektivtstrafansvar.12.
Lad mig i den forbindelse indledningsvis gøre det helt klart, at rege-ringen ikke lægger op til at indføre et rent objektivt ansvar på området,således som Færdselssikkerhedskommissionen ellers har foreslået i sinnationale handlingsplan for 2013-2020.6
Der lægges derimod op til at indføre et betinget objektivt bødeansvarfor ejeren eller brugeren af et motorkøretøj. Jeg skal vende tilbage til,hvad det nærmere betyder.
13.
Men først vil jeg gerne pege på et helt centralt hensyn bag forslaget:For høj fart er skyld i eller en medvirkende faktor i mange alvorlige tra-fikulykker. Fart dræber!Rådet for Sikker Trafik anslår således, at hvert tredje trafikdrab villekunne undgås, hvis alle overholdt hastighedsgrænserne.
Større færdselssikkerhed er en prioritet for regeringen, og regeringenfinder det i den forbindelse helt nødvendigt at sætte massivt ind over forde bilister, som ikke overholder hastighedsgrænserne. Det er baggrun-den for regeringens trafiksikkerhedspakke fra august 2012, som bl.a.indebærer, at vi firedobler antallet af ATK-vogne inden for det kom-mende års tid.
Denne beslutning baserer sig på, at anvendelsen af ATK er et centraltog effektivt redskab for politiet i indsatsen mod fartsyndere.
14.
Det er i den forbindelse af stor betydning, at ATK er et effektivtredskab. Og at det i befolkningen også opfattes som sådan. Og sådanskal det også vedblive med at være efter den store udvidelse af brugenaf ATK-biler.Dette lovforslag skal netop sikre en fortsat effektiv sagsbehandling i deomfattede hastighedssager.
Samtidig vil den foreslåede ordning kunne øge en ejers eller brugersbevidsthed om vigtigheden af, at en fører, der anvender pågældendesmotorkøretøj, overholder hastighedsgrænserne. Og dermed bliver der en
7
oplagt anledning til at drøfte god trafikkultur både i familier og privaterelationer samt på arbejdspladser – herunder når man låner sin bil ud.
15.
Forslaget omfatter som bekendt kun hastighedsforseelser, der regi-streres ved brug af ATK.Og hvorfor nu det?
Jo, det særlige ved de overtrædelser af hastighedsgrænserne, der konsta-teres ved ATK, er, at køretøjet ikke straks bringes til standsning. Føre-ren af bilen foreholdes dermed ikke forseelsen umiddelbart efter, at dener sket – modsat forseelser konstateret ved andre hastighedskontroller.
16.
Alligevel skal den enkelte fartsynder så vidt muligt opleve, at en ha-stighedsforseelse sanktioneres konsekvent og hurtigt.Det gælder for bilisterne i de ca. 85 pct. af ATK-sagerne, der vedrørerkørsler med hastighedsoverskridelser på højst 30 pct., som den foreslå-ede ordning vil komme til at omfatte.
Men det gælder også for de bilister, der hidtil ikke har oplevet, at en ha-stighedsovertrædelse har en konsekvens, fordi ATK-billedet ikke kunneanvendes på grund af billedets kvalitet, uanset at nummerpladen varlæsbar. I 2011 og 2012 drejede det sig om ca. 11-12 pct. af ATK-sagerne.
[Overvejelser om indførelse af rent objektivt strafansvar]
17.
Samlet set finder regeringen altså, at en ordning med objektivt an-svar på området vil være meget gavnlig i forhold til at højne sikkerhe-den på de danske veje og bekæmpe for høj fart, som vi ved koster men-neskeliv.8
Men det er klart, at målet ikke helliger alle midler. Derfor ligger dersom sagt også meget grundige overvejelser bag forslaget om at indføreet betinget objektivt ansvar for en ejer eller bruger i de hastighedssager,der omfattes af forslaget.
18.
Som nævnt anser Justitsministeriet det for at være et grundlæggenderetssikkerhedsmæssigt princip, at der kun under ganske særlige om-stændigheder bør indføres regler om strafansvar på objektivt grundlagpå nye lovområder.Den foreslåede ordning adskiller sig fra andre ordninger med objektivtansvar ved, at den der pålægges det objektive ansvar, ikke nødvendigvisvil have en direkte økonomisk interesse i den lovovertrædelse, som enanden person begår, og heller ikke nødvendigvis vil have en ansættel-sesmæssig instruktionsbeføjelse i forhold til den pågældende.
Bl.a. derfor har Justitsministeriet heller ikke anbefalet, at der indføresen ordning med rent objektivt ansvar for ejeren eller brugeren i de om-handlede sager om hastighedsovertrædelser, således som Færdselssik-kerhedskommissionen ellers som nævnt har foreslået.
[Overvejelser bag indførelsen af betinget objektivt ansvar]
19.
På baggrund af Færdselssikkerhedskommissionens anbefaling ogmed inspiration fra reglerne i Belgien har Justitsministeriet derimod ef-ter en samlet vurdering i stedet fundet grundlag for at foreslå, at derindføres en ordning med betinget objektivt ansvar i ATK-sager, dervedrører hastighedsoverskridelser på højst 30 pct.Med forslaget om en sådan særlig form for objektivt ansvar er det såle-des sikret, at ejeren eller brugeren har en let og enkel mulighed for atkomme ud af ansvaret, hvis han eller hun udpeger en anden, som er-kender at have været fører på gerningstidspunktet.
9
20.
Justitsministeriet er opmærksom på, at de principielle betænkelig-heder, der gør sig gældende ved et rent objektivt strafansvar, til dels og-så gør sig gældende ved en ordning med betinget objektivt ansvar.Det er vi også inde på i lovforslagets bemærkninger.
Der vil således kunne opstå sager, hvor det er notorisk, at en anden endejeren af køretøjet var fører på gerningstidspunktet – f.eks. fordi ved-kommende kan dokumentere at have været bortrejst på gerningstids-punktet, eller billedet tydeligt viser en kvindelig fører, men ejeren er enmand – uden at ejeren kan få den, der har ført køretøjet, til at erkendeforholdet.
I disse tilfælde vil ejeren efter lovforslaget kunne pålægges ansvaret påobjektivt grundlag.
Man skal dog i den forbindelse huske på, at ejeren eller brugeren erfa-ringsmæssigt udpeges som den, der førte køretøjet, i omkring 55 pct. afsagerne om hastighedsovertrædelser konstateret med ATK. Rigspolitietskønner endvidere, at føreren i 50-70 pct. af de resterende ATK-sagertilhører samme husstand som ejeren eller brugeren.
21.
Man bør endvidere være opmærksom på, at strafansvar for forseel-ser konstateret med ATK – i forhold til de fleste andre områder indenfor strafferetsplejen – allerede i dag pålægges i praksis på et objektivi-seret grundlag i et meget stort antal sager på baggrund af politiets enty-dige målinger.Det betyder, at indsigelser over for ATK-bøden kun i ganske få tilfældei praksis fører til, at politiets målinger ikke kan danne grundlag for, atder kan pålægges strafansvar.
10
22.
Man skal også huske på, at lovgivningen allerede i dag indeholderregler om strafansvar for ejeren eller brugeren af et køretøj, som er be-nyttet af en anden i forbindelse med f.eks. en ATK-lovovertrædelse.Man kan således i dag straffes, hvis man ikke oplyser identiteten påden, der rådede over ens køretøj på et bestemt tidspunkt, og som f.eks.kørte for stærkt. Det følger af oplysningspligten i færdselslovens § 65,stk. 1.
En ordning med betinget objektivt ansvar kan altså i et vist omfang be-tragtes som en form for skærpelse af det afledte bødeansvar, der følgeraf denne oplysningspligt, hvor ejeren eller brugeren – ligesom ved etbetinget objektivt ansvar – pålægges byrden for at udpege føreren, hvisden pågældende vil undgå bødeansvaret.
23.
Og man må heller ikke glemme, at den person, der ifalder det betin-gede objektive ansvar efter den forslåede ordning – dvs. i første rækkeejeren eller brugeren – selv har indflydelse på, hvem vedkommendeoverlader sit køretøj til.Man har således mulighed for at instruere føreren i ikke at overtrædehastighedsgrænsen, hvilket i sig selv kan siges at have en præventiv ef-fekt.
24.
Ved at gå over til en ordning, hvor ejer eller bruger er umiddelbartansvarlig for hastighedsovertrædelsen, vil det ikke længere være nød-vendigt for politiet at bruge ressourcer på den manuelle behandling afATK-billedet med henblik på at vurdere kvaliteten. Og billedet vil i ud-gangspunktet ikke længere skulle udsendes sammen med bødeforelæg-get. Der bliver dermed tale om en hurtig og i høj grad automatiseretproces.11
Samtidig anerkender vi med lovforslaget, at der kunne være situationer,hvor ejeren eller brugeren har behov for at se billedet.
Og skulle en ejer eller bruger således eksempelvis komme i den situati-on, at vedkommende er i tvivl om, hvorvidt man kørte på strækningenpå det pågældende tidspunkt, eller hvem der kørte bilen på gernings-tidspunktet, så kan man selvfølgelig få ATK-billedet at se.
25.
Eller er ejer eller bruger uenig i grundlaget for bøden, kan man bareundlade at betale.I så fald påhviler det – som det er tilfældet i dag – anklagemyndighedenat følge op på den manglende reaktion eller indsigelser fra ejerens ellerbrugerens side, hvis forholdet skal retsforfølges.Det fremgår også klart af bemærkningerne til lovforslaget.
Indbringer anklagemyndigheden sagen for domstolene, vil såvel ejerensom en person, der måtte have erkendt at have været fører på gernings-tidspunktet, have samme muligheder som i dag for f.eks. at stillespørgsmålstegn ved, om politiets måling er foretaget korrekt.
Sådanne indsigelser kan f.eks. gå på, at ATK-udstyret ikke har væretkorrekt kalibreret før brug, eller at skiltningen på målestedet ikke harværet lovlig. Og det er herefter op til anklagemyndigheden at bevise, atgrundlaget for idømmelse af en bøde er opfyldt.
Herudover er det med lovforslaget sikret, at man som ejer eller brugerselvfølgelig ikke pålægges ansvaret, hvis en anden person uberettigethar været i besiddelse af køretøjet på gerningstidspunktet. For det vilselvfølgelig ikke være rimeligt, hvis man hænger på biltyvens hastig-hedsovertrædelser.
12
26.
Det er på baggrund af de nævnte forhold, at Justitsministeriet efteren samlet vurdering finder det både nødvendigt og fuldt forsvarligt atindføre en ordning med betinget objektivt ansvar i de sager, der vedrø-rer mindre grove hastighedsoverskridelser konstateret ved ATK, hvorder alene bliver tale om at pålægge en bøde.Altså ikke klip i kørekortet. Ikke frakendelse eller kørselsforbud. Ikkekonfiskation. Og selvfølgelig heller ikke fængselsstraf.
Og netop fordi et strafansvar kan ifaldes, uden at vedkommende selvhar begået den strafbare handling, vil bøden ikke komme til at stå påstraffeattesten. Disse bøder vil altså ikke have konsekvenser for bereg-ningen af straf ved eventuelle andre forseelser.
[Afslutning]
27.
Jeg vil runde af med at gentage min anerkendelse af, at den foreslå-ede ordning er en nyskabelse.Derfor er det også fint, at vi i dag har lejlighed til at drøfte denne del aflovforslaget mere indgående. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at derefter min opfattelse er mange rigtig gode grunde til at indføre en ord-ning som den foreslåede.
Samtidig finder jeg det helt naturligt, at der foretages en evaluering afordningen. Det vil nemlig give os et godt grundlag for at vurdere, omder er behov for at justere reglerne.
Som anført ved besvarelsen af spørgsmål nr. 1 vedrørende lovforslageter jeg derfor indstillet på efter en periode på tre år fra ordningens ikraft-trædelse at foretage en sådan evaluering, og Justitsministeriet har alle-rede anmodet Rigspolitiet om at tage højde herfor.
Tak for ordet.13
