Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
L 92
Offentligt
1368793_0001.png
1368793_0002.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, 14. maj 2014Sagsnr.: 23643Dok.nr.: 677430

Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 103 til L92 stillet den 13. maj 2014

Spørgsmål nr. 103 til L92:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. maj 2014 fra Bevar Hundeloven, jf. L 92 -bilag 49.”

Svar:

Foreningen Bevar Hundeloven har den 13. maj 2014 rettet henvendelse til udvalget. Ihenvendelsen skriver foreningen om en konkret sag, hvor en person avler hvalpe fra en hund af enforbudt hunderace eller krydsning. Foreningen har vedlagt en orientering om sagen fra NordjyskDyreredning.Foreningen anfører, at det er problematisk, at der ikke er hjemmel i hundeloven til at straffe enperson, som avler forbudte hunde.Hertil kan jeg oplyse, at det følger af hundelovens § 1 a, at besiddelse og avl af 13 angivnehunderacer samt krydsninger, hvori disse indgår, er forbudt. Efter hundelovens § 1 b afliveshunde, der holdes i strid med forbuddet ved politiets foranstaltning.Ifølge hundelovens overgangordning, jf. § 3 i lov nr. 717 af 25. juni 2010 kan personer, der den17. marts 2010 besad hunde omfattet af forbuddet, fortsat beholde disse hunde (bortset fra pitbullterrier og tosa inu samt krydsninger, hvori disse hunde indgår).Der gælder endvidere en udfasningsordning, så personer, der har etableret selvstændigvirksomhed med opdræt af hunde omfattet af forbuddet (bortset fra pitbull terrier og tosa inu samtkrydsninger, hvori disse hunde indgår), kan fortsætte denne virksomhed indtil den 30. juni 2015.Opdrætterne vil imidlertid ikke lovligt kunne afsætte deres hunde til købere, der bor i Danmark,men vil skulle afsætte dem i udlandet.Den nugældende lov bevirker, at antallet af forbudte hunde i Danmark er faldende.Forbudsordningen vil således på sigt betyde, at der vil blive færre hunde af de forbudte racer, ogderfor må man også forvente, at der fremover vil blive avlet færre hvalpe af de forbudte racer.
Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01Fax +45 33 14 50 42
[email protected]www.fvm.dk
Det skyldes, at det efter den 17. marts 2010 er forbudt at erhverve eller avle en hund omfattet afforbuddet. Hunde, som fødes efter den 17. marts 2010 – og som ikke er avlet i overensstemmelsemed overgangsordningen for erhvervsmæssigt opdræt – vil være omfattet af forbuddet og kanaflives ved politiets foranstaltning.Således vurderes umiddelbart eksisterende sanktioner at være tilstrækkelige i forbindelse medovertrædelse af forbudsordningen ved avl af forbudte racer eller krydsninger heraf.
Dan Jørgensen
/ Cecilie Heerdegen Leth
2