Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 32 til L 92 stillet den 29. januar 2014.

Spørgsmål nr. 32:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29/1-14 fra Anette Dalgaard, Randers, omretssikkerheden for ejere af blandingshunde, jf. L 92 - bilag 14"

Svar:

Fødevarestyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:"Udvalget for hunde var ved udarbejdelsen af forslaget til hundeloven enige om, at hidtidigeerfaringer i Danmark og i udlandet måtte føre til, at et raceforbud, for at kunne håndhæveseffektivt, måtte bygge på en model med omvendt bevisbyrde, der indebærer, at det er hundensejer, der i tvivlstilfælde skal dokumentere hundens race eller type.Politiet skal dog, f.eks. på baggrund af en hunds udseende eller oplysninger fra besidderen ellerandre, have rimelig grund til at formode, at der kan være tale om en hund af en forbudt race ellerblanding, før politiet kræver dokumentation.Der er ikke i hundeloven fastsat krav til, hvilken dokumentation besidderen skal kunne fremlæggefor politiet for at bevise hundens race.Besidderen af en hund kan f.eks. fremlægge hundensstambog eller erklæringer fra personer, der kan redegøre for hundens afstamning.Køber man enhund, der har udseendesmæssige træk til fælles med en af de forbudte hunderacer, anbefales det,at man er særligt opmærksom på at få dokumentation for hundens race eller type.For hunde, der er omfattet af overgangsordningen, vil det være politiet, der i fornødent omfangskal godtgøre, at hunden tilhører en af de racer eller krydsninger heraf, der er omfattet afforbudsordningen. Det indebærer i praksis, at politiet i almindelighed alene vil have anledning til attage sager omfattet af overgangsordningen op til nærmere behandling, hvis der umiddelbartforeligger meget klare indikationer på, at den pågældende hund tilhører en af de forbudte racereller krydsninger heraf. Dette skyldes, at disse personer ikke ved erhvervelsen har haft anledningtil at undersøge, om hunden tilhører en af de forbudte racer, eller til at skaffe sig dokumentationfor, at dette ikke er tilfældet."Dan Jørgensen/ Cecilie Heerdegen Leth