PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3216 - Landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Enheden for EU og internationale forhold

Den 17. januar 2013

FVM 108

___________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28. januar 2013

____________________________________________________________________

1.

Formandskabets arbejdsprogram for andet halvår af 2013

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Side 3

2.

Reformpakke om den fælles fiskeripolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripo-

litik

- Udveksling af synspunkter

KOM (2011) 425

Side 7

3.

Reformpakke om den fælles fiskeripolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles markedsord-

ning for fiskevarer og akvakulturprodukter

- Udveksling af synspunkter

KOM (2011) 416

Side 20

4.

Reformpakke om den fælles fiskeripolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Hav-

og Fiskerifond [til ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 og Rådets

forordning (EF) nr. 861/2006 og Rådets forordning nr. XXX/2011 om integreret

havpolitik]

-

Udveksling af synspunkter

KOM(2011) 804

Side 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse tekniske foran-

staltninger og kontrolforanstaltninger i Skagerrak og om ændring af forordning

(EF) nr. 850/98 og forordning (EF) nr. 1342/2008

- Orienterende drøftelse

KOM (2012) 471

Side 35

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2013

- Statusredegørelse

KOM-dokument foreligger ikke

Side 40

6.

2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 28. januar 2013

1.

Formandskabets arbejdsprogram for første halvår af 2013

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Hovedprioriteten for det irske formandskab bliver forsøget på at afslutte reformen af den fælles

landbrugspolitik samt reformen af den fælles fiskeripolitik. Præsentationen af formandskabets ar-

bejdsprogram forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller finansielle konsekvenser.

Baggrund

Irland har den 1. januar 2013 overtaget formandskabet for Rådet. Irland indgår i trio-formandskab

med Litauen (andet halvår 2013) og Grækenland (første halvår 2014).

Programmet er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28. januar 2013 med hen-

blik på præsentation.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Formål og indhold

På landbrugsområdet er hovedprioriteten for det irske formandskab fortsættelsen af drøftelserne om

reformen af den fælles landbrugspolitik. I Rådet vil man således forsøge at opnå tilslutning til en ge-

nerel indstilling til Kommissionens forslag om direkte betalinger, fusionsmarkedsforordningen, for-

ordningen om udvikling af landdistrikterne samt finansieringsforordningen. Sideløbende med for-

handlingerne i Rådet vil Europa-Parlamentets landbrugsudvalg forsætte deres behandling af de fire

forslag. Udvalgets rapport forventes at blive sat til afstemning på Europa-Parlamentets plenarmøde i

marts 2013. Både Europa-Parlamentets rapport og Rådets generelle indstilling vil afhænge af udfaldet

af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme. Følgelig vil egentlige trilogforhandlinger først

kunne indledes i løbet af foråret 2013. Hvad angår overgangsforslag for 2014, er forventningen, at

Kommissionen først vil fremlægge egentlige forslag efter indgåelsen af en aftale om den flerårige fi-

nansielle ramme.

Arbejdet med at tilpasse forordninger på landbrugsområdet til Lissabon-traktatens bestemmelser vil

fortsætte parallelt med reformdrøftelserne.

Det irske formandskab vil fortsætte arbejdet med fiskerireformen. Det forventes, at formandskabet vil

åbne drøftelser af definitioner og betragtninger i alle tre reformforslag for at gøre dem klar til trilog-

forhandlinger med Europa-Parlamentet, så snart Europa-Parlamentet har vedtaget sine ændringsfor-

slag. Ifølge planen vedtager Europa-Parlamentet sine ændringsforslag til grundforordningen på plenar

i februar 2013 og til en ny hav- og fiskerifond (EHFF) på plenar i maj 2013. Europa-Parlamentets

3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ændringsforslag til markedsordningen blev allerede vedtaget i december 2012. Formandskabet plan-

lægger at have den endelige aftale vedrørende markedsordningen på rådsmødet i april/maj og grund-

forordningen og en ny hav- og fiskerifond på rådsmødet i juni 2013.

Det forventes, at det irske formandskab vil forsøge at finde en løsning på forvaltningsplanerne for an-

sjos, hestemakrel, østersølaks og sild vest for Skotland eventuelt med udgangspunkt i den løsning,

der blev fundet for revision af torskeforvaltningsplanen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i decem-

ber 2012. Denne løsning indebar en opsplitning af forslagene i to, således at Rådet med hjemmel i

Traktatens artikel 43, stk. 3 vedtog metoden for fastsættelse af TAC og indsats, mens den resterende

del af forvaltningsplanen vil skulle vedtages i den almindelige lovgivningsprocedure sammen med

Europa-Parlamentet.

I forhold til den eksterne dimension er EU’s fiskeripartnerskabsaftale med Marokko under forhand-

ling, efter at Europa-Parlamentet forkastede den daværende aftale i december 2011. Rådet vedtog

imidlertid den 14. februar 2012 forhandlingsmandat til indgåelse af en ny fiskeripartnerskabsaftale.

Tredje og formodentlig sidste formelle forhandlingsrunde under det nye mandat afholdes i januar.

Udsmidningsforbudet i Skagerrak drøftes på rådsmødet i januar med henblik på ikrafttrædelse til ja-

nuar 2014.

Under det irske formandskab forventes kontrolpakken fremsat. Det er en del af en lovpakke med fem

forslag, der indeholder:

a) Forordning om dyresundhed

b) Forordning om plantesundhed

c) Forordning om frø og formeringsmateriale

d) Forordning om offentlig kontrol

e) Forslag om budget.

Kommissionen har åbnet op for at udskille budgetforslaget fra de øvrige forslag, da vedtagelse af

budgetforslaget skal ske inden udgangen af 2013. En præsentation af dette samt muligvis resten af

lovpakken vil tidligst ske i slutningen af februar.

Det irske formandskab forventes at præsentere revision af direktivet om foderlægemidler i juni sam-

men med revision af direktivet om veterinærlægemidler, som er Sundhedsministeriets ressort. Begge

forslag forventes at adressere spørgsmålet om udvikling af antibiotikaresistens.

Kommissionen forventer at fremsætte en fuld omskrivning af hygiejnepakken i marts/april 2013.

Pakken vil blandt andet indeholde forslag til modernisering af kødkontrollen.

Det forventes, at det irske formandskab vil afslutte forhandlingerne med Europa-Parlamentet om for-

slaget om ikke-kommerciel transport af kæledyr.

Kommissionen forventes eventuelt at fremsætte forslag om henholdsvis novel food og kloning i juni

2013. Hvis tidsplanen holder, vil det irske formandskab kunne præsentere forslagene under sidste del

af sit formandskab.

4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Honning-direktivet skal tilpasses til Lissabon-traktaten, og det irske formandskab arbejder på en før-

stelæsningsaftale med Europa-Parlamentet under irsk formandskab. Europa-Parlamentet forventes at

påbegynde behandlingen i starten af året.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabsprogrammet.

Konsekvenser

Præsentationen af formandskabets program forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller finan-

sielle konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg, § 2-udvalget

(landbrug), § 5-udvalget (fiskeri) og Den Nationale Komité for Landbrugsdyr.

Det Dyreetiske Råd finder det særdeles beklageligt, at der tilsyneladende ikke under det irske

formandskab er nogle ambitioner om at løfte de mindstekrav, som stilles til dyrevelfærden inden for

EU, hverken ved at gennemføre tiltrængte stramninger inden for områder, hvor der allerede er

fælles EU-regler, for eksempel hold af svin, eller inden for områder, hvor der endnu ikke er sådanne

regler, for eksempel hold af malkekvæg. Rådet mener endvidere, at der er behov for at iværksætte

initiativer til at styrke håndhævelsen af de eksisterende fælles mindstekrav til dyrevelfærd på EU ni-

veau. Endelig ser Rådet gerne, at der iværksættes initiativer, som kan stimulere markedsdrevne bi-

drag til at forbedre dyrevelfærden.

Dyreværns-Organisationernes-Samarbejds-Organisation (DOSO) er skuffet over det irske formand-

skabs lave ambitionsniveau på dyrevelfærd. Der er ingen intentioner om at løfte mindstekravene til

dyrevelfærd inden for EU. Dette gælder både med hensyn til stramninger inden for allerede vedtagne

direktiver og forordninger og inden for områder, hvor der i dag slet ikke findes regler. DOSO efterly-

ser specielt stramninger i forbindelse regler for hold af svin og i forbindelse med transport af slagte-

dyr. Endvidere ønsker organisationen, at man påbegynder arbejdet med at få vedtaget regler for mal-

kekvæg, som er ikke-eksisterende i dag. Organisationen mener, at der bør gøres en betydelig indsats

for at fremme håndhævelsen af de eksisterende fælles mindstekrav til dyrevelfærd på EU-niveau. En-

delig ønsker organisationen en langt større indsats for den markedsdrevne dyrevelfærd, for eksempel

ved at gennemføre en mærkning af produkter.

De samvirkende købmænd opfordrer både Danmark og formandskabet til at presse på for at få ophæ-

vet ordningen om frivillig mærkning af oksekød. Den har været årsag til et stort administrativt res-

sourceforbrug hos både virksomheder, brancheforeninger og offentlige myndigheder.

Landbrug & Fødevarer (L&F) tager formandskabets prioriteringer på fødevare-, veterinær- og plante-

sundhedssager til umiddelbar efterretning. Landbrug & Fødevarer har fokus på, at der sker reelle og

mærkbare forenklinger for primærproducenter og virksomheder, således at fødevareproduktionen kan

indrettes så effektivt og økonomisk hensigtsmæssigt som muligt. Reformen af EU’s fælles land-

brugspolitik er af meget stor betydning for Landbrug & Fødevarer, og man henviser til de hørings-

5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

svar, der løbende er afgivet i forhandlingsforløbet. Særligt vil man fra for Landbrug & Fødevarer

fremhæve følgende punkter:



I forhold til forslaget om de grønne krav bør danske landmænd får kredit for de høje miljøkrav,

der stilles til erhvervet, og som ligger ud over generelle EU-krav. I forhold til forslaget, så har

Kommissionen åbnet for, at ækvivalente krav – eksempelvis i form af certificeringsordninger –

kan træde i stedet for de tre krav. For Landbrug & Fødevarer er det helt centralt, at der også åbnes

for, at danske landmænd kan blive godskrevet for lovmæssige krav.



Landbrug & Fødevarer er imod forslaget om intern udjævning. Som alternativ har man støttet den

såkaldte irske model.



I Europa-Parlamentets kompromisændringsforslag til markedsordningen har der været fokus på

udbudsregulering i mælkesektoren, herunder særligt et nyt markedssystem til at regulere mælke-

produktionen i EU. Landbrug & Fødevarer finder, at forslaget vil være i modstrid med flere årti-

ers reform og markedsorientering af mælkesektoren.



Landbrug & Fødevarer er fortsat bekymrede over bestemmelserne i den fælles markedsordning

om udvidelse af regler og finansielle bidrag til ikke-medlemmer af producentorganisationer og in-

terprofessionelle organisationer.



Landbrug & Fødevarer er stærkt imod, at medlemsstaterne får mulighed for at overføre op til 15

% fra søjle I til søjle II. Det er endvidere centralt, at de overførte midler skal nationalt medfinan-

sieres.

Dyrenes Beskyttelse lægger stor vægt på en grønnere landbrugspolitik, herunder dyrevelfærd, således

at den direkte støtte i søjle I betinges af, at den enkelte støttemodtager producerer offentlige goder. I

forhold til søjle II bør der kunne overføres flest muligt midler fra søjle I til søjle II uden national

medfinansiering. Generelt i forhold til en grønnere landbrugspolitik bør der være en mere fleksibel

menu, hvor også dyrevelfærd indgår. Et konkret ønske er, at dyrevelfærdsreglerne vedrørende høns

og slagtekyllinger kommer til at indgå i krydsoverensstemmelsesreglerne. I forhold til kommercielt

transport af kæledyr opfordrer Dyrenes Beskyttelse til, at man genovervejer et ændringsforslag om

registrering af kæledyr på en fælleseuropæisk database

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side vil man tage formandskabets prioriteter til efterretning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet vil tage præsentationen af formandskabsprogrammet til efterretning.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripoli-

tik

KOM (2011) 425

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31. maj 2012. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget vedrører de generelle principper og overordnede retningslinjer for den fælles fiskeripolitik

(”grundforordningen”), og indgår i den reformpakke om den fælles fiskeripolitik, som Kommissionen

fremlagde den 13. juli 2011. Kommissionen lægger op til en ambitiøs reform, hvor bæredygtighed

udgør omdrejningspunktet. Reformen vil også skulle bidrage til EU’s 2020-strategi

1

. På rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012 blev der opnået generel indstilling om forslaget.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 425 af 13. juli 2011 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik. Forslaget er oversendt til Rådet den 18. juli 2011 i

en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget vil indgå i forhandlingerne om reformen af den fælles fiskeripolitik.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28. januar 2013 med henblik

på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, for så vidt angår bestemmelser om bevarelse af levende marine ressourcer, at

disse henhører under et område, hvor EU har enekompetence, hvorfor nærhedsprincippet ikke anven-

des dér, jf. TEUF artikel 3, stk. 1, litra d.

Kommissionen anfører endvidere, at bestemmelser om akvakultur og behovet for at fastlægge strate-

giske EU-retningslinjer for fælles prioriteter og mål for udvikling af akvakultur henhører under et

område, hvor EU og medlemsstaterne deler kompetencen, jf. TEUF artikel 4, stk. 2, litra d. Grundla-

get for flerårige nationale strategiske planer bliver ikke-bindende strategiske EU-retningslinjer, hvori

der tages hensyn til, at nationale strategiske valg kan få indflydelse på udbygningen af akvakultur i de

tilstødende medlemsstater.

Som følge af ovennævnte konkluderer Kommissionen, at nærhedsprincippet overholdes i forslaget.

1

Meddelelse fra Kommissionen: EU 2020 En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst - KOM(2010)

2020.

7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår arter, som delvist lever deres liv i havvand, delvist i ferskvand (anadrome og kata-

drome arter som laks og ål), har Rådets Juridiske Tjeneste udtalt, at for så vidt angår disse arters liv i

ferskvand, er denne del ikke omfattet af EU’s enekompetence, men er et område, hvor EU og med-

lemsstaterne deler kompetencen, jf. TEUF artikel 4, stk. 2, litra d. Rådets Juridiske Tjeneste har dog

samtidig understreget, at dette ikke forhindrer EU-regulering på området, hvis EU og medlemsstater-

ne ønsker dette.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt, idet man kan

tilslutte sig Kommissionens begrundelser. For så vidt angår anadrome og katadrome arter, støtter man

dog Rådets Juridiske Tjeneste.

Formål og indhold

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik er en del af re-

formpakken om den fælles fiskeripolitik, som Kommissionen fremlagde den 13. juli 2011.

Forslaget til en ny forordning om den fælles fiskeripolitik (”grundforordningen”) er fremlagt, idet

Kommissionen vurderer, at der er behov for en ny grundforordning med henblik på:



at præcisere den fælles fiskeripolitiks mål



at skabe større sammenhæng mellem de politiske initiativer under den fælles fiskeripolitik



at bevare de levende marine ressourcer bedre, særligt ved flerårige planer i fiskeriforvaltningen

og ved at eliminere udsmid



at støtte de økosystem- og miljøpolitiske tiltag under den fælles fiskeripolitik



at regionalisere foranstaltninger efter en havområdebaseret tilgang



at udbygge dataindsamlingen og den videnskabelige rådgivning



at integrere den eksterne politik fuldt ud i den fælles fiskeripolitik



at fremme udviklingen af akvakultur



at reformere markedspolitikken inden for den fælles fiskeripolitik



senest i 2014 at skabe et retsgrundlag for et nyt finansielt instrument, som fremmer målene i den

fælles fiskeripolitik og EU-2020 dagsordenen



at fremme og strømline inddragelsen af interessenter yderligere



at indarbejde det nyligt vedtagne kontrolregime i den fælles fiskeripolitik.

Overordnede bestemmelser

Mål

Den fælles fiskeripolitik skal sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteterne skaber miljømæssigt, øko-

nomisk og socialt bæredygtige forhold på lang sigt og bidrage til fødevareforsyningssikkerheden.

Forslaget indeholder en mere stærk og tydelig henvisning til forsigtighedsprincippet end hidtil og an-

vendelse af en økosystemtilgang. Endvidere er det anført, at målet er at sikre opnåelse af MSY-mål

senest i 2015.

Der henvises til, at kravene i EU’s miljølovgivning skal indarbejdes i den fælles fiskeripolitik.

8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forvaltningsforanstaltninger

Landingsforpligtelse (forbud mod udsmid), fangstkvoter og fuld dokumentation

Der indføres landingsforpligtelse i tre trin (2014-2016) i form af krav om landing af specifikt opreg-

nede arter. Det første trin senest fra 1. januar 2014 er pelagiske arter som blandt andet makrel, sild,

hestemakrel og blåhvilling samt stærkt vandrende arter som blandt andet almindelig tun og sværd-

fisk. Det næste trin senest fra 1. januar 2015 er torsk, kulmule og tunge. Det sidste trin senest fra 1.

januar 2016 er blandt andet kuller, hvilling, havtaske, rødspætte, sej, lubbe, rødtunge, pighvar, slet-

hvar og visse dybhavsarter. Dette kombineres med krav om fuld dokumentation af fiskeriet.

Der foreslås fastsat bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser for fisk fra de fiskebestande, som

er omfattet af landingsforpligtelsen, på basis af den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning.

Fangster under denne mindstereferencestørrelse må kun afsættes til forarbejdning af fiskemel eller

foder til kæledyr.

Det foreslås, at Rådet i forbindelse med den årlige fastsættelse af fiskerimuligheder i form af

TAC/kvoter og fiskeriindsats samtidig kan reservere fiskerimuligheder til bifangster.

Omsættelige fiskerimuligheder

Medlemsstaterne skal etablere et obligatorisk system med omsættelige fiskekvoteandele (kvoter og

fiskeriindsats) senest den 31. december 2013 for fiskerfartøjer på 12 meter og derover og for alle fi-

skerfartøjer under 12 meter med trukne redskaber. Medlemsstaterne kan vælge eventuelt også at ud-

brede systemet til fiskerfartøjer under 12 meter, som anvender andre redskaber. Medlemsstaterne kan

tilbagekalde de omsættelige fiskekvoteandele med et varsel på mindst 15 år, eller de kan begrænse de

omsættelige fiskekvoteandeles gyldighed til en periode på mindst 15 år. Medlemsstaterne kan tilba-

gekalde omsættelige fiskekvoteandele med kortere varsel, hvis det fastslås, at indehaveren af andele-

ne har begået en alvorlig overtrædelse. Fiskerfartøjer må kun fiske, hvis de er i besiddelse af tilstræk-

kelige mængder individuelle fiskerimuligheder til at dække den sandsynlige fangst. Omsættelige fi-

skekvoteandele kan fuldt eller delvist handles og lejes inden for en medlemsstat. En medlemsstat kan

vælge at tillade handel og leje af omsættelige fiskekvoteandele til og fra en anden medlemsstat.

Forvaltning af fiskerikapacitet

Der bibeholdes en generel forpligtelse for medlemsstaterne til at tilpasse flådekapaciteten til fiskeri-

mulighederne. Der fastsættes som hidtil fiskerikapacitetslofter for hver medlemsstat. Imidlertid kan

medlemsstaterne anmode Kommissionen om at fritage fiskerfartøjer, som er omfattet af en ordning

med omsættelige fiskekvoteandele for de pågældende fiskerikapacitetslofter.

Mere specifikke foranstaltninger med direkte henvisning til miljøregler

Det anføres specifikt, at tekniske foranstaltninger ud over som hidtil blandt andet at skulle reducere

fangster af undermålsfisk og uønskede marine organismer, blandt andet også kan omfatte restriktio-

ner af fiskeredskabers udformning, herunder foranstaltninger, der skal øge selektiviteten eller be-

grænse fiskeriets indvirkning på havbunden. Endelig kan der fastsættes specifikke foranstaltninger til

begrænsning af fiskeriets indvirkning på økosystemer og andre tekniske foranstaltninger til beskyttel-

se af den marine biodiversitet.

9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fastsættes, at fiskeriet i særlige beskyttelsesområder (jf. habitatdirektivet

2

og havstrategidirekti-

vet) gennemføres af medlemsstaterne på en sådan måde, at fiskeriets indvirkning på sådanne områder

begrænses. Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter for at fastsætte hvilke fi-

skerirelaterede foranstaltninger, der skal træffes for at begrænse fiskeriets indvirkning på særlige be-

varelsesområder.

Dataindsamling

Der fastsættes bestemmelser om det videnskabelige grundlag for fiskeriforvaltning. Heri fastsættes

der blandt andet krav til data til brug for fiskeriforvaltning og for videnskab. Der stilles krav om ko-

ordination på nationalt plan af indsamlingen og forvaltningen af videnskabelige data til fiskerifor-

valtning og om koordination af dataindsamling med andre medlemsstater i samme region. Bestem-

melserne skal erstatte den gældende dataindsamlingsforordning

3

.

Akvakultur

Med henblik på at fremme akvakulturproduktion i EU introduceres der et kapitel om fremme af

akvakulturproduktion i EU. Det foreslås, at Kommissionen senest i 2013 skal udarbejde ikke-

bindende strategiske EU-retningslinjer for fælles prioriteringer og mål for udvikling af akvakultur.

Medlemsstaterne skal senest i 2014 udarbejde en flerårig national strategiplan for udvikling af akva-

kultur på deres område.

Den eksterne dimension

Der indføres overordnede regler i grundforordningen om den eksterne dimension i form af opstilling

af overordnede principper. Der fastsættes både overordnede principper for EU’s deltagelse i interna-

tionale organisationer, herunder regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og fiskeriaftaler med

tredjelande med finansiel modydelse fra EU

4

. Det understreges, at EU’s forhandlingsposition skal ba-

seres på bedst tilgængelig videnskabelig rådgivning med henblik på, at fiskeressourcer opretholdes på

eller genoprettes til MSY-mål (maksimalt bæredygtigt udbytte). Princippet om, at der alene må fiskes

på et overskud indskrives i bestemmelserne.

Beslutningsprocedurer

Regionalisering

Der fastsættes bestemmelser om, at medlemsstaterne kan bemyndiges til at gennemføre bevarings- og

forvaltningsforanstaltninger i form af implementering af flerårige planer og tekniske regler. Foran-

staltningerne vedtages nationalt af de enkelte medlemsstater, men hensigten er, at foranstaltningerne

træffes gennem et samarbejde mellem medlemsstaterne (i de forskellige havområder) med henblik på

at sikre, at de opstillede mål i flerårige planer og målene for tekniske regler nås.

Rådgivende Råd

Der er i dag syv regionale rådgivende råd. De omdøbes nu til ”rådgivende råd”, idet der samtidig in-

troduceres et rådgivende råd for akvakultur i sammenhæng med forsøget på at fremme akvakulturens

2

3

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.

Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 af 25. februar 2008 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling, for-

valtning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles

fiskeripolitik.

4

Kommissionen betegner aftalerne ”aftaler om bæredygtigt fiskeri” – hidtil fiskeripartnerskabsaftaler.

10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rolle i den fælles fiskeripolitik. De rådgivende råds rolle vil som hidtil forblive rådgivende. Der ind-

føres en bestemmelse om, at Kommissionen og relevante medlemsstater har pligt til at besvare hen-

vendelser fra de rådgivende råd inden for rimelig tid.

Det anføres, at rådgivende råd kan fremsætte henstillinger og forslag inden for fiskeriforvaltning og

akvakultur til Kommissionen eller berørte medlemsstater og ligeledes underrette disse om problemer

i forbindelse med fiskeriforvaltning og akvakultur inden for deres kompetenceområde. Endvidere kan

de som noget nyt i tæt samarbejde med forskere bidrage med indsamling, fremskaffelse og analyse af

data, som er nødvendige for udvikling af bevaringsforanstaltninger.

Andre bestemmelser

Gebyrfinansiering

Der foreslås en bestemmelse om, at medlemsstater kan kræve, at fiskerfartøjer på mindst 12 meter

skal bidrage forholdsmæssigt til udgifterne til gennemførelse af EU’s fiskerikontrolordning.

Krav om overholdelse af den fælles fiskeripolitik i forbindelse med modtagelse af finansiel støtte

EU’s finansielle støtte skal være betinget af såvel medlemsstaternes som støttemodtagernes overhol-

delse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

Gennemførelse – delegation/implementering

Kommissionen foreslår i meget vid udstrækning anvendelse af delegerede retsakter som gennemfø-

relsesinstrument. De delegerede retsakter kan vedtages af Kommissionen efter en høring af eksperter

i medlemsstaterne.

Rådets generelle indstilling

Rådet opnåede den 12. juni 2012 en generel indstilling. Følgende ændringer kan særligt fremhæves:



Det foreslås, at MSY skal opnås i 2015, hvor det er muligt og senest i 2020 for alle bestande.



I forbindelse med flerårige planer for blandede fiskerier skal disse sikre, at MSY nås for de

vigtigste bestande, som er dækket af planen, mens der for de andre bestande, som er dækket

af planen, om nødvendigt må træffes særlige alternative beskyttelsesforanstaltninger, baseret

på en økosystemtilgang. Når MSY-mål ikke kan fastsættes på grund af utilstrækkelige data el-

ler ufyldestgørende videnskabelig rådgivning, skal den flerårige plan sørge for foranstaltnin-

ger baseret på forsigtighedsprincippet.



Reglerne om landingsforpligtelse udbygges og baseres nu på områder kombineret med fiske-

rier.



Fristerne for implementering af en landingsforpligtelse fastsættes som følger:

o

Senest 1. januar [2014]:



Fiskeri efter små pelagiske arter



Fiskeri efter store pelagiske arter



Fiskeri til industriformål



Fiskeri efter laks i Østersøen

o

Senest 1. januar [2015] for arter, som definerer fiskerierne, og senest [2018] for alle an-

dre arter i fiskerier, som er nærmere specificeret i teksten, i det nordlige Atlanterhav og

fiskeri i Østersøen efter andet end laks.

11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files





















o

Senest 1. januar [2016] for arter, som definerer fiskerierne, og senest [2019] for alle an-

dre arter i fiskerier, der ikke er dækket af a) i Middelhavet, Sortehavet og i alle andre

EU-farvande og i ikke-EU-farvande, som ikke henhører under tredjelandes suverænitet

eller jurisdiktion.

Der er fastsat specifikke undtagelser for landingsforpligtelsen for så vidt angår arter, som det

er forbudt at fiske, arter, som har en høj overlevelsesrate og fangster, som falder under en mi-

nimumsundtagelse.

Anvendelsen af fangster, omfattet af landingsforpligtelsen, som er under mindstereference-

størrelsen, skal begrænses til andre formål end direkte konsum inklusiv fiskemel og –olie, fo-

der til kæledyr, tilsætningsstoffer, lægemidler og kosmetik.

Der vil skulle udarbejdes mere detaljerede bestemmelser for landingsforpligtelsen inden for

rammerne af flerårige planer, herunder deres implementering, eller hvis der ikke foreligger en

flerårig plan inden for rammerne af en særlig plan for landingsforpligtelsen.

Medlemsstaterne skal sikre passende kapacitet og midler med henblik på at overvåge over-

holdelse af landingsforpligtelsen blandt andet observatører, kamera (CCTV) eller andet.

Der er fastsat en detaljeret ramme med procedurer for muligt regionalt samarbejde. Nu fore-

slås det, at medlemsstater i en region kan samarbejde om at opnå enighed om fælles henstil-

linger, som fremsendes til Kommissionen. Medlemsstaterne skal konsultere det eller de rele-

vante rådgivende råd i forbindelse med udarbejdelsen af de fælles henstillinger. Kommissio-

nen bemyndiges til at vedtage implementeringsbestemmelser enten gennem gennemførelses-

retsakter eller delegerede retsakter, og Kommissionen skal i den forbindelse tage højde for

fælles henstillinger fra medlemsstater i en region. Som supplement eller alternativ kan en

medlemsstat også vedtage nationale foranstaltninger, som der er opnået enighed med de be-

rørte medlemsstater om.

Det bliver frivilligt for medlemsstaterne, om de vil introducere et system med omsættelige fi-

skekvoteandele.

Medlemsstaterne forpligtes til at indsende en årlig rapport til Kommissionen, som skal doku-

mentere, om deres fiskerikapacitet er balanceret med deres fiskerimuligheder. Rapporten skal

opdeles i flådesegmenter. Såfremt der er flådesegmenter i en medlemsstat, hvor der ikke fore-

ligger en balance, skal rapporten indeholde en handlingsplan med en beskrivelse af de red-

skaber, som medlemsstaten vil tage i anvendelse for at opnå balancen, og en klar tidsplan for

handlingsplanens gennemførelse. Fremlæggelse af den første rapport vil være en forudsæt-

ning for medlemsstatens modtagelse af støtte i medfør af Den Europæiske Hav- og Fiskeri-

fond.

Der fastsættes detaljerede procedurer for implementeringen af fiskeriforvaltningsforanstalt-

ninger i Natura 2000 områder og områder dækket af Havstrategidirektivet.

Bestemmelser om EU’s eksterne dimension uddybes, herunder med regler om introduktion af

menneskerettigheds- og demokratiklausuler i aftalerne og om evalueringsrapporter om afta-

lerne.

Der oprettes yderligere to nye regionale råd (som supplement til de syv eksisterende samt et

nyt for akvakultur, jf. Kommissionens oprindelige forslag) for henholdsvis Sortehavet og for

regioner i den yderste periferi.

12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelser

Europa-Parlamentets fiskeriudvalg (PECH) har som det ledende udvalg vedtaget sin betænkning den

18. december 2012. Derudover har Udvalget for Budget, Udvalget for Udvikling, Udvalget for Miljø,

Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, samt Udvalget for Regionaludvikling været udpeget som rådgi-

vende udvalg.

Fiskeriudvalgets endelige betænkning er netop offentliggjort og indeholder blandt andet følgende ho-

vedelementer:



Et klart MSY-mål for fiskeridødelighedsniveauer for 2015 med henblik på at sikre, at bestan-

dene genoprettes til niveauer over MSY i 2020 og opretholdes på disse niveauer

.



Krav om landingsforpligtelse fastsættes i overensstemmelse med en tidsramme med specifik-

ke datoer for forskellige fiskerier begyndende fra 2014 til 2017.



Der vil ikke være obligatoriske omsættelige fiskekvoter. Hver medlemsstat beslutter, hvordan

man fordeler fiskerimuligheder.



Medlemsstaterne skal indføre et netværk af beskyttede havområder, hvor der ikke kan finde

fiskeri sted.



Medlemsstaterne skal vurdere og rapportere om deres flådekapacitet. En medlemsstat, der ik-

ke reducerer overkapacitet, vil ikke modtage finansiel støtte under den fælles fiskeripolitik.



Langsigtede planer fastsættes gennem den almindelige lovgivningsprocedure senest fire år ef-

ter forordningens ikrafttræden.



Anvendelse af regionalt samarbejde, idet implementering af regionale foranstaltninger gen-

nemføres nationalt.



EU-fartøjer, som fisker uden for EU-farvand, skal baseres på samme principper og standarder

som fartøjer, som fiskeri i EU-farvand. Inden for fiskeripartnerskabsaftaler må EU-fartøjer

alene fiske på et overskud.



Fremme af akvakultur.

Betænkningen forventes sat på Europa-Parlamentets plenarsamling til vedtagelse den 5. februar 2013.

Konsekvenser

Forslaget vil have statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige. De elementer,

som efter en umiddelbar vurdering skønnes at kunne blive mest omkostningstunge vil være indførelse

af landingsforpligtelse, øgede krav til dataindsamling og videnskabelig rådgivning, en ny regionalise-

ret tilgang i beslutningsprocedurerne og kontrol. Endelig vil en efterfølgende implementering af

blandt andet nye forvaltningsplaner og miljøforanstaltninger som led i opfyldelsen af den nye grund-

forordnings mål indebære statsfinansielle konsekvenser. Den nye bestemmelse om, at det er en betin-

gelse, at modtagere af finansiel støtte fra EU skal overholde reglerne i den fælles fiskeripolitik, for-

ventes desuden at have administrative konsekvenser for det offentlige.

Forslaget forventes at kunne have erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet

på kort sigt blandt andet som følge af overgang til landingsforpligtelse. På længere sigt forventes det

imidlertid, at erhvervet kan opnå øget indtjening som følge af et langsigtet bæredygtigt fiskeri. Den

nye bestemmelse om krav om overholdelse af den fælles fiskeripolitik som betingelse for at opnå fi-

nansiel støtte fra EU vil også have konsekvenser for erhvervets muligheder for at ansøge om støtte.

13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget kan medføre behov for tilpasning af Fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. sep-

tember 2008, som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 1513 af 27. december 2009,

lov nr. 718 af 25. juni 2010 og lov nr. 604 af 14. juni 2011.

Høring

Forslaget har været forelagt § 5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Fiskeriforening er foreløbig fremkommet med en række umiddelbare og generelle be-

mærkninger. Generelt er Danmarks Fiskeriforening positiv over for en reel reform af den fælles fi-

skeripolitik og finder, at der er gode elementer i Kommissionens forslag. Samtidig er vurderingen, at

der også er meget, som kan blive bedre, og at reelle og holdbare forbedringer kun kan opnås ved

samarbejde med fiskerierhvervet.

For så vidt angår Kommissionens forslag om landingsforpligtelse anfører Danmarks Fiskeriforening,

at hvis den fælles fiskeripolitik skal reformeres i den retning, er det helt afgørende, at landingsfor-

pligtelsen med tilknyttet dokumentationskrav ikke blot medfører flere kontrolkrav og byrder for er-

hvervet, men reelt indebærer overgang til en ny fiskeripolitik, hvor den omtalte forvaltning er ledsa-

get af: Kvoteforhøjelser med ”discardandelen”, væsentligt forøget kvotefleksibilitet fra år til år, fjer-

nelse af indsatsregulering, fjernelse af de tekniske bevaringsforanstaltninger, fjernelse af en række

kontrolregler og passende overgangsforanstaltninger og -perioder.

Danmarks Fiskeriforening er positiv over for, at fiskeriet fremover i større omfang reguleres af fler-

årige forvaltningsplaner. Planerne skal dog på centrale punkter indeholde en højere grad af fleksibili-

tet end hidtil. Hvad angår forvaltningsplaner baseret på fiskerier og økosystemer og ikke kun enkelte

bestande, er det ifølge foreningen vigtigt at sikre, at sådanne planer ikke forrykker den relative stabi-

litet, ligesom der kan opstå fordelingsmæssige problematikker mellem konkurrerende fiskerier.

En væsentlig forudsætning for reformen er ifølge Danmarks Fiskeriforening, at der besluttes og ar-

bejdes med realistiske tidshorisonter. Med den eksisterende viden, er det for eksempel efter forenin-

gens opfattelse ikke realistisk allerede i 2015 at nå frem til en situation, hvor alle betydende arter skal

forvaltes efter MSY-princippet. Med hensyn til MSY-mål finder foreningen i øvrigt, at MSY bør

fastsættes som et bånd og ikke et fast punkt og henviser til, at dette især er vigtigt i relation til blan-

dede fiskerier.

Danmarks Fiskeriforening finder, at indførelse af omsættelige fiskekvoteandele til regulering af fi-

skeriet fortsat bør være national kompetence. Det understreges, at det under alle omstændigheder er

væsentligt, at centralt fastsatte EU-rammer ikke bliver for begrænsende for reguleringen af dansk fi-

skeri.

I relation til regionalisering finder Danmarks Fiskeriforening teksten i forslaget meget ukonkret og er

bekymret for konkurrence mellem medlemsstaterne, hvis nogle medlemsstater underimplementerer.

Som teksten er formuleret, er der ifølge foreningen reelt tale om uddelegering til de enkelte med-

lemsstater. Dertil kommer, at foreningen finder, at de rådgivende råds rolle er uklar i forhold til en

14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regionaliseringsmodel. Foreningen understreger behovet for nye ideer til en regionaliseringsmodel,

som kan fungere i de finansielle rammer, som vil være til rådighed, herunder for de rådgivende råd.

I relation til implementering af NATURA 2000-foranstaltninger og andre forpligtelser i relation til

miljølovgivning med konsekvenser for fiskeriet understreger Danmarks Fiskeriforening vigtigheden

af inddragelse af erhvervet og henviser i den sammenhæng særligt til de situationer, hvor én med-

lemsstat foreslår NATURA 2000-foranstaltninger, som har konsekvenser for andre medlemsstater.

En overordnet koordinering af dataindsamling i EU vil efter Danmarks Fiskeriforenings mening være

vigtig for at sikre en velfungerende fælles fiskeripolitik. Det er ifølge foreningen en afgørende forud-

sætning, at medlemsstaterne afsætter tilstrækkelige midler til dataindsamlingen.

Danmarks Fiskeriforening afviser forslaget om indførelse af gebyrbetaling i relation til medlemssta-

ternes udgifter til håndhævelse af EU’s fiskerikontrolordning blandt andet med henvisning til, at det

alene flytter penge bort fra fiskerierhvervet og reducerer EU’s og eventuelt medlemsstaternes incita-

ment til at gennemføre forenkling og effektivisering af EU’s fiskerikontrolpolitik.

Danmarks Fiskeriforening stiller sig positivt over for en styrkelse af de rådgivende råds rolle.

Endelig bemærker Danmarks Fiskeriforening, at en eventuel gennemførelse af Kommissionens for-

slag vil få betydelige administrative og negative økonomiske konsekvenser for fiskerierhvervet. Det

følger særligt af forslaget om landingsforpligtelse og tilknyttet dokumentationskrav. Samlet må re-

formpakken sammen med en række andre tiltag i fiskeripolitikken efter foreningens opfattelse for-

ventes at resultere i en fortsat reduktion i antallet af erhvervsfiskerfartøjer med regionaløkonomiske

konsekvenser til følge. Danmarks Fiskeriforening efterlyser i den sammenhæng en økonomisk analy-

se af, hvad det vil koste at indføre et fangstkvotesystem med fuld dokumentation. Afslutningsvist

bemærker foreningen, at det ikke kan forventes, at

”erhvervet kan opnå øget indtjening som følge af

et langsigtet bæredygtigt fiskeri”,

idet der henvises til, at erhvervsfiskeriet allerede i dag bevæger sig

mod et bæredygtigt fiskeri for flere og flere bestande, og at det ikke i sig selv giver en ”øget indtje-

ning”.

Danmarks Fiskeriforening anfører, at man ikke kan støtte Europa-Parlamentets Fiskeriudvalgs forslag

om etablering af et netværk af beskyttede havområder, hvor der ikke kan finde fiskeri sted.

Danish Seafood Association støtter i relation til den nye grundforordning en gradvis overgang til

fangstkvoter med fuld dokumentation af fiskeriet. Det anses for væsentligt, at der i forbindelse med

overgangen indbygges incitamenter til fiskerne, for eksempel i form af højere kvoter. Foreningen stil-

ler sig uforstående over for restriktioner for brug af fisk under mindstereferencestørrelser til konsum.

Danish Seafood Association hilser flerårige forvaltningsplaner, hvor fokus flyttes fra enkeltbestande

til fiskeribaserede planer, velkomne. Det bemærkes dog, at alle arter i fiskeribaserede planer, der om-

fatter mange arter, ikke kan tilgodeses. Det bør derfor efter foreningens opfattelse på forhånd afkla-

res, hvilken eller hvilke arter der skal dominere i et givent økosystem. Danish Seafood Association

ønsker i en sådan situation at tilskynde til, at konsumfisk prioriteres frem for industrifisk, og i tilfæl-

de hvor en prioritering mellem konsumfisk er nødvendig, at der i høj grad skeles til industriens forsy-

ningssituation.

15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Pelagiske Producentorganisation finder, at kompetenceområdet for Den Pelagiske RAC

bør ændres, således at bestande, der i dag hører under Nordsø RAC’en, flyttes til Den Pelagiske

RAC. Det gælder for tobis, sperling og brisling i Nordsøen. Dertil kommer, at havgalt også bør hen-

høre under Den Pelagiske RAC.

Greenpeace finder i udgangspunktet, at Kommissionens reformforslag indeholder nogle gode mål-

sætninger, men at der i vid udstrækning mangler de rigtige værktøjer til at opnå målsætningerne.

Greenpeace finder endvidere, at den miljømæssige dimension skal være den overordnede præmis for

en reformeret fiskeripolitik. Det er ifølge Greenpeace miljøreglerne, der bør danne grundlag for fiske-

ripolitikken – og ikke omvendt; det vil sige at målet i fiskeripolitikken bør være i overensstemmelse

med målene i Havstrategidirektivet og Habitatdirektivet. Det bærende princip bør være en økosy-

stembaseret tilgang, og dette må betyde, at fiskeripolitikken skal regulere alle fiskearter, og ikke kun

de kommercielle. Kvotereguleringen skal således ifølge foreningen også tage højde for en økosy-

stemtilgang med henblik på at få afdækket fiskeriets samlede indvirkning på omgivelserne. Et ud-

smidsforbud bør ligeledes indebære, at alt skal med i land.

Greenpeace anfører, at overkapaciteten i den europæiske flåde bør reduceres til et niveau, hvor kapa-

citeten er i overensstemmelse med den tilrådelige fangst. Retten til at udøve et fiskeri bør ifølge

Greenpeace ses som et privilegium og bør derfor gives til de fiskere, der har den lavest mulige på-

virkning af det miljø, de agerer i, samt til de fiskerier, der opererer og bidrager til lokale kystsam-

fund.

Det understreges af Greenpeace, at der skal indbygges incitamenter til at skifte til eller forblive i de

redskabskategorier, der samlet set er bedst i forhold til den samlede påvirkning af miljø, havnatur og

fiskebestande. Uden politisk styring af den nødvendige kapacitetstilpasning vil dette ifølge forenin-

gen ikke ske. En kategorisk indførelse af omsættelige fiskekvoteandele vil ifølge Greenpeaces opfat-

telse heller ikke give dette resultat. I relation til introduktionen af obligatorisk omsættelige fiskekvo-

teandele i medlemsstaterne bemærker Greenpeace supplerende, at fisk må ses som en naturressource

og som sådan en offentlig værdi, som den enkelte fisker for et givent tidsrum kan få rettigheder til at

udnytte, men derimod ikke bør kunne få et egentligt ejerskab til.

Greenpeace anfører, at man støtter Europa-Parlamentets Fiskeriudvalgs forslag om etablering af et

netværk af beskyttede havområder, hvor der ikke kan finde fiskeri sted, og om afbrydelse af EU’s fi-

nansielle støtte under den fælles fiskeripolitik til medlemsstater, som ikke reducerer overkapacitet.

Verdensnaturfonden (WWF) mener, at der er nogle gode tiltag i Kommissionens reformforslag, men

også væsentlige mangler. Der er ifølge foreningen behov for flere steder at arbejde yderligere med

mere konkrete tiltag, ansvar og tidsfrister. WWF værdsætter den klare forpligtelse om at genoprette

og bevare bestandene over det niveau, der kan producere det maksimale bæredygtige udbytte.

WWF værdsætter forpligtelsen om at genoprette og bevare bestandene over det niveau, der kan pro-

ducere det maksimale bæredygtige udbytte, og finder det essentielt at MSY-målet indgår. Der er dog

nogle uklarheder omkring MSY-målsætningen i forslaget, og WWF mener, at det skal fremgå at be-

standene skal over den biomasse, der kan producere MSY i 2015.

16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

WWF mener, at den nye fiskeripolitik klart bør prioritere miljømæssige hensyn. I det nye forslag

henvises til integration af miljølovgivningen, men WWF finder dog ikke denne henvisning tilstræk-

kelig. Der er behov for en langt bredere integration af miljøhensyn. I forslaget refereres der i miljøar-

tiklen (Artikel 12) f.eks. kun til beskyttede områder, hvilket WWF anser som for begrænset. Der bør

skabes eksplicit henvisning til de overordnede forpligtelser i EU’s havstrategidirektiv og målsætnin-

gen om god miljøtilstand, og yderligere til sårbare arter og habitater, der for eksempel skal beskyttes

under habitatdirektivet. Samtidig er der behov for, at integrationen af miljøhensyn bliver mere opera-

tionel i reguleringen af fiskeriet. WWF foreslår, at en vurdering af de effekter fiskeriet har på miljøet,

bør indgå i de flerårige forvaltningsplaner og der etableres en proces der kan sikre opfyldelse af mil-

jøkrav.

Foreningen hilser en forvaltning med anvendelse af flerårige forvaltningsplaner velkommen, og poin-

terer at netop forvaltningsplanerne er et instrument, som bør anvendes til at opfylde blandt andet

Havstrategidirektivets mål. Ifølge WWF vil det give medlemsstaterne mulighed for operationelt at

forvalte fiskeriet i overensstemmelse med en økosystembaseret tilgang. Derudover bør der ifølge

WWF være klare tidsfrister for gennemførslen af planerne, det bør fremstå klart, hvem der udarbejder

planerne og sanktioner for manglende overholdelse.

WWF finder, at der er behov for en regionalisering af forvaltningen, men at Kommissionens forslag

vedrørende regionalisering er utilstrækkeligt. Ifølge WWF bør der være en mere eksplicit forpligtelse

til, at de flerårige planer skal medvirke til at skabe en regional tilgang til fiskeriforvaltningen, og

klarhed over hvordan dette skal foregå. Konsultationer af interessenter i forbindelse med forvalt-

ningsplanerne, bør efter WWF’s opfattelse også indgå i forslaget, og udviklingen og gennemførslen

af planerne bør ske gennem en co-management proces, der inkluderer repræsentanter for alle interes-

senter.

WWF ser positivt på EU’s ønske om at fjerne udsmid. Ifølge WWF er det imidlertid bekymrende, at

forslaget koncentrerer sig om selve forbuddet, snarere end at finde løsninger mod udsmid, f.eks. gen-

nem anvendelse af mere selektive fangstmetoder. Ifølge WWF bør eliminering af udsmid ske på basis

af fiskerier, og forordningen skal etablere målrettede strategier for at nedbringe uønskede fangster.

Der bør ifølge WWF være effektiv overvågning, kontrol og minimering af bifangster, for eksempel

gennem brug af observatørordninger og indbyggede kameraer. Endvidere er WWF bekymret for, om

der skabes et marked for uønskede fangster, og det bør sikres, at fangster af undermålsfisk eller fisk

uden for kvoten ikke skaber økonomisk gevinst for industrien.

WWF mener ikke, at der i forslaget er en tilstrækkelig vision for at tilpasse flådekapaciteten til de di-

sponible fiskeressourcer. WWF støtter en bred brug af rettighedsbaseret forvaltning, men WWF er

modstander af en ordning med obligatorisk omsættelige fiskekvoteandele. Det bemærkes at, Kom-

missionen foreslår et enkelt redskab, der skal bruges i alle europæiske fiskerier, selvom der vil være

behov for forskellige modeller og systemer i de enkelte fiskerier. WWF foreslår, at der bør være krav

om kapacitetsvurdering af fiskerierne, og et efterfølgende krav om regulering hvis en overkapacitet i

forhold til ressourcerne eksisterer.

17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår den eksterne dimension, finder WWF det skuffende, at reguleringen er reduceret til

nogle få vage udsagn, og at der mangler klare mål, foranstaltninger og tidsfrister.

Med hensyn til akvakultur ser WWF med bekymring på det fokus, der er i forslaget på at fremme

akvakultur og opfordringen til opførelse af faciliteter i kystnære områder. WWF mener, at henvisnin-

gen til akvakultur bør begrænses til regulering, snarere end udvikling, af branchen, og forslaget bør i

højere grad sikre, at akvakultur udvikles på en bæredygtig måde og med minimal indvirkning på mil-

jøet.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation finder, at en regional tilgang ikke er hensigtsmæssig i

forhold til pelagiske bestande, men at Den Pelagiske RAC bør styrkes.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen henholder sig til Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011, idet regeringen overordnet

arbejder for at sikre et bæredygtigt fiskeri blandt andet gennem integrering af fiskeripolitikken i en

bred havpolitisk sammenhæng, baseret på en økosystemtilgang, herunder implementering af Havstra-

tegidirektivets og Biodiversitetskonventionens mål, fjernelse af udsmid samt introduktion af et nyt

forvaltningssystem i form af fangstkvoteforvaltning.

Regeringen støtter indførelsen af et forbud mod udsmid, hvor der i nogle områder kan være særlige

forhold, der taler for en gradvis indførelse.

Det er en afgørende opgave at reducere fangsten af uønskede fisk og beskytte særlige beskyttelses-

værdige arealer på havet. Det skal ske ved at give prioritet til udvikling af selektive og skånsomme

redskaber og fangstmetoder.

Regeringen støtter et mål om at nå MSY (maksimalt bæredygtigt udbytte) i 2015 eller så hurtigt som

overhovedet muligt.

Det er den danske regerings opfattelse, at indførelse af omsættelige fiskekvoteandele skal være frivil-

ligt for de enkelte medlemsstater.

Det overordnede EU-ansvar for at sikre den nødvendige beskyttelse af fiskebestandene, sikre lige

konkurrence samt støtte forskning og innovation bør opretholdes. Rådet og Europa-Parlamentets op-

gave bør imidlertid være at beskæftige sig med principper og de strategiske rammer for reguleringer-

ne. Fra regeringens side er man enig i behovet for at tage mere højde for regionale forhold, men en

udvikling skal ske inden for uformelle strukturer, så man undgår opbygningen af nye bureaukratiske

strukturer. Regionale aspekter bør således inddrages inden for gældende institutionelle og økonomi-

ske rammer.

Regeringen ønsker en sammenhængende EU-politik for akvakultur med henblik på at opnå forenkle-

de og ensartede lovgivningsmæssige rammer for sektoren under hensyntagen til beskyttelse af miljø-

et.

18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere finder man fra dansk side, at fiskeripolitikken på linje med andre sektorpolitikker, som

udnytter ressourcerne fra havet, skal være en del af en samlet, overordnet ramme for forvaltningen af

havet.

I relation til den eksterne dimension arbejder regeringen for principperne, der blev fremlagt på sam-

rådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar 2011.

Regeringen finder, at der ved anvendelse af henholdsvis gennemførelsesretsakter og/eller delegerede

retsakter må foretages en konkret vurdering ud fra bestemmelsens karakter og væsentlighed, idet

vurderingen bør ske på basis af en horisontal tilgang til problemstillingen.

Regeringen arbejder endvidere for, at reglerne bliver enkle og omkostningseffektive.

Regeringen kan støtte den generelle indstilling, der blev opnået på rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 12. juni 2012.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012 opnåedes en generel indstilling i Rådet som be-

skrevet ovenfor under ”formål og indhold”. Sverige, Nederlandene, Portugal, Slovenien og Malta

kunne ikke støtte den generelle indstilling, mens Grækenland afstod.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 11. maj 2012

forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-15. maj 2012, jf. samlenotat oversendt den 3. maj

2012. Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. april 2012 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. april 2012, jf. samlenotat oversendt den 12. april 2012 og

den 16. marts 2012 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. marts 2012, jf. samlenotat

oversendt den 8. marts 2012.

Sagen har endvidere som en del af reformpakken om den fælles fiskeripolitik været forelagt Folke-

tingets Europaudvalg den 8. juli 2011 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2011, jf.

samlenotat oversendt den 30. juni 2011.

Der er oversendt grundnotat om reformpakken om den fælles fiskeripolitik til Folketingets Euro-

paudvalg den 12. august 2011.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

.

19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles markeds-

ordning for fiskevarer og akvakulturprodukter

KOM (2011) 416

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31. maj 2012. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Markedsordningen for fiskeri og akvakulturprodukter skal reformeres som led i reformen

af den fælles fiskeripolitik. Markedsordningen vil blandt andet fjerne ordningen med udtag

af fisk fra markedet med offentlig støtte, fokusere på forbedrede markedsinitiativer til støtte af bære-

dygtig produktionspraksis, styrkelse af konkurrenceevnen, forøgelse af markedspotentialet,

gennemsigtighed og forenkling. På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012 blev der opnå-

et generel indstilling om forslaget.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 416 af 13. juli 2011 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter som led i

Kommissionens fremlæggelse af en reform af den fælles fiskeripolitik. Forslaget er oversendt til Rå-

det den 18. juli 2011 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43 og skal behandles efter proceduren for den al-

mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28. januar 2013 med henblik på

udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at bestemmelser om den fælles markedsordning henhører under et område,

hvor EU og medlemsstaterne deler kompetencen. Blandt målene for den fælles markedsordning er

større konkurrenceevne i EU's fiskeri- og akvakulturerhverv, større gennemsigtighed på markederne

og et mere ensartet konkurrencegrundlag for alle produkter, der afsættes i EU. Hvis disse mål skal

nås, er det ifølge Kommissionen påkrævet, at foranstaltningerne, deriblandt organisering af erhvervet,

herunder foranstaltninger til stabilisering af markedet og handelsnormer, og krav til forbrugeroplys-

ning, er ensartede over hele EU.

Som følge af ovennævnte konkluderer Kommissionen, at nærhedsprincippet overholdes i forslaget.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt, idet man kan

tilslutte sig Kommissionens begrundelse.

Formål og indhold

Kommissionens forslag til ny markedsordning skal bidrage til målene for den nye fælles fiskeripoli-

tik. Markedsordningen vil blandt andet fokusere på følgende mål:

20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files









forbedre markedsinitiativer til støtte af bæredygtig produktionspraksis

styrke konkurrenceevnen i erhvervet i EU og forøge markedspotentialet for EU-produkter

gøre markederne mere gennemsigtige

regelforenkling.

Organisation af industrien

Producentorganisationernes rolle styrkes. De oprettes fortsat på frivillig basis. Deres opgave vil

blandt andet være at fremme bæredygtige fiskeriaktiviteter og på bedst mulig vis at anvende uønske-

de fangster ved at afhænde landede produkter, som ikke opfylder mindstemål, til andre formål end

konsum, og at bringe landede produkter, som opfylder mindstereferencemål, i omsætning.

Akvakulturproducentorganisationer får for første gang egne regler i markedsordningen blandt andet

med det mål at fremme en ansvarlig og bæredygtig akvakultur.

Brancheorganisationer indgår som hidtil i forordningen. Organisationerne kan igangsætte en lang

række tværgående initiativer, blandt andet fremme afsætningen ved at udnytte de muligheder, der

ligger i certificering, navnlig oprindelsesbetegnelser, kvalitetsmærker og angivelser af bæredygtig-

hed, samt øge kendskabet til kvaliteten og gennemsigtigheden af produktionen.

Som hidtil er der visse regler om anerkendelse af producentorganisationer og brancheorganisationer,

ligesom reglerne kan udvides til også at omfatte ikke-medlemmer.

Der skal også fortsat udarbejdes produktions- og afsætningsplaner, som producentorganisationerne

forelægger for de ansvarlige nationale myndigheder med henblik på realiseringen af målene i den

fælles fiskeripolitik. Planerne kan være flerårige. Finansieringen fremgår af forslaget til Den Europæ-

iske Hav- og Fiskerifond (EHFF).

Den hidtidige interventionsordning med flere støtteordninger begrænses fremover til én, nemlig en

oplagringsmekanisme. Ordningen indebærer mulighed for at opkøbe fiskerivarer, når priserne er fal-

det til et vist niveau, og oplagre varerne til afsætning på et senere tidspunkt. Finansieringen fremgår

af forslaget til Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, hvor ordningen udfases over en 5-årig periode.

Handelsnormer

Reglerne for handelsnormer skal som hidtil nærmere fastsættes. Mindste handelsstørrelser fastsættes,

så de er i overensstemmelse med mindstereferencemål. Handelsnormerne er ikke længere tænkt at

skulle omfatte kvalitetsinddelinger. Der kan fastsættes specifikationer for fiskekonserves i overens-

stemmelse med bevaringskrav og internationale forpligtelser.

Forbrugerinformation

Forbrugerinformation blev indført med markedsordningen af 2000. Informationen er opdelt i regler

om obligatoriske oplysninger og regler om supplerende fakultative oplysninger.

I forslaget er der som noget nyt krav om fangstdato for fiskerivarer og ”høsttidspunkt” for

21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

akvakulturprodukter samt oplysning om, hvorvidt varen er fersk eller optøet. Der kan også oplyses

mere præcise fangstområder end FAO-områder. Der fastsættes også regler for tilberedte og konserve-

rede produkter.

Der indføres en ny regel om supplerende frivillig information, der skal tage højde for nye mærk-

ningsformer, blandt andet bæredygtighedsmærkning m.v. Om nødvendigt kan Kommissionen fast-

sætte minimumskriterier.

EU-markedsinformation

Der foreslås et styrket EU-overvågningssystem, der har til hensigt at skabe transparens og tilføre alle

(myndigheder og erhverv) forbedret viden om markedet, således at alle kan agere effektivt og håndte-

re og forudse markedsudviklingen på et mere sikkert grundlag.

Handel med tredjelande

Reglerne om handel med tredjelande, som indgår i den gældende fælles markedsordning, og hvori

der findes bestemmelser om blandt andet markedsforsyning, herunder væsentlige toldsuspensioner

om eksempelvis torsk og rejer, udgår af forordningen. I stedet forventes fremlagt særskilt forslag om

toldkontingenter med hjemmel i TEUF artikel 31.

Konkurrenceregler

Der er indsat særlige regler om anvendelse af konkurrencereglerne og især undtagelser fra konkur-

rencereglerne for producentorganisationer og brancheorganisationer, der gør det muligt for disse or-

ganisationer at udføre deres opgaver.

Gennemførelse – delegation/implementering

Kommissionen foreslår i meget vid udstrækning anvendelse af delegerede retsakter som gennemfø-

relsesinstrument.

Rådets generelle indstilling

Rådet opnåede den 12. juni 2012 en generel indstilling, der ændrer forslaget på en række punkter

særligt med henblik på forenkling og præcisering af en række bestemmelser. Følgende ændringer kan

særligt fremhæves:



Reglerne for fiskeriets producentorganisationer og akvakultur producentorganisationerne er

samlet, og det tydeliggøres, at organisationerne skal bidrage til to eller flere af de anførte mål,

o

fiskeriets producentorganisationer skal tillige bidrage til at fremme bæredygtige fiskeri-

aktiviteter i henhold især til grundforordningen, herunder hvis medlemsstaterne finder

det ønskeligt at deltage i forvaltningen af de marine biologiske ressourcer, samt at re-

ducere og gøre bedst anvendelse af uønskede fangster af kommercielle arter.

o

akvakulturproducentorganisationer skal fremme bæredygtige akvakulturaktiviteter for

deres medlemmer og sikre, at disse aktiviteter er konsistente med den nationale strate-

giske plan.



Præcisering af reglerne om anerkendelse af producentorganisationer, hvor det nu anføres, at

producentorganisationerne skal være økonomisk aktive inden for medlemsstatens område, li-

gesom det anføres, at allerede anerkendte producentorganisationer også anses for anerkendt

efter den nye forordning.

22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files









Tydeliggørelse af mål og indhold af fangst- og afsætningsplaner.

Overensstemmelse, hvor dette er relevant, mellem minimumhandelsstørrelser og mindsterefe-

rencestørrelser.

Konsistens mellem horisontale mærkningsregler på fødevareområdet, fiskerikontrolforord-

ningen og dens gennemførelsesbestemmelser samt markedsordningen. Herudover fjernelse af

bestemmelser om henholdsvis landingsdato, forarbejdede produkter samt frivillig mærkning.

Dertil kommer blandt andet samling af reglerne om ikke-færdigpakkede og færdigpakkede

fisk under ét, og det tydeliggøres, at forbrugeroplysningerne, for så vidt angår ikke-

færdigpakket fisk, kan gives på plakat, tavle eller lignende.

Formandskabets kompromistekst

Formandskabet har den 8. januar 2013 fremlagt et udkast til kompromisforslag, hvori en række af Eu-

ropa-Parlamentets forslag imødekommes helt eller delvist, særligt i relation til:



Tilføjelse af en række supplerende mål for producentorganisationerne, idet man fra formand-

skabets side fastholder, at den enkelte producentorganisation ikke nødvendigvis skal forfølge

alle de opregnede mål (men alene to af de opregnede mål).



Tilføjelse af en række supplerende foranstaltninger, som producentorganisationerne kan an-

vende, idet formandskabet fastholder, at listen ikke må betragtes som obligatoriske forpligtel-

ser for producentorganisationerne.

Formandskabet foreslår opretholdelse af Rådets generelle indstilling blandt andet for så vidt angår:



Arter omfattet af oplagringsordningen (det vil sige afvisning af at tilføje yderligere arter).



Ingen oplagringsstøtte til akvakulturprodukter.



Kapitlet om forbrugerinformation, dog med visse modifikationer.



Bestemmelser om støtte skal indgå i Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, og ikke i mar-

kedsordningens regler.

Udtalelser

Europa-Parlamentets fiskeriudvalg (PECH) vedtog sin betænkning den 27. juni 2012. Betænkningen

blev efterfølgende sat til afstemning på Europa-Parlamentets plenarforsamling til vedtagelse den 12.

september 2012.

Europa-Parlamentets ændringsforslag, som udgør Parlamentets førstebehandlingsholdning, indehol-

der bl.a. følgende hovedelementer:



Producentorganisationers rolle foreslås styrket med en række supplerende mål og foranstalt-

ninger, bl.a. i forbindelse med bekæmpelse af udsmid, bidrag til eliminering af IUU samt del-

tagelse i forvaltning. Endvidere lægges der op til øget finansiel støtte. Endelig ønskes etable-

ring af transnationale producentorganisationer fremmet.



Parlamentet foreslår yderligere informationer medtaget som forbrugerinformation, herunder

information om landingsdato for produkter, der sælges ferske, samt oplysninger om anvendt

redskabstype, om fisk er fanget inden for eller uden for EU, omflagstat m.v. Særligt for så

vidt angår miljømærkning, ønsker Parlamentet, at Kommissionen den 1. januar 2015 frem-

lægger en rapport, ledsaget af et forslag.



Parlamentet ønsker, at Kommissionen skal påtage sig at udarbejde en EU-kampagne med

henblik på at give forbrugerne information om variation af fiskearter, som landes i EU-havne,

23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files







samt om varierende fiskesæsoner, kampagner om de nye mærkningsregler, samt gennemfø-

relse af kampagner på skoler i EU.

Mulighed for oplagringsstøtte til akvakulturprodukter.

Listen af produkter omfattet af mulighed for oplagring foreslås udvidet med flere arter, bl.a.

havgalt.

Parlamentet foreslår, at Kommissionen forelægger evalueringsrapporten inden udgangen af

2019 i stedet for inden udgangen af 2022.

Konsekvenser

Forslaget forventes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervet på kort sigt som følge af

ophør af udtagningsordningen for fisk i den fælles markedsordning. På længere sigt forventes det

imidlertid, at erhvervet kan opnå øget indtjening som følge af de øvrige forslag om et langsigtet bæ-

redygtigt fiskeri, der indgår i reformpakken.

Forslaget kan medføre behov for tilpasning af Fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. sep-

tember 2008, som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 1513 af 27. december 2009,

lov nr. 718 af 25. juni 2010 og lov nr. 604 af 14. juni 2011.

Høring

Forslaget har været forelagt § 5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Fiskeriforening bemærker, at forslaget om ophør af den nugældende udtagningsordning

for fisk med offentlig støtte i den fælles markedsordning vil få negative økonomiske konsekvenser,

særligt for de mindre fartøjer. Den nuværende ordning beskytter for et yderst beskedent beløb ikke

mindst de mindste og kystnære fartøjer, der er fuldt afhængige af de givne afsætningsmuligheder på

auktionerne. Såfremt en ny markedsordning ikke inkluderer en interventionsordning med støtteop-

køb, finder Danmarks Fiskeriforening, at der skal gives mulighed for, at der kan etableres frivillige,

egenfinansierede udtagningsordninger i producentorganisationerne i de enkelte medlemsstater. For-

eningen finder, at den nuværende udtagningsordning også vil være af stor betydning for en eventuel

overgang til et fiskeri med fuld dokumentation og landingsforpligtelser, idet den kan være med til at

sikre, at overgangen sker mindre økonomisk smertefuldt for den enkelte fisker. Det bemærkes, at og-

så afsætningsleddene vil skulle igennem en større omstillingsproces, hvis politikken ændres. En op-

lagringsmekanisme, som Kommissionen foreslår, kendes ifølge foreningen i princippet i andre med-

lemsstater særligt for pelagiske bestande, men ikke i Danmark, og de hidtidige erfaringer i andre

medlemsstater har ikke været positive, idet lagre blot har medvirket til at fastholde lave priser på

markedet i en længere periode.

For så vidt angår forslaget om indsamling af EU-markedsinformation finder Danmarks Fiske-

riforening denne overflødig.

Danish Seafood Association understreger i relation til den fælles markedsordning vigtigheden af

virksomhedernes forsyninger med tilstrækkelige råvarer af høj kvalitet på de rette tidspunkter, og i

lyset heraf finder foreningen det vigtigt, at der løbende arbejdes for øget liberalisering af importen.

Foreningen finder det i den sammenhæng særdeles vigtigt, at der åbnes for en hurtigere adgang end

hidtil til tilpasning til den aktuelle situation af toldtariffer og -kontingenter. Foreningen er positivt

24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indstillet over for ophør af udtagningsordningen. Samtidig er foreningen skeptisk over for en oplag-

ringsordning, som kræver, at fisken bliver indfrosset. Der henvises blandt andet til, at det er vanske-

ligt at se, hvordan frosne fisk igen skal kunne indbringe en markedspris på linje med ferske fisk, idet

fiskeproducenter vil få forhøjede produktionsomkostninger til optøning af den frosne fisk. I stedet for

en oplagringsordning så Danish Seafood Association hellere en fuld liberalisering af priserne på de

arter, der i dag er omfattet af udtagningsordningen. I relation til producentorganisationernes rolle er

det Danish Seafood Associations holdning, at enhver form for markedsføring fortsat bør ske i et tæt

samarbejde på tværs af branchen og ikke varetages selvstændigt af producentorganisationer.

Danish Seafood Association efterlyser desuden konsistens mellem forslagets regler om forbrugerop-

lysning og horisontale mærkningsregler samt kontrolforordningen. Foreningen bemærker i den for-

bindelse, at kravene til mærkning af fisk og fiskevarer er blevet særdeles kompliceret, og kravene er

spredt i flere forordninger fra EU, der ofte er indbyrdes modstridende og forfølger forskellige mål.

Dertil kommer, at foreningen finder, at nogle af de nye forslag til forbrugeroplysning er unødvendige

og uanvendelige. Det drejer sig særligt om forslaget om angivelse af fangstdato og om nye krav til

oplysninger om forarbejdede produkter.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation ønskede det nuværende interventionssystem med opkøb

af fisk med offentlig støtte bevaret. Man støtter samtidig Danmarks Fiskeriforenings ønske om, at der

gives mulighed for, at der kan etableres frivillige, egenfinansierede udtagningsordninger i producent-

organisationerne i de enkelte medlemsstater.

Greenpeace finder i udgangspunktet, at Kommissionens reformforslag indeholder nogle gode mål-

sætninger, men at der i vid udstrækning mangler de rigtige værktøjter til at opnå målsætningerne.

Verdensnaturfonden (WWF) mener, at der er nogle gode tiltag i Kommissionens reformforslag, men

også væsentlige mangler.

Danske Fiskeres Producent Organisation støtter Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske

Producentorganisations ønske om, at det nuværende interventionssystem med opkøb af fisk med of-

fentlig støtte bevares.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at den fælles markedsordning skal reformeres grundlæggende, således at den fi-

nansielle støtte flyttes fra direkte prisintervention til foranstaltninger, der støtter sektorens konkurren-

ceevne med fokus på bæredygtigt fiskeri.

Regeringen arbejder for, at oplagringsordningen begrænses mest muligt, og at den økonomiske støtte

udfases over 5 år, som foreslået i forslaget om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, idet forhandlin-

gerne om den fælles markedsordning ikke må foregribe forhandlingerne om de fremtidige finansielle

rammer.

Regeringen lægger vægt på, at det fortsat overlades til medlemsstaternes beslutning, om producent-

organisationer skal varetage opgaver i forhold til forvaltning og finder generelt, at producentorganisa-

tionernes opgaver i videst muligt omfang bør bygge på frivillighed.

25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen finder det væsentligt, at der bliver konsistens mellem horisontal fødevarelovgivning på

mærkningsområdet inden for EU og forslaget om forbrugeroplysning i forslaget til ny markedsord-

ning, og at bestemmelser i horisontal lovgivning ikke gentages i markedsforslaget. Der må ligeledes

tilstræbes konsistens mellem markedsforslaget og kontrolforordningen

5

(der sikrer overholdelse af

reglerne for den fælles fiskeripolitik), samt gennemførelsesbestemmelserne

6

til denne.

Regeringen arbejder endvidere for, at reglerne bliver enkle og omkostningseffektive.

Regeringen finder, at der ved anvendelse af henholdsvis gennemførelsesretsakter og/eller delegerede

retsakter må foretages en konkret vurdering ud fra bestemmelsens karakter og væsentlighed, idet

vurderingen bør ske på basis af en horisontal tilgang til problemstillingen.

Regeringen kan støtte den generelle indstilling, der blev opnået på rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 12. juni 2012.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012 opnåedes en generel indstilling i Rådet som be-

skrevet ovenfor under ”formål og indhold”. Alle medlemsstater støttede den generelle indstilling.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmøde (land-

brug og fiskeri) den 12. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 20. april 2012

forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. april 2012, jf. samlenotat oversendt den 12.

april 2012.

Sagen har endvidere tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. marts 2012 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. marts 2012, jf. samlenotat oversendt den 8. marts 2012

og som en del af reformpakken om den fælles fiskeripolitik den 8. juli 2011 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 19. juli 2011, jf. samlenotat oversendt den 30. juni 2011.

Der er oversendt grundnotat om reformpakken om den fælles fiskeripolitik til Folketingets Euro-

paudvalg den 12. august 2011.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

5

6

Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 af 8. april 2011.

26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Hav-

og Fiskerifond [til ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 og Rådets

forordning (EF) nr. 861/2006 og Rådets forordning nr. XXX/2011 om integreret

havpolitik]

KOM (2011) 804

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. oktober 2012.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til et nyt finansielt instrument for fiskeripolitikken: Den Europæi-

ske Hav- og Fiskerifond (EHFF). Forslaget er en del af Kommissionens forslag til reform af den fæl-

les fiskeripolitik. EHFF afløser Den Europæiske Fiskerifond og gælder for perioden 2014-2020. Ud-

over at afløse den Europæiske Fiskerifond inddrages andre udgifter til fiskeripolitikken, herunder

især til fiskerikontrol, dataindsamling, den integrerede havpolitik og markedsordningen for fiskeri og

akvakultur. På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2012 blev der opnået delvis ge-

nerel indstilling om forslaget.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 804 af 2. december 2011 fremsendt forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond [til ophævelse af Rådets

forordning (EF) nr. 1198/2006 og Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 og Rådets forordning nr.

XXX/2011 om integreret havpolitik]. Forslaget er oversendt til Rådet den 12. december 2011 i en

dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og artikel 43, stk. 2 samt artikel 91, stk. 1, arti-

kel 100, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel 175, artikel 188, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2 og ar-

tikel 195, stk. 2. Forslaget skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure

i TEUF artikel 294.

Forslaget vil indgå i forhandlingerne om reformen af den fælles fiskeripolitik.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28. januar 2013 med henblik

på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at det overordnede mål er at støtte målene henholdsvis i den fælles fiskeripo-

litik, som er en politik, hvor EU har enekompetence, og i EU’s integrerede havpolitik.

Det er Kommissionens vurdering, at hvis medlemsstaterne handler hver for sig, vil de ikke være i

stand til at nå disse mål, som bedst vil kunne nås på EU-plan med flerårig finansiering fokuseret på

relevante prioriteter. Kommissionen konkluderer, at nærhedsprincippet således er tilgodeset. Rege-

ringen er enig i Kommissionens vurdering i lyset af den angivne begrundelse.

27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

Ifølge forslaget oprettes Den Europæiske Hav og Fiskerifond (EHFF) som ét enkelt finansielt instru-

ment for den fælles fiskeripolitik. Forslaget er en del af Kommissionens pakke af forslag om reform

af den fælles fiskeripolitik

7

.

EHFF etableres for perioden 2014-2020 som afløser for Den Europæiske Fiskerifond

8

og erstatter

endvidere den hidtidige finansiering af fiskerikontrol og dataindsamling

9

og den hidtidige finansie-

ring af markedsordningen for fiskeri- og akvakulturprodukter. Endvidere omfatter forslaget finansie-

ring af den integrerede havpolitik

10

, finansiering af en særlig støtteordning for områder i EU’s yderste

periferi til markedsføring af fisk, EU’s finansiering af internationale fiskeriorganisationer og af råd-

givende råd, indsamling og formidling af markedsdata samt af pilotprojekter og studier. Finansiering

af bæredygtige fiskeriaftaler (tidligere fiskeripartnerskabsaftaler) og obligatoriske bidrag til regionale

fiskeriorganisationer vil dog blive finansieret uden for EHFF.

Det overordnede formål vil være at:



fremme bæredygtigt og konkurrencedygtigt fiskeri og akvakultur



fremme udvikling og gennemførelse af Unionens integrerede havpolitik til supplering af

samhørighedspolitik og den fælles fiskeripolitik



fremme en regionalt afbalanceret og inklusiv udvikling af fiskeriområder samt



fremme gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik.

EHFF skal bidrage til Europa 2020-strategien om smart, bæredygtig og inkluderende vækst.

Forslaget er struktureret i to hovedområder i henholdsvis delt forvaltning og direkte forvaltning.

Ved delt forvaltning forstås forvaltning, der foregår i partnerskab med medlemsstaten og på grundlag

af et godkendt program. Denne del af EHFF vil skulle følge de regler, der fastlægges i den generelle

forordning om fælles og generelle bestemmelser og en fælles strategisk ramme for strukturfondene,

landbrugsfonden og fiskerifonden, jf. Kommissionens forslag fremsat den 6. oktober 2011.

11

Området med delt forvaltning vil dels svare til den nuværende Europæiske Fiskerifonds tilskuds- og

udviklingsordninger for fiskeri og akvakultur, dels omfatte ordningerne med dataindsamling, finan-

siering af kontroludgifter og markedsordningen for fiskeri og akvakultur. Det er således nyt, at data-

indsamling, kontroludgifter og markedsordning gennemføres som delt forvaltning.

7

8

De øvrige elementer i reformpakken blev fremlagt af Kommissionen den 13. juli 2011.

Jf. Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond

9

Jf. Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 af 22. maj 2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den

fælles fiskeripolitik og havretten, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 693/2011 af 6. juli

2011.

10

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 af 30. november 2011 om et program for støtte til vide-

reudvikling af en integreret havpolitik.

11

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regional-

udvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-

strikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle be-

stemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om

ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, KOM(2011) 615 af 6. oktober 2011.

28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved direkte forvaltning forstås den støtte og finansiering, som varetages direkte af Kommissionen.

Dette forventes at omfatte den integrerede havpolitik, rådgivende råd, markedsdata, bidrag til interna-

tionale fiskeriorganisationer, Den Europæiske Unions udgifter til fiskerikontrol samt studier og pilot-

projekter.

Forslaget indeholder nye regler for konditionalitet, det vil sige et sæt af betingelser hvis manglende

overholdelse vil medføre, at støttemuligheden bortfalder. Disse regler er rettet mod både medlemssta-

ten og den enkelte støttemodtager og betyder for støttemodtageren, at manglende overholdelse af reg-

ler i fiskeripolitikken eller støttebetingelser får den konsekvens, at der ikke kan ansøges om støtte i en

nærmere fastlagt periode.

I overensstemmelse med forslaget til generel forordning for fondene under den fælles strategiske

ramme (den generelle forordning) indeholder forslaget tematiske prioriteter, som indgår i program-

meringen.

Med hensyn til fiskeri, forarbejdning og markedet for fiskerivarer bortfalder den hidtidige mulighed

for støtte til oplægning og ophugning. Støttemulighederne for fiskerfartøjer vil blive tættere knyttet

til nye regler i fiskeripolitikken om regulering, udsmid og selektivitet.

Endvidere indeholder forslaget blandt andet støttemuligheder med henblik på at få fiskere til at delta-

ge i at beskytte og genoprette havmiljøet, blandt andet i forbindelse med implementeringen af Natura

2000 og – som noget nyt – med henblik på implementering af Havstrategidirektivet.

Finansieringen af markedsordningen er fokuseret på producentorganisationernes aktiviteter i forbin-

delse med produktions- og markedsplaner. Som følge af ændringer i forordningen om

markedsordningen, som indgår i reformen af fiskeripolitikken, ophæves den nuværende ordning med

støtte til udtag fra markedet af fisk, der ikke kan opnå mindstepriser. Ordningen med oplagring fort-

sættes og finansieres af EHFF, men udfases frem til 2019.

Ifølge forslaget vil der være mulighed for at støtte investeringer om bord på fiskefartøjer vedrørende

energieffektivisering, kvalitet, udnyttelse af uønskede bifangster, sikkerhed og arbejdsmiljø. Et fartøj

kan kun modtage støtte én gang i programperioden (2014-2020) til samme formål.

Forslaget indeholder krav om en særlig udviklingsindsats for akvakultur. I støttemulighederne for

akvakultur er der fokuseret på mindre miljøbelastning, nye arter og økologisk opdræt af fisk. Som

noget nyt er der endvidere mulighed for at yde tilskud til forsikringspræmier og til farmaceutiske un-

dersøgelser vedrørende veterinærmedicin til brug inden for akvakultur.

Der vil fortsat være muligheder for at støtte innovative projekter inden for fiskeri og akvakultur.

Tilskud til investeringer i forarbejdning af fiskeri- og akvakulturprodukter begrænses i forslaget til at

omfatte investeringer inden for særlige områder som eksempel energieffektivisering og økologiske

akvakulturprodukter. Støtten til forarbejdning vil udelukkende kunne ydes gennem finansielle in-

strumenter, for eksempel låneforanstaltninger. Det vil sige, at der ikke gives direkte tilskud.

29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Støtte til uddannelse og netværk er et element både for fiskeri og akvakultur.

I forslaget er støtten til lokale aktionsgrupper (FLAG) opretholdt. Ordningen vil blive harmoniseret

med tilsvarende ordninger inden for landdistriktsordningen og regionalfonden og afgrænsningen af

ordningen vil bero på bestemmelser i den generelle forordning.

Finansieringen af den hidtidige ordning for støtte til områder i den yderste periferi som kompensation

for merudgifter til markedsføring af fisk indgår i EHFF som en del af ordningen med delt forvaltning.

Ordningen omfatter som hidtil Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer, Fransk Guyana og Réunion.

Finansiering af kontroludgifter og udgifter til dataindsamling er ligeledes en del af ordningen med

delt forvaltning. Disse ordninger skal derfor indgå i det program for 2014-2020, som vil være grund-

lag for støtten til den enkelte medlemsstat.

Den finansielle ramme for forslaget er 6,6 mia. € (49,2 mia. kr.) i faste 2011-priser for perioden

2014-2020, hvoraf 4,5 mia. € (33,5 mia. kr.) anvendes til den del af forslaget, som svarer til den nu-

værende Europæiske Fiskerifond, mens 432 mio. € (3,2 mia. kr.) anvendes i perioden 2014-2020 til

EU’s integrerede havpolitik. De resterende midler er blandt andet afsat til fiskerikontrol, dataindsam-

ling og markedsforanstaltninger.

12

Udgifterne til den nuværende fiskerifond er 4,3 mia. € (32,0 mia. kr.) for perioden 2007-2013 mens

udgifterne til EU’s integrerede havpolitik er 40 mio. € (298 mio. kr.) for perioden 2011-2013.

Med hensyn til fordelingen af støttemidler mellem medlemsstaterne skal der ifølge forslaget lægges

vægt på følgende kriterier:

1. For så vidt angår foranstaltninger under delt forvaltning, bortset fra kontrol og dataindsam-

ling:

a. niveauet for beskæftigelse i fiskeri og akvakultur,

b. niveauet for produktion i fiskeri og akvakultur, og

c. andelen af mindre kystfiskerflåde i den samlede fiskerflåde.

2. For så vidt angår kontrol:

a. omfanget af en medlemsstats kontrolopgaver sammenholdt med størrelsen af den natio-

nale flåde, mængden af landinger og værdien af import fra tredjelande, og

b. de til rådighed værende kontrolressourcer sammenholdt med omfanget af medlemssta-

tens kontrolopgaver, hvor til rådighed værende midler sammenholdes med antallet af

kontroller udført på havet og landingskontroller.

3. For så vidt angår dataindsamling:

a. størrelsen af den nationale fiskerflåde, landingsmængden samt omfanget af dataindsam-

ling til søs og antallet af togter, og

b. omfanget af dataindsamlingsopgaver samt de nødvendige ressourcer hertil, som skal

implementeres af hver medlemsstat.

12

Tallene er baseret på Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og

Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Et budget for Europa 2020, KOM(2011)500 af 29. juni 2011.

30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere forventes det, at der vil indgå et hensyn til den historiske fordeling og anvendelse af mid-

ler til tilsvarende formål.

Kommissionen har ligeledes fremlagt et forslag til forordning om fælles bestemmelser for struktur-

fondene, landbrugsfonden og fiskerifonden. Forslaget lægger op til et ens forvaltningssystem for de

nævnte fonde. Der lægges op til, at der oprettes et nationalt godkendelsessystem (akkreditering) for at

understrege medlemsstaternes forpligtelse til af sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning. Samtidig

lægger forslaget til forordning om de fælles bestemmelser og EHFF op til en harmonisering af for-

valtnings- og kontrolsystemet på EHFF i retning af det forvaltnings- og kontrolsystem, der kendes fra

landdistriktsfonden (ELFUL).

Den nærmere implementering af EHFF foreslås gennemført dels ved delegerede retsakter, TEUF ar-

tikel 290 og dels ved gennemførelsesretsakter, TEUF artikel 291.

Rådets delvise generelle indstilling

Rådet opnåede den 22.-23. oktober 2012 delvis generel indstilling for størstedelen af forslaget.

Den delvis generelle indstilling omfattede de dele af forordningen, der vedrører støttemuligheder, og

der udestår enighed om kapitlerne vedrørende blandt andet forvaltning og kontrol samt enighed om

kriterierne for fordeling af fondens midler mellem medlemsstater.

Følgende ændringer kan særligt fremhæves:



Der er reduceret i antallet af EU’s prioriteter, men tilføjet en ny EU-prioritet, der vedrører im-

plementering af Den Integrerede Havpolitik.



De forhåndsbetingelser, som medlemsstaten skal leve op til for at få refunderet midler fra EU,

er reduceret til kun at omfatte de betingelser, som relaterer sig direkte til den fælles fiskeripo-

litik.



Bredere muligheder for tilskud til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosyste-

mer, herunder til initiativer, der har til formål at fremme beskyttelse og udvikling af akvatisk

fauna og flora, herunder i ferskvand.



Der gives mulighed for tilskud til innovative investeringer i forarbejdningssektoren og mulig-

hederne for investering i akvakulturanlæg udvides.



Den integrerede havpolitik er tilrettet i forhold til den gældende forordning, som er vedtaget i

november 2011.



Mulighed for tilskud til ophugning af fiskerfartøjer i en periode indtil 31. december 2017.



Mulighed for tilskud til midlertidig oplægning af fiskerfartøjer.



Mulighed for tilskud til udskiftning af hoved- eller hjælpemotor på fartøjer med en længde på

op til 24 meter. For fartøjer med en længde mellem 12 og 24 meter betinges støttemuligheden

af, at motorkraften for den nye motor er mindst 20 % mindre end motorkraften for den motor,

der udskiftes.



Mulighed for at yde tilskud til yngre fiskeres førstegangsetablering.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget er blevet henvist til behandling i Eu-

ropa-Parlamentets Fiskeriudvalg, der er ledende udvalg. Derudover er Udvalget for Budget, Udvalget

31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

Udvalget for Transport og Turisme samt Udvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgi-

vende udvalg.

Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg forventes at vedtage sin betænkning i marts 2013, hvorefter be-

tænkningen forventes sat på Europa-Parlamentets plenarforsamling til vedtagelse i maj 2013.

Konsekvenser

Ifølge forslaget vil de samlede udgifter for EU udgøre 6,6 mia. € (49,2 mia. kr.) i faste 2011-priser

for perioden 2014-2020. Danmark finansierer i indeværende periode ca. 2 % af EU’s budget. Opret-

holdes denne andel, indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage med ca. 132 mio. € (ca. 990 mio.

kroner) i perioden 2014-2020.

13

Den konkrete fordeling af midler mellem medlemsstaterne fremgår ikke af forslaget, men besluttes af

Kommissionen på baggrund af de kriterier, som fastlægges i forordningen.

Gennemførelse i Danmark vil, for så vidt angår delt forvaltning, skulle ske på grundlag af et program

for indsatsen, som vil indeholde en finansiel ramme for EU's medfinansiering. Fuld hjemtagning af

EU’s midler vil forudsætte, at der er en medfinansiering af nationale offentlige midler. I forhold til de

samlede offentlige udgifter er EU’s medfinansiering for størstedelen af

indsatsen på højst 75 %, men er lavere for dataindsamling, kontrolfartøjer, motorudskiftning, ophug-

ning af fiskerfartøjer og midlertidig oplægning af fiskerfartøjer, mens den er højere for øvrige kon-

troludgifter og for medfinansiering af oplagring.

Forslaget forventes at ville nødvendiggøre forøget administrativ indsats og dermed statsfinansielle

udgifter. Blandt andet vil der på en række punkter forventes at være tale om mere kompleks forvalt-

ning og kontrol, for eksempel med hensyn til henføring af støtte til fiskerikontrol og dataindsamling

under delt forvaltning, skærpede krav om konditionalitet og anvendelse af partnerskabskontrakter,

samt øgede krav til rapportering til Kommissionen for så vidt angår frekvens og kompleksitet.

Det må forventes, at det vil være nødvendigt at ændre fiskeriudviklingsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 978 af 26. september 2008, som ændret ved lov nr. 604 af 14. juni 2011, for at kunne anvende

EHFF i Danmark.

Høring

Forslaget har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri). Der er indkommet følgende bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforening har foreløbig bemærket, at forordningen skal regulere de overordnede for-

hold, mens detailstyringen skal være op til de enkelte medlemsstater. Fonden skal støtte tværnationalt

samarbejde, forbedre fisker og forsker samarbejdet, udvikle fiskeri og fiskerfartøjer samt sikre, at

støtte til lokale aktionsgrupper prioriteres til fiskerirelaterede produkter. Foreningen har understreget

vigtigheden af, at der fortsat bliver mulighed for at give tilskud til innovation og udvikling af både fi-

skeri og fiskerfartøjer, herunder at det fortsat vil være muligt at få støtte til modernisering af fisker-

13

Tallene er baseret på Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og

Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Et budget for Europa 2020, KOM(2011)500 af 29. juni 2011.

32

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fartøjer. Derudover ønsker foreningen, at det også fremover skal være muligt finansielt at hjælpe

yngre fiskere i gang i fiskeriet. Foreningen vurderer, at den ordning, der findes i dag, ikke er tilstræk-

kelig og skal forbedres, så generationsskifter kan fremmes i erhvervsfiskeriet og yngre fiskere kan få

hjælp til at etablere sig. Foreningen har endvidere understreget, at inddragelse af traditionelle myn-

dighedsaktiviteter som dataindsamling og kontroludgifter ikke må medføre en udfasning af de

traditionelle ordninger til udvikling af fiskeriafhængige samfund. Foreningen anfører, at producent-

organisationernes midler bør kunne anvendes som offentlig medfinansiering.

Verdensnaturfonden (WWF) mener, at forslaget indeholder mange positive elementer til at sikre en

bæredygtig udvikling af fiskeriet. WWF fremfører, at fiskeristøtten bør være underlagt miljømæssig

bæredygtighed og sikre mod overfiskeri og påvirkning af havets økosystemer, samt sikre en bære-

dygtig udvikling for lokalområder. I det opstillede EHFF-forslag finder WWF det vigtigt, at de fore-

slåede regler om konditionalitet opretholdes og styrkes så meget som muligt. WWF fremhæver dog

sin bekymring for, at mulige tiltag såsom nybygning, modernisering og udskiftning af fartøjer og mo-

torer, kan opretholde eventuel overkapacitet og overfiskeri, og lægger vægt på, at dette forhindres.

Der bør være vægt på fangstmetoder, der er skånsomme og selektive. Vedrørende den finansielle

ramme mener WWF, at økonomisk støtte til kontrol og dataindsamling er for begrænset. Endelig me-

ner WWF, at der skal være større sammenhæng mellem at fremme udvikling af akvakultur og ind-

dragelse af miljømæssige og sociale hensyn.

Greenpeace understreger vigtigheden af, at fokus er på miljømæssig bæredygtighed.

Danish Seafood Association ønsker, at det fortsat skal være muligt at give tilskud til forarbejdnings-

virksomheder, men at tilskudsmulighederne skal fokusere på innovation, arbejdsmiljø og energibe-

sparelser.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen henholder sig til Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011, idet regeringen i den sam-

lede reform overordnet arbejder for at sikre et bæredygtigt fiskeri blandt andet gennem integrering af

fiskeripolitikken i en bred havpolitisk sammenhæng baseret på en økosystemtilgang, herunder im-

plementering af Havstrategidirektivets og Biodiversitetskonventionens mål, fjernelse af udsmid samt

introduktion af et nyt forvaltningssystem i form af fangstkvoteforvaltning.

Regeringen er generelt positiv over for forslaget, idet regeringen arbejder for, at EHFF understøtter

målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, herunder bidrager til opfyldelse og opretholdelse af god

miljøtilstand i medfør af blandt andet Havstrategidirektivet, samt gunstig bevaringstilstand i Habitat-

direktivet og til at skabe konsistens med den integrerede havpolitik og andre EU-politikker, idet for-

handlingerne herom ikke må foregribe forhandlingerne om de fremtidige finansielle rammer.

Regeringen forholder sig positivt over for etableringen af ét finansielt instrument for finansiering af

fiskeripolitik, idet man dog ønsker at få belyst konsekvenserne af, at instrumentet også omfatter fi-

nansieringen af EU’s integrerede havpolitik.

Regeringen finder, at kriterierne for fordelingen af midler blandt medlemsstaterne bør sikre en afba-

lanceret løsning uden særlig fokus på specifikke flådesegmenter.

33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen finder, at støtten til private investeringer bør begrænses og midlerne i højere grad anven-

des til aktiviteter, der sikrer den marine biodiversitet, skaber grøn omstilling, innovative aktiviteter,

forbedrer datagrundlaget for fiskeripolitikken og den videnskabelige rådgivning herunder regionalt

samarbejde i forbindelse hermed, samt bidrage til håndteringen af kontroludfordringer i medlemssta-

terne. Samtidig skal EHFF bidrage til løsningen af nye udfordringer for medlemsstaterne i en eventu-

el regionaliseret tilgang til forvaltningen og bidrage til en bæredygtig udvikling af fiskeriområder

(lokale aktionsgrupper).

Regeringen vil arbejde for at styrke disse elementer i forslaget og for, at EHFF kan anvendes til at fi-

nansiere udgifterne til en mere bæredygtig forvaltning af fiskeripolitikken.

Vedrørende EU’s integrerede havpolitik finder regeringen det vigtigt, at midlerne balanceres i for-

hold til det hidtidige udgiftsniveau, og at forslaget kun omfatter tiltag, der har reel merværdi, og som

ikke kan løses fyldestgørende og bedre på nationalt niveau. Tillige er det vigtigt, at der ikke afsættes

midler til parallelle løsninger på EU og nationalt plan, men at nationale data og eksisterende løsnin-

ger i videst muligt omfang genanvendes.

Regeringen vil arbejde for en forenkling af forslaget.

Regeringen vil ikke modsætte sig, at det i et samlet kompromis om reformen af den fælles fiskeripoli-

tik kan være nødvendigt, at ophugning fortsat kan være et instrument – blandt flere – som kan anven-

des ved dokumenteret overkapacitet i et fiskeri.

Regeringen finder, at der ved anvendelse af henholdsvis gennemførelsesretsakter og/eller delegerede

retsakter må foretages en konkret vurdering ud fra bestemmelsens karakter og væsentlighed, idet

vurderingen bør ske på basis af en horisontal tilgang til problemstillingen.

Regeringen kan støtte den delvise generelle indstilling, der blev opnået på rådsmødet (landbrug og fi-

skeri) den 22.-23. oktober 2012.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Under drøftelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2012 opnåedes en delvis ge-

nerel indstilling i Rådet som beskrevet ovenfor under ”formål og indhold”. Belgien, Tyskland, Malta

og Litauen kunne ikke støtte den generelle indstilling.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2012 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2012, jf. samlenotat oversendt den 9. oktober 2012. Sagen

har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. september 2012 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 24. – 25. september 2012, jf. samlenotat oversendt den 13. september 2012

og den 8. juni 2012 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012, jf. samlenotat over-

sendt den 31. maj 2012.

34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 11. maj 2012 forud for

rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-15. maj 2012, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.

Forslaget har ligeledes været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. marts 2012 forud for råds-

møde (landbrug og fiskeri) den 19.-20. marts 2012, jf. samlenotat oversendt den 8. marts 2012 samt

den 9. december 2011 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011, jf. sam-

lenotat oversendt den 1. december 2011.

Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. januar 2012.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

.

5.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse tekniske foran-

staltninger og kontrolforanstaltninger i Skagerrak og om ændring af forordning

(EF) nr. 850/98 og forordning (EF) nr. 1342/2008

KOM (2012) 471

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27. november 2012.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til forordning, der gennemfører de anbefalinger, der er indeholdt

i fiskeriaftalen af 4. juli 2012 mellem EU og Norge om fiskeriet i Skagerrak, heriblandt en gradvis

indførelse af et udsmidsforbud for en række arter. Forslaget indebærer også introduktion af mere se-

lektive redskaber, samt en ændring af en række EU-forordninger herunder forordning (EF) nr.

850/98 (tekniske bevaringsforanstaltninger) og forordning (EF) nr. 1342/2008 (langsigtet plan for

torskebestande i blandt andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat) som følge af forbuddet mod udsmid.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2012) 471 af 29. august 2012 fremsendt forslag til Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning om visse tekniske foranstaltninger og kontrolforanstaltninger i Ska-

gerrak og om ændring af forordning (EF) nr. 850/98 og forordning (EF) nr. 1342/2008. Forslaget er

oversendt til Rådet den 30. august 2012 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28. januar 2013 med henblik

på en orienterende debat.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgode-

set.

35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

EU og Norge indgik den 4. juli 2012 en aftale om fiskeriet i Skagerrak, der indebærer en landingsfor-

pligtelse (udsmidsforbud) for en række nærmere specificerede arter samt en tidsplan for, hvornår dis-

se arter gradvis bør omfattes af forpligtelsen til at lande. Endvidere indeholder aftalen indførelse af

mere selektive redskaber samt en ændring af visse kontrolforanstaltninger i Skagerrak.

Formålet med forslaget er at gennemføre aftalen mellem EU og Norge om fiskeriet i Skagerrak i EU-

lovgivningen. Forslaget har implikationer for en lang række af de gældende EU-forskrifter.

Forslaget indebærer blandt andet følgende nye bestemmelser for fiskeriet i Skagerrak:

Nye tekniske bevarelsesforanstaltninger:



Indførelse af mere selektive fiskeredskaber, herunder forhøjelse af det generelle maskemål for

trukne fiskeredskaber (120 mm i stedet for 90 mm), tvungen brug af rist i rejefiskeri og sorte-

ringspaneler i hummerfiskeri.



Der indføres en forpligtigelse til at lande alle fangster af følgende 15 arter fra 1. januar 2013:

Torsk, kuller, sild, makrel, dybhavsreje, mørksej, brisling, hvilling, kulmule, lange, havtaske, lys-

sej, skolæst, byrkelange og brosme.



Yderligere 20 arter vil blive underlagt forpligtigelsen til at lande alle fangster fra 1. januar 2015,

medmindre det forinden kan dokumenteres, at de udsmidte fisk af sådanne arter har en høj over-

levelsesrate.



Alle fangster, der fiskes med redskaber med en maskestørrelse under 32 mm, skal tages om bord

på fiskerfartøjerne og landes.



Fangster taget med tejner eller bure er undtaget fra landingsforpligtigelsen, da disse fangster ge-

nerelt har en høj overlevelsesrate.



Alle fangster af arter omfattet af landingsforpligtigelsen skal afskrives på kvoterne for de pågæl-

dende bestande.



Alle fangster af ungfisk under en fastsat bevarelsesmæssig mindstestørrelse for en given

bestand må kun sælges til bestemte formål (forarbejdning til fiskemel, foder til selskabsdyr

eller andre produkter, som ikke er egnet til menneskeføde, eller til velgørende formål).



Fartøjer, der på samme fangstrejse fisker i Skagerrak og andre områder, skal når som helst på

fangstrejsen respektere de tekniske bestemmelser, herunder landingsforpligtigelsen, der gælder

for fiskeri i Skagerrak.

Nye kontrolforanstaltninger:



Førere af EU og tredjelandes fiskerfartøjer, der opbevarer fiskebestande om bord som er omfattet

af landingsforpligtelsen, skal forhåndsanmelde disse fangster til de kompetente myndigheder i

flagstaten (EU-fartøjer) eller i landingsstaten mindst 2 timer inden havneanløb.



EU-medlemsstater anvender et elektronisk fjernovervågningssystem til overvågning af fiskeri,

der udøves af deres egne fartøjer i Skagerrak.



EU-fartøjer med en længde på 12 meter og derover, der fisker i Skagerrak, skal have installeret et

fuldt fungerende kameraovervågningssystem efter følgende tidsplan:

o

Fra den 1. januar 2014 for fartøjer på 15 meter og derover

36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files







o

Fra den 1. juli 2015 for fartøjer på 12 meter og derover

Medlemsstaterne etablerer kontrol- og inspektionsplaner for at sikre, at betingelserne i denne for-

ordning overholdes, senest 6 måneder efter dens ikrafttræden.

Fiskerfartøjer i transit i Skagerrak med fisk om bord, der er fanget i andre områder end Skager-

rak, fastgør og bortstuver redskaberne.

Nuværende målartsbestemmelser fjernes i Skagerrak.

Andre undtagelser og ændringer:



Fiskeriindsatsordningen finder ikke anvendelse i Skagerrak fra den 1. januar 2013.



Den fiskeriindsats i Skagerrak, der indgik i beregningen af den danske referenceværdi for den

samlede indsats i Nordsøen og Skagerrak for referenceperioden (2004-2006), tages ikke længere i

betragtning ved fastsættelsen af den maksimale fiskeriindsats for Nordsøen.



Muligheder for at låne og deponere kvoter fra et kvoteår til et andet (såkaldt år-til-år fleksibilitet)

forøges for arter omfattet af landingsforpligtigelsen i indkøringsfasen efter følgende plan:

o

20 % af den relevante kvote i 2013

o

15 % af den relevante kvote i 2014

o

10 % af den relevante kvote fra og med 2015.

Ikrafttræden:



Ifølge forslaget anvendes forordningen fra den 1. januar 2013.

Revision og evaluering af planen:



De berørte medlemsstater aflægger rapport til Kommissionen om gennemførelsen af denne for-

ordning hvert tredje år efter dens ikrafttræden.



Kommissionen evaluerer planen på grundlag af medlemsstaters rapporter og videnskabelig råd-

givning.

Proceduremæssige bestemmelser:



Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede og gennemførelsesretsakter på føl-

gende områder:

o

Ændringer vedrørende tidsplanen og de bestande, der er omfattet af udsmidsforbuddet.

o

Gennemførelse af bestemmelser af teknisk art om fastlæggelse af selektionsniveauet for

redskaber.

o

Minimumskravene for den elektroniske overvågning.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse. Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg forventes at

vedtage sin betænkning i februar 2013, hvorefter betænkningen forventes sat på Europa-Parlamentets

plenarforsamling til vedtagelse i løbet af foråret 2013.

Konsekvenser

Forslaget forventes på nuværende tidspunkt at have visse statsfinansielle og administrative konse-

kvenser på kort sigt i forbindelse med indkøringen af fuld dokumenteret fiskeri og kontrollen heraf.

37

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der forventes umiddelbart at være erhvervsøkonomiske konsekvenser i forbindelse med overgangen

fra landingskvoter til fangstkvoter og indførelsen af nye mere selektive redskaber, blandt andet i for-

bindelse med anskaffelse af nye mere selektive redskaber og anskaffelse af udstyr til

kameraovervågning. Konsekvenserne vil blandt andet afhænge af størrelsen af de ekstra kvoter, der

efter forhandling mellem EU og Norge i efteråret 2013, forventes tillagt i Skagerrak fra 1. januar

2014 for en række arter, der er omfattet af 1. fase af udsmidsforbuddet. Det forventes, at der vil kun-

ne opnås støtte via EU-midler til anskaffelse af kameraudstyr.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Fiskeriforening anfører, at forslaget om indførelse af udsmidsforbud indebærer meget sto-

re og fundamentale ændringer i fiskeriforvaltningen i Skagerrak samt betydelig usikkerhed om fiske-

riets økonomi i de kommende år i området. Danmarks Fiskeriforening bemærker, at simple beregnin-

ger viser, at udsmidsforbuddet m.v. kan indebære en reduktion i bruttoindtjeningen i fiskeriet i Ska-

gerrak med 30-40 % som følge af, at fisk, som i dag fanges under mindstemålet og efter gældende

reglerne skal smides ud, fremover skal ilandbringes og ikke må sælges til konsum. For den enkelte fi-

sker kan det ifølge foreningen betyde, at fiskeren risikerer, at en relativ stor andel af fangsten skal af-

regnes til den pris, som kan opnås hos fiskemelsfabrikkerne. Som følge heraf er det for Danmarks Fi-

skeriforening en grundlæggende forudsætning for indførelse af et udsmidsforbud, at der samtidig af-

tales fuld kvotetilskrivning på baggrund af ICES’s eller andres vurdering af udsmiddet i fiskeriet.

Uanset hvor stor eller lille, udsmidsandelen skal være, vil foreningen slå fast, at der skal være en til-

skrivning til de nuværende kvoter, når der indføres et udsmidsforbud.

Danmarks Fiskeriforening anfører, at det er positivt, at der som afspejlet i Kommissionens forslag er

indgået aftale mellem EU og Norge om at indføre kvotefleksibilitet fra år til år for de bestande, som

omfattes af et udsmidsforbud. Det anføres, at fleksibiliteten skal gælde på fartøjsniveau, og at den

skal være på et højere niveau (25 %) end foreslået af Kommissionen. Foreningen finder det endvidere

positivt, at Kommissionen med sit forslag imødekommer et stort ønske fra fiskerierhvervet om af-

skaffelse af fiskeriindsatsreguleringen i forbindelse med introduktion af et udsmidsforbud.

Danmarks Fiskeriforening finder det meget begrænset, hvad der med Kommissionens forslag lægges

op til i forhold til afskaffelse og forenkling af tekniske regler og kontrolregler. Foreningen understre-

ger, at foreningen på ingen måde kan støtte, at der indføres mindste bevaringsreferencestørrelser, som

begrænser anvendelsen af fisk, som skal ilandbringes. Fiskerne skal ifølge foreningen have mulighed

for frit at sælge deres fisk til den anvendelse, som giver den højest mulige pris.

Foreningen finder det utilfredsstillende, at der bliver forskelsbehandling mellem EU-fiskere, som om-

fattes af kameraovervågning, og norske fiskere, som ikke er omfattet af kameraovervågning. Det an-

føres, at EU-fiskere under den nye forvaltningsmodel bør kunne fiske i norsk farvand alene efter EU's

regler om overholdelse af udsmidsforbud, kameraovervågning m.v., og ikke også efter norske regler.

Danmarks Fiskeriforening anfører endelig, at der skal være ens vilkår internt i EU blandt medlems-

staterne i forhold til anvendelse af kameraovervågning, og at anvendelsen ikke skal være en forud-

sætning for kvoteforhøjelse. Endvidere understreger foreningen vigtigheden af tilstrækkelig tid til

implementeringen af udsmidsforbuddet.

38

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt implementering af et udsmidsforbud i Skagerrak i overensstemmelse med

aftalen, som EU og Norge indgik den 4. juli 2012, og arbejder for, at implementeringen sikrer et

praktisk velfungerende udsmidsforbud.

Regeringen støtter introduktionen af mere selektive fangstredskaber i Skagerrak, og har (i lighed med

Sverige) besluttet at indføre disse ved national lovgivning fra og med den 1. februar 2013 (Norge har

indført de nye mere selektive redskaber for alle fartøjer, der fisker i den norske del af Skagerrak fra

den 1. januar 2013).

Regeringen støtter, at der med indførelsen af udsmidsforbud og fangstkvoter i Skagerrak ikke længe-

re skal anvendes fiskeriindsatsregulering i Skagerrak.

Der bør efter regeringens opfattelse foretages en konkret vurdering af, om mindstelandingsstørrelse

for de enkelte arter bør reduceres som led i overgangen til mindstebevaringsreferencestørrelser. For

jomfruhummer foretager ICES en selvstændig vurdering af mindstemål og udsmid, der forventes at

foreligge i sommeren 2013.

Regeringen lægger vægt på, at kontrolforanstaltninger bliver enkle og omkostningseffektive. Man

støtter i den forbindelse en gradvis introduktion af obligatorisk anvendelse af kameraer som led i

overvågningen af fiskeriet.

Regeringen hilser det velkomment, at EU og Norge har nedsat en følgegruppe med deltagelse af ho-

vedinteressenter inklusiv erhvervet, der skal indsamle og vurdere erfaringer med gennemførelsen af

udsmidsforbuddet og komme med anbefalinger til eventuelle justeringer af ordningen. For at sådanne

justeringer skal kunne gennemføres hurtigt, støtter regeringen, at der i denne forordning anvendes de-

legerede retsakter og gennemførelsesretsakter på nærmere definerede områder, idet det dog kræver en

konkret vurdering i de enkelte tilfælde. Den konkrete vurdering af anvendelse af henholdsvis gen-

nemførelsesretsakter og/eller delegerede retsakter må foretages ud fra bestemmelsens karakter og væ-

sentlighed.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fleste medlemsstater, der traditionelt fiskeri i Skagerrak, er generelt positive over for introduktio-

nen af en landingsforpligtelse for en række arter i Skagerrak. Nogle af disse medlemsstater finder

dog, at forslaget indeholder disproportionale byrder i forhold til medlemsstater, som kun har små

kvoter i området. Visse andre medlemsstater, der ikke har eller kun har begrænsede fiskeriinteresser i

Skagerrak, er skeptiske over for visse dele af forslaget, særligt obligatorisk anvendelse af kameraer

som led i overvågningen af fiskeriet, idet de er bekymrede for, at dette skaber præcedens i andre om-

råder.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27. september 2012.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

39

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2013

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. november 2012.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28. januar 2013 ligger tidsmæssigt efter tredje runde af de årli-

ge konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2013. Konsultationerne forventes

afsluttet i tredje runde, hvorfor det på rådsmødet alene forventes, at der vil blive givet en orientering

om resultatet af konsultationerne. Skulle konsultationerne mod forventning ikke være afsluttet, vil

ministrene have mulighed for at komme med input til væsentlige problemstillinger, der tegner sig

forud for fjerde runde.

Baggrund

Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale, og parterne har siden 1978

indgået to årlige kvote-aftaler (”protokoller”) for fiskeriet på fælles bestande i Nordsøen og i Skager-

rak. Der er tale om aftaler, som sikrer en fælles forvaltning af de vigtigste bestande i de to farvande.

Derudover sker der en afbalanceret udveksling af kvoter for en række ikke fælles forvaltede eller

eksklusive bestande i farvandene vest for de britiske øer, i Nordsøen, ved Grønland samt i Barentsha-

vet.

Første runde af konsultationerne mellem EU og Norge fandt sted den 19.- 23. november 2012, anden

runde den 3.- 7. december 2012 og tredje runde finder sted den 15.-18. januar 2013.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28. januar 2013 med henblik på

en statusredegørelse.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet konsultationerne er et led i gennemførelsen af den

fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

Aftalerne mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i Nordsø-

en og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og Norge fastsæt-

ter i fællesskab en samlet TAC (den samlede tilladte fangstmængde) for disse bestande, der fordeles

til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, rødspætte, kuller, hvilling, sej, sild og ma-

krel aftalt langsigtede forvaltningsplaner eller fælles forvaltningsprincipper, der løbende tilpasses.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som brisling,

havtaske, jomfruhummer, rejer og tobis samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk, rødfisk, ark-

tisk sej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.

40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhandlinger mellem EU, Norge, Is-

land og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling og makrel, samt de multilaterale forhandlinger mel-

lem EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland om atlanto-skandisk sild.

Fremdrift i forhandlingerne om makrel må også forventes behandlet under EU-Norge-

konsultationerne. For 2010, 2011 og 2012 har det ikke været muligt for de fire parter at nå til enighed

om fordelingen af makrelbestanden. I januar 2010 indgik Norge og EU en 10-årig aftale om den rela-

tive fordeling af makrel mellem de to parter, og i 2011 og 2012 indgik EU og Norge en bilateral afta-

le, der fastsatte fiskerimuligheder (TAC) for de to parter i makrelfiskeriet. Igennem en årrække frem

til og med 2009 indgik Færøerne en kyststatsaftale med Norge og EU. For 2009 havde Færøerne godt

4,6 % af kvoten, men brød i 2010 med forvaltningsregimet og satte Færøernes kvote på ca. 14,9 % af

den TAC, som den videnskabelige rådgivning anbefalede. For 2011 svarede den kvote, som Færøer-

ne egenhændigt havde sat, til ca. 23,2 % af den samlede mængde, som den videnskabelige rådgivning

anbefalede. Færøerne har fastsat tilsvarende mængde for fiskeriet i 2012. Island har ikke tidligere væ-

ret en del af aftaleregimet, men har grundet en større forekomst af makrel i islandsk farvand de sene-

ste år forøget sit fiskeri af makrel meget kraftigt. Således fastsatte Island en kvote i 2012 svarende til

ca. 23 % af den kvote, som den videnskabelige rådgivning har anbefalet. Den bilaterale aftale mellem

Norge og EU beslaglagde i 2012 90 % af kvoten. Resultatet er således et markant overfiskeri af ma-

krelbestanden i 2012.

Under kyststatsforhandlingerne for 2013 om blåhvilling, atlanto-skandisk sild og makrel i

oktober og december 2012 var det ikke muligt at nå til enighed på nogen af de 3 arter. Færøerne har

meddelt, at man ønsker at opsige den eksisterende forvaltningsaftale på atlanto-skandisk sild, idet

man finder at være berettiget til en højere andel af den samlede kvote. Parterne forventes at

genoptage forhandlingerne for blåhvilling og atlanto-skandisk sild ultimo januar 2013, mens der ikke

er aftalt yderligere møder vedrørende makrel.

Af de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for Dan-

mark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” i norsk farvand, hvor Dan-

mark har hovedparten af EU’s kvote.

Der er i fiskeriaftalen mellem EU og Norge forudset en mulig revision af de fælles flerårige forvalt-

ningsplaner for torsk, mørksej og sild inden udgangen af 2012, ligesom EU og Norge med udgangs-

punkt i Det Internationale Havundersøgelsesråds (ICES) svar på fælles anmodninger for sperling i

Nordsøen og rødspætte i Skagerrak forventes at drøfte muligheder for etablering af fælles flerårige

forvaltningsplaner for disse bestande.

For torsk i Nordsøen og Skagerrak har ICES i rådgivningen for 2013 anført, at bestanden fortsat er

lille, men i svag stigning. Rekrutteringen er imidlertid fortsat ringe. Fiskeridødeligheden er reduceret

siden 2000 og var i 2011 på 0,57, det vil sige højere end målet i forvaltningsplanen på 0,4. ICES råd-

giver ud fra forvaltningsplanen en maksimal landingsmængde på 25.441 tons

14

, hvilket er en

reduktion på 20 % i forhold til 2012. ICES har efterfølgende som svar på forespørgsel fra EU og

Norge i december 2012 bekræftet, at en reduktion af TAC’en for torsk i Nordsøen og Skagerrak med

14

ICES anbefaling omfatter også den østlige del af Den Engelske Kanal, ICES-område VIId.

41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20 % kan medføre større udsmid. På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december 2012 blev

der vedtaget en revision af EU’s torskeplan

15

, som indebærer, at Rådet kan fastsætte et alternativt ni-

veau for TAC’en i Nordsøen og Skagerrak og dermed fravige metoden for fastsættelse af TAC, hvis

det af den videnskabelige rådgivning fremgår, at metoden ikke er hensigtsmæssig til opfyldelse af

planens mål.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Sagen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danske fiskere fan-

ger en betydelig del af de danske EU-kvoter i norsk zone. Aftalen med Norge er den fiskeriaftale, der

har størst betydning for dansk fiskeri. Væsentlige ændringer i fangstmulighederne vil følgelig have

betydning for fiskerierhvervets økonomi.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.

Danmarks Fiskeriforening bemærkede, at TAC for torsk i Nordsøen bør fastsættes uændret i forhold

til 2012 - alt andet ville ifølge foreningen blot indebære forøget udsmid. Foreningen ønskede

videreførelse af kvotepræmien for torsk ved forsøg med fuld dokumentation på 12 % som hidtil. For

så vidt angår sildebifangstkvoten bemærkedes det, at denne ønskedes fastholdt på mindst samme

balanceniveau i forhold til TAC for konsumsild som hidtil. Danmarks Fiskeriforening understregede

endvidere vigtigheden af fortsat at arbejde for mest mulig år-til-år fleksibilitet. Endvidere understre-

gedes det, at det er meget vigtigt at sikre en så høj "others" kvote i udvekslingen af bestande med

Norge som muligt. Endelig anførte Danmarks Fiskeriforening, at der var behov for at behandle Ska-

gerrak mere selvstændigt ved dette års forhandlinger end hidtil i lyset af de særlige problemstillinger,

der aktuelt er knyttet til dette område.

Danmarks Fiskeriforening anførte i relation til sperling, at det grundlæggende var positivt at opnå

større stabilitet i fiskeriet gennem fastlæggelse af en flerårig forvaltningsplan. Foreningen lagde

samtidig vægt på at sikre klarhed om konsekvenserne af at flytte kvoteåret. Foreningen understregede

vigtigheden af at undgå stop i fiskeriet.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation fandt det umiddelbart præmaturt at fastlægge en flerårig

forvaltningsplan for sperling.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter fastsættelse af kvoterne for 2013 med udgangspunkt i de fastlagte forvaltningspla-

ner og/eller den videnskabelige rådgivning.

15

Rådets forordning (EU) nr. 1243/2012 af 19. december 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 1342/2008 om fastlæg-

gelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse.

42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ligeledes arbejder man fra dansk side for, at der også for 2013 afsættes en begrænset kvotepræmie

for torsk samt eventuelt flere arter i Nordsøen og i Skagerrak (indtil et udsmidsforbud kan træde i

kraft), der fiskes under fuld dokumentation.

Regeringen arbejder for en uændret TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak for 2013 i forhold til

2012, i kombination med en bedre måde at reducere fiskeridødeligheden for torsk på i Nordsøen og

Skagerrak for 2013 end en 20 % reduktion af TAC’en, der vurderes at ville medføre øget udsmid.

Dette er i overensstemmelse med den reviderede forvaltningsplan.

Regeringen arbejder for, at balancen i den gensidige udveksling af fiskerimuligheder tilvejebringes

ved, at EU ikke køber den fulde mængde torsk i Barentshavet, som Norge, jf. EØS-aftalen, er forplig-

tet til at tilbyde EU, og at betalingen herfor overvejende sker ved overførsler fra farvandsområder

uden for Nordsøen.

Regeringen arbejder for en forhøjelse af kvoten for andre arter i norsk zone i Nordsøen, idet kvoten

for 2012 blev udnyttet fuldt ud.

Regeringen finder, at en vis stabilitet og dermed forudsigelighed er at foretrække ved fastlæggelse af

flerårige forvaltningsplaner frem for udelukkende at gå efter en kortsigtet maksimering af udbyttet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

På rådsmøderne (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2012 og 28.-29. november 2012 var der en

udveksling af synspunkter forud for den første og anden konsultationsrunde. Såfremt konsultationer-

ne er afsluttet under tredje runde, forventes der alene korte tilkendegivelser fra de berørte medlems-

stater til resultatet. Såfremt konsultationerne mod forventning ikke er afsluttet, forventes de berørte

medlemsstater at tilkendegive deres holdning til status for forhandlingerne. Kvoter for bestande, som

indgår i forhandlingerne med Norge, blev på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december

2012 fastsat til foreløbigt 70/75 % af niveauet for 2012 i afventning af en aftale med Norge.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 23. november 2012 forud for råds-

møde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012, jf. samlenotat oversendt den 15. november

2012. Sagen har endvidere været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2012 forud

for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. – 23. oktober 2012, jf. samlenotat oversendt den 9. okto-

ber 2012.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

43