PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3219 - alm. anl Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 24. januar 2013

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 4. februar 2013

SAMLENOTAT

1. Den fremtidige europæiske samhørighedspolitik ........................................................................2

2. Præsentation af arbejdsprogrammet for det irske formandskab................................................ 12

3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013 (udkast til konklusioner) ............ 14

4. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 14.-15. marts 2013 (udkast til kommenteret

dagsorden) ...................................................................................................................................... 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Den fremtidige europæiske samhørighedspolitik

KOM (2011) 0607, KOM (2011) 0610, KOM (2011) 0611, KOM (2011) 0612, KOM (2011)

0614, KOM (2011) 0615, KOM (2012) 0496

Revideret notat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 20. november 2012. Nye afsnit er markeret med

streg i margin.

1. Resume

Formandskabet ventes at aflægge fremskridtsrapport vedr. arbejdet med lovgivningspakken om den fremtidige

samhørighedspolitik (2014-2020), herunder trilog-forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

2. Baggrund

Kommissionen har den 6. oktober 2011 fremlagt forslag til de nye strukturfondsforordninger, der

skal erstatte de nuværende forordninger EF 1080/2006 om den Europæiske Fond for Regionalud-

vikling, EF 1081/2006 om den Europæiske Socialfond, EF 1082/2006 om Europæiske Gruppe for

Territorialt Samarbejde, EF1083/2006 om generelle bestemmelser for samhørighedspolitikken og

EF 1084/2006 om Samhørighedsfonden. Forslaget erstatter desuden dele af den nuværende RFO

(EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og dele af den nuværende RFO (EF) nr. 1198/2006 om

Den Europæiske Fiskerifond. På baggrund af de hidtidige drøftelser på råds- og arbejdsgruppeni-

veau fremlagde Kommissionen den 24. september et revideret udkast til den overordnede struktur-

fondsforordning.

Kommissionens forslag til den overordnede strukturfondsforordning har hjemmel i artikel 177 i

Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, der berettiger Rådet og Europa-

Parlamentet til at fastlægge strukturfondenes hovedopgaver, formål og indretning.

3. Formål og indhold

Det foreliggende forslag til forordning vil danne grundlag for implementeringen af målsætningen

om en harmonisk udvikling af EU som fastlagt i TEUF artikel 174 for perioden 2014 til 2020.

Den generelle forordning fastlægger de

overordnede principper for indhold og forvaltning af fondene under

den fælles strategiske ramme

i de enkelte lande (artikel 1 til 6). Disse principper skal gælde både for

samhørighedsfonden, strukturfondene samt landdistrikts- og fiskerifonden. Kommissionens for-

slag sigter på at opnå en bedre effekt af de anvendte midler i fondene. Dette skal opnås gennem

en mere stringent planlægnings- og evalueringsproces og krav til koncentration af indsatsen på

bestemte tematiske målsætninger i overensstemmelse med Europa2020-strategien. Den nye insti-

tutionelle ramme knyttes eksplicit an til EU’s vækst- og beskæftigelsesstrategi, som koordineres i

det nyligt skabte europæiske semester.

Den nye ramme består af:

1. En

fælles strategisk ramme,

hvoraf store dele efter det seneste forslag af 24. september vedtages

af Rådet og Parlamentet, for alle EU-lande (artikel 10 til 12 i forslag til den generelle struktur-

fondsforordning samt et nyt bilag), som udover samhørighedspolitikken ligeledes omfatter

landdistriktsfonden (EAFRD) og fiskerifonden (EMFF), der begge er en del af den fælles

landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Efterfølgende indgår landene en

partnerskabskontrakt

med Kommissionen, der fastlægger de

nationale rammer for samhørighedspolitikken i det enkelte land for hele programperioden

(artikel 13 til 15). Kontrakterne udarbejdes af medlemslandet ved inddragelse af partnerska-

ber (for eksempel arbejdstager- og erhvervsorganisationer) og skal være baseret på analyser af

landenes udviklingsbehov i forhold til den fælles strategiske ramme, de nationale reformpro-

grammer og tage højde for relevante henstillinger fra Rådet.

3. Samtidigt fastlægger kontrakterne rammerne for implementering og forvaltning af de forskel-

lige

operationelle programmer,

som indsatsen udrulles igennem.

4. Endeligt indeholder partnerskabskontrakten en liste over de

forudsætninger,

der skal være op-

fyldt (artikel 17 om

ex ante konditionalitet)

vedrørende de forskellige tematiske målsætninger.

Kommissionen lægger til grund, at sådanne forudsætninger – for eksempel af administrativ

eller lovgivningsmæssig karakter – skal være til stede for at opnå en god effekt af EU-

midlerne. Hvor disse endnu ikke er opfyldt, skal landene fastlægge en tidsplan for deres op-

fyldelse. Ikke-opfyldelse af de fastlagte betingelser kan danne grundlag for, at Kommissionen

suspenderer udbetaling af samhørighedsmidlerne. Forudsætningerne vil ligeledes fremgå af

partnerskabskontrakten.

På grundlag af partnerskabskontrakten implementeres samhørighedspolitikken, landdistrikts-

fondspolitikken og fiskerifondspolitikken i de enkelte lande gennem et eller flere programmer

(artikel 23 til 27). I forhold til de nuværende forordninger strammes krav om indhold, udform-

ning og anvendelse af indikatorer. Navnlig øges inddragelsen af berørte lokalsamfund i planlæg-

ningsprocessen og fordelingen af midler på måder, hvor der ikke tages de samme hensyn til nati-

onal praksis som hidtil (artikel 28 til 31). Udover en styrkelse af den løbende

overvågning og evalue-

ring

af strukturfondsprogrammerne (artikel 41 til 50) skal Kommissionen i 2017 og 2019 foretage

en strategisk gennemgang af implementeringen af programmerne. Resultatet af disse gennem-

gange skal blandt andet danne grundlag for fordelingen af en resultatreserve til hvilken der afsæt-

tes 5 pct. af ressourcerne (artikel 18 og 20).

Forslaget forudser, at

hele samhørighedspolitikken, landdistriktsfonden og fiskerifonden

underlægges en

udvidet

makroøkonomisk konditionalitet

(artikel 21).

Udover – som hidtil – at fremme ligestilling, bæredygtig udvikling og beskytte og forbedremiljøet

forudser Kommissionens forslag, at bekæmpelsen af

klimaforandringer

ligeledes indgår som tvær-

gående hensyn i samhørighedspolitikken (artikel 7 og 8).

Endvidere indeholder forslag til den generelle forordning en række mere tekniske afsnit om fi-

nansieringsinstrumenter (artikel 32 til 40), teknisk assistance (artikel 51 og 52), støttebetingelser

(artikel 55 til 61), forvaltnings- og kontrolsystemer, blandt andet med krav om etablering af en

akkrediteringsmyndighed, om anvendelse af IT-systemer og indførelse af årlige regnskaber for

programmerne (artikel 62 til 80).

Den generelle samhørighedsforordning definerer endvidere, hvilke

områder og formål,

der er støt-

teberettigede (artikel 81 til 86) under den Europæiske Fond for Regionaludvikling, den Europæi-

ske Socialfond og Samhørighedsfonden. Som hidtil vil især de fattigste regioner (defineret ved et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regionalt BNP pr. capita på under 75 pct. af EU-gennemsnittet) være støtteberettigede. Systemet

med overgangsstøtte, der blev givet til regioner, som tidligere var fattige, foreslås erstattet ved en

ny kategori af støtte til mellem-indkomstregioner (defineret som områder med et regionalt BNP

pr. capita på 75 til 90 pct. af EU-gennemsnittet). Principperne for tildeling af støtte til de mere

velstående regioner samt støtten gennem samhørighedsfonden (der gives til stater med et natio-

nalt BNP pr. indbygger på under 90 pct. af EU-gennemsnittet) opretholdes principielt som hidtil,

om end der indføres en overgangsordning for lande, der ikke længere er berettiget til støtte fra

Samhørighedsfonden. Det forventes, at samtlige nye medlemsstater samt Portugal og Græken-

land omfattes af samhørighedsfonden eller overgangsordninger herfor. I modsætning til tidligere,

hvor medlemslandene selv kunne beslutte fordelingen mellem regionalfonden og socialfonden,

foreskrives nu mindstekvoter for socialfonden. I de mest velstående regioner foreslås, at 52 pct.

af midlerne anvendes under Socialfonden. Endeligt forudses, at det territoriale samarbejde vide-

reføres.

Hertil kommer specifikke bestemmelser, der er fælles for den Europæiske Fond for Regionalud-

vikling, den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden. Disse foreskriver udarbejdelsen af

operationelle programmer (artikel 87 til 99), overvågning, information og kommunikation (artikel

100 til 111), særlige forvaltningskrav – blandt andet om akkreditering af forvaltningsmyndighe-

derne (artikel 112 til 118), finansforvaltning, herunder udbetaling af forskud fra Kommissionen

og krav om erklæringer forbindelse med betalinger (artikel 119 til 139) og undtagelser i forbindel-

se med antallet af kontroller på stedet for små projekter (artikel 140).

Endeligt indeholder forslaget bestemmelser om komitologi, delegerede retsakter og overgangsbe-

stemmelser (artikel 141 til 147).

Forordningen om den Europæiske Fond for Regionaludvikling fastlægger denne fonds målsæt-

ning som støtte til vækst og beskæftigelse og det territorielle samarbejde gennem, erhvervsinve-

steringer, infrastrukturinvesteringer, forskning og innovation og støtte til regional og lokal udvik-

ling (artikel 3). Forslaget indeholder bestemmelser om tematisk koncentration af støtteindsatsen

(artikel 4) og investeringsprioriteter (artikel 5), med henblik på at sikre, at midlerne anvendes

hensigtsmæssigt. Der defineres målindikatorer, således at resultaterne bedre kan evalueres (artikel

6). Endeligt indeholder den særbestemmelser for støtte til bæredygtig byudvikling (hvortil der

øremærkes 5 pct. af regionalfondsmidlerne), områder med særlige geografiske forhold og områ-

der i den yderste periferi af Europa, hvilke er de franske, spanske og portugisiske oversøiske ter-

ritorier (artikel 7 til 11).

Forordningen om den Europæiske Fond for Regionaludvikling suppleres af en ny forordning om

principperne for grænseoverskridende territorialt samarbejde. Til denne del vil der blive afsat ca.

3,5 pct. af de samlede samhørighedsmidler. Udover de ovenfor omtalte støttemuligheder fastlæg-

ges, at regionaludviklingsfonden endvidere støtter samarbejdet mellem regioner langs EU’s inter-

ne og nogle eksterne grænser og kyststrækninger samt tværnationalt og interregionalt samarbejde

over større afstande (artikel 3 og 4). Udover investeringsprioriteterne i regionfondsforordningen

(artikel 5) gives der mulighed for investeringer, der fremmer integration af arbejdsmarkederne,

ligestilling, uddannelse og kapacitetsopbygning i tilstødende grænseregioner, samt udvikling og

gennemførelse af makroregionale strategier (artikel 6). Endvidere fastlægger forordningen regler

for planlægning og administration af det territoriale samarbejde (artikel 7 til 31).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningen om den Europæiske Socialfond forudser, at fonden skal fremme høj beskæftigelse,

arbejdskraftens mobilitet, uddannelse, ligestilling, social inklusion og bekæmpelse af fattigdom

(artikel 2). Disse målsætninger skal nås gennem investeringer i direkte beskæftigelsesfremmende

aktiviteter, men også i uddannelse, aktiv integration og bekæmpelse af fattigdom samt instituti-

onsopbygning (artikel 3). Forslaget indeholder ligeledes bestemmelser om tematisk koncentration

af indsatsen (artikel 4) med henblik på at nå størst mulig effekt og definition af målindikatorer

(artikel 5) med henblik på at kunne evaluere de opnåede resultater. Implementeringen kan ske i

samarbejde med arbejdsmarkedets parter (artikel 6). Der lægges særlig vægt på, at indsatsen

fremmer ligestilling (artikel 7) og tager hensyn til mindretal med særlige udfordringer, herunder

handicappede (artikel 8). Endvidere bør indsatsen støtte social innovation (artikel 9) og omfatter

tværnationalt samarbejde (artikel 10). Endeligt indeholder forordningen en række tekniske be-

stemmelser om forvaltningen af fonden (artikel 11 til 16).

Forordningen om Samhørighedsfonden fastlægger, at fonden fremmer den økonomiske udvik-

ling i de fattigere EU-lande gennem investeringer indenfor miljøbeskyttelse, bekæmpelse af kli-

maforandringer og transportinfrastruktur (artikel 2 og 3).

Forordningen om tilpasning af de Europæiske Grupperinger for Territorialt Samarbejde sigter

primært på at fremme det grænseoverskridende samarbejde mellem nationale og regionale myn-

digheder gennem en række forenklinger af forvaltningsstrukturen for disse grupperinger. Bag-

grunden er, at den nuværende regulering har vist sig at være forvaltningsmæssig tung, hvorfor der

kun i meget begrænset omfang er etableret sådanne grupperinger.

De hidtidige drøftelser i Rådet og på lavere niveau tyder på en generel støtte til Kommissionens

forslag blandt medlemslandene. Visse lande har dog kritiseret Kommissionens forslag om at ud-

vide makrokonditionaliteten til at omfatte alle strukturfonde, men ikke øvrige dele af EU’s bud-

get, da man finder, at forslaget primært rammer de store modtagere af midler under samhørig-

hedspolitikken. Enkelte lande har tilkendegivet bekymring om en styrket tematisk koncentration,

da man frygter tab af fleksibilitet i udmøntningen af forslaget.

Ved rådsmødet for almindelige anliggender den 24. april blev der opnået foreløbig enighed i

form af en delvis generel indstilling om forhandlingsblokkene

forvaltning og kontrol, støtteberettigelse,

store projekter, monitorering og evaluering, ex ante konditionalitet

samt

programmering.

Ved rådsmøde for almindelige anliggender den 26. juni 2012 opnåede Rådet endvidere foreløbig

enighed (delvis generel indstilling) om forhandlingsblokkene for

tematisk koncentration og målsætnin-

ger, finansielle instrumenter, indtægtsgivende projekter

resultatgennemgang.

Et lille antal medlemslande

havde gerne set, at man under tematisk koncentration i højere grad skulle tage hensyn til ø-

regioner, mens andre lande gjorde dette betinget af særlig hensyntagen til hovedstadsregioner.

Idet der ikke var tilstrækkelig støtte hertil i Rådet, indgik disse elementer dog ikke i den foreløbi-

ge enighed.

Siden indgik Rådet ved rådsmødet den 16. oktober 2012 delvis generel indstilling om yderligere 7

forhandlingsblokke:

1) information og kommunikation samt teknisk bistand 2) elementer i forordningen om

europæisk territorialt samarbejde 3) territorial udvikling 4) finansielle spørgsmål, der ikke indgår i MMF (ik-

ke-overførbare midler, additionalitet og graduering af medfinansieringssatser), 5) landespecifikke henstillinger, 6)

forvaltning og kontrol (tilpasning til finansforordningen) samt 7) indikatorer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved rådsmødet den 20. november indgik man delvis generel indstilling om diverse restbestem-

melser vedrørende

finansforvaltning

og den

fælles strategiske ramme.

På Rådsmødet den 4. februar ventes formandskabet at forelægge de sidste restbestemmelser fra

Kommissionens lovgivningspakke, dvs. en samling af spredte bestemmelser, som ikke er blevet

opfanget af de tematiske blokke, der hidtil er opnået enighed om. Herefter udestår på Rådssiden

alene enighed om de indledende betragtninger, samt naturligvis indskrivning af MFF-aftalen.

Derudover må det forventes at formandskabet på rådsmødet kort vil orientere om fremskridt i

trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet.

Endelig er samtlige hidtil indgåede delvise generelle indstillinger indgået under den forudsætning,

at intet er endeligt før alt er aftalt og vil dertil afhænge af den fremtidige aftale om MFF.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

De hidtidige drøftelser i Europa-Parlamentets Regi-udvalg bekræfter en grundlæggende støtte til

Kommissionens forslag til nye samhørighedsforordninger. Regi-udvalget er dog bekymret over,

at Kommissionens forslag pålægger medlemslandene for store restriktioner for anvendelsen af

samhørighedsmidlerne og stiller for store krav til planlægning og dokumentation af de opnåede

resultater.

Regi udvalget vedtog den 11. juli en rapport (forhandlingsramme), som foreslår at give medlems-

landene mere fleksibilitet i kravene til planlægning og evaluering af samhørighedsprogrammerne i

de enkelte lande, navnlig i forhold til ex ante konditionalitet. Samtidigt forudser rapporten dog en

øget inddragelse af regionale og lokale myndigheder samt interesseorganisationer. Endvidere

lægger rapporten op til, at makroøkonomisk konditionalitet og resultatreserve udgår.

5. Nærhedsprincippet

Idet forslaget til forordning vedrører EU’s samhørighedspolitik, den fælles landbrugspolitik og

den fælles fiskeripolitik, kan det kun behandles på EU-niveau. Det er således i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forslag til de nye samhørighedsforordninger ventes at nødvendiggøre ændring af Lov nr. 1599 af

20. december 2006 om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Socialfond

– som ændret ved lov nr. 1272 af 16. december 2009 og lov nr. 718 af 25. juni 2010 samt afledt,

Bekendtgørelse nr. 1132 af 24. november 2008 om henlæggelse af beføjelser til Erhvervs- og

Byggestyrelsen efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den

Europæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 358 af 18. april 2007 om ansvar og kompetencefor-

deling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den

Europæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 1137 af 26. november 2008 om ændring af bekendt-

gørelse om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra

Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 71 af 21. ja-

nuar 2010 om ændring af bekendtgørelse om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelse

med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond

og Bekendtgørelse nr. 207 af 5. marts 2010 om støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

m.v. i forbindelse med udbetaling af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæi-

ske Socialfond.

Ligeledes kan forudses, at forslag til nye samhørighedsforordninger vil nødvendiggøre ændring af

Lov nr. 309 af 30. april 2008 om administration af forordning om oprettelse af en europæisk

gruppe for territorialt samarbejde (EGTS).

Desuden kan forslaget indebære, at Lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikter-

ne (landdistriktsloven), Lov nr. 1552 af 20. december 2006 om udvikling af fiskeri- og akvakul-

tursektoren (fiskeriudviklingsloven) og Lov om erhvervsfremme (Lovbekendtgørelse nr. 1715 af

16. december 2010) skal ændres.

7. Konsekvenser

Forslag til nye samhørighedsforordninger skal ses i sammenhæng med forslaget til den flerårige

finansielle ramme 2014 – 2020, som vil have væsentlige statsfinansielle konsekvenser i form af

Danmarks årlige bidrag til EU’s budget.

Forslaget skal ligeledes ses i sammenhæng med forslaget til ny forordning om støtte til udvikling

af landdistrikterne og forslaget til ny forordning om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, samt

forslag om forordning til den Europæiske Fond for Regionaludvikling, forordning om Territori-

elt Samarbejde, forordning om Grupper for Territorielt Samarbejde, forordning om den Euro-

pæiske Socialfond og forordning om Samhørighedsfonden.

Kommissionen lægger i sit opdaterede forslag, som bl.a. tager højde for optagelsen af Kroatien,

op til, at der til samhørighedsfonden og strukturfondene anvendes 339 mia. euro i 2011 priser

(ca. 2.525 mia. kr.) over perioden 2014-2020. Danmark finansierer i indeværende periode ca. 2

pct. af EU’s budget. Opretholdes denne andel, indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage med

ca. 51 mia. kr. over perioden 2014 til 2020 til finansieringen af EU’s samhørighedspolitik.

For Den Europæiske Hav- og Fiskerifond lægger Kommissionen op til, at der anvendes ca. 6,9

mia. euro (ca. 51 mia. kr.) i 2011-priser for perioden 2014-2020. Under forudsætning af, at Dan-

mark fortsat betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage med

ca. 138 mio. euro (1 mia. kr.) over perioden 2014 til 2020 til finansieringen af den Europæiske

Hav- og Fiskerifond.

For den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) lægger Kom-

missionen op til, at der i faste 2011-priser anvendes ca. 92 mia. euro (ca. 685 mia. kr.) for perio-

den 2014 – 2020. Under forudsætning af at Danmark fortsat betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter,

indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage med ca. 1,8 mia. euro (ca. 13,7 mia. kr.) over perio-

den 2014 til 2020 til finansieringen af den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-

strikterne.

Forslaget ventes at styrke beskyttelsesniveauet, idet bekæmpelse af klimaforandringer udover

miljøbeskyttelse indgår både som tværgående hensyn og støtteværdigt formål i samhørighedspoli-

tikken.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Høring

Forslaget har været i høring hos Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, DA, DI, SA-

LA, LO, FTF, Danske Handicaporganisationer, Forbrugerrådet, Kvinderådet, Sammenslutnin-

gen af Danske Småøer, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Fiskeriforening, Danish Seafood As-

sociation, Dansk Akvakultur, Landdistrikternes Fællesråd, Greenpeace og WWF Danmark,

Håndværksrådet, Finansrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AC, Danske Arkitektvirksom-

heder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Tekniq, og de 6 regionale Vækstfora og Danmarks

Vækstråd.

Danske Regioner ønsker, at samhørighedspolitikken fortsat omfatter alle regioner, hvorfor man

er bekymret over, at regeringen ønsker en reduceret budgetramme for samhørighedspolitikken.

Danske Regioner er som udgangspunkt positiv over for hovedarkitekturen i tilrettelæggelsen af

den næste strukturfondsperiode mens man i forhold til tematisk koncentration fremhæver nød-

vendigheden af fleksibilitet i udmøntningen. Danske Regioner finder det tilfredsstillende, at der

lægges stor vægt på flerniveaustyring af strukturfondsmidlerne, og at det i forordningen er nøje

præciseret, at de regionale parter obligatorisk skal involveres i beslutningerne. Endeligt er det

vigtigt at sikre, at forvaltningen af de nye programmer ikke bliver tungere end de nuværende.

Kommunernes Landsforening betoner, at det er vigtigt, at Danmark fortsat modtager støtte fra

samhørighedspolitikken. Man er positiv overfor den nye planlægningsramme og ønsker, at

kommunerne inddrages i udarbejdelsen af de nye partnerskabskontrakter; samtidigt bør kommu-

nerne indgå i de lokale aktionsgrupper. Vedrørende støtte mellem-indkomstregioner frygter

Kommunernes Landsforening, at dette kan svække incitamentet for videre udvikling. Kommu-

nernes Landsforening støtter fokus på de ligestilling, miljø og klimaforandring som tværgående

hensyn og ser gerne at proportionalitetsprincippet styrkes yderligere. Endeligt argumenterer

Kommunernes Landsforening for øget dokumentation af de opnåede resultater.

Landbrug & Fødevarer er enige i, at de indsatser, der igangsættes via fondene skal ske koordine-

ret, så det sikres, at de komplementerer hinanden. Det er ligeledes vigtigt, at indsatsen måles og

evalueres, så den bedste effekt af pengene opnås. Det er dog helt afgørende, at det ikke resulterer

i et administrativt tungt set-up. Endvidere bemærker Landbrug & Fødevarer, at ifølge forord-

ningsforslaget art. 59, stk. 1 kan der ikke ydes 100 pct. tilskud til ansøgers bidrag i form af natura-

lier. Landbrug & Fødevarer mener, det i visse tilfælde bør være muligt at yde 100 pct. tilskud til

ansøgers eget arbejde. Endelig finder Landbrug- og Fødevarer, at det er positivt, at forslaget gi-

ver mulighed for at yde tilskud til overhead (art. 58), idet man dog vurderer, at satserne er for

lave til at dække de reelle indirekte omkostninger.

WWF finder, at samhørighedspolitikken har potentiale til at bidrage til en acceleration af den

grønne omstilling og vækst. WWF opfordrer derfor den danske regering til at arbejde for, at både

klima og biodiversitet bliver tværgående hensyn i samhørighedspolitikken, og at investeringer i

energibesparelser, vedvarende energi, ressourceeffektivitet, forvaltning af biodiversitet og grøn

infrastruktur prioriteres i alle regioner. WWF deler regeringens vurdering af, at Kommissionens

forslag om at fastsætte målrettede betingelser, som skal opfyldes for at skabe effektive investerin-

ger fra fondene, er positivt, herunder at finansiering kan suspenderes pga. manglende fremskidt i

forhold til de aftalte mål i programmerne. WWF støtter ligeledes etableringen af en europæisk

resultatreserve, som vil blive uddelt til de bedste projekter, efter gennemgang i 2017 og 2019 –

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvor det selvfølgelig er væsentligt, at miljøkriterier indgår og vægtes i vurderingen af projekternes

målopfyldelse.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Tyskland, Danmark, Nederlandene og UK har arbejdet sammen om, hvordan ”better spending”

dagsordenen konkret kunne implementeres i MFF-forhandlingssporet. I lyset af den europæiske

økonomiske krise sigter overvejelserne på at opnå en større vækst- og beskæftigelsesorientering

af samhørighedspolitikken samt generelt bedre anvendelse af samhørighedsmidlerne. Det kan

ikke helt udelukkes, at en konkret implementering af ”better spending” dagsordenen vil kræve

genåbning af forhandlingsblokke, som er omfattet af den delvise generelle enighed.

Forhandlingslinjerne ventes fortsat i væsentligt omfang at blive tegnet mellem på den ene side

flere af de store modtagere af samhørighedsmidler, som ønsker stor frihed i anvendelsen af mid-

lerne og begrænset kontrol med de opnåede resultater, og på den anden side en række mindre

modtagere, der i højere grad lægger vægt på effektivitet og resultatorientering.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet set samhørighedspolitikken og finder det hensigtsmæssigt at for-

bedre samhørighedspolitikkens effektivitet ved at fokusere på at styrke beskæftigelsen og fremme

intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst – navnlig i Europas mindst velstående regio-

ner, der modtager størstedelen af samhørighedsmidlerne. Udmøntningen af samhørighedspoli-

tikken må ligeledes tage hensyn til nationale forskelle for at kunne blive mere effektiv.

Nærværende forslag til forordning fastlægger ikke budgetrammen for fondene. Der mindes dog

om, at regeringen ønsker, at budgetrammen for samhørighedspolitikken og landbrugspolitikken

reduceres væsentligt. Regeringen ser i den forbindelse gerne, at midlerne for samhørighedspoli-

tikken i højere grad fokuseres på de mindst udviklede regioner på bekostning af de mere velstå-

ende regioner og overgangsregionerne. Danmark er således skeptisk over for etableringen af mel-

lem-indkomstregioner.

Som udgangspunkt er regeringen positiv over for målsætningen i Kommissionens nye forslag om

at forbedre effektiviteten af i de berørte politikker og støtter etablering af en fælles strategisk

ramme og partnerskabskontrakt for udviklingsfondene under samhørighedspolitikken og Land-

distriktsfonden og Hav- og Fiskerifonden.

En fælles planlægningsramme for de 5 fonde vil forbedre koordinationen af indsatsen under

fondene og samtidigt styrke den politiske kontrol. Regeringen er i den sammenhæng positiv

overfor, at partnerskabskontrakterne udmøntes gennem en stringent planlægningsproces, der er

målrettet mod opfyldelsen af Europa 2020 målsætningerne, og at programmeringen underkastes

kontrol fra Kommissionen.

Henset at store offentlige underskud og høj gældssætning samt økonomiske ubalancer hæmmer

en gunstig økonomisk udvikling og høj beskæftigelse, må udvidelsen af makroøkonomisk kondi-

tionalitet vurderes positivt. Regeringen støtter derfor en udvidelse af den makroøkonomisk kon-

ditionalitet indenfor samhørighedspolitikken til også at omfatte strukturfondene, landdistrikts-

fonden og fiskerifonden og en udvidelse til andre processer og instrumenter i det økonomiske

samarbejde, udover Stabilitets- og Vækstpagten, herunder proceduren for makroøkonomiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ubalancer, som Danmark er omfattet af. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at eventu-

elle beslutninger om suspension af EU-midler vedrørende et medlemsland træffes i Rådet og ikke

af Kommissionen alene. Samtidigt er regeringen skeptisk overfor midlertidigt forøgede støttesat-

ser til kriseramte lande, idet dette kan svække deres incitament til at anvende samhørighedsmid-

lerne målrettet.

Regeringen støtter forslaget om at fastsætte målrettede betingelser, som skal tilvejebringes med

henblik på at skabe grundlag for effektive investeringer fra fondene (ex ante og ex post konditio-

nalitet) og etableringen af en resultatreserve, i det omfang, at disse tiltag bidrager til en mere ef-

fektiv anvendelse af midlerne og fortsat giver den fornødne fleksibilitet til sektorspecifikke ind-

satser.

Regeringen finder dog, at Kommissionens forslag bør suppleres således, at man tager udgangs-

punkt i en identifikation af succeskritiske faktorer for de forskellige programmer i stedet for ge-

nerelle og meget overordnede kontrollister, der kan vise sig ikke at være tilstrækkelig effektiv.

Regeringen støtter en øget resultatorientering af samhørighedspolitikken og en styrkelse af evalu-

ering af programmerne. I det omfang, at det kan dokumenteres under anvendelse af rimelige res-

sourcer, bør de enkelte programmer gøre rede for, i hvilket omfang de har bidraget til opnåelsen

af målsætningerne under Europa 2020 strategien. Dette gælder især for konvergensregionerne,

der modtager de største midler.

Regeringen er positiv overfor en øget anvendelse af finansielle instrumenter, da dette kan bidrage

til at opnå en større effekt indenfor en reduceret budgetramme. Regeringen ønsker ligeledes, at

reglen om automatisk betalingsfrigørelse ikke svækkes yderligere.

Regeringen støtter tematisk koncentration som middel til mere effektivt at fremme beskæftigelse

og økonomisk vækst gennem fokus på innovation, konkurrenceevne, grøn omstilling, bekæmpel-

se af klimaforandringer og ressourceeffektivitet. Derfor er regeringen også positiv over for

Kommissionens forslag til et nyt bilag 1, som understreger fokuseringen på ovennævnte områ-

der.

Regeringen ser således gerne, at samhørighedsmidlerne i højere grad end i dag målrettes til støtte

af den EU’s vækst- og beskæftigelsesstrategi (Europa2020) samt tiltag med europæisk merværdi,

for eksempel indenfor energiområdet. Investeringer i vækst og beskæftigelse bør være en mulig-

hed inden for alle temaer, for eksempel i form at tværgående prioriteter.

Regeringen ser gerne, at proportionalitetsprincippet fremhæves stærkere og at mindre program-

mer således opnår den nødvendige fleksibilitet til at

rette imod de enkelte regioners udfordrin-

ger og muligheder.

Regeringen lægger vægt på, at det tilstræbes, at den nye struktur for programmeringen ikke gør

forvaltningen tungere end det nuværende system. Reglerne for støtteberettigelse bør forenkles

yderligere og kontrollen af programmer bør differentieres på baggrund af de opnåede resultater –

under hensyntagen til principperne for sund finansforvaltning. Kommissionens forslag om for-

enkling i forhold til støttemodtagere er positivt, men bør også omfatte forvaltningsmyndigheder-

ne; navnlig for konkurrenceevneregioner, der modtager forholdsvis små midler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter ”better spending” initiativet, idet man finder, at de mange strukturfondsmid-

ler i højere grad end hidtil bør bidrage til at skabe vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets partier (i afventen af Folketingets Europaud-

valgs konstituering) den 7. oktober 2011 samt for Folketinget Europaudvalg den 9. december

2011, den 20. april 2012, den 22. juni 2012, den 12. oktober 2012 og den 16. november 2012.

Der er fremsendt grund- og nærhedsnotat den 21. november 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Præsentation af arbejdsprogrammet for det irske formandskab

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet vil arbejdsprogrammet for det irske formandskab blive præsenteret. Det irske formandskabspro-

grams hovedprioritet er ”Stabilitet, vækst og beskæftigelse”. Under dette tema fremhæves tre overordnede emner: (i)

”en borger-centreret fremgang, der varer ved”, (ii) ”investering i job-venlig vækst og Europas naturlige ressourcer”,

(iii) ”Europa og verden: et win-win engagement med vores partnere”.

2. Baggrund

Irland overtog pr. 1. januar 2013 formandskabet for Rådet for den Europæiske Union. Det er

syvende gang, at Irland har formandskabet. Irland udgør første del af det irske, litauenske og

græske trioformandskab, hvis program blev godkendt af Rådet (generelle anliggender) den 11.

december 2012.

På rådsmødet den 4. februar 2013 vil formandskabet præsentere sit nationale formandskabspro-

gram.

3. Formål og indhold

Det irske nationale formandskabsprogram bærer titlen ”For Stabilitet, Beskæftigelse og Vækst”

(”For Stability, Jobs and Growth”) og indeholder tre overordnede principper:

For det første ”en

borger-centreret fremgang, der varer ved”,

som skal fremme politikker og løsninger,

der kan modarbejde den ustabilitet, som den økonomiske krise har medført, og som kan skabe

de nødvendige nye dynamikker i den økonomiske styring i Europa. Hovedområder for frem-

skridt vil i denne forbindelse være bankunionen og finansielle servicereformer kombineret med

forbedret økonomisk koordination gennem processen i Det Europæiske Semester. Det irske

formandskab vil sideløbende arbejde for at sætte særligt ungdomsarbejdsløsheden i fokus, ikke

mindst i lyset af de høje arbejdsløshedstal i Europa. Bl.a. vil man arbejde for at sikre momentum

i ”ungepakken” og se på mulighederne for indførelse af ”ungegarantien”, ligesom man vil priori-

tere beslutninger om sundhed, mobilitet og uddannelse.

For det andet ”investering

i job-venlig vækst og Europas naturlige ressourcer”,

hvor Irland fremhæver po-

tentialet inden for det indre marked - herunder det digitale indre marked - ligesom små og mel-

lemstore virksomheders rolle står centralt for Irland i bestræbelserne på at få skabt fornyet vækst

i Europa. Herudover nævnes forhandlingerne om EU’s flerårige budget for perioden 2014-2020,

som man håber at kunne afslutte. Fra irsk side vil både ”blå vækst” (herunder det maritime om-

råde) og ”grøn vækst” (energi og miljø) sættes på dagsorden, når der skal fokuseres på sektorspe-

cifikke områder, der fremmer vækst og beskæftigelse.

For det tredje ”Europa

og verden: et win-win engagement med vores partnere”.

I forhold til EU’s udenrigs-

og sikkerhedspolitik vil Irland arbejde tæt sammen med EU’s udenrigsrepræsentant og den fælles

udenrigstjeneste. Det irske formandskab lægger særligt fokus på arbejdet for at fremme handels-

politikkens bidrag til vækst og beskæftigelse i EU. Irland vil således søge at fremme arbejdet med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indgåelse af handelsaftaler med tredjelande samt fremme andre tiltag, der kan øge handels- og

investeringsmæssige bånd til vigtige partnerlande og lande med hastigt voksende økonomier.

Herudover tildeles EU´s udvidelse høj prioritet, særligt i forhold til at fremme EU-

tiltrædelsesprocessen for landene på Vestbalkan, men også i forhold til i videst muligt omfang at

fremme processen for Island og Tyrkiet. Endelig vil man fra irsk side - inspireret af gode danske

erfaringer med at fokusere på menneskerettigheder – tillægge fokus på konfliktløsning særlig

vægt og bl.a. arbejde for en styrkelse af EU-FN relationerne i denne forbindelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Det irske formandskabsprogram blev præsenteret på Europa-Parlamentets plenarforsamling den

29. november 2012.

5. Nærhedsprincippet

Præsentationen af formandskabsprogrammet for Rådet kan kun foretages på EU-niveau og er

dermed i overensstemmelse med nærhedsprincippet. En vurdering af de enkelte prioriteters

overensstemmelse med nærhedsprincippet vil blive foretaget ifm. behandling af de enkelte sager.

6. Gældende dansk ret

Formandskabsprogrammet vurderes ikke umiddelbart at have nogen lovgivningsmæssige konse-

kvenser for Danmark.

7. Konsekvenser

Formandskabsprogrammet ses ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne, sam-

fundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til sådanne

overvejelser i forbindelse med behandlingen af de enkelte forslag inden for prioriteterne.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabsprogrammet ventes generelt at få en positiv modtagelse.

10. Regeringens generelle holdning

Rådet ventes på rådsmødet at modtage en generel præsentation af det irske formandskabspro-

gram og prioriteter. Fra dansk side støttes generelt op om det irske formandskabsprogram, og

man forventer at byde formandskabets prioriteter velkommen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013 (udkast til konklusioner)

5090/13

Nyt notat.

1. Resumé

Det Europæiske Råd 7. – 8. februar 2013 ventes at fokusere på økonomiske emner, herunder EU’s flerårige

finansielle ramme for 2014 – 2020 og handel. Derudover ventes Det Europæiske Råd at behandle det arabiske

forår, ligesom der afhængigt af udviklingen vil kunne komme yderligere emner på dagsordenen. Udkast til ret-

ningslinjer for DER-konklusionerne forud for mødet i Det Europæiske Råd den 7. – 8. februar 2013 blev frem-

sendt til den 22. januar.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd mødes den 7. – 8. februar 2013. I henhold til gældende praksis forbereder

Rådet (almindelige anliggender) Det Europæiske Råds møder.

EU’s flerårige finansielle ramme 2014 – 2020

Den faste formand for DER ventes at søge enighed om EU’s flerårige finansielle ramme 2014 –

2020. Det er forventningen, at den faste formand vil fremlægge en kompromistekst i form af en

revideret forhandlingsboks med udgangspunkt i den forhandlingsboks, der blev fremlagt på

topmødet den 22. – 23. november 2012. Det følger af artikel 312 i Traktaten, at den flerårige

finansielle ramme vedtages med enstemmighed i Rådet, når Europa-Parlamentet har givet sin

godkendelse med et flertal af sine medlemmer.

Handel

Der er på grund af den økonomiske krise og presset på de offentlige budgetter et øget fokus på

handelspolitikkens bidrag til EU’s vækst- og beskæftigelsesdagsorden. Det Europæiske Råd den

28. – 29. juni 2012 konkluderede på baggrund af forudgående drøftelser blandt handelsministre-

ne i udenrigsrådet, at handelspolitikken fremadrettet skal integreres mere målrettet i EU’s vækst-

og beskæftigelsesdagsorden. Kommissionen udarbejdede på det grundlag et papir om handelspo-

litikkens vækst- og beskæftigelsesfremmende potentiale, hvis hovedkonklusioner blev reflekteret

i konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 18. – 19. oktober 2012.

Det arabiske forår

Det Europæiske Råd havde en tematisk drøftelse af det arabiske forår den 11. marts 2011, særligt

i lyset af udviklingen i Libyen. Det Europæiske Råd besluttede på dette møde at anmode Rådet

om snarest at undersøge de forslag, som udenrigsrepræsentanten og Kommissionen havde frem-

lagt i en fælles meddelelse herom med henblik på at styrke støtten til landene i regionen baseret

på en differentieret og meritbaseret (more-for-more) tilgang på tværs af alle EU's instrumenter.

En sådan mere differentieret tilgang er siden blevet fremlagt og godkendt af Rådet. Som del her-

af er der i følge Kommissionen omprogrammeret 600 mio. EUR af fællesskabsbistanden, lige-

som der er etableret en tværgående pulje, der er blevet allokeret på basis af landenes reformbe-

stræbelser på i alt 350 mio. EUR. Samtidig er EIB's låneramme for de sydlige naboer hævet med

1 mia. EUR, og EBRD's mandat udvidet til også at omfatte sydlige naboer. Endelig er der etable-

ret en særlig finansieringsfacilitet for samarbejdet med det civile samfund.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Formål og indhold

EU’s flerårige finansielle ramme 2014 – 2020

Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som efter opdateringen i juli 2012 omfatter

et samlet forpligtelsesniveau på 1.033 mia. euro for perioden 2014 til 2020 svarende til 1,08 pct.

af EU’s BNI. Kommissionens forslag svarer til en realvækst i udgiftsniveauet på ca. 5 pct. sam-

menlignet med lofterne for indeværende finansielle rammeperiode, der gælder perioden 2007 til

2013.

Kommissionen foreslår at ophæve det nuværende rabatsystem og implementere et nyt system,

hvor de eksisterende rabatter erstattes med faste rabatbeløb til Storbritannien, Tyskland, Neder-

landene og Sverige, mens Østrig ikke længere bliver rabatmodtager. Forslaget begrundes med, at

netop disse lande uden rabatter ville få et uforholdsmæssigt stort nettobidrag til EU’s budget i

forhold til deres relative (købekraftskorrigerede) velstandsniveau.

Handel

Der ventes en drøftelse af handelspolitikkens bidrag til vækst- og beskæftigelsesdagsordenen med

fokus på især de forestående frihandelsforhandlinger med Japan og de ventede anbefalinger om

at indlede frihandelsforhandlinger med USA samt en afslutning af frihandelsforhandlingerne med

Canada. Drøftelserne ventes at ske på baggrund af et brev til stats- og regeringscheferne fra

kommissionsformand Barroso, hvori det store vækst- og beskæftigelsesfremmende potentiale i

EU’s bilaterale frihandelsdagsorden understreges.

Det arabiske forår

Rådet forventes at drøfte udviklingen i de sydlige naboer og EU's samlede reaktioner på det ara-

biske forår generelt som del af forberedelserne til en mulig drøftelse heraf på Det Europæiske

Råds møde den 7.-8. februar 2013. Det forventes, at Det Europæiske råd herudover også vil gøre

status for udviklingen i Mali.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Udkast til retningslinjer for konklusionerne for Det Europæiske Råd den 7. – 8. februar 2013

ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s bud-

get, for samfunds-økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Euro-

pæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil

kunne få sådanne konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

For så vidt angår EU’s flerårige finansielle ramme henvises der til samlenotat forud for mødet i

Det Generelle Råd den 19. – 20. november 2012 og til forhandlingsoplæg den 2. november 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU’s flerårige finansielle ramme 2014 – 2020

Status forventes at være uændret siden DER 22. – 23. november 2012. Den seneste forhand-

lingsboks fra 22. – 23. november 2012 indebærer samlede reduktioner på ca. 80 mia. euro ift.

Kommissionens forslag, og vil udgøre basis for de videre forhandlinger om den flerårige finan-

sielle ramme frem mod DER den 7. – 8. februar. Det forventes, at yderligere reduktioner er en

nødvendig forudsætning for en aftale. Forhandlinger om indtægtssiden udestår ligeledes fortsat.

Handel

Der er generel enighed om handelspolitikkens bidrag til EU’s vækst- og beskæftigelsesdagsorden

og behovet for fremskridt i EU’s bilaterale frihandelsforhandlinger i lyset af stilstanden i det mul-

tilaterale spor. Visse lande ønsker dog samtidig et øget fokus på EU-tiltag til mulig begrænsning

af tredjelandes adgang til EU’s marked med henvisning til behovet for øget reciprocitet og styr-

kelse af EU’s forhandlingsposition. Danmark kan støtte udkastet til retningslinjer til konklusio-

nerne for Det Europæiske Råd d. 7. – 8. februar.

Arabisk Forår

Danmark kan støtte udkastet til retningslinjer til konklusionerne for Det Europæiske Råd d. 7. –

8. februar.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at tage formandens orientering om udkastet til retningslinjer for konklusio-

nerne for Det Europæiske Råd den 7. – 8. februar 2013 til efterretning.

For så vidt angår EU’s flerårige finansielle ramme henvises der til samlenotat forud for mødet i

Det Generelle Råd den 19. – 20. november 2012 og til forhandlingsoplæg den 2. november 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

EU’s flerårige finansielle ramme 2014 – 2020 har tidligere været forelagt for Folketingets Euro-

paudvalg til orientering den 16. november 2012, forud for mødet i Det Generelle Råd den 19. –

20. november 2012 og til forhandlingsoplæg den 2. november 2012.

Handel har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 25. maj 2012 forud for

møde i Rådet for Udenrigsanliggender den 30. maj 2012

Det arabiske forår har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 9. marts 2011,

forud for DER den 11. marts 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 14.-15. marts 2013 (udkast til kommenteret

dagsorden)

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Den kommenterede dagsorden forud for mødet i Det Europæiske Råd den 14. – 15. marts 2013 foreligger endnu

ikke. Mødet i Det Europæiske Råd (DER) den 14. – 15. marts 2013 ventes at vedrøre en række tilbageven-

dende økonomiske emner så om det europæiske semester, beskæftigelse og vækst samt implementering af ØMU’en.

Derudover forventes det at de strategiske partnerskaber vil blive berørt.

2. Baggrund

I henhold til gældende praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender) Det Europæiske Råds

møder.

3. Formål og indhold

Der forventes på rådsmødet en kort præsentation af dagsordenen for mødet i Det Europæiske

Råd den 14. – 15. marts 2013. Der forventes ingen substansdiskussion. Rådet (almindelige anlig-

gender) vil vende tilbage til forberedelserne af mødet i DER 14. – 15. marts på sit møde den 11.

marts 2013.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forberedelsen af DER d. 14. – 15. marts 2013 ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle

konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet. Det er dog muligt, at mødet i Det Europæiske Råd d. 14. – 15. marts 2013 vil bli-

ve fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne

konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

8. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at tage udkast til kommenteret dagsorden til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.