PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3223 - konkurrencevne Bilag 1
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPA UDVALG

30.01.2013

Samlenotat vedr. rådsmødet (konkurrenceevne) den 19. februar 2013

Indholdsfortegnelse:

1. Det europæiske semester 2013 ................................................................... 2

2. REACH ...................................................................................................... 9

3. Kommissionens 2020-handlingsplan for iværksætterkultur .................... 16

4. Anerkendelsesdirektivet ........................................................................... 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/63

1. Det europæiske semester 2013

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 28. november 2012 meddelelsen ”Årlig

vækstundersøgelse 2013”, KOM (2012) 750 og i tilknytning hertil rapporten

”Status for integrationen af det indre marked”, KOM (2012) 752, der udgør et

bidrag til den årlige vækstundersøgelse.

Meddelelsen ”Årlig vækstundersøgelse 2013” fra november 2012 skitserer

EU’s generelle økonomiske og sociale prioriteter i det kommende år og giver

bud på, hvordan der kan skabes ny vækst og øget beskæftigelse. I rapporten

”Status for integrationen af det indre marked” fra november 2012 analyseres

integrationen på nøgleområder med de største vækstpotentialer, og politiske

prioriter identificeres.

Det irske formandskab har sat Kommissionens meddelelse ”Årlig vækstunder-

søgelse 2013” med tilhørende rapport ”Status for integrationen af det indre

marked” på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 19. februar

2013 med henblik på udveksling af synspunkter.

Som led i udvekslingen af synspunkter forventes endvidere fokus på initiativer-

ne i Kommissionens Akten for Det Indre Marked I og II.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 28. november 2012 meddelelsen ”Årlig

vækstundersøgelse 2013”, KOM(2012) 750, og i tilknytning hertil rapporten

”Status for integrationen af det indre marked”, KOM(2012) 752, der udgør et

bidrag til den årlige vækstundersøgelse. Undersøgelsen markerer starten på det

tredje europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker, hvor

de nationale resultater og prioriteter vurderes i fællesskab på EU-plan i første

halvår hvert år.

Kommissionen offentliggjorde den 3. oktober 2012 Akten for Det Indre mar-

ked II (KOM(2012)573).

Akten for Det Indre Marked II udgør et centralt element i Kommissionens ar-

bejde med at relancere det indre marked og er en opfølgning på Akten for Det

Indre Marked I (KOM(2011)206), der blev offentliggjort den 13. april 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/63

3. Formål og indhold

Årlig vækstundersøgelse 2013

Formålet med Kommissionens meddelelse om den årlige vækstundersøgelse

2013 er at fastsætte de økonomiske og sociale prioriteter for EU i 2013 ved

at udstikke nogle overordnede retningslinjer for tilrettelæggelsen af med-

lemsstaternes og EU’s politikker.

Hovedbudskabet i dette års vækstundersøgelse er, at selv om EU's politikker

begynder at give resultater – de offentlige underskud falder, spændingerne

på finansmarkedet mindskes, og der er tegn på, at konkurrenceevnen forbed-

res i visse medlemsstater – er der fortsat behov for reformer, hvis der skal

skabes bæredygtig vækst og beskæftigelse fremover.

I meddelelsen fremhæves følgende prioriteter:



Fremme af en differentieret, vækstvenlig finanspolitisk konsolidering.

Genopretning af finansieringsmulighederne for økonomien.

Fremme af konkurrenceevne og vækst.

Håndtering af arbejdsløshed og de sociale konsekvenser af krisen.

Modernisering af den offentlige sektor.

Det fremhæves endvidere i vækstundersøgelsen, at det indre marked giver

erhvervslivet mange muligheder for at udvikle bedre tjenester og varer, som

forbrugerne kan nyde godt af. Det bemærkes i forhold til tjenesteydelser, at

der er mange gevinster at hente, hvis medlemsstaterne forbedrer gennemfø-

relsen af bl.a. servicedirektivet ved:



At opfylde deres forpligtelser til at fjerne restriktioner, som bygger på

tjenesteyders nationalitet eller opholdsland.

At se på nødvendigheden og rimeligheden af en regulering af liberale

erhverv, navnlig faste tariffer, og begrænsninger i selskabsstrukturer og

aktiebesiddelser.

At se på anvendelsen af bestemmelsen om fri udveksling af tjeneste-

ydelser for at fjerne uberettiget dobbeltregulering i sektorer såsom byg-

ge- og anlægssektoren, tjenesteydelser til virksomheder og turisme og

sikre gennemsigtig prissætning af sundhedsydelser.

At styrke konkurrencen i detailsektoren ved at mindske driftsmæssige

restriktioner, navnlig ved at afskaffe økonomiske behovsprøver.



Status for integrationen af det indre marked

Formålet med rapporten er i forbindelse med den ”Årlige vækstundersøgelse

2013” at identificere politiske prioriteter for medlemslandene, der vil kunne

bidrage til at indfri det indre markeds fulde vækstpotentiale. I rapporten gen-

nemgås integrationen af det indre marked vedrørende den frie bevægelighed af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/63

varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft. Politiske prioriteter for med-

lemslandene oplistes endvidere for sektorer, der er identificeret som nøgleom-

råder for gennemførelsen af det indre marked: Det digitale marked, tjeneste-

ydelser, finansielle tjenesteydelser, transport, det digitale marked og energi-

markedet. De politiske prioriteter for medlemslandene bør ifølge Kommissio-

nen være:

Det digitale marked:



Øge indsatsen for at indsætte faste og trådløse bredbånd og forbedre deres

kvalitet, hvilket vil kræve incitamenter i form af både effektiv regulering, og

hvor nødvendigt målrettet offentlig støtte.



Sikre den korrekte anvendelse af e-handelsdirektivet.



Sikre rettidig og korrekt implementering af forbrugerretsdirektivet.



Øge udbuddet af brugervenlige online offentlige services og gøre bl.a. e-

udbud interoperationelt og obligatorisk.



Investere i IKT træning og vedtage et rammeværk for e-kompetence for at

sikre de nødvendige kvalifikationer i arbejdsstyrken.

Tjenesteydelser:



Sikre fuld overensstemmelse mellem national lovgivning og servicedirekti-

vet og gennemføre en ambitiøs implementering af direktivet, herunder bl.a.

se på nødvendigheden og proportionaliteten af resterende krav.



Udvikling af de nationale kvikskranker til regulære e-government redska-

ber, der er tilpasset tjenesteydere og tjenestemodtageres behov.



Implementering af direktivet om bekæmpelse af forsinket betaling så hurtigt

som muligt.

Energimarkedet:



Sikre korrekt og rettidig implementering og anvendelse af reguleringen i di-

rektiverne i den tredje energipakke og reguleringen på energieffektivitets-

området, særligt energieffektivitetsdirektivet.



Foretage en analyse af, om der mangler investeringer i produktion af energi.



Gøre forbrugerne i stand til at træffe informerede beslutninger og øge inci-

tamentet for energieffektiv adfærd.



Sikre en gradvis udfasning af regulerede priser samtidig med, at en robust

konkurrence sikres og udsatte forbrugere beskyttes.



Sikre en fortsat håndhævelse af konkurrencereglerne på energiområdet for

at øge konkurrencen og effektiviteten på energimarkedet.

Transportmarkedet:



Sikre rettidig og korrekt implementering af reguleringen af transportområ-

det, særligt på vej-, jernbane- og det maritime område.



Åbne passagertransport med tog op for konkurrence og sikre effektiv kon-

kurrence på jernbanemarkedet med lige adgang til infrastruktur.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/63



Fjerne barrierer i havneservicesektoren.



Fremskynde implementeringen af et fælles europæisk luftrum (Single Euro-

pean Sky) for at forbedre sikkerheden, kapaciteten, effektiviteten, den mil-

jømæssige påvirkning af luftfart.



Tillade flere muligheder for cabotage for udenlandske vognmænd.

I rapporten fremhæves endvidere vigtigheden af at forbedre det indre marked

for industrielle produkter, og der henvises til Kommissionens meddelelse fra

juni 2012 om bedre forvaltning af det indre marked (KOM (2012) 259), hvori

vigtigheden af bedre implementering, anvendelse og håndhævelse af indre

markedsreguleringen fremhæves.

I meddelelsen opfordres bl.a. til et mål om et implementeringsunderskud på 0

procent på udvalgte nøgleområder, herunder de ovennævnte sektorer. Kun

Danmark opfylder disse mål på nuværende tidspunkt i henhold til rapporten.

Status på Akten for det indre marked I og II

Det indre marked står centralt i bestræbelserne på at skabe ny vækst og be-

skæftigelse i Europa. Som led i relanceringen af det indre marked har

Kommissionen i hhv. april 2011 og oktober 2012 offentliggjort to meddelel-

ser: Akten for det indre marked I og II, hvori de samlet set peger på 24 initi-

ativer, der skal være med til at fremme væksten og beskæftigelsen i EU.

Akten for det Indre Marked I

blev fremsat af Kommissionen i perioden

2011-2012 og består af 12 initiativer. Der er opnået enighed mellem Rådet

og Europa-Parlamentet vedrørende 5 af initiativerne. Der er opnået enighed

i Rådet vedrørende 3 af initiativerne, som forhandles mellem Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet. De sidste 4 initiativer forhandles fortsat i Rådet.

Initiativer, der har opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet:



Et indre marked for venture kapital.



Enhedspatent og patentdomstol.



Alternativ og online tvistløsning i forbrugersager.



Revision af det europæiske standardiseringssystem.



Socialøkonomiske investeringsfonde.

Initiativer, der har opnået enighed i Rådet:



Connecting Europe Faciliteten, transport-, energi og digital infrastruktur.



Revision af regnskabsdirektiverne.



Revision af udbudsdirektiverne.

Initiativer, der fortsat forhandles i Rådet:



Revision af direktivet om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvali-

fikationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/63



E-signaturdirektivet

Revision af energibeskatning.

Udstationeringsdirektivet.

Akten for det Indre Marked II

blev fremsat af Kommissionen i oktober 2012

og indeholder følgende 12 vækstinitiativer:



Vedtagelse af en fjerde jernbanepakke med henblik på at forbedre kvaliteten

og omkostningseffektiviteten af passagerbefordring med jernbane.



Vedtagelse af en ”Blue Belt”-pakke, der skal skabe et ægte indre marked

for søtransport.



Fremskyndelse af oprettelsen af et fælles europæisk luftrum gennem en ny

pakke af tiltag.



Gennemførelse af en handlingsplan med henblik på at forbedre gennemfø-

relsen og håndhævelsen af den tredje energipakke.



Udvikling af Eures-portalen til et ægte europæisk arbejdsformidlings- og

rekrutteringsredskab.



Fremme af langsigtet investering i realøkonomien ved at lette adgangen til

langsigtede investeringsfonde.



Modernisering af EU’s konkurslovgivning for at lette virksomheders over-

levelsesmuligheder og give iværksættere en ny chance.



Gennemgang af direktivet om betalingstjenester og fremsættelse af for-

slag om multilaterale interbankgebyrer med henblik på at gøre betalings-

tjenester i EU mere effektive.



Vedtagelse af fælles regler for reduktion af omkostninger og bedre effek-

tivitet i udrulning af højhastighedsbredbånd.



Vedtagelse af lovgivning, som gør elektronisk fakturering til den mest

almindelige form for fakturering i forbindelse med offentlige indkøb.



Forbedring af sikkerheden af varer gennem en revision af direktivet om

produktsikkerhed, en ny samlet forordning om markedsovervågning og en

ledsagende handlingsplan.



Vedtagelse af et lovgivningsmæssigt initiativ, som giver alle EU-borgere

adgang til en basal betalingskonto, sikrer, at bankkontogebyrer er gen-

nemsigtige og sammenlignelige, og gør det nemmere at skifte bankkonto.

Forslag til modernisering af EU’s konkurslovgivning og handlingsplan for

gennemførelsen og håndhævelse af den tredje energipakke er blevet fremsat af

Kommissionen. De resterende 10 initiativer i ”Akten for det indre marked II”

er endnu ikke fremsat, men forventes fremsat senest foråret 2013.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/63

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Meddelelserne har ikke i sig lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Initiativer som den årlige vækstundersøgelse, der styrker overvågningen samt

koordineringen af EU-landenes økonomiske politik og bidrager til sundere

økonomisk politik, herunder gennem strukturreformer samt tidligere korrekti-

on af ubalancer, har positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelserne har ikke sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10. Høring

Sagen er sendt til orientering til Specialudvalget for Vækst, Konkurrenceevne

og Forbrugerspørgsmål den 28. november 2012.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel enighed i Rådet om vigtigheden af at få det indre marked til at

fungere bedre.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i de fem overordnede prioriteter, der er fremlagt i Kom-

missionens årlige vækstundersøgelse for 2013. Regeringens politik og re-

formdagsorden er generelt i overensstemmelse med Kommissionens over-

ordnede prioriteter og anbefalinger.

Fra regeringens side støtter man generelt initiativer, som styrker det indre

marked, og som har til hensigt at skabe vækst og styrke EU’s konkurrence-

evne. Landene i EU's indre marked udgør det største marked for danske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/63

virksomheders internationale aktiviteter, og et velfungerende indre marked

er en forudsætning for vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/63

2. REACH

Nyt notat

Resumé

Det irske formandskab ønsker på rådsmødet (konkurrenceevne) den 19. febru-

ar 2013 at orientere om og afholde en politisk drøftelse vedrørende EU’s ke-

mikalielov – REACH.

Nærmere bestemt vil punktet indeholde en præsentation og udveksling af syns-

punkter vedrørende:



Kommissionens meddelelse om anden gennemgang af EU-lovgivningen

om nanomaterialer (KOM(2012)572), der blev offentliggjort den 3. okto-

ber 2012



Kommissionens kommende meddelelse om et REACH review



Kommissionens kommende forslag til køreplan for optag af alle relevan-

te særligt problematiske stoffer på REACH kandidatlisten inden 2020,

der forventes fremsat ultimo januar 2013.

Meddelelsen om anden gennemgang af EU-lovgivningen om nanomaterialer

har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller beskyttelses-

mæssige konsekvenser.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 19. februar

2013 til orientering og politisk drøftelse.

Baggrund

Kommissionens meddelelse om anden gennemgang af EU-lovgivningen om

nanomaterialer

Kommissionen offentliggjorde den 3. oktober 2012 en meddelelse om anden

gennemgang af EU-lovgivningen om nanomaterialer (KOM(2012)572).

Meddelelsen er en opfølgning på Kommissionens meddelelse fra 2008 om

de lovgivningsmæssige aspekter ved nanomaterialer. I meddelelsen vurderer

Kommissionen tilstrækkeligheden og gennemførelse af EU-lovgivningen

om nanomaterialer på miljø- og arbejdsmiljøområdet, og redegør for opføl-

gende tiltag. Kommissionen reagerer også på problemstillinger påpeget af

Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Ud-

valg.

Kommissionens meddelelse om et REACH review

Kommissionen forventes i slutningen af januar 2013 at kunne oversende de-

res køreplan for optag af alle relevante særligt problematiske stoffer på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/63

REACH kandidatlisten inden år 2020 til Rådet til orientering. Udkastet til

køreplan har været drøftet med medlemsstaternes kompetente myndigheder

på møde den 28-29. november 2012, hvor forslaget har fået generel tilslut-

ning.

Kommissionens forslag til køreplan for optag af alle relevante særligt pro-

blematiske stoffer på REACH kandidatlisten inden 2020

I henhold til REACH-forordningen (1907/2006) skulle Kommissionen inden

den 1. juni 2012 foretage en vurdering af anvendelsesområdet for forordnin-

gen. Kommissionen har i denne forbindelse benyttet lejligheden til at lave

en omfattende gennemgang af funktionen af REACH, blandt andet baseret

på en række udredningsprojekter. Kommissionen har endnu ikke fremsendt

sin meddelelse om deres gennemgang af REACH.

Formål og indhold

Kommissionens meddelelse om anden gennemgang af EU-lovgivningen om

nanomaterialer

Baggrunden for Kommissionens meddelelse er blandt andet, at Europa-

Parlamentet har opfordret Kommissionen til at vurdere behovet for at revi-

dere REACH-forordningen til også at omfatte registrering af fremstillede el-

ler importerede nanomaterialer i mængder under et ton, inklusiv udarbejdel-

sen af en kemikaliesikkerhedsrapport med eksponeringsvurdering for alle

registrerede nanomaterialer. Herudover har Europa-Parlamentet opfordret

Kommissionen til at vurdere behovet for anmeldelseskrav for alle nanoma-

terialer, herunder produkter indeholdende nanomaterialer. Rådet har endelig

opfordret Kommissionen til at vurdere behovet for at videreudvikle en har-

moniseret database over nanomaterialer, samt overveje potentielle virknin-

ger af nanomaterialer.

Kommissionen oplyser indledningsvist, at nogle nanomaterialer har været

anvendt i årtier og anvendes bredt. Andre nanomaterialer er nye, og nye an-

vendelser af nanomaterialer er i hastig udvikling. Nanomaterialer har en

række fordele og nanoteknologi generelt styrker innovationen og udvikling

af nye produkter. Produkter baseret på nanoteknologi forventes at vokse fra

et volumen på 200 mia. EUR i 2009 til 2 billioner EUR i 2015. Nanopro-

dukter har således afgørende konkurrencemæssig betydning for EU på ver-

densmarkedet. Den direkte beskæftigelse inden for nanoteknologi skønnes

ifølge Kommissionen at være 300.000 – 400.000 arbejdspladser, og tenden-

sen er stigende. Kommissionen oplyser, at nanomaterialer svarer til andre

kemikalier, idet nogle nanomaterialer er farlige, mens andre nanomaterialer

ikke er det. Mulige risici kan henføres til bestemte nanomaterialer og speci-

fikke anvendelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/63

Kommissionens henviser til den definition af nanomaterialer, som Kommis-

sionen har udsendt i Kommissionens henstilling 2011/696/EU. Denne nano-

definition vil blive indarbejdet i EU-lovgivningen, hvor det er relevant, og

der vil blive udviklet metoder til påvisning og måling af nanomaterialer.

Der er allerede indført særlige bestemmelser om nanomaterialer i dele af

EU-lovgivningen. Der er således indført krav om mærkning af produkter in-

deholdende nanomaterialer af relevans for forbrugere, såsom fødevarer og

kosmetik. Den aktuelle viden om nanomaterialer påpeger til gengæld ikke

risici, som gør det påkrævet at oplyse om nanomaterialer ved alle produkter,

der indeholder nanomaterialer.

Kommissionen erkender, at de væsentligste udfordringer med hensyn til na-

nomaterialer består i at udvikle metoder til at vurdere nanomaterialers far-

lighed samt at vurdere befolkningens og miljøets eksponering for nanomate-

rialer. Vurderingen af nanomaterialer skal ske ud fra en individuel tilgang,

hvor hvert nanomateriale vurderes for sig.

En sådan individuel tilgang er anvendt i EU-lovgivningen med hensyn til

forhåndsgodkendelsesordningen for fødevarer og foder (f.eks. nye fødeva-

rer, tilsætningsstoffer til fødevarer, tilsætningsstoffer til foder og plastmate-

rialer bestemt til kontakt med fødevarer) og lægemidler.

I medfør af REACH-forordningen skal importerede og EU-fremstillede ke-

mikalier i mængder på mere end eller lig med 1 ton per år registreres hos det

Europæiske Kemikalieagentur, og registranten skal dokumentere, at deres

kemikalier anvendes på sikker vis.

Det gælder også, hvor stoffet er i nanoform. Registreringen er fælles for alle

former af stoffet, herunder stoffet i nanoform. Der er ingen specifikke krav

om særskilte undersøgelser for hver form af stoffet med hensyn til sikker

anvendelse.

I de indsendte registreringer viser de hidtidige erfaringer, at det ikke altid er

oplyst, om den omfatter stoffet på nanoform, og det er heller ikke beskrevet,

hvordan nanoformen i givet fald kan anvendes sikkert.

Det er Kommissionens vurdering, at REACH-forordningen fastlægger de

bedste rammer for generel farevurdering, risikokarakterisering og risiko-

håndtering af nanomaterialer. Samtidig påpeges der et behov for mere speci-

fikke krav inden for denne ramme, fx gennem tilpasning af bilagene til

REACH-forordningen med henblik på at sikre klarhed over, hvordan der i

registreringerne skal tages højde for nanomaterialerne, og hvordan sikker-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/63

heden påvises. Kommissionen ser til gengæld ikke et behov for at ændre på

tonnagegrænsen på 1 ton per år for registrering under REACH.

For at imødekomme behovet for mere information om nanomaterialer, vil

Kommissionen oprette en webside med link til relevante informationskilder

og nationale databaser over nanomaterialer, samt støtte udviklingen af har-

moniserede dataformater med henblik på at forbedre muligheden for ud-

veksling af information.

Kommissionen har annonceret, at de vil gennemføre en offentlig høring

vedrørende muligheder for ændringer af bilagene til REACH-forordningen i

første halvdel af 2013.

Kommissionen vil endvidere nøje følge udviklingen på nanoområdet og af-

lægge en ny rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Øko-

nomiske og Sociale Udvalg inden for de kommende tre år.

Kommissionens meddelelse om et REACH review

Det forventes, at Kommissionen i sin meddelelse vil konkludere, at der ikke

er behov for ændringer af REACH-forordningens artikler, men at der kan

være behov for ændringer af bilagene til REACH. En sådan ændring kan

gennemføres i komitéprocedure. Det forventes endvidere, at Kommissionen

vil konkludere, at der er behov for at forbedre implementeringen af

REACH, således at der opnås bedre resultater med færre ressourcer end un-

der den tidligere kemikalielovgivning, samt at der er behov for at forbedre

kvaliteten af industriens registreringer af stoffer.

Kommissionens forslag til køreplan for optag af alle relevante særligt pro-

blematiske stoffer på REACH kandidatlisten inden år 2020

Formålet med køreplanen er at definere en proces der sikrer, at alle relevan-

te særligt problematiske stoffer bliver optaget på REACH kandidatlisten se-

nest i år 2020.

Der har på den ene side været fremsat kritik af for ringe fremdrift i arbejdet

med at inkludere særligt problematiske stoffer på kandidatlisten. På den an-

den side har der været kritik af, at nogle af de stoffer, som allerede er blevet

optaget på kandidatlisten, ikke anvendes inden for rammerne af godkendel-

sesordningen

Køreplanen opstiller derfor en proces, som skal sikre, at alle relevante sær-

ligt problematiske stoffer bliver optaget på kandidatlisten inden år 2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/63

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Danmark har pt. ingen særskilt regulering af nanomaterialer. Kemikalielo-

ven og arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser om arbejde med stoffer og

materialer dækker generelt også stoffer i nanoform. Ved aftale om finanslo-

ven 2012 om en styrket indsats i forhold til nanomaterialer blev det bl.a. be-

sluttet at etablere en database over produkter indeholdende nanomaterialer

på det danske marked. Lovforslag L 97 blev på den baggrund fremsat i Fol-

ketinget den 29. november 2012 (Forslag til lov om ændring af lov om ke-

mikalier og lov om afgift af bekæmpelsesmidler). Formålet med lovforsla-

get er blandt andet at indføre de nødvendige bemyndigelser i kemikalielo-

ven, således at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om etablering

af en nanoproduktdatabase samt en indberetningspligt for producenter og

importører af nanoprodukter til databasen. Kommissionens definition af na-

nomaterialer vil blive anvendt ved udmøntningen af disse bemyndigelser i

bekendtgørelsen om en nanoproduktdatabase.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet.

10.

Høring

Meddelelsen har været i høring i Specialudvalget for Miljø med frist den 16.

januar 2013. Der er indkommet følgende bemærkninger:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/63

DI og Danmarks Farve- og Limindustri (DFL) har sendt et fælles hørings-

svar. DI og DFL fremhæver, at en række oplysninger fra meddelelsen ikke

er tilstrækkeligt beskrevet. DI og DFL gør opmærksom på, at man læser

meddelelsen således, at Kommissionen ikke finder behov for et EU-register

med tvungen anmeldelse og heller ikke opfordrer til at oprette sådanne på

nationalt plan. Derudover finder DI i relation til en dansk stillingtagen til

meddelelsen, at Danmark bør deltage aktivt i samarbejdet i EU med at fast-

lægge de bedst mulige rammer for risikostyring inden for REACH og CLP-

forordningen (Classification, Labelling and Packaging).

DI og DFL støtter Kommissionens konklusion om tærskelværdier, og kan

derfor ikke støtte en udvidelse af registreringskravet i REACH for nanoma-

terialer, således at de skulle gælde for nanomaterialer under 1 tons pr. år.

Landsorganisationen i Danmark (LO) finder i forhold til en dansk stillingta-

gen til meddelelsen, bl.a. at der er behov for at ændre på tonnagegrænsen på

1 ton pr år for registrering af nanomaterialer, idet grænsen i sagens natur ik-

ke er egnet til nano og mindst bør halveres.

LO fremhæver desuden, at der bør udarbejdes en kemikaliesikkerheds-

rapport med eksponeringsscenarier for alle registrerede nanomaterialer, og

at der bør være en vurdering af, om alle relevante sikkerhedsforanstaltninger

til både privat og erhvervsmæssig anvendelse er gennemført.

LO bemærker, at Kommissionens forsalg om at oprette en website, ikke er

tilstrækkeligt.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Danmark samt 8 andre medlemsstater har ved et fælles brev af 6. juli 2012

til Kommissionen efterlyst handling på EU-niveau med hensyn til at sikre en

sikker anvendelse af nanomaterialer i EU. I sit svar af 18. oktober 2012

henviste Kommissionen i vidt omfang til meddelelsen.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser samlet set Kommissionens meddelelse velkommen.

Kommissionens meddelelse, samt de initiativer der igangsættes, er et frem-

skridt hen imod bedre sikring af dokumentation for nanomaterialers sund-

heds- og miljøpåvirkninger.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at nanoteknologi, som en central

støtteteknologi, har et potentiale i forhold til at kunne skabe nye produkter

og fremme innovation og konkurrenceevne i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/63

Regeringen er enig med Kommissionen i, at de væsentligste udfordringer

med hensyn til nanomaterialer består i at udvikle metoder til at vurdere na-

nomaterialers farlighed samt befolkningens og miljøets eksponering for na-

nomaterialer. Det er en teknisk udfordring, der er nødvendig at løse, uanset

hvor i EU-lovgivningen man ønsker at regulere nanomaterialer. Miljøstyrel-

sen har iværksat et projekt, der skal give et bud på de særlige datakrav, der

bør gælde for nanomaterialer.

Det er samtidig regeringens holdning, at der fra Kommissionens side fortsat

mangler initiativer, der kan tilvejebringe viden om hvilke nanomaterialer,

der anvendes i hvilke typer af produkter, således at forbrugernes udsættelse

for nanomaterialer kan dokumenteres.

Regeringen er desuden opmærksom på, at der hos de danske forbrugere her-

sker en usikkerhed om sikkerheden ved brugen af nanomaterialer og pro-

dukter indeholdende nanomaterialer. Det er regeringens holdning, at denne

usikkerhed bør tages seriøst og adresseres, idet den ellers indebærer en risi-

ko for, at de teknologiske, miljømæssige og økonomiske gevinster ved na-

noteknologi bringes i fare.

Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at Danmark på kort sigt

bør støtte Kommissionens initiativ vedrørende ændringer af de bilag under

REACH-forordningen, der specificerer informationskrav samt principper for

kemikaliesikkerhedsvurdering for nanomaterialer.

På lang sigt vil regeringen arbejde for, at nanomaterialer håndteres på tværs

af lovgivningerne og med henblik på at få udvidet registreringskravet under

REACH til også at dække nanomaterialer i mængder på mindre end 1 ton

per år.

Desuden mener regeringen, at der bør indføres krav om kemikaliesikker-

hedsvurdering af alle nanomaterialer, som kan dokumentere sikkerheden

ved at bruge nanomaterialer, samt at der bør opbygges en EU-database over

nanoprodukter, som kan give overblik over eksisterende nanomaterialer og

deres anvendelse, således at eventuelle risici ved brugen af nanomaterialer

kan identificeres og i givet fald håndteres.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/63

3. Kommissionens 2020-handlingsplan for iværksætterkultur

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har den 9. januar 2013 offentliggjort en 2020-handlingsplan

for iværksætterkultur. Handlingsplanen indeholder en række initiativer, der

skal frigøre Europas iværksætterpotentiale, fjerne eksisterende hindringer og

forandre iværksætterkulturen i Europa. Kommissionen har i handlingsplanen

identificeret tre indsatsområder: 1) Iværksætteruddannelse og -læring, 2)

fremme et miljø, hvor iværksættere kan blomstre og vokse, 3) gøre iværk-

sætterkulturen i Europa mere dynamisk.

Handlingsplanen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser

Handlingsplanen er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den

19. februar 2013 med henblik på en orienterende debat.

Baggrund

Kommissionen har den 9. januar 2013 offentliggjort en meddelelse indehol-

dende en 2020-handlingsplan for iværksætterkultur. Handlingsplanen skal ses

som en opfølgning på Kommissionens ”Status vedrørende Small Business

Act” fra april 2011, KOM(2011) 78, og Kommissionens meddelelse om indu-

stripolitik fra oktober 2012, KOM(2012) 582. Handlingsplanen peger på en

række initiativer til at støtte iværksætteri i Europa.

Formål og indhold

Kommissionens handlingsplan indeholder en række initiativer, der skal frigøre

Europas iværksætterpotentiale, fjerne eksisterende hindringer og forandre

iværksætterkulturen i Europa. Formålet hermed er at gøre det lettere at etablere

nye virksomheder og skabe et mere støttende miljø for eksisterende iværksæt-

tere, hvori de kan trives og vokse.

Kommissionen har i den forbindelse identificeret tre indsatsområder:



Iværksætteruddannelse og -læring



Fremme et miljø, hvor iværksættere kan blomstre og vokse



Gøre iværksætterkulturen i Europa mere dynamisk

Indsatsområde 1: Iværksætteruddannelse og -læring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/63

Kommissionen fremhæver i meddelelsen, at en investering i iværksætteri giver

et højt investeringsafkast for Europa. Ifølge undersøgelser vil 15-20 % af de

studerende, der deltager i et virksomhedsprogram i gymnasiet, senere starte

egen virksomhed. Et tal, der er omkring 3-4 gange højere end for befolkningen

generelt. Kommissionen henviser desuden til, at de videregående uddannelser

spiller en aktiv rolle, navnlig i relation til den stigende fokus på højteknologi-

og vækstvirksomheder i iværksætter-relaterede politikker.

Kommissionen vil derfor bl.a. iværksætte initiativer, der skal udvikle et fælles-

europæisk læringsinitiativ i forhold til konsekvensanalyser, vidensdeling, ud-

vikling af metoder og mentorordninger mellem praktikere, styrke samarbejdet

med medlemsstaterne med henblik på at vurdere indførelsen af iværksætterud-

dannelser i hver medlemsstat, samt etablere en vejledende ramme sammen

med OECD, der skal fremme udviklingen af iværksætterskoler og erhvervsud-

dannelsesinstitutioner.

Medlemsstaterne opfordres bl.a. til at sørge for, at iværksætteri som kompe-

tence er indlejret i pensum på tværs af hele uddannelsessystemet, at unge får

mulighed for at få mindst én praktisk iværksættererfaring, inden de forlader

det obligatoriske skoleforløb, samt at fremme iværksætteruddannelser for unge

og voksne i relation til nationale jobplaner.

Indsatsområde 2: Fremme et miljø, hvor iværksættere kan blomstre og vokse

Kommissionen peger i meddelelsen på seks nøgleområder, hvor det er nød-

vendigt at fjerne eksisterende hindringer, der vanskeliggør etableringen af nye

virksomheder samt deres vækst.

De seks områder er:

1) Adgang til finansiering

2) Støtte til iværksættere i den vigtige fase af virksomhedens livscyklus

3) Skabe nye forretningsmuligheder i den digitale tidsalder

4) Virksomhedsoverdragelser

5) Konkursprocedurer og nye chancer til ærlige iværksættere

6) Reduktion af lovgivningsmæssige byrder

Adgang til finansiering

Kommissionen henviser i meddelelsen til, at adgang til finansiering udgør en

betydelig begrænsning for vækst og iværksætteri i Europa, og at iværksættere

især har problemer med at opnå finansiering i de tidlige stadier af virksomhe-

dens liv.

Kommissionen vil derfor bl.a. finansiere programmer, som har til hensigt at

udvikle et europæisk marked for mikrolån, samt lette SMV’ers adgang til kapi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/63

talmarkederne gennem udvikling af et EU-marked, der er specialiseret i handel

med aktier og obligationer udstedt af SMV’er.

Medlemsstaterne opfordres bl.a. til at overveje behovet for at tilpasse den nu-

værende nationale finansielle lovgivning med henblik på at facilitere nye, al-

ternative former for finansiering til nye virksomheder og SMV’er generelt

samt

anvende strukturfondene til at etablere støtteordninger til mikrofinan-

siering.

Støtte til iværksættere i den vigtige fase af virksomhedens livscyklus

I meddelelsen bemærker Kommissionen, at omkring 50 % af nye virksomhe-

der ikke klarer sig igennem deres første fem år, da de mangler et system, der

kan hjælpe dem med at vokse.

Kommissionen vil i relation hertil bl.a. igangsætte initiativer, der skal identifi-

cere og fremme medlemsstaters bedste praksisser i forhold til at skabe et mere

iværksættervenligt skattemiljø, styrke partnerskaber mellem Enterprise Europe

Network, værtsorganisationer, kvikskranker og SMV-organisationer, revidere

reglerne om vildledende markedsføring med henblik på at styrke indsatsen

mod sådanne metoder, samt frigøre det fulde potentiale af det digitale indre

marked for SMV’er ved at tage fat på de eksisterende hindringer for grænse-

overskridende online-virksomheder.

Medlemsstaterne opfordres bl.a. til at gøre den nationale skatteadministration

mere gunstig for virksomheder, der befinder sig i det tidlige etableringsstadie,

at fremme skattekoordinationen med henblik på at sikre, at uoverensstemmel-

ser i skattebehandlingen ikke fører til dobbeltbeskatning eller anden skadelig

skattepraksis, og at overveje muligheden for, at ejere af nye virksomheder kan

få justeret betalingsfrister for sociale bidrag.

Skabe nye forretningsmuligheder i den digitale tidsalder

I meddelelsen henvises der til, at bedre brug af informations- og kommunika-

tionsteknologi (IKT) kan hjælpe nye virksomheder med at trives bedre, og at

europæiske SMV’er, der benytter IKT, vokser 2-3 gange hurtigere end andre

SMV’er.

Kommissionen vil bl.a. igangsætte initiativer, der kan fremme viden om store

markedstendenser og innovative forretningsmodeller ved at etablere en online

markedsovervågningsmekanisme og en resultattavle, fremme kendskabet til

fordelene ved IKT gennem en europæisk informationskampagne for iværksæt-

tere og SMV’er samt styrke kompetencer og færdigheder ved at intensivere e-

færdigheder til at forbedre e-lederevner, videnskabelige og kreative discipliner

og ledelses- og iværksætterkvalifikationer, der kan adressere nye teknologier

og markeder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/63

Medlemsstaterne opfordres bl.a. til at styrke national eller regional støtte til

etablering af onlinevirksomheder, fremme adgang for iværksættere til åbne da-

ta samt støtte de mest talentfulde iværksættere.

Virksomhedsoverdragelser

Kommissionen nævner i meddelelsen, at de væsentligste barrierer for virk-

somhedsoverdragelser er lovgivningsmæssige eller skattemæssige byrder,

mangel på viden om de nødvendige forberedelser og et gennemsigtigt marked,

samt den lange periode, der er nødvendig at bruge for at opfylde formaliteter-

ne.

Kommissionen henviser i meddelelsen til, at de bl.a. vil udvikle retningslinier

om de mest effektive programmer og bedste praksisser fra medlemsstaterne

med henblik på at gøre virksomhedsoverdragelser lettere. Dette vil desuden

omfatte foranstaltninger til at udvikle markedet for virksomheder, kortlægning

af tilgængelige programmer i Europa og fremme af nødvendige foranstaltnin-

ger med henblik på at fjerne mulige barrierer for grænseoverskridende virk-

somhedsoverdragelser.

Medlemsstaterne opfordres bl.a. til at forbedre de lovgivningsmæssige, admi-

nistrative og skattemæssige betingelser for virksomhedsoverdragelser, forbed-

re informationen og rådgivningen til virksomhederne samt forbedre dataind-

samlingen og overvågningen af virksomhedsoverdragelser.

Konkursprocedurer og nye chancer til ærlige iværksættere

Ifølge meddelelsen viser undersøgelser, at 96 % af konkurser skyldes forsin-

kede betalinger og andre objektive problemer. Det vil sige såkaldt ”ærlige

fejl”, der ikke skyldes svigagtige forhold fra virksomhedens side. Undersøgel-

ser viser dog også, at iværksættere, der etablerer virksomhed anden gang, er

mere succesfulde og overlever længere end gennemsnittet af nye virksomhe-

der. En førstegangs konkurs skal derfor ikke resultere i en livstidsdom, der

forbyder enhver fremtidig iværksætteraktivitet.

Kommissionen henviser i meddelelsen til, at de bl.a. har fremsat et forslag til

at modernisere reglerne om konkursprocedurer. De vil ligeledes offentliggøre

en meddelelse om en ny europæisk tilgang til konkurs og insolvens, der skal

skabe et mere erhvervsvenligt miljø ved at forbedre effektiviteten af nationale

insolvensregler, herunder varigheden af konkursbehandlingen og omkostnin-

gerne herved.

Medlemsstaterne opfordres i meddelelsen bl.a. til senest 2013 at reducere va-

righeden af konkursbehandlingen og gældssaneringen for en ærlig iværksætter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/63

til maksimum tre år samt tilbyde hjælp og rådgivning til virksomheder om tid-

lig restrukturering og forhold, der kan hindre konkurser.

Reduktion af lovgivningsmæssige byrder

Kommissionen fremhæver i meddelelsen, at omkring tre fjerdedele af europæ-

erne finder, at det er for vanskeligt at etablere egen virksomhed på grund af

administrative formaliteter. Flere klager desuden over lovgivningsmæssigt bu-

reaukrati i relation til at drive virksomhed. Kommissionen henviser til, at re-

duktion af administrative formaliteter af den grund vedbliver med at være højt

på deres dagsorden.

Kommissionen vil i henhold til meddelelsen bl.a. fortsætte med at reducere det

lovgivningsmæssige bureaukrati i EU, indikere hvordan de vil revidere EU-

lovgivningen på områder, som er identificeret som en af de ti mest bureaukra-

tiske, overvåge fremskridt via kvikskrankerne under servicedirektivet og op-

fordre medlemsstaterne til at anvende en mere erhvervsvenlig tilgang samt sik-

re, at flere virksomheder får hjælp igennem SOLVIT, når deres rettigheder

bliver tilsidesat.

Medlemsstaterne opfordres bl.a. til senest 2015 at reducere perioden, som det

tager for en virksomhed til at få tilladelse til at starte en virksomhed, til en må-

ned, at udvide kvikskrankerne til at inkludere flere aktiviteter og gøre dem me-

re brugervenlige samt at etablere ”one-stop-shops” for iværksættere med hen-

blik på at bringe al hjælp, herunder mentorordninger og støtte til tidlig interna-

tionalisering af unge virksomheder, sammen.

Indsatsområde 3: Gøre iværksætterkulturen i Europa mere dynamisk

I meddelelsen henvises der til, at der er et begrænset antal af kendte succeshi-

storier for iværksættere, hvilket skyldes, at iværksætteri ikke har været set som

en foretrukken karrierevej. Et vigtigt element til at ændre iværksætterkulturen

er ifølge Kommissionen at ændre opfattelsen af iværksættere gennem praktisk

og positiv kommunikation.

Kommissionen vil derfor etablere en europæisk ”EU-iværksætterdag” for stu-

derende, og medlemsstaterne opfordres til bl.a. at optrappe salgsfremmende

aktiviteter og udnævne kendte iværksættere som nationale ambassadører for

iværksætteri.

Kommissionen fokuserer desuden i meddelelsen på de grupper, der er under-

repræsenteret i iværksættersammenhænge. Det gælder unge mennesker, kvin-

der, handicappede og immigranter. Kommissionen vil for at udnytte de poten-

tialer, der eksisterer i disse grupper, bl.a. skabe et europæisk onlineplatform for

kvindelige iværksættere med fokus på mentorordninger, rådgivning, uddannel-

se og netværk, foreslå initiativer, der skal tiltrække immigranter og facilitere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/63

iværksætteri blandt immigranter, der allerede er i EU eller som kommer til EU

for andre grunde, samt lancere en facilitet for mikrofinansiering i 2014 målret-

tet udsatte grupper.

Medlemsstaterne opfordres bl.a. til at udvikle nationale strategier, der skal øge

andelen af virksomheder, som startes af kvinder, facilitere adgang til informa-

tion og netværk for immigranter, der allerede er eller ønsker at blive iværksæt-

tere, samt lancere arbejdsmarkedsprogrammer, der indeholder finansiel støtte

til arbejdsløse, der ønsker at etablere en virksomhed.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10.

Høring

Meddelelsen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for Konkurrence-

evne, Vækst og Forbrugerspørgsmål. Der er modtaget høringssvar fra Brygge-

riforeningen, DI og Finansrådet. Dansk Aktionærforening og FSR – danske

revisorer har oplyst, at de ikke har bemærkninger.

Bryggeriforeningen henviser til, at unødvendige og overdrevne byrder bør

fjernes og ikke kun reduceres som nævnt af Kommissionen. Bryggeriforenin-

gen bemærker, at hvis mål eller krav er uklare og ændres meget ofte, bliver

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/63

rammerne uklare, og virksomhederne kan ikke indrette sig med nødvendige og

langsigtede investeringer.

Hyppige ændringer stresser virksomhederne, og den største forenkling og bed-

ste lettelse vil være, at reglerne og de administrative krav ikke blev ændret så

hyppigt.

Bryggeriforeningen nævner i den forbindelse bl.a., at der i 2012 kom fire nye

love og bekendtgørelser hver dag, ligesom der er en klar tendens til øget detail-

regulering. Bryggeriforeningen finder desuden ikke, at der i tråd med hand-

lingsplanen er megen fremdrift i at foreslå mere information om EU’s støtte-

ordninger eller at nedsætte embedsmandsarbejdsgrupper.

Finansrådet er enige med Kommissionen i, at det kan være en udfordring for

iværksættere at skaffe finansiering i opstartsfasen. I forhold til Kommissionens

forslag om at sætte yderligere midler af til mikrofinansieringsordninger er det

Finansrådets opfattelse, at en udbredelse af sådanne ordninger i høj grad beror

på, om kendte nationale operatører bliver forvaltere på ordningerne.

Erfaringen blandt Finansrådets medlemmer er, at der er store administrative

omkostninger forbundet med sådanne ordninger set i forhold til den volumen,

som de enkelte lån udgør. Rådet anbefaler, at Vækstfonden bliver forvalter af

en sådan ordning, og at midlerne integreres i eksisterende ordninger hos

Vækstfonden.

Finansrådet er desuden af den opfattelse, at strukturfondsmidler til Danmark

kan anvendes til at stille risikovillig kapital til rådighed for virksomhederne,

f.eks. i samarbejde med Vækstfonden om en kapitalfondslignende indsats.

Finansrådet er i forhold til virksomhedernes tidlige livscyklus enig i, at der i

virksomhedernes første år er behov for en fokuseret indsats. En kombineret lå-

ne- og rådgivningsordning hjælper virksomheden med at komme godt i gang,

mens der er brug for en anden type rådgivning længere henne i livscyklussen.

På dette stadie bør der særligt satses på vækstiværksættere, da de ikke kun

skaber arbejdspladser, men også vækst.

Finansrådet er enig i, at iværksætteri skal skrives ind i læseplanerne, og ser her

en klar overensstemmelse mellem regeringens innovationsstrategi og hand-

lingsplanen. Finansrådet anbefaler i øvrigt, at der trækkes på den viden og er-

faring, som Fonden for Entreprenørskab ligger inde med.

Finansrådet deler desuden Kommissionens vurdering af, at det er væsentligt at

sikre flere og bedre ejerskifter, og henviser til, at erfaringen fra ”Ejerskifte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23/63

Danmark” er, at der skal sættes fokus på, at virksomhedsejere skal starte forbe-

redelserne i god tid og inddrage deres rådgivere i processen.

DI krediterer Kommissionen for, at den i handlingsplanen har øget fokus på

generelle rammevilkår, herunder skattestrukturens indvirkning på iværksætter-

aktiviteten.

DI deler perspektivet om, at uddannelse er af signifikant betydning for at kun-

ne fostre internationalt konkurrencedygtige virksomheder. DI mener ikke, at

entreprenørskab skal ses som en uddannelse i sig selv, men som et element i

den faglige undervisning. Det forhold, at Kommissionen anser praktisk entre-

prenant erfaring blandt underviserne som en central kilde til at skabe entrepre-

nante studerende, er derfor positivt.

I forhold til handlingsplanens andet indsatsområde, er DI enig i de seks kerne-

områder præsenteret af Kommissionen, men vil gerne tilføje incitamentsstruk-

turer som et væsentligt syvende indsatsområde, hvor incitamenter skal ses som

både økonomiske og sociale.

DI er enig i, at adgang til finansiering er en af de væsentligste barrierer for

iværksættere, og peger i den forbindelse på, at det ikke er nok kun at have fo-

kus på EU-programmerne COSME og Horizon som finansieringskilder, men

at der også er behov for at understøtte et privat kapitalmarked med flere for-

skellige aktører.

DI påpeger behovet for en generel erhvervsservice og vejledning, der kan

guide virksomhederne gennem de krav, der stilles fra offentlig side, men frarå-

der samtidig anvendelsen af offentlige midler til at udføre specialiseret rådgiv-

ning til virksomheder.

DI peger tillige på nødvendigheden af at sammentænke europæiske initiativer

med eksisterende strukturer som fx Enterprise Europe Netværket og den øvri-

ge danske erhvervsservicestruktur.

DI støtter op om intentionen om at gøre det nemmere at flytte sin virksomhed

og gennemføre ejerskifte og ser transparente og nemmere regler som en væ-

sentlig del af at skabe et mere entreprenant miljø i EU. DI opfordrer Kommis-

sionen til at påbegynde en ny indsats for at skære de administrative byrder med

yderligere 25 pct.

For så vidt angår det tredje indsatsområde, henviser DI til, at potentialet for at

få kvinder, seniorer, immigranter og unge arbejdsløse til at etablere egen virk-

somhed burde belyses grundigere, før der etableres tværgående europæiske

initiativer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24/63

DI stiller sig kritisk over for, om EU er det rette niveau at etablere et mentor-

netværk af kvindelige iværksættere på, og finder, at lokalt forankrede initiati-

ver i stedet bør understøttes. DI opfordrer desuden til, at en iværksætterdag for

elever tænkes sammen med den globale iværksætteruge.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstaters holdninger til handlingsplanen kendes endnu ikke.

12.

Regeringens generelle holdning

Iværksættere og særligt vækstiværksættere er afgørende for innovation, vækst

og jobskabelse. Regeringen støtter derfor initiativer, der fremmer iværksætteri

i alle dele af samfundet. Det er regeringens holdning, at initiativer i regi af

Kommissionens handlingsplan om iværksætteri skal medvirke til at sikre gode

betingelser for iværksættere og vækstiværksættere i Europa særligt ved at

fremme iværksætteres adgang til finansiering, styrke iværksætterkompetencer

og fremme udviklingen af en stærk iværksætterkultur.

Regeringen er på den baggrund positiv over for Kommissionens handlingsplan

om iværksætteri, idet det dog bemærkes, at initiativer i regi af Kommissionens

handlingsplan skal skabe merværdi og komplementere nationale indsatser på

iværksætterområdet og/eller adressere problemstillinger, hvor der er et klart

behov for fælles europæiske initiativer, og hvor det kan sandsynliggøres, at

disse initiativer vil have en væsentlig positiv effekt på iværksætteri i Europa.

Regeringen kan navnlig støtte op om handlingsplanens indsatsområde, der har

fokus på uddannelse og læring. Integration af innovative kompetencer og en-

treprenørskab i uddannelserne indgår bl.a. som en vigtig del af regeringens in-

novationsstrategi.

Regeringen støtter op om handlingsplanens forslag om at reducere lovgiv-

ningsmæssige byrder for iværksættere, da det er vigtigt for virksomhedernes

rammebetingelser og dermed for vækst og beskæftigelse i EU.

Regeringen understreger dog, at reguleringsmæssige byrder kun må reduce-

res i de tilfælde, hvor det ikke sænker de grundlæggende beskyttelsesni-

veauer i reguleringen, særligt på arbejdsmiljøområdet.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25/63

4. Anerkendelsesdirektivet

Et revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.

Resumé

Kommissionen har den 19. december 2011 fremlagt forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2005/36/EF om an-

erkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (KOM(2011)883 endelig.

Bedre kendt som anerkendelsesdirektivet. Forslaget er oversendt til Rådet

den 11. januar 2012 i dansk sprogversion.

Det overordnede formål med revisionen af anerkendelsesdirektivet er at ef-

fektivisere proceduren for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

med henblik på at gøre det mindre byrdefuldt for fuldt kvalificerede EU-

borgere at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller lønmodtager

i en anden medlemsstat.

Forslaget forventes at ville kræve tilpasning af den gældende danske lov-

givning, som implementerer det gældende anerkendelsesdirektiv. Forslaget

skønnes derudover at kunne få begrænsede statsfinansielle konsekvenser.

Baggrund

EU-reglerne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer er fastsat i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005

om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, også kendt som ”aner-

kendelsesdirektivet”. Det gældende anerkendelsesdirektiv berører på EU-

plan omkring 4700 lovregulerede erhverv, fordelt i omkring 800 erhvervs-

grupper, og i Danmark berører direktivet omkring 115 lovregulerede er-

hverv.

Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet er fremsat med hjemmel

i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, artikel 53, stk. 1, og

artikel 62, hvorefter Europa-Parlamentet og Rådet kan udstede direktiver og

forordninger, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie be-

vægelighed, direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certi-

fikater og andre kvalifikationsbeviser og direktiver om samordning af natio-

nale bestemmelser om adgangen til at optage og udøve selvstændig er-

hvervsvirksomhed.

Det gældende anerkendelsesdirektiv indebærer for medlemsstaternes stats-

borgere, at de har ret til at udøve et erhverv som selvstændig eller lønmod-

tager i en anden medlemsstat end den, hvori de har opnået deres erhvervs-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26/63

mæssige kvalifikationer. Beslutningsproceduren fremgår af traktatens artikel

294 (tidl. artikel 251 i TEF), hvor der henvises til den almindelige lovgiv-

ningsprocedure med henblik på vedtagelse af retsakter.

Direktivet gælder for EU/EØS-statsborgere og for statsborgere i lande, som

EU har indgået aftale med om anvendelse af direktivet. Direktivet gælder

for fysiske personer, som er fuldt kvalificerede til at udøve deres erhverv i et

EU/EØS-land, og som ønsker at arbejde som selvstændige eller som ar-

bejdstagere i en anden medlemsstat eller lande, som EU har indgået aftale

med om anvendelse af direktivet inden for et erhverv, som er lovreguleret i

landet.

Anerkendelsesdirektivet fastsætter reglerne for varig erhvervsudøvelse

(etablering) og for midlertidig og lejlighedsvis erhvervsudøvelse (tjeneste-

ydelser) på tværs af grænserne i EU/EØS.

Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet er bl.a. udarbejdet på

grundlag af resultaterne af ex-post evalueringen jf. direktivets artikel 60. stk.

2, og en række undersøgelser

Under evalueringen blev der identificeret behov for en forenkling af eksiste-

rende regler til gavn for borgere, bedre integration af erhvervene i Det Indre

Marked og styrkelse af tilliden til anerkendelsessystemet.

Forslaget udgør et af de tolv nøgleinitiativer i Europa-Kommissionens ”Ak-

ten for Det Indre Marked”

Formål og indhold

Det gældende anerkendelsesdirektiv regulerer fuldt kvalificerede borgeres

ret til at få anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på

at udøve lovregulerede erhverv i medlemsstaterne, på samme vilkår som

gælder for landets egne statsborgere.

Det overordnede formål med revisionen af direktivet er at bidrage til at ska-

be vækst og jobs i EU ved at gøre det mindre byrdefuldt for fuldt kvalifice-

rede EU-borgere at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller

lønmodtager i en anden medlemsstat.

Dokumenter vedr. evaluering af anerkendelsesdirektivet:

http://ec.europa.eu/internal_market/qualifications/policy_developments/evaluation_en.htm

Akten for det indre marked:

http://ec.europa.eu/internal_market/smact/index_da.htm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27/63

Indeholdt i Europa-Kommissionens direktivforslag er en række konkrete ho-

risontale emner, som har til formål at styrke det indre marked og arbejds-

kraftens frie bevægelighed i EU:



Indførelse af et europæisk erhvervspas (Professional Card)

Forslaget om indførelse af erhvervspas er et nyt forslag, der har til formål at

forenkle eksisterende anerkendelsesprocedurer til gavn for borgere og at ef-

fektivisere kompetente myndigheders anerkendelsesarbejde.

Det foreslås bl.a., at erhvervspas udstedes som et elektronisk certifikat, at

udstedelsen af et erhvervspas bliver en frivillig ordning for borgere, og at

erhvervspasset i fremtiden kan anvendes ved både den faste etablering og

den midlertidige og lejlighedsvise tjenesteudøvelse.

Indeholdt i forslaget er et initiativ om at mobilisere hjemlandet med henblik

på at lette anerkendelsesarbejdet i værtslandet. Forslaget begrundes med, at

det vil være hjemlandet, der er i besiddelse af de relevante oplysninger om

ansøgeren, eftersom hjemlandet udsteder uddannelsesbeviser, autorisations-

beviser m.v. og som er i besiddelse af oplysninger om kravene til erhvervs-

udøvelse i hjemlandet.

Det foreslås, at tjenesteydere, som ikke er omfattet af reglerne om forudgå-

ende kontrol, jf. direktivets artikel 7, stk. 4, får verificeret ansøgningen om

erhvervspas samt får oprettet og valideret deres erhvervspas af den kompe-

tente myndighed i hjemlandet. Erhvervspas foreslås at have gyldighed i 2 år.

Det foreslås endvidere, at tjenesteydere, som er omfattet af den forudgående

kontrol, jf. direktivets artikel 7, stk. 4, samt erhvervsudøvere, som ønsker at

etablere sig (søger om værtslandets autorisation) får verificeret ansøgningen

og oprettet deres erhvervspas af den kompetente myndighed i hjemlandet,

og at den endelige validering af erhvervspasset, som fører til udøvelse af det

lovregulerede erhverv, udføres af værtslandet.



Indre Markeds Informationssystem (IMI) skal være "back office" for

de myndigheder i medlemsstaterne, der arbejder med erhvervspasset

Med henblik på effektivisering og forenkling af procedurerne i tilknytning

til behandling af ansøgninger om erhvervsmæssig anerkendelse, herunder

oprettelse og validering af erhvervspas, foreslås de allerede tilgængelige IT-

systemer, eksempelvis IMI, at blive udnyttet fuldt ud. Konkret foreslås en

forkortelse af sagsbehandlingsfrister for ansøgninger, der er ledsaget af er-

hvervspasset.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28/63

IMI-systemet, som allerede i dag bruges af kompetente myndigheder, vurde-

res at have skabt større tillid samt bedre og mere effektivt samarbejde mel-

lem de europæiske myndigheder. Som følge af det styrkede samarbejde mel-

lem medlemsstaternes myndigheder, foreslås, at IMI bliver brugt som myn-

dighedernes "back office", hvor ansøgernes dokumenter opbevares, og hvor

oprettelse og validering af erhvervspas bliver udført.

Det foreslås tillige, at Europa-Kommissionen vedtager gennemførelsesrets-

akter, jf. Traktatens artikel 291, med henblik på at sikre tekniske specifika-

tioner og nødvendige foranstaltninger, integritet, fortrolighed og rigtighed af

informationer, som er indeholdt i erhvervspasset og i IMI-filen.



Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne,

med udgangspunkt i traktatens regler om diskriminationsforbud og

medlemsstaternes hensyn til at regulere adgang til udøvelse af visse

erhverv

Formålet med forslaget om revision af omfanget af lovregulerede erhverv er

at sikre større gennemsigtighed og berettigelse for de regulerede erhverv

gennem bestemte kvalifikationskrav, som stilles i medlemsstaterne.

Indeholdt i forslaget er således et krav til medlemsstaterne om at oplyse Eu-

ropa-Kommissionen om de eksisterende lovregulerede erhverv i medlems-

staterne og gennemføre en "screening" af disse.

Screeningen forslås at bestå af en undersøgelse af den nationale lovgivning

for at konstatere, hvorvidt der til lovreguleringen af erhvervene i medlems-

staterne kan knyttes nogle objektive kriterier, som diskriminationsforbud,

offentlig interesse, nødvendighed, eller andre almene hensyn i medlemssta-

terne.

Senest ved udgangen af gennemførelsesperioden vedrørende implemente-

ring af direktivet skal udarbejdes en rapport om resultaterne af screeningen

og medlemsstaternes intentioner om en eventuel ændring i reguleringen.

Rapporterne foreslås forelagt alle medlemsstater med en høringsfrist på seks

måneder. Det foreslås, at Europa-Kommissionen herefter udarbejder en rap-

port, som forelægges for de nationale koordinatorer for direktivet, inden

rapporten sendes til Rådet og Europa-Parlamentet.

Ifølge forslaget bør dette følges op af en gensidig evaluering hver andet år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29/63



Indførelse af regler for delvis anerkendelse til udøvelse af lovregule-

rede erhverv, som implementerer EF-domstolens retspraksis på om-

rådet

Forskellen inden for et bestemt erhverv i to medlemsstater kan være så stor,

at erhvervsudøvere er nødt til at gennemgå hele uddannelsesprogrammet i

værtsmedlemsstaten for at kompensere for forskellene i de tilsvarende kvali-

fikationskrav i værtslandet. Da EU-domstolen fik forelagt denne problem-

stilling, udviklede Domstolen princippet om delvis anerkendelse. Domstolen

fastslog således, at medlemsstaterne under visse betingelser skal tillade del-

vis udøvelse af erhvervet efter anmodning fra erhvervsudøveren. Dette prin-

cip foreslås på baggrund af Domstolens praksis indarbejdet i anerkendelses-

direktivet.



Kravet om 2 års erhvervserfaring inden for ikke-lovregulerede er-

hverv kan fraviges, hvis der er tale om følgeskab med forbrugere, der

ønsker at vælge en tjenesteyder fra hjemlandet

2-årsreglen i det gældende direktivs artikel 5, stk.1, er generelt accepteret,

fordi den beskytter forbrugerne i medlemsstater, hvor et erhverv er lovregu-

leret, og hvor erhvervet ikke er lovreguleret i hjemlandet. Forslaget om mu-

lighed for fravigelse af kravet om 2 års erhvervserfaring handler derfor om

forbrugere, som rejser fra deres hjemland til en anden medlemsstat og som

ikke ønsker at vælge en erhvervsudøver i den medlemsstat, de rejser til, men

en erhvervsudøver fra den medlemsstat, de kommer fra. Eksempelvis en

gruppe turister, der har valgt en turistfører i det land, de kommer fra. I så

fald har den pågældende erhvervsudøver ikke nogen kontakt med lokale

forbrugere i værtsmedlemsstaten, men kun til den konkrete forbruger, der

selv har valgt ham. Fravigelse af 2 års reglen kan ikke ske i tilfælde, hvor

der er risiko for den offentlige sundhed eller sikkerhed.

Fravigelse af kravet

om to års erhvervserfaring i tilfælde af, at tjenesteyderen ledsager tjene-

stemodtageren, retter sig ikke mod virksomheder og selskaber, der optræ-

der som tjenestemodtagere men mod den endelige tjenestemodtager.



Indførelse af ”Common Training Frameworks”

Det foreslås, at faglige organisationer kan forelægge forslag til Europa-

Kommissionen om en fælles prøve, en ”Indre Markeds test”, eller et fælles

uddannelsesprogram (”Common Training Frameworks”) med henblik på, at

erhvervsudøvere, som består prøven eller er i besiddelse af de bestemte ud-

Sag C- 330/039:

http://curia.europa.eu/juris/showPdf.jsf?text=&docid=57969&pageIndex=0&doclang=DA&mode=doc&dir=&occ

=first&part=1&cid=45322

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30/63

dannelseskvalifikationer, bliver berettigede til automatisk anerkendelse af

deres kvalifikationer.

Indførelsen af ordningen kræver, at mindst 1/3 af medlemsstaterne kan ac-

ceptere ordningen. Medlemsstater, som ikke ønsker at deltage i ordningen,

underretter Europa-Kommissionen om, hvorvidt disse medlemsstater vil

forbeholde sig ret til at anvende de gældende udligningsforanstaltninger

(krav om egnethedsprøve eller prøvetid, som forudsætning for anerkendel-

se), når dette er nødvendigt.



Obligatorisk anvendelse af Indre Markeds Informationssystem (IMI)

og indførelse af en ”alert system” for sundhedsfaglige erhverv

Ovennævnte foreslås med henblik på at styrke det administrative samarbej-

de mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. Samarbejde mellem

medlemsstater via IMI er allerede daglig praksis, og medlemsstaternes

myndigheder udveksler relevante oplysninger om ansøgernes erhvervsmæs-

sige kvalifikationer, lovlig etablering i hjemlandet m.v., jf. direktivets arti-

kel 8 og artikel 56. I dag er dette imidlertid ikke obligatorisk for de kompe-

tente myndigheder, for så vidt angår erhvervsudøvere, hvis aktiviteter ikke

er omfattet af servicedirektivet.

I forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet foreslås det endvidere,

at de kompetente myndigheder i et medlemsland skal være forpligtet til at

advare kompetente myndigheder i alle andre medlemslande, hvis en person i

sundhedssektoren har fået forbud mod at udøve sit erhverv af en offentlig

myndighed eller en domstol.



Udvidelse af servicedirektivets Kvikskranker til at omfatte alle pro-

fessioner, således at alle kan ansøge om erhvervsmæssig anerken-

delse via de Kvikskranker, der er blevet oprettet under servicedirek-

tivet

Det foreslås, at alle borgere, der ønsker at få deres erhvervsmæssige kvalifi-

kationer anerkendt, bør kunne henvende sig de Kvikskranker (Point of Sing-

le Contact), som er oprettet i henhold til servicedirektivet i stedet for at skul-

le gå fra den ene offentlige instans efter den anden. Ved Kvikskranken vil

borgerne kunne få al information om de dokumenter m.v., der er nødvendi-

ge for at få deres kvalifikationer anerkendt, og de vil også her kunne foreta-

ge alle online-anerkendelsesekspeditioner.



Beføjelse til Europa-Kommissionen om at vedtage almengyldige ik-

ke-lovgivningsmæssige retsakter, jf. Traktatens artikel 290

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

31/63

Det foreslås, at Europa-Kommissionen fremover skal kunne udbygge eller

ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i anerkendelsesdirektivet i over-

ensstemmelse med Traktatens artikel 290 om ”delegerede retsakter”. Hidtil

har dette skullet udøves efter komitologisystemet, jf. artikel 58 i det gæl-

dende direktiv. Det er eksempelvis tale om muligheden for at foretage en

teknisk opdatering af direktivets bilag IV, V og VIII, at opdatere informati-

oner om varigheden af enkelte uddannelser (overgang til ETCS normerings-

system), om uddannelsestitler, uddannelsesinstitutioner m.v.

Europa-Kommissionens direktivforslag indeholder endvidere en række sek-

torspecifikke emner:

Direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer indeholder

en række harmoniserede minimumskrav til uddannelse af læger, tandlæger,

sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, jorde-

mødre, farmaceuter, dyrlæger og arkitekter. Disse minimumsuddannelses-

krav har dannet grundlag for automatisk anerkendelse i mange år, men fore-

slås opdateret og moderniseret, ikke mindst på grund af den videnskabelige

og teknologiske udvikling.

Blandt de sektorspecifikke emner om den automatiske anerkendelsesordning

for denne persongruppe er bl.a. forslag om:



En mere klar og effektiv notifikationsprocedure, når en medlemsstat

ønsker at få optaget en ny eller redigeret en eksisterende uddannel-

sestitel i bilag V til direktivet

Indeholdt i forslaget er en beskrivelse af notifikationsproceduren samt et

forslag om, at notifikationerne ledsages af en rapport om uddannelsernes

overensstemmelse med minimumuddannelseskrav i direktivet. Rapporten

foreslås at blive udarbejdet af et i medlemsstaten udpeget kompetent organ,

eksempelvis et akkrediteringsorgan.



Forhøjelse af adgangskrav til optagelse på sygeplejerske- og jorde-

moderuddannelsen fra den eksisterende 10 års almene skolegang til

12 års forudgående almen skolegang

Efter det gældende direktiv er adgangskravet for optagelsen på sygeplejer-

ske- og jordemoderuddannelsen mindst 10 års almen skolegang. Områderne

har dog udviklet sig væsentligt i de sidste tre årtier: Sundhedspleje i lokal-

området, brug af komplekse behandlinger og teknologi, som udvikler sig lø-

bende, forudsætter, at sygeplejersker er i stand til at udføre mere selvstæn-

digt arbejde. Forslaget afspejler tillige det reelle adgangskrav for sygepleje-

uddannelsen i størstedelen af medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

32/63



Superviseret praktisk erfaring af henholdsvis 2-1 års varighed efter

en afsluttet arkitektuddannelse af henholdsvis 4-5 års varighed

Uddannelseskravene på 4 års akademiske studier for arkitekter, som er defi-

neret i artikel 46 i direktivet, er et minimum, idet medlemsstaterne og uni-

versiteterne gerne må anvende højere standarder ved uddannelse af fremti-

dige arkitekter. I mange medlemsstater udbyder universiteterne således i dag

studier på mindst 5 år på arkitektuddannelsen.

Med forslaget tages spørgsmålet om prøvetid under kvalificeret fagmands

ansvar op, da dette er et aspekt af arkitektuddannelsen, som allerede er an-

erkendt i flere medlemsstater, som betragter dette som et væsentligt element

i uddannelsen af arkitekter.

Forslaget lægger således op til, at det skal tage mindst 6 år (4+2 eller 5+1) at

blive fuldt kvalificeret arkitekt i EU, inklusiv prøvetid under kvalificeret

fagmands ansvar.



Praktik på apotek efter en afsluttet farmaceutuddannelse

Uddannelsesbeviset for farmaceuter foreslås udstedt efter endt uddannelse

af fem års varighed efterfulgt af seks måneders praktikanttjeneste på et of-

fentligt tilgængeligt apotek eller på et hospital under tilsyn af dette hospitals

farmaceutiske tjeneste.



Muligheden for meritoverførsel for dele af speciallægeuddannelser,

hvor uddannelserne overlapper hinanden

Det gældende direktiv giver ringe mulighed for anerkendelse af tidligere

undervisning som en del af uddannelseskurser,

der – som minimum

- er på

et niveau, der svarer til uddannelsen i et givent speciale. Dette er især rele-

vant for specialer, som udspringer af intern medicin eller almen kirurgi.

Hvis en læge har fulgt en speciallægeuddannelse og efterfølgende følger en

anden speciallægeuddannelse, skal denne efter gældende ret i princippet

følge det komplette uddannelsesprogram for det andet speciale helt fra be-

gyndelsen.

Med henblik på at forbedre muligheder for anerkendelse, foreslås at give

medlemsstaterne mulighed for at give delvis dispensation fra dele af special-

lægeuddannelsen, hvis den pågældende del af uddannelsen allerede er gen-

nemført i forbindelse med et andet speciallægeuddannelsesprogram.



Muligheden for oprettelse af visse læge- og tandlægespecialer, når

specialet findes i en tredjedel af medlemsstater

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

33/63

Den automatiske anerkendelse kan i øjeblikket kun udvides til nye specialer,

hvis specialet eksisterer i mindst 2/5 af medlemsstaterne. Europa-

Kommissionen vurderer, at denne grænse kan skabe en hindring for innova-

tion og begrænse mulighederne for at indsætte nye medicinske specialer i

direktivet. Derfor foreslår Europa-Kommissionen, at grænsen for det kræ-

vede antal medlemsstater sættes ned fra 2/5 til 1/3.

Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet indeholder endvidere

emner, som har til formål at klargøre visse bestemmelser i direktivet, med

henblik på præcisering af borgernes rettigheder og pligter i forhold til direk-

tivet:



Muligheden for, at en EU/EØS-borger, som kommer fra en medlems-

stat, hvor erhvervet ikke er lovreguleret, kan få sin autorisationsan-

søgning behandlet og anerkendt efter reglerne i direktivet

Hvis en erhvervsudøver ønsker at flytte fra et land, hvor hverken hans er-

hverv eller hans uddannelse er lovreguleret, til et land hvor erhvervet er re-

guleret, kan værtslandet kræve, at erhvervsudøver beviser, at den pågælden-

de har opnået den relevante erhvervserfaring af 2 års varighed i løbet af de

sidste 10 år (kravet gælder både for midlertidig mobilitet og for etablering).

Hvis ”2-årsreglen” ikke er opfyldt, kan ansøgeren efter gældende ret ikke få

behandlet sin autorisationsansøgning efter reglerne i direktivet, men efter

traktatreglerne om etableringsfrihed (hvorefter værtslandet kan kræve, at an-

søgeren supplerer sine uddannelseskvalifikationer).

Det foreslås, at der gives adgang til at få behandlet autorisationsansøgningen

efter direktivet, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) det fremgår af ansø-

gerens uddannelsesbevis, at pågældende er uddannet til at udøve sit erhverv

i hjemlandet og 2) uddannelsesbeviset er udstedt af en kompetent myndig-

hed i uddannelseslandet.



Mulighed for medlemsstaterne til at stille specifikke krav om eg-

nethedsprøve og brug af ”notar” titel inden for notarerhvervet

Med forslaget kan medlemsstaterne stille et krav om, at notarer, som ønsker

at etablere sig i medlemsstaterne, aflægger en egnethedsprøve.

Endvidere foreslås, at notarer, som i værtslandet leverer tjenesteydelser mid-

lertidig og lejlighedsvis, ikke kan udfærdige dokumenter, der i henhold til

værtslandets lovgivning kræver et stempel, under den faglige titel fra hjem-

landet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

34/63



Afklaring af krav om bestemte sprogkompetencer, især for sundheds-

personer

Det foreslås bl.a., at kontrol af sprogkompetencer for sundhedspersoner,

som er arbejdstagere, kan udføres efter anmodning fra nationale organisati-

oner, som i værtslandet repræsenterer arbejdsgivere, der ansætter sundheds-

personale. I tilfælde af selvstændige sundhedspersoner, kan kontrollen udfø-

res efter anmodning fra relevante patientorganisationer i værtslandet.



Muligheden for at dimittender kan få anerkendt en ”traineeship” fra

en anden medlemsstat efter reglerne i direktivet

Det gældende anerkendelsesdirektiv gælder ikke for personer, som har af-

sluttet deres studier, men ikke er fuldt kvalificerede til selvstændig udøvelse

af deres erhverv.

EU-domstolen præciserede imidlertid i Morgenbesser-sagen4, at reglerne i

Traktaten om fri bevægelighed gælder for sådanne sager, og at medlemssta-

ter ikke principielt kan forhindre personer i at gennemføre en lønnet prøve-

tid under kvalificeret fagmands ansvar, hvis de giver deres egne borgere

mulighed for dette. Det foreslås på den baggrund, at medlemsstater skal

sammenligne ansøgerens kvalifikationer med de kvalifikationer, der kræves

nationalt, med henblik på at vurdere, om de kan anerkendes.

Det foreslås videre, at direktivet præciserer, at oprindelseslandet ikke prin-

cipielt kan nægte at anerkende en praktikanttjeneste alene med den begrun-

delse, at den blev gennemført i udlandet.



Afklaring og opdatering af former for erhvervsvirksomhed, oplistet i

direktivets bilag IV

Direktivets bilag IV oplister erhvervsområder (eksempelvis håndværk, han-

del og industri), der er berettiget til automatisk anerkendelse såfremt følgen-

de betingelser er opfyldt: 1) et vist antal års erfaring, som varierer i henhold

til aktiviteten, og 2) en klar identifikation af den erhvervsmæssige aktivitet

baseret på bilag IV i direktivet. Bilag IV henviser pt. til FNs ”International

Standard Industrial Classification of All Economic Activities” (ISIC) no-

menklatur, som for nogle områder kan dateres helt tilbage til 1950'erne og

1960'erne, og som derfor ikke er opdateret.

Bilag IV foreslås på den baggrund opdateret af Europa-Kommissionen i

overensstemmelse med forslagets regler om delegerede retsakter.

Morgenbesser-sagen C-313/01:

http://curia.europa.eu/juris/showPdf.jsf?text=&docid=48402&pageIndex=0&doclang=da&mode=lst&dir=&occ=fi

rst&part=1&cid=6167239

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

35/63



En fokuseret rådgivnings- og vejledningsfunktion fra medlemsstater-

nes kontaktpunkter for direktivet (”assistance centers”)

Det foreslås, at de nuværende kontaktpunkter bliver de såkaldte ”assistance

centers”, som fortsat skal bistå borgere, som ønsker at søge om anerkendelse

af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Samarbejdet mellem assistance

centers foreslås formaliseret og styrket, så der opnås tættere samarbejde

mellem disse centre og mellem centrene og kompetente myndigheder og

medlemsstaternes Kvikskranke, der blev oprettet under servicedirektivet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg for Indre Marked og For-

brugerbeskyttelse (IMCO)

Udvalget forventes at stemme om sagen i be-

gyndelsen af 2013.

IMCO har den 16. juli 2012 offentliggjort sit udkast til betænkning vedrø-

rende forslag til ændring af anerkendelsesdirektivet 2005/36/EF

Det fremgår af udvalgets udkast til betænkning, at erhvervsmæssig mobi-

litet er en nøglefaktor for konkurrenceevnen og beskæftigelsen i Europa

og en integreret del af 2020-strategien og Akten for Det Indre Marked.

Den grundlæggende ret til fri bevægelighed skal desuden gøre sig gæl-

dende som en selvfølgelighed, og dette lovgivningsforslag skal bidrage til

fremme denne tilgang gennem forenkling af procedurerne for borgere,

som ønsker at flytte, og samtidig sikre et højt kvalitets- og sikkerhedsni-

veau for forbrugere, patienter, arbejdstagere og alle EU-borgere samt for-

bedre tillidsforholdet medlemsstaterne imellem. For mange europæiske

borgere, navnlig de unge, som er foruroligende hårdt ramt af arbejdsløs-

hed, kan erhvervsmæssig mobilitet være nødvendig for at sikre sig en

fremtid og genvinde tilliden til det europæiske projekt.

I oktober 2012 har udvalget haft en anden udveksling af synspunkter om

emnet og har tilvejebragt en række ændringsforslag

Ordføreren har i den forbindelse redgjort for den seneste udvikling i drøftel-

serne om delvis anerkendelse til et erhverv, sprogkrav for sundhedspersoner

samt uddannelseskrav for sygeplejersker med ansvar for den almene syge-

Tidsplan vedrørende behandling af forslaget i IMCO:

http://www.europarl.europa.eu/document/activities/cont/201203/20120306ATT40006/20120306ATT40006EN.pdf

Udkast til betænkning vedrørende forslag til ændring af anerkendelsesdirektivet 2005/36/EF

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//NONSGML+COMPARL+PE-

494.470+01+DOC+PDF+V0//DA&language=DA

IMCO’s ændringsforslag vedrørende forslag til ændring af anerkendelsesdirektivet 2005/36/EF:

http://www.europarl.europa.eu/oeil/popups/ficheprocedure.do?reference=2011/0435(COD)&l=en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

36/63

pleje. Skyggeordførerne understregede nødvendigheden af at finde en løs-

ning med hensyn til dette sidste punkt i særdeleshed, da enkelte medlemssta-

ter har alvorlige problemer med at leve op til den foreslåede forhøjelse af

uddannelseskrav. Andre spørgsmål, der blev rejst under drøftelserne omfat-

tede bl.a. erhvervspassets frivillige karakter, som i høj grad støttes, inddra-

gelse af notarer i direktivets anvendelsesområde, definitionen af midlertidig

mobilitet samt transparensøvelsen, der er foreslået i artikel 59 i forslaget.

Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen finder, at direktivforslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, da forslaget kun indeholder bestemmelser, der er

nødvendige for at nå målet om at sikre medlemsstaternes statsborgere ret til

at udøve et erhverv som selvstændig eller lønmodtager i en anden medlems-

stat end den, hvori de har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer.

Sådanne bestemmelser kan efter Europa-Kommissionens opfattelse kun

fastlægges på fællesskabsplan.

Regeringen skønner, at formålet med forslaget kun vil kunne opfyldes ved,

at der fastsættes fælleseuropæiske regler for anerkendelse af erhvervsmæs-

sige kvalifikationer. Sikring af EU-borgernes traktatfastede ret til etablering

og udveksling af tjenesteydelser på tværs af EU's grænser skønnes at kræve

fælleseuropæiske regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-

ner.

Gældende dansk ret

Direktiv 2005/36/EF er gennemført ved lov nr. 123 af 13. februar 2007 om

forenkling af adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark, jf.

lovbekendtgørelse nr. 189 af 12. februar 2010 om adgang til udøvelse af

visse erhverv i Danmark og med bekendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 om

anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Hermed er den retti-

dige, overordnede gennemførelse af direktiv 2005/36/EF sikret.

Indeholdt i ovennævnte lovgivning er bestemmelser, som sammen med den

respektive lovgivning for det enkelte erhverv, sikrer gennemførelsen af

samtlige obligatoriske regler i direktivet. Loven og bekendtgørelsen inde-

holder tillige bestemmelser, som åbner for gennemførelse af direktivets dis-

positive regler. Loven trådte i kraft den 1. oktober 2007, og bekendtgørelsen

trådte i kraft den 20. oktober 2007 og er senest blevet ændret med ikrafttræ-

den den 15. juni 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37/63

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil kræve tilpasning af den danske lovgivning,

som implementerer anerkendelsesdirektivet, jf. lovbekendtgørelse nr. 189 af

12. februar 2010 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark og be-

kendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 om anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer m.v.

samt lov om vurdering af udenlandske uddannelser, jf.

lovbekendtgørelse nr. 371 af 13. april 2007.

Derudover kan det - afhængig af lovgivningens konkrete udformning - være

nødvendigt at ændre i den lovgivning, der regulerer enkelte erhverv.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes at have begrænsede statsfinansielle konsekvenser forbun-

det med bl.a. anvendelsen af IMI i forbindelse med udstedelse af erhverv-

spas og udvidelsen af kvikskranken til at omfatte alle lovregulerede erhverv,

som er omfattet af anerkendelsesdirektivet. Desuden skønnes, at forslaget

vil

have

begrænsede

statsfinansielle

konsekvenser

forbundet

med udstedelsen af erhvervspas indenfor erhverv, der ikke er lovregulerede

her i landet, og som er regulerede i de medlemsstater, hvor danske borgere,

som vælger at få udstedt erhvervspasset, ønsker at udøve deres erhverv, li-

gesom forslaget skønnes at have begrænsede statsfinansielle konsekvenser

forbundet med attestation af praktik for arkitekter og farmaceuter, afholdel-

se af egnethedsprøver samt med udvidet funktion som kontaktpunkt og ko-

ordinator for direktivet. Det konkrete omfang af de begrænsede statsfinan-

sielle konsekvenser skal analyseres nærmere.

Merudgifter, der måtte opstå

som følge heraf, afholdes indenfor eksisterende rammer.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at et revideret anerkendelsesdirektiv kan styrke arbejdskraf-

tens frie bevægelighed i EU og bidrage til skabelse af flere job i EU og på

den måde kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke i sig selv at have administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

10.

Høring

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har den 21. december

2011 sendt Europa-Kommissionens direktivforslag i høring i Specialudval-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

38/63

get for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 11.

januar 2012. Desuden er der afholdt et opfølgende møde med alle hørings-

parterne den 9. november 2012.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har modtaget høringssvar

fra følgende høringsparter: Advokatsamfundet/Advokatrådet, Akademiker-

nes Centralorganisation (AC), Akademisk Arkitektforening, Arkitektfor-

bundet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA),

Danmarks Lærerforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Byggeri,

Dansk Sygeplejeråd, Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), Dan-

ske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler – Lederne,

Danske Maritime, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter

(Aarhus Universitet, Roskilde Universitet og Danmarks Tekniske Universi-

tet), Den Danske Skiskole (uddannelsesgren i Danmarks Skiforbund), Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af

Rådgivende Ingeniører, FSR - danske revisorer, FTF, TEKNIQ, Jordemo-

derforeningen, Konstruktørforeningen, Landsorganisationen i Danmark

(LO), Lægeforeningen, Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Rek-

torkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser.

Følgende høringsparter har i deres høringssvar henvist til, at de generelt til-

slutter sig de bemærkninger, der kommer fra den respektive hovedorganisa-

tion: Arkitektforbundet henviser til AC, Danmarks Lærerforening og Jor-

demoderforeningen henviser til FTFs høringssvar.

Nedenfor er angivet de særlige bemærkninger, der er indkommet fra disse

høringsparter.

Desuden henviser visse hovedorganisationer til enkelte medlemmers hø-

ringssvar. Fx henviser AC til høringssvar fra Lægeforeningen og Akade-

misk Arkitektforening vedrørende særlige bemærkninger til enkelte profes-

sioner. Dansk Byggeri henviser til høringssvar fra Konstruktørforeningen

vedrørende muligheden for anerkendelse af konstruktøruddannelsen i med-

lemsstaterne med henblik på konstruktørernes deltagelse i EU-projekter.

Nogle høringsparter har i deres høringssvar endvidere henvist til tidligere

afgivne høringssvar i forbindelse med Kommissionens høring af 7. januar

2011 vedrørende reform af systemerne til anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer til brug for udøvelse af lovregulerede erhverv, dels til hø-

ringssvar i forbindelse med Europa-Kommissionens høring af 28. juni 2011

vedrørende modernisering af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af er-

hvervsmæssige kvalifikationer (Grønbogen).

Følgende høringsparter har meddelt, at de ikke har nogen bemærkninger til

forslaget: FSR - danske revisorer, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne,

Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

39/63

Forbrugerrådet. Visse høringsparter har beklaget høringsfristen, ligesom de

finder det betænkeligt, at en dansk udgave af direktivforslaget først forelig-

ger efter høringsfristens udløb.

På baggrund af høringen har Styrelsen for Universiteter og Internationalise-

ring modtaget nedenstående høringssvar:

Generelle bemærkninger:

For Dansk Byggeri er det centralt, at alle bestræbelser, nationalt som på EU-

plan, går i retning af at understøtte en vækstdagsorden, der kan være med til

at få såvel Danmark som Europa ud af krisen. Et vigtigt element heri er at

sikre fri bevægelighed af arbejdskraft og tjenesteydelser. Anerkendelsesdi-

rektivet er efter Dansk Byggeri et skridt i den rigtige retning. Dansk Syge-

plejeråd finder det positivt, at forslaget lægger op til, at de særlige vilkår og

krav, der er knyttet til princippet om automatisk anerkendelse fastholdes.

Danske Universiteter støtter Kommissionens hensigt med forslaget: at styr-

ke det europæiske system for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-

ner med henblik på at fremme arbejdskraftens fri bevægelighed. Danmarks

Vejlederforening hilser forslaget velkomment og opfatter, at de foreslåede

ændringer af direktivet i højere grad vil sikre arbejdskraftens fri bevægelig-

hed, hvilket foreningen bifalder.

FTF bemærker, at Kommissionens udkast til ændringsdirektiv indeholder en

række positive elementer, der kan lette anerkendelsen af den enkelte er-

hvervsudøvers kvalifikationer, men det er særligt afgørende, at direktivet

ændres på to områder. FTF er uenig i forslaget om delvis anerkendelse til

udførelse af erhverv og foreslår, at dette element udgår. FTF ønsker, at det

fortsat skal være det enkelte medlemsland, der fastsætter sprogkrav. FTFs

overordnede tilgang til revisionen af anerkendelsesdirektivet er ønsket om at

fremme såvel kvalitet og høj faglig standard i de opgaver, erhvervsudøverne

varetager, som mulighederne for mobilitet. Fremme af mobilitet må derfor

ikke ske på bekostning af kvaliteten i de opgaver, som erhvervsudøverne va-

retager fx indenfor undervisnings- og sundhedssektoren. Hensynet til sik-

kerheden for den enkelte borger eller kunde er ligeledes afgørende.

Konstruktørforeningen støtter den frie bevægelighed i EUs indre marked.

Derfor er foreningen generelt positiv overfor det nye forslag og har en ræk-

ke forbedringsforslag. Foreningen bemærker, at med bygningskonstruktører

- som den største videregående uddannelse til byggeriet i Danmark - er bar-

rierer for konstruktører også en barriere for eksporten, og at der i dag des-

værre stadig er barrierer for konstruktørernes fri bevægelighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

40/63

Generelt støtter Lægeforeningen direktivets formål med at fremme arbejds-

kraftens fri bevægelighed i Europa bl.a. for personer inden for lovregulerede

erhverv, herunder læger. Det er – som det også fremgår af indledningen til

direktivet – dog af stor betydning for Lægeforeningen, at arbejdskraftens fri

bevægelighed ikke sker på bekostning af hensynet til patienterne, der bl.a.

forventer tilstrækkelige sprogkundskaber samt adækvat lægefaglig uddan-

nelse.

LO støtter arbejdet for at lette og fremme arbejdskraftens mobilitet indenfor

EU. LO bakker op om intentionerne om at gøre det nemmere for borgere i

EU at bosætte sig og arbejde indenfor unionen. Det er magtpåliggende for

LO, at øget migration indenfor EU sker i fuld overensstemmelse med de

principper, det danske arbejdsmarked i dag hviler på, og at medlemsstater-

nes autonomi til selv at udvikle uddannelser i samarbejde med arbejdsmar-

kedets parter, der matcher beskæftigelsesbehovene på det nationale ar-

bejdsmarked, ikke undermineres. LO gør opmærksom på, at en mobilitets-

fremmende politik ikke må overskygge medlemsstaternes indsats for at sikre

arbejdsmiljø og sikkerhed eller arbejdet med at udvikle de enkelte landes

uddannelsessystemer i henhold til den traktatfæstede nationale bestemmel-

sesret på området.

Professionshøjskolernes Rektorkollegium mener, at det generelt er positivt,

at der arbejdes på at forbedre mulighederne for mobilitet mellem landene i

EU, men det er samtidigt vigtigt, at der tages hensyn til sikring af faglighed

og kvalitet.

Emnespecifikke bemærkninger:



Indførelse af ”Professional Card” (Europæisk erhvervspas)

Akademisk Arkitektforening, AC, Arkitektforbundet, Danmarks Apoteker-

forening, Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), Dansk Byggeri,

Danske Studerendes Fællesråd, Konstruktørforeningen, LO, Lægeforenin-

gen, Den Danske Skiskole, FTF, Professionshøjskolernes Rektorkollegium

støtter generelt forslaget om udvikling af et europæisk erhvervspas.

Efter ACs opfattelse er det vigtigt at samtænke erhvervspasset med europæ-

iske curricula for de enkelte professioner. Ifølge Advokatsamfun-

det/Advokatrådet bør det europæiske erhvervspas gradvist gennemføres i

enkelte, udvalgte brancher med henblik på en hensigtsmæssig opbygning af

systemet. I relation til advokatbranchen er det afgørende, at erhvervspasset

kun udstedes til personer, der faktisk har ret til at udøve advokatvirksomhed,

og at erhvervspasset udstedes af den kompetente myndighed. Høringsparten

er betænkelig ved forkortelsen af sagsbehandlingsfrister.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

41/63

Advokatsamfundet/Advokatrådet forudsætter, at regler for behandling af og

adgang til persondata fastsættes i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF

om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-

oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Advokatsamfun-

det/Advokatrådet forudsætter i den forbindelse, at de kompetente myndig-

heders forpligtelser ikke går videre end efter det nævnte direktiv, hvilket i

modsat fald ville kunne indebære væsentlige administrative problemer for

de kompetente myndigheder. Imidlertid synes forpligtelsen i artikel 4e.5 til

hvert andet år at minde indehaveren af kortet om sine rettigheder i relation

til oplysningerne i IMI at gå videre end direktiv 95/46/EF, således som det

er implementeret i Persondataloven i Danmark.

Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) finder, at det til formålet

vil være vigtigt at udpege en kompetent myndighed bestående af personer

med fagligt kendskab til arkitekterhvervet og sikre en tæt kontakt mellem en

sådan myndighed og Kvikskranken samt Støttecentret.

Danske Universiteter oplyser, at Roskilde Universitet støtter forslaget, og at

Danmarks Tekniske Universitet finder, at forslaget om et europæisk er-

hvervspas kan gøre det lettere for erhvervsudøvere at få anerkendt deres ud-

dannelsesmæssige kvalifikationer i EU/EØS-landene.

Det er efter FTFs opfattelse afgørende, at erhvervspasset udstedes af kompe-

tente myndigheder, og at IMI gøres obligatorisk. FTF foreslår, at der fast-

sættes regler for, hvilke rettigheder erhvervsudøveren har overfor den kom-

petente myndighed. FTF gør opmærksom på, at det sikres, at en eventuel

brugerbetaling ikke bliver en barriere for den enkelte. FTF finder det vigtigt,

at medlemsstaterne afsætter de nødvendige ressourcer for, at projektet ved-

rørende erhvervspas kan opnå de ønskede mål om at understøtte mobiliteten.

FTF og Konstruktørforeningen foreslår, at direktivets regler om erhvervs-

passet i tilfælde, hvor erhvervet ikke er lovreguleret i en medlemsstat, klar-

gøres. Konstruktørforeningen mener, at erhvervspas kan begrænse mængden

af krævede dokumenter, men finder ikke, at proceduren nødvendigvis vil

blive nemmere første gang, man flytter og har brug for anerkendelse. For-

eningen efterlyser svar på, hvordan man tænker at inddrage kompetente fag-

lige personer som rådgivere for de nationale myndigheder og peger på be-

hov for, at "European Professional Card" oversættes korrekt, da der ikke er

tale om pas. Der foreslås ordet "professionskort" som en korrekt dansk over-

sættelse.

LO understreger nødvendigheden af, at et erhvervspas udarbejdes i samar-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

42/63

bejde med arbejdsmarkedets parter både på europæisk og nationalt plan. Det

undrer dog LO, at erhvervspasset som omtalt i artikel 4c om midlertidig le-

vering af tjenesteydelser skal have en gyldighed på 2 år, og at ”midlertidig

levering af tjenesteydelser” skal have en varighed af 2 år. Desuden mener

LO, at også tjenesteyderes kurser, uddannelse og erhvervserfaring skal

fremgå af erhvervspasset (artikel 4e, stk. 4), da arbejdsgiveren også skal ha-

ve mulighed for at vurdere, hvorvidt en tjenesteyder opfylder kravene til at

udføre erhvervet.

Professionshøjskolernes Rektorkollegium støtter, at der for sundhedsuddan-

nelserne udstedes erhvervspas med angivelse af opnået uddannelse og efter-

og videreuddannelseskompetencer.



Indre Markeds Informationssystem (IMI) skal være "back office" for de

myndigheder i medlemsstaterne, der arbejder med erhvervspasset

AC, Akademisk Arkitektforening, Arkitektforbundet, Danske Arkitektvirk-

somheder (DANSKE ARK), Danske Universiteter (Roskilde Universitet) og

Lægeforeningen, støtter, at etableringen af et erhvervspas, der fungerer som

et elektronisk certifikat, kobles op på IMI. FTF er positiv overfor, at der ind-

føres en række krav til medlemsstaterne om at sikre bedre information og

lettere adgang til ”e-baseret” anerkendelsesprocedure.



Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne med

udgangspunkt i traktatens regler om diskriminationsforbud og medlems-

staternes hensyn til at regulere adgangen til udøvelse af visse erhverv

AC bakker op om, at medlemsstaterne forpligtes til at meddele Kommissio-

nen om de ændringer eller nye formelle kvalifikationer, der måtte være gen-

nemført i uddannelserne i den pågældende medlemsstat.

Advokatsamfundet/Advokatrådet bemærker, at der i forbindelse med im-

plementeringen af servicedirektivet blev foretaget en omfattende gennem-

gang af nationale tilladelsesordninger og krav på serviceområdet med hen-

blik på at sikre overensstemmelse med reglerne i servicedirektivet. Konklu-

sionerne af den gennemgang synes i et vist omfang at kunne inddrages i re-

lation til de forpligtelser, der pålægges medlemsstaterne i udkastet til artikel

59.

Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) bakker op om kravet til

medlemsstaterne om at udarbejde en liste over lovregulerede erhverv samt

gennemførelse af en ”screening” af disse. Dansk Byggeri støtter muligheden

for at revidere omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

43/63

Konstruktørforeningen mener, at Kommissionens forslag om at gøre moti-

verne til lovregulering af erhverv synlige og til at lægge op til en evaluering

af området er overordentligt positive. Konstruktørforeningen efterlyser også

i det nye direktivforslag et opgør med nogle af de lovregulerede erhvervs

monopol på store opgaveområder, som sagtens kan løses af andre og henvi-

ser til et problem med anvendelsen af titler.

LO ønsker dels at fastholde antallet af lovpligtige uddannelser i Danmark og

dels at bevare muligheden for at få nye uddannelser omfattet af bestemmel-

serne. Det er efter LOs opfattelse vigtigt for den offentlige sikkerhed og

sundhed fortsat at kunne stille krav om et minimum af kompetencer inden

for en række erhverv.



Indførelse af regler for delvis anerkendelse ”partial access” til udøvelse

af lovregulerede erhverv, som implementerer EU-Domstolens retsprak-

sis på området

AC er imod at åbne op for delvis anerkendelse og foreslår, at forslaget ud-

går. Af hensyn til patienternes sikkerhed kan AC ikke støtte, at man helt el-

ler delvist kan blive anerkendt til at yde visse sundhedsydelser uden at være

fuldt uddannet og anerkendt på kandidatniveau, og AC finder det væsentligt

at sikre, at udenlandsk arbejdskraft ikke gives lempeligere vilkår end de,

som gælder for tilsvarende national arbejdskraft.

Advokatsamfundet/Advokatrådet er umiddelbart tilbageholdende over for

tanken om, at der i advokatbranchen indføres ”partial access”, således at

man får ret til at påtage sig visse – men ikke alle opgaver – inden for advo-

katerhvervet. Advokatsamfundet/Advokatrådet finder det tvivlsomt, om de

betingelser, som er en forudsætning for adgangen til ”partial access”, kan

opfyldes i relation til advokaterhvervet.

Dansk Sygeplejeråd er meget opmærksom på begrebet ”delvis anerkendel-

se”, og at det af Kommissionens forslag fremgår, at delvis anerkendelse kan

afslås med henvisning til fx den offentlige sundhed. Derudover er tanken

om delvis anerkendelse uforenelig med den automatiske anerkendelse af fx

sygeplejersker, hvor der er krav om autorisation efter endt uddannelse, som

kan mistes, hvis man ikke lever op til den anerkendte faglige standard.

Dansk Sygeplejeråd understreger afslutningsvist, at det er afgørende, at

princippet om delvis anerkendelse ikke kan finde anvendelse over for syge-

plejersker eller andre sundhedspersoner.

Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) finder det positivt, at der

åbnes op for muligheden for at søge om delvis anerkendelse indenfor af-

grænsede aktiviteter af en lovreguleret profession. Dette kan sikre, at de af

Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARKs) medlemmer, der ikke kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

44/63

opnå automatisk anerkendelse, alligevel har mulighed for at løse opgaver

inden for et afgrænset fagområde.

Den Danske Skiskole støtter tiltag, som muliggør ”partial access” til skiin-

struktørerhvervet, som beskrevet i pkt. 4.4 samt pkt. 4.8.1 angående ”not

fully qualified professionals”, som vil medføre mere klarhed over ”prakti-

kanters”/kandidater under uddannelse’ muligheder for at opnå erhvervserfa-

ring.

FTF er uenig i forslaget om ”delvis anerkendelse” og foreslår, at det udgår

af direktivet. For FTF er et helt afgørende led i at sikre kvaliteten i bl.a. un-

dervisningen, sundhedsopgaverne eller tekniske opgaver, erhvervsudøverens

kvalifikationer og kompetencer, og derfor er der fastsat uddannelseskrav via

lovgivningen indenfor en række erhverv og professioner, der sikrer, at er-

hvervsudøveren kan opfylde de stillede kvalitetskrav. På sundhedsområdet

forudsætter udførelsen af professionen yderligere autorisation, og FTF øn-

sker ikke, at der via EU-regulering åbnes op for, at nationalt fastsatte kvali-

tets- og uddannelseskrav undermineres ved princippet om ”delvis anerken-

delse”. FTF finder videre, at princippet vil være et brud med og et indgreb i

almindelig ansættelsespraksis og angiver, at hvis princippet om delvis aner-

kendelse gennemføres, vil konsekvensen være, at den ”udefrakommende”

ansøger forfordeles i forhold til den danske. Generelt er det FTFs opfattelse,

at forpligtelsen til at give ”delvis anerkendelse” griber ind i den enkelte

medlemsstats kompetence til at fastlægge kvalitetsmål, stillingsstruktur og

personalesammensætning indenfor de specifikke erhvervs- og professions-

områder, idet både uddannelses- og sundhedsområdet ifølge Lissabontrakta-

ten suverænt er et nationalt anliggende. Det er FTFs opfattelse, at forslaget

om delvis anerkendelse bryder med dette princip.

Konstruktørforeningen, som Dansk Byggeri henviser til i denne sammen-

hæng, finder, at delvis anerkendelse er positivt, og at det kan give nogle mu-

ligheder, især hvor en ansøger kommer fra et ikke-lovreguleret erhverv og

ønsker at etablere sig indenfor et erhverv, som nyder automatisk anerken-

delse på området. Konstruktørforeningen nævner fx, at i tilfælde, hvor byg-

ningskonstruktører ønsker at arbejde med projektering eller ledelse af byg-

geri i lande, hvor dette arbejde er forbeholdt arkitekter eller ingeniører, bør

konstruktørerne kunne få delvis anerkendelse til fx den tekniske del af pro-

jekteringen, som de er specialiserede i, men ikke nødvendigvis til den æste-

tiske del. Forslaget vil især kunne lette virksomheder, fx entreprenører, som

udsender bygningskonstruktører til lejlighedsvist arbejde eller bygningskon-

struktørers adgang til at etablere virksomhed inden for et lovreguleret er-

hverv. Konstruktørforeningen bakker således op om artikel 4f om delvis an-

erkendelse for professioner udenfor sundhedsområdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

45/63

For de lovregulerede erhverv er det uacceptabelt for LO, at der med forsla-

get åbnes for delvis anerkendelse. LO vurderer således, at delvis anerken-

delse vil være uforsvarlig i forbindelse med arbejdsmiljøfaglige uddannelser

om sikkerhed. LO tager også afstand fra at åbne for delvis anerkendelse til

andre erhverv, bl.a. autoriseret elinstallatør, kloakmester og VVSer, hvor

kendskab til gældende national lovgivning er afgørende for den konkrete

udførelse af arbejdet, herunder den offentlige sundhed og sikkerhed. Aner-

kendelse for tjenesteydere med kun delvise kompetencer på disse områder

vil give problemer i forhold til virksomhedernes kvalitetssikringsordning, og

det vil desuden være problematisk med helhedsorienteret vejledning og pro-

blemløsning indenfor disse erhverv, hvis tjenesteyderen ikke har den kom-

plette uddannelse i og erfaring med faget.

LO finder, at brug af tjenesteydere med delvise uddannelser eller delvise

kompetencer generelt vil bryde med det mangeårige princip på det danske

arbejdsmarked om fordelene ved at uddanne faglært arbejdskraft med en

bred vifte af kompetencer som middel til at opnå kvalitet og fleksibilitet for

både arbejdstager og arbejdsgiver, og at tilladelse til brug af delvist uddan-

net arbejdskraft på sigt vil bidrage til at udhule og devaluere de danske er-

hvervsuddannelser og skabe ubalance på arbejdsmarkedet, som LO ikke øn-

sker at fremme. Sammenfattende mener LO, at det er uacceptabelt, at perso-

ner, der ikke har de kvalifikationer, der skal til for at udføre et lovreguleret

erhverv fuldt og helt, kan få adgang til at udføre service i Danmark.

TEKNIQ peger på, at spørgsmålet om indførelse af regler for delvis aner-

kendelse til udøvelse af lovregulerede erhverv kan have uhensigtsmæssige

konsekvenser, hvis det ukritisk implementeres og efterleves i Danmark, og

TEKNIQ advarer i den forbindelse mod, at man fx ”skærer de nuværende

autorisationsordninger på el- og vvs-området i skiver”. De nuværende auto-

risationsordninger sikrer, at den autoriserede installatør har det samlede an-

svar for sikkerheden i installationerne herunder, at disse er dimensioneret og

monteret korrekt. TEKNIQ finder det således vigtigt, at den ansvarlige

myndighed meget nøje vurderer den udenlandske virksomheds eller arbejds-

tagers kompetence nøje og kun giver anerkendelse på meget begrænsede og

veldefinerede områder, som ikke har betydning for sikkerheden.



Kravet om 2 års erhvervserfaring inden for ikke-lovregulerede erhverv

kan fraviges, hvis der er tale om følgeskab med forbrugere, der ønsker

at vælge en tjenesteyder fra hjemlandet

Advokatsamfundet/Advokatrådet, der henviser til gældende ret, gør for god

ordens skyld opmærksom på, at det forudsættes, at advokaterhvervet ikke

anses for omfattet af den foreslåede bestemmelse, og udtaler, at det derfor

kan overvejes at lade dette fremgå udtrykkeligt af bestemmelsen, jf. også

den anførte undtagelse vedrørende notarer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

46/63

Dansk Byggeri finder, at et krav om erhvervserfaring i to år for det første

ikke er afgørende for, hvorvidt den enkelte kan arbejde sikkerhedsmæssigt

og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og for det andet er kravet helt upro-

portionalt med, at de uddannelseskrav, som erhvervserfaringen skal matche,

ofte er et AMU-kursus af én dags varighed. Arbejdsgiverne står til ansvar

efter arbejdsmiljøloven og tilsvarende national og international regulering

og har naturligvis ansvaret for, at arbejde i Danmark udføres sikkerheds-

mæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdstilsynet har mulighed

for at kontrollere dette og afgive påbud, såfremt det ikke er tilfældet. Dansk

Byggeri ønsker dog at understrege, at når det drejer sig om arbejde i tårn-

kraner og med større stilladser, er der et særskilt hensyn at tage til den of-

fentlige sikkerhed, og at dette samtidig indebærer et behov for en særlig

opmærksomhed på faglige kvalifikationer hos personer, der skal udføre ar-

bejde inden for disse felter.

Den Danske Skiskole støtter ændringen. Da skiinstruktørerhvervet, som ik-

ke er lovreguleret i Danmark, kun kan udøves i indendørs faciliteter i Dan-

mark er det umuligt at opnå 2 års erhvervserfaring i hjemlandet, hvor aspek-

ter af bjergsikkerhed er en stor del af uddannelsen og kræver praktisk erfa-

ring i bjerge. Dette har derfor været en stor hindring for mobiliteten og ar-

bejdsmuligheder.

Som udgangspunkt er det en grundlæggende forudsætning for LO, at uden-

landske tjenesteydere udfører deres erhverv på samme vilkår som værtslan-

dets selvstændige og arbejdstagere, både når der er tale om kompetencer og

kvalifikationer, og når det gælder sikkerhed, sundhed og hygiejne på ar-

bejdspladsen. Derfor er det for LO uacceptabelt, at der i forslaget lægges op

til at give midlertidige, udenlandske tjenesteydere mere lempelige vilkår end

tilsvarende dansk arbejdskraft. LO finder således den nye bestemmelse i ar-

tikel 5.1, afsnit b.b, stærkt bekymrende. Dermed skabes der risiko for social

dumping, som LO vender sig stærkt imod. Den nye bestemmelse giver mu-

lighed for, at tjenesteydere uden erhvervserfaring kan tilbyde ydelser til en

person af samme nationalitet som tjenesteyderen i et andet EU-land. LO

nævner, at for bygge- og anlægsbranchen vil dette betyde, at udenlandske

bygherrer samt evt. entreprenører, underentreprenører mv. kan anvende

hjemlandets arbejdskraft på hjemlandets vilkår, for så vidt angår området

dækket af artiklen.

LO er således imod den påtænkte lempelse af kravet om 2 års erhvervserfa-

ring og henviser i øvrigt til udstationeringsdirektivets artikel 3.1, hvoraf det

fremgår, at værtslandets arbejdsvilkår skal gælde for udstationerede medar-

bejdere. Desuden er erhvervserfaring i bygge- og anlægsbranchen af meget

stor betydning for den offentlige sundhed og sikkerhed såvel som for tjene-

steyderens, tjenestemodtagerens og tilfældige forbipasserendes sundhed og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

47/63

sikkerhed, og LO mener derfor, at den nye bestemmelse 5.1.b.b. bør tages

ud af forslaget.



Indførelse af ”Common Training Frameworks”

AC støtter, at en forudsætning for oprettelse af fælles platforme er, at de

støttes af europæiske faglige sammenslutninger og godkendes nationalt og

europæisk.

Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) er positiv over for tanken

om etablering af ”Common Training Frameworks”, da dette vil give mulig-

hed for at lette mobiliteten for erhvervsudøvere under den generelle ordning

og finder det også positivt, at Kommissionen lægger op til, at ”Common

Training Frameworks” skal defineres i et samarbejde med ”Stakeholders”

også fra de lande, der ikke har lovregulering. Danske Arkitektvirksomheder

(DANSKE ARK) er til gengæld betænkelig over for kravet om, at mindst en

tredjedel af professionerne/erhvervene bag ”Common Training Framework”

skal være lovregulerede. Dette kan sætte en ny barriere, og kravet foreslås

erstattet af en opbakning fra medlemslandene.

Danske Universiteter (Roskilde Universitet) ser særlig positivt på ”… samt

indførelse af ”Common Training Frameworks””. Den Danske Skiskole op-

lyser, at i forbindelse med forhandlingerne i pilotprojektet om ”professional

card” for skiinstruktører har medlemslandene indsendt deres respektive ud-

dannelsesstrukturer med henblik på eventuel harmonisering og fælles plat-

form som beskrevet i pkt. 4.6. Der er dog, så vidt Danmarks Skiskole ved,

intet konkret regelsæt for skiinstruktører på nedre niveauer og deres ret-

tigheder og muligheder for arbejde, mens de er under uddannelse, og heller

ikke nogen garanti for, at der bliver fulgt op på dette.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører hilser forslaget om ”Common

Training Frameworks” velkomment, da det forventes at kunne lette rekrutte-

ringsmulighederne af udenlandsk arbejdskraft til foreningens medlemsvirk-

somheder, hvis udenlandsk arbejdskraft får mulighed for automatisk aner-

kendelse af deres kvalifikationer.

FTF bemærker, at de hidtidige erfaringer med ”Common Platforms” overve-

jende har været negative og stiller spørgsmålet, om denne nye model vil ha-

ve bedre muligheder for at fremme automatisk anerkendelse. FTF er fortsat

skeptisk overfor denne type af proces, da den med stor sandsynlighed vil re-

sultere i ”laveste fællesnævner”. I relation til en mulig automatisk anerken-

delse gennem ”Common Training Frameworks” vil FTF foreslå, at denne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

48/63

type anerkendelse skal ske på grundlag af en

kombination

af uddannelse og

erfaring.

Konstruktørforeningen mener, at ”Common Training Frameworks” princi-

pielt er et godt forslag og finder det positivt, at Kommissionen vil have

”Common

Training Tests”

defineret i samarbejde med ”Stakeholders” også

fra lande, som ikke har lovregulering. Konstruktørforeningen finder til gen-

gæld, at det er et stort problem, at Kommissionen foreslår, at mindst en tred-

jedel af professionerne bag et ”Common Training Framework” skal være

lovreguleret i medlemslandene, og efter foreningens opfattelse forhindrer

man dermed, at bottom-up-initiativer som EurBE www.aeebc.org kan aner-

kendes. Foreningen foreslår at lade artikel 49a, 2(b) og dermed kravet om

lovregulering udgå eller i det mindste at opbløde det til at handle om

opbak-

ning

fra 1/3 af medlemslandene. Konstruktørforeningen foreslår desuden, at

der til reglerne om definitionen af ”Common

Training Tests”

tilføjes en

nærmere definition af ”Stakeholders”, så man sikrer, at fx professionelle or-

ganisationer fra medlemsstater uden lovregulering og med andre titler ind-

drages.



Obligatorisk anvendelse af Indre Markeds Informationssystem (IMI) og

indførelse af et ”alert system” for sundhedsfaglige erhverv

Danmarks Apotekerforening støtter forslaget om indførelse af et ”alert sy-

stem” for sundhedserhverv. AC støtter en effektivisering og forenkling af

procedurerne i forbindelse med behandling af ansøgninger om anerkendelse

af erhvervsmæssige kvalifikationer samt et bedre og mere effektivt samar-

bejde mellem de europæiske myndigheder, der forestår behandlingen af an-

søgninger. AC antager, at et nyt ”alert system” overholder de til enhver tid

gældende regler om videregivelse af personfølsomme oplysninger.

Ifølge Dansk Byggeri er en styrkelse af samarbejdet mellem implicerede

myndigheder via IMI med til at fjerne administrative byrder for virksomhe-

der og deres medarbejdere, der skal udsendes til arbejde i en anden med-

lemsstat.

Lægeforeningen finder det hensigtsmæssigt, at IMI benyttes som fælles IT-

platform for udveksling af oplysninger om EU-læger, der søger autorisation

i et andet EU-land end der, hvor lægen har fået udstedt sin oprindelige auto-

risation. Lægeforeningen finder, det anerkendelsesværdige formål med

”alert systemet” bør stilles over for hensynet til den enkelte læges mulighed

for at udøve sit erhverv. Lægeforeningen finder desuden, at udveksling af

personfølsomme oplysninger kun bør finde sted, når der er tale om læger,

der aktuelt ansøger om at få udstedt autorisation til at arbejde som læge i et

andet EU-land. En læge, der således har et forbud mod at udøve sit erhverv i

et medlemsland, men som ikke påtænker at søge autorisation i et andet EU-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

49/63

land, bør ikke automatisk registreres i databasen. Lægeforeningen skal end-

videre understrege, at registreringen bør fjernes, hvis sanktionen over for

den enkelte læge ophører. Lægeforeningen forudsætter, at et kommende

”alert system” overholder de bestemmelser om videregivelse af personføl-

somme oplysninger, der til enhver tid er gældende.



Udvidelse af servicedirektivets Kvikskranker til at omfatte alle professi-

oner, således at alle kan ansøge om erhvervsmæssig anerkendelse via de

Kvikskranker, der er blevet oprettet under servicedirektivet

Dansk Byggeri støtter forslaget om at udvide Kvikskrankerne. Danske Arki-

tektvirksomheder (DANSKE ARK) er af den holdning, at placering af et on-

line adgangssted med fordel kan sammentænkes med Kvikskranken. Danske

Universiteter (Roskilde Universitet) påpeger, at det er positivt at udvide

Kvikskrankerne i forbindelse med benyttelsen af IMI i relation til erhvervs-

passet.



Beføjelse til Kommissionen om at vedtage almengyldige ikke-

lovgivningsmæssige retsakter, jf. Traktatens artikel 290

For så vidt angår balancen mellem EU-regulering og national regulering,

finder FTF det vigtigt at understrege, at udgangspunktet fortsat skal være, at

de enkelte medlemslande fastsætter kvalitetskrav til de opgaver, erhvervs-

udøverne udfører, og at der derfor også er grænser for, hvor detaljeret og på

hvilke specifikke områder direktivet skal fastlægge regler. FTF finder vide-

re, at den foreslåede delegation af kompetence forekommer meget omfat-

tende og også finder sted på helt centrale dele af direktivet. Delegationen til

Kommissionen indebærer, at der på en række områder skal foretages ud-

formning af specifikke bestemmelser, opdateringer af bilag V m.m. Dette

opfølgende arbejde vil i vid udstrækning kræve faglig indsigt og ekspertise.

For FTF er det derfor en klar forudsætning, at Kommissionen sikrer aktiv

inddragelse af de enkelte relevante professioner indenfor direktivets sektor-

områder.

Jordemoderforeningen henviser til forslagets ændringer i artikel 58 og 59 og

svarer, for så vidt angår ajourføringen af bilag V, punkt 5.5.1, at såfremt de

af Kommissionen ønskede justeringer foretages uden vejledning fra reelle

ekspertkompetencer på områder, vil der være risiko for, at den kliniske ek-

spertise kan blive for ringe i forhold til det niveau, aftagerne fordrer i Dan-

mark, hvor dimittenderne skal kunne agere selvstændigt i virksomhedsom-

rådet fra første dag som autoriseret.

LO kan ikke acceptere, at der overføres uddannelsespolitisk kompetence fra

medlemsstaterne til Kommissionen. LO understreger samtidig, at anerken-

delsesdirektivet allerede i sin nuværende form griber markant ind i et områ-

de, som traditionelt set er og bør være et anliggende for medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

50/63

LO finder samlet set, at ændringsforslaget begrænser nationalstaternes selv-

bestemmelse samt arbejdsmarkedets parters involvering.



En mere klar og effektiv notifikationsprocedure, når en medlemsstat øn-

sker at få optaget en ny eller redigeret en eksisterende uddannelsestitel i

bilag V til direktivet

FTF finder initiativet positivt og mener, at det kan medvirke til at sikre, at

anerkendelse løbende bygger på de aktuelle uddannelseskrav. Også AC

bakker op om, at medlemsstater forpligtes til at meddele Kommissionen om

de ændringer eller nye formelle kvalifikationer, der måtte være gennemført i

uddannelserne i den pågældende medlemsstat.

I den sammenhæng understreger Jordemoderforeningen vigtigheden af at

inddrage kvalificeret jordemoderfaglig ekspertise i forbindelse med juste-

ringer af krav til uddannelserne.

Vedrørende jordemoderuddannelsen betoner Professionshøjskolernes Rek-

torkollegium, at det er positivt, at bilag V, punkt 5.5.1 ajourføres. Dog anser

foreningen det også for nødvendigt at inddrage kvalificeret jordemoderfag-

lig ekspertise i forbindelse med alle justeringer af krav til de jordemoderfag-

lige uddannelser. En kvalificeret jordemoderfaglig ekspertise skal udføres af

en faglig ekspert med tilknytning til legale myndigheder eller en ekspert,

som er tilknyttet en konkret jordemoderuddannelse fra et land, hvor der ydes

jordemoderfaglig bistand på et højt niveau, og hvor jordemødrene har et

selvstændigt virksomhedsområde (fx Storbritannien, Holland eller Dan-

mark). Såfremt de af Kommissionen ønskede justeringer foretages uden vej-

ledning fra reelle ekspertkompetencer på området (jf. de foreslåede ændrin-

ger i henholdsvis artikel 58 og 59), vil der være risiko for, at den kliniske

ekspertise kan blive for ringe i forhold til det niveau, aftagerne fordrer i

Danmark, hvor dimittenderne skal kunne agere selvstændigt i virksomheds-

området fra første dag i ansættelsen. På den baggrund gøres der ligeledes

indsigelse mod, at bilag V, punkt 5.5.1, har en mere uklar funktion i stk. 1

(b), sådan at det nu fremstår uklart, hvordan relevante faglige vurderinger

skal lægges til grund for eventuelle fremtidige revideringer af minimums-

kravene.

Dansk Sygeplejeråd henviser til sit tidligere høringssvar, hvor det er beskre-

vet, at der er behov for en opdatering af listen af uddannelseselementer, med

bl.a. øgede krav til akademiske færdigheder, kendskab til akkreditering og

patientsikkerhed, viden om forsknings- og evidensbaseret praksis m.m.

Dansk Sygeplejeråd finder, at som det beskrives i forslaget fra Kommissio-

nen, er sygeplejefaget under konstant udvikling, og aktuelt er bilag V meget

utidssvarende i forhold til de kompetencer, man opnår. Dansk Sygeplejeråd

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

51/63

opfatter forslaget således, at Kommissionen er opmærksom på problemerne

med bilag V, og at man igangsætter en proces, der skal sikre en opdatering.

Dansk Sygeplejeråd vil i den forbindelse pege på behovet for, at denne pro-

ces sættes i gang hurtigst muligt og vil samtidig anbefale, at man inddrager

de relevante faglige organisationer. I den sammenhæng bemærkes det også,

at Dansk Sygeplejeråd finder det positivt, at man i bilaget fastholder listen

over de forskellige betegnelser i EUs medlemsstater, der kan dække over de

kompetencer, man i Danmark opnår med betegnelsen sygeplejerske. Det er

særdeles vigtigt, dels fordi der løbende kommer nye uddannelsestyper til,

dels fordi de eksisterende betegnelser varierer meget. Uden listen og denne

løbende vurdering af hvilke uddannelser/betegnelser, der reelt lever op til

direktivets krav, bliver det meget vanskeligt for kompetente myndigheder at

gennemføre en automatisk anerkendelse, og det vil forlænge processen unø-

digt.



Forhøjelse af adgangskrav til optagelse på sygeplejerske- og jordemo-

deruddannelsen fra den eksisterende 10 års almen skolegang til 12 års

forudgående almen skolegang

Dansk Sygeplejeråd bifalder, at adgangskravet til optagelse på sygeplejer-

skeuddannelsen forhøjes fra 10 års almen skolegang til 12 års almen skole-

gang. Ligeledes finder FTF det positivt, at adgangskravene til sygeplejerske-

og jordemoderuddannelserne løftes til 12 års generel uddannelse, og at be-

skrivelsesformen fastholdes.

Også Jordemoderforeningen hilser det velkomment, at indgangen til en jor-

demoderuddannelse nu i alle 27 medlemsstater samt kommende medlems-

stater skal være minimum 12 års grunduddannelse.

For sundhedsuddannelsernes vedkommende anbefaler Professionshøjsko-

lernes Rektorkollegium generelt, at adgangsgivende ungdomsuddannelser

baseres på 12 års forudgående skolegang.

LO påpeger, at det er meget vigtigt, at forslaget ikke må bevirke, at der op-

står forhindringer for, at elever fra social- og sundhedsuddannelsen kan fort-

sætte på disse uddannelser. Ændringen må heller ikke betyde indskrænknin-

ger i fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og en mere udbredt anvendelse af

realkompetencevurdering.

For FOA er det essentielt og for LO en forudsætning, at de gældende ad-

gangskrav til professionsbacheloruddannelserne, herunder professionsba-

chelor som sygeplejerske og professionsbachelor i jordemoderkundskab,

fastsat til gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse suppleret med krav

om bestemte gymnasiale fag (afhængig af uddannelse), fastholdes. FOA og

LO lægger endvidere vægt på, at de gældende regler om, at adgangskravet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

52/63

tillige kan opfyldes, hvis ansøgeren efter en realkompetencevurdering skøn-

nes at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, opretholdes.

FOA og LO forudsætter, at 10 års almen skolegang sammen med fx 3 års

erhvervsuddannelse vil falde inden for definitionen af 12 års skolegang.



Superviseret praktisk erfaring af henholdsvis 2-1 års varighed efter en

afsluttet arkitektuddannelse af henholdsvis 4-5 års varighed

Akademisk Arkitektforening og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE

ARK) finder, at uddannelseskravet skal hæves til 5 års akademisk uddannel-

se og bifalder den ændring, der indebærer, at der indføres krav om en super-

viseret, dokumenteret praksisperiode efter afsluttet arkitektuddannelse.

Akademisk Arkitektforening anbefaler i overensstemmelse med den euro-

pæiske arkitektforenings (ACEs) anbefalinger en periode på 2 år. Akade-

misk Arkitektforening og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK)

opfatter de 2 år som udtryk for en maksimum praksisperiode, som betyder,

at eventuelle andre, højere nationale krav ikke efterfølgende må stilles og

derved forhindre arkitekter fra andre medlemsstater i at udøve professionen

i det pågældende land. Det er en forudsætning for anbefalingen, at de 2 års

superviseret, dokumenteret praktikperiode fører til automatisk gensidig an-

erkendelse i alle EU-lande.

Akademisk Arkitektforening henviser i øvrigt til, at den, som nævnt i for-

bindelse med høring af 28. juni 2011, i samarbejde med to arkitektskoler,

Arkitektforbundet og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) ar-

bejder på at etablere en frivillig 2-årig erhvervsmæssig praksisordning for

bygningsarkitekter, der skal gøre det nemmere for dem at dokumentere de-

res erhvervsmæssige kvalifikationer i lande, hvor erhvervet er lovreguleret.

Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) finder yderligere, at der bør

nedsættes en administrativ myndighed (kompetent myndighed), hvor alle

fagets organisationer er repræsenteret. Rektorkollegiet for de Kunstneriske

og Kulturelle Uddannelser (Arkitektskolen Aarhus og Det Kgl. Danske

Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitekt-

skolen) anbefaler ubetinget, at minimumsuddannelsesvarigheden hæves til 5

år. Endvidere kan skolerne fagligt anbefale 5 års undervisning og 2 års prak-

sisperiode. De to arkitektskoler kan derimod ikke tilslutte sig, at minimums-

uddannelsen sættes til 6 år og minimum 1 års praksisperiode, da de finder, at

denne model er i direkte modstrid med den europæiske Bologna-model.

Arkitektforbundet tilslutter sig også, at arkitektuddannelsen bør harmonise-

res til en varighed på 5 år. Dog finder forbundet, at en gennemførelse af et

krav om prøvetid risikerer at krænke den ret, dansk uddannede arkitekter

har, nemlig efter 5 års uddannelse at kunne udøve deres erhverv. Derfor til-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

53/63

kendegiver Arkitektforbundet, at hvis systemet skal være fyldestgørende, vil

det være nødvendigt med flere kategorier af arkitekter, fordi mange danske

arkitekter beskæftiger sig med planlægning og design og ikke kun byg-

ningsarkitektur. Forbundet synes, det er et problem, at kravet om et års prø-

vetid i forbindelse med 5 års akademiske studier er beskrevet som et mini-

mumskrav i direktivforslaget. Gennemførelsen af et krav om prøvetid vil

medføre administrative og praktiske problemer i Danmark, da der ikke fin-

des en egentlig udpeget kompetent myndighed. I den udstrækning, gennem-

førelsen af kravet forudsætter, at der nedsættes en administrativ myndighed

(kompetent myndighed), er det Arkitektforbundets holdning, at denne opga-

ve ligger hos en offentlig organisation/myndighed, som skal arbejde tæt

sammen med repræsentanter fra alle fagets organisationer.



Muligheden for meritoverførsel for dele af speciallægeuddannelser,

hvor uddannelserne overlapper hinanden

Lægeforeningen påpeger, at denne bestemmelse er i overensstemmelse med

foreningens høringssvar af 16. august 2011, hvor foreningen udtalte, at det

ville være godt, hvis direktivet gav mulighed for at give dispensation for

delvis gennemførelse af en speciallægeuddannelse i forbindelse med, at en

uddannelsessøgende læge påbegynder en anden speciallægeuddannelse. En

betingelse for at kunne give dispensation bør være, at de lægefaglige kom-

petencer, der er erhvervet i forbindelse med en delvis gennemførelse af en

afbrudt speciallægeuddannelse, ækvivalerer de lægefaglige kompetencer i

den anden speciallægeuddannelse, som der dispenseres fra.



Muligheden for oprettelse af visse læge- og tandlægespecialer, når spe-

cialet findes i en tredjedel af medlemsstaterne

Til dette punkt har organisationerne ingen kommentarer. Dog noterer Læge-

foreningen med stor beklagelse, at foreningens ønske i forbindelse med for-

rige høringsrunde om, at speciallægeuddannelsen i almen medicin bør aner-

kendes på lige fod med de øvrige speciallægeuddannelser omfattet af artikel

25, ikke er blevet implementeret i det nye direktiv, jf. artikel 28. Foreningen

mener, at speciallægeuddannelsen i almen medicin i Danmark er, såvel i

forhold til kompetenceerhvervelse og tidsforbrug, fuldstændig tilsvarende

uddannelsen indenfor de øvrige 37 lægefaglige specialer. Foreningen peger

på, at det 3-årige uddannelseskrav, der følger af bestemmelsen i artikel 28 i

dag ikke er fyldestgørende i forhold til de krav, der bør stilles til uddannel-

sen af læger i almen medicin på europæisk plan. Foreningen finder, at dan-

ske patienter, der møder en almen praktiserende læge fra et andet EU-land,

har en berettiget forventning om, at lægen har en uddannelse, der ækvivale-

rer den danske speciallægeuddannelse i almen medicin, hvilket ikke er til-

fældet i den form, som direktivet foreligger i nu.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

54/63



Afklaring af krav om bestemte sprogkompetencer, især for sundhedsper-

soner

AC bemærker, at vurderingen af sprogkundskaber bør ske under hensynta-

gen til, hvad der er nødvendigt for, at sundhedspersonale kan udøve deres

erhverv. Det er Danmarks Apotekerforenings vurdering, at det er altafgø-

rende for patientsikkerheden, at personer, der arbejder i sundhedssektoren

og har direkte patientkontakt, som fx farmaceuter på et apotek, er underlagt

en sprogtest, der sikrer, at de har tilstrækkelige sprogfærdigheder til, at de-

res kontakt med patienter og kolleger kan ske uden at kompromittere pati-

entsikkerheden. Foreningen finder, at sprogtest bør være obligatorisk.

FTF kan ikke støtte Kommissionens forslag til skærpelse af bestemmelserne

om sprogkundskaber. FTF finder, at det fortsat inden for mange erhverv og

professioner er helt afgørende at sikre, at den enkelte erhvervsudøver kan

udtrykke sig forståeligt og er fortrolig med den sproglige og kulturelle kon-

tekst, arbejdet udføres i. Det skal derfor fortsat være den enkelte medlems-

stat, der fastsætter sprogkrav, og FTF finder, at kontrol af sprogkundskaber

skal indgå som et element i anerkendelsesproceduren og udstedelsen af ”e-

certifikatet”.

Lægeforeningen, der støtter direktivets formål med at fremme arbejdskraf-

tens fri bevægelighed i Europa, finder det af stor betydning, at arbejdskraf-

tens fri bevægelighed ikke sker på bekostning af hensynet til patienterne,

der forventer bl.a. tilstrækkelige sprogkundskaber samt adækvat lægefaglig

uddannelse. Ud over den gældende artikel 53s oprindelige krav om ”at være

i besiddelse af de sprogkundskaber, der er nødvendige for at kunne udøve

erhvervet i medlemsstaten”, støtter Lægeforeningen den nye bestemmelse i

artikel 53. Lægeforeningen bemærker dog, at vurderingen af sprogkundska-

ber bør ske i forhold til, hvad der er nødvendigt for, at lægen kan udføre sit

erhverv indenfor et givent speciale – således, at det ikke bliver en form for

”skøn-under-regel-vurdering”.

Professionshøjskolernes Rektorkollegium bemærker, at det i forbindelse

med lærererhvervet er afgørende, at den nationale myndighed har suveræni-

tet til at afgøre kravene til sproglige og kulturelle kvalifikationer.



Øvrige bemærkninger vedrørende sundhedsfaglige områder, som er om-

fattet af reglerne for automatisk anerkendelse på baggrund af fælles mi-

nimumsuddannelseskrav

- Om minimumsvarigheden af sygeplejerskeuddannelse og jordemoderud-

dannelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

55/63

Dansk Sygeplejeråd ser det som positivt at fastslå minimumsvarigheden af

sygeplejerskeuddannelsen, så den udtrykkes i både timer og år, og er supple-

ret med en beskrivelse af fordelingen mellem teori og praksis.

Professionshøjskolernes Rektorkollegium fremhæver, for så vidt angår de

minimumskrav, som er specificeret ud for de kliniske kompetencer, at klini-

ske minimumskrav fortsat ønskes ekspliciteret (artikel 40, stk. 1 (b) samt

stk. 4). Jordemoderforeningen ser positivt på en præcisering af minimums-

krav til en jordemoderuddannelse enten efter sygeplejerskepraksis eller di-

rekte efter en sygeplejerskeuddannelse. Jordemoderforeningen finder dog, at

3 år er for kort et tidsrum til en fuldt opdateret jordemoderuddannelse.

- Om praktikperiode på farmaceutstudiet og om liste over erhvervsmæssige

aktiviteter, en farmaceut må udføre

Danmarks Apotekerforening finder det vigtigt, at farmaceutstudiet indehol-

der en praktikperiode på mindst 6 måneder, som dog godt kan splittes op i

fx to perioder. Praktikperioden bør ligge sidst i studiet og ikke efter studiets

afslutning. Danmarks Apotekerforening fremhæver, at direktivet bør udvide

listen over de aktiviteter, en farmaceut er bemyndiget til at udføre.

- Om artikel 22 vedrørende ”fælles bestemmelser vedr. uddannelse”

I artikel 22 er indføjet en ny paragraf, der pålægger de kompetente myndig-

heder at rapportere til Kommissionen og de andre medlemsstater om proce-

duren for efteruddannelse. Lægeforeningen går ud fra, at proceduren for ef-

teruddannelse fortsat vil være nationalt forankret.



Muligheden for, at dimittender kan få anerkendt en ”traineeship” fra en

anden medlemsstat efter reglerne i direktivet

Danske Universiteter (Roskilde Universitet) ser positivt på ændringsforsla-

gene vedrørende præcisering af borgernes rettigheder og pligter i forhold til

anerkendelse af ”traineeship”, da det passer godt sammen med et øget fokus

på studerendes og dimittenders mobilitet.



En fokuseret rådgivnings- og vejledningsfunktion fra medlemsstaternes

kontaktpunkter for direktivet (”assistance centers”)

Konstruktørforeningen bifalder forslaget om ”assistance centers”, og Dan-

ske Universiteter (Roskilde Universitet) finder det positivt at styrke en foku-

seret rådgivnings- og vejledningsfunktion fra medlemsstaternes kontakt-

punkter i form af ”assistance centers”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

56/63

Akademisk Arkitektforening, Arkitektforbundet og Danske Arkitektvirk-

somheder (DANSKE ARK) understreger i forbindelse med etableringen af

et erhvervspas på arkitektområdet, at der skal sikres en tæt kontakt og klar

rollefordeling mellem kompetent myndighed, Kvikskranke og ”assistance

center” og understreger vigtigheden af en klar rollefordeling mellem de tre

enheder. Af hensyn til at der ikke skabes unødigt mange forskellige instan-

ser med større bureaukrati til følge, henstiller Danske Arkitektvirksomheder

(DANSKE ARK) til en nærmere beskrivelse af rollefordelingen særligt i re-

lation til lande, hvor erhvervet ikke er lovreguleret.



Præcisering af reglerne vedrørende ”offentlig sundhed og sikkerhed” i

direktivets artikel 7, stk. 4

Dansk Byggeri bemærker, at der i Danmark - med hjemmel i direktivets

undtagelsesbestemmelse om offentlig sikkerhed og sundhed - er indført en

række undtagelser fra arbejdsgivernes mulighed for - i relation til midlerti-

digt arbejde - at vurdere, om vedkommende er i stand til at udføre arbejdet

sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Dansk Byggeri finder, at denne begrænsning, der indebærer en anmeldepligt

til Arbejdstilsynet, ikke er i overensstemmelse med direktivets intention og

formål, da direktivet ikke omhandler arbejdstagernes sikkerhed og sundhed,

men den offentlige sikkerhed og sundhed. Den i Danmark indførte begræns-

ning lægger hindringer i vejen for arbejdskraftens frie bevægelighed. Det er

særligt problematisk ved midlertidige ansættelser, idet sagsbehandlingstiden

alene vil være en forsinkelse af processen og reelt vanskeliggør ansættelse

af midlertidig udenlandsk arbejdskraft, uanset hvor effektiv den nationale

sagsbehandling er. Arbejdsgiverne står til ansvar efter arbejdsmiljøloven og

tilsvarende national og international regulering og har naturligvis ansvaret

for, at arbejde i Danmark udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt. Arbejdstilsynet har mulighed for at kontrollere dette og af-

give påbud, såfremt det ikke er tilfældet.

Dog ønsker Dansk Byggeri at understrege, at når det gælder arbejde i tårn-

kraner og med større stilladser, er der et særskilt hensyn at tage til den of-

fentlige sikkerhed. Det indebærer samtidig et behov for en særlig opmærk-

somhed på faglige kvalifikationer hos personer, der skal udføre arbejde in-

den for disse felter.

LO anbefaler, at henvisningen til afsnit III, kapitel II, fjernes fra forslaget.

LO mener, at ændringsforslaget fremmer muligheden for social dumping og

begrænser nationalstaternes selvbestemmelse samt arbejdsmarkedets parters

involvering. LO ønsker, at også hensynet til tjenesteudbyderens sundhed og

sikkerhed tages i betragtning i direktivet, ligesom der skal tages hensyn til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

57/63

sundhed og sikkerhed for forbipasserende og de arbejdstagere, der kan på-

virkes negativt af tjenesteudbyderens arbejde.

LO anbefaler, at begrebet ”tvingende almene hensyn” (begrebet er nærmere

beskrevet i servicedirektivets (2006/123/EF) præambel, punkt 40), indføres

som erstatning for begreberne ”offentlig sundhed og sikkerhed” samt ”tjene-

stemodtagerens sundhed eller sikkerhed” de steder, hvor begrebet optræder i

direktivet. Det er uacceptabelt for LO, at forslaget fritager tjenesteydelser

under afsnit III, kapitel II fra at være omfattet af forhåndskontrol i tilfælde,

som har betydning for den offentlige sundhed og sikkerhed, hvilket artikel

7.4 giver hjemmel til. Udvidelsen har ifølge LO den konsekvens, at selv-

stændige og virksomhedsledere inden for industri, håndværk og handel uden

forhåndskontrol vil kunne yde tjenester, som kan have konsekvenser for den

offentlige sikkerhed og sundhed. Inden for byggeriet kan dette have drasti-

ske konsekvenser for sikkerheden på byggepladserne, da en meget stor del

af den udenlandske arbejdskraft ansættes som selvstændige.

Det er afgørende for LO, at anerkendelsesdirektivet er i fuld harmoni med

arbejdsmiljødirektivet i EU (direktiv 89/381), hvoraf det fremgår, at ”dette

direktiv kan ikke berettige til eventuel nedsættelse af de beskyttelsesniveau-

er, der allerede er opnået i hver enkelt medlemsstat, idet medlemsstaterne i

medfør af Traktaten skal bestræbe sig på at forbedre de eksisterende vilkår

på dette område og sætte sig som mål at harmonisere disse vilkår på et sta-

digt stigende niveau”. LO mener, at anerkendelsesdirektivet bør være i fuld

overensstemmelse med udstationeringsdirektivets artikel 3.1 (direktiv

96/71/EF), hvoraf det fremgår, at det er værtslandets arbejdsvilkår, der gæl-

der for udstationerede medarbejdere.



Uddannelsesniveauer (anvendelsen af ECTS og EQF)

AC, FTF, Konstruktørforeningen og Professionshøjskolernes Rektorkollegi-

um ønsker, at ECTS-systemet bruges, når uddannelsers varighed fastsættes.

FTF foreslår, at det klargøres, hvilken betydning Kommissionens formule-

ring i præamblen, punkt 8, har i forhold til det gældende direktiv og den hid-

tidige praksis ved anvendelsen af artikel 13 i det gældende direktiv. Endvi-

dere bemærker FTF at, ”FTFs opfattelse er, at niveauerne fortsat skal an-

vendes til at indplacere eller udelukkelse fra direktivets område”.



Relevante oplysninger om medlemsstaternes uddannelser og database

over lovregulerede uddannelser

I forhold til arbejdet med at sikre, at medlemslandene opdaterer relevante

oplysninger vedrørende uddannelserne, forudsætter AC, at de relevante, be-

rørte faglige organisationer inddrages i dette arbejde. FTF forudsætter, at det

fortsat er op til den enkelte medlemsstat at fastsætte kvalitets- og uddannel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

58/63

seskrav til udførelsen af erhverv og professioner, men den foreslåede proces

kan medvirke til at klargøre de enkelte medlemslandes begrundelser og

dermed øge transparens.

Dansk Byggeri understreger nødvendigheden af en til enhver tid opdateret

database, hvor virksomheder kan få let adgang til information om, hvilke

uddannelser der er lovregulerede i de deltagende lande, og hvad omfanget af

reguleringen er. Danske Studerendes Fællesråd mener, at det i vurderingen

af retten til at udøve et lovreguleret erhverv bør sikres, at ansøgerens uddan-

nelse er kvalitetssikret efter europæiske standarder. For de lange videregå-

ende uddannelser gælder det kvalitetssikring udført af institutioner optaget i

European Quality Assurance Register for Higher Education (EQAR).

Det er i Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARKs) interesse, at der

skabes så få barrierer som muligt for de danske arkitekter, der ønsker at ud-

øve professionen i et andet medlemsland. En barriere kan være manglende

transparens i forhold til de kvalifikationskrav, der stilles nationalt i forbin-

delse med udøvelse af et lovreguleret erhverv. Derfor bakker Danske Arki-

tektvirksomheder (DANSKE ARK) op om det foreslåede direktivkrav til

medlemsstaterne om at udarbejde en liste over lovregulerede erhverv samt

gennemføre en ”screening” af disse.

Konstruktørforeningen mener, at synlighed vedrørende lovregulerede er-

hverv er vigtigt for den enkelte, som ønsker at arbejde i et andet medlems-

land. Det er imidlertid også vigtigt at kende omfanget af reguleringen. Data-

basen skal være opdateret og den skal give mening. Derfor skal den ikke

kun opliste titler, idet titler ofte dækker over forskellige aktiviteter fra land

til land. Konstruktørforeningen foreslår, at man allerede nu begynder at

overveje, hvilke typer af lovregulering, der kan accepteres, og hvilke der ik-

ke kan set i lyset af behovet for kvalitet i den ydede service, borgernes sik-

kerhed og sundhed og EU-fællesskabets behov for fri bevægelighed.



Om forslagets anvendelsesområde til nye kategorier af erhvervsudøvere

Danske Maritime bemærker generelt, at direktivet om anerkendelse af er-

hvervsmæssige kvalifikationer tager sit udgangspunkt i den situation, at en

individuel EU-borger uddannet i et EU-land ønsker at arbejde i et andet. Di-

rektivet anerkender tilsyneladende ikke, at også virksomheder kan have for-

del af anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Der bør således ef-

ter Danske Maritimes opfattelse tages hensyn til den situation, at en virk-

somhed, der har en person beskæftiget i et EU-land, har brug for, at ved-

kommende kan arbejde i et andet. En virksomhed bør således kunne ansøge

og få anerkendelse for sine ansatte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

59/63

Danske Maritime bemærker endelig, at da der er tale om anerkendelse af

kvalifikationer – ikke om fri bevægelighed – bør det, der anerkendes, være

uddannelser og kvalifikationer uanset personens nationalitet. En anerkendel-

se af erhvervsmæssige kvalifikationer bør ikke nægtes blot fordi, den på-

gældende ikke er EU-statsborger. Om vedkommende har opholds- og ar-

bejdstilladelse er et andet spørgsmål. Anvendelsesområdet bør derfor efter

Danske Maritimes opfattelse være uddannelser og kvalifikationer fra andre

EU-lande, ikke personer fra andre EU-lande.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening udtaler tillige om dette spørgsmål, at

direktivet tilsyneladende ikke anerkender, at ”også virksomheder kan have

fordel af anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer”. Der bør tages

hensyn til den situation, at en virksomhed, der har en person beskæftiget i et

EU-land, har brug for, at vedkommende kan arbejde i et andet. En virksom-

hed bør således kunne ansøge og få anerkendelse for sine ansatte. Da der er

tale om anerkendelse af kvalifikationer, bør det, uddannelser og kvalifikati-

oner anerkendes uanset personens nationalitet. En anerkendelse af er-

hvervsmæssige kvalifikationer bør ikke nægtes blot fordi, den pågældende

ikke er EU-statsborger. Om vedkommende har opholds- og arbejdstilladel-

ser er et andet spørgsmål. Anvendelsesområdet bør derfor være uddannelser

og kvalifikationer fra andre EU-lande, ikke personer fra andre EU-lande.”

LO hilser det velkomment, at tredjelandeborgeres adgang til det europæiske

marked gennem anerkendelse af kvalifikationer er formuleret som en mu-

lighed og ikke som en ret.



Rapportering om procedurer for efteruddannelse indenfor erhverv som

læge, speciallæge, tandlæge, sygeplejerske med ansvar for almen syge-

pleje, jordemoder, farmaceut og dyrlæge

Lægeforeningen forudsætter, at proceduren for efteruddannelse fortsat vil

være nationalt forankret.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel stor opbakning blandt medlemsstaterne til at fremme aner-

kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i medlemsstaterne. Der er ud-

bredt opbakning til, at anerkendelsesdirektivet moderniseres, og at reglerne

forenkles og præciseres, med henblik på at borgernes retsstilling sikres. Der

er endvidere bred opbakning til, at procedurerne i tilknytning til anerkendel-

se effektiviseres og forenkles, at administrativt samarbejde mellem med-

lemsstaternes myndigheder yderligere styrkes, og at adgang til information

til borgere om erhvervsmæssig anerkendelse forbedres.

Der er foreløbig bred støtte blandt medlemsstaterne til indførsel af et frivil-

ligt erhvervspas. Der er dog forskellige holdninger for så vidt angår indfø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

60/63

relse af erhvervspas indenfor erhverv, som ikke er lovregulerede i afgangs-

staten, og som er regulerede i modtagerlandet.

Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne hilses vel-

kommen af størstedelen af medlemslandene. Eksempelvis underskrev tolv

medlemsstater, forud for mødet i det Europæiske Råd i februar 2012, et

brev, hvori de opfordrede til at gennemføre en revision af omfanget af lov-

regulerede erhverv.

En række medlemsstater har allerede igangsat en

gennemgang af deres lovregulering med henblik på modernisering og for-

enkling af lovreguleringen på visse erhvervsområder. En tilsvarende gen-

nemgang af de lovregulerede erhverv i Danmark indgår i regeringens

konkurrencepolitiske udspil. På nordisk plan har Nordisk Ministerråd

iværksat et fælles nordisk projekt om emnet, som skal bidrage til fjernelse

af barrierer i Norden.

For så vidt angår princippet om delvis anerkendelse, er der blandt medlems-

staterne divergerende holdninger til, hvordan det sikres, at forslaget om in-

tegrering af princippet om delvis anerkendelse i det reviderede direktiv ikke

går videre, end det er fastsat i Domstolens retspraksis, og enkelte lande især

har problemer med at få integreret princippet indenfor notarerhvervet

visse lande efterlyser udstedelse af et sektorspecifikt direktiv.

Der er bred opbakning blandt medlemsstaterne til at styrke patientsikkerhed

ved at indskærpe sprogkravene til sundhedspersoner og ved at indføre et ad-

varselsssystem i IMI, herunder at kompetente myndigheder advarer alle

medlemslande, hvis en person i sundhedssektoren har fået forbud mod at

udøve sit erhverv af en offentlig myndighed eller en domstol.

En del med-

lemsstater ser gerne, at advarselssystemet udvides til at omfatte samtlige

sundhedserhverv samt enkelte andre erhverv.

Moderniseringen af ordningen for automatisk anerkendelse på baggrund af

fælles minimumuddannelseskrav til læge, tandlæge, sygplejerske, jordemo-

der, farmaceut, dyrlæge og arkitekt støttes af et flertal af medlemsstater, da

de gældende regler ikke afspejler udviklingen på uddannelsesområdet i øv-

rigt. Det forventes, at forslaget vil være problematisk for enkelte medlems-

stater, som udbyder visse uddannelser på et lavere niveau.

Der er blandt medlemsstaterne en bred opbakning til, at eksisterende euro-

pæiske IT-systemer (IMI) udnyttes samt at samarbejde mellem medlemssta-

ternes kontaktpunkter for direktivet og Kvikskranker, som er oprettet under

servicedirektivet styrkes, udvides og formaliseres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

61/63

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens tiltag til modernisering af aner-

kendelsesdirektivet, da det kan bidrage til effektivisering og forenkling af

systemet for gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og

på den måde bidrage til at sikre kvalificeret arbejdskraft i en tid, hvor der

kan være mangel på kvalificeret arbejdskraft i dele af EU. Det er regerin-

gens generelle holdning, at et velfungerende indre marked med fri bevæge-

lighed af henholdsvis varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft er en

forudsætning for vækst og beskæftigelse. Samtidig bør et revideret direktiv

sikre, at anerkendelsessystemet fungerer på en måde, der sikrer, at de opga-

ver, der varetages af erhvervsudøvere i EU, er af høj kvalitet og har en høj

faglig standard, og således ikke kompromitterer forsvarlig erhvervsudøvel-

se.

Regeringen støtter indførelse af et frivilligt ’erhvervspas’ i EU. Det vurde-

res, at udviklingen af ’erhvervspasset’, bl.a. gennem en mere aktiv inddra-

gelse af hjemlandets kompetente myndigheder og obligatorisk anvendelse af

Informationssystemet for det Indre Marked (IMI), kan effektivisere og for-

enkle proceduren for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Re-

geringen vil arbejde for, at der fastsættes realistiske tidsfrister for sagsbe-

handlingen relateret til erhvervspasset.

Regeringen er positiv overfor forslaget om integrering af princippet om del-

vis anerkendelse i det reviderede direktiv ud fra et ræsonnement om, at det

styrker mobiliteten på tværs af EU’s grænser. I forbindelse med forhandlin-

gerne om forslaget i Rådet, vil regeringen lægge vægt på, at integration af

princippet ikke går længere end EU-Domstolens retspraksis, herunder, at der

sikres mulighed for undtagelse fra princippet i tilfælde, hvor undtagelsen er

begrundet i tvingende almene hensyn.

Regeringen lægger vægt på, at fravigelse af kravet om to års erhvervserfa-

ring i tilfælde af, at tjenesteyderen ledsager tjenestemodtageren, ikke finder

anvendelse indenfor erhverv, hvor der foretages forudgående kontrol af tje-

nesteyderens kvalifikationer, samt at bestemmelsen ikke retter sig mod virk-

somheder og selskaber, der optræder som tjenestemodtagere.

Regeringen finder det vigtigt, at der foretages en grundig gennemgang og

opdatering af direktivets bilag IV, der indeholder en liste over erhverv, som

er omfattet af ordningen om automatisk anerkendelse på baggrund af rele-

vant erhvervserfaring som enten virksomhedsleder- eller ejer. Gennemgan-

gen af bilaget skal klargøre, hvilke erhverv der reelt er omfattet af ordnin-

gen, og som derfor efter gældende direktivforslag er undtaget muligheden

for forudgående kontrol af kvalifikationer i forbindelse med midlertidig le-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

62/63

vering af tjenesteydelser. En sådan gennemgang forventes at afklare berørte

borgeres retsstilling i forhold til anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-

tioner og skal samtidig sikre, at kompetente myndigheder anvender reglerne

korrekt.

Regeringen støtter grundlæggende moderniseringen af ordningen om auto-

matisk anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer på baggrund af fæl-

les minimum uddannelseskrav for læger, tandlæger, sygeplejersker, jord-

mødre, farmaceuter, dyrlæger og arkitekter.

Regeringen støtter forslaget om, at minimumskravet for påbegyndelse af sy-

geplejerskeuddannelsen og jordemoderuddannelsen øges fra de eksisterende

ti års til tolv års almen skolegang, idet der lægges vægt på, at den nuværende

fleksibilitet i det danske uddannelsessystem kan opretholdes. De foreslåede

adgangskrav til sygeplejerskeuddannelsen og jordemoderuddannelsen er al-

lerede gældende her i landet.

Regeringen lægger vægt på, at danske arkitekters

muligheder for

mobilitet ik-

ke forringes, herunder at et års fuldtidsansættelse som arkitekt i Danmark

kan medregnes i forbindelse med erhvervsmæssig anerkendelse i andre

medlemsstater.

Regeringen vil samtidig arbejde for, at forslaget om seks måneders praktik på

apotek efter en afsluttet farmaceutuddannelse ikke medfører ændring af regler

for erhvervsudøvelse i Danmark, således at nyuddannede farmaceuter fortsat

skal kunne tage ansættelse på et dansk apotek umiddelbart efter endt uddan-

nelse.

Derudover lægger regeringen vægt på, at medlemsstaterne selv kan beslutte,

hvilken myndighed eller organisation der kan udstede henholdsvis attestatio-

nen af den relevante erhvervserfaring eller praktikforløbet med henblik på mo-

biliteten.

Regeringen støtter forslaget om at give medlemsstater mulighed for at give

delvis dispensation fra dele af speciallægeuddannelsen, hvis den pågælden-

de del af uddannelsen allerede er gennemført i forbindelse med et andet spe-

ciallægeuddannelsesprogram. Dette er allerede implementeret i gældende

danske regler på området.

Regeringen støtter forslag om skærpet kontrol af sundhedspersoners sprog-

lige kompetencer med henblik på at styrke patientsikkerheden. Tillige støt-

ter regeringen indførelse af et advarselssystem for sundhedsfaglige erhverv i

IMI-systemet, der skal styrke sundhedsmyndigheders mulighed for at udføre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

63/63

kontrol af eventuelle sundhedspersoner, som kan bringe patienternes sikker-

hed i fare.

Med henblik på at skabe et velfungerende indre marked med høj mobilitet af

erhvervsudøvere i EU finder regeringen det relevant at undersøge, hvorvidt

lovregulering af visse erhverv i medlemsstaterne vil kunne knyttes til nogle

objektive kriterier. Regeringen støtter forslaget om, at medlemsstaterne

gennemfører en undersøgelse af omfanget af lovregulerede erhverv, da det

kan virke hæmmende for mobiliteten i EU, at visse erhverv er lovregulerede

i ét land og ikke i et andet.

Regeringen støtter, at opdatering af de tekniske dele af direktivet sker gennem

vedtagelse af delegerede retsakter, i det regeringen vil arbejde for, at medlems-

staterne høres forud for vedtagelsen.

Regeringen støtter, at ansøgninger om adgang til udøvelse af lovregulerede

erhverv skal kunne indgives via Kvikskranken, som er et centralt online-

adgangspunkt oprettet i forbindelse med servicedirektivet, i det dette vil for-

enkle ansøgningsproceduren.

Regeringen støtter ligeledes, at samarbejde mellem de eksisterende nationale

kontaktpunkter for direktivet formaliseres og styrkes med henblik på at styrke

borgernes adgang til information om erhvervsmæssig anerkendelse på tværs af

grænserne i EU.

Regeringen støtter udvikling af nye tiltag, som skal fremme en mere automa-

tisk anerkendelse af kvalifikationer, herunder forslaget om, at faglige organi-

sationer kan forelægge forslag til Kommissionen om en fælles egnethedsprøve

eller et fælles uddannelsesprogram indenfor et bestemt erhvervsområde. Rege-

ringen finder det acceptabelt, at denne model kan indføres, hvis 1/3 af med-

lemsstater kan tilslutte sig ordningen. Regeringen finder, at både arbejdstager-

og arbejdsgiversidens organisationer bør have mulighed for at fremsætte for-

slag.

Regeringen støtter derudover muligheden for, at dimittender kan få aner-

kendt et praktikophold fra en anden medlemsstat efter reglerne i direktivet,

idet der lægges vægt på, at dimittender fra udlandet, selv skal opnå den øn-

skede ansættelse og sikre sig, at indholdet af det praktikophold modsvarer

kravene til et praktikophold i hjemlandet.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. maj 2012 og den

7. december 2012 til orientering.