Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Enheden for EU og Internationale forhold/JWP
Sags. nr. 17763
Den 1. marts 2013
FVM 119
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013
1. Landbrugsreform: Direkte støtte – intern omfordeling
Der var på basis af spørgsmål fra formandskabet en orienterende debat om intern omfordeling af
den direkte støtte. En lang række medlemsstater støttede formandskabets kompromistekst om en al-
ternativ model for intern omfordeling af den direkte støtte (herunder den såkaldte irske model), der
ville medføre en betydeligt mindre omfordeling mellem landmændene. Enkelte medlemsstater fandt
i princippet, at man skulle fastholde Kommissionens målsætning om en intern omfordeling inden
2020. En række medlemsstater ønskede endvidere at fastholde det midlertidige forenklede beta-
lingssystem (SAPS), der blev introduceret for medlemsstater, der blev medlem af EU i 2004 og
2007. Kommissionen tilkendegav, at den interne omfordeling kunne ske mere gradvist, men at der
skulle ske en vis intern omfordeling af den direkte støtte inden 2020 op til 75 % af gennemsnittet.
Tilsvarende kunne Kommissionen acceptere en mere gradvis udfasning af SAPS, men ikke en for-
længelse til 2020. Formandskabet opsummerede, at der generelt var opbakning til formandskabets
kompromistekst, idet der skulle foretages visse tilpasninger, herunder særligt i forhold til SAPS.
2. Landbrugsreform: Den horisontale forordning – offentliggørelse
Der var på basis af spørgsmål fra formandskabet en orienterende debat om forslaget om offentliggø-
relse af støttemodtagere. Et flertal af medlemsstaterne støttede forslaget, idet flere medlemsstater
ønskede at fjerne bundgrænsen for offentliggørelse af støttemodtagere (under ordningen for små
landbrug), mens andre ønskede en højere bundgrænse. Formandskabet opsummerede, at der gene-
relt var opbakning til Kommissionens forslag om offentliggørelse. Danmark påpegede endvidere
behovet for generelt at lette de administrative byrder i landbrugsreformen.
3. Landbrugsreform: Markedsordningen
Punktet var taget af dagsordenen.
4. Landbrugsreform: Landdistriktspolitikken
Punktet var taget af dagsordenen.
1