PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3228 - RIA Bilag 2
Offentligt

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

Samlenotat vedrørende de sager inden for Forsvarsministeriets ansvarsområder, der

forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det

Blandede Udvalg den 7.-8. marts 2013, Bruxelles

Dagordenspunkt 1, orienterende debat om civilbeskyttelse

Kommissionens forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en

EU-civilbeskyttelsesordning KOM(2011) 934

25. februar 2013

Revideret udgave af tidligere oversendt samlenotat af 8. oktober 2012 forud for RIA-rådsmødet

den 25.-26. oktober 2012. Ændringer er markeret med kursiv. Notatet oversendes til orientering

for Folketingets Europaudvalg og efterfølgende til Forsvarsudvalget.

1. Resumé

Kommissionen udsendte den 20. december 2011 et forslag til ny EU-

civilbeskyttelsesordning. Forslaget skal på sigt træde i stedet for de to eksisterende

rådsafgørelser om civilbeskyttelse fra 2007. Kommissionen foreslår en række ændringer i

forhold til den eksisterende civilbeskyttelsesordning: Som noget nyt inkluderes i

Kommissionens

forslag

forebyggelsesområdet,

oprettelse

europæisk

beredskabskapacitet i form af en pulje af medlemslandenes frivilligt tilmeldte kapaciteter

samt forslag om at opbygge fælles kapaciteter på EU-niveau. Kommissionen foreslår, at der

afsættes i alt ca. 515 mio. EUR (løbende priser) til civilbeskyttelsesinstrumentet over

perioden 2014-2020, hvoraf Danmark finansierer ca. 2 pct. svarende til ca. 10,3 mio. EUR.

Generelt lægges op til en øget EU medfinansiering på en række områder såsom

transportomkostninger dækkes fremover med op til 100 %, og certificering og tilpasning af

frivilligt indmeldte kapaciteter med op til 100 %. Udvikling af indsatskapaciteter kan

finansieres med op til 40 % bl.a. mhp. at imødekomme europæiske kapacitetsmangler. Et

blokerende mindretal af lande ønsker lavere EU finansiering. Regeringen mener, at bl.a.

med baggrund i medlemsstaternes økonomiske konsolideringsbehov, bør der tilstræbes

økonomisk tilbageholdenhed, og støtter lavere procentsatser. Europa-Parlamentet

miljøudvalg (ENVI) har i december 2012 fremsendt deres skriftlige ændringsforslag til

Kommissionens forslag, hvor de gennemgående ønsker delegerede retsakter frem for

implementeringsretsakter. På RIA-rådsmødet tilstræbes enighed om procentsatserne for

niveauet af EU medfinansieringen og en forventet drøftelse af principperne for solidarisk

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

HOLMENS KANAL 42

1060 KØBENHAVN K

TELEFON: 33 92 33 20

TELEFAX: 33 32 06 55

MAIL: [email protected]

WEB: www.FMN.DK

CVR: 25-77-56-35

EAN: 5798000201200

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

handling i forhold til det såkaldte anmoder-betaler princip. Sagen er ikke omfattet af

retsforbeholdet eller forsvarsforbeholdet.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2011) 934 af 20. december 2011 fremsendt et forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en EU-civilbeskyttelsesordning. Forslaget er

oversendt til Rådet den 17. januar 2012 i en dansk sprogversion. Forslaget har hjemmel i

TEUF artikel 196

og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294. Rådet træffer afgørelse ved kvalificeret flertal. Forhandlingerne om forslaget

forventes tidligst afsluttet

under det irske formandskab i 1. halvår af 2013

og skal ses i lyset

af forhandlingerne om EU's flerårige finansielle ramme 2014-2020.

Forslaget skal på sigt træde i stedet for Rådets afgørelse om en

fællesskabscivilbeskyttelsesordning (vedrører styrket samarbejde mellem medlemsstaterne

og fællesskabsniveauet på civilbeskyttelsesområdet), og Rådets afgørelse om det finansielle

beredskabsinstrument (vedrører finansiel bistand til foranstaltninger, der gennemføres

under civilbeskyttelsesordningen, for at beskytte mod naturkatastrofer og menneskeskabte

katastrofer)

. Mens fællesskabscivilbeskyttelsesordningen ikke er tidsbegrænset, er det

finansielle beredskabsinstrument en del af EU’s flerårige finansielle rammer, der udløber

med udgangen af 2013.

Baggrunden for Kommissionens forslag er således dels, at alle sektorretsakter under den

flerårige finansielle ramme - herunder det finansielle beredskabsinstrument – udløber i

2013, dels at civilbeskyttelsesområdet med Lissabon-Traktaten har fået sin egen artikel,

TEUF artikel 196. For så vidt angår de overordnede finansielle forhold i forbindelse med

forslaget til EU-civilbeskyttelsesordning bemærkes det, at disse behandles som led i

forhandlingerne om de flerårige finansielle rammer (2014-2020).

Det fremgår af forslaget, at det er baseret på Kommissionens meddelelser "Hen imod et

styrket EU-katastrofeberedskab: civilbeskyttelsens og den humanitære bistands rolle"

(2010) og "Fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte

katastrofer"

(2009), Kommissionens evaluering i 2011 af civilbeskyttelsesordningen i

Det fremgår af TEUF artikel 196, at målene for Unionens indsats på civilbeskyttelsesområdet er at støtte og supplere

medlemsstaternes tiltag på nationalt, regionalt og lokalt plan med hensyn til risikoforebyggelse, beredskab og indsats i tilfælde af

natur- og menneskeskabte katastrofer i Unionen, at fremme et hurtigt og effektivt operationelt samarbejde mellem de nationale

tjenester på civilbeskyttelsesområdet, samt at fremme sammenhængen i internationalt arbejde på civilbeskyttelsesområdet.

Rådets beslutning 2007/779/EF, Euratom af 8. november 2007 om indførelse af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning

(omarbejdet) (EUT L 314 af 1.12.2007, s. 9.) Rådets beslutning 2007/162/EF, Euratom af 5. marts 2007 om indførelse af et

finansielt civilbeskyttelsesinstrument (EUT L 71 af 10.3.2007, s. 9)

KOM(2010) 600 endelig.

KOM(2009) 82 endelig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

perioden 2007-2009

og erfaringer fra tidligere katastrofesituationer. Kommissionen nævner

desuden, at forslaget bidrager til Europas 2020-mål og har til formål at øge sikkerheden for

borgerne i EU og skabe større modstandskraft over for naturkatastrofer og menneskeskabte

katastrofer, hvilket er en central del af Stockholm-programmet

og Strategien for EU's indre

sikkerhed

3. Formål og indhold

Den eksisterende civilbeskyttelsesordning omfatter i dag beredskabs- og indsatselementer

såsom identifikation af medlemsstaternes indsatshold og moduler, støtte til

medlemsstaternes transport af katastrofebistand, et uddannelsesprogram og et

erfaringsopsamlingsprogram samt etablering af et monitorerings- og informationscenter

m.m. Monitorerings- og informationscenteret har særligt til opgave at formidle

katastroferamte landes, FN’s m.fl. anmodninger om assistance til de deltagende stater i

civilbeskyttelsesordningen og tilsvarende formidle de deltagende staters tilbud om

assistance til rekvirenterne.

Det overordnede formål med det nye forslag er at

styrke samarbejdet mellem Unionen og

medlemsstaterne og facilitere koordinationen på civilbeskyttelsesområdet

for at gøre

forebyggelse, beredskab og indsats i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte

katastrofer af enhver slags både inden for og uden for EU mere effektiv. Det fremgår

desuden af forslaget, at et særskilt formål er at sikre øget synlighed af og øget

sammenhæng i de europæiske civilbeskyttelsesindsatser uden for EU.

Kommissionen foreslår med den nye retsakt, at samarbejdet på civilbeskyttelsesområdet

skal videreudvikles på de eksisterende samarbejdsområder, men samtidig også i højere grad

skal omfatte forebyggelsesområdet. Forslaget er overordnet set bygget op omkring fire

hovedelementer: Forebyggelse, beredskab, indsatser (henholdsvis inden for og uden for EU)

og finansielle bestemmelser. De væsentligste nye forhold i forslaget fremgår nedenfor

struktureret efter de fire hovedelementer.

Der sigtes med forslaget på:

a) at opnå et højt niveau af beskyttelse mod katastrofer ved at forebygge eller reducere

deres konsekvenser og ved at fremme en forebyggelseskultur,

b) at øge EU’s katastrofeberedskab og

c) at fremme en hurtig og effektiv indsats i tilfælde af større katastrofer eller overhængende

fare herfor.

KOM(2011) 696 endelig.

EUT C 115 af 4.5.2010.

KOM(2010) 673 endelig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forebyggelse



Medlemsstaterne



skal udarbejde et resumé af relevante elementer af deres

risikoanalyser og oplyse Kommissionen herom senest to år efter vedtagelsen af denne

retsakt. Herefter skal oplysningerne opdateres hvert tredje år.

Medlemsstaterne skal vurdere evnen til risikohåndtering og oplyse Kommissionen herom

senest tre år efter udarbejdelsen af retningslinjer om risikohåndtering. Herefter skal

vurderingen opdateres hvert tredje år.

Medlemsstaterne kan på frivillig basis deltage i peer reviews af vurderingen af evnen til

risikohåndtering.

Beredskab



Oprettelse og forvaltning af et europæisk katastrofeberedskabscenter (European

Response Center (ERC)) med udgangspunkt i det eksisterende monitorerings- og

informationscenter. Centeret skal styrkes, så det har operationel kapacitet døgnet rundt.



Kommissionen kan under inddragelse af medlemsstaterne udarbejde scenarier vedr.

katastrofer, kortlægge kapaciteter og udvikle planer for anvendelsen af kapaciteterne for

deres udsendelse.



Oprettelse af en europæisk katastrofeberedskabskapacitet i form af en pulje af

medlemsstaternes på forhånd bevilgede kapaciteter, som medlemsstaterne frivilligt stiller

til rådighed for indsats under civilbeskyttelsesordningen.

Kommissionen skal i samarbejde med medlemsstaterne identificere

potentielle

væsentlige

mangler i den europæiske indsatskapacitet.

Kommissionen skal opfordre

enten enkelte medlemsstater

eller et konsortium af medlemsstater til at imødegå



identificerede strategiske kapacitetsmangler. Medlemsstaterne kan opnå EU-

medfinansiering hertil, i fald kapaciteterne knyttes til ovennævnte frivilligpulje, og hvis

en sådan fælles tilgang

er mere omkostningseffektivt

end individuelle investeringer



Styrkelse af de eksisterende initiativer inden for uddannelse på civilbeskyttelsesområdet,

herunder

ved

etablere

uddannelsesnetværk

diversificere

uddannelsesprogrammet.

Styrkelse af det eksisterende program for erfaringsopsamling.

Mulighed for udsendelse af EU eksperthold til tredje land for at yde vejledning til landet

om forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger.



Indsatser inden for EU



Mulighed for at medlemsstaterne kan anmode om bistand i form af midlertidig oplagring

af kapacitet (forud placering af kapaciteter) i situationer, hvor der er en forventning om,

at konsekvenserne af en hændelse overstiger kapaciteten af de nationale

indsatskapaciteter.



Medlemsstater, der anmoder om assistance, skal yde støtte som værtsnation til den

indkommende bistand.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Anmoder-betaler princippet blev under forhandlingerne i Rådet indsat i Kommissionens

forslag, hvilket er en henvisning til eksisterende gennemførelsesbestemmelser til

retsakten. Som udgangspunkt skal en medlemsstat, der anmoder om katastrofehjælp

betale for den bistand der ydes. Praksis er dog, at der ikke bliver sendt en regning, idet

den assisterende stat vælger at afholde udgifterne. Katastrofehjælp til de fattigere

tredjelande er ikke omfattet af dette princip, hvor der i de fleste medlemsstater er

deciderede humanitære budgetter, der dækker omkostningerne.

Indsatser uden for EU



Kommissionen skal samarbejde med FN og andre relevante aktører med henblik på at

maksimere synergi, sikre komplementaritet og undgå duplikation, ligesom det

katastroferamte land, FN, FN’s agenturer eller andre relevante internationale

organisationer kan rette anmodning om bistand gennem det europæiske

katastrofeberedskabscenter.



Kommissionen underretter den Fælles Udenrigstjeneste for at kunne sikre konsistens

mellem civilbeskyttelsesoperationer og EU's overordnede forbindelser med det berørte

land.

Finansielle bestemmelser



Der lægges fra Kommissionens side generelt op til øget EU-(med)finansiering på

civilbeskyttelsesområdet, herunder på følgende områder:



Medlemsstaternes arbejde med risikohåndtering.



Opretholdelse af det europæiske katastrofeberedskabscenter og dets funktioner.



Etablering og opretholdelse af den europæiske katastrofeberedskabskapacitet.

Identificering af mangler i den europæiske katastrofeberedskabskapacitet og

udbedring af disse mangler, dvs. kapacitetsanskaffelser.



Logistik- og transportudgifter i forbindelse med indsatser, herunder i visse tilfælde

mulighed for 100 % EU-finansiering af transportomkostninger (f.eks. ved udsendelse

af kapaciteter tilmeldt den europæiske katastrofeberedskabskapacitet) samt i nogle

tilfælde forskellige satser for EU-medfinansieringen.



Udvikling af indsatskapaciteter bl.a. på grundlag af en ”gap-analysis” kan finansieres

med op til 40 % bl.a. mhp. at imødekomme europæiske kapacitetsmangler.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Under inddragelse af en række af Europa-Parlamentets andre fagudvalg har Europa-

Parlamentets Miljøudvalg (ENVI) den 11. december 2012 sendt deres rapport med

ændringsforslag. Parlamentet støtter generelt op om Kommissionens forslag. Det mest

centrale ændringsforslag er Parlamentets ønske om brug af delegerede retsakter frem for

implementeringsretsakter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, fordi forslagets mål ikke i

tilstrækkelig grad kan opfyldes af de enkelte medlemsstater. Kommissionen begrunder dette

med,

civilbeskyttelsesområdet

indebærer

håndtering

situationer

tværnational/multinational karakter, som kræver overordnet koordinering og fælles handling

ud over det nationale niveau.

Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt, når der

med udgangspunkt i medlemsstaternes ansvar for beskyttelse af egne borgere, lægges op

til initiativer, der kan styrke den europæiske evne til på solidarisk vis at håndtere situationer

og hændelser, der har grænseoverskridende karakter.

6. Gældende dansk ret

Beredskabsloven fastlægger rammerne og opgaverne for redningsberedskabet og omfatter

endvidere planlægningen af redningsberedskabet og det civile beredskab.

Efter beredskabslovens § 3 kan forsvarsministeren bestemme, at redningsberedskabet skal

indsættes i udlandet i fredstid i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller

udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet.

Af beredskabslovens § 17 fremgår det, at den samlede indsats ved større skader

koordineres af politidirektøren. Eventuel anmodning om udenlandsk assistance til

indsættelse i Danmark vil ske i overensstemmelse med vedtagne procedurer, herunder

særligt retningslinjer for indsatsledelse (REFIL), og vil i forbindelse med en større hændelse

kunne koordineres inden for rammerne den nationale operative stab (NOST).

Beredskabsstyrelsen er nationalt kontaktpunkt for samarbejdet i relation til EU’s

civilbeskyttelsesordning (Emergency Response Centre).

Efter beredskabslovens § 24 skal de enkelte ministre hver inden for deres område

planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker

og katastrofer. Det fremgår desuden, at forsvarsministeren koordinerer planlægningen

vedrørende den civile sektors beredskab og rådgiver myndighederne, samt at

forsvarsministeren gennemfører

den del af planlægningen, der ikke påhviler andre

myndigheder.

Det følger af beredskabslovens § 25, at kommunalbestyrelser og regionsråd skal udarbejde

en samlet plan for kommunen henholdsvis regionens beredskab (beredskabsplaner), samt at

disse planer skal indsendes til Beredskabsstyrelsen. I henhold til beredskabslovens § 27

fastsætter de enkelte ministre hver inden for deres område vejledende retningslinjer for

regionernes og kommunernes beredskabsplanlægning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Konsekvenser

Konsekvenserne vil afhænge

civilbeskyttelsesordning.

den

endelige

ordlyd

forslaget

til

EU-

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet eller forsvarsforbeholdet.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

En vedtagelse af Kommissionens forslag i dens nuværende form indebærer en udgift på

EU's flerårige finansielle ramme 2014-2020 på

ca. 515 mio. EUR

, hvoraf Danmark

finansierer ca. 2 pct. svarende til ca.

10,3 mio. EUR

Forslaget på forebyggelsesområdet kan få administrative og økonomiske konsekvenser for

erhvervsliv og myndigheder. Eventuelle ekstraudgifter for myndighederne afholdes, jf.

gældende budgetregler, inden for ressortministeriets eksisterende ramme, eller jf. de EU-

finansielle rammer forslaget lægger op til mht. EU-medfinansierede kapaciteter.

8. Høring

Forslaget er hørt i EU-specialudvalget på civilbeskyttelsesområdet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen har i deres forslag til ny retsakt lagt op til en øget EU-medfinansiering af

tiltag, som støttes generelt af en række primært sydeuropæiske medlemsstater. Den øgede

medfinansiering møder modstand af et blokerende mindretal fra en gruppe primært

nordeuropæiske medlemsstater, herunder Danmark. Der er opnået generel enighed om

indholdet af tiltag, derimod er der uenighed omkring procentsatserne for EU

medfinansiering, hvor landene står langt fra hinanden. Sydgruppen opfordrer til generel

øget solidaritet til lande ramt af katastrofer og mener derfor, at der skal være øget EU-

finansiering. Derimod mener nordgruppen, at det er et nationalt ansvar at forebygge og

reagere på ulykker og katastrofer, og mener derfor, at EU-medfinansieringssatserne skal

være begrænsede.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter et effektivt samarbejde på civilbeskyttelsesområdet,

hvor der på

solidarisk vis ydes gensidig assistance, når lande rammes af ulykker og katastrofer.

Danmark har bidraget til og været tilfreds med den nuværende civilbeskyttelsesordning,

som er blevet gradvist udviklet over de sidste 10 år. Regeringen finder det generelt

hensigtsmæssigt, at der støttes op om eksisterende roller og mandater. I lyset af

konsolideringsbehovet på nationalt niveau lægger regeringen betydelig vægt på, at der

opnås så omkostningseffektive og enkle løsninger som muligt med henblik på at minimere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omkostningerne for medlemsstaterne. Dette gælder både den del af omkostningerne, der

finansieres af medlemsstaterne via EU's budget, og de omkostninger der finansieres direkte

af medlemsstaterne. Regeringen finder endvidere, at indsatser i forbindelse med katastrofer

bør basere sig på en behovsdrevet tilgang og analyse af de præcise behov i det

katastroferamte land frem for en kapacitetsdrevet tilgang.

Med baggrund i

medlemsstaternes økonomiske konsolideringsbehov, bør der tilstræbes økonomisk

tilbageholdenhed. Det allerede gældende anmoder-betaler princip vurderes fortsat at være

et vigtigt udgangspunkt for den gensidige assistance mellem medlemsstaterne i EU. Øget

EU-medfinansiering kan fjerne incitamentet for medlemsstaterne til at arbejde mere

effektivt med risikoanalyser, forebyggelse og kapacitetsopbygning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forslag til ny EU-civilbeskyttelsesordning blev senest oversendt til

orientering for Folketingets Europaudvalg ved et samlenotat af 8. oktober 2012 forud for

RIA-rådsmødet den 25.-26. oktober 2012.