PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3227 - økofin Bilag 1
Offentligt

Enhed

INTOKO, Interna-

tional Økonomi

Sagsbehandler

DEPAMO

Koordineret med

Øvrige relevante

ministerier

Sagsnr.

2013-05537

Doknr.

65621

Versionsnr.

Dato

22-02-2013

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. ECOFIN

5. marts 2013

(Evt.) Reviderede regler om kapitalkrav (CRR/CRD-IV)

- Opdateret generel indstilling

KOM(2011) 452, KOM(2011) 453

(FF) (Evt.) Revision af direktivet om markeder for finansielle instru-

menter (MiFID/MiFIR)

- Generel indstilling

KOM(2011) 656, KOM(2011) 652

(Evt.) Fælles banktilsynsmekanisme (SSM)

- Politisk enighed

KOM(2012) 511, KOM(2012) 512

Direktiv om rammer for genopretning og afvikling af kreditinstitutter

mv.

- Statusdrøftelse

KOM(2012) 280

Bekæmpelse af momssvig

-Politisk drøftelse

KOM(2012) 428 og KOM(2009) 511

Forslag til forordninger vedr. styrket eurosamarbejde (”two-pack”)

-Politisk enighed

KOM(2011) 819, KOM(2011) 821

Europæisk semester: Tema om kvaliteten af offentlige udgifter

-Rådskonklusioner

KOM(2012)750, KOM(2012)752

Spørgsmål vedr. styrkelse af den økonomiske og monetære union

(ØMU’en)

-Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Opfølgning på G20-finansministrenes og centralbankchefernes mø-

de den 14.-16. februar 2013

-Orientering fra formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

Side 1

Side 11

Side 31

Side 40

Side 53

Side 61

Side 66

Side 68

Side 71

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 1: (Evt.) Reviderede regler om kapitalkrav (CRR/CRD IV)

KOM(2011) 452 og KOM(2011) 453

Resumé

På ECOFIN den 15. maj 2012 blev der opnået enighed i Rådet om de reviderede kapi-

talkravsregler og sagen har siden været forhandlet med Europa-Parlamentet. Sagen

var senest på ECOFIN 4. december 2012, hvor formandskabet orienterede om for-

handlingerne. På mødet den 5. marts 2013 er der lagt op til at Rådet godkender kon-

krete tilpasninger i rådkompromis som er nødvendige for at afslutte forhandlingerne

med Europa-Parlamentet. Der foreligger imidlertid endnu ikke et endeligt, samlet

kompromisforslag.

Nedenstående opridser centrale udeståender i forhandlingerne med Europa-

Parlamentet. For sagens nærmere indhold henvises til samlenotater af 21. november

2011, 23. april 2012, 9. maj 2012 og 2. juli 2012, hvoraf sidstnævnte oplister de ende-

lige justeringer i teksten som følge af rådskompromiset på ECOFIN den 15. maj 2012.

Samlenotater af 26. september, 5. november og 27. november 2012 har løbende re-

degjort for status i forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

Baggrund

Kommissionen har den 20. juli 2011 stillet forslag om en revision af EU’s kapitalkravs-

direktiv (CRR/CRD IV). Forslaget er fremsat i form af dels et direktiv og dels en for-

ordning, og har til formål at gøre den finansielle sektor i EU mere modstandsdygtig i

lyset af erfaringerne fra den finansielle krise.

CRR/CRD IV bygger på Basel-komitéens anbefalinger, Basel III standarderne fra de-

cember 2010, og indeholder en lang række elementer i forhold til regulering af kredit-

institutter

, herunder definition af og krav til størrelsen og kvaliteten af kreditinstitutters

kapital, krav til kapitalbuffere og modpartsrisici, begrænsninger på udlånsgearing samt

indførelsen af ny likviditetsregulering. Herudover indeholder forslaget en række ele-

menter, der skal skabe en mere ensartet bankregulering på tværs af EU. Endelig in-

deholder forslaget bl.a. elementer inden for god selskabsledelse (corporate governan-

ce) samt en stramning af kravene til medlemslandenes sanktionsmuligheder over for

institutter, der ikke overholder kravene.

Der blev opnået et kompromis i Rådet om sagen på ECOFIN den 15. maj 2012. Det

danske formandskab indledte herefter forhandlinger med Europa-Parlamentet med

henblik på at nå en løsning i 1. behandling.

Forhandlingerne med Europa-Parlamentet pågår fortsat og er blevet intensiveret un-

der det irske formandskab, men det er fortsat uklart, hvornår det vil være muligt at nå

en endelig aftale. På mødet den 5. marts er der lagt op til at Rådet godkender konkre-

te tilpasninger i rådskompromiset, som er nødvendige for at afslutte forhandlingerne

med Europa-Parlamentet. Der foreligger imidlertid endnu ikke et endeligt, samlet

kompromisforslag.

Indhold

Her beskrives alene indholdet vedr. de væsentligste emner i sagen, som de igangvæ-

rende forhandlinger har mest fokus på. For en beskrivelse af sagens øvrige indhold

mv. henvises til tidligere samlenotater af 21. november 2011 og 23. april, 9. maj og 2.

juli 2012 samt 26. september, 5. november og 27. november 2012.

”Investment firms” (på dansk fondsmæglerselskaber) er ligeledes omfattet af forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningsforslaget indfører på basis af Basel III-standarderne bl.a. krav om mere og

bedre kapital, som skal gøre kreditinstitutterne bedre i stand til at absorbere tab uden

at blive insolvente. Højere krav til kvalitet og omfang af egentlig kernekapital (som er

den mest tabsabsorberende kapital i et institut) er et centralt element i de nye regler.

De nye regler opstiller på forhånd en række objektive kriterier, som de enkelte kapital-

instrumenter skal opfylde for at kunne tælle med i de enkelte kategorier af kapitalkrav

(hhv. egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital). For at kunne

tælle med som fx egentlig kernekapital, er det således ikke afgørende om det konkrete

instrument har en bestemt juridisk form (fx aktier), så længe det opfylder de på for-

hånd opstillede kriterier, der sikrer, at det er tilstrækkeligt tabsabsorberende, dvs. en

”substans over form” tilgang. Rådets kompromis har fastholdt denne tilgang. Ifølge

Rådets kompromis skal EU-banktilsynsmyndigheden (EBA) orienteres om, hvilke kapi-

talinstrumenter der er godkendt nationalt.

Europa-Parlamentet ønsker i forhold til Rådets kompromis en styrket rolle for EBA,

således at EBA på forhånd skal godkende, hvilke kapitalinstrumenter, der nationalt

kan tillades som egentlig kernekapital. Et muligt kompromis kan være, at EBA efter-

følgende skal kunne afvise nationalt godkendte kapitalinstrumenter.

Udover krav til de forskellige delelementer af kreditinstitutternes kapital (samt krav om

en kapitalbevaringsbuffer og en konjunkturdæmpende (modcyklisk) kapitalbuffer),

giver Rådets kompromisforslag mulighed for, at de enkelte lande kan stille yderligere

kapitalkrav i form af en ”systemisk buffer” inden for visse grænser. Kommissionen skal

således forhåndsgodkende, hvis kravet sættes højere end 3 pct. af de risikovægtede

aktiver

. Sættes kravet lavere, kan Kommissionen, ESRB (Det Europæiske Systemi-

ske Risikoråd) og andre landes tilsynsmyndigheder stille betingelser eller gøre indsi-

gelse, hvis kravet omfatter instituttets eksponeringer i andre EU-lande.

Europa-Parlamentet accepterer Rådets forslag om muligheden for en systemisk risi-

kobuffer, men ønsker derudover et krav om, at medlemslandene skal udpege europæ-

iske hhv. nationale systemisk vigtige institutter (SIFIer) i tillæg til det globale krav om

at udpege globale SIFIer. Et muligt kompromis kan være, at medlemslandene pålæg-

ges at udpege europæiske/nationale SIFI’er inden for nærmere fastlagte fælles kriteri-

er og retningslinjer, mens det vil være op til medlemsstaterne, hvilke krav (kapitalkrav

mv.), de vil sætte til disse SIFIer.

De nye regler indfører som noget nyt også fælles krav til institutternes likviditet på

baggrund af reglerne herom i Basel III-standarderne. Der har ikke tidligere været ens-

artet regulering af likviditet på tværs af EU-landene.

Der indføres således et nyt likviditetskrav (Liquidity Coverage Ratio – LCR), som in-

debærer, at institutter skal have tilstrækkelig likviditet (dvs. en likviditetsbuffer) til at

dække instituttets betalingsbehov over en stress-periode (defineret som en 30- dages

periode med uro på de finansielle markeder mv.). Det endelige LCR-krav fastlægges

med virkning fra 2015. Indtil da vil gælde et generelt, uspecificeret likviditetskrav. Der

fastlægges dog ikke før 2015 rammer for, hvilke aktiver der er tilstrækkeligt likvide til

at indgå i det endelige krav til likviditetsbufferen. Ifølge Rådets kompromisforslag skal

beslutningen om LCR-kravet vedtages af Kommissionen gennem en delegeret retsakt

(og ikke i den almindelige beslutningsprocedure ved Rådet og Europa-Parlamentet,

som foreslået af det danske formandskab i forhandlingerne i Rådet). Kommissionen

skal ved den delegerede retsakt tage højde for en række rapporter vedr. forskellige

aktivers likviditetsegenskaber mv., som EBA skal udarbejde, samt anbefalinger fra

Basel-komitéen under hensyn til særlige europæiske forhold. Rådet og Europa-

Parlamentet vil kunne udtale sig om EBA’s rapporter, inden Kommissionen vedtager

den delegerede retsakt. Denne kan desuden blokeres af Rådet eller Parlamentet med

hhv. kvalificeret og simpelt flertal, jf. normal procedure herfor.

Grænsen for, hvornår Kommissionen skal forhåndsgodkende, hæves fra 2015 til 5 pct. for eksponeringer i

hjemlandet og i tredjelande, mens grænsen fortsat vil være 3 pct. for eksponeringer i andre EU-lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I januar 2013 reviderede Basel-komiteen sin likviditetsstandard, herunder tidshorison-

ten for indfasningen af LCR kravet. Den nye likviditetsstandard lægger op til en grad-

vis indfasning af LCR kravet, således at kravet fortsat træder i kraft primo 2015 som

hidtil planlagt, men med et minimumskrav på 60 pct. af det fulde LCR-krav i 2015 frem

for 100 pct. Herefter stiger minimumskravet med 10 procentpoint årligt, indtil den når

100 pct. (dvs. fuld indfasning) i 2019. Europa-Parlamentet har i sin holdning lagt sig

relativt tæt på Rådets position, men lægger op til en lidt hurtigere indfasning fra 2015

end Basel-komiteen, herunder at LCR-kravet skal være fuldt indfaset i 2018 i stedet

for 2019.

Europa-Parlamentet har endvidere foreslået en præambeltekst (nr. 74), som fastslår,

at særligt dækkede obligationer (som bl.a. omfatter danske realkreditobligationer), der

kar klaret sig godt gennem krisen, og som er meget likvide, forventes at kunne regnes

for meget likvide aktiver i regi af LCR.

Kommissionens oprindelige forslag lagde op til, at der ved opgørelsen af likviditetsbuf-

feren kun kan medregnes forventet samlet indstrømning af likviditet svarende til højst

75 pct. af den forventede samlede udstrømning af likviditet. Med andre ord skal et

kreditinstitut holde aktiver, som sikrer, at der forventes at strømme mere likviditet ind,

end der strømmer ud, og der oprettes således en yderligere sikkerhedsmargin. For-

målet med dette er at tage højde for, at der som følge af manglende betalinger o.l. kan

være noget af den forventede indstrømning af likviditet over perioden på 30 dage, som

alligevel ikke modtages. For et kreditinstitut, der forventer større likviditetsindstrøm-

ning end -udstrømning, vil dette krav således tvinge instituttet til under alle omstæn-

digheder at holde en vis likviditetsbuffer (svarende til 25 pct. af den forventede likvidi-

tetsudstrømning). Det kan være en udfordring for de danske realkreditinstitutter, idet

disses likviditetsindstrømninger og -udstrømninger følges ad relativt tæt, og der er

relativt stor sikkerhed for likviditetsindstrømningen. Rådskompromiset indebærer, at

konsekvenserne undersøges nærmere, inden evt. fastlæggelse af et sådant krav,

herunder at der skal tages højde for forskellige forretningsmodeller.

Europa-Parlamentet har foreslået en eksplicit undtagelse fra dette krav for forret-

ningsmodeller, som fx den danske realkreditmodel, hvor der er tæt sammenhæng

mellem likviditetsindstrømning og -udstrømning (såkaldt ”pass-through”).

De nye regler indebærer også, at der indføres et krav til rapportering af såkaldt stabil

finansiering (Net Stable Funding Ratio – NSFR). Overholdelse af NSFR indebærer, at

institutters udlån (aktiver på bankernes balance) med en løbetid over ét år skal mod-

svares af, at banken i en vis udstrækning finansierer sig med stabil, langsigtet finan-

siering (passiver på bankernes balance). Formålet er at forhindre, at udlån med lange

løbetider i for høj grad finansieres med gæld med korte løbetider, hvilket kan sætte

instituttet i en klemme, hvis det på grund af markedsuro kortvarigt er vanskeligt at få

adgang til kortsigtet finansiering (som det generelt var tilfældet ved udbruddet af den

finansielle krise). Den nærmere kalibrering udestår. Frem til 2015 vil institutterne skul-

le indrapportere og måles på, i hvilket omfang de opfylder dette krav, men kravet vil

ikke være bindende. EBA vil i 2016 evaluere NSFR og anbefale til Kommissionen,

hvorvidt og i hvilken form NSFR eventuelt skal indføres i EU fra 2018. Der er lagt op

til, at et NFSR-krav vil skulle tage hensyn til forskellige forretningsmodeller. NSFR vil

ifølge Rådets kompromis i givet fald blive indført i EU efter politisk stillingtagen (fælles

beslutningstagen) i Rådet og Europa-Parlamentet i 2017.

Europa-Parlamentet ønsker dog, at NSFR vedtages af Kommissionen som en delege-

ret retsakt, dvs. uden en politisk stillingtagen i Rådet og Europa-Parlamentet. Et muligt

kompromis er et helt generelt og uspecificeret krav om en ”tilstrækkelig” stabil finan-

siering fra 2016, der efterfølgende vil blive mere detaljeret udmøntet gennem en poli-

tisk beslutning af Rådet og Europa-Parlamentet om et egentligt NSFR-krav fra 2018,

som i Rådets kompromis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et andet spørgsmål af interesse for dansk realkredit er den såkaldte ”MBS-waiver”

(hvor MBS står for Mortgage Backed Securities, dvs. værdipapirer med sikkerhed i

boligudlån). MBS-waiveren er en særlig (allerede eksisterende) undtagelse fra det

normale regelsæt vedr. særligt dækkede obligationer mv. (herunder realkreditobligati-

oner), som er fastsat i kapitalkravsdirektivet. Undtagelsen gør det bl.a. muligt for fx et

realkreditinstitut at udstede særligt dækkede obligationer med sikkerhed i lån ydet af

et andet realkreditinstitut inden for samme koncern (således at flere institutter inden

for samme koncern kan finansiere deres boligudlån i fællesskab). Uden undtagelsen

ville udlån fra et andet koncern-forbundet realkreditinstitut kun kunne udgøre op til

maksimalt 10 pct. af den samlede sikkerhed i en obligationsudstedelse. Undtagelsen

anvendes af visse danske realkreditinstitutter. Fordelen ved denne form for fælles

funding er, at obligationsserierne bliver større og dermed mere likvide, hvilket alt andet

lige giver bedre prissætning på obligationerne til gavn for investorerne og låntagerne.

I Kommissionens oprindelige forslag til CRR/CRD IV er der mulighed for at forlænge

denne undtagelse frem til ultimo 2014. Herefter skal Kommissionen via en delegeret

retsakt vurdere, om undtagelsen skal gøres permanent (for institutter inden for samme

koncern). I Rådets kompromis er undtagelsen forlænget til ultimo 2015.

Europa-Parlamentet har oprindeligt foreslået at gøre undtagelsen permanent. Undta-

gelsen forventes i det endelige kompromis at blive forlænget til 2017.

De nye regler indfører desuden bestemmelser vedr. ”gearing”, dvs. forholdet mellem

instituttets udlån og omfanget af instituttets kernekapital. Den ansvarlige tilsynsmyn-

dighed skal fra 2013 i sin årlige evaluering af instituttet vurdere gearingsrisikoen på

basis af et såkaldt gearingsmål (eller ”leverage ratio”), som er en simpel opgørelse af

instituttets kapital som andel af instituttets samlede udlån og garantier (uden at vægte

disse efter risiko). Derudover skal ledelsen i instituttet løbende sikre, at der er forsvar-

lige processer mv. til at vurdere og håndtere gearingsrisici. Institutterne skal desuden

offentliggøre deres gearingsmål. I 2016 skal Kommissionen på baggrund af input fra

EBA vurdere, om der i EU skal indføres et egentligt bindende krav om en maksimal

gearing (eksempelvis formuleret som et krav om, at det enkelte instituts kapital ikke

må falde under fx 3 pct. af instituttets uvægtede udlån og garantier), evt. differentieret

afhængigt af institutternes konkrete forretningsmodeller. Et sådant krav skal ifølge

rådskompromiset i givet fald vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i 2017, og i

fald et sådant krav vedtages skulle træde i kraft fra 2018. Europa-Parlamentet ønsker i

stedet, at gearingsmålet skal vedtages af Kommissionen som en delegeret retsakt.

Der er med tidligere revision af kapitalkravsdirektivet (CRD III) indført detaljerede reg-

ler om aflønning i bankerne. Med CRD IV foreslog Kommissionen kun mindre justerin-

ger i disse regler, herunder krav om offentliggørelse af antallet af højtlønnede medar-

bejdere inden for visse lønintervaller. Rådets kompromis fastholdt generelt Kommissi-

onens forslag på dette område. Europa-Parlamentet har imidlertid foreslået yderligere

stramninger af aflønningsreglerne i form af, at der skal fastsættes et 1:1-krav, hvor

variabel løn for alle de omfattede personer (bestyrelse, direktion og væsentlige risiko-

tagere) ikke må overstige den faste løn. Et muligt kompromis kan være en sådan

overgrænse i udgangspunktet, men med mulighed for at fastlægge højere grænser i et

institut, hvis der eksplicit er tilstrækkeligt flertal herfor blandt dets aktionærer (eller

tilsvarende). Derudover foreslår Europa-Parlamentet at forhøje andelen af variabel

løn, der skal udskydes i minimum 3 år, fra 40 pct. til 60 pct.

Europa-Parlamentet har også fremsat ønske om indførelse af bindende kønskvoter i

institutternes bestyrelser, således at mindst 1/3 af bestyrelsen skal udgøres af det

underrepræsenterede køn. Kommissionen har den 14. november fremsat særskilt

direktivforslag om kvinder i bestyrelser. Rådet ønsker generelt at drøfte spørgsmålet

om kønskvotering som en del af dette generelle direktiv. Et muligt kompromis kan

være en forpligtelse til, at de enkelte institutter skal fastsætte ikke-bindende måltal for

det underrepræsenterede køn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet lægger op til, at implementering af direktivet i national ret og

ikrafttræden af forordningen skal ske senest 1. januar 2014. Der er drøftelser om en

kompromisløsning, hvor ikrafttræden – afhængig af hvornår den endelige lovtekst kan

offentliggøres efter juridisk og sproglig klargøring – kan udskydes til 1. juli 2014.

Hjemmelsgrundlag

Retsgrundlaget for direktivforslaget er artikel 53, stk. 1, i Traktaten om Den Europæi-

ske Unions funktionsmåde (TEUF). Retsgrundlaget for forordningsforslaget er artikel

114, stk. 1, i TEUF.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at målene med forslagene ikke i tilstrækkelig grad opfyldes

af medlemsstaterne og bedre kan gennemføres på EU-plan. Kommissionen finder, at

forslagets bestemmelser ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de mål,

som søges opnået med forslaget. Kommissionen fremfører hertil, at kun EU-lovgivning

kan sikre, at kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der opererer i mere end én

medlemsstat, er underlagt de samme krav, og dermed sikre ens vilkår, mindske reg-

lernes kompleksitet, undgå unødvendige omkostninger ved overholdelse af forskellige

regelsæt i forbindelse med aktiviteter på tværs af grænser og fremme yderligere inte-

gration i EU og bidrage til at afskaffe regelarbitrage (hvor aktiviteter lokaliseres i de

lande, der har de lempeligste regler).

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen behandles i Europa-Parlamentets Økonomiske og Monetære udvalg (ECON),

hvor Othmar Karas (EPP) er ordfører. ECON har stemt om forslaget den 14. maj 2012

og vedtaget en række ændringsforslag. De mest centrale ændringsforslag vedrører

god selskabsledelse, herunder loft over bonusser, og krav om kønskvoter, spørgsmå-

let om national fleksibilitet, ændringer i likviditetskravene, risikovægte på udlån til

SMV’er og infrastrukturprojekter, EBA’s rolle og kompetencer, definitionen af kapital

samt beslutningsproceduren vedr. det såkaldte gearingsmål (”leverage ratio”).

For så vidt angår muligheden for nationalt at fastsætte højere kapitalkrav, så ønsker

Europa-Parlamentet, at det skal være et krav, at medlemslandene udpeger henholds-

vis europæiske og nationale systemisk vigtige banker (SIFIer).

I forhold til definitionen af kapital ønsker Europa-Parlamentet en styrket rolle for EBA i

at godkende de kapitalinstrumenter, der nationalt vurderes at kunne indgå som egent-

lig kernekapital, fx ved at EBA på forhånd skal godkende konkrete instrumenter, før de

kan tælles med som egentlig kernekapital.

I forhold til gearingsmålet så ønsker Europa-Parlamentet, at gearingsmålet skal ved-

tages af Kommissionen som en delegeret retsakt og ikke i den almindelige beslut-

ningsprocedure som foreslået af Kommissionen og som foretrækkes af Rådet.

På området for god selskabsledelse har Europa-Parlamentet foreslået, at den variable

løn maksimalt kan udgøre samme omfang som den årlige faste løn (1:1 forhold). Eu-

ropa-Parlamentet har også fremsat ønske om indførelse af bindende kønskvotering i

institutternes bestyrelser, således at 1/3 af bestyrelsen skal udgøres af det underre-

præsenterede køn.

Rådet og Europa-Parlamentet ligger relativt tæt, når det gælder likviditetsbufferen

(LCR). Både Rådet og Europa-Parlamentet ønsker, at der kan indgå flere former for

aktiver i LCR, samt at LCR skal vedtages ved en delegeret retsakt. Der er imidlertid

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uenighed i forhold til kravet om stabil finansiering (NSFR), hvor Rådet ønsker, at et

sådan krav indføres via den almindelige beslutningsprocedure, mens Europa-

Parlamentet ønsker en delegeret retsakt.

Europa-Parlamentet ønsker, at der indføres en lempelse i kapitalkravet for bankernes

udlån til små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) af hensyn til at lette SMV’ernes

adgang til finansiering og dermed understøtte vækst.

Europa-Parlamentet har foreslået øgede beføjelser til EBA på en række områder. Det

angår EBA’s mulighed for at træffe afgørelser i tilfælde af uenigheder mellem nationa-

le myndigheder samt EBA’s muligheder for at udføre inspektioner i institutterne.

Europa-Parlamentet har endvidere foreslået indført krav om, at bankerne skal rappor-

tere deres betalinger i form af fx skatter, dividender, royalties e.l. til regeringer i andre

lande – såkaldt land-for-land rapportering – oprindeligt især knyttet til råstofudvin-

dingsaktiviteter o.l. i udviklingslande. Der forhandles lignende krav til alle børsnotere-

de selskaber (dvs. ikke kun banker) i regi af den igangværende revision af de generel-

le regnskabsdirektiver, og det er muligt, at et kompromis kan være, at der tages stilling

til spørgsmålet i et senere review.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Indholdet i CRR/CRD IV er generelt reguleret i lov om finansiel virksomhed med tilhø-

rende bekendtgørelser og vejledninger. Størstedelen af forordningens indhold er i dag

reguleret via kravene til kapitaldækning i bekendtgørelse om kapitaldækning. Der er

en række nye elementer såsom gearingsmål, den særlige definition af likviditet og

kapitalbuffere, der ikke aktuelt er reguleret i dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

En række forslag i direktivet og forordningen kan medføre øget ressourceforbrug i

Finanstilsynet til at føre tilsyn med og håndhæve disse regler. Finanstilsynets udgifter

dækkes af den finansielle sektor, hvorfor det ikke vil indebære statsfinansielle konse-

kvenser.

CRR/CRD IV indeholder forslag om, at EBA skal udarbejde udkast til en række tekni-

ske standarder, som Kommissionen skal vedtage. Dette medfører behov for øgede

ressourcer hos EBA. Kommissionen skønner, at omkostningerne for EBA vokser med

knap 5 mio. euro samlet i årene 2013-15. Landene bidrager med knap 3 mio. euro,

hvoraf Finanstilsynets bidrag til EBA vil vokse forholdsmæssigt. Udgifterne til Finans-

tilsynet dækkes gennem bidrag fra institutterne i den finansielle sektor, hvorfor der

ikke er statsfinansielle konsekvenser forbundet med ændringen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har fremlagt en konsekvensanalyse af forslagene, hvor der er taget

udgangspunkt i Basel komiteens forslag (og ikke Kommissionens forslag i sig selv

eller de foreslåede ændringer fra Rådet og Europa-Parlamentet).

Kommissionen vurderer, at forslagene vil øge den finansielle stabilitet til gavn for en

bred række interessenter, herunder privatpersoner, små og mellemstore virksomhe-

der, store virksomheder, kreditorer, regeringer og økonomierne i EU som helhed.

Desuden vurderer Kommissionen, at forslaget reducerer sandsynligheden for syste-

miske finansielle kriser på lang sigt betydeligt.

Som følge af stramningen af kravene til kvaliteten og omfanget af kapital i forslaget, vil

institutterne ifølge Kommissionens vurdering skulle hente yderligere egentlig kerneka-

pital svarende til i alt ca. 3 pct. af de risikovægtede aktiver for at opfylde de nye krav,

når de er fuldt indfasede i 2019. Kommissionen vurderer, at indfasningen af kravene

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

over en længere årrække indebærer, at den negative virkning af kravene på den sam-

lede økonomiske vækst i EU-området, særligt gennem en påvirkning af bankernes

finansieringsomkostninger, bliver begrænset. Dertil kommer, at de største banker i EU

allerede i stort omfang vurderes at leve op til kravene, da der i perioden fra oktober

2011 til juli 2012 har været gennemført en EBA-koordineret stresstest og kapitalstyr-

kelse, som indebar at disse banker skulle opfylde et krav til den egentlige kernekapital

på mindst 9 pct., som er omtrent på niveau med de nye mindstekrav.

Der henvises til samlenotater af 21. november 2011 og 23. april 2012 for yderligere

detaljer.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været fremlagt i høring i EU-specialudvalget

for den finansielle sektor. Der henvises til samlenotat af 21. november 2011, som re-

degør for høringssvarene.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. november 2011 med

henblik på forhandlingsoplæg og den 30. april, 11. maj, 6. juli, 5. oktober, 9. november

og 30. november 2012 til orientering.

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan generelt støtte formålet med forslagene. Der er tale om en central del af

arbejdet med at styrke den finansielle regulering efter krisen.

I relation til likviditetskrav (LCR) er det afgørende, at der i tilstrækkelig grad tages

hensyn til, at dokumenterbart likvide aktiver kan medregnes i likviditetsbufferen. Det er

derfor afgørende, at der tages højde for likviditeten i en række forskellige aktiver (her-

under danske realkreditobligationer) med mulighed for indregning i den bedste del af

likviditetsbufferen, i det omfang aktiverne er tilstrækkeligt likvide. Enigheden i Rådet

vurderes på denne baggrund at være tilfredsstillende, idet der lægges op til, at den

endelige beslutning netop baseres på en vurdering af forskellige aktivers objektive

likviditetsegenskaber, og der lægges fra dansk side vægt på at sikre dette hensyn i

det endelige kompromis med Europa-Parlamentet. Fra dansk side kan det endvidere

støttes, at LCR-kravet indfases gradvist frem mod 2018 eller 2019, men med mulighed

for at indfase det hurtigere evt. for en gruppe af institutter.

Fra dansk side havde man foretrukket, at den endelige definition af likviditetsbufferen

besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet i den almindelige beslutningsprocedure og

ikke af Kommissionen via en delegeret retsakt. Der har imidlertid ikke været den for-

nødne opbakning hertil blandt de øvrige medlemsstater som led i et samlet kompromis

i Rådet. Også Europa-Parlamentet foretrækker en delegeret retsakt.

Fra dansk side ønskes, at konsekvenserne af det foreslåede loft, hvor der maksimalt

må medregnes forventet likviditetsindstrømning svarende til 75 pct. af den forventede

likviditetsudstrømning, skal analyseres nærmere. Dette er tilfældet i Rådets generelle

indstilling, som på den baggrund er et tilfredsstilende kompromis. Europa-Parlamentet

har foreslået en undtagelse fra dette krav for forretningsmodeller, hvor der er tæt

sammenhæng mellem indstrømning og udstrømning, som fx den danske realkredit-

model. Dette kan støttes fra dansk side.

Kravet om stabil finansiering (NSFR) kan have konkret betydning for de korte rentetil-

pasningslån i det danske realkreditsystem. Det er vurderingen, at Rådets kompromis

vedr. NSFR er tilfredsstillende, da det først er i 2016, at EBA evaluerer NSFR og på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den baggrund anbefaler til Kommissionen, hvorvidt og i hvilken form NSFR eventuelt

skal indføres i EU fra 2018. Endvidere vil NSFR i givet fald blive indført i EU efter poli-

tisk stillingtagen i Rådet og Europa-Parlamentet i 2017. Fra dansk side lægges vægt

på, at NSFR først sættes i kraft efter en politisk beslutning i Rådet og Europa-

Parlamentet. Der kan endvidere accepteres et kompromis, hvor der implementeres et

helt generelt krav fra 2016, der efterfølgende vil blive mere detaljeret udmøntet gen-

nem en politisk beslutning af Rådet og Parlamentet om et egentligt NSFR-krav.

I forhold til den såkaldte ”MBS-waiver” støttes Europa-Parlamentets forslag om, at

denne gøres permanent, eller alternativt en yderligere forlængelse ud over ultimo

2015, som fastlagt i Rådets kompromis. Et muligt kompromis om en forlængelse til

2017 kan således støttes.

Med hensyn til gearingsmålet går Danmark ind for, at institutterne skal offentliggøre

deres gearingsmål, men det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at der sættes et binden-

de gearingsmål i form af et permanent ”lovkrav” (såkaldt ”søjle 1”-krav for alle institut-

ter frem for et fleksibelt tilsynsværktøj for konkrete institutter – ”søjle 2”). I Rådets

kompromis skal gearingsmålet offentliggøres fra 2015, og i 2017 skal det politisk be-

sluttes af Rådet og Europa-Parlamentet, om der skal være tale om et bindende mål.

Fra dansk side lægges vægt på, at dette kompromis bevares. Eventuelle bindende

krav bør desuden differentieres ud fra forretningsmodeller.

I relation til kapital er Danmark enig i, at forslaget om at indføre krav om mere og bed-

re kapital kan være med til sikre, at kreditinstitutterne bliver bedre i stand til at absor-

bere tab uden at blive insolvente. Det er fra dansk side vigtigt, at undtagelsesbestem-

melserne for de generelle krav til egentlig kernekapital (Common Equity Tier 1 Capital)

er så fleksible, at garant- og andelskapital med visse justeringer i spare- og andels-

kassernes vedtægter fortsat vil kunne medregnes som egentlig kernekapital, såfremt

betingelserne herfor er opfyldte. Dette vurderes at være tilfældet i Rådets generelle

indstilling.

I forhold til krav om at identificere SIFIer kan Danmark støtte, at der stilles krav om

identifikation af globale SIFIer i tråd med internationale retningslinjer. Fra dansk side

arbejdes for, at der, såfremt der indeholdes krav om identifikation af nationale SIFIer,

gives national fleksibilitet i forhold til identifikation af og fastsættelse af krav. Fra dansk

side lægges endvidere vægt på, at der ikke på EU-niveau identificeres europæiske

SIFIer. Udpegning af og opstilling af krav til europæiske og nationale SIFIer kan have

betydning for finansiel stabilitet og evt. de offentlige finanser i de enkelte lande, og bør

derfor varetages af de enkelte lande ud fra hensynet til nationale forhold.

Vedr. oplysningsforpligtelser støtter Danmark, at der nationalt vil kunne opretholdes

krav om offentliggørelse af institutternes solvensbehov, som indeholdt i Rådets gene-

relle indstilling.

I forhold til aflønning støttes de yderligere oplysningsforpligtelser, der er indeholdt i

Rådets kompromis. Der lægges fra dansk side vægt på, at de gældende danske reg-

ler om offentliggørelse af individuelle lønoplysninger for direktions- og bestyrelses-

medlemmer kan fastholdes. Det forventes at være tilfældet i det endelige kompromis.

Fra dansk side er man i udgangspunktet åben for at se på yderligere begrænsninger

af den variable løn, som også foreslået af Europa-Parlamentet, jf. at de eksisterende

danske krav til aflønning i den finansielle sektor på visse punkter er strammere end

foreslået af Europa-Parlamentet. Der er således i Danmark krav om, at aflønning til

bestyrelsen og direktionen maksimalt kan udgøre 50 pct. af den årlige faste løn.

Danmark foretrækker, at der gennemføres en evaluering af kapitalkravene for udlån til

små og mellemstore virksomheder (SMV’er), som indeholdt i rådskompromiset, da det

er vigtigt at få undersøgt, i hvilken grad de nye kapitalkrav påvirker kreditinstitutters

udlån til SMV’er. Danmark foretrækker en sådan evaluering (frem for eksplicitte lem-

pelser i risikovægtene for udlån til SMV’er som foreslået af Europa-Parlamentet), så-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ledes at der kan tages behørig højde for eventuelle samlede konsekvenser for ban-

kernes risici.

Regeringen lægger vægt på, at det endelige kompromis ikke indeholder krav om

kønskvoter i bankernes bestyrelser som foreslået af Europa-Parlamentet. Regeringen

ønsker i den forbindelse at afvente forhandlingerne om Kommissionens generelle

initiativ om kvinder i bestyrelser af 14. november 2012. Fra dansk side vil kunne ac-

cepteres en mindre vidtgående model, som ikke strider imod den foreslåede danske

model, hvor virksomhederne skal udarbejde et ikke-bindende måltal og en politik for i

højere grad at udjævne balancen imellem kønnene i virksomhedernes bestyrelser.

Fra dansk side arbejdes for, at rådets kompromis bevares for så vidt angår EBA’s

kompetence til at mægle bindende mellem nationale tilsynsyndigheder, således at

dette kun kan ske, hvor der eksplicit er indført beføjelse hertil i direktivet, og ikke på

andre områder og ikke på EBA’s eget initiativ som foreslået af Europa-Parlamentet.

Fra dansk side vil man dog kunne være fleksibel på dette punkt som led i et endeligt

kompromis, herunder hvis EBA’s eventuelle muligheder for at mediere på eget initiativ

afgrænses til få, konkrete områder som foreslået af formandskabet (fx udpegning af

signifikante filialer mv.).

I forhold til spørgsmålet om land-for-land rapportering lægger regeringen vægt på, at

sådanne krav i udgangspunktet fastsættes i regnskabsdirektivet, så der sikres ensar-

tet tværgående regulering, men kan acceptere offentliggørelse af begrænsede oplys-

ninger. Alternativt kan spørgsmålet om hvorvidt der skal indføres en land-for-land rap-

portering undersøges i senere review.

Andre landes holdning

Udestående mellem Rådet og Europa-Parlamentet vurderes aktuelt at være afgræn-

set til især spørgsmål om identifikation og krav til europæiske og nationale SIFIer.

Derudover er enkelte medlemslande imod de af formandskabet foreslåede imøde-

kommelser af Europa-Parlamentet vedr. især aflønning, men også vedr. tidsplanen for

indfasningen af likviditetskravet (LCR) og EBA’s beføjelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: (Evt.) Revision af direktivet om markeder for finansielle

instrumenter

(MIFID/MIFIR)

KOM(2011) 656 og KOM(2011) 652

Resumé

Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag om revision af direktivet om mar-

keder for finansielle instrumenter, som trådte i kraft i 2007 (MiFID). Det gældende

direktiv regulerer en lang række standarder ift. handel med finansielle instrumenter

generelt, herunder krav til værdipapirhandlere og børsoperatører, handelsoplysnings-

forpligtelser, rådgivning af investorer ifm. køb og salg af aktier, obligationer, investe-

ringsbeviser m.v. Kommissionens forslag til revision af det gældende direktiv består af

et direktivforslag og et forordningsforslag. Formålet med revisionen er at opdatere det

gældende direktiv bl.a. i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise. Forslaget inde-

holder en række forskellige tekniske elementer, herunder introduktion af en ny børsty-

pe, OTF (”Organised Trading Facility”), krav om før- og efterhandelsgennemsigtighed

for andre finansielle instrumenter end aktier, børspligt for standardiserede OTC-

derivater (”Over The Counter”-derivater”), regulering af højfrekvent computerbaseret

automatisk handel, nye bestemmelser om god ledelse, regulering af adgangen til det

europæiske værdipapirmarked for værdipapirhandlere fra tredjelande, regulering af

handel med råvarederivater, bedre investorbeskyttelse og uafhængig rådgivning, lige-

som den fælleseuropæiske værdipapirtilsynsmyndighed ESMA tildeles en større rolle i

tilsynet med værdipapirhandel i EU. Der er med forslaget lagt op til en skærpelse af de

gældende regler på området, herunder ift. EU-reglerne og de danske regler. Sagen

kan komme på dagsordenen for ECOFIN den 5. marts 2013 mhp. om muligt at nå

politisk enighed om det foreliggende kompromisforslag. Herefter vil trialogforhandlin-

gerne med Europa-Parlamentet kunne indledes.

Der henvises desuden til grundnotat om sagen af 2. januar 2012 oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg og Kommissionens forslag KOM(2011) 656 og KOM(2011) 652.

Baggrund

Det gældende direktiv om markeder for finansielle instrumenter (”Markets in Financial

Instruments Directive” -”MiFID” - direktiv 2004/39/EF), som trådte i kraft i 2007, danner

grundlag for reguleringen af handel med finansielle instrumenter i EU. MiFID regulerer

en lang række elementer af handel med finansielle instrumenter generelt, herunder

krav til værdipapirhandlere, som fx fondsmæglerselskaber og banker, og børsoperatø-

rer, som fx OMX Nasdaq, handelsoplysningsforpligtelser, rådgivning af investorer ifm.

køb og salg af aktier, obligationer, investeringsbeviser m.v.

Kommissionen har 20. oktober 2011 fremlagt forslag til et direktivforslag og et forord-

ningsforslag (”Markets in Financial Instruments Directive/Regulation” – MiFID/MiFIR),

som indebærer en revision af det gældende MiFID-direktiv. Formålet med revisionen

er at opdatere direktivet bl.a. i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise. Forslaget

vil erstatte det gældende MiFID-direktiv (direktiv 2004/39/EF) og den tilhørende gen-

nemførelsesforordning.

Forslaget vil medføre en større revision af love og bekendtgørelser i Danmark, der

regulerer handel med finansielle instrumenter.

Siden forslagets fremsættelse har EU-forhandlinger i sagen pågået på teknisk niveau.

Sagen kan komme på dagsordenen for ECOFIN den 5. marts 2013 mhp. om muligt at

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter og ophævelse

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (MiFID)

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning [EMIR] om OTC-

derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (MiFIR).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kunne nå politisk enighed om det foreliggende kompromisforslag fra formandskabet.

Herefter vil trialogforhandlingerne med Europa-Parlamentet kunne indledes. Det er

uvist om der vil kunne opnås enighed på det kommende ECOFIN. Særligt udestår de

nærmere regler for den nye markedskategori, OTF (”Organized Trading Facility”).

Indhold

Formålet med forslaget er at øge EU’s finansielle markeders sikkerhed og effektivitet.

Mere specifikt ønsker Kommissionen med forslaget at øge handelsgennemsigtighe-

den og regelharmoniseringen, forstærke investorbeskyttelsen i EU samt udbedre de

mangler, det nuværende MiFID-direktiv har.

Mange af de konkrete forslag til ændringer skal ifølge Kommissionen ses i lyset af

begivenhederne under den finansielle krise i 2008 (bl.a. Lehman Brothers’ konkurs) og

den seneste teknologiske udvikling med bl.a. meget hurtige handler foretaget af com-

putere, der kan give anledning til voldsomme kursfald eller stigninger, der ikke er ba-

seret på reel ny markedsinformation.

Forslaget omfatter et direktivforslag og et forordningsforslag. Forordningsforslaget

indeholder ændringer vedr. særligt:



krav om øget gennemsigtighed og udvidet tilsyn med produkter, handler og positi-

oner på de finansielle markeder, hvor den fælleseuropæiske værdipapirtilsyns-

myndighed ESMA tildeles en større rolle i tilsynet med værdipapirhandel i EU,



krav om før- og efterhandelsgennemsigtighed for andre finansielle instrumenter

end aktier,



børspligt for standardiserede OTC-derivater (dvs. afledte finansielle aktiver – deri-

vater – der handles bilateralt – kaldet ”Over The Counter”, OTC – dvs. uden om

børser o.l.),

Direktivforslaget indeholder de øvrige ændringer, herunder særligt:



introduktion af en ny børstype (OTF, ”Organised Trading Facility”),



regulering af højfrekvent computerbaseret automatisk handel,



nye bestemmelser om god selskabsledelse (corporate governance),



regulering af adgangen til det europæiske værdipapirmarked for værdipapirhand-

lere fra tredjelande,



regulering af handel med råvarederivater, bedre investorbeskyttelse og uafhængig

rådgivning.

Nedenfor gennemgås i et prioriteret uddrag de væsentligste elementer i henholdsvis

direktiv- og forordningsdelen af forslaget. Forslaget lægger op til en skærpelse af de

gældende EU-regler og danske regler på området.

Direktivforslaget

Strukturerede indlån omfattes af MiFID (art. 1 og betragtning 26)

Kommissionen foreslår, at strukturerede indlån, der typisk udbydes af banker, skal

omfattes af MiFID-reglerne vedr. finansielle instrumenter. Strukturerede indlån er ind-

lån, hvortil der er knyttet en mulighed for investering i et underliggende aktiv, således

at der via det strukturerede indlån er mulighed for at opnå et afkast, der afhænger af

et andet aktivs værdiudvikling, fx værdien af et aktieindeks eller en råvare. Strukture-

rede indlån foreslås omfattet, idet der er tale om et investeringsprodukt, som på nuvæ-

rende tidspunkt ikke er omfattet af nogen EU-regulering i modsætning til andre struk-

turerede investeringsprodukter. Formålet er at øge investortilliden og -beskyttelsen

ved at lade produkter med lignende karakteristika være omfattet af den samme regu-

En sådan effekt blev observeret ifm. ”lynkrakket” i USA i maj 2010, hvor det amerikanske Dow Jones

indeks først faldt med 5,5 pct. på blot fem minutter for derefter at genvinde hele dette tab inden for ti minut-

ter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lering (i dette tilfælde strukturerede produkter), herunder den investorbeskyttelse, som

rådgivningsreglerne i MiFID indebærer. Forslaget vedrører kun strukturerede indlån og

vil således ikke omfatte almindelige indlån i banker, hvortil der alene er tilknyttet en

rentebetaling.

Begrænsning af undtagelserne for aktører på markederne for råvarederivater (art. 2)

Kommissionen foreslår ændringer vedr. regulering af råvarederivater, dvs. finansielle

instrumenter såsom optioner, futures, swaps mv., hvis værdi afhænger af et andet

underliggende instrument, som er en råvare (fx fødevarer, metaller, energi (olie, gas

og elektricitet) og lignende).

I det eksisterende direktiv kan selskaber, der handler med råvarer, være undtaget fra

MiFID-reglerne, når



de handler for egen regning med finansielle instrumenter, eller



yder investeringsservice vedr. råvarederivater til deres kunder, så længe denne

investeringsservice udgør en mindre væsentlig aktivitet for den samlede koncern.

Eksempelvis kan energiselskaber, herunder producenter af råvarer som olie, gas og

elektricitet, og virksomheder, der driver handel med korn og foderstoffer, i dag være

undtaget, når de fx udbyder futures kontrakter (dvs. en finansiel kontrakt om afvikling

af en handel på et fremtidigt tidspunkt til en i dag aftalt pris) vedr. råvarer til deres

kunder eller anvender markederne for råvarederivater til afdækning af risici, dvs. til at

begrænse risici.

Kommissionen foreslår, at den eksisterende generelle undtagelse for selskaber, der

handler med råvarer ophæves. Kommissionen foreslår, at de gældende undtagelser

begrænses, således at flere selskaber, som ikke hidtil har været omfattet, vil blive

omfattet af direktivet og komme under tilsyn, herunder selskaber, der ikke anvender

markederne for råvarederivater til afdækning af risici, men er specialiseret i handel

med råvarer og råvarederivater. Det vil imidlertid være muligt for råvareselskaberne

fortsat at være undtaget, såfremt de under visse betingelser handler for egen regning

eller udøver visse former for investeringsservice, og denne investeringsservice er

såkaldt accessorisk til et selskabs ikke-finansielle hovederhverv, dvs. udgør en mindre

væsentlig aktivitet for den samlede koncern. Det foreslås i Kommissionens forslag, at

Kommissionen tillægges beføjelse til nærmere at fastlægge begrebet accessorisk

aktivitet.

I formandskabets kompromisforslag er den eksisterende generelle undtagelse for

selskaber der handler med råvarer udgået, ligesom i Kommissionens forslag. For-

mandskabet har foreslået tilpasninger i ordlyden af undtagelsen vedr. handel for egen

regning samt undtagelsen for accessorisk aktivitet mhp. at tydeliggøre omfanget heraf.

Endvidere er der for at finde den rette balance tilføjet flere kriterier ifm. fastlæggelse af

begrebet accessorisk aktivitet, der er afgørende for undtagelsernes omfang. Kompro-

misforslaget indebærer, at ESMA og ikke Kommissionen tillægges kompetence til

nærmere at definere begrebet accessorisk aktivitet.

Organiseret handelsfacilitet – ny børstype (OTF) (art. 18-20. 32-34, 53-54)

I det nuværende direktiv er der defineret to børstyper:

i) regulerede markeder

(børser,

fx Nasdaq OMX København) og

ii) multilaterale handelsfaciliteter

(”Multilateral Trading

Facility” – MTF)

. En tredje form for organiseret værdipapirhandel i det gældende di-

rektiv er den

systematiske internalisator

– en værdipapirhandler (som fx en bank), der

ud fra sin egenbeholdning af værdipapirer tilbyder sine kunder at handle i værdipapirer

med sig selv som modpart, dvs. er den ene part i en handel. Den systematiske inter-

nalisator udfører med andre ord organiseret handel uden for en børs.

Ved en multilateral handelsfacilitet (MTF) forstås et multilateralt handelssystem der inden for systemet og

efter dets regler, sætter forskellige tredjeparter ifm. hinanden på en sådan måde, at der indgås en handel.

Der gælder ikke samme lovmæssige krav for at et selskab kan blive noteret på en MTF sammenlignet med

notering på en børs.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der findes imidlertid andre handelsplatforme, som ikke i dag er underlagt MiFID-

regulering. Kommissionen foreslår at udvide definitionen af organiseret værdipapir-

handel i form af en ny børstype, en såkaldt

organiseret handelsfacilitet (OTF, ”Organi-

sed Trading Facility”).

Der er tale om en opsamlingskategori, der skal sikre, at alle

organiserede handelspladser, fx de såkaldte ”broker crossing networks”, der søger at

matche forskellige kundeordrer, også fremover vil være reguleret.

For at sikre lige konkurrencevilkår vil alle tre børstyper efter Kommissionens forslag

være underlagt samme krav mht. før- og efterhandelsgennemsigtighed, jf. nedenfor

under forordningsforslaget. Ligeledes vil bestemmelserne om deres organisation og

handelsovervågning stort set være de samme. Kommissionens forslag indfører et

forbud mod OTF operatørens deltagelse i handel på egen OTF.

Formandskabets kompromisforslag fastholder den nye børstype OTF. Forbuddet i

Kommissionens forslag mod OTF operatørens deltagelse i handel på egen OTF er i

kompromisforslaget desuden blevet begrænset, således at OTF operatøren i visse

veldefinerede situationer har ret til at foretage handler på sin egen OTF.

I kompromisforslaget er der indsat en bestemmelse om, at en operatør af en OTF skal

kunne identificere og håndtere interessekonflikter, fx i situationer, hvor OTF operatø-

ren handler på sin egen markedsplads. Her må egne ordrer ikke prioriteres højere end

kundernes og potentielt kunne afvikles på gunstigere vilkår.

Krav vedr. selskabsledelse (corporate governance) (art. 9, 48)

Mhp. at styrke selskabsledelsen for værdipapirhandlere (fx kreditinstitutter og fonds-

mæglerselskaber) foreslår Kommissionen en række konkrete krav til bestyrelserne

hos værdipapirhandlere. Kravene er:



Begrænsning af antallet af bestyrelsesposter, således at en person maksimalt må

påtage sig enten én direktionspost og to bestyrelsesposter eller fire bestyrelses-

poster (har man flere bestyrelses- og direktørposter inden for samme koncern be-

tragtes det dog som én post). Tilsynsmyndigheden kan dog foretage en individuel

vurdering, så det er muligt at overskride dette loft.



Den samlede bestyrelse skal have den nødvendige viden, evner og erfaring til at

varetage sine opgaver, og der skal afsættes de nødvendige ressourcer til oplæ-

ring af bestyrelsesmedlemmerne (den europæiske værdipapirtilsynsmyndighed

ESMA skal udarbejde standarder herfor).



Virksomhederne skal tage hensyn til og udarbejde en politik, der fremmer diversi-

tet på baggrund af køn, alder, geografi, uddannelse og kompetence i bestyrelses-

sammensætningen.



Krav om etablering af nomineringskomitéer, der bl.a. skal vurdere bestyrelsens

sammensætning og kompetence, dog vil kravet være afhængigt af instituttets stør-

relse og kompleksitet.

Ud over corporate governance krav til værdipapirhandlere, indeholder Kommissionens

forslag også krav til ledelsespersoner hos en operatør af et reguleret marked (dvs.

børser mv.). Kravene til disse ledelsespersoner svarer i høj grad til kravene til værdi-

papirhandlerne, således at der bl.a. kræves tilstrækkelige færdigheder og viden, samt

forståelse for de risici, som virksomhedens aktiviteter indebærer.

Til trods for, at medlemsstaterne støtter intentionen med Kommissionens forslag finder

de det generelt for restriktivt, og der har været bred opbakning til, at bestemmelserne i

videst muligt omfang skal svare til bestemmelserne om god selskabsledelse (gover-

nance), der blev opnået enighed om i rådsforhandlingerne om nye regler for kapital-

krav mv. for at sikre konsistens. Kapitalkravene forhandles aktuelt med Europa-

Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets kompromisforslag indeholder derfor følgende ændringer, der svarer

til de ventede regler i forslagene vedr. kapitalkrav:



Begrænsningerne på antallet af poster lempes således, at man maksimalt må

have enten én direktionspost og tre bestyrelsesposter eller fem bestyrelsesposter,

hvis man sidder i bestyrelsen i en virksomhed, der er signifikant enten i form af

dens størrelse, interne organisation eller omfang og kompleksitet af dens aktivite-

ter. Virksomheden skal selv vurdere, hvorvidt den falder ind under denne kategori.

Tilsynsmyndigheden kan fortsat foretage en individuel vurdering, så det er muligt

at overskride dette loft.



Virksomheder, der er signifikante enten i form af deres størrelse, organisation eller

aktivitetsomfang og kompleksitet, skal have en nomineringskomite, som bl.a. skal

foreslå kandidater til bestyrelsen. Nomineringskomiteen skal i dette arbejde vurde-

re, hvorvidt der er en passende balance i bestyrelsens viden, evner, diversitet og

erfaring. ESMA skal i modsætning til Kommissionens oprindelige forslag udarbej-

de standarder herfor.

Derudover tilføjer kompromisforslaget et krav om, at bestyrelsen skal definere, god-

kende og sikre sig, at selskaberne har en aflønningspolitik, der fremmer en fair be-

handling af kunder og imødegår interessekonflikter.

Krav om optagelse af telefonsamtaler og elektronisk kommunikation vedr. ordrer (art.

16)

Mhp. at styrke investorbeskyttelsen samt forbedre markedsovervågningen foreslår

Kommissionen et krav om, at værdipapirhandleres telefonsamtaler eller elektroniske

kommunikation, der involverer kundeordrer, skal optages af værdipapirhandlere, dvs.

først og fremmest kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. Dette vedrører som mi-

nimum tjenesteydelser i form af modtagelse og formidling af ordrer samt udførelse af

ordrer på vegne af kunder. Endvidere omfattes transaktioner ifm. handel for egen reg-

ning. Kommissionen foreslår en opbevaringsperiode på 3 år af sådanne data.

I formandskabets kompromisforslag er bestemmelsens omfang om optagelse af

kommunikation søgt tydeliggjort. Det fremgår således af ordlyden i kompromisset, at

samtaler og kommunikation, hvis intention er at udmunde i en transaktion, men som

ikke resulterer heri, tillige er omfattet. Herudover er opbevaringskravet ændret fra 3 år

til 5 år, og med mulighed for opbevaring i op til 7 år, såfremt den kompetente myndig-

hed anmoder herom.

Der pågår fortsat drøftelser om dette emne, herunder særligt hvorvidt en værdipapir-

handler skal kunne udfærdige et notat med en sammenfatning af aftalen med kunden

som alternativ til optagelse af samtalen.

Regulering af højfrekvenshandel (HFT) (art. 17, 51)

Ifølge Kommissionen har udviklingen inden for den computerstyrede handel med vær-

dipapirer, hvor værdipapirhandlere via computere ud fra programmerede instrukser,

såkaldte algoritmer, automatisk kan foretage et stort antal handler. Såkaldt højfre-

kvenshandel (”High Frequency Trading” – HFT) er en særlig type af algoritmehandel,

hvor avanceret teknologi kan anvendes til meget hurtigt at udføre et stort antal hand-

ler. HFT har ifølge Kommissionen medført et behov for nye regler og mere tilsyn for at

sikre børsernes ordentlige virkemåde.

Kommissionens forslag, som generelt er fastholdt i kompromisforslaget, kræver, at



Handelssystemerne på en

markedsplads

(fx på en børs) er robuste, herunder

tilstrækkeligt bæredygtige på tidspunkter med spidsbelastning af ordrer og hand-

ler, samt velordnede under pludselige skift i de handlendes vurdering af markeds-

De fleste HFT-strategier er lovlige. Der er dog nogle former for automatiseret handel, der kan anses for at

udgøre markedsmisbrug, fx forskellige former for ordreafgivelsesstrategier, som har til hensigt at opnå en

given påvirkning af markedet og dets priser, fx ved at afgive ordrer uden at der er en reel hensigt om at

handle. Sådanne strategier kan potentielt betragtes som kursmanipulation og markedsmisbrug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



situationen. Handelssystemerne skal desuden være testede, og der skal være

foranstaltninger til at opretholde eller genetablere driften ved mindre eller større

uforudsete hændelser. Markedspladsen skal være i stand til at

afvise ordrer, der afviger fra forudbestemte niveauer for pris og antal eller

er klart fejlagtige,

standse handlen midlertidigt ved usædvanlige prisbevægelser i markedet,

samt i sjældne tilfælde kunne rette eller aflyse en handel, og

sørge for, at der ikke opstår uro i markedet, bl.a. ved at kontrollere og be-

grænse antallet af ordrer.

Markedspladsen skal have passende regler og kontroller for uregulerede perso-

ners (fx personer, der ikke er værdipapirhandlere) direkte adgang til markedet

(hvilket typisk sker ved, at et medlem af markedet giver sådanne personer adgang

til at handle på markedet via dennes tilladelse).

Der stilles krav til

værdipapirhandlere

vedr. deres systemer og kontroller for at

forhindre fejlagtige ordrer og anden uordentlig handel, herunder markedsmisbrug.

Der er desuden krav om, at automatiske handelssystemer holdes i gang hele tiden

i børsåbningstiden.

En værdipapirhandler, der tilbyder direkte adgang til en børs, skal foretage en

ordentlig vurdering og overvågning af de personer, der anvender denne tjeneste,

samt sætte passende begrænsninger i deres handelsmuligheder. Endvidere skal

værdipapirhandlere, der tilbyder afviklingstjenester (dvs. tjenester der sørger for

afviklingen af en finansiel handel), have effektive systemer og kontroller samt pas-

sende betingelser for disse tjenester.

Kommissionens forslag indebærer, at alle markedsaktører, der ud fra en generel defi-

nition bedriver algoritmehandel, vil blive direkte omfattet af MiFID. I Kommissionens

forslag defineres algoritmehandel generelt, som værende når et handelssystem auto-

matisk reagerer på data og anden information fra et marked og afgiver eller opdaterer

et stort antal ordrer om værdipapirhandel indenfor en kort periode. Kompromisforsla-

get viderefører i det væsentligste Kommissionens forslag herom.

Bestemmelser vedr. uafhængig rådgivning (art. 24)

Kommissionen foreslår, at finansielle formidlere såsom værdipapirhandlere og inve-

steringsrådgivere skal pålægges at oplyse investoren om, på hvilket grundlag investe-

ringsrådgivningen ydes, dvs. om den kan betegnes som uafhængig eller ej. Konkret

skal uafhængighed sikres ved, at der rådgives om en tilpas stor mængde værdipapi-

rer, både hvad angår type og udsteder, samt ved et forbud for værdipapirhandlere og

investeringsrådgivere mod at modtage præmiering fra tredjepart. Reglerne tænkes

udmøntet sådan, at det samme selskab kan yde både ”uafhængig” og ”ikke-

uafhængig” rådgivning, når blot kunden informeres om, på hvilket grundlag rådgivnin-

gen ydes.

I de nuværende regler er der ikke nogen specifikke kriterier for fastsættelse af uaf-

hængighed. Generelt gælder det dog for værdipapirhandlere og investeringsrådgivere,

at de er forpligtet til at handle i overensstemmelse med kundens bedste interesse og

at oplyse om modtagelse af provisioner betalt af tredjepart ved formidling af værdipa-

pirer, samt at oplyse om eventuelle interessekonflikter. Forslaget vil således skærpe

og konkretisere reglerne med det formål, at kunden bedre kan sikre sig, at rådgiveren

reelt handler i kundens interesse.

Formandskabets kompromisforslag følger i vid udstrækning Kommissionens forslag.

Kompromisforslaget lægger dog op til en skærpelse således, at en værdipapirhandler,

der yder ”uafhængig” rådgivning, ikke må modtage præmiering fra en tredjepart, med

mindre præmieringen videregives ubeskåret til kunden, samt at værdipapirhandleren

heller ikke må modtage ikke-monetære præmieringer fra tredjepart.

Dog er mindre

Dvs. naturalieydelser, der iklædes et fagligt påskud som f.eks. en produktpræsentation på et eksotisk

luksusresort, og i realiteten er en præmiering af rådgiveren fra produktudviklerens side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke-monetære ydelser undtaget, hvis de er af en type, som ikke vurderes at kunne

influere på virksomhedens forpligtelse til at handle i kundens bedste interesse.

Derudover er der tilføjet en bestemmelse, som giver medlemsstaterne mulighed for

selvstændigt at indføre skærpede regler på området, såfremt de objektivt og proporti-

onalt kan bidrage til at imødegå specifikke risici for investorbeskyttelse eller markeds-

integritet.

Endelig tilføjer kompromisforslaget en bestemmelse, der pålægger værdipapirhandle-

re at have aflønningsforhold og resultatmålinger af ansatte, som ikke kan give den

ansatte incitament til at handle i strid med kundens bedste interesse, fx ved at anbefa-

le et andet finansielt instrument end det, der vil være bedst egnet for kunden.

Begrænsning af undtagelse om oplysningskrav og informationsindsamlingsforpligtel-

ser ifm. realkreditfinansiering (art. 24)

Kommissionen foreslår, at den nugældende undtagelse for oplysningskrav og informa-

tionsindsamlingsforpligtelser ifm. bankers, realkreditinstitutters og uafhængige rådgi-

veres rådgivning om realkreditfinansiering (både køb og salg af realkreditobligationer)

indsnævres, således at rådgivere fremadrettet kun vil være undtaget fra at skulle oply-

se om vilkår, omkostninger mv. ved realkreditfinansiering, når dette er omfattet af an-

den EU-lovgivning. Den nugældende undtagelse skyldes, at realkreditten i dag er

omfattet af ESIS-standarden (”European Standardised Information Sheet”), hvormed

informationer om kundens økonomi allerede indsamles ifm. lånerådgivningen.

Med Kommissionens forslag vil værdipapirhandlere (fx banker og realkreditinstitutter)

fremadrettet blive pålagt at gennemføre en egnethedstest af kunden, hvor der indsam-

les informationer om kundens økonomi, risikovillighed og kendskab til instrumentet,

når der rådgives om både køb og salg af realkreditobligationer. Der er således tale om

et yderligere informationsindsamlingskrav, som i et vist omfang overlapper med de

eksisterende informationsindsamlingskrav, som gælder ifm. lånerådgivningen i form af

ESIS-standarden. Formandskabets kompromisforslag fastholder dette krav.

Kompromisforslaget har, på dansk foranledning, fået tilføjet en undtagelsesbestem-

melse, der medfører, at værdipapirhandleren kan undlade at foretage en sådan eg-

nethedstest af kunden, hvis der er tale om et køb af realkreditobligationer, hvor tilba-

gekøbet sker som led i en indfrielse eller refinansiering af et realkreditlån, eller salg af

realkreditobligationer ifm. låneoptagelse. Dette skyldes, at der skal foretages en tilsva-

rende test/informationsindsamling af kunden ifm. rådgivningen af, hvilket lån der pas-

ser til kunden, jf. ovenfor. Denne test kan kun hypotetisk give et andet resultat, da

formålet med salget af realkreditobligationerne alene er at opnå finansiering til real-

kreditlånet, hvormed den pågældende realkreditobligation pr. definition vil være egnet

for kunden. Derudover svarer vilkårene på et realkreditlån til vilkårene på de bagved-

liggende obligationer, som er relevante for låntager ved indfrielse, dvs. ved tilbagekøb.

Med undtagelsesbestemmelsen undgås det derfor, at der foretages en dobbelt infor-

mationsindsamling. Som følge af undtagelsen vil forslaget derfor ikke have implikatio-

ner for investorbeskyttelsen på realkreditområdet.

Forbud mod præmiering fra tredjepart ved porteføljepleje (art. 24)

Kommissionen foreslår, at der indføres forbud mod, at værdipapirhandlere modtager

provision fra tredjepart ifm. porteføljeplejeaftaler. Porteføljepleje er, hvor kunden og

værdipapirhandleren indgår en aftale om, at værdipapirhandleren træffer investerings-

beslutninger for en kunde og udfører handlerne uden kundens forudgående godken-

delse. Kunden har således en begrænset kontrolmulighed, og forbuddet har til hensigt

at sikre, at værdipapirhandleren ikke varetager egne interesser på bekostning af kun-

dens interesser.

Medlemsstaterne skal notificere Kommissionen om eventuelle skærpede regler, og Kommissionen skal

herefter tilkendegive sin mening om, hvorvidt tiltaget vurderes at være proportionalt og rimeligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som det gør sig gældende i bestemmelsen om ”uafhængig” rådgivning, så lægger

formandskabets kompromisforslag op til, at også ikke-monetære ydelser omfattes af

forbuddet ifm. porteføljepleje. Dog undtages også her typer af mindre ikke-monetære

ydelser, hvis de er af en type, som ikke vurderes at kunne influere på virksomhedens

forpligtelse til at handle i kundens bedste interesse.

Tilsvarende får medlemsstaterne efter kompromisforslaget mulighed for selv at indføre

skærpede regler på området, hvis disse ud fra en objektiv og proportional betragtning

vurderes at kunne imødegå risici for investorbeskyttelse eller markedets integritet.

Strukturerede UCITS (”Undertaking for Collective Investment in Transferable Securi-

ties”Units”) skal betragtes som ”komplekse instrumenter”(art. 25)

Kommissionen foreslår, at strukturerede UCITS (dvs. strukturerede investeringsfor-

eningsbeviser) skal anses som ”komplekse” produkter på samme måde, som andre

strukturerede produkter. Når et produkt regnes for komplekst, er værdipapirhandleren

af investorbeskyttelsesmæssige hensyn forpligtet til at sikre sig, at investoren (kun-

den), der ønsker at handle uden forudgående rådgivning, har den nødvendige erfaring

med instrumentet, inden vedkommende investerer. Dette sker ved at gennemføre en

såkaldt hensigtsmæssighedstest af kunden. Komplekse instrumenter kan således ikke

handles som ”execution only”, dvs. uden at der foretages en hensigtsmæssighedstest,

hvilket fx ikke finder sted ved handel over internettet. Dette vanskeliggør forbrugernes

adgang til strukturerede (komplekse) UCITS, men sikrer til gengæld en højere beskyt-

telse af forbrugeren. Formandskabets kompromisforslag viderefører Kommissionens

oprindelige forslag uændret.

Tredjelande (art. 41-46 samt MiFIR art. 36-39)

Kommissionen foreslår, at adgangen for tredjelandes investeringsselskaber til EU-

markederne harmoniseres (etablering af et såkaldt ækvivalensregime, dvs. hvor der

iht. en konkret vurdering gælder de samme regler for tredjelandes selskaber til EU

som for EU-selskabers adgang til tredjelande). I dag kan fx amerikanske investerings-

selskaber, der udfører tjenesteydelser med værdipapirer, få adgang til at udøve aktivi-

teter i et EU-land uden nødvendigvis at skulle overholde de samme regler, som euro-

pæiske investeringsselskaber skal, idet det er op til det enkelte medlemsland at fast-

sætte kravene til aktører fra tredjelande.

Kommissionens forslag indebærer, at tredjelandsaktørers opnåelse af tilladelse i et

EU-land efter de harmoniserede regler giver adgang til hele EU. Som en del af har-

moniseringen forslås det, at der stilles krav om, at et tredjelands investeringsselskab

skal etablere en filial i et medlemsland, såfremt selskabet ønsker at tilbyde tjeneste-

ydelser til detailkunder på EU-markederne. Såfremt kravene til filialetablering opfyldes,

kan selskabet tilbyde investeringsservice til kunder i andre medlemsstater ved notifika-

tion til relevante tilsynsmyndigheder (såkaldt ”europæisk pas”) uden yderligere filial-

etablering. Forslaget opererer med en overgangsordning for eksisterende tredjelandes

selskaber, der allerede opererer i medlemsstaterne, på 4 år fra direktivet træder i kraft,

hvorefter de skal etablere en filial.

Levering af investeringsservice (fx i form af rådgiv-

ning eller formidling af køb og salg af værdipapirer) til godkendte modparter, fx kredit-

institutter, forsikringsselskaber og investeringsforeninger, kræver ikke etablering af en

filial, men er underlagt nærmere bestemmelser i forordningen om forudgående ækvi-

valensvurdering.

I formandskabets kompromisforslag fjernes store dele af Kommissionens forslag vedr.

harmonisering af adgangen for tredjelandes investeringsselskaber til EU-markederne.

Der er dog opretholdt krav om etablering af en filial, såfremt et tredjelandsselskab

ønsker at tilbyde investeringsservice til detailkunder, men opnåelse heraf i et med-

lemsland giver ikke mulighed for at tilbyde investeringsservice til kunder i andre med-

lemsstater uden yderligere filialetableringer. Filialer af tredjelandsselskaber har såle-

Finanstilsynet har givet enkelte investeringsselskaber fra Canada og USA tilladelse til grænseoverskriden-

de virksomhed i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

des ikke som øvrige filialer af selskaber etableret i EU mulighed for direkte adgang til

markederne i andre medlemslande via et EU-pas. Selskaber fra tredjelande skal såle-

des være til stede med en filial i hvert EU-land, hvor de ønsker at udbyde tjeneste-

ydelser.

Forpligtelser for en børs ved handel med råvarederivater (art. 59-60)

Et råvarederivat er et finansielt instrument (terminskontrakt eller terminsret, jf. oven-

for), der tillader handel i en given råvare med afvikling (med eller uden egentlig leve-

ring af det underliggende råvareaktiv) i fremtiden. For at øge gennemsigtigheden,

styrke tilsynet, samt mindske risikoen for markedsmisbrug, uhensigtsmæssige prisbe-

vægelser og afviklingsfejl foreslår Kommissionen, at en markedsplads, hvorpå råvare-

derivater handles, skal



indføre grænser for de positioner i råvarederivater, som en handlende må opbyg-

ge, eller andre tiltag med samme virkning, og



underlægges krav om offentliggørelse og indberetning til myndighederne af oplys-

ninger om positioner i råvarederivater, opbygget af enten finansielle eller kommer-

cielle aktører.

I formandskabets kompromisforslag er der foretaget den ændring, at det skal være de

kompetente myndigheder, og ikke selve børsoperatørerne, der fastsætter de omtalte

grænser for positioner i råvarederivater. Muligheden for at anvende andre tiltag med

samme virkning som grænser er samtidig blevet fjernet. Børsoperatørerne vil fortsat

være forpligtede til overvågning og styring af positioner.

Kompromisforslaget indeholder ydermere en undtagelse om, at grænserne ikke skal

gælde for positioner, der har til formål at reducere risici (dvs. risikoafdækningsformål)

vedr. kommerciel aktivitet og visse andre grundlæggende ikke-finansielle aktiviteter.

Reklassifikation af emissionstilladelser som finansielt instrument (annex 1, sec. C og

art. 60)

Emissionstilladelser (CO2-kvoter) er på nuværende tidspunkt ikke klassificeret som et

finansielt instrument og er således ikke omfattet af MiFID. Derimod er derivataftaler

vedr. emissionstilladelser klassificeret som finansielle instrumenter og falder således

ind under MiFID. Kommissionen finder, at der i handlen med emissionstilladelser er

opstået uhensigtsmæssigheder, der kan underminere tilliden til kvotehandelssystemet

for emissionstilladelser. På baggrund heraf forslås det, at emissionstilladelser define-

res som værende et finansielt instrument, således at handlen med emissionstilladelser

bliver reguleret af MiFID og markedsmisbrugsreglerne.

Herudover vil der være krav om offentliggørelse og indberetning vedr. positioner i

emissionstilladelser.

I kompromisforslaget er Kommissionens forslag om reklassifikation af emissionstilla-

delser (CO2-kvoter) som finansielt instrument opretholdt.

Offentliggørelsesordninger

samlede handelspriser (art. 61-68)

Med skabelsen af et regime for offentliggørelse af handler via

godkendte offentliggø-

relsesordninger

og af overordnede priser via

leverandører af samlede handelspriser

sigter forslaget på at gøre handelsdata i EU bedre og billigere samt at give markeds-

deltagerne et større overblik. Formålet med dette initiativ er at adressere de udfordrin-

ger, herunder markedsfragmentering, som udviklingen efter indførelsen af MiFID har

givet anledning til. Formålet er generelt, at priser, som et givent aktiv er handlet til, evt.

på forskellige markeder, kan findes samme sted. Dette kan bidrage til at fremme mar-

kedsgennemsigtigheden.

Børser vil samtidig efter forordningen blive underlagt et krav om at gøre såkaldt efter-

handelsinformation (dvs. oplysninger om pris og omfang af en gennemført finansiel

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

transaktion) tilgængelig straks på rimelige kommercielle vilkår og tilgængelig gratis 15

minutter efter transaktionens gennemførelse.

Der lægges i formandskabets kompromisforslag op til en fælles europæisk løsning for

etableringen af én leverandør til samlede handelspriser, i modsætning til Kommissio-

nens forslag om en kommerciel model. Der lægges i kompromisforslaget op til, at

Kommissionen skal stå for udpegelsen af en sådan leverandør.

Sanktioner, herunder whistleblower-ordning (art. 73-78)

Kommissionen foreslår i direktivforslaget en række elementer ift. styrkelse og en ind-

byrdes tilnærmelse af rammerne for medlemslandenes sanktioner for overtrædelse af

reglerne. Det bemærkes, at der ligeledes er indført sådanne bestemmelser i anden

finansiel regulering, herunder i revisionen af kapitalkravsdirektivet.

Det indebærer bl.a., at de nationale tilsynsmyndigheder skal råde over et minimum af

administrative sanktionsmuligheder. Desuden indføres et minimumsloft for administra-

tive bøder samt præcisering af kriterier, der skal lægges vægt på ved udmåling af

administrative bøder for at sikre et proportionalitetsprincip.

For virksomheder skal der være mulighed for at fastsætte bøder på op til 10 pct. af

virksomhedernes omsætning og for fysiske personer på op til 5 mio. EUR. Hertil

kommer, at eventuelle sanktioner over for virksomheder som udgangspunkt vil skulle

offentliggøres. Endvidere skal der indføres procedurer for indberetning af overtrædel-

ser af lovgivningen.

Medlemsstaterne skal sikre, at den relevante myndighed etablerer og driver effektive

mekanismer, hvortil personer kan anmelde regelbrud - en såkaldt whistleblower-

ordning. Med whistle-blowing forstås en ordning, hvor ansatte i virksomhederne får

adgang til og tilskyndes til at afsløre og indberette eventuelle overtrædelser af regule-

ringen. Ordningen skal sikre procedurer for modtagelse og opfølgning på anmeldelser,

passende beskyttelse af ansatte i finansielle virksomheder, som anmelder virksomhe-

dens brud på lovgivningen samt beskyttelse af persondata for såvel anmelderen som

for personen, der anmeldes. Derudover skal de finansielle virksomheder etablere pro-

cedurer, så ansatte internt kan rapportere brud på lovgivningen. Formandskabets

kompromisforslag fastholder kravet om whistle-blower-ordninger.

Forordningsforslaget

Krav om før- og efterhandelsgennemsigtighed for andre værdipapirer end aktier (art.

3-10)

Kommissionen foreslår at udvide reglerne om handelsgennemsigtighed til andre vær-

dipapirer end aktier, dvs. til også at omfatte obligationer, strukturerede produkter, deri-

vater og emissionstilladelser. Disse finansielle instrumenter vil blive omfattet af krav

om før- og efterhandelsgennemsigtighed, der som udgangspunkt vil være de samme

som for aktier. Førhandelsgennemsigtighed er tilgængelig information om, til hvilke

priser og i hvilket omfang en markedsaktør er villig til at indgå i en transaktion.

Regimet for handelsgennemsigtighed for andre værdipapirer end aktier vil blive nær-

mere fastlagt efterfølgende i gennemførelsesforanstaltninger – udarbejdet af ESMA og

vedtaget af Kommissionen. Der vil i den forbindelse skulle gennemføres en tilpasning

(kalibrering) af reglerne om før- og efterhandelsgennemsigtighed ift de forskellige ty-

per af instrumenter. Kommissionen har i den forbindelse bl.a. nævnt, at det på marke-

der for stats- og realkreditobligationer kan risikere at begrænse likviditeten, hvis man

går for langt med disse krav (særligt kravet om førhandelsgennemsigtighed), fordi en

række aktører potentielt vil trække sig fra markedet for ikke at skulle give deres positi-

oner og samlede købs- og salgsønsker til kende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet er et øget overblik fra tilsynsmyndighederne, styrke konkurrencen mv. De

nuværende gennemsigtighedsregler i MiFID omfatter som nævnt alene aktier optaget

til handel på et reguleret marked. MiFID giver dog mulighed for, at en medlemsstat

kan anvende direktivets krav vedr. før- og efter-handelsgennemsigtighed på andre

finansielle instrumenter end aktier. Danmark har benyttet denne mulighed i form af

krav om efterhandelsgennemsigtighed, men ikke førhandelsgennemsigtighed, for vis-

se typer obligationer, herunder realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer,

særligt dækkede realkreditobligationer, erhvervsobligationer og andele i investerings-

foreninger, der er optaget til handel på et dansk reguleret marked.

Formandskabets kompromisforslag begrænser muligheden for fritagelse fra kravet om

førhandelsgennemsigtighed for obligationer, strukturerede finansielle produkter, emis-

sionstilladelser (CO2-kvoter) og derivater til store ordrer, isbjergsordrer (en stor ordre,

der er delt op i mindre bidder, hvor man kun ser en bid af gangen i et ordresystem),

interesseindikationer af en vis størrelse i handelssystemer baseret på forhandling,

samt illikvide instrumenter.

Det foreslås på den anden side, at de kompetente myndigheder får mulighed for helt

at ophæve kravene om både før- og efterhandelsgennemsigtighed for obligationer,

strukturerede finansielle produkter, emissionstilladelser (CO2-kvoter) og derivater i op

til tre måneder ved et betydeligt fald i disse instrumenters likviditet.

Regler vedr. systematisk internalisering (art. 2, 13-20)

Der lægges op til visse kvantitative tærskler for størrelsen af værdipapirhandleres

transaktioner, der skal afgrænse, hvornår en værdipapirhandler udøver virksomhed

som systematisk internalisator (se afsnit ovenfor). Dette er for bedre at kunne skelne

mellem systematisk internalisering og almindelig lejlighedsvis handel for kunder uden

for en børs. En systematisk internalisator er, jf. ovenfor, en værdipapirhandler, fx en

bank, der handler med modparter op imod sin egenbeholdning af værdipapirer uden

om børsen.

En systematisk internalisator vil skulle følge et særskilt sæt regler om før- og efter-

handelsgennemsigtighed, der ligestiller denne form for organiseret værdipapirhandel

med børserne. En systematisk internalisator er desuden pålagt at stille bindende pri-

ser til sine kunder, dvs. priser, der på et givet tidspunkt også gælder for alle andre af

de kunder, der opfylder de kriterier for at være kunder, som virksomheden har opstillet

på forhånd, ud over den kunde, for hvem man har stillet prisen.

Fsva. systematisk internalisering i obligationer, strukturerede finansielle produkter,

emissionstilladelser (CO2-kvoter) og derivater, klargør kompromisforslaget, at de af

reglerne omfattede værdipapirhandlere har ret til at skelne mellem kategorier af kun-

der og disses risikoprofiler ifm. pligten til at stille bindende priser. Denne ret skal bl.a.

ses i lyset af de risici, som en værdipapirhandler påtager sig ved at stille bindende

priser til fx større kunder, fx hvis en transaktion medfører en relativt betydelig behold-

ning af et givent værdipapir. Endvidere er pligten til bindende prisstillelse blevet fjernet

vedr. obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionstilladelser (CO2-

kvoter) og derivater, der er illikvide.

Endelig er der i kompromisforslaget indsat en undtagelse fra regelsættet for systema-

tiske internalisatorer ved handelsposter af en størrelse, der hvis omfattet kunne til-

skynde likviditetsleverandører, fx banker, pensionsfonde eller realkreditinstitutter, til at

trække sig ud af markedet og dermed reducere likviditeten i markedet.

Øgede krav til indberetning af transaktioner (art. 21-23)

For at styrke myndighedernes overvågning og efterforskning af muligt markedsmis-

brug foreslås det at øge kravene til indberetningen af transaktioner. Alle handler med

værdipapirer, der handles på en børs, eller har relation til værdipapirer, der handles på

en børs, vil skulle indberettes til tilsynsmyndighederne. Derudover indeholder forslaget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en ny forpligtelse for børser, hvorefter det kræves, at ordredata skal gemmes i mindst

5 år.

Formandskabets kompromisforslag har udvidet indberetningspligten til også at inde-

holde en angivelse af short-selling af aktier og statsgældsbeviser.

Krav om børspligt for standardiserede OTC derivater (art. 24-27)

Mhp. at øge handelsgennemsigtigheden og markedsstabiliteten stiller forslaget krav

om, at handlen med et derivat, der kun handles uden for en børs (såkaldt OTC handel

(”Over The Counter”-handel), flyttes over på en børs, hvis det pågældende derivat er

tilstrækkeligt standardiseret og likvidt.

Operatøren af et reguleret marked skal desuden sikre, at transaktioner med derivater

gennemført på det pågældende regulerede marked cleares via en CCP (”Central

Counter Party” - central modpart). Dette forslag vil øge brugen af CCP’er.

Krav om åben adgang til handelspladser mv. (art. 28-30)

Kommissionens forslag indeholder krav om adgang for forskellige aktører på værdipa-

pirhandelsområdet på lige vilkår til data fra handelspladser, clearing hos centrale

modparter og oplysninger om benchmarks og index.

Kravene er generelt lempet i formandskabets kompromisforslag.

Øget tilsyn med produkter og services (art. 31-35)

Kommissionen foreslår, at tilsynet med produkter og services øges, ved at de nationa-

le kompetente myndigheder i koordination med ESMA tillægges beføjelse til at udste-

permanente

forbud mod markedsføring, distribution eller salg af bestemte finansiel-

le instrumenter, finansielle aktiviteter eller fremgangsmåder. Endvidere forslås det, at

ESMA kan udstede

midlertidige

forbud på området. Bestemmelserne angiver specifik-

ke betingelser, der alle skal være opfyldt, inden et forbud kan eksekveres. Disse be-

tingelser er bl.a. knyttet til trusler mod investorbeskyttelse, markedets funktion eller

stabiliteten af det finansielle system.

Mht. positioner i derivater giver forslaget endvidere de kompetente myndigheder ret til

at indhente information og gribe ind i handlen, herunder om nødvendigt ift. størrelsen

af en position, mens ESMA gives ret til permanent at begrænse størrelsen af en posi-

tion.

Hjemmelsgrundlag

Retsgrundlaget for direktivforslaget er artikel 53, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske

Unions funktionsområde (TEUF). Retsgrundlaget i forordningsforslaget er artikel 114,

stk. 1, i TEUF. Forslaget (såvel direktivet som forordningen) følger den almindelige

beslutningsprocedure, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere. Forslaget

skal vedtages med kvalificeret flertal i ECOFIN.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at målene med forslaget bedst kan gennemføres på EU-

plan frem for af hver enkelt medlemsstat.

Kommissionen finder, at forslagets bestemmelser ikke går ud over, hvad der er nød-

vendigt for at nå de fastsatte mål. Kommissionen mener, at kun EU-lovgivning kan

sikre, at markeder i forskellige medlemsstater er underlagt de samme krav, herunder

fx krav om transparens og forbrugerbeskyttelse. Endvidere vil fælles regler og dermed

lige vilkår på tværs af medlemslandende bidrage til at afskaffe regelarbitrage.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er regeringens vurdering, at forslaget generelt er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet, da øget grænseoverskridende konkurrence fordrer fælles regler. Ift.

direktivets bestemmelser om sanktioner er det ligeledes den danske regerings vurde-

ring, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets komité for økonomiske og monetære anliggender (ECON) har den

27. september 2012 afgivet rapport om forslaget, og Parlamentet har den 25. oktober

2012 stemt om forslaget.

Parlamentet foreslår bl.a., at direktivets anvendelsesområde udvides til også at omfat-

te forsikringsselskaber, forsikringsmæglere og forsikringsagenter, når disse rådgiver

om eller sælger forsikringsbaserede investeringsprodukter. Det er dog kun udvalgte

bestemmelser om investorbeskyttelse, interessekonfliktshåndtering og organisatoriske

forhold, som foreslås at finde anvendelse for selskaberne. I relation til forslaget om en

begrænsning af undtagelserne, og dermed en udvidelse af direktivets rækkevidde, har

Parlamentet opretholdt Kommissionens forslag om at slette den eksisterende generel-

le undtagelse for selskaber, der handler med råvarer.

For corporate governance bestemmelserne, lægger Parlamentets kompromisforslag

op til en fastholdelse af Kommissionens forslag om, at man maksimalt må have fire

bestyrelsesposter samtidig eller én direktionspost kombineret med to bestyrelsespo-

ster. Fsva. sammensætningen af bestyrelsen og identifikation af passende kandidater,

så foreslår Parlamentet, at investeringsselskaberne skal have en mere balanceret

repræsentation i bestyrelserne, og herunder stilles der bl.a. krav om, at bestyrelsens

nomineringskomite skal præsentere mindst én kandidat af hvert køn. Der stilles også

krav om, at investeringsselskaber skal implementere en kønskvote på 1/3. Dette er på

linje med Parlamentets tilgang til CRDIV. Endelig foreslår Parlamentet, at et bestyrel-

sesmedlem kan blive personligt retsforfulgt, hvis vedkommende har forbrudt sig mod

reglerne i MiFID/MiFIR.

I Parlamentets forslag slettes begrebet ”uafhængig rådgivning”. Til gengæld stilles der

krav om, at et investeringsfirma, der yder investeringsrådgivning eller porteføljepleje

kun må modtage præmiering fra en tredjepart, hvis beløbet betales videre til kunden,

hvis kunden oplyses om præmieringens eksistens, type og beløb forud for investe-

ringsservicen ydes, eller hvis provisionen er af en type, som ikke kan give anledning til

interessekonflikter. Forslaget stiller også krav om, at investeringsselskaber ikke må

aflønne deres ansatte på en måde, som kan bevirke, at de ikke handler i kundens

bedste interesse. Forslaget giver mulighed for, at landene kan stille skærpede krav til

investeringsselskaberne, hvis rådgivningen skal betegnes som uafhængig.

Parlamentet foreslår at UCITS, uanset type, skal vedblive med at være ikke-

komplekse produkter.

Parlamentet har opretholdt det organisatoriske krav om optagelse af telefonsamtaler

og elektronisk kommunikation vedr. ordrer, men med mulighed for landene at undtage

selskaber, hvis hovederhverv ikke er at modtage og formidle ordrer samt udføre ordrer

på vegne af kunder. Parlamentets foreslår desuden krav om skriftlig dokumentation for

indholdet af samtalen i form af referater frem for optagelse heraf, såfremt disse er

underskrevet af kunden og vedrører detailkunder. Opbevaringskravet er reduceret fra

3 år til 1 år efter investeringen er gennemført.

Parlamentet har helt fjernet muligheden for OTF operatørens deltagelse i handlen på

sin egen OTF. Fsva. obligationer, strukturerede finansielle produkter og emissionstil-

ladelser (CO2-kvoter), skal OTFen derudover være forbeholdt store transaktioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Parlamentet tilkendegiver bred støtte til at styrke regelværket om højfrekvenshandel

(HFT) og anden computerstyret handel.

På området handelsgennemsigtighed for børser har Parlamentet i sit forslag slettet

muligheden for fritagelse fra kravet om førhandelsgennemsigtighed for forhandlede

transaktioner i aktier. Parlamentet har undtaget de obligationer, strukturerede finan-

sielle produkter og derivater, der er illikvide, fra kravet om førhandelsgennemsig-

tighed. Det foreslås også, at de kompetente myndigheder får mulighed for helt at op-

hæve kravene om førhandelsgennemsigtighed for obligationer i op til tre måneder ved

et betydeligt fald i deres likviditet. Parlamentet har fjernet pligten til bindende prisstil-

lelse vedr. obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionstilladelser (CO2-

kvoter) og derivater, der er illikvide.

I relation til forslaget om adgangen for tredjelandes investeringsselskaber til EU-

markederne har Parlamentet foretaget visse ændringer. I det væsentlige har Parla-

mentet opretholdt Kommissionens forslag om et tredjelandsregime, der harmoniserer

adgangen for tredjelandes investeringsselskaber til EU frem for de eksisterende natio-

nale regler.

Parlamentet har foreslået en ny clearingsforpligtelse i deres forslag, som omfatter

aktier og obligationer, der handles på et reguleret marked, MTF eller OTF. Der gælder

ikke en lignende forpligtigelse i dag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Indholdet i forslaget er generelt reguleret i lov om værdipapirhandel med tilhørende

bekendtgørelser og vejledninger. Såvel Kommissionens oprindelige forslag som kom-

promisforslaget indebærer, at det på en række punkter bliver nødvendigt at ændre

den nuværende lovgivning. Da en del af forslaget er udarbejdet som en forordning,

der får umiddelbar retskraft i medlemsstaterne, vil dette indebære, at de dele af den

danske lovgivning, der fremover reguleres af forordningen, vil skulle ophæves. Også

den del af forslaget, der har form som et direktiv, vil indebære en række ændringer i

den danske lovgivning, dels i form af ændringer i eksisterende regler, dels i form af ny

regulering. Der er med forslaget generelt lagt op til en skærpelse af de gældende reg-

ler på området, herunder ift. de gældende EU-regler og de gældende danske regler.

Bilag 1 indeholder de forventede lovgivningsændringer i detaljer.

Statsfinansielle konsekvenser

Idet der forventes at komme flere virksomheder under tilsyn samt flere regler, der skal

føres tilsyn med, forventes forslagene at medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsy-

net. Sådanne omkostninger vil i givet fald finansieres af de finansielle virksomheder

under tilsyn, som det er normal praksis for Finanstilsynet. Det er ikke muligt på nuvæ-

rende tidspunkt konkret at opgøre de øgede omkostninger.

I det omfang reglerne om før- og efterhandelsgennemsigtighed – mod forventning, jf.

kompromisforslagets ventede hensyn hertil - måtte have en negativ påvirkning af likvidite-

ten i markedet for statsobligationer, vil dette kunne have statsfinansielle konsekvenser i

det omfang, at dette måtte påvirke statens låneomkostninger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at medføre positive samfundsmæssige konsekvenser, idet den øgede

regulering vil bidrage til, at markederne vil fungere mere effektivt og prisdannelsen vil

forbedres (dvs. effektiviteten hvormed ny information til et marked afspejles i priserne),

bl.a. grundet de øgede krav til transparens.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelt er det vanskeligt på nuværende tidspunkt mere præcist at opgøre de sam-

fundsmæssige konsekvenser, idet der er usikkerhed om rækkevidden af nogle af de

foreslåede bestemmelser, herunder særligt de bestemmelser, hvor afgrænsningen

skal fastlægges efterfølgende ved gennemførelsesforanstaltninger.

I Kommissionens konsekvensanalyse fremlagt med forslaget er det anført, at revisionen

af MiFID skønnes at generere engangsomkostninger i den finansielle sektor i EU som

helhed (omstillingsomkostninger) på mellem EUR 512 mio. og EUR 732 mio. og løbende

omkostninger på mellem EUR 312 mio. og EUR. 586 mio. årligt. Dette svarer til engang-

somkostninger på 0,10-0,15 pct. og løbende omkostninger på 0,06-0,12 pct. af de totale

årlige omkostninger i den europæiske banksektor.

Følgende ændringer vurderes særligt at ville påføre erhvervslivet administrative konse-

kvenser i form af omstillingsomkostninger og løbende omkostninger:



Optagelse af telefonsamtaler og elektronisk kommunikation vedr. ordrer, særligt ifm.

etablering af et teknisk system for de virksomheder, der ikke allerede har indført

dette



Uafhængig rådgivning, særligt for de virksomheder, der for at kunne betegne sig

som ”uafhængige”, skal afdække et større antal investeringsprodukter.



Specificering af hvordan investeringsforslaget passer til kunden, særligt ifm. til-

pasning af virksomhedernes rådgivningsforretningsgange og evt. anvendte IT-

systemer



Regime for dataleverandører, primært ift. omstillingsbyrder



Ændrede krav og definition af systematisk internalisering



Effektive/sikre børser og deres forpligtelser ved handel med råvarederivater



Handelsgennemsigtighed for andre værdipapirer end aktier



Udvidelse af indberetningspligten



Whistleblower-ordning, særligt ifm. udarbejdelse af procedurer for indsamling og

håndtering af interne anmeldelser.

Høring

Kommissionens forslag til direktiv og forordning har været i høring i EU-specialudvalget

for den finansielle sektor med høringsfrist den 28. november 2011. For en gennemgang

af høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat fra december 2011.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat af 2. januar 2012 om forslaget er forelagt for Folketingets

Europaudvalg.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen ventes generelt at kunne støtte formandskabets kompromisforslag, som bl.a.

har til hensigt at gøre markederne mere gennemskuelige, idet der dog fsva. øget han-

delsgennemsigtighed lægges stor vægt på, at de nye regler tager tilstrækkelig hensyn til

likviditet i markedet for stats- og realkreditobligationer, samt systematisk internalisering,

således at det sikres, at likviditetsleverandører ikke trækker sig ud af markedet.

Ift. kravene om handelsgennemsigtighed for obligationer, strukturerede finansielle pro-

dukter, emissionstilladelser (CO2-kvoter) og derivater, er det således regeringens hold-

ning, at det skal sikres, at reglerne er tilpasset særligt obligationsmarkedernes karakte-

ristika, herunder dominansen af professionelle aktører med handler af stor gennem-

snitlig størrelse. Ellers risikeres det, at reglerne vil kunne påvirke likviditeten for stats-

og realkreditobligationer negativt. På samme måde ser regeringen et behov for et

mere fleksibelt regelsæt for disse instrumenters efterhandelsgennemsigtighed. Rege-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ringen er tilfreds med, at kompromisforslaget i tilstrækkelig grad ventes at imødekom-

me dette hensyn.

Hvad angår de nærmere bestemmelser om førhandelsgennemsigtighed for aktier, finder

regeringen ikke, at der bør være mulighed for fritagelse for forhandlede transaktioner, idet

regeringen bakker op om ønskerne om gennemsigtighed for sådanne ordrer, hvilket vil

bidrage til en mere effektiv prisdannelse i markedet.

Regeringen kan støtte forslaget om regimet for en organiseret handelsplads (OTF),

men foretrækker en model, hvor anvendelsen heraf er begrænset til handel med obli-

gationer, strukturerede finansielle produkter, emissionstilladelser (CO2-kvoter) og

derivater, dvs. uden handel med aktier, da aktiehandel mest hensigtsmæssigt bør

finde sted på regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter. Regeringen me-

ner ikke, at en operatør af en OTF bør deltage i handlen på egen OTF, eller eventuelt

kun i et meget begrænset og klart beskrevet omfang.

Mhp. at understøtte prisstabiliteten i markederne for fx fødevarer og energi, samt be-

kæmpe kursmanipulation, er regeringen enig i, at der er behov for et regelsæt på om-

rådet for positioner i råvarederivater. Regeringen foretrækker som udgangspunkt en

løsning, hvor det er børsoperatørerne selv, og ikke de nationale kompetente myndig-

heder, der fastsætter disse grænser, da de vurderes at have de bedste forudsætnin-

ger herfor. Regeringen vil også kunne tilslutte sig en løsning, hvor det bliver myndig-

hederne, der fastsætter grænserne. Regeringen støtter en europæisk koordinering via

ESMA.

Regeringen støtter forslagene om offentliggørelsesordninger og samlede handelspriser,

hvad enten der kan opnås enighed om en kommerciel model eller en central EU løsning

for leveringen af samlede handelspriser.

Regeringen støtter kompromisforslagets princip om en kvantitativ definition af, hvornår

der er tale om systematisk internalisering, hvor de faktiske tærskler skal fastlægges i

bindende tekniske standarder af ESMA.

Regeringen støtter at øge kravene til indberetning af transaktioner til myndighederne

for at styrke myndighedernes overvågning og efterforskning af muligt markedsmis-

brug, herunder også forslaget om indberetning af short-selling af aktier og statsgælds-

beviser.

Fsva. investeringsrådgivning, kan regeringen støtte kompromisforslagets løsning, der

forbyder modtagelse af præmiering fra tredjepart, med mindre præmieringen gives

videre i sin helhed til kunden, hvis investeringsrådgivningen skal betegnes som ”uaf-

hængig”. Ligeledes støtter regeringen, at der gives mulighed for at indføre skærpede

regler fsva. præmiering af investeringsrådgivning, herunder et totalforbud ved al inve-

steringsrådgivning.

Regeringen støtter en undtagelse fra kravet om, at realkreditinstitutterne skal foretage

en test af, om værdipapirerne er egnede for kunden ifm. kundens køb og salg af real-

kreditobligationer. Regeringen finder ikke, at en sådan test bringer merværdi. En til-

svarende test udføres ifm. selve rådgivningen om realkreditlånet.

Fsva. forslaget om begrænsning af undtagelserne og dermed udvidelse af direktivets

anvendelsesområde kan regeringen overordnet støtte kompromisforslaget.

Fsva. optagelse af telefonsamtaler og elektronisk kommunikation vedr. ordrer har rege-

ringen lagt vægt på, at telefonsamtalerne kan optages i sin helhed, således at selskaber-

ne ikke pålægges at optage dele af samtaler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I relation til forslaget om adgangen for tredjelandes investeringsselskaber til EU-

markederne er regeringen fleksibel ift. at finde en balance mellem Kommissionens for-

slag om harmonisering på området og visse medlemslandes ønske om generelt at beva-

re eksisterende regler.

Regeringen kan støtte reklassifikation af emissionstilladelser (CO2-kvoter) som finansielt

instrument.

Regeringen lægger vægt på at øge konkurrencen mellem centrale modparter og han-

delspladser og derved mindske markedsdeltagernes omkostninger forbundet med

handel og afvikling. Regeringen støtter interoperabilitet arrangementer, som gør det

muligt for flere centrale modparters systemer at kommunikere sammen Regeringen

støtter derfor en fastholdelse af Kommissionens forslag frem for kompromisforslaget.

Andre landes holdning

Der er fortsat en række udeståender, om end der er bevægelse i landenes positioner

mod et kompromis. Særligt udestår de nærmere regler om den nye markedskategori

OTF.

En gruppe af lande støtter stærkt en sådan ny kategori, men ønsker at fritage aktører-

ne på disse markeder for en række gennemsigtighedskrav gennem en række undta-

gelser. En anden gruppe af lande er skeptisk over for introduktionen af denne nye

markedskategori. Disse lande ønsker så få undtagelser som muligt for gennemsigtig-

hedskrav og ønsker generelt en strammere regulering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1 – uddybning af gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Direktivforslaget

Strukturerede indlån

omfattes af MiFID: De investorbeskyttelsesmæssige aspekter af

MiFID er implementeret i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhan-

del (investorbeskyttelsesbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen er hjemlet i § 43 i lov om

finansiel virksomhed og omhandler investeringsservice vedr. finansielle instrumenter,

nævnt i bilag 5 i lov om finansiel virksomhed. Da strukturerede indlån ikke er indeholdt

i bilag 5 i lov om finansiel virksomhed, vil forslaget medføre en tilpasning af lovgivnin-

gen.

Begrænsning af undtagelserne for aktører på markederne for råvarederivater:

Undta-

gelser, hvilke personer der skal have tilladelse som værdipapirhandler, er reguleret i

bekendtgørelse nr. 676 af 26. juni 2012 om hvilke fysiske og juridiske personer, der

kan udføre tjenesteydelser ifm. værdipapirhandel på erhvervsmæssigt grundlag uden

en tilladelse efter lov om finansiel virksomhed (undtagelsesbekendtgørelsen). Forsla-

get vil medføre ændring og tilpasning i undtagelsesbekendtgørelsen.

Organiseret handelsfacilitet - ny børstype (OTF):

Organiseret handelsfacilitet (”OTF”)

er en ny børstype og er således ikke reguleret i dansk ret. Forslaget vil medføre en

lovændring.

Corporate governance:

Der findes ingen dansk lovregulering, der for værdipapirhand-

lere indeholder begrænsninger på antallet af ledelsesposter eller krav til diversitet på

baggrund af køn, alder, geografi mv. Den danske komité for god selskabsledelse be-

handler emnerne i sine anbefalinger for god selskabsledelse. Anbefalingerne er alene

gældende for børsnoterede selskaber og anvendes efter et ’følg-eller-forklar’-princip.

Selskaberne skal i deres årsrapport oplyse, om de følger anbefalingerne og i benæg-

tende fald angive årsagen hertil. Kravene til ledelsen af en operatør af et reguleret

marked er reguleret i lov om værdipapirhandel m.v. De forslåede ændringer er dog

mere vidtgående. Forslaget vil medføre en lovændring, så de øgede krav omfattes af

lovgivningen.

Optagelse af telefonsamtaler

eller elektronisk kommunikation vedr. ordrer: Området er

ikke reguleret i dansk ret, og forslaget vil medføre nye bestemmelser i bekendtgørelse

nr. 428 af 9. maj 2007 om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virk-

somhed som værdipapirhandler.

Højfrekvenshandel

(HFT): Kravene til sikring af effektive og sikre børser er reguleret i

lov om værdipapirhandel m.v. De forslåede ændringer er dog mere vidtgående og vil

kræve lovændring.

Uafhængig rådgivning:

Der er i dansk lovgivning ikke er fastsat kriterier, som en vær-

dipapirhandler skal opfylde for at måtte kalde sig uafhængig/uvildig, vil en tilpasning af

dansk lovgivning være nødvendig.

Begrænsning af undtagelse om

oplysningskrav og informationsindsamlingsforpligtel-

ser ifm. realkreditfinansiering:

Forslaget indsnævrer den undtagelse, som er imple-

menteret i dansk ret og vil derfor kræve en ændring af de gældende regler. Hvis for-

mandskabets kompromisforslag vedtages, falder behovet for en lovændring dog bort.

Forbud mod præmiering fra tredjepart ved porteføljepleje:

Da der er i dansk lovgivning

ikke er fastsat nogen kriterier, som en værdipapirhandler skal opfylde for at måtte

kalde sig uafhængig/uvildig. Derfor vil en tilpasning af dansk lovgivning være nødven-

dig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Strukturerede UCITS

(”Undertaking for Collective Investment in Transferable Securi-

ties”Units”)

skal regnes for ”komplekse instrumenter”:

Alle UCITS regnes i dansk lov-

givning for værende ikke-komplekse instrumenter. En ændring af reglerne vil derfor

være nødvendig.

Rapporter over

kvaliteten af ordreudførelse og offentliggørelse af

anvendte handels-

steder: Der er i dansk lovgivning ingen krav til offentliggørelse af statistikker over han-

delskvalitet og forslaget vil derfor nødvendiggøre en ændring af reglerne.

Tredjelande:

Adgangen for tredjelandes investeringsselskaber til at udøve tjeneste-

ydelser med værdipapirhandel i Danmark er reguleret i lov om finansiel virksomhed

med tilhørende bekendtgørelse nr. 979 af 4. december 2003 om tilladelsesproceduren

for udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et

land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med

på det finansielle område, og som ønsker at udføre tjenesteydelser med værdipapir-

handel i Danmark. Adgangen for tredjelandes investeringsselskaber til at drive virk-

somhed gennem en filial etableret i Danmark er reguleret i bekendtgørelse nr. 842 af

6. september 2005 om filialer af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et

land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med

på det finansielle område. Forslaget kan medføre nye bestemmelser i lov om finansiel

virksomhed samt ændringer i eller ophævelse af bekendtgørelsen på området.

En børs’ forpligtelser ved handel med råvarederivater:

Området er nyt og er ikke regu-

leret i dansk ret, og forslaget vil kræve ændringer i lovgivningen.

Reklassifikation af emissionstilladelser som finansielt instrument:

Finansielle instru-

menter, som primært værdipapirhandlere har eneret til at udføre aktiviteter med, frem-

går af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed. Endvidere er der med hjemmel i § 17 i

lov om finansiel virksomhed udstedt bekendtgørelse nr. 677 af 26. juni 2012 om, hvil-

ke instrumenter og kontrakter ud over dem, der er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel

virksomhed, pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber må udføre tjenesteydelser

med. Emissionstilladelser er ikke medtaget i bekendtgørelsen, og er ikke klassificeret

som et finansielt instrument, hvorfor forslaget vil medføre ændringer i bilag 5 til lov om

finansiel virksomhed, samt i bekendtgørelsen.

Offentliggørelsesordninger og samlede handelspriser:

Kravene til offentliggørelse af

pris, mængde og tidspunkt for transaktioner er reguleret i lov om værdipapirhandel

m.v. og gennemførelsesforordningen til MiFID, men begreberne/virksomhedstyperne

”godkendte offentliggørelsesordninger” og ”leverandører af samlede handelspriser” er

nye i dansk ret. Forslaget vil derfor medføre en ændring af reglerne på området.

Sanktioner, herunder whistleblower ordning:

Finanstilsynet kan udstede administrative

bødeforlæg for overtrædelse af specifikt nævnte bestemmelser i lov om finansiel virk-

somhed. Sanktioner på det finansielle område bliver offentliggjort på Finanstilsynets

hjemmeside. Forslaget indebærer en stramning af reglerne for sanktioner. Bestem-

melserne om sanktioner skal på denne baggrund ændres i lov om finansiel virksom-

hed, lov om værdipapirhandel og i bekendtgørelse om udstedelse af administrative

bødeforlæg på det finansielle område.

Der er ikke indført regler om whistleblower-ordninger i dansk lovgivning. En vedtagel-

se af forslaget vil medføre et behov for tilpasning af lov om finansiel virksomhed. Kra-

vene i direktivet om bl.a. beskyttelse af ansatte harmonerer ikke umiddelbart med

forvaltningslovens regler om parters aktindsigt.En implementering af forslaget vil skul-

le ske i form af en tilpasning af lov om finansiel virksomhed, som vil gå forud for (være

lex specialis ift.) forvaltningsloven fsva. whistleblower-ordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er regeringens vurdering, at initiativet om at tilnærme og styrke sanktionsordnin-

ger ikke falder under forbeholdet om retlige og indre forhold, idet forslaget ikke inde-

holder egentlige strafferetlige sanktioner, men alene administrative sanktioner.

Forordningsforslaget

Før- og efterhandelsgennemsigtighed for andre værdipapirer end aktier:

Efter gæl-

dende dansk ret er der krav om før- og efterhandelsgennemsigtighed for aktier opta-

get til handel på et reguleret marked. Dette gennemsigtighedsregime udvides til at

omfatte andre værdipapirer end aktier på et reguleret marked. Hovedparten af de ud-

videde krav er ikke reguleret i dansk ret. De bestemmelser, der er i den nuværende

lovgivning, vil skulle ophæves og erstattes af forordningens udvidede regulering, der

vil være direkte gældende i medlemsstaterne.

Systematisk internalisering:

Kravene til og definitionen af værdipapirhandlere, der

systematisk internaliserer (systematiske internalisatorer), er i dag reguleret i lov om

værdipapirhandel m.v. og gennemførelsesforordningen til MiFID. Disse bestemmelser

vil skulle ophæves og erstattes af forordningens udvidede regulering, der vil være

direkte gældende i medlemsstaterne.

Indberetningen af transaktioner:

Kravene til indberetningen af transaktioner er regule-

ret i lov om værdipapir-handel m.v. og bekendtgørelse om indberetning af transaktio-

ner med værdipapirer. Med den foreslåede forordning udvides denne indberetnings-

pligt. Disse bestemmelser vil skulle ophæves og erstattes af forordningens udvidede

regulering, der er direkte gældende i medlemsstaterne.

Børspligt for standardiserede OTC-derivater:

Kravet om, at standardiserede OTC-

derivater handles på en børs, er nyt i dansk ret, og da det fremover reguleres af for-

ordningen kræver det ingen lovændringer.

Øget tilsyn med produkter og tjenester:

Beføjelserne for Finanstilsynet til at føre tilsyn

med værdipapirområdet er reguleret i lov om værdipapirhandel m.v. Disse beføjelser

styrkes, og tilsynsområdet udvides med de fremlagte forslag. ESMA har ikke med de

eksisterende regler direkte beføjelser på det danske værdipapirområde. Da de nye

regler gennemføres gennem en forordning, er lovændringer ikke nødvendige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 3: (Evt.) Fælles banktilsyn (SSM)

KOM(2012)511 og KOM(2012)512

Resumé

Kommissionen fremsatte den 12. september 2012 forslag til forordning om en fælles-

europæisk tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism – SSM), forankret i den

Europæiske Centralbank (ECB), samt forslag om ændring af forordningen om den

europæiske banktilsynsmyndighed (EBA), som er et EU27-organ. Et fælles banktilsyn

er et centralt element i en europæisk ”bankunion”.

Forslaget om en fælleseuropæisk tilsynsmekanisme indebærer, at ECB vil få det en-

delige ansvar for at føre tilsyn med alle kreditinstitutter i euroområdet, dog således at

tilsynet med de mindste kreditinstitutter i udgangspunktet vil blive varetaget af de nati-

onale tilsyn inden for fælles rammer. Ikke-eurolande vil frivilligt kunne indgå i tæt sam-

arbejde med ECB om tilsynet med kreditinstitutterne i de pågældende lande. Som

udgangspunkt skal tilsynet være fuldt indfaset 1. marts 2014, dog tidligst 12 måneder

efter forordningens ikrafttræden.

Forslaget vedr. EBA lægger bl.a. op til ændringer af EBA’s beføjelser vedr. bindende

mægling og krisestyring mv. samt ændring af afstemningsregler bl.a. for at sikre, at

både lande inden for og uden for det fælles tilsyn fortsat vil have indflydelse på ud-

formningen af regler og beslutninger af betydning for det indre marked.

Der blev opnået enighed i Rådet om begge forslag på et ekstraordinært ECOFIN d.

12. december 2012 forud for Det Europæiske Råd (DER) d. 13.-14. december 2012.

Der forhandles nu med Europa-Parlamentet om sagen. Det irske formandskab sigter

efter en endelig aftale i marts 2013, men det er usikkert om det er muligt at nå i forbin-

delse med det kommende ECOFIN.

Nedenstående opridser centrale udeståender i forhandlingerne med Europa-

Parlamentet. For sagens nærmere indhold henvises til samlenotater af 6. november,

27. november og 7. december 2012 samt notat vedr. ECOFIN d. 12. december 2012

oversendt til Folketingets Europaudvalg 18. december 2012.

Baggrund

Stats- og regeringscheferne fra euroområdet anmodede i en erklæring i forbindelse

med Det Europæiske Råd (DER) den 28.-29. juni 2012 Kommissionen om at fremsæt-

te forslag om en fælles tilsynsmekanisme på bankområdet.

Et fælles banktilsyn er et centralt element i en europæisk ”bankunion”, der også vil

omfatte en fælles europæisk afviklingsordning og evt. et fælles system for indskyder-

garanti. Kommissionen har til hensigt at præsentere et forslag vedr. en fælles afvik-

lingsordning formentlig i midten af 2013. Det er desuden aftalt mellem eurolandene, at

når en effektiv fælles banktilsynsmekanisme er etableret, vil eurolandenes permanen-

te lånemekanisme (European Stability Mechanism – ESM) kunne yde direkte kapital-

indskud i eventuelle nødlidende banker i euroområdet. Den nærmere operationalise-

ring heraf er endnu ikke fastlagt af eurolandene.

Det irske formandskabs ambition er at nå til enighed om en endelig aftale om forslaget

i marts 2013.

Forordningsforslag om en fælleseuropæisk tilsynsmekanisme

Forordningsforslaget opretter en fælles banktilsynsmekanisme, som omfatter ECB og

de nationale banktilsynsmyndigheder i de deltagende lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge forslaget skal ansvaret for en række væsentlige tilsynsopgaver overdrages til

ECB for alle kreditinstitutter, der har licens i de medlemsstater, der deltager i den fæl-

les tilsynsmekanisme. For uddybende beskrivelse af forslaget og enigheden i Rådet

henvises til samlenotat af 7. december 2012 samt notat vedr. ECOFIN d. 12. decem-

ber 2012 oversendt til Folketingets Europaudvalg 18. december 2012.

Der er i Rådets kompromis lagt op til en arbejdsdeling mellem det fælles tilsyn og de

nationale tilsynsmyndigheder, således at de nationale tilsynsmyndigheder vil varetage

tilsynet med mindre kreditinstitutter i overensstemmelse med rammer, retningslinjer og

generelle instrukser udstedt af det fælles tilsyn. Det fælles tilsyn vil dog skulle vareta-

ge det direkte tilsyn med institutter, uanset størrelse, der har modtaget eller vil modta-

ge direkte finansiel assistance fra eurolandenes lånemekanismer EFSF eller ESM.

Det fælles tilsyn vil på eget initiativ (eller efter anmodning fra den nationale tilsyns-

myndighed) til hver en tid kunne overtage det konkrete tilsyn med ethvert kreditinstitut

uafhængigt af størrelse. De nærmere metoder og operationelle rammer for arbejdsde-

lingen mellem det fælles tilsyn og de nationale tilsynsmyndigheder skal offentliggøres

inden den 1. juli 2013.

Ifølge forordningen kan ECB endvidere vedtage forordninger og henstillinger, jf. Trak-

taten om den Europæiske Unions Funktionsmådes (TEUF’s) artikel 132, med det for-

mål at gennemføre lovgivningen i deltagende medlemsstater, hvis det vurderes, at

den vedtagne EU-lovgivning (herunder fx implementerende lovgivning og fælles til-

synsstandarder besluttet i EBA) ikke er tilstrækkelig detaljeret til, at ECB kan udføre

de nødvendige tilsynsopgaver. Ifølge TEUF artikel 132 kan ECB udstede forordninger

og træffe afgørelser mhp. at gennemføre de opgaver, som er fastlagt i statutten for

Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB mv., herunder opgaver ift.

tilsynsvirksomhed. I Rådets kompromisforslag er det præciseret, at ECB alene må

vedtage forordninger i det omfang, det er nødvendigt for at organisere udførelsen af

de tilsynsmæssige opgaver.

Derudover er det præciseret, at ECB i udførelsen af de tilsynsmæssige opgaver skal

anvende den relevante EU-lovgivning. Hvor EU-lovgivningen er i direktiv-form, skal

ECB anvende den nationale lovgivning, der gennemfører disse direktiver.

Ikke-eurolandes tilslutning til det fælles tilsyn

Forslaget giver ikke-eurolande mulighed for frivilligt at kunne indgå i såkaldt nært

samarbejde med ECB. Et sådant samarbejde indebærer, at tilsynet med kreditinstitut-

terne i det pågældende land indgår i det fælles tilsyn, og at medlemsstaten sikrer, at

de nationale myndigheder overholder retningslinjer og anmodninger fra ECB, herun-

der tilvejebringer alle de oplysninger om kreditinstitutter i den pågældende medlems-

stat, som ECB måtte kræve. Det er endvidere et krav, at national lovgivning ændres,

så det fremgår, at medlemsstaten skal følge ECB’s beslutninger i forhold til konkrete

institutter. Alle tilsynsbeslutninger fra ECB vil i den forbindelse skulle udføres gennem

de nationale tilsyn.

Beslutning om indgåelse af nært samarbejde træffes af ECB efter anmodning fra et

ikke-euroland. Hvis ECB er af den opfattelse, at betingelserne for det nære samarbej-

de ikke længere er til stede, kan ECB beslutte at afslutte det nære samarbejde med

den pågældende medlemsstat. I Rådets kompromis er der lagt op til en model, hvor

den pågældende medlemsstat vil have en frist på 15 dage til at rette op på de konkre-

te mangler, før ECB kan afslutte det nære samarbejde. Hvis samarbejdet afsluttes,

skal der gå mindst 3 år før der kan indgås ny aftale om nært samarbejde.

Tilsynsredskaber og sanktioner

For så vidt angår tilsyn, foreslås det at give ECB en række redskaber. Det foreslås

bl.a., at ECB kan afkræve alle relevante informationer fra alle relevante parter i forbin-

delse med udførelsen af tilsyn. Derudover skal ECB kunne gennemføre inspektioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

både med og uden foregående varsel og kan i den forbindelse forsegle alle forret-

ningslokaler samt bøger og forretningspapirer i det nødvendige tidsrum og omfang.

For så vidt angår tildeling og fratagelse af autorisation gælder i henhold til Rådets

kompromis for alle kreditinstitutter en særlig procedure, hvor den nationale tilsyns-

myndighed ud fra kravene i den relevante nationale lovgivning indstiller en autorisation

til godkendelse i det fælles tilsyn. Det fælles tilsyn vil kun kunne afvise en sådan ind-

stilling, hvis det vurderes, at betingelserne i den relevante EU-lovgivning ikke er op-

fyldt

. Omvendt kan en national tilsynsmyndighed indstille til det fælles tilsyn at frata-

ge autorisationen for et kreditinstitut, som ikke opfylder kravene i den relevante natio-

nale lovgivning. Det fælles tilsyn kan tilsvarende på eget initiativ eller på initiativ fra

den nationale tilsynsmyndighed fratage en autorisation fra et institut, der ikke opfylder

kravene i den relevante EU-lovgivning. I sådanne tilfælde skal der sikres tilstrækkeligt

tid til, at nationale myndigheder kan vedtage relevante tiltag vedr. evt. afvikling mv. for

det pågældende kreditinstitut. For ikke-eurolande gælder dog under alle omstændig-

heder, jf. ovenfor, at det fælles tilsyns beslutninger i alle tilfælde skal udføres gennem

det nationale tilsyn.

ECB foreslås derudover tildelt sanktionskompetencer. Når det gælder EU-lovgivning,

der ikke gælder direkte uden først at være blevet omsat i national lovgivning (dvs. EU-

regler fastlagt på direktivform), vil ECB have mulighed for at pålægge nationale til-

synsmyndigheder at pålægge de nødvendige sanktioner særligt i tilfælde af overtræ-

delse af national lovgivning. Når det gælder deltagende ikke-eurolande, kan ECB i alle

tilfælde alene pålægge sanktioner gennem de nationale tilsynsmyndigheder, dvs. og-

så i de tilfælde, hvor sanktioneringen gælder direkte anvendelig EU-lovgivning (EU-

regler i forordningsform o. l.).

Principper for organisationen, rapportering og finansiering

Det foreslås, at ECB skal leve op til en række principper i organiseringen af tilsynet.

Tilsynsorganisationen skal således være uafhængig i varetagelsen af sine opgaver,

og varetagelsen af tilsynsopgaverne skal foregå uafhængigt af pengepolitikken, som

ECB også har ansvar for. Uafhængigheden skal således sikres både ift. tilsynet gene-

relt, og mellem tilsynsvirksomheden og pengepolitikken.

Tilsynsopgaverne vil skulle planlægges og udføres af et nyt organ i ECB - et såkaldt

”tilsynsråd” (”supervisory board”). Tilsynsrådet sammensættes af en repræsentant for

de nationale tilsynsmyndigheder fra hvert af de deltagende lande, fire medlemmer

udpeget af ECB’s styrelsesråd (disse fire medlemmer må ikke samtidig varetage op-

gaver direkte forbundet med pengepolitik) samt en fuldtidsformand og næstformand

udnævnt af Rådet (kvalificeret flertal blandt de deltagende lande) på forslag fra ECB

og efter høring af Europa-Parlamentet og tilsynsrådet. Formanden skal vælges blandt

personer, som har erfaring og anseelse inden for bankforhold og finansielle forhold, og

som ikke er medlemmer af ECB’s styrelsesråd, mens næstformanden skal udpeges

blandt medlemmerne af ECB’s direktion. Formanden udpeges for fem år ad gangen

og kan ikke genvælges. En repræsentant fra Kommissionen kan på invitation deltage

som observatør i møderne i tilsynsrådet.

Tilsynsrådet træffer iflg. Rådets kompromis som udgangspunkt beslutninger med sim-

pelt uvægtet flertal. Når det gælder vedtagelsen af generelle (horisontale) regulerin-

ger, finder vedtagelse sted med kvalificeret flertal som defineret i traktaten (korrigeret

for, at ikke alle EU-lande deltager i det fælles tilsyn). Indtil udgangen af 2015 vil der

dog som en overgangsregel samtidigt både blive anvendt simpelt flertal og kvalificeret

flertal ved disse beslutninger.

Tilsynsrådet skal etablere en smallere styregruppe blandt sine medlemmer til at assi-

stere og forberede tilsynsrådets beslutninger. Styregruppen vil ikke have nogen be-

Medlemslandene må i dag fastsætte yderligere regler for autorisation og fratagelse af autorisation til at

drive kreditinstitut, end de der er fastsat i EU-lovgivningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

slutningskompetencer, og der skal være fuld transparens om styregruppens arbejde

ift. tilsynsrådet. Der skal sikres en rimelig balance og rotation blandt de deltagende

nationale tilsynsmyndigheder. Europa-Parlamentet har foreslået, at der fastsættes

nærmere eksplicitte regler for at sikre ligelig rotation.

Tilsynsrådet vil have ansvaret for at forberede og indstille tilsynsmæssige beslutninger

til ECB’s styrelsesråd, som vil have det ultimative ansvar for det fælles tilsyn med de

kreditinstitutter, der direkte føres tilsyn med, samt for funktionen af tilsynet med alle

kreditinstitutter omfattet af mekanismen. Tilsynsrådets beslutninger vil være at betrag-

te som vedtaget, medmindre styrelsesrådet modsætter sig beslutningerne inden for en

frist på 10 arbejdsdage (eller 48 timer i nødsituationer) med en skriftlig begrundelse.

ECB’s styrelsesråd vil ikke kunne ændre i de beslutninger, som tilsynsrådet har indstil-

let, og vil ikke selv kunne træffe beslutninger uden et oplæg fra tilsynsrådet.

Der etableres desuden et mæglingsudvalg (sammensat af et medlem fra hvert delta-

gende land enten repræsenteret ved dennes medlem af styrelsesrådet eller af tilsyns-

rådet) mhp. at løse eventuelle konflikter mellem styrelsesrådet og tilsynsrådet i tilfælde

af styrelsesrådets afvisning af en beslutning fra tilsynsrådet.

For deltagende ikke-eurolande gælder desuden, at hvis tilsynsrådet på baggrund af en

indvending fra styrelsesrådet ændrer en beslutning, som vedrører det pågældende

lands institutter, vil ikke-eurolandet kunne erklære sig uenig i beslutningen. Styrelses-

rådet vil herefter kunne genoverveje beslutningen inden for en nærmere frist. Hvis

styrelsesrådet fastholder beslutningen, skal dette begrundes, og ikke-eurolandet vil

herefter kunne beslutte ikke at være bundet af den pågældende beslutning. Hvis det

på den baggrund vurderes nødvendigt for at kunne opretholde integriteten af det fæl-

les tilsyn eller undgå at påvirke medlemslandenes fiskale ansvar negativt, vil ECB

kunne tage initiativ til at opsige det tætte samarbejde med det pågældende ikke-

euroland. Det fælles tilsyn skal i den forbindelse også tage i betragtning, om en afbry-

delse af samarbejdet kan have negative statsfinansielle konsekvenser i det pågæl-

dende ikke-euroland. Det fælles tilsyn skal endvidere tage i betragtning, om det på-

gældende ikke-euroland i situationen på egen hånd har taget skridt, der er ligeså ef-

fektivt kan sikre formålene med det fælles tilsyns beslutning, og som ikke stiller dets

kreditinstitutter bedre end de andre deltagende landes institutter.

Desuden vil deltagende ikke-eurolande, der er uenige i en beslutning fra tilsynsrådet,

kunne notificere ECB’s styrelsesråd herom, og ECB’s styrelsesråd skal tage dette i

betragtning ved sin godkendelse eller afvisning af den pågældende tilsynsrådsbeslut-

ning. Herefter vil det pågældende ikke-euroland kunne vælge at træde ud af det fælles

tilsyn med omgående virkning og uden at skulle følge den pågældende tilsynsrådsbe-

slutning. Europa-Parlamentet har ønsket mindre justeringer af denne procedure, her-

under at ikke-eurolande skal give en begrundelse, hvis de ønsker at ophæve aftalen

om det nære samarbejde med ECB. Det er derfor muligt, denne model vil indgå i det

endelige kompromis, men der forhandles fortsat herom.

Det er i Rådets kompromis indskrevet i betragtningerne, at styrelsesrådet skal invitere

repræsentanter fra deltagende ikke-eurolande i situationer hvor styrelsesrådet overve-

jer at træffe en anden afgørelse end tilsynsrådet, når en sådan beslutning adresseres

til de nationale tilsynsmyndigheder i et deltagende ikke-euroland vedrørende kreditin-

stitutter i det pågældende land.

Ifølge rådskompromiset etableres desuden et særligt ankenævn (”panel of review”).

Beslutninger vedr. proceduremæssige og administrative spørgsmål truffet af det fælles

tilsyn vil kunne indbringes for ankenævnet af berørte parter. Ankenævnets procedurer

berører således ikke muligheden for at indbringe ECB’s afgørelser for EU-domstolen.

De nærmere bestemmelser for dette ankenævn drøftes aktuelt med Europa-

Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ECB pålægges i rådskompromiset at afgive en årlig rapport til Europa-Parlamentet,

Ministerrådet, Eurogruppen (inkl. repræsentanter fra deltagende ikke-eurolande) og

Kommissionen om varetagelsen af tilsynet med kreditinstitutterne. Ifølge Rådets kom-

promis skal rapporten også videresendes til nationale parlamenter, som vil kunne

kommentere dem overfor ECB. Videre skal ECB besvare spørgsmål om tilsynet fra

Europa-Parlamentet eller Eurogruppen (inkl. repræsentanter fra deltagende ikke-

eurolande), og tilsynsrådsformanden skal på forespørgsel deltage i debatter i Europa-

Parlamentets udvalg. ECB vil ifølge Rådets kompromis kunne vælge at svare på

spørgsmål og kommentarer på de oven for nævnte rapporter fra nationale parlamen-

ter.

Evaluering og indfasning

Senest den 31. december 2015 og herefter hvert 3 år som forslået af formandskabet

skal Kommissionen i henhold til Rådets kompromis fremlægge en rapport, der evalue-

rer, hvorvidt forordningen tjener sit formål, med særlig fokus på sammenhængen mel-

lem ECB og det europæiske tilsynssystem (ESFS), forholdet til EBA og funktionalite-

ten i ledelsesstrukturerne samt uafhængigheds- og ansvarlighedsordningernes effekti-

vitet.

Det fælles tilsyn skal i henhold til Rådets kompromis være fuldt indfaset 1. marts 2014,

dog tidligst 12 måneder efter forordningens ikrafttræden. ECB skal efter ikrafttræden

gennemføre en vurdering af balancen i de kreditinstitutter, der vil være under direkte

fælles tilsyn. Efter ikrafttræden af forordningen skal ECB kvartalsvist aflægge rapport

til Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om fremskridtene i den operationelle

implementering. Hvis det på basis af disse rapporter og drøftelsen heraf i Rådet eller

Europa-Parlamentet viser sig, at det fælles tilsyn ikke er klar til at overtage det fulde

tilsynsansvar på den angivne dato, kan det fælles tilsyn vedtage en beslutning om at

udskyde den fulde indfasning til en senere dato som ikke er nærmere afgrænset. Der

vil ikke, som oprindeligt foreslået af Kommissionen, være tale om en trinvis indfasning.

Dog vil ESM allerede inden den fulde indfasning enstemmigt kunne anmode det fælles

tilsyn om at varetage tilsynet med konkrete institutter, som betingelse for en direkte

rekapitalisering af det pågældende institut.

Indfasning og evaluering drøftes fortsat med Europa-Parlamentet.

Forslaget vedr. ændringer af den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)

Ud fra hensynet til lande, der ikke deltager i det fælles tilsyn, indføres en række æn-

dringer i stemmereglerne i EU27-myndigheden EBA for at undgå, at landene indenfor

det fælles tilsyn i sig selv kan mønstre tilstrækkeligt flertal til at vedtage beslutninger i

EBA uafhængigt af stemmer fra ikke-deltagende lande. For en uddybning af de gæl-

dende regler vedr. EBA henvises til samlenotat af 7. december 2012.

Hovedreglen for beslutningstagning i EBA vil ifølge rådskompromiset være, at der skal

være dobbelt flertal for de væsentligste beslutninger i EBA – det vil sige både et flertal

blandt de lande, der deltager i det fælles tilsyn, og et flertal blandt de lande, der ikke

deltager i det fælles tilsyn. Vedtagelsen af beslutninger vedr. 1) bindende mægling i

uenigheder mellem nationale tilsyn, 2) afgørelser om, hvorvidt nationale tilsynsmyn-

digheder har brudt EU-lovgivningen, samt 3) særlige beslutninger, som EBA har befø-

jelse til i særlige krisesituationer (når Rådet har besluttet, at der foreligger en sådan

krisesituation), som alle hidtil blev besluttet med simpelt flertal, vil således fremover

kræve et dobbelt flertal bestående af et simpelt flertal blandt de lande, der deltager i

det fælles tilsyn, og et simpelt flertal blandt de lande, der ikke deltager i det fælles

tilsyn. Når det gælder vedtagelsen af bindende tekniske standarder, som hidtil har

skullet vedtages med kvalificeret flertal, vil disse fremover skulle vedtages dels med

(samme) kvalificerede flertal blandt alle deltagende lande, og derudover et simpelt

flertal blandt de lande, der deltager i det fælles tilsyn, og et simpelt flertal blandt de

lande, der ikke deltager i det fælles tilsyn. Ændringerne i EBA-stemmereglerne frem-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

går af notat vedr. ECOFIN d. 12. december 2012 oversendt til Folketingets Europaud-

valg 18. december 2012.

Når antallet af medlemsstater, der ikke deltager i det fælles tilsyn, er nede på fire eller

derunder, skal Kommissionen evaluere stemmereglerne beskrevet oven for samt rap-

portere herom til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Ministerrådet.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget til forordning om etablering af et fælles banktilsyn er fremsat med hjemmel i

EU-traktatens artikel 127, stk., 6, hvorefter Rådet træffer beslutning med enstemmig-

hed efter høring af Europa-Parlamentet og ECB.

Forslaget om ændring af EBA-forordningen er fremsat med hjemmel i EU-traktatens

artikel 114, hvorefter Rådet og Europa-Parlamentet træffer beslutning i fællesskab

gennem den almindelige beslutningsprocedure.

Nærhedsprincippet

I lyset af at den europæiske banksektor er tæt integreret, og at mange kreditinstitutter

opererer på tværs af grænserne i EU, er det Kommissionens vurdering, at kun fælles

EU-regler kan sikre, at tilsyn med kreditinstitutter gennemføres hensigtsmæssigt. Her-

udover udgør meget forskellige nationale regler på området en risiko for den finansiel-

le stabilitet i EU. Kommissionen finder således, at der er betydelig risiko for, at tilsynet

med store grænseoverskridende kreditinstitutter ikke på nuværende tidspunkt gen-

nemføres i det nødvendige omfang. Kommissionen finder på den baggrund, at forsla-

get er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at oprettelsen af et fælles tilsyn i overens-

stemmelse med forordningen ikke strider mod nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelse

Forslaget til den fælles tilsynsmekanisme skal vedtages af Rådet med enstemmighed,

jf. ovenfor. Europa-Parlamentet skal høres om forslaget. Forslaget til ændring af EBA-

stemmereglerne skal vedtages gennem den fælles beslutningsprocedure, som kræver

Europa-Parlamentets tilslutning. Koblingen af de to forslag indebærer, at formandska-

bet i praksis forhandler mhp. at få Europa-Parlamentets tilslutning til begge forslag,

uagtet forskellen i beslutningsproceduren for de to forslag.

SSM-forordningen

For så vidt angår SSM-forordningen, har Europa-Parlamentet fremsat en række æn-

dringsforslag. Disse vedrører særligt følgende områder:

Europa-Parlamentet ønsker, at Europa-Parlamentet skal godkende (eller have

en anden central rolle i) udnævnelsen af formanden og næstformanden i til-

synsrådet,

Europa-Parlamentet finder, at der i forordningsteksten bør være reference til,

at der skal være balance mellem kønnene blandt tilsynsrådets medlemmer.

For så vidt angår styregruppen, der skal forberede tilsynsrådets møder mv.,

foreslår Europa-Parlamentet bl.a., at der skal sikres lige rotation blandt med-

lemmerne i styregruppen, at der skal være tale om et begrænset antal med-

lemmer samt at ECB skal være repræsenteret i styregruppen.

Endelig er sammensætningen og beføjelserne for det mæglingspanel, der

skal nedsættes ved uenighed mellem tilsynsrådet og styrelsesrådet fortsat

under forhandling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår aftalen om ”nært samarbejde” mellem ikke-eurolande og ECB, øn-

sker Europa-Parlamentet bl.a., at et ikke-eurolande skal forklare sig, hvis dette ønsker

at afslutte det nære samarbejde.

Herudover ønsker Europa-Parlamentet, at der tages hensyn til proportionalitet, såle-

des at forskellige forretningsmodeller, typer og størrelser af kreditinstitutter kan opret-

holdes også i et fælleseuropæisk tilsyn.

EBA-forordningen

Europa-Parlamentet foreslår en række markante styrkelser af EBA’s beføjelser, som

ikke i sig selv har noget med etableringen af det fælles tilsyn at gøre. For så vidt angår

EBA-forordningen fokuserer Europa-Parlamentet på følgende elementer:

Europa-Parlamentet ønsker, at EBA skal have ansvar for at udvikle og imple-

mentere en fælles tilsynshåndbog, der skal bidrage til at harmonisere tilsyns-

standarder på tværs af EU. Rådet ønsker, at der i så fald bliver tale om ret-

ningslinjer af ikke-bindende karakter.

Europa-Parlamentet mener, der skal gennemføres obligatoriske årlige stress-

tests for at styrke EBA’s rolle i denne sammenhæng. Rådet mener i denne

forbindelse, at der som hidtil skal være fleksibilitet for EBA til at afgøre, hvor

ofte, der skal gennemføres stresstests.

Europa-Parlamentet foreslår, at EBA i forbindelse med stress test direkte kan

anmode institutter om information, hvis de nationale myndigheder ikke bidra-

ger tilstrækkeligt. Det bemærkes, at der allerede er lignende formulering i den

eksisterende EBA-forordning, som det endelige kompromis ikke forventes at

afvige betydeligt fra.

For så vidt angår de ændrede stemmeregler i EBA-forordningen, har Europa-

Parlamentet foreslået en (marginal) justering af rådskompromisets princip om ”dobbelt

flertal”, hvor der i stedet for kravet om et ekstra ”simpelt flertal” af hhv. lande, der del-

tager i det fælles tilsyn og lande, der ikke deltager, foreslås ”mindst halvdelen”. De

nærmere regler for revidering af reglen om dobbelt flertal, når antallet af ikke-

eurolande er nede på et vist niveau, er også til diskussion, da Europa-Parlamentet

lægger særligt vægt på at undgå, at enkelte medlemslande i sig selv vil kunne blokere

beslutninger i EBA.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Finanstilsynet er den kompetente myndighed til at føre tilsyn med kreditinstitutter,

herunder har Finanstilsynet kompetence til at give og trække tilladelser til kreditinstitut-

ter, at vurdere erhvervelser eller afhændelser af kapitalandele, at sikre overholdelse af

kapitalkrav, grænser for store engagementer, likviditetskrav, gearingskrav og rapporte-

ring samt offentliggørelse af oplysninger om disse forhold mv. Finanstilsynet tilrette-

lægger efter gældende ret selv sit tilsyn med kreditinstitutter.

Finanstilsynets beføjelser vedr. kreditinstitutter er primært fastlagt i lov om finansiel

virksomhed. Hvis Danmark måtte vælge at deltage i den fælles tilsynsmekanisme, kan

det derfor blive nødvendigt at ændre i lov om finansiel virksomhed, afhængigt af den

nærmere arbejdsdeling mellem ECB og Finanstilsynet. Endvidere vil der muligvis skul-

le ændres i Finanstilsynets sanktionsmuligheder over for kreditinstitutterne samt gen-

nemføres en række mindre konsekvensændringer.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene vedr. fælles tilsyn og EBA har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser,

idet udgifterne til ECB’s tilsyn dækkes gennem bidrag fra den finansielle sektor. Kommis-

sionen bemærker i den forbindelse, at overførslen af en række tilsynsopgaver fra de

nationale tilsynsmyndigheder kan forventes at lette eventuelle afgifter på sektoren for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilsyn på nationalt plan tilsvarende. Vurderingen er imidlertid, at dette ikke nødvendigvis

vil være tilfældet, da nært samarbejde mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder i

en række tilfælde må forventes at øge ressourceforbruget hos de nationale tilsynsmyn-

digheder som minimum i en overgangsperiode. Indfasningen af et nært samarbejde mel-

lem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder vil kræve etablering af nye samarbejdsfor-

mer og anmodninger fra ECB om information til Finanstilsynet, hvilket kan forventes at

medføre et øget ressourceforbrug. I tilfælde af øgede udgifter for Finanstilsynet dækkes

disse gennem bidrag fra den finansielle sektor, hvorfor der ikke er direkte statsfinansielle

konsekvenser forbundet med eventuelt større ressourceforbrug afledt af forslaget.

Kommissionen forventer ikke, at forslaget vil medføre byrder for EU’s budget, da ECB

ikke indgår heri.

En tilsynsmyndigheds konkrete tilsynsmæssige beslutninger kan have statsfinansielle

konsekvenser, uanset om beslutninger træffes af en national tilsynsmyndighed eller af

et fælles tilsyn. Såfremt man fra dansk side vælger at deltage i et fælles tilsyn, og i det

omfang det fælles tilsyns tilsynsbeslutninger måtte adskille sig fra tilsynsbeslutninger-

ne under det eksisterende danske tilsynsregime, vil det kunne have statsfinansielle

konsekvenser. Der kan ikke på det foreliggende grundlag foretages en nærmere vur-

dering heraf, idet bl.a. det nye tilsyns kvalitet og tilsynspraksis ikke er kendt endnu.

Etablering af et fælles tilsyn vil i sig selv potentielt kunne få statsfinansielle konse-

kvenser, uanset om Danmark måtte vælge at deltage eller ej, fx via en effekt på den

samlede finansielle stabilitet i euroområdet og i EU som helhed.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har ikke fremlagt en konsekvensanalyse af forslaget under henvisning

til den stramme tidsplan for forhandling af forslaget. Aktuelt foreligger der ikke noget

grundlag for nærmere at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget.

Et fælles banktilsyn vil, såfremt dette får høj kvalitet, kunne bidrage til den finansielle

stabilitet i euroområdet, hvilket også vil være til gavn for Danmark og det øvrige EU.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været fremlagt i høring i EU-specialudvalget

for den finansielle sektor med høringsfrist den 10. oktober 2012. Høringssvarene

fremgår af samlenotatet af 6. november 2012 oversendt til Folketingets Europaudvalg

forud for ECOFIN d. 13. november 2012. Der henvises hertil.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg d.

30. november 2012 forud for ECOFIN d. 4. december 2012.

Holdning

Dansk holdning

Et fælles banktilsyn som led i en bankunion, der også inkluderer en fælles ordning for

afvikling af nødlidende kreditinstitutter, kan bidrage til at bryde det negative samspil

mellem svage offentlige finanser og svage banker samt bidrage til sikring af finansiel

stabilitet i euroområdet med positive afledte effekter for dansk økonomi. Det er derfor i

dansk interesse, at der etableres et fælles banktilsyn.

Uagtet spørgsmålet om evt. dansk deltagelse i det fælles tilsyn, jf. nedenfor, vil Dan-

mark skulle tage stilling til vedtagelsen af de to forordninger, som gør det muligt at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

etablere det fælles tilsyn. Regeringen forventer at kunne støtte vedtagelsen af tilsyns-

forslaget og EBA-forordningen, såfremt de endelige kompromisforslag ikke afviger

betydeligt fra Rådets kompromis af 12. december 2012.

Regeringen lægger vægt på, at etableringen af et fælles tilsyn opretholder integriteten

af det indre marked og EU-lovgivningsprocesserne mv. på det finansielle område. Det

vurderes i den forbindelse centralt, at EBA fortsat spiller den centrale rolle som udste-

der af regler, standarder mv. for alle EU-lande, herunder for at sikre, at et fælles tilsyn

ikke medfører forskellige spilleregler for de lande, der står henholdsvis inden for og

uden for tilsynssamarbejdet. Det er også vigtigt gennem de konkrete justeringer af

stemmereglerne i EBA at sikre, at etableringen af det fælles tilsyn ikke indebærer, at

ikke-deltagende landes reelle indflydelse i EBA mindskes. Rådets generelle indstilling

bør i så vidt muligt omfang fastholdes på dette punkt.

Fra dansk side er det centralt, at der i tilsynsforslaget sikres rimelige deltagelsesvilkår

og en balance mellem rettigheder og pligter for de ikke-eurolande, der måtte ønske at

deltage i det fælles tilsyn. Konkret vil det være afgørende, at tilsynsforslaget giver reel

indflydelse i ECB’s tilsynsråd for deltagende ikke-eurolande. Det vil ligeledes være

vigtigt at fastholde, at deltagende ikke-eurolande får mulighed for at blive undtaget fra

styrelsesrådets eventuelle intervention i tilsynsrådets beslutninger, fx gennem en mu-

lighed for at undlade at følge styrelsesrådets eventuelle omgørelser af tilsynsrådets

beslutninger. Rådets generelle indstilling kan støttes på dette punkt.

Samtidigt er det væsentligt, at kvaliteten af det fælles tilsyn bliver på linje med kvalite-

ten af det nuværende danske tilsyn. Der skal sikres tilstrækkeligt effektive beslut-

ningsprocedurer i forhold til arbejdsdelingen mellem ECB og de nationale tilsyn på

linje med indholdet af Rådets kompromis. Regeringen arbejder for at styrke forordnin-

gens henvisning til, at det fælles tilsyn skal tage højde for forskellige forretningsmodel-

ler.

Der bør, i det omfang det er muligt i forhold til traktaten, sikres passende demokratisk

ansvarlighed for ECB i det fælles tilsyn via de nationale parlamenter i de deltagende

lande, herunder gennem orientering og skriftlige redegørelser hvor relevant.

Eventuel dansk deltagelse i det fælles tilsyn

For at kunne tage stilling til evt. dansk deltagelse i det fælles tilsyn, vil der være behov

for afklaring af det forventede kommende forslag fra Kommissionen om en fælles af-

viklingsordning mv., fx ordningens indretning og principper vedr. finansiering af afvik-

ling og adgangsvilkår for ikke-eurolande. Fra dansk side lægges bl.a. vægt på et re-

gime, hvor det som udgangspunkt er banksektoren og ikke de offentlige finanser, der

bærer omkostningerne ved bankkriser, og eventuel offentlig finansiering bør som ud-

gangspunkt være midlertidig og på ”kommerciel” basis.

Der vil således først på et senere tidspunkt blive taget endelig stilling til evt. dansk

deltagelse i det fælles tilsyn, når der er større klarhed vedr. disse elementer, og på

baggrund af en samlet vurdering af fordele og ulemper.

Andre landes holdning

Landene vurderes på baggrund af de hidtidige drøftelser af sagen generelt at støtte

formålet med forslaget til en fælles tilsynsmekanisme og forslag til ændring af EBA-

forordningen, idet der fortsat udestår enighed med Europa-Parlamentet på en række

væsentlige punkter. Det gælder vedr. udnævnelse af formand og næstformand i til-

synsrådet, hvor Europa-Parlamentet ønsker en central rolle, samt at der skal sikres

kønsbalance i tilsynsrådet i selve forordningsteksten. Det gælder også ændringer af

EBA-forordningen, herunder Europa-Parlamentets ønske om, at EBA skal have an-

svar for at udvikle en fælles tilsynshåndbog, samt at EBA skal foretage obligatoriske

stress tests på forudbestemte tidspunkter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 4: Direktiv om rammer for genopretning og afvikling af kredit-

institutter mv.

KOM(2012) 280

Resumé

Kommissionen fremsatte d. 6. juni 2012 lovgivningsforslag vedr. genopretning og kri-

sehåndtering i den finansielle sektor. Direktivet skal sikre fælles rammer i EU for tidlig

indgriben, forebyggelse, afvikling og grænseoverskridende tilsynssamarbejde vedr.

nødlidende og potentielt nødlidende kreditinstitutter og investeringsselskaber. Forsla-

get indeholder bl.a. mulighed for nedskrivning af aktier, garant- og andelsbeviser og

ansvarlig kapital samt nedskrivning eller konvertering af tilgodehavender for banker-

nes kreditorer (såkaldt ”bail-in”). Dette skal finansiere en ordnet afvikling og dermed

mindske risikoen for, at de offentlige finanser påføres omkostninger ved kriser i den

finansielle sektor. Forslaget vil medføre ændring af de gældende danske regler om

krisehåndtering og afvikling af banker samt af Finanstilsynets beføjelser i forhold til

kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. Ligeledes vil reglerne for afvikling af real-

kreditinstitutter skulle tilpasses. Det danske formandskab igangsatte de tekniske drøf-

telser af forslaget i juni 2012, hvorefter Cypern og specielt Irland har ført sagen videre.

Forslaget er på dagsordenen til ECOFIN den 5. marts 2013 til en statusdrøftelse.

Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde 13.-14. december anmodede Rådet

om at nå til enighed om forslaget inden udgangen af marts 2013 med henblik på en

aftale med Europa-Parlamentet før juni 2013.

Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat af 2. oktober 2012 forelagt Folketin-

gets Europaudvalg. Desuden henvises til samlenotater forelagt Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN den 22. juni 2012 og den 10. juli 2012. Nedenfor gives en

prioriteret gennemgang af sagen.

Baggrund

I forlængelse af den finansielle krise, hvor der i en række lande har været behov for

betydelig statslig intervention i banksektoren i form af statslige kapitalindskud, garanti-

er o.l., er der på internationalt plan igangsat et arbejde med at ensrette og styrke reg-

lerne for krisehåndtering.

Formålet med dette arbejde er at minimere markedsusikkerheden og skabe klarere

rammer for krisehåndtering i den finansielle sektor, herunder at sikre ensartede kon-

kurrencevilkår, styrke samarbejdet om håndtering af kriseramte grænseoverskridende

institutter samt at mindske betydningen af og omkostningerne ved kriser i den finan-

sielle sektor. Et særligt formål er at mindske omkostningerne ved sådanne kriser for

de offentlige finanser ved at sikre, at det ikke er skatteyderne, men derimod den finan-

sielle sektor selv, der i udgangspunktet bærer tabene forbundet med afvikling af et

kreditinstitut.

Konkret har G20 via Financial Stability Board (FSB) udviklet internationale standarder

for afvikling af finansielle virksomheder, og Kommissionens forslag skal ses i sam-

menhæng med de globale drøftelser på området.

I Danmark er der med Bankpakke III og IV allerede etableret et effektivt afviklingssy-

stem, hvor banksektoren og private investorer (aktionærer og kreditorer) bærer tabene

i forbindelse med afvikling af banker. Der er mange lighedstræk mellem det danske

afviklingsregime og Kommissionens forslag.

Der er tale om et EU-lovgivningsforslag, som gælder hele EU27, og som drøftes i den

normale EU-lovgivningsprocedure. Forslaget er således ikke som sådan en del af en

snævrere bankunion med fælles banktilsyn og fælles afviklingsordning for eurolande-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ne og interesserede ikke-eurolande, som udgør separate lovgivningsinitiativer. Kom-

missionen forventes dog i løbet af 2013 at foreslå en fælles afviklingsmekanisme for

de lande, der deltager i Bankunionen. En sådan fælles afviklings-mekanisme vil for-

mentligt skulle fungere inden for rammerne af nærværende forslag for EU27 og ud fra

samme grundlæggende principper.

Det irske formandskab har sat direktivet på dagsordenen for ECOFIN 5. marts 2013 til

en statusdrøftelse.

Indhold

Overordnet vedrører forslaget regler og tilsynsbeføjelser i EU i forbindelse med tidlig

indgriben, forebyggelse, afvikling og grænseoverskridende tilsynssamarbejde vedr.

nødlidende og potentielt nødlidende kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber (inve-

steringsselskaber). Direktivet fastlægger således en fælles krisehåndteringsramme,

herunder specifikke krisehåndteringsværktøjer, ligesom der fastlægges værktøjer til

forebyggelse og tidlig indgriben i de finansielle virksomheder. Forslaget indeholder

endvidere et styrket samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder i forbindelse

med krisehåndteringen samt oprettelse af nationale afviklingsfonde.

Anvendelsesområde og oprettelse af en afviklingsmyndighed

Direktivet omfatter alle kreditinstitutter, hvilket betyder, at både pengeinstitutter og

realkreditinstitutter er omfattet af reglerne. Endvidere er fondsmæglerselskaber omfat-

tet af forslaget. Kommissionens forslag indeholder imidlertid en bestemmelse om, at

reglerne om genopretnings- og afviklingsplaner skal anvendes proportionalt i forhold til

institutternes størrelse og kompleksitet.

Det cypriotiske formandskab udvidede i sit kompromisforslag direktivets proportionali-

tetsbestemmelser, hvorved udarbejdelse af genopretnings- og afviklingsplaner helt

kan undtages, hvis de nationale myndigheder vurderer, at en eventuel afvikling af

instituttet ikke vil skabe negative konsekvenser på de finansielle markeder mv. Det

irske formandskab har i sit kompromisforslag valgt at fastholde denne undtagelsesmu-

lighed, men har dog skærpet den ved dels at fastslå, at undtagelsen skal revurderes

årligt og dels, at institutter med signifikante datterselskaber eller filialer i andre med-

lemslande ikke kan undtages fra kravene. Ligeledes fremhæver kompromisforslaget,

at institutter, der tildeles undtagelser, skal forventes at kunne afvikles (og blive afvik-

let) via den normale (nationale) konkursprocedure, uden at dette har væsentligt nega-

tive effekter på den finansielle stabilitet.

Efter forslaget forpligtes landene til at udpege en offentlig afviklingsmyndighed, eller

en anden organisation, der tildeles beføjelser som offentlig myndighed. Dette kan

være enten en selvstændig myndighed eller en del af landets tilsynsmyndighed, cen-

tralbank eller anden offentlig administrativ myndighed. Såfremt afviklingsmyndigheden

er en del af en anden myndighed, skal der etableres de nødvendige arrangementer for

at undgå interessekonflikter, ligesom der skal være adskillelse mellem afviklingsfunk-

tionen og myndighedens øvrige funktioner. Ifølge kompromisforslaget skal alle beslut-

ninger, der kan have betydning for de offentlige finanser, godkendes af det relevante

ministerium (medmindre det relevante ministerium selv varetager funktionen som af-

viklingsmyndighed).

Afviklingsmyndigheden skal have beføjelser til at anvende afviklingsværktøjerne på

institutter autoriseret i det pågældende medlemsland. Myndigheden skal endvidere

have beføjelser til at kunne kræve diverse forebyggende tiltag, hvis kreditinstituttet

vurderes at være svært at afvikle, jf. nedenfor. For institutter med aktiviteter i flere

lande skal de pågældende landes afviklingsmyndigheder samarbejde, som det i dag

kendes fra tilsynsmyndighederne i grænseoverskridende koncerner, jf. også nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det irske formandskab har i sit kompromisforslag tilføjet, at afviklingsmyndigheden og

dets ansatte skal være beskyttet mod erstatningsansvar i tråd med de bestemmelser,

der gælder i national lov for offentlige myndigheder.

Genopretnings- og afviklingsplaner

Som et centralt element i forebyggelse af krisesituationer opstiller direktivet et krav

om, at alle institutter skal udarbejde en genopretningsplan, der skal indeholde nærme-

re retningslinjer for, hvordan instituttet vil kunne rette op på sin økonomiske situation i

tilfælde, hvor denne skulle blive væsentligt forværret. Instituttet skal forelægge planer-

ne for den nationale tilsynsmyndighed (i Danmark Finanstilsynet), der godkender pla-

nerne, hvis disse vurderes at være tilstrækkelige. Vurderes planerne ikke at være

tilstrækkelige, kan tilsynsmyndighederne kræve, at instituttet udarbejder en revideret

plan. Vurderes den reviderede plan fortsat ikke at være acceptabel, skal tilsynsmyn-

dighederne bede instituttet om at identificere ændringer til instituttets forretning, der

kan adressere problemet. Vurderes de foreslåede ændringer stadig ikke at være til-

strækkelige til at løse de identificerede problemer, kan tilsynsmyndighederne kræve,

at instituttet iværksætter yderligere alternative tiltag, der skal sikre, at genopretnings-

planen virker i praksis – dette kan bl.a. omfatte en reduktion af risikoprofilen, en æn-

dret finansieringsstruktur eller ændret selskabsledelse.

Ud over en genopretningsplan stiller direktivet tillige krav om, at afviklingsmyndighe-

den i samarbejde med tilsynsmyndigheden skal udarbejde en afviklingsplan for hvert

institut. Planen skal indeholde en stillingtagen til, hvilke beføjelser og redskaber afvik-

lingsmyndigheden forventer at gøre brug af, såfremt instituttet opfylder betingelserne

for afvikling. I forbindelse med udarbejdelsen af afviklingsplanen skal myndighederne

vurdere, om instituttet overhovedet vil kunne afvikles. Denne vurdering baseres på,

hvorvidt det er muligt og troværdigt for afviklingsmyndigheden enten at opløse institut-

tet via konkurslovgivningen eller via de særlige afviklingsværktøjer uden at skabe be-

tydelige negative effekter for det finansielle system – dette både i det enkelte land og i

EU som helhed. Vurderes dette ikke at være tilfældet, kan afviklingsmyndigheden

kræve, at instituttet iværksætter diverse tiltag for at rette op herpå – dette kan bl.a.

omfatte nedbringelse af store engagementer, frasalg af diverse aktiver, ændret struk-

tur eller udstedelse af gældsinstrumenter, der kan konverteres til aktier i en krisesitua-

tion. Såvel genopretnings- som afviklingsplaner skal ajourføres mindst en gang om

året.

For så vidt angår koncerner, indeholdt Kommissionens forslag krav om gruppe-

genopretningsplaner og gruppe-afviklingsplaner, som obligatorisk skulle indeholde

genopretningsplaner og afviklingsplaner for koncernen som helhed samt individuelle

genopretningsplaner og afviklingsplaner for alle institutter i koncernen.

For så vidt angår gruppe-genopretningsplaner lægger formandskabets kompromisfor-

slag op til, at disse nu kun skal indeholde separate genopretningsplaner for de signifi-

kante enheder i koncernen (dvs. signifikante enheder i værtslandet ud fra en nærmere

definition), såfremt værtslandet for den signifikante enhed kræver dette. Beslutnings-

proceduren for genopretningsplanen er fastlagt således, at det er hjemlandets til-

synsmyndigheder, der godkender og eventuelt kræver tiltag af instituttet, hvis der ikke

er udarbejdet separate planer for signifikante enheder. Er der modsat tale om en

gruppe-genopretningsplan, der også indeholder en separat genopretningsplan for en

signifikant enhed, da er der tale om en fælles beslutningsproces mellem tilsynsmyn-

dighederne i hhv. hjem- og værtsland. Kan myndighederne ikke blive enige om grup-

pe-genopretningsplanen, da kan den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA, mæg-

le med bindende virkning i spørgsmålet

For gruppe-afviklingsplanerne er kompromisforslaget formuleret således, at der skal

udarbejdes individuelle afviklingsplaner for de enkelte institutter i koncernen i gruppe-

Ved ”bindende mægling” forstås, at EBA træffer afgørelse i tilfælde af uenigheder mellem tilsynsmyndig-

heder, jf. bestemmelserne herom i EBA-forordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afviklingsplanen, hvis dette vurderes at være relevant, uanset om de er signifikante.

Formandskabets begrundelse er, at genopretning ofte vil skulle ske på gruppe- frem

for individuelt niveau. I de tilfælde, hvor der er dækkede indskud i værtslandet, eller

hvor det er planen, at værtslandets Indskydergarantifond eller Afviklingsfond skal an-

vendes, er der tale om en fælles beslutningsproces mellem hjem- og værtslandets

afviklingsmyndighed vedr. godkendelse og eventuelle krav om ændringer af afvik-

lingsplanen. Kan myndighederne ikke blive enige, da træffer hvert lands afviklings-

myndighed sin egen beslutning, og her er der udelukkende mulighed for ikke-

bindende mægling fra EBA. I de tilfælde hvor der ikke er dækkede indskud i værtslan-

det og hvor det ikke er planen at bruge værtslandets Indskydergarantifond eller afvik-

lingsfond, er det som udgangspunkt hjemlandets afviklingsmyndighed, der fastlægger

afviklingsplanen, men hvis værtslandet er uenig heri, kan der blive tale om

bindende

mægling fra EBA, hvis værtslandet er uenig i hjemlandets beslutning og på denne

baggrund retter henvendelse til EBA.

Koncernintern finansiel støtte

Som endnu et element i forbindelse med genopretning og kriseforebyggelse indehol-

der direktivet mulighed for – under en række forudsætninger – at yde økonomisk støt-

te i form af lån, garantistillelse eller pantsætning af aktiver mellem selskaber inden for

samme koncern. Disse regler vil være særligt relevante i tilfælde, hvor de to selskaber

ligger i forskellige lande, og hvor koncerninterne transaktioner derfor kan få betydning

for den finansielle stabilitet i et af de involverede lande.

I Kommissionens forslag kunne tilsynsmyndigheden for det institut, der yder støtte,

modsætte sig eller begrænse støtten, hvis denne vurderedes at være en trussel mod

det ydende selskabs økonomiske situation. Tilsynsmyndigheden for selskabet, der

modtager støtten, kunne imidlertid henvende sig til EBA (som ville kunne foretage

bindende mægling), hvis myndigheden ikke fandt, at beslutningen om at modsætte sig

eller begrænse støtten var velbegrundet. Det irske formandskab har imidlertid ændret

bestemmelserne om koncernintern finansiel støtte, hvorved det nu bl.a. er et krav, at

støtten ydes ud fra et ”armslængde-princip”, dvs. afspejlende markedsvilkår, ligesom

det nu altid er muligt for tilsynsmyndigheden for det selskab, der yder støtten, at mod-

sætte sig - uden at EBA vil kunne ændre herpå. Kompromisforslaget fastlægger desu-

den, at der kun kan blive tale om koncernintern finansiel støtte, hvis instituttet, der

modtager støtten, opfylder betingelserne for tidlig indgriben jf. nedenfor.

Tidlig indgriben

Direktivforslaget indeholder en styrkelse af de nationale tilsynsmyndigheders mulighed

for tidligt at kunne gribe ind over for et institut, der ikke overholder, eller er tæt på ikke

at overholde væsentlige regler i kapitalkravsdirektivet. Konkret tillægges tilsynsmyn-

dighederne bl.a. kompetence til at;



Kræve gennemførelse af hele eller dele af instituttets genopretningsplan,



Kræve at ledelsen indkalder til generalforsamling, hvor tilsynsmyndigheden fast-

lægger dagsordenen,



Kræve at instituttet fjerner et eller flere bestyrelsesmedlemmer eller medlemmer af

ledelsen,



Kræve at instituttet laver en plan for genforhandling af gældsaftaler med kredito-

rer,



Tage kontakt til eventuelle købere for at forberede afvikling af instituttet.

Forslaget indeholder endvidere mulighed for, at tilsynsmyndigheden kan indsætte en

særlig administrator (”special manager”) i tilfælde, hvor de øvrige tiltag om tidlig ind-

griben ikke er tilstrækkelige. Kompromisforslaget indfører en grad af fleksibilitet i for-

hold til indsættelsen af en special manager, idet tilsynsmyndighederne fra sag til sag

kan vurdere, om administratoren skal arbejde sammen med den tidligere ledelse, eller

om forholdene er så alvorlige, at den tidligere ledelse helt skal afsættes, hvorved ad-

ministratoren overtager kontrollen med instituttet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis der skal tages skridt til tidlig indgriben i relation til en koncern, skal den relevante

tilsynsmyndighed orientere EBA og de øvrige tilsynsmyndigheder gennem tilsynskol-

legiet. Såfremt der er uenighed mellem tilsynsmyndigheder i flere lande, da er det de

enkelte landes tilsynsmyndigheder, der bestemmer, hvilke tiltag under tidlig indgriben,

der skal anvendes for så vidt angår den enkelte finansielle virksomhed i det pågæl-

dende land.

Afvikling og afviklingsredskaber

Forslaget opstiller tre betingelser for, at der kan igangsættes en afviklingsproces;

(i)

tilsynsmyndigheden vurderer, at instituttet er nødlidende eller forventeligt vil

blive det,

(ii)

der er ikke udsigt til, at private eller tilsynsmæssige initiativer (inkl. tidlig ind-

griben) kan forhindre, at instituttet bliver nødlidende inden for en rimelig tids-

frist, og

(iii)

den pågældende afviklingshandling er nødvendig af hensyn til den offentlige

interesse.

Det seneste kompromisforslag klargør endvidere, at afviklingsredskaberne kun kan

anvendes, hvis tidlig indgriben eller nedskrivning af kapital, jf. nedenfor, ikke er til-

strækkeligt.

Forslaget indeholder krav om, at anvendelsen af afviklingsbeføjelserne sker under

hensyntagen til en række generelle principper, herunder bl.a.:



at aktionærerne er de første til at tage tab,



at kreditorerne tager tab i henhold til den kreditorrækkefølge, som direktivet fore-

slår,



at ledelsen som hovedregel skiftes ud og står til ansvar,



at kreditorer inden for samme klasse behandles retfærdigt,



at ingen kreditor lider et større tab ved afviklingen, end vedkommende ville have

gjort, hvis instituttet var blevet konkursbehandlet efter de normale konkursregler

(således at ingen kreditor må blive stillet dårligere i forbindelse med afvikling, end

denne ellers ville have været).

Forslaget indeholder fire forskellige afviklingsværktøjer, som en afviklingsmyndighed

som minimum skal kunne gøre brug af. Ud over disse afviklingsværktøjer udelukker

forslaget ikke, at det enkelte land kan have andre yderligere afviklingsværktøjer, så-

fremt disse ikke er til hinder for en effektiv afvikling af koncerner og er i overensstem-

melse med direktivets generelle afviklingsprincipper. De fire værktøjer er:



Frasalg: Giver afviklingsmyndigheden muligheden for at sælge hele eller dele af et

institut på markedsvilkår uden aktionærernes/ejernes samtykke. Salget sker til en

køber, der ikke er et overgangsinstitut, jf. nedenfor. Sælges kun dele af instituttet,

skal den resterende del af instituttet afvikles.

Etablering af et overgangsinstitut (”Bridge institution”): Giver afviklingsmyndighe-

den mulighed for at sælge hele eller dele af et instituts aktiver, rettigheder og for-

pligtelser til et overgangsinstitut, som senere kan videresælges som led i en ord-

net afvikling. Det gamle institut med de tilbageværende aktiviteter, vil skulle afvik-

les.

Udskilning af aktiver (”Asset separation”): Giver afviklingsmyndigheden mulighed

for at frasælge værdiforringede aktiver til et offentligt ejet selskab (et aktivforvalt-

ningsselskab) med henblik på afvikling af disse aktiver (typisk over længere tid).

Det er en betingelse, at det afgivende institut undergår en omstrukturering, hvilket

konkret sker ved at kræve, at dette afviklingsredskab altid skal anvendes sammen

med et af de øvrige afviklingsredskaber.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Gældsnedskrivning og/eller -konvertering (”Bail-in”): Giver afviklingsmyndigheden

mulighed for;

a) at rekapitalisere et institut, så dette igen opfylder kapitalkravene, ved

at konvertere eller nedskrive instituttets forpligtigelser (gæld) til kredi-

torer. Det undgås dermed, at det pågældende institut skal afvikles, da

den ansvarlige kapital genoprettes. For at rekapitalisering kan anven-

des, er det et krav, at rekapitaliseringen medfører en realistisk mulig-

hed for, at instituttet efterfølgende kan overleve på lang sigt. Der skal i

denne forbindelse udarbejdes en restruktureringsplan, ligesom der

skal udpeges en administrator, som skal udarbejde og gennemføre

planen. Dette er en såkaldt ”åben bank” model, dvs. det gamle institut

afvikles ikke.

b) at konvertere instituttets gæld til egentlig kernekapital eller at reduce-

re hovedstolen på den samlede gæld som led i overdragelsen af akti-

ver og passiver fra et nødlidende institut til et overgangsinstitut, såle-

des at overgangsinstituttet kun overtager gæld svarende til den reelle

(forringede) værdi af de overtagne aktiver. Dette er en såkaldt ”lukket

bank”-model, dvs. det gamle institut afvikles.

c) at konvertere gæld til egentlig kernekapital eller at reducere hovedsto-

len på den samlede gæld som led i anvendelsen af afviklingsværktø-

jerne frasalg eller udskilning af aktiver. Dette er en ny tilføjelse i kom-

promisforslaget, og er ligeledes en ”lukket bank”-model”.

Det skal bemærkes, at punkt b) ovenfor i høj grad svarer til modellen under Bankpak-

ke III i Danmark. Under Bankpakke III fastholder kreditorerne, der overflyttes til et dat-

terselskab under Finansiel Stabilitet A/S, dog et krav på hele fordringen.

Kommissionen forslag, som formandskabet har valgt at fastholde, indebærer en til-

gang til bail-in, hvor alle passiver kan nedskrives og/eller konverteres, uanset om dette

måtte stå i gældskontrakten eller ej (den såkaldte ”statutory” tilgang til bail-in). Dette er

til forskel fra såkaldt kontraktuel bail-in, hvor det kun er gæld, der kontraktmæssigt

indeholder en eksplicit bestemmelse om nedskrivning og konvertering, der kan an-

vendes.

I forhold til brug af bail-in er der visse instrumenter, der er undtaget. Dette gælder bl.a.

sikrede indlån (indlån under 750.000 kr.) samt sikrede fordringer (som fx særligt dæk-

kede obligationer (SDO’er), særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO’er) og real-

kreditobligationer (RO’er)). Afviklingsmyndigheden kan i denne forbindelse vælge at

nedskrive den del af passivet, der overstiger den sikrede del. I forbindelse med denne

mulighed kan landene imidlertid vælge at undtage SDO’er, SDRO’er og realkreditobli-

gationer RO’er (samlet set benævnt ”covered bonds”) fuldt ud.

Forpligtelser til medarbejdere (dog undtaget diskretionær løn, fx bonus o.l.) er ligele-

des undtaget fra kravet om bail in.

Fordringer med en oprindelig løbetid på under 30 dage var undtaget fra bail-in i Kom-

missionens forslag, men denne undtagelse er udgået af det irske formandskabs kom-

promis, hvorved der nu også kan nedskrives og ske konverteringer af korte fordringer.

Fordringer, som følger af afledte finansielle instrumenter (derivater), kan bl.a. undta-

ges bail-in, hvis afviklingsmyndigheden vurderer, at opretholdelsen af disse forpligtel-

ser er nødvendige for at sikre videreførelsen af institutters essentielle funktioner, eller

at bail-in på disse instrumenter vil være til fare for den finansielle stabilitet.

Dette vil sige, at hovedstolen ikke nedskrives. Forskellen (efter overdragelsen til et datterselskab under

Finansiel Stabilitet A/S) er, at en del af kravet efterfølgende vil være mod datterselskabet til Finansiel Stabi-

litet A/S, hvorimod den resterende del af kravet vil være mod den gamle ”skal” efter det nødlidende penge-

institut. Denne ”skal” indeholder de krav (aktie-, garanti- og andelskapital og anden efterstillet kapital), der

ikke kan dækkes af aktivernes værdi, og som ikke føres over i datterselskabet under Finansiel stabilitet A/S.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at sikre, at institutter altid har tilstrækkelig tabsabsorbering, stiller direktivet krav

om, at institutter altid har et minimumsniveau af gæld, der kan anvendes til konverte-

ring eller nedskrivning (gæld der kan anvendes til bail-in). Det seneste kompromisfor-

slag fastlægger, at udelukkende gæld med en tilbageværende løbetid på minimum et

år samt passiver, der ikke stammer fra derivater, kan medregnes i minimumsbeløbet.

Hvor stor summen af denne gæld skal være, fastsættes ud fra en række nærmere

kriterier, herunder instituttets forretningsmodel, risikoprofil og størrelse. Kriterier for

fastlæggelse af minimumsniveauer vil ifølge kompromisforslaget være op til de enkelte

medlemslande at fastlægge.

Nedskrivning af kapitalinstrumenter

Direktivet indeholder bestemmelser om, at før afviklingsredskaberne kan anvendes,

da skal al aktie-, garanti- eller andelskapital, al ansvarlig gæld samt al supplerende

kapital være fuldt nedskrevet. Nedskrivningen af disse kapitaltyper kan stå alene, hvis

nedskrivningen i sig selv er tilstrækkeligt til at sikre, at instituttet igen er levedygtigt. Er

dette ikke tilfældet, da skal nedskrivningen af kapitalen ske sammen med anvendelse

af de ovenfor nævnte afviklingsværktøjer, fx bail-in.

Begrænsninger i opsigelsesrettigheder mv.

Af hensyn til en effektiv udnyttelse af de forskellige afviklingsredskaber fremgår det af

direktivforslaget, at afviklingsmyndigheden, indenfor en nærmere fastsat tidsperiode,

kan suspendere muligheden for at opsige diverse kontrakter, der er indgået med et

institut under afvikling.

Appelmulighed og erstatning

Afviklingsmyndighedens beslutninger i relation til afvikling af et institut skal i følge di-

rektivet kunne appelleres til domstolene. Appelmuligheden må dog i givet fald højst

kunne føre til erstatning og således ikke til, at selve afviklingsbeslutningen er ugyldig

og skal omgøres.

Direktivet indeholder endvidere mulighed for erstatning, hvis det viser sig, at aktionæ-

rer eller kreditorer modtager en mindre gunstig behandling, end tilfældet ville have

været, hvis instituttet var blevet afviklet efter den sædvanlige konkursprocedure (jf. det

generelle princip nævnt oven for).

Afvikling af grænseoverskridende koncerner

Kommissionens forslag er særligt udarbejdet med henblik på håndtering af store og

grænseoverskridende koncerner. Forslaget indeholder en lang række regler om kon-

cerner og samarbejde mellem myndighederne i de forskellige medlemslande, hvor

koncernen har aktiviteter. Koncernafviklingsmyndigheden er blandt andet forpligtet til

at oprette afviklingskollegier, som skal stå for udarbejdelse af gruppeafviklingsplaner,

håndtere den konkrete krisehåndtering af koncernen, samt sikre samarbejde med

tredjelandes afviklingsmyndigheder.

I forbindelse med afvikling af datterselskaber i andre medlemslande, fastslår det se-

neste kompromis, at hvis koncernafviklingsmyndigheden vurderer, at afvikling af det

enkelte datterselskab ikke medfører, at gruppen som helhed eller øvrige datterselska-

ber skal afvikles, da kan myndigheden i værtslandet afvikle det pågældende dattersel-

skab, som landet måtte ønske det. Modsat skal koncernafviklingsmyndigheden foreslå

en gruppeafviklingsplan indenfor 24 timer, hvis det vurderes, at afvikling af det enkelte

datterselskab kan medføre, at hele gruppen eller andre enheder i gruppen vil skulle

afvikles. Træffer gruppeafviklingsmyndigheden ikke en beslutning indenfor 24 timer,

da må værtsmyndighederne selv afvikle datterselskabet. Er der tale om et dattersel-

skab med dækkede indskud i værtslandet, hvor anvendelse af gruppeafviklingsplanen

kan betyde, at Indskydergarantifonden eller Afviklingsfonden i værtslandet skal an-

vendes, eller hvor gruppeafviklingsplanen omfatter den beslutning, dattermyndighe-

derne oprindeligt havde foreslået, da skal gruppeafviklingsplanen vedtages som en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fælles beslutning mellem de involverede afviklingsmyndigheder. Kan der ikke opnås

enighed, da må hvert land gøre, som der vurderes mest passende for institutter belig-

gende i deres land. Er der modsat ikke tale om et datterselskab med dækkede ind-

skud i værtslandet, hvor anvendelse af gruppeafviklingsplanen kan betyde, at Indsky-

dergarantifonden eller Afviklingsfonden i værtslandet skal anvendes, eller hvor grup-

peafviklingsplanen omfatter den beslutning, dattermyndighederne oprindeligt havde

foreslået, da er det koncernafviklingsmyndigheden, der bestemmer, og her vil værts-

landet ved uenighed kunne bede EBA om bindende mægling i sagen.

Finansiering

Kommissionens direktivforslag fastsætter, at der skal etableres nationale afviklings-

fonde således, at afviklingsmyndigheden effektivt kan anvende afviklingsredskaberne.

På denne baggrund skal der inden for en 10-års periode opbygges en forhåndsfinan-

sieret fond med en formue på mindst 1 pct. af de dækkede indskud. Dog gælder, at

perioden kan forlænges med op til 4 år, hvis der har været udbetalinger fra ordningen,

som overstiger 0,5 pct. af de dækkede indskud. Herudover skal der være mulighed for

at opkræve ekstraordinære bidrag, såfremt ordningen ikke har haft tilstrækkelige mid-

ler til at dække en afvikling. Såfremt visse betingelser er opfyldt, kan medlemslandet

vælge, at den nationale indskydergarantifond også skal finde anvendelse som afvik-

lingsfond, hvorved det ikke vil være nødvendigt at opbygge en separat afviklingsfond.

Det er et krav, at aktionærer og kreditorer skal bære tab (gennem bail-in mv.), inden

sådanne finansieringsordninger træder til. Endvidere er det i Kommissionens forslag

et krav, at Indskydergarantifonden rangerer på lige fod (pari passu) med usikrede

kreditorer. Dette er ligeledes tilfældet i de nuværende danske ordninger.

Direktivforslaget fastsætter endvidere, at medlemslandene skal sikre, at de nationale

finansieringsordninger har mulighed for at låne fra de tilsvarende finansieringsordnin-

ger i de øvrige EU-lande, hvis det målniveau, der er for den nationale ordning, ikke

måtte være tilstrækkeligt til at dække tab. Dette svarer til Kommissionens oprindelige

forslag til revision af indskyder- og investorgarantidirektiverne, som aktuelt forhandles

mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Medlemslandene skal omvendt også sikre, at

de nationale låneordninger er forpligtet til at låne til de andre medlemslandes ordnin-

ger. En national ordning, hvor afviklingsmyndigheden vurderer, at den ikke selv vil

have tilstrækkelige midler til afvikling i nær fremtid, er ikke forpligtet til at yde långiv-

ning. Under alle omstændigheder skal en ordning ikke være forpligtet til at låne mere

end halvdelen af de midler ud, som den nationale ordning har på det tidspunkt, hvor

låneanmodningen kommer.

I forhold til finansiering af koncernafviklinger fastsætter direktivet endvidere, at alle

ordningerne i de lande, som den pågældende koncern har aktiviteter i, bidrager til

finansieringen af koncernens afvikling.

Implementering

Kommissionen lægger op til, at reglerne skal træde i kraft fra 1. januar 2015. Dog er

der først krav om, at reglerne vedrørende bail-in anvendes fra den 1. januar 2018.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF) og behandles i den almindelige lovgivningsprocedure

(kvalificeret flertal i Rådet).

Nærhedsprincippet

I lyset af at den europæiske finansielle sektor er tæt integreret, og at mange finansielle

virksomheder opererer på tværs af grænserne, er det Kommissionens vurdering, at

kun fælles EU-regler kan sikre, at afvikling af nødlidende kreditinstitutter sker på en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hensigtsmæssig måde. Herudover udgør forskellige nationale regler på området en

risiko for den finansielle stabilitet i hele EU, idet der er en risiko for, at store grænse-

overskridende kreditinstitutter ikke på nuværende tidspunkt kan håndteres på en ko-

ordineret og hensigtsmæssig måde.

Regeringen er på et foreløbigt grundlag enig i Kommissionens vurdering og finder

endvidere, at en fælles ramme og ensartede regler på området er nødvendige for at

skabe lige konkurrencevilkår i EU. Det er på den baggrund regeringens foreløbige

vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagens ordfører i Europa-Parlamentet offentliggjorde i oktober 2012 sin rapport om

forslaget.

Først og fremmest bør det ifølge rapporten kun være muligt kun at bruge ”bail-in” i

særlige lejligheder, ligesom rapporten tilføjer tre statslige instrumenter til værktøjskas-

sen: statslige garantier, statslige kapitalindskud og midlertidigt statsligt ejerskab. Disse

værktøjer kan anvendes, når myndighederne vurderer, at det har for store konsekven-

ser at anvende de øvrige afviklingsværktøjer. Rapporten foreslår også at ændre på

finansieringsmekanismen, hvorved bidragene fra de finansielle virksomheder indgår

som en del af de offentlige finanser. Til gengæld foreslår staten som backstop for de

finansielle virksomheder. Rapporten fjerner endvidere muligheden for at afsætte ledel-

sen og indsætte den såkaldte special manager, ligesom EBA tildeles yderligere befø-

jelser igennem hele forslaget.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Elementerne i direktivet er reguleret i lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel

stabilitet og lov om garantifond for indskydere og investorer. De nuværende regler om

afvikling af realkreditinstitutter er reguleret i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-

ner mv. For uddybning af gældende dansk ret henvises til grund- og nærhedsnotat af

27. september 2012. Der henvises også til bilag 1 for et uddrag heraf.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget giver yderligere opgaver til den europæiske banktilsynsmyndighed, EBA, i

form af udarbejdelse af tekniske standarder og bindende mægling mellem nationale

tilsynsmyndigheder. Udgifter til EBA er finansieret af henholdsvis medlemsstaterne

(60 pct.) via EU’s budget og af Kommissionen (40 pct.). Forslaget medfører en udgift

til EBA på ca. 20 mio. kr. i 2013 og ca. 19 mio. kr. i 2014, hvoraf den Danmark skal

bidrage med knap 0,25 mio. kr. i 2013 og 0,2 mio. kr. i 2014. De danske udgifter til

EBA betales af Finanstilsynet. Herudover vil forslaget betyde et øget ressourcefor-

brug i Finanstilsynet særligt i forbindelse med vurdering af genopretningsplaner, yder-

ligere fokus på forebyggelse og tidlig indgriben mv. Udgifterne til Finanstilsynet dæk-

kes gennem bidrag fra den finansielle sektor, hvorfor der ikke umiddelbart er direkte

statsfinansielle konsekvenser forbundet hermed.

Udgifter i forbindelse med afvikling af nødlidende institutter afholdes af den finansielle

sektor via Afviklingsfonden i Garantifonden for Indskydere og Investorers afviklingsaf-

deling. Omkostninger til afviklingsmyndigheden forventes ligeledes dækket heraf.

I Danmark er der med Bankpakke III og IV allerede etableret et effektivt afviklingssy-

stem, hvor banksektoren og private investorer (aktionærer og kreditorer) bærer tabene

i forbindelse med afvikling af banker. Kommissionens direktivforslag fastlægger en

minimumsharmonisering på området, og indebærer således ikke muligheden for en

svækkelse af det danske afviklingsregime. Formålet med forslaget er derimod at sikre,

at det i alle EU-lande er den finansielle sektor selv, der i udgangspunktet bærer tabe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ne forbundet med afvikling af et kreditinstitut, så omkostningerne for de offentlige fi-

nanser mindskes. Hvis et kompromis – mod forventning- skulle indebære et krav om

(og ikke en mulighed for) gensidige lån mellem nationale indskyder- og afviklingsfon-

de, vil dette isoleret kunne øge risikoen for, at nationale långivende fonde vil være

underfinansieret i en konkret relevant situation. Dette vil isoleret set kunne medføre

øgede risici for de offentlige finanser i det pågældende land.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget samlet set vil have en positiv

effekt på samfundsøkonomien, da bedre og mere ensartede regler for afvikling af nød-

lidende institutter vil understøtte den finansielle stabilitet og mindske risikoen for sy-

stemiske finansielle kriser fremadrettet. Forslaget vil endvidere bidrage til at sikre, at

aktionærer og kreditorer bærer tabene i forbindelse med afvikling af institutterne, såle-

des at skatteyderne i langt mindre grad end tidligere skal bære omkostningerne. Dette

vurderes at mindske overdreven risikotagning blandt de finansielle virksomheder og

forbedre ejeres og kreditorers tilskyndelse til bedre kontrol med og opmærksomhed på

risiko i institutterne.

Forslaget forventes endvidere at have en positiv effekt for danske institutter, da direk-

tivet vil skabe rammer for lige konkurrence i forhold til håndtering af nødlidende insti-

tutter i EU.

Forslagets mulighed for bail-in vil isoleret set kunne øge kreditinstitutters finansie-

ringsomkostninger, hvilket vil kunne have afsmittende samfundsøkonomiske konse-

kvenser i det omfang, at dette medfører øgede kreditomkostninger for private og virk-

somheder. Dette skal under alle omstændigheder holdes op imod, at bail-in-

instrumentet allerede kan være ”priset ind” i institutternes finansieringsomkostninger i

forventning om dets kommende indførelse, og at bail-in-instrumentet har til formål at

modvirke den implicitte statsgaranti for institutternes forpligtigelser, som krisen kan

siges at have understreget.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag til direktiv har været i høring i EU-specialudvalget

for den finansielle sektor med høringsfrist den 5. juli 2012.

For gennemgang af høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat af 27. sep-

tember 2012.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til grund- og nærhedsnotat af 2. oktober 2012 forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg. Sagen har desuden tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for ECOFIN den 22. juni 2012 samt forud for ECOFIN den 10. juli

2012.

Holdning

Regeringens foreløbige holdning

Regeringen støtter det overordnede formål med forslaget, da dette vurderes at skabe

incitamenter til sund bankdrift i alle EU-lande, ligesom det vurderes at mindske risiko-

en for, at skatteyderne skal bære omkostningerne ved fremtidige finansielle kriser.

Forslaget vurderes endeligt at bidrage til at skabe lige konkurrencevilkår i EU.

Det er særligt positivt, at forslaget giver mulighed for gældsnedskrivning (”bail-in”),

som også er et centralt element i den danske Bankpakke III. I den forbindelse er det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dog helt centralt, at særligt dækkede obligationer (SDO’er, RO’er og SDRO’er) fortsat

undtages fra bail-in, da der allerede er stillet særlig sikkerhed bag sådanne aktiver.

Regeringen støtter muligheden for at anvende Garantifonden for Indskydere og Inve-

storer i forbindelse med afvikling og ønsker at fastholde medlemslandenes fleksibilitet

til at indrette Indskyder- og Afviklingsfonde, som man finder mest hensigtsmæssigt.

Regeringen vil arbejde for at fastholde den nuværende tekst i forhold til gæld med kort

løbetid, hvorved det sikres, at sådanne korte fordringer ikke undtages fra bail-in, da en

sådan undtagelse giver utilsigtede incitamenter til kortsigtet finansiering, ligesom det

skaber en uhensigtsmæssig forskelsbehandling af kreditorer i hhv. konkursbehandling

og afviklingsregi.

For så vidt angår krav om et minimumsniveau af gæld, som kan anvendes til bail-in,

da vil regeringen arbejde for at fastholde, at der ved myndighedernes fastlæggelse af

dette krav skal tages højde for det givne instituts forretningsmodel, herunder om det er

hhv. et penge- eller et realkreditinstitut.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at implementeringsdatoen for bail-in fremrykkes,

hvorved dette redskab træder i kraft samtidig med det øvrige direktiv og ikke først i

2018.

Regeringen lægger vægt på, at den nuværende formulering i direktivet ændres i for-

hold til långivning mellem nationale afviklingsfonde, hvorved det ikke er et krav at låne

til andre landes afviklingsfonde men derimod kun en mulighed. Det vurderes nødven-

digt, at hvert medlemsland selv opbygger en afviklingsfond, der i udgangspunktet

bedst muligt kan håndtere de træk, der måtte komme herpå. Et krav om gensidige lån

vil kunne svække landenes tilskyndelse til opbygningen af sådanne fonde, hvorfor

dette vurderes uhensigtsmæssigt.

I forhold til indførelse af præferencestilling til Indskydergarantifonden eller ej, jf. neden-

for, da støtter regeringen en fastholdelse af Kommissionens forslag, hvorefter Indsky-

dergarantifonden rangerer på lige fod med simple kreditorer (som i Bankpakke III). Er

det ikke muligt at opnå dette, da vurderes det mere hensigtsmæssigt at give medlems-

landene valgfrihed frem for at kræve, at alle lande skal give Indskydergarantifonden

præferencestilling.

Andre landes holdninger

Der er generel støtte blandt landene til forslaget, herunder formålet med at skabe inci-

tamenter til sund bankdrift. Et emne i forhandlingerne er særligt reglerne for finansie-

ring, da flere medlemslande mener, at der skal være mere fleksibilitet, herunder i for-

hold til opbygningen og brug af fonde. Bestemmelserne vedr. bail-in er ligeledes ble-

vet diskuteret. Der er overordnet støtte til dette værktøj. Dog er der en vis diskussion

af rækkefølgen efter hvilken, kreditorer og Indskydergarantifond skal tage tab, da flere

medlemslande mener, at Indskydergarantifonden skal foranstilles simle kreditorer

(såkaldt ”indskyderpræference”).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1 – uddybning af gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Afviklingsmyndighed

Der findes ikke en egentlig afviklingsmyndighed i Danmark. Det vil derfor skulle fast-

lægges i lovgivningen, hvilken institution der skal varetage afviklingsmyndighedens

kompetencer og opgaver. Finanstilsynet varetager nogle af de opgaver, der i direktivet

tillægges afviklingsmyndigheden, mens det statslige afviklingsselskab, Finansiel Stabi-

litet A/S, forestår afvikling af nødlidende pengeinstitutter.

Forebyggelse

Efter de gældende regler i lov om finansiel virksomhed skal Finanstilsynet først og

fremmest tilrettelægge sin tilsynsvirksomhed på en sådan måde, at indsatsen står i

forhold til de potentielle risici. Som konkrete tiltag på et tidligt tidspunkt har Finanstil-

synet mulighed for at påbyde en finansiel virksomhed at foretage nødvendige foran-

staltninger, hvis virksomhedens økonomiske stilling er så forringet, at indskydernes

interesser er i fare, eller der er risiko for, at virksomhedens økonomi forringes i sådan

grad, at tilladelsen til at drive finansiel virksomhed skal trækkes. Finanstilsynets mu-

lighed for at fastsætte et solvenskrav over for en finansiel virksomhed kan også be-

tragtes som en form for tidlig indgriben.

Kravet om, at institutter skal udarbejde genopretningsplaner og den nærmere proces

vedr. disse planer, vil kræve ændring af lov om finansiel virksomhed. Det samme vil

kravet om, at tilsynsmyndigheden skal have mulighed for at kræve hele eller dele af

denne plan gennemført. Direktivets muligheder for, at tilsynsmyndigheden skal kunne

gribe ind over for et institut på et tidligere tidspunkt, vil ligeledes indebære ændring af

lov om finansiel virksomhed. Det samme gør sig gældende i relation til indførelse af

muligheden for at udpege en ”special manager”.

Koncernintern finansiel støtte

Der findes i den gældende lovgivning regler om, at koncerninterne engagementer

kræver tilladelse fra Finanstilsynet. Denne regel vil formentligt kunne fastholdes, men

der vil stadig skulle gennemføres nogle ændringer som følge af direktivet. Dette gæl-

der særligt samarbejdet mellem myndigheder fra forskellige lande vedr. godkendel-

sen.

Bankpakke III, Medgiftsordningen og Bankpakke IV

Der er med Bankpakke III og IV samt Medgiftsordningen indført regler om afvikling af

nødlidende pengeinstitutter i Danmark, som minder om de afviklingsredskaber, direk-

tivet introducerer. Det bemærkes, at disse regler ikke omfatter afvikling af realkreditin-

stitutter og fondsmæglerselskaber, hvorfor reglerne for afvikling af denne type af insti-

tutter beskrives nedenfor.

En af de væsentligste forskelle på direktivet og afvikling af pengeinstitutter i den nu-

værende danske lovgivning er, at et nødlidende pengeinstitut har valgfrihed i forhold til

afviklingsform. Dette er i modsætning i direktivet, hvor det er afviklingsmyndigheden,

der træffer beslutning herom. Et institut vil således ikke med direktivets regler kunne

vælge at gå i normal konkurs i stedet for at gennemgå en afvikling besluttet af afvik-

lingsmyndigheden.

Efter de nuværende danske regler skal der, såfremt et pengeinstitut ønsker at lade sig

afvikle af Finansiel Stabilitet A/S, straks indgås betinget aftale om Bankpakke III-

overdragelse af pengeinstituttets aktiver mv. til Finansiel Stabilitet A/S eller alternativt

aftale om Bankpakke IV-afhændelse af instituttet.

Som følge af direktivets bestemmelser vil der skulle ske visse justeringer til lov om

finansiel stabilitet. Fx findes der ikke i dag hjemmel til, at myndighederne kan konver-

tere gældsposter til egenkapital, sådan som direktivet giver mulighed for. En sådan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hjemmel vil skulle indføres ved lov. Desuden vil der skulle ske tilpasninger af lovgiv-

ningen i forhold til afvikling af grænseoverskridende institutter, herunder i forhold til

etablering af afviklingskollegier og beslutningsprocedurerne heri.

Afvikling af realkreditinstitutter

Realkreditinstitutter er ikke omfattet af hverken Bankpakke III, Medgiftsordningen eller

Bankpakke IV, hvorfor afvikling af et konkursramt realkreditinstitut i dag vil skulle ske

efter specifikke regler for denne type af institutter. Det er endnu aldrig sket, at et dansk

realkreditinstitut er blevet erklæret konkurs, men der eksisterer en udførlig lovgivning

for, hvordan et realkreditinstitut i givet fald skal afvikles.

Lovgivningen vedr. afvikling af realkreditinstitutter vil formentlig skulle tilpasses, da

realkreditinstitutter fremover vil være omfattet af den fælles ramme for håndtering og

afvikling af nødlidende kreditinstitutter. I forlængelse heraf vil direktivets bestemmelser

kunne ses som yderligere værktøjer for afvikling af realkreditinstitutter, der kan anven-

des til krisestyring sammen med de allerede gældende regler herom. Det er således

vurderingen, at de nuværende regler på området vil kunne fastholdes.

Afvikling af fondsmæglerselskaber

Fondsmæglerselskaber er jf. ovenfor ligeledes omfattet af direktivet. Årsagen til at

fondsmæglerselskaber skal være omfattet er, at eksempelvis Lehman Brothers’ ned-

brud viste, at også lukninger af sådanne typer af finansielle selskaber kan have alvor-

lige systemiske konsekvenser.

Fondsmæglerselskaber er ikke omfattet af hverken Bankpakke III, Medgiftsordningen

eller Bankpakke IV, hvorfor afvikling af et nødlidende fondsmæglerselskab i dag vil

skulle ske efter reglerne i lov om finansiel virksomhed. Heraf følger, at afvikling som

udgangspunkt skal ske ved likvidation eller konkurs efter de sædvanlige regler. Da

danske fondsmæglerselskaber typisk ikke opbevarer kundemidler eller har kundeakti-

ver, er ophørssager imidlertid relativt enkle, og en afvikling medfører typisk ikke pro-

blemer for kunder, kreditorer mv. Det kan dog ikke udelukkes, at mere omfattende

eller komplicerede sager vil kunne forekomme i fremtiden.

Finansiering af afvikling

Garantifonden for Indskydere og Investorer indeholder bl.a. en Pengeinstitutafdeling

hhv. en Restrukturerings- og Afviklingsafdeling. Pengeinstitutafdelingen udbetaler

bidrag til betaling af dækkede indskydere (”Indskydergarantifonden”), mens afviklings-

afdelingen bidrager til at dække de øvrige omkostninger i forbindelse med afvikling,

herunder udtrædelsesomkostninger fra datacentraler i forbindelse med fusioner.

De eksisterende danske regler på området afspejler i vid udstrækning allerede direkti-

vets bestemmelser. Der skal dog tages stilling til, om man fra dansk side vil vælge at

slå Afviklingsafdelingen sammen med Pengeinstitutafdelingen, som direktivet giver

mulighed for.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 5: Bekæmpelse af momssvig

KOM(2012) 428 og KOM(2009) 511

Resumé

Det irske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om en såkaldt pakke af

foranstaltninger til bekæmpelse af svig med moms, der omfatter dels den hurtige reak-

tionsmekanisme og dels en mekanisme for omvendt betalingspligt (”reverse charge”-

mekanismen). Formandskabets pakke skal ses som et forsøg på at opnå fremdrift i

forhandlingerne om den hurtige reaktionsmekanisme.

Kommissionens forslag fra 2012 om en hurtig reaktionsmekanisme har været behand-

let adskillige gange på arbejdsgruppeniveau, både under cypriotisk og irsk formand-

skab. Forhandlingssituationen er imidlertid fastlåst på grund af nogle landes betænke-

ligheder vedrørende mekanismens indvirkning på princippet om enstemmighed i skat-

tespørgsmål. Et ældre, men relateret kommissionsforslag fra 2009 om en mekanisme

for omvendt betalingspligt har også været drøftet flere gange under det cypriotiske

formandskab. I det irske formandskabs udkast til rådskonklusioner binder man nu

vedtagelsen af disse to forslag sammen i en alt eller intet-løsning, hvor begge forslag

senest i maj 2013 forslås vedtaget for en tidsbegrænset periode på 5 år.

Udkastet til konklusioner ventes drøftet på ECOFIN den 5. marts 2013 med henblik på

at opnå enighed om den overordnede ramme for det videre arbejde med de to forslag.

Baggrund

Det normale momssystem indebærer at det er

sælgeren

(den sælgende virksomhed),

som indbetaler salgsmomsen til staten. Hvis der er tale om handel mellem to virksom-

heder i det normale momssystem har den momsregistrerede køber fradrag for købs-

momsen, dvs. han kan trække den betalte moms fra i hans regnskab og evt. få udbe-

talt udlæg til købsmoms fra staten.

Omvendt betalingspligt indebærer, at det er

køberen

(den købende virksomhed) som

indbetaler salgsmomsen til staten. Den købende virksomhed indbetaler betalte moms

ifm. varekøb samtidig med at virksomheden kan trække den betalte moms fra i regn-

skabet, og evt. få udbetalt overskydende udlæg til moms fra staten. Pligten til at be-

regne og afregne moms flyttes hermed fra den sælgende virksomhed til den købende

virksomhed.

Omvendt betalingspligt bruges blandt andet til at forhindre svig med moms hvor en

køber har meget store køb af varer og intet salg, men på grund af sine indkøb, hvoraf

der er betalt moms, kan indsende en negativ momsangivelse og få udbetalt købs-

moms fra myndighederne.

I et af de typiske tilfælde af svig ofte betegnet momskarruselsvig cirkulerer et meget

stort parti varer (fx mobiltelefoner) rundt mellem nogle virksomheder, hvor virksomhe-

derne i ’karrusellen’ løbende får udbetalt store beløb i negativ moms og dernæst for-

svinder inden de får afregnet moms af telefonerne til staten. Derudover er der også en

række andre måder hvorpå man kan begå momssvig. Omvendt betalingspligt er et

effektivt værktøj til at stoppe de forskellige former for svig, idet køberen skal indbetale

salgsmomsen på samme tidspunkt, som han får fradrag for købsmomsen. Eftersom

de to momsbeløb vil udligne hinanden, hindrer man, at køber uberettiget får udbetalt

negativ moms. Det er erfaringen, at risikoen for momssvig reduceres væsentligt når

man benytter omvendt betalingspligt (en ”reverse charge”-mekanisme).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)

Der opstår hele tiden nye former for momssvig, og medlemsstaterne har nogle gange

brug for at reagere hurtigere, end det er muligt i dag. Med de nuværende regler kan

medlemsstaterne gøre brug af momsdirektivets artikel 395, som giver mulighed for at

ansøge om tilladelse til at fravige EU’s fælles momsregler, hvis formået er at forhindre

svig. Artikel 395-proceduren fungerer på den måde, at Rådet – på forslag fra Kommis-

sionen – giver tilladelse til en anmodning om fravigelse. Kommissionen skal derfor

behandle alle indgående anmodninger som forslag, hvilket bl.a. betyder, at der skal

forslaget oversættelse til alle officielle sprog, inden sagen kan gå videre til Rådet.

Kommissionens sagsbehandlingstid er ca. 8 måneder, hvortil kommer yderligere 2-3

måneder til behandling og vedtagelse i Rådet. Den samlede sagsbehandlingstid kan

derfor være op til et år, hvor svigen i mellemtiden kan nå at resultere i betydelige tab.

Kommissionen fremsatte på den baggrund den 31. juli 2012 forslag om at indsætte en

ny artikel i momsdirektivet (artikel 395a) om en hurtig reaktionsmekanisme til bekæm-

pelse af momssvig. Den nye artikel er en fast-track procedure, som skal sikre, at med-

lemsstaterne i situationer med særlig grov og akut svig hurtigt kan få et retsgrundlag

på plads til at bekæmpe svigen. Kommissionens forslag skal således ses som et sup-

plement til den nuværende procedure i artikel 395 i momsdirektivet. Artikel 395a-

proceduren fungerer på den måde, at tilladelsen til afvigelse fra momsreglerne mhp.

på bekæmpelse af momssvig gives af Kommissionen frem for af Rådet, hvilket opnås

ved at give Kommissionen ret til at gøre brug af sine gennemførelsesbeføjelser i hen-

hold til TEUF Artikel 291. På den måde vil sagsbehandlingstiden for tilladelser i akutte

tilfælde kunne nedbringes til ca. 1 måned.

Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)

Kommissionen fremsatte den 29. september 2009 forslag om valgfri anvendelse af

ordningen for omvendt betalingspligt (”reverse charge”-mekanismen) ved levering af

bestemte varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig. En mindre del af

dette forslag, nemlig den del, som har gjort det muligt for medlemsstaterne på en valg-

fri basis at indføre omvendt betalingspligt for moms ved handel med CO2-kvoter, blev

vedtaget i marts 2010. En vedtagelse af den resterende del af forslaget vil gøre det

muligt for medlemsstaterne at indføre omvendt betalingspligt for moms på visse andre

nærmere definerede kategorier af varer og tjenesteydelser, som erfaringsmæssigt ofte

er udsat for momssvig, uden først at skulle anmode Kommissionen om en individuel

undtagelse efter proceduren i momsdirektivets artikel 395.

Formål og indhold

Udkast til rådskonklusioner

Hovedelementerne i formandskabets antisvigspakke er den hurtige reaktionsmeka-

nisme og mekanismen for omvendt betalingspligt.

Formandskabet foreslår at gøre den hurtige reaktionsmekanisme tidsbegrænset, fx til

udgangen af 2018, således at en eventuel fornyelse kræver et nyt forslag fra Kommis-

sionen, som skal vedtages enstemmigt i Rådet. Det har til formål at skabe en ”en-

stemmighedsramme” om den hurtige reaktionsmekanisme og på den måde imødegå

visse medlemslandes betænkeligheder vedrørende mekanismens indvirkning på en-

stemmighedsprincippet, idet tilladelsen til afvigelse fra momsreglerne gives af Kom-

missionen og ikke af Rådet efter enstemmighed.

For så vidt angår det supplerende, relaterede forslag om omvendt betalingspligt

(hvorefter et land ikke behøver at anmode Kommissionen om tilladelse til afvigelse fra

momsreglerne), foreslår formandskabet, at forslagets liste over varer og tjenesteydel-

ser udvides til også at omfatte handel i de sektorer, der på nuværende tidspunkt er

omfattet af anmodninger efter den normale procedure for tilladelser fra Kommissionen

i momsdirektivets artikel 395. Udover mobiltelefoner og integrerede kredsløbsanord-

ninger (som allerede er nævnt i Kommissionens forslag) drejer det sig om spillekon-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

soller, tablet pc’er og bærbare computere, telekommunikationstjenester, gas og el

samt landbrugsprodukter og transaktioner med kobber. Det foreslås, at forslaget om

omvendt betalingspligt (”reverse charge”-mekanismen) ligeledes skal finde anvendel-

se indtil udgangen af 2018.

De øvrige elementer i pakken er:

- forpligtelse til at informere erhvervslivet og andre medlemsstater om foretagne

antisvigsforanstaltninger,

- større klarhed over samspillet mellem den hurtige reaktionsmekanisme i arti-

kel 395a og den almindelige undtagelsesprocedure i artikel 395,

- nedbringelse af sagsbehandlingstiden for anmodninger efter proceduren i

momsdirektivets artikel 395,

- prioritet til det videre arbejde med at udarbejde et momssystem, der er bedre

sikret mod svig,

- udveksling af bedste forvaltningspraksis i bekæmpelsen af svig.

Med udgangspunkt i disse elementer har formandskabet udarbejdet et udkast til råds-

konklusioner, som binder vedtagelsen af den hurtige reaktionsmekanisme og omvendt

betalingspligt (”reverse charge”-mekanismen) sammen i en ”alt eller intet-løsning”,

hvilket betyder at vedtagelsen af de to forslag sammenkædes, idet der er ikke-

sammenfaldende mindretal der hæmmer fremdriften af hvert forslag. Udkastet forven-

tes drøftet på ECOFIN den 5. marts 2013 med henblik på at opnå enighed.

Hurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)

Formålet med Kommissionens forslag om en ny artikel 395a i momsdirektivet er, at

medlemsstaterne hurtigt skal have mulighed for at gribe ind overfor pludselig opstået

og massiv svig i en eller flere specifikke økonomiske sektorer, hvor traditionelle kon-

trol- og håndhævelsesværktøjer ikke er tilstrækkelige.

Den foreslåede nye artikel 395a, stk. 1, er teknisk udformet på den måde, at den hen-

viser til en liste, som specifikt angiver, hvilke foranstaltninger medlemsstaterne kan

gøre brug af, når den hurtige reaktionsmekanisme anvendes. For øjeblikket er om-

vendt betalingspligt (”reverse charge”-mekanismen) imidlertid den eneste effektive

foranstaltning til bekæmpelse af svig, som kendes inden for EU-systemet. Omvendt

betalingspligt for moms er derfor den eneste foranstaltning, som p.t. er med på listen.

Det kan ikke udelukkes, at der i fremtiden vil vise sig nye måder at bekæmpe moms-

svig på, som er ligeså effektive som omvendt betalingspligt. Forslaget er derfor frem-

tidssikret på den måde, at listen i artikel 395a, stk. 1, vil kunne udvides med sådanne

endnu ukendte foranstaltninger under forudsætning af, at Rådet med enstemmighed

træffer beslutning herom.

Selve proceduren for brug af den hurtige reaktionsmekanisme starter med, at Kom-

missionen modtager en anmodning fra en medlemsstat indeholdende alle relevante

oplysninger. For at sagsbehandlingen kan ske hurtigst muligt, vil denne anmodning

skulle indgives på en særlig standardformular. Når Kommissionen råder over alle

nødvendige oplysninger, har Kommissionen en måned til at give enten en tilladelse

eller et afslag. Kommissionens tilladelse er dog kun gældende i maksimalt et år. Det

er således tanken, at den berørte medlemsstat i samme periode skal træffe andre og

varige foranstaltninger, enten i form af en anmodning om en almindelig tilladelse efter

artikel 395 eller ved at gennemføre særlige nationale foranstaltninger, som kan hindre

svigen.

Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)

Formålet med Kommissionens forslag er at gøre det muligt for medlemsstaterne, på

en valgfri og midlertidig basis, at implementere omvendt betalingspligt for moms ved

handel med visse varer og tjenesteydelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår, at anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt be-

grænses til en på forhånd fastlagt liste over varer og tjenesteydelser, som medlems-

staterne har vurderet kan udsættes for momssvig. Ud over CO2-kvoter (den del af

forslaget, som blev vedtaget i marts 2010), foreslår Kommissionen, at listen kan om-

fatte andre varer, herunder mobiltelefoner. Ifølge Kommissionens forslag kan med-

lemsstaterne indføre omvendt betalingspligt for moms på højst tre kategorier, hvoraf to

kan være varer.

Derudover foreslår Kommissionen, at de medlemsstater, der vælger at udnytte mulig-

heden for at indføre omvendt betalingspligt, skal indføre en indberetningsordning med

henblik på, at medlemsstaterne får mulighed for at overvåge, om anvendelsen af den

omvendte betalingspligt fungerer effektivt.

Hjemmelsgrundlag

Hurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113. Forslaget vedtages af Rådet

med enstemmighed efter høring af Europe-Parlamentet.

Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)

Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 93 og 94. Forslaget vedtages

af Rådet med enstemmighed efter høring af Europe-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Da momsregler er delvist fællesskabskompetence er det nødvendigt at vedtage regler

på fællesskabsniveau for effektivt at kunne bekæmpe momssvig i medlemsstaterne.

Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Hurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF Artikel 113.

Europa-Parlamentets udtalelse blev afgivet 7. februar 2013, jf. lovgivningsmæssig

beslutning om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det

fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår en hurtig reaktionsmekanisme til be-

kæmpelse af momssvig. Det fremgår heraf, at Europa-Parlamentet er enig i målet og

støtter forslaget.

Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 93.

Europa-Parlamentets udtalelse blev afgivet 10. februar 2010, jf. lovgivningsmæssig

beslutning om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF hvad

angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt

ved levering af bestemte varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig. Det

fremgår heraf, at Europa-Parlamentet er enig i målet og, med visse ændringer, støtter

forslaget.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Hurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)

Kommissionens forslag vedrører proceduren for indgivelse af anmodninger om undta-

gelser til Kommissionen. Forslaget vil derfor ikke umiddelbart have lovgivningsmæssi-

ge konsekvenser for Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis Kommissionens forslag vedtages, vil momsloven på linje med gældende proce-

dure fortsat skulle ændres hver gang Danmark ansøger om og får tilladelse i henhold

til den hurtige reaktionsmekanisme.

Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)

Kommissionens forslag indebærer, at det er frivilligt for medlemsstaterne at anvende

ordningen om omvendt betalingspligt for moms. Forslaget vil derfor ikke umiddelbart

have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Vælger Danmark at indføre omvendt betalingspligt på ét eller flere af de områder, som

fremgår af forslaget, vil momsloven skulle ændres i overensstemmelse hermed.

Statsfinansielle konsekvenser

Hurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)

Forslaget kan indebære provenu-gevinster på de offentlige finanser i det omfang for-

slaget bidrager til bekæmpelse af svig.

Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)

Forslaget kan indebære provenu-gevinster på de offentlige finanser i det omfang for-

slaget bidrager til bekæmpelse af svig.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Hurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)

Gennemførelse af direktivforslaget vil give medlemsstaterne mulighed for hurtigere at

gribe ind overfor svig end det er muligt i dag, og derved mindskes et evt. provenutab

som følge af svigen. Samtidig bidrager forslaget til at sikre lige konkurrence, idet de

virksomheder, der overholder momsreglerne, ikke udsættes for ulige konkurrencevil-

kår fra virksomheder, der ikke overholder reglerne.

Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)

Gennemførelse af direktivforslaget vil medvirke til at bekæmpe utilsigtede provenutab,

der opstår som følge af momskarruselsvig. Samtidig forventes direktivforslaget at

medføre udgifter til systemudvikling. Der kan ikke skønnes mere præcist over størrel-

sen heraf, før direktivets endelige udformning kendes, men udgifterne skønnes at

kunne afholdes inden for Skatteministeriets ramme.

Høring

Hurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)

Direktivforslaget har været i høring hos Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råd, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk

Industri, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Advoka-

ter, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Finans og Leasing,

Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Registre-

rede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension,

Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug og Fødevarer, Landsorga-

nisationen i Danmark, Landsskatteretten, Politidirektøren i København, Rigsadvoka-

ten, Rigspolitichefen og Skatterevisorforeningen.

Skatteministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra Advokatrådet,

Dansk Industri, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater og Rigsadvokaten.

Advokatrådet har ikke umiddelbart indholdsmæssige bemærkninger til høringssagen,

men har udtrykt kritik af, at høringsmaterialet er fremsendt med en frist på 15 dage.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Industri er enig i, at momssvig skal bekæmpes men er bekymret for det konkre-

te forslag, idet de enkelte lande med forslaget – indenfor 1-2 måneder – vil kunne

fravige momssystemdirektivet midlertidigt og eksempelvis indføre omvendt betalings-

pligt på specifikke områder. Herved kompliceres momsområdet yderligere, samtidig

med at medlemsstaterne reelt blot flytter problemerne videre til andre medlemsstater,

uden at man får fat i de kriminelle, der står bag svigen. Dansk Industri finder således,

at forslaget søger at kompensere for et manglende effektivt samarbejde mellem lan-

denes momsmyndigheder.

Der er tale om en meget kortsigtet løsning, som efterlader lovlydige virksomheder med

ikke ubetydelige administrative byrder. Samtidig er der ikke i tilstrækkelig grad sikret

transparens omkring de initiativer, der i givet fald vil kunne godkendes gennem den

hurtige reaktionsmekanisme. Dansk Industri påpeger, at en velfungerende EU-

momsportal med opdateret information vil kunne sikre en sådan transparens.

Såfremt man på trods af ovennævnte udfordringer ønsker at gå videre med det kon-

krete forslag, har Dansk Industri bl.a. følgende bemærkninger:

- Afgrænsning af situationer for, hvornår mekanismen kan benyttes

Anvendelsesområdet for den hurtige reaktionsmekanisme er ”pludselig opstået og

massiv svig”. Dansk Industri finder imidlertid, at enhver henvendelse fra medlemssta-

terne også bør indeholde en konkret beskrivelse af de initiativer, der nationalt og på

EU-plan er forsøgt for at imødegå momssvigen. Det bør med andre ord kunne doku-

menteres, at momssvigen ikke kan stoppes med traditionelle kontrol- og håndhævel-

sesmidler.

- Afgrænsning af området for omvendt betalingspligt

Dansk Industri har anført, at der består en særlig udfordring i at afgrænse de situatio-

ner, der – med hjemmel i den hurtige reaktionsmekanisme – kan blive underlagt om-

vendt betalingspligt. I nogle tilfælde er det relativt simpelt at definere, men i andre

tilfælde som eksempelvis mobiltelefoner bliver det hurtigt meget svært. Omfatter mo-

biltelefoner også smartphones og tablets? Er tilbehøret omfattet, hvis det sælges som

en pakkeløsning eller separat?

Dansk Industri finder det derfor yderst vigtigt, at omfanget af fravigelsen i givet fald er

veldefineret og identisk i alle de lande, der gør brug af fravigelsen.

- Praktisk håndtering af ændrede regler for lovlydige virksomheder

Dansk Industri stiller spørgsmål ved, hvordan reglerne skal håndteres i praksis. Hvis

en dansk virksomhed kun har få kundeforhold inden for det omfattede område, er det

muligt at indføre manuelle procedurer, når en eller flere medlemsstater fraviger direk-

tivets almindelige regler. Hvis en dansk virksomhed derimod har flere tusinde indivi-

duelle kundeforhold, er det ikke muligt på én måned at lave de grundlæggende tekni-

ske ændringer, som kræves for at kunne håndtere de ændrede regler.

- Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Dansk Industri er ikke enig med Kommissionen i, at kun én medlemsstat bliver berørt.

Der er tale om grænseoverskridende momssvig med et grænseoverskridende marked,

og derfor er det ikke kun er lokale virksomheder, der opererer i markedet. Af samme

grund finder Dansk Industri, at der som minimum bør foreligge sprogversioner på EU’s

tre arbejdssprog (engelsk, tysk, fransk) – én enkelt sprogversion er ikke tilstrækkelig.

Dansk Told- og Skatteforbund bemærker, at anvendelse af den hurtige reaktionsme-

kanisme forudsætter, at der gennemføres ny lovgivning på området hver gang meka-

nismen tages i brug, hvilket i sig selv modvirker en ”hurtig reaktion”.

Det bør derfor overvejes, om der skal indføres en generel bestemmelse i momsloven,

hvor skatteministeren gives beføjelser til at indføre den hurtige mekanisme på de om-

råder, der skal reageres på. På den måde vil intentionerne bag Kommissionens for-

slag blive fuldt ud implementeret i dansk lovgivning, og dermed give staten de mulig-

heder der skal til for aktivt at bekæmpe momssvig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Advokater kan overordnet set tiltræde forslaget, men har samtidig udtrykt

betænkelighed på flere områder. Danske Advokater frygter først og fremmest, at der

på grund af procedurens hastende karakter kan blive tale om mindre grundig sagsbe-

handling i forbindelse med vurderingen af en medlemsstats anmodning. Direktivet

indeholder ingen nærmere definition af, hvilke ”pludseligt opståede, grove former for

afgiftssvig” proceduren finder anvendelse på, og det kan derfor også frygtes, at de

særlige foranstaltninger vil blive brugt som præventiv foranstaltning til at undgå yderli-

gere momstab, mens medlemsstaterne undersøger nærmere, om der faktisk er fore-

gået noget ulovligt.

Danske Advokater finder det også betænkeligt, at forslaget kun nævner én enkelt

konkret foranstaltning (anvendelse af omvendt betalingspligt, ”reverse charge-

mekanismen”), men senere kan udvides med andre foranstaltninger, som Rådet ved-

tager med enstemmighed på forslag fra Kommissionen. Dette betyder, at der på nu-

værende tidspunkt ikke er fuldt overblik over, hvilke foranstaltninger Kommissionen

rent faktisk vil kunne anvende i forbindelse med medlemsstaternes anmodninger.

Endelig har Danske Advokater bemærket, at forslaget udvider Kommissionens befø-

jelser til at fravige de almindelige basisretsakter. Hermed tildeles Kommissionen kom-

petence til midlertidigt at suspendere de almindelige basisretsakter med direkte virk-

ning i medlemsstaterne, hvilket i sig selv er betænkeligt.

Rigsadvokaten har anført, at anklagemyndigheden er enig i forslagets formål om at

give medlemsstaterne mulighed for hurtig indgriben over for pludseligt opstået og

massiv svig for dermed at hindre betydelige og uoprettelige tab for statskassen.

Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)

Direktivforslaget har været i høring hos Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råd, Børsmæglerforeningen, Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR), Dansk

Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

Landbrug, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Finansrådet,

Finanstilsynet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Reviso-

rer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Håndværksrådet, Klima- og Energimi-

nisteriet, Kommunernes Landsforening, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Dan-

mark (LO), Landsskatteretten, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, SKAT, Skatterevisor-

foreningen og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Generelt har det fremsendte direktivforslag ikke givet anledning til bemærkninger.

Alene Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) og Dansk Erhverv har afgivet

bemærkninger.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Hurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet forelagt sagen ved grund- og nærheds-

notat oversendt 5. oktober 2012 samt supplerende grund- og nærhedsnotat oversendt

5. november 2012.

Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet forelagt sagen ved nærhedsnotat over-

sendt 4. november 2009, grundnotat oversendt 9. november 2009 samt supplerende

grundnotat oversendt 19. januar 2010.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen lægger stor vægt på bekæmpelsen af svig og prioriterer i den forbindelse

hurtighed højt. Regeringen støtter derfor både Kommissionens forslag om en hurtig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reaktionsmekanisme og Kommissionens forslag om omvendt betalingspligt (”reverse

charge”-mekanismen), som begge bidrager til at sikre medlemsstaternes offentlige

finanser. Regeringen er enig med formandskabet i, at de to forslag supplerer hinanden

og kan vedtages som en pakke, og følgelig støtter regeringen formandskabets udkast

til rådskonklusioner.

Andre landes holdning

Et flertal af lande støtter begge forslag og flertallet støtter derfor også formandskabets

udkast til rådskonklusioner. Et mindretal af lande støtter forslaget om omvendt beta-

lingspligt (”reverse charge”-mekanismen), men ikke den hurtige reaktionsmekanisme,

mens et andet mindretal af lande støtter den hurtige reaktionsmekanisme, men ikke

forslaget om omvendt betalingspligt (”reverse charge”-mekanismen).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Forslag til forordninger vedr. styrket eurosamarbejde

(”two-pack”)

KOM(2011)819, KOM(2011)821

Resumé

Der er opnået enighed mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og det irske for-

mandskab d. 20. februar om kompromisforslagene til forordninger (den såkaldte ”two-

pack”) om styrket budgetdisciplin for eurolandene; dels et forslag til forordning vedr.

budgetplaner og dels et forslag til forordning vedr. styrket overvågning af eurolande i

alvorlige finansielle vanskeligheder. Der er som en del af den samlede aftale enighed

om, at Kommissionen skal nedsættes en ekspertgruppe, som skal undersøge mulig-

heden for oprettelse af en gældsafviklingsfond og udstedelse af fælles euroobligatio-

ner. Ekspertgruppens resultater og anbefalinger ventes fremsat i marts 2014, og skal

om muligt omsættes i konkrete forslag fra Kommissionen.

Der ventes politisk enighed mellem eurolandene på ECOFIN om den samlede aftale,

og Europa-Parlamentet ventes at afholde afstemning om forslagene på Plenarforsam-

lingen medio marts. Dermed ventes forslagene vedtaget snarligt.

Baggrund

Kommissionens to forslag til forordninger af 23. november 2011 (two-pack’en”) skal

vedtages ved fælles beslutningsprocedure af Rådet og Europa-Parlamentet. Det dre-

jer sig dels om et forslag til forordning vedr. budgetopfølgning og overvågning af lande

i EDP-proceduren og dels om et forslag til forordning vedr. styrket overvågning af eu-

rolande, der oplever finansielle vanskeligheder eller har et låneprogram.

På baggrund af forhandlinger i Rådsarbejdsgruppen ledet af det danske formandskab,

blev der allerede på Rådsmødet 21. februar 2012 opnået politisk enighed om for-

mandskabets kompromisforslag. Europa-Parlamentets ordførere på de to forordninger

opnåede dog først et forhandlingsmandat til trialogforhandlinger med Rådet på plenar-

forsamlingen d. 13. juni 2012. Trialogforhandlinger er indledt den 11. juli 2012 under

det cypriotiske formandskab.

På ECOFIN d. 13. november opnåede det cypriotiske formandskab et opdateret for-

handlingsmandat for trialogforhandlingerne, og på ECOFIN d. 4. december var det

forventningen, at man ville kunne opnå enighed inden årsskiftet. Det lykkedes dog

ikke, da Europa-Parlamentet udskød afstemning i Plenarforsamlingen medio decem-

ber om forslaget.

Efter årsskiftet har det irske formandskab afholdt en række trialogmøder, og der er

opnået enighed om en samlet aftale d. 20. februar.

Indhold

De to forordninger har flg. hovedindhold i den form, som Rådet opnåede enighed om

den 21. februar 2012 på basis af Kommissionens oprindelige forslag:

Forslag til forordning vedr. budgetplaner m.v.

Formålet med Kommissionens forslag om overvågning og vurdering af eurolandenes

finanslovsforslag er at styrke budgetdisciplinen i euroområdet og dermed sikre euro-

landenes overholdelse af de fælles finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten,

herunder særligt landenes korrektion af uforholdsmæssigt store underskud.

For at styrke eurolandenes finanslovsprocesser og effekten af de fælles finanspolitiske

regler og det europæiske semester lægger forslaget op til en fælles tidslinje for finans-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lovsprocesserne med konkrete skæringsdatoer for eurolandenes udmelding af mel-

lemfristede budgetmål, fremlæggelse af budgetplaner og finanslovsforslag (15. okto-

ber) og endelig vedtagelse af finansloven (31. december).

Forslaget lægger op til, at der skal gennemføres overvågning og vurdering af en bud-

getplan for det kommende år fra det enkelte euroland, som den 15. oktober hvert år

skal præsenteres for Kommissionen og eurogruppen. Budgetplanen skal som mini-

mum indeholde landenes mål for den offentlige saldo samt større poster for udgifter

og indtægter, fremskrivninger af udgifter og indtægter uden nye tiltag samt en specifi-

cering af de tiltag, der skal sikre overholdelse af budgetmålene. Ved særlig utilstræk-

kelig overholdelse af Stabilitets- og Vækstpagten skal Kommissionen inden for to uger

kunne anmode det pågældende land om en revideret budgetplan. Kommissionen kan

ud fra en helhedsvurdering udtale sig om det pågældende lands budgetplan, hvorud-

fra eurogruppen kan drøfte det pågældende lands budgetmæssige situation. Kommis-

sionen har ikke formelle beføjelser til at tage yderligere skridt over for det pågældende

land.

Eurolandene skal rettidigt informere Kommissionen og eurogruppen om eventuelle

planer om at udstede yderligere national gæld. Dette skal ske inden for en fælles

ramme, som skal fastsættes af Kommissionen og medlemslandene.

For at styrke eurolandenes korrektion af uforholdsmæssigt store underskud lægger

forslaget op til øget budgetovervågning af lande i proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud (EDP). Eurolande skal efter en rådsbeslutning om et uforholdsmæs-

sigt stort underskud og en henstilling om at korrigere underskuddet rapportere til

Kommissionen og ECOFIN angående opfølgningen på henstillingen, effekten af nye

diskretionære tiltag, budgetmålene samt information angående tiltag til at opfylde må-

lene, hvilket skal gøres senest 6 måneder efter vedtagelse af henstillingen og hver 6.

måned derefter. Hvis det pågældende land har modtaget et pålæg (en skærpet hen-

stilling) skal landets budgetopfølgningsrapport indeholde information om tiltag, der

sikrer overholdelse af det konkrete pålæg. Lande i EDP-proceduren kan blive pålagt

en ekstern revision af kvaliteten af landets statistik over offentlige finanser. Ligeledes

kan lande blive pålagt at fremlægge yderligere information angående overvågningen

af landets korrektion af et uforholdsmæssigt stort underskud. Kommissionen skal i sin

vurdering af, hvorvidt et land har gennemført effektive tiltag ifm. EDP-proceduren, tage

højde for landets budgetopfølgningsrapport. Hvis der er risiko for manglende efterle-

velse af en henstilling, vil Kommissionen kunne give landet en henstilling om at gen-

nemføre yderligere budgettiltag samt en frist for implementeringen af disse. Det på-

gældende land skal rapportere om efterlevelsen af henstillingen, hvilket skal vurderes

af Kommissionen.

Forslag til forordning vedr. styrket overvågning af eurolande i låneprogrammer mv.

For at beskytte euroområdet som helhed mod negative virkninger af, at enkelte euro-

lande oplever alvorlige finansieringsvanskeligheder eller finansiel uro, og for at sikre

de pågældende eurolandes tilbagevenden til normale finansieringsvilkår, lægger for-

slaget op til, at der gives mulighed for at styrke den økonomiske og finanspolitiske

overvågning af eurolande, der oplever sådanne alvorlige vanskeligheder. Den styrke-

de overvågning vil blandt andet gælde eurolande, der modtager ekstern lånebistand

gennem f.eks. eurolandenes lånefaciliteter EFSF/ESM og IMF. Lande, som generelt

er i finansieringsvanskeligheder, vil også kunne komme under skærpet overvågning,

inden det resulterer i et egentligt låneprogram. Ifølge forslaget vil det være op til

Kommissionen efter høring af det berørte euroland at beslutte at iværksætte en styrket

overvågning af et land i vanskeligheder. Beslutningen skal genovervejes hver 6. må-

ned.

En styrket overvågning vil ifølge forslaget indebære, at det pågældende euroland re-

gelmæssigt skal fremsende detaljerede redegørelser til Kommissionen og den øko-

nomiske og finansielle komite (EFC) vedr. efterlevelse af de finanspolitiske og økono-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

miske mål, som er nødvendige for at bringe landet ud af vanskelighederne, ligesom

landet på opfordring skal gennemføre stresstest af sine banker. Kommissionen og

ECB skal kvartalsvist vurdere implementeringen, og afrapportere herom til EFC.

Hvis Kommissionens vurdering peger på, at der er behov for yderligere tiltag og det

pågældende lands finansielle situation vurderes at have betydelige negative virkninger

på euroområdets finansielle stabilitet, kan Rådet med kvalificeret flertal på baggrund

af et forslag fra Kommissionen, rette en henstilling til det pågældende land om at tage

de nødvendige forholdsregler eller forberede et makroøkonomisk tilpasningsprogram.

Henstillingen og det forberedende arbejde vedr. det makroøkonomiske tilpasningspro-

gram skal betragtes som fortrolige.

For lande, der modtager ekstern lånebistand som led i et låneprogram knyttes den

skærpede overvågning til, at der skal aftales et makroøkonomisk tilpasningsprogram,

som vedtages (og om nødvendigt løbende opdateres) af Rådet med kvalificeret flertal.

Tilpasningsprogrammet skal sikre genopretning af en sund og holdbar finanspolitisk

og finansiel situation og adgangen til at finansiere sig selv på de finansielle markeder.

Tilpasningsprogrammet skal tage udgangspunkt i de seneste henstillinger og anbefa-

linger rettet til den pågældende medlemsstat, og foreslås i programperioden at skulle

træde i stedet for det pågældende eurolands årlige stabilitetsprogram samt indberet-

ningskrav og øvrige forpligtelser som led i en evt. procedure for uforholdsmæssigt

store underskud. Tilpasningsprogrammet foreslås desuden at træde i stedet for evt.

procedurer for makroøkonomiske ubalancer samt gøre det ud for den årlige overvåg-

ning under det europæiske semester for koordinering af den økonomiske politik.

Trialogforhandlingerne

Der er opnået enighed om de to kompromisforslag i trialogen d. 20. februar i år.

Allerede i december 2012 blev der opnået enighed om et kompromisforslag om for-

ordningen vedr. lande i finansielle vanskeligheder i trialogen. Europa-Parlamentet

havde oprindelig fremsat et ændringsforslag om, at et land i finansielle vanskeligheder

skulle kunne gå i betalingsstandsning. Dette forslag er foreslået erstattet af en mere

generel formulering om, at Kommissionen bør stille forslag om en mekanisme til be-

skyttelse af lande i finansielle vanskeligheder.

For så vidt angår forordningen vedr. budgetplaner er sidste udestående blevet løst d.

20. februar. Man har således indgået aftale om, at en række forslag fra Europa-

Parlamentet vedr. blandt andet stabilitetsobligationer og oprettelse af en gældsafvik-

lingsfond ikke skal indgå i selve forordningen om budgetplaner. Kommissionen skal i

stedet nedsættes en ekspertgruppe, som skal undersøge muligheden for oprettelse af

en gældsafviklingsfond og udstedelse af fælles euroobligationer. Ekspertgruppens

resultater og anbefalinger ventes fremsat i marts 2014, og skal om muligt omsættes i

konkrete forslag fra Kommissionen.

Der ventes politisk enighed om den samlede aftale mellem eurolandene på ECOFIN,

og Europa-Parlamentet ventes at afholde afstemning om forslagene på Plenarforsam-

lingen medio marts. Dermed kan forslagene vedtages snarligt og dermed træde i kraft

inden eurolandenes finanslovsprocesser for 2014.

Hjemmelsgrundlag

De to forordningsforslag er hjemlet i artikel 136 i Traktaten om den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF), i sammenhæng med TEUF artikel 121, stk. 6. Artikel 136

indebærer, at eurolandene kan vedtage foranstaltninger bl.a. med henblik på at styrke

samordningen og overvågningen af eurolandenes budgetdisciplin. Forordningsforsla-

gene skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294,

hvorefter forslaget vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet (kvalificeret flertal), dog

således at kun lande med euroen som valuta har stemmeret i Rådet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Jean-Paul Gauzès (de konservative (EPP), FR) er ordfører på forordning vedr. over-

vågning af eurolande i finansielle vanskeligheder, og Elisa Ferreira (Socialdemokra-

terne/Socialisterne (S&D), PT) er ordfører på forordning vedr. budgetplaner. De to

ordførere har udarbejdet de rapporter, bestående af ændringsforslag, som er ud-

gangspunkt for trialogforhandlinger med Rådet og Kommissionen, og udgør EP’s offi-

cielle holdning.

Gauzès’s rapport foreslår blandt andet mulighed for placering af et land under retlig

beskyttelse ved alvorlige finansielle vanskeligheder (dvs. ved risiko for at staten går

fallit). Gauzès støtter dertil Kommissionens forslag om, at et land i finansielle vanske-

ligheder skal kunne anbefales af Rådet at søge et låneprogram, hvilket er i modsæt-

ning til Rådets generelle indstilling, hvor teksten er ændret til at et land i finansielle

vanskeligheder skal kunne anbefales at udarbejde et makroøkonomisk tilpasningspro-

gram.

Ferreiras rapport foreslår, at two-packen skal indeholde bestemmelser om øget fokus

på vækst i Kommissionens vurdering af landenes budgetplaner. Rapporten foreslår

endvidere, at two-packen skal inddrage centrale elementer fra finanspagten, bestem-

melser vedr. en gældsafviklingsfond og bestemmelser om, at Kommissionen skal

fremlægge 1) en køreplan for indførelse af stabilitetsobligationer (eurobonds) og 2) et

forslag til et vækstinstrument, som kan mobilisere 1 pct. af BNP i EU p.a. i en periode

på 10 år, herunder en stigning i EIB’s kapital og projektobligationer, der skal investe-

res i europæisk infrastruktur såsom forskning og teknologi.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Styrket koordination og samarbejde om den økonomiske politik blandt eurolandene

vurderes generelt at have positive konsekvenser for den europæiske økonomi og

dermed indirekte for den danske økonomi.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN d. 30.

november 2011, hvor Kommissionens præsenterede sine forslag, og forud for ECO-

FIN d. 21. februar 2012, ECOFIN d. 10. juli 2012, ECOFIN d. 13. november 2012,

ECOFIN d. 4. december og senest forud for ECOFIN d.12. februar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter generelt forslag, der understøtter sunde og holdbare offentlige

finanser i euroområdet i overensstemmelse med de fælles regler.

Two-packen vurderes at yde et vigtigt bidrag til styrkelse af det økonomiske samar-

bejde.

Danmark har ikke stemmeret og vil ikke være omfattet af de to forslag til retsakter,

som kun vedrører eurolandene.

Regeringen støtter generelt den endelige aftale med Europa-Parlamentet om de to

kompromisforslag, som vurderes at ligge tæt på Rådets generelle indstilling.

Andre landes holdning

De andre EU-lande, herunder eurolandene, ventes generelt at støtte den endelige

aftale med Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Europæisk semester: Tema om kvaliteten af offentlige ud-

gifter

KOM(2012) 750, KOM(2012) 752

Resumé

Det Europæiske Råd (DER) skal på topmødet 14.-15. marts 2013 vedtage konklusio-

ner med generelle økonomisk-politiske retningslinjer til EU-landene på baggrund af

Kommissionens årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) og rådskonklusio-

ner fra flere rådsformationer, herunder ECOFIN’s konklusioner vedtaget på rådsmødet

den 12. februar 2013. På ECOFIN den 5. marts 2013 ventes en generel drøftelse ved-

rørende udvalgte økonomisk-politiske temaer under det europæiske semester med

særligt fokus på og vedtagelse af rådskonklusioner om kvaliteten af offentlige udgifter.

Baggrund og indhold

Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2013, der blev offentliggjort den 28. no-

vember 2012, udgør startskuddet til det europæiske semester 2013. Vækstundersø-

gelsen blev drøftet på ECOFIN den 12. februar 2013, hvor man vedtog rådskonklusio-

ner med overordnede makroøkonomiske og finanspolitiske anbefalinger til medlems-

landene.

ECOFIN ventes på mødet den 5. marts at have en drøftelse af udvalgte økonomisk-

politiske temaer under det europæiske semester med særligt fokus på kvaliteten af

offentlige udgifter, hvor der ventes vedtaget rådskonklusioner på baggrund af en rap-

port fra Kommissionen.

I det foreliggende udkast til rådskonklusioner om kvaliteten af offentlige udgifter er der

blandt andet fokus på følgende:



At der fokuseres på at øge effektiviteten af offentlige udgifter som led i en vækst-

venlig konsolidering i lyset af de vækst- og gældsudfordringer, som EU står over

for.

At der er behov for en styrket dialog mellem medlemslandene for at understøtte

indsatsen med at øge kvaliteten af de offentlige udgifter, bl.a. ved udveksling af in-

formationer om god praksis vedr. kvalitet i offentlige udgifter m.v., med fuld re-

spekt for medlemslandenes nationale kompetence.

At der med udgangspunkt i eksisterende processer udarbejdes yderligere analy-

ser vedr. udfordringer med nuværende og fremtidige sundhedsudgifter og deres

indvirkning på sundhedssystemernes økonomiske bæredygtighed, herunder ana-

lyser af de udgiftsdrivende faktorer, såsom demografi. Derudover at der udarbej-

des analyser vedr. forskellige former for praksis med hensyn til budgetprocesser,

der fremmer effektiv udgiftsstyring, herunder udgiftsanalyser og resultatbaseret

budgettering m.v.

At det understreges at en forbedret overvågning af kvaliteten af offentlige udgifter

afhænger af et godt datagrundlag fra landene.



Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det styrkede samarbejde inden for rammerne af det europæiske semester, herunder

et stærkere fokus på kvaliteten af de offentlige udgifter, ventes at have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang samarbejdet gennem en konsistent

implementering bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet, samt holdbar

vækst og beskæftigelse i medlemslandene.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens årlige vækstundersø-

gelse 2013 forud for ECOFIN den 4. december 2012 og ECOFIN den 22. januar. Fol-

ketingets Europaudvalg blev orienteret om udkastet til rådskonklusioner forud for

ECOFIN d. 12. februar 2013.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen er enig i vigtigheden af at sikre høj kvalitet i sammensætningen af de of-

fentlige finanser der understøtter vækst og beskæftigelse. Regeringen støtter det fore-

liggende udkast til rådskonklusioner om kvaliteten af offentlige udgifter.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte rådskonklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 8: Styrkelse af den økonomiske og monetære union (ØMU’en)

Resumé

Som opfølgning på DER’s konklusioner fra 13.-14. december 2012 vil arbejdet med

styrkelsen af ØMU’en fokusere på få konkrete nye tiltag, som vil blive drøftet i bl.a.

ECOFIN frem mod DER 27.-28. juni 2013. Det gælder forhåndskoordinering af større

reformer, kontraktuelle aftaler om reformer (inkl. ordninger for økonomisk støtte til

gennemførelse af reformer) samt arbejdet med ØMU’ens sociale dimension. ECOFIN

ventes på det kommende møde at have en drøftelse vedr. den mulige udformning og

gennemførelse af disse tiltag.

Kommissionen må endvidere ventes at fremsætte konkrete forslag undervejs i pro-

cessen frem mod juni, som i givet fald vil blive drøftet nærmere på det pågældende

tidspunkt.

Baggrund

Som konklusion på arbejdet med ØMU-rapporten i 2. halvår 2012 besluttede Det Eu-

ropæiske Råd (DER) d. 13.-14. december 2012 alene at gå videre med få nye forslag

for at styrke det økonomiske og monetære union (ØMU’en): 1) forhåndskoordinering

af større reformer, 2) kontraktuelle aftaler om reformer, 3) en solidaritetsmekanisme til

understøttelse af reformer, og 4) ØMU’ens sociale dimension, herunder dialogen med

arbejdsmarkedets parter. Disse fire elementer vil blive drøftet i EU frem mod DER d.

27.-28. juni 2013, herunder i ECOFIN, hvor der på det kommende møde vil være en

overordnet drøftelse vedr. den mulige udformning og gennemførelse af de nævnte

tiltag.

DER-konklusionerne lægger derudover hovedvægten på at implementere de allerede

aftalte eller planlagte styrkelser af det økonomiske samarbejde (six-pack, two-pack,

finanspagten mv.) samt den styrkede finansielle regulering, herunder bankunion mv.

(fælles banktilsyn og kommende forslag om en fælles bankafviklingsmekanisme samt

vedtagelse af de aktuelle EU27-forslag om kapitalkrav, nationale indskydergarantier

og fælles rammer for national håndtering af nødlidende banker).

DER-konklusionerne lægger ikke op til at gå videre med idéerne om større grad af

fælles økonomisk politik, fælles gældsudstedelse mv., ligesom der ikke lægges op til

traktatændringer på nuværende tidspunkt.

Indhold

For så vidt angår forhåndskoordinering af større reformer ventes Kommissionen inden

sommer at fremlægge et konkret forslag til en mekanisme for koordinering af større

reformer i de enkelte lande forud for national vedtagelse, primært for at give mulighed

for at drøfte nationale reformer, som kan have afsmittende effekter på andre lande, og

i højere grad koordinere disse, hvor relevant. DER-konklusionerne henviser endvidere

til Finanspagten, som også indeholder bestemmelser om koordinering af reformer

inden national vedtagelse, som dog ikke er operationaliseret.

Der må forventes en drøftelse af, hvilke typer reformer forslaget skal vedrøre, hvor

”bindende” koordineringen vil være, samt den tidsmæssige og organisatoriske foran-

kring i eksisterende processer. Hensynet til de nationale og gældende EU-processer

må således ventes at afgrænse rammerne for forslaget.

For så vidt angår kontraktuelle aftaler lægger DER-konklusionerne op til kontrakter

mellem det enkelte land og EU-institutionerne (fx Rådet eller Kommissionen) om kon-

kurrenceevne og vækst, differentieret efter de enkelte landes specifikke situation. Det

skal bidrage til at indhente reformefterslæbet i de enkelte lande og samtidigt sikre

nationalt ejerskab. Modellen vil omfatte alle eurolande, men også ikke-eurolande kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vælge at indgå i tilsvarende ordninger. Der lægges op til at udforme en form for øko-

nomisk støtte for at understøtte efterlevelsen af sådanne kontrakter, fx for at dække

reformomkostninger på kort sigt. Kommissionen ventes at fremlægge et konkret for-

slag herom.

Det må ventes drøftet, hvordan kontrakterne kan være mere forpligtende og sikre

nationalt ejerskab og hænge effektivt sammen med processen vedr. landespecifikke

anbefalinger og MIP, som netop udgør en nøje balance på dette punkt. Derudover må

forventes drøftelse om indretningen af eventuelle støttmekanismer, herunder størrel-

se, finansiering, byrdefordeling og hvordan de rette incitamenter sikres i en sådan

ordning.

For så vidt angår ØMU’ens sociale dimension er det endnu uklart, hvilke konkrete

forslag dette kan omfatte. Det kan dække over dels tiltag til fremme af beskæftigelse

og bekæmpelse af ledighed (inkl. fx styrket arbejdskraftmobilitet på tværs af grænser-

ne), dels tiltag i form af fx fattigdomsbekæmpelse eller investeringer i uddannelse og

opkvalificering. Disse forhold drøftes allerede i regi af de landespecifikke anbefalinger

og Europa 2020-strategien mv. Herudover forventes fokus på muligheder for øget

inddragelse af arbejdsmarkedets parter og sociale NGO’er o.l. i drøftelsen af økono-

misk politik, i tillæg til den dialog som allerede foregår på nationalt plan og på EU-

niveau.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet orienteret om drøftelsen i EU af spørgs-

mål vedr. en styrkelse af ØMU’en, senest i forbindelse med DER d. 13.-14. december

2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Regeringens foreløbige holdning

Hovedfokus for arbejdet med en styrket ØMU bør være på implementeringen af de

allerede besluttede reformer af det økonomiske samarbejde og den finansielle regule-

ring samt initiativerne vedr. bankunion mv.

Danmark vil indgå åbent og konstruktivt i drøftelserne og afveje fordele og ulemper for

Danmark ved de enkelte forslag, herunder i forhold til eventuel dansk deltagelse i de

tiltag, som måtte være relevante og åbne for ikke-eurolande. En præcis dansk hold-

ning må afvente evt. konkrete forslag.

Det er generelt vigtigt for Danmark, at de konkrete nye initiativer forankres i proces-

serne i det europæiske semester (herunder den sociale dialog som led heri) og det

eksisterende EU-samarbejde, hvilket er vigtigt for at sikre integriteten af EU27 og det

indre marked. Desuden er det generelt vigtigt for Danmark at bevare en passende

balance mellem fælles forpligtelser og nationalt ejerskab- evt. landedifferentieret- her-

under tilstrækkelige frihedsgrader vedr. de konkrete politikmidler, man kan anvende

nationalt til at opnå de givne mål og anbefalinger. Eventuelle fælles støttemekanismer

bør i den forbindelse sikre grundlæggende sunde incitamenter.

Andre landes holdning

Der ventes generel enighed om at arbejde videre med de overordnede initiativer ved-

rørende koordinering af reformer, kontrakter m.v., men landenes nærmere holdninger

kendes endnu ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 9: Opfølgning på G20-finansministrenes og centralbankchefer-

nes møde den 14.-16. februar 2013

Resumé

Det irske formandskab og Kommissionen ventes at afrapportere fra G20-mødet for

finansministre og centralbankchefer i Moskva den 14.-16. februar 2013. Mødet var det

første under det nye russiske G20-formandskab. De centrale emner på mødet var den

aktuelle økonomiske situation, implementering af G20’s ramme for stærk, bæredygtig

og balanceret vækst, styrket finansiel regulering og tilsyn, finansiering af investeringer,

IMF-relaterede emner samt bæredygtighed på energiområdet, råstoffer og klimafinan-

siering.

Baggrund og indhold

EU var på G20-mødet for finansministre og centralbankchefer repræsenteret ved det

irske formandskab og Kommissionen i fællesskab.

På G20-mødet for finansministre og centralbankchefer fokuserede drøftelserne pri-

mært på den aktuelle økonomiske situation, herunder i USA og i euroområdet, samt

IMF-relaterede emner, herunder status for landenes implementering af 2010-reformen

og status for forhandlingerne om revision af IMF’s kvoteformel. Derudover drøftedes

den videre implementering af G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret

vækst. Endelig var emnerne styrket finansiel regulering og tilsyn, finansiering af inve-

steringer samt bæredygtighed på energiområdet, råstoffer og klimafinansiering på

dagsordenen.

Grundlaget for EU’s interventioner på G20-mødet var den fælles EU-holdning (Terms

of Reference) vedtaget på ECOFIN den 12. februar 2013.

Global økonomi

G20-landenes ministre var enige om, at politiske tiltag i euroområdet, USA og Japan

samt den kinesiske økonomis styrke har medført aftagende risici for den globale øko-

nomi og forbedret de finansielle markeder. Samtidig erkendtes det, at vigtige risici

består, og at den globale vækst fortsat er for svag med en uacceptabel høj arbejds-

løshed i mange lande. Ministrene var enige om, at under disse omstændigheder er en

vedvarende indsats påkrævet, herunder styrkelsen af den økonomiske og monetære

union i euroområdet og mindskelsen af usikkerheden vedrørende den finanspolitiske

situation i USA og Japan.

G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst

På mødet drøftede ministrene behovet for en yderligere koordineret indsats for at

fremme vækst og fremskridt i forhold til håndteringen af globale ubalancer. Under

diskussionen om G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst bekræftede

G20-landenes ministre således deres vilje til at overholde tidligere forpligtelser, herun-

der reformer af den finansielle sektor, bæredygtig finanspolitik og ambitiøse strukturre-

former for at styrke væksten. Som opfølgning på G20-topmødet i Los Cabos i juni

2012 forpligtede de udviklede økonomier sig til at udvikle troværdige mellemsigtede

finanspolitiske strategier inden G20-topmødet i St. Petersborg. G20 blev endvidere

enige om en fælles ramme til at vurdere fremskridt i forhold til implementeringen af

strukturelle reformer.

Finansiering af investeringer

Det russiske G20-formandskab har fremhævet finansiering af investeringer som en

prioritet under deres formandskab. På mødet havde ministrene en orienterende debat

om emnet. Ministrene anerkendte langsigtet finansiering af investeringer, herunder i

infrastruktur, som en vigtig forudsætning for vækst og jobskabelse, og blev enige om

at etablere en ny arbejdsgruppe om finansiering af investeringer. Arbejdsgruppen vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bl.a. få til opgave at udarbejde et arbejdsprogram samt at se nærmere på muligheden

for at mobilisere finansiering af investeringer fra hhv. den offentlige og private sektor.

Finansielt tilsyn og regulering

G20-landene udtrykte støtte til etableringen af Financial Stability Board (FSB) som en

juridisk enhed med større finansiel autonomi og øget kapacitet til overvågning af og

rapportering vedrørende reformer af finansiel regulering og tilsyn.

Vigtigheden af implementeringen af Basel III, G20-forpligtelserne i forhold til OTC-

derivater, styrket tilsyn med og regulering af skyggebanksystemet (”shadow banking”)

og håndteringen af globalt systemisk vigtige banker blev fremhævet som prioriteter.

Reformer af IMF

På G20-mødet i Los Cabos i juni 2012 blev G20-ministrene enige om en yderligere

udvidelse af IMF’s ressourcer via bilaterale låneaftaler med henblik på at understøtte

IMF’s globalt systemisk vigtige rolle. På mødet den 14.-16. februar 2013 blev de frem-

skridt, som er opnået siden årsmødet i Tokyo 2012, budt velkommen, og IMF og de

långivende lande opfordredes til at færdiggøre de resterende låneaftaler.

På mødet understregede ministrene samtidig vigtigheden af at styrke IMF’s trovær-

dighed, legitimitet og effektivitet samt det presserende behov for at ratificere reformen

af IMF’s kvoter, stemmer og øvrige styring, som blev vedtaget i 2010. Ministrene note-

rede sig IMF’s bestyrelses beslutning om at sammenkoble den planlagte revision af

IMF’s kvoteformel med den 15. kvotegennemgang med henblik på en endelig aftale

senest primo januar 2014.

Bæredygtighed på energiområdet, råvarer og klimafinansiering

På G20-mødet diskuterede ministrene det fremadrettede arbejde i G20 for så vidt

angår bæredygtighed på energiområdet og råvarer, og der var enighed om at udar-

bejde en rapport om, hvordan G20-landene kan bidrage til at fremme effektive og

gennemsigtige råvaremarkeder.

Ministrene blev endvidere enige om – på frivillig basis – at rapportere om deres be-

stræbelser for at integrere grøn vækst og politikker for bæredygtig udvikling i struktur-

reformdagsordenen. Ministrene drøftede endvidere fremskridtene i forhold til udfas-

ningen af ineffektive subsidier på fossile brændstoffer på mellemlangt sigt.

Endelig besluttede ministrene at arbejde for at styrke forståelsen af de underliggende

problemer inden for klimafinansiering gennem udveksling af nationale erfaringer og

viden.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Overord-

net ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser i det omfang, at det understøtter global økonomisk vækst og beskæftigelse

samt finansiel stabilitet.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forberedelsen af den fælles EU-holdning (Terms of Reference) til G20-mødet for fi-

nansministre og centralbankchefer den 14.-16. februar 2013 blev forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering den 8. februar 2013 forud for rådsmødet (ECOFIN) den

12. februar 2013.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side vil man tage formandskabets og Kommissionens afrapportering fra

G20-mødet for finansministre og centralbankchefer til efterretning.

Andre landes holdninger

Landene ventes generelt at tage formandskabets og Kommissionens afrapportering

fra G20-mødet for finansministre og centralbankchefer til efterretning.