PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3233 - Miljø Bilag 1
Offentligt

S AM L E N O T AT

Klima-, Energi- og Bygnings-

ministeriet

19. februar 2013

Rådsmøde (miljø) den 21. marts 2013

Dagsorden

Kommissionens forslag om ændring af brændstofkvalitetsdirektivet og VE-direktivet

(ILUC)

Orienterende debat

Side 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Kommissionens forslag om ændring af Brændstofkvalitetsdirektivet og VE-direktivet

(ILUC)

Samlenotat udarbejdet forud for rådsmøde (energi) den 22. februar 2013.

1. Resumé

Kommissionen har den 17. oktober 2012 fremsat et (samlet) direktivforslag til ændring af VE-direktivet og

brændstofkvalitetsdirektivet. Det anføres i forslaget, at dets formål er at indlede overgangen til de bio-

brændstoffer, som giver betydelige CO2-fortrængninger, når der også indrapporteres estimerede emissio-

ner fra indirekte arealforskydninger (benævnt ILUC – indirect land use change).

Med forslaget

fastsættes der en grænse på 5 pct. for den andel, som biobrændstoffer og flydende

biobrændsler baseret på fødevareafgrøder kan bidrage med ved opfyldelse af målet om 10 pct.

vedvarende energi i transport i 2020 i medfør af VE-direktivet. Der foreslås ingen 5 pct. grænse i

brændstofkvalitetsdirektivet, ligesom der heller ikke findes andre reelle mekanismer, der begræn-

ser anvendelsen af fødevarebaserede biobrændstoffer ud over de eksisterende bestemmelser i di-

rektivet. Det anføres endvidere, at formålet er at skabe incitament til anvendelse af bæredygtige

og avancerede biobrændstoffer derved, at sådanne biobrændstoffer kan tælle fire gange eller for

nogles vedkommende dobbelt i forhold til opfyldelse af 10 pct. målet i VE-direktivet. Forslaget in-

debærer endvidere, at leverandører af brændstoffer skal indberette om CO2-udledningerne fra de

anvendte biobrændstoffer inklusiv de estimerede emissioner som følge af ILUC. Kommissionen

skal inden 31. december 2017 foretage en vurdering af ændringernes effekt med hensyn til at be-

grænse ILUC-effekten, og skal om nødvendigt fremsætte forslag om at indføre ILUC-faktorer i

bæredygtighedskriterierne fra 1. januar 2021. Forslaget kan have samfundsøkonomiske og stats-

finansielle konsekvenser.

Formandskabet har sat sagen på dagsordenen for rådsmødet (energi) den 22. februar 2013 og

rådsmødet (miljø) den 21. marts 203 med henblik på orienterende debat.

2. Baggrund

Kommissionen har den 17. oktober 2012 fremsat forslag til ændring af VE-direktivet og Brænd-

stofkvalitetsdirektivet. Kommissionen har valgt at fremsætte dette som et samlet direktivforslag til

ændring af de to direktiver.

Forslaget fremsættes med baggrund i VE-direktivets artikel 19, stk. 6. Ifølge denne bestemmelse

skulle Kommissionen senest ved udgangen af 2010 have udarbejdet rapport om effekten af indi-

rekte arealanvendelsesændringer (også benævnt ILUC; indirect land use change) på drivhusgas-

emissionerne fra biobrændstoffer og om fornødent forslag til imødegåelse heraf.

Ved ILUC forstås, at når biobrændstoffer produceres på eksisterende landbrugsjord, og der fortsat

er efterspørgsel efter fødevarer, kan dette føre til, at der produceres erstatningsfødevarer et andet

sted, der ikke er beskyttet af bæredygtighedskriterier. Dette kan indebære ændringer i arealanven-

delsen ved at fx skov ændres til landbrugsjord, hvilket indebærer, at der frigives en betydelig del

CO2-emissioner.

Forslaget er ledsaget af en såkaldt Impact Assessment vedrørende forslaget, udarbejdet af Kom-

missionen. Denne Impact Assessment er primært baseret på International Food Policy Institute´s

arbejde ”Global trade and environmental impact study of the EU biofuels mandate” fra oktober

2011. Kommissionen anser dette studie for at udgøre det bedste, tilgængelige videnskabelige

grundlag vedrørende de indirekte arealforskydninger forårsaget af biobrændstofforbruget i EU.

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er sendt parallelt til Rådet og EP med henblik på fælles lovgivningsprocedure. Forslaget

forventes at skulle behandles efter TFEU artikel 192. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret fler-

tal.

3. Formål og indhold

Kommissionen angiver, at forslagets formål er at indlede overgangen til de biobrændstoffer, som

giver betydelige CO2-fortrængninger, når der også indrapporteres estimerede emissioner fra indi-

rekte arealforskydninger.

Det angives således, at forslaget sigter på:



At begrænse andelen af konventionelle biobrændstoffer (som har risiko for at medføre

ILUC effekt), der kan anvendes til opfyldelse af VE-direktivets mål om 10 pct. VE i trans-

port i 2020

At tilskynde til en større markedsindtrængen af avancerede biobrændstoffer (med lav risi-

ko for ILUC-effekt)

At mindske emissionerne fra produktionen af biobrændstoffer

At forbedre rapporteringen vedrørende emissioner fra biobrændstoffer, således at denne

også omfatter estimerede ILUC-effekter

Med forslaget begrænses den andel, som biobrændstoffer og flydende biobrændsler baseret på fø-

devareafgrøder kan bidrage med ved opfyldelse af målet om 10 pct. vedvarende energi i transport

i 2020 i medfør af VE-direktivet. Den maksimale andel fastsættes til 5 pct.(-point). Der har ikke

hidtil været en sådan maksimumsgrænse i VE-direktivet. Forslaget indeholder ikke en tilsvarende

bestemmelse i brændstofkvalitetsdirektivet.

Med forslaget om at begrænse anvendelse af 1. generationsbiobrændstoffer skabes der et begræn-

set marked for afsætning af 2. generationsbiobrændstoffer (dog kun for 2. generations biodiesel,

da dette pt. er langt billigere at producere end 2. generations bioethanolprodukter). Generelt er 2.

generationsbiobrændstoffer dyrere i produktion, og for at opveje dette kan sådanne biobrændstof-

fer tælle fire gange eller for nogles vedkommende dobbelt i forhold til opfyldelse af 10 pct. målet.

De biobrændstoffer, som kan tælle fire gange, er biobrændstoffer baseret på bl.a. husholdningsaf-

fald, industrielt affald, halm, husdyrgødning og visse restprodukter fra industrielle processer (rå

glycerin m.m.). De biobrændstoffer, som kan tælle dobbelt, er biobrændstoffer baseret på bl.a.

animalsk fedt, brugt stegeolie, lignucellulose materiale og nonfood cellulose materiale.

Minimumskravet til drivhusgasreduktion for biobrændstoffer og flydende biobrændsler fastsættes

til 60 pct. for installationer, der tages i drift efter 1. juli 2014. Der er tale om en skærpelse, idet 60

pct. kravet efter de gældende regler først træder i kraft for installationer taget i drift efter 1. januar

2017. Omvendt forlænges perioden, hvor der på eksisterende anlæg kan anvendes biobrændstoffer

med lav CO2-fortrængning (35 pct.) med et år, hvilket er en lempelse.

Forslaget indebærer endvidere, at leverandører af brændstoffer skal indberette om CO2-

udledningerne fra de anvendte biobrændstoffer inklusiv de estimerede emissioner som følge af

ILUC, ligesom medlemsstaterne skal inkludere de estimerede ILUC-effekter i deres rapporter til

Kommissionen om anvendelsen af vedvarende energi.

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen skal inden 31. december 2017 foretage en vurdering af ændringernes effekt med

hensyn til at begrænse ILUC-effekten, og skal om nødvendigt fremsætte forslag om at indføre

ILUC-faktorer i bæredygtighedskriterierne fra 1. januar 2021.

Der tillægges beføjelser til Kommissionen i form af delegerede retsakter til bl.a. at fastlægge me-

todologier vedrørende måling af drivhusgasemissioner mv.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om den kommende lovgivning.

5. Nærhedsprincippet

For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, begrunder Kommissionen lovgivning på EU-

niveau med, at Kommissionen i henholdsvis art. 19, stk. 6 og art. 7d, stk. 6 i de to gældende direk-

tiver pålægges at adressere problematikken om ILUC. Det overordnede formål med ændringen af

de to direktiver er at bidrage til reduktion af drivhusgasser. En måde at opfylde formålet på er at

skabe et EU-marked for bæredygtige biobrændstoffer. På grund af ILUC-problematikkens kom-

plekse og grænseoverskridende karakter kan medlemsstaterne ikke håndtere problematikken på

nationalt niveau, hvorfor det er nødvendigt med EU-regulering af området.

6. Gældende dansk ret

Danmark har gennemført følgende direktiver på biobrændstofområdet:



Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anven-

delsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direk-

tiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (VE-direktivet)



Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direk-

tiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indfø-

relse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og

om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brænd-

stof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv

93/12/EØF (brændstofkvalitetsdirektivet)

Direktiverne er gennemført ved



Lovbekendtgørelse nr. 674 af 21. juni 2011 om bæredygtige biobrændstoffer og om reduk-

tion af drivhusgasser fra transport

Lov nr. 276 af 27. marts 2012 om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om

reduktion af drivhusgasser fra transport og lov om fremme af vedvarende energi

Bekendtgørelse nr. 1403 af 15. december 2009 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.

med senere ændringer

Energistyrelsens håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

7. Konsekvenser

Direktivforslaget – såvel som de gældende direktiver, og deraf affødte nationale love – giver olie-

selskaberne vide rammer for, hvorledes direktiverne skal opfyldes. Konsekvenserne af direktivfor-

slaget er derfor meget afhængige af, hvordan olieselskaberne vælger at opfylde de forpligtelser, de

pålægges. Dette vil på sin side bl.a. være afhængigt af, hvordan prisstrukturerne udvikler sig på

markederne for fossilt brændstof og de forskellige typer af biobrændstoffer.

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nedenfor gennemgås et skøn over direktivforslagets konsekvenser indenfor forskellige områder,

og der tages udgangspunkt i det, der anses som de mest sandsynlige scenarier, men andre scenarier

er mulige.

Forslaget vil medføre, at der reelt stilles krav om, at minimum 1,25 pct. af biobrændstofferne skal

være 2.g. biobrændstoffer (f.eks. ethanol på halm og biodiesel på animalsk fedt). Med baggrund i

de gældende regler er det hidtil forudsat, at der til opfyldelse af 10 pct. målet i VE-direktivet vil

blive anvendt ca. 10 pct. 1.g. biobrændstoffer baseret på fødevareafgrøder (f.eks. ethanol på korn

eller sukkerrør, og biodiesel på raps eller soja). Med Kommissionens forslag indføres der en mak-

simumsgrænse på 5 pct. for andelen af fødevarebaserede biobrændstoffer ved opfyldelse af 10 pct.

målet. Da fødevarebaserede biobrændstoffer typisk er billigere end biobrændstoffer baseret på

restprodukter eller affald, er det sandsynligt, at målet vil blive opfyldt med mindst 5 pct. fødeva-

rebaserede biobrændstoffer og en andel af ikke-fødevarebaserede biobrændstoffer. Da de sidst-

nævnte typer af biobrændstoffer tæller dobbelt eller fire gange (afhængigt af råvaren) mod målet,

vil en iblanding på helt ned til 1,25 procent kunne føre til opfyldelse af 10 pct. målet.

En samlet iblanding på 6,25 pct. vurderes dog ikke at være tilstrækkelig, da leverandørerne (olie-

selskaberne) også skal opfylde målet i brændstofkvalitetsdirektivet - hvor der ikke er regler om

dobbelt og 4-dobbelt tælling - om, at vugge til grav emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed

skal reduceres med 6 pct. i 2020 i forhold til 2010 (målt som g CO2 ækvivalenter pr. MJ). Der vil

derfor være behov for en væsentligt højere iblanding end de nævnte 6,25 pct. (anslået til op i mod

10 pct). Som forslaget er udformet, ville leverandørerne have flere muligheder for at opfylde kra-

vene. Dette kan f.eks. ske ved større anvendelse af 2.g. biobrændstoffer eller ved at øge iblan-

dingsprocenten ved anvendelse af 1.g. biobrændstoffer. Der er også frihed mht. iblanding i hhv.

benzin og diesel. Der er ifølge forslaget ikke nogen maksimumsgrænse for, hvor stor en procent-

del fødevarebaserede biobrændstoffer, der kan iblandes med henblik på at opfylde 6 pct.-

reduktionsmålet.

Samlet vurderes det umiddelbart, at forslaget vil skabe et lidt større marked for biobrændstoffer

baseret på restprodukter og affald end med de gældende regler, men omfanget heraf vil afhænge

af, hvordan olieselskaberne vælger at tilpasse sig de nye regler i lyset af den fremtidige prisstruk-

tur. Det vurderes umiddelbart, at markedet for 2.g. biobrændstoffer i første omgang primært vil

være biodiesel, da 2.g. biodieselproduktion ikke er markant dyrere end 1.g. biodiesel. Der anven-

des allerede i dag 2.g. biodiesel i Danmark.

Forslaget om, at krav om 60 procent reduktion af emissionerne fra biobrændstoffer produceret på

nye anlæg fremrykkes fra 2017 til 2014 forventes ikke at få væsentlig betydning, da der kun for-

ventes opført få nye anlæg inden 2017. Forslaget om, at eksisterende anlæg vil kunne producere

biobrændstoffer med lav fortrængning (35 pct.) i et år mere end efter de gældende regler, er en

lempelse, som trækker i modsat retning og som kan give øgede emissioner.

Lovmæssige konsekvenser.

En vedtagelse af Kommissionens direktivforslag vil nødvendiggøre ændringer af den lovgivning,

der er nævnt i afsnit 6.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som nævnt ovenfor forventes det, at forslaget vil medføre, at der anvendes en lidt større andel af

biobrændstoffer baseret på restprodukter og affald. Ved opfyldelse af de nye krav forventes der at

være et statsligt provenutab. Statens indtægter fra CO2-afgift på brændstof forventes stort set at

være uændret, da den volumenmæssige anvendelse af biobrændstoffer ikke forventes at ændre sig

markant. Beregningerne er foretaget ud fra nogle skøn mht. fremtidige priser på biobrændstoffer,

hvor især prisen for 2.g. biobrændstoffer, er behæftet med stor usikkerhed. Der er foretaget bereg-

ninger af flere cases for opfyldelse af kravene.

Forslaget forventes med denne forudsætning samtidig at føre til en marginal merpris for bilisterne.

De samlede samfundsøkonomiske konsekvenser skønnes til at udgøre under 50 mio. kr.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser for virksomhederne,

da disse i forvejen skal overholde de gældende bestemmelser om bæredygtighed (drivhusgasemis-

sionsfortrængning m.v.) og indrapportere herom til de danske myndigheder. Bestemmelserne

fremgår af de eksisterende direktiver (VE-direktivet og Brændstofkvalitetsdirektivet) og er gen-

nemført i dansk lovgivning.

Som noget nyt indføres der med forslaget en rapporteringsforpligtelse for leverandørerne af

brændstoffer vedrørende biobrændstoffernes ILUC-effekt, men denne rapportering medfører ube-

tydelige administrative byrder, da ILUC-faktorerne for de enkelte råvaretyper er fastlagt i direkti-

vet, og da virksomhederne allerede skal indberette, hvilke råvaretyper der er anvendt.

Beskyttelsesniveauet

Forslaget om en maksimumsgrænse på 5 pct. for fødevarebaserede afgrøder vil ifølge Kommissi-

onens Impact Assesment føre til en reduktion på lidt over halvdelen af de forventede, globale

emissioner som følge af ILUC ved EU´s opfyldelse af 10 pct. VE-målet i transport, sammenlignet

med baselinescenariet. I baselinescenariet opfyldes 10 pct. VE-målet i transport i 2020 i langt

overvejende grad med fødevarebaserede biobrændstoffer.

Det er Energistyrelsens umiddelbare vurderingen, at forslaget ikke vil føre til markante ændringer

i niveauet for iblanding af biobrændstoffer, hverken i Danmark eller i EU. Drivhusgasemissioner-

ne som følge af forslaget vil således være stort set uændrede.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i en bred kreds med frist d. 7. november 2012. Reaktionerne på

forslaget varierer fra en holdning om, at Danmark bør afvise forslaget helt (NOAH) til at bakke op

om forslaget som det foreligger (CO-industri og 3F). Hovedparten af høringsparterne har dog for-

slag til større eller mindre ændringer af forslaget, hvoraf de fleste koncentreres om 2. generation

biobrændstoffer herunder eventuelt iblandingskrav for disse, ILUC samt det foreslåede loft på 5

procent over 1. generation. Generelt angives det i mange af høringssvarene, at intentionerne med

forslagene er gode, men at forslagene ikke vil opfylde intentionerne om at fremme af avancerede

biobrændstoffer.

I det følgende resumeres høringsparternes tilkendegivelser vedrørende de væsentligste af de berør-

te elementer:

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvikling af avancerede biobrændstoffer (2. generations biobrændstoffer) og tvungen iblanding.

DONG mener, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad giver incitamenter til udviklingen og markeds-

føringen af 2. generations biobrændstoffer. Der vil i stedet kunne indføres en form for tvungen

iblanding af 2. generations biobrændstoffer som nævnt i forslagets anneks 9 punkt a, da dette vil

give en større investorsikkerhed for investeringer i 2. generations biobrændstoffer. Biorefining Al-

liance foreslår ligeledes krav om iblanding af 2. generation biobrændstoffer. Denne holdning støt-

tes af Dansk Energi, der også bemærker, at 4-dobbelttælling ikke i tilstrækkelig grad sikrer frem-

me af 2. generations biobrændstoffer, og at forslaget ikke tilvejebringer den fornødne investorsik-

kerhed for udviklingen af 2. generations biobrændstoffer. CO-industri ser forslaget som et positivt

skridt mod udviklingen af 2. generations biobrændstoffer, men også at forslaget ikke kan stå alene

til sikring af udviklingen af 2. generations biobrændstoffer. Landbrug og Fødevarer opfordrer til,

at der indføres et iblandingskrav for 2. generation biobrændstoffer, således at der allerede nu ska-

bes incitamenter for produktion. Dansk Erhverv støtter en udfasning af 1. generations biobrænd-

stoffer og indførelse af incitamenter til 2. generations biobrændstoffer, og anbefaler, at disse og

fremmes mest muligt på dansk område. Dansk Erhverv mener også, at tvungen iblanding af 2. ge-

nerations biobrændstoffer vil kunne støtte udviklingen og markedsføringen af avancerede bio-

brændstoffer. EOF anerkender, at forslaget vil styrke udviklingen hen mod øget brug af 2. genera-

tions biobrændstoffer. EOF mener dog, at fokus i høj grad bør være på om biobrændstoffer, 1. el-

ler 2. generations biobrændstoffer, har en høj bæredygtighed. EOF mener videre, at såfremt de ret-

te incitamenter til promovering af 2. generations biobrændstoffer ikke er til stede, bør 6 pct. målet

i brændstofkvalitetsdirektivet revurderes. Hveiti og DAKA anfører, at begrænsningen i anvendel-

sen af 1. generations biobrændstoffer ikke automatisk vil medføre investeringer i 2. og 3.g, da dis-

se fremtidige teknologier forventeligt vil blive tilknyttet 1. generations biobrændstof anlæg. Denne

holdning støttes af Dansk Industri, der samtidigt anfører, at forslaget ikke tilvejebringer den nød-

vendige investorsikker for udviklingen af 2. generations biobrændstoffer. NOAH påpeger, at

grundlaget for beslutning om anvendelse af 2. generations biobrændstoffer hviler på et spinkelt

grundlag, og at man er ved at gentage den oprindelige fejltagelse med at fastsætte bindende mål-

sætninger for anvendelsen af biobrændstoffer, nu ved at satse massivt på ”avancerede biobrænd-

stoffer”.

Rapportering af ILUC faktorer og revurdering af disse i 2017 m.h.p. evt. regulering i 2021.

Biorefining Alliance beklager, at der ikke er opnået enighed om bæredygtighedskriterier for ILUC

og opfordrer til, at der medtages krav, som sikrer, at de 1. generation biobrændstoffer, som anven-

des, er de mest bæredygtige. DONG Energy mener at ILUC er reel og bør indgå i reguleringen,

men anerkender usikkerheden og anbefaler, at der tilvejebringes en sikrere vurdering tidligere end

2017 og i givet fald en regulering tidligere end 2021. Landbrug og Fødevarer mener, at ILUC er

en bekymring som bør tages alvorligt, men at det eksisterende, faglige grundlag ikke er tilstrække-

ligt. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOF mener at

ILUC-faktorer bør tillægges de enkelte biobrændstoffer. NOAH mener, at det må kræves, at der

gøres rede for alle emissioner i forbindelse med produktion og anvendelse af biobrændstoffer.

NOAH mener videre, at de modeller, som Kommissionen har bygget deres impact assessment på

– herunder ILUC-modelling – er misvisende. Dansk Industri og Hveiti anerkender, at ILUC kan

have en betydning for CO2-fortrængningen, men gør opmærksom på, at modellerne for ILUC er

behæftet med betydelig usikkerhed og blandt andet ikke vægter den reelle værdi af side- og bipro-

dukter, hvorfor de nuværende modeller ikke kan anvendes som reguleringsværktøjer. Dansk Ener-

gi anerkender også, at ILUC kan have en betydning, men mener, at det er for præmaturt at benytte

ILUC som reguleringsværktøj. Dog ønsker Dansk Energi at man hurtigere end foreslået når frem

til konsensus om ILUC-faktorer. Emmelev anerkendes ligeledes principperne om ILUC, men er

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke enig i den af Kommissionen valgte modellering. En korrekt modellering af ILUC vil vise, at

europæisk produceret vegetabilsk biodiesel vil begrænse CO2-udledningen frem for en forøgelse

af udledningen. DAKA er enig i, at ILUC kan være et reelt problem, men at der skal arbejdes vi-

dere med problemstillingen, før det kan bruges til regulering. EOF mener, at der fortsat hersker

stor uenighed om effekten af ILUC blandt eksperter, og er derfor glad for, at ILUC ikke indgår i

den direkte regulering, og mener samtidigt, at den heller ikke bør være en del af rapporteringsfor-

pligtelsen. Agro Industries påpeger, at anvendelse af produktionsjord i landbruget til dyrkning af

energiafgrøder bør bringes til ophør med kompensation til de virksomheder, der forarbejder afgrø-

derne til brændstof for at sikre biodiversitet.

Loftet på 5 procent for konventionelle biobrændstoffer.

Biorefining Alliance støtter loftet og opfordrer til, at det ikke udvandes. DONG Energy støtter li-

geledes loftet men påpeger, at det kun gælder i VE-direktivet, og at det derfor stadig vil være mu-

ligt at bruge 1. generation biobrændstoffer til at opfylde brændstofkvalitetsdirektivets mål. Land-

brug og Fødevarer mener, at problematiseringen af 1. generation biobrændstoffer er for unuance-

ret, og at alle biobrændstoffer, som lever op til bæredygtighedskriterierne bør kunne anvendes.

Forslaget giver ikke sikkerhed for, at de danske oliemøller fortsat vil kunne producere, hvad de

gør i dag. Dansk Industri og Hveiti mener, at indførelsen af loftet vil kunne umuliggøre det for

medlemsstaterne at opfylde 10 pct. forpligtelsen i 2020, da det kan blive svært at få etableret an-

læg til avanceret biobrændstof inden for en overskuelig fremtid. Loftet vil ikke automatisk føre til

de investeringer, der skal til for at sikre udviklingen af 2. generations biobrændstoffer. DAKA an-

fører, at det kan være problematisk for udviklingen af hele biobrændstofindustrien med et loft for

konventionelle biobrændstoffer. Emmelev mener, at en skarpe sondring mellem 1. og 2. generati-

on biobrændstoffer er forfejlet og påpeger, at de begrænsninger, der allerede er indført i VE direk-

tivet for 1. generations biobrændstoffer tillige med de nu foreslåede ændringer, vil medføre en ud-

fasning af disse biobrændstoffer. Fremsættelsen af forslaget har med øjeblikkelig virkning stoppet

de initiativer og investerings tiltag, der ellers var planlagt for traditionelle biobrændstoffer. Nordic

Green mener, at opdelingen af biobrændstoffer vil kunne medvirke til at skabe et marked for de

biobrændstoffer, der har lavest ILUC-effekt. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace,

DØR, DN, Verdens Skove og DOF mener, at niveauet på 5 pct. er alt for højt.

Firedobbelttælling af biobrændstoffer på visse råvarer.

Biorefining Alliance frygter, at firedobbelttællingen reelt vil føre til mindre brug af 2. generation

biobrændstoffer. DONG påpeger, at både dobbelttælling og firedobbelttælling begrænser marke-

det for biobrændstoffer og derved den samlede reduktion af udledninger fra transportsektoren.

DONG påpeger også, at med forslaget vil Danmark blive tvunget til at dobbelttælle brugt friture-

olie, og i praksis er det ikke muligt at sikre, at der ikke er tale om frisk olie. Landbrug og Fødeva-

rer mener, at firedobbelttælingen vil reducere det krævede volumen af 2. generation og dermed

modarbejde en kommercialisering af den spæde teknologi. Forslaget vil ikke have en positiv ef-

fekt i forhold til etablering af en dansk fuldskalaproduktion af 2. generation bioethanol. Nordic

Green anfører, at dobbelt- og firedobbelttælling er gode instrumenter til at stimulere udviklingen

af biobrændstoffer, der ikke har en ILUC-effekt. Hveiti, Dansk Energi og Dansk Industri påpeger,

at indførelsen af dobbelt- og firedobbelttælling vil medføre, at den reelle iblanding af biobrænd-

stoffer vil blive mindre og dermed reducere målsætningen. Baseret på hidtidige erfaringer udtryk-

ker Dansk Erhverv tvivl om, hvorvidt dobbelt- og firedobbelttælling kommer til at virke. Emme-

lev mener, at den foreslåede indførelse af firedobbelttælling i realiteten er en kraftig nedsættelse af

ambitionsniveauet for CO2-reduktion i transportsektoren. EOF finder det ulogisk, at der er forskel

på hvilken faktor de forskellige 2. generations biobrændstoffer ganges med, når det drejer sig om

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

affaldsbaserede biobrændstoffer. DAKA påpeger, at firedobbelttælling ikke er et velegnet instru-

ment til udvikling af nye teknologier. I stedet bør der udvikles specifikke målrettede programmer

for markedsmodning af de enkelte teknologier. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace,

DØR, DN, Verdens Skove og DOF finder, at dobbelttælling er utilstrækkeligt til at skabe incita-

ment til at udvikle 2. generations biobrændstoffer. Tredobbelttælling er bedre end direkte statsstøt-

te til at skabe teknologineutralt incitament til udvikling af alle typer affaldsbaserede brændstoffer.

Bæredygtighedskravet for nye anlæg og eksisterende anlæg.

DONG Energy støtter fremrykning af krav om 60 procent CO2-reduktion for biobrændstoffer

produceret på nye anlæg, men mener ikke, at det i sig selv – uden ILUC faktorer – er nok til at

undgå fejlinvesteringer.

Revision af regler for elkøretøjer.

DONG Energy og Dansk Energi foreslår, at hvis 4-dobbeltællingen for visse biobrændstoffer fast-

holdes, bør beregningen af elbilers bidrag til VE-målet også justeres opad, så elbiler ikke stilles

ringere i forhold til i dag, da elbiler bidrager med høj energieffekivitet og positivt samspil med el-

nettet. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOF mener,

at den eksisterende energieffektivitetskoefficient på 2�½ gange for elbiler bør øges til fire gange, da

en elbil er fire gange så energieffektiv som en bil med forbrændingsmotor, og leverer fire gange så

stor GHG-reduktion som biler med forbrændingsmotor.

Methanol

Agro Industries mener, at den nuværende anvendelse af ethanol bør erstattes med methanol, da

methanol i modsætning til ethanol ikke anvender landbrugsjord til produktionen. Med de gælden-

de benzinstandarder kan der højest iblandes 3 pct. methanol, og Agro Industries mener, at det vil

være nærliggende at hæve denne grænse for iblanding. Agro Industries foreslår endvidere, at alle

hindringer for salg af methanolholdige benzinblandinger, herunder blender pumps, fjernes, lige-

som bilproducenter og bilimportører skal pålægges at gøre flex-fuel vehicles tilgængelige senest i

2017.

Fødevaresikkerhed

NOAH, Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOF ud-

trykker bekymring for forslagets indvirkning på fødevarepriser og Mellemfolkeligt Samvirke,

WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOF opfordrer til total udfasning af 1. genera-

tions biobrændstoffer.

Sagen blev behandlet på klima-, energi- og bygningspolitisk specialudvalg den 22. januar 2013,

hvor der fremkom følgende bemærkninger:

Generelt henholdte deltagerne på specialudvalgsmødet sig til deres fremsendte høringssvar. De

grønne organisationer udtrykte stor enighed i hinandens synspunkter. På mødet blev følgende dog

understreget:

Generelt

De fleste deltagere udtrykte tilfredshed med samlenotatet. De fleste grønne organisationer mente,

at forslaget var et lille skridt i den rigtige retning, men at der fortsat manglede meget, før det kun-

ne betegnes som et godt forslag. Dansk Industri bemærkede, at de to direktiver ikke kunne løse al-

le problemer i verden, og at man måtte have dette for øje, ligesom at det er vigtigt, at den danske

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regering kun baserer sin holdning på et solidt videnskabeligt grundlag. 92-gruppen mente, at for-

slaget stort set ikke vil have nogen effekt, hvorfor det bør ændres markant. 92-gruppen mente der-

for, at den danske regering bør være meget offensiv på ændring af forslaget. WWF påpegede, at

delmål er en god mekanisme også for at fremme vedvarende elektricitet i transportsektoren frem

mod 2020.

Udvikling af avancerede biobrændstoffer (2. generations biobrændstoffer) og tvungen iblanding.

Biorefining Aliance anførte, at der er brug for forpligtende delmål for 2. generation fordelt på bio-

ethanol og biodiesel. Målene bør indfases gradvist inden 2020. WWF og Danmarks Naturfred-

ningsforening var enige i, at delmål for 2. generations biobrændstoffer var en farbar vej. Dan-

marks Naturfredningsforening ønskede endvidere, at der blev etableret en indfasningsplan for 2.

generations biobrændstoffer. EOF udtrykte enighed i det ønskelige i mere 2. generations bio-

brændstof, men pointerede, at det også er vigtigt at sikre sig, at der vil være de mængder til rådig-

hed, som en tvungen iblanding vil fordre. Landbrug & Fødevarer påpegede, at 2. generations bio-

brændstof kan fremmes ved en tvungen iblanding på 2�½ pct. 2. generation og 7�½ pct. 1. genera-

tions biobrændstof.

Firedobbelttælling af biobrændstoffer på visse råvarer.

Biorefining Aliance mente, at dobbelt- og firedobbeltælling ikke giver tilstrækkeligt incitament til

udvikling af 2. generations biobrændstoffer. Organisationen for Vedvarende Energi og WWF an-

ser det som vigtigt, at firedobbelttælling også kommer til at gælde for el-biler og el-tog. Det Øko-

logiske råd mente, at firedobbelttælling ikke vil virke.

Loftet på 5 procent for konventionelle biobrændstoffer.

Biorefining Aliance og WWF mente, at 5-% loftet er det højest acceptable, der, hvis det skal vir-

ke, også bør indføres i brændstofkvalitetsdirektivet. Mellemfolkeligt Samvirke synes, at det er

godt, at de skadelige biobrændstoffer begrænses, og at regeringen skal holde fast i cappen, der og-

så skal indføres i brændstofkvalitetsdirektivet. Der bør også indføres et decideret produktions- og

forbrugsloft for biobrændstoffer. Det Økologiske Råd, WWF, Danmarks Naturfredningsforening

og NOAH påpegede, at 1. generations biobrændstoffer bør udfases hurtigt. Dansk Industri mente

også, at cappen kunne være et godt element, bare ikke i dens nuværende form, hvor alle afgrøder

blev skåret over en kam, og hvor der derfor ikke blevet taget hensyn til regionale forskelle. Det er

vigtigt at bemærke sig, at nogle 1. generations biobrændstoffer har en høj fortrængning af driv-

husgasser og en lav ILUC-effekt. Landbrug & Fødevarer udtrykte, at der er fornuft i at bevæge sig

mod øget brug af 2. generations biobrændstof, men understregede, at også 1. generations bio-

brændstoffer har stor værdi. Det blev i øvrigt oplyst, at Danmark kunne levere yderligere 10 mio.

tons tørstof biomasse.

ILUC-faktorer

Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening og Mellemfolkeligt Samvirke mente, at

det er et stort tab, at der ikke indføres ILUC-faktorer i direktiverne. NOAH peger på, at Kommis-

sionens tidsplan for ILUC-behandling skal fremrykkes, da ILUC skal håndteres. NOAH peger

endvidere på, at også 2. generations biobrændstoffer kan være problematiske, særligt i forhold til

import af biomasse. EOF, DI og Landbrug & Fødevarer finder det problematisk, at olieselskaber-

nes forpligtes til at indrapportere ILUC-værdier, når der sættes spørgsmålstegn ved ILUC-

modellernes validitet.

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fødevarepriser

Mellemfolkeligt Samvirke vurderede, at udviklingen i fødevarepriser gør, at forslaget er helt util-

strækkeligt, da hensynet til, at undgå stigende fødevarepriserne ikke tilgodeses i nødvendigt om-

fang.

Energiafgrøder

Mellemfolkeligt Samvirke pointerede, at energiafgrøder kræver meget land til dyrkning og nævnte

som eksempel herpå Jatrophaafgrøder i Afrika.

Biodiversitet

Danmarks Naturfredningsforening gjorde opmærksom på vigtigheden af, at reguleringen af bio-

brændstoffer hænger sammen med andre planer i denne forbindelse særlig biodiversitetsmålene,

som Danmark er forpligtet under biodiversitetskonventionen, samt EU's vandrammedirektiv.

Forslag til direktiv om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer

Landbrug og Fødevarer har supplerende oplyst, at de vurderer, at Kommissionen burde have ko-

ordineret direktivforslaget om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer med forslaget

om ændring af VE-direktivet og brændstofkvalitetsdirektivet. Landbrug og Fødevarer mener, at

direktivforslaget om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer overser, at det er nød-

vendigt med et markedstræk for avancerede biobrændstoffer på samme måde som for elektricitet,

brint og gas.

Landbrug og Fødevarer påpeger endvidere vigtigheden af, at der skabes investorsikkerhed for

avancerede biobrændstoffer, og at dette kunne ske gennem indførelse af et obligatorisk iblan-

dingskrav for avancerede biobrændstoffer.

Endvidere har Landbrug og Fødevarer supplerende gentaget sin opfordring til en endnu tættere di-

alog mellem Kommissionen og de danske myndigheder og landbruget og gør brug af den viden,

som landbruget har om inden for området for biobrændstoffer, herunder i forhold til brug af land,

afgrødevalg- og skift, biomassepotentiale m.v.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater har endnu ikke fastlagt deres officielle holdninger. Baseret på tilkende-

givelser på embedsmandsniveau vurderes det, at nogle lande ønsker en opstramning af forslaget,

f.eks. ved at maksimumsgrænsen på 5 pct. også indføres i brændstofkvalitetsdirektivet, ligesom

enkelte MS ønsker ILUC-faktorer indført nu og andre MS støtter en hurtigere indførelse af ILUC

faktorer end foreslået af Kommissionen. Omvendt er en række lande skeptiske over for forslaget,

herunder om en maksimumsgrænse på 5 procent fødevarebaserede biobrændstoffer i VE-direktet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen arbejder for at skabe en grøn økonomi i vækst og omstille energi- og transportsyste-

met til at være baseret på 100 pct. vedvarende energi i 2050. Dette bidrager både til at mindske af-

hængigheden af knappe fossile ressourcer og til at imødegå klimaudfordringerne.

I lyset af den

økonomiske situation skal det så vidt muligt ske på en måde, der er omkostningseffektiv og som un-

derstøtter den økonomiske genopretning og konsolideringen af de offentlige finanser.

Regeringen finder at omlægningen til vedvarende energi i transportsektoren er en særlig udfor-

dring. På længere sigt vil elbiler kunne spille en vigtig rolle, men på kort sigt er biobrændstoffer

den mest oplagte måde at opfylde målsætningen om øget anvendelse af vedvarende energi i trans-

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

portsektoren. Det er dog vigtigt, at der anvendes bæredygtige biobrændstoffer, der medfører reelle

drivhusgasreduktioner og ikke indirekte fører til rydning af skov- eller andre naturområder (indi-

rekte ændringer i arealanvendelsen) eller er med til at presse fødevarepriserne i vejret. Regeringen

arbejder derfor for, at bæredygtigheden af biobrændstoffer skal sikres.

Regeringen hilser det velkomment, at Kommissionen nu er kommet med et forslag, som sætter

biobrændstoffers bæredygtighed på dagsordenen. Regeringen vil dog arbejde for en styrkelse af

Kommissionens forslag og i øvrigt undgå udvanding af det eksisterende regelsæt.

Regeringen vil blandt andet arbejde for, at den foreslåede maksimumsgrænse for 1. generations

biobrændstoffer på 5 pct. udvides til også at omfatte brændstofkvalitetsdirektivet og sænkes til 4

pct., således at der sker en reel begrænsning i den fremtidige efterspørgsel efter de mere problema-

tiske, fødevarebaserede biobrændstoffer.

Endvidere vil regeringen arbejde for, at der indføres et krav om, at minimum 2 pct. point af VE-

direktivets 10 pct. mål skal opfyldes ved brug af biobrændstoffer, der anvender råmaterialer, der er

særligt bæredygtige og derfor tæller fire gange. Formålet er at skabe bedre vilkår for teknologiud-

vikling og en bredere råvarebasis (restprodukter og affald) for produktion af biobrændstoffer, da

der skabes et særskilt marked for denne type biobrændstoffer.

Regeringen ser gerne, at ILUC-faktorer indgår som del af bæredygtighedsfaktorerne for bio-

brændstoffer, under forudsætning af, at det tilstrækkelige grundlag herfor er til stede. Kommissio-

nen bør derfor fremskynde arbejdet frem mod at kunne indarbejde disse.

Endelig foreslår regeringen, at beregningsmetoderne for indregning af bidraget fra VE anvendt i

elbiler revideres, så reguleringen reelt afspejler elbilernes højere energieffektivitet og anvendelsen

af VE-baseret strøm i det fremtidige energiforsyningssystem, samtidig med at denne teknologi re-

elt fremmes på lige vilkår med 2.g biobrændstoffer

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg d. 8. februar 2013. Grund- og nærhedsnotat

blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27. november 2012.

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 13