Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3233 - Miljø Bilag 3
Offentligt
1219791_0001.png
S AM L E N O T AT
25. februar 2013
Departementet:
Ref. risch
Sagsnummer: 2013-922
Europa-Kommissionens henstilling til Rådet om at bemyndige Kommissionen til at ind-
lede forhandlinger om sammenkobling af EU’s kvotehandelssystem med et kvotehan-
delssystem i Australien.
1. Resumé
Kommissionen har den 28. januar 2013 fremsendt en dansk sprogversion af et forslag Rådets bemyn-
digelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med Australien med henblik på at sammenkoble
EU’s system for handel med CO2-kvoter med Australiens kvotehandelssystem.)
2. Baggrund
Kommissionen har den 28. januar 2013 oversendt en henstilling til Rådet om bemyndigelse af Kom-
missionen til at indlede forhandlinger med Australien om en sammenkobling af EU’s ordning for han-
del af emissionskvoter med en ordning for handel af emissionskvoter i Australien. Kommissionen an-
giver som begrundelse for forslaget, at et internationalt CO2-marked bør opbygges ved at sammenkob-
le kompatible, obligatoriske nationale ordninger for begrænsning af og handel med drivhusgasser. EU
har sat sig det mål at sideløbende med og som støtte for FN-forhandlingerne at arbejde på senest i
2015 at få etableret et marked, der omfatter alle OECD-lande, og som senest i 2020 bør udvides til at
omfatte de mere avancerede udviklingslande som et vigtigt skridt i retning af at opnå et fuldt integreret
internationalt CO2-marked. Kommissionen fremhæver, at EU var blandt de første til at opbygge en
ordning for handel med emissionskvoter, som er verdens mest omfattende ordning for loft over og
handel med emissioner. Ifølge artikel 25 i EU’s kvotehandelsdirektiv kan EU indgå aftaler med tredje-
lande med henblik på gensidig anerkendelse af kvoter mellem EU’s ordning for handel med emissi-
onskvoter og andre ordninger for handel med kvoter for drivhusgasemissioner. Aftaler kan indgås med
tredjelande, der har indført kompatible, obligatoriske ordninger for handel med emissioner med abso-
lutte emissionslofter. Kommissionen anfører, at Australien i lighed med EU har anerkendt, at indsatsen
for at begrænse klimaændringerne må øges og mener, at sammenkoblingen af kompatible ordninger
for handel med emissionskvoter er et effektivt skridt i denne retning. Australien indførte i november
2011 en ordning for handel med emissionskvoter, som i juli 2012 trådte i kraft som et fastprissystem
for tre år. Det australske kvotehandelssystem uden fast pris træder i kraft i juli 2015.
3. Formål og indhold
Kommissionen henstiller, at Rådet bemyndiger Kommissionen til på EU’s vegne at indlede forhand-
linger med Australien om at sammenkoble EU’s kvotehandelssystem med et system for kvotehandel i
Australien under visse betingelser. Henstillingen opstiller en række forhandlingsdirektiver til Kom-
missionen, som overordnet sigter mod at sikre, at sammenkoblingen sker i overensstemmelse med re-
Side 1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
levant EU-lovgivning. De konkrete forhandlingsdirektiver er klassificerede, og må ikke videregives til
tredjelande.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet inddrages i overensstemmelse med den procedure for indgåelse af aftaler med
tredjelande, der beskrives i art. 218 i TFEU.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant
6. Gældende dansk ret
EU’s kvotehandelssystem er implementeret i dansk lovgivning ved lov om CO2-kvoter.
7. Konsekvenser
Vedtagelse af henstillingen forventes ikke at nødvendiggøre yderligere dansk lovgivning.
8. Høring
Eftersom forslaget er klassificeret med henblik på, at forhandlingsdirektiverne ikke videregives til
tredjelande har forslaget ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Sagen har endnu ikke været til detaljeret drøftelse i embedsmandsarbejdsgruppen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at Kommissionen bemyndiges til at indlede forhandlinger med Australien.
Regeringen ser umiddelbart positivt på muligheden for, at EU sammenkobler kvotehandelssystemet
med Australien, idet der lægges vægt på, at Australiens kvotehandelssystem er kompatibelt med EU’s
kvotehandelssystem.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 2