PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3235 - alm. anl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 11. april 2013

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 22. april 2013

SAMLENOTAT

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 22. maj 2013 ...............................................................2

2. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020 .........................................................4

3. Vestbalkan/udvidelse ................................................................................................................. 10

4. Initiativet vedrørende grundlæggende værdier, demokrati og retsstatsprincipper i EU .......... 14

5. Kroatien....................................................................................................................................... 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 22. maj 2013

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Den faste formand for Det Europæiske Råd (DER) har indkaldt til møde i DER den 22. maj 2013 med te-

maet Energi.

2. Baggrund

I henhold til gældende praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender) møder i Det Europæi-

ske Råd.

3. Formål og indhold

Der forventes på rådsmødet at være en kort præsentation af dagsordenen for mødet i Det Euro-

pæiske Råd den 22. maj 2013, og Rådet ventes at notere sig indkaldelsen til mødet i DER. Det

ventes, at dagordenen for mødet i Det Europæiske Råd vil fokusere på energi, herunder omfatte

emner som fuldførelse af det indre energimarked, sammenkobling af europæiske energimarkeder,

investeringer i moderne energiinfrastruktur og høje energipriser. Rådsdrøftelsen forventes ikke at

omfatte substans, idet substansforberedelsen vil ske bl.a. på det efterfølgende møde i Det Gene-

relle Råd den 21. maj 2013.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Det ventes ikke, at mødet i Det Europæiske Råd den 22. maj 2013 i sig selv indebærer statsfinan-

sielle konsekvenser eller direkte konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at mødet i Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af

konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekven-

ser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

8. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

9. Forhandlingssituationen

Andre landes holdning kendes ikke på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens ventes at tage dagsordenen for Det Europæiske Råd den 22. maj 2013 til efterret-

ning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020

KOM (2011) 0500, KOM (2011) 0403, KOM (2011) 0398, KOM (2011) 0510, KOM (2011)

0511, KOM (2011) 0512, KOM (2011) 0737, KOM (2011) 0738, KOM (2011) 0739, KOM

(2011) 0740, KOM (2011) 0742, KOM (2012) 0388.

Nyt notat

1. Resumé

På mødet i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013 indgik EU’s stats- og regeringschefer en aftale om den

flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Aftalen indebærer et forpligtelsesniveau på 960 mio. euro og et beta-

lingsniveau på 908,4 mia. euro for hele perioden 2014-2020, jf. tabel 1. Herudover kommer udgiftsposter uden

for den flerårige finansielle ramme på 36,8 mia. euro i forpligtelser. I forlængelse af enigheden blandt stats- og

regeringscheferne udestår nu forhandlingerne med Europa-Parlamentet, der i første omgang har afvist aftaleudka-

stet i den nuværende form. Det irske formandskab har igangsat disse forhandlinger med henblik på om muligt at

kunne nå en aftale inden sommerferien.

2. Baggrund

På mødet i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013 blev der blandt EU’s stats- og regerings-

chefer opnået enighed om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Aftalen indebærer et

forpligtelsesniveau på 960 mio. euro og et betalingsniveau på 908,4 mia. euro for hele perioden

2014-2020, jf. tabel 1. Herudover kommer udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme

på 36,8 mia. euro i forpligtelser.

Tabel 1

Det overordnede udgiftsniveau for 2014-2020

Mia. euro, 2011-priser

(forpligtelser)

Kategori 1a (vækstpolitikker mv.)

Kategori 1b (samhørighed)

Kategori 2 (landbrug mv.)

heraf søjle I (primært direkte støtte)

Kategori 3 (sikkerhed og borgerskab)

Kategori 4 (globale Europa)

Kategori 5 (administration)

Samlet udgiftsniveau

Samlet udgiftsniveau (betalinger)

Udgiftsposter udenfor MFF’en

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Total

2014-2020

125,6

325,1

373,2

277,9

15,7

58,7

61,6

960,0

908,4

36,8

15,6

44,7

55,9

41,6

2,1

7,9

8,2

134,3

128,0

4,4

16,3

45,4

55,1

41,0

2,1

8,1

8,4

135,3

131,1

5,3

16,7

46,0

54,2

40,4

2,2

8,3

8,6

136,1

131,0

4,3

17,7

46,5

53,4

39,8

2,2

8,4

8,8

137,1

126,8

5,4

18,5

47,0

52,5

39,1

2,3

8,6

9,0

137,9

129,8

5,4

19,7

47,5

51,5

38,3

2,4

8,8

9,2

139,1

130,9

5,5

21,1

47,9

50,6

37,6

2,5

8,8

9,4

140,2

130,8

5,6

Anm.: Udgiftsoversigten viser udgifternes struktur som aftalt på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013

I forlængelse af enigheden blandt stats- og regeringscheferne udestår nu forhandlingerne med

Europa-Parlamentet, der i første omgang har afvist aftaleudkastet i sin nuværende form. Det ir-

ske formandskab har igangsat disse forhandlinger med henblik på om muligt at nå en aftale inden

sommerferien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har hjemmel i traktatens artikel 312 vedrørende den flerårige finansielle ramme, artikel 311

vedrørende Unionens egne indtægter samt artikel 295 vedrørende interinstitutionelt samarbejde.

Det følger af artikel 312 i Traktaten, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre

en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter, at den

flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at det årlige budget

overholder den flerårige finansielle ramme. Den finansielle ramme fastlægges i en forordning,

som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse

med et flertal af sine medlemmer. Det fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen under hele proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at

lette vedtagelsen. Det fremgår af Traktatens artikel 311, at Unionen tilvejebringer de nødvendige

midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik. Det fremgår endvidere, at Rådet

enstemmigt fastlægger bestemmelser vedrørende ordningen for Unionens egne indtægter efter

høring af Europa-Parlamentet.

Kommissionen fremlagde i løbet af efteråret 2011 forslag til de underliggende sektorretsakter

vedrørende EU’s politikker. Den flerårige finansielle ramme fastlægger de økonomiske rammer

for disse underliggende sektorretsakter.

3. Formål og indhold

Aftalen blandt stats- og regeringscheferne på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013 inde-

bærer et udgiftsloft på 960 mia. euro i forpligtelser svarer til 1,0 pct. af EU’s BNI, mens loftet for

betalinger blev på 908,4 mia. euro, svarende til 0,95 pct. af BNI. Dertil kommer dog initiativer

finansieret uden for den flerårige finansielle ramme, der i forpligtelser udgør 36,8 mia. euro og i

betalinger 36,7 mia. euro.

Nye generelle bestemmelser

20 pct. af EU’s midler øremærkes klimarelevante tiltag.

Der indføres en såkaldt ”contingency margin”, hvor budgetmyndighederne kan overføre op til

0,03 pct. af BNI mellem budgetkategorier og mellem budgetår i perioden 2014-2020. Rådet træf-

fer beslutning med kvalificeret flertal. Et lignende instrument eksisterede i perioden 2007-2013,

men efter indførelsen af Lissabon Traktaten i 2010 har overførsel af midler mellem budgetkate-

gorier og budgetår kun kunnet ske ved enstemmighed i Rådet.

Kategori 1a

Budgettet til kategori 1a fastsættes til 125,6 mia. euro i perioden 2014-2020, hvilket svarer til en

stigning på knap 38 pct. ift. perioden 2007-2013. De største stigninger sker til Connecting Euro-

pe Faciliteten (57 pct.) og de større forskningsprojekter Galileo, ITER og GMES (58 pct.).

Som noget nyt afsættes der under Connecting Europe Faciliteten 1 mia. euro til informationstek-

nologi, ligesom 10 mia. euro fra samhørighedsmidlerne øremærkes til uddeling til samhørigheds-

lande efter principperne i Connecting Europe Faciliteten.

Kategori 1b

Der afsættes med aftalen 325 mia. euro til samhørighedspolitikken i 2014-2020, hvilket indebærer

en reduktion på 30 mia. euro ift. 2007-2013. Hele reduktionen falder på EU15, der samlet set får

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reduceret strukturfondsallokeringen med ca. 20 pct. Samhørighedspolitikken rettes således i høje-

re grad mod de mindre udviklede regioner i EU.

Som noget nyt ift. 2007-2013 er det aftalt at oprette en resultatreserve, der tilbageholder 7 pct. af

alle struktur-, landdistrikts- og hav- og fiskerifondsmidler (svarende til i alt knap 30 mia. euro).

Disse midler kan først udbetales fra 2019, hvis medlemsstaterne har overholdt en række resul-

tatmål.

I 2014-2020 ændres den eksisterende N+2 regel til en N+3 regel, hvilket indebærer, at afsatte

midler (forpligtelser) skal anvendes inden for tre år frem for tidligere to år.

Kategori 2

Der afsættes 373,2 mia. euro fra 2014-2020 til kategori 2, hvilket er et fald på ca. 11 pct. ift. 2007-

2013.

For så vidt angår den direkte landbrugsstøtte, afsættes der i alt 277,9 mia. euro., hvilket indebærer

et fald på 53 mia. euro ift. indeværende periode. Aftalen medfører derudover en delvis udjævning

af hektarstøtten, således at medlemsstater, der i dag modtager mindre end 90 pct. af hektarstøtte-

gennemsnittet får øget deres hektarstøttesats med en tredjedel af forskellen mellem deres nuvæ-

rende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Dette finansieres proportionalt af medlemsstater med

hektarstøttesatser over EU-gennemsnittet. Endvidere gøres 30 pct. af den direkte landbrugsstøtte

betinget af landmandens efterlevelse af grønne krav, den såkaldte ’grønning’.

For så vidt angår landdistriktsstøtten, afsættes der i alt 84,8 mia. euro. Aftalen rummer i øvrigt

mulighed for, at den enkelte medlemsstat kan vælge at overføre op til 15 pct. af midlerne fra den

direkte støtte til landdistriktsstøtte eller omvendt.

Kategori 3

Der afsættes 15,7 mia. euro i 2014-2020 til sikkerhed og borgerskab, hvilket er en stigning på ca.

26 pct. ift. 2007-2013. Som noget nyt kommer kategori 3 til at rumme EU’s fødevaresikkerheds-

program, der tidligere var omfattet af landbrugspolitikken.

Kategori 4

Budgettet til kategori 4 stiger med ca. 3 pct. til 58,7 mia. euro i perioden 2014-2020. Aftalen om

den flerårige finansielle ramme specificerer ikke den konkrete programsammensætning under

kategori 4, der forventes at fortsætte uændret. Det bemærkes dog, at EU i kraft af den nye fi-

nansforordning fra og med 2013 vil kunne oprette og administrere trustfonde under kategori 4.

Kategori 5

Administrationsomkostningerne stiger ift. 2007-2013 med ca. 8 pct. til 61,6 mia. euro i 2014-

2020. En del af stigningen kan henføres til forudsete stigende pensionsudgifter. Aftalen indebæ-

rer en 5 pct. reduktion i antallet af årsværker i alle institutioner over perioden 2013-2017, en fast-

frysning af de EU-ansattes løn i 2 år samt en videreførelse af en særskat (special levy) på 6 pct.

Instrumenter uden for den flerårige finansielle ramme

Der ændres ikke på struktur og indhold af instrumenter uden for den flerårige finansielle ramme.

Der er dog tale om ændringer i budgetallokeringen til de enkelte instrumenter, således at Globali-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

seringsfonden og Solidaritetsfonden reduceres, mens fleksibilitetsinstrumentet opjusteres. Nød-

hjælpsreserven og Den Europæiske Udviklingsfond bibeholdes på stort set uændret niveau. Fsva.

Den Europæiske Udviklingsfond ændres budgetperioden for denne, så den nu følger de finan-

sielle rammers syvårsperiode i stedet for tidligere en seksårsperiode (2008-2013).

Indtægtssiden

I forhold til de gældende regler for EU’s egne indtægter medfører aftalen på Det Europæiske

Råd, at der i 2014-2020 vil ske en nedjustering af Sveriges og Nederlandenes rabatter, idet deres

momssatser justeres fra 0,1 til 0,15. Østrigs momsrabat bortfalder. Danmark tildeles en BNI-

rabat på netto 955 mio. kr. om året fra 2014-2020, og vil desuden have mindre udgifter på ca. 53

mio. kr. årligt som følge af faldende betalinger til rabatter. Endeligt sænkes administrationsgodt-

gørelsen til medlemsstaterne for opkrævning af told fra 25 pct. i 2007-2013 til 20 pct. i 2014-

2020.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har forud for forhandlingerne med Rådet afvist aftaleudkastet i den nuvæ-

rende form. I samme forbindelse har Europa-Parlamentet fremsat en række kritikpunkter:

Et for lavt generelt budget i forhold til EU's (Europa-Parlamentets) ambitioner.

Ønske om yderligere fleksibilitet.

Ønske om en midtvejsevaluering.

Forskellen i niveauerne for forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Manglende ambitioner i forhold til indførelse af nye egne indtægter.

Forhandlingsmetoden i DER med for stort fokus på nationale interesser.

For så vidt angår indførelse af nye egne indtægter er dette en væsentlig prioritet for Europa-

Parlamentet. Ifølge Europa-Parlamentet vil nye egne indtægter kunne reducere medlemsstaternes

fokus på besparelser i EU-budgettet og på nettobetaling til EU. Europa-Parlamentet har dog

alene høringsret i fastlæggelsen af bestemmelser vedrørende Unionens egne indtægter, hvorfor

Europa-Parlamentet ikke har hjemmel til at ændre på fordelingen af rabatter, herunder den dan-

ske rabat.

For så vidt angår øget fleksibilitet i budgetanvendelsen har Parlamentet flere idéer i spil. Europa-

Parlamentet ønsker således, at der skal ske en automatisk overførsel af uforbrugte forpligtelses-

bevillinger – enten til en anden budgetkategori i det aktuelle budgetår eller til en budgetkategori i

et efterfølgende budgetår. Europa-Parlamentet ønsker endvidere, at den såkaldte ’contingency

margin’ med kvalificeret flertal skal kunne øge de samlede lofter i den finansielle ramme.

For så vidt angår betalingsbevillinger ønsker Europa-Parlamentet automatisk overførsel af ufor-

brugte bevillinger til efterfølgende budgetår. Europa-Parlamentet ønsker endvidere mulighed for

at øge betalingsbevillingerne med uforbrugte midler fra foregående budgetår og eventuelle bøde-

indtægter fra konkurrencesager. I indeværende periode modregnes uforbrugte midler og bøde-

indtægter i medlemsstaternes EU-bidrag.

For så vidt angår midtvejsevalueringen er Parlamentets forventning samtidig, at man i 2016-2017

vil være ude af krisens skygge. Det forventer Europa-Parlamentet afspejler sig i, at medlemssta-

terne vil være parate til at acceptere et højere budget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet har også en række mindre prioriteter så som flere midler til Globaliserings-

fonden, flytning af større forskningsprojekter fra kategori 1a til udgiftsposter uden for den fler-

årige finansielle ramme, mindre resultatreserve/makroøkonomisk konditionalitet og modstand

mod personalereduktioner i alle EU-institutioner.

Endelig har Europa-Parlamentets formand anført, at Parlamentet ikke vil godkende den flerårige

finansielle ramme, før medlemsstaterne har accepteret ændringsbudget nr. 1 og 2 for 2013, der i

alt – i tilfælde af vedtagelse – indebærer over 11 mia. euro i øgede betalingsbevillinger.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme og Unionens egne

indtægter, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige fi-

nansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,

som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Danmarks bidrag til EU’s budget er på finansloven for 2013 budgetteret til 20,3 mia. kr., hvilket

dog må forventes at blive opjusteret i tilfælde af vedtagelse af ændringsbudget nr. 1 og 2 for

2013, jf. ovenstående.

Effekten af aftalen om EU’s flerårige finansielle ramme på Danmarks bidrag til EU's budget for

2014-2020 er behæftet med væsentlig usikkerhed, idet det bl.a. afhænger af de årlige budgetfor-

handlinger, udviklingen i relativ velstand samt udnyttelsesgraden af de årlige budgetlofter. Med

forbehold herfor og med antagelse om fuld udnyttelse af lofterne, skønner Finansministeriet, at

aftalen om den flerårige finansielle ramme fra d. 8. februar betyder, at Danmarks gennemsnitlige

årlige EU-bidrag for 2014-2020 vil være ca. 19,9 mia. kr. i 2013-priser.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Aftalen fra Det Europæiske Råds møde den 7. – 8. februar udgør et godt resultat for Danmark.

Aftalen indebærer en korrektion af det danske EU-bidrag fra 2014 og frem med 1 mia. kr. årligt,

en restriktivt overordnet udgiftsniveau på 1 pct. af EU’s BNI og en betragtelig modernisering i

forhold til den indeværende finansielle ramme. Dette er i fuld overensstemmelse med mandatet

indhentet af finansministeren i Folketingets Europaudvalg den 2. november 2012.

Danmark vil i de kommende forhandlinger med Europa-Parlamentet lægge vægt på, at der indgås

en aftale, som ikke afgørende ændrer den aftale, der blev indgået på DER.

10. Regeringens generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aftalen, der blev indgået på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013, er godkendt ved en-

stemmighed, og støttes derfor af alle Rådets medlemsstater.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Finansministeren forelagde den flerårige finansielle ramme 2014-2020 til forhandlingsoplæg i

Folketingets Europaudvalg den 2. november 2012.

Folketingets Europaudvalg har endvidere fåret forelagt sagen til orientering forud for møderne i

Rådet (almindelige anliggender) den 18. juli 2011 (skriftlig forelæggelse), den 12. september 2011,

den 15. november 2011, den 5. december 2011, den 27. januar 2012, den 26. marts 2012, den 24.

april 2012, den 29. maj 2012, den 26. juni 2012, den 24. juli (skriftlig forelæggelse) og den 21.

september 2012.

Der er den 27. juli 2011 oversendt grund- og nærhedsnotater vedrørende henholdsvis udgiftssi-

den og indtægtssiden af den flerårige finansielle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Vestbalkan/udvidelse

(Identisk med samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 22. april 2013)

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Der ventes på mødet i Rådet (almindelige anliggender) en præsentation af Kommissionens og den Fælles Udenrigs-

tjenestes ’forårspakke’, der gør status for de fremskridt, som Serbien, Kosovo og FYROM/Makedonien har gjort

siden december 2012. Der ventes endvidere på mødet i Rådet (udenrigsanliggender) en drøftelse af den politiske

udvikling på det vestlige Balkan.

2. Baggrund

Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste ventes den 16. april 2013 at fremlægge den så-

kaldte ’forårspakke’, der som opfølgning på Rådets konklusioner fra 11. december 2012 om EU’s

udvidelse vurderer de fremskridt, som Serbien, Kosovo og FYROM/Makedonien har gjort. For-

årspakken vil danne grundlag for Rådets evt. beslutning om opstart af optagelsesforhandlinger

med Serbien og FYROM/Makedonien og start af forhandlinger med Kosovo om en Stabilise-

rings- og Associeringsaftale (SA-aftale).

Pakken ventes præsenteret på Rådet (almindelige anliggender) den 22. april 2013 med forventet

substansdrøftelse på et rådsmøde i juni. Der ventes endvidere en drøftelse af den politiske udvik-

ling på Vestbalkan i Rådet (udenrigsanliggender) samme dag. Der forventes ikke vedtaget råds-

konklusioner.

3. Formål og indhold

Der ventes en præsentation af Kommissionens forårspakke:

Serbien

Rådet traf den 11. december 2012 beslutning om i foråret 2013 at ville drøfte en mulig dato for

opstart af optagelsesforhandlinger med Serbien, idet Serbien ville skulle udvise synlige og varige

fremskridt i den af EU faciliterede dialog om at normalisere forholdet til Kosovo samt oprethol-

de fremdriften på centrale reformområder, særligt inden for retsvæsenet, antikorruption, antidis-

krimination, minoriteter, mediereform og erhvervsklima.

Siden rådsmødet i december har der været afholdt 5 møder i den politiske højniveau-dialog mel-

lem Serbien og Kosovo med deltagelse af de to premierministre og under ledelse af EU’s Uden-

rigsrepræsentant. Dette har bragt det samlede antal møder op på 8 siden den politiske højniveau-

dialogs lancering i efteråret 2012. Møderne har afstedkommet aftaler om grænseforvaltning og

toldindtægter, åbning af forbindelseskontorer og Kosovos deltagelse i regionale fora, og imple-

menteringen af aftalerne er påbegyndt. De seneste fire dialogmøder har været dedikeret løsnin-

gen for Nordkosovo, som er den vanskeligste knast i forholdet. I Nordkosovo findes der et

uformelt serbisk-finansieret parallelsamfund med skoler, sundhedsvæsen, politi og domstole.

Området bebos fortrinsvist af kosovo-serbere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU’s udenrigsrepræsentant afsluttede formelt rækken af dialogmøder efter det 8. møde den 2.

april i Bruxelles, uden at der blev indgået en aftale om Nordkosovo. Det er nu op til parterne at

nå til enighed om at finde en løsning på spørgsmålet, som vil stå centralt i vurderingen af lande-

nes fremskridt, når Rådet skal drøfte spørgsmålet. Uenigheden mellem parterne vedrører bl.a.

spørgsmålet om graden af autonomi til en sammenslutning af serbiske kommuner, herunder in-

den for det sikkerhedsmæssige og juridiske område.

Der forventes intense forhandlinger mellem de to parter i perioden frem mod præsentationen af

forårsrapporten. Ansvaret for at træffe de nødvendige og historiske beslutninger er i sidste ende

parternes. Der lægges fra EU’ side vægt på, at forbedringerne i forholdet er irreversible, således

at begge lande kan fortsætte ad deres respektive vej mod EU uden den anden parts blokering.

Kommissionens vurdering af Serbiens arbejde med EU’s acquis er overvejende positiv, ligesom

den administrative kapacitet generelt er god. Det fremhæves, at en del af lovgivningen allerede er

på plads, men at implementeringen udestår. Det forventes, at Kommissionen vil gentage konklu-

sionen om, at Serbien vurderes parat til at indlede optagelsesforhandlinger baseret på fremskrid-

tene inden for arbejdet med EU’s acquis.

Som følge af de pågående forhandlinger mellem Serbien og Kosovo om normalisering, forventes

Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste dog først at komme med en endelig anbefaling

meget tæt på fremlæggelsen af rapporten.

Kosovo

Rådet traf den 11. december 2012 beslutning om i foråret 2013 at ville drøfte muligheden for at

starte forhandlinger om en Stabiliserings- og Associeringsaftale (SA-aftale) med Kosovo på bag-

grund af opfyldelsen af de af Kommissionen opstillede kortsigtede tekniske kriterier inden for

retsvæsenet, den offentlige administration, beskyttelse af minoriteter og handel samt fremskridt i

den EU-faciliterede dialog. Som det er tilfældet for Serbien lægges der fra EU’s side vægt på, at

forbedringer i forholdet mellem Serbien og Kosovo er synlige og varige, således at begge lande

kan fortsætte ad deres respektive vej mod EU uden den anden parts blokering.

Der vurderes ikke at være juridiske hindringer i vejen for indgåelse af en aftale mellem EU og

Kosovo, om end fem EU-landes manglende anerkendelse af Kosovo kan risikere at vanskeliggø-

re en beslutning i Rådet.

Det er forventningen, at Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste vil notere sig, at Kosovo

opfylder de opstillede tekniske kriterier for at indlede forhandlinger om en SA-aftale. Som følge

af de pågående forhandlinger i dialogen mellem Serbien og Kosovo om normalisering, forventes

Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste dog først at komme med en anbefaling meget tæt

på fremlæggelsen af rapporten.

FYROM/Makedonien

Rådet traf den 11. december 2012 beslutning om, at man i foråret 2013 ville drøfte en mulig dato

for indledning af optagelsesforhandlinger med FYROM/Makedonien, idet FY-

ROM/Makedonien ville skulle vise fremskridt på tre hovedpunkter, herunder (1) godt naboskab,

særligt i forhold til Bulgarien; (2) gennemførelsen af EU’s acquis; og (3) tage skridt til at fremme

en forhandlet og gensidig acceptabel løsning til navnespørgsmålet med Grækenland. Beslutnin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gen blev set som et væsentligt skridt fremad for det makedonske EU-perspektiv, der i flere år

reelt har været blokeret pga. navnespørgsmålet.

Den indenrigspolitiske situation i FYROM/Makedonien har i den mellemliggende periode givet

anledning til bekymring. Uoverensstemmelser over budgetbehandlingen i det makedonske par-

lament førte den 24. december 2012 til, at politikere fra det største oppositionsparti samt tilste-

deværende medier blev smidt ud af parlamentet af civilklædte politi- og sikkerhedsstyrker. Oppo-

sitionspartiet reagerede i første omgang med at boykotte det makedonske parlament og de fore-

stående lokalvalg den 24. marts og 7. april 2013 og afviste præsidentens forslag om at nedsætte

en undersøgelseskommission. Regeringen og oppositionen indgik imidlertid den 1. marts – under

overværelse af kommissær Füle og Europa-Parlamentets rapporteur Richard Howitt – en aftale,

der bl.a. fastslår euroatlantisk integration som en overordnet strategisk prioritet for landet, sikrer

en genoptagelse af det normale politiske liv, og understreger parternes støtte til en række nøglere-

former, herunder nedsættelse af en kommission til undersøgelse af begivenhederne den 24. de-

cember, reform af valgsystemet samt fokus på ytringsfrihed.

Det er forventningen, at Kommissionen i sin rapport vil berøre vinterens indenrigspolitiske be-

givenheder, men dog i lyset af den indgåede aftale fortsat vil anbefale, at der indledes optagelses-

forhandlinger med FYROM/Makedonien.

Bosnien-Hercegovina

Bosnien-Hercegovina ventes ikke at være omfattet af Kommissionens forårspakke, men det kan

ikke udelukkes, at den politiske situation vil kunne komme op under drøftelserne.

Bosnien-Hercegovina har endnu ikke ansøgt om medlemskab af EU. EU og Bosnien-

Hercegovina underskrev i 2008 en Stabiliserings- og Associeringsaftale, som vil systematisere

dialogen om påkrævede reformer inden for bl.a. økonomi, retsvæsen og korruptionsbekæmpelse.

Aftalen er imidlertid endnu ikke trådt i kraft, idet EU har stillet krav om, at der forinden gøres en

troværdig indsats for at bringe landets forfatning i overensstemmelse med den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention - det vil sige efterlevelse af den såkaldte ”Sejdic-Finci-afgørelse”, som

fastslår, at alle etniske minoriteter (og ikke kun serbere, kroater og bosniakker) skal kunne vælges

til politiske embeder. Forhandlingerne om en løsning har hidtil ikke givet resultater. For at un-

derstrege sagens vigtighed har udenrigsrepræsentant Ashton og kommissær Füle i et fælles brev

til parterne i Bosnien-Hercegovina i februar understreget, at der er behov for en løsning på Sej-

dic-Finci snarest, hvis Bosnien-Hercegovina skal vedblive med at være en troværdig partner for

EU. EU’s særlige repræsentant, danskeren Peter Sørensen, gør på baggrund heraf aktuelt intensi-

ve bestræbelser på at facilitere en løsning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Konsekvenser

Præsentationen af Kommissionens forårspakke og evt. senere beslutning om at indlede optagel-

sesforhandlinger i forhold til visse lande indebærer ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser

eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Der vil dog blive tale om konsekvenser for EU’s budget og dermed også statsfinansielle konse-

kvenser i forbindelse med, at nyoptagede lande vil tage del i EU’s politikker på lige fod med de

andre medlemslande.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene forventes på rådsmødet generelt at byde Kommissionens forårspakke velkom-

men og bakke op om udenrigsrepræsentant Ashtons og kommissær Füles store indsats i forhold

til aktivt at understøtte en positiv udvikling på det Vestlige Balkan. Der foreligger endnu ikke

oplysninger om medlemslandenes stillingtagen til forårspakken, men det forventes at en række

lande vil støtte en beslutning om at indlede optagelsesforhandlinger med Serbien og FY-

ROM/Makedonien til juni, såfremt der foreligger en anbefaling, mens enkelte medlemslande vil

ønske at se yderligere fremskridt først. For Kosovo risikerer anerkendelsesproblematikken fort-

sat at vanskeliggøre en beslutning i Rådet. Der er 5 EU-lande (Spanien, Rumænien, Grækenland,

Cypern og Slovakiet), der ikke anerkender Kosovo.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker op om EU-medlemskabsperspektivet for landene på det vestlige Balkan. Re-

geringen er rede til at støtte, at Serbien stilles en åbning af optagelsesforhandlinger i udsigt, når

Serbien har taget synlige og bæredygtige skridt til at normalisere forholdet til Kosovo. Regeringen

ser gerne en snarlig åbning af optagelsesforhandlinger med FYROM/Makedonien. Endvidere vil

man fra dansk side være rede til at støtte indledning af forhandlinger med Kosovo om en Stabili-

serings- og Associeringsaftale, når Kosovo har opfyldt de af Kommissionen opstillede kriterier

herfor.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens forårspakke har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Folke-

tingets Europaudvalg blev senest den 7. december 2012 orienteret om EU’s udvidelse og situati-

onen på Vestbalkan, og spørgsmålet om åbning af forhandlinger med Serbien og indledning af

forhandlinger om en SA-aftale med Kosovo blev i samme forbindelse forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg. Spørgsmålet om indledning af optagelsesforhand-

linger med FYROM/Makedonien blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 30. november

2011 med henblik på forhandlingsoplæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Initiativet vedrørende grundlæggende værdier, demokrati og retsstatsprincipper i EU

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Tyskland, Danmark, Nederlandene samt Finland har fremsendt et fællesbrev vedrørende en mere effektiv meka-

nisme til sikring af de fælles værdier i medlemsstaterne. På rådsmødet vil de fire lande præsentere initiativet.

2. Baggrund

På initiativ af Tyskland har udenrigsministrene fra Tyskland, Danmark, Finland og Nederlandene

fremsendt vedhæftede fællesskrivelse til kommissionsformanden vedrørende

en mere effektiv monitorering af grundlæggende værdier og retsstatsprincipper i EU.

Baggrunden for initiativet er ønsket om en horisontal drøftelse af begrænsningerne i Lissabon-

traktaten, herunder den såkaldte artikel 7 procedure der muliggør suspension af stemmerettighe-

der i tilfælde af grove overtrædelser af de fælles værdier, bl.a. i lyset af erfaringerne fra Ungarn-

sagen.

3. Formål og indhold

Brevet indeholder i bløde vendinger forslag om en mekanisme, hvorefter Kommissionen gives

mulighed for at behandle problemer i en medlemsstat på et tidligt tidspunkt og – under forud-

sætning af tilstrækkelige opbakning blandt medlemsstaterne – kan anmode det pågældende land

om at rette op på problemerne. I denne forbindelse kan overvejes en række forskellige optioner,

herunder introduktionen af en struktureret politisk dialog, at bringe emnet op for Rådet på et

tidligt tidspunkt, eller at der indgås bindende aftaler mellem Kommissionen og den pågældende

medlemsstat. Som en sidste udvej kunne suspension af EU midler være en mulighed. Der lægges

ikke op til traktatændringer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er ikke blevet hørt.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Forhandlingssituationen

Sagen har endnu ikke været drøftet i Rådet. Der er blandt ligesindede medlemsstater enighed om,

at den nuværende anvendelse af art. 7 er for tung, og at mulighederne for en alternativ, mindre

tung procedure bør undersøges. Samtidig må det forventes, at en ny og mindre tung procedure

vil udløse blandede reaktioner i Rådet og givetvis vil kræve en længere forhandlingsproces med

henblik på at skabe den fornødne opbakning. Den fælles henvendelse skal derfor først og frem-

mest ses som startskuddet til en kommende politisk dialog om det nærmere behov og de relevan-

te midler.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil arbejde for at fremme initiativet inden for de mulige rammer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Kroatien

KOM(2013) 0171

Nyt notat

1. Resumé

Der ventes på mødet i Rådet (almindelige anliggender) vedtaget rådskonklusioner vedrørende Kommissionens sidste

overvågningsrapport vedrørende Kroatien. Med rådskonklusionerne forventes medlemslandene at tilslutte sig Kom-

missionens konklusion om, at Kroatien vil være klar til EU-medlemskab den 1. juli 2013.

2. Baggrund

Kommissær Stefan Füle fremlagde den 26. marts 2013 Kommissionens tredje overvågningsrap-

port vedrørende Kroatien, som er Kommissionens sidste rapportering før Kroatiens forventede

tiltrædelse af EU den 1. juli 2013. Overvågningsrapporten er udarbejdet i henhold til tiltrædelses-

traktatens art. 36, som pålægger Kommissionen at overvåge de tilsagn, som Kroatien har givet

under tiltrædelsesforhandlingerne. I rapporten gøres der status over Kroatiens overtagelse af

EU’s acquis med fokus på konkurrencepolitik (kapitel 8), retsvæsen og grundlæggende rettighe-

der (kapitel 23) samt retfærdighed, frihed og sikkerhed (kapitel 24). Det anføres bl.a., at indsatsen

mod korruption bør forstærkes yderligere på lokalt niveau, og der bør gennemføres flere, mere

effektive og forebyggende retssager og domme i forbindelse med organiseret kriminalitet, kor-

ruption og hvidvaskning af penge.

Samlet er rapportens vurdering af Kroatiens EU-parathed positiv. I rapportens konklusioner

anfører Kommissionen således, at ”Kroatien lever generelt op til de forpligtelser og krav, der

følger af tiltrædelsesforhandlingerne inden for alle kapitler. Kroatien har demonstreret sin evne

til at opfylde samtlige andre forpligtelser i god tid før tiltrædelsen. Planerne for, hvordan de ude-

stående opgaver, herunder korruptionsbekæmpelse, skal løses inden for de kommende måneder,

foreligger allerede eller er næsten færdige. Derudover har Kroatien afsluttet de ti prioriterede for-

anstaltninger, som blev påpeget i Kommissionens samlede overvågningsrapport fra 2012. Kom-

missionen er derfor overbevist om, at Kroatien vil være klar til medlemskab den 1. juli 2013.”

3. Formål og indhold

Rådet forventes uden substansdrøftelse at vedtage rådskonklusioner, hvormed medlemslandene

udtrykker støtter til konklusionerne i Kommissionens rapport, som fastslår, at Kroatien vil være

klar til EU-medlemskab den 1. juli 2013.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedtagelse af rådskonklusioner vedrørende Kommissionens overvågningsrapport vedrørende

Kroatien forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser

for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil imidlertid

være tale om sådanne konsekvenser i forbindelse med Kroatiens optagelse i EU. Danmarks rati-

fikation af traktaten om Kroatiens optagelse i EU behandles i europaministerens forslag til lov

om Den Europæiske Unions udvidelse med Kroatien (L134). Konsekvenserne for Danmark af

udvidelsen er nærmere beskrevet i lovforslaget.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være bred enighed om rådskonklusioner, hvormed medlemslandene ud-

trykker støtte til konklusionerne i Kommissionens overvågningsrapport.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen byder Kommissionens rapport velkommen og støtter Kroatiens optagelse i EU per

1. juli 2013. Regeringen stiller sig positivt til, at der udarbejdes rådskonklusioner, hvormed med-

lemslandene udtrykker støtter til konklusionerne i Kommissionens rapport, som fastslår, at Kro-

atien vil være klar til EU-medlemskab den 1. juli 2013.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Spørgsmålet om Kroatiens

EU-medlemskab har senest været forelagt FEU den 7. december 2012. Der henvises endvidere

til Folketingets igangværende behandling af forslag til lov om Den Europæiske Unions udvidelse

med Kroatien (L134).