Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3235 - alm. anl. Bilag 2
Offentligt
1243092_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EUK j.nr. 400.A.5-0-0
Den 30. april 2013
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 22. april 2013
REDEGØRELSE
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 22. maj 2013
Det irske formandskab præsenterede hovedemnerne for mødet i Det Europæiske Råd 22. maj.
Det er først og fremmest energi og skat. For så vidt angår energi vil der være tre underemner:
fokus på færdiggørelse af det indre marked, energiinfrastrukturinvesteringer og konkurrence-
dygtige priser på energimarkedet. For så vidt angår skat er der tale om et nyt emne på dagsor-
denen med fokus på bekæmpelse af skatteunddragelse/skattely og skattesvig i det hele taget.
Formandskabet oplyste dertil, at det ventede en status ved formanden for Det Europæiske
Råd vedr. styrkelse af ØMU’en. Konkret ventes status at vedrøre hvert af de fire delelementer,
som blev fastsat på DER i december 2012: 1) forhåndskoordinering af større reformer, 2)
kontraktuelle aftaler om reformer, 3) en solidaritetsmekanisme til understøttelse af reformer
og 4) ØMU’ens sociale dimension.
2. EU’s flerårige finansielle ramme for 2014 – 2020
Rådet drøftede den flerårige finansielle ramme for 2014 – 2020, herunder Europa-
Parlamentets krav til en endelig aftale. Der var bred enighed i Rådet om, at det var vigtigt, at
man nåede frem til en aftale med Europa-Parlamentet, idet det dog blev understreget, at den
endelige løsning måtte ligge tæt på aftalen fra Det Europæiske Råd den 8. februar 2013.
3. Vestbalkan/udvidelse
Kommissionen præsenterede forårsrapporterne om Serbien og Kosovo og betonede i den
forbindelse det historiske gennembrud i forholdet mellem de to lande, som fandt sted med
indgåelse af en aftale mellem premierministrene den 19. april. Aftalen, der var et tegn på stort
politisk mod i både Pristina og Beograd, viste, at udvidelsespolitikken stadig spillede en vigtig
rolle. Som det fremgik af rapporterne, anbefalede Kommissionen, at der indledtes EU-
optagelsesforhandlinger med Serbien og forhandlinger om en Stabiliserings- og Associerings-
aftale med Kosovo. Udenrigsrepræsentanten orienterede nærmere om dialogen, hvor kernen
for drøftelserne havde været på den ene side behovet for at afvikle de parallelle strukturer i
Nordkosovo, og på den anden side anerkendelsen af, at den serbiske del af befolkningen i
Kosovo havde et særligt behov, der måtte adresseres. Udenrigsrepræsentanten udtrykte sin
tilfredshed med, at begge regeringer samme morgen skriftligt havde bekræftet aftalen af 19.
april. I den efterfølgende drøftelse var der bred opbakning til og anerkendelse af resultatet.
Flere medlemslande understregede vigtigheden af at gennemføre aftalen, mens andre lande
betonede, at EU nu måtte levere sin del. Fra dansk side roste man udenrigsrepræsentantens
arbejde, idet det blev understreget, at det var vigtigt at sikre implementering frem mod juni.
Man håbede her at kunne give grønt lys til de to landes næste skridt i EU-sporet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1243092_0002.png
2
Udvidelseskommissæren præsenterede forårsrapporten vedr. FYROM/Makedonien, og un-
derstregede i den forbindelse, at reformerne var godt undervejs, og at begivenhederne den 24.
december 2012 og forløbet derefter ikke havde påvirket reformprocessen negativt. Det var
vurderingen, at forholdet til nabolandene generelt var godt, og at der var taget skridt i forhold
til Bulgarien og Grækenland. Det var vigtigt, at FYROM/Makedonien nu implementerede den
politiske aftale fra 1. marts. Siden 2009 havde Kommissionen udarbejdet fire fremskridtsrap-
porter, hvori man havde anbefalet indledning af EU-optagelsesforhandlinger, og man håbede,
at Rådet nu ville træffe beslutning herom. Der var kun en kort efterfølgende drøftelse, hvor
enkelte medlemslande udtrykte bekymring over bl.a. den nationalistiske retorik i FY-
ROM/Makedonien og forholdet til nabolandene, mens enkelte andre lande betonede de frem-
skridt, der var gjort, og bakkede op om snarest at indlede tiltrædelsesforhandlinger.
4. Initiativet vedrørende grundlæggende værdier, demokrati og retsstatsprincipper
Tysklands udenrigsminister, Guido Westerwelle, introducerede initiativet på vegne af fire-
lande gruppen, hvorefter europaministeren samt den finske og hollandske udenrigsminister
tog ordet.
Præsentationen af initiativet blev efterfulgt af en bred politisk drøftelse (hele 24 delegationer
tog ordet), hvorved kunne konstateres, at et klart flertal af medlemslandene støttede, at der
blev arbejdet videre med initiativet, mens et mindretal ud fra forskellige begrundelser forholdt
sig skeptisk. Kun ganske få delegationer erklærede sig decideret imod initiativet med bl.a. ar-
gumenter om, at man skulle undgå at duplikere Europarådets arbejde.
Mange af de positive delegationer betonede behovet for at sikre, at en ny mekanisme var både
upartisk og objektiv og måtte undgå at duplikere eksisterende strukturer og institutioner. Det
blev samtidig understreget ønske om, at initiativet ikke skulle tage sigte på at indføre nye sank-
tioner, ligesom der gennemgående udtryktes behov for at sikre et solidt grundlag for det vide-
re arbejde – inden for rammerne af det nuværende traktatgrundlag - herunder gennem indspil
fra Kommissionen. I lyset af den brede støtte i Rådet accepterede Kommissionen på et senere
tidspunkt at følge op på drøftelsen på et kommende rådsmøde.
5. Kroatien
Rådet vedtog uden drøftelse rådskonklusioner om den sidste overvågningsrapport vedrørende
Kroatien.