PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3236 - udenriganl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

FORSVARSMINISTERIET

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 11. april 2013

Rådsmøde (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 22.-23. april 2013

SAMLENOTAT

1. EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP) ......................................................................2

2. Energi ...........................................................................................................................................6

3. Østligt Partnerskab .......................................................................................................................8

4. Sydlige naboer............................................................................................................................. 10

5. Mali ............................................................................................................................................. 13

6. Burma/Myanmar ........................................................................................................................ 16

7. Vestbalkan/udvidelse ................................................................................................................. 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP)

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet forventes forsvarsministrene at drøfte processen omkring forberedelsen af DER-drøftelsen af EU’s

fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP) i december 2013, hvor bl.a. EU’s forsvarsindustri, EU’s kamp-

grupper samt effektiviteten af EU’s civile CSDP-missioner ventes drøftet. Ligeledes forventes en drøftelse af EU’s

igangværende militære træningsoperation i Mali (EUTM Mali). Endelig ventes afholdt møde i Forsvarsagenturets

styregruppe. Det er endnu ikke afklaret, hvorvidt der vil blive vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Forberedelse af DER-drøftelse i december 2013

Det Europæiske Råd gav i december 2012 Kommissionen, Den Fælles Udenrigstjeneste og Rå-

det i opdrag at styrke og videreudvikle EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP’en) med

fokus på særligt tre områder: (1) styrkelse af EU’s evne til at gennemføre civile og militære opera-

tioner, (2) styrkelse af de militære kapabiliteter bl.a. gennem multinationalt samarbejde, (3) styr-

kelse af den forsvarsindustrielle base. Processens første fase, som har en mere uformel karakter

vil vare indtil september, hvor Den Høje Repræsentant Catherine Ashton vil præsentere sin rap-

port for medlemsstaterne. Herefter vil processens anden og sidste fase gradvist formaliseres frem

mod DER. Endvidere vil Kommissionen skulle fremlægge en meddelelse om styrkelse af den

europæiske forsvarsindustrielle base, forventeligt ultimo juni.

Forsvarsindustri

I forberedelsen af sin meddelelse ventes Kommissionen at fokusere på fem prioriteter. For det

første vil Kommissionen fokusere på at styrke den europæiske forsvarsindustrielle base bl.a. gen-

nem et mere effektivt indre marked. Kommissionens anden prioritet er selve industripolitikken.

Det er således en del af EU’s 2020 målsætning, at 20 procent af Europas bruttonationalprodukt

skal udgøres af industri, og der ses fra Kommissionens side at være behov for at se på fælles cer-

tificerings- og standardiseringsprocedurer. Den tredje prioritet vedrører forskning, udvikling og

innovation. Dette er et område, hvor det europæiske budget ses at give en række muligheder.

Kommissionens fjerde prioritet, luft- og rumfartsindustrien (air space), ses ligeledes at have et

meget stort potentiale. Et sidste område man ønsker at prioritere er energieffektiviseringer og

anvendelsen af grøn teknologi i relation til forsvarskapabiliteterne.

EU’s kampgrupper

Der synes i EU at være generel erkendelse af, at EU’s kampgrupper ikke fungerer efter hensig-

ten. De har således endnu ikke været bragt i anvendelse. I forsøget på bedre at kunne anvende

EU’s kampgrupper fremover, fokuserer EU’s drøftelser på en mere fleksibel sammensætning,

ligesom der også har været forslag om en højere grad af fleksibilitet i den operative anvendelse af

kampgrupperne, eksempelvis gennem delvise deployeringer. Samtidig synes der at være generel

enighed blandt medlemsstaterne om, at kampgrupperne har en selvstændig værdi som transfor-

mationsværktøj.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EUTM Mali

EU’s træningsmission i Mali (EUTM Mali) blev iværksat i februar 2013. Missionen fokuserer på

to områder: dels træning af Malis hær, dels at bidrage til styrkelse af de stort set ikke-eksiste-

rende kommando- og kontrolstrukturer gennem rådgivning. Derudover indgår et substantielt

Force Protection element med fokus på træningsfaciliteterne i Koulikuro. Træningen af den før-

ste af de fire bataljoner er påbegyndt den 2. april 2013. Bataljonen tæller 600 mand og det for-

ventes at tage 10 uger at uddanne dem.

Udrulningen, herunder deployeringen af EU-instruktører, forløber planmæssigt og tæller nu 100

trænere fra hhv. Frankrig (48), UK (21), Sverige (12), Finland (10), Irland (6), Litauen (2) og Lu-

xembourg (1).

Hertil skal lægges Force Protection, som ligeledes er deployeret:



Frankrig 90 ved Koulikuro og 10 til hovedkvarteret i Bamako



Tjekkiet 34 til hovedkvarteret i Bamako



Spanien deployerer 30 mand medio april.

Belgien har desuden 18 mand tilknyttet de to MEDEVAC helikoptere og Tyskland har den 27.

marts 2013 deployeret et rolle-2 felthospital med 34 mand sammen med Østrigs 6 mand og Un-

garns 3 mand. Når fuldt udrullet forventes den samlede EUTM-styrke at tælle ca. 550 mand.

Som følge af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i beslutninger om eller udførelsen af

EUTM Mali.

Civile CSDP-missioner

Størstedelen af EU’s igangværende CSDP-missioner er civile missioner. I løbet af det seneste år

har EU lanceret tre nye civile CSDP-missioner. Det drejer sig om:

- EUCAP Sahel Niger, som blev etableret den 16. juli 2012 og har sit hovedsæde i Niamey.

Missionen har til formål at understøtte Nigers myndigheder inden for bekæmpelse af ter-

rorisme og organiseret kriminalitet gennem kapacitetsopbygning. Arbejdet foregår gen-

nem rådgivning og gennemførelse af træningsprogrammer. Missionen har samtidig til op-

gave at bidrage til den regionale koordination af imødegåelsen af fælles sikkerhedstrusler i

Sahel-regionen. Senest er missionens forbindelser til nabolandet Mali blevet styrket.

- EUAVSEC South Sudan, som blev etableret den 18. juni 2012 og opererer i Jubas luft-

havn. Missionen har til formål at bidrage til en bæredygtig og effektiv administration af

Jubas internationale lufthavn gennem træningsindsatser inden for luftfartssikkerhed,

grænsekontrol og retshåndhævelse. Arbejdet sker i erkendelsen af, at en velfungerende in-

ternational lufthavn er afgørende for et levedygtigt Sydsudan.

- EUCAP Nestor, der blev etableret den 16. juli 2012 og har til opgave at styrke den mari-

time kapacitet i kyststaterne på Afrikas Horn og i Det Indiske Ocean. Indsatsen sker gen-

nem kapacitetsopbygning, der i første omgang målrettes til Somalia, Djibouti, Kenya og

Seychellerne.

Med baggrund i de tre nye civile CSDP-missioner og forventningen om etableringen af flere civi-

le CSDP-missioner, eksempelvis i Libyen, har man fra EU og medlemsstaternes side løbende

fokus på at sikre missionernes effektivitet og samspil med lokale og regionale aktører. Medlems-

staterne er i den forbindelse bl.a. opmærksomme på, hvordan man styrker EU’s evne til at reage-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

re hurtigt på nye behov for krisehåndtering på det civile område samt hvorledes man bedre sikrer

imødegåelsen af de finansielle, materielle og administrative behov i forbindelse med lanceringen

af nye civile CSDP-missioner. Endelig er man opmærksom på behovet for at sikre et bedre sam-

spil mellem de civile CSDP-missioner og EU’s øvrige udenrigspolitiske instrumenter.

EDA Styregruppe

I lyset af den stramme budgetsituation i mange af medlemslandene rettes opmærksomheden i

stigende grad mod såkaldte ”pooling & sharing” initiativer, der primært sigter på bedre udnyttelse

af eksisterende kapaciteter. Endvidere pågår overvejelser i regi af Det Europæiske Forsvarsagen-

tur (EDA) om såkaldt ”pooling of demand”, d.v.s. større koordination af materielanskaffelser.

Styregruppemødet må, set i lyset af den centrale rolle EDA spiller i DER-forberedelserne, desu-

den forventes at drøfte, hvorledes EDA kan bidrage bedst muligt til processen med at styrke

europæisk forsvar.

Danmark deltager som følge af forsvarsforbeholdet ikke i udviklingen af militære kapaciteter i

EU, herunder i Det Europæiske Forsvarsagentur.

3. Formål og indhold

Der ventes en drøftelse med fokus på forberedelsen af DER i december 2013, hvor EU’s for-

svarspolitik er på dagsordenen. Drøftelsen ventes at komme ind på EU’s evne til at gennemføre

civile og militære operationer, styrke de militære kapabiliteter samt EU’s forsvarsindustrielle base.

Endvidere ventes forsvarsministrene at drøfte status for udrulningen af EUTM Mali.

Der afholdes i forbindelse med rådsmødet møde i Styringskomitéen for Det Europæiske For-

svarsagentur. Danmark deltager som følge af forsvarsforbeholdet ikke i samarbejdet i Det Euro-

pæiske Forsvarsagentur og deltager følgelig ikke i mødet i Styringskomitéen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred opbakning blandt medlemslandene til det videre arbejde med udvikling og

optimering af CSDP’en, herunder om behovet for at sikre effektive og responsive civile CSDP-

missioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet udviklingen af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde.

Fra dansk side støttes et øget fokus på sikringen af effektive og responsive civile CSDP-

missioner. Samtidig understreges det, at missionerne bør virke i tæt samspil med EU’s øvrige

udenrigspolitiske instrumenter.

Som følge af det danske forsvarsforbehold deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemfø-

relsen af afgørelser og aktioner inden for EU, som har indvirkning på forsvarsområdet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udviklingen af CSDP’en har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november

2012 til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Energi

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Der forventes en frokostdrøftelse af EU’s energiforsyningssikkerhed med særlig vægt på forhold til centrale produ-

centlande som f.eks. Rusland. Infrastrukturprojekter som den såkaldte sydlige korridor ventes også at være cen-

tralt for drøftelsen. Målet med drøftelsen er at styrke sammenhæng og konsistens i varetagelsen af EU's eksterne

energirelationer og sikre EU fremtidige energileverancer til konkurrencedygtige priser. Global omstilling mod øget

brug af bæredygtig energi gennem en stærkere EU-profil og forbedret dialog med lande og regioner på energiområdet

er en dansk prioritet.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd havde i februar 2011 en drøftelse af behovet for en mere sammenhængen-

de ekstern energipolitik bl.a. gennem koordinering af medlemslandenes bilaterale energiaftaler og

styrkelse af samarbejdet på energiområdet. Man fastslog at sikre, stabil og bæredygtig energi til en

overkommelig pris, der bidrager til Europas konkurrenceevne, fortsat er en vigtig prioritet for

EU.

EU’s eksterne energipolitik er tidligere blevet drøftet i FAC-regi den 23. juli 2012, hvor drøftel-

sen fokuserede på geopolitiske udfordringer som EU står overfor i forhold til at sikre fremtidige

energiforsyninger til konkurrencedygtige priser. I den forbindelse drøftedes også den stigende

shalegas- og tightoilproduktion i USA, der driver de amerikanske energipriser ned. De faldende

energipriser har betydning for det relative konkurrenceforhold mellem EU og USA, herunder

især for de energiintensive industrier. Blandt andet på den baggrund var det Kommissionens

vurdering, at EU har en klar interesse i at fremme samarbejdet med stabile energiproducenter og

ad den vej skabe positiv forsynings- og prismæssig udvikling på det europæiske energimarked.

Energidrøftelsen på FAC i april ventes at lægge sig i forlængelse af drøftelsen i juli 2012, hvor der

blandt medlemslandene var enighed om, at emnet burde tages op i FAC mere regelmæssigt. Det

forventes desuden, at EU’s energipolitik, herunder den eksterne dimension, vil blive drøftet på

det kommende møde i DER den 22. maj 2013.

3. Formål og indhold

Styrkelse af EU's eksterne energipolitik er et redskab til styrkelse af energiforsyningssikkerheden.

EU's medlemslande har flere gange efterlyst, at EU i højere grad taler med én stemme over for

tredjelande vedrørende eksterne energispørgsmål. Hermed vil EU stå stærkere over for energile-

verandører og producentlande. EU’s energiforsyning vil på kort og mellemlangt sigt være meget

afhængig af import af fossile brændstoffer. Samtidig er der en stigende global efterspørgsel og

konkurrence om adgang til primærenergi, som kan imødegås ved et fortsat pres for en global

forbedring af energieffektiviteten og øget anvendelse af vedvarende energi.

Den såkaldte sydlige korridor (Southern Corridor), som bl.a. er omtalt i Kommissionens infra-

struktur-meddelelse, er en central infrastrukturkomponent i EU’s energiforsyningssikkerhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Korridoren er en fællesbetegnelse for EU-støttede projekter, der har til formål at skaffe naturgas-

forsyninger fra Kaukasus, Centralasien og på sigt fra Irak i lyset af Europas voksende afhængig-

hed af import af naturgas. På den måde er den sydlige korridor vigtig i forhold til at diversificere

EU’s naturgasforsyning ved at sikre adgang til gasressourcer fra flere leverandørlande på kom-

mercielle vilkår. Diversificering af gasleverancer forbedrer konkurrencen generelt og bidrager

dermed til at udvikle markedet. Samtidig øger det forsyningssikkerheden, som det kunne konsta-

teres i forbindelse med gaskrisen i januar 2009, hvor de lande, som var afhængige af én import-

kilde (Rusland), blev værst ramt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet. En styrkelse af EU’s eksterne energipolitik vil føre til en mere

stabil energiforsyning samt have en positiv indvirkning på nabolandes miljø- og klima gennem

påvirkning i retning af EU’s vedvarende energi-, energieffektivitetsmål samt bæredygtig energipo-

litik i almindelighed.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred opbakning til drøftelsen blandt EU-landene.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at EU i højere grad bliver i stand til at tale med én stemme i energipolitikken i

forhold til tredjelande

Endvidere støtter man bestræbelser på at diversificere EU’s energiimport gennem strategisk ud-

bygning af naturgas og elektricitetsinfrastrukturen og øget samarbejde med vigtige producent- og

transitlande, herunder om bæredygtige energiformer. EU’s ambitioner om at blive en lavemissi-

onsøkonomi bør derfor afspejles i EU’s eksterne energipolitik i forhold til samtlige EU’s interna-

tionale samarbejdspartnere.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 12. juli 2012 i forbindelse med

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 23. juli 2012.

Folketingets Europaudvalg har desuden den 17. oktober 2011 modtaget grund- og nærhedsnotat

om Kommissionens meddelelse om energi-forsyningssikkerhed og internationalt samarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Østligt Partnerskab

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at have en drøftelse af EU’s Østlige Partnerskab i forbindelse med forberedelse af partnerskabets

udenrigsministermøde i juli i år, herunder spørgsmålet om niveau for Hvideruslands deltagelse. Der ventes en drøf-

telse af status for forhandlingerne om associerings- og frihandelsaftaler med flere østlige partnere, herunder særligt

Ukraine.

2. Baggrund

EU’s Østlige Partnerskab blev lanceret i 2009 og dækker EU’s naboskabspolitik med Hviderus-

land, Ukraine, Moldova, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan. Det Østlige Partnerskab omfatter

et bilateralt og et multilateralt spor. Under det bilaterale spor er målet at fremme partnerlandenes

politiske associering og økonomiske integration med EU. Centralt er forhandlingerne om associ-

eringsaftaler (AA) om politiske spørgsmål og alle sektorområder såsom miljø, energi, transport,

mm. En væsentlig del af associeringsaftalerne er dybe og omfattende frihandelsaftaler (DCFTA),

der dækker store dele af EU’s økonomiske acquis (’dyb’) og omfatter hele spektret af økonomisk

samkvem (’omfattende’). Associeringsaftalerne ratificeres af Europa-Parlamentet og medlems-

landene, inden de træder i kraft. Samarbejdet omfatter også bilaterale aftaler om visumlempelse

og på sigt en eventuel mulighed for visumliberalisering. Der er pt. meget begrænset samarbejde

mellem EU og Hviderusland i det bilaterale spor. Det multilaterale spor er organiseret omkring

udveksling af erfaringer under fire tematiske platforme, der vedrører demokratisk udvikling,

økonomisk integration, energisikkerhed og mellemfolkelige kontakter. Alle seks partnerlande

deltager i det multilaterale samarbejde.

Der vil blive afholdt udenrigsministermøde for partnerskabet i juli 2013 og topmøde for partner-

skabet den 28.-29. november 2013 i Vilnius. På topmødet i november ventes forhandlingerne

om associeringsaftaler (AA) og dybe og omfattende frihandelsaftaler (DCFTA) med Moldova,

Georgien og Armenien at være færdigforhandlede. Den færdigforhandlede AA/DCFTA-aftale

med Ukraine vil muligvis kunne blive underskrevet, hvis Ukraine vurderes at leve op til EU’s tre

krav: 1) Fremskridt på retsområdet, herunder også spørgsmålet om de politisk motiverede dom-

me, 2) fremskridt på valgområdet ved at følge internationale anbefalinger til at sikre frie og ret-

færdige valg, samt 3) sikre en generel videreførelse af den politiske og økonomiske reformdags-

orden.

Et udestående spørgsmål vedrørende udenrigsministermødet i juli er niveauet for Hvideruslands

deltagelse i lyset af, at Hvideruslands udenrigsminister fra sin tidligere stilling som chef for præsi-

dentadministrationen er placeret på EU’s visumforbudsliste. I september 2012 blev det i EU-

kredsen besluttet at tillade den hviderussiske udenrigsminister at søge om suspension fra listen på

ad hoc basis.

3. Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der lægges op til en generel diskussion af Det Østlige Partnerskab op til partnerskabets uden-

rigsministermøde i juli i år, herunder niveau for Hvideruslands deltagelse i lyset af den hviderus-

siske udenrigsministers placering på EU’s visumforbudsliste. Der ventes en drøftelse af status for

forhandlingerne om associerings- og frihandelsaftaler med flere østlige partnere, herunder særligt

Ukraine.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes opbakning til Det Østlige Partnerskab og ønske om at udvikle samarbejdet efter

topmødet i Vilnius til november 2013.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter generelt Det Østlige Partnerskab som EU’s redskab til at knytte de seks part-

nerlande tættere til sig baseret på fælles værdier såsom demokrati, menneskerettigheder og rets-

samfund. Regeringen støtter den meritbaserede tilgang (”more for more”), hvorved de partner-

lande, der udviser størst reformvilje, opnår øget engagement og støtte fra EU. Regeringen lægger

i den forbindelse særligt vægt på, at et øget engagement fra EU baseres på partnerlandets opfyl-

delse af de nødvendige kriterier. Danmark lægger endvidere vægt på at fortsætte en kritisk dialog

med de partnerlande, der i mindre grad lever op til EU’s krav.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Det Østlige Partnerskab har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. februar 2013

til orientering. Ukraines forhold til EU har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den

7. december 2012 til orientering. Hvideruslands forhold til EU har senest været forelagt Folke-

tingets Europaudvalg den 12. oktober 2012 til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Sydlige naboer

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet forventes at diskutere den seneste udvikling i Syrien. Fokus ventes at være på den humanitære situation,

herunder de regionale konsekvenser af den syriske konflikt særligt i Libanon. Rådet ventes derudover at vedtage

en konceptplan for en kommende civil CSDP-mission til Libyen, der vil få til opgave at støtte opbygningen af en

effektiv grænsekontrol. Rådet ventes endvidere at drøfte den seneste politiske udvikling i Egypten.

2. Baggrund

Syrien

er flygtningetallet i nabolandene nu steget til næsten 1,3 mio. mennesker, heraf 80 %

kvinder og børn. Derudover vurderede FN i februar 2013, at mindst 70.000 mennesker havde

mistet livet i konflikten – et tal, der siden er steget. På den syriske oppositionskoalitions møde i

Istanbul den 18.-19. marts 2013 blev Ghassan Hitto valgt som midlertidig premierminister. Side-

løbende er kamphandlingerne fortsat med uformindsket styrke. EU’s nuværende sanktioner mod

Syrien, herunder våbenembargoen, udløber den 1. juni 2013. Der blev ved seneste revision af

sanktionsregimet opnået enighed om en tilpasning af våbenembargoen med henblik på at kunne

yde en større grad af ikke-dødbringende (non-lethal) støtte og teknisk assistance til beskyttelse af

civilbefolkningen. Der pågår drøftelser frem mod den 1. juni 2013 vedr. justering og/eller for-

længelse af sanktionsregimet.

Særligt i

Libanon

forværres den humanitære situation dagligt, i et omfang som hverken lokale eller

internationale nødhjælpsaktører kan håndtere. Mere end 400.000 syrere er nu flygtet til Libanon,

og set i lyset af den nuværende tilstrømning frygter FN, at antallet i slutningen af 2013 vil nå 1

million. Den massive flygtningestrøm har en række destabiliserende sociale, økonomiske og sek-

teriske konsekvenser. Den anspændte situation afspejles endvidere på den politiske scene, hvor

premierminister Mikati den 22. marts 2013 trådte tilbage. Hans beslutning er delvist en reaktion

på, at det ikke er lykkes ham at få gennemført en ny valglov frem mod det planlagte parlaments-

valg den 9. juni 2013. Eftersom der ikke er flertal for at benytte den eksisterende valglov, er det

forventningen, at valget vil blive udskudt indtil man har fundet et kompromis om en midlertidig

lov. Præsident Suleiman har den 3. april indledt drøftelser med henblik på at udpege en ny rege-

ringsleder.

Fsva.

Libyen

vedtog Rådet i januar et krisestyringskoncept for en kommende civil CSDP mission,

der også er accepteret fra libysk side. EU har følgende udsendt en teknisk mission til Libyen, og i

dialog med relevante libyske aktører arbejdet videre med forberedelsen af en mission, der skal

støtte opbygningen af en effektiv grænsekontrol i Libyen. Der lægges op til, at missionen vil star-

te aktiviteter op i Tripoli, med et hold af kerneeksperter udsendt i april, og løbende udsendelser,

der vil skulle give missionen fuld operationel kapacitet i år. Det forventes, at missionen vil foku-

sere både på hhv. den nordlige og sydlige grænse. I sidstnævntes tilfælde er situationen dog be-

sværliggjort af de meget vanskelige sikkerhedsforhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Valget til det

Egyptens

underhus, som skulle være afholdt før sommerferien, er i princippet mid-

lertidigt suspenderet, efter den administrative domstol henviste parlamentsvalgloven til Forfat-

ningsdomstolen. Det er usikkert, hvor længe en eventuel udsættelse vil vare, men sandsynlighe-

den for en godkendelse af loven i Forfatningsdomstolen tidsnok til en afvikling af valget før Ra-

madanen starter i juli måned, svinder hastigt ind. Regeringen og præsident Morsi håbede på en

hurtig valgafholdelse bl.a. mhp. at et nyvalgt parlament kunne tage ansvaret for vedtagelsen af de

nødvendige men upopulære økonomiske reformer, som en låne-aftale med IMF forudsætter.

Forhandlingerne med IMF på teknisk niveau blev genstartet i begyndelsen af april. Den økono-

miske situation er efterhånden blevet så uholdbar, at en forhaling af lånet til efter afholdelsen af

et parlamentsvalg efter sommeren vil være hasarderet. Egypten er stillet lånemuligheder i udsigt

fra flere sider, men de fleste makrofinansielle låne-tilkendegivelser, herunder fra USA og EU, er

bundet op på en IMF-aftale. Af de EUR 700 mio. EU har lovet i makrofinansiel støtte, søges

EUR 200 mio. udbetalt hurtigst muligt for at undgå den truende kollaps.

3. Formål og indhold

Rådet forventes at drøfte udviklingen i

Syrien,

herunder spørgsmålet om EU’s sanktioner. Fokus

ventes at være på den humanitære situation, herunder de regionale konsekvenser af den syriske

konflikt særligt i Libanon. Rådet ventes derudover at vedtage en konceptplan for en kommende

civil CSDP-mission til Libyen, der vil få til opgave at støtte opbygningen af en effektiv grænse-

kontrol. Rådet ventes endvidere at drøfte den seneste politiske udvikling i

Egypten.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af

Syrien, Libanon, Libyen

Egypten

forventes ikke at have konsekvenser for statsfi-

nanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

En evt. tilpasning af sanktionsregimet over for Syrien – hvilket i øvrigt ikke forventes besluttet

på rådsmødet – må dog alt efter sanktionernes konkrete udformning forventes at have statsfi-

nansielle konsekvenser i forbindelse med myndighedernes administration af notifikations- og

autorisationsregimer og forbud for såvel produkter samt finansielle overførsler. En forordning

implementeres og håndhæves efter den gældende ressortfordeling mellem de danske myndighe-

der. Omfanget af eventuelle ekstra administrationsudgifter vil afhænge af sanktionernes indvirk-

ning på samhandlen med Syrien. Der henvises til gældende bestemmelser i Budgetvejledningen

om statsfinansielle konsekvenser af EU-sager, idet det bemærkes, at bestemmelserne ikke ude-

lukker senere gebyrfinansiering, i lighed med nuværende Iran-sanktioner.

8. Høring

Ikke relevant

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes enighed blandt medlemslandene om en drøftelse af

Syrien

Libanon,

herunder

enighed om en fastholdelse af det internationale pres og bevågenhed samt bekymring for den

foruroligende udvikling i landet og regionen.

Der er blandt medlemsstaterne enighed om deployering af en civil CSDP-mission til

Libyen,

der

skal støtte opbygningen af en effektiv grænsekontrol.

Der forventes endvidere at være enighed om en drøftelse af

Egypten.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en drøftelse af situationen i

Syrien.

Danmark støtter fortsat en stærk FN-rolle i

bestræbelserne på at finde en politisk løsning på konflikten og bakker op om Lakhdar Brahimis

arbejde. Danmark er fortsat en af de store humanitære bidragydere og støtter desuden bestræbel-

serne på at bistå oppositionen og det syriske folk i planlægningen af den transitionsperiode, der

vil følge, når Assad-regimet falder. Danmark arbejder for, at skyldige i grove menneskeret-

tighedsovertrædelser stilles til ansvar. Endelig vil Danmark arbejde for at undgå en forlængelse af

konflikten gennem tilførsel af våben. Fra dansk side anerkendes koalitionen som den legitime

repræsentant for det syriske folk.

Fsva. en civil CSDP-mission til

Libyen

støtter Danmark det overordnede koncept for missionen,

herunder vedtagelsen af en konceptplan, samt en hurtig deployering, med forventede danske bi-

drag i form af udsendt personale.

Regeringen støtter desuden en drøftelse af situationen i

Egypten.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sydlige naboer har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 1. marts 2013 til oriente-

ring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Mali

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Med udgangspunkt i den seneste udvikling i Mali samt den seneste rapport fra FN’s generalsekretær af 26.

marts 2013 ventes en drøftelse af situationen i Mali, herunder forventet indhold af en kommende Sikkerhedsråds-

resolution, og forberedelserne til en højniveaukonference i Bruxelles den 15. maj 2013.

2. Baggrund

Den franskledede operation Serval befinder sig ifølge Frankrig i sin afsluttende, men mest inten-

se fase, hvor kampene pt. koncentrerer sig om mindre terroristceller og infiltrationer i landsbyer i

det nordlige Mali. Fra fransk side har man indikeret, at man venter at påbegynde tilbagetrækning

af sine tropper i løbet af april, således at det nuværende styrkeniveau på 4.700 tropper gradvis

reduceres.

Generalsekretærens rapport af 26. marts 2013 konkluderer, at den politiske proces halter bekym-

rende langt efter de fremskridt, der er sket på den militære og sikkerhedsmæssige front. Der tæn-

kes i denne forbindelse både på manglende fremskridt i forhold til forberedelsen af valg, mang-

lende fremdrift i den helt afgørende nationale dialog- og forsoningsproces samt bekymring for

menneskerettighedssituationen. FN understreger, at fraværet af en reel forsoningsproces mellem

grupperne i Mali kan betyde, at afholdelsen af valg fremfor at stabilisere situationen i Mali kunne

fremprovokere yderligere ustabilitet og voldshandlinger. I denne sammenhæng er etableringen af

Dialog- og Forsoningskommissionen den 25. marts 2013 med tidligere forsvarsminister Moha-

med Salia Sokona som formand et vigtigt skridt. Kommissionen vil have som hovedformål at

skabe dialog og forsoning mellem alle maliske samfundsgrupper, men har ikke til opgave at for-

handle med oprørsgrupperne i det nordlige Mali.

På den militære og sikkerhedsmæssige front er det målet på sigt, at den afrikansk-ledede styrke

kaldet AFISMA, sammen med den maliske hær, skal overtage ansvaret for sikkerheden og kon-

trollen med områderne i Nordmali. Men det er tvivlsomt, om AFISMA er i stand til at udfylde

dette mandat. Spørgsmålet om en fremtidig FN-fredsbevarende operation i Mali står centralt i

generalsekretærens rapport, og der peges i den forbindelse på to optioner: 1) En flerstrenget FN

politisk tilstedeværelse. AFISMA forudses i denne option at varetage sikkerhedsopgaverne. 2) En

flerstrenget FN integreret stabiliseringsoperation, hvor FN etablerer en stabiliseringsoperation

bygget op om AFISMA styrkerne, parallelt med en øvrig militær operation til håndtering af bl.a.

terrorbekæmpelsesopgaver. Sikkerhedsrådet har indledt drøftelser herom, men der er endnu ikke

truffet beslutning om FN tilstedeværelsen. Frankrig forventer vedtagelse af en ny resolution i

Sikkerhedsrådet i løbet af april 2013.

Frankrig har været en af hovedaktørerne bag planlægningen af en international højniveaukonfe-

rence i Bruxelles den 15. maj 2013. Ifølge det oplyste vil præsident Hollande sammen med

Kommissionsformand Barroso og Malis interim præsident Traoré invitere til konferencen, hvis

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fokus bliver koblingen mellem udvikling og sikkerhed. Mere end 110 lande og organisationer

forventes at blive inviteret.

På rådsmødet den 18. februar 2013 besluttede EU’s udenrigsministre, at man i lyset af visse

fremskridt i den politiske proces, herunder ikke mindst vedtagelsen af en køreplan for Malis til-

bagevenden til forfatningsmæssige forhold, gradvist ville genoptage EU’s udviklingsbistand til

Mali. Udviklingskommissær Piebalgs introducerede på et uformelt møde for udviklingsministre

den 26. februar 2013 ideerne bag den såkaldte statsopbygningskontrakt med Mali, der basalt set

er et budgetstøtteinstrument med en række konditionaliteter vedrørende den politiske transiti-

onsproces indbygget. Den danske regering støtter EU’s statsopbygningskontrakt og ventes at

bidrage bilateralt hertil. Der er blandt medlemslandene en vis uenighed om hvilke konditionalite-

ter, der bør stilles i forbindelse med statsopbygningskontrakten samt hvor mange udbetalings-

trancher, kontrakten skal indeholde.

Franske Michel Reveyrand-de Menthon blev den 21. marts 2013 udnævnt som EU’s særlige re-

præsentant for Sahel og vil i kapacitet heraf have til opgave at stå i spidsen for implementeringen

af EU’s Sahel-strategi. Fra dansk side har man støttet etableringen af denne position.

Endelig er EU i færd med at etablere en militær CSDP-mission i Mali (EUTM Mali), der har til

opgave at understøtte Malis regeringshær gennem træning og rådgivning af soldater og organise-

ring af hæren. Missionen finder sted på baggrund af en invitation fra Malis regering og inden for

rammerne af FN’s sikkerhedsrådsresolution 2071 og 2085.

Krisen i Mali har haft betydelige humanitære konsekvenser og resulteret i omkring 260.000 in-

ternt fordrevne og ca. 170.000 flygtninge i nabolandene. Ifølge den seneste rapport fra FN’s ge-

neralsekretær har ca. 750.000 mennesker akut behov for fødevarer.

3. Formål og indhold

Drøftelsen på rådsmødet ventes at gøre status på den aktuelle situation i Mali, herunder drøfte

indholdet af FN’s Generalsekretærs rapport og mulighederne for en FN-fredsbevarende operati-

on i Mali. Endvidere ventes Frankrig og Kommissionen at redegøre nærmere for forventninger-

ne til højniveaukonferencen i Bruxelles den 15. maj 2013.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt medlemslandene enighed om at fastholde presset på den maliske overgangsrege-

ring i forhold til at sikre en effektiv implementering af køreplanen for processen frem mod af-

holdelse af valg. Der er i EU fokus på regional forankring, lokalt ejerskab og behovet for stærk

international koordination og enighed om en bredspektret tilgang til konflikten i Mali, der træk-

ker på politiske, udviklingspolitiske, humanitære samt militære bidrag.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side lægges vægt på, at det militære spor komplementeres af en accelereret politisk

proces i Mali, således at den vedtagne køreplan implementeres i forhold til afholdelse af valg i

løbet af 2013 samt en reel dialog- og forsoningsproces igangsættes.

Danmark støtter forslaget om, at der gennem FN etableres en stærkere ramme for indsatsen i

Mali, herunder AFISMA.

Den danske regering besluttede den 25. januar 2013 at støtte den afrikansk-ledede fredsstøtte-

mission i Mali med 12 mio. kr.

Danmark støtter op om en fortsat aktiv rolle for EU i Sahel-regionen og ser gerne, at implemen-

teringen af EU’s Sahel-strategi accelereres, hvilket vil være en hovedprioritet for den nyudnævnte

EUSR for Sahel.

Som følge af forsvarsforbeholdet kan Danmark ikke deltage i beslutninger om eller udførelsen af

EUTM Mali.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. februar 2013 til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Burma/Myanmar

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte situationen i Burma/Myanmar på baggrund af udviklingen mod mere demokrati og iværk-

sættelse af reformer siden Rådets seneste drøftelse for et år siden. Drøftelsen ventes at munde ud i vedtagelsen af

rådskonklusioner, der fastlægger de overordnede rammer og prioriteter for EU’s engagement i Burma/Myanmar

frem mod valget i 2015. Rådet ventes også at træffe beslutning om ikke at forlænge den Fælles Holdning for

Burma/Myanmar, som udløber den 30. april. Det betyder bl.a., at sanktionerne mod Burma/Myanmar (undta-

get våbenembargoen og embargo mod udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse), som sidste år i april blev

suspenderet, nu ophæves.

2. Baggrund

Danmarks og EU’s politik i forhold til Burma/Myanmar er fastlagt i den Fælles Holdning, som

blev vedtaget første gang i 1996. Den Fælles Holdning omfatter målrettede sanktioner mod de

burmesiske myndigheder baseret på princippet om reciprocitet, dvs. sanktionerne kan skærpes

eller lempes afhængig af fremskridt eller tilbageskridt i udviklingen mod demokrati og reformer i

Burma/Myanmar.

EU’s sanktioner omfatter en våbenembargo, forbud mod militært samarbejde, visumforbud for

navngivne personer, indefrysning af midler i EU, investeringsforbud og finansieringsforbud i

navngivne burmesiske statsejede virksomheder, forbud mod eksport af teknologi, udstyr og an-

den assistance relateret til tømmer-, og minedriftsdriftsindustrien samt forbud mod import af

varer fra disse industrier og forbud mod nye investeringer i industrierne, suspension af bistand −

på nær humanitær bistand og bistand til sociale sektorer, der ikke kanaliseres igennem myndighe-

derne.

Sanktionerne er blevet lempet i flere omgange som respons på positive udviklinger i Bur-

ma/Myanmar over de seneste to år, herunder iværksættelsen af vidtrækkende reformer. Senest

vedtog EU’s udenrigsministre i april 2012 at suspendere EU's sanktioner mod Burma/Myanmar

(undtaget våbenembargoen og embargoen på udstyr, som kan anvendes til intern undertrykkelse)

frem til den 30. april 2013 som respons på bl.a. afholdelse af suppleringsvalg, hvor Aung San Suu

Kyi blev valgt ind i parlamentet.

Det er vurderingen i EU-kredsen, at Burmas/Myanmars politiske- og økonomiske reformproces

gennem de seneste to år har skabt synlige og positive forandringer i forhold til at fremme demo-

krati og respekt for menneskerettigheder. Konkret har dette bl.a. udmøntet sig i den demokrati-

ske oppositions indvalg i parlamentet og aktive deltagelse i lovgivningsprocessen, frigivelse af

langt hovedparten af politiske fanger samt ifølge ILO ophør af brug af tvangsarbejde. På andre

områder - og det gælder især i forhold til at finde løsninger på mange af Burmas/Myanmars

mange langvarige og komplicerede etniske konflikter - er der lang vej endnu. De seneste alvorlige

sammenstød mellem muslimer (statsløse Rohyingaer) og buddister (arakanere) i Rakhine staten

samt de seneste optøjer og vold rettet mod muslimske mindretal i byen Meikhtila vidner herom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Formål og indhold

EU’s udenrigsministre ventes at drøfte de overordnede rammer og prioriteter for EU’s engage-

ment i Burma/Myanmar frem mod valget i 2015 og drøftelsen ventes at munde ud i rådskonklu-

sioner. Det ventes også, at EU’s udenrigsministre når til enighed om ikke at forlænge den Fælles

Holdning som respons på udviklingen mod mere demokrati og iværksættelse af reformer gen-

nem de seneste to år – dvs. at EU’s sanktioner mod Burma/Myanmar (undtaget våbenembargo-

en og embargoen på udstyr, som kan anvendes til intern undertrykkelse) ophæves.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er enighed i EU kredsen om, at Burmas/Myanmars politiske- og økonomiske reformproces

gennem de seneste to år har skabt synlige og positive forandringer i forhold til at fremme demo-

krati og respekt for menneskerettigheder. Det ventes på den baggrund, at EU som respons på

denne udvikling når til enighed om ikke at forlænge den Fælles Holdning og derved ophæve

sanktionerne mod Burma/Myanmar (undtaget våbenembargoen og embargoen på udstyr, som

kan anvendes til intern undertrykkelse). EU ventes også at nå til enighed om at fastlægge klare

prioriteter for EU’s engagement frem mod valget i 2015. Der kan evt. forventes forskellige hold-

ninger til, hvordan og med hvilke midler EU bedst kan støtte udviklingen frem mod 2015.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark vil arbejde for, at EU – i tæt samarbejde med de demokratiske kræfter i Bur-

ma/Myanmar og andre nøgleaktører som USA, ASEAN og FN – fortsat støtter en politisk og

økonomisk reformproces i Burma/Myanmar med særlig sigte på valget i 2015 ved dels at støtte

en ophævelse af sanktionerne (undtaget våbenembargoen og embargo mod udstyr, der kan an-

vendes til intern undertrykkelse), dels at fortsætte støtten til gennemførelse af yderligere tiltag

mod demokrati og reformer i tæt dialog med de demokratiske kræfter i Burma/Myanmar. Samti-

dig bør presset på styret for yderligere reformer mod demokrati og respekt for menneskeret-

tigheder, herunder en løsning på de etniske konflikter, opretholdes.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 20. april 2012 til

orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Vestbalkan/udvidelse

(Identisk med samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 22. april 2013)

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Der ventes på mødet i Rådet (almindelige anliggender) en præsentation af Kommissionens og den Fælles Udenrigs-

tjenestes ’forårspakke’, der gør status for de fremskridt, som Serbien, Kosovo og FYROM/Makedonien har gjort

siden december 2012. Der ventes endvidere på mødet i Rådet (udenrigsanliggender) en drøftelse af den politiske

udvikling på det vestlige Balkan.

2. Baggrund

Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste ventes den 16. april 2013 at fremlægge den så-

kaldte ’forårspakke’, der som opfølgning på Rådets konklusioner fra 11. december 2012 om EU’s

udvidelse vurderer de fremskridt, som Serbien, Kosovo og FYROM/Makedonien har gjort. For-

årspakken vil danne grundlag for Rådets evt. beslutning om opstart af optagelsesforhandlinger

med Serbien og FYROM/Makedonien og start af forhandlinger med Kosovo om en Stabilise-

rings- og Associeringsaftale (SA-aftale).

Pakken ventes præsenteret på Rådet (almindelige anliggender) den 22. april 2013 med forventet

substansdrøftelse på et rådsmøde i juni. Der ventes endvidere en drøftelse af den politiske udvik-

ling på Vestbalkan i Rådet (udenrigsanliggender) samme dag. Der forventes ikke vedtaget råds-

konklusioner.

3. Formål og indhold

Der ventes en præsentation af Kommissionens forårspakke:

Serbien

Rådet traf den 11. december 2012 beslutning om i foråret 2013 at ville drøfte en mulig dato for

opstart af optagelsesforhandlinger med Serbien, idet Serbien ville skulle udvise synlige og varige

fremskridt i den af EU faciliterede dialog om at normalisere forholdet til Kosovo samt oprethol-

de fremdriften på centrale reformområder, særligt inden for retsvæsenet, antikorruption, antidis-

krimination, minoriteter, mediereform og erhvervsklima.

Siden rådsmødet i december har der været afholdt 5 møder i den politiske højniveau-dialog mel-

lem Serbien og Kosovo med deltagelse af de to premierministre og under ledelse af EU’s Uden-

rigsrepræsentant. Dette har bragt det samlede antal møder op på 8 siden den politiske højniveau-

dialogs lancering i efteråret 2012. Møderne har afstedkommet aftaler om grænseforvaltning og

toldindtægter, åbning af forbindelseskontorer og Kosovos deltagelse i regionale fora, og imple-

menteringen af aftalerne er påbegyndt. De seneste fire dialogmøder har været dedikeret løsnin-

gen for Nordkosovo, som er den vanskeligste knast i forholdet. I Nordkosovo findes der et

uformelt serbisk-finansieret parallelsamfund med skoler, sundhedsvæsen, politi og domstole.

Området bebos fortrinsvist af kosovo-serbere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU’s udenrigsrepræsentant afsluttede formelt rækken af dialogmøder efter det 8. møde den 2.

april i Bruxelles, uden at der blev indgået en aftale om Nordkosovo. Det er nu op til parterne at

nå til enighed om at finde en løsning på spørgsmålet, som vil stå centralt i vurderingen af lande-

nes fremskridt, når Rådet skal drøfte spørgsmålet. Uenigheden mellem parterne vedrører bl.a.

spørgsmålet om graden af autonomi til en sammenslutning af serbiske kommuner, herunder in-

den for det sikkerhedsmæssige og juridiske område.

Der forventes intense forhandlinger mellem de to parter i perioden frem mod præsentationen af

forårsrapporten. Ansvaret for at træffe de nødvendige og historiske beslutninger er i sidste ende

parternes. Der lægges fra EU’ side vægt på, at forbedringerne i forholdet er irreversible, således

at begge lande kan fortsætte ad deres respektive vej mod EU uden den anden parts blokering.

Kommissionens vurdering af Serbiens arbejde med EU’s acquis er overvejende positiv, ligesom

den administrative kapacitet generelt er god. Det fremhæves, at en del af lovgivningen allerede er

på plads, men at implementeringen udestår. Det forventes, at Kommissionen vil gentage konklu-

sionen om, at Serbien vurderes parat til at indlede optagelsesforhandlinger baseret på fremskrid-

tene inden for arbejdet med EU’s acquis.

Som følge af de pågående forhandlinger mellem Serbien og Kosovo om normalisering, forventes

Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste dog først at komme med en endelig anbefaling

meget tæt på fremlæggelsen af rapporten.

Kosovo

Rådet traf den 11. december 2012 beslutning om i foråret 2013 at ville drøfte muligheden for at

starte forhandlinger om en Stabiliserings- og Associeringsaftale (SA-aftale) med Kosovo på bag-

grund af opfyldelsen af de af Kommissionen opstillede kortsigtede tekniske kriterier inden for

retsvæsenet, den offentlige administration, beskyttelse af minoriteter og handel samt fremskridt i

den EU-faciliterede dialog. Som det er tilfældet for Serbien lægges der fra EU’s side vægt på, at

forbedringer i forholdet mellem Serbien og Kosovo er synlige og varige, således at begge lande

kan fortsætte ad deres respektive vej mod EU uden den anden parts blokering.

Der vurderes ikke at være juridiske hindringer i vejen for indgåelse af en aftale mellem EU og

Kosovo, om end fem EU-landes manglende anerkendelse af Kosovo kan risikere at vanskeliggø-

re en beslutning i Rådet.

Det er forventningen, at Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste vil notere sig, at Kosovo

opfylder de opstillede tekniske kriterier for at indlede forhandlinger om en SA-aftale. Som følge

af de pågående forhandlinger i dialogen mellem Serbien og Kosovo om normalisering, forventes

Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste dog først at komme med en anbefaling meget tæt

på fremlæggelsen af rapporten.

FYROM/Makedonien

Rådet traf den 11. december 2012 beslutning om, at man i foråret 2013 ville drøfte en mulig dato

for indledning af optagelsesforhandlinger med FYROM/Makedonien, idet FY-

ROM/Makedonien ville skulle vise fremskridt på tre hovedpunkter, herunder (1) godt naboskab,

særligt i forhold til Bulgarien; (2) gennemførelsen af EU’s acquis; og (3) tage skridt til at fremme

en forhandlet og gensidig acceptabel løsning til navnespørgsmålet med Grækenland. Beslutnin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gen blev set som et væsentligt skridt fremad for det makedonske EU-perspektiv, der i flere år

reelt har været blokeret pga. navnespørgsmålet.

Den indenrigspolitiske situation i FYROM/Makedonien har i den mellemliggende periode givet

anledning til bekymring. Uoverensstemmelser over budgetbehandlingen i det makedonske par-

lament førte den 24. december 2012 til, at politikere fra det største oppositionsparti samt tilste-

deværende medier blev smidt ud af parlamentet af civilklædte politi- og sikkerhedsstyrker. Oppo-

sitionspartiet reagerede i første omgang med at boykotte det makedonske parlament og de fore-

stående lokalvalg den 24. marts og 7. april 2013 og afviste præsidentens forslag om at nedsætte

en undersøgelseskommission. Regeringen og oppositionen indgik imidlertid den 1. marts – under

overværelse af kommissær Füle og Europa-Parlamentets rapporteur Richard Howitt – en aftale,

der bl.a. fastslår euroatlantisk integration som en overordnet strategisk prioritet for landet, sikrer

en genoptagelse af det normale politiske liv, og understreger parternes støtte til en række nøglere-

former, herunder nedsættelse af en kommission til undersøgelse af begivenhederne den 24. de-

cember, reform af valgsystemet samt fokus på ytringsfrihed.

Det er forventningen, at Kommissionen i sin rapport vil berøre vinterens indenrigspolitiske be-

givenheder, men dog i lyset af den indgåede aftale fortsat vil anbefale, at der indledes optagelses-

forhandlinger med FYROM/Makedonien.

Bosnien-Hercegovina

Bosnien-Hercegovina ventes ikke at være omfattet af Kommissionens forårspakke, men det kan

ikke udelukkes, at den politiske situation vil kunne komme op under drøftelserne.

Bosnien-Hercegovina har endnu ikke ansøgt om medlemskab af EU. EU og Bosnien-

Hercegovina underskrev i 2008 en Stabiliserings- og Associeringsaftale, som vil systematisere

dialogen om påkrævede reformer inden for bl.a. økonomi, retsvæsen og korruptionsbekæmpelse.

Aftalen er imidlertid endnu ikke trådt i kraft, idet EU har stillet krav om, at der forinden gøres en

troværdig indsats for at bringe landets forfatning i overensstemmelse med den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention - det vil sige efterlevelse af den såkaldte ”Sejdic-Finci-afgørelse”, som

fastslår, at alle etniske minoriteter (og ikke kun serbere, kroater og bosniakker) skal kunne vælges

til politiske embeder. Forhandlingerne om en løsning har hidtil ikke givet resultater. For at un-

derstrege sagens vigtighed har udenrigsrepræsentant Ashton og kommissær Füle i et fælles brev

til parterne i Bosnien-Hercegovina i februar understreget, at der er behov for en løsning på Sej-

dic-Finci snarest, hvis Bosnien-Hercegovina skal vedblive med at være en troværdig partner for

EU. EU’s særlige repræsentant, danskeren Peter Sørensen, gør på baggrund heraf aktuelt intensi-

ve bestræbelser på at facilitere en løsning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Konsekvenser

Præsentationen af Kommissionens forårspakke og evt. senere beslutning om at indlede optagel-

sesforhandlinger i forhold til visse lande indebærer ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser

eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Der vil dog blive tale om konsekvenser for EU’s budget og dermed også statsfinansielle konse-

kvenser i forbindelse med, at nyoptagede lande vil tage del i EU’s politikker på lige fod med de

andre medlemslande.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene forventes på rådsmødet generelt at byde Kommissionens forårspakke velkom-

men og bakke op om udenrigsrepræsentant Ashtons og kommissær Füles store indsats i forhold

til aktivt at understøtte en positiv udvikling på det Vestlige Balkan. Der foreligger endnu ikke

oplysninger om medlemslandenes stillingtagen til forårspakken, men det forventes at en række

lande vil støtte en beslutning om at indlede optagelsesforhandlinger med Serbien og FY-

ROM/Makedonien til juni, såfremt der foreligger en anbefaling, mens enkelte medlemslande vil

ønske at se yderligere fremskridt først. For Kosovo risikerer anerkendelsesproblematikken fort-

sat at vanskeliggøre en beslutning i Rådet. Der er 5 EU-lande (Spanien, Rumænien, Grækenland,

Cypern og Slovakiet), der ikke anerkender Kosovo.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker op om EU-medlemskabsperspektivet for landene på det vestlige Balkan. Re-

geringen er rede til at støtte, at Serbien stilles en åbning af optagelsesforhandlinger i udsigt, når

Serbien har taget synlige og bæredygtige skridt til at normalisere forholdet til Kosovo. Regeringen

ser gerne en snarlig åbning af optagelsesforhandlinger med FYROM/Makedonien. Endvidere vil

man fra dansk side være rede til at støtte indledning af forhandlinger med Kosovo om en Stabili-

serings- og Associeringsaftale, når Kosovo har opfyldt de af Kommissionen opstillede kriterier

herfor.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens forårspakke har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Folke-

tingets Europaudvalg blev senest den 7. december 2012 orienteret om EU’s udvidelse og situati-

onen på Vestbalkan, og spørgsmålet om åbning af forhandlinger med Serbien og indledning af

forhandlinger om en SA-aftale med Kosovo blev i samme forbindelse forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg. Spørgsmålet om indledning af optagelsesforhand-

linger med FYROM/Makedonien blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 30. november

2011 med henblik på forhandlingsoplæg.