UDENRIGSMINISTERIET
FORSVARSMINISTERIET
EUK j.nr. 400.A.5-0-0.
Den 29. april 2013
Rådsmøde (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 22.-23. april 2013
REDEGØRELSE
1. EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP)
Ministrene blev briefet om status for EU’s træningsmission i Mali (EUTM Mali). Operationen
gik planmæssigt og samarbejdet mellem den militære indsats og den humanitære indsats var
godt. De humanitære udfordringer var generelt stigende. Fra flere sider understregedes beho-
vet for samtænkning af EU's nuværende og evt. fremtidige indsatser i Mali.
Ministrene havde også en forberedende drøftelse af den kommende sikkerheds- og forsvars-
politiske drøftelse på Det Europæiske Råd til december 2013. Der var støtte til en styrkelse af
EU-institutionernes bidrag til at styrke den europæiske forsvarsindustri. En forstærket forsk-
ningsindsats måtte også inkludere de små og mellemstore virksomheder. Udenrigsrepræsen-
tant Ashton ville til september rapportere til Rådet.
2. Energi
Frokostdrøftelsen om energisikkerhed fokuserede særligt på forsyningssikkerhed og på konse-
kvenserne af den amerikanske ”shale-gas revolution”. Energikommissær Oettinger lagde i sit
oplæg vægt på vigtigheden af at forsætte arbejdet med at virkeliggøre den såkaldte sydlige kor-
ridor for at sikre diversificering af EU's gasforsyning. Fortsat omstilling mod øget brug af
vedvarende energi blev også fremhævet som et vigtigt skridt. Udenrigsrepræsentanten konklu-
derede, at energipolitik er centralt for EU’s økonomiske udvikling, både med hensyn til EU’s
interne og eksterne politikker.
3. Østlige partnerskab
Der udspandt sig en drøftelse af det kommende topmøde for det Østlige Partnerskab i Vilnius
i november 2013. Forhandlingerne om associerings- og frihandelsaftaler med Georgien, Mol-
dova og Armenien var nået langt og ville muligvis kunne afsluttes inden topmødet. For så vidt
angår indrejsetilladelse til den hviderussiske udenrigsminister Makei med henblik på deltagelse
i Det Østlige Partnerskabs udenrigsministermøde i juli 2013 blev spørgsmålet drøftet uden der
blev draget konklusioner.
4. Sydlige naboer (Syrien, Libanon og Egypten)
Drøftelsen omkring krisen i Syrien tog udgangspunkt i den forværrede humanitære situation
både inden for landets grænser og i nabolandene, idet man særligt fremhævede de tiltagende
udfordringer i Libanon. Der var på rådsmødet enighed om, at der var behov for at øge støtten
til de berørte nabolande og de humanitære hjælpearbejdere på jorden og at samtlige optioner
for støtte til oppositionen skulle vurderes. Der var desuden enighed om vedtagelsen af en til-
pasning af sanktionsregimet inden for oliesektoren til gavn for civilbefolkningen i de oppositi-
onskontrollerede områder. Endeligt orienterede udenrigsrepræsentant Ashton kort om sit ny-