Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3239 - uddannelse m.v. Bilag 5
Offentligt
1252776_0001.png
Afdeling for Børn og
Grundskole
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Redegørelse til Folketinget om Rådsmødet for uddannelse og
ungdom den 16. maj 2013
Uddannelse
1. Rådskonklusioner om den sociale dimension af videregående
uddannelse
Formandskabets udkast til rådskonklusioner blev vedtaget uden debat.
2. Politisk debat om underviseres rolle i at adressere ungdomsar-
bejdsløshed og indfrielsen af uddannelsesmålene under Europa
2020 strategien
Debatten blev indledt af to eksterne talere; Christine Blower, der er for-
mand for ETUCE (Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation for
Undervisning), og Pasi Sahlberg, der er genereldirektør ved Finlands
National Centre for International Mobility and Cooperation.
Størstedelen af
medlemsstaterne tog aktivt del i debatten. Indlæggene havde fokus på
behovet for at styrke lærernes anseelse og på at understøtte lærernes mu-
ligheder for at udøve deres erhverv. Debatten havde også fokus på at
etablere den rette balance mellem på den ene side måling af og ansvarlig-
hed i undervisningen og på den anden side behovet for at udvise tillid og
give lærerne frihedsgrader i udøvelsen af deres undervisning. Desuden
blev alsidige krav til lærere, klare mål, efteruddannelse, skolelederes fri-
hed og evner til at lede, mulighed for differentieret løn, IT-kompetencer
og lærersamarbejde fremhævet som væsentlige for at styrke lærerprofes-
sionen i arbejdet med at ruste børn og unge til fremtiden. Samtidig blev
det også påpeget, at samarbejde på tværs af f.eks. gymnasium og er-
hvervsuddannelser er væsentligt.
Ungdom
3. Rådskonklusioner om ungdomsarbejdes bidrag til unge menne-
skers udvikling, velbefindende og sociale inklusioner
Formandskabets udkast til rådskonklusioner blev vedtaget uden debat.
21. maj 2013
Sags nr.:
037.39P.351
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1252776_0002.png
2
4. Rådskonklusioner om bedre udnyttelse af potentialet i ung-
domspolitikkens bidrag til Europa 2020 strategien
Formandskabets udkast til rådskonklusioner blev vedtaget uden debat.
5. Politisk debat om bedre udnyttelse af potentialet i ungdomspoli-
tikkens og ungdomsarbejdets bidrag til Europa 2020 strategien
Debatten blev indledt af to eksterne talere; Massimiliano Mascherini, der
er forskningsleder ved Eurofond og John Bamber, der arbejder ved
Cen-
ter for Effective Services.
Debatten handlede først og fremmest om vigtighe-
den af at udnytte potentialet i unges frivillige arbejde som et vigtigt in-
strument i bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden og realiseringen af
Europa 2020 målsætningerne. Medlemsstaternes indlæg fokuserede især
på problemerne for de såkaldte NEETs (”Not in Employment, Educati-
on nor Training”) og nødvendigheden af en fælles indsats på tværs af
landegrænser og sektorer for at modvirke social eksklusion og marginali-
sering af denne gruppe. Desuden blev synergien mellem formel og
uformel uddannelse, evidensbaseret politik og reformer af nationale stra-
tegier for ungdomsarbejde fremhævet.
Eventuelt
Erasmus for Alle: EU-programmet for uddannelse, ungdom og sport
Orientering ved Kommissionen om de vigtigste elementer i programmet,
der på nuværende tidspunkt er i trilog forhandlinger mellem Rådet og
Europa-Parlamentet. Kommissionen fremhævede europæisk merværdi,
forenkling og strømlining af det kommende program samt bedre mulig-
heder for mobilitet, brugervenlighed og reducerede omkostninger.
Kommissionen fremhævede behovet for at afsætte tilstrækkelige midler
til oprettelsen af en lånegarantiordning til kandidatstuderende. Enkelte
lande støttede Kommissionen vedrørende lånegarantiordningen, hvor-
imod enkelte andre lande argumenterede for et reduceret budget til ord-
ningen.
Økonomisk byrdefordeling for Europaskolerne
Europaskolerne hører ikke under Rådet for uddannelse, ungdom, kultur
og sports kompetence, og punktet var kun på dagsordenen til oriente-
ring. Ved mødet var en orientering ved formandskabet om udfordringer
med at sikre en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne, når det gælder
antallet af lærere, som landene finansierer ved Europaskolerne. Kommis-
sionen og enkelte medlemsstater tog ordet.
Kommende litauiske formandskabsprogram
Information fra Litauen om prioriteterne på uddannelsesområdet under
det kommende litauiske formandskab.