PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3238 - Økofin Bilag 2
Offentligt

Enhed

INTOKO, Interna-

tional Økonomi

Sagsbehandler

Koordineret med

Øvrige relevante

ministerier

Sagsnr.

2013-07457

Doknr.

91658

Versionsnr.

Dato

03-05-2013

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. ECOFIN

den 14. maj 2013

(Evt.) Revision af direktivet om markeder for finansielle instrumen-

ter (MiFID/MiFIR)

Generel indstilling

KOM(2011) 656, KOM(2011) 652

Materialet er udarbejdet af Erhvervs- og Vækstministeriet i samar-

bejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet

(FF) Direktiv om rammer for genopretning og afvikling af kreditin-

stitutter mv.

- Generel indstilling

KOM(2012) 280

Materialet er udarbejdet af Erhvervs- og Vækstministeriet i samar-

bejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet

(Evt.) Rentebeskatningsdirektivet og forhandlingsmandat til Kom-

missionen til revision af rentebeskatningsaftaler med tredjelande

- Hhv. politisk aftale og (evt.) vedtagelse

KOM(2008) 727

Materialet er udarbejdet af Skatteministeriet i samarbejde med

Økonomi- og Indenrigsministeriet

(Evt.) Bekæmpelse af momssvig

-Politisk aftale

KOM(2012) 428 og KOM(2009) 511

Materialet er udarbejdet af Skatteministeriet i samarbejde med

Økonomi- og Indenrigsministeriet

(Evt.) Fiscalis 2020

-Opdateret generel indstilling

KOM(2012) 465

Materialet er udarbejdet af Skatteministeriet i samarbejde med

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Side 3

Side 24

Side 39

Side 45

Side 53

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse

-Udkast til rådskonklusioner

KOM(2012)722

Materialet er udarbejdet af Skatteministeriet i samarbejde med

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske ubalan-

cer, Kommissionens dybdegående analyser

- Udveksling af synspunkter

KOM(2013) 199

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Styrkelse af den økonomiske og monetære union (ØMU’en)

-Præsentation fra Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Opfølgning på IMF- og G20-møderne i Washington den 18.-20.

april 2013

- Orientering fra formandskabet og Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

(evt.) Klimafinansiering – opstartsfinansiering

-Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet i samarbejdet med

Økonomi- og Indenrigsministeriet

(FF) Forordning om afvikling af handel med værdipapirer og om

værdipapircentraler mv.

- Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN

14. maj 2013)

KOM(2012) 73

Materialet er udarbejdet af Erhvervs- og Vækstministeriet i samar-

bejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kommissionens forslag til forordning om europæiske demografiske

statistikker

- Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN

14. maj 2013)

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Side 56

Side 61

Side 67

Side 70

10.

Side 73

11.

Side 75

12.

Side 83

13.

(evt.) (FF) Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 2 for

EU's budget for 2013

-Politisk aftale

KOM(2013) 183

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Samlenotat

sendt

separat.

Sagen

forelægges

af finans-

ministeren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: (Evt.) Revision af direktivet om markeder for finansielle

instrumenter

(MIFID/MIFIR)

KOM(2011) 656 og KOM(2011) 652

Resumé

Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag om revision af direktivet om mar-

keder for finansielle instrumenter, som trådte i kraft i 2007 (MiFID). Det gældende

direktiv regulerer en lang række standarder ift. handel med finansielle instrumenter

generelt, herunder krav til værdipapirhandlere og børsoperatører, handelsoplysnings-

forpligtelser, rådgivning af investorer ifm. køb og salg af aktier, obligationer, investe-

ringsbeviser m.v. Kommissionens forslag til revision af det gældende direktiv består af

et direktivforslag og et forordningsforslag. Formålet med revisionen er at opdatere det

gældende direktiv bl.a. i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise. Forslaget inde-

holder en række forskellige tekniske elementer, herunder introduktion af en ny børsty-

pe, OTF (”Organised Trading Facility”), krav om før- og efterhandelsgennemsigtighed

for andre finansielle instrumenter end aktier, børspligt for standardiserede OTC-

derivater (”Over The Counter”-derivater”), regulering af højfrekvent computerbaseret

automatisk handel, nye bestemmelser om god ledelse, regulering af adgangen til det

europæiske værdipapirmarked for værdipapirhandlere fra tredjelande, regulering af

handel med råvarederivater, bedre investorbeskyttelse og uafhængig rådgivning, lige-

som den fælleseuropæiske værdipapirtilsynsmyndighed ESMA tildeles en større rolle i

tilsynet med værdipapirhandel i EU. Der er med forslaget lagt op til en skærpelse af de

gældende regler på området, herunder ift. EU-reglerne og de danske regler. Sagen

kan komme på dagsordenen for ECOFIN den 14. maj 2013 mhp. om muligt at nå poli-

tisk enighed om det foreliggende kompromisforslag. Herefter vil trialogforhandlingerne

med Europa-Parlamentet kunne indledes.

Der henvises generelt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 5. marts 2013. Der henvises desuden til grundnotat om sagen af 2. januar

2012 oversendt til Folketingets Europaudvalg og Kommissionens forslag KOM(2011)

656 og KOM(2011) 652. Nedenfor er sagen beskrevet i et prioriteret uddrag.

Baggrund

Det gældende direktiv om markeder for finansielle instrumenter (”Markets in Financial

Instruments Directive” -”MiFID” - direktiv 2004/39/EF), som trådte i kraft i 2007, danner

grundlag for reguleringen af handel med finansielle instrumenter i EU. MiFID regulerer

en lang række elementer af handel med finansielle instrumenter generelt, herunder

krav til værdipapirhandlere, som fx fondsmæglerselskaber og banker, og børsoperatø-

rer, som fx OMX NASDAQ København, handelsoplysningsforpligtelser, rådgivning af

investorer ifm. køb og salg af aktier, obligationer, investeringsbeviser m.v.

Kommissionen har 20. oktober 2011 fremlagt forslag til et direktivforslag og et forord-

ningsforslag (”Markets in Financial Instruments Directive/Regulation” – MiFID/MiFIR),

som indebærer en revision af det gældende MiFID-direktiv. Formålet med revisionen

er at opdatere direktivet bl.a. i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise. Forslaget

vil erstatte det gældende MiFID-direktiv (direktiv 2004/39/EF) og den tilhørende gen-

nemførelsesforordning.

Forslaget vil medføre en større revision af love og bekendtgørelser i Danmark, der

regulerer handel med finansielle instrumenter.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter og ophævelse

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (MiFID)

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning [EMIR] om OTC-

derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (MiFIR).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Siden forslagets fremsættelse har EU-forhandlinger i sagen pågået på teknisk niveau.

Sagen kan komme på dagsordenen for ECOFIN den 14. maj 2013 mhp. om muligt at

kunne nå politisk enighed om det foreliggende kompromisforslag fra formandskabet.

Herefter vil trialogforhandlingerne med Europa-Parlamentet kunne indledes. Det er

uvist om der vil kunne opnås enighed på det kommende ECOFIN. Særligt udestår de

nærmere regler for den nye markedskategori, OTF (”Organized Trading Facility”). Et

andet væsentligt udestående er spørgsmålet om, hvorvidt og i hvor høj grad, der skal

være tale om åben adgang til markedspladser, som foreslået af Kommissionen.

Indhold

Formålet med forslaget er at øge EU’s finansielle markeders sikkerhed og effektivitet.

Mere specifikt ønsker Kommissionen med forslaget at øge handelsgennemsigtighe-

den og regelharmoniseringen, forstærke investorbeskyttelsen i EU samt udbedre de

mangler, det nuværende MiFID-direktiv har.

Mange af de konkrete forslag til ændringer skal ifølge Kommissionen ses i lyset af

begivenhederne under den finansielle krise i 2008 (bl.a. Lehman Brothers’ konkurs) og

den seneste teknologiske udvikling med bl.a. meget hurtige handler foretaget af com-

putere, der kan give anledning til voldsomme kursfald eller stigninger, der ikke er ba-

seret på reel ny markedsinformation.

Forslaget omfatter et direktivforslag og et forordningsforslag. Forordningsforslaget

indeholder ændringer vedr. særligt:



krav om øget gennemsigtighed og udvidet tilsyn med produkter, handler og positi-

oner på de finansielle markeder, hvor den fælleseuropæiske værdipapirtilsyns-

myndighed ESMA tildeles en større rolle i tilsynet med værdipapirhandel i EU,



krav om før- og efterhandelsgennemsigtighed for andre finansielle instrumenter

end aktier,



børspligt for standardiserede OTC-derivater (dvs. afledte finansielle aktiver – deri-

vater – der handles bilateralt – kaldet ”Over The Counter”, OTC – dvs. uden om

børser o.l.),

Direktivforslaget indeholder de øvrige ændringer, herunder særligt:



introduktion af en ny børstype (OTF, ”Organised Trading Facility”),



regulering af højfrekvent computerbaseret automatisk handel,



nye bestemmelser om god selskabsledelse (corporate governance),



regulering af adgangen til det europæiske værdipapirmarked for værdipapirhand-

lere fra tredjelande,



regulering af handel med råvarederivater,



bedre investorbeskyttelse og uafhængig rådgivning.

Nedenfor gennemgås i et prioriteret uddrag de væsentligste elementer i henholdsvis

direktiv- og forordningsdelen af forslaget. Forslaget lægger op til en skærpelse af de

gældende EU-regler og danske regler på området, bl.a. skal forslaget fremme inve-

storbeskyttelsen og konkurrencen på markedet.

Direktivforslaget

Strukturerede indlån omfattes af MiFID (art. 1 og betragtning 26)

Kommissionen foreslår, at strukturerede indlån, der typisk udbydes af banker, skal

omfattes af MiFID-reglerne vedr. finansielle instrumenter. Strukturerede indlån er ind-

lån, hvortil der er knyttet en mulighed for investering i et underliggende aktiv, således

at der via det strukturerede indlån er mulighed for at opnå et afkast, der afhænger af

et andet aktivs værdiudvikling, fx værdien af et aktieindeks eller en råvare. Strukture-

En sådan effekt blev observeret ifm. ”lynkrakket” i USA i maj 2010, hvor det amerikanske Dow Jones in-

deks først faldt med 5,5 pct. på blot fem minutter for derefter at genvinde hele dette tab inden for ti minutter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rede indlån foreslås omfattet, idet der er tale om et investeringsprodukt, som på nuvæ-

rende tidspunkt ikke er omfattet af nogen EU-regulering i modsætning til andre struk-

turerede investeringsprodukter. Formålet er at øge investortilliden og -beskyttelsen,

herunder den investorbeskyttelse, som rådgivningsreglerne i MiFID indebærer. For-

slaget vedrører kun strukturerede indlån og vil således ikke omfatte almindelige indlån

i banker, hvortil der alene er tilknyttet en rentebetaling.

Begrænsning af undtagelserne for aktører på markederne for råvarederivater (art. 2)

Kommissionen foreslår ændringer vedr. regulering af råvarederivater, dvs. finansielle

instrumenter såsom optioner, futures, swaps mv., hvis værdi afhænger af et andet

underliggende instrument, som er en råvare (fx fødevarer, metaller, energi (olie, gas

og elektricitet) og lignende).

I det eksisterende direktiv kan selskaber, der handler med råvarer, være undtaget fra

MiFID-reglerne, når



de handler for egen regning med finansielle instrumenter, eller



yder investeringsservice vedr. råvarederivater til deres kunder, så længe denne

investeringsservice udgør en mindre væsentlig aktivitet for den samlede koncern.

Eksempelvis kan energiselskaber, herunder producenter af råvarer som olie, gas og

elektricitet, og virksomheder, der driver handel med korn og foderstoffer, i dag være

undtaget, når de fx udbyder futures kontrakter (dvs. en finansiel kontrakt om afvikling

af en handel på et fremtidigt tidspunkt til en i dag aftalt pris) vedr. råvarer til deres

kunder eller anvender markederne for råvarederivater til afdækning af risici, dvs. til at

begrænse risici.

Kommissionen foreslår, at den eksisterende generelle undtagelse for selskaber, der

handler med råvarer ophæves. Kommissionen foreslår, at de gældende undtagelser

begrænses, således at flere selskaber, som ikke hidtil har været omfattet, vil blive

omfattet af direktivet og komme under tilsyn, herunder selskaber, der ikke anvender

markederne for råvarederivater til afdækning af risici, men er specialiseret i handel

med råvarer og råvarederivater. Det vil imidlertid være muligt for råvareselskaberne

fortsat at være undtaget, såfremt de under visse betingelser handler for egen regning

eller udøver visse former for investeringsservice, og denne investeringsservice er

såkaldt accessorisk til et selskabs ikke-finansielle hovederhverv, dvs. udgør en mindre

væsentlig aktivitet for den samlede koncern.

I formandskabets kompromisforslag er den eksisterende generelle undtagelse for

selskaber der handler med råvarer udgået, ligesom i Kommissionens forslag. For-

mandskabet har foreslået tilpasninger i ordlyden af undtagelsen vedr. handel for egen

regning samt undtagelsen for accessorisk aktivitet mhp. at tydeliggøre omfanget heraf.

Endvidere er der for at finde den rette balance tilføjet flere kriterier ifm. fastlæggelse af

begrebet accessorisk aktivitet, der er afgørende for undtagelsernes omfang. Kompro-

misforslaget indebærer, at ESMA og ikke Kommissionen tillægges kompetence til

nærmere at definere begrebet accessorisk aktivitet.

Organiseret handelsfacilitet – ny børstype (OTF) (art. 18-20. 32-34, 53-54)

I det nuværende direktiv er der defineret to børstyper:

i) regulerede markeder

(børser,

fx Nasdaq OMX København) og

ii) multilaterale handelsfaciliteter(”Multilateral

Trading

Facility” – MTF)

. En tredje form for organiseret værdipapirhandel i det gældende di-

rektiv er den

systematiske internalisator

– en værdipapirhandler (som fx en bank), der

ud fra sin egenbeholdning af værdipapirer tilbyder sine kunder at handle i værdipapirer

med sig selv som modpart, dvs. er den ene part i en handel. Den systematiske inter-

nalisator udfører organiseret handel uden for en børs.

Ved en multilateral handelsfacilitet (MTF) forstås et multilateralt handelssystem der inden for systemet og

efter dets regler, sætter forskellige tredjeparter ifm. hinanden på en sådan måde, at der indgås en handel.

Der gælder ikke samme lovmæssige krav for at et selskab kan blive noteret på en MTF sammenlignet med

notering på en børs.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der findes imidlertid andre handelsplatforme, som ikke i dag er underlagt MiFID-

regulering. Kommissionen foreslår at udvide definitionen af organiseret værdipapir-

handel i form af en ny børstype, en såkaldt

organiseret handelsfacilitet (OTF, ”Organi-

sed Trading Facility”).

Der er tale om en opsamlingskategori, der skal sikre, at alle

organiserede handelspladser, fx de såkaldte ”broker crossing networks”, der søger at

matche forskellige kundeordrer, også fremover vil være reguleret.

For at sikre lige konkurrencevilkår vil alle tre børstyper efter Kommissionens forslag

være underlagt samme krav mht. før- og efterhandelsgennemsigtighed, jf. nedenfor

under forordningsforslaget. Ligeledes vil bestemmelserne om deres organisation og

handelsovervågning stort set være de samme. Kommissionens forslag indfører et

forbud mod OTF operatørens deltagelse i handel på egen OTF.

Formandskabets kompromisforslag fastholder den nye børstype OTF. Forbuddet i

Kommissionens forslag mod OTF operatørens deltagelse i handel på egen OTF er i

kompromisforslaget desuden blevet begrænset, således at OTF operatøren i visse

veldefinerede situationer har ret til at foretage handler på sin egen OTF.

I kompromisforslaget er der indsat en bestemmelse om, at en operatør af en OTF skal

kunne identificere og håndtere interessekonflikter, fx i situationer, hvor OTF operatø-

ren handler på sin egen markedsplads. Her må egne ordrer ikke prioriteres højere end

kundernes og potentielt kunne afvikles på gunstigere vilkår.Krav

vedr. selskabsledelse

(corporate governance) (art. 9, 48)

Mhp. at styrke selskabsledelsen for værdipapirhandlere (fx kreditinstitutter og fonds-

mæglerselskaber) foreslår Kommissionen en række konkrete krav til bestyrelserne

hos værdipapirhandlere. Kravene er:



Begrænsning af antallet af bestyrelsesposter, således at en person maksimalt må

påtage sig enten én direktionspost og to bestyrelsesposter eller fire bestyrelses-

poster (har man flere bestyrelses- og direktørposter inden for samme koncern be-

tragtes det dog som én post). Tilsynsmyndigheden kan dog foretage en individuel

vurdering, så det er muligt at overskride dette loft.



Den samlede bestyrelse skal have den nødvendige viden, evner og erfaring til at

varetage sine opgaver, og der skal afsættes de nødvendige ressourcer til oplæ-

ring af bestyrelsesmedlemmerne (den europæiske værdipapirtilsynsmyndighed

ESMA skal udarbejde standarder herfor).



Virksomhederne skal tage hensyn til og udarbejde en politik, der fremmer diversi-

tet på baggrund af køn, alder, geografi, uddannelse og kompetence i bestyrelses-

sammensætningen.



Krav om etablering af nomineringskomitéer, der bl.a. skal vurdere bestyrelsens

sammensætning og kompetence, dog vil kravet være afhængigt af instituttets stør-

relse og kompleksitet.

Ud over corporate governance krav til værdipapirhandlere, indeholder Kommissionens

forslag også krav til ledelsespersoner hos en operatør af et reguleret marked (dvs.

børser mv.). Kravene til disse ledelsespersoner svarer i høj grad til kravene til værdi-

papirhandlerne, således at der bl.a. kræves tilstrækkelige færdigheder og viden, samt

forståelse for de risici, som virksomhedens aktiviteter indebærer.

Formandskabets kompromisforslag indeholder følgende ændringer, der ventes at

skulle svare til de regler, der er opnået enighed om med revisionen af reglerne om

kapitalkrav (CRDIV/CRR):



Begrænsningerne på antallet af poster lempes således, at man maksimalt må

have enten én direktionspost og tre bestyrelsesposter eller fem bestyrelsesposter,

hvis man sidder i bestyrelsen i en virksomhed, der er signifikant enten i form af

dens størrelse, interne organisation eller omfang og kompleksitet af dens aktivite-

ter. Virksomheden skal selv vurdere, hvorvidt den falder ind under denne kategori.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Tilsynsmyndigheden kan fortsat foretage en individuel vurdering, så det er muligt

at overskride dette loft.

Virksomheder, der er signifikante enten i form af deres størrelse, organisation eller

aktivitetsomfang og kompleksitet, skal have en nomineringskomite, som bl.a. skal

foreslå kandidater til bestyrelsen. Nomineringskomiteen skal i dette arbejde vurde-

re, hvorvidt der er en passende balance i bestyrelsens viden, evner, diversitet og

erfaring. ESMA skal i modsætning til Kommissionens oprindelige forslag udarbej-

de standarder herfor.

Derudover tilføjer kompromisforslaget et krav om, at bestyrelsen skal definere, god-

kende og sikre sig, at selskaberne har en aflønningspolitik, der fremmer en fair be-

handling af kunder og imødegår interessekonflikter.

Krav om optagelse af telefonsamtaler og elektronisk kommunikation vedr. ordrer(art.

16)

Mhp. at styrke investorbeskyttelsen samt forbedre markedsovervågningen foreslår

Kommissionen et krav om, at værdipapirhandleres telefonsamtaler eller elektroniske

kommunikation, der involverer kundeordrer, skal optages af værdipapirhandlere, dvs.

først og fremmest kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. Dette vedrører som mi-

nimum tjenesteydelser i form af modtagelse og formidling af ordrer samt udførelse af

ordrer på vegne af kunder. Endvidere omfattes transaktioner ifm. handel for egen reg-

ning. Kommissionen foreslår en opbevaringsperiode på 3 år af sådanne data.

I formandskabets kompromisforslag er bestemmelsens omfang om optagelse af

kommunikation søgt tydeliggjort. Det fremgår således af ordlyden i kompromisset, at

samtaler og kommunikation, hvis intention er at udmunde i en transaktion, men som

ikke resulterer heri, tillige er omfattet. Herudover er opbevaringskravet ændret fra 3 år

til 5 år, og med mulighed for opbevaring i op til 7 år, såfremt den kompetente myndig-

hed anmoder herom.

Der pågår fortsat drøftelser om dette emne, herunder særligt hvorvidt en værdipapir-

handler skal kunne udfærdige et notat med en sammenfatning af aftalen med kunden

som alternativ til optagelse af samtalen.

Regulering af højfrekvenshandel (HFT) (art. 17, 51)

Ifølge Kommissionen har udviklingen inden for den computerstyrede handel med vær-

dipapirer, hvor værdipapirhandlere via computere ud fra programmerede instrukser,

såkaldte algoritmer, automatisk kan foretage et stort antal handler. Såkaldt højfre-

kvenshandel (”High Frequency Trading” – HFT) er en særlig type af algoritmehandel,

hvor avanceret teknologi kan anvendes til meget hurtigt at udføre et stort antal hand-

ler. HFT har ifølge Kommissionen medført et behov for nye regler og mere tilsyn for at

sikre børsernes ordentlige virkemåde.

Kommissionens forslag, som generelt er fastholdt i kompromisforslaget, kræver bl.a.,



Handelssystemerne på en

markedsplads

(fx på en børs) er robuste, herunder

tilstrækkeligt bæredygtige på tidspunkter med spidsbelastning af ordrer og hand-

ler, samt velordnede under pludselige skift i de handlendes vurdering af markeds-

situationen. Handelssystemerne skal desuden være testede, og der skal være

foranstaltninger til at opretholde eller genetablere driften ved mindre eller større

uforudsete hændelser. Markedspladsen skal være i stand til at

afvise ordrer, der afviger fra forudbestemte niveauer for pris og antal eller

er klart fejlagtige,

De fleste HFT-strategier er lovlige. Der er dog nogle former for automatiseret handel, der kan anses for at

udgøre markedsmisbrug, fx forskellige former for ordreafgivelsesstrategier, som har til hensigt at opnå en

given påvirkning af markedet og dets priser, fx ved at afgive ordrer uden at der er en reel hensigt om at

handle. Sådanne strategier kan potentielt betragtes som kursmanipulation og markedsmisbrug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



standse handlen midlertidigt ved usædvanlige prisbevægelser i markedet,

samt i sjældne tilfælde kunne rette eller aflyse en handel, og

sørge for, at der ikke opstår uro i markedet, bl.a. ved at kontrollere og be-

grænse antallet af ordrer.

Markedspladsen skal have passende regler og kontroller for uregulerede perso-

ners (fx personer, der ikke er værdipapirhandlere) direkte adgang til markedet

(hvilket typisk sker ved, at et medlem af markedet giver sådanne personer adgang

til at handle på markedet via dennes tilladelse).

Der stilles krav til

værdipapirhandlere

vedr. deres systemer og kontroller for at

forhindre fejlagtige ordrer og anden uordentlig handel, herunder markedsmisbrug.

Der er desuden krav om, at automatiske handelssystemer holdes i gang hele tiden

i børsåbningstiden.

En værdipapirhandler, der tilbyder direkte adgang til en børs, skal foretage en ordent-

lig vurdering og overvågning af de personer, der anvender denne tjeneste, samt sætte

passende begrænsninger i deres handelsmuligheder. Endvidere skal værdipapirhand-

lere, der tilbyder afviklingstjenester (dvs. tjenester der sørger for afviklingen af en fi-

nansiel handel), have effektive systemer og kontroller samt passende betingelser for

disse tjenester.

Kommissionens forslag indebærer, at alle markedsaktører, der ud fra en generel defi-

nition bedriver algoritmehandel, vil blive direkte omfattet af MiFID. I Kommissionens

forslag defineres algoritmehandel generelt, som værende når et handelssystem auto-

matisk reagerer på data og anden information fra et marked og afgiver eller opdaterer

et stort antal ordrer om værdipapirhandel indenfor en kort periode.

Kompromisforslaget viderefører i det væsentligste Kommissionens forslag om regler-

ne for højfrekvenshandel.

Bestemmelser vedr. uafhængig rådgivning(art. 24)

Kommissionen foreslår, at finansielle formidlere såsom værdipapirhandlere og inve-

steringsrådgivere skal pålægges at oplyse investoren om, på hvilket grundlag investe-

ringsrådgivningen ydes, dvs. om den kan betegnes som uafhængig eller ej. Konkret

skal uafhængighed sikres ved, at der rådgives om en tilpas stor mængde værdipapi-

rer, både hvad angår type og udsteder, samt ved et forbud for værdipapirhandlere og

investeringsrådgivere mod at modtage præmiering fra tredjepart. Reglerne tænkes

udmøntet sådan, at det samme selskab kan yde både ”uafhængig” og ”ikke-

uafhængig” rådgivning, når blot kunden informeres om, på hvilket grundlag rådgivnin-

gen ydes.

I de nuværende regler er der ikke nogen specifikke kriterier for fastsættelse af uaf-

hængighed. Generelt gælder det dog for værdipapirhandlere og investeringsrådgivere,

at de er forpligtet til at handle i overensstemmelse med kundens bedste interesse og

at oplyse om modtagelse af provisioner betalt af tredjepart ved formidling af værdipa-

pirer, samt at oplyse om eventuelle interessekonflikter. Forslaget vil således skærpe

og konkretisere reglerne med det formål, at kunden bedre kan sikre sig, at rådgiveren

reelt handler i kundens interesse.

Formandskabets kompromisforslag følger i vid udstrækning Kommissionens forslag.

Kompromisforslaget lægger dog op til en skærpelse således, at en værdipapirhandler,

der yder ”uafhængig” rådgivning, ikke må modtage præmiering fra en tredjepart, med

mindre præmieringen videregives ubeskåret til kunden, samt at værdipapirhandleren

heller ikke må modtage ikke-monetære præmieringer fra tredjepart.

Dog er mindre

ikke-monetære ydelser undtaget, hvis de er af en type, som ikke vurderes at kunne

influere på virksomhedens forpligtelse til at handle i kundens bedste interesse.

Dvs. naturalieydelser, der iklædes et fagligt påskud som f.eks. en produktpræsentation på et eksotisk

luksusresort, og i realiteten er en præmiering af rådgiveren fra produktudviklerens side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Derudover er der tilføjet en bestemmelse, som giver medlemsstaterne mulighed for

selvstændigt at indføre skærpede regler på området, såfremt de objektivt og proporti-

onalt kan bidrage til at imødegå specifikke risici for investorbeskyttelse eller markeds-

integritet.

Endelig tilføjer kompromisforslaget en bestemmelse, der pålægger værdipapirhandle-

re at have aflønningsforhold og resultatmålinger af ansatte, som ikke kan give den

ansatte incitament til at handle i strid med kundens bedste interesse, fx ved at anbefa-

le et andet finansielt instrument end det, der vil være bedst egnet for kunden.

Begrænsning af undtagelse om oplysningskrav og informationsindsamlingsforpligtel-

ser ifm. realkreditfinansiering (art. 24)

Kommissionen foreslår, at den nugældende undtagelse for oplysningskrav og informa-

tionsindsamlingsforpligtelser ifm. bankers, realkreditinstitutters og uafhængige rådgi-

veres rådgivning om realkreditfinansiering (både køb og salg af realkreditobligationer)

indsnævres, således at rådgivere fremadrettet kun vil være undtaget fra at skulle oply-

se om vilkår, omkostninger mv. ved realkreditfinansiering, når dette er omfattet af an-

den EU-lovgivning. Den nugældende undtagelse skyldes, at realkreditten i dag er

omfattet af ESIS-standarden (”European Standardised Information Sheet”), hvormed

informationer om kundens økonomi allerede indsamles ifm. lånerådgivningen.

Med Kommissionens forslag vil værdipapirhandlere (fx banker og realkreditinstitutter)

fremadrettet blive pålagt at gennemføre en egnethedstest af kunden, hvor der indsam-

les informationer om kundens økonomi, risikovillighed og kendskab til instrumentet,

når der rådgives om både køb og salg af realkreditobligationer. Der er således tale om

et yderligere informationsindsamlingskrav, som i et vist omfang overlapper med de

eksisterende informationsindsamlingskrav, som gælder ifm. lånerådgivningen i form af

ESIS-standarden. Formandskabets kompromisforslag fastholder dette krav.

Kompromisforslaget har, på dansk foranledning, fået tilføjet en undtagelsesbestem-

melse, der medfører, at værdipapirhandleren kan undlade at foretage en sådan eg-

nethedstest af kunden, hvis der er tale om et køb af realkreditobligationer, hvor tilba-

gekøbet sker som led i en indfrielse eller refinansiering af et realkreditlån, eller salg af

realkreditobligationer ifm. låneoptagelse. Dette skyldes, at der skal foretages en tilsva-

rende test/informationsindsamling af kunden ifm. rådgivningen af, hvilket lån der pas-

ser til kunden, jf. ovenfor. Denne test kan kun hypotetisk give et andet resultat, da

formålet med salget af realkreditobligationerne alene er at opnå finansiering til real-

kreditlånet, hvormed den pågældende realkreditobligation pr. definition vil være egnet

for kunden. Derudover svarer vilkårene på et realkreditlån til vilkårene på de bagved-

liggende obligationer, som er relevante for låntager ved indfrielse, dvs. ved tilbagekøb.

Med undtagelsesbestemmelsen undgås det derfor, at der foretages en dobbelt infor-

mationsindsamling. Som følge af undtagelsen vil forslaget derfor ikke have implikatio-

ner for investorbeskyttelsen på realkreditområdet.

Forbud mod præmiering fra tredjepart ved porteføljepleje (art. 24)

Kommissionen foreslår, at der indføres forbud mod, at værdipapirhandlere modtager

provision fra tredjepart ifm. porteføljeplejeaftaler. Porteføljepleje er, hvor kunden og

værdipapirhandleren indgår en aftale om, at værdipapirhandleren træffer investerings-

beslutninger for en kunde og udfører handlerne uden kundens forudgående godken-

delse. Kunden har således en begrænset kontrolmulighed, og forbuddet har til hensigt

at sikre, at værdipapirhandleren ikke varetager egne interesser på bekostning af kun-

dens interesser.

Som det gør sig gældende i bestemmelsen om ”uafhængig” rådgivning, så lægger

formandskabets kompromisforslag op til, at også ikke-monetære ydelser omfattes af

forbuddet ifm. porteføljepleje. Dog undtages også her typer af mindre ikke-monetære

Medlemsstaterne skal notificere Kommissionen om eventuelle skærpede regler, og Kommissionen skal

herefter tilkendegive sin mening om, hvorvidt tiltaget vurderes at være proportionalt og rimeligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ydelser, hvis de er af en type, som ikke vurderes at kunne influere på virksomhedens

forpligtelse til at handle i kundens bedste interesse.

Medlemsstaterne får efter kompromisforslaget mulighed for selv at indføre skærpede

regler på området, hvis disse ud fra en objektiv og proportional betragtning vurderes at

kunne imødegå risici for investorbeskyttelse eller markedets integritet.

Strukturerede UCITS (”Undertaking for Collective Investment in Transferable Securi-

ties”Units”) skal betragtes som ”komplekse instrumenter”(art. 25)

Kommissionen foreslår, at strukturerede UCITS (dvs. strukturerede investeringsfor-

eningsbeviser) skal anses som ”komplekse” produkter på samme måde, som andre

strukturerede produkter. Når et produkt regnes for komplekst, er værdipapirhandleren

af investorbeskyttelsesmæssige hensyn forpligtet til at sikre sig, at investoren (kun-

den), der ønsker at handle uden forudgående rådgivning, har den nødvendige erfaring

med instrumentet, inden vedkommende investerer. Dette sker ved at gennemføre en

såkaldt hensigtsmæssighedstest af kunden. Komplekse instrumenter kan således ikke

handles som ”execution only”, dvs. uden at der foretages en hensigtsmæssighedstest,

hvilket fx ikke finder sted ved handel over internettet. Dette vanskeliggør forbrugernes

adgang til strukturerede (komplekse) UCITS, men sikrer til gengæld en højere beskyt-

telse af forbrugeren. Formandskabets kompromisforslag viderefører Kommissionens

oprindelige forslag uændret.

Tredjelande (art. 41-46 samt MiFIR art. 36-39)

Kommissionen foreslår, at adgangen for tredjelandes investeringsselskaber til EU-

markederne harmoniseres (etablering af et såkaldt ækvivalensregime, dvs. hvor der

iht. en konkret vurdering gælder de samme regler for tredjelandes selskaber til EU

som for EU-selskabers adgang til tredjelande). I dag kan fx amerikanske investerings-

selskaber, der udfører tjenesteydelser med værdipapirer, få adgang til at udøve aktivi-

teter i et EU-land uden nødvendigvis at skulle overholde de samme regler, som euro-

pæiske investeringsselskaber skal, idet det er op til det enkelte medlemsland at fast-

sætte kravene til aktører fra tredjelande.

Kommissionens forslag indebærer, at tredjelandsaktørers opnåelse af tilladelse i et

EU-land efter de harmoniserede regler giver adgang til hele EU. Som en del af har-

moniseringen forslås det, at der stilles krav om, at et tredjelands investeringsselskab

skal etablere en filial i et medlemsland, såfremt selskabet ønsker at tilbyde tjeneste-

ydelser til detailkunder på EU-markederne. Såfremt kravene til filialetablering opfyldes,

kan selskabet tilbyde investeringsservice til kunder i andre medlemsstater ved notifika-

tion til relevante tilsynsmyndigheder (såkaldt ”europæisk pas”) uden yderligere filial-

etablering.

I formandskabets kompromisforslag fjernes store dele af Kommissionens forslag vedr.

harmonisering af adgangen for tredjelandes investeringsselskaber til EU-markederne.

Der er dog opretholdt krav om etablering af en filial, såfremt et tredjelandsselskab

ønsker at tilbyde investeringsservice til detailkunder. Selskaber fra tredjelande skal

således være til stede med en filial i hvert EU-land, hvor de ønsker at udbyde tjene-

steydelser.

Forpligtelser for en børs ved handel med råvarederivater (art. 59-60)

Et råvarederivat er et finansielt instrument (terminskontrakt eller terminsret, jf. oven-

for), der tillader handel i en given råvare med afvikling (med eller uden egentlig leve-

ring af det underliggende råvareaktiv) i fremtiden. For at øge gennemsigtigheden,

styrke tilsynet, samt mindske risikoen for markedsmisbrug, uhensigtsmæssige prisbe-

vægelser og afviklingsfejl foreslår Kommissionen, at en markedsplads, hvorpå råvare-

derivater handles, skal



indføre grænser for de positioner i råvarederivater, som en handlende må opbyg-

ge, eller andre tiltag med samme virkning,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



underlægges krav om offentliggørelse og indberetning til myndighederne af oplys-

ninger om positioner i råvarederivater, opbygget af enten finansielle eller kommer-

cielle aktører.

I formandskabets kompromisforslag er der foretaget den ændring, at det skal være de

kompetente myndigheder, og ikke selve børsoperatørerne, der fastsætter de omtalte

grænser for positioner i råvarederivater. Muligheden for at anvende andre tiltag med

samme virkning som grænser er samtidig blevet fjernet. Børsoperatørerne vil fortsat

være forpligtede til overvågning og styring af positioner.

Kompromisforslaget indeholder ydermere en undtagelse om, at grænserne ikke skal

gælde for positioner, der har til formål at reducere risici (dvs. risikoafdækningsformål)

vedr. kommerciel aktivitet og visse andre grundlæggende ikke-finansielle aktiviteter.

Reklassifikation af emissionstilladelser som finansielt instrument (annex 1, sec. C og

art. 60)

Emissionstilladelser (CO2-kvoter) er på nuværende tidspunkt ikke klassificeret som et

finansielt instrument og er således ikke omfattet af MiFID. Derimod er derivataftaler

vedr. emissionstilladelser klassificeret som finansielle instrumenter og falder således

ind under MiFID. Kommissionen finder, at der i handlen med emissionstilladelser er

opstået uhensigtsmæssigheder, der kan underminere tilliden til kvotehandelssystemet

for emissionstilladelser. På baggrund heraf forslås det, at emissionstilladelser define-

res som værende et finansielt instrument, således at handlen med emissionstilladelser

bliver reguleret af MiFID og markedsmisbrugsreglerne.

Herudover vil der være krav om offentliggørelse og indberetning vedr. positioner i

emissionstilladelser.

I kompromisforslaget er Kommissionens forslag om reklassifikation af emissionstilla-

delser (CO2-kvoter) som finansielt instrument opretholdt.

Offentliggørelsesordninger

samlede handelspriser (art. 61-68)

Med skabelsen af et regime for offentliggørelse af handler via

godkendte offentliggø-

relsesordninger

og af overordnede priser via

leverandører af samlede handelspriser

sigter forslaget på at gøre handelsdata i EU bedre og billigere samt at give markeds-

deltagerne et større overblik Formålet hermed er generelt, at priser, som et givent

aktiv er handlet til, evt. på forskellige markeder, kan findes samme sted. Dette kan

bidrage til at fremme markedsgennemsigtigheden.

Børser vil samtidig efter forordningen blive underlagt et krav om at gøre såkaldt efter-

handelsinformation (dvs. oplysninger om pris og omfang af en gennemført finansiel

transaktion) tilgængelig straks på rimelige kommercielle vilkår og tilgængelig gratis 15

minutter efter transaktionens gennemførelse.

Der lægges i formandskabets kompromisforslag op til en fælles europæisk løsning for

etableringen af én leverandør til samlede handelspriser, i modsætning til Kommissio-

nens forslag om en kommerciel model. Der lægges i kompromisforslaget op til, at

Kommissionen skal stå for udpegelsen af en sådan leverandør.

Sanktioner, herunder whistleblower-ordning (art. 73-78)

Kommissionen foreslår i direktivforslaget en række elementer ift. styrkelse og en ind-

byrdes tilnærmelse af rammerne for medlemslandenes sanktioner for overtrædelse af

reglerne. Det bemærkes, at der ligeledes er indført sådanne bestemmelser i anden

finansiel regulering, herunder i revisionen af kapitalkravsdirektivet.

Det indebærer bl.a., at de nationale tilsynsmyndigheder skal råde over et minimum af

administrative sanktionsmuligheder. Desuden indføres et minimumsloft for administra-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tive bøder samt præcisering af kriterier, der skal lægges vægt på ved udmåling af

administrative bøder for at sikre et proportionalitetsprincip.

I kompromisforslaget lægges der op til en parallelisering med de tilsvarende bestem-

melser i ændringen af kapitalkravsdirektivet (CRD IV/CRR), der er opnået enighed

om. Disse bestemmelser indeholder en valgmulighed i relation til at anvende admini-

strative eller strafferetlige sanktioner.

Medlemsstaterne skal sikre, at den relevante myndighed etablerer og driver effektive

mekanismer, hvortil personer kan anmelde regelbrud - en såkaldt whistleblower-

ordning. Med whistleblowing forstås en ordning, hvor ansatte i virksomhederne får

adgang til og tilskyndes til at afsløre og indberette eventuelle overtrædelser af regule-

ringen. Ordningen skal sikre procedurer for modtagelse og opfølgning på anmeldelser,

passende beskyttelse af ansatte i finansielle virksomheder, som anmelder virksomhe-

dens brud på lovgivningen samt beskyttelse af persondata for såvel anmelderen som

for personen, der anmeldes. Derudover skal de finansielle virksomheder etablere pro-

cedurer, så ansatte internt kan rapportere brud på lovgivningen. Formandskabets

kompromisforslag fastholder kravet om whistleblower-ordninger.

Forordningsforslaget

Krav om før- og efterhandelsgennemsigtighed for andre værdipapirer end aktier(art. 3-

10)

Kommissionen foreslår at udvide reglerne om handelsgennemsigtighed til andre vær-

dipapirer end aktier, dvs. til også at omfatte obligationer, strukturerede produkter, deri-

vater og emissionstilladelser. Disse finansielle instrumenter vil blive omfattet af krav

om før- og efterhandelsgennemsigtighed, der som udgangspunkt vil være de samme

som for aktier. Førhandelsgennemsigtighed er tilgængelig information om, til hvilke

priser og i hvilket omfang en markedsaktør er villig til at indgå i en transaktion. Efter-

handelsinformation er information om priser og omfang af markedsaktørers transakti-

oner, når transaktionen er gennemført.

Regimet for handelsgennemsigtighed for andre værdipapirer end aktier vil blive nær-

mere fastlagt efterfølgende i gennemførelsesforanstaltninger – udarbejdet af ESMA og

vedtaget af Kommissionen. Der vil i den forbindelse skulle gennemføres en tilpasning

(kalibrering) af reglerne om før- og efterhandelsgennemsigtighed ift. de forskellige

typer af instrumenter. Kommissionen har i den forbindelse bl.a. nævnt, at det på mar-

keder for stats- og realkreditobligationer kan risikere at begrænse likviditeten, hvis

man går for langt med disse krav (særligt kravet om førhandelsgennemsigtighed),

fordi en række aktører potentielt vil trække sig fra markedet for ikke at skulle give de-

res positioner og samlede købs- og salgsønsker til kende.

Formålet med reglerne om handelsgennemsigtighed er et øget overblik fra tilsyns-

myndighederne, styrke konkurrencen mv. De nuværende gennemsigtighedsregler i

MiFID omfatter som nævnt alene aktier optaget til handel på et reguleret marked. Mi-

FID giver dog mulighed for, at en medlemsstat kan anvende direktivets krav vedr. før-

og efter-handelsgennemsigtighed på andre finansielle instrumenter end aktier. Dan-

mark har benyttet denne mulighed i form af krav om efterhandelsgennemsigtighed,

men ikke førhandelsgennemsigtighed, for visse typer obligationer, herunder realkre-

ditobligationer, særligt dækkede obligationer, særligt dækkede realkreditobligationer,

erhvervsobligationer og andele i investeringsforeninger, der er optaget til handel på et

dansk reguleret marked.

Formandskabets kompromisforslag begrænser muligheden for fritagelse fra kravet om

førhandelsgennemsigtighed for obligationer, strukturerede finansielle produkter, emis-

sionstilladelser (CO2-kvoter) og derivater til store ordrer, isbjergsordrer (en stor ordre,

der er delt op i mindre bidder, hvor man kun ser en bid af gangen i et ordresystem),

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

interesseindikationer af en vis størrelse i handelssystemer baseret på forhandling,

samt illikvide instrumenter.

Formandskabets kompromisforslag indebærer, at de kompetente myndigheder får

mulighed for helt at ophæve kravene om både før- og efterhandelsgennemsigtighed

for obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionstilladelser (CO2-kvoter)

og derivater i op til tre måneder ved et betydeligt fald i disse instrumenters likviditet,

ligesom det fremgår, at der ved kalibreringen af reglerne skal sikres, at reglerne ikke

giver unødig risiko for likviditetsleverandører, der kunne få disse til at trække sig fra

markedet.

Regler vedr. systematisk internalisering (art. 2, 13-20)

Der lægges op til visse kvantitative tærskler for størrelsen af værdipapirhandleres

transaktioner, der skal afgrænse, hvornår en værdipapirhandler udøver virksomhed

som systematisk internalisator(se afsnit ovenfor). Dette er for bedre at kunne skelne

mellem systematisk internalisering og almindelig lejlighedsvis handel for kunder uden

for en børs. En systematisk internalisator er, jf. ovenfor, en værdipapirhandler, fx en

bank, der handler med modparter op imod sin egenbeholdning af værdipapirer uden

om børsen.En systematisk internalisator vil skulle følge et særskilt sæt regler om før-

og efterhandelsgennemsigtighed, der ligestiller denne form for organiseret værdipa-

pirhandel med børserne. En systematisk internalisator er desuden pålagt at stille bin-

dende priser til sine kunder, dvs. priser, der på et givet tidspunkt også gælder for alle

andre af de kunder i en kundekategori, baseret på kriterier for at være kunder, som

virksomheden har opstillet på forhånd, ud over den kunde, for hvem man har stillet

prisen.

Fsva. systematisk internalisering i obligationer, strukturerede finansielle produkter,

emissionstilladelser (CO2-kvoter) og derivater, klargør kompromisforslaget, at de af

reglerne omfattede værdipapirhandlere har ret til at skelne mellem kategorier af kun-

der og disses risikoprofiler ifm. pligten til at stille bindende priser. Denne ret skal bl.a.

ses i lyset af de risici, som en værdipapirhandler påtager sig ved at stille bindende

priser til fx større kunder, fx hvis en transaktion medfører en relativt betydelig behold-

ning af et givent værdipapir. Endvidere er pligten til bindende prisstillelse blevet fjernet

vedr. obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionstilladelser (CO2-

kvoter) og derivater, der er illikvide.

Endelig er der i kompromisforslaget indsat en undtagelse fra regelsættet for systema-

tiske internalisatorer ved handelsposter af en størrelse, der hvis omfattet kunne til-

skynde likviditetsleverandører, fx banker, pensionsfonde eller realkreditinstitutter, til at

trække sig ud af markedet og dermed reducere likviditeten i markedet.

Øgede krav til indberetning af transaktioner (art. 21-23)

For at styrke myndighedernes overvågning og efterforskning af muligt markedsmis-

brug foreslås det at øge kravene til indberetningen af transaktioner. Alle handler med

værdipapirer, der handles på en børs, eller har relation til værdipapirer, der handles på

en børs, vil skulle indberettes til tilsynsmyndighederne. Derudover indeholder forslaget

en ny forpligtelse for børser, hvorefter det kræves, at ordredata skal gemmes i mindst

5 år.

Formandskabets kompromisforslag har udvidet indberetningspligten til også at inde-

holde en angivelse af short-selling af aktier og statsgældsbeviser.

Krav om børspligt for standardiserede OTC derivater (art. 24-27)

Mhp. at øge handelsgennemsigtigheden og markedsstabiliteten stiller forslaget krav

om, at handlen med et derivat, der kun handles uden for en børs (såkaldt OTC handel

(”Over The Counter”-handel), flyttes over på en børs, hvis det pågældende derivat er

tilstrækkeligt standardiseret og likvidt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Operatøren af et reguleret marked skal desuden sikre, at transaktioner med derivater

gennemført på det pågældende regulerede marked cleares via en CCP (”Central

Counter Party” - central modpart).

Som noget nyt har formandskabet desuden i kompromisforslaget introduceret en

børspligt for aktier, der handles på regulerede markeder, multilaterale handelsfacilite-

ter (MTF’er) eller OTF’er.

Krav om åben adgang til handelspladser mv. (art. 28-30)

Kommissionens forslag indeholder krav om adgang for forskellige aktører på værdipa-

pirhandelsområdet. Således skal en CCP give ikke-diskriminerende adgang for alle

markedspladser til clearing af handler

, uanset på hvilken handelsplads (fx en børs)

transaktionen er foregået. Tilsvarende skal en handelsplads give ikke-diskriminerende

adgang, fx lige adgang til handelsdata, for alle investorer, der måtte ønske at handle

på den. Endelig skal en udbyder af et benchmark eller et indeks (fx C20 CAP) stille

dette til rådighed for fx investorer og markedspladser, og andre, der ønsker at anven-

de dem, til en fair forretningsmæssig pris.

Kravene er generelt lempet i formandskabets kompromisforslag.

Øget tilsyn med produkter og services (art. 31-35)

Kommissionen foreslår, at tilsynet med produkter og services øges, ved at de nationa-

le kompetente myndigheder i koordination med ESMA tillægges beføjelse til at udste-

permanente

forbud mod markedsføring, distribution eller salg af bestemte finansiel-

le instrumenter, finansielle aktiviteter eller fremgangsmåder. Endvidere foreslås det, at

ESMA kan udstede

midlertidige

forbud på området. Bestemmelserne angiver specifik-

ke betingelser, der alle skal være opfyldt, inden et forbud kan eksekveres. Disse be-

tingelser er bl.a. knyttet til trusler mod investorbeskyttelse, markedets funktion eller

stabiliteten af det finansielle system.

Mht. positioner i derivater giver forslaget endvidere de kompetente myndigheder ret til

at indhente information og gribe midlertidigt ind i handlen, herunder om nødvendigt ift.

størrelsen af en position, mens ESMA gives ret til permanent at begrænse størrelsen

af en position.

Hjemmelsgrundlag

Retsgrundlaget for direktivforslaget er artikel 53, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske

Unions funktionsområde (TEUF). Retsgrundlaget i forordningsforslaget er artikel 114,

stk. 1, i TEUF. Forslaget (såvel direktivet som forordningen) følger den almindelige

beslutningsprocedure, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere. Forslaget

skal vedtages med kvalificeret flertal i ECOFIN.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at målene med forslaget bedst kan gennemføres på EU-

plan frem for af hver enkelt medlemsstat.

Kommissionen finder, at forslagets bestemmelser ikke går ud over, hvad der er nød-

vendigt for at nå de fastsatte mål. Kommissionen mener, at kun EU-lovgivning kan

sikre, at markeder i forskellige medlemsstater er underlagt de samme krav, herunder

Clearing af en værdipapirhandel er den proces, der foregår fra det øjeblik, værdipapirhandelen initieres

(dvs. hvor handelen ”bestilles”) og indtil ejerskabet af værdipapiret er endeligt overført fra sælger til køber

(dvs. hvor handelen er afviklet). I denne periode mellem handel og afvikling (som f.eks. kan vare et par

dage) løber køber og sælger en risiko for, at modparten ikke leverer værdipapiret hhv. købesummen, og der

eksisterer således på de finansielle markeder forskellig praksis for at styre sådanne risici, f.eks. gennem

gensidig sikkerhedsstillelse (ydelse af ”margin”) m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fx krav om transparens og forbrugerbeskyttelse. Endvidere vil fælles regler og dermed

lige vilkår på tværs af medlemslandende bidrage til at afskaffe regelarbitrage.

Det er regeringens vurdering, at forslaget generelt er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet, da øget grænseoverskridende konkurrence fordrer fælles regler. Ift.

direktivets bestemmelser om sanktioner er det ligeledes den danske regerings vurde-

ring, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets komité for økonomiske og monetære anliggender (ECON) afgav

den 27. september 2012 t rapport om forslaget, og Parlamentet stemte den 25. oktober

2012 om forslaget.

Parlamentet foreslår bl.a., at direktivets anvendelsesområde udvides til også at omfat-

te forsikringsselskaber, forsikringsmæglere og forsikringsagenter, når disse rådgiver

om eller sælger forsikringsbaserede investeringsprodukter. Det er dog kun udvalgte

bestemmelser om investorbeskyttelse, interessekonfliktshåndtering og organisatoriske

forhold, som foreslås at finde anvendelse for selskaberne. I relation til forslaget om en

begrænsning af undtagelserne, og dermed en udvidelse af direktivets rækkevidde, har

Parlamentet opretholdt Kommissionens forslag om at slette den eksisterende generel-

le undtagelse for selskaber, der handler med råvarer.

For corporate governance bestemmelserne, lægger Parlamentets kompromisforslag

bl.a. op til en fastholdelse af Kommissionens forslag om, at man maksimalt må have

fire bestyrelsesposter samtidig eller én direktionspost kombineret med to bestyrelses-

poster. Fsva. sammensætningen af bestyrelsen og identifikation af passende kandida-

ter, så foreslår Parlamentet, at investeringsselskaberne skal have en mere balanceret

repræsentation i bestyrelserne, og herunder stilles der bl.a. krav om, at bestyrelsens

nomineringskomite skal præsentere mindst én kandidat af hvert køn. Der stilles også

krav om, at investeringsselskaber skal implementere en kønskvote på 1/3. Dette er på

linje med Parlamentets tilgang til CRDIV.

Parlamentets forslag lægger sig, for så vidt angår ”uafhængig investeringsrådgivning”,

op ad Rådets og Kommissionens forslag, således at uafhængighed sikres ved, at der

rådgives om en tilpas stor mængde værdipapirer, både hvad angår type og udsteder,

samt ved et forbud for værdipapirhandleren eller investeringsrådgiveren mod at mod-

tage præmiering fra tredjepart. I modsætning til henholdsvis Rådets og Kommissio-

nens forslag, foreslår Parlamentet, at det skal være muligt for en værdipapirhandler at

modtage formidlingsprovision i forbindelse med porteføljepleje. Værdipapirhandleren

skal oplyse om provisionen forud for en aftaleindgåelse samt give kunden periodiske

oversigter over alle provisioner modtaget fra en tredjepart. For at kunne udøve uaf-

hængig porteføljepleje, skal værdipapirhandleren tage et tilpas stort antal investe-

ringsprodukter i betragtning, hvilke skal være forskelligartede med hensyn til type og

udbyder. Forslaget giver mulighed for, at landene selvstændigt kan stille skærpede

krav til investeringsselskabernes mulighed for modtagelse af formidlingsprovision fra

tredjepart, herunder stille krav om, at provisionen skal tilbageføres til kunden. Forsla-

get stiller også krav om, at investeringsselskaber ikke må aflønne deres ansatte på en

måde, som kan bevirke, at de ikke handler i kundens bedste interesse.

Parlamentet foreslår at UCITS, uanset type, skal vedblive med at være ikke-

komplekse produkter.

Parlamentet har opretholdt det organisatoriske krav om optagelse af telefonsamtaler

og elektronisk kommunikation vedr. ordrer, men med mulighed for landene at undtage

selskaber, hvis hovederhverv ikke er at modtage og formidle ordrer samt udføre ordrer

på vegne af kunder. Parlamentets foreslår desuden krav om skriftlig dokumentation for

indholdet af samtalen i form af referater frem for optagelse heraf, såfremt disse er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

underskrevet af kunden og vedrører detailkunder. Opbevaringskravet er reduceret fra

3 år til 1 år efter investeringen er gennemført.

Parlamentet har helt fjernet muligheden for OTF operatørens deltagelse i handlen på

sin egen OTF. Fsva. obligationer, strukturerede finansielle produkter og emissionstil-

ladelser (CO2-kvoter), skal OTFen derudover være forbeholdt store transaktioner.

Parlamentet tilkendegiver bred støtte til at styrke regelværket om højfrekvenshandel

(HFT) og anden computerstyret handel.

På området handelsgennemsigtighed for børser har Parlamentet i sit forslag slettet

muligheden for fritagelse fra kravet om førhandelsgennemsigtighed for forhandlede

transaktioner i aktier. Parlamentet har undtaget de obligationer, strukturerede finan-

sielle produkter og derivater, der er illikvide, fra kravet om førhandelsgennemsig-

tighed. Det foreslås også, at de kompetente myndigheder får mulighed for helt at op-

hæve kravene om førhandelsgennemsigtighed for obligationer i op til tre måneder ved

et betydeligt fald i deres likviditet. Parlamentet har fjernet pligten til bindende prisstil-

lelse vedr. obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionstilladelser (CO2-

kvoter) og derivater, der er illikvide.

De af Parlamentet foreslåede regler for efterhandelsgennemsigtighed for obligationer,

strukturerede finansielle produkter, derivater og emissionstilladelser (CO2-kvoter) er

mere lempelige end i Kommissionens forslag. Dels kan offentliggørelsen af en handel

også udskydes på baggrund det finansielle instruments likviditetsprofil. Dels er alle

transaktioner på over EUR 100.000 defineret som værende store og kan derfor ligele-

des vente med at blive offentliggjorte. Med denne tærskel vil der i givet fald ikke være

behov for den undtagelse for likviditetsleverandører, som Danmark har arbejdet for i

Rådet.

I relation til forslaget om adgangen for tredjelandes investeringsselskaber til EU-

markederne har Parlamentet foretaget visse ændringer. I det væsentlige har Parla-

mentet opretholdt Kommissionens forslag om et tredjelandsregime, der harmoniserer

adgangen for tredjelandes investeringsselskaber til EU frem for de eksisterende natio-

nale regler.

Parlamentet har foreslået en ny clearingsforpligtelse i deres forslag, som omfatter

aktier og obligationer, der handles på et reguleret marked, MTF eller OTF. Der gælder

ikke en lignende forpligtigelse i dag.

Parlamentet har i sin holdning valgt at bevare krav ift. Kommissionens forslag, der skal

sikre adgang på lige vilkår til handelspladser og clearing hos centrale modparter med

den væsentlige ændring, at adgang, der kræver interoperabilitet (dvs. gør det muligt

for flere centrale modparters systemer at kommunikere sammen), eller truer marke-

dets funktion, eller skaber systemisk risiko, ikke er omfattet heraf. Kravet om adgang

på lige vilkår til benchmarks og indeks har Europa-Parlamentet valgt at slette ift.

Kommissionens forslag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Indholdet i forslaget er generelt reguleret i lov om værdipapirhandel med tilhørende

bekendtgørelser og vejledninger. Såvel Kommissionens oprindelige forslag som kom-

promisforslaget indebærer, at det på en række punkter bliver nødvendigt at ændre

den nuværende lovgivning. Da en del af forslaget er udarbejdet som en forordning,

der får umiddelbar retskraft i medlemsstaterne, vil dette indebære, at de dele af den

danske lovgivning, der fremover reguleres af forordningen, vil skulle ophæves. Også

den del af forslaget, der har form som et direktiv, vil indebære en række ændringer i

den danske lovgivning, dels i form af ændringer i eksisterende regler, dels i form af ny

regulering. Der er med forslaget generelt lagt op til en skærpelse af de gældende reg-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ler på området, herunder ift. de gældende EU-regler og de gældende danske regler.

Bilag 1 indeholder de forventede lovgivningsændringer i detaljer.

Statsfinansielle konsekvenser

Idet der forventes at komme flere virksomheder under tilsyn samt flere regler, der skal

føres tilsyn med, forventes forslagene at medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsy-

net. Sådanne omkostninger vil i givet fald finansieres af de finansielle virksomheder

under tilsyn, som det er normal praksis for Finanstilsynet. Det er ikke muligt på nuvæ-

rende tidspunkt konkret at opgøre de øgede omkostninger.

I det omfang forslagets regler om før- og efterhandelsgennemsigtighed – mod forvent-

ning, jf. kompromisforslagets ventede hensyn hertil - måtte have en negativ påvirkning af

likviditeten i markedet for statsobligationer, vil dette kunne have statsfinansielle konse-

kvenser i det omfang, at dette måtte påvirke statens låneomkostninger. Det bemærkes,

at regimet for handelsgennemsigtighed for bl.a. statsobligationer vil blive nærmere fast-

lagt efterfølgende i gennemførelsesforanstaltninger – udarbejdet af ESMA og vedtaget af

Kommissionen, hvor der ifølge forslaget vil skulle tages visse hensyn, så reglerne ikke får

utilsigtede konsekvenser for statsobligationers likviditet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at medføre positive samfundsmæssige konsekvenser, idet den øgede

regulering vil bidrage til, at markederne vil fungere mere effektivt og prisdannelsen vil

forbedres (dvs. effektiviteten hvormed ny information til et marked afspejles i priserne),

bl.a. grundet de øgede krav til transparens.

Generelt er det vanskeligt på nuværende tidspunkt mere præcist at opgøre de sam-

fundsmæssige konsekvenser, idet der er usikkerhed om rækkevidden af nogle af de

foreslåede bestemmelser, herunder særligt de bestemmelser, hvor afgrænsningen

skal fastlægges efterfølgende ved gennemførelsesforanstaltninger.

I Kommissionens konsekvensanalyse fremlagt med forslaget er det anført, at revisionen

af MiFID skønnes at generere engangsomkostninger i den finansielle sektor i EU som

helhed (omstillingsomkostninger) på mellem EUR 512 mio. og EUR 732 mio. og løbende

omkostninger på mellem EUR 312 mio. og EUR. 586 mio. årligt. Dette svarer til engang-

somkostninger på 0,10-0,15 pct. og løbende omkostninger på 0,06-0,12 pct. af de totale

årlige omkostninger i den europæiske banksektor.

Følgende ændringer vurderes særligt at ville påføre erhvervslivet administrative konse-

kvenser i form af omstillingsomkostninger og løbende omkostninger:



Optagelse af telefonsamtaler og elektronisk kommunikation vedr. ordrer, særligt ifm.

etablering af et teknisk system for de virksomheder, der ikke allerede har indført

dette



Uafhængig rådgivning, særligt for de virksomheder, der for at kunne betegne sig

som ”uafhængige”, skal afdække et større antal investeringsprodukter.



Specificering af hvordan investeringsforslaget passer til kunden, særligt ifm. til-

pasning af virksomhedernes rådgivningsforretningsgange og evt. anvendte IT-

systemer



Regime for dataleverandører, primært ift. omstillingsbyrder



Ændrede krav og definition af systematisk internalisering



Effektive/sikre børser og deres forpligtelser ved handel med råvarederivater



Handelsgennemsigtighed for andre værdipapirer end aktier



Udvidelse af indberetningspligten



Whistleblower-ordning, særligt ifm. udarbejdelse af procedurer for indsamling og

håndtering af interne anmeldelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Kommissionens forslag til direktiv og forordning har været i høring i EU-specialudvalget

for den finansielle sektor med høringsfrist den 28. november 2011. For en gennemgang

af høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat fra december 2011.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat af 2. januar 2012 om forslaget er forelagt for Folketingets

Europaudvalg. Sagen er forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

forud for ECOFIN 5. marts 2013.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side ventes man generelt at kunne støtte formandskabets kompromisforslag,

som bl.a. har til hensigt at gøre markederne mere gennemskuelige.

Fsva. øget handelsgennemsigtighed lægges fra dansk side stor vægt på, at de nye regler

tager tilstrækkelig hensyn til likviditet i markedet for stats- og realkreditobligationer, samt

systematisk internalisering, således at det sikres, at likviditetsleverandører ikke trækker

sig ud af markedet.

Ift. kravene om handelsgennemsigtighed for obligationer, strukturerede finansielle pro-

dukter, emissionstilladelser (CO2-kvoter) og derivater skal det således sikres, at reglerne

er tilpasset særligt obligationsmarkedernes karakteristika, herunder dominansen af

professionelle aktører med handler af stor gennemsnitlig størrelse. Ellers risikeres det,

at reglerne vil kunne påvirke likviditeten for stats- og realkreditobligationer negativt. På

samme måde ser man fra dansk side et behov for et mere fleksibelt regelsæt for disse

instrumenters efterhandelsgennemsigtighed. Man er fra dansk side tilfreds med, at

kompromisforslaget i tilstrækkelig grad ventes at imødekomme dette hensyn.

Hvad angår de nærmere bestemmelser om førhandelsgennemsigtighed for aktier, finder

man fra dansk side ikke, at der som foreslået af formandskabet bør være mulighed for

fritagelse for forhandlede transaktioner, da man fra dansk side støtter gennemsigtighed

for sådanne ordrer, hvilket vil bidrage til en mere effektiv prisdannelse i markedet.

Man kan fra dansk side støtte kompromisforslaget om regimet for en organiseret han-

delsplads (OTF), men foretrækker en model, hvor anvendelsen heraf er begrænset til

handel med obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionstilladelser

(CO2-kvoter) og derivater, dvs. uden handel med aktier. Aktiehandel bør mest hen-

sigtsmæssigt finde sted på regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter, da

OTF’er ikke er underlagt samme reguleringsmæssige vilkår. En operatør af en OTF

bør ikke deltage i handlen på egen OTF, i hvert fald kun i et meget begrænset og klart

beskrevet omfang.

I det omfang det vil understøtte prisstabiliteten i markederne for fx fødevarer og ener-

gi, samt bekæmpe kursmanipulation, kan man fra dansk side tilslutte sig et regelsæt

på området for positioner i råvarederivater. Der foretrækkes i givet fald som udgangs-

punkt en løsning, hvor det er børsoperatørerne selv, og ikke som foreslået af for-

mandskabet de nationale kompetente myndigheder, der fastsætter disse grænser, da

de vurderes at have de bedste forudsætninger herfor. Man vil fra dansk side også

kunne tilslutte sig en løsning, hvor det bliver myndighederne, der fastsætter grænser-

ne. I den forbindelse støttes fra dansk side en europæisk koordinering via ESMA, som

formandskabet har foreslået.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Man støtter fra dansk side formandskabets forslag om offentliggørelsesordninger og

samlede handelspriser, hvad enten der kan opnås enighed om en kommerciel model

eller en central EU løsning for leveringen af samlede handelspriser.

Fra dansk side støttes kompromisforslagets princip om en kvantitativ definition af,

hvornår der er tale om systematisk internalisering, hvor de faktiske tærskler skal fast-

lægges i bindende tekniske standarder af ESMA.

Fra dansk side støttes formandskabets forslag om at øge kravene til indberetning af

transaktioner til myndighederne for at styrke myndighedernes overvågning og efter-

forskning af muligt markedsmisbrug, herunder også forslaget om indberetning af

short-selling af aktier og statsgældsbeviser.

Fra dansk side støttes børspligt for aktier, men foretrækker dog, at pligten kun omfat-

ter aktier, der er likvide.

Fsva. investeringsrådgivning, kan man fra dansk side støtte kompromisforslagets løs-

ning, der forbyder modtagelse af præmiering fra tredjepart, med mindre præmieringen

gives videre i sin helhed til kunden, hvis investeringsrådgivningen skal betegnes som

”uafhængig”. Ligeledes støttes det, at der gives mulighed for at indføre skærpede

regler fsva. præmiering af investeringsrådgivning, herunder et totalforbud ved al inve-

steringsrådgivning.

Fra dansk side støttes formandskabets forslag om en undtagelse fra kravet om, at

realkreditinstitutterne skal foretage en test af, om værdipapirerne er egnede for kun-

den ifm. kundens køb og salg af realkreditobligationer. Regeringen finder ikke, at en

sådan test bringer merværdi for investor, da en tilsvarende test udføres ifm. selve

rådgivningen om realkreditlånet.

Fsva. forslaget om begrænsning af undtagelserne og dermed udvidelse af direktivets

anvendelsesområde kan kompromisforslaget overordnet støttes.

Fsva. optagelse af telefonsamtaler og elektronisk kommunikation vedr. ordrer har man fra

dansk side lagt vægt på, at telefonsamtalerne kan optages i sin helhed, således at sel-

skaberne ikke pålægges at optage dele af samtaler.

I relation til forslaget om adgangen for tredjelandes investeringsselskaber til EU-

markederne er man fra dansk side fleksibel ift. at finde en balance mellem Kommissio-

nens forslag om harmonisering på området og visse medlemslandes ønske om generelt

at bevare eksisterende regler på linje med kompromisforslaget.

Man kan fra dansk side støtte kompromisforslaget, som foretager en reklassifikation af

emissionstilladelser (CO2-kvoter) som finansielt instrument.

Man lægger fra dansk side vægt på at øge konkurrencen mellem centrale modparter

og handelspladser og derved mindske markedsdeltagernes omkostninger forbundet

med handel og afvikling. Regeringen støtter interoperabilitet arrangementer, som gør

det muligt for flere centrale modparters systemer at kommunikere sammen. Regerin-

gen støtter derfor en fastholdelse af Kommissionens forslag frem for kompromisfor-

slaget, men kan også acceptere kompromisforslaget.

For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelser er det regeringens opfattelse,

at medlemsstaterne ikke skal være forpligtede til at indføre administrative sanktioner i

relation til lovovertrædelser, for hvilke man kan blive idømt strafferetlige sanktioner i

henhold til medlemsstaternes nationale lovgivning. Regeringen vil derfor – som i for-

bindelse med forhandlingerne af markedsmisbrugsforordningen (MAR) og ændringen

af kapitalkravsdirektivet (CRD IV) – lægge vægt på valgfrihed mellem administrative

og strafferetlige sanktioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdning

Der er fortsat en række udeståender, om end der er bevægelse i landenes positioner

mod et kompromis.

Særligt udestår de nærmere regler om den nye markedskategori OTF. En gruppe af

lande støtter stærkt en sådan ny kategori, men ønsker at fritage aktørerne på disse

markeder for en række gennemsigtighedskrav gennem en række undtagelser. En

anden gruppe af lande er skeptisk over for introduktionen af denne nye markedskate-

gori. Disse lande ønsker så få undtagelser som muligt for gennemsigtighedskrav og

ønsker generelt en strammere regulering.

Et andet væsentligt udestående er spørgsmålet om, hvorvidt og i hvor høj grad, der

skal være tale om åben adgang til markedspladser, som foreslået af Kommissionen.

En gruppe af lande ønsker, at kravet om adgang på lige vilkår til en handelsplads skal

begrænses til situationer, der ikke nødvendiggør de såkaldte interoperabilitet arran-

gementer og at kravet om adgang på lige vilkår til licenser og oplysninger om bench-

marks og indeks referencer helt skal slettes. En anden gruppe af lande ønsker, at

bevare Kommissionens forslag på disse punkter, som indebærer interoperabilitet ar-

rangementer og krav om adgang på lige vilkår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1 – uddybning af gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Direktivforslaget

Strukturerede indlån

omfattes af MiFID: De investorbeskyttelsesmæssige aspekter af

MiFID er implementeret i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhan-

del (investorbeskyttelsesbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen er hjemlet i § 43 i lov om

finansiel virksomhed og omhandler investeringsservice vedr. finansielle instrumenter,

nævnt i bilag 5 i lov om finansiel virksomhed. Da strukturerede indlån ikke er indeholdt

i bilag 5 i lov om finansiel virksomhed, vil forslaget medføre en tilpasning af lovgivnin-

gen.

Begrænsning af undtagelserne for aktører på markederne for råvarederivater:

Undta-

gelser, hvilke personer der skal have tilladelse som værdipapirhandler, er reguleret i

bekendtgørelse nr. 676 af 26. juni 2012 om hvilke fysiske og juridiske personer, der

kan udføre tjenesteydelser ifm. værdipapirhandel på erhvervsmæssigt grundlag uden

en tilladelse efter lov om finansiel virksomhed (undtagelsesbekendtgørel-

sen).Forslaget vil medføre ændring og tilpasning i undtagelsesbekendtgørelsen.

Organiseret handelsfacilitet - ny børstype (OTF):

Organiseret handelsfacilitet (”OTF”)

er en ny børstype og er således ikke reguleret i dansk ret. Forslaget vil medføre en

lovændring.

Corporate governance:

Der findes ingen dansk lovregulering, der for værdipapirhand-

lere indeholder begrænsninger på antallet af ledelsesposter eller krav til diversitet på

baggrund af køn, alder, geografi mv. Den danske komité for god selskabsledelse be-

handler emnerne i sine anbefalinger for god selskabsledelse. Anbefalingerne er alene

gældende for børsnoterede selskaber og anvendes efter et ’følg-eller-forklar’-princip.

Selskaberne skal i deres årsrapport oplyse, om de følger anbefalingerne og i benæg-

tende fald angive årsagen hertil. Kravene til ledelsen af en operatør af et reguleret

marked er reguleret i lov om værdipapirhandel m.v. De forslåede ændringer er dog

mere vidtgående. Forslaget vil medføre en lovændring, så de øgede krav omfattes af

lovgivningen.

Optagelse af telefonsamtaler

eller elektronisk kommunikation vedr. ordrer: Området er

ikke reguleret i dansk ret, og forslaget vil medføre nye bestemmelser i bekendtgørelse

nr. 428 af 9. maj 2007 om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virk-

somhed som værdipapirhandler.

Højfrekvenshandel

(HFT): Kravene til sikring af effektive og sikre børser er reguleret i

lov om værdipapirhandel m.v. De forslåede ændringer er dog mere vidtgående og vil

kræve lovændring.

Uafhængig rådgivning:

Der er i dansk lovgivning ikke er fastsat kriterier, som en vær-

dipapirhandler skal opfylde for at måtte kalde sig uafhængig/uvildig, vil en tilpasning af

dansk lovgivning være nødvendig.

Begrænsning af undtagelse om

oplysningskrav og informationsindsamlingsforpligtel-

ser ifm. realkreditfinansiering:

Forslaget indsnævrer den undtagelse, som er imple-

menteret i dansk ret og vil derfor kræve en ændring af de gældende regler. Hvis for-

mandskabets kompromisforslag vedtages, falder behovet for en lovændring dog bort.

Forbud mod præmiering fra tredjepart ved porteføljepleje:

Da der er i dansk lovgivning

ikke er fastsat nogen kriterier, som en værdipapirhandler skal opfylde for at måtte

kalde sig uafhængig/uvildig. Derfor vil en tilpasning af dansk lovgivning være nødven-

dig.

Strukturerede UCITS

(”Undertaking for Collective Investment in Transferable Securi-

ties”Units”)

skal regnes for ”komplekse instrumenter”:

Alle UCITS regnes i dansk lov-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

givning for værende ikke-komplekse instrumenter. En ændring af reglerne vil derfor

være nødvendig.

Rapporter over

kvaliteten af ordreudførelse og offentliggørelse af

anvendte handels-

steder: Der er i dansk lovgivning ingen krav til offentliggørelse af statistikker over han-

delskvalitet og forslaget vil derfor nødvendiggøre en ændring af reglerne.

Tredjelande:

Adgangen for tredjelandes investeringsselskaber til at udøve tjeneste-

ydelser med værdipapirhandel i Danmark er reguleret i lov om finansiel virksomhed

med tilhørende bekendtgørelse nr. 979 af 4. december 2003 om tilladelsesproceduren

for udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et

land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med

på det finansielle område, og som ønsker at udføre tjenesteydelser med værdipapir-

handel i Danmark. Adgangen for tredjelandes investeringsselskaber til at drive virk-

somhed gennem en filial etableret i Danmark er reguleret i bekendtgørelse nr. 842 af

6. september 2005 om filialer af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et

land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med

på det finansielle område. Forslaget kan medføre nye bestemmelser i lov om finansiel

virksomhed samt ændringer i eller ophævelse af bekendtgørelsen på området.

En børs’ forpligtelser ved handel med råvarederivater:

Området er nyt og er ikke regu-

leret i dansk ret, og forslaget vil kræve ændringer i lovgivningen.

Reklassifikation af emissionstilladelser som finansielt instrument:

Finansielle instru-

menter, som primært værdipapirhandlere har eneret til at udføre aktiviteter med, frem-

går af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed. Endvidere er der med hjemmel i § 17 i

lov om finansiel virksomhed udstedt bekendtgørelse nr. 677 af 26. juni 2012 om, hvil-

ke instrumenter og kontrakter ud over dem, der er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel

virksomhed, pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber må udføre tjenesteydelser

med. Emissionstilladelser er ikke medtaget i bekendtgørelsen, og er ikke klassificeret

som et finansielt instrument, hvorfor forslaget vil medføre ændringer i bilag 5 til lov om

finansiel virksomhed, samt i bekendtgørelsen.

Offentliggørelsesordninger og samlede handelspriser:

Kravene til offentliggørelse af

pris, mængde og tidspunkt for transaktioner er reguleret i lov om værdipapirhandel

m.v. og gennemførelsesforordningen til MiFID, men begreberne/virksomhedstyperne

”godkendte offentliggørelsesordninger” og ”leverandører af samlede handelspriser” er

nye i dansk ret. Forslaget vil derfor medføre en ændring af reglerne på området.

Sanktioner, herunder whistleblower ordning:

Finanstilsynet kan udstede administrative

bødeforlæg for overtrædelse af specifikt nævnte bestemmelser i lov om finansiel virk-

somhed. Sanktioner på det finansielle område bliver offentliggjort på Finanstilsynets

hjemmeside. I kompromisforslaget lægges der op til en parallelisering med de tilsva-

rende bestemmelser i CRD IV/CRR, der indeholder en valgmulighed i relation til at

anvende administrative eller strafferetlige sanktioner. Det vil afhænge af den nærmere

implementering, hvilke ændringer af dansk ret der vil være behov for.

Der er ikke indført regler om whistleblower-ordninger i dansk lovgivning. En vedtagel-

se af forslaget vil medføre et behov for tilpasning af lov om finansiel virksomhed. Kra-

vene i direktivet om bl.a. beskyttelse af ansatte harmonerer ikke umiddelbart med

forvaltningslovens regler om parters aktindsigt. En implementering af forslaget vil skul-

le ske i form af en tilpasning af lov om finansiel virksomhed, som vil gå forud for (være

lex specialis ift.) forvaltningsloven fsva. whistleblower-ordningen.

Det er regeringens vurdering, at initiativet om at tilnærme og styrke sanktionsordnin-

ger ikke falder under forbeholdet om retlige og indre anliggender, idet forslaget ikke

indeholder nogle forpligtigelser til at indføre strafferetlige sanktioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningsforslaget

Før- og efterhandelsgennemsigtighed for andre værdipapirer end aktier:

Efter gæl-

dende dansk ret er der krav om før- og efterhandelsgennemsigtighed for aktier opta-

get til handel på et reguleret marked. Dette gennemsigtighedsregime udvides til at

omfatte andre værdipapirer end aktier på et reguleret marked. Hovedparten af de ud-

videde krav er ikke reguleret i dansk ret. De bestemmelser, der er i den nuværende

lovgivning, vil skulle ophæves og erstattes af forordningens udvidede regulering, der

vil være direkte gældende i medlemsstaterne.

Systematisk internalisering:

Kravene til og definitionen af værdipapirhandlere, der

systematisk internaliserer (systematiske internalisatorer), er i dag reguleret i lov om

værdipapirhandel m.v. og gennemførelsesforordningen til MiFID. Disse bestemmelser

vil skulle ophæves og erstattes af forordningens udvidede regulering, der vil være

direkte gældende i medlemsstaterne.

Indberetningen af transaktioner:

Kravene til indberetningen af transaktioner er regule-

ret i lov om værdipapir-handel m.v. og bekendtgørelse om indberetning af transaktio-

ner med værdipapirer. Med den foreslåede forordning udvides denne indberetnings-

pligt. Disse bestemmelser vil skulle ophæves og erstattes af forordningens udvidede

regulering, der er direkte gældende i medlemsstaterne.

Børspligt for standardiserede OTC-derivater:

Kravet om, at standardiserede OTC-

derivater handles på en børs, er nyt i dansk ret, og da det fremover reguleres af for-

ordningen kræver det ingen lovændringer.

Øget tilsyn med produkter og tjenester:

Beføjelserne for Finanstilsynet til at føre tilsyn

med værdipapirområdet er reguleret i lov om værdipapirhandel m.v. Disse beføjelser

styrkes, og tilsynsområdet udvides med de fremlagte forslag. ESMA har ikke med de

eksisterende regler direkte beføjelser på det danske værdipapirområde. Da de nye

regler gennemføres gennem en forordning, er lovændringer ikke nødvendige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Direktiv om rammer for genopretning og afvikling af kredit-

institutter mv.

KOM(2012) 280

Resumé

Kommissionen fremsatte d. 6. juni 2012 direktivforslag vedr. genopretning og krise-

håndtering i den finansielle sektor. Direktivet skal sikre fælles rammer i EU for tidlig

indgriben, forebyggelse, afvikling og grænseoverskridende tilsynssamarbejde vedr.

nødlidende og potentielt nødlidende kreditinstitutter og investeringsselskaber. Forsla-

get indeholder bl.a. mulighed for nedskrivning af aktier, garant- og andelsbeviser og

ansvarlig kapital samt nedskrivning af tilgodehavender for bankernes kreditorer

og/eller konvertering heraf til egentlig kernekapital (såkaldt ”bail-in”). Dette skal finan-

siere en ordnet afvikling og dermed mindske risikoen for, at de offentlige finanser på-

føres omkostninger ved kriser i den finansielle sektor.

Forslaget vil medføre ændring af de gældende danske regler om krisehåndtering og

afvikling af banker samt Finanstilsynets beføjelser i forhold til kreditinstitutter og

fondsmæglerselskaber. Ligeledes vil reglerne for afvikling af realkreditinstitutter skulle

tilpasses. Det danske formandskab igangsatte de tekniske drøftelser af forslaget i juni

2012, hvorefter Cypern og specielt Irland har ført sagen videre. Konklusionerne fra

Det Europæiske Råds møde 13.-14. december anmodede Rådet om at nå til enighed

om forslaget inden udgangen af marts 2013 med henblik på en aftale med Europa-

Parlamentet før juni 2013. Formandskabet forventes at sigte efter en generel indstil-

ling på det kommende ECOFIN.

Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat af 2. oktober 2012 forelagt Folketin-

gets Europaudvalg. Desuden henvises til samlenotater forelagt Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN den 22. juni 2012, den 10. juli 2012 samt den 5. marts

2013. Nedenfor gives en prioriteret gennemgang af sagen.

Baggrund

I forlængelse af den finansielle krise, hvor der i en række lande har været behov for

betydelig statslig intervention i banksektoren i form af statslige kapitalindskud, garanti-

er o.l., er der på internationalt plan igangsat et arbejde med at ensrette og styrke reg-

lerne for krisehåndtering.

Formålet med dette arbejde er at minimere markedsusikkerheden og skabe klarere

rammer for krisehåndtering i den finansielle sektor, herunder at sikre ensartede kon-

kurrencevilkår, styrke samarbejdet om håndtering af kriseramte grænseoverskridende

institutter samt at mindske sandsynligheden for og de negative effekter ved kriser i

den finansielle sektor. Et centralt formål er især at mindske omkostningerne ved så-

danne kriser for de offentlige finanser ved at sikre, at det ikke er skatteyderne, men

derimod den finansielle sektor selv, der i udgangspunktet bærer tabene forbundet med

afvikling af et kreditinstitut.

G20 har via Financial Stability Board (FSB) udviklet internationale standarder for afvik-

ling af finansielle virksomheder, og Kommissionens forslag skal ses i sammenhæng

med de globale drøftelser på området.

I Danmark er der med Bankpakke III og IV allerede etableret et effektivt afviklingssy-

stem for banker, hvor banksektoren og private investorer (aktionærer og kreditorer)

bærer tabene i forbindelse med afvikling af banker. Der er mange lighedstræk mellem

det danske afviklingsregime og Kommissionens forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er tale om et EU-lovgivningsforslag, som gælder hele EU27, og som drøftes i den

normale EU-lovgivningsprocedure. Forslaget er således ikke en del af en snævrere

Bankunion med fælles banktilsyn og fælles afviklingsordning for eurolandene og inte-

resserede ikke-eurolande, som udgør separate lovgivningsinitiativer. Kommissionen

forventes i løbet af 2013 at foreslå en fælles afviklingsmekanisme for de lande, der

deltager i Bankunionen. En sådan fælles afviklings-mekanisme vil formentligt skulle

baseres på samme grundlæggende principper som EU27-direktivet.

Det irske formandskab har sat direktivet på dagsordenen for ECOFIN 14. maj 2013 til

og forventes at sigte efter at opnå enighed om en generel indstilling.

Indhold

Overordnet vedrører forslaget regler og tilsynsbeføjelser i EU i forbindelse med tidlig

indgriben, forebyggelse, afvikling og grænseoverskridende tilsynssamarbejde vedr.

nødlidende og potentielt nødlidende kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber (inve-

steringsselskaber). Direktivet fastlægger således en fælles krisehåndteringsramme,

herunder specifikke krisehåndteringsværktøjer, ligesom der fastlægges værktøjer til

forebyggelse og tidlig indgriben i de omfattede finansielle virksomheder. Forslaget

indeholder endvidere et styrket samarbejde mellem nationale afviklings- og tilsyns-

myndigheder i forbindelse med tidlig indgriben og krisehåndteringen, ligesom forslaget

indeholder bestemmelser om oprettelse af nationale afviklingsfonde.

Anvendelsesområde

Direktivet omfatter alle kreditinstitutter, hvilket for Danmark betyder, at både pengein-

stitutter og realkreditinstitutter vil være omfattet af reglerne. Endvidere er investerings-

selskaber (på dansk kaldet fondsmæglerselskaber) omfattet af forslaget. Kommissio-

nens forslag indeholder imidlertid en bestemmelse om, at reglerne om genopretnings-

og afviklingsplaner, jf. nedenfor, skal anvendes proportionalt i forhold til institutternes

størrelse og kompleksitet.

Det cypriotiske formandskab udvidede i sit kompromisforslag direktivets proportionali-

tetsbestemmelser, hvorved udarbejdelse af genopretnings- og afviklingsplaner helt

kan undtages, hvis de nationale myndigheder vurderer, at en eventuel afvikling af

instituttet ikke vil skabe negative konsekvenser på de finansielle markeder mv. Det

irske formandskab har i sit kompromisforslag valgt at fastholde denne undtagelsesmu-

lighed, men har dog skærpet den ved dels at fastslå, at undtagelsen skal revurderes

årligt og dels, at institutter med signifikante datterselskaber eller filialer i andre med-

lemslande ikke kan undtages fra kravene. Ligeledes fremhæver kompromisforslaget,

at institutter, der tildeles undtagelser, skal forventes at kunne afvikles via den normale

(nationale) konkursprocedure, uden at dette har væsentligt negative effekter på den

finansielle stabilitet.

Oprettelse af en afviklingsmyndighed

Efter forslaget forpligtes landene til at udpege en offentlig afviklingsmyndighed (at

sammenligne med Finansiel Stabilitet A/S i Danmark), eller en anden organisation, der

tildeles beføjelser som offentlig myndighed. Dette kan være enten en selvstændig

myndighed eller en del af landets tilsynsmyndighed, centralbank eller anden offentlig

administrativ myndighed. Såfremt afviklingsmyndigheden er en del af en anden myn-

dighed, skal der etableres de nødvendige arrangementer for at undgå interessekon-

flikter, ligesom der skal være adskillelse mellem afviklingsfunktionen og myndighe-

dens øvrige funktioner.

Afviklingsmyndigheden skal have beføjelser til at anvende afviklingsværktøjerne på

institutter autoriseret i det pågældende medlemsland. Myndigheden skal endvidere

have beføjelser til at kunne kræve diverse forebyggende tiltag, hvis kreditinstituttet

vurderes at være svært at afvikle, jf. nedenfor. For institutter med aktiviteter i flere

lande skal de pågældende landes afviklingsmyndigheder samarbejde, som det i dag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kendes fra tilsynsmyndighedernes samarbejde vedr. grænseoverskridende koncerner,

jf. også nedenfor.

Det irske formandskab har i sit kompromisforslag tilføjet, at man nationalt kan vælge

at beskytte afviklingsmyndigheden og dets ansatte mod erstatningsansvar i tråd med

de bestemmelser, der gælder i national lov for offentlige myndigheder.

Genopretnings- og afviklingsplaner

Som et centralt element i forebyggelse af krisesituationer opstiller direktivet et krav

om, at alle institutter skal udarbejde en genopretningsplan, der skal indeholde nærme-

re retningslinjer for, hvordan instituttet vil kunne rette op på sin økonomiske situation i

tilfælde, hvor denne skulle blive væsentligt forværret. Instituttet skal forelægge planen

for den nationale tilsynsmyndighed (i Danmark Finanstilsynet), der godkender planen,

hvis den vurderes at være tilstrækkelig. Vurderes planen ikke at være tilstrækkelig,

kan tilsynsmyndigheden kræve, at instituttet udarbejder en revideret plan. Vurderes

den reviderede plan fortsat ikke at være acceptabel, skal tilsynsmyndigheden bede

instituttet om at identificere ændringer til instituttets forretning, der kan adressere pro-

blemet. Vurderes de foreslåede ændringer stadig ikke at være tilstrækkelige til at løse

de identificerede problemer, kan tilsynsmyndighederne kræve, at instituttet iværksæt-

ter yderligere alternative tiltag, der skal sikre, at genopretningsplanen virker i praksis –

dette kan bl.a. omfatte en reduktion af risikoprofilen, en ændret finansieringsstruktur

eller ændret selskabsledelse.

Ud over en genopretningsplan stiller direktivet tillige krav om, at afviklingsmyndighe-

den i samarbejde med tilsynsmyndigheden skal udarbejde en afviklings-

/krisehåndteringsplan for hvert institut. Planen skal indeholde en stillingtagen til, hvilke

beføjelser og redskaber afviklingsmyndigheden forventer at gøre brug af, såfremt insti-

tuttet opfylder betingelserne for afvikling og derfor skal afvikles (”krisehåndteres”). I

forbindelse med udarbejdelsen af afviklingsplanen skal myndighederne vurdere, om

instituttet overhovedet vil kunne afvikles (”krisehåndteres”). Denne vurdering baseres

på, hvorvidt det er muligt og troværdigt for afviklingsmyndigheden enten at opløse

instituttet via konkurslovgivningen eller via de særlige afviklingsværktøjer, uden at

skabe betydelige negative effekter for det finansielle system – dette både i det enkelte

land og i EU som helhed. Vurderes dette ikke at være tilfældet, kan afviklingsmyndig-

heden kræve, at instituttet iværksætter diverse tiltag for at rette op herpå – dette kan

bl.a. omfatte nedbringelse af store engagementer, frasalg af diverse aktiver, ændret

struktur eller udstedelse af gældsinstrumenter, der kan konverteres til aktier i en krise-

situation.

Såvel genopretnings- som afviklingsplaner skal ajourføres mindst en gang om året.

For så vidt angår koncerner, indeholdt Kommissionens forslag krav om gruppe-

genopretningsplaner og gruppe-afviklingsplaner, som obligatorisk skulle indeholde

genopretningsplaner og afviklingsplaner for koncernen som helhed samt individuelle

genopretningsplaner og afviklingsplaner for alle institutter i koncernen.

For så vidt angår gruppe-genopretningsplaner lægger formandskabets kompromisfor-

slag op til, at disse kun skal indeholde separate genopretningsplaner for datterselska-

ber i koncernen, såfremt værtslandet for datterselskabet kræver dette. Beslutnings-

proceduren for genopretningsplanen er fastlagt således, at der tilstræbes en fælles

beslutning mellem hjem- og værtslandemyndigheder. Kan myndighederne ikke blive

enige om gruppe-genopretningsplanen, da mægler den Europæiske Banktilsynsmyn-

dighed, EBA, med bindende virkning i spørgsmålet

For gruppe-afviklingsplanerne er kompromisforslaget formuleret således, at der altid

skal udarbejdes individuelle afviklingsplaner for alle institutter i koncernen. I de tilfæl-

Ved ”bindende mægling” forstås, at EBA træffer afgørelse i tilfælde af uenigheder mellem tilsynsmyndig-

heder, jf. bestemmelserne herom i EBA-forordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de, hvor der er dækkede indskud i værtslandet, eller hvor det er planen, at værtslan-

dets indskydergarantifond eller afviklingsfond skal anvendes i krisehåndteringen, er

der tale om en fælles beslutningsproces mellem hjem- og værtslandets afviklingsmyn-

dighed vedr. godkendelse af gruppeafviklingsplanen. Kan myndighederne ikke blive

enige, da træffer hvert lands afviklingsmyndighed sin egen beslutning, og her er der

udelukkende mulighed for ikke-bindende mægling fra EBA. I de tilfælde hvor der ikke

er dækkede indskud i værtslandet, og hvor det ikke er planen, at bruge værtslandets

indskydergarantifond eller afviklingsfond, er det som udgangspunkt hjemlandets afvik-

lingsmyndighed, der fastlægger gruppeafviklingsplanen, men hvis værtslandet er

uenig heri, kan der blive tale om

bindende

mægling via EBA.

Koncernintern finansiel støtte

Som endnu et element i forbindelse med genopretning og kriseforebyggelse indehol-

der direktivet mulighed for – under en række forudsætninger – at yde økonomisk støt-

te i form af lån, garantistillelse eller pantsætning af aktiver mellem selskaber inden for

samme koncern. Disse regler vil være særligt relevante i tilfælde, hvor de to selskaber

ligger i forskellige lande, og hvor koncerninterne transaktioner derfor kan få betydning

for den finansielle stabilitet i ét eller flere af de involverede lande.

I Kommissionens forslag kunne tilsynsmyndigheden for det institut, der yder støtte,

modsætte sig eller begrænse støtten, hvis denne vurderedes at være en trussel mod

det ydende selskabs økonomiske situation. Tilsynsmyndigheden for selskabet, der

modtager støtten, kunne imidlertid henvende sig til EBA (som ville kunne foretage

bindende mægling), hvis myndigheden ikke fandt, at beslutningen om at modsætte sig

eller begrænse støtten var velbegrundet. Det irske formandskab har imidlertid ændret

bestemmelserne om koncernintern finansiel støtte, hvorved tilsynsmyndigheden for

det selskab, der yder støtten, nu altid kan vælge at modsætte sig støtten, og dette

uden at EBA vil kunne ændre herpå. Kompromisforslaget fastlægger desuden, at der

kun kan blive tale om koncernintern finansiel støtte, hvis instituttet, der modtager støt-

ten, opfylder betingelserne for tidlig indgriben jf. nedenfor.

Tidlig indgriben

Direktivforslaget indeholder en styrkelse af de nationale tilsynsmyndigheders mulighed

for tidligt at kunne gribe ind over for et institut, der ikke overholder, eller er tæt på ikke

at overholde, væsentlige regler i kapitalkravsdirektivet. Konkret tillægges tilsynsmyn-

dighederne bl.a. kompetence til at;



Kræve, at hele eller dele af instituttets genopretningsplan iværksættes,



Kræve, at ledelsen indkalder til generalforsamling, hvor tilsynsmyndigheden fast-

lægger dagsordenen,



Kræve, at instituttet fjerner ét eller flere bestyrelsesmedlemmer eller medlemmer

af ledelsen,



Kræve, at instituttet laver en plan for genforhandling af gældsaftaler med kredito-

rer.

Det er endvidere et krav, at tilsynsmyndigheden i denne situation orienterer afvik-

lingsmyndigheden, og afviklingsmyndigheden vil herefter kunne kræve, at instituttet

selv tager kontakt til eventuelle købere for at forberede afvikling af instituttet. Alterna-

tivt kan afviklingsmyndigheden også selv tage kontakt til potentielle købere for at for-

berede afviklingen af instituttet.

Forslaget indeholder endvidere mulighed for, at tilsynsmyndigheden kan indsætte en

særlig administrator (”special manager”) i tilfælde, hvor de øvrige tiltag om tidlig ind-

griben ikke er tilstrækkelige. Kompromisforslaget indfører en grad af fleksibilitet i for-

hold til indsættelsen af en særlig administrator, idet tilsynsmyndighederne fra sag til

sag kan vurdere, om den særlige administrator skal arbejde sammen med den tidlige-

re ledelse, eller om forholdene er så alvorlige, at den tidligere ledelse helt skal afsæt-

tes, hvorved den særlige administrator overtager kontrollen med instituttet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis der skal tages skridt til tidlig indgriben i relation til en koncern med aktiviteter i

flere lande, skal den relevante tilsynsmyndighed orientere EBA og de øvrige tilsyns-

myndigheder gennem tilsynskollegiet for det pågældende institut. Såfremt der er

uenighed mellem tilsynsmyndigheder i de forskellige lande om tidlig indgriben vedr.

den konkrete koncern, da vil det i sidste ende være op til de enkelte landes tilsyns-

myndigheder at træffe beslutning om de konkrete tiltag under tidlig indgriben, for så

vidt angår de dele af koncernen, som hører under den pågældende myndigheds tilsyn.

Afvikling og afviklingsredskaber

Forslaget opstiller tre betingelser for, at der kan igangsættes en afviklingsproces;

(i)

tilsynsmyndigheden vurderer, at instituttet er nødlidende eller forventeligt vil

blive det,

(ii)

der er ikke udsigt til, at private eller tilsynsmæssige initiativer (inkl. tidlig ind-

griben, jf. ovenfor, eller nedskrivning af kapital, jf. nedenfor) kan forhindre, at

instituttet bliver nødlidende inden for en rimelig tidsfrist, og

(iii)

den pågældende afviklingshandling er nødvendig af hensyn til den offentlige

interesse.

Forslaget indeholder krav om, at anvendelsen af afviklingsbeføjelserne sker under

hensyntagen til en række generelle principper, herunder bl.a.:



at aktionærerne er de første til at tage tab,



at kreditorerne tager tab i henhold til den sædvanlige konkursrækkefølge, med

mindre direktivet foreskriver andet,



at ledelsen som hovedregel skiftes ud,



at kreditorer inden for samme klasse behandles ligeværdigt,



at ingen kreditor lider et større tab ved afviklingen, end vedkommende ville have

gjort, hvis instituttet var blevet konkursbehandlet efter de normale konkursregler

(således at ingen kreditor må blive stillet dårligere i forbindelse med afvikling, end

denne ellers ville have været).

Som noget nyt foreslår kompromisforslaget endvidere, at årsagerne til instituttets pro-

blemer undersøges nærmere, og at de relevante aktører og personer står til ansvar i

overensstemmelse med den nationale retspraksis.

Forslaget indeholder fire forskellige afviklingsværktøjer, som en afviklingsmyndighed

som minimum skal kunne gøre brug af. Ud over disse afviklingsværktøjer udelukker

forslaget ikke, at det enkelte land kan have andre yderligere afviklingsværktøjer, så-

fremt disse ikke er til hinder for en effektiv afvikling af koncerner og er i overensstem-

melse med direktivets generelle afviklingsformål og -principper. De fire værktøjer er:



Frasalg: Giver afviklingsmyndigheden muligheden for at sælge hele eller dele af et

institut på markedsvilkår uden aktionærernes/ejernes samtykke. Salget sker til en

køber, der ikke er et overgangsinstitut, jf. nedenfor. Sælges kun dele af instituttet,

skal den resterende del af instituttet afvikles.

Etablering af et overgangsinstitut (”Bridge institution”): Giver afviklingsmyndighe-

den mulighed for at sælge hele eller dele af et instituts aktiver, rettigheder og for-

pligtelser til et overgangsinstitut, som senere skal videresælges som led i en ord-

net afvikling. Det gamle institut med de tilbageværende aktiviteter, vil skulle afvik-

les.

Udskilning af aktiver (”Asset separation”): Giver afviklingsmyndigheden mulighed

for at frasælge værdiforringede aktiver fra enten det nødlidende institut eller over-

gangsinstituttet til et offentligt ejet eller offentligt kontrolleret selskab (et aktivfor-

valtningsselskab) med henblik på afvikling af disse aktiver (typisk over længere

tid). Det er en betingelse, at det afgivende institut undergår en omstrukturering,

hvilket konkret sker ved at kræve, at dette afviklingsredskab altid skal anvendes

sammen med et af de øvrige afviklingsredskaber.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Gældsnedskrivning og/eller -konvertering (”Bail-in”): Giver afviklingsmyndigheden

mulighed for;

a) at rekapitalisere et institut, så dette igen opfylder kapitalkravene, ved

at nedskrive instituttets forpligtigelser (gæld) til kreditorer eller at kon-

vertere gælden til egentlig kernekapital. Det undgås dermed, at det

pågældende institut skal afvikles, da den ansvarlige kapital genopret-

tes. For at rekapitalisering kan anvendes, er det et krav, at rekapitali-

seringen medfører en realistisk mulighed for, at instituttet efterfølgen-

de kan overleve på lang sigt. Der skal i denne forbindelse udarbejdes

en restruktureringsplan, ligesom der skal udpeges en administrator,

som skal udarbejde og gennemføre planen. Dette er en såkaldt ”åben

bank bail-in” model, dvs. det gamle institut ikke afvikles, men lever vi-

dere.

b) at konvertere instituttets gæld til egentlig kernekapital eller at reduce-

re hovedstolen på den samlede gæld som led i overdragelsen af akti-

ver og passiver fra et nødlidende institut til et overgangsinstitut, såle-

des at overgangsinstituttet kun overtager gæld svarende til den reelle

(forringede) værdi af de overtagne aktiver. Dette er en såkaldt ”lukket

bank bail-in”-model, dvs. det gamle institut afvikles.

c) at konvertere gæld til egentlig kernekapital eller at reducere hovedsto-

len på den samlede gæld som led i anvendelsen af afviklingsværktø-

jerne frasalg eller udskilning af aktiver. Dette er en ny tilføjelse i kom-

promisforslaget, og er ligeledes en ”lukket bank bail-in”-model”.

Det skal bemærkes, at punkt b) ovenfor i høj grad svarer til modellen under Bankpak-

ke III i Danmark. Under Bankpakke III fastholder de kreditorer, hvis fordringer overflyt-

tes til et datterselskab under Finansiel Stabilitet A/S, dog et krav på hele fordringen,

modsat i direktivforslaget, hvor der ikke lægges op til at være et sådant tilbageværen-

de krav.

Kommissionen forslag, som formandskabet har valgt at fastholde, indebærer en til-

gang til bail-in, hvor alle passiver, der ikke eksplicit er undtaget, kan nedskrives

og/eller konverteres, uanset om dette måtte stå i gældskontrakten eller ej (den såkald-

te ”statutory” tilgang til bail-in). Dette er til forskel fra såkaldt kontraktuel bail-in, hvor

det kun er gæld, der kontraktmæssigt indeholder en eksplicit bestemmelse om ned-

skrivning og konvertering, der kan anvendes. Kompromisforslaget kombinerer de to

tilgange ved at give afviklingsmyndigheden mulighed for at kræve, at institutterne ud-

steder instrumenter med kontraktuelle bestemmelser om bail-in. Disse instrumenter

skal nedskrives eller konverteres, før øvrige ikke-kontraktuelle instrumenter nedskri-

ves eller konverteres.

I forhold til brug af bail-in er der visse instrumenter, der er undtaget. Dette gælder bl.a.

sikrede indlån (indlån under 750.000 kr.) samt sikrede fordringer (som fx særligt dæk-

kede obligationer (SDO’er), særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO’er) og real-

kreditobligationer (RO’er). Afviklingsmyndigheden kan i denne forbindelse selv vælge,

om man vil nedskrive den del af passivet, der overstiger den sikrede del (dvs. den del

af passivets værdi, som overstiger værdien af den sikkerhed, som ligger til grund),

eller i stedet fuldt ud at undtage SDO’er, SDRO’er (samlet set benævnt ”covered

bonds”) og RO’er, dvs. også inkl. den del af passivet, der overstiger værdien af sik-

kerheden.

Dette vil sige, at hovedstolen ikke nedskrives, men opdeles i to efter overdragelsen til et datterselskab

under Finansiel Stabilitet A/S, således at en del af kravet efterfølgende vil være mod datterselskabet til

Finansiel Stabilitet A/S, hvorimod den resterende del af kravet vil være mod det gamle institut med de tilba-

geværende aktiviteter. Det gamle institut indeholder desuden de krav (aktie-, garanti- og andelskapital og

anden efterstillet kapital), der ikke kan dækkes af aktivernes værdi, og som ikke føres over i datterselskabet

under Finansiel stabilitet A/S.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som følge af gældende krav for særligt dækkede obligationer (SDO’er og SDRO’er)

skal de udstedende institutter løbende sikre tilstrækkelig sikkerhed for værdien af de

udstedte SDO’er og SDRO’er. Nogle institutter finansierer denne supplerende sikker-

hed ved at udstede såkaldte ”junior covered bonds” (JCB’er), hvis provenu anvendes

til at købe statsobligationer o.l., der herefter indgår som den supplerende sikkerhed for

den konkrete udstedelse af de særligt dækkede obligationer. Ifølge direktivforslaget vil

sådanne JCB’er også kunne omfattes af bail-in, men kun i det omfang værdien af den

samlede sikkerhed for udstedelserne (dvs. værdien af boligerne og den supplerende

sikkerhed, som i alt udgør den samlede sikkerhed for den konkrete SDO- eller SDRO-

udstedelse) er faldet så meget i værdi, at det ikke længere dækker de samlede krav

(dvs kravene fra ejerne af SDO’en eller SDRO’en og JCB’erne)

. Det svarer i princip-

pet til tilgangen i den danske Bankpakke III, selvom det i Danmark typisk er realkredit-

institutter og ikke banker, der udsteder JCB’er, og at realkreditter ikke er omfattet af

bankpakke III.

Forpligtelser til medarbejdere er ligeledes undtaget fra kravet om bail in (dog undtaget

såkaldt diskretionær løn, fx bonus o.l.).

Fordringer med en oprindelig løbetid på under 30 dage var undtaget fra bail-in i Kom-

missionens forslag, men denne undtagelse er udgået af det irske formandskabs kom-

promis, hvorved der nu også kan nedskrives og ske konverteringer af korte fordringer.

Fordringer, som følger af afledte finansielle instrumenter (derivater), kan afviklings-

myndigheden vælge diskretionært at undtage fra bail-in, hvis afviklingsmyndigheden

vurderer, at det er nødvendigt for at sikre videreførelsen af institutters essentielle funk-

tioner, eller at bail-in på disse instrumenter vil være til fare for den finansielle stabilitet.

Kompromisforslaget indfører derudover yderligere muligheder for afviklingsmyndighe-

den til diskretionært at undtage forpligtigelser fra bail-in. Dette gælder dels i forhold til

indskud over 750.000 kroner, hvis disse indskud tilhører fysiske personer eller små og

mellemstore virksomheder, samt dels forpligtigelser, der stammer fra deltagelse i be-

talings-, clearings- og afviklingssystemer. Som tilfældet er med derivater, kan disse

forpligtigelser undtages fra bail-in, hvis afviklingsmyndigheden vurderer, at dette er

nødvendigt for at sikre videreførelsen af institutters essentielle funktioner, eller at bail-

in på disse instrumenter vil være til fare for den finansielle stabilitet.

For at sikre, at institutter altid har tilstrækkelig tabsabsorbering, stiller direktivet krav

om, at institutter altid har et minimumsniveau af gæld, der kan anvendes til konverte-

ring eller nedskrivning (gæld der kan anvendes til bail-in). Det seneste kompromisfor-

slag fastlægger, at udelukkende gæld med en tilbageværende løbetid på minimum et

år samt passiver, der ikke stammer fra derivater eller indskud, kan medregnes i mini-

mumsbeløbet. Hvor stor summen af denne gæld skal være, fastsættes ud fra en ræk-

ke nærmere kriterier, herunder instituttets forretningsmodel, risikoprofil og størrelse.

Kriterier for fastlæggelse af minimumsniveauer vil ifølge kompromisforslaget være op

til de enkelte medlemslande at fastlægge.

Som eksempel kan man forestille sig, at et realkreditinstitut har udstedt en SDRO til at finansiere boliglån.

Den underliggende sikkerhed herfor udgøres af værdien af de pågældende boliger. Lånegrænsen for priva-

te helårsboliger er 80 pct. af værdien, og sikkerheden er således i udgangspunktet større end SDRO-

ejernes krav. Hvis fx boligpriserne falder, falder således også værdien at sikkerheden således sammenlig-

net med SDRO-ejernes fordring, og realkreditinstituttet vil ifølge reglerne om særligt dækkede obligationer

skulle stille supplerende sikkerhed for at genoprette forholdet mellem fordringen og værdien af sikkerheden.

Nogle institutter udsteder ”junior covered bonds” (JCB’er) omtalt ovenfor til dette formål, og anvender pro-

venuet til at købe statsobligationer o.l., der herefter indgår som supplerende sikkerhed for den konkrete

udstedelse. Kun hvis værdien af den samlede underliggende sikkerhed (dvs. værdien af boligerne og

værdien af den supplerende sikkerhed) på afviklingstidspunktet til sammen er mindre end værdien af de

samlede fordringer fra SDRO-ejerne og JCB-ejerne, vil JCB-ejernes fordringer kunne nedskrives som led i

brugen af afviklingsinstrumenterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nedskrivning af kapitalinstrumenter

Direktivet indeholder bestemmelser om, at før afviklingsredskaberne kan anvendes,

da skal al aktie-, garanti- eller andelskapital, al ansvarlig gæld samt al supplerende

kapital være fuldt nedskrevet. Nedskrivningen af disse kapitaltyper kan stå alene, hvis

nedskrivningen i sig selv er tilstrækkeligt til at sikre, at instituttet igen er levedygtigt. Er

dette ikke tilfældet, da skal nedskrivning af kapitalen ske sammen med anvendelse af

de ovenfor nævnte afviklingsværktøjer, fx bail-in.

Begrænsninger i opsigelsesrettigheder mv.

Af hensyn til en effektiv udnyttelse af de forskellige afviklingsredskaber fremgår det af

direktivforslaget, at afviklingsmyndigheden, indenfor en nærmere fastsat periode, kan

suspendere modparters mulighed for at opsige diverse kontrakter, der er indgået med

et institut under afvikling.

Appelmulighed og erstatning

Afviklingsmyndighedens beslutninger i relation til afvikling af et institut skal i følge di-

rektivet kunne indbringes for domstolene. En sådan indbringelse må dog i givet fald

højst kunne føre til erstatning og må således ikke kunne medføre, at selve afviklings-

beslutningen kan kræves omgjort.

Direktivet indeholder endvidere mulighed for erstatning, hvis det viser sig, at aktionæ-

rer eller kreditorer modtager en mindre gunstig behandling, end tilfældet ville have

været, hvis instituttet var blevet afviklet efter den sædvanlige konkursprocedure (jf. det

generelle princip nævnt oven for).

Afvikling af grænseoverskridende koncerner

Kommissionens forslag er særligt udarbejdet med henblik på håndtering af store og

grænseoverskridende koncerner. Forslaget indeholder en lang række regler om kon-

cerner og samarbejde mellem myndighederne i de forskellige medlemslande, hvor

koncernen har aktiviteter. Koncernafviklingsmyndigheden er blandt andet forpligtet til

at oprette afviklingskollegier, som skal stå for udarbejdelse af gruppeafviklingsplaner,

håndtere den konkrete krisehåndtering af koncernen, samt sikre samarbejde med

tredjelandes afviklingsmyndigheder.

Der er lagt op til et detaljeret regelsæt for, hvilke afviklingsmyndigheder, der vil have

ansvaret for at træffe konkrete afviklingsbeslutninger for den konkrete koncern, af-

hængigt af, hvordan koncernen er organiseret på tværs af de deltagende lande. Det

gælder især arbejdsdelingen mellem afviklingsmyndighederne i de konkrete lande,

hvor den enkelte koncern har etableret datterselskaber, som vil være under de på-

gældende landes tilsyns- og afviklingsmyndigheders ansvar.

Udgangspunktet er, at den afviklingsmyndighed, der er ansvarlig for gruppen eller

koncernen som helhed, også træffer de konkrete beslutninger vedr. afvikling af den

pågældende koncern, dog som minimum med mulighed for, at afviklingsmyndigheder-

ne i de øvrige involverede lande kan bede EBA om bindende mægling, hvis de er

uenige i koncernafviklingsmyndighedens konkrete beslutning. I de tilfælde, hvor den

konkrete afvikling af koncernen indebærer, at der kan ske træk på indskydergaranti-

eller afviklingsfonde i andre lande end koncernens hjemland, da vil de pågældende

landes afviklingsmyndigheder have en stærkere rolle i beslutningstagningen, idet dis-

se i givet fald skal inddrages i en egentlig fælles beslutningstagen sammen med kon-

cernafviklingsmyndigheden. Kan der ikke i denne situation opnås enighed om en fæl-

les beslutning, da kan hver afviklingsmyndighed i sidste ende træffe de konkrete afvik-

lingsbeslutninger, som vurderes passende for de enkelte dele af koncernen, som er

under de enkelte afviklingsmyndigheders jurisdiktion.

Hvis der alene er tale om, at enkelte dele af en grænseoverskridende koncern skal

afvikles for sig (og ikke nødvendigvis gennem en afvikling af koncernen som helhed),

vil den enkelte ansvarlige afviklingsmyndighed kunne gennemføre en isoleret afvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af de enkelte dele af koncernen uden indblanding fra de øvrige landes afviklingsmyn-

digheder. Dog skal koncernafviklingsmyndigheden aktivt vurdere, om dette er hen-

sigtsmæssigt for koncernen som helhed, og vil have mulighed for (inden for 24 timer)

som alternativ at foreslå afviklingsbeslutninger som omfatter hele koncernen, hvilket i

givet fald vil være omfattet af ovennævnte beslutningsregler.

Finansiering

Kommissionens direktivforslag fastsætter, at der skal etableres nationale afviklings-

fonde således, at afviklingsmyndigheden effektivt kan anvende afviklingsredskaberne.

På denne baggrund skal der inden for en 10-års periode opbygges en forhåndsfinan-

sieret fond med en formue på mindst 1 pct. af de dækkede indskud. Dog gælder, at

opbygningsperioden kan forlænges med op til 4 år, hvis der har været udbetalinger fra

ordningen, som overstiger 0,5 pct. af de dækkede indskud. Herudover skal der være

mulighed for at opkræve ekstraordinære bidrag, såfremt ordningen ikke har haft til-

strækkelige midler til at dække en afvikling. Såfremt indskydergarantifonden lever op

til de samme betingelser, der stilles til afviklingsfonden, kan medlemslandet vælge, at

den nationale indskydergarantifond også skal finde anvendelse som afviklingsfond,

hvorved det ikke vil være nødvendigt at opbygge en separat afviklingsfond.

Kompromisforslaget ændrer dog på målniveauerne for medlemslande, der vælger at

slå de to fonde sammen. Hvor Kommissionens oprindelige forslag fastslog, at der

skulle være tale om en afviklingsfond på 1 pct. at dækkede indskud, uanset om der

var tale om en separat fond eller ej, da fastslår kompromisforslaget, at afviklingsfon-

den skal have et målniveau, der skal ses i sammenhæng med målniveauet for indsky-

dergarantifonden. Hvilke måltal der i givet fald konkret skal opfyldes for de to fonde til

sammen ligger imidlertid ikke fast på nuværende tidspunkt.

I forhold til finansiering af afviklinger af koncerner med aktiviteter i flere lande fastsæt-

ter direktivet endvidere, at alle afviklingsfondene i de lande, som den pågældende

koncern har aktiviteter i, bidrager til finansieringen af koncernens afvikling. Kompro-

misforslaget har opstillet generelle kriterier for byrdefordeling indenfor en koncern, der

skal gælde, med mindre andet konkret aftales for koncernen. Disse kriterier vedrører

bl.a. hvor aktiverne er placeret og hvor tabene er realiseret.

Kommissionens oprindelige forslag fastsatte endvidere, at medlemslandene skal sikre,

at de nationale afviklingsfonde skal have mulighed for at låne fra afviklingsfonde i de

øvrige EU-lande, hvis det målniveau, der er for den nationale ordning, ikke måtte være

tilstrækkeligt til at dække behovet i forbindelse med omkostninger ved konkrete afvik-

lingsaktiviteter. Medlemslandene skulle ifølge Kommissionens forslag således sikre, at

de nationale afviklingsfonde under en række nærmere betingelser var forpligtet til at

låne til de andre medlemslandes afviklingsfonde.

Dette er imidlertid ændret i kom-

promisforslaget, hvorved der kun er en mulighed for at låne, men ingen forpligtigelse.

Det er et krav, at aktionærer og kreditorer skal bære tab (gennem bail-in mv.), inden

en afviklingsfond træder til. Endvidere er det i Kommissionens oprindelige forslag et

krav, at indskydergarantifonden bidrager til finansiering af afvikling, og at indskyderga-

rantifonden, som det også kendes i Danmark, rangerer på lige fod (pari passu) med

usikrede kreditorer i en afviklingssituation eller tilsvarende, hvor ikke alle instituttets

fordringer vil kunne honoreres fuldt ud. Dette princip er imidlertid ændret i kompromis-

forslaget, da det nu kræves, at indskydergarantifonden vil skulle rangere over simple

kreditorer i konkursrækkefølgen (den såkaldte ”depositor preference” eller indskyder-

garantipræference), og således vil stå før de simple kreditorer i køen til at få dækket

sine fordringer.

Dette svarer til Kommissionens oprindelige forslag til revision af indskyder- og investorgarantidirektiverne,

som aktuelt forhandles mellem Rådet og Europa-Parlamentet, men hvor forpligtelsen til gensidige udlån

ligeledes er udgået i Rådets kompromisforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet har tilkendegivet, at det forventes, at målniveauet for størrelsen af de

nationale indskydergarantifonde (som fastsat i det separate forslag vedr. revision af

indskydergarantidirektivet, som endnu ikke er forhandlet færdigt) vil skulle mindskes, i

forhold til det oprindelige forslag om 1 pct. af de dækkede indskud, som følge af indfø-

relsen af indskydergarantipræference.

Implementering

Kommissionen lægger op til, at reglerne skal træde i kraft fra 1. januar 2015. Dog er

der først krav om, at reglerne vedrørende bail-in anvendes fra den 1. januar 2018.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF) og behandles i den almindelige lovgivningsprocedure

(kvalificeret flertal i Rådet).

Nærhedsprincippet

I lyset af at den europæiske finansielle sektor er tæt integreret, og at mange finansielle

virksomheder opererer på tværs af grænserne, er det Kommissionens vurdering, at

kun fælles EU-regler kan sikre, at afvikling af nødlidende kreditinstitutter sker på en

hensigtsmæssig måde. Herudover udgør forskellige nationale regler på området en

risiko for den finansielle stabilitet i hele EU, idet der er en risiko for, at store grænse-

overskridende kreditinstitutter ikke på nuværende tidspunkt kan håndteres på en ko-

ordineret og hensigtsmæssig måde.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder endvidere, at en fælles ram-

me og ensartede regler på området er nødvendige for at skabe lige konkurrencevilkår

i EU. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Den svenske ordfører i Europa-Parlamentet offentliggjorde i oktober 2012 sin rapport

om forslaget.

Først og fremmest bør det ifølge rapporten kun være muligt kun at bruge ”bail-in” i

særlige lejligheder, ligesom rapporten tilføjer tre statslige instrumenter til værktøjskas-

sen: statslige garantier, statslige kapitalindskud og midlertidigt statsligt ejerskab. Disse

værktøjer kan anvendes, når myndighederne vurderer, at det har for store konsekven-

ser at anvende de øvrige afviklingsværktøjer. Rapporten foreslår også at ændre på

finansieringsmekanismen, hvorved bidragene fra de finansielle virksomheder indgår

som en del af de offentlige finanser. Til gengæld vil staten fungere som backstop for

de finansielle virksomheder. Rapporten fjerner endvidere muligheden for at afsætte

ledelsen og indsætte en særlig administrator, ligesom EBA tildeles yderligere beføjel-

ser igennem hele forslaget.

De foreløbige indikationer fra Europa-Parlamentet tyder på, at det relevante udvalg i

Europa-Parlamentet (ECON) forventes at vedtage sin holdning til sagen i løbet af maj.

Der er indikationer på en vis støtte i ECON til de ovennævnte statslige instrumenter

som foreslået af den svenske ordfører, men dog formentligt i en noget modificeret

form, hvor instrumenterne kun kan anvendes i systemiske kriser (som ikke er nærme-

re defineret). Derudover forventes det, at ECON vil ønske en mere ”mekanisk”, kvanti-

tativ tilgang til både genopretnings- og afviklingsfasen, hvorved genopretning vil kunne

indledes, når instituttet er 1,5 procentpoint fra kapitalkravene, og afvikling vil skulle

indledes, når instituttet bryder kapitalkravene. Det er endvidere forventningen, at

ECON ønsker al involvering af indskydergarantifonde i afvikling slettet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Elementerne i direktivet er reguleret i lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel

stabilitet og lov om garantifond for indskydere og investorer. De nuværende regler om

afvikling af realkreditinstitutter er reguleret i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-

ner mv. For uddybning af gældende dansk ret og forslaget konsekvenser herfor henvi-

ses til grund- og nærhedsnotat af 27. september 2012. Der henvises også til bilag 1

for et uddrag heraf.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget giver yderligere opgaver til den europæiske banktilsynsmyndighed, EBA, i

form af udarbejdelse af tekniske standarder og bindende mægling mellem nationale

tilsynsmyndigheder. Udgifter til EBA er finansieret af henholdsvis de enkelte med-

lemsstater hver især (60 pct.) og via EU’s budget og af Kommissionen (40 pct.). For-

slaget medfører en udgift til EBA på ca. 20 mio. kr. i 2013 og ca. 19 mio. kr. i 2014,

hvoraf Danmark skal bidrage med knap 0,25 mio. kr. i 2013 og 0,2 mio. kr. i 2014. De

danske udgifter til EBA betales af Finanstilsynet. Herudover vil forslaget betyde et

øget ressourceforbrug i Finanstilsynet særligt i forbindelse med vurdering af genopret-

ningsplaner, yderligere fokus på forebyggelse og tidlig indgriben mv. Udgifterne til

Finanstilsynet dækkes gennem bidrag fra den finansielle sektor, hvorfor der ikke

umiddelbart er direkte statsfinansielle konsekvenser forbundet hermed.

Udgifter i forbindelse med afvikling af nødlidende institutter afholdes i Danmark af den

finansielle sektor via Afviklingsfonden i Garantifonden for Indskydere og Investorers

afviklingsafdeling.

Kompromisforslaget specificerer, at afviklingsmyndigheden kan opkræve rimelige

udgifter til brug af afviklingsredskaberne ved bl.a. at optræde som foranstillet kreditor i

det nødlidende institut. Det er ikke nærmere specificeret, hvordan selve driftsomkost-

ningerne til afviklingsmyndigheden forventes dækket, og det kan ikke udelukkes, at

der kan være lagt op til en evt. statslig finansiering. En nærmere vurdering udestår.

I Danmark er der med Bankpakke III og IV allerede etableret et effektivt afviklingssy-

stem, hvor banksektoren og private investorer (aktionærer og kreditorer) bærer tabene

i forbindelse med afvikling af banker. Kommissionens direktivforslag fastlægger en

minimumsharmonisering på området, og indebærer således ikke en svækkelse af det

danske afviklingsregime. Formålet med forslaget er derimod at sikre, at det i alle EU-

lande er den finansielle sektor selv, der i udgangspunktet bærer tabene forbundet med

afvikling af et kreditinstitut, hvorved omkostningerne for de offentlige finanser mind-

skes.

Hvis et kompromis i modsætning til det aktuelle kompromisforslag skulle indebære et

krav om (og ikke en mulighed for) gensidige lån mellem nationale indskyder- og afvik-

lingsfonde, vil dette isoleret kunne øge risikoen for, at nationale långivende fonde vil

være underfinansieret i en konkret relevant situation. Dette vil isoleret set kunne med-

føre øgede risici for de offentlige finanser i det pågældende land.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget samlet set vil have en positiv

effekt på samfundsøkonomien, da bedre og mere ensartede regler for afvikling af nød-

lidende institutter vil understøtte den finansielle stabilitet og mindske risikoen for sy-

stemiske finansielle kriser fremadrettet. Forslaget vil endvidere bidrage til at sikre, at

aktionærer og kreditorer bærer tabene i forbindelse med afvikling af institutterne, såle-

des at skatteyderne i langt mindre grad end tidligere skal bære omkostningerne. Dette

vurderes at mindske overdreven risikotagning blandt de finansielle virksomheder, lige-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som det forventes at forbedre ejeres og kreditorers tilskyndelse til bedre opmærksom-

hed på og kontrol med risici i institutterne.

Forslaget forventes endvidere at have en positiv effekt for danske institutter, da direk-

tivet vil skabe rammer for mere lige konkurrence mellem institutterne i forskellige EU-

lande i forhold til håndtering af nødlidende institutter i EU.

Forslagets mulighed for bail-in vil isoleret set kunne øge kreditinstitutters finansie-

ringsomkostninger, hvilket vil kunne have afsmittende samfundsøkonomiske konse-

kvenser i det omfang, at dette medfører øgede kreditomkostninger for private og virk-

somheder. Omvendt kan investorernes risiko for at miste penge øge deres tilskyndel-

se til at føre bedre kontrol med de enkelte institutters risici, så disse bliver mere sikre,

hvilket trækker i retning af at mindske finansieringsomkostningerne og at finansielle

kriser undgås. Desuden kan bail-in-instrumentet allerede være ”priset ind” i institutter-

nes aktuelle finansieringsomkostninger i forventning om dets kommende indførelse,

og at bail-in-instrumentet har til formål at modvirke den implicitte statsgaranti for insti-

tutternes forpligtigelser, som krisen kan siges at have understreget. I det omfang, insti-

tutterne skal indbetale yderligere forhåndsbidrag til en afviklingsfond udover de bidrag,

de allerede yder til indskydergarantien i dag, vil dette isoleret set være en ekstra om-

kostning for institutterne.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag til direktiv har været i høring i EU-specialudvalget

for den finansielle sektor med høringsfrist den 5. juli 2012.

For gennemgang af høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat af 27. sep-

tember 2012.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til grund- og nærhedsnotat af 2. oktober 2012 forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg. Sagen har desuden tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for ECOFIN den 22. juni 2012, den 10. juli 2012 samt 5. marts 2013.

Holdning

Regeringens foreløbige holdning

Regeringen støtter det overordnede formål med forslaget, da dette vurderes at skabe

incitamenter til sund bankdrift i alle EU-lande, ligesom det vurderes at mindske risiko-

en for, at skatteyderne skal bære omkostningerne ved fremtidige finansielle kriser.

Forslaget vurderes endeligt at bidrage til at skabe lige konkurrencevilkår mellem insti-

tutter på tværs af EU.

Det er særligt positivt, at forslaget giver mulighed for gældsnedskrivning (”bail-in”),

som også er et centralt element i den danske Bankpakke III. I den forbindelse er det

dog helt centralt, at særligt dækkede obligationer (SDO’er, SDRO’er og RO’ere) fort-

sat undtages fra bail-in, da der allerede er stillet særlig sikkerhed bag sådanne aktiver.

Regeringen støtter i den forbindelse medlemslandenes mulighed for at undtage disse

fuldt ud fra nedskrivning, inkl. også på den del, der overstiger værdien af den under-

liggende sikkerhed. Dette vurderes centralt for at bevare investorernes tillid til alle

disse obligationstyper og det danske realkreditsystem.

Regeringen støtter muligheden for at anvende Garantifonden for Indskydere og Inve-

storer (Indskydergarantifonden) i forbindelse med afvikling og ønsker at fastholde

medlemslandenes fleksibilitet til at indrette indskyder- og afviklingsfonde, som man

finder mest hensigtsmæssigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen vil arbejde for at fastholde den nuværende tekst i forhold til gæld med kort

løbetid, hvorved det sikres, at sådanne korte fordringer ikke undtages fra bail-in, da en

sådan undtagelse giver utilsigtede incitamenter til kortsigtet finansiering, ligesom det

skaber en uhensigtsmæssig forskelsbehandling af kreditorer i hhv. konkursbehandling

og afviklingsregi.

I forhold til muligheden for diskretionært at undtage kreditorer fra bail-in, vil regeringen

arbejde for, at dette begrænses mest muligt for at sikre, at der er størst mulighed klar-

hed om og sikkerhed for, hvordan kreditorer konkret behandles i en bail-in situation.

For så vidt angår krav om et minimumsniveau af gæld, som kan anvendes til bail-in,

da vil regeringen arbejde for at fastholde, at der ved myndighedernes fastlæggelse af

dette krav skal tages højde for det givne instituts forretningsmodel, herunder fx om det

er hhv. et penge- eller et realkreditinstitut.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at implementeringsdatoen for bail-in fremrykkes,

så dette redskab træder i kraft samtidig med det øvrige direktiv og ikke først i 2018.

Regeringen lægger vægt på, at den nuværende formulering i direktivet fastholdes i

forhold til långivning mellem nationale afviklingsfonde, hvorved det ikke er et krav at

låne til andre landes afviklingsfonde men derimod kun en mulighed. Det vurderes

nødvendigt, at hvert medlemsland selv opbygger en afviklingsfond, der i udgangs-

punktet bedst muligt kan håndtere de træk, der måtte komme herpå. Et krav om gen-

sidige lån vil kunne svække landenes tilskyndelse til opbygningen af sådanne fonde,

hvorfor dette vurderes uhensigtsmæssigt.

I forhold til indførelse af præferencestilling til indskydergarantifonden, støtter regerin-

gen en fastholdelse af Kommissionens forslag, hvorefter indskydergarantifonden ran-

gerer på lige fod med simple kreditorer (som i Bankpakke III).

Andre landes holdninger

Der er generel støtte blandt landene til forslaget, herunder formålet med at skabe inci-

tamenter til sund bankdrift. Et emne i forhandlingerne er særligt reglerne for finansie-

ring, da flere medlemslande mener, at der skal være mere fleksibilitet, herunder i for-

hold til opbygningen og brug af fonde. Bestemmelserne vedr. bail-in er ligeledes ble-

vet diskuteret. Der er overordnet støtte til dette værktøj, men flere lande har ønsket

mulighed for diskretionært at kunne undtage kreditorer fra bail-in, hvilket det seneste

kompromis også afspejler. Endvidere er der en vis diskussion af rækkefølgen efter

hvilken, kreditorer og indskydergarantifond skal tage tab, herunder det seneste kom-

promis’ forslag om, at indskydergarantifonden skal foranstilles simle kreditorer (såkaldt

indskyderpræference).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1 – uddybning af gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Afviklingsmyndighed

Der findes ikke en egentlig afviklingsmyndighed i Danmark. Det vil derfor skulle fast-

lægges i lovgivningen, hvilken institution der skal varetage afviklingsmyndighedens

kompetencer og opgaver. Finanstilsynet varetager nogle af de opgaver, der i direktivet

tillægges afviklingsmyndigheden, mens det statslige afviklingsselskab, Finansiel Stabi-

litet A/S, forestår afvikling af nødlidende pengeinstitutter.

Forebyggelse

Efter de gældende regler i lov om finansiel virksomhed skal Finanstilsynet først og

fremmest tilrettelægge sin tilsynsvirksomhed på en sådan måde, at indsatsen står i

forhold til de potentielle risici. Som konkrete tiltag på et tidligt tidspunkt har Finanstil-

synet mulighed for at påbyde en finansiel virksomhed at foretage nødvendige foran-

staltninger, hvis virksomhedens økonomiske stilling er så forringet, at indskydernes

interesser er i fare, eller der er risiko for, at virksomhedens økonomi forringes i sådan

grad, at tilladelsen til at drive finansiel virksomhed skal trækkes. Finanstilsynets mu-

lighed for at fastsætte et solvenskrav over for en finansiel virksomhed kan også be-

tragtes som en form for tidlig indgriben.

Kravet om, at institutter skal udarbejde genopretningsplaner og den nærmere proces

vedr. disse planer, vil kræve ændring af lov om finansiel virksomhed. Det samme vil

kravet om, at tilsynsmyndigheden skal have mulighed for at kræve hele eller dele af

denne plan gennemført. Direktivets muligheder for, at tilsynsmyndigheden skal kunne

gribe ind over for et institut på et tidligere tidspunkt, vil ligeledes indebære ændring af

lov om finansiel virksomhed. Det samme gør sig gældende i relation til indførelse af

muligheden for at udpege en særlig administrator.

Koncernintern finansiel støtte

Der findes i den gældende lovgivning regler om, at koncerninterne engagementer

kræver tilladelse fra Finanstilsynet. Denne regel vil formentligt kunne fastholdes, men

der vil stadig skulle gennemføres nogle ændringer som følge af direktivet. Dette gæl-

der særligt samarbejdet mellem myndigheder fra forskellige lande vedr. godkendel-

sen.

Bankpakke III, Medgiftsordningen og Bankpakke IV

Der er med Bankpakke III og IV samt Medgiftsordningen indført regler om afvikling af

nødlidende pengeinstitutter i Danmark, som minder om de afviklingsredskaber, direk-

tivet introducerer. Det bemærkes, at disse regler ikke omfatter afvikling af realkreditin-

stitutter og fondsmæglerselskaber, hvorfor reglerne for afvikling af denne type af insti-

tutter beskrives separat nedenfor.

En af de væsentligste forskelle på direktivet og afvikling af pengeinstitutter i den nu-

værende danske lovgivning er, at et nødlidende pengeinstitut i Danmark har valgfrihed

i forhold til afviklingsform. Dette er i modsætning i direktivet, hvor det er afviklings-

myndigheden, der træffer beslutning herom. Et institut vil således ikke med direktivets

regler kunne vælge at gå i normal konkurs i stedet for at gennemgå en afvikling be-

sluttet af afviklingsmyndigheden. Det vurderes sandsynligt, at der vil være et ekspro-

priationselement i denne tvungne afviklingsordning, hvorved den rette kompensation

herfor skal sikres.

Efter de nuværende danske regler skal der, såfremt et pengeinstitut ønsker at lade sig

afvikle af Finansiel Stabilitet A/S, straks indgås betinget aftale om Bankpakke III-

overdragelse af pengeinstituttets aktiver mv. til Finansiel Stabilitet A/S eller alternativt

aftale om Bankpakke IV-afhændelse af instituttet.

Som følge af direktivets bestemmelser vil der skulle ske visse justeringer til lov om

finansiel stabilitet. Fx findes der ikke i dag hjemmel til, at myndighederne kan konver-

tere gældsposter til egenkapital, sådan som direktivet giver mulighed for. En sådan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hjemmel vil skulle indføres ved lov. Desuden vil der skulle ske tilpasninger af lovgiv-

ningen i forhold til afvikling af grænseoverskridende institutter, herunder i forhold til

etablering af afviklingskollegier og beslutningsprocedurerne heri.

Afvikling af realkreditinstitutter

Realkreditinstitutter er ikke omfattet af hverken Bankpakke III, Medgiftsordningen eller

Bankpakke IV, hvorfor afvikling af et konkursramt realkreditinstitut i dag vil skulle ske

efter eksisterende specifikke regler for denne type af institutter. Det er endnu aldrig

sket, at et dansk realkreditinstitut er blevet erklæret konkurs, men der eksisterer en

udførlig lovgivning for, hvordan et realkreditinstitut i givet fald skal afvikles.

Lovgivningen vedr. afvikling af realkreditinstitutter vil formentlig skulle tilpasses, da

realkreditinstitutter fremover vil være omfattet af den fælles ramme for håndtering og

afvikling af nødlidende kreditinstitutter. I forlængelse heraf vil direktivets bestemmelser

kunne ses som yderligere værktøjer for afvikling af realkreditinstitutter, der kan anven-

des til krisestyring sammen med de allerede gældende regler herom. Det er således

vurderingen, at de nuværende regler på området vil kunne fastholdes.

Afvikling af fondsmæglerselskaber

Fondsmæglerselskaber er jf. ovenfor ligeledes omfattet af direktivet. Årsagen til at

fondsmæglerselskaber skal være omfattet er, at eksempelvis Lehman Brothers’ ned-

brud viste, at også lukninger af sådanne typer af finansielle selskaber kan have alvor-

lige systemiske konsekvenser.

Fondsmæglerselskaber er ikke omfattet af hverken Bankpakke III, Medgiftsordningen

eller Bankpakke IV, hvorfor afvikling af et nødlidende fondsmæglerselskab i dag vil

skulle ske efter reglerne i lov om finansiel virksomhed. Heraf følger, at afvikling som

udgangspunkt skal ske ved likvidation eller konkurs efter de sædvanlige regler. Da

danske fondsmæglerselskaber typisk ikke opbevarer kundemidler eller har kundeakti-

ver, er ophørssager imidlertid relativt enkle, og en afvikling medfører typisk ikke pro-

blemer for kunder, kreditorer mv. Det kan dog ikke udelukkes, at mere omfattende

eller komplicerede sager vil kunne forekomme i fremtiden.

Finansiering af afvikling

Garantifonden for Indskydere og Investorer indeholder bl.a. en Pengeinstitutafdeling

hhv. en Restrukturerings- og Afviklingsafdeling. Pengeinstitutafdelingen udbetaler

bidrag til betaling af dækkede indskydere (”Indskydergarantifonden”), mens afviklings-

afdelingen bidrager til at dække de øvrige omkostninger i forbindelse med afvikling,

herunder udtrædelsesomkostninger fra datacentraler i forbindelse med fusioner.

De eksisterende danske regler på området afspejler i vid udstrækning allerede direkti-

vets bestemmelser. Der skal dog tages stilling til, om man fra dansk side vil vælge at

slå Afviklingsafdelingen sammen med Pengeinstitutafdelingen, som direktivet giver

mulighed for.

Ligeledes skal det jf. ovenfor vurderes, hvordan afviklingsmyndighedens driftsomkost-

ninger skal finansieres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: (evt.) Rentebeskatningsdirektivet og Forhandlingsmandat

til Kommissionen til revision af rentebeskatningsaftaler med tredjelande

KOM(2008) 727

Resumé

ECOFIN ventes den 14. maj 2013 at drøfte muligheden for vedtagelse af dels forsla-

get til tekniske forbedringer af EU’s rentebeskatningsdirektiv og dels mandatet til

Kommissionen til brug for forhandlinger med europæiske tredjelande om tilsvarende

opdatering af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande.

Baggrunden for drøftelsen på ECOFIN er, at der nu er udsigt til fremskridt, idet Lu-

xembourg har ændret holdning til spørgsmålet om automatisk informationsudveksling,

og Østrig er mere imødekommende, jf. nedenfor. De to lande har tidligere blokeret

sagen.

Rentebeskatningsdirektivet skal sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som beta-

les fra fx en bank i ét EU-land til en person i et andet EU-land, mens tredjelandsafta-

lerne tilsvarende skal sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som betales fra fx en

bank i et af disse tredjelande til en person i et EU-land.

EU-landene har siden 2008 drøftet et forslag om revision af direktivet, som indebærer

en række tekniske ændringer af direktivets regler for bedre at sikre korrekt beskatning

af opsparingsindkomst. Forslaget om at opdatere rentebeskatningsaftalerne med tred-

jelandene skal sikre, at disse aftaler omfattes af samme ændringer som direktivet.

Luxembourg og Østrig har i dag overgangsregler med undtagelse fra direktivets ho-

vedregler, således at de ikke foretager automatisk informationsudveksling, ligesom de

øvrige EU-lande. Luxembourg har tilkendegivet, at man vil opgive sin undtagelse og

skifte til hovedreglerne om automatisk informationsudveksling fra 2015. Østrig har

tilkendegivet vilje til at drøfte spørgsmålet, men Østrigs præcise position er aktuelt

uklar. Baggrunden for de to landes ændrede holdning er, at USA’s såkaldte FATCA-

lovgivning giver ikke-amerikanske banker pligt til automatisk informationsudveksling

med USA og presser dermed banker med bankhemmelighed til at lempe denne bilate-

ralt overfor USA. Dette begrunder yderligere en ophævelse af rentebeskatningsdirek-

tivets overgangsordninger for de to lande.

EU-landene er generelt enige om de tekniske ændringer af direktivet. ECOFIN’s drøf-

telse vil derfor muligvis primært fokusere på muligheden for forhandlingsmandater til

Kommissionen, så Kommissionen kan indlede forhandlinger med tredjelandene om

tekniske ændringer af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande.

Baggrund

Rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) skal sikre beskatningen af opsparingsind-

komst, som betales fra banker og andre finansielle institutter i ét EU-land til en person

i et andet EU-land. Det sker ved, at oplysning om betalingen automatisk indberettes til

betalerens skattemyndigheder, som videresender oplysningerne til modtagers skat-

temyndigheder.

Luxembourg og Østrig har en overgangsordning, som indebærer opkrævning af kilde-

skat af rentebetalinger til modtagere i andre EU-lande samt provenudeling med mod-

tagers bopælsland i stedet for automatisk videregivelse af oplysninger om betalingen.

Direktivet indebærer, at overgangsordningen ophører, så Luxembourg og Østrig skal

gå over til automatisk udveksling af information, ligesom de andre EU-lande, når EU

har indgået aftaler med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om

informationsudveksling på anmodning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter vedtagelsen af EU’s rentebeskatningsdirektiv indgik EU rentebeskatningsaftaler

med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om, at disse lande

skulle sikre beskatningen af rentebetalinger fra banker og andre finansielle institutter i

disse lande til en person i et EU-land. Det sker ved opkrævning af kildeskat af disse

betalinger og provenudeling med modtagers bopælsland.

Direktivet har en revisionsbestemmelse, hvorefter Kommissionen hvert tredje år skal

aflægge rapport til Rådet om, hvordan direktivet virker. Kommissionen kan i den for-

bindelse foreslå ændringer af direktivet, som måtte være nødvendige for bedre at

sikre beskatning af indtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkurrenceforvridnin-

ger.

Kommissionen fremsatte i 2008 forslag om ændringer af direktivet (KOM(2008) 727)

mhp. at styrke direktivets effektivitet. Kommissionen lagde også op til, at Rådet skulle

give Kommissionen forhandlingsmandat til at forhandle med tredjelandene om tilsva-

rende tekniske ændringer i EU’s tredjelandsaftaler.

Sagen har siden 2008 været forsøgt fremmet, senest under det danske formandskab,

dog foreløbig uden enighed.

Indhold

Kommissionens forslag til revision af direktivet indeholder en række tekniske ændrin-

ger bl.a. vedr. de anvendte begreber i direktivet, præciseringer af definitioner samt en

udvidelse af direktivets anvendelsesområde. Der blev senest fremsat kompromisfor-

slag i sagen under det svenske formandskab i 2. halvår 2009, samt en justering under

det ungarske formandskab i 1. halvår 2011. De væsentlige ændringer under hensyn til

kompromisforslagene er beskrevet i bilag 1.

ECOFIN skal drøfte EU-direktivet og muligheden for forhandlingsmandater til Kom-

missionen, så den kan forhandle med de relevante fem tredjelande om tilsvarende

tekniske ændringer af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande.

Baggrunden for drøftelsen på ECOFIN er, at der nu er udsigt til fremskridt, idet Lu-

xembourg har ændret holdning til spørgsmålet om automatisk informationsudveksling,

og Østrig er mere imødekommende. Luxembourg har tilkendegivet, at man vil opgive

sin undtagelse og skifte til hovedreglerne om automatisk informationsudveksling fra

2015. Østrig har tilkendegivet vilje til at drøfte spørgsmålet, men Østrigs præcise posi-

tion er aktuelt uklar. Baggrunden for de to landes ændrede holdning er, at USA’s så-

kaldte FATCA (Foreign Account Tax Compliance Act-)lovgivning giver ikke-

amerikanske banker pligt til automatisk informationsudveksling med USA og presser

dermed banker med bankhemmelighed til at lempe denne bilateralt overfor USA.

FATCA indebærer, at bankerne skal give de amerikanske myndigheder oplysninger

om amerikanske skatteyderes kapitalindkomst fra disse banker. Hvis bankerne ikke

overholder dette, vil USA kræve kildeskat på 30 pct. af betalinger fra USA til disse

institutioner. Ovennævnte begrunder yderligere en ophævelse af rentebeskatningsdi-

rektivets overgangsordninger for de to lande.

Det nuværende forslag til revision af direktivet omfatter også de overgangsregler, som

bliver overflødige, hvis både Luxembourg og Østrig går over til automatisk informati-

onsudveksling. Det ventes i givet fald at medføre, at der skal ske ændringer af forsla-

get til revision af direktivet.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEUF-traktatens artikel 115, som kræver enstemmig vedta-

gelse af medlemslandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Beskatning af indkomst, som en person i ét EU-land har indtjent ved opsparing i et

andet EU-land, kan bedst opnås ved en fælles retsakt. Regeringen vurderer derfor, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg har afgivet udtalelser i for-

bindelse med forslaget om revision af EU’s rentebeskatningsdirektiv. Parlamentet og

udvalget skal ikke høres i forbindelse med forhandlingsmandatet vedr. tredjelandene.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

De gældende regler om indberetningspligt for danske pengeinstitutter mv. vedrørende

rentebetalinger findes i skattekontrolloven. Loven indeholder en bestemmelse om de

oplysninger, som danske pengeinstitutter mv. skal indsende automatisk til SKAT i

henhold til rentebeskatningsdirektivet.

Når der foreligger en endelig aftale om revision af rentebeskatningsdirektivet, vil der

pågå nærmere overvejelser, i hvilket omfang der er behov for at justere skattekontrol-

loven.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

En effektivisering af direktivet og tredjelandeaftalerne ventes at have positive statsfi-

nansielle konsekvenser gennem et øget provenu fra skat af renter mv. i udlandet.

Eventuelle statsfinansielle konsekvenser, f.eks. systemændringer hos SKAT som føl-

ge af ændringsdirektivet, afholdes inden for de nuværende rammer.

Høring

Forslaget om revision af rentebeskatningsdirektivet har været til høring hos Advokat-

samfundet, Børsmæglerforeningen, CEPOS – Center for Politiske Studier, Center for

Kvalitet i Reguleringen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dansk

Aktionærforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Nordiske Børs, Køben-

havn, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede

Revisorer, Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, InvesteringsForeningsRådet,

Københavns Fondsbørs, Nationalbanken, Realkreditrådet og SKAT. Der henvises til

samlenotat for ECOFIN 21. februar 2012 for en redegørelse for høringssvarene.

Forhandlingsmandatet skal ikke i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens fremskridtsrapport har tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg forud for ECOFIN den 14. maj 2008. Kommissionens rapport om de første tre års

erfaringer og Kommissionens ændringsforslag til direktivet har endvidere været fore-

lagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 2. december 2008. Ændrings-

forslaget til direktivet har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN

den 2. december 2009, den 15. februar 2011, den 17. maj 2011, den 12. juli 2011, den

10. februar 2012, den 15. maj 2012 samt senest forud for ECOFIN den 13. november

2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter forslaget til ændringer af EU’s rentebeskatningsdirektiv og støtter

vedtagelsen af en rådsbeslutning, der bemyndiger Kommissionen til at indlede for-

handlinger med de fem tredjelande om ændringer af de nuværende rentebeskatnings-

aftaler med disse lande, svarende til de foreslåede ændringer af selve EU-

rentebeskatningsdirektivet.

Andre landes holdning

EU-landene forventes generelt at kunne støtte ændringerne af EU’s rentebeskat-

ningsdirektiv samt forslaget om indledning af forhandlinger med relevante tredjelande

om ændringer af de eksisterende rentebeskatningsaftaler, der svarer til de foreslåede

ændringer af EU-rentebeskatningsdirektivet. Det er uklart, om et eller få lande fortsat

vil have reservationer og således uklart om der kan opnås enighed på nuværende

tidspunkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Information om rentemodtagers identitet

Direktivets regler om, hvilken information de betalende agenter (banker og andre fi-

nansielle institutioner) skal oplyse om rentemodtagers identitet og bopæl, foreslås

ændret med henblik på at forbedre kvaliteten af informationen. Banker mv. skal såle-

des både oplyse rentemodtagers fødselsdato, fødested og dennes skattemæssige

identifikationsnummer, dersom sådanne anvendes i rentemodtagerens bopælsland.

Desuden søges en forbedring af kvaliteten i de betalende agenters indlevering af op-

lysninger i forbindelse med fælles konti og andre situationer med flere rentemodtage-

re.

Udvidelse til betalinger via enheder i lande, hvor direktivet ikke finder anvendelse

Direktivets anvendelsesområde foreslås udvidet ved, at banker og øvrige finansielle

institutter skal anvende direktivet på betalinger til enheder, som ikke er underlagt ef-

fektiv beskatning – som f.eks. trusts, fonde og foreninger – og som er etableret i juris-

diktioner uden for EU men er til fordel for en person med bopæl i et EU-land.

Direktivet skal således anvendes, når fx en bank er bekendt med, at rentebetalingen

kanaliseres via en trust i et tredjeland, men at rentemodtageren egentlig er en fysisk

person med bopæl i et EU-land. Den pågældende person anses for retmæssig ejer af

betalingen, selv om den umiddelbare modtager er en enhed uden for EU og områder.

Formålet hermed er at undgå, at personer omgår direktivet ved at indskyde en enhed i

en jurisdiktion uden for direktivets geografiske virkefelt mellem sig selv og banken. For

at reducere usikkerheden og den administrative byrde for bankerne vil Kommissionen

føre en eksemplificerende liste over de berørte enheder i jurisdiktioner uden for EU.

Det foreslås endvidere præciseret, at banker og andre finansielle institutter i EU skal

anvende direktivet, når en betaling foregår via en anden bank eller finansielt institut

uden for EU, hvis banken i EU har kendskab til, at betalingen faktisk er til fordel for en

person med bopæl i en anden medlemsstat. Dette vil især bidrage til at forhindre mis-

brug af det internationale netværk af finansieringsinstitutter (filialer, datterselskaber,

associerede selskaber og holdingselskaber) til at omgå direktivet.

Formålet hermed er at undgå, at banker og andre finansielle institutter omgår direkti-

vet ved at rentebetalinger udbetales til en enhed i jurisdiktion uden for direktivet geo-

grafiske virkefelt, for at rentemodtageren kan undgå beskatning.

Udvidelse af definitionen af ”betalende agent”

Det foreslås præciseret, at direktivets begreb ”betalende agent” udvides til også at

omfatte institutioner, som efter medlemslandets egne regler ikke er underlagt effektiv

beskatning. En eksemplificerende liste over sådanne institutioner i de enkelte med-

lemsstater vil lette implementeringen af de nye bestemmelser. Listen omfatter for

Danmarks vedkommende interessentskaber, kommanditselskaber, kommandit-

aktieselskaber, partrederier, trusts og lignende oprettet i henhold til udenlandsk lov-

givning, som ikke beskattes som selvstændige institutioner, men i stedet de bagved-

læggende interessenter.

Udvidelse af definitionen af rentebetalinger

Det foreslås, at rentebeskatningsdirektivets definition af rentebetalinger udvides til

også at omfatte følgende elementer:



Anden indkomst svarende til renteindtægter, fx kursgevinster af særlige finan-

sielle instrumenter, som har lighed med gældsfordringer.

Visse livsforsikringsaftaler, der kan sidestilles med investeringsprodukter, fordi

kunden er sikret udbetalinger svarende til indbetalingerne, eller fordi forsik-

ringskontrakten i væsentligt omfang er knyttet til afkast af gældsfordringer el-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



ler andre instrumenter, som er omfattet af direktivet. Egentlige pensionsord-

ninger skal ikke omfattes af direktivet.

Indkomst fra indirekte investeringer, fx indkomst gennem alle investeringsfor-

eninger.

Udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte investeringsforeninger mv.

Rentebeskatningsdirektivet omfatter på nuværende tidspunkt kun udbetalinger fra de

investeringsfonde, investeringsforeninger og lignende, som er godkendt efter direktivet

om investeringsforeninger (såkaldte UCITS). Direktivet gælder også for ikke-

godkendte investeringsforeninger mv., men kun hvis disse

ikke

har status som selv-

stændig juridisk enhed. Denne forskelsbehandling af investeringsfonde, investerings-

foreninger mv. anses ikke for velbegrundet, og det foreslås derfor, at direktivet frem-

over skal omfatte alle investeringsforeninger, investeringsfonde mv. uanset deres

retlige form, og uanset om de er godkendt efter det ovennævnte direktiv eller ej.

Det foreslås desuden præciseret, at direktivet også omfatter rentebetalinger og lig-

nende til borgere i EU-lande fra alle investeringsfonde etableret uden for EU og Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: (Evt.) Bekæmpelse af momssvig

KOM(2012) 428 og KOM(2009) 511

Resumé

På ECOFIN den 5. marts 2013 havde det irske formandskab fremlagt udkast til råds-

konklusioner om en såkaldt pakke af foranstaltninger til bekæmpelse af svig med

moms, der omfatter dels den hurtige reaktionsmekanisme og dels en mekanisme for

omvendt betalingspligt. Der blev dog ikke opnået enighed om konklusionerne.

Kommissionens forslag fra 2012 om en hurtig reaktionsmekanisme har været behand-

let adskillige gange på arbejdsgruppeniveau, både under cypriotisk og irsk formand-

skab. Forhandlingssituationen er imidlertid fastlåst på grund af nogle landes betænke-

ligheder ved at give Kommissionen gennemførelsesbeføjelser, som har en relation til

princippet om enstemmighed i skattespørgsmål. På et møde i rådsarbejdsgruppen

den 8. april 2013 viste der sig en uenighed mellem Kommissionens og Rådets juridi-

ske tjenester om, hvorvidt og i hvilket omfang Rådet kan beholde gennemførelsesbe-

føjelser (tilladelse til afvigelse fra momsreglerne mhp. på bekæmpelse af momssvig) i

stedet for at give dem til Kommissionen. Rådets juridiske tjeneste blev anmodet om en

skriftlig udtalelse i spørgsmålet om retsgrundlag og muligheder for gennemførelsesbe-

føjelser. Denne udtalelse er ikke modtaget endnu.

Et ældre, men relateret kommissionsforslag fra 2009 om en mekanisme for omvendt

betalingspligt har også været drøftet flere gange under det cypriotiske formandskab.

Der er dog fortsat ikke enighed om forslaget.

Både det irske formandskab og Kommissionen binder vedtagelsen af disse to forslag

sammen i en alt eller intet-løsning.

Kommissionen og det irske formandskab har udsendt et brev, hvori man anmoder om

hurtig vedtagelse af en række forslag til svigbekæmpelse på skatteområdet, herunder

de to momsforslag.

På ECOFIN den 14. maj 2013 ventes formandskabet at søge at opnå enighed om, at

man arbejder videre mhp. vedtagelse af begge forslag.

Baggrund

Det normale momssystem indebærer at det er

sælgeren

(den sælgende virksomhed),

som indbetaler salgsmomsen til staten. Hvis der er tale om handel mellem to virksom-

heder i det normale momssystem har den momsregistrerede køber fradrag for købs-

momsen, dvs. han kan trække den betalte moms fra i hans regnskab og evt. få udbe-

talt udlæg til købsmoms fra staten.

Omvendt betalingspligt indebærer, at det er

køberen

(den købende virksomhed) som

indbetaler salgsmomsen til staten. Den købende virksomhed indbetaler betalte moms

ifm. varekøb samtidig med at virksomheden kan trække den betalte moms fra i regn-

skabet, og evt. få udbetalt overskydende udlæg til moms fra staten. Pligten til at be-

regne og afregne moms flyttes hermed fra den sælgende virksomhed til den købende

virksomhed.

Omvendt betalingspligt bruges blandt andet til at forhindre svig med moms hvor en

køber har meget store køb af varer og intet salg, men på grund af sine indkøb, hvoraf

der er betalt moms, kan indsende en negativ momsangivelse og få udbetalt købs-

moms fra myndighederne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I et af de typiske tilfælde af svig ofte betegnet momskarruselsvig cirkulerer et meget

stort parti varer (fx mobiltelefoner) rundt mellem nogle virksomheder, hvor virksomhe-

derne i ’karrusellen’ løbende får udbetalt store beløb i negativ moms og dernæst for-

svinder inden de får afregnet moms af telefonerne til staten. Derudover er der også en

række andre måder hvorpå man kan begå momssvig. Omvendt betalingspligt er et

effektivt værktøj til at stoppe de forskellige former for svig, idet køberen skal indbetale

salgsmomsen på samme tidspunkt, som han får fradrag for købsmomsen. Eftersom

de to momsbeløb vil udligne hinanden, hindrer man, at køber uberettiget får udbetalt

negativ moms. Det er erfaringen, at risikoen for momssvig reduceres væsentligt når

man benytter omvendt betalingspligt (en ”reverse charge”-mekanisme).

Hurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)

Der opstår hele tiden nye former for momssvig, og medlemsstaterne har nogle gange

brug for at reagere hurtigere, end det er muligt i dag. Med de nuværende regler kan

medlemsstaterne gøre brug af momsdirektivets artikel 395, som giver mulighed for at

ansøge om tilladelse til at fravige EU’s fælles momsregler, hvis formået er at forhindre

svig. Artikel 395-proceduren fungerer på den måde, at Rådet – på forslag fra Kommis-

sionen – giver tilladelse til en anmodning om fravigelse. Kommissionen skal derfor

behandle alle indgående anmodninger som forslag, hvilket bl.a. betyder, at forslaget

skal oversættes til alle officielle sprog, inden sagen kan gå videre til Rådet. Kommissi-

onens sagsbehandlingstid er ca. 8 måneder, hvortil kommer yderligere 2-3 måneder til

behandling og vedtagelse i Rådet. Den samlede sagsbehandlingstid kan derfor være

op til et år, hvor svigen i mellemtiden kan nå at resultere i betydelige tab.

Kommissionen fremsatte på den baggrund den 31. juli 2012 forslag om at indsætte en

ny artikel i momsdirektivet (artikel 395a) om en hurtig reaktionsmekanisme til bekæm-

pelse af momssvig. Formålet er, at medlemsstaterne hurtigt skal have mulighed for at

gribe ind overfor pludselig opstået og massiv svig i en eller flere specifikke økonomi-

ske sektorer, hvor traditionelle kontrol- og håndhævelsesværktøjer ikke er tilstrækkeli-

ge. Den nye artikel er en fast-track procedure, som skal sikre, at medlemsstaterne i

situationer med særlig grov og akut svig hurtigt kan få et retsgrundlag på plads til at

bekæmpe svigen. Kommissionens forslag skal således ses som et supplement til den

nuværende procedure i artikel 395 i momsdirektivet. Artikel 395a-proceduren fungerer

på den måde, at tilladelsen til afvigelse fra momsreglerne mhp. på bekæmpelse af

momssvig gives af Kommissionen frem for af Rådet, hvilket opnås ved at give Kom-

missionen ret til at gøre brug af sine gennemførelsesbeføjelser i henhold til TEUF

Artikel 291. På den måde vil sagsbehandlingstiden for tilladelser i akutte tilfælde kun-

ne nedbringes til ca. en måned.

Selve proceduren starter med, at Kommissionen modtager en anmodning fra en med-

lemsstat indeholdende alle relevante oplysninger. For at sagsbehandlingen kan ske

hurtigst muligt, vil denne anmodning skulle indgives på en særlig standardformular.

Når Kommissionen råder over alle nødvendige oplysninger, har Kommissionen en

måned til at give enten en tilladelse eller et afslag. Kommissionens tilladelse er dog

kun gældende i maksimalt et år. Det er således tanken, at den berørte medlemsstat i

samme periode skal træffe andre og varige foranstaltninger, enten i form af en an-

modning om en almindelig tilladelse efter artikel 395 eller ved at gennemføre særlige

nationale foranstaltninger, som kan hindre svigen.

På et møde i rådsarbejdsgruppen den 8. april 2013 viste der sig en uenighed mellem

Kommissionens og Rådets juridiske tjenester om, hvorvidt og i hvilket omfang Rådet

kan beholde gennemførelsesbeføjelser (tilladelse til afvigelse fra momsreglerne mhp.

på bekæmpelse af momssvig) i stedet for at give dem til Kommissionen. Rådets Juri-

diske Tjeneste blev anmodet om en skriftlig udtalelse i spørgsmålet om retsgrundlag

og muligheder for gennemførelsesbeføjelser. Denne udtalelse er ikke modtaget end-

nu.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mekanismen for omvendt betalingspligt (bekæmpelse af kendt svig)

Kommissionen fremsatte den 29. september 2009 forslag om valgfri anvendelse af

ordningen for omvendt betalingspligt (”reverse charge”-mekanismen) ved levering af

bestemte varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig. Forslaget vil gøre det

muligt for medlemsstaterne at indføre omvendt betalingspligt for moms på visse nær-

mere definerede kategorier af varer og tjenesteydelser, som erfaringsmæssigt ofte er

udsat for momssvig, uden først at skulle anmode Kommissionen om en individuel

undtagelse efter proceduren i momsdirektivets artikel 395. Kommissionen foreslår

således, at anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt begrænses til en på

forhånd fastlagt liste over varer og tjenesteydelser, som medlemsstaterne har vurderet

kan udsættes for momssvig. En mindre del af dette forslag, nemlig den del, som har

gjort det muligt for medlemsstaterne på en valgfri basis at indføre omvendt betalings-

pligt for moms ved handel med CO2-kvoter, blev vedtaget i marts 2010. Ifølge Kom-

missionens forslag kan medlemsstaterne indføre omvendt betalingspligt for moms på

højst tre kategorier, hvoraf to kan være varer.

Derudover foreslår Kommissionen, at de medlemsstater, der vælger at udnytte mulig-

heden for at indføre omvendt betalingspligt, skal indføre en indberetningsordning med

henblik på, at medlemsstaterne får mulighed for at overvåge, om anvendelsen af den

omvendte betalingspligt fungerer effektivt.

Formål og indhold

Hovedelementerne i formandskabets antisvigspakke er den hurtige reaktionsmeka-

nisme og mekanismen for omvendt betalingspligt.

Formandskabet foreslår at gøre den hurtige reaktionsmekanisme tidsbegrænset, fx til

udgangen af 2018, således at en eventuel fornyelse kræver et nyt forslag fra Kommis-

sionen, som skal vedtages enstemmigt i Rådet. Det har til formål at skabe en ”en-

stemmighedsramme” om den hurtige reaktionsmekanisme og på den måde imødegå

visse medlemslandes betænkeligheder vedrørende mekanismens relation til enstem-

mighedsprincippet, som går på, at tilladelsen til afvigelse fra momsreglerne gives af

Kommissionen og ikke af Rådet efter enstemmighed.

For så vidt angår det supplerende, relaterede forslag om omvendt betalingspligt

(hvorefter et land ikke behøver at anmode Kommissionen om tilladelse til afvigelse fra

momsreglerne), foreslår formandskabet, at forslagets liste over varer og tjenesteydel-

ser udvides til også at omfatte handel i de sektorer, der på nuværende tidspunkt er

omfattet af anmodninger efter den normale procedure for tilladelser fra Kommissionen

i momsdirektivets artikel 395. Udover mobiltelefoner og integrerede kredsløbsanord-

ninger (som allerede er nævnt i Kommissionens forslag) drejer det sig om spillekon-

soller, tablet pc’er og bærbare computere, telekommunikationstjenester, gas og el

samt landbrugsprodukter og transaktioner med kobber. Det foreslås, at forslaget om

omvendt betalingspligt (”reverse charge”-mekanismen) ligeledes skal finde anvendel-

se indtil udgangen af 2018.

I antisvigpakken er der en række øvrige elementer, som præciserer og justerer de to

forslag, dvs. den hurtige reaktionsmekanisme og omvendt betalingspligt (”reverse

charge”-mekanismen), herunder:

- forpligtelse til at informere erhvervslivet og andre medlemsstater om foretagne

antisvigsforanstaltninger,

- større klarhed over samspillet mellem den hurtige reaktionsmekanisme i arti-

kel 395a og den almindelige undtagelsesprocedure i artikel 395,

- nedbringelse af sagsbehandlingstiden for anmodninger efter proceduren i

momsdirektivets artikel 395,

- prioritet til det videre arbejde med at udarbejde et momssystem, der er bedre

sikret mod svig,

- udveksling af bedste forvaltningspraksis i bekæmpelsen af svig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedtagelsen af den hurtige reaktionsmekanisme og omvendt betalingspligt (”reverse

charge”-mekanismen) er blevet bundet sammen i en ”alt eller intet-løsning”, hvilket

betyder at vedtagelsen af de to forslag sammenkædes, idet der er ikke-

sammenfaldende mindretal der hæmmer fremdriften af hvert forslag.

Hjemmelsgrundlag

Hurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113. Forslaget vedtages af Rådet

med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)

Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 93 og 94. Forslaget vedtages

af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Da momsregler er delvist fællesskabskompetence er det nødvendigt at vedtage regler

på fællesskabsniveau for effektivt at kunne bekæmpe momssvig i medlemsstaterne.

Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Hurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF Artikel 113.

Europa-Parlamentets udtalelse blev afgivet 7. februar 2013, jf. lovgivningsmæssig

beslutning om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det

fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår en hurtig reaktionsmekanisme til be-

kæmpelse af momssvig. Det fremgår heraf, at Europa-Parlamentet er enig i målet og

støtter forslaget.

Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 93.

Europa-Parlamentets udtalelse blev afgivet 10. februar 2010, jf. lovgivningsmæssig

beslutning om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF hvad

angår en frivillig og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt ved

levering af bestemte varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig. Det frem-

går heraf, at Europa-Parlamentet er enig i målet og, med visse ændringer, støtter for-

slaget.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Hurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)

Kommissionens forslag vedrører proceduren for indgivelse af anmodninger om undta-

gelser til Kommissionen. Forslaget vil derfor ikke umiddelbart have lovgivningsmæssi-

ge konsekvenser for Danmark.

Hvis Kommissionens forslag vedtages, vil momsloven på linje med gældende proce-

dure fortsat skulle ændres hver gang Danmark ansøger om og får tilladelse i henhold

til den hurtige reaktionsmekanisme.

Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag indebærer, at det er frivilligt for medlemsstaterne at anvende

ordningen om omvendt betalingspligt for moms. Forslaget vil derfor ikke umiddelbart

have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Vælger Danmark at indføre omvendt betalingspligt på ét eller flere af de områder, som

fremgår af forslaget, vil momsloven skulle ændres i overensstemmelse hermed.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene om hurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv

svig) og reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig) kan indebære pro-

venu-gevinster på de offentlige finanser, i det omfang forslagene bidrager til bekæm-

pelse af svig, og begrænsede merudgifter afhængig af implementeringen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Hurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)

Gennemførelse af direktivforslaget vil give medlemsstaterne mulighed for hurtigere at

gribe ind overfor svig end det er muligt i dag, og derved mindskes et evt. provenutab

som følge af svigen. Samtidig bidrager forslaget til at sikre lige konkurrence, idet de

virksomheder, der overholder momsreglerne, ikke udsættes for ulige konkurrencevil-

kår fra virksomheder, der ikke overholder reglerne.

Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)

Gennemførelse af direktivforslaget vil medvirke til at bekæmpe provenutab, der opstår

som følge af momskarruselsvig. Samtidig forventes direktivforslaget at medføre udgif-

ter til systemudvikling. Der kan ikke skønnes mere præcist over størrelsen heraf, før

direktivets endelige udformning kendes, men udgifterne afholdes inden for Skattemini-

steriets ramme.

Høring

Hurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)

Direktivforslaget har været i høring hos Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råd, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk

Industri, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Advoka-

ter, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Finans og Leasing,

Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Registre-

rede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension,

Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug og Fødevarer, Landsorga-

nisationen i Danmark, Landsskatteretten, Politidirektøren i København, Rigsadvoka-

ten, Rigspolitichefen og Skatterevisorforeningen.

Skatteministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra Advokatrådet,

Dansk Industri, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater og Rigsadvokaten.

Advokatrådet har ikke umiddelbart indholdsmæssige bemærkninger til høringssagen,

men har udtrykt kritik af, at høringsmaterialet er fremsendt med en frist på 15 dage.

Dansk Industri er enig i, at momssvig skal bekæmpes men er bekymret for det konkre-

te forslag, idet de enkelte lande med forslaget – indenfor 1-2 måneder – vil kunne

fravige momssystemdirektivet midlertidigt og eksempelvis indføre omvendt betalings-

pligt på specifikke områder. Herved kompliceres momsområdet yderligere, samtidig

med at medlemsstaterne reelt blot flytter problemerne videre til andre medlemsstater,

uden at man får fat i de kriminelle, der står bag svigen. Dansk Industri finder således,

at forslaget søger at kompensere for et manglende effektivt samarbejde mellem lan-

denes momsmyndigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er tale om en meget kortsigtet løsning, som efterlader lovlydige virksomheder med

ikke ubetydelige administrative byrder. Samtidig er der ikke i tilstrækkelig grad sikret

transparens omkring de initiativer, der i givet fald vil kunne godkendes gennem den

hurtige reaktionsmekanisme. Dansk Industri påpeger, at en velfungerende EU-

momsportal med opdateret information vil kunne sikre en sådan transparens.

Såfremt man på trods af ovennævnte udfordringer ønsker at gå videre med det kon-

krete forslag, har Dansk Industri bl.a. følgende bemærkninger:

- Afgrænsning af situationer for, hvornår mekanismen kan benyttes

Anvendelsesområdet for den hurtige reaktionsmekanisme er ”pludselig opstået og

massiv svig”. Dansk Industri finder imidlertid, at enhver henvendelse fra medlemssta-

terne også bør indeholde en konkret beskrivelse af de initiativer, der nationalt og på

EU-plan er forsøgt for at imødegå momssvigen. Det bør med andre ord kunne doku-

menteres, at momssvigen ikke kan stoppes med traditionelle kontrol- og håndhævel-

sesmidler.

- Afgrænsning af området for omvendt betalingspligt

Dansk Industri har anført, at der består en særlig udfordring i at afgrænse de situatio-

ner, der – med hjemmel i den hurtige reaktionsmekanisme – kan blive underlagt om-

vendt betalingspligt. I nogle tilfælde er det relativt simpelt at definere, men i andre

tilfælde som eksempelvis mobiltelefoner bliver det hurtigt meget svært. Omfatter mo-

biltelefoner også smartphones og tablets? Er tilbehøret omfattet, hvis det sælges som

en pakkeløsning eller separat?

Dansk Industri finder det derfor yderst vigtigt, at omfanget af fravigelsen i givet fald er

veldefineret og identisk i alle de lande, der gør brug af fravigelsen.

- Praktisk håndtering af ændrede regler for lovlydige virksomheder

Dansk Industri stiller spørgsmål ved, hvordan reglerne skal håndteres i praksis. Hvis

en dansk virksomhed kun har få kundeforhold inden for det omfattede område, er det

muligt at indføre manuelle procedurer, når en eller flere medlemsstater fraviger direk-

tivets almindelige regler. Hvis en dansk virksomhed derimod har flere tusinde indivi-

duelle kundeforhold, er det ikke muligt på én måned at lave de grundlæggende tekni-

ske ændringer, som kræves for at kunne håndtere de ændrede regler.

- Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Dansk Industri er ikke enig med Kommissionen i, at kun én medlemsstat bliver berørt.

Der er tale om grænseoverskridende momssvig med et grænseoverskridende marked,

og derfor er det ikke kun lokale virksomheder, der opererer i markedet. Af samme

grund finder Dansk Industri, at der som minimum bør foreligge sprogversioner på EU’s

tre arbejdssprog (engelsk, tysk, fransk) – én enkelt sprogversion er ikke tilstrækkelig.

Dansk Told- og Skatteforbund bemærker, at anvendelse af den hurtige reaktionsme-

kanisme forudsætter, at der gennemføres ny lovgivning på området hver gang meka-

nismen tages i brug, hvilket i sig selv modvirker en ”hurtig reaktion”.

Det bør derfor overvejes, om der skal indføres en generel bestemmelse i momsloven,

hvor skatteministeren gives beføjelser til at indføre den hurtige mekanisme på de om-

råder, der skal reageres på. På den måde vil intentionerne bag Kommissionens for-

slag blive fuldt ud implementeret i dansk lovgivning, og dermed give staten de mulig-

heder der skal til for aktivt at bekæmpe momssvig.

Danske Advokater kan overordnet set tiltræde forslaget, men har samtidig udtrykt

betænkelighed på flere områder. Danske Advokater frygter først og fremmest, at der

på grund af procedurens hastende karakter kan blive tale om mindre grundig sagsbe-

handling i forbindelse med vurderingen af en medlemsstats anmodning. Direktivet

indeholder ingen nærmere definition af, hvilke ”pludseligt opståede, grove former for

afgiftssvig” proceduren finder anvendelse på, og det kan derfor også frygtes, at de

særlige foranstaltninger vil blive brugt som præventiv foranstaltning til at undgå yderli-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gere momstab, mens medlemsstaterne undersøger nærmere, om der faktisk er fore-

gået noget ulovligt.

Danske Advokater finder det også betænkeligt, at forslaget kun nævner én enkelt

konkret foranstaltning (anvendelse af omvendt betalingspligt, ”reverse charge-

mekanismen”), men senere kan udvides med andre foranstaltninger, som Rådet ved-

tager med enstemmighed på forslag fra Kommissionen. Dette betyder, at der på nu-

værende tidspunkt ikke er fuldt overblik over, hvilke foranstaltninger Kommissionen

rent faktisk vil kunne anvende i forbindelse med medlemsstaternes anmodninger.

Endelig har Danske Advokater bemærket, at forslaget udvider Kommissionens befø-

jelser til at fravige de almindelige basisretsakter. Hermed tildeles Kommissionen kom-

petence til midlertidigt at suspendere de almindelige basisretsakter med direkte virk-

ning i medlemsstaterne, hvilket i sig selv er betænkeligt.

Rigsadvokaten har anført, at anklagemyndigheden er enig i forslagets formål om at

give medlemsstaterne mulighed for hurtig indgriben over for pludseligt opstået og

massiv svig for dermed at hindre betydelige og uoprettelige tab for statskassen.

Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)

Direktivforslaget har været i høring hos Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råd, Børsmæglerforeningen, Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR), Dansk

Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

Landbrug, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Finansrådet,

Finanstilsynet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Reviso-

rer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Håndværksrådet, Klima- og Energimi-

nisteriet, Kommunernes Landsforening, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Dan-

mark (LO), Landsskatteretten, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, SKAT, Skatterevisor-

foreningen og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Generelt har det fremsendte direktivforslag ikke givet anledning til bemærkninger.

Alene Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) og Dansk Erhverv har afgivet

bemærkninger.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Hurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet forelagt sagen ved grund- og nærheds-

notat oversendt 5. oktober 2012 samt supplerende grund- og nærhedsnotat oversendt

5. november 2012.

Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet forelagt sagen ved nærhedsnotat over-

sendt 4. november 2009, grundnotat oversendt 9. november 2009 samt supplerende

grundnotat oversendt 19. januar 2010.

Udvalget blev orienteret om sagerne forud for ECOFIN den 5. marts 2013.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen lægger stor vægt på bekæmpelsen af svig og prioriterer i den forbindelse

hurtighed højt. Regeringen er derfor positivt indstillet over for både Kommissionens

forslag om en hurtig reaktionsmekanisme og Kommissionens forslag om omvendt

betalingspligt (”reverse charge”-mekanismen), som begge bidrager til at sikre med-

lemsstaternes offentlige finanser. Regeringen er som udgangspunkt enig med for-

mandskabet i, at de to forslag supplerer hinanden og kan vedtages som en pakke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig dansk holdning til forslaget vil afvente udtalelsen fra Rådets Juridiske Tjene-

ste.

Andre landes holdning

Et flertal af lande støtter begge forslag og flertallet støtter derfor også formandskabets

udkast til rådskonklusioner. Et mindretal af lande støtter forslaget om omvendt beta-

lingspligt (”reverse charge”-mekanismen), men ikke den hurtige reaktionsmekanisme,

mens et andet mindretal af lande støtter den hurtige reaktionsmekanisme, men ikke

forslaget om omvendt betalingspligt (”reverse charge”-mekanismen).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: (Evt.) Fiscalis 2020

KOM(2012) 465

Resumé

Fiscalis 2020 forslaget er et program til støtte af samarbejdet mellem skattemyndighe-

derne med henblik på at styrke beskatningssystemerne i EU-landene og det indre

marked. Forslaget er ét af de tiltag til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse,

som det irske formandskab i fællesskab med EU-Kommissionen har identificeret som

værende muligt at iværksætte indenfor en kort tidshorisont. Fiscalis 2020 forslaget

forventes drøftet på ECOFIN mødet den 14. maj 2013.

Baggrund

Kommissionen har 29. august 2012 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om fastlæggelse af et handlingsprogram for samarbejde om bl.a. bekæm-

pelse af skattesvig i Den Europæiske Union for perioden 2014 – 2020 (Fiscalis 2020)

og om ophævelse af beslutning nr. 1482/2007/EF (det nuværende program Fiscalis

2013).

Forslaget er oversendt til Rådet den 29. august 2012 i dansk sprogversion.

Kommissionen havde oprindeligt fremsat forslag om at forlænge og fusionere de to

programmer – Fiscalis og Customs – til et nyt samlet program FISCUS. Under forbe-

redelsen for både Rådet og Europa-Parlamentet blev der fra begge sider givet udtryk

for, at forslaget burde opdeles, da der er stor forskel på skat og told.

Toldområdet hører under fællesskabet kompetence, mens skatteområdet hører under

medlemsstaterne kompetence, hvilket ikke var tilstrækkeligt afspejlet i FISCUS forsla-

get, som især gav problemer i forhold til skatteområdet.

Formål og indhold

Det eksisterende program (Fiscalis 2013) udløber ved udgangen af 2013. Programmet

har til formål at støttestøtte samarbejdet mellem skattemyndighederne med henblik på

at styrke beskatningssystemerne i EU-landene og det indre marked. Med afsæt i den

gennemførte midtvejsevaluering af Fiscalis 2013 skønner EU-Kommissionen, at der

fortsat er behov for et sådant program, da det skaber en betydelig merværdi på EU-

plan.

Prioriteterne for programmet er:



at støtte en effektiv gennemførelse af EU-skattelovgivningen

at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse særligt gen-

nem effektivt administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger

at nedbringe de administrative byrder for myndigheder og virksomheder

at arbejde hen imod en effektiv skatteadministration

at styrke en konsekvent anvendelse og gennemførelse af EU’s skattepolitik

at styrke samarbejdet med internationale organisationer, andre statslige myn-

digheder, tredjelande, og erhvervsdrivende og deres organisationer med hen-

blik på at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse.

Dette skal ske ved finansielt at støtte tiltag, der i lighed med det nuværende program,

koncentrerer sig om:



fælles tiltag (benchmarking, seminarer, workshops, projektgrupper, multilate-

rale kontrolforanstaltninger m.v.)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



uddannelsesaktiviteter, der støtter kompetenceudviklingen hos medarbejder-

ne i skatteadministrationerne og

de europæiske informationssystemer (informations- og data udveksling).

Ad fælles tiltag og uddannelsesaktiviteter

Fælles tiltag omfatter en række ”samarbejds- og erfaringsudvekslings-redskaber”, der

allerede er kendt og anvendt i det nuværende Fiscalis 2013. Redskaberne skal bl.a.

anvendes til at hjælpe medlemslandene til at agere mere, som var de én administrati-

on, og elementer som ’bedste praksis’og resultatmålinger vil i lighed med seminarer,

konkrete projekter og udvekslinger m.v. blive anvendt i Fiscalis 2020.

Fælles tiltag omfatter endvidere multilaterale kontrolforanstaltninger til eksempelvis

bekæmpelse af svig.

Ad de europæiske informationssystemer

De europæiske informationssystemer omfatter kommunikations- og informationsud-

vekslingssystemer, der anvendes af myndigheder og virksomheder. Den del af infor-

mationssystemerne, der består af fælles ”EU-komponenter”, som ejes/drives af EU-

Kommissionen, foreslås finansieret via Fiscalis 2020.

I lighed med Fiscalis 2013 programmet, indeholder forslaget til Fiscalis 2020 pro-

grammet bestemmelser om midtvejs- og slutevaluering samt løbende overvågning af

programmet. Hvorvidt programmet har opfyldt sine mål, vil blive vurderet på baggrund

af to indikatorer:



tilgængeligheden af det fælles kommunikationsnet for de europæiske informa-

tionssystemer (dvs. den tid målt i procent, hvor IT-systemerne fungerer, og

der således er adgang til disse) og

feedback fra deltagere i programtiltag og brugere af programmet.

I henhold til forslaget tillægges EU-Kommissionen gennemførelsesbeføjelser til at

vedtage det årlige arbejdsprogram efter undersøgelsesproceduren. Dette betyder, at

det årlige arbejdsprogram som altovervejende hovedregel kun kan vedtages, hvis der

blandt medlemsstaterne er et kvalificeret flertal herfor.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114, 197 og 212, og skal behandles

efter den almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294, hvorefter Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal.

Nærhedsprincippet

Skatteområdet hører ind under medlemsstaternes suverænitet, men der er behov for

samarbejde og samordning på europæisk plan for effektivt at gennemføre EU og nati-

onal skattelovgivning, herunder bekæmpelse af skattesvig skatteunddragelse, og skat-

teundgåelse.

Fiscalis 2020 understøtter også et fælles IT-netværk, som sikrer, at medlemsstaternes

administrationer kan udveksle oplysninger via et fælles IT-netværk fremfor at skulle

koble sig til nationale systemer i de 26 øvrige medlemsstater.

EU-Kommissionen vurderer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles af ECON. Forhandlinger om en 1. behandlingsaftale er i princip-

pet tilendebragt på teknisk niveau.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

EU-Kommissionen foreslår, at der anvendes et beløb på 270 mio. euro over pro-

grammets samlede løbetid på 7 år på EU’s budget.

Den væsentligste udgiftspost svarende til ca. 164 mio. euro dækker forventede udgif-

ter til fælles EU IT-systemer. Derudover er der afsat ca. 60 mio. euro til fælles tiltag og

ca. 10 mio. til uddannelsesaktiviteter, samt 36 mio. euro på administrationsudgifter

m.v.

Den beløbsmæssige ramme forhandles som en del af forhandlingerne om EU’s fler-

årige finansielle rammer for 2014 – 2020.

I det tidligere program var der i alt afsat 157 mio. euro, og den økonomiske ramme for

Fiscalis 2020 er således øget med 77 mio. euro i forhold til Fiscalis 2013. Der er to

grunde til, at den finansielle ramme er øget. For det første har EU-Kommissionen ta-

get udgangspunkt i det seneste års forbrug under det nuværende Fiscalis 2013 pro-

gram, som er det højeste i programmets løbetid. For det andet løber Fiscalis 2020 et

år længere end Fiscalis 2013.

Det bemærkes, at Danmark generelt finansierer ca. 2 % af EU’s budget. Forslaget kan

medføre provenu-gevinster på de offentlige finanser i det omfang forslaget bidrager til

bekæmpelse af svig.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnesat have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang

det kan bidrage til at sikre mere effektiv skatteopkrævning.

Høring

På grund af sin interne myndighedskarakter har forslaget ikke været i ekstern høring.

Forslaget har dog været i høring i Specialudvalget for Skatter og Afgifter.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg ved grund- og

nærhedsnotat oversendt 29. oktober 2012.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen deler EU-Kommissionens vurdering af, at det nuværende Fiscalis 2013

har vist sig at være værdifuldt. Regeringen kan derfor støtte en fortsættelse af pro-

grammet i den form, der kan opnå bredest mulig tilslutning.

Andre landes holdning

Alle EU-lande forventes at kunne støtte en fortsættelse af Fiscalis 2013 programmet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse

KOM(2012)722

Resumé

ECOFIN ventes på mødet d. 14. maj 2013 at vedtage konklusioner om det videre ar-

bejde med bekæmpelse af skattesvig og –unddragelse. Skattesamarbejde og informa-

tionsudveksling har på det seneste fået nyt momentum på europæisk og globalt plan.

EU’s videre arbejde på området ventes tilrettelagt inden for rammerne af Kommissio-

nens handlingsplan mod skattesvig og –unddragelse. Forud for ECOFIN har det irske

formandskab og EU’s skattekommissær sendt et fælles brev, der betoner vigtigheden

af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse, herunder vedtagelse samt im-

plementering af elementerne i Kommissionens handlingsplan. Handlingsplanen og to

tilknyttede henstillinger indeholder et katalog med øjeblikkelige og kommende foran-

staltninger, som kan hjælpe medlemslandene med at beskytte deres skattegrundlag

og inddrive skattekrav. Handlingsplanen var på dagsordenen for ECOFIN i januar

2013.

Baggrund

Det Europæiske Råd opfordrede på topmødet i marts 2012 Kommissionen til at un-

dersøge, hvordan man konkret kan styrke bekæmpelsen af skattesvig og skatteund-

dragelse, bl.a. i forbindelse med tredjelande.

På den baggrund fremlagde Kommissionen den 6. december 2012 en meddelelse til

Parlamentet og Rådet med en handlingsplan for en mere effektiv indsats fra EU’s side

mod skattesvig. Kommissionen vedtog sammen med meddelelsen to henstillinger,

som tilskynder medlemslandene til at vedtage umiddelbare og samordnede foranstalt-

ninger, der kan rette op på bestemte presserende problemer inden for skattesvig og

skatteunddragelse, jf. bilag 1.

Skattesamarbejde og informationsudveksling har efterfølgende fået nyt momentum på

europæisk og globalt plan, blandt andet i kraft af initiativet vedrørende en bred interna-

tional model for informationsudveksling fra Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og UK.

Det har styrket mulighederne for fremskridt med EU’s skattesamarbejde og indsats

mod skattesvig og –unddragelse, der ventes tilrettelagt inden for rammerne af Kom-

missionens handlingsplan. Der ventes på den baggrund lagt op til rådskonklusioner

om skattesvig og –unddragelse mhp. vedtagelse på ECOFIN 14. maj 2013.

Indhold

ECOFIN ventes på mødet den 14. maj 2013 at vedtage rådskonklusioner med flg.

hovedelementer:

Rådet støtter tiltag på EU-niveau og OECD niveau samt i G7, G8 og G20 vedrø-

rende automatisk informationsudveksling (jf. de fem store EU-landes initiativ til ar-

bejde om en multilateral informationsudvekslingsfacilitet),

støtter tiltag i OECD mod udvanding af skattebaser og flytning af selskabsover-

skud i skatteplanlægningøjemed (Base Erosion and Profit Shifting (BEPS)) og

minder om DER-konklusionerne fra 13. – 14. marts 2012 om behov for tæt sam-

arbejde med OECD og G20 til udvikling af internationalt accepterede standarder

for forebyggelse mod BEPS,

støtter Kommissionens arbejde vedr. tiltag til bekæmpelse af skattesvig og ag-

gressiv skatteplanlægning, og anerkender den nyttige rolle, som Kommissionens

handlingsplan og de to henstillinger kan spille,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bekræfter ECOFIN-konklusionerne fra 13. november 2012, hvor Rådet angav sine

prioriteter vedr. direkte og indirekte beskatning (bl.a. revision af rentebeskatnings-

direktivet og forhandlingsmandat til genforhandling af rentebeskatningsaftalerne

med 3.-lande og effektiv informationsudveksling mellem medlemslandene), som

må indgå ved vurderingen af tiltagene i handlingsplanen,

opfordrer adfærdskodeks-gruppen for erhvervsbeskatning til at fortsætte sit arbej-

de med at udvikle løsninger på problemer med skatteunddragelse hos særlige

selskabskonstruktioner på tværs af lande

noterer sig arbejdet med at optrappe bekæmpelsen af momssvig.

Hovedlinjerne i de foreslåede konklusioner vedr. henstillingen om aggressiv skatte-

planlægning er, at ECOFIN

- opfordrer medlemslandene til at undersøge, om deres nationale skatteret bør

have en generel antimisbrugs-regel, som tillader effektiv bekæmpelse – med re-

spekt af EU-retten – af skatte-misbrugs-arrangementer,

- opfordrer medlemslandene til at overveje at indføre en sådan regel i deres natio-

nale ret,

- opfordrer det kommende litauiske EU-formandskab til at arbejde videre med dette,

- understreger betydningen af konkrete tiltag mod dobbelt ikke-beskatning som

følge af dobbeltbeskatningsaftaler.

Hovedlinjerne i de foreslåede konklusioner vedr. god forvaltningspraksis i 3.-lande er,

at ECOFIN

- bekræfter dets ønske om at fremme principperne om god forvaltningspraksis

(vedr. gennemsigtighed, informationsudveksling og fair skattekonkurrence) i 3.-

landene,

- støtter det løbende arbejde i adfærdskodeks-gruppen vedr. erhvervsbeskat-

ning og opfordrer medlemslandene og Kommissionen til at arbejde tæt sam-

men med OECD og det globale forum for gennemsigtighed og udveksling af

oplysninger til brug i skattesager (Global Forum on Transparency and Ex-

change of Information for Tax Purposes) med henblik på at udvikle tiltag til

bekæmpelse af manglende gennemsigtighed og skadelig skattepraksis i 3.-

lande, og

- forpligter sig til yderligere arbejde for at sikre, at 3.-landene opfylder passende

standarder for god forvaltningspraksis.

Forud for ECOFIN d. 14. maj 2013 har det irske formandskab og EU’s skattekommis-

sær sendt et fælles brev der betoner vigtigheden af bekæmpelsen af skattesvig og

skatteunddragelse, og vedtagelse samt implementering af elementerne i Kommissio-

nens handlingsplan.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant for handlingsplanen. Henstillingerne har hjemmel i Artikel 292.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Foreligger ikke.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Konklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

Konklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Konklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Handlingsplanen blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 22. januar

2013.

Holdning

Dansk holdning

Regeringens er generelt positiv over for arbejdet med at sikre en mere effektiv be-

kæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse med udgangspunkt i Kommissionens

handlingsplan og venter at kunne støtte rådskonklusionerne.

Andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at være positive over for arbejdet med bekæmpelse af

skattesvig og –unddragelse, herunder handlingsplanens generelle principper, om end

landenes konkrete holdninger til handlingsplanens elementer endnu ikke kendes. Der

ventes at kunne opnås enighed om rådskonklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Kommissionens handlingsplan gør gældende, at skattesvig og skatteunddragelse

indeholder en væsentlig grænseoverskridende dimension. Medlemsstaterne kan kun

imødegå dette problem effektivt, hvis de arbejder sammen.

Handlingsplanens centrale nye initiativer er Kommissionens to henstillinger, der ved-

rører hhv. tilskyndelse til anvendelse af minimumsstandarder i skatteforvaltningen i

tredjelande og aggressiv skatteplanlægning. Handlingsplanen opfordrer derudover til

hurtigere fremskridt for allerede fremsatte forslag, herunder de foreslåede ændringer

af rentebeskatningsdirektivet og ændringer af de tilhørende aftaler med tredjelande (jf.

særskilt dagsordenspunkt). Handlingsplanen fremlægger endelig ideer til kommende

initiativer vedr. skattesvig og -unddragelse.

Tilskyndelse til anvendelse af minimumsstandarder for god forvaltningspraksis i skat-

teforvaltningen i tredjelande

Den første henstilling omhandler foranstaltninger, der kan tilskynde tredjelande – her-

under jurisdiktioner, som normalt betegnes som skattely – til at anvende minimums-

standarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet. Kommissionen fremlægger

en række principper for en hensigtsmæssig skatteforvaltning, herunder gennemsigtig-

hed og udveksling af oplysninger til brug i skattesager samt afskaffelse af skatteord-

ninger, som er skadelige for andre lande. Medlemslandene reagerer på forskellige

måder for at værne imod og bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse i tilfælde, hvor

disse tredjelande ikke følger disse minimumsstandarder. Det indre marked har med-

ført, at virksomheder med transaktioner med disse jurisdiktioner strukturerer transakti-

onerne via det medlemsland, der på skatteområdet har de svageste værnsregler imod

skattesvig samt aggressiv skatteplanlægning.

Handlingsplanen og den pågældende henstilling opfordrer Medlemslandene til at ved-

tage og anvende dels fælles kriterier til at udpege skattely og placere dem på nationa-

le sorte lister over tredjelande, som ikke lever op til standarderne, og dels en ’værk-

tøjskasse’ med særlige foranstaltninger, som skal tilskynde disse tredjelande til at

anvende EU’s standarder for god skattepraksis. Det kan fx indebære genforhandling

eller opsigelse af dobbeltbeskatningsaftaler med tredjelande, eller at EU bidrager med

ekspertkompetencer til tredjelandelande, der aktivt og effektivt ønsker at bekæmpe

skattesvig samt aggressiv skatteplanlægning.

Aggressiv skatteplanlægning

Baggrunden for henstillingen om aggressiv skatteplanlægning er, at nogle virksomhe-

der bruger komplekse, til tider kunstige, arrangementer, som medfører, at deres be-

skatning flyttes til andre jurisdiktioner inden for EU eller udenfor, herunder til skattely.

Virksomhederne kan udnytte mismatch i nationale lovgivninger til at sikre sig, at visse

indkomsttyper ikke beskattes nogen steder, eller udnytte forskelle i skatteniveauer.

Kommissionen opfordrer medlemslandene til at forbedre deres dobbeltbeskatningsaf-

taler for at forhindre, at disse aftaler kan medføre dobbelt ikke-beskatning. Medlems-

landene opfordres også til at vedtage en fælles generel regel om anti-misbrug, hvor de

tager højde for kunstige arrangementer, der kun gennemføres for at opnå skattebe-

sparelse, og i stedet foretager beskatningen på grundlag af det faktiske økonomiske

indhold, herunder hvor den økonomiske aktivitet faktisk har fundet sted.

Kommissionen tilskynder medlemslandene til at underrette Kommissionen om foran-

staltninger til efterlevelse af henstillingerne. Kommissionen vil offentliggøre en rapport

om anvendelsen af henstillingerne senest om tre år.

Hurtigere fremskridt for allerede fremsatte forslag

Kommissionen opfordrer til hurtige fremskridt med de allerede fremsatte forslag. Det

gælder særligt forslaget til revision af rentebeskatningsdirektivet, vedtagelse af man-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dat til Kommissionen om forhandling om tilsvarende revisioner af rentebeskatningsaf-

talerne med relevante tredjelande (Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San

Marino), underskrivelse af den færdigforhandlede anti-svigsaftale med Liechtenstein

og mandat til forhandlinger af tilsvarende anti-svigsaftaler med de andre relevante

tredjelande (jf. særskilt dagsordenspunkt). Det gælder også vedtagelse af to forslag

om hurtig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig og valgfri anvendelse af

ordningen med omvendt moms-betalingspligt.

Desuden opfordrer Kommissionen til forbedringer af Adfærdskodeksen for erhvervs-

beskatning, herunder en udvidelse til at omfatte særlige (gunstige) skatteordninger for

udlændinge og velhavende personer.

Kommissionen nævner et nyt IT-værktøj ”TIN on Europa” (TIN = Tax Identification

Number), som kan give f.eks. finansielle institutioner mulighed for hurtigt at kunne

identificere og registrere skatteregistreringsnumre i grænseoverskredende relationer,

samt et IT-værktøj til udveksling af oplysninger mellem medlemslandenes myndighe-

der.

Endvidere bebuder Kommissionen yderligere tiltag, herunder at man vil undersøge

behovet for forbedringer af direktiverne om beskatning af moder-og datterselskaber og

om beskatning af renter og royalties mellem selskaber m.v., samt fremme af EU-

standarder og værktøjer (særligt fremme af princippet om automatisk informationsud-

veksling på globalt plan), styrket samarbejde mellem skattemyndigheder og andre

retshåndhævende instanser (især myndigheder ansvarlig for bekæmpelse af penge-

hvidvask, retssikkerhed og social sikkerhed).

Kommissionen vil endvidere udarbejde en kodeks for skatteydere, som udstikker bed-

ste praksis for at fremme samarbejde og tillid mellem skattemyndigheder og skatte-

ydere.

Kommissionen nævner endelig overordnede ideer til initiativer vedr. bekæmpelse af

skattesvig og skatteundragelse på mellemlang og lang sigt, herunder udvikling af nye

elektroniske formater til automatisk udveksling af oplysninger, retningslinjer for sporing

af pengestrømme og mulige tekniske tiltag til forbedret overholdelse af skattereglerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske

ubalancer, Kommissionens dybdegående analyser

KOM(2013) 199

Resumé

Kommissionens dybdegående analyser som led i makroubalanceproceduren og det

europæiske semester for 2013 blev offentliggjort 10. april 2013. Der er udarbejdet

analyser for i alt 13 lande: Belgien, Bulgarien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien,

Slovenien, Spanien, Sverige, UK, Ungarn, Malta og Nederlandene. ECOFIN ventes på

mødet den 14. maj 2013 at have en drøftelse af analyserne og at vedtage rådskonklu-

sioner herom. ECOFIN skal på senere efterfølgende rådsmøder drøfte og tage stilling

til den videre håndtering af lande med ubalancer, herunder mulige henstillinger eller

anbefalinger som led i de landespecifikke anbefalinger under det europæiske seme-

ster. Kommissionens forslag hertil ventes fremsat i slutningen af maj. Ingen lande har

aktuelt henstillinger under makroubalanceproceduren.

Baggrund

EU-landene vedtog i 2011 en reform af det økonomiske samarbejde i EU (den såkald-

te ”six-pack”), herunder et nyt samarbejde om makroøkonomiske ubalancer – makro-

ubalanceproceduren (”Macroeconomic Imbalance Procedure”, MIP). Hensigten med

det nye samarbejde er, at man tidligt i et forløb vil kunne identificere potentielt skadeli-

ge interne og eksterne ubalancer og fokusere på forebyggelse og korrektion, inden

ubalancerne bliver af en mere vedholdende karakter.

Generelt om makroubalanceproceduren

Makroubalanceproceduren operationaliseres via en varslingsmekanisme med et ’sco-

reboard’ bestående af et begrænset antal makroøkonomiske og finansielle indikatorer,

som skal give en indledende indikation på ubalancer. Kommissionen offentliggør vær-

dier for de indikatorer, som udgør scoreboardet i en såkaldt scoreboardrapport (”Alert

Mechanism Report” - AMR), som skal vurdere indikatorernes udvikling i landene og

identificere lande, som har ubalancer eller er i fare for at opbygge ubalancer.

Kommissionen gennemfører efterfølgende, under hensyntagen til Rådets vurdering af

scoreboardrapporten, dybdegående analyser (”in-depth reviews” – IDR’s) af lande,

som ifølge Kommissionens vurdering har ubalancer eller er i fare for at blive påvirket

af ubalancer. I kraft af disse dybdegående analyser gennemføres en grundigere vur-

dering af, om det pågældende land er påvirket af ubalancer og af disses karakter og

risici. Der er således ikke lagt op til mekanisk fortolkning af scoreboardet.

Kommissionens analyser vil kunne give anledning til forslag til Rådet om anbefalinger

(MIP’ens præventive del) eller henstillinger om korrektion af ubalancerne (MIP’ens

korrigerende del), afhængig af de identificerede ubalancers karakter. Hvis der således

vurderes at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, åbnes en procedure, hvor

Rådet vedtager en henstilling til det pågældende land om at korrigere disse ubalancer.

I opfølgning på en henstilling fremlægger det pågældende land handlingsplaner, og

Rådet skal løbende tage stilling til, hvorvidt det pågældende land har taget effektive

tiltag mhp. korrektion af ubalancerne.

Den korrigerende del af MIP’en ophæves, når Rådet efter forslag fra Kommissionen

vurderer, at ubalancerne er korrigeret. Der er mulighed for sanktioner for eurolande,

hvis handlingsplanerne vedholdende er utilstrækkelige, eller hvis henstillinger om at

gennemføre tiltag for at korrigere ubalancerne ikke efterleves.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Makroubalanceproceduren under det europæiske semester for 2013

Kommissionens scoreboardrapport for det europæiske semester for 2013 er offentlig-

gjort 28. november 2012. Rapporten lagde op til dybdegående analyser af Belgien,

Bulgarien, Cypern, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Slovenien, Spanien, Sverige,

UK og Ungarn (som blev udpeget til analyse i 2012) samt Malta og Nederlandene.

Kommissionen vurderede generelt, at disse lande potentielt er påvirket af ubalancer,

og at der er behov for at følge op på seneste gennemførelse af MIP’en for de udpege-

de lande. Kommissionen har således efterfølgende gennemført dybdegående analy-

ser af de udpegede lande.

Kommissionens dybdegående analyser for 2013

Kommissionens dybdegående analyser under MIP’en som led i det europæiske se-

mester for 2013 blev offentliggjort 10. april 2013. Der er offentliggjort analyser af i alt

13 lande: Belgien, Bulgarien, Danmark, Spanien, Frankrig, Italien, Ungarn, Slovenien,

Finland, Sverige, UK, Malta og Nederlandene.

Kommissionen konkluderer generelt på tværs af de dybdegående analyser, at den

makroøkonomiske tilpasning mod korrektion af ubalancerne er i gang, men at den

varierer i natur og hastighed på tværs af landene. Kommissionen vurderer generelt, at

de eksisterende ubalancer fortsat kræver overvågning og politiske tiltag. Kommissio-

nen vurderer særligt, at analyserne på tværs af de 13 lande generelt viser, at:



En tilpasning af landenes eksterne positioner (fx konkurrenceevne samt beta-

lingsbalancer og i landenes finansielle stilling over for udlandet) er i gang, om

end et højt niveau for udlandsgælden fortsat gør flere lande sårbare.



På trods af forbedringer i eksporten, som skyldes forbedringer i landenes om-

kostningskonkurrenceevne (fx via en lavere lønstigningstakt eller højere pro-

duktivitetsudvikling), bør flere lande gennemføre yderligere tiltag for at fremme

konkurrenceevnen, både konkurrenceevnen i EU og globalt.



Faktorer ud over priser er fortsat afgørende for konkurrenceevnen, og der er

behov for tiltag i landene, som fx adresserer virksomheders produktsammen-

sætning og geografiske spredning af eksporten, tiltag vedr. virksomhedsstruk-

turer (som understøtter virksomheders eksport), samt tiltag vedr. forskning og

udvikling.



Gældsnedbringelse (såkaldt ”deleveraging”) er i gang i den private sektor i fle-

re lande, men private gældsniveauer er fortsat høje og behovet for gældsned-

bringelse er fortsat stort (henset til at høje private gældsniveauer og høje ren-

tebyrder kan dæmpe forbrug og økonomisk aktivitet - nedbringelse af gæld vil

kunne lette rentebyrden, så indkomst i højere grad kan rettes mod at under-

støtte forbrug og økonomisk aktivitet).



Boligmarkederne er i en tilpasningsfase i en række lande, som oplevede høje

prisstigninger før krisen. Yderligere prisfald kan ikke udelukkes, givet en fort-

sat skrøbelig finansiel sektor, skærpede kreditgivningsforhold og økonomisk

usikkerhed.

For to lande – Spanien og Slovenien – konkluderer Kommissionen, at ubalancerne er

uforholdsmæssigt store,

og at det derfor haster med at få gennemført markante korri-

gerende politiktiltag i disse to lande.

Kommissionen bemærker, at Spanien fortsat er udfordret af høje gældsniveauer, både

i den private sektor og overfor udlandet, samt stigende offentlig gæld, som fortsat

udgør en trussel for økonomisk vækst og finansiel stabilitet. Kommissionen vurderer -

om end en tilpasning er i gang, bl.a. som følge af reformer - at Spanien fortsat har

behov for at gennemføre politiktiltag, fx vedr. produkt- og servicemarkeder, arbejds-

markedet, den finansielle sektor og de offentlige finanser.

Der er ikke udarbejdet en dybdegående analyse for Cypern som følge af det indgåede økonomiske til-

pasningsprogram for Cypern.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen bemærker om Slovenien, at der – i lyset af en forværret økonomisk

udvikling – er betydelige risici for finansiel stabilitet som følge af virksomheders høje

gældsniveauer og svage konkurrenceevne, som forværres af bl.a. en begrænset til-

pasningskapacitet på arbejds- og kapitalmarkeder. Kommissionen vurderer på den

baggrund, at behovet for politiktiltag er presserende for Slovenien for at adressere den

videre opbygning af økonomiske ubalancer.

Kommissionen bemærker, at man vil vurdere Spanien og Sloveniens planlagte politik-

tiltag i landenes stabilitetsprogrammer og nationale reformprogrammer for at korrigere

ubalancer som led i det europæiske semester. På det grundlag vil Kommissionen tage

stilling til, om videre skridt er nødvendige i form af forslag om konkrete henstillinger

om at korrigere uforholdsmæssigt store ubalancer (procedurens korrigerende del).

Kommissionens opfølgning for de øvrige lande, som vurderes at være påvirket af

uba-

lancer

(men som ikke er uforholdsmæssigt store), vil ske på baggrund af de dybdegå-

ende analyser af landene og vurderinger af landenes stabilitets- og konvergenspro-

grammer og nationale reformprogrammer. Kommissionen vil på det grundlag komme

med forslag om anbefalinger vedrørende makroubalancer som led i de landespecifik-

ke anbefalinger under det europæiske semester.

Kommissionens dybdegående analyse af Danmark

Kommissionen følger i sin dybdegående analyse af Danmark op på de udfordringer,

som Kommissionen tidligere har udpeget for dansk økonomi. Disse udfordringer var

den svækkede danske konkurrenceevne og niveauet af den danske private brutto-

gæld, herunder de private husholdningers gæld. Kommissionen vurderer overordnet i

sin dybdegående analyse af Danmark – i tråd med konklusionerne fra sidste års ana-

lyse – at Danmark ikke er påvirket af alvorlige økonomiske ubalancer, men at Dan-

mark har udfordringer vedrørende konkurrenceevne og private husholdningers gæld.

Kommissionen fremhæver i sin analyse af Danmark følgende udfordringer og mulige

politiktiltag:



Konkurrenceevne: Det er centralt at sikre, at lønudviklingen ikke bidrager til en

forringelse af dansk økonomis omkostningskonkurrenceevne og at dansk ek-

sport udviser fleksibilitet og kan tilpasses den globale efterspørgselsudvikling,

både ift. produktsammensætning og geografisk orientering. Det er desuden

vigtigt at forbedre produktivitetsudviklingen, fx ved at fjerne konkurrencebarri-

erer i serviceerhverv, og fjerne barrierer for virksomheders brug af viden og

uddannelse.



Privat bruttogæld: En række tiltag kan overvejes til at styrke stabiliteten på bo-

ligmarkedet og i det finansielle system. Det vurderes, at de skridt som de dan-

ske myndigheder har taget med henblik herpå går i den rigtige retning, men at

det vil kræve tæt opfølgning for at se, om tiltagene har den ønskede effekt.

ECOFIN 14. maj 2013 og videre proces

ECOFIN ventes på mødet den 14. maj 2013 at have en drøftelse af de dybdegående

analyser og at vedtage rådskonklusioner herom. Det er forventningen, at Kommissio-

nen ultimo maj vil komme med forslag til ECOFIN til den konkrete politikopfølgning for

de lande, som er udpeget til analyser.

Det foreliggende udkast til rådskonklusioner siger bl.a., at Rådet:



Noterer sig, at de dybdegående analyser giver en grundig analyse af årsagerne

og af karakteren af landenes ubalancer, som afspejler landespecifikke forhold og

at der i analyserne gøres brug af relevante analytiske redskaber.



Tilslutter sig, at alle 13 lande, der er gennemført analyser af, er påvirket af uba-

lancer, som varierer i deres karakter og dybde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Understreger behovet for politiktiltag og landenes forpligtigelse til at gennemføre

strukturelle reformer, som holdbart adresserer ubalancer og skaber rammerne for

bæredygtig vækst og beskæftigelse.

Opfordrer Kommissionen til at fremsætte fokuserede anbefalinger om ubalancer til

landene påvirket af ubalancer (men som ikke er uforholdsmæssigt store) som en

del af de landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester.

Understreger behovet for at sikre en effektiv gennemførelse af makroubalance-

proceduren, herunder særligt procedurens korrigerende del for lande, som vurde-

res at være påvirket af uforholdsmæssigt store ubalancer.

Noterer sig Kommissionens vurdering af, at Spanien og Slovenien er påvirket af

uforholdsmæssigt store ubalancer.

Noterer sig, at Kommissionen vil vurdere Spanien og Sloveniens planlagte politik-

tiltag i landenes stabilitetsprogrammer og nationale reformprogrammer for at kor-

rigere ubalancer og opfordrer Kommissionen til på det grundlag at tage stilling til,

om skridt under makroubalanceprocedurens korrigerende del er nødvendige.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissionens

dybdegående analyser er en del af, vil kunne have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem en konsistent implemente-

ring af reglerne bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet og dermed bære-

dygtig vækst og beskæftigelse i medlemslandene.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om makroubalanceproceduren for det europæiske semester for 2013 er tidlige-

re forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 4. december 2012 og ECO-

FIN 12. februar 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering af

makroubalanceproceduren. Regeringen lægger vægt på, at der tages videre skridt i

proceduren i form af henstillinger til lande med alvorlige ubalancer, når det måtte være

nødvendigt.

Regeringen støtter generelt det foreliggende udkast til rådskonklusioner om Kommis-

sionens dybdegående analyser. Regeringen ventes at kunne støtte den enighed om

konklusionerne, der måtte kunne opnås i Rådet.

Når det gælder Danmark, noterer regeringen sig Kommissionens analyse af Dan-

marks udfordringer. Regeringen noterer sig, at Kommissionens anbefalinger til Dan-

mark om mulige politiktiltag ligger i forlængelse af allerede igangsatte initiativer, og er i

tråd med regeringens igangværende arbejde med at styrke dansk konkurrenceevne

og styrke stabiliteten på boligmarkedet i Danmark.

Regeringen er enig i, at Danmark har en konkurrenceevneudfordring, og det er rege-

ringens ambition at styrke konkurrenceevnen, herunder gennem højere produktivitet.

Regeringen har nedsat en produktivitetskommission, som skal komme med anbefalin-

ger til, hvordan Danmark kan styrke produktiviteten og derigennem den danske kon-

kurrenceevne. Kommissionen skal afslutte sit arbejde med udgangen af 2013.

Regeringen er enig i, at den private gældsætning steg væsentligt i årene forinden

krisen, og at formuetabet ifm. det økonomiske tilbageslag har skabt et behov for kon-

solidering i den private sektor. Det er vurderingen, at Danmark har taget en del af

tilpasningen ift. de ubalancer, der blev opbygget i højkonjunkturen op til krisen. Den

høje danske private bruttogæld modsvares fortsat af store formuer i form af boliger,

finansiel opsparing og pensionsordninger. Danske husholdninger havde således i

2011 en positiv nettoformue, som trods faldet i boligpriserne fortsat er højere end det

historiske gennemsnit. Dermed er de danske husholdninger under ét ganske velkon-

soliderede. Regeringen har analyseret husholdningernes formueforhold mv. mhp. at

afdække evt. udfordringer på dette område. Analysen viser, at husholdningerne grund-

læggende har en robust økonomi, og de for langt hovedpartens vedkommende er

rustet til at klare eventuelle rentestigninger.

Regeringen har taget tiltag, som skal styrke stabiliteten på boligmarkedet og i det fi-

nansielle system. Regeringen har således taget initiativ til nye regler, som skal redu-

cere brugen af de mest risikable lån for de boligejere, hvis økonomi ikke er tilstrække-

lig velfunderet. Det gælder bl.a. god-skik bekendtgørelsen, der indebærer, at en bolig-

køber skal kunne servicere et lån med afdrag og fast rente for at kunne optage et lån

med variabel rente og/eller afdragsfrihed. Reglerne træder i kraft 1. maj 2013. Rege-

ringen har desuden taget initiativ til en trafiklysordning til risikomærkning af lån. Trafik-

lysordningen træder i kraft pr. 1. juli 2013.

Det bemærkes desuden, at realkreditsektoren også har taget initiativer, der trækker i

retning af, at boligfinansieringen på længere sigt bliver mere stabil, herunder spred-

ning af refinansieringen af de variabelt forrentede lån over året, indførelse af såkaldt

to-lagsbelåning, så en del af et realkreditlån er med afdrag, mens en anden del kan

være uden afdrag. Desuden er der indført differentierede bidragssatser, således at

fastforrentede lån med afdrag har de laveste bidragssatser, mens mere risikable lån

har højere satser.

Andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at lægge vægt på en troværdig og konsistent implemen-

tering af makroubalanceproceduren, hvor der tages videre skridt i proceduren i form af

henstillinger til lande med alvorlige ubalancer, når det måtte være nødvendigt. Lande-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ne ventes generelt at kunne tilslutte sig Kommissionens analyser og udkastet til råds-

konklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: Styrkelse af den økonomiske og monetære union (ØMU’en)

Resumé

Som opfølgning på DER’s konklusioner fra 13.-14. december 2012 forventes arbejdet

med styrkelsen af ØMU’en frem til DER d. 27.-28. juni at fokusere på få konkrete nye

tiltag. Det gælder forhåndskoordinering af større reformer, kontraktuelle aftaler om

reformer og ordninger for økonomisk støtte til gennemførelse af reformer samt arbej-

det med ØMU’ens sociale dimension. I forlængelse af tidligere drøftelser ventes

ECOFIN på det kommende møde at have endnu en drøftelse vedr. den mulige ud-

formning og gennemførelse af disse tiltag, herunder mhp. at give et input til DER-

formanden. DER ventes at have en foreløbig drøftelse af ØMU-spørgsmålene på top-

mødet d. 22. maj forud for eventuelle beslutninger på topmødet d. 27.-28. juni.

Kommissionen har d. 20. marts offentliggjort to meddelelser om hhv. forhåndskoordi-

nering af reformer samt kontraktuelle aftaler og solidaritetsmekanismer. Begge har

karakter af konsultationsdokumenter, som indgår som input i ØMU-drøftelsen samt

lægger en basis for eventuelle senere konkrete lovgivningsforslag fra Kommissionen.

Baggrund

Som konklusion på arbejdet med ØMU-rapporten i 2. halvår 2012 besluttede Det Eu-

ropæiske Råd (DER) d. 13.-14. december 2012 at gå videre med følgende forslag til

at styrke det økonomiske og monetære union (ØMU’en): 1) forhåndskoordinering af

større reformer, 2) kontraktuelle aftaler om reformer, 3) en solidaritetsmekanisme til

understøttelse af reformer, og 4) ØMU’ens sociale dimension, herunder dialogen med

arbejdsmarkedets parter. Disse fire elementer bliver drøftet frem mod DER d. 27.-28.

juni 2013, herunder i ECOFIN, hvor der på det kommende møde på ny vil være en

drøftelse af den mulige udformning og gennemførelse af de nævnte tiltag.

DER-konklusionerne fra december 2012 lagde derudover hovedvægten på at imple-

mentere de allerede aftalte eller planlagte styrkelser af det økonomiske samarbejde

(six-pack, two-pack, finanspagten mv.) samt den styrkede finansielle regulering, her-

under bankunion mv. (fælles banktilsyn og kommende forslag om en fælles bankafvik-

lingsmekanisme samt vedtagelse af de aktuelle EU27-forslag om kapitalkrav, fælles

rammer for national håndtering af nødlidende banker og nationale indskydergaranti-

er).DER-konklusionerne lagde ikke op til at gå videre med idéerne om større grad af

fælles økonomisk politik, fælles gældsudstedelse mv.

Indhold

For så vidt angår forhåndskoordinering af større reformer lægger Kommissionen i sin

meddelelse op til en mekanisme for koordinering af større reformer i de enkelte lande

forud for national vedtagelse, primært for at give mulighed for at drøfte nationale re-

former, som kan have afsmittende effekter på andre lande, og hvor relevant koordine-

re disse inden endelig vedtagelse. Kommissionens meddelelse og DER-

konklusionerne henviser bl.a. til Finanspagten, som også indeholder bestemmelser

om forhåndskoordinering af reformer, som endnu ikke er operationaliseret.

Fokus for forhåndskoordinering bør ifølge Kommissionens meddelelse være reformer

af betydning for samhandel, konkurrenceevne og finansiel stabilitet, men også refor-

mer som af politiske grunde kan være væsentlige for andre lande, fx reformer som

kan optræde som foregangseksempler for andre lande med tilsvarende reformbehov.

Meddelelsen lægger op til en proces, som er integreret i det europæiske semester og

så vidt muligt knyttet til eksisterende instrumenter som fx de nationale reformpro-

grammer (NRP), uden at det udelukker en koordinering på andre tidspunkter af året.

Der lægges op til, at Kommissionen på basis af oplysninger fra det pågældende land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedtager en udtalelse om den eller de planlagte reformer, mhp. efterfølgende drøftelse

i Rådet.

Der må navnlig forventes en drøftelse af den tidsmæssige og organisatoriske foran-

kring i eksisterende europæiske og nationale processer. Hensynet til allerede eksiste-

rende EU-processer samt de nationale parlamentariske procedurer må således ventes

at afgrænse rammerne for forslaget.

For så vidt angår kontraktuelle aftaler lægger Kommissionens meddelelse op til kon-

trakter mellem det enkelte land og Kommissionen/Rådet i form af et ”konvergens- og

konkurrenceevneinstrument” (CCI). Kontrakterne skal bidrage til at styrke det nationa-

le ejerskab og indhente reformefterslæbet i de enkelte lande. Meddelelsen lægger op

til, at kontrakterne vil skulle omfatte eurolandene, samtidig med, at der også skal fin-

des måder at inkludere ikke-eurolande, der ønsker at deltage. Kommissionen konklu-

derer ikke, hvorvidt kontrakterne bør være obligatoriske for alle omfattede lande, eller

hvorvidt de kan have mere frivillig eller ”ad hoc”-karakter.

Der lægges op til, at kontrakterne skal tage udgangspunkt i de landespecifikke anbe-

falinger (som udarbejdes som led i det europæiske semester), eller en delmængde

heraf, fx de anbefalinger, som knytter sig til analysen af eventuelle makroøkonomiske

ubalancer i de enkelte lande.

Der lægges op til at udforme en form for økonomisk støtte (solidaritetsmekanisme) for

at understøtte efterlevelsen af sådanne kontrakter, fx for at dække eventuelle kortsig-

tede omkostninger ved gennemførelsen af reformer. Kommissionens meddelelse

lægger i udgangspunktet op til et instrument af en begrænset størrelse.

Meddelelsen foreslår en proces, hvor støtten fx ydes som en række overførsler betin-

get af en fuld og rettidig gennemførelse af reformerne i kontrakten, og vil kunne su-

spenderes, hvis tidsplanen gentagne gange skrider o.l., eller hvis reformer rulles tilba-

ge. Der lægges vægt på, at der skal sikres sunde incitamenter, som ikke belønner

lande, der udskyder reformer til de er akutte, og der lægges op til at fokusere på re-

former, som ikke ville være blevet gennemført uden finansiel støtte.

Det må ventes drøftet, hvordan kontrakterne kan være mere forpligtende og sikre

nationalt ejerskab og hænge effektivt sammen med processen vedr. landespecifikke

anbefalinger og proceduren vedr. makroøkonomiske ubalancer, som netop begge er

udformet, så de indebærer en nøje balance mellem fælles forpligtelse og national

ejerskab. Der må desuden ventes drøftelser om indretningen af eventuelle støtteme-

kanismer, herunder størrelse, finansiering, byrdefordeling og hvordan de rette incita-

menter sikres i en sådan ordning.

For så vidt angår ØMU’ens sociale dimension er det endnu uklart, hvilke konkrete

forslag dette kan omfatte. Det kan dække over dels tiltag til fremme af beskæftigelse

og bekæmpelse af ledighed (inkl. fx styrket arbejdskraftmobilitet på tværs af grænser-

ne), dels tiltag i form af fx fattigdomsbekæmpelse eller investeringer i uddannelse og

opkvalificering. Disse forhold drøftes allerede i regi af de landespecifikke anbefalinger

og Europa 2020-strategien mv. Herudover forventes fokus på muligheder for øget

inddragelse af arbejdsmarkedets parter og sociale NGO’er o.l. i drøftelsen af økono-

misk politik, i tillæg til den dialog som allerede foregår på nationalt plan og på EU-

niveau. Spørgsmålet om ØMU’ens sociale dimension drøftes særligt i regi af beskæf-

tigelsesministerrådet (EPSCO).

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet orienteret om drøftelsen i EU af spørgs-

mål vedr. en styrkelse af ØMU’en, bl.a. i forbindelse med ECOFIN 5. marts 2013.

Holdning

Regeringens foreløbige holdning

Hovedfokus for arbejdet med en styrket ØMU bør være på implementeringen af de

allerede besluttede reformer af det økonomiske samarbejde og den finansielle regule-

ring samt initiativerne vedr. bankunion mv.

Danmark vil indgå åbent og konstruktivt i drøftelserne og afveje fordele og ulemper for

Danmark ved de enkelte forslag, herunder i forhold til eventuel dansk deltagelse i de

tiltag, som måtte være relevante og åbne for ikke-eurolande. En præcis dansk hold-

ning må afvente evt. konkrete forslag.

Det er generelt vigtigt for Danmark, at de konkrete nye initiativer forankres i det eksi-

sterende EU-samarbejde og særligt processerne i det europæiske semester (herunder

den sociale dialog som led heri), hvilket er vigtigt for at sikre integriteten af EU27 og

det indre marked. Desuden er det generelt vigtigt for Danmark at bevare en passende

balance mellem fælles forpligtelser og nationalt ejerskab – evt. landedifferentieret –

herunder tilstrækkelige frihedsgrader vedr. de konkrete politikmidler, man kan anven-

de nationalt til at opnå de givne mål og anbefalinger. Eventuelle fælles støttemeka-

nismer bør i den forbindelse sikre grundlæggende sunde incitamenter.

Andre landes holdning

Der ventes generel enighed om at arbejde videre med de overordnede initiativer ved-

rørende koordinering af reformer, kontrakter m.v., men der er forskellige holdninger

mellem landene, navnlig hvad angår kontrakter og solidaritetsmekanisme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: Opfølgning på IMF- og G20-møderne i Washington den 18.-

20. april 2013

Resumé

Formandskabet og Kommissionen ventes at afrapportere fra G20-mødet for økonomi-

og finansministre samt centralbankchefer den 18.-19. april og IMF’s forårsmøde den

19.-20. april. Både G20- og IMF-møderne fokuserede på den aktuelle økonomiske

situation, de nødvendige tiltag til genopretning af verdensøkonomien, finansiel regule-

ring og reformer af IMF.

Baggrund

I forbindelse med IMF og Verdensbankens forårsmøder den 18.-21. april 2013 afhold-

tes møder blandt G20 økonomi- og finansministre samt centralbankchefer den 18.-19.

april og møder i IMF’s ministerkomité, IMFC, den 19.-20. april.

På både G20- og IMFC-møderne var fokus på den igangværende krisehåndtering i

Europa og håndteringen af de betydelige finanspolitiske udfordringer i særligt USA og

Japan; videreførelsen af G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst;

implementering af reformer til styrkelse af finansielt tilsyn samt IMF-reformer.

EU var på G20-mødet repræsenteret ved det irske formandskab og Kommissionen. I

IMFC var EU-landene repræsenteret via deres respektive IMF-valgkredse. EU nåede

på det uformelle ECOFIN den 12.-13. april til enighed om en fælles skriftlig erklæring

til IMFC.

Indhold

På ECOFIN den 14. maj ventes EU-formandskabet og Kommissionen at afrapportere

fra G20-mødet for økonomi- og finansministre samt centralbankchefer den 18.-19.

april 2013 og møderne i IMF’s ministerkomité, IMFC, den 19.-20. april 2013.

Der var på G20- og IMFC-møderne enighed om, at

situationen i verdensøkonomien

generelt er blevet bedre end i efteråret 2012, idet især situationen på de finansielle

markeder er bedret og en række særligt alvorlige risici for verdensøkonomien er del-

vist afværget. Der var imidlertid også enighed om, at den økonomiske genopretning er

ulige fordelt med høj vækst i emerging markets, stigende vækst i USA og et euroom-

råde med betydelige udfordringer.

Der var i G20 enighed om, at yderligere tiltag er nødvendige for at

sikre stærk, bære-

dygtig og balanceret vækst

samt adressere de underliggende svagheder i de enkelte

økonomier. I euroområdet bør grundlaget for den Økonomiske og Monetære Union

styrkes, herunder via etablering af en bankunion, håndtering af den finansielle frag-

mentation i euroområdet og fortsat styrkelse af bankernes balancer. I USA og Japan

er den primære udfordring at etablere en balanceret mellemfristet finanspolitisk konso-

lideringsplan. Der var enighed om, at G20-landene fortsat skal sikre implementering af

ambitiøse strukturelle reformer til styrkelse af potentiel vækst og jobskabelse, og at

lande med betalingsbalanceoverskud bør overveje at tage yderligere skridt til styrkelse

af den indenlandske efterspørgsel.

G20-landene nåede endvidere til enighed om at afstå fra konkurrerende devalueringer

af valutaerne og ikke at forsøge at påvirke valutakurserne med henblik på at høste

konkurrencemæssige fordele. Der var samtidig enighed om, at landenes pengepolitik-

ker alene bør rettes mod at håndtere indenlandske udfordringer i overensstemmelse

med centralbankernes respektive mandater, og at landene i indretningen af pengepoli-

tikken vil være opmærksomme på eventuelle negative konsekvenser for andre lande

af længere perioder med pengepolitiske lempelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der var i IMFC og G20 en drøftelse af de igangværende

reformer af IMF.

Der var

enighed om at sikre en omgående implementering af reformerne fra 2010, og at de

lande, som endnu ikke har ratificeret 2010-aftalen, bør gøre det uden forsinkelse. Der

var endvidere enighed om at integrere arbejdet på en ny IMF-kvoteformel med den

forestående gennemgag af IMF’s kvoter, som skal afsluttes inden januar 2014. Enhver

omfordeling af kvoter som følge heraf forventes at resultere i stigende kvoteandele for

de dynamiske økonomier i overensstemmelse med deres position i verdensøkonomi-

en, og dermed formentlig også i en øget kvoteandel for emerging markets og udvik-

lingslande som helhed.

Der var i G20 en drøftelse af fremskridtene i

reformerne af finansiel regulering of til-

syn.

Halvdelen af G20-medlemmerne har fremsat den nødvendige lovgivning til im-

plementering af styrkede kapital- og likviditetskrav for banker (Basel III), og de reste-

rende G20-medlemmer forpligtede sig til at gøre det i løbet af 2013.

Endelig var der i G20 enighed om, at yderligere tiltag er nødvendige for at adressere

international skatteunddragelse,

særligt via håndtering af internationale skattely og

ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner. G20-landene støttede fremskridtene i retning af

automatisk informationsudveksling, der forventes at blive standarden for skattesamar-

bejde, og G20 opfordrede alle lande til på passende vis at gå i denne retning. Der var

enighed om i samarbejde med OECD at arbejde frem mod en ny multilateral standard

for automatisk informationsudveksling, som tager landespecifikke forhold i betragtning.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Overord-

net ventes G20- og IMF-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser i det omfang, at det understøtter global økonomisk vækst og beskæfti-

gelse samt finansiel stabilitet.

Høring

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side forventes man at kunne tage afrapporteringen fra IMF- og G20-

møderne til efterretning.

For så vidt angår den videre implementering af G20’s ramme for stærk, bæredygtig og

balanceret vækst er det vigtigt, at G20-landene forpligter sig til troværdigt at bringe de

offentlige finanser tilbage på et holdbart spor, herunder at de offentlige gældsniveauer

reduceres, særligt i USA og Japan.

For så vidt angår de forestående kombinerede forhandlinger om IMF’s kvoteformel og

tilpasningen af medlemslandenes kvoter og stemmer i IMF er det afgørende, at for-

handlingerne foregår i IMF’s bestyrelse og IMFC, hvor alle er repræsenteret, ikke i

G20.

Andre landes holdning

Landene ventes generelt at tage afrapporteringen fra IMF- og G20-møderne til efter-

retning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10: Klimafinansiering - opstartsfinansiering

Resumé

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner, der gør status over EU’s bidrag til den

internationale klimaopstartsfinansiering i perioden 2010-2012 og understreger, at EU

vil fortsætte med at levere klimafinansiering efter 2012 samt arbejde med at identifice-

re spor for opskalering af klimafinansiering fra 2013-2020.

Baggrund og indhold

Det ventes at fremgå af rådskonklusionerne, at EU har leveret i alt 7,34 mia. euro til

international klimafinansiering i perioden 2010-2012, hvilket er lidt mere end EU’s

forpligtelse i forhold til FN’s klimakonvention (UNFCCC) til at levere 7,2 mia. euro i

perioden.

Perioden med opstartsfinansiering udløb i 2012, hvorfor rådskonklusionerne også

ventes at understrege, at EU fortsat vil yde klimafinansiering efter 2012. Fsva. den

langsigtede klimafinansiering, hvor EU sammen med andre industrialiserede lande har

forpligtet sig til at mobilisere op mod USD 100 mia. fra 2020, forventes rådskonklusio-

nerne at understrege, at EU i samarbejde med andre industrialiserede lande, vil arbej-

de for at identificere spor for opskalering i perioden 2013-2020.

Med rådskonklusionerne ventes det understreget, at EU med i alt 7,34 mia. euro har

overopfyldt sin målsætning om at levere 7,2 mia. euro i opstartsfinansiering til klima-

indsatser i udviklingslande til trods for den vanskelige økonomiske situation.

Det fremgår af rådskonklusionerne, at EU i alt leverede 2,67 mia. euro til opstartsfi-

nansiering i 2012, hvoraf 48 pct. blev afsat til CO2-reduktioner, 28 pct. til klimatilpas-

ning, 12 pct. til at støtte en indsats, der mindsker skovrydning og skovødelæggelse i

ulande og 12 pct. til krydssektorielle aktiviteter mv. Den officielle afrapportering af

EU’s opstartsfinansiering i 2012 ventes at blive godkendt af ECOFIN. I den forbindelse

ventes det bekræftet, at EU forpligter sig til fortsat at rapportere leveringen af klimafi-

nansiering i overensstemmelse med relevante bestemmelser i FN’s klimakonvention.

Endvidere ventes bekræftet, at EU sammen med andre industrialiserede lande også

efter 2012 fortsætter med at støtte klimatiltag i udviklingslande. I den sammenhæng

forventes det på ny bekræftet, at EU sammen med andre industrialiserede lande vil

arbejde for at identificere spor for opskalering af klimafinansiering fra 2013-2020 gen-

nem mobilisering af en flerhed af kilder (offentlig finansiering såvel som privatsektorfi-

nansiering, bilaterale kilder og multilaterale kilder mv.) mhp. at nå et fælles mål om at

mobilisere 100 mia. USD fra 2020. Samtidig ventes rådskonklusionerne at opfordre til

at udviklingslandene også selv iværksætter meningsfulde reduktionsindsatser.

Endelig ventes EU med rådskonklusionerne at opfordre til, at der arbejdes videre med

at udvikle og anvende instrumenter til at mobilisere privat klimafinansiering.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om rådskonklusionerne.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for dansk lov.

Statsfinansielle konsekvenser

Konklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, men offentlig

klimafinansiering efter 2012 vil have statsfinansielle konsekvenser. Finansloven for

2013 fastsætter niveauet for klimafinansiering på 500 mio. kr., svarende til bidraget i

2012.

I det omfang EU på et senere tidspunkt specificerer et samlet niveau for EU's klimafi-

nansiering efter 2012, kan det få statsfinansielle konsekvenser, idet det understreges,

at klimafinansieringsbidrag efter 2012 kan komme fra en flerhed af kilder, herunder

også fra den private sektor. Kun offentlige bidrag til klimafinansiering vil have statsfi-

nansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Udmøntningen af en fremtidig langsigtet klimafinansiering kan være forbundet med

samfundsøkonomiske omkostninger. Omfanget heraf afhænger bl.a. af, hvordan den

langsigtede klimafinansiering implementeres.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Regeringen kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11: Forordning om afvikling af handel med værdipapirer og

om værdipapircentraler mv.

KOM(2012) 73

Resumé

Kommissionen har den 7. marts 2012 fremsat forslag til en forordning om forbedring af

værdipapirafviklingen i EU og om værdipapircentraler (CSD’er – Central Securities

Depositories) samt om ændring af direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalings-

systemer og værdipapirafviklingssystemer. Der foreslås iværksat forskellige foran-

staltninger på europæisk niveau, som skal medvirke til at øge sikkerheden i forbindel-

se med afviklingen af værdipapirhandler (dvs. betaling for og levering af de handlede

værdipapirer via en værdipapirscentral). Sikkerheden ved værdipapirafvikling er høj

allerede i dag, men forslaget vil kunne understøtte en øget efterspørgsel af investorer

efter værdipapirer på tværs af grænserne pga. ensrettede regler og større troværdig-

hed om afviklingen. For udstedere af værdipapirer vil forslaget potentielt betyde, at det

bliver lettere at tiltrække kapital, da sikkerheden ved afvikling af handel med værdipa-

pirer forøges.

Derudover indeholder forordningen et forslag til en fælles europæisk regulering af

værdipapircentraler, herunder regler om hvilke kerneaktiviteter en værdipapircentral

kan udøve, hvilke aktiviteter en værdipapircentral kan udøve som accessorisk virk-

somhed som et supplement til kerneaktiviteterne samt fælles regler om godkendelse

af og tilsyn med værdipapircentraler. Reglerne i EU for værdipapircentraler er ikke

harmoniseret i dag.

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 14. maj 2013. Det irske formandskab

sigter imidlertid aktuelt efter enighed om sagen medio juni 2013. Derefter kan forhand-

linger med Europa-Parlamentet indledes.

Baggrund

Når et værdipapir handles på eller uden for en markedsplads, fx en børs, udføres der

efter selve handlen en række processer, som fører til afvikling af den pågældende

handel, dvs. levering af værdipapiret til køber og betaling til sælger. Disse processer

varetages af clearingcentraler, der kan være central modparter (Central Counter Par-

ties - CCP) og værdipapircentraler (Central Securities Depositories - CSD’er).

En CCP sikrer i afviklingsperioden (dvs. perioden fra at der indgås aftale om køb og

salg af et værdipapir til køber har modtaget værdipapiret og sælger har betalt den

aftalte pris), at finansielle kontrakter kan gennemføres, selv hvis den ene part i en

handel ikke måtte kunne honorere sine forpligtelser. Dette gøres ved, at en CCP sam-

ler markedsdeltagernes handler i nettopositioner og overtager køber og sælgers re-

spektive leveringsforpligtelser.

CSD’ers kerneopgaver er generelt at sikre registrering, deponering og udmønte afvik-

lingen af værdipapirer. Desuden spiller CSD’er en afgørende rolle for markedet for

sikkerhedsstillelse i Europa, dvs. at aktiver lægges til sikkerhed for opfyldelse af en

forpligtigelse, særligt til pengepolitiske formål, fx af banker overfor centralbanker, da

næsten al belånbar sikkerhed for pengepolitiske operationer i EU afvikles i CSD’erne.

I Danmark opererer fx i dag en hollandsk CCP - European Multilateral Clearing Facility

- i forbindelse med størstedelen af aktiehandler indgået på børsen i København

(NASDAQ OMX). Værdipapirer udstedes, afvikles og opbevares i Danmark i værdipa-

Forordning om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler

(CSD’er) samt om ændring af direktiv 98/26/EF.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pircentralen VP Securities A/S (en CSD). Ofte cleares handlen via en CCP, og denne

virksomhedsform er reguleret med forordningen om OTC (Over The Counter)-

derivater, centrale modparter og centrale handelsregistre (EMIR – European Market

Infrastructure Regulation).

CSD’er er ifølge Kommissionen systemisk vigtige for de markeder, som de opererer

på, og idet der er en stigning i de grænseoverskridende transaktioner med værdipapi-

rer, bliver der også flere indbyrdes relationer mellem CSD’erne i landene. De indbyr-

des relationer mellem CSD’er og de processer for afvikling af en værdipapirhandel,

som går i gang efter at værdipapirhandlen er aftalt, bliver ifølge Kommissionen endnu

tættere i forbindelse med, at projektet Target2Securities (T2S) efter planen går i drift i

2015. T2S er et projekt, der er lanceret af eurosystemet (ECB), og som skal skabe en

fælles platform for værdipapirafvikling i Europa. De enkelte CSD’er vil dermed komme

til at bruge det samme afviklingssystem i stedet for at basere sig på hvert deres afvik-

lingssystem. Der vil også være adgang for afvikling af værdipapirer via T2S, som er

udstedt i andre valutaer end euro.

Kommissionen anfører, at CSD’er normalt fungerer sikkert og effektivt inden for natio-

nale grænser, men kommunikerer omvendt mindre sikkert på tværs af grænser. Ifølge

Kommissionens oplysninger er omkostningerne til en grænseoverskridende værdipa-

pirafvikling op til fire gange større end omkostningerne til den indenlandske værdipa-

pirafvikling.

Kommissionen har den 7. marts 2012 fremsat forslag til en forordning om forbedring af

værdipapirafviklingen i EU og om CSD’er samt om ændring af direktiv 98/26/EF om

endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer.

Indhold

Kommissionens forslag ligesom efterfølgende kompromisforslag har to hovedformål. For

det første skal sikkerheden i forbindelse med afviklingen af værdipapirhandler øges, og

for det andet foreslås det, at der fastsættes et sæt fælles europæiske regler for CSD’er.

Reglerne i EU for CSD’er er ikke harmoniseret i dag.

Sikkerheden ved værdipapirafvikling er høj allerede i dag, men forslaget vil kunne under-

støtte en øget efterspørgsel af investorer efter værdipapirer på tværs af græn-serne pga.

ensrettede regler og større troværdighed om afviklingen. For udstedere af værdipapirer

vil forslaget potentielt betyde, at det bliver lettere at tiltrække kapital, da sikkerheden ved

afvikling af handel med værdipapirer forøges.

Forslaget vedrører bl.a.:



Forbedring af værdipapirafviklingen



Tilladte aktiviteter for CSD’er



Organisatoriske krav



Krav til kapital og investeringspolitik



Lovvalg



Fri adgang til udstedelse, links og adgang mellem infrastrukturvirksomhederne



Sanktioner



Tilpasning af direktiv om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapiraf-

viklingssystemer

Forbedring af værdipapirafviklingen

Et af hovedformålene med forslaget er at øge sikkerheden i forbindelse med afviklingen

af værdipapirhandler, og forordningen indeholder tre overordnede elementer, som skal

medvirke til at nå dette mål.

For det første foreslås det, at værdipapirer, der handles på regulerede markeder, obliga-

torisk skal udstedes i elektronisk form. Kommissionens forslag og Rådets kompromis-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forslag indebærer, at dette skal ske fra 1. januar 2020. Dette vil gøre afviklingsproces-

sen mere effektiv, og det bliver lettere at afkorte afviklingsperioder, dvs. perioden fra at

der indgås aftale om køb og salg af et værdipapir til køber har modtaget værdipapiret og

sælger har modtaget betaling. Det vil desuden understøtte en højere grad af sikkerhed

ved værdipapiremissioner (udstedelse af værdipapirer), da det bliver lettere at flytte og

afstemme værdipapirbeholdninger.

For det andet foreslås det at harmonisere afviklingsperioden for værdipapirtransaktioner i

hele EU, således at perioden fastsættes til to dage efter handelsdagen (såkaldt T+2). Der

vil dog være mulighed for, at køber og sælger i en værdipapirhandel kan aftale en kortere

afviklingsperiode. I EU er afviklingsperioden i dag for de fleste værdipapirer T+2 eller

T+3, afhængig af land og markedet der handles på.

For det tredje foreslås det at harmonisere de foranstaltninger, som skal fremme afvik-

lingsdisciplinen, således at købere og sælgere af værdipapirer faktisk leverer de værdi-

papirer eller leverer den aftalte betaling, som de har forpligtet sig til, til den aftalte tid.

Bestemmelserne herom indebærer en harmoniseret procedure for dækningskøb (såkaldt

”buy-in”), hvis der ikke leveres værdipapirer på den planlagte afviklingsdato. Dæknings-

køb er en procedure for sælgers indkøb af de værdipapirer, der måtte mangle på leve-

ringstidspunktet, så køber kan opnå levering af det handlede værdipapir. Hovedformå-

let er at begrænse antallet af fejl, fx i form af køber eller sælgers sene eller manglende

levering af hhv. købesummen og værdipapiret ved afviklingen af værdipapirhandler.

Formålet er desuden at modvirke, at der konkurreres på at sænke standarderne for afvik-

lingsdisciplinen fx mellem markedspladser, der har forskellige sanktionsordninger overfor

markedsdeltagernes brud på reglerne.

Tilladte aktiviteter for CSD’er

Ifølge Kommissionens forslag bør der være tre kerneaktiviteter, som en CSD kan ud-

øve. De tre aktiviteter er



registrering af værdipapirer i et elektronisk bogføringssystem,



løbende administration af værdipapir-konti, samt



værdipapirafvikling.

Disse tre kerneaktiviteter er bibeholdt i kompromisforslaget. En CSD defineres som en

juridisk person, der driver et værdipapirafviklingssystem og yderligere mindst én af de

øvrige to nævnte kerneaktiviteter.

Endvidere foreslås det, at CSD’er kan udøve en række accessoriske aktiviteter, dvs.

at aktiviteten udgør en mindre væsentlig aktivitet for CSD’en. Der er tale om ydelser,

der er med til at forbedre værdipapirmarkedernes sikkerhed, effektivitet og gennem-

sigtighed. Fx kan en CSD fungere som mellemled i forbindelse med værdipapirudlån

(dvs. hvor en aktør låner sine aktier ud til en anden aktør, fx en værdipapirhandler, der

skal bruge papirerne for at opfylde en kontrakt, men som ikke ligger inde med dem

selv), levere serviceydelser i forbindelse med aktionærregistre og medvirke ved hånd-

tering af forskellige aktiviteter i de virksomheder, der har aktier registeret i CSD’en

(såkaldte corporate actions), fx i relation til indberetninger til skattemyndighederne og i

relation til generalforsamlinger. Forvaltning af værdipapirkonti er også nævnt som en

mulig accessorisk aktivitet. Et system, hvor hver enkelt investor har sin egen konto i

en CSD – enkeltinvestorkonto, som er udgangspunktet for den skandinaviske CSD

forretningsmodel - vil være omfattet heraf. Denne aktivitet omfatter forvaltning af hver

enkelt investors værdipapirkonto, herunder mht. at registrere pant, tilskrive renter,

udnytte tegningsretter etc.

Formandskabet har i sit kompromisforslag foreslået, at CSD’er kan drive kreditvirk-

somhed, enten med en yderligere banklicens i samme juridiske enhed eller banklicens

i separat enhed. Begge muligheder forudsætter at virksomheden lever op til en række

stramme krav, der skal bidrage til at sikre at forretningsmodellen ikke skaber yderlige-

re risici.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kompromisforslaget indeholder en liste med et begrænset antal accessoriske aktivite-

ter af banklignende karakter, der vil kræve en speciallicens, dvs. banklicens. Der er

tale om aktiviteter, som er forbundet med kerneaktiviteterne værdipapirafvikling, fx

værdipapirudlån, levering af pengekonti, samt ind- og udlån af penge. Endvidere gives

der også mulighed for at udøve accessoriske aktiviteter af banklignende karakter, der

er med til at lette behandlingen, fx for finansiering af skattetilbagebetalinger.

Godkendelse af og tilsyn med CSD’er

Kommissionens forslag indeholder regler om godkendelse af og tilsyn med CSD’er.

Der indføres et europæisk pas, således at en CSD, der er godkendt i henhold til for-

ordningen i én medlemsstat, kan åbne en filial i en anden medlemsstat eller udbyde

serviceydelser fra hjemlandet direkte i en anden medlemsstat. Forslaget lægger des-

uden op til, at en CSD fra et tredjeland kan få adgang til EU, hvis den pågældende

CSD anerkendes af den europæiske markeds- og værdipapirtilsynsmyndighed – ES-

MA. Konkret kan en CSD fra et tredjeland levere CSD-ydelser enten gennem en filial

eller direkte fra et tredjeland, hvis de er anerkendt af ESMA.

Organisatoriske krav

Kommissionens forslag indeholder organisatoriske krav til CSD’er, herunder forslag til

regler om en CSD’s outsourcing af serviceydelser, hvor en opgave gives af en CSD til

en tredjepart, fx driften af visse dele af it-systemer. Som hovedregel foreslås det, at

der skal gælde det almindelige princip om, at ansvaret for en opgave som udgangs-

punkt ikke kan outsources. En CSD kan dog godt outsource en opgave, men kun hvis

der stilles de samme krav til leverandøren, som reglerne stiller til CSD’en og CSD’en i

øvrigt efter aftalen kan kontrollere, om leverandøren lever op til sine forpligtelser.

Særligt i relation til outsourcing til en offentlig enhed, som fx eurosystemet, indeholder

forordningen et forslag om, at der stilles lempeligere krav til en CSD’s kontrol i relation

til de aktiviteter, der outsources.

Det er netop i de organisatoriske krav, at CSD’ers forretningsmodel i Danmark og i de

øvrige skandinaviske lande med enkeltinvestorkonti adskiller sig fra resten af EU. Med

enkeltinvestorkonti kan en anden virksomhed notere handler i CSD’ens system på

vegne af en kunde. I Danmark har bankerne således adgang til og ansvar for at regi-

strere individers eller virksomheders handler direkte i CSD’ens (VP Securities A/S) it-

system. Dermed deles opgaverne (heraf såkaldte ”shared services”) mellem banken

og CSD’en.

I seneste kompromisforslag er indsat en recital, hvor det understreges, at forordnin-

gens outsourcingregler ikke er til hinder for, at medlemsstaterne i national lovgivning

kan fastsætte at visse CSD-funktioner kan udøves af tredjeparter, fx banker. Kom-

promisforslaget tager dog ikke højde for, hvorvidt ansvaret for udøvelsen af CSD-

services kan deles mellem CSD’en og tredjeparten (shared services), hvilket kende-

tegner modellen anvendt i de nordiske lande. Dette er en forudsætning for, at det dan-

ske system vedr. enkeltinvestorkonti, jf. ovenfor, kan fortsætte.

Krav til kapital og investeringspolitik

Der stilles i Kommissionens forslag krav til, at CSD’en skal sikre sig både imod gene-

relt forretningsmæssige og operationelle risici, fx systemnedbrud og medarbejderfejl,

samt at CSD’en skal have en passende mængde kapital i forhold til de risici CSD’en

tager. Disse krav stilles blandt andet for at sikre at en CSD kan afvikles ordentligt, hvis

den måtte blive nødlidende, da en sådan afvikling ellers kan være relateret til betyde-

lige risici for den finansielle stabilitet.

På samme baggrund stilles krav til hvilke typer af finansielle instrumenter CSD’en kan

investere i, herunder at disse instrumenter skal være højlikvide og forbundet med lav

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

risiko. ESMA får i forslaget til opgave at definere, hvad højlikvide instrumenter er. I

forordningen er ikke fastsat eksempler på højlikvide aktiver.

Lovvalg

Forslaget indeholder en bestemmelse om hvilken lovgivning, der finder anvendelse på

de ejendomsretlige aspekter i forhold til et værdipapir i en CSD. Det vil som udgangs-

punkt være lovgivningen i det land, hvor kontoen føres, dvs. hvor værdipapiret opbe-

vares. Hvis en konto anvendes til afvikling i et værdipapirafviklingssystem, afgøres de

ejendomsretlige aspekter efter den lovgivning, der finder anvendelse på værdipapiraf-

viklingssystemet.

I forslaget er der indsat en bestemmelse om, at en CSD skal tilbyde at have fortegnel-

ser og konti, som gør en deltager i stand til at skelne mellem hvilke værdipapirer, som

deltagerens enkelte kunder har. Dette skal styrke gennemsigtigheden i forbindelse

med de ejendomsretlige aspekter styret i lovvalgbestemmelsen.

Fri adgang til udstedelse, links og adgang mellem infrastrukturvirksomhederne

Forslaget indeholder endvidere regler om adgangen for en udsteder af værdipapirer til

frit at vælge hvilken CSD inden for EU, der skal forestå udstedelsen. På denne måde

kan et tysk aktieselskab i princippet vælge at få udstedt sine aktier gennem en dansk

CSD, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt, fx fordi der potentielt er flest købere til

aktien i Danmark.

Der foreslås endvidere regler om en CSD’s ret til at få et link til en anden CSD. Et link

mellem CSD’er gør det muligt at opbevare et værdipapir i en anden CSD end den

CSD, hvorigennem det er udstedt. Der eksisterer i dag allerede en del af denne type

samarbejder mellem CSD’er, men det er på aftalebasis.

Endelig foreslås der regler om en CSD’s ret til at få adgang til de øvrige markedsinfra-

strukturvirksomheder, dvs. markedspladser og CCP’er, hvilket ifølge Kommissionen er

nødvendigt, hvis markedet skal åbnes. Hvis en dansk investor køber et værdipapir på

en markedsplads i Frankrig og ønsker at opbevare papiret i fx en dansk CSD, kan det

kun lade sig gøre, hvis der er en forbindelse mellem de involverede infrastrukturvirk-

somheder.

Sanktioner

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal vedtage bestemmelser om, at der kan

indføres administrative sanktioner og andre reaktioner ved overtrædelse af forordningen.

Sanktionsregimet forventes ændret af formandskabet, således at det følger de overord-

nede linjer i andre forslag, herunder markedsmisbrugsforslaget (MAR) og kapitalkravdi-

rektivet (CRD IV).

Tilpasning af direktiv om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssy-

stemer

Endelig indebærer forslaget en ændring af direktiv 98/26/EF om endelig afregning i beta-

lingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, for så vidt angår de beføjelser, der i for-

bindelse med oprettelsen i 2011 af de europæiske tilsynsmyndigheder er tillagt ESMA i

relation til værdipapirafviklingssystemer, der er registreret i henhold til direktiv 98/26/EF,

og som fremover skal anmeldes til ESMA i stedet for til Kommissionen.

Hjemmelsgrundlag

Retsgrundlaget for forordningsforslaget er artikel 114, stk. 1, i Traktaten om Europæi-

ske Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget følger den almindelige beslutningspro-

cedure efter artikel 294 i TEUF, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere.

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i Rådet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Forslaget har hovedsagelig til formål at gøre det europæiske værdipapirmarked mere

sikkert og effektivt. Det er Kommissionens vurdering, at dette kræver en koordineret EU-

indsats, idet der i al væsentlighed er tale om grænseoverskridende forhold. Hvis det over-

lades til de enkelte medlemsstater at gennemføre lokale foranstaltninger til forbedring af

værdipapirmarkedet, vil effekten af sådanne foranstaltninger efter Kommissionens vurde-

ring sandsynligvis være meget lav i en grænseoverskridende sammenhæng.

En EU-indsats er efter Kommissionens vurdering endvidere berettiget på grund af

CSD’ernes systemiske karakter samt deres øgede interaktion i Europa. Ifølge Kommissi-

onen er visse aspekter af de identificerede problemer omfattet af den gældende fælles-

skabsret. Det drejer sig fx om direktivet om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, direkti-

vet om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer.

Det er på den baggrund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelse

Den 4. februar 2013 vedtog Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske og monetæ-

re anliggender (ECON) udkast til ændringer til CSD-forordningen udarbejdet på bag-

grund af en rapport af ordføreren Kay Swinburne (UK/EPP).

I udkastet foreslås, at kravet om, at værdipapirer skal udstedes i elektronisk form skal

gælde allerede fra 1. januar 2015 for alle nyudstedte værdipapirer og fra 1. januar

2020 for alle andre værdipapirer, i modsætning til Rådet og Kommissionen der arbej-

der med 2020 for begge områder.

Parlamentets forslag åbnes der desuden op for, at en værdipapircentral kan udøve

banklignende accessorisk virksomhed som oplistet i forordningen indenfor rammerne

af den samme juridiske enhed værdipapircentralens kerneaktiviteter bliver udøvet

indenfor. Dette kan dog ske under forudsætning af, at værdipapircentralen er god-

kendt efter reglerne for bankvirksomhed og under krav om skærpede kapitalkrav.

Endelig foreslår Parlamentet krav om, at en allerede godkendt værdipapircentral, skal

underrette dens kompetente myndighed, såfremt den ønsker at udvide dens ikke-bank

tilknyttede accessoriske virksomhed eller etablere link med en anden værdipapircen-

tral. I de tilfælde, hvor værdipapircentralen ønsker at udøve anden accessorisk virk-

somhed ud over de typer, der specifikt er oplistet i forordningen eller etablere links,

der indebærer en højere risiko, skal dette godkendes af dens kompetente myndighed.

Forslaget fra Parlamentet indeholder endvidere forslag vedr. shared services og for-

slag om, at en værdipapircentral skal tilbyde dens medlemmer valget mellem samle-

konti og enkeltinvestorkonti.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget vil i kraft af sin status som forordning være umiddelbart gældende i med-

lemslandene. Der vil med forordningen være tale om en betydelig udvidelse af regel-

sættet for driften af en CSD i Danmark. Den danske model med individuelle depoter

(enkeltinvestorkonto) kan bibeholdes med formandskabets kompromisforslag.

Gældende dansk ret på området er lov om værdipapirhandel m.v., hvor en værdipa-

pircentral i dag er omfattet af lovens fællesbestemmelser i kapitel 3 samt lovens afsnit

III om clearing, afvikling og finansiel sikkerhedsstillelse m.v. og afsnit IV om registre-

ring. Endelig gælder lovens afsnit V om fondsråd og tilsyn og afsnit VI om straffebe-

stemmelser m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget vil medføre et behov for at tilpasse lov om værdipapirhandel m.v., således at

loven ikke indeholder regler, der strider imod forordningen. De gældende danske

regler om tilladelse til at drive virksomhed som værdipapircentral vil fx skulle

ophæves. Forslaget vil i praksis betyde mere detaljerede krav til CSD’er end i den

gældende lov om værdipapirhandel. Kommissionens forslag indeholder således fx

regler om godkendelse af og tilsyn med CSD’er. Der indføres desuden et europæisk

pas, således at en CSD, der er godkendt i henhold til forordningen i én medlemsstat,

kan åbne en filial i en anden medlemsstat eller udbyde serviceydelser fra hjemlandet

direkte i en anden medlemsstat.

Kommissionens forslag om at harmonisere afviklingsperioden for værdipapirtransakti-

oner i hele EU, således at perioden fastsættes til to dage efter handelsdagen (såkaldt

T+2) er en stramning i forhold til den danske model, hvor kravet i dag er T+3.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet. For det

første indeholder forslaget øgede tilsynsforpligtelser for Finanstilsynet nationalt, samt

krav om øget koordinering på europæisk plan. For det andet forventes forslaget at

medføre en del lovarbejde både i forhold til at bidrage til arbejdet med udvikling af

delegerede retsakter i EU og i forhold til at gennemføre forordningen i dansk lovgiv-

ning.

Forslaget vil derfor kunne medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet. Udgif-

terne til Finanstilsynet dækkes gennem bidrag fra den finansielle sektor, hvorfor der

ikke umiddelbart er direkte statsfinansielle konsekvenser forbundet hermed.

Forordningen har ingen virkninger for EU-budgettet og dermed for det danske bidrag

hertil.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Med forslaget fastsættes fælleseuropæiske minimumskrav til værdipapircentralers

økonomiske grundlag og økonomiske aktiviteter. På den baggrund forventes forslaget

at bidrage til den finansielle stabilitet. I det omfang forslaget understøtter en højere

grad af finansiel stabilitet, vil forslaget kunne have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser.

Forslaget vil samlet set kunne fremme værdipapirudstedernes evne til at rejse kapital og

investorernes evne til at placere deres midler mere sikkert og omkostningseffektivt med

væsentlige fordele for økonomien.

Høring

Kommissionens forslag til forordning har været i høring i EU-specialudvalget for den fi-

nansielle sektor med høringsfrist den 4. september 2012. Der henvises til grund- og

nærhedsnotat af 12. december, hvor høringssvarene fremgår.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grund- og nærhedsnotat af 30. maj 2012 til Folketingets Europaud-

valg.

Holdning

Regeringens holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter generelt forslaget om at regulere området for afvikling af handel med

værdipapirer og for værdipapircentraler (CSD’er) med henblik på at forbedre vilkårene for

grænseoverskridende værdipapirhandel, da det på længere sigt forventes at medføre

bedre forhold for investorer og lettere adgang for virksomheder til at rejse kapital.

Regeringen lægger vægt på og arbejder for, at det nationalt fortsat skal være muligt for

markedsdeltagerne at have konti i en værdipapircentral på enkeltinvestorniveau, således

at det eksisterende system i bl.a. det danske VP Securities A/S kan bevares. På denne

måde kan ejerne af de enkelte værdipapirer let identificeres, såfremt et pengeinstitut

kommer i problemer. Regeringen er tilfreds med, at dette kan rummes inden for formand-

skabets kompromisforslag.

Regeringen vil arbejde for, at en værdipapircentral i videst muligt omfang ikke skal have

adgang til at påtage sig kreditrisici i forbindelse med afviklingen af værdipapirhandel, da

sådanne risici i sidste ende kan påvirke stabiliteten i værdipapirafviklingssystemet. I tråd

hermed indebærer formandskabets seneste kompromisforslag, at de kreditrisici, som en

CSD påtager sig, skal minimeres.

Regeringen vil endelig arbejde for, at der fastsættes regler om en værdipapircentrals

outsourcing af opgaver til tredjepart, hvor der tages udgangspunkt i det almindeligt gæl-

dende princip om, at ansvaret ikke kan outsources.

Regeringen støtter formandskabets forslag om, at afviklingsperioden for værdipapirtrans-

aktioner fastsættes til to dage efter handelsdagen (T+2), samt at det skal være muligt at

aftale kortere afviklingsperioder køber og sælger imellem.

For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelser er det regeringens opfattelse, at

medlemsstaterne ikke skal være forpligtede til at indføre administrative sanktioner i relati-

on til lovovertrædelser, for hvilke man kan blive idømt strafferetlige sanktioner i henhold til

medlemsstaternes nationale lovgivning. Regeringen vil derfor – som i forbindelse med

forhandlingerne af markedsmisbrugsforordningen (MAR) og ændringen af kapitalkravsdi-

rektivet (CRD IV) – lægge vægt på valgfrihed mellem administrative og strafferetlige

sanktioner.

Andre landes holdning

Landene støtter generelt formålet med forslaget om at øge sikkerheden i forbindelse med

afviklingen af værdipapirhandler og en fælles europæisk regulering af værdipapircentra-

ler. Der er endnu en række udeståender. Særligt udestår spørgsmålet om og i hvilket

omfang, en CSD skal have adgang til at drive bankvirksomhed parallelt. Desuden ude-

står spørgsmålet om, hvordan man skal formulere reglerne om den relevante nationa-

le lovgivning, der skal finde anvendelse på de ejendomsretlige aspekter i forhold til et

værdipapir i en CSD.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12: Kommissionens forslag til forordning om europæiske

demografiske statistikker

KOM(2011) 903

Resumé

Formålet med Kommissionens forslag om europæiske demografiske statistikker er at

etablere fælles rammer for en systematisk udarbejdelse af europæiske demografiske

statistikker vedrørende befolkningens størrelse og sammensætning samt vitale hæn-

delser, såsom fødsler og dødsfald. Oplysningerne skal bruges til at tilrettelægge,

overvåge og evaluere en række EU-politikker. Derudover lægges der op til indsamling

af et harmoniseret årligt befolkningstal, der kan lægges til grund for medlemsstaternes

fremtidige stemmevægte i EU-systemet.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 20. december 2011 forslag til forordning om europæiske

demografiske statistikker. Den danske version af forslaget blev modtaget i Danmarks

Faste Repræsentation ved EU den 17. januar 2012.

Det irske formandskab ønsker forud for indledningen af trialogforhandlinger med Eu-

ropa-Parlamentet at indhente medlemsstaternes tilslutning til det foreliggende kom-

promisforslag, som blev indgået i rådsarbejdsgruppen for statistik under det danske

formandskab.

Indhold

Formålet med Kommissionens forslag er at etablere en fælles ramme for opgørelse af

demografisk statistik om befolkningens størrelse og sammensætning samt om dennes

vitale hændelser, såsom fødsler og dødsfald.

Kommissionens forslag lægger op til, at medlemsstaterne skal levere statistik til brug

for to forskellige formål.



Formål 1: Medlemsstaterne skal levere detaljeret statistik om befolkningens

størrelse og sammensætning samt om dennes vitale hændelser på nationalt

og regionalt niveau. I Kommissionens forslag defineres befolkningen som per-

soner med ’sædvanlig bopæl’ i en medlemsstat pr. 1. januar i et givent år

Der lægges op til, at den detaljerede statistik om befolkningen udarbejdes på

baggrund af ’sædvanlig bopæl’. I forslaget delegeres det til Kommissionen at

fastsætte hvilke variable, der skal leveres statistik på via gennemførelsesbefø-

jelse.

Formål 2: Ifølge artikel 4 i Kommissionens forslag skal der desuden en gang

årligt leveres et samlet befolkningstal på nationalt niveau til brug for medlems-

staternes fremtidige stemmevægte, der vil få virkning fra d. 1. november 2014.

Til dette formål skal der leveres befolkningstal, som bygger på ’sædvanlig bo-

pæl’ og ikke personernes ’registreret bopæl’. I dansk sammenhæng er ’regi-

steret bopæl’ den bopæl, hvormed befolkningen er registreret i CPR og som

lægges til grund for befolkningstallet.



Det danske formandskab fremsatte d. 29. juni 2012 et kompromisforslag baseret på

forhandlinger i rådsarbejdsgruppen for statistik. I forhold til formål 1 åbner kompromis-

Ved sædvanlig bopæl forstås: a) personer, der de seneste 12 måneder har boet i pågældende land, eller

b) personer, der inden for de seneste 12 måneder er flyttet til pågældende land og har til hensigt at blive

boende mindst 12 måneder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forslaget op for, at leveringen af disse oplysninger kan ske på ’registreret bopæl’, dvs.

på baggrund af registerdata. Samtidig præciserer kompromisforslaget - modsat Kom-

missionens forslag - hvilke variable medlemsstaterne skal levere statistik på.

Af hensyn til sammenligneligheden indebærer formandskabets kompromisforslag ved-

rørende formål 2, at den statistik, der årligt skal leveres om det samlede befolkningstal

til brug for medlemsstaternes stemmevægte i EU-systemet, skal leveres på grundlag

af ’sædvanlig bopæl’. Dog åbnes der for, at opgørelsen af befolkningstallet gerne må

estimeres med udgangspunkt i ’registreret bopæl’, således at man på grundlag heraf

estimerer den forskel, der måtte være mellem ’registreret bopæl’ og ’sædvanlig bo-

pæl’.

Hjemmelsgrundlag

Forordningsforslagets retsgrundlag er traktatens artikel 338 om udarbejdelse af fæl-

lesskabsstatistikker. Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter

den almindelige lovgivningsprocedure i henhold til traktatens artikel 294.

Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at den foreslåede lovgivning er nødvendig for at sikre kvalitet

og sammenlignelighed.

Der åbnes for, at medlemsstaterne udarbejder statistikkerne gennem brug af nationale

kilder og fremgangsmåder under hensynstagen til, at de valgte datakilder og den valg-

te metodologi er i overensstemmelse med fælles definitioner. Det vurderes således, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 294 vedr. procedu-

ren om almindelig lovgivning.

Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender har fremsat ændringsforslag til

forordningsforslaget, og Europa-Parlamentet har d. 18. april 2013 tiltrådt disse som

grundlag for trialogforhandlingerne. Blandt de 23 fremsatte ændringsforslag er de

væsentligste knyttet til formål 1: 1) Der lægges op til, at opgørelsen af befolkningens

størrelse og sammensætning samt dennes vitale hændelser på regionalt og nationalt

niveau skal baseres på ’sædvanlig bopæl’, med mulighed for at estimere disse på

grundlag af ’registreret bopæl’. Dette vil påføre de registerbaserede medlemsstater,

herunder Danmark, betragtelige meromkostninger. 2) Det foreslås, på linje med kom-

promisforslaget, præciseret i forordningen hvilke variable, der skal leveres, frem for at

delegere denne beføjelse til Kommissionen gennem gennemførelsesbeføjelser.

Med hensyn til formål 2 vedrørende udarbejdelsen af et årligt befolkningstal til brug for

medlemsstaternes stemmevægte fastholdes princippet om, at dette skal leveres på

grundlag af ’sædvanlig bopæl’. Dog åbnes for – modsat Kommissionens forslag – at

’sædvanlig bopæl’ må estimeres med udgangspunkt i ’registreret bopæl’.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Gældende dansk lovgivning på området er:



Lov om Danmarks Statistik.

Hverken Kommissionens forslag, formandskabets kompromisforslag eller Europa-

Parlamentets ændringsforslag får konsekvenser for gældende dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

Vedtages formandskabets kompromisforslag, der åbner for at basere statistikken på

’registreret bopæl’, vil forslaget ikke få statsfinansielle konsekvenser. Derimod vil

Kommissionens og Europa-Parlamentets forslag om at basere statistikken om befolk-

ningens størrelse og sammensætning samt dennes vitale hændelser på nationalt og

regionalt niveau (formål 1) på grundlag af ’sædvanlig bopæl’ indebære væsentlige

meromkostninger som følge af behovet for en grundlæggende omlægning af de nu-

værende produktionsmetoder i Danmark. Der er ikke foretaget et skøn over de kon-

krete meromkostninger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Der er ikke gennemført høring af forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan tilslutte sig formandskabets kompromisforslag, der giver mulighed for at

benytte registerdata, da det vurderes, at være den mest hensigtsmæssige metode.

Vedrørende den statistik, der skal leveres til formål 1, har Danmark arbejdet for, at

statistik om befolkningens størrelse og sammensætning samt dennes vitale hændel-

ser på nationalt og regionalt niveau kan leveres på baggrund af registerdata, dvs.

’registreret bopæl’, uden at disse skal omregnes til ’sædvanlig bopæl’. Formandska-

bets kompromisforslag imødekommer Danmarks ønske om, at det i forordningen spe-

cificeres hvilke oplysninger, der skal leveres på regionalt og nationalt niveau.

Vedrørende den statistik, der skal leveres til formål 2, kan Danmark tilslutte sig, at den

opgørelse, der årligt skal leveres om den samlede befolkning på nationalt niveau, til

brug for medlemsstaternes fremtidige stemmevægte i EU-systemet, skal leveres på

’sædvanlig bopæl’, idet kompromisforslaget åbner for, at disse må estimeres på

grundlag af den ’registrerede bopæl’.

Andre landes holdning

Med undtagelse af et enkelt medlemsland har alle medlemsstater i rådsarbejdsgrup-

pen for statistik tilsluttet sig formandskabets kompromisforslag.