PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3240 - alm. anl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 7. maj 2013

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 21. maj 2013

SAMLENOTAT

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020 .........................................................2

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 22. maj 2013 ...............................................................8

3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2013 ....................................................... 11

4. Opfølgning på implementeringen af DER’s konklusioner ........................................................ 13

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statut for og finansiering af

europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde.......................................................... 15

6. Fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet i valgperioden 2014-2019 .................................... 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020

KOM (2011) 0500, KOM (2011) 0403, KOM (2011) 0398, KOM (2011) 0510, KOM (2011)

0511, KOM (2011) 0512, KOM (2011) 0737, KOM (2011) 0738, KOM (2011) 0739, KOM

(2011) 0740, KOM (2011) 0742, KOM (2012) 0388

Revideret notat

1. Resumé

På mødet i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013 indgik EU’s stats- og regeringschefer en aftale om den

flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Aftalen indebærer et forpligtelsesniveau på 960 mio. euro og et beta-

lingsniveau på 908,4 mia. euro for hele perioden 2014-2020, jf. tabel 1. Herudover kommer udgiftsposter uden

for den flerårige finansielle ramme på 36,8 mia. euro i forpligtelser. I forlængelse af enigheden blandt stats- og

regeringscheferne udestår nu forhandlingerne med Europa-Parlamentet, der i første omgang har afvist aftaleudka-

stet i den nuværende form. Det irske formandskab har igangsat disse forhandlinger med henblik på om muligt at

kunne nå en aftale inden sommerferien. På mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 21. maj ventes en drøftel-

se af status for forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

2. Baggrund

På mødet i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013 blev der blandt EU’s stats- og regerings-

chefer opnået enighed om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Aftalen indebærer et

forpligtelsesniveau på 960 mia. euro og et betalingsniveau på 908,4 mia. euro for hele perioden

2014-2020, jf. tabel 1. Herudover kommer udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme

på 36,8 mia. euro i forpligtelser.

Tabel 1

Det overordnede udgiftsniveau for 2014-2020

Mia. euro, 2011-priser

(forpligtelser)

Kategori 1a (vækstpolitikker mv.)

Kategori 1b (samhørighed)

Kategori 2 (landbrug mv.)

heraf søjle I (primært direkte støtte)

Kategori 3 (sikkerhed og borgerskab)

Kategori 4 (globale Europa)

Kategori 5 (administration)

Samlet udgiftsniveau

Samlet udgiftsniveau (betalinger)

Udgiftsposter udenfor MFF’en

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Total

2014-2020

125,6

325,1

373,2

277,9

15,7

58,7

61,6

960,0

908,4

36,8

15,6

44,7

55,9

41,6

2,1

7,9

8,2

134,3

128,0

4,4

16,3

45,4

55,1

41,0

2,1

8,1

8,4

135,3

131,1

5,3

16,7

46,0

54,2

40,4

2,2

8,3

8,6

136,1

131,0

4,3

17,7

46,5

53,4

39,8

2,2

8,4

8,8

137,1

126,8

5,4

18,5

47,0

52,5

39,1

2,3

8,6

9,0

137,9

129,8

5,4

19,7

47,5

51,5

38,3

2,4

8,8

9,2

139,1

130,9

5,5

21,1

47,9

50,6

37,6

2,5

8,8

9,4

140,2

130,8

5,6

Anm.: Udgiftsoversigten viser udgifternes struktur som aftalt på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013

I forlængelse af enigheden blandt stats- og regeringscheferne udestår nu forhandlingerne med

Europa-Parlamentet, der i første omgang har afvist aftaleudkastet i sin nuværende form. Det ir-

ske formandskab har igangsat disse forhandlinger med henblik på om muligt at nå en aftale inden

sommerferien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har hjemmel i traktatens artikel 312 vedrørende den flerårige finansielle ramme, artikel 311

vedrørende Unionens egne indtægter samt artikel 295 vedrørende interinstitutionelt samarbejde.

Det følger af artikel 312 i Traktaten, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre

en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter, at den

flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at det årlige budget

overholder den flerårige finansielle ramme. Den finansielle ramme fastlægges i en forordning,

som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse

med et flertal af sine medlemmer. Det fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen under hele proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at

lette vedtagelsen. Det fremgår af Traktatens artikel 311, at Unionen tilvejebringer de nødvendige

midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik. Det fremgår endvidere, at Rådet

enstemmigt fastlægger bestemmelser vedrørende ordningen for Unionens egne indtægter efter

høring af Europa-Parlamentet.

Kommissionen fremlagde i løbet af efteråret 2011 forslag til de underliggende sektorretsakter

vedrørende EU’s politikker. Den flerårige finansielle ramme fastlægger de økonomiske rammer

for disse underliggende sektorretsakter.

3. Formål og indhold

Aftalen blandt stats- og regeringscheferne på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013 inde-

bærer et udgiftsloft på 960 mia. euro i forpligtelser svarer til 1,0 pct. af EU’s BNI, mens loftet for

betalinger blev på 908,4 mia. euro, svarende til 0,95 pct. af BNI. Dertil kommer dog initiativer

finansieret uden for den flerårige finansielle ramme, der i forpligtelser udgør 36,8 mia. euro og i

betalinger 36,7 mia. euro.

Nye generelle bestemmelser

20 pct. af EU’s midler øremærkes klimarelevante tiltag.

Der indføres en såkaldt ”contingency margin”, hvor budgetmyndighederne kan overføre op til

0,03 pct. af BNI mellem budgetkategorier og mellem budgetår i perioden 2014-2020. Rådet træf-

fer beslutning med kvalificeret flertal. Et lignende instrument eksisterede i perioden 2007-2013,

men efter indførelsen af Lissabon Traktaten i 2010 har overførsel af midler mellem budgetkate-

gorier og budgetår kun kunnet ske ved enstemmighed i Rådet.

Kategori 1a

Budgettet til kategori 1a fastsættes til 125,6 mia. euro i perioden 2014-2020, hvilket svarer til en

stigning på knap 38 pct. ift. perioden 2007-2013. De største stigninger sker til Connecting Euro-

pe Faciliteten (57 pct.) og de større forskningsprojekter Galileo, ITER og GMES (58 pct.).

Som noget nyt afsættes der under Connecting Europe Faciliteten 1 mia. euro til informationstek-

nologi, ligesom 10 mia. euro fra samhørighedsmidlerne øremærkes til uddeling til samhørigheds-

lande efter principperne i Connecting Europe Faciliteten.

Kategori 1b

Der afsættes med aftalen 325 mia. euro til samhørighedspolitikken i 2014-2020, hvilket indebærer

en reduktion på 30 mia. euro ift. 2007-2013. Hele reduktionen falder på EU15, der samlet set får

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reduceret strukturfondsallokeringen med ca. 20 pct. Samhørighedspolitikken rettes således i høje-

re grad mod de mindre udviklede regioner i EU.

Som noget nyt ift. 2007-2013 er det aftalt at oprette en resultatreserve, der tilbageholder 7 pct. af

alle struktur-, landdistrikts- og hav- og fiskerifondsmidler (svarende til i alt knap 30 mia. euro).

Disse midler kan først udbetales fra 2019, hvis medlemsstaterne har overholdt en række resul-

tatmål.

I 2014-2020 ændres den eksisterende N+2 regel til en N+3 regel, hvilket indebærer, at afsatte

midler (forpligtelser) skal anvendes inden for tre år frem for tidligere to år.

Kategori 2

Der afsættes 373,2 mia. euro fra 2014-2020 til kategori 2, hvilket er et fald på ca. 11 pct. ift. 2007-

2013.

For så vidt angår den direkte landbrugsstøtte, afsættes der i alt 277,9 mia. euro., hvilket indebærer

et fald på 53 mia. euro ift. indeværende periode. Aftalen medfører derudover en delvis udjævning

af hektarstøtten, således at medlemsstater, der i dag modtager mindre end 90 pct. af hektarstøtte-

gennemsnittet får øget deres hektarstøttesats med en tredjedel af forskellen mellem deres nuvæ-

rende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Dette finansieres proportionalt af medlemsstater med

hektarstøttesatser over EU-gennemsnittet. Endvidere gøres 30 pct. af den direkte landbrugsstøtte

betinget af landmandens efterlevelse af grønne krav, den såkaldte ’grønning’.

For så vidt angår landdistriktsstøtten, afsættes der i alt 84,8 mia. euro. Aftalen rummer i øvrigt

mulighed for, at den enkelte medlemsstat kan vælge at overføre op til 15 pct. af midlerne fra den

direkte støtte til landdistriktsstøtte eller omvendt.

Kategori 3

Der afsættes 15,7 mia. euro i 2014-2020 til sikkerhed og borgerskab, hvilket er en stigning på ca.

26 pct. ift. 2007-2013. Som noget nyt kommer kategori 3 til at rumme EU’s fødevaresikkerheds-

program, der tidligere var omfattet af landbrugspolitikken.

Kategori 4

Budgettet til kategori 4 stiger med ca. 3 pct. til 58,7 mia. euro i perioden 2014-2020. Aftalen om

den flerårige finansielle ramme specificerer ikke den konkrete programsammensætning under

kategori 4, der forventes at fortsætte uændret. Det bemærkes dog, at EU i kraft af den nye fi-

nansforordning fra og med 2013 vil kunne oprette og administrere trustfonde under kategori 4.

Kategori 5

Administrationsomkostningerne stiger ift. 2007-2013 med ca. 8 pct. til 61,6 mia. euro i 2014-

2020. En del af stigningen kan henføres til forudsete stigende pensionsudgifter. Aftalen indebæ-

rer en 5 pct. reduktion i antallet af årsværker i alle institutioner over perioden 2013-2017, en fast-

frysning af de EU-ansattes løn i 2 år samt en videreførelse af en særskat (special levy) på 6 pct.

Instrumenter uden for den flerårige finansielle ramme

Der ændres ikke på struktur og indhold af instrumenter uden for den flerårige finansielle ramme.

Der er dog tale om ændringer i budgetallokeringen til de enkelte instrumenter, således at Globali-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

seringsfonden og Solidaritetsfonden reduceres, mens fleksibilitetsinstrumentet opjusteres. Nød-

hjælpsreserven og Den Europæiske Udviklingsfond bibeholdes på stort set uændret niveau. Fsva.

Den Europæiske Udviklingsfond ændres budgetperioden for denne, så den nu følger de finan-

sielle rammers syvårsperiode i stedet for tidligere en seksårsperiode (2008-2013).

Indtægtssiden

I forhold til de gældende regler for EU’s egne indtægter medfører aftalen på Det Europæiske

Råd, at der i 2014-2020 vil ske en nedjustering af Sveriges og Nederlandenes rabatter, idet deres

momssatser justeres fra 0,1 til 0,15. Østrigs momsrabat bortfalder. Danmark tildeles en BNI-

rabat på netto 955 mio. kr. om året fra 2014-2020, og vil desuden have mindre udgifter på ca. 53

mio. kr. årligt som følge af faldende betalinger til rabatter. Endeligt sænkes administrationsgodt-

gørelsen til medlemsstaterne for opkrævning af told fra 25 pct. i 2007-2013 til 20 pct. i 2014-

2020.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har forud for forhandlingerne med Rådet afvist aftaleudkastet i den nuvæ-

rende form. I samme forbindelse har Europa-Parlamentet fremsat en række kritikpunkter:

Et for lavt generelt budget i forhold til EU's (Europa-Parlamentets) ambitioner.

Ønske om yderligere fleksibilitet.

Ønske om en midtvejsevaluering.

Forskellen i niveauerne for forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Manglende ambitioner i forhold til indførelse af nye egne indtægter.

Forhandlingsmetoden i DER med for stort fokus på nationale interesser.

For så vidt angår indførelse af nye egne indtægter er dette en væsentlig prioritet for Europa-

Parlamentet. Ifølge Europa-Parlamentet vil nye egne indtægter kunne reducere medlemsstaternes

fokus på besparelser i EU-budgettet og på nettobetaling til EU. Europa-Parlamentet har dog

alene høringsret i fastlæggelsen af bestemmelser vedrørende Unionens egne indtægter, hvorfor

Europa-Parlamentet ikke har hjemmel til at ændre på fordelingen af rabatter, herunder den dan-

ske rabat.

For så vidt angår øget fleksibilitet i budgetanvendelsen har Parlamentet flere idéer i spil. Europa-

Parlamentet ønsker således, at der skal ske en automatisk overførsel af uforbrugte forpligtelses-

bevillinger – enten til en anden budgetkategori i det aktuelle budgetår eller til en budgetkategori i

et efterfølgende budgetår. Europa-Parlamentet ønsker endvidere, at den såkaldte ’contingency

margin’ med kvalificeret flertal skal kunne øge de samlede lofter i den finansielle ramme.

For så vidt angår betalingsbevillinger ønsker Europa-Parlamentet automatisk overførsel af ufor-

brugte bevillinger til efterfølgende budgetår. Europa-Parlamentet ønsker endvidere mulighed for

at øge betalingsbevillingerne med uforbrugte midler fra foregående budgetår og eventuelle bøde-

indtægter fra konkurrencesager. I indeværende periode modregnes uforbrugte midler og bøde-

indtægter i medlemsstaternes EU-bidrag.

For så vidt angår midtvejsevalueringen er Parlamentets forventning samtidig, at man i 2016-2017

vil være ude af krisens skygge. Det forventer Europa-Parlamentet afspejler sig i, at medlemssta-

terne vil være parate til at acceptere et højere budget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet har også en række mindre prioriteter så som flere midler til Globaliserings-

fonden, flytning af større forskningsprojekter fra kategori 1a til udgiftsposter uden for den fler-

årige finansielle ramme, mindre resultatreserve/makroøkonomisk konditionalitet og modstand

mod personalereduktioner i alle EU-institutioner.

Endelig har Europa-Parlamentets formand anført, at Parlamentet ikke vil godkende den flerårige

finansielle ramme, før medlemsstaterne har accepteret ændringsbudget nr. 1 og 2 for 2013, der i

alt – i tilfælde af vedtagelse – indebærer over 11 mia. euro i øgede betalingsbevillinger.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme og Unionens egne

indtægter, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige fi-

nansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,

som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Danmarks bidrag til EU’s budget er på finansloven for 2013 budgetteret til 20,3 mia. kr., hvilket

dog må forventes at blive opjusteret i tilfælde af vedtagelse af ændringsbudget nr. 1 og 2 for

2013, jf. ovenstående.

Effekten af aftalen om EU’s flerårige finansielle ramme på Danmarks bidrag til EU's budget for

2014-2020 er behæftet med væsentlig usikkerhed, idet det bl.a. afhænger af de årlige budgetfor-

handlinger, udviklingen i relativ velstand samt udnyttelsesgraden af de årlige budgetlofter. Med

forbehold herfor og med antagelse om fuld udnyttelse af lofterne, skønner Finansministeriet, at

aftalen om den flerårige finansielle ramme fra d. 8. februar betyder, at Danmarks gennemsnitlige

årlige EU-bidrag for 2014-2020 vil være ca. 19,9 mia. kr. i 2013-priser.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Aftalen, der blev indgået på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013, er godkendt ved en-

stemmighed og støttes derfor af alle Rådets medlemsstater.

10. Regeringens generelle holdning

Aftalen fra Det Europæiske Råds møde den 7. – 8. februar udgør et godt resultat for Danmark.

Aftalen indebærer en korrektion af det danske EU-bidrag fra 2014 og frem med 1 mia. kr. årligt,

et restriktivt overordnet udgiftsniveau på 1 pct. af EU’s BNI og en betragtelig modernisering i

forhold til den indeværende finansielle ramme. Dette er i fuld overensstemmelse med mandatet

indhentet af finansministeren i Folketingets Europaudvalg den 2. november 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark vil i de kommende forhandlinger med Europa-Parlamentet lægge vægt på, at der indgås

en aftale, som ikke afgørende ændrer den aftale, der blev indgået på DER.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Finansministeren forelagde den flerårige finansielle ramme 2014-2020 til forhandlingsoplæg i

Folketingets Europaudvalg den 2. november 2012.

Folketingets Europaudvalg har endvidere fåret forelagt sagen til orientering forud for møderne i

Rådet (almindelige anliggender) den 18. juli 2011 (skriftlig forelæggelse), den 12. september 2011,

den 15. november 2011, den 5. december 2011, den 27. januar 2012, den 26. marts 2012, den 24.

april 2012, den 29. maj 2012, den 26. juni 2012, den 24. juli (skriftlig forelæggelse), den 21. sep-

tember 2012 og den 22. april 2013.

Der er den 27. juli 2011 oversendt grund- og nærhedsnotater vedrørende henholdsvis udgiftssi-

den og indtægtssiden af den flerårige finansielle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 22. maj 2013

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Mødet i Det Europæiske Råd (DER) den 22. maj 2013 ventes at fokusere på emnerne skattepolitik samt ener-

gi. Der ventes også en status ved DER formanden for styrkelsen af ØMU’en, og DER ventes at træffe beslutning

om den fremtidige sammensætning af Europa-Parlamentet og af Kommissionen. Endelig vil DER muligvis adres-

sere specifikke eksterne anliggender i lyset af udviklingen på den internationale scene.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd mødes den 22. maj 2013. I henhold til gældende praksis forbereder Rådet

(almindelige anliggender) møder i Det Europæiske Råd.

3. Formål og indhold

Skat

Stats- og regeringscheferne ventes at behandle emnet skattepolitik med et særligt fokus på be-

kæmpelse af skatteunddragelse/skattely. På det seneste har arbejdet med at sikre styrket informa-

tionsudveksling om skat mhp. bekæmpelse af skatteunddragelse og skattely på europæisk og glo-

balt plan fået nyt momentum.

Energi

DER ventes også at behandle emnet energi, hvilket skal ses i sammenhæng med EU’s bestræbel-

ser på at styrke vækst, jobs og konkurrenceevne. Konkret forventes det, at DER konklusionerne

vil fokusere på følgende tre energi-emner: 1) fuldførelse af det indre energimarked og sammen-

koblinger af europæiske energimarkeder, 2) behovet for at styrke investeringerne i moderne

energiinfrastruktur og 3) høje energipriser.

ØMU

Det forventes, at DER-formanden vil gøre status på arbejdet med styrkelsen af ØMU'en. DER

vedtog den 13. – 14. december 2012 bl.a., at formanden for Det Europæiske Råd i tæt samarbej-

de med formanden for Kommissionen på DER den 27. – 28. juni skal forelægge mulige foran-

staltninger og en tidsbunden køreplan om følgende spørgsmål: 1) forhåndskoordinering af større

reformer, 2) kontraktuelle aftaler om reformer, 3) en solidaritetsmekanisme til understøttelse af

reformer, og 4) ØMU’ens sociale dimension.

Ny sammensætning af Europa-Parlamentet og af Kommissionen

Det Europæiske Råd ventes på mødet den 22. maj 2013, på grundlag af et forslag fra Europa-

Parlamentet, at tage stilling til sammensætningen af Europa-Parlamentet i valgperioden 2014-

2019, bl.a. i lyset af Kroatiens tiltrædelse. Forslaget indebærer, at 12 medlemsstater (Østrig, Bel-

gien, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Grækenland, Ungarn, Irland, Letland, Litauen, Portugal og

Rumænien) hver mister én plads efter næste valg. I overensstemmelse med Lissabon-traktatens

maksimumgrænse på 96 medlemmer pr. land samt den i tilknytning til traktaten vedtagne over-

gangsordning foreslås de resterende tre pladser fundet ved at reducere Tysklands antal pladser fra

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

99 til 96. Ifølge forslaget beholder Danmark således sine 13 pladser. Der henvises til særskilt

dagsordenspunkt.

Det Europæiske Råd forventes også at træffe beslutning om den fremtidige sammensætning af

Kommissionen (valgperiode 2014-19) i forlængelse af den irske protokol til Lissabon-traktaten

om én kommissær pr. land.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forberedelsen af mødet i Det Europæiske Råd den 22. maj 2013 ventes ikke i sig selv at indebæ-

re statsfinansielle konsekvenser eller direkte konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at mødet i Det Europæiske Råd

den 22. maj vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil

kunne få sådanne konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

8. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Debatten på Det Europæiske Råds møde forventes på nuværende tidspunkt at fokusere på

spørgsmålet om bekæmpelse af skatteunddragelse/skattely. Drøftelsens karakter vil dog i høj

grad afhænge af udfaldet af ECOFIN den 14. maj, hvor emnet ligeledes behandles. For nærvæ-

rende deler det store flertal af medlemslande ønsket om at styrke indsatsen og informationsud-

vekslingen på området, idet enkelte lande har en række betænkeligheder.

Der forventes bred enighed om behovet for at færdiggøre det indre energimarked, om behovet

for at styrke energiinfrastruktur samt om behovet for at håndtere udfordringerne fra høje energi-

priser.

Statusorienteringen vedrørende styrkelsen af ØMU’en ventes ikke at give anledning til væsentlig

diskussion.

Forslagene om ny sammensætning af EP og af Kommissionen ventes vedtaget uden væsentlig

debat.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark finder det positivt, at der på det seneste er kommet et nyt momentum i retning af

transparens og informationsudveksling på skatteområdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overgangen til en grøn økonomi og introduktion af ressourcebevidsthed ses generelt fra dansk

side som vigtige parametre for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, vækst og beskæftigelse i

EU. Danmark finder det vigtigt med en langsigtet ramme for EU’s klima- og energipolitik.

Regeringen engagerer sig åbent og konstruktivt i drøftelserne af om styrkelse af ØMU’en.

Fra dansk side støttes forslaget om ny sammensætning af Kommissionen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Mødet i DER den 22. maj har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. april

2013 til orientering.

Der blev taget forhandlingsoplæg på den irske protokol til Lissabon-traktaten, herunder spørgs-

målet om den fremtidige sammensætning af Kommissionen (én kommissær pr. land), den 3. maj

2012, og europaministeren forelagde derudover sagen til orientering i Europaudvalget forud for

rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. oktober 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2013

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Den faste formand for Det Europæiske Råd (DER) har indkaldt til møde i DER den 27. – 28. juni 2013.

DER forventes at skulle drøfte det videre arbejde med at styrke ØMU’en samt de landespecifikke anbefalinger

under det europæiske semester 2013 og at gøre status over implementeringen af vækst- og beskæftigelsespagten.

2. Baggrund

I henhold til gældende praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender) møder i Det Europæi-

ske Råd.

3. Formål og indhold

Der forventes på rådsmødet at være en kort præsentation af dagsordenen for mødet i Det Euro-

pæiske Råd den 27. – 28. juni 2013, og Rådet ventes at notere sig indkaldelsen til mødet i DER.

Rådsdrøftelsen forventes ikke at omfatte substans, idet substansforberedelsen vil ske bl.a. på det

efterfølgende møde i Det Generelle Råd den 25. juni 2013.

Det ventes, at mødet i DER vil fokusere på det videre arbejde med at styrke ØMU’en samt de

landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester 2013 samt at gøre status på imple-

menteringen af vækst- og beskæftigelsespagten.

ØMU

DER vedtog den 13. – 14. december 2012 bl.a. at formanden for Det Europæiske Råd i tæt sam-

arbejde med formanden for Kommissionen på DER juni skal forelægge mulige foranstaltninger

og en tidsbunden køreplan om følgende spørgsmål: 1) forhåndskoordinering af større reformer,

2) kontraktuelle aftaler om reformer, 3) en solidaritetsmekanisme til understøttelse af reformer,

og 4) ØMU’ens sociale dimension.

Det europæiske semester

DER endosserede den 14. – 15. marts de horisontale økonomisk-politiske retningslinjer for med-

lemslandene under ét som led i det europæiske semester 2013. På baggrund af de indleverede

nationale reformprogrammer og stabilitets- eller konvergensprogrammer vil Kommissionen ud-

arbejde landespecifikke analyser og udkast til landespecifikke anbefalinger. DER ventes at drøfte

og godkende de landespecifikke anbefalinger med henblik på formel vedtagelse på ECOFIN i

juli.

Vækst- og beskæftigelsespagten

DER ventes at gøre status over implementeringen af vækst- og beskæftigelsespagten. Pagten in-

deholder en lang række forskellige tiltag på nationalt og europæisk niveau med henblik på at

fremme vækst og beskæftigelse, herunder en EIB-kapitaludvidelse på 10 mia. euro samt tilsagn

om behovet for modernisering af det indre marked og hurtig behandling af Kommissionens be-

skæftigelsespakke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forberedelsen af Det Europæiske Råd den 27. – 28. juni 2013 ventes ikke i sig selv at indebære

statsfinansielle konsekvenser eller direkte konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at mødet i Det Europæiske Råd vil blive

fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne

konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

8. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdning kendes ikke på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens ventes at tage dagsordenen for Det Europæiske Råd den 27. – 28. juni 2013 til efter-

retning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Opfølgning på implementeringen af DER’s konklusioner

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet den 21. maj 2013 ventes formandskabet at informere om status for implementeringen af Det Eu-

ropæiske Råds beslutninger.

2. Baggrund

Formandskabet ventes på baggrund af en kort informationsnote at informere om status for im-

plementeringen af Det Europæiske Råds (DER) beslutninger. Rådet for almindelige anliggender

(GAC) samordner forberedelsen og opfølgningen af møderne i Det Europæiske Råd.

3. Formål og indhold

Der er tale om et informationspunkt. Formandskabets rapport (endnu ikke modtaget) forventes

at indeholde en oversigt over beslutninger, frister og status i forhold til Det Europæiske Råds

konklusioner med henblik på at sikre en effektiv opfølgning af møderne i Det Europæiske Råd.

Der vil være tale om en opdateret udgave af den informationsnote, der blev behandlet på råds-

mødet (almindelige anliggender) den 16. oktober 2012.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andres landes holder kendes ikke på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Det er regeringens synspunkt, at Rådet for almindelige anliggender til fulde skal spille sin forbe-

redende og opfølgende rolle i forhold til DER og som tværsektoriel koordinator i øvrigt i for-

hold til de andre rådsformationer. Regeringen lægger derfor vægt på en god og effektiv forbere-

delse og opfølgning af DER's møder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statut for og finansiering af

europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde

KOM (2012) 0499.

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har den 12. september 2012 fremsat forslag (KOM (2012) 0499) til ny forordning vedr. statut

for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde. Forslaget har til hensigt at styrke

de europæiske partier og fondes mulighed for at agere, ved blandt andet at give dem en juridisk status baseret på

EU-ret, og forenkle de administrative procedurer, de er underlagt.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2012) 0499 af 12. september 2012 fremsendt forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om statut for og finansiering af europæiske politiske partier

og europæiske politiske fonde. Forslaget er oversendt til Rådet den 20. september 2012 i dansk

sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 224, der fastslår, at "Europa-

Parlamentet og Rådet fastsætter ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure statutten for europæiske

politiske partier på europæisk plan som nævnt i artikel 10, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union og

navnlig reglerne for deres finansiering".

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionen fremhæver i bemærkningerne til forslaget nødvendigheden af at øge synligheden

af de europæiske partier, idet man finder, at de kan bidrage til at fremme borgernes forståelse for

forbindelsen mellem de politiske processer på nationalt og europæisk plan, skabe tværnationale

offentlige debatter i EU og fremme en europæisk offentlighed. Kommissionen har offentligt be-

tonet, at en styrkelse af de europæiske partiers muligheder for at agere er afgørende for EU’s

demokratiske legitimitet. Af samme grund har Kommissionen lagt op til en meget ambitiøs tids-

plan for forslaget, der sigter på, at det kan træde i kraft 1. juli 2013. Forslaget tager i høj grad

højde for ønsker fremsat af Europa-Parlamentet i forbindelse med evalueringen af den nuværen-

de statut.

3. Formål og indhold

Forordningens formål er at øge synligheden, anerkendelsen, effektiviteten, gennemsigtigheden og

ansvarligheden for europæiske politiske partier og fonde. Forslaget indeholder følgende hoved-

elementer:



Etableringen af en juridisk status for europæiske politiske partier og fonde baseret på EU-

ret.



Ændring i finansieringsmåden for europæiske politiske partier og fonde.



Indførsel af en ”ikke-diskriminationsklausul” for beskatning af europæiske politiske parti-

er og fonde.



Flere muligheder for Europa-Parlamentet til at føre kontrol med europæiske politiske par-

tier og fonde

Etableringen af en juridisk status for europæiske politiske partier og politiske fonde baseret på

EU-ret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår, at det fremover skal være muligt for europæiske politiske partier og fon-

de at opnå en juridisk status baseret på EU-ret. Europæiske politiske partier og fonde vil blive

reguleret af forordningen. For anliggender, der ikke er reguleret af forordningen, vil et europæisk

politisk parti eller fond være omfattet af den nationale lovgivning for den juridiske form, som det

er registreret under i den medlemsstat, hvor partiet eller fonden er hjemmehørende.

En forudsætning for at kunne opnå anerkendelse som europæisk politisk parti eller fond efter de

foreslåede nye regler er overholdelsen af en række krav, herunder, at det europæiske politiske

parti og fond i sit program, i sine aktiviteter, og gennem sine medlemmer, respekterer de værdier,

som Den Europæiske Union bygger på, samt en række standarder for forvaltning, ansvarlighed

og gennemsigtighed. Desuden vil et europæisk politisk parti fremover skulle opfylde en række

minimumskrav til det interne partidemokrati. Den nuværende praksis, hvor anerkendelse som

europæisk politisk parti eller fond er en forudsætning for at få finansiering fra EU-budgettet, æn-

dres ikke af, at anerkendelse fremover medfører en juridisk status baseret på EU-ret. Det foreslås

desuden, at det skal være en forudsætning, at et parti har minimum ét medlem af Europa-

Parlamentet for, at det kan modtage støtte fra EU-budgettet.

Ændring i finansieringsmåden for europæiske politiske partier og fonde

Kommissionen foreslår at øge fleksibiliteten i finansieringsmåden for europæiske politiske parti-

er. Disse skal ikke længere modtage driftstilskud, men sui generis-bidrag, hvilket bl.a. medfører

en ændring i måden, man fører kontrol med EU-midlerne. Herudover sigter forslaget på at give

øget smidighed i europæiske politiske partiers og fondes virke ved at øge præfinansieringsniveau-

et, sænke kravene om medfinansiering, tillade at der opbygges reserver fra egne ressourcer, ved at

EU-midler vil kunne overføres i op til to år, hæve loftet for tilladte donationer per donor til

25.000 euro p.a. (fra 12.000 euro) og sætte grænsen for ’små donationer’ fritaget for offentliggø-

relse til 1.000 euro p.a. (fra 500 euro). Forslaget vil kræve en medfølgende ændring af finansfor-

ordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget.

Indførsel af en ”ikke-diskriminationsklausul” for beskatning af europæiske partier

Forslaget indeholder en ”ikke-diskriminations-klausul”, således at der i forbindelse med beskat-

ning af donationer i medlemsstaterne ikke må diskrimineres mellem nationale politiske partier og

fonde og europæiske politiske partier og fonde. Ligeledes skal donatorer have samme skattemæs-

sige behandling ved tildeling af donationer til et europæisk politisk parti eller fond, som ved do-

nationer til nationale politiske partier og fonde.

Flere muligheder for Europa-Parlamentet til at føre kontrol med europæiske politiske partier og

fonde.

Forslaget indebærer, at Europa-Parlamentet får styrket sine muligheder for at kontrollere, om

europæiske politiske partier og fonde, herunder de underliggende partier på nationalt niveau samt

partiernes medlemmer, lever op til de betingelser, der fastsættes i forordningen. Det sker først og

fremmest ved at give Europa-Parlamentet mulighed for at idømme europæiske politiske partier

og fonde bøder, såfremt de ikke lever op til de fastsatte betingelser. Bøden må ikke overstige 10

pct. af det europæiske partis eller fonds budget. Samtidig giver forslaget mulighed for, at en fy-

sisk eller juridisk person kan anmode Europa-Parlamentet om at kontrollere, om et europæisk

politisk parti, herunder på nationalt parti- og medlemsniveau, lever op til de betingelser, der stil-

les for at kunne opnå status som europæisk politisk parti eller fond og dermed mulighed for EU-

tilskud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget bygger bl.a. på en rapport fra Europa-Parlamentets Generalsekretariat om finansiering

af partier på europæisk plan, og Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2011 om anvendelsen

af forordning (EF) nr. 2004/2003 ("Giannakou-rapporten").

Forslaget behandles indledningsvist i Europa-Parlamentets udvalg for Konstitutionelle Anliggen-

der (AFCO). Udvalget har i nogen grad været splittet i sin tilgang til forslaget, men godkendte

den 15. april 2013 ordfører Giannakou’s betænkning.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet regler

vedrørende europæiske politiske partiers og fondes statut og finansiering kun kan fastsættes på

EU-plan. Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprin-

cippet, da det ikke går videre end nødvendigt for at nå det langsigtede mål om at udvikle og styr-

ke det europæiske demokrati og EU-institutionernes legitimitet ved at tilstræbe at gøre de euro-

pæiske politiske partier og fonde til mere effektive og ansvarlige demokratiske aktører. Medmin-

dre det foreskrives udtrykkeligt i forordningen, vil europæiske politiske partier og fonde fortsat

være reguleret af national lov.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering. Det er på den baggrund regeringens vurdering,

at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Gældende dansk ret indeholder ikke særskilte regler for oprettelsen og finansieringen af politiske

partier og fonde på europæisk niveau.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser:

En vedtagelse af forordningen kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, særligt i

forbindelse med oprettelse af en juridisk status baseret på EU-ret, samt ”ikke-

diskriminationsklausulen” for beskatning af donationer.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser:

Forslaget skønnes hverken at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser eller væsentli-

ge statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekven-

ser for EU’s budget.

Det må dog, med forbehold for forslagets endelige ordlyd, forventes, at enkelte relevante dele af

centraladministrationen i øget grad vil skulle samarbejde med den myndighed, der får ansvar for

registrering og verifikation af de europæiske politiske partier og fondes ansøgninger, bl.a. i for-

bindelse med kontrol af disses regnskaber.

8. Høring

Forslaget blev sendt i høring hos de danske partiorganisationer, der pt. er opstillingsberettigede i

Danmark til Europa-Parlamentet den 1. november 2012. Høringen gav ikke anledning til be-

mærkninger fra partiorganisationernes side.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne er generelt enige i hensigten bag en ny forordning om statut for og finansiering

af europæiske politiske partier og fonde. For så vidt angår forordningens konkrete udformning

ses der dog et behov for opklaring af en række spørgsmål af teknisk og juridisk karakter. Hoved-

parten af delegationerne er skeptiske overfor en række af forslagets konkrete bestemmelse, sær-

ligt i forhold til udformningen af registrerings- og verifikationsmekanismerne, samt de foreslåede

ændringer i forhold til finansieringsmetoden. En gruppe lande har været kritiske i forhold til

spørgsmålet om ændring af loftet for private donationer. Endelig har et stort flertal af medlems-

staterne udtrykt betydelig skepsis over for indførslen af en ikke-diskriminations regel vedr. skat-

temæssige forhold.

I den foreløbige behandling af forslaget i Rådet er der rejst tvivl om, hvorvidt forslaget, i strid

med Traktaten, tildeler Europa Parlamentet implementeringsbeføjelser i forbindelse med regi-

strering og verifikation af ansøgninger fra de europæiske politiske partier og fonde. Det må på

den baggrund forventes, at medlemsstaterne vil kræve en ændring med henblik på at sikre fuld

respekt for Traktaten.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at forudsige, hvorvidt forslaget vil blive sat til af-

stemning eller vil kunne vedtages ved konsensus.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter tiltag, der kan styrke en åben og demokratisk debat på europæisk

plan. Regeringen er derfor positiv over for forslag om at øge synligheden, anerkendelsen, effekti-

viteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden for europæiske politiske partier og fonde.

Regeringen lægger herudover vægt på, at det sikres, at der fortsat er passende kontrol med og

gennemsigtighed i de europæiske politiske partiers og fondes opstilling og gennemførelse af de-

res budgetter.

Regeringen arbejder endvidere for, at en eventuel juridisk status bliver af en karakter, der mulig-

gør en simpel og effektiv administration af reglerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet i valgperioden 2014-2019

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Efter valget til Europa-Parlamentet i maj 2014 skal fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet mellem med-

lemslandene justeres som følge af Kroatiens EU-medlemskab, hvilket indebærer en reduktion af antallet af pladser

mhp. at holde sig inden for loftet i Lissabon-Traktaten. Det Europæiske Råd ventes på mødet den 22. maj 2013

derfor, på grundlag af et forslag fra Europa-Parlamentet, at tage stilling til fordelingen af pladser i valgperioden

2014-2019.

2. Baggrund

Det er i Lissabon-traktaten fastsat, at Europa-Parlamentet maksimalt kan have 751 medlemmer.

Der er dog i øjeblikket, som følge af en overgangsordning, 754 medlemmer. 1. juli 2013 bliver

Kroatien EU-medlem og vil have ret til 12 pladser, hvilket vil bringe det samlede antal medlem-

mer op på 766. Antallet af pladser vil på denne baggrund skulle reduceres med 15 efter valget til

Europa-Parlamentet i maj 2014.

3. Formål og indhold

Europa-Parlamentet har den 13. marts 2013 vedtaget en resolution med et forslag til fordelingen

af pladser i Europa-Parlamentet mellem medlemslandene for valgperioden 2014-2019. Forslaget

indebærer, at 12 medlemsstater (Østrig, Belgien, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Grækenland, Un-

garn, Irland, Letland, Litauen, Portugal og Rumænien) hver mister en plads efter næste valg. I

overensstemmelse med Lissabon-traktatens maksimumgrænse på 96 medlemmer pr. land samt

den i tilknytning til traktaten vedtagne overgangsordning foreslås de resterende tre pladser fundet

ved at reducere Tysklands antal pladser fra 99 til 96. Ifølge forslaget beholder Danmark således

sine 13 pladser.

Stats- og regeringscheferne skal på Det Europæiske Råd tage stilling til forslaget, som skal vedta-

ges ved enstemmighed. Europa-Parlamentet skal derefter formelt godkende Det Europæiske

Råds afgørelse, hvorefter Det Europæiske Råd formelt skal vedtage forslaget endeligt – forvente-

ligt på mødet den 27.-28. juni 2013.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 13. marts 2013 vedtaget en resolution med forslag til fordelingen af

pladser mellem medlemslandene i valgperioden 2014-2019.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttel-

sesniveauet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er forventning om, at medlemslandene vil kunne acceptere Europa-Parlamentets forslag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig, at Det Europæiske Råd vedtager Europa-Parlamentets forslag til

fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet i valgperioden 2014-2019.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.