PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3241 - udenrigsanl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 8. maj 2013

Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 28. maj 2013

SAMLENOTAT

1. Post-2015-dagsorden og opfølgning på Rio+20............................................................................2

2. Udmøntning af EU’s udviklingspolitik ........................................................................................8

3. Forslag til den Interne Aftale om den 11. Europæiske Udviklingsfond ..................................... 10

4. Rapport om EU’s bistandsforpligtelser ...................................................................................... 12

5. Fødevareforsyningssikkerhed og ernæring ................................................................................ 14

6. Politiksammenhæng for udvikling ............................................................................................. 17

7. Burma/Myanmar ........................................................................................................................ 19

8. Afghanistan ................................................................................................................................. 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Post-2015-dagsorden og opfølgning på Rio+20

KOM (2013) 0092

Nyt notat

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte EU’s foreløbige holdning til det internationale arbejde med at udvikle en ny global udvik-

lingsdagsorden for tiden efter 2015, der både skal afløse FN’s 2015-mål og sikre integration af bæredygtig udvik-

ling med afsæt i de Bæredygtighedsmål, som skal formuleres i opfølgning på Rio+20 konferencen om bæredygtig

udvikling. Drøftelsen vil ske med afsæt i Kommissionens meddelelse, KOM(2013) 92: ”Et værdigt liv for alle:

Fattigdomsudryddelse og en bæredygtig udvikling i verden”.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2013) 92 af 27. februar 2013 fremsendt meddelelsen ”Et værdigt

liv for alle: Fattigdomsudryddelse og en bæredygtig udvikling i verden” til Rådet, Europa-

Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Meddelelsen er resultatet

af en bred høringsproces, hvor medlemsstaterne, eksterne interessenter og offentligheden er ble-

vet inddraget.

Meddelelsen søger at afdække muligheder og udfordringer for formuleringen af en samlet frem-

tidig udviklingsdagsorden efter 2015 i opfølgning på FN’s 2015 mål og Rio+20 konferencen om

bæredygtig udvikling i juni 2012. Meddelelsen foreslår samtidig en række principper for EU’s

position i de fremtidige drøftelser og forhandlinger om den nye globale udviklingsdagsorden ef-

ter 2015.

3. Formål og indhold

I efteråret 2013 ventes at blive afholdt en FN-event for at gøre status over indsatsen for at nå

2015-målene (MDG) samt tage hul på drøftelsen af den globale udviklingsdagsorden efter 2015.

Herudover adresserer meddelelsen opfølgning på Rio+20-konferencen afholdt i juni 2012. Op-

følgningen vil bl.a. også ske via en åben arbejdsgruppe om formulering af bæredygtighedsmål,

som blev besluttet nedsat i Rio, og som inden september 2014 skal levere forslag til bæredygtig-

hedsmål til FN’s 68. Generalforsamling.

I Kommissionens meddelelse fremsættes forslag til en fælles EU-tilgang til disse spørgsmål: Først

udpeges de vigtigste udfordringer og muligheder, derefter evalueres de resultater, som er opnået i

arbejdet med 2015-målene, og nogle af de vigtigste skridt mod bæredygtig udvikling, som vedta-

get på Rio+20-konferencen, gennemgås. Endelig beskrives udfordringerne for og det mulige

indhold i en fremtidig udviklingsdagsorden efter 2015.

På grundlag af disse overvejelser foreslås det i meddelelsen, at EU skal arbejde for én samlet

ramme for den globale udviklingsdagsorden efter 2015, som med afsæt i FN’s 2015-mål har bæ-

redygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom som ultimative mål og integrerer de tre dimensio-

ner af bæredygtig udvikling (økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed). Samtidig peges

på, at målene i en ny samlet udviklingsramme bør være globale dvs. gyldige for samtlige lande og

sigte mod en måldato for et nyt sæt mål i 2030 på basis af en mere langsigtet vision for 2050.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover foreslås det, at EU skal arbejde for, at et nyt sæt mål bliver begrænsede i antal, samt at

EU bevarer fleksibilitet i sin position og vægter dialog med andre partnere. I meddelelsen indgår

også de forslag, som EU fremsatte forud for Rio+20 om, at der i processen med formulering af

mål desuden bør være fokus på ressourcer såsom energi, vand, fødevaresikkerhed, havene samt

bæredygtigt forbrug og produktion, social inklusion og anstændigt arbejde. Et nyt sæt mål må

samtidig være i tråd med eksisterende internationale aftaler.

Det foreslås endvidere i meddelelsen, at EU i sin tilgang til udvikling af post-2015 rammen foku-

serer på fem hovedelementer: 1) sikring af grundlæggende levestandarter som led i fattigdomsbe-

kæmpelse og mere ambitiøse mål baseret på de nuværende 2015-mål, 2) inklusiv og bæredygtig

vækst, 3) bæredygtig forvaltning af naturressourcer, 4) øget lighed og retfærdighed, herunder en

styrket kobling til menneskerettigheder og god regeringsførelse samt 5) fred og sikkerhed, inkl.

skrøbelige staters situation. Det fremhæves i den forbindelse, at jordens miljømæssige begræns-

ninger desuden vil kræve en integrerende løsning, som påvirker alle disse prioriterede områder.

Ministrene ventes på Rådsmødet at endossere en overordnet EU-linje på sagen, som bl.a. både

skal vejlede EU’s engagement i den åbne arbejdsgruppe om formulering af bæredygtighedsmål

og i forhold til den særlige FN-event i september 2013, der skal gøre status over indsatsen for at

opnå 2015-målene og tage hul på drøftelsen af den globale udviklingsdagsorden efter 2015. EU’s

overordnede linje på sagen vil efterfølgende også skulle endosseres på Miljørådet den 18. juni,

hvorefter EU’s linje formelt forventes vedtaget i Rådet for Almindelige Anliggender (GAC) den

26. juni.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Kommissionens meddelelse blev sendt i offentlig høring den 22. marts 2013 til Concord Dan-

mark, 92-gruppen, FORDI, NGO FORUM, Institut for Menneskerettigheder og LO/FTF -

Ulandssekretariatet. Der er modtaget følgende høringssvar:

Institut for Menneskerettigheder (IMR): ”Instituttet for Menneskerettigheder (Instituttet) er enig

i, at den fremtidige dagsorden ikke kun har et fattigdomsfokus, men tager udgangspunkt i de

største globale udfordringer, og disse omfatter alle lande og alle mennesker i verden og dermed

en global fortælling om udvikling i retning af en bæredygtig klode. Instituttet finder det positivt

at ”meddelelsen” gør status og dermed baserer sig på erfaringer fra de nuværende Tusindårsmål.

IMR vil på den baggrund gerne slå til lyd for at den nye globale dagsorden integrerer mål og ret-

tigheder så disse dagsordener ikke bliver konkurrerende dagsordner men gensidigt supplerende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tusindårsmålene var karakteriseret ved uklarhed i ansvar for gennemførsel. IMR vil gerne forslå

at man med de nye mål klart beskriver ansvar og rollefordeling for de forskellige nationale og

internationale aktører, så det reelt bliver en fortælling om en global og samlet indsats.

Opbygning af strukturer og processer til at sikre et retssamfund og dermed ansvarlighed er af

yderste vigtighed for ethvert samfund. Ansvarlighed kræver en parlamentarisk indsats, demokra-

tisk vedtagne lovgivning og politikområder, velfungerende myndigheder, effektive og uafhængige

domstole, og et stærkt civilsamfund. Ansvarligheden bør ikke kun tænkes i forhold til statslige

myndigheder, men bør også inkludere ansvarlighed for dem med moralsk myndighed som virk-

somheder (Jvf FNs Guiding principles angående virksomheders ansvar i forhold til rettidig om-

hu) og uformelle strukturer som f.eks. klanledere og religiøse ledere.

Parlamenterne skal i den næste runde af globale udviklingsmål spille en langt større rolle i den

nationale gennemførsel og der skal gøres en indsats for at parlamentarikere får mulighed for at

drøfte målene inden de vedtages, ligesom de er tilskrevet en rolle for målenes gennemførsel. Det-

te er vigtigt for at sikre, at målene får det nationale ejerskab og ansvar, som i sidste ende sikrer

deres gennemførsel – også i og med at bæredygtighed formentlig bliver overskriften for de nye

mål og de tre dimensioner for bæredygtighed: økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed,

berører store politikområder.

Der skal sikres et globalt forum for ansvarlighed i forhold til systematisk at vurdere målenes

fremskridt. Her forslår Instituttet at man ikke opfinder nye fora, men man benytter sig af det

eksisterende system for monitorering og rapportering, som FN’s menneskerettighedssystem ud-

gør, og dermed også knytte målene til en rettighedsbaseret tænkning. Menneskerettighedsrådet

samles tre gange om året, hvor målene kunne være et fast dagsordenspunkt. Desuden samler og

koordinerer FN’s ”special procedures” viden om den globale tilstand og er i dialog med de nati-

onale regeringer. Endelig er der de enkelte landes jævnlige UPR rapporteringer, og ikke mindst

de traktatbunde periodevise rapporteringer til FN’s komitésystem. I Kommissionens meddelelse

er ECOSOC og UNEP tiltænkt en rolle, som endnu ikke er beskrevet. ECOSOC’s rolle kunne

blive politikudviklende og videnssamlende, hvor menneskerettighedsrådet bliver en dialogbaseret

og gensidigt forpligtende overvågningsfunktion.

Nationalt og regionalt er der også systemer som kan spille en vigtig rolle. I dag er der 100 natio-

nale menneskerettighedsinstitutioner i verden som agerer bindeled mellem den nationale kon-

tekst og det internationale niveau. På det regionale niveau det afrikanske, det inter-amerikanske

og det europæiske menneskerettighedssystem – med egne rapporteringssystemer og overvåg-

ningsinstanser.

Ansvarlighed bør efter Instituttets mening også tænkes ind i forhold til hele det internationale

samfund, både bilaterale og multilaterale aktører. Dette gælder ligeledes multilaterale bistandsak-

tører i forhold til den nationale kontekst.

Der er et konkret behov for at ansvarligøre og demokratisere ledelsen af de store internationale

ikke statslige aktører med henblik på at sikre at der er deltagelse i de ledende organer fra alle ver-

densdele. F.eks. Verdensbanken, IMF, WTO og også de forskellige FN særorganisationer. Deres

rolle i den fremtidige globale dagsorden bør også beskrives.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sex & Samfund: ”Sex & Samfund vil gerne sammen med ’Countdown 2015 Europe’, en koaliti-

on med de 17 førende seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheds organisationer i Europa

gerne hilse EU-kommissionens meddelelse velkommen, på flere væsentlige punkter. Det gælder

bl.a. nødvendigheden af at sammentænke global fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling,

at ”rammen bør lægge særlig vægt på en rettighedsbaseret tilgang til udvikling” (s. 11), samt at

den nye ramme skal være universel og dermed forpligte alle verdens lande på baggrund af deres

forskellige udgangspunkter og medfølgende ansvar. Men vi ser også en række bekymrende træk,

særligt ift. områder som relaterer sig til kvinders rettigheder og adgangen til sundhed – særligt

med fokus på seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Derfor bør Danmark sikre, at EU's

konklusioner i både udviklings- og miljøministerrådet, skal inddrage følgende punkter:

1. MDG 5 (forbedre mødres sundhed og reducere mødredødeligheden med tre fjerdedele) er det

mål, hvor implementering halter mest bagefter i verden. For at accelerere indsatsen er det en

nødvendighed at EU sikrer, at den nye post-2015 ramme inkorporerer mål og indikatorer med

det formål at opnå universal adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.

2. Om end vigtigheden af den rettighedsbaserede tilgang er understreget i meddelelsen så lægger

dokumentet ikke tilstrækkelig vægt på, hvordan fremme og beskyttelse af menneskerettigheder er

helt centrale for at opnå en global udvikling som også er bæredygtig. I denne forbindelse er det

helt centralt særligt at adressere emner relateret til ulighed, diskrimination, deltagelse og styrkelse

af marginaliserede, sårbare og udsatte grupper herunder særligt unge mennesker, kvinder, mi-

grantarbejdere, hiv-smittede, stofmisbrugere, prostituerede samt folk med handikap.

3. I meddelelsen er vigtigheden af kvinders rolle nævnt, men det fremgår desværre ikke, hvordan

post-2015 rammen ifølge EU skal adressere ligestillingsforhold og kvinders rettigheder. Princip-

perne fra EUs ligestillingshandlingsplan for perioden 2010-2015 bør reflekteres i post-2015

rammen. Derudover, bør EU arbejde for at der etableres en mekanisme som sikrer at lande im-

plementerer deres forpligtelser på ligestillingsområdet.

4. Meddelelsen nævner vigtigheden af at investere i sundhed, dog er det nødvendigt at teksten

bliver mere konkret i forhold til sundhedsområdet. Særligt skal formuleringerne om at sikre uni-

versel adgang til sundhedsydelser af kvalitet samt at udbyde serviceydelser som er indenfor finan-

siel rækkevidde for de mest marginaliserede grupper styrkes. Disse sundhedsserviceydelser skal

naturligvis inkludere serviceydelser relateret til seksuel og reproduktiv sundhed og hiv og aids

forebyggelse og behandling. Ved at sikre universel adgang til seksuel og reproduktive sundheds-

ydelser og midler (herunder adgang til prævention), vil uønskede graviditeter også kunne fore-

bygges og kvinders rolle i forvaltningen af familiers ressourcer vil blive styrket. Dermed vil ba-

lancen mellem naturressourcer og befolkningers behov også forbedres.

5. Meddelelsen fremhæver, at hiv-indsatsen er et af de områder som har opnået bemærkelses-

værdige resultater og forpligter sig på at videreføre denne indsats (der er fortsat 7 millioner men-

nesker som mangler adgang til behandling). Det er afgørende at post-2015 rammen lægger særligt

vægt på at adressere behovene for de mest sårbare og marginaliserede grupper og integrerer mål

og indikatorer, udarbejdet i forbindelse med den politiske hiv/aids-erklæring fra 2011.”

NGO FORUM, 92-gruppen, FORDI og Concord Danmark: ”NGO FORUM, 92-gruppen,

FORDI og Concord Danmark henviser til vores fælles positionspapir om den nye Post 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ramme og hilser det velkomment, at EU-Kommissionens meddelelse på flere væsentlige punkter

ligger på linje med anbefalinger i vores position. Det gælder bl.a. nødvendigheden af at sammen-

tænke global fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling, at ”rammen bør lægge særlig vægt

på en rettighedsbaseret tilgang til udvikling” (s. 11), samt at den nye ramme skal være universel

og dermed forpligte alle verdens lande på baggrund af deres forskellige udgangspunkter og med-

følgende ansvar. Men vi ser også en række bekymrende træk, som vedrører vage og ansvarsfra-

læggende formuleringer, særlig ift. EU-landenes eget ansvar for at omstille sig til en bæredygtig

økonomi; på menneskerettighedsområdet og ift. politik-kohærens for udvikling (Policy Coheren-

ce for Development, PCD). Derfor bør Danmark sikre, at de forekommende konklusioner i bå-

de udviklings- og miljøministerrådet, som minimum skal:

1. Bekræfte de positive aspekter nævnt ovenfor og give en klokkeklar bekræftelse af medde-

lelsens budskab om, at: ”Det vil ikke være muligt at udrydde fattigdom (…) hvis ikke der

samtidig gøres en indsats for at sikre global miljømæssig bæredygtighed, og omvendt” (s

8) – og at EU er indstillet på at påtage sig sit eget ansvar i denne sammenhæng.

2. Konkretisere hvilke målsætninger EU og andre rige lande selv skal ansvarliggøres for at

levere på inden for den nye universelle ramme. I lyset af at meddelelsen eksplicit tager af-

sæt i det videnskabelige koncept ”Planetary Boundaries”, kunne man med rette forvente,

at meddelelsen havde indeholdt en række nye konkrete forslag til, hvordan EU kan om-

stille til en grøn og retfærdig økonomi, der holder sig indenfor sin retfærdige andel af det

planetære råderum – som EU’s produktion og forbrug i dag langt overskrider. Her er det

ikke nok, som meddelelsen gør, at henvise til igangværende processer – den pågående re-

vision af EU’s fælles landbrugs- og fiskeripolitik og det kommende syvende miljøhand-

lingsprogram. Der må en større erkendelse af EU og andre rige landes ansvar til, og deraf

følgende forpligtelser til at iværksætte konkrete tiltag.

3. Gøre det klart, at EU vil etablere effektive mekanismer til at øge sammenhængen på tværs

af de mange politikker, der påvirker udviklingslandenes rammevilkår for at løfte sig selv

ud af fattigdom (PCD). PCD er rigtigt placeret under ”gennemførelse” af rammen (s.

13f), men begrebet gives en ansvarsfralæggende betydning, som ikke stemmer overens

med EU’s juridiske forpligtigelse om, at Europas egne politikker ikke må underminere

udviklingspolitikkens mål. Meddelelsens giver fejlagtigt det indtryk, at det er udviklings-

landenes politikker, der er det primære gentandsfelt for PCD, hvilket skader EU’s trovær-

dighed på området alvorligt. Man skal ikke kaste med sten, hvis man selv bor i et glashus.

4. Mens vi glæder os over at meddelelse fremhæver ulighed og retfærdighed under afsnittet

”prioriterede indsatsområder” (s. 11), er det stærkt beklageligt at menneskerettighederne

og den rettighedsbaserede tilgang står alt for svagt under ”principafsnittet” (5.2), hvor de

underordnes ”lighed og retfærdighed” (s. 13). Menneskerettighederne bør efter vores op-

fattelse fastslås som en ukrænkelig forudsætning for retfærdighed, ligesom de underlig-

gende årsager til fattigdom og marginalisering ikke adresseres. Kvinder rammes i langt hø-

jere grad end mænd af fattigdom og ofte er det de fattigste kvinder, som oplever størst

ulighed og krænkelse af rettigheder. Ligeledes er der ingen refleksioner over, hvordan den

nye udviklingsramme skal håndtere den lige ret for alle verdens indbyggere til et miljø-

mæssigt råderum inden for planetens bæreevne, hvilket også er et grundlæggende element

i den menneskerettighedsbaserede tilgang. Det er ikke muligt at udrydde fattigdom eller

skabe bæredygtig udvikling for alle, uden at sætte mennesker og deres rettigheder i cen-

trum af både analyse og løsninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Fastholde de rige landes forpligtigelse til at give minimum 0,7 % af BNI i ’ren’ udvik-

lingsbistand og innovativ finansiering. Meddelelsen er her alt for begrænset idet der kun

henvises til den kommende meddelelse om ”en integrerende EU-tilgang til finansiering og

andre gennemførelsesmidler”, som forventes fremsat midt 2013 (s. 14). Det er nødven-

digt, at EU i langt højere grad går foran og presser på for at sikre den nødvendige finan-

siering til at skabe en global bæredygtig udvikling. Det gælder både ift. sikring af den nød-

vendige ”rene” udviklingsbistand og ift. nye væsentlige finansieringskilder, som bl.a. kan

omfatte beskatning af finansielle transaktioner, afskaffelse af skattely og stop for transna-

tionale firmaers skatteunddragelse, omstilling til grøn økonomi herunder afgifter på foru-

rening (CO2) og stop for ikke-bæredygtige subsidier.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel opbakning til linjen i Kommissionens meddelelse og til, at der arbejdes for

en EU-linje i sagen, som uden at være detaljeret indeholder generelle retningslinjer for EU’s age-

ren i de kommende internationale processer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker op om arbejdet med at sikre sammenhæng og samtænkning mellem opfølg-

ning på Rio+20-konferencen og formuleringen af en ny udviklingsramme efter 2015, herunder at

én samlet post-2015-ramme integrerer og balancerer alle tre dimensioner af bæredygtig udvikling

(økonomisk, social og miljømæssig).

Regeringen støtter en pragmatisk linjeføring med vægt på at skabe international konsensus om

det fremtidige bæredygtige udviklingsparadigme. Regeringen vil arbejde for, at den globale udvik-

lingsdagsorden efter 2015 tager afsæt i FN’s 2015-mål og har bæredygtig udvikling og bekæmpel-

se af fattigdom som ultimative mål og sikrer, at integration af bæredygtig udvikling tager afsæt i

de Bæredygtighedsmål, som skal formuleres i opfølgningen på Rio+20 konferencen om bæredyg-

tig udvikling. Regeringen støtter, at EU fastlægger sin overordnede holdning på en måde, som

tillader fleksibilitet og lydhørhed i lyset af udviklingen i de internationale forhandlinger om sagen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 5. oktober 2012.

Folketingets Europaudvalg har desuden den 2. april 2013 modtaget grund- og nærhedsnotat om

meddelelse fra Kommissionen om Et værdigt liv for alle: Fattigdomsudryddelse og en bæredygtig

udvikling i verden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Udmøntning af EU’s udviklingspolitik

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at have en politisk drøftelse af status for udmøntningen af EU’s udviklingspolitik ”En dagsorden

for forandring”. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i et arbejdsdokument udarbejdet i fællesskab af Kommissionen

og EU’s Fælles Udenrigstjeneste, hvori det vil fremgå, hvordan EU implementerer og monitorerer opfyldelsen af

prioriteterne i ”En dagsorden for forandring” i den kommende programmeringsperiode (2014-2020). Formålet er

at opnå en fælles forståelse af, hvordan de nye principper og tilgange i ”En dagsorden for forandring” skal udmøn-

tes i praksis. Punktet er blevet sat på dagsordenen efter direkte ønske fra en række europæiske udviklingsmini-

stre, herunder den danske.

2. Baggrund

Med Kommissionens meddelelse ”Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dags-

orden for forandring" fra oktober 2011 og de dertilhørende rådskonklusioner fra maj 2012, er

Kommissionen og medlemsstaterne blevet enige om en ny strategisk ramme for EU’s udviklings-

samarbejde, der søger at øge virkningen af bistanden til gavn for verdens fattigste.

Et år efter vedtagelsen af udviklingsstrategien og med Det Europæiske Råds vedtagelse af EU’s

flerårige finansielle ramme for 2014-2020 d. 8. februar 2013, har en række medlemslande anmo-

det om at blive informeret om status for udmøntningen af ”En dagsorden for forandring”, base-

ret på et arbejdspapir fra Den Fælles udenrigstjeneste og Kommissionen (dokumentet foreligger

endnu ikke).

Den Fælles udenrigstjeneste og Kommissionen har indledt programmeringsprocessen for den 11.

Europæiske Udviklingsfond (EUF’en) og instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI). På bag-

grund af principperne om differentierede partnerskaber, bedre målretning af bistanden mod hvor

behovet og virkningen er størst samt sektorkoncentration inden for færre prioritetsområder, er

det forventningen at programmeringen vil lede til justeringer i landeallokeringer og nye former

for samarbejde.

3. Formål og indhold

Kommissionen og EU’s Fælles Udenrigstjeneste ventes på rådsmødet at give en status på ud-

møntningen af EU’s udviklingsstrategi: ”En dagsorden for forandring” på baggrund af et ar-

bejdspapir, der er udarbejdet til formålet. Der forventes en politisk orienteringsdrøftelse med

særlig fokus på betydningen af prioriteterne i den nye strategi for programmeringen af de geogra-

fiske og tematiske udviklingsinstrumenter. Formålet med drøftelsen er, at der opnås en fælles

forståelse af, hvordan de nye principper og tilgange i ”En dagsorden for forandring” skal ud-

møntes i praksis.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere medlemsstater ventes at give udtryk for behovet for en tidlig inddragelse af og informati-

onsdeling med medlemsstaterne i programmeringsprocessen. Derudover forventes medlemslan-

dene at give udtryk for tilfredshed med EU institutionernes fremdrift på fremme af fællespro-

grammering i et stort antal partnerlande.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over at få muligheden for at drøfte udmøntningen af EU’s nye

udviklingspolitik. Det er vigtigt, at medlemsstaterne bliver inddraget i en tidlig fase om de over-

vejelser der pågår med henblik på at udmønte de nye principper og tilgangene i udviklingsstrate-

gien i praksis. Der er lagt op til større ændringer i EU’s udviklingspolitik med stor betydning for

det lokale samarbejde med partnerlandet og øvrige donorer. Regeringen har med tilfredshed no-

teret sig fremdriften i udrulningen af EU’s fællesprogrammering i en lang række partnerlande og

har deltaget aktivt i processen i de lande, hvor Danmark også er til stede.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

EU’s udviklingsstrategi har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

den 11. november 2011

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Forslag til den Interne Aftale om den 11. Europæiske Udviklingsfond

KOM (2011) 0837

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at vedtage forslag til den Interne Aftale indgået mellem EU’s medlemslande om finansiering af Uni-

onens bistand for perioden 2014-2020 til landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet samt finansiering af sam-

arbejdet med de Oversøiske Lande og Territorier (OLT). Bistandens størrelse og Danmarks andel heraf blev

fastlagt på mødet i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013.

2. Baggrund

Hovedparten af EU’s samarbejde med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene)

finansieres gennem Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), der ligger uden for EU-budgettets

kategori 4. På Det Europæiske Råds møde den 7.-8. februar 2013 blev det i forbindelse med be-

slutningen om den Flerårige Finansielle Ramme for 2014-2020 vedtaget, at samarbejde med sta-

terne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-staterne) og med de oversøiske lande og territorier

(OLT) fortsat skulle finansieres med midler fra en europæisk udviklingsfond. Der blev på det

Europæiske Råd fastlagt en ramme for den 11. Europæiske Udviklingsfond på 30.506 mio. euro.

3. Formål og indhold

Den interne aftale mellem EU’s medlemslande om finansiering af Unionens bistand til AVS-

landene og OLT’erne for perioden 2014-2020 regulerer midlerne i den 11. europæiske udvik-

lingsfond.

Forslaget bekræfter medlemslandenes bidragsandele, som der blev truffet beslutning om under

Det Europæiske Råd d. 7.-8. februar 2013. Forslaget indeholder desuden en fordeling af midlerne

i fonden til:

- AVS-landene (29.089 mio. euro, der omfatter nationale og regionale programmer, tværre-

gionalt samarbejde samt lån administreret af Den Europæiske Investeringsbank),

OLT’erne (364,5 mio. euro, der omfatter nationale og regionale programmer, samt lån

administreret af Den Europæiske Investeringsbank)

Kommissionens omkostninger til forvaltning af udviklingsfonden (1.052,5 mio. euro,

hvoraf 76,3 mio. euro øremærkes til styrkelse af monitorering og evaluering af program-

mer).

Forslaget indeholder herudover bestemmelser af mere teknisk karakter med retningslinjer for

forvaltningen af midlerne i udviklingsfonden, herunder i samarbejde med den Europæiske Inve-

steringsbank (bl.a. procedure for vedtagelse af beslutninger om udmøntningen af EUF-bistanden

samt retningslinjer for gennemførelse og evaluering af bistanden).

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Med vedtagelsen på Det Europæiske Råd d. 7.-8. februar 2013 er der fastlagt en finansiel ramme

for perioden 2014-2020 for den 11. Europæiske Udviklingsfond (EUF11) på 30.506 mio. euro

svarende til ca. 227.270 mio. kr. (1 euro = 7,45 kr.), som medlemslandene direkte bidrager til.

Danmarks bidragsandel til fonden er fastlagt til 1,98 % og bidraget udgør dermed 604,16 mio.

euro eller ca. 4.501 mio. kr. (1 euro = 7,45 kr.). Danmarks bidrag til udviklingsfonden afholdes

inden for rammerne af den samlede danske udviklingsbistandsramme.

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andres landes holdninger

Der ventes at være generel opbakning til forslaget til den interne aftale.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslaget til den interne aftale og finder det hensigtsmæssigt, at der lægges øget

vægt på at forbedre virkningen af programmer finansieret af den Europæiske Udviklingsfond

gennem styrket monitorering og evalueringer af resultater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Rapport om EU’s bistandsforpligtelser

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet vil med afsæt i bistandstallene for 2012 drøfte EU-landenes bistandsforpligtelser og fremskridt i målet om

kollektivt at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand i 2015. Der forventes vedtaget rådskonklusioner, som vil

udgøre Rådets rapport til Det Europæiske Råd om sagen.

2. Baggrund

EU har i rådskonklusioner fra maj 2005, som igen er bekræftet af konklusioner fra det Europæi-

ske Råd (DER) i juni 2005, forpligtet sig til kollektivt at yde 0,7 procent af BNI i udviklingsbi-

stand i 2015. I 2015 skal de 15 gamle EU-lande således hver især nå målet om 0,7 procent, de 12

nye EU-lande skal nå 0,33 procent, og de lande, der som Danmark hele tiden har ligget over 0,7

procent målet har forpligtet sig til at have en bistandsprocent over dette niveau.

Med en samlet udviklingsbistand i 2012 på 50,6 mia. euro forblev EU og EU’s medlemslande

verdens største donor og ydede over halvdelen af den globale udviklingsbistand. Til trods for

alvorlige budgetmæssige begrænsninger øgede 12 medlemslande deres udviklingsbistand, hvoraf

tre af disse er blandt verdens fem største donorer. Dog faldt EU’s udviklingsbistand fra 2011 til

2012, for andet år i træk efter en lang periode med stigninger, med omkring 2,2 mia. euro til 50,6

mia. euro, hvilket svarer til et fald fra 0,42 pct. af EU-landenes samlede BNI i 2011 til 0,39 pct. i

2012.

Med et bistandsniveau på 0,84 pct. af BNI placerede Danmark sig i 2012 blandt de kun fire EU-

lande, der opfylder det internationale mål om at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand. Der er

kun fem lande i verden, der ligger over dette niveau. De omfatter foruden Danmark Sverige

(0,99), Luxembourg (1,0), Nederlandene (0,71) og Norge (1,00). Faldet i bistandsniveauet bety-

der, at der skal gøres alvorlige bestræbelser, hvis målet om kollektivt at yde 0,7 procent af BNI i

udviklingsbistand (kaldet ODA) i 2015 skal nås.

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen er at gøre status over gennemførelsen af EU-landenes bistandsforplig-

telser, herunder drøfte udsigterne til at nå målet om kollektivt at yde 0,7 pct. af BNI i udviklings-

bistand i 2015 og vedtage en rapport herom til Det Europæiske Råd.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være tilslutning til, at Rådet gør status over sine bistandsforpligtelser i en rap-

port til Det Europæiske Råd.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at EU-landene overholder deres bistandsforpligtelser og vil arbejde

for, at de EU-lande, som er langt fra målet, gør en aktiv indsats for at sikre, at målet for 2015 kan

nås.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Rådets rapport om EU’s bistandsforpligtelser blev senest forelagt Folketinget Europaudvalg til

orientering den 3. maj 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Fødevareforsyningssikkerhed og ernæring

KOM (2013) 0141

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionens forslag om ” Forbedring af mødres og børns ernæring i udviklingsbistand til tredjelande: En EU-

rammepolitik” skærper rammerne for EUs indsatser på fødevarebistandsområdet. Kommissionen vil lægge særlig

vægt på indsatser overfor børn under 5 år, gravide og ammende mødre med henblik på at mindske fejl- og under-

ernæring.

2. Baggrund

Rådet forventes at vedtage rådskonklusioner om ”Forbedring af mødres og børns ernæring i ud-

viklingsbistand til tredjelande: En EU-rammepolitik”.

Kommissionen har ved KOM (2013) 0141 af 12. marts 2013 fremsendt forslag om ”Forbedring

af mødres og børns ernæring i udviklingsbistand til tredjelande: En EU-rammepolitik”. Forslaget

er oversendt til Rådet den 13 marts 2013 i dansk sprogversion.

3. Formål og indhold

Forslaget indeholder en ramme for prioritering af indsatser i forbindelse med ernæring og dæk-

ker et bredt felt af humanitære og udviklingsrettede programmer. Det anbefales at målrette ind-

satser mod småbørn (under 5 år), gravide og ammende mødre for at opnå større overlevelse, en

bedre helbredstilstand og på sigt en højere befolkningssundhed. Indsatserne dækker både fejl- og

underernæring og bør derfor medtænkes både i udviklingspolitikken og i humanitære indsatser på

ernæringsområdet. Forslaget understreger også behovet for koordination herimellem.

Forslaget må ses som en del af EU’s tilgang til fødevareforsyningssikkerhed og humanitær føde-

varebistand i tredjelande sammen med meddelelserne om EU’s politiske initiativer for fødevare-

forsyningssikkerhed og humanitær fødevarebistand og efterfølgende konklusioner fra Rådet i maj

2010, samt Kommissionens meddelelse om EU’s tilgang til modstandsdygtighed: ”Læren fra fø-

devaresikkerhedskriser”, som understreger hvorledes ernæring og modstandsdygtighed er tæt

forbundet i fødevare- og ernæringskriser. Der forventes snarest en handlingsplan fra Kommissi-

onen, som opfølgning på nærværende meddelelse.

EU er en central aktør, når det kommer til fødevareforsynings- og ernæringssikkerhed. Af særlige

initiativer, som alle har bidraget til en bedre fødevareforsynings- og ernæringssikkerhed, kan

nævnes Fødevarefaciliteten på 1 mia. EUR, som bistod de lande, der blev hårdest ramt af føde-

varepriskrisen i 2007-2008, og MDG-initiativet på 1 mia. EUR, som støtter de lande, der har

svært ved at leve op til MDG målene, særligt MDG 1 målet om en halvering af andelen af de

mennesker, der sulter.

Mellem en tredjedel og halvdelen af EU's årlige humanitære budget går til at dække fødevare- og

ernæringsbehov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring til Concord og 92 gruppen. Concord svarede den 29. april 2013:

Concord Danmark har følgende bemærkninger til Europa-Kommissionens meddelelse KOM

(2013) 0141:

”Forbedring af mødres og børns ernæring i udviklingsbistand til tredjelande: En EU-

rammepolitik”.

Overordnet bakker vi op om, at EU udvikler en stærk og omfattende strategi for bekæmpelse af

fejl- og underernæring og opfordrer til, at EU’s ministre på Rådsmødet tilslutter sig meddelelsen

og vedtager stærke konklusioner, der kan sikre politisk engagement og effektiv implementering.

Samtidig hilser Concord Danmark det velkomment at EU ser civilsamfundet som en central ak-

tør i bekæmpelsen af sult og underernæring.

Herudover her Concord Danmark følgende bemærkninger til meddelelsen og opfordrer til, at

ministrene i rådskonklusionerne:

- Anerkender den særlige rolle lokale og små landbrugsbedrifter spiller i bekæmpelsen af

fejl- og underernæring, og forpligter sig på en strategisk investering i disse i EU’s udvik-

lingsarbejde, f.eks. i form at støtte til og udvikling af bæredygtige produktionsformer og

lokale fødevaresystemer, herunder sikring af mindre landbrugeres rettigheder ved større

jordhandler.

- Forpligter sig på at adressere årsagerne til underernæring gennem en bred og menneske-

rettighedsbaseret tilgang, der inkorporerer alle relevante sektorer og interessenter.

- Bekæmpelse af fejl- og underernæring bør være et eksplicit delmål for alle EU’s udvik-

lingsprogrammer inden for områder som landbrug, modstandsdygtighed, sundhed, ud-

dannelse, etc.

- Fokuserer på de geografiske områder og befolkningsgrupper, der er særligt udsatte for

fejl- og underernæring. Disse inkluderer f.eks. skrøbelige stater og regioner ramt af klima-

forandringer samt kvinder, børn, pastoralister, mennesker der lever med HIV/AIDS, etc.

- Rådet bør endvidere vedtage konklusioner, der bekræfter principperne fra meddelelsen

om ’EU-rammepolitik for bistand til løsning af udviklingslandenes fødevaresikkerheds-

problemer’ (KOM (2010) 0127) og bakker op om en stærk implementeringsplan for den-

ne (SWD (2013) 104).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred enighed om indholdet i meddelelsen blandt medlemslandene.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv overfor forslaget og lægger vægt på, at målrette indsatserne også mod de

mest udsatte og skrøbelige personer (herunder især kvinder og børn) i forbindelse med humani-

tære indsatser indenfor fødevaresikkerhed og ernæring. Regeringen prioriterer også højt, at ind-

satser på fødevaresikkerhedsområdet både retter sig mod umiddelbare humanitære problemstil-

linger og at der også ses på længerevarende indsatser, dvs. både sult og fejlernæringsaspekter

overvejes ved konkrete indsatser. Regeringen ser gerne at der koordineres bedre mellem udvik-

lings- og humanitære ernæringsindsatser i tredjelande.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Politiksammenhæng for udvikling

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at blive orienteret om Kommissionens tiltag på området for politiksammenhæng for udvikling, herun-

der status for arbejdet med EU’s 2013 rapport på området.

2. Baggrund

Politiksammenhæng for udvikling har været på EU's dagsorden siden udarbejdelsen af den Eu-

ropæiske Konsensus for Udvikling i 2005, hvor der oprindelig blev udvalgt 12 politikområder,

der har betydning for udviklingen i udviklingslande. På baggrund heraf har Kommissionen udar-

bejdet et arbejdsprogram for politiksammenhæng på udviklingsområdet for 2010-2013, der foku-

serer på fem områder, der vurderes at have

særlig

stor betydning for udviklingslandene. Det drejer

sig om: Handel og finansiering; klimaændringer; fødevareforsyningssikkerhed; migration og sik-

kerhed. Rådet vedtog i 2005 rådskonklusioner, hvori Kommissionen anmodedes om at udarbejde

en rapport hvert andet år om EU og medlemslandenes befatning med politiksammenhæng for

udvikling. Kommissionen giver i sin rapport status for EU’s institutioner og medlemslandenes

fremskridt med henblik på at sikre sammenhæng i politikker, der forventes at kunne påvirke ud-

viklingslandene positivt eller negativt inden for de fem nævnte områder. Kommissionen ventes

at offentliggøre sin fjerde rapport på området i efteråret 2013, og medlemslandene har i foråret

redegjort for fremskridt på området som input til rapporten.

3. Formål og indhold

Punktet er på dagsordnen på anmodning af medlemslandene. Det forventes, at Kommissionen

vil redegøre for fremadrettede aktiviteter og tiltag indenfor politiksammenhæng for udvikling,

herunder Kommissionens arbejde med den fjerde toårige rapport på området, der udgives i ef-

teråret 2013 med status for EU og medlemslandenes fremskridt. Desuden ventes en drøftelse af,

hvordan Rådet fremadrettet kan befatte sig mere systematisk med området.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, sam-

fundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Generelle forventninger til andres landes holdninger

Der ventes at være generel opbakning til arbejdet med politiksammenhæng for udvikling. Der

ventes også at være generel opbakning til, at Rådet befatter sig mere systematisk med området

for fremtiden. Særligt forventes en række ligestillede lande at tilskynde til, at politiksammenhæng

for udvikling bliver sat på dagsordenen for Rådet (udviklingsministre) som et stående punkt, med

henblik på en fremadrettet diskussion af sager, der kan forventes at påvirke udviklingslandene.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen arbejder for en styrkelse af det løbende arbejde for at sikre øget sammenhæng mel-

lem EU’s politikområder og instrumenter til fordel for udviklingen i verdens fattigste lande, her-

under at der gennemføres konkrete tiltag, der fremmer denne tilgang.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Burma/Myanmar

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Rådet ventes under frokosten at drøfte situationen i Burma/Myanmar på baggrund af den politiske og økonomi-

ske reformproces gennem de seneste to år og i lyset af ophævelsen af EU’s sanktioner mod Burma/Myanmar i

april 2013. Drøftelsen ventes at have særligt fokus på EU’s udviklingsengagement i Burma/Myanmar de kom-

mende år. Der forventes ikke vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Danmarks og EU’s politik i forhold til Burma/Myanmar var indtil april 2013 fastlagt i den Fælles

Holdning, der blev vedtaget første gang i 1996, og som omfattede målrettede sanktioner mod de

burmesiske myndigheder baseret på princippet om reciprocitet, dvs. sanktionerne kunne skærpes

eller lempes afhængig af fremskridt eller tilbageskridt i udviklingen mod demokrati og reformer.

Danmark har støttet sanktionerne mod Burma/Myanmar som led i at fremme demokrati og re-

former og for at lægge pres på regeringen for at leve op til dens forpligtelser over for den burme-

siske civilbefolkning. EU har i flere omgange både strammet og lempet sanktionerne som reak-

tion på udviklingen i Burma/Myanmar.

Det er vurderingen i EU-kredsen, at Burmas/Myanmars politiske- og økonomiske reformproces

gennem de seneste to år har skabt synlige og positive forandringer i forhold til at fremme demo-

krati og reformer. Konkret har dette bl.a. udmøntet sig i den demokratiske oppositions indvalg i

parlamentet i april 2012 og aktive deltagelse i lovgivningsprocessen, frigivelse af langt hovedpar-

ten af politiske fanger, reformer på presse- og medieområdet, samt ifølge ILO ophør af brug af

tvangsarbejde.

I april 2013 vedtog EU’s udenrigsministre at ophæve sanktionerne (undtaget våbenembargoen og

embargo mod udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse). Dette skete i anerkendelse af

de generelle politiske og økonomiske fremskridt i Burma/Myanmar siden rådsmødet i april 2012,

hvor det blev besluttet midlertidigt at suspendere sanktionerne. Drøftelsen på rådmødet i april

understregede samtidig, at Burma/Myanmars udfordringer fortsat er mange og komplekse, her-

under ikke mindst i forhold til at finde en løsning på de voldelige, etniske og religiøst betingede

konflikter. De alvorlige sammenstød mellem muslimer (statsløse Rohingyaer) og buddhister i

Rakhine staten, nylige voldelige optøjer rettet mod det muslimske mindretal i byen Meikhtila

(Mandalay provinsen), samt sammenstød mellem Burma/Myanmars hær og etniske oprørsgrup-

per i Kachin staten, vidner herom.

Der blev på rådsmødet i april 2013 vedtaget rådskonklusioner, som giver den høje repræsentant i

opdrag at præsentere et udkast til en samlet EU-politik i forhold til Burma/Myanmar, som vil

skulle støtte op om landets fortsatte demokrati- og reformproces frem til valget i 2015. Med støt-

te fra en bred kreds af EU-lande har Danmark opfordret Den Fælles Udenrigstjeneste til i tæt

samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne at sikre, at EU’s politik baserer sig på en

transparent EU-Burma/Myanmar dialog, og inkluderer fortsat pres på de burmesiske myndighe-

der for især at sikre løsladelse af tilbageværende politiske fanger, fremme national og etnisk for-

soning, menneskerettigheder, retsstatsprincipper og en fortsat demokratisk udvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Formål og indhold

EU’s udviklingsministre ventes under frokosten at drøfte situationen i Burma/Myanmar på bag-

grund af udviklingen i den politiske og økonomiske reformproces gennem de seneste to år og i

lyset af ophævelsen af EU’s sanktioner mod Burma/Myanmar i april 2013. Drøftelsen ventes at

have særligt fokus på EU’s udviklingsengagement i Burma/Myanmar de kommende år henset til,

at den høje repræsentant i rådskonklusionerne fra rådsmødet i april 2013 blev givet i opdrag at

præsentere et udkast til en samlet EU-politik i forhold til Burma/Myanmar, der fastlægger de

overordnede rammer og prioriteter for EU’s engagement i Burma/Myanmar frem mod valget i

2015, herunder i forhold til udviklingspolitiske prioriteter. Der forventes ikke vedtaget rådskon-

klusioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er enighed i EU-kredsen om, at Burmas/Myanmars politiske- og økonomiske reformproces

gennem de seneste to år har skabt synlige og positive forandringer i forhold til at fremme demo-

krati og reformer, men at udfordringerne fortsat er mange og komplekse, herunder ikke mindst i

forhold til at finde en løsning på de voldelige, etniske og religiøst betingede konflikter. Der kan

evt. forventes forskellige holdninger til, hvordan og med hvilke midler EU bedst kan støtte ud-

viklingen frem mod 2015, herunder i forhold til det udviklingspolitiske engagement.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil arbejde for, at EU – i tæt samarbejde med de demokratiske kræfter i Bur-

ma/Myanmar og andre nøgleaktører som USA, ASEAN og FN – fortsat støtter en politisk og

økonomisk reformproces i Burma/Myanmar med særlig sigte på valget i 2015. Samtidig bør

presset på Burma/Myanmars regering for yderligere reformer mod demokrati og respekt for

menneskerettigheder, herunder en løsning på de etniske konflikter, opretholdes.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 19. april 2013 til

orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Afghanistan

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Der forventes en generel drøftelse af EU’s rolle på udviklingsområdet i Afghanistan efter transitionen af sikker-

hedsansvaret (post-2014). Desuden vil Rådet muligvis modtage en status for EU's indgåelse af en bilateral part-

nerskabsaftale med Afghanistan.

2. Baggrund

Kommissionen og medlemslandene yder årligt tilsammen knap 1 mia. Euro i udviklingsbistand

til Afghanistan, svarende til cirka en tredjedel af den samlede internationale bistand til landet.

Transitionsdagsordenens fokus på kapacitetsopbygning af især de afghanske sikkerhedsstyrker

stiller krav og forventninger til EU om at spille en aktiv rolle indenfor transitionens to øvrige

komponenter - regeringsførelse og udvikling.

En aftale om samarbejde og partnerskab mellem Afghanistan og EU er under forhandling. Sidste

forhandlingsrunde fandt sted i efteråret 2012. Siden da har aftalen – som har en tiårig horisont –

ligget klar til undertegnelse. Der er forhåbninger om, at underskrivelsen snart kan finde sted. Af-

taler af denne karakter er med til at bekræfte det langsigtede engagement og forventes at medvir-

ke til at dæmpe afghanske befolknings bekymring for tiden efter 2014. Aftalen er desuden vigtig

for EU's planlægning af bistandsindsatsen. Danmark undertegnede d. 2. maj en bilateral partner-

skabsaftale med Afghanistan.

3. Formål og indhold

Der ventes en generel drøftelse af det fremtidige engagement. Der forventes enighed om at fast-

holde EUs bistandsengagement i Afghanistan med fokus på polititræning (EUPOL), retssikker-

hed og menneskerettigheder samt sundhed. Også den udestående indgåelse af aftale om samar-

bejde og partnerskab mellem Afghanistan og EU må forventes drøftet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes enighed om fortsat engagement i Afghanistan.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser behov for at sikre en stærk langsigtet EU-rolle i Afghanistan, og vil tilskynde til

snarlig indgåelse af partnerskabsaftale mellem Afghanistan og EU for, at fastholde stabiliseringen

i Afghanistan og muliggøre langsigtet planlægning i såvel EU som Afghanistan.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.