Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3241 - udenrigsanl. Bilag 5
Offentligt
1256505_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
EUK j.nr. 400.A.5-0-0.
Den 31. maj 2013
Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 28. maj 2013
REDEGØRELSE
1. Post-2015-dagsorden og opfølgning på Rio+20
Der var på mødet tilslutning til én samlet EU-position, som dækkede det internationale arbej-
de med at udvikle en ny global udviklingsdagsorden for tiden efter 2015, der både skal afløse
FN’s 2015-mål og følge op på Rio+20 konferencen om bæredygtig udvikling. Medlemslande-
ne fandt generelt, at EU’s position på sagen både var tilstrækkelig robust til at give politisk
vejledning og tilstrækkelig fleksibel til at kunne signalere åbenhed i de kommende internatio-
nale forhandlinger. Flere medlemslande fremhævede seksuel og reproduktiv sundhed og ret-
tigheder som afgørende for udvikling og udtrykte tilfredshed med, at EU ville påtage sig en
international lederrolle i dette spørgsmål. Blandt andre fremhævede elementer var skrøbelige
stater, fred og sikkerhed, vand og energi, udviklingsfinansiering og politiksammenhæng for
udvikling. Rådet endosserede rådskonklusionerne, som vil blive forelagt på rådsmødet (miljø)
den 18. juni – også til endossering – og på rådsmødet (almindelige anliggender) den 25. juni
2013 med henblik på endelig vedtagelse.
2. Udmøntning af EU’s udviklingspolitik
Der var en drøftelse af status for udmøntningen af EU’s udviklingspolitik ’En dagsorden for
Forandring’. Kommissionen redegjorde for retningslinjer for sektorvalg og landeallokeringer.
Der var bred tilslutning blandt udviklingsministrene til de to overordnede grundpiller i strate-
gien: 1) fremme af menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincippet og god regeringsførel-
se og 2) inklusiv vækst for menneskelig udvikling. Der var generel støtte til større sektorkon-
centration og koncentration på de fattigste lande. Ministrene udtrykte desuden stor tilfredshed
med den stærke fremdrift i arbejdet med fællesprogrammering af EU’s bistandsindsatser samt
med implementereingen af de nye retningslinjer for budgetstøtte. En række lande hilste udar-
bejdelsen af en værktøjskasse for en menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling velkom-
men. Endeligt fremhævede flere lande vigtigheden af at fastholde et stærkt fokus på skrøbelige
stater samt på politiksammenhæng for udvikling.
3. Forslag til den Interne Aftale om den 11. Europæiske Udviklingsfond
Punktet blev godkendt uden drøftelse.
4. Rapport om EU’s bistandsforpligtelser
I forbindelse med vedtagelsen af rådskonklusioner appellerede flere medlemslande til, at EU-
landene levede op til internationalt indgåede forpligtelser, også i vanskelige økonomiske tider.
5. Fødevareforsyningssikkerhed og ernæring
Der blev vedtaget rådskonklusioner uden længere drøftelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1256505_0002.png
2
6. Politiksammenhæng for udvikling
Kommissionen orienterede kort om arbejdet med den fjerde rapport om politiksammenhæng
for udvikling, der ville fokusere på handel og finansiering, herunder den private sektors rolle.
Flere medlemslande fremhævede betydningen af politiksammenhæng for udvikling, og under-
stregede at området måtte opprioriteres af udviklingsministrene. Der blev foreslået mere mål-
rettede og tematiske drøftelser om politiksammenhæng for udvikling på kommende til fremti-
dige rådsmøder, bl.a. blev skat og udvikling nævnt.
7. Burma/Myanmar
Rådet drøftede under frokosten situationen i Burma/Myanmar med FN’s vicegeneralsekretær
Jan Eliasson. Udviklingsministrene var – ligesom udenrigsministrene på deres møde i april –
enige om, at der er sket overbevisende politiske og økonomiske fremskridt i Burma/Myanmar
de seneste to år. Udviklingsministrene var også enige om, at Burma/Myanmar fortsat står
over for mange og komplekse udfordringer i forhold til menneskerettigheder, demokrati, fat-
tigdomsbekæmpelse og ikke mindst national forsoning. Eliasson havde udtrykt bekymring
over Rohingyaernes situation, herunder de tilsyneladende voksende spændinger mellem mus-
limer og buddhister.
8. Afghanistan
Under frokosten drøftedes også situationen i Afghanistan med Eliasson. Udenrigsrepræsen-
tant Ashtons understregede vigtigheden af, at det internationale samfund holdt sine økonomi-
ske løfter afgivet til Afghanistan, hvilket dog forudsatte, at Afghanistan også levede op til sine
løfter. Eliasson meddelte, at FN ville fastholde sin tilstedeværelse i Afghanistan og efterlyste et
tættere samarbejde med EU, herunder om en arbejdsdeling. Han anså donorkoordination som
afgørende for bedst at kunne bistå med fremtidens udfordringer, som han vurderede især at
være præsidentvalget i 2014, menneskerettigheder og situationen for kvinder, sundhed, ud-
dannelse, institutionsopbygning, samt retssikkerhed.