PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3242 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

Samlenotat

Konkurrenceevnerådsmøde den 29. - 30. maj 2013 (rum- og forskningsdelen)

Rumdelen

Punkt 8

Meddelelse fra Kommissionen om ”EU’s politik for

rumindustrien – Udnyttelse af potentialet for økono-

misk vækst i rumsektoren”

KOM (2013) 108

- Vedtagelse af rådskonklusioner

side 3

15. maj 2013

Punkt 9

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

om oprettelse af et støtteprogram for overvågning og

sporing i rummet

KOM (2013) 107

- Fremskridtsrapport

Forskningsdelen

Punkt 10

Horisont 2020

(a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning

og innovation (2014-2020)

KOM (2011) 809

(b) Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet til

gennemførelse af Horisont 2020 – rammeprogram for

forskning og innovation (2014-2020)

KOM (2011) 811

ning om reglerne for formidling og deltagelse i ”Hori-

sont 2020 – rammeprogram for forskning og innovati-

on (2014-2020)”

KOM (2011) 810

- Politisk drøftelse

Punkt 11

Fælles programlægning

KOM dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Punkt 12

Meddelelse fra Kommissionen om ”Højtydende data-

behandling – Europas position i det globale kapløb”

KOM (2012) 45

- Vedtagelse af rådskonklusioner

side 6

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Slotsholmsgade 10

Post

Postboks 2135

1015 København K

Telefon

3392 9700

3332 3501

[email protected]

www.fivu.dk

1680 5408

side 9

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

Ref.-nr.

13/000070-04

side 26

side 28

Side

1/34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 13

Meddelelse fra Kommissionen om ”Styrket og mere

målrettet samarbejde mellem EU og internationale

parter inden for forskning og innovation”

KOM (2012) 497

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Punkt 14

Rådgivende arbejde for det europæiske forskningsrum

(ERA)

KOM dokument foreligger ikke

- Vedtagelse af rådsresolution

side 30

side 33

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

2/34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 8

Meddelelse fra Kommissionen om ”EU’s politik for rumindu-

strien – Udnyttelse af potentialet for økonomisk vækst i rumsek-

toren”

KOM (2013) 108

- Vedtagelse af rådskonklusioner

1. Resumé

Rumbaserede systemer har en stadig stigende betydning for alle europæers hver-

dagsliv. Mange systemer, der er essentielle for dagligdags komfort og sikkerhed, er

baseret på rumbaserede systemer. Telefoni, finansielle transaktioner, transportsik-

kerhed og vejrudsigter er i dag utænkelige uden rumbaserede systemer og teknolo-

gier. Med den øgede afhængighed af rumbaserede systemer og infrastruktur er

styring, sikring af fortsat drift, uafhængig adgang til rumteknologier samt evnen til

at placere rumsystemer i rummet også blevet et vigtigt element i en europæisk

rumpolitik.

Kommissionen vedtog den 28. februar 2013 meddelelsen ”EU’s politik for rumin-

dustrien”. I meddelelsen identificerer Kommissionen fem overordnede formål med

en europæisk industripolitik for rummet. I udkastet til rådskonklusioner inviteres

Kommissionen til at arbejde videre med EU’s rumindustripolitik.

Udkast til rådskonklusioner forventes vedtaget på Konkurrenceevnerådsmødet

(rumdelen) den 30. maj 2013.

2. Baggrund

Rummet har en stadig stigende betydning for alle europæers hverdagsliv. Mange

systemer, der er essentielle for dagligdags komfort og sikkerhed, er baseret på

rumbaserede systemer. Telefoni, finansielle transaktioner, transportsikkerhed og

vejrudsigter er i dag utænkelige uden rumbaserede systemer og teknologier. Med

den øgede afhængighed af rumbaserede systemer og infrastruktur er styring, sik-

ring af fortsat drift, uafhængig adgang til rumteknologier samt evnen til at placere

rumsystemer i rummet også blevet et vigtigt element i en europæisk rumpolitik.

Med den stigende globale konkurrence på rumområdet og for at sikre en fortsat

uafhængig europæisk adgang til og udvikling af rumbaserede systemer er der be-

hov for at drøfte en europæisk rumindustripolitik, der dels afspejler EU’s generelle

principper om konkurrenceudsættelse, og dels tager udgangspunkt i områdets stra-

tegiske og teknologiske betydning for Europa. EU har med den nye traktat (TFEU

artikel 189) et klart mandat til at engagere sig i rumpolitiske spørgsmål.

Kommissionen vedtog den 28. februar 2013 meddelelsen ”EU’s politik for rumin-

dustrien”. I meddelelsen identificerer Kommissionen fem overordnede formål med

en europæisk industripolitik for rummet:

1. Etablering af et sæt sammenhængende og stabile lovgivningsmæssige

rammer.

2. Videreudvikling af en konkurrencedygtig, solid, effektiv industriel base

præget af balance i Europa og støtte til små og mellemstore virksomheders

deltagelse.

3. Støtte af EU’s rumindustris globale konkurrenceevne gennem tilskyndelse

af sektoren til at blive mere omkostningseffektiv i hele værdikæden.

4. Udvikling af markeder for rumapplikationer og –tjenester.

5. Sikring af teknologisk uafhængighed og en uafhængig adgang til rummet.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

3/34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Formål og indhold

I udkast til rådskonklusioner inviteres Kommissionen til at arbejde videre med en

EU-rumindustripolitik inden for de overordnede fem formål, som blev præsenteret

i Kommissionens meddelelse om EU’s politik for rumindustrien.

Disse formål søges opnået gennem en række tiltag som:

Forbedrede rammebetingelser

Herunder skal standardiseringer af rumkomponenter og teknologier formindske

omkostningerne og øge den europæiske konkurrenceevne.

Støtte til forskning og innovation.

Europæisk konkurrenceevne i rummet skal opretholdes ved at sikre europæisk ik-

ke-afhængighed i rumteknologier og støtte innovation i nye rumteknologier.

Styrelsen for Forskning og

Udvidelse af rækken og brugen af tilgængelige finansielle instrumenter

Mulighederne for at facilitere adgang til finansiering særligt for SMV’er skal un-

dersøges yderligere.

Bedre udnyttelse af udbudspolitikken

Der skal over for rumvirksomhederne udvikles en tilgængelig, klar og langsigtet

plan for det institutionelle marked. Dertil skal programmer, der involverer både

Kommissionen og ESA, via en tidlig koordinering sikre, at der sker en ubesværet

overgang mellem udviklingsfasen og udbuddet af den operationelle fase.

Uafhængig adgang til rummet

Rådet erkender betydningen af uafhængig, pålidelig og omkostningseffektiv ad-

gang til rummet og opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med ESA og

medlemslandene at undersøge dette spørgsmål herunder spørgsmålet om at benytte

europæiske løfteraketter.

Oprettelse og drift af en Europæisk rumovervågningstjeneste (SST service)

Der skal etableres en organisatorisk ramme på EU-niveau til at støtte oprettelsen og

driften af en rum-overvågningsservice for at sikre forsyningssikkerhed af rumbase-

ret infrastruktur.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Rådskonklusioner har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen blev drøftet på et møde i EU-Specialudvalget for Forskning den 13. maj

2013. Dansk Industri afgav høringssvar. Herunder følger et kort resumé af deres

svar.

Innovation

Side

4/34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DI finder, at ESA er et velfungerende agentur med unikke kompetencer på rumom-

rådet. Der er betydelige teknologiudviklingsprogrammer i ESA, som EU’s planlag-

te foranstaltninger bør udføres som supplement til eller samordnes med.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene er generelt positive over for etablering af en europæisk rumindustri-

politik. Nogle medlemslande ønsker en stor involvering i rumindustripolitikken fra

EU’s side, hvorimod andre lande ønsker mindre involvering.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens finder, at der er et behov for en overordnet EU-rumindustripolitik. Euro-

pæisk rumindustri har hidtil primært opereret inden for rammerne af ESA og dennes

udbudsregler baseret på ’juste retour’. Med en langt større EU-involvering på rumom-

rådet herunder udvikling og udbud af store rumbaserede infrastrukturer er der behov

for en synlig og gennemskuelig industripolitik, der dels tager udgangspunkt i EU’s

generelle principper om konkurrenceudsættelse og dels afspejler områdets strategi-

ske og teknologisk vigtige natur for Europa.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at der ikke udvikles særlige instrumenter

eller løsninger målrettet rumindustrien på områder, hvor der i forvejen er velfunge-

rende etablerede instrumenter, der dækker de samme behov.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg som et grund- og

nærhedsnotat. Notatet blev fremsendt til Folketingets Europaudvalgt den 27. marts

2013.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

5/34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 9

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om opret-

telse af et støtteprogram for overvågning og sporing i rummet

KOM (2013) 107

- Fremskridtsrapport

1. Resumé

Den foreliggende afgørelse vedrører etablering af et uafhængigt og selvstændigt

europæisk støtteprogram for overvågning og sporing i rummet (Space Surveillance

and Tracking - SST), der skal søge at forhindre sammenstød mellem rumfartøjer

eller mellem rumfartøjer og rumskrot, samt overvåge ukontrolleret genindtræng-

ning af rumfartøjer eller dele heraf i Jordens atmosfære.

Stadig flere samfundsområder er i stigende grad afhængig af rumbaserede tjene-

ster som navigationssignaler, telekommunikation, vejrudsigter, geodata og varsling

i forbindelse med natur og menneskeskabte hændelser. Med den stigende af-

hængighed har evnen til at beskytte disse rumbaserede systemer fået større betyd-

ning for forsyningssikkerheden. Der er på nuværende tidspunkt kun en begrænset

og spredt kapacitet i Europa til at overvåge satellitter, rumskrot samt ukontrolleret

indtrængning af rumobjekter i Jordens atmosfære. Desuden er der ingen egentlig

service til at udstede kollisionsadvarsler for satellitoperatørerne.

På Konkurrenceevnerådsmødet (rumdelen) den 30. maj 2013 vil formandskabet

præsentere en fremskridtsrapport med status for forhandlingerne.

2. Baggrund

Stadig flere samfundsområder er i stigende grad afhængig af rumbaserede tjenester

som navigationssignaler, telekommunikation, vejrudsigter, geodata og varsling i

forbindelse med natur og menneskeskabte hændelser. Rumbaserede tjenester har

dertil en stigende økonomisk betydning for vigtige områder i økonomien, under-

støtter borgernes sikkerhed og er blevet afgørende for gennemførelsen af en lang

række EU-politikområder som klima- og miljøovervågning, landbrugs-, fiskeri og

ressource-udnyttelse, teknologisk udvikling, industriel innovation og europæisk

konkurrenceevne.

Den stigende afhængighed af rumbaserede tjenester har samtidig øget samfundets

sårbarhed over for utilsigtede nedbrud i disse tjenester. Nedbrud vil i dag have

betydelige økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser.

De sidste 50 års rumaktiviteter har efterladt en betydelig mængde rumskrot og ud-

tjente satellitter i omløb om jorden. Kombineret med et stadigt stigende antal satel-

litter i forskellige kredsløb om jorden er der i dag et dagligt behov for at iværksætte

initiativer til at undgå kollisioner. Dertil kommer, at en del af dette rumskrot jævn-

ligt foretager ukontrolleret genindtrængning i jordens atmosfære.

Udover at der arbejdes på at mindske mængden af ny rumskrot og satellitternes

sårbarhed ved kollisioner, er det nødvendigt med en ny SST-tjeneste til at identifi-

cere, kortlægge, katalogisere og løbende overvåge satellitter og rumskrot i deres

baner omkring jorden. Derved kan satellitoperatører inden, under og efter opsen-

delse sikre sig bedst mod kollisioner og derved undgå betydelige økonomiske tab.

Afgørelsen om støtteprogram for overvågning og sporing i rummet (Space Surveil-

lance and Tracking – SST) vedrører etablering af et uafhængigt og selvstændigt

europæisk støtteprogram for overvågning og sporing i rummet, der skal søge at

Side

6/34

Styrelsen for Forskning og

Innovation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forhindre sammenstød mellem rumfartøjer eller mellem rumfartøjer og rumskrot,

samt overvåge ukontrolleret genindtrængning af rumfartøjer eller dele heraf i Jor-

dens atmosfære.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 189 og skal vedtages efter den

almindelige lovgivningsprocedure.

3. Formål og indhold

Kommissionen foreslår, at Den Europæiske Unions Satellitcenter (European Union

Satellite Centre, EUSC) skal være ansvarlig for driften og levering af SST-

tjenester. Tjenesterne vil primært bygge på eksisterende jordbaserede sensorer som

teleskoper og radar i medlemslandene.

SST tjenesterne vil omfatte:

(a) Risikovurderingen af mulige kollisioner mellem rumfartøjer eller mellem

rumfartøjer og rumskrot, samt udstedelse af kollisionsadvarsler.

(b) Detektere og foretage risikovurderingen af kredsløbseksplosioner eller

sammenstød.

trængning af rumobjekter og rumskrot i Jordens atmosfære samt forudsi-

gelse af tidspunkt og nedslagssted.

SST tjenesterne vil blive leveret til medlemslande, Rådet, Kommissionen, Tjene-

sten for EU’s optræden udadtil (European External Action Service – EEAS), of-

fentlige og private satellitoperatører og offentlige myndigheder, der beskæftiger sig

med civilbeskyttelse.

Deltagelse i etablering og driften af systemet er ikke obligatorisk for medlemslan-

dene.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet. Formålet med forslaget er at etablere en europæisk SST-tjeneste ved en

sammenslutning af allerede eksisterende nationale aktiviteter, der tilsammen

overstiger den finansielle og tekniske kapacitet i de enkelte medlemslande, og

som kun kan opnås på tilfredsstillende måde på EU-plan. Kommissionen vurderer

ligeledes, at den foreslåede indsats ikke går ud over, hvad der er nødvendigt i

forhold til de foreslåede omkostninger og styringsmodel.

Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,

at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Der er ingen gældende dansk ret på området.

7. Konsekvenser

Kommissionen foreslår, at der afsættes 70 mio. EUR til forslaget i perioden

2014-2020. Da Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget, svarer det til, at Dan-

mark bidrager med ca. 10,5 mio. kr. over den syvårige periode. Det endelige be-

løb afhænger dog af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme.

Side

7/34

Styrelsen for Forskning og

Innovation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Høring

Sagen blev behandlet på et møde i EU-Specialudvalget for Forskning den 13. maj

2013. Dette gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere medlemslande har udtrykt ønske om at få større klarhed over hvordan pro-

grammet skal fungere i praksis.

Der er en generel forståelse mellem landene, der besidder den fornødne infra-

struktur, at EU ikke skal opbygge egen kapacitet på området, men udelukkende

koordinere og samle de fornødne informationer og derved tilbyde en SST-tjeneste

til europæiske satellitoperatører inden for en nærmere forudbestemt økonomisk

ramme.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er umiddelbar positiv over for etableringen af en europæisk SST-

tjeneste, da der er en lang række økonomiske fordele ved at sikre forsyningssik-

kerhed af rumbaserede tjenester. Regeringens støtter, at der tages afsæt i eksiste-

rende infrastruktur i de enkelte medlemslande og ikke opbygges parallelle kom-

petencer på EU-niveau. Regeringen støtter ligeledes, at den påtænkte service

etableres i en eksisterende struktur, som f.eks. EU’s Satellite Centre (EUSC), og

at der ikke opbygges en ny organisation til formålet.

Danmark anerkender også de potentielle udenrigs- og sikkerhedspolitiske aspek-

ter af forslaget, og herunder de øgede krav til sikkerhed og klassificering af data,

da andre staters rumkompetencer og infrastruktur kortlægges med initiativet. Det

fremgår af afgørelsen, at leveringen af SST-tjenester alene bør tjene civile for-

mål, og at rent militære krav ikke er omfattet af afgørelsen. Danmark deltager i

overensstemmelse med forsvarsforbeholdet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

8/34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 10

Horisont 2020

(a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation

(2014-2020)

KOM (2011) 809

(b) Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet til gennem-

førelse af Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og in-

novation (2014-2020)

KOM (2011) 811

reglerne for formidling og deltagelse i ”Horisont 2020 – ram-

meprogram for forskning og innovation (2014-2020)”

KOM (2011) 810

- Polisk drøftelse

Styrelsen for Forskning og

Innovation

1. Resumé

Kommissionen vedtog den 30. november 2011 sin lovpakke om EU’s kommende

rammeprogram for forskning og Innovation – Horisont 2020. Lovpakken består

af forslag til hovedforordning, særprogram og regler for deltagelse. Rådet nåede

til enighed om en delvis generel indstilling på hovedforordningen på rådsmødet

den 30. maj 2012, om regler for deltagelse på rådsmødet den 10. oktober 2012

og om særprogrammet på rådsmødet den 11. december 2012. Europa-

Parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi (ITRE) vedtog sine rap-

porter om Horisont 2020 den 28. november 2012. Forhandlingerne mellem Rådet

og Europa-Parlamentet om rammeprogram og om regler for deltagelse er nu i en

fase, hvor der skal indgås kompromiser om de væsentligste knaster.

På konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den 29.-30. maj 2013 lægges op

til en politisk drøftelse af de resterende udeståender i forhandlingerne mellem Rå-

det og Europa-Parlamentet.

2. Baggrund

Kommissionen vedtog den 30. november 2011 sin lovpakke om EU’s kommende

rammeprogram for forskning og Innovation – Horisont 2020. Lovpakken består

af forslag til hovedforordning, særprogram og regler for deltagelse. Rådet nåede

til enighed om en delvis generel indstilling på hovedforordningen på rådsmødet

den 30. maj 2012, om regler for deltagelse på rådsmødet den 10. oktober 2012 og

om særprogrammet på rådsmødet den 11. december 2012. Europa-Parlamentets

udvalg for Industri, Forskning og Energi (ITRE) vedtog sine rapporter om Hori-

sont 2020 den 28. november 2012.

Kommissionens forslag om Horisont 2020 blev fremsendt med hjemmel i TEUF

artikel 172 og artikel 182 og skal behandles efter den almindelige lovgivningspro-

cedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionens forslag til Horisont 2020’s særprogram blev fremsendt med

hjemmel i TEUF artikel 172 og artikel 182 og skal behandles efter TEUF artikel

182 stk. 4, hvorefter Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet og

Side

9/34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret fler-

tal.

Kommissionens forslag om regler for deltagelse blev fremsendt med hjemmel i

artikel 173, 183 og 188 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til Horisont 2020 består af 1) forordning om rammepro-

grammet for Horisont 2020, 2) afgørelse om særprogrammet for Horisont 2020

med uddybende beskrivelse af aktiviteterne og 3) forordning om regler for delta-

gelse.

3.1 Forordningen om rammeprogrammet for Horisont 2020

Styrelsen for Forskning og

Artikler

Kommissionen foreslår, at forordningen om Horisont 2020 tager udgangspunkt i

28 artikler.

I artikel 1 fastslås, at genstanden for forslaget er rammerne for Unionens støtte til

forsknings- og innovationsaktiviteter.

I artikel 2 defineres begreberne ’forsknings- og innovationsaktiviteter’, ’direkte

aktioner’, ’indirekte aktioner’, ’offentlig-privat partnerskab’ og ’offentlig-

offentligt partnerskab’.

I artikel 3 foreslås, at Horisont 2020 skal være et syvårigt rammeprogram svaren-

de til længden af de kommende finansielle perspektiver for EU for perioden

2014-2020.

I artikel 4 foreslås, at Horisont 2020 skal spille en central rolle i leveringen af

Europas vækststrategi Europa 2020-strategien.

I artikel 5 foreslås, at Horisont 2020 har følgende tre aktivitetsområder: ’viden-

skabelig topkvalitet’ ’industrielt lederskab’ og ’samfundsmæssige udfordringer’.

I artikel 6 foreslås et samlet budget på 87,74 mia. euro (ca. DKK 653 mia.) for-

delt på 27,818 mia. euro (ca. DKK 202 mia.) til videnskabelig topkvalitet, 20,280

mia. euro (ca. DKK 151 mia.) til industrielt lederskab, 35,888 mia. euro (ca.

DKK 267 mia.) til samfundsmæssige udfordringer, 2,212 mia. euro (ca. DKK

16,5 mia.) til Det Fælles Forskningscenters ikke-nukleare aktiviteter og 1,542

mia. euro (ca. DKK 11,5 mia.) til Det Europæiske Institut for Innovation og Tek-

nologi.

I artikel 7 foreslås, at Horisont 2020 skal være åbent for associering af tredjelan-

de.

I artikel 8 foreslås, at Horisont 2020 skal implementeres gennem et særprogram

og et bidrag til det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).

I artikel 9 foreslås, at Horisont 2020 skal gennemføres i overensstemmelse med

den nye finansforordning

Innovation

Side

10/34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I artikel 10 foreslås, at Horisont 2020 kan finansiere direkte og indirekte aktioner.

I artikel 11 foreslås, at forordningen og regler for deltagelse finder anvendelse på

de indirekte aktioner.

Ifølge artikel 12 skal der i gennemførelsen af Horisont 2020 tages hensyn til råd

og bidrag fra rådgivende grupper.

Ifølge artikel 13 skal der etableres forbindelser og grænseflader mellem og inden

for indsatsområderne.

Ifølge artikel 14 skal gennemførelsen af Horisont 2020 tage højde for den løben-

de udvikling inden for videnskab, teknologi, innovation, markeder og samfund.

Ifølge artikel 15 skal der være fokus på fremme af ligestilling mellem køn i

forsknings- og innovationsaktiviteterne.

I artikel 16 foreslås det, at alle aktiviteter under Horisont 2020 skal gennemføres

under overholdelse af etiske principper og den relevante nationale lovgivning,

EU-lovgivning samt international lovgivning. Det foreslås, at følgende områder

ikke kan blive finansieret:

1. forskning i reproduktiv kloning af mennesker

2. forskning, der sigter mod at ændre menneskers arvemasse på en måde, der

gør ændringerne arvelige

3. forskning, der sigter mod at skabe menneskelige embryoner alene til forsk-

ningsformål eller for at fremskaffe stamceller, herunder ved kerneoverfør-

sel mellem kropsceller.

Ifølge artikel 17 skal Horisont 2020 gennemføres i komplementaritet med andre

EU-støtteprogrammer, herunder strukturfondene.

Ifølge artikel 18 skal der være særlig opmærksomhed omkring at sikre tilstrække-

lig deltagelse af SMV’er i Horisont 2020, og på at sikre at Horisont 2020 har

tilstrækkelig innovationseffekt for SMV’er. Som en del af målene med særpro-

grammet ’samfundsmæssige udfordringer’ og programmet ’lederskab inden for

støtte- og industriteknologi’ skal der indføres særlige foranstaltninger for SMV’er

med innovationspotentiale, og der skal afsættes et øremærket beløb til disse for-

anstaltninger.

Ifølge artikel 19 kan dele af Horisont 2020 gennemføres gennem offentlig-private

partnerskaber, der skal identificeres baseret på en række fastlagte kriterier. I et

begrænset antal tilfælde kan der ydes støtte til eksisterende fællesforetagender etab-

leret under det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og

demonstration, nye offentlig-private partnerskaber baseret på art. 187 TFEU og til

andre finansieringsorganer jævnfør den nye finansforordning.

Ifølge artikel 20 skal Horisont 2020 bidrage til at styrke offentlig-offentlige part-

nerskaber, hvor aktioner og programmer på nationalt og regionalt niveau imple-

menteres fælles inden for EU. Særlig opmærksomhed skal gives til fælleseuropæ-

isk programlægning mellem EU’s medlemslande. Offentlig-offentlige partner-

skaber kan støttes gennem et ERA-NET instrument og gennem artikel 185-

initiativer.

Side

11/34

Styrelsen for Forskning og

Innovation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I artikel 21 foreslås det, at Horisont 2020 skal være åben for deltagelse af juridi-

ske enheder i tredjelande og internationale organisationer. Internationalt samar-

bejde vil blive fremmet i Horisont 2020. Særlige aktiviteter til at fremme interna-

tionalt samarbejde vil blive gennemført i Horisont 2020 som en del af den sam-

fundsmæssige udfordring ’inkluderende, innovative og sikre samfund’.

Ifølge artikel 22 skal aktiviteter vedrørende kommunikation og udbredelse af

resultater anses som en integreret del af alle aktiviteter.

I artikel 23 foreslås det, at Horisont 2020’s kontrolsystemer skal sikre en passen-

de balance mellem tillid og kontrol.

I artikel 24 foreslås det, at beskyttelsen af EU’s finansielle interesser sikres gen-

nem forordning nr. 2185/96.

Ifølge artikel 25 skal Kommissionen årligt systematisk monitorere gennemførel-

sen af Horisont 2020, særprogrammet og EIT og rapportere og udbrede resulta-

terne af monitoreringen.

Ifølge artikel 26 skal Kommissionen med hjælp fra eksterne eksperter udføre en

midtvejsevaluering af Horisont 2020 og EIT senest i 2017 og en ex-post-

evaluering senest i 2023.

I artikel 27 foreslås, at budgetrammen i artikel 6 også kan dække teknisk og ad-

ministrativ bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem dette pro-

gram og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til afgørelse nr.

1982/2006/EF.

Ifølge artikel 28 skal denne forordning træde i kraft på tredjedagen efter offent-

liggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).

EIT får midler direkte fra rammeprogrammet og er således ikke en del af særpro-

grammet.

Det specifikke mål er at integrere videntrekantens tre elementer - forskning, inno-

vation og uddannelse - og dermed styrke Unionens innovationskapacitet og tage fat

om samfundsmæssige udfordringer.

EIT skal primært, men ikke udelukkende, drives via videns- og innovationsfæl-

lesskaber (Knowledge and Innovation Communities – KIC’s). Videns- og inno-

vationsfællesskaberne skal primært adressere store samfundsmæssige udfordrin-

ger og skal gennem sine samplaceringscentre også være forbundet med regional-

politik.

3.2 Særprogrammet i Horisont 2020

Særprogrammet indeholder tre aktivitetsområder: ’Videnskabelig topkvalitet’

’Industrielt lederskab’ og ’Samfundsmæssige udfordringer’. Dertil kommer en

del omhandlende Det Fælles Forskningscenters ikke-nukleare direkte aktioner.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

12/34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I særprogrammet beskrives genstand, formål og budget, der alle er en reflektering

af hovedafgørelsen om Horisont 2020.

Videnskabelig Topkvalitet

Særprogrammet ’Videnskabelig Topkvalitet’ indeholder fire overordnede aktivi-

tetsområder: ’Det Europæiske Forskningsråd’, ’fremtidige og nye teknologier’,

’Marie Sklodowska-Curie-aktiviteter’ og ’forskningsinfrastrukturer’.

Det Europæiske Forskningsråd

Det Europæiske Forskningsråd vil fremme frontlinjeforskning i verdensklasse.

Det europæiske forskningsråd skal støtte forskerinitieret grundforskning inden

for alle forskningsdiscipliner. Det eneste evalueringskriterium er excellence.

ERC’s aktiviteter bestemmes af ERC’s eget videnskabelige råd, der skal arbejde

efter principperne videnskabelig excellence, autonomi, effektivitet, transparens

og ansvarlighed. Det Europæiske Forskningsråds videnskabelige råd etablerer

strategi, årligt arbejdsprogram og procedurer for evaluering af projektforslag

Fremtidige og nye teknologier

Aktiviteterne inden for fremtidige og nye teknologier (FET) dækker

grundforskning inden for nye og fremtidige teknologier.

De overordnede aktivitetsområder i forslaget er: ’FET-Åbent domæne: fremme af

nye idéer’, ’FET-Proaktive aktiviteter: fremme af nye temaer og samfund’ og

’FET-Flagskibe’: håndtering af store tværfaglige videnskabelige og teknologiske

udfordringer’.

Marie Sklodowska-Curie-aktioner

Det specifikke mål er at sikre den bedst mulige udvikling og den mest dynamiske

brug af Europas intellektuelle kapital for at opnå nye kvalifikationer og innovation

og således udnytte potentialet fuldt ud i alle sektorer og regioner.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ”Fremme af nye færdigheder

gennem indledende forskeruddannelser af topkvalitet”, ’Fremme af topkvalitet

gennem mobilitet på tværs af grænser og sektorer’, ’Stimulering af innovation

gennem gensidigt inspirerende videnudveksling’, ’Øgede strukturelle virkninger

gennem samfinansiering af aktiviteter’ og ’ Specifikke støtteaktioner og politiske

aktioner’.

Europæisk forskningsinfrastruktur

Det specifikke mål er at udruste Europa med forskningsinfrastruktur i verdensklas-

se, der er tilgængelig for alle forskere i og uden for Europa, så deres potentiale for

videnskabelige fremskridt og innovation kan udnyttes fuldt ud.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Udvikling af europæiske forsk-

ningsinfrastrukturer frem til og ud over 2020’, ’Fremme af forskningsinfrastruktu-

rers innovationspotentiale og deres menneskelige kapital’ og ’ Styrkelse af en eu-

ropæisk politik for forskningsinfrastruktur og internationalt samarbejde’.

Industrielt lederskab

’Industrielt lederskab’ indeholder tre aktivitetsområder ’Lederskab inden for støt-

te- og industriteknologi’, ’Adgang til risikovillig kapital’ og ’Innovation i små og

mellemstore virksomheder’

Side

13/34

Styrelsen for Forskning og

Innovation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lederskab inden for støtte- og industrielteknologi

Det specifikke mål er at opretholde og opbygge globalt lederskab inden for støtte-

teknologi samt rumforskning og innovation, der danner grundlag for konkurrence-

evne i en række eksisterende og fremspirende industrier og sektorer.

Programmet indeholder aktiviteter inden for informations- og kommunikations-

teknologi, nanoteknologi, avancerede materialer, bioteknologi, avanceret produk-

tion og forarbejdning og rumforskning.

Adgang til risikofinansiering

Det specifikke mål er at medvirke til at rette op på markedssvigt, når det gælder

adgang til risikovillig kapital til finansiering af forskning og innovation.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er lånefaciliteten og egenkapitalfa-

ciliteten.

Innovation i SMV’er

Det specifikke mål er at stimulere væksten ved at øge graden af innovation i

SMV'er, dække deres forskellige innovationsbehov gennem hele innovationskreds-

løbet for alle typer innovation og derved skabe hurtigere voksende internationalt

aktive SMV'er.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Mainstreaming af SMV-støtte’

og ’Særlig støtte’.

Samfundsmæssige udfordringer

’Samfundsmæssige udfordringer’ indeholder aktiviteter inden for seks sam-

fundsmæssige udfordringer; ’Sundhed, demografisk udvikling og velfærd’, ’Fø-

devaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomi’, ’Sikker,

ren og effektiv energi’, ’Intelligent, grøn og integreret transport’, ’Klimaindsats,

ressourceeffektivitet og råvareforsyning’ og ’Inkluderende, innovative og sikre

samfund’.

Sundhed, demografisk udvikling og velfærd

Det specifikke mål er at forbedre livslang sundhed og velfærd for alle.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder inkluderer ’forståelse af determi-

nanter for sundhed, bedre sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse’; ’Udvikling

af effektive screeningprogrammer og bedre vurdering af sygdomsdisposition’,

’Bedre overvågning og beredskab’; ’Sygdomsforståelse’; ’Udvikling af bedre

forebyggende vacciner’; ’Bedre diagnoser’; ’Brug af in-silico-lægemidler til bed-

re forvaltning og forudsigelse af sygdomme’; ’Sygdomsbehandling’; ’Overførsel

af viden til klinisk praksis og skalerbare innovationsaktioner’; ’Bedre anvendelse

af sundhedsdata’; ’Overførsel af viden til klinisk praksis og skalerbare innovati-

onsaktioner’; ’Bedre anvendelse af sundhedsdata’; ’Bedre videnskabelige red-

skaber og metoder til støtte af politikformulering og lovgivningsmæssige behov’;

’Aktiv aldring, uafhængighed og intelligente omgivelser’; ’Individuel indflydelse

på sundhedsmæssig selvforvaltning’; ’Fremme af integreret behandling’

’Optimering af sundhedssystemernes effektivitet og nedbringelse af uligheder

gennem evidensbaseret beslutningstagning og formidling af bedste praksis samt

innovative teknologier og tilgange’.

Side

14/34

Styrelsen for Forskning og

Innovation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomi

Det specifikke mål er at sikre tilstrækkelige forsyninger af sikre fødevarer af høj

kvalitet og andre biobaserede produkter gennem udvikling af produktive og res-

sourceeffektive primærproduktionssystemer, fremme af tilknyttede økosystemtje-

nester sammen med konkurrencedygtige lavemissionskæder. Dette vil fremskynde

overgangen til en bæredygtig europæisk bioøkonomi.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Bæredygtigt landbrug og skov-

brug’, ’En bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugsfødevareindustri, som

leverer en sikker og sund kost’; ’Udnyttelse af levende marine ressourcers

potentiale’ og ’Bæredygtige og konkurrencedygtige biobaserede industrier’.

Sikker, ren og effektiv energi

Det specifikke mål er at indføre et pålideligt, bæredygtigt og konkurrencedygtigt

energisystem, set i lyset af de stadig mere knappe ressourcer, stigende energibehov

og klimaændringerne.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Nedbringelse af energiforbruget

og CO

-fodaftrykket gennem intelligent og bæredygtig anvendelse’;

’Billig

kulstoffattig elforsyning’; ’Alternative brændstoffer og mobile energikilder’; ’Et

intelligent, fælleseuropæisk elnet’; ’Ny viden og nye teknologier’; ’Håndfaste

beslutninger og offentlighedens deltagelse’ og ’Udbredelse af energiinnovation

på markedet og styrkede markeder og forbrugere’.

Intelligent, grøn og integreret transport

Det specifikke mål er at udvikle et europæisk transportsystem, der er ressourcebe-

sparende, miljøvenligt, sikkert og integreret til gavn for borgerne, økonomien og

samfundet.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Ressourceeffektiv transport

med respekt for miljøet’; ’Bedre mobilitet, færre trafikpropper og øget

sikkerhed’; ’Den europæiske transportindustri i det globale førersæde’ og

’Samfundsøkonomisk forskning og fremadrettede aktiviteter vedrørende politiske

beslutninger’.

Klimaindsats, ressourceeffektivitet og råvareforsyning

Det specifikke mål er at udvikle en ressourceeffektiv økonomi, der er robust over

for klimaforandringer, og som opfylder den voksende verdensbefolknings behov

inden for bæredygtige rammer for planetens naturressourcer. Aktiviteterne skal

bidrage til at forbedre Europas konkurrenceevne og øge trivslen, alt imens de sikrer

miljømæssig integritet og bæredygtighed, holder den gennemsnitlige globale op-

varmning på under 2 °C og gør det muligt for økosystemerne og samfundet at til-

passe sig klimaforandringerne.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Bekæmpelse af

klimaforandringer og tilpasning hertil’; ’Bæredygtig forvaltning af

naturressourcerne og økosystemerne’; ’Sikring af bæredygtig forsyning af

råstoffer uden for energi- og landbrugsområdet’; ’Fremme overgangen til en grøn

økonomi gennem miljøinnovation’ og ’Udvikling af omfattende globale

observations- og informationssystemer på miljøområdet’.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

15/34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Inkluderende, innovative og sikre samfund

Det specifikke mål er at fremme inkluderende, innovative og sikre europæiske

samfund på baggrund af hidtil usete forandringer og voksende global indbyrdes

afhængighed.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Inkluderende samfund’, ’Inno-

vative samfund’ og ’Sikre samfund’.

Det Fælles Forskningscenters (JRC) ikke-nukleare aktiviteter

Det Fælles Forskningscenter (JRC) vil gennemføre forskning for at forbedre det

videnskabelige grundlag for politiske beslutninger, øge vores indsigt i de naturlige

processer, der ligger bag de samfundsmæssige udfordringer, og undersøge nye

videnskabelige områder og teknologier blandt andet gennem et program

vedrørende forberedende forskning.

Styrelsen for Forskning og

3.3 Regler for deltagelse og formidling

Ad I Indledende bestemmelser, art. 1-4

Reglerne for deltagelse gælder for deltagelse i indirekte foranstaltninger, men

ikke i direkte foranstaltninger, der udføres af Det Fælles Forskningscenter.

Ad II Regler for deltagelse

Ad IIi. Generelle bestemmelser, art. 5-7

Enhver juridisk enhed må deltage i aktioner. De konkrete arbejdsprogrammer kan

dog stille yderligere krav som eksempelvis udelukkelse af juridiske enheder etable-

ret i tredjelande.

Ad IIii. Tilskud, art. 8-33

Som minimum skal der i hver aktion deltage tre uafhængige juridiske enheder,

der hver er etableret i forskellige medlemsstater eller associerede stater. Dog kan

der undtages herfra, hvad angår SMV’er og hvad angår Det Europæiske Forsk-

ningsråd. Tilskud kan være af hvilken som helst type beskrevet i EU’s finansfor-

ordning.

Projektforslag skal evalueres efter kriterierne excellence, virkning og gennemfø-

relsens kvalitet og effektivitet, dog undtaget for Det Europæiske Forskningsråd,

hvor videnskabelig excellence er eneste vurderingskriterium.

Horisont 2020 kan finansiere op til 70 % af omkostningerne til udformning af pro-

totyper, afprøvning, demonstration, eksperimentel udvikling, styring, markedsin-

troduktion og programstøtteforanstaltninger.

Horisont 2020 kan finansiere op til 100 % for alle andre typer aktiviteter.

Indirekte omkostninger skal refunderes med en fast sats på 20 % af de totale om-

kostninger.

Ad IIiv Priser, offentlige indkøb og finansielle instrumenter art. 34-36

Kommissionen eller et tilskudsorgan kan uddele priser. Indkøb i form af præ-

kommercielle eller innovative løsninger skal foretages ifølge finansforordningen.

Finansielle instrumenter (for eksempel lån eller garantier) kan anvendes.

Innovation

Side

16/34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad IIvii. Eksperter, art. 37

Kommissionen kan bistås af uafhængige eksperter ved bedømmelsen af forslag.

Eksperterne findes og udvælges på grundlag af indkaldelse af ansøgninger fra

enkeltpersoner samt indkaldelse henvendt til nationale forskningsorganer, institu-

tioner eller virksomheder med henblik på opstilling af lister over egnede kandida-

ter. Kommissionen kan udpege eksperter uden for disse lister. Kommissionen

offentliggør lister over eksperter, der har deltaget i evalueringer.

Ad III. Reglerne for formidling af resultater, art. 38-51

Ad IIIi Resultater, art. 38-47

Resultater ejes af deltageren, der producerer dem. Hvis resultaterne kan anvendes

erhvervsmæssigt, skal dens ejere sikre, at den beskyttes under behørig hensynta-

gen til de berettigede interesser, især kommercielle, som deltagerne i den pågæl-

dende aktion har.

Styrelsen for Forskning og

Deltagerne skal nyttiggøre resultater eller sørge for, at de bliver nyttiggjort. Sker

dette ikke, kan Kommissionen formidle disse resultater. Denne formidling må

dog ikke krænke intellektuelle rettigheder og ejerens berettigede interesser. En

deltager, der påberåber sig berettigede interesser, skal påvise, at han vil få påført

uforholdsmæssig stor skade. Videreformidling af disse resultater må ikke ske før

Kommissionen eller tilskudsorganet har foretaget en beslutning om, hvorvidt de

vil overtage ejerskabet og foretage de nødvendige forholdsregler for beskyttelse

af ejerens rettigheder.

Ad IIIii Priser og udbud, art. 48-49

Støtte kan gives i form af priser, indkøb, prækommercielle indkøb og offentlige

indkøb af innovative løsninger.

Ad IV Afsluttende bestemmelser, art. 50-52

Forordning(EF) nr. 1906/2006 ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.

Rådets delvise generelle indstilling for så vidt angår regler for deltagelse –

tilskud

Rådet fastlagde i sin delvise generelle indstilling følgende:

Horisont 2020 kan finansiere op til 70 % af omkostningerne til udformning af pro-

totyper, afprøvning, demonstration, eksperimentel udvikling, styring, markedsin-

troduktion og programstøtteforanstaltninger.

Horisont 2020 kan finansiere op til 100 % for alle andre typer aktiviteter.

Indirekte omkostninger skal refunderes med en fast sats på 25 % af de totale om-

kostninger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi (ITRE) vedtog

sine rapporter om Horisont 2020 den 28. november 2012. Det er både Europa-

Parlaments og det irske formandskabs intention, at nå en førstebehandlingsaftale.

I forhold til Europa-Kommissionens forslag er nogle af de væsentligste forslag i

ITRE’s rapporter følgende:

Innovation

Side

17/34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansieringsmodellen

Europa-Parlamentet har foreslået, at beholde den eksisterende mulighed i FP7 for

at få finansieret de reelle indirekte omkostninger (full economic cost) og distinkti-

onen i støtte mellem store og små virksomheder, hvor store virksomheder modtager

en mindre støtteprocent.

Flytning af aktiviteter vedr. spredning af videnskabelig topkvalitet og udbredelse af

deltagelse og flytning af aktiviteter vedr. videnskab i samfundet

Europa-Parlamentet ønsker, at aktiviteterne vedrørende spredning af videnskabelig

topkvalitet og udbredelse af deltagelse og flytning af aktiviteter vedr. videnskab i

samfundet flyttes fra den nuværende sjette udfordring og gøres til selvstændige

programmer.

SMV-instrument - øremærkning af budget og centraliseret administration

Europa-Parlamentet ønsker at SMV-instrumentet skal have et selvstændigt budget

og skal administreres centralt og gennem helt åbne opslag (bottom-up) uafhængigt

af de andre formål i Horisont 2020.

Energiudfordringen - henvisning til Intelligent Energy Europe programmet og etab-

lering af nye aktivitetslinjer

Europa-Parlamentet ønsker at øremærke midler til det eksisterende Intelligent

Energy Europe (IEE)-program og ønsker at etablere nye aktiviteter vedrørende

decentraliseret energiproduktion, mindskning af miljøpåvirkningen fra overgangs-

energier, energiopbevaring og back-up og balanceringsteknologier.

Nye aktivitetslinjer om tværgående maritim forskning

Europa-Parlamentet ønsker at etablere aktivitetslinjer i den anden udfordring om

bioøkonomi vedørende maritim forskning. Det drejer sig om aktiviteter vedrørende

klimaændringers påvirkning af maritime økosystemer, udvikling af maritime om-

råders ressourcer og tværgående koncepter og teknologier, der kan fremme maritim

vækst.

Ny aktivitetslinje om kulturarv

Europa-Parlamentet ønsker at etablere en aktivitet vedrørende bevaring af europæ-

isk kulturarv under den femte udfordring om klima.

Andre nye aktivitetslinjer og underaktiviteter

Ud over de nævnte foreslåede ny aktiviteter har Europa-Parlamentet en række an-

dre minde ændringer og enkelte tilføjelser til de eksisterende aktiviteter

Hurtig adgang til innovation (fast track to innovation)

Europa-Parlamentet ønsker at introducere et nyt program benævnt fast track to

innovation. Dette fast track to innovation program skal indeholde støtte til både

små og store virksomheder, have åbne opslag (bottom-up), kort behandlingstid og

få partnere i projekterne.

Behandlingstid fra ansøgning til bevilling (time to grant)

Europa-Parlamentet ønsker at introducere restriktioner på, hvor lang behandlingsti-

den fra ansøgning til bevilling må være, hvilket vil være en afvigelse fra EU’s fi-

nansforordning.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

18/34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at forslagene er udformet med henblik på at opnå størst

mulig merværdi og effekt på EU-plan og omfatter først og fremmest mål og akti-

viteter, der ikke kan gennemføres effektivt, hvis medlemsstaterne handler hver

for sig.

I lyset af at handling på EU-plan kan styrke de overordnede rammer for EU-

samarbejdet om forskning og innovation med henblik på at bevare den kritiske

masse på centrale områder anses nærhedsprincippet for respekteret.

6. Gældende dansk ret

Forslaget påvirker ikke gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget har ingen administrative konsekvenser udover indvirkningen på EU’s

budget. Kommissionens forslag medfører en udgift på EU’s budget på ca. 658,1

mia. kr. i perioden 2014-2020. Med den eksisterende EU-budgetnøgle betaler

Danmark ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved forslaget på

ca. 13,2 mia. kr. Det endelig budget for Horisont 2020 fastsættes som led i forhand-

lingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

8. Høring

Hele Kommissionens lovpakke i forhold til Horisont 2020 med rammeprogram,

særprogram og regler for deltagelse blev sendt i bred skriftlig høring, herunder i

EU-specialudvalget for forskning med frist den 10. januar 2012. Særprogrammet

er endvidere behandlet på et møde i EU-Specialudvalget for forskning den 18.

januar 2012 samt et møde den 9. maj 2012. Endvidere har sagen på ny været i

høring i EU-specialudvalget for forskning med frist den 21. november 2012.

Herunder følger et resumé af høringssvarene i alfabetisk rækkefølge.

Aarhus Universitet

I tillæg til høringssvaret sendt gennem Danske Universiteter lægger Aarhus Uni-

versitet vægt på, at den foreslåede overheadrate på 20 % skal øges til 40-50 %

AC ønsker en styrkelse af ERC. AC pointerer, at de udpegede samfundsudfordrin-

ger ikke er specifikt europæiske men globale, hvilket kræver større inddragelse af

tredjelande. Administrative forenklinger, et loft over antallet af tidsbegrænsede

ansættelser og samme ansættelsesvilkår for Marie Sklodowska-Curie gæsteforskere

som deres kolleger på værtsuniversiteterne, skal gøre Horisont 2020 attraktivt for

forskere.

Byggeriets organisationer

Byggeriets organisationer støtter et større markedsfokus med praksisnær forsk-

ning og SMV-inddragelse, dog ikke på bekostning af grundforskning. Byggeriets

organisationer advarer mod at kombinere kriterier, eksempelvis om både excel-

lence og erhvervsinddragelse i samme udbud. Under ”Industrielt Lederskab”

foreslår Byggeriets organisationer, at byggeteknologier tilføjes støtte- og indu-

striteknologier og at problemorienteret forskning tilføjes ’Innovation i SMV’er’.

Under samfundsmæssige udfordringer foreslås det at styrke ’Klimaindsats, res-

Side

19/34

Styrelsen for Forskning og

Innovation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sourceeffektivitet og Råvareforsyning’ og tilføje eksisterende byggemiljø til de

foreslåede emner og avancerede innovationsmetoder til nøgleteknologierne.

Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFR)

DFR advarer mod, at budgetforslaget på 80 milliarder euro kan risikere at blive

reduceret i forhandlingerne mellem økonomisk pressede medlemsstater. Forslaget

om administrative forenklinger via strukturelle omorganiseringer støttes, men for-

enklingsfokus skal i høj grad rettes mod de konkrete programmer, hvor antallet af

timesedler og tiden fra indgivelse af ansøgning til indgåelse af kontrakt skal mind-

skes. DFR mener, at ERC, Marie Sklodowska-Curie, SMV-inddragelse og en fæl-

leseuropæisk infrastruktur skal opprioriteres, mens EIT, JRC og Joint Program-

ming bør nedprioriteres indtil resultaterne af disse programmer har gennemgået en

evaluering.

Danmarks Rederiforening

Danmarks Rederiforening mener, at den foreslåede forskningsindsats på fremdrifts-

teknologier er positivt, men p.t. eksisterer der ikke alternativer til fossile brændstof-

fer for skibsfarten. I stedet er løsningen at øge energieffektiviteten. Konkurrence-

evnen afhænger ikke udelukkende af teknologisk innovation. Også en liberalisering

af markedet er nødvendig. Forskningsindsats i forhold til mobilitet, transportkæder

og logistik kan fremme et tilbagestående indre europæisk marked for skibsfart.

Danmarks Rederiforening støtter en europæisk forskningsindsats i pirateri.

Dansk Energi

Dansk Energi støtter forslaget om at lette omstillingen til en grøn økonomi via en

øget indsats på energi- og transportområderne. Set i lyset af kernekraftens udfas-

ning i mange europæiske lande bør fortsat støtte til Euroatom-programmet overve-

jes.

Dansk Magisterforening:

Dansk Magisterforening støtter Kommissionens fokus på samfundsudfordringer, og

at samfundsvidenskab og humaniora inddrages. Kommissionen kritiseres for et

overdrevent fokus på SMV’er og industri. Dårlige og usikre ansættelsesvilkår un-

der Marie Sklodowska-Curie skal afhjælpes via en opfølgningsmekanisme. Lige-

stilling og uddannelseskvalitet kan styrkes, hvis der sættes et loft over antallet af

forskere på tidsbegrænsede ansættelser og et specifikt overhead til undervisning

indbygges i programmernes opslag. Administrative forenklinger bydes velkomne.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

DTU mener, at det er positivt, at de nuværende programmer for konkurrenceevne-

og innovation og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi lægges

sammen med det nuværende rammeprogram for forskning under Horisont 2020.

DTU mener også, at det er positivt med administrative forenklinger og en 100 %

EU-finansiering af forskningsaktiviteter i stedet for de nuværende 75 %. Dog skal

muligheden for at vælge at få betalt de fulde indirekte omkostninger fastholdes, og

Kommissionens forslag om et fast overhead på 20 % kritiseres, da man risikerer, at

ikke alle omkostninger ved forskningsprojektet dækkes. De såkaldte synergy grants

under Det Europæiske Forskningsråd skal styrkes og inddragelse af flere deltagere

skal tillades – også fra tredjelande. Opslag under programmet ”Industrielt leder-

skab” skal være åbne og defineres ud fra både erhvervsliv og forskermiljøers dags-

ordner, hvor projekter med høj risiko og gevinst finansieres.

Side

20/34

Styrelsen for Forskning og

Innovation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Nefrologisk Selskab

Inden for samfundsudfordringen ”Sundhed, demografiske ændringer og trivsel”

mener Dansk Nefrologisk Selskab, at særligt kronisk nyresygdom (CKD) bør være

en prioritet, da sygdommen rammer 10 % af befolkningen og koster 400.000 kro-

ner årligt per patient. Via en tværfaglig tilgang og inddragelse af medicinalindustri-

en og it-teknologi kan en europæisk forskningsindsats bidrage til CKDs forebyg-

gelse.

Danske Regioner

Danske Regioner mener, det er glædeligt, at den finansielle ramme forhøjes, at der

er fokus på administrativ forenkling, og at forskning og innovation integreres. Dan-

ske Regioner støtter forslaget om sundhed som et særligt indsatsområde. Der bør

være fokus på at sikre at betydningsfulde forskningsresultater når ud til patienterne

ved støtte til kliniske forskningsforsøg. Det er godt med øget inddragelse af

SMV’ere og industri med udgangspunkt i faglige argumenter. Danske Regioner

mener også, offentlig forskning i ikke-rentabel medicin er nødvendig men ikke

nødvendigvis oplagt for industrien at medvirke i. SMV’ers inddragelse skal ske via

den foreslåede koordinering med Europæiske Innovationspartnerskaber (EIP) og

bedre adgang til udbuddene i programmet ”Industrielt Lederskab”.

Danske Universiteter

Danske Universiteter finder det positivt, at budgettet foreslås forhøjet, at admini-

strative forenklinger gennemføres, at Det Europæiske Forskningsråd styrkes og

gives større administrativ autonomi. Tværfaglige løsninger og internationalt sam-

arbejde er nødvendigt for at løse de samfundsmæssige udfordringer. Finansieringen

skal så vidt muligt ske via en fast rate for betaling af indirekte omkostninger. Mo-

dellen, hvor de fulde indirekte omkostninger finansieres, skal stadig være en mu-

lighed, om end denne opleves som administrativt mere besværlig. Forskningens

kvalitet og ikke antallet af inddragne SMV’ere bør stadig være det primære udvæl-

gelseskriterium.

Det Frie Forskningsråd (DFF)

DFF ser positivt på samfundsudfordringer som struktur for Horisont 2020, men

kritiserer at samfundsvidenskab og humaniora kun foreslås som støttevidenskab

uden et selvstændigt opslag. Det Europæiske Forskningsråd, infrastruktur og admi-

nistrative forenklinger støttes. Konkrete kritikpunkter er, at fremtidige og nye tek-

nologier er for snævert defineret og ikke medtager danske styrkepositioner som IT

og brugersystemer. Desuden skal software nævnes under IKT-programmet.

Det Strategiske Forskningsråd (DSF)

Det Strategiske Forskningsråds lægger vægt på, at opdelingen mellem industrielt

lederskab og samfundsmæssige udfordringer ikke fører til, at løsningen af de sam-

fundsmæssige udfordringer ikke indtænker styrkelsen af industrielt lederskab inden

for områder som fødevarer, velfærdsteknologi og det medicinske område. Hvad

angår regler for deltagelse lægger DSF vægt på, at de ikke hindrer globalt samar-

bejde.

DI byder Kommissionens forslag velkommen. DI lægger vægt på, at Horisont 2020

gøres mere attraktivt for virksomheder, gennemgribende forenkles, fokuserer på

nogle få store samfundsmæssige udfordringer, tiltrækker excellente forskere, pro-

jekter og virksomheder til de europæiske lande, skal virke teknologidrivende og

Side

21/34

Styrelsen for Forskning og

Innovation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

netværksskabende samt fokuserer på at gøre europæisk produktion globalt konkur-

rencedygtig. DI er enig i den overordnede struktur. Hvad angår videnskabelig top-

kvalitet støtter DI en styrkelse af ERC, Eurostars og en fortsættelse af den europæi-

ske erhvervs ph.d.-ordning. Hvad angår samfundsmæssige udfordringer bakker DI

op om valget af de seks foreslåede udfordringer. DI bakker også op om forenk-

lingstiltagene i Kommissionens forslag.

Finansrådet

Finansrådet ønsker bredere og enklere opslag i Horisont 2020 med henblik på at

øge virksomhedsdeltagelsen. Det ses gerne, at de danske prioriteter i FORSK 2020-

kataloget går igen i Horisont 2020. Særligt forskningsområderne IKT og finans-it

skal konkret nævnes i forslaget. Løsning af it-sikkerhedsudfordringer i forhold til

”Det digitale Europa” er ligeledes en prioritet. Disse tværfaglige forskningsområ-

der repræsenterer danske styrkepositioner. I mangel på risikovillig kapital bør det

europæiske venturekapitalmarked udvikles, uden dog at forvride markedet og kon-

kurrere med nationale ordninger som eksempelvis Vækstfonden.

FTF

FTF støtter Kommissionens forslag om at øge bevillingen til Horisont 2020. For at

løse de seks samfundsmæssige udfordringer skal innovation være praksisnær, tvær-

faglig og inddrage medarbejdere, brugere og forskellige forskningsmiljøer inklusi-

ve professionsskoler og erhvervsakademier.

GTS

GTS støtter Europa-Parlamentets forslag om at øge budgettet til 100 milliarder

euro i stedet for Kommissionens foreslåede 80 milliarder euro. I forhold til den

konkrete projektfinansiering kritiserer GTS Kommissionens forslag om en medfi-

nansieringsrate på 100 % og 20 % overhead. I stedet foreslår GTS, at der finansie-

res 75 % af direkte omkostninger og 75 % overhead. Modsat Kommissionen mener

GTS, at samme sats bør gælde, uanset om aktiviteten er henholdsvis ”forskning”

eller innovation”, mens forskellige satser for forskellige institutioner ønskes fast-

holdt. Kommissionens nye SMV-instrument støttes af GTS så længe udbuddene

målrettes SMV’ernes ønsker og ikke strategisk-politiske hensyn.

Håndværksrådet

Håndværksrådet ser positivt på Horisont 2020’s SMV-fokus. Udbuddene skal mål-

rettes SMV’ere, særligt SMV’ere med under 50 ansatte. Administrativ forenkling

med kortere og faseopdelte ansøgningsprocedurer og mindre konsortier støttes af

Håndværksrådet.

IDA

Dansk Ingeniørforening, IDA, ser positivt på Kommissionens fokus på vækst via

markedsdreven innovation. Det skal ske via støtte til SMV’ere, demonstrationsfaci-

liteter og ud fra en tværfaglig tilgang, der er nødvendig hvis Europas excellente

grundforskning skal omsættes til konkrete produkter på markedet. Ifølge IDA spil-

ler danske GTS’er en vigtig rolle i denne proces. Administrative forenklinger er

nødvendige, hvis SMVer skal deltage.

IT Universitetet

Ifølge IT Universitetet kan investeringer i it-forskning og innovation i både tvær-

faglige projekter og eksisterende styrkepositioner bidrage til at løse EU's store sam-

fundsudfordringer. Dog bør software-forskning nævnes specifikt i Kommissionens

Side

22/34

Styrelsen for Forskning og

Innovation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forslag. I forhold til administrative forenklinger skal man konkret mindske antallet

af timesedler for forskere, der er tilknyttet det pågældende EU-projekt på deltid.

Københavns Universitet (KU)

KU foreslår, at budgettet på 80 milliarder euro hæves til 100 milliarder euro. KU

mener, at Kommissionens 6 samfundsudfordringer er et positivt tiltag, idet disse

lægger op til tværfaglighed, så også humaniora og samfundsfaglige tilgange ind-

drages i teknologi og innovation. Det kræver dog brede og åbne calls, så der ikke

konstrueres 6 nye siloer uden koordinering mellem sig. At ERC og grundforsknin-

gen styrkes er positivt, men excellence som eneste kriterium for udvælgelse er

altafgørende. ERCs overkommelige administrationsbyrde er ligeledes et eksempel

til efterfølgelse for andre programmer. KU ønsker gerne endnu større forenklings-

tiltag, end Kommissionen lægger op til. Industrideltagelse skal ske for at fremme

forskningens kvalitet og skal ikke være et afgørende parameter, når ansøgninger

prioriteres, mener KU.

Landbrug og Fødevarer

Landbrug og Fødevarer mener, at budgettet for Horisont 2020 som helhed og føde-

vareprogrammet i særdeleshed bør øges. I forhold til den konkrete projektfinansie-

ring kritiseres Kommissionens forslag om en medfinansieringsrate på 100 % plus

20 % overhead samt de forskellige satser for hhv. forsknings – og innovationsakti-

viteter. Større erhvervsinvolvering sikres ved administrative forenklinger og en

tættere tilknytning mellem fødevareprogrammet og programmerne under ”industri-

elt lederskab”. De danske modeller for erhvervs-ph.d’er og innovationskonsortier

foreslås gennemført på EU-plan. Indholdsmæssigt skal energiudfordringen inddra-

ges i alle seks samfundsmæssige udfordringer, og særlig fokus bør lægges på dan-

ske styrkepositioner som forarbejdningssektoren og dyrevelfærd.

LO ser positivt på de foreslåede administrative forenklinger, den tværfaglige til-

gang til samfundsudfordringerne og sammenlægningen af de nuværende program-

mer for konkurrenceevne- og innovation og Det Europæiske Institut for Innovation

og Teknologi under Horisont 2020. I programmet ”industrielt lederskab” skal tilta-

gene rettes mod praktisk innovation i stedet for at være forskningsdrevne. Der-

imod skal forskning i selve den industrielle produktion og forskning i arbejdsmar-

kedet støttes.

LVS og Lægeforeningen

Lægevidenskabelige selskaber (LVS) og Lægeforeningen støtter Kommissionens

forslag om at øge bevillinger til Det Europæiske Forskningsråd og Marie

Sklodowska-Curie. At sundhedsforskningen kun modtager 10 % af midlerne i Ho-

risont 2020 kritiseres. Administrativ forenkling støttes. Konkret kan anbefalinger

fra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforsknings; ”Sund Vækst” anven-

des på EU-plan og én central ansøgningsindgang for EU-programmer efterlyses.

Vindmølleindustrien

Vindmølleindustrien mener, at budgetterne for Strategic Energy Technology Plan

(SET-planen) og European Wind Initiative (EWI) ikke er tilstrækkelige for, at

programmernes mål kan opfyldes. I stedet for at give vindkraft en specifik bud-

getpost ud fra en rangordning af energikilder, som Vindmølleindustrien ønsker,

nævner Kommissionen blot vindkraft på lige fod med atomkraft og ”carbon cap-

ture and storage” (CSS).

Side

23/34

Styrelsen for Forskning og

Innovation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet om forordning om ram-

meprogram og om forordning om regler for deltagelse er nu i en fase, hvor der

skal indgås kompromiser om de væsentligste knaster. Et af de centrale udståender

er spørgsmålet om finansieringsmodellen, hvor det væsentligste spørgsmål er, om

der skal indføres en mulighed for bevillingshavere for at få finansieret de reelle

indirekte omkostninger samt om små og store virksomheder skal have forskellige

medfinansieringsrater. Herudover er der en række knaster forbundet med de for-

slag, som Europa-Parlamentet har stillet.

10. Regeringens generelle holdning

Regering fik mandat fra Folketinget til forhandlingerne om Horisont 2020 op til

Konkurrenceevnerådsmødet den 30.-31. maj 2012. Regeringen har i forlængelse

heraf etableret følgende holdninger i forhold til de væsentligste udeståender i for-

handlingerne:

Finansieringsmodellen

Danmark ønsker at fastholde Rådets delvise generelle indstilling af hensyn til for-

enkling. For Danmark er de tre væsentligste begrundelser for den simplificerede

finansieringsmodel følgende: (1) En simpel finansieringsmodel er helt essentiel ift.

at gøre Horisont 2020 attraktiv over for nye brugere og ikke mindst SMV’er, (2)

finansiering af de reelle indirekte omkostninger har vist sig at være en kilde til høj

fejlprocent i 7. Rammeprogram (FP7), som der er mulighed for at fjerne nu, og (3)

distinktionen mellem store og små virksomheder medfører, at det skal verificeres

om en virksomhed er lille eller stor. Dette forlænger behandlingstiden fra ansøg-

ning til bevilling (time-to-grant).

Flytning af aktiviteter vedr. spredning af videnskabelig topkvalitet og udbredelse af

deltagelse og flytning af aktiviteter vedr. videnskab i samfundet

Danmark er generelt imod introduktionen af nye programmer i Horisont 2020.

Dette gælder også ift. EP’s forslag om at gøre ’Spredning af videnskabelig topkva-

litet og udbredelse af deltagelse’ og ’Videnskab i samfundet’ til selvstændige pro-

grammer. Begge indgår i dag som mindre dele af den sjette samfundsmæssige ud-

fordring. Set i lyset af, at disse to programmer indholds- og budgetmæssigt ville

være meget små, skønnes det ikke hensigtsmæssigt, at disse aktiviteter får et sær-

skilt program hver.

SMV-instrument - øremærkning af budget og centraliseret administration

Danmark er tilhænger af, at SMV-instrumentet bliver til et særskilt program og

bliver administreret centralt. På den måde vil brugerne få den mest ensartede betje-

ning at forholde sig til. Danmark er samtidigt tilhænger af, at dette program bliver

bottom-up, så SMV’erne kan søge til de emner, der passer til dem og ikke skal

tilpasse deres ansøgning efter opslagene i de samfundsmæssige udfordringer og

industrielt lederskab inden for nøgleteknologier (LEIT). Danmark kan støtte at

medtage elementer fra Europa-Parlamentets forslag til ’fast track to innovation’ i

SMV-instrumentet.

Energiudfordringen - henvisning til Intelligent Energy Europe programmet og etab-

lering af nye aktivitetslinjer

Danske aktører er generelt meget tilfredse med det eksisterende Intelligent Energy

Europe (IEE)-program. Danmark kan derfor støtte formandskabets linje og imøde-

komme Europa-Parlamentets forslag om at henvise til programmet ’Intelligent

Side

24/34

Styrelsen for Forskning og

Innovation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energy Europe’ i overensstemmelse med ordlyden herom i Rådets delvise generel-

le indstilling for Horisont 2020 Særprogrammet.

Hvad angår etableringen af fire nye underaktiviteter om decentraliseret energipro-

duktion, mindskning af miljøpåvirkningen fra overgangsenergier, energiopbevaring

og back-up og balanceringsteknologier mener Danmark, at elementer kan integre-

res i eksisterende aktiviteter.

Nye aktivitetslinjer om tværgående maritim forskning

Danmark foretrækker at fastholde Rådets delvise generelle indstilling vedrørende

havforskning, hvor hav- og søfartsforskning er omfattet af en aktivitetslinje under

den anden samfundsmæssige udfordring (”Unlocking the potential of aquatic living

resources”). Danmark anerkender dog, at havforskning er et særdeles vigtigt områ-

de for Europa, så Danmark vil også kunne acceptere at styrke dette område.

Styrelsen for Forskning og

Ny aktivitetslinje om kulturarv

Danmark støtter at fastholde Rådets delvise generelle indstilling ift. forskning i

kulturarv under den femte samfundsmæssige udfordring, men kan også acceptere

justeringer.

Andre nye aktiviteter og underaktiviteter

Danmark mener generelt, at der ikke bør introduceres nye aktivitetslinjer, men kan

dog godt acceptere at introducere indholdsmæssige elementer fra Europa-

Parlamentets forslag i eksisterende aktivitetslinjer.

Hurtig adgang til innovation (fast track to innovation)

Danmark kan ikke støtte introduktionen af nye programmer i Horisont 2020 og

ønsker derfor ikke Europa-Parlamentets forslag om et ‘fast track to innovation’

program indført i dets fulde form. Danmark mener, at af at der er store ligheder

mellem SMV-instrumentet og det foreslåede program for ’fast-track-to-

innovation’. Danmark mener derfor, at der i SMV-instrumentet kan indarbejdes

elementer fra forslaget til et ’fast-track-to-innovation’-program.

Behandlingstid fra ansøgning til bevilling (time to grant)

Danmark mener ikke der bør afviges fra finansforordningens betingelser for bevil-

linger. Danmark mener, at det er vigtigt at sikre en høj kvalitet i evaluering af Ho-

risont 2020 ansøgninger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for konkurrenceevneråds-

mødet den 5.-6. december 2011, forud for Konkurrenceevnerådsmødet den 20.-

21. februar 2012, forud for Konkurrenceevnerådsmødet den 30.-31. maj, hvor

Folketinget gav mandat samt forud for Konkurrenceevnerådsmødet den 10.-11.

oktober 2012.

Innovation

Side

25/34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 11

Fælles programlægning

KOM dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

1. Resumé

Som led i etableringen af Det Europæiske Forskningsrum udarbejdede Kommis-

sionen i 2008 en meddelelse med forslag til en proces, der kan føre til flere og

bedre fælles programlægningsinitiativer i EU. I meddelelsen lagde Kommissio-

nen op til, at der udarbejdes en fælles vision for, hvordan større samfundsmæssi-

ge udfordringer skal imødekommes. Der er igangsat 10 fælles programlægnings-

initiativer, eksempelvis pilot initiativet om neurodegenerative sygdomme, hvor

der har været projektopslag.

Det forventes, at der på Konkurrenceevnerådsmødet den 30. maj 2013 vil være

en politisk drøftelse af fælles programlægning.

2. Baggrund

Siden 2000 har det været en central målsætning for det europæiske forsknings-

rum (European Research Area – ERA) at sikre koordinering af nationale og regi-

onale forskningsprogrammer og forskningsprioriteringer i spørgsmål af europæ-

isk interesse.

I Kommissionens grønbog ”Nye perspektiver på det europæiske forskningsrum”

fra 2007 blev der lagt op til betydelige offentlige forskningsinvesteringer. Disse

skal planlægges i fællesskab på europæisk plan og omfatter fælles prioriteringer,

koordineret gennemførelse og fælles evaluering. Siden har Kommissionen haft

drøftelser med adskillige medlemslande og associerede lande om fælles pro-

grammer og gensidig åbning af nationale programmer.

Fælles programlægning drøftes i high level gruppen Groupe de Programmation

Conjointe (GPC). GPC har besluttet 10 temaer for fælles programlægning,

inklusiv et pilotinitiativ vedrørende neurodegenerative sygdomme, herunder

Alzheimers, og har vedtaget frivillige rammebetingelser for

programlægningsinitiativerne. Herefter har de enkelte fælles programlægnings-

initiativer arbejdet med at udvikle strategiske forskningsagendaer. Nogle initiati-

ver har haft de første projektopslag.

Det irske formandskab for afholdte en konference om fælles programlægning den

28. februar til 1. marts 2013. På konferencen var alle relevante aktører samlet for

at diskutere fremtiden for fælles programlægning.

3. Formål og indhold

På rådsmødet lægger det irske formandskab op til en politisk drøftelse af en

række problemstillinger vedrørende den videre implementering af fælles

programlægning. I meddelelsen ’Det europæiske forskningsrum – et styrket

partnerskab om videnskabelig topkvalitet og vækst’ blev det eksempelvis

fremhævet at implementeringen af fælles programlægning-sinitiativerne indtil nu

er mangelfuld. Herudover har en række rapporter om initiativerne problema-

tiseret, hvorvidt opbakningen fra medlems-landene er tilstrækkelig til at sikre en

succesfuld implementering.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

26/34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet inviteres medlemslandene til at diskutere og redegøre for deres

planer i forhold til at sikre en succesfuld implementering af disse initiativer,

herunder planerne for involvering og finansiel engagement.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Dette har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Sagen har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekven-

ser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. I det omfang Danmark

vælger at deltage i kommende fælles programlægningsinitiativer vil finansierin-

gen blive afholdt inden for eksisterende rammer.

8. Høring

Sagen blev behandlet på et møde i EU-Specialudvalget for Forskning den 13. maj

2013. Dette gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Sagen har endnu ikke været behandlet.

10. Regeringens generelle holdning

Tendensen i Europa og i resten af verden viser, at der bliver et markant behov for

forskning og udvikling inden for de områder, der berøres af de identificerede

udfordringer. Regeringen er enig i, at disse udfordringer kræver fælleseuropæisk

koordinering. Regeringen støtter de fælleseuropæiske initiativer på de 10 identi-

ficerede områder, der har til formål at samle de bedste forskere og sikre EU en

stærk global position, hvor det giver europæisk merværdi.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har flere gange været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

senest forud for Konkurrenceevnerådsmødet den 29.-30. september 2011.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

27/34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 12

Meddelelse fra Kommissionen om ”Højtydende databehandling

– Europas position i det globale kapløb”

KOM (2012) 0045

- Vedtagelse af rådskonklusioner

1. Resumé

Kommissionen vedtog den 15. februar 2012 meddelelsen ” Højtydende databe-

handling: Europas position i det globale kapløb”. Meddelelsen fremhæver den

strategiske rolle, som højtydende databehandling (HPC - High-Performance

Computing) spiller som et vigtigt aktiv for EU's innovationskapacitet. I udkast til

rådskonklusioner hilses Kommissionens meddelelse velkommen.

Udkast til rådskonklusioner forventes vedtaget på Konkurrenceevnerådsmødet

den 30. maj 2013.

Styrelsen for Forskning og

2. Baggrund

Kommissionen vedtog den 15. februar 2012 meddelelsen ” Højtydende databe-

handling: Europas position i det globale kapløb”. Meddelelsen fremhæver den

strategiske rolle, som højtydende databehandling (HPC - High-Performance

Computing) spiller som et vigtigt aktiv for EU's innovationskapacitet. Derudover

opfordres medlemsstaterne, erhvervslivet og de videnskabelige kredse til i sam-

arbejde med Kommissionen at styrke den fælles indsats for at sikre Europa en

førende position inden for udbud og brug af højtydende databehandlingssystemer

og -tjenester senest i 2020.

Meddelelsen er en opfølgning på meddelelsen ”IKT-infrastruktur til e-videnskab”

fra 2009, der opfordrer til videreudvikling af edb-infrastrukturer som f.eks.

PRACE (Partnership for Advanced Computing in Europe) og til at samle investe-

ringer i højtydende computeranlæg under PRACE-projektet for at styrke den

europæiske industris og akademiske verdens stilling i forbindelse med brug, ud-

vikling og fremstilling af avancerede computerprodukter, -tjenester og teknologi-

er.

3. Formål og indhold

I udkastet til rådskonklusioner hilser Rådet Kommissionens meddelelse velkom-

men. Idet det understreges, at det overordnede mål er at opnå europæisk fører-

skab i levering og brug af højtydende databehandling og -tjenester anerkender

Rådet behovet for en politik på EU-plan for hele det europæiske HPC-økosystem

og anerkender behovet for, at alle offentlige og private aktører samarbejder. Rå-

det opfordrer i den sammenhæng til:

- at medlemslandene, Kommissionen og industrien øger deres inve-

steringer i HPC

- at medlemslandene og Kommissionen udveksler prioriteringer og

planer i relevante fora

- at medlemslandene og Kommissionen øger deres bestræbelser på at

højne udbuddet af højtudannede med HPC-færdigheder

- at medlemslandene etablerer HPC-kompetencecentre bl.a. med

henblik på at understøtte videnoverførsel fra supercomputingcentre

til industrien

Innovation

Side

28/34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- at Kommissionen fortsætter sine bestræbelser på at eliminere ulig-

heder vedrørende EU-leverandørers adgang til udenlandske HPC-

markeder

- at Kommissionen yderligere bearbejder sin handlingsplan for HPC

og aflægger rapport til Rådet før udgangen af 2015.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Meddelelsen har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

Styrelsen for Forskning og

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen blev behandlet på et møde i EU-Specialudvalget for Forskning den 13. maj

2013. Dette gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Forhandlingssituationen

Medlemslandene støtter de overordnede principper i udkastet til rådskonklusio-

ner. Flere lande har udtrykt ønske om at få uddybet, hvorledes HPC skal priorite-

res fremover.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at der arbejdes for at styrke en fælles indsats for at Europa

opnår en førende position inden for udbud og brug af højtydende databehand-

lingssystemer og –tjenester.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Innovation

Side

29/34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 13

Meddelelse fra Kommissionen om ”Styrket og mere målrettet

samarbejde mellem EU og internationale parter inden for

forskning og innovation”

KOM (2012) 497

- Vedtagelse af rådskonklusioner

1. Resumé

Indtil for nylig var forsknings- og innovationsområdet domineret af EU, USA og

Japan. Efterhånden som vækstøkonomierne styrker deres forsknings- og innovati-

onssystemer, udvikler der sig et system med flere forskningspoler. Blandt andet er

BRIKS-landenes andel i de globale udgifter til forskning og udvikling fordoblet fra

2000 til 2009.

På den baggrund vedtog Kommissionen den 14. september 2012 meddelelsen

”Styrket og mere målrettet samarbejde mellem EU og internationale parter inden

for forskning og innovation”. Meddelelsen fokuserer på styrket og mere målrettet

samarbejde mellem EU og internationale parter inden for forskning og innovati-

on. I udkast til rådskonklusioner foreslås, at samarbejdet mellem EU og interna-

tionale parter fortsat skal udvikles og styrkes.

Udkast til rådskonklusioner forventes vedtaget på Konkurrenceevnerådsmødet

den 30. maj 2013.

2. Baggrund

Indtil for nylig var forsknings- og innovationsområdet domineret af EU, USA og

Japan. Efterhånden som vækstøkonomierne styrker deres forsknings- og innovati-

onssystemer, udvikler der sig et system med flere forskningspoler. Blandt andet er

BRIKS-landenes andel i de globale udgifter til forskning og udvikling er fordoblet

fra 2000 til 2009.

Forskning er en parallel kompetence, hvilket betyder, at EU og medlemsstaterne

skal sørge for at koordinere deres respektive aktiviteter på det internationale områ-

de for at sikre, at national politik og unionspolitik er indbyrdes konsekvente.

Med Kommissionens vedtagelse den 14. september 2012 af meddelelsen ”Styrket

og mere målrettet samarbejde mellem EU og internationale parter inden for

forskning og innovation” foreslog Kommissionen en strategisk tilgang til det in-

ternationale samarbejde med det formål at styrke og målrette EU’s internationale

samarbejdsaktiviteter inden for forskning og innovation - især med henblik på at

forberede gennemførelsen af Horisont 2020. Dette skal ske ved at åbne og målrette

internationale samarbejdsaktiviteter, fx forskningsprogrammer, der er udviklet på

baggrund af fælles interesser, gensidige fordele, optimal størrelse og omfang, part-

nerskaber og øget synergi.

Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne udarbejde toårige kørepla-

ner for det internationale samarbejde med en prioritering af gensidigt relevante

indsatsområder (fx bioteknologi, sundhed, vand m.v.) i forhold til specifikke

tredjelande.

3. Formål og indhold

I udkast til rådskonklusioner ønskes den strategiske tilgang til det internationale

samarbejde med tredjelande styrket. Hensigten er at få medlemslandenes nationa-

Side

30/34

Styrelsen for Forskning og

Innovation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

le forskningsprogrammer, der er rettet mod tredjelande, til i højere grad at kom-

plementere hinanden og programmerne i EU (Horisont 2020, eksterne- og udvik-

lingsprogrammer m.v.).

Denne mere fokuserede tilgang skal ske gennem en højere grad af dialog, viden-

udveksling og koordination mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

Målet ønskes opfyldt ved:

Køreplaner for international samarbejde

Kommissionen opfordres til at indtænke det internationale samarbejde med

tredjelande i Kommissionens implementering af det kommende

forskningsrammeprogram, Horisont 2020. I forhold til at sikre forankring i og øget

merværdi for medlemsstaterne forslås en prioriteret tilgang til det internationale

samarbejde med afsæt i temaerne og udfordringerne i Horisont 2020.

Det foreslås ligeledes, at Kommissionen, i samarbejde med medlemsstaterne,

udarbejder to årige køreplaner, hvori der redegøres for en prioriteret tilgang, her-

under henvisning til relevante instrumenter og indikative budgetter for det inter-

nationale samarbejde.

Fælles principper

I udkast til rådskonklusioner sættes der fokus på at udvikle nogle fælles

principper for det internationale samarbejde med trejdelande. Heri ligger, at

Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne udvikler principper og

retningslinjer for ansvarlig forskning, peer review, ligestilling i forskningen,

rettighedsspørgsmål (IPR) osv. Udviklingen af disse principper skal foregå i

dialog med internationale aktører (fx UNESCO og OECD).

Stærkt partnerskab med medlemslandene

Strategic Forum for International Science and Technology Cooperation (SFIC) er

et rådgivende organ for Kommissionen og Rådet i forhold til at implementere et

europæisk partnerskab indenfor forskning. SFIC har blandt andet til opgave at

facilitere en koordineret udvikling, implementering og monitorering af den inter-

nationale dimension af det europæiske forskningsrum (ERA).

Igennem SFIC bør Kommissionen og medlemsstaterne understøtte øget erfa-

ringsudveksling og fremme fælles koordination og prioritering af nationale pro-

grammer i forhold til tredjelande, ligesom inddragelsen af offentlige og private

interessenter tilskyndes.

Det foreslås endvidere at etablere en selvstændig struktur som pilotprojekt for

samarbejde med Indien, som blandt andet vil sikre forankring i medlemsstaterne

med henblik på at udvikle fælles forskningsprioriteringer i dialog med Indien.

Strukturen vil bestå af en Group of Senior Officials (GSO) på direktørniveau fra

medlemsstater og Indien. GSO’en vil blive støttet af en arbejdsgruppe, som koor-

dinerer et mindre (3-5) antal faglige arbejdsgrupper.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

31/34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen blev behandlet på møde i EU-Specialudvalget for Forskning den 13. maj 2013.

Danske Universiteter har

afgivet høringssvar. Herunder følger et kort resumé af

deres svar.

Danske Universiteter

finder, at hvis EU kan blive enige med internationale partnere

(især udviklede lande som USA) om visse strategiske områder for samarbejde, kan

man inden for disse områder overveje at åbne for, at forskere gives adgang til at søge

midler fra hinandens forskningsprogrammer.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere lande har udtrykt ønske om at få tydeliggjort Kommissionens og SFICs rolle i

forhold til EU’s internationale samarbejde. Endvidere ønskes en nærmere drøftelse af

arbejdsdelingen mellem Kommissionen og medlemslandene. Desuden har flere lande

fremhævet, at formuleringen om, at Unionen skal tale med én stemme i forhold til

internationale organisationer inden for forskning og innovation skal nedtones.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er som udgangspunkt positiv over en mere strategisk tilgang til interna-

tionalt samarbejde inden for forskning og innovation. Regeringen støtter Kommis-

sionens arbejde med at styrke dialogen, videndelingen og koordineringen af samar-

bejdet med tredjelande mellem medlemsstaterne. Ligeledes støtter Regeringen

forslaget om at arbejde ud fra flerårige køreplaner med tværgående elementer, der

understøtter de temaer og udfordringer, der er defineret i forskningsprogrammet

Horisont 2020.

Regeringen støtter, at man fortsat udvikler pilotprojektet med Indien ved at oprette

en Group of Senior Officials (GSO).

Regeringen støtter, at der sættes fokus på rammerne for samarbejdet med tredjelan-

de, herunder at indgå i dialog om at udvikle gode principper for internationalt sam-

arbejde, fx inden for ansvarlig forskning, brugen af peer review, ligestilling inden

for forskning, sikring af immaterielrettigheder (IPR) m.v.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været Folketingets Europaudvalg forud for Konkurrenceevne-

rådsmødet den 11. december 2012.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

32/34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 14

Rådgivende arbejde for det europæiske forskningsrum (ERA)

KOM dokument foreligger ikke

Vedtagelse af rådsresolution

1. Resumé

Kommitéen for det europæiske forskningsrum (European Research Area Commit-

tee - ERAC) er et forum bestående af højtstående embedsmænd, som drøfter og

rådgiver Kommissionen og Rådet om forsknings- og innovationspolitik. I 2010

vedtog Rådet, at ERACs mandat skal fornyes med udgangen af 2012, hvilket der

lægges op til med rådsresolutionen.

Rådet forventes at vedtage rådsresolutionen med fornyelse af ERACs mandat på

Konkurrenceevnerådsmødet den 30. maj 2013.

2. Baggrund

Komitéen for det europæiske forskningsrum (European Research Area Committee

- ERAC) er et forum bestående af højtstående embedsmænd, som rådgiver Mini-

sterrådet og Kommissionen om forsknings- og innovationsspørgsmål.

I 2010 vedtog Rådet, at ERACs mandat skal fornyes med udgangen af 2012. På

den baggrund har ERAC i løbet af efteråret 2012 foretaget en selvevaluering med

anbefalinger for ERACs mandat og arbejde til Rådet. ERACs selvevaluering viser,

at medlemslandene overordnet set er tilfredse med ERAC og ikke finder, at der er

behov for større justeringer af ERACs mandat.

Derudover anbefaler ERAC blandt andet, at:

- ERAC i sit arbejde skal tænke mere horisontalt og tværpolitisk

for at udvikle og sikre synergier med andre politikområder så-

som innovations-, uddannelses- og regional- og samhørigheds-

politikken

- ERAC i samarbejde med de forskellige ERA-grupper skal yde

strategisk rådgivning og overvåge fremskridt i realiseringen af

ERA.

3. Formål og indhold

Med vedtagelse af rådsresolutionen vil ERACs mandat forlænges uden større

justeringer og rådsresolutionen tager højde for anbefalingerne i ERACs selveva-

luering. ERAC skal på den baggrund forsat:

1) give strategisk rådgivning til Ministerrådet, Kommissionen og medlemssta-

terne i forsknings- og innovationsspørgsmål

2) monitorere udviklingen i ERA og

3) koordinere og skabe en platform for gensidig læring.

Med vedtagelse af resolutionen vil ERACs navn blive ændret til European Re-

search Area and Innovation Committee (ERAIC), som skal reflektere, at komitéen

fremadrettet vil have øget fokus på innovation.

Med rådsresolutionen lægges der op til, at der skal være et forstærket samarbejde

mellem ERAC og de ERA-relaterede grupper, som fokuserer på mobilitet, viden-

overførsel, fælles programlægning, forskningsinfrastruktur, ligestilling og inter-

nationalt samarbejde. Disse grupper skal i deres arbejde have øget fokus på den

såkaldte femte frihed, fri bevægelighed for forskere og forskning, for at sikre

Side

33/34

Styrelsen for Forskning og

Innovation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

realiseringen af det europæiske forskningsrum. Dette skal afspejles i deres man-

dater.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Rådsresolutionen har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Rådsresolutionen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Styrelsen for Forskning og

8. Høring

Sagen blev behandlet på et møde i EU-Specialudvalget for Forskning den 13. maj

2013. Dette gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Forhandlingssituationen

Medlemslandene er generelt positive over for udkast til rådskonklusioner.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at ERACs mandat revideres med henblik på at afspejle den

seneste politiske udvikling i EU. Regeringen støtter endvidere, at samarbejdet

mellem ERAC og ERA-grupperne forstærkes, og at ERA-grupperne i deres ar-

bejde får større fokus på realiseringen af ERA.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Innovation

Side

34/34