PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3244 - RIA Bilag 2
Offentligt

Dato:

Kontor:

23. maj 2013

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard

Jensen

Sagsnr.: 2013-3051/01-0015

Dok.:

778124

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

områder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 6.-7. juni 2013

Side:

5-52

Dagsordenspunkt 1

Kommissionens forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om

beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplys-

ninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger (generel forordning om da-

tabeskyttelse)

-orienterende debat

KOM(2012) 0011 endelig

53-71

Dagsordenspunkt 2

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om strafferetlig bekæmpel-

se af svig rettet mod Den Europæiske

Unions finansielle interesser

-generel indstilling

KOM(2012) 363 endelig

72-83

Dagsordenspunkt 3

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets Forordning om indførelse af en eu-

ropæisk kendelse til sikring af bankinde-

ståender med henblik på at lette grænse-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overskridende gældsinddrivelse på det

civil- og handelsretlige område*

-orienterende debat

KOM(2011) 445 endelig

84-92

Dagsordenspunkt 4

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 1346/2000 om

konkurs*

-orienterende debat

KOM(2012) 744 endelig

93-99

Dagsordenspunkt 5

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om fremme af den frie

bevægelighed for borgere og virksom-

heder gennem en forenkling af accepten

af visse offentlige dokumenter i Den

Europæiske Union og om ændring af

forordning (EU) nr. 1024/2012

-præsentation

KOM(2013) 228 endelig

100-

103

Dagsordenspunkt 6

Udkast til rådskonklusioner om Kom-

missionens beretning for 2012 om an-

vendelsen af EU's charter om grundlæg-

gende rettigheder

-vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 7

EU’s Narkotikahandlingsplan for perio-

104-

106

den 2013-2016

-vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 8

Formandskabets orientering om status

107-

112

for forhandlingerne om EU’s tiltrædelse

af Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention (EMRK)

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foran-

staltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbehol-

det”).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-statusorientering

KOM-dokument foreligger ikke

113-

117

Dagsordenspunkt 9

Schengen Governance – Ændrings-

forslag til Schengen-grænsekodeks**

-generel indstilling

KOM(2011) 560 endelig

Schengen Governance – Ændret for-

slag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om indførelse af en

evaluerings- og overvågningsmeka-

nisme til kontrol af anvendelsen af

Schengen-reglerne**

-politisk enighed

KOM(2011) 559 endelig

Det fælles europæiske asylsystem*

-statusorientering

KOM(2008) 820 endelig,

KOM(2011) 319 endelig,

KOM(2011) 320 endelig og

KOM(2012) 254 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om EU-agenturet

for samarbejde og uddannelse inden

for retshåndhævelse (Europol) samt

om ophævelse af afgørelse

2009/371/RIA og 2005/681/RIA*

-orienterende debat

KOM(2013) 173 endelig

Hjemvendte ”foreign fighters” – fra

et terrorbekæmpelsessynspunkt

-politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

118-

124

Dagsordenspunkt 10

125-

133

Dagsordenspunkt 11

134-

151

Dagsordenspunkt 12

152-

154

Dagsordenspunkt 13

** Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foran-

staltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark. Da forslaget

imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark inden 6 måne-

der efter vedtagelse af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre for-

ordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4 (”opt-in”).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

155-

158

Dagsordenspunkt 14

Situationen i Syrien, herunder be-

skyttelse af flygtninge

-politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Fælles brev fra Storbritannien, Tysk-

land, Nederlandene og Østrig om fri

bevægelighed

-orientering fra formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

Grækenlands nationale handlings-

plan for asyl og indvandring

-statusorientering

KOM-dokument foreligger ikke

159-

161

Dagsordenspunkt 15

162-

165

Dagsordenspunkt 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-

ling af personoplysninger og den fri udveksling af sådanne oplysnin-

ger (generel forordning om databeskyttelse)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2012) 11 endelig

Resumé

Forslaget til en generel forordning om databeskyttelse er ikke omfattet af

retsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 vil lægge op til en drøftelse af ud-

valgte spørgsmål vedrørende forordningsforslaget. Forslaget er på en

række punkter en videreførelse af reguleringen i det gældende databeskyt-

telsesdirektiv, men forslaget indeholder samtidig en række væsentlige æn-

dringer og nyskabelser. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at have

lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at have statsfinan-

sielle konsekvenser. Kommissionens forslag vurderes at medføre såvel

administrative lettelser som administrative byrder for danske virksomhe-

der. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side finder man, at der kan

være anledning til at overveje en ændring de gældende EU-regler om per-

sondatabeskyttelse. Forordningsforslaget indeholder imidlertid en række

elementer, som efter dansk opfattelse bør afklares.

1. Baggrund

Den 4. november 2010 afgav Kommissionen en meddelelse med titlen:

”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den Europæiske

Union” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse beskriver hovedte-

maerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler, som Kommissionen

nu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende forordningsforslag.

I forbindelse med fremsættelse af det foreliggende forordningsforslag af-

gav Kommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse af

privatlivets fred i en forbundet verden: En europæisk databeskyttelses-

ramme til det 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I meddelelsen be-

skrives de overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens forslag.

Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen finder, at der er brug for

moderne, sammenhængende databeskyttelsesregler for hele EU, så oplys-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ninger kan flyde frit mellem medlemsstaterne. Virksomhederne har samti-

dig brug for klare og ensartede regler, der giver retssikkerhed og minime-

rer den administrative byrde. Dette er efter Kommissionens opfattelse vig-

tigt for at sikre, at det indre marked er velfungerende og i stand til at skabe

økonomisk vækst, nye job og innovation.

Herudover anfører Kommissionen bl.a., at artikel 16 i Traktaten om den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) har skabt et nyt retsgrundlag,

der muliggør en moderniseret og global tilgang til databeskyttelse og fri

udveksling af personoplysninger, som også omfatter politimæssigt og ret-

ligt samarbejde i straffesager.

Kommissionen har afholdt flere offentlige høringer om databeskyttelse og

ført en tæt dialog med de relevante interessenter i de seneste år. På bag-

grund af de oplysninger, som Kommissionen har indsamlet i den forbin-

delse, konkluderes det i meddelelsen, at både borgere og virksomheder øn-

sker, at der gennemføres en altomfattende reform af EU's databeskyttelses-

regler.

Kommissionen ønsker derfor, at der skabes ”en stærk og konsekvent retlig

ramme” på området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a.

styrke fysiske personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervs-

livet.

Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af

en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende direk-

tiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger (databeskyttelsesdirektivet), og

et direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse

2008/977/RIA om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse

med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

Det irske formandskab har sat forslaget til databeskyttelsesforordning på

dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni

2013. Det er forventningen, at formandskabet vil lægge op til en drøftelse

af udvalgte spørgsmål vedrørende forordningsforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Indhold

2.1. Indledning

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og den

fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) er

fremsat efter artikel 16, stk. 2, i TEUF, hvorefter der kan fastsættes regler

for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-

oplysninger, der foretages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse af akti-

viteter, der er omfattet af EU-retten.

Forslaget er endvidere fremsat under henvisning til EUF-traktatens artikel

114, stk. 1, hvorefter der, med henblik på virkeliggørelsen af de i artikel 26

fastsatte mål (oprettelsen af det indre marked), efter den almindelige lov-

givningsprocedure kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der

vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.

Det bemærkes, at forslaget i en række henseender tager udgangspunkt i

den regulering, der følger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direk-

tiv 95/46/EF), som navnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behand-

ling af personoplysninger (persondataloven). På den baggrund – og i lyset

af forslagets omfattende karakter – vil der i det følgende hovedsageligt

blive fokuseret på de væsentligste nyskabelser og ændringer, som forslaget

vil indebære.

Det bemærkes desuden, at formandskabet og medlemsstaterne løbende

fremkommer med nye forslag til bestemmelser, som dog endnu ikke er

drøftet.

Det bemærkes endvidere, at man på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 7.-8. marts 2013 opnåede enighed om, at arbejdsgruppen skulle

arbejde med at indarbejde en såkaldt risikobaseret tilgang i forslaget. En

sådan tilgang indebærer bl.a., at de krav, der stilles til behandlingen af

oplysninger, (i et vist omfang) afspejler den risiko, der er ved behandlin-

gen, herunder med inddragelse af eksempelvis oplysningernes karakter.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 var der

endvidere enighed om, at arbejdsgruppen skulle undersøge, i hvilken ud-

strækning fleksibilitet for den offentlige sektor kunne indarbejdes i forsla-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

get.

I det omfang, der er opnået enighed om ændringer i forhold til Kommissi-

onens forslag, er der redegjort for dette nedenfor.

2.2. Generelle bestemmelser (forordningens kapitel I)

I kapitel I fastsættes regler om forordningens genstand og formål og dens

materielle og territorielle anvendelsesområder. Endvidere defineres en

række udvalgte begreber.

Forslagets overordnede formål er at beskytte fysiske personers grundlæg-

gende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til beskyttelse af per-

sonoplysninger, og at sikre at den frie udveksling af personoplysninger i

EU hverken indskrænkes eller forbydes af grunde, der vedrører beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Forordningen vil ifølge forslaget finde anvendelse på behandling af per-

sonoplysninger, der helt eller delvis foretages automatisk, og på anden be-

handling end automatisk behandling af personoplysninger, som er eller vil

blive indeholdt i et register.

De følgende behandlinger af personoplysninger er undtaget fra forord-

ningsforslagets anvendelsesområde:

Behandlinger, som iværksættes med henblik på udøvelse af aktivi-

teter, der ikke er omfattet af EU-retten, navnlig for så vidt angår

national sikkerhed.

Behandlinger, som foretages af EU-institutioner,

-kontorer og -agenturer.

-organer,

Behandlinger, som foretages af medlemsstaterne ved udførelse af

aktiviteter, der falder inden for rammerne af kapitel 2 i traktaten

om Den Europæiske Union (fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik).

Behandlinger, som uden vederlag foretages af en fysisk person som

led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter.

Behandlinger, som foretages af kompetente myndigheder med hen-

blik på forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af straffelovsovertrædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige sank-

tioner.

Forordningen vil ifølge forslaget finde anvendelse på behandling af per-

sonoplysninger i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en regi-

steransvarligs eller registerførers virksomhed i EU.

Herudover vil forordningen finde anvendelse på behandling af personop-

lysninger om registrerede, der er bosiddende i EU, som foretages af en re-

gisteransvarlig, der ikke er etableret i EU, hvis behandlingsaktiviteterne

vedrører udbud af varer eller tjenester til sådanne registrerede i EU eller

overvågning af sådanne registreredes adfærd.

Endelig vil forordningen finde anvendelse på behandling af personoplys-

ninger, som foretages af en registeransvarlig, der ikke er etableret i Unio-

nen, men et sted, hvor en medlemsstats nationale lovgivning gælder i hen-

hold til folkeretten.

I kapitlet defineres endvidere en række centrale begreber. Visse af disse

begreber er nyskabelser eller ændrede i forhold til, hvad der følger af det

gældende databeskyttelsesdirektiv. Blandt de nye begreber kan særligt

fremhæves definitionerne af ”brud på persondatasikkerheden”, ”genetiske

data”, ”biometriske data”, ”helbredsoplysninger”, ”hovedvirksomhed” og

”bindende virksomhedsregler”.

I forhold til definitionen af ”hovedvirksomhed” bemærkes det, at dette be-

greb anvendes til at fastlægge, hvilken national tilsynsmyndighed der er

kompetent i forhold til en registeransvarlig eller registerfører, som er etab-

leret i mere end én medlemsstat.

2.3. Principper (forordningens kapitel II)

Forordningsforslagets kapitel II indeholder en række generelle behand-

lingsprincipper, der altid skal efterleves i forbindelse med behandling af

personoplysninger, og dernæst en række specifikke regler for, hvornår op-

lysninger må behandles, såkaldte behandlingsregler. Forslaget følger i

denne henseende i vidt omfang strukturen i det gældende databeskyttelses-

direktiv.

De generelle behandlingsprincipper i forslaget viderefører i vidt omfang de

grundlæggende principper, der følger af det gældende databeskyttelsesdi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rektiv. Det gælder f.eks. krav om, at oplysninger skal være korrekte og

ajourførte, og at oplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og le-

gitime formål og ikke senere må gøres til genstand for behandling, som er

uforenelig med disse formål (det såkaldte finalité-princip).

Derudover indeholder forslaget som nævnt en række behandlingsregler.

Disse regler regulerer, hvornår der må behandles oplysninger. Behand-

lingsreglernes indhold varierer alt efter, hvor følsomme oplysninger der er

tale om. Kapitel II indeholder herudover en række yderligere behandlings-

regler, der fastsætter de betingelser, som behandlingen af særlige kategori-

er af personoplysninger skal efterleve.

Forslaget opererer med en række særlige kategorier af personoplysninger

(som i dansk sammenhæng ofte betegnes som følsomme). Det drejer sig

om: Personoplysninger, der viser race og etnisk oprindelse, politisk, religi-

øs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold,

genetiske data, helbredsoplysninger og oplysninger om seksuelle forhold,

straffedomme eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger. I forhold til det

gældende databeskyttelsesdirektiv er det en nyskabelse, at oplysninger om

genetiske data og oplysninger om straffedomme og tilknyttede sikkerheds-

foranstaltninger er omfattet af opregningen af følsomme personoplysnin-

ger.

Det bemærkes, at sammenholdt med den engelske sprogversion indeholder

den danske sprogversion en ikke uvæsentlig afvigelse. Behandlingsgrund-

laget i artikel 9, stk. 2, litra f, omfatter således i den danske sprogversion

kun behandling, der er nødvendig for, at et retskrav kan fastslås, gøres

gældende eller forsvares ved en domstol. Den engelske sprogversion ses

ikke at indeholde den begrænsning, der følger af de tre sidste ord, idet be-

handlingsgrundlaget i denne version vedrører behandlinger, der er

”necessary for the establishment, exercise or defence of legal claims”.

Som en nyskabelse fastsættes der i forslaget endvidere en række særlige

betingelser, der skal efterleves, når der behandles personoplysninger om

børn.

Herudover fastsættes der bl.a. regler for, i hvilken udstrækning samtykke

kan anvendes, og hvilke krav der skal iagttages, når der indhentes samtyk-

ke fra den registrerede. Det bemærkes i den forbindelse, at ifølge forslaget

vil et samtykke ikke kunne tilvejebringe det fornødne retsgrundlag for en

behandling, hvis der er en ”klar skævhed mellem den registrerede og den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

registeransvarlige”. Det fremgår af den relevante præambelbetragtning i

forslaget, at en sådan skævhed navnlig foreligger, når den registrerede be-

finder sig i et afhængighedsforhold til den registeransvarlige, herunder når

personoplysninger behandles af en arbejdsgiver som led i et ansættelses-

forhold.

2.4. Den registreredes rettigheder (forordningens kapitel III)

Forordningens kapitel III indeholder bl.a. regler om gennemsigtighed, den

registreredes ret til information og adgang til oplysninger, berigtigelse og

sletning samt om den registreredes ret til at gøre indsigelse.

Som en nyskabelse i forhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv kan

bl.a. nævnes, at forslaget indeholder en ret til såkaldt dataportabilitet. Det

indebærer, at den registrerede under visse betingelser har ret til at få en

kopi af de oplysninger, som den registeransvarlige behandler om den på-

gældende ”i et almindeligt anvendt elektronisk og struktureret format, som

den registrerede kan anvende senere”. Denne rettighed skal bl.a. gøre det

muligt for registrerede at flytte deres personoplysninger mellem forskellige

udbydere af digitale ydelser.

Kapitlet indeholder også en nyskabelse i form af indførelsen af den såkald-

te ret til at blive glemt. Retten til at blive glemt indebærer efter forslaget, at

den registrerede kan kræve, at den registeransvarlige sletter personoplys-

ninger vedrørende den registrerede og undlader yderligere udbredelse af

sådanne oplysninger, navnlig hvad angår personoplysninger, som den regi-

strerede har stillet til rådighed, da vedkommende var barn. Sletning skal

bl.a. finde sted, hvis personoplysningerne ikke længere er nødvendige til

opfyldelse af de formål, hvortil de blev indsamlet, eller hvis den registre-

rede tilbagekalder et samtykke, der er grundlaget for behandlingen.

Retten til at blive glemt er dog underlagt en række undtagelser, herunder at

den registeransvarlige skal bevare personoplysningerne for at opfylde en

retlig forpligtelse i henhold til EU-retten eller medlemsstatslovgivning.

Som en tredje nyskabelse kan nævnes, at forslaget indeholder en ret for

enhver fysisk person til ikke at være genstand for såkaldt profilering. Her-

ved forstås en foranstaltning, der har retsvirkninger for vedkommende eller

berører vedkommende i væsentlig grad, og alene er baseret på automatisk

databehandling, der har til formål at vurdere eller analysere bestemte per-

sonlige forhold vedrørende den registrerede f.eks. med det formål at forud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sige vedkommendes erhvervsevne, økonomiske situation mv. Det må an-

tages, at dette f.eks. kan være gennemførelsen af en vurdering af en per-

sons kreditværdighed.

Ifølge forslaget kan en person kun gøres til genstand for foranstaltninger

baseret på profilering, hvis det sker som led i indgåelsen eller opfyldelsen

af en aftale, hvis foranstaltningen er mulig efter EU-retten eller efter med-

lemsstatens lovgivning, eller hvis den registrerede har givet samtykke her-

til.

2.5. Registeransvarlig og registerfører (forordningens kapitel IV)

Forordningens kapitel IV indeholder bl.a. regler om den registeransvarli-

ges og registerførerens generelle forpligtelser, regler om datasikkerhed og

regler om udarbejdelse af en konsekvensanalyse om databeskyttelse. End-

videre fastsættes regler om udpegning af en databeskyttelsesansvarlig og

regler om adfærdskodekser og certificering.

Generelt bemærkes det, at dette kapitel indeholder en række forpligtelser

for den registeransvarlige og registerføreren, der ikke følger af det gæl-

dende databeskyttelsesdirektiv. Det gælder bl.a. indførelsen af et krav om

såkaldt ”indbygget databeskyttelse”. Dette krav indebærer bl.a., at den re-

gisteransvarlige ved fastlæggelsen af behandlingen, metoderne til behand-

lingen, og når selve behandlingen af personoplysninger foretages, skal

træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblik

på, at behandlingen opfylder forslagets krav og sikrer beskyttelsen af den

registreredes rettigheder.

Som en nyskabelse stiller forslaget også krav om, at den registeransvarlige

og registerføreren skal opbevare dokumentation for enhver behandling af

personoplysninger, de gennemfører. Denne dokumentation skal stilles til

rådighed for tilsynsmyndigheden efter anmodning. Disse dokumentations-

krav finder dog ikke anvendelse for fysiske personer, der behandler per-

sonoplysninger uden kommerciel interesse, og for virksomheder og orga-

nisationer, der beskæftiger under 250 personer, og som udelukkende be-

handler personoplysninger som en aktivitet i tilknytning til deres hovedak-

tiviteter.

En yderligere nyskabelse er indførelsen af kravet om, at den registeran-

svarlige skal anmelde brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndighe-

den. Ifølge forslaget skal anmeldelsen ske uden unødig forsinkelse og om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

muligt senest 24 timer efter, at den registeransvarlige er blevet bekendt

med et persondatasikkerhedsbrud. Anmeldelsen skal bl.a. beskrive karak-

teren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder kategorierne og antal-

let af berørte registrerede. Anmeldelsen skal endvidere indeholde en anbe-

faling af foranstaltninger, der kan afhjælpe de mulige skadevirkninger af

bruddet på persondatasikkerheden, og en beskrivelse af de foranstaltnin-

ger, som den registeransvarlige foreslår eller har iværksat for at afhjælpe

bruddet på persondatasikkerheden.

Når sikkerhedsbruddet kan forventes at krænke beskyttelsen af personop-

lysninger eller privatlivets fred for en registreret person, skal den register-

ansvarlige ligeledes uden unødig forsinkelse underrette den registrerede

om sikkerhedsbruddet. Denne underretning skal omfatte karakteren af

bruddet på persondatasikkerheden og indeholde en række af de oplysning-

er og anbefalinger, der også skal afgives til tilsynsmyndigheden. Dog er

det ikke nødvendigt at underrette den registrerede om et brud på personda-

tasikkerheden, hvis tilsynsmyndigheden finder det godtgjort fra den regi-

steransvarliges side, at denne har gennemført passende teknologiske be-

skyttelsesforanstaltninger, og at disse foranstaltninger er blevet anvendt på

de data, som sikkerhedsbruddet vedrørte. Ifølge forslaget tillægges Kom-

missionen beføjelse til at fastlægge formatet for den meddelelse, der skal

gives til den registrerede. Kommissionen tillægges ligeledes beføjelse til at

fastsætte procedurer for afgivelsen af denne meddelelse.

Forslagets kapitel IV indeholder endvidere krav om, at registeransvarlige

eller registerførere, som udfører behandling af personoplysninger, der kan

indebære specifikke risici for den registreredes rettigheder og frihedsret-

tigheder som følge af behandlingens karakter, omfang eller formål, skal

gennemføre en såkaldt konsekvensanalyse af den planlagte behandling for

så vidt angår beskyttelsen af personoplysninger.

I forslaget anføres det, at behandlinger, der kan udløse en konsekvensana-

lyse, bl.a. er dem, hvor der indgår en systematisk og omfattende evaluering

af personlige aspekter vedrørende en fysisk person. En konsekvensanalyse

kan også være nødvendig, hvis en behandling sker med henblik på analyse

eller forudsigelse af en fysisk persons økonomiske situation, lokalitet (op-

holdssted), sundhed, personlige præferencer, pålidelighed eller adfærd ba-

seret på elektronisk databehandling, som kan resultere i foranstaltninger,

der har retsvirkning for vedkommende eller berører vedkommende i væ-

sentlig grad.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover kan en konsekvensanalyse være nødvendig, hvis der finder en

omfattende videoovervågning sted af offentligt tilgængelige områder, eller

hvis der behandles personoplysninger i omfattende registre vedrørende

børn, genetiske data eller biometriske data.

Kapitel IV indeholder endvidere regler om udpegning af såkaldte databe-

skyttelsesansvarlige. Dette krav – der er en nyskabelse – finder anvendel-

se, når behandlingen foretages af en offentlig myndighed eller et offentligt

organ, eller når behandlingen foretages af en virksomhed, der beskæftiger

mindst 250 personer. Kravet finder endvidere anvendelse, når den register-

ansvarliges eller registerførerens kerneaktiviteter består af behandling, der

i medfør af dens karakter, omfang eller formål kræver regelmæssig og sy-

stematisk overvågning af registrerede. Det følger bl.a. af forslaget, at virk-

somhedskoncerner kan udpege en fælles databeskyttelsesansvarlig, og at

offentlige myndigheder eller organer kan udpege en databeskyttelsesan-

svarlig for flere enheder i overensstemmelse med myndighedens eller or-

ganets struktur.

Den databeskyttelsesansvarlige har bl.a. til opgave at underrette og rådgive

den registeransvarlige eller registerføreren om deres forpligtelser i henhold

til forordningen og at dokumentere denne aktivitet og de modtagne reakti-

oner.

Den databeskyttelsesansvarlige skal også kontrollere overholdelsen af kra-

vene om dokumentation, anmeldelser og meddelelser vedrørende brud på

persondatasikkerheden samt gennemførelsen af konsekvensanalyser vedrø-

rende databeskyttelse.

Herudover skal den databeskyttelsesansvarlige bl.a. fungere som tilsyns-

myndighedens kontaktpunkt i spørgsmål vedrørende behandling af per-

sonoplysninger og på eget initiativ og efter behov rådføre sig med tilsyns-

myndigheden.

Ifølge forslaget skal den registeransvarlige eller registerføreren bl.a. sikre,

at den databeskyttelsesansvarliges øvrige arbejdsopgaver er forenelige

med den pågældendes opgaver og ansvar som databeskyttelsesansvarlig og

ikke medfører en interessekonflikt.

Kapitlet indeholder endvidere en bestemmelse om, at medlemsstaterne, til-

synsmyndighederne og Kommissionen skal tilskynde til udarbejdelsen af

adfærdskodekser, der – afhængigt af de særlige forhold i de forskellige be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

handlingssektorer – bidrager til en korrekt anvendelse af forordningen. Så-

danne adfærdskodekser kan bl.a. navnlig vedrøre information til offentlig-

heden og registrerede samt anmodninger fra registrerede i forbindelse med

udøvelsen af deres rettigheder.

Det bemærkes, at der løbende bliver fremsat nye forslag af formandskabet

og af medlemsstaterne, som indgår i drøftelserne i arbejdsgruppen. På

rådsmødet i marts 2013 blev der opnået enighed om følgende tre punkter,

som vedrører forordningsforslagets kapitel 4:

1. Den forudgående høring af tilsynsmyndigheden, som følger af arti-

kel 34, skal være obligatorisk i de tilfælde, hvor en såkaldt konse-

kvensanalyse har vist, at behandlingen af personoplysninger vil

medføre store konkrete risici for den registrerede.

2. Udpegning af den databeskyttelsesansvarlige, jf. forslagets artikel

35, skal være frivillig (og ikke obligatorisk som foreslået af Kom-

missionen).

3. Arbejdsgruppen skal arbejde videre med i højere grad at koble be-

stemmelserne om adfærdskodekser og certificering til vurderingen

af risiko.

2.6. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-

onale organisationer (forordningens kapitel V)

Forordningens kapitel V fastsætter reglerne for, hvornår der kan videregi-

ves personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer.

Overordnet set indeholder kapitlet fire forskellige videregivelsesgrundlag,

som registerføreren efter omstændighederne kan anvende, når der skal fin-

de en videregivelse sted. Kapitlet indeholder en række væsentlige ændrin-

ger og nyskabelser i forhold til de tilsvarende bestemmelser i det gældende

direktiv.

For det første kan en videregivelse finde sted, hvis Kommissionen har fast-

slået, at et tredjeland, et område eller en behandlingssektor (f.eks. sund-

hedssektoren) i tredjelandet eller en international organisation sikrer et til-

strækkeligt databeskyttelsesniveau. Ved udfærdigelsen af sådanne afgørel-

ser skal Kommissionen tage hensyn til en række nærmere opregnede for-

hold i tredjelandet mv., herunder retsstatsprincippet (”rule of law”), gæl-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dende lovgivning, regler for god forretningsskik og de sikkerhedsforan-

staltninger, der gælder. Kommissionen skal også tage hensyn til, om de re-

gistrerede tillægges effektive rettigheder, der kan håndhæves retsligt af re-

gistrerede, som er bosiddende i EU, og hvis personoplysninger videregi-

ves. Efter forslaget kan Kommissionen også træffe afgørelse om, at et tred-

jeland mv. ikke sikrer et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau.

En videregivelse til et tredjeland mv. kan endvidere finde sted, hvis en re-

gisteransvarlig eller registerfører finder, at der i en retligt bindende retsakt

er indført de fornødne garantier, som sikrer beskyttelsen af personoplys-

ninger. Konkret kan de fornødne garantier bl.a. sikres gennem såkaldte

bindende virksomhedsregler, der er nærmere omtalt nedenfor, gennem

standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af Kommissionen,

gennem standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af en tilsyns-

myndighed efter indhentelse af en udtalelse fra Det Europæiske Databe-

skyttelsesråd og Kommissionen eller gennem kontraktbestemmelser – som

en tilsynsmyndighed har godkendt – mellem den registeransvarlige eller

registerføreren og modtageren af personoplysningerne.

Som anført ovenfor kan videregivelse finde sted, hvis der foreligger så-

kaldte bindende virksomhedsregler. Det er en forudsætning, at disse regler

er godkendt af tilsynsmyndigheden. En sådan godkendelse kan finde sted,

hvis reglerne er retligt bindende, gælder for og anvendes af alle virksom-

heder i den registeransvarliges eller registerførerens koncern og omfatter

deres medarbejdere. Reglerne skal endvidere udtrykkeligt tillægge de regi-

strerede rettigheder, der kan håndhæves retligt og opfylde en række udfør-

lige krav, der opregnes i forslaget.

Endvidere indeholder forslaget adgang til, at der kan ske videregivelse i en

række konkrete tilfælde. Videregivelse kan således bl.a. ske, hvis den regi-

strerede har givet sit samtykke hertil, hvis videregivelsen er nødvendig af

hensyn til opfyldelsen af en kontrakt mellem den registrerede og den regi-

steransvarlige, eller hvis videregivelsen er nødvendig af hensyn til vigtige

samfundsinteresser.

Det bemærkes, at i den danske sprogversion indeholder artikel 44, stk. 1,

litra e, en afvigelse i forhold til den engelske sprogversion. Denne afvigel-

se svarer til den, der er omtalt ovenfor under pkt. 2.3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (forordningens kapitel VI)

Forordningens kapitel VI indeholder regler om de nationale tilsynsmyn-

digheders uafhængige status og deres opgaver og beføjelser.

I forhold til de tilsvarende regler i det gældende databeskyttelsesdirektiv

opstiller kapitlet en række nye og uddybede krav til de nationale tilsyns-

myndigheders organisering og uafhængighed. Det følger således bl.a. ud-

trykkeligt af forslaget, at medlemmer af tilsynsmyndigheden ved udøvel-

sen af deres opgaver hverken må søge eller modtage instrukser fra andre,

og at medlemmer efter embedsperiodens ophør skal udvise hæderlighed og

tilbageholdenhed med hensyn til at påtage sig visse hverv eller at acceptere

visse fordele. Samtidig skal hver medlemsstat sikre, at tilsynsmyndigheden

er underlagt finansiel kontrol, som ikke påvirker dens uafhængighed.

Det fastsættes endvidere i forslaget, at hver medlemsstat skal sikre, at til-

synsmyndigheden råder over tilstrækkelige finansielle og menneskelige

ressourcer, lokaler og infrastrukturer til effektivt at udføre sine opgaver og

udøve sine beføjelser.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser om, at

medlemmer af tilsynsmyndigheden udpeges af parlamentet eller

regeringen i den pågældende medlemsstat.

I forhold til tilsynsmyndighedernes organisering og opgaver følger det af

forslaget, at hver medlemsstat ved lov bl.a. skal fastsætte regler om

tilsynsmyndighedens oprettelse og status, de kvalifikationer og den

erfaring og kompetence, der er nødvendig for at udøve hvervet som

medlem af tilsynsmyndigheden, reglerne og procedurerne for udnævnelsen

af medlemmerne af tilsynsmyndigheden, regler om handlinger og hverv,

der er uforenelige med hvervet som medlem af tilsynsmyndigheden, og

regler om de pligter, der påhviler tilsynsmyndighedens medlemmer og

personale.

Som en væsentlig nyskabelse i forhold til de gældende regler om tilsyns-

myndighedernes kompetence fastsættes der i forslaget særlige regler, når

personoplysninger behandles i forbindelse med aktiviteter, der gennemfø-

res af en registeransvarligs eller registerførers virksomhed i Unionen, og

den registeransvarlige eller registerføreren er etableret i mere end én med-

lemsstat. I disse tilfælde er tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor

den registeransvarliges eller registerførerens hovedvirksomhed er etable-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ret, ansvarlig for at kontrollere den registeransvarliges eller registerføre-

rens behandlingsaktiviteter i alle medlemsstater.

Dette indebærer, at det alene vil være tilsynsmyndigheden i den medlems-

stat, hvor den registeransvarliges hovedvirksomhed er etableret, der vil

være kompetent til at behandle klager mv. Dette vil være tilfældet, uanset

at der behandles personoplysninger om registrerede bosat i andre med-

lemsstater.

Ifølge forslaget vil tilsynsmyndigheden bl.a. skulle varetage en række nye

opgaver, herunder godkendelse af bindende virksomhedsregler i henhold

til forordningen og deltagelse i Det Europæiske Databeskyttelsesråds akti-

viteter.

Herudover vil tilsynsmyndigheden skulle arbejde for at styrke offentlighe-

dens kendskab til risici, regler, garantier og rettigheder i forbindelse med

behandling af personoplysninger.

2.8. Samarbejde og sammenhæng (forordningens kapitel VII)

Forordningens kapitel VI indeholder bl.a. regler om samarbejde mellem

tilsynsmyndighederne, regler om en såkaldt ”sammenhængsmekanisme”,

som skal sikre en ensartet anvendelse af forordningen, og regler om Det

Europæiske Databeskyttelsesråd.

Set i forhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv indeholder forslaget

i dette kapitel en væsentlig mere detaljeret beskrivelse af tilsynsmyndighe-

dernes indbyrdes samarbejde. Det følger således af forslaget, at hver til-

synsmyndighed skal træffe alle foranstaltninger, som er nødvendige for at

besvare anmodninger fra en anden tilsynsmyndighed uden forsinkelse og

senest en måned efter modtagelsen af anmodningen. Efter forslaget kan

sådanne foranstaltninger bl.a. omfatte videregivelse af relevante oplys-

ninger under undersøgelsen eller håndhævelsesforanstaltninger, der har til

formål at stoppe eller forbyde behandling, der er i strid med forslaget.

Herudover fastsættes det bl.a. i forslaget, at en tilsynsmyndighed, der mod-

tager en anmodning om bistand, ikke kan afvise at imødekomme denne,

medmindre den ikke har kompetence i forbindelse med anmodningen, eller

hvis imødekommelse af anmodningen er uforenelig med bestemmelserne i

forslaget.

Som en yderligere nyskabelse indeholder forslaget udtrykkelige regler om,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at tilsynsmyndigheder kan udføre fælles aktiviteter, der bl.a. kan omfatte

fælles undersøgelsesopgaver, fælles håndhævelsesforanstaltninger og an-

dre fælles aktiviteter. Endvidere indeholder forslaget regler om, at når re-

gistrerede i flere medlemsstater sandsynligvis berøres af en behandling,

har tilsynsmyndigheden i hver af disse medlemsstater ret til at deltage i

fælles undersøgelsesopgaver eller fælles aktiviteter. Den kompetente til-

synsmyndighed skal i disse tilfælde indbyde tilsynsmyndigheden i hver af

de berørte medlemsstater til at deltage i de respektive fælles undersøgel-

sesopgaver eller fælles aktiviteter og skal straks besvare en tilsynsmyndig-

heds anmodning om deltagelse i aktiviteterne.

Forslaget indeholder også regler om, at den såkaldte værtstilsynsmyndig-

hed i overensstemmelse med sin nationale lovgivning og med den udsend-

ende tilsynsmyndigheds godkendelse kan delegere forvaltningsbeføjelser,

herunder undersøgelsesopgaver, til den udsendende tilsynsmyndigheds

medlemmer eller medarbejdere, som deltager i fælles aktiviteter. For så

vidt værtstilsynsmyndighedens lovgivning giver mulighed herfor, kan

værtsmyndigheden endvidere tillade, at den udsendende tilsynsmyndig-

heds medlemmer eller medarbejdere udøver deres forvaltningsbeføjelser i

overensstemmelse med den udsendende tilsynsmyndigheds lovgivning.

Efter forslaget må sådanne forvaltningsbeføjelser dog kun udøves under

vejledning og i reglen også tilstedeværelse af værtstilsynsmyndighedens

medlemmer eller medarbejdere.

Som en anden væsentlig nyskabelse indeholder kapitlet regler om den

nævnte ”sammenhængsmekanisme”. Denne mekanisme har til formål at

sikre, at tilsynsmyndighederne anvender forordningens regler på en ensar-

tet og sammenhængende måde. Samlet set fremstår mekanismen som en

væsentlig udbygning af det gældende databeskyttelsesdirektivs regler om

samarbejde mellem tilsynsmyndighederne.

Mekanismen er forankret i Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der er et

nyt organ, der efter forslaget skal oprettes til formålet, jf. nærmere herom

nedenfor.

Forslaget indebærer, at afgørelser truffet af de nationale tilsynsmyndig-

heder i en række tilfælde skal forelægges for Det Europæiske Databeskyt-

telsesråd, som afgiver en udtalelse om sagen. Blandt de typer af sager, som

skal forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd, er foranstaltnin-

ger, der omfatter behandlingsaktiviteter, der vedrører udbud af varer eller

tjenester til registrerede i flere medlemsstater eller overvågning af deres

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

adfærd, foranstaltninger, der i væsentlig grad kan påvirke den frie udveks-

ling af personoplysninger i EU, og foranstaltninger, der har til formål at

godkende bindende virksomhedsregler.

Efter forslaget kan enhver tilsynsmyndighed, Det Europæiske Databeskyt-

telsesråd eller Kommissionen kræve, at en sag underlægges sammen-

hængsmekanismen.

Der er fastsat en bestemt procedure, der skal følges, når spørgsmål

forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd.

Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt en tilsynsmyndighed eksem-

pelvis afviser at efterkomme en udtalelse fra Databeskyttelsesrådet, kan

Kommissionen under visse betingelser vedtage en begrundet afgørelse,

som kræver, at tilsynsmyndigheden suspenderer vedtagelsen af den fore-

slåede foranstaltning.

Herudover indeholder forslaget bestemmelser om, at en særlig hasteproce-

dure kan iværksættes af en tilsynsmyndighed under ekstraordinære om-

stændigheder, hvis det er nødvendigt at handle omgående for at beskytte

registreredes interesser. I så fald skal Databeskyttelsesrådet træffe afgørel-

se i sagen ved simpelt flertal inden for to uger.

I kapitlet fastsættes endvidere de nærmere regler for oprettelsen af Det Eu-

ropæiske Databeskyttelsesråd. Efter forslaget skal Databeskyttelsesrådet

sammensættes af direktøren for tilsynsmyndigheden i hver medlemsstat og

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Herudover har

Kommissionen ret til at deltage i Det Europæiske Databeskyttelsesråds ak-

tiviteter og møder.

Det Europæiske Databeskyttelsesråd har til opgave at sikre, at forordnin-

gen anvendes på en ensartet måde. I den forbindelse skal rådet bl.a. rådgi-

ve Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende beskyttelse af person-

oplysninger i EU og undersøge ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen

af forordningen. Rådet skal endvidere arbejde for at fremme samarbejde

og en effektiv udveksling af information mellem tilsynsmyndighederne.

Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal vælge en formand og to næst-

formænd blandt sine medlemmer. Den ene næstformand er Den Europæi-

ske Tilsynsførende for Databeskyttelse, medmindre vedkommende vælges

som formand. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er end-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

videre ansvarlig for driften af Databeskyttelsesrådets sekretariat. Sekretari-

atet skal yde analytisk, administrativ og logistisk støtte til rådet under for-

mandens ledelse.

2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (forordningens kapitel VIII)

Forslagets kapitel VIII indeholder bl.a. bestemmelser om registreredes ret

til at indgive klage til tilsynsmyndigheden i enhver medlemsstat, hvis de

finder, at behandlingen af deres personoplysninger ikke er i overensstem-

melse med bestemmelserne i forslaget.

Herudover følger det som en nyskabelse af forslaget, at alle organer, orga-

nisationer eller sammenslutninger, der har til formål at beskytte registrere-

des rettigheder og interesser i forbindelse med beskyttelsen af deres per-

sonoplysninger, og som er etableret i overensstemmelse med en medlems-

stats lovgivning, har ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed i en-

hver medlemsstat på vegne af en eller flere registrerede. Det forudsættes,

at det vurderes, at den registreredes rettigheder i henhold til forslaget er

blevet krænket som følge af behandlingen af personoplysninger.

De samme organisationer mv. har efter forslaget ret til – uafhængigt af en

klage fra en registreret – at indgive klage til en tilsynsmyndighed i enhver

medlemsstat, hvis de vurderer, at et brud på persondatasikkerheden har

fundet sted.

Forslaget tillægger således enhver organisation – uanset dennes størrelse

og medlemskreds – en ret til at indgive klage til enhver tilsynsmyndighed,

alene på baggrund af organisationens vurdering af, om der har fundet et

brud på persondatasikkerheden sted.

Kapitel VIII indeholder endvidere som en nyskabelse regler om adgangen

til at søge retsmidler anvendt over for tilsynsmyndigheder. Det følger såle-

des bl.a. af forslaget, at en registreret, der berøres af en afgørelse, som er

truffet af en tilsynsmyndighed i en anden medlemsstat end den medlems-

stat, hvor den registrerede har sit sædvanlige opholdssted, kan anmode til-

synsmyndigheden i opholdsmedlemsstaten om på den registreredes vegne

at anlægge dennes sag mod den kompetente tilsynsmyndighed i den anden

medlemsstat.

Forslaget lægger hermed op til, at de nationale tilsynsmyndigheder, på

baggrund af en anmodning fra en registreret, skal kunne anlægge sager ved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

domstolene mod andre nationale tilsynsmyndigheder eller i hvert fald tage

initiativ til, at sagen anlægges i en anden medlemsstat.

Som en væsentlig nyskabelse indeholder kapitel VIII forholdsvis udførlige

regler om, at de nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at anvende

administrative sanktioner. Ifølge forslaget skal administrative sanktioner

pålægges ud fra en niveaumæssig graduering fastsat efter karakteren af de

overtrædelser, der er begået.

Første niveau indebærer, at tilsynsmyndigheden skal pålægge en bøde på

op til 250.000 euro, eller, hvis der drejer sig om en virksomhed, på op til

0,5 % af dens årlige globale omsætning.

Andet niveau indebærer pålæggelsen af en bøde på op til 500.000 euro, el-

ler hvis det drejer sig om en virksomhed, på op til 1 % af dens årlige glo-

bale omsætning.

Tredje og sidste niveau indebærer pålæggelsen af en bøde på op til

1.000.000 euro, eller, hvis det drejer sig om en virksomhed, på op til 2 %

af dens årlige globale omsætning.

De administrative sanktioner kan efter forslaget pålægges for såvel forsæt-

lige som uagtsomme overtrædelser. Den konkrete administrative sanktion

skal efter forslaget være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og

have afskrækkende virkning. Bødens størrelse skal fastlægges under hen-

syntagen til overtrædelsens karakter, alvor og varighed, overtrædelsens

forsætlige eller uagtsomme karakter, den fysiske eller juridiske persons

grad af ansvar, denne persons eventuelle tidligere overtrædelser, de tekni-

ske og organisatoriske foranstaltninger og procedurer, der er gennemført i

henhold til forordningens regler herom, og graden af samarbejde med til-

synsmyndigheden for at afhjælpe bruddet.

Efter forslaget kan der i tilfælde af en uforsætlig førstegangsovertrædelse

af forordningen gives en skriftlig advarsel uden pålæggelse af sanktioner i

tilfælde, hvor en fysisk person behandler personoplysninger uden kom-

merciel interesse, og i tilfælde, hvor en virksomhed eller organisation, der

beskæftiger under 250 personer, udelukkende behandler personoplysninger

som en aktivitet i tilknytning til dens hovedaktiviteter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.10. Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssituationer

(forordningens kapitel IX)

Kapitlet indeholder en række bestemmelser om behandling af personop-

lysninger i særlige situationer, herunder i ansættelsesforhold og til brug for

historiske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.

I kapitlet fastsættes det bl.a., i hvilket omfang medlemsstaterne kan fast-

sætte fritagelser eller undtagelser fra bestemte bestemmelser i forordnin-

gen med henblik på at forene retten til beskyttelse af personoplysninger

med retten til ytringsfrihed.

Der fastsættes endvidere regler om behandling af personoplysninger om

helbredsforhold i en række situationer. Det fastsættes i den forbindelse, at

der under overholdelse af forordningen i øvrigt kan behandles personlige

helbredsoplysninger på grundlag af EU-retten eller medlemsstatslovgiv-

ningen, som fastsætter tilstrækkelige og specifikke foranstaltninger til be-

skyttelse af den registreredes legitime interesser, og som er nødvendig for

en række nærmere opregnede typer af behandlinger.

Bestemmelsen giver således medlemsstaterne adgang til under visse betin-

gelser f.eks. at fastsætte regler om behandling af personoplysninger om

helbredsforhold til brug for patientbehandling eller for historiske, statisti-

ske eller videnskabelige forskningsformål.

Kapitlet indeholder endvidere regler om medlemsstaternes adgang til –

under overholdelse af forordningen – at vedtage specifikke bestemmelser

om behandling af personoplysninger i forbindelse med ansættelsesforhold

og regler om behandling af personoplysninger til historiske, statistiske el-

ler videnskabelige forskningsformål.

Herudover indeholder kapitlet en bestemmelse om, at medlemsstaterne –

under overholdelse af forordningen – kan vedtage specifikke regler om

forholdet mellem tilsynsmyndighedernes undersøgelsesbeføjelser og nati-

onale tavshedspligtsregler.

Endvidere indeholder kapitlet en bestemmelse om kirkers og religiøse

sammenslutningers adgang til at opretholde gældende regler af omfattende

karakter om behandling af personoplysninger under forudsætning af, at

reglerne bringes i overensstemmelse med forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.11. Delegerede retsakter og gennemførelsesforanstaltninger (forord-

ningens kapitel X)

Kapitlet indeholder en opregning af de bestemmelser i forslaget, hvorved

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, og

en regulering af, hvordan Kommissionen kan udøve disse beføjelser.

Forslaget indeholder herudover en række afsluttende bestemmelser, hvor

der bl.a. lægges op til at ophæve det gældende databeskyttelsesdirektiv

95/46/EF.

Gældende dansk ret

3.1. Indledning

Henset til at forordningsforslaget berører forhold, der har relevans for en

række retsområder, er det alene et udvalg af de berørte love, der omtales i

dette afsnit.

3.2. Persondataloven

I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-

nere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-

handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den private

sektor.

Persondataloven indeholder således bl.a. regler om, hvornår behandling af

personoplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven indehol-

der regler vedrørende behandling af særlige typer oplysninger (f.eks. regler

om personnumre) og vedrørende behandling af personoplysninger på sær-

lige områder (f.eks. regler om kreditoplysningsbureauer).

Loven indeholder desuden en række bestemmelser om rettigheder for de

personer, der behandles oplysninger om, f.eks. regler om den registreredes

ret til information, indsigelse, indsigt, berigtigelse og sletning af personop-

lysninger. Endvidere er fastsat regler om datasikkerhed i forbindelse med

behandling af personoplysninger.

Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrol

med behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige myn-

digheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemte

typer behandling af personoplysninger.

Persondataloven er først og fremmest baseret på databeskyttelsesdirektivet.

3.3. Forvaltningsloven

I lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer (forvaltningslo-

ven) fastsættes regler om en række forhold vedrørende den offentlige for-

valtning, herunder om udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyn-

digheder.

Det følger af lovens § 27, stk. 1, at reglerne i persondatalovens § 5, stk. 1-

3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 gælder for videregivelse af op-

lysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvalt-

ningsmyndighed.

3.4. Sundhedslovgivningen

Den endelige vurdering af, i hvilket omfang forordningsforslaget vil berøre

reglerne på sundhedsområdet, er endnu ikke foretaget. Dog forventes for-

ordningsforslaget, herunder navnlig den foreslåede artikel 9, stk. 2, litra h,

samt artikel 81 (om behandling af helbredsoplysninger), generelt at berøre

de gældende regler på sundhedsområdet.

Det bemærkes i den forbindelse, at lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli

2010 med senere ændringer (sundhedsloven) bl.a. indeholder bestemmel-

ser, der regulerer sundhedspersoners tavshedspligt, videregivelse og ind-

hentning af helbredsoplysninger, herunder medicin- og vaccinationsoplys-

ninger, oplysninger om øvrige rent private forhold og andre fortrolige op-

lysninger, jf. lovens kapitel 9, herunder § 42 a, samt §§ 157 og 157 a. Dis-

se regler må forventes at blive berørt af forordningsforslagets regler.

Endvidere må forordningsforslagets artikel 83 om behandling af personop-

lysninger til historiske, statistiske eller videnskabelige formål forventes at

have betydning for forskningsarbejde på det sundhedsmæssige område,

idet sundhedslovens §§ 46-48 regulerer, i hvilket omfang der kan ske vide-

regivelse af helbredsoplysninger til særlige formål såsom forskning og sta-

tistik mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.5. Andre love mv.

En række andre love og retsakter indeholder bestemmelser om behandling

af personoplysninger. Dette gælder f.eks. lovgivningen om behandling af

personoplysninger til forskningsformål, om tv-overvågning, om behand-

ling af personoplysninger i CPR-systemet samt i forbindelse med udøvel-

sen af offentlig og privat virksomhed inden for en række konkrete områ-

der.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det følger af EUF-traktatens artikel 288, at en forordning er almengyldig,

samt at den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver med-

lemsstat. Hertil kommer, at forordningsforslaget efter sit indhold bl.a. har

til formål at ophæve og erstatte det gældende databeskyttelsesdirektiv (di-

rektiv 95/46/EF). En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at den

regulering, der følger af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af per-

sonoplysninger (persondataloven) – samt andre love, bekendtgørelser mv.,

der vedrører behandling af personoplysninger – efter omstændighederne

vil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordlyden af den

endelige forordning.

Det bemærkes dog, at forordningsforslaget indeholder en række bestem-

melser, hvorved medlemsstaterne på konkrete områder overlades beføjelse

til – under overholdelse af forordningen – at fastsætte nærmere regler om

behandling af personoplysninger, jf. bl.a. under pkt. 2.10 ovenfor.

Den endelige fastlæggelse af, hvilke love der vil være behov for at ophæve

eller ændre, vil finde sted i samarbejde med de berørte ressortministerier.

Forslaget vil indebære, at bestemmelserne i den gældende persondatalov i

al væsentlighed vil skulle erstattes af forordningens regulering, der som

nævnt vil gælde umiddelbart i hver medlemsstat. De behandlingsregler,

rettigheder for den registrerede, datasikkerhedsregler mv., der i dag følger

af persondataloven, vil – efter forslagets vedtagelse – således alene være at

finde i forordningen.

Det følger endvidere af forslaget, at forordningens regulering skal supple-

res af national lovgivning bl.a. om oprettelse af en national tilsynsmyndig-

hed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover bemærkes det, at for Danmarks vedkommende vil anvendelsen

af sanktioner som nævnt i forslagets artikel 79 i givet fald skulle ske i form

af udenretlige bødeforlæg. Datatilsynet har ikke en sådan adgang efter

gældende ret, og det vil således kræve en lovændring med henblik på at

etablere denne adgang i overensstemmelse med forslaget.

Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.

Efter et foreløbigt skøn baseret på de foreliggende forslag (forordning og

direktiv), vil reformpakken om databeskyttelse medføre øgede omkostnin-

ger. Det følger af budgetreglerne, at finansieringen af disse øgede omkost-

ninger skal holdes inden for Justitsministeriets ramme eller forelægges re-

geringens Ø-udvalg, hvis det skønnes, at dette ikke kan lade sige gøre.

Kommissionens forslag vurderes at medføre såvel administrative lettelser

som administrative byrder for danske virksomheder.

De administrative lettelser skyldes især harmoniseringen af databeskyt-

telseskrav og bestemmelsen om, at det alene er databeskyttelses-

myndigheden i det land, hvor selskabet har sit hovedkontor, der skal afgø-

re om selskabet handler lovligt. Lettelserne vil derfor især vedrøre virk-

somheder, der opererer i flere EU-lande.

Forslaget vil dog også medføre en række nye byrder for erhvervslivet som

følge af bl.a. bestemmelserne om dokumentation af databehandling, jf. ar-

tikel 28 og kravet om konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse, in-

den der foretages risikobehæftede databehandlinger, jf. artikel 33.

De forventede administrative konsekvenser ved forslaget vil blive under-

søgt nærmere med henblik på dels at kvantificere konsekvenserne for dan-

ske virksomheder, dels at komme med anbefalinger til, hvordan de admini-

strative byrder i forslaget kan reduceres.

Høring

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv. med en høringsfrist den 1. juli 2012:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-

denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-

det og Advokatsamfundet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralor-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ganisation, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-

bejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, BAT-Kartellet (Bygge- Anlægs-

og Trækartellet), BFID (Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirk-

somheder i Danmark), Boligselskabernes Landsforening, Brancheforenin-

gen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler, Bryggeriforeningen,

Børnerådet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Rederiforening,

Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Eksportforening, Dansk Erhverv, Dansk

Industri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Metal, Dansk Metalarbej-

derforbund, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Retspolitisk Forening,

Dansk Selskab for Akutmedicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk

Standard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Vare-

fakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske

Dagblades Forening, Danske Maritime (skibsværtforening), Danske Regi-

oner, Danske Reklamebureauers Branceforening, Danske Speditører, De

Danske Patentagenters Forening, De Videnskabsetiske Komiteer for Regi-

on Hovedstaden, De Videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland,

De Videnskabsetiske Komitéer for Region Sjælland, Den Centrale Viden-

skabsetiske Komité, Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjyl-

land, Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, Det Etiske

Råd, Det Frie Forskningsråd, Det Nordiske Cochrane Center, Det Strategi-

ske Forskningsråd, DI-Organisation for erhvervslivet, DJØF, Dommerfor-

eningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-

ening, Domstolsstyrelsen, DPU - Danmarks Pædagogiske Universitetssko-

le, DSI – Dansk Sundhedsinstitut, Elektricitetsrådet, Fagligt Fælles For-

bund, FDB, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet, Forebyggelses- og Patientrådet, Foreningen af Advokater

og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske Interaktive Medier, For-

eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Registrerede Revisorer,

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Re-

visorer, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Forsikring & Pension, Fre-

deriksberg Kommune, FTF-Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-

lesråd, Grundejernes Landsorganisation, Grønlands Hjemmestyre, Han-

dels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Handelshøjskolen i København

(Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut), HK Lands-

klubben Danmarks Domstole, Horesta, Håndværksrådet, IDA (Ingeniør-

foreningen), Institut for Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen,

ITEK, Jordemoderforeningen, Kommunernes Landsforening, Kooperatio-

nen, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Københavns Univer-

sitet, Københavns Universitetshospital, Landbrug og Fødevarer, Landsfor-

eningen af Beskikkede Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation, Liberale Er-

hvervs Råd, LIF – Lægemiddelindustriforeningen, LO, Lægeforeningen,

Lægemiddelindustriforeningen – LIF, MCI – Danmark, Medicoindustrien,

Microsoft Danmark, Motorola, NFA - Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø, Offentligt Ansattes Organisationer, Organisationen af Læ-

gevidenskabelige Selskaber, Parellelimportørforeningen af Lægemidler,

Patientforsikringen, Patientombuddet, Politiforbundet i Danmark, Praktise-

rende Lægers Organisation, Procesbevillingsnævnet, Professionshøjskolen

Metropol, Professionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen University

College Nordjylland, Realkreditrådet og Realkreditforeningen, Retspoli-

tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, RUC, Sammenslutningen af Danske

Småøer, SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), Skibsværfts-

foreningen, Sonofon, Statens Seruminstitut, Syddansk Universitet, Syd-

dansk Universitet (Juridisk Institut), Tele2 A/S, Telekommunikationsindu-

strien, Telia, University College Lillebælt, University College Sjælland,

University College Syddanmark, VIA University College, Yngre Læger,

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Datatilsynet, Digitaliseringssty-

relsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsy-

net, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen, Lægemiddelstyrelsen, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Patent- og

Varemærkestyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sikkerhedsstyrelsen,

Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Søfartsstyrelsen og Trafikstyrel-

sen.

Høringssvar

5.1. Generelle bemærkninger

Østre Landsret, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet, Rigspolitiet,

Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen for Offentlige Anklagere,

Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Danske Revisorer og Den

Videnskabsetiske Komité

Dansk Rejsebureau Forening

har ingen

bemærkninger til forslaget.

5.1.1. Valg af retsakt

Dansk Erhverv, Mastercard, Danske Reklame- og Relationsbureauers

Brancheforening, Nets

DI ITEK

finder, at der er behov for øget

harmonisering af reglerne og bifalder derfor, at Kommissionen har fremsat

et forordningsforslag frem for et direktivforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Regioner, Finansrådet

Tandlægeforeningen

finder, at det er

hensigtsmæssigt, at der arbejdes for at etablere et ensartet retsgrundlag i

EU.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at en forordning til regulering af

området er et fornuftigt valg, men også at det bør sikres, at forordningen

ikke på enkelte områder udvander Danmarks i forvejen høje databeskyttel-

sesniveau.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

kan ikke støtte, at reguleringen af dele

af arbejdsmarkedet sker ved en forordning, idet dette rejser principielle be-

tænkeligheder i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel. DA finder, at

der skal arbejdes for en regulering, der harmoniserer databeskyttelsen, men

på et lavere niveau.

finder, at ændringen af det retlige instrument giver anledning til bety-

delig bekymring i relation til mulighederne for at opretholde de hidtidige

særregler og de regler, der er særegne for det danske arbejdsmarked.

FTF

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

har ligeledes be-

tænkeligheder ved, at regulering af arbejdsmarkedsretlige forhold sker ved

en forordning, idet dette ikke er i overensstemmelse med artikel 153 i

Traktaten om den Europæiske Unions Fællesskab.

Generelt finder

Datatilsynet,

at det kan vise sig meget vanskeligt at sikre

en ensartet databeskyttelsesregulering af mange forskellige sektorer i 27

EU-lande ved en generel forordning.

Danske Medier

er skeptiske i forhold til valget af forordning frem for et

direktiv.

har anført, at forordningen rammer uhensigtsmæssigt i forhold til of-

fentlige myndigheder og det ansættelsesretlige område, hvor hovedparten

af persondatabehandlingerne er rent nationale. KL foreslår, at privates be-

handling af persondata reguleres i en forordning, mens offentlige myndig-

heders behandling af persondata og det ansættelsesretlige område undtages

herfra og fortsat reguleres i et direktiv. KL finder ikke, at det foreliggende

forordningsudkast opfylder nærhedsprincippet.

Danske Regioner

finder, at der i forhold til private og kommercielle virk-

somheder vil være en samfundsmæssig interesse i at sikre, at der foretages

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en streng kontrol af behandlingen af personoplysninger, men finder, at der

er behov for en mere bred og friere behandling af personoplysninger i den

offentlige sektor.

5.1.2. Kommissionens mulighed for udstedelse af delegerede retsakter

Advokatrådet

Advokatsamfundet

er skeptiske over for, at Kommis-

sionen, som ikke kan sidestilles med en uafhængig databeskyttelsesmyn-

dighed, kan udstede delegerede retsakter. Kommissionens muligheder for

at udstede delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter indebærer en

risiko for, at udfyldningen af de retlige standarder i nogle tilfælde ikke vil

forekomme naturlige, rimelige og tilstrækkelig fleksible i forhold til gæl-

dende nationale normer og traditioner.

Kræftens Bekæmpelse

er betænkelig i forhold til den foreslåede regule-

ringsteknik især med hensyn til den usikkerhed, den indebærer bl.a. i for-

hold til registerforskningens fremtidige vilkår. Kommissionens mulighed

for at udstede delegerede retsakter bidrager således til en alvorlig og for-

uroligende uklarhed og uigennemsigtighed vedrørende det persondataretli-

ge grundlag for fremtidig forskning i den danske såvel som i den europæi-

ske folkesundhed.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at delegationen til Kommissio-

nen bør begrænses til mere specifikke områder, og at forordningens tekst

bør være mere klar og præcis, således som også Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol har fastlagt.

Kommissionens mulighed for at udstede delegerede retsakter medfører

ifølge

KL,

at der er en høj grad af usikkerhed om gældende ret. KL fryg-

ter, at Kommissionen vil vedtage regler, som ikke i nødvendigt omfang ta-

ger højde for særlige forhold i den offentlige sektor og på ansættelsesom-

rådet.

kan ikke støtte delegation af kompetence til udstedelse af delegerede

retsakter til Kommissionen, idet det ansættelsesretlige område ikke hen-

sigtsmæssigt kan reguleres på den måde, som Kommissionen foreslår.

Finansrådet

finder, at det høje antal hjemler til at udstede delegerede rets-

akter medfører, at forordningsforslaget er uigennemskueligt.

Da de delegerede retsakter vil få stor betydning for den endelige forståelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af regelsættet, er

Realkreditrådet, Realkreditforeningen, FA, Danske

Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, DI, DI ITEK

Lægemiddel Industri Foreningen

af den opfattelse, at det er afgørende,

at Kommissionen foretager relevante høringer forud for udstedelse af de-

legeret retsakter.

Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

finder end-

videre, at Kommissionens hjemler til at udstede delegerede retsakter bør

overvejes nøje, idet indholdet kan få vidtrækkende betydning for forord-

ningens indhold.

Rettighedsalliancen, Landbrug og Fødevarer, DI

DI ITEK

har an-

ført, at Kommissionens vedvarende mulighed for at vedtage delegerede

retsakter medfører en væsentlig grad af retlig uforudsigelighed og usikker-

hed.

Datatilsynet

peger på, at databeskyttelsesområdet er indrettet med kompe-

tence hos en række uafhængige datatilsyn, hvorved området adskiller sig

væsentligt fra andre områder, hvor der er tillagt Kommissionen centrale

kompetencer. Kommissionen er ikke en uafhængig databeskyttelsesmyn-

dighed, hvorfor det for hvert punkt, hvor Kommissionen tillægges kompe-

tence, bør overvejes, om dette er hensigtsmæssigt. Desuden er Kommissi-

onen med forslaget tillagt kompetence til at udstede delegerede retsakter

på områder, der på ingen måde kan anses for at være ikke-væsentlige, jf.

artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Forsikring & Pension

finder, at det er vanskeligt at tage stilling til de en-

kelte bestemmelser uden at kende indholdet af den supplerende regulering

og opfordrer derfor til, at der arbejdes på at begrænse denne regulering, at

der dertil indføres et krav om inddragelse af interessenter i udarbejdelsen

af de supplerende regler, og at der indføres et obligatorisk krav om evalue-

ring af anvendelsen af de delegerede retsakter efter få år.

Med henvisning til mængden af hjemler til at udstede delegerede retsakter

forventer

Danske Regioner,

at der vil følge en ikke ubetydelig lovregule-

ring i kølvandet på en eventuel vedtagelse af forordningen, hvorfor man

kan frygte, at detailreguleringen sker i et tempo, der medfører usikre rets-

tilstande.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

opfor-

drer til, at gennemførelsesretsakter udarbejdes hurtigst muligt, og at de ik-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ke bliver for omfattende eller mere vanskelige at håndtere end højst nød-

vendigt.

5.1.3. Administrative byrder

Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

peger på, at

forordningsforslaget fører til nye, unødigt vidtgående administrative byr-

der, som vil medføre betydelige meromkostninger, der ikke i alle tilfælde

er forholdsmæssige.

Danske Medier

peger på, at balancen mellem hensynet til den registrerede

og hensynet til virksomhederne ikke er opnået. De øgede dokumentations-

krav og de omfattende krav om implementering af procedurer og behand-

lingspolitik er klare eksempler herpå.

Danske Regioner

er af den opfattelse, at der hos myndighederne skal ind-

føres en meget højere grad af egenkontrol, øgede dokumentationskrav i

forhold til behandling af data og større krav om implementering af proce-

durer og politikker mv. Der bliver endvidere krav om konsekvensanalyser

og kontrol samt større krav til information, uddannelse og træning af med-

arbejdere i persondatabeskyttelse, hvilket vil medføre et ikke ubetydeligt

administrativt og organisatorisk merarbejde.

Realkreditrådet

Realkreditforeingen

er bekymrede for, om forslaget

er for omfattende og unødigt bureaukratisk, ligesom de administrative byr-

der ikke synes at blive modsvaret af tilstrækkelige positive effekter.

Finansrådet

finder, at der er forbundet betydelige omkostninger og

administrative byrder til forslaget, som på ingen måde er proportionale

med den merværdi, som forslaget indeholder. KL finder endvidere, at ad-

ministrative byrder helt eller delvist bør fjernes i forhold til kommunerne.

Advokatrådet

Advokatsamfundet

har anført, at det bør overvejes, om

det er hensigtsmæssigt i den nuværende økonomiske situation at belaste

virksomheder med regler, som kræver et øget ressourceforbrug.

Rigsarkivet

finder, at forslaget stiller krav vil opbevaring af personoplys-

ninger, som vil pålægge de offentlige arkiver meget store ekstraomkost-

ninger, og som vil medføre alvorlige risici for arkivaliernes integritet og

autenticitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2. Forslagets enkelte elementer

5.2.1. Kapitel 1: Generelle bestemmelser

5.2.1.1. Anvendelsesområde

Institut for Menneskerettigheder

har bl.a. anført, at begrebet national

sikkerhed, jf. artikel 2, stk. 2, litra a, bør præciseres nærmere. Instituttet fo-

reslår desuden, at det i artikel 2, stk. 2, litra d, tilføjes, at undtagelsen ikke

gælder, hvis data bliver gjort tilgængelige for en bredere kreds.

Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, DA, DI

DI ITEK

finder, at det er uhensigtsmæssigt, at forordningen ikke skal gælde for EU-

institutioner, jf. artikel 2, stk. 2, litra b.

Rigsadvokaten

er af den opfattelse, at det er uklart, om den formulering,

som fremgår af artikel 2, stk. 2, litra e, indebærer, at dele af behandlingen

af personoplysninger inden for det politimæssige og strafferetlige område

er omfattet af forordningen.

Advokatrådet

Advokatsamfundet

finder, at artikel 3, hvorefter for-

ordningen i visse tilfælde finder anvendelse, når den registeransvarlige ik-

ke er etableret i EU, er meget bred.

Datatilsynet

Danske Medier

har anført, at der er behov for, at forord-

ningen ligeledes regulerer, hvorledes bestemmelserne skal håndhæves over

for virksomheder i tredjelande.

5.2.1.2. Definitioner

DI, DI ITEK

IT-Branchen

finder, at definitionen i forslagets artikel 4,

nr. 1, er for bred.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at sammenhængen mel-

lem betragtning 24 i præamblen og definitionen i artikel 4, nr. 1, er uklar.

Institut for Menneskerettigheder har desuden anført, at begrebet ”offent-

lighedens interesse” bør afklares nærmere.

ønsker afklaret, hvad en ”automatiseret behandling” i artikel 4, nr. 3,

dækker over.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Advokatrådet

Advokatsamfundet

har anført, at definitionen af et re-

gister i artikel 4, nr. 4, vil medføre en forringelse af persondatabeskyttel-

sen, idet reglerne i persondatalovens § 1, stk. 2, ikke videreføres.

Foreningen for Dansk Internet Handel

finder, at det er et grundlæggen-

de problem, at det er uklart, hvad et ”udtrykkeligt samtykke” er, jf. artikel

4, nr. 8.

Danske Medier

Forsikring & Pension

er enige og finder lige-

ledes, at der er uklart, hvornår et udtrykkeligt samtykke er indhentet.

Forbrugerombudsmanden

finder, at det bør præciseres, at et samtykke

skal være særskilt for at være frivilligt.

Datatilsynet

er af den opfattelse, at definitionerne af genetiske og biome-

triske data i artikel 4, nr. 10 og 11, bør analyseres nærmere.

Lægemiddel Industri Foreningen

har anført, at den foreslåede definition

af genetiske data er for bred.

finder det vigtigt, at muligheden for at sende borgere en almindelig

sms eller e-mail med en aftalepåmindelse bør kunne opretholdes uanset de-

finitionen af helbredsoplysninger i artikel 4, nr. 12.

5.2.2. Kapitel 2: Principper

5.2.2.1. Principper for behandling og lovlig behandling

Institut for Menneskerettigheder

Kræftens Bekæmpelse

finder det

vigtigt, at ”uforenelig med disse formål” i artikel 5, litra b, nærmere defi-

neres.

Experian

har anført, at artikel 5 vil medføre en begrænsning for kreditop-

lysningsbureauers virke.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

finder,

at det er uklart, om behandling af personoplysninger i forbindelse med kli-

entforhold skal behandles efter artikel 6, stk. 1, litra a eller b.

DI ITEK

finder det utilfredsstillende, at artikel 6, stk. 1, litra d,

sammenholdt med artikel 6, stk. 3 og 4, indeholder en vid adgang til ved-

tagelse af national lovgivning, som vil medføre, at harmoniseringen, som

er tiltænkt med forordningen, ikke opnås.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Datatilsynet

finder det problematisk i forhold til gældende dansk praksis,

at offentlige myndigheder ikke kan anvende interesseafvejningsreglen i ar-

tikel 6, stk. 1, litra f.

Anti Doping Danmark

gør opmærksom på, at det er afgørende for, at de-

res fortsatte virke, at databehandling kan ske i overensstemmelse med arti-

kel 6, stk. 1, litra c.

Danmarks Idrætsforbund

gør ligeledes opmærksom

på, at artikel 6, stk. 1, litra f, ikke medfører en begrænsning i adgangen til

at behandle persondata i forhold til den gældende bestemmelse i personda-

talovens § 6, stk. 1, nr. 7.

5.2.2.2. Betingelser for samtykke

Instituttet for Menneskerettigheder

finder, at der bør fokuseres på, om

samtykket er meningsfuldt, og at betingelserne for et samtykke bør præci-

seres nærmere.

Danske Regioner

har anført, at hjemlen for indhentelse af samtykke og

brugen heraf bør tilstræbes at være smidig og operationel og påpeger end-

videre, at kravene til anvendelsen af samtykke, som fremgår af artikel 7,

forudsætter lovændringer på en række områder.

Danske Medier

finder, at samtykkekravet ikke bør være unødigt restrik-

tivt, ligesom

Realkreditrådet

Realkreditforeningen

er efterladt med

det indtryk, at Kommissionen med forslaget vil gøre reglerne om samtykke

mindre fleksible.

Forsikring & Pension

finder det afgørende, at der er proportionalitet mel-

lem kravene til samtykke og formålet med behandlingen af oplysningerne,

og at reglerne får indbygget tilstrækkelig fleksibilitet.

Kræftens Bekæmpelse

understreger, at det er yderst centralt, at register-

forskningen undtages fra kravet om informeret samtykke.

Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd

lægger i den forbindelse til grund, at arti-

kel 6, stk. 2, skal fortolkes således, at behandling af registerdata kan ske

uden samtykke fra de registrerede personer.

RettighedsAlliancen

peger på, at de øgede krav til afgivelse af gyldigt

samtykke vil medføre mere bureaukrati for registeransvarlige og register-

førere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Sygeplejeråd

finder det positivt, at der indføres skærpede krav til

samtykke som behandlingsgrundlag. Rådet finder det dog uklart, hvilke

konkrete situationer i relation til ansættelsesforhold bestemmelsen er tænkt

anvendt på, og på hvilket grundlag behandlingen af personoplysninger i

ansættelsesforhold i så fald kan ske.

Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

mener det

bør tydeliggøres, at erhvervslivet bør indrømmes en rimelig reaktionstid,

hvis et samtykke tilbagetrækkes.

Anti Doping Danmark

Danmarks Idrætsforbund

gør opmærksom

på, at det er afgørende, at dopingkontrol og sanktionering kan ske uden

begrænsning af en eventuel tilbagekaldelse af samtykke.

Forbrugerrådet

støtter forslaget i forhold til bevisbyrde og tilbagekaldel-

se af samtykke og finder det vigtigt med en regel, der fastsætter, at et sam-

tykke ikke generelt er tilstrækkeligt til, at virksomheder kan tilsidesætte

enhver databeskyttelse. Forbrugerrådet kan derimod ikke støtte, at virk-

somheder ikke kan indhente samtykke til flere formål på én gang.

Dansk Erhverv

er af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, ikke finder anven-

delse i forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere i forbindelse med

indgåelse af aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, men ser ger-

ne, at dette bliver udtrykkeligt nævnt i præamblen.

Finansrådet

Nets

finder, at artikel 7, stk. 4, bør præciseres.

Datatilsynet

gør opmærksom på, at den gældende praksis efter personda-

taloven ikke er forenelig med artikel 7, stk. 4, og mener, at rækkevidden af

bestemmelsen sammenholdt med betragtning 34 i præamblen bør afklares.

DI ITEK

foreslår, at kravet om, at der ingen skævhed skal være

mellem den registrerede og den registeransvarlige, og betragtning 34 i

præamblen slettes, idet bestemmelsen giver anledning til betydelig for-

tolkningstvivl og vil være vanskelig anvendelig i praksis.

ATP

ser intet behov for en nærmere præcisering af samtykkekravet og

lægger til grund, at skævheden, som der henvises til i artikel 7, ikke omfat-

ter tilfælde, hvor en borger får behandlet en sag i den offentlige forvaltning

med henblik på at få udbetalt en ydelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Realkreditrådet

Realkreditforeningen

mener, at det er problematisk,

at den almindelige aftalefrihed underlægges specifikke gyldigheds- eller

ugyldighedsbetingelser, som der lægges op til med forslaget.

finder det problematisk, at der skabes usikkerhed om, hvorvidt en ar-

bejdsgiver kan behandle oplysninger på grundlag af et samtykke fra den

ansatte. KL finder det desuden uhensigtsmæssigt, at der skabes uklarhed

og tvivl om offentlige myndigheders mulighed for at behandle oplysninger

på grundlag af samtykke fra borgeren.

er af den opfattelse, at det arbejds- og ansættelsesretlige område bør

undtages fra anvendelsesområdet for artikel 7. DA peger i den forbindelse

på, at der ved den foreslåede regulering ikke længere vil være muligt at

fortsætte opfølgningsindsatsen på sygefravær eller tilbyde hjælp i krisesi-

tuationer, der overvejende kan henføres til privatsfæren, men som har ind-

flydelse på arbejdsevnen og trivslen.

er af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, vil udhule enhver mulighed for

i ansættelsesforhold at persondatabehandle på grundlag af et samtykke,

hvilket er klart uacceptabelt. FA peger i den forbindelse på, at der er et re-

elt behov for, at arbejdsgivere behandler oplysninger i forbindelse med et

ansættelsesforhold, herunder ved behandling af helbredsoplysninger og

indhentelse af straffeattester.

Ophævelsen af arbejdsgiverens adgang til at benytte samtykke som be-

handlingsgrundlag finder

Advokatrådet

Advokatsamfundet

vil med-

føre en væsentlig administrativ byrde for arbejdsgiveren. Der er tale om en

indgribende ændring i retstilstanden for arbejdsgiveren, og hensynet til at

undgå, at medarbejdere giver samtykke af frygt for konsekvenserne for

forholdet til arbejdsgiveren, kunne varetages med mindre vidtgående for-

anstaltninger.

5.2.2.3. Børn

Advokatrådet, Advokatsamfundet

Prosa

er overordnet set positiv

over for styrkelsen af børns retsstilling.

Børnerådet

finder, at forordningsforslaget udgør en klar styrkelse af børns

rettigheder, idet der på tværs af landegrænser etableres en høj og ensartet

beskyttelse af børn, når der behandles personoplysninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Institut for Menneskerettigheder

peger på, at et barns modenhed er indi-

viduelt bestemt, og undrer sig over, hvorfor aldersgrænsen i artikel 8 er 13

år.

5.2.2.4. Behandling af særlige kategorier af personoplysninger

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

fortolker artikel 9 således,

at behandling af de i stk. 1 omhandlede oplysninger kan finde sted til vi-

denskabelige formål med henvisning til stk. 2, litra i.

DI ITEK

finder, at forslagets artikel 9, stk. 1, bør afspejle personda-

talovens §§ 7 og 8. Endvidere finder DI og DI ITEK, at kollektive over-

enskomster og kollektive aftaler på arbejdsmarkedet skal sidestilles med

lov i artikel 9, stk. 1, litra b.

mener ikke, at undtagelserne i artikel 9 er tilstrækkelige, idet det skal

sikres, at der kan behandles oplysninger om fagforeningsmæssige tilhørs-

forhold, helbredsoplysninger og straffedomme, da sådanne oplysninger

kan være af stor og væsentlig betydning i et ansættelsesforhold.

Dansk Sygeplejeråd

finder, at det er uklart, om opregningen i artikel 9,

stk. 1, er udtømmende, og om der kan sluttes modsætningsvist, således at

de oplysninger, der ikke er nævnt i bestemmelsen, skal anses som ikke-

følsomme oplysninger efter artikel 6.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at også oplysninger om væ-

sentlige sociale eller økonomiske forhold bør omfattes af forslagets artikel

9, og at bestemmelsen bør formuleres således, at også andre rent private

forhold kan kategoriseres som følsomme oplysninger.

5.2.3. Kapitel 3: Den registreredes rettigheder

5.2.3.1. Information til den registrerede

Danmarks Statistik

finder, at der bør være en klar undtagelse i artikel 14,

stk. 5, for de tilfælde, hvor oplysninger behandles til statistisk brug og er

indsamlet gennem et register, jf. artikel 11, stk. 2, i det gældende direktiv.

ATP

gør opmærksom på, at oplysningspligten udvides, og at dette vil

medføre en udvidelse af ATP’s forpligtelser med deraf følgende admini-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strative omkostninger.

Institut for Menneskerettigheder

mener, at forslagets artikel 14, stk. 5,

litra b, bør præciseres nærmere.

5.2.3.2. Den registreredes ret til indsigt

Realkreditrådet

Realkreditforeningen

finder, at bestemmelsen i arti-

kel 15, stk. 1, hvorefter den registrerede til enhver tid har ret til indsigt, bør

suppleres af en bestemmelse som i den gældende persondatalovs § 33.

Finansrådet

finder, at anvendelsesområdet for artikel 15 bør præciseres.

Kræftens Bekæmpelse

finder, at artikel 13, stk. 2, i det gældende direktiv,

hvorefter retten til indsigt kan begrænses, såfremt oplysningerne udeluk-

kende behandles til videnskabelig forskning eller kun opbevares i det tids-

rum, som kræves for at udarbejde statistikker, bør videreføres i forordnin-

gen.

Danmarks Statistik

peger på vigtigheden af, at der indføjes en undtagelse

til brug for behandling af oplysninger til statistiske formål, idet ret til ind-

sigt i disse oplysninger vil medføre store administrative byrder.

5.2.3.3. Ret til at blive glemt og ret til sletning

Landbrug og Fødevarer, Forbrugerrådet, Advokatrådet

Advokat-

samfundet

bifalder bestemmelsen.

Lægeforeningen

finder, at retten til at blive glemt ikke bør gælde for hel-

bredsoplysninger, der bør kunne fremfindes i en periode på mindst 10 år.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Kræftens Bekæmpelse

finder det afgørende for fremtidig registerforskning, at retten til at blive

glemt ikke omfatter administrative registre og lignende.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at det i artikel 17, stk. 2 og

3, bør præciseres nærmere, hvorledes retten til at blive glemt skal afbalan-

ceres over for hensynene til ytringsfriheden.

Statsbiblioteket

peger på, at retten til at bliver glemt ikke umiddelbart er

forenelig med ABM Institutionernes formål, som er at bevare oplysninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med henvisning til præamblens betragtning 53 er Statsbiblioteket dog af

den opfattelse, at opbevaring af dokumenter, der indeholder personoplys-

ninger, vil være muligt, såfremt dette bl.a. sker i forbindelse med histori-

ske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.

Det Frie Forskningsråd

finder principielt, at oplysninger, som ikke kan

henføres til fysiske personer, ikke bør kunne kræves slettet, da det vil kun-

ne påvirke forskningssituationen særdeles negativt.

Dansk Erhverv

Foreningen for Dansk Internet Handel

finder, at ar-

tikel 17 giver anledning til uklarheder.

Finansrådet

finder, at artikel 17 indeholder store udfordringer, da den re-

gisteransvarlige skal sondre mellem, hvilke oplysninger der er pligt til at

opbevare, også selv om den registrerede ikke ønsker det, og øvrige oplys-

ninger.

Det er

Datatilsynets

opfattelse, at artikel 17 bør underkastes en nøje ana-

lyse, og at rækkevidden af bestemmelsens stk. 8 bør overvejes.

ATP

Nets

finder, at det er problematisk, såfremt en registreret opnår en

ret til at kræve individuel sletning uafhængigt af automatiserede og øko-

nomisk samt administrativt hensigtsmæssige sletteprocedurer, som finder

sted med jævne mellemrum.

Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

har anført, at

det bør præciseres, at retten til at blive glemt alene omfatter data, som den

registeransvarlige er ansvarlig for og har den operationelle kontrol over.

Danske Medier

mener, at artikel 17 kan være ganske byrdefuld for den

enkelte virksomhed. Dertil kan det vise sig svært for en virksomhed at

identificere den pågældende bruger og/eller de oplysninger, som den på-

gældende har afgivet om sig selv.

finder det vigtigt, at en kommunes registreringer af personoplysninger

som udgangspunkt ikke kan kræves slettet.

Experian

har den opfattelse, at artikel 17 ikke bør finde anvendelse i for-

hold til kreditinformationsvirksomhed.

DI ITEK

foreslår, at det alene er data, som er umiddelbart tilgænge-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lig, der skal være omfattet af retten til at blive glemt. Således bør anony-

miserede data eller data på backup ikke omfattes.

Microsoft

finder ikke, at artikel 17 i tilstrækkelig grad tager højde for den

måde, data deles på på internettet, og finder det vigtigt, at bestemmelsen

ikke forpligter den registeransvarlige til at foretage noget, der er umuligt.

5.2.3.4. Ret til dataportabilitet

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse, Real-

kreditrådet, Realkreditforeningen, Finansrådet, Advokatrådet

Ad-

vokatsamfundet

finder, at artikel 18 er uklar og bør præciseres.

Dansk Erhverv

Nets

finder, at det er uklart, om den registrerede har

ret til at modtage den ”værditilvækst”, som den databehandlende virksom-

hed har tilført oplysningerne.

IT-Branchen

finder, at en bestemmelse om dataportabilitet er positiv og

gavnlig for konkurrencen, men at det vil være omkostningsfuldt at realise-

re.

Landbrug og Fødevarer

ATP

er bekymrede for, at artikel 18 kan bli-

ve byrdefuld for virksomheder, og finder, at der bør tages højde for dette i

den endelige forordning.

Forsikring & Pension

gør opmærksom på, at bestemmelsen kan medføre

visse konkurrenceforvridende situationer, og finder, at bestemmelsen bør

tage højde herfor.

Experian

finder, at forslagets artikel 18 ikke bør finde anvendelse i for-

hold til kreditinformationsvirksomhed.

Microsoft

støtter forslaget, der giver den registrerede ret til at råde over

egne oplysninger, men peger på, at artikel 18, som den er affattet i det fo-

religgende udkast, vil være vanskelig at efterleve, idet data fra ét system

ikke umiddelbart kan finde anvendelse i et andet system.

5.2.3.5. Profilering

Forbrugerrådet

støtter forslaget om forbud mod profilering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Institut for Menneskerettigheder

Mastercard

finder, at det bør præ-

ciseres yderligere i artikel 20, i hvilke tilfælde profilering ikke er tilladt.

ATP

finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke er hjemmel til, at den

offentlige, herunder kommunale, forvaltning kan foretage profilering af

personer som led i myndighedsudøvelse.

Danske Medier, DI

DI ITEK

finder, at anvendelsesområdet for artikel

20 er uklart.

Forsikring & Pension

peger på, at det er nødvendigt at profilere for at

kunne tilbyde forsikringer, og finder at det er væsentligt, at forordningen

ikke medfører begrænsninger i muligheden for at udbyde disse ydelser.

Experian

har anført, at der allerede i dansk ret findes restriktioner på for-

anstaltninger baseret på profilering, hvorfor artikel 20 ikke er nødvendig.

Microsoft

mener, at artikel 20 bør have fokus på, hvad profileringen bliver

brugt til, og finder, at profilering i nogle tilfælde bør tillades.

5.2.4. Kapitel 4: Registeransvarlig og registerfører

5.2.4.1. Dokumentation

anser det beklageligt og uhensigtsmæssigt, at der indføres krav om do-

kumentation for enhver databehandling, og bemærker dertil, at der ikke

skal stilles unødvendige og bureaukratiske krav. KL ønsker, at kommuner

undtages fra kravet om dokumentation.

Dansk Erhverv

har anført, at undtagelsen i artikel 28, stk. 4, litra a, er

vigtig, idet mindre og mellemstore virksomheder vil have svært ved at op-

fylde betingelsen, da kravet vil medføre en uoverskuelig administrativ og

økonomisk byrde.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse, Dansk

Sygeplejeråd, Nets, DA

Landbrug og Fødevarer

finder, at forpligtel-

sen efter artikel 28 vil være omfattende, og at opfyldelsen vil medføre et

stort ressourceforbrug.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

mener, at det er af væsent-

lig betydning, at dokumentationskravet holdes på et omkostningsbevidst

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

niveau.

Danmarks Idrætsforbund

finder det ikke helt oplagt, at undtagelsen

knytter sig til antal ansatte og ikke til organisationens formål eller lignen-

de.

5.2.4.2. Anmeldelse af brud på persondatasikkerheden

Datatilsynet, Advokatrådet

Advokatsamfundet, Realkreditrådet,

Realkreditforeningen, Finansrådet, Microsoft

Dansk Reklame- og

Relationsbureauers Brancheforening

finder, at anmeldelse af brud til til-

synsmyndigheden kun bør ske ved alvorligere sikkerhedsbrist. En række af

disse høringsparter peger desuden på, at der bør ske en afklaring i forhold

til forbuddet mod selvinkriminering, og at fokus bør rettes fra anmeldel-

sespligt mod at hindre (yderligere) sikkerhedsbrist.

KL, DI

DI ITEK

er skeptiske i forhold til artikel 31 og finder, at det er

urealistisk og fagligt uforsvarligt, at der skal ske en anmeldelse, hvis ind-

hold er ret omfattende, inden for 24 timer. Det anbefales, at bestemmelsen

udgår.

Forsikring og Pension, Dansk Erhverv, Nets, Videnscentret for Land-

brug, Økonomi og Virksomhedsledelse, IT-Branchen

Landbrug og

Fødevarer

finder, at det ikke er hensigtsmæssigt med en tidsfrist på 24 ti-

mer, og at denne derfor bør fjernes eller forlænges.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at det er uklart, hvad der

skal forstås ved ”sikkerhedsbrud”, og anbefaler at dette præciseres nærme-

re i artikel 31.

Lægemiddel Industri Foreningen

finder, at kravet i artikel 31 ikke bør

gælde i forhold til nøglekodede data, idet disse data ikke er identificerbare,

medmindre nøglen brydes samtidigt.

5.2.4.3. Konsekvensanalyse og forudgående godkendelse og høring

Advokatrådet, Advokatsamfundet

Datatilsynet

er positive over for

artikel 33 og 34, men finder det vigtigt, at der ikke kommer til at gælde en

generel godkendelses- og anmeldelsesordning.

Prosa, DI

DI ITEK

støtter umiddelbart kravet om konsekvensanalyse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Prosa finder, at forpligtelsen bør udvides til at gælde i alle tilfælde, hvor

behandlingen er omfattende eller omfatter følsomme oplysninger.

KL, Kræftens Bekæmpelse

Lægemiddel Industri Foreningen

finder,

at kravet om konsekvensanalyse medfører en unødvendig administrativ

byrde. KL anbefaler, at udarbejdelse af konsekvensanalyser bliver frivillig.

Institut for Menneskerettigheder

mener, at undtagelsen i artikel 33, stk.

5, om offentlige myndigheder bør slettes.

Realkreditrådet

Realkreditforeningen, DA

Mastercard

har an-

ført, at udarbejdelsen af konsekvensanalyser vil medføre øgede administra-

tive udgifter, og finder reglernes nuværende udformning uklar.

Danmarks Idrætsforbund

finder det vigtigt, at undtagelserne i

persondatalovens § 49 videreføres i artikel 34.

5.2.4.4. Databeskyttelsesansvarlig

finder forslagets særlige beskyttelsesregler for den databeskyttelsesan-

svarlige uacceptable, idet de ikke er i overensstemmelse med den danske

arbejdsretlige model. Ledelsesretten fratages arbejdsgiveren bl.a. ved, at

den databeskyttelsesansvarlige ikke kan afskediges.

kan ikke acceptere, at arbejdsgiverens ledelsesret begrænses, og finder

i den forbindelse, at artikel 35 til 37 er en alt for detaljeret regulering af

den databeskyttelsesansvarliges stilling og hverv.

finder det ansættelsesretligt urimeligt, at arbejdsgiveren ikke kan af-

skedige den databeskyttelsesansvarlige.

Danske Regioner

mener, at det er afgørende, at forordningen i alle hense-

ender overholder principperne om arbejdsmarkedsparternes rolle som de-

fineret i artikel 153 i traktaten om det Europæiske Unions Funktionsmåde.

Realkreditrådet, Realkreditforeningen

Finansrådet

har anført, at det

er uhensigtsmæssigt, at der skal oprettes en ny funktion uden en nærmere

analyse af de administrative omkostninger herved.

Finansrådet

Land-

brug og Fødevarer

finder, at det er unødigt byrdefuldt at pålægge større

virksomheder at udpege en databeskyttelsesansvarlig.

DI ITEK

er generelt tilhænger af, at der skal udpeges et kontakt-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

punkt for databeskyttelse, men finder det urimeligt, at en ledelse pålægges

at ansætte en person, som ledelsen ikke har nogen ledelsesret over for.

Institut for Menneskerettigheder

finder det uhensigtsmæssigt, at

det afgørende for udpegning af en databeskyttelsesansvarlig er antallet af

ansatte og ikke andre konkrete og individuelle forhold.

Datatilsynet, Advokatrådet

Advokatsamfundet

ser positivt på den

foreslåede ordning, idet der henvises til positive erfaringer fra Tyskland,

Norge og Sverige.

Dansk Sygeplejeråd, Prosa

FTF

er ligeledes posi-

tive. Advokatrådet, Advokatsamfundet og Danske Advokater finder det

imidlertid ikke rimeligt, at det ikke er muligt at afskedige den databeskyt-

telsesansvarlige ved væsentlig misligholdelse. Det bør afklares, hvilke

strafferetlige og civilretlige sanktioner overtrædelse heraf medfører.

Dansk Erhverv

er af den opfattelse, at forslaget om en databeskyttelses-

ansvarlig er fornuftigt, men finder at bestemmelserne ikke er klare nok.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

finder,

at der er uklarheder i bestemmelserne om den databeskyttelsesansvarlige

og præamblerne herom, som skal præciseres.

5.2.5. Kapitel 5: Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller in-

ternationale organisationer

Dansk Erhverv

finder det positivt, at der foreslås ens spilleregler i EU på

dette område.

DI ITEK

er endvidere positive over for de forbedrede muligheder

for at videreføre data til tredjelande.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at Det Europæiske Databeskyt-

telsesråd skal inddrages ved afgørelser efter artikel 41. Endvidere finder

instituttet, at anvendelsesområdet for artikel 42, stk. 5, og 44 bør begræn-

ses.

Danmarks Idrætsforbund

gør opmærksom på, at artikel 40 til 45 vil van-

skeliggøre, og i visse tilfælde umuliggøre, forbundets arbejde væsentligt,

herunder ved udveksling af oplysninger med WADA.

Anti Doping Danmark

finder det afgørende, at der etableres hjemmel til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

deres udveksling af oplysninger med internationale parter i og uden for

EU.

5.2.6. Kapitel 6: Uafhængige tilsynsmyndigheder

Datatilsynet

peger på, at forslaget indeholder adskillige bestemmelser, der

berører tilsynets opgavevaretagelse, som vil nødvendiggøre ændringer i

tilsynets organisering. Tilsynet bemærker, at selv om den gældende an-

meldelsespligt afskaffes, indeholder forslaget en række bestemmelser, som

forudsætter forudgående høring eller forudgående godkendelse fra til-

synsmyndigheden. Tilsynet anbefaler, at man arbejder for at indføre prin-

cippet om ”accountability” for derved ikke at bebyrde virksomheder og

myndigheder unødvendigt ved eksempelvis at kræve forelæggelse af sager

for tilsynsmyndigheden.

5.2.7. Kapitel 7: Samarbejde og sammenhæng

Datatilsynet

har anført, at det bør overvejes, hvilke sagstyper og spørgs-

mål der skal være omfattet af sammenhængsmekanismen, og herunder og-

så hvilken rolle Kommissionen skal have. Tilsynet finder det vidtgående,

at Kommissionen får beføjelse til at suspendere et nationalt tilsyns foreslå-

ede foranstaltning.

Mastercard

støtter forslaget om en sammenhængsmekanisme, men finder

at der bør fastsættes tidsfrister, da det ellers vil være vanskeligt for virk-

somhederne.

Advokatrådet

Advokatsamfundet

finder, at der skal arbejdes for, at

afgørelseskompetencen i videst muligt omfang ligger hos de nationale til-

synsmyndigheder. Det foreslåede system forekommer unødigt ressource-

krævende og til skade for nærhedsprincippet, og det må befrygtes, at sy-

stemet vil medføre længerevarende sagsbehandlingstider.

5.2.8. Kapitel 8: Klageadgang, ansvar og sanktioner

5.2.8.1. Klageadgang

Datatilsynet

finder det ikke hensigtsmæssigt, at registrerede og organer

mv. kan indgive klage i enhver medlemsstat, og finder derfor, at det bør

præciseres i forordningen, hvilken tilsynsmyndighed en klage skal indgi-

ves til.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan ikke støtte særlige påtalerettigheder for udenforstående i ansættel-

sesforhold.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

Danmarks Idrætsforbund

finder, at det er meget vidtgående, at organer,

organisationer mv. får en selvstændig ret til at indgive klage uafhængig af

en klage fra den registrerede.

Danske Regioner

ønsker en præcisering af, hvilke organer, organisationer

mv., der har ret til at indgive en klage på vegne af den registrerede.

5.2.8.2. Sanktioner

Danske Regioner, Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Forsikring

og Pension, DI, DI ITEK, Landbrug og Fødevarer, Finansrådet,

Dansk Sygeplejeråd, FA, Dansk Reklame- og Relationsbureauers

Brancheforening, IT-Brancen, ATP, Danske Medier, Tandlægefor-

eningen

Dansk Erhverv

finder det betænkeligt, at der kan pålægges

administrative bøder i den angivne størrelsesorden og finder dertil, at bø-

destørrelserne ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

finder

det principielt betænkeligt, at tilsynsmyndigheder får muligheden for at

udstede bøder i den angivne størrelsesorden, idet dette bør henhøre under

domstolene.

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Danske Advokater

Institut for

Menneskerettigheder

finder, at det bør overvejes nøje, om bødestørrel-

serne er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Danske Ad-

vokater finder det betænkeligt med en retstilstand, hvor der knyttes betyde-

lige bøder til overtrædelser af formel karakter, som ikke har betydning for

den enkelte person.

Region Sjælland

finder, at det er væsentligt, at der er en adgang til anke

ved pålæggelse af store bøder.

Danmarks Idrætsforbund

finder det ikke hensigtsmæssigt, at Datatilsy-

net får adgang til at udstede udenretlige bøder i den angivne størrelsesor-

den.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2.9. Kapitel 9: Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssi-

tuationer (historiske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål)

Danske Regioner

er bekymret for, at forordningen vil fjerne muligheden

for at anvende patienters data til kvalitetsudvikling, og finder det uklart,

om det fortsat vil være muligt at anvende data uden borgernes individuelle

samtykke.

Lægemiddel Industri Foreningen

er tilfreds med, at forslaget anerken-

der, at der er behov for særlige regler for indsamling og brug af personlige

data til medicinsk forskning.

Kræftens Bekæmpelse

Organisationen af Lægevidenskabelige Sel-

skaber

er bekymrede for, at en harmonisering vil medføre, at de eneståen-

de muligheder, der er i Danmark for registerbaseret sundhedsforskning, vil

begrænses og udhules. Kræftens Bekæmpelse finder det positivt, at der er

indført en bestemmelse herom i artikel 83, men opfordrer til, at der sikres

rammer for, at registerbaseret sundhedsforskning fortsat kan gennemføres

fremover.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Københavns Universitet

Det Frie Forskningsråd

finder det afgørende, at der fortsat er mulig-

hed for at anvende samfundsvidenskabelige og helbredsoplysninger til sta-

tistisk og forskningsmæssigt brug i et omfang, der svarer til den gældende

regulering i persondataloven.

Medico Instustrien

finder, at hensynet til beskyttelse af fysiske personers

oplysninger skal afbalanceres i forhold til medicinalbranchens behov for at

forske og udvikle nye, innovative produkter.

Statsbiblioteket

anerkender, at det sikres, at personer ikke udstilles unø-

digt, ved at følsomme oplysninger bliver offentliggjort, men finder det for

vidtgående, hvis hensynet til den registrerede kategorisk går forud for hen-

synet til muligheden for at fremlægge forskningsresultater.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet bl.a. anført, at retten til beskyt-

telse af personoplysninger, som er udtrykkeligt anerkendt i artikel 8 i Den

Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, kræver sam-

me databeskyttelsesniveau i hele EU. Hvis der ikke indføres fælles EU-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regler, opstår der ifølge Kommissionen risiko for forskellige databeskyttel-

sesniveauer i medlemsstaterne og begrænsninger for strømmen af person-

oplysninger på tværs af landegrænserne mellem medlemsstater med for-

skellige standarder.

Herudover har Kommissionen peget på, at personoplysninger videregives

stadig hurtigere på tværs af nationale grænser, og at der er en række prakti-

ske udfordringer i forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om da-

tabeskyttelse og et behov for samarbejde mellem medlemsstaterne og de-

res myndigheder, som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartet

anvendelse af EU-retten. Kommissionen anser desuden EU som mest vel-

egnet til effektivt og ensartet at sikre det samme beskyttelsesniveau for fy-

siske personer, når deres personoplysninger videregives til tredjelande.

Kommissionen anfører også, at der er et specifikt behov for at skabe en

harmoniseret og sammenhængende ramme, som muliggør nem udveksling

af personoplysninger på tværs af EU's grænser, samtidig med at alle fysi-

ske personer i EU sikres en effektiv beskyttelse. Kommissionen mener ik-

ke, at medlemsstaterne selv kan mindske de aktuelle problemer, navnlig

ikke problemerne vedrørende de nationale lovgivningers fragmentering.

Kommissionen anfører herudover, at den foreslåede EU-lovgivning vil væ-

re mere effektiv end tilsvarende lovgivning på medlemsstatsniveau på

grund af problemernes karakter og omfang, som ikke kun gør sig gældende

for en eller flere medlemsstater.

Forslagets mål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres på

EU-niveau.

Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at en manglende

ensartet udformning og anvendelse af databeskyttelsesregler på tværs af

medlemsstaterne skaber visse vanskeligheder navnlig for private virksom-

heder, der driver virksomhed i flere medlemsstater. Det er på den bag-

grund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Det bemærkes i den forbindelse, at det gældende databe-

skyttelsesdirektiv bl.a. har til formål at sikre en indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivninger med henblik på at fjerne hindringer for ud-

veksling af personoplysninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Generel dansk holdning

Fra dansk side finder man, at der kan være anledning til at overveje en

modernisering af de gældende regler om persondatabeskyttelse.

Det foreliggende forslag er meget ambitiøst og meget omfattende. Forsla-

get indeholder nogle elementer, som efter dansk opfattelse bør afklares.

Regeringen finder på baggrund af forslagets omfattende karakter og dets

forventede indvirkning på store dele af den offentlige og private sektor, at

der bør foretages en nærmere vurdering af valget af retsakt. Valget af for-

ordning er især belastende for den offentlige sektor. Regeringen finder der-

for, at det under de fortsatte forhandlinger nøje bør overvejes, om regule-

ringen af persondataområdet bør ske ved en forordning eller ved et direk-

tiv.

Fra regeringens side finder man endvidere, at forslaget indeholder for

mange bestemmelser, som medfører, at de administrative omkostninger for

myndigheder og virksomheder øges, uden at dette medfører, at den regi-

strerede sikres en bedre retsstilling. Vurderingen er, at Kommissionens

forslag ikke på nuværende tidspunkt skaber den rette balance mellem mer-

værdi og omkostninger, herunder i form af administrative konsekvenser.

Det er derfor afgørende, at de enkelte bestemmelser overvejes nøje med

henblik på at sikre, at de administrative omkostninger reduceres mest mu-

ligt.

Dertil finder regeringen, at forslaget indeholder for mange muligheder for,

at Kommissionen kan udstede delegerede retsakter. Dette medfører, at for-

ordningens i forvejen meget brede og detaljeret regulering bliver endnu vi-

dere med den konsekvens, at gældende ret vil kunne blive uforudsigelig og

svært gennemskuelig. Regeringen vil arbejde for, at antallet af de delege-

rede retsakter nedbringes.

Herudover indeholder forslaget en række væsentlige bestemmelser, hvis

rækkevidde må søges nærmere afklaret under de fortsatte forhandlinger.

Det drejer sig bl.a. om bestemmelserne om tilsynsmyndighedernes kompe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tence og opgaver samt bestemmelserne om sanktioner, som i visse tilfælde

synes at indebære et meget højt sanktionsniveau.

De danske bekymringer og synspunkter deles af en række af de øvrige

medlemsstater.

Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-

pa-Parlamentet. Forhandlingerne i Europaparlamentet er endnu ikke

afslut-

tet,

og parlamentet er endnu ikke kommet med en

endelig

udtalelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den

21. maj 2013.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. marts 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske

Unions finansielle interesser

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2012) 363 endelig

Resumé

Forslaget til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod EU’s

finansielle interesser er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 325, der ikke

er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på dagsordenen for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 med henblik

på at opnå en generel indstilling til forslaget. Der er i den forbindelse lagt

op til, at hjemlen for forslaget ændres til TEUF artikel 83, stk. 2, der er

omfattet af retsforbeholdet. Forslaget har til formål at fastlægge bestem-

melser til bekæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare handlin-

ger, der skader Unionens finansielle interesser, ved at fastsætte definitio-

ner på strafbare handlinger og straffe herfor. Forslaget forventes i den fo-

religgende form hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige til-

kendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra

dansk side er man positivt indstillet over for forslaget i den foreliggende

form.

Baggrund

De første strafferetlige elementer i beskyttelsen af EU’s finansielle interes-

se blev indført i 1995 med konventionen om beskyttelse af De Europæiske

Fællesskabers finansielle interesser og de dertil hørende protokoller (BFI-

konventionen). Konventionen er ratificeret af langt de fleste medlemssta-

ter, herunder Danmark.

I maj 2011 udsendte Kommissionen en meddelelse om beskyttelse Unio-

nens finansielle interesser gennem straffelovgivning og administrative un-

dersøgelser (KOM(2011) 621 endelig). I meddelelsen har Kommissionen

redegjort for behovet for en integreret politik til beskyttelse af EU’s finan-

sielle interesser, der omfatter en styrkelse af de strafferetlige og admini-

strative procedurer, en styrkelse af den materielle strafferet og en styrkelse

af de institutionelle rammer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I september 2011 udsendte Kommissionen meddelelsen ”På vej mod en

EU-politik på det strafferetlige område; Strafferetlig lovgivning til sikring

af en effektiv gennemførelse af EU’s politikker” (KOM(2011) 573 ende-

lig). I meddelelsen har Kommissionen skitseret de generelle rammer for

straffelovgivning på EU-plan og anført på hvilke EU-politikområder, der

kan være behov for EU-strafferet. Kommissionen har i den forbindelse an-

ført bekæmpelse af svig, der skader EU’s finansielle interesser, som et af

de områder, hvor der er konstateret behov for strafferetlige foranstaltninger

på EU-plan.

Den 11. juli 2012 fremsatte Kommissionen forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Eu-

ropæiske Unions finansielle interesser.

Forslaget er fremsat med henvisning til artikel 325, stk. 4, i Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), hvorefter der kan vedta-

ges nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig,

der skader Unionens finansielle interesser. Med den anførte hjemmel vil

direktivforslaget skulle vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter den

almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Revisionsretten.

I den seneste kompromistekst vedrørende forslaget er hjemlen for forslaget

ændret til TEUF artikel 83, stk. 2, hvorefter der kan fastsættes minimums-

regler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger samt straffene her-

for, når det er absolut nødvendigt for at sikre effektiv gennemførelse af en

EU-politik på et område, der er omfattet af harmoniseringsforanstaltnin-

ger. Ændringen af hjemlen for direktivforslaget har ikke betydning for

lovgivningsproceduren. Ændringen indebærer imidlertid, at Danmark

ifølge protokollen om Danmarks stilling ikke deltager i vedtagelsen af di-

rektivet, ligesom direktivet ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbe-

holdet”).

Forslaget forventes forelagt for Rådet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. juni 2013 med henblik på at opnå en generel indstilling.

Indhold

Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en kompro-

mistekst, som formandskabet har fremlagt medio maj 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål at fastlægge

minimumsbestemmelser, der

definerer

svig og andre strafbare handlinger til skade for EU’s finansielle

interesser og

fastsætter

straffe herfor.

Ved EU’s finansielle interesser forstås ifølge forslaget alle indtægter, ud-

gifter

og aktiver,

som er opført på, opnået gennem eller tilfalder EU’s bud-

get og budgetter for institutioner, organer, kontorer og agenturer oprettet i

henhold til traktaterne eller de budgetter, som disse forvalter og overvåger.

Momsindtægter er undtaget fra direktivforslagets anvendelsesområde.

2.2. Svig til skade for EU’s finansielle interesser

Medlemsstaterne er ifølge forslaget forpligtet til at træffe de nødvendige

foranstaltninger for at sikre, at en række nærmere opregnede handlinger

kan straffes, når de begås med forsæt.

For så vidt angår svig med hensyn EU’s udgifter drejer det sig ifølge for-

slaget om enhver handling eller undladelse vedrørende anvendelse eller

afgivelse af falske, urigtige eller ufuldstændige erklæringer eller dokumen-

ter, som medfører uretmæssig tilegnelse eller tilbageholdelse af midler

el-

ler aktiver

fra EU’s budget eller budgetter, der forvaltes af eller på vegne

af EU. Svig med hensyn til EU’s udgifter omfatter endvidere manglende

afgivelse af oplysninger i strid med en specifik oplysningspligt med sam-

me følge og misbrug af midler til andre end de tilsigtede formål.

For så vidt angår svig med hensyn til EU’s indtægter drejer det sig ifølge

forslaget om enhver handling eller undladelse vedrørende anvendelse eller

afgivelse af falske, urigtige eller ufuldstændige erklæringer eller dokumen-

ter, som medfører en uretmæssig formindskelse af indtægterne på EU’s

budget eller på budgetter, der forvaltes af eller på vegne af EU. Svig med

hensyn til EU’s indtægter omfatter endvidere manglende afgivelse af op-

lysninger i strid med en specifik oplysningspligt og misbrug af en lovlig

opnået fordel med samme følge.

2.3. Andre strafbare handlinger, der skader EU’s finansielle interesser

Forslaget indeholder bestemmelser om, at visse andre former for svigagtig

adfærd,

der skader EU’s finansielle interesser,

skal kriminaliseres,

når de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

begås med forsæt.

For det

første

skal medlemsstaterne kriminalisere hvidvaskning af udbytte

af de af forslaget omfattede strafbare handlinger.

Det følger af forslaget, at begrebet hvidvaskning skal forstås i overens-

stemmelse med den eksisterende EU-lovgivning om forebyggende foran-

staltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af

penge og finansiering af terrorisme (Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2005/60/EF).

For det

andet

skal medlemsstaterne sikre, at henholdsvis aktiv og passiv

bestikkelse med tilknytning til EU-svig kan straffes.

Ved passiv bestikkelse forstås ifølge forslaget det forhold, at en offentlig

ansat med forsæt, direkte eller gennem tredjemand anmoder om eller mod-

tager en fordel, uanset dennes art, til sig selv eller tredjemand, eller tager i

mod løfte herom, mod at handle eller undlade at handle i overensstemmel-

se med sine pligter

eller

under udøvelsen af sit hverv

i strid med sine offi-

cielle pligter

på en måde, der skader eller kan skade EU’s finansielle inte-

resser.

Ved aktiv bestikkelse forstås ifølge forslaget det forhold, at en person med

forsæt direkte eller gennem tredjemand, lover eller yder en offentlig ansat

en fordel, uanset dennes art, til den offentlige ansatte selv eller tredjemand,

for at den offentlig ansatte handler eller undlader at handle i overensstem-

melse med sine pligter

eller

under udøvelsen af sit hverv

i strid med sine

officielle pligter

på en måde, der skader eller kan skade EU’s finansielle

interesser.

For det

tredje

skal medlemsstaterne sikre, at

underslæb kan straffes.

Ved underslæb forstås ifølge forslaget handlinger, hvorved en offentlig an-

sat, der er betroet forvaltning af midler eller aktiver, anvender eller tileg-

ner sig disse

i strid med de tilsigtede formål til skade

for

EU’s finansielle

interesser.

Offentlige ansatte omfatter både personer, der

er ansat

i offentlig tjeneste i

EU, medlemsstaterne og tredjelande,

samt enhver anden udpeget person,

der virker i offentlig tjeneste vedrørende administration af eller beslutnin-

ger om EU’s finansielle interesser i medlemsstaterne eller tredjelande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En offentligt ansat i EU omfatter enhver tjenestemand eller kontraktansat i

henhold til vedtægten for tjenestemænd i EU eller ansættelsesvilkårene for

de øvrige ansatte i EU, og enhver, som af medlemsstaterne eller af en of-

fentlig eller privat institution er stillet til rådighed for EU, og som dér

udøver hverv svarende til de hverv, der udøves af tjenestemænd eller øvri-

ge ansatte i EU. Medlemmer af de organer, der er oprettet i overensstem-

melse med traktaterne om oprettelse af EU, samt personalet i disse orga-

ner sidestilles med offentligt ansatte i EU for så vidt vedtægten for tjene-

stemænd i EU eller ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i EU ikke

finder anvendelse på dem.

En nationalt offentligt ansat skal forstås i overensstemmelse den nationale

lovgivning i den medlemsstat, hvor den pågældende person udøver sine

funktioner. For så vidt angår retsforfølgning i en medlemsstat, der invol-

verer en offentligt ansat i en anden medlemsstat, er førstnævnte medlems-

stat dog kun forpligtet til at anvende definitionen af en nationalt offentligt

ansat, i det omfang denne definition er forenelig med dens nationale lov-

givning.

Det bemærkes, at bestemmelsen i det oprindeligt fremsatte forslag om kri-

minalisering af svig i forbindelse med indgåelse af offentlige udbudskon-

trakter i den seneste kompromistekst er udgået af forslaget.

2.4. Medvirken og forsøg

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget kriminalisere medvirken til de af

forslaget omfattede strafbare handlinger.

Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere forsøg på svig

og underslæb

til skade for EU’s finansielle interesser.

2.5. Juridiske personers strafansvar

Det følger af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at juridiske personer

kan straffes for de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget. Denne

pligt forudsætter dog, at den strafbare handling er begået for at skaffe den

juridiske person vinding, og at den strafbare handling er begået af en per-

son, der handler enten på egen hånd eller som medlem af et organ under

den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske

person.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at juridiske personer kan gøres an-

svarlige, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig kontrol fra en ledel-

sespersons side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den ju-

ridiske persons myndighed, at begå den strafbare handling.

Adgangen til at pålægge juridiske personer strafansvar indebærer ifølge

forslaget ikke en begrænsning i muligheden for at pålægge fysiske perso-

ner strafansvar i anledning af de samme overtrædelser.

2.6. Sanktioner

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at enkeltpersoner kan straffes

for de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget, med sanktioner,

der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskræk-

kende virkning.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at de strafbare handlinger, der er

omfattet af forslaget, kan straffes med fængsel. Dette gælder dog ikke for-

søg på og medvirken til de strafbare handlinger.

Herudover skal medlemsstaterne sikre, at der fastsættes en nærmere angi-

vet

maksimumsfængselsstraf for

alvorlige

strafbare handlinger.

Dette gæl-

der dog ikke forsøg på eller medvirken til disse handlinger. I den forelig-

gende kompromistekst lægges der op til, at denne maksimumsfængselsstraf

skal være 4 år eller 5 år.

Ifølge præambelbetragtningerne til forslaget skal medlemsstaterne ved

vurderingen af, om der er tale om en alvorlig overtrædelse tage hensyn til

værdien af tabet eller den opnåede vinding, skaderne på integriteten eller

tilliden til de systemer, der forvalter EU’s finansielle interesser, eller an-

dre relevante omstændigheder ifølge national ret.

Medlemsstaterne skal sikre, at

det anses som en skærpende omstændighed,

hvis

de handlinger, der er omfattet af forslaget, begås inden for rammerne

af en kriminel organisation, således som dette begreb er defineret i den ek-

sisterende EU-lovgivning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (Rå-

dets rammeafgørelse af 2008/841).

For strafbare handlinger, hvor den samlede skade eller den vundne fordel

ikke overstiger 10.000 EUR kan en medlemsstat anvende andre sanktioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

end strafferetlige sanktioner,

medmindre der er tale om en alvorlig over-

trædelse.

Anvendelse af strafferetlige sanktioner udelukker ifølge forslaget ikke an-

vendelse af disciplinære sanktioner over for offentligt ansatte.

For så vidt angår juridiske personer skal medlemsstaterne sikre, at der kan

pålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til den strafba-

re handling og virker afskrækkende, herunder strafferetlige eller admini-

strative bøder og eventuelt andre sanktioner som f.eks. udelukkelse fra of-

fentlige ydelser eller tilskud, midlertidigt eller varigt forbud mod udøvelse

af erhvervsvirksomhed og tvangsopløsning.

De strafferetlige sanktioner, der er fastsat i forslaget, er ikke til hinder for

anvendelse af administrative sanktioner i henhold til anden EU-lovgivning,

som ikke kan sidestilles med strafferetlige sanktioner. Tværtimod følger

det af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at den korrekte og effektive

anvendelse af sådanne sanktioner, som er fastsat i EU-lovgivning eller na-

tionale gennemførelsesbestemmelser hertil, ikke hindres af retsforfølgning

indledt på grundlag af de nationale bestemmelser, der gennemfører dette

direktivforslag.

2.7. Indefrysning og konfiskation

Medlemsstaterne skal sikre at udbytte af og redskaber benyttet til de straf-

bare handlinger, der er omfattet af forslaget, kan indefryses og konfiskeres.

For så vidt angår de medlemsstater, der deltager i vedtagelsen af

Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om indefrysning og konfiskation af udbyt-

tet fra strafbart forhold i Den Europæiske Union,

skal indefrysning og kon-

fiskation ske i overensstemmelse hermed.

Direktivforslaget om indefrysning og konfiskation er fremsat med henvis-

ning til TEUF artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, og er dermed omfattet

af det danske retsforbehold.

Det fremgår i øvrigt af forslaget, at det ikke er til hinder for inddrivelse af

beløb, der er blevet uretmæssigt udbetalt som følge af de strafbare hand-

linger, der er omfattet af forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.8. Straffemyndighed

En medlemsstats straffemyndighed skal omfatte handlinger, som helt eller

delvist er begået på medlemsstatens territorium.

En medlemsstats straffemyndighed skal ifølge forslaget også omfatte

handlinger, der ikke er begået på medlemsstatens territorium, hvis ger-

ningsmanden er statsborger i den pågældende medlemsstat. I sådanne til-

fælde har medlemsstaterne pligt til at sikre, at straffemyndighed ikke er be-

tinget af en anmeldelse fra offeret eller fra den medlemsstat, på hvis områ-

de den strafbare handling er begået.

Herudover skal medlemsstaterne sikre, at deres straffemyndighed omfatter

tilfælde, hvor den strafbare handling er begået ved brug af informations-

og kommunikationsteknologi, hvortil der er opnået adgang fra den pågæl-

dende medlemsstats område.

2.9. Forældelse

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at der kan ske efterforskning

og retsforfølgning af sager om overtrædelser, der er omfattet af forslaget, i

tilstrækkelig lang tid fra det tidspunkt, da overtrædelsen blev begået, såle-

des at disse sager under hensyntagen til karakteren heraf kan håndteres

effektivt.

I sager om alvorlige overtrædelser, skal medlemsstaterne

sikre, at der fast-

sættes en forældelsesfrist på mindst

år,

der

regnes fra det tidspunkt, da

overtrædelsen

blev begået.

Det følger af præambelbetragtningerne til for-

slaget, at alvorlige overtrædelser f.eks. omfatter overtrædelser, der invol-

verer betydelig tab eller vinding, eller overtrædelser, som af anden grund

anses som alvorlige i henhold til national ret.

Medlemsstaterne kan dog fastsætte en kortere forældelsesfrist, hvis fristen

kan afbrydes eller suspenderes, således at den samlede frist inklusiv peri-

oder med eventuel afbrydelse eller suspension er mindst 8 år fra det tids-

punkt, da overtrædelsen blev begået.

Endvidere

skal medlemsstaterne sikre, at en idømt

fængselsstraf på mere

end 1 år eller en fængselsstraf idømt for en alvorlig overtrædelse

kan

fuldbyrdes i mindst 5 år fra den endelige doms afsigelse.

Denne periode

kan omfatte forlængelser af forældelsesfristen som følge af afbrydelse eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

suspension.

2.10. Afsluttende bestemmelser

De afsluttende bestemmelser indeholder bl.a. regler for samarbejde mellem

medlemsstaterne og Kommissionen (Det Europæiske Kontor for Bekæm-

pelse af Svig kaldet OLAF).

Endvidere bestemmes det, at BFI-konventionen

og tilhørende protokoller

ophæves

i relation til de medlemsstater, der deltager i vedtagelsen af di-

rektivet.

Gældende dansk ret

3.1. Svig til skade for EU’s finansielle interesser

BFI-konventionens bestemmelser om svig til skade for EU’s finansielle in-

teresser er gennemført i dansk ret ved straffelovens § 289 a.

Efter straffelovens § 289 a straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6

måneder den, der til brug for afgørelser om betaling eller tilbagebetaling af

told eller afgifter til eller udbetaling eller tilbagebetaling af tilskud eller

støtte fra danske myndigheder eller De Europæiske Fællesskabers institu-

tioner eller andre fællesskabsorganer giver urigtige eller vildledende op-

lysninger eller fortier oplysninger, herunder undlader at opfylde en oplys-

ningspligt af betydning for sagens afgørelse med forsæt til at unddrage sig

eller andre betaling eller med forsæt til at opnå en uberettiget udbetaling til

sig eller andre.

På samme måde straffes den, der uretmæssigt udnytter en lovligt opnået

fordel med hensyn til de nævnte betalinger og den, der uretmæssigt anven-

der de nævnte udbetalinger til andre formål end dem, de oprindelig var be-

vilget til. Dette gælder dog ikke ydelser, der bevilges til privat brug.

Overtrædelser af særligt grov karakter straffes med fængsel indtil 8 år, jf.

straffelovens § 289, jf. § 289 a, stk. 4.

Herudover findes der på en række områder særlove, der indeholder be-

stemmelser om svig med EU’s midler. Det gælder bl.a. inden for land-

brugs- og fiskeriområdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Straffelovens § 289 a er subsidiær i forhold til bestemmelser i særlove, i

det omfang den pågældende særlov indeholder en tilsvarende regulering.

Dette indebærer bl.a., at straffelovens § 289 a ikke anvendes på momssvig,

der derimod er omfattet af momslovens § 81, stk. 3. Efter denne bestem-

melse straffes den, der begår en række nærmere opregnede overtrædelser

af momsloven med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberet-

tiget at opnå visse angivne udbetalinger efter momsloven og lov om op-

krævning af skatter og afgifter mv., med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6

måneder. Momssvig af særligt grov karakter straffes med fængsel indtil 8

år, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3.

3.2. Svigagtig adfærd i forbindelse med indgåelse af offentlige kon-

trakter

Straffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om svigagtig afgivelse

eller tilbageholdelse af oplysninger fra tilbudsgiveres side i forbindelse

med indgåelse af offentlige kontrakter.

En sådan svigagtig adfærd vil dog efter omstændighederne kunne straffes

som bedrageri. Efter straffelovens § 279 straffes for bedrageri den, som,

for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt

at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til

en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for

hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab. Over-

trædelse af straffelovens § 279 straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måne-

der. Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, når forbrydelsen er af særligt

grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2.

Straffelovens § 300 a supplerer bedrageribestemmelsen i § 279. Efter straf-

felovens § 300 a straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, som

uden at betingelserne for at anvende § 279 foreligger, på retsstridig måde

forsætligt eller groft uagtsomt bevirker, at en person, der befinder sig i en

vildfarelse, af denne grund bestemmes til en handling eller undladelse, og

derved påfører ham eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen

bliver afgørende, et betydeligt formuetab. Straffelovens § 300 a adskiller

sig således fra § 279 ved, at ansvar ikke er betinget af berigelsesforsæt, at

ansvar er betinget af, at det forvoldte formuetab kan anses som betydeligt,

og at tilregnelse i form af grov uagtsomhed er kriminaliseret ved siden af

forsætsansvar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere fungerer bestemmelsen i straffelovens § 171 om dokumentfalsk

i vidt omfang som en specialbestemmelse om bedrageri med et falsk do-

kument som middel. Efter denne bestemmelse straffes for dokumentfalsk

den, der gør brug af et falsk dokument for at skuffe i retsforhold. Straffen

for dokumentfalsk er bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. straffelovens § 172.

Er dokumentfalsk af særligt grov karakter, eller er et større antal forhold

begået, kan straffen stige til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 172, stk.2.

Herudover findes der i straffelovens kapitel 17 om falsk forklaring og falsk

anklage forskellige bestemmelser om afgivelse af urigtige erklæringer til

offentlige myndigheder.

Efter straffelovens § 161 straffes således med bøde eller fængsel indtil 2 år

den, som for eller til en offentlig myndighed afgiver falsk forklaring på tro

og love eller på lignende højtidelig møde, hvor sådan form er påbudt eller

tilstedt. Endvidere indeholder straffelovens § 162 en bestemmelse, hvoref-

ter den, som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig er-

klæring om forhold, angående hvilke den pågældende har pligt til at afgive

forklaring, straffes med bøde eller med fængsel indtil 4 måneder. Endelig

er det i straffelovens § 163 fastsat, at den, som i øvrigt til brug i retsfor-

hold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie

afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke

har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

3.3. Bestikkelse

Regler om bestikkelse af personer, der virker i offentlig tjeneste eller

hverv, findes i straffelovens §§ 122 og 144. Med henblik på at bringe

dansk ret i overensstemmelse med bl.a. første protokol til BFI-

konventionen blev bestemmelserne ændret i 2000, således at de ikke læn-

gere begrænser sig til personer, der virker i dansk tjeneste eller hverv.

Efter straffelovens § 122 straffes den, som uberettiget yder, lover eller til-

byder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig

tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende

til at gøre eller undlade noget i tjenesten, med bøde eller fængsel indtil 3 år

(såkaldt aktiv bestikkelse).

Med lovforslaget L 164 (styrket indsats over for

økonomisk kriminalitet), der blev fremsat den 28. februar 2013 foreslås

strafferammen hævet til fængsel indtil 6 år.

Efter straffelovens § 144 straffes den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, for-

drer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, med bøde eller fæng-

sel indtil 6 år (såkaldt passiv bestikkelse).

3.4. Misbrug af offentlige midler

Straffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om en offentlig ansats

misbrug af offentlige midler.

En offentlig ansats misbrug af offentlige midler vil dog efter omstændig-

hederne kunne straffes som underslæb. Efter straffelovens § 278 straffes

for underslæb bl.a. den, som for derigennem at skaffe eller andre uberetti-

get vinding uretmæssigt forbruger ham betroede penge, selv om han ikke

var forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.

Hvis forholdet falder uden for straffelovens § 278, vil det efter omstæn-

dighederne kunne straffes som mandatsvig. Efter straffelovens § 280 straf-

fes for mandatsvig den, som for derigennem at skaffe sig eller andre ube-

rettiget vinding påfører en anden formuetab ved misbrug af en for ham

skabt adgang til at handle med retsvirkning for denne eller ved i et for-

mueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den anden, at handle

mod dennes tarv.

Overtrædelse af straffelovens §§ 278 og 280 straffes med fængsel indtil 1

år og 6 måneder. Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, hvis forbrydelsen

er af særligt grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2.

Udover de nævnte berigelsesforbrydelser findes der i straffelovens kapitel

16 forskellige bestemmelser om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv

mv. Det følger således bl.a. af straffelovens § 155, at en offentlig ansat,

som misbruger sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret,

kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe

sig eller andre en uberettiget fordel, kan straffen stige til fængsel indtil 2

år.

3.5. Hvidvaskning

Hvidvaskning af udbytte fra strafbare handlinger straffes i dansk ret som

hæleri.

Efter straffelovens § 290 straffes for hæleri med bøde eller fængsel indtil 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

år og 6 måneder den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre

del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, der

uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller

på lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af en

strafbar lovovertrædelse.

Straffen kan stige til fængsel i 6 år, når hæleriet er af særligt grov beskaf-

fenhed, eller når et større antal forbrydelser er begået, jf. straffelovens §

290, stk. 2.

Bestemmelsen omfatter udbytte fra enhver strafbar handling, herunder

overtrædelse af de i afsnit 3.1.-3-4. nævnte bestemmelser i straffeloven.

3.6. Medvirken og forsøg

Forsøg på eller medvirken til overtrædelse af straffelovens bestemmelser

er strafbart i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.

3.7. Juridiske personers strafansvar

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske perso-

ner) ansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En juridisk

person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde. Strafansvaret for ju-

ridiske personer er undergivet de almindelige betingelser, der efter straffe-

lovens § 27 gælder for denne ansvarsform. Det er således en forudsætning,

at lovovertrædelsen er begået inden for dens virksomhed, og at overtrædel-

sen kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer

eller den juridiske person som sådan.

Adgangen til at pålægge juridiske person strafansvar indebærer ikke en

begrænsning i mulighederne for at pålægge enkeltpersoner strafansvar i

anledning af de samme overtrædelser. Dette spørgsmål afgøres i overens-

stemmelse med de almindelige principper for ansvarsplacering.

3.8. Straffens fastsættelse

Straffelovens kapitel 10 indeholder bestemmelser om straffens fastsættel-

se.

I straffelovens § 81 er opregnet en række forhold, der ved straffens fast-

sættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed. Det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gælder eksempelvis, hvis gerningen er udført af flere i forening, at gernin-

gen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet, eller hvis gernin-

gen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under mis-

brug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt.

3.9. Konfiskation og beslaglæggelse

Straffelovens kapitel 9 om andre retsfølger af den strafbare handling inde-

holder bestemmelser om konfiskation.

Straffelovens § 75 fastsætter de almindelige betingelser for konfiskation.

Der kan ifølge bestemmelsen ske konfiskation af udbyttet ved en strafbar

handling eller et hertil svarende beløb. Hvis det må anses for påkrævet for

at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændigheder i

øvrigt taler derfor, kan der efter bestemmelsen endvidere ske konfiskation

af genstande, der har forbindelse med en strafbar handling. I stedet for

konfiskation af den pågældende genstand kan der konfiskeres et beløb sva-

rende til genstandens værdi eller en del heraf.

I dansk ret anvendes ikke begrebet indefrysning. I stedet anvendes retsple-

jelovens regler om beslaglæggelse, der findes i retsplejelovens kapitel 74.

Efter retsplejelovens §§ 801-803 vil der – under visse nærmere betingelser

– kunne ske beslaglæggelse af genstande og andre formuegoder til bl.a.

sikring af bevismidler og sikring af det offentliges krav på sagsomkostnin-

ger, konfiskation og bøde. Afgørelse om beslaglæggelse træffes i mangel

af samtykke fra den, som indgrebet retter sig imod, som udgangspunkt af

retten, eller i hastende tilfælde ved politiets beslutning med adgang til ef-

terfølgende domstolsprøvelse, jf. retsplejelovens § 806.

3.10. Straffemyndighed

Regler om dansk straffemyndighed findes i straffelovens §§ 6-12.

Dansk straffemyndighed omfatter bl.a. handlinger foretaget i den danske

stat, jf. straffelovens § 6, stk. nr. 1, (territorialprincippet) og handlinger fo-

retaget i udlandet af personer med en nærmere angivet tilknytning til

Danmark, jf. straffelovens § 7, stk. 1, (personalitetsprincippet).

Der kan i territorialprincippet ikke indlægges et krav om, at hele den kri-

minelle virksomhed er foretaget i den danske stat. Når blot en del af lov-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overtrædelsen er begået i den danske stat, anses lovovertrædelsen således i

sin helhed for at være begået her i landet, jf. straffelovens § 9.

Er handlingen ikke foretaget i Danmark, men har den virkning her i landet,

kan den efter omstændighederne være undergivet dansk straffemyndighed.

I de tilfælde, hvor en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes af

en indtrådt eller tilsigtet følge, betragtes handlingen således tillige foreta-

get der, hvor virkningen er indtrådt eller tilsigtet at indtræde, jf. straffelo-

vens § 9.

Har den kriminelle virksomhed – hverken for så vidt angår handling eller

virkning – ingen tilknytning til Danmark, kan der i stedet være straffe-

myndighed i henhold til personalitetsprincippet. Der vil herefter bl.a. være

dansk straffemyndighed i tilfælde, hvor gerningsmanden er dansk stats-

borger eller har bopæl i Danmark, og hvor handlingen er strafbar både ef-

ter gerningsstedets lov og dansk lov (dobbelt strafbarhed), jf. straffelovens

§ 7.

Herudover er der efter omstændighederne i henhold til straffelovens § 8

dansk straffemyndighed for strafbare handlinger begået i udlandet uden

hensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme. Dette gælder bl.a. i tilfæl-

de, hvor handlingen er omfattet af en mellemfolkelig overenskomst, ifølge

hvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning.

Når der i medfør af ovennævnte bestemmelser sker påtale her i landet skal

afgørelsen om straf og andre retsfølger af den strafbare handling ifølge

straffelovens § 10, stk. 1, ske efter danske regler. I de tilfælde, hvor dansk

straffemyndighed er betinget af dobbelt strafbarhed, kan der dog ifølge

straffelovens § 10, stk. 2, ikke idømmes strengere straf end efter gernings-

stedets lovgivning.

3.11. Forældelse

En lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse. Regler

herom findes i straffelovens kapitel 11.

Der er i straffelovens § 93, stk. 1, fastsat følgende almindelige forældelses-

frister, der regnes fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladel-

se er ophørt:

2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overtrædelsen.

5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år for

overtrædelsen.

10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år

for overtrædelsen.

15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængslet på

ubestemt tid.

For så vidt angår overtrædelser af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslov-

givningen er forældelsesfristen dog i intet tilfælde mindre end 5 år, jf.

straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2.

Forældelsesfristen afbrydes ifølge straffelovens § 94, stk. 5, når den på-

gældende gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden an-

moder om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtræ-

delsen.

En idømt fængselsstraf bortfalder ifølge straffelovens § 97, stk. 2, ved for-

ældelse inden for følgende frister, der regnes fra det tidspunkt, da dommen

efter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbrydes:

5 år for fængsel indtil 1 år.

10 år for fængsel i mere end 1 år

15 års for fængsel i mere end 4 år, men ikke over 8 år

20 år for fængsel på tid over 8 år.

En bøde bortfalder ifølge straffelovens § 97 a, stk. 1, ved forældelse, hvis

der ikke forinden er indgivet anmodning om udlæg, inden for følgende fri-

ster, der regnes fra det tidspunkt, da afgørelsen efter lovgivningens almin-

delige frister kunne fuldbyrdes:

5 år, når bøden ikke overstiger 10.000 kr.

10 år, når bøden overstiger 10.000 kr.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget

vedtages i sin nuværende form

med hjemmel i TEUF artikel

83, stk. 2, forventes det hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser, idet det dermed er omfattet af Danmarks retsfor-

behold. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivet, som ik-

ke vil være bindende eller finde anvendelse i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis forslaget fandt anvendelse i Danmark vurderes det

at have

visse

lov-

givningsmæssige konsekvenser.

Det

vurderes

derimod

ikke at have statsfi-

nansielle konsekvenser.

Høring

Forslaget

har været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktora-

tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-

bundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Beskikkede

Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-

politisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Procesbevil-

lingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Advokatrådet

Institut

for Menneskerettigheder

har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at forslaget, der ikke

er omfattet af Danmarks retsforbehold, vil medføre ændringer af straffe-

rammerne for overtrædelse af straffelovens §§ 161, 171, 279, 289 a og 300

a, hvis det vedtages i den nuværende form. Det skyldes, at der med forsla-

get er lagt op til indførelse af minimums- og maksimumsstrafferammer.

Foreningen advarer i den forbindelse mod de foreslåede minimumsstraffe-

rammer.

Rigsadvokaten

har indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig

Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), der bl.a. har anført, at

den foreslåede bestemmelse om juridiske personers ansvar er for snæver,

idet den forudsætter, at der fra den juridiske persons side ikke er ført til-

strækkelig kontrol. SØIK har endvidere bl.a. anført, at det med henblik på

at sikre en ensartet tilgang til finansiel efterforskning i EU bør overvejes

nærmere at definere, hvilket former for udbytte, der skal kunne konfiske-

res. Endelig har SØIK bl.a. anført, at det i relation til bestemmelsen om

samarbejdet mellem OLAF og medlemsstaterne vil være hensigtsmæssigt,

at der også kan ske udveksling af oplysninger om mulige strafbare forhold,

og det i hvert fald bør klarlægges, at tavshedspligt i almindelighed ikke

bør være til hinder for et sådant samarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets formål – be-

kæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare handlinger til skade

for EU’s finansielle interesser – ikke i tilstrækkelig grad kan varetages af

medlemsstaterne.

Kommissionen har i den forbindelse anført, at EU’s finansielle interesser

beror på de aktiver og passiver, som forvaltes af eller på vegne af EU, og

at disse interesser således per definition som udgangspunkt er et EU-

anliggende.

Kommissionen har endvidere anført, at svig og dermed beslægtede ulovli-

ge handlinger rettet mod EU’s finansielle interesser udgør et alvorligt pro-

blem, der skader EU’s budget og dermed også går ud over skatteyderne.

Manglende ensartethed i medlemsstaternes regulering hindrer en effektiv

bekæmpelse og forebyggelse af dette problem, og målet med forslaget kan

dermed ifølge Kommissionen bedre gennemføres på EU-plan.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen støtter en effektiv bekæmpelse af svig rettet mod EU’s finan-

sielle interesser.

Fra dansk side er man uenig i Kommissionens valg af hjemmel.

Fra dansk

side finder man således, at hjemlen rettelig er TEUF artikel 83, stk. 2, som

anført i den foreliggende kompromistekst.

Fra dansk side er man

generelt

positivt

indstillet over for forslaget i sin nuværende form, hvilket bl.a. in-

debærer, at de oprindeligt foreslåede

minimumsfængselsstraffe for straf-

bare handlinger, der vedrører beløb over en vis størrelse,

er udgået af for-

slaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-

re (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været senest drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den

21. maj 2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg

til orien-

tering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. decem-

ber 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankin-

deståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddri-

velse på det civil- og handelsretlige område*

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2011) 445 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget blev præsenteret på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23. september 2011.

Forslaget er senest drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 6.-7. december 2012. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. juni 2013 forventes en orienterende drøftelse af visse spørgsmål ved-

rørende balancen mellem kreditor og debitors rettigheder. Forslaget har

til formål at indføre en ny europæisk procedure for sikring af bankkonti,

som vil sætte kreditor i stand til at forhindre, at debitor flytter eller hæver

indeståender på sine bankkonti i EU. Forslaget vurderes ikke at være i

strid med nærhedsprincippet. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet,

har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Ir-

land ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af forordningen. Der

ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man overordnet set positivt

indstillet over for forslaget.

1. Baggrund

Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-

liggender (Stockholm-programmet), at det europæiske retsområde skal un-

derstøtte det indre markeds økonomiske aktivitet, og at Kommissionen op-

fordres til at fremsætte egnede forslag med henblik på at fremme en mere

effektiv fuldbyrdelse af domme i EU i forbindelse med bankkonti og

skyldneres aktiver.

Kommissionen fremlagde den 25. juli 2011 et forslag til forordning om

indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender med

henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- og

handelsretlige område.

Forslaget er bl.a. udarbejdet på baggrund af Kommissionens grønbog fra

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2006 om større effektivitet i fuldbyrdelsen af retsafgørelser i Den Europæ-

iske Union: Udlæg i bankindeståender (KOM(2006)618).

Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V, navnlig artikel

81, stk. 2, litra a, e og f, og behandles efter den almindelige beslutnings-

procedure, hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage

forslaget.

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

22.-23. september 2011.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventes

en orienterende drøftelse på grundlag af et diskussionsoplæg fra formand-

skabet. Det nærmere indhold af diskussionsoplægget kendes på nuværende

tidspunkt ikke. Formandskabet har imidlertid oplyst, at diskussionsoplæg-

get navnlig vil vedrøre spørgsmålet om, hvorledes der i forslaget sikres en

rimelig balance mellem kreditors og debitors interesser. Det har på ar-

bejdsgruppeniveau bl.a. været drøftet, om der bør gælde et objektivt an-

svar for kreditor i relation til den skade og ulempe, som kan påføres debi-

tor som følge af kontosikringskendelsen, og hvorledes bevisbyrdefordelin-

gen bør være mellem debitor og kreditor, ligesom det overvejes, om der af

hensyn til debitor skal være en adgang til at undtage visse beløb fra konto-

sikringskendelsen.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Forslaget

er derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-

liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder på den baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og

ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget

i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de

ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Indhold

2.1. Generelt

Med forslaget indføres en ny, selvstændig europæisk procedure, som vil

sætte en kreditor i stand til at forhindre, at en debitor flytter eller hæver in-

deståender på sine bankkonti i EU, hvis der er risiko for, at dette vil gøre

det umuligt eller væsentligt vanskeligere for kreditor at få fuldbyrdet en

retsafgørelse mod debitor i hovedsagen.

Den foreslåede europæiske procedure skal kunne benyttes af borgere og

virksomheder som et alternativ til de procedurer, der findes i den nationale

lovgivning. Forslaget til forordning indeholder regler om den fremgangs-

måde, der skal anvendes ved udstedelsen af en europæisk kontosikrings-

kendelse, og regler om, hvordan kendelsen skal efterkommes af den konto-

førende bank. Den europæiske kontosikringskendelse skal være en ren sik-

ringsforanstaltning, dvs. at der kun bliver tale om at spærre debitors konto,

men ikke om at åbne mulighed for udbetaling af penge til kreditor.

På den baggrund indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om proceduren

for opnåelse af en kontosikringskendelse og regler om fuldbyrdelse af en

europæisk kontosikringskendelse.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Proceduren for opnåelse af en kontosikringskendelse

Med forslaget til forordning lægges der op til, at kreditor kan anmode om

en europæisk kontosikringskendelse, uanset om der på tidspunktet for an-

modningen er opnået et fuldbyrdelsesgrundlag i den medlemsstat, hvor

kontoen befinder sig.

I de tilfælde, hvor kreditor allerede har opnået en retsafgørelse, et retsfor-

lig eller et officielt bekræftet dokument, der kan fuldbyrdes i den med-

lemsstat, hvor kontoen befinder sig (fuldbyrdelsesstaten), kan kreditor an-

mode den ret, der har truffet afgørelsen, eller den myndighed, der har ud-

stedt dokumentet, om også at udstede en kontosikringskendelse.

Hvis kreditor anmoder om en kontosikringskendelse, før der er indledt en

sag vedrørende det krav, hvis fuldbyrdelse ønskes sikret, under sagens be-

handling, eller efter sagen er afsluttet, men før afgørelsen er erklæret for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eksigibel i fuldbyrdelsesstaten, fremgår reglerne for udstedelse af en kon-

tosikringskendelse af forslagets artikel 6-13.

Det fremgår heraf, at kompetencen til at udstede en kontosikringskendelse

er hos retterne i den medlemsstat, hvor hovedsagen anlægges. Som et al-

ternativ kan kendelsen udstedes af retter i den medlemsstat, hvor kontoen

befinder sig, hvis kendelsen skal fuldbyrdes i denne medlemsstat.

Kontosikringskendelsen udstedes, hvis kreditor over for retten sandsynlig-

gør, at kravet mod debitor er berettiget, og at den efterfølgende fuldbyrdel-

se vil blive umulig eller væsentligt vanskeligere, bl.a. fordi der er reel risi-

ko for, at debitor vil flytte, hæve eller skjule indeståender på de konti, der

ønskes sikret, hvis der ikke udstedes en kontosikringskendelse. Kontosik-

ringskendelsen udstedes for det beløb, som kreditor anmoder om, eller for

en del af dette beløb.

Hvis retten finder, at den ikke kan udstede en kontosikringskendelse uden

yderligere beviser, kan den tillade skriftlige – og undtagelsesvist mundtlige

– udtalelser fra vidner eller eksperter. Desuden vil retten kunne kræve, at

kreditor stiller sikkerhed til dækning af enhver skade, som debitor måtte

blive påført, hvis kendelsen siden tilsidesættes som værende ugyldig.

Debitor skal ikke underrettes om, at der er indgivet anmodning om udste-

delse af en kontosikringskendelse, eller høres forud for udstedelsen af

kendelsen.

Forslaget indeholder herudover en række regler, som finder anvendelse,

uanset om anmodningen om en kontosikringskendelse fremsættes før eller

efter, der foreligger en eksigibel retsafgørelse.

Det fremgår bl.a., at kreditor skal fremlægge alle de oplysninger, som er

nødvendige for, at banken eller bankerne kan identificere debitor og den-

nes konti. Hvis kreditor ikke råder over alle de fornødne oplysninger om

debitors konti, kan han eller hun anmode den kompetente myndighed i

fuldbyrdelseslandet om at indhente de nødvendige oplysninger.

Med henblik på at sikre, at det er muligt at få oplysninger om debitors kon-

ti, skal medlemsstaterne ifølge forslaget enten indføre en oplysningspligt,

således at alle pengeinstitutter på deres territorium har pligt til at oplyse,

om debitor har en konto hos dem, eller give deres fuldbyrdelsesmyndighe-

der adgang til de oplysninger herom, som er indeholdt i offentlige myn-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

digheders registre mv.

Hvis de relevante betingelser i forslaget er opfyldt, skal den kompetente ret

eller myndighed udstede kontosikringskendelsen inden udløbet af den frist,

som fremgår af forslaget. I de tilfælde, hvor kreditor allerede har et fuld-

byrdelsesgrundlag, når vedkommende indgiver anmodningen, skal konto-

sikringskendelsen udstedes senest tre dage efter anmodningens indgivelse.

Hvis anmodningen indgives, før der foreligger et fuldbyrdelsesgrundlag,

skal kontosikringskendelsen som udgangspunkt udstedes senest syv dage

efter anmodningens indgivelse.

2.2.2. Fuldbyrdelse af en europæisk kontosikringskendelse

En kontosikringskendelse skal anerkendes og fuldbyrdes i de øvrige med-

lemsstater, uden at der kræves en afgørelse om eksigibilitet, og uden at der

kan gøres indsigelse mod anerkendelsen.

Kontosikringskendelsen forkyndes for den eller de banker, der fører de

konti, der er genstand for kendelsen. Hvis banken er beliggende i den

samme medlemsstat, som den ret eller myndighed, der har udstedt kendel-

sen, sker forkyndelsen efter reglerne i national ret. Hvis banken derimod er

beliggende i en anden medlemsstat, skal forkyndelsen ske i overensstem-

melse med reglerne i forkyndelsesforordningen

†

, idet forkyndelsen dog al-

tid skal ske ved, at den person eller myndighed, der er ansvarlig for for-

kyndelsen i den udstedende stat, fremsender dokumenterne til den kompe-

tente myndighed i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, som derefter forkynder

dem for banken – som udgangspunkt senest tre dage efter modtagelsen.

En bank, der får forkyndt en kontosikringskendelse, skal gennemføre den-

ne omgående ved at spærre et beløb, som svarer til det, der er anført i ken-

delsen, på den eller de omfattede konti. Indeståender, der overstiger det be-

løb, som er anført i kendelsen, skal fortsat stå til rådighed for debitor. In-

den tre dage fra modtagelsen af en kontosikringskendelse skal banken ud-

stede en erklæring til den kompetente myndighed og kreditor. Af erklærin-

gen skal fremgå, om og i hvilket omfang midlerne på debitors konto er

blevet sikret. Af hensyn til beskyttelsen af debitors personoplysninger må

saldoen på kontoen ikke oplyses, hvis der er tilstrækkelige midler til at ef-

terkomme kendelsen fuldt ud.

†

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007

om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager

mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når kontosikringskendelsen er forkyndt for banken, og banken har udstedt

en erklæring om kontorsikringen til den kompetente myndighed, forkyndes

kendelsen for debitor uden unødig forsinkelse.

Hvis en kontosikringskendelse omfatter flere konti, som debitor har i den

samme bank, gennemfører banken kun kendelsen indtil det heri angivne

beløb. Hvis en eller flere kontosikringskendelser omfatter konti, som debi-

tor har i forskellige banker, skal kreditor inden for en nærmere fastsat frist

frigive alle indeståender, der overstiger det beløb, som fremgår af kendel-

sen.

Hvis lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten giver hjemmel til dette, skal beløb,

der er nødvendige for, at debitor kan sikre sin egen og sin husstands for-

sørgelse, eller beløb, der er nødvendige for, at en virksomhed kan fortsætte

sin normale drift, undtages fra fuldbyrdelsen af en kontosikringskendelse. I

det omfang beløbet kan fastsættes uden yderligere oplysninger fra debitor,

meddeler den kompetente myndighed banken, at dette beløb skal stå til rå-

dighed for debitor efter kendelsens gennemførelse.

Fælleskonti og konti, der er oprettet af andre på vegne af debitor eller af

debitor på vegne af andre, er ikke omfattet af reglerne i forslaget og kan

således kun sikres i det omfang, national ret giver mulighed herfor. I for-

hold til konkurrerende kreditorer har en europæisk kontosikringskendelse

samme rang som et dokument med tilsvarende virkning efter national ret.

Forlaget indeholder regler om dækning af de omkostninger, som er for-

bundet med gennemførelsen af en kontosikringskendelse. Det følger såle-

des af forslaget, at bankerne kun kan forlange et gebyr for at efterkomme

en europæisk kontosikringskendelse, hvis de har ret til at opkræve gebyr i

forbindelse med tilsvarende foranstaltninger efter national ret. Hvis ban-

kerne opkræver et gebyr, skal dette være fastsat af medlemsstaten på for-

hånd og overholde principperne om proportionalitet og ikke-

forskelsbehandling. Tilsvarende skal alle gebyrer, der opkræves af den

kompetente myndighed i forbindelse med gennemførelsen af kontosik-

ringskendelsen, være ensartede og fastsat på forhånd i overensstemmelse

med principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling.

2.2.3. Retsmidler mod en kontosikringskendelse

Ifølge forslaget kan debitor anmode om prøvelse af en kontosikringsken-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delse i udstedelsesstaten inden 45 dage efter, vedkommende er blevet be-

kendt med kendelsens indhold og har kunnet reagere. Debitor kan anmode

om prøvelse med den begrundelse, at sagen ikke er omfattet af forordnin-

gens anvendelsesområde, at den udstedende ret ikke er kompetent, at be-

tingelserne for udstedelsen af kontosikringskendelsen ikke var opfyldt, el-

ler at kreditor ikke inden 30 dage har indledt hovedsagen.

Hvis debitors indsigelse er berettiget, skal retten inden 30 dage træffe af-

gørelse om ophævelse eller ændring af kontosikringskendelsen. Afgørelsen

skal omgående forkyndes for den eller de berørte banker, som straks ved

modtagelsen skal gennemføre afgørelsen ved helt eller delvist at frigive det

sikrede beløb. Afgørelsen skal endvidere omgående forkyndes for kreditor.

Debitor kan endvidere i fuldbyrdelsesstaten påberåbe sig en række materi-

elle og proceduremæssige grunde til ophævelse eller ændring af kontosik-

ringskendelsen, herunder at retten ikke har taget højde for beløb, som i

henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning er undtaget tvangsfuldbyrdelse

dvs. beløb, der er nødvendige, for at debitor kan sikre sin egen og sin hus-

stands forsørgelse, eller beløb, der er nødvendige, for at en virksomhed

kan fortsætte sin normale drift.

Endelig kan debitor, hvis den pågældende er forbruger, lønmodtager eller

forsikringstager, indgive en anmodning om prøvelse af kontosikringsken-

delsen til retten i den medlemsstat, hvor vedkommende har bopæl.

Debitor har mulighed for at få fuldbyrdelsen af kontosikringskendelsen

stoppet, hvis debitor stiller en tilstrækkelig sikkerhed for kreditors for-

dring.

Forslaget fastsætter endelig regler om ændring og tilbagekaldelse af konto-

sikringskendelsen. Hvis de omstændigheder, som kendelsen blev udstedt

under, har ændret sig, kan debitor eller kreditor således anmode retten i

den udstedende stat om at ændre eller tilbagekalde kontosikringskendel-

sen.

Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og proce-

duremæssig karakter, herunder regler om udpegelse af kompetente myn-

digheder, sagsomkostninger, forholdet til andre retsakter samt tidspunktet

for gennemførelse af forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Gældende dansk ret

Efter de gældende regler kan en kreditor opnå sikring (herefter benævnt

”arrest”) af et aktiv – f.eks. et bankindestående – til brug for senere fuld-

byrdelse. Arrest til brug for senere fuldbyrdelse af et krav kan foretages al-

lerede forud for indledning af en retssag med kravet som genstand, hvis

det må antages, at muligheden for senere at opnå dækning hos skyldneren

ellers vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 627. Hvis en kre-

ditors krav f.eks. er fastslået ved dom, kan der normalt foretages direkte

tvangsfuldbyrdelse af dommen gennem et udlæg, og der kan derfor ikke

foretages arrest for kravet.

Inden der foretages arrest, giver retten debitor lejlighed til at udtale sig.

Retten kan dog undlade at underrette debitor om sagen, hvis retten finder

det ubetænkeligt at foretage forretningen uden forudgående meddelelse til

debitor, eller hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers

vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 493.

Arrest kan ikke foretages, hvis det må antages, at fordringen ikke består, jf.

retsplejelovens § 628.

Retten kan bestemme, at en kreditor, inden arresten foretages, skal stille

sikkerhed for den skade og ulempe, som debitor kan blive påført ved arre-

sten, jf. retsplejelovens § 629. Kreditor skal (medmindre debitor giver af-

kald på det) endvidere inden en uge efter, at der er foretaget arrest, anlæg-

ge retssag om det krav, der er foretaget arrest for, og kreditor skal under

denne sag særskilt nedlægge påstand om stadfæstelse af arresten, jf. rets-

plejelovens § 634. Hvis en retssag om den fordring, som der er gjort arrest

i, skal anlægges ved en udenlandsk domstol, skal sagen anlægges inden to

uger efter arresten. Inden for samme frist skal arrestsagen anlægges her i

landet, jf. § 634, stk. 4. Hvis kreditor ikke rettidigt anlægger sag, kan debi-

tor kræve arresten ophævet af retten, jf. retsplejelovens § 638.

En arrest kan i medfør af retsplejelovens § 630, stk. 1, afværges eller op-

hæves, hvis debitor stiller en tilstrækkelig sikkerhed for kreditors fordring.

Fogedretten afgør størrelsen af sikkerhedsstillelsen. Inden en arrest foreta-

ges, skal fogedretten i medfør af retsplejelovens § 630, stk. 2, opfordre de-

bitor eller den, der varetager dennes interesser, til at afværge arresten ved

betaling eller sikkerhedsstillelse.

Den, som har opnået arrest på grundlag af en fordring, som viser sig ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at bestå, skal betale debitor erstatning for tab og tort (ansvar på objektivt

grundlag). Hvis arresten af andre grunde er ulovlig (f.eks. hvis betingel-

serne for at foretage arrest ikke var opfyldt), skal kreditor ligeledes betale

erstatning, dog kun hvis kreditor burde have undladt at begære arrest (cul-

pa-ansvar), jf. retsplejelovens § 639.

Efter de gældende danske regler i retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. §§ 508-

516 kan der af hensyn til debitor ikke ske fuldbyrdelse i visse beløb. En

kreditor kan f.eks. ikke søge fuldbyrdelse i beløb, der er nødvendige til op-

retholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for debitor og

dennes husstand. Herudover er f.eks. erstatning for invaliditet eller tab af

forsørger undtaget fra fuldbyrdelse, hvis et sådant beløb er holdt klart ad-

skilt fra debitors øvrige formue.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit

V, og er derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-

dre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordnin-

gen, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Forslaget vil som følge heraf ikke have lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser.

5. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Ar-

bejdsretten, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjeneste-

mandsforening, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet, Ad-

vokatrådet, Danske Advokater, Det Danske Voldgiftsinstitut, Dansk For-

ening for Voldgift, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Retspolitisk

Forening, Institut for Menneskerettigheder, Danske Regioner, Kommuner-

nes Landsforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrå-

det, Realkreditrådet, Forsikring & Pension, DI-Organisa-tion for erhvervs-

livet, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Lægemiddelindustriforeningen,

Dansk Byggeri, Dansk Inkasso Brancheforening, Liberale Erhvervs Råd,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening, De Danske Patentagenters Forening, Danmarks Rederiforening,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Speditører, Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiver-

forening, Landsorganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Han-

dels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Dansk Told og Skatteforbund,

Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Landbrug og Fødeva-

rer, Foreningen af Registrerede Revisorer, IT-Branchen, Finans og Lea-

sing, Lokale Pengeinstitutter, Boligselskabernes Landsforening, Lejernes

Landsorganisation og Dagbladene Pressens Hus.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Sø- og Handelsretten, Data-

tilsynet, Institut for Menneskerettigheder, Finansrådet, DI-Organisation for

erhvervslivet, Dansk Erhverv, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejds-

giverforening og Landsorganisationen i Danmark.

5.1. Generelle bemærkninger

Sø- og Handelsretten, DI-Organisation for erhvervslivet, Dansk Er-

hverv, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening

Landsorganisationen i Danmark

er generelt positive over for forslaget,

mens

Finansrådet

ikke finder det godtgjort, at der er behov for den ord-

ning, som forordningen indfører.

5.2. Behandling af personoplysninger

Datatilsynet

påpeger, at danske virksomheder fortsat skal leve op til reg-

lerne i persondataloven, når de behandler personoplysninger i forbindelse

med de i forordningen beskrevne aktiviteter.

Finansrådet

peger på, at fremgangsmåden i forbindelse med indhentelse

af oplysninger efter forslaget kan være i strid med § 117 i lov om finansiel

virksomhed, hvorefter der som udgangspunkt ikke uberettiget må videre-

gives fortrolige oplysninger.

Institut for Menneskerettigheder

understreger vigtigheden af, at det sik-

res, at der etableres en tilstrækkelig beskyttelse af debitors personoplys-

ninger, herunder at oplysningerne behandles rimeligt og lovligt, at konto-

sikringsinstituttet ikke misbruges til at indhente oplysninger i videre om-

fang end nødvendigt, at oplysninger ikke behandles i længere tid end nød-

vendigt, at oplysningerne alene anvendes til at sikre gælden, og at debitor

har mulighed for at klage over behandlingen af oplysningerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.3. Balancen mellem debitors og kreditors interesser

Finansrådet

finder, at der er risiko for, at artiklerne 7, 10 og 25 kan med-

føre en skæv balance mellem debitor og kreditor, ligesom både

DI-

Organisation for erhvervslivet

Dansk Arbejdsgiverforening

finder

det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at en europæisk kontosikringsken-

delse foreslås udstedt efter en procedure uden forudgående høring af debi-

tor.

5.4. Betaling eller godtgørelse

Finansrådet

finder, at det bør præciseres, hvorvidt pengeinstituttet kan

opkræve betaling eller kræve godtgørelse som led i gennemførelsen af

kontosikringskendelsen. Endvidere bør der sikres en ensartet retsstilling på

tværs af medlemsstaterne, når det gælder opkrævning af betaling eller

godtgørelse som led i gennemførelsen af kontosikringskendelsen, ligesom

banksektoren bør kompenseres for de øgede administrative byrder, som

kontosikringsinstituttet pålægger sektoren.

5.5. National kompetence og voldgift

Dansk Arbejdsgiverforening

efterspørger en afklaring af, hvilken myn-

dighed i Danmark der vil være kompetent til at behandle sager vedrørende

kontosikring. Herudover finder

Dansk Arbejdsgiverforening

Lands-

organisationen i Danmark

det problematisk, at en voldgiftskendelse ikke

vil kunne danne grundlag for en kontosikring, idet rigtig mange af de afgø-

relser, der træffes i det danske fagretlige system, sker ved faglig voldgift.

Sø- og Handelsretten

finder, at hvis Danmark måtte blive omfattet af for-

ordningen, vil det være mest hensigtsmæssigt at behandle sagerne i Sø- og

Handelsretten. Sø- og Handelsretten er således i medfør af retsplejelovens

§ 225, stk. 2, nr. 1, kompetent i internationale sager, hvor fagkundskab til

internationale erhvervsforhold har væsentlig betydning.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at de problemer, der er

forbundet med inddrivelse af fordringer i en anden medlemsstat, har en

klar grænseoverskridende dimension, og at det er yderst usandsynligt, at

medlemsstaterne på eget initiativ vil gå sammen om at harmonisere deres

lovgivning om sikring af bankkonti og dermed gøre et EU-initiativ over-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

flødigt. Kommissionen har endvidere anført, at internationale aftaler eller

lovgivningsmodeller fra internationale organisationer ikke hidtil har om-

handlet tvangsfuldbyrdelse, og at der heller ikke er tegn på, at der i en

overskuelig fremtid kommer noget internationalt initiativ på området. Det

er i den forbindelse anført, at selv om der måtte komme et sådant internati-

onalt initiativ, gør forskellene mellem de nuværende fuldbyrdelsessyste-

mer i EU det yderst usandsynligt, at medlemsstaterne inden for et rimeligt

tidsrum skulle kunne nå til enighed om en fælles tilgang – ikke mindst i

betragtning af, at enhver aftale uden for rammerne af den europæiske lov-

givningsproces ville kræve enstemmighed.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Irland har ytret ønske om at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af for-

ordningen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øv-

rige medlemsstaters holdninger til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Man er fra dansk side overordnet set positivt indstillet over for forslaget til

forordning, forudsat at der fortsat arbejdes for en rimelig afvejning af kre-

ditor og debitors interesser.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Rådet og

Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forslaget.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været

drøftet

i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde

den 21. maj 2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. december 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 om

konkurs*

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2012) 744 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet forventes på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 at lægge op

til en orienterende debat om det overordnede formål med forslaget med

henblik på at anmode den relevante arbejdsgruppe om at fremme forhand-

lingerne af forslaget mest muligt. Forslaget er udformet under hovedover-

skriften ”Justice for growth” og har til formål at modernisere konkursfor-

ordningen for bl.a. at styrke modstandskraften over for økonomiske krise-

tider. Forslaget har for det første til formål at afhjælpe de mangler, der

har vist sig ved anvendelsen af konkursforordningen i praksis. For det an-

det ønsker Kommissionen at udvide forordningens anvendelsesområde

med henblik på fremover at flytte fokus fra likvidation af insolvente virk-

somheder til rekonstruktion. Forslaget vurderes ikke at være i strid med

nærhedsprincippet. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, har det

hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark

er umiddelbart positiv over for forslaget.

1. Baggrund

Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs trådte i

kraft den 31. maj 2002 og danner grundlag for grænseoverskridende insol-

vensbehandling. Forordningen finder anvendelse i alle tilfælde, hvor en

skyldner har aktiver eller kreditorer i mere end én medlemsstat, uanset om

skyldneren er en fysisk eller juridisk person.

Forordningen afgør, hvilket lands domstole der har kompetence til at ind-

lede konkursbehandling. Hovedinsolvensbehandlingen skal indledes i den

medlemsstat, hvor centeret for skyldners hovedinteresser befinder sig, og

virkningerne af insolvensbehandlingen anerkendes overalt i EU. Sekundær

insolvensbehandling kan indledes overalt, hvor skyldner har et forretnings-

sted, men har kun virkning for de aktiver, som befinder sig på den pågæl-

dende medlemsstats område.

Forordningen indeholder desuden lovvalgsregler, regler om gensidig aner-

kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser om konkurs og regler om for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

holdet mellem hovedinsolvensbehandling og sekundær insolvensbehand-

ling. Forordningen bidrager samtidig til en koordinering af de foranstalt-

ninger, der skal træffes i forbindelse med en insolvent skyldners aktiver.

Det følger af artikel 46 i forordningen, at Kommissionen senest den 1. juni

2012 skal forelægge en rapport om forordningens anvendelse. Rapporten

skal om nødvendigt ledsages af forslag med henblik på tilpasning af for-

ordningen.

Kommissionen afholdt i foråret 2012 en offentlig høring om konkursfor-

ordningen og har efterfølgende udarbejdet en rapport og konsekvensanaly-

se af forordningens anvendelse i praksis.

På den baggrund har Kommissionen i december 2012 fremsat forslag til

ændring af konkursforordningen.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventes

formandskabet at lægge op til en orienterende debat om det overordnede

formål med forslaget med henblik på at anmode den relevante arbejds-

gruppe om at fremme forhandlingerne af forslaget mest muligt.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel 81, og skal vedtages efter

den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i

Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-

dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-

forbeholdet”).

2. Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til ændring af konkursforordningen fra 2000 er udformet under

hovedoverskriften ”Justice for growth” og har til formål at modernisere

forordningen for bl.a. at styrke modstandskraften over for økonomiske kri-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

setider og dermed understøtte de økonomiske aktiviteter i EU.

Forslaget har et todelt sigte. For det første har Kommissionen i sin rapport

om anvendelse af konkursforordningen fundet, at forordningen generelt er

effektiv inden for sit virkeområde. Undersøgelsen af den praktiske anven-

delse af forordningen har dog påvist nogle mangler ved forordningen, og

formålet med forslaget er derfor bl.a. at præcisere en række bestemmelser i

den nuværende forordning, som har vist sig uklare eller utilstrækkelige.

For det andet ønsker Kommissionen at udvide forordningens anvendelses-

område med henblik på fremover at flytte fokus fra likvidation af insolven-

te virksomheder (afvikling) til rekonstruktion (videreførsel). Hermed ska-

bes der bedre muligheder for, at levedygtige virksomheder kan overvinde

deres økonomiske problemer.

Forslaget indeholder på baggrund heraf bl.a. bestemmelser om udvidelse

af 2000-forordningens anvendelsesområde, afklaring af kompetence- og

procedureregler for fastlæggelsen af kompetence, sekundær insolvensbe-

handling, offentliggørelse af indledning af konkursbehandling og anmel-

delse af fordringer samt koncerner.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Udvidelse af forordningens anvendelsesområde

Konkursforordningen finder anvendelse, hvor en skyldner som følge af in-

solvens helt eller delvis mister rådigheden over sine aktiver, og hvor der

derfor udpeges en kurator med henblik på at varetage boets interesser.

En række medlemsstater har i deres nationale konkurslovgivning indført

bestemmelser om rekonstruktion og andre tilsvarende ordninger for virk-

somheder. Endvidere har en række medlemsstater indført mulighed for at

opnå gældssanering og andre former for insolvensbehandling for fysiske

personer med henblik på at skabe det fornødne grundlag for at redde leve-

dygtige virksomheder og arbejdspladser frem for at likvidere dem.

Da sådanne nationale ordninger ikke i alle tilfælde er omfattet af anvendel-

sesområdet for 2000-forordningen, og derfor heller ikke skal anerkendes i

de andre medlemsstater, kan uenige kreditorer bremse en påbegyndt re-

konstruktionsbehandling i én medlemsstat ved at søge at få deres krav

fuldbyrdet i en anden medlemsstat (det såkaldte ”holding-out”-problem).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår derfor at udvide 2000-forordningens anvendelses-

område til også at omfatte såkaldte hybride ordninger (hvor skyldneren

bevarer rådigheden over sine aktiver), samt rekonstruktionsbehandlinger,

gældssanering og andre former for insolvensbehandling, der ikke allerede

er omfattet af 2000-forordningen.

Kommissionen stiller således forslag om, at 2000-forordningen skal finde

anvendelse på bobehandlinger, hvor der ikke udpeges en kurator, men hvor

skyldners aktiver og forretninger er underlagt domstolskontrol eller -tilsyn.

Anerkendelsen af insolvensbehandlingens virkninger vil dermed også om-

fatte de former for bobehandling, hvor skyldner ikke helt eller delvist mi-

ster rådigheden over sine aktiver.

Med forslaget vil virkningerne af disse ordninger blive anerkendt på tværs

af grænserne og vil kunne fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater.

2.2.2. Kompetence til indledning af insolvensbehandling

Det følger af 2000-forordningen, at hovedinsolvensbehandling indledes i

den medlemsstat, hvor centret for skyldnerens hovedinteresser befinder sig

(det såkaldte COMI-princip). COMI er det sted, hvor skyldneren normalt

forvalter sine interesser, og hvor det således er muligt for tredjemand at

identificere stedet. Der er en formodning for, at COMI for selskaber og

andre juridiske personer er det vedtægtsmæssige hjemsted.

Kommissionen foreslår – bl.a. på baggrund af retspraksis – at det præcise-

res i forordningen, hvor centeret for skyldnerens hovedinteresser befinder

sig, med henblik på at lette fastlæggelsen heraf i praksis.

Formodningsreglen for selskabers og juridiske personers COMI bibehol-

des. Samtidig præciseres det i forslagets betragtninger, under hvilke om-

stændigheder formodningen for selskabers og juridiske personers COMI

bør afkræftes. Der lægges således op til, at et selskab eller en juridisk per-

son vil have COMI et andet sted end det vedtægtsmæssige hjemsted, når

virksomhedens hovedsæde ligger i en anden medlemsstat end hjemstedet,

og det er identificerbart for tredjemand, at det faktiske center for virksom-

hedens ledelse og for forvaltningen af dens interesser er beliggende i den

anden medlemsstat.

For fysiske personer, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende, foreslår

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen, at det præciseres, at centeret for skyldnerens hovedinteres-

ser er det sted, hvor den pågældende har bopæl.

Kommissionen foreslår endvidere, at der indføres en pligt for retten i den

medlemsstat, hvor der begæres indledt insolvensbehandling, til af egen

drift at efterprøve, om retten er stedlig kompetent til at indlede behandlin-

gen.

Forslaget har til formål dels at forhindre ”forum-shopping”, således at den,

der anmoder om indledning af hovedinsolvensbehandling, ikke kan vælge

at fremsætte begæring herom i den medlemsstat, der er mest fordelagtig

for den pågældende, dels at undgå, at der indledes parallelle hovedinsol-

vensbehandlinger.

Med henblik på at sikre at udenlandske kendte kreditorer har en effektiv

mulighed for at anfægte rettens afgørelse om kompetence, foreslås det

endvidere som noget nyt, at retten eller kurator skal underrette kreditorerne

om, at der er indledt insolvensbehandling.

2.2.3. Sekundære insolvensbehandlinger

Sideløbende med en hovedinsolvensbehandling i én medlemsstat, kan der i

medfør af 2000-forordningen indledes sekundær insolvensbehandling i en

anden medlemsstat, hvor skyldner har et forretningssted. Den sekundære

insolvensbehandling vil alene omfatte de aktiver, der befinder sig i denne

anden medlemsstat. Bestemmelserne om sekundær insolvensbehandling

blev indført for at beskytte de lokale kreditorers interesser og/eller lette

behandlingen af komplekse sager.

Kommissionen foreslår en række ændringer til forordningen med henblik

på at opnå en mere effektiv forvaltning af skyldners bo i de situationer,

hvor skyldner har forretningssted i en anden medlemsstat. Bl.a. foreslås

det, at retten på det sted, hvor der begæres indledt sekundær insolvensbe-

handling, skal høre kurator og eventuelt på begæring fra kurator kunne af-

vise at indlede insolvensbehandling, hvis ikke det er i de lokale kreditorers

interesse at indlede insolvensbehandling. Dette vil f.eks. være tilfældet, når

en investor har tilbudt at overtage den pågældende virksomhed på ”going-

concern” basis, og dette vil give kreditorerne et større udbytte end likvida-

tion af virksomheden, eller hvis kurator i hovedinsolvensbehandlingen gi-

ver de lokale kreditorer tilsagn om at blive stillet på samme måde i denne

insolvensbehandling, som var der indledt sekundær insolvensbehandling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at forbedre koordinationen imellem hovedinsolvensbehandling og se-

kundær insolvensbehandling foreslås det endvidere at pålægge også retter-

ne i medlemsstaterne en pligt til samarbejde. I 2000-forordningen påhviler

denne pligt alene kuratorerne. Pligten består bl.a. i en gensidig pligt til ud-

veksling af oplysninger.

2.2.4. Offentliggørelse af indledning af konkursbehandling og anmeldelse

af fordringer

For at sikre en bedre information af kreditorer og af retter, herunder med

henblik på at undgå parallelle insolvensbehandlinger, foreslår Kommissio-

nen, at medlemsstaterne hver især indfører offentlige insolvensregistre

bl.a. med oplysning om dato for indledning af insolvensbehandlinger og

frist for anmeldelse af krav. Endvidere skal der foretages en sammenkob-

ling af medlemsstaternes nationale registre med henblik på at skabe central

adgang til oplysningerne i systemet.

Det foreslås, at registrering alene skal ske ved indledning af insolvensbe-

handling af en virksomhed eller anden juridisk person eller en selvstændig

erhvervsdrivende og således ikke for forbrugere.

For at gøre det lettere for kreditorer at anmode om indledning af insol-

vensbehandling foreslår Kommissionen endvidere, at der indføres stan-

dardformularer, dels til underretning af kreditorerne, dels til brug for kredi-

torers anmeldelse af krav. Endvidere foreslås der en frist på 45 dage for

kreditorerne til at anmelde deres krav efter offentliggørelse i registrene.

2.2.5. Koncerner

Konkursforordningen indeholder ikke bestemmelser om behandling af

koncernforbundne virksomheder, og der sker således i dag særskilt insol-

vensbehandling af hver enkelt virksomhed i koncernen.

Kommissionen peger på, at mulighederne for en vellykket insolvensbe-

handling af koncerner herved forringes og samtidig mindsker værdien af

gruppens aktiver.

Det foreslås derfor, at der indføres bestemmelser om, at der ved insolvens-

behandling af koncernforbundne virksomheder ligesom ved sekundær in-

solvensbehandling indtræder pligt til samarbejde imellem de implicerede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retter og kuratorer. Der skal ifølge forslaget bl.a. ske udveksling af rele-

vante oplysninger og undersøgelse af muligheden for en samlet rekon-

struktion for koncernen.

3. Gældende dansk ret

3.1. Konkursloven

Konkursloven finder alene anvendelse på rekonstruktionsbehandling, kon-

kurs eller gældssanering i forhold til skyldnere, der enten udøver er-

hvervsmæssig virksomhed eller har hjemting i Danmark. Der kan begæres

udlæg mv. i en skyldners ejendele her i landet, uanset om der er indledt

konkursbehandling for samme skyldner i udlandet.

Justitsministeren kan efter konkurslovens § 6 fastsætte bestemmelser om

grænseoverskridende konkurs og rekonstruktion. Det følger af denne be-

stemmelse, at justitsministeren under nærmere betingelser kan fastsætte

bestemmelser om anerkendelse af afgørelser truffet af udenlandske dom-

stole og myndigheder vedrørende konkurs, rekonstruktionsbehandling eller

anden lignende insolvensbehandling i Danmark. Hjemlen er ikke udnyttet.

3.2. Den nordiske konkurskonvention

Danmark indgik den 7. november 1933 konvention om konkurs med de

øvrige nordiske lande. Det følger af konventionens artikel 1, at erklæres en

skyldner konkurs i et nordisk land, skal konkursen også omfatte skyldners

aktiver i de øvrige nordiske lande.

Konventionen indeholder bl.a. bestemmelser om lovvalg, registrering af

konkurs og anerkendelse af afgørelse om konkurs.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-

for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i

vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bindende for eller finde

anvendelse i Danmark.

Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen

af Offentlige Anklagere, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbun-

det, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af forsvarsadvo-

kater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspoli-

tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Børsmæglerforeningen, Danmarks

Nationalbank, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri,

Dansk Investor Relations Forening (DIRF), Dansk Pantebrevsforening,

Den Danske Fondsmæglerforening, Finansforbundet, Finansrådet (Danske

Pengeinstitutters Forening).

Høringsfristen er fastsat til den 18. juni 2013.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at de foreslåede ændrin-

ger ikke kan realiseres på egen hånd af medlemsstaterne, fordi forslaget

indebærer en ændring af eksisterende regler i konkursforordningen, og der-

for alene kan gennemføres af EU’s lovgivende myndigheder.

Det er endvidere anført af Kommissionen, at det specifikke forslag om

sammenkobling af offentlige tilgængelige registre alene kan etableres på

unionsplan.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget til ændring af

konkursforordningen, herunder kan det støttes, at ændringsforslaget bl.a.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har til formål at sætte fokus på rekonstruktion af levedygtige virksomheder

(videreførelse) frem for at erklære dem for konkurs (afvikling).

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-

pa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 21. maj 2013.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om fremme af den frie bevægelighed for borgere og virksom-

heder gennem en forenkling af accepten af visse offentlige dokumenter

i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr.

1024/2012

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2013) 228 endelig

Resumé

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen forventes på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 at præsentere

forslaget. Forslaget har bl.a. til formål at indføre en pligt for myndighe-

derne i medlemsstaterne til at acceptere visse officielle dokumenter udstedt

af andre medlemsstater, uden at disse er legaliserede. Derimod pålægger

forslaget ikke myndighederne i medlemsstaterne at anerkende indholdet af

sådanne dokumenter. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nær-

hedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Danmark er umiddelbart overordnet positiv

over for forslaget.

Baggrund

Det følger af det flerårige arbejdsprogram for området for retlige og indre

anliggender fra 2009 (Stockholm-programmet), at der skal oprettes et vel-

fungerende europæisk retligt område til gavn for borgere og erhvervsliv

med henblik på at understøtte den økonomiske aktivitet i det indre marked.

I handlingsplanen om gennemførelse af Stockholm-programmet fra 2010

bekræftes denne målsætning, og det foreslås endvidere, at der vedtages

lovgivning, som skal gøre det muligt at klare sig uden formaliteter vedrø-

rende legalisering af offentlige dokumenter mellem medlemsstaterne.

Kommissionen udarbejdede på baggrund heraf i 2010 en grønbog om

”Færre administrative henvendelser for borgerne: Fremme af fri cirkulati-

on af offentlige dokumenter og anerkendelse af virkningerne af civil-

standsattester”. Med denne grønbog iværksatte Kommissionen endvidere

en høring om, hvordan man kan lette anvendelsen og accepten af offentlige

dokumenter mellem medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har bl.a. på denne baggrund identificeret en række pro-

blemstillinger, der hindrer den frie bevægelighed i EU. Kommissionen pe-

ger bl.a. på de administrative byrder for borgere og virksomheder, der er

forbundet med legalisering af offentlige dokumenter, herunder bl.a. om-

kostningerne til oversættelse i forbindelse med cirkulation af offentlige

dokumenter.

Kommissionen har på den baggrund den 24. april 2013 fremlagt et forslag

til forordning om fremme af den frie bevægelighed for borgere og virk-

somheder gennem en forenkling af accepten af visse offentlige dokumen-

ter i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr.

1024/2012.

Forslaget er på linje med Kommissionens handlingsplan fra 12. december

2012 om selskabsret og corporate governance i EU, der fokuserer på at

støtte europæiske virksomheder, herunder deres grænseoverskridende

transaktioner, ligesom Kommissionen med 2020-handlingsplanen for

iværksætterkultur har fokus på at fjerne eller begrænse bureaukrati for

virksomheder.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventes

Kommissionen at præsentere sit forslag.

Indhold

2.1. Generelt

Formålet med forslaget er at fremme den frie bevægelighed for borgere og

selskaber eller andre virksomheder bl.a. ved, at medlemsstaterne forpligtes

til at acceptere officielle dokumenter udstedt af andre medlemsstater, uden

at disse er legaliserede. Forslaget har derimod ikke til formål at regulere

anerkendelsen af indholdet af sådanne dokumenter.

Kommissionen angiver forslaget som et af de vigtigste initiativer i borger-

nes Europaår 2013. Endvidere fremhæves initiativet som et konkret bidrag

til politikken for ”retfærdighed for vækst”, der sigter mod at forenkle bor-

gernes liv og de økonomiske aktørers forretningsbetingelser. Med forslaget

vil det således blive nemmere for borgere og virksomheder at udnytte de

centrale rettigheder, som følger af unionsborgerskabet og det indre mar-

ked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Hvilke dokumenter er omfattet af forslaget?

Forslaget omfatter offentlige dokumenter, der er udstedt af offentlige

myndigheder i en medlemsstat, og som skal forelægges for myndighederne

i en anden medlemsstat.

Den foreslåede ordning omfatter dokumenter med formel bevisværdi ved-

rørende fødsel, død, navn, ægteskab eller registreret partnerskab, forældre-

skab, adoption, bopæl, unionsborgerskab, statsborgerskab, fast ejendom, et

selskabs eller et andet foretagendes retlige status og repræsentation, intel-

lektuelle ejendomsrettigheder og en ren straffeattest.

Forslaget vedrører ikke anerkendelse af indholdet af offentlige dokumen-

ter, der er udstedt af myndighederne i medlemsstaterne.

2.2.2. Fritagelse for legalisering

Med forslaget indføres en pligt for myndighederne i medlemsstaterne til at

acceptere de af anvendelsesområdet for forordningen omfattede officielle

dokumenter udstedt af andre medlemsstater, uden at disse er legaliserede.

Det følger af forslaget, at myndighederne i medlemsstaterne ikke kan kræ-

ve parallel fremlæggelse af originalen af et offentligt dokument sammen

med en bekræftet kopi. Det er ifølge forslaget tilstrækkeligt, at der frem-

lægges en ikke-bekræftet kopi, hvis det originale dokument fremlægges

sammen med en sådan kopi.

Medlemsstaterne skal endvidere acceptere ikke-bekræftede oversættelser

af offentlige dokumenter, der er udstedt af myndighederne i andre med-

lemsstater.

Såfremt myndighederne i en medlemsstat, hvor et offentligt dokument

fremlægges, har en begrundet tvivl om ægtheden af dokumentet, kan der

fremsættes en anmodning om oplysninger til de relevante myndigheder i

den medlemsstat, hvor dokumentet er udstedt.

2.2.3. Indførsel af flersprogede EU-standardformularer

Forslaget indfører flersprogede, herunder danske, EU-standardformularer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedrørende fødsel, død, ægteskab, registreret partnerskab og et selskabs el-

ler et andet foretagendes retlige status og repræsentation.

Det følger af forslaget, at myndighederne i medlemsstaterne efter anmod-

ning fra borgere og selskaber eller lignende skal udstede disse formularer

efter samme vilkår som de tilsvarende offentlige dokumenter i den udste-

dende medlemsstat. Standardformularerne accepteres af myndighederne i

de medlemsstater, hvor de fremlægges, uden at de skal legaliseres.

Standardformularerne vil have samme formelle bevisværdi som de tilsva-

rende offentlige dokumenter, der er udstedt af myndighederne i den udste-

dende medlemsstat. Herudover har de ingen retsvirkninger med hensyn til

anerkendelse af deres indhold, når de fremlægges i en anden medlemsstat

end den medlemsstat, hvor de er udstedt, ligesom anvendelsen af dem ikke

er obligatorisk og ikke forhindrer anvendelsen af tilsvarende offentlige do-

kumenter, der er udstedt af myndighederne i den udstedende medlemsstat.

Gældende dansk ret

En legalisering er en bekræftelse på, at underskriften på et offentligt do-

kument er ægte. En legalisering er derimod ikke nødvendigvis bevis på, at

dokumentets indhold er korrekt.

I medfør af retsplejelovens § 223 b kan justitsministeren fastsætte be-

stemmelser om, at der ikke kan kræves legalisering, bekræftelse mv. af of-

fentlige dokumenter, der er udfærdiget af domstole eller myndigheder i et

andet land. Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om

fremgangsmåden ved besvarelse af henvendelser fra udlandet om ægthe-

den af offentlige dokumenter, der angives at være udfærdiget af danske

domstole eller andre offentlige myndigheder.

Der er ikke fastsat administrative bestemmelser i medfør af retsplejelovens

§ 223 b, men Danmark har inden for rammerne af § 223 b ratificeret to

konventioner om legalisering af offentlige dokumenter.

Det drejer sig for det første om Konventionen af 25. maj 1987 om afskaf-

felse af legalisering af dokumenter i De Europæiske Fællesskabers med-

lemsstater, jf. bekendtgørelse nr. 65 af 27. juni 1991 (Bruxelleskonventio-

nen). Det følger bl.a. heraf, at dokumenter der er udstedt af en administra-

tiv myndighed, er fritaget for legalisering. Endvidere kan myndighederne i

en stat, der har modtaget et officielt dokument, og som nærer alvorlig og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

velbegrundet tvivl om underskriftens ægthed, anmode om oplysninger di-

rekte fra den kompetente centrale myndighed i den udstedende stat med

henblik på at afklare underskriftens ægthed. Konventionen trådte i kraft i

Danmark den 10. januar 1991. Konventionen er, udover Danmark, alene

ratificeret af Belgien, Frankrig, Irland, Italien og Letland.

Danmark har endvidere ratificeret Haagerkonventionen af 5. oktober 1961

om afskaffelse af kravet om legalisering af udenlandske offentlige doku-

menter (apostillekonventionen). Konventionen trådte i kraft i Danmark den

29. december 2006. Det følger bl.a. af konventionen, at den kun gælder for

offentlige dokumenter, der er udstedt af administrative myndigheder eller

af domstolene. Ifølge Konventionen kan der i forhold til dokumenter, der

er forsynet med en såkaldt ”apostille”, hvorved dokumentets underskrift

bekræftes, ikke stilles yderligere krav om legalisering af udenlandske of-

fentlige dokumenter fra et af de ca. 90 lande, deriblandt EU-landene, der

har tiltrådt den pågældende konvention.

Udenrigsministeriet er Danmarks centrale apostillemyndighed. Det bety-

der, at danske officielle dokumenter, der skal anvendes i lande, der har til-

trådt apostillekonventionen, ikke skal legaliseres af det pågældende lands

repræsentation i Danmark, men udelukkende påtegnes en apostille i Uden-

rigsministeriet.

Legalisering af danske officielle dokumenter afhænger således af, hvorvidt

landet, der skal modtage dokumentet, er part til en af de internationale

konventioner på området, som Danmark har ratificeret.

På samme måde afhænger danske myndigheders krav om legalisering af

udenlandske dokumenter af, om det land, der har udstedt dokumentet, er

part til en af de nævnte konventioner.

Konventionssamarbejdet er dog ikke til hinder for, at en dansk myndighed

i visse tilfælde accepterer ægtheden af et udenlandsk dokument, selvom

det ikke er legaliseret eller forsynet med en apostille.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i artikel 21, stk. 2, artikel

26, stk. 2, og artikel 114, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Funktionsmåde (TEUF). Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet, og

Danmark vil derfor deltage i vedtagelsen af forslaget.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionen har anført, at omkostningerne i forbindelse med forslaget

udelukkende vedrører uddannelsesaktiviteter og møder og forventes af-

holdt over EU-budgettet. Mulige omkostninger til uddannelse som følge af

forslaget vil blive dækket ved brug af en omkostningsdelingsmodel, der

omfatter bidraget fra Kommissionens Generaldirektorat for Retlige og In-

dre Anliggender.

Forslaget lægger op til at gøre brug af det eksisterende informationssystem

for det indre marked (IMI). Til brug for forslaget vil der skulle oprettes et

nyt IMI-modul til informationssystemet for det indre marked til støtte for

det administrative samarbejde, som indgår i forslaget. Oprettelsen af det

nye IMI-modul vil ifølge Kommissionen ikke i sig selv medføre nye om-

kostninger, idet kapaciteten i den nuværende IMI-infrastruktur er tilstræk-

kelig til, at man kan tilføje nye brugere til informationssystemet, når for-

ordningen træder i kraft. Kommissionen har dog anslået, at der vil være

engangsomkostninger forbundet med de nødvendige uddannelsesaktivite-

ter vedrørende informationssystemet. Disse vil beløbe sig til omkring

50.000 EUR.

Udvidet anvendelse af IMI til nye områder af lovgivningen vil kunne in-

debære ressourcemæssige konsekvenser for Erhvervsstyrelsen i egenskab

af national koordinator for systemet. Et konkret bud på de ressourcemæs-

sige konsekvenser af disse opgaver afhænger af forslagets endelige ud-

formning og implementering. Udgiften vil blive afholdt inden for ressort-

ministeriets egen ramme.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslaget har en klar

grænseoverskridende dimension og i sagens natur ikke kan løses effektivt

på nationalt plan. Kommissionen har endvidere anført, at medlemsstaterne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke kan tilbyde effektive løsninger på problemerne på grund af deres EU-

dimension, og at handling på EU-plan vil gøre det lettere for borgerne og

virksomhederne i EU at anvende forskellige kategorier af offentlige do-

kumenter i grænseoverskridende situationer uden uforholdsmæssigt tunge

og besværlige administrative formaliteter.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-

pa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt

og retligt samarbejde med frist den 23. maj 2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Udkast til rådskonklusioner om Kommissionens

beretning for 2012 om anvendelsen af EU's charter om grundlæggen-

de rettigheder

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2013) 271 endelig

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet forventer på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 at fremlægge

et udkast til rådskonklusioner om Kommissionens beretning for 2012 om

anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder til vedtagelse.

Det forventes, at der med udkastet til rådskonklusioner vil blive lagt op til,

at Rådet overvejer behovet for en ny samarbejdsmetode til beskyttelse af

grundlæggende rettigheder og fremme af retsstatsprincippet. Sagen har

hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Sagen rej-

ser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Regeringen er over-

ordnet positivt indstillet over for udkastet til rådskonklusioner.

Baggrund

Med Lissabon-Traktatens ikrafttræden den 1. december 2009 blev Den Eu-

ropæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder retligt bindende på

traktatniveau, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 1.

Chartret indeholder en lang række borgerlige, politiske og sociale rettighe-

der, der i vidt omfang bekræfter de rettigheder, som fremgår af Den Euro-

pæiske Menneskerettighedskonvention, andre Europarådskonventioner,

FN’s konventioner og EUF- og EU-Traktaten. Formålet med charteret har

således bl.a. været at samle de grundlæggende rettigheder og gøre dem

mere tydelige og lettere tilgængelige.

Kommissionen fremlagde den 19. oktober 2010 en strategi for EU’s effek-

tive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder. Det fremgår

bl.a. af strategien, at Kommissionen vil udarbejde årsberetninger om an-

vendelsen af chartret med henblik på at gøre status over de opnåede frem-

skridt og sikre en årlig meningsudveksling med Rådet og Europa-

Parlamentet.

Kommissionen har den 8. maj 2013 offentliggjort sin tredje årsberetning,

der indeholder en beskrivelse af indsatsen i 2012 til gennemførelse af

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

chartret om grundlæggende rettigheder i såvel EU-regi som i medlemssta-

terne.

For så vidt angår indsatsen i EU-regi, indeholder beretningen bl.a. en kort

gennemgang af en række lovgivningsmæssige tiltag, der ifølge Kommissi-

onen er med til at fremme anvendelsen af chartret. Det drejer sig bl.a. om

de fremsatte forslag til nye EU-regler om beskyttelse af personoplysninger

og direktivforslaget om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige besty-

relsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger

samt de vedtagne direktiver om henholdsvis ret til information under straf-

fesager og minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til

rettigheder, støtte og beskyttelse.

Beretningen indeholder endvidere en beskrivelse af EU’s udenrigspolitiske

indsats for at styrke beskyttelsen af grundlæggende rettigheder, ligesom

Kommissionen i beretningen kort redegør for status for forhandlingerne

om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK) og for EU-Domstolens anvendelse af bestemmelserne i chartret.

For så vidt angår gennemførelsen af chartret i medlemsstaterne, anfører

Kommissionen i beretningen, at de nationale domstole i stigende grad ind-

drager chartret i deres afgørelser. Beretningen indeholder desuden en be-

skrivelse af de tiltag, som Kommissionen har iværksat i 2012 for at sikre

medlemsstaternes overholdelse af chartrets bestemmelser, herunder kon-

krete tiltag rettet mod enkelte medlemsstater.

Det bemærkes i øvrigt, at spørgsmålet om behovet for en styrket beskyttel-

se af grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet i EU også har været

rejst af udenrigsministrene fra Tyskland, Nederlandene, Danmark og Fin-

land, som den 6. marts 2013 sendte et fælles brev herom til formanden for

Kommissionen. I brevet gav ministrene udtryk for, at der er behov for en

mere effektiv mekanisme med henblik på at sikre medlemsstaternes re-

spekt for de grundlæggende værdier.

Hertil kommer, at formandskabet den 8.-9. maj 2013 afholdt en konference

i Dublin om lighed, grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet. På

konferencen, der blev afholdt i samarbejde med EU’s Agentur for Grund-

læggende Rettigheder, drøftede man bl.a., hvordan indsatsen til beskyttelse

af grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet kan styrkes.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventes

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

formandskabet at fremlægge et udkast til rådskonklusioner om Kommissi-

onens beretning for 2012 om anvendelsen af EU's charter om grundlæg-

gende rettigheder til vedtagelse.

Indhold

Det forventes, at formandskabet med udkastet til rådskonklusioner bl.a. vil

lægge op til, at Rådet noterer sig de fremskridt, der ifølge Kommissionens

beretning for 2012 er gjort i forhold til at fremme anvendelsen af EU’s

charter om grundlæggende rettigheder.

Der forventes endvidere med udkastet til rådskonklusioner at blive lagt op

til, at Rådet overvejer behovet for en ny samarbejdsmetode, som kan være

med til på en mere systematisk måde at sikre beskyttelse af grundlæggende

rettigheder og fremme af retsstatsprincippet (”rule of law”). Der forventes

i den forbindelse bl.a. at blive lagt særlig vægt på at fremme den offentlige

debat om emnet og styrke samarbejdet med andre internationale institutio-

ner på området, herunder Europarådet. Der forventes samtidig at blive lagt

vægt på, at man indleder drøftelser med henblik på at opnå enighed om

rækkevidden af et eventuelt initiativ til sikring af retsstatsprincippet. Det

forventes herudover, at der med udkastet til rådskonklusioner vil blive lagt

op til, at Rådet skal overveje alle relevante initiativer, og at Rådet skal sik-

re, at alle initiativer på området vil kunne få en reel positiv betydning for

EU-borgerne.

Desuden forventes det, at der med udkastet til rådskonklusioner vil blive

lagt op til, at Rådet anmoder Kommissionen om med udgangspunkt i kon-

klusionerne at fortsætte arbejdet med at sikre en bred offentlig debat om

grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet. Kommissionen forventes

i den forbindelse også at blive anmodet om at overveje behovet for en ny

samarbejdsmetode på området og komme med sine anbefalinger herom.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

102

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for udkastet til rådskon-

klusioner.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 21. maj 2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: EU’s narkotikahandlingsplan for perioden 2013-

2016

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventes formandskabet at forelægge

EU’s Narkotikahandlingsplan for perioden 2013-2016 for Rådet til vedta-

gelse. Handlingsplanen er den første af to fireårige planer, der tilsammen

udgør implementeringen af EU’s narkotikastrategi for perioden 2013-

2020, som blev vedtaget af Rådet den 7. december 2012. Sagen rejser ikke

spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, og den har hverken lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side er man

generelt positivt indstillet over for handlingsplanen, som man forventer at

kunne tilslutte sig.

1. Baggrund

EU’s narkotikastrategi for perioden 2005-2012 blev udmøntet i to fireårige

handlingsplaner, hvoraf den sidste handlingsplan udløb ved udgangen af

2012.

I Stockholm-programmet er det fastsat, at narkotikastrategien for 2005-

2012 skal afløses af en ny strategi for perioden 2013-2020, og en sådan

blev vedtaget af Rådet den 7. december 2012. Strategien for 2013-2020

skal ligeledes udmøntes i to fireårige handlingsplaner, hvoraf den første

vedrører perioden 2013-2016.

I EU’s narkotikastrategi for perioden 2013-2020 fastsættes de overordnede

politiske rammer og prioriteter for EU's narkotikapolitik, der er indkredset

af medlemsstaterne og EU's institutioner for perioden 2013-2020. Det

fremgår af strategien, at dens rammer, formål og mål vil danne grundlaget

for to på hinanden følgende fireårige EU-narkotikahandlingsplaner.

Såvel strategien for perioden 2013-2020 som handlingsplanen for perioden

2013-2016 er blevet forhandlet i Den Horisontale Narkotikagruppe

(HDG), som varetager koordineringen af EU's internationale aktiviteter på

narkotikaområdet.

104

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet (retlige og indre anliggender) forventes på sit møde den 6.-7. juni

2013 at blive forelagt et udkast til EU’s narkotikahandlingsplan for perio-

den 2013-2016 med henblik på vedtagelse.

2. Indhold

Handlingsplanen er inddelt i og fokuserer på de samme fem tematiske om-

råder som strategien: 1) reduktion af efterspørgslen, 2) reduktion af ud-

buddet, 3) koordinering, 4) internationalt samarbejde samt 5) information,

forskning, monitorering og evaluering. De to førstnævnte vedrører politik-

områder, mens de tre sidstnævnte vedrører tværgående spørgsmål.

I handlingsplanen fastsættes 16 målsætninger og herunder 59 forskellige

tiltag.

Særligt i forhold til efterspørgselsreduktion omfatter handlingsplanen både

almen og målrettet forebyggelse, tidlig indgriben, behandling, pleje, risiko-

og skadesreduktion, social reintegration, initiativer i fængselsmiljøer samt

udvikling og gennemførelse af kvalitetsstandarder inden for forebyggelse.

Særligt i forhold til udbudsreducerende aktiviteter fokuserer handlingspla-

nen på samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder, herunder

gennem informationsudveksling og fælles operationer og efterforskninger,

og på koordinering af retshåndhævelsesinitiativer, herunder med hensyn til

regionale projekter og bekæmpelse af ulovlig narkotika, der indføres i EU.

Handlingsplanen forholder sig i øvrigt til håndtering af nye eller aktuelle

sundheds- og sikkerhedstrusler mod EU's borgere, navnlig

blandingsbrug, herunder kombination af ulovlig narkotika og alko-

hol,

den hurtige udbredelse af nye psykoaktive stoffer,

sikring af adgang til og tackling af misbrug af ordinerede, kontrol-

lerede lægemidler,

dynamikken på narkotikamarkederne, herunder brug af internettet

til at fremme distribution af ulovlig narkotika,

ulovlig anvendelse af prækursorer til fremstilling af narkotika,

kvaliteten af efterspørgselsreducerende tjenester og

den store forekomst af blodbårne sygdomme, navnlig HCV, blandt

injektionsbrugere og de potentielle risici for udbrud af hiv-

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

epidemier og andre blodbårne infektioner, der er forbundet med in-

jektionsbrug.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Tidligere udkast til handlingsplanen har været i høring hos Rigspolitiet,

Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen og SKAT. Ingen af de

hørte myndigheder har haft nævneværdige bemærkninger til sagen.

6. Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

8. Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for udkastet til EU’s

narkotikahandlingsplan for perioden 2013-2016, som man forventer at

kunne tilslutte sig.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 21. maj 2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

106

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: Formandskabets orientering om status for for-

handlingerne om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention (EMRK)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 med henblik

på formandskabets orientering om status for forhandlingerne om EU’s til-

trædelse af EMRK. Det følger af Lissabon-Traktaten, at EU tiltræder

EMRK. Kommissionen fik på den baggrund i juni måned 2010 mandat til

at forhandle på vegne af EU. På et møde i Strasbourg den 3.-5. april 2013

lykkedes det Kommissionen og Europarådets medlemsstater at nå til enig-

hed om et udkast til en traktat om EU’s tiltrædelse af EMRK. Fremadrettet

udestår bl.a. udarbejdelse og vedtagelse af EU-interne regler af betydning

for tiltrædelsen og af den rådsafgørelse, der skal bemyndige EU til at til-

træde, samt efterfølgende ratifikation af tiltrædelsestraktaten i samtlige

Europarådets medlemsstater. Fra dansk side er man positiv over for til sin

tid at ratificere tiltrædelsestraktaten.

Baggrund

Med Lissabon-Traktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle til-

træde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Tiltrædelsen af EMRK er

dermed en del af implementeringen af Lissabon-Traktaten. Med tiltrædel-

sen vil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i modsætning til i dag

kunne behandle klager over EU som sådan. Tiltrædelsen af EMRK ændrer

imidlertid ikke Unionens beføjelser som fastsat i EU-Traktaten og EUF-

Traktaten. Alle Europarådets 47 medlemsstater, herunder de medlemssta-

ter, der ikke er medlem af EU, bl.a. Rusland og Tyrkiet, skal ratificere til-

trædelsestraktaten, før EU kan tiltræde EMRK.

Endvidere er der knyttet en protokol til Lissabon-Traktaten vedrørende

EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal traktaten

om EU’s tiltrædelse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevare Unio-

nens og EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse i

EMRK’s kontrolinstanser og

b) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af

ikke-medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt til

medlemsstaterne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfæl-

de.

Efter protokollens artikel 2 skal en sådan traktat sikre, at tiltrædelsen hver-

ken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser. Den

skal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forhold til

EMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truffet af

medlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse med dennes ar-

tikel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som medlemsstater

har taget i overensstemmelse med dennes artikel 57.

Videre følger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelse

af EMRK ikke berører EUF-Traktatens artikel 344 (hvorefter medlemssta-

terne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen eller

anvendelsen af EU-Traktaten og EUF-Traktaten afgjort på anden måde

end fastsat i EUF-Traktaten).

Kommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. juni

2010 mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne med Europarådets

medlemsstater om vilkårene for EU’s tiltrædelse af EMRK. Forhandlin-

gerne indledtes i juli måned 2010.

Kommissionen

har

gennemført de nævnte forhandlinger på baggrund af sit

mandat og i samråd med Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende ret-

tigheder mv. (FREMP). Sideløbende med forhandlingerne om tiltrædelses-

traktaten

er der desuden arbejdet på

at udarbejde EU-interne regler af be-

tydning for tiltrædelsen, som skal være på plads inden undertegnelsen af

tiltrædelsestraktaten.

Dette arbejde er ikke afsluttet.

På et møde i Strasbourg den 3.- 5. april 2013 lykkedes det Kommissionen

og Europarådets medlemsstater at nå til enighed om et udkast til en tiltræ-

delsestraktat. Fremadrettet er processen nu den, at Kommissionen vil fore-

lægge udkastet til tiltrædelsestraktaten for EU-Domstolen med henblik på

at få EU-Domstolens vurdering af aftalens forenelighed med EU-retten, og

at de interne EU-regler til gennemførelse af traktaten skal vedtages (med

enstemmighed). Endvidere udestår vedtagelse (med enstemmighed) af den

108

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rådsafgørelse, der skal bemyndige EU til at tiltræde, samt efterfølgende

ratifikation af tiltrædelsestraktaten i samtlige Europarådets medlemssta-

ter.

2. Indhold

2.1. Generelt

Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 8, træffer Rådet afgørelse med en-

stemmighed om Unionens tiltrædelse.

Såvel traktatudkastet som

den tilhørende

forklarende

rapport

har været

genstand for forhandlinger mellem EU og Europarådets medlemsstater.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i

traktatudkastet

Det foreliggende udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK indehol-

der bl.a. følgende hovedelementer:

2.2.1. Adgang for EU til at indtræde som medindstævnt i klagesager mod

medlemsstaterne, når sagerne berører EU-lovgivningen, og vice versa

Forslaget til tiltrædelsestraktaten lægger op til, at EU i visse tilfælde skal

kunne indtræde som medindstævnt i en klagesag anlagt mod en medlems-

stat, ligesom en medlemsstat i visse tilfælde skal kunne indtræde i en kla-

gesag anlagt mod EU. Den medindstævnte er herefter part i sagen og kan

afgive indlæg.

EU kan indtræde som medindstævnt i en sag anlagt mod en medlemsstat i

tilfælde, hvor den handling eller undladelse, som klagesagen vedrører, ikke

kunne have været undgået, uden at den indklagede medlemsstat derved

ville have tilsidesat en forpligtelse i henhold til EU-lovgivningen.

En medlemsstat vil have mulighed for at indtræde som medindstævnt i en

klagesag anlagt imod EU, hvis sagen vedrører en handling eller undladel-

se, som ikke kunne have været undgået, uden at EU derved ville have til-

sidesat en forpligtelse i henhold til EU-ret på traktatniveau, som alene kan

ændres ved aftale mellem EU-medlemsstaterne.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan i disse sager beslutte, at

parterne holdes fælles ansvarlige for en eventuel krænkelse af konventio-

109

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nen.

2.2.2. Forudgående inddragelse af EU-Domstolen

Inden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgør en klagesag,

hvori EU er indtrådt som medindstævnt, skal EU-Domstolen have mulig-

hed for at træffe afgørelse om den omhandlede EU-lovgivnings overens-

stemmelse med de grundlæggende rettigheder, såfremt en sådan afgørelse

ikke allerede måtte være truffet.

For at undgå unødige forsinkelser af klagesagen ved Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol skal EU-Domstolen i disse sager træffe afgø-

relse efter en hasteprocedure.

2.2.3. EU’s deltagelse i konventionsorganerne

EU får en dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og

EU kan deltage med stemmeret i møderne i Europarådets Ministerkomité,

når komitéen udøver sine funktioner i forhold til EMRK.

Dog vil EU alene

skulle høres, når der er tale om vedtagelse af rekommandationer og lig-

nende, der berører EMRK-retlige aspekter.

Udkastet til tiltrædelsestraktat

indeholder

endvidere

særlige

afstemningsregler

i Ministerkomitéen i de

klagesager, hvor EU og EU-medlemsstaterne er indstævnte.

En delegation fra Europa-Parlamentet kan deltage med stemmeret i mø-

derne i Europarådets Parlamentariske Forsamling, når forsamlingen udøver

sine funktioner i forhold til valg af dommere.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen forventes ikke at medføre ændringer af gældende dansk ret, men

EU’s tiltrædelse af EMRK vil til sin tid skulle ratificeres af Danmark.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Efter traktatudkastet skal EU

– ligesom Europarådets medlemsstater – bi-

110

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

drage økonomisk til udgifterne til Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol, og EU’s tiltrædelse vil således være forbundet med visse om-

kostninger,

der afholdes over EU’s budget.

På baggrund af det foreliggende udkast til tiltrædelsestraktat og det i den

forklarende rapport oplyste skønnes det, at EU’s bidrag vil udgøre om-

kring 10 mio. euro årligt. Danmarks bidrag til finansieringen af EU’s

budget udgør ca. 2 pct., svarende til et forventet dansk bidrag over EU’s

budget på ca. 0,2 mio. euro årligt.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Det følger af Lissabon-Traktaten, som alle medlemsstater har ratificeret, at

EU skal tiltræde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Den generelle

forventning er på den baggrund,

og da det nu er lykkedes at opnå enighed

om et udkast til en tiltrædelsestraktat, der er acceptabel for alle medlems-

stater,

at alle medlemsstater vil være positivt indstillede over for til sin tid

at ratificere traktaten om EU’s tiltrædelse af EMRK.

Foreløbig generel dansk holdning

Den danske regering er positivt indstillet over for til sin tid at ratificere

traktaten om EU’s tiltrædelse af EMRK.

Europa-Parlamentet

Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse om Uni-

onens tiltrædelse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den

21. maj 2013.

Sagen har endvidere været drøftet på et

møde i Juridisk Specialudvalg den 28. marts 2012.

111

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den

28. maj 2010 forud for vedtagelsen af Kommissionens mandat til på vegne

af EU at føre forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af EMRK med Europa-

rådets medlemsstater.

Sagen blev senest forelagt Europaudvalget til orientering forud for råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. december 2012.

112

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: Schengen Governance – Ændringsforslag til

Schengen-grænsekodeks**

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudvikling

af Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilslutte

sig forordningen.

KOM(2011) 560 endelig

Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudvikling

af Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilslutte

sig. Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 6.-7. juni 2013 at fremlægge et kompromisforslag med henblik på at

opnå en generel indstilling i Rådet til ændringsforslaget til Schengen-

grænsekodeksens regler om midlertidig genindførelse af den indre græn-

sekontrol under ekstraordinære omstændigheder. Forslaget har ingen

statsfinansielle konsekvenser, men vurderes at kunne have enkelte mindre

lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at være i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen kan overordnet støtte en

videreudvikling og styrkelse af Schengen-samarbejdet.

1. Baggrund

Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde den 23.-24. juni 2011 Kom-

missionen til at indføre en mekanisme, som gør det muligt at reagere på

ekstraordinære situationer, hvor Schengen-samarbejdet er truet. Det blev

tilkendegivet, at mekanismen bør omfatte en række foranstaltninger til at

bistå en medlemsstat, der er udsat for et stort pres ved de ydre grænser.

Der kunne bl.a. være tale om kontrolbesøg, teknisk og finansiel støtte samt

bistand, koordinering og anden hjælp fra EU’s grænseagentur (Frontex).

Som en sidste udvej skulle der inden for rammerne af denne mekanisme

være mulighed for en ekstraordinær genindførelse af grænsekontrollen ved

de indre grænser. Det kunne være i en situation, hvor en medlemsstat ikke

længere er i stand til at overholde sine forpligtelser efter Schengen-

reglerne.

Kommissionen fremsatte den 16. september 2011 forslag til ændring af

Schengen-grænsekodeksen for at fastsætte nærmere regler for midlertidig

genindførelse af den indre grænsekontrol. Forslaget er en del af den så-

kaldte Schengen Governance-pakke, som også indeholder et forslag til

113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forordning om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til

kontrol af anvendelsen af Schengen-reglerne.

Sagen var senest på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 7.-8. marts 2013, hvor formandskabet orienterede om status

for forhandlingerne.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventes

formandskabet at fremlægge et kompromisforslag med henblik på at opnå

en generel indstilling i Rådet.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF) artikel 77, stk. 1, og artikel 77, stk. 2. Forslaget

skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel

294, hvorefter der kræves enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje

del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltnin-

ger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit bindende for Danmark, lige-

som de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-

reglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forord-

ningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i

dansk ret, jf. protokollens artikel 4.

2. Indhold

Formålet med forslaget er at fastsætte nærmere regler om kompetence og

procedurer mv. i forhold til midlertidig genindførelse af den indre grænse-

kontrol i tilfælde, hvor der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige

orden eller indre sikkerhed på EU-plan eller på nationalt plan.

En alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed kan

f.eks. foreligge ved terrorhandlinger, et uventet migrationspres eller trusler

som følge af organiseret kriminalitet. Herudover vil alvorlige mangler,

som konstateres i forbindelse med Schengen-evalueringerne, kunne danne

grundlag for en beslutning om at genindføre den indre grænsekontrol.

114

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I det oprindelige forslag fra Kommissionen blev der lagt op til en ordning,

hvor Kommissionen var tillagt kompetencen til at træffe afgørelse om gen-

indførelse af den indre grænsekontrol i henhold til den såkaldte komitolo-

gi-procedure.

De fleste medlemsstater har i forbindelse med drøftelserne af Kommissio-

nens forslag tilkendegivet, at kompetencen til at træffe beslutning om at

genindføre den indre grænsekontrol, hvis der foreligger en trussel mod den

offentlige orden eller indre sikkerhed på nationalt plan, skal forblive et na-

tionalt anliggende.

På den baggrund lægges der nu op til at opretholde en ordning, hvor be-

slutningskompetencen i forhold til midlertidig genindførelse af grænsekon-

trol i tilfælde, hvor der foreligger en trussel mod den offentlige orden eller

indre sikkerhed på nationalt plan, forbliver hos medlemsstaterne.

Herudover kan Rådet anbefale en eller flere medlemsstater at træffe afgø-

relse om at genindføre den indre grænsekontrol med henblik på at beskytte

de fælles interesser inden for området uden indre grænsekontrol. Dette kan

ske i situationer, hvor dette områdes overordnede funktion er truet som

følge af vedvarende alvorlige mangler i forbindelse med kontrollen ved de

ydre grænser, og disse mangler udgør en alvorlig trussel mod den offentli-

ge orden eller indre sikkerhed inden for området uden indre grænser eller

dele heraf. Rådets anbefaling skal bygge på et forslag fra Kommissionen.

Endvidere lægges der med forslaget op til, at Kommissionen, i tilfælde

hvor der som led i en Schengen-evaluering af en medlemsstat er konstate-

ret alvorlige mangler i gennemførelsen af kontrollen ved de ydre grænser,

kan anbefale den pågældende medlemsstat at træffe specifikke foranstalt-

ninger med henblik på at rette op herpå.

Endelig er der – som led i forsøget på at opnå et kompromis med Europa-

Parlamentet – indsat en såkaldt ”linking clause”. Bestemmelsen, der inde-

holder en overordnet beskrivelse af Schengen-evalueringsmekanismens

indhold, er indsat på Europa-Parlamentets initiativ for at sikre, at Schen-

gen-evalueringsmekanismen alene vil kunne ændres af Rådet, hvis Schen-

gen-grænsekodeksen, som er undergivet den almindelige lovgivningspro-

cedure, jf. TEUF artikel 294, samtidig revideres.

115

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Gældende dansk ret

Det følger af udlændingelovens § 38, stk. 2, at ind- og udrejsekontrol ikke

må finde sted ved grænsen til et land, der deltager i Schengen-samarbejdet,

men at der undtagelsesvis kan ske kontrol ved en sådan grænse i medfør af

Schengen-grænsekodeksens artikel 23.

Det indebærer, at Danmark midlertidigt og efter konsultation af Kommis-

sionen og de øvrige medlemsstater kan genindføre den indre grænsekon-

trol, hvis der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller

indre sikkerhed.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget vil – afhængigt af dets endelige udformning – kunne have enkel-

te, mindre lovgivningsmæssige konsekvenser, herunder i form af en æn-

dring af henvisningen i udlændingelovens § 38, stk. 2.

Det bemærkes, at Danmark påtænker at tilslutte sig forordningen i over-

ensstemmelse med artikel 4 i den danske protokol, hvorefter Danmark seks

måneder efter vedtagelse af en foranstaltning træffer afgørelse om, hvor-

vidt Danmark vil gennemføre foranstaltningen i dansk ret.

5. Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejdet (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrø-

rende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har ikke i forbindelse med fremsættelsen af forslaget vur-

deret, om forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen vurderer, at forslagets bestemmelser om kriterierne for midler-

tidigt at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet, idet det er afgørende for et velfungerende

Schengen-samarbejde, at der er ensartede regler i Schengen-landene om

muligheden for i særlige tilfælde at genindføre indre grænsekontrol.

116

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Andre landes kendte holdninger

Medlemsstaterne støtter generelt muligheden for at genindføre indre græn-

sekontrol i ekstraordinære situationer, men det forudsættes, at en sådan

genindførelse kun skal kunne ske som sidste udvej, således at den frie be-

vægelighed begrænses mindst muligt.

Kompetencen til at træffe beslutning om at genindføre den indre grænse-

kontrol, hvis der foreligger en trussel mod den offentlige orden eller indre

sikkerhed på nationalt plan, bør efter de fleste medlemsstaters opfattelse

forblive et nationalt anliggende.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen kan overordnet støtte, at der som opfølgning på opfordringen

fra Det Europæiske Råd fastsættes nærmere regler om midlertidig genind-

førelse af indre grænsekontrol i ekstraordinære situationer.

Kompetencen til at træffe beslutning om at genindføre den indre grænse-

kontrol, hvis der foreligger en trussel mod den offentlige orden eller indre

sikkerhed på nationalt plan, bør efter regeringens opfattelse forblive et na-

tionalt anliggende.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-

pa-Parlamentet.

Forslaget behandles i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og

Indre Anliggender (LIBE).

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejdet (SPAIS) den

21. maj 2013.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 7.-8. marts 2013.

117

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10: Schengen Governance – Ændret forslag til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en evalue-

rings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schen-

gen-reglerne**

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudvikling

af Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilslutte

sig forordningen.

KOM(2011) 559 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudvik-

ling af Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at til-

slutte sig forordningen. Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 at fremlægge et kompromisforslag

med henblik på at opnå politisk enighed i Rådet. Forslaget har til formål

at styrke den nuværende ordning for gensidig evaluering af gennemførel-

sen af Schengen-reglerne ved bl.a. at fastsætte regler om evalueringernes

hyppighed og om opfølgning herpå. Forslaget indebærer endvidere, at de-

le af Schengen-evalueringerne overgår fra Rådet til Kommissionen. For-

slaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. For-

slaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvri-

ge medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man positiv

over for tiltag, der kan føre til en styrkelse af Schengen-samarbejdet.

Baggrund

Schengen-samarbejdet har overordnet to hovedformål: For det første at

etablere fri personbevægelighed over de indre grænser mellem de delta-

gende lande og for det andet at styrke indsatsen mod grænseoverskridende

kriminalitet og illegal indvandring.

Med henblik på gennemførelsen af det første formål følger det af Schen-

gen-reglerne, at de indre grænser under normale omstændigheder alle ste-

der skal kunne passeres uden personkontrol. For at forhindre, at bortfaldet

af personkontrollen mellem Schengen-landene misbruges til kriminalitet

eller illegal indvandring, rummer Schengen-reglerne samtidig en række

bestemmelser om såkaldte kompenserende foranstaltninger, bl.a. om poli-

tisamarbejde, retligt samarbejde, kontrol med de ydre grænser og oprettel-

118

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

se og brug af det såkaldte Schengen-informationssystem.

Schengen-samarbejdet blev oprindeligt oprettet på et mellemstatsligt

grundlag mellem Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Frankrig og Tysk-

land. For at sikre, at disse – og de senere deltagende lande i Schengen-

samarbejdet – anvendte Schengen-reglerne korrekt, så den nødvendige

gensidige tillid kunne opretholdes, nedsatte Schengen-landene i 1998 et

udvalg under den såkaldte Schengen-eksekutivkomité. Udvalget skulle

dels sikre, at alle forudsætninger for anvendelsen af Schengen-reglerne var

opfyldt af lande, som ønskede at tiltræde Schengen-samarbejdet, dels sik-

re, at Schengen-reglerne blev anvendt korrekt i de eksisterende Schengen-

lande.

Med Amsterdam-traktaten blev Schengen-reglerne integreret i EU. I den

forbindelse trådte Rådet i stedet for Schengen-eksekutivkomitéen, mens

det førnævnte udvalg blev til en arbejdsgruppe om Schengen-evaluering

(SCHEVAL-arbejdsgruppen). I dag varetages Schengen-evalueringerne

således af Rådet med Kommissionen som observatør.

Hovedparten af SCHEVAL-arbejdsgruppens opgaver varetages i dag af

udvalg bestående af eksperter fra de forskellige Schengen-lande, som af-

lægger besøg i det land, der skal evalueres, for at vurdere det pågældende

lands anvendelse af Schengen-reglerne. Herefter drøfter arbejdsgruppen

ekspertudvalgenes konklusioner, hvorunder det evaluerede land har mulig-

hed for at redegøre for, hvordan man vil rette op på mangler, der måtte væ-

re konstateret ved evalueringen.

Kommissionen fremlagde den 16. november 2010 et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en evalueringsmeka-

nisme til kontrol af anvendelsen af Schengen-reglerne.

Det Europæiske Råd opfordrede på mødet den 23.-24. juni 2011 Kommis-

sionen til at indføre en mekanisme, som gør det muligt at reagere på eks-

traordinære situationer, hvor Schengen-samarbejdet er truet, herunder ved

at tillade en midlertidig genindførsel af kontrollen ved de indre grænser.

Det Europæiske Råd pegede også på, at håndhævelsen af de fælles regler

navnlig gennem Schengen-evalueringssystemet bør forbedres og uddybes

yderligere for effektivt at kunne imødegå fremtidens udfordringer.

For at imødekomme denne opfordring fremsatte Kommissionen den 16.

september 2011 et ændret forslag til Schengen-evalueringsmekanismen.

119

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er en del af den såkaldte Schengen governance-pakke, der også

indeholder et forslag om ændring af Schengen-grænsekodeksen.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til Traktaten om

den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget

i henhold til dette afsnit bindende for Danmark, ligesom de ikke finder an-

vendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-

reglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forord-

ningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i

dansk ret, jf. protokollens artikel 4.

Sagen var senest på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 7.-8. marts 2013, hvor formandskabet orienterede om status

for forhandlingerne.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventes

formandskabet at fremlægge et kompromisforslag med henblik på at opnå

politisk enighed i Rådet.

Indhold

2.1. Generelt

Det ændrede forslag til forordning om Schengen-evalueringsmekanismen

blev oprindelig fremsat under henvisning til bl.a. TEUF artikel 77, stk. 2,

litra e. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 blev

der imidlertid opnået politisk enighed om et hjemmelsskifte, således at for-

slaget nu har hjemmel i TEUF artikel 70.

Forslaget har til formål at ændre den nuværende ordning for gensidig eva-

luering af gennemførelsen af Schengen-reglerne. Med forslaget indføres

nærmere regler om evalueringernes hyppighed, om fastlæggelse af priori-

teter for evalueringsarbejdet, om opfølgning på evalueringernes konklusi-

oner og om sammensætningen af de hold af eksperter, som deltager i eva-

lueringerne. Forslaget indebærer herudover, at ansvaret for Schengen-

evalueringerne delvist overgår fra Rådet til Kommissionen, og at der ska-

bes mulighed for uanmeldte evalueringsbesøg.

120

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til Kommissionens forslag fra 2010 indebærer det nye forslag en

yderligere styrkelse af Schengen-evalueringssystemet.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Kommissionens forslag indebærer, at der indføres en ny mekanisme for

evaluering af anvendelsen af Schengen-reglerne.

I Kommissionens forslag var der lagt op til at placere ansvaret for evalue-

ring af eksisterende Schengen-lande hos Kommissionen, som skulle træffe

afgørelse i henhold til den såkaldte komitologiprocedure. Efter denne pro-

cedure forelægger Kommissionen forslag til beslutninger for et udvalg be-

stående af repræsentanter for medlemsstaterne og en repræsentant for

Kommissionen, der herefter afgiver udtalelse med kvalificeret flertal.

I den seneste udgave af forslaget lægges der dog op til, at kompetencen

fordeles mellem Rådet og Kommissionen, således at evalueringsrapporter-

ne fremover skal vedtages af Kommissionen i henhold til komitologipro-

ceduren, mens de anbefalinger, som udarbejdes på baggrund af evaluerin-

gerne, skal vedtages af Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen.

Evalueringerne vil efter forslaget skulle finde sted inden for rammerne af

flerårige og årlige evalueringsprogrammer udarbejdet af Kommissionen.

De årlige programmer inddeles i to dele. Den første del skal efter forslaget

indeholde en liste over de lande og områder, der skal evalueres. Den anden

del skal efter forslaget indeholde en liste over de uanmeldte kontrolbesøg,

der skal gennemføres det næste år. Denne del af programmet er fortrolig

og sendes ikke til medlemsstaterne. Ifølge den seneste udgave af forslaget

vil de berørte medlemsstater dog blive underrettet mindst 24 timer inden

det uanmeldte besøg.

Ud over evalueringer af medlemsstaterne enkeltvis vil der også kunne ske

tværgående evalueringer af flere medlemsstater ad gangen, eventuelt kun

for så vidt angår anvendelsen af bestemte dele af Schengen-reglerne (så-

kaldte tematiske evalueringer).

Ved fastlæggelsen af de årlige programmer vil der skulle tages hensyn til

risikoanalyser fra det europæiske grænseagentur, Frontex. Der vil også ef-

ter omstændighederne kunne tages hensyn til oplysninger fra andre rele-

vante kilder, f.eks. Europol.

121

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til den gældende evalueringsordning foreslås der indført mere

præcise regler for sammensætningen af de eksperthold, der skal gennemfø-

re evalueringsbesøgene. Ekspertholdene foreslås således sammensat af

Kommissionen ud fra en bruttoliste over eksperter udpeget af medlemssta-

terne. Repræsentanter fra Frontex, Europol og andre EU-organer kan her-

udover inviteres til at deltage som observatører ved evalueringsbesøgene.

Endvidere indebærer forslaget, at evalueringerne skal kunne omfatte kon-

trol af, at grænsekontrollen ved de indre Schengen-grænser er ophævet. Ef-

ter den gældende ordning har Schengen-evalueringerne kun rettet sig mod

beskyttelsen af de ydre grænser og mod anvendelsen af øvrige kompense-

rende foranstaltninger. Ifølge det seneste kompromisforslag vil uanmeldte

besøg ved de indre grænser skulle ske uden forudgående underretning af

medlemsstaterne.

Forslaget indebærer endvidere en mere detaljeret regulering og styrkelse af

opfølgningen på gennemførte evalueringer.

Ifølge forslaget skal ekspertholdet på grundlag af evalueringen fremlægge

et udkast til anbefalinger af foranstaltninger, der skal afhjælpe de konstate-

rede svagheder og mangler. Anbefalingerne vedtages af Rådet på baggrund

af et forslag fra Kommissionen.

Inden tre måneder efter vedtagelsen af anbefalingerne skal den evaluerede

medlemsstat fremlægge en handlingsplan for, hvordan der kan rettes op på

konstaterede mangler. Medlemsstaten skal herefter, indtil handlingsplanen

er fuldt gennemført, løbende aflægge rapport til Kommissionen om gen-

nemførelsen. Der kan endvidere foretages anmeldte eller uanmeldte sup-

plerende besøg for at kontrollere, at handlingsplanen gennemføres korrekt.

Ifølge forslaget skal Kommissionen hvert år fremlægge en rapport til Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet om gennemførte evalueringer i årets løb. Rap-

porten skal offentliggøres.

Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og proce-

duremæssig karakter, herunder bl.a. om beskyttelse af følsomme oplysnin-

ger i forbindelse med evalueringsarbejdet og om den nærmere praktiske

gennemførelse af evalueringsbesøg.

Kommissionens forslag indeholdt endvidere bestemmelser om midlertidig

122

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

genindførelse af grænsekontrollen ved de indre grænser i tilfælde, hvor en

medlemsstat konsekvent ikke overholder sine forpligtelser til at kontrollere

de ydre grænser. Denne bestemmelse er imidlertid flyttet til forslaget om

ændring af Schengen-grænsekodeksen.

Gældende dansk ret

Evaluering af gennemførelsen af Schengen-reglerne i de lande, som delta-

ger i Schengen-samarbejdet, er ikke reguleret i dansk lovgivning. Forslaget

giver på den baggrund ikke anledning til at redegøre nærmere for gælden-

de dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Det bemærkes, at Danmark påtænker at tilslutte sig forordningen i over-

ensstemmelse med artikel 4 i den danske protokol, hvorefter Danmark seks

måneder efter vedtagelse af en foranstaltning træffer afgørelse om, hvor-

vidt Danmark vil gennemføre foranstaltningen i dansk ret.

Høring

Der er – udover høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejdet (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrø-

rende sagen.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har i begrundelserne for forslaget anført, at forslaget har til

formål at gøre Schengen-evalueringen mere effektiv, hvilket kun kan op-

nås ved regulering på EU-niveau.

Regeringen finder, at forslaget må anses for at være i overensstemmelse

med nærhedsprincippet og kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissio-

nens betragtninger. Regeringen er således enig i, at en yderligere styrkelse

af Schengen-evalueringssystemet alene kan opnås ved, at der på EU-

niveau fastsættes nærmere regler herom.

123

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen er overordnet positiv over for en styrkelse af Schengen-

evalueringssystemet.

Europa-Parlamentet

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 blev der

opnået politisk enighed om at skifte hjemmel fra TEUF artikel 77, stk. 2,

litra e, til TEUF artikel 70, hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet ikke

længere er medlovgiver i forhold til forslaget.

Det blev dog samtidig besluttet at høre Europa-Parlamentet i medfør af

Rådets forretningsorden artikel 19, stk. 7, litra h.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejdet (SPAIS) den

21. maj 2013.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. marts 2013.

124

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11: Det fælles europæiske asylsystem*

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2008) 820 endelig, KOM(2011) 319 endelig, KOM(2011) 320

endelig og KOM(2012) 254 endelig

Resumé

Forslagene, der har til formål at gennemføre anden fase af det fælles eu-

ropæiske asylsystem (CEAS), er omfattet af retsforbeholdet. Danmark har

imidlertid en parallelaftale i forhold til Dublin-forordningen og Eurodac-

forordningen, der giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttet disse rets-

akter med ændringer på mellemstatsligt grundlag. Formandskabet forven-

tes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 at ori-

entere om status for forhandlingerne om forslagene. Forslagene vurderes

at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslagene til Dub-

lin-forordningen og Eurodac-forordningen kan få lovgivningsmæssige og

statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkende-

givelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslagene. Regerin-

gen er overordnet positivt indstillet over for CEAS-retsakterne.

1. Baggrund

Det fremgår af Haag-programmet fra november 2004, at formålet med an-

den fase af det fælles europæiske asylsystem (CEAS) er at indføre en fæl-

les asylprocedure og en ensartet status for personer, der meddeles asyl eller

subsidiær beskyttelse, dvs. anden beskyttelse end den, der følger af Flygt-

ningekonventionen.

Kommissionen blev i den forbindelse opfordret til at

fremsætte forslag til retsakter vedrørende anden fase til vedtagelse inden

udgangen af 2010.

Med Det Europæiske Råds vedtagelse af den europæiske pagt om indvan-

dring og asyl i oktober 2008 blev fristen for gennemførelsen af anden fase

i CEAS udskudt til udgangen af 2012, hvilket blev bekræftet i Stockholm-

programmet fra 2010.

Gennemførelsen af anden fase af CEAS kræver ændringer af Dublin-

forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirektivet, flygtningede-

finitionsdirektivet og asylproceduredirektivet.

Kommissionen fremsatte den 3. december 2008 ændringsforslag til mod-

125

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tagelsesdirektivet, Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. Kom-

missionen fremsatte endvidere den 21. oktober 2009 ændringsforslag til

flygtningedefintionsdirektivet og asylproceduredirektivet. Der er efterføl-

gende fremsat reviderede ændringsforslag til modtagelsesdirektivet, Euro-

dac-forordningen og asylproceduredirektivet.

Hertil kommer, at Kommissionen i 2009 fremsatte forslag til en forordning

om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (EASO) og til et fælles EU-

genbosætningsprogram. Forslagene betragtes som delelementer af CEAS.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. juni 2013

forventes

formandskabet at orientere om status for forhandlingerne om CEAS-

retsakterne.

Det danske retsforbehold

Forslagene til Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelses-

direktivet og asylproceduredirektivet er fremsat under henvisning til Trak-

taten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel

82, stk. 1, litra d, og artikel 87, stk. 2, litra a, og skal vedtages efter den

almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Dan-

mark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til Dublin-forordningen

og Eurodac-forordningen, der giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttet

disse retsakter med ændringer på mellemstatsligt grundlag, såfremt Dan-

mark inden 30 dage efter vedtagelsen meddeler Kommissionen, at man vil

gennemføre indholdet af ændringerne i sin lovgivning.

2. Indhold

2.1. Dublin-forordningen

Dublin-forordningen fastsætter kriterier og procedurer til afgørelse af,

hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om

international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller

126

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en statsløs i en af medlemsstaterne. Formålet med ændringsforslaget er

navnlig at øge Dublin-systemets effektivitet og forbedre beskyttelsesni-

veauet for ansøgere om international beskyttelse.

Der er opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om ændrin-

gen af Dublin-forordningen. Forslaget er dog endnu ikke formelt vedtaget.

Den endelige tekst

indeholder bl.a. regler om effektiv klageadgang, herun-

der adgang til juridisk bistand, samt ret til at blive på medlemsstatens om-

råde under klagesagsbehandlingen, indtil der træffes afgørelse om det

modsatte. Endvidere skal der tages større hensyn til uledsagede mindreåri-

ges tilknytning til nære slægtninge i en medlemsstat, gives mere informa-

tion til asylansøgere, samt indføres klarere tidsfrister og afholdes personli-

ge samtaler, inden det afgøres hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for

asylsagsbehandlingen.

Herudover oprettes endvidere en tidlig varslings- og beredskabsmekanis-

me, som hurtigt kan tages i brug med henblik på at yde støtte til lande, der

oplever et stort pres på deres asylsystemer. Støtten vil afhængig af de kon-

krete behov f.eks. kunne bestå af konsultationer med Kommissionen og det

europæiske asylstøttekontor (EASO), støtte til at udarbejde forebyggende

handlingsplaner eller bistand fra EASO’s asylstøtteteams eller EU’s græn-

seagentur Frontex.

2.2. Eurodac-forordningen

Eurodac-forordningen, der fastsætter reglerne for det såkaldte Eurodac-

system til sammenligning af fingeraftryk, skal sikre en effektiv anvendelse

af Dublin-forordningen. Ændringsforlaget til Eurodac-forordningen har til

formål at øge Dublin-systemets effektivitet.

Der er opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om ændrin-

gen af Eurodac-forordningen. Forslaget er dog endnu ikke formelt vedta-

get.

Den endelige tekst

indebærer, at retshåndhævende myndigheder i med-

lemsstaterne og Europol i særlige tilfælde kan gives adgang til oplysnin-

gerne i Eurodac under overholdelse af strenge databeskyttelsesregler. Des-

uden indføres en

18 måneders opbevaringsperiode

for fingeraftryksoplys-

ninger på ulovligt indrejste tredjelandsstatsborgere eller statsløse.

127

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der lægges endvidere op til mere information om asylansøgere og deres

status i medlemsstaterne ved søgning i databasen og sikring af, at oplys-

ninger i databasen ikke videregives til tredjelande, internationale organisa-

tioner eller private parter i eller uden for EU.

2.3. Modtagelsesdirektivet

Modtagelsesdirektivet fastlægger standarder for modtagelse af asylansøge-

re i medlemsstaterne. Ændringsforslaget har særligt til formål at skabe fæl-

les standarder for et forenklet og mere sammenhængende indkvarterings-

system for asylansøgere i medlemsstaterne, at forhindre misbrug af de for-

skellige modtagelsessystemer i medlemsstaterne og at skabe ensartede høje

standarder for behandlingen af asylansøgere i overensstemmelse med

grundlæggende rettigheder.

Der er opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om ændrin-

gen af modtagelsesdirektivet.

Forslaget er dog endnu ikke formelt vedta-

get.

Den endelige tekst omfatter bl.a. en udtømmende liste over grunde til fri-

hedsberøvelse, en klageadgang i forhold til inddragelse af ydelser i hen-

hold til direktivet og en adgang til arbejdsmarkedet senest 9 måneder efter

datoen for indgivelse af ansøgning om asyl, hvis der ikke er truffet afgø-

relse i asylsagen i første instans. Derudover er der indført regler om, at der

skal tages særlige hensyn til sårbare personer, og en løbende forpligtelse

for medlemsstaterne til at vurdere disses særlige modtagelsesbehov samt

en forpligtelse til at udpege en kvalificeret repræsentant til de uledsagede

asylansøgere.

2.4. Asylproceduredirektivet

Asylproceduredirektivet fastlægger standarder for procedurer i medlems-

staterne for tildeling og fratagelse af international beskyttelse. Formålet

med ændringsforslaget er navnlig at skabe fælles asylprocedurer, som er

effektive og retfærdige, at bidrage til at håndtere potentielt grundløse an-

søgninger, og at sikre ensartet behandling i medlemsstaterne.

Der er opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om ændrin-

gen af asylproceduredirektivet. Forslaget er dog endnu ikke formelt vedta-

get.

128

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den endelige tekst

omfatter bl.a. bestemmelser om særlig hensynstagen til

asylansøgere, der vurderes at have særlige proceduremæssige behov, lige-

som

der fastsættes

en frist for medlemsstaternes behandling af ansøgninger

om international beskyttelse på seks måneder,

der som udgangspunkt alene

kan forlænges med op til ni måneder. Under alle omstændigheder skal be-

handlingen dog være afsluttet efter 21 måneder.

Derudover

indføres

en frist på

tre arbejdsdage

for registrering af asylansø-

gere, højere grad af informationsforpligtelse over for asylansøgere,

adgang

til effektive retsmidler og ret til en personlig samtale samt juridisk bistand

og repræsentation i klageprocedurer for asylansøgere.

Endelig udstyres medlemsstaterne med flere værktøjer til at håndtere po-

tentielt grundløse ansøgninger, herunder muligheden for i visse situationer

at fremskynde behandlingen af ansøgninger eller lade behandlingen af an-

søgninger foretages ved grænsen eller i transitområder.

2.5. Flygtningedefinitionsdirektivet

Flygtningedefintionsdirektivet fastsætter minimumsstandarder for aner-

kendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller per-

soner, der af anden grund har behov for international beskyttelse, og ind-

holdet af en sådan beskyttelse.

Med det ændrede flygtningedefinitionsdirektiv, som trådte i kraft den 9.

januar 2012, blev der bl.a. i vid udstrækning indført samme rettigheder for

personer, der opfylder betingelserne for at være flygtning, og personer, der

har ret til subsidiær beskyttelse af andre grunde end dem, som fremgår af

Flygtningekonventionen.

2.6. Det fælles EU-genbosætningsprogram

Kommissionens forslag til et fælles EU-genbosætningsprogram består af to

meddelelser, hvoraf den ene indeholder en politisk ramme, mens den an-

den indeholder et ændringsforslag til den europæiske flygtningefond, der

fastsætter kriterierne for medlemsstaternes modtagelse af økonomisk støtte

til genbosætning for 2013.

Ændringsforslaget til flygtningefonden trådte i kraft den 30. marts 2012.

129

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.7. Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)

Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. novem-

ber 2009 forslaget om oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor til

fremme af praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet.

EASO blev formelt etableret den 19. juni 2011.

3. Gældende dansk ret

Den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning blev på bag-

grund af en parallelaftale mellem Fællesskabet og Danmark, gennemført i

dansk ret med lov nr. 323 af 18. maj 2005 om Danmarks tilknytning til

Dublin- og Eurodac-forordningen. Danmark indtrådte i samarbejdet med

de øvrige EU-medlemsstater samt Norge og Island den 1. april 2006.

For så vidt angår Dublin-forordningen fremgår det af udlændingelovens §

29 a, at en udlænding kan afvises, overføres eller tilbageføres til et andet

EU-land efter reglerne i Dublin-forordningen eller efter overenskomst el-

ler et hertil svarende arrangement, som Danmark har indgået med et eller

flere lande i tilslutning til Dublin-forordningen.

Det følger endvidere af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, at når en udlæn-

ding påberåber sig at være asylansøger, træffer Udlændingestyrelsen sna-

rest muligt afgørelse om, hvorvidt den pågældende kan afvises, overføres

eller tilbageføres efter reglerne i Dublin-forordningen.

I henhold til udlændingelovens § 48 b træffer Udlændingestyrelsen snarest

muligt afgørelse, når et andet EU-land anmoder Danmark om at overtage,

tilbagetage eller modtage en udlænding efter reglerne i kapitel 5 a.

Endelig fremgår det af udlændingelovens § 48 d, at Udlændingestyrelsens

afgørelser efter §§ 48 a-c kan påklages til justitsministeren. En sådan kla-

ge har ikke opsættende virkning.

Eurodac-forordningen er gennemført i udlændingelovens kapitel 8 a om

videregivelse af oplysninger i medfør af reglerne i Dublin-forordningen,

Schengenkonventionen, VIS-forordningen og Eurodac-forordningen mv.

130

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslagene er, som nævnt ovenfor under pkt. 1, fremsat med hjemmel i

TEUF, tredje del, afsnit V, og er dermed omfattet af det danske retsforbe-

hold. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslagene, som ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark. Forslagene har

derfor som udgangspunkt hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-

le konsekvenser for Danmark.

Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til den eksisterende

Dublin-forordning og Eurodac-forordning, der giver Danmark ret til fort-

sat at være tilsluttet retsakten med ændringer på mellemstatsligt grundlag,

såfremt Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen meddeler Kommissio-

nen, at man vil gennemføre indholdet af ændringerne i sin lovgivning.

Forslagene til Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen kan dermed

få lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser for Danmark, hvis

Danmark beslutter sig for at gennemføre forslagene.

For så vidt angår Dublin-forordningen vil der bl.a. skulle ske en ændring

af udlændingelovens § 29 a, stk. 2 og § 58 c, hvori der henvises til Dublin-

forordningen. Derudover vil der skulle ske en ændring af udlændingelo-

vens § 48 d, idet en asylansøger efter forslaget til Dublin-forordningen

skal kunne anmode en retsinstans eller et nævn om, at en klage over en

Dublin-afgørelse skal tillægges opsættende virkning, hvilket vil skulle ind-

arbejdes i udlændingeloven.

Forslaget vurderes at ville medføre merudgifter på ca. 14,1 mio. kr. årligt.

Justitsministeriet tilføres en merbevilling til afholdelse heraf.

For så vidt angår Eurodac-forordningen vil en gennemførelse kræve æn-

dringer i udlændingelovens kapitel 8 a, herunder vedrørende videregivelse

af oplysninger i medfør af reglerne i den gældende Eurodac-forordning.

Kommissionen har i forslaget anført, at de foreslåede ikke-administrative

omkostninger forventes at udgøre 2,771 mio. euro, der vil blive afholdt

over EU’s eksisterende budget.

En beslutning om dansk tilslutning på mellemstatsligt grundlag vil inde-

bære statslige merudgifter i form af dansk medfinansiering af forbedrin-

gerne af Eurodacs centrale system. Uden en fortsat dansk tilslutning til

131

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eurodac ville Danmark således modtage refusion af det danske EU-bidrag

svarende til en forholdsmæssig andel af udgifterne. Det danske bidrag ud-

regnes på grundlag af den generelle finansieringsnøgle for EU’s budget,

der i indeværende rammeperiode (2007-2013) er ca. 2 pct. af udgifterne.

Danmarks relative bidrag til finansieringen vil således udgøre ca. 55.000

euro eller 0,4 mio. kr.

Forslaget vil herudover medføre visse merudgifter for Rigspolitiet og Da-

tatilsynet, som afholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer.

5. Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrøren-

de sagen.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget til Dublin-forordningen henvist til, at

spørgsmålet om, hvilket land der har ansvaret for behandlingen af en

asylansøgning, og sikringen af asylansøgeres behov i den forbindelse,

bedst løses i samarbejde mellem medlemsstaterne. Samtidig søges der med

forslaget en imødekommelse af de særlige situationer, hvor medlemsstater

oplever et stort pres på deres asylsystemer.

For så vidt angår Eurodac-forordningen har Kommissionen anført, at for-

valtningen af Eurodac, der er oprettet for at bistå med gennemførelsen af

Dublin-forordningen, bedst løses i samarbejde mellem medlemsstaterne.

Forslaget til modtagelsesdirektivet og forslaget til asylproceduredirektivet

begrundes af Kommissionen bl.a. med, at yderligere harmonisering af na-

tionale regler om modtagelsesforhold og asylprocedurer er påkrævet for

at begrænse de sekundære asylstrømme mellem medlemsstaterne.

På den ovennævnte baggrund er det regeringens vurdering, at nærheds-

princippet er overholdt.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

132

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Europa-Parlamentet

Forslagene behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

artikel 294), der indebærer, at de skal vedtages af Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet forventes at vedtage de fire forslag på plenarmødet

den 10.-13. juni 2013.

9. Foreløbig dansk holdning

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for CEAS-retsakterne.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har senest været drøftet i specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde (SPAIS) den

21. maj 2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. december

2012.

133

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om EU-agenturet for samarbejde og uddannelse

inden for retshåndhævelse (Europol) samt om ophævelse af afgørelse

2009/371/RIA og 2005/681/RIA*

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2013) 173 endelig

Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen har fremlagt forslag

til en forordning for Europol, hvorom der forventes en orienterende debat

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013. Forslaget

viderefører dele af de nugældende regler for Europol. Samtidig lægges der

op til en række nyskabelser, blandt andet foreslås Det Europæiske Politi-

akademi, Cepol, nedlagt og opgaverne lagt ind under Europol. Forslaget

har både lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Forslaget

vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der ses ikke

at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-

ninger til forslaget. Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet

over for forslaget.

1. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2013) 173 endelig af 27. marts 2013 frem-

lagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-

agenturet for samarbejde og uddannelse inden for retshåndhævelse (Euro-

pol) samt om ophævelse af afgørelse 2009/371/RIA og 2005/681/RIA, der

udgør det hidtidige retsgrundlag for henholdsvis Europol og Cepol. For-

slaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 29. april 2013.

Den Europæiske Politienhed (Europol) begyndte som et mellemstatsligt

samarbejde i midten af 1990’erne. I 2009 blev Europol et EU-agentur. Eu-

ropols rolle er at støtte de nationale retshåndhævende myndigheders ind-

sats og deres gensidige samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af

grov kriminalitet og terrorisme. Europol virker til fremme af udvekslingen

af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder

og tilvejebringer kriminalistisk analyse til hjælp for de nationale politistyr-

ker, når de skal foretage efterforskning på tværs af grænserne.

134

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Politiakademi (Cepol) blev oprettet som EU-agentur i

2005. Agenturet har til formål at fremme samarbejdet mellem de nationale

politikorps ved at arrangere kurser for ledende politifolk om politiarbejde

med en europæisk dimension.

Kommissionen har som en del af baggrunden for det foreliggende forord-

ningsforslag peget på, at det i Traktaten om Den Europæiske Unions Funk-

tionsmåde (TEUF) artikel 88 bestemmes, at Europol skal reguleres ved

forordning. Det bestemmes også, at der heri skal fastlægges de nærmere

bestemmelser for Europa-Parlamentets kontrol af Europols aktiviteter

sammen med de nationale parlamenter.

Kommissionen har endvidere peget på, at Det Europæiske Råd i Stock-

holmprogrammet har opfordret Europol til at udvikle sig og ”blive et knu-

depunkt for informationsudveksling mellem medlemsstaternes retshånd-

hævende myndigheder, en tjenesteudbyder og en platform for de retshånd-

hævende tjenester”. I Stockholmprogrammet tilskyndes endvidere til, at

der indføres uddannelsesordninger og udvekslingsprogrammer for alle

med en relevant beskæftigelse inden for retshåndhævelse på nationalt plan

og på EU-plan, hvor Cepol skal spille en central rolle med hensyn til at

sikre den europæiske dimension.

Kommissionen har endvidere henvist til meddelelsen ”Strategien for EU's

indre sikkerhed i praksis - Fem skridt hen imod et mere sikkert EU”

(KOM(2010) 673 endelig), hvori Kommissionen har redegjort for centrale

udfordringer, principper og retningslinjer i håndteringen af sikkerhedspro-

blemer i EU samt foreslået en række foranstaltninger mod de risici, som

grov kriminalitet og terrorisme udgør for sikkerheden i EU.

Kommissionen har som baggrund for forslaget desuden anført, at man i lø-

bet af det sidste årti i EU har set en stigning i den grove og organiserede

kriminalitet, som er blevet et stadigt mere dynamisk og kompliceret fæ-

nomen. Globalisering i samfundet og erhvervslivet har skabt grobund for

nye kriminalitetsformer og et mere varieret mønster i kriminaliteten, hvor

kriminelle i høj grad bruger internettet som platform for kriminel aktivitet.

Den grove kriminalitet påfører ofrene stadig mere alvorlig skade og med-

fører omfattende økonomiske tab. Samtidig genererer den et enormt udbyt-

te, som øger de kriminelle netværks magt og berøver de offentlige myn-

digheder indtægter.

På den baggrund finder Kommissionen, at der er behov for EU-agenturer,

135

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der effektivt kan støtte samarbejde og vidensdeling mellem de retshånd-

hævende myndigheder og bistå i uddannelsen af dem.

Kommissionens forslag til forordning indeholder derfor en retlig ramme

for et nyt Europol, der efterfølger og erstatter det nuværende Europol og

det nuværende Cepol.

Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med den fælles

erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om decentrali-

serede agenturer fra 2012, som indeholder en række principper for, hvor-

dan forvaltningen af EU-agenturer skal tilrettelægges samt en anbefaling

om, at sammenlægning af agenturer bør overvejes bl.a. i tilfælde, hvor det

kan skabe synergieffekter eller øge effektiviteten. En sammenlægning af

Europol og Cepol vil efter Kommissionens opfattelse medføre begge dele.

I forbindelse med fremlæggelsen af det foreliggende forordningsforslag

afgav Kommissionen en meddelelse om etablering af en europæisk ord-

ning for uddannelse i retshåndhævelse (KOM(2013) 172 endelig) – kaldet

”LETS”.

Det fremgår af meddelelsen, at uddannelsesordningen sigter mod at gøre

EU’s svar på fælles sikkerhedsmæssige udfordringer mere effektivt, hæve

standarderne for politiarbejde i EU og fremme udviklingen af en fælles

retshåndhævelseskultur som et middel til at øge samarbejdet og den gensi-

dige tillid. Uddannelsesordningen skal endvidere identificere og afhjælpe

mangler i den eksisterende uddannelse for retshåndhævende personale in-

den for grænseoverskridende anliggender ved at støtte og, når det er rele-

vant, samordne undervisningen i europæiske og nationale ekspertisecentre.

Kommissionen har lagt op til, at det nye Europol skal have ansvaret for at

gennemføre uddannelsesordningen.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventes

der en orienterende debat om forordningsforslaget, herunder om den fore-

slåede sammenlægning af de to agenturer.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 87, stk. 2,

litra b), og artikel 88, og skal vedtages efter den almindelige lovgivnings-

procedure (TEUF artikel 294).

136

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i

Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-

dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-

forbeholdet”).

Det må forventes, at det danske retsforbehold og forordningsforslaget,

herunder i lyset af de ændringer, der lægges op til i forhold til den nuvæ-

rende ordning, vil føre til, at Danmark ikke længere vil deltage i hverken

Europol-samarbejdet eller i Cepol.

2. Indhold

2.1. Generelt

Kommissionen har med forslaget til en forordning for Europol lagt op til

en gennemgribende omskrivning af retsgrundlaget for Europol. Indholds-

mæssigt videreføres store dele af reglerne i den nugældende rådsafgørelse

om Europol, dog i mange tilfælde omskrevet og lettere justeret. Samtidig

lægges der op til en række ændringer, navnlig på fem hovedområder.

For det første styrkes den parlamentariske kontrol med Europol ved indfø-

relse af en række beføjelser både for Europa-Parlamentet og for de natio-

nale parlamenter.

For det andet styrkes Europol som knudepunkt for informationsudveksling

mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder. Det sker navn-

lig ved, at medlemsstaternes forpligtelse til at levere oplysninger til Euro-

pol skærpes. Samtidig foreslås Europols software-arkitektur ændret, så det

bliver lettere for Europol at forbinde og analysere data. En større åbenhed i

systemerne modsvares af mere detaljerede regler for behandlingen af op-

lysninger og øget databeskyttelse.

For det tredje foreslås oprettet en ny afdeling i Europol, Europolakademiet,

som skal forestå uddannelse af retshåndhævende personale. Det Europæi-

ske Politiakademi, Cepol, foreslås samtidig nedlagt. Endvidere skal det

nye Europol udvikle specialiserede centre for bekæmpelse af visse former

for kriminalitet, herunder IT-kriminalitet.

137

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For det fjerde ændres og styrkes databeskyttelsesordningen for Europol.

Blandt andet foreslås det, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-

skyttelse bliver ekstern tilsynsmyndighed for Europol.

For det femte foreslås en række ændringer i Europols ledelsesstruktur.

I det følgende er hovedvægten lagt på forslagets centrale og nyskabende

dele.

2.2. Europols målsætninger (forslagets kapitel I)

Det fremgår af forslaget, at der med forordningen oprettes et EU-agentur

for samarbejde og uddannelse inden for retshåndhævelse (Europol) til at

forbedre det gensidige samarbejde mellem de retshåndhævende myndig-

heder i EU, til at styrke og støtte deres indsats samt til at udforme en sam-

menhængende EU-uddannelsespolitik. Det nye Europol erstatter og efter-

følger det nuværende Europol og det nuværende Cepol.

Det nye Europols målsætning er ifølge forslaget tredelt.

For det første skal Europol støtte og styrke medlemsstaternes kompetente

myndigheders indsats for og deres indbyrdes samarbejde om at forebygge

og bekæmpe grov kriminalitet, der berører flere medlemsstater, terrorisme

og former for kriminalitet, der berører en fælles interesse, der er omfattet

af en EU-politik. De kriminalitetsområder, som Europols kompetence om-

fatter, er oplistet i forslagets bilag 1. Det drejer sig eksempelvis om organi-

seret kriminalitet, narkotikahandel, hvidvask af penge, organiseret illegal

indvandring, menneskehandel, manddrab, grov legemsbeskadigelse, IT-

kriminalitet, korruption, handel med våben og eksplosivstoffer, handel

med dopingmidler samt miljøkriminalitet m.fl. Seksuelt misbrug og seksu-

el udnyttelse af kvinder og børn er føjet til listen som eneste reelt nye kri-

minalitetsområde i forhold til det nuværende Europols kompetence.

For det andet skal Europol støtte og styrke medlemsstaternes bekæmpelse

af strafbare handlinger, der relaterer sig til de nævnte kriminalitetsformer,

eksempelvis strafbare handlinger, der begås for at skaffe midler til at begå

handlinger, der henhører under Europols kompetenceområde.

For det tredje skal Europol støtte, udvikle, gennemføre og koordinere ud-

dannelsesaktiviteter for retshåndhævende personale. Denne opgave vareta-

ges i dag af Cepol.

138

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De to første dele af målsætningen svarer i alt væsentligt til Europols nuvæ-

rende formål og kompetenceområde, mens uddannelsesdelen er ny.

2.3. Opgaver vedrørende samarbejde om retshåndhævelse (forslagets

kapitel II)

2.3.1. Europols opgaver

Europols opgaver som beskrevet i forslaget er til dels en videreførelse af

det nuværende Europols opgaveportefølje. Beskrivelsen af opgaverne er

dog i flere tilfælde omskrevet og justeret.

Navnlig videreføres den eksisterende opgaveportefølje i relation til ind-

samling, behandling, analyse og udveksling af oplysninger. Det gælder og-

så støtte til medlemsstaternes efterforskninger samt udarbejdelse af trus-

selsvurderinger og strategiske og operationelle analyser.

Efter forordningsforslaget vil Europol også fortsat kunne foreslå oprettelse

af fælles efterforskningshold og deltage i sådanne, ligesom Europol fortsat

vil kunne anmode en medlemsstat om at indlede efterforskning af en for-

brydelse omfattet af Europols målsætninger. Blot er der foretaget mindre

justeringer i opgavebeskrivelsen.

Forslaget lægger desuden op til en række nye opgaver for Europol.

Europol skal således bl.a. gennemføre uddannelse for retshåndhævende

personale. Endvidere skal Europol bidrage med efterretninger om krimina-

litet og relevant analytisk bistand til EU-organer, der er oprettet med

hjemmel i traktatens afsnit V (som bl.a. vedrører grænsekontrol, asyl og

indvandring samt retligt samarbejde i straffesager) samt til Det Europæiske

Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Endvidere skal Europol ifølge forslaget etablere specialiserede EU-

ekspertisecentre vedrørende kriminalitetsområder inden for Europols kom-

petence, navnlig Det Europæisk Center til Bekæmpelse af IT-kriminalitet.

Endelig lægges der med forslaget op til, at Europol skal have opgaver med

at koordinere og organisere efterforskning og operationelle foranstaltnin-

ger, der udføres i fællesskab mellem medlemsstaterne eller inden for ram-

merne af fælles efterforskningshold. Ligesom det er tilfældet i dag, vil det

139

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nye Europol ikke kunne anvende tvangsindgreb.

2.3.2. Medlemsstaternes samarbejde med Europol

Ifølge forslaget skal der, ligesom i dag, i hver medlemsstat være en natio-

nal enhed, der skal være forbindelsesled mellem Europol og medlemssta-

ternes kompetente myndigheder. I Danmark varetages opgaven af Rigspo-

litiet. Som noget nyt skal den nationale enhed også agere bindeled i for-

hold til uddannelsesinstitutioner for retshåndhævende personale.

Som noget nyt foreslås det desuden, at Europol skal kunne samarbejde di-

rekte med medlemsstaternes kompetente myndigheder om efterforskning

af konkrete sager, uden at der foreligger en forudgående aftale herom mel-

lem medlemsstaten og Europol. Europol skal da straks give den nationale

enhed meddelelse herom og fremsende en kopi af eventuelle oplysninger,

der er blevet udvekslet under den direkte kontakt mellem Europol og de

respektive kompetente myndigheder.

Den nuværende ordning med nationale forbindelsesofficerer i Europol vi-

dereføres.

Herudover lægges der med forslaget op til et antal nye forpligtelser for

medlemsstaterne.

Medlemsstaterne forpligtes således til at levere de oplysninger til Europol,

som er nødvendige for, at Europol kan opfylde sine målsætninger. Dette

omfatter også straks at meddele Europol oplysninger vedrørende kriminali-

tetsområder, der anses for en prioritet for EU. Det omfatter desuden at til-

sende en kopi af bilaterale eller multilaterale udvekslinger med en anden

medlemsstat eller andre medlemsstater, når udvekslingen vedrører krimi-

nalitet omfattet af Europols målsætninger. Hvert år skal Europol rapportere

om mængden og kvaliteten af de oplysninger, som medlemsstaterne såle-

des har leveret, til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og de natio-

nale parlamenter.

Endvidere skal medlemsstaterne ifølge forslaget sikre, at alle relevante

kompetente myndigheder i medlemsstaterne og uddannelsesinstitutioner

for retshåndhævende personale i medlemsstaterne effektivt kommunikerer

og samarbejder med Europol.

Endelig skal medlemsstaterne øge bevidstheden om Europols aktiviteter.

140

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4. Opgaver vedrørende uddannelse af retshåndhævende personale

(forslagets kapitel III)

Med forordningsforslaget lægges der op til oprettelse af en ny afdeling af

Europol, Europolakademiet, som skal støtte, udvikle, levere og koordinere

uddannelse af retshåndhævende personale. Det skal navnlig omfatte områ-

derne bekæmpelse af grov, grænseoverskridende kriminalitet, terrorisme,

afvikling af sportsbegivenheder og begivenheder med stor risiko for den

offentlige orden, strategisk planlægning og ledelse af civile EU-missioner,

ledelse inden for retshåndhævelse samt sprogkundskaber.

Europolakademiet skal have opgaver inden for en række områder.

For det første skal akademiet udarbejde flerårige strategiske analyser af

uddannelsesbehovet.

For det andet skal akademiet udvikle og gennemføre uddannelsesaktivite-

ter og læringsprodukter som eksempelvis kurser, konferencer, e-

læringsaktiviteter, tematiske uddannelsesmoduler og udvekslingspro-

grammer for retshåndhævende personale.

For det tredje skal akademiet arbejde på at sikre en sammenhængende EU-

uddannelsespolitik til at støtte civile missioner og opbygge kapacitet i tred-

jelande.

For det fjerde skal akademiet fremme gensidig anerkendelse af uddannelse

inden for retshåndhævelse i medlemsstaterne.

Endelig fastsættes det i forslaget, at akademiet skal bidrage til udviklingen

af relevant forskning og fremme partnerskaber mellem uddannelsesinstitu-

tioner for retshåndhævelse i medlemsstaterne.

2.5. Europols organisation (forslagets kapitel IV)

Med forslaget lægges der op til en række ændringer i Europols ledelses-

struktur. Kommissionen har som en del af begrundelsen herfor anført, at

det vil bringe Europols ledelsesstruktur i overensstemmelse med retnings-

linjerne i den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommis-

sionen om decentraliserede agenturer fra 2012.

141

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås, at Europols forvaltnings- og ledelsesstruktur skal bestå af en

bestyrelse, en eksekutivdirektør og et videnskabeligt udvalg samt om for-

nødent en direktion og/eller andre rådgivende organer, som bestyrelsen op-

retter.

2.5.1. Bestyrelsen

Bestyrelsen skal bestå af en repræsentant fra hver medlemsstat og to re-

præsentanter for Kommissionen. Bestyrelsesmedlemmerne udnævnes på

grundlag af deres ledelseserfaring og deres kendskab til samarbejde om

retshåndhævelse. Hvert medlem skal have en suppleant, som udnævnes på

grundlag af sin ledelseserfaring og sit kendskab til national uddannelsespo-

litik for retshåndhævende personale. Suppleanten skal optræde som med-

lem i forbindelse med spørgsmål om uddannelse. Medlemmerne skal ud-

nævnes for 4 år ad gangen.

Bestyrelsen skal bl.a. vedtage årlige budgetter, flerårige og årlige arbejds-

programmer samt en årlig aktivitetsrapport. Arbejdsprogrammerne og ak-

tivitetsrapporten skal sendes til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen

og de nationale parlamenter. Herudover skal bestyrelsen bl.a. etablere Eu-

ropols interne strukturer samt i øvrigt foretage en række dispositioner af

betydning for Europols organisation og drift.

2.5.2. Eksekutivdirektøren

Eksekutivdirektøren udnævnes af bestyrelsen og forestår ledelsen af Euro-

pol. Eksekutivdirektøren har ansvar for den løbende administration af Eu-

ropol og for forberedelse og gennemførelse af en række af bestyrelsens be-

slutninger, herunder det flerårige og det årlige arbejdsprogram samt en

række dispositioner af betydning for Europols drift.

Såvel Europa-Parlamentet som Rådet kan anmode eksekutivdirektøren om

at aflægge rapport om udførelsen af sit hverv.

2.5.3. Videnskabeligt udvalg for uddannelse

Det videnskabelige udvalg for uddannelse er et uafhængigt rådgivende or-

gan, der skal sikre og styre den videnskabelige kvalitet af Europols arbejde

med uddannelse. Udvalget sammensættes af 11 personer fra universitets-

verdenen eller erhvervslivet, som udnævnes af bestyrelsen for en femårig

periode.

142

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget skal rådgive eksekutivdirektøren, viceeksekutivdirektøren for

uddannelse samt bestyrelsen i en række spørgsmål vedrørende Europols

uddannelsesaktiviteter, bl.a. for at sikre videnskabelig og pædagogisk kva-

litet samt sikre sammenhæng med relevante EU-politikker og -prioriteter.

2.5.4. Direktionen

Bestyrelsen kan nedsætte en direktion til at bistå bestyrelsen. Direktionen

skal bestå af fem af bestyrelsens medlemmer, herunder formanden og en af

Kommissionens repræsentanter. Alle udnævnes for fire år ad gangen.

Direktionen har bl.a. til opgave at forberede de afgørelser, der skal træffes

af bestyrelsen. Med det formål at styrke overvågningen af den administra-

tive forvaltning skal direktionen desuden bistå og rådgive eksekutivdirek-

tøren i forbindelse med gennemførelsen af bestyrelsens afgørelser. Endvi-

dere skal direktionen sammen med bestyrelsen sikre passende opfølgning

på resultater og henstillinger fra forskellige undersøgelser.

2.6. Behandling af oplysninger (forslagets kapitel V)

Der lægges med forslaget op til, at Europols softwarearkitektur skal laves

om med henblik på at gøre det lettere og hurtigere for Europol at fastslå,

om der er forbindelser mellem data, som agenturet allerede er i besiddelse

af, og siden analysere dem.

Det nuværende Europol råder over dels det såkaldte Europol Informations-

system, hvori efterretninger inden for Europols kompetenceområde opsam-

les til brug for Europols arbejde og med henblik på generelt at stille dem til

rådighed for medlemsstaternes efterforskning af grænseoverskridende kri-

minalitet. Herudover har Europol et antal adskilte, emneopdelte analyseda-

tabaser, som medlemsstaterne kun har adgang til, når de er særligt berørt af

eller involveret i vedkommende emne.

Når det gælder analysearbejdet, lægges der med forslaget op til i princippet

én stor database, hvortil der som udgangspunkt er generel adgang for med-

lemsstaterne.

Som modstykke til den større åbenhed foreslås reglerne om behandling af

oplysninger ændret i forhold til det nuværende retsgrundlag. I forslaget

fastsættes der således detaljerede regler om, til hvilke formål forskellige

143

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

typer af oplysninger kan behandles, samt om kilder, adgang til og brug af

oplysninger. Samtidig styrkes databeskyttelsen, se nærmere herom i afsnit

2.8.

Ifølge forslaget kan Europol kun behandle oplysninger, der er meddelt

agenturet af a) medlemsstaterne i henhold til deres nationale ret eller af b)

EU-organer, tredjelande og internationale organisationer eller private par-

ter i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i forordningsforslaget.

Endvidere kan Europol hente og behandle offentligt tilgængelige oplys-

ninger samt oplysninger fra forskellige nationale og internationale infor-

mationssystemer, når det er tilladt efter de regelsæt, der gælder for disse

informationssystemer.

Europol kan efter forslaget kun behandle oplysninger i det omfang, det er

nødvendigt af hensyn til agenturets målsætninger, og kun til følgende tre

formål: a) krydscheck med henblik på at finde en sammenhæng mellem

oplysninger, b) strategiske eller tematiske analyser samt c) operationelle

analyser i konkrete tilfælde.

De kategorier af personoplysninger, der kan indsamles, og de kategorier af

personer (såsom mistænkte, ofre, vidner osv.), hvis oplysninger kan ind-

samles, er i forslagets bilag 2 specificeret i forhold til hvert af de tre data-

behandlingsformål.

Dataleverandøren (såsom en medlemsstat eller et EU-organ) bestemmer til

hvilke(t) af de tre hjemlede databehandlingsformål oplysningerne kan be-

handles. Dataleverandøren kan fastsætte begrænsninger i adgangen til eller

brugen af oplysningerne. Begrænsningerne kan kun fraviges efter datale-

verandørens samtykke, eller når det er strengt nødvendigt for at forebygge

eller afværge en overhængende og særligt kvalificeret trussel eller faresi-

tuation.

Medlemsstaterne har direkte adgang til oplysninger, som Europol opbeva-

rer, når de er meddelt til brug for enten krydscheck eller strategiske og te-

matiske analyser. Medlemsstaterne har indirekte adgang baseret på et

hit/no hit-system til oplysninger meddelt til brug for operationelle analyser

i konkrete tilfælde. De tilknyttede person- eller sagsoplysninger udleveres

kun efter en separat opfølgende anmodning. For Europols ansatte er ad-

gangen til oplysninger baseret på et nødvendighedskriterie.

Det foreslås, at Eurojust (som navnlig har til opgave at fremme samarbejde

144

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om retsforfølgning af grov, grænseoverskridende kriminalitet) og Det Eu-

ropæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) skal kunne søge i Euro-

pols oplysninger for at konstatere, om der er overensstemmelse mellem

oplysninger behandlet hos henholdsvis Europol og et af disse to agenturer.

2.7. Forholdet til partnere (forslagets kapitel VI)

Forslagets kapitel om forholdet til partnere viderefører i hovedtræk de nu-

gældende regler herom.

Ifølge forslaget kan Europol have samarbejdsrelationer med EU-organer,

retshåndhævende myndigheder i tredjelande, uddannelsesinstitutioner for

retshåndhævende myndigheder i tredjelande, internationale organisationer

samt private parter.

Europol kan efter forslaget udveksle alle andre oplysninger end personop-

lysninger med de mulige partnere med forbehold for begrænsninger fastsat

af dataleverandøren.

Europol kan direkte videregive personoplysninger til EU-organer i det om-

fang, det er nødvendigt for, at Europol eller det EU-organ, der er modtage-

ren, kan udføre deres opgaver, dog med forbehold for begrænsninger fast-

sat af dataleverandøren.

Europols videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-

onale organisationer kræver normalt særskilt hjemmel i enten en Kommis-

sionsafgørelse om tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau, en aftale mellem

EU og partneren, som giver tilstrækkelige garantier med hensyn til bl.a.

beskyttelse af fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder, el-

ler en samarbejdsaftale mellem det nuværende Europol og partneren.

Dog kan eksekutivdirektøren eller bestyrelsen i særlige situationer under

visse betingelser tillade videregivelse af personoplysninger til tredjelande

eller internationale organisationer.

Europol kan efter forslaget behandle oplysninger fra private parter og pri-

vatpersoner, når de modtages gennem nærmere præciserede enheder i en

medlemsstat eller hos en partner.

145

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.8. Databeskyttelsesgarantier (forslagets kapitel VII)

Forslagets bestemmelser om databeskyttelse er til dels en videreførelse i

store træk af regler i rammeafgørelsen. Samtidig lægges der på en række

punkter op til ændringer, som har til formål samlet set at styrke databe-

skyttelsesordningen for Europol. I det følgende fokuseres hovedsagelig på

nye elementer.

2.8.1. Tilsyn

Som en af nyskabelserne lægges der op til, at Den Europæiske Tilsynsfø-

rende for Databeskyttelse skal overtage det eksterne databeskyttelsestilsyn

fra det nuværende kontrolorgan, Den Fælles Kontrolinstans, som består af

repræsentanter for de myndigheder i medlemsstaterne, der er udpeget som

nationale kontrolinstanser efter rådsafgørelsen om Europol.

Det foreslås, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse får an-

svar for at føre tilsyn med og sikre anvendelsen af forordningens bestem-

melser om beskyttelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder

med hensyn til Europols behandling af personoplysninger samt for at råd-

give Europol og de registrerede om alle forhold vedrørende behandling af

personoplysninger. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

tildeles således en række opgaver såsom at modtage og undersøge klager

fra registrerede, at iværksætte undersøgelser på eget initiativ samt at føre

tilsyn med og sikre anvendelsen af bestemmelserne i både den foreslåede

forordning og i alle andre EU-retsakter vedrørende beskyttelse af fysiske

personer med hensyn til Europols behandling af personoplysninger.

Samtidig tildeles den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse efter

forslaget en række konkrete beføjelser, herunder beføjelse til at rette en

advarsel eller en påtale til Europol, til at træffe afgørelse om berigtigelse,

blokering eller sletning af oplysninger, til midlertidigt eller definitivt at

nedlægge forbud mod behandling, til at forelægge sagen for Europol og

om nødvendigt for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt til

at indbringe sagen for EU-Domstolen.

Ligesom i dag skal hver medlemsstat efter forslaget udpege en national til-

synsmyndighed, som har til opgave at føre tilsyn med lovligheden af den

pågældende medlemsstats udveksling af personoplysninger med Europol

samt at undersøge, om den registreredes rettigheder derved krænkes. Data-

tilsynet er udpeget som national kontrolinstans efter de tilsvarende regler i

146

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rådsafgørelsen om Europol.

Det foreslås endvidere, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyt-

telse skal samarbejde med de nationale databeskyttelsesmyndigheder, bl.a.

med henblik på at sikre ensartet anvendelse af forordningen i alle med-

lemsstater.

2.8.2. Øvrige databeskyttelsesgarantier

Som et andet nyt element lægges der med forslaget op til, at behandling af

personoplysninger om ofre, vidner, andre personer, der ikke er den mis-

tænkte, og mindreårige er forbudt, medmindre det er strengt nødvendigt.

En lignende begrænsning foreslås også for oplysninger om racemæssig el-

ler etnisk baggrund, politisk overbevisning, religion eller tro, medlemskab

af fagforening og for oplysninger vedrørende helbredsforhold eller seksu-

elle forhold (følsomme personoplysninger). Desuden skal der ifølge for-

slaget ikke kunne træffes nogen afgørelse, der har retsvirkninger for en re-

gistreret, alene på grundlag af elektronisk databehandling af følsomme

personoplysninger, medmindre EU-retten eller national ret giver mulighed

for det, eller Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse giver til-

ladelse hertil. Der lægges op til, at Europol hver sjette måned skal udarbej-

de en oversigt til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse over

alle behandlede følsomme personoplysninger.

Endvidere lægges der med forslaget op til en ordning, hvor den dataan-

svarlige skal anmelde behandling af personoplysninger til forudgående

kontrol hos Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, når der er

tale om følsomme personoplysninger, eller når den pågældende type be-

handling på anden måde indebærer særlige risici for de registreredes

grundlæggende rettigheder, navnlig for retten til beskyttelse af personop-

lysninger.

Med forslaget udvides logningsforpligtelsen for Europol. Det fastsættes, at

Europol med henblik på kontrol af lovligheden af databehandlingen samt

med henblik på at udøve egenkontrol og sikre dataenes integritet og sik-

kerhed skal registrere indsamling, ændring, adgang, videregivelse, samkø-

ring og sletning af personoplysninger. Der kan ikke ændres i loggen. De

registrerede oplysninger skal slettes efter tre år, medmindre de stadig skal

bruges til løbende kontrol.

147

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der lægges op til en styrkelse af registreredes ret til indsigt i egne person-

oplysninger, som behandles af Europol. De oplysninger, som Europol skal

give en registreret, der anmoder om indsigt, er således opregnet udførligt i

forslaget.

Herudover er der i kapitlet om databeskyttelsesgarantier bl.a. regler om

almindelige databeskyttelsesprincipper, om kilders og oplysningers for-

skellige grader af pålidelig og nøjagtighed, om frister for opbevaring og

sletning af oplysninger, om tekniske og organisatoriske foranstaltninger,

der skal sikre sikkerhed i forbindelse med Europols behandling af oplys-

ninger, og om den registreredes ret til at anmode om berigtigelse, sletning

og blokering af oplysninger. Endelig er der en bestemmelse om ansvars-

fordelingen mellem Europol og medlemsstaterne i forhold til databeskyt-

telse.

2.9. Retsmidler og erstatningsansvar (forslagets kapitel VIII)

I forslagets kapitel VIII fastsættes, at den registrerede har ret til at klage til

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse samt procedurerne for

klagebehandlingen. Det fastslås, at afgørelser truffet af Den Europæiske

Tilsynsførende for Databeskyttelse kan indbringes for Den Europæiske

Unions Domstol.

Der er fastsat almindelige bestemmelser om Europols erstatningsansvar i

og uden for kontraktsforhold.

Det fremgår endvidere af forslaget, at enhver, der har lidt skade som følge

af ulovlig behandling af oplysninger, skal have ret til erstatning fra Euro-

pol i henhold til TEUF artikel 340 om Unionens erstatningsansvar eller fra

den relevante medlemsstat i henhold til dennes nationale ret.

2.10. Parlamentarisk kontrol (forslagets kapitel IX)

Forslagets kapitel IX omhandler parlamentarisk kontrol. Herudover er der

fastsat bestemmelser om parlamentarisk kontrol i forslagets artikel 7, 14,

15, 19 og 56 samt i kapitel XI.

Det fremgår af TEUF artikel 88 om Europol, at der i forordningen for Eu-

ropol skal fastlægges de nærmere bestemmelser for Europa-Parlamentets

kontrol af Europols aktiviteter sammen med de nationale parlamenter.

148

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med Kommissionens forslag til forordning for Europol lægges der op til

en styrkelse af den parlamentariske kontrol med Europol.

Både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal tilsendes de år-

lige arbejdsprogrammer, en årlig aktivitetsrapport og det endelige årsregn-

skab. Både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter høres over det

flerårige arbejdsprogram under udarbejdelsen. Europa-Parlamentet og de

nationale parlamenter skal endvidere have en årlig rapport om mængden

og kvaliteten af de oplysninger, som hver medlemsstater har indsendt til

Europol, og om arbejdet i medlemsstaternes nationale enhed.

Desuden skal Europol under iagttagelse af tavshedspligten tilsende Euro-

pa-Parlamentet og de nationale parlamenter information om vurderinger af

trusler, strategiske analyser og generelle situationsrapporter inden for Eu-

ropols målsætninger samt resultaterne af undersøgelser og evalueringer,

som Europol har bestilt. Europol skal også sende samarbejdsaftaler med

tredjelande og internationale organisationer, som er relevante for Europols

videregivelse af oplysninger til disse.

Endelig kan Europa-Parlamentet sammen med de nationale parlamenter

anmode bestyrelsesformanden og eksekutivdirektøren om at møde til drøf-

telse af spørgsmål vedrørende Europol.

Herudover skal Europa-Parlamentet varetage funktionen som budgetmyn-

dighed efter forordningen. Ligeledes foreslås det, at Europa-Parlamentet

kan indkalde bestyrelsens kandidat til stillingen som eksekutivdirektør til

høring i det kompetente parlamentsudvalg, ligesom Europa-Parlamentet

kan bede eksekutivdirektøren aflægge rapport om udførelsen af sit hverv.

2.11. Øvrige emner (forslagets kapitel X-XIV)

Kapitel X omhandler personale og i kapitel XI fastsættes finansielle be-

stemmelser.

Kapitel XII omhandler diverse bestemmelser om bl.a. privilegier og im-

muniteter, gennemsigtighed og bekæmpelse af svig. Det foreslås, at Kom-

missionen senest fem år efter forordningens ikrafttræden og herefter hvert

femte år skal bestille en evaluering af Europols arbejde og arbejdsmetoder,

hvor det bl.a. skal vurderes, om der er behov for at ændre agenturets mål-

sætninger.

149

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel XIII-XIV indeholder overgangsbestemmelser og afsluttende be-

stemmelser, blandt andet om at forordningen erstatter og ophæver rådsaf-

gørelse 2009/371/RIA (om Europol) og rådsafgørelse 2005/681/RIA (om

Cepol).

3. Gældende dansk ret

Rådsafgørelse 2009/371/RIA om oprettelse af Europol er gennemført i

dansk ret ved lov nr. 1261 af 16. december 2009 om Den Europæiske Poli-

tienhed (Europol). Det fremgår af loven, at rådsafgørelsen om Europol

gælder her i landet. Det fremgår endvidere, at Rigspolitiet er den nationale

enhed efter rådsafgørelsen, dvs. det danske Europol-kontaktpunkt. Datatil-

synet er i loven udpeget som den nationale kontrolinstans vedrørende da-

tabeskyttelse. Det fremgår desuden af loven, at enhver forvaltningsmyn-

dighed kan videregive oplysninger til Rigspolitiet til brug for udførelsen af

opgaver efter rådsafgørelsen, og at sådanne oplysninger skal videregives

på Rigspolitiets anmodning.

Der er ikke vedtaget dansk lovgivning i anledning af rådsafgørelse

2005/681/RIA om Cepol, og der er heller ikke i øvrigt dansk lovgivning af

relevans for uddannelsesdelen af forslaget.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget til forordning vil medføre behov for ændring af

Europol-loven.

Det fremgår af forordningsforslaget, at udgifterne beløber sig til 623

mio. euro for det sammenlagte agentur for perioden 2015-2020, hvortil

kommer 1,5 mio. euro til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyt-

telse; i alt udgifter for 624,5 mio. euro. Udgifterne afholdes over EU’s

budget, hvor Danmark traditionelt finansierer ca. 2 pct. af udgifterne. Det

svarer til ca. 93 mio. kr., som Danmark ville skulle bidrage med over peri-

oden, hvis vi var omfattet af forordningsforslaget.

5. Høring

Der er endnu ikke foretaget høring om forslaget, men høring vil blive

iværksat i nær fremtid.

6. Nærhedsprincippet

150

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har i forslaget anført om nærhedsprincippet, at målet med

den foreslåede forordning, nemlig oprettelse af en enhed med ansvar for

samarbejde om retshåndhævelse og uddannelse heri på EU-plan, ikke i til-

strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af den

foreslåede handlings omfang og virkninger bedre kan gennemføres på EU-

plan. Kommissionen anfører, at unionen derfor kan træffe foranstaltninger

i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. TEU artikel 5. Kommissi-

onen anfører videre, at forordningen i overensstemmelse med proportiona-

litetsprincippet, jf. nævnte artikel, ikke går videre, end hvad der er nød-

vendigt for at nå dette mål.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for forslaget.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-

pa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 21. maj 2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

151

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 13: Hjemvendte ’foreign fighters’ – fra et terrorbe-

kæmpelsesperspektiv

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at EU’s antiter-

rorkoordinator, Gilles de Kerchove, på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 7.-8. juni 2013 vil præsentere et diskussionsoplæg om ’foreign

fighters’ med særlig fokus på situationen i Syrien. Diskussionsoplægget

indeholder en række anbefalinger til nye initiativer, som kan styrke EU’s

indsats på området. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprin-

cippet. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. Fra dansk side er man positiv over for de eksisterende tiltag i

EU’s indsats mod terrorisme, og man forventer således at kunne tage præ-

sentationen og udfaldet af drøftelserne til efterretning.

Baggrund

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 17.-18. janu-

ar 2013 orienterede EU’s antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchove, om

gidselstagningen på naturgasanlægget ved In Amenas i Algeriet. Han oply-

ste, at der var tale om et meget sofistikeret angreb, og at det derfor ikke var

sandsynligt, at angrebet alene var en reaktion på Frankrigs intervention i

Mali. Antiterrorkoordinatoren forventede således, at der ville komme flere

angreb og gidselstagninger i Sahel-regionen. Kommissionen tilføjede, at

gidseltagningen understregede behovet for at samtænke EU’s interne og

eksterne sikkerhed.

Som opfølgning herpå orienterede antiterrorkoordinatoren på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 om sikkerhedssituatio-

nen i Sahel-regionen og situationens betydning for EU’s interne sikkerhed.

Antiterrorkoordinatoren understregede på ny behovet for at samtænke

EU’s interne og eksterne sikkerhed og fremhævede i den forbindelse trus-

len fra de såkaldte ’foreign fighters’.

På denne baggrund blev det besluttet, at antiterrorkoordinatoren skulle ar-

bejde videre med emnet, herunder navnlig med spørgsmålet om trussel fra

’foreign fighters’. Antiterrorkoordinatoren har i den anledning udarbejdet

152

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

et diskussionspapir med anbefalinger til nye initiativer på området, som

han forventes at præsentere på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 7.-8. juni 2013.

Indhold

Diskussionsoplægget indeholder en række anbefalinger til nye initiativer,

som kan styrke EU’s indsats mod ’foreign fighters’. Anbefalingerne er op-

delt i fire emner, der omhandler henholdsvis fælles analyser, forebyggelse,

efterforskning og samarbejde med tredjelande.

Anbefalingerne vedrørende

fælles analyser

indeholder bl.a. forslag om at

udarbejde fælles analyser af de forskellige oprørsgrupper, som opererer i

Syrien, af de personer, som rejser til Syrien, og af hvorledes personerne

hverves. Analyserne vil gøre det muligt at tilpasse EU’s strategier mv. i re-

lation til ’foreign fighters’.

Anbefalingerne om

forebyggelse

er opdelt i fire underkategorier, der ved-

rører henholdsvis bekæmpelse af radikalisering og motivation for at tilslut-

te sig kampene i Syrien, orientering om de barske forhold under kampene i

Syrien, styrkelse af kommunikationen omkring EU’s eksisterende indsats

på området samt støtte til de personer, der vender tilbage fra kampene.

Blandt anbefalingerne kan nævnes behovet for at støtte humanitære pro-

jekter for at skabe alternativer til de militante oprørsgrupper.

Anbefalingerne om

efterforskning

er opdelt i to underkategorier, der drejer

sig om henholdsvis retsforfølgning og rejseoplysninger. Blandt anbefalin-

gerne kan nævnes en gennemgang af EU’s rammeafgørelse om bekæmpel-

se af terrorisme med henblik på at vurdere, om der er behov for selvstæn-

digt at kriminalisere træning til at begå terrorisme. Endvidere kan nævnes

erfaringsudveksling mellem medlemsstaterne om verserende eller afslutte-

de sager om ’foreign fighters’ samt indsamling og udveksling af rejseop-

lysninger, herunder gennem SIS II og PNR.

For så vidt angår anbefalingerne om

samarbejde med tredjelande

kan

nævnes øget erfaringsudveksling med USA og Canada, øget samarbejde

med og bistand til landene i Maghreb, herunder navnlig Marokko, Tune-

sien og Libyen, øget samarbejde med Tyrkiet, der fungerer som knude-

punkt for rejser til og fra Syrien, samt øget samarbejde med landene på

Balkan, idet en betydelig andel af de udenlandske aktører i Syrien ses at

komme derfra.

153

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side har man generelt været positiv over for EU’s interne sik-

kerhedsstrategi, herunder sammenhængen mellem de interne og eksterne

aspekter af EU’s indsats mod terrorisme. På den baggrund forventes det, at

man fra dansk side vil kunne tage præsentationen og udfaldet af drøftel-

serne til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 21. maj 2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

154

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 14: Situationen i Syrien, herunder beskyttelse af

flygtninge

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventes en politisk drøftelse af situatio-

nen i Syrien. Diskussionen forventes bl.a. at fokusere på flygtningebevæ-

gelser til EU’s medlemslande og arbejdet med etableringen af et regionalt

beskyttelsesprogram som reaktion på krisen i Syrien. Sagen har hverken

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprin-

cippet har ikke betydning for sagen. Danmark støtter generelt EU’s arbej-

de med udvikling af regionale beskyttelsesprogrammer, idet eventuelle

EU-programmer dog skal afstemmes efter situationen i det konkrete land.

Baggrund

Antallet af registrerede flygtninge i Syriens nabolande udgør nu ifølge op-

gørelser fra UNHCR ca. 1.447.000, og tallet stiger fortsat. Det drejer sig

især om Jordan, hvor der er registreret op imod 448.000 flygtninge, Tyrki-

et, hvor der er registreret knap 325.000 flygtninge, og Libanon, hvor der er

registreret ca. 457.000 flygtninge.

Situationen medfører et stigende pres på såvel asylsystemer som modtage-

forhold og lokalsamfund i de pågældende lande.

EU og EU’s medlemsstater har leveret bidrag til den humanitære indsats i

de nabolande, der har modtaget flygtninge. Den danske humanitære bi-

stand i relation til krisen i Syrien har i 2012 og frem til medio marts 2013

udgjort knap 225 millioner danske kroner, der er givet via UNHCR og an-

dre FN-organisationer samt en række danske NGO’er.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 23.-24. juli

2012 på Cypern drøftede ministrene situationen i Syrien, herunder ideen

om at etablere et regionalt beskyttelsesprogram i de lande, der modtager de

største andele af flygtninge.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 ori-

enterede Kommissionen om status for arbejdet med etablering af et regio-

nalt beskyttelsesprogram i Syriens nabolande. Der var bred enighed om, at

155

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der var behov for fortsat humanitær bistand til Syrien og dets nabolande.

Der var ligeledes bred opbakning til arbejdet med at etablere et regionalt

beskyttelsesprogram i Syriens nabolande, som kan bidrage til en langsigtet

løsning på situationen. Ministrene understregede vigtigheden af, at dette

arbejde sker i tæt koordination med bl.a. UNHCR.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventes

en politisk drøftelse af situationen i Syrien. Endvidere forventes en status-

orientering fra Kommissionen, Frontex og EASO om situationen i Syrien

og om flygtningebevægelser til EU’s medlemslande samt en redegørelse

fra Kommissionen om status for arbejdet med etableringen af et regionalt

beskyttelsesprogram som reaktion på krisen i Syrien.

Indhold

EU’s regionale beskyttelsesprogrammer er et instrument i samarbejdet

med tredjelande på asyl- og indvandringsområdet, der har til formål at

styrke konkrete tredjelandes kapacitet til at beskytte flygtninge og på læn-

gere sigt skabe varige løsninger for flygtningene i deres nærområde.

Programmerne omfatter generelt tiltag vedrørende kapacitetsopbygning

hos asylmyndighederne, bedre modtageforhold og støtte til at styrke de lo-

kalsamfund, der bliver berørt af den øgede tilstedeværelse af flygtninge.

Programmerne kan også indeholde elementer vedrørende genbosætning,

integration i lokalsamfundet eller støtte til hjemvenden, når forholdene til-

lader det.

I de konklusioner om EU’s samlede strategi for migration og mobilitet,

som blev vedtaget på rådsmødet (almindelige anliggender) den 29. maj

2012, understregede Rådet behovet for at styrke anvendelsen af regionale

beskyttelsesprogrammer med henblik på at bistå tredjelande med at styrke

deres kapacitet til at yde effektiv beskyttelse.

Kommissionen har oplyst, at man i samarbejde med relevante internationa-

le partnere vil udvikle et omfattende regionalt program for udvikling og

beskyttelse i Mellemøsten inden for rammerne af EU’s samlede migrati-

ons- og mobilitetsstrategi (GAMM). Dette forventes implementeret gen-

nem et program under dansk ledelse og med supplerende bidrag fra bl.a.

Nederlandene. Indsatserne vil blive gennemført af FN-organisationer,

NGO’er og andre aktører på udviklingsområdet.

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke nærmere oplysninger om sta-

tus og indhold vedrørende Kommissionens konkrete arbejde med etable-

156

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ringen af det pågældende program.

Ifølge oplysninger fra Frontex modtog EU’s medlemslande i 2012 ca.

22.420 ansøgninger fra syrere sammenlignet med 8.180 ansøgninger i

2011. Tyskland og Sverige har efter det oplyste modtaget ca. to tredjedele

af det samlede antal ansøgninger.

Den 20. marts 2013 oplyste den tyske forbundsindenrigsminister Hans-

Peter Friedrich (CSU), at Tyskland i indeværende år vil tilbyde midlertidig

beskyttelse til i omegnen af 5.000 syriske flygtninge. I de seneste 14 må-

neder har 8.000 syriske flygtninge søgt asyl i Tyskland. Angiveligt har

man fra tysk side fundet, at flygtningelejrene i nærområdet nu var så over-

fyldte, at man fra tysk side fandt anledning til at handle. Samtidig opfor-

drede Tyskland andre EU-medlemslande til at følge det tyske eksempel.

UNHCR har ikke anmodet EU’s medlemslande om at iværksætte et større

genbosætningsprogram for syrere, der opholder sig i Syriens nabolande.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl og indvandringssam-

arbejdet (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende

sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Fra tysk side ønskes, at flere EU-medlemslande følger det tyske initiativ.

Der ses ikke i øvrigt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Man agter fra dansk side at tage orienteringen til efterretning.

157

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejdet (SPAIS) den 21. maj 2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

158

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 15: Fælles brev fra Storbritannien, Tyskland, Ne-

derlandene og Østrig om fri bevægelighed

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 vil orien-

tere om det fælles brev fra Storbritannien, Tyskland, Nederlandene og Øst-

rig om fri bevægelighed. Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser og rejser ikke spørgsmål i forhold til nær-

hedsprincippet. Ud over de fire medlemsstater, der står bag brevet, ses der

ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdning til sagen. Fra dansk side er man enig i, at det bør afdækkes, i

hvilket omfang retten til fri bevægelighed misbruges, og om medlemssta-

terne har de fornødne redskaber til at bekæmpe et sådant misbrug. Dan-

mark hilser derfor en drøftelse heraf velkommen.

Baggrund

Indenrigs- og justitsministrene fra Storbritannien, Tyskland, Nederlandene

og Østrig har den 24. april 2013 sendt et fælles brev til det irske formand-

skab med anmodning om, at spørgsmålet om fri bevægelighed sættes på

dagsordenen for det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 6.-7. juni 2013.

Det irske formandskab har oplyst, at spørgsmålet vil blive drøftet under

frokosten på det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender). Når

rådsmødet genoptages efter frokosten, vil formandskabet orientere om sa-

gen.

Indhold

I brevet anfører de fire indenrigs- og justitsministre, at velfærdssystemerne

i en række medlemsstater er under pres som følge af, at visse EU-borgere

benytter sig af retten til fri bevægelighed uden at leve op til betingelserne

for at udnytte denne rettighed. Disse personer udgør en økonomisk belast-

ning for modtagermedlemsstaterne, som skal stille undervisning, sund-

hedsydelser, passende bolig og – i visse tilfælde – sociale ydelser til rådig-

hed for de pågældende personer.

159

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge brevet udgør dette en trussel mod den brede accept af behovet for at

udvise solidaritet mellem EU-landene. Det gælder i særdeleshed, hvis de

pågældende personers ophold i en EU-medlemsstat beror på svig eller sy-

stematisk misbrug af retten til fri bevægelighed. Ministrene opfordrer der-

for Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne har de fornødne juridi-

ske værktøjer til effektivt at bekæmpe misbrug og svig.

Mere konkret opfordrer de fire ministre til, at medlemsstaterne sammen

med Kommissionen fastlægger en fælles forståelse af, hvilke handlinger

og overtrædelser, der udgør misbrug eller svig, jf. artikel 35 i direktiv

2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at fær-

des og opholde sig på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet). End-

videre opfordres der til en drøftelse af, hvilke sanktioner der kan anvendes

ved overtrædelser af opholdsdirektivet, herunder muligheden for at udvise

EU-borgere og meddele dem indrejseforbud.

Herudover peger ministrene på, at der er behov for at overveje, hvordan

presset på en række EU-landes velfærdssystemer kan imødegås.

Det anføres i den forbindelse, at regler, der giver nytilflyttede EU-borgere,

som aldrig har arbejdet eller betalt skat i modtagermedlemsstaten, ret til

samme sociale ydelser som medlemsstatens egne borgere, er en ”fornær-

melse mod al sund fornuft”. Kommissionen opfordres derfor til hurtigst

muligt at fremsætte forslag til regler, som imødegår dette.

Samtidig opfordres de medlemsstater, som de pågældende personer kom-

mer fra, til at forbedre levevilkårene for de berørte persongrupper og til at

sikre, at de EU-midler, som er allokeret til dette formål, også anvendes

hertil.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

160

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samarbejdet (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrø-

rende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Ud over de fire medlemsstater, der står bag brevet, ses der ikke at foreligge

offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sa-

gen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man enig i, at det er relevant at drøfte, i hvilket omfang

retten til fri bevægelighed misbruges, og om medlemsstaterne har de for-

nødne redskaber til at bekæmpe et sådant misbrug. Danmark hilser derfor

en drøftelse heraf velkommen.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejdet (SPAIS) den 21. maj 2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

161

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 16: Grækenlands nationale handlingsplan for asyl

og indvandring

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet forventes Græken-

land, Kommissionen, EU’s grænseagentur (Frontex) og Det Europæiske

Asylstøttekontor (EASO) at orientere om status for implementeringen af

Grækenlands nationale handlingsplan for asyl og indvandring, der blev

revideret i januar 2013. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller stats-

finansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betydning for sa-

gen. Regeringen støtter det igangværende arbejde med at genopbygge det

græske asylsystem.

1. Baggrund

Grækenland har i de senere år oplevet en markant stigning i migrations-

presset på de ydre grænser i form af asylansøgere og ulovlige indvandrere.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 21. januar 2011

dom i sagen M.S.S. mod Belgien og Grækenland angående behandlingen

af en afghansk asylansøger. Domstolen fandt, at Grækenland overtrådte

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder på grund af

forholdene ved den pågældende asylansøgers frihedsberøvelse og levefor-

holdene for asylansøgeren samt ved de græske myndigheders behandling

af vedkommendes ansøgning.

Migrationspresset på Grækenlands ydre grænser er stadig markant. Op-

lysninger fra EU’s grænseagentur, Frontex, viser imidlertid, at antallet af

ulovlige indvandrere, der indrejser i Grækenland, i 2012 faldt med 44 pct.

sammenlignet med 2011. Faldet i antallet af ulovlige indvandrere skyldes

navnlig en række initiativer, som er blevet iværksat ved den græsk-tyrkiske

grænse i 2012. Initiativerne indebærer midlertidig udstationering af ca.

1.800 yderligere politibetjente og bedre teknisk udstyr i Evros-regionen.

Dette har ifølge Frontex medført en mindre stigning i antallet af ulovlige

indvandrere, der krydser grænsen mellem Tyrkiet og Bulgarien.

162

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Situationen i Grækenland på asylområdet har tidligere været drøftet på en

række rådsmøder (retlige og indre anliggender).

Grækenlands handlings-

plan for asyl og indvandring har således senest været drøftet på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 samt på det ufor-

melle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 17.-18. januar 2013.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventes

Grækenland, Kommissionen, Frontex og EASO at orientere om status for

implementeringen af den reviderede græske handlingsplan for asyl og ind-

vandring.

2. Indhold

Medlemsstaterne og Kommissionen har ved flere lejligheder understreget

over for Grækenland, at genopbygning af asylsystemet i Grækenland i høj

grad afhænger af græsk medejerskab og tilstedeværelse af de fornødne res-

sourcer. Der er ligeledes løbende givet udtryk for solidaritet med Græken-

land, herunder i forbindelse med rådskonklusionerne fra 8. marts 2012 om

reel og praktisk solidaritet på asyl- og migrationsområdet.

På baggrund af migrationspresset på de ydre grænser fremlagde Græken-

land i august 2010 en handlingsplan for asyl og indvandring. Handlings-

planen lagde op til en modernisering af procedurerne for registrering af

udlændinge, omstrukturering af asylsagsbehandlingen, effektivisering af

udsendelsesprocedurerne, modernisering af eksisterende og etablering af

nye modtagefaciliteter, herunder for sårbare grupper og mindreårige,

samt oprettelsen af en ny asylmyndighed.

I en rapport til Rådet (retlige og indre anliggender) i oktober 2012 konsta-

terede Kommissionen, at de hidtidige tiltag havde resulteret i en positiv

udvikling. Således har styrkelsen af kontrollen på den græsk-tyrkiske

grænse medført et kraftigt fald i den ulovlige indvandring, ligesom der er

oprettet i alt 200 nye stillinger i de tre nye myndigheder, som er involveret

i asylsagsbehandlingen. Kommissionen bemærkede dog samtidig, at der

fortsat kan peges på en række mangler. Forholdene på modtagecentrene

er således stadig under standard, der er ikke lige adgang til asylsagsbe-

handling, og der er for få åbne modtagefaciliteter.

Kommissionen og de græske myndigheder blev i oktober 2012 enige om, at

handlingsplanen skulle revideres med udgangen af 2012. Det var hensig-

ten, at den reviderede handlingsplan skulle afspejle den aktuelle status og

163

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indeholde konkrete mål og milepæle med henblik på at sikre fremdrift og

give et klart billede af, hvor langt man er nået med gennemførelsen. Hand-

lingsplanen skulle ligeledes inddrage de tilbud om støtte, som er modtaget

på grundlag af den behovsanalyse, som de græske myndigheder sendte til

de øvrige medlemsstater i september 2012.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 17.-18. ja-

nuar 2013 præsenterede den græske minister for offentlig orden og bor-

gerbeskyttelse den reviderede nationale handlingsplan, som overordnet set

bygger på følgende fem principper:

En forbedret og effektiv udsendelsespolitik, baseret på anvendelsen

af tilbagetagelsesaftaler med tredjelande og gennemførelsen af

programmer for frivillig tilbagevenden

En plan for afvikling af sagspuklerne for så vidt angår verserende

asylsager inden udgangen af 2013 gennem en særlig task force

Effektive modtagelsesprocedurer gennem screening og registrering

af ulovlige immigranter

Grænsekontrol i overensstemmelse med Schengen-acquiset

En reform af asylproceduren i overensstemmelse med EU-acquiset

Den reviderede handlingsplan indeholder konkrete mål samt tidsfrister for

disse, oplysninger om udgifter forbundet med de enkelte initiativer og den

bagvedliggende finansiering samt områder, hvor man har behov for støtte.

Den reviderede handlingsplan danner rammen for en ny EASO Operating

Plan Phase II for fortsat samarbejde med Grækenland. Planen, som blev

underskrevet under rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8.

marts 2013, dækker perioden fra den 1. april 2013 til udgangen af 2014 og

træder i stedet for EASO Operating Plan Phase I.

EASO har under Operating Plan Phase I indsat mere end 65 asylstøtte-

hold, som har hjulpet de græske myndigheder med at opbygge et nyt asyl-

system, herunder en modtageservice, en asylservice, en appelinstans samt

forbedrede modtageforhold. EASO’s nye plan bygger grundlæggende vi-

dere på planen for første fase, idet der efter det oplyste vil være fokus på

bl.a. uddannelse af personalet i de tre nye asylmyndigheder og i den særli-

ge task force, som skal stå for afvikling af sagspuklerne for så vidt angår

verserende asylsager, samt forvaltning af EU-midler.

164

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Der er ikke – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvan-

dringssamarbejdet (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – foretaget høring vedrø-

rende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Man agter fra dansk side at tage statusorienteringen om Grækenlands na-

tionale handlingsplan for asyl og indvandring til efterretning.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejdet (SPAIS) den

21. maj 2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den

25.-26. oktober 2012.

165