PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3248 - Økofin Bilag 1
Offentligt

Enhed

INTOKO, Interna-

tional Økonomi

Sagsbehandler

Koordineret med

Øvrige relevante

ministerier

Sagsnr.

2013-08323

Doknr.

109311

Versionsnr.

Dato

12-06-2012

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. ECOFIN

den 21. juni 2013.

Forberedelse af DER d. 27.-28. juni 2013: Det Europæiske Seme-

ster 2013

a) Udtalelser og anbefalinger om medlemslandenes stabilitets- og

konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer

- Politisk drøftelse

KOM(2013)350-356, KOM(2013)359-360, KOM(2013)362,

KOM(2013)364-371, KOM(2013)373-378

b) Anbefaling om implementering af de generelle økonomiske-

politiske retningslinjer for eurolandene

- Politisk drøftelse

KOM(2013)379

c) Konklusioner om Kroatien

KOM-dokumenter foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Side 4

Rådsbeslutninger vedrørende implementering af Stabilitets- og

Vækstpagten

-Vedtagelse

KOM(2013)381-396

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Rapport fra Kommissionen/EIB til Det Europæiske Råd

-Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejdet med Erhvervs- og Vækstministeriet

Forlængelse af løbetider for lån til Irland og Portugal

-Vedtagelse

KOM(2013)320 og KOM(2013)330

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Side 19

Side 29

Side 31

Kommissionens meddelelse om tidsplan for landenes konvergens

mod deres mellemfristede mål for den offentlige saldo (MTO) og

operationalisering af en investeringsklausul i Stabilitets- og

Side 34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vækstpagten

-Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter samt udvidelse af

euroområdet med Letland

-Vedtagelse

KOM (2013) 337 og KOM (2013) 345

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Side 38

Bekæmpelse af momssvig

-Politisk enighed

KOM(2012) 428 og KOM(2009) 511

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Skatteministeriet

Side 42

Direktiv om rammer for genopretning og afvikling af kreditinstitutter

mv.

- Generel indstilling

KOM(2012) 280

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet

(Evt. ) Revision af direktivet om markeder for finansielle instrumen-

ter (MiFID/MiFIR)

Generel indstilling

KOM(2011) 656, KOM(2011) 652

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet

(Evt.) Forslag til direktiv om ændring af direktiv om administrativt

samarbejde på beskatningsområdet (automatisk informationsud-

veksling)

-Præsentation fra Kommissionen

KOM-dokumenter foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Skatteministeriet

(Evt.) Udkast til EU’s budget for 2014

-Præsentation fra Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

(Nyt evt.punkt) Rapport til Det Europæiske Råd om skattepolitiske

emner og (nyt evt.) rapport om skatteemner under Konkurrence-

evnepagten

-Tilslutning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Skatteministeriet

(Nyt evt.punkt) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning. Rapport til

Rådet og evt. udkast til rådskonklusioner.

-Tilslutning

Side 49

Side 65

10.

Side 73

11.

Side 76

12.

Side 78

13.

Side 80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Skatteministeriet

14.

(Nyt) Policyudvikling på klima- og energiområdet – opfølgning på

DER den 22. maj 2013.

-Status

KOM (2013) 169

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet i samarbejde med

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Side 84

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Forberedelse af DER den 27.-28. juni 2013: Det europæiske

semester: Udtalelser om EU-landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og

nationale reformprogrammer samt anbefalinger til landenes økonomiske politik,

anbefalinger til euroområdet og konklusioner om Kroatien

KOM(2013)350-356, KOM(2013)359-360, KOM(2013)362, KOM(2013)364-71,

KOM(2013)373-378, KOM(2013)379

Resumé

Som led i det europæiske semester og udmøntningen af Stabilitets- og Vækstpagten

skal der på ECOFIN d. 21. juni opnås enighed om udtalelser om EU-landenes stabili-

tets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer samt landespecifikke

anbefalinger til EU-landene og anbefalinger til euroområdet som helhed på baggrund

af udkast fra Kommissionen. Kommissionens udkast og analyser tager udgangspunkt i

landenes stabilitets- og konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer

indleveret i april 2013. I lyset af styrkelsen af det økonomiske samarbejde og de aktu-

elle økonomiske udfordringer i en række EU-lande, er der stor fokus på udtalelserne

og anbefalingerne. Det Europæiske Råd skal på mødet d. 27.-28. juni 2013 tilslutte sig

de landespecifikke anbefalinger, hvorefter de formelt vedtages på ECOFIN i juli.

ECOFIN ventes også at vedtage konklusioner om Kroatien.

Baggrund

Formålet med det europæiske semester er at styrke ex-ante koordinationen af den

økonomiske politik, dvs. at gennemføre en samlet drøftelse og vedtage anbefalinger til

landenes økonomiske politik i foråret hvert år, som grundlag for landenes vedtagelse

af national økonomisk politik, reformer m.v., herunder de nationale finanslove for det

efterfølgende budgetår i efteråret. EU-landene skal under det europæiske semester

hvert år i april fremlægge både stabilitets- eller konvergensprogrammer (SCP) samt

nationale reformprogrammer (NRP).

stabilitets- og konvergensprogrammerne

(programmer for henholdsvis eurolande og

ikke-eurolande) fremlægger det enkelte land mål og økonomisk-politiske tiltag i relati-

on til udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål for fi-

nanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Ikke-eurolandene redegør desuden for deres

penge- og valutakurspolitik. Programmerne redegør for landenes planer for overhol-

delse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder efterlevelse af evt. henstillin-

ger om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP samt landets fremskridt mod sit

mellemfristede finanspolitiske mål (MTO).

I de

nationale reformprogrammer

redegør landene dels for opfølgningen på de lande-

specifikke anbefalinger fra 2012 dels for udviklingen i igangsatte og eventuelle nye

tiltag for at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020 strategiens overordnede mål vedr.

beskæftigelse, forskning, innovation, energi og social inklusion. For de lande, der er

med i Konkurrenceevnepagten (europluspagten) vil det nationale reformprogram lige-

ledes indeholde indmeldinger og vurdering af forpligtelser under europluspagten, hvor

de overordnede mål er styrket konkurrenceevne, højere beskæftigelse, styrket finans-

politisk holdbarhed og understøttelse af finansiel stabilitet.

Danmark deltager i europluspagten sammen med alle eurolandene og fem andre ikke-

eurolande (Bulgarien, Letland, Litauen, Polen og Rumænien).

Proces

Kommissionen har den 29. maj 2013 offentliggjort vurderinger af landenes program-

mer samt udkast til Rådets udtalelser om landenes programmer, der inkluderer de

konkrete landespecifikke anbefalinger. EPSCO drøfter den 20. juni de landespecifikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anbefalinger vedrørende beskæftigelse. ECOFIN drøfter den 21. juni udtalelser og

landespecifikke anbefalinger vedrørende økonomisk politik m.v.

Det Europæiske Råd ventes at tilslutte sig de landespecifikke anbefalinger den 27.-28.

juni mhp. endelig formel vedtagelse på ECOFIN den 9. juli. Som følge af six-packen

vedtaget i 2011, som styrker det økonomiske samarbejde i EU, skal de ændringer,

som Rådet måtte vedtage i forhold til Kommissionens udkast, forklares og begrundes

offentligt ifølge det såkaldte ”følg eller forklar”-princip.

Indhold

Nedenfor følger først en kort gennemgang af de centrale elementer i det danske Kon-

vergensprogram og Nationale Reformprogram. Herefter uddybes Kommissionens

udtalelse om Danmark på grundlag af de danske programmer samt Kommissionens

udkast til Rådets anbefalinger til Danmark. Efterfølgende gennemgås centrale ele-

menter i Kommissionens udkast til Rådets anbefalinger til de enkelte EU-lande.

Danmarks konvergensprogram

Danmarks konvergensprogram 2013 fastlægger på basis af forventningerne til det

samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 de overordnede mål og strategier for fi-

nanspolitikken og udviklingen i den offentlige saldo og gæld frem til 2020. Det fremgår

bl.a. at:



Genopretningen af dansk økonomi efter tilbageslaget i 2008 har vist sig at

være træg. Regeringen har taget en række initiativer for at øge efterspørgslen

og holde hånden under beskæftigelsen på kort sigt. Disse initiativer er gen-

nemført samtidig med, at finanspolitikken er tilrettelagt med henblik på at kon-

solidere den offentlige økonomi og sikre sunde offentlige finanser.

Der er med aftalerne om Vækstplan DK fra april 2013 gennemført tiltag, som

styrker produktivitetsvæksten og konkurrenceevnen i bred forstand. Aftalerne

om SU og kontanthjælp, som er en del af Vækstplan DK, betyder sammen

med allerede gennemførte reformer, at uddannelsesniveauet og den samlede

arbejdsindsats forøges. Herudover lægger reformprogrammet op til en fortsat

modernisering af den offentlige sektor.

Vækstplan DK fastholder målet om sunde offentlige finanser. Planen er tilret-

telagt, så den dels stimulerer aktiviteten på kort sigt, og dels forbedrer virk-

somhedernes konkurrenceevne og produktivitet. Derved giver den danske

virksomheder bedre muligheder for at udnytte et kommende internationalt op-

sving. Hertil kommer, at planen sigter mod at forbedre betingelserne for høje-

re langsigtet vækst og øget effektivitet i den offentlige sektor.

Målet om en ekstra vækst på 40 mia. kr. svarende til at BNP-væksten skal

forøges med i gennemsnit 1/3 pct.-point årligt i perioden 2014-2020 indfris

gennem to af de tre reformspor. For det første gennemføres tiltag, som for-

bedrer erhvervslivets rammevilkår. Det styrker konkurrenceevnen og beskæf-

tigelsen og løfter produktiviteten. For det andet videreføres og udbygges initia-

tiver til at øge uddannelsesniveauet, og der gennemføres fortsatte reformer

med det formål at øge den strukturelle beskæftigelse. For det tredje lægger

regeringen op til fortsat holdbare offentlige finanser og en styrket modernise-

ringsdagsorden for den offentlige sektor. Det er konkret målet, at der gennem

modernisering af den offentlige sektor frigøres i alt 12 mia. kr. frem mod 2020

til forbedringer af den offentlige service på højt prioriterede områder.

De tre langsigtede reformspor vil skabe fundamentet for øget beskæftigelse

og fornyet vækst, herunder at den private beskæftigelse kan vokse svarende

til i alt 150.000 fuldtidspersoner frem mod 2020.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Den mellemfristede økonomiske politik er planlagt, så den sigter mod omtrent

balance på den strukturelle offentlige saldo frem mod 2020, og mindst balan-

ce i 2020. Med denne mellemfristede udvikling er finanspolitikken holdbar.

Den mellemfristede planlægning overholder de sigtepunkter og mål for den of-

fentlige økonomi, der følger af Stabilitets- og Vækstpagtens krav om et under-

skud på den faktiske saldo på højst 3 pct. af BNP og Danmarks mellemfriste-

de mål (MTO) om et strukturelt underskud på højst 0,5 pct. af BNP, der også

er forankret i budgetloven.

Regeringens økonomiske politik følger et forsigtighedsprincip, hvor nye udgif-

ter først afholdes, når der er parlamentarisk flertal for de konkrete initiativer,

som med høj sikkerhed sikrer den nødvendige finansiering.

Der henvises i øvrigt til

Danmarks konvergensprogram 2013

af 30. april 2013, der er

oversendt til Folketingets Europaudvalg til orientering.

Rådets udtalelse vedr. Danmarks konvergensprogram

ECOFIN ventes på baggrund af Kommissionens udkast at vedtage en udtalelse om

det danske konvergensprogram med følgende indhold:



Det makroøkonomiske scenarium, som fremskrivningerne i programmet base-

res på, er plausible. Antagelserne om vækst på hhv. 0,7 og 1,6 pct. af BNP i

2013 og 2014 er generelt på linje med de hhv. 0,7 og 1,7 pct. af BNP, som

Kommissionen forventer i sin forårsprognose 2013.



De forventede offentlige underskud i konvergensprogrammet på hhv. 1,7 og

1,8 pct. af BNP i 2013 og 2014 er i overensstemmelse med henstillingen un-

der proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.



Budgetstrategien i konvergensprogrammet har som mål at korrigere det ufor-

holdsmæssigt store underskud inden for fristen i 2013 og nå det mellemfriste-

de mål om et strukturelt budgetunderskud på højst 0,5 pct. af BNP i 2013.



Den gennemsnitlige årlige finanspolitiske stramning i perioden 2011-2013 er i

overensstemmelse med Rådets henstilling under proceduren for uforholds-

mæssigt store underskud.



Den reale vækst i de offentlige udgifter (inklusiv diskretionære tiltag på ind-

tægtssiden) er skønnet til nulvækst i 2013 og til 0,4 pct. in 2014, hvilket bety-

der at udgiftsreglen i Stabilitets- og Vækstpagten er opfyldt for begge år.



De offentlige finanser i Danmark er generelt sunde og Danmark overholder al-

lerede sit mellemfristede mål for den strukturelle saldo. Det er afgørende for

Danmark at fastholde en sund og holdbar finanspolitik og bevare underskud-

det under referenceværdien på 3 pct. af BNP i Stabilitets- og Vækstpagten,

herunder i lyset af den aldrende befolkning og den ambitiøse velfærdspolitik.

Danmarks nationale reformprogram

Danmarks Nationale Reformprogram for 2013 gør status over opfølgningen på de

landespecifikke anbefalinger, som blev rettet til Danmark under sidste års runde af det

europæiske semester. Anbefalingerne er i stort omfang i overensstemmelse med må-

lene for regeringens politik. Fra dansk side er der allerede igangsat en del tiltag, og

flere vil blive taget på de områder, anbefalingerne vedrører. Der er blandt andet gen-

nemført og planlagt reformer med henblik på at sikre holdbare offentlige finanser, øge

arbejdsudbuddet, forbedre uddannelsessystemet, øge konkurrencen samt styrke sta-

biliteten på boligmarkedet og i det finansielle system.

Programmet redegør ligeledes for de reformtiltag, som Danmark allerede har taget og

vil tage, herunder for at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-reformstrategiens fem

overordnede EU-mål. De danske mål under EU 2020 er: 1) En strukturel beskæftigel-

sesfrekvens på 80 pct.; 2) 3 pct. af BNP skal investeres i forskning og udvikling; 3)

Vedvarende energi skal øges til mindst 30 pct. af det endelige energiforbrug. Vedva-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rende energi i transportsektoren skal være på 10 pct. Udledningerne i de ikke-

kvoteregulerede sektorer skal gradvist reduceres op til 20 pct. frem mod 2020 i forhold

til i 2005; 4) Reduktion i skolefrafaldet til mindre end 10 pct. for de 18-24-årige og øget

andel af de 30-34-årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannel-

se, til mindst 40 pct.; samt 5) Reduktion i antallet af personer i husstande med lav

beskæftigelse med 22.000 frem mod 2020.

Endelig redegør programmet for Danmarks udmøntning af konkurrenceevnepagten.

Regeringens initiativer rettet mod efterlevelse af konkurrenceevnepagtens mål vedrø-

rer 1) styrkelse af arbejdsudbud, beskæftigelse og de offentlige finanser (skattereform,

reform af førtidspension og fleksjob, reform af SU og kontanthjælp, Vækstplan DK

initiativer vedr. privat jobskabelse) 2) Styrkelse af den offentlige udgiftsstyring (budget-

lov og fastlæggelse af udgiftslofter, Vækstplan DK initiativer vedr. modernisering af

den offentlige sektor) 3) styrket konkurrence og produktivitet (udspillet ”Styrket konkur-

rence til gavn for Danmark”, Produktivitetskommissionen og vækstteams, Vækstplan

DK initiativer vedr. fremme af produktivitet) 4) finansiel stabilitet (initiativer vedrørende

velfungerende realkredit, herunder brancheinitiativer, SIFI-udvalgets anbefalinger om

udpegning og krav til systemisk vigtige kreditinstitutter).

Der henvises i øvrigt til

Danmarks nationale reformprogram 2013

af 30. april 2013, der

er oversendt til Folketingets Europaudvalg til orientering.

Vurdering af Danmarks nationale reformprogram

Kommissionen lægger op til følgende vurdering af Danmarks nationale reformpro-

gram:



Reformerne af førtidspension og fleksjobordningen er væsentlige bidrag til at

styrke det danske arbejdsudbud. Det er imidlertid fortsat en udfordring at få

forbedret arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der befinder sig længst

væk fra beskæftigelse, herunder indvandrere, langtidsledige og lavtuddanne-

de. Det anerkendes, at den danske regering har en ambitiøs reformdagsor-

den, men det er vigtigt at den danske ”flexicurity” model fortsat bidrager til at

lette overgangen mellem arbejdsløshed og arbejde og samtidig begrænser

marginalisering og social eksklusion. Det er i den forbindelse centralt med ud-

dannelse, træning og opkvalificering.



Uddannelse er med rette en klar prioritet for Danmark. Der er behov for en

fortsat indsats for at forbedre kvaliteten og omkostningseffektiviteten i uddan-

nelses- og træningssystemerne, herunder ved at gennemføre allerede påbe-

gyndte reformer. Den foreslåede reform af folkeskolen peger i den rigtige ret-

ning og må forventes at have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten i

skolesystemet og kvaliteten af uddannelse, herunder på elevernes uddannel-

sesniveau. Der er taget skridt til at forbedre erhvervsuddannelserne for unge

og sikre de nødvendige private praktikpladser. Der er nedsat et udvalg om er-

hvervsuddannelserne bestående af regeringen, kommuner og regioner samt

sociale parter. Udvalget skal finde en permanent løsning til at sikre de nød-

vendige private praktikpladser og øge kvaliteten i voksen- og efteruddannel-

sessystemet (VEU). At finde holdbare og ambitiøse løsninger vedr. manglen

på praktikpladser og de høje frafaldsprocenter i ungdomsuddannelsessyste-

met vil bidrage til, at Danmark er bedre forberedt til den fremtidige efterspørg-

sel efter færdigheder på arbejdsmarkedet og vil bidrage til at sikre og forbedre

den danske produktivitet.



Danmark kunne skabe højere økonomisk vækst ved at fjerne barrierene for

konkurrence i servicesektoren, givet vigtigheden af denne sektor i dansk øko-

nomi. Den danske regering præsenterede i 2012 en ny konkurrencelovgiv-

ning, der udgør et væsentligt skridt i den rigtige retning. Revisionen af konkur-

renceloven med mere effektive håndhævelses-mekanismer svarer fuldt på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



den landespecifikke anbefaling herom i 2012. Der kan dog gøres mere for at

sikre effektive tiltag i forhold til at styrke konkurrence og markedets funktion i

tilvejebringelsen af offentlige tjenester.

Der har over det seneste været år været gennemført mange analyser både

nationalt og på EU-niveau af husholdningernes gæld og vurderinger af, om

gælden udgør en trussel for den finansielle og økonomiske stabilitet. Risiciene

for den finansielle stabilitet synes i øjeblikket at være begrænsede, men om-

rådet kræver konstant overvågning. De danske myndigheder har gennemført

en række tiltag for at gøre realkreditsystemet mere robust. Det drejer sig bl.a.

om en ordning til risikomærkning af boliglån og restriktioner på realkreditlån

med variabel rente og/eller afdragsfrihed. Realkreditinstitutterne har også ta-

get egne initiativer for at reducere behovet for supplerende sikkerhedsstillelse.

Alle disse tiltag går i den rigtige retning, men det kræver nøje overvågning at

kunne vurdere, om de har den ønskede virkning. Kommissionen vil overvåge

opfølgning på området. Med tiden bør der ses på den danske ejendomsbe-

skatning med henblik på at reducere forvridningerne og styrke dens konjunk-

turdæmpende effekt.

Kommissionen har bl.a. vurderet Danmarks nationale reformprogram og kon-

vergensprogram i lyset af Kommissionens dybdegående analyse af Danmark

som led i den nye proces vedr. forebyggelse og korrektion af makroøkonomisk

ubalancer. De anbefalinger, som der kan udstedes i medfør af i forordningen

vedr. makroubalanceproceduren, er primært afspejlet i anbefaling nr. 3 herun-

der.

Rådets landespecifikke anbefalinger til Danmark

Rådet ventes som en del af udtalelsen om konvergensprogrammet, det nationale re-

formprogram og de danske indmeldinger under konkurrenceevnepagten at vedtage

landespecifikke anbefalinger til Danmark. Rådet ventes på basis af udkastet fra Kom-

missionen, at anbefale Danmark at:

1. Gennemføre den finanspolitiske strategi for 2013 som planlagt for at sikre

en korrektion af det uforholdsmæssigt store budgetunderskud senest i

2013. Derudover at implementere den finanspolitiske strategi for 2014 og

frem med henblik på at sikre tilstrækkelige finanspolitiske tilpasninger med

henblik på fortsat at efterleve det mellemfristede mål (MTO).

2. Tage yderligere skridt til at forbedre arbejdsmarkedstilknytningen (em-

ployability) for personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet,

herunder indvandrere, langtidsledige og lavtuddannede. Forbedre kvalite-

ten af erhvervsuddannelserne for at mindske frafaldet og øge antallet af

praktikpladser. Gennemføre reformerne af folkeskolen for at øge uddan-

nelsesniveauet og forbedre omkostningseffektiviteten i uddannelsessy-

stemet.

3. Fortsætte bestræbelserne på at fjerne konkurrencebarrierer i servicesek-

toren, herunder i hhv. detailsektoren og bygge- og anlægssektoren, og

øge effektiviteten i leveringen af offentlige tjenester.

Rådets udtalelser og landespecifikke anbefalinger til øvrige EU-lande og euroområdet

Rådet ventes at vedtage udtalelser og landespecifikke anbefalinger for EU-landene på

baggrund af deres stabilitets- og konvergensprogrammer, nationale reformprogram-

mer og landenes indmeldinger under konkurrenceevnepagten (europluspagten). Pro-

gramlandene (Grækenland, Portugal, Irland og Cypern) modtager ikke landespecifikke

anbefalinger, idet de er underlagt mere intensiv overvågning under programmerne.

Rådet ventes på basis af udkast fra Kommissionen bl.a. at anbefale at:

Euroområdet

1) tager fælles handling i eurogruppen for at sikre en sammenhængende politik på

tværs af euroområdet og træffer de nødvendige politikbeslutninger for at sikre et vel-

fungerende euroområde. Eurogruppen skal som led i den styrkede overvågning spille

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en central rolle i at koordinere og overvåge reformer på nationalt niveau og i euroom-

rådet;

2) sikrer at eurogruppen overvåger og koordinerer finanspolitik i eurolandene og den

heraf følgende finanspolitik for euroområdet som helhed, herunder drøfter Kommissi-

onens vurdering af de enkelte eurolandes budgetplaner. Koordineringen skal bidrage

til at sikre, at den finanspolitiske tilpasning (defineret i strukturelle termer) er differenti-

eret i lyset af de enkelte eurolandes økonomiske og budgetmæssige situation og at

konsolideringen er understøttet af et samlet effektivt og vækstvenligt miks af udgifter

og indtægter og af passende strukturreformer, der øger det økonomiske vækstpoten-

tiale;

3) i eurogruppen analyserer årsagerne til de forskellige låneomkostninger særligt for

små og mellemstore virksomheder på tværs af eurolandene samt undersøger konse-

kvenserne af og kommer med anbefalinger ift. at håndtere fragmenteringen af de fi-

nansielle markeder i euroområdet

4) bygger videre på de seneste års rekapitalisering og omstrukturering og fremmer

bankernes balancer yderligere med henblik på at mindske opsplitningen af det indre

marked og forbedre kreditstrømmen til den reale økonomi, herunder særligt små- og

mellemstore virksomheder. Det drejer sig bl.a. om at sikre rettidige stresstests udført

af den fælles tilsynsmekanisme (SSM) og den europæiske banktilsynsmyndighed

(EBA), at sikre troværdige ”backstops” og at fremskynde de næste skridt mod etable-

ringen af den fælles bankunion;

5) ex-ante koordinerer eurolandenes større økonomiske reformplaner, overvåger im-

plementeringen af strukturreformer og disses effekt på euroområdet, fremmer yderli-

gere tilpasninger i euroområder på en balanceret og strukturel måde samt tager de

nødvendige skridt til en effektiv implementering af proceduren for makroøkonomiske

ubalancer.

Belgien

1) vedtager supplerende tiltag for at sikre den strukturelle stramning i overensstem-

melse med henstillingen om at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2013

og fremlægger vækstvenlige strukturtiltag for 2014, der kan sikre en holdbar korrektion

af underskuddet og sikre tilstrækkelig fremskridt mod det mellemfristede mål (MTO);

2) øger indsatsen for at lukke gabet mellem den effektive og lovpligtige pensionsalder,

herunder ved at udfase tidlig tilbagetrækning; fremskynder vedtagelsen af beslutnin-

gen om at knytte den lovpligtige pensionsalder til forventet levetid; fortsætter med at

forbedre omkostningseffektiviteten i de offentlige aldersrelaterede udgifter; 3) genska-

ber konkurrenceevnen, bl.a. gennem den igangværende reform af lønindekserings-

systemet; 4) præsenterer konkrete strukturtiltag til at forbedre konkurrencen i service-

sektoren; fortsætter med at forbedre forholdene i energisektoren, bl.a. ved at reducere

distributions- og detailomkostningerne; 5) fremsætter konkrete forslag til at flytte skat-

tebyrden fra arbejde til områder, der er mindre forvridende, herunder miljøbeskatning;

simplificerer skattesystemet bl.a. ved at reducere brugen af skatteudgifter; 6) sikrer en

effektiv håndhævelse af jobsøgningskravene for arbejdsløse og tager tiltag til at øge

den interregionale arbejdsmobilitet; 7) tager konkrete tiltag og aftaler en klar arbejds-

deling mellem staten og de regionale myndigheder med henblik på at sikre fremskridt

ift. at reducere udledning af drivhusgasser.

Bulgarien

1) bevarer den sunde finanspolitik ved at overholde det mellemfristede mål (MTO) og

forfølger en vækstvenlig finanspolitik; generelt styrker skattelovgivning og skatteop-

krævning; etablerer en institution til uafhængig overvågning af finanspolitikken; 2)

udfaser mulighederne for tidlig tilbagetrækning og indfører samme lovpligtige pensi-

onsalder for mænd og kvinder; 3) fremskynder gennemførelsen af det nationale ung-

domsbeskæftigelsesinitiativ og fremmer aktiv arbejdsmarkedspolitik; 4) vedtager sko-

leloven og fremskynder reformen af de videregående uddannelser; sikrer effektiv ad-

gang til sundhedsydelser; 5) træffer flere foranstaltninger for at forbedre forretnings-

klimaet, herunder ved at reducere administrative barrierer, bekæmpe korruption og

forbedre adgangen til kapital for små- og mellemstore virksomheder; 6) fremskynder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

absorptionen af EU-midler; 7) styrker uafhængigheden af de nationale tilsyns- og kon-

trolmyndigheder og deres administrative kapacitet inden for områder som bl.a. trans-

port og energi.

Estland

1) forfølger en vækstvenlig finanspolitik og bevarer en sund finanspolitik som planlagt

og sikrer overholdelse det mellemfristede mål (MTO) over programperioden; supplerer

den planlagte budgetregel med mere bindende flerårige udgiftslofter; 2) styrker incita-

menter til at arbejde gennem tilpasninger i de forskellige sociale ydelser; 3) fortsætter

indsatsen for at sikre arbejdsmarkedsrelevansen i oplæring og uddannelsessystemet,

herunder involverer sociale parter og gennemfører tiltag for at håndtere ungdomsar-

bejdsløsheden; styrker samarbejdet mellem erhvervslivet og den akademiske verden

og indsatsen for at gøre forskningssystemet mere internationalt; 4) forbedrer energief-

fektiviteten samt styrker incitamenter til at tage miljømæssige hensyn; 5) sikrer en

bedre balance mellem kommunernes indtægter og deres ansvarsområder og styrker

effektiviteten i de lokale administrationer og kvaliteten af offentlige tjenesteydelser.

Finland

1) forfølger en vækstvenlig finanspolitik og fastholder en sund finanspolitik som allere-

de planlagt og dermed sikrer overholdelse af det mellemfristede mål (MTO) over pro-

gramperioden. Fortsætter med at gennemføre en årlig analyse af det aldersrelaterede

holdbarhedsgab og justerer de offentlige udgifter og indtægter i overensstemmelse

med langsigtede mål og behov. Sikrer omkostningseffektiviteten og holdbarheden i

ældreplejen; 2) sikrer effektiv implementering af de administrative reformer af de loka-

le myndigheder for at opnå produktivitetsgevinster og besparelser i leveringen af of-

fentlige tjenesteydelser; 3) tager yderligere tiltag for at øge erhvervsdeltagelsen for

ældre personer og tilpasse den minimum lovpligtige pensionsalder i forhold til forven-

tet levetid; implementerer og overvåger effekten af tiltag til at forbedre unges og lang-

tidslediges adgang til arbejdsmarkedet 4) fortsætter indsatsen for at forbedre konkur-

rencen på vare- og tjenestemarkedet, særligt i detailsektoren; 5) styrker kapaciteten til

at levere innovative produkter, tjenester og høj-vækst virksomheder og fortsætter med

at diversificere erhvervsstrukturen mod mindre energiintensive sektorer.

Frankrig

1) styrker og forfølger budgetstrategien for 2013 og forstærker troværdigheden af

stramningen ved inden efteråret 2013 at specificere og implementere de nødvendige

tiltag for 2014 og frem med henblik på at sikre en holdbar korrektion af det uforholds-

mæssigt store underskud senest i 2015 og gennemfører de strukturelle forbedringer

som specificeret i henstillingen; fastholder en vækstvenlig konsolidering, implemente-

rer ambitiøse strukturreformer for at fremme vækst og beskæftigelse og øger effektivi-

teten i de offentlige udgifter; introducerer tiltag senest ved udgangen af 2013 for at

sikre et holdbart pensionssystem, f.eks. ved at tilpasse indekseringsregler og øge den

lovpligtige pensionsalder yderligere 2) sikrer en effektiv reduktion i arbejdsomkostnin-

gerne gennem yderligere tiltag og sikrer at udviklingen i mindstelønnen understøtter

konkurrenceevne og jobskabelse; 3) tager yderligere initiativer til at forbedre virksom-

hedernes rammevilkår samt udvikler virksomhedernes innovations- og eksportkapaci-

tet, særligt for små- og mellemstore virksomheder, herunder ved at simplificere lovgiv-

ningen; 4) styrker konkurrencen i servicesektoren, fjerner barrierer for en række tjene-

ster samt regulerede tariffer på gas og elektricitet, øger konkurrencen inden for inden-

landsk passagertransport; 5) forfølger indsatsen for et mere simpelt og effektivt skat-

tesystem, øger indsatsen for at reducere og strømline indkomst- og selskabsbeskat-

ningen, bringer de nedsatte momssatser tættere på standardsatsen, flytter skattebyr-

den fra arbejdsindkomstbeskatning til forbrugs- og miljøbeskatning; 6) tager yderligere

skridt til at bekæmpe segmentering på arbejdsmarkedet, hurtigt iværksætter en reform

af arbejdsløshedsunderstøttelses-systemet med henblik på at sikre systemets hold-

barhed og de rigtige incitamenter; gennemfører arbejdsmarkedsforanstaltninger for at

øge arbejdsmarkedstilknytningen for ældre personer og øger livslang læring; forbedrer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

effektiviteten i de offentlige jobcentre, tager yderligere skridt til at forbedre overgangen

fra uddannelse til arbejde f.eks. gennem en ungegaranti.

Nederlandene

1) forstærker og implementerer budgetstrategien understøttet af tilstrækkeligt specifi-

cerede tiltag; sikrer en rettidig og holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store

underskud senest i 2014 og sikrer den strukturelle stramning i overensstemmelse

henstillingen; beskytter vækstfremmende udgiftsområder som f.eks. uddannelse og

forskning; 2) styrker indsatsen for en gradvis reform af boligmarkedet, herunder frem-

skynder den planlagte reduktion af rentefradrag for boliglån og sikrer en mere mar-

kedsorienteret prismekanisme på lejeboligmarkedet; 3) justerer den anden pensions-

søjle i samarbejde med sociale parter for at sikre en passende fordeling af omkostnin-

ger og risici mellem generationer; understøtter den gradvise stigning i den lovpligtige

pensionsalder med initiativer, der øger erhvervsdeltagelsen for særligt ældre; imple-

menterer reformer af ældreplejen for at gøre den mere omkostningseffektiv; 4) tager

flere initiativer til at fremme arbejdsmarkedsdeltagelsen særligt for personer der befin-

der sig i marginen af arbejdsmarkedet; fortsætter med at mindske skattehindringer for

arbejde og adresserer arbejdsmarkedsstivheder, herunder ved reformen af lovgivnin-

gen om jobbeskyttelse og systemet for arbejdsløshedsunderstøttelse.

Italien

1) sikrer at underskuddet forbliver under 3 pct. af BNP i 2013 ved fuldt ud at imple-

mentere de planlagte tiltag; forfølger den strukturelle stramning i en passende ha-

stighed og gennem vækstvenlig konsolidering med henblik på at nå og fastholde det

mellemfristede mål (MTO) fra 2014, sikrer at gælden som andel af BNP bliver bragt

ned; fortsætter med holdbart at forbedre kvaliteten og effektiviteten i de offentlige ud-

gifter 2) sikrer en rettidig implementering af og opfølgning på igangværende reformer,

herunder vedtagelse af lovgivning, styrker effektiviteten i den offentlige forvaltning og

forbedrer koordinationen mellem de forskellige regeringsniveauer, simplificerer de

administrative og lovmæssige rammer for borgere og virksomheder, forstærker den

lovmæssige ramme for korruptionsbekæmpelse, vedtage tiltag for at sikre bedre for-

valtning af EU-midler i de sydlige regioner; 3) fremmer en effektiv virksomhedsledelse

i banksektoren og udviklingen af kapitalmarkeder 4) sikrer en effektiv implementering

af arbejdsmarkeds- og lønreformer, fremmer en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder

styrker erhvervsdeltagelse for kvinder og unge via en ungdomsgaranti, styrker er-

hvervsuddannelse, sikrer en mere effektiv beskæftigelsesindsats samt tager yderlige-

re tiltag på skoleområdet for at forbedre kvaliteten og forbygge tidlig frafald; 5) flytter

skattebyrden fra arbejdsindkomst til forbrugs-, ejendoms- og miljøbeskatning; ser

nærmere på momsundtagelser, nedsatte momssatser og direkte skatteudgifter, fort-

sætter indsatsen mod skatteunddragelse og skyggeøkonomien; 6) implementerer

tiltag, der sikrer markedsåbning inden for servicesektoren og forbedrer markedsad-

gang for netværksindustrierne samt opgraderer infrastrukturkapaciteten med fokus på

bl.a. energi og bredbånd.

Letland

1) forstærker budgetstrategien for at sikre, at afvigelsen fra det mellemfristede mål

(MTO) kun kan tilskrives effekten af den gennemførte pensionsreform; omlægger be-

skatning fra lavtlønsarbejde til varer, miljø og ejendom; sikrer overholdelse af skatte-

regler og bekæmper skyggeøkonomien; styrker den finanspolitiske ramme igennem

budgetlov og en flerårige budgetramme; 2) håndterer langtidsledighed og ungdomsar-

bejdsløshed ved forbedringer af arbejdsløshedspolitikken og de sociale ydelser; for-

bedrer unges jobmuligheder; 3) takler den høje grad af fattigdom, herunder børnefat-

tigdom, ved reformer af de sociale ydelser; 4) implementerer de planlagte reformer af

videregående uddannelser og moderniserer forskningsinstitutionerne; 5) fortsætter

energieffektiviseringen; 6) afslutter det igangværende reformarbejde for at forbedre

forvaltningen og effektiviteten i retssystemet.

Litauen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1) sikrer en vækstvenlig finanspolitisk konsolidering og gennemfører den planlagte

budgetstrategi for at overholde det mellemfristede mål (MTO); prioriterer vækstfrem-

mende udgifter; styrker den finanspolitiske ramme særligt ved indførelse af et binden-

de udgiftsloft i den mellemsigtede budgetramme; evaluerer skattesystemet og overve-

jer at øge ejendoms- og miljøafgifter og forsætter indsatsen for at forbedre overholdel-

se af skatteregler; 2) vedtager en omfattende reform af pensionssystemet, herunder

bl.a. via sammenkobling af pensionsalder med forventet levetid; 3) tackler den høje

arbejdsløshed for lavtuddannede og langtidsledige og forbedrer beskæftigelsesmulig-

hederne for unge ved en aktiv arbejdsmarkedspolitik; 4) indfører konkrete tiltag for at

reducere fattigdom og social udstødelse; 5) afslutter det igangværende reformarbejde

vedr. statsejede virksomheder; 6) intensiverer tiltagene for at forbedre energieffektivi-

seringen.

Luxembourg

1) bevarer sin sunde finanspolitiske position og fastholder det mellemfristede mål

(MTO) for at sikre en langsigtet holdbarhed af de offentlige finanser; styrker den fi-

nanspolitiske styring ved indførelse af en mellemsigtet budgetramme; 2) begrænser

gældsbias i selskabsskatten og udvider anvendelsen af den almindelige momssats

frem for nedsatte satser; 3) begrænser de aldersrelaterede udgifter ved at omkost-

ningseffektivisere langvarig pleje; styrker den for nyligt vedtagne pensionsreform og

indfører yderligere tiltag for at begrænse førtidspensioneringer; 4) på længere sigt

gennemfører yderligere reformer af lønforhandlings- og lønindekseringssystemet og

optrapper bestræbelserne på at diversificere økonomien og fremme private investe-

ringer inden for forskning; 5) optrapper bestræbelserne på at reducere ungdomsar-

bejdsløsheden; styrker den almene og de erhvervsmæssige uddannelser; igangsætter

en målrettet indsats for at øge erhvervsfrekvensen for ældre; 6) intensiverer foran-

staltningerne for at opfylde målene for reduktion af udledningen af ikke-kvotebelagte

drivhusgasser.

Malta

Konkretiserer og implementerer de nødvendige tiltag for at opnå den årlige strukturelle

stramning fastsat i henstillingen mhp. at sikre en rettidig korrektion af det uforholds-

mæssige store underskud i 2014; fortsætter en passende strukturel tilpasning for at nå

det mellemfristede mål (MTO) i 2017; indfører en regelbaseret, bindende flerårig fi-

nanspolitisk ramme i 2013; gennemfører konkrete tiltag for at forbedre overholdelsen

af skatteregler og bekæmpe skyggeøkonomien; reducerer gældsbias i selskabsskat-

ten; 2) reformerer pensionssystemet og øger erhvervsfrekvensen blandt ældre; til-

stræber reformer af sundhedsvæsenet og effektiviserer procedurerne for offentlige

indkøb; 3) fortsætter indsatsen for at reducere skolefrafald og matche sammenhæn-

gen mellem uddannelser og efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet; fortsat

støtter forbedringen af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; 4) fortsætter bestræ-

belserne for at diversificere og sikre energiforsyningen samt fastholder indsatsen for at

fremme energieffektivitet; 5) styrker bestemmelserne vedr. lånenedskrivninger i bank-

sektoren og fastholder en politisk indsat for at sikre et stringent banktilsyn; forbedrer

effektiviteten i retssystemet.

Polen

1) forstærker og implementerer budgetstrategien for 2013 og videre frem understøttet

af konkrete tiltag i 2013 og 2014 for at sikre en holdbar og rettidig korrektion af det

uforholdsmæssige store underskud i 2014; gennemfører ambitiøse strukturelle refor-

mer for at øge tilpasningsevnen og forbedre potentialet for vækst og beskæftigelse;

fortsætter den strukturelle tilpasning for at nå det mellemfristede mål (MTO) i 2016;

minimerer nedskæringerne i vækstskabende investeringer, revurderer udgiftspolitik-

kerne og omkostningseffektiviserer sundhedssektoren; forbedrer overholdelse af skat-

teregler; 2) vedtager en permanent udgiftsregel i 2013 og styrker den budgetmæssige

koordinering mellem forskellige forvaltningsniveauer; 3) styrker indsatsen for at redu-

cere ungdomsarbejdsløshed; bekæmper fattigdom blandt arbejdende og segmente-

ring af arbejdsmarkedet; 4) fortsætter bestræbelserne på at øge kvinders deltagelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på arbejdsmarkedet og forbedre mobiliteten på arbejdsmarkedet; understøtter den

generelle pensionsreform med initiativer for at fremme ældres tilgængelighed for ar-

bejdsmarkedet; 5) træffer yderligere tiltag for at sikre et innovationsvenligt erhvervs-

klima; 6) Fornyer, udvider og effektiviserer energiproduktionen; 7) træffer yderligere

foranstaltninger for at forbedre erhvervsklimaet; vedtager og gennemfører den plan-

lagte liberalisering af adgangen til visse tjenesteydelser.

Rumænien

1) Gennemfører EU og IMF’s låneprogram; 2) sikrer en vækstvenlig finanspolitisk

konsolidering og implementerer budgetstrategien for 2013 og videre frem for at sikre

overholdelse af det mellemfristede mål (MTO) i 2015; forbedrer skatteopkrævningen

og bekæmper sort arbejde; udligner pensionsalderen for mænd og kvinder samt un-

derstøtter pensionsreformen ved at fremme ældres tilknytning til arbejdsmarkedet; 3)

gennemfører reformer af sundhedssektoren; 4) forbedrer beskæftigelsesmulighederne

og arbejdsstyrkens produktivitet samt reducerer ungdomsarbejdsløshed; forbedrer

effektivteten af de sociale ydelser for at afhjælpe fattigdommen; sikrer konkrete initiati-

ver vedr. den nationale strategi for inklusion af romaer; 5) fremskynder uddannelses-

reformen; 6) styrker de offentlige institutioners ledelse og kvalitet; intensiverer indsat-

sen for at fremskynde absorption af EU’s fondsmidler; 7) forbedrer og forenkler er-

hvervsklimaet og sikrer en tættere forbindelse mellem forskning, innovation og indu-

stri; intensiverer indsatsen for at forbedre kvaliteten, uafhængigheden og effektiviteten

af retssystemet; 8) fremmer konkurrence og effektivitet i netværksindustrierne.

Slovakiet

1) implementerer budgettet for 2013 med henblik på korrektion af det uforholdsmæs-

sige store underskud og videre frem søger strukturelle tilpasninger for at nå det mel-

lemfristede mål (MTO) i 2017; undgår nedskæringer i vækstfremmende udgifter og

intensiverer bestræbelserne på at forbedre effektiviteten af det offentlige forbrug; for-

bedrer yderligere de offentlige finansers langsigtede holdbarhed ved at reducere fi-

nansieringsunderskuddet i pensionssystemet og omkostningseffektivisere sundheds-

væsenet; 2) fremskynder implementeringen af handlingsplan for bekæmpelse af skat-

tesvig og forbedrer momsopkrævning og overholdelse af skatteregler; 3) iværksætter

tiltag for at øge kapaciteten af de offentlige arbejdsformidlinger og håndterer langtids-

arbejdsløsheden; reducerer skattekilen for lavtlønnede og tilpasser dagpengesyste-

met; 4) intensiverer indsatsen for at reducere ungdomsarbejdsløsheden; 5) intensive-

rer indsatsen for at forbedre energimarkedet; 6) styrker kapaciteten og uafhængighe-

den i den offentlige forvaltning og forbedrer effektiviteten i retssystemet.

Slovenien

1) implementerer og forstærker budgetstrategien for 2013 med specificerede tiltag for

at sikre holdbar korrektion af det uforholdsmæssige store underskud i 2015 og forbed-

ring af struktursaldoen; tilpasser strukturelt for at sikre overholdelse af det mellemfri-

stede mål (MTO) i 2017; implementerer strukturelle reformer; beskytter vækstfrem-

mende udgifter og sikrer større overholdelse af skatteregler; vedtager regel om struk-

turel budgetbalance og sikrer en bindende og gennemsigtig mellemfristet budgetram-

me; 2) styrker den langsigtede holdbarhed i pensionssystemet og dæmmer op for de

aldersrelaterede plejeudgifter; 3) sikrer lønudvikling som understøtter konkurrenceev-

ne og jobskabelse; øger beskæftigelsen hos unge, ældre og lavtuddannede; 4) gen-

nemfører i juni 2013 et systemisk review af bankaktivers kvalitet; implementerer inden

marts 2014 en omfattende strategi for banksektoren for at sikre bedre ledelse, risiko-

styring og lønsomhed; 5) gennemgår regler for bankregulering inden udgangen af

2013 og styrker overvågningskapacitet og gennemsigtighed; 6) fremskynder reformen

af regulerede tjenesteydelser og forbedrer erhvervsklimaet; 7) fortsætter bestræbel-

serne på at reducere længden af retssager; 8) klassificere kerne og ikke-kerne statsli-

ge aktiver mhp. frasalg af ikke-kerne statslige aktiver; indfører et offentligt register for

ledelse og bestyrelsesmedlemmer i statsejede virksomheder; fjerner juridiske og ad-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ministrative forhindringer for underkapitaliserede men levedygtige virksomheder og

øger private og direkte udenlandske investeringer.

Spanien

1) leverer den strukturelle stramning i overensstemmelse med henstillingen med hen-

blik på at sikre en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2016,

implementerer tiltagene i 2013 budgettet på alle regeringsniveauer og styrker den

mellemfristede budgetstrategi med specificerede strukturelle tiltag for perioden 2014-

2016, gennemfører en strukturtilpasning med henblik på at nå det mellemfristede mål

(MTO) i 2018, sikrer en stærk og gennemsigtig håndhævelse af loven om budgetstabi-

litet, etablerer et uafhængigt budgetråd inden udgangen af 2013, forbedrer effektivite-

ten og kvaliteten i de offentlige udgifter, forbedrer omkostningseffektiviteten i sund-

hedssektoren, sikrer langsigtet finansiel holdbarhed af pensionssystemet; 2) gennem-

fører en analyse af skattesystemet inden marts 2014, overvejer yderligere at begræn-

se brugen af skatteudgifter og nedsatte momssatser, intensiverer kampen mod skyg-

geøkonomien; 3) implementerer det finansielle sektorprogram for rekapitalisering af

finansielle institutioner 4) afslutter evalueringen af arbejdsmarkedsreformen fra 2012

og præsenterer eventuelle ændringsforslag inden september 2013, vedtager den nati-

onale beskæftigelsesplan inden juli 2013 og gennemfører en resultatorienteret reform

af den aktive arbejdsmarkedspolitik, styrker og moderniserer beskæftigelsesindsatsen

5) implementerer og overvåger effektiviteten i tiltag vedrørende bekæmpelse af ung-

domsarbejdsløshed, for eksempel via en ungdomsgaranti; fortsætter indsatsen for at

sikre at uddannelse og træning er arbejdsmarkedsrelevant, at reducere skolefrafaldet

og at styrke livslang læring; 6) vedtager og implementerer de nødvendige tiltag for at

reducere antallet af personer, der er i fare for at blive fattige eller socialt ekskluderet,

herunder aktive arbejdsmarkedspolitikker for at forbedre arbejdsmarkedstilknytningen

for dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet; 7) hurtigt vedtager og implementerer

lovgivningsinitiativer med henblik på produktmarkedsliberalisering på tværs af regio-

ner, vedtager og implementerer loven om visse tjenesteydelser og loven om entrepre-

nørskab 8) implementerer strukturreformer af energisektoren inden udgangen af 2013,

tager tiltag for at skabe bedre elektricitets- og gasforbindelser til nabolandene; 9) ved-

tager reformen af de lokale myndigheder og fremlægger en plan for at øge effektivite-

ten i den offentlige administration, vedtager og implementerer reformerne til at øge

effektiviteten i retssystemet.

Storbritannien

1) implementerer en forstærket budgetstrategi understøttet af tilstrækkeligt specifice-

rede tiltag for 2013-14 og fremefter; sikrer en holdbar korrektion af det uforholdsmæs-

sige store underskud i 2014-15 og overholdelse af den finanspolitiske stramning angi-

vet i henstillingen; anlægger en nedadgående kurs for den offentlige gæld; implemen-

terer strukturelle reformer; forfølger en differenceret og vækstvenlig finanspolitisk

stramning; 2) træffer yderligere foranstaltninger for at øge boligudbuddet og sikrer at

boligpolitikken ikke fører til overdreven realkreditlångivning; 3) intensiverer tiltagene

for at løse ungdomsarbejdsløsheden; 4) øger indsatsen for at støtte husholdninger

med lav indkomst og reducere børnefattigdommen; 5) tager yderligere skridt for at

forbedre adgang til finansiering for erhvervslivet; reducerer adgangsbarriererne til

banksektoren; gennemfører Financial Policy Committee’s anbefalinger vedr. bankers

kapitalkrav- og underskud; 6) træffer foranstaltninger for at lette forøgelse af investe-

ringer inden for netværksinfrastruktur; opstiller et regelsæt for investeringer i ny ener-

gikapacitet og forbedrer kapaciteten og kvaliteten af transportnetværket.

Sverige

1) implementerer nødvendige tiltag for at føre en vækstfremmende finanspolitik og

bevarer en sund finanspolitisk position for at sikre overholdelse af det mellemfristede

mål (MTO); 2) fortsat håndterer risici forbundet med privat gæld ved at reducere

gældsbias i boligbeskatning og ved en udfasning af rentefradrag og/eller ved at øge

ejendomsskatten; træffer yderligere tiltag for at fremme ansvarlig långivning; reducerer

gældbias i selskabsskatten; 3) forbedrer effektiviteten af boligmarkedet og øger kon-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kurrencen i byggesektoren; 4) styrker bestræbelserne på at forbedre arbejdsmarkeds-

deltagelsen for lavtuddannede og personer med indvandrerbaggrund; intensiverer

indsatsen for at lette overgangen fra uddannelse til arbejde.

Tjekkiet

1) implementerer budgettet for 2013 som planlagt med henblik på en holdbar korrekti-

on af det uforholdsmæssigt store underskud i 2013 og sikrer den strukturelle stram-

ning i overensstemmelse henstillingen; prioriterer vækstfremmende tiltag 2) reducerer

den høje indkomstbeskatning og øger f.eks. bolig- og bilbeskatning, forbedrer skatte-

opkrævningen; 3) fremskynder stigningen i den offentlige pensionsalder, introducerer

en klar sammenhæng mellem den lovpligtige pensionsalder og forventet levetid og

reviderer indekseringsmekanismen; forbedrer arbejdsmarkedstilknytningen for ældre

personer og begrænser adgangen til tidlig tilbagetrækning; 4) styrker og øger effektivi-

teten af den offentlige arbejdsformidling; 5) sikrer implementeringen af anti-

korruptionsstrategien for 2013-14 og vedtager loven for offentligt ansatte med henblik

at fremme effektiviteten og stabiliteten i den offentlige forvaltning; 6) etablerer en om-

fattende ramme for at evaluere kvaliteten af uddannelserne og gennemføre tiltag, der

fremmer resultatorienteret finansieringen af forskningsinstitutioner.

Tyskland

1) fastholder den sunde finanspolitik som planlagt, hvilket sikrer overholdelse af det

mellemfristede mål (MTO) over programperioden; forfølger en vækstvenlig finanspoli-

tik, herunder ved en yderligere indsats for at fremme omkostningseffektiviteten i de

offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje; øger effektiviteten i skattesystemet, sær-

ligt ved en udvidelse af skattegrundlaget og ved at revurdere den kommunale bolig-

skattegrundlaget; 2) fastholder betingelserne for at lønudviklingen understøtter den

indenlandske efterspørgsel, herunder ved at reducere den høje beskatning samt hæ-

ve uddannelsesniveauet for de dårligst stillede grupper; 3) forbedrer koordineringen af

energipolitik med omkringliggende lande og holder de samlede økonomiske omkost-

ninger ved omstilling af energisystemet til et minimum samt ser nærmere på omkost-

ningseffektiviteten af energipolitiske instrumenter; 4) gennemfører tiltag med henblik

på at fortsætte bestræbelserne på at stimulere konkurrencen inden for servicesekto-

ren; implementerer reformen der skal forbedre håndhævelsen af konkurrencelovgiv-

ningen.

Ungarn

1) implementerer en troværdig og vækstvenlig finanspolitisk strategi med fokus på

udgiftsbesparelser og fastholder en sund finanspolitisk position i overensstemmelse

med det mellemfristede mål (MTO); sikrer en faldende offentlig gæld ift. BNP; forstær-

ker den mellemfristede budgetramme; udvider kompetenceområdet for det finanspoli-

tiske råd; 2) bidrager til at genoprette en normal långivning; forstærker den finansielle

regulering og overvågning og etablerer en afviklingsordning for banker; 3) sikrer en

mere stabil, afbalanceret og forudsigelig selskabsbeskatning; fortsætter udviklingen af

en mere beskæftigelsesvenlig beskatning og gennemfører tiltag for at forbedre over-

holdelse af skatteregler; 4) adresserer ungdomsarbejdsløshed, styrker den aktive

arbejdsmarkedspolitik og fremmer kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse; 5) skaber et

støttende erhvervsklima og adresserer bekymringen om graden af retssystemets uaf-

hængighed; 6) implementerer en national strategi til forbedring af uddannelsessyste-

met; 7) afskaffer løbende regulerede energipriser og sikrer en finansiel holdbarhed i

de statsejede transportselskaber.

Østrig

1) implementerer budgettet for 2013 som planlagt med henblik på holdbart at korrigere

det uforholdsmæssige store underskud og sikrer en strukturel stramning i overens-

stemmelse med henstillingen; strømliner de budgetmæssige relationer mellem stat,

regioner og kommuner; 2) fremrykker harmoniseringen af pensionsalderen for mænd

og kvinder samt linket mellem den lovpligtige pensionsalder og forventet levetid; over-

våger reformerne, der begrænser muligheden for tidlig tilbagetrækning og forbedrer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

arbejdsmarkedstilknytningen for ældre personer; 3) tager nye skridt med henblik på at

øge arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt kvinder og forbedrer adgangen til børnepas-

ning og ældrepleje; reducerer den effektive beskatning af arbejdsindkomst for lavtløn-

nede, og omlæg beskatningen i retning af ejendomsbeskatning; 4) forbedrer uddan-

nelsesresultater; 6) yderligere styrker de statslige konkurrencemyndigheder og over-

våge implementeringen af reformen af konkurrenceloven; fjerner unødige barrierer for

leveringen af tjenesteydelser; 7) fortsat nøje overvåger de nationaliserede eller delvis

nationaliserede banker og fremskynder omstruktureringen af disse banker.

Kroatien

Rådet ventes ligeledes at vedtage konklusioner om Kroatien, hvoraf det bl.a. fremgår,

at, Rådet:



Byder det kroatiske økonomiske program for 2013 velkommen og noterer sig

at Kroatien som tiltrædende EU-land deltager i det europæiske semester for

2013 på frivillig og uformel basis. Rådet vedtager ikke denne gang landespe-

cifikke anbefalinger til Kroatien eller en udtalelse om Kroatien finanspolitiske

planer. Rådet byder Kommissionens grundige vurdering af de budgetmæssige

og strukturelle udfordringer i Kroatien velkommen og understreger, at en ana-

lyse af de makroøkonomiske udfordringer udgør et vigtigt skridt mod indfas-

ningen af Kroatien i EU overvågningsprocedurer under det europæiske seme-

ster;



Roser Kroatien for at nå forpligtelserne og kravene i relation til tiltrædelsesfor-

handlingerne og for at tage væsentlige skridt i forhold til at konsolidere de of-

fentlige finanser og forbedre konkurrenceevnen; anerkender, at Kroatien i

2012 bl.a. har gennemført reformer, der fortsat ændrer skattestrukturen fra

beskatning af arbejdsindkomst til områder der er mindre væksthæmmende

samt har øget indsatsen for at bekæmpe den uformelle økonomi og reduceret

de høje administrative startomkostninger for virksomhederne; noterer sig poli-

tikplanerne for 2013-2016 og de nationale EU2020 mål præsenteret i det øko-

nomiske program og opfordrer til stringent implementering af planerne og

fremskridt med at nå målene. Forbedring af Kroatiens konkurrenceevne bør

være det styrende princip for strukturreformer.



Understreger at Kroatien efter dets tiltrædelse i EU den 1. juli 2013 er forven-

tet at sikre fremskridt i forhold til at leve op til kravene i Stabilitets- og Vækst-

pagten og at sikre at de offentlige statistikker er i fuld overensstemmelse med

standarderne i det europæiske regnskabssystem. Det er afgørende at gen-

nemføre en troværdig konsolidering og samtidig beskytte vækstfremmende

udgifter og sikre rum til medfinansiering af EU-midler, med henblik på at styr-

ke tilliden og understøtte en stabil finansiel og økonomisk ramme. Blandt an-

det bør Kroatien gøre en ekstra indsats for at reducere budgetunderskuddet,

der var væsentligt over 3 pct. af BNP i 2012 og understøtte budgetplanerne

for 2014 og frem med konkrete specificerede tiltag samtidig med at investe-

ringer og andre vækstfremmende udgifter fasholdes. Rådet noterer sig, at der

er risici forbundet med gældsudviklingen og understreger, at Kroatien har mu-

lighed for at forbedre effektiviteten i skattesystemet og sikre et bredere skat-

tegrundlag. På udgiftssiden er der behov for at se nærmere på effektiviteten,

holdbarheden og tilstrækkeligheden af udgifterne til social beskyttelse og pen-

sion.



Yderligere understreger at Kroatien hurtigt bør vedtage og implementere øko-

nomiske reformer der reducerer stivheder på arbejdsmarkedet, sikrer en bed-

re udnyttelse af arbejdsstyrkens potentiale, forbedrer virksomhedernes ram-

mebetingelser samt øger effektiviteten i de aktive arbejdsmarkedspolitiske til-

tag; opfordrer til yderligere fremskridt i forhold til retssystemet, virksomheds-

regulering og implementering af tiltag bekæmpelse af korruption i den offentli-

ge sektor; og byder indsatsen for at afskaffe dårlige lån og sikre tilstrækkelige

lån i udenlandsk valuta velkommen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemmelsgrundlag

Vedtagelse af landespecifikke anbefalinger har hjemmel i traktatens artikel 121 stk. 2

og artikel 148, stk. 4. For så vidt angår anbefalinger på baggrund af processen vedr.

makroøkonomiske ubalancer, har dette endvidere hjemmel i forordning 1176/2011.

Vedtagelse af udtalelse om stabilitets- og konvergensprogrammer har hjemmel i Sta-

bilitets- og Vækstpagtens forordning 1466/97 som senest ændret ved forordning

1175/2011.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om de landespecifikke anbefalinger.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national øko-

nomisk politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabili-

tets- og konvergensprogrammer, nationale reformprogrammer samt landenes indmel-

dinger under Konkurrenceevnepagten, vil kunne bidrage til sikring af sunde og holdba-

re offentlige finanser samt velfungerende økonomier i landene og generelt understøtte

vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbe-

falinger, idet der lægges vægt på, at udtalelserne og anbefalingerne understøtter lan-

denes efterlevelse af de fælles økonomiske rammer og regler og opfordrer til en ambi-

tiøs konsoliderings- og reformdagsorden i medlemslandene. Det er centralt, at lande-

ne efterlever deres henstillinger om korrektion af uforholdsmæssigt store offentlige

underskud og derudover understøtter konkurrenceevne, vækst og jobskabelse.

Regeringen noterer sig, at Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefalin-

ger vedr. Danmark generelt ligger på linje med regeringens økonomiske politik, her-

under de konkrete reformer og tiltag som indgår i regeringsgrundlaget, regeringens

konvergensprogram og nationale reformprogram samt Vækstplan DK.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen er generelt tilfreds med, at de landespecifikke anbefalinger har fået et

endnu skarpere og mere målrettet fokus på de udfordringer og reformer, der er mest

relevant for vækst og beskæftigelse i de enkelte lande.

Regeringen vurderer, at Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefalinger

overordnet set sikrer den rette balance mellem et stærkt økonomisk samarbejde i EU

og det nationale ejerskab, hvor der skelnes mellem lande med relativt store og relativt

moderate udfordringer.

Andre landes holdning

Landenes holdning til Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefalinger til

landenes stabilitets- og konvergensprogrammer, nationale reformprogrammer kendes

endnu ikke nærmere, men det ventes at EU-landene generelt støtter Kommissionens

udkast.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Rådsbeslutninger vedrørende implementering af Stabili-

tets- og Vækstpagten

KOM(2013) 381-396

Resumé

På det kommende rådsmøde ventes en række beslutninger under EU’s procedure for

uforholdsmæssigt store underskud vedtaget.

Baggrund

Størstedelen af EU-landene er fortsat omfattet af EU’s procedure for uforholdsmæs-

sigt store underskud og har således henstillinger med konkrete stramningskrav til den

strukturelle saldo og frister for at bringe deres underskud ned under 3 pct. af BNP.

EU-Kommissionen har med udgangspunkt i verificerede regnskabstal fra april for lan-

denes offentlige underskud i 2012 og sin egen forårsprognose fra 3. maj fremsat for-

slag om en række beslutninger under EDP-proceduren, der ventes vedtaget på det

kommende rådsmøde.

Det drejer sig om forslag om at forlænge fristen for en række lande, der opfylder Stabi-

litets- og Vækstpagtens betingelser herfor, forslag om manglende efterlevelse af en

henstilling og nye skridt i proceduren, forslag om ophævelse af henstillinger samt et

forslag om igangsættelse af ny procedure med en henstilling.

Stabilitets- og Vækstpagtens krav for forlængelser af henstillingernes frister indebæ-

rer, at landene skal have gennemført finanspolitiske stramninger på linje med deres

stramningskrav, men alligevel ikke have udsigt til at nå deres frist for at bringe det

faktiske underskud under 3 pct. af BNP på grund af svagere vækst end ventet på tids-

punktet for henstillingen. Spanien, Portugal og Grækenland fik i 2012 forlænget deres

EDP-frister for at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP, da landene vurderedes at

opfylde betingelserne.

Der gælder både for de reviderede henstillinger, skærpede henstillinger og nye hen-

stillinger, at henstillingerne ud over at indeholde en frist for at få det nominelle under-

skud under 3 pct. også indeholder årlige mål for den nominelle saldo og mål for de

strukturelle budgetforbedringer i de enkelte år i henstillingen. Tidligere henstillinger

indeholdt gennemsnitlige årlige stramningskrav for henstillingsperioden samlet set.

Indhold

Lande med forlængede frister

Frankrig

Frankrig modtog i 2009 en henstilling om at korrigere sit uforholdsmæssigt store un-

derskud senest i 2013 og at gennemføre årlige strukturelle stramninger på i gennem-

snit mere end 1 pct. af BNP.

Kommissionen skønner, at underskuddet vil udgøre 3,9 pct. af BNP i 2013. Kommis-

sionens analyser viser, at Frankrig i perioden 2010-2013 har gennemført årlige struk-

turelle stramninger på gennemsnitligt ca. 1 pct. af BNP målt ved ændringen i struktur-

saldoen (dvs. den offentlige saldo renset for konjunkturernes påvirkning og effekten af

engangstiltag), og 0,9 pct. af BNP målt ved den korrigerede struktursaldo (dvs. struk-

tursaldoen renset for effekten af dels uventet udvikling i den potentielle økonomiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vækst og dels ændringer i vækstsammensætningen

). De finanspolitiske stramninger

skønnes at udgøre 5,25 pct. af BNP samlet set i perioden 2010-2013, målt ved de

direkte effekter af de finanspolitiske tiltag (de direkte provenuvirkninger, dvs. effekten

på den offentlige saldo, når man summerer alle diskretionære indtægts- og udgiftstil-

tag). Det svarer til stramninger på 1,3 pct. af BNP i gennemsnit per år i henstillingspe-

rioden.

Da Frankrigs finanspolitik således skønnes at være i overensstemmelse med henstil-

lingen, og da konjunkturudviklingen samtidig er uventet svag med svag vækst i 2012

og svage vækstudsigter for 2013 i forhold til skønnene på tidspunktet for henstillingen

vurderes Frankrig at opfylde Stabilitets- og Vækstpagtens betingelser for en forlæn-

gelse af fristen for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud.

Kommissionen har derfor fremsat forslag om en revideret henstilling, der forlænger

Frankrigs frist for at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP med 2 år fra 2013 til

2015. Den reviderede henstilling indebærer krav om at gennemføre årlige strukturelle

stramninger af en vis størrelse i de enkelte år i perioden 2013-2015. De anbefalede

stramninger udgør i gennemsnit ca. 1 pct. af BNP årligt.

Tabel 1: Skønnede underskud og anbefalinger i revideret henstilling til Frankrig, frist 2015

2012

Skønnet underskud

Skønnet strukturelt underskud

Revideret henstilling:

Anbefalet underskud

Anbefalet strukturel stramning

3,9

1,3

3,6

0,8

2,8

0,8

4,8

3,6

2013

3,9

2,2

2014

4,2

2,3

2015

Kilde: Kommissionens forårsprognose, maj 2013

Slovenien

Slovenien modtog i 2009 en henstilling om at korrigere sit uforholdsmæssigt store

underskud senest i 2013 og at gennemføre årlige strukturelle stramninger på i gen-

nemsnit ¾ pct. af BNP.

Kommissionen skønner, at underskuddet vil udgøre 5,3 pct. af BNP i 2013. Kommis-

sionens analyser viser, at Slovenien i perioden 2010-2013 har gennemført årlige

strukturelle stramninger på gennemsnitligt 0,5 pct. af BNP målt ved ændringen i struk-

tursaldoen, 1,1 pct. af BNP målt ved den korrigerede struktursaldo, og 1,7 pct. af BNP

målt ved den direkte effekt af finanspolitiske tiltag, der er opgjort til 6¾ pct. af BNP

samlet set i perioden 2010-2013.

Da Sloveniens finanspolitik således skønnes at være i overensstemmelse med hen-

stillingen, og da konjunkturudviklingen samtidig er uventet svag med svag vækst i

2012 og svage vækstudsigter for 2013 i forhold til skønnene på tidspunktet for henstil-

lingen vurderes Slovenien at opfylde Stabilitets- og Vækstpagtens betingelser for en

forlængelse af fristen for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud.

Kommissionen har derfor fremsat forslag om en revideret henstilling, der forlænger

Sloveniens frist for at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP med 2 år fra 2013

til 2015. Den reviderede henstilling indebærer krav om at gennemføre årlige strukturel-

le stramninger af en vis størrelse i de enkelte år i perioden 2013-2015. De anbefalede

stramninger udgør i gennemsnit ca. 0,6 pct. af BNP årligt.

For eksempel vil et skifte i vækstsammensætningen væk fra indenlandsk efterspørgsel over mod eksport

indebære færre skatteindtægter, idet indtægter fra indirekte skatter på forbrug generelt vil være højere end

skatteindtægter forbundet med eksport.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2: Skønnede underskud og anbefalinger i revideret henstilling til Slovenien, frist 2015

2012

Underskud

Strukturelt underskud

Revideret henstilling:

Anbefalet underskud

Anbefalet strukturel stramning

4,9 (3,7)*

0,7

3,3

0,5

2,5

0,5

4,0

2,7

2013

5,3

2,4

2014

4,9

3,3

2015

Anm: *Det anbefalede underskud korrigeret for engangsudgifter til rekapitaliseringer af banker, der udgør 1,2 pct. af

BNP, er opgjort til 3,7 pct. af BNP.

Kilde: Kommissionens forårsprognose, maj 2013

Portugal

Portugal fik i oktober 2012 revideret sin henstilling fra 2009. Den reviderede henstilling

indebar en udskydelse af fristen for at korrigere landets uforholdsmæssigt store un-

derskud fra 2013 til 2014, og indeholdt konkrete mål for de faktiske underskud i 2012-

2014, herunder et mål for det offentlige underskud i 2012 på 5,0 pct. af BNP. Henstil-

lingen indebar endvidere krav om årlige strukturelle stramninger på 2,3 pct., 1,6 pct.

og 1,3 pct. af BNP i hhv. 2012, 2013 og 2014.

Det faktiske underskud er opgjort til 6,4 pct. af BNP i 2012, og Kommissionen skønner

aktuelt, at underskuddene vil udgøre 5,5 pct. af BNP i 2013 og 4,0 pct. af BNP i 2014.

Kommissionens analyser viser, at Portugal i 2012 gennemførte en strukturel stram-

ning på 2,4 pct. af BNP målt ved ændringen i struktursaldoen, 3 pct. af BNP målt ved

den korrigerede struktursaldo, og 6 pct. af BNP målt ved den direkte effekt af finans-

politiske tiltag.

Da Portugals finanspolitik således skønnes at være i overensstemmelse med henstil-

lingen, og da konjunkturudviklingen samtidig er uventet svag med svag vækst i 2012

og svage vækstudsigter for 2013 i forhold til skønnene på tidspunktet for henstillingen

vurderes Portugal at opfylde Stabilitets- og Vækstpagtens betingelser for en forlæn-

gelse af fristen for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud.

Kommissionen har derfor fremsat forslag om en revideret henstilling, der forlænger

Portugals frist for at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP med 1 år fra 2014 til

2015. Den reviderede henstilling indebærer krav om at gennemføre årlige strukturelle

stramninger af en vis størrelse i de enkelte år i perioden 2013-2015. De anbefalede

stramninger udgør i gennemsnit ca. 0,8 pct. af BNP årligt.

Tabel 3: Skønnede underskud og anbefalinger i revideret henstilling til Portugal, frist 2015

2012

Underskud

Strukturelt underskud

Revideret henstilling:

Anbefalet underskud

Anbefalet strukturel stramning

5,5

0,6

4,0

1,4

2,5

0,5

6,4

4,2

2013

5,5

3,6

2014

4,0

2,0

2015

Kilde: Kommissionens forårsprognose, maj 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spanien

Spanien fik i juli 2012 for anden gang revideret sin henstilling fra 2009. Den reviderede

henstilling indebar en udskydelse af fristen for at korrigere landets uforholdsmæssigt

store underskud fra 2013 til 2014, og indeholdt krav om at gennemføre strukturelle

stramninger på 2,7 pct., 2,5 pct. og 1,9 pct. af BNP i årene 2012-2014. Henstillingen

indeholdt også mål for det faktiske underskud på 6,3 pct., 4,5 pct. og 2,8 pct. af BNP i

årene 2012-2014.

Det faktiske underskud udgjorde 10,6 i 2012 og skønnes af Kommissionen at udgøre

6,5 pct. af BNP i 2013. Kommissionens analyser viser, at Spanien har gennemført en

strukturel stramning i 2012 på 1,8 pct. af BNP målt ved ændringen i struktursaldoen,

2,9 pct. af BNP målt ved den korrigerede struktursaldo, og ca. 4 pct. af BNP målt ved

den direkte effekt af finanspolitiske tiltag. I 2013 skønnes effekten af finanspolitiske

tiltag at udgøre ca. 2�½ pct. af BNP.

Da Spaniens finanspolitik således skønnes at være i overensstemmelse med henstil-

lingen, og da konjunkturudviklingen samtidig er uventet svag med svag vækst i 2012

og svage vækstudsigter for 2013 i forhold til skønnene på tidspunktet for henstillingen

vurderes Spanien at opfylde Stabilitets- og Vækstpagtens betingelser for en forlæn-

gelse af fristen for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud.

Kommissionen har derfor fremsat forslag om en revideret henstilling, der forlænger

Spaniens frist for at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP med 2 år fra 2014 til

2016. Den reviderede henstilling indebærer krav om at gennemføre årlige strukturelle

stramninger af en vis størrelse i de enkelte år i perioden 2013-2015. De anbefalede

stramninger udgør i gennemsnit ca.1 pct. af BNP årligt.

Tabel 4: Skønnede underskud og anbefalinger i revideret henstilling til Spanien, frist 2016

2012

Underskud

Strukturelt underskud

Revideret henstilling;

Anbefalet underskud

Anbefalet strukturel

stramning

6,5

1,1

5,8

0,8

4,2

0,8

2,8

1,2

10,6 (7,0)*

5,5

2013

6,5

4,4

2014

7,0

5,5

2015

2016

Anm: *Tal i parentes er underskuddet i 2012 opgjort ekskl. engangsudgifter til rekapitaliseringer af banker.

Kilde: Kommissionens forårsprognose, maj 2013

Holland

Holland modtog i 2009 en henstilling om at korrigere sit uforholdsmæssigt store un-

derskud senest i 2013 og at gennemføre årlige strukturelle stramninger på i gennem-

snit ¾ pct. af BNP i perioden 2011-13.

Kommissionen skønner, at underskuddet vil udgøre 3,6 pct. af BNP i 2013. Kommis-

sionens analyser viser, at Holland i perioden 2011-2013 har gennemført årlige struktu-

relle stramninger på gennemsnitligt 0,7 pct. af BNP målt ved ændringen i struktursal-

doen, 1,1 pct. af BNP målt ved den korrigerede struktursaldo, og 1,3 pct. af BNP målt

ved den direkte effekt af finanspolitiske tiltag, der er opgjort til 4 pct. af BNP samlet set

i perioden 2011-2013.

Da Hollands finanspolitik således skønnes at være i overensstemmelse med henstil-

lingen, og da konjunkturudviklingen samtidig er uventet svag med svag vækst i 2012

og svage vækstudsigter for 2013 i forhold til skønnene på tidspunktet for henstillingen

vurderes Holland at opfylde Stabilitets- og Vækstpagtens betingelser for en forlængel-

se af fristen for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har derfor fremsat forslag om en revideret henstilling, der forlænger

Holland frist for at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP med 1 år fra 2013 til

2014. Den reviderede henstilling indebærer krav om at gennemføre årlige strukturelle

stramninger af en vis størrelse i de enkelte år i perioden 2013-2014. De anbefalede

stramninger udgør i gennemsnit ca.0,7 pct. af BNP årligt.

Tabel 5: Skønnede underskud og anbefalinger i revideret henstilling til Holland, frist 2014

2012

Underskud

Strukturelt underskud

Revideret henstilling:

Anbefalet underskud

Anbefalet strukturel stramning

3,6

0,6

2,8

0,7

4,1

2,6

2013

3,6

2,0

2014

3,6

2,3

Kilde: Kommissionens forårsprognose, maj 2013

Polen

Polen modtog i 2009 en henstilling om at korrigere sit uforholdsmæssigt store under-

skud senest i 2012 og at gennemføre årlige strukturelle stramninger på i gennemsnit

1¼ pct. af BNP i perioden 2010-12.

Det faktiske underskud er opgjort til 3,9 pct. af BNP i 2012 og Kommissionen skønner,

at det vil være uændret i 2013. Kommissionens analyser viser, at Polen i perioden

2010-2012 har gennemført årlige strukturelle stramninger på gennemsnitligt 1,5 pct. af

BNP målt ved ændringen i struktursaldoen, 1,6 pct. af BNP målt ved den korrigerede

struktursaldo, og 1,4 pct. af BNP målt ved den direkte effekt af finanspolitiske tiltag,

der er opgjort til 4,3 pct. af BNP samlet set i perioden 2010-2012. I 2012 er effekten af

finanspolitisk tiltag opgjort til 1,3 pct. af BNP.

Da Polens finanspolitik således skønnes at være i overensstemmelse med henstillin-

gen, og da konjunkturudviklingen samtidig har været uventet svag i forhold til skønne-

ne på tidspunktet for henstillingen vurderes Polen at opfylde Stabilitets- og Vækstpag-

tens betingelser for en forlængelse af fristen for at korrigere det uforholdsmæssigt

store underskud.

Kommissionen har derfor fremsat forslag om en revideret henstilling, der forlænger

Polens frist for at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP med 2 år fra 2012 til

2014. Den reviderede henstilling indebærer krav om at gennemføre årlige strukturelle

stramninger af en vis størrelse i de enkelte år i perioden 2013-2014. De anbefalede

stramninger udgør i gennemsnit ca. 1 pct. af BNP årligt.

Tabel 6: Skønnede underskud og anbefalinger i revideret henstilling til Polen, frist 2014

2012

Underskud

Strukturelt underskud

Revideret henstilling:

Anbefalet underskud

Anbefalet strukturel stramning

3,6

0,8

3,0

1,3

3,9

3,8

2013

3,9

3,3

2014

4,1

2,9

Kilde: Kommissionens forårsprognose, maj 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beslutning om manglende efterlevelse (126.8) og pålæg (126.9)

Belgien

Belgien modtog i 2009 en henstilling om at korrigere sit uforholdsmæssigt store un-

derskud senest i 2012 og at gennemføre årlige strukturelle stramninger på i gennem-

snit ¾ pct. af BNP i perioden 2010-12, hvilket skulle sikre dels korrektion af under-

skuddet og dels at Belgiens høje gældsrate (opgjort i pct. af BNP) faldt med en pas-

sende hastighed. Det faktiske underskud er opgjort til 3,9 pct. af BNP i 2012 inkl. bud-

getforbedrende engangstiltag på 0,4 pct. af BNP. Underskuddet ekskl. engangsudgif-

ter til bankrekapitaliseringer er opgjort til 3,2 pct. af BNP. Kommissionen skønner, at

underskuddet vil udgøre 2,9 pct. og 3,1 pct.af BNP i hhv. 2013 og 2014.

Kommissionens analyser viser, at Belgien i perioden 2010-2012 har gennemført årlige

strukturelle stramninger på gennemsnitligt 0,3 pct. af BNP målt ved ændringen i struk-

tursaldoen, 0,3 pct. af BNP målt ved den korrigerede struktursaldo, og 0,65 pct. af

BNP målt ved den direkte effekt af finanspolitiske tiltag, der er opgjort til 2 pct. af BNP

samlet set i perioden 2010-2012.

Samlet set viser Kommissionens analyse, at underskuddet ikke er bragt holdbart un-

der 3 pct. til fristen i 2012, og at konsolideringsindsatsen har været mangelfuld, dog

særligt i 2010 og 2011, hvor den strukturelle stramning målt ved den direkte effekt af

finanspolitiske tiltag lå betydeligt under stramningskravet. Kommissionen har derfor

fremsat forslag om en rådsbeslutning (under traktatens artikel 126.8) om manglende

efterlevelse af Belgiens henstilling.

Kommissionen har samtidig fremsat forslag om et pålæg (under traktatens artikel

126.9) (dvs. en skærpet henstilling) til Belgien. Dette pålæg indebærer krav om at

korrigere det uforholdsmæssige store underskud senest i 2013 og at gennemføre en

strukturel stramning på 1 pct. af BNP i 2013.

Belgien skal også præsentere en plan for strukturelle tiltag i 2014, der sikrer, at under-

skuddet forbliver under 3 pct., samt at tilpasningen mod det mellemfristede mål for

den strukturelle balance (MTO) er på linje med Stabilitets- og Vækstpagtens forebyg-

gende del.

Belgien skal senest 21. september 2013 rapportere om tiltag taget til efterlevelse af

den skærpede henstilling. Herefter vil Belgien skulle rapportere hver 3. måned om

fremskridt mod korrektionen, indtil henstillingen ophæves. Herudover skal Belgien

rapportere 31.december 2013 om fremskridt mod efterlevelse af sin landespecifikke

anbefaling vedr. vedtagelse af budgetmål for saldoen i stat og delsektorer.

Kommissionen kan indenfor 20 dage efter vedtagelse af rådsbeslutningen om mangel-

fuld efterlevelse vælge at fremsætte forslag om en rådsbeslutning om en bøde til Bel-

gien på op til 0,2 pct. af BNP. Det følger af den reformerede Stabilitets- og Vækst-

pagts regler vedr. sanktioner for eurolande. Kommissionen har ikke annonceret, at

man vil fremlægge forslag om sanktioner over for Belgien.

Tabel 7: Skønnede underskud og anbefalinger i skærpet henstilling til Belgien, frist 2013

2012

Underskud

Strukturelt underskud

Skærpet henstilling

Anbefalet underskud

Anbefalet strukturel stramning

2,7

1,0

3,9

3,8

2013

2,9

3,3

2014

3,1

2,9

Kilde: Kommissionens forårsprognose, maj 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ophævelse af henstillinger

Italien

Italien modtog i 2009 en henstilling om at korrigere sit uforholdsmæssigt store under-

skud senest i 2012. Det faktiske underskud er opgjort til 3,0 pct. af BNP i 2012 og

Kommissionen skønner at underskuddene falder yderligere til 2,9 pct. af BNP i 2013

og 1,8 pct. af BNP i 2014. Da Italien vurderes at have foretaget en holdbar korrektion

af sit uforholdsmæssigt store underskud til fristen i 2012 har Kommissionen fremsat

forslag om en rådsbeslutning om at ophæve Italiens henstilling.

Tabel 8: Ophævelse af Italiens henstilling, frist 2012

2012

2013

2014

Underskud

Strukturelt underskud

3,0

1,4

2,9

0,5

2,5

0,7

Kilde: Kommissionens forårsprognose, maj 2013

Letland

Letland modtog i 2009 en henstilling om at korrigere sit uforholdsmæssigt store un-

derskud senest i 2012. Det faktiske underskud er opgjort til 1,2 pct. af BNP i 2012 og

Kommissionen skønner at underskuddene falder yderligere i 2013-2014. Da Letland

vurderes at have foretaget en holdbar korrektion af sit uforholdsmæssigt store under-

skud til fristen i 2012 har Kommissionen fremsat forslag om en rådsbeslutning om at

ophæve Letlands henstilling.

Tabel 9: Ophævelse af Letlands henstilling, frist 2012

2012

2013

2014

Underskud

Strukturelt underskud

1,2

0,3

1,2

1,4

0,9

1,5

Kilde: Kommissionens forårsprognose, maj 2013

Litauen

Litauen fik i 2010 revideret sin henstilling fra 2009, og fristen for korrektion af det ufor-

holdsmæssigt store underskud blev således forlænget fra 2011 til 2012.

Det faktiske underskud er opgjort til 3,2 pct. af BNP i 2012. Da underskuddet er bragt

tæt på referenceværdien i friståret, og den offentlige gældsrate (opgjort i pct. af BNP)

holder en bred afstand til referenceværdien på 60 pct. af BNP, vurderer Kommissio-

nen at Stabilitets- og Vækstpagtens bestemmelser vedr. systemiske pensionsreformer

finder anvendelse for Litauen. Det indebærer, at direkte nettoomkostninger forbundet

med implementeringen af systemiske pensionsreformer på 0,2 pct. af BNP (omlæg-

ninger fra offentlige skattefinansierede pensioner til private individuelle fondsbaserede

ordninger) modregnes i underskuddet for 2012. Korrektionen indebærer, at under-

skuddet reduceres til 3 pct. af BNP i 2012. I 2013-2014 ventes underskuddene redu-

ceret yderligere.

Da Litauen således vurderes at have foretaget en holdbar korrektion af sit uforholds-

mæssigt store underskud til fristen i 2012, har Kommissionen fremsat forslag om en

rådsbeslutning om at ophæve Litauen henstilling.

Tabel 10: Ophævelse af Litauens henstilling, frist 2012

2012

Underskud

Strukturelt underskud

3,2

2013

2,9

2,8

2014

2,4

2,8

Kilde: Kommissionens forårsprognose, maj 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ungarn

Ungarns seneste henstilling fra 2012 indebar krav om at korrigere det uforholdsmæs-

sigt store underskud senest i 2012, og gennemføre en strukturel stramning på �½ pct.

af BNP udover den planlagte stramning.

Det faktiske underskud i 2012 er opgjort til 1,9 pct. af BNP. Ifølge Kommissionens

forårsprognose skønnedes underskuddet øget til 3 pct. og 3,3 pct. af BNP i hhv. 2013

og 2014.

Ungarn har imidlertid efterfølgende vedtaget en konsolideringspakke, der indeholder

yderligere konsolideringstiltag på 0,3 pct. af BNP i 2013 og 0,7 pct. af BNP i 2014.

Kommissionen har efterfølgende opdateret sine skøn for de faktiske underskud i 2013

og 2014, som nu skønnes at udgøre hhv. 2,7 pct. og 2,9 pct. af BNP. De faktiske un-

derskud skønnes således at ligge under 3 pct. af BNP i både 2013 og 2014, og de

strukturelle underskud skønnes i både 2013 og 2014 at overholde Ungarns MTO på -

1,7 pct. af BNP.

De opdaterede skøn for de faktiske underskud peger på, at korrektionen af det ufor-

holdsmæssigt store underskud er gjort holdbar. Kommissionen har i det lys fremsat

forslag om en rådsbeslutning om at ophæve Ungarns henstilling.

Tabel 11: Ophævelse af Ungarn henstilling, frist 2012

2012

Underskud

Underskud, opdateret skøn

Strukturelt underskud

Strukturelt underskud, opdateret skøn

0,7

1,9

2013

3,0

2,7

1,1

0,75

2014

3,3

2,9

1,8

1,5

Kilde: Kommissionens forårsprognose, maj 2013 og Kommissionens opdaterede skøn, 29. maj 2013.

Rumænien

Rumænien modtog i 2009 en henstilling om at korrigere sit uforholdsmæssigt store

underskud senest i 2012. Det faktiske underskud er opgjort til 2,9 pct. af BNP i 2012

og Kommissionen skønner, at underskuddene falder yderligere i 2013-2014.

Da Rumænien vurderes at have foretaget en holdbar korrektion af sit uforholdsmæs-

sigt store underskud til fristen i 2012 har Kommissionen fremsat forslag om en råds-

beslutning om at ophæve Rumæniens henstilling.

Tabel 12: Ophævelse af Rumænien henstilling, frist 2012

2012

Underskud

Strukturelt underskud

2,9

2,7

2013

2,6

1,7

2014

2,4

1,4

Kilde: Kommissionens forårsprognose, maj 2013

Åbning af EDP-proceduren

Malta

Malta fik en henstilling under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud i 2009

og en revideret henstilling 2010, der forlængede fristen for korrektion af det ufor-

holdsmæssigt store underskud til 2011.

Proceduren blev ophævet i december 2012, da Kommissionens efterårsprognose

pegede på, at underskuddet var bragt holdbart under 3 pct.

Imidlertid er det faktiske underskud nu opgjort til 3,3 pct. af BNP i 2012, og under-

skuddet skønnes ifølge Kommissionens forårsprognose øget til 3,7 pct. af BNP i 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og 3,6 pct. af BNP i 2014. Samtidig viser vurdering af udviklingen i den offentlige

gæld, at Maltas gældsrate (opgjort i pct. af BNP) ikke nærmer sig referenceværdien

på 60 pct. af BNP med en passende hastighed.

På denne baggrund har Kommissionen fremsat forslag om at åbne en ny EDP-

procedure for Malta med en henstilling til Malta om at korrigere sit uforholdsmæssigt

store underskud senest i 2014, og at gennemføre årlige strukturelle stramninger på i

gennemsnit 0,7 pct. af BNP i perioden 2013-14.

Tabel 13: Skønnede underskud og anbefalinger i ny henstilling til Malta, frist 2014

2012

Underskud

Strukturelt underskud

Ny henstilling

Anbefalet underskud

Anbefalet strukturel stramning

3,4

0,7

2,7

0,7

3,3

4,2

2013

3,7

3,5

2014

3,6

2,7

Kilde: Kommissionens forårsprognose, maj 2013.

Hjemmelsgrundlag

EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Traktatens artikel

126. Kommissionens forslag er begrundet i Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende

del, dvs. i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97, som senest revideret ved forordning

1177/2011. For så vidt angår beslutninger vedr. eurolande vedtages disse af Rådet

med kvalificeret flertal blandt eurolandene, jf. Traktatens artikel 136. Det land, som

beslutningen vedrører, har ikke selv har stemmeret. Beslutninger vedr. ikke-eurolande

vedtages med kvalificeret flertal blandt alle EU-lande, undtagen det land, som beslut-

ningen vedrører.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder efter-

levelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter, vil un-

derstøtte vækst og beskæftigelse i Danmark.

Andre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har positive effekter på den

langsigtede samlede økonomiske udvikling i Europa, herunder tilliden til finanspolitik-

ken.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sager under dagsordenspunktet

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

løbende forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-møderne. De aktuelle

sager er alle indledt og behandlet i perioden 2009-13.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen lægger vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles regler om finans-

politik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, således at der sik-

res en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed, og der for-

hindres en eskalering af gældskrisen.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag vedr. de pågældende landes un-

derskudsprocedurer (om end Danmark kun har stemmeret vedr. beslutninger for ikke-

eurolande).

Regeringen støtter således Kommissionens forslag om at ophæve proceduren for

uforholdsmæssigt store underskud for en række lande, der vurderes at have foretaget

en holdbar korrektion af deres uforholdsmæssigt store underskud.

Regeringen støtter også Kommissionens forslag om reviderede henstillinger til en

række lande, idet Stabilitets- og Vækstpagtens betingelser for ændring af henstillinger

vurderes at være opfyldt, og lægger samtidig stor vægt på at de pågældende lande

efterlever de nye henstillinger.

Regeringen støtter ligeledes Kommissionens forslag til en rådsbeslutning om mangel-

fuld efterlevelse for Belgien, samt forslaget til pålæg til Belgien.

Regeringen støtter desuden beslutningen om at åbne proceduren for uforholdsmæs-

sigt store underskud for Malta.

Andre landes holdning

Kommissionens forslag ventes støttet af alle EU-lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Rapport fra Kommission og EIB til Det Europæiske Råd

Resumé

På ECOFIN d. 21. juni 2013 ventes den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Kom-

missionen at præsentere en fælles rapport, der vedrører EIB’s forpligtelser og aktivite-

ter i relation til bl.a. vækst- og beskæftigelsespagten, herunder kapitalindskuddet i EIB

på 10 mia. euro. Rapporten ventes i særlig grad at behandle EIB’s aktiviteter i relation

jobskabende foranstaltninger og på at styrke finansieringen af økonomien med henblik

på hurtigtvirkende vækstforanstaltninger. Rapporten fra EIB og Kommissionen ventes

offentliggjort umiddelbart forud for ECOFIN-mødet d. 21. juni 2013. ECOFIN ventes at

tage præsentationen og rapporten til efterretning.

Baggrund

EU-landenes stats- og regeringschefer besluttede på mødet i marts 2013 at anmode

EIB og Kommissionen om en rapport med en redegørelse for EIB’s arbejde med de

fælleseuropæiske tiltag i vækst- og beskæftigelsespagten samt kapitalindskuddet i

EIB på 10 mia. euro, som blev vedtaget i forbindelse med vækst- og beskæftigelses-

pagten på DER juni 2012 (en pakke af initiativer rettet mod styrket vækst og beskæfti-

gelse i lyset af krisen).

Indhold

Rapporten fra EIB og Kommissionen ventes at have fokus på fremskridtene i imple-

menteringen af vækst- og beskæftigelsespagten, herunder kapitalindskuddet i EIB på

10 mia. euro. Rapporten ventes at belyse EIB’s finansiering af tiltag, der fremmer

vækst og jobs, herunder på kort sigt, samt særligt potentialet i den ”grønne økonomi”

til fremme af vækst og konkurrenceevne. EIB ventes eksplicit at redegøre for mulighe-

der og målrettede prioriteter, der bør identificeres, navnlig for så vidt angår infrastruk-

tur, energi- og ressourceeffektivitet, den digitale økonomi, forskning og innovation

samt SMV'er.

Den nylige forhøjelse af EIB's kapital med 10 mia. euro vil give banken mulighed for at

udlåne yderligere 60 mia. euro som støtte til vækst og beskæftigelse, og dette vil

sammen med Den Europæiske Investeringsfond (EIF) medvirke til at sætte gang i

projekter til en værdi af op til 180 mia. euro i perioden 2013-2015, udover EIB’s andre

aktiviteter.

Kapitalforhøjelsen i EIB

I forbindelse med lanceringen af vækst- og beskæftigelsespagten blev det besluttet at

gennemføre en kapitaludvidelse i EIB på 10 mia. euro. Kapitaludvidelsen betyder, at

EIB vil kunne ekspandere sine udlån med 20 mia. euro ekstra om året i perioden

2013-2015, og dermed i alt med 60 mia. euro.

Da EIB finansierer projekterne i samarbejde med andre investorer forventes de 60

mia. euro i ekstra udlån at give basis for øgede investeringer på 180 mia. euro i løbet

af 2013-2015. Hovedparten (ca. 90 pct.) af investeringerne forventes at blive gennem-

ført i EU-landene, og EIB vil dermed bidrage væsentligt til vækst og udvikling i EU i de

kommende år.

EIB finansieres ikke af EU-budgettet, hvorfor midlerne til kapitaludvidelsen indbetales

direkte fra medlemsstaterne. Omtrent 89 procent af kapitaludvidelsen var på plads

ultimo marts 2013, mens de resterende midler indbetales i 2014 og 2015. Danmarks

indbetaling på ca. 1,7 mia. kr. er indarbejdet på finansloven for 2013. Den danske

bidragsandel af kapitalindskuddet på 10 mia. euro følger den generelle kapitalind-

skudsnøgle i EIB beregnet ud fra Danmarks ejerskabsandel af EIB.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser. Den tidligere sag om kapital-

indskuddet i EIB og Danmarks indbetaling på ca. 1,7 mia. kr. er indarbejdet på finans-

loven for 2013.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rapporten vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser, men EIB’s inve-

steringsaktivitet har positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen ventes at kunne tage rapport til efterretning.

Andre landes holdning

Alle EU-lande ventes at kunne tage rapporten til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Forlængelse af løbetider for lån til Irland og Portugal

KOM(2013)320 og KOM(2013)330

Resumé

Der ventes enighed om at forlænge den gennemsnitlige løbetid for EU27-lånene (via

EFSM) og eurolandelånene (via EFSF) til Irland og Portugal med 7 år i forhold til de

nuværende løbetider på hhv. 12�½ år (EFSM) og 15 år (EFSF) for at understøtte de to

landes tilbagevenden til markedsfinansiering og styrke markedstilliden efter udløbet af

låneprogrammet i de kommende år.

Anmodningen om løbetidsforlængelser vedrører ikke de bilaterale lån til Irland fra

Danmark, UK og Sverige (alle med løbetider på 7�½ år). Der ændres heller ikke ved

den gennemsnitlige løbetid for lånene fra IMF.

Baggrund og indhold

I november/december 2010 godkendte ECOFIN et låneprogram til Irland med ekstern

finansiering på i alt 67,5 mia. euro, hvoraf 22,5 mia. euro bliver ydet af EU27-

lånefaciliteten EFSM. I april/maj 2011 godkendte ECOFIN et låneprogram til Portugal

med ekstern finansiering på i alt 78 mia. euro, hvoraf 26 mia. euro bliver ydet af

EFSM. Også eurolandenes lånemekanisme EFSF og IMF bidrager til de to program-

mer, mens Danmark, UK og Sverige yder bilaterale lån til Irland som led i program-

merne.

Lånene udbetales i trancher i perioden frem til hhv. udgangen af 2013 (Irland) og star-

ten af 2014 (Portugal) og er betinget af gennemførelsen af en række landespecifikke

programbetingelser, der skal sikre en holdbar tilbagevenden til markedsfinansiering for

de to lande. Gennemførelsen af låneprogrammet skrider indtil videre planmæssigt

frem for de to lande. Lånene skal tilbagebetales i de efterfølgende år i overensstem-

melse med den aftalte låneprofil og gennemsnitlige løbetid for de enkelte lånefacilite-

ter og långivere.

Portugal og Irland har anmodet om løbetidsforlængelser for deres lån fra EU27

(EFSM) og eurolandene (EFSF) bl.a. for at lette de to landes tilbagevenden til marke-

det og styrke markedstilliden i årene efter programmernes slutning, hvor tilbagebeta-

lingerne er koncentreret.

Anmodningerne skal bl.a. ses på baggrund af, at de planlagte tilbagebetalinger under

låneprogrammerne er relativt koncentreret i årene umiddelbart efter programmernes

ophør, som kan falde sammen med – dels tilbagebetaling af eksisterende obligations-

gæld og dels tilbagebetaling af de to landes nyudstedelser af statsobligationer, der i

begyndelsen formentlig vil have en relativt kort løbetid. En forlængelse af løbetiden

vurderes at sende et positivt signal til markederne, som vil øge tilliden og dermed gøre

det nemmere for de to lande at stå på egne ben og finansiere sig på markedet ved at

udstede egne statsobligationer i de kommende år.

Der ventes enighed om en forlængelse af den gennemsnitlige løbetid med 7 år for

EFSM og EFSF i tillæg til de nuværende 12�½ år for lånene fra EFSM og 15 år for

lånene EFSF. Mens forlængelse af EU27-lånene gennem EFSM besluttes af Rådet,

vil forlængelse af eurolandelånene gennem EFSF skulle besluttes separat blandt eu-

rolandene.

De enkelte udbetalte trancher har hver især forskellig løbetid, som fastsættes allerede

ved udbetalingen, således at den gennemsnitlige løbetid for alle trancher under ét

svarer til den hidtidigt overordnet aftalte gennemsnitlige løbetid på 12�½ år. Løbetids-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forlængelserne indebærer derfor teknisk, at EFSM og EFSF forpligter sig til at ”rulle”

forfaldne tilbagebetalinger videre til nye lån, når de enkelte tilbagebetalinger forfalder,

således at den samlede gennemsnitlige løbetid forlænges med de aftalte 7 år.

Anmodningen om løbetidsforlængelser vedrører ikke de bilaterale lån til Irland fra

Danmark, UK og Sverige (alle med løbetider på 7�½ år). Der ændres heller ikke ved

den gennemsnitlige løbetid for lånene fra IMF.

Hjemmelsgrundlag

EU27-lånene til Irland og Portugal er ydet med hjemmel i Rådets forordning om etab-

leringen af EFSM (407/2010 af 11. maj 2010). De enkelte låneprogrammer og eventu-

elle ændringer heri besluttes med kvalificeret flertal i Rådet på forslag fra Kommissio-

nen. Europa-Parlamentet skal alene orienteres om de konkrete programbetingelser.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Løbetidsforlængelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Lånet fra EFSM finansieres ved Kommissionens optagelse af lån på markedet med

sikkerhed i EU-budgettet. De enkelte EU-lande vil først skulle stille midler til rådighed i

en situation, hvor låntagerlandet ikke tilbagebetaler lånet, og hvor Kommissionen i

denne situation finder det nødvendigt at trække forholdsmæssigt på EU-landene for

den manglende tilbagebetaling. I dette tilfælde vil de enkelte lande bidrage forholds-

mæssigt med den gældende fordelingsnøgle for finansiering af EU-budgettet (for

Danmarks vedkommende aktuelt ca. 2 pct., svarende til en andel på ca. 950 mio. euro

for lånene til de to lande til sammen).

Løbetidsforlængelsen ændrer ikke på størrelsen af lånet og den beskrevne sikker-

hedsstillelse for EU-budgettet og EU-landene, men vil betyde, at sikkerhedsstillelsen

forlænges.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er Kommissionens vurdering, at løbetidsforlængelsen vil yde et positivt bidrag til

de to landes tilbagevenden til markedet og dermed understøtte finansiel og økonomisk

stabilitet i landene og i EU.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Ydelsen af låneprogrammet til Irland blev d. 3. december 2010 forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering forud ECOFIN d. 7. december 2010. Ydelsen af lånepro-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grammet til Portugal blev d. 13. maj 2011 forelagt Folketingets Europaudvalg til orien-

tering forud for ECOFIN d. 17. maj 2011.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side kan man støtte en forlængelse af den gennemsnitlige løbetid på 7 år,

som balancerer et positivt bidrag til at understøtte de to landes tilbagevenden til mar-

kedsfinansiering med hensynet til, at landene samtidig hurtigst muligt bør komme ud

af de ekstraordinære låneprogrammer og tilbagebetale lånene.

Andre landes holdning

Der ventes enighed om den foreslåede løbetidsforlængelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 5: Kommissionens meddelelse om tidsplan for landenes kon-

vergens mod deres mellemfristede mål for den offentlige saldo (MTO) og opera-

tionalisering af en investeringsklausul i Stabilitets- og Vækstpagten

Resumé

Kommissionens ventes snarligt at præsentere sin meddelelse vedr. tidsplan for lande-

nes tilpasning mod deres mellemfristede mål for den offentlige saldo (MTO) og opera-

tionalisering af offentlige investeringer i Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende

arm. Meddelelsen ventes offentliggjort forud for rådsmødet mhp. præsentation og

udveksling af synspunkter mellem økonomi- og finansministrene.

Kommissionen skal i kraft af finanspagten, som trådte i kraft 1. januar i år, offentliggø-

re en tidsplan for de deltagende landes tilpasning mod deres nationalt fastsatte mål for

den offentlige strukturelle saldo (MTO). Denne tidsplan ventes præsenteret i Kommis-

sionens meddelelse.

Kommissionen ventes endvidere i sin meddelelse at præsentere et udspil vedr. mulig-

heder for at tilgodese offentlige investeringer i den præventive del af Stabilitets- og

Vækstpagten.

Kommissionen ventes at foreslå, at der introduceres en såkaldt investerings-

bestemmelse, som består i, at udgifter til offentlige investeringsprojekter, som er med-

finansierede af EU, kan tilgodeses i Kommissionens og Rådets vurdering af landenes

tilpasning mod eller efterlevelse af deres mellemfristede budgetmål (MTO) indenfor

den præventive del af det økonomiske samarbejde.

Baggrund

Tidsplan for konvergens

Den mellemstatslige Traktat om stabilitet, samordning og styring i den økonomiske og

monetære union (finanspagten) er trådt i kraft per 1. januar i år for de lande, som har

ratificeret den. Det indebærer, at de deltagende lande fremover skal efterleve balance-

reglen om, at de samlede offentlige finanser skal være i balance eller udvise over-

skud. Dvs. at den strukturelle saldo i det enkelte år som hovedregel skal svare til lan-

denes mellemfristede mål for de offentlige finanser (MTO), dog med en nedre grænse

for det strukturelle underskud på som hovedregel 0,5 pct. af BNP.

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 2 i finanspagten skal Kommissionen offentlig-

gøre en tidsplan for de deltagende landes tilpasning mod deres landespecifikke mål

for den offentlige saldo (MTO). Tidsplanen ventes præsenteret i Kommissionens

kommende meddelelse.

Offentlige investeringer i SVP

På det Europæiske Råd (DER) d. 13.-14. december 2012 konkluderede stats- og re-

geringscheferne, at man indenfor de eksisterende rammer om finanspolitikken i EU,

skulle undersøge mulighederne for at tilgodese behovet for at balancere produktive

offentlige investeringer og budgetdisciplin i den forebyggende del af Stabilitets- og

Vækstpagten.

Trialogforhandlinger med Europa-Parlamentet vedr. de to forordningsforslag i two-

packen resulterede i, at der det endelige kompromisforslag til forordning vedr. budget-

planer fastslår, at Kommissionen inden den 31. juli i år skal meddele, hvilke mulighe-

der der findes indenfor de eksisterende finanspolitiske rammer i EU for at balancere

behovet for produktive offentlige investeringer og budgetdisciplin indenfor den fore-

byggende del af Stabilitets- og Vækstpagten, jf. artikel 16, stk. 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen ventes at præsentere sit udspil vedr. muligheder for at tilgodese offent-

lige investeringer i den præventive del af Stabilitets- og Vækstpagten i den kommende

meddelelse.

Indhold

Tidsplan for konvergens

Kommissionens meddelelse vedr. tidsplanen foreligger endnu ikke, men Kommissio-

nen ventes at forslå en samlet tidsplan for det enkelte land i form af dels konkrete

frister for landenes opnåelse af deres nationalt fastsatte MTO’er og dels landespeci-

fikke tilpasningsprofiler med mål for struktursaldoen i det enkelte år fra 2012 til det

foreslåede år for opnåelsen af MTO.

Kommissionens forslag ventes baseret på landenes stabilitets- og konvergenspro-

grammer og landenes egne planer for tilpasning mod deres MTO.

Kommissionens vurderinger og forslag til tidsplan ventes at tage udgangspunkt i be-

stemmelser vedrørende Stabilitets- og Vækstpagten

, herunder

1) princippet om, at landene foretager årlige tilpasninger mod MTO på som ho-

vedregel mindst 0,5 pct. af BNP,

2) hvorvidt det pågældende land har holdbarhedsudfordringer i kraft af høj gæld

eller aldring, idet store udfordringer generelt skal resultere i større tilpasnin-

ger,

3) landets økonomiske udsigter, idet der bør foretages en større tilpasning under

højkonjunktur, mindre tilpasning under lavkonjunktur.

4) Landenes eventuelle EDP-procedure, hvor henstillinger anbefaler landene at

efterlever konkrete stramningskrav til struktursaldoen,

5) landene efterlever gældsreduktionsreglen

, som blev introduceret med six-

packen.

Kommissionens forslag til tidsplan for landenes MTO’er vil ikke være relevant for lan-

de, der allerede overholder deres MTO, herunder Danmark.

Offentlige investeringer i SVP

Kommissionen ventes i sit udspil at foreslå at introducere en såkaldt investerings-

bestemmelse, som består i, at udgifter til offentlige investeringsprojekter, som er med-

finansierede af EU via samhørighedsfondsmidler eller det transeuropæiske netværk

(TEF) eller ’Connecting Europe Facility’ (CEF), kan tilgodeses i tilpasningsstien mod

eller i efterlevelsen af det mellemfristede budgetmål (MTO).

Kommissionen ventes at foreslå, at en sådan bestemmelse vil kunne finde anvendelse

under den juridiske ramme af den eksisterende fleksibilitets-klausul i den præventive

del af Stabilitets- og Vækstpagten. Den fastslår, at Rådet og Kommissionen i deres

vurdering af landenes fremskridt mod MTO skal tage højde for, hvorvidt det enkelte

medlemsland har gennemført omfattende strukturreformer, som forbedrer de offentlige

finanser på lang sigt, men som forringer de offentlige finanser i det pågældende år.

Artikel 5, stk. 1 i forordning (EF) nr. 1466/97 anfører således:

"... Når tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning fastlægges

for medlemsstater, der endnu ikke har nået denne målsætning, og når der tillades en

midlertidig afvigelse fra denne målsætning for medlemsstater, der allerede har nået

den, såfremt der bevares en passende sikkerhedsmargen med hensyn til reference-

værdien for underskuddet, og at budgetstillingen i programperioden forventes at ven-

de tilbage til den mellemfristede budgetmålsætning, tager Rådet og Kommissionen

Forordning 1466/97, artikel 5, stk 1 og artikel 9, stk. 1.

Ifølge gældreduktionsreglen skal de lande, der overskrider stabilitets- og vækstpagtens kriterie om, at den

offentlige bruttogæld maksimalt må udgøre 60 procent af BNP, årligt nedbringe gælden med hvad der i

gennemsnit svarer til 1/20 af forskellen mellem det aktuelle gældsniveau og kriteriet på de 60 procent.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hensyn til gennemførelsen af større strukturreformer, som har direkte langsigtede

positive budgetmæssige virkninger, bl.a. ved at øge den potentielle holdbare vækst,

og derfor en konstaterbar indvirkning på de offentlige finansers holdbarhed på lang

sigt ...".

Lande, som endnu ikke har nået deres MTO, kan afvige fra tilpasningsstien mod MTO

(den krævede strukturelle forbedring af de offentlige finanser på som hovedregel 0,5

pct. af BNP om året) som følge af en stigning i udgifterne til offentlige investeringer,

hvis udgifterne anvendes på et offentligt investeringsprojekt som er medfinansieret af

EU. Det pågældende land kan konkret afvige fra tilpasningsstien med et beløb sva-

rende til den andel af udgifterne til investeringsprojektet, som landet selv har afholdt.

Bestemmelsen indebærer, at det pågældende land fortsat skal nå MTO til den oprin-

delige frist. Så forbedringer under 0,5 pct. af BNP i en periode modsvares af forbed-

ringer over 0,5 pct. af BNP i en anden periode.

Lande, som har nået deres MTO, kan afvige fra MTO med et beløb svarende til lan-

dets egen andel af de offentlige udgifter, som tilgår et offentligt investeringsprojekt,

som er medfinansieret af EU. Landene skal nå tilbage til deres MTO inden for tre år.

Afvigelser fra MTO eller tilpasningsstien mod MTO må således kun være midlertidige.

Kommissionen ventes at foreslå, at investeringsbestemmelsen integreres i den præ-

ventive del af pagten, og bestemmelsen vil dermed ikke kunne finde anvendelse for

lande, som er underlagt den korrigerende del af pagten og fx har en henstilling. Der

gælder endvidere at bestemmelsen kun kan finde anvendelse for lande, som bevarer

en vis sikkerhedsmargin på de offentlige finanser til referenceværdien for det offentlige

underskud. Bestemmelsen forventes endvidere kun at finde anvendelse for lande som

retter anmodning til Kommissionen om dette.

Ud over den juridiske ramme vil de konkrete dele af bestemmelsen skulle indarbejdes

i Stabilitets- og vækstpagtens adfærdskodeks.

Hvis der opnås enighed om en investeringsbestemmelse på grundlag af Kommissio-

nens kommende udspil, forventes forslaget at kunne finde anvendelse fra 2014, når

fordelingen af EU-samhørighedsfondsmidler for perioden 2014-2020 er fastlagt med

den endelige vedtagelse af det kommende EU-budget.

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens tidsplan for de omfattede landes konvergens mod deres MTO har

hjemmel i Traktat om stabilitet, samordning og styring i den økonomiske og monetære

union (finanspagten) artikel 3.

Kommissionens udspil om en investeringsbestemmelse i Stabilitets- og Vækstpagten

ventes integreret i Stabilitets- og Vækstpagten forebyggende del.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ønsker et større fokus på vækstfremmende offentlige investerin-

ger i det økonomiske samarbejde i EU som afspejlet i artikel 16, stk. 2 i forordningen

vedr. budgetplaner, som er resultatet af Europa-Parlamentets ønsker under forhand-

linger om two-packen i trialogen. Europa-Parlamentets holdning til Kommissionens

kommende forslag er ukendt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ingen.

Statsfinansielle konsekvenser

Ingen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens forslag til en tidsplan vurderes at øge troværdigheden om landenes

efterlevelse af finanspagtens bestemmelser, herunder balancereglen, og dermed at

bidrage positivt til udviklingen i samfundsøkonomien.

Kommissionens udspil om investeringer i Stabilitets- og Vækstpagten vurderes at

have begrænsede samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Ingen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere fremlagt i Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen ventes at kunne støtte Kommissionens tidsplan for konvergens mod MTO,

da konkrete mål for tilpasningen mod MTO i de enkelte år vil bidrage til at styrke tro-

værdigheden om, at landene vil efterleve finanspagtens balanceregel.

Regeringen kan acceptere forslaget om en investeringsbestemmelse, der vurderes at

give en i praksis begrænset mulighed for midlertidige afvigelser fra tilpasningen til

MTO, idet man dog ikke ønsker, at der åbnes yderligere muligheder for afvigelser af

hensyn til troværdigheden i det økonomiske samarbejde.

Andre landes holdning

Der ventes enighed om Kommissionens tidsplan.

Der er delte meninger om Kommissionens udspil vedr. en investerings-bestemmelse i

Stabilitets- og Vækstpagten. En række lande frygter således at forslaget sår tvivl om,

landenes fokus på budgetdisciplin og reglernes troværdighed, mens en række andre

lande finder, at forslaget har en vigtig signalværdi om vækstfremmende investeringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 6: Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter samt udvi-

delse af euroområdet

KOM (2013) 337 og KOM (2013) 345

Resumé

ECOFIN ventes at drøfte Kommissionens og ECB’s beretninger vedrørende konver-

genssituationen i Letland. Kommissionen vurderer, at Letland opfylder kravene til eu-

romedlemskab. Kommissionen har således den 5. juni 2013 fremsat forslag om Let-

lands optagelse i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2014. Sagen ventes drøftet på ECO-

FIN den 21. juni 2013. Den formelle beslutning om optagelse af Letland i euroen ven-

tes truffet på ECOFIN den 7. juli 2013.

Baggrund

I henhold til Traktatens artikel 140 stk. 1 skal Kommissionen og ECB mindst hvert

andet år, eller på anmodning fra et land med dispensation, aflægge beretninger til

ECOFIN (konvergensrapporter), der blandt andet undersøger, hvorvidt landene eller

landet med dispensation opfylder adgangskravene vedrørende konvergenskriterierne

og lovgivningens forenelighed med Traktaten og ESCB/ECB-statutten.

Indholdet af konvergensrapporterne er underlagt Traktatens artikel 140 stk. 1. Denne

artikel kræver, at det undersøges hvorvidt hver af de pågældende EU-medlemslandes

nationale lovgivning, herunder den nationale centralbanks statut, er forenelig med

Traktatens artikel 130 og 131 (om ECB og de nationale centralbankers uafhængighed

m.v.), samt med statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og

ECB. Dette aspekt vedrører den såkaldte juridiske konvergens.

Konvergensrapporterne skal også indeholde en vurdering af, hvorvidt det enkelte land

med dispensation har opnået en høj grad af økonomisk konvergens, der kan betragtes

som vedvarende og ikke blot midlertidig.

De økonomiske konvergenskriterier indebærer, at et EU-land forinden deltagelse i

euroen er mulig, skal:



udvise en høj grad af prisstabilitet. Dette kræver en gennemsnitlig inflations-

takt over 12 måneder, som ikke overstiger inflationstakten i de højst tre lande,

der har opnået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere

end 1,5 procentpoint. Den 12-måneders referenceperiode løber aktuelt fra maj

2012 til april 2013, og referenceværdien er beregnet til 2,7 pct. Reference-

værdien for inflationstakten er beregnet som det ikke-vægtede gennemsnit af

den gennemsnitlige 12-måneders inflationstakt i Sverige (0,8 pct.), Letland

(1,3 pct.) og Irland (1,6 pct.) plus de 1,5 procentpoint.



opnå holdbare offentlige finanser. Det kræver, at medlemslandet har opnået

en offentlig budgetstilling, der ikke udviser et uforholdsmæssigt stort under-

skud som fastslået i Traktatens artikel 126 stk. 6. Det indebærer, at det på-

gældende land på tidspunktet for undersøgelsen ikke er omfattet af en råds-

beslutning om, at landet har et uforholdsmæssigt stort underskud. Landet kan

være omfattet af en sådan beslutning, hvis det ikke overholder referencevær-

dierne på 3 pct. for det offentlige budgetunderskud og 60 pct. af BNP for den

offentlige gæld i Traktaten og Stabilitets- og Vækstpagten. Det offentlige bud-

Grækenland havde i samme periode en inflation på 0,4 pct., hvilket ifølge Kommissionen afviger fra den

gennemsnitlige inflation i euroområdet på 2,2 pct. med en betydelig margen. Det skyldes ifølge Kommissio-

nen den betydelige økonomiske tilpasning og de exceptionelle forhold i Grækenland, hvorfor det ikke ville

være retvisende at medregne Grækenlands inflation i fastsættelsen af inflationskriteriet. Kommissionen

påpeger endvidere, at gabet mellem inflationen i Grækenland og euroområdet som helhed forventes at

øges yderligere i de kommende måneder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



getunderskud må ikke overstige referenceværdien med mindre underskuddet

er faldet væsentligt og vedvarende, og har nået et niveau tæt på 3 pct., eller

underskuddet er exceptionelt og midlertidigt, og ligger tæt på 3 pct. Endvidere

må den offentlige gæld ikke overstige 60 pct. af BNP, med mindre gældskvo-

ten mindskes tilstrækkeligt og nærmer sig 60 pct. af BNP med en tilfredsstil-

lende hastighed.

overholde de normale udsvingsmarginer i det europæiske monetære systems

valutakursmekanisme (ERM II) i mindst to år forud for undersøgelsen uden

devaluering over for euroen og forekomsten af særlige spændinger i øvrigt.

Den betragtede periode hvori ovennævnte skal være opfyldt løb fra 17. maj

2011 til 16. maj 2013.

dokumentere den varige karakter af den konvergens, medlemsstaten med di-

spensation har opnået, samt af dens deltagelse i valutakursmekanismen, som

afspejlet i de gennemsnitlige nominelle langfristede rentesatser. Dette kræver

en lang rente, som over 12 måneder ikke overstiger den tilsvarende rente i de

højst tre lande, der har opnået de bedste resultater med hensyn til prisstabili-

tet, med mere end 2 procentpoint. I referenceperioden fra maj 2012 til april

2013 er referenceværdien beregnet til 5,5 pct. Referenceværdien for renten er

beregnet som det ikke-vægtede gennemsnit af den gennemsnitlige lange ren-

te i Sverige (1,6 pct.), Letland (3,8 pct.) og Irland (5,1 pct.) plus de 2 procent-

point.

Der tages som beskrevet i Traktatens artikel 140 stk. 1 også andre relevante faktorer i

betragtning når EU-landenes bestræbelser på at opfylde konvergenskriterierne vurde-

res, herunder forhold som niveauet af markedsintegration, udviklingen i betalingsba-

lancens løbende poster samt enhedslønomkostninger og andre prisindeks.

Indhold

Med henblik på at indtræde i eurosamarbejdet den 1. januar 2014 anmodede Letland

den 5. marts 2013 om at få vurderet, hvorvidt landet opfylder adgangskravene for

optagelse i eurosamarbejdet. Rapporterne fra Kommissionen og ECB af 5. juni 2013

indeholder således alene vurderinger af konvergenssituationen Letland.

Det er Kommissionens vurdering, at Letland opfylder konvergenskriterierne.



Inflation: Den gennemsnitlige inflation i Letland har gennem de 12 måneder

fra maj 2012 til april 2013 været 1,3 pct., hvilket er under referenceværdien på

2,7 pct. Inflationen ventes at forblive under referenceværdien i de kommende

måneder. På baggrund af en vurdering af de økonomiske forhold i Letland, og

i lyset af Letlands opfyldelse af kriteriet med en stor margen, vurderer Kom-

missionen at Letland opfylder inflationskriteriet. Fremadrettet er det afgørende

for en fortsat holdbar inflationsudvikling, at lønningerne i Letland udvikler sig i

takt med produktivitetsudviklingen, at man fører en sund finanspolitik, at den

private efterspørgsel udvikler sig i takt med de underliggende økonomiske

forhold i økonomien, og at inflationsforventningerne forankres. ECB påpeger

imidlertid, at inflationskonvergensens vedvarende karakter giver anledning til

bekymring, da Letlands økonomiske indhentning på resten af euroområdet

over de kommende år vil kunne øge det indenlandske inflationspres og sand-

synligvis vil øge inflationsforskellen til resten af euroområdet.

Offentlige finanser: Kommissionen har 29. maj 2013 fremsat forslag om at op-

hæve proceduren for uforholdsmæssigt store underskud for Letland. Budget-

underskuddet udgjorde 1,2 pct. af BNP i 2012, hvilket er under referencevær-

dien på 3 pct. af BNP. Budgetunderskuddet forventes ifølge Kommissionens

forårsprognose at forblive uændret på 1,2 pct. af BNP i 2013 for efterfølgende

at falde til 0,9 pct. af BNP i 2014. Den offentlige gæld udgjorde 40,7 pct. af

BNP i 2012, hvilket er under referenceværdien på 60 pct. af BNP. Såfremt



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



ECOFIN den 21. juni ophæver proceduren for uforholdsmæssigt store under-

skud for Letland, vil kriteriet være opfyldt.

Valutakurs: Letland har deltaget i ERM II siden den 2. maj 2005 og har såle-

des deltaget i mekanismen i over to år på tidspunktet for Rådets beslutning.

Letland har gennem hele perioden ført fastkurspolitik over for euroen med den

i ERM II-aftalen fastsatte centralkurs og et unilateralt fastsat udsvingsbånd på

±1 pct. Det officielle udsvingsbånd i ERM II-aftalen er på ±15 pct. I de to år

forud for konvergensvurderingen har den lettiske lat ligget tæt på centralkur-

sen over for euroen uden alvorlige spændinger. Letland opfylder således valu-

takurskriteriet.

Rente: Den gennemsnitlige lange rente i Letland fra maj 2012 til april 2013 har

været 3,8 pct., hvilket er under referenceværdien på 5,5 pct. Letland opfylder

således rentekriteriet.

Lovgivning: Lovgivningen i Letland, inklusiv centralbankens statut, er i over-

ensstemmelse med Traktaten og ESCB/ECB-statutten. Kriteriet er således

opfyldt.

Kommissionen og ECB vurderer således på baggrund af evalueringen af Letlands

opfyldelse af de enkelte konvergenskriterier, lovgivningens overensstemmelse med

Traktaten samt en række øvrige forhold (betalingsbalance, enhedslønomkostninger

samt integration på arbejdsmarked, produktmarked og det finansielle marked), at Let-

land – forudsat en ophævelse af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud –

opfylder alle betingelser for optagelse i eurosamarbejdet.

Kommissionen og ECB vurderer imidlertid, at den langsigtede holdbarhed af Letlands

økonomiske konvergens samlet set giver anledning til bekymring. Letland har tidligere

oplevet forløb med alvorlige bobler og kraftige makroøkonomiske udsving, og en ved-

varende konvergens i Letland kræver en økonomisk politik, som har til formål at sikre

den makroøkonomiske stabilitet. Det er afgørende, at Letland også fremadrettet træf-

fer de nødvendige foranstaltninger, herunder at konsolideringen af de offentlige finan-

ser fortsættes, så man undgår en tilbagevenden til tidligere års konjunkturmedløbende

økonomiske politikker.

På den baggrund har Kommissionen indstillet til Rådet, at Letland bliver optaget som

det 18. medlem af eurosamarbejdet den 1. januar 2014. Sagen ventes drøftet på

ECOFIN den 21. juni 2013. Den formelle beslutning om Letlands optagelse i euro-

samarbejdet ventes taget på ECOFIN den 9. juli 2013 efter høring af Europa-

Parlamentet og efter drøftelse blandt EU's stats- og regeringschefer på Det Europæi-

ske Råd den 27.-28. juni 2013.

I henhold til Traktatens artikel 140 stk. 2 træffer ECOFIN – på forslag af Kommissio-

nen og efter høring af Europa-Parlamentet samt drøftelse i Rådet af stats- og rege-

ringschefer – afgørelse på baggrund af Kommissionens og ECB’s konvergensrappor-

ter om, hvilke medlemsstater med dispensation, der opfylder de nødvendige betingel-

ser baseret på kriterierne i artikel 140 stk. 1, og ophæver de pågældende medlems-

staters dispensation.

ECOFIN træffer afgørelse efter at have modtaget en henstilling fra et kvalificeret flertal

af de af dets medlemmer, som repræsenterer medlemsstater, der har euroen som

valuta.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen forventes drøftet i Europa-Parlamentets økonomi- og valutaudvalg og i den fælles

plenarforsamling.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støttes, at Letland opfylder de nødvendige betingelser for deltagelse i

euroen og derfor kan optages i eurosamarbejdet pr 1. januar 2014.

Andre landes holdning

Det forventes, at eurolandene vil være enige om en henstilling om, at Letland opfylder de

nødvendige betingelser for deltagelse i euroen og derfor kan optages i eurosamarbejdet

pr. 1. januar 2014, og at ECOFIN på den baggrund vil træffe beslutning om Letlands

optagelse i euroen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Bekæmpelse af momssvig

KOM(2012) 428 og KOM(2009) 511

Resumé

Den 27. maj 2013 blev der på arbejdsgruppeniveau opnået enighed om de to direktiv-

forslag vedrørende bekæmpelse af momssvig: dels direktivforslaget om en hurtig re-

aktionsmekanisme og dels direktivforslaget om en mekanisme for omvendt betalings-

pligt. Enigheden skal bl.a. ses i lyset af konklusionerne fra Det Europæiske Råd (22.

maj 2013), hvoraf fremgår: ”Med henblik på bekæmpelse af momssvig forventer Det

Europæiske Råd, at Rådet vedtager direktiverne om den hurtige reaktionsmekanisme

og om ordningen for omvendt betalingspligt senest inden udgangen af juni 2013”. Der

ventes således politisk enighed om de to forslag vedr. momssvig på ECOFIN den 21.

juni.

Baggrund

Det normale momssystem indebærer, at det er

sælgeren

(den sælgende virksomhed),

som indbetaler salgsmomsen til staten. Hvis der er tale om handel mellem to virksom-

heder i det normale momssystem, har den momsregistrerede køber fradrag for købs-

momsen, dvs. han kan trække den betalte moms fra i hans regnskab og evt. få udbe-

talt udlæg til købsmoms fra staten.

Omvendt betalingspligt indebærer, at det er

køberen

(den købende virksomhed) som

indbetaler salgsmomsen til staten. Den købende virksomhed indbetaler moms i for-

bindelse med varekøb samtidig med, at virksomheden kan trække den betalte moms

fra i regnskabet, og evt. få udbetalt overskydende udlæg til moms fra staten. Pligten til

at betale og afregne moms flyttes hermed fra den sælgende virksomhed til den kø-

bende virksomhed.

Omvendt betalingspligt bruges blandt andet til at forhindre svig med moms, hvor en

køber har meget store køb af varer og intet salg, men på grund af sine indkøb, hvoraf

der er betalt moms, kan indsende en negativ momsangivelse og få udbetalt købs-

moms fra myndighederne.

I en af de typiske tilfældegrupper for svig, ofte betegnet momskarruselsvig, cirkulerer

et meget stort parti varer (fx mobiltelefoner) rundt mellem nogle virksomheder, hvor

virksomhederne i ’karrusellen’ løbende får udbetalt store beløb i negativ moms og

dernæst forsvinder, inden de får afregnet moms af mobiltelefonerne til staten. Derud-

over er der også en række andre måder, hvorpå man kan begå momssvig. Omvendt

betalingspligt er et effektivt værktøj til at stoppe de forskellige former for svig, idet kø-

beren skal indbetale salgsmomsen på samme tidspunkt, som han får fradrag for

købsmomsen. Eftersom de to momsbeløb vil udligne hinanden, hindrer man, at købe-

ren uberettiget får udbetalt negativ moms. Det er erfaringen, at risikoen for momssvig

reduceres væsentligt, når man benytter omvendt betalingspligt (en ’reverse charge’-

mekanisme).

Indhold

Hurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)

Der opstår hele tiden nye former for momssvig, og medlemsstaterne har nogle gange

brug for at reagere hurtigere, end det er muligt i dag. Med de nuværende regler kan

medlemsstaterne gøre brug af momsdirektivets artikel 395, som giver mulighed for at

ansøge om tilladelse til at fravige EU’s fælles momsregler, hvis formålet er at forhindre

svig. Artikel 395-proceduren fungerer på den måde, at Rådet – på forslag fra Kommis-

sionen – giver tilladelse til en anmodning om fravigelse. Kommissionen skal derfor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

behandle alle indgående anmodninger som forslag, hvilket bl.a. betyder, at forslaget

skal oversættes til alle officielle sprog, inden sagen kan gå videre til Rådet. Kommissi-

onens sagsbehandlingstid er ca. 8 måneder, hvortil kommer yderligere 2-3 måneder til

behandling og vedtagelse i Rådet. Den samlede sagsbehandlingstid kan derfor være

op til et år, hvor svigen i mellemtiden kan nå at resultere i betydelige tab.

Kommissionen fremsatte på den baggrund den 31. juli 2012 forslag om at indsætte en

ny artikel i momsdirektivet om en hurtig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af

momssvig. Formålet er, at medlemsstaterne hurtigt skal have mulighed for at gribe ind

overfor pludselig opstået og massiv svig i en eller flere specifikke økonomiske sekto-

rer, hvor traditionelle kontrol- og håndhævelsesværktøjer ikke er tilstrækkelige. Den

nye procedure er en fast-track procedure, som skal sikre, at medlemsstaterne i situa-

tioner med særlig grov og akut svig hurtigt kan få et retsgrundlag på plads til at be-

kæmpe svigen.

Den nye procedure, som kommer til at fremgå af momsdirektivets artikel 199b, funge-

rer på følgende måde:



En medlemsstat, som ønsker at gøre brug af den hurtige reaktionsmekanis-

me, notificerer (med kopi til de øvrige medlemsstater) Kommissionen herom

på en særlig standardformular.

Medlemsstaten giver i den forbindelse Kommissionen (og de øvrige med-

lemsstater) oplysninger om den svigsramte sektor, omfanget og typen af svig,

svigens grove og akutte karakter samt konsekvenserne heraf i form af uopret-

telige, økonomiske tab for statskassen.

Finder Kommissionen, at oplysningerne ikke er tilstrækkelige, kontakter den

inden 2 uger efter modtagelse af notifikationen den pågældende medlemsstat

og præciserer, hvilke yderligere oplysninger der er behov for.

Eventuelle supplerende oplysninger, som medlemsstaten fremkommer med,

skal sendes til de øvrige medlemsstater. Hvis de supplerende oplysninger er

utilstrækkelige, meddeler Kommissionen medlemsstaten dette inden én uge.

Så snart Kommissionen råder over alle oplysninger, underretter den de øvrige

medlemsstater.

Når Kommissionen vurderer notifikationen, skal den tage behørigt hensyn til

de synspunkter, som andre medlemsstater måtte have indsendt skriftligt.

Hvis Kommissionen har indvendinger imod brugen af den hurtige reaktions-

mekanisme, udarbejder den senest en måned efter modtagelsen af notifikati-

onsbrevet en negativ udtalelse. Den underretter den pågældende medlems-

stat og EU’s rådgivende momsudvalg.

Hvis Kommissionen ikke har indvendinger imod brugen af den hurtige reakti-

onsmekanisme, bekræfter den senest en måned efter modtagelsen af notifika-

tionsbrevet dette overfor den pågældende medlemsstat samt overfor EU’s

rådgivende momsudvalg. Medlemsstaten kan herefter vedtage den hurtige

reaktionsmekanisme for en periode på 9 måneder.

Samtidig med notifikationen om brug af den hurtige reaktionsmekanisme skal

medlemsstaten ansøge om en fravigelse i henhold til den sædvanlige undta-

gelsesprocedure i momsdirektivets artikel 395. Kommissionen er i disse sager

forpligtet til inden 6 måneder at fremlægge et forslag for Rådet. Herefter har

Rådet 3 måneder til at behandle forslaget, som skal være færdigbehandlet in-

den perioden på de 9 måneder udløber.

Den hurtige reaktionsmekanisme skal være gældende frem til 31. december

2018 med henblik på at udvikle mere langsigtede løsninger for at tilvejebringe

et solidt og moderne momssystem, som er modstandsdygtigt overfor svig.

Den nye artikel 199b indebærer, at landenes kompetence til at gøre brug af den hurti-

ge reaktionsmekanisme ligger i momsdirektivet. Reaktionsmekanismen kan aktiveres

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af en hvilken som helst medlemsstat, som opfylder direktivets betingelser. Reaktions-

mekanismen aktiveres ved hjælp af et notifikationsbrev til Kommissionen (med kopi til

de øvrige medlemsstater), og der er således ikke tale om at give Kommissionen gen-

nemførelsesbeføjelser.

Forhandlingssituationen om den hurtige reaktionsmekanisme har været fastlåst på

grund nogle landes betænkeligheder ved at give Kommissionen gennemførelsesbefø-

jelser, som har en relation til princippet om enstemmighed i skattespørgsmål. En ny

kompromistekst har imidlertid hjulpet til at afklare disse betænkeligheder, således at

forslaget kan vedtages uden gennemførelsesbeføjelser for Kommissionen.

Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)

Kommissionen fremsatte den 29. september 2009 forslag om valgfri anvendelse af

ordningen for omvendt betalingspligt (”reverse charge”-mekanismen) ved levering af

bestemte varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig. Forslaget gør det

muligt for medlemsstaterne at indføre omvendt betalingspligt for moms på visse nær-

mere definerede kategorier af varer og tjenesteydelser, som erfaringsmæssigt ofte er

udsat for momssvig, uden først at skulle anmode Kommissionen om en individuel

undtagelse efter proceduren i momsdirektivets artikel 395.

En mindre del af forslaget, nemlig den del, som har gjort det muligt for medlemssta-

terne på valgfri basis at indføre omvendt betalingspligt for moms ved handel med

CO2-kvoter, blev vedtaget i marts 2010.

Der er nu opnået enighed om den resterende del af forslaget, som vil blive indsat i

momsdirektivet i en ny artikel 199a. I forhold til Kommissionens oprindelige forslag fra

2009, er listen over varer og tjenesteydelser udvidet til også at omfatte handel i de

sektorer, der på nuværende tidspunkt er omfattet af anmodninger efter proceduren i

momsdirektivets artikel 395. Udover mobiltelefoner og integrerede kredsløbsanordnin-

ger (som var det nye i Kommissionens forslag), omfatter listen således spillekonsoller,

tablet pc’er og bærbare computere, telekommunikationstjenester, gas og el samt visse

landbrugsprodukter og visse transaktioner med metaller.

Den nye artikel 199a er, ligesom den nye artikel 199b om den hurtige reaktionsmeka-

nisme, gældende i en tidsbegrænset periode frem til 31. december 2018.

Enkelte lande har tidligere haft problemer med reverse charge-mekanismens, men de

udestående problemer er nu løst i kompromisteksten ved at reverse charge-

mekanismen er gjort tidsbegrænset indtil 2018.

Hjemmelsgrundlag

Hurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF Artikel 113. Forslaget vedtages af Rådet

med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)

Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 93 og 94. Forslaget vedtages

af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Da momsregler er delvist fællesskabskompetence er det nødvendigt at vedtage regler

på fællesskabsniveau for effektivt at kunne bekæmpe momssvig i medlemsstaterne.

Regeringen vurderer derfor, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Hurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF Artikel 113.

Europa-Parlamentets udtalelse blev afgivet 7. februar 2013, jf. lovgivningsmæssig

beslutning om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det

fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår en hurtig reaktionsmekanisme til be-

kæmpelse af momssvig. Det fremgår heraf, at Europa-Parlamentet er enig i målet og

støtter forslaget.

Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 93.

Europa-Parlamentets udtalelse blev afgivet 10. februar 2010, jf. lovgivningsmæssig

beslutning om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF hvad

angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt

ved levering af bestemte varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig. Det

fremgår heraf, at Europa-Parlamentet er enig i målet og, med visse ændringer, støtter

forslaget.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Hurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)

Kommissionens forslag vedrører proceduren for indgivelse af anmodninger om undta-

gelser til Kommissionen. Forslaget vil derfor ikke umiddelbart have lovgivningsmæssi-

ge konsekvenser for Danmark.

Hvis Kommissionens forslag vedtages, vil momsloven på linje med gældende proce-

dure fortsat skulle ændres hver gang Danmark ansøger om og får tilladelse i henhold

til den hurtige reaktionsmekanisme.

Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)

Kommissionens forslag indebærer, at det er frivilligt for medlemsstaterne at anvende

ordningen om omvendt betalingspligt for moms. Forslaget vil derfor ikke umiddelbart

have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Vælger Danmark at indføre omvendt betalingspligt på ét eller flere af de områder, som

fremgår af forslaget, vil momsloven skulle ændres i overensstemmelse hermed.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene om hurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv

svig) og reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig) kan indebære pro-

venu-gevinster på de offentlige finanser, i det omfang forslagene bidrager til bekæm-

pelse af svig, og begrænsede merudgifter afhængig af implementeringen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Hurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)

Gennemførelse af direktivforslaget vil give medlemsstaterne mulighed for hurtigere at

gribe ind overfor svig end det er muligt i dag, og derved mindskes et evt. provenutab

som følge af svigen. Samtidig bidrager forslaget til at sikre lige konkurrence, idet de

virksomheder, der overholder momsreglerne, ikke udsættes for ulige konkurrencevil-

kår fra virksomheder, der ikke overholder reglerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)

Gennemførelse af direktivforslaget vil medvirke til at bekæmpe provenutab, der opstår

som følge af momskarruselsvig. Samtidig bidrager forslaget til at sikre lige konkurren-

ce, idet de virksomheder, der overholder momsreglerne, ikke udsættes for ulige kon-

kurrencevilkår fra virksomheder, der ikke overholder reglerne.

Høring

Se bilag for oversigt over høringssvar.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Hurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet forelagt sagen ved grund- og nærheds-

notat oversendt 5. oktober 2012 samt supplerende grund- og nærhedsnotat oversendt

5. november 2012.

Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet forelagt sagen ved nærhedsnotat over-

sendt 4. november 2009, grundnotat oversendt 9. november 2009 samt supplerende

grundnotat oversendt 19. januar 2010.

Udvalget blev orienteret om sagerne forud for ECOFIN den 5. marts 2013 og den 14.

maj 2013.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen lægger stor vægt på bekæmpelsen af svig og prioriterer i den forbindelse

hurtighed højt. Regeringen støtter derfor de nye kompromistekster vedrørende Kom-

missionens forslag om en hurtig reaktionsmekanisme og Kommissionens forslag om

omvendt betalingspligt (”reverse charge-mekanismen), som begge bidrager til at sikre

medlemsstaternes offentlige finanser. Regeringen er enig med formandskabet i, at de

to forslag supplerer hinanden og kan vedtages som en pakke.

Andre landes holdning

Alle 27 medlemslande ventes at støtte den nye kompromistekst vedrørende forslaget

om en hurtig reaktionsmekanisme, som er udformet på en måde, så det ikke er nød-

vendigt med gennemførelsesbeføjelser til Kommissionen.

Alle 27 medlemslande ventes også at støtte den nye kompromistekst vedrørende

forslaget om omvendt betalingspligt (”reverse charge”-mekanismen).

Bilag: Høringssvar

Hurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)

Direktivforslaget har været i høring hos Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råd, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk

Industri, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Advoka-

ter, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Finans og Leasing,

Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af

Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og

Pension, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug og Fødevarer,

Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten, Politidirektøren i København,

Rigsadvokaten, Rigspolitichefen og Skatterevisorforeningen.

Skatteministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra Advokatrådet,

Dansk Industri, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater og Rigsadvokaten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Advokatrådet har ikke umiddelbart indholdsmæssige bemærkninger til høringssagen,

men har udtrykt kritik af, at høringsmaterialet er fremsendt med en frist på 15 dage.

Dansk Industri er enig i, at momssvig skal bekæmpes men er bekymret for det konkre-

te forslag, idet de enkelte lande med forslaget – indenfor 1-2 måneder – vil kunne

fravige momssystemdirektivet midlertidigt og eksempelvis indføre omvendt betalings-

pligt på specifikke områder. Herved kompliceres momsområdet yderligere, samtidig

med at medlemsstaterne reelt blot flytter problemerne videre til andre medlemsstater,

uden at man får fat i de kriminelle, der står bag svigen. Dansk Industri finder således,

at forslaget søger at kompensere for et manglende effektivt samarbejde mellem lan-

denes momsmyndigheder.

Der er tale om en meget kortsigtet løsning, som efterlader lovlydige virksomheder med

ikke ubetydelige administrative byrder. Samtidig er der ikke i tilstrækkelig grad

sikret transparens omkring de initiativer, der i givet fald vil kunne godkendes gennem

den hurtige reaktionsmekanisme. Dansk Industri påpeger, at en velfungerende EU-

momsportal med opdateret information vil kunne sikre en sådan transparens.

Såfremt man på trods af ovennævnte udfordringer ønsker at gå videre med det kon-

krete forslag, har Dansk Industri bl.a. følgende bemærkninger:

- Afgrænsning af situationer for, hvornår mekanismen kan benyttes

Anvendelsesområdet for den hurtige reaktionsmekanisme er ”pludselig opstået og

massiv svig”. Dansk Industri finder imidlertid, at enhver henvendelse fra medlemssta-

terne også bør indeholde en konkret beskrivelse af de initiativer, der nationalt og på

EU-plan er forsøgt for at imødegå momssvigen. Det bør med andre ord kunne doku-

menteres, at momssvigen ikke kan stoppes med traditionelle kontrol- og håndhævel-

sesmidler.

- Afgrænsning af området for omvendt betalingspligt

Dansk Industri har anført, at der består en særlig udfordring i at afgrænse de situatio-

ner, der – med hjemmel i den hurtige reaktionsmekanisme – kan blive underlagt om-

vendt betalingspligt. I nogle tilfælde er det relativt simpelt at definere, men i andre

tilfælde som eksempelvis mobiltelefoner bliver det hurtigt meget svært. Omfatter mo-

biltelefoner også smartphones og tablets? Er tilbehøret omfattet, hvis det sælges som

en pakkeløsning eller separat?

Dansk Industri finder det derfor yderst vigtigt, at omfanget af fravigelsen i givet fald er

veldefineret og identisk i alle de lande, der gør brug af fravigelsen.

- Praktisk håndtering af ændrede regler for lovlydige virksomheder

Dansk Industri stiller spørgsmål ved, hvordan reglerne skal håndteres i praksis. Hvis

en dansk virksomhed kun har få kundeforhold inden for det omfattede område, er det

muligt at indføre manuelle procedurer, når en eller flere medlemsstater fraviger direk-

tivets almindelige regler. Hvis en dansk virksomhed derimod har flere tusinde indivi-

duelle kundeforhold, er det ikke muligt på én måned at lave de grundlæggende tekni-

ske ændringer, som kræves for at kunne håndtere de ændrede regler.

- Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Dansk Industri er ikke enig med Kommissionen i, at kun én medlemsstat bliver berørt.

Der er tale om grænseoverskridende momssvig med et grænseoverskridende marked,

og derfor er det ikke kun er lokale virksomheder, der opererer i markedet. Af samme

grund finder Dansk Industri, at der som minimum bør foreligge sprogversioner på EU’s

tre arbejdssprog (engelsk, tysk, fransk) – én enkelt sprogversion er ikke tilstrækkelig.

Dansk Told- og Skatteforbund bemærker, at anvendelse af den hurtige reaktionsme-

kanisme forudsætter, at der gennemføres ny lovgivning på området hver gang meka-

nismen tages i brug, hvilket i sig selv modvirker en ”hurtig reaktion”.

Det bør derfor overvejes, om der skal indføres en generel bestemmelse i momsloven,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvor skatteministeren gives beføjelser til at indføre den hurtige mekanisme på de om-

råder, der skal reageres på. På den måde vil intentionerne bag Kommissionens for-

slag blive fuldt ud implementeret i dansk lovgivning, og dermed give staten de mulig-

heder der skal til for aktivt at bekæmpe momssvig.

Danske Advokater kan overordnet set tiltræde forslaget, men har samtidig udtrykt

betænkelighed på flere områder. Danske Advokater frygter først og fremmest, at der

på grund af procedurens hastende karakter kan blive tale om mindre grundig sagsbe-

handling i forbindelse med vurderingen af en medlemsstats anmodning. Direktivet

indeholder ingen nærmere definition af, hvilke ”pludseligt opståede, grove former for

afgiftssvig” proceduren finder anvendelse på, og det kan derfor også frygtes, at de

særlige foranstaltninger vil blive brugt som præventiv foranstaltning til at undgå yderli-

gere momstab, mens medlemsstaterne undersøger nærmere, om der faktisk er fore-

gået noget ulovligt.

Danske Advokater finder det også betænkeligt, at forslaget kun nævner én enkelt

konkret foranstaltning (anvendelse af ”reverse charge-mekanismen”), men senere kan

udvides med andre foranstaltninger, som Rådet vedtager med enstemmighed på for-

slag fra Kommissionen. Dette betyder, at der på nuværende tidspunkt ikke er fuldt

overblik over, hvilke foranstaltninger Kommissionen rent faktisk vil kunne anvende i

forbindelse med medlemsstaternes anmodninger.

Endelig har Danske Advokater bemærket, at forslaget udvider Kommissionens befø-

jelser til at fravige de almindelige basisretsakter. Hermed tildeles Kommissionen kom-

petence til midlertidigt at suspendere de almindelige basisretsakter med direkte virk-

ning i medlemsstaterne, hvilket i sig selv er betænkeligt.

Rigsadvokaten har anført, at anklagemyndigheden er enig i forslagets formål om at

give medlemsstaterne mulighed for hurtig indgriben over for pludseligt opstået og

massiv svig for dermed at hindre betydelige og uoprettelige tab for statskassen.

Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)

Direktivforslaget har været i høring hos Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råd, Børsmæglerforeningen, Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR), Dansk

Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

Landbrug, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Finansrådet,

Finanstilsynet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Reviso-

rer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Håndværksrådet, Klima- og Energimi-

nisteriet, Kommunernes Landsforening, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Dan-

mark (LO), Landsskatteretten, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, SKAT, Skatterevisor-

foreningen og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Generelt har det fremsendte direktivforslag ikke givet anledning til bemærkninger.

Alene Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) og Dansk Erhverv har afgivet

bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: Direktiv om rammer for genopretning og afvikling af kredit-

institutter mv.

KOM(2012) 280

Resumé

Kommissionen fremsatte d. 6. juni 2012 direktivforslag vedr. genopretning og krise-

håndtering i den finansielle sektor. Direktivet skal sikre fælles rammer i EU for tidlig

indgriben, forebyggelse, afvikling og grænseoverskridende tilsynssamarbejde vedr.

nødlidende og potentielt nødlidende kreditinstitutter og investeringsselskaber. Forsla-

get indeholder bl.a. mulighed for nedskrivning af aktier, garant- og andelsbeviser og

ansvarlig kapital samt nedskrivning af tilgodehavender for bankernes kreditorer

og/eller konvertering heraf til egentlig kernekapital (såkaldt ”bail-in”). Dette skal finan-

siere en ordnet afvikling og dermed mindske risikoen for, at de offentlige finanser på-

føres omkostninger ved kriser i den finansielle sektor.

Forslaget vil medføre ændring af de gældende danske regler om krisehåndtering og

afvikling af banker samt Finanstilsynets beføjelser i forhold til kreditinstitutter og

fondsmæglerselskaber. Ligeledes vil reglerne for afvikling af realkreditinstitutter skulle

tilpasses. Det danske formandskab igangsatte de tekniske drøftelser af forslaget i juni

2012, hvorefter Cypern og specielt Irland har ført sagen videre. Konklusionerne fra

Det Europæiske Råds møde 13.-14. december anmodede Rådet om at nå til enighed

om forslaget inden udgangen af marts 2013 med henblik på en aftale med Europa-

Parlamentet før juni 2013. Der var en drøftelse af forslaget på ministerniveau på

ECOFIN d. 14. maj. Formandskabet forventes at sigte efter en generel indstilling på

det kommende ECOFIN.

Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat af 2. oktober 2012 forelagt Folketin-

gets Europaudvalg. Desuden henvises til samlenotater forelagt Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN den 22. juni 2012, den 10. juli 2012, den 5. marts 2013

samt 14. maj 2013. Nedenfor gives en prioriteret gennemgang af sagen.

Baggrund

I forlængelse af den finansielle krise, hvor der i en række lande har været behov for

betydelig statslig intervention i banksektoren i form af statslige kapitalindskud, garanti-

er o.l., er der på internationalt plan igangsat et arbejde med at ensrette og styrke reg-

lerne for krisehåndtering.

Formålet med dette arbejde er at minimere markedsusikkerheden og skabe klarere

rammer for krisehåndtering i den finansielle sektor, herunder at sikre ensartede kon-

kurrencevilkår, styrke samarbejdet om håndtering af kriseramte grænseoverskridende

institutter samt at mindske sandsynligheden for og de negative effekter ved kriser i

den finansielle sektor. Et centralt formål er især at mindske omkostningerne ved så-

danne kriser for de offentlige finanser ved at sikre, at det ikke er skatteyderne, men

derimod den finansielle sektor selv, der i udgangspunktet bærer tabene forbundet med

afvikling af et kreditinstitut.

G20 har via Financial Stability Board (FSB) udviklet internationale standarder for afvik-

ling af finansielle virksomheder, og Kommissionens forslag skal ses i sammenhæng

med de globale drøftelser på området.

I Danmark er der med Bankpakke III og IV allerede etableret et effektivt afviklingssy-

stem for banker, hvor banksektoren og private investorer (aktionærer og kreditorer)

bærer tabene i forbindelse med afvikling af banker. Der er mange lighedstræk mellem

det danske afviklingsregime og Kommissionens forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er tale om et EU-lovgivningsforslag, som gælder hele EU27, og som drøftes i den

normale EU-lovgivningsprocedure. Forslaget er således ikke en del af en snævrere

Bankunion med fælles banktilsyn og fælles afviklingsordning for eurolandene og inte-

resserede ikke-eurolande, som udgør separate lovgivningsinitiativer. Kommissionen

forventes i løbet af 2013 at foreslå en fælles afviklingsmekanisme for de lande, der

deltager i Bankunionen. En sådan fælles afviklings-mekanisme vil formentligt skulle

baseres på samme grundlæggende principper som EU27-direktivet.

Der var en drøftelse af forslaget på ministerniveau på ECOFIN d. 14. maj. Det irske

formandskab har sat direktivet på dagsordenen for ECOFIN 21. juni 2013 og forventes

at sigte efter at opnå enighed om en generel indstilling.

Indhold

Overordnet vedrører forslaget regler og tilsynsbeføjelser i EU i forbindelse med tidlig

indgriben, forebyggelse, afvikling og grænseoverskridende tilsynssamarbejde vedr.

nødlidende og potentielt nødlidende kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber (inve-

steringsselskaber). Direktivet fastlægger således en fælles krisehåndteringsramme,

herunder specifikke krisehåndteringsværktøjer, ligesom der fastlægges værktøjer til

forebyggelse og tidlig indgriben i de omfattede finansielle virksomheder. Forslaget

indeholder endvidere et styrket samarbejde mellem nationale afviklings- og tilsyns-

myndigheder i forbindelse med tidlig indgriben og krisehåndteringen, ligesom forslaget

indeholder bestemmelser om oprettelse af nationale krisehåndteringsfonde.

Anvendelsesområde

Direktivet omfatter alle kreditinstitutter, hvilket for Danmark betyder, at både pengein-

stitutter og realkreditinstitutter vil være omfattet af reglerne. Endvidere er investerings-

selskaber (på dansk kaldet fondsmæglerselskaber) omfattet af forslaget. Kommissio-

nens forslag indeholder imidlertid en bestemmelse om, at reglerne om genopretnings-

og afviklingsplaner, jf. nedenfor, skal anvendes proportionalt i forhold til institutternes

størrelse og kompleksitet.

Det cypriotiske formandskab udvidede i sit kompromisforslag direktivets proportionali-

tetsbestemmelser, hvorved udarbejdelse af genopretnings- og afviklingsplaner helt

kan undtages, hvis de nationale myndigheder vurderer, at en eventuel afvikling af

instituttet ikke vil skabe negative konsekvenser på de finansielle markeder mv. Det

irske formandskab har i sit kompromisforslag valgt at fastholde denne undtagelsesmu-

lighed, men har dog skærpet den ved dels at fastslå, at undtagelsen skal revurderes

årligt og dels, at institutter med signifikante datterselskaber eller filialer i andre med-

lemslande ikke kan undtages fra kravene. Ligeledes fremhæver kompromisforslaget,

at institutter, der tildeles undtagelser, skal forventes at kunne afvikles via den normale

(nationale) konkursprocedure, uden at dette har væsentligt negative effekter på den

finansielle stabilitet.

Oprettelse af en afviklingsmyndighed

Efter forslaget forpligtes landene til at udpege en offentlig afviklingsmyndighed (delvist

at sammenligne med Finansiel Stabilitet A/S i Danmark), eller en anden organisation,

der tildeles beføjelser som offentlig myndighed. Dette kan enten være en selvstændig

myndighed eller en del af landets tilsynsmyndighed, centralbank eller anden offentlig

administrativ myndighed. Såfremt afviklingsmyndigheden er en del af en anden myn-

dighed, skal der etableres de nødvendige arrangementer for at undgå interessekon-

flikter, ligesom der skal være adskillelse mellem afviklingsfunktionen og myndighe-

dens øvrige funktioner.

Afviklingsmyndigheden skal have beføjelser til at anvende afviklingsværktøjerne på

institutter autoriseret i det pågældende medlemsland. Myndigheden skal endvidere

have beføjelser til at kunne kræve diverse forebyggende tiltag, hvis kreditinstituttet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vurderes at være svært at afvikle, jf. nedenfor. For institutter med aktiviteter i flere

lande skal de pågældende landes afviklingsmyndigheder samarbejde, som det i dag

kendes fra tilsynsmyndighedernes samarbejde vedr. grænseoverskridende koncerner,

jf. også nedenfor.

Det irske formandskab har i sit kompromisforslag tilføjet, at man nationalt kan vælge

at beskytte afviklingsmyndigheden og dets ansatte mod erstatningsansvar i tråd med

de bestemmelser, der gælder i national lov for offentlige myndigheder.

Som noget nyt er der endvidere i det seneste kompromisforslag indsat en bestemmel-

se om, at hvert medlemsland skal bestemme, hvilket nationalt ministerium, der skal

være det ”kompetente ministerium” i direktivets forstand, og dermed få de relevante

informationer mv.

Genopretnings- og afviklingsplaner

Som et centralt element i forebyggelse af krisesituationer opstiller direktivet et krav

om, at alle institutter skal udarbejde en genopretningsplan, der skal indeholde nærme-

re retningslinjer for, hvordan instituttet vil kunne rette op på sin økonomiske situation i

tilfælde, hvor denne skulle blive væsentligt forværret. Instituttet skal forelægge planen

for den nationale tilsynsmyndighed (i Danmark Finanstilsynet), der godkender planen,

hvis den vurderes at være tilstrækkelig. Vurderes planen ikke at være tilstrækkelig,

kan tilsynsmyndigheden kræve, at instituttet udarbejder en revideret plan. Vurderes

den reviderede plan fortsat ikke at være acceptabel, skal tilsynsmyndigheden bede

instituttet om at identificere ændringer til instituttets forretning, der kan adressere pro-

blemet. Vurderes de foreslåede ændringer stadig ikke at være tilstrækkelige til at løse

de identificerede problemer, kan tilsynsmyndighederne kræve, at instituttet iværksæt-

ter yderligere alternative tiltag, der skal sikre, at genopretningsplanen virker i praksis –

dette kan bl.a. omfatte en reduktion af risikoprofilen, en ændret finansieringsstruktur

eller ændret selskabsledelse.

Ud over en genopretningsplan stiller direktivet tillige krav om, at afviklingsmyndighe-

den i samarbejde med tilsynsmyndigheden skal udarbejde en afviklings-

/krisehåndteringsplan for hvert institut. Planen skal indeholde en stillingtagen til, hvilke

beføjelser og redskaber afviklingsmyndigheden forventer at gøre brug af, såfremt insti-

tuttet opfylder betingelserne for afvikling og derfor skal afvikles (”krisehåndteres”). I

forbindelse med udarbejdelsen af afviklingsplanen skal myndighederne vurdere, om

instituttet overhovedet vil kunne afvikles (”krisehåndteres”). Denne vurdering baseres

på, hvorvidt det er muligt og troværdigt for afviklingsmyndigheden enten at opløse

instituttet via konkurslovgivningen eller via de særlige afviklingsværktøjer, uden at

skabe betydelige negative effekter for det finansielle system – dette både i det enkelte

land og i EU som helhed. Vurderes dette ikke at være tilfældet, kan afviklingsmyndig-

heden kræve, at instituttet iværksætter diverse tiltag for at rette op herpå – dette kan

bl.a. omfatte nedbringelse af store engagementer, frasalg af diverse aktiver, ændret

struktur eller udstedelse af gældsinstrumenter, der kan konverteres til aktier i en krise-

situation.

Såvel genopretnings- som afviklingsplaner skal ajourføres mindst en gang om året.

For så vidt angår koncerner, indeholdt Kommissionens forslag krav om gruppe-

genopretningsplaner og gruppe-afviklingsplaner, som obligatorisk skulle indeholde

genopretningsplaner og afviklingsplaner for koncernen som helhed samt individuelle

genopretningsplaner og afviklingsplaner for alle institutter i koncernen.

For så vidt angår gruppe-genopretningsplaner lægger formandskabets kompromisfor-

slag op til, at disse kun skal indeholde separate genopretningsplaner for datterselska-

ber i koncernen, såfremt værtslandet for datterselskabet kræver dette. Beslutnings-

proceduren for genopretningsplanen er fastlagt således, at der tilstræbes en fælles

beslutning mellem hjem- og værtslandemyndigheder. Kan myndighederne ikke blive

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

enige om gruppe-genopretningsplanen, da mægler den Europæiske Banktilsynsmyn-

dighed, EBA, med bindende virkning i spørgsmålet

For gruppe-afviklingsplanerne er kompromisforslaget formuleret således, at der altid

skal udarbejdes individuelle afviklingsplaner for alle institutter i koncernen Beslut-

ningsproceduren for afviklingsplanen er fastlagt således, at der tilstræbes en fælles

beslutning mellem hjem- og værtslandemyndigheder. Kan myndighederne ikke blive

enige om gruppe-afviklingsplanen, da mægler den Europæiske Banktilsynsmyndig-

hed, EBA, med bindende virkning i spørgsmålet.

Koncernintern finansiel støtte

Som endnu et element i forbindelse med genopretning og kriseforebyggelse indehol-

der direktivet mulighed for – under en række forudsætninger – at yde økonomisk støt-

te i form af lån, garantistillelse eller pantsætning af aktiver mellem selskaber inden for

samme koncern. Disse regler vil være særligt relevante i tilfælde, hvor de to selskaber

ligger i forskellige lande, og hvor koncerninterne transaktioner derfor kan få betydning

for den finansielle stabilitet i ét eller flere af de involverede lande.

I Kommissionens forslag kunne tilsynsmyndigheden for det institut, der yder støtte,

modsætte sig eller begrænse støtten, hvis denne vurderedes at være en trussel mod

det ydende selskabs økonomiske situation. Tilsynsmyndigheden for selskabet, der

modtager støtten, kunne imidlertid henvende sig til EBA (som ville kunne foretage

bindende mægling), hvis myndigheden ikke fandt, at beslutningen om at modsætte sig

eller begrænse støtten var velbegrundet. Det irske formandskab har imidlertid ændret

bestemmelserne om koncernintern finansiel støtte, hvorved tilsynsmyndigheden for

det selskab, der yder støtten, nu altid kan vælge at modsætte sig støtten, og dette

uden at EBA vil kunne ændre herpå. Kompromisforslaget fastlægger desuden, at der

kun kan blive tale om koncernintern finansiel støtte, hvis instituttet, der modtager støt-

ten, opfylder betingelserne for tidlig indgriben jf. nedenfor.

Tidlig indgriben

Direktivforslaget indeholder en styrkelse af de nationale tilsynsmyndigheders mulighed

for tidligt at kunne gribe ind over for et institut, der ikke overholder, eller er tæt på ikke

at overholde, væsentlige regler i kapitalkravsdirektivet

. Konkret tillægges tilsynsmyn-

dighederne bl.a. kompetence til at;



Kræve, at hele eller dele af instituttets genopretningsplan iværksættes,



Kræve, at ledelsen indkalder til generalforsamling, hvor tilsynsmyndigheden fast-

lægger dagsordenen,



Kræve, at instituttet fjerner ét eller flere bestyrelsesmedlemmer eller medlemmer

af ledelsen,



Kræve, at instituttet laver en plan for genforhandling af gældsaftaler med kredito-

rer.

Det er endvidere et krav, at tilsynsmyndigheden i denne situation orienterer afvik-

lingsmyndigheden, og afviklingsmyndigheden vil herefter kunne kræve, at instituttet

selv tager kontakt til eventuelle købere for at forberede afvikling af instituttet. Alterna-

tivt kan afviklingsmyndigheden også selv tage kontakt til potentielle købere for at for-

berede afviklingen af instituttet.

Forslaget indeholder endvidere mulighed for, at tilsynsmyndigheden kan indsætte en

særlig administrator (”special manager”) i tilfælde, hvor de øvrige tiltag om tidlig ind-

griben ikke er tilstrækkelige. Kompromisforslaget indfører en grad af fleksibilitet i for-

hold til indsættelsen af en særlig administrator, idet tilsynsmyndighederne fra sag til

sag kan vurdere, om den særlige administrator skal arbejde sammen med den tidlige-

Ved ”bindende mægling” forstås, at EBA træffer afgørelse i tilfælde af uenigheder mellem tilsynsmyndig-

heder, jf. bestemmelserne herom i EBA-forordningen.

Samt visse dele af direktivet om handel med værdipapirer mv. (MiFID), for så vidt angår investeringssel-

skaber (fondsmæglerselskaber).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

re ledelse, eller om forholdene er så alvorlige, at den tidligere ledelse helt skal afsæt-

tes, hvorved den særlige administrator overtager kontrollen med instituttet.

Hvis der skal tages skridt til tidlig indgriben i relation til en koncern med aktiviteter i

flere lande, skal den relevante tilsynsmyndighed orientere EBA og de øvrige tilsyns-

myndigheder gennem tilsynskollegiet for det pågældende institut. Såfremt der er

uenighed mellem tilsynsmyndigheder i de forskellige lande om tidlig indgriben vedr.

den konkrete koncern, da vil det i sidste ende være op til de enkelte landes tilsyns-

myndigheder at træffe beslutning om de konkrete tiltag under tidlig indgriben, for så

vidt angår de dele af koncernen, som hører under den pågældende myndigheds tilsyn.

Dog vil der være mulighed for bindende mægling fra EBA ved visse af de tidlige ind-

grebsmuligheder i koncerner.

Afvikling og afviklingsredskaber

Forslaget opstiller tre betingelser for, at der kan igangsættes en afviklingsproces;

(i)

tilsynsmyndigheden vurderer, at instituttet er nødlidende eller forventeligt vil

blive det,

(ii)

der er ikke udsigt til, at private eller tilsynsmæssige initiativer (inkl. tidlig ind-

griben, jf. ovenfor, eller nedskrivning af kapital, jf. nedenfor) kan forhindre, at

instituttet bliver nødlidende inden for en rimelig tidsfrist, og

(iii)

den pågældende afviklingshandling er nødvendig af hensyn til den offentlige

interesse.

Forslaget indeholder krav om, at anvendelsen af afviklingsbeføjelserne sker under

hensyntagen til en række generelle principper, herunder bl.a.:



at aktionærerne er de første til at tage tab,



at kreditorerne tager tab i henhold til den sædvanlige konkursrækkefølge, med

mindre direktivet foreskriver andet,



at ledelsen som hovedregel skiftes ud,



at kreditorer inden for samme klasse behandles lige,



at ingen kreditor lider et større tab ved afviklingen, end vedkommende ville have

gjort, hvis instituttet var blevet konkursbehandlet efter de normale konkursregler

(således at ingen kreditor må blive stillet dårligere i forbindelse med afvikling, end

denne ellers ville have været).

Som noget nyt foreslår kompromisforslaget endvidere, at årsagerne til instituttets pro-

blemer undersøges nærmere, og at de relevante aktører og personer står til ansvar i

overensstemmelse med den nationale retspraksis.

Forslaget indeholder fire forskellige afviklingsværktøjer, som en afviklingsmyndighed

som minimum skal kunne gøre brug af. Ud over disse afviklingsværktøjer udelukker

forslaget ikke, at det enkelte land kan have andre yderligere afviklingsværktøjer, så-

fremt disse ikke er til hinder for en effektiv afvikling af koncerner og er i overensstem-

melse med direktivets generelle afviklingsformål og -principper. De fire værktøjer er:



Frasalg: Giver afviklingsmyndigheden muligheden for at sælge hele eller dele af et

institut på markedsvilkår uden aktionærernes/ejernes samtykke. Salget sker til en

køber, der ikke er et overgangsinstitut, jf. nedenfor. Sælges kun dele af instituttet,

skal den resterende del af instituttet afvikles.

Etablering af et overgangsinstitut (”Bridge institution”): Giver afviklingsmyndighe-

den mulighed for at sælge hele eller dele af et instituts aktiver, rettigheder og for-

pligtelser til et overgangsinstitut, som senere skal videresælges som led i en ord-

net afvikling. Det gamle institut med de tilbageværende aktiviteter, vil skulle afvik-

les.

Udskilning af aktiver (”Asset separation”): Giver afviklingsmyndigheden mulighed

for at frasælge værdiforringede aktiver fra enten det nødlidende institut eller over-



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gangsinstituttet til et offentligt ejet eller offentligt kontrolleret selskab (et aktivfor-

valtningsselskab) med henblik på afvikling af disse aktiver (typisk over længere

tid). Det er en betingelse, at det afgivende institut undergår en omstrukturering,

hvilket konkret sker ved at kræve, at dette afviklingsredskab altid skal anvendes

sammen med et af de øvrige afviklingsredskaber.



Gældsnedskrivning og/eller -konvertering (”Bail-in”): Giver afviklingsmyndigheden

mulighed for;

a) at rekapitalisere et institut, så dette igen opfylder kapitalkravene, ved

at nedskrive instituttets forpligtigelser (gæld) til kreditorer eller at kon-

vertere gælden til egentlig kernekapital. Det undgås dermed, at det

pågældende institut skal afvikles, da den ansvarlige kapital genopret-

tes. For at rekapitalisering kan anvendes, er det et krav, at rekapitali-

seringen medfører en realistisk mulighed for, at instituttet efterfølgen-

de kan overleve på lang sigt. Der skal i denne forbindelse udarbejdes

en restruktureringsplan, ligesom der skal udpeges en administrator,

som skal udarbejde og gennemføre planen. Dette er en såkaldt ”åben

bank bail-in” model, dvs. det gamle institut ikke afvikles, men lever vi-

dere.

b) at konvertere instituttets gæld til egentlig kernekapital eller at reduce-

re hovedstolen på den samlede gæld som led i overdragelsen af akti-

ver og passiver fra et nødlidende institut til et overgangsinstitut, såle-

des at overgangsinstituttet kun overtager gæld svarende til den reelle

(forringede) værdi af de overtagne aktiver. Dette er en såkaldt ”lukket

bank bail-in”-model, dvs. det gamle institut afvikles.

c) at konvertere gæld til egentlig kernekapital eller at reducere hovedsto-

len på den samlede gæld som led i anvendelsen af afviklingsværktø-

jerne frasalg eller udskilning af aktiver. Dette er en ny tilføjelse i kom-

promisforslaget, og er ligeledes en ”lukket bank bail-in”-model”.

Det skal bemærkes, at punkt b) ovenfor i høj grad svarer til modellen under Bankpak-

ke III i Danmark. Under Bankpakke III fastholder de kreditorer, hvis fordringer overflyt-

tes til et datterselskab under Finansiel Stabilitet A/S, dog et krav på hele fordringen,

modsat i direktivforslaget, hvor der ikke lægges op til at være et sådant tilbageværen-

de krav.

Undtagelser fra bail-in

Kommissionen forslag, som formandskabet har valgt at fastholde, indebærer en til-

gang til bail-in, hvor alle passiver, der ikke eksplicit er undtaget, kan nedskrives

og/eller konverteres, uanset om dette måtte stå i gældskontrakten eller ej (den såkald-

te ”statutory” tilgang til bail-in). Dette er til forskel fra såkaldt kontraktuel bail-in, hvor

det kun er gæld, der kontraktmæssigt indeholder en eksplicit bestemmelse om ned-

skrivning og konvertering, der kan anvendes. Kompromisforslaget kombinerer dog

delvist de to tilgange ved at give afviklingsmyndigheden mulighed for at kræve, at

institutterne udsteder instrumenter med kontraktuelle bestemmelser om bail-in. Disse

instrumenter skal nedskrives eller konverteres, før øvrige ikke-kontraktuelle instrumen-

ter nedskrives eller konverteres.

I forhold til brug af bail-in er der dog visse instrumenter, der helt er undtaget. Dette

gælder bl.a. sikrede indlån (indlån under 750.000 kr.) samt forpligtigelser vedr. delta-

gelse i betalings-, clearings- og afviklingssystemer med tilbageværende løbetid på

under 7 dage. Desuden undtages sikrede fordringer (som fx særligt dækkede obligati-

Dette vil sige, at hovedstolen ikke nedskrives i den danske ordning, men opdeles i to efter overdragelsen

til et datterselskab under Finansiel Stabilitet A/S, således at en del af kravet efterfølgende vil være mod

datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S, hvorimod den resterende del af kravet vil være mod det gamle

institut med de tilbageværende aktiviteter. Det gamle institut indeholder desuden de krav (aktie-, garanti- og

andelskapital og anden efterstillet kapital), der ikke kan dækkes af aktivernes værdi, og som ikke føres over

i datterselskabet under Finansiel stabilitet A/S.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

oner (SDO’er), særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO’er) og realkreditobligati-

oner (RO’er). Afviklingsmyndigheden kan i denne forbindelse selv vælge, om man vil

nedskrive den del af passivet, der overstiger den sikrede del (dvs. den del af passivets

værdi, som overstiger værdien af den sikkerhed, som ligger til grund), eller i stedet

fuldt ud at undtage SDO’er, SDRO’er (samlet set benævnt ”covered bonds”) og RO’er,

dvs. også inkl. den del af passivet, der overstiger værdien af sikkerheden.

Som følge af gældende krav for særligt dækkede obligationer (SDO’er og SDRO’er)

skal de udstedende institutter løbende sikre tilstrækkelig sikkerhed for værdien af de

udstedte SDO’er og SDRO’er. Nogle institutter finansierer denne supplerende sikker-

hed ved at udstede såkaldte ”junior covered bonds” (JCB’er), hvis provenu anvendes

til at købe statsobligationer o.l., der herefter indgår som den supplerende sikkerhed for

den konkrete udstedelse af de særligt dækkede obligationer. Ifølge direktivforslaget vil

sådanne JCB’er også kunne omfattes af bail-in, men kun i det omfang værdien af den

samlede sikkerhed for udstedelserne (dvs. værdien af boligerne og den supplerende

sikkerhed, som i alt udgør den samlede sikkerhed for den konkrete SDO- eller SDRO-

udstedelse) er faldet så meget i værdi, at det ikke længere dækker de samlede krav

(dvs kravene fra ejerne af SDO’en eller SDRO’en og JCB’erne)

. Det svarer i princip-

pet til tilgangen i den danske Bankpakke III, selvom det i Danmark typisk er realkredit-

institutter og ikke banker, der udsteder JCB’er, og at realkreditter ikke er omfattet af

bankpakke III.

Forpligtelser til medarbejdere er ligeledes undtaget fra kravet om bail-in (dog undtaget

såkaldt diskretionær løn, fx bonus o.l., med mindre denne diskretionære løn stammer

fra kollektive overenskomster).

Fordringer med en oprindelig løbetid på under 30 dage var undtaget fra bail-in i Kom-

missionens forslag, men denne undtagelse er udgået af det irske formandskabs kom-

promis, hvorved der nu også kan nedskrives og ske konverteringer af korte fordringer.

Derudover kan afviklingsmyndigheden

diskretionært

vælge helt eller delvist at undtage

fordringer knyttet til afledte finansielle instrumenter (derivater) fra bail-in, hvis afvik-

lingsmyndigheden vurderer, at det er nødvendigt for at sikre videreførelsen af institut-

ters essentielle funktioner, eller at bail-in på disse instrumenter vil være til fare for den

finansielle stabilitet. Det er endvidere et krav for sådanne undtagelser, at det vurderes,

at bail-in af disse derivater vil være mere omkostningsfuldt end tilfældet vil være, hvis

derivaterne undtages. Afviklingsmyndigheden skal i denne forbindelse bl.a. tage højde

for, at der skal være tilstrækkelige fordringer tilbage i instituttet, som skal kunne bidra-

ge til finansieringen af afviklingen.

Formandskabet har derudover foreslået en mulighed for, at afviklingsmyndigheder i

ekstraordinære tilfælde mere generelt kan undtage fordringer fra bail-in, hvis det ikke

er muligt at gennemføre bail-in heraf inden for rimelig tid, hvorved det vil være umuligt

at anvende bail-in-værktøjet for øvrige fordringer. Der er fastsat en øvre begrænsning

for, hvor stort et omfang af fordringer, der kan undtages fra bail-in på baggrund af

denne bestemmelse. Anvendelse af denne mulighed for diskretion skal imidlertid noti-

ficeres til Kommissionen, der inden for 24 timer kan afvise eller kræve ændringer til de

Som eksempel kan man forestille sig, at et realkreditinstitut har udstedt en SDRO til at finansiere boliglån.

Den underliggende sikkerhed herfor udgøres af værdien af de pågældende boliger. Lånegrænsen for priva-

te helårsboliger er 80 pct. af værdien, og sikkerheden er således i udgangspunktet større end SDRO-

ejernes krav. Hvis fx boligpriserne falder, falder således også værdien at sikkerheden således sammenlig-

net med SDRO-ejernes fordring, og realkreditinstituttet vil ifølge reglerne om særligt dækkede obligationer

skulle stille supplerende sikkerhed for at genoprette forholdet mellem fordringen og værdien af sikkerheden.

Nogle institutter udsteder ”junior covered bonds” (JCB’er) omtalt ovenfor til dette formål, og anvender pro-

venuet til at købe statsobligationer o.l., der herefter indgår som supplerende sikkerhed for den konkrete

udstedelse. Kun hvis værdien af den samlede underliggende sikkerhed (dvs. værdien af boligerne og

værdien af den supplerende sikkerhed) på afviklingstidspunktet til sammen er mindre end værdien af de

samlede fordringer fra SDRO-ejerne og JCB-ejerne, vil JCB-ejernes fordringer kunne nedskrives som led i

brugen af afviklingsinstrumenterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foreslåede undtagelser. Kommissionen gives desuden mulighed for at udarbejde de-

legerede retsakter, der nærmere præciserer betingelserne for disse undtagelser.

For at sikre, at institutter altid har tilstrækkelig tabsabsorbering, stiller direktivet krav

om, at institutter altid har et minimumsniveau af gæld, der kan anvendes til konverte-

ring eller nedskrivning (gæld der kan anvendes til bail-in). Det seneste kompromisfor-

slag fastlægger, at udelukkende gæld med en tilbageværende løbetid på minimum et

år samt passiver, der ikke stammer fra derivater eller indskud, der er givet en præfe-

rencestilling (jf. nedenfor), kan medregnes i minimumsbeløbet. Hvor stor summen af

denne gæld skal være, fastsættes ud fra en række nærmere kriterier, herunder insti-

tuttets forretningsmodel, risikoprofil og størrelse. Kriterier for fastlæggelse af mini-

mumsniveauer vil ifølge kompromisforslaget være op til de enkelte medlemslande at

fastlægge.

For koncerner fastsættes minimumsniveauet efter en procedure, hvor hovedelementet

er, at såvel moderselskaber samt datterselskaber alle skal leve op til et minimums-

krav, der som udgangspunkt fastsættes af det pågældende lands afviklingsmyndig-

hed. Er der uenighed om niveauet på hhv. moder- eller datterniveau, da kan sagen

henvises til EBA for bindende mægling.

Nedskrivning af kapitalinstrumenter

Direktivet indeholder bestemmelser om, at før afviklingsredskaberne kan anvendes,

da skal al aktie-, garanti- eller andelskapital, al ansvarlig gæld samt al supplerende

kapital være fuldt nedskrevet. Nedskrivningen af disse kapitaltyper kan stå alene, hvis

nedskrivningen i sig selv er tilstrækkeligt til at sikre, at instituttet igen er levedygtigt. Er

dette ikke tilfældet, da skal nedskrivning af kapitalen ske sammen med anvendelse af

de ovenfor nævnte afviklingsværktøjer, fx bail-in.

Begrænsninger i opsigelsesrettigheder mv.

Af hensyn til en effektiv udnyttelse af de forskellige afviklingsredskaber fremgår det af

direktivforslaget, at afviklingsmyndigheden, indenfor en nærmere fastsat periode, kan

suspendere modparters mulighed for at opsige diverse kontrakter, der er indgået med

et institut under afvikling.

Appelmulighed og erstatning

Afviklingsmyndighedens beslutninger i relation til afvikling af et institut skal i følge di-

rektivet kunne indbringes for domstolene. En sådan indbringelse må dog i givet fald

højst kunne føre til erstatning og må således ikke kunne medføre, at selve afviklings-

beslutningen kan kræves omgjort.

Direktivet indeholder endvidere mulighed for erstatning, hvis det viser sig, at aktionæ-

rer eller kreditorer modtager en mindre gunstig behandling, end tilfældet ville have

været, hvis instituttet var blevet afviklet efter den sædvanlige konkursprocedure (jf. det

generelle princip nævnt oven for).

Afvikling af grænseoverskridende koncerner

Kommissionens forslag er særligt udarbejdet med henblik på håndtering af store og

grænseoverskridende koncerner. Forslaget indeholder en lang række regler om kon-

cerner og samarbejde mellem myndighederne i de forskellige medlemslande, hvor

koncernen har aktiviteter. Koncernafviklingsmyndigheden er blandt andet forpligtet til

at oprette afviklingskollegier, som skal stå for udarbejdelse af gruppeafviklingsplaner,

håndtere den konkrete krisehåndtering af koncernen, samt sikre samarbejde med

tredjelandes afviklingsmyndigheder.

Der er lagt op til et detaljeret regelsæt for, hvilke afviklingsmyndigheder, der vil have

ansvaret for at træffe konkrete afviklingsbeslutninger for den konkrete koncern, af-

hængigt af, hvordan koncernen er organiseret på tværs af de deltagende lande. Det

gælder især arbejdsdelingen mellem afviklingsmyndighederne i de konkrete lande,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvor den enkelte koncern har etableret datterselskaber, som vil være under de på-

gældende landes tilsyns- og afviklingsmyndigheders ansvar.

Udgangspunktet er, at den afviklingsmyndighed, der er ansvarlig for moderselskabet,

koncernen som helhed eller det enkelte datterselskab også træffer de konkrete be-

slutninger vedr. afvikling af de pågældende institutter, Kan der ikke i denne situation

opnås enighed om en fælles beslutning, da kan hver afviklingsmyndighed i sidste en-

de træffe de konkrete afviklingsbeslutninger, som vurderes passende for de enkelte

dele af koncernen, som er under de enkelte afviklingsmyndigheders jurisdiktion.

Finansiering

Kommissionens direktivforslag fastsætter, at der skal etableres nationale krisehåndte-

ringsfonde således, at afviklingsmyndigheden effektivt kan anvende afviklingsredska-

berne. Krisehåndteringsfonden skal kunne anvendes af afviklingsmyndigheden til fx at

yde garantier for eller yde lån til et institut under afvikling eller et overgangsinstitut,

eller – i det tilfælde afviklingsmyndigheden vælger konkret at undtage visse fordringer

fra bail-in, jf. ovenfor – at træde i stedet for det konkrete bidrag fra bail-in af de und-

tagne fordringer. Krisehåndteringsfonden må dog ikke anvendes direkte til at rekapita-

lisere eller absorbere tabene i et institut under afvikling e.l.

På denne baggrund skal der inden for en 10-års periode opbygges en forhåndsfinan-

sieret fond med en formue på mindst 1 pct. af de dækkede indskud. Dog gælder, at

opbygningsperioden kan forlænges med op til 4 år, hvis der har været udbetalinger fra

ordningen, som overstiger 0,5 pct. af de dækkede indskud. Herudover skal der være

mulighed for at opkræve ekstraordinære bidrag, såfremt ordningen ikke har haft til-

strækkelige midler til at dække en afvikling. Såfremt indskydergarantifonden lever op

til de samme betingelser, der stilles til krisehåndteringsfonden, kan medlemslandet

vælge, at den nationale indskydergarantifond også skal finde anvendelse som krise-

håndteringsfond, hvorved det ikke vil være nødvendigt at opbygge en separat krise-

håndteringsfond.

Kompromisforslaget ændrer dog på målniveauerne for krisehåndteringsfonden, hvor-

ved målniveauet sænkes til 0,5 pct. af dækkede indskud. Endvidere ændrer kompro-

misforslaget på målniveauet for medlemslande, der vælger at slå de to fonde sam-

men. Hvor Kommissionens oprindelige forslag fastslog, at der skulle være tale om en

krisehåndteringsfond på 1 pct. at dækkede indskud, uanset om der var tale om en

separat fond eller ej, da fastslår kompromisforslaget, at krisehåndteringsfonden skal

have et målniveau, der skal ses uafhængigt af målniveauet for indskydergarantifon-

den.

I forhold til finansiering af afviklinger af koncerner med aktiviteter i flere lande fastsæt-

ter direktivet endvidere, at alle krisehåndteringsfondene i de lande, som den pågæl-

dende koncern har aktiviteter i, bidrager til finansieringen af koncernens afvikling.

Kompromisforslaget har opstillet generelle kriterier for byrdefordeling indenfor en kon-

cern, der skal gælde, med mindre andet konkret aftales for koncernen. Disse kriterier

vedrører bl.a. hvor aktiverne er placeret og hvor tabene er realiseret.

Kommissionens oprindelige forslag fastsatte endvidere, at medlemslandene skal sikre,

at de nationale krisehåndteringsfonde skal have mulighed for at låne fra krisehåndte-

ringsfonde i de øvrige EU-lande, hvis det målniveau, der er for den nationale ordning,

ikke måtte være tilstrækkeligt til at dække behovet i forbindelse med omkostninger ved

konkrete afviklingsaktiviteter. Medlemslandene skulle ifølge Kommissionens forslag

således sikre, at de nationale krisehåndteringsfonde under en række nærmere betin-

gelser var forpligtet til at låne til de andre medlemslandes krisehåndteringsfonde.

Dette svarer til Kommissionens oprindelige forslag til revision af indskyder- og investorgarantidirektiverne,

som aktuelt forhandles mellem Rådet og Europa-Parlamentet, men hvor forpligtelsen til gensidige udlån

ligeledes er udgået i Rådets kompromisforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dette er imidlertid ændret i kompromisforslaget, hvorved der kun er en mulighed for at

låne, men ingen forpligtigelse.

Endvidere er det i Kommissionens oprindelige forslag et krav, at indskydergarantifon-

den bidrager til finansiering af afvikling, og at indskydergarantifonden, som det også

kendes i Danmark, rangerer på lige fod (pari passu) med usikrede kreditorer i en afvik-

lingssituation eller tilsvarende, hvor ikke alle instituttets fordringer vil kunne honoreres

fuldt ud. Dette princip er imidlertid ændret i kompromisforslaget, da det nu kræves, at

indskydergarantifonden vil skulle rangere over simple kreditorer i konkursrækkefølgen

(den såkaldte ”depositor preference” eller indskydergarantipræference), og således vil

stå før de simple kreditorer i køen til at få dækket sine fordringer. Indskydergarantien

vil dog fortsat kunne bidrage til finansiering af afvikling med et beløb svarende til, hvad

indskydergarantifonden ville have tabt ved instituttets konkurs, men det vil i praksis

som følge af præferencestillingen forudsætte, at alle de øvrige simple kreditorer først

har fået nedskrevet deres tilgodehavender fuldt ud.

Der er endvidere i formandskabets seneste kompromis som noget nyt indført, at også

store indskud (dvs. over indskydergarantiens dækningsgrænse på 100.000 euro) tilhø-

rende hhv. fysiske personer og små og mellemstore virksomheder tilsvarende vil skul-

le rangere over simple kreditorer i konkursrækkefølgen, og således vil stå før de øvri-

ge simple kreditorer i køen til at få dækket sine fordringer. Dog vil indskydergaranti-

fonden ifølge forslaget være foranstillet indskud over 100.000 euro fra fysiske perso-

ner og små og mellemstore virksomheder, således at der en forrang for indskyderga-

rantifonden foran de store indskydere.

En sådan præferencestilling for store indskydere og indskydergarantifonden vil i givet

fald skulle indføres i de danske regelsæt (bankpakkerne og konkurslovgivningen).

Implementering

Kommissionen og formandskabet lægger op til, at reglerne skal træde i kraft senest 12

måneder efter Direktivet er offentliggjort i EU-tidende. Dog er der først krav om, at

reglerne vedrørende bail-in skal anvendes 4 år efter offentliggørelsen i EU-tidende.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF) og behandles i den almindelige lovgivningsprocedure

(kvalificeret flertal i Rådet).

Nærhedsprincippet

I lyset af at den europæiske finansielle sektor er tæt integreret, og at mange finansielle

virksomheder opererer på tværs af grænserne, er det Kommissionens vurdering, at

kun fælles EU-regler kan sikre, at afvikling af nødlidende kreditinstitutter sker på en

hensigtsmæssig måde. Herudover udgør forskellige nationale regler på området en

risiko for den finansielle stabilitet i hele EU, idet der er en risiko for, at store grænse-

overskridende kreditinstitutter ikke på nuværende tidspunkt kan håndteres på en ko-

ordineret og hensigtsmæssig måde.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder endvidere, at en fælles ram-

me og ensartede regler på området er nødvendige for at skabe lige konkurrencevilkår

i EU. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Den svenske ordfører i Europa-Parlamentet offentliggjorde i oktober 2012 sin foreløbi-

ge rapport om forslaget. Efterfølgende har ECON stemt om egne ændringsforslag,

men den endelige konsoliderede tekst er endnu ikke offentliggjort.

Først og fremmest bør det ifølge rapporten kun være muligt kun at bruge ”bail-in” i

særlige lejligheder, ligesom rapporten tilføjer tre statslige instrumenter til værktøjskas-

sen: statslige garantier, statslige kapitalindskud og midlertidigt statsligt ejerskab. Disse

værktøjer kan anvendes, når myndighederne vurderer, at det har for store konsekven-

ser at anvende de øvrige afviklingsværktøjer. Rapporten foreslår også at ændre på

finansieringsmekanismen, hvorved bidragene fra de finansielle virksomheder indgår

som en del af de offentlige finanser. Til gengæld vil staten fungere som backstop for

de finansielle virksomheder. Rapporten fjerner endvidere muligheden for at afsætte

ledelsen og indsætte en særlig administrator, ligesom EBA tildeles yderligere beføjel-

ser igennem hele forslaget.

De foreløbige indikationer fra Europa-Parlamentet tyder på, at ECON’s tekst fortsat

indeholder tre yderligere statslige værktøjer. Instrumenterne kan formentligt kun an-

vendes i systemiske kriser, men uden at dette er nærmere defineret. Derudover for-

ventes det, at ECON vil ønske en mere ”mekanisk”, kvantitativ tilgang til både genop-

retnings- og afviklingsfasen, hvorved genopretning vil kunne indledes, når instituttet er

1,5 procentpoint fra kapitalkravene, og afvikling vil skulle indledes, når instituttet bry-

der kapitalkravene. Det er endvidere forventningen, at ECON ønsker al involvering af

indskydergarantifonde i afvikling slettet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Elementerne i direktivet er reguleret i lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel

stabilitet og lov om garantifond for indskydere og investorer. De nuværende regler om

afvikling af realkreditinstitutter er reguleret i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-

ner mv. For uddybning af gældende dansk ret og forslaget konsekvenser herfor henvi-

ses til grund- og nærhedsnotat af 27. september 2012. Der henvises også til bilag 1

for et uddrag heraf.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget giver yderligere opgaver til den europæiske banktilsynsmyndighed, EBA, i

form af udarbejdelse af tekniske standarder og bindende mægling mellem nationale

tilsynsmyndigheder. Udgifter til EBA er finansieret af henholdsvis de enkelte med-

lemsstater hver især (60 pct.) og via EU’s budget og af Kommissionen (40 pct.). For-

slaget medfører en udgift til EBA på ca. 20 mio. kr. i 2013 og ca. 19 mio. kr. i 2014,

hvoraf Danmark skal bidrage med knap 0,25 mio. kr. i 2013 og 0,2 mio. kr. i 2014. De

danske udgifter til EBA betales af Finanstilsynet. Herudover vil forslaget betyde et

øget ressourceforbrug i Finanstilsynet særligt i forbindelse med vurdering af genopret-

ningsplaner, yderligere fokus på forebyggelse og tidlig indgriben mv. Udgifterne til

Finanstilsynet dækkes gennem bidrag fra den finansielle sektor, hvorfor der ikke

umiddelbart er direkte statsfinansielle konsekvenser forbundet hermed.

Udgifter i forbindelse med afvikling af nødlidende institutter afholdes i Danmark af den

finansielle sektor via Afviklingsfonden i Garantifonden for Indskydere og Investorers

afviklingsafdeling.

Kompromisforslaget specificerer, at afviklingsmyndigheden kan opkræve rimelige

udgifter til brug af afviklingsredskaberne ved bl.a. at optræde som foranstillet kreditor i

det nødlidende institut. Det er ikke nærmere specificeret, hvordan selve driftsomkost-

ningerne til afviklingsmyndigheden forventes dækket. Kommissionen har dog overfor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark bekræftet, at driftsudgifter til afviklingsmyndigheden kan finansieres via bi-

drag fra den finansielle sektor, men at dette ikke kan ske via Krisehåndteringsfonden.

I Danmark er der med Bankpakke III og IV allerede etableret et effektivt afviklingssy-

stem, hvor banksektoren og private investorer (aktionærer og kreditorer) bærer tabene

i forbindelse med afvikling af banker. Kommissionens direktivforslag fastlægger gene-

relt en minimumsharmonisering på området, og forhindrer således ikke medlemslan-

dene i at gå videre i forhold til at sikre, at den finansielle sektor selv bidrager til finan-

siering af krisehåndtering af nødlidende institutter. Formålet med forslaget er derimod

at sikre, at det i alle EU-lande er den finansielle sektor selv, der i udgangspunktet bæ-

rer tabene forbundet med afvikling af et kreditinstitut, hvorved omkostningerne for de

offentlige finanser mindskes.

Hvis et kompromis i modsætning til det aktuelle kompromisforslag skulle indebære et

krav om (og ikke en mulighed for) gensidige lån mellem nationale indskyder- og krise-

håndteringsfonde, vil dette isoleret kunne øge risikoen for, at nationale långivende

fonde vil være underfinansieret i en konkret relevant situation. Dette vil isoleret set

kunne medføre øgede risici for de offentlige finanser i det pågældende land.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget samlet set vil have en positiv

effekt på samfundsøkonomien, da bedre og mere ensartede regler for afvikling af nød-

lidende institutter vil understøtte den finansielle stabilitet og mindske risikoen for sy-

stemiske finansielle kriser fremadrettet. Forslaget vil endvidere bidrage til at sikre, at

aktionærer og kreditorer bærer tabene i forbindelse med afvikling af institutterne, såle-

des at skatteyderne i langt mindre grad end tidligere skal bære omkostningerne. Dette

vurderes at mindske overdreven risikotagning blandt de finansielle virksomheder, lige-

som det forventes at forbedre ejeres og kreditorers tilskyndelse til bedre opmærksom-

hed på og kontrol med risici i institutterne.

Forslaget forventes endvidere at have en positiv effekt for danske institutter, da direk-

tivet vil skabe rammer for mere lige konkurrence mellem institutterne i forskellige EU-

lande i forhold til håndtering af nødlidende institutter i EU.

Forslagets mulighed for bail-in vil isoleret set kunne øge kreditinstitutters finansie-

ringsomkostninger, hvilket vil kunne have afsmittende samfundsøkonomiske konse-

kvenser i det omfang, at dette medfører øgede kreditomkostninger for private og virk-

somheder. Omvendt kan investorernes risiko for at miste penge øge deres tilskyndel-

se til at føre bedre kontrol med de enkelte institutters risici, så disse bliver mere sikre,

hvilket trækker i retning af at mindske finansieringsomkostningerne og at finansielle

kriser undgås. Desuden kan bail-in-instrumentet allerede være ”priset ind” i institutter-

nes aktuelle finansieringsomkostninger i forventning om dets kommende indførelse,

og at bail-in-instrumentet har til formål at modvirke den implicitte statsgaranti for insti-

tutternes forpligtigelser, som krisen kan siges at have understreget. I det omfang, insti-

tutterne skal indbetale yderligere forhåndsbidrag til en krisehåndteringsfond udover de

bidrag, de allerede yder til indskydergarantien i dag, vil dette isoleret set være en eks-

tra omkostning for institutterne.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag til direktiv har været i høring i EU-specialudvalget

for den finansielle sektor med høringsfrist den 5. juli 2012.

For gennemgang af høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat af 27. sep-

tember 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til grund- og nærhedsnotat af 2. oktober 2012 forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg. Sagen har desuden tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for ECOFIN den 22. juni 2012, den 10. juli 2012, 5. marts 2013 samt

14. maj 2013.

Holdning

Regeringens foreløbige holdning

Regeringen støtter det overordnede formål med forslaget, da dette vurderes at skabe

incitamenter til sund bankdrift i alle EU-lande, ligesom det vurderes at mindske risiko-

en for, at skatteyderne skal bære omkostningerne ved fremtidige finansielle kriser.

Forslaget vurderes endeligt at bidrage til at skabe lige konkurrencevilkår mellem insti-

tutter på tværs af EU.

Det er særligt positivt, at forslaget giver mulighed for gældsnedskrivning (”bail-in”),

som også er et centralt element i den danske Bankpakke III. I den forbindelse er det

dog helt centralt, at særligt dækkede obligationer (SDO’er, SDRO’er og RO’ere) fort-

sat undtages fra bail-in, da der allerede er stillet særlig sikkerhed bag sådanne aktiver.

Regeringen støtter i den forbindelse medlemslandenes mulighed for at undtage disse

fuldt ud fra nedskrivning, inkl. også på den del, der overstiger værdien af den under-

liggende sikkerhed. Dette vurderes centralt for at bevare investorernes tillid til alle

disse obligationstyper og det danske realkreditsystem.

Regeringen støtter muligheden for at anvende Garantifonden for Indskydere og Inve-

storer (Indskydergarantifonden) i forbindelse med afvikling og ønsker at fastholde

medlemslandenes fleksibilitet til at indrette indskyder- og krisehåndteringsfonde, som

man finder mest hensigtsmæssigt.

Regeringen vil arbejde for at fastholde den nuværende tekst i forhold til gæld med kort

løbetid, hvorved det sikres, at sådanne korte fordringer ikke undtages fra bail-in, da en

sådan undtagelse giver utilsigtede incitamenter til kortsigtet finansiering, ligesom det

skaber en uhensigtsmæssig forskelsbehandling af kreditorer i hhv. konkursbehandling

og afviklingsregi.

I forhold til muligheden for diskretionært at undtage kreditorer fra bail-in, vil regeringen

arbejde for, at dette begrænses mest muligt for at sikre, at der er størst mulighed klar-

hed om og sikkerhed for, hvordan kreditorer konkret behandles i en bail-in situation.

Formandskabets seneste forslag, hvor mulighederne for diskretionære undtagelser fra

bail-in er relativt begrænsede og i et vist omfang vil skulle godkendes af Kommissio-

nen på forhånd, kan i den forbindelse støttes.

For så vidt angår krav om et minimumsniveau af gæld, som kan anvendes til bail-in,

da vil regeringen arbejde for at fastholde, at der ved myndighedernes fastlæggelse af

dette krav skal tages højde for det givne instituts forretningsmodel, herunder fx om det

er hhv. et penge- eller et realkreditinstitut.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at implementeringsdatoen for bail-in fremrykkes,

så dette redskab træder i kraft samtidig med det øvrige direktiv og ikke først i 2018.

Regeringen lægger vægt på, at den nuværende formulering i direktivet fastholdes i

forhold til långivning mellem nationale krisehåndteringsfonde, hvorved det ikke er et

krav at låne til andre landes krisehåndteringsfonde men derimod kun en mulighed. Det

vurderes nødvendigt, at hvert medlemsland selv opbygger en krisehåndteringsfond,

der i udgangspunktet bedst muligt kan håndtere de træk, der måtte komme herpå. Et

krav om gensidige lån vil kunne svække landenes tilskyndelse til opbygningen af så-

danne fonde, hvorfor dette vurderes uhensigtsmæssigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til indførelse af præferencestilling til indskydergarantifonden, foretrækker

regeringen en fastholdelse af Kommissionens forslag, hvorefter indskydergarantifon-

den rangerer på lige fod med simple kreditorer (som i Bankpakke III).

Andre landes holdninger

Der er generel støtte blandt landene til forslaget, herunder formålet med at skabe inci-

tamenter til sund bankdrift. Et emne i forhandlingerne er særligt reglerne for finansie-

ring, da flere medlemslande mener, at der skal være mere fleksibilitet, herunder i for-

hold til opbygningen og brug af krisehåndteringsfonde. Bestemmelserne vedr. bail-in

er ligeledes blevet diskuteret. Der er overordnet støtte til dette værktøj, men flere lan-

de har ønsket mulighed for diskretionært at kunne undtage kreditorer fra bail-in, hvilket

det seneste kompromis også afspejler.

Endvidere har der været en del diskussion af rækkefølgen efter hvilken kreditorer og

indskydergarantifond skal tage tab navnlig spørgsmålet om indskyderpræference. Der

ventes bred støtte til formandskabets forslag vedr. krav om indskyderpræference.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1 – uddybning af gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Afviklingsmyndighed

Der findes ikke en egentlig afviklingsmyndighed i Danmark. Det vil derfor skulle fast-

lægges i lovgivningen, hvilken institution der skal varetage afviklingsmyndighedens

kompetencer og opgaver. Finanstilsynet varetager nogle af de opgaver, der i direktivet

tillægges afviklingsmyndigheden, mens det statslige afviklingsselskab, Finansiel Stabi-

litet A/S, forestår afvikling af nødlidende pengeinstitutter.

Forebyggelse

Efter de gældende regler i lov om finansiel virksomhed skal Finanstilsynet først og

fremmest tilrettelægge sin tilsynsvirksomhed på en sådan måde, at indsatsen står i

forhold til de potentielle risici. Som konkrete tiltag på et tidligt tidspunkt har Finanstil-

synet mulighed for at påbyde en finansiel virksomhed at foretage nødvendige foran-

staltninger, hvis virksomhedens økonomiske stilling er så forringet, at indskydernes

interesser er i fare, eller der er risiko for, at virksomhedens økonomi forringes i sådan

grad, at tilladelsen til at drive finansiel virksomhed skal trækkes. Finanstilsynets mu-

lighed for at fastsætte et solvenskrav over for en finansiel virksomhed kan også be-

tragtes som en form for tidlig indgriben.

Kravet om, at institutter skal udarbejde genopretningsplaner og den nærmere proces

vedr. disse planer, vil kræve ændring af lov om finansiel virksomhed. Det samme vil

kravet om, at tilsynsmyndigheden skal have mulighed for at kræve hele eller dele af

denne plan gennemført. Direktivets muligheder for, at tilsynsmyndigheden skal kunne

gribe ind over for et institut på et tidligere tidspunkt, vil ligeledes indebære ændring af

lov om finansiel virksomhed. Det samme gør sig gældende i relation til indførelse af

muligheden for at udpege en særlig administrator.

Koncernintern finansiel støtte

Der findes i den gældende lovgivning regler om, at koncerninterne engagementer

kræver tilladelse fra Finanstilsynet. Denne regel vil formentligt kunne fastholdes, men

der vil stadig skulle gennemføres nogle ændringer som følge af direktivet. Dette gæl-

der særligt samarbejdet mellem myndigheder fra forskellige lande vedr. godkendel-

sen.

Bankpakke III, Medgiftsordningen og Bankpakke IV

Der er med Bankpakke III og IV samt Medgiftsordningen indført regler om afvikling af

nødlidende pengeinstitutter i Danmark, som minder om de afviklingsredskaber, direk-

tivet introducerer. Det bemærkes, at disse regler ikke omfatter afvikling af realkreditin-

stitutter og fondsmæglerselskaber, hvorfor reglerne for afvikling af denne type af insti-

tutter beskrives separat nedenfor.

En af de væsentligste forskelle på direktivet og afvikling af pengeinstitutter i den nu-

værende danske lovgivning er, at et nødlidende pengeinstitut i Danmark har valgfrihed

i forhold til afviklingsform. Dette er i modsætning i direktivet, hvor det er afviklings-

myndigheden, der træffer beslutning herom. Et institut vil således ikke med direktivets

regler kunne vælge at gå i normal konkurs i stedet for at gennemgå en afvikling be-

sluttet af afviklingsmyndigheden. Det vurderes sandsynligt, at der vil være et ekspro-

priationselement i denne tvungne afviklingsordning, hvorved den rette kompensation

herfor skal sikres.

Efter de nuværende danske regler skal der, såfremt et pengeinstitut ønsker at lade sig

afvikle af Finansiel Stabilitet A/S, straks indgås betinget aftale om Bankpakke III-

overdragelse af pengeinstituttets aktiver mv. til Finansiel Stabilitet A/S eller alternativt

aftale om Bankpakke IV-afhændelse af instituttet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som følge af direktivets bestemmelser vil der skulle ske visse justeringer til lov om

finansiel stabilitet. Fx findes der ikke i dag hjemmel til, at myndighederne kan konver-

tere gældsposter til egenkapital, sådan som direktivet giver mulighed for. En sådan

hjemmel vil skulle indføres ved lov. Desuden vil der skulle ske tilpasninger af lovgiv-

ningen i forhold til afvikling af grænseoverskridende institutter, herunder i forhold til

etablering af afviklingskollegier og beslutningsprocedurerne heri.

I det omfang direktivet indfører indskyderpræference (enten for indskydergarantifon-

den alene eller for indskydere generelt), vil dette skulle afspejles i de danske regler,

både for så vidt angår ordnet afvikling og krisehåndtering under Bankpakke III, Med-

giftsordningen og Bankpakke IV, og for så vidt angår den danske konkurslovgivning.

Afvikling af realkreditinstitutter

Realkreditinstitutter er ikke omfattet af hverken Bankpakke III, Medgiftsordningen eller

Bankpakke IV, hvorfor afvikling af et konkursramt realkreditinstitut i dag vil skulle ske

efter eksisterende specifikke regler for denne type af institutter. Det er endnu aldrig

sket, at et dansk realkreditinstitut er blevet erklæret konkurs, men der eksisterer en

udførlig lovgivning for, hvordan et realkreditinstitut i givet fald skal afvikles.

Lovgivningen vedr. afvikling af realkreditinstitutter vil formentlig skulle tilpasses, da

realkreditinstitutter fremover vil være omfattet af den fælles ramme for håndtering og

afvikling af nødlidende kreditinstitutter. I forlængelse heraf vil direktivets bestemmelser

kunne ses som yderligere værktøjer for afvikling af realkreditinstitutter, der kan anven-

des til krisestyring sammen med de allerede gældende regler herom. Det er således

vurderingen, at de nuværende regler på området vil kunne fastholdes.

Afvikling af fondsmæglerselskaber

Fondsmæglerselskaber er jf. ovenfor ligeledes omfattet af direktivet. Årsagen til at

fondsmæglerselskaber skal være omfattet er, at eksempelvis Lehman Brothers’ ned-

brud viste, at også lukninger af sådanne typer af finansielle selskaber kan have alvor-

lige systemiske konsekvenser.

Fondsmæglerselskaber er ikke omfattet af hverken Bankpakke III, Medgiftsordningen

eller Bankpakke IV, hvorfor afvikling af et nødlidende fondsmæglerselskab i dag vil

skulle ske efter reglerne i lov om finansiel virksomhed. Heraf følger, at afvikling som

udgangspunkt skal ske ved likvidation eller konkurs efter de sædvanlige regler. Da

danske fondsmæglerselskaber typisk ikke opbevarer kundemidler eller har kundeakti-

ver, er ophørssager imidlertid relativt enkle, og en afvikling medfører typisk ikke pro-

blemer for kunder, kreditorer mv. Det kan dog ikke udelukkes, at mere omfattende

eller komplicerede sager vil kunne forekomme i fremtiden.

Finansiering af afvikling

Garantifonden for Indskydere og Investorer indeholder bl.a. en Pengeinstitutafdeling

hhv. en Restrukturerings- og Afviklingsafdeling. Pengeinstitutafdelingen udbetaler

bidrag til betaling af dækkede indskydere (”Indskydergarantifonden”), mens afviklings-

afdelingen bidrager til at dække de øvrige omkostninger i forbindelse med afvikling,

herunder udtrædelsesomkostninger fra datacentraler i forbindelse med fusioner.

De eksisterende danske regler på området afspejler i vid udstrækning allerede direkti-

vets bestemmelser, dog således at hverken Indskydergarantifonden eller indskydere

generelt nyder en særlig præferencestilling i Danmark, som der er lagt op til i seneste

formandskabskompromis. Der skal dog tages stilling til, om man fra dansk side vil

vælge at slå Afviklingsafdelingen sammen med Pengeinstitutafdelingen, som direktivet

giver mulighed for.

Ligeledes skal det jf. ovenfor vurderes, hvordan afviklingsmyndighedens driftsomkost-

ninger skal finansieres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: (Evt.) Revision af direktivet om markeder for finansielle

instrumenter10 (MIFID/MIFIR)

KOM(2011) 656 og KOM(2011) 652

Resumé

Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag om revision af direktivet om mar-

keder for finansielle instrumenter (MiFID), som trådte i kraft i 2007. Det gældende

direktiv regulerer en lang række standarder ift. handel med finansielle instrumenter

generelt. Forslaget indeholder en række forskellige tekniske elementer, herunder in-

troduktion af en ny børstype, OTF (”Organised Trading Facility”), krav om åben ad-

gang til børser, centrale modparter mv., krav om før- og efterhandelsgennemsigtighed

for andre finansielle instrumenter end aktier, sanktionsbestemmelser, børspligt for

standardiserede OTC-derivater (”Over The Counter”-derivater”), regulering af højfre-

kvent computerbaseret automatisk handel, nye bestemmelser om god ledelse, regule-

ring af adgangen til det europæiske værdipapirmarked for værdipapirhandlere fra tred-

jelande, regulering af handel med råvarederivater, bedre investorbeskyttelse og uaf-

hængig rådgivning, ligesom den fælleseuropæiske værdipapirtilsynsmyndighed ESMA

tildeles en større rolle i tilsynet med værdipapirhandel i EU.

Siden forslagets fremsættelse har EU-forhandlinger i sagen pågået på teknisk niveau i

Rådet. Sagen kan komme på dagsordenen for ECOFIN den 21. juni 2013 mhp. om

muligt at nå politisk enighed om det foreliggende kompromisforslag fra formandskabet.

Herefter vil trialogforhandlingerne med Europa-Parlamentet kunne indledes. Det er

endnu uvist, om der vil kunne opnås enighed på det kommende ECOFIN.

Nedenfor er sagen beskrevet i et prioriteret uddrag. Der henvises i øvrigt til samlenotat

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 5. marts 2013 og 14. juni 2013.

Der henvises desuden til grund- og nærhedsnotat om sagen af 2. januar 2012 over-

sendt til Folketingets Europaudvalg og Kommissionens forslag KOM(2011) 656 og

KOM(2011) 652.

Baggrund

Det gældende direktiv om markeder for finansielle instrumenter (”Markets in Financial

Instruments Directive” -”MiFID” - direktiv 2004/39/EF), som trådte i kraft i 2007, danner

grundlag for reguleringen af handel med finansielle instrumenter i EU. MiFID regulerer

en lang række elementer af handel med finansielle instrumenter generelt, herunder

krav til værdipapirhandlere, som fx fondsmæglerselskaber, banker og børsoperatører,

handelsoplysningsforpligtelser, rådgivning af investorer ifm. køb og salg af aktier, obli-

gationer, investeringsbeviser m.v.

Kommissionen har 20. oktober 2011 fremlagt forslag til et direktivforslag og et forord-

ningsforslag (”Markets in Financial Instruments Directive/Regulation” – MiFID/MiFIR),

som reviderer det gældende MiFID-direktiv. Formålet med revisionen er at opdatere

direktivet bl.a. i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise. Forslaget vil erstatte det

gældende MiFID-direktiv (direktiv 2004/39/EF) og den tilhørende gennemførelsesfor-

ordning.

Et væsentligt udestående under forhandlingerne i Rådet er de nærmere regler for den

nye børstype, den såkaldte organiserede handelsfacilitet (”Organized Trading Facility”

- OTF). Et andet væsentligt udestående er spørgsmålet om, hvorvidt og i hvor høj grad,

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter og ophævel-

se af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (MiFID)

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning [EMIR] om OTC-

derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (MiFIR).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der skal være tale om åben adgang til børser, centrale modparter mv. Desuden drøftes

også fortsat reglerne om handelsgennemsigtighed.

Indhold

Formålet med forslaget er at øge EU’s finansielle markeders sikkerhed og effektivitet.

Mere specifikt ønsker Kommissionen med forslaget at øge handelsgennemsigtighe-

den og regelharmoniseringen, forstærke investorbeskyttelsen i EU samt udbedre de

mangler, det nuværende MiFID-direktiv har.

Forordningsforslaget (MiFIR) indeholder ændringer vedr. særligt:



krav om øget og udvidet tilsyn med produkter, handler og positioner på de finan-

sielle markeder, herunder tildeling af en større rolle til den fælleseuropæiske vær-

dipapirtilsynsmyndighed ESMA,



krav om før- og efterhandelsgennemsigtighed for andre finansielle instrumenter

end aktier, som allerede er reguleret af det nugældende direktiv,



børspligt for standardiserede OTC-derivater (dvs. afledte finansielle aktiver der

handles bilateralt – såkaldt ”Over The Counter”, OTC – dvs. uden om børser o.l.),

Direktivforslaget (MiFID) indeholder de øvrige ændringer, herunder særligt:



introduktion af en ny børstype (”Organized Trading Facility” - OTF),



regulering af højfrekvent computerbaseret automatisk handel,



nye bestemmelser om god selskabsledelse (corporate governance),



regulering af adgangen til det europæiske værdipapirmarked for værdipapirhand-

lere fra tredjelande,



regulering af handel med råvarederivater,



bedre investorbeskyttelse og uafhængig rådgivning.

Nedenfor gennemgås i et prioriteret uddrag de elementer i henholdsvis direktiv- og

forordningsdelen af forslaget, hvor der fortsat vurderes at være udeståender eller er

særlige danske prioriteter, herunder reglerne om handelsgennemsigtighed. For ud-

dybning om sagens øvrige elementer henvises der til tidligere samlenotater og grund-

og nærhedsnotat forelagt Folketingets Europaudvalg, jf. ovenfor.

Direktivforslaget

Organiseret handelsfacilitet – ny børstype (OTF) (art. 18-20. 32-34, 53-54)

I det nuværende direktiv er der defineret to børstyper: i) regulerede markeder (børser,

fx NASDAQ OMX København) og ii) multilaterale handelsfaciliteter(”Multilateral Tra-

ding Facility” – MTF)

. En tredje form for organiseret værdipapirhandel i det gælden-

de direktiv er den systematiske internalisator – en værdipapirhandler (som fx en

bank), der ud fra sin egen beholdning af værdipapirer tilbyder sine kunder at handle i

værdipapirer med sig selv som modpart, dvs. er den ene part i en handel. Den syste-

matiske internalisator udfører organiseret handel uden for en børs.

Der findes imidlertid andre handelsplatforme, som ikke i dag er underlagt MiFID-

regulering. Kommissionen foreslår at udvide definitionen af organiseret værdipapir-

handel i form af en ny børstype, en såkaldt organiseret handelsfacilitet (”Organised

Trading Facility”, OTF). Der er tale om en opsamlingskategori, der skal sikre, at alle

organiserede handelspladser, fx de såkaldte ”broker crossing networks”, der søger at

matche forskellige kundeordrer, også fremover vil være reguleret.

For at sikre lige konkurrencevilkår vil alle børstyper (regulerede markeder, MTF’er og

OTF’er) efter Kommissionens forslag være underlagt samme krav mht. før- og efter-

Ved en multilateral handelsfacilitet (MTF) forstås et multilateralt handelssystem der inden for systemet og

efter dets regler, sætter forskellige tredjeparter ifm. hinanden på en sådan måde, at der indgås en handel.

Der gælder ikke samme lovmæssige krav for at et selskab kan blive noteret på en MTF sammenlignet med

notering på en børs.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

handelsgennemsigtighed (se nedenfor). Ligeledes vil bestemmelserne om deres or-

ganisation og handelsovervågning stort set være de samme. Kommissionens forslag

indfører et forbud mod OTF operatørens deltagelse i handel på egen OTF.

Formandskabets kompromisforslag fastholder den nye børstype OTF og muligheden

for aktiehandel på en OTF. Kommissionens forslag om et forbud mod, at en operatør af

en OTF deltager i handlen på sin egen OTF, er blevet indskrænket i kompromisforslaget,

så det under visse betingelser er tilladt for en operatør af en OTF at handle på egen OTF.

I kompromisforslaget er der indsat en bestemmelse om, at en operatør af en OTF skal

kunne identificere og håndtere interessekonflikter.

Sanktioner, herunder whistleblower-ordning (art. 73-78)

Kommissionen foreslår i direktivforslaget en række elementer ift. styrkelse og en ind-

byrdes tilnærmelse af rammerne for medlemslandenes sanktioner for overtrædelse af

reglerne. Det indebærer bl.a., at de nationale tilsynsmyndigheder skal råde over et

minimum af administrative sanktionsmuligheder. Desuden indføres et minimumsbeløb

for administrative bøder samt præcisering af kriterier, der skal lægges vægt på ved

udmåling af administrative bøder for at sikre et proportionalitetsprincip.

I kompromisforslaget lægges der op til en parallelisering med de tilsvarende bestem-

melser i det netop vedtagne reviderede kapitalkravsdirektiv (CRD IV/CRR). Disse

bestemmelser indeholder en valgmulighed i relation til at anvende administrative eller

strafferetlige sanktioner.

Medlemsstaterne skal sikre, at den relevante myndighed etablerer og driver effektive

mekanismer, hvortil personer kan anmelde regelbrud - en såkaldt whistleblower-

ordning. Med whistleblowing forstås en ordning, hvor ansatte i virksomhederne får

adgang til og tilskyndes til at afsløre og indberette eventuelle overtrædelser af regule-

ringen. Kompromisforslaget fastholder kravet om whistleblower-ordninger.

Forordningsforslaget

Krav om før- og efterhandelsgennemsigtighed for andre værdipapirer end aktier (art.

3-10)

Kommissionen foreslår at udvide reglerne om handelsgennemsigtighed til andre vær-

dipapirer end aktier, dvs. til også at omfatte obligationer, strukturerede produkter, deri-

vater og emissionstilladelser. Disse finansielle instrumenter vil blive omfattet af krav

om før- og efterhandelsgennemsigtighed.

Der er således lagt op til en skærpelse af

de gældende regler om handelsgennemsigtighed.

Regimet for handelsgennemsigtighed for andre værdipapirer end aktier vil blive nær-

mere fastlagt efterfølgende i gennemførelsesforanstaltninger – udarbejdet af ESMA og

vedtaget af Kommissionen. Der vil i den forbindelse skulle gennemføres en tilpasning

(kalibrering) af reglerne om før- og efterhandelsgennemsigtighed ift. de forskellige

typer af finansielle instrumenter og de forskellige handelsformer.

Formålet med reglerne om handelsgennemsigtighed er at forbedre markedsdeltager-

nes grundlag for investeringsbeslutninger og styrke konkurrencen mv. De nuværende

gennemsigtighedsregler i MiFID omfatter som nævnt alene aktier optaget til handel på

et reguleret marked. MiFID giver dog mulighed for, at en medlemsstat kan anvende

direktivets krav vedr. før- og efterhandelsgennemsigtighed på andre finansielle in-

strumenter end aktier. Danmark har benyttet denne mulighed i form af krav om efter-

handelsgennemsigtighed, men ikke førhandelsgennemsigtighed, for visse typer af

obligationer, herunder realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer (SDO’er),

særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO’er), erhvervsobligationer og andele i

investeringsforeninger, der er optaget til handel på et dansk reguleret marked.

Førhandelsgennemsigtighed er tilgængelig information om, til hvilke priser og i hvilket omfang en mar-

kedsaktør er villig til at indgå i en transaktion. Efterhandelsinformation er information om priser og omfang af

markedsaktørers transaktioner, når transaktionen er gennemført.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets kompromisforslag begrænser muligheden for fritagelse fra kravet om

førhandelsgennemsigtighed for obligationer, strukturerede finansielle produkter, emis-

sionstilladelser (CO2-kvoter) og derivater til store ordrer, isbjergsordrer (en stor ordre,

der er delt op i mindre bidder, hvor man kun ser en bid af gangen i et ordresystem),

interesseindikationer af en vis størrelse i handelssystemer baseret på forhandling,

samt illikvide instrumenter.

Formandskabets kompromisforslag indebærer, at det ved kalibreringen af reglerne

skal sikres, at reglerne ikke giver unødig risiko for leverandører af likviditet (fx banker,

pensionsfonde eller realkreditinstitutter, som tilbyder andre investorer at handle ordrer

på grundlag af stillede priser), der kunne få disse til at trække sig fra markedet og

dermed reducere likviditeten i et marked. Kompromisforslaget indebærer desuden, at

de nationale kompetente myndigheder får mulighed for helt at ophæve kravene om

både før- og efterhandelsgennemsigtighed for obligationer, strukturerede finansielle

produkter, emissionstilladelser (CO2-kvoter) og derivater i op til tre måneder ved et

betydeligt fald i disse instrumenters likviditet.

Regler vedr. systematisk internalisering (art. 2, 13-20)

Der lægges op til kvantitative tærskler for størrelsen af værdipapirhandleres transakti-

oner, der skal afgrænse, hvornår en værdipapirhandler udøver virksomhed som så-

kaldt systematisk internalisator, jf. ovenfor. Dette er for bedre at kunne skelne mellem

systematisk internalisering og almindelig lejlighedsvis handel for kunder uden for en

børs. En systematisk internalisator er en værdipapirhandler, fx en bank, der handler

med modparter op imod sin egenbeholdning af værdipapirer uden om børsen.

En systematisk internalisator vil skulle følge et særskilt sæt regler om før-

handelsgennemsigtighed, der ligestiller denne form for organiseret værdipapirhandel

med børserne. En systematisk internalisator skal desuden stille bindende priser til sine

kunder, dvs. priser, der på et givet tidspunkt gælder for alle kunder.

Kompromisforslaget klargør fsva. systematisk internalisering i obligationer, strukture-

rede finansielle produkter, emissionstilladelser (CO2-kvoter) og derivater, at de af

reglerne omfattede værdipapirhandlere har ret til at skelne mellem kategorier af kun-

der og disses risikoprofiler ifm. pligten til at stille bindende priser. Denne ret skal bl.a.

ses i lyset af de risici, som en værdipapirhandler påtager sig ved at stille bindende

priser til fx større kunder, fx hvis en transaktion medfører en relativt betydelig behold-

ning af et givent værdipapir. Endvidere fjerner kompromisforslaget pligten til bindende

prisstillelse vedr. obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionstilladelser

(CO2-kvoter) og derivater, der er illikvide.

Endelig er der i kompromisforslaget indsat en undtagelse fra kravene til systematiske

internalisatorer, herunder fsva. gennemsigtighedsreglerne, ved handelsposter af en

størrelse, der hvis omfattet kunne tilskynde leverandører af likviditet, fx banker, pensi-

onsfonde eller realkreditinstitutter, til at trække sig ud af markedet og dermed reducere

likviditeten i markedet, idet krav om handelsgennemsigtighed og bindende prisstillelse

ved handelsposter af et for markedet betydelig størrelse ville medføre betydelige risici

hos den relevante værdipapirhandler på grund af afgivelse af information om handels-

interesser og mulighed for uønsket store positioner.

Krav om åben adgang til handelspladser, centrale modparter mv. (art. 28-30)

Kommissionens forslag indeholder krav om åben adgang for forskellige aktører på

værdipapirhandelsområdet. Således skal en central modpart (som står for clearingen

af handler, dvs. agerer som køber over for sælger og som sælger over for køber)give

ikke-diskriminerende adgang for alle børser til clearing af handler

, uanset på hvilken

Clearing af en værdipapirhandel er den proces, der foregår fra det øjeblik, værdipapirhandelen initieres

(dvs. hvor handelen ”bestilles”) og indtil ejerskabet af værdipapiret er endeligt overført fra sælger til køber

(dvs. hvor handelen er afviklet). I denne periode mellem handel og afvikling (som fx kan vare et par dage)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

børs transaktionen er foregået. Tilsvarende skal en børs give ikke-diskriminerende

adgang, fx lige adgang til handelsdata, for alle centrale modparter. Endelig skal en

udbyder af et benchmark eller et indeks (fx C20 CAP som er det ledende indeks for

det danske aktiemarked. C20 CAP indeholder de 20 største og mest omsatte aktier i

Danmark. C20 CAP har en øvre grænse (målt på markedsværdi) som afgør, hvor

meget et enkelt selskab kan vægte i indekset) stille dette til rådighed for fx investorer

og markedspladser, og andre, der ønsker at anvende dem, til en fair forretningsmæs-

sig pris.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, men indfører visse

begrænsninger i den åbne adgang. Fx kan en central modpart i visse situationer afvi-

se en børs, hvis det fx ville indebære systemiske risici.

Hjemmelsgrundlag

Retsgrundlaget for direktivforslaget er artikel 53, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske

Unions funktionsområde (TEUF). Retsgrundlaget i forordningsforslaget er artikel 114,

stk. 1, i TEUF. Forslaget (såvel direktivet som forordningen) følger den almindelige

beslutningsprocedure, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere. Forslaget

skal vedtages med kvalificeret flertal i ECOFIN.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at målene med forslaget bedst kan gennemføres på EU-

plan frem for af hver enkelt medlemsstat.

Kommissionen finder, at forslagets bestemmelser ikke går ud over, hvad der er nød-

vendigt for at nå de fastsatte mål. Kommissionen mener, at kun EU-lovgivning kan

sikre, at markeder i forskellige medlemsstater er underlagt de samme krav, herunder

fx krav om transparens og forbrugerbeskyttelse. Endvidere vil fælles regler og dermed

lige vilkår på tværs af medlemslandende bidrage til at afskaffe regelarbitrage.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet, da øget grænseoverskridende konkurrence fordrer fælles regler. Ift. direktivets

bestemmelser om sanktioner er det ligeledes regeringens vurdering, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets komité for økonomiske og monetære anliggender (ECON) afgav

den 27. september 2012 rapport om forslaget, og Parlamentet stemte den 25. oktober

2012 om forslaget. For uddybning af Parlamentets holdning henvises der til samlenotat

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 5. marts 2013 og 14. maj 2013.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget lægger op til en skærpelse af de gældende EU-regler og danske regler på

området. Indholdet i forslaget er generelt reguleret i lov om værdipapirhandel med

tilhørende bekendtgørelser og vejledninger. Såvel Kommissionens oprindelige forslag

som kompromisforslaget indebærer, at det på en række punkter bliver nødvendigt at

ændre den nuværende lovgivning. Da en del af forslaget er udarbejdet som en forord-

ning, der får umiddelbar retskraft i medlemsstaterne, vil dette indebære, at de dele af

den danske lovgivning, der fremover reguleres af forordningen, vil skulle ophæves.

Også den del af forslaget, der har form som et direktiv, vil indebære en række æn-

løber køber og sælger en risiko for, at modparten ikke leverer værdipapiret hhv. købesummen, og der eksi-

sterer således på de finansielle markeder forskellig praksis for at styre sådanne risici, fx gennem gensidig

sikkerhedsstillelse (ydelse af ”margin”) m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dringer i den danske lovgivning, dels i form af ændringer i eksisterende regler, dels i

form af ny regulering.

Statsfinansielle konsekvenser

Idet der forventes at komme flere virksomheder under tilsyn samt flere regler, der skal

føres tilsyn med, forventes forslagene at medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsy-

net. Sådanne omkostninger vil i givet fald finansieres af de finansielle virksomheder

under tilsyn, som det er normal praksis for Finanstilsynet. Det er ikke muligt på nuvæ-

rende tidspunkt konkret at opgøre de øgede omkostninger.

Regimet for handelsgennemsigtighed for bl.a. statsobligationer vil ifølge kompromisfor-

slaget blive nærmere fastlagt efterfølgende i gennemførelsesforanstaltninger – udarbej-

det af ESMA og vedtaget af Kommissionen, hvor der ifølge forslaget vil skulle tages hen-

syn, så reglerne ikke får utilsigtede konsekvenser for statsobligationers likviditet.

Hvordan reglerne om handelsgennemsigtighed vil kunne påvirke likviditeten af stats-

papirmarkederne og derigennem potentielt statens låneomkostninger vil således af-

hænge af, hvordan de endelige regler udformes og markedsaktørernes reaktion her-

på. Forventningen er, at de hensyn, der ifølge kompromisforslaget skal tages ifm. fast-

læggelsen af de endelige regler, vil bidrage til, at statens låneomkostninger ikke påvirkes

væsentligt af de nye regler.

Det bemærkes, at i det omfang forslagets regler om handelsgennemsigtighed mod for-

ventning, jf. kompromisforslagets hensyn hertil, måtte medføre en negativ påvirkning af

likviditeten af statsobligationer, vil dette kunne have statsfinansielle konsekvenser i det

omfang, at dette måtte påvirke statens låneomkostninger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes generelt at medføre positive samfundsmæssige konsekvenser, idet den

skærpede regulering af de finansielle markeder i EU vil bidrage til, at markederne vil fun-

gere mere effektivt og prisdannelsen vil forbedres (dvs. effektiviteten hvormed ny infor-

mation til et marked afspejles i priserne), bl.a. grundet de øgede krav til transparens.

Høring

Kommissionens forslag til direktiv og forordning har været i høring i EU-specialudvalget

for den finansielle sektor med høringsfrist den 28. november 2011. For en gennemgang

af høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat fra december 2011.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat af 2. januar 2012 om forslaget er forelagt for Folketingets

Europaudvalg. Sagen er forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

forud for ECOFIN 5. marts 2013 og til orientering forud for ECOFIN 14. maj 2013.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side ventes man generelt at kunne støtte formandskabets kompromisforslag,

som bl.a. har til hensigt at gøre markederne mere gennemskuelige og øge investorbe-

skyttelsen.

Fsva. reglerne om øget handelsgennemsigtighed kan man fra dansk side generelt støtte

formålet med forslaget, herunder at sikre mere gennemsigtige markeder. Fra dansk side

lægges dog stor vægt på, at der findes en passende balance, hvor de nye regler tager

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilstrækkelig hensyn til likviditet i markedet for stats- og realkreditobligationer, samt sy-

stematisk internalisering, således at det sikres, at leverandører af likviditet ikke trækker

sig ud af markedet. Dette gælder også i det videre arbejde med reglerne i regi af ESMA.

Ift. kravene om handelsgennemsigtighed for obligationer, strukturerede finansielle pro-

dukter, emissionstilladelser (CO2-kvoter) og derivater skal det således sikres, at reglerne

er tilpasset særligt obligationsmarkedernes karakteristika, herunder dominansen af

professionelle aktører med handler af stor gennemsnitlig størrelse. I modsat fald risi-

keres det, at reglerne vil kunne påvirke likviditeten for stats- og realkreditobligationer

negativt. På samme måde ser man fra dansk side et behov for et mere fleksibelt re-

gelsæt for disse instrumenters efterhandelsgennemsigtighed. I modsat fald risikeres

det, at reglerne vil påvirke likviditeten i markedet negativt for disse papirer og føre til høje-

re finansieringsomkostninger for stater og boligejere. Man er fra dansk side tilfreds med,

at formandskabets kompromisforslag tilstrækkeligt imødekommer det hensyn, som man

fra dansk side har arbejdet for.

Hvad angår de nærmere bestemmelser om førhandelsgennemsigtighed for aktier, fore-

trækker man fra dansk side, at der ikke som i kompromisforslaget bør være mulighed for

fritagelse for forhandlede transaktioner, da man fra dansk side støtter gennemsigtighed

for sådanne ordrer, hvilket vil bidrage til en mere effektiv prisdannelse i markedet. Fra

dansk side vil man dog kunne acceptere kompromisforslaget.

Fra dansk side støttes kompromisforslagets princip om en kvantitativ definition af,

hvornår der er tale om systematisk internalisering, hvor de faktiske tærskler skal fast-

lægges af Kommissionen efter oplæg fra ESMA.

Man kan fra dansk side støtte kompromisforslaget om regimet for en organiseret han-

delsfacilitet (OTF), men foretrækker en model, hvor anvendelsen heraf er begrænset

til handel med obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionstilladelser

(CO2-kvoter) og derivater, dvs. uden handel med aktier. Aktiehandel bør mest hen-

sigtsmæssigt finde sted på regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter, da

OTF’er i visse henseender ikke er underlagt samme reguleringsmæssige vilkår, fx

gælder der andre regler for regulerede markeder og MTF’er end der vil skulle gøre for

OTF’er ift. gennemførelse af kundeordrer. En operatør af en OTF bør ikke deltage i

handlen på egen OTF, i givet fald kun i et meget begrænset og klart beskrevet om-

fang.

Ift. spørgsmålet om åben adgang støtter man fra dansk side kompromisforslaget, som

generelt viderefører Kommissionens forslag. Man lægger fra dansk side vægt på at

øge konkurrencen mellem centrale modparter og handelspladser og derved mindske

markedsdeltagernes omkostninger forbundet med handel og afvikling.

For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelser er det fra dansk side opfattel-

sen, at medlemsstaterne ikke skal være forpligtede til at indføre administrative sankti-

oner i relation til lovovertrædelser, for hvilke man kan blive idømt strafferetlige sankti-

oner i henhold til medlemsstaternes nationale lovgivning. Fra dansk side vil man der-

for – som ifm. forhandlingerne af markedsmisbrugsforordningen (MAR) og ændringen

af kapitalkravsdirektivet (CRD IV) – fastholde valgfrihed mellem administrative og

strafferetlige sanktioner. Man kan fra dansk side støtte kompromisforslaget, som giver

en valgmulighed mellem at anvende administrative eller strafferetlige sanktioner.

Andre landes holdning

Der er fortsat en række udeståender, om end der er bevægelse i landenes positioner

mod et kompromis.

Et væsentligt udestående er de nærmere regler for den nye børskategori, den såkald-

te organiserede handelsfacilitet (”Organized Trading Facility” - OTF). Nogle lande er

skeptiske over for introduktionen af denne nye børskategori og har ønsket at fjerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

denne nye kategori eller i det mindste gøre regimet mere restriktivt, fx ift. en operatørs

handel på egen OTF. Andre lande støtter indførelsen af OTF’en og ønsker at gøre reg-

lerne herfor mindre vidtgående. Et spørgsmål er desuden, om handel på en OTF skal

begrænses til handel med obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissions-

tilladelser (CO2-kvoter) og derivater, dvs. ikke tillade handel med aktier, eller om også

handel med aktier skal tillades.

Et andet væsentligt udestående er spørgsmålet om, hvorvidt og i hvor høj grad, der

skal være tale om helt åben adgang til børser, som foreslået af Kommissionen, eller

om det skal være muligt at begrænse adgangen, fx fordi der kan opstå systemiske

risici.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 10: Forslag til direktiv om ændring af direktiv om administrativt

samarbejde på beskatningsområdet (automatisk informationsudveksling)

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

På ECOFIN den 21. juni 2013 ventes Kommissionen at præsentere sit forslag til direk-

tiv om ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

Forslaget er endnu ikke fremsat. Det ventes, at forslaget vil lægge op til øget omfang

af automatisk udveksling af oplysninger om betalinger mv. fra finansielle institutter i et

EU-land til modtagere i et andet EU-land, således at der skabes grundlag for, at flere

indtægtstyper omfattes af automatisk informationsudveksling. Forslaget ventes at

medføre, at finansielle institutter i alle EU-lande får pligt til at give deres skattemyndig-

heder oplysninger om betalinger mv. til modtagere i andre EU-lande, og at disse op-

lysninger automatisk skal sendes videre til skattemyndighederne i det pågældende

andet EU-land.

Baggrund

Administrativt samarbejde mellem skattemyndighederne i de forskellige lande, herun-

der udveksling af oplysninger, har på det seneste fået nyt momentum på europæisk

(og globalt) plan. Baggrunden er bl.a. USA’s arbejde med indgåelse af informations-

udvekslingsaftaler (såkaldte FATCA-aftaler) med en række lande, herunder skattely,

Luxembourgs opgivelse af fuld bankhemmelighed fra 2015, samt afsløring af data og

konkrete eksempler vedrørende skatteunddragelse.

Det indgår i Kommissionens handlingsplan fra 6. december 2012, at den vil fremme

automatisk informationsudveksling.

USA er i gang med at indgå bilaterale aftaler med de enkelte EU-lande om automatisk

informationsudveskling vedr. konti mv., som en person fra det ene land har i finansiel-

le institutter i det andet land, mhp. opfyldelse af USA’s Foreign Account Tax Compli-

ance Act (FATCA).

De fem store EU-lande (Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland og UK) har taget initiativ

til, at automatisk informationsudveksling, baseret på FATCA-aftalerne, skal være ny

international standard (sammen med den nuværende standard om informationsud-

veksling efter anmodning). Femlande-initiativet medfører, at de omfattede lande skal

foretage automatisk udveksling med hinanden i samme omfang, som de foretager

automatisk udveksling med USA efter de bilaterale aftaler med USA.

ECOFIN vedtog på sit møde den 14. maj 2013 konklusioner, som hilser det velkom-

ment, at Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland og UK har indledt et arbejde med en

multilateral udvekslingsfacilitet på grundlag af den model, der er aftalt med USA, med

henblik på at bidrage til at skabe en ny global standard for automatisk informationsud-

veksling. Rådet noterede, at EU har en nøglerolle ved at støtte og fremme accepten af

denne standard. Der blev desuden vedtaget to erklæringer på rådsmødet den 14. maj.

Den ene erklæring, støttet af 17 lande inkl. Danmark, udtrykker støtte til initiativet til at

udvikle en global standard for udvidet automatisk informationsudveksling. Den anden

erklæring, udarbejdet af Danmark, Sverige og Finland, lægger vægt på, at den interne

europæiske informationsudveksling baseres på en EU-ramme.

Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde den 22. maj 2013 til hurtigt fremskridt og

opfordrede til udvidet anvendelse af automatisk informationsudveksling på EU-niveau

og globalt niveau med henblik på at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og ag-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gressiv skatteplanlægning. Ved den lejlighed forpligtede Kommissionen sig til at frem-

sætte forslag i juni 2013 om ændring af direktivet om administrativt samarbejde med

henblik på at udvide omfanget af automatisk informationsudveksling.

Indhold

Automatisk informationsudveksling betyder systematisk overførsel hvert år af oplys-

ninger om betalinger som f.eks. løn, pension, renter, udbytte osv. fra betalere i et land

til modtagere i et andet land. Betaleren giver sine skattemyndigheder oplysning om

hver betaling med angivelse af beløbets art og størrelse samt modtagers identitet, og

oplysningerne sendes videre til skattemyndighederne i modtagerens bopælsland, så

oplysningerne kan indgå ved bopælslandets beskatning.

Direktivet om administrativt samarbejde (direktiv 2011/16/EU) medfører, at EU-

landene skal foretage automatisk informationsudveksling i begrænset omfang. Et EU-

land skal alene videresende oplysninger til de andre EU-lande ved automatisk infor-

mationsudveksling, for så vidt angår betaling af lønindtægt, bestyrelseshonorarer,

livsforsikringsprodukter, pensioner samt om ejendomsret til og indtægt fra fast ejen-

dom, i det omfang EU-landet har disse oplysninger tilgængeligt. Efter det nuværende

direktiv har et EU-land altså kun pligt til automatisk informationsudveksling af oplys-

ninger om disse betalinger, hvis landet har regler om indberetningspligt for disse beta-

linger.

Efter det nuværende direktiv om administrativt samarbejde skal Kommissionen inden

1. juli 2017 fremlægge en rapport om erfaringen med anvendelsen af automatisk in-

formationsudveksling samt eventuelt fremsætte forslag om obligatorisk anvendelse af

automatisk informationsudveksling og udvidelse af listen over omfattede indtægtsty-

per, så den også omfatter udbytte, kapitalgevinster og royalties.

Forslaget om ændring af direktivet om administrativt samarbejde ventes at medføre, at

hvert EU-land skal pålægge dets finansielle institutter at give oplysning til deres skat-

temyndigheder om betalinger mv. til ejere, som er hjemmehørende i et andet EU-land

(dvs. indberetningspligt), og at disse skattemyndigheder skal sende oplysningerne

videre til skattemyndighederne i det pågældende andet EU-land ved automatisk in-

formationsudveksling.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant, idet der alene skal ske præsentation af et endnu ikke fremsat forslag.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant, idet der alene skal ske præsentation af et endnu ikke fremsat forslag.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet nogen udtalelse, idet der er tale om et

forslag, som endnu ikke er fremsat.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Gennemførelsen af det bebudede forslag kan– afhængigt af det nærmere indhold –

medføre ændringer af skattekontrollovens regler om indberetningspligt for finansielle

institutter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, men forbedrede muligheder

for mere effektiv skattekontrol vil styrke de offentlige finanser. Forslaget kan desuden

medføre begrænsede merudgifter afhængig af implementeringen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men forbedrede mulig-

heder for mere effektiv skattekontrol vil have positive samfundsøkonomiske konsekven-

ser. Forslaget kan desuden medføre begrænsede merudgifter afhængig af implemente-

ringen.

Høring

Sagen har ikke været i høring, idet der er tale om et forslag, som endnu ikke er frem-

sat.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, idet der er tale om

et forslag, som endnu ikke er fremsat.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter styrket automatisk informationsudveksling på europæisk og globalt

plan. Regeringen støttede således også de to erklæringer, som blev vedtaget på

ECOFIN d. 14. maj, der dels støtter udviklingen af en global standard for udvidet au-

tomatisk informationsudveksling, jf. femlandeinitiativet, dels lægger vægt på, at den

interne europæiske informationsudveksling baseres på en EU-ramme.

Endelig dansk holdning afventer det nærmere indhold af forslaget.

Andre landes holdning

De andre EU-lande ventes også principielt at støtte forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11: Kommissionens foreløbige forslag til EU's budget for

2014

Resumé

Kommissionen har endnu ikke fremlagt sit foreløbige forslag til EU's budget for 2014.

Forsinkelsen i fremsættelsen af budgetforslaget for 2014 skal ses i lyset af de pågå-

ende forhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet om den flerårige finansielle

ramme for 2014 – 2020. Det er endnu uvist, om Kommissionen vil fremsætte sit for-

slag til det årlige budget for 2014 forud for ECOFIN-mødet den 21. juni. Såfremt for-

slaget er fremsat forud herfor, ventes en præsentation af forslaget på rådsmødet.

Baggrund

Kommissionen forventes senest d. 1. juli – og muligvis forud for mødet i ØKOFIN – at

præsentere sit foreløbige forslag til EU's budget for 2014, idet Traktatens artikel 314

foreskriver, at fremsættelsen af overslaget over udgifter og indtægter senest skal ske

denne dato.

Forslaget til EU’s budget for 2014 vil først skulle behandles af Rådet. Ifølge den nor-

male præcedens på området vedtager Rådet sin forhandlingsposition vedrørende det

årlige budget i juli måned.

Idet præsentationen af Kommissionens foreløbige forslag til EU's budget for 2014 er

meget forsinket (præsenteres normalt i april), ventes et særdeles kompakt forhand-

lingsforløb frem mod vedtagelse af Rådets position.

Indhold

Indholdet i Kommissionens foreløbige forslag til EU’s 2014-budget kendes endnu ikke.

Hjemmelsgrundlag

Traktatens artikel 314 (beslutningsprocedure for budgettet).

Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på

EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Når der er opnået enighed om EU's budget for 2014, vil det få betydning for niveauet

for det danske EU-bidrag i 2014, der vil blive opført på finansloven for 2014.

Statsfinansielle konsekvenser

Når Kommissionen fremsætter sit forslag til et foreløbigt budget for 2014, vil de poten-

tielle statsfinansielle konsekvenser i form af niveauet for det danske EU-bidrag, blive

oplyst Folketinget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Forslaget er ikke sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Regeringens holdning til Kommissionens foreløbige forslag til EU's 2014-budget fast-

lægges efter Kommissionen har fremlagt forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12: Rapport til Det Europæiske Råd om skattepolitiske emner

og rapport om skatteemner under Konkurrenceevnepagten

Resumé

Det irske formandskab ventes at forelægge udkast til ECOFIN’s rapport om skattepoli-

tiske emner til Det Europæiske Råd. Rapporten vil give et overblik over Rådets arbej-

de med forslag om skattepolitiske emner under det irske formandskab.

Det irske formandskab ventes også at forelægge en rapport vedr. dialogen om skatte-

politik, som foregår mellem de deltagende lande i Konkurrenceevne-pagten (Euro-

pluspagten). Endelige udkast til de to rapporter, som præsenteres på ECOFIN, fore-

ligger endnu ikke. ECOFIN ventes at godkende de to udkast til rapporter.

Baggrund

DER opfordrede i sine konklusioner den 1.-2. marts 2012 til fremskridt i skattesager.

I DER’s konklusioner af 13.-14. december 2012 anmodes ECOFIN om at rapportere

tilbage inden udgangen af første halvår 2013.

Det indgår som et led i Konkurrenceevnepagten, at de deltagende lande skal føre en

dialog om koordinering af deres skattepolitik.

Indhold

Udkastet til rapport til DER ventes at redegøre for arbejdet med de forskellige forslag

vedr. beskatning under det irske EU-formandskab.



DER pålagde den 22. maj 2013 ECOFIN at vedtage forslaget om

revision af

rentebeskatningsdirektivet

inden udgangen af 2013. ECOFIN vedtog den 14.

maj 2013 et mandat til Kommissionen om forhandling med Schweiz, Liechten-

stein, Andorra, Monaco og San Marino om revision af

rentebeskatningsafta-

lerne

mellem EU og disse tredjelande.



En embedsmandsgruppe har arbejdet med teknisk gennemgang af forslag til

bekæmpelse af momssvig.

Sagen er på dagsordenen for ECOFIN 21. juni

2013.



En embedsmandsgruppe arbejder fortsat med teknisk gennemgang af forsla-

get til

fælles konsolideret selskabsskattebase.



Kommissionen fremsatte d.14. februar 2013 forslag til et direktiv om gennem-

førelse af forstærket samarbejde på området for

afgift på finansielle transakti-

oner,

efter at ECOFIN d. 22 januar 2013 vedtog bemyndigelse hertil. En em-

bedsmandsgruppe har herefter indledt arbejdet med teknisk gennemgang af

forslaget.



En embedsmandsgruppe arbejder fortsat med teknisk gennemgang af forsla-

get til revision af

energibeskatningsdirektivet



De fem store EU-lande (Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland og UK) har taget

initiativ til, at automatisk informationsudveksling skal være ny international

standard (sammen med den nuværende standard om informationsudveksling

efter anmodning). Landene skal foretage automatisk udveksling med hinan-

den i samme omfang, som de foretager automatisk udveksling med USA efter

de bilaterale aftaler med USA. På ECOFIN d.14 maj 2013 vedtog 17 lande,

inkl. Danmark, en erklæring, der støtter initiativet. Danmark, Sverige og Fin-

land vedtog også en erklæring, der lægger vægt på, at informationsudvekslin-

gen samtidig får forankring i en EU-ramme.



Kommissionen ventes i juni 2013 at fremsætte ændringsforslag til direktivet

om administrativt samarbejde på beskatningsområdet med det formål at sikre

en EU-ramme om øget omfang af automatisk informationsudveksling,

I udkastet til økonomi- og finansministrenes rapport om skatteemner under Konkur-

renceevnepagten henvises generelt til indholdet af udkastet til rapport til DER.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant

Høring

Ikke relevant

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Endelige udkast til de to rapporter, som de præsenteres på ECOFIN, foreligger endnu

ikke. Regeringen ventes at være enig i udkastene til de to rapporter.

Andre landes holdning

Andre lande ventes at være enig i udkastene til de to rapporter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 13: Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning.

Resumé

På ECOFIN d. 21. juni 2013 ventes det at arbejdsgruppen vedr. adfærdskodeks for

erhvervsbeskatning (Adfærdskodeksgruppen) præsenterer sin rapport om arbejds-

gruppens arbejde under det irske EU-formandskab. Gruppen undersøger løbende, om

EU-landene overholder aftalen om dels at afvikle gældende skadelige ordninger for

erhvervsbeskatning, dels ikke at indføre nye sådanne ordninger. Gruppen har desu-

den andre arbejdsopgaver vedr. anti-misbrug af skatteregler, administrativ praksis og

forholdet til tredjelande. ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner, der tager ad-

færdskodeksgruppens rapport til efterretning.

Baggrund

Som del af EU’s daværende skattepakke indgik EU-landene i december 1997 en poli-

tisk aftale om, at et land ikke må have skadelige særordninger med nedsat beskatning

på selskabsområdet mhp. at tiltrække udenlandske investeringer. Alle EU-lande har

tilsluttet sig denne aftale.

Adfærdskodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig. Ho-

vedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den:



medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. 0-beskatning) i

forhold til den normale beskatning i det pågældende land, og

er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører fordele

for udenlandsk ejede virksomheder eller kun for transaktioner med udenlandske

virksomheder).

EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (”standstill”), og de

skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadelige ele-

menter fjernes (”rollback”). ECOFIN etablerede i 1998 en særlig adfærdskodeksgrup-

pe til at overvåge, at kodeksen overholdes. Gruppen træffer afgørelse ved ”bred enig-

hed”. Adfærdskodeksgruppen skal også undersøge:



gennemsigtighed og informationsudveksling vedrørende transfer-pricing (dvs.

prissætning på interne transaktioner mellem koncernforbundne selskaber) mhp.

at imødegå misbrug af skatteregler mv.

administrativ praksis (herunder EU-landenes praksis, også på regionalt eller lokalt

niveau) med at lempe beskatning i et omfang, der kan anses som skadeligt

forholdet til tredjelande.



Gruppen rapporterer løbende til Rådet, hvilket igen ventes at ske på ECOFIN den 20.

juni 2013.

Indhold

Stop for indførelse af nye ordninger i strid med adfærdskodeksen (Standstill)

Adfærdskodeksgruppen aflægger løbende rapport til ECOFIN om det fortsatte arbejde

med at overvåge, at EU-landene overholder pligten til ”standstill”.

Gruppen har identificeret følgende nye ordninger, som skulle undersøges:

UK: Patent box. UK’s nuværende generelle selskabsskat er på 23 pct. Med virkning

fra skatteåret 2013/14 har UK indført en ordning, hvor et selskabs indkomst, som kan

henføres til kvalificeret intellektuel ejendomsret beskattes med 10 pct. Ordningen er

frivillig og kan benyttes af alle selskaber, der er omfattet af britisk beskatning, dvs.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

både britiske selskaber og britiske filialer af udenlandske selskaber. I praksis ventes

ordningen især at omfatte britiske selskaber.

UK: Isle of Man. Isle of Man har en generel selskabsskat på 0 pct. Med virkning fra

skatteåret 2013/14 har Isle of Man indført en særlig selskabsskat på 10 pct., der kun

gælder for selskaber med detailsalg på øen, og kun for den del af skattepligtig ind-

komst, der overstiger 500.000 £. 10 pct.-selskabsskatten ventes at omfatte højst 20

selskaber, og i praksis især omfatte selskaber, hvis ejere ikke er hjemmehørende på

Isle of Man.

Cypern: Patent box. Cyperns nuværende generelle selskabsskat er på 10 pct. Med

virkning fra indkomståret 2012 har Cypern indført en ordning, hvor 80 pct. af et sel-

skabs indkomst fra patenter, varemærker og andre former for intellektuel ejendom er

fritaget for beskatning, dvs. en effektiv beskatning på 2 pct. af et selskabs indkomst fra

intellektuel ejendomsret. Ordningen er frivillig og kan benyttes af alle selskaber, der er

omfattet af cypriotisk beskatning, dvs. både cypriotiske selskaber og cypriotiske filialer

af udenlandske selskaber. Ordningen gælder kun for indkomst fra intellektuel ejen-

domsret, der er anskaffet eller udviklet fra og med 1. januar 2012.

De tre ordninger skal nærmere undersøges i løbet af 2013.

Afvikling af ordninger i strid med adfærdskodeksen (Rollback)

De lande, som havde skatteordninger, som tidligere er vurderet i strid med kodeksen –

eller hvis tilknyttede områder havde sådanne ordninger – har bekræftet, at ordninger-

ne er afviklet eller afvikles i overensstemmelse med de tidligere aftaler.

Gruppen har tidligere vurderet, at selskabsbeskatningen i Gibraltar var i strid med

kodeksen, idet Gibraltar ikke beskattede indkomst i form af modtagne renter og royal-

ties, med mindre renterne er knyttet til anden indtægt, som f.eks. renter ved salg på

kredit. I praksis omfattede skattefritagelsen for renteindtægter især udenlandske sel-

skaber.

Gibraltar vil indføre en 10 pct. beskatning af renter, der svarer til Gibraltars selskabs-

beskatning på 10 pct. Der var bred enighed i gruppen om, at dette er tilstrækkeligt til

at opnå rollback af de skadelige elementer.

Gruppens øvrige arbejde

Adfærdskodeksgruppen påbegyndte i 2. halvår 2010 behandlingen af den del af ar-

bejdsprogrammet, som ligger udover ”standstill” og ”rollback”.

EU-landene er i nogle tilfælde uenige om, hvorvidt særlige selskabsenheder (f.eks. et

dansk interessentskab) skal anses som selvstændigt skattepligtigt (altså skattemæs-

sigt behandles som et selskab) eller skattemæssigt gennemsigtigt (så den skatte-

mæssige behandling sker hos enhedens deltagere). Det kan medføre dobbeltbeskat-

ning og dobbelt ikke-beskatning. I praksis udnyttes denne mismatch til dobbelt ikke-

beskatning. Gruppen har udarbejdet udkast til retningslinjer til løsning af problemerne.

Det kræver imidlertid yderligere overvejelser. Gruppen vil derfor fortsætte arbejdet

med mismatch i 2. halvår 2013.

Gruppen har fortsat arbejdet med at undersøge administrativ praksis (herunder EU-

landenes praksis, også på regionalt eller lokalt niveau) med henblik på at påse, at

landene ikke lemper beskatning på en måde, der kan anses som skadeligt.

Gruppen har besluttet, at der skal ske informationsudveksling vedr. grænseoverskri-

dende beslutninger (rulings). Det medfører, at hvis skattemyndighederne i et land

giver et foretagende en bindende forhåndsbesked om de skattemæssige virkninger af

en grænseoverskridende transaktion med et foretagende i et andet land, skal de in-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

formere det andet lands skattemyndigheder om denne afgørelse, hvis den kan have

betydning for det andet lands beskatning (spontan informationsudveksling).

Gruppen har nu besluttet, at der skal ske informationsudveksling i tilfælde, hvor skat-

temyndighederne i et land på forhånd giver et foretagende en bindende forhåndsbe-

sked om fastsættelsen af afregningspriser for koncerninterne transaktioner med et

foretagende i et andet land.

Vedr. forholdet til tredjelande har gruppen tidligere besluttet, at den især prioriterer

undersøgelsen af selskabsskattereglerne i Schweiz og Liechtenstein. Gruppen har

derfor opfordret Kommissionen til at tage kontakt til de to lande for at undersøge, i

hvilket omfang de kan tilslutte sig adfærdskodeksens principper og kriterier. Dialogen

fortsætter i 2. halvår 2013.

Herudover vil gruppen søge at opstille yderligere retningslinjer for, hvad der er accep-

tabelt for at anse fremtidige skatteordninger som i overensstemmelse med kodeksen.

Arbejdet vil blandt andet tage udgangspunkt i tidligere afgørelser i konkrete sager.

Endvidere vil gruppen se på EU-landenes overholdelse af sådanne retningslinjer.

Gruppen er endnu ikke blevet enig, især for så vidt angår betydningen af disse guide-

lines for ordninger, som gruppen tidligere har set på. Drøftelsen fortsætter under det

kommende litauiske EU-formandskab.

ECOFIN vil den 21. juni 2013 muligvis vedtage rådskonklusioner, der tager adfærds-

kodeksgruppens rapport til efterretning og opfordrer gruppen til igen at aflægge rap-

port om dens arbejde til ECOFIN inden udgangen af det litauiske formandskab i andet

halvår af 2013.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, men begrænsning af skatte-

konkurrence som følge af afvikling af skadelige ordninger vil styrke de offentlige finanser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men begrænsning af

skadelig skattekonkurrence som følge af afvikling af ordninger vil have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om adfærdskodeksgruppens rapporter blev senest forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering forud for ECOFIN den 4. december 2012.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen er enig i rapportens konklusioner og kan tage rapporten til efterretning.

Andre landes holdning

Alle EU-lande ventes at være enige i rapporten og at kunne tage rapporten til efterret-

ning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 14: Policyudvikling på klima- og energiområdet – opfølgning

på DER den 22. maj 2013.

KOM (2013) 169

Resumé

Efter anmodning fra Polen skal ECOFIN drøfte opfølgning på DER den 22. maj 2013,

hvor man bl.a. nåede til enighed om, at man i marts 2014 vil vende tilbage til spørgs-

målet om en langsigtet ramme for klima- og energipolitikken – dvs. nye 2030-

målsætninger. Polen lægger i sit oplæg op til, at ECOFIN også skal spille en rolle i

forbindelse med fastlæggelsen af de nye 2030-målsætniger. Bl.a. mener Polen, at

ECOFIN skal være med til at granske Kommissionens impact assessment, der skal

færdiggøres inden marts 2014.

Baggrund og indhold

Efter anmodning fra Polen skal ECOFIN drøfte opfølgning på DER den 22. maj 2013,

hvor stats- og regeringscheferne bl.a. nåede til enighed om, at DER i marts 2014 vil

vende tilbage til spørgsmålet om en langsigtet ramme for klima- og energipolitikken.

Kommissionen offentliggjorde den 27. marts 2013 en grønbog, som lancerer en offent-

lig høring om rammebetingelserne for EU’s fælles klima- og energipolitik frem mod

2030. Grønbogen opstiller en række spørgsmål til arkitekturen for EU's klima- og

energipolitik, herunder om der skal fastsættes nye målsætninger for perioden efter

2020.

Formålet med grønbogen er at indhente synspunkter fra medlemsstaterne, EU-

institutioner og interessenter. På baggrund af høringen agter Kommissionen ifølge den

medfølgende pressemeddelelse inden udgangen af 2013 at fremlægge forslag til

rammer for EU’s klima- og energipolitik frem mod 2030.

Polen lægger i sit oplæg op til, at ECOFIN også skal spille en rolle i forbindelse med

fastlæggelsen af de nye 2030-målsætninger med henblik på at sikre, at vækst og kon-

kurrenceevne også tages i betragtning ved fastlæggelsen af målene.

Polen bemærker bl.a., at ECOFIN skal granske den impact assessment af mulighe-

derne for en langsigtet ramme for klima- og energipolitikken, som Kommissionen skal

færdiggøre inden marts 2014. Endvidere lægges der op til, at Den Økonomiske og

Politiske Komité, EPC, og Den Økonomiske og Finansielle Komité,EFC, skal inviteres

til også at samarbejde og komme med analyser af en langsigtet ramme for klima- og

energipolitikken.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, men fastlæggelsen af en

langsigtet ramme for klima- og energipolitikken kan få statsfinansielle konsekvenser

afhængig af udmøntningen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Udmøntningen af en fremtidig langsigtet ramme for klima- og energipolitikken kan

være forbundet med samfundsøkonomiske omkostninger. Omfanget heraf afhænger

bl.a. af, hvordan den langsigtede ramme implementeres.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen vil arbejde for en ambitiøs grøn vækstdagsorden i Europa, der kan bidra-

ge til at skabe ny vækst og beskæftigelse i Europa og til bæredygtig og effektiv brug af

ressourcer. I lyset af den økonomiske situation skal dette ske på en måde, der under-

støtter den økonomiske genopretning og understøtter konsolidering af de offentlige

finanser.

Regeringen lægger vægt på en ambitiøs opfølgning på DER 22. maj 2013 og arbejder

for, at Kommissionen hurtigst muligt fremsætter forslag om de fremtidige lovgivning-

mæssige rammer for EU's klima- og energipolitik. Danmark arbejder for nye bindende

EU-mål for vedvarende energi, energieffektivitet og drivhusgasreduktion i 2030, samt

en unilateral opstramning af EU's klimamål i 2020 fra 20 pct. til 30 pct. ift. 1990. Rege-

ringen støtter Kommissionens forslag om at forsinke auktioneringen af CO

-kvoter,

såkaldt ”backloading”, såfremt forslaget ledsages af en køreplan for strukturelle refor-

mer af kvotemarkedet, for derved at styrke incitamentet til at investere i klimateknolo-

gier.

Fastsættelsen af konkrete mål skal ske på en måde, der understøtter den økonomiske

genopretning og understøtter konsolidering af de offentlige finanser, er omkostningsef-

fektiv og tager hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne. Der skal sikres sam-

menhæng mellem mål, midler og finansiering, hvorfor det vil være nødvendigt med

grundige økonomiske analyser.

Regeringen overvejer på dette grundlag spørgsmålene i Kommissionens grønbog

nærmere.

I forhold til de af Polen rejste spørgsmål støtter regeringen, at fastlæggelsen af de

konkrete 2030-målsætninger skal ske på baggrund af grundige impact assessments,

der også vurderer de statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.