PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3251 - alm. anl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 7. juni 2013

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 25. juni 2013

SAMLENOTAT

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020 .........................................................2

2. Vestbalkan/udvidelse ...................................................................................................................8

3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2013 ....................................................... 12

4. Tilknytning af protokol om anvendelsen af Den Europæiske Unions Charter om

Grundlæggende Rettigheder i Den Tjekkiske Republik ............................................................... 15

5. Initiativet vedrørende grundlæggende værdier, demokrati og retsstatsprincipper i EU .......... 18

6. Kommissionens forslag til revision af EU’s Personalevedtægt .................................................. 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020

KOM (2011) 0500, KOM (2011) 0403, KOM (2011) 0398, KOM (2011) 0510, KOM (2011)

0511, KOM (2011) 0512, KOM (2011) 0737, KOM (2011) 0738, KOM (2011) 0739, KOM

(2011) 0740, KOM (2011) 0742, KOM (2012) 0388

Revideret notat

1. Resumé

På mødet i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013 indgik EU’s stats- og regeringschefer en aftale om den

flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Aftalen indebærer et forpligtelsesniveau på 960 mia. euro og et beta-

lingsniveau på 908,4 mia. euro for hele perioden 2014-2020, jf. tabel 1. Herudover kommer udgiftsposter uden

for den flerårige finansielle ramme på 36,8 mia. euro i forpligtelser. I forlængelse af enigheden blandt stats- og

regeringscheferne pågår nu forhandlingerne med Europa-Parlamentet, der i første omgang har afvist aftaleudkastet

i den nuværende form. Det irske formandskab har ført disse forhandlinger med henblik på om muligt at kunne nå

en aftale inden sommerferien. På mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 25. juni ventes formandskabet at

ville forsøge at skabe enighed i Rådet om en endelig aftale med Europa-Parlamentet.

2. Baggrund

På mødet i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013 blev der blandt EU’s stats- og regerings-

chefer opnået enighed om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Aftalen indebærer et

forpligtelsesniveau på 960 mia. euro og et betalingsniveau på 908,4 mia. euro for hele perioden

2014-2020, jf. tabel 1. Herudover kommer udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme

på 36,8 mia. euro i forpligtelser.

Tabel 1

Det overordnede udgiftsniveau for 2014-2020

Mia. euro, 2011-priser

(forpligtelser)

Kategori 1a (vækstpolitikker mv.)

Kategori 1b (samhørighed)

Kategori 2 (landbrug mv.)

heraf søjle I (primært direkte støtte)

Kategori 3 (sikkerhed og borgerskab)

Kategori 4 (globale Europa)

Kategori 5 (administration)

Samlet udgiftsniveau

Samlet udgiftsniveau (betalinger)

Udgiftsposter udenfor MFF’en

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Total

2014-2020

125,6

325,1

373,2

277,9

15,7

58,7

61,6

960,0

908,4

36,8

15,6

44,7

55,9

41,6

2,1

7,9

8,2

134,3

128,0

4,4

16,3

45,4

55,1

41,0

2,1

8,1

8,4

135,3

131,1

5,3

16,7

46,0

54,2

40,4

2,2

8,3

8,6

136,1

131,0

4,3

17,7

46,5

53,4

39,8

2,2

8,4

8,8

137,1

126,8

5,4

18,5

47,0

52,5

39,1

2,3

8,6

9,0

137,9

129,8

5,4

19,7

47,5

51,5

38,3

2,4

8,8

9,2

139,1

130,9

5,5

21,1

47,9

50,6

37,6

2,5

8,8

9,4

140,2

130,8

5,6

Anm.: Udgiftsoversigten viser udgifternes struktur som aftalt på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013

I forlængelse af enigheden blandt stats- og regeringscheferne pågår nu forhandlingerne med Eu-

ropa-Parlamentet, der i første omgang har afvist aftaleudkastet i sin nuværende form. Det irske

formandskab har igangsat disse forhandlinger med henblik på om muligt at nå en aftale inden

sommerferien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har hjemmel i traktatens artikel 312 vedrørende den flerårige finansielle ramme, artikel 311

vedrørende Unionens egne indtægter samt artikel 295 vedrørende interinstitutionelt samarbejde.

Det følger af artikel 312 i Traktaten, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre

en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter, at den

flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at det årlige budget

overholder den flerårige finansielle ramme. Den finansielle ramme fastlægges i en forordning,

som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse

med et flertal af sine medlemmer. Det fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen under hele proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at

lette vedtagelsen. Det fremgår af Traktatens artikel 311, at Unionen tilvejebringer de nødvendige

midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik. Det fremgår endvidere, at Rådet

enstemmigt fastlægger bestemmelser vedrørende ordningen for Unionens egne indtægter efter

høring af Europa-Parlamentet.

Kommissionen fremlagde i løbet af efteråret 2011 forslag til de underliggende sektorretsakter

vedrørende EU’s politikker. Den flerårige finansielle ramme fastlægger de økonomiske rammer

for disse underliggende sektorretsakter.

3. Formål og indhold

Aftalen blandt stats- og regeringscheferne på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013 inde-

bærer et udgiftsloft på 960 mia. euro i forpligtelser svarer til 1,0 pct. af EU’s BNI, mens loftet for

betalinger blev på 908,4 mia. euro, svarende til 0,95 pct. af BNI. Dertil kommer dog initiativer

finansieret uden for den flerårige finansielle ramme, der i forpligtelser udgør 36,8 mia. euro og i

betalinger 36,7 mia. euro.

Nye generelle bestemmelser

20 pct. af EU’s midler øremærkes klimarelevante tiltag.

Der indføres en såkaldt ”contingency margin”, hvor budgetmyndighederne kan overføre op til

0,03 pct. af BNI mellem budgetkategorier og mellem budgetår i perioden 2014-2020. Rådet træf-

fer beslutning med kvalificeret flertal. Et lignende instrument eksisterede i perioden 2007-2013,

men efter indførelsen af Lissabon Traktaten i 2010 har overførsel af midler mellem budgetkate-

gorier og budgetår kun kunnet ske ved enstemmighed i Rådet.

Kategori 1a

Budgettet til kategori 1a fastsættes til 125,6 mia. euro i perioden 2014-2020, hvilket svarer til en

stigning på knap 38 pct. ift. perioden 2007-2013. De største stigninger sker til Connecting Euro-

pe Faciliteten (57 pct.) og de større forskningsprojekter Galileo, ITER og GMES (58 pct.).

Som noget nyt afsættes der under Connecting Europe Faciliteten 1 mia. euro til informationstek-

nologi, ligesom 10 mia. euro fra samhørighedsmidlerne øremærkes til uddeling til samhørigheds-

lande efter principperne i Connecting Europe Faciliteten.

Kategori 1b

Der afsættes med aftalen 325 mia. euro til samhørighedspolitikken i 2014-2020, hvilket indebærer

en reduktion på 30 mia. euro ift. 2007-2013. Hele reduktionen falder på EU15, der samlet set får

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reduceret strukturfondsallokeringen med ca. 20 pct. Samhørighedspolitikken rettes således i høje-

re grad mod de mindre udviklede regioner i EU.

Som noget nyt ift. 2007-2013 er det aftalt at oprette en resultatreserve, der tilbageholder 7 pct. af

alle struktur-, landdistrikts- og hav- og fiskerifondsmidler (svarende til i alt knap 30 mia. euro).

Disse midler kan først udbetales fra 2019, hvis medlemsstaterne har overholdt en række resul-

tatmål.

I 2014-2020 ændres den eksisterende N+2 regel til en N+3 regel, hvilket indebærer, at afsatte

midler (forpligtelser) skal anvendes inden for tre år frem for tidligere to år.

Kategori 2

Der afsættes 373,2 mia. euro fra 2014-2020 til kategori 2, hvilket er et fald på ca. 11 pct. ift. 2007-

2013.

For så vidt angår den direkte landbrugsstøtte, afsættes der i alt 277,9 mia. euro., hvilket indebærer

et fald på 53 mia. euro ift. indeværende periode. Aftalen medfører derudover en delvis udjævning

af hektarstøtten, således at medlemsstater, der i dag modtager mindre end 90 pct. af hektarstøtte-

gennemsnittet får øget deres hektarstøttesats med en tredjedel af forskellen mellem deres nuvæ-

rende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Dette finansieres proportionalt af medlemsstater med

hektarstøttesatser over EU-gennemsnittet. Endvidere gøres 30 pct. af den direkte landbrugsstøtte

betinget af landmandens efterlevelse af grønne krav, den såkaldte ’grønning’.

For så vidt angår landdistriktsstøtten, afsættes der i alt 84,8 mia. euro. Aftalen rummer i øvrigt

mulighed for, at den enkelte medlemsstat kan vælge at overføre op til 15 pct. af midlerne fra den

direkte støtte til landdistriktsstøtte eller omvendt.

Kategori 3

Der afsættes 15,7 mia. euro i 2014-2020 til sikkerhed og borgerskab, hvilket er en stigning på ca.

26 pct. ift. 2007-2013. Som noget nyt kommer kategori 3 til at rumme EU’s fødevaresikkerheds-

program, der tidligere var omfattet af landbrugspolitikken.

Kategori 4

Budgettet til kategori 4 stiger med ca. 3 pct. til 58,7 mia. euro i perioden 2014-2020. Aftalen om

den flerårige finansielle ramme specificerer ikke den konkrete programsammensætning under

kategori 4, der forventes at fortsætte uændret. Det bemærkes dog, at EU i kraft af den nye fi-

nansforordning fra og med 2013 vil kunne oprette og administrere trustfonde under kategori 4.

Kategori 5

Administrationsomkostningerne stiger ift. 2007-2013 med ca. 8 pct. til 61,6 mia. euro i 2014-

2020. En del af stigningen kan henføres til forudsete stigende pensionsudgifter. Aftalen indebæ-

rer en 5 pct. reduktion i antallet af årsværker i alle institutioner over perioden 2013-2017, en fast-

frysning af de EU-ansattes løn i 2 år samt en videreførelse af en særskat (special levy) på 6 pct.

Instrumenter uden for den flerårige finansielle ramme

Der ændres ikke på struktur og indhold af instrumenter uden for den flerårige finansielle ramme.

Der er dog tale om ændringer i budgetallokeringen til de enkelte instrumenter, således at Globali-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

seringsfonden og Solidaritetsfonden reduceres, mens fleksibilitetsinstrumentet opjusteres. Nød-

hjælpsreserven og Den Europæiske Udviklingsfond bibeholdes på stort set uændret niveau. Fsva.

Den Europæiske Udviklingsfond ændres budgetperioden for denne, så den nu følger de finan-

sielle rammers syvårsperiode i stedet for tidligere en seksårsperiode (2008-2013).

Indtægtssiden

I forhold til de gældende regler for EU’s egne indtægter medfører aftalen på Det Europæiske

Råd, at der i 2014-2020 vil ske en nedjustering af Sveriges og Nederlandenes rabatter, idet deres

momssatser justeres fra 0,1 til 0,15. Østrigs momsrabat bortfalder. Danmark tildeles en BNI-

rabat på netto 955 mio. kr. om året fra 2014-2020, og vil desuden have mindre udgifter på ca. 53

mio. kr. årligt som følge af faldende betalinger til rabatter. Endeligt sænkes administrationsgodt-

gørelsen til medlemsstaterne for opkrævning af told fra 25 pct. i 2007-2013 til 20 pct. i 2014-

2020.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har forud for forhandlingerne med Rådet afvist aftaleudkastet i den nuvæ-

rende form. I samme forbindelse har Europa-Parlamentet fremsat en række kritikpunkter:

Et for lavt generelt budget i forhold til EU's (Europa-Parlamentets) ambitioner.

Ønske om yderligere fleksibilitet.

Ønske om en midtvejsevaluering.

Forskellen i niveauerne for forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Manglende ambitioner i forhold til indførelse af nye egne indtægter.

Forhandlingsmetoden i DER med for stort fokus på nationale interesser.

For så vidt angår indførelse af nye egne indtægter er dette en væsentlig prioritet for Europa-

Parlamentet. Ifølge Europa-Parlamentet vil nye egne indtægter kunne reducere medlemsstaternes

fokus på besparelser i EU-budgettet og på nettobetaling til EU. Europa-Parlamentet har dog

alene høringsret i fastlæggelsen af bestemmelser vedrørende Unionens egne indtægter, hvorfor

Europa-Parlamentet ikke har hjemmel til at ændre på fordelingen af rabatter, herunder den dan-

ske rabat.

For så vidt angår øget fleksibilitet i budgetanvendelsen har Parlamentet flere idéer i spil. Europa-

Parlamentet ønsker således, at der skal ske en automatisk overførsel af uforbrugte forpligtelses-

bevillinger – enten til en anden budgetkategori i det aktuelle budgetår eller til en budgetkategori i

et efterfølgende budgetår. Europa-Parlamentet ønsker endvidere, at den såkaldte ’contingency

margin’ med kvalificeret flertal skal kunne øge de samlede lofter i den finansielle ramme.

For så vidt angår betalingsbevillinger ønsker Europa-Parlamentet automatisk overførsel af ufor-

brugte bevillinger til efterfølgende budgetår. Europa-Parlamentet ønsker endvidere mulighed for

at øge betalingsbevillingerne med uforbrugte midler fra foregående budgetår og eventuelle bøde-

indtægter fra konkurrencesager. I indeværende periode modregnes uforbrugte midler og bøde-

indtægter i medlemsstaternes EU-bidrag.

For så vidt angår midtvejsevalueringen er Parlamentets forventning samtidig, at man i 2016-2017

vil være ude af krisens skygge. Det forventer Europa-Parlamentet afspejler sig i, at medlemssta-

terne vil være parate til at acceptere et højere budget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet har også en række mindre prioriteter så som flere midler til Globaliserings-

fonden, flytning af større forskningsprojekter fra kategori 1a til udgiftsposter uden for den fler-

årige finansielle ramme, mindre resultatreserve/makroøkonomisk konditionalitet og modstand

mod personalereduktioner i alle EU-institutioner.

Endelig har Europa-Parlamentets formand anført, at Parlamentet ikke vil godkende den flerårige

finansielle ramme, før medlemsstaterne har accepteret ændringsbudget nr. 1 og 2 for 2013, der i

alt – i tilfælde af vedtagelse – indebærer over 11 mia. euro i øgede betalingsbevillinger.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme og Unionens egne

indtægter, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige fi-

nansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,

som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Danmarks bidrag til EU’s budget er på finansloven for 2013 budgetteret til 20,3 mia. kr., hvilket

dog må forventes at blive opjusteret i tilfælde af vedtagelse af ændringsbudget nr. 1 og 2 for

2013, jf. ovenstående.

Effekten af aftalen om EU’s flerårige finansielle ramme på Danmarks bidrag til EU's budget for

2014-2020 er behæftet med væsentlig usikkerhed, idet det bl.a. afhænger af de årlige budgetfor-

handlinger, udviklingen i relativ velstand samt udnyttelsesgraden af de årlige budgetlofter. Med

forbehold herfor og med antagelse om fuld udnyttelse af lofterne, skønner Finansministeriet, at

aftalen om den flerårige finansielle ramme fra d. 8. februar betyder, at Danmarks gennemsnitlige

årlige EU-bidrag for 2014-2020 vil være ca. 19,9 mia. kr. i 2013-priser.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Aftalen, der blev indgået på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013, er godkendt ved en-

stemmighed og støttes derfor af alle Rådets medlemsstater.

10. Regeringens generelle holdning

Aftalen fra Det Europæiske Råds møde den 7. – 8. februar udgør et godt resultat for Danmark.

Aftalen indebærer en korrektion af det danske EU-bidrag fra 2014 og frem med 1 mia. kr. årligt,

et restriktivt overordnet udgiftsniveau på 1 pct. af EU’s BNI og en betragtelig modernisering i

forhold til den indeværende finansielle ramme. Dette er i fuld overensstemmelse med mandatet

indhentet af finansministeren i Folketingets Europaudvalg den 2. november 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark vil i de kommende forhandlinger med Europa-Parlamentet lægge vægt på, at der indgås

en aftale, som ikke afgørende ændrer den aftale, der blev indgået på DER.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Finansministeren forelagde den flerårige finansielle ramme 2014-2020 til forhandlingsoplæg i

Folketingets Europaudvalg den 2. november 2012.

Folketingets Europaudvalg har endvidere fåret forelagt sagen til orientering forud for møderne i

Rådet (almindelige anliggender) den 18. juli 2011 (skriftlig forelæggelse), den 12. september 2011,

den 15. november 2011, den 5. december 2011, den 27. januar 2012, den 26. marts 2012, den 24.

april 2012, den 29. maj 2012, den 26. juni 2012, den 24. juli (skriftlig forelæggelse), den 21. sep-

tember 2012, den 22. april 2013 og den 21. maj 2013.

Der er den 27. juli 2011 oversendt grund- og nærhedsnotater vedrørende henholdsvis udgiftssi-

den og indtægtssiden af den flerårige finansielle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Vestbalkan/udvidelse

JOIN (2013) 0007

JOIN (2013) 0008

KOM (2013) 0205

Nyt notat

1. Resumé

Rådet (almindelige anliggender) ventes på baggrund af Kommissionens ’forårspakke’ at drøfte og evt. tage stilling

til spørgsmålet om opstart af optagelsesforhandlinger med Serbien og FYROM/Makedonien og start af forhand-

linger med Kosovo om en Stabiliserings- og Associeringsaftale (SA-aftale). Der ventes endvidere på mødet i Rådet

(udenrigsanliggender) en drøftelse af den politiske udvikling på det vestlige Balkan med fokus på samme lande.

2. Baggrund

Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste fremlagde forud for mødet i Rådet (almindelige

anliggender) den 22. april den såkaldte ’forårspakke’, der som opfølgning på Rådets konklusioner

fra 11. december 2012 om EU’s udvidelse vurderer de fremskridt, som Serbien, Kosovo og FY-

ROM/Makedonien har gjort i deres respektive udvidelsesspor.

Rådet (almindelige anliggender) ventes den 25. juni 2013 på baggrund af forårspakken at drøfte

og evt. tage stilling til spørgsmålet om opstart af optagelsesforhandlinger med Serbien og FY-

ROM/Makedonien og start af forhandlinger med Kosovo om en Stabiliserings- og Associerings-

aftale (SA-aftale). Der ventes endvidere en kortere drøftelse af den politiske udvikling på Vest-

balkan med fokus på samme lande i Rådet (udenrigsanliggender) den 24. juni 2013.

3. Formål og indhold

Der ventes en drøftelse af Kommissionens forårspakke med vedtagelse af rådskonklusioner om

Serbien, Kosovo og FYROM/Makedonien og – afhængigt af udfaldet af Rådets drøftelser – en

rådsbeslutning om opstart af forhandlinger om en SA-aftale med Kosovo.

Serbien og Kosovo

Serbien og Kosovo indgik den 19. april 2013 en historisk aftale om en normalisering af det bila-

terale forhold. Aftalen blev indgået efter 10 møder mellem de to premierministre i den af EU

faciliterede politiske højniveaudialog, der blev igangsat sidste efterår. Aftalen består af 15 punk-

ter. Det har været væsentligt med aftalen på den ene side at få afviklet de parallelle strukturer i

det nordlige Kosovo og samtidig at anerkende, at den serbiske del af befolkningen i Kosovo har

særlige behov, der må adresseres. Væsentlige punkter i aftalen er bl.a.: Etablering af en sammen-

slutning af serbiske kommuner i Kosovo, der skal fungere inden for de eksisterende juridiske

rammer i Kosovo. Bekræftelse af princip om én politistyrke i Kosovo, og integration af politi fra

det nordlige Kosovo heri. Bekræftelse af princip om ét retsvæsen inden for rammerne af Koso-

vos lovgivning med nedsættelse af en permanent appeldomstol i det nordlige Kosovo med et

flertal af kosovo-serbiske dommere. Parterne har endvidere aftalt ikke at ville blokere for hinan-

dens fremskridt i de respektive EU-spor.

På baggrund heraf konkluderede Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste den 22. april i

den fælles forårsrapport, at Serbien har opfyldt de i Rådskonklusionerne fra december 2012 op-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stillede krav om at sikre en synlig og bæredygtig forbedring i forholdet til Kosovo koblet med at

opretholde momentum i den øvrige reformdagsorden og derfor anses parat til at påbegynde EU-

optagelsesforhandlinger. For Kosovo er konklusionen i forårsrapporten, at Kosovo har leveret

på de i fremskridtsrapporten opstillede tekniske kriterier – koblet med at skabe forbedringer i

forholdet til Serbien, hvorved der kan anbefales opstart af forhandlinger om en Stabiliserings- og

Associeringsaftale.

Den 22. maj indgik de to premierministre som opfølgning på normaliseringsaftalen en imple-

menteringsplan, der udmønter aftalen. Tekniske forhandlinger om de enkelte delkomponenter

pågår og forventes afsluttet inden jul med væsentlige milepæle undervejs, herunder med flere

inden rådsmødet. Forventningen er, at de to lande vil arbejde seriøst og målrettet med gennem-

førelsen af planen, om end en implementering i praksis er omgærdet af stor modstand i visse dele

af befolkningen, bl.a. i det nordlige Kosovo.

Rådet vil på baggrund af aftalen samt Kommissionens og den Fælles Udenrigstjenestes anbefa-

ling tage stilling til indledning af optagelsesforhandlinger med Serbien samt evt. opfordre Kom-

missionen til at påbegynde udarbejdelse af forhandlingsdirektiver i relation hertil.

Fsva. Kosovo vil Rådet tage stilling til anbefalingen i forårsrapporten om at indlede forhandlin-

ger om en SA-aftale. Anerkendelsesproblematikken (5 EU-lande anerkender ikke Kosovo) bety-

der, at det ikke vil være muligt at opnå tilslutning til en sædvanlig blandet aftale, dvs. en aftale

indeholdende elementer af både EU- og medlemsstatskompetence, henset til behovet for natio-

nal ratifikation heraf. Der arbejdes derfor i stedet på en model med en smallere EU-aftale, dvs.

en aftale uden elementer af ren medlemsstatskompetence. Denne afgrænsning ventes fastlagt i

forhandlingsdirektiverne, som Rådet samtidig vil skulle vedtage.

FYROM/Makedonien

Rådet traf den 11. december 2012 beslutning om, at man med sigte på Det Europæiske Råds evt.

stillingtagen til indledning af optagelsesforhandlinger i foråret 2013 ville vurdere FY-

ROM/Makedoniens fremskridt fsva. (1) gennemførelsen af reformdagsordenen; (2) fremme af

godt naboskab; (3) tage skridt til at fremme en forhandlet og gensidig acceptabel løsning på nav-

nespørgsmålet med Grækenland.

Den indenrigspolitiske situation i FYROM/Makedonien har i den mellemliggende periode givet

anledning til bekymring. Uoverensstemmelser over budgetbehandlingen i det makedonske par-

lament førte den 24. december 2012 til, at politikere fra det største oppositionsparti samt tilste-

deværende medier blev fjernet fra parlamentet af civilklædte politi- og sikkerhedsstyrker. Opposi-

tionspartiet reagerede i første omgang med at boykotte det makedonske parlament og de forestå-

ende lokalvalg den 24. marts og 7. april 2013 og afviste præsidentens forslag om at nedsætte en

undersøgelseskommission. Regeringen og oppositionen indgik imidlertid den 1. marts en aftale,

der bl.a. fastslår euroatlantisk integration som en overordnet strategisk prioritet for landet, sikrer

en genoptagelse af det normale politiske liv, og understreger parternes støtte til en række nøglere-

former, herunder nedsættelse af en undersøgelseskommission, reform af valgsystemet samt fokus

på ytringsfrihed.

Kommissionen understreger i sin forårsrapport, at gennemførelsen af EU-relaterede reformer i

regi af den Kommissionsdrevne ”High Level Accession Dialogue” (HLAD) trods de nylige in-

denrigspolitiske spændinger generelt er fortsat, at forholdet til naboerne generelt er godt, og at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der er taget skridt i de bilaterale forhold til Bulgarien og Grækenland, herunder med fornyede

forhandlinger om navnesagen. Kommissionen understreger vigtigheden af, at aftalen af 1. marts

2013 snarest gennemføres. Forårsrapporten indeholder ikke en specifik anbefaling om forhand-

lingsstart, men kommissær Füle tilkendegav i forbindelse med rapportens offentliggørelse, at

Kommissionen fortsat står ved den tidligere anbefaling.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Kommissionens forårspakke og evt. beslutninger om at indlede optagelsesforhandlinger/ for-

handlinger om SA-aftaler har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil dog blive tale om konsekvenser for EU’s bud-

get og dermed også statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med, at nyoptagede lande vil tage

del i EU’s politikker på lige fod med de andre medlemslande.

En SA-aftale indebærer normalt positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget

samhandel, øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser, mm. Konsekvenserne lader sig dog vanske-

ligt kvantificere på nuværende tidspunkt, da forhandlingerne ikke er igangsat, men de vurderes

dog små som følge af Kosovos økonomiske størrelse. De statsfinansielle konsekvenser forventes

primært at ske via EU-budgettet. Isoleret set vil nedsatte toldsatser betyde lavere egne indtægter

til EU-budgettet, som i nogen grad vil kunne modvirkes af øget handel.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Efter den historiske aftale mellem Serbien og Kosovo den 19. april 2013 synes der at være poli-

tisk momentum bag en beslutning for begge lande til juni. For Serbien kan det dog ikke udeluk-

kes, at enkelte medlemslande vil stille krav om yderligere gennemførelse af aftalen inden endelig

stillingtagen. For Kosovo synes der for nærværende politisk forståelse for vigtigheden af at sikre

fremdrift i EU-sporet, men anerkendelsesproblematikken og afledt heraf spørgsmålet om det

nærmere indhold af en EU-aftale har medført en teknisk kompliceret drøftelse af forhandlingsdi-

rektiverne i Rådet. Selv om der som udgangspunkt vil være tale om en vurdering af de to landes

fremskridt på grundlag af ”egne meritter”, så forudses der alligevel en vis parallelitet fsva. be-

handlingen af spørgsmålet henset til behovet for indenrigspolitisk opbakning til aftalens gennem-

førelse begge steder.

De fleste medlemslande støtter fortsat en indledning af optagelsesforhandlinger med FY-

ROM/Makedonien, men navnesagen samt bekymringer om fravær af godt naboskab vil fortsat

kunne blokere for en beslutning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker op om EU-medlemskabsperspektivet for landene på det vestlige Balkan. Re-

geringen finder, at Serbien har taget synlige og bæredygtige skridt til at normalisere forholdet til

Kosovo og er på den baggrund rede til at støtte en åbning af optagelsesforhandlinger. Regerin-

gen kan på baggrund af Kommissionens vurdering af Kosovos opfyldelse af de opstillede kriteri-

er støtte indledning af forhandlinger med Kosovo om en Stabiliserings- og Associeringsaftale og

er rede til at udvise fleksibilitet fsva. format og indhold. Regeringen ser gerne en snarlig åbning af

optagelsesforhandlinger med FYROM/Makedonien.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev senest orienteret om status for udvidelsen, herunder Kommissi-

onens forårspakke, den 19. april 2013. Spørgsmålet om åbning af forhandlinger med Serbien og

indledning af forhandlinger om en SA-aftale med Kosovo blev forelagt Folketingets Europaud-

valg den 7. december 2012 med henblik på forhandlingsoplæg. Spørgsmålet om indledning af

optagelsesforhandlinger med FYROM/Makedonien blev forelagt for Folketingets Europaudvalg

den 30. november 2011 med henblik på forhandlingsoplæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2013

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Mødet i Det Europæiske Råd (DER) den 27. – 28. juni 2013 ventes at have fokus på en række økonomiske

emner. Mødets hovedemne ventes at være gennemførelse af Vækst- og Beskæftigelsespagten (der gøres étårsstatus),

herunder skabelse af jobs, særligt til unge, og fremskyndelse af hurtigtvirkende væksttiltag. Af andre økonomiske

emner kan nævnes det europæiske semester, smart regulering, industripolitik, tidsplan for det videre arbejde med

ØMU’en, banksamarbejde og Letlands indførelse af euroen som valuta. DER vil også kunne adressere øvrige

emner, eventuelt forholdet til strategiske partnere og udvidelse samt muligvis den tjekkiske protokol vedr. Charte-

ret for Grundlæggende Rettigheder.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd mødes den 27. – 28. juni 2013. I henhold til gældende praksis forbereder

Rådet (almindelige anliggender) møder i Det Europæiske Råd.

3. Formål og indhold

Økonomiske emner

Vækst- og Beskæftigelsespagten og bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed:

Gennemførelse af Vækst- og Beskæftigelsespagten (der gøres étårsstatus) ventes at blive mødets

hovedemne, herunder skabelse af jobs, særligt til unge, og fremskyndelse af hurtigtvirkende

væksttiltag. Vækst- og Beskæftigelsespagten blev vedtaget af DER under dansk EU-formandskab

og indeholder en lang række forslag og tiltag på nationalt og europæisk plan. Implementeringen

af pagtens mange tiltag er fortsat undervejs.

Det europæiske semester og de landespecifikke anbefalinger

Det europæiske semester udgør rammen for de økonomisk-politiske samarbejdsprocesser i EU.

Semesteret for 2013 blev indledt med Kommissionens årlige vækstundersøgelse af 28. november

2012 og ventes drøftet på DER den 27. – 28. juni 2013. Den 29. maj 2013 præsenterede Kom-

missionen dette års lande-specifikke anbefalinger mhp. drøftelse på DER-mødet og efterfølgen-

de formel vedtagelse i ECOFIN.

Smart regulering og industripolitik

Det er forventningen, at DER vil gøre status over det igangværende arbejde med ”smart regule-

ring”, herunder Kommissionens oprindelige konkrete forslag samt Kommissionens rapport om

"Top 10" mest byrdefulde regler for små og mellemstore virksomheder (SMV).

Der ventes en indledende drøftelse af industriens konkurrenceevne og industripolitik som forbe-

redelse til en mere omfattende drøftelse heraf i februar 2014.

ØMU

Styrkelse af ØMU’en

DER vedtog den 13. – 14. december 2012, at formanden for Det Europæiske Råd i tæt samar-

bejde med formanden for Kommissionen på DER i juni skal forelægge mulige foranstaltninger

og en tidsbunden køreplan om følgende spørgsmål: 1) forhåndskoordinering og samordning af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

større reformer, 2) gennemførlighed af og regler for kontraktuelle aftaler om reformer af konkur-

renceevne og vækst, 3) en solidaritetsmekanisme til understøttelse af disse aftaler for konkurren-

ceevne og vækst, og 4) ØMU’ens sociale dimension. DER ventes at vedtage konklusioner herom,

idet konklusionerne dog alene ventes at fastlægge en proces for det videre arbejde.

Styrket banksamarbejde

DER ventes også at gøre status over fremskridtene mht. implementering af de elementer, som

blev aftalt i december 2012 om et styrket banksamarbejde.

Letland og euroen som valuta

DER ventes endvidere at drøfte Letlands ansøgning om at indføre euroen som landets valuta

som led i den procedure, der leder til optagelse af euroen.

Øvrige emner

Strategiske partnere

Hvad angår de øvrige emner, forventes

Det Europæiske Råd at blive orienteret om udviklingen i

forhold til forbindelserne med strategiske partnere. DER forventes ikke at vedtage skriftlige

konklusioner om dette emne.

Udvidelse

Fsva. udvidelsen er det muligt, at DER i forlængelse af Kommissionens forårspakke og i lyset af

Rådets konklusioner den 25. juni 2013 kan træffe beslutning om enkeltlande. Der henvises i øv-

rigt til særskilt dagsordenspunkt.

Det er muligt, at spørgsmålet om indkaldelse til IGC mhp. behandling af forslag til den tjekkiske

protokol vedr. Charteret for Grundlæggende Rettigheder samt beslutning om ikke at indkalde et

Konvent vil komme op på mødet i DER. Der henvises til særskilt dagsordenspunkt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forberedelsen af mødet i Det Europæiske Råd den 27. -28. juni 2013 ventes ikke i sig selv at in-

debære statsfinansielle konsekvenser eller direkte konsekvenser for EU’s budget, for samfunds-

økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at mødet i Det Europæiske Råd

den 27. – 28. juni vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet,

der vil kunne få sådanne konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

8. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side lægger man fortsat vægt på en fuld gennemførelse af Vækst- og Beskæftigelses-

pagten, herunder øget fokus på bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed.

Den danske holdning er, at det europæiske semester er et meget vigtigt instrument til at sikre en

sund økonomi i de enkelte lande, der også vil gavne stabiliteten og velstanden i resten af EU.

Den danske regering mener, at hovedfokus for arbejdet med en styrket ØMU bør være på im-

plementeringen af de allerede besluttede reformer af det økonomiske samarbejde og den finan-

sielle regulering samt initiativerne vedr. bankunion mv. Fra dansk side lægges vægt på, at de kon-

krete initiativer er åbne for de ikke-eurolande, som måtte ønske at deltage. Danmark indgår åbent

og konstruktivt i drøftelserne og afveje fordele og ulemper for Danmark ved de enkelte forslag,

herunder i forhold til eventuel dansk deltagelse i de tiltag, som måtte være relevante og åbne for

ikke-eurolande, bl.a. ud fra et grundlæggende ønske om, at Danmark skal være så tæt på kernen

som muligt. En præcis dansk holdning må afvente evt. konkrete forslag.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Mødet i DER den 27. – 28. juni 2013 har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den

17. maj 2013 til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Tilknytning af protokol om anvendelsen af Den Europæiske Unions Charter om

Grundlæggende Rettigheder i Den Tjekkiske Republik

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

I oktober 2009 traf Det Europæiske Råd en beslutning om tilføjelse af tjekkisk protokol til EU-traktaterne

vedr. Chartret for Grundlæggende Rettigheder som led i processen for tjekkisk ratifikation af Lissabon-traktaten.

I overensstemmelse med dette tilsagn ventes Det Europæiske Råd den 27.-28. juni at træffe beslutning om manda-

tet for en regeringskonference til behandling af forslaget om tilføjelse af protokollen, hvilket ventes at ske i skriftlig

procedure uden forudgående indkaldelse af et konvent.

2. Baggrund

I 2009 gjorde Tjekkiet landets ratificering af Lissabon-traktaten afhængig af, at Tjekkiet fik til-

knyttet protokol om anvendelsen af Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Ret-

tigheder, i stil med den protokol som Polen og Det Forenede Kongerige (UK) havde fået vedta-

get i forhold til Chartret i 2007.

Med henblik på at opnå støtte til Lissabon-traktaten for alle EU27-medlemslande vedtog Det

Europæiske Råd den 29.-30. oktober 2009, at man ved indgåelsen af den næste tiltrædelsestraktat

og i overensstemmelse med EU-landenes respektive forfatningsmæssige bestemmelser ville knyt-

te en protokol om anvendelsen af Chartret i Tjekkiet til traktaten om Den Europæiske Union

(TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUF). Tjekkiet fik dermed po-

litisk tilsagn om at landet, efter Lissabon-traktatens ikrafttrædelse, vil blive omfattet af den eksi-

sterende protokol (protokol nr. 30), som Polen og UK forhandlede hjem i 2007.

3. Formål og indhold

DER’s beslutning om, at protokol nr. 30 også kan finde anvendelse i Tjekkiet, betyder i praksis,

at titlen, præamblen og den dispositive del af protokol nr. 30 ændres således, at de omfatter

Tjekkiet på samme måde, som de omfatter Polen og UK.

Protokol nr. 30 består af to dele: 1) en præambel med indledende bemærkninger om baggrunden

for protokollen og 2) to artikler, som må opfattes som hovedbudskaberne i protokollen.

Protokollen indeholder efter sit indhold både i præamblen og i artiklerne en række præciseringer

af visse aspekter af Chartrets anvendelse i UK og i Polen og adresserer navnlig spørgsmålet om

nationale domstoles anvendelse af Chartrets bestemmelser i forhold til national ret. I protokol-

lens præambel understreges en række af de almindelige grundbetingelser for Chartret, som både

fremgår af Lissabon-traktatens bestemmelser og af Chartret selv. Det understreges således, at

Chartret først og fremmest bekræfter de rettigheder, friheder og principper, som allerede er an-

erkendt i Unionen, og gør dem mere synlige, uden dog dermed at skabe nye rettigheder og prin-

cipper.

Protokollens to artikler understreger generelt, at Chartret ikke giver øget kompetence til EU-

domstolen eller til nationale britiske eller polske domstole herunder til at tilsidesætte national

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lovgivning med henvisning til Chartret. Desuden understreges særligt vedrørende Chartrets kapi-

tel IV om sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder, at Chartret ikke skaber rettigheder, der

kan håndhæves juridisk i Polen eller UK. Det var især dette element, som i sin tid blev fremhæ-

vet af begge lande som den primære bekymring. Det nævnes endelig, at, såfremt Charteret i en

bestemmelse henviser til national lovgivning og praksis, finder den kun anvendelse for rettighe-

der og principper, som er anerkendt i Polen og UK.

Chartret om Grundlæggende Rettigheder er i dansk optik et udtryk for et ønske om at samle og

anskueliggøre de forskellige rettigheder og principper, som allerede anerkendes i EU efter Nice-

traktatens TEU artikel 6, stk. 2, der henviser til menneskerettighedskonventionen, medlemssta-

ternes fælles forfatningsmæssige traditioner og generelle principper for fællesskabsretten (nu

TEU art. 2 og art. 6). Chartret blev oprindeligt vedtaget i december 2000 som et politisk binden-

de instrument. Den 12. december 2007 blev Chartret genproklameret og med Lissabon-traktaten

gjordes det juridisk bindende.

For helhedens skyld bemærkes, at stats- og regeringscheferne på DER i juni 2009, som en del af

indrømmelsen til Irland ved ratificering af Lissabon-traktaten, vedtog en afgørelse, der bl.a. præ-

ciserede, at hverken Chartret eller Lissabon-traktatens RIA-bestemmelser berører omfanget eller

anvendeligheden af den irske forfatnings beskyttelse af retten til liv samt familie og uddannelse.

Den tjekkiske protokol har været forsinket i forhold til den irske protokol, som blev vedtaget i

maj 2012, fordi Europa-Parlamentets AFCO-udvalg først den 16. maj 2013 har vedtaget betænk-

ning om sagen, jf. afsnit om Europa-Parlamentets udtalelser.

Tilknytning af protokollen til traktaterne vil skulle gennemføres ved en traktatændring gennem

den almindelige traktatændringsprocedure, jf. artikel 48, stk. 2 i TEU og vil skulle ratificeres i alle

medlemslande i henhold til medlemslandenes respektive forfatninger.

Det forventes at formanden for Rådet, jf. TEU artikel 48, stk. 4, vil indkalde til en kort rege-

ringskonference for ved enstemmighed at vedtage tilknytningen af protokollen om anvendelsen

af Chartret om Grundlæggende Rettigheder i Tjekkiet til EU-traktaterne. Ændringerne vil træde i

kraft efter at være blevet ratificeret af alle medlemslande i overensstemmelse med deres forfat-

ningsmæssige bestemmelser.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

I henhold TEU artikel 48, stk. 3, første afsnit skal Europa-Parlamentet høres. Europa-

Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender (AFCO) har den 22. maj 2013 accepteret

Det Europæiske Råds forslag om, at der ikke skal indkaldes et konvent med henblik på tilføjelse

af en protokol om anvendelsen af Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Ret-

tigheder i Tjekkiet til EU-traktaterne (dok. nr. P7_TA(2013)0208).

Endvidere har Europa-Parlamentet den 22. maj 2013 afgivet en negativ udtalelse (dok. nr.

P7_TA(2013)0209), hvori de anbefaler, at Tjekkiet ikke bliver omfattet af protokol nr. 30 om

anvendelsen af Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder i Polen og i

UK, bl.a. med henvisning til den interne drøftelse af protokollen, som aktuelt pågår i Tjekkiet og

herunder at der hersker tvivl om, hvorvidt det tjekkiske parlament er villigt til at fuldføre ratifice-

ringen af den nye protokol. I betænkningen anføres således, at Europa-Parlamentet opfordrer

DER til ikke at behandle den foreslåede tilføjelse til traktaterne, idet Europa-Parlamentet anfø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rer, at protokol nr. 30 giver anledning til retsusikkerhed og politisk forvirring og dermed under-

minerer Unionens bestræbelser på at opnå og fastholde et ensartet højt og lige niveau for beskyt-

telsen af rettighederne. Denne udtalelse er ikke juridisk bindende for Rådet.

5. Nærhedsprincippet

Da der er tale om tilknytning af en protokol til EU-traktaterne kan dette kun ske på EU-niveau,

og forslaget vurderes derfor at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Protokollen ændrer ikke på forholdet mellem EU og dens medlemsstater. Protokollen vil dog

skulle ratificeres i Danmark.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at støtte, at der indkaldes til en regeringskonference med henblik på at vedta-

ge ændringen til EU-traktaterne vedrørende forslag om tilknytning af protokol om anvendelsen

af Chartret om Grundlæggende Rettigheder i Tjekkiet i overensstemmelse med tilsagnet fra Det

Europæiske Råds møde den 29.-30. oktober 2009.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at der tilknyttes en protokol om anvendelsen af Chartret om Grundlæggende

Rettigheder i Tjekkiet til EU-traktaterne i overensstemmelse med det tilsagn, som EU-landene

gav til Tjekkiet i 2009 som betingelse for tjekkisk ratificering af Lissabon-traktaten.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om sagen forud for DER den 29.-30. oktober

2009 i forbindelse med henholdsvis orientering forud for DER den 28. oktober 2009 og afrap-

portering den 5. november 2009. Herudover blev Europaudvalget orienteret om sagen den 23.

oktober 2009 forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) 26.-27. ok-

tober 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Initiativet vedrørende grundlæggende værdier, demokrati og retsstatsprincipper i EU

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Tyskland, Danmark, Nederlandene samt Finland har fremsendt et fællesbrev vedrørende en mere effektiv meka-

nisme til sikring af de fælles værdier i medlemsstaterne. På rådsmødet vil initiativet blive drøftet.

2. Baggrund

På initiativ af Tyskland har udenrigsministrene fra Tyskland, Danmark, Finland og Nederlandene

fremsendt vedhæftede fællesskrivelse til kommissionsformanden vedrørende

en mere effektiv monitorering af grundlæggende værdier og retsstatsprincipper i EU. Initiativet

blev præsenteret på rådsmøde (generelle anliggender) den 22. april 2013.

Baggrunden for initiativet er ønsket om en horisontal drøftelse af begrænsningerne i Lissabon-

traktaten, herunder den såkaldte artikel 7 procedure der muliggør suspension af stemmerettighe-

der i tilfælde af grove overtrædelser af de fælles værdier, bl.a. i lyset af erfaringerne fra Ungarn-

sagen.

3. Formål og indhold

Brevet indeholder i bløde vendinger forslag om en mekanisme, hvorefter Kommissionen gives

mulighed for at behandle problemer i en medlemsstat på et tidligt tidspunkt og – under forud-

sætning af tilstrækkelige opbakning blandt medlemsstaterne – kan anmode det pågældende land

om at rette op på problemerne. I denne forbindelse kan overvejes en række forskellige optioner,

herunder introduktionen af en struktureret politisk dialog, at bringe emnet op for Rådet på et

tidligt tidspunkt, eller at der indgås bindende aftaler mellem Kommissionen og den pågældende

medlemsstat. Som en sidste udvej kunne suspension af EU midler være en mulighed. Der lægges

ikke op til traktatændringer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er ikke blevet hørt.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På rådsmødet den 22. april blev præsentationen af initiativet efterfulgt af en bred politisk drøftel-

se (hele 24 delegationer tog ordet), hvorved kunne konstateres, at et klart flertal af medlemslan-

dene støttede, at der blev arbejdet videre med initiativet, mens et mindretal ud fra forskellige be-

grundelser forholdt sig skeptisk. Kun få delegationer erklærede sig decideret imod initiativet med

bl.a. argumenter om, at man skulle undgå at duplikere Europarådets arbejde.

Mange af de positive delegationer betonede behovet for at sikre, at en ny mekanisme var både

upartisk og objektiv og måtte undgå at duplikere eksisterende strukturer og institutioner. Det

blev samtidig understreget, at initiativet ikke skulle tage sigte på at indføre nye sanktioner, lige-

som der gennemgående udtryktes behov for at sikre et solidt grundlag for det videre arbejde in-

den for rammerne af det nuværende traktatgrundlag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil arbejde for at fremme initiativet inden for de mulige rammer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 19. april 2013 til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Kommissionens forslag til revision af EU’s Personalevedtægt

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender). Nye afsnit

er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 13. december 2011 forslag til revision af EU’s Personalevedtægt, der regulerer

de EU-ansattes ansættelsesvilkår, herunder særligt karriere-, løn- og pensionsforhold. Forslaget vil ifølge Kommis-

sionen isoleret set bidrage til en reduktion i antal ansatte i EU-institutionerne på 5 pct. i perioden 2013-2017

samt nedbringe udgifterne til administration med 1,3 mia. euro i alt i samme periode samt med 1 mia. euro årligt

herefter ved fuld indfasning.

Rådet er nået til enighed om et delvis forhandlingsmandat på de væsentligste områder vedr. revisionen af Personale-

vedtægten for EU-ansatte. Det irske EU-formandskab har påbegyndt trilog-forhandlingerne med Europa-

Parlamentet i midten af maj 2013. Forhandlingerne med Europa-Parlamentet er vanskelige, idet Europa-

Parlamentet ønsker en betydelig mindre vidtgående reform af Personalevedtægten, end Rådet med indeværende forhand-

lingsmandat har lagt op til.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 13. december 2011 forslag til revision af EU’s Personaleved-

tægt (KOM (2011) 890/3.

3. Hjemmelsgrundlaget

Forslaget fremsættes i henhold til Traktaten om den Europæiske Unions funktionsmådes artikel

336. Heri fastsættes, at Europa-Parlamentet og Rådet udfærdiger ved forordning efter den al-

mindelige lovgivningsprocedure og efter høring af de øvrige interesserede institutioner vedtægten

for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte.

4. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s Personalevedtægt, kan det kun behandles på

EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

Kommissionen har fremsat forslag til revision af EU’s Personalevedtægt, der regulerer de EU-

ansattes ansættelsesvilkår, herunder særligt karriere-, løn- og pensionsforhold. Forslag er fremsat

således, at de bevillingsmæssige konsekvenser heraf kan indarbejdes i den flerårige finansielle

ramme for EU’s budget for 2014-2020.

Kommissionens forslag har følgende hovedelementer:

Personalereduktion

Kommissionen foreslår at reducere antal årsværk i EU-institutionerne med 5 pct., der indfases

med en årlig reduktion på 1 pct. i perioden 2013-2017. Kommissionen oplyser, at reduktionen vil

blive realiseret ved ikke at genbesætte alle ledige stillinger. Forpligtelsen til at reducere antal års-

værk forslås indskrevet i Personalevedtægten, således at reduktionen ikke kan fraviges i forbin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delse med de årlige budgetforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet, hvor antal ansat-

te i EU-institutionerne almindeligvis også fastsættes.

Ekstraskatten på de EU-ansattes løn

Der blev i 1982 som følge af virkningerne af oliekrisen indført en såkaldt ekstraskat på de EU-

ansattes løn, der – på trods af forbedringerne i den økonomiske situation – er blevet videreført

lige siden. Provenuet fra skatten tilgår EU’s budget. Kommissionen foreslår at sætte ekstraskat-

ten op fra de nuværende 5,5 pct. til 6 pct. Det bemærkes, at der er en række undtagelser og fra-

dag fra betalingen af ekstraskatten, der på baggrund heraf skønnes reelt at beløbe sig til under 2

pct. af grundlønnen.

Pensionssystemet

Pensionsalderen foreslås forhøjet fra 63 til 65 år for alle ansatte, der tiltræder efter 1. januar 2013.

For ansatte under 60 år tiltrådt før denne dato gælder en række overgangsbestemmelser, således

at forhøjelsen af pensionsalderen kun har fuld effekt for ansatte under 30 år.

Førtidspensionsalderen foreslås forhøjet fra 55 til 58 år. Endvidere foreslås andelen af de ansatte,

der kan gå på førtidspension uden reduktion i pensionen, nedsat fra 10 pct. årligt til 5 pct. årligt.

Arbejdstid

Kommissionen foreslår en forhøjelse af den ugentlige arbejdstid – uden lønmæssig kompensati-

on – fra 37,5 timer til 40 timer pr. uge. Kommissionen oplyser, at forslaget skal bidrage til reduk-

tionen på 5 pct. i antal årsværk.

Flekstid

Kommissionen finder, at flekstid udgør et instrument til at sikre balance mellem arbejds- og pri-

vatlivet samt til at sikre kønsbalance i EU-institutionerne. Kommissionen ønsker derfor, at mu-

ligheden for flekstid fremgår direkte af Personalevedtægten, hvilket ikke er tilfældet i dag.

Årlig hjemrejse

Kommissionen foreslår at reducere den maksimale rejsetid forbundet med den årlige hjemrejse

for EU-ansatte fra 6 dage til 3 dage. Kommissionen foreslår endvidere, at tillægget til finansiering

af hjemrejsen ikke længere beregnes på baggrund af afstanden mellem en EU-ansats tjenestested

og den pågældendes hjemsted, men derimod på baggrund af flydistancen. Herudover vil det

fremadrettet ikke være muligt at få finansieret hjemrejse uden for EU’s territorium.

Åbenhed

EU’s institutioner og agenturer udmønter Personalevedtægten på baggrund af implementerings-

bestemmelser, der fastlægger mere specifikke forhold vedrørende de enkelte ansættelsessteder.

Kommissionen foreslår, at Kommissionens egne implementeringsbestemmelser fremover auto-

matisk skal være gældende med mindre et ansættelsessted specifikt ansøger om at kunne fravige

de generelle regler. EU-domstolen vil oprette et register med alle tilfældene af fravigelser fra de

generelle implementeringsbestemmelser.

Karrierestruktur for assistenter og sekretærer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår – med henblik på at sikre bedre sammenhæng mellem løn og ansvar –, at

de to højeste lønklasser for assistenter og sekretærer (AST 10 og 11) fremadrettet forbeholdes

ansatte, der har personaleansvar, ansvar for budgetlægning eller beklæder koordinationsfunktio-

ner.

Der foreslås endvidere oprettet en ny personalekategori for sekretærer og kontorpersonale, der

har lavere startløn og lavere forfremmelsesrater end den nuværende karrierestruktur. Kommissi-

onen begrunder forslaget med hensynet til at skabe bedre sammenhæng mellem på den ene side

ansvar og på den anden side aflønning.

Kontraktansatte

Kommissionen ønsker at forlænge den maksimale ansættelsesperiode for kontraktansatte fra 3 til

6 år. Endvidere ønsker Kommissionen, at kontraktansatte fremover skal kunne deltage i interne

ansættelsesprøver.

Geografisk balance

EU’s Personalevedtægt fastsætter, at ansættelse skal ske på den bredest mulige geografiske basis.

Det kan imidlertid konstateres, at visse lande er underrepræsenteret i forhold til deres andel af

EU’s befolkning.

Kommissionen forslår på baggrund heraf, at EU-institutionerne skal kunne tage initiativer til at

imødegå langvarig og betydelig underrepræsentation af visse lande. Fem år efter ikrafttræden her-

af skal Kommissionen fremlægge en rapport om resultaterne heraf.

Metode til regulering af EU-ansattes løn og pensioner

Kommissionen foreslår en ny metode for de årlige reguleringer af de EU-ansattes løn og pensio-

ner, der fremadrettet skal beregnes på baggrund af lønudviklingen for nationale embedsmænd i

Unionens 27 medlemsstater, hvor metoden i dag er baseret på en referencegruppe af 8 lande.

Der foreslås samtidig en ny undtagelsesbestemmelse, der tillader at undlade/ændre procentsatsen

for reguleringen af de EU-ansattes løn og pension, hvis to betingelser er opfyldt. For det første

skal Kommissionens økonomiske fremskrivninger viser et BNP-fald i Unionen i året for lønju-

steringen. For det andet skal forskellen mellem ændringen i BNP og den foreslåede lønstigning

overstige 2 procentpoint..

Kommissionen lægger op til at videreføre løn- og tillægsniveauet samt grundprincipper bag den

nuværende overvejende anciennitetsbaserede karrierestruktur.

Kommissionen vurderer, at forslaget til revision af Personalevedtægten isoleret set vil nedbringe

udgifterne til administration på EU’s budget med i alt 1,3 mia. euro i perioden 2013-2020, hvilket

svarer til en reduktion på under 2 pct., samt med 1 mia. euro årligt herefter ved fuld indfasning i

forhold til en situation uden ændringer i Personalevedtægten.

Kommissionens forslag til udgifterne til administration 2014-2020 indebærer dog en samlet stig-

ning på i alt 6,3 mia. euro i forhold til lofterne for 2007-13, hvilket svarer til en procentvis stig-

ning på 11 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådets delvise forhandlingsmandat

Det delvise forhandlingsmandat indeholder ændringsforslag på fire væsentlige områder:

Pensioner

I Kommissionens oprindelige forslag foreslås pensionsalderen hævet fra 63 til 65 år for alle an-

satte. I Rådets forhandlingsmandat lægges der op til, at pensionsalderen bliver sat op til 67 år for

nyansatte, og at indfasningsperioden for den nye pensionsalder (65 år) for de eksisterende ansatte

forkortes med 10 år. Herudover lægges der med forhandlingsmandatet op til, at de EU-ansattes

egetbidrag til finansieringen af deres personlige pensionsordninger forhøjes fra de nuværende 33

pct. til 45 pct. Endelig lægges der op til at afskaffe muligheden for førtidspension uden tilsvaren-

de reduktion i pensionsudbetalingen.

Toårig fastfrysning af løn og pension og genindførelse af ekstraskatten

Rådets forhandlingsmandat lægger op til en fastfrysning af de EU-ansattes løn og pensionsregu-

lering i 2013 og 2014 i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd, 7.- 8.

februar 2013.

Herudover lægges der op til, at ekstraskatten genindføres fra 1. juli 2013 og forhøjes fra 5,5 til 6

pct., idet beskatningsgrundlaget samtidig udvides. EU-ansatte har tidligere kunne trække en stor

andel af deres grundløn fra, så den reelle beskatningsgrundlag for ekstraskatten var betydeligt

lavere end de 5,5 pct. Det vil ændringsforslaget gøre op med, så den reelle beskatningsgrundlag

bliver tæt på 6,0 pct. Herudover vil pensionsudbetalinger også være underlagt ekstraskatten.

Metoden til årlig løn- og pensionsregulering

Rådets forhandlingsmandat er tæt knyttet til Kommissionens forslag til metode. De EU-ansattes

løn og pensioner reguleres ved at opgøre den reale lønudvikling for embedsværket i 8 medlems-

stater (Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Storbritanni-

en). Herefter justeres for inflationen i Belgien.

I Rådets forhandlingsmandat har man dog tilført en række lofter, der sætter grænser for den årli-

ge udvikling i løn og pensionsreguleringen. Vigtigst er, at den årlige løn og pensionsregulering

afgrænses til at kunne fluktuere ml. 0,0-2,0 pct. Herudover lægges der op til, at den regulerings-

sats som metoden når frem til (fx 1,9 pct.) konsekvent fratrækkes 0,5 pct. (dvs. løn og pensions-

regulering på 1,4 pct. i ovennævnte eksempel). Endelig har man tilføjet en undtagelsesbestem-

melse, så en BNP vækst i EU på 0,0 pct. eller derunder, vil resultere i en løn- og pensionsregule-

ring på 0,0 pct.

Karrierestruktur

Karrierestrukturen for EU-ansatte er inddelt i lønklasser, der igen er inddelt i en række trin. En

ansat stiger automatisk et trin hvert andet år, mens oprykning til en ny klasse sker ved forfrem-

melse. For indeværende er en given procentsats (svingende mellem 20 - 33 pct.) af ansatte i en

bestemt lønklasse garanteret forfremmelse hvert år. Der er således ikke – som i Danmark – tale

om, at en bestemt stilling er forbundet med en bestemt lønklasse. Det er således eksempelvis

muligt at opnå højeste lønklasse uden ledelsesansvar.

Med Rådets forhandlingsmandat lægges der op til, at der indføres et loft for hvilken grad, der kan

opnås, alene på baggrund af anciennitet. For akademikere (AD – med lønklasserne AD5-AD16),

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sættes loftet ved AD11. For kontorfunktionærer (AST – med lønklasserne AST1-AST11) fast-

sættes loftet ved AST9. Lønklasser over loftet reserveres til specifikke poster med betydelig an-

svar, hvor posten opnås ved ansøgning. Der lægges også op til en nedjustering af procentsatser-

ne, der garanterer ansatte i en given lønklasse forfremmelse hvert år. Som modydelse lægger Rå-

det op til en hurtigere forfremmelse af særligt dygtige medarbejdere. Stillinger i AD12-AD13 kan

således søges af ansatte i de tre foregående lønklasser.

6. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets Retsudvalg fremlagde den 25. april 2012 en rapport vedrørende Kommissio-

nens forslag til revision af EU’s Personalevedtægt. Parlamentets holdning har endnu ikke været fo-

relagt Plenarforsamlingen.

Europa-Parlamentets Retsudvalg tilslutter sig overordnet set Kommissionens forslag, idet Retsud-

valget dog har slettet henvisningen i den interinstitutionelle aftale til, at EU-institutionerne, herunder

Parlamentet, er forpligtet til at implementere reduktionen på 5 pct. i antal årsværk. ligesom Parla-

mentets Retsudvalg foreslår at forøge lønnen for assistenter og kontorpersonale i forhold til Kom-

missionens forslag.

Herudover foreslår Retsudvalget strengere habilitetskrav og konkurrenceklausuler for ansættelse i

EU-institutionerne, forbedring af mulighederne for at tage orlov for at passe et handikappet eller

alvorligt sygt barn samt bedre beskyttelse af whistle blowers.

Europa-Parlamentet har i trilog-forhandlingerne med Rådet givet udtryk for, at det opfatter Rådets

forhandlingsmandat til revision af Personalevedtægten, som for vidtgående. Europa-Parlamentet

har konkret kritiseret Rådets forslag til ny metode for løn- og pensionsregulering, reformerne af

pensionssystemet samt reformen af karrierestrukturen.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

EU’s Personalevedtægt har betydning for udgifterne til administration på EU’s budget. EU’s årli-

ge budgetter resulterer i et dansk bidrag hertil, som skal opføres på de årlige finanslove.

8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesni-

veauet

Kommissionen oplyser, at forslaget til revision af Personalevedtægten isoleret set vil reducere

stigningen i udgifterne til administration på EU’s budget med i alt 1,3 mia. euro i perioden 2013-

2020 samt med 1 mia. euro årligt herefter ved fuld indfasning i forhold til en uændret viderefø-

relse af reglerne i Personalevedtægten. For Danmark vil forslaget isoleret set indebære en reduk-

tion i stigningen af det danske bidrag til administration på EU’s budget på i alt ca. 200 mio. kr. i

perioden 2013-2020 samt herefter med 150 mio. kr. årligt ved fuld indfasning af forslaget til revi-

sion af EU’s Personalevedtægt. Hvis Kommissionens forslag til EU’s budget for 2013 samt

Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme 2014-2020 vedtages uændret, skønnes

Danmarks bidrag til finansieringen af EU’s administrative udgifter 2013-2020 at beløbe sig til i

gennemsnit ca. 1,4 mia. kr. pr. år.

Med aftalen på Det Europæiske Råd i februar 2013 om den flerårige finansielle ramme for 2014-

2020 samt senest vedtagne 2013-budget, skønnes Danmarks bidrag til finansieringen af EU's

administrative udgifter for 2013 - 2020 at beløbe sig til i gennemsnit ca. 1,3 mia. kr. pr. år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Høringer

Ikke relevant.

10. Regeringens holdning

Regeringen lægger vægt på, at revisionen af EU’s Personalevedtægt medvirker til at reducere

EU’s udgifter til administration i forbindelse med den flerårige finansielle ramme for 2014-2020

samt fører til en betydelig modernisering af løn- og ansættelsesvilkårene for EU’s ansatte, som

kan bidrage til mere effektiv opgavevaretagelse i EU’s institutioner.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at revisionen bidrager til at reducere udgifterne til EU’s

pensionssystem, der forventes at stige kraftig i de kommende år.

Regeringen finder, at Kommissionens forslag indeholder visse positive elementer, men at det på

en række punkter ikke er ambitiøst nok. Det skal ikke mindst ses i lyset af konsolideringsbestræ-

belserne i EU's medlemslande, der mange steder har medført mere vidtgående reformer af de

ansattes vilkår og rammer for arbejdet, end Kommissionen foreslår for de EU-ansatte.

Regeringen har derfor arbejder for følgende i de forhandlingerne, der har været gennemført i

Rådet:



En yderligere prioritering og reduktion i antal årsværk udover Kommissionens forslag.

En modernisering af karrierestrukturen, således at der fremadrettet er færre lønforhøjelser

alene baseret på anciennitet og generelt en bedre sammenhæng mellem løn og præstationer,

herunder via en yderligere tilpasning af lønstrukturen for assistenter og sekretærer i forhold

til den af Kommissionen foreslåede.

En ny metode til de årlige reguleringer af de EU-ansattes løn og pensioner, der sikrer Rådet

medindflydelse på, hvornår undtagelsesbestemmelsen tages i anvendelse. Fra dansk side er

man kritisk overfor udvidelsen af referencegruppen fra 8 til 27 lande, idet dette forventes at

medføre højere lønstigninger, som er uafhængig af det udførte arbejde.

En yderligere forhøjelse af pensions- og førtidspensionsalderen samt kobling af pensions-

og førtidspensionsalder til udviklingen i middellevetiden samt tiltag til at reducere pensi-

onsniveauet.

En reduktion i de EU-ansattes tillæg, herunder en udfasning af udetillægget for ansatte, der

har været ansat længe på samme tjenestested.



Regeringen støtter Kommissionens forslag om, at EU-institutionerne skal kunne tage initiativer

til at imødegå langvarig og betragtelig underrepræsentation af visse lande.

Regeringen støtter desuden tiltag vedrørende habilitetskrav, konkurrenceklausuler og whistleblo-

wing, der kan bidrage til at sikre EU-institutionernes uafhængighed samt beskytte ansatte, der

måtte påpege uregelmæssigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De danske prioriteter er i vid udstrækning indeholdt i rådets forhandlingsmandat, der er udførligt

beskrevet i ovenstående afsnit 5.

Det bemærkes dog, at EU’s stats- og regeringschefer på Det Europæiske Råd i februar 2013 blev

enige om, at en 5 pct. reduktion i antallet af EU-ansatte i perioden 2013-2017 var tilstrækkeligt.

Det bemærkes endvidere, at et flertal i Rådet har accepteret at indføre en automatisk undtagel-

sesbestemmelse vedrørende metoden til løn- og pensionsregulering frem for, at Rådet har en

skønsmæssig kompetence til at beslutte, hvornår undtagelsesbestemmelse skal tages i anvendelse.

Den automatiske undtagelsesbestemmelse tages i brug ved en årlig BNP-realvækst på 0,0 pct.

eller derunder, hvilket indebærer nulvækst for de EU-ansattes løn- og pensionsregulering.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En meget stor gruppe af lande, herunder Danmarks traditionelle allierede i budget- og admini-

strationspolitiske spørgsmål, finder Kommissionens forslag til revision af EU’s Personalevedtægt

klart utilstrækkelig og vil arbejde for mere vidtgående reformer heraf, der medfører væsentligt

større budgetforbedringer på EU’s budget og en modernisering af personalepolitikken.

Rådets forhandlingsmandat er resultatet af en velkoordineret indsats fra en denne store gruppe af

lande.

En mindre gruppe af lande finder, at Kommissionen med forslaget har fundet det rette balance

mellem budgetforbedringer og opretholdelse af de nuværende attraktive løn- og ansættelsesvilkår

for de EU-ansatte.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er orienteret ved grund- og nærhedsnotat af 8. februar 2012, samle-

notat af 23. oktober 2012 og finansministerens forelæggelse af forhandlingsoplæg den 2. novem-

ber 2012.