PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3250 - udenrigsanl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 12. juni 2013

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 24. juni 2013

SAMLENOTAT

1. Vestbalkan .....................................................................................................................................2

2. Østligt Partnerskab .......................................................................................................................6

3. Mellemøsten .................................................................................................................................8

4. Afghanistan ................................................................................................................................. 10

5. Sydlige naboer (arabiske forår, Syrien)....................................................................................... 12

6. Menneskerettigheder – retningslinjer om tros- og ytringsfrihed samt LGBTI-personers

(

Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender & Intersex) menneskerettigheder .................................... 15

7. Klimaændringer .......................................................................................................................... 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Vestbalkan

KOM (2013) 0205

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet (almindelige anliggender) ventes på baggrund af Kommissionens ’forårspakke’ at drøfte og evt. tage stilling

til spørgsmålet om opstart af optagelsesforhandlinger med Serbien og FYROM/Makedonien og start af forhand-

linger med Kosovo om en Stabiliserings- og Associeringsaftale (SA-aftale). Der ventes endvidere på mødet i Rådet

(udenrigsanliggender) en drøftelse af den politiske udvikling på det vestlige Balkan med fokus på samme lande.

2. Baggrund

Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste fremlagde forud for mødet i Rådet (almindelige

anliggender) den 22. april den såkaldte ’forårspakke’, der som opfølgning på Rådets konklusioner

fra 11. december 2012 om EU’s udvidelse vurderer de fremskridt, som Serbien, Kosovo og FY-

ROM/Makedonien har gjort i deres respektive udvidelsesspor.

Rådet (almindelige anliggender) ventes den 25. juni 2013 på baggrund af forårspakken at drøfte

og evt. tage stilling til spørgsmålet om opstart af optagelsesforhandlinger med Serbien og FY-

ROM/Makedonien og start af forhandlinger med Kosovo om en Stabiliserings- og Associerings-

aftale (SA-aftale). Der ventes endvidere en kortere drøftelse af den politiske udvikling på Vest-

balkan med fokus på samme lande i Rådet (udenrigsanliggender) den 24. juni 2013.

3. Formål og indhold

Der ventes en drøftelse af Kommissionens forårspakke med vedtagelse af rådskonklusioner om

Serbien, Kosovo og FYROM/Makedonien og – afhængigt af udfaldet af Rådets drøftelser – en

rådsbeslutning om opstart af forhandlinger om en SA-aftale med Kosovo.

Serbien og Kosovo

Serbien og Kosovo indgik den 19. april 2013 en historisk aftale om en normalisering af det bila-

terale forhold. Aftalen blev indgået efter 10 møder mellem de to premierministre i den af EU

faciliterede politiske højniveaudialog, der blev igangsat sidste efterår. Aftalen består af 15 punk-

ter. Det har været væsentligt med aftalen på den ene side at få afviklet de parallelle strukturer i

det nordlige Kosovo og samtidig at anerkende, at den serbiske del af befolkningen i Kosovo har

særlige behov, der må adresseres. Væsentlige punkter i aftalen er bl.a.: Etablering af en sammen-

slutning af serbiske kommuner i Kosovo, der skal fungere inden for de eksisterende juridiske

rammer i Kosovo. Bekræftelse af princip om én politistyrke i Kosovo, og integration af politi fra

det nordlige Kosovo heri. Bekræftelse af princip om ét retsvæsen inden for rammerne af Koso-

vos lovgivning med nedsættelse af en permanent appeldomstol i det nordlige Kosovo med et

flertal af kosovo-serbiske dommere. Parterne har endvidere aftalt ikke at ville blokere for hinan-

dens fremskridt i de respektive EU-spor.

På baggrund heraf konkluderede Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste den 22. april i

den fælles forårsrapport, at Serbien har opfyldt de i Rådskonklusionerne fra december 2012 op-

stillede krav om at sikre en synlig og bæredygtig forbedring i forholdet til Kosovo koblet med at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opretholde momentum i den øvrige reformdagsorden og derfor anses parat til at påbegynde EU-

optagelsesforhandlinger. For Kosovo er konklusionen i forårsrapporten, at Kosovo har leveret

på de i fremskridtsrapporten opstillede tekniske kriterier – koblet med at skabe forbedringer i

forholdet til Serbien, hvorved der kan anbefales opstart af forhandlinger om en Stabiliserings- og

Associeringsaftale.

Den 22. maj indgik de to premierministre som opfølgning på normaliseringsaftalen en imple-

menteringsplan, der udmønter aftalen. Tekniske forhandlinger om de enkelte delkomponenter

pågår og forventes afsluttet inden jul med væsentlige milepæle undervejs, herunder med flere

inden rådsmødet. Forventningen er, at de to lande vil arbejde seriøst og målrettet med gennem-

førelsen af planen, om end en implementering i praksis er omgærdet af stor modstand i visse dele

af befolkningen, bl.a. i det nordlige Kosovo.

Rådet vil på baggrund af aftalen samt Kommissionens og den Fælles Udenrigstjenestes anbefa-

ling tage stilling til indledning af optagelsesforhandlinger med Serbien samt evt. opfordre Kom-

missionen til at påbegynde udarbejdelse af forhandlingsdirektiver i relation hertil.

Fsva. Kosovo vil Rådet tage stilling til anbefalingen i forårsrapporten om at indlede forhandlin-

ger om en SA-aftale. Anerkendelsesproblematikken (5 EU-lande anerkender ikke Kosovo) bety-

der, at det ikke vil være muligt at opnå tilslutning til en sædvanlig blandet aftale, dvs. en aftale

indeholdende elementer af både EU- og medlemsstatskompetence, henset til behovet for natio-

nal ratifikation heraf. Der arbejdes derfor i stedet på en model med en smallere EU-aftale, dvs.

en aftale uden elementer af ren medlemsstatskompetence. Denne afgrænsning ventes fastlagt i

forhandlingsdirektiverne, som Rådet samtidig vil skulle vedtage.

FYROM/Makedonien

Rådet traf den 11. december 2012 beslutning om, at man med sigte på Det Europæiske Råds evt.

stillingtagen til indledning af optagelsesforhandlinger i foråret 2013 ville vurdere FY-

ROM/Makedoniens fremskridt fsva. (1) gennemførelsen af reformdagsordenen; (2) fremme af

godt naboskab; (3) tage skridt til at fremme en forhandlet og gensidig acceptabel løsning på nav-

nespørgsmålet med Grækenland.

Den indenrigspolitiske situation i FYROM/Makedonien har i den mellemliggende periode givet

anledning til bekymring. Uoverensstemmelser over budgetbehandlingen i det makedonske par-

lament førte den 24. december 2012 til, at politikere fra det største oppositionsparti samt tilste-

deværende medier blev fjernet fra parlamentet af civilklædte politi- og sikkerhedsstyrker. Opposi-

tionspartiet reagerede i første omgang med at boykotte det makedonske parlament og de forestå-

ende lokalvalg den 24. marts og 7. april 2013 og afviste præsidentens forslag om at nedsætte en

undersøgelseskommission. Regeringen og oppositionen indgik imidlertid den 1. marts en aftale,

der bl.a. fastslår euroatlantisk integration som en overordnet strategisk prioritet for landet, sikrer

en genoptagelse af det normale politiske liv, og understreger parternes støtte til en række nøglere-

former, herunder nedsættelse af en undersøgelseskommission, reform af valgsystemet samt fokus

på ytringsfrihed.

Kommissionen understreger i sin forårsrapport, at gennemførelsen af EU-relaterede reformer i

regi af den Kommissionsdrevne ”High Level Accession Dialogue” (HLAD) trods de nylige in-

denrigspolitiske spændinger generelt er fortsat, at forholdet til naboerne generelt er godt, og at

der er taget skridt i de bilaterale forhold til Bulgarien og Grækenland, herunder med fornyede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forhandlinger om navnesagen. Kommissionen understreger vigtigheden af, at aftalen af 1. marts

2013 snarest gennemføres. Forårsrapporten indeholder ikke en specifik anbefaling om forhand-

lingsstart, men kommissær Füle tilkendegav i forbindelse med rapportens offentliggørelse, at

Kommissionen fortsat står ved den tidligere anbefaling.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Kommissionens forårspakke og evt. beslutninger om at indlede optagelsesforhandlinger/ for-

handlinger om SA-aftaler har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil dog blive tale om konsekvenser for EU’s bud-

get og dermed også statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med, at nyoptagede lande vil tage

del i EU’s politikker på lige fod med de andre medlemslande.

En SA-aftale indebærer normalt positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget

samhandel, øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser, mm. Konsekvenserne lader sig dog vanske-

ligt kvantificere på nuværende tidspunkt, da forhandlingerne ikke er igangsat, men de vurderes

dog små som følge af Kosovos økonomiske størrelse. De statsfinansielle konsekvenser forventes

primært at ske via EU-budgettet. Isoleret set vil nedsatte toldsatser betyde lavere egne indtægter

til EU-budgettet, som i nogen grad vil kunne modvirkes af øget handel.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Efter den historiske aftale mellem Serbien og Kosovo den 19. april 2013 synes der at være poli-

tisk momentum bag en beslutning for begge lande til juni. For Serbien kan det dog ikke udeluk-

kes, at enkelte medlemslande vil stille krav om yderligere gennemførelse af aftalen inden endelig

stillingtagen. For Kosovo synes der for nærværende politisk forståelse for vigtigheden af at sikre

fremdrift i EU-sporet, men anerkendelsesproblematikken og afledt heraf spørgsmålet om det

nærmere indhold af en EU-aftale har medført en teknisk kompliceret drøftelse af forhandlingsdi-

rektiverne i Rådet. Selv om der som udgangspunkt vil være tale om en vurdering af de to landes

fremskridt på grundlag af ”egne meritter”, så forudses der alligevel en vis parallelitet fsva. be-

handlingen af spørgsmålet henset til behovet for indenrigspolitisk opbakning til aftalens gennem-

førelse begge steder.

De fleste medlemslande støtter fortsat en indledning af optagelsesforhandlinger med FY-

ROM/Makedonien, men navnesagen samt bekymringer om fravær af godt naboskab vil fortsat

kunne blokere for en beslutning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker op om EU-medlemskabsperspektivet for landene på det vestlige Balkan. Re-

geringen finder, at Serbien har taget synlige og bæredygtige skridt til at normalisere forholdet til

Kosovo og er på den baggrund rede til at støtte en åbning af optagelsesforhandlinger. Regerin-

gen kan på baggrund af Kommissionens vurdering af Kosovos opfyldelse af de opstillede kriteri-

er støtte indledning af forhandlinger med Kosovo om en Stabiliserings- og Associeringsaftale og

er rede til at udvise fleksibilitet fsva. format og indhold. Regeringen ser gerne en snarlig åbning af

optagelsesforhandlinger med FYROM/Makedonien.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg blev senest orienteret om status for udvidelsen, herunder Kommissi-

onens forårspakke, den 19. april 2013. Spørgsmålet om åbning af forhandlinger med Serbien og

indledning af forhandlinger om en SA-aftale med Kosovo blev forelagt Folketingets Europaud-

valg den 7. december 2012 med henblik på forhandlingsoplæg. Spørgsmålet om indledning af

optagelsesforhandlinger med FYROM/Makedonien blev forelagt for Folketingets Europaudvalg

den 30. november 2011 med henblik på forhandlingsoplæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Østligt Partnerskab

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at have en drøftelse af EU’s Østlige Partnerskab i forbindelse med forberedelse af partnerskabets

udenrigsministermøde i juli i år og topmødet i november. Der ventes en drøftelse af, hvilke elementer, der bør indgå

i erklæringen fra Vilnius-topmødet, samt af status for forhandlingerne om associerings- og frihandelsaftaler med

flere østlige partnere, herunder Ukraine.

2. Baggrund

EU’s Østlige Partnerskab blev lanceret i 2009 og dækker EU’s naboskabspolitik med Hviderus-

land, Ukraine, Moldova, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan. Det Østlige Partnerskab omfatter

et bilateralt og et multilateralt spor. Under det bilaterale spor er målet at fremme partnerlandenes

politiske associering og økonomiske integration med EU. Centralt er forhandlingerne om associ-

eringsaftaler (AA) om politiske spørgsmål og alle sektorområder såsom miljø, energi, transport,

mm. En væsentlig del af associeringsaftalerne er dybe og omfattende frihandelsaftaler (DCFTA),

der dækker store dele af EU’s økonomiske acquis (’dyb’) og omfatter hele spektret af økonomisk

samkvem (’omfattende’). Associeringsaftalerne ratificeres af Europaparlamentet og medlemslan-

dene, inden de træder i kraft. Samarbejdet omfatter også bilaterale aftaler om visumlempelse og

på sigt en eventuel mulighed for visumliberalisering. Der er pt. meget begrænset samarbejde mel-

lem EU og Hviderusland i det bilaterale spor. Det multilaterale spor er organiseret omkring ud-

veksling af erfaringer under fire tematiske platforme, der vedrører demokratisk udvikling, øko-

nomisk integration, energisikkerhed og mellemfolkelige kontakter. Alle seks partnerlande deltager

i det multilaterale samarbejde.

Der vil blive afholdt udenrigsministermøde for partnerskabet den 22. juli 2013 i Bruxelles og

topmøde for partnerskabet den 28.-29. november 2013 i Vilnius. Det forventes, at forhandlin-

gerne om associeringsaftaler (AA) og dybe og omfattende frihandelsaftaler (DCFTA) med Mol-

dova, Georgien og Armenien vil være færdige inden topmødet. Aftalerne vil derefter skulle gen-

nem en længere juridisk-teknisk gennemgang, før de vil kunne underskrives. Visumfaciliterings-

og tilbagetagelsesaftaler med hhv. Aserbajdsjan og Armenien vil muligvis også være færdigfor-

handlede op til topmødet. Den færdigforhandlede AA/DCFTA med Ukraine vil muligvis kunne

underskrives på topmødet, hvis Ukraine vurderes at leve op til EU’s tre krav om fremskridt på

retsområdet, fremskridt på valgområdet, samt om at sikre en generel videreførelse af den politi-

ske og økonomiske reformdagsorden. Kommissionen har den 15. maj vedtaget forslag til råds-

konklusioner, der skal muliggøre de tekniske forberedelser af en eventuel underskrivelse

af associeringsaftalen mellem EU og Ukraine. EU har fortsat sanktioner mod styret i Hviderus-

land, men har for at fastholde en kanal for kritisk dialog suspenderet indrejseforbuddet for den

hviderussiske udenrigsminister Makei, således at han bl.a. vil kunne deltage i topmødet i Vilnius.

3. Formål og indhold

Der lægges op til en generel diskussion af Det Østlige Partnerskab op til partnerskabets uden-

rigsministermøde i juli i år og topmødet i november. Der ventes en drøftelse af, hvilke elementer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der bør indgå i erklæringen fra Vilnius-topmødet, samt af status for forhandlingerne om associe-

rings- og frihandelsaftaler med flere østlige partnere, herunder Ukraine.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes opbakning til Det Østlige Partnerskab, herunder til topmødet i Vilnius. I forhold til

topmødeerklæringen vil nogle EU-lande søge at trække denne i retning af at øge tempoet for

samarbejdet med de østlige partnere. Fra andre EU-landes side lægges der vægt på, at de østlige

partnere først og fremmest leverer på de konkrete reformer, som de indgåede aftaler kræver.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter generelt Det Østlige Partnerskab som EU’s redskab til at knytte de seks part-

nerlande tættere til sig baseret på fælles værdier såsom demokrati, menneskerettigheder og rets-

samfund. Regeringen støtter den meritbaserede tilgang (”more for more”), hvorved de partner-

lande, der udviser størst reformvilje, opnår øget engagement og støtte fra EU. Regeringen lægger

i den forbindelse særligt vægt på, at et øget engagement fra EU baseres på partnerlandets opfyl-

delse af de nødvendige kriterier. Danmark lægger endvidere vægt på at fortsætte en kritisk dialog

med de partnerlande, der i mindre grad lever op til EU’s krav.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Det Østlige Partnerskab har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den

19. april 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Mellemøsten

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret notat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 27. maj 2013. Nye afsnit er markeret med streg i

margin.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling, herunder mulighederne for en

genoptagelse af fredsforhandlingerne efter den israelske regeringsdannelse og præsident Obamas besøg i Israel og

Palæstina i marts 2013. I den forbindelse vil der være fokus på EU’s rolle i fredsprocessen, og herunder også

gennemførelsen af rådskonklusionerne fra 14. maj 2012. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Forhandlingssituationen er fastlåst mellem den israelske og den palæstinensiske regering, der ikke

har ført direkte forhandlinger siden efteråret 2010. Fokus er derfor på de amerikanske bestræ-

belser for at bringe parterne tilbage på forhandlingssporet. Udenrigsminister Kerry har efter

Obamas besøg i regionen i marts 2013 søgt at afdække parternes reelle vilje til direkte forhand-

linger, og om de i givet fald vil kunne føre nogen vegne. Af hensyn til muligheden for at afprøve

parternes vilje til kompromis i følsomme spørgsmål holdes indholdet af drøftelserne tæt til krop-

pen.

USA arbejder sideløbende på et nyt, robust økonomisk initiativ, som skal understøtte den politi-

ske proces. Der er tale om forberedelse af et omfattende privatsektorinitiativ, der skal muliggøre

og fremme private investeringer på Vestbredden og frigøre potentialet for økonomisk vækst og

arbejdspladser.

Danmark og EU arbejder for at få genoptaget fredsforhandlingerne inden for rammerne af

Kvartettens erklæring af 23. november 2011. EU har i form af rådskonklusionerne fra 14. maj

2012 og senest rådskonklusionerne af 10. december 2012 anlagt en styrket indsats i forhold til

støtte til en levedygtig palæstinensisk stat samt de israelske bosættelsesudvidelser, der kan inde-

bære en reel forhindring for en fredsløsning.

3. Formål og indhold

Rådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling i regionen,

herunder hvorledes EU sammen med USA bedst kan støtte fredsprocessen. Der ventes råds-

konklusioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om behovet for en fortsat aktiv og bred-

spektret EU-indsats i samarbejde med internationale og regionale aktører med det hovedsigte at

støtte fredsforhandlinger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter fuldt ud en aktiv rolle for EU i samarbejde med relevante internationale part-

nere, herunder i særdeleshed USA. Målet med EU’s bestræbelser er, i samarbejde med det inter-

nationale samfund, at understøtte mulighederne for en snarlig genoptagelse af fredsforhandlin-

gerne med henblik på realisering af en to-stats-løsning og en varig og omfattende regional fred.

Fra dansk side støtter man det palæstinensiske selvstyres arbejde med stats- og institutionsop-

bygning. Fra dansk side tager man afstand fra de israelske bosættelsesbeslutninger og ser gerne

en samlet EU-opfølgning på rådskonklusionerne af 14. maj 2012 og 10. december 2012, herun-

der for så vidt angår situationen i område C.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 27. maj

2013 til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Afghanistan

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Der forventes en generel drøftelse af Afghanistan med fokus på den politiske situation frem mod præsidentvalget i

2014 og perspektivet for tiden efter 2014. Derudover ventes en drøftelse af EU’s fremtidige engagement i Afgha-

nistan, herunder den forestående indgåelse af en samarbejdsaftale om partnerskab og udvikling mellem Afghani-

stan og EU. NATO’s generalsekretær deltager muligvis i mødet. Der forventes rådskonklusioner om Afghani-

stan.

2. Baggrund

Trods væsentlige fremskridt på en række områder står Afghanistan stadig over for store udfor-

dringer i de kommende år. De omfatter tre parallelle transitionsprocesser, hvis håndtering vil

være afgørende: a) den politiske transitionsproces frem mod præsidentvalget i foråret 2014, hvor

der skal vælges en afløser for præsident Karzai, b) sikkerhedstransitionsprocessen, hvor de af-

ghanske myndigheder vil overtage det fulde sikkerhedsansvar inden udgangen af 2014 og c) den

økonomiske transitionsproces, hvor Afghanistan vil skulle finde nye indtægter og jobs til at er-

statte den efterspørgsel og de midler, som landet har nydt godt af på grund af den omfattende

internationale militære tilstedeværelse. Hertil kommer udfordringen med at indgå en fredsaftale

med Taliban og de øvrige oprørsgrupper, så der kan skabes grundlag for en varig fred.

EU’s og det internationale samfunds indsats har i de seneste år fokuseret på at gøre de afghanske

myndigheder parate til at få overdraget det fulde ansvar på alle områder. For at denne overdra-

gelse skal blive succesfuld, er afghansk ejerskab afgørende.

Øget samtænkning og samordning af EU og medlemsstaternes indsatser står centralt i forbindel-

se med den forestående indgåelse af en samarbejdsaftale om partnerskab og udvikling mellem

Afghanistan og EU, der har en tiårig horisont. Sidste forhandlingsrunde fandt sted i efteråret

2012. Afghanerne har i maj 2013 meddelt, at aftalen meget snart vil blive godkendt på afghansk

side. Aftaler af denne karakter er med til at bekræfte det langsigtede EU-engagement i Afghani-

stan og forventes at medvirke til at dæmpe den afghanske befolknings bekymring for tiden efter

2014.

Danmark undertegnede den 2. maj 2013 en bilateral partnerskabsaftale med Afghanistan, der

understreger Danmarks langsigtede politiske, økonomiske, sikkerhedsmæssige og udviklingspoli-

tiske engagement i Afghanistan - også efter 2014. Aftalen understreger samtidig de reformer og

skridt, som den afghanske regering har forpligtet sig til inden for områder som god regeringsfø-

relse, menneskerettigheder, herunder særligt kvinders rettigheder og korruptionsbekæmpelse.

3. Formål og indhold

Der ventes en generel drøftelse af Afghanistan, herunder den politiske situation frem mod præsi-

dentvalget og perspektivet for tiden efter 2014. Derudover ventes en drøftelse af EU’s fremtidige

engagement i Afghanistan, herunder aftalen om partnerskab og udvikling, som EU og Afghani-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stan står foran at indgå. NATO’s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen vil muligvis deltage i

mødet.

Der forventes enighed om at fastholde EUs prioriteter i Afghanistan. Herunder implementerin-

gen af Tokyo Mutual Accountability Framework fra juli 2012, støtte til forberedelserne af præsi-

dentvalget i 2014 og indsatsen for at styrke afghansk politi og retssektor (via EU’s politimission,

EUPOL). Der ventes i den forbindelse særligt fokus på at holde den afghanske regering fast på

dens forpligtelser vedrørende valgforberedelserne, der er et af kernepunkterne i Tokyo-

forpligtelserne. Derudover ventes EU-landene at bakke op om den afghansk-ledede freds- og

forsoningsproces og et styrket regionalt samarbejde.

Der ventes vedtaget rådskonklusioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes enighed om fortsat engagement i Afghanistan, idet der dog blandt EU-landene

kan ventes forskellige betoninger i forhold til omfanget af EU’s engagement efter 2014.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser behov for at sikre en stærk, proaktiv, koordineret og langsigtet EU-rolle i Afgha-

nistan, herunder en øget samtænkning og samordning af EU og medlemsstaternes indsatser. Re-

geringen vil arbejde for et stærkt EU-engagement med hensyn til at holde den afghanske regering

fast på de gensidige forpligtelser i Tokyo Mutual Accountability Framework, herunder afghanske

forpligtelser vedrørende korruptionsbekæmpelse, god regeringsførelse, kvinders rettigheder og

valgforberedelserne forud for præsidentvalget i 2014. Regeringen bakker op om en snarlig indgå-

else af samarbejdsaftalen om partnerskab og udvikling mellem Afghanistan og EU.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Afghanistan har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 11. maj 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Sydlige naboer (arabiske forår, Syrien)

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet forventes at drøfte, hvor effektive EU’s politikker og instrumenter har været til at støtte de politisk og øko-

nomiske overgangsprocesser i regionen bl.a. i forbindelse med det arabiske forår som anmodet af Det Europæiske

Råd den 7.- 8. februar 2013. Rådet vil muligvis også diskutere Syrien, herunder eventuelt den seneste udvikling i

det politiske spor, den humanitære situation og de fortsatte kamphandlinger.

2. Baggrund

Rådet havde den 31. januar 2013 en debat vedrørende status for det

arabiske forår

herunder

EU’s støtte til reformprocesser i regionen som forberedelse til drøftelse i Det Europæiske Råd

(DER) den 7. – 8. februar 2013, hvor rådet blev anmodet om at evaluere effektiviteten af EU’s

politikker og instrumenter til at støtte de politiske og økonomiske overgangsprocesser i regionen

i forbindelse med det arabiske forår samt aflægge rapport herom i juni 2013. I medfør at det ara-

biske forår og inden for rammerne af EU’s Naboskabspolitik lancerede EU i foråret 2011 et

Partnerskab for Demokrati og Fælles Velstand med fokus på tre elementer; demokratisk transiti-

on, partnerskab med civilsamfundet og bæredygtig økonomisk vækst. Partnerskabet introducere-

de en differentieret og meritbaseret (more-for-more) støttetilgang og etablerede en tværgående

pulje (SPRING) på i alt 540 mio. EUR (2011-13), der allokeres på basis af landenes reformbe-

stræbelser. Herudover er der ifølge Kommissionen om-programmeret 600 mio. EUR af fælles-

skabsbistanden som konsekvens af det arabiske forår. Samtidig er EIB's låneramme for de sydli-

ge naboer hævet med 1 mia. EUR, og EBRD's mandat udvidet til at omfatte de sydlige naboer.

Endelig er der etableret en særlig finansieringsfacilitet for EU’s samarbejde med det civile sam-

fund i regionen. På handelsområdet arbejdes der på at etablere dybe og vidtgående handelsaftaler

(DCFTA) med de sydlige nabolande. Udover de økonomiske instrumenter samt de institutionelle

kanaler etableret under Det Europæiske Naboskabsprogram (associeringsråd og -komiteer, hand-

lingsplaner m.v.) har EU gennemført et intensiveret diplomatisk engagement - bilateralt og regi-

onalt – i de sydlige nabolande. Der er udsendt en særlig EU repræsentant for det sydlige middel-

hav, der bl.a. gennemfører dialoger med landene i transition. EU har endvidere etableret task-

forcer for Tunesien, Jordan og Egypten med henblik på at sammenbringe ekspertise til transiti-

onsprocesserne fra EU institutionerne, medlemsstaterne, privatsektoren, internationale finansiel-

le institutioner m.v. Endelig er der forhandlinger i gang om indgåelse af aftaler vedrørende større

personmobilitet mellem regionen og EU (mobilitetspartnerskaber).

I forhold til

Syrien

forventes Geneve-II konferencen ikke længere afholdt i juni men først i juli

måned. Oppositionen har på Istanbul-konferencen meldt ud, at man ville deltage under en række

forudsætninger, herunder at Assad ikke var en del af en løsning. Fra regimets side har man meldt

sig klar til at deltage i konferencen uden forhåndsbetingelser, men under forudsætning af at

modparten heller ikke har det. Situationen på jorden forværres dag for dag. FN’s undersøgelses-

kommission for menneskerettighedskrænkelser udgav den 4. juni en rapport, som konkluderer at

væbnede aktører på begge sider begår menneskerettighedskrænkelser og krigsforbrydelser på

daglig basis. For regimets vedkommende er der tale om deciderede forbrydelser imod menne-

skeheden. Begge partner anvender massakrer og tortur. Der opstår løbende nye forlydender om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anvendelse af kemiske våben. I slutningen af maj blev der rapporteret om forskellige angreb med

”en art giftgas” mod en række lokaliteter i og omkring Damaskus. Anvendelsen har dog endnu

ikke kunnet verificeres på grund af det syriske regimes manglende tilladelse til at undersøge på-

standene. Den franske præsident Hollande udtalte den 5. juni, at man nu havde endelige beviser

for anvendelse af kemiske våben og at det ”tvinger det internationale samfund til at handle”. Og-

så USA og UK mener at have beviser for anvendelse af giftgassen sarin.

3. Formål og indhold

Rådet forventes at drøfte rapportering fra Den Fælles Udenrigstjeneste om effektiviteten af EU’s

politikker og instrumenter til at støtte det

arabiske forår

som opfølgning på anmodning fra Det

Europæiske Råd den 7.- 8. februar 2013. Rådet forventes at drøfte den generelle udvikling i

Syri-

en,

herunder den humanitære situation og de fortsatte kamphandlinger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af effektiviteten af EU’s politikker og instrumenter til støtte af det

arabiske forår

Syrien

forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i hørring

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter en drøftelse af effektiviteten af EU’s politikker og instrumenter til at støtte de

politiske og økonomiske overgangsprocesser i regionen i forbindelse med det

arabiske forår.

Det anerkendes at EU har vist engagement og evne til at reagere hurtigt på det arabiske forår.

Regeringen er opmærksom på, at det stadig er for tidligt at svare tilfredsstillende på spørgsmålet

om effektiviteten af EU’s politikker og instrumenter herunder gennemførelsen af en egentlig eks-

tern evaluering af EU’s politikker og instrumenter, men finder at rapporteringen fra Den Fælles

Udenrigstjeneste bør pege i den retning.

Regeringen støtter en drøftelse af situationen i Syrien. Danmark ser det politiske spor som afgø-

rende, og ser positivt på Geneve-II og bestræbelserne på at bringe parterne til forhandlingsbor-

det. Vigtigt at der lægges pres på begge sider for at engagere sig konstruktivt i forhandlingerne.

Danmark støtter også et stærkt FN-engagement i bestræbelserne på at finde en politisk løsning

på konflikten, og bakker op om Lakhdar Brahimis arbejde. Danmark er fortsat en af de store

humanitære bidragydere, og støtter desuden bestræbelserne på at bistå oppositionen og det syri-

ske folk i planlægningen af en kommende transitionsperiode.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel enighed blandt medlemslandene om en drøftelse af effektiviteten af EU’s

politikker og instrumenter til at støtte de politiske og økonomiske overgangsprocesser i det

ara-

biske forår.

Der kan evt. forventes en nord/syd-skillelinje i spørgsmålet om bl.a. den meritbase-

rede tilgang herunder en betoning fra de sydeuropæiske lande af behovet for tålmodighed på

EU-siden i forhold til transitionsprocesserne i de sydlige nabolande.

I forhold til

Syrien

forventes bred opbakning til den såkaldte Geneve II-konference, der skal

bringe parterne i den syriske konflikt til forhandlingsbordet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sydlige naboer har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 24. maj

2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Menneskerettigheder – retningslinjer om tros- og ytringsfrihed samt LGBTI-personers

(Lesbian,

Gay, Bisexual, Transgender & Intersex) menneskerettigheder

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Rådet forventes at vedtage nye retningslinjer for EU-institutioner og medlemsstaters tilgang til fremme og beskyttel-

se af henholdsvis religions- og trosfrihed og LGBTI-personers (Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender & Intersex)

menneskerettigheder. Dette er en del af den samlede udmøntning af EU’s strategi og handlingsplan for menneske-

rettigheder og demokrati, der blev vedtaget under dansk formandskab i juni 2012. Retningslinjerne retter sig mod

EU’s eksterne ageren og vedrører dermed ikke forhold internt i medlemslandene.

2. Baggrund

Udenrigsrådet vedtog den 25. juni 2012 en menneskerettighedspakke bestående af en strategisk

ramme i form af en politisk erklæring, der bekræfter den centrale rolle, som menneskerettigheder

og demokrati spiller i EU’s arbejde, en handlingsplan for perioden 2012-2014 og udnævnelsen af

en særlig repræsentant (EUSR) for menneskerettigheder. Handlingsplanen indeholder 97 opera-

tive målsætninger, herunder nye retningslinjer for fremme og beskyttelse af henholdsvis religi-

ons- og trosfrihed og LGBTI-personers menneskerettigheder. Otte sæt retningslinjer er allerede

på plads, og yderligere et er på vej.

3. Formål og indhold

Formålet med EU’s retningslinjer for fremme af religions- og trosfrihed og for fremme og

LGBTI personers rettigheder er at strømline og styrke EU-institutionernes og medlemslandenes

samlede indsats på disse områder med henblik på hurtigt og konsistent at forebygge og adressere

krænkelser af disse rettigheder. Retningslinjerne retter sig mod EU’s eksterne ageren og vedrører

dermed ikke forhold internt i medlemslandene.

Med retningslinjerne søges det præciseret, hvornår og hvordan EU skal reagere når religions- og

trosfrihed samt LGBTI- personers rettigheder krænkes. Det understreges, at EU skal monitorere

og rapportere krænkelser af disse rettigheder og søge at fremme beskyttelsen af disse friheder

gennem alle udenrigspolitiske instrumenter, herunder politisk dialog, udviklingsbistand og bilate-

rale besøg.

EU skal arbejde for fremme af religions- og trosfrihed indenfor rammerne af UNESCO, FNs

Alliance of Civilisations, Anna Lindh Foundation og Istanbul processen, mens de multilaterale

drøftelser af LGBTI rettigheder forventes koncentreret i FN, OSCE og Europarådet. Retnings-

linjerne giver konkrete anvisninger på, hvorledes disse spørgsmål kan tages op i relevante multila-

terale fora.

De operationelle aspekter af retningslinjerne behandler bl.a. hvorledes EU i sine menneskeret-

tighedsstrategier, i rapporter fra EU delegationschefer og i demarcher og offentlige erklæringer,

bør adressere disse spørgsmål. I forhold til politisk dialog understreger retningslinjerne bl.a. at

omtale af individuelle sager om krænkelse af LGBTI personers rettigheder kun må ske med per-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sonens fulde samtykke, ligesom støtte til og inddragelse af civilsamfundsorganisationer fremhæ-

ves.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes enighed om punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter vedtagelsen af retningslinjerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Klimaændringer

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Der ventes en drøftelse af EU’s arbejde med klimadiplomati på baggrund af et fælles oplæg fra EU’s udenrigstje-

neste og Kommissionen med fokus på, hvorledes man fra EU’s side kan bidrage til at sikre et klimadiplomati,

der effektivt samtænker EU’s udenrigspolitik og klimaindsatsen, og som kan bane vejen for en ambitiøs interna-

tional klimaaftale i 2015 samt underbygge et lavemissionsudviklingsspor med henblik på at foregribe de negative

effekter ved klimaændringer. Der forventes vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

FN’s generalforsamling vedtog i 2009 en resolution, der giver udtryk for dyb bekymring over

klimaændringernes negative indvirkning, herunder de sikkerhedsmæssige konsekvenser. Resolu-

tionen har bl.a. ført til afgivelse af en rapport fra generalsekretæren, hvori det fastslås, at klima-

ændringer kan forstærke allerede eksisterende trusler mod sikkerheden i bred forstand. Rappor-

ten blev drøftet af FN’s generalforsamling i november 2009, hvor der var generel tilslutning til

dens konklusioner. Både FN’s sikkerhedsråd og generalforsamling har senere ved flere lejligheder

diskuteret de sikkerhedspolitiske udfordringer, der følger af klimaændringer.

Forholdet mellem klima og sikkerhed blev første gang omtalt i Det Europæiske Råds konklusio-

ner i juni 2007 på bl.a. Danmarks foranledning. Udenrigsrepræsentanten og Kommissionen

fremlagde i marts 2008 en fælles rapport, som navnlig peger på behovet for yderligere empiriske

studier samt for at klima og sikkerhed indgår i dialogen med tredjelande, og at klima og sikkerhed

integreres i EU’s regionale strategier. Rapporten blev drøftet på et udenrigsministermøde i de-

cember 2009. I konklusionerne herfra fastlås det bl.a., at klima og sikkerhed indgår i EU’s brede-

re dagsorden om klima, energi og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og at EU i samarbej-

de med FN og tredjeparter skal spille en ledende rolle i det internationale samarbejde om klima

og sikkerhed.

På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 18. juli 2011 blev der vedtaget, rådskonklusioner, hvori

det bekræftes fra EU’s side, at klimaændringer udgør en ”trussels-multiplikator” ift. jord- og land

konflikter, mad, vand og energipriser. På denne baggrund betragtes klimaændringer som en trus-

sel mod fortsat global vækst, velstand og stabilitet. Rådskonklusionerne peger på, at EU bør øge

sit bidrag til at reducere systemiske risici forbundet med klimaændringer og arbejde med partner-

lande herom, samt at skabelsen af EU’s udenrigstjeneste bør bidrage positivt til at øge klimaæn-

dringernes politiske profil, herunder i relation til gruppen af lande, der spiller en særligt vigtig

rolle i de internationale klimaforhandlinger. Endelig bør klimaændringer i stigende grad integre-

res og afspejles i det udviklingspolitiske arbejde gennem forebyggende klimaindsatser.

3. Formål og indhold

Der ventes en drøftelse af EU’s arbejde med klimadiplomati på baggrund af et fælles oplæg fra

EU’s udenrigstjeneste og Kommissionen og i forlængelse af drøftelsen på rådsmødet (udenrigs-

anliggender) den 18. juli 2011. Fokus ventes at være på, hvorledes man fra EU’s side kan bidrage

til at sikre et effektivt klimadiplomati, som kan bane vejen for en ambitiøs international klimaaf-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tale i 2015 samt underbygge et lavemissionsudviklingsspor med henblik på at foregribe de nega-

tive effekter ved klimaændringer.

For at nå disse mål, er der behov for at strømline og samtænke EU’s klimapolitik således, at EU

kan fokusere den samlede klimaindsats. Der lægges fra udenrigstjenestens og Kommissionens

side op til at arbejde i tre klimadiplomatiske handlingsspor, der skal supplere og underbygge de

klimapolitiske prioriteter ved at: 1) Gøre kampen mod klimaændringer til en strategisk prioritet i

den diplomatiske dialog og initiativer, både på det multilaterale, regionale og bilaterale plan. Det

gælder bl.a. støtte til FN’s generalsekretærs initiativ at holde et klimatopmøde i 2014; 2) Støtte op

om en lav-emissions og klimamodstandsdygtig udvikling, herunder at målrette en større del af

midlerne til udviklingssamarbejdet mod klimarelevante aktiviteter inkl. støtte til kapacitetsopbyg-

ning i udviklingslandene; samt 3) Understrege sammenhængen mellem klima, naturressourcer,

velfærd og sikkerhed. I den forbindelse ventes fokus at være på at inddrage den private sektor og

give incitamenter til ressourceeffektive investeringer samt mobilisere finansiering fra institutio-

nelle investorer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne eller samfundsøkonomien. På længere sigt forventes et styrket og bedre sammentænkt EU

klimadiplomati at kunne bidrage positivt til de forbyggende indsatser mod klimaændringer og

derved øge beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De enkelte landepositioner kendes ikke, men drøftelsen af EU’s klimadiplomati og vedtagelsen af

konklusioner herpå ventes generelt at blive modtaget positivt af medlemslandene.

10. Regeringens generelle holdning

Oplægget til drøftelserne på rådsmødet er i det store og hele i god overensstemmelse med den

danske politik. Derfor forventes det, at man fra dansk side kan byde drøftelsen velkommen og

tilslutte sig, at der arbejdes videre med udformning af konkrete initiativer på grundlag af uden-

rigstjenestens forslag. Det er med de foreliggende oplysninger ikke klart, hvorledes det videre

arbejde vil blive tilrettelagt.

Fra dansk side vil man særligt kunne tilslutte sig, at der skal arbejdes for en bedre integration af

udviklingssamarbejdet og iværksættelse af aktiviteter til forebyggelse og tilpasning til klimaæn-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dringer samt forbedre forudsætningerne for den private sektors motivation for investeringer i

klimarelevante investeringer. Ligeledes støtter man fra dansk side op om FN’s generalsekretærs

initiativ til et klimatopmøde i 2014, og at man under FN’s klimakonvention vedtager en ambitiøs

international klimaaftale i 2015.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har været skrifteligt forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (uden-

rigsanliggender) den 18. juli 2011.