Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3249 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Enheden for EU og internationale forhold

Den 12. juni 2013

FVM 157

___________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013

____________________________________________________________________

Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for

direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den

fælles landbrugspolitik

- Politisk enighed

KOM (2011) 625, KOM (2012) 552 og KOM (2013) 226

Side 2

Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvaltning

og overvågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale forordning”)

- Politisk enighed

KOM (2011) 628, KOM (2012) 551 og KOM (2013) 226

Side 25

Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordning

for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) og om forslag til

Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i for-

bindelse med den fælles markedsordning om landbrugsprodukter

- Politisk enighed

KOM (2011) 626, KOM(2011) 629, KOM (2012) 535 og KOM (2013) 226

Side 38

Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrik-

terne (ELFUL)

- Politisk enighed

KOM (2011) 627, KOM (2012) 553 og KOM (2013) 226

Side 53

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 24.-25. juni 2013

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler

for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne

af den fælles landbrugspolitik

KOM (2011) 625, KOM (2012) 552 og KOM (2013) 226

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. april 2013. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 sit forslag til en forordning om direkte støtte til land-

brugere for perioden 2014-2020. Forordningen skal afløse Rådets forordning (EF) nr. 73/2009. Den

væsentligste nyskabelse er et øget fokus på miljø- og klimaaspekter

(”greening”), hvor udbetaling af

en del af den direkte støtte forudsætter overholdelse af EU-fastsatte landbrugsmetoder. Forslaget in-

debærer endvidere, at en del af den direkte landbrugsstøtte anvendes til særlige ordninger som støtte

til områder med naturlige begrænsninger, støtte til mindre landbrugere, støtte til nyetablerede unge

landbrugere samt muligheder for at anvende målrettede koblede støtteordninger. Endelig indeholder

forslaget finansielle nationale lofter for direkte landbrugsstøtte, bestemmelser om delvis udligning af

den direkte støtte mellem medlemsstater og overgang til ens støtte pr. hektar inden for medlemssta-

ter/regioner, mulighed for fleksibilitet mellem den direkte støtte (søjle I) og landdistriktsudvikling

(søjle II), udbetalingslofter for større bedrifter samt bestemmelser om, at støtte kun kan gives til akti-

ve landbrugere. Kommissionen har fremlagt et revideret forslag, som tager højde for Kroatiens

tiltrædelse til EU, der er planlagt til den 1. juli 2013. Kommissionen har endvidere fremlagt et yder-

ligere forslag om overgangsbestemmelser, således at en række elementer først gennemføres fra 2015.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013 blev der opnået generel indstilling om

forslaget. Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013

med henblik på politisk enighed. Formandskabet har indikeret, at de væsentligste udestående emner

forventes at være definition af aktiv landmand, capping, små landbrug, unge landmænd, koblet støtte,

intern omfordeling og de grønne krav.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 625 af 12. oktober 2011 fremlagt forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere un-

der støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Forslaget er modtaget i en

dansk sprogudgave den 20. oktober 2011. Kommissionen har fremsat revideret forslag ved KOM

(2012) 552 af 25. september 2012. Det reviderede forslag er modtaget i dansk sprogudgave den 1. ok-

tober 2012. Kommissionen har endvidere fremsat et overgangsforslag KOM (2013) 226 af 18. april

2013. Overgangsforslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 19. april 2013.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 med henblik

på politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Formål og indhold

Forslaget om direkte støtte følger linjerne fra Kommissionens meddelelse KOM (2010) 672 af 18.

november 2010 om reformkursen for den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Heraf fremgik

det, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug, som tager

hensyn til klimaforandringer og miljø samt understøtter den gensidige solidaritet mellem medlems-

staterne.

Finansielle forhold

Reformen af den fælles landbrugspolitik skal ses i sammenhæng med den igangværende forhandling

om EU's flerårige finansielle ramme for 2014 til 2020. Overordnet set fastholdes strukturen af den

fælles landbrugspolitik, således at den direkte landbrugsstøtte samt de forskellige markedsinstrumen-

ter hører under den første søjle (søjle I), mens landdistriktspolitikken hører under den anden søjle

(søjle II).

Kommissionens forslag til direkte støtte fastsætter fremtidige nationale lofter for den direkte støtte i

de enkelte medlemsstater samt de finansielle principper for fordelingen af den fremtidige direkte støt-

te. Danmarks nationale loft for direkte støtte i søjle I foreslås fastsat til ca. 943 mio. € (ca. 7,0 mia.

kr.) i 2014, hvor den i dag

udgør ca. 964 mio. € (fratrukket modulation til søjle II). Fra 2017 og frem

udgør loftet 909 mio. € (ca. 6,8 mia. kr.).

Kommissionen foreslår en gradvis udjævning af den direkte støtte blandt landbrugerne i en region el-

ler en medlemsstat, således at der opnås en ensartet støtte pr. hektar inden for regio-

nen/medlemsstaten senest i 2019.

Endvidere skal der i perioden 2014-2017 ske en delvis udjævning af den direkte støtte blandt med-

lemsstaterne, således at der fra medlemsstater, der har direkte støtteudbetalinger over EU-

gennemsnittet pr. hektar, overføres en andel af deres nationale loft for direkte støtte til medlemsstater,

som har en gennemsnitlig støtte pr. hektar, der ligger under 90 % af EU-gennemsnittet.

Der foreslås en vis fleksibilitet mellem søjlerne, således at en række medlemsstater én gang for alle i

2013 kan vælge at overføre op til 10 % af deres nationale loft fra direkte støtte (søjle I) til landdi-

striktspolitikken (søjle II) med krav om national medfinansiering. Denne overførsel påvirker ikke de

private investorers egenfinansiering i forbindelse med projekter under søjle II. Visse medlemsstater

(med en direkte støtte p.t. under 90 % af gennemsnittet) vil kunne vælge at overføre op til 5 % af de-

res midler fra søjle II til I.

Kommissionen foreslår endvidere etablering af en ny grundbetalingsordning, hvor landbrugerne kan

modtage direkte støtte, såfremt de er i besiddelse af støtteberettigede arealer og betalingsrettigheder,

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

ligesom de er underlagt krav om krydsoverensstemmelse. Budgettet til denne grundordning udgør op

til ca. 50-70 % af det nationale loft. De eksisterende betalingsrettigheder, som blev fordelt med intro-

duktionen af enkeltbetalingsordningen i 2005, skal afskaffes, og nye rettigheder skal uddeles i 2014.

Aktive landbrugere

Kommissionen foreslår, at støtteudbetalinger kun kan ydes til aktive landbrugere. Dette indebærer

ifølge forslaget, at der ikke ydes direkte støtte, hvis den direkte støtte udgør mindre end 5 % af de

samlede indtægter fra ikke-landbrugsaktiviteter, eller hvis landbrugsarealerne naturligt holdes i en

stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, og landbrugerne ikke overholder nogle mini-

mumsaktiviteter på arealerne, som fastsat af medlemsstaterne. Landbrugere, der modtager under

5.000 € i direkte støtte,

er fritaget for disse bestemmelser.

Gradvis reduktion og nedsættelse af støtteudbetalinger

Det foreslås, at der gennemføres en gradvis reduktion og nedsættelse af de største direkte støtteudbe-

talinger til de enkelte bedrifter i form af støttelofter (capping). Før reduktionen beregnes foretages

fradrag svarende til de 30 % af den direkte støtte, som udgør grønningen samt udgifter til løn i det fo-

regående år. Resultatet af nedsættelserne stilles til rådighed for innovation under landdistriktspro-

grammet (søjle II). Reduktion gennemføres efter følgende skala:

•

20 % reduktion af støtteudbetalinger mellem

40 % reduktion af støtteudbetalinger mellem

70 % reduktion af støtteudbetalinger mellem

100 % reduktion af støtteudbetalinger over

150.000

– 200.000 €

200.000

– 250.000 €

250.000

– 300.000 €

300.000 €.

Betalinger for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet (greening)

Kommissionen foreslår, at landbrugere, som er berettiget til grundbetalingen, skal overholde visse

klima- og miljøvenlige dyrkningsmetoder. Der skal afsættes 30 % af det nationale loft til betaling af

denne grønning. Økologiske landbrugere vil automatisk modtage denne supplerende betaling.

Der foreslås følgende obligatoriske dyrkningsmetoder:

•

Afgrødediversificering. Landbrug over 3 hektar skal hvert år dyrke mindst 3 forskellige afgrøder.

Ingen af disse 3 afgrøder må dække mindre end 5 % af arealet, og hovedafgrøden må ikke dække

mere end 70 % af arealet.

Permanente græsarealer. Landbrugere skal bevare de permanente græsarealer på deres bedrifter,

som de angiver i deres støtteansøgning for 2014 i årene fremover.

Miljømæssigt fokusområde. Landbrugere skal afsætte mindst 7 % af deres landbrugsareal undta-

gen permanent græsareal til miljømæssigt fokusområde, herunder brakarealer, landskabstræk og

bræmmer mv.

•

Arealer med naturlige begrænsninger for landbrugsproduktion

Det foreslås, at medlemsstaterne kan etablere en frivillig støtteordning for arealer med naturlige be-

grænsninger for landbrugsproduktion. Den nye støtteordning omfatter arealer, som allerede under

landdistriktspolitikken er udpeget som arealer med naturlige handicaps, de såkaldt ugunstigt stillede

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

områder eller LFA-områder (Less Favoured Areas). Der kan anvendes op til 5 % af det nationale loft

til denne støtteordning. Støtten udbetales årligt som supplement til grundbetalingen til den enkelte

landbruger.

Støtteordning for unge landbrugere

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal etablere en obligatorisk støtteordning for unge før-

stegangsetablerede landbrugere under 40 år. Der kan anvendes op til 2 % af det nationale loft til den-

ne støtteordning. Støtten udbetales årligt i en periode på højst 5 år som supplement til grundbetalin-

gen. Supplementet kan udgøre op til 25 % af gennemsnitsværdien af den pågældende landbrugers be-

talingsrettigheder. I Danmark vil der højest kunne udbetales støtte til op til 60 hektar.

Koblede støtteordninger

Det foreslås, at medlemsstaterne kan vælge at afsætte op til 5 % og i visse tilfælde op til 10 % eller

mere af det nationale loft til at etablere koblede støtteordninger inden for en række områder (kvæg,

får, sukkerroer mv.). Den koblede støtte kan ydes til sektorer eller regioner i en medlemsstat, hvor

særlige typer af landbrug eller landbrugsproduktioner har visse problemer, og som er vigtige af øko-

nomisk og/eller sociale og/eller miljømæssige grunde.

Støtteordning for mindre landbrugere

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal indføre en ny obligatorisk støtteordning for mindre

landbrugere. Landbrugerne kan vælge at ansøge om at deltage i den nye ordning, såfremt de har fået

tildelt betalingsrettigheder i 2014. Deltagerne i ordningen modtager en årlig betaling, som erstatter al-

le andre direkte betalinger. Der kan anvendes op til 10 % af det nationale loft til denne ordning. Den

årlige betaling fastsættes mellem 500 og 1.000 € pr landbruger. Landbrugerne, der deltager i denne

ordning, fritages for bestemmelserne om krydsoverensstemmelse og for de obligatoriske grønne

dyrkningsmetoder.

Støtteordning for bomuld

Den eksisterende støtteordning vedrørende bomuld videreføres, således at landbrugere som produce-

rer bomuld vil modtage en afgrødespecifik betaling pr. hektar støtteberettiget bomuldsareal. Denne

støtteordning omfatter kun Bulgarien, Grækenland, Spanien og Portugal.

Kommissionens reviderede forslag

Den 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et revideret forslag, der tager højde for Kroatiens

indtrædelse i EU. Her tages højde for en gradvis indfasning af den direkte støtte i Kroatien og mulig-

hed for at give supplerende national direkte støtte. Derudover foreslås gennemførelse af en særlig

minerydningsreserve i Kroatien. Denne reserve er beregnet til arealer, som efter at være blevet ryddet

for miner igen kan anvendes som landbrugsarealer.

Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013

Der blev opnået enighed om en aftale om den flerårige finansielle ramme i Det Europæiske Råd den

7.-8. februar 2013. Aftalen indeholder en række bestemmelser om direkte støtte. Den eksterne om-

fordeling af den direkte støtte indfases over 6 år fra budgetåret 2015 til 2020. Alle medlemsstater, der

i dag modtager under 90 % af EU-gennemsnittet per hektar, kompenseres. De vil således i 2020 mod-

tage en 1/3 af forskellen mellem deres nuværende støtte og 90 % af den gennemsnitlige EU-støtte, og

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

der fastlægges endvidere en minimumsstøtte på 196 € per hektar i 2020. Omfordelingen finansieres

ved at reducere støtten progressivt blandt de medlemsstater, der modtager over 100 % af den gen-

nemsnitlige støtte.

Det fremgår endvidere, at 30 % af den direkte støtte skal knyttes til de grønne krav, og det understre-

ges, at det ikke må forhindre produktion i de såkaldte miljøfokusområder. Der gives mulighed for, at

der kan overføres op til 15 % fra den direkte støtte (søjle I) til landdistriktspolitikken (søjle II), hvor

der ikke stilles krav om national medfinansiering. Der kan ligeledes overføres op til 15 % fra landdi-

striktspolitikken (søjle II) til den direkte støtte (søjle I), hvor medlemsstater, der modtager under 90

% af gennemsnittet per hektar i direkte støtte kan overføre op til yderligere 10 % fra søjle II til søjle I.

Støttelofter (capping) for den direkte støtte til de største støttemodtagere gøres endvidere frivillig for

medlemsstaterne.

Kommissionens overgangsforslag

Kommissionen fremlagde den 18. april 2013 et overgangsforslag, som tager hensyn til, at forhandlin-

gerne om den samlede landbrugsreform er forsinkede. De vigtigste ændringer i forhold til forslaget

om direkte støtte er, at de overordnede bestemmelser som de grønne krav, etablering af den nye

grundbetalingsordning og intern omfordeling udskydes med et år til ikrafttræden den 1. januar 2015.

I kalenderåret 2014 vil de nugældende regler for direkte støtte finde anvendelse, dog vil den delvise

udjævning af støtte mellem medlemsstaterne, som aftalt på det Europæiske Råd den 7.-8. februar

2013, finde anvendelse fra og med kalenderåret 2014. Da konvolutten for den direkte støtte i flere

medlemsstater reduceres/øges vil betalingsrettighedernes værdi og/eller den nationale reserve skulle

tilpasses gennem lineære reduktioner/stigninger. Medlemsstaterne vil dog skulle træffe beslutning om

model for intern omfordeling af den direkte støtte og overførsel mellem søjlerne senest 7 dage efter,

at overgangsforordningen er trådt i kraft. Det vil reelt sige 14 dage efter, at overgangsforslaget er

vedtaget og offentliggjort.

Overgangsforslaget forventes vedtaget under litauisk formandskab i anden halvdel af 2013, for så

vidt angår den del, som ikke indarbejdes i reformen.

Rådets generelle indstilling

Rådet opnåede den 18.-19. marts 2013 en generel indstilling. Følgende ændringer kan særligt frem-

hæves:

De nye medlemsstater får på lige fod med de gamle medlemsstater mulighed for at lempe udlig-

ningen af værdien af deres betalingsrettigheder i overgangen mod ensartede værdier for beta-

lingsrettighederne samt at differentiere værdien af betalingsrettigheder. De nye medlemsstater får

mulighed for at beholde deres eksisterende støttesystem uden betalingsrettigheder (SAPS) indtil

2020, men får samtidig nogle fordele ved at skifte til den nye grundbetalingsordning.

Forslaget om intern omfordeling af den direkte støtte udbygges med et yderligere alternativ, der

giver medlemsstaterne mulighed for at begrænse den interne omfordeling (den såkaldt irske mo-

del). Således kan betalingsrettigheder med en værdi, som ligger under 90 % af det nationale gen-

nemsnit forøges med 33 % af forskellen mellem den pågældende betalingsrettigheds værdi og 90

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

% af det totale nationale gennemsnit. Endvidere bliver der mulighed for medlemsstaterne til at

fastsætte en øvre og nedre grænse for betalingsrettighedernes værdi samt ikke at tildele beta-

lingsrettigheder til vinarealer. Derudover får medlemsstaterne mulighed for at udbetale den

grønne støtte som en procentandel af landmandens basisbetaling.

Såfremt udgiftsloftet for markedsordningen og den direkte støtte skønnes at blive overskredet,

skal der iværksættes en reduktion af den direkte støtte ved finansiel disciplin. Den generelle ind-

stilling fritager direkte støtte under 2.000 € fra reduktion, men det skal undersøges om en be-

løbsgrænse er i overensstemmelse med beslutningen om det flerårige finansielle ramme. Kom-

missionen havde foreslået en grænse på 5.000 €.

Muligheden for fleksibilitet mellem søjlerne indebærer, at medlemsstaterne kan overføre op til

15 % af midlerne i søjle I til anvendelse i søjle II, og med mulighed for at justere beslutningen i

2017 med effekt fra 2018 og frem. Medlemsstaterne, som ikke anvender førstnævnte mulighed,

kan overføre 15 % af midlerne fra søjle II til anvendelse i søjle I, dog øges muligheden til 25 %

for de medlemsstater, som har den laveste gennemsnitlige direkte støtte. Capping af den direkte

støtte er frivillig for medlemsstaterne at anvende.

I relation til forslaget om aktive landbrugere fjernes det obligatoriske indkomstkriterium samt

grænsen på 5.000 €, således at fokus bliver på, at arealet anvendes eller

kan anvendes til land-

brugsproduktion. Dertil kommer at medlemsstaterne får mulighed for, at udelukke ansøgere på

baggrund af en negativliste eller objektive og ikke-diskriminerende kriterier.

I forhold til betalingsrettigheder får medlemsstater med en regional eller regional hybrid støtte-

model mulighed for at vælge, om de vil fortsætte med de eksisterende betalingsrettigheder. Al-

ternativt kan de, som foreslået af Kommissionen, foretage en ny uddeling af disse i 2014. Med-

lemsstaterne får ligeledes mulighed for at begrænse antallet af betalingsrettigheder i forhold til

indlemmelsen af nye arealer under grundbetalingsordningen, for at undgå en uforholdsmæssig

stor reduktion i de eksisterende betalingsrettigheders værdi. Tilsvarende gives der mulighed for

at anvende en reduktionskoefficient for at undgå uforholdsmæssigt høje betalinger til permanente

græsarealer i særlige områder.

Medlemsstaterne gives mulighed for at anvende uudnyttede midler fra den direkte støtte under

grundbetalingsordningen. Medlemsstaterne gives ligeledes fleksibilitet til at bestemme anvendel-

sen af den nationale reserve.

Medlemsstaterne får mulighed for at indføre en supplerende støtte til de første hektar på hver be-

drift. Medlemsstaterne vil kunne anvende op til 30 % af den nationale konvolut for direkte støtte

til denne nye ordning.

Vedrørende ordningen for unge landbrugere gøres den frivillig for medlemsstaterne at anvende.

Det vil være frivilligt for medlemsstaten at fastsætte øvre arealgrænser. Ligeledes bliver ordnin-

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

gen for mindre landbrugere frivillig for medlemsstaterne at anvende. Medlemsstaterne kan vælge

automatisk at inkludere landbrugere i ordningen. Endvidere ændres beregningen af støttebeløbet,

således at dette kan udgøres af det beløb som den mindre landbruger ville have modtaget under

grundbetalingsordningen, de grønne krav, og eventuelt under støtteordningerne for unge land-

mænd og koblet støtte.

I relation til definition af permanente græsarealer ændres denne, så flere arealer kan falde ind

under definitionen.

Det fastholdes, at landbrugere som modtager direkte støtte skal leve op til de grønne krav, idet

det tilføjes, at dette også kan ske ved ækvivalente tiltag eller en kombination heraf. Medlemssta-

terne kan vælge hvorvidt landbrugerne skal leve op til de grønne krav, ækvivalente tiltag eller en

kombination af disse. Ækvivalente tiltag kan omfatte forpligtigelser vedrørende miljøvenlige

jordbrugsforanstaltninger under landdistriktsforordningen og/eller nationale miljøcertificerings-

ordninger, herunder også certificering af nationale miljølovkrav, som går videre end krydsover-

ensstemmelseskravene. Kommissionen skal godkende disse ækvivalente ordninger.

For så vidt angår afgrødediversificering sker der en differentiering af kravet, således at der skal

være mindst 2 afgrøder, når arealet udgør mellem 10 og 30 hektar og 3 afgrøder ved arealer over

30 hektar. Bedrifter med en høj andel af græs eller afgrøder under vand samt bedrifter med brak

eller kvælstoffikserende afgrøder undtages kravet om afgrødediversificering og kravet om miljø-

fokusområder. Definitionen af afgrøder fastsættes i forhold til den botaniske klassifikation, hvor-

til også medtages vinter- og vårafgrøder samt brak. Endvidere gøres bestemmelsen mere fleksi-

bel, således at for eksempel afgrøder som udgør mindre end 5 % også kan indgå.

For så vidt angår andelen af permanente græsarealer, som har været ude af omdriften i 5 år, skal

opretholdes på regionalt niveau og ikke, som Kommissionen foreslår, på markniveau.

Miljøfokusområder skal udgøre 5 %, og Kommissionen skal senest den 31. marts 2017 evaluere

ordningen, og eventuelt fremsætte forslag om at øge andelen til 7 % fra 2018. Medlemsstaterne

kan ud fra en fælles liste vælge hvilke arealer og elementer, der kan indgå i miljøfokusområder.

Listen omfatter blandt andet landskabstræk, brakarealer, terrasser, bræmmer

–

herunder også

med permanent græs - hvor, der ikke anvendes gødning og sprøjtemidler, arealer langs skovkan-

ter, arealer med pil, arealer med kvælstoffikserende planter samt arealer med efterafgrøder. Der

fastsættes en omregningsfaktor mellem forskellige typer miljøfokusområder for at afspejle for-

skelle i områdernes miljøværdi. Arealer under miljø- og klimavenlige jordbrugsforanstaltninger

under søjle II, som anses for ækvivalente til miljøfokusområderne, kan indgå. Medlemsstaterne

vil kunne implementere halvdelen af miljøfokusområderne gennem regionale eller kollektive

foranstaltninger med henblik på at opnå sammenhængende områder. Områder udpeget som om-

råder med naturlige begrænsninger i søjle II og som tillige er meget skovrige kan undtages fra

kravet om miljøfokusarealer.

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

Medlemsstaternes mulighed for at yde koblet støtte blev øget med 2 procentpoint til henholdsvis

7 % og 12 % af det nationale loft, men ikke til flere sektorer.

Som led i tilpasning til Lissabon-traktatens bestemmelser foreslås det, at Kommissionen tildeles

beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i en periode på 7 år i stedet for som i det oprindelige

forslag i en ubegrænset periode. Perioden på de 7 år hænger sammen med den flerårige finansiel-

le ramme.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 med hen-

blik på politisk enighed. Formandskabet har indikeret, at de væsentligste udestående emner forventes

at være definition af aktiv landmand, capping, små landbrug, unge landmænd, koblet støtte, intern

omfordeling og de grønne krav.

Udtalelser

Forslaget er behandlet i Europa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

der er ledende udvalg. Landbrugsudvalget vedtog et samlet sæt ændringsforslag den 23.-24. januar

2013. Ændringsforslagene blev herefter forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling den 13. marts

2013.

Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder blandt andet følgende hovedelementer:

Ordningen

vedrørende ”aktive landbrugere” indebærer at alle, der ikke udfører en landbrugsakti-

vitet udelukkes fra at modtage støtte, ligesom medlemsstaterne pålægges at udarbejde lister over

ikke-landbrugsmæssige virksomheder som for eksempel lufthavne og golfbaner, der som ud-

gangspunkt udelukkes fra at modtage støtte.

I forhold til intern omfordeling af den direkte støtte opstilles flere mulige alternativer for med-

lemsstaterne, hvorved der opnås en mere gradvis udjævning blandt andet ved, at medlemsstaterne

analogt kan anvende den af Europa-Parlamentet foreslåede model for ekstern omfordeling, eller

vælge at begrænse udjævningen til at afvige fra den nationale gennemsnitlige støtte per hektar

med maksimalt 20 %, og begrænset til maksimalt 30 % tab for landmanden. Ekstern omfordeling,

skal indebære, at alle medlemsstater garanteres mindst 65 % af EU-gennemsnittet for den direkte

støtte (hvilket vil sikre en højere støtte til de 3 baltiske medlemsstater). Medlemsstater med et

støtteniveau på 70 % af EU-gennemsnittet kompenseres med 30 % af forskellen op til gennem-

snittet. Tilsvarende vil medlemsstater med et støtteniveau på henholdsvis mellem 70 % og 80 %

og mellem 80 % og 100 % af EU-gennemsnittet blive kompenseret med henholdsvis 25 % og 10

% af forskellen op til gennemsnittet. Det medfører en større omfordeling end foreslået af Kom-

missionen.

Europa-Parlamentet opretholder uændret Kommissionens overordnede forslag til de grønne krav.

I forhold til afgrødediversificering differentieres kravet, så der skal være mindst 2 afgrøder, når

arealet udgør mellem 10 og 30 hektar og 3 afgrøder ved arealer over 30 hektar. I forhold til kravet

om permanent græs kan det opretholdes på nationalt niveau, men græsarealer defineres ved, at de

ikke har indgået i afgrøderotation og ikke været pløjet i mindst 7 år. I forhold til kravet om miljø-

fokusarealer øges arealgrænsen til 10 hektar, og procenten fastsættes til 3 %, og øges fra 2016 til

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

5 %, hvorefter den eventuelt kan øges til 7 % fra 2018. Fra 2016 kan op til 3 procentpoint udlæg-

ges som regionalt sammenhængende områder.

Mulighed for overførsel af op til 15 % af midlerne fra søjle I til søjle II samt visse uforbrugte

midler. Medlemsstater, som ligger under 90 % af EU-gennemsnittet for den direkte støtte per

hektar, gives mulighed for at overføre op til 10 % fra søjle II til søjle I. Muligheden for at overfø-

re midler kan justeres af medlemsstaterne i 2015 og 2017 med effekt fra det følgende år.

Bundgrænsen ved finansiel disciplin på 5.000 € slettes, hvilket betyder, at der ved en beslutning

om anvendelse af finansiel disciplin skal ske en ensartet reduktion af den direkte støtte uanset

støttemodtagernes støtteniveau.

Europa-Parlamentet støtter Kommissionens forslag om støttelofter for de største bedrifter (cap-

ping) med mindre modifikationer.

Medlemsstaterne får mulighed for ved aktivering af betalingsrettigheder at anvende en redukti-

onskoefficient for arealer med ringe udbyttepotentiale eller specifikke produktioner.

Ordningen for små landbrugere foreslås frivillig for medlemsstater, mens det fastholdes, at unge

landbrugere ordningen skal være obligatorisk.

Medlemsstaterne gives mulighed for at forsætte med deres eksisterende rettigheder, mens de nye

medlemsstater får mulighed for at forlænge deres overgangsordning (SAPS) frem til 2020.

Der indføres en ny frivillig supplerende betaling til landbrugere, som er støtteberettigede under

grundbetalingsordningen. Den supplerende betaling kan ydes til første 50 hektar, og op til 30 %

af den nationale konvolut kan anvendes til denne supplerende betaling.

Muligheden for at yde koblet støtte øges til 15 %, idet den kan øges med yderligere 3 %-point,

hvis der ydes koblet støtte til proteinafgrøder. Koblet støtte skal ikke begrænses til visse sektoren,

men være mulig i alle sektorer.

Konsekvenser

Forslaget om etablering af regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspo-

litik har både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser

samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget og for miljøet

og beskyttelsesniveauet.

Kommissionen lægger op til, at der til den direkte støtte anvendes ca. 270 mia. € i faste 2011-priser

(svarende til ca. 2.022 mia. kr.) over perioden 2014 til 2020. Danmark finansierer i indeværende pe-

riode ca. 2 % af EU’s budget.

Denne andel opretholdes i den kommende budgetperiode, hvilket inde-

bærer, at Danmark vil skulle bidrage med ca. 5,4 mia. € (ca. 40 mia. kr.) over perioden 2014-2020.

Danmark vil i samme periode modtage 5,7 mia. € (ca. 42,8 mia. kr.) i direkte landbrugsstøtte.

Det skal bemærkes, at de 10 medlemsstater optaget i 2004 er fuldt indfaset i budgetår 2014, mens

Rumænien og Bulgarien er fuldt indfaset fra budgetår 2017. Kroatien forventes at påbegynde indfas-

ningen af direkte støtte i budgetåret 2015. Mellem 2013 og 2014 sker der en reduktion på ca. 1,4 % i

alle medlemsstaternes konvolutter for den direkte støtte. Den delvise udligning af den direkte støtte

mellem medlemsstaterne vil indebære, at der i løbet af perioden 2014-2017 omfordeles ca. 748 mio.

€ mellem

medlemsstaterne. For Danmark vil dette betyde en reduktion af den samlede konvolut for

den direkte støtte på 4,3 % svarende til ca. 41,4 mio. € (310 mio. kr.) i løbende priser. Dertil kommer

den generelle reduktion på 1,4 % svarende til ca. 13,5 mio. € (ca.

101 mio. kr.) i løbende priser.

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

Direkte støtte som oprindeligt foreslået af Kommissionen (mio. €):

2013

2014

2015

2016

2017

Faste 2011-priser

40.851 40.423 39.809 39.265 38.651

Løbende priser

42.460 42.970 43.193 43.428 43.637

Danmark

Faste 2011-priser

Løbende priser

2018

37.882

43.641

2019

37.204

43.678

2020

2014-2020

36.428

269.665

43.715

304.261

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2014-2020

926

887

859

832

805

789

774

758

5.705

964

943

932

920

909

6.432

Kommissionen foreslår støttelofter per bedrift for den direkte støtte (capping) og overførsel af de

inddragne midler fra søjle I (direkte støtte) til søjle II (landdistriktspolitikken). Kommissionen esti-

merer, at dette i EU vil medføre et årligt provenu på ca. 186 mio.

€ til overførsel til søjle II. Kommis-

sionen har anslået provenuet i Danmark til ca. 53.000 € (ca. 400.000 kr.) fra 2017.

Medlemsstaterne kan ifølge forslaget vælge at overføre op til 10 % af den direkte støtte fra søjle I til

søjle II. Dette indebærer, at man i Danmark senest i 2013 kan vælge fra 2014-2020 årligt at overføre i

gennemsnit ca. 92 mio. € i løbende priser eller ca. 689 mio. kr. til landdistrikterne. Beslutter Dan-

mark at gøre brug af ordningen fører det i givet fald til en national medfinansiering af tilsvarende om-

fang, det vil sige ca. 689 mio. kr.

Reformforslagene indebærer øgede krav til de udbetalende organer, som forventes at resultere i høje-

re udgifter til IT og administration. Fødevareministeriet skønner, at Kommissionens fremsatte obliga-

toriske reformtiltag vil medføre implementeringsudgifter, primært på IT området, i perioden 2013-14

på mellem 162 og 187 mio. kr. Efterfølgende estimeres driftsudgifterne fra 2014, primært på grund af

den øgede sagsbehandling, at udgøre mellem 140 og 162 mio. kr. årligt, som følge af reformen. Set i

lyset af forhandlingssituationen på nuværende tidspunkt er den klare forventning, at en endelig re-

form vil medføre færre administrative merudgifter, end det er blevet anslået for Kommissionens op-

rindelige forslag. Nye elementer, som har væsentlige administrative konsekvenser i forslaget om di-

rekte støtte, er blandt andet øget fokus på miljø- og klimaaspekter (grønning), at støtten kun ydes til

aktive landbrugere samt tildeling af nye betalingsrettigheder.

Forslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser, dels som følge af de administrative byrder,

dels som følge af den delvise udligning af den direkte støtte imellem medlemsstaterne, og som følge

af kravet om udjævning af støtten inden for medlemsstaten. Udjævning af den direkte støtte i Dan-

mark vil betyde, at der senest fra 2019 skal ydes en ensartet støtte pr. hektar. Dette vil medføre en

omfordeling af ca. 20 % af den samlede direkte støtte i Danmark, som i dag ydes afkoblet, men for-

delt som historisk betingede tillæg inden for sektorerne mælk, sukker, oksekød og kartoffelstivelse.

Gennemførelse af forslaget vil indebære, at en række bekendtgørelser skal ændres.

Forslaget vurderes at have positive miljømæssige konsekvenser. Det er ikke muligt på nuværende

tidspunkt at kvantificere de miljømæssige konsekvenser af forslaget, idet de nærmere modaliteter her

udestår, ligesom en række specifikke krav først vil blive fastlagt efterfølgende i delegerede retsakter.

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

Fødevareøkonomisk Institut vurderer, at den samlede sektorøkonomiske konsekvens af Kommissio-

nens forslag, når det er fuldt indfaset, vil være et årligt tab for landbrugssektoren på 662 mio. kr.,

hvoraf de 410 mio. kr. opstår som følge af reduktionen af den direkte støtte og omfordelingen til an-

dre medlemsstater, og yderligere ca. 250 mio. kr. som følge af grønningen. Hvad angår grønning

bygger beregningen på en antagelse om, at kravet om 7 % miljøfokusområder udgøres af brak. Det

har ikke været muligt at kvantificere den økonomiske betydning af de øvrige krav. Den interne om-

fordeling af den direkte støtte beregnes ved at reducere den direkte støtte til kvægbruget med 726

mio. kr., mens plante- og svinebrug og andre brug ved en ensartet støttefordeling vil modtage yderli-

gere henholdsvis 77, 176 og 61 mio. kr.

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) forventer på nuværende tidspunkt, at afgrødedi-

versificering samlet set ikke vil påvirke hverken kvælstofudvaskningen eller udledningerne af driv-

husgasser i væsentlig grad. I forhold til permanent græs indebærer forslaget en opretholdelse af de

nuværende arealer, hvorfor DCA ikke har vurderet en effekt af dette.

Miljøeffekten af de 7 % miljømæssige fokusområder vil blandt andet afhænge af, hvad der kan tælle

med i arealerne og disses placering. Hvis intet af det nuværende udtagne areal (ordninger under land-

distriktsprogrammet og de kommende 50.000 hektar randzoner) kan tælle med, vil det omfatte ca.

171.000 hektar med en reduceret kvælstofeffekt på ca. 5.000-8.000 tons kvælstof i rodzonen. Hvis de

nuværende udtagne arealer kan indgå, vil det omfatte ca. 113.000 hektar og resultere i en kvælstofef-

fekt på ca. 3.000

–

5.000 tons kvælstof i rodzonen. Den samlede størrelse på det omfattede areal vil

ligeledes have betydning for den samlede reduktion i klimagasudledningen. Det estimeres, at en om-

lægning fra produktionsjord til udtagning vil have en reducerende effekt i omegnen af 3,1 ton CO

–

ækv/hektar. DCA vurderer, at en implementering af de miljømæssige fokusområder i målrettede re-

gioner frem for spredning ud i hele landet vil medføre en større miljøeffekt per ha både med hensyn

til klima og kvælstof, da udtagningen ellers i visse områder vil finde sted, hvor effekten er marginal.

I forhold til biodiversitet vurderer Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) og Nationalt

Center for Miljø og Energi (DCE), at udtagningen af landbrugsjord fra omdrift er det initiativ inden

for det dyrkede land, som vil kunne bidrage mest til at standse tabet af biodiversitet. Der vil dog være

stor variation i omkostningseffektiviteten afhængigt af hvilke typer arealer, der udtages. Generelt vil

effekten være størst på potentielt næringsfattige arealer og arealer beliggende i naturrige landskaber.

Arealer, som udtages kan enten være af værdi ved at agere buffer mod randpåvirkninger fra dyrkede

arealer, eller de kan medvirke til at skabe større sammenhængende naturområder i sig selv.

Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013

Budgetniveauet for den direkte støtte drøftes i forbindelse med forhandlingerne om den flerårige fi-

nansielle ramme for 2014-2020. Den aftale, der er indgået i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar

2013 indebærer blandt andet, at det overordnede budgetloft for søjle I (direkte støtte og markedsud-

gifter) fastlægges til 277,9 mia.

€ (2011-priser)

for perioden 2014-2020, hvilket er en reduktion på 3

% i forhold til Kommissionens forslag for perioden. Hovedparten af budgetloftet anvendes til direkte

støtte, og der er ikke specifikt afsat en andel heraf til tiltag under markedsordningen. Ifølge foreløbi-

ge skøn vil Danmark blive tildelt et samlet budgetloft for direkte støtte på 5.642 mio. € (2011-priser)

i budgetperioden 2014-2020. Den generelle reduktion af budgettet samt den eksterne omfordeling af

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

direkte støtte indebærer, at den danske tildeling af midler til direkte støtte reduceres gradvist frem til

2020.

Den danske tildeling skønnes at blive som følger:

Milliarder kr.

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2014-2020

Faste 2011-priser

6,9

6,5

6,4

6,2

6,0

5,8

5,7

5,5

42,0

Løbende priser

7,2

6,9

6,8

6,7

6,6

47,3

Millioner €

Faste 2011-priser

Løbende priser

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2014-2020

926

874

856

830

805

781

759

737

5.642

964

928

926

917

907

898

889

880

6.345

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer bemærkede, at der ved udjævning af betalinger

mellem

medlemsstater skal

tages hensyn til de forskelle, der er imellem omkostningsniveauer og øvrige rammebetingelser i de

pågældende medlemsstater. Hvad angår

intern

udjævning af betalingsrettigheders værdi i medlems-

staterne, bør dette ikke ændres. Afkobling har fundet sted, og hvordan de enkelte medlemsstater væl-

ger at disponere over midlerne, skal være op til dem selv.

Landbrug & Fødevarer fremhævede, at definitionen og brugen af begrebet aktive landmænd er unød-

vendig. Det nuværende regelgrundlag anses for tilstrækkeligt. Hvad angår capping, er forslaget uac-

ceptabelt, og det forekommer meget uhensigtsmæssigt at belønne mindre effektive landbrug. Grøn-

ningselementet bør indføres under hensyntagen til om medlemsstaterne allerede har indført aktiviteter

på disse områder. Her fremhæves blandt andet, at efterafgrøder og kvælstofnormer allerede indebæ-

rer væsentlige miljøforbedringer. Endelig blev det fremhævet, at muligheden for fortsat at have en

koblet præmie for handyr anses for særdeles vigtig i forhold til at undgå eksport og lang transport af

kalve.

DI påpegede, at grønning ikke bør flytte fokus fra produktion, idet fødevareforsyningen og adgangen

til råvarer bør sikres.

Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-

ger:

Landbrug & Fødevarer ønsker en fælles landbrugspolitik, der fremmer en fortsat konkurrencedygtig

landbrugsproduktion og samtidig respekterer det europæiske samfunds forventninger om en bære-

dygtig landbrugsproduktion. Hvis dette skal lykkes, er det nødvendigt, at EU også fokuserer på den

eksportorienterede kommercielle landbrugssektor (eksempelvis som den danske), som er ansvarlig

for den største del af EU's landbrugsproduktion. Landbrug & Fødevarer føler ikke, at disse ønsker er

blevet tilstrækkeligt opfyldt i Kommissionens reformforslag. I stedet er fokusset generelt vendt mod

landbrugsproduktion i mindre skala til lokale markeder. Landbrug & Fødevarer finder det generelt

positivt, at Kommissionen signalerer villighed til at fokusere på innovation og udvikling i landbrugs-

sektoren med fokus på den biobaserede økonomi, at landbrugspolitikken bliver knyttet til Europa

2020 strategien, og at støtten knyttes til landbrugssektorens levering af goder til samfundet.

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

Udjævning mellem medlemsstater

Landbrug & Fødevarer er enige i, at fordelingen af støtten mellem medlemsstaterne skal revideres,

primært til gavn for de nye medlemsstater, men det skal ske på en objektiv og konstruktiv måde, hvor

bidrag via landdistriktspolitikken og øvrige strukturfondsmidler også inddrages. Landbrug & Fødeva-

rers foreløbige beregninger viser, at Danmark vil få reduceret det nationale loft for de direkte betalin-

ger med 5-6 % i den kommende reformperiode. Danmark vil derfor sammen med Belgien, Nederlan-

dene og Italien være blandt de medlemsstater, der bidrager mest til udjævningen mellem medlemssta-

terne. Omvendt vil en række velstående medlemsstater med en relativt begrænset landbrugsprodukti-

on, som eksempelvis Sverige og Storbritannien, forholdsmæssigt blive stillet bedre som følge af

Kommissionens forslag. Med andre ord så rammer forslaget medlemsstater med en stor landbrugs-

produktion, der for Danmarks vedkommende især er animalsk baseret.

Kommissionens forslag til fordeling sigter på, at der på lang sigt skal være en ensartet betaling per

hektar i hele EU. Landbrug & Fødevarer er ikke enig i, at arealfordelingen bør være den eneste varia-

bel i forbindelse med en udjævning, der bør også tages andre objektive faktorer i betragtning. Det bør

som udgangspunkt dels være forskelle i omkostningsniveau mellem forskellige medlemsstater, dels

størrelsen af landbrugsproduktionen i den enkelte medlemsstat

–

og dermed ikke mindst den animal-

ske produktion. Ud fra denne betragtning giver en langsigtet bevægelse mod en ensartet betaling per

hektar i hele EU ikke mening.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens budgetforslag indebærer kraftige reduktioner i

Danmarks søjle I–midler i den kommende budgetperiode (1,25 mia. kr. svarende til en reduktion på

18 %). På den baggrund finder Landbrug & Fødevarer at det er betænkeligt, at Danmark sammen

med andre medlemsstater arbejder for yderligere budgetreduktioner og det påpeges, at den foreslåede

omfordeling vil hæve Danmarks nettobidrag til EU yderligere.

Intern udjævning

Kommissionen lægger op til 100 % udjævning af størrelsen på betalingsrettighederne per hektar in-

ternt i medlemsstaterne - evt. indfaset over 4 år. Det forslag er fuldstændig uacceptabelt, da det vil

hive tæppet væk under et stort antal mange landmænd, der har investeret i tillid til den førte politik.

Det gælder i første række mælke- og oksekødsproducenter, men også avlere af sukkerroer og stivel-

seskartofler. I den udstrækning, at betalingsrettighederne er afkoblet fra produktionen

–

og dermed

ikke er forvridende for handlen mellem medlemsstaterne

–

bør det derfor være op til medlemsstaterne

selv at bestemme, hvorvidt de vil udjævne betalingsrettighedernes værdi.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens forslag til en grøn komponent også vil medføre

en udjævning af de direkte betalinger til landmændene. Efter Landbrug & Fødevarers opfattelse skal

det sikres, at indførelsen af den grønne komponent ikke fører til en intern omfordeling gennem en ud-

jævning af værdierne mellem forskellige betalingsrettigheder. Det betyder, at hvis den grønne kom-

ponent, som alle arealer skal modtage, bliver på fx 800 kr./hektar, så skal alle arealer også bidrage

med 800 kr. per hektar til finansieringen af den grønne komponent. Dermed undgår man en intern

omfordeling mellem landmænd med betalingsrettigheder med forskellige værdier.

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

Landbrug & Fødevarer arbejder for, at den foreslåede udjævning ikke gennemføres på EU-plan, såle-

des at reformen ikke medfører ændringer i den nuværende støttefordeling. I den forbindelse har

Landbrug & Fødevarer primært haft fokus på, at medlemsstaterne selv skal bestemme, hvorvidt de vil

udjævne betalingsrettighedernes værdi. Alternativt kan Landbrug & Fødevarer

acceptere den ”irske

model”, som kraftigt afbøder Kommissionens forslag til intern udjævning.

Aktive landbrugere

Landbrug & Fødevarer er tvivlende over for Kommissionens forslag og mener som udgangspunkt, at

der ikke bør indføres flere bestemmelser vedrørende definitionen af en aktiv landbruger. Dette vil

kun give yderligere administrationsomkostninger. I stedet bør der, som nu, udelukkende ses på, hvor-

vidt der er landbrugsdrift på de arealer, der søges støtte til, og om de overholder kravene til god land-

brugs- og miljømæssig stand. Landbrug & Fødevarer gør endvidere opmærksom på, at kravet sand-

synligvis primært vil påvirke de mindste brug (sandsynligvis især deltidsbrug), der modtager en støtte

lige over bundgrænsen på 5.000 €. En række af disse brug

vil blive afskåret fra at modtage støtte, og

forslaget vil derfor have den sandsynlige konsekvens, at brugene vil blive bortforpagtet eller solgt til

større brug.

Støtteloft

Landbrug & Fødevarer mener ikke, at der bør indføres et støtteloft, da den direkte støtte som ud-

gangspunkt gives som betaling for landbrugssektorens levering af miljøhensyn og offentlige goder

(grøn komponent og krydsoverensstemmelse). Desuden straffer et støtteloft netop de bedrifter, som

har potentialet til at videreudvikle en moderne, innovativ og effektiv landbrugsdrift.

Fleksibilitet mellem søjlerne

Landbrug & Fødevarer er tilhænger af, at der bruges yderligere midler under landdistriktsprogrammet

til at finansiere såvel miljø, natur og klimamæssige tiltag som styrkelse af konkurrenceevnen, men

det skal ikke ske via overførsel af midler fra søjle I til søjle II. Den øgede bevilling under søjle II bør

findes ved, at Danmark modtager en større samlet andel af de EU-midler, der er reserveret under

landdistriktsprogrammet.

Landbrug & Fødevarer mener, at de kraftige reduktioner i søjle I bør indebære, at der ikke overføres

midler fra søjle I til søjle II. Muligheden for at flytte midler mellem søjle I og søjle II skal fjernes el-

ler alternativt begrænses mest muligt. Det er i den forbindelse helt afgørende, at de midler, der even-

tuelt kan overføres til søjle II, ledsages af krav om national medfinansiering, idet dette ifølge Land-

brug & Fødevarer indebærer en kvalitetssikring.

Tildeling af betalingsrettigheder

Kommissionen foreslår, at alle betalingsrettigheder skal tildeles på ny, uanset hvilken model enkelt-

betalingsordningen er implementeret efter i den enkelte medlemsstat. Landbrug & Fødevarer forud-

ser, at dette vil genskabe en række af de problemer, der også opstod i forbindelse med tildeling af be-

talingsrettigheder i 2005, blandt andet omkring forpagtninger. Denne problemstilling vil skærpes

yderligere som følge af den måde, hvorpå det bliver muligt at differentiere værdien af betalingsret-

tighederne på i 2014. Som Kommissionen foreslår det, vil værdien af eventuelle tillæg på betalings-

rettigheder blive fordelt på alle bedriftens arealer, uanset at tillæggene før reformen ikke var fordelt

på alle bedriftens rettigheder. Derfor kan man komme i situationer, hvor forpagtede arealer får tildelt

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

betalingsrettigheder med en værdi, der er væsentligt højere eller lavere end den værdi, de oprindelige

betalingsrettigheder på arealet havde. Dette er ikke hensigtsmæssigt, og der bør findes en fornuftig

løsning på problemet. Landbrug & Fødevarer understreger, at der ikke er behov for at inddrage og

genuddele betalingsrettigheder i lande som eksempelvis Danmark, hvor enkeltbetalingsordningen er

implementeret som en regional model. Eventuelle justeringer i værdien bør ske med udgangspunkt i

de nuværende betalingsrettigheder.

Grøn komponent

Landbrug & Fødevarer er grundlæggende enige i tankegangen bag den grønne komponent, hvor man

knytter en del af de direkte betalinger til krav om en særlig klima- og miljøvenlig produktion, men er

kritisk over for den måde, hvorpå Kommissionen har valgt at omsætte tankegangen i konkrete krav.

Som udgangspunkt mener Landbrug & Fødevarer, at målet skal nås gennem udformningen af en liste

med forskellige tiltag, der tager hensyn til de forskellige miljø-, klima- og naturmæssige udfordrin-

ger, som den enkelte medlemsstat og den enkelte bedrift står overfor. Hvis der imidlertid tages ud-

gangspunkt i Kommissionens forslag, mener Landbrug & Fødevarer, at der er behov for at justere

indholdet i komponenten, således at klima- og miljøindholdet øges

–

eller giver et øget incitament til

at levere dette. Der er endvidere behov for at sikre, at der rettes op på den skævhed, der er i forslaget,

hvor den grønne komponent vil ramme meget skævt fra landmand til landmand, alt afhængig af be-

driftens placering m.v. Samtidigt er det vigtigt, at den grønne komponent udformes på en måde som

hverken undergraver konkurrenceevnen eller øger landmændenes administrative omkostninger.

Landbrug & Fødevarer tilføjer, at det skal sikres, at der etableres en fornuftig baseline for den grønne

komponent, både i forhold til hele diskussionen omkring ”green by definition”, herunder brugen af

certificeringsordninger, i forhold til de støtteordninger, der ligger i EU’s landdistriktsprogram og i

forhold til krydsoverensstemmelse.

Landbrug & Fødevarer er bekymret for diskussionen om anvendelse af certificeringsordninger, da det

i værste fald kan betyde, at danske landmænd ikke kan få belønning for den gode miljøindsats, som

de allerede udfører (for eksempel hvad angår brug af efterafgrøder og kvælstofnormer). Hvis det i

andre medlemsstater bliver muligt at etablere certificeringsordninger, der indeholder disse eller lig-

nende krav, og hvor de certificerede landmænd på den baggrund kan leve op til den grønne kompo-

nent, kan det blive problematisk, hvis det samtidig ikke vil være muligt at etablere en lignende certi-

ficeringsordning i Danmark, hvor kravene allerede er lovkrav.

Ligeledes bør krydsoverensstemmelse ikke forhindre, at landmænd kan opfylde krav under den grøn-

ne komponent. Hvis man eksempelvis forestiller sig, at den grønne komponent bliver vedtaget i form

af en såkaldt ”menu-model”, og at et muligt element deri bliver udarbejdelse af gødningsregnskaber,

skal dette krav kunne indføres i alle medlemsstater, uanset om der allerede er krydsoverensstemmelse

på hele eller dele af kravet i den pågældende medlemsstat.

I forhold til de konkrete krav i den grønne komponent har Landbrug & Fødevarer følgende bemærk-

ninger:

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

•

Afgrødevariation

Landbrug & Fødevarer finder, at definitionen af afgrøder bør sikre, at eksempelvis vinter- og vårhve-

de kategoriseres som to forskellige afgrøder. Kravet om etablering af efter- og mellemafgrøder i

Danmark er indført af miljøhensyn, der også er hovedhensynet i den grønne komponent, og på den

baggrund bør disse kategoriseres som afgrøder. For at undgå en diskriminering af kvægsektoren bør

græs (såvel omdrifts- som permanent) kunne indregnes som en af de tre afgrøder. Den nedre grænse

på 3 hektar bør hæves væsentligt, og grænsen kan eventuelt være differentieret mellem medlemssta-

terne på baggrund af den gennemsnitlige bedriftsstørrelse.

Ifølge Landbrug & Fødevarer vil forslaget

–

afhængigt af definitionen af en afgrøde

–

årligt koste

dansk landbrug op til 185 mio. kr. I forhold til den foreslåede nedre grænse på 3 hektar, så peger

Landbrug & Fødevarers analyse på, at kravet om afgrødevariation især vil ramme de mindre bedrif-

ter. På mange af disse bedrifter vil det ikke give driftsøkonomisk mening at dyrke en tredje afgrøde.

En konksekvens af forslaget vil derfor være, at mindre bedrifter vil blive presset til at forpagte eller

sælge deres jord til større bedrifter. Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at man indfører en nedre

grænse, der svarer til den gennemsnitlige størrelse af landbrugsbedrifterne (jf. bilag VI i Kommissio-

nens forslag). Det vil for Danmark betyde, at grænsen bliver på 60 hektar.

•

Miljøfokusområder

Ifølge Landbrug & Fødevarer bør det være muligt at medregne en bred liste af eksisterende land-

skabselementer som miljøfokusområder, eksempelvis 10 m randzoner langs vandløb og søer, 25 m

zoner omkring drikkevandsboringer, arealer etableret med energipil, vådområder, hegn, mergelgrave,

vildtstriber, insektvolde, barjordsstriber, brakarealer m.v. Endvidere skal det være muligt at reducere

størrelsen af den enkelte medlemsstats miljøfokusareal til mindre end 7 %, såfremt der i det pågæl-

dende land laves generelle tiltag, som påvirker miljø, natur, klima eller biodiversitet i en positiv ret-

ning. I Danmark kunne dette eksempelvis være kravet om efterafgrøder og reducerede kvælstofnor-

mer. Der skal gives mulighed for dels at overføre en forpligtelse til et areal, hvor den miljømæssige

effekt er større, dels at medregne MVJ-arealer m.v. som et miljøfokusområde. Det skal sikres, at den

administrative byrde og risiko for underkendelse forbundet med dette element reduceres mest muligt.

Eksempelvis skal der ikke være krav om, at landskabselementerne indtegnes på kort

–

og dermed ri-

siko for fejlindtegning. Det skal blot være muligt for landmanden at dokumentere arealernes tilstede-

værelse i en kontrolsituation.

Landbrug & Fødevarer fremhæver endvidere, at det skal sikres, at arealer, der er udpeget som et mil-

jøfokusareal også skal kunne modtage anden målrettet støtte eksempelvis i form af miljøbetinget støt-

te under det danske landdistriktsprogram. Det betyder, at hvis der eksempelvis ydes kompensation

via det danske landdistriktsprogram for dyrknings-, gødnings- og sprøjtningsfrie randzoner, så skal

disse arealer samtidigt kunne udpeges som miljøfokusarealer. Landbrug & Fødevarer henviser endvi-

dere til, at Fødevareøkonomisk Institut i deres publikation ”Landbrugets Økonomi 2011” vurderer, at

forslaget årligt vil koste dansk landbrug omkring 250 mio. kr.

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

•

Permanent græs

I regi af den grønne komponent bør der alene være fokus på de permanente græsarealer, der ikke om-

lægges med jævne mellemrum. Det er således også særligt på sådanne arealer, der er en høj biodiver-

sitet m.v. Græsarealer på omdriftsarealer bør således ikke medregnes.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens forslag om permanent græs risikerer at få betyde-

lige konsekvenser for jordprisen på bedrifter, der har græsarealer, der efter de nuværende regler er

defineret som permanente. Det bør derfor sikres, at permanent græs fremadrettet defineres som græs,

der ikke omlægges, eller omlægges sjældnere end hvert 5. år. Samtidigt bør det sikres, at det fortsat

er tilladt at nedpløje og retablere permanent græs. I forhold til Kommissionens krav, så bør det sikres,

at kravet gøres så fleksibelt, at forpligtelsen kan overføres til andre landmænd. Ligeledes skal det sik-

res, at landmænd ikke sanktioneres, hvis permanent græs ændrer status til et udyrket eller mere natur-

lignende areal.

Unge landmænd

Landbrug & Fødevarer er enige med Kommissionen i, at der er behov for gennem forskellige initiati-

ver at lette unge landmænds adgang til erhvervet. Umiddelbart vurderet er forslaget om en top-op

præmie til unge landmænd ikke den mest effektive metode til at sikre dette, men da det på den anden

side vil bidrage positivt til den samlede økonomi for unge, nyetablerede landmænd, bakker Landbrug

& Fødevarer derfor op om forslaget.

Koblet støtte

Grundlæggende mener Landbrug & Fødevarer, at man bør bevæge sig væk fra koblet støtte, men

Landbrug & Fødevarer anerkender samtidigt, at der kan være særligt udsatte sektorer, der vil blive så

berørt af en afkobling, at der kan være behov for at kunne koble støtten til produktionen. Det er dog

vigtigt, at dette ikke kommer i konflikt med WTO-reglerne, og at det ikke skaber unødig konkurren-

ceforvridning mellem EU’s medlemsstater. Derfor bør muligheden for at udbetale koblet støtte be-

grænses til maksimalt 5 % af det nationale loft i alle medlemsstater.

Små landbrug

Det er som udgangspunkt positivt, at der foreslås en ordning, der gør det enklere for de små landbrug

at søge støtte. Dette vil også være til glæde for en række af de deltidsbrug, der findes i Danmark.

Man skal dog også være opmærksom på, at der i nogle af de øvrige medlemsstater findes rigtig man-

ge små brug, hvorfor denne regel vil betyde, at langt størstedelen af produktionen reelt undtages for

både krydsoverensstemmelse og grøn komponent. En sådan udvikling er bekymrende, idet det også

vil betyde, at disse bedrifter ikke vil have det nødvendige incitament til effektivisering, modernise-

ring og strukturudvikling.

Betalinger til ugunstigt stillede områder

Landbrug & Fødevarer bakker op om muligheden for gennem landdistriktspolitikken at støtte land-

bruget i EU i de ugunstigt stillede områder (LFA)

–

og herunder en række af de danske småøer. Man

er dog kritisk over for forslaget om som en del af søjle I-støtten at kunne give supplerende top-op

præmier til bedrifter i ugunstigt stillede områder. Det bør under alle omstændigheder sikres, at en så-

dan støtte ikke må virke konkurrenceforvridende og dermed danne grundlag for en udvidelse af pro-

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

duktionen. Der skal derfor i forordningen indsættes effektive bremsemekanismer, der vil kunne for-

hindring en sådan udvidelse.

Gartnerier

I relation til produktion af frugt og grøntsager m.v. på blandt andet gartnerier og planteskoler kan der

være en række særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til ikke mindst den grønne komponent.

Det bør sikres, at disse specialiserede højværdiprodukter ikke rammes af krav om afgrødevariation og

miljøfokusarealer.

Landbrug & Fødevarer bemærker endvidere vedrørende artikel 68, at det er positivt, at der gives mu-

lighed for at justere ordningerne under artikel 68, og ikke mindst vil det være positivt, hvis uforbrug-

te midler i en ordning kan overføres til en anden ordning. De nuværende regler, hvor pengene ikke

kan overføres mellem de forskellige konvolutter og hvor programmet ikke kan justeres årligt, har re-

sulteret i, at det ikke har været muligt at få et tilstrækkeligt afløb. Det er særdeles uheldigt, da pro-

grammet således ikke i fuldt omfang har bidraget gode tiltag til gavn for natur og miljø.

Landbrug & Fødevarer mener, at det fortsat udelukkende bør være uforbrugte midler, der anvendes

under artikel 68. Selvom det er positivt, at der gives bedre mulighed for justeringer, vil regelsættet

fortsat betyde, at det kan være svært at etablere gode ordninger, der kan sikre et tilstrækkeligt aftræk.

Derfor vil det være uhensigtsmæssigt at tilføre ekstra penge til artikel 68 udover de uforbrugte mid-

ler, som ikke kan anvendes andre steder. Landbrug & Fødevarer påpeger, at en opkrævning af yderli-

gere midler ud over de uforbrugte sandsynligvis vil medføre en konkurrenceforvridende situation

sammenlignet med de øvrige EU-lande, der ikke

–

eller kun i meget begrænset omfang

–

må forven-

tes at gøre brug af en sådan mulighed.

På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-

relt til de tidligere afgivne høringssvar, men understregede bekymringen for en for stor reduktion af

den

direkte støtte. Landbrug & Fødevarer støttede den såkaldte ”irske model” for intern omfordeling

af den direkte støtte, da Kommissionens forslag om intern omfordeling ville have store konsekvenser

især for de danske mælkeproducenter. Landbrug & Fødevarer understregede behovet for at sikre lige

konkurrencevilkår ved indførelse af de grønne krav, herunder særligt ved brug af ækvivalente tiltag.

Landbrug & Fødevarer støttede regionalisering i forhold til både opretholdelse af permanent græs og

miljøfokusområder. Landbrug & Fødevarer ville endvidere foretrække ens arealgrænser for undtagel-

ser fra de grønne krav.

På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 henholdt Landbrug & Fødevarer sig generelt til

de tidligere afgivne høringssvar. I relation til den netop indgåede aftale om den flerårige finansielle

ramme gav Landbrug & Fødevarer udtryk for bekymring over muligheden for at overføre midler fra

direkte støtte til landdistriktspolitikken. Det kan stille den danske landbrugssektor ringere end land-

brugssektorer i medlemsstater, der ikke gør brug af denne mulighed. Landbrug & Fødevarer påpege-

de ligeledes, at implementeringen af de grønne krav ikke måtte indebære, at den danske landbrugs-

sektor konkurrencemæssigt stilles ringere end andre medlemsstaters landbrugssektorer. Det blev

fremhævet, at den danske landbrugssektor allerede gør en betydelig miljøindsats. I relation til de

grønne krav blev der ydermere opfordret til, at eksempelvis integreret produktion i gartnerisektoren

kunne regnes for ækvivalent med de grønne krav.

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

Concord Danmark mener, at den direkte landbrugsstøtte fortsat påvirker handelsrelationerne med ud-

viklingslandene på trods af, at denne støtteform er afkoblet fra produktionen og er forenelig med ver-

denshandelsorganisationen WTO’s regler.

Konkret fastholder den direkte støtte højere produktions-

niveauer i EU og dermed højere eksport og lavere import fra udviklingslandene, end det ville være

tilfældet uden støtte. Den direkte støtte gør det således mindre rentabelt at investere i udviklingslan-

denes landbrugssektorer og forhindrer en international arbejdsdeling, der befordrer udvikling af den

lokale produktion i udviklingslandene.

Danmarks Naturfredningsforening støtter princippet om, at medlemsstaterne kan overføre 10 % af det

nationale loft mellem søjle I og søjle II og opfordrer til, at Danmark følger dette princip i 2013. I det

omfang det er relevant for Danmark, er Danmarks Naturfredningsforening modstandere af, at der bli-

ver overført midler i modsat retning mellem søjle II og søjle I. Danmarks Naturfredningsforening

støtter princippet om capping og opfordrer til, at et eventuelt provenu ved dette tiltag overføres til

brug for initiativer under søjle II. Danmarks Naturfredningsforening støtter de tre initiativer til grøn-

ning af den fælles landbrugspolitik, men havde hellere set et katalog af virkemidler, som den enkelte

jordbruger kunne vælge imellem afhængigt af, hvad der ville føre til de største miljø-, natur- og kli-

magevinster. Med hensyn til afgrødediversificering bemærker Danmarks Naturfredningsforening, at

det ikke er tilstrækkeligt til at undgå pres i sædskiftet, men at der også skal være tale om et decideret

sædskifte, hvor afgrøderne og arealerne veksler fra år til år. Det er tvivlsomt, om dette initiativ vil

have nogen miljømæssig virkning i sin nuværende form. For så vidt angår permanente græsarealer

påpeger Danmarks Naturfredningsforening, at referenceåret skal være 2011. Ud fra forslagets tekst

gives indtryk af, at det er 2014, som er referenceåret, hvilket formentlig vil medføre, at en del land-

mænd pløjer deres vedvarende græsarealer op inden, til stor skade for natur og miljø. I forhold til

miljømæssige fokusområder, foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at det skal være muligt for

medlemsstaterne at lade de 7 % miljømæssige fokusområde være arealer, der hænger sammen på na-

tionalt niveau og ikke nødvendigvis være et minimumsareal, som den enkelte landbruger skal tage ud

af omdrift. Det vil sikre den største gevinst for naturen. De 7 % skal være added value i forhold til

den nuværende tilstand, forstået på den måde, at det skal være arealer, som pt. er i omdrift eller på

anden måde drives intensivt.

I forlængelse af møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 har Danmarks Naturfredningsfor-

ening fremsendt et skriftligt høringssvar. Danmarks Naturfredningsforening fastholder sin støtte til 7

% miljøfokusområder, og at medlemsstaterne kan implementere miljøfokusområderne gennem regio-

nale/kollektive ordninger med henblik på at opnå sammenhængende områder. Danmarks Naturfred-

ningsforening mener, at miljøfokusområderne skal være added value i forhold til eksisterende områ-

der. Danmarks Naturfredningsforening støtter, at der gives mulighed for at overføre midler fra søjle I

til søjle II, men udtrykker bekymring for muligheden for at føre midler fra søjle II til søjle I. Dan-

marks Naturfredningsforening støtter, at 30 % af den direkte støtte skal knyttes til de grønne krav.

Danmarks Naturfredningsforening støtter, at der ved målopfyldelse ved ækvivalens skal finde en

godkendelse sted fra Kommissionens side. Danmarks Naturfredningsforening mener, at områder, der

modtager betalinger i forhold til vandrammedirektivet, Natura 2000 og økologisk drift ikke skal kun-

ne indgå som ækvivalens.

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

DI Fødevarer mener generelt, at den fælles landbrugspolitik bør indrettes, så den lever op til målsæt-

ningerne i EU2020-strategien og aktivt bidrager til at understøtte vækst og konkurrenceevne i Euro-

pa. Den fælles landbrugspolitik skal være markedsorienteret, skabe forsyningssikkerhed og adgang til

råvarer til konkurrencedygtige priser på en ressourceeffektiv måde, der tilgodeser hensyn til miljø og

klima. DI Fødevarer mener, at den direkte landbrugsstøtte bør omlægges og udfases så en større del

af EU’s budget bliver målrettet EU’s vækststrategi.

Med hensyn til forslagets grønne komponent mener DI Fødevarer, at der stadig mangler en mere

præcis redegørelse for, hvordan dette skal udmøntes. DI Fødevarer støtter tiltag til fremme af klima-

og miljøvenlige dyrkningspraksisser. I forhold til den grønne komponent ser man dog en risiko for, at

forsyningssikkerheden og adgangen til råvarer kan blive ramt. Produktiviteten og produktionen kan

blive påvirket i negativ retning, alt afhængigt af, hvordan den grønne komponent udmøntes. DI Fø-

devarer vil derfor foreslå, at der foretages en impact assessment af, hvordan den grønne komponent

vil påvirke produktiviteten og produktionen, når man er kommet nærmere en konkretisering af, hvad

den grønne komponent skal indeholde.

Økologisk Landsforening har det udgangspunkt, at produktion af fødevarer skal ske på markedsvil-

kår, således at støtten udbetales for offentlige goder. For at nå så langt som muligt ad den vej, er det

Økologisk Landsforenings indstilling, at Danmark skal arbejde for størst mulig modulation fra søjle I

til søjle II. Modulerede midler skal fortsat være 100 %. EU-finansierede, hvis de anvendes i søjle II.

Økologisk Landsforening kan støtte, at Danmark derudover udvider søjle II ved at hjemtage en større

andel af landdistriktsmidlerne. Foreningen mener dog, at EU's medfinansieringsprocent til natur, mil-

jø, klima og dyrevelfærd skal sættes op til 80 %. For så vidt angår grønningskomponenterne, så er det

foreningens opfattelse, at forslaget ovenfor vedrørende maksimal modulation medfører et mindre be-

hov for at ændre de nuværende tre grønningskomponenter til en tilvalgsmenu.

I relation til det danske formandskabs forslag om, at flere landbrugere automatisk vil leve op til grøn-

ningskravene, herunder at bestemmelsen for afgrødediversificering gøres mere fleksibel mener Øko-

logisk Landsforening, at det er vigtigt at disse forslag ses i sammenhæng med et forslag om at over-

føre midler fra søjle I til søjle II. Uden denne sammenhæng er det sandsynligt, at forslagene vedrø-

rende grønningskravene udhuler hensigten med at indføre grønningskrav. Foreningen understreger

samtidigt, at midler, der er 100 % EU finansieret, når de anvendes i søjle I, fortsat skal være 100 %

EU finansieret, når de anvendes i søjle II.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-

vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-

ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge en

større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endelig lægger regerin-

gen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne om

EU’s flerårige finansielle ramme.

Regeringen vil arbejde for, at reformen bidrager til en reel og omkostningseffektiv grønning af den

direkte støtte. Regeringen vil ligeledes arbejde for øget fleksibilitet i forbindelse med overførslen af

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

midler mellem søjle I og II. En sådan overførsel bør samlet set ikke forøge støtten på EU-plan til

landbrugssektoren.

Regeringen finder ikke baggrund for en omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne,

da den nuværende fordeling er baseret på de samme historiske og objektive kriterier for alle med-

lemsstater. Regeringen vil lægge vægt på, at spørgsmålet om fordelingen af den direkte støtte (søjle I)

ses i sammenhæng især med spørgsmålet om fordelingen af landdistriktspolitikken (søjle II).

Regeringen vil arbejde for, at der fortsat sker en øget afkobling af den direkte støtte, og at medlems-

staterne frivilligt kan beslutte, hvorvidt den afkoblede støtte skal udjævnes i medlemsstaten. Regerin-

gen kan ikke støtte capping, der synes administrativt tung.

Regeringen vil arbejde for, at reformen endvidere fører til en reel forenkling af landbrugspolitikken

og begrænser de administrative omkostninger, og at en række af forslagene derfor gøres frivilli-

ge/fleksible for medlemsstaterne at implementere. Dette gælder blandt andet støtteordninger vedrø-

rende mindre landbrugere, unge landbrugere, regler vedrørende aktive landbrugere, samt hvorvidt der

skal udstedes nye betalingsrettigheder.

Regeringen støtter den generelle indstilling, der blev opnået på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

18.-19. marts 2013, og regeringen arbejder for en hensigtsmæssig tidshorisont for implementeringen

af reformen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

På rådsmødet den 18.-19. marts opnåedes Rådets generelle indstilling til formandskabets kompromis-

forslag. Medlemsstaterne har generelt givet udtryk for, at Kommissionens forslag er et godt grundlag

for de videre forhandlinger om reform af den direkte støtte. Blandt størstedelen af medlemsstaterne er

der bekymring over, at forslaget indeholder nye elementer, der skaber behov for yderligere admini-

stration. Flere medlemsstater har således udtrykt ønske om yderligere forenklinger af forslaget i tråd

med de principper, som Rådet (landbrug og fiskeri) drøftede den 20. marts 2012. Visse medlemssta-

ter ønsker endvidere, at Rådet inden vedtagelsen af reformen evaluerer forenklingsaspektet i refor-

men.

En lang række medlemsstater er skeptiske overfor de dele af forslaget, der omhandler intern omforde-

ling af den afkoblede direkte støtte, herunder også hastigheden for omfordeling. Formandskabets

kompromisforslag giver mulighed for at begrænse omfordelingen ved at beregne den grønne støtte

som en procentandel af landmandens basisbetaling, hvilket, en lang række medlemsstater finder, er et

skridt i den rigtige retning. I forhold til den interne omfordeling ønsker Kommissionen en mini-

mumsstøtte per hektar. Flere af de nye medlemsstater ser meget positivt på muligheden for at kunne

fortsætte med deres eksisterende støttemodel (SAPS). Generelt kæder mange medlemsstater omfor-

delingen af den interne direkte støtte sammen med mulighederne og behovet for anvendelse af koblet

støtte.

Med hensyn til forslaget om definition af aktive landmænd finder flertallet af medlemsstaterne dette

meget administrativt tungt og hilser ændringerne velkomne, om end nogle medlemsstater viser åben-

hed overfor en obligatorisk anvendelse af en negativliste. Forslagene om en særlig ordning for unge

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

landbrugere og en særlig ordning for mindre landbrugere nyder generelt opbakning, men langt de fle-

ste ønsker, at der skal være tale om frivillige ordninger, særligt for så vidt angår mindre landbrugere.

I forhold til ordningen for unge landbrugere finder visse medlemsstater ikke, at der er behov for så-

danne ordninger under såvel direkte støtte som under landdistriktspolitikken. I forhold til ordningen

for mindre landbrugere finder en del medlemsstater ikke, at der er tale om forenkling, da et nyt sy-

stem skal etableres.

Mange medlemsstater udtrykker bekymring for de administrative konsekvenser af forslaget om støt-

telofter (capping), som også er gjort frivilligt i henhold til konklusionerne fra Det Europæiske Råd.

Hovedparten af medlemsstaterne udtrykker tilfredshed med muligheden for koblet støtte, dog ser en

lang række medlemsstater gerne en øget beløbsramme også henset til muligheden for at modvirke ef-

fekten af intern omfordeling, samt at muligheden udvides til at omfatte flere sektorer, mens visse

medlemsstater finder, at ydelse af koblet støtte er et skridt tilbage i relation til øget markedsoriente-

ring.

Der er generel opbakning til en frivillig støtteordning, som giver supplerende støtte til de første hek-

tar, og at dette også kan anvendes i de nye medlemsstater, som anvender den forenklede model

(SAPS).

Medlemsstaterne støtter generelt en frivillig ordning for landbrugere i områder med naturlige be-

grænsninger. Visse medlemsstater ønsker mulighed for at kunne overflytte midlerne til brug under

landdistriktsprogrammet (uden national medfinansiering) i stedet for under direkte betalinger.

Der er overordnet opbakning til, at der skal ske en grønning af den direkte støtte. Generelt er der be-

kymring for kompleksiteten. Dog er der fra flere medlemsstater udtrykt skepsis over for de konkrete

elementer, som er foreslået af Kommissionen. Visse medlemsstater finder, at der skal være større

fleksibilitet og mulighed for at tilpasse instrumenterne til regionale forhold. Andre mener, at der er

behov for mere målrettede miljøtiltag. Generelt er der ønske om, at flere landmænd kan betragtes

som ”grønne per definition”, herunder ved at tage

hensyn til at landbrugsbedrifter, der indgår i miljø-

venlige jordbrugsforanstaltninger eller certificeres under nationale eller regionale miljøordninger kan

anses for at overholde et eller flere af grønningskravene i det omfang kravene kan anses for at være

ækvivalente med grønningskravene. Mange lægger vægt på, at ækvivalente ordninger skal forhånds-

godkendes af Kommissionen. Flertallet af medlemsstater ønsker mulighed for at fortsætte det eksiste-

rende system med kontrol af opretholdelsen af permanente græsarealer på regionalt eller medlems-

stats niveau så længe forholdet mellem permanente græsarealer og landbrugsarealer ikke forringes. Et

mindre antal medlemsstater ønsker mulighed for, at placeringen af miljømæssige fokusområder kan

samles regionalt eller via kollektive indsatser.

Der er generel modstand mod, at sanktioner i den grønne betaling kan påvirke basisbetalingen, lige-

som et flertal ikke ønsker at inkludere grønning i baseline for søjle II. Nogle medlemsstater ønsker

endvidere en lavere kontrolfrekvens.

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

I forhold til overgangsforslaget er der bred opbakning til, at reformen af den direkte støtte udsættes til

gennemførelse fra den 1. januar 2015, men en lang række medlemsstater finder, at udskydelsen med

et år skal omfatte alle beslutninger og elementer.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. maj forud for rådsmøde (landbrug og

fiskeri) den 13.-14. maj 2013, jf. samlenotat oversendt den 30. april 2013.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. april 2013 forud for rådsmøde (land-

brug og fiskeri) den 22. april 2013, jf. samlenotat oversendt den 11. april 2013.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2013 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013, jf. samlenotat oversendt den 7. marts 2013.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. februar 2013 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013, jf. samlenotat oversendt den 14. februar 2013.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2012 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 18.-20. december 2012, jf. samlenotat oversendt den 6. december 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. november 2012

forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012, jf. samlenotat oversendt den

15. november 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2012 forud for rådsmødet

landbrug og fiskeri den 22.-23. oktober 2012, jf. samlenotat oversendt den 9. oktober 2012.

Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.

Forslaget har været forelagt folketingets Europaudvalg den 9. maj 2012 forud for rådsmøde (landbrug

og fiskeri) den 14. -15. maj, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. april 2012 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 26.

–

27. april 2012, jf. samlenotat oversendt den 12. april 2012.

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. november 2011 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. november 2011, jf. samlenotat oversendt den 3. november

2011.

Udkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober

2011.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvalt-

ning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

(”den horisontale forord-

ning”)

KOM (2011) 628, KOM (2012) 551 og KOM (2013) 226

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. april 2013. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 forslag til forordning om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale forordning”), der vil medføre en udvi-

delse af de nuværende bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om fi-

nansiering af den fælles landbrugspolitik. Forslaget omfatter de finansielle regler for de to land-

brugsfonde samt det overordnede regelsæt for medlemsstaternes udbetalingsorganer. Hertil kommer

også regler for bedriftsrådgivning, kontrolsystemer og sanktioner samt krydsoverensstemmelse. Dis-

se regler indgik tidligere i forordningen for direkte betalinger. Kommissionen foreslår endvidere en

række stramninger i forhold til betalingsorganernes administration samt en række ændringer i regel-

sættet omkring krydsoverensstemmelse. Generelt er der i forslaget vidtgående adgang for Kommissi-

onen til, via delegerede retsakter, at gennemføre ændringer i regelsættet. Kommissionen har fremlagt

et revideret forslag, som tager højde for Kroatiens tiltrædelse til EU, der er planlagt til 1. juli 2013.

Det reviderede forslag indeholder endvidere betingelser for offentliggørelse af oplysninger om

støttemodtagere. Kommissionen har endvidere fremlagt et yderligere forslag om overgangsbestem-

melser, således at en række elementer først gennemføres fra 2015. På rådsmødet (landbrug og fiske-

ri) den 18.-19. marts 2013 blev der opnået generel indstilling om forslaget. Forslaget er sat på dags-

ordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 med henblik på politisk enighed.

Formandskabet har indikeret, at det væsentligste udestående emne forventes at være antallet af udbe-

talingsorganer i de enkelte medlemsstater.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 628 af 12. oktober 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik.

Forslaget er modtaget i en dansk sprogudgave den 18. oktober 2011. Kommissionen har fremsat re-

videret forslag ved KOM (2012) 551 af 25. september 2012. Det reviderede forslag er modtaget i en

dansk sprogversion den 1. oktober 2012. Kommissionen har endvidere fremsat et overgangsforslag

KOM (2013) 226 af 18. april 2013. Overgangsforslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 19.

april 2013.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 med henblik

på at opnå politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Formål og indhold

Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

(den horisontale forordning) indeholder en udvidelse af de nuværende bestemmelser i Rådets forord-

ning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Udover fi-

nansielle regler for de to landbrugsfonde samt det overordnede regelsæt for medlemsstaternes udbeta-

lingsorganer omfatter forslaget som noget nyt også regler for bedriftsrådgivning, kontrolsystemer og

sanktioner, herunder det integrerede administrations- og kontrolsystem samt regelsættet om kryds-

overensstemmelse. De sidstnævnte områder fremgår i dag af reglerne for direkte støtte. Herudover

foreslår Kommissionen, at der skal gennemføres en række stramninger i forhold til betalingsorganer-

nes administration samt en række ændringer i regelsættet omkring krydsoverensstemmelse.

Bedriftsrådgivningsordning

Regelsættet for etablering af den obligatoriske bedriftsrådgivning foreslås overført fra forordningen

om direkte støtte til den horisontale forordning. Kommissionen foreslår, at ordningen skal gælde de

regler, der er omfattet af krydsoverensstemmelse i dag, og at rådgivningen udvides til også at omfatte

regler på områderne klimaforandringer, biodiversitet, beskyttelse af vand, notifikation af dyresyg-

domme samt innovation. Herudover foreslås grønning og rådgivning vedrørende bæredygtig økono-

misk udvikling af små landbrug omfattet af bedriftsrådgivningsordningen. Støttemodtagernes delta-

gelse i ordningen forbliver frivillig. Medlemsstaterne kan vælge at støtte brugen af bedriftsrådgivning

under landdistriktspolitikken.

Regulering af forhold mellem Kommissionen og udbetalingsorganerne

En nyskabelse vedrørende udbetalingsorganerne er, at Kommissionen foreslår, at den ved delegerede

retsakter fastsætter minimumskriterier for godkendelsen af udbetalingsorganerne i medlemsstaterne.

Det betyder, at Kommissionen skal fastsætte minimumskriterier for arbejdet i de udbetalende organer

for så vidt angår interne forhold, kontrolaktiviteter, information og kommunikation samt overvåg-

ningsaktiviteter. Herudover foreslår Kommissionen, at den skal fastsætte regler for udstedelse og til-

bagetrækning af udbetalingsorganernes godkendelse, overvågning af organerne samt deres eventuelle

fornyede godkendelse.

Kommissionen foreslår på flere punkter stramninger med hensyn til udbetalingsorganernes admini-

stration. Forslaget indeholder blandt andet bestemmelser vedrørende afvisning af refusion fra EU ved

for sene betalinger i forhold til de fastsatte frister og krav om tilhørende rentekompensation til støt-

temodtagerne. Med hensyn til tilbagebetalingskrav overfor støttemodtagerne som følge af uregel-

mæssigheder, der ikke er begrundet i forsømmelser fra medlemsstatens side, foreslår Kommissionen,

at betalingsorganerne selv skal afholde 100 % af udgifterne vedrørende tilbagebetalingskrav, som ik-

ke er blevet inddrevet inden for 4 år, eller 8 år såfremt tilbagebetalingen er blevet genstand for en

retssag.

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

En del af Kommissionens forslag er også, at det godkendende organ, som står for certificeringen af

betalingsorganets årlige regnskab, fremover skal gennemføre et udvidet antal fysiske genkontroller

hos støttemodtager med henblik på at kontrollere, om de af betalingsorganet udbetalte beløb er af-

holdt i overensstemmelse med EU regelsættet.

Kommissionen foreslår, at den procentdel, som medlemsstaterne kan beholde, når det lykkes at ind-

drive uretmæssige udbetalte beløb nedsættes fra 20 % til 10 %. En lignende justering foreslås med

hensyn til den procentdel, som medlemsstaterne må beholde af inddrevne beløb vedrørende sanktio-

ner som følge af krydsoverensstemmelse (her nedsættes procentandelen fra 25 % til 10 %).

Kommissionen foreslår ligeledes, at medlemsstaternes refusion kan suspenderes, hvis de statistikker,

som medlemsstaten skal fremsende til Kommissionen vedrørende gennemførte kontroller og resulta-

terne heraf, ikke bliver fremsendt rettidigt.

Med forslaget introducerer Kommissionen en fælles ramme for overvågning og evaluering af resulta-

terne af den fælles landbrugspolitik i sin helhed, herunder at vurdere politikkens bidrag til målene for

EU's 2020-strategi. Den fælles ramme skal omfatte direkte støtte, markedsforanstaltninger og landdi-

striktspolitikken.

Landdistriktsprogrammerne bliver finansieret af den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL). Den kommende programperiode for landdistriktsprogrammerne løber fra

2014-2020. Medlemsstaten anmelder kvartalsvist deres udgifter under landdistriktsprogrammerne til

EU, som herefter refunderer EU-andelen af medlemsstatens udgifter. Kommissionens forslag lægger

op til, at de kvartalsvise refusioner skal ske ved anvendelsen af én finansieringssats per foranstalt-

ning.

Kommissionen foreslår også en ensretning af udbetalingsfristerne for alle arealstøtteordninger. Det

betyder i praksis, at udbetalingsfristen for enkeltbetalingen også skal gælde for arealstøtteordningerne

under landdistriktsprogrammet. Fristen for enkeltbetalingen er 1. december

–

30. juni det følgende år.

Kommissionens forslag indeholder også en generel mulighed for at udbetale forskud på 50 % på den

direkte støtte og 75 % på arealordningerne under ELFUL.

Kontrolsystem og sanktioner

Forslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne, hvor det er passende, skal udføre alle

fysiske kontroller vedrørende landbrugsstøtte og støtte under landdistriktsprogrammet på samme tid.

Kommissionen lægger endvidere op til, at der bliver oprettet et særligt register til identifikation af

landmænd og støttemodtagere. Endelig ønsker Kommissionen i forbindelse med nedsættelser og ude-

lukkelser at anvende modellen for krydsoverensstemmelseskontrollen, hvor sanktionen skal fastlæg-

ges i forhold til overtrædelsens alvor, omfang og varighed/gentagelse.

Krydsoverensstemmelse

I forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2005 blev det vedtaget, at udbetalingen af

støtte til landbrugere sker på betingelse af, at en række krav bliver overholdt inden for miljø, sund-

hed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). I modsat fald kan støtten blive re-

duceret eller helt bortfalde. Dette kaldes i daglig tale krydsoverensstemmelse.

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

Kommissionen foreslår, at regelsættet vedrørende krydsoverensstemmelse bliver overført til den ho-

risontale forordning. Det foreslås, at omstruktureringsstøtte, omstillingsstøtte og grøn høst bliver om-

fattet af krydsoverensstemmelse. Modsat vil modtagere af direkte støtte, som tilmelder sig ordningen

for små landbrugere, være undtaget krydsoverensstemmelse.

Vandrammedirektivet og pesticiddirektivet ønskes også omfattet af krydsoverensstemmelse

. Kom-

missionen foreslår, at den får delegeret beføjelser til at tilføje direktivernes bestemmelser, efter at alle

medlemsstaterne har implementeret de bestemmelser, der skal være direkte gældende overfor land-

brugerne og notificeret Kommissionen om implementeringen. Medlemsstaternes implementering skal

ske senest den 1. januar 2013 for vandrammedirektivet og senest 1. januar 2014 for pesticiddirektivet.

De lovbestemte forvaltningskrav og GLM-normerne er i forslaget kategoriseret i tre områder: 1) Mil-

jø, klimaforandring og GLM, 2) Sundhed og 3) Dyrevelfærd).

I forhold til de nuværende krav vedrø-

rende GLM indeholder forslaget en række ændringer og udvidelser. Det gælder især for et nyt krav

om beskyttelse af vådområder og kulstofrige jorde inklusiv forbud mod førstegangspløjning samt for

følgende normer: Minimum plantedække, minimum jordforvaltning med henblik på at hindre jord-

erosion, bevarelse af jordens organiske indhold samt bevarelse af en lang række landskabstræk m.v.

Grundvandsdirektivet og dele af fuglebeskyttelsesdirektivet er i forslaget taget ud som lovbestemte

forvaltningskrav og flyttet til GLM-normer.

Den nuværende GLM-norm om vedligeholdelse af permanente græsarealer er ikke med som en selv-

stændig norm i forslaget, men for årene 2014 og 2015 foreslår Kommissionen, at reglerne om kryds-

overensstemmelse også skal gælde for bestemmelser, der skal sikre, at arealer med permanent græs

opretholdes hos hver enkelt landbruger. Det foreslås, at Kommissionen delegeres beføjelser til at

fastsætte de nærmere regler herom, inklusiv regler for konvertering til permanent græsareal, hvis

græsandelen er faldende.

Kommissionens reviderede forslag

Den 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et revideret forslag til den horisontale forordning,

som tager højde for Kroatiens tiltrædelse, der er planlagt til at finde sted den 1. juli 2013. Ændringer-

ne vedrører datoen for anvendelsen af sanktioner i Kroatien samt forpligtelsen til at vedligeholde

permanente græsarealer i relation til krydsoverensstemmelse. Tillægget indeholder også forslag om,

at medlemsstaterne skal foretage en udvidet årlig offentliggørelse af støttemodtagerne af midler fra

landbrugsfondene i forhold til den nuværende offentliggørelse.

Offentliggørelse af samtlige støttemodtagere har tidligere været obligatorisk for medlemsstater i hen-

hold til Kommissionen forordning (EF) Nr. 259/2008 af 18. marts 2008, men som følge af EU-

domstolens afgørelser af 9. november 2010 (C-92/09 og C-93/09), der erklærede offentliggørelsen

Inkluderingen af direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig

anvendelse af pesticider er allerede vedtaget. Pesticiddirektivet indbefatter en trinvis indførelse af de bestemmelser, der er

rettet mod landbrugerne.

GLM-normerne sammenskrives fra 15 frivillige og obligatoriske normer, til 8 obligatoriske normer. For de 18 lovbe-

stemte forvaltningskrav (SMR), der indgår i den nuværende rådsforordning 73/2009, indebærer forslaget, at grundvands-

direktivet lægges ind under GLM, mens 4 direktiver vedrørende henholdsvis slam, mund- og klovsyge, bekæmpelse af

visse dyresygdomme, og blue tongue er fjernet fra bilag II i forordningsforslaget.

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

ulovlig med hensyn til fysiske personer, er det i dag kun den støtte, der udbetales til juridiske perso-

ner (det vil sige virksomheder og selskaber m.m.), der skal offentliggøres. Kommissionen foreslår nu,

at medlemsstaterne skal offentliggøre alle modtagere af støtte under landbrugsfondene én gang årligt.

Disse data skal være tilgængelige i 2 år fra offentliggørelsestidspunktet. Offentliggørelsen skal inde-

holde personen eller virksomhedens navn, kommunen, postnummeret, modtaget beløb pr. støtteord-

ning i EU regnskabsåret samt en beskrivelse af de respektive ordninger. Som en undtagelse skal nav-

net på støttemodtager ikke offentliggøres, hvis den samlede udbetalte støtte er under 1.000 € (svaren-

de til ca. 7.500 kr.). Denne bagatelgrænse vil variere fra medlemsstat til medlemsstat, men generelt

vil det ligge imellem 500 og 1.000 € (for Cypern, Malta og Slovenien vil beløbet dog være mellem

200

– 500 €). Ifølge forslaget påhviler det medlemsstaterne at orientere støttemodtagerne om, at disse

data vil blive offentliggjort, samt at data kan blive underlagt revision. Overordnet er formålet med of-

fentliggørelsen ifølge Kommissionen, at offentliggørelsen styrker den offentlige kontrol med anven-

delsen af fondenes midler. Offentliggørelsen er således et nyttigt tillæg til det eksisterende forvalt-

nings- og kontrolsystem. Rådets Juridiske Tjeneste har fremlagt en udtalelse om forslaget om offent-

liggørelse, hvor Rådets Juridiske Tjeneste vurderer, at det skal sikres, at forslaget er proportionalt, og

at det skal begrundes nærmere.

Kommissionens overgangsforslag

Kommissionen fremlagde den 18. april 2013 et overgangsforslag, som tager hensyn til, at forhandlin-

gerne om den samlede landbrugsreform er forsinkede. De vigtigste ændringer i forhold til det hori-

sontale forslag er:

- Reglerne for akkreditering af betalingsorganerne, Kommissionens beføjelser hertil og de over-

ordnede regler for de godkendende organer skal træde i kraft fra og med regnskabsåret 2014. Det

vil sige 16. oktober 2013.

- Det samme gælder for de bestemmelser, der styrer procedurerne for de månedlige betalinger for

Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), overholdelse af betalingsfrister, herunder

morarenter, nedsatte/suspenderede månedlige og mellemliggende betalinger, samt reglerne, der

styrer de formålsbestemte indtægter.

- Reglerne, der omfatter bedriftsrådgivningen, krydsoverensstemmelse og det integrerede forvalt-

nings- og kontrolsystem træder i kraft pr. 1. januar 2015. Alle øvrige artikler i den horisontale

forordning træder i kraft pr. 1. januar 2014.

Overgangsforslaget forventes vedtaget under litauisk formandskab i anden halvdel af 2013.

Rådets generelle indstilling

Rådet opnåede den 18.-19. marts 2013 en generel indstilling. Følgende ændringer kan særligt frem-

hæves:

- Medlemsstaterne skal ikke betale morarenter til støttemodtagerne fra det nationale budget, hvis

betalingsfristen ikke bliver overholdt.

- Når Kommissionen skal overvåge den fælles landbrugslovgivning, skal overvågningen i videst

muligt omfang ske på grundlag af eksisterende oplysninger.

- Hvis en støttemodtager bliver opkrævet uretmæssig modtaget støtte, kan medlemsstaten tilbage-

holde 20 % af beløbet for at godtgøre omkostningerne til inddrivelsen. De resterende 80 % bliver

returneret til Kommissionen.

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

Hvis tilbagebetaling af uretmæssigt modtagen støtte ikke har fundet sted senest fire år efter dato-

en for tilbagebetalingsanmodningen eller senest otte år, hvis anmodningen bliver bragt for en na-

tional domstol, bæres de finansielle konsekvenser af den manglende tilbagebetaling mellem med-

lemsstaten og Kommissionen med hver sin halvdel.

I forhold til regelsættet for administrative sanktioner ønsker Rådet tre principper specificeret: 1)

Hvem skal sanktioneres, 2) hvilke regler skal være overtrådt og 3) hvilke sanktioner skal dem, der

bryder reglerne, pålægges.

At minimumskriterierne for betalingsorganerne skal fastsættes ved gennemførselsretsakter i ste-

det for delegerede retsakter.

Afvisning af Kommissionens forslag om strammere regler for udbetalende organer i tilfælde af

forsinket udbetaling, inddrivelse af uretmæssigt udbetalt støtte samt for sen indsendelse af kon-

trolstatistik.

Indarbejdelse af en række henvisninger til øvrige igangværende forhandlinger som kan få indfly-

delse på forhandlingerne om den horisontale

forordning, herunder forhandlingerne om EU’s fler-

årige finansielle ramme 2014-2020 og forhandlingerne om finansforordningen vedrørende EU's

almindelige budget.

I forhold til finansieringen af krisereserven udestår der en afklaring af mekanismen til eventuel

tilbageførsel af uforbrugte midler.

En begrænsning af de elementer som skal dækkes af bedriftsrådgivning til grønnings-tiltagene og

krydsoverensstemmelse.

Fleksibilitet i muligheden for at yde forskudsudbetaling.

Afvisning af at vandrammedirektivet og pesticiddirektivet kan indarbejdes i krydsoverensstem-

melse gennem delegerede retsakter, så det i stedet kan ske efterfølgende gennem den almindelige

lovgivningsprocedure.

Præcisering af visse regler for god landbrugs- og miljømæssig stand, herunder er kravet om be-

skyttelse af jordens organiske indhold præciseret, således at dette kun omfatter et forbud mod af-

brænding.

Afvisning af kravet om beskyttelse af kulstofrige jorde på grund af en manglende definition fra

Kommissionens side.

Mulighed for at medlemsstaterne kan udsætte opdatering af deres kortmateriale med henblik på at

indarbejde elementer i det grønne krav om miljøfokusområder. Henset til at landskabstræk i nogle

medlemsstater indgår i det støtteberettigede areal og i andre medlemsstater ikke, så vil det uanset

denne forskel være muligt at medregne landskabstræk under det grønne krav om miljøfokusom-

råder.

Administrative sanktioner i relation til overtrædelser af de grønne krav vil kunne gå op til 125 %

af den grønne udbetaling. I forhold til identifikation og kontrol af markblokke blev der indført en

tolerancemargin, der bliver fastsat af Kommissionen.

Anvendelsen af en fast korrektionssats (flat-rate) bliver begrænset.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 med hen-

blik på at opnå politisk enighed. Formandskabet har indikeret, at det væsentligste udestående emne

forventes at være antallet af udbetalingsorganer i de enkelte medlemsstater.

Udtalelser

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

er ledende udvalg. Landbrugsudvalget vedtog et samlet sæt ændringsforslag den 23.-24. januar 2013.

Ændringsforslagene blev herefter forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling den 13. marts 2013.

Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder blandt andet følgende hovedelementer:

Opbakning til Kommissionens krav om, at det godkendende organ skal foretage et udvidet antal

fysiske genkontroller i forbindelse med den årlige kontrol af betalingsorganernes regnskab.

Europa-Parlamentet ønsker at blive inddraget i beslutningsproceduren om finansiel disciplin (re-

duktion) i forhold til den direkte støtte.

For så vidt angår delegerede retsakter ønsker udvalget generelt en øget anvendelse af disse, og

dermed færre gennemførelsesretsakter. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter bliver dog

kun tillagt Kommissionen i en periode på fem år.

I relation til sanktioner lægges der op til, at grønning skal være en separat betaling fra basisord-

ningen, underforstået at sanktion af grønning ikke skal påvirke grundbetalingsordningen.

Europa-Parlamentet ønsker at undgå, at der indføres nye overvågnings- og sanktionssystemer i

forbindelse med de grønne krav.

Vedrørende bedriftsrådgivning udvider udvalget den obligatoriske dækning af ordningen, til også

at omfatte rådgivning om bæredygtig udvikling i relation til økonomiske aktiviteter i overens-

stemmelse med tiltag under landdistriktsprogrammet.

Europa-Parlamentet foreslår ligeledes, at medlemsstaterne får mulighed for at udbetale forskud

efter, at de administrative kontroller er gennemført. Det vil sige, at de fysiske kontroller ikke be-

høver være gennemført. Ligesom der indføres mulighed for forskud før 16. oktober i ekstraordi-

nære tilfælde.

Det bliver endvidere foreslået, at medlemsstaterne kan indføre et advarselssystem i tilfælde af ik-

ke-grove førstegangsovertrædelser af krydsoverensstemmelsesreglerne.

Det foreslås også, at vandrammedirektivet og pesticiddirektivet ikke omfattes af krydsoverens-

stemmelse.

Europa-Parlamentet foreslår, at en række krav under krydsoverensstemmelse fjernes, herunder

hormondirektivet, identifikation og registrering af husdyr samt bekæmpelse af BSE samt en ræk-

ke GLM-krav vedrørende minimum plantedække, minimum jordforvaltning med henblik på at

hindre jorderosion, beskyttelse af vådområder og kulstofrige jorde samt grundvandsdirektivet.

Europa-Parlamentet udvider krydsoverensstemmelse med et nyt GLM krav om bekæmpelse af

antimikrobiel resistens (AMR).

Det bliver fastholdt, at hvis medlemsstaterne ikke udbetaler landbrugsstøtten rettidigt til støtte-

modtagerne skal disse modtage morarenter fra det nationale budget. Dette gælder dog ikke, når

betalingsforsinkelsen ikke skyldes medlemsstaten.

Europa-Parlamentet fastholder, at den procentdel, som medlemsstaterne kan beholde, når det lyk-

kes at inddrive uretmæssige udbetalte beløb fortsat skal være 20 %.

Det bliver generelt støttet, at medlemsstaternes refusion kan suspenderes, hvis de statistikker, som

skal fremsendes til Kommissionen vedrørende gennemførte kontroller og resultaterne heraf ikke

bliver fremsendt rettidigt.

Kommissionens overvågning af den fælles landbrugslovgivning skal i videst muligt omfang ske

på grundlag af eksisterende oplysninger, for eksempel Eurostat og Informationsnettet for Land-

økonomisk Bogføring.

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

Hvis tilbagebetaling af uretmæssig modtaget støtte ikke har fundet sted senest fire år efter datoen

for tilbagebetalingsanmodningen eller senest otte år, hvis anmodningen bliver bragt for en natio-

nal domstol, bæres de finansielle konsekvenser af medlemsstaten.

Europa-Parlamentet støtter offentliggørelse af støtte ydet til modtagerne.

Konsekvenser

Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

ventes at have både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekven-

ser, konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget samt konsekvenser for miljøet og beskyttelses-

niveauet. Det fulde omfang af konsekvenserne kendes endnu ikke, men der kan gøres en række over-

ordnede antagelser.

Reformforslagene indebærer øgede krav til de udbetalende organer, som forventes at resultere i høje-

re udgifter til IT og administration. Fødevareministeriet skønner, at Kommissionens fremsatte obliga-

toriske reformtiltag vil medføre implementeringsudgifter, primært på IT området, i perioden 2013-14

på mellem 162 og 187 mio. kr. Efterfølgende estimeres driftsudgifterne fra 2014, primært pga. den

øgede sagsbehandling, at udgøre mellem 140 og 162 mio. kr. årligt, som følge af reformen. Set i lyset

af forhandlingssituationen på nuværende tidspunkt er den klare forventning, at en endelig reform vil

medføre færre administrative merudgifter, end det er blevet anslået for Kommissionens oprindelige

forslag. Nye elementer, som har væsentlige administrative konsekvenser i det horisontale forslag, er

blandt andet harmonisering af betalingsfrister, rentekompensation, ændring af reglerne vedrørende

inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb, nye GLM krav, inkludering af vandrammedirektivet og

pesticiddirektivet i krydsoverensstemmelse, nye krav til det godkendende organs revision af beta-

lingsorganet og øget kompleksitet i forhold til sanktionsberegninger. De nye GLM-regler vil indebæ-

re, at myndighederne skal opbygge nye registre og indføre nye elementer i kontrollen. Kravet om be-

varelse af jordens organiske indhold vil sandsynligvis føre til forøget ressourceforbrug til administra-

tion og kontrol, da medlemsstaterne ved gennemførelsen af dette krav skal analysere og dokumentere

om et instrument, som for eksempel forbud mod afbrænding af stubbe, er egnet til at bevare jordens

organiske indhold. Forslaget om at lade krydsoverensstemmelse omfatte vandrammedirektivet ventes

at forøge ressourceforbruget til kontrol og administration.

Ændringerne af GLM-reglerne samt inkludering af vandrammedirektivet vil antageligvis have betyd-

ning for erhvervet, men de præcise konsekvenser kan endnu ikke kvantificeres. De begrænsninger el-

ler foranstaltninger, som landbrugerne kan blive pålagt at foretage som led i vandrammedirektivet, er

individuelle for hver enkelt landbruger. Dette kan gøre det vanskeligt at etablere en nogenlunde ens-

artet og proportional bedømmelse af overtrædelser.

Ændringen af reglerne, der er omfattet krydsoverensstemmelse, vil formentlig få indflydelse på mil-

jøet. Det præcise omfang heraf kendes endnu ikke.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug). Der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer bemærkede overordnet på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober

2011, at de nye tiltag ikke bidrager til at gøre landbrugspolitikken mere veldefineret og skarp.

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

Tværtimod lader den til at blive mere indviklet. Der er et stort behov for forenkling. Hvad angår be-

driftsrådgivning bør det være op til de enkelte medlemsstater, om de vil indføre noget sådant i regi af

landdistriktsprogrammerne.

Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-

ger:

Landbrug & Fødevarer bemærker med hensyn til krydsoverensstemmelse og GLM, at der ikke er tale

om en reel forenkling. Selvom der fjernes en række krydsoverensstemmelseskrav, overføres den del

af disse krav i stedet som en række udvidede GLM-krav. Derfor er det reelt kun ganske få krav, der

fjernes. Derudover udvides GLM-kravene særligt med et nyt krav om beskyttelse af vådområder og

kulstofrige jorder (blandt andet pløjeforbud). Desuden ligger der muligvis en udvidelse i kravene om

minimum plantedække, minimum jordforvaltning (jorderosion), bevarelse af jordens organiske ind-

hold, landskabselementer m.v. Derudover vil vandrammedirektivet og pesticiddirektivet blive omfat-

tet af krydsoverensstemmelse, når disse er blevet implementeret i medlemsstaterne. Landbrug & Fø-

devarer finder, at det samlet set ligner det en opstramning af det eksisterende system, hvilket man

finder højest uhensigtsmæssigt. Landbrug & Fødevarer mener, at det er vigtigt at skabe et slankere og

mere målrettet system for krydsoverensstemmelse, som er mere enkelt for landmanden at håndtere,

og som er lettere for myndighederne at administrere. Derudover er det vigtigt at fokusere på at skabe

mere proportionalitet i den måde, hvorpå man vurderer overtrædelser. Procentvise støttenedsættelser

er ikke proportionale.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at det er vigtigt, at GLM-kravene er udformet på en måde, som un-

derstøtter en miljø- og klimarigtig landbrugsproduktion, men som ikke lægger hindringer i vejen for

udviklingen af en konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Det er endnu svært at vurdere helt kon-

kret, hvad der ligger i de nye og udvidede GLM-krav, da det er op til de enkelte medlemsstater at de-

finere de nationale GLM-krav. Dog er der en række konkrete spørgsmål, som det er vigtigt at forhol-

de sig til allerede på nuværende tidspunkt. Hvordan defineres eksempelvis vådområder og kulstofrige

jorder

–

og hvordan defineres græsarealer i den sammenhæng? Alt efter hvordan disse arealer define-

res, kan det give alvorlige problemer i Danmark, hvor eksempelvis mange lavbundsarealer opdyrkes.

Idet EU er ved at udarbejde en strategi for bekæmpelse af invasive arter, mener Landbrug & Fødeva-

rer ikke, at en sådan strategi bør foregribes ved at udvide et GLM-krav til også at omfatte bekæmpel-

se af invasive arter og skadedyr.

Samlet set er Landbrug & Fødevarer ikke begejstret for Kommissionens forslag til en opstramning af

krydsoverensstemmelsessystemet. I stedet bør der arbejdes for en signifikant forenkling af systemet,

så det bliver slankere, mere proportionalt og indeholder mere simple og målrettede krav, som er lette-

re at administrere og lettere for landmanden at håndtere.

For så vidt angår bedriftsrådgivningsordning, finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at systemet

forbliver frivilligt at deltage i for den enkelte landmand, sådan som Kommissionen lægger op til.

Landbrug & Fødevarer mener endvidere, at det er vigtigt, at systemet udvides til at omfatte en mere

helhedsorienteret rådgivning for landmanden.

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

Landbrug & Fødevarer bemærker supplerende, at det er vigtigt at skabe rammerne for en effektiv og

målrettet kontrol ude hos landmanden. Dette kan gøres dels ved at fokusere på at minimere den fysi-

ske kontrolprocent, dels ved at fokusere på, at så mange typer af kontroller som muligt samordnes, så

landmanden ikke oplever et stort antal kontrolbesøg fra den samme myndighed. Landbrug & Fødeva-

rer finder, at krydsoverensstemmelse bør begrænses til kun at gælde for den såkaldte grundbetalings-

ordning i søjle I. Endvidere gør Landbrug & Fødevarer opmærksom på, at de overgangsforanstaltnin-

ger, der foreslås indført vedrørende permanente græsarealer for årene 2014 og 2015 justeres og æn-

dres for det tilfælde, at der sker ændringer i definitionen af permanent græs.

Landbrug & Fødevarer præciserer, at det er vigtigt, at bedriftsrådgivningssystemet også kan omfatte

en mere helhedsorienteret rådgivning for landmanden. Ikke mindst er det vigtigt, at der er tilskuds-

muligheder til en mere helhedsorienteret rådgivning under landdistriktsprogrammet. Dog bør det kun

være obligatorisk for medlemslandene at indføre et system, der omfatter krydsoverensstemmelse og

de nye krav i den grønne komponent.

Derudover gav udviklingen under det danske formandskab anledning til følgende supplerende be-

mærkninger:

Rentekompensation

Det er vigtigt at holde fast i Kommissionens forslag om rentekompensation ved for sene betalinger,

da det vil stille myndighederne og støttemodtagere (ikke mindst landmænd) mere lige. Danske land-

mænd og virksomheder bliver generelt mødt med krav om rentekompensation ved for sen indbeta-

ling. Kommissionens forslag bør derfor ikke afvises.

Lempelse af krav om indtegning af landskabselementer

Landbrug & Fødevarer støtter fuldt ud op om at lempe kravet til indtegning af landskabselementer på

markkort, således at disse kun indikeres i ansøgningsskemaet. Dette vil være en væsentlig administra-

tiv forenkling for både for landmænd og for myndigheder, og vil være med til at afhjælpe nogle af de

udfordringer man sandsynligvis vil stå med i Danmark i forhold til implementeringen af de kommen-

de regler omkring den grønne komponent.

Sanktioner for grøn komponent

Det er glædeligt, at der blandt medlemsstaterne er et udbredt ønske om, at sanktioner for manglende

overholdelse af kravene i den grønne komponent skal begrænses til at kun at påvirke den betaling,

der går direkte til den grønne komponent.

Opstramning af krydsoverensstemmelseskrav

Som Landbrug & Fødevarer tidligere har nævnt, er det højest uhensigtsmæssigt, at det nuværende sy-

stem for krydsoverensstemmelse og GLM tilsyneladende foreslås opstrammet. Det er helt centralt, at

der skabes et slankere og mere målrettet system for krydsoverensstemmelse. Derfor bør hverken

vandrammedirektivet eller pesticiddirektivet inkluderes i krydsoverensstemmelse fremadrettet. Lige-

ledes er det vigtigt, at de foreslåede justerede GLM-krav, eksempelvis vedr. jordens organiske ind-

hold og beskyttelse af kulstofrige, ikke indeholder unødige skærpelser, men derimod begrænses til et

absolut minimum.

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-

relt til de tidligere afgivne høringssvar, og understregede betydningen af at sikre proportionalitet ved

sanktioner for eksempel i form af et fast loft for sanktionens størrelse. Landbrug & Fødevarer ønske-

de ikke, at vandrammedirektivet eller pesticiddirektivet indgik i krydsoverensstemmelse, men ønske-

de derimod, at kravene under krydsoverensstemmelse blev forenklet og reduceret. Landbrug & Føde-

varer støttede generelt offentliggørelse af støttemodtagere.

På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 henholdt Landbrug & Fødevarer sig generelt til

de tidligere afgivne høringssvar. Betydningen af forenkling blev således understreget

–

især med

hensyn til krydsoverensstemmelse. I relation til sanktioner for overtrædelse af de grønne krav blev

det fremført, at en sanktion på 30 % af den direkte støtte må anses for at være en reel sanktion. Der-

for skulle sanktionen ikke gå udover den grønne betaling. Dette begrundes med, at udgifterne til gen-

nemførelse af de grønne krav i reglen vil være mindre end dette beløb.

I forlængelse af møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 har Danmarks Naturfredningsfor-

ening fremsendt et skriftligt høringssvar. Danmarks Naturfredningsforening er imod Europa-

Parlamentets ændringsforslag om at reducere omfanget af krydsoverensstemmelse. Danmarks Natur-

fredningsforening finder endvidere, at vandrammedirektivet og pesticiddirektivet bør omfattes af

krydsoverensstemmelse. Beskyttelse af kulstofrige jorde bør efter Danmarks Naturfredningsforenings

vurdering fortsat indgå i krydsoverensstemmelse. Danmarks Naturfredningsforening mener, at sank-

tionerne for manglende opfyldelse af de grønne krav til den direkte støtte skal være minimum 50 %

eller højere, så der gives en reel tilskyndelse til at overholde reglerne.

Økologisk Landsforening kan i princippet bakke op om rationalet for krydsoverensstemmelse. For-

eningen oplever dog, at der er et stort behov for at justere krydsoverensstemmelseskravet, således at

tilbagebetalingskrav udløst af overtrædelser i husdyrproduktionen sættes i forhold til husdyrprodukti-

onens relative størrelse sammenholdt med arealet. De nuværende krav medfører, at det er økonomisk

risikabelt at have et husdyrhold på bedrifter med store arealtilliggender, da tilbagebetalingskravet ud-

gør en procentdel af arealstøtten. Foreningen er i øvrigt usikker på indholdet i oplægget fra Kommis-

sionen til ændring af krydsoverensstemmelseskravet. Foreningen kan ikke læse sig til, om det alene

foreslås at grønningskomponenterne også omfattes af krydsoverensstemmelseskrav, eller om der

lægges op til at alle tilskudsordninger til natur, miljø og klima i søjle II skal omfattes af krydsover-

ensstemmelse. Økologisk Landsforening vil gerne advare mod, at frivillige natur-, miljø- og klimatil-

skud omfattes af krydsoverensstemmelse. Det vil være en alvorlig barriere for trækket på disse ord-

ninger. Foreningen mener også, at det skal overvejes nærmere om grønningskomponenterne egner sig

til at bliver omfattet af krydsoverensstemmelse.

Foreningen efterspørger, at der gøres tiltag til at krydsoverensstemmelseskrav på husdyrområdet til-

passes, så den økonomiske konsekvens sættes i forhold til husdyrproduktionens relative størrelse

sammenholdt med landbrugsarealet, så små husdyrproduktioner ikke udløser uforholdsmæssigt høje

tilbagebetalingskrav på bedrifter med store arealer. Økologisk Landsforening fremhæver, at forenin-

gen læser oplægget således, at der er risiko for, at den nuværende støtte til ekstensivt landbrug i en

fremtidig ordning omfattes af krydsoverensstemmelseskrav. Foreningen mener, det vil være meget

begrænsende for søgningen på ordningen. Krydsoverensstemmelsesreglerne indebærer, at overtræ-

delse af krydsoverensstemmelseskrav udgør en stor økonomisk risiko for landbrugerne. Det bør der-

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

for kun være de obligatoriske regler, der er omfattet af krydsoverensstemmelse, det skal ikke være

frivillige ordninger. Det skal i den forbindelse også stå klart, at uanset, at økologi anses for at leve op

til grønningskravene, så skal økologi ikke underlægges krydsoverensstemmelsesregler.

Concord Danmark mener, at der bør inkluderes en ekstern dimension i de fremlagte overvågnings- og

evalueringsmålsætninger, der overvåger den fælles landbrugspolitiks indvirkning på fødevaresikker-

hed og -produktion i udviklingslande i overensstemmelse med Lissabon-traktaten, TEUF artikel 208.

Evalueringssystemet som foreslået af Kommissionen i forordningen om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik har tre målsætninger: a) holdbar fødevareproduktion, b)

bæredygtig forvaltning af naturressourcer og c) balanceret områdeudvikling. En fjerde målsætning,

der overvåger landbrugspolitikkens eksterne indvirkning på EU’s udviklingspolitiske forpligtelser

samt udviklingslandenes fødevareproduktionskapacitet, småbønders indkomstgrundlag og den øko-

nomiske og fysiske adgang til land i udviklingslande med udgangspunkt i princippet om retten til

mad bør tilføjes.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-

vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-

ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge en

større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endvidere lægger rege-

ringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne om

EU’s flerårige finansielle ramme. Regeringen vil arbejde for at sikre en sund forvaltning af EU’s

midler og samtidig søge at sikre en enkel administration. Således bør omkostningerne til administra-

tion og kontrol være proportionale med den risiko som fondene eventuelt kan udsættes for. Regerin-

gen er enig i princippet bag krydsoverensstemmelse og GLM og lægger vægt på, at producenter og

myndigheder ikke pålægges uforholdsmæssigt store administrative byrder. Regeringen støtter større

åbenhed omkring de midler, der udbetales fra landbrugsfondene.

Regeringen støtter den generelle indstilling, der blev opnået på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

18.-19. marts 2013, og regeringen arbejder for en hensigtsmæssig tidshorisont for implementeringen

af reformen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et flertal af medlemsstaterne er bekymrede for, at forslaget pålægger myndigheder og landmænd nye

store administrative byrder. Der er generelt ønske om større forenkling. Dette gælder navnlig kryds-

overensstemmelse, hvor en række medlemsstater fremhæver, at krydsoverensstemmelseskravene

kunne forenkles yderligere.

Et stort flertal af medlemsstaterne ønsker ikke på nuværende tidspunkt at inkludere vandramme- og

pesticiddirektivet i krydsoverensstemmelseskravene. I forhold til forslaget om at undtage mindre

landbrugere for krydsoverensstemmelseskravene er medlemsstaternes holdning delt, omend majorite-

ten synes at tilslutte sig forslaget.

Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24-25/6-13

Medlemsstaterne, herunder Danmark, ønsker at slette kravet om rentekompensation til støttemodta-

ger ved for sene betalinger. Medlemsstaterne er imod muligheden for, at Kommissionen kan suspen-

dere medlemsstatens refusion ved for sen aflevering af kontrolstatistikker. Medlemsstaterne ønsker

desuden, at medlemsstaten kun skal dække 50 % af de inddrivelser, det ikke lykkes at inddrive inden

for en vis periode i stedet for 100 %, som Kommissionen har foreslået. Et flertal af medlemsstaterne

ønsker endvidere, at fastsættelse af minimumskriterier for betalingsorganerne skal ske via gennem-

førselsretsakter. Endvidere er der ikke opbakning til Kommissionens forslag om at begrænse antallet

af udbetalingsorganer til ét pr. medlemsstat. Holdningen i Rådet er, at antallet bør være op til den en-

kelte medlemsstat, således at det kan afpasses administrative og politiske forhold for eksempel regio-

ner eller delstater.

Derudover har drøftelserne vist, at medlemsstaterne generelt har et ønske om større fleksibilitet på en

række punkter. Det gælder for det første på det integrerede administrations- og kontrolsystem

(IACS), herunder særligt i relation til et forslag om at opdatere alt kortmateriale for at medtage de

grønne komponenter. For det andet på området for forskudsudbetaling, og for det tredje i forhold til

det foreslåede system for bedriftsrådgivning, hvor mange medlemsstater finder, at de nye elementer

burde være valgfri.

Medlemsstaterne bakker op om Kommissionens forslag om offentliggørelse af støttemodtagere.