Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Enheden for EU og Internationale forhold/JWP
Sags. nr. 17763
Den 1. juli 2013
FVM 168
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013
1. Landbrugsreformen: Direkte støtte
Der blev med enstemmighed opnået politisk enighed om forslaget om direkte støtte, således at for-
mandskabet på grundlag af det reviderede forhandlingsmandat kunne forhandle en politisk aftale på
plads med Europa-Parlamentet. På definitionen af aktiv landmand blev der fastlagt en negativliste
over virksomheder, der ikke kan modtage direkte støtte, herunder lufthavne, jernbaneselskaber,
vandværker, ejendomsfirmaer samt permanente sports- og fritidsanlæg. I forhold til finansiel disci-
plin blev der enighed om en bundgrænse på 2.000 €. I forhold til progressiv reduktion blev der ikke
enighed om en specifik model, men der var accept af en begrænset på reduktion 5 % af støtten over
150.000 € per bedrift. Der blev sikret større fleksibilitet i beslutningen om overførsel af midler fra
søjle I til II, således at beslutningen kunne træffes senere i december 2013 eller august 2014, og at
satsen kunne opjusteres i august 2017. Rådet fastholdt endvidere niveauerne for overførsler mellem
de 2 søjler, som fastlagt af Det Europæiske Råd i februar 2013.
På den interne omfordeling af den direkte støtte blev den irske model opretholdt, idet der dog blev
indsat en bund på minimum 60 % af den gennemsnitlige støtte per hektar i regionen, som omforde-
lingen mindst skal resultere i. Den interne omfordeling kan begrænses til, at den enkelte bedrift
maksimalt kan miste 30 %. Der blev endvidere mulighed for at yde en særlig omfordelingsstøtte,
hvor der kan ydes en højere støtte til de første hektar per bedrift. Der er åbnet for, at omfordelings-
støtten eventuelt kan erstatte progressiv reduktion. Medlemsstater optaget i EU siden 2004 får end-
videre mulighed for at anvende den forenklede arealbetalingsordning (SAPS) frem til 2020. Lige-
som medlemsstater i visse tilfælde kan genbruge betalingsrettighederne fra den nuværende ordning.
I forhold til de grønne krav blev der enighed om, at der kunne anvendes ækvivalente tiltag og certi-
ficering til at opfylde de grønne krav, herunder kunne nationale lovkrav på miljøområdet certifice-
res. Det blev endvidere fastlagt, at der ikke måtte ske dobbeltfinansiering mellem de grønne krav og
ækvivalente tiltag under landdistriktspolitikken.
Det grønne krav om afgrødediversificering indebærer et krav om mindst 2 afgrøder på bedrifter med
mellem 15-30 hektar agerjord, og for bedrifter med over 30 hektar agerjord mindst 3 afgrøder, hvor
der kan skelnes mellem vinter- og vårafgrøder. På det grønne krav om beskyttelse af permanent
1