PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3252 - økofin Bilag 1
Offentligt

Enhed

INTOKO, Interna-

tional Økonomi

Sagsbehandler

Koordineret med

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. ECOFIN

den 9. juli 2013

(Evt.) Præsentation af den fælles afviklingsmekanisme (SRM)

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Præsentation af det litauiske formandskabs arbejdsprogram

- Udveksling af synspunkter

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Er-

hvervs- og Vækstministeriet og Skatteministeriet

(Evt.) Opfølgning på Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2013

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

(Evt.) Udvidelse af euroområdet med Letland

- Vedtagelse

KOM(2013) 337, KOM(2013) 345

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

(Evt.) Implementering af two-packen (Adfærdskodeks og delegeret

retsakt)

- Godkendelse (adfærdskodeks)

- Enighed om ikke at gøre indsigelse (delegeret retsakt)

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

(Evt.) Meddelelse om tidsplan for MTO-tilpasning og investerings-

klausul i Stabilitets- og Vækstpagten

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Forberedelse af G20-møde for økonomi- og finansministre samt

centralbankchefer den 19.-20. juli 2013

- Terms of Reference

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Side 2

Sagsnr.

2013-08689

Doknr.

115315

Versionsnr.

Dato

28-06-2013

Side 4

Side 20

Side 23

Side 25

Side 31

Side 35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: (Evt.) Præsentation af den fælles afviklingsmekanisme

(SRM)

[KOM-nr. foreligger ikke]

Resumé

Kommissionen forventes snart at præsentere forslag om en fælles bankafviklingsme-

kanisme (”Single Resolution Mechanism” – SRM) for de lande, der deltager i det fæl-

les banktilsyn (”Single Supervisory Mechanism” – SSM).

Hvis forslaget offentliggøres forud for det kommende ECOFIN, ventes Kommissionen

at præsentere forslaget for ministrene. Der forventes ikke substansdrøftelser af forsla-

get før på et senere tidspunkt, når forslaget har været forhandlet på teknisk niveau i

de relevante arbejdsgrupper.

Der forventes lagt op til en proces, hvor der opnås enighed om forslaget i Rådet inden

udgangen af 2013 mhp. efterfølgende enighed med Europa-Parlamentet inden næste

valg til Europa-Parlamentet i maj 2014.

Baggrund

Arbejdet med et styrket banksamarbejde blev gangsat på uformelt DER d. 23. maj

2012 (som en del af arbejdet med en styrket ØMU) og i kraft af en erklæring fra stats-

og regeringscheferne for eurolandene i forbindelse med DER 28.-29. juni 2012. Et

styrket banksamarbejde har løbende været ét af de fire temaer i ØMU-rapporterne,

som bl.a. har skitseret overvejelser om fælles tilsyn, fælles afviklingsmekanisme og

evt. fælles indskydergaranti.

Kommissionen fremsatte i september 2012 forslag om en fælles banktilsynsmekanis-

me (”Single Supervisory Mechanism” – SSM) forankret i Den Europæiske Centralbank

(ECB) som Rådet og Europa-Parlamentet nåede til enighed om i april 2013. Der læg-

ges op til en arbejdsdeling mellem det fælles tilsyn, som vil varetage det direkte tilsyn

med de største og mest betydningsfulde banker, mens de nationale tilsyn fortsat vil

varetage det daglige tilsyn med de mindre institutter inden for fælles retningslinjer.

Planen er, at det fælles tilsyn skal aktiveres fra 1. juli 2014. Der vil inden aktiveringen

af det fælles tilsyn være mulighed for, at ECB kan udføre visse tilsynsopgaver såsom

bl.a. fælles gennemgang af de største bankers aktiver, gennemførsel af stresstest mv.

SSM vil være åben for deltagelse af ikke-eurolande, som vil kunne indgå aftale om

nært samarbejde med ECB og således deltage i SSM på ligeværdige vilkår ift. euro-

lande.

Kommissionen har som næste skridt annonceret at ville fremsætte et konkret lovgiv-

ningsforslag vedr. etablering af en fælles afviklingsmekanisme (SRM – ”single resolu-

tion mechanism”) for de lande, der deltager i det fælles banktilsyn.

Indhold

SRM-forslaget forventes at indebære en fælles afviklingsmekanisme for de banker,

som vil være omfattet af den fælles tilsynsmekanisme (”Single Supervisory Mecha-

nism” – SSM). Der forventes på den baggrund lagt op til, at ikke-eurolande, der øn-

sker at deltage i det fælles tilsyn, tilsvarende vil kunne deltage i den fælles afviklings-

mekanisme.

Der ventes lagt op til en mekanisme med de nødvendige afviklingsværktøjer, som kan

sikre hurtig og effektiv beslutningstagning på centralt niveau. Forslag til en fælles af-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

viklingsmekanisme, må forventes at bygge på de samme principper som krisehåndte-

ringsdirektivet (BRRD), som der blev opnået enighed om på ECOFIN d. 21. og 26.

juni, og som nu skal forhandles med Europa-Parlamentet.

Der er i konklusionerne fra DER-møderne i hhv. december, marts og juni lagt op til, at

afviklingsmekanismen bør indeholde passende finansieringsordninger baseret på

bidrag fra den finansielle sektor og en finansiel bagstopper (”backstop”), som er stats-

finansielt neutral på mellemlang sigt.

Hjemmelsgrundlag

Kendes ikke, før forslaget er fremsat.

Nærhedsprincippet

Vil først kunne vurderes, når forslaget er fremsat.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Vil først kunne vurderes, når forslaget er fremsat.

Statsfinansielle konsekvenser

Vil først kunne vurderes, når forslaget er fremsat.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Vil først kunne vurderes, når forslaget er fremsat.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side forventes præsentationen taget til efterretning. Nærmere stillingtagen

afventer fremlæggelsen af forslaget.

Andre landes holdning

Kendes endnu ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Præsentation af det litauiske formandskabs arbejdspro-

gram

[KOM-nr. foreligger ikke]

Resumé

Litauen varetager EU-formandskabet i 2. halvår af 2013. Det litauiske formandskab

ventes at fremlægge sit arbejdsprogram for ECOFIN. Det sker på mødet den 9. juli

2013. Det litauiske ECOFIN-arbejdsprogram er endnu ikke offentliggjort.

Baggrund

Litauen har EU-formandskabet i 2. halvår af 2013. Det litauiske formandskab ventes

på ECOFIN 9. juli 2013, som det er normal praksis, at præsentere sit arbejdsprogram.

Præsentationen ventes efterfulgt af en drøftelse af formandskabets arbejdsprogram

og prioriteter.

Det litauiske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN er endnu ikke offentliggjort,

men ventes offentliggjort snarest. Centrale prioriteter for det litauiske formandskab

ventes at være afslutning af forhandlingerne om EU’s budget for 2014 og den fortsatte

håndtering af den økonomiske og finansielle krise i Europa, herunder arbejdet med

tiltag, der adresserer gældskrisen og understøtter økonomisk og finansiel stabilitet

samt vækst og jobskabelse. Det litauiske arbejdsprogram forventes på et foreløbigt

grundlag særligt at vedrøre de nedenfor nævnte sagsområder. Der henvises i øvrigt til

bilag 1 for en oversigt over verserende sager i ECOFIN.

Indhold

Økonomisk-politisk samarbejde

Det litauiske formandskab ventes at prioritere arbejdet med videreudvikling af

ØMU’en, herunder det videre arbejde vedrørende styrket ex-ante koordinering af re-

former, kontraktuelle aftaler og en evt. solidaritetsmekanisme.

Formandskabet ventes endvidere at prioritere arbejdet med implementeringen af Sta-

bilitets- og Vækstpagten, herunder vurdering af tiltagene i de lande, der har henstillin-

ger inden for rammerne af EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud

(EDP-proceduren), den årlige vækstundersøgelse, som ventes præsenteret i slutnin-

gen af 2013 og som danner baggrund for det europæiske semester i 2014.

Regulering af den finansielle sektor

Det litauiske formandskab ventes at prioritere en omfattende dagsorden vedrørende

den finansielle regulering, herunder de videre drøftelser om bankunionen. En central

prioritet er den fælles afviklingsmekanisme (SRM) for lande, der deltager i det fælles

tilsyn (SSM). Kommissionen forventes at fremsætte forslag om den fælles afviklings-

mekanisme på baggrund af de nuværende forhandlinger om direktivet for nationale

forordninger for genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter. Formålet er at

understøtte finansiel stabilitet i EU ved at bryde den negative spiral mellem svage

offentlige finanser og svage banker i de enkelte medlemslande, der har gjort sig gæl-

dende særligt i visse eurolande.

Det litauiske formandskab ventes efter den politiske enighed i Rådet at søge enighed i

trialogen med Europaparlamentet om reguleringen af markeder for finansielle instru-

menter (MiFID/MiFIR) samt direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter.

Skatte- og afgiftssager

Hovedprioriteten under Litauens formandskab på skatteområdet ventes at være

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremme af automatisk informationsudveksling om skatteoplysninger i EU. Formand-

skabet ventes således at arbejde målrettet for at få vedtaget det reviderede rentebe-

skatningsdirektiv inden årets udgang, jf. konklusionerne på DER d. 22. maj 2013.

Formandskabet ventes endvidere at prioritere – og muligvis forsøge at opnå politisk

enighed i Rådet – om Kommissionens forslag om ændring af direktivet om administra-

tivt samarbejde. Dette forslag skal sikre en EU-ramme om den styrkede automatiske

informationsudveksling på europæisk og globalt plan, som det blev besluttet at udvikle

på ECOFIN 14. maj 2013 og DER d. 22. maj 2013. I forlængelse af arbejdet med at

styrke automatisk informationsudveksling i EU ventes formandskabet at prioritere den

globale indsats for at fremme automatisk informationsudveksling som en ny internati-

onal standard.

Andre sager

Kommissionen præsenterede sit forslag til EUs budget for 2014 d. 26. juni. Normalt

fremlægger Kommissionen budgetforslaget i april. Forsinkelsen skal ses i lyset

af forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet om den flerårige finansielle

ramme for 2014 - 2020. Grundet forsinkelsen forventes et særdeles kompakt forhand-

lingsløb frem mod vedtagelsen af Rådets position.

Budgetforslaget for 2014 vil først skulle behandles i Rådet på arbejdsgruppeniveau,

hvilket forventes at være afsluttet medio juli, hvorefter der vil blive søgt etableret et

kvalificeret flertal i COREPER. Hvis der ikke kan etableres et kvalificeret flertal i CO-

REPER, forventes budgettet behandlet på et møde i ECOFIN (budget) ultimo juli.

Det litauiske formandskab ventes desuden at fortsætte arbejdet for vedtagelse af et

nyt eksternt lånemandat for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) for perioden

2014-2020. ECOFIN ventes endvidere at behandle ændringsforslag til betalingsbalan-

cefaciliteten for ikke-eurolande.

ECOFIN vil desuden under litauisk formandskab skulle forberede og følge op på mø-

der i DER, forberede fælles EU-input og holdninger til G20-møder for finansministre

og centralbankchefer og evt. drøfte ændring af IMF’s kvoteformel.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om formandskabets arbejdsprogram for

ECOFIN.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæssige

konsekvenser for Danmark.

Statsfinansielle konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. De

konkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 2. halvår 2013 vil imidlertid kunne have

statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekven-

ser. De konkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 2. halvår 2013 vil imidlertid kunne

have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen ventes at kunne støtte det litauiske formandskabs arbejdsprogram og

prioriteter. Holdninger til de konkrete sager fastlægges efter de normale procedurer,

efterhånden som sagerne måtte blive aktuelle.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes at kunne støtte det litauiske formandskabs arbejdsprogram for

ECOFIN i 2. halvår af 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1: Oversigt over igangværende ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Det litauiske formandskabs Det litauiske formandskab vil præsentere sit arbejdsprogram for

arbejdsprogram for ECOFIN det økonomiske og finansielle område ved ECOFIN den 9. juli

2013

Styrket budgetdisciplin for

eurolandene (”two-packen”)

Den 30. maj 2013 trådte den såkaldte two-pack i kraft. Der er

tale om to forordninger om styrket budgetdisciplin

for eurolande-

ne:

dels et forslag til forordning vedr. budgetplaner, koordinering

af finanslovproces og styrket overvågning af lande i Stabilitets-

og Vækstpagtens underskudsprocedure (EDP-proceduren) og

dels et forslag til forordning vedr. styrket overvågning af eurolan-

de, der oplever alvorlige finansielle vanskeligheder. Under det

litauiske formandskab skal eurolandene for første gang alle frem-

lægge budgetplaner og finanslovsforslag samtidig. Det skal ske

d. 15. oktober. Kommissionen skal herefter vurdere om disse

planer er i overensstemmelse med landenes eventuelle henstil-

linger og mål i deres stabilitets- og konvergensprogrammer.

Kommissionen kan bede et euroland om at lave sin budgetplan

om. Eurolandenes planer og Kommissionens vurderinger ventes

drøftet i den finansielle og økonomiske komité og på ECOFIN.

Endelig skal alle eurolande sikre at finansloven for 2014 er ved-

taget inden 31, december,

Den fælles tidslinje for finanslovsprocessen i efteråret skal ses

som et supplement til det europæiske semester, der finder sted

hvert forår, og som styrker ex-ante koordinationen af den øko-

nomiske politik i EU.

Styrkelse af det økonomiske DER igangsatte i midten af 2012 et arbejde med at styrke

samarbejde i EU

ØMU’en, og der blev i løbet af efteråret fremlagt en række fore-

løbige rapporter. DER d. 13.-14. december 2012 besluttede at

lade ØMU-arbejdet fortsætte med følgende forslag til at styrke

det økonomiske og monetære union (ØMU’en): 1) forhåndskoor-

dinering af større reformer, 2) kontraktuelle aftaler om reformer,

3) en solidaritetsmekanisme til understøttelse af reformer, og 4)

ØMU’ens sociale dimension, herunder dialogen med arbejds-

markedets parter. Der er tale om en betydelig nedskalering af det

tidligere ambitionsniveau i sagen.

De fire elementer er løbende blevet drøftet frem mod DER i juni,

herunder i ECOFIN. Kommissionen har i marts offentliggjort to

meddelelser om hhv. forhåndskoordinering af reformer samt

kontraktuelle aftaler og solidaritetsmekanismer, som input i

ØMU-drøftelsen. Drøftelserne har endnu ikke konvergeret mod

enighed om konkrete tiltag, særligt ikke vedr. solidaritetsmeka-

nismen, og der var på DER i juni alene aftale om en videre pro-

ces for fortsatte drøftelser, først frem mod DER i oktober og si-

den mhp. egentlige beslutninger på DER i december. Kommissi-

onen forventes snarligt at offentliggøre en meddelelse om den

sociale dimension af ØMU’en, og i løbet af efteråret at fremlæg-

ge konkret lovgivningsforslag vedr. forhåndskoordinering og evt.

en yderligere meddelelse vedr. reformkontrakter og solidaritets-

mekanismer.

Det litauiske formandskab ventes at prioritere arbejdet i ECOFIN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med ØMU-drøftelsen.

Det Europæiske Semester,

Formålet med det Europæiske Semester er at styrke ”ex ante

koordination” af den økonomiske politik, dvs. drøftelser af EU-

landenes økonomiske politik forud for vedtagelsen af national

politik.

Det Europæiske Semester 2014 ventes indledt med Kommissio-

nens årlige vækstundersøgelse 2014 i november 2013. Vækst-

undersøgelsen vil danne udgangspunktet for horisontale drøftel-

ser af de økonomiske udfordringer i EU i første fase af semestret

frem til det årlige økonomiske topmøde på DER i foråret 2014,

hvis formål det er at udstikke politiske anbefalinger til EU-

landene som helhed mht. makroøkonomisk politik, herunder

finanspolitik, strukturpolitik mv. EU-landene afleverer herefter i

april deres stabilitets- og konvergensprogrammer samt nationale

reformprogrammer, som tager højde for retningslinjerne fra DER.

Kommissionen ventes ligeledes i november 2013 som led i makro-

ubalanceproceduren at offentliggøre den såkaldte scoreboardrap-

port (’Alert Mechanism Report’), som skal vurdere udviklingen i en

række makroøkonomiske og finansielle indikatorer i landene og

identificere lande, som har ubalancer eller er i fare for at opbygge

ubalancer.

Kommissionen gennemfører herefter i foråret 2014, under hensyn-

tagen til Rådets vurdering af scoreboardrapporten, en dybdegående

analyse af lande, som ifølge Kommissionens vurdering har eller er i

fare for at blive påvirket af ubalancer. De dybdegående analyser vil

kunne give anledning til forslag til Rådet om anbefalinger eller hen-

stillinger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens

korrigerende del), afhængig af de identificerede ubalancers karakter.

Kommissionen fremlægger i anden fase af semestret i april-juni

2014 udkast til rådsudtalelser om landenes stabilitets- og kon-

vergensprogrammer og eventuelle udkast til henstillinger mht.

makroøkonomiske ubalancer og strukturpolitik på baggrund af

bl.a. de nationale reformprogrammer i det omfang, det er rele-

vant. På den baggrund vedtager ECOFIN i juni rådsudtalelser

om stabilitets- og konvergensprogrammerne og vedtager lande-

specifikke anbefalinger under Traktatens artikel 121 (og artikel

136 for eurolandene). Senere i juni endosserer DER de lande-

specifikke anbefalinger.

Det litauiske formandskab ventes at prioritere påbegyndelsen af

det Europæiske Semester for 2014, herunder drøftelse af Kom-

missionens årlige vækstundersøgelse og scoreboardrapporten.

Implementering af Stabili-

tets- og Vækstpagten

ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes efterlevelse

af deres henstillinger og ventes i slutningen af 2013 konkret at

vurdere den foreløbige implementering af henstillinger og pålæg

vedtaget på ECOFIN den 21. juni.

Kommissionen har i juni 2012 fremsat forslag til ny forordning

vedr. EU’s betalingsbalancefacilitet for mellemfristet finansiel

assistance til ikke-eurolande. Forslaget har bl.a. til hensigt opda-

tere og ajourføre forordningen i lyset af, at EU- og eurolandene i

lyset af krisen har etableret forskellige finansieringsmekanismer,

herunder den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og

den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) for eurolandene,

Ny forordning om EU’s be-

talingsbalancefacilitet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samt EU27’s finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM). Desu-

den er der gennemført reformer af det økonomiske samarbejde,

hvor forslaget skal sikre konsistens med forslagene vedr. styrket

eurosamarbejde (”two-packen”) og ændringen af Stabilitets- og

Vækstpagten, proceduren for makroubalancer og det europæi-

ske semester. Der foreslås endvidere med forslaget en mere

simpel beslutningsproces, end tilfældet er under den nuværende

forordning. Som i dag vil betalingsbalanceinstrumentet fortsat

være forbeholdt ikke-eurolande, som opfylder forudsætningerne

herfor.

Rådet har under irsk formandskab indledt sin behandling af sa-

gen. Drøftelserne af sagen ventes fortsat under det litauiske

formandskab.

EU’s budget

Kommissionen ventes at fremlægge sit foreløbige forslag til EU's

budget for 2014 ved udgangen af juni. Normalt fremlægger

Kommissionen budgetforslaget i april. Forsinkelsen skal ses i

lyset af de pågående forhandlinger mellem Rådet og EP og

MFF’en. Hvis der ikke kan opnås enighed på ambassadør-

niveau om Rådets holdning til budgettet, vil der blive indkaldt til

Budget-ECOFIN møde i juli. Der stiles mod en aftale med EP om

EU's budget for 2014 på Budget-ECOFIN i november.

Revisionsretten forventes at præsentere sin årsberetning for

regnskabsåret 2012 med tilhørende revisionserklæring på ECO-

FIN i november/december 2013. Substansbehandling af beret-

ningen forventes først at ske i begyndelsen af 2014.

Decharge

Finansielle sager

Sag/initiativ/hjemmel

Forslag knyttet til et styrket

banksamarbejde (”bankuni-

on”)

Forløb/status

På baggrund af en anmodning fra stats- og regeringscheferne i

forbindelse med DER d. 28.-29. juni 2012 fremsatte Kommissio-

nen d. 12. september 2012 et forslag om etablering af en fælles

mekanisme for banktilsyn (”Single Supervisory Mechanism” -

SSM) samt en konsekvensændring af forordningen om EU27-

banktilsynsmyndigheden EBA. Rådet og Europa-Parlamentet

nåede til enighed om forslagene i april 2013. Det fælles tilsyn vil

omfatte alle eurolande samt de ikke-eurolande, der måtte ønske

at deltage.

Eurolandene nåede i juni 2013 til enighed om de operationelle

rammer for, at eurolandenes permanente lånefacilitet ESM efter

etableringen af et fælles banktilsyn, skal kunne yde direkte kapi-

talindskud i nødlidende banker i eurolandene, uden at dette

belaster det pågældende eurolande statsfinanser.

Der er lagt op til, at Kommissionen i løbet af sommeren 2013 vil

fremsætte et konkret lovgivningsforslag vedr. etablering af en

fælles afviklingsmekanisme og afviklingsfond for nødlidende

banker for de lande, der deltager i det fælles banktilsyn. Der er

lagt op til, at Rådet skal nå til enighed om afviklingsforslaget

senest i december 2013, med henblik på at nå en aftale med

Europa-Parlamentet senest i april 2014. Det videre arbejde med

et styrket banksamarbejde ventes at være en central prioritet for

det litauiske formandskab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grænseoverskridende krise-

håndtering i den finansielle

sektor (BRRD)

Kommissionen fremsatte i juni 2012 forslag til direktiv om en

fælles EU-ramme for effektiv krisestyring på bankområdet. For-

slaget vedrører forebyggelse og tidlig indgriben for at undgå at

banker bliver nødlidende, samt afviklingsredskaber til at håndte-

re nødlidende banker, herunder finansieringsmekanismer.

Der blev opnået enighed i Rådet om sagen på ECOFIN d. 21.

og 26. juni, og sagen skal nu forhandles med Europa-

Parlamentet. Det forventes, at disse forhandlinger vil være en

central prioritet for det litauiske formandskab, og der sigtes efter

en endelig aftale inden udgangen af 2013.

Revision af direktiv om ind-

skydergarantiordninger

(DGS)

Kommissionen fremsatte i juli 2010 forslag om revision af direk-

tiv om indskydergarantiordninger, som skal gennemføre tilpas-

ninger og harmoniseringer ift. det eksisterende direktiv

(2009/14/EF og tidl. 94/19/EF), herunder vedr. dækning, finan-

siering mv.

Der blev opnået enighed om forslaget i Rådet i juni 2011, hvor-

efter trialogforhandlinger med Europa-Parlamentet blev indledt

under det polske formandskab. Forhandlingerne blev fortsat

under dansk formandskab, men blev sat i bero, da forslaget er

meget tæt knyttet til forslaget om krisehåndtering i banksektoren

(BRRD), jf. ovenfor.

Trialogforhandlingerne forventes genoptaget under litauisk for-

mandskab efter den generelle indstilling i Rådet vedr. krisehånd-

teringsdirektivet med henblik på at opnå en aftale om forslaget

med Europa-Parlamentet. Det forventes, at fremskridt i sagen vil

være en central prioritet for det litauiske formandskab.

Revision af direktiv om inve-

storgarantiordninger (ICS)

Kommissionen har i juli 2010 fremsat forslag til revision af direk-

tiv om investorgarantiordninger. Formålet med forslaget er at

revidere direktivet for så vidt angår dækningsniveau, finansiering

og formue, udbetalingsfrister, information til investorerne mv.

Man nåede enighed i Rådet ultimo 2011. Det litauiske formand-

skab vil muligvis påbegynde forhandlinger med Europa-

Parlamentet om sagen.

Omnibus II

Kommissionen fremsatte i januar 2011 et 2. omnibus-direktiv

(Omnibus II), der skal tilrette sektorlovgivningen med henblik på

bl.a. at præcisere de nye EU-tilsynsmyndigheders (den europæ-

iske banktilsynsmyndighed (EBA), den europæiske tilsynsmyn-

dighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger

(EIOPA) og den europæiske værdipapirtilsynsmyndighed (ES-

MA)) kompetencer på en række områder. Forslaget indeholder

ændringer af Prospektdirektivet og Solvens II-direktivet, der

regulerer forsikringsselskaber, herunder særligt de tidsmæssige

aspekter for implementering af direktivet.

Det danske formandskab forhandlede intensivt med Europa-

Parlamentet med henblik på at nå en aftale, hvilket dog ikke

lykkedes. Forhandlingerne har afventet en konsekvensanalyse

fra EIOPA vedrørende langsigtede garantier, som EIOPA netop

har offentliggjort. Det litauiske formandskab vil skulle fortsætte

forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

Revision af markedsmis-

brugsdirektivet (MAR/MAD)

Kommissionen fremsatte den 20. oktober 2011 både et forslag

til en forordning (MAR) og et nyt direktiv (MAD) om markeds-

misbrug. Formålet med MAR, der er en revision af det tidligere

direktiv (MAD) og en omformning af direktivet til forordning, er at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forhindre markedsmisbrug på de finansielle markeder i form af

f.eks. insiderhandel og kursmanipulation, som kan skade tilliden

til de finansielle markeder. Formålet med revisionen er bl.a. at

sikre konsistens med MIFID-direktivet (vedr. investeringsservice

og værdipapirhandel generelt) og opdatere direktivet i lyset af

markedsudviklingen siden vedtagelsen i 2003. Desuden søges

det adresseret, at direktivet er blevet implementeret meget for-

skelligt i de enkelte lande.

Det irske formandskab nåede en aftale med Europa-

Parlamentet i juni 2013, og der udestår nu den formelle godken-

delse i Rådet og Europa-Parlamentet, samt yderligere teknisk

arbejde på sagen.

Revision af direktiv om mar-

keder for finansielle instru-

menter (MIFIR/MiFID)

Kommissionen fremsatte den 20. oktober 2011 forslag til revisi-

on af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-

direktivet), som trådte i kraft i 2007. Kommissionen har fremsat

både et forslag til en forordning (MiFIR) og til et nyt direktiv (Mi-

FID). MiFID regulerer investeringsserviceydelser og værdipa-

pirmarkeder (børser o.l.) i EU. Formålet med revisionen er en

opdatering af direktivet bl.a. i lyset af erfaringerne fra den finan-

sielle krise.

Der blev opnået enighed i Rådet om sagen i juni 2013. Trialog-

forhandlingerne med Europa-Parlamentet forventes at pågå

under det litauiske formandskab.

Forslag om sammensatte

investeringsprodukter

(PRIPs)

Kommissionen har den 3. juli 2012 fremsat forslag til regulering

af sammensatte detailinvesteringsprodukter (fx investeringsfor-

eninger, unit-link livsforsikringer, værdipapirer med pant i bag-

vedliggende aktiver m.v.). Forslaget skal sikre, at forbrugerne får

den rette information og behandling samt skabe lige konkurren-

cevilkår for alle sammensatte detailinvesteringsprodukter.

Der er opnået enighed i Rådet i juni 2013. Forhandlingerne med

Europa-Parlamentet vil kunne pågå under det litauiske formand-

skab.

Revision af direktiv om inve- Kommissionen har den 3. juli 2012 fremsat forslag til revision af

steringsforeninger (UCITS V) direktiv om investeringsforeninger (UCITS V). Formålet med

forslaget vil primært være at revidere reglerne for depositarer

samt aflønning.

Det irske formandskab har ikke prioriteret sagen. Det litauiske

formandskab forventes at gå efter at nå enighed om forslaget i

Rådet, hvorefter forhandlingerne med Europa-Parlamentet vil

kunne indledes.

Forsikringsmæglerdirektivet

(IMD)

Det eksisterende forsikringsformidlingsdirektiv er fra 2002 og har

til formål at skabe ét marked for forsikringsformidling i EU.

Kommissionen har den 3. juli 2012 fremsat forslag til revision af

direktivet med det formål at øge harmoniseringen på området.

Kommissionen peger selv eksempelvis på forbrugerinformation

som et område, hvor der er behov for bedre harmonisering gen-

nem flere fælles regler.

Det litauiske formandskab forventes ikke at prioritere forslaget.

Værdipapircentraler (CSD)

Kommissionen har i marts 2012 fremsat forslag om regulering af

værdipapircentraler (CSD’er). Forslaget indeholder krav vedrø-

rende CSD’ers adgang til andre CSD’er, definition af kernevirk-

somhed for en værdipapircentral, specifikation af hvilke typer

accessorisk virksomhed (som principielt falder uden for kerne-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

virksomheden, men som kan tillades virksomheden at udføre)

det skal være tilladt for en værdipapircentral at udføre (specielt

om det skal være muligt at varetage bankaktiviteter), specifikati-

on af hvilke former for tilladelser en værdipapircentral behøver.

Der er gennemført tekniske forhandlinger i Rådet under dansk,

cypriotisk og irsk formandskab. Det er forventningen, at der

under litauisk formandskab vil kunne opnås enighed om forsla-

get i Rådet, hvorefter trialogforhandlingerne med Europa-

Parlamentet vil kunne indledes.

Revision af direktivet om

hvidvaskning af penge

Kommissionen fremsatte 5. februar 2013 forslag til revision af

direktivet om hvidvaskning af penge. Revisionen har til formål at

ajourføre hvidvaskdirektivet i forhold til reviderede anbefalinger

fra den såkaldte Financial Action Task Force og at tilstræbe en

højere grad af EU-harmonisering på området.

Forhandlingerne på arbejdsgruppeniveau er påbegyndt under

irsk formandskab. Det litauiske formandskab forventes at til-

stræbe at nå en aftale i Rådet om forslaget i efteråret 2013,

hvorefter trialogforhandlingerne med Europa-Parlamentet vil

kunne indledes.

Forslag vedr. adgang til ba-

sale bankkonti

Kommissionen fremsatte den 8. maj 2013 forslag til direktiv om

gennemsigtighed og sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse

med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til at

oprette og anvende en basal betalingskonto. Formålet med for-

slaget er at sikre alle forbrugere i EU ret til en basal betalings-

konto, samt at lette de enkelte forbrugeres adgang til information

om gebyrer og adgang til at skifte bank. Informationen om geby-

rer skal blandt andet sikres ved at etablere en liste over sam-

menlignelige gebyrer i EU.

Forhandlingerne på arbejdsgruppeniveau forventes påbegyndt

under litauisk formandskab, hvor formandskabet forventes at

tilstræbe en generel indstilling i Rådet om forslaget, hvorefter

trialogforhandlingerne med Europa-Parlamentet vil kunne indle-

des.

Forslag til revision af beta-

lingstjenestedirektivet

Kommissionen forventes tidligt i 2. halvår 2013 at fremsætte

forslag til en revision af Payment Services Directive (PSD). Be-

talingstjenestedirektivet regulerer betalingstjenester mhp. at

skabe et mere effektivt og konkurrencedygtigt betalingsmarked

for forbrugere både hvad angår indenlandske og udenlandske

betalinger.

Det er stadig uklart, hvad det reviderede PSD nærmere indehol-

der i forhold til det nuværende PSD. Kommissionen har imidler-

tid tilkendegivet, at den forventer fx at stille forslag om regulering

af tredjeparters adgang til betalingskonti, referencer til styring af

Single Euro Payments Area (SEPA) mv. i forbindelse med den

kommende revision af PSD.

Regulering af rettigheder i

forbindelse med værdipapi-

rer (SLL)

Kommissionen forventes i efteråret 2013 at fremsætte forslag til

regulering af rettigheder i forbindelse med værdipapirer, der skal

adressere de manglende fælles europæiske regler for rettighe-

der over værdipapirer.

Der er endnu ikke kendskab til tidsplanen for behandlingen af

sagen i Rådet.

Afvikling af finansielle mar-

kedsinfrastrukturer (andre

Kommissionen forventes ultimo 2013 at fremsætte forslag til

regulering på området. Formålet med reguleringen er at fastsæt-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finansielle virksomheder end te et fælles genopretnings- og afviklingsregime for europæiske

banker)

forsikringsselskaber, centrale modparter og værdipapircentraler,

dvs. andre finansielle markedsinfrastrukturer (”Financial Market

Infrastructures” – FMI) end banker.

Der er endnu ikke kendskab til tidsplanen for behandlingen af

sagen i Rådet.

Regulering af pengemar-

kedsfonde (MMF)

I forlængelse af Kommissionens arbejde med at vurdere det

såkaldte skyggebanksystem (den såkaldte ”shadow banking”,

dvs. den kreditformidling, der omfatter enheder og aktiviteter

udenfor det almindelige banksystem), forventes Kommissionen i

juli 2013 at fremsætte lovgivning, som specifikt skal regulere de

såkaldte pengemarkedsfonde. Regelsættet supplerer direktivet

vedrørende investeringsinstitutter (UCITS), jf. ovenfor, og direk-

tivet om forvaltere af alternative investeringsfonde (AIFMD), som

er vedtaget.

Der er endnu ikke kendskab til tidsplanen for behandlingen af

sagen i Rådet.

Opfølgning på Liikanen-

rapporten – forslag til struk-

turreform af banksektoren i

Kommissionen forventes i efteråret 2013 at fremsætte forslag til

opfølgning på Liikanen-ekspertgruppens rapport fra november

2012, som kom med anbefalinger om strukturelle reformer af

den europæiske banksektor, fx om udskillelse af investe-

rings/handelsaktiviteter (fx investeringsbankaktiviteter) fra ban-

kernes øvrige aktiviteter, herunder særligt indskudsforretningen.

Der er endnu ikke kendskab til tidsplanen for behandlingen af

sagen i Rådet.

Forslag vedr. langsigtede

investeringer

Kommissionen forventes snarest at fremsætte forslag vedr.

langsigtede investeringsfonde som delvis opfølgning på grønbo-

gen om langsigtet finansiering af den europæiske økonomi, som

blev fremlagt i marts 2013. Formålet er at fremme langsigtede

investeringer, fx til finansiering af infrastrukturprojekter.

Der er endnu ikke kendskab til tidsplanen for behandlingen af

sagen i Rådet.

Forslag vedr. benchmarks

Kommissionen forventes i juli 2013 at fremsætte forslag om

forordning til regulering af benchmarks, som bruges som refe-

rence for finansielle instrumenter handlet på regulerede marke-

der, fx i forhold til værdiansættelse. Formålet er at regulere og

skabe øget tilsyn med benchmarks, for at sikre en øget pålide-

lighed af de anvendte benchmarks.

Der er endnu ikke kendskab til tidsplanen for behandlingen af

sagen i Rådet.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Revision af direktivet om

administrativt samarbejde

(automatisk informationud-

Kommissionen fremsatte d. 12. juni 2013 forslag til ændring af

direktivet om administrativt samarbejde. Forslaget skal sikre en

EU-ramme om den styrkede automatiske informationsudveks-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

veksling)

ling på europæisk og globalt plan, som det blev besluttet at

udvikle på ECOFIN 14. maj og DER d. 22. maj.

Forslaget udvider anvendelsesområdet for automatisk udveks-

ling af oplysninger om andre EU-borgeres konti og depoter hos

banker og andre finansielle institutter. Efter direktivet om admi-

nistrativt samarbejde skal EU-landene bistå hinanden med ud-

veksling af oplysninger til brug i skattesager. Udvekslingen skal

i dag som hovedregel ske efter anmodning, så et EU-lands

myndigheder kan anmode et andet EU-lands myndigheder om

oplysninger til brug i en konkret skattesag.

Kommissionens nye forslag går ud på at indsætte regler i direk-

tivet om administrativt samarbejde om, at EU-landene skal fore-

tage automatisk informationsudveksling af oplysninger om beta-

ling af udbytte og andre finansielle indtægter fra pengeinstitutter

mfl. i et EU-land til en person i et andet EU-land. Alle EU-lande

skal altså pålægge deres finansielle institutioner ved begyndel-

sen af hvert år at indberette til deres skattemyndigheder, hvad

de betalte af udbytte mv. til personer i andre EU-lande i det

foregående år, og disse oplysninger skal sendes videre til skat-

temyndighederne i de lande, hvor indtægtsmodtagerne bor.

Forslaget hænger sammen med USA’s indgåelse af bilaterale

informationsudvekslingsaftaler til efterlevelse af USA’s lovgiv-

ning (Foreign Account Tax Compliance Act), som i praksis kræ-

ver, at banker mfl. i EU-lande giver USA’s skattemyndigheder

oplysning om betalinger til USA-kunder. De fem store EU-lande

(Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland og UK) har taget initiativ til

at automatisk informationsudveksling baseret på FATCA-

aftalerne skal være ny international standard (sammen med den

nuværende standard, som går ud på, at landene skal udveksle

oplysninger efter anmodning).

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2013.

Revision af rentebeskat-

ningsdirektivet

Efter rentebeskatningsdirektivet skal medlemsstaterne sikre

beskatningen af indkomst fra opsparing ved

automatisk

udveks-

ling af oplysninger om rentebetaling fra et EU-land til en fysisk

person i et andet EU-land. Luxembourg og Østrig har dog en

overgangsordning, så de kan sikre beskatningen ved at opkræ-

ve kildeskat af rentebetalingen. Overgangsordningen udløber,

så de to lande skal gå over til direktivets hovedregel om auto-

matisk informationsudveksling, når Schweiz, Liechtenstein,

Andorra, Monaco og San Marino accepterer at udveksle oplys-

ninger efter

anmodning.

I forbindelse med vedtagelsen af direktivet indgik EU rentebe-

skatningsaftaler med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco

og San Marino, hvorefter disse lande sikrer beskatningen af

indkomst fra opsparing i disse lande af en fysisk person i et EU-

land. Det sker også ved opkrævning af kildeskat.

Kommissionen fremsatte 13. november 2008 forslag til direktiv

om revision af rentebeskatningsdirektivet. Der foreslås en ræk-

ke tekniske ændringer for at sikre direktivets effektivitet. Der har

siden da ikke kunnet opnås afgørende fremskridt, idet Luxem-

bourg og Østrig lægger vægt på dels at få gennemført samme

tekniske ændringer i EU’s tredjelandeaftaler med Schweiz m.fl.,

dels at få ændret betingelserne for ophøret af Luxembourgs og

Østrigs nuværende overgangsordning, så de kan fortsætte med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kildeskatteordningen, indtil Schweiz m.fl. accepterer automatisk

informationsudveksling.

Under det irske formandskab har Luxembourg og Østrig bevæ-

get sig i en retning til fordel for automatisk informationsudveks-

ling. Rådet gav den 14. maj 2013 Kommissionen mandat til

forhandlinger med Schweiz mfl. om revision af rentebeskat-

ningsaftalerne på grundlag af udkastet til det nye EU-direktiv

både vedr. tekniske ændringer og vedr. informationsudveksling.

Det nye momentum til fordel for informationsudveksling hænger

sammen med USA’s indgåelse af bilaterale informationsudveks-

lingsaftaler til efterlevelse af USA’s lovgivning (Foreign Account

Tax Compliance Act) beskrevet ovenfor.

DER 22. maj 2013 pålagde ECOFIN at vedtage revisionen af

rentebeskatningsdirektivet inden udgangen af 2013.

Sagen ventes drøftet i ECOFIN igen i 2. halvår af 2013.

Styrkelse af bekæmpelse af

skattesvig og skatteunddra-

gelse

Kommissionen fremlagde 6. december 2012 en handlingsplan

til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragel-

se. Handlingsplanen indeholder et katalog med øjeblikkelige og

kommende foranstaltninger, som kan hjælpe medlemslandene

med at beskytte deres skattegrundlag og inddrive skattekrav.

Handlingsplanens centrale nye initiativer er Kommissionens to

henstillinger, der vedrører hhv. tilskyndelse til anvendelse af

minimumsstandarder i skatteforvaltningen i tredjelande og for-

hindring af aggressiv skatteplanlægning. Handlingsplanen op-

fordrer derudover til hurtigere fremskridt for allerede fremsatte

forslag, herunder de foreslåede ændringer af rentebeskatnings-

direktivet og ændringer af de tilhørende aftaler med tredjelande,

og fremlægger ideer til kommende initiativer vedr. skattesvig og

–unddragelse.

Under det irske formandskab blev sagen behandlet i en ar-

bejdsgruppe.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2013.

Antisvigaftaler med europæi-

ske 3.-lande

EU og EU’s medlemsstater har indgået en antisvigaftale med

Schweiz, som har til formål at bekæmpe svig til skade for lan-

denes finansielle interesser. Aftalen går bl.a. ud på udveksling

af oplysninger til bekæmpelse af svig vedr. bl.a. moms og told,

men ikke vedr. direkte skat.

Kommissionen og Liechtenstein har forhandlet om en antisvig-

aftale, som også skal omfatte svig vedr. direkte skat. Forhand-

lingerne var tidligere meget vanskelige – især på grund af

uenighed om Liechtensteins bankhemmelighed og landets sær-

ligt snævre definition af skattesvig, som ikke omfatter manglen-

de selvangivelse af indtægter. Liechtenstein har afgivet erklæ-

ring over for OECD om, at landet vil give andre lande oplysnin-

ger vedr. direkte beskatning, herunder også bankoplysninger.

Liechtenstein har indgået aftale herom med en række EU-

lande, herunder Danmark, og med USA. Liechtenstein er nu

villig til at indgå en antisvigaftale med EU og EU’s medlemslan-

de, som også omfatter bankoplysninger. Aftalen er imidlertid

ikke indgået endnu, da Luxembourg og Østrig kæder sagen

sammen med andre forslag, herunder især rentebeskatningsdi-

rektivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når der er indgået en aftale med Liechtenstein, ventes forhand-

linger om ændring af antisvigaftalen med Schweiz, så den også

omfatter direkte skat, samt forhandling om nye tilsvarende afta-

ler med Andorra, Monaco og San Marino.

Under det irske formandskab blev sagen behandlet på et High

Level møde, hvor Luxembourg og Østrig blokerede for frem-

skridt.

Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2013.

Adfærdskodeks for erhvervs- Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre

beskatning

skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen,

varetages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, at

medlemsstaterne ophæver eller ændrer deres ordninger, som

Mellemstatslig aftale af 1.

er i strid med kodeksen (rollback), og at medlemsstaterne ikke

december 1997.

indfører nye ordninger i strid med kodeksen (standstill). Grup-

pen har siden 1. halvår 2009 haft et arbejdsprogram, som ud-

over rollback og standstil også indeholder anti-misbrug, gen-

nemsigtighed og informationsudveksling i sager om interne

transaktioner mellem koncernforbundne selskaber (transfer

pricing), administrativ praksis og forholdet til 3.-lande.

ECOFIN ventes snarest formelt at godkende adfærdskodeks-

rapporten vedr. 1. halvår 2013 og skal behandle en ny rapport

vedr. 2. halvår 2013.

Selskabsbeskatning

Kommissionen fremsatte den 16. marts 2011 forslag om den

fælles konsoliderede selskabsskattebase (Common Consolida-

ted Corporate Tax Base (CCCTB)).

Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere EU-lande.

I dag kan et selskab med aktivitet i flere EU-lande blive beskat-

tet i alle disse lande efter deres forskellige skatteregler og under

hensyn til de bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Forslaget medfører, at selskabet kan vælge at opgøre en sam-

let skattepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-regler. Indkom-

sten fordeles mellem de berørte lande efter en fordelingsnøgle.

Hvert land beskatter den del af selskabets indkomst, som hen-

føres til det pågældende land. Det er kun metoden til beregning

af skattepligtig indkomst, der er fælles. Hvert EU-land bestem-

mer selv sin skattesats. Formålet med forslaget er at reducere

de administrative byrder for selskaber med grænseoverskriden-

de aktivitet, gøre det lettere at gennemføre grænseoverskriden-

de omstruktureringer og hindre dobbeltbeskatning inden for EU.

En arbejdsgruppe har under ungarsk, polsk, dansk, cypriotisk

og irsk formandskab foretaget en teknisk gennemgang af for-

slaget, som dækker størstedelen af skatteretten.

Sagen ventes viderebehandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2013.

Revison af ren-

te/royaltydirektivet

Kommissionen fremsatte 11. november 2011 et forslag til æn-

dring af direktivet, som er fra 2003, og omhandler regler for, at

et EU-land ikke må beskatte renter og royalties, der betales af

et selskab i dette land til et associeret selskab i et andet EU-

land. Kommissionen foreslår, at et EU-lands pligt til at undlade

kildebeskatning af renter og royalties bliver betinget af, at det

selskab, der modtager betalingen i et andet EU-land, er omfat-

tet af en effektiv beskatning i dette land. Kommissionen foreslår

desuden at ændre definitionen af, hvornår et betalende selskab

og et modtagende selskab er associeret, så den nuværende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

betingelse om direkte ejerskab på mindst 25 pct. ændres til

direkte eller indirekte ejerskab på mindst 10 pct.

Nogle EU-lande mener, at den foreslåede betingelse om effek-

tiv beskatning skal udformes, så et EU-land fortsat skal skatte-

fritage royaltybetalinger fra dette land til et selskab i et andet

EU-land, som er omfattet af en særlig lav beskatning af royal-

ties. Andre EU-lande er imod dette, og nogle EU-lande mener,

at betingelsen om effektiv beskatning skal suppleres med en

betingelse om en minimumsskat.

Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2013.

Revision af energiafgiftsdi-

rektivet

Kommissionen fremsatte i april 2011 forslag til revision af ener-

giafgiftsdirektivet, hvor målet er at sikre en mere rationel og

målrettet energibeskatning, som kan være et centralt instrument

til opfyldelse af EU’s klima- og energimål. Med forslaget bliver

CO2-udledninger udenfor CO2-kvotesystemet beskattet med en

afgift på niveau med CO2-kvoteprisen samtidig med, at der

undgås overlapninger af de to systemer. Det foreslås at indføre

en opdeling af den nuværende minimumsenergiafgift i en CO2-

komponent baseret på CO2-indholdet i energiprodukterne og en

energikomponent baseret på energiindholdet (GJ) i energipro-

dukterne. Sagen er teknisk behandlet på en række arbejds-

gruppemøder under ungarsk, polsk, dansk, cypriotisk og irsk

formandskab. Rådet havde en første orienteringsdebat om for-

slaget den 22. juni 2012. Rådet får en statusrapport fra arbejds-

gruppen til godkendelse den 9. juli 2013. Det forventes, at det

litauiske formandskab vil fortsætte forhandlingerne med ud-

gangspunkt i denne rapport og et kompromisforslag fra det irske

formandskab.

Sagen ventes viderebehandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2013.

Afgift på finansielle transakti-

oner

På ECOFIN i juni 2012 blev det konstateret, at der ikke kunne

opnås enstemmig tilslutning til Kommissions forslag fra 2011

om en afgift på finansielle transaktioner, FTT. Kommissionen

fremsatte den 14. februar 2013 forslag til forstærket samarbejde

om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner.

Forslaget skal indføre en harmoniseret afgift på finansielle

transaktioner i (aktuelt) 11 EU-lande. Forslaget skal øge koordi-

neringen af nationale ordninger for beskatning af finansielle

tjenesteydelser og dermed styrke det indre marked.

En embedsmandsgruppe har indledt en teknisk gennemgang af

forslaget. De ikke-deltagende lande, herunder Danmark, delta-

ger i de tekniske og politiske drøftelser af forslaget, men har

ikke stemmeret.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2013.

Tilladelse til brug af midlerti-

dig omvendt betalingspligt for

visse varer og ydelser

(svigsbekæmpelse)

Under cypriotisk formandskab blev forhandlingerne genoptaget

om Kommissionens forslag fra 2009 om at udvide EU-landes

mulighed for at anvende omvendt betalingspligt (hvor køber

afregner købsmomsen i stedet for sælger) for flere varer og

ydelser end i dag. Efter forslaget vil EU-landene fx kunne indfø-

re omvendt betalingspligt på visse varer og ydelser, som der

allerede er kendt svig med i flere EU-lande (fx levering af gas

og el, mobiltelefoner, spillekonsoller, PC´ere og visse land-

brugsprodukter) uden at påvise konkret svig og spørge Rådet

først.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den 27. maj 2013 blev der opnået enighed om forslaget på

arbejdsgruppeniveau, og sagen blev vedtaget på ECOFIN 21.

juni 2013.

Hurtig reaktionsmekanisme

Kommissionen fremsatte i 2012 et forslag om at indføre en

hurtig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af svig. Under det

nuværende momssystem er det muligt for det enkelte EU-land

at anmode om en midlertidig tilladelse til at fravige momssyste-

mets almindelige regler med det formål at hindre svig. Dette er

imidlertid en langsom og omstændelig proces, som kan tage

knap et år, idet der skal fremsættes et forslag for Rådet, som

skal vedtages med enstemmighed.

I lyset af dette og Kommissionens meddelelse om en momssy-

stemets fremtid (KOM(2011)815) har Kommissionen foreslået

en hurtig reaktionsmekanisme, så EU-lande kan gribe hurtigt

ind overfor pludselig opstået og massiv svig, som kan give be-

tydelige og uoprettelige tab for EU-landene.

Den foreslåede procedure vil kun tage ca. 1 måned ved brug af

en stående bemyndigelse i direktivet, som giver EU-landene

mulighed for at få et midlertidigt retsgrundlag, gyldigt i maksi-

malt 9 måneder, til at anvende omvendt betalingspligt (hvor

køber afregner købsmomsen i stedet for sælger, samtidig med

at han fratrækker salgsmomsen).

Den 27. maj 2013 blev der opnået enighed om forslaget på

arbejdsgruppeniveau, og sagen blev vedtaget på ECOFIN 21.

juni 2013.

Fælles momsbestemmelser

for rabatkuponer (vouchere)

Kommissionen fremsatte i 2012 et forslag om ændring af

momsdirektivet, for så vidt angår den momsmæssige behand-

ling af transaktioner, som involverer rabatkuponer (vouchere).

På nuværende tidspunkt finder der ikke fælles EU-regler på

området, og EU-landene har derfor i tidens løb udviklet forskel-

lige nationale løsninger. Formålet med Kommissionens forslag

er at skabe klarhed over, hvordan sådanne transaktioner skal

behandles.

Forslaget blev drøftet under det cypriotiske og irske formand-

skab. Drøftelserne ventes fortsat under det litauiske formand-

skab i 2. halvår 2013.

Forslag til gennemførelses-

bestemmelser i forlængelse

af en tidligere vedtaget direk-

tivændring om ændret be-

skatningssted for elektroni-

ske ydelser mm.

Rådet vedtog i 2008, at fra den 1. januar 2015 skal teleydelser,

radio- og tv-spredningsydelser og elektroniske ydelser, der

sælges til ikke-afgiftspligtige personer, momses i kundens land i

sted for som i dag i sælgers land.

Kommissionen fremsatte den 18. december 2012 forslag til

nærmere regler for, hvordan virksomheder, der sælger disse

ydelser, skal fastlægge, i hvilket land kunden hører hjemme, og

dermed i hvilket land ydelsen skal momses.

Forslaget er blevet drøftet under det irske formandskab. Sagen

ventes vedtaget i begyndelsen af det litauiske formandskab i 2.

halvår 2013.

Fiscalis 2020 og Customs

2020

Kommissionen fremsatte i 2011 et forslag - FISCUS - om at

fusionere og forlænge Fiscalis-programmet (program for sam-

arbejde på teknisk niveau om skat) og Customs-programmet

(program for samarbejde på teknisk niveau om told). Under det

danske formandskab i 1. halvår 2012 blev Rådet og Europa-

Parlamentet imidlertid enige om at splitte de to programmer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

igen. Kommissionen har derfor i 2. halvår 2012 fremsat to nye

forslag om henholdsvis Fiscalis 2020 og Customs 2020. Forsla-

get har været drøftet under det cypriotiske og irske formand-

skab, og drøftelserne ventes fortsat under det litauiske for-

mandskab i 2. halvår 2013.

Det ventes, at såvel Fiscalis 2020 som Customs 2020 vil blive

vedtaget under det litauiske formandskab.

Struktureret dialog om skat-

tepolitikken under Konkur-

renceevnepagten (Europlus-

pagten)

Det litauiske formandskab vil fortsætte den strukturerede dialog

om skattepolitik inden for rammerne af Konkurrenceevnepagten

(”Europluspagten”), særligt med henblik på at udveksle bedste

praksis, undgå skadelig praksis og fremme forslag til at be-

kæmpe svig og skatteunddragelse.

ECOFIN vedtog senest en rapport herom til Det Europæiske

Råd i juni 2013.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2013.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel

IMF/G20-møder

Forløb/status

ECOFIN ventes løbende at drøfte og følge op på IMF- og G20-

møder, særligt IMF’s forårsmøde og G20-møder for økonomi-

og finansministre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: (Evt.) Opfølgning på Det Europæiske Råd 27.-28. juni 2013

[KOM-nr. foreligger ikke]

Resumé

DER den 27.-28. juni 2013 drøftede på det økonomiske område især 1) vækst, kon-

kurrenceevne og jobs, herunder det europæiske semester, status for implementering

af vækst- og beskæftigelsespagten samt fremme af investeringer og adgang til kapital

blandt andet gennem den Europæiske Investeringsbank, særligt til små og mellemsto-

re virksomheder og 2) arbejdet med styrkelse af ØMU’en og status for drøftelserne om

et styrket banksamarbejde. Det er muligt, ECOFIN på det kommende møde vil drøfte

en evt. opfølgning på et eller flere af disse emner.

Baggrund og indhold

DER den 27.-28. juni 2013 drøftede på det økonomiske område især 1) vækst, kon-

kurrenceevne og jobs, herunder det europæiske semester, status for implementering

af vækst- og beskæftigelsespagten samt fremme af investeringer og adgang til kapital

blandt andet gennem den Europæiske Investeringsbank (EIB), særligt til små og mel-

lemstore virksomheder 2) arbejdet med styrkelse af ØMU’en og status for drøftelserne

om bankunionen. Et andet centralt tema på DER var vedtagelsen af en samlet tilgang

til bekæmpelse ungdomsarbejdsløshed.

For så vidt angår det europæiske semester opnåede de landespecifikke anbefalinger

generel tilslutning DER, og disse skal nu formelt vedtages af ECOFIN på det kom-

mende møde. Derudover understregede DER, at sunde offentlige finanser og politik-

ker, der bidrager til at skabe holdbar vækst og jobs er gensidigt forstærkende. DER

påpegede endvidere, at der på alle niveauer er brug for en større og mere målrettet

implementering af strukturreformer og styrkelse af landenes konkurrenceevne og be-

skæftigelse.

På DER-mødet evaluerede man implementeringen og de foreløbige resultater af

vækst- og beskæftigelsespagten vedtaget af DER i juni 2012. Der er sket fremskridt i

forhold til at få gennemført vækstfremmende initiativer, men både på EU-niveau og i

de enkelte medlemslande er der behov for en øget indsats for at sikre, at alle vækst-

og beskæftigelsespagtens elementer hurtigt bliver implementeret, herunder vedrøren-

de det indre marked, innovation, den digitale dagsorden, tjenesteydelser, energi og

beskatning. For så vidt angår kapitalindskuddet i den Europæiske Investeringsbank på

10 mia. Euro, er langt størstedelen gennemført i marts 2013 og de resterende ca. 10

procent vil blive indbetalt over årene 2014-15. Kapitalindskuddet bidrager til, at EIB i

perioden 2013-2015 kan foretage udlån for over 60 mia. euro om året. Det er forvent-

ningen, at DER vil drøfte implementeringen af vækst- og beskæftigelsespagten og nye

initiativer i forlængelse heraf senere i 2013. Det er muligt, at ECOFIN på det kommen-

de møde vil drøfte EIB's fremadrettede arbejde på baggrund af kapitaludvidelsen,

herunder modeller for nye finansielle instrumenter, der har til formål at øge EIB's inve-

steringsmæssige fleksibilitet og forbedre kreditvilkårene for små og mellemstore virk-

somheder.

For så vidt angår arbejdet med styrkelsen af ØMU’en, som igangsattes af DER i mid-

ten af 2012, besluttede DER den 13.-14. december 2012 at fokusere drøftelsen på

følgende forslag til at styrke den økonomiske og monetære union (ØMU’en): 1) for-

håndskoordinering af større reformer, 2) kontraktuelle aftaler om reformer, 3) en soli-

daritetsmekanisme til understøttelse af reformer og 4) ØMU’ens sociale dimension,

herunder dialogen med arbejdsmarkedets parter. De fire elementer er løbende blevet

drøftet frem mod DER i juni, herunder i ECOFIN. Drøftelserne har endnu ikke konver-

geret mod enighed om konkrete tiltag, særligt ikke vedr. solidaritetsmekanismen, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DER drøftede alene den videre proces, der omfatter drøftelser frem mod DER i okto-

ber og efterfølgende beslutninger på DER i december.

Kommissionen har i marts offentliggjort to meddelelser om hhv. forhåndskoordinering

af reformer samt kontraktuelle aftaler og solidaritetsmekanismer, som har indgået som

input i de hidtidige drøftelser, og forventes snarligt at offentliggøre en meddelelse om

den sociale dimension af ØMU’en. I løbet af efteråret ventes Kommissionen at frem-

lægge et konkret lovgivningsforslag vedr. forhåndskoordinering og eventuelt en yderli-

gere meddelelse vedr. reformkontrakter og solidaritetsmekanismer.

På DER vurderede man ligeledes fremskridt i drøftelserne om etablering af et styrket

banksamarbejde og hilste ECOFIN’s enighed om direktiv om afvikling og genopretning

af finansielle institutioner velkommen.

Det er muligt, at ECOFIN allerede på det kommende møde den 9. juli vil drøfte en

eventuel opfølgning på et eller flere af disse emner.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Det vigtigste for krisehåndteringen, og dermed for vækst og beskæftigelse, er fortsat,

at de enkelte lande gennemfører de aftalte konsolideringer og reformer, understøttet

af fortsat implementering og håndhævelse af de styrkede regler for økonomisk samar-

bejde på EU-plan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side vil man tage en evt. opfølgning på DER-drøftelserne til efterretning.

Andre landes holdning

Medlemsstaterne ventes generelt at ville tage en eventuel opfølgning på DER-

drøftelserne til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: (Evt.) Udvidelse af euroområdet med Letland

KOM(2013) 337, KOM(2013) 345

Resumé

På rådsmødet den 21. juni 2013 vurderede ECOFIN på basis af Kommissionens og

ECB’s konvergensrapporter, at Letland opfylder betingelserne for optagelse i euro-

samarbejdet, særligt de økonomiske konvergenskriterier. ECOFIN ventes på bag-

grund af en henstilling fra eurolandene at vedtage Kommissionens forslag om Let-

lands optagelse i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2014. I forbindelse hermed vil den

endelige omregningskurs for lettiske lat overfor euroen blive fastsat.

Baggrund og indhold

ECOFIN ventes at træffe formel beslutning om Letlands optagelse i eurosamarbejdet

pr. 1. januar 2014 efter drøftelsen af Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter

på ECOFIN den 21. juni og efter drøftelsen af sagen blandt stats- og regeringschefer-

ne på Det Europæiske Råd den 27.-28. juni samt høringen i Europa-Parlamentet.

Kommissionen og ECB vurderer, at Letland opfylder alle konvergenskriterierne for

optagelse i eurosamarbejdet:



Den gennemsnitlige

inflation

i Letland fra maj 2012 til april 2013 har været

1,3 pct., hvilket er under referenceværdien på 2,7 pct. Inflationen ventes at

forblive under referenceværdien i de kommende måneder. En fortsat holdbar

inflationsudvikling vil kræve, at lønningerne i Letland udvikler sig i takt med

produktivitetsudviklingen, at man fører en sund finanspolitik, at den private ef-

terspørgsel udvikler sig i takt med de underliggende økonomiske forhold i

økonomien, og at inflationsforventningerne forankres.

ECOFIN ophævede på mødet den 21. juni 2013 proceduren for uforholds-

mæssigt store underskud for Letland.

Budgetunderskuddet

udgjorde 1,2 pct.

af BNP i 2012, hvilket er under referenceværdien på 3 pct. af BNP og skøn-

nes at udgøre 1,2 og 0,9 pct. af BNP i hhv. 2013 og 2014. Den offentlige gæld

udgjorde 40,7 pct. af BNP i 2012, hvilket er under referenceværdien på 60 pct.

af BNP.

Letland har

deltaget i ERM II

siden den 2. maj 2005. Letland har gennem he-

le perioden ført fastkurspolitik over for euroen med den i ERM II-aftalen fast-

satte centralkurs og et unilateralt fastsat udsvingsbånd på ±1 pct.

Den gennemsnitlige

lange rente

i Letland fra maj 2012 til april 2013 har været

3,8 pct., hvilket er under referenceværdien på 5,5 pct.

Lovgivningen

i Letland, inklusiv centralbankens statut, er i overensstemmel-

se med Traktaten og ESCB/ECB-statutten.



ECOFIN træffer afgørelse efter at have modtaget en henstilling fra et kvalificeret flertal

af de af Rådets medlemmer, som repræsenterer medlemsstater, der har euroen som

valuta. Optagelsen af Letland i eurosamarbejdet indebærer endvidere en teknisk æn-

dring af forordning 974/98 vedrørende indførelse af euroen, hvor Letland tilføjes grup-

pen af eurolande, samt en ændring af forordning 2866/98 vedrørende en endelig og

uigenkaldelig omregningskurs imellem euroen og valutaerne i de medlemsstater, der

indfører euroen, hvor omregningskursen mellem lettiske lats og euro tilføjes.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets økonomi- og valutaudvalg støttede den 24. juni optagelsen af Let-

land i euroen. Sagen ventes drøftet i den fælles plenarforsamling i begyndelsen af juli.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. ECOFIN-drøftelse af Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter om

Letland forelagdes for Folketingets Europaudvalg til orientering den 19. juni 2013 for-

ud for ECOFIN den 21. juni 2013.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støttes, at Letland opfylder betingelserne for deltagelse i euroen og derfor

kan optages i eurosamarbejdet pr 1. januar 2014.

Andre landes holdning

Alle EU-lande støtter, at Letland opfylder betingelserne for deltagelse i euroen og derfor

kan optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: (Evt.) Implementering af two-packen (Adfærdskodeks og

delegeret retsakt)

[KOM-nr. foreligger ikke]

Resumé

Two-packen er trådt i kraft den 30. maj 2013, og Kommissionen har fremlagt udkast til

en adfærdskodeks, der præciserer den praktiske udmøntning af de to forordningers

bestemmelser for eurolandene. På rådsmødet ventes eurolandene at godkende udka-

stet til adfærdskodeks.

Adfærdskodeksen præciserer de to forordningers bestemmelser vedr. overvågning af

eurolande i proceduren for uforholdsmæssige underskud (EDP-proceduren) og lande i

finansielle vanskeligheder, koordineringen af eurolandenes årlige finanslovsprocesser,

koordinering af udstedelse af gæld i eurolandene, samt bestemmelser vedr. uaf-

hængige økonomiske råd og uafhængige økonomiske prognoser i eurolandene. Ad-

færdskodeksen består således af generelle betragtninger, retningslinjer og eksempler

på de tabeller og oplysninger, der skal indgå i landenes rapportering til Kommissionen.

Rådet ventes herudover at notere, at Kommissionen har fremsat udkast til en delege-

ret retsakt om den regelmæssige overvågning af eurolande i EDP-proceduren. Rets-

akten præciserer indholdet i de såkaldte EDP-rapporter, som et euroland under EDP-

proceduren skal aflevere til Kommissionen på regelmæssig basis. Det drejer sig bl.a.

om tabeller vedr. offentlige indtægter og udgifter, saldoen på de offentlige finanser,

samt oplysninger vedr. gældsudviklingen.

Baggrund

De to forordninger i two-packen, som trådte i kraft den 30. maj, skal styrke budgetdi-

sciplinen i euroområdet og dermed styrke grundlaget for eurolandenes overholdelse af

de fælles finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder særligt lande-

nes korrektion af uforholdsmæssigt store underskud. Two-packen bygger således

videre på det europæiske semester og komplementerer bestemmelserne i Stabilitets-

og Vækstpagten.

Bestemmelser vedr. blandt andet koordinering af eurolandenes finanslovsprocesser

implementeres for første gang i efteråret 2013, og der er således behov for at præci-

sere, hvordan bestemmelserne skal udmøntes i praksis. Kommissionen har fremsat

forslag til en adfærdskodeks og en delegeret retsakt vedr. indholdet af eurolandenes

EDP-rapporter.

Indhold

Kommissionen har fremlagt forslag til en adfærdskodeks om implementering af two-

packens bestemmelser, herunder forordningen vedr. budgetplaner (forordning 1) og

forordningen vedr. overvågning af lande i finansielle vanskeligheder (forordning 2).

Samtidig har Kommissionen fremlagt forslag til en delegeret retsakt vedrørende den

styrkede overvågning af lande i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

(forordning 1).

Adfærdskodeks

Adfærdskodeksen indeholder generelle betragtninger samt retningslinjer vedr. følgen-

de elementer i two-packen:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1) Nye bestemmelser for alle eurolande

(forordning 1):

a) Udkast til budgetplaner

For at styrke eurolandenes finanslovsprocesser og effekten af de fælles finanspolitiske

regler og det europæiske semester indfører two-packen en fælles tidslinje for eurolan-

denes finanslovsprocesser med konkrete skæringsdatoer for eurolandenes udmelding

af mellemfristede budgetmål (mellem 15. og 30. april), fremlæggelse af budgetplaner

og finanslovsforslag (15. oktober) og endelig vedtagelse af finansloven (31. decem-

ber).

Eurolandenes budgetplaner skal som minimum indeholde landenes mål for den offent-

lige saldo og større udgifts- og indtægtsposter, fremskrivninger af udgifter og indtæg-

ter uden nye tiltag samt en specificering af de tiltag, der skal sikre overholdelse af

budgetmålene.

Kommissionen skal, inden den endelige vedtagelse af eurolandenes finanslove (se-

nest 30. november), foretage en vurdering af dels de enkelte eurolandes budgetplaner

for det kommende år, og hvorvidt planerne sikrer efterlevelse af Stabilitets- og Vækst-

pagtens krav, og dels af euroområdets økonomiske udsigter som helhed. Kommissio-

nen skal vedtage sine vurderinger, som efterfølgende offentliggøres og drøftes i euro-

gruppen.

Ved særlig utilstrækkelig overholdelse af Stabilitets- og Vækstpagtens krav skal

Kommissionen inden for to uger kunne anmode det pågældende land om en revideret

budgetplan.

Adfærdskodeksen indeholder generelle betragtninger og en vejledende tidsplan vedr.

processen om budgetplaner, samt retningslinjer om struktur og konkrete datakrav til

landenes budgetplaner.

b) Uafhængige økonomiske råd og uafhængige økonomiske prognoser

Der skal etableres uafhængige økonomiske råd i de enkelte eurolande, som skal

overvåge efterlevelsen af de finanspolitiske regler i det pågældende land, herunder

det mellemfristede budgetmål (MTO) i de enkelte eurolande, samt igangsættelse af

korrektionsmekanismen ved signifikante afvigelser fra MTO, jf. finanspagten og direk-

tivet vedr. budgetmæssige rammer 2011/85/EU (fra six-pack’en).

De økonomiske råd skal endvidere udarbejde uafhængige makroøkonomiske progno-

ser eller godkende regeringens økonomiske prognoser, som eurolandenes budgetpla-

ner og finanslovsforslag skal være baseret på.

Adfærdskodeksen indeholder generelle betragtninger om de uafhængige økonomiske

råds rolle, herunder en opfordring til at vedtage lovmæssige processer for bl.a. sam-

arbejde mellem Finansministeriet og det økonomiske råd og til håndtering af mulig

divergens mellem det økonomiske råd og Finansministeriet.

c) Koordinering af gældsudstedelser

Eurolandene skal rettidigt informere Kommissionen og eurogruppen om eventuelle

planer om at udstede yderligere national gæld. Adfærdskodeksen fastsætter konkrete

ex-ante rapporteringskrav vedr. udstedelse af offentlig gæld.

2) Nye bestemmelser vedr. overvågning af lande i EDP-proceduren (forordning 1)

For at styrke eurolandenes korrektion af uforholdsmæssigt store underskud øges

budgetovervågningen af lande i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

Lande som har et makroøkonomisk tilpasningsprogram skal ikke udarbejde budgetplaner og skal ikke

rapportere om gældsudstedelse ex-ante.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(EDP). Eurolande skal efter en rådsbeslutning om et uforholdsmæssigt stort under-

skud og en henstilling om at korrigere underskuddet rapportere regelmæssigt til

Kommissionen og ECOFIN angående opfølgningen på henstillingen. Lande med en

henstilling skal således rapportere hver sjette måned, mens lande med et pålæg skal

rapportere hver tredje måned. EDP-rapporterne skal indeholde information om bud-

getgennemførelsen i løbet af året, inkl. data for de offentlige finanser, budgetmål, samt

information angående nye tiltag til at opfylde målene og deres direkte effekt på udgif-

ter og indtægter,

jf. nedenfor i afsnit vedr. delegeret retsakt.

Lande i EDP-proceduren kan blive pålagt en ekstern revision af kvaliteten af landets

statistik over offentlige finanser. Ligeledes kan lande blive pålagt at fremlægge yderli-

gere information angående overvågningen af landets korrektion af et uforholdsmæs-

sigt stort underskud. Kommissionen skal i sin vurdering af, hvorvidt et land har gen-

nemført effektive tiltag ifm. EDP-proceduren, tage højde for landets EDP-rapport. Hvis

der er risiko for manglende efterlevelse af Rådets henstilling eller pålæg, vil Kommis-

sionen kunne give landet en uafhængig henstilling (dvs. ikke en henstilling vedtaget af

Rådet inden for EDP-proceduren) om at gennemføre yderligere budgettiltag samt en

frist for implementeringen af disse. Det pågældende land skal rapportere om efterle-

velsen af Kommissionens henstilling, og denne rapport skal vurderes af Kommissio-

nen.

Da uforholdsmæssigt store underskud kan skyldes strukturelle svagheder i det på-

gældende lands økonomi, indebærer forordning 1 endvidere, at lande, for hvilke der

indledes en EDP-procedure efter vedtagelsen af forordningen, skal udarbejde et øko-

nomisk partnerskabsprogram (EPP), som redegør for det pågældende eurolands pla-

ner om strukturelle reformer, som skal gennemføres for at sikre en effektiv og varig

korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud.

EPP skal bygge på det pågældende lands nationale reformstrategi, som beskrevet i

det nationale reformprogram, og skal således ses som en fokuseret opdatering af

stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram, der bl.a. tager højde for de

lande-specifikke anbefalinger (CSR).

Overvågning af implementering vil foregå i forbindelse med indlevering af kommende

nationale reformprogrammer, dvs. inden for rammerne af det europæiske semester.

Adfærdskodeksen indeholder retningslinjer vedr. form og indhold for de økonomiske

partnerskabsprogrammer.

Lande der er omfattet af proceduren for makroøkonomiske ubalancer eller et makro-

økonomisk tilpasningsprogram skal ikke indlevere et EPP. Lande, for hvilke der indle-

des eller er indledt en makroøkonomisk ubalance procedure skal i stedet udarbejde en

korrigerende handlingsplan (corrective

action plan).

3) Nye bestemmelser vedr. lande i finansielle vanskeligheder (forordning 2)

For at beskytte euroområdet som helhed mod negative virkninger af, at enkelte euro-

lande oplever alvorlige finansieringsvanskeligheder eller finansiel uro, og for at sikre

de pågældende eurolandes tilbagevenden til normale finansieringsvilkår øges mulig-

hederne for styrket økonomisk og finanspolitisk overvågning af eurolande, der oplever

alvorlige finansielle vanskeligheder.

Den styrkede overvågning vil blandt andet gælde eurolande, der modtager ekstern

lånebistand gennem f.eks. eurolandenes lånefaciliteter EFSF/ESM og IMF. Lande,

som generelt er i finansieringsvanskeligheder, vil også kunne komme under skærpet

overvågning, inden det resulterer i et egentligt låneprogram.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En styrket overvågning vil indebære rapporteringskrav ud over dem, der er tilknyttet

EDP-proceduren afhængig af hvor store problemer det pågældende euroland oplever,

og om landet har et låneprogram. Der skelnes således mellem

øget overvågning,

overvågning af lande med et makroøkonomisk tilpasningsprogram

post-program

overvågning

i adfærdskodeksen.

Et euroland under

øget overvågning

vil ifølge forordning 2 regelmæssigt skulle frem-

sende detaljerede redegørelser til Kommissionen og den økonomiske og finansielle

komite (EFC) vedr. status for de offentlige finanser i staten og delsektorerne, effekten

af nye diskretionære tiltag, budgetmålene samt information angående tiltag til at efter-

leve de finanspolitiske og økonomiske mål, som er nødvendige for at bringe landet ud

af sine vanskeligheder, ligesom landet på opfordring skal gennemføre stresstest af

sine banker. Kommissionen og ECB skal kvartalsvist vurdere implementeringen, og

afrapportere herom til EFC.

Hvis Kommissionens vurdering peger på, at der er behov for yderligere tiltag og det

pågældende lands finansielle situation vurderes at have betydelige negative virkninger

på euroområdets finansielle stabilitet, kan Rådet med kvalificeret flertal på baggrund

af et forslag fra Kommissionen rette en henstilling til det pågældende land om at tage

de nødvendige forholdsregler eller forberede et makroøkonomisk tilpasningsprogram.

For lande, der modtager ekstern lånebistand som led i et låneprogram knyttes den

skærpede overvågning til, at der skal aftales et

makroøkonomisk tilpasningsprogram,

som vedtages (og om nødvendigt løbende opdateres) af Rådet med kvalificeret flertal.

Tilpasningsprogrammet skal sikre genopretning af en sund og holdbar finanspolitisk

og finansiel situation og adgang til at finansiere sig selv på de finansielle markeder.

Tilpasningsprogrammet skal tage udgangspunkt i de seneste henstillinger og anbefa-

linger rettet til den pågældende medlemsstat, og foreslås i programperioden at skulle

træde i stedet for det pågældende eurolands årlige stabilitetsprogram samt indberet-

ningskrav og øvrige forpligtelser som led i en evt. EDP-procedure. Tilpasningspro-

grammet skal desuden træde i stedet for evt. procedurer for makroøkonomiske uba-

lancer samt gøre det ud for den årlige overvågning under det europæiske semester for

koordinering af den økonomiske politik.

Et euroland vil ifølge forordning 2 være genstand for

post-program overvågning

indtil

mindst 75 pct. af den finansielle assistance, som er ydet, er tilbagebetalt. Det indebæ-

rer at det pågældende euroland på linje med lande under EDP-proceduren på regel-

mæssig basis skal udarbejde en budgetopfølgningsrapport, der indeholder information

om budgetgennemførelsen i løbet af året, inkl. data for de offentlige finanser i stat og

delsektorer, effekten af nye diskretionære tiltag, budgetmålene, samt information an-

gående tiltag til at opfylde målene.

Kommissionens delegerede retsakt

Kommissionens forslag til en delegeret retsakt vedrører styrket overvågning af euro-

lande i EDP-proceduren og er en udmøntning af forordning 1.

Kommissionens delegerede retsakt indeholder forslag til de konkrete tabeller, som

skal indgå i eurolandenes EDP-opfølgningsrapporter. Det fremgår af Kommissionens

udkast, at der både skal leveres primære regnskabsdata samt nationalregnskabsdata

efter ESA-standard. Herudover udarbejdes en afstemningstabel, der beskriver hvilken

metode der er anvendt til at omdanne primærdata til nationalregnskabsdata.

Rapporteringen skal således fremover inkludere:

- primære regnskabstal for saldoen i alle offentlige delsektorer, samt primære

regnskabstal for indtægter og udgifter (fordelt på underposter) for hele den of-

fentlige sektor

i det indeværende år på kvartalsbasis,

Rapportering vedr. indtægter, udgifter mv. i delsektorer er frivillig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nationalregnskabstal

for saldoen i alle offentlige delsektorer, samt national-

regnskabstal for indtægter og udgifter (fordelt på underposter) og den offentli-

ge gæld for hele den offentlige sektor

i det indeværende år på kvartalsbasis

mål for de offentlige finanser i hele henstillingsperioden på årsbasis (faktisk

saldo opdelt på delsektorer, samlede indtægter og udgifter for den offentlige

sektor, primærsaldo, renteudgifter og gældsudvikling)

mål for den reale og potentielle økonomiske vækst, udvikling i output-gabet,

samt udviklingen i den konjunkturrensede og strukturelle saldo i hele perioden

på årsbasis,

indtægts- og udgiftsmål for de enkelte år i henstillingsperioden fordelt på un-

derposter, samt en tabel der redegør for konkrete tiltag til opnåelse af disse

budgetmål og deres direkte effekt på indtægter og udgifter opgjort på års- og

kvartalsbasis i det indeværende år

Data i rapporten skal være konsistent med data rapporteret til Eurostat under procedu-

ren for uforholdsmæssigt store underskud.

Formålet med den regelmæssige rapportering er at bidrage til Kommissionens og den

økonomiske og finansielle komités (EFC) overvågning af eurolandenes efterlevelse af

deres henstillinger, og belyse hvorvidt den samlede korrektion i henstillingsperioden

lever op til kravene.

Hjemmelsgrundlag

De to forordninger i two-packen har hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF), særligt artikel 136, sammenholdt med artikel 121, stk. 6.

Adfærdskodeksen er ikke juridisk bindende, men politisk bindende, når der opnås

politisk tilslutning til kodeksen blandt eurolandene. Dette er på linje med adfærdsko-

deksen for Stabilitets- og Vækstpagten.

Kommissionens forslag til en delegeret retsakt har hjemmel i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions funktionsmåde (TFEU) artikel 290 vedr. delegerede retsakter. Kom-

missionens delegerede retsakt er en udmøntning af den delegerede beføjelse i artikel

10, stk. 3 i forordningen vedr. budgetplaner. Den delegerede retsakt træder i kraft,

hvis Rådet og Parlamentet ikke har gjort indsigelser inden for en frist, der som stan-

dard fastsættes til 2 måneder, med mulighed for én måneds forlængelse. Forslaget

træder således ikke i kraft, hvis der gøres indsigelser fra én eller begge lovgivere.

Europa-Parlamentet træffer afgørelse med et flertal af medlemmernes stemmer, og

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal blandt eurolandene.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres med hensyn til adfærdskodeksen, men kan gøre

indsigelse mod Kommissionens delegerede retsakt på linje med Rådet.

Nationalregnskabstal for saldo, udgifter og indtægter skal også leveres sæsonkorrigeret. For lande der

ikke har mulighed for at levere sæsonkorrigerede tal skal eurostat foretage sæsonkorrektion efter en fælles

metode i dialog med det pågældende euroland.

Rapportering vedr. indtægter, udgifter mv. i delsektorer er frivillig.

Skøn er ikke bindende.

Kun mål i år t og t+1 er obligatoriske.

Udover den forventede samlede årlige budgetmæssige effekt i det indeværende år, kan der vælges mel-

lem at opgive den samlede observerede budgetmæssige effekt siden begyndelsen af året eller den årlige

budgetmæssige effekt opdelt på kvartaler, hvor der skelnes mellem observeret og forventet effekt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Øget budgetkoordinering blandt eurolandene og styrket økonomisk overvågning af

eurolande i EDP-proceduren og i finansielle vanskeligheder ventes at have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang, et sådant styrket samarbejde bi-

drager til at understøtte sunde og holdbare offentlige finanser, samt makroøkonomisk

og finansiel stabilitet.

Høring

Kommissionens udspil har ikke været sendt i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. two-packen er forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for

ECOFIN d. 30. november 2011, hvor Kommissionens præsenterede sine forslag, og

forud for ECOFIN d. 21. februar 2012, ECOFIN d. 10. juli 2012, ECOFIN d. 13. no-

vember 2012, ECOFIN d. 4. december 2012, ECOFIN d.12. februar 2013, ECOFIN d.

5. marts 2013 og senest forud for ECOFIN 21. juni 2013, hvor punktet dog blev taget

af dagsordenen.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter generelt forslag, der understøtter sunde og holdbare offentlige

finanser i euroområdet i overensstemmelse med de fælles regler.

Two-packen samt adfærdskodeksen og Kommissionens delegerede retsakt vurderes

at yde et vigtigt bidrag til at styrke det økonomiske samarbejde og den budgetmæssi-

ge koordination blandt eurolandene.

Danmark er ikke omfattet af two-packen og vil således heller ikke være omfattet af

adfærdskodeksen og den delegerede retsakt.

Andre landes holdning

Eurolandene ventes generelt at støtte Kommissionens forslag til en adfærdskodeks og

notere sig Kommissionens delegerede retsakt uden indsigelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: (Evt.) Meddelelse om tidsplan for MTO-tilpasning og inve-

sterings-klausul i Stabilitets- og Vækstpagten

[KOM-nr. foreligger ikke]

Resumé

Kommissionens ventes snarligt at præsentere sin meddelelse vedr. tidsplan for lande-

nes tilpasning mod deres mellemfristede mål for den offentlige strukturelle saldo

(MTO) og operationalisering af offentlige investeringer i Stabilitets- og Vækstpagtens

forebyggende arm. Meddelelsen ventes offentliggjort forud for rådsmødet mhp. præ-

sentation og udveksling af synspunkter mellem økonomi- og finansministrene.

Kommissionen skal i kraft af finanspagten, som trådte i kraft 1. januar i år, offentliggø-

re en tidsplan for de deltagende landes tilpasning mod deres nationalt fastsatte mål for

den offentlige strukturelle saldo (MTO). Denne tidsplan ventes præsenteret i Kommis-

sionens meddelelse.

Kommissionen ventes endvidere i sin meddelelse at præsentere et udspil vedr. mulig-

heder for at tilgodese offentlige investeringer i den præventive del af Stabilitets- og

Vækstpagten.

Kommissionen ventes at foreslå, at der introduceres en såkaldt investerings-

bestemmelse, som består i, at ændringer i udgifter til offentlige investeringsprojekter,

som er medfinansieret af EU, kan tilgodeses i Kommissionens og Rådets vurdering af

landenes tilpasning mod eller efterlevelse af deres mellemfristede budgetmål (MTO)

indenfor den præventive del af det økonomiske samarbejde.

Baggrund

Tidsplan for konvergens

Den mellemstatslige Traktat om stabilitet, samordning og styring i den økonomiske og

monetære union (finanspagten) er trådt i kraft per 1. januar i år for de lande, som har

ratificeret den. Det indebærer, at de deltagende lande fremover skal efterleve balance-

reglen om, at de samlede offentlige finanser skal være i balance eller udvise over-

skud. Dvs. at den strukturelle saldo i det enkelte år som hovedregel skal svare til lan-

denes mellemfristede mål for de offentlige finanser (MTO), dog med en nedre grænse

for det strukturelle underskud på som hovedregel 0,5 pct. af BNP.

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 2 i finanspagten skal Kommissionen offentlig-

gøre en tidsplan for de deltagende landes tilpasning mod deres landespecifikke mål

for den offentlige saldo (MTO). Tidsplanen ventes præsenteret i Kommissionens

kommende meddelelse.

Offentlige investeringer i SVP

På det Europæiske Råd (DER) d. 13.-14. december 2012 konkluderede stats- og re-

geringscheferne, at man indenfor de eksisterende rammer om finanspolitikken i EU,

skulle undersøge mulighederne for at tilgodese behovet for at balancere produktive

offentlige investeringer og budgetdisciplin i den forebyggende del af Stabilitets- og

Vækstpagten.

Trialogforhandlinger med Europa-Parlamentet vedr. de to forordningsforslag i two-

packen resulterede i, at det endelige kompromisforslag til forordning vedr. budgetpla-

ner fastslår, at Kommissionen inden den 31. juli i år skal meddele, hvilke muligheder

der findes indenfor de eksisterende finanspolitiske rammer i EU for at balancere be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hovet for produktive offentlige investeringer og budgetdisciplin indenfor den forebyg-

gende del af Stabilitets- og Vækstpagten, jf. artikel 16, stk. 2.

Kommissionen ventes at præsentere sit udspil vedr. muligheder for at tilgodese offent-

lige investeringer i den præventive del af Stabilitets- og Vækstpagten i den kommende

meddelelse.

Indhold

Tidsplan for konvergens

Kommissionens meddelelse vedr. tidsplanen foreligger endnu ikke, men Kommissio-

nen ventes at forslå en samlet tidsplan for det enkelte land i form af dels konkrete

frister for landenes opnåelse af deres nationalt fastsatte MTO’er og dels landespeci-

fikke tilpasningsprofiler med mål for struktursaldoen i det enkelte år fra 2012 til det

foreslåede år for opnåelsen af MTO.

Kommissionens forslag ventes baseret på landenes stabilitets- og konvergenspro-

grammer og landenes egne planer for tilpasning mod deres MTO.

Kommissionens vurderinger og forslag til tidsplan ventes at tage udgangspunkt i be-

stemmelser vedrørende Stabilitets- og Vækstpagten

, herunder

1) princippet om, at landene foretager årlige tilpasninger mod MTO på som ho-

vedregel mindst 0,5 pct. af BNP,

2) hvorvidt det pågældende land har holdbarhedsudfordringer i kraft af høj gæld

eller aldring, idet store udfordringer generelt skal resultere i større tilpasnin-

ger,

3) landets økonomiske udsigter, idet der bør foretages en større tilpasning under

højkonjunktur, mindre tilpasning under lavkonjunktur.

4) landenes eventuelle EDP-procedure, hvor henstillinger anbefaler landene at

efterleve konkrete stramningskrav til struktursaldoen,

5) landenes efterlevelse af gældsreduktionsreglen

, som blev introduceret med

six-packen.

Friståret for opnåelse af MTO ventes at være på linje med de frister, som for en række

lande allerede er fastsat i dette års landespecifikke anbefalinger under det europæiske

semester.

Kommissionens forslag til tidsplan for landenes MTO’er vil ikke være relevant for lan-

de, der allerede overholder deres MTO, herunder Danmark.

Offentlige investeringer i SVP

Kommissionen ventes i sit udspil at foreslå at introducere en såkaldt investerings-

bestemmelse, som består i, at udgifter til offentlige investeringsprojekter, som er med-

finansieret af EU via samhørighedsfonde eller det transeuropæiske netværk (TEF)

eller ’Connecting Europe Facility’ (CEF), kan tilgodeses i tilpasningsstien mod eller i

efterlevelsen af det mellemfristede budgetmål (MTO).

Kommissionen ventes at foreslå, at en sådan bestemmelse vil kunne finde anvendelse

under den juridiske ramme af den eksisterende fleksibilitets-klausul i den præventive

del af Stabilitets- og Vækstpagten. Den fastslår, at Rådet og Kommissionen i deres

vurdering af landenes fremskridt mod MTO skal tage højde for, hvorvidt det enkelte

medlemsland har gennemført omfattende strukturreformer, som forbedrer de offentlige

finanser på lang sigt, men som forringer de offentlige finanser i det pågældende år.

Forordning 1466/97, artikel 5, stk 1 og artikel 9, stk. 1.

Ifølge gældreduktionsreglen skal de lande, der overskrider stabilitets- og vækstpagtens kriterie om, at den

offentlige bruttogæld maksimalt må udgøre 60 pct af BNP, årligt nedbringe gælden med hvad der i gennem-

snit svarer til 1/20 af forskellen mellem det aktuelle gældsniveau og 60 pct af BNP.

Artikel 5, stk. 1 i forordning (EF) nr. 1466/97 anfører således:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lande, som endnu ikke har nået deres MTO, kan afvige midlertidigt fra tilpasningssti-

en mod MTO (den krævede strukturelle forbedring af de offentlige finanser på som

hovedregel 0,5 pct. af BNP om året), hvis det skyldes en stigning i landets udgifter til

et offentligt investeringsprojekt, som er medfinansieret af EU, og hvis landet fortsat når

MTO til den oprindelige frist. Fremskridt med MTO på mindre end 0,5 pct. af BNP i en

periode skal således modsvares af fremskridt over 0,5 pct. af BNP i en anden periode.

Det pågældende land kan konkret afvige fra tilpasningsstien med et beløb svarende til

den andel af udgifterne til investeringsprojektet, som landet selv har afholdt.

Lande, som har nået deres MTO, kan afvige fra MTO med et beløb svarende til lan-

dets udgifter til investeringsprojektet, hvis landene når tilbage til deres MTO inden for

tre år. Afvigelser fra MTO eller tilpasningsstien mod MTO må således kun være mid-

lertidige.

Kommissionen ventes at foreslå, at investeringsbestemmelsen integreres i den præ-

ventive del af pagten, og bestemmelsen vil dermed ikke kunne finde anvendelse for

lande, som er underlagt den korrigerende del af pagten og fx har en henstilling. Der

gælder endvidere at bestemmelsen kun kan finde anvendelse for lande, som bevarer

en vis sikkerhedsmargin på de offentlige finanser til referenceværdien for det offentlige

underskud. Bestemmelsen forventes endvidere kun at finde anvendelse for lande som

retter anmodning til Kommissionen om dette.

Ud over den juridiske ramme vil de konkrete dele af bestemmelsen skulle indarbejdes

i Stabilitets- og vækstpagtens adfærdskodeks.

Hvis der opnås enighed om en investeringsbestemmelse på grundlag af Kommissio-

nens kommende udspil, forventes forslaget at kunne finde anvendelse fra 2014, når

fordelingen af EU-samhørighedsfondsmidler for perioden 2014-2020 er fastlagt med

den endelige vedtagelse af den kommende flerårige finansielle ramme.

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens tidsplan for de omfattede landes konvergens mod deres MTO har

hjemmel i Traktat om stabilitet, samordning og styring i den økonomiske og monetære

union (finanspagten) artikel 3.

Kommissionens udspil om en investeringsbestemmelse i Stabilitets- og Vækstpagten

ventes integreret i Stabilitets- og Vækstpagten forebyggende del, og vil dermed have

hjemmel i forordning (EF) 1466/97.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

"... Når tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning fastlægges for medlemsstater, der

endnu ikke har nået denne målsætning, og når der tillades en midlertidig afvigelse fra denne målsætning for

medlemsstater, der allerede har nået den, såfremt der bevares en passende sikkerhedsmargen med hen-

syn til referenceværdien for underskuddet, og at budgetstillingen i programperioden forventes at vende

tilbage til den mellemfristede budgetmålsætning, tager Rådet og Kommissionen hensyn til gennemførelsen

af større strukturreformer, som har direkte langsigtede positive budgetmæssige virkninger, bl.a. ved at øge

den potentielle holdbare vækst, og derfor en konstaterbar indvirkning på de offentlige finansers holdbarhed

på lang sigt ...".

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ønsker generelt et større fokus på vækstfremmende offentlige

investeringer i det økonomiske samarbejde i EU som afspejlet i artikel 16, stk. 2 i for-

ordningen vedr. budgetplaner, som er resultatet af Europa-Parlamentets ønsker under

forhandlinger om two-packen i trialogen. Europa-Parlamentets holdning til Kommissi-

onens kommende forslag er ukendt.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ingen.

Statsfinansielle konsekvenser

Ingen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens forslag til en tidsplan vurderes at øge troværdigheden om landenes

efterlevelse af finanspagtens bestemmelser, herunder balancereglen, og dermed at

bidrage positivt til udviklingen i samfundsøkonomien.

Kommissionens udspil om investeringer i Stabilitets- og Vækstpagten vurderes at

have begrænsede samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Ingen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt forud for ECOFIN d. 21. juni,

hvor sagen blev taget af dagsordenen.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen ventes at kunne støtte Kommissionens tidsplan for konvergens mod MTO,

da konkrete mål for tilpasningen mod MTO i de enkelte år vil bidrage til at styrke tro-

værdigheden om, at landene vil efterleve finanspagtens balanceregel.

Regeringen kan acceptere forslaget om en investeringsbestemmelse, der vurderes at

give en i praksis begrænset mulighed for midlertidige afvigelser fra tilpasningen til

MTO, idet man dog ikke ønsker, at der åbnes yderligere muligheder for afvigelser af

hensyn til troværdigheden i det økonomiske samarbejde.

Andre landes holdning

Der ventes enighed om Kommissionens tidsplan.

Der er delte meninger om Kommissionens udspil vedr. en investerings-bestemmelse i

Stabilitets- og Vækstpagten. En række lande frygter således at forslaget sår tvivl om

landenes fokus på budgetdisciplin og reglernes troværdighed, mens en række andre

lande finder, at forslaget har en vigtig signalværdi om vækstfremmende investeringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Forberedelse af G20-møde for økonomi- og finansministre

samt centralbankchefer den 19.-20. juli 2013

[KOM-nr. foreligger ikke]

Resumé

ECOFIN ventes at forberede den fælles EU-holdning (Terms of Reference) til G20-

mødet for økonomi- og finansministre samt centralbankchefer den 19.-20. juli 2013.

Drøftelserne på G20-mødet ventes især at omhandle den aktuelle økonomiske situati-

on og G20-medlemmernes videre implementering af G20’s ramme for stærk, bære-

dygtig og balanceret vækst, reformer af IMF, styrket internationalt skattesamarbejde

samt finansiel regulering og tilsyn.

Baggrund

ECOFIN ventes på rådsmødet den 9. juli 2013 at forberede den fælles EU-holdning

(Terms of Reference) til G20-mødet for økonomi- og finansministre samt centralbank-

chefer den 19.-20. juli 2013 i Moskva, Rusland.

G20-mødet ventes primært at fokusere på den aktuelle situation i verdensøkonomien,

herunder særligt i USA, Japan og euroområdet, G20-landenes mellemfristede finans-

politiske strategier inden for G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst,

styrket finansiel regulering og tilsyn samt IMF-relaterede emner, herunder revisionen

af IMF’s kvoteformel. Derudover ventes G20 bl.a. at drøfte styrket skattesamarbejde.

EU vil på G20-mødet være repræsenteret ved det kommende litauiske EU-

formandskab og Kommissionen i fællesskab.

Indhold

Den fælles EU-holdning til G20-mødet ventes at lægge vægt på følgende hovedbud-

skaber:

EU har taget yderligere tiltag til styrkelse af den

europæiske genopretning.

Strategien

er fokuseret på fire hovedområder: 1) finanspolitiske konsolideringer med stærk fokus

på strukturelle saldi differentieret efter landenes finanspolitiske råderum; 2) fortsat

fokus på gennemførelse af strukturelle reformer til styrkelse af landenes konkurrence-

evne og vækstpotentiale; 3) styrkelse af den finansielle stabilitet og genopretning af

det fragmenterede finansielle marked i euroområdet; samt 4) færdiggørelse af

ØMU’ens arkitektur med særlig fokus på en fælles bankunion.

Fra EU’s side finder man det vigtigt, at alle G20-medlemmer bidrager substantielt til en

fælles

G20 handlingsplan for vækst og beskæftigelse

, som ventes vedtaget på G20-

topmødet den 5.-6. september i St. Petersburg. Planen skal omfatte konkrete forplig-

telser fra G20-medlemmerne til yderligere tiltag, som kan understøtte den økonomiske

vækst på kort sigt og sikre holdbar vækst på længere sigt. EU’s bidrag til handlings-

planen ventes især at omfatte tiltag til forbedring af kreditstrømme og de aftalte skridt i

retning af en bankunion. Det er bl.a. vigtigt, at USA sikrer konkrete fremskridt i forhold

til håndteringen af de mellem- og langsigtede finanspolitiske udfordringer, ligesom

USA bør finde en løsning vedr. gældsloftet. EU forventer, at Japan iværksætter en

troværdig mellemfristet finanspolitisk konsolideringsplan og implementerer strukturelle

reformer, som kan sikre holdbar vækst. Kina bør fokusere på i stigende grad at sikre

vækst båret af indenlandsk efterspørgsel, liberaliseringer af den finansielle sektor,

St. Petersburg Action Plan for Jobs and Growth.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

styrkede sociale sikkerhedsnet og yderligere skridt i retning af en markedsbestemt

valutakurs.

I april opnåede G20 enighed om at de avancerede G20-lande på topmødet i septem-

ber bør udvikle

mellemfristede finanspolitiske strategier

i overensstemmelse med de

forpligtelser som blev givet på G20-topmødet i Los Cabos i juni 2012. Særligt bør

G20-landene frem mod G20-topmødet 5.-6. september identificere troværdige og am-

bitiøse landespecifikke planer for de offentlige gældskvoter efter 2016 til afløsning af

Toronto-målene fra 2010 om halvering af de offentlige budgetunderskud i 2013 og

stabilisering eller reducering af de offentlige gældskvoter i 2016.

Fra EU’s side lægges vægt på, at

IMF’s formel til beregning af landenes kvoter og

stemmer i IMF

er dynamisk og reflekterer de hurtigt voksende landes stigende position

i verdensøkonomien. EU er parat til at indgå i konstruktive diskussioner om kvoteform-

len og den kommende tilpasning af landenes kvoter og stemmer med det formål at

sikre en samlet aftale i januar 2014. Alle elementer af en eventuel samlet pakke bør

diskuteres i sammenhæng, og EU opfordrer IMF til at fremlægge analyser af mulige

reformelementer, som kan danne grundlag for en balanceret reform, der afspejler hele

IMF-medlemskredsens interesser. EU lægger i den forbindelse vægt på, at landenes

position i verdensøkonomien målt på økonomisk og finansiel åbenhed – og ikke kun

målt på landenes vægt målt i BNP – fortsat bør spille en vigtig rolle i IMF’s kvotefor-

mel.

EU ventes at lægge vægt på, at

reformer af finansiel regulering og tilsyn

også fremad-

rettet er et højt prioriteret emne i G20. Der er behov for at fokusere på de fremskridt

som er opnået i lyset af krisen og understrege prioriteten af færdiggørelsen af refor-

merne. Med implementeringen af Basel III aftalen i form af EU’s nye kapitalkrav

(CRR/CRD IV) opfylder EU en central G20-forpligtelse, og EU opfordrer de øvrige

G20-medlemmer til at gennemføre de aftalte Basel III-reformer så hurtigt som muligt.

Der er behov for omgående at intensivere de internationale bestræbelser på at hånd-

tere konflikter, huller og gensidig inkonsistens i landenes regulering og tilsyn med

handlen med afledte finansielle produkter (OTC derivater). Fra EU’s side ser man frem

til anbefalingerne til september fra Financial Stability Board (FSB) vedr. håndtering af

skyggebanker.

EU’s stats- og regeringschefer drøftede

international skatteunddragelse og aggressiv

skattetænkning

på Det Europæiske Råd den 22. maj 2013, og man nåede til enighed

om en række yderligere skridt på området. Fra EU’s side hilser man den udbredte

støtte til automatisk informationsudveksling som ny international standard velkommen,

og man finder det vigtigt, at OECD bidrager teknisk til drøftelsen heraf på G20-

topmødet i september. Det er afgørende, at EU’s standarder og ekspertise på området

tages med i betragtning i design og udvikling af den nye globale standard.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Overord-

net ventes G20- og IMF-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser i det omfang, at det understøtter global økonomisk vækst og beskæfti-

gelse samt finansiel stabilitet.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side forventes man at kunne støtte den fælles EU-holdning (Terms of Refe-

rence) til G20-mødet den 19.-20, juli 2013.

For så vidt angår den videre implementering af G20’s ramme for stærk, bæredygtig og

balanceret vækst er det vigtigt, at G20-landene forpligter sig til troværdigt at bringe de

offentlige finanser tilbage på et holdbart spor, herunder at de offentlige gældsniveauer

reduceres, særligt i USA og Japan.

For så vidt angår de forestående kombinerede forhandlinger om IMF’s kvoteformel og

tilpasningen af medlemslandenes kvoter og stemmer i IMF er det afgørende, at for-

handlingerne foregår i IMF’s bestyrelse og IMFC, hvor alle lande er repræsenteret,

ikke i G20.

Andre landes holdning

Landene ventes generelt at kunne støtte den fælles EU-holdning (Terms of Referen-

ce) til G20-mødet den 19.-20, juli 2013.