Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3253 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Enheden for EU og internationale forhold

Den 4. juli 2013

FVM 171

___________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013

____________________________________________________________________

Formandskabets arbejdsprogram for andet halvår af 2013

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Side 3

Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for

direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den

fælles landbrugspolitik

- Statusredegørelse

KOM (2011) 625, KOM (2012) 552 og KOM (2013) 226

Side 6

Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvaltning

og overvågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale forordning”)

- Statusredegørelse

KOM (2011) 628, KOM (2012) 551 og KOM (2013) 226

Side 29

Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordning

for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) og om forslag til

Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i for-

bindelse med den fælles markedsordning om landbrugsprodukter

- Statusredegørelse

KOM (2011) 626, KOM(2011) 629, KOM (2012) 535 og KOM (2013) 226

Side 43

Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrik-

terne (ELFUL)

- Statusredegørelse

KOM (2011) 627, KOM (2012) 553 og KOM (2013) 226

Side 58

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Hav- og

Fiskerifond [til ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 og Rådets for-

ordning (EF) nr. 861/2006 og Rådets forordning nr. xxx/2011 om integreret havpo-

litik]

- Generel indstilling

KOM (2011) 804 og KOM (2013) 245

Side 77

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet vedrørende høring om fiskerimulighederne

for 2014

- Præsentation

KOM (2013) 319

Side 87

Henstilling til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Eu-

ropæiske Unions vegne at indlede forhandlinger om indgåelse af en fiskeripartner-

skabsaftale med tilhørende protokol med Cookøerne

- Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 406

Side 92

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og

midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Den Ga-

bonesiske Republik om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle

modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter,

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol mellem Den Europæiske

Union og Den Gabonesiske Republik om de fiskerimuligheder og den finansielle

modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter, og

Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i henhold til proto-

kollen mellem Den Europæiske Union og Den Gabonesiske Republik om fastsæt-

telse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiske-

ripartnerskabsaftalen mellem de to parter

- Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 466, KOM (2013) 465 og KOM (2013) 464

Side 95

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 15. juli 2013

Formandskabets arbejdsprogram for andet halvår af 2013

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Hovedprioriteten for det litauiske formandskab bliver forhandlinger i Rådet om kontrolpakken samt

den videre udmøntning af landbrugsreformen og fiskerireformen. Præsentationen af formandskabets

arbejdsprogram forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller finansielle konsekvenser.

Baggrund

Litauen har den 1. juli 2013 overtaget formandskabet for Rådet. Litauen indgår i trio-formandskab

med Irland (første halvår 2013) og Grækenland (første halvår 2014).

Programmet er sat på dagsordenen med henblik på præsentation på rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 15. juli 2013.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Formål og indhold

Landbrug

Efter indgåelsen af en politisk aftale om landbrugsreformen under irsk formandskab er hovedpriorite-

terne for det litauiske formandskab arbejdet med en formel vedtagelse af landbrugsreformen. Derud-

over skal der arbejdes frem mod en vedtagelse af overgangsforslaget for 2014.

Forslaget om salgsfremme forventes præsenteret i september 2013. Forslaget forventes, gennem

igangsættelse af frivillige markedsføringskampagner, at have fokus på at give forbrugeren mere in-

formation om produkter, og der forventes også større fokus på tredjelandsmarkeder.

En rapport med eventuelt efterfølgende forslag om en revision af frugt og grønt forordningen forven-

tes derudover fremsat i slutningen af 2013. Denne forventes at have fokus på at styrke producentor-

ganisationernes arbejde.

I forbindelse med rådsmødet i september forventes afholdt en højniveaukonference om mælk og situ-

ationen efter afviklingen af mælkekvoterne i 2015.

Fiskeri

Det litauiske formandskab vil fortsætte arbejdet med udmøntningen af fiskerireformen. Ifølge planen

vedtager Rådet en generel indstilling om den nye hav- og fiskerifond (EHFF) på rådsmødet (landbrug

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

og fiskeri) den 15. juli 2013. Herefter forventes Europa-Parlamentet at vedtage sine ændringsforslag

til forslaget på plenar i september 2013.

De fremsatte forslag til flerårige forvaltningsplaner for ansjos i Biscayabugten og Atlantisk hestema-

krel samt to forslag for henholdsvis laks i Østersøen og pelagiske arter i Østersøen udestår fortsat.

Det forventes, at det litauiske formandskab vil genoptage arbejdet med Østersølaks.

Det forventes, at det generelle forslag om fiskerimuligheder for 2014 vil være ét samlet forslag. For-

slaget forventes fremsat i oktober med vedtagelse på december rådsmødet. Forslaget om fiskerimu-

ligheder for Østersøen 2013 vil sandsynligvis blive fremsat i september med henblik på vedtagelse på

rådsmødet i oktober 2013, og fiskerimulighederne for Sortehavet ventes vedtaget på rådsmødet i de-

cember 2013.

Endelig forventes der som vanligt at være to orienterende debatter om forhandlingerne med Norge på

rådsmøderne i oktober og igen i november 2013.

Vedrørende udsmidningsforbuddet i Skagerrak er der usikkerhed om, hvorvidt dette når at være på

plads til 1. januar 2014.

Det litauiske formandskab forventes, afhængigt af Europa-Parlamentets forhandlingsvillighed, at

genoptage arbejdet med fiskeripartnersaftaler med Marokko og Mauritanien.

Fødevarer, dyresundhed og plantesundhed

Kommissionen forventer at fremsætte en fuld omskrivning af hygiejnepakken i september 2013. Pak-

ken vil blandt andet indeholde forslag til modernisering af kødkontrollen.

Under det litauiske formandskab vil Rådets forhandlinger om kontrolpakken være væsentlige. Kon-

trolpakken er en lovpakke med fem forslag, der indeholder:

a) Forordning om dyresundhed

b) Forordning om plantesundhed

c) Forordning om frø og formeringsmateriale

d) Forordning om offentlig kontrol

e) Forslag om finansiering.

Forhandlingerne om finansieringsforslaget forventes adskilt fra de øvrige forslag, da vedtagelse af fi-

nansieringsforslaget skal ske inden udgangen af 2013.

Kommissionen vil eventuelt fremsætte to separate forslag om henholdsvis nye fødevarer (novel food)

og kloning i slutningen af 2013. Hvis tidsplanen holder, vil det litauiske formandskab kunne præsen-

tere forslagene under sidste del af sit formandskab.

Det litauiske formandskab forventes at præsentere revision af direktivet om foderlægemidler i andet

halvår 2013 sammen med revision af direktivet om veterinærlægemidler, som er Sundhedsministeri-

ets ressort. Begge forslag forventes at adressere spørgsmålet om udvikling af antibiotikaresistens.

Desuden forventes et forslag om zooteknik præsenteret i andet halvår af 2013.

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabsprogrammet.

Konsekvenser

Præsentationen af formandskabets program forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller finan-

sielle konsekvenser.

Høring

Sagen er sendt i høring i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg, § 2-udvalget (landbrug),

§ 5-udvalget (fiskeri) og Den Nationale Komité for Landbrugsdyr. Der er indkommet følgende be-

mærkninger:

Landbrug & Fødevarer noterer sig det litauiske formandskabs arbejdsprogram for andet halvår 2013.

Landbrug & Fødevarer har ikke særskilte bemærkninger til programmet, men vil løbende kommente-

re på de specifikke forslag.

Det Dyreetiske Råd finder det særdeles beklageligt, at der tilsyneladende ikke under det litauiske

formandskab er ambitioner om at løfte de mindstekrav, som stilles til dyrevelfærden inden for

EU, hverken ved at gennemføre tiltrængte stramninger inden for områder, hvor der allerede er

fælles EU-regler, eller inden for områder, hvor der endnu ikke er sådanne regler.

De Samvirkende Købmænd (DSK) ser frem til, at der tages fat på vigtige emner under det litauiske

formandskab. DSK bemærker, at der vedrørende forslaget om salgsfremme står, at det forventes at

have fokus på at give forbrugerne mere information om produkter. Som DSK forstår det, er den om-

talte salgsfremme ment som for eksempel informationskampagner om økologi, kvalitetsordninger og

lignende, hvilket kan være nyttigt. DSK kunne dog også ønske sig oplysningskampagner, som gør

forbrugerne mere opmærksomme på de nyttige oplysninger, der allerede i dag findes på færdigpak-

kede fødevarer, så disse rent faktisk kommer forbrugerne til gavn.

Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation (DOSO) ønsker, at det litauiske formand-

skab tager initiativ til at ændre og forbedre dyrs status ved at kontrollere og sikre, at samtlige med-

lemsstater implementerer og især håndhæver direktiver til beskyttelse af dyrene i landbruget. DOSO

fremhæver, at kontrollens dyrevelfærdsaspekt med fordel kan prioriteres langt højere.

Dyrenes Beskyttelse har ingen bemærkninger til arbejdsprogrammet, men skal opfordre til, at der så

vidt muligt gives længere høringsfrister, end den her anvendte.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side vil man tage formandskabets prioriteter til efterretning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet vil tage præsentationen af formandskabsprogrammet til efterretning.

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler

for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne

af den fælles landbrugspolitik

KOM (2011) 625, KOM (2012) 552 og KOM (2013) 226

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. juni 2013. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 sit forslag til en forordning om direkte støtte til land-

brugere for perioden 2014-2020. Forordningen skal afløse Rådets forordning (EF) nr. 73/2009. Den

væsentligste nyskabelse er et øget fokus på miljø-

og klimaaspekter (”greening”), hvor udbetaling af

en del af den direkte støtte forudsætter overholdelse af EU-fastsatte landbrugsmetoder. Forslaget in-

debærer endvidere, at en del af den direkte landbrugsstøtte anvendes til særlige ordninger som støtte

til områder med naturlige begrænsninger, støtte til mindre landbrugere, støtte til nyetablerede unge

landbrugere samt muligheder for at anvende målrettede koblede støtteordninger. Endelig indeholder

forslaget finansielle nationale lofter for direkte landbrugsstøtte, bestemmelser om delvis udligning af

den direkte støtte mellem medlemsstater og overgang til ens støtte pr. hektar inden for medlemssta-

ter/regioner, mulighed for fleksibilitet mellem den direkte støtte (søjle I) og landdistriktsudvikling

(søjle II), udbetalingslofter for større bedrifter samt bestemmelser om, at støtte kun kan gives til akti-

ve landbrugere. Kommissionen har fremlagt et revideret forslag, som tager højde for Kroatiens til-

trædelse til EU, der er planlagt til den 1. juli 2013. Kommissionen har endvidere fremlagt et yderli-

gere forslag om overgangsbestemmelser, således at en række elementer først gennemføres fra 2015.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013 blev der opnået generel indstilling om

forslaget. På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 blev der med enstemmighed op-

nået politisk enighed om et revideret mandat på forslaget om direkte støtte. På grundlag af det revi-

derede mandat indgik Rådet efterfølgende en politisk aftale med Europa-Parlamentet og Kommissio-

nen om forslaget. Den formelle vedtagelse af forslaget forventes at ske i løbet af efteråret 2013. For-

slaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 med henblik på en

statusredegørelse.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 625 af 12. oktober 2011 fremlagt forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere un-

der støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Forslaget er modtaget i en

dansk sprogudgave den 20. oktober 2011. Kommissionen har fremsat revideret forslag ved KOM

(2012) 552 af 25. september 2012. Det reviderede forslag er modtaget i dansk sprogudgave den 1. ok-

tober 2012. Kommissionen har endvidere fremsat et overgangsforslag KOM (2013) 226 af 18. april

2013. Overgangsforslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 19. april 2013.

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 med henblik på

en statusredegørelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Formål og indhold

Forslaget om direkte støtte følger linjerne fra Kommissionens meddelelse KOM (2010) 672 af 18.

november 2010 om reformkursen for den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Heraf fremgik

det, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug, som tager

hensyn til klimaforandringer og miljø samt understøtter den gensidige solidaritet mellem medlems-

staterne.

Finansielle forhold

Reformen af den fælles landbrugspolitik skal ses i sammenhæng med den igangværende forhandling

om EU's flerårige finansielle ramme for 2014 til 2020. Overordnet set fastholdes strukturen af den

fælles landbrugspolitik, således at den direkte landbrugsstøtte samt de forskellige markedsinstrumen-

ter hører under den første søjle (søjle I), mens landdistriktspolitikken hører under den anden søjle

(søjle II).

Kommissionens forslag til direkte støtte fastsætter fremtidige nationale lofter for den direkte støtte i

de enkelte medlemsstater samt de finansielle principper for fordelingen af den fremtidige direkte støt-

te. Danmarks nationale loft for direkte støtte i søjle I foreslås fastsat til ca. 943 mio. € (ca. 7,0 mia.

kr.) i 2014, hvor den i dag udgør ca. 964 mio. € (fratrukket modulation til søjle II). Fra 2017 og frem

udgør loftet 909 mio. € (ca. 6,8 mia. kr.).

Kommissionen foreslår en gradvis udjævning af den direkte støtte blandt landbrugerne i en region el-

ler en medlemsstat, således at der opnås en ensartet støtte pr. hektar inden for regio-

nen/medlemsstaten senest i 2019.

Endvidere skal der i perioden 2014-2017 ske en delvis udjævning af den direkte støtte blandt med-

lemsstaterne, således at der fra medlemsstater, der har direkte støtteudbetalinger over EU-

gennemsnittet pr. hektar, overføres en andel af deres nationale loft for direkte støtte til medlemsstater,

som har en gennemsnitlig støtte pr. hektar, der ligger under 90 % af EU-gennemsnittet.

Der foreslås en vis fleksibilitet mellem søjlerne, således at en række medlemsstater én gang for alle i

2013 kan vælge at overføre op til 10 % af deres nationale loft fra direkte støtte (søjle I) til landdi-

striktspolitikken (søjle II) med krav om national medfinansiering. Denne overførsel påvirker ikke de

private investorers egenfinansiering i forbindelse med projekter under søjle II. Visse medlemsstater

(med en direkte støtte p.t. under 90 % af gennemsnittet) vil kunne vælge at overføre op til 5 % af de-

res midler fra søjle II til I.

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

Kommissionen foreslår endvidere etablering af en ny grundbetalingsordning, hvor landbrugerne kan

modtage direkte støtte, såfremt de er i besiddelse af støtteberettigede arealer og betalingsrettigheder,

ligesom de er underlagt krav om krydsoverensstemmelse. Budgettet til denne grundordning udgør op

til ca. 50-70 % af det nationale loft. De eksisterende betalingsrettigheder, som blev fordelt med intro-

duktionen af enkeltbetalingsordningen i 2005, skal afskaffes, og nye rettigheder skal uddeles i 2014.

Aktive landbrugere

Kommissionen foreslår, at støtteudbetalinger kun kan ydes til aktive landbrugere. Dette indebærer

ifølge forslaget, at der ikke ydes direkte støtte, hvis den direkte støtte udgør mindre end 5 % af de

samlede indtægter fra ikke-landbrugsaktiviteter, eller hvis landbrugsarealerne naturligt holdes i en

stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, og landbrugerne ikke overholder nogle mini-

mumsaktiviteter på arealerne, som fastsat af medlemsstaterne. Landbrugere, der modtager under

5.000 € i direkte støtte, er fritaget for disse bestemmelser.

Gradvis reduktion og nedsættelse af støtteudbetalinger

Det foreslås, at der gennemføres en gradvis reduktion og nedsættelse af de største direkte støtteudbe-

talinger til de enkelte bedrifter i form af støttelofter (capping). Før reduktionen beregnes foretages

fradrag svarende til de 30 % af den direkte støtte, som udgør grønningen samt udgifter til løn i det fo-

regående år. Resultatet af nedsættelserne stilles til rådighed for innovation under landdistriktspro-

grammet (søjle II). Reduktion gennemføres efter følgende skala:

•

20 % reduktion af støtteudbetalinger mellem

150.000

– 200.000 €

•

40 % reduktion af støtteudbetalinger mellem

200.000

– 250.000 €

•

70 % reduktion af støtteudbetalinger mellem

250.000

– 300.000 €

•

100 % reduktion af støtteudbetalinger over

300.000 €.

Betalinger for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet (greening)

Kommissionen foreslår, at landbrugere, som er berettiget til grundbetalingen, skal overholde visse

klima- og miljøvenlige dyrkningsmetoder. Der skal afsættes 30 % af det nationale loft til betaling af

denne grønning. Økologiske landbrugere vil automatisk modtage denne supplerende betaling.

Der foreslås følgende obligatoriske dyrkningsmetoder:

•

Afgrødediversificering. Landbrug over 3 hektar skal hvert år dyrke mindst 3 forskellige afgrøder.

Ingen af disse 3 afgrøder må dække mindre end 5 % af arealet, og hovedafgrøden må ikke dække

mere end 70 % af arealet.

•

Permanente græsarealer. Landbrugere skal bevare de permanente græsarealer på deres bedrifter,

som de angiver i deres støtteansøgning for 2014 i årene fremover.

•

Miljømæssigt fokusområde. Landbrugere skal afsætte mindst 7 % af deres landbrugsareal undta-

gen permanent græsareal til miljømæssigt fokusområde, herunder brakarealer, landskabstræk og

bræmmer mv.

Arealer med naturlige begrænsninger for landbrugsproduktion

Det foreslås, at medlemsstaterne kan etablere en frivillig støtteordning for arealer med naturlige be-

grænsninger for landbrugsproduktion. Den nye støtteordning omfatter arealer, som allerede under

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

landdistriktspolitikken er udpeget som arealer med naturlige handicaps, de såkaldt ugunstigt stillede

områder eller LFA-områder (Less Favoured Areas). Der kan anvendes op til 5 % af det nationale loft

til denne støtteordning. Støtten udbetales årligt som supplement til grundbetalingen til den enkelte

landbruger.

Støtteordning for unge landbrugere

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal etablere en obligatorisk støtteordning for unge før-

stegangsetablerede landbrugere under 40 år. Der kan anvendes op til 2 % af det nationale loft til den-

ne støtteordning. Støtten udbetales årligt i en periode på højst 5 år som supplement til grundbetalin-

gen. Supplementet kan udgøre op til 25 % af gennemsnitsværdien af den pågældende landbrugers be-

talingsrettigheder. I Danmark vil der højest kunne udbetales støtte til op til 60 hektar.

Koblede støtteordninger

Det foreslås, at medlemsstaterne kan vælge at afsætte op til 5 % og i visse tilfælde op til 10 % eller

mere af det nationale loft til at etablere koblede støtteordninger inden for en række områder (kvæg,

får, sukkerroer mv.). Den koblede støtte kan ydes til sektorer eller regioner i en medlemsstat, hvor

særlige typer af landbrug eller landbrugsproduktioner har visse problemer, og som er vigtige af øko-

nomisk og/eller sociale og/eller miljømæssige grunde.

Støtteordning for mindre landbrugere

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal indføre en ny obligatorisk støtteordning for mindre

landbrugere. Landbrugerne kan vælge at ansøge om at deltage i den nye ordning, såfremt de har fået

tildelt betalingsrettigheder i 2014. Deltagerne i ordningen modtager en årlig betaling, som erstatter al-

le andre direkte betalinger. Der kan anvendes op til 10 % af det nationale loft til denne ordning. Den

årlige betaling fastsættes mellem 500 og 1.000 € pr landbruger. Landbrugerne, der deltager i denne

ordning, fritages for bestemmelserne om krydsoverensstemmelse og for de obligatoriske grønne

dyrkningsmetoder.

Støtteordning for bomuld

Den eksisterende støtteordning vedrørende bomuld videreføres, således at landbrugere som produce-

rer bomuld vil modtage en afgrødespecifik betaling pr. hektar støtteberettiget bomuldsareal. Denne

støtteordning omfatter kun Bulgarien, Grækenland, Spanien og Portugal.

Kommissionens reviderede forslag

Den 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et revideret forslag, der tager højde for Kroatiens

indtrædelse i EU. Her tages højde for en gradvis indfasning af den direkte støtte i Kroatien og mulig-

hed for at give supplerende national direkte støtte. Derudover foreslås gennemførelse af en særlig

minerydningsreserve i Kroatien. Denne reserve er beregnet til arealer, som efter at være blevet ryddet

for miner igen kan anvendes som landbrugsarealer.

Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013

Der blev opnået enighed om en aftale om den flerårige finansielle ramme i Det Europæiske Råd den

7.-8. februar 2013. Aftalen indeholder en række bestemmelser om direkte støtte. Den eksterne om-

fordeling af den direkte støtte indfases over 6 år fra budgetåret 2015 til 2020. Alle medlemsstater, der

i dag modtager under 90 % af EU-gennemsnittet per hektar, kompenseres. De vil således i 2020 mod-

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

tage en 1/3 af forskellen mellem deres nuværende støtte og 90 % af den gennemsnitlige EU-støtte, og

der fastlægges endvidere en minimumsstøtte på 196 € per hektar i 2020. Omfordelingen finansieres

ved at reducere støtten progressivt blandt de medlemsstater, der modtager over 100 % af den gen-

nemsnitlige støtte.

Det fremgår endvidere, at 30 % af den direkte støtte skal knyttes til de grønne krav, og det understre-

ges, at det ikke må forhindre produktion i de såkaldte miljøfokusområder. Der gives mulighed for, at

der kan overføres op til 15 % fra den direkte støtte (søjle I) til landdistriktspolitikken (søjle II), hvor

der ikke stilles krav om national medfinansiering. Der kan ligeledes overføres op til 15 % fra landdi-

striktspolitikken (søjle II) til den direkte støtte (søjle I), hvor medlemsstater, der modtager under 90

% af gennemsnittet per hektar i direkte støtte kan overføre op til yderligere 10 % fra søjle II til søjle I.

Støttelofter (capping) for den direkte støtte til de største støttemodtagere gøres endvidere frivillig for

medlemsstaterne.

Den 27. juni 2013 indgik Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen en aftale om den flerårige fi-

nansielle ramme for 2014-2020. Den reviderede aftale blev efterfølgende godkendt af regeringsche-

ferne på Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2013. På baggrund af den indgåede aftale forventes

Kommissionen at fremsætte et endeligt forslag, der skal godkendes i Det Europæiske Råd (med en-

stemmighed) samt i Europa-Parlamentet. Dette forventes at finde sted i løbet af efteråret 2013.

Kommissionens overgangsforslag

Kommissionen fremlagde den 18. april 2013 et overgangsforslag, som tager hensyn til, at forhandlin-

gerne om den samlede landbrugsreform er forsinkede. De vigtigste ændringer i forhold til forslaget

om direkte støtte er, at de overordnede bestemmelser som de grønne krav, etablering af den nye

grundbetalingsordning og intern omfordeling udskydes med et år til ikrafttræden den 1. januar 2015.

I kalenderåret 2014 vil de nugældende regler for direkte støtte finde anvendelse, dog vil den delvise

udjævning af støtte mellem medlemsstaterne, som aftalt på det Europæiske Råd den 7.-8. februar

2013, finde anvendelse fra og med kalenderåret 2014. Da konvolutten for den direkte støtte i flere

medlemsstater reduceres/øges vil betalingsrettighedernes værdi og/eller den nationale reserve skulle

tilpasses gennem lineære reduktioner/stigninger. Medlemsstaterne vil dog skulle træffe beslutning om

model for intern omfordeling af den direkte støtte og overførsel mellem søjlerne senest 7 dage efter,

at overgangsforordningen er trådt i kraft. Det vil reelt sige 14 dage efter, at overgangsforslaget er

vedtaget og offentliggjort.

Overgangsforslaget forventes vedtaget under litauisk formandskab i anden halvdel af 2013, for så

vidt angår den del, som ikke indarbejdes i reformen.

Rådets generelle indstilling

Rådet opnåede den 18.-19. marts 2013 en generel indstilling. Følgende ændringer kan særligt frem-

hæves:

De nye medlemsstater får på lige fod med de gamle medlemsstater mulighed for at lempe udlig-

ningen af værdien af deres betalingsrettigheder i overgangen mod ensartede værdier for beta-

lingsrettighederne samt at differentiere værdien af betalingsrettigheder. De nye medlemsstater får

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

mulighed for at beholde deres eksisterende støttesystem uden betalingsrettigheder (SAPS) indtil

2020, men får samtidig nogle fordele ved at skifte til den nye grundbetalingsordning.

Forslaget om intern omfordeling af den direkte støtte udbygges med et yderligere alternativ, der

giver medlemsstaterne mulighed for at begrænse den interne omfordeling (den såkaldt irske mo-

del). Således kan betalingsrettigheder med en værdi, som ligger under 90 % af det nationale gen-

nemsnit forøges med 33 % af forskellen mellem den pågældende betalingsrettigheds værdi og 90

% af det totale nationale gennemsnit. Endvidere bliver der mulighed for medlemsstaterne til at

fastsætte en øvre og nedre grænse for betalingsrettighedernes værdi samt ikke at tildele beta-

lingsrettigheder til vinarealer. Derudover får medlemsstaterne mulighed for at udbetale den

grønne støtte som en procentandel af landmandens basisbetaling.

Såfremt udgiftsloftet for markedsordningen og den direkte støtte skønnes at blive overskredet,

skal der iværksættes en reduktion af den direkte støtte ved finansiel disciplin. Den generelle ind-

stilling fritager direkte støtte

under 2.000 € fra reduktion, men det skal undersøges om en be-

løbsgrænse er i overensstemmelse med beslutningen om det flerårige finansielle ramme. Kom-

missionen havde foreslået en grænse på 5.000 €.

Muligheden for fleksibilitet mellem søjlerne indebærer, at medlemsstaterne kan overføre op til

15 % af midlerne i søjle I til anvendelse i søjle II, og med mulighed for at justere beslutningen i

2017 med effekt fra 2018 og frem. Medlemsstaterne, som ikke anvender førstnævnte mulighed,

kan overføre 15 % af midlerne fra søjle II til anvendelse i søjle I, dog øges muligheden til 25 %

for de medlemsstater, som har den laveste gennemsnitlige direkte støtte. Capping af den direkte

støtte er frivillig for medlemsstaterne at anvende.

I relation til forslaget om aktive landbrugere fjernes det obligatoriske indkomstkriterium samt

grænsen på 5.000 €, således at fokus bliver på, at arealet anvendes eller kan anvendes til land-

brugsproduktion. Dertil kommer at medlemsstaterne får mulighed for, at udelukke ansøgere på

baggrund af en negativliste eller objektive og ikke-diskriminerende kriterier.

I forhold til betalingsrettigheder får medlemsstater med en regional eller regional hybrid støtte-

model mulighed for at vælge, om de vil fortsætte med de eksisterende betalingsrettigheder. Al-

ternativt kan de, som foreslået af Kommissionen, foretage en ny uddeling af disse i 2014. Med-

lemsstaterne får ligeledes mulighed for at begrænse antallet af betalingsrettigheder i forhold til

indlemmelsen af nye arealer under grundbetalingsordningen, for at undgå en uforholdsmæssig

stor reduktion i de eksisterende betalingsrettigheders værdi. Tilsvarende gives der mulighed for

at anvende en reduktionskoefficient for at undgå uforholdsmæssigt høje betalinger til permanente

græsarealer i særlige områder.

Medlemsstaterne gives mulighed for at anvende uudnyttede midler fra den direkte støtte under

grundbetalingsordningen. Medlemsstaterne gives ligeledes fleksibilitet til at bestemme anvendel-

sen af den nationale reserve.

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

Medlemsstaterne får mulighed for at indføre en supplerende støtte til de første hektar på hver be-

drift. Medlemsstaterne vil kunne anvende op til 30 % af den nationale konvolut for direkte støtte

til denne nye ordning.

Vedrørende ordningen for unge landbrugere gøres den frivillig for medlemsstaterne at anvende.

Det vil være frivilligt for medlemsstaten at fastsætte øvre arealgrænser. Ligeledes bliver ordnin-

gen for mindre landbrugere frivillig for medlemsstaterne at anvende. Medlemsstaterne kan vælge

automatisk at inkludere landbrugere i ordningen. Endvidere ændres beregningen af støttebeløbet,

således at dette kan udgøres af det beløb som den mindre landbruger ville have modtaget under

grundbetalingsordningen, de grønne krav, og eventuelt under støtteordningerne for unge land-

mænd og koblet støtte.

I relation til definition af permanente græsarealer ændres denne, så flere arealer kan falde ind

under definitionen.

Det fastholdes, at landbrugere som modtager direkte støtte skal leve op til de grønne krav, idet

det tilføjes, at dette også kan ske ved ækvivalente tiltag eller en kombination heraf. Medlemssta-

terne kan vælge hvorvidt landbrugerne skal leve op til de grønne krav, ækvivalente tiltag eller en

kombination af disse. Ækvivalente tiltag kan omfatte forpligtigelser vedrørende miljøvenlige

jordbrugsforanstaltninger under landdistriktsforordningen og/eller nationale miljøcertificerings-

ordninger, herunder også certificering af nationale miljølovkrav, som går videre end krydsover-

ensstemmelseskravene. Kommissionen skal godkende disse ækvivalente ordninger.

For så vidt angår afgrødediversificering sker der en differentiering af kravet, således at der skal

være mindst 2 afgrøder, når arealet udgør mellem 10 og 30 hektar og 3 afgrøder ved arealer over

30 hektar. Bedrifter med en høj andel af græs eller afgrøder under vand samt bedrifter med brak

eller kvælstoffikserende afgrøder undtages kravet om afgrødediversificering og kravet om miljø-

fokusområder. Definitionen af afgrøder fastsættes i forhold til den botaniske klassifikation, hvor-

til også medtages vinter- og vårafgrøder samt brak. Endvidere gøres bestemmelsen mere fleksi-

bel, således at for eksempel afgrøder som udgør mindre end 5 % også kan indgå.

For så vidt angår andelen af permanente græsarealer, som har været ude af omdriften i 5 år, skal

opretholdes på regionalt niveau og ikke, som Kommissionen foreslår, på markniveau.

Miljøfokusområder skal udgøre 5 %, og Kommissionen skal senest den 31. marts 2017 evaluere

ordningen, og eventuelt fremsætte forslag om at øge andelen til 7 % fra 2018. Medlemsstaterne

kan ud fra en fælles liste vælge hvilke arealer og elementer, der kan indgå i miljøfokusområder.

Listen omfatter blandt andet landskabstræk, brakarealer, terrasser, bræmmer

–

herunder også

med permanent græs - hvor, der ikke anvendes gødning og sprøjtemidler, arealer langs skovkan-

ter, arealer med pil, arealer med kvælstoffikserende planter samt arealer med efterafgrøder. Der

fastsættes en omregningsfaktor mellem forskellige typer miljøfokusområder for at afspejle for-

skelle i områdernes miljøværdi. Arealer under miljø- og klimavenlige jordbrugsforanstaltninger

under søjle II, som anses for ækvivalente til miljøfokusområderne, kan indgå. Medlemsstaterne

vil kunne implementere halvdelen af miljøfokusområderne gennem regionale eller kollektive

foranstaltninger med henblik på at opnå sammenhængende områder. Områder udpeget som om-

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

råder med naturlige begrænsninger i søjle II og som tillige er meget skovrige kan undtages fra

kravet om miljøfokusarealer.

Medlemsstaternes mulighed for at yde koblet støtte blev øget med 2 procentpoint til henholdsvis

7 % og 12 % af det nationale loft, men ikke til flere sektorer.

Som led i tilpasning til Lissabon-traktatens bestemmelser foreslås det, at Kommissionen tildeles

beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i en periode på 7 år i stedet for som i det oprindelige

forslag i en ubegrænset periode. Perioden på de 7 år hænger sammen med den flerårige finansiel-

le ramme.

Rådets politiske enighed af den 24.-25. juni 2013

På rådsmødet den 24.-25. juni 2013 blev der med enstemmighed opnået politisk enighed om forslaget

om direkte støtte. Dermed kunne det irske formandskab på grundlag af det reviderede forhandlings-

mandat forhandle en politisk aftale på plads med Europa-Parlamentet og Kommissionen den 26. juni

2013. På det tidspunkt udestod aftalen om den flerårige finansielle ramme stadig, hvorfor der blev ta-

get et forbehold for elementer relateret hertil.

For definitionen af aktive landmænd blev der fastlagt en obligatorisk kort negativliste over virksom-

heder, der udelukkes fra at modtage direkte støtte, herunder lufthavne, jernbaneselskaber, vandvær-

ker, ejendomsfirmaer samt permanente sports- og fritidsanlæg. Capping forblev frivillig, men der var

af en specifik model for progressiv reduktion på 5 % af direkte støtte over 150.000 € (ca.

1.225.000 kr.) pr. bedrift.

Der blev sikret øget fleksibilitet i beslutningen om overførsel af midler fra søjle I til søjle II, hvorved

beslutningen kan træffes senere i december 2013 (med virkning for 2014) eller august 2014 (med

virkning for 2015). Samtidig kan satsen opjusteres pr. 1. august 2017 fra kalenderåret 2018 og frem.

Rådet fastholdt niveauerne for overførsler mellem søjlerne som vedtaget på Det Europæiske Råd den

7.-8. februar 2013.

I forhold til intern omfordeling af den direkte støtte blev den irske model opretholdt, men der blev

dog indsat en bundgrænse på, at støtten skal nå op på minimum 60 % af den gennemsnitlige støtte per

hektar i regionen/medlemsstaten. Den interne omfordeling kan begrænses til, at den enkelte bedrift

maksimalt kan miste 30 %. Det vurderes ikke, at bundgrænsen vil få betydning for omfordelingen i

Danmark. Der bliver samtidig mulighed for at yde en særlig omfordelingsstøtte, hvor der kan ydes en

højere støtte til de første hektar per bedrift. Der kan anvendes op til 30 % af konvolutten til denne

støtte, som kan erstatte progressiv reduktion.

Det grønne krav om afgrødediversificering indebærer krav om mindst to afgrøder på bedrifter med

mellem 15-30 hektar agerjord og for bedrifter med over 30 hektar agerjord mindst tre afgrøder, hvor

der kan skelnes mellem vinter- og vårafgrøder. På det grønne krav om beskyttelse af permanent græs

bliver den nuværende beskyttelse på nationalt eller regionalt niveau opretholdt, idet der endvidere

skal ske særlig beskyttelse af sårbare permanente græsarealer i Natura 2000-områder.

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

På det grønne krav om miljøfokusområder blev niveauet fastsat til 5 % af agerjorden for bedrifter

over 15 hektar. Kravet om udlægning af 5 % miljøfokusområder kan opfyldes via forskellige tiltag,

herunder landskabstræk, brak, proteinafgrøder, randzoner og miljøafgrøder. Der vil kunne anvendes

en omregningsfaktor, der tager hensyn til den miljømæssige værdi. Det bliver mulighed for, at op til

50 % af kravet om miljøfokusområder kan udlægges kollektivt eller regionalt. Permanente afgrøder

og permanent græs undtages fra kravet om miljøfokusområder og der vil være en særlig undtagelse

for medlemsstater med over 50 % skov. Kommissionen kan i 2017 fremlægge en rapport med tilhø-

rende forslag om en forhøjelse af niveauet for miljøfokusområder til 7 %. Et sådant forslag skal ved-

tages ved hjælp af den almindelige lovgivningsprocedure.

I forhold til de grønne krav bliver det også muligt at anvende tiltag, der er ækvivalente hermed samt

certificering til at opfylde de grønne krav, blandt andet kan nationale lovkrav på miljøområdet certifi-

ceres. Det blev endvidere gjort klart, at der ikke må ske dobbeltfinansiering af de grønne krav og

ækvivalente tiltag under landdistriktspolitikken.

På koblet støtte blev der mulighed for på baggrund af omfanget af koblet støtte i en referenceperiode

fremover at yde op til henholdsvis 8 og 13 % samt en begrænset dispensationsmulighed udover 13 %,

samt derudover at yde op til 2 % koblet støtte til proteinafgrøder.

Ordningen for unge landmænd blev gjort obligatorisk for medlemsstaterne at anvende, mens ordnin-

gen for mindre landbrug blev frivillig. Ordningen med mulighed for støtte til arealer i områder med

naturbetingede begrænsninger blev ligeledes fastholdt som frivillig.

Medlemsstater, der er blevet optaget i EU siden 2004, får mulighed for at anvende den forenklede

arealbetalingsordning (SAPS) frem til 2020. Medlemsstater kan i visse tilfælde genbruge betalings-

rettighederne fra den nuværende ordning.

Der var enighed om en bundgrænse på 2.000 € (ca. 15.000 kr.), der fritager de mindste støttemodta-

gere fra at bidrage til finansiel disciplin.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. juli med henblik på en

statusredegørelse.

Udtalelser

Forslaget er behandlet i Europa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

der er ledende udvalg. Landbrugsudvalget vedtog et samlet sæt ændringsforslag den 23.-24. januar

2013. Ændringsforslagene blev herefter forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling den 13. marts

2013.

Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder blandt andet følgende hovedelementer:

Ordningen vedrørende ”aktive landbrugere” indebærer

at alle, der ikke udfører en landbrugsakti-

vitet udelukkes fra at modtage støtte, ligesom medlemsstaterne pålægges at udarbejde lister over

ikke-landbrugsmæssige virksomheder som for eksempel lufthavne og golfbaner, der som ud-

gangspunkt udelukkes fra at modtage støtte.

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

I forhold til intern omfordeling af den direkte støtte opstilles flere mulige alternativer for med-

lemsstaterne, hvorved der opnås en mere gradvis udjævning blandt andet ved, at medlemsstaterne

analogt kan anvende den af Europa-Parlamentet foreslåede model for ekstern omfordeling, eller

vælge at begrænse udjævningen til at afvige fra den nationale gennemsnitlige støtte per hektar

med maksimalt 20 %, og begrænset til maksimalt 30 % tab for landmanden. Ekstern omfordeling,

skal indebære, at alle medlemsstater garanteres mindst 65 % af EU-gennemsnittet for den direkte

støtte (hvilket vil sikre en højere støtte til de 3 baltiske medlemsstater). Medlemsstater med et

støtteniveau på 70 % af EU-gennemsnittet kompenseres med 30 % af forskellen op til gennem-

snittet. Tilsvarende vil medlemsstater med et støtteniveau på henholdsvis mellem 70 % og 80 %

og mellem 80 % og 100 % af EU-gennemsnittet blive kompenseret med henholdsvis 25 % og 10

% af forskellen op til gennemsnittet. Det medfører en større omfordeling end foreslået af Kom-

missionen.

Europa-Parlamentet opretholder uændret Kommissionens overordnede forslag til de grønne krav.

I forhold til afgrødediversificering differentieres kravet, så der skal være mindst 2 afgrøder, når

arealet udgør mellem 10 og 30 hektar og 3 afgrøder ved arealer over 30 hektar. I forhold til kravet

om permanent græs kan det opretholdes på nationalt niveau, men græsarealer defineres ved, at de

ikke har indgået i afgrøderotation og ikke været pløjet i mindst 7 år. I forhold til kravet om miljø-

fokusarealer øges arealgrænsen til 10 hektar, og procenten fastsættes til 3 %, og øges fra 2016 til

5 %, hvorefter den eventuelt kan øges til 7 % fra 2018. Fra 2016 kan op til 3 procentpoint udlæg-

ges som regionalt sammenhængende områder.

Mulighed for overførsel af op til 15 % af midlerne fra søjle I til søjle II samt visse uforbrugte

midler. Medlemsstater, som ligger under 90 % af EU-gennemsnittet for den direkte støtte per

hektar, gives mulighed for at overføre op til 10 % fra søjle II til søjle I. Muligheden for at overfø-

re midler kan justeres af medlemsstaterne i 2015 og 2017 med effekt fra det følgende år.

Bundgrænsen ved finansiel disciplin på 5.000 € slettes, hvilket betyder, at der ved en beslutning

om anvendelse af finansiel disciplin skal ske en ensartet reduktion af den direkte støtte uanset

støttemodtagernes støtteniveau.

Europa-Parlamentet støtter Kommissionens forslag om støttelofter for de største bedrifter (cap-

ping) med mindre modifikationer.

Medlemsstaterne får mulighed for ved aktivering af betalingsrettigheder at anvende en redukti-

onskoefficient for arealer med ringe udbyttepotentiale eller specifikke produktioner.

Ordningen for små landbrugere foreslås frivillig for medlemsstater, mens det fastholdes, at unge

landbrugere ordningen skal være obligatorisk.

Medlemsstaterne gives mulighed for at forsætte med deres eksisterende rettigheder, mens de nye

medlemsstater får mulighed for at forlænge deres overgangsordning (SAPS) frem til 2020.

Der indføres en ny frivillig supplerende betaling til landbrugere, som er støtteberettigede under

grundbetalingsordningen. Den supplerende betaling kan ydes til første 50 hektar, og op til 30 %

af den nationale konvolut kan anvendes til denne supplerende betaling.

Muligheden for at yde koblet støtte øges til 15 %, idet den kan øges med yderligere 3 %-point,

hvis der ydes koblet støtte til proteinafgrøder. Koblet støtte skal ikke begrænses til visse sektoren,

men være mulig i alle sektorer.

Europa-Parlamentet forventes at stemme endeligt om aftalen i løbet af efteråret 2013.

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

Konsekvenser

Forslaget om etablering af regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspo-

litik har både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser

samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget og for miljøet og beskyttelsesniveauet.

Kommissionen lægger op til, at der til den direkte støtte anvendes ca. 270 mia. € i faste 2011-priser

(svarende til ca. 2.022 mia. kr.) over perioden 2014 til 2020. Danmark finansierer i indeværende pe-

riode ca. 2 % af EU’s budget. Denne andel opretholdes i den kommende budgetperiode, hvilket inde-

bærer, at Danmark vil skulle bidrage med ca. 5,4 mia. € (ca. 40 mia. kr.) over perioden 2014-2020.

Danmark vil i samme

periode modtage 5,7 mia. € (ca. 42,8 mia. kr.) i direkte landbrugsstøtte.

Det skal bemærkes, at de 10 medlemsstater optaget i 2004 er fuldt indfaset i budgetår 2014, mens

Rumænien og Bulgarien er fuldt indfaset fra budgetår 2017. Kroatien forventes at påbegynde indfas-

ningen af direkte støtte i budgetåret 2015. Mellem 2013 og 2014 sker der en reduktion på ca. 1,4 % i

alle medlemsstaternes konvolutter for den direkte støtte. Den delvise udligning af den direkte støtte

mellem medlemsstaterne vil indebære, at der i løbet af perioden 2014-2017 omfordeles ca. 748 mio.

€ mellem medlemsstaterne. For Danmark vil dette betyde en reduktion af den samlede konvolut for

den direkte støtte på 4,3 % svarende til ca. 41,4 mio. € (310 mio. kr.) i løbende priser. Dertil

kommer

den generelle reduktion på 1,4 % svarende til ca. 13,5 mio. € (ca. 101 mio. kr.) i løbende priser.

Direkte støtte som oprindeligt foreslået af Kommissionen (mio. €):

Faste 2011-priser

Løbende priser

2013

40.851

42.460

2014

40.423

42.970

2015

39.809

43.193

2016

39.265

43.428

2017

38.651

43.637

2018

37.882

43.641

2019

37.204

43.678

2020

2014-2020

36.428

269.665

43.715

304.261

Danmark

Faste 2011-priser

Løbende priser

2013

926

964

2014

887

943

2015

859

932

2016

832

920

2017

805

909

2018

789

909

2019

774

909

2020

2014-2020

758

5.705

909

6.432

Kommissionen foreslår støttelofter per bedrift for den direkte støtte (capping) og overførsel af de

inddragne midler fra søjle I (direkte støtte) til søjle II (landdistriktspolitikken). Kommissionen esti-

merer, at dette i EU vil medføre et årligt provenu på ca. 186 mio. € til overførsel til søjle II. Kommis-

sionen har anslået provenuet i Danmark til ca. 53.000 € (ca. 400.000 kr.) fra 2017.

Medlemsstaterne kan ifølge forslaget vælge at overføre op til 10 % af den direkte støtte fra søjle I til

søjle II. Dette indebærer, at man i Danmark senest i 2013 kan vælge fra 2014-2020 årligt at overføre i

gennemsnit ca. 92 mio. € i løbende priser eller ca. 689 mio. kr. til landdistrikterne. Beslutter Dan-

mark at gøre brug af ordningen fører det i givet fald til en national medfinansiering af tilsvarende om-

fang, det vil sige ca. 689 mio. kr.

Reformforslagene indebærer øgede krav til de udbetalende organer, som forventes at resultere i høje-

re udgifter til IT og administration. Fødevareministeriet skønner, at Kommissionens fremsatte obliga-

toriske reformtiltag vil medføre implementeringsudgifter, primært på IT området, i perioden 2013-14

på mellem 162 og 187 mio. kr. Efterfølgende estimeres driftsudgifterne fra 2014, primært på grund af

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

den øgede sagsbehandling, at udgøre mellem 140 og 162 mio. kr. årligt, som følge af reformen. Set i

lyset af forhandlingssituationen på nuværende tidspunkt er den klare forventning, at en endelig re-

form vil medføre færre administrative merudgifter, end det er blevet anslået for Kommissionens op-

rindelige forslag. Nye elementer, som har væsentlige administrative konsekvenser i forslaget om di-

rekte støtte, er blandt andet øget fokus på miljø- og klimaaspekter (grønning), at støtten kun ydes til

aktive landbrugere samt tildeling af nye betalingsrettigheder.

Forslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser, dels som følge af de administrative byrder,

dels som følge af den delvise udligning af den direkte støtte imellem medlemsstaterne, og som følge

af kravet om udjævning af støtten inden for medlemsstaten. Udjævning af den direkte støtte i Dan-

mark vil betyde, at der senest fra 2019 skal ydes en ensartet støtte pr. hektar. Dette vil medføre en

omfordeling af ca. 20 % af den samlede direkte støtte i Danmark, som i dag ydes afkoblet, men for-

delt som historisk betingede tillæg inden for sektorerne mælk, sukker, oksekød og kartoffelstivelse.

Gennemførelse af forslaget vil indebære, at en række bekendtgørelser skal ændres.

Forslaget vurderes at have positive miljømæssige konsekvenser. Det er ikke muligt på nuværende

tidspunkt at kvantificere de miljømæssige konsekvenser af forslaget, idet de nærmere modaliteter her

udestår, ligesom en række specifikke krav først vil blive fastlagt efterfølgende i delegerede retsakter.

Fødevareøkonomisk Institut vurderer, at den samlede sektorøkonomiske konsekvens af Kommissio-

nens forslag, når det er fuldt indfaset, vil være et årligt tab for landbrugssektoren på 662 mio. kr.,

hvoraf de 410 mio. kr. opstår som følge af reduktionen af den direkte støtte og omfordelingen til an-

dre medlemsstater, og yderligere ca. 250 mio. kr. som følge af grønningen. Hvad angår grønning

bygger beregningen på en antagelse om, at kravet om 7 % miljøfokusområder udgøres af brak. Det

har ikke været muligt at kvantificere den økonomiske betydning af de øvrige krav. Den interne om-

fordeling af den direkte støtte beregnes ved at reducere den direkte støtte til kvægbruget med 726

mio. kr., mens plante- og svinebrug og andre brug ved en ensartet støttefordeling vil modtage yderli-

gere henholdsvis 77, 176 og 61 mio. kr.

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) forventer på nuværende tidspunkt, at afgrødedi-

versificering samlet set ikke vil påvirke hverken kvælstofudvaskningen eller udledningerne af driv-

husgasser i væsentlig grad. I forhold til permanent græs indebærer forslaget en opretholdelse af de

nuværende arealer, hvorfor DCA ikke har vurderet en effekt af dette.

Miljøeffekten af de 7 % miljømæssige fokusområder vil blandt andet afhænge af, hvad der kan tælle

med i arealerne og disses placering. Hvis intet af det nuværende udtagne areal (ordninger under land-

distriktsprogrammet og de kommende 50.000 hektar randzoner) kan tælle med, vil det omfatte ca.

171.000 hektar med en reduceret kvælstofeffekt på ca. 5.000-8.000 tons kvælstof i rodzonen. Hvis de

nuværende udtagne arealer kan indgå, vil det omfatte ca. 113.000 hektar og resultere i en kvælstofef-

fekt på ca. 3.000

–

5.000 tons kvælstof i rodzonen. Den samlede størrelse på det omfattede areal vil

ligeledes have betydning for den samlede reduktion i klimagasudledningen. Det estimeres, at en om-

lægning fra produktionsjord til udtagning vil have en reducerende effekt i omegnen af 3,1 ton CO

–

ækv/hektar. DCA vurderer, at en implementering af de miljømæssige fokusområder i målrettede re-

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

gioner frem for spredning ud i hele landet vil medføre en større miljøeffekt per ha både med hensyn

til klima og kvælstof, da udtagningen ellers i visse områder vil finde sted, hvor effekten er marginal.

I forhold til biodiversitet vurderer Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) og Nationalt

Center for Miljø og Energi (DCE), at udtagningen af landbrugsjord fra omdrift er det initiativ inden

for det dyrkede land, som vil kunne bidrage mest til at standse tabet af biodiversitet. Der vil dog være

stor variation i omkostningseffektiviteten afhængigt af hvilke typer arealer, der udtages. Generelt vil

effekten være størst på potentielt næringsfattige arealer og arealer beliggende i naturrige landskaber.

Arealer, som udtages kan enten være af værdi ved at agere buffer mod randpåvirkninger fra dyrkede

arealer, eller de kan medvirke til at skabe større sammenhængende naturområder i sig selv.

Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013

Budgetniveauet for den direkte støtte drøftes i forbindelse med forhandlingerne om den flerårige fi-

nansielle ramme for 2014-2020. Den aftale, der er indgået i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar

2013 indebærer blandt andet, at det overordnede budgetloft for søjle I (direkte støtte og markedsud-

gifter) fastlægges til 277,9 mia. € (2011-priser)

for perioden 2014-2020, hvilket er en reduktion på 3

% i forhold til Kommissionens forslag for perioden. Hovedparten af budgetloftet anvendes til direkte

støtte, og der er ikke specifikt afsat en andel heraf til tiltag under markedsordningen. Ifølge foreløbi-

ge skøn vil Danmark blive tildelt et samlet budgetloft for direkte støtte på 5.642 mio. € (2011-priser)

i budgetperioden 2014-2020. Den generelle reduktion af budgettet samt den eksterne omfordeling af

direkte støtte indebærer, at den danske tildeling af midler til direkte støtte reduceres gradvist frem til

2020.

Den danske tildeling skønnes at blive som følger:

Milliarder kr.

Faste 2011-priser

Løbende priser

Millioner €

Faste 2011-priser

Løbende priser

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2014-2020

6,9

6,5

6,4

6,2

6,0

5,8

5,7

5,5

42,0

7,2

6,9

6,8

6,7

6,6

47,3

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2014-2020

926

874

856

830

805

781

759

737

5.642

964

928

926

917

907

898

889

880

6.345

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer bemærkede, at der ved udjævning af betalinger

mellem

medlemsstater skal

tages hensyn til de forskelle, der er imellem omkostningsniveauer og øvrige rammebetingelser i de

pågældende medlemsstater. Hvad angår

intern

udjævning af betalingsrettigheders værdi i medlems-

staterne, bør dette ikke ændres. Afkobling har fundet sted, og hvordan de enkelte medlemsstater væl-

ger at disponere over midlerne, skal være op til dem selv.

Landbrug & Fødevarer fremhævede, at definitionen og brugen af begrebet aktive landmænd er unød-

vendig. Det nuværende regelgrundlag anses for tilstrækkeligt. Hvad angår capping, er forslaget uac-

ceptabelt, og det forekommer meget uhensigtsmæssigt at belønne mindre effektive landbrug. Grøn-

ningselementet bør indføres under hensyntagen til om medlemsstaterne allerede har indført aktiviteter

på disse områder. Her fremhæves blandt andet, at efterafgrøder og kvælstofnormer allerede indebæ-

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

rer væsentlige miljøforbedringer. Endelig blev det fremhævet, at muligheden for fortsat at have en

koblet præmie for handyr anses for særdeles vigtig i forhold til at undgå eksport og lang transport af

kalve.

DI påpegede, at grønning ikke bør flytte fokus fra produktion, idet fødevareforsyningen og adgangen

til råvarer bør sikres.

Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-

ger:

Landbrug & Fødevarer ønsker en fælles landbrugspolitik, der fremmer en fortsat konkurrencedygtig

landbrugsproduktion og samtidig respekterer det europæiske samfunds forventninger om en bære-

dygtig landbrugsproduktion. Hvis dette skal lykkes, er det nødvendigt, at EU også fokuserer på den

eksportorienterede kommercielle landbrugssektor (eksempelvis som den danske), som er ansvarlig

for den største del af EU's landbrugsproduktion. Landbrug & Fødevarer føler ikke, at disse ønsker er

blevet tilstrækkeligt opfyldt i Kommissionens reformforslag. I stedet er fokusset generelt vendt mod

landbrugsproduktion i mindre skala til lokale markeder. Landbrug & Fødevarer finder det generelt

positivt, at Kommissionen signalerer villighed til at fokusere på innovation og udvikling i landbrugs-

sektoren med fokus på den biobaserede økonomi, at landbrugspolitikken bliver knyttet til Europa

2020 strategien, og at støtten knyttes til landbrugssektorens levering af goder til samfundet.

Udjævning mellem medlemsstater

Landbrug & Fødevarer er enige i, at fordelingen af støtten mellem medlemsstaterne skal revideres,

primært til gavn for de nye medlemsstater, men det skal ske på en objektiv og konstruktiv måde, hvor

bidrag via landdistriktspolitikken og øvrige strukturfondsmidler også inddrages. Landbrug & Fødeva-

rers foreløbige beregninger viser, at Danmark vil få reduceret det nationale loft for de direkte betalin-

ger med 5-6 % i den kommende reformperiode. Danmark vil derfor sammen med Belgien, Nederlan-

dene og Italien være blandt de medlemsstater, der bidrager mest til udjævningen mellem medlemssta-

terne. Omvendt vil en række velstående medlemsstater med en relativt begrænset landbrugsprodukti-

on, som eksempelvis Sverige og Storbritannien, forholdsmæssigt blive stillet bedre som følge af

Kommissionens forslag. Med andre ord så rammer forslaget medlemsstater med en stor landbrugs-

produktion, der for Danmarks vedkommende især er animalsk baseret.

Kommissionens forslag til fordeling sigter på, at der på lang sigt skal være en ensartet betaling per

hektar i hele EU. Landbrug & Fødevarer er ikke enig i, at arealfordelingen bør være den eneste varia-

bel i forbindelse med en udjævning, der bør også tages andre objektive faktorer i betragtning. Det bør

som udgangspunkt dels være forskelle i omkostningsniveau mellem forskellige medlemsstater, dels

størrelsen af landbrugsproduktionen i den enkelte medlemsstat

–

og dermed ikke mindst den animal-

ske produktion. Ud fra denne betragtning giver en langsigtet bevægelse mod en ensartet betaling per

hektar i hele EU ikke mening.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens budgetforslag indebærer kraftige reduktioner i

Danmarks søjle I–midler i den kommende budgetperiode (1,25 mia. kr. svarende til en reduktion på

18 %). På den baggrund finder Landbrug & Fødevarer at det er betænkeligt, at Danmark sammen

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

med andre medlemsstater arbejder for yderligere budgetreduktioner og det påpeges, at den foreslåede

omfordeling vil hæve Danmarks nettobidrag til EU yderligere.

Intern udjævning

Kommissionen lægger op til 100 % udjævning af størrelsen på betalingsrettighederne per hektar in-

ternt i medlemsstaterne - evt. indfaset over 4 år. Det forslag er fuldstændig uacceptabelt, da det vil

hive tæppet væk under et stort antal mange landmænd, der har investeret i tillid til den førte politik.

Det gælder i første række mælke- og oksekødsproducenter, men også avlere af sukkerroer og stivel-

seskartofler. I den udstrækning, at betalingsrettighederne er afkoblet fra produktionen

–

og dermed

ikke er forvridende for handlen mellem medlemsstaterne

–

bør det derfor være op til medlemsstaterne

selv at bestemme, hvorvidt de vil udjævne betalingsrettighedernes værdi.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens forslag til en grøn komponent også vil medføre

en udjævning af de direkte betalinger til landmændene. Efter Landbrug & Fødevarers opfattelse skal

det sikres, at indførelsen af den grønne komponent ikke fører til en intern omfordeling gennem en ud-

jævning af værdierne mellem forskellige betalingsrettigheder. Det betyder, at hvis den grønne kom-

ponent, som alle arealer skal modtage, bliver på fx 800 kr./hektar, så skal alle arealer også bidrage

med 800 kr. per hektar til finansieringen af den grønne komponent. Dermed undgår man en intern

omfordeling mellem landmænd med betalingsrettigheder med forskellige værdier.

Landbrug & Fødevarer arbejder for, at den foreslåede udjævning ikke gennemføres på EU-plan, såle-

des at reformen ikke medfører ændringer i den nuværende støttefordeling. I den forbindelse har

Landbrug & Fødevarer primært haft fokus på, at medlemsstaterne selv skal bestemme, hvorvidt de vil

udjævne betalingsrettighedernes værdi. Alternativt kan Landbrug & Fødevarer acceptere den ”irske

model”, som kraftigt afbøder Kommissionens forslag til intern udjævning.

Aktive landbrugere

Landbrug & Fødevarer er tvivlende over for Kommissionens forslag og mener som udgangspunkt, at

der ikke bør indføres flere bestemmelser vedrørende definitionen af en aktiv landbruger. Dette vil

kun give yderligere administrationsomkostninger. I stedet bør der, som nu, udelukkende ses på, hvor-

vidt der er landbrugsdrift på de arealer, der søges støtte til, og om de overholder kravene til god land-

brugs- og miljømæssig stand. Landbrug & Fødevarer gør endvidere opmærksom på, at kravet sand-

synligvis primært vil påvirke de mindste brug (sandsynligvis især deltidsbrug), der modtager en støtte

lige over bundgrænsen på 5.000 €. En række af disse brug vil blive afskåret fra at modtage støtte, og

forslaget vil derfor have den sandsynlige konsekvens, at brugene vil blive bortforpagtet eller solgt til

større brug.

Støtteloft

Landbrug & Fødevarer mener ikke, at der bør indføres et støtteloft, da den direkte støtte som ud-

gangspunkt gives som betaling for landbrugssektorens levering af miljøhensyn og offentlige goder

(grøn komponent og krydsoverensstemmelse). Desuden straffer et støtteloft netop de bedrifter, som

har potentialet til at videreudvikle en moderne, innovativ og effektiv landbrugsdrift.

Fleksibilitet mellem søjlerne

Landbrug & Fødevarer er tilhænger af, at der bruges yderligere midler under landdistriktsprogrammet

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

til at finansiere såvel miljø, natur og klimamæssige tiltag som styrkelse af konkurrenceevnen, men

det skal ikke ske via overførsel af midler fra søjle I til søjle II. Den øgede bevilling under søjle II bør

findes ved, at Danmark modtager en større samlet andel af de EU-midler, der er reserveret under

landdistriktsprogrammet.

Landbrug & Fødevarer mener, at de kraftige reduktioner i søjle I bør indebære, at der ikke overføres

midler fra søjle I til søjle II. Muligheden for at flytte midler mellem søjle I og søjle II skal fjernes el-

ler alternativt begrænses mest muligt. Det er i den forbindelse helt afgørende, at de midler, der even-

tuelt kan overføres til søjle II, ledsages af krav om national medfinansiering, idet dette ifølge Land-

brug & Fødevarer indebærer en kvalitetssikring.

Tildeling af betalingsrettigheder

Kommissionen foreslår, at alle betalingsrettigheder skal tildeles på ny, uanset hvilken model enkelt-

betalingsordningen er implementeret efter i den enkelte medlemsstat. Landbrug & Fødevarer forud-

ser, at dette vil genskabe en række af de problemer, der også opstod i forbindelse med tildeling af be-

talingsrettigheder i 2005, blandt andet omkring forpagtninger. Denne problemstilling vil skærpes

yderligere som følge af den måde, hvorpå det bliver muligt at differentiere værdien af betalingsret-

tighederne på i 2014. Som Kommissionen foreslår det, vil værdien af eventuelle tillæg på betalings-

rettigheder blive fordelt på alle bedriftens arealer, uanset at tillæggene før reformen ikke var fordelt

på alle bedriftens rettigheder. Derfor kan man komme i situationer, hvor forpagtede arealer får tildelt

betalingsrettigheder med en værdi, der er væsentligt højere eller lavere end den værdi, de oprindelige

betalingsrettigheder på arealet havde. Dette er ikke hensigtsmæssigt, og der bør findes en fornuftig

løsning på problemet. Landbrug & Fødevarer understreger, at der ikke er behov for at inddrage og

genuddele betalingsrettigheder i lande som eksempelvis Danmark, hvor enkeltbetalingsordningen er

implementeret som en regional model. Eventuelle justeringer i værdien bør ske med udgangspunkt i

de nuværende betalingsrettigheder.

Grøn komponent

Landbrug & Fødevarer er grundlæggende enige i tankegangen bag den grønne komponent, hvor man

knytter en del af de direkte betalinger til krav om en særlig klima- og miljøvenlig produktion, men er

kritisk over for den måde, hvorpå Kommissionen har valgt at omsætte tankegangen i konkrete krav.

Som udgangspunkt mener Landbrug & Fødevarer, at målet skal nås gennem udformningen af en liste

med forskellige tiltag, der tager hensyn til de forskellige miljø-, klima- og naturmæssige udfordrin-

ger, som den enkelte medlemsstat og den enkelte bedrift står overfor. Hvis der imidlertid tages ud-

gangspunkt i Kommissionens forslag, mener Landbrug & Fødevarer, at der er behov for at justere

indholdet i komponenten, således at klima- og miljøindholdet øges

–

eller giver et øget incitament til

at levere dette. Der er endvidere behov for at sikre, at der rettes op på den skævhed, der er i forslaget,

hvor den grønne komponent vil ramme meget skævt fra landmand til landmand, alt afhængig af be-

driftens placering m.v. Samtidigt er det vigtigt, at den grønne komponent udformes på en måde som

hverken undergraver konkurrenceevnen eller øger landmændenes administrative omkostninger.

Landbrug & Fødevarer tilføjer, at det skal sikres, at der etableres en fornuftig baseline for den grønne

komponent, både i forhold til hele diskussionen omkring ”green by definition”, herunder brugen af

certificeringsordninger, i forhold til de støtteordninger, der ligger i EU’s landdistriktsprogram og i

forhold til krydsoverensstemmelse.

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

Landbrug & Fødevarer er bekymret for diskussionen om anvendelse af certificeringsordninger, da det

i værste fald kan betyde, at danske landmænd ikke kan få belønning for den gode miljøindsats, som

de allerede udfører (for eksempel hvad angår brug af efterafgrøder og kvælstofnormer). Hvis det i

andre medlemsstater bliver muligt at etablere certificeringsordninger, der indeholder disse eller lig-

nende krav, og hvor de certificerede landmænd på den baggrund kan leve op til den grønne kompo-

nent, kan det blive problematisk, hvis det samtidig ikke vil være muligt at etablere en lignende certi-

ficeringsordning i Danmark, hvor kravene allerede er lovkrav.

Ligeledes bør krydsoverensstemmelse ikke forhindre, at landmænd kan opfylde krav under den grøn-

ne komponent. Hvis man eksempelvis forestiller sig, at den grønne komponent bliver vedtaget i form

af en

såkaldt ”menu-model”, og at et muligt element deri bliver udarbejdelse af gødningsregnskaber,

skal dette krav kunne indføres i alle medlemsstater, uanset om der allerede er krydsoverensstemmelse

på hele eller dele af kravet i den pågældende medlemsstat.

I forhold til de konkrete krav i den grønne komponent har Landbrug & Fødevarer følgende bemærk-

ninger:

•

Afgrødevariation

Landbrug & Fødevarer finder, at definitionen af afgrøder bør sikre, at eksempelvis vinter- og vårhve-

de kategoriseres som to forskellige afgrøder. Kravet om etablering af efter- og mellemafgrøder i

Danmark er indført af miljøhensyn, der også er hovedhensynet i den grønne komponent, og på den

baggrund bør disse kategoriseres som afgrøder. For at undgå en diskriminering af kvægsektoren bør

græs (såvel omdrifts- som permanent) kunne indregnes som en af de tre afgrøder. Den nedre grænse

på 3 hektar bør hæves væsentligt, og grænsen kan eventuelt være differentieret mellem medlemssta-

terne på baggrund af den gennemsnitlige bedriftsstørrelse.

Ifølge Landbrug & Fødevarer vil forslaget

–

afhængigt af definitionen af en afgrøde

–

årligt koste

dansk landbrug op til 185 mio. kr. I forhold til den foreslåede nedre grænse på 3 hektar, så peger

Landbrug & Fødevarers analyse på, at kravet om afgrødevariation især vil ramme de mindre bedrif-

ter. På mange af disse bedrifter vil det ikke give driftsøkonomisk mening at dyrke en tredje afgrøde.

En konksekvens af forslaget vil derfor være, at mindre bedrifter vil blive presset til at forpagte eller

sælge deres jord til større bedrifter. Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at man indfører en nedre

grænse, der svarer til den gennemsnitlige størrelse af landbrugsbedrifterne (jf. bilag VI i Kommissio-

nens forslag). Det vil for Danmark betyde, at grænsen bliver på 60 hektar.

•

Miljøfokusområder

Ifølge Landbrug & Fødevarer bør det være muligt at medregne en bred liste af eksisterende land-

skabselementer som miljøfokusområder, eksempelvis 10 m randzoner langs vandløb og søer, 25 m

zoner omkring drikkevandsboringer, arealer etableret med energipil, vådområder, hegn, mergelgrave,

vildtstriber, insektvolde, barjordsstriber, brakarealer m.v. Endvidere skal det være muligt at reducere

størrelsen af den enkelte medlemsstats miljøfokusareal til mindre end 7 %, såfremt der i det pågæl-

dende land laves generelle tiltag, som påvirker miljø, natur, klima eller biodiversitet i en positiv ret-

ning. I Danmark kunne dette eksempelvis være kravet om efterafgrøder og reducerede kvælstofnor-

mer. Der skal gives mulighed for dels at overføre en forpligtelse til et areal, hvor den miljømæssige

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

effekt er større, dels at medregne MVJ-arealer m.v. som et miljøfokusområde. Det skal sikres, at den

administrative byrde og risiko for underkendelse forbundet med dette element reduceres mest muligt.

Eksempelvis skal der ikke være krav om, at landskabselementerne indtegnes på kort

–

og dermed ri-

siko for fejlindtegning. Det skal blot være muligt for landmanden at dokumentere arealernes tilstede-

værelse i en kontrolsituation.

Landbrug & Fødevarer fremhæver endvidere, at det skal sikres, at arealer, der er udpeget som et mil-

jøfokusareal også skal kunne modtage anden målrettet støtte eksempelvis i form af miljøbetinget støt-

te under det danske landdistriktsprogram. Det betyder, at hvis der eksempelvis ydes kompensation

via det danske landdistriktsprogram for dyrknings-, gødnings- og sprøjtningsfrie randzoner, så skal

disse arealer samtidigt kunne udpeges som miljøfokusarealer. Landbrug & Fødevarer henviser endvi-

dere til, at Fødevareøkonomisk Institut i deres publikation

”Landbrugets Økonomi 2011” vurderer, at

forslaget årligt vil koste dansk landbrug omkring 250 mio. kr.

•

Permanent græs

I regi af den grønne komponent bør der alene være fokus på de permanente græsarealer, der ikke om-

lægges med jævne mellemrum. Det er således også særligt på sådanne arealer, der er en høj biodiver-

sitet m.v. Græsarealer på omdriftsarealer bør således ikke medregnes.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens forslag om permanent græs risikerer at få betyde-

lige konsekvenser for jordprisen på bedrifter, der har græsarealer, der efter de nuværende regler er

defineret som permanente. Det bør derfor sikres, at permanent græs fremadrettet defineres som græs,

der ikke omlægges, eller omlægges sjældnere end hvert 5. år. Samtidigt bør det sikres, at det fortsat

er tilladt at nedpløje og retablere permanent græs. I forhold til Kommissionens krav, så bør det sikres,

at kravet gøres så fleksibelt, at forpligtelsen kan overføres til andre landmænd. Ligeledes skal det sik-

res, at landmænd ikke sanktioneres, hvis permanent græs ændrer status til et udyrket eller mere natur-

lignende areal.

Unge landmænd

Landbrug & Fødevarer er enige med Kommissionen i, at der er behov for gennem forskellige initiati-

ver at lette unge landmænds adgang til erhvervet. Umiddelbart vurderet er forslaget om en top-op

præmie til unge landmænd ikke den mest effektive metode til at sikre dette, men da det på den anden

side vil bidrage positivt til den samlede økonomi for unge, nyetablerede landmænd, bakker Landbrug

& Fødevarer derfor op om forslaget.

Koblet støtte

Grundlæggende mener Landbrug & Fødevarer, at man bør bevæge sig væk fra koblet støtte, men

Landbrug & Fødevarer anerkender samtidigt, at der kan være særligt udsatte sektorer, der vil blive så

berørt af en afkobling, at der kan være behov for at kunne koble støtten til produktionen. Det er dog

vigtigt, at dette ikke kommer i konflikt med WTO-reglerne, og at det ikke skaber unødig konkurren-

ceforvridning mellem EU’s medlemsstater.

Derfor bør muligheden for at udbetale koblet støtte be-

grænses til maksimalt 5 % af det nationale loft i alle medlemsstater.

Små landbrug

Det er som udgangspunkt positivt, at der foreslås en ordning, der gør det enklere for de små landbrug

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

at søge støtte. Dette vil også være til glæde for en række af de deltidsbrug, der findes i Danmark.

Man skal dog også være opmærksom på, at der i nogle af de øvrige medlemsstater findes rigtig man-

ge små brug, hvorfor denne regel vil betyde, at langt størstedelen af produktionen reelt undtages for

både krydsoverensstemmelse og grøn komponent. En sådan udvikling er bekymrende, idet det også

vil betyde, at disse bedrifter ikke vil have det nødvendige incitament til effektivisering, modernise-

ring og strukturudvikling.

Betalinger til ugunstigt stillede områder

Landbrug & Fødevarer bakker op om muligheden for gennem landdistriktspolitikken at støtte land-

bruget i EU i de ugunstigt stillede områder (LFA)

–

og herunder en række af de danske småøer. Man

er dog kritisk over for forslaget om som en del af søjle I-støtten at kunne give supplerende top-op

præmier til bedrifter i ugunstigt stillede områder. Det bør under alle omstændigheder sikres, at en så-

dan støtte ikke må virke konkurrenceforvridende og dermed danne grundlag for en udvidelse af pro-

duktionen. Der skal derfor i forordningen indsættes effektive bremsemekanismer, der vil kunne for-

hindring en sådan udvidelse.

Gartnerier

I relation til produktion af frugt og grøntsager m.v. på blandt andet gartnerier og planteskoler kan der

være en række særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til ikke mindst den grønne komponent.

Det bør sikres, at disse specialiserede højværdiprodukter ikke rammes af krav om afgrødevariation og

miljøfokusarealer.

Landbrug & Fødevarer bemærker endvidere vedrørende artikel 68, at det er positivt, at der gives mu-

lighed for at justere ordningerne under artikel 68, og ikke mindst vil det være positivt, hvis uforbrug-

te midler i en ordning kan overføres til en anden ordning. De nuværende regler, hvor pengene ikke

kan overføres mellem de forskellige konvolutter og hvor programmet ikke kan justeres årligt, har re-

sulteret i, at det ikke har været muligt at få et tilstrækkeligt afløb. Det er særdeles uheldigt, da pro-

grammet således ikke i fuldt omfang har bidraget gode tiltag til gavn for natur og miljø.

Landbrug & Fødevarer mener, at det fortsat udelukkende bør være uforbrugte midler, der anvendes

under artikel 68. Selvom det er positivt, at der gives bedre mulighed for justeringer, vil regelsættet

fortsat betyde, at det kan være svært at etablere gode ordninger, der kan sikre et tilstrækkeligt aftræk.

Derfor vil det være uhensigtsmæssigt at tilføre ekstra penge til artikel 68 udover de uforbrugte mid-

ler, som ikke kan anvendes andre steder. Landbrug & Fødevarer påpeger, at en opkrævning af yderli-

gere midler ud over de uforbrugte sandsynligvis vil medføre en konkurrenceforvridende situation

sammenlignet med de øvrige EU-lande, der ikke

–

eller kun i meget begrænset omfang

–

må forven-

tes at gøre brug af en sådan mulighed.

På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-

relt til de tidligere afgivne høringssvar, men understregede bekymringen for en for stor reduktion af

den direkte støtte. Landbrug & Fødevarer

støttede den såkaldte ”irske model” for intern omfordeling

af den direkte støtte, da Kommissionens forslag om intern omfordeling ville have store konsekvenser

især for de danske mælkeproducenter. Landbrug & Fødevarer understregede behovet for at sikre lige

konkurrencevilkår ved indførelse af de grønne krav, herunder særligt ved brug af ækvivalente tiltag.

Landbrug & Fødevarer støttede regionalisering i forhold til både opretholdelse af permanent græs og

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

miljøfokusområder. Landbrug & Fødevarer ville endvidere foretrække ens arealgrænser for undtagel-

ser fra de grønne krav.

På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 henholdt Landbrug & Fødevarer sig generelt til

de tidligere afgivne høringssvar. I relation til den netop indgåede aftale om den flerårige finansielle

ramme gav Landbrug & Fødevarer udtryk for bekymring over muligheden for at overføre midler fra

direkte støtte til landdistriktspolitikken. Det kan stille den danske landbrugssektor ringere end land-

brugssektorer i medlemsstater, der ikke gør brug af denne mulighed. Landbrug & Fødevarer påpege-

de ligeledes, at implementeringen af de grønne krav ikke måtte indebære, at den danske landbrugs-

sektor konkurrencemæssigt stilles ringere end andre medlemsstaters landbrugssektorer. Det blev

fremhævet, at den danske landbrugssektor allerede gør en betydelig miljøindsats. I relation til de

grønne krav blev der ydermere opfordret til, at eksempelvis integreret produktion i gartnerisektoren

kunne regnes for ækvivalent med de grønne krav.

Forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 har Landbrug & Fødevarer fremsendt

følgende høringssvar:

Landbrug & Fødevarer har noteret sig den politiske aftale, der blev indgået mellem Rådet, Europa-

Parlamentet og Kommissionen i juni 2013. Der udestår fortsat en række uklarheder, men overordnet

er linjerne for den kommende periodes landbrugspolitik nu lagt fast. At der nu foreligger en aftale, er

grundlæggende positivt, fordi et sammenbrud ville have forlænget den usikkerhed, der var for ram-

merne af den fælles landbrugspolitik.

Det generelle indtryk af aftalen, set med Landbrug & Fødevarers briller, er, at den vil føre til flere

regler og bureaukrati, risiko for øget konkurrenceforvridning samt en reduktion i den direkte støtte til

landmændene på mellem 20 og 32 % (2020 sammenlignet med 2013). Det enkeltelement, der giver

anledning til størst bekymring, er muligheden for at flytte 15 % af støtten fra søjle 1 til søjle 2 eller

vice versa. I Danmark går overvejelserne på at flytte midler fra søjle 1 til søjle 2. Konsekvensen af

dette vil være en reduktion på op til 1 mia. kr. i landmændenes bundlinje, idet midler, der flyttes til

søjle 2 (landdistriktspolitikken), skal bruges til at kompensere ekstra omkostninger eller mistet ind-

tægt. Hvis de forskellige medlemsstater anvender dette instrument forskelligt, vil det føre til en bety-

delig konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne til ugunst for dansk landbrugs konkurrence-

evne. Afslutningsvis skal det dog også noteres med tilfredshed, at det lykkes

–

blandt andet på bag-

grund af en dansk indsats

–

at mildne forslaget om intern udjævning ganske betragteligt gennem ved-

tagelsen af den såkaldte irske model. Derved friholdes i vid udstrækning ikke mindst kvæg- og mæl-

keproducenterne for de ganske voldsomme økonomiske konsekvenser, de ellers ville have været ud-

sat for.

Concord Danmark mener, at den direkte landbrugsstøtte fortsat påvirker handelsrelationerne med ud-

viklingslandene på trods af, at denne støtteform er afkoblet fra produktionen og er forenelig med ver-

denshandelsorganisationen WTO’s regler. Konkret fastholder den direkte støtte højere produktions-

niveauer i EU og dermed højere eksport og lavere import fra udviklingslandene, end det ville være

tilfældet uden støtte. Den direkte støtte gør det således mindre rentabelt at investere i udviklingslan-

denes landbrugssektorer og forhindrer en international arbejdsdeling, der befordrer udvikling af den

lokale produktion i udviklingslandene.

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

Danmarks Naturfredningsforening støtter princippet om, at medlemsstaterne kan overføre 10 % af det

nationale loft mellem søjle I og søjle II og opfordrer til, at Danmark følger dette princip i 2013. I det

omfang det er relevant for Danmark, er Danmarks Naturfredningsforening modstandere af, at der bli-

ver overført midler i modsat retning mellem søjle II og søjle I. Danmarks Naturfredningsforening

støtter princippet om capping og opfordrer til, at et eventuelt provenu ved dette tiltag overføres til

brug for initiativer under søjle II. Danmarks Naturfredningsforening støtter de tre initiativer til grøn-

ning af den fælles landbrugspolitik, men havde hellere set et katalog af virkemidler, som den enkelte

jordbruger kunne vælge imellem afhængigt af, hvad der ville føre til de største miljø-, natur- og kli-

magevinster. Med hensyn til afgrødediversificering bemærker Danmarks Naturfredningsforening, at

det ikke er tilstrækkeligt til at undgå pres i sædskiftet, men at der også skal være tale om et decideret

sædskifte, hvor afgrøderne og arealerne veksler fra år til år. Det er tvivlsomt, om dette initiativ vil

have nogen miljømæssig virkning i sin nuværende form. For så vidt angår permanente græsarealer

påpeger Danmarks Naturfredningsforening, at referenceåret skal være 2011. Ud fra forslagets tekst

gives indtryk af, at det er 2014, som er referenceåret, hvilket formentlig vil medføre, at en del land-

mænd pløjer deres vedvarende græsarealer op inden, til stor skade for natur og miljø. I forhold til

miljømæssige fokusområder, foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at det skal være muligt for

medlemsstaterne at lade de 7 % miljømæssige fokusområde være arealer, der hænger sammen på na-

tionalt niveau og ikke nødvendigvis være et minimumsareal, som den enkelte landbruger skal tage ud

af omdrift. Det vil sikre den største gevinst for naturen. De 7 % skal være added value i forhold til

den nuværende tilstand, forstået på den måde, at det skal være arealer, som pt. er i omdrift eller på

anden måde drives intensivt.

I forlængelse af møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 har Danmarks Naturfredningsfor-

ening fremsendt et skriftligt høringssvar. Danmarks Naturfredningsforening fastholder sin støtte til 7

% miljøfokusområder, og at medlemsstaterne kan implementere miljøfokusområderne gennem regio-

nale/kollektive ordninger med henblik på at opnå sammenhængende områder. Danmarks Naturfred-

ningsforening mener, at miljøfokusområderne skal være added value i forhold til eksisterende områ-

der. Danmarks Naturfredningsforening støtter, at der gives mulighed for at overføre midler fra søjle I

til søjle II, men udtrykker bekymring for muligheden for at føre midler fra søjle II til søjle I. Dan-

marks Naturfredningsforening støtter, at 30 % af den direkte støtte skal knyttes til de grønne krav.

Danmarks Naturfredningsforening støtter, at der ved målopfyldelse ved ækvivalens skal finde en

godkendelse sted fra Kommissionens side. Danmarks Naturfredningsforening mener, at områder, der

modtager betalinger i forhold til vandrammedirektivet, Natura 2000 og økologisk drift ikke skal kun-

ne indgå som ækvivalens.

DI Fødevarer mener generelt, at den fælles landbrugspolitik bør indrettes, så den lever op til målsæt-

ningerne i EU2020-strategien og aktivt bidrager til at understøtte vækst og konkurrenceevne i Euro-

pa. Den fælles landbrugspolitik skal være markedsorienteret, skabe forsyningssikkerhed og adgang til

råvarer til konkurrencedygtige priser på en ressourceeffektiv måde, der tilgodeser hensyn til miljø og

klima. DI Fødevarer mener, at den direkte landbrugsstøtte bør omlægges og udfases så en større del

af EU’s budget bliver målrettet EU’s vækststrategi.

Med hensyn til forslagets grønne komponent mener DI Fødevarer, at der stadig mangler en mere

præcis redegørelse for, hvordan dette skal udmøntes. DI Fødevarer støtter tiltag til fremme af klima-

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

og miljøvenlige dyrkningspraksisser. I forhold til den grønne komponent ser man dog en risiko for, at

forsyningssikkerheden og adgangen til råvarer kan blive ramt. Produktiviteten og produktionen kan

blive påvirket i negativ retning, alt afhængigt af, hvordan den grønne komponent udmøntes. DI Fø-

devarer vil derfor foreslå, at der foretages en impact assessment af, hvordan den grønne komponent

vil påvirke produktiviteten og produktionen, når man er kommet nærmere en konkretisering af, hvad

den grønne komponent skal indeholde.

Økologisk Landsforening har det udgangspunkt, at produktion af fødevarer skal ske på markedsvil-

kår, således at støtten udbetales for offentlige goder. For at nå så langt som muligt ad den vej, er det

Økologisk Landsforenings indstilling, at Danmark skal arbejde for størst mulig modulation fra søjle I

til søjle II. Modulerede midler skal fortsat være 100 %. EU-finansierede, hvis de anvendes i søjle II.

Økologisk Landsforening kan støtte, at Danmark derudover udvider søjle II ved at hjemtage en større

andel af landdistriktsmidlerne. Foreningen mener dog, at EU's medfinansieringsprocent til natur, mil-

jø, klima og dyrevelfærd skal sættes op til 80 %. For så vidt angår grønningskomponenterne, så er det

foreningens opfattelse, at forslaget ovenfor vedrørende maksimal modulation medfører et mindre be-

hov for at ændre de nuværende tre grønningskomponenter til en tilvalgsmenu.

I relation til det danske formandskabs forslag om, at flere landbrugere automatisk vil leve op til grøn-

ningskravene, herunder at bestemmelsen for afgrødediversificering gøres mere fleksibel mener Øko-

logisk Landsforening, at det er vigtigt at disse forslag ses i sammenhæng med et forslag om at over-

føre midler fra søjle I til søjle II. Uden denne sammenhæng er det sandsynligt, at forslagene vedrø-

rende grønningskravene udhuler hensigten med at indføre grønningskrav. Foreningen understreger

samtidigt, at midler, der er 100 % EU finansieret, når de anvendes i søjle I, fortsat skal være 100 %

EU finansieret, når de anvendes i søjle II.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-

vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-

ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge en

større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endelig lægger regerin-

gen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne om

EU’s flerårige finansielle ramme.

Regeringen vil arbejde for, at reformen bidrager til en reel og omkostningseffektiv grønning af den

direkte støtte. Regeringen vil ligeledes arbejde for øget fleksibilitet i forbindelse med overførslen af

midler mellem søjle I og II. En sådan overførsel bør samlet set ikke forøge støtten på EU-plan til

landbrugssektoren.

Regeringen finder ikke baggrund for en omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne,

da den nuværende fordeling er baseret på de samme historiske og objektive kriterier for alle med-

lemsstater. Regeringen vil lægge vægt på, at spørgsmålet om fordelingen af den direkte støtte (søjle I)

ses i sammenhæng især med spørgsmålet om fordelingen af landdistriktspolitikken (søjle II).

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

Regeringen vil arbejde for, at der fortsat sker en øget afkobling af den direkte støtte, og at medlems-

staterne frivilligt kan beslutte, hvorvidt den afkoblede støtte skal udjævnes i medlemsstaten. Regerin-

gen kan ikke støtte capping, der synes administrativt tung.

Regeringen vil arbejde for, at reformen endvidere fører til en reel forenkling af landbrugspolitikken

og begrænser de administrative omkostninger, og at en række af forslagene derfor gøres frivilli-

ge/fleksible for medlemsstaterne at implementere. Dette gælder blandt andet støtteordninger vedrø-

rende mindre landbrugere, unge landbrugere, regler vedrørende aktive landbrugere, samt hvorvidt der

skal udstedes nye betalingsrettigheder.

Regeringen støtter den politiske enighed fra rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013.

Endvidere arbejder regeringen for en hensigtsmæssig tidshorisont for implementeringen af reformen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der blev med enstemmighed opnået politisk enighed i Rådet om forslaget om direkte støtte den 24.-

25. juni 2013.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. juni 2013 forud for rådsmøde (land-

brug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013, jf. samlenotat oversendt den 12. juni 2013.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. maj forud for rådsmøde (landbrug og

fiskeri) den 13.-14. maj 2013, jf. samlenotat oversendt den 30. april 2013.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. april 2013 forud for rådsmøde (land-

brug og fiskeri) den 22. april 2013, jf. samlenotat oversendt den 11. april 2013.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2013 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013, jf. samlenotat oversendt den 7. marts 2013.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. februar 2013 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013, jf. samlenotat oversendt den 14. februar 2013.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2012 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 18.-20. december 2012, jf. samlenotat oversendt den 6. december 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. november 2012

forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012, jf. samlenotat oversendt den

15. november 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2012 forud for rådsmødet

landbrug og fiskeri den 22.-23. oktober 2012, jf. samlenotat oversendt den 9. oktober 2012.

Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

Forslaget har været forelagt folketingets Europaudvalg den 9. maj 2012 forud for rådsmøde (landbrug

og fiskeri) den 14. -15. maj, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. april 2012 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 26.

–

27. april 2012, jf. samlenotat oversendt den 12. april 2012.

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. november 2011 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. november 2011, jf. samlenotat oversendt den 3. november

2011.

Udkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober

2011.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvalt-

ning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

(”den horisontale forord-

ning”)

KOM (2011) 628, KOM (2012) 551 og KOM (2013) 226

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. juni 2013. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 forslag til forordning om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik

(”den horisontale forordning”), der vil medføre en udvi-

delse af de nuværende bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om fi-

nansiering af den fælles landbrugspolitik. Forslaget omfatter de finansielle regler for de to land-

brugsfonde samt det overordnede regelsæt for medlemsstaternes udbetalingsorganer. Hertil kommer

også regler for bedriftsrådgivning, kontrolsystemer og sanktioner samt krydsoverensstemmelse. Dis-

se regler indgik tidligere i forordningen for direkte betalinger. Kommissionen foreslår endvidere en

række stramninger i forhold til betalingsorganernes administration samt en række ændringer i regel-

sættet omkring krydsoverensstemmelse. Generelt er der i forslaget vidtgående adgang for Kommissi-

onen til, via delegerede retsakter, at gennemføre ændringer i regelsættet. Kommissionen har fremlagt

et revideret forslag, som tager højde for Kroatiens tiltrædelse til EU, der er planlagt til 1. juli 2013.

Det reviderede forslag indeholder endvidere betingelser for offentliggørelse af oplysninger om støt-

temodtagere. Kommissionen har endvidere fremlagt et yderligere forslag om overgangsbestemmel-

ser, således at en række elementer først gennemføres fra 2015. På rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 18.-19. marts 2013 blev der opnået generel indstilling om forslaget. På rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 24.-25. juni 2013 blev der med enstemmighed opnået politisk enighed om et revideret

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

mandat på forslaget om den horisontale forordning. På grundlag af det reviderede mandat indgik

Rådet efterfølgende en politisk aftale med Europa-Parlamentet og Kommissionen om forslaget. Den

formelle vedtagelse af forslaget forventes at ske i løbet af efteråret 2013. Forslaget er sat på dagsor-

denen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 med henblik på en statusredegørelse.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 628 af 12. oktober 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik.

Forslaget er modtaget i en dansk sprogudgave den 18. oktober 2011. Kommissionen har fremsat re-

videret forslag ved KOM (2012) 551 af 25. september 2012. Det reviderede forslag er modtaget i en

dansk sprogversion den 1. oktober 2012. Kommissionen har endvidere fremsat et overgangsforslag

KOM (2013) 226 af 18. april 2013. Overgangsforslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 19.

april 2013.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 med henblik på

en statusredegørelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Formål og indhold

Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

(den horisontale forordning) indeholder en udvidelse af de nuværende bestemmelser i Rådets forord-

ning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Udover fi-

nansielle regler for de to landbrugsfonde samt det overordnede regelsæt for medlemsstaternes udbeta-

lingsorganer omfatter forslaget som noget nyt også regler for bedriftsrådgivning, kontrolsystemer og

sanktioner, herunder det integrerede administrations- og kontrolsystem samt regelsættet om kryds-

overensstemmelse. De sidstnævnte områder fremgår i dag af reglerne for direkte støtte. Herudover

foreslår Kommissionen, at der skal gennemføres en række stramninger i forhold til betalingsorganer-

nes administration samt en række ændringer i regelsættet omkring krydsoverensstemmelse.

Bedriftsrådgivningsordning

Regelsættet for etablering af den obligatoriske bedriftsrådgivning foreslås overført fra forordningen

om direkte støtte til den horisontale forordning. Kommissionen foreslår, at ordningen skal gælde de

regler, der er omfattet af krydsoverensstemmelse i dag, og at rådgivningen udvides til også at omfatte

regler på områderne klimaforandringer, biodiversitet, beskyttelse af vand, notifikation af dyresyg-

domme samt innovation. Herudover foreslås grønning og rådgivning vedrørende bæredygtig økono-

misk udvikling af små landbrug omfattet af bedriftsrådgivningsordningen. Støttemodtagernes delta-

gelse i ordningen forbliver frivillig. Medlemsstaterne kan vælge at støtte brugen af bedriftsrådgivning

under landdistriktspolitikken.

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

Regulering af forhold mellem Kommissionen og udbetalingsorganerne

En nyskabelse vedrørende udbetalingsorganerne er, at Kommissionen foreslår, at den ved delegerede

retsakter fastsætter minimumskriterier for godkendelsen af udbetalingsorganerne i medlemsstaterne.

Det betyder, at Kommissionen skal fastsætte minimumskriterier for arbejdet i de udbetalende organer

for så vidt angår interne forhold, kontrolaktiviteter, information og kommunikation samt overvåg-

ningsaktiviteter. Herudover foreslår Kommissionen, at den skal fastsætte regler for udstedelse og til-

bagetrækning af udbetalingsorganernes godkendelse, overvågning af organerne samt deres eventuelle

fornyede godkendelse.

Kommissionen foreslår på flere punkter stramninger med hensyn til udbetalingsorganernes admini-

stration. Forslaget indeholder blandt andet bestemmelser vedrørende afvisning af refusion fra EU ved

for sene betalinger i forhold til de fastsatte frister og krav om tilhørende rentekompensation til støt-

temodtagerne. Med hensyn til tilbagebetalingskrav overfor støttemodtagerne som følge af uregel-

mæssigheder, der ikke er begrundet i forsømmelser fra medlemsstatens side, foreslår Kommissionen,

at betalingsorganerne selv skal afholde 100 % af udgifterne vedrørende tilbagebetalingskrav, som ik-

ke er blevet inddrevet inden for 4 år, eller 8 år såfremt tilbagebetalingen er blevet genstand for en

retssag.

En del af Kommissionens forslag er også, at det godkendende organ, som står for certificeringen af

betalingsorganets årlige regnskab, fremover skal gennemføre et udvidet antal fysiske genkontroller

hos støttemodtager med henblik på at kontrollere, om de af betalingsorganet udbetalte beløb er af-

holdt i overensstemmelse med EU regelsættet.

Kommissionen foreslår, at den procentdel, som medlemsstaterne kan beholde, når det lykkes at ind-

drive uretmæssige udbetalte beløb nedsættes fra 20 % til 10 %. En lignende justering foreslås med

hensyn til den procentdel, som medlemsstaterne må beholde af inddrevne beløb vedrørende sanktio-

ner som følge af krydsoverensstemmelse (her nedsættes procentandelen fra 25 % til 10 %).

Kommissionen foreslår ligeledes, at medlemsstaternes refusion kan suspenderes, hvis de statistikker,

som medlemsstaten skal fremsende til Kommissionen vedrørende gennemførte kontroller og resulta-

terne heraf, ikke bliver fremsendt rettidigt.

Med forslaget introducerer Kommissionen en fælles ramme for overvågning og evaluering af resulta-

terne af den fælles landbrugspolitik i sin helhed, herunder at vurdere politikkens bidrag til målene for

EU's 2020-strategi. Den fælles ramme skal omfatte direkte støtte, markedsforanstaltninger og landdi-

striktspolitikken.

Landdistriktsprogrammerne bliver finansieret af den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL). Den kommende programperiode for landdistriktsprogrammerne løber fra

2014-2020. Medlemsstaten anmelder kvartalsvist deres udgifter under landdistriktsprogrammerne til

EU, som herefter refunderer EU-andelen af medlemsstatens udgifter. Kommissionens forslag lægger

op til, at de kvartalsvise refusioner skal ske ved anvendelsen af én finansieringssats per foranstalt-

ning.

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

Kommissionen foreslår også en ensretning af udbetalingsfristerne for alle arealstøtteordninger. Det

betyder i praksis, at udbetalingsfristen for enkeltbetalingen også skal gælde for arealstøtteordningerne

under landdistriktsprogrammet. Fristen for enkeltbetalingen er 1. december

–

30. juni det følgende år.

Kommissionens forslag indeholder også en generel mulighed for at udbetale forskud på 50 % på den

direkte støtte og 75 % på arealordningerne under ELFUL.

Kontrolsystem og sanktioner

Forslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne, hvor det er passende, skal udføre alle

fysiske kontroller vedrørende landbrugsstøtte og støtte under landdistriktsprogrammet på samme tid.

Kommissionen lægger endvidere op til, at der bliver oprettet et særligt register til identifikation af

landmænd og støttemodtagere. Endelig ønsker Kommissionen i forbindelse med nedsættelser og ude-

lukkelser at anvende modellen for krydsoverensstemmelseskontrollen, hvor sanktionen skal fastlæg-

ges i forhold til overtrædelsens alvor, omfang og varighed/gentagelse.

Krydsoverensstemmelse

I forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2005 blev det vedtaget, at udbetalingen af

støtte til landbrugere sker på betingelse af, at en række krav bliver overholdt inden for miljø, sund-

hed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). I modsat fald kan støtten blive re-

duceret eller helt bortfalde. Dette kaldes i daglig tale krydsoverensstemmelse.

Kommissionen foreslår, at regelsættet vedrørende krydsoverensstemmelse bliver overført til den ho-

risontale forordning. Det foreslås, at omstruktureringsstøtte, omstillingsstøtte og grøn høst bliver om-

fattet af krydsoverensstemmelse. Modsat vil modtagere af direkte støtte, som tilmelder sig ordningen

for små landbrugere, være undtaget krydsoverensstemmelse.

Vandrammedirektivet og pesticiddirektivet ønskes også omfattet af krydsoverensstemmelse

. Kom-

missionen foreslår, at den får delegeret beføjelser til at tilføje direktivernes bestemmelser, efter at alle

medlemsstaterne har implementeret de bestemmelser, der skal være direkte gældende overfor land-

brugerne og notificeret Kommissionen om implementeringen. Medlemsstaternes implementering skal

ske senest den 1. januar 2013 for vandrammedirektivet og senest 1. januar 2014 for pesticiddirektivet.

De lovbestemte forvaltningskrav og GLM-normerne er i forslaget kategoriseret i tre områder: 1) Mil-

jø, klimaforandring og GLM, 2) Sundhed og 3) Dyrevelfærd).

I forhold til de nuværende krav vedrø-

rende GLM indeholder forslaget en række ændringer og udvidelser. Det gælder især for et nyt krav

om beskyttelse af vådområder og kulstofrige jorde inklusiv forbud mod førstegangspløjning samt for

følgende normer: Minimum plantedække, minimum jordforvaltning med henblik på at hindre jord-

erosion, bevarelse af jordens organiske indhold samt bevarelse af en lang række landskabstræk m.v.

Grundvandsdirektivet og dele af fuglebeskyttelsesdirektivet er i forslaget taget ud som lovbestemte

forvaltningskrav og flyttet til GLM-normer.

Inkluderingen af direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig

anvendelse af pesticider er allerede vedtaget. Pesticiddirektivet indbefatter en trinvis indførelse af de bestemmelser, der er

rettet mod landbrugerne.

GLM-normerne sammenskrives fra 15 frivillige og obligatoriske normer, til 8 obligatoriske normer. For de 18 lovbe-

stemte forvaltningskrav (SMR), der indgår i den nuværende rådsforordning 73/2009, indebærer forslaget, at grundvands-

direktivet lægges ind under GLM, mens 4 direktiver vedrørende henholdsvis slam, mund- og klovsyge, bekæmpelse af

visse dyresygdomme, og blue tongue er fjernet fra bilag II i forordningsforslaget.

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

Den nuværende GLM-norm om vedligeholdelse af permanente græsarealer er ikke med som en selv-

stændig norm i forslaget, men for årene 2014 og 2015 foreslår Kommissionen, at reglerne om kryds-

overensstemmelse også skal gælde for bestemmelser, der skal sikre, at arealer med permanent græs

opretholdes hos hver enkelt landbruger. Det foreslås, at Kommissionen delegeres beføjelser til at

fastsætte de nærmere regler herom, inklusiv regler for konvertering til permanent græsareal, hvis

græsandelen er faldende.

Kommissionens reviderede forslag

Den 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et revideret forslag til den horisontale forordning,

som tager højde for Kroatiens tiltrædelse, der er planlagt til at finde sted den 1. juli 2013. Ændringer-

ne vedrører datoen for anvendelsen af sanktioner i Kroatien samt forpligtelsen til at vedligeholde

permanente græsarealer i relation til krydsoverensstemmelse. Tillægget indeholder også forslag om,

at medlemsstaterne skal foretage en udvidet årlig offentliggørelse af støttemodtagerne af midler fra

landbrugsfondene i forhold til den nuværende offentliggørelse.

Offentliggørelse af samtlige støttemodtagere har tidligere været obligatorisk for medlemsstater i hen-

hold til Kommissionen forordning (EF) Nr. 259/2008 af 18. marts 2008, men som følge af EU-

domstolens afgørelser af 9. november 2010 (C-92/09 og C-93/09), der erklærede offentliggørelsen

ulovlig med hensyn til fysiske personer, er det i dag kun den støtte, der udbetales til juridiske perso-

ner (det vil sige virksomheder og selskaber m.m.), der skal offentliggøres. Kommissionen foreslår nu,

at medlemsstaterne skal offentliggøre alle modtagere af støtte under landbrugsfondene én gang årligt.

Disse data skal være tilgængelige i 2 år fra offentliggørelsestidspunktet. Offentliggørelsen skal inde-

holde personen eller virksomhedens navn, kommunen, postnummeret, modtaget beløb pr. støtteord-

ning i EU regnskabsåret samt en beskrivelse af de respektive ordninger. Som en undtagelse skal nav-

net på støttemodtager ikke offentliggøres, hvis den samlede udbetalte støtte er under

1.000 € (svaren-

de til ca. 7.500 kr.). Denne bagatelgrænse vil variere fra medlemsstat til medlemsstat, men generelt

vil det ligge imellem 500 og 1.000 € (for Cypern, Malta og Slovenien vil beløbet dog være mellem

200

– 500 €). Ifølge forslaget påhviler

det medlemsstaterne at orientere støttemodtagerne om, at disse

data vil blive offentliggjort, samt at data kan blive underlagt revision. Overordnet er formålet med of-

fentliggørelsen ifølge Kommissionen, at offentliggørelsen styrker den offentlige kontrol med anven-

delsen af fondenes midler. Offentliggørelsen er således et nyttigt tillæg til det eksisterende forvalt-

nings- og kontrolsystem. Rådets Juridiske Tjeneste har fremlagt en udtalelse om forslaget om offent-

liggørelse, hvor Rådets Juridiske Tjeneste vurderer, at det skal sikres, at forslaget er proportionalt, og

at det skal begrundes nærmere.

Kommissionens overgangsforslag

Kommissionen fremlagde den 18. april 2013 et overgangsforslag, som tager hensyn til, at forhandlin-

gerne om den samlede landbrugsreform er forsinkede. De vigtigste ændringer i forhold til det hori-

sontale forslag er:

- Reglerne for akkreditering af betalingsorganerne, Kommissionens beføjelser hertil og de over-

ordnede regler for de godkendende organer skal træde i kraft fra og med regnskabsåret 2014. Det

vil sige 16. oktober 2013.

- Det samme gælder for de bestemmelser, der styrer procedurerne for de månedlige betalinger for

Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), overholdelse af betalingsfrister, herunder

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

morarenter, nedsatte/suspenderede månedlige og mellemliggende betalinger, samt reglerne, der

styrer de formålsbestemte indtægter.

Reglerne, der omfatter bedriftsrådgivningen, krydsoverensstemmelse og det integrerede forvalt-

nings- og kontrolsystem træder i kraft pr. 1. januar 2015. Alle øvrige artikler i den horisontale

forordning træder i kraft pr. 1. januar 2014.

Overgangsforslaget forventes vedtaget under litauisk formandskab i anden halvdel af 2013.

Rådets generelle indstilling

Rådet opnåede den 18.-19. marts 2013 en generel indstilling. Følgende ændringer kan særligt frem-

hæves:

- Medlemsstaterne skal ikke betale morarenter til støttemodtagerne fra det nationale budget, hvis

betalingsfristen ikke bliver overholdt.

- Når Kommissionen skal overvåge den fælles landbrugslovgivning, skal overvågningen i videst

muligt omfang ske på grundlag af eksisterende oplysninger.

- Hvis en støttemodtager bliver opkrævet uretmæssig modtaget støtte, kan medlemsstaten tilbage-

holde 20 % af beløbet for at godtgøre omkostningerne til inddrivelsen. De resterende 80 % bliver

returneret til Kommissionen.

- Hvis tilbagebetaling af uretmæssigt modtagen støtte ikke har fundet sted senest fire år efter dato-

en for tilbagebetalingsanmodningen eller senest otte år, hvis anmodningen bliver bragt for en na-

tional domstol, bæres de finansielle konsekvenser af den manglende tilbagebetaling mellem med-

lemsstaten og Kommissionen med hver sin halvdel.

- I forhold til regelsættet for administrative sanktioner ønsker Rådet tre principper specificeret: 1)

Hvem skal sanktioneres, 2) hvilke regler skal være overtrådt og 3) hvilke sanktioner skal dem, der

bryder reglerne, pålægges.

- At minimumskriterierne for betalingsorganerne skal fastsættes ved gennemførselsretsakter i ste-

det for delegerede retsakter.

- Afvisning af Kommissionens forslag om strammere regler for udbetalende organer i tilfælde af

forsinket udbetaling, inddrivelse af uretmæssigt udbetalt støtte samt for sen indsendelse af kon-

trolstatistik.

- Indarbejdelse af en række henvisninger til øvrige igangværende forhandlinger som kan få indfly-

delse på forhandlingerne om den horisontale forordning, herunder forhandlingerne om EU’s fler-

årige finansielle ramme 2014-2020 og forhandlingerne om finansforordningen vedrørende EU's

almindelige budget.

- I forhold til finansieringen af krisereserven udestår der en afklaring af mekanismen til eventuel

tilbageførsel af uforbrugte midler.

- En begrænsning af de elementer som skal dækkes af bedriftsrådgivning til grønnings-tiltagene og

krydsoverensstemmelse.

- Fleksibilitet i muligheden for at yde forskudsudbetaling.

- Afvisning af at vandrammedirektivet og pesticiddirektivet kan indarbejdes i krydsoverensstem-

melse gennem delegerede retsakter, så det i stedet kan ske efterfølgende gennem den almindelige

lovgivningsprocedure.

- Præcisering af visse regler for god landbrugs- og miljømæssig stand, herunder er kravet om be-

skyttelse af jordens organiske indhold præciseret, således at dette kun omfatter et forbud mod af-

brænding.

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

Afvisning af kravet om beskyttelse af kulstofrige jorde på grund af en manglende definition fra

Kommissionens side.

Mulighed for at medlemsstaterne kan udsætte opdatering af deres kortmateriale med henblik på at

indarbejde elementer i det grønne krav om miljøfokusområder. Henset til at landskabstræk i nogle

medlemsstater indgår i det støtteberettigede areal og i andre medlemsstater ikke, så vil det uanset

denne forskel være muligt at medregne landskabstræk under det grønne krav om miljøfokusom-

råder.

Administrative sanktioner i relation til overtrædelser af de grønne krav vil kunne gå op til 125 %

af den grønne udbetaling. I forhold til identifikation og kontrol af markblokke blev der indført en

tolerancemargin, der bliver fastsat af Kommissionen.

Anvendelsen af en fast korrektionssats (flat-rate) bliver begrænset.

Rådets politiske enighed af den 24.-25. juni 2013

På rådsmødet den 24.-25. juni 2013 blev der med enstemmighed opnået politisk enighed om forslaget

om den horisontale forordning. Dermed kunne det irske formandskab på grundlag af det reviderede

forhandlingsmandat forhandle en politisk aftale på plads med Europa-Parlamentet og Kommissionen

den 26. juni 2013.

Hovedelementerne omfatter blandt andet, at medlemsstaterne ikke skal betale morarenter til støtte-

modtagerne fra det nationale budget, hvis betalingsfristen ikke bliver overholdt. Medlemsstaterne kan

fortsat beholde 20 % og Kommissionen 80 % af et beløb, der bliver opkrævet hos en støttemodtager,

der har fået uretmæssig støtte. En lignende bestemmelse i forhold til den procentdel, som medlems-

staterne må beholde af inddrevne beløb ved sanktioner på krydsoverensstemmelse, blev også fast-

holdt på 25 %. Betalingsorganerne skal ikke afholde 100 % af udgifterne, når et krav om tilbagebeta-

ling, rejst mod en støttemodtager, ikke er blevet inddrevet inden for 4 eller 8 år. I stedet blev den nu-

værende bestemmelse fastholdt, således at beløbet bliver delt lige mellem medlemsstaten og Kom-

missionen. Hvis medlemsstaterne ikke har sendt fornøden kontrolstatistik til Kommissionen senest 6

måneder efter en fastsat frist, kan Kommissionen permanent suspendere op til 1,5 % af medlemssta-

ternes månedlige betalinger.

Der vil fremover være offentliggørelse af alle støttemodtagere, som modtager over 1.250 € (ca. 9375

kr.) om året. Beslutninger vedrørende finansiel disciplin skal ske ved den almindelige lovgivnings-

procedure mellem Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til Traktatens artikel 43, stk. 2. Finansie-

ringen af krisereserven for landbrugssektoren, som udgør 400 mio. € årligt (2011 priser)

(ca. 3 mia.

kr.), sker ved hjælp af finansiel disciplin, det vil sige en lineær reduktion af den direkte støtte over

2.000 €

(ca. 15.000 kr.). Uforbrugte midler fra krisereserven år N-1 udbetales til støttemodtagere af

direkte støtte år N. Herved opnås en forenkling og betalingsorganerne skal alene håndtere en popula-

tion af støttemodtagere årligt.

I forhold til sanktioner af den grønne betaling blev det fastlagt, at sanktionen skal indfases til at kun-

ne gå 25 % over den grønne betaling. Der var enighed om, at vandrammedirektivet og pesticiddirek-

tivet samt beskyttelse af vådområder og kulstofrige arealer på nuværende tidspunkt ikke skal indgå i

krydsoverensstemmelse. Der var endvidere enighed om at sikre forenkling på en række mindre punk-

ter i forhold til tolerancemargin indenfor markblokke og i forhold til registreringen af elementer i

miljøfokusområder udenfor det støtteberettigede areal i markbloksystemet (LPIS).

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. juli med henblik på en

statusredegørelse.

Udtalelser

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der

er ledende udvalg. Landbrugsudvalget vedtog et samlet sæt ændringsforslag den 23.-24. januar 2013.

Ændringsforslagene blev herefter forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling den 13. marts 2013.

Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder blandt andet følgende hovedelementer:

Opbakning til Kommissionens krav om, at det godkendende organ skal foretage et udvidet antal

fysiske genkontroller i forbindelse med den årlige kontrol af betalingsorganernes regnskab.

Europa-Parlamentet ønsker at blive inddraget i beslutningsproceduren om finansiel disciplin (re-

duktion) i forhold til den direkte støtte.

For så vidt angår delegerede retsakter ønsker udvalget generelt en øget anvendelse af disse, og

dermed færre gennemførelsesretsakter. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter bliver dog

kun tillagt Kommissionen i en periode på fem år.

I relation til sanktioner lægges der op til, at grønning skal være en separat betaling fra basisord-

ningen, underforstået at sanktion af grønning ikke skal påvirke grundbetalingsordningen.

Europa-Parlamentet ønsker at undgå, at der indføres nye overvågnings- og sanktionssystemer i

forbindelse med de grønne krav.

Vedrørende bedriftsrådgivning udvider udvalget den obligatoriske dækning af ordningen, til også

at omfatte rådgivning om bæredygtig udvikling i relation til økonomiske aktiviteter i overens-

stemmelse med tiltag under landdistriktsprogrammet.

Europa-Parlamentet foreslår ligeledes, at medlemsstaterne får mulighed for at udbetale forskud

efter, at de administrative kontroller er gennemført. Det vil sige, at de fysiske kontroller ikke be-

høver være gennemført. Ligesom der indføres mulighed for forskud før 16. oktober i ekstraordi-

nære tilfælde.

Det bliver endvidere foreslået, at medlemsstaterne kan indføre et advarselssystem i tilfælde af ik-

ke-grove førstegangsovertrædelser af krydsoverensstemmelsesreglerne.

Det foreslås også, at vandrammedirektivet og pesticiddirektivet ikke omfattes af krydsoverens-

stemmelse.

Europa-Parlamentet foreslår, at en række krav under krydsoverensstemmelse fjernes, herunder

hormondirektivet, identifikation og registrering af husdyr samt bekæmpelse af BSE samt en ræk-

ke GLM-krav vedrørende minimum plantedække, minimum jordforvaltning med henblik på at

hindre jorderosion, beskyttelse af vådområder og kulstofrige jorde samt grundvandsdirektivet.

Europa-Parlamentet udvider krydsoverensstemmelse med et nyt GLM krav om bekæmpelse af

antimikrobiel resistens (AMR).

Det bliver fastholdt, at hvis medlemsstaterne ikke udbetaler landbrugsstøtten rettidigt til støtte-

modtagerne skal disse modtage morarenter fra det nationale budget. Dette gælder dog ikke, når

betalingsforsinkelsen ikke skyldes medlemsstaten.

Europa-Parlamentet fastholder, at den procentdel, som medlemsstaterne kan beholde, når det lyk-

kes at inddrive uretmæssige udbetalte beløb fortsat skal være 20 %.

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

Det bliver generelt støttet, at medlemsstaternes refusion kan suspenderes, hvis de statistikker, som

skal fremsendes til Kommissionen vedrørende gennemførte kontroller og resultaterne heraf ikke

bliver fremsendt rettidigt.

Kommissionens overvågning af den fælles landbrugslovgivning skal i videst muligt omfang ske

på grundlag af eksisterende oplysninger, for eksempel Eurostat og Informationsnettet for Land-

økonomisk Bogføring.

Hvis tilbagebetaling af uretmæssig modtaget støtte ikke har fundet sted senest fire år efter datoen

for tilbagebetalingsanmodningen eller senest otte år, hvis anmodningen bliver bragt for en natio-

nal domstol, bæres de finansielle konsekvenser af medlemsstaten.

Europa-Parlamentet støtter offentliggørelse af støtte ydet til modtagerne.

Europa-Parlamentet forventes at stemme om den endelige aftale i form af juridiske tekster i løbet af

efteråret 2013.

Konsekvenser

Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

ventes at have både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekven-

ser, konsekvenser

for udmøntningen af EU’s budget samt konsekvenser for miljøet og beskyttelses-

niveauet. Det fulde omfang af konsekvenserne kendes endnu ikke, men der kan gøres en række over-

ordnede antagelser.

Reformforslagene indebærer øgede krav til de udbetalende organer, som forventes at resultere i høje-

re udgifter til IT og administration. Fødevareministeriet skønner, at Kommissionens fremsatte obliga-

toriske reformtiltag vil medføre implementeringsudgifter, primært på IT området, i perioden 2013-14

på mellem 162 og 187 mio. kr. Efterfølgende estimeres driftsudgifterne fra 2014, primært pga. den

øgede sagsbehandling, at udgøre mellem 140 og 162 mio. kr. årligt, som følge af reformen. Set i lyset

af forhandlingssituationen på nuværende tidspunkt er den klare forventning, at en endelig reform vil

medføre færre administrative merudgifter, end det er blevet anslået for Kommissionens oprindelige

forslag. Nye elementer, som har væsentlige administrative konsekvenser i det horisontale forslag, er

blandt andet harmonisering af betalingsfrister, rentekompensation, ændring af reglerne vedrørende

inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb, nye GLM krav, inkludering af vandrammedirektivet og

pesticiddirektivet i krydsoverensstemmelse, nye krav til det godkendende organs revision af beta-

lingsorganet og øget kompleksitet i forhold til sanktionsberegninger. De nye GLM-regler vil indebæ-

re, at myndighederne skal opbygge nye registre og indføre nye elementer i kontrollen. Kravet om be-

varelse af jordens organiske indhold vil sandsynligvis føre til forøget ressourceforbrug til administra-

tion og kontrol, da medlemsstaterne ved gennemførelsen af dette krav skal analysere og dokumentere

om et instrument, som for eksempel forbud mod afbrænding af stubbe, er egnet til at bevare jordens

organiske indhold. Forslaget om at lade krydsoverensstemmelse omfatte vandrammedirektivet ventes

at forøge ressourceforbruget til kontrol og administration.

Ændringerne af GLM-reglerne samt inkludering af vandrammedirektivet vil antageligvis have betyd-

ning for erhvervet, men de præcise konsekvenser kan endnu ikke kvantificeres. De begrænsninger el-

ler foranstaltninger, som landbrugerne kan blive pålagt at foretage som led i vandrammedirektivet, er

individuelle for hver enkelt landbruger. Dette kan gøre det vanskeligt at etablere en nogenlunde ens-

artet og proportional bedømmelse af overtrædelser.

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

Ændringen af reglerne, der er omfattet krydsoverensstemmelse, vil formentlig få indflydelse på mil-

jøet. Det præcise omfang heraf kendes endnu ikke.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug). Der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer bemærkede overordnet på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober

2011, at de nye tiltag ikke bidrager til at gøre landbrugspolitikken mere veldefineret og skarp.

Tværtimod lader den til at blive mere indviklet. Der er et stort behov for forenkling. Hvad angår be-

driftsrådgivning bør det være op til de enkelte medlemsstater, om de vil indføre noget sådant i regi af

landdistriktsprogrammerne.

Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-

ger:

Landbrug & Fødevarer bemærker med hensyn til krydsoverensstemmelse og GLM, at der ikke er tale

om en reel forenkling. Selvom der fjernes en række krydsoverensstemmelseskrav, overføres den del

af disse krav i stedet som en række udvidede GLM-krav. Derfor er det reelt kun ganske få krav, der

fjernes. Derudover udvides GLM-kravene særligt med et nyt krav om beskyttelse af vådområder og

kulstofrige jorder (blandt andet pløjeforbud). Desuden ligger der muligvis en udvidelse i kravene om

minimum plantedække, minimum jordforvaltning (jorderosion), bevarelse af jordens organiske ind-

hold, landskabselementer m.v. Derudover vil vandrammedirektivet og pesticiddirektivet blive omfat-

tet af krydsoverensstemmelse, når disse er blevet implementeret i medlemsstaterne. Landbrug & Fø-

devarer finder, at det samlet set ligner det en opstramning af det eksisterende system, hvilket man

finder højest uhensigtsmæssigt. Landbrug & Fødevarer mener, at det er vigtigt at skabe et slankere og

mere målrettet system for krydsoverensstemmelse, som er mere enkelt for landmanden at håndtere,

og som er lettere for myndighederne at administrere. Derudover er det vigtigt at fokusere på at skabe

mere proportionalitet i den måde, hvorpå man vurderer overtrædelser. Procentvise støttenedsættelser

er ikke proportionale.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at det er vigtigt, at GLM-kravene er udformet på en måde, som un-

derstøtter en miljø- og klimarigtig landbrugsproduktion, men som ikke lægger hindringer i vejen for

udviklingen af en konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Det er endnu svært at vurdere helt kon-

kret, hvad der ligger i de nye og udvidede GLM-krav, da det er op til de enkelte medlemsstater at de-

finere de nationale GLM-krav. Dog er der en række konkrete spørgsmål, som det er vigtigt at forhol-

de sig til allerede på nuværende tidspunkt. Hvordan defineres eksempelvis vådområder og kulstofrige

jorder

–

og hvordan defineres græsarealer i den sammenhæng? Alt efter hvordan disse arealer define-

res, kan det give alvorlige problemer i Danmark, hvor eksempelvis mange lavbundsarealer opdyrkes.

Idet EU er ved at udarbejde en strategi for bekæmpelse af invasive arter, mener Landbrug & Fødeva-

rer ikke, at en sådan strategi bør foregribes ved at udvide et GLM-krav til også at omfatte bekæmpel-

se af invasive arter og skadedyr.

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

Samlet set er Landbrug & Fødevarer ikke begejstret for Kommissionens forslag til en opstramning af

krydsoverensstemmelsessystemet. I stedet bør der arbejdes for en signifikant forenkling af systemet,

så det bliver slankere, mere proportionalt og indeholder mere simple og målrettede krav, som er lette-

re at administrere og lettere for landmanden at håndtere.

For så vidt angår bedriftsrådgivningsordning, finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at systemet

forbliver frivilligt at deltage i for den enkelte landmand, sådan som Kommissionen lægger op til.

Landbrug & Fødevarer mener endvidere, at det er vigtigt, at systemet udvides til at omfatte en mere

helhedsorienteret rådgivning for landmanden.

Landbrug & Fødevarer bemærker supplerende, at det er vigtigt at skabe rammerne for en effektiv og

målrettet kontrol ude hos landmanden. Dette kan gøres dels ved at fokusere på at minimere den fysi-

ske kontrolprocent, dels ved at fokusere på, at så mange typer af kontroller som muligt samordnes, så

landmanden ikke oplever et stort antal kontrolbesøg fra den samme myndighed. Landbrug & Fødeva-

rer finder, at krydsoverensstemmelse bør begrænses til kun at gælde for den såkaldte grundbetalings-

ordning i søjle I. Endvidere gør Landbrug & Fødevarer opmærksom på, at de overgangsforanstaltnin-

ger, der foreslås indført vedrørende permanente græsarealer for årene 2014 og 2015 justeres og æn-

dres for det tilfælde, at der sker ændringer i definitionen af permanent græs.

Landbrug & Fødevarer præciserer, at det er vigtigt, at bedriftsrådgivningssystemet også kan omfatte

en mere helhedsorienteret rådgivning for landmanden. Ikke mindst er det vigtigt, at der er tilskuds-

muligheder til en mere helhedsorienteret rådgivning under landdistriktsprogrammet. Dog bør det kun

være obligatorisk for medlemslandene at indføre et system, der omfatter krydsoverensstemmelse og

de nye krav i den grønne komponent.

Derudover gav udviklingen under det danske formandskab anledning til følgende supplerende be-

mærkninger:

Rentekompensation

Det er vigtigt at holde fast i Kommissionens forslag om rentekompensation ved for sene betalinger,

da det vil stille myndighederne og støttemodtagere (ikke mindst landmænd) mere lige. Danske land-

mænd og virksomheder bliver generelt mødt med krav om rentekompensation ved for sen indbeta-

ling. Kommissionens forslag bør derfor ikke afvises.

Lempelse af krav om indtegning af landskabselementer

Landbrug & Fødevarer støtter fuldt ud op om at lempe kravet til indtegning af landskabselementer på

markkort, således at disse kun indikeres i ansøgningsskemaet. Dette vil være en væsentlig administra-

tiv forenkling for både for landmænd og for myndigheder, og vil være med til at afhjælpe nogle af de

udfordringer man sandsynligvis vil stå med i Danmark i forhold til implementeringen af de kommen-

de regler omkring den grønne komponent.

Sanktioner for grøn komponent

Det er glædeligt, at der blandt medlemsstaterne er et udbredt ønske om, at sanktioner for manglende

overholdelse af kravene i den grønne komponent skal begrænses til at kun at påvirke den betaling,

der går direkte til den grønne komponent.

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

Opstramning af krydsoverensstemmelseskrav

Som Landbrug & Fødevarer tidligere har nævnt, er det højest uhensigtsmæssigt, at det nuværende sy-

stem for krydsoverensstemmelse og GLM tilsyneladende foreslås opstrammet. Det er helt centralt, at

der skabes et slankere og mere målrettet system for krydsoverensstemmelse. Derfor bør hverken

vandrammedirektivet eller pesticiddirektivet inkluderes i krydsoverensstemmelse fremadrettet. Lige-

ledes er det vigtigt, at de foreslåede justerede GLM-krav, eksempelvis vedr. jordens organiske ind-

hold og beskyttelse af kulstofrige, ikke indeholder unødige skærpelser, men derimod begrænses til et

absolut minimum.

På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-

relt til de tidligere afgivne høringssvar, og understregede betydningen af at sikre proportionalitet ved

sanktioner for eksempel i form af et fast loft for sanktionens størrelse. Landbrug & Fødevarer ønske-

de ikke, at vandrammedirektivet eller pesticiddirektivet indgik i krydsoverensstemmelse, men ønske-

de derimod, at kravene under krydsoverensstemmelse blev forenklet og reduceret. Landbrug & Føde-

varer støttede generelt offentliggørelse af støttemodtagere.

På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 henholdt Landbrug & Fødevarer sig generelt til

de tidligere afgivne høringssvar. Betydningen af forenkling blev således understreget

–

især med

hensyn til krydsoverensstemmelse. I relation til sanktioner for overtrædelse af de grønne krav blev

det fremført, at en sanktion på 30 % af den direkte støtte må anses for at være en reel sanktion. Der-

for skulle sanktionen ikke gå udover den grønne betaling. Dette begrundes med, at udgifterne til gen-

nemførelse af de grønne krav i reglen vil være mindre end dette beløb.

I forlængelse af møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 har Danmarks Naturfredningsfor-

ening fremsendt et skriftligt høringssvar. Danmarks Naturfredningsforening er imod Europa-

Parlamentets ændringsforslag om at reducere omfanget af krydsoverensstemmelse. Danmarks Natur-

fredningsforening finder endvidere, at vandrammedirektivet og pesticiddirektivet bør omfattes af

krydsoverensstemmelse. Beskyttelse af kulstofrige jorde bør efter Danmarks Naturfredningsforenings

vurdering fortsat indgå i krydsoverensstemmelse. Danmarks Naturfredningsforening mener, at sank-

tionerne for manglende opfyldelse af de grønne krav til den direkte støtte skal være minimum 50 %

eller højere, så der gives en reel tilskyndelse til at overholde reglerne.

Økologisk Landsforening kan i princippet bakke op om rationalet for krydsoverensstemmelse. For-

eningen oplever dog, at der er et stort behov for at justere krydsoverensstemmelseskravet, således at

tilbagebetalingskrav udløst af overtrædelser i husdyrproduktionen sættes i forhold til husdyrprodukti-

onens relative størrelse sammenholdt med arealet. De nuværende krav medfører, at det er økonomisk

risikabelt at have et husdyrhold på bedrifter med store arealtilliggender, da tilbagebetalingskravet ud-

gør en procentdel af arealstøtten. Foreningen er i øvrigt usikker på indholdet i oplægget fra Kommis-

sionen til ændring af krydsoverensstemmelseskravet. Foreningen kan ikke læse sig til, om det alene

foreslås at grønningskomponenterne også omfattes af krydsoverensstemmelseskrav, eller om der

lægges op til at alle tilskudsordninger til natur, miljø og klima i søjle II skal omfattes af krydsover-

ensstemmelse. Økologisk Landsforening vil gerne advare mod, at frivillige natur-, miljø- og klimatil-

skud omfattes af krydsoverensstemmelse. Det vil være en alvorlig barriere for trækket på disse ord-

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

ninger. Foreningen mener også, at det skal overvejes nærmere om grønningskomponenterne egner sig

til at bliver omfattet af krydsoverensstemmelse.

Foreningen efterspørger, at der gøres tiltag til at krydsoverensstemmelseskrav på husdyrområdet til-

passes, så den økonomiske konsekvens sættes i forhold til husdyrproduktionens relative størrelse

sammenholdt med landbrugsarealet, så små husdyrproduktioner ikke udløser uforholdsmæssigt høje

tilbagebetalingskrav på bedrifter med store arealer. Økologisk Landsforening fremhæver, at forenin-

gen læser oplægget således, at der er risiko for, at den nuværende støtte til ekstensivt landbrug i en

fremtidig ordning omfattes af krydsoverensstemmelseskrav. Foreningen mener, det vil være meget

begrænsende for søgningen på ordningen. Krydsoverensstemmelsesreglerne indebærer, at overtræ-

delse af krydsoverensstemmelseskrav udgør en stor økonomisk risiko for landbrugerne. Det bør der-

for kun være de obligatoriske regler, der er omfattet af krydsoverensstemmelse, det skal ikke være

frivillige ordninger. Det skal i den forbindelse også stå klart, at uanset, at økologi anses for at leve op

til grønningskravene, så skal økologi ikke underlægges krydsoverensstemmelsesregler.

Concord Danmark mener, at der bør inkluderes en ekstern dimension i de fremlagte overvågnings- og

evalueringsmålsætninger, der overvåger den fælles landbrugspolitiks indvirkning på fødevaresikker-

hed og -produktion i udviklingslande i overensstemmelse med Lissabon-traktaten, TEUF artikel 208.

Evalueringssystemet som foreslået af Kommissionen i forordningen om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik har tre målsætninger: a) holdbar fødevareproduktion, b)

bæredygtig forvaltning af naturressourcer og c) balanceret områdeudvikling. En fjerde målsætning,

der overvåger landbrugspolitikkens eksterne indvirkning på EU’s udviklingspolitiske forpligtelser

samt udviklingslandenes fødevareproduktionskapacitet, småbønders indkomstgrundlag og den øko-

nomiske og fysiske adgang til land i udviklingslande med udgangspunkt i princippet om retten til

mad bør tilføjes.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-

vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-

ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge en

større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endvidere lægger rege-

ringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne om

EU’s flerårige finansielle ramme. Regeringen vil arbejde for at sikre en sund forvaltning af EU’s

midler og samtidig søge at sikre en enkel administration. Således bør omkostningerne til administra-

tion og kontrol være proportionale med den risiko som fondene eventuelt kan udsættes for. Regerin-

gen er enig i princippet bag krydsoverensstemmelse og GLM og lægger vægt på, at producenter og

myndigheder ikke pålægges uforholdsmæssigt store administrative byrder. Regeringen støtter større

åbenhed omkring de midler, der udbetales fra landbrugsfondene.

Regeringen støtter den politiske enighed fra rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013,

og regeringen arbejder for en hensigtsmæssig tidshorisont for implementeringen af reformen.

Rådsmøde nr. 3253 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-13

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der blev med enstemmighed opnået politisk enighed i Rådet om forslaget om den horisontale forord-

ning den 24.-25. juni 2013.