Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3254 - udenrigsanl. Bilag 3
Offentligt
1271074_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
FORSVARSMINISTERIET
EUK j.nr. 400.A.5-0-0.
Den 29. juli 2013
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 22. juli 2013
REDEGØRELSE
1. Menneskerettigheder
Rådet havde en kort menneskerettighedsdrøftelse i anledning af et-året for EU’s menneskeret-
tighedspakke, der blev vedtaget i juni 2012 under dansk formandskab. Der blev givet fuld op-
bakning til den fortsatte implementering af pakken og til den særlige rapportør for menneske-
rettigheder, Stavros Lambrinidis. Drøftelsen fokuserede især på de stigende problemer i man-
ge tredjelande for menneskerettighedsaktivister og ngo’er. Herudover fremhævedes bl.a. EU’s
menneskerettighedsdialoger, menneskerettigheder i bekæmpelsen af terrorisme, indsatsen
mod dødsstraf, LGBT-rettigheder og sammenhængen mellem EU’s eksterne menneskeret-
tighedspolitik og henholdsvis den interne menneskerettighedssituation og andre eksterne poli-
tikker, bl.a. EU-bistanden. EU-borgernes ret til databeskyttelse og privatlivets fred i lyset af
den stigende elektroniske overvågning blev kort berørt. Der blev vedtaget rådskonklusioner
2. Sydlige naboer (Syrien og Egypten)
Drøftelsen om
Syrien
tog udgangspunkt i udenrigsrepræsentant Ashtons udlægning af såvel
den humanitære som den politiske udvikling. Den efterfølgende diskussion afslørede fortsat
opbakning blandt medlemslandene til en Geneve II-konference, der skal bringe konfliktens
parter til forhandlingsbordet med henblik på at fastsætte rammerne for en transitionsfase.
Derudover drøftedes den stadig mere tilspidsede humanitære situation, der har haft betydelige
konsekvenser for Syriens nabolande, samt mulighederne for en mere sammentænkt Syrien-
indsats, der skal skabe mere synergi mellem det humanitære arbejde og den politiske indsats.
Der var en drøftelse af situationen i
Egypten,
der viste bred støtte til udenrigsrepræsentant
Ashtons besøg i Cairo samt til en balanceret og fremadrettet tilgang. Der var enighed om vig-
tigheden af at finde en demokratisk vej frem, herunder bl.a. ved afholdelse af valg samt gen-
nemførelse af en inkluderende politisk proces. EU var parat til at hjælpe i den svære proces.
Der blev vedtaget rådskonklusioner.
3. Mellemøsten
I lyset af offentliggørelsen den 19. juli af den amerikanske udenrigsminister John Kerry af, at
der var opnået et grundlag for at indlede forhandlinger mellem parterne om en fredsløsning,
havde udenrigsministrene alene en kort drøftelse af punktet. Der var fuld opbakning til, at
EU skulle støtte op om de forestående vanskelige forhandlinger. Ministrene vedtog rådskon-
klusioner, der understreger dette.
4. De Store Søers Område/DRC
Der blev vedtaget rådskonklusioner om vigtigheden af en fælles, strategisk EU-tilgang til De
Store Søers Område tilpasset FN’s ”Ramme for fred, sikkerhed og udvikling for Den Demo-
kratiske Republik Congo og regionen”.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1271074_0002.png
2
5. Somalia
Der var enighed om, at konferencen om ”New Deal” den 16. september i Bryssel må ses som
en tilskyndelse til at fremme forsoningen og den politiske proces og at det var vigtigt, at cen-
tralregeringen i Mogadishu arbejder konstruktivt sammen med regionerne. Udkommet af kon-
ferencen vil blive en grovskitse til en udviklingsplan med fokus på sikkerhed og retsvæsen, der
er den føderale regerings første og største prioritet. Der blev vedtaget rådskonklusioner.
6. Libanon
Rådet drøftede forslaget om at anføre Hizbollahs militære gren på EU’s terrorliste. Der blev
opnået enighed om forslaget. Beslutningen om af designere Hizbollahs militære gren som en
terrororganisation suppleredes af en rådserklæring, der anfører, at beslutningen ikke forhin-
drer hverken EU eller medlemslandene i at føre dialog med alle politiske partier i Libanon, og
at beslutningen heller ikke får indflydelse på legitime finansielle overførsler til Libanon samt
muligheden for at yde humanitær støtte.
7. Vand og sikkerhed
Udenrigsrepræsentant Ashton præsenterede kort resultaterne af den gennemførte kortlægning
af EU’s og medlemsstaternes generelle og projektbaserede aktiviteter relateret til vand. I kort-
lægningen havde man stillet særligt skarpt på regionale sammenhænge, da vandressourcer ofte
er transnationale. Ashton fremhævede i den forbindelse Nilen og Centralasien som områder,
hvor vandsituationen er særligt presserende. Rådet vedtog konklusioner, der indeholder en
række politikanbefalinger for et fremtidigt EU-vanddiplomati, herunder at det konstruktivt
skal bidrage til at forebygge konflikt og sikre en bæredygtig adgang til vandressourcer.
8. Myanmar/Burma
Udenrigsrepræsentant Ashton mindede om rådsbeslutningen vedr. Myanmar/Burma truffet i
april 2013, hvor man var blevet enige om at støtte transitionen i Myanmar/Burma, og frem-
hævede, at landet var godt på vej i reformprocessen, selvom der stadig var mange udfordrin-
ger - ikke mindst i Rakhine-regionen. Rådet vedtog rådskonklusioner vedr. EU’s prioriteter og
engagement i Myanmar/Burma til støtte for landets fortsatte demokrati- og reformproces
frem mod valget i 2015.
9. Østligt Partnerskab
Der var en kort drøftelse af EU's Østlige Partnerskab som forberedelse til det efterfølgende
udenrigsministermøde samme dag med partnerlandene. Fokus var på forventningerne til det
kommende topmøde i Vilnius i november 2013.
10. Sudan/Sydsudan
Punktet blev vedtaget uden debat.
11. Mali
Drøftelsen fokuserede ud over det forestående præsidentvalg den 28. juli 2013 på perioden
efter valget, hvor der var enighed om behovet for fortsat støtte fra EU's side. Der blev vedta-
get rådskonklusioner.