Europaudvalget 2013-14
Det Europæiske Råd 24-25/10-13 Bilag 3
Offentligt
1284663_0001.png
EU’s udfordring på det digitale
område
Bidrag fra Kommissionen
til Det Europæiske Råds møde
den 24.- 25. oktober 2013
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1284663_0002.png
B
IDRAG FRA
K
OMMISSION TIL DET
E
UROPÆISKE
R
ÅDS MØDE
OM DEN DIGITALE ØKONOMI
,
OKTOBER
2013
Moderne elektronisk kommunikation og onlinetjenester, herunder e-forvaltning, er en vigtig
drivkraft for forandringer for vores økonomier og samfund. De bidrager til at fremme vækst og
beskæftigelse, produktivitet, besparelser i de offentlige udgifter og forbrugernes velfærd, og de
giver nye muligheder for personlig udfoldelse. De udgør også vigtige økonomiske sektorer i sig
selv. Den digitale økonomi kan hjælpe EU's virksomheder til at vokse, skabe infrastrukturer for
morgendagens virksomheder og stimulere væksten i nystartede virksomheder.
Selv i tider med høj arbejdsløshed skaber internettet fem nye arbejdspladser for hver anden
arbejdsplads, der går tabt.
1
Europa vil kunne øge sit BNP med 4 % frem til 2020 ved at fremme
en hurtig udvikling af det digitale indre marked, og de offentlige myndigheder vil kunne opnå
omkostningsbesparelser på 15-20 % ved at gå over til e-forvaltning
2
.
Det indre marked og den digitale økonomi styrker hinanden. Det er meget lettere at købe varer
og tjenesteydelser online – men det er også lettere at få øje på, hvor det indre marked ikke
fungerer, og lettere at se, hvilke omkostninger der er forbundet med et opsplittet marked.
Europas telekommunikationsmarked fungerer ikke, som det burde. I modsætning til EU har USA
og Kina hver ét samlet telekommunikationsmarked på henholdsvis 315 og 1350 millioner
kunder med 3 eller 4 operatører, der handler inden for en fælles ramme. Europas
telekommunikationsmarkeder er derimod stadig opdelt langs de nationale grænser. Europæiske
virksomheder er ikke med blandt de førende på internettet. Det er ikke-europæiske
internetplatforme som Google, Apple, Amazon og Baidu, der fører an i internetøkonomien, og
de er også blandt de største virksomheder i verden.
Europa har tidligere været førende og har en række globale virksomheder inden for
informations- og kommunikationsteknologi (ikt). Der er sket innovation på områder som
systemer til sundhedssektoren, teknologier til intelligent byudvikling, elektroniske offentlige
tjenester og åbne data. Europa har et stort potentiale for at styrke den økonomiske vækst og
konkurrenceevne, men er nu ved at sakke bagud i forhold til andre førende kræfter i verden på
dette område. Derfor er der et akut behov for en resolut indsats, så der igen kan komme gang i
denne særdeles vigtige sektor.
På forårstopmødet i år fremhævede Det Europæiske Råd det digitale indre markeds betydning
for vækst, og det opfordrede Kommissionen til at foreslå konkrete foranstaltninger med henblik
på at skabe et digitalt indre marked så hurtigt som muligt. For at dette kan blive en realitet, er
det
nødvendigt, at der vedtages lovforanstaltninger,
inden det nuværende parlaments mandat
udløber. Kommissionen har fremsat forslag om en forordning, der skal fjerne mange af
hindringerne for det indre marked for telekommunikation. En række andre lovforslag, der
direkte vedrører den digitale økonomi — fra onlinebetalingstjenester til databeskyttelsesregler
— afventer også lovgivernes afgørelse. Disse forslag er anført i
bilaget
til denne tekst. Det
overordnede formål med forslagene er at rette op på bestemte mangler på det digitale indre
marked, som skitseret i det følgende.
1
2
"Internet Matters", McKinsey 2011.
"Public Services Online", benchmarkrapport om e-forvaltning udarbejdet for Europa-Kommissionen, ISBN 978-92-79-29949-0.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1284663_0003.png
1. Fremme af udbredelsen af e-handel og e-tjenester
EU's mere langsigtede mål er at sikre, at virksomhederne og forbrugerne kan købe og sælge på
internettet ligesom på deres lokale markeder, og at alle tjenester, oplysninger, administrative
formaliteter og kreativt indhold er tilgængelige online. Onlinetjenesternes potentiale bør
udnyttes fuldt ud i bestræbelserne på at nå Europa 2020-målene.
E-handel
E-handelen er i hurtig vækst i visse medlemsstater. I gennemsnit voksede den med 20 %, målt
efter værdi, i perioden 2011-2012
3
. Men e-handel på tværs af grænserne er fortsat
underudviklet i EU. Mens 45 % af forbrugerne købte ind online i 2012, handlede kun 11 % over
grænserne.
4
Dette bliver en stadig større hindring for udviklingen af det indre marked som
helhed, efterhånden som økonomien bliver mere afhængig af internettet. For SMV’er er e-
handel en lejlighed til at udvide aktiviteterne ud over de regionale og nationale grænser, men
det øger også udfordringerne og konkurrencepresset. Detailhandlerne melder om problemer og
højere omkostninger som følge af forskellige beskatningsregler og aftaleretlige bestemmelser,
større omkostninger til leverancer på tværs af grænserne og leverandørbestemte
begrænsninger i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner
5
.
Mere e-handel vil medføre en gevinst for forbrugerne på omkring 204 mia. EUR (1,7 % af EU's
BNP), hvis e-handelen når op på 15 % af detailhandelen, og hvis hindringerne for det indre
marked bliver fjernet
6
.
I
handlingsplanen for e-handel
7
fra 2012 opstillede Kommissionen fem højt prioriterede mål
med henblik på at fjerne de resterende hindringer for udviklingen af digitale tjenester:
–
–
–
–
–
Udvikling af regler for at lette grænseoverskridende udbud af varer og onlinetjenester
Styrkelse af udbyderinformation og forbrugerbeskyttelse
Pålidelige og effektive betalings- og leveringssystemer
Mere effektiv bekæmpelse af misbrug og bedre tvistbilæggelse
Udrulning af bredbåndsnet og avancerede teknologiske løsninger.
I april i år blev der forelagt en statusrapport om gennemførelsen af handlingsplanen for e-
handel, og
2020-handlingsplanen for iværksætterkultur
indeholdt særlige tiltag for at øge
udbuddet af e-tjenester. Disse tiltag sigter mod at styrke de færdigheder, der er nødvendige i
den digitale tidsalder, og give web-iværksættere rygstøtte.
E-betalinger
Elektroniske betalinger er af central betydning for et velfungerende digitalt indre marked.
Omkostningerne, nemheden og sikkerheden i forbindelse med onlinebetalinger er afgørende
faktorer, når der skal træffes beslutning om at købe ind på et websted. I 2009 undlod 35 % af
3
"Europe B2C E-Commerce and Online Payment Report 2013", Ecommerce Europe, jf. Europa-Kommissionens interne
arbejdsdokument "The consumer conditions scoreboard. Consumers at home in the single market", SWD(2013) 291 final, juli
2013.
4
Eurostat: EU-undersøgelse vedrørende husstandenes og enkeltpersoners brug af ikt.
5
Flash Eurobarometer-undersøgelse nr. 359.
6
"Consumer market study on the functioning of e-commerce", Civic Consulting (2011) – undersøgelse gennemført for
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere, der handler på vegne af GD SANCO.
7
Meddelelse fra Kommissionen: "En sammenhængende ramme til styrkelse af tilliden til det digitale indre marked for e-handel og
onlinetjenester", KOM (2011) 942 endelig.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1284663_0004.png
internetbrugerne at købe ind online på grund af tvivl om betalingssikkerheden
8
.
Betalingstjenester er også en lovende økonomisk sektor i sig selv. Den uudnyttede efterspørgsel
efter mobilbetalinger i EU blev anslået til ca. 50 mia. EUR i 2012
9
. Det er vigtigt at bemærke, at
brugen af kontantløse betalingsmetoder er med til at forebygge svig og skatteunddragelse.
Dette anerkendes i visse medlemsstater, der har indført krav om elektronisk betaling
(kreditoverførsel, direkte debitering, kort) af beløb over en vis størrelse.
Betalingsmarkedet i EU er imidlertid opsplittet og dyrt. Ifølge Den Europæiske Centralbanks
skøn svarer de samfundsmæssige og private udgifter til betalinger i EU til 1,2 % af BNP eller
156 mia. EUR om året
10
.
Som opfølgning på
grønbogen om kort-, internet- og mobilbetalinger
11
har Kommissionen
fremsat forslag om et nyt
direktiv om betalingstjenester
og om
en forordning om multilaterale
interbankgebyrer.
Formålet er at overvinde de resterende hindringer som f.eks. utilstrækkelig
harmonisering, ringe konkurrence inden for visse områder af kort- og internetbetalinger og
manglende incitamenter til teknisk standardisering, f.eks. for mobilbetalinger. Forslagene
omfatter høje sikkerhedskrav for alle udbydere af betalingstjenester, navnlig i forbindelse med
onlinetransaktioner. Det haster med at få vedtaget disse forslag, og lovgiverne bør fremskynde
processen og sigte mod at vedtage begge forslag i første halvdel af 2014.
Desuden vil Kommissionen iværksætte en revision af
direktivet om elektroniske penge,
der kan
føre til yderligere tiltag for at strømline lovrammerne for betalinger.
Tjenesteydelsesdirektivet
Det er også afgørende for udviklingen af Europas onlinemarkeder, at
tjenesteydelsesdirektivet
gennemføres fuldt ud. Navnlig har
kvikskrankerne
et potentiale, der rækker langt ud over
direktivets bestemmelser. Kvikskrankerne tilbyder information om retlige og administrative krav
for tjenesteydere, der vil etablere en virksomhed i hjemlandet eller i udlandet. Virksomhederne
kan også bruge kvikskrankerne til at få ordnet alle officielle formaliteter ét og samme sted på
nettet.
Medlemsstaterne bør nu optrappe indsatsen for at forbedre deres kvikskranker, så de kan
tilbyde omfattende e-forvaltningstjenester for erhvervslivet. Dette vil spare tid og penge for
både erhvervslivet og de offentlige myndigheder. Let tilgængelige og gennemskuelige
oplysninger om, hvordan man udøver sine rettigheder på det indre marked, er en af
byggestenene i effektive e-forvaltningstjenester. Medlemsstaterne bør investere i elektroniske
portaler, der fungerer som en kvikskranke for borgere og virksomheder, og knytte dem til de
relevante EU-portaler som f.eks. Dit Europa.
Kommissionen har også for nylig vedtaget to meddelelser, der har forbindelse med
tjenesteydelsesdirektivet: Den ene vedrører lovregulerede erhverv, mens den anden omhandler
resultaterne af peer review-undersøgelsen af krav til retlig form og kapitalandele.
8
9
Eurostat: Husstandsundersøgelse (2009), jf. Kommissionens meddelelse om e-handel.
"The 2011-2016 Outlook for Mobile Payment (mobile Money) Services in Africa, Europe & the Middle East”, Icon Group
International (2011). Beløb i USD er omregnet på grundlag af forholdet 1,3 USD/EUR.
10
"The social and private costs of retail payment instruments. A European perspective" af Heiko Schmiedel, Gergana Kostova and
Wiebe Ruttenberg, European Central Bank Occasional Paper Series (2012), jf. konsekvensanalysen til 2013-forslagene om
henholdsvis et direktiv om betalingstjenester og en forordning om multilaterale interbankgebyrer.
11
KOM(2011) 941.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1284663_0005.png
E-forvaltning
Intelligent brug af ikt i offentlige organisationer kan reducere omkostningerne for de offentlige
myndigheder med 15-20 %. For at der kan tilbydes højkvalitetstjenester i en tid med
finanspolitisk konsolidering, skal der en væsentlig reform til, og her kan ny teknologi, bl.a. cloud
computing, spille en vigtig rolle.
På denne baggrund må EU også gennemføre overgangen til elektroniske offentlige indkøb fuldt
ud inden 2018, således som de nye
direktiver om offentlige indkøb
kræver det. Skøn viser, at
indførelse af elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige indkøb i hele EU vil kunne
medføre besparelser på 2,3 mia. EUR
12
. Det forventes, at de indledende
investeringsomkostninger i de fleste tilfælde vil være tjent ind igen inden for 2 år.
Nogle medlemsstater (Danmark, Sverige og Finland
13
) benytter allerede e-fakturaer. Disse er
imidlertid baseret på nationale standarder, der ikke er interoperable. Kommissionen har
fremlagt et
direktivforslag om elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige indkøb,
der
skal fremme udbredelsen af e-fakturering. Dette bør hurtigt vedtages af Europa-Parlamentet og
Rådet. Som anbefalet af Kommissionen bør medlemsstaterne indføre nationale handlingsplaner
for at fremme fuldt ud elektroniske offentlige indkøbsprocedurer.
Ikt-standarder er en afgørende forudsætning for at sikre interoperabilitet mellem ikt-systemer
og —tjenester. Kommissionen har for nylig moderniseret det europæiske
standardiseringssystem, så det kan fungere hurtigere og mere inklusivt. Den har også oprettet
Den Europæiske Multistakeholderplatform for Ikt-standardisering.
Onlineindhold og licenser
Onlineadgang til musik, film, tv-programmer, bøger og aviser har nu kolossal betydning for,
hvordan internettet bruges overalt i verden. I den kreative sektor har Europa flere, der er helt
fremme på verdensplan; i 2010 udgjorde denne del af økonomien 280 mia. EUR (i EU), og den
havde ca. 6,7 mio. beskæftigede
14
.
Alligevel er det i denne sektor, det indre markeds nuværende begrænsninger er særlig synlige.
Borgerne forstår ikke, hvorfor de ikke lovligt kan få onlineadgang til kreativt indhold overalt i
Europa. Geografisk blokering af indhold, hvor brugerne får den besked, at de befinder sig det
forkerte sted for at få adgang til det, de ønsker at se, viser tydeligt, at det indre marked ikke
fungerer på dette område. Disse hindringer på copyrightområdet må der ses nærmere på.
Europa-Kommissionen har fremsat forslag til et
direktiv om kollektiv rettighedsforvaltning
,
som Europa-Parlamentet og Rådet bør prioritere højt til vedtagelse. Kommissionen har også
igangsat en dialog med interessenterne
(“Licences for Europe”)
for at finde frem til og indføre
løsninger, som branchen selv er impliceret i, og som kan være med til at fjerne hindringerne i
det indre marked for, at indhold, der er copyrightbeskyttet, kan cirkulere og benyttes frit.
Sideløbende er Kommissionen ved at afslutte sin igangværende revision af EU's ophavsretlige
regelværk, der er baseret på markedsundersøgelser, konsekvensanalyser og udarbejdelsen af
retsakter, med henblik på en afgørelse i 2014 om fremsættelse af det deraf følgende forslag til
lovgivningsreform.
12
Kommissionens ekstrapolering, jf. Kommissionen meddelelse om ende-til-ende e-indkøb med henblik på en modernisering af den
offentlige administration, COM(2013) 453.
13
Østrig og Italien fra 2014.
14
Europa-Kommissionens rapport "European Competitiveness Report 2010", SEC(2010) 1276; den er omtalt i Kommissionens
meddelelse om et indre marked for intellektuelle ejendomsrettigheder, KOM(2011) 287.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Digital teknologi gennemsyrer alles hverdag, både hvad angår sociale kontakter, arbejde og
handelsliv, men den bliver ikke udnyttet fuldt ud i de europæiske undervisnings- og
uddannelsessystemer. Europa-Kommissionen har fremlagt en meddelelse om
åbne
uddannelsessystemer,
der tager sigte på at integrere ikt bedre i undervisning og uddannelse,
således at alle får de digitale færdigheder, der er brug for i det digitale samfund. Der skal tages
konkrete skridt til at fremme åbne læringsmiljøer, der stimulerer institutioner, lærere,
studenter og elever til at nyskabe; udnytte de åbne uddannelsesressourcers potentiale;
forbedre den digitale infrastruktur, især forbindelsesmuligheder og interoperabilitet, og dermed
skabe nye forretningsmuligheder.
Forbrugertillid, internetsikkerhed og databeskyttelse
For at øge forbrugernes og brugernes tillid til onlinetjenester bør de to lovgivere hurtigt vedtage
Kommissionens forslag til en omfattende modernisering og styrkelse af
EU-reglerne for
databeskyttelse.
Det er nødvendigt, at forbrugerne og EU's borgere i det hele taget har tillid til
digitalt udstyr og tjenester såsom cloud computing, og hertil kræves der moderne og mere
effektive databeskyttelsesregler. Kommissionens forslag om databeskyttelse vil sikre, at EU's
databeskyttelsesregler altid gælder, når en EU-borgers personoplysninger bliver behandlet,
uanset hvor serveren befinder sig, og uanset hvilken "sky" personoplysningerne er lagret i.
Internetsikkerhed er helt afgørende både for de traditionelle kritiske infrastruktursektorer (fx.
energi) og for virksomheder, der er afhængige af internettet for at kunne drive forretning. I
øjeblikket tøver mange brugere med at benytte disse tjenester, da de ikke er overbevist om, at
sikkerheden er i orden.
EU's strategi for internetsikkerhed behandler mange af de rejste spørgsmål, og der er fremlagt
et forslag til et
direktiv om net- og informationssikkerhed,
som venter på at blive vedtaget af
de to lovgivere.
Det samme gælder forslaget til en
forordning om elektronisk identifikation og tillidstjenester
til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked
.
På forbrugerområdet vil det nyligt vedtagne
direktiv om alternativ tvistbilæggelse (ATB)
give
forbrugerne mulighed for at henvende sig til en kvalificeret ATB-instans i tilfælde af en
aftaleretlig tvist med forhandlere, uanset om købet er foretaget online eller offline, i hjemlandet
eller i udlandet. Endvidere er der i
forordningen om onlinetvistbilæggelse
bestemmelser om en
EU-dækkende onlineplatform for tvister, som opstår i forbindelse med onlinetransaktioner.
Medlemsstaterne bør sikre fuldstændig og hurtig gennemførelse af begge retsakter.
Europa har også brug for at skabe et sikkert og pålideligt cloud computing-miljø. Kommissionen
har derfor fremlagt en
Cloud Computing-Strategi,
som rummer tiltag, der skal opbygge tillid og
sikkerhed, når der udvikles cloud-baserede tjenester i Europa.
EU må også blive ved med at deltage i den mere generelle globale debat om, hvordan
internettet skal styres. Der arbejdes fortsat på EU's strategiske tilgang til internetrelaterede
politikker. Målet er at lægge grunden til en global model, der bygger på dialog, hensyn til
forskelligartetheden og samarbejde på forskellige internetrelaterede områder.
Beskatning
Forskydningen henimod en digital økonomi rejser også problemer med hensyn til beskatning.
Traditionelt er overskud blevet beskattet i det land, hvor aktiviteterne har fundet sted fysisk,
hvilket normalt falder sammen med kundens bopæl. Tendensen henimod onlinehandel kræver
nye tilgange til at forhindre nye skattesmuthuller og arbitrage. Der sættes i 2015 en
one-stop-
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1284663_0007.png
shop-løsning for moms
på onlinetjenester i drift, og den skal udgøre et simpelt erhvervsvenligt
værktøj, hvormed man sikrer, at momsen betales, hvor kunden har bopæl.
Digitale virksomheder kan også lettere benytte de aggressive skatteplanlægningsteknikker, som
alle multinationale virksomheder har adgang til. EU medvirker aktivt til OECD's arbejde
vedrørende udhuling af skattegrundlag og overførsel af overskud, især udvikling af løsninger til
den digitale økonomi. Europa-Kommissionen kan hjælpe med koordinering, tilføre tekniske
analyser og mulige løsninger til drøftelserne og arbejde for at skabe tilslutning til vedtagne
holdninger i OECD.
Inden for EU er arbejdet med gennemførelse af
handlingsplanen for bekæmpelse af skattesvig
og skatteunddragelse
godt i gang, bl.a. med initiativer, der skal imødegå de problemer, der er
konstateret i den digital økonomi. Det er især tilfældet for FKSSG (det fælles konsoliderede
selskabsskattegrundlag) og revision af direktiverne om selskabsbeskatning. Forslaget om
ajourføring af direktivet om renter og royalties bør vedtages som første prioritet, og
Kommissionen vil inden længe fremlægge sit forslag til direktiv om moder- og datterselskaber,
deriblandt foranstaltninger om hybride strukturer.
2. Fremme af investeringer
Hvis Europa skal kunne sikre erhvervslivet og forbrugerne de tjenester, de har brug for i den
digitale tidsalder, skal der investeres mere i topmoderne kommunikationsinfrastruktur og -net.
Den gennemsnitlige mobildatahastighed i Europa er kun halv så høj som den amerikanske.
15
I
Europa står reguleringsmæssige hindringer og langsom og uensartet frekvenstildeling i vejen for
investeringer i 4G-trådløs kommunikation. Net i USA, Korea og Japan tegner sig til sammen for
88 % af verdens 4G-mobilabonnementer, mens tallet i Europa kun er 6 %. Med hensyn til
fastnet halter indførelsen af fibernet i Europa og den gennemsnitlige bredbåndshastighed også
bagud i forhold til vores internationale konkurrenter. I Korea og Japan er henholdsvis 58 % og
43 % af husstandene tilsluttet fibernettet, mens det kun er 5 % i Europa.
Dette er særlig problematisk, da ny digital teknologi kræver forbindelser, der er hurtige,
pålidelige og udbredte. Vi er allerede gået fra en verden med e-mails og simple websteder til
internet og bredbåndstelefoni, fildeling, spil og videoer. Den næste generation af teknologi
(cloud computing, 3D-printning, e-sundhed, e-forvaltning, intelligente byer, højdefinitions-tv og
telekonferencesystem, store datamængder, internetforbundne biler osv.) kræver endnu større
båndbredde og sammenhængende tjenester på tværs af kontinentet. Mange husholdninger har
allerede konstateret, at behovet for båndbredde stiger, og at kvaliteten kan falde drastisk, når
man benytter flere forskellige tjenester på samme tid.
Regelkomplekset skal sikre hele sektoren gode vilkår for investering i højhastighedsnet og
fremme konkurrencen i overgangen fra traditionelle (kobber-)net til fibernet.
Kommissionen har fornylig vedtaget en
henstilling
i henhold til de gældende
telekommunikationsregler for 1) at fremme stabile, omkostningsbaserede priser for adgang til
"traditionelle" kobbernet, 2) at styrke konkurrencen for dem, der ønsker adgang, ved at give
dem tilsvarende adgang til etablerede operatørers net, og 3) at afskaffe
priskontrolforanstaltninger for højhastighedsnet på hensigtsmæssige betingelser (bl.a. streng
efterlevelse af princippet om ikke-diskrimination med hensyn til adgangsressourcer og væsentlig
konkurrence fra alternative infrastrukturer). Henstillingen udgør sammen med den foreslåede
forordning om EU's indre marked for elektronisk kommunikation en række afbalancerede
15
“The state of the Internet,” Akamai (Q4 2012), Cisco VNI Mobile Forecast (2013).
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1284663_0008.png
foranstaltninger, der skal sætte skub i det indre marked for telekommunikation og fremme
investeringer.
I starten af 2013 fremlagde Kommissionen også et forslag til en
forordning om foranstaltninger
for at reducere omkostningerne ved udbygning af højhastighedsnet til elektronisk
kommunikation
16
for at løse fire hovedproblematikker:
Det skal sikres, at nye eller renoverede bygninger er forberedt til højhastighedsbredbånd.
Der skal være adgang til passiv infrastruktur, såsom eksisterende kabelkanaler, master og
antenneanlæg.
Der skal sættes en stopper for utilstrækkelig koordinering af anlægsarbejder.
Tildelingen af tilladelser skal gøres enklere og hurtigere.
Der forventes betydelige besparelser ved at gennemføre denne forordning (da ovennævnte
problematikker tegner sig for 80 % af omkostningerne ved at indføre højhastighedsnet). Det bør
derfor ligeledes have høj prioritet for medlovgiverne at få den vedtaget.
Det
skal
blive
mere
attraktivt
at
foretage
private
investeringer
i
telekommunikationsinfrastruktur ikke mindst for institutionelle investorer. Regeringens,
virksomhedernes og husholdningernes opsparinger skal kanaliseres mere effektivt. Denne
opgave kan varetages af forskellige formidlere (f.eks. banker, forsikringsselskaber og
pensionsfonde) og ved direkte adgang til kapitalmarkeder. Hvis man skal støtte den strukturelle
økonomiske reform og vende tilbage til en udvikling med langsigtet økonomisk vækst, skal man
tiltrække langsigtet finansiering.
Kommissionen vedtog en
grønbog om den langsigtede finansiering af den europæisk økonomi
den 20. marts 2013. Opfølgningen heraf bør udgøre et centralt element for fremtidige
netinvesteringer, som også vil bidrage til det bredere mål om at fremme økonomisk
genopretning.
Ved at kombinere EU-støtte med offentlige eller private investeringer vil man give mulighed for,
at store projekter får tilført større beløb. I samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank
fastlægger
Connecting Europe-faciliteten
en ramme for udviklingen af finansielle instrumenter
til både offentlige og private investeringer på områder, hvor private investeringer i bredbånd
halter bagud. Hvad angår individuelle projekter vil
Europa 2020-initiativet for
projektobligationer
bidrage til at få instutionelle investorer til at finansiere nye net.
Struktur-
og investeringsfondene
vil ligeledes supplere disse investeringer.
3. Et åbent internet for alle
Åben og lige adgang til tjenester er essentielt på internettet.
"Netneutralitet"
forudsætter, at
alle slutbrugere har åben adgang til nettet, og at al elektronisk kommunikation via nettet
behandles på lige fod. En nylig rapport fra Sammenslutningen af Europæiske
Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) viser, at mange forbrugeres
adgang til visse internettjenester blokkeres. Indholdsudbydere er også bekymrede over, at
internetudbydere forfordeler deres eget indhold. Mange medlemsstater påtænker derfor at
træffe eller har allerede truffet nationale foranstaltninger vedrørende netneutralitet (Belgien,
Tyskland, Frankrig, Nederlandene og Slovenien). Forskellige foranstaltninger til at løse
problemet risikerer dog bare at forværre opsplitningen af markedet.
16
COM(2013) 147.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1284663_0009.png
Kommissionens forslag til en
forordning om foranstaltninger vedrørende EU's indre marked for
elektronisk kommunikation
17
indeholder løsninger til at sikre netneutralitet, navnlig for at:
fastholde princippet om åben internetadgang for slutbrugere
forbyde blokering eller regulering af tjenester og/eller applikationer undtagen under meget
begrænsede og objektivt berettigede omstændigheder (f.eks. dommerkendelse og
kriminelle aktiviteter)
sikre gennemsigtighed, så forbrugerne ved, hvilken båndbredde og hastighed de tilbydes, og
lettere kan skifte operatør
sikre, at interesserede forbrugere kan abonnere på tjenester af høj kvalitet (f.eks.
båndbredde ved tv-tjenester), i det omfang det ikke har indvirkning på den
internethastighed, andre kunder er blevet lovet.
4. Opsplitningen af markedet for telekommunikation skal bekæmpes
I 1990'erne var Europas stilling stærk på ikt-området – understøttet af konkurrencefremmende
EU-regler og investeringer i innovation og standarder. Med tiden er den førende position
imidlertid blevet udhulet af forskellige årsager: politikkerne er ofte blevet utidssvarende,
erhvervslivet har ikke formået at udnytte internetmulighederne, og der er ikke gjort nok for at
afskaffe de hindringer, der står i vejen for det indre marked. Selv om EU har et hjemmemarked
med
500 millioner
mennesker,
betyder
forskellige
regler
ofte,
at
EU's
telekommunikationsoperatører, tjenesteudbydere og innovative iværksættere reelt skal kunne
håndtere 28 forskellige markeder. Omkostningerne ved ikke at have et konkurrencedygtigt
indre marked for elektronisk kommunikation skønnes at være 110 mia. EUR om året (0,9 % af
BNP)
18
.
For forbrugerne er manglen på et EU-marked for telekommunikation mest synlig i form af de
roamingtakster, de skal betale, når de krydser en landegrænse inden for EU og gerne vil benytte
deres mobiltelefon. Manglende gennemsigtighed og konkurrence betyder, at forbrugere og
erhvervsliv kun har et begrænset udvalg af operatører, hvilket skaber højere priser. For
operatørerne betyder det opsplittede marked, at telekommunikationssektoren tøver med at
indføre tjenester til næstegenerationsnet i Europa. Mobiltjenester må arbejde med meget
forskellige frekvenssystemer. Operatører af såvel fastnet som mobilnet bliver mødt med
forskellige fortolkninger af EU-retten. Alle disse problemer bør løses på europæisk plan.
Hvis borgere og erhvervsliv skal have kommunikation af høj kvalitet på tværs af grænser, skal
teleoperatørerne arbejde i et åbent og sammenhængende indre marked. De skal have
sikkerhed, ensartethed og konkurrence, hvis de skal investere i højhastighedsbredbåndsnet. Det
skal også være lettere for dem at arbejde på tværs af grænser, bl.a. ved at have ét
tilladelsessystem, mere ensartede regler for frekvenstildeling, større ensartethed i adgangen til
fast bredbåndsnet og sammenkoblinger, der sikrer ensartet kvalitet. Inden for et sådant indre
marked for telekommunikation bør forbrugere og erhvervsliv ikke skulle betale urimelige
takster, når de foretager opkald på tværs af grænser (roaming), og de bør være beskyttet af
regler om netneutralitet, som sikrer et åbent og innovativt internet og gør udviklingen af
specialiserede tjeneste mulig.
17
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende EU's indre marked for elektronisk
kommunikation med henblik på at opnå et netforbundet europæisk område, og om ændring af direktiv 2002/20/EF, 2002/21/EF
og 2002/22/EF samt forordning (EF) nr. 1211/2009 og forordning 531/2012, COM(2013) 627.
18
"Steps towards a truly internal market for e-communications", rapport fra 2011 udarbejdet af Ecorys NL for Europa-
Kommissionen.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1284663_0010.png
Det er derfor Kommissionen foreslår en forordning om foranstaltninger vedrørende EU's indre
marked for elektronisk kommunikation
19
. Den nye forordning bygger på gældende EU-regler og
sikrer bl.a.:
en fælles tilladelse til at udbyde elektronisk kommunikation i hele EU. På nuværende
tidspunkt skal teleoperatører have en tilladelse for hver medlemsstat, de arbejder i, og de
skal ofte følge forskellige nationale regler.
koordinering af frekvenstildelingen for mobiltjenester/trådløse tjenester, især for at
harmonisere tidsrammen og de særlige vilkår for at opnå tilladelse, således at det bliver
lettere for operatørerne at arbejde i flere lande på én gang.
større ensartethed i den måde, de nationale tilsynsmyndigheder arbejder på, med en
europæisk dimension, der sikrer kohærens på det indre marked.
Forslaget indeholder også væsentlige fordele for forbrugere og erhvervsliv, bl.a.:
Afskaffelse af en uberettiget skelnen mellem prisen på nationale og "internationale" (EU-
interne) opkald.
En øjeblikkelig afskaffelse af takster for modtagelse af roamingopkald og indførelse af
foranstaltninger, hvorved alle overpriser for roaming gradvis afskaffes.
Frihed for borgere og erhvervsliv til at købe tjenester, uanset hvor de befinder sig, hvilket
skaber større konkurrence og flere valgmuligheder for den gennemsnitlige
telekommunikationsbruger.
Vedtagelsen af dette forslag bør have højeste prioritet. Samtidig er der behov for at forbedre
gennemførelsen af det gældende regelkompleks (navnlig ved hjælp af et bedre administrativt
samarbejde med medlemsstaterne).
Bilag:
Bilag 1 - De vigtigste EU-lovgivningsforslag
Bilag 2 – Nøgletal og fakta
19
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende EU's indre marked for elektronisk
kommunikation med henblik på at opnå et netforbundet europæisk område, og om ændring af direktiv 2002/20/EF, 2002/21/EF
og 2002/22/EF samt forordning (EF) nr. 1211/2009 og forordning 531/2012, COM(2013) 627.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1284663_0011.png
Bilag 1 – De vigtigste EU-lovgivningsforslag
Foranstaltning
Hvad har Kommissionen bidraget
med?
Hvad er næste trin?
ELEKTRONISKE KOMMUNIKATIONSNET
Foranstaltninger til gennemførelse af det
indre marked for elektronisk kommunikation
Foranstaltninger til at reducere
omkostningerne ved
højhastighedsbredbåndsnet
Foranstaltninger til at sikre net- og
informationssikkerhed
Connecting Europe-facilitet
Lovgivningsforslag
Lovgivningsforslag
09/2013
03/2013
Der skal opnås politisk enighed senest i marts 2014
Der skal opnås politisk enighed senest i marts 2014
Lovgivningsforslag
Lovgivningsforslag
02/2013
10/2011
Der skal opnås politisk enighed senest i marts 2014
Politisk enighed forventes opnået inden for kort tid
e-HANDEL og e-TJENESTER
Elektronisk identifikation og tillidstjenester
Kollektiv rettighedsforvaltning
Elektronisk fakturering i forbindelse med
offentlige indkøb
Generel forordning om databeskyttelse
Multilaterale interbankgebyrer
Betalingstjenestedirektivet
Lovgivningsforslag
Lovgivningsforslag
Lovgivningsforslag
Lovgivningsforslag
Lovgivningsforslag
Lovgivningsforslag
06/2012
07/2012
06/2013
01/2012
07/2012
07/2013
Der kræves politisk enighed (del af akten for det indre marked I)
Politisk enighed forventes opnået inden udgangen af 2013
Der skal opnås politisk enighed senest i marts 2014 (del af akten for det indre marked II)
Der skal opnås politisk enighed senest i marts 2014
Der skal opnås politisk enighed senest i marts 2014 (del af akten for det indre marked II)
Der skal opnås politisk enighed senest i marts 2014 (del af akten for det indre marked II)
Status:
På rette kurs
En støtte indsats er påkrævet
Ingen/få
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1284663_0012.png
Bilag 2 — Nøgletal og fakta
1. Den digitale økonomi: en vigtig kilde til vækst og jobs
En betydelig andel af den globale økonomi er nu digital
Ikt-sektorens andel af den samlede bruttoværditilvækst (2011 eller året med senest
forliggende data)
KR
JP
CH
US
UK
EU
IT
FR
DE
CA
0%
1%
2%
3%
4%
5%
6%
7%
8%
9%
Kilde: Europa-Kommissionen, OECD
Alle sektorer er afhængige af ikt
Udgifter til ikt fordelt på aktører
(% af samlede udgifter til ikt i 2012)
Bygge og
anlæg
Naturressourcer
Energi og forsyning
Uddannelse
Hotel, restauration og fritid
Engrossalg og
distribution
Detailsalg
Sundhed
Forbrugere
Transport
Fremstilling
Tjenester
Finansielle tjenester
Offentlig
forvaltning
Telekommun
ikation
Kilde: OECD
Data vedrørende Kroatien er medtaget i opgørelsen, i det omfang de foreligger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1284663_0013.png
Stadig flere ikt-jobs
Antallet af ikt-medarbejdere i EU (i mio.)
Fremstilling af ikt
8
7
6
mio. jobs
5
4
3
2
1
0
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Ikt-tjenester
Andre sektorer end ikt
Kilde: Europa-Kommissionen
Ikt er ansvarlig for en stor del af produktivitetsefterslæbet i forhold til
USA
Vækst i arbejdsproduktivitet i EU og USA
(årligt gennemsnit i to perioder)
Ikt's bidrag (ikt-investeringer,
-produktion og -anvendelse, i %)
Andre bidrag
2001-2005
2006-2011
1,1
0,7
0,5
0,3
0,9
0,9
0,6
EU
0,7
US
A
Kilde: Conference Board
EU
US
A
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1284663_0014.png
Ikt-sektorens andel af EU's økonomi er stigende
Udvikling i ikt-sektorens bruttoværditilvækst i EU
(indeks: 2000 = 100)
Ikt-sektoren
170
160
indeks: år 2000 = 100
150
140
130
120
110
100
90
80
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Den samlede
økonomi
Kilde: Europa-Kommissionen
Denne andel er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat
Fremstilling af ikt og ikt-tjenester som andel af den samlede
bruttoværditilvækst i EU (2011)
LT
PL
AT
ES
CY
PT
EL
BE
DE
FR
SI
IT
NL
LV
DK
EU
RO
CZ
FI
SK
MT
BG
UK
SE
HU
EE
IE
Ikt-tjenester
Fremstilling af ikt
0.0%
1.0%
2.0%
3.0%
4.0%
5.0%
6.0%
7.0%
Kilde: Europa-Kommissionen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1284663_0015.png
Nye teknologier skaber nye muligheder
Cloud computings potentiale for EU's økonomi frem til 2020
BNP i EU =
Den samlede virkning af 940 mia. EUR
mellem 2015 og 2020
Virksomhedsoprettelser
400 000 nye SMV'er frem til 2016
Cloud
computing
80 % af de organisationer, der indfører brug af cloud computing,
nedbringer omkostningerne med 10-20 %
Kilder: IDC og F. Etro
EU's BNP kan være mindst 4 % højere i 2020
takket være den digitale økonomi
BNP-vækst, der er relateret til den digitale økonomi
114
112
110
BNP i EU
indeks: 2010 = 100
108
106
104
102
100
98
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Kilde: Copenhagen Economics
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1284663_0016.png
2. En dynamisk sektor i en situation med store udfordringer
15 europæiske ikt-virksomheder i top 50 på verdensplan
kun én i top 10
Førende ikt-virksomheder efter omsætning (2012)
Placering
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
13
16
22
23
28
29
31
33
35
37
38
42
46
APPLE INC
AT&T INC
SAMSUNG ELECTRONICS CO LTD
HEWLETT-PACKARD CO
VERIZON COMMUNICATIONS INC
INTL BUSINESS MACHINES CORP
PANASONIC CORP
SONY CORP
TELEFONICA SA
MICROSOFT CORP
DEUTSCHE TELEKOM AG-REG
VODAFONE GROUP PLC
FRANCE TELECOM SA
NOKIA OYJ
TELECOM ITALIA SPA
ERICSSON LM-B SHS
KONINKLIJKE PHILIPS NV
BT GROUP PLC
SAP AG
ALCATEL-LUCENT
KONINKLIJKE KPN NV
TELIASONERA AB
CAP GEMINI
ATOS
Virksomhed
Land
USA
USA
KR
USA
USA
USA
JP
JP
ES
USA
DE
UK
FR
FI
IT
SE
NL
UK
DE
FR
NL
SE
FR
FR
Kilde: Bloomberg
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1284663_0017.png
Internetboomet skaber markant øgede indtægter, men virksomhederne
i EU sakker bagud
Verdens top 50 ikt-virksomheder: samlet omsætning (i mio. EUR)
Europa, Mellemøsten og Afrika
1 000 000
900 000
800 000
700 000
600 000
500 000
400 000
300 000
200 000
100 000
0
2008
2009
2010
2011
2012
Kilde: Bloomberg
Amerika
Asien og
Stillehavsområdet
Telekommunikationssektoren: EU's faldende andel
Teletjenester på verdensplan: udvikling i indtægter efter geografisk område
EU
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
USA
Japan
Kina
Resten af verden
Kilde: Det Europæiske Observatorium for
Informationsteknologi
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1284663_0018.png
EU kæmper for at følge med i udrulningen af 4G...
4G-abonnementer i verden (2013)
Latinamerika
Afrika og Mellemøsten
Central- og Østeuropa
Vesteuropa
2%
2%
6%
8%
42%
Nordamerika
Asien/Stillehavsområdet
40%
Kilde: IDATE
...og går glip af Web 2.0
Web 2.0-patentansøgninger (2008-2012)
*andengenerationsinternet med fokus på brugernes mulighed for at samarbejde samt dele oplysninger og indhold online
Canada 6
Canada 6
Bahamas 1
Bahamas 1
Sydkorea
Korea 12
12
Japan 8
Japan 8
Australien 3
Australia 3
Singapore
Singapore
2
Kina 1
China 1
Indien 1
India 1
Finland 8
8
Finland
Frankrig
France 4
4
Sverige
Sweden
3
3
Schweiz 3
Switzerland 3
Italien
Italy 2
2
UK 1
Det Forenede
Kongerige
Germany 1
1
Tyskland 1
Kilde: Europa-Kommissionen
USA
US 170
170
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1284663_0019.png
3. Internetanvendelse: dækning og kvalitet er vigtig
De fleste anvender internet, men der er store forskelle inden for EU
EU-borgernes internetanvendelse (2012)
Internetanvendelse
100
90
80
70
% af befolkningen
60
50
40
30
20
10
0
SE NL LU DK FI UK DE BE FR AT EE IE SK EU CZ LV HU ES MT SI LT HR PL CY PT IT EL BGRO
Kilde: Europa-Kommissionen
Mobil anvendelse af internet
Højhastighedsfiberforbindelser har i mindre grad vundet udbredelse i
EU end i andre dele af verden
Basisbredbåndsforbindelsers og højhastighedsfiberforbindelsers udbredelse (ultimo 2012)
Basisbredbåndsforbindelser
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Højhastighedsfiberforbindelser
EU
Japan
USA
Sydkorea
Kilde: Europa-Kommissionen og OECD
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1284663_0020.png
Store forskelle på i hvor høj grad bredbånd har vundet udbredelse i EU
Udbredelse af bredbånd i EU (antal abonnementer pr. 100 personer, 2013)
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
RO PL BG SK IT PT HU LV EL IE AT ES CZ CY LT SI EE EU FI LU MT SE BE UK DE FR DK NL
Kilde: Europa-Kommissionen
Borgernes anvendelse af e-handel er stigende, men der er store
forskelle
Udvikling i anvendelse* af e-handel i EU
% af befolkningen
50
40
30
20
10
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Anvendelse* af e-handel i EU (2012)
80
70
% af befolkningen
60
50
40
30
20
10
0
SE DK UK LU DE NL FI FR AT IE BE SK EU MT SI CZ ES PL LV HU EE HR PT CY EL LT IT BU RO
* Anvendelse inden for de
seneste 12 måneder
Kilde: Europa-Kommissionen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1284663_0021.png
Netsalg er stigende, men der er forskelle mellem medlemsstaterne
Andel af virksomheder i EU med netsalg (2012)
30
% af virksomheder
25
20
15
10
5
0
SE DK CZ BE IE HR DE NL UK FI LT EU LU MT PT SI ES SK EE FR AT HU PL CY EL LV RO BG IT
Kilde: Europa-Kommissionen
SMV'er er mindre vant til onlinesalg
Andel af SMV'er og større virksomheder i EU
med netsalg
SMV'er
40
Netsalgs andel af omsætningen i
SMV'er i EU med netsalg (2011)
Større virksomheder
Overvejen
de
% af virksomheder
35
30
25
20
15
10
5
0
2010
2011
2012
Meget
lille
Betydelig
Lille
Kilde: Europa-Kommissionen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1284663_0022.png
4. Fragmentering: en stor begrænsning for EU
EU har endnu ikke noget indre digitalt marked
Digitale markeder i USA, EU og Kina i hovedtræk
Kunder*:
Større operatører:
Regelsæt:
330
6
1
Kunder*:
Større operatører:
Regelsæt:
510
+/-
40
28
Kunder*:
Større operatører:
Regelsæt:
1 400
3
1
* i mio.
Kilde: Europa-Kommissionen
Variationer i prisen på kommunikation er ikke knyttet til forskelle i det
generelle prisniveau
Prisniveauindeks: kommunikationstjenester sammenlignet med gennemsnitspriser
(2012, EU = 100, købekraftspariteter)
Gennemsnitligt prisniveau
160
140
120
100
80
60
40
20
0
SE DK FI LU CY DE AT LT FR EE UK IE IT SI BE LV HR NL PL MT RO PT BG EL CZ ES HU SK
Kilde: Europa-Kommissionen
Prisen på kommunikationstjenester
(fastnet, mobil, internet)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1284663_0023.png
Teleoperatørerne i EU fokuserer stadig overvejende på deres
hjemmemarkeder
De største teleoperatører i EU: indtægter
på hjemmemarkedet, i EU og på markeder uden for EU (3. kvartal 2012)
Hjemmemarked
100%
80%
60%
40%
20%
0%
EU (minus hjemmemarked)
Markeder uden for
EU
Kilde: Europa-Kommissionen
på grundlag af operatørernes regnskaber
Borgerne i EU er tilbageholdende med at handle på tværs af grænserne
EU-borgeres køb via internettet fordelt på udbyderens hjemsted (2012)
100
90
80
% af onlinekøbere
70
60
50
40
30
20
10
0
Udbydere fra
hjemlandet
Udbydere fra
andre EU-lande
Udbydere fra resten af
verden
Kilde: Europa-Kommissionen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1284663_0024.png
5. De offentlige myndigheder spiller en central rolle
i skabelsen af de rette vilkår
E-forvaltning bliver stadig mere almindelig
Borgernes elektroniske interaktion med offentlige myndigheder*
100
90
% af befolkningen
80
70
60
50
40
30
20
10
0
DK SE FI FR NL EE SI LU AT LV IE ES RO BE DE EL PT EU HU MT LT SK CY UK BU PL CZ HR IT
Kilde: Europa-Kommissionen
% af befolkningen, som har anvendt internettet de seneste 12 måneder (2012)
Større offentlighed i forvaltningen indebærer mange fordele
Virkningen af offentlighed i forvaltningen
Øget
produktivitet
Besparelser:
Omkostningbe
sparelse i
offentlige
forvaltninger
på 15-20 %
Mindre
bureaukrati
Offentlighed
i
forvaltningen
Større vækst
40 mia. i øget
årlig vækst
affødt af bedre
information fra
det offentlige
Større
brugervenlighe
d for borgerne
Kilde: Mc Kinsey, E. Brynjolfsson, L. Hitt og H. Kim
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1284663_0025.png
Mere udbredt anvendelse af e-indkøb bør ligeledes medføre betydelige
gevinster
Gennemsnitlig udbredelse af e-indkøb efter medlemsstat (i det omfang data foreligger, 2011)*
Værdi af offentlige e-indkøb divideret med samlet værdi af offentlige indkøb
AT
BE
CY
CZ
DE
DK
EE
ES
FI
BG
EL
HU
LU
SI
0%
0%
FR
IT
MT
PL
RO
0-10%
0-10 %
Level of up-take
IE
PT
SE
UK
10-50%
10-50 %
LT
Above 50 %
Over 50%
Kilde: Europa-Kommissionen
Udbredelse
Sikkerhed er afgørende for den digitale økonomis udvikling
Internetbrugerne i EU er tilbageholdende med at anvende visse onlinetjenester (2010)
Security concerns kept afholdt personen fra at personal
Sikkerhedsmæssige hensyn harindividual from providingudlevere
informationoplysninger til onlinefællesskaber
personlige to online communities
Sikkerhedsmæssige hensyn har afholdt personen fra at bestille
Security concerns kept individual from ordering or buying
goods or services tjenester til private formål
eller købe varer eller for private use
Security concerns kept individual from carrying out
Sikkerhedsmæssige hensyn har afholdt personen fra at udføre
banking activities
banktransaktioner
Sikkerhedsmæssige individual afholdt personen online
Security concerns kepthensyn harfrom downloading fra at
downloade onlineindhold
content
Sikkerhedsmæssige hensyn har afholdt personen fra at
Security concerns kept individual from communicating
kommunikere med det
with public administrations offentlige
0
5
10
15
20
25
30
35
% af
internetbrugerne
internetbrugere
Kilde: Europa-Kommissionen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1284663_0026.png
Nye jobtyper stiller krav om nye kvalifikationer, og mange jobs er
ubesatte
Digitale jobs: ubesatte jobs og nyuddannede (antal)
Ubesatte digitale jobs
1 000 000
900 000
800 000
700 000
600 000
500 000
400 000
300 000
200 000
100 000
0
2011
2012
2013
2014
2015
Kilde: Empirica
Nyuddannede inden for ikt
At bibringe befolkningen ikt-færdigheder prioriteres fortsat højt
It-færdigheder i EU (2012, % af personer mellem 16 og 74 år)
Højt
niveau
26 %
Ingen
færdigheder
33 %
Middel
niveau
25 %
Lavt
niveau
16 %
Kilde: Europa-Kommissionen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1284663_0027.png