Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3258 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt
1279310_0001.png
Samlenotat
Konkurrenceevnerådsmøde den 27. september 2013 (forskningsdelen)
Punkt 6
Forslag til afgørelser vedr. artikel 185
initiativer (JPI’er)
a) Forslag til afgørelse om Unionens deltagelse i
forsknings- og udviklingsprogrammet
"Et aktivt liv længst muligt i eget hjem"(Active
and Assisted Living), der iværksættes i fællesskab
af flere medlemsstater (AAL-programmet)
KOM (2013) 500 endelig
b) Forslag til afgørelse om programmet mellem
de europæiske lande og udviklingslande
vedrørende kliniske forsøg der iværksættes
af flere medlemsstater (EDCTP II)
KOM (2013) 498 endelig
c) Forslag til afgørelse om et europæisk
Metrologiprogram (EMPIR-programmet –
European Metrology Programme for Innovation and
Research, tidligere EMRP –
European Metrology Research Programme)
KOM (2013) 497 endelig
d) Forslag til afgørelse om et forsknings- og
udviklingsprogram der gennemføres af flere
medlemsstater til fordel for forskningsintensive
små og mellemstore virksomheder (Eurostars-2)
KOM (2013) 493 endelig
= Præsentation ved Kommissionen
= Status
side 3
9. september 2013
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Slotholmsgade 10
Postboks 2135
Telefon
Telefax
E-post
Netsted
CVR-nr.
3392 9700
3332 3501
[email protected]
www.fivu.dk
1680 5408
Ref. nr.
13/014344-04
Punkt 7
Forslag til forordninger vedr. artikel 187
initiativer (JTI’er)
a) Forslag til forordning om fællesforetagendet
for biobaserede industrier (BRIDGE)
KOM (2013) 496 endelig
side 22
Side
1/49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0002.png
b) Forslag til forordning om fællesforetagendet
Clean Sky 2
KOM (2013) 505 endelig
c) Forslag til forordning for programmet for
Elektronikkomponenter og -systemer (ECSEL)
KOM (2013) 501 endelig
d) Forslag til forordning for programmet for
fællesforetagendet for brændselsceller og
brint 2 (FCH2)
KOM (2013) 506 endelig
Ministeriet for Forskning,
e) Forslag til forordning om fællesforetagende for
initiativet Innovative lægemidler 2 (IMI 2)
KOM (2013) 495 endelig
= Præsentation ved Kommissionen
= Status
Punkt 8
Innovation Union og the Europæiske Forskningsrum
(ERA)
side 46
Innovation og Videregående
Uddannelser
a) Meddelelse fra Kommissionen om status for Innovation Uni-
on 2012 – acceleration i forandringerne
KOM (2013) 149 endelig
b)
(poss)
Meddelelse fra Kommissionen om måling af innovati-
ons output i Europa: Mod en ny indikator
(KOM dokument foreligger ikke)
c)
(poss.)
Første fremskridtsrapport vedrørende Det Europæi-
ske Forskningsrum
(KOM dokument foreligger ikke)
= Præsentation ved Kommissionen
= Politisk drøftelse
Side
2/49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0003.png
Punkt 6
Forslag til afgørelser vedr. artikel 185 initiativer (JPI’er)
= Præsentation ved Kommissionen
= Status
a) Forslag til afgørelse om Unionens deltagelse i
forsknings- og udviklingsprogrammet "Et aktivt liv længst
muligt i eget hjem"(Active and Assisted Living), der iværksæt-
tes i fællesskab af flere medlemsstater (AAL-programmet)
KOM (2013) 500 endelig
1. Resumé
AAL-programmet (Ambient Assisted Living) blev etableret som et artikel 185-
initiativ i 2008 og foreslås nu fortsat under Horisont 2020 under navnet ”Active
and Assisted Living” med samme forkortelse. Programmets formål er at støtte ud-
viklingen af IKT-baserede produkter og serviceydelser specielt rettet mod ældre
borgere. Det sker ved at yde støtte til markedsnære forsknings- og udviklingspro-
jekter, der typisk inddrager små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og bruge-
re. Dertil kommer iværksættelse af en række aktiviteter, der har til formål at for-
midle viden om projekter og skabe netværk blandt relevante virksomheder, univer-
siteter og forskningsinstitutioner i øvrigt, investorer, regioner mv. AAL-
programmet supplerer en række andre initiativer, der er iværksat med det formål
at imødegå udfordringen med et aldrende samfund og forventes at give et vigtigt
bidrag til implementering af Europa 2020-strategien.
2. Baggrund
Den demografiske aldring af Europas befolkning medfører øget pres på især sund-
heds- og plejeområdet, men skaber også muligheder for udvikling af serviceydelser
og produkter, der kan bidrage til forbedringer på disse områder og samtidig skabe
grobund for kommerciel vækst og udvikling. Det foreslåede Active and Assisted
Living-program (AAL), der tidligere i perioden 2008-2013 blev kaldt Ambient
Assisted Living, har som formål at støtte udvikling af IKT-baserede produkter og
serviceydelser rettet mod ældre borgere med henblik på at forbedre deres livskvali-
tet. Navneskiftet i forbindelse med Horisont 2020 skal bl.a. signalere, at det nye
AAL-program har et bredere sigte end det tidligere, navnlig med hensyn til iværk-
satte (følge)aktiviteter.
Den demografiske aldring er i Europa 2020-strategien blevet identificeret som både
en udfordring og en mulighed for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. I flag-
skibsinitiativet om den digitale dagsorden under Europa 2020-strategien er der
fokus på IKT-støttede innovative tjenesteydelser, produkter og processer, og den
omfatter en række foranstaltninger inden for e-sundhed og en særlig foranstaltning,
der skal styrke AAL-programmet. AAL-programmet vil yde et vigtigt bidrag til
Europa 2020-strategien og de dertil knyttede flagskibsinitiativer og vil medvirke til
at imødegå den demografiske udfordring og skabe nye muligheder, navnlig for små
og mellemstore virksomheder. I Horisont 2020 er det aldrende samfund identifice-
ret som én af de samfundsmæssige udfordringer, Europa står overfor i de kommen-
de år.
AAL-programmet supplerer endvidere det fælles programlægningsinitiativ (FPI)
”Flere år, bedre liv”, der er iværksat af 13 europæiske lande og har fokus på en
Side
3/49
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0004.png
række forskningsområder, der skal indgå i den fremtidige politiske beslutningstag-
ning inden for aldring.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 185 og skal forhandles i den
almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
AAL-programmets overordnede mål er:
• At øge tilgængeligheden af informations- og kommunikationsteknologi (IKT)-
baserede produkter og tjenesteydelser inden for aktiv og sund aldring, at forbedre
livskvaliteten for de ældre og deres plejere og at medvirke til at øge
sundhedssystemernes bæredygtighed
• At fastholde en kritisk masse af transeuropæisk anvendt forskning, udvikling og
innovation inden for IKT-baserede produkter og tjenesteydelser til en god alder-
dom, navnlig med inddragelse af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og
brugere. I perioden 2008-2013 har næsten 50 % af deltagerne i AAL-programmet
været SMV’er.
• At virke som en løftestang for private investeringer og forbedre mulighederne for
industriel udnyttelse ved at skabe en sammenhængende ramme for udvikling af
europæiske tilgange og løsninger, herunder fælles minimumsstandarder, som er
forenelige med de forskellige sociale præferencer og lovgivningsmæssige aspekter
på nationalt eller regionalt plan.
I AAL-programmet ydes tilskud til markedsorienterede forsknings- og innovati-
onsprojekter, der iværksættes af deltagere fra minimum 3 af de 23 lande, der delta-
ger i programmet. Der fokuseres på brugerinddragelse og på at tiltrække navnlig
SMV’er til programmet. Finansieringen af disse indirekte foranstaltninger har pri-
mært karakter af tilskud. Der kan endvidere ydes støtte til aktiviteter vedrørende
formidling og fremme af programmet og til foranstaltninger, der øger bevidstheden
om den nuværende kapacitet, fremmer anvendelsen af innovative løsninger og
skaber kontakt mellem henholdsvis organisationer på efterspørgsels- og udbudssi-
den og investorer.
Der kan ligeledes ydes støtte til foranstaltninger, der sigter på at forbedre kvaliteten
af forslag og til gennemførlighedsundersøgelser og workshops. Der kan indledes
et samarbejde med regionerne i EU med henblik på at øge gruppen af deltagende
interessenter i AAL-programmet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget forventes behandlet i Ud-
valget for Industri, Forskning og Energi.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslagets formål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes
af medlemsstaterne alene, da den specifikke viden og kompetence, der kræves in-
den for forskning i og udvikling af IKT-baserede produkter og tjenesteydelser til en
god alderdom, er spredt i forskellige lande og således ikke kun kan kombineres på
nationalt plan. Uden en sammenhængende tilgang med kritisk masse på europæisk
plan er der en stor risiko for overlapning og således for øgede omkostninger. Det er
endvidere usandsynligt, at der kan etableres et reelt indre marked for interoperable
Side
4/49
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0005.png
IKT-løsninger til en god alderdom uden et fælles program med en europæisk di-
mension. EU-merværdien er direkte forbundet med problemerne, dvs. fragmente-
ringen af EU-markedet og forskningsindsatsen, manglende fokus på transeuropæ-
isk anvendelse og manglende europæiske visioner for markederne for IKT og en
god alderdom.
Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,
at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til afgørelse har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Kommissionen har foreslået at afsætte 175 mio. euro fra Horisont 2020 til forslaget
i perioden 2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget, svarende til en
statslig udgift ved programmet på ca. 26 mio. kr. over den syvårige periode.
Hertil kommer det bidrag, som de medlemsstater, der er medlemmer af AAL, måtte
vælge at bidrage med. Der er ikke truffet beslutning om Danmarks finansielle bi-
drag.
8. Høring
Sagen har været sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for forskning. Hø-
ringen gav anledning til følgende kommentarer:
Dansk Industri (DI)
DI mener, at de ni artikel 185-partnerskaber og artikel 187-partnerskaber har vist
deres værdi i form af fokusering af F&U-indsatsen, idet de kan lede til gode kom-
mercielle resultater og bidrage til løsning af de store samfundsudfordringer. DI ser
positivt på partnerskabsinitiativerne og mener helt overordnet, at Kommissionens
forordningsudkast bør mødes med tilslutning fra dansk side. DI mener, at forord-
ningerne meget rigtigt tager udgangspunkt i de nye fælles regler for deltagelse og
sigter mod at skabe plads til de tilpasninger, som skal til for at få løst de særlige
udfordringer vedrørende IP-regler mv., der er nødvendige inden for de enkelte
områder.
Danske Regioner
Danske Regioner støtter generelt initiativerne og målsætningerne i Horizon 2020.
Regionerne påpeger, at prioriteringen af, hvorvidt Danmark skal deltage i de for-
skellige EU partnerskaber, ikke bør overlades til de forskningsfinansierende orga-
ner. Prioriteringen bør indgå i strategien om de samfinansierede instrumenter, der
nævnes i regeringens innovationsstrategi. Strategien skal netop udpege de instru-
menter, der har særlig dansk interesse, og hvor der er størst mulighed for dansk
deltagelse og hjemtag af EU-midler. Regionerne forventer at prioritere deltagelse
og medfinansiering i de nye partnerskaber under Horizon 2020.
Danske Regioner støtter dansk deltagelse i AAL-programmet, ligesom Danske
Regioner støtter programmets større fokus på at inddrage slutbrugerne samt en
mere markedsorienteret anvendelse af forskning og innovation inden for området.
Danske Regioner kan endvidere bakke op om de beskrevne forenklingstiltag.
Side
5/49
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0006.png
Danske Universiteter
Danske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-
skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidlige-
re, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industriens
præmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nye partner-
skabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence), da dette
netop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover har Danske
Universiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde. Se også de
enkelte universiteters høringssvar.
GTS
GTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at artikel
185-partnerskaberne og artikel 187-partnerskaberne fastholdes i feltet tæt på mar-
kedet med stærkt industriengagement og ikke glider mod en mere generel forsk-
ningsindsats. GTS opfordrer til, at der på tværs af partnerskaberne arbejdes med at
fastlægge de nødvendige rammer, regler og incitamenter for, hvordan der kan sik-
res så kort tid som muligt fra, at midlerne søges, til bevillingen foreligger. GTS
mener desuden, at der bør udarbejdes procedurer og regler for, hvordan projekterne
er stillet, hvis et enkelt lands finansieringsandel falder væk, ligesom der bør etable-
res skærpede krav til de nationale sagsbehandlingstider.
GTS opfordrer til, at der fra dansk side støttes op om AAL II partnerskabet. GTS
ønsker, at der gøres en indsats for at øge budgettet, da det, i forhold til de øvrige
partnerskaber, relativt lille budget kan have svært ved at hamle op med forventnin-
gerne fra de mange interesserede ansøgere.
Københavns Universitet (KU)
KU ser et stort potentiale i alle artikel 185-partnerskaberne og artikel 187-
partnerskaberne, men finder det essentielt, at der er fokus på kvalitet (excellence)
og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grundforskning). For at optimere mu-
lighederne for at realisere målsætningerne finder KU det endvidere centralt, at til-
tagene afspejler problemstillingernes kompleksitet. KU finder det på den baggrund
nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinaritet og skabe plads til fleksibilitet i de
forskellige partnerskaber. I relation til artikel 185-forslagene tilslutter KU sig, at
reguleringen i videst muligt omfang overlades til medlemslandene, og at regelsæt-
tene følger tilsvarende nationale regelsæt for nationale bevillinger.
KU finder, at AAL bør følge de regler, som er fastsat af de nationale finansierings-
organer i tilsvarende nationale programmer.
Syddansk Universitet (SDU)
SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevante.
SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfattende
og velskrevne.
SDU ønsker, at der lægges yderligere vægt på fokusset på produktinnovation og
behovet for tværdisciplinær forskning i AAL-programmet.
Aalborg Universitet (AAU)
AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiske part-
nerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reel dansk
Side
6/49
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0007.png
medvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt tilskud til de
indsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvikling i Dan-
mark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse. AAU peger i særlig grad på
flg. initiativer: Innovative Medicine, Biobased Industries, ECSEL, Eurostars og
Ambient Assisted Living.
AAU finder, at beskrivelsen af AAL-programmet er dækkende for et kommende
europæisk samarbejde. AAU anfører dog, at der på AAU imidlertid arbejdes brede-
re med aldring og de ældre, end hvad der er lagt op til i det nuværende udkast.
AAU opfordrer til, at man forsøger at inddrage en bredere vifte af forhold vedr.
boligforhold, indretning med videre.
Aarhus Universitet (AU)
AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdet pri-
mært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forskningsmæssige
input fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lov til at spille
en aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerskaberne. AU øn-
sker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AU finder, at reg-
lerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket har hindret en
effektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne for partnerska-
berne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt at partnerska-
berne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere grad bliver operatio-
nelle.
AU anfører, at mange af de danske universiteter har igangværende forskning inden
for området, og at fortsat dansk deltagelse i dette program yderligere vil kunne
styrke denne forskning. AU ønsker ydermere et bredere fokus på IKT inden for
AAL II.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
I efteråret 2012 tilkendegav 16 af programmets 23 deltagerlande overfor Kommis-
sionen, at de støtter en fortsættelse af programmet efter afslutningen af FP7.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark er generel fortaler for koordinering af medlemslandenes forskningsmid-
ler. Danmark støtter derfor også generelt artikel 185-initiativerne, hvor medlems-
landenes forskningsmidler koordineres inden for strategiske områder. Dette gælder
også for AAL.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Side
7/49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0008.png
b) Forslag til afgørelse om programmet mellem de europæiske
lande og udviklingslande vedrørende kliniske forsøg der iværk-
sættes af flere medlemsstater (EDCTP II)
KOM (2013) 498 endelig
1.
Resumé
Programmet er en fortsættelse af EDCTP I, der blev etableret i 2003. Formålet
med programmet er at forbedre EU’s kapacitet til investeringer i medicinsk be-
handling af fattigdomsrelaterede sygdomme som eksempelvis tuberkulose, malaria
og HIV/AIDS. Der er særligt geografisk fokus på Afrika syd for Sahara. Fattig-
domsrelaterede sygdomme er stadig en markant udfordring i udviklingslande og
særligt i landene syd for Sahara på trods af den markante indsats i EDCTP I.
Forslaget til EDCTP II bygger på de positive erfaringer, der blev gjort i EDCTP I
og på Kommissionens meddelelse om offentlig-private partnerskaber.
2. Baggrund
Et centralt element i Horisont 2020 er forslaget om at arbejde sammen med den
private sektor og med medlemsstaterne for at opnå resultater, som ét land eller én
virksomhed med al sandsynlighed ikke vil kunne opnå alene. Kommissionens
meddelelse om offentlig-private partnerskaber præsenterer de konkrete planer i
forhold til offentlig-private partnerskaber, og hvordan de skal bidrage til at øge
samarbejdet med den private sektor. Kommissionen har fremsat forslag til i alt ti
offentlig-private partnerskaber, hvoraf EDCTP 2 er et af dem.
Afgørelsen er et forslag om en fortsættelse af programmet EDCTP 1.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 185 og skal forhandles i den
almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Programmet er en fortsættelse af EDCTP I, der blev etableret i 2003. Det overord-
nede formål med programmet er at forbedre EU’s kapacitet til investeringer i medi-
cinsk behandling af fattigdomsrelaterede sygdomme som eksempelvis tuberkulose,
malaria og HIV/AIDS. Der er særligt geografisk fokus på Afrika syd for Sahara.
Fattigdomsrelaterede sygdomme er stadig en markant udfordring, i udviklingslande
og særligt i landene syd for Sahara på trods af den markante indsats i EDCTP I.
Forslaget til EDCTP II bygger på de positive erfaringer, der blev gjort i EDCTP I.
Et centralt mål med partnerskabet er at styrke kapaciteten i lande syd for Sahara i
forhold til at udføre kliniske forsøg, som lever op til etiske krav og national, EU-
og international lovgivning. Herudover skal EDCTP II fortsat bidrage til at opfylde
EU’s engagement i og opbakning til eksempelvis de såkaldte 2015
mål (Millenium Development Goals) fastsat af FN.
Programmets målsætninger skal primært opnås gennem tilskud til forsknings- og
innovationsprojekter.
EDCTP II finansieres delvist af Horisont 2020 og af de deltagende lande. Det er
muligt for lande at deltage med direkte finansiering eller via indirekte bidrag i form
af eksempelvis arbejdstimer, udstyr og lignende, såkaldt in-kind bidrag. EU bidra-
Side
8/49
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0009.png
ger med op til 5,1 mia. kr. (683 mio. euro), hvilket kommer fra den samfundsmæs-
sige udfordring ’Sundhed, velfærd og demografiske ændringer’ i Horisont 2020
programmet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget forventes behandlet i Ud-
valget for Industri, Forskning og Energi.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at grundlaget for EDCTP-initiativet er det fælles program,
der er baseret på og består af de deltagende medlemsstaters og associerede landes
nationale programmer og aktiviteter, og som Unionen støtter og deltager i.
Det forbedrer omkostningseffektiviteten i Europas investeringer i kliniske
forskningsprogrammer ved at tilvejebringe en fælles platform for bedre udnyttelse
af forskningsresultater til udvikling af nye eller forbedrede lægelige indgreb mod
hiv/aids, malaria, tuberkulose og andre fattigdomsrelaterede sygdomme til gavn for
udviklingslandene, især i Afrika syd for Sahara. Den forventede virkning på EU-
plan bliver større end summen af virkningen af de nationale programmer og aktivi-
teter. Det vil gøre det muligt at nå den fornødne kritiske masse, både i menneskelig
og finansiel henseende, ved at samle tilgængelig supplerende ekspertise og res-
sourcer med henblik på at fremskynde udviklingen af nye eller forbedrede lægelige
indgreb, som der er akut brug for til at mindske den ødelæggende virkning af fat-
tigdomsrelaterede sygdomme i udviklingslandene.
Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,
at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til afgørelse har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Kommissionen har foreslået at afsætte 683mio. euro til forslaget i perioden 2014-
2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget svarende til en statslig udgift ved
programmet på ca. 101 mio. kr. over den syvårige periode.
8. Høring
Forslaget er blevet sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for forskning. Hø-
ringen gav anledning til følgende kommentarer:
Dansk Industri (DI)
DI mener, at de ni artikel 185-partnerskaber og artikel 187-partnerskaber har vist
deres værdi i form af fokusering af F&U-indsatsen, idet de kan lede til gode kom-
mercielle resultater og bidrage til løsning af de store samfundsudfordringer. DI ser
positivt på partnerskabsinitiativerne og mener helt overordnet, at Kommissionens
forordningsudkast bør mødes med tilslutning fra dansk side. DI mener, at forord-
ningerne meget rigtigt tager udgangspunkt i de nye fælles regler for deltagelse og
sigter mod at skabe plads til de tilpasninger, som skal til for at få løst de særlige
udfordringer vedrørende IP-regler mv., der er nødvendige inden for de enkelte
områder.
Danske Regioner
Side
9/49
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0010.png
Danske Regioner støtter generelt initiativerne og målsætningerne i Horizon 2020.
Regionerne påpeger, at prioriteringen af, hvorvidt Danmark skal deltage i de for-
skellige partnerskaber, ikke bør overlades til de forskningsfinansierende organer.
Prioriteringen bør indgå i strategien om de samfinansierede instrumenter, der næv-
nes i regeringens innovationsstrategi. Strategien skal netop udpege de instrumenter,
der har særlig dansk interesse, og hvor der er størst mulighed for dansk deltagelse
og hjemtag af EU-midler. Regionerne forventer at prioritere deltagelse og medfi-
nansiering i de nye partnerskaber under Horizon 2020.
Danske Regioner støtter et partnerskab med udviklingslandene, der har som hoved-
formål at reducere udbredelsen af fattigdomsrelaterede sygdomme i udviklingslan-
dene og støtter derfor dansk deltagelse i EDCTP.
Danske Universiteter
Danske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-
skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidlige-
re, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industriens
præmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nye partner-
skabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence), da dette
netop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover har Danske
Universiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde.
GTS
GTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at partner-
skaberne fastholdes i feltet tæt på markedet med stærkt industriengagement og ikke
glider mod en mere generel forskningsindsats. GTS opfordrer til, at der på tværs af
partnerskaberne arbejdes med at fastlægge de nødvendige rammer, regler og inci-
tamenter for, hvordan der kan sikres så kort tid som muligt fra, at midlerne søges,
til bevillingen foreligger. GTS mener desuden, at der bør udarbejdes procedurer og
regler for, hvordan projekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansieringsandel
falder væk, ligesom der bør etableres skærpede krav til de nationale sagsbehand-
lingstider.
Københavns Universitet (KU)
KU ser et stort potentiale i artikel 185-partnerskaberne og artikel 187-
partnerskaberne, men finder det essentielt, at der er fokus på kvalitet (excellence)
og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grundforskning). For at optimere mu-
lighederne for at realisere målsætningerne finder KU det endvidere centralt, at til-
tagene afspejler problemstillingernes kompleksitet. KU finder det på den baggrund
nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinaritet og skabe plads til fleksibilitet i de
forskellige partnerskaber. I relation til artikel 185-forslagene tilslutter KU sig, at
reguleringen i videst muligt omfang overlades til medlemslandene, og at regelsæt-
tene følger tilsvarende nationale regelsæt for nationale bevillinger.
EDCTP bør ifølge KU følge de regler, som er fastsat af de nationale finansierings-
organer i tilsvarende nationale programmer.
Syddansk Universitet (SDU)
SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevante.
SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfattende
og velskrevne.
Side
10/49
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0011.png
Aalborg Universitet (AAU)
AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiske part-
nerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reel dansk
medvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt tilskud til de
indsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvikling i Dan-
mark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse.
Aarhus Universitet (AU)
AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at artikel 185-
partnerskaberne og artikel 187-partnerskaberne primært er sket på industriens
præmisser. AU finder, at det vigtige forskningsmæssige input fra universiteterne
tilsiger, at universiteterne i højere grad får lov til at spille en aktiv rolle i tilrette-
læggelsen og implementeringen af partnerskaberne. AU ønsker ydermere en sim-
plificering af reglerne for partnerskaberne. AU finder, at reglerne for de tidligere
partnerskaber var for komplicerede, hvilket har hindret en effektiv implementering
af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne for partnerskaberne harmoniseres med
reglerne for Horizon 2020 generelt, samt at partnerskaberne får et stærkere juridisk
fundament, således at de i højere grad bliver operationelle.
AU anfører, at det, skønt den skitserede strategi i EDCTP er væsentlig, ikke AU
bekendt er et område, hvor Danmark vil udnytte evt. investerede forskningsmidler.
AU anbefaler derfor, at man ikke deltager i partnerskabet fra dansk side.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt opbakning til initiativet fra de andre medlemslande.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark er generel fortaler for koordinering af medlemslandenes forskningsmid-
ler. Danmark støtter derfor også generelt artikel 185-initiativerne, hvor medlems-
landenes forskningsmidler koordineres inden for strategiske områder. Dette gælder
også for EDCTP.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Side
11/49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0012.png
c) Forslag til afgørelse om et europæisk metrologiprogram
(EMPIR-programmet - European Metrology Programme
for Innovation and Research, tidligere EMRP –
European Metrology Research Programme)
KOM (2013) 497 endelig
1. Resumé
Det eksisterende EMRP-program er en videreførelse af et ERA-NET+ og havde sit
første udbud i 2009. Det er et program, der henvender sig til de nationale metrolo-
giske institutter mv. med det formål at fremme samarbejdet mellem dem. Pro-
grammet har således en lille og veldefineret målgruppe. Programmet yder støtte til
tværnationale forskningsprojekter inden for måling og måleteknik og til forskerud-
veksling (forskergrants). Pålidelige måleteknikker er en forudsætning for mange af
de initiativer og projekter, der vil blive iværksat under Horisont 2020, og pro-
grammet støtter således op om rammeprogrammets mål om vækst og løsning af
store samfundsudfordringer. Det nye program, EMPIR, vil være en fortsættelse af
EMRP men vil fokusere på områderne energi, miljø og sundhed. Programmet vil
også åbne for, at der kan ydes støtte til andre deltagere end egentlige nationale
metrologiforskningsinstitutioner.
2. Baggrund
Pålidelige og sporbare målinger gør det muligt for det videnskabelige samfund i
bred forstand at bygge bedre instrumenter og producere bedre videnskab. De un-
derstøtter og fremmer på afgørende vis forståelsen af og enigheden om globale
udfordringer som energi, sundhed og klimaforandringer.
Det nuværende europæiske program for metrologisk forskning (EMRP) er et fælles
europæisk initiativ, som gennemføres af 22 nationale metrologiinstitutter. Midt-
vejsevalueringen af programmet bekræfter værdien af initiativet. EMRP's primære
resultat er stærk integration i kraft af fælles programmering af 50 % af de afsatte
nationale midler til metrologiforskning i Europa. Det har nedbragt fragmenterin-
gen, hindret unødigt dobbeltarbejde og hjulpet med at opnå en kritisk masse ved at
koncentrere ressourcerne på centrale områder gennem tæt samarbejde med de bed-
ste forskere. EMRP-projekterne leverer europæiske måleløsninger på store sam-
fundsmæssige udfordringer og tilvejebringer fælles europæisk materiale til stan-
darder og regler. Selv om der er sket store fremskridt under EMRP, er det blevet
tydeligt, at systemet skal kunne klare flere udfordringer for at øge virkningen af
metrologiforskningen med hensyn til vækst og løsning af samfundsøkonomiske
problemer.
EMPIR, som er efterfølgeren til EMRP, vil bidrage til en række flagskibsinitiativer
inden for Europa 2020-strategien, som berøres af metrologiforskning, herunder
"Innovation i EU", "En digital dagsorden for Europa", "Et ressourceeffektivt Euro-
pa" og "En industripolitik for en globaliseret verden". EMPIR skal gøre dette ved at
udvikle innovative løsninger til forvaltning af naturressourcer, ved at støtte stan-
dardiseringsprocessen, som muliggør globale handelsmuligheder for nye produkter
og tjenesteydelser og ved at muliggøre effektiv afprøvning af f.eks. kommunikati-
onssatellitter. EMPIR vil bidrage væsentligt til at nå målene for Horisont 2020 ved
at støtte emner af direkte relevans for en række Horisont 2020-prioriteter.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 185 og skal forhandles i den
Side
12/49
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0013.png
almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
EMPIR’s overordnede mål er at løse de udfordringer, som det europæiske metrolo-
giforskningssystem står over for og at maksimere fordelene ved bedre måleløsnin-
ger for Europa. EMPIR's overordnede målsætninger er:
at tilvejebringe integrerede og formålstjenlige metrologiløsninger til støtte for
innovation og industriens konkurrenceevne og måleteknologier med henblik
på at løse samfundsmæssige udfordringer inden for f.eks. sundhed, miljø og
energi, herunder støtte til udformning og gennemførelse af politikker
at skabe et integreret europæisk metrologiforskningssystem med en kritisk
masse og et aktivt engagement på regionalt, nationalt, europæisk og interna-
tionalt plan.
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
EMPIR kan støtte følgende indirekte aktioner på området for fælles forskning og
teknologisk udvikling:
videnskabelige og tekniske aktioner, der støtter grundlæggende videnskabe-
lig metrologi og dermed danner grundlag for alle efterfølgende trin, herunder
anvendt metrologiforskning og -udvikling og metrologirelaterede tjenester
metrologiforskning med henblik på at finde løsninger på samfundsmæssige
udfordringer, idet der lægges vægt på energi, miljø og sundhed
forskning med henblik på at udvikle nyskabende måleinstrumenter, der skal
få erhvervslivet til at indføre metrologiske teknologier til stimulering af in-
novationen i erhvervslivet
metrologiforskning og -udvikling forud for og i forbindelse med udvikling af
prioriterede dokumentationsstandarder med det formål at udnytte ekspertisen
i metrologiinstitutter i deltagerlandene og dermed støtte politikgennemførel-
se og fremskynde innovative produkter og tjenester til markedsføring
kapacitetsopbygningsaktiviteter inden for metrologien på forskellige tekno-
logiske niveauer med henblik på at oprette et afbalanceret og integreret me-
trologisystem i deltagerlandene.
Uddannelser
EMPIR kan støtte yderligere aktioner med henblik på formidling og udnyttelse af
resultaterne af metrologiforskningen. EMPIR kan støtte andre aktioner med spe-
cifikt sigte på metrologiinstitutter ved at støtte disse i at bruge andre europæiske,
nationale eller regionale programmer til uddannelse og mobilitet, grænseover-
skridende samarbejde eller investering i metrologiinfrastruktur. EMPIR kan støtte
tilrettelæggelsen af netværksaktiviteter for at fremme EMPIR og maksimere pro-
grammets virkning.
De ovenfor nævnte aktioner gennemføres af nationale metrologiinstitutter og udpe-
gede institutter. EMPIR tilskynder og støtter dog andre enheders deltagelse. Denne
tilgang forventes at medføre, at ca. 15 % af EMPIR's budget går til disse enheder.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Side
13/49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0014.png
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget forventes behandlet i Ud-
valget for Industri, Forskning og Energi.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslagets målsætninger ikke kan opfyldes i tilstrækkelig
grad af medlemsstaterne alene, idet metrologikravenes målestok og kompleksitet
fordrer investeringer, som rækker ud over de nationale metrologiinstitutters kerne-
forskningsbudgetter. Den ekspertise, der er nødvendig for forskning i og udvikling
af banebrydende metrologiløsninger, er spredt på tværs af nationale grænser og kan
derfor ikke samles på nationalt plan. Uden en konsistent tilgang på europæisk plan
med en kritisk masse er der stor risiko for dobbeltarbejde med deraf følgende større
omkostninger. Merværdien af offentlig intervention på EU-plan ligger i EU's kapa-
citet til at samle nationsopdelte forskningsprogrammer, hjælpe med at udforme
fælles forsknings- og finansieringsstrategier på tværs af nationale grænser og opnå
en kritisk masse af de nødvendige aktører og investeringer til løsning af udfordrin-
gerne i metrologiforskningssystemet og samtidig øge de offentlige udgifters effek-
tivitet. EU forventes at bidrage med 50 % af den samlede finansiering.
Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,
at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til afgørelse har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Kommissionen har foreslået at afsætte 300 mio. euro fra Horisont 2020 til forslaget
i perioden 2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget, svarende til en
statslig udgift ved programmet på ca. 45 mio. kr. over den syvårige periode.
Hertil kommer det bidrag, som de medlemsstater, der er medlemmer af EMPIR,
måtte vælge at bidrage med. Der er ikke truffet beslutning om Danmarks finansiel-
le bidrag.
8. Høring
Sagen har været sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for forskning. Hø-
ringen gav anledning til følgende kommentarer:
Dansk Industri (DI)
DI mener, at de ni artikel 185-partnerskaber og artikel 187-partnerskaber har vist
deres værdi i form af fokusering af F&U-indsatsen, idet de kan lede til gode kom-
mercielle resultater og bidrage til løsning af de store samfundsudfordringer. DI ser
positivt på partnerskabsinitiativerne og mener helt overordnet, at Kommissionens
forordningsudkast bør mødes med tilslutning fra dansk side. DI mener, at forord-
ningerne meget rigtigt tager udgangspunkt i de nye fælles regler for deltagelse og
sigter mod at skabe plads til de tilpasninger, som skal til for at få løst de særlige
udfordringer vedrørende IP-regler mv., der er nødvendige inden for de enkelte
områder.
DI kan tilslutte sig Kommissionens oplæg vedrørende baggrunden og målsætnin-
gerne for forslaget om at etablere et nyt forskningsprogram (EMPIR) under Hori-
sont 2020 administreret af EURAMET. DI fremhæver dette initiativ og anbefaler
Side
14/49
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0015.png
dansk deltagelse i EMPIR, idet DI finder det overordentligt vigtigt at sikre en bred
dansk deltagelse i det udvidede program. DI understreger, at danske metrologiinsti-
tutter og såkaldte ”designated institutes” gennem EMRP’s forløb er blevet godt
integreret i processen og har relevante kompetencer, der kan komme i spil og blive
yderligere udviklet i det kommende program. Dette anser DI som værende til stor
gavn for erhvervslivet såvel som for videnopbygningen i samfundet som helhed.
Danske Universiteter
Danske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-
skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidlige-
re, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industriens
præmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nye partner-
skabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence), da dette
netop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover har Danske
Universiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde.
GTS
GTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at partner-
skaberne fastholdes i feltet tæt på markedet med stærkt industriengagement og ikke
glider mod en mere generel forskningsindsats. GTS opfordrer til, at der på tværs af
partnerskaberne arbejdes med at fastlægge de nødvendige rammer, regler og inci-
tamenter for, hvordan der kan sikres så kort tid som muligt fra, at midlerne søges,
til bevillingen foreligger. GTS mener desuden, at der bør udarbejdes procedurer og
regler for, hvordan projekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansieringsandel
falder væk, ligesom der bør etableres skærpede krav til de nationale sagsbehand-
lingstider.
GTS finder det vigtigt, at Danmark deltager i EMPIR, idet mindre lande er af-
hængige af adgang til den samlede europæiske metrologividen, hvilket sikres ved
deltagelse i samarbejdsprojekter, ligesom det sikres, at specifikke danske metrolo-
gibehov kan adresseres på europæisk plan. Derudover mener GTS, at der er gode
argumenter for en væsentligt øget national medfinansiering til EMPIR i forhold til
det nuværende program EMRP.
Københavns Universitet (KU)
KU ser et stort potentiale i partnerskaberne, men finder det essentielt, at der er fo-
kus på kvalitet (excellence) og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grund-
forskning). For at optimere mulighederne for at realisere målsætningerne finder
KU det endvidere centralt, at tiltagene afspejler problemstillingernes kompleksitet.
KU finder det på den baggrund nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinaritet og
skabe plads til fleksibilitet i de forskellige partnerskaber. Generelt for artikel 187-
forslagene foreslår KU, at der indføjes et direkte formuleret krav om, at partner-
skabsinitiativerne følger regler og retningslinjer for opslag, evaluering og admini-
stration af projekter gældende for hele Horizon 2020.
Syddansk Universitet (SDU)
SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevante.
SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfattende
og velskrevne.
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Side
15/49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0016.png
SDU anser metrologi for et vigtigt emne, der hjælper til fuldt ud at udnytte og til en
vis grad standardisere det videnskabelige og teknologiske potentiale. SDU anser
dog ikke metrologi som et af nøgleelementerne i forbindelse med forvaltning af
naturressourcer og anser ikke standardisering for at være den vigtigste ingrediens i
metrologi.
Aalborg Universitet (AAU)
AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiske part-
nerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reel dansk
medvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt tilskud til de
indsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvikling i Dan-
mark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse.
Aarhus Universitet (AU)
AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdet pri-
mært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forskningsmæssige
input fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lov til at spille
en aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerskaberne. AU øn-
sker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AU finder, at reg-
lerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket har hindret en
effektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne for partnerska-
berne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt at partnerska-
berne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere grad bliver operatio-
nelle.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der har traditionelt været et tæt samarbejde mellem de nationale metrologiske in-
stitutioner, og det er forventningen, at der vil være opbakning til forslaget om en
fortsættelse af programmet med de foreslåede justeringer.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark er generel fortaler for koordinering af medlemslandenes forskningsmid-
ler. Danmark støtter derfor også generelt artikel 185-initiativerne, hvor medlems-
landenes forskningsmidler koordineres inden for strategiske områder. Dette gælder
også for EMPIR.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Side
16/49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0017.png
d) Forslag til afgørelse om et forsknings- og udviklingsprogram
der gennemføres af flere medlemsstater til fordel for forskningsin-
tensive små og mellemstore virksomheder (Eurostars-2)
KOM (2013) 493 endelig
1. Resumé
Eurostarsprogrammet blev etableret som et artikel 185-program i 2008, og det
foreslås nu fortsat som Eurostars-2 under Horisont 2020. Programmet støtter mar-
kedsnære forsknings- og udviklingsprojekter, der iværksættes i et internationalt
samarbejde primært mellem forskningsintensive små og mellemstore virksomheder
(SMV’er). Programmet udspringer af EUREKA-samarbejdet, der fortsat vil funge-
re som platform for Eurostars og også vil være rammen om en række andre aktivi-
teter som netværksdannelse, erfaringsudveksling mv. Programmet fungerer efter
bottom-up-princippet og kan som udgangspunkt støtte projekter inden for alle fag-
lige områder. Det bidrager navnlig til de elementer i Horisont 2020, der fokuserer
på at fremme forskning og innovation i SMV’er med det formål at skabe vækst og
bidrage til gennemførelsen af det europæiske forskningsrum.
2. Baggrund
I 2008 besluttede 32 europæiske lande, der var medlemmer af EUREKA-netværket
(oprettet i 1985 med det formål af støtte europæisk industrielt forsknings samar
bejde) at etablere et tiltag overfor forskningsintensive små og mellemstore virk-
somheder (SMV'er) i form af det fælles støtteprogram Eurostars. Formålet med
Eurostars er at støtte forskningsintensive SMV'er ved at medfinansiere deres mar-
kedsorienterede, tværnationale forskning efter bottom-up-princippet.
Forskningsintensive SMV'er er en meget dynamisk og vigtig forudsætning for den
europæiske økonomi og yder et stort bidrag til vækst og arbejdspladser, som bliver
endnu større, hvis de indgår i et tværnationalt forsknings- og udviklingssamarbejde.
En række markedssvigt hindrer SMV'er i at få let adgang til den nødvendige priva-
te finansiering af deres forskning og udvikling. Hertil kommer, at de eksisterende
forsknings- og udviklingsprogrammer kun yderst sjældent er rettet mod tværnatio-
nalt samarbejde og ikke er tilstrækkeligt synkroniserede og interoperable.
En foreløbig evaluering af Eurostars blev gennemført i 2010 af en gruppe af uaf-
hængige eksperter. Evalueringen bekræftede blandt andet, at Eurostars stemmer
overens med målsætningerne for Europa 2020 og er et godt supplement til de mu-
ligheder, som SMV'er tilbydes i FP7 vedrørende internationalt samarbejde. Evalue-
ringen anbefalede at videreføre Eurostars efter 2013.
Kommissionens forslag til Horisont 2020 omfatter en specifik aktivitet for forsk-
ningsintensive SMV'er i "Innovation i SMV'er", hvor der ydes støtte til næste fase i
Eurostarsprogrammet. Dette program er det eneste i Horisont 2020, der er specifikt
rettet mod forskningsintensive SMV'er, er åbent inden for alle forsknings- og ud-
viklingsområder, og som har den yderligere virkning, at det fremmer integration
mellem nationale forskningsprogrammer og derfor bidrager til gennemførelsen af
det europæiske forskningsrum. Med en bottom-up-tilgang og en virksomhedsstyret
dagsorden er Eurostars-2 godt placeret under delen "Industrielt lederskab" og bi-
drager i høj grad til at nå denne dels mål, idet der ydes støtte til projekter af direkte
relevans for en række førende industrielle støtteteknologier og hjælp til innovative
forskningsintensive SMV'er med at vokse og blive til førende virksomheder på
verdensplan.
Side
17/49
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0018.png
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 185 og skal forhandles i den
almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
De overordnede målsætninger for Eurostars-2 er:
at fremme markedsorienterede tværnationale forskningsaktiviteter på ethvert
fagligt område for forskningsintensive SMV'er, især virksomheder uden tid-
ligere erfaring med tværnational forskning, som kan føre til, at nye eller for-
bedrede produkter, processer og tjenesteydelser kommer på markedet.
at bidrage til gennemførelsen af det europæiske forskningsrum og øge til-
gængeligheden og effektiviteten af offentlige midler til forskningsintensive
SMV'er i Europa ved at tilpasse, harmonisere og synkronisere de nationale
finansieringsmekanismer.
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Forskningsintensive SMV'ers konkurrenceevne vil i medfør af programmet blive
forbedret, hvilket vil bidrage aktivt til europæisk vækst og jobskabelse og opfyldel-
se af målsætningerne for Europa 2020.
Programmets hovedaktivitet er åbne indkaldelser to gange årligt af forslag om til-
deling af finansiel støtte til indirekte aktioner. Der arrangeres ligeledes netværksak-
tiviteter og udveksling af god praksis mellem deltagerlandene for at fremme øget
integration på videnskabeligt, ledelsesmæssigt og økonomisk plan. De øvrige akti-
viteter omfatter ligeledes udveksling, programfremme og netværksaktiviteter med
andre interessenter (investorer, leverandører af forskning og innovation, formidle-
re), navnlig med henblik på at sikre øget deltagelse af støttemodtagere i deltager-
landene og at inddrage SMV'er uden forudgående erfaringer med grænseoverskri-
dende forskningsprojekter.
Programmet administreres af EUREKA-organisationen, der har 40 medlemslande
og dermed når længere ud end sammenlignelige aktiviteter, der udspringer af EU-
samarbejdet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget forventes behandlet i Ud-
valget for Industri, Forskning og Energi.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at subsidiariteten garanteres af, at forslaget bygger på arti-
kel 185 i TEUF, hvori det udtrykkeligt bestemmes, at EU deltager i forskningspro-
grammer, der iværksættes af flere medlemsstater, hvorved alle operationelle aspek-
ter, hvor det er muligt, gennemføres på nationalt plan samtidig med, at det fælles
program sikrer en sammenhængende tilgang på EU-plan. Forslagets mål kan ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne. De nationale forskningsprogram-
mer, hvorfra der ydes støtte til forskningsintensive SMV'er, mangler interoperabili-
tet og kompatibilitet, og kun få nationale programforløb er synkroniseret eller be-
nytter en fælles international peer review.
Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,
at nærhedsprincippet er overholdt.
Side
18/49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0019.png
6. Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til afgørelse har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Kommissionen har foreslået at afsætte 287 mio. euro fra Horisont 2020 til forslaget
i perioden 2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget svarende til en
statslig udgift ved programmet på ca. 43 mio. kr. over den syvårige periode.
Hertil kommer det bidrag, som de medlemsstater, der er medlemmer af Eurostars,
måtte vælge at bidrage med. Der er ikke truffet beslutning om Danmarks finansiel-
le bidrag.
8. Høring
Sagen har været sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for forskning. Hø-
ringen gav anledning til følgende kommentarer:
Dansk Industri (DI)
DI mener, at de ni partnerskaber har vist deres værdi i form af fokusering af F&U-
indsatsen, idet de kan lede til gode kommercielle resultater og bidrage til løsning af
de store samfundsudfordringer. DI ser positivt på partnerskabsinitiativerne og me-
ner helt overordnet, at Kommissionens forordningsudkast bør mødes med tilslut-
ning fra dansk side. DI mener, at forordningerne meget rigtigt tager udgangspunkt i
de nye fælles regler for deltagelse og sigter mod at skabe plads til de tilpasninger,
som skal til for at få løst de særlige udfordringer vedrørende IP-regler mv., der er
nødvendige inden for de enkelte områder.
Danske Regioner
Danske Regioner støtter generelt initiativerne og målsætningerne i Horizon 2020.
Regionerne påpeger, at prioriteringen af, hvorvidt Danmark skal deltage i de for-
skellige partnerskaber, ikke bør overlades til de forskningsfinansierende organer.
Prioriteringen bør indgå i strategien om de samfinansierede instrumenter, der næv-
nes i regeringens innovationsstrategi. Strategien skal netop udpege de instrumenter,
der har særlig dansk interesse, og hvor der er størst mulighed for dansk deltagelse
og hjemtag af EU-midler. Regionerne forventer at prioritere deltagelse og medfi-
nansiering i de nye partnerskaber under Horizon 2020.
Danske Regioner støtter dansk deltagelse i programmet, der er målrettet forsk-
ningsintensive SMV’er. Danske Regioner bakker derudover op om den forenkling,
der er foretaget i forhold til det eksisterende program.
Danske Universiteter
Danske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-
skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidlige-
re, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industriens
præmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nye partner-
skabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence), da dette
netop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover har Danske
Universiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde.
GTS
Side
19/49
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0020.png
GTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at partner-
skaberne fastholdes i feltet tæt på markedet med stærkt industriengagement og ikke
glider mod en mere generel forskningsindsats. GTS opfordrer til, at der på tværs af
partnerskaberne arbejdes med at fastlægge de nødvendige rammer, regler og inci-
tamenter for, hvordan der kan sikres så kort tid som muligt fra, at midlerne søges,
til bevillingen foreligger. GTS mener desuden, at der bør udarbejdes procedurer og
regler for, hvordan projekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansieringsandel
falder væk, ligesom der bør etableres skærpede krav til de nationale sagsbehand-
lingstider.
GTS er varm tilhænger af en videreførelse af Eurostars-programmet og finder ge-
nerelt, at der bør sikres et klart dansk engagement i partnerskabet, der i videst mu-
ligt omfang kan matche den danske søgning til programmet. GTS undrer sig over,
at Kommissionens andel af den samlede finansiering tilsyneladende er markant
lavere end i de øvrige artikel 185 initiativer, og at der tilsvarende lægges op til et
markant lavere administrationsbidrag end i de øvrige programmer, hvilket risikerer
at svække den indsats, Eureka-sekretariatet kan yde for at sikre gode ansøgninger
fra en bred kreds af aktører. GTS mener, at den danske regering bør arbejde for en
øget finansiering af Eurostars-programmet fra Kommissionens side, ligesom GTS
finder, at der bør arbejdes for en ensretning af de vilkår, der gives for administrati-
on af partnerskaberne. GTS anfører, at Eurostars-programmet i særlig grad har
demonstreret en direkte effekt for de deltagende SMV’er, hvorfor GTS finder en
svækkelse af denne indsats relativt til andre uforståelig.
Københavns Universitet (KU)
KU ser et stort potentiale i partnerskaberne, men finder det essentielt, at der er fo-
kus på kvalitet (excellence) og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grund-
forskning). For at optimere mulighederne for at realisere målsætningerne finder
KU det endvidere centralt, at tiltagene afspejler problemstillingernes kompleksitet.
KU finder det på den baggrund nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinaritet og
skabe plads til fleksibilitet i de forskellige partnerskaber. I relation til artikel 185-
forslagene tilslutter KU sig, at reguleringen i videst muligt omfang overlades til
medlemslandene, og at regelsættene følger tilsvarende nationale regelsæt for natio-
nale bevillinger.
Syddansk Universitet (SDU)
SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevante.
SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfattende
og velskrevne.
SDU kalder Eurostars et velfungerende program, der fortjener fortsættelse i form af
Eurostars-2. SDU anfører, at justeringen, harmoniseringen og synkronisering af de
nationale finansieringsmekanismer er af enorm betydning for den tværnationale
støtte til SMV’er. SDU mener dog, at oprettelsen af en juridisk og organisatorisk
ramme for markedsorienteret forskning er endnu mere vigtigt.
Aalborg Universitet (AAU)
AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiske part-
nerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reel dansk
medvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt tilskud til de
indsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvikling i Dan-
Side
20/49
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0021.png
mark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse. AAU peger i særlig grad på
flg. initiativer: Innovative Medicine, Biobased Industries, ECSEL, Eurostars og
Ambient Assisted Living.
Aarhus Universitet (AU)
AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdet pri-
mært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forskningsmæssige
input fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lov til at spille
en aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerskaberne. AU øn-
sker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AU finder, at reg-
lerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket har hindret en
effektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne for partnerska-
berne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt at partnerska-
berne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere grad bliver operatio-
nelle.
AU kalder det eksisterende Eurostars-1 program for et succesfuldt SMV-program,
men påpeger, at mangel på et overordnet regelsæt i forhold til Eureka landenes
nationale støtteregler, herunder et manglende fælles regelsæt ift. maksimal støtte
per projekt, og en meget stor forskel på de nationale budgetstørrelser allokeret til
Eurostars har forårsaget, at mange gode projekter ikke er blevet finansieret, selvom
disse var rangeret meget højt. Med henblik på at øge Danmarks deltagelse i Euros-
tars-2 finder AU det vigtigt, at det tidligere støtteloft per projekt på €300.000 for-
højes.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Antallet af ansøgninger til Eurostars-programmet har været støt voksende under
FP7 og har medført en generel opbakning fra deltagerlandene til programmet og
dets fortsættelse i Horisont 2020. En række lande har allerede indikeret dels, at de
ønsker at deltage i Eurostars-2, dels at de forventer at øge deres budget i forhold til
de beløb, de afsatte under FP7.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark er generel fortaler for koordinering af medlemslandenes forskningsmid-
ler. Danmark støtter derfor også generelt artikel 185-initiativerne, hvor medlems-
landenes forskningsmidler koordineres inden for strategiske områder. Dette gælder
også for Eurostars.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Side
21/49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0022.png
Punkt 7
Forslag til forordninger vedr. artikel 187 initiativer (JTI’er)
= Præsentation ved Kommissionen
= Status
a) Forslag til forordning om fællesforetagendet for
biobaserede industrier (BRIDGE)
KOM (2013) 496 endelig
1.
Resumé
BRIDGE er et offentlig-privat partnerskab (OPP) mellem Kommissionen og de
biobaserede industrier i EU. Forslaget er et led i implementeringen af Kommissio-
nens bioøkonomistrategi fra 2012. Formålet med partnerskabet er overordnet at
mindske afhængigheden af fossile ressourcer i Europa gennem udnyttelse af rest-
produkter fra land- og skovbrug, bioaffald og bionedbrydeligt affald til nye bioba-
serede produkter og brændstoffer.
Analyser viser, at de biobaserede industrier kan yde et vigtigt bidrag til at skabe
bæredygtig vækst i Europa og sikre overgangen til en lavemissionsøkonomi.. Dette
kræver langsigtede investeringer og kritisk masse for at finde de rigtige teknologi-
ske løsninger. Et centralt element i forslaget er, at der skal etableres og udvikles en
række flagskibs-bioraffinaderier, der kan sammenlignes med fossilt baserede alter-
nativer. Industrien har forpligtet sig til at bidrage med 20,9 mia. kr. og EU bidra-
ger med 7,45 mia. kr. fra Horisont 2020-budgettet. Kommissionen har fremsat
forslag til i alt ti offentlig-private partnerskaber, hvoraf BRIDGE er et af dem.
2.
Baggrund
Et centralt element i Horisont 2020 er forslaget om at arbejde sammen med den
private sektor og med medlemsstaterne for at opnå resultater, som ét land eller én
virksomhed med al sandsynlighed ikke vil kunne opnå alene. Kommissionens
meddelelse om partnerskaber præsenterer idéer i forhold til offentlig-private part-
nerskaber, og hvordan de skal bidrage til at øge samarbejdet med den private sek-
tor. Kommissionen har fremsat forslag til i alt ti offentlig-private partnerskaber,
hvoraf de biobaserede industrier (BRIDGE) er et af dem.
Forslaget til et offentlig-privat partnerskab mellem Kommissionen og de biobase-
rede industrier i Europa er et vigtigt bidrag til opnåelse af målene i Europa 2020-
strategien og flagskibsinitiativerne ”Innovation i Europa”, ”Et ressourceeffektivt
Europa” og ”En industripolitik for en globaliseret verden”. Forslaget er også et
vigtigt element i implementeringen af Kommissionens bioøkonomistrategi fra 2012
og opnåelsen af EU´s mål vedrørende klimaændringer i 2020.
BRIDGE bygger på et forarbejde mellem de biobaserede industrier i Europa, hvor
ikke mindst Novozymes har spilet en central rolle.. Målsætning er at mindske af-
hængigheden af fossile ressourcer i Europa gennem udnyttelse af restprodukter fra
land- og skovbrug, bioaffald og bionedbrydeligt affald til nye biobaserede produk-
ter og brændstoffer.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 187. Forslaget skal vedtages af Rådet
med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske
og Sociale Udvalg.
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Side
22/49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0023.png
3.
Formål og indhold
I lyset af den stadigt større konkurrence på verdensplan er der behov for yderligere
investeringer i forskning, demonstration og udbredelse af biobaserede industrier i
Europa, hvis konkurrence- positionen for de europæiske industrier skal styrkes.
Formålet med BRIDGE er at:
- Udvikle bære- og konkurrencedygtige biobaserede industrier i Europa,
baseret på avancerede bioraffinaderier
- Demonstrere teknologier, der giver mulighede for at skabe nye kemiske
byggesten, nye materialer og nye forbrugerprodukter baseret på europæ-
isk biomasse
- Udvikle forretningsmodeller, der integrerer økonomiske aktører i hele
værdikæden og gennem etablering af nye samarbejder / klynger på tværs
af sektorer og brancher
- Etablering af flagskibs-bioraffinaderier, der kan vise omkostnings- og re-
sultatforbedringer på niveauer, der kan sammenlignes med fossilt basere-
de alternativer.
Finansieringen af forslaget skal ske dels fra industrien og dels fra Horisont 2020-
budgettet. Industrien har forpligtet sig til at bidrage med 20,9 mia. kr. og EU bidra-
ger med 7,5 mia. kr. fra Horisont 2020-budgettet.
Partnerskabet får status som en juridisk person. Der skal udpeges en bestyrelse
med fem repræsentanter for Kommissionen og fem repræsentanter for de private
medlemmer. Bestyrelsen får det overordnede ansvar for strategiudvikling, gen-
nemførelse af de konkrete initiativer og tilsyn. Herudover knyttes der til partner-
skabet et videnskabeligt udvalg på max 10 højt kvalificerede eksperter samt en
gruppe af repræsentanter for medlemsstaterne. Til den daglige ledelse skal der
ansættes en direktør.
Målsætningerne skal primært opnås gennem tilskud til forsknings- og innovati-
onsprojekter. Disse projekter vil i stor udstrækning følge reglerne for deltagelse,
der er gældende for Horisont 2020 projekter. Der forventes dog enkelte undtagel-
ser fra disse regler. Undtagelserne er ikke endeligt bestemt, men skal vedtages i
en delegeret retsakt og forventes at omhandle hvilke typer partnere, der kan del-
tage i forsknings- og innovationsprojekter.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget forventes behandlet i Ud-
valget for Industri, Forskning og Energi.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at de politiske mål, der ligger bag forslaget, kun kan opfyl-
des med en EU-indsats af følgende årsager:
Den udpegede store forsknings- og innovationsmæssige udfordring har tvær-
national karakter og er meget kompleks, og dette stiller krav om, at komple-
mentær viden og finansielle ressourcer lægges sammen på tværs af sektorer
og grænser. De enkelte medlemsstater, virksomheder eller interessenter kan
ikke løse dette problem på egen hånd.
Side
23/49
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0024.png
Koordineringsindsatsen og de påkrævede ressourcer er af et sådant omfang,
at de kun kan virkeliggøres på en troværdig måde på europæisk niveau.
I lyset af tilsvarende og konkurrerende initiativer, der er i gang eller iværk-
sættes i andre førende økonomier (USA, Brasilien, Kina, Canada), vil alene
en stort anlagt foranstaltning, som gennemføres på europæisk niveau, være
tilstrækkelig til at få industrier til at investere i Europa.
Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,
at nærhedsprincippet er overholdt.
6.
Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til forordning har ikke konsekvenser for gældende dansk
ret.
7.
Konsekvenser
Kommissionen har foreslået at afsætte 1 mia. euro til forslaget i perioden 2014-
2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget svarende til en statslig udgift ved
programmet på ca. 150 mio. kr. over den syvårige periode.
8.
Høring
Forslaget er blevet sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for forskning.
Høringen gav anledning til følgende kommentarer:
Dansk Industri (DI)
DI mener, at de ni artikel 185-partnerskaber og artikel 187-partnerskaber har vist
deres værdi i form af fokusering af F&U-indsatsen, idet de kan lede til gode kom-
mercielle resultater og bidrage til løsning af de store samfundsudfordringer. DI ser
positivt på partnerskabsinitiativerne og mener helt overordnet, at Kommissionens
forordningsudkast bør mødes med tilslutning fra dansk side. DI mener, at forord-
ningerne meget rigtigt tager udgangspunkt i de nye fælles regler for deltagelse og
sigter mod at skabe plads til de tilpasninger, som skal til for at få løst de særlige
udfordringer vedrørende IP-regler mv., der er nødvendige inden for de enkelte
områder.
Danske Universiteter
Danske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-
skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidlige-
re, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industriens
præmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nye partner-
skabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence), da dette
netop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover har Danske
Universiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde.
GTS
GTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at partner-
skaberne fastholdes i feltet tæt på markedet med stærkt industriengagement og ikke
glider mod en mere generel forskningsindsats. GTS opfordrer til, at der på tværs af
partnerskaberne arbejdes med at fastlægge de nødvendige rammer, regler og inci-
tamenter for, hvordan der kan sikres så kort tid som muligt fra, at midlerne søges,
Side
24/49
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0025.png
til bevillingen foreligger. GTS mener desuden, at der bør udarbejdes procedurer og
regler for, hvordan projekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansieringsandel
falder væk, ligesom der bør etableres skærpede krav til de nationale sagsbehand-
lingstider.
GTS tilslutter sig de bemærkninger, der er fremsendt fra Landbrug & Fødevarer i
samarbejde med en række universiteter. GTS finder det særligt væsentligt, at der
sikres et stærkt samspil mellem nationale satsninger indenfor sektoren og de kom-
mende EU initiativer.
Københavns Universitet (KU)
KU ser et stort potentiale i partnerskaberne, men finder det essentielt, at der er fo-
kus på kvalitet (excellence) og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grund-
forskning). For at optimere mulighederne for at realisere målsætningerne finder
KU det endvidere centralt, at tiltagene afspejler problemstillingernes kompleksitet.
KU finder det på den baggrund nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinaritet og
skabe plads til fleksibilitet i de forskellige partnerskaber. Generelt for artikel 187-
forslagene foreslår KU, at der indføjes et direkte formuleret krav om, at partner-
skabsinitiativerne følger regler og retningslinjer for opslag, evaluering og admini-
stration af projekter gældende for hele Horizon 2020.
KU fremhæver at akademia ikke er direkte repræsenteret i bestyrelsen for Bridge i
Kommissionens forslag, og foreslår, at den bliver det.
Landbrug og Fødevarer, KU, AU, AAU og Biorefining Alliance:
Ovennævnte institutioner og organisation hilser forslaget særdeles velkomment,
idet der er behov for en markant satsning på fællesskabsniveau for at realisere de
store samfunds-, erhvervs- og jobskabelsesmæssige potentialer, der er i forbindelse
med den nødvendige omstilling til et mindre fossilafhængigt samfund. Institutio-
nerne finder det helt afgørende, at der samtidig holdes fast i intentionerne i Horizon
2020 om en afbureaukratisering, og at ansøgningsprocedurer og regler for deltagel-
se strømlines. Høringsparterne finder organiseringen i et offentligt-privat partner-
skab hensigtsmæssig men pointerer, at denne organisering ikke må føre til, at virk-
somheder og universiteter pålægges yderligere administrative krav og uhensigts-
mæssige procedurer. Institutionerne ønsker, at kommunikationsdelen styrkes i op-
lægget, så forbrugeraccepten øges, og mulighederne når ud til en bredere kreds af
mulige aktører, herunder det politiske system og den bredere offentlighed. Derud-
over ønsker høringsparterne et bredere udgangspunkt ift. brugen af forskellige ty-
per biomasser. Der forslås eksempelvis grønne, proteinrige biomasser, men det
fremhæves samtidig, at det på længere sigt kunne være hensigtsmæssigt også at
inddrage akvatisk biomasse.
Syddansk Universitet (SDU)
SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevante.
SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfattende
og velskrevne.
Aalborg Universitet (AAU)
AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiske part-
nerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reel dansk
medvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt tilskud til de
Side
25/49
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0026.png
indsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvikling i Dan-
mark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse. AAU peger i særlig grad på
flg. initiativer: Innovative Medicine, Biobased Industries, ECSEL, Eurostars og
Ambient Assisted Living.
Aarhus Universitet (AU)
AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdet pri-
mært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forskningsmæssige
input fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lov til at spille
en aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerskaberne. AU øn-
sker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AU finder, at reg-
lerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket har hindret en
effektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne for partnerska-
berne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt at partnerska-
berne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere grad bliver operatio-
nelle.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes generelt, at de andre medlemslande støtter forslaget til forordning.
Det forventes, at en række medlemslande vil stille forslag om at øge medlemslan-
denes indflydelse i BRIDGE, evt. gennem direkte repræsentation i bestyrelsen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker generelt op om forslaget. Regeringen er fortaler for et tæt sam-
arbejde mellem den offentlige og private sektor for at sikre, at investeringerne i
forskning får betydning for væksten i erhvervslivet og dermed jobskabelsen i Eu-
ropa. Derfor støtter regeringen generelt disse fælles teknologiinitiativer i Europa
inklusive BRIDGE.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Side
26/49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0027.png
b) Forslag til forordning om fællesforetagendet Clean Sky 2
KOM (2013) 505 endelig
1.
Resumé
Clean Sky 2 er et offentlig-privat partnerskab mellem Kommissionen og sektoren
for luftfart. Forslaget bygger videre på initiativet om Clean Sky 1, som blev opret-
tet under det syvende rammeprogram for forskning.
Formålet er overordnet at øge luftfartøjers brændstofseffektivitet og dermed mind-
ske CO2-emissionerne og mindske luftfartøjers NOx- og støjemissioner. Herigen-
nem skal Clean Sky bidrage til at fremtidssikre den internationale konkurrenceevne
i den europæiske luftfartssektor. Et centralt element i Horisont 2020 er forslaget
om at arbejde sammen med den private sektor og med medlemsstaterne for at opnå
resultater, som ét land eller én virksomhed med al sandsynlighed ikke vil kunne
opnå alene. Kommissionens meddelelse om offentlig-private partnerskaber præsen-
terer de konkrete planer i forhold til offentlig-private partnerskaber, og hvordan de
skal bidrage til at øge samarbejdet med den private sektor. Kommissionen har
fremsat forslag til i alt ti offentlig-private partnerskaber, hvoraf Clean Sky 2 er et
af dem.
2.
Baggrund
Et centralt element i Horisont 2020 er forslaget om at arbejde sammen med den
private sektor og med medlemsstaterne for at opnå resultater, som ét land eller én
virksomhed med al sandsynlighed ikke vil kunne opnå alene. Kommissionens
meddelelse om offentlig-private partnerskaber præsenterer de konkrete planer i
forhold til offentlig-private partnerskaber, og hvordan de skal bidrage til at øge
samarbejdet med den private sektor. Kommissionen har fremsat forslag til i alt ti
offentlig-private partnerskaber, hvoraf Clean Sky 2 er et af dem.
Forslaget til Clean Sky 2 bygger på fællesforetagendet for initiativet om Clean Sky
1, som blev oprettet under det syvende rammeprogram for forskning ved Rådets
forordning. Fællesforetagendet for Clean Sky 2 er et offentlig-privat partnerskab
mellem Kommissionen og sektoren for luftfart. Målsætningen er at nedbringe mil-
jøpåvirkningen fra europæiske luftfartsteknologier og sikre den europæiske luft-
fartsindustris internationale konkurrenceevne i fremtiden.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 187. Forslaget skal vedtages af Rådet
med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske
og Sociale Udvalg.
3.
Formål og indhold
Formålet er overordnet at nedbringe miljøpåvirkningen fra europæiske luftfartstek-
nologier og sikre den europæiske luftfartsindustris internationale konkurrenceevne
i fremtiden.
Der opsættes følgende konkrete mål:
at bidrage til færdiggørelsen af de forskningsaktiviteter der er iværksat i
henhold til den oprindelige forordning for Clean Sky og til gennemførel-
sen af Horisont 2020-rammeprogrammet og navnlig udfordringen ’Intel-
ligent, grøn og integreret transport”.
Side
27/49
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0028.png
at bidrage til opnåelse af målsætningerne for det fælles teknologiinitiativ
vedrørende Clean Sky 2, navnlig at integrere, demonstrere og validere
teknologier, der kan;
a) øge luftfartøjers brændstofseffektivitet og dermed mindske CO2-
emissionerne med 20 til 30 % i forhold til emissioner fra luftfartøjer
med den seneste teknologi, der sættes i drift fra og med 2014
b) mindske luftfartøjers NOx- og støjemissioner med 20 til 30 % i for-
hold til emissionerne fra luftfartøjer med den seneste teknologi, der
sættes i drift fra og med 2014.
Målsætninger skal primært opnås gennem tilskud til forsknings- og innovations-
projekter. Disse projekter vil i stor udstrækning følge reglerne for deltagelse, der
er gældende for Horisont 2020 projekter. Der forventes dog enkelte undtagelser
fra disse regler. Undtagelserne er ikke endeligt bestemt, men skal vedtages i en
delegeret retsakt og forventes at omhandle minimumsantallet af deltagere i forsk-
nings- og innovationsprojekter.
Clean Sky 2 har en bestyrelse som sit styrende organ. EU-Kommissionen og de
industrielle partnere sidder i denne bestyrelse. Medlemslandene er repræsenteret i
en medlemsstatsgruppe, der har en rådgivende funktion.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget forventes behandlet i Ud-
valget for Industri, Forskning og Energi.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at der er store forskelle blandt de nationale programmer.
Da de er fragmenterede og på visse punkter overlapper hinanden, er der behov for
mere effektive foranstaltninger på EU-plan. Samlingen og samordningen af forsk-
nings- og udviklingsindsatsen på EU-plan har en bedre chance for at lykkes i lyset
af den tværnationale karakter af den infrastruktur og de teknologier, der skal udvik-
les og behovet for at opnå en tilstrækkelig mængde ressourcer. Inddragelsen af EU
vil bidrage til at rationalisere forskningsprogrammerne og sikre interoperabilitet
mellem de udviklede systemer, ikke kun gennem fælles prænormativ forskning til
støtte for udarbejdelsen af standarder, men ligeledes gennem den de facto-
standardisering, der vil opstå af det tætte forskningssamarbejde og de tværnationale
demonstrationsprojekter. Denne standardisering vil åbne for et bredere marked og
fremme konkurrencen. Forslagets anvendelsesområde bør tilskynde medlemssta-
terne til at indlede supplerende initiativer på nationalt niveau med henblik på at
styrke det europæiske forskningsrum. Formålet med fællesfortagendet er da også at
fremme disse nationale og regionale programmer med henblik på at drage størst
mulig nytte af den kombinerede indsats.
Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,
at nærhedsprincippet er overholdt.
6.
Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til forordning har ikke konsekvenser for gældende dansk
ret.
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Side
28/49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0029.png
7.
Konsekvenser
Kommissionen har foreslået at afsætte 1,8 mia. euro til forslaget i perioden 2014-
2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget svarende til en statslig udgift ved
programmet på ca. 268 mio. kr. over den syvårige periode.
8.
Høring
Forslaget er blevet sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for forskning,
hvilket gav anledning til følgende høringssvar:
Dansk Industri (DI)
DI mener, at de ni artikel 185-partnerskaber og artikel 187-partnerskaber har vist
deres værdi i form af fokusering af F&U-indsatsen, idet de kan lede til gode kom-
mercielle resultater og bidrage til løsning af de store samfundsudfordringer. DI ser
positivt på partnerskabsinitiativerne og mener helt overordnet, at Kommissionens
forordningsudkast bør mødes med tilslutning fra dansk side. DI mener, at forord-
ningerne meget rigtigt tager udgangspunkt i de nye fælles regler for deltagelse og
sigter mod at skabe plads til de tilpasninger, som skal til for at få løst de særlige
udfordringer vedrørende IP-regler mv., der er nødvendige inden for de enkelte
områder.
Danske Universiteter
Danske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-
skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidlige-
re, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industriens
præmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nye partner-
skabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence), da dette
netop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover har Danske
Universiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde.
GTS
GTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at partner-
skaberne fastholdes i feltet tæt på markedet med stærkt industriengagement og ikke
glider mod en mere generel forskningsindsats. GTS opfordrer til, at der på tværs af
partnerskaberne arbejdes med at fastlægge de nødvendige rammer, regler og inci-
tamenter for, hvordan der kan sikres så kort tid som muligt fra, at midlerne søges,
til bevillingen foreligger. GTS mener desuden, at der bør udarbejdes procedurer og
regler for, hvordan projekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansieringsandel
falder væk, ligesom der bør etableres skærpede krav til de nationale sagsbehand-
lingstider.
Københavns Universitet (KU)
KU ser et stort potentiale i partnerskaberne, men finder det essentielt, at der er fo-
kus på kvalitet (excellence) og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grund-
forskning). For at optimere mulighederne for at realisere målsætningerne finder
KU det endvidere centralt, at tiltagene afspejler problemstillingernes kompleksitet.
KU finder det på den baggrund nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinaritet og
skabe plads til fleksibilitet i de forskellige partnerskaber. Generelt for artikel 187-
forslagene foreslår KU, at der indføjes et direkte formuleret krav om, at partner-
skabsinitiativerne følger regler og retningslinjer for opslag, evaluering og admini-
stration af projekter gældende for hele Horizon 2020.
Side
29/49
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0030.png
Syddansk Universitet (SDU)
SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevante.
SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfattende
og velskrevne.
Aalborg Universitet (AAU)
AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiske part-
nerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reel dansk
medvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt tilskud til de
indsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvikling i Dan-
mark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse.
Aarhus Universitet (AU)
AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdet pri-
mært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forskningsmæssige
input fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lov til at spille
en aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerskaberne. AU øn-
sker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AU finder, at reg-
lerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket har hindret en
effektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne for partnerska-
berne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt at partnerska-
berne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere grad bliver operatio-
nelle.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes generelt, at de andre medlemslande støtter forslaget til forordning.
Det forventes, at en række medlemslande vil stille forslag om at øge medlemslan-
denes indflydelse i Clean Sky evt. gennem direkte repræsentation i bestyrelsen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker generelt op om forslaget. Regeringen er fortaler for et tæt sam-
arbejde mellem den offentlige og private sektor for at sikre, at investeringerne i
forskning får betydning for væksten i erhvervslivet og dermed jobskabelsen i Eu-
ropa. Derfor støtter regeringen generelt disse fælles teknologiinitiativer i Europa
inklusive Clean Sky.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Side
30/49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0031.png
c) Forslag til forordning for programmet for
Elektronikkomponenter og -systemer (ECSEL)
KOM (2013) 501 endelig
1. Resumé
Artemis- og ENIAC-programmerne blev etableret i 2008 som Joint Technology
Initiatives (JTI). Danmark har deltaget i Artemisprogrammet (indlejrede compu-
tersystemer) men ikke i ENIAC (nanoteknologi). Kommissionen har foreslået de to
programmer slået sammen til et nyt program (ECSEL), der fortsætter i Horisont
2020. Forslaget lægger også op til, at det nye program kan overtage flere af de
administrative opgaver, der i FP7 er blevet varetaget af de nationale finansierende
organer. Det nye program, der gennemføres i et samarbejde mellem medlemslan-
dene, Kommissionen og industrien inden for de nævnte områder vil støtte forsk-
nings- og innovationsprojekter med det formål at fremme europæisk industri og
dermed vækst og arbejdspladser. ECSEL-programmet vil støtte op om den indsats
inden for centrale støtteteknologier, som indgår i Horisont 2020.
2. Baggrund
Et af målene i Horisont 2020 er at styrke og støtte den europæiske industris forsk-
ning og innovation på tværs af en række industrisektorer.
Det specifikke mål "Lederskab inden for støtte- og industriteknologi" i Horisont
2020 er målrettet mod netop styrkelsen af industriens konkurrenceevne inden for
nøgleteknologier. For eksempel udpeges IKT, mikro- og nanoelektronik samt intel-
ligente indlejrede komponenter og systemer som prioriterede områder. For bedre at
tilpasse EU’s støtte til forskning og innovation til industriens mål og tiltrække høje-
re investeringer fra industrien til forskning og innovation giver Horisont 2020 mu-
lighed for etablering af offentlig-private partnerskaber på centrale områder, hvor
forskning og innovation kan bidrage til Europas overordnede mål for konkurrence-
evne og medvirke til at løse samfundsproblemstillinger.
Dette nye forslag til et offentlig-privat partnerskab vedrører et fællesforetagende
inden for elektronikkomponenter og -systemer. Fællesforetagendet ECSEL
("Elektronikkomponenter og -systemer for europæisk lederskab") erstatter de tidli-
gere fællesforetagender ENIAC og Artemis inden for nanoelektronik og indlejrede
systemer, som blev lanceret under det syvende rammeprogram. Det fremsættes
inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme, Kommissionens forslag til
Horisont 2020, Kommissionens meddelelse "Partnerskaber om forskning og inno-
vation", flagskibsinitiativet "Innovation i EU", Kommissionens meddelelse om
centrale støtteteknologier "En europæisk strategi for centrale støtteteknologier - En
bro til vækst og job" og Kommissionens meddelelse "En europæisk strategi for
mikro- og nanoelektronikkomponenter og -systemer". Forslaget er også i overens-
stemmelse med Kommissionens meddelelse "offentlig-private partnerskaber i
Horisont 2020: et effektivt middel til at indfri innovation og vækst i Europa".
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 187. Forslaget skal vedtages af Rådet
med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske
og Sociale Udvalg.
3. Formål og indhold
Det nye ECSEL-program har følgende formål og mål:
Side
31/49
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0032.png
at bidrage til udviklingen af en stærk og internationalt konkurrencedygtig
industri for elektronikkomponenter og -systemer i Den Europæiske Union
at sikre at elektronikkomponenter og -systemer er tilgængelige på vigtige
markeder og løse samfundsproblemstillinger for at sikre Europas førerpositi-
on i den teknologiske udvikling, bygge bro over kløften mellem forskning og
udnyttelse, styrke innovationskapaciteten og skabe økonomisk vækst og ar-
bejdspladser i Den Europæiske Union. Programmet skal give alle aktører ad-
gang til verdensførende infrastruktur til design og fremstilling af elektroniske
komponenter og indlejrede/cyber-fysiske og intelligente systemer
at koordinere strategier med medlemsstaterne med henblik på at mobilisere
private investeringer og bidrage til sunde offentlige finanser ved at undgå
unødig overlapning og fragmentering af indsatsen samt lette deltagelsen for
aktører involveret i forskning og innovation
at fastholde og udvide kapaciteten til at producere halvledere og intelligente
systemer i Europa, herunder lederskab inden for produktionsudstyr og mate-
rialebehandling og sikre en førerposition inden for design og systemudvik-
ling, herunder for indlejrede teknologier
at give alle aktører adgang til verdensførende infrastruktur til design og
fremstilling af elektroniske komponenter og indlejrede/cyber-fysiske og in-
telligente systemer
at sikre inddragelse af innovative små og mellemstore virksomheder (SMV),
styrke eksisterende klynger og stimulere etableringen af nye klynger på lo-
vende nye områder.
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Fællesforetagendet ECSEL støtter indirekte aktioner via åbne indkaldelser af
konkurrerende forslag og tildeling af offentlige midler inden for de disponible
budgetrammer.
Det foreslås, at det nye fællesforetagende kan handle på medlemsstaternes vegne
og indgå støtteaftaler/foretage betalinger i stedet for de nationale forvaltninger på
samme måde som for Unionens bidrag. Derved kan fællesforetagendet fungere som
en one-stop-shop og sikre, at støtten synkroniseres for alle støttemodtagere. Det
foreslås også, at den offentlige finansiering (fra EU og nationale kilder) harmonise-
res for alle støttemodtagere.
Beføjelsen til at træffe beslutninger om anvendelsen af nationale finansielle bidrag
bevares på nationalt plan.
Målsætninger skal primært opnås gennem tilskud til forsknings- og innovations-
projekter. Disse projekter vil i stor udstrækning følge reglerne for deltagelse, der
er gældende for Horisont 2020 projekter. Der forventes dog enkelte undtagelser
fra disse regler. Undtagelserne er ikke endeligt bestemt, men skal vedtages i en
delegeret retsakt og forventes at omhandle finansieringsraterne i forsknings- og
innovationsprojekter.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Side
32/49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0033.png
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget forventes behandlet i Ud-
valget for Industri, Forskning og Energi.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at en indsats på EU-plan vil bedre kunne nå de øn-
skede mål. Et europæisk offentlig-privat partnerskab vil kunne mobilisere
de finansielle og tekniske midler, der er afgørende for at mestre kompleksi-
teten som følge af den stadigt tiltagende innovationshastighed på området.
Det vil kunne fokusere på de europæiske, nationale og industrielle priorite-
ter. Det vil kombinere tværnationale og europæiske programmers styrker.
Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,
at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til forordning har ikke konsekvenser for gældende dansk
ret.
7. Konsekvenser
Kommissionen har foreslået at afsætte 1.215 mio. euro fra Horisont 2020 til forsla-
get i perioden 2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget svarende til en
statslig udgift ved programmet på ca. 181 mio. kr. over den syvårige periode.
Hertil kommer det bidrag, som de medlemsstater, der er medlemmer af ECSEL,
måtte vælge at bidrage med. Der er ikke truffet beslutning om Danmarks finansiel-
le bidrag.
8. Høring
Sagen har været sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for forskning. Hø-
ringen gav anledning til følgende kommentarer:
Dansk Industri (DI)
DI mener, at de ni partnerskaber har vist deres værdi i form af fokusering af F&U-
indsatsen, idet de kan lede til gode kommercielle resultater og bidrage til løsning af
de store samfundsudfordringer. DI ser positivt på partnerskabsinitiativerne og me-
ner helt overordnet, at Kommissionens forordningsudkast bør mødes med tilslut-
ning fra dansk side. DI mener, at forordningerne meget rigtigt tager udgangspunkt i
de nye fælles regler for deltagelse og sigter mod at skabe plads til de tilpasninger,
som skal til for at få løst de særlige udfordringer vedrørende IP-regler mv., der er
nødvendige inden for de enkelte områder.
Danske Universiteter
Danske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-
skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidlige-
re, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industriens
præmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nye partner-
skabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence), da dette
netop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover har Danske
Universiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde.
GTS
Side
33/49
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0034.png
GTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at partner-
skaberne fastholdes i feltet tæt på markedet med stærkt industriengagement og ikke
glider mod en mere generel forskningsindsats. GTS opfordrer til, at der på tværs af
partnerskaberne arbejdes med at fastlægge de nødvendige rammer, regler og inci-
tamenter for, hvordan der kan sikres så kort tid som muligt fra, at midlerne søges,
til bevillingen foreligger. GTS mener desuden, at der bør udarbejdes procedurer og
regler for, hvordan projekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansieringsandel
falder væk, ligesom der bør etableres skærpede krav til de nationale sagsbehand-
lingstider.
Københavns Universitet (KU)
KU ser et stort potentiale i partnerskaberne, men finder det essentielt, at der er fo-
kus på kvalitet (excellence) og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grund-
forskning). For at optimere mulighederne for at realisere målsætningerne finder
KU det endvidere centralt, at tiltagene afspejler problemstillingernes kompleksitet.
KU finder det på den baggrund nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinaritet og
skabe plads til fleksibilitet i de forskellige partnerskaber. Generelt for artikel 187-
forslagene foreslår KU, at der indføjes et direkte formuleret krav om, at partner-
skabsinitiativerne følger regler og retningslinjer for opslag, evaluering og admini-
stration af projekter gældende for hele Horizon 2020.
KU fremhæver, at akademia ikke er direkte repræsenteret i bestyrelsen, hvilket KU
foreslår.
Syddansk Universitet (SDU)
SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevante.
SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfattende
og velskrevne.
SDU støtter ikke sammenlægningen af nanoelektronik og indlejrede systemer, idet
den understregede særlige sammenhæng kan anses for mindre væsentlig end andre
vigtige links til nanoelektronik.
Aalborg Universitet (AAU)
AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiske part-
nerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reel dansk
medvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt tilskud til de
indsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvikling i Dan-
mark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse. AAU peger i særlig grad på
flg. initiativer: Innovative Medicine, Biobased Industries, ECSEL, Eurostars og
Ambient Assisted Living.
Aarhus Universitet (AU)
AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdet pri-
mært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forskningsmæssige
input fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lov til at spille
en aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerskaberne. AU øn-
sker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AU finder, at reg-
lerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket har hindret en
effektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne for partnerska-
berne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt at partnerska-
Side
34/49
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0035.png
berne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere grad bliver operatio-
nelle.
AU finder den foreslåede fejlgrænse på 1 % uhensigtsmæssigt lav for forsknings-
aktiviteter og påpeger, at risikoniveauet bør harmoniseres med Horisont 2020-
reglerne.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Deltagerlandene i Artemis og ENIAC har hver især drøftet en sammenlægning til
ECSEL-programmet og været positive overfor et fremtidigt fælles program. Det er
forventningen, at der vil være opbakning til deltagelse i ECSEL, fordi det vil dæk-
ke et bredere fagligt felt, der har betydning for en lang række store erhvervsinteres-
ser.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark er generel fortaler for koordinering af medlemslandenes forskningsmid-
ler. Danmark støtter derfor også generelt initiativer, hvor medlemslandenes forsk-
ningsmidler koordineres inden for strategiske områder herunder ECSEL. Danmark
støtter også den foreslåede effektivisering af administrationen i ECSEL.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forordningen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Side
35/49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0036.png
d) Forslag til forordning for programmet for
fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2 (FCH2)
KOM (2013) 506 endelig
1. Resumé
Forslaget til ny forordning for fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2
lægger op til en forlængelse af fællesforetagendet på området for brændselsceller
og brint, som blev lanceret under det syvende rammeprogram. Den overordnede
målsætning for den foreslåede videreførelse af fællesforetagendet for brændselscel-
ler og brint i Horisont 2020 er at bidrage til gennemførelse af et optimalt forsk-
nings- og innovationsprogram på EU-plan og at udvikle en stærk, bæredygtig og
globalt konkurrencedygtig sektor for brændselsceller og brint i Unionen. Fællesfo-
retagendet skal endvidere bidrage til at opnå EU’s overordnede målsætning om
intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Kommissionen har fremsat forslag til i alt
ti offentlig-private partnerskaber, hvoraf fællesforetagendet for brændselsceller og
brint 2 er et af dem.
2. Baggrund
Et af hovedmålene for Horisont 2020, rammeprogrammet for forskning og innova-
tion for perioden 2014-2020, er at styrke europæisk industri. Navnlig åbner det
mulighed for oprettelse af offentlig-private partnerskaber, som vil bidrage til at
tackle nogle af de største udfordringer, som Europa står over for. I dette forslag
lægges der op til en forlængelse af fællesforetagendet på området for brændsels-
celler og brint, som blev lanceret under det syvende rammeprogram.
Begrundelserne for fællesforetagendet for brændselsceller og brint er behovet for
at:
-
-
-
-
-
Sikre energiforsyningssikkerheden og øge/fastholde konkurrenceev-
nen
Understøtte EU-politikker om bæredygtig energi og transport, kli-
maændringer, miljø og industriel konkurrenceevne
Tackle hindringer for effektiv forskning og innovation på området
Opnå en nødvendig samordnet, langsigtet, tværnational og tværsek-
toriel indsats
Hjælpe industrien med at fastlægge en langsigtet forsknings- og in-
novationsdagsorden, skabe den fornødne kritiske masse, udnytte pri-
vate investeringer, tilvejebringe stabil finansiering, lette videndeling,
mindske risici, sænke omkostningerne og reducere markedsføringsti-
den.
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Den overordnede målsætning for fællesforetagendet for brændselsceller og brint er
at udvikle en stærk, bæredygtig og globalt konkurrencedygtig sektor for brændsels-
celler og brint i Unionen.
Det foreslåede fællesforetagende bygger på resultaterne af det foregående foreta-
gende under FP7. I den første foreløbige evaluering afsluttet i 2011 konkluderes
det, at fremgangsmåden med et fællesforetagende generelt øger offentlig-private
aktiviteter inden for udvikling og demonstration af teknologi og sikrer stabilitet i
F&U-miljøet. Hvis sektoren for brændselsceller og brint skal fuldt implementeres,
kræver det en væsentlig forøgelse af de offentlige og private investeringer. En am-
Side
36/49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0037.png
bitiøs offentlig politik vil kunne frembringe det positive miljø, der kræves for at
udnytte de nødvendige private investeringer.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 187. Forslaget skal vedtages af Rådet
med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske
og Sociale Udvalg.
3. Formål og indhold
Den overordnede målsætning for den foreslåede videreførelse af fællesforetagendet
for brændselsceller og brint i Horisont 2020 er at bidrage til gennemførelse af et
optimalt forsknings- og innovationsprogram på EU-plan og at udvikle en stærk,
bæredygtig og globalt konkurrencedygtig sektor for brændselsceller og brint i Uni-
onen, navnlig:
-
At sænke produktionsomkostningerne for brændselscellesystemer til brug
på transportområdet og samtidig øge deres levetid til et niveau, der svarer
til konventionelle teknologiers
At øge el-effektiviteten og holdbarheden af de forskellige brændselsceller
der bruges til el-produktion og samtidig mindske omkostningerne til et
niveau, der svarer til konventionelle teknologiers
At øge energieffektiviteten ved fremstilling af brint gennem vandelektro-
lyse og samtidig mindske kapitalomkostningerne, så kombinationen med
brint og brændselscellesystemer bliver konkurrencedygtig i forhold til de
alternativer, der findes på markedet
I stor målestok at påvise mulighederne for at bruge brint som et konkur-
rencedygtigt energilagringsmedie til elektricitet fra vedvarende energikil-
der.
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
-
-
-
Fællesforetagendet skal endvidere bidrage til at opnå EU’s overordnede målsæt-
ning om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst ved at:
-
-
-
Øge andelen af brændselscelle- og brintteknologier, der anvendes i bære-
dygtige, kulstoffattige energi- og transportsystemer
Sikre en konkurrencedygtig europæisk brændselscelle- og brintindustri,
som er førende i verden
Sikre inklusiv vækst for den europæiske brændselscelle- og brintindustri,
som sikrer nuværende job og skaber flere.
Det fælles teknologiinitiativ for brændselsceller og brint har en bestyrelse, som sit
styrende organ. EU-Kommissionen, de industrielle partnere og en forskningsgrup-
pe sidder i denne bestyrelse. Medlemslandene er repræsenteret i en medlemsstats-
gruppe, der har en rådgivende funktion.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget forventes behandlet i Ud-
valget for Industri, Forskning og Energi.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at målene med forslaget ikke kan opfyldes på tilfredsstil-
lende vis af medlemsstaterne, da denne udfordring ikke kan løftes af medlemssta-
terne alene. De store forskelle blandt de nationale programmer, deres fragmente-
ring og deres undertiden overlappende natur nødvendiggør en mere effektive ind-
Side
37/49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0038.png
sats på EU-plan. Samlingen og samordningen af forsknings- og udviklingsindsat-
sen på EU-plan har en bedre chance for at lykkes i lyset af den tværnationale ka-
rakter af den infrastruktur og de teknologier, der skal udvikles, og behovet for at
opnå en tilstrækkelig mængde ressourcer. Den Europæiske Unions indsats vil bi-
drage til at rationalisere forskningsprogrammerne og sikre interoperabilitet mellem
de udviklede systemer, ikke kun gennem fælles prænormativ forskning til støtte for
udarbejdelsen af standarder, men ligeledes gennem den de facto-standardisering,
der vil opstå af det tætte forskningssamarbejde og de tværnationale demonstrati-
onsprojekter. Denne standardisering vil åbne for et bredere marked og fremme
konkurrencen. Forslagets anvendelsesområde bør tilskynde medlemsstaterne til at
indlede supplerende initiativer på nationalt niveau med henblik på at styrke det
europæiske forskningsrum – formålet med fællesforetagendet er da også at fremme
disse nationale og regionale programmer med henblik på at drage størst mulig nytte
af den kombinerede indsats.
Ministeriet for Forskning,
Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,
at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til forordning har ikke konsekvenser for gældende dansk
ret.
7. Konsekvenser
Kommissionen foreslår, at der afsættes 700 mio. euro til forslaget i perioden 2014-
2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget, svarende til en statslig udgift ved
programmet på ca. 104 mio. kr. over den syvårige periode.
8. Høring
Forslaget er blevet sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for forskning.
Høringen gav anledning til følgende kommentarer:
Dansk Industri (DI)
DI mener, at de ni artikel 185-partnerskaber og artikel 187-partnerskaber har vist
deres værdi i form af fokusering af F&U-indsatsen, idet de kan lede til gode kom-
mercielle resultater og bidrage til løsning af de store samfundsudfordringer. DI ser
positivt på partnerskabsinitiativerne og mener helt overordnet, at Kommissionens
forordningsudkast bør mødes med tilslutning fra dansk side. DI mener, at forord-
ningerne meget rigtigt tager udgangspunkt i de nye fælles regler for deltagelse og
sigter mod at skabe plads til de tilpasninger, som skal til for at få løst de særlige
udfordringer vedrørende IP-regler mv., der er nødvendige inden for de enkelte
områder.
Danske Universiteter
Danske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-
skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidlige-
re, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industriens
præmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nye partner-
skabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence), da dette
netop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover har Danske
Universiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde.
GTS
Innovation og Videregående
Uddannelser
Side
38/49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0039.png
GTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at partner-
skaberne fastholdes i feltet tæt på markedet med stærkt industriengagement og ikke
glider mod en mere generel forskningsindsats. GTS opfordrer til, at der på tværs af
partnerskaberne arbejdes med at fastlægge de nødvendige rammer, regler og inci-
tamenter for, hvordan der kan sikres så kort tid som muligt fra, at midlerne søges,
til bevillingen foreligger. GTS mener desuden, at der bør udarbejdes procedurer og
regler for, hvordan projekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansieringsandel
falder væk, ligesom der bør etableres skærpede krav til de nationale sagsbehand-
lingstider.
Københavns Universitet (KU)
KU ser et stort potentiale i partnerskaberne, men finder det essentielt, at der er fo-
kus på kvalitet (excellence) og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grund-
forskning). For at optimere mulighederne for at realisere målsætningerne finder
KU det endvidere centralt, at tiltagene afspejler problemstillingernes kompleksitet.
KU finder det på den baggrund nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinaritet og
skabe plads til fleksibilitet i de forskellige partnerskaber. Generelt for artikel 187-
forslagene foreslår KU, at der indføjes et direkte formuleret krav om, at partner-
skabsinitiativerne følger regler og retningslinjer for opslag, evaluering og admini-
stration af projekter gældende for hele Horizon 2020.
Syddansk Universitet (SDU)
SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevante.
SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfattende
og velskrevne.
Aalborg Universitet (AAU)
AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiske part-
nerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reel dansk
medvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt tilskud til de
indsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvikling i Dan-
mark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse.
Man sigter mod at udvikle kommercielt levedygtige, rene løsninger, der anvender
brint som energibærer og brændselsceller som energiomdannere. AAU sætter
spørgsmålstegn ved at fokusere på brint som energibærer, da hidtidige resultater
med brint ikke har været tilfredsstillende.
AAU mener, at biomasse og brint er blevet fejlagtigt adskilt. AAU mener at der bør
ses på kendt teknologi til at lave syntetiske brændsler med carbon i biomasse og
brint for vind. Der er fokus på elektroniske systemer og i særdeleshed Smart Grid.
Smart Grid er kun en lille del af det intelligente energisystem (Smart Energy Sy-
stems), og AAU opfordrer til øget fokus på integration af el og varme/køling.
Aarhus Universitet (AU)
AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdet pri-
mært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forskningsmæssige
input fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lov til at spille
en aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerskaberne. AU øn-
sker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AU finder, at reg-
lerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket har hindret en
Side
39/49
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0040.png
effektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne for partnerska-
berne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt at partnerska-
berne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere grad bliver operatio-
nelle.
AU støtter, at H2 kompression inkluderes i det nye FCH II. AU finder dog den
foreslåede fejlgrænse (på 2 %) for uhensigtsmæssigt lav for forskningsaktiviteter.
Risikoniveauet bør ifølge AU harmoniseres med Horisont 2020-reglerne.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes generelt, at de andre medlemslande støtter forslaget til forordning.
Det forventes, at en række medlemslande vil stille forslag om at øge medlemslan-
denes indflydelse i fællesforetagendet for brændselsceller og brint, evt. gennem
direkte repræsentation i bestyrelsen.
Ministeriet for Forskning,
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker generelt op om forslaget. Regeringen er fortaler for et tæt sam-
arbejde mellem den offentlige og private sektor for at sikre, at investeringerne i
forskning får betydning for væksten i erhvervslivet og dermed jobskabelsen i Eu-
ropa. Derfor støtter regeringen generelt disse fælles teknologiinitiativer i Europa
inklusive det fælles teknologiinitiativ for brændselsceller og brint.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forordningen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Innovation og Videregående
Uddannelser
Side
40/49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0041.png
e) Forslag til forordning om fællesforetagende for
initiativet Innovative lægemidler 2 (IMI 2)
KOM (2013) 495 endelig
1.
Resumé
Innovative lægemidler 2 (IMI2) er et offentlig-privat partnerskab mellem Kommis-
sionen og sektoren for lægemidler. Forslaget bygger videre på initiativet om inno-
vative lægemidler (IMI), som blev oprettet under det syvende rammeprogram for
forskning.
Formålet er overordnet at forbedre borgernes sundhed og velfærd ved at sikre nye
og mere effektive diagnoser og behandlinger. Samtidig skal det bidrage til at frem-
tidssikre den internationale konkurrenceevne i den europæiske sektor for biofar-
maka og biovidenskab i kraft af bl.a. bedre
diagnostik, vacciner og medicinske informationsteknologier. Et centralt element i
Horisont 2020 er forslaget om at arbejde sammen med den private sektor og med
medlemsstaterne for at opnå resultater, som ét land eller én virksomhed med al
sandsynlighed ikke vil kunne opnå alene. Kommissionens meddelelse om offentlig-
private partnerskaber præsenterer de konkrete planer i forhold til offentlig-private
partnerskaber, og hvordan de skal bidrage til at øge samarbejdet med den private
sektor. Kommissionen har fremsat forslag til i alt ti offentlig-private partnerskaber,
hvoraf Innovative lægemidler 2 er et af dem.
2.
Baggrund
Et centralt element i Horisont 2020 er forslaget om at arbejde sammen med den
private sektor og med medlemsstaterne for at opnå resultater, som ét land eller én
virksomhed med al sandsynlighed ikke vil kunne opnå alene. Kommissionens
meddelelse om offentlig-private partnerskaber præsenterer de konkrete planer i
forhold til offentlig-private partnerskaber og hvordan de skal bidrage til at øge
samarbejdet med den private sektor. Kommissionen har fremsat forslag til i alt ti
offentlig-private partnerskaber, hvoraf Innovative lægemidler 2 er et af dem.
Forslaget til Innovative lægemidler 2 bygger på fællesforetagendet for initiativet
om innovative lægemidler (IMI), som blev oprettet under det syvende rammepro-
gram for forskning ved Rådets forordning. Fællesforetagendet for IMI 2 er et of-
fentlig-privat partnerskab mellem Kommissionen og sektoren for lægemidler. Mål-
sætning er at forbedre udviklingen af nye lægemidler ved at fremme mere effektivt
forsknings- og udviklingssamarbejde mellem den akademiske verden, små og mel-
lemstore virksomheder og den biofarmaceutiske industri med henblik på at levere
bedre og mere sikre lægemidler til patienterne.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 187. Forslaget skal vedtages af Rådet
med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske
og Sociale Udvalg.
3.
Formål og indhold
Formålet er overordnet at forbedre borgernes sundhed og velfærd ved at sikre nye
og mere effektive diagnoser og behandlinger. Samtidig skal det bidrage til at frem-
tidssikre den internationale konkurrenceevne i den europæiske sektor for lægemid-
ler og biovidenskab i kraft af bl.a. bedre diagnostik, vacciner og medicinske infor-
mationsteknologier.
Side
41/49
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0042.png
Der opsættes syv konkrete mål:
øget succesrate ved kliniske forsøg med prioriterede lægemidler som
Verdenssundhedsorganisationen har udpeget
mindsket tidsforbrug til at opnå klinisk "proof of concept" ved udvikling
af lægemidler til helbredelse af bl.a. immunologiske sygdomme, luftvejs-
sygdomme, neurologiske sygdomme og neurodegenerative sygdomme
udvikling af nye former for behandling af sygdomme, såsom Alzheimers
sygdom,som der er et stort uopfyldt behov for og begrænsede markedsin-
citamenter for, bl.a. med hensyn til antimikrobiel resistens
udvikling af biomarkører til diagnostik og behandling af sygdomme som
har en klar sammenhæng med klinisk relevans og er godkendt af lovgi-
verne
mindsket fejlrate for vaccinekandidater ved kliniske forsøg i fase III ved
brug af nye biomarkører til indledende kontroller af effektivitet og sik-
kerhed
forbedring af den nuværende proces til udvikling af lægemidler ved at
yde støtte til udvikling af værktøjer, standarder og fremgangsmåder til
vurdering af regulerede sundhedspræparaters effektivitet, sikkerhed og
kvalitet.
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
De syv målsætninger skal opnås primært gennem tilskud til forsknings- og inno-
vationsprojekter. Disse projekter vil i stor udstrækning følge reglerne for delta-
gelse, der er gældende for Horisont 2020 projekter. Der forventes dog enkelte
undtagelser fra disse regler. Undtagelserne er ikke endeligt bestemt, men skal
vedtages i en delegeret retsakt og forventes at omhandle intellektuelle ejendoms-
rettigheder og open access.
IMI 2 har en bestyrelse som sit styrende organ. EU-Kommissionen og de industri-
elle partnere sidder i denne bestyrelse. Medlemslandene er repræsenteret i en med-
lemsstatsgruppe, der har en rådgivende funktion.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget forventes behandlet i Ud-
valget for Industri, Forskning og Energi.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget skal maksimere EU-merværdien og indvirk-
ningen fra EU, idet der fokuseres på målsætninger og aktiviteter, som ikke i til-
strækkelig grad kan opnås af medlemsstaterne på egen hånd. Den industrielle ud-
fordring ved at indarbejde biomedicinsk forskning og innovation i nye produkter
og derved forbedre EU-borgernes sundhed er så stor og kompleks, at medlemssta-
terne, når de handler hver for sig, ikke har de nødvendige rammer for at etablere
tværnationale samarbejdsplatforme for strategisk industriel forskning.
Side
42/49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0043.png
Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,
at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til forordning har ikke konsekvenser for gældende dansk
ret.
7. Konsekvenser
Kommissionen foreslår, at der afsættes 1.725 mio. euro til forslaget i perioden
2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget, svarende til en statslig udgift
ved programmet på ca. 265 mio. kr. over den syvårige periode.
8. Høring
Forslaget er blevet sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for forskning.
Høringen gav anledning til følgende kommentarer:
Dansk Industri (DI)
DI mener, at de ni partnerskaber har vist deres værdi i form af fokusering af F&U-
indsatsen, idet de kan lede til gode kommercielle resultater og bidrage til løsning af
de store samfundsudfordringer. DI ser positivt på partnerskabsinitiativerne og me-
ner helt overordnet, at Kommissionens forordningsudkast bør mødes med tilslut-
ning fra dansk side. DI mener, at forordningerne meget rigtigt tager udgangspunkt i
de nye fælles regler for deltagelse og sigter mod at skabe plads til de tilpasninger,
som skal til for at få løst de særlige udfordringer vedrørende IP-regler mv., der er
nødvendige inden for de enkelte områder.
DI finder forslaget godt og mener, at adgangen til fravigelser fra de almindelige
regler for deltagelse i Horisont 2020 er velbegrundede og nødvendige.
Danske Regioner
Danske Regioner støtter dansk deltagelse i IMI, der er i tråd med regionernes
arbejde inden for sundhedsforskning, sundhedsinnovation og erhvervssamarbej-
de. Danske Regioner er enig i, at der er behov for at styrke kommunikationen om
initiativet.
Danske Universiteter
Danske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-
skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidlige-
re, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industriens
præmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nye partner-
skabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence), da dette
netop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover har Danske
Universiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde.
GTS
GTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at partner-
skaberne fastholdes i feltet tæt på markedet med stærkt industriengagement og ikke
glider mod en mere generel forskningsindsats. GTS opfordrer til, at der på tværs af
partnerskaberne arbejdes med at fastlægge de nødvendige rammer, regler og inci-
tamenter for, hvordan der kan sikres så kort tid som muligt fra, at midlerne søges,
til bevillingen foreligger. GTS mener desuden, at der bør udarbejdes procedurer og
Side
43/49
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0044.png
regler for, hvordan projekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansieringsandel
falder væk, ligesom der bør etableres skærpede krav til de nationale sagsbehand-
lingstider.
Københavns Universitet (KU)
KU ser et stort potentiale i partnerskaberne, men finder det essentielt, at der er fo-
kus på kvalitet (excellence) og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grund-
forskning). For at optimere mulighederne for at realisere målsætningerne finder
KU det endvidere centralt, at tiltagene afspejler problemstillingernes kompleksitet.
KU finder det på den baggrund nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinaritet og
skabe plads til fleksibilitet i de forskellige partnerskaber. Generelt for artikel 187-
forslagene foreslår KU, at der indføjes et direkte formuleret krav om, at partner-
skabsinitiativerne følger regler og retningslinjer for opslag, evaluering og admini-
stration af projekter gældende for hele Horizon 2020.
KU anfører, at den betydelige egenfinansiering i IMI-projekter har gjort det min-
dre attraktivt at deltage. Flere KU-forskere har af samme grund afslået at deltage
i IMI-projekter. KU finder, at andelen af egenfinansiering på den baggrund bør
reduceres betydeligt/reelt elimineres. KU påpeger generelt, at størstedelen af
IMI2-reglerne ikke behøver at adskille sig fra reglerne i Horisont 2020. Eksem-
pelvis påpeger KU, at reglerne i Horisont 2020 vil tilbyde fair og lige behandling
ift. Intellektuelle ejendomsrettigheder. KU lægger yderligere stor vægt på udvik-
lingen af biomarkører, samt en forbedring af støtten til udviklingen af nye læge-
midler. KU pointerer ydermere, at akademia ikke er direkte repræsenteret i besty-
relsen, hvilket KU foreslår.
Lægemiddelindustriforeningen (LIF):
LIF opfordrer på det kraftigste til, at der fra dansk side bakkes op om vedtagelsen
af IMI2. LIF anfører, at partnerskabet, der bygger videre på det succesfulde
IMI1, skal bidrage til at accelerere udviklingen af nye innovative lægemidler til
gavn for patienter og løsning af de store samfundsudfordringer, som Europa står
over for på sundhedsområdet. Det skal ifølge LIF ske ved at styrke og effektivi-
sere det offentlig-private samarbejde om forskning og udvikling af nye, bedre og
mere sikre lægemidler. LIF støtter derudover også fuldt ud de ønsker til reglerne
for IMI2, som EFPIA har fremført, og ser gerne, at Danmark også støtter op om
industriens ønsker i forbindelse med den videre proces.
Syddansk Universitet (SDU)
SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevante.
SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfattende
og velskrevne.
Aalborg Universitet (AAU)
AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiske part-
nerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reel dansk
medvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt tilskud til de
indsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvikling i Dan-
mark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse. AAU peger i særlig grad på
flg. initiativer: Innovative Medicine, Biobased Industries, ECSEL, Eurostars og
Ambient Assisted Living.
Side
44/49
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0045.png
Aarhus Universitet (AU)
AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdet pri-
mært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forskningsmæssige
input fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lov til at spille
en aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerskaberne. AU øn-
sker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AU finder, at reg-
lerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket har hindret en
effektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne for partnerska-
berne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt at partnerska-
berne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere grad bliver operatio-
nelle.
AU støtter fortsat deltagelse i IMI, da det er af strategisk interesse for Danmark.
AU foreslår at udbrede fokus, således at danske, forskningsmæssige styrkepositi-
oner i højere grad kommer i spil, såsom neurodegenerative sygdomme, neurologi
og lignende.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes generelt, at de andre medlemslande støtter forslaget til forordning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker generelt op om forslaget. Regeringen er fortaler for et tæt sam-
arbejde mellem den offentlige og private sektor for at sikre, at investeringerne i
forskning får betydning for væksten i erhvervslivet og dermed jobskabelsen i Eu-
ropa. Derfor støtter regeringen generelt disse fælles teknologiinitiativer i Europa
inklusive IMI2.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Side
45/49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0046.png
Punkt 8
Innovation Union og the Europæiske Forskningsrum
(ERA)
side 46
a) Meddelelse fra Kommissionen om status for Innovation i EU
2012 – hurtigere forandring
KOM (2013) 149 endelig
b)
(poss)
Meddelelse fra Kommissionen om måling af innovations
output i Europa: Mod en ny indikator
(KOM dokument foreligger ikke)
c)
(poss.)
Første fremskridtsrapport vedrørende Det Europæiske
Forskningsrum
(KOM dokument foreligger ikke)
= Præsentation ved Kommissionen
= Politisk drøftelse
1. Resumé
Den 21. marts 2013 vedtog Kommissionen meddelelsen om status over Innovati-
on Union i EU 2012 – hurtigere forandring. Med meddelelsen ønskede Kommis-
sionen at give en status for realiseringen af flagskibsinitiativet Innovation i EU. I
meddelelsen gennemgås en række parametre, herunder det europæiske forsk-
ningsrum, som er afgørende for, at strategien for Innovation i EU (2010) kan
blive en succes. Generelt ser Kommissionen, i lyset af den aktuelle krise et øget
behov for, at EU og medlemsstaterne intensiverer deres fælles indsats på innova-
tionsområdet. Bl.a. vil Kommissionen fremadrettet sætte fokus på, at strukturæn-
dringer inden for eksisterende sektorer fremskyndes, at der bygges bro over den
regionale innovationskløft mellem de europæiske regioner, og at der arbejdes på
at skabe innovationsvenlige rammebetingelser for innovative virksomheder.
Det forventes, at Kommissionen vedtager en meddelelse i løbet af september, hvor
den præsenterer sit forslag til en ny europæisk innovationsindikator. Intentionen
er, at indikatoren skal give et bedre billede af innovationskraften i Europa og i de
enkelte medlemslande. Udviklingen af en innovationsindikator er et initiativ i Inno-
vation i EU.
Et af de andre centrale elementer Innovation i EU er realiseringen af det euro-
pæiske forskningsrum. Den 17. juli 2012 vedtog Kommissionen meddelelsen om
realiseringen af det europæiske forskningsrum. Med meddelelsen ønskede Kom-
missionen at sikre en realisering af den såkaldte femte frihed, som betyder fri
bevægelighed for forskere og videnskabelig viden.
I meddelelsen fokuseres på fem hovedindsatsområder, hvor der fra Kommissio-
nens side ses et særligt behov for fremskridt. For at sikre fremskridt i realiserin-
gen af forskningsrummet har Kommissionen ønsket løbende at overvåge imple-
menteringen af forskningsrummet. Det forventes, at Kommissionen i denne kom-
mende første fremskriftsrapport ud fra officiel statistik og undersøgelser vil fast-
lægge udgangssituationen i 2012 og sammenholde den med de foranstaltninger,
som medlemsstaterne har meddelt som opfølgning på meddelelsen om realiserin-
gen af forskningsrummet.
Side
46/49
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0047.png
2. Baggrund
Den 21. marts 2013 vedtog Kommissionen meddelelsen om status over Innovati-
on Union i EU 2012 – hurtigere forandring. I meddelelsen gøres status fremskrid-
tene på EU-plan og i medlemsstaterne i forhold til at nå målene i Innovation i
EU.
Det konstateres bl.a., at de offentlige og private investeringer i forskning og ud-
vikling til en vis grad har været påvirket af den økonomiske krise, men at største-
delen af medlemsstaterne har opretholdt eller øget investeringerne i forskning og
udvikling.
Kommissionen fremhæver dog også, at den aktuelle krises ekstraordinære varig-
hed og omfang begynder at underminere den politiske enighed om at sådanne
investeringer skal beskyttes og det konstateres, at antallet af lande, der har opret-
holdt eller øget deres offentlige udgifter, falder.
Endvidere beskriver Kommissionen, at mange medlemsstater har iværksat ambi-
tiøse reformer på forsknings- og innovationsområdet i tråd med målene for Det
Europæiske Forskningsrum, og fremhæver særligt behovet for at skabe gode
rammebetingelser for innovative virksomheder.
Generelt vurderer Kommissionen, at der i 2012 blev gjort gode fremskridt med at
gennemføre Innovation i EU, idet det konstateres, at over 80 % af forpligtelserne
skrider planlagt frem. Kommissionen opremser følgende fremadrettede indsats-
områder:
fremskynde strukturændringer inden for eksisterende sektorer og sikre diver-
sificering ved at gå ind i nye sektorer og støtte udviklingen af innovative
virksomheder med stor vækst gennem EU-politikker og yderligere samord-
nede initiativer
bygge bro over innovationskløften mellem de europæiske regioner gennemin-
telligent specialisering og synergier mellem Horisont 2020 og strukturfonde-
ne
arbejde på innovationsvenlige rammebetingelser for innovative virksomhe-
der, herunder innovationsklynger
identificere konkrete metoder til at fremme innovation i og gennem den of-
fentlige sektor
udvikle en sammenhængende politisk tilgang til åben innovation og videns-
overførsel
gøre rede for værdien af intellektuelle ejendomsrettigheder, fremme udnyttel-
se af patenter og sikre fornuftig og effektiv beskyttelse af knowhow og for-
trolige forretningsoplysninger med henblik på at fremme vidensoverførsel
styrke innovation i detailsektoren som en nøgleaktion i den europæiske hand-
lingsplan for detailsektoren, bidrage til at gøre vejen fra idé til marked nem-
mere for innovative varer og tjenesteydelser ved at udnytte potentialet i de-
tailsektoren med dens økonomiske vægt (4,3 % af EU's BNP og 8,3 % af
EU's beskæftigelse) og direkte kontakt med forbrugerne kombinere nye tek-
nologier og tjenesteydelser med innovation i forretningsmodellerne.
Side
47/49
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0048.png
Det forventes, at Kommissionen vedtager en meddelelse i løbet af september, hvor
den præsenterer sit forslag til en ny europæisk innovationsindikator. Intentionen er,
at indikatoren skal give et bedre billede af innovationskraften i Europa og i de en-
kelte medlemslande. Udviklingen af en innovationsindikator er et initiativ i Innova-
tion i EU.
Et af de andre centrale elementer i Innovation i EU er realiseringen af det euro-
pæiske forskningsrum. Den 17. juli 2012 vedtog Kommissionen meddelelsen om
realiseringen af det europæiske forskningsrum. Med meddelelsen ønskede Kom-
missionen bl.a. at sikre en realisering af den såkaldte femte frihed, som betyder
fri bevægelighed for forskere og videnskabelig viden. Målet er, at forsknings-
rummet skal være færdiggjort i 2014.
I meddelelsen fokuseres på fem hovedindsatsområder, hvor der fra Kommissio-
nens side ses et særligt behov for fremskridt:
1. Øget effektivitet i nationale forskningssystemer herunder sikre, at tildeling af
midler sker på baggrund af åbne opslag og evaluering af uafhængige nationa-
le og internationale eksperter.
2. Forbedret samarbejde og konkurrence på tværs af landegrænser, herunder
etablering og effektiv drift af vigtige forskningsinfrastrukturer, definering af
fælles prioriteter, implementering af fælles forskningsdagsordener og imple-
mentering og finansiering af projekter i fællesskab.
3. Et mere åbent arbejdsmarked for forskere herunder sikre transparent og åben
rekruttering, give ikke-nationale og ikke-herboende adgang til nationale be-
villinger, sikre at forskere kan tage deres bevilling med til et andet land, øge
mobilitet mellem universiteter og virksomheder, sikre gode karrieremulighe-
der for forskere og fjerne barrierer for social sikkerhed.
4. Ligestilling mellem mænd og kvinder samt integration af et kønsperspektiv
inden for forskning.
5. Optimal formidling og overførsel af videnskabelig information samt bredere
og hurtigere adgang til videnskabelige publikationer og data.
For hvert af de fem indsatsområder er der identificeret konkrete foranstaltninger,
som skal adresseres henholdsvis af medlemsstaterne, relevante universitets- og
forskningsorganisationer og Kommissionen.
3. Formål og indhold
For at sikre fremskridt i realiseringen af flagskibsinitiativet Innovation i EU gør
Kommissionen status over implementeringen af initiativerne heri. Ligeledes
fremhæver Kommissionen behovet for en fremadrettet styrket indsats på en ræk-
ke områder.
Ét af disse områder er realiseringen af Det Europæiske Forskningsrum.
Det forventes, at Kommissionen i den første fremskriftsrapport om Det Europæiske
Forskningsrum vil fastlægge udgangssituationen i 2012 og sammenholde den med
de foranstaltninger, som medlemsstaterne har meddelt som opfølgning på medde-
lelsen om realiseringen af forskningsrummet.
Side
48/49
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1279310_0049.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Meddelelserne har ikke i sig selv konsekvenser.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Sagen har endnu ikke været drøftet blandt medlemslandene. Medlemslandene for-
ventes generelt at tage meddelelserne til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen forventer at tage meddelelserne til efterretning.
Regeringen støtter, at der arbejdes for en styrket indsats på innovationsområdet,
herunder en realisering af det europæiske forskningsrum for at skabe et reelt in-
dre marked for viden, forskning og innovation.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Side
49/49