Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3257 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Enheden for EU og internationale forhold

Den 11. september 2013

FVM 185

___________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013

____________________________________________________________________

Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler

for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne

af den fælles landbrugspolitik

- Statusredegørelse

KOM (2011) 625, KOM (2012) 552 og KOM (2013) 226

Side 2

Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvalt-

ning

og overvågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale forord-

ning”)

- Statusredegørelse

KOM (2011) 628, KOM (2012) 551 og KOM (2013) 226

Side 24

Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markeds-

ordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) og om

forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og re-

stitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning om landbrugsprodukter

- Statusredegørelse

KOM (2011) 626, KOM(2011) 629, KOM (2012) 535 og KOM (2013) 226

Side 37

Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrik-

terne (ELFUL)

- Statusredegørelse

KOM (2011) 627, KOM (2012) 553 og KOM (2013) 226

Side 51

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 23. september 2013

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for

direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den

fælles landbrugspolitik

KOM (2011) 625, KOM (2012) 552 og KOM (2013) 226

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2013.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 sit forslag til en forordning om direkte støtte til

landbrugere for perioden 2014-2020. Forordningen skal afløse Rådets forordning (EF) nr.

73/2009. Den væsentligste nyskabelse er et øget fokus på miljø- og klimaaspekter

(”greening”),

hvor udbetaling af en del af den direkte støtte forudsætter overholdelse af EU-fastsatte land-

brugsmetoder. Forslaget indebærer endvidere, at en del af den direkte landbrugsstøtte anven-

des til særlige ordninger som støtte til områder med naturlige begrænsninger, støtte til mindre

landbrugere, støtte til nyetablerede unge landbrugere samt muligheder for at anvende målrette-

de koblede støtteordninger. Endelig indeholder forslaget finansielle nationale lofter for direkte

landbrugsstøtte, bestemmelser om delvis udligning af den direkte støtte mellem medlemsstater

og overgang til ens støtte pr. hektar inden for medlemsstater/regioner, mulighed for fleksibilitet

mellem den direkte støtte (søjle I) og landdistriktsudvikling (søjle II), udbetalingslofter for stør-

re bedrifter samt bestemmelser om, at støtte kun kan gives til aktive landbrugere. Kommissio-

nen har fremlagt et revideret forslag, som tager højde for Kroatiens tiltrædelse til EU, der er

planlagt til den 1. juli 2013. Kommissionen har endvidere fremlagt et yderligere forslag om

overgangsbestemmelser, således at en række elementer først gennemføres fra 2015. På råds-

mødet (landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013 blev der opnået generel indstilling om for-

slaget. På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 blev der med enstemmighed

opnået politisk enighed om et revideret mandat på forslaget om direkte støtte. På grundlag af

det reviderede mandat indgik Rådet den 26. juni 2013 en politisk aftale med Europa-

Parlamentet og Kommissionen om forslaget. Europa-Parlamentet valgte dog efterfølgende at ta-

ge forbehold for en række af de landbrugselementer, der indgår i EU’s flerårige finansielle ram-

me for 2014-2020. Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.

september 2013 med henblik på en statusredegørelse.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 625 af 12. oktober 2011 fremlagt forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbruge-

re under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Forslaget er modta-

get i en dansk sprogudgave den 20. oktober 2011. Kommissionen har fremsat revideret forslag

ved KOM (2012) 552 af 25. september 2012. Det reviderede forslag er modtaget i dansk sprog-

udgave den 1. oktober 2012. Kommissionen har endvidere fremsat et overgangsforslag KOM

(2013) 226 af 18. april 2013. Overgangsforslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 19.

april 2013.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013

med henblik på en statusredegørelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

Forslaget om direkte støtte følger linjerne fra Kommissionens meddelelse KOM (2010) 672 af

18. november 2010 om reformkursen for den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Heraf

fremgik det, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug,

som tager hensyn til klimaforandringer og miljø samt understøtter den gensidige solidaritet mel-

lem medlemsstaterne.

Finansielle forhold

Reformen af den fælles landbrugspolitik skal ses i sammenhæng med den igangværende for-

handling om EU's flerårige finansielle ramme for 2014 til 2020. Overordnet set fastholdes struk-

turen af den fælles landbrugspolitik, således at den direkte landbrugsstøtte samt de forskellige

markedsinstrumenter hører under den første søjle (søjle I), mens landdistriktspolitikken hører

under den anden søjle (søjle II).

Kommissionens forslag til direkte støtte fastsætter fremtidige nationale lofter for den direkte

støtte i de enkelte medlemsstater samt de finansielle principper for fordelingen af den fremtidige

direkte støtte. Danmarks nationale loft for direkte støtte i søjle I foreslås fastsat til ca. 943 mio.

€ (ca. 7,0 mia. kr.) i 2014, hvor den i dag udgør ca. 964 mio. € (fratrukket modulation til søjle

II). Fra 2017 og frem udgør loftet 909 mio. € (ca. 6,8 mia. kr.).

Kommissionen foreslår en gradvis udjævning af den direkte støtte blandt landbrugerne i en re-

gion eller en medlemsstat, således at der opnås en ensartet støtte pr. hektar inden for regio-

nen/medlemsstaten senest i 2019.

Endvidere skal der i perioden 2014-2017 ske en delvis udjævning af den direkte støtte blandt

medlemsstaterne, således at der fra medlemsstater, der har direkte støtteudbetalinger over EU-

gennemsnittet pr. hektar, overføres en andel af deres nationale loft for direkte støtte til med-

lemsstater, som har en gennemsnitlig støtte pr. hektar, der ligger under 90 % af EU-

gennemsnittet.

Der foreslås en vis fleksibilitet mellem søjlerne, således at en række medlemsstater én gang for

alle i 2013 kan vælge at overføre op til 10 % af deres nationale loft fra direkte støtte (søjle I) til

landdistriktspolitikken (søjle II) med krav om national medfinansiering. Denne overførsel påvir-

ker ikke de private investorers egenfinansiering i forbindelse med projekter under søjle II. Visse

medlemsstater (med en direkte støtte p.t. under 90 % af gennemsnittet) vil kunne vælge at

overføre op til 5 % af deres midler fra søjle II til I.

Kommissionen foreslår endvidere etablering af en ny grundbetalingsordning, hvor landbrugerne

kan modtage direkte støtte, såfremt de er i besiddelse af støtteberettigede arealer og betalings-

rettigheder, ligesom de er underlagt krav om krydsoverensstemmelse. Budgettet til denne

grundordning udgør op til ca. 50-70 % af det nationale loft. De eksisterende betalingsrettighe-

der, som blev fordelt med introduktionen af enkeltbetalingsordningen i 2005, skal afskaffes, og

nye rettigheder skal uddeles i 2014.

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

Aktive landbrugere

Kommissionen foreslår, at støtteudbetalinger kun kan ydes til aktive landbrugere. Dette indebæ-

rer ifølge forslaget, at der ikke ydes direkte støtte, hvis den direkte støtte udgør mindre end 5

% af de samlede indtægter fra ikke-landbrugsaktiviteter, eller hvis landbrugsarealerne naturligt

holdes i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, og landbrugerne ikke overhol-

der nogle minimumsaktiviteter på arealerne, som fastsat af medlemsstaterne. Landbrugere, der

modtager under 5.000

€ i direkte støtte, er fritaget for disse bestemmelser.

Gradvis reduktion og nedsættelse af støtteudbetalinger

Det foreslås, at der gennemføres en gradvis reduktion og nedsættelse af de største direkte støt-

teudbetalinger til de enkelte bedrifter i form af støttelofter (capping). Før reduktionen beregnes

foretages fradrag svarende til de 30 % af den direkte støtte, som udgør grønningen samt udgif-

ter til løn i det foregående år. Resultatet af nedsættelserne stilles til rådighed for innovation

under landdistriktsprogrammet (søjle II). Reduktion gennemføres efter følgende skala:

•

20 % reduktion af støtteudbetalinger mellem

150.000

– 200.000 €

•

40 % reduktion af støtteudbetalinger mellem

200.000

– 250.000 €

•

70 % reduktion af støtteudbetalinger mellem

250.000

– 300.000 €

•

100 % reduktion af støtteudbetalinger over

300.000 €.

Betalinger for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet (greening)

Kommissionen foreslår, at landbrugere, som er berettiget til grundbetalingen, skal overholde

visse klima- og miljøvenlige dyrkningsmetoder. Der skal afsættes 30 % af det nationale loft til

betaling af denne grønning. Økologiske landbrugere vil automatisk modtage denne supplerende

betaling.

Der foreslås følgende obligatoriske dyrkningsmetoder:

•

Afgrødediversificering. Landbrug over 3 hektar skal hvert år dyrke mindst 3 forskellige af-

grøder. Ingen af disse 3 afgrøder må dække mindre end 5 % af arealet, og hovedafgrøden

må ikke dække mere end 70 % af arealet.

•

Permanente græsarealer. Landbrugere skal bevare de permanente græsarealer på deres be-

drifter, som de angiver i deres støtteansøgning for 2014 i årene fremover.

•

Miljømæssigt fokusområde. Landbrugere skal afsætte mindst 7 % af deres landbrugsareal

undtagen permanent græsareal til miljømæssigt fokusområde, herunder brakarealer, land-

skabstræk og bræmmer mv.

Arealer med naturlige begrænsninger for landbrugsproduktion

Det foreslås, at medlemsstaterne kan etablere en frivillig støtteordning for arealer med naturlige

begrænsninger for landbrugsproduktion. Den nye støtteordning omfatter arealer, som allerede

under landdistriktspolitikken er udpeget som arealer med naturlige handicaps, de såkaldt ugun-

stigt stillede områder eller LFA-områder (Less Favoured Areas). Der kan anvendes op til 5 % af

det nationale loft til denne støtteordning. Støtten udbetales årligt som supplement til grundbeta-

lingen til den enkelte landbruger.

Støtteordning for unge landbrugere

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal etablere en obligatorisk støtteordning for unge

førstegangsetablerede landbrugere under 40 år. Der kan anvendes op til 2 % af det nationale

loft til denne støtteordning. Støtten udbetales årligt i en periode på højst 5 år som supplement

til grundbetalingen. Supplementet kan udgøre op til 25 % af gennemsnitsværdien af den pågæl-

dende landbrugers betalingsrettigheder. I Danmark vil der højest kunne udbetales støtte til op

til 60 hektar.

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

Koblede støtteordninger

Det foreslås, at medlemsstaterne kan vælge at afsætte op til 5 % og i visse tilfælde op til 10 %

eller mere af det nationale loft til at etablere koblede støtteordninger inden for en række områ-

der (kvæg, får, sukkerroer mv.). Den koblede støtte kan ydes til sektorer eller regioner i en

medlemsstat, hvor særlige typer af landbrug eller landbrugsproduktioner har visse problemer,

og som er vigtige af økonomisk og/eller sociale og/eller miljømæssige grunde.

Støtteordning for mindre landbrugere

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal indføre en ny obligatorisk støtteordning for

mindre landbrugere. Landbrugerne kan vælge at ansøge om at deltage i den nye ordning, så-

fremt de har fået tildelt betalingsrettigheder i 2014. Deltagerne i ordningen modtager en årlig

betaling, som erstatter alle andre direkte betalinger. Der kan anvendes op til 10 % af det natio-

nale loft til

denne ordning. Den årlige betaling fastsættes mellem 500 og 1.000 € pr landbruger.

Landbrugerne, der deltager i denne ordning, fritages for bestemmelserne om krydsoverens-

stemmelse og for de obligatoriske grønne dyrkningsmetoder.

Støtteordning for bomuld

Den eksisterende støtteordning vedrørende bomuld videreføres, således at landbrugere som

producerer bomuld vil modtage en afgrødespecifik betaling pr. hektar støtteberettiget bomulds-

areal. Denne støtteordning omfatter kun Bulgarien, Grækenland, Spanien og Portugal.

Kommissionens reviderede forslag

Den 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et revideret forslag, der tager højde for Kro-

atiens indtrædelse i EU. Her tages højde for en gradvis indfasning af den direkte støtte i Kroati-

en og mulighed for at give supplerende national direkte støtte. Derudover foreslås gennemførel-

se af en særlig minerydningsreserve i Kroatien. Denne reserve er beregnet til arealer, som efter

at være blevet ryddet for miner igen kan anvendes som landbrugsarealer.

Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013

Der blev opnået enighed om en aftale om den flerårige finansielle ramme i Det Europæiske Råd

den 7.-8. februar 2013. Aftalen indeholder en række bestemmelser om direkte støtte. Den eks-

terne omfordeling af den direkte støtte indfases over 6 år fra budgetåret 2015 til 2020. Alle

medlemsstater, der i dag modtager under 90 % af EU-gennemsnittet per hektar, kompenseres.

De vil således i 2020 modtage en 1/3 af forskellen mellem deres nuværende støtte og 90 % af

den gennemsnitlige EU-støtte,

og der fastlægges endvidere en minimumsstøtte på 196 € per

hektar i 2020. Omfordelingen finansieres ved at reducere støtten progressivt blandt de med-

lemsstater, der modtager over 100 % af den gennemsnitlige støtte.

Det fremgår endvidere, at 30 % af den direkte støtte skal knyttes til de grønne krav, og det un-

derstreges, at det ikke må forhindre produktion i de såkaldte miljøfokusområder. Der gives mu-

lighed for, at der kan overføres op til 15 % fra den direkte støtte (søjle I) til landdistriktspolitik-

ken (søjle II), hvor der ikke stilles krav om national medfinansiering. Der kan ligeledes overfø-

res op til 15 % fra landdistriktspolitikken (søjle II) til den direkte støtte (søjle I), hvor medlems-

stater, der modtager under 90 % af gennemsnittet per hektar i direkte støtte kan overføre op til

yderligere 10 % fra søjle II til søjle I. Støttelofter (capping) for den direkte støtte til de største

støttemodtagere gøres endvidere frivillig for medlemsstaterne.

Den 27. juni 2013 indgik Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen en aftale om den fleråri-

ge finansielle ramme for 2014-2020. Den reviderede aftale blev efterfølgende godkendt af rege-

ringscheferne på Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2013. På baggrund af den indgåede afta-

le forventes Kommissionen at fremsætte et endeligt forslag, der skal godkendes i Det Europæi-

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

ske Råd (med enstemmighed) samt i Europa-Parlamentet. Dette forventes at finde sted i løbet

af efteråret 2013.

Kommissionens overgangsforslag

Kommissionen fremlagde den 18. april 2013 et overgangsforslag, som tager hensyn til, at for-

handlingerne om den samlede landbrugsreform er forsinkede. De vigtigste ændringer i forhold

til forslaget om direkte støtte er, at de overordnede bestemmelser som de grønne krav, etable-

ring af den nye grundbetalingsordning og intern omfordeling udskydes med et år til ikrafttræden

den 1. januar 2015. I kalenderåret 2014 vil de nugældende regler for direkte støtte finde an-

vendelse, dog vil den delvise udjævning af støtte mellem medlemsstaterne, som aftalt på det

Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013, finde anvendelse fra og med kalenderåret 2014. Da

konvolutten for den direkte støtte i flere medlemsstater reduceres/øges vil betalingsrettigheder-

nes værdi og/eller den nationale reserve skulle tilpasses gennem lineære reduktioner/stigninger.

Medlemsstaterne vil dog skulle træffe beslutning om model for intern omfordeling af den direkte

støtte og overførsel mellem søjlerne senest 7 dage efter, at overgangsforordningen er trådt i

kraft. Det vil reelt sige 14 dage efter, at overgangsforslaget er vedtaget og offentliggjort.

Overgangsforslaget forventes vedtaget under litauisk formandskab i anden halvdel af 2013, for

så vidt angår den del, som ikke indarbejdes i reformen.

Rådets generelle indstilling

Rådet opnåede den 18.-19. marts 2013 en generel indstilling. Følgende ændringer kan særligt

fremhæves:

De nye medlemsstater får på lige fod med de gamle medlemsstater mulighed for at lempe

udligningen af værdien af deres betalingsrettigheder i overgangen mod ensartede værdier

for betalingsrettighederne samt at differentiere værdien af betalingsrettigheder. De nye

medlemsstater får mulighed for at beholde deres eksisterende støttesystem uden betalings-

rettigheder (SAPS) indtil 2020, men får samtidig nogle fordele ved at skifte til den nye

grundbetalingsordning.

Forslaget om intern omfordeling af den direkte støtte udbygges med et yderligere alternativ,

der giver medlemsstaterne mulighed for at begrænse den interne omfordeling (den såkaldt

irske model). Således kan betalingsrettigheder med en værdi, som ligger under 90 % af det

nationale gennemsnit forøges med 33 % af forskellen mellem den pågældende betalingsret-

tigheds værdi og 90 % af det totale nationale gennemsnit. Endvidere bliver der mulighed for

medlemsstaterne til at fastsætte en øvre og nedre grænse for betalingsrettighedernes værdi

samt ikke at tildele betalingsrettigheder til vinarealer. Derudover får medlemsstaterne mu-

lighed for at udbetale den grønne støtte som en procentandel af landmandens basisbetaling.

Såfremt udgiftsloftet for markedsordningen og den direkte støtte skønnes at blive overskre-

det, skal der iværksættes en reduktion af den direkte støtte ved finansiel disciplin. Den ge-

nerelle indstilling fritager direkte støtte under 2.000 € fra reduktion, men

det skal undersø-

ges om en beløbsgrænse er i overensstemmelse med beslutningen om det flerårige finan-

sielle ramme. Kommissionen havde foreslået en grænse på 5.000 €.

Muligheden for fleksibilitet mellem søjlerne indebærer, at medlemsstaterne kan overføre op

til 15 % af midlerne i søjle I til anvendelse i søjle II, og med mulighed for at justere beslut-

ningen i 2017 med effekt fra 2018 og frem. Medlemsstaterne, som ikke anvender først-

nævnte mulighed, kan overføre 15 % af midlerne fra søjle II til anvendelse i søjle I, dog

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

øges muligheden til 25 % for de medlemsstater, som har den laveste gennemsnitlige direk-

te støtte. Capping af den direkte støtte er frivillig for medlemsstaterne at anvende.

I relation til forslaget om aktive landbrugere fjernes det obligatoriske indkomstkriterium

samt grænsen på 5.000 €, således at fokus bliver på, at arealet anvendes eller kan anven-

des til landbrugsproduktion. Dertil kommer at medlemsstaterne får mulighed for, at udeluk-

ke ansøgere på baggrund af en negativliste eller objektive og ikke-diskriminerende kriterier.

I forhold til betalingsrettigheder får medlemsstater med en regional eller regional hybrid

støttemodel mulighed for at vælge, om de vil fortsætte med de eksisterende betalingsret-

tigheder. Alternativt kan de, som foreslået af Kommissionen, foretage en ny uddeling af dis-

se i 2014. Medlemsstaterne får ligeledes mulighed for at begrænse antallet af betalingsret-

tigheder i forhold til indlemmelsen af nye arealer under grundbetalingsordningen, for at

undgå en uforholdsmæssig stor reduktion i de eksisterende betalingsrettigheders værdi. Til-

svarende gives der mulighed for at anvende en reduktionskoefficient for at undgå ufor-

holdsmæssigt høje betalinger til permanente græsarealer i særlige områder.

Medlemsstaterne gives mulighed for at anvende uudnyttede midler fra den direkte støtte

under grundbetalingsordningen. Medlemsstaterne gives ligeledes fleksibilitet til at bestem-

me anvendelsen af den nationale reserve.

Medlemsstaterne får mulighed for at indføre en supplerende støtte til de første hektar på

hver bedrift. Medlemsstaterne vil kunne anvende op til 30 % af den nationale konvolut for

direkte støtte til denne nye ordning.

Vedrørende ordningen for unge landbrugere gøres den frivillig for medlemsstaterne at an-

vende. Det vil være frivilligt for medlemsstaten at fastsætte øvre arealgrænser. Ligeledes

bliver ordningen for mindre landbrugere frivillig for medlemsstaterne at anvende. Medlems-

staterne kan vælge automatisk at inkludere landbrugere i ordningen. Endvidere ændres be-

regningen af støttebeløbet, således at dette kan udgøres af det beløb som den mindre land-

bruger ville have modtaget under grundbetalingsordningen, de grønne krav, og eventuelt

under støtteordningerne for unge landmænd og koblet støtte.

I relation til definition af permanente græsarealer ændres denne, så flere arealer kan falde

ind under definitionen.

Det fastholdes, at landbrugere som modtager direkte støtte skal leve op til de grønne krav,

idet det tilføjes, at dette også kan ske ved ækvivalente tiltag eller en kombination heraf.

Medlemsstaterne kan vælge hvorvidt landbrugerne skal leve op til de grønne krav, ækviva-

lente tiltag eller en kombination af disse. Ækvivalente tiltag kan omfatte forpligtigelser ved-

rørende miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger under landdistriktsforordningen og/eller nati-

onale miljøcertificeringsordninger, herunder også certificering af nationale miljølovkrav, som

går videre end krydsoverensstemmelseskravene. Kommissionen skal godkende disse ækvi-

valente ordninger.

For så vidt angår afgrødediversificering sker der en differentiering af kravet, således at der

skal være mindst 2 afgrøder, når arealet udgør mellem 10 og 30 hektar og 3 afgrøder ved

arealer over 30 hektar. Bedrifter med en høj andel af græs eller afgrøder under vand samt

bedrifter med brak eller kvælstoffikserende afgrøder undtages kravet om afgrødediversifice-

ring og kravet om miljøfokusområder. Definitionen af afgrøder fastsættes i forhold til den

botaniske klassifikation, hvortil også medtages vinter- og vårafgrøder samt brak. Endvidere

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

gøres bestemmelsen mere fleksibel, således at for eksempel afgrøder som udgør mindre

end 5 % også kan indgå.

For så vidt angår andelen af permanente græsarealer, som har været ude af omdriften i 5

år, skal opretholdes på regionalt niveau og ikke, som Kommissionen foreslår, på markni-

veau.

Miljøfokusområder skal udgøre 5 %, og Kommissionen skal senest den 31. marts 2017 eva-

luere ordningen, og eventuelt fremsætte forslag om at øge andelen til 7 % fra 2018. Med-

lemsstaterne kan ud fra en fælles liste vælge hvilke arealer og elementer, der kan indgå i

miljøfokusområder. Listen omfatter blandt andet landskabstræk, brakarealer, terrasser,

bræmmer

–

herunder også med permanent græs - hvor, der ikke anvendes gødning og

sprøjtemidler, arealer langs skovkanter, arealer med pil, arealer med kvælstoffikserende

planter samt arealer med efterafgrøder. Der fastsættes en omregningsfaktor mellem for-

skellige typer miljøfokusområder for at afspejle forskelle i områdernes miljøværdi. Arealer

under miljø- og klimavenlige jordbrugsforanstaltninger under søjle II, som anses for ækvi-

valente til miljøfokusområderne, kan indgå. Medlemsstaterne vil kunne implementere halv-

delen af miljøfokusområderne gennem regionale eller kollektive foranstaltninger med hen-

blik på at opnå sammenhængende områder. Områder udpeget som områder med naturlige

begrænsninger i søjle II og som tillige er meget skovrige kan undtages fra kravet om miljø-

fokusarealer.

Medlemsstaternes mulighed for at yde koblet støtte blev øget med 2 procentpoint til hen-

holdsvis 7 % og 12 % af det nationale loft, men ikke til flere sektorer.

Som led i tilpasning til Lissabon-traktatens bestemmelser foreslås det, at Kommissionen til-

deles beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i en periode på 7 år i stedet for som i

det oprindelige forslag i en ubegrænset periode. Perioden på de 7 år hænger sammen med

den flerårige finansielle ramme.

Rådets politiske enighed af den 24.-25. juni 2013

På rådsmødet den 24.-25. juni 2013 blev der med enstemmighed opnået politisk enighed om

forslaget om direkte støtte. Dermed kunne det irske formandskab på grundlag af det reviderede

forhandlingsmandat forhandle en politisk aftale på plads med Europa-Parlamentet og Kommissi-

onen den 26. juni 2013. På det tidspunkt udestod aftalen om den flerårige finansielle ramme

stadig, hvorfor der blev taget et forbehold for elementer relateret hertil.

For definitionen af aktive landmænd blev der fastlagt en obligatorisk kort negativliste over virk-

somheder, der udelukkes fra at modtage direkte støtte, herunder lufthavne, jernbaneselskaber,

vandværker, ejendomsfirmaer samt permanente sports- og fritidsanlæg. Capping forblev frivil-

lig, men der var accept af en specifik model for progressiv reduktion på 5 % af direkte støtte

over 150.000 € (ca. 1.225.000 kr.) pr. bedrift.

Der blev sikret øget fleksibilitet i beslutningen om overførsel af midler fra søjle I til søjle II,

hvorved beslutningen kan træffes senere i december 2013 (med virkning for 2014) eller august

2014 (med virkning for 2015). Samtidig kan satsen opjusteres pr. 1. august 2017 fra kalender-

året 2018 og frem. Rådet fastholdt niveauerne for overførsler mellem søjlerne som vedtaget på

Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013.

I forhold til intern omfordeling af den direkte støtte blev den irske model opretholdt, men der

blev dog indsat en bundgrænse på, at støtten skal nå op på minimum 60 % af den gennemsnit-

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

lige støtte per hektar i regionen/medlemsstaten. Den interne omfordeling kan begrænses til, at

den enkelte bedrift maksimalt kan miste 30 %. Det vurderes ikke, at bundgrænsen vil få betyd-

ning for omfordelingen i Danmark. Der bliver samtidig mulighed for at yde en særlig omforde-

lingsstøtte, hvor der kan ydes en højere støtte til de første hektar per bedrift. Der kan anvendes

op til 30 % af konvolutten til denne støtte, som kan erstatte progressiv reduktion.

Det grønne krav om afgrødediversificering indebærer krav om mindst to afgrøder på bedrifter

med mellem 15-30 hektar agerjord og for bedrifter med over 30 hektar agerjord mindst tre af-

grøder, hvor der kan skelnes mellem vinter- og vårafgrøder. På det grønne krav om beskyttelse

af permanent græs bliver den nuværende beskyttelse på nationalt eller regionalt niveau opret-

holdt, idet der endvidere skal ske særlig beskyttelse af sårbare permanente græsarealer i Natu-

ra 2000-områder.

På det grønne krav om miljøfokusområder blev niveauet fastsat til 5 % af agerjorden for bedrif-

ter over 15 hektar. Kravet om udlægning af 5 % miljøfokusområder kan opfyldes via forskellige

tiltag, herunder landskabstræk, brak, proteinafgrøder, randzoner og miljøafgrøder. Der vil kun-

ne anvendes en omregningsfaktor, der tager hensyn til den miljømæssige værdi. Det bliver mu-

lighed for, at op til 50 % af kravet om miljøfokusområder kan udlægges kollektivt eller regio-

nalt. Permanente afgrøder og permanent græs undtages fra kravet om miljøfokusområder og

der vil være en særlig undtagelse for medlemsstater med over 50 % skov. Kommissionen kan i

2017 fremlægge en rapport med tilhørende forslag om en forhøjelse af niveauet for miljøfokus-

områder til 7 %. Et sådant forslag skal vedtages ved hjælp af den almindelige lovgivningsproce-

dure.

I forhold til de grønne krav bliver det også muligt at anvende tiltag, der er ækvivalente hermed

samt certificering til at opfylde de grønne krav, blandt andet kan nationale lovkrav på miljøom-

rådet certificeres. Det blev endvidere gjort klart, at der ikke må ske dobbeltfinansiering af de

grønne krav og ækvivalente tiltag under landdistriktspolitikken.

På koblet støtte blev der mulighed for på baggrund af omfanget af koblet støtte i en reference-

periode fremover at yde op til henholdsvis 8 og 13 % samt en begrænset dispensationsmulighed

udover 13 %, samt derudover at yde op til 2 % koblet støtte til proteinafgrøder.

Ordningen for unge landmænd blev gjort obligatorisk for medlemsstaterne at anvende, mens

ordningen for mindre landbrug blev frivillig. Ordningen med mulighed for støtte til arealer i om-

råder med naturbetingede begrænsninger blev ligeledes fastholdt som frivillig.

Medlemsstater, der er blevet optaget i EU siden 2004, får mulighed for at anvende den forenk-

lede arealbetalingsordning (SAPS) frem til 2020. Medlemsstater kan i visse tilfælde genbruge

betalingsrettighederne fra den nuværende ordning.

Der var enighed om

en bundgrænse på 2.000 € (ca. 15.000 kr.), der fritager de mindste støt-

temodtagere fra at bidrage til finansiel disciplin.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013

med henblik på en statusredegørelse.

Udtalelser

Forslaget er behandlet i Europa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrik-

ter, der er ledende udvalg. Landbrugsudvalget vedtog et samlet sæt ændringsforslag den 23.-

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

24. januar 2013. Ændringsforslagene blev herefter forelagt Europa-Parlamentets plenarforsam-

ling den 13. marts 2013.

Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder blandt andet følgende hovedelementer:

Ordningen vedrørende ”aktive landbrugere” indebærer at alle, der ikke udfører en land-

brugsaktivitet udelukkes fra at modtage støtte, ligesom medlemsstaterne pålægges at udar-

bejde lister over ikke-landbrugsmæssige virksomheder som for eksempel lufthavne og golf-

baner, der som udgangspunkt udelukkes fra at modtage støtte.

I forhold til intern omfordeling af den direkte støtte opstilles flere mulige alternativer for

medlemsstaterne, hvorved der opnås en mere gradvis udjævning blandt andet ved, at med-

lemsstaterne analogt kan anvende den af Europa-Parlamentet foreslåede model for ekstern

omfordeling, eller vælge at begrænse udjævningen til at afvige fra den nationale gennem-

snitlige støtte per hektar med maksimalt 20 %, og begrænset til maksimalt 30 % tab for

landmanden. Ekstern omfordeling, skal indebære, at alle medlemsstater garanteres mindst

65 % af EU-gennemsnittet for den direkte støtte (hvilket vil sikre en højere støtte til de 3

baltiske medlemsstater). Medlemsstater med et støtteniveau på 70 % af EU-gennemsnittet

kompenseres med 30 % af forskellen op til gennemsnittet. Tilsvarende vil medlemsstater

med et støtteniveau på henholdsvis mellem 70 % og 80 % og mellem 80 % og 100 % af EU-

gennemsnittet blive kompenseret med henholdsvis 25 % og 10 % af forskellen op til gen-

nemsnittet. Det medfører en større omfordeling end foreslået af Kommissionen.

Europa-Parlamentet opretholder uændret Kommissionens overordnede forslag til de grønne

krav. I forhold til afgrødediversificering differentieres kravet, så der skal være mindst 2 af-

grøder, når arealet udgør mellem 10 og 30 hektar og 3 afgrøder ved arealer over 30 hektar.

I forhold til kravet om permanent græs kan det opretholdes på nationalt niveau, men græs-

arealer defineres ved, at de ikke har indgået i afgrøderotation og ikke været pløjet i mindst 7

år. I forhold til kravet om miljøfokusarealer øges arealgrænsen til 10 hektar, og procenten

fastsættes til 3 %, og øges fra 2016 til 5 %, hvorefter den eventuelt kan øges til 7 % fra

2018. Fra 2016 kan op til 3 procentpoint udlægges som regionalt sammenhængende områ-

der.

Mulighed for overførsel af op til 15 % af midlerne fra søjle I til søjle II samt visse uforbrugte

midler. Medlemsstater, som ligger under 90 % af EU-gennemsnittet for den direkte støtte

per hektar, gives mulighed for at overføre op til 10 % fra søjle II til søjle I. Muligheden for at

overføre midler kan justeres af medlemsstaterne i 2015 og 2017 med effekt fra det følgende

år.

Bundgrænsen ved finansiel disciplin på 5.000 € slettes, hvilket betyder, at der ved en be-

slutning om anvendelse af finansiel disciplin skal ske en ensartet reduktion af den direkte

støtte uanset støttemodtagernes støtteniveau.

Europa-Parlamentet støtter Kommissionens forslag om støttelofter for de største bedrifter

(capping) med mindre modifikationer.

Medlemsstaterne får mulighed for ved aktivering af betalingsrettigheder at anvende en re-

duktionskoefficient for arealer med ringe udbyttepotentiale eller specifikke produktioner.

Ordningen for små landbrugere foreslås frivillig for medlemsstater, mens det fastholdes, at

unge landbrugere ordningen skal være obligatorisk.

Medlemsstaterne gives mulighed for at forsætte med deres eksisterende rettigheder, mens

de nye medlemsstater får mulighed for at forlænge deres overgangsordning (SAPS) frem til

2020.

Der indføres en ny frivillig supplerende betaling til landbrugere, som er støtteberettigede un-

der grundbetalingsordningen. Den supplerende betaling kan ydes til første 50 hektar, og op

til 30 % af den nationale konvolut kan anvendes til denne supplerende betaling.

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

Muligheden for at yde koblet støtte øges til 15 %, idet den kan øges med yderligere 3 %-

point, hvis der ydes koblet støtte til proteinafgrøder. Koblet støtte skal ikke begrænses til

visse sektoren, men være mulig i alle sektorer.

Europa-Parlamentets forhandlere godkendte den 26. juni 2013 den politiske aftale om reformen.

Europa-Parlamentet

tog efterfølgende forbehold for en række elementer, der er en del af EU’s

flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Det drejer sig i forhold til forslaget om direkte støtte

fortrinsvis om capping og fleksibilitet mellem søjlerne.

Tilsyneladende ønsker ordføreren højere satser for capping således, at direkte støtte over

150.000 € skal nedsættes med 15 %, mens direkte støtte over 300.000 € skal

nedsættes med

25 %. Der åbnes dog op for undtagelser for de medlemsstater, der benytter mere end 15 % af

det nationale loft til omfordelingsstøtte (supplerende støtte til de første hektar).

Ordføreren ønsker tilsyneladende ligeledes at begrænse medlemsstaternes mulighed for at be-

nytte sig af fleksibilitet mellem søjlerne. Der arbejdes for, at det kun bliver muligt at overføre 15

% af midlerne fra søjle II til søjle I for de medlemsstater, der ligger under EU-gennemsnittet for

direkte støtte, mens medlemsstater over EU-gennemsnittet vil kunne overføre 10 %.

Europa-Parlamentet forventes at stemme endeligt om den samlede landbrugsreform i løbet af

efteråret 2013.

Forslaget om overgangsbestemmelser for 2014 behandles i Europa-Parlamentets Udvalg for

Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Den 24. juli 2013 fremlagde ordføreren et udkast til be-

tænkning om forslaget, der forventes at blive behandlet i udvalget i september. Ordføreren fo-

reslår for så vidt angår direkte støtte at udskyde bestemmelserne om grønning til 2016 for at

sikre en forberedelsesfase for landdistriktsprogrammet. Dette ventes ikke at få bred opbakning i

udvalget. Udover det er der primært tale om en række tekniske tilpasninger af forslaget, der

blandt andet tager hensyn til, at der på rådsmødet den 24.-25. juni 2013 blev fundet et kom-

promis for beslutningen om fleksibilitet. Procentsatserne for fleksibilitet står dog i kantet paren-

tes, og det foreslås, at medlemsstaterne senest 1. august 2016 skal genoverveje deres beslut-

ning om brug af fleksibilitetsinstrumentet med virkning fra 2017 (blandt andet procentandelen).

Derudover foreslås det også muligt for medlemsstaterne at yde omfordelingsstøtte i 2014.

Konsekvenser

Forslaget om etablering af regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles land-

brugspolitik har både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative kon-

sekvenser samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget og for miljøet og beskyttelses-

niveauet.

Kommissionen lægger op til, at der til den direkte

støtte anvendes ca. 270 mia. € i faste 2011-

priser (svarende til ca. 2.022 mia. kr.) over perioden 2014 til 2020. Danmark finansierer i inde-

værende periode ca. 2 % af EU’s budget. Denne andel opretholdes i den kommende budgetperi-

ode, hvilket indebærer,

at Danmark vil skulle bidrage med ca. 5,4 mia. € (ca. 40 mia. kr.) over

perioden 2014-2020.

Danmark vil i samme periode modtage 5,7 mia. € (ca. 42,8 mia. kr.) i di-

rekte landbrugsstøtte.

Det skal bemærkes, at de 10 medlemsstater optaget i 2004 er fuldt indfaset i budgetår 2014,

mens Rumænien og Bulgarien er fuldt indfaset fra budgetår 2017. Kroatien forventes at påbe-

gynde indfasningen af direkte støtte i budgetåret 2015. Mellem 2013 og 2014 sker der en re-

duktion på ca. 1,4 % i alle medlemsstaternes konvolutter for den direkte støtte. Den delvise

udligning af den direkte støtte mellem medlemsstaterne vil indebære, at der i løbet af perioden

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

2014-2017

omfordeles ca. 748 mio. € mellem medlemsstaterne. For Danmark vil dette betyde

en reduktion af den samlede konvolut for den direkte støtte på 4,3 % svarende til ca. 41,4 mio.

€ (310 mio. kr.) i løbende priser. Dertil kommer den generelle reduktion på 1,4 % svarende til

ca. 13,5 mio. € (ca. 101 mio. kr.) i løbende priser.

Direkte støtte som oprindeligt foreslået

af Kommissionen (mio. €):

2013

Faste 2011-priser

Løbende priser

Danmark

2013

Faste 2011-priser

Løbende priser

926

964

2014

887

943

2015

859

932

2016

832

920

2017

805

909

2018

789

909

2019

774

909

2020

758

909

2014-2020

5.705

6.432

40.851

42.460

2014

40.423

42.970

2015

2016

2017

38.651

43.637

2018

37.882

43.641

2019

2020

2014-2020

269.665

304.261

39.809 39.265

43.193 43.428

37.204 36.428

43.678 43.715

Kommissionen foreslår støttelofter per bedrift for den direkte støtte (capping) og overførsel af

de inddragne midler fra søjle I (direkte støtte) til søjle II (landdistriktspolitikken). Kommissionen

estimerer, at dette i EU vil medføre et årligt provenu på ca. 186 mio. € til overførsel til søjle II.

Kommissionen har anslået provenuet i Danmark

til ca. 53.000 € (ca. 400.000 kr.) fra 2017.

Medlemsstaterne kan ifølge forslaget vælge at overføre op til 10 % af den direkte støtte fra søjle

I til søjle II. Dette indebærer, at man i Danmark senest i 2013 kan vælge fra 2014-2020 årligt

at overføre

i gennemsnit ca. 92 mio. € i løbende priser eller ca. 689 mio. kr. til landdistrikterne.

Beslutter Danmark at gøre brug af ordningen fører det i givet fald til en national medfinansiering

af tilsvarende omfang, det vil sige ca. 689 mio. kr.

Reformforslagene indebærer øgede krav til de udbetalende organer, som forventes at resultere i

højere udgifter til IT og administration. Fødevareministeriet skønner, at Kommissionens frem-

satte obligatoriske reformtiltag vil medføre implementeringsudgifter, primært på IT området, i

perioden 2013-14 på mellem 162 og 187 mio. kr. Efterfølgende estimeres driftsudgifterne fra

2014, primært på grund af den øgede sagsbehandling, at udgøre mellem 140 og 162 mio. kr.

årligt, som følge af reformen. Set i lyset af forhandlingssituationen på nuværende tidspunkt er

den klare forventning, at en endelig reform vil medføre færre administrative merudgifter, end

det er blevet anslået for Kommissionens oprindelige forslag. Nye elementer, som har væsentlige

administrative konsekvenser i forslaget om direkte støtte, er blandt andet øget fokus på miljø-

og klimaaspekter (grønning), at støtten kun ydes til aktive landbrugere samt tildeling af nye be-

talingsrettigheder.

Forslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser, dels som følge af de administrative byr-

der, dels som følge af den delvise udligning af den direkte støtte imellem medlemsstaterne, og

som følge af kravet om udjævning af støtten inden for medlemsstaten. Udjævning af den direk-

te støtte i Danmark vil betyde, at der senest fra 2019 skal ydes en ensartet støtte pr. hektar.

Dette vil medføre en omfordeling af ca. 20 % af den samlede direkte støtte i Danmark, som i

dag ydes afkoblet, men fordelt som historisk betingede tillæg inden for sektorerne mælk, suk-

ker, oksekød og kartoffelstivelse.

Gennemførelse af forslaget vil indebære, at en række bekendtgørelser skal ændres.

Forslaget vurderes at have positive miljømæssige konsekvenser. Det er ikke muligt på nuvæ-

rende tidspunkt at kvantificere de miljømæssige konsekvenser af forslaget, idet de nærmere

modaliteter her udestår, ligesom en række specifikke krav først vil blive fastlagt efterfølgende i

delegerede retsakter.

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

Fødevareøkonomisk Institut vurderer, at den samlede sektorøkonomiske konsekvens af Kom-

missionens forslag, når det er fuldt indfaset, vil være et årligt tab for landbrugssektoren på 662

mio. kr., hvoraf de 410 mio. kr. opstår som følge af reduktionen af den direkte støtte og omfor-

delingen til andre medlemsstater, og yderligere ca. 250 mio. kr. som følge af grønningen. Hvad

angår grønning bygger beregningen på en antagelse om, at kravet om 7 % miljøfokusområder

udgøres af brak. Det har ikke været muligt at kvantificere den økonomiske betydning af de øvri-

ge krav. Den interne omfordeling af den direkte støtte beregnes ved at reducere den direkte

støtte til kvægbruget med 726 mio. kr., mens plante- og svinebrug og andre brug ved en ensar-

tet støttefordeling vil modtage yderligere henholdsvis 77, 176 og 61 mio. kr.

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) forventer på nuværende tidspunkt, at afgrø-

dediversificering samlet set ikke vil påvirke hverken kvælstofudvaskningen eller udledningerne

af drivhusgasser i væsentlig grad. I forhold til permanent græs indebærer forslaget en oprethol-

delse af de nuværende arealer, hvorfor DCA ikke har vurderet en effekt af dette.

Miljøeffekten af de 7 % miljømæssige fokusområder vil blandt andet afhænge af, hvad der kan

tælle med i arealerne og disses placering. Hvis intet af det nuværende udtagne areal (ordninger

under landdistriktsprogrammet og de kommende 50.000 hektar randzoner) kan tælle med, vil

det omfatte ca. 171.000 hektar med en reduceret kvælstofeffekt på ca. 5.000-8.000 tons kvæl-

stof i rodzonen. Hvis de nuværende udtagne arealer kan indgå, vil det omfatte ca. 113.000 hek-

tar og resultere i en kvælstofeffekt på ca. 3.000

–

5.000 tons kvælstof i rodzonen. Den samlede

størrelse på det omfattede areal vil ligeledes have betydning for den samlede reduktion i klima-

gasudledningen. Det estimeres, at en omlægning fra produktionsjord til udtagning vil have en

reducerende effekt i omegnen af 3,1 ton CO

–

ækv/hektar. DCA vurderer, at en implementering

af de miljømæssige fokusområder i målrettede regioner frem for spredning ud i hele landet vil

medføre en større miljøeffekt per ha både med hensyn til klima og kvælstof, da udtagningen el-

lers i visse områder vil finde sted, hvor effekten er marginal.

I forhold til biodiversitet vurderer Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) og Nationalt

Center for Miljø og Energi (DCE), at udtagningen af landbrugsjord fra omdrift er det initiativ in-

den for det dyrkede land, som vil kunne bidrage mest til at standse tabet af biodiversitet. Der vil

dog være stor variation i omkostningseffektiviteten afhængigt af hvilke typer arealer, der udta-

ges. Generelt vil effekten være størst på potentielt næringsfattige arealer og arealer beliggende

i naturrige landskaber. Arealer, som udtages kan enten være af værdi ved at agere buffer mod

randpåvirkninger fra dyrkede arealer, eller de kan medvirke til at skabe større sammenhængen-

de naturområder i sig selv.

Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013

Budgetniveauet for den direkte støtte drøftes i forbindelse med forhandlingerne om den flerårige

finansielle ramme for 2014-2020. Den aftale, der er indgået i Det Europæiske Råd den 7.-8. fe-

bruar 2013 indebærer blandt andet, at det overordnede budgetloft for søjle I (direkte støtte og

markedsudgifter) fastlægges til 277,9 mia. € (2011-priser)

for perioden 2014-2020, hvilket er

en reduktion på 3 % i forhold til Kommissionens forslag for perioden. Hovedparten af budgetlof-

tet anvendes til direkte støtte, og der er ikke specifikt afsat en andel heraf til tiltag under mar-

kedsordningen. Ifølge foreløbige skøn vil Danmark blive tildelt et samlet budgetloft for direkte

støtte på 5.642 mio. € (2011-priser)

i budgetperioden 2014-2020. Den generelle reduktion af

budgettet samt den eksterne omfordeling af direkte støtte indebærer, at den danske tildeling af

midler til direkte støtte reduceres gradvist frem til 2020.

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

Den danske tildeling skønnes at blive som følger:

Milliarder kr.

Faste 2011-priser

Løbende priser

Millioner €

Faste 2011-priser

Løbende priser

2013

6,9

7,2

2013

926

964

2014

6,5

6,9

2014

874

928

2015

6,4

6,9

2015

856

926

2016

6,2

6,8

2016

830

917

2017

6,0

6,8

2017

805

907

2018

5,8

6,7

2018

781

898

2019

5,7

6,6

2019

759

889

2020

5,5

6,6

2020

737

880

2014-2020

42,0

47,3

2014-2020

5.642

6.345

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer bemærkede, at der ved udjævning af betalinger

mellem

medlemsstater

skal tages hensyn til de forskelle, der er imellem omkostningsniveauer og øvrige rammebetin-

gelser i de pågældende medlemsstater. Hvad angår

intern

udjævning af betalingsrettigheders

værdi i medlemsstaterne, bør dette ikke ændres. Afkobling har fundet sted, og hvordan de en-

kelte medlemsstater vælger at disponere over midlerne, skal være op til dem selv.

Landbrug & Fødevarer fremhævede, at definitionen og brugen af begrebet aktive landmænd er

unødvendig. Det nuværende regelgrundlag anses for tilstrækkeligt. Hvad angår capping, er for-

slaget uacceptabelt, og det forekommer meget uhensigtsmæssigt at belønne mindre effektive

landbrug. Grønningselementet bør indføres under hensyntagen til om medlemsstaterne allerede

har indført aktiviteter på disse områder. Her fremhæves blandt andet, at efterafgrøder og kvæl-

stofnormer allerede indebærer væsentlige miljøforbedringer. Endelig blev det fremhævet, at

muligheden for fortsat at have en koblet præmie for handyr anses for særdeles vigtig i forhold

til at undgå eksport og lang transport af kalve.

DI påpegede, at grønning ikke bør flytte fokus fra produktion, idet fødevareforsyningen og ad-

gangen til råvarer bør sikres.

Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærk-

ninger:

Landbrug & Fødevarer ønsker en fælles landbrugspolitik, der fremmer en fortsat konkurrence-

dygtig landbrugsproduktion og samtidig respekterer det europæiske samfunds forventninger om

en bæredygtig landbrugsproduktion. Hvis dette skal lykkes, er det nødvendigt, at EU også foku-

serer på den eksportorienterede kommercielle landbrugssektor (eksempelvis som den danske),

som er ansvarlig for den største del af EU's landbrugsproduktion. Landbrug & Fødevarer føler ik-

ke, at disse ønsker er blevet tilstrækkeligt opfyldt i Kommissionens reformforslag. I stedet er fo-

kusset generelt vendt mod landbrugsproduktion i mindre skala til lokale markeder. Landbrug &

Fødevarer finder det generelt positivt, at Kommissionen signalerer villighed til at fokusere på in-

novation og udvikling i landbrugssektoren med fokus på den biobaserede økonomi, at land-

brugspolitikken bliver knyttet til Europa 2020 strategien, og at støtten knyttes til landbrugssek-

torens levering af goder til samfundet.

Udjævning mellem medlemsstater

Landbrug & Fødevarer er enige i, at fordelingen af støtten mellem medlemsstaterne skal revide-

res, primært til gavn for de nye medlemsstater, men det skal ske på en objektiv og konstruktiv

måde, hvor bidrag via landdistriktspolitikken og øvrige strukturfondsmidler også inddrages.

Landbrug & Fødevarers foreløbige beregninger viser, at Danmark vil få reduceret det nationale

loft for de direkte betalinger med 5-6 % i den kommende reformperiode. Danmark vil derfor

sammen med Belgien, Nederlandene og Italien være blandt de medlemsstater, der bidrager

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

mest til udjævningen mellem medlemsstaterne. Omvendt vil en række velstående medlemssta-

ter med en relativt begrænset landbrugsproduktion, som eksempelvis Sverige og Storbritannien,

forholdsmæssigt blive stillet bedre som følge af Kommissionens forslag. Med andre ord så ram-

mer forslaget medlemsstater med en stor landbrugsproduktion, der for Danmarks vedkommen-

de især er animalsk baseret.

Kommissionens forslag til fordeling sigter på, at der på lang sigt skal være en ensartet betaling

per hektar i hele EU. Landbrug & Fødevarer er ikke enig i, at arealfordelingen bør være den ene-

ste variabel i forbindelse med en udjævning, der bør også tages andre objektive faktorer i be-

tragtning. Det bør som udgangspunkt dels være forskelle i omkostningsniveau mellem forskelli-

ge medlemsstater, dels størrelsen af landbrugsproduktionen i den enkelte medlemsstat

–

dermed ikke mindst den animalske produktion. Ud fra denne betragtning giver en langsigtet be-

vægelse mod en ensartet betaling per hektar i hele EU ikke mening.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens budgetforslag indebærer kraftige reduktioner

i Danmarks søjle I–midler i den kommende budgetperiode (1,25 mia. kr. svarende til en reduk-

tion på 18 %). På den baggrund finder Landbrug & Fødevarer at det er betænkeligt, at Danmark

sammen med andre medlemsstater arbejder for yderligere budgetreduktioner og det påpeges,

at den foreslåede omfordeling vil hæve Danmarks nettobidrag til EU yderligere.

Intern udjævning

Kommissionen lægger op til 100 % udjævning af størrelsen på betalingsrettighederne per hektar

internt i medlemsstaterne - evt. indfaset over 4 år. Det forslag er fuldstændig uacceptabelt, da

det vil hive tæppet væk under et stort antal mange landmænd, der har investeret i tillid til den

førte politik. Det gælder i første række mælke- og oksekødsproducenter, men også avlere af

sukkerroer og stivelseskartofler. I den udstrækning, at betalingsrettighederne er afkoblet fra

produktionen

–

og dermed ikke er forvridende for handlen mellem medlemsstaterne

–

bør det

derfor være op til medlemsstaterne selv at bestemme, hvorvidt de vil udjævne betalingsret-

tighedernes værdi.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens forslag til en grøn komponent også vil med-

føre en udjævning af de direkte betalinger til landmændene. Efter Landbrug & Fødevarers opfat-

telse skal det sikres, at indførelsen af den grønne komponent ikke fører til en intern omfordeling

gennem en udjævning af værdierne mellem forskellige betalingsrettigheder. Det betyder, at hvis

den grønne komponent, som alle arealer skal modtage, bliver på fx 800 kr./hektar, så skal alle

arealer også bidrage med 800 kr. per hektar til finansieringen af den grønne komponent. Der-

med undgår man en intern omfordeling mellem landmænd med betalingsrettigheder med for-

skellige værdier.

Landbrug & Fødevarer arbejder for, at den foreslåede udjævning ikke gennemføres på EU-plan,

således at reformen ikke medfører ændringer i den nuværende støttefordeling. I den forbindelse

har Landbrug & Fødevarer primært haft fokus på, at medlemsstaterne selv skal bestemme,

hvorvidt de vil udjævne betalingsrettighedernes værdi. Alternativt kan Landbrug & Fødevarer

acceptere den ”irske model”, som kraftigt afbøder Kommissionens forslag til intern udjævning.

Aktive landbrugere

Landbrug & Fødevarer er tvivlende over for Kommissionens forslag og mener som udgangs-

punkt, at der ikke bør indføres flere bestemmelser vedrørende definitionen af en aktiv landbru-

ger. Dette vil kun give yderligere administrationsomkostninger. I stedet bør der, som nu, ude-

lukkende ses på, hvorvidt der er landbrugsdrift på de arealer, der søges støtte til, og om de

overholder kravene til god landbrugs- og miljømæssig stand. Landbrug & Fødevarer gør endvi-

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

dere opmærksom på, at kravet sandsynligvis primært vil påvirke de mindste brug (sandsynligvis

især deltidsbrug), der modtager en støtte lige over bundgrænsen på 5.000 €. En række af disse

brug vil blive afskåret fra at modtage støtte, og forslaget vil derfor have den sandsynlige konse-

kvens, at brugene vil blive bortforpagtet eller solgt til større brug.

Støtteloft

Landbrug & Fødevarer mener ikke, at der bør indføres et støtteloft, da den direkte støtte som

udgangspunkt gives som betaling for landbrugssektorens levering af miljøhensyn og offentlige

goder (grøn komponent og krydsoverensstemmelse). Desuden straffer et støtteloft netop de be-

drifter, som har potentialet til at videreudvikle en moderne, innovativ og effektiv landbrugsdrift.

Fleksibilitet mellem søjlerne

Landbrug & Fødevarer er tilhænger af, at der bruges yderligere midler under landdistriktspro-

grammet til at finansiere såvel miljø, natur og klimamæssige tiltag som styrkelse af konkurren-

ceevnen, men det skal ikke ske via overførsel af midler fra søjle I til søjle II. Den øgede bevilling

under søjle II bør findes ved, at Danmark modtager en større samlet andel af de EU-midler, der

er reserveret under landdistriktsprogrammet.

Landbrug & Fødevarer mener, at de kraftige reduktioner i søjle I bør indebære, at der ikke over-

føres midler fra søjle I til søjle II. Muligheden for at flytte midler mellem søjle I og søjle II skal

fjernes eller alternativt begrænses mest muligt. Det er i den forbindelse helt afgørende, at de

midler, der eventuelt kan overføres til søjle II, ledsages af krav om national medfinansiering,

idet dette ifølge Landbrug & Fødevarer indebærer en kvalitetssikring.

Tildeling af betalingsrettigheder

Kommissionen foreslår, at alle betalingsrettigheder skal tildeles på ny, uanset hvilken model en-

keltbetalingsordningen er implementeret efter i den enkelte medlemsstat. Landbrug & Fødevarer

forudser, at dette vil genskabe en række af de problemer, der også opstod i forbindelse med til-

deling af betalingsrettigheder i 2005, blandt andet omkring forpagtninger. Denne problemstilling

vil skærpes yderligere som følge af den måde, hvorpå det bliver muligt at differentiere værdien

af betalingsrettighederne på i 2014. Som Kommissionen foreslår det, vil værdien af eventuelle

tillæg på betalingsrettigheder blive fordelt på alle bedriftens arealer, uanset at tillæggene før re-

formen ikke var fordelt på alle bedriftens rettigheder. Derfor kan man komme i situationer, hvor

forpagtede arealer får tildelt betalingsrettigheder med en værdi, der er væsentligt højere eller

lavere end den værdi, de oprindelige betalingsrettigheder på arealet havde. Dette er ikke hen-

sigtsmæssigt, og der bør findes en fornuftig løsning på problemet. Landbrug & Fødevarer under-

streger, at der ikke er behov for at inddrage og genuddele betalingsrettigheder i lande som ek-

sempelvis Danmark, hvor enkeltbetalingsordningen er implementeret som en regional model.

Eventuelle justeringer i værdien bør ske med udgangspunkt i de nuværende betalingsrettighe-

der.

Grøn komponent

Landbrug & Fødevarer er grundlæggende enige i tankegangen bag den grønne komponent, hvor

man knytter en del af de direkte betalinger til krav om en særlig klima- og miljøvenlig produkti-

on, men er kritisk over for den måde, hvorpå Kommissionen har valgt at omsætte tankegangen

i konkrete krav. Som udgangspunkt mener Landbrug & Fødevarer, at målet skal nås gennem

udformningen af en liste med forskellige tiltag, der tager hensyn til de forskellige miljø-, klima-

og naturmæssige udfordringer, som den enkelte medlemsstat og den enkelte bedrift står over-

for. Hvis der imidlertid tages udgangspunkt i Kommissionens forslag, mener Landbrug & Føde-

varer, at der er behov for at justere indholdet i komponenten, således at klima- og miljøindhol-

det øges

–

eller giver et øget incitament til at levere dette. Der er endvidere behov for at sikre,

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

at der rettes op på den skævhed, der er i forslaget, hvor den grønne komponent vil ramme me-

get skævt fra landmand til landmand, alt afhængig af bedriftens placering m.v. Samtidigt er det

vigtigt, at den grønne komponent udformes på en måde som hverken undergraver konkurren-

ceevnen eller øger landmændenes administrative omkostninger.

Landbrug & Fødevarer tilføjer, at det skal sikres, at der etableres en fornuftig baseline for den

grønne komponent, både i forhold til hele diskussionen omkring ”green by definition”, herunder

brugen af certificeringsordninger, i forhold til de støtteordninger, der ligger i EU’s landdistrikts-

program og i forhold til krydsoverensstemmelse.

Landbrug & Fødevarer er bekymret for diskussionen om anvendelse af certificeringsordninger,

da det i værste fald kan betyde, at danske landmænd ikke kan få belønning for den gode miljø-

indsats, som de allerede udfører (for eksempel hvad angår brug af efterafgrøder og kvælstof-

normer). Hvis det i andre medlemsstater bliver muligt at etablere certificeringsordninger, der

indeholder disse eller lignende krav, og hvor de certificerede landmænd på den baggrund kan

leve op til den grønne komponent, kan det blive problematisk, hvis det samtidig ikke vil være

muligt at etablere en lignende certificeringsordning i Danmark, hvor kravene allerede er lovkrav.

Ligeledes bør krydsoverensstemmelse ikke forhindre, at landmænd kan opfylde krav under den

grønne komponent. Hvis man eksempelvis forestiller sig, at den grønne komponent bliver ved-

taget i form af en

såkaldt ”menu-model”, og at et muligt element deri bliver udarbejdelse af

gødningsregnskaber, skal dette krav kunne indføres i alle medlemsstater, uanset om der allere-

de er krydsoverensstemmelse på hele eller dele af kravet i den pågældende medlemsstat.

I forhold til de konkrete krav i den grønne komponent har Landbrug & Fødevarer følgende be-

mærkninger:

•

Afgrødevariation

Landbrug & Fødevarer finder, at definitionen af afgrøder bør sikre, at eksempelvis vinter- og

vårhvede kategoriseres som to forskellige afgrøder. Kravet om etablering af efter- og mellemaf-

grøder i Danmark er indført af miljøhensyn, der også er hovedhensynet i den grønne kompo-

nent, og på den baggrund bør disse kategoriseres som afgrøder. For at undgå en diskriminering

af kvægsektoren bør græs (såvel omdrifts- som permanent) kunne indregnes som en af de tre

afgrøder. Den nedre grænse på 3 hektar bør hæves væsentligt, og grænsen kan eventuelt være

differentieret mellem medlemsstaterne på baggrund af den gennemsnitlige bedriftsstørrelse.

Ifølge Landbrug & Fødevarer vil forslaget

–

afhængigt af definitionen af en afgrøde

–

årligt koste

dansk landbrug op til 185 mio. kr. I forhold til den foreslåede nedre grænse på 3 hektar, så pe-

ger Landbrug & Fødevarers analyse på, at kravet om afgrødevariation især vil ramme de mindre

bedrifter. På mange af disse bedrifter vil det ikke give driftsøkonomisk mening at dyrke en tred-

je afgrøde. En konksekvens af forslaget vil derfor være, at mindre bedrifter vil blive presset til at

forpagte eller sælge deres jord til større bedrifter. Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at man

indfører en nedre grænse, der svarer til den gennemsnitlige størrelse af landbrugsbedrifterne

(jf. bilag VI i Kommissionens forslag). Det vil for Danmark betyde, at grænsen bliver på 60 hek-

tar.

•

Miljøfokusområder

Ifølge Landbrug & Fødevarer bør det være muligt at medregne en bred liste af eksisterende

landskabselementer som miljøfokusområder, eksempelvis 10 m randzoner langs vandløb og sø-

er, 25 m zoner omkring drikkevandsboringer, arealer etableret med energipil, vådområder,

hegn, mergelgrave, vildtstriber, insektvolde, barjordsstriber, brakarealer m.v. Endvidere skal

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

det være muligt at reducere størrelsen af den enkelte medlemsstats miljøfokusareal til mindre

end 7 %, såfremt der i det pågældende land laves generelle tiltag, som påvirker miljø, natur,

klima eller biodiversitet i en positiv retning. I Danmark kunne dette eksempelvis være kravet

om efterafgrøder og reducerede kvælstofnormer. Der skal gives mulighed for dels at overføre en

forpligtelse til et areal, hvor den miljømæssige effekt er større, dels at medregne MVJ-arealer

m.v. som et miljøfokusområde. Det skal sikres, at den administrative byrde og risiko for under-

kendelse forbundet med dette element reduceres mest muligt. Eksempelvis skal der ikke være

krav om, at landskabselementerne indtegnes på kort

–

og dermed risiko for fejlindtegning. Det

skal blot være muligt for landmanden at dokumentere arealernes tilstedeværelse i en kontrolsi-

tuation.

Landbrug & Fødevarer fremhæver endvidere, at det skal sikres, at arealer, der er udpeget som

et miljøfokusareal også skal kunne modtage anden målrettet støtte eksempelvis i form af miljø-

betinget støtte under det danske landdistriktsprogram. Det betyder, at hvis der eksempelvis

ydes kompensation via det danske landdistriktsprogram for dyrknings-, gødnings- og sprøjt-

ningsfrie randzoner, så skal disse arealer samtidigt kunne udpeges som miljøfokusarealer.

Landbrug & Fødevarer henviser endvidere til, at Fødevareøkonomisk Institut i deres publikation

”Landbrugets Økonomi 2011” vurderer, at forslaget årligt vil koste dansk landbrug omkring 250

mio. kr.

•

Permanent græs

I regi af den grønne komponent bør der alene være fokus på de permanente græsarealer, der

ikke omlægges med jævne mellemrum. Det er således også særligt på sådanne arealer, der er

en høj biodiversitet m.v. Græsarealer på omdriftsarealer bør således ikke medregnes.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens forslag om permanent græs risikerer at få

betydelige konsekvenser for jordprisen på bedrifter, der har græsarealer, der efter de nuværen-

de regler er defineret som permanente. Det bør derfor sikres, at permanent græs fremadrettet

defineres som græs, der ikke omlægges, eller omlægges sjældnere end hvert 5. år. Samtidigt

bør det sikres, at det fortsat er tilladt at nedpløje og retablere permanent græs. I forhold til

Kommissionens krav, så bør det sikres, at kravet gøres så fleksibelt, at forpligtelsen kan overfø-

res til andre landmænd. Ligeledes skal det sikres, at landmænd ikke sanktioneres, hvis perma-

nent græs ændrer status til et udyrket eller mere naturlignende areal.

Unge landmænd

Landbrug & Fødevarer er enige med Kommissionen i, at der er behov for gennem forskellige ini-

tiativer at lette unge landmænds adgang til erhvervet. Umiddelbart vurderet er forslaget om en

top-op præmie til unge landmænd ikke den mest effektive metode til at sikre dette, men da det

på den anden side vil bidrage positivt til den samlede økonomi for unge, nyetablerede land-

mænd, bakker Landbrug & Fødevarer derfor op om forslaget.

Koblet støtte

Grundlæggende mener Landbrug & Fødevarer, at man bør bevæge sig væk fra koblet støtte,

men Landbrug & Fødevarer anerkender samtidigt, at der kan være særligt udsatte sektorer, der

vil blive så berørt af en afkobling, at der kan være behov for at kunne koble støtten til produkti-

onen. Det er dog vigtigt, at dette ikke kommer i konflikt med WTO-reglerne, og at det ikke ska-

ber unødig konkurrenceforvridning mellem EU’s medlemsstater. Derfor bør muligheden for at

udbetale koblet støtte begrænses til maksimalt 5 % af det nationale loft i alle medlemsstater.

Små landbrug

Det er som udgangspunkt positivt, at der foreslås en ordning, der gør det enklere for de små

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

landbrug at søge støtte. Dette vil også være til glæde for en række af de deltidsbrug, der findes

i Danmark. Man skal dog også være opmærksom på, at der i nogle af de øvrige medlemsstater

findes rigtig mange små brug, hvorfor denne regel vil betyde, at langt størstedelen af produkti-

onen reelt undtages for både krydsoverensstemmelse og grøn komponent. En sådan udvikling

er bekymrende, idet det også vil betyde, at disse bedrifter ikke vil have det nødvendige incita-

ment til effektivisering, modernisering og strukturudvikling.

Betalinger til ugunstigt stillede områder

Landbrug & Fødevarer bakker op om muligheden for gennem landdistriktspolitikken at støtte

landbruget i EU i de ugunstigt stillede områder (LFA)

–

og herunder en række af de danske

småøer. Man er dog kritisk over for forslaget om som en del af søjle I-støtten at kunne give

supplerende top-op præmier til bedrifter i ugunstigt stillede områder. Det bør under alle om-

stændigheder sikres, at en sådan støtte ikke må virke konkurrenceforvridende og dermed danne

grundlag for en udvidelse af produktionen. Der skal derfor i forordningen indsættes effektive

bremsemekanismer, der vil kunne forhindring en sådan udvidelse.

Gartnerier

I relation til produktion af frugt og grøntsager m.v. på blandt andet gartnerier og planteskoler

kan der være en række særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til ikke mindst den grøn-

ne komponent. Det bør sikres, at disse specialiserede højværdiprodukter ikke rammes af krav

om afgrødevariation og miljøfokusarealer.

Landbrug & Fødevarer bemærker endvidere vedrørende artikel 68, at det er positivt, at der gi-

ves mulighed for at justere ordningerne under artikel 68, og ikke mindst vil det være positivt,

hvis uforbrugte midler i en ordning kan overføres til en anden ordning. De nuværende regler,

hvor pengene ikke kan overføres mellem de forskellige konvolutter og hvor programmet ikke

kan justeres årligt, har resulteret i, at det ikke har været muligt at få et tilstrækkeligt afløb. Det

er særdeles uheldigt, da programmet således ikke i fuldt omfang har bidraget gode tiltag til

gavn for natur og miljø.

Landbrug & Fødevarer mener, at det fortsat udelukkende bør være uforbrugte midler, der an-

vendes under artikel 68. Selvom det er positivt, at der gives bedre mulighed for justeringer, vil

regelsættet fortsat betyde, at det kan være svært at etablere gode ordninger, der kan sikre et

tilstrækkeligt aftræk. Derfor vil det være uhensigtsmæssigt at tilføre ekstra penge til artikel 68

udover de uforbrugte midler, som ikke kan anvendes andre steder. Landbrug & Fødevarer påpe-

ger, at en opkrævning af yderligere midler ud over de uforbrugte sandsynligvis vil medføre en

konkurrenceforvridende situation sammenlignet med de øvrige EU-lande, der ikke

–

eller kun i

meget begrænset omfang

–

må forventes at gøre brug af en sådan mulighed.

På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer sig

generelt til de tidligere afgivne høringssvar, men understregede bekymringen for en for stor re-

duktion af den direkte støtte. Landbrug & Fødevarer støttede den såkaldte ”irske model” for in-

tern omfordeling af den direkte støtte, da Kommissionens forslag om intern omfordeling ville

have store konsekvenser især for de danske mælkeproducenter. Landbrug & Fødevarer under-

stregede behovet for at sikre lige konkurrencevilkår ved indførelse af de grønne krav, herunder

særligt ved brug af ækvivalente tiltag. Landbrug & Fødevarer støttede regionalisering i forhold til

både opretholdelse af permanent græs og miljøfokusområder. Landbrug & Fødevarer ville endvi-

dere foretrække ens arealgrænser for undtagelser fra de grønne krav.

På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-

relt til de tidligere afgivne høringssvar. I relation til den netop indgåede aftale om den flerårige

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

finansielle ramme gav Landbrug & Fødevarer udtryk for bekymring over muligheden for at over-

føre midler fra direkte støtte til landdistriktspolitikken. Det kan stille den danske landbrugssektor

ringere end landbrugssektorer i medlemsstater, der ikke gør brug af denne mulighed. Landbrug

& Fødevarer påpegede ligeledes, at implementeringen af de grønne krav ikke måtte indebære,

at den danske landbrugssektor konkurrencemæssigt stilles ringere end andre medlemsstaters

landbrugssektorer. Det blev fremhævet, at den danske landbrugssektor allerede gør en betyde-

lig miljøindsats. I relation til de grønne krav blev der ydermere opfordret til, at eksempelvis in-

tegreret produktion i gartnerisektoren kunne regnes for ækvivalent med de grønne krav.

Forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2013 har Landbrug & Fødevarer frem-

sendt følgende høringssvar:

Landbrug & Fødevarer har noteret sig den politiske aftale, der blev indgået mellem Rådet, Euro-

pa-Parlamentet og Kommissionen i juni 2013. Der udestår fortsat en række uklarheder, men

overordnet er linjerne for den kommende periodes landbrugspolitik nu lagt fast. At der nu fore-

ligger en aftale, er grundlæggende positivt, fordi et sammenbrud ville have forlænget den usik-

kerhed, der var for rammerne af den fælles landbrugspolitik.

Det generelle indtryk af aftalen, set med Landbrug & Fødevarers briller, er, at den vil føre til fle-

re regler og bureaukrati, risiko for øget konkurrenceforvridning samt en reduktion i den direkte

støtte til landmændene på mellem 20 og 32 % (2020 sammenlignet med 2013). Det enkeltele-

ment, der giver anledning til størst bekymring, er muligheden for at flytte 15 % af støtten fra

søjle 1 til søjle 2 eller vice versa. I Danmark går overvejelserne på at flytte midler fra søjle 1 til

søjle 2. Konsekvensen af dette vil være en reduktion på op til 1 mia. kr. i landmændenes bund-

linje, idet midler, der flyttes til søjle 2 (landdistriktspolitikken), skal bruges til at kompensere

ekstra omkostninger eller mistet indtægt. Hvis de forskellige medlemsstater anvender dette in-

strument forskelligt, vil det føre til en betydelig konkurrenceforvridning mellem medlemsstater-

ne til ugunst for dansk landbrugs konkurrenceevne. Afslutningsvis skal det dog også noteres

med tilfredshed, at det lykkes

–

blandt andet på baggrund af en dansk indsats

–

at mildne for-

slaget om intern udjævning ganske betragteligt gennem vedtagelsen af den såkaldte irske mo-

del. Derved friholdes i vid udstrækning ikke mindst kvæg- og mælkeproducenterne for de gan-

ske voldsomme økonomiske konsekvenser, de ellers ville have været udsat for.

Forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 har Landbrug & Fødevarer

fremsendt følgende høringssvar:

Efter indgåelsen af det politiske kompromis i juni måned har Europa-Parlamentet taget forbe-

hold for de dele af reformen, der er en del af aftalen om EUs flerårige finansielle ramme. Det vil

blandt andet sige elementerne om fleksibilitet mellem søjlerne, støttelofter/capping, medfinan-

sieringssatser for landdistriktspolitikken samt udligning af støtten mellem medlemslandene. Men

tilsyneladende prioriterer ordføreren i landbrugsudvalget, Capoulas Santos, to elementer: dels

at reducere muligheden for at overføre midler fra søjle 2 (landdistriktspolitikken) til søjle 1 og

dels at støtteloftet gøres mere indgribende.

Som det fremgår af tidligere høringssvar, er Landbrug & Fødevarer modstander af en frivillig

fleksibilitet mellem søjler

–

ikke mindst da det risikerer at føre til en øget konkurrenceforvrid-

ning. Som minimum har Landbrug & Fødevarer ønsket, at midler, der overføres til landdistrikts-

politikken, skal ledsages af en national medfinansiering. Dette forslag ligger på linje med Euro-

pa-Parlamentets holdning. Men i lyset af ordførerens prioritering er det Landbrug & Fødevarers

holdning, at den danske regering skal afvise Parlamentets ønske om reelt at genåbne forhand-

lingerne. Forslaget om en stramning af lofter/capping vil kun have en ubetydelig budgetmæssig

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

påvirkning, men det vil ensidigt ramme et mindre antal bedrifter relativt hårdt. Det er derfor ef-

ter Landbrug & Fødevarer opfattelse en unødvendig symbolpolitik, der vil ramme konkurrence-

evnen hos en række bedrifter

–

og det i en periode, hvor der er behov for at styrke landbrugets

konkurrenceevne.

Concord Danmark mener, at den direkte landbrugsstøtte fortsat påvirker handelsrelationerne

med udviklingslandene på trods af, at denne støtteform er afkoblet fra produktionen og er for-

enelig med verdenshandelsorganisationen

WTO’s regler. Konkret fastholder den direkte støtte

højere produktionsniveauer i EU og dermed højere eksport og lavere import fra udviklingslande-

ne, end det ville være tilfældet uden støtte. Den direkte støtte gør det således mindre rentabelt

at investere i udviklingslandenes landbrugssektorer og forhindrer en international arbejdsdeling,

der befordrer udvikling af den lokale produktion i udviklingslandene.

Danmarks Naturfredningsforening støtter princippet om, at medlemsstaterne kan overføre 10 %

af det nationale loft mellem søjle I og søjle II og opfordrer til, at Danmark følger dette princip i

2013. I det omfang det er relevant for Danmark, er Danmarks Naturfredningsforening modstan-

dere af, at der bliver overført midler i modsat retning mellem søjle II og søjle I. Danmarks Na-

turfredningsforening støtter princippet om capping og opfordrer til, at et eventuelt provenu ved

dette tiltag overføres til brug for initiativer under søjle II. Danmarks Naturfredningsforening

støtter de tre initiativer til grønning af den fælles landbrugspolitik, men havde hellere set et ka-

talog af virkemidler, som den enkelte jordbruger kunne vælge imellem afhængigt af, hvad der

ville føre til de største miljø-, natur- og klimagevinster. Med hensyn til afgrødediversificering

bemærker Danmarks Naturfredningsforening, at det ikke er tilstrækkeligt til at undgå pres i

sædskiftet, men at der også skal være tale om et decideret sædskifte, hvor afgrøderne og area-

lerne veksler fra år til år. Det er tvivlsomt, om dette initiativ vil have nogen miljømæssig virk-

ning i sin nuværende form. For så vidt angår permanente græsarealer påpeger Danmarks Na-

turfredningsforening, at referenceåret skal være 2011. Ud fra forslagets tekst gives indtryk af,

at det er 2014, som er referenceåret, hvilket formentlig vil medføre, at en del landmænd pløjer

deres vedvarende græsarealer op inden, til stor skade for natur og miljø. I forhold til miljømæs-

sige fokusområder, foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at det skal være muligt for med-

lemsstaterne at lade de 7 % miljømæssige fokusområde være arealer, der hænger sammen på

nationalt niveau og ikke nødvendigvis være et minimumsareal, som den enkelte landbruger skal

tage ud af omdrift. Det vil sikre den største gevinst for naturen. De 7 % skal være added value i

forhold til den nuværende tilstand, forstået på den måde, at det skal være arealer, som pt. er i

omdrift eller på anden måde drives intensivt.

I forlængelse af møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 har Danmarks Naturfred-

ningsforening fremsendt et skriftligt høringssvar. Danmarks Naturfredningsforening fastholder

sin støtte til 7 % miljøfokusområder, og at medlemsstaterne kan implementere miljøfokusområ-

derne gennem regionale/kollektive ordninger med henblik på at opnå sammenhængende områ-

der. Danmarks Naturfredningsforening mener, at miljøfokusområderne skal være added value i

forhold til eksisterende områder. Danmarks Naturfredningsforening støtter, at der gives mulig-

hed for at overføre midler fra søjle I til søjle II, men udtrykker bekymring for muligheden for at

føre midler fra søjle II til søjle I. Danmarks Naturfredningsforening støtter, at 30 % af den di-

rekte støtte skal knyttes til de grønne krav. Danmarks Naturfredningsforening støtter, at der

ved målopfyldelse ved ækvivalens skal finde en godkendelse sted fra Kommissionens side.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at områder, der modtager betalinger i forhold til

vandrammedirektivet, Natura 2000 og økologisk drift ikke skal kunne indgå som ækvivalens.

DI Fødevarer mener generelt, at den fælles landbrugspolitik bør indrettes, så den lever op til

målsætningerne i EU2020-strategien og aktivt bidrager til at understøtte vækst og konkurrence-

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

evne i Europa. Den fælles landbrugspolitik skal være markedsorienteret, skabe forsyningssik-

kerhed og adgang til råvarer til konkurrencedygtige priser på en ressourceeffektiv måde, der til-

godeser hensyn til miljø og klima. DI Fødevarer mener, at den direkte landbrugsstøtte bør om-

lægges og udfases så en større del af EU’s budget bliver målrettet EU’s

vækststrategi.

Med hensyn til forslagets grønne komponent mener DI Fødevarer, at der stadig mangler en me-

re præcis redegørelse for, hvordan dette skal udmøntes. DI Fødevarer støtter tiltag til fremme af

klima- og miljøvenlige dyrkningspraksisser. I forhold til den grønne komponent ser man dog en

risiko for, at forsyningssikkerheden og adgangen til råvarer kan blive ramt. Produktiviteten og

produktionen kan blive påvirket i negativ retning, alt afhængigt af, hvordan den grønne kompo-

nent udmøntes. DI Fødevarer vil derfor foreslå, at der foretages en impact assessment af, hvor-

dan den grønne komponent vil påvirke produktiviteten og produktionen, når man er kommet

nærmere en konkretisering af, hvad den grønne komponent skal indeholde.

Økologisk Landsforening har det udgangspunkt, at produktion af fødevarer skal ske på mar-

kedsvilkår, således at støtten udbetales for offentlige goder. For at nå så langt som muligt ad

den vej, er det Økologisk Landsforenings indstilling, at Danmark skal arbejde for størst mulig

modulation fra søjle I til søjle II. Modulerede midler skal fortsat være 100 %. EU-finansierede,

hvis de anvendes i søjle II. Økologisk Landsforening kan støtte, at Danmark derudover udvider

søjle II ved at hjemtage en større andel af landdistriktsmidlerne. Foreningen mener dog, at EU's

medfinansieringsprocent til natur, miljø, klima og dyrevelfærd skal sættes op til 80 %. For så

vidt angår grønningskomponenterne, så er det foreningens opfattelse, at forslaget ovenfor ved-

rørende maksimal modulation medfører et mindre behov for at ændre de nuværende tre grøn-

ningskomponenter til en tilvalgsmenu.

I relation til det danske formandskabs forslag om, at flere landbrugere automatisk vil leve op til

grønningskravene, herunder at bestemmelsen for afgrødediversificering gøres mere fleksibel

mener Økologisk Landsforening, at det er vigtigt at disse forslag ses i sammenhæng med et for-

slag om at overføre midler fra søjle I til søjle II. Uden denne sammenhæng er det sandsynligt,

at forslagene vedrørende grønningskravene udhuler hensigten med at indføre grønningskrav.

Foreningen understreger samtidigt, at midler, der er 100 % EU finansieret, når de anvendes i

søjle I, fortsat skal være 100 % EU finansieret, når de anvendes i søjle II.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning,

innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimafor-

andringer. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at

bruge en større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endelig

lægger regeringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber

forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle

ramme.

Regeringen vil arbejde for, at reformen bidrager til en reel og omkostningseffektiv grønning af

den direkte støtte. Regeringen vil ligeledes arbejde for øget fleksibilitet i forbindelse med over-

førslen af midler mellem søjle I og II. En sådan overførsel bør samlet set ikke forøge støtten på

EU-plan til landbrugssektoren.

Regeringen finder ikke baggrund for en omfordeling af den direkte støtte mellem medlemssta-

terne, da den nuværende fordeling er baseret på de samme historiske og objektive kriterier for

alle medlemsstater. Regeringen vil lægge vægt på, at spørgsmålet om fordelingen af den direk-

te støtte (søjle I) ses i sammenhæng især med spørgsmålet om fordelingen af landdistriktspoli-

tikken (søjle II).

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

Regeringen vil arbejde for, at der fortsat sker en øget afkobling af den direkte støtte, og at

medlemsstaterne frivilligt kan beslutte, hvorvidt den afkoblede støtte skal udjævnes i medlems-

staten. Regeringen kan ikke støtte capping, der synes administrativt tung.

Regeringen vil arbejde for, at reformen endvidere fører til en reel forenkling af landbrugspolitik-

ken og begrænser de administrative omkostninger, og at en række af forslagene derfor gøres

frivillige/fleksible for medlemsstaterne at implementere. Dette gælder blandt andet støtteord-

ninger vedrørende mindre landbrugere, unge landbrugere, regler vedrørende aktive landbruge-

re, samt hvorvidt der skal udstedes nye betalingsrettigheder.

Regeringen støtter den politiske enighed fra rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni

2013. Endvidere arbejder regeringen for en hensigtsmæssig tidshorisont for implementeringen

af reformen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der blev med enstemmighed opnået politisk enighed i Rådet om forslaget om direkte støtte den

24.-25. juni 2013.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg i skriftlig procedure den 10. juli 2013

forud for rådsmøde den 15. juli 2013, jf. samlenotat oversendt den 4. juli 2013.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. juni 2013 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013, jf. samlenotat oversendt den 12. juni 2013.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. maj forud for rådsmøde (land-

brug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013, jf. samlenotat oversendt den 30. april 2013.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. april 2013 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 22. april 2013, jf. samlenotat oversendt den 11. april 2013.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2013 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013, jf. samlenotat oversendt den 7. marts 2013.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. februar 2013 forud for rådsmø-

det (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013, jf. samlenotat oversendt den 14. februar

2013.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2012 forud for råds-

mødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december 2012, jf. samlenotat oversendt den 6. de-

cember 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. november

2012 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012, jf. samlenotat

oversendt den 15. november 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2012 forud for rådsmø-

det landbrug og fiskeri den 22.-23. oktober 2012, jf. samlenotat oversendt den 9. oktober 2012.

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.

Forslaget har været forelagt folketingets Europaudvalg den 9. maj 2012 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 14. -15. maj, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. april 2012 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 26.

–

27. april 2012, jf. samlenotat oversendt den 12. april 2012.

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. november 2011 forud

for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. november 2011, jf. samlenotat oversendt den 3.

november 2011.

Udkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. ok-

tober 2011.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik

(”den horisontale forordning”)

KOM (2011) 628, KOM (2012) 551 og KOM (2013) 226

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2013.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 forslag til forordning om finansiering, forvaltning

og overvågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale forordning”), der vil medføre en

udvidelse af de nuværende bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni

2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Forslaget omfatter de finansielle regler for

de to landbrugsfonde samt det overordnede regelsæt for medlemsstaternes udbetalingsorganer.

Hertil kommer også regler for bedriftsrådgivning, kontrolsystemer og sanktioner samt kryds-

overensstemmelse. Disse regler indgik tidligere i forordningen for direkte betalinger. Kommissi-

onen foreslår endvidere en række stramninger i forhold til betalingsorganernes administration

samt en række ændringer i regelsættet omkring krydsoverensstemmelse. Generelt er der i for-

slaget vidtgående adgang for Kommissionen til, via delegerede retsakter, at gennemføre æn-

dringer i regelsættet. Kommissionen har fremlagt et revideret forslag, som tager højde for Kroa-

tiens tiltrædelse til EU, der er planlagt til 1. juli 2013. Det reviderede forslag indeholder endvi-

dere betingelser for offentliggørelse af oplysninger om støttemodtagere. Kommissionen har end-

videre fremlagt et yderligere forslag om overgangsbestemmelser, således at en række elemen-

ter først gennemføres fra 2015. På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013 blev

der opnået generel indstilling om forslaget. På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni

2013 blev der med enstemmighed opnået politisk enighed om et revideret mandat på forslaget

om den horisontale forordning. På grundlag af det reviderede mandat indgik Rådet den 26. juni

2013 en politisk aftale med Europa-Parlamentet og Kommissionen om forslaget. Landbrugsud-

valget i Europa-Parlamentet valgte dog at tage forbehold for en række de landbrugselementer,

der indgår i EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

Forslaget er sat på dagsordenen for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 med henblik på en statusredegørelse.

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 628 af 12. oktober 2011 fremsat forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles

landbrugspolitik. Forslaget er modtaget i en dansk sprogudgave den 18. oktober 2011. Kommis-

sionen har fremsat revideret forslag ved KOM (2012) 551 af 25. september 2012. Det revidere-

de forslag er modtaget i en dansk sprogversion den 1. oktober 2012. Kommissionen har endvi-

dere fremsat et overgangsforslag KOM (2013) 226 af 18. april 2013. Overgangsforslaget er

modtaget i en dansk sprogversion den 19. april 2013.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013

med henblik på en statusredegørelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspoli-

tik (den horisontale forordning) indeholder en udvidelse af de nuværende bestemmelser i Rå-

dets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspoli-

tik. Udover finansielle regler for de to landbrugsfonde samt det overordnede regelsæt for med-

lemsstaternes udbetalingsorganer omfatter forslaget som noget nyt også regler for bedriftsråd-

givning, kontrolsystemer og sanktioner, herunder det integrerede administrations- og kontrolsy-

stem samt regelsættet om krydsoverensstemmelse. De sidstnævnte områder fremgår i dag af

reglerne for direkte støtte. Herudover foreslår Kommissionen, at der skal gennemføres en række

stramninger i forhold til betalingsorganernes administration samt en række ændringer i regel-

sættet omkring krydsoverensstemmelse.

Bedriftsrådgivningsordning

Regelsættet for etablering af den obligatoriske bedriftsrådgivning foreslås overført fra forordnin-

gen om direkte støtte til den horisontale forordning. Kommissionen foreslår, at ordningen skal

gælde de regler, der er omfattet af krydsoverensstemmelse i dag, og at rådgivningen udvides til

også at omfatte regler på områderne klimaforandringer, biodiversitet, beskyttelse af vand, noti-

fikation af dyresygdomme samt innovation. Herudover foreslås grønning og rådgivning vedrø-

rende bæredygtig økonomisk udvikling af små landbrug omfattet af bedriftsrådgivningsordnin-

gen. Støttemodtagernes deltagelse i ordningen forbliver frivillig. Medlemsstaterne kan vælge at

støtte brugen af bedriftsrådgivning under landdistriktspolitikken.

Regulering af forhold mellem Kommissionen og udbetalingsorganerne

En nyskabelse vedrørende udbetalingsorganerne er, at Kommissionen foreslår, at den ved dele-

gerede retsakter fastsætter minimumskriterier for godkendelsen af udbetalingsorganerne i med-

lemsstaterne. Det betyder, at Kommissionen skal fastsætte minimumskriterier for arbejdet i de

udbetalende organer for så vidt angår interne forhold, kontrolaktiviteter, information og kom-

munikation samt overvågningsaktiviteter. Herudover foreslår Kommissionen, at den skal fast-

sætte regler for udstedelse og tilbagetrækning af udbetalingsorganernes godkendelse, overvåg-

ning af organerne samt deres eventuelle fornyede godkendelse.

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

Kommissionen foreslår på flere punkter stramninger med hensyn til udbetalingsorganernes ad-

ministration. Forslaget indeholder blandt andet bestemmelser vedrørende afvisning af refusion

fra EU ved for sene betalinger i forhold til de fastsatte frister og krav om tilhørende rentekom-

pensation til støttemodtagerne. Med hensyn til tilbagebetalingskrav overfor støttemodtagerne

som følge af uregelmæssigheder, der ikke er begrundet i forsømmelser fra medlemsstatens

side, foreslår Kommissionen, at betalingsorganerne selv skal afholde 100 % af udgifterne vedrø-

rende tilbagebetalingskrav, som ikke er blevet inddrevet inden for 4 år, eller 8 år såfremt tilba-

gebetalingen er blevet genstand for en retssag.

En del af Kommissionens forslag er også, at det godkendende organ, som står for certificeringen

af betalingsorganets årlige regnskab, fremover skal gennemføre et udvidet antal fysiske gen-

kontroller hos støttemodtager med henblik på at kontrollere, om de af betalingsorganet udbetal-

te beløb er afholdt i overensstemmelse med EU regelsættet.

Kommissionen foreslår, at den procentdel, som medlemsstaterne kan beholde, når det lykkes at

inddrive uretmæssige udbetalte beløb nedsættes fra 20 % til 10 %. En lignende justering fore-

slås med hensyn til den procentdel, som medlemsstaterne må beholde af inddrevne beløb ved-

rørende sanktioner som følge af krydsoverensstemmelse (her nedsættes procentandelen fra 25

% til 10 %).

Kommissionen foreslår ligeledes, at medlemsstaternes refusion kan suspenderes, hvis de stati-

stikker, som medlemsstaten skal fremsende til Kommissionen vedrørende gennemførte kontrol-

ler og resultaterne heraf, ikke bliver fremsendt rettidigt.

Med forslaget introducerer Kommissionen en fælles ramme for overvågning og evaluering af re-

sultaterne af den fælles landbrugspolitik i sin helhed, herunder at vurdere politikkens bidrag til

målene for EU's 2020-strategi. Den fælles ramme skal omfatte direkte støtte, markedsforan-

staltninger og landdistriktspolitikken.

Landdistriktsprogrammerne bliver finansieret af den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL). Den kommende programperiode for landdistriktsprogrammerne løber

fra 2014-2020. Medlemsstaten anmelder kvartalsvist deres udgifter under landdistriktspro-

grammerne til EU, som herefter refunderer EU-andelen af medlemsstatens udgifter. Kommissio-

nens forslag lægger op til, at de kvartalsvise refusioner skal ske ved anvendelsen af én finansie-

ringssats per foranstaltning.

Kommissionen foreslår også en ensretning af udbetalingsfristerne for alle arealstøtteordninger.

Det betyder i praksis, at udbetalingsfristen for enkeltbetalingen også skal gælde for arealstøtte-

ordningerne under landdistriktsprogrammet. Fristen for enkeltbetalingen er 1. december

–

30.

juni det følgende år. Kommissionens forslag indeholder også en generel mulighed for at udbeta-

le forskud på 50 % på den direkte støtte og 75 % på arealordningerne under ELFUL.

Kontrolsystem og sanktioner

Forslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne, hvor det er passende, skal udfø-

re alle fysiske kontroller vedrørende landbrugsstøtte og støtte under landdistriktsprogrammet på

samme tid. Kommissionen lægger endvidere op til, at der bliver oprettet et særligt register til

identifikation af landmænd og støttemodtagere. Endelig ønsker Kommissionen i forbindelse med

nedsættelser og udelukkelser at anvende modellen for krydsoverensstemmelseskontrollen, hvor

sanktionen skal fastlægges i forhold til overtrædelsens alvor, omfang og varighed/gentagelse.

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

Krydsoverensstemmelse

I forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2005 blev det vedtaget, at udbeta-

lingen af støtte til landbrugere sker på betingelse af, at en række krav bliver overholdt inden for

miljø, sundhed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). I modsat fald kan

støtten blive reduceret eller helt bortfalde. Dette kaldes i daglig tale krydsoverensstemmelse.

Kommissionen foreslår, at regelsættet vedrørende krydsoverensstemmelse bliver overført til den

horisontale forordning. Det foreslås, at omstruktureringsstøtte, omstillingsstøtte og grøn høst

bliver omfattet af krydsoverensstemmelse. Modsat vil modtagere af direkte støtte, som tilmelder

sig ordningen for små landbrugere, være undtaget krydsoverensstemmelse.

Vandrammedirektivet og pesticiddirektivet ønskes også omfattet af krydsoverensstemmelse

Kommissionen foreslår, at den får delegeret beføjelser til at tilføje direktivernes bestemmelser,

efter at alle medlemsstaterne har implementeret de bestemmelser, der skal være direkte gæl-

dende overfor landbrugerne og notificeret Kommissionen om implementeringen. Medlemsstater-

nes implementering skal ske senest den 1. januar 2013 for vandrammedirektivet og senest 1.

januar 2014 for pesticiddirektivet.

De lovbestemte forvaltningskrav og GLM-normerne er i forslaget kategoriseret i tre områder: 1)

Miljø, klimaforandring og GLM, 2) Sundhed og 3) Dyrevelfærd).

I forhold til de nuværende krav

vedrørende GLM indeholder forslaget en række ændringer og udvidelser. Det gælder især for et

nyt krav om beskyttelse af vådområder og kulstofrige jorde inklusiv forbud mod førstegangs-

pløjning samt for følgende normer: Minimum plantedække, minimum jordforvaltning med hen-

blik på at hindre jorderosion, bevarelse af jordens organiske indhold samt bevarelse af en lang

række landskabstræk m.v. Grundvandsdirektivet og dele af fuglebeskyttelsesdirektivet er i for-

slaget taget ud som lovbestemte forvaltningskrav og flyttet til GLM-normer.

Den nuværende GLM-norm om vedligeholdelse af permanente græsarealer er ikke med som en

selvstændig norm i forslaget, men for årene 2014 og 2015 foreslår Kommissionen, at reglerne

om krydsoverensstemmelse også skal gælde for bestemmelser, der skal sikre, at arealer med

permanent græs opretholdes hos hver enkelt landbruger. Det foreslås, at Kommissionen delege-

res beføjelser til at fastsætte de nærmere regler herom, inklusiv regler for konvertering til per-

manent græsareal, hvis græsandelen er faldende.

Kommissionens reviderede forslag

Den 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et revideret forslag til den horisontale for-

ordning, som tager højde for Kroatiens tiltrædelse, der er planlagt til at finde sted den 1. juli

2013. Ændringerne vedrører datoen for anvendelsen af sanktioner i Kroatien samt forpligtelsen

til at vedligeholde permanente græsarealer i relation til krydsoverensstemmelse. Tillægget inde-

holder også forslag om, at medlemsstaterne skal foretage en udvidet årlig offentliggørelse af

støttemodtagerne af midler fra landbrugsfondene i forhold til den nuværende offentliggørelse.

Offentliggørelse af samtlige støttemodtagere har tidligere været obligatorisk for medlemsstater i

henhold til Kommissionen forordning (EF) Nr. 259/2008 af 18. marts 2008, men som følge af

EU-domstolens afgørelser af 9. november 2010 (C-92/09 og C-93/09), der erklærede offentlig-

Inkluderingen af direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig

anvendelse af pesticider er allerede vedtaget. Pesticiddirektivet indbefatter en trinvis indførelse af de bestemmelser, der

er rettet mod landbrugerne.

GLM-normerne sammenskrives fra 15 frivillige og obligatoriske normer, til 8 obligatoriske normer. For de 18 lovbe-

stemte forvaltningskrav (SMR), der indgår i den nuværende rådsforordning 73/2009, indebærer forslaget, at grund-

vandsdirektivet lægges ind under GLM, mens 4 direktiver vedrørende henholdsvis slam, mund- og klovsyge, bekæmpel-

se af visse dyresygdomme, og blue tongue er fjernet fra bilag II i forordningsforslaget.

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

gørelsen ulovlig med hensyn til fysiske personer, er det i dag kun den støtte, der udbetales til

juridiske personer (det vil sige virksomheder og selskaber m.m.), der skal offentliggøres. Kom-

missionen foreslår nu, at medlemsstaterne skal offentliggøre alle modtagere af støtte under

landbrugsfondene én gang årligt. Disse data skal være tilgængelige i 2 år fra offentliggørelses-

tidspunktet. Offentliggørelsen skal indeholde personen eller virksomhedens navn, kommunen,

postnummeret, modtaget beløb pr. støtteordning i EU regnskabsåret samt en beskrivelse af de

respektive ordninger. Som en undtagelse skal navnet på støttemodtager ikke offentliggøres,

hvis den samlede udbetalte støtte er under 1.000 € (svarende til ca. 7.500 kr.). Denne bagatel-

grænse vil variere fra medlemsstat til medlemsstat, men generelt vil det ligge imellem 500 og

1.000 € (for Cypern, Malta og

Slovenien vil beløbet dog være mellem 200

– 500 €). Ifølge for-

slaget påhviler det medlemsstaterne at orientere støttemodtagerne om, at disse data vil blive

offentliggjort, samt at data kan blive underlagt revision. Overordnet er formålet med offentlig-

gørelsen ifølge Kommissionen, at offentliggørelsen styrker den offentlige kontrol med anvendel-

sen af fondenes midler. Offentliggørelsen er således et nyttigt tillæg til det eksisterende forvalt-

nings- og kontrolsystem. Rådets Juridiske Tjeneste har fremlagt en udtalelse om forslaget om

offentliggørelse, hvor Rådets Juridiske Tjeneste vurderer, at det skal sikres, at forslaget er pro-

portionalt, og at det skal begrundes nærmere.

Kommissionens overgangsforslag

Kommissionen fremlagde den 18. april 2013 et overgangsforslag, som tager hensyn til, at for-

handlingerne om den samlede landbrugsreform er forsinkede. De vigtigste ændringer i forhold

til det horisontale forslag er:

Reglerne for akkreditering af betalingsorganerne, Kommissionens beføjelser hertil og de

overordnede regler for de godkendende organer skal træde i kraft fra og med regnskabsåret

2014. Det vil sige 16. oktober 2013.

Det samme gælder for de bestemmelser, der styrer procedurerne for de månedlige betalin-

ger for Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), overholdelse af betalingsfrister,

herunder morarenter, nedsatte/suspenderede månedlige og mellemliggende betalinger,

samt reglerne, der styrer de formålsbestemte indtægter.

Reglerne, der omfatter bedriftsrådgivningen, krydsoverensstemmelse og det integrerede for-

valtnings- og kontrolsystem træder i kraft pr. 1. januar 2015. Alle øvrige artikler i den hori-

sontale forordning træder i kraft pr. 1. januar 2014.

Overgangsforslaget forventes vedtaget under litauisk formandskab i anden halvdel af 2013.

Rådets generelle indstilling

Rådet opnåede den 18.-19. marts 2013 en generel indstilling. Følgende ændringer kan særligt

fremhæves:

Medlemsstaterne skal ikke betale morarenter til støttemodtagerne fra det nationale budget,

hvis betalingsfristen ikke bliver overholdt.

Når Kommissionen skal overvåge den fælles landbrugslovgivning, skal overvågningen i vi-

dest muligt omfang ske på grundlag af eksisterende oplysninger.

Hvis en støttemodtager bliver opkrævet uretmæssig modtaget støtte, kan medlemsstaten

tilbageholde 20 % af beløbet for at godtgøre omkostningerne til inddrivelsen. De resterende

80 % bliver returneret til Kommissionen.

Hvis tilbagebetaling af uretmæssigt modtagen støtte ikke har fundet sted senest fire år efter

datoen for tilbagebetalingsanmodningen eller senest otte år, hvis anmodningen bliver bragt

for en national domstol, bæres de finansielle konsekvenser af den manglende tilbagebetaling

mellem medlemsstaten og Kommissionen med hver sin halvdel.

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

I forhold til regelsættet for administrative sanktioner ønsker Rådet tre principper specifice-

ret: 1) Hvem skal sanktioneres, 2) hvilke regler skal være overtrådt og 3) hvilke sanktioner

skal dem, der bryder reglerne, pålægges.

At minimumskriterierne for betalingsorganerne skal fastsættes ved gennemførselsretsakter i

stedet for delegerede retsakter.

Afvisning af Kommissionens forslag om strammere regler for udbetalende organer i tilfælde

af forsinket udbetaling, inddrivelse af uretmæssigt udbetalt støtte samt for sen indsendelse

af kontrolstatistik.

Indarbejdelse af en række henvisninger til øvrige igangværende forhandlinger som kan få

indflydelse på forhandlingerne om den horisontale forordning, herunder forhandlingerne om

EU’s flerårige finansielle ramme 2014-2020

og forhandlingerne om finansforordningen ved-

rørende EU's almindelige budget.

I forhold til finansieringen af krisereserven udestår der en afklaring af mekanismen til even-

tuel tilbageførsel af uforbrugte midler.

En begrænsning af de elementer som skal dækkes af bedriftsrådgivning til grønnings-

tiltagene og krydsoverensstemmelse.

Fleksibilitet i muligheden for at yde forskudsudbetaling.

Afvisning af at vandrammedirektivet og pesticiddirektivet kan indarbejdes i krydsoverens-

stemmelse gennem delegerede retsakter, så det i stedet kan ske efterfølgende gennem den

almindelige lovgivningsprocedure.

Præcisering af visse regler for god landbrugs- og miljømæssig stand, herunder er kravet om

beskyttelse af jordens organiske indhold præciseret, således at dette kun omfatter et forbud

mod afbrænding.

Afvisning af kravet om beskyttelse af kulstofrige jorde på grund af en manglende definition

fra Kommissionens side.

Mulighed for at medlemsstaterne kan udsætte opdatering af deres kortmateriale med henblik

på at indarbejde elementer i det grønne krav om miljøfokusområder. Henset til at landskabs-

træk i nogle medlemsstater indgår i det støtteberettigede areal og i andre medlemsstater ik-

ke, så vil det uanset denne forskel være muligt at medregne landskabstræk under det grøn-

ne krav om miljøfokusområder.

Administrative sanktioner i relation til overtrædelser af de grønne krav vil kunne gå op til

125 % af den grønne udbetaling. I forhold til identifikation og kontrol af markblokke blev der

indført en tolerancemargin, der bliver fastsat af Kommissionen.

Anvendelsen af en fast korrektionssats (flat-rate) bliver begrænset.

Rådets politiske enighed af den 24.-25. juni 2013

På rådsmødet den 24.-25. juni 2013 blev der med enstemmighed opnået politisk enighed om

forslaget om den horisontale forordning. Dermed kunne det irske formandskab på grundlag af

det reviderede forhandlingsmandat forhandle en politisk aftale på plads med Europa-

Parlamentet og Kommissionen den 26. juni 2013.

Hovedelementerne omfatter blandt andet, at medlemsstaterne ikke skal betale morarenter til

støttemodtagerne fra det nationale budget, hvis betalingsfristen ikke bliver overholdt. Medlems-

staterne kan fortsat beholde 20 % og Kommissionen 80 % af et beløb, der bliver opkrævet hos

en støttemodtager, der har fået uretmæssig støtte. En lignende bestemmelse i forhold til den

procentdel, som medlemsstaterne må beholde af inddrevne beløb ved sanktioner på krydsover-

ensstemmelse, blev også fastholdt på 25 %. Betalingsorganerne skal ikke afholde 100 % af ud-

gifterne, når et krav om tilbagebetaling, rejst mod en støttemodtager, ikke er blevet inddrevet

inden for 4 eller 8 år. I stedet blev den nuværende bestemmelse fastholdt, således at beløbet

bliver delt lige mellem medlemsstaten og Kommissionen. Hvis medlemsstaterne ikke har sendt

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

fornøden kontrolstatistik til Kommissionen senest 6 måneder efter en fastsat frist, kan Kommis-

sionen permanent suspendere op til 1,5 % af medlemsstaternes månedlige betalinger.

Der vil fremover være offentliggørelse af alle støttemodtagere, som modtager over 1.250 € (ca.

9375 kr.) om året. Beslutninger vedrørende finansiel disciplin skal ske ved den almindelige lov-

givningsprocedure mellem Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til Traktatens artikel 43, stk.

2. Finansieringen af krisereserven for landbrugssektoren, som udgør 400

mio. € årligt (2011 pri-

ser) (ca. 3 mia. kr.), sker ved hjælp af finansiel disciplin, det vil sige en lineær reduktion af den

direkte støtte over 2.000 € (ca. 15.000 kr.). Uforbrugte midler fra krisereserven år N-1

udbeta-

les til støttemodtagere af direkte støtte år N. Herved opnås en forenkling og betalingsorganerne

skal alene håndtere en population af støttemodtagere årligt.

I forhold til sanktioner af den grønne betaling blev det fastlagt, at sanktionen skal indfases til at

kunne gå 25 % over den grønne betaling. Der var enighed om, at vandrammedirektivet og pe-

sticiddirektivet samt beskyttelse af vådområder og kulstofrige arealer på nuværende tidspunkt

ikke skal indgå i krydsoverensstemmelse. Der var endvidere enighed om at sikre forenkling på

en række mindre punkter i forhold til tolerancemargin indenfor markblokke og i forhold til regi-

streringen af elementer i miljøfokusområder udenfor det støtteberettigede areal i markbloksy-

stemet (LPIS).

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013

med henblik på en statusredegørelse.

Udtalelser

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

der er ledende udvalg. Landbrugsudvalget vedtog et samlet sæt ændringsforslag den 23.-24.

januar 2013. Ændringsforslagene blev herefter forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling

den 13. marts 2013.

Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder blandt andet følgende hovedelementer:

Opbakning til Kommissionens krav om, at det godkendende organ skal foretage et udvidet

antal fysiske genkontroller i forbindelse med den årlige kontrol af betalingsorganernes regn-

skab.

Europa-Parlamentet ønsker at blive inddraget i beslutningsproceduren om finansiel disciplin

(reduktion) i forhold til den direkte støtte.

For så vidt angår delegerede retsakter ønsker udvalget generelt en øget anvendelse af disse,

og dermed færre gennemførelsesretsakter. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter

bliver dog kun tillagt Kommissionen i en periode på fem år.

I relation til sanktioner lægges der op til, at grønning skal være en separat betaling fra ba-

sisordningen, underforstået at sanktion af grønning ikke skal påvirke grundbetalingsordnin-

gen.

Europa-Parlamentet ønsker at undgå, at der indføres nye overvågnings- og sanktionssyste-

mer i forbindelse med de grønne krav.

Vedrørende bedriftsrådgivning udvider udvalget den obligatoriske dækning af ordningen, til

også at omfatte rådgivning om bæredygtig udvikling i relation til økonomiske aktiviteter i

overensstemmelse med tiltag under landdistriktsprogrammet.

Europa-Parlamentet foreslår ligeledes, at medlemsstaterne får mulighed for at udbetale for-

skud efter, at de administrative kontroller er gennemført. Det vil sige, at de fysiske kontrol-

ler ikke behøver være gennemført. Ligesom der indføres mulighed for forskud før 16. okto-

ber i ekstraordinære tilfælde.

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

Det bliver endvidere foreslået, at medlemsstaterne kan indføre et advarselssystem i tilfælde

af ikke-grove førstegangsovertrædelser af krydsoverensstemmelsesreglerne.

Det foreslås også, at vandrammedirektivet og pesticiddirektivet ikke omfattes af krydsover-

ensstemmelse.

Europa-Parlamentet foreslår, at en række krav under krydsoverensstemmelse fjernes, her-

under hormondirektivet, identifikation og registrering af husdyr samt bekæmpelse af BSE

samt en række GLM-krav vedrørende minimum plantedække, minimum jordforvaltning med

henblik på at hindre jorderosion, beskyttelse af vådområder og kulstofrige jorde samt

grundvandsdirektivet. Europa-Parlamentet udvider krydsoverensstemmelse med et nyt GLM

krav om bekæmpelse af antimikrobiel resistens (AMR).

Det bliver fastholdt, at hvis medlemsstaterne ikke udbetaler landbrugsstøtten rettidigt til

støttemodtagerne skal disse modtage morarenter fra det nationale budget. Dette gælder dog

ikke, når betalingsforsinkelsen ikke skyldes medlemsstaten.

Europa-Parlamentet fastholder, at den procentdel, som medlemsstaterne kan beholde, når

det lykkes at inddrive uretmæssige udbetalte beløb fortsat skal være 20 %.

Det bliver generelt støttet, at medlemsstaternes refusion kan suspenderes, hvis de statistik-

ker, som skal fremsendes til Kommissionen vedrørende gennemførte kontroller og resulta-

terne heraf ikke bliver fremsendt rettidigt.

Kommissionens overvågning af den fælles landbrugslovgivning skal i videst muligt omfang

ske på grundlag af eksisterende oplysninger, for eksempel Eurostat og Informationsnettet

for Landøkonomisk Bogføring.

Hvis tilbagebetaling af uretmæssig modtaget støtte ikke har fundet sted senest fire år efter

datoen for tilbagebetalingsanmodningen eller senest otte år, hvis anmodningen bliver bragt

for en national domstol, bæres de finansielle konsekvenser af medlemsstaten.

Europa-Parlamentet støtter offentliggørelse af støtte ydet til modtagerne.

Europa-Parlamentets forhandlere godkendte den 26. juni 2013 den politiske aftale om reformen.

Europa-Parlamentet

tog efterfølgende forbehold for en række elementer, der er en del af EU’s

flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

Europa-Parlamentet forventes at stemme endeligt om den samlede landbrugsreform i løbet af

efteråret 2013.

Forslaget om overgangsbestemmelser for 2014 behandles i Europa-Parlamentets Udvalg for

Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Den 24. juli 2013 fremlagde ordføreren et udkast til be-

tænkning om forslaget, der forventes at blive behandlet i udvalget i september. Forslaget inde-

holder blandt andet en præcisering af visse GLM-krav.

Konsekvenser

Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspoli-

tik ventes at have både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative

konsekvenser, konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget samt konsekvenser for miljøet og

beskyttelsesniveauet. Det fulde omfang af konsekvenserne kendes endnu ikke, men der kan gø-

res en række overordnede antagelser.

Reformforslagene indebærer øgede krav til de udbetalende organer, som forventes at resultere i

højere udgifter til IT og administration. Fødevareministeriet skønner, at Kommissionens frem-

satte obligatoriske reformtiltag vil medføre implementeringsudgifter, primært på IT området, i

perioden 2013-14 på mellem 162 og 187 mio. kr. Efterfølgende estimeres driftsudgifterne fra

2014, primært pga. den øgede sagsbehandling, at udgøre mellem 140 og 162 mio. kr. årligt,

som følge af reformen. Set i lyset af forhandlingssituationen på nuværende tidspunkt er den kla-

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

re forventning, at en endelig reform vil medføre færre administrative merudgifter, end det er

blevet anslået for Kommissionens oprindelige forslag. Nye elementer, som har væsentlige admi-

nistrative konsekvenser i det horisontale forslag, er blandt andet harmonisering af betalingsfri-

ster, rentekompensation, ændring af reglerne vedrørende inddrivelse af uretmæssigt udbetalte

beløb, nye GLM krav, inkludering af vandrammedirektivet og pesticiddirektivet i krydsoverens-

stemmelse, nye krav til det godkendende organs revision af betalingsorganet og øget komplek-

sitet i forhold til sanktionsberegninger. De nye GLM-regler vil indebære, at myndighederne skal

opbygge nye registre og indføre nye elementer i kontrollen. Kravet om bevarelse af jordens or-

ganiske indhold vil sandsynligvis føre til forøget ressourceforbrug til administration og kontrol,

da medlemsstaterne ved gennemførelsen af dette krav skal analysere og dokumentere om et in-

strument, som for eksempel forbud mod afbrænding af stubbe, er egnet til at bevare jordens

organiske indhold. Forslaget om at lade krydsoverensstemmelse omfatte vandrammedirektivet

ventes at forøge ressourceforbruget til kontrol og administration.

Ændringerne af GLM-reglerne samt inkludering af vandrammedirektivet vil antageligvis have be-

tydning for erhvervet, men de præcise konsekvenser kan endnu ikke kvantificeres. De be-

grænsninger eller foranstaltninger, som landbrugerne kan blive pålagt at foretage som led i

vandrammedirektivet, er individuelle for hver enkelt landbruger. Dette kan gøre det vanskeligt

at etablere en nogenlunde ensartet og proportional bedømmelse af overtrædelser.

Ændringen af reglerne, der er omfattet krydsoverensstemmelse, vil formentlig få indflydelse på

miljøet. Det præcise omfang heraf kendes endnu ikke.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug). Der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer bemærkede overordnet på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. okto-

ber 2011, at de nye tiltag ikke bidrager til at gøre landbrugspolitikken mere veldefineret og

skarp. Tværtimod lader den til at blive mere indviklet. Der er et stort behov for forenkling. Hvad

angår bedriftsrådgivning bør det være op til de enkelte medlemsstater, om de vil indføre noget

sådant i regi af landdistriktsprogrammerne.

Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærk-

ninger:

Landbrug & Fødevarer bemærker med hensyn til krydsoverensstemmelse og GLM, at der ikke er

tale om en reel forenkling. Selvom der fjernes en række krydsoverensstemmelseskrav, overfø-

res den del af disse krav i stedet som en række udvidede GLM-krav. Derfor er det reelt kun

ganske få krav, der fjernes. Derudover udvides GLM-kravene særligt med et nyt krav om be-

skyttelse af vådområder og kulstofrige jorder (blandt andet pløjeforbud). Desuden ligger der

muligvis en udvidelse i kravene om minimum plantedække, minimum jordforvaltning (jorderosi-

on), bevarelse af jordens organiske indhold, landskabselementer m.v. Derudover vil vandram-

medirektivet og pesticiddirektivet blive omfattet af krydsoverensstemmelse, når disse er blevet

implementeret i medlemsstaterne. Landbrug & Fødevarer finder, at det samlet set ligner det en

opstramning af det eksisterende system, hvilket man finder højest uhensigtsmæssigt. Landbrug

& Fødevarer mener, at det er vigtigt at skabe et slankere og mere målrettet system for kryds-

overensstemmelse, som er mere enkelt for landmanden at håndtere, og som er lettere for myn-

dighederne at administrere. Derudover er det vigtigt at fokusere på at skabe mere proportionali-

tet i den måde, hvorpå man vurderer overtrædelser. Procentvise støttenedsættelser er ikke pro-

portionale.

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

Landbrug & Fødevarer påpeger, at det er vigtigt, at GLM-kravene er udformet på en måde, som

understøtter en miljø- og klimarigtig landbrugsproduktion, men som ikke lægger hindringer i ve-

jen for udviklingen af en konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Det er endnu svært at vurdere

helt konkret, hvad der ligger i de nye og udvidede GLM-krav, da det er op til de enkelte med-

lemsstater at definere de nationale GLM-krav. Dog er der en række konkrete spørgsmål, som

det er vigtigt at forholde sig til allerede på nuværende tidspunkt. Hvordan defineres eksempelvis

vådområder og kulstofrige jorder

–

og hvordan defineres græsarealer i den sammenhæng? Alt

efter hvordan disse arealer defineres, kan det give alvorlige problemer i Danmark, hvor eksem-

pelvis mange lavbundsarealer opdyrkes.

Idet EU er ved at udarbejde en strategi for bekæmpelse af invasive arter, mener Landbrug &

Fødevarer ikke, at en sådan strategi bør foregribes ved at udvide et GLM-krav til også at omfat-

te bekæmpelse af invasive arter og skadedyr.

Samlet set er Landbrug & Fødevarer ikke begejstret for Kommissionens forslag til en opstram-

ning af krydsoverensstemmelsessystemet. I stedet bør der arbejdes for en signifikant forenkling

af systemet, så det bliver slankere, mere proportionalt og indeholder mere simple og målrettede

krav, som er lettere at administrere og lettere for landmanden at håndtere.

For så vidt angår bedriftsrådgivningsordning, finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at syste-

met forbliver frivilligt at deltage i for den enkelte landmand, sådan som Kommissionen lægger

op til. Landbrug & Fødevarer mener endvidere, at det er vigtigt, at systemet udvides til at om-

fatte en mere helhedsorienteret rådgivning for landmanden.

Landbrug & Fødevarer bemærker supplerende, at det er vigtigt at skabe rammerne for en effek-

tiv og målrettet kontrol ude hos landmanden. Dette kan gøres dels ved at fokusere på at mini-

mere den fysiske kontrolprocent, dels ved at fokusere på, at så mange typer af kontroller som

muligt samordnes, så landmanden ikke oplever et stort antal kontrolbesøg fra den samme myn-

dighed. Landbrug & Fødevarer finder, at krydsoverensstemmelse bør begrænses til kun at gælde

for den såkaldte grundbetalingsordning i søjle I. Endvidere gør Landbrug & Fødevarer opmærk-

som på, at de overgangsforanstaltninger, der foreslås indført vedrørende permanente græsarea-

ler for årene 2014 og 2015 justeres og ændres for det tilfælde, at der sker ændringer i definitio-

nen af permanent græs.

Landbrug & Fødevarer præciserer, at det er vigtigt, at bedriftsrådgivningssystemet også kan

omfatte en mere helhedsorienteret rådgivning for landmanden. Ikke mindst er det vigtigt, at der

er tilskudsmuligheder til en mere helhedsorienteret rådgivning under landdistriktsprogrammet.

Dog bør det kun være obligatorisk for medlemslandene at indføre et system, der omfatter

krydsoverensstemmelse og de nye krav i den grønne komponent.

Derudover gav udviklingen under det danske formandskab anledning til følgende supplerende

bemærkninger:

Rentekompensation

Det er vigtigt at holde fast i Kommissionens forslag om rentekompensation ved for sene betalin-

ger, da det vil stille myndighederne og støttemodtagere (ikke mindst landmænd) mere lige.

Danske landmænd og virksomheder bliver generelt mødt med krav om rentekompensation ved

for sen indbetaling. Kommissionens forslag bør derfor ikke afvises.

Lempelse af krav om indtegning af landskabselementer

Landbrug & Fødevarer støtter fuldt ud op om at lempe kravet til indtegning af landskabselemen-

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

ter på markkort, således at disse kun indikeres i ansøgningsskemaet. Dette vil være en væsent-

lig administrativ forenkling for både for landmænd og for myndigheder, og vil være med til at

afhjælpe nogle af de udfordringer man sandsynligvis vil stå med i Danmark i forhold til imple-

menteringen af de kommende regler omkring den grønne komponent.

Sanktioner for grøn komponent

Det er glædeligt, at der blandt medlemsstaterne er et udbredt ønske om, at sanktioner for

manglende overholdelse af kravene i den grønne komponent skal begrænses til at kun at påvir-

ke den betaling, der går direkte til den grønne komponent.

Opstramning af krydsoverensstemmelseskrav

Som Landbrug & Fødevarer tidligere har nævnt, er det højest uhensigtsmæssigt, at det nuvæ-

rende system for krydsoverensstemmelse og GLM tilsyneladende foreslås opstrammet. Det er

helt centralt, at der skabes et slankere og mere målrettet system for krydsoverensstemmelse.

Derfor bør hverken vandrammedirektivet eller pesticiddirektivet inkluderes i krydsoverensstem-

melse fremadrettet. Ligeledes er det vigtigt, at de foreslåede justerede GLM-krav, eksempelvis

vedr. jordens organiske indhold og beskyttelse af kulstofrige, ikke indeholder unødige skærpel-

ser, men derimod begrænses til et absolut minimum.

På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer sig

generelt til de tidligere afgivne høringssvar, og understregede betydningen af at sikre proportio-

nalitet ved sanktioner for eksempel i form af et fast loft for sanktionens størrelse. Landbrug &

Fødevarer ønskede ikke, at vandrammedirektivet eller pesticiddirektivet indgik i krydsoverens-

stemmelse, men ønskede derimod, at kravene under krydsoverensstemmelse blev forenklet og

reduceret. Landbrug & Fødevarer støttede generelt offentliggørelse af støttemodtagere.

På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-

relt til de tidligere afgivne høringssvar. Betydningen af forenkling blev således understreget

–

især med hensyn til krydsoverensstemmelse. I relation til sanktioner for overtrædelse af de

grønne krav blev det fremført, at en sanktion på 30 % af den direkte støtte må anses for at væ-

re en reel sanktion. Derfor skulle sanktionen ikke gå udover den grønne betaling. Dette begrun-

des med, at udgifterne til gennemførelse af de grønne krav i reglen vil være mindre end dette

beløb.

Forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 har Landbrug & Fødevarer

fremsendt følgende høringssvar:

I Kommissionens forslag til overgangsordning foreslås det, at krydsoverensstemmelseskravet

med ophæng i grundvandsdirektivet, i Danmark kaldet krav 1.1, overføres fra miljøområdet til

GLM-området. Det vil efter Landbrug & Fødevarers opfattelse medfører en betydelig risiko for

dobbeltsanktionering af en og samme overtrædelse.

Det skyldes, at en overtrædelse af krav 1.1 (generel regel) også ofte samtidig fører til overtræ-

delse af et af kravene 1.2-1.15 (mere specifikke regler inden for samme område). Det har hidtil

ikke været et problem, da krydsoverensstemmelsessystemet er indrettet således, at flere uagt-

somme overtrædelser indenfor samme område anses som én overtrædelse og dermed kun giver

én krydsoverensstemmelsessanktion. Men når krav 1.1 flyttes til GLM-området, vil landbrugeren

få en dobbeltsanktion såfremt han ved en og samme forseelse overtræder både den generelle

regel og en af de specifikke regler.

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

Landbrug & Fødevarer mener derfor ikke, at krav 1.1 skal flyttes over til GLM-området. Alterna-

tivt kan der laves en særbestemmelse om, at krav 1.1 sanktioneres som om det stadig var be-

liggende under miljøområdet, eller der kan laves en bestemmelse om, at krav 1.1 kun anses for

overtrådt såfremt der ikke samtidig er overtrædelse af en af de specifikke regler under krav 1.2-

1.15.

Problemstillingen er alene aktuel i overgangsperioden, da GLM og miljø fremadrettet i den

kommende reform vil være placeret i samme område.

I forlængelse af møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 har Danmarks Naturfred-

ningsforening fremsendt et skriftligt høringssvar. Danmarks Naturfredningsforening er imod Eu-

ropa-Parlamentets ændringsforslag om at reducere omfanget af krydsoverensstemmelse. Dan-

marks Naturfredningsforening finder endvidere, at vandrammedirektivet og pesticiddirektivet

bør omfattes af krydsoverensstemmelse. Beskyttelse af kulstofrige jorde bør efter Danmarks

Naturfredningsforenings vurdering fortsat indgå i krydsoverensstemmelse. Danmarks Naturfred-

ningsforening mener, at sanktionerne for manglende opfyldelse af de grønne krav til den direkte

støtte skal være minimum 50 % eller højere, så der gives en reel tilskyndelse til at overholde

reglerne.

Økologisk Landsforening kan i princippet bakke op om rationalet for krydsoverensstemmelse.

Foreningen oplever dog, at der er et stort behov for at justere krydsoverensstemmelseskravet,

således at tilbagebetalingskrav udløst af overtrædelser i husdyrproduktionen sættes i forhold til

husdyrproduktionens relative størrelse sammenholdt med arealet. De nuværende krav medfø-

rer, at det er økonomisk risikabelt at have et husdyrhold på bedrifter med store arealtilliggen-

der, da tilbagebetalingskravet udgør en procentdel af arealstøtten. Foreningen er i øvrigt usikker

på indholdet i oplægget fra Kommissionen til ændring af krydsoverensstemmelseskravet. For-

eningen kan ikke læse sig til, om det alene foreslås at grønningskomponenterne også omfattes

af krydsoverensstemmelseskrav, eller om der lægges op til at alle tilskudsordninger til natur,

miljø og klima i søjle II skal omfattes af krydsoverensstemmelse. Økologisk Landsforening vil

gerne advare mod, at frivillige natur-, miljø- og klimatilskud omfattes af krydsoverensstemmel-

se. Det vil være en alvorlig barriere for trækket på disse ordninger. Foreningen mener også, at

det skal overvejes nærmere om grønningskomponenterne egner sig til at bliver omfattet af

krydsoverensstemmelse.

Foreningen efterspørger, at der gøres tiltag til at krydsoverensstemmelseskrav på husdyrområ-

det tilpasses, så den økonomiske konsekvens sættes i forhold til husdyrproduktionens relative

størrelse sammenholdt med landbrugsarealet, så små husdyrproduktioner ikke udløser ufor-

holdsmæssigt høje tilbagebetalingskrav på bedrifter med store arealer. Økologisk Landsforening

fremhæver, at foreningen læser oplægget således, at der er risiko for, at den nuværende støtte

til ekstensivt landbrug i en fremtidig ordning omfattes af krydsoverensstemmelseskrav. Forenin-

gen mener, det vil være meget begrænsende for søgningen på ordningen. Krydsoverensstem-

melsesreglerne indebærer, at overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav udgør en stor øko-

nomisk risiko for landbrugerne. Det bør derfor kun være de obligatoriske regler, der er omfattet

af krydsoverensstemmelse, det skal ikke være frivillige ordninger. Det skal i den forbindelse og-

så stå klart, at uanset, at økologi anses for at leve op til grønningskravene, så skal økologi ikke

underlægges krydsoverensstemmelsesregler.

Concord Danmark mener, at der bør inkluderes en ekstern dimension i de fremlagte overvåg-

nings- og evalueringsmålsætninger, der overvåger den fælles landbrugspolitiks indvirkning på

fødevaresikkerhed og -produktion i udviklingslande i overensstemmelse med Lissabon-traktaten,

TEUF artikel 208.

Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 23/9-2013

Evalueringssystemet som foreslået af Kommissionen i forordningen om finansiering, forvaltning

og overvågning af den fælles landbrugspolitik har tre målsætninger: a) holdbar fødevareproduk-

tion, b) bæredygtig forvaltning af naturressourcer og c) balanceret områdeudvikling. En fjerde

målsætning, der overvåger landbrugspolitikkens

eksterne indvirkning på EU’s udviklingspolitiske

forpligtelser samt udviklingslandenes fødevareproduktionskapacitet, småbønders indkomst-

grundlag og den økonomiske og fysiske adgang til land i udviklingslande med udgangspunkt i

princippet om retten til mad bør tilføjes.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning,

innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimafor-

andringer. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at

bruge en større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endvidere

lægger regeringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber

forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme. Regeringen vil arbejde for at sikre en sund

forvaltning af EU’s midler og samtidig søge at sikre en enkel administration. Således bør om-

kostningerne til administration og kontrol være proportionale med den risiko som fondene even-

tuelt kan udsættes for. Regeringen er enig i princippet bag krydsoverensstemmelse og GLM og

lægger vægt på, at producenter og myndigheder ikke pålægges uforholdsmæssigt store admini-

strative byrder. Regeringen støtter større åbenhed omkring de midler, der udbetales fra land-

brugsfondene.

Regeringen støtter den politiske enighed fra rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni

2013, og regeringen arbejder for en hensigtsmæssig tidshorisont for implementeringen af re-

formen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der blev med enstemmighed opnået politisk enighed i Rådet om forslaget om den horisontale

forordning den 24.-25. juni 2013.