Rådsmøde nr. 3259 (almindelige anliggender) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 30/9-13

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3259 - alm. anl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 9. september 2013

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 30. september 2013

SAMLENOTAT

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 24.-25. oktober 2013 ...................................................2

2. Den fremtidige europæiske samhørighedspolitik ........................................................................4

Rådsmøde nr. 3259 (almindelige anliggender) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 30/9-13

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 24.-25. oktober 2013

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Den faste formand for Det Europæiske Råd (DER) har indkaldt til møde i DER den 24.-25. oktober 2013

med temaerne innovation og den digitale dagsorden, det østlige partnerskab samt drøftelse af den sociale dimension

i ØMU’en og implementering af vækst-

og beskæftigelsespagten.

2. Baggrund

I henhold til gældende praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender) møder i Det Europæi-

ske Råd

3. Formål og indhold

Der forventes på rådsmødet at være en kort præsentation af den kommenterede dagsorden (end-

nu ikke udsendt) for mødet i Det Europæiske Råd den 24.-25. oktober 2013, som Rådet forven-

tes at tage til efterretning. Det ventes, at mødet i Det Europæiske Råd vil fokusere på innovation

og den digitale dagsorden samt det østlige partnerskab. Herudover ventes stats- og regeringsche-

ferne også at skulle drøfte den sociale dimension

i styrkelsen af ØMU’en samt opfølgning på

rapporten fra Europa-Kommissionen og den europæiske investeringsbank (EIB) vedr. imple-

menteringen af vækst- og beskæftigelsespagten. Sluttelig vil DER muligvis også adressere speci-

fikke eksterne relationer i lyset af udviklingen på den internationale scene.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Det ventes ikke, at mødet i Det Europæiske Råd den 24.-25. oktober 2013 i sig selv indebærer

statsfinansielle konsekvenser eller direkte konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at mødet i Det Europæiske Råd vil blive

fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne

konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

8. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdning kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Rådsmøde nr. 3259 (almindelige anliggender) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 30/9-13

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at tage dagsordenen for Det Europæiske Råd den 24.-25. oktober 2013 til ef-

terretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3259 (almindelige anliggender) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 30/9-13

2. Den fremtidige europæiske samhørighedspolitik

KOM (2011) 0607, KOM (2011) 0610, KOM (2011) 0611, KOM (2011) 0612, KOM (2011)

0614, KOM (2011) 0615, KOM (2012) 0496, KOM (2013) 0146, KOM (2013) 0246

Revideret notat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 30. september 2013. Nye afsnit er markeret

med streg i margin.

1. Resume

Såfremt der kan opnås et forhandlingsresultat med Europa-Parlamentet forinden, ventes Formandskabet at fore-

lægge de sidste dele af trilog-forhandlingerne om samhørighedspakken til politisk enighed. Der ventes i givet fald

for navnlig at være tale om makroøkonomisk konditionalitet. Det er imidlertid også muligt, at punktet alene vil

tage form af en fremskridtsrapport vedr. trilog-forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

2. Baggrund

Kommissionen har den 6. oktober 2011 fremlagt forslag til de nye strukturfondsforordninger, der

skal erstatte de nuværende forordninger EF 1080/2006 om den Europæiske Fond for Regionalud-

vikling, EF 1081/2006 om den Europæiske Socialfond, EF 1082/2006 om Europæiske Gruppe for

Territorialt Samarbejde, EF1083/2006 om generelle bestemmelser for samhørighedspolitikken og

EF 1084/2006 om Samhørighedsfonden. Forslaget erstatter desuden dele af den nuværende RFO

(EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og dele af den nuværende RFO (EF) nr. 1198/2006 om

Den Europæiske Fiskerifond. På baggrund af de hidtidige drøftelser på råds- og arbejdsgruppeni-

veau fremlagde Kommissionen den 11. september 2012 et revideret udkast til den overordnede

strukturfondsforordning. Den 12. marts 2013 fremsatte Kommissionen et revideret forslag til ud-

møntning af konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013 for så vidt angår ung-

domsbeskæftigelsesinitiativet. Endelig har Kommissionen den 22. april 2013 fremsat et revideret

forslag med henblik på at bringe det administrative gennemførelsessystem for Den Europæiske

Hav- og Fiskerifond på linje med samhørighedspolitikken og dermed gøre reglerne sammenhæn-

gende på tværs af fondene.

Kommissionens forslag til den overordnede strukturfondsforordning har hjemmel i artikel 177 i

Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, der berettiger Rådet og Europa-

Parlamentet til at fastlægge strukturfondenes hovedopgaver, formål og indretning.

3. Formål og indhold

Det foreliggende forslag til forordning vil danne grundlag for implementeringen af målsætningen

om en harmonisk udvikling af EU som fastlagt i TEUF artikel 174 for perioden 2014 til 2020.

Den generelle forordning fastlægger de

overordnede principper for indhold og forvaltning af fondene under

den fælles strategiske ramme

i de enkelte lande (artikel 1 til 6). Disse principper skal gælde både for

samhørighedsfonden, strukturfondene samt landdistrikts- og fiskerifonden. Kommissionens for-

slag sigter på at opnå en bedre effekt af de anvendte midler i fondene. Dette skal opnås gennem

en mere stringent planlægnings- og evalueringsproces og krav til koncentration af indsatsen på

bestemte tematiske målsætninger i overensstemmelse med Europa2020-strategien. Den nye insti-

tutionelle ramme knyttes eksplicit an til EU’s vækst-

og beskæftigelsesstrategi, som koordineres i

det nyligt skabte europæiske semester.

Rådsmøde nr. 3259 (almindelige anliggender) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 30/9-13

Den nye ramme består af:

1. En

fælles strategisk ramme

(artikel 10 til 12 i forslag til den generelle strukturfondsforordning

samt et nyt bilag), som udover samhørighedspolitikken ligeledes omfatter landdistriktsfonden

(EAFRD) og fiskerifonden (EMFF), der begge er en del af den fælles landbrugspolitik og den

fælles fiskeripolitik.

2. Efterfølgende indgår landene en

partnerskabskontrakt

med Kommissionen, der fastlægger de

nationale rammer for samhørighedspolitikken i det enkelte land for hele programperioden

(artikel 13 til 15). Kontrakterne udarbejdes af medlemslandet ved inddragelse af partnerska-

ber (for eksempel arbejdstager- og erhvervsorganisationer) og skal være baseret på analyser af

landenes udviklingsbehov i forhold til den fælles strategiske ramme, de nationale reformpro-

grammer og tage højde for relevante henstillinger fra Rådet.

3. Samtidig fastlægger kontrakterne rammerne for implementering og forvaltning af de forskel-

lige

operationelle programmer,

som indsatsen udrulles igennem.

4. Endeligt indeholder partnerskabskontrakten en liste over de

forudsætninger,

der skal være op-

fyldt (artikel 17 om

ex ante konditionalitet)

vedrørende de forskellige tematiske målsætninger.

Kommissionen lægger til grund, at sådanne forudsætninger

–

for eksempel af administrativ

eller lovgivningsmæssig karakter

–

skal være til stede for at opnå en god effekt af EU-

midlerne. Hvor disse endnu ikke er opfyldt, skal landene fastlægge en tidsplan for deres op-

fyldelse. Ikke-opfyldelse af de fastlagte betingelser kan danne grundlag for, at Kommissionen

suspenderer udbetaling af samhørighedsmidlerne. Forudsætningerne vil ligeledes fremgå af

partnerskabskontrakten.

På grundlag af partnerskabskontrakten implementeres samhørighedspolitikken, landdistrikts-

fondspolitikken og fiskerifondspolitikken i de enkelte lande gennem et eller flere programmer

(artikel 23 til 27). I forhold til de nuværende forordninger strammes krav om indhold, udform-

ning og anvendelse af indikatorer. Navnlig øges inddragelsen af berørte lokalsamfund i planlæg-

ningsprocessen og fordelingen af midler på måder, hvor der ikke tages de samme hensyn til

national praksis som hidtil (artikel 28 til 31). Udover en styrkelse af den løbende

overvågning og

evaluering

af strukturfondsprogrammerne (artikel 41 til 50) skal Kommissionen i 2017 og 2019

foretage en strategisk gennemgang af implementeringen af programmerne. Resultatet af disse

gennemgange skal blandt andet danne grundlag for fordelingen af en resultatreserve til hvilken

der afsættes 5 pct. af ressourcerne (artikel 18 og 20).

Forslaget forudser, at

hele samhørighedspolitikken, landdistriktsfonden

fiskerifonden

underlægges en

udvidet

makroøkonomisk konditionalitet

(artikel 21).

Udover

–

som hidtil

–

at fremme ligestilling, bæredygtig udvikling og beskytte og forbedremiljøet

forudser Kommissionens forslag, at bekæmpelsen af

klimaforandringer

ligeledes indgår som tvær-

gående hensyn i samhørighedspolitikken (artikel 7 og 8).

Endvidere indeholder forslag til den generelle forordning en række mere tekniske afsnit om fi-

nansieringsinstrumenter (artikel 32 til 40), teknisk assistance (artikel 51 og 52), støttebetingelser

(artikel 55 til 61), forvaltnings- og kontrolsystemer, blandt andet med krav om etablering af en

Rådsmøde nr. 3259 (almindelige anliggender) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 30/9-13

akkrediteringsmyndighed, om anvendelse af IT-systemer og indførelse af årlige regnskaber for

programmerne (artikel 62 til 80).

Den generelle samhørighedsforordning definerer endvidere, hvilke

områder

formål,

der er støt-

teberettigede (artikel 81 til 86) under den Europæiske Fond for Regionaludvikling, den Europæi-

ske Socialfond og Samhørighedsfonden. Som hidtil vil især de fattigste regioner (defineret ved et

regionalt BNP pr. capita på under 75 pct. af EU-gennemsnittet) være støtteberettigede. Systemet

med overgangsstøtte, der blev givet til regioner, som tidligere var fattige, foreslås erstattet ved en

ny kategori af støtte til mellem-indkomstregioner (defineret som områder med et regionalt BNP

pr. capita på 75 til 90 pct. af EU-gennemsnittet). Principperne for tildeling af støtte til de mere

velstående regioner samt støtten gennem samhørighedsfonden (der gives til stater med et natio-

nalt BNP pr. indbygger på under 90 pct. af EU-gennemsnittet) opretholdes principielt som hidtil,

om end der indføres en overgangsordning for lande, der ikke længere er berettiget til støtte fra

Samhørighedsfonden. Det forventes, at samtlige nye medlemsstater samt Portugal og Græken-

land omfattes af samhørighedsfonden eller overgangsordninger herfor. I modsætning til tidligere,

hvor medlemslandene selv kunne beslutte fordelingen mellem regionalfonden og socialfonden,

foreskrives nu mindstekvoter for socialfonden. I de mest velstående regioner foreslås, at 52 pct.

af midlerne anvendes under Socialfonden. Endeligt forudses, at det territoriale samarbejde vide-

reføres.

Hertil kommer specifikke bestemmelser, der er fælles for den Europæiske Fond for Regionalud-

vikling, den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden. Disse foreskriver udarbejdelsen af

operationelle programmer (artikel 87 til 99), overvågning, information og kommunikation (artikel

100 til 111), særlige forvaltningskrav

–

blandt andet om akkreditering af forvaltningsmyndighe-

derne (artikel 112 til 118), finansforvaltning, herunder udbetaling af forskud fra Kommissionen

og krav om erklæringer i forbindelse med betalinger (artikel 119 til 139) og undtagelser i forbin-

delse med antallet af kontroller på stedet for små projekter (artikel 140).

Endeligt indeholder forslaget bestemmelser om komitologi, delegerede retsakter og overgangsbe-

stemmelser (artikel 141 til 147).

Forordningen om den Europæiske Fond for Regionaludvikling fastlægger denne fonds målsæt-

ning som støtte til vækst og beskæftigelse og det territoriale samarbejde gennem, erhvervsinve-

steringer, infrastrukturinvesteringer, forskning og innovation og støtte til regional og lokal udvik-

ling (artikel 3). Forslaget indeholder bestemmelser om tematisk koncentration af støtteindsatsen

(artikel 4) og investeringsprioriteter (artikel 5), med henblik på at sikre, at midlerne anvendes

hensigtsmæssigt. Der defineres målindikatorer, således at resultaterne bedre kan evalueres (artikel

6). Endeligt indeholder den særbestemmelser for støtte til bæredygtig byudvikling (hvortil der

øremærkes 5 pct. af regionalfondsmidlerne), områder med særlige geografiske forhold og områ-

der i den yderste periferi af Europa, hvilke er de franske, spanske og portugisiske oversøiske ter-

ritorier (artikel 7 til 11).

Forordningen om den Europæiske Fond for Regionaludvikling suppleres af en ny forordning om

principperne for grænseoverskridende territorialt samarbejde. Til denne del vil der blive afsat ca.

3,5 pct. af de samlede samhørighedsmidler. Udover de ovenfor omtalte støttemuligheder fastlæg-

ges, at regionaludviklingsfonden endvidere støtter samarbejdet mellem regioner langs EU’s inter-

ne og nogle eksterne grænser og kyststrækninger samt tværnationalt og interregionalt samarbejde

Rådsmøde nr. 3259 (almindelige anliggender) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 30/9-13

over større afstande (artikel 3 og 4). Udover investeringsprioriteterne i regionfondsforordningen

(artikel 5) gives der mulighed for investeringer, der fremmer integration af arbejdsmarkederne,

ligestilling, uddannelse og kapacitetsopbygning i tilstødende grænseregioner, samt udvikling og

gennemførelse af makroregionale strategier (artikel 6). Endvidere fastlægger forordningen regler

for planlægning og administration af det territoriale samarbejde (artikel 7 til 31).

Forordningen om den Europæiske Socialfond forudser, at fonden skal fremme høj beskæftigelse,

arbejdskraftens mobilitet, uddannelse, ligestilling, social inklusion og bekæmpelse af fattigdom

(artikel 2). Disse målsætninger skal nås gennem investeringer i direkte beskæftigelsesfremmende

aktiviteter, men også i uddannelse, aktiv integration og bekæmpelse af fattigdom samt instituti-

onsopbygning (artikel 3). Forslaget indeholder ligeledes bestemmelser om tematisk koncentration

af indsatsen (artikel 4) med henblik på at nå størst mulig effekt og definition af målindikatorer

(artikel 5) med henblik på at kunne evaluere de opnåede resultater. Implementeringen kan ske i

samarbejde med arbejdsmarkedets parter (artikel 6). Der lægges særlig vægt på, at indsatsen

fremmer ligestilling (artikel 7) og tager hensyn til mindretal med særlige udfordringer, herunder

handicappede (artikel 8). Endvidere bør indsatsen støtte social innovation (artikel 9) og omfatte

tværnationalt samarbejde (artikel 10). Endeligt indeholder forordningen en række tekniske be-

stemmelser om forvaltningen af fonden (artikel 11 til 16).

Forordningen om Samhørighedsfonden fastlægger, at fonden fremmer den økonomiske udvik-

ling i de fattigere EU-lande gennem investeringer indenfor miljøbeskyttelse, bekæmpelse af kli-

maforandringer og transportinfrastruktur (artikel 2 og 3).

Forordningen om tilpasning af de Europæiske Grupperinger for Territorialt Samarbejde sigter

primært på at fremme det grænseoverskridende samarbejde mellem nationale og regionale myn-

digheder gennem en række forenklinger af forvaltningsstrukturen for disse grupperinger. Bag-

grunden er, at den nuværende regulering har vist sig at være forvaltningsmæssig tung, hvorfor der

kun i meget begrænset omfang er etableret sådanne grupperinger.

De hidtidige drøftelser i Rådet og på lavere niveau tyder på en generel støtte til Kommissionens

forslag blandt medlemslandene. Visse lande har dog kritiseret Kommissionens forslag om at ud-

vide makrokonditionaliteten til at omfatte alle

strukturfonde, men ikke øvrige dele af EU’s bud-

get, da man finder, at forslaget primært rammer de store modtagere af midler under samhørig-

hedspolitikken. Enkelte lande har tilkendegivet bekymring om en styrket tematisk koncentration,

da man frygter tab af fleksibilitet i udmøntningen af forslaget.

Ved rådsmødet for almindelige anliggender den 24. april 2012 blev der opnået foreløbig enighed

i form af en delvis generel indstilling om forhandlingsblokkene

forvaltning og kontrol, støtteberettigelse,

store projekter, monitorering og evaluering, ex ante konditionalitet

samt

programmering.

Ved rådsmøde for almindelige anliggender den 26. juni 2012 opnåede Rådet endvidere foreløbig

enighed (delvis generel indstilling) om forhandlingsblokkene for

tematisk koncentration og målsætnin-

ger, finansielle instrumenter, indtægtsgivende projekter

resultatgennemgang.

Et lille antal medlemslande

havde gerne set, at man under tematisk koncentration i højere grad skulle tage hensyn til ø-

regioner, mens andre lande gjorde dette betinget af særlig hensyntagen til hovedstadsregioner.

Idet der ikke var tilstrækkelig støtte hertil i Rådet, indgik disse elementer dog ikke i den foreløbi-

ge enighed.

Rådsmøde nr. 3259 (almindelige anliggender) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 30/9-13

Siden indgik Rådet ved rådsmødet den 16. oktober 2012 delvis generel indstilling om yderligere 7

forhandlingsblokke:

1) information og kommunikation samt teknisk bistand 2) elementer i forordningen om

europæisk territorialt samarbejde 3) territorial udvikling 4) finansielle spørgsmål, der ikke indgår i MFF (ikke-

overførbare midler, additionalitet og graduering af medfinansieringssatser), 5) landespecifikke henstillinger, 6)

forvaltning og kontrol (tilpasning til finansforordningen) samt 7) indikatorer.

Ved rådsmødet den 20. november 2012 indgik man delvis generel indstilling om diverse restbe-

stemmelser vedrørende

finansforvaltning

og den

fælles strategiske ramme.

Efterfølgende er der i coreper opnået enighed om de sidste restbestemmelser samt om indskriv-

ning af de samhørighedsrelevante dele af MFF-aftalen i lovgivningsteksten. Der er sideløbende

forhandlet med Europa-Parlamentet og opnået foreløbig enighed om de fleste tekniske forhand-

lingskapitler. Dog udestår dele af socialfondsforordningen, kapitlet om finansforvaltning samt

udmøntning af MFF-aftalen for så vidt angår samhørighedspolitikken. Et udvalg af disse emner

kan blive forelagt Rådet til politisk enighed med henblik på at istemme en aftale med Europa-

Parlamentet. Der forventes i givet fald for indeværende navnlig at kunne blive fokus på den præ-

cise udformning af den makroøkonomiske konditionalitet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

De hidtidige drøftelser i Europa-Parlamentets Regi-udvalg bekræfter en grundlæggende støtte til

Kommissionens forslag til nye samhørighedsforordninger. Regi-udvalget er dog bekymret over,

at Kommissionens forslag pålægger medlemslandene for store restriktioner for anvendelsen af

samhørighedsmidlerne og stiller for store krav til planlægning og dokumentation af de opnåede

resultater.

Regi udvalget vedtog den 11. juli en rapport (forhandlingsramme), som foreslår at give medlems-

landene mere fleksibilitet i kravene til planlægning og evaluering af samhørighedsprogrammerne i

de enkelte lande, navnlig i forhold til ex ante konditionalitet. Samtidig forudser rapporten dog en

øget inddragelse af regionale og lokale myndigheder samt interesseorganisationer. Endvidere

lægger rapporten op til, at makroøkonomisk konditionalitet og resultatreserve udgår.

5. Nærhedsprincippet

Idet forslaget til forordning vedrører

EU’s samhørighedspolitik,

den fælles landbrugspolitik og

den fælles fiskeripolitik, kan det kun behandles på EU-niveau. Det er således i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forslag til de nye samhørighedsforordninger ventes at nødvendiggøre ændring af Lov nr. 1599 af

20. december 2006 om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Socialfond

–

som ændret ved lov nr. 1272 af 16. december 2009 og lov nr. 718 af 25. juni 2010 samt afledt,

Bekendtgørelse nr. 1132 af 24. november 2008 om henlæggelse af beføjelser til Erhvervs- og

Byggestyrelsen efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den

Europæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 358 af 18. april 2007 om ansvar og kompetencefor-

deling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den

Europæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 1137 af 26. november 2008 om ændring af bekendt-

gørelse om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra

Rådsmøde nr. 3259 (almindelige anliggender) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 30/9-13

Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 71 af 21. ja-

nuar 2010 om ændring af bekendtgørelse om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelse

med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond

og Bekendtgørelse nr. 207 af 5. marts 2010 om støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol

m.v. i forbindelse med udbetaling af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæi-

ske Socialfond.

Ligeledes kan forudses, at forslag til nye samhørighedsforordninger vil nødvendiggøre ændring af

Lov nr. 309 af 30. april 2008 om administration af forordning om oprettelse af en europæisk

gruppe for territorialt samarbejde (EGTS).

Desuden kan forslaget indebære, at Lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikter-

ne (landdistriktsloven), Lov nr. 1552 af 20. december 2006 om udvikling af fiskeri- og akvakul-

tursektoren (fiskeriudviklingsloven) og Lov om erhvervsfremme (Lovbekendtgørelse nr. 1715 af

16. december 2010) skal ændres.

7. Konsekvenser

Forslag til nye samhørighedsforordninger skal ses i sammenhæng med forslaget til den flerårige

finansielle ramme 2014

–

2020, som vil have væsentlige statsfinansielle konsekvenser i form af

Danmarks årlige bidrag til EU’s budget.

Forslaget skal ligeledes ses i sammenhæng med forslaget til ny forordning om støtte til udvikling

af landdistrikterne og forslaget til ny forordning om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, samt

forslag om forordning til den Europæiske Fond for Regionaludvikling, forordning om Territori-

alt Samarbejde, forordning om Grupper for Territorialt Samarbejde, forordning om den Europæ-

iske Socialfond og forordning om Samhørighedsfonden.

Kommissionen lægger i sit opdaterede forslag, som bl.a. tager højde for optagelsen af Kroatien,

op til, at der til samhørighedsfonden og strukturfondene anvendes 339 mia. euro i 2011 priser

(ca. 2.525 mia. kr.) over perioden 2014-2020. Danmark finansierer i indeværende periode ca. 2

pct. af EU’s budget. Opretholdes denne andel, indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage med

ca. 51 mia. kr. over perioden 2014 til 2020 til finansieringen af EU’s samhørighedspolitik.

For Den Europæiske Hav- og Fiskerifond lægger Kommissionen op til, at der anvendes ca. 6,9

mia. euro (ca. 51 mia. kr.) i 2011-priser for perioden 2014-2020. Under forudsætning af, at Dan-

mark fortsat betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage med

ca. 138 mio. euro (1 mia. kr.) over perioden 2014 til 2020 til finansieringen af den Europæiske

Hav- og Fiskerifond.

For den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) lægger Kom-

missionen op til, at der i faste 2011-priser anvendes ca. 92 mia. euro (ca. 685 mia. kr.) for perio-

den 2014

–

2020.

Under forudsætning af at Danmark fortsat betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter,

indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage med ca. 1,8 mia. euro (ca. 13,7 mia. kr.) over perio-

den 2014 til 2020 til finansieringen af den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-

strikterne.

Rådsmøde nr. 3259 (almindelige anliggender) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 30/9-13

Forslaget ventes at styrke beskyttelsesniveauet, idet bekæmpelse af klimaforandringer udover

miljøbeskyttelse indgår både som tværgående hensyn og støtteværdigt formål i samhørighedspoli-

tikken.

8. Høring

Forslaget har været i høring hos Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, DA, DI, SA-

LA, LO, FTF, Danske Handicaporganisationer, Forbrugerrådet, Kvinderådet, Sammenslutnin-

gen af Danske Småøer, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Fiskeriforening, Danish Seafood As-

sociation, Dansk Akvakultur, Landdistrikternes Fællesråd, Greenpeace og WWF Danmark,

Håndværksrådet, Finansrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AC, Danske Arkitektvirksom-

heder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Tekniq, de seks regionale Vækstfora og Danmarks

Vækstråd.

Danske Regioner ønsker, at samhørighedspolitikken fortsat omfatter alle regioner, hvorfor man

er bekymret over, at regeringen ønsker en reduceret budgetramme for samhørighedspolitikken.

Danske Regioner er som udgangspunkt positiv over for hovedarkitekturen i tilrettelæggelsen af

den næste strukturfondsperiode, mens man i forhold til tematisk koncentration fremhæver nød-

vendigheden af fleksibilitet i udmøntningen. Danske Regioner finder det tilfredsstillende, at der

lægges stor vægt på flerniveaustyring af strukturfondsmidlerne, og at det i forordningen er nøje

præciseret, at de regionale parter obligatorisk skal involveres i beslutningerne. Endeligt er det

vigtigt at sikre, at forvaltningen af de nye programmer ikke bliver tungere end de nuværende.

Kommunernes Landsforening betoner, at det er vigtigt, at Danmark fortsat modtager støtte fra

samhørighedspolitikken. Man er positiv overfor den nye planlægningsramme og ønsker, at

kommunerne inddrages i udarbejdelsen af de nye partnerskabskontrakter; samtidig bør kommu-

nerne indgå i de lokale aktionsgrupper. Vedrørende støtte til mellem-indkomstregioner frygter

Kommunernes Landsforening, at dette kan svække incitamentet for videre udvikling. Kommu-

nernes Landsforening støtter fokus på ligestilling, miljø og klimaforandringer som tværgående

hensyn og ser gerne at proportionalitetsprincippet styrkes yderligere. Endeligt argumenterer

Kommunernes Landsforening for øget dokumentation af de opnåede resultater.

Landbrug & Fødevarer er enige i, at de indsatser, der igangsættes via fondene skal ske koordine-

ret, så det sikres, at de komplementerer hinanden. Det er ligeledes vigtigt, at indsatsen måles og

evalueres, så den bedste effekt af pengene opnås. Det er dog helt afgørende, at det ikke resulterer

i et administrativt tungt set-up. Endvidere bemærker Landbrug & Fødevarer, at ifølge forord-

ningsforslaget art. 59, stk. 1 kan der ikke ydes 100 pct. tilskud til ansøgers bidrag i form af natura-

lier. Landbrug & Fødevarer mener, at det i visse tilfælde bør være muligt at yde 100 pct. tilskud

til ansøgers eget arbejde. Endelig finder Landbrug- og Fødevarer, at det er positivt, at forslaget

giver mulighed for at yde tilskud til overhead (art. 58), idet man dog vurderer, at satserne er for

lave til at dække de reelle indirekte omkostninger.

WWF finder, at samhørighedspolitikken har potentiale til at bidrage til en acceleration af den

grønne omstilling og vækst. WWF opfordrer derfor den danske regering til at arbejde for, at både

klima og biodiversitet bliver tværgående hensyn i samhørighedspolitikken, og at investeringer i

energibesparelser, vedvarende energi, ressourceeffektivitet, forvaltning af biodiversitet og grøn

infrastruktur prioriteres i alle regioner. WWF deler regeringens vurdering af, at Kommissionens

Rådsmøde nr. 3259 (almindelige anliggender) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 30/9-13

forslag om at fastsætte målrettede betingelser, som skal opfyldes for at skabe effektive investerin-

ger fra fondene, er positiv, herunder at finansiering kan suspenderes pga. manglende fremskidt i

forhold til de aftalte mål i programmerne. WWF støtter ligeledes etableringen af en europæisk

resultatreserve, som vil blive uddelt til de bedste projekter, efter gennemgang i 2017 og 2019

–

hvor det selvfølgelig er væsentligt, at miljøkriterier indgår og vægtes i vurderingen af projekternes

målopfyldelse.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Tyskland, Danmark, Nederlandene og UK har arbejdet sammen om, hvordan

”better spending”

dagsordenen konkret kunne implementeres i MFF-forhandlingssporet. I lyset af den europæiske

økonomiske krise sigter overvejelserne på at opnå en større vækst- og beskæftigelsesorientering

af samhørighedspolitikken samt generelt bedre anvendelse af samhørighedsmidlerne. Det kan

ikke helt udelukkes, at en konkret implementering af ”better spending” dagsordenen vil kræve

genåbning af forhandlingsblokke, som er omfattet af den delvise generelle enighed.

Forhandlingslinjerne ventes fortsat i væsentligt omfang at blive tegnet mellem på den ene side

flere af de store modtagere af samhørighedsmidler, som ønsker stor frihed i anvendelsen af mid-

lerne og begrænset kontrol med de opnåede resultater, og på den anden side en række mindre

modtagere, der i højere grad lægger vægt på effektivitet og resultatorientering.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet set samhørighedspolitikken og finder det hensigtsmæssigt at for-

bedre samhørighedspolitikkens effektivitet ved at fokusere på at styrke beskæftigelsen og fremme

intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst

–

navnlig i Europas mindst velstående regio-

ner, der modtager størstedelen af samhørighedsmidlerne. Udmøntningen af samhørighedspoli-

tikken må ligeledes tage hensyn til nationale forskelle for at kunne blive mere effektiv.

Nærværende forslag til forordning fastlægger ikke budgetrammen for fondene. Der mindes dog

om, at regeringen ønsker, at budgetrammen for samhørighedspolitikken og landbrugspolitikken

reduceres væsentligt. Regeringen ser i den forbindelse gerne, at midlerne for samhørighedspoli-

tikken i højere grad fokuseres på de mindst udviklede regioner på bekostning af de mere velstå-

ende regioner og overgangsregionerne. Danmark er således skeptisk over for etableringen af mel-

lem-indkomstregioner.

Som udgangspunkt er regeringen positiv over for målsætningen i Kommissionens nye forslag om

at forbedre effektiviteten af de berørte politikker og støtter etablering af en fælles strategisk

ramme og partnerskabskontrakt for udviklingsfondene under samhørighedspolitikken og Land-

distriktsfonden og Hav- og Fiskerifonden.

En fælles planlægningsramme for de fem fonde vil forbedre koordinationen af indsatsen under

fondene og samtidigt styrke den politiske kontrol. Regeringen er i den sammenhæng positiv

overfor, at partnerskabskontrakterne udmøntes gennem en stringent planlægningsproces, der er

målrettet mod opfyldelsen af Europa 2020 målsætningerne, og at programmeringen underkastes

kontrol fra Kommissionen.

Henset at store offentlige underskud og høj gældssætning samt økonomiske ubalancer hæmmer

en gunstig økonomisk udvikling og høj beskæftigelse, må udvidelsen af makroøkonomisk kondi-

Rådsmøde nr. 3259 (almindelige anliggender) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 30/9-13

tionalitet vurderes positivt. Regeringen støtter derfor en udvidelse af den makroøkonomisk kon-

ditionalitet indenfor samhørighedspolitikken til også at omfatte strukturfondene, landdistrikts-

fonden og fiskerifonden og en udvidelse til andre processer og instrumenter i det økonomiske

samarbejde, udover Stabilitets- og Vækstpagten, herunder proceduren for makroøkonomiske

ubalancer, som Danmark er omfattet af. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at eventu-

elle beslutninger om suspension af EU-midler vedrørende et medlemsland træffes i Rådet og ikke

af Kommissionen alene. Samtidig er regeringen skeptisk overfor midlertidigt forøgede støttesat-

ser til kriseramte lande, idet dette kan svække deres incitament til at anvende samhørighedsmid-

lerne målrettet.

Regeringen støtter forslaget om at fastsætte målrettede betingelser, som skal tilvejebringes med

henblik på at skabe grundlag for effektive investeringer fra fondene (ex ante og ex post konditio-

nalitet) og etableringen af en resultatreserve, i det omfang at disse tiltag bidrager til en mere ef-

fektiv anvendelse af midlerne og fortsat giver den fornødne fleksibilitet til sektorspecifikke ind-

satser.

Regeringen finder dog, at Kommissionens forslag bør suppleres således, at man tager udgangs-

punkt i en identifikation af succeskritiske faktorer for de forskellige programmer i stedet for ge-

nerelle og meget overordnede kontrollister, der kan vise sig ikke at være tilstrækkeligt effektive.

Regeringen støtter en øget resultatorientering af samhørighedspolitikken og en styrkelse af evalu-

ering af programmerne. I det omfang, at det kan dokumenteres under anvendelse af rimelige res-

sourcer, bør de enkelte programmer gøre rede for, i hvilket omfang de har bidraget til opnåelsen

af målsætningerne under Europa 2020 strategien. Dette gælder især for konvergensregionerne,

der modtager de største midler.

Regeringen er positiv overfor en øget anvendelse af finansielle instrumenter, da dette kan bidrage

til at opnå en større effekt indenfor en reduceret budgetramme. Regeringen ønsker ligeledes, at

reglen om automatisk betalingsfrigørelse ikke svækkes yderligere.

Regeringen støtter tematisk koncentration som middel til mere effektivt at fremme beskæftigelse

og økonomisk vækst gennem fokus på innovation, konkurrenceevne, grøn omstilling, bekæmpel-

se af klimaforandringer og ressourceeffektivitet. Derfor er regeringen også positiv over for

Kommissionens forslag til et nyt bilag 1, som understreger fokuseringen på ovennævnte områ-

der.

Regeringen ser således gerne, at samhørighedsmidlerne i højere grad end i dag målrettes til at

støtte EU’s vækst-

og beskæftigelsesstrategi (Europa2020) samt tiltag med europæisk merværdi,

for eksempel indenfor energiområdet. Investeringer i vækst og beskæftigelse bør være en mulig-

hed inden for alle temaer for eksempel i form at tværgående prioriteter.

Regeringen ser gerne, at proportionalitetsprincippet fremhæves stærkere, og at mindre program-

mer således opnår den nødvendige fleksibilitet, så de kan målrettes

de enkelte regioners udfor-

dringer og muligheder.

Regeringen lægger vægt på, at det tilstræbes, at den nye struktur for programmeringen ikke gør

forvaltningen tungere end det nuværende system. Reglerne for støtteberettigelse bør forenkles

Rådsmøde nr. 3259 (almindelige anliggender) den 23. september 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 30/9-13

yderligere og kontrollen af programmer bør differentieres på baggrund af de opnåede resultater

–

under hensyntagen til principperne for sund finansforvaltning. Kommissionens forslag om for-

enkling i forhold til støttemodtagere er positivt, men bør også omfatte forvaltningsmyndigheder-

ne; navnlig for mere udviklede regioner, der modtager forholdsvis små midler.

Regeringen støtter ”better spending”

initiativet, idet man finder, at de mange strukturfondsmid-

ler i højere grad end hidtil bør bidrage til at skabe vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets partier (i afventen af Folketingets Europaud-

valgs konstituering) den 7. oktober 2011 samt for Folketingets Europaudvalg den 9. december

2011, den 20. april 2012, den 22. juni 2012, den 12. oktober 2012 og den 16. november 2012.

Der er fremsendt grund- og nærhedsnotat den 21. november 2011.