PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3261 - transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

4. september 2013

Samlenotat vedr. rådsmøde (transport, telekommunikation og ener-

gi) den 10. oktober 2013

Indholdsfortegnelse

1. Finansiering af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed ............. 2

2. Cape Town-aftalen ................................................................................ 6

3. E-signatur og elektronisk identifikation .............................................. 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/28

1. Finansiering af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed

Notatet er opdateret. Ændringer er fremhævet med kursiv og fed.

1. Resumé

Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerheds (EMSA) blev oprettet i

2002 og fik i 2004 overdraget opgaver inden for bekæmpelse af havforu-

rening fra skibe i 2004. I 2006 fastsatte Europa-Kommissionen en fler-

årig finansiering af agenturets tiltag til bekæmpelse af forurening fra ski-

be i perioden fra 2007 til 2013 på 154 mio. €

Med ændring af EMSA-forordningen i januar 2013 fik EMSA hertil over-

draget nye opgaver på området for forureningsbekæmpelse i forhold til

havforurening, der forårsages af olie- og gasanlæg. Nærværende forslag

har til formål at fastlægge finansiering af agenturets tiltag til bekæmpelse

af forurening fra skibe of olie- og gasanlæg for perioden fra 2014 til

2020 inden for rammerne af den samlede aftale for den flerårige finan-

sielle ramme for EU’s budget for 2014-2020.

Med forslaget (KOM(2013) 174 endelig) fastsættes finansieringsrammen

for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2020 til 160,5 mio. €. Der er

således tale om en stigning på 6,5 mio. € fordelt over en syvårig periode.

Bevillingen er primært begrundet i en forlængelse af det eksisterende EU-

beredskab af olieoprensningsfartøjer. De årlige bevillinger godkendes af

budgetmyndigheden som led i EU’s budgetforhandlinger.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller administrative konsekvenser for Danmark.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (transport, telekom-

munikation og energi) den 10. oktober 2013 til generel indstil-

ling/fremskridtsrapport.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 9. april 2013 fremsendt forslag til Rådet

om forordning om flerårig finansiering af EMSA’s tiltag til bekæmpelse

af forurening fra skibe og havforurening forårsaget af olie- og gasanlæg.

Forslaget er fremsat med hjemmel i traktatens (TEUF) artikel 100, stk. 2,

og det skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

EMSA blev oprettet i 2002 og fik i 2004 overdraget opgaver inden for

bekæmpelse af havforurening fra skibe. I 2006 fastsatte Europa-

Forordning nr. 2038/2006 af 18. december 2006 om flerårlig finansiering af EMSA’s

tiltag til bekæmpelse af forurening fra skibe, og om ændring af forordning nr. 1406/2002

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/28

Kommissionen en flerårig finansiering af agenturets tiltag til bekæmpelse

af forurening fra skibe i perioden fra 2007 til 2013 på 154 mio. €.

Med ændring af forordning nr. 100/2013 om oprettelse af EMSA blev

agenturets opgaver på området for olieforureningsbekæmpelse udvidet til

også at omfatte havforurening forårsaget af olie- og gasanlæg. Ligeledes

vil det eksisterende satellitovervågningssystem, CleanSeaNet, nu også

overvåge omfang og miljøpåvirkninger af olieforurening til søs, forårsa-

get af olie- og gasanlæg. Endelig er EMSA’s geografiske dækning udvi-

det til at omfatte de partnerlande, som er omfattet af den europæiske na-

boskabspolitik, og til lande, der deltager i den såkaldte Paris MoU om

havnestatskontrol.

Agenturets tiltag på området er i overensstemmelse med handlingsplanerne

fra 2004 og 2007 om beredskab og bekæmpelse af olieforurening:

Operativ bistand, hvor EMSA efter anmodning fra en medlemsstat stil-

ler supplerende oliebekæmpelsesmidler, såsom satellitbilleder, miljø-

skibe og udstyr, til rådighed for medlemsstatens oliebekæmpelsesaktivi-

teter ved forurening fra skibe og olie- og gasanlæg.

Indsamling, analyse og formidling af information, bedste praksis, tek-

nikker og innovation inden for bekæmpelse af olieforurening.

Samarbejde og koordinering samt videnskabelig og teknisk bistand til

medlemsstaterne og Europa-Kommissionen i forbindelse med aktivite-

ter inden for rammerne af Unionens civilbeskyttelsesordning, den Inter-

nationale Søfartsorganisation (IMO) og relevante regionale aftaler mel-

lem kyststater om at yde gensidig bistand i tilfælde af forureningsulyk-

ker til søs.

3. Formål og indhold

Nærværende forslag har til formål at fastlægge finansiering af EMSA’s

aktiviteter for perioden fra 2014 til 2020 inden for rammerne af den sam-

lede aftale for den flerårige finansielle ramme for EU’s budget for 2014-

2020. Med forslaget til forordning fastsættes finansieringsrammen for pe-

rioden 1. januar 2014 til 31. december 2020 til 160,5 mio. €. Der er såle-

des tale om en stigning på 6,5 mio. € fordelt over en syvårig periode. De

årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for det finansiel-

le overslag som led i EU-budgetforhandlingen.

Europa-Kommissionen angiver, at EMSA’s støtte, fx i form af træning, til

lande, som er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, bør finansieres

over EU’s eksisterende programmer for disse lande og derfor ikke indgå i

den flerårlige finansielle ramme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/28

EMSA-bestyrelsen, hvori bl.a. Danmark sidder, vil løbende føre tilsyn med

det faktiske behov

for finansiering

med henblik på tilpasning af de årlige

finansielle forpligtelser. EMSA vil i sin årsberetning redegøre for den finan-

sielle gennemførelse af den flerårlige ramme.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 100, stk. 2, høres efter den

almindelige beslutningsprocedure.

Der foreligger udkast til Transport- og

Turismeudvalgets (TRAN) betænkning, som er til afstemning den 17. sep-

tember 2013. Dato for plenarforsamlingens afstemning er planlagt til den

10. december 2013.

Det fremgår af udkastet til udvalgsbetænkning, at Europa Parlamentet

ønsker budgetbevillingen udvidet til 185,5 mio. € (dvs. 25 mio. € højere

end Europa-Kommissionens forslag) for at opnå et minimumsniveau for

gennemførelse af de nye opgaver uden at de eksisterende påvirkes nega-

tivt.

5. Nærhedsprincippet

Det er regeringens opfattelse, at forslaget overholder nærhedsprincippet,

da koordinerede EU-tiltag i form af fælles olieoprensningsfartøjer kan

skabe en merværdi for de enkelte medlemslande.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administra-

tive konsekvenser udover indvirkningen på EU’s budget. Forslaget med-

fører en udgift på EU’s budget på 160,5 mio. € i perioden. Danmark beta-

ler ca. to procent af EU’s budget.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ikke relevant.

10. Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/28

Forslaget har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Skibs-

fartspolitiske spørgsmål fra den 9. til den 16. april 2013, hvor søfartser-

hvervets parter er repræsenteret.

Der er modtaget høringssvar fra Danske Maritime, Danske Havne og Sø-

fartens Ledere.

Danske Havne og Søfartens Ledere havde ingen bemærkninger.

Danske Maritime har ingen konkrete bemærkninger til forslaget, som de

forstår som budgetteknisk. Danske Maritime opfordrer dog til, at der i

forslaget indbygges fleksibilitet, så en mulig reduktion af omkostninger

ikke kan forhindres af denne rammebeslutning.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til andre landes holdninger til

forslaget.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen noterer sig Europa-Kommissionens vurdering af, at EMSA

kan løse de planlagte opgaver inden for den foreslåede finansielle ramme.

Regeringen er positiv overfor forslaget.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/28

2. Cape Town-aftalen

Notatet er opdateret. Ændringer er fremhævet med kursiv og fed.

Resumé

Afgørelsen (KOM(2013) 38 endelig) bemyndiger medlemsstaterne til at ra-

tificere Cape Town-aftalen fra 2012 om gennemførelse af bestemmelserne i

protokollen til den internationale Torremolinos-konvention om fiskeskibes

sikkerhed af 1977.

Cape Town-aftalen skal sikre, at den internationale Torremolinos-

konvention om fiskeskibes sikkerhed af 1977og protokollen hertil af

1993 kan træde i kraft.

Forslaget indebærer også, at medlemsstaterne

ikke må anvende deres individuelle mulighed for at fravige bestemmelser

om årlige kontrolsyn, der er indeholdt i Cape Town-aftalen.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (transport, telekom-

munikation og energi) den 10. oktober 2013 til vedtagelse.

Baggrund

Europa-Kommissionen har 31. januar 2013 fremsendt forslag om bemyndi-

gelse af medlemsstaterne til at undertegne, ratificere eller tiltræde Cape

Town-aftalen fra 2012 om gennemførelse af bestemmelserne i protokollen

til den internationale Torremolinos-konvention om fiskeskibes sikkerhed af

1977.

Konventionen af 1977 og ændringsprotokollen af 1993 vedrører fælles in-

ternationale standarder for fiskeskibes bygning og drift med henblik på at

øge sikkerheden. Reglerne er implementeret og trådt i kraft i EU. Den inter-

nationale konvention er imidlertid aldrig trådt i kraft, fordi den ikke er rati-

ficeret af det nødvendige antal lande. Formålet med de nye reviderede reg-

ler er at sikre dette.

Med afgørelsen bemyndiges EU-landene til at ratifice-

re aftalen.

Baggrunden for Europa-Kommissionens forslag til rådsafgørelse er, at der

er et ønske om, at den internationale konvention kan træde i kraft, idet det

vil hæve sikkerhedsniveauet i den internationale fiskeflåde uden for EU.

Herved understøttes den internationale regeldannelse. Fællesskabet kan som

sådan af juridiske årsager ikke være kontraherende part i Cape Town-

aftalen, som derfor skal ratificeres af de individuelle medlemsstater. Da af-

talen imidlertid vedrører et område, hvor EU har kompetence, kan med-

lemsstaterne først ratificere aftalen på baggrund af en rådsbeslutning herom.

Formål og indhold

Med Europa-Kommissionens forslag til rådsafgørelse bemyndiges med-

lemsstaterne til at ratificere Cape Town-aftalen fra 2012 om gennemførelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/28

af bestemmelserne i protokollen til den internationale Torremolinos-

konvention om fiskeskibes sikkerhed af 1977.

Cape Town-aftalen fra 2012 medfører overordnet to ændringer i forhold til

konventionen:

For det første ændres vilkårene for, hvornår konventionen træder i kraft.

Med Cape Town-aftalen træder konventionen i kraft, når 22 lande med en

samlet flåde på mindst 3.600 fiskeskibe har ratificeret aftalen. Tidligere var

kravet 15 lande, men med en flåde på mindst 14.000 fiskeskibe.

For det andet indebærer Cape Town-aftalen et ændret synsregime. Frem-

over skal der gennemføres et hovedsyn af skibene hvert 5. år med et mel-

lemliggende syn hver 2,5 år. I dag er der krav om hovedsyn hvert 4. år med

mellemliggende syn hvert andet år. Cape Town-aftalen forlænger således

perioden mellem hovedsyn og mellemliggende syn, men samtidig indebæ-

rer Cape Town-aftalen et nyt krav om et årligt kontrolsyn på hele skibet.

følge aftalen gælder det nye krav dog kun for skibe bygget efter vedtagel-

sen.

Aftalen gør det desuden muligt for det enkelte land at undtage skibene fra

det årlige syn, såfremt det vurderes, at dette ikke går ud over sikkerheden.

Europa-Kommissionens forslag om en rådsafgørelse lægger imidlertid op

til, at denne undtagelsesmulighed ikke kan anvendes af EU-landene.

vedtagelse af rådsafgørelsen vil således medføre et øget antal syn på fiske-

skibe.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 218 høres. Der forelig-

ger endnu ikke en udtalelse

fra det ansvarlige udvalg (Transport og Tu-

risme (TRAN). Fiskeriudvalget (PECH) har valgt ikke at udtale sig.

Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen anfører i sit forslag, at ændringerne til Torremoli-

nos-protokollen fra 1993 hører under EU's kompetence, idet protokollen er

omsat i EU-lovgivningen ved Rådets direktiv 97/70/EF af 11. december

1997 (fiskeskibsdirektivet).

Det bemærkes endvidere, at Torremolinos-konventionen, når den træder i

kraft, skal sikre et forbedret sikkerhedsniveau i den internationale fiske-

skibsflåde uden for EU

og dermed at disse skibe kommer på niveau med

skibe, som fører EU-flag.

Konventionens og EU's målsætninger om fi-

skeskibes sikkerhed vurderes bedst at kunne opfyldes via en indsats på in-

ternationalt niveau end af medlemsstaterne alene.

Nærhedsprincippet vurderes på denne baggrund at være overholdt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/28

Gældende dansk ret

Torremolinos-protokollen af 1993 er gennemført i dansk ret via det såkaldte

fiskeskibsdirektiv 97/70/EF i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Hvis forsla-

get mod forventning resulterer i statslige merudgifter, afholdes disse jf.

gældende budgetvejledning inden for Erhvervs- og Vækstministeriets eksi-

sterende ramme.

Forslaget forventes at have begrænsede lovgivningsmæssige konsekvenser

via en mindre ændring af bekendtgørelse nr. 18 af 11. januar 2011 om beta-

ling for syn af skibe, da der med forslaget lægges op til, at der skal gennem-

føres et årligt kontrolsyn. Gennemførelse af et sådant årligt kontrolsyn for-

ventes at blive finansieret via brugerbetaling.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes at have

mindre

administrative konsekvenser for er-

hvervslivet, for så vidt angår den del af forslaget, der indebærer, at der skal

gennemføres et årligt kontrolsyn

for skibe bygget efter forslagets vedtagel-

se.

Afhængig af omfanget af det årlige kontrolsyn forventes at være i stør-

relsesordenen 5.000 kr.

10.

Høring

Europa-Kommissionens forslag er sendt til høring i EU-specialudvalget

vedr. skibsfartspolitiske spørgsmål med frist for bemærkninger den 8. marts

2013.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv og Danmarks Fiskerifor-

ening.

Dansk Erhverv har ingen bemærkninger til forslaget.

Danmarks Fiskeriforening ser ikke behov for yderligere syn af fiskefartø-

jer.

Danmarks Fiskeriforening anbefaler, at Danmark arbejder for at

ændre Europa-Kommissionens forslag, således at undtagelsesmuligheden

for det årlige kontrolsyn (som findes i Cape-Town-aftalen) også vil blive

indarbejdet i EU’s bestemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/28

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

I Rådet er der generelt tilslutning til forslaget.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er overvejende positiv over for forslaget om at bemyndige

medlemsstaterne til at tiltræde Cape Town-aftalen, så konventionen kan

træde i kraft internationalt. Ikrafttrædelse af den internationale konventi-

on kan være med til at hæve sikkerhedsniveauet i den internationale fi-

skeflåde uden for EU.

Regeringen vil dog arbejde for at sikre, at medlemslandene fortsat har

mulighed for at fravige bestemmelser om årlige kontrolsyn, der er inde-

holdt i Cape Town-aftalen, idet man ikke finder, at den sikkerhedsmæssi-

ge gevinst står mål med de omkostninger, det giver erhvervet.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/28

3. E-signatur og elektronisk identifikation

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.

1. Resumé

Kommissionen har den 4. juni 2012 stillet forslag om en forordning om

elektronisk identifikation og tillidstjenester. Forslaget er fremsat med hen-

blik på at fremme borgere og virksomheders muligheder for at anvende

elektroniske tjenester på tværs af EU's indre grænser.

Forslaget skal erstatte det eksisterende direktiv om elektroniske signaturer,

1999/93/EF, men har et bredere anvendelsesområde, idet forordningen i til-

læg til regulering af elektroniske signaturer også regulerer en bredere

gruppe af elektroniske tillidstjenester samt elektroniske identiteter og do-

kumenter.

Sagen er ikke sat på dagsordenen for rådsmødet (transport, telekommu-

nikation og energi) den 10. oktober 2013, men forventes vedtaget på et

kommende rådsmøde som a-punkt. Sagen forelægges således med henblik

på indhentelse af tidligt forhandlingsoplæg.

2. Baggrund

Kommissionen har den 4. juni 2012 fremsat forslag til forordning om elek-

tronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktio-

ner på det indre marked (KOM(2012) 238).

Forslaget til forordningen er baseret på TEUF artikel 114 om harmonisering

af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende det indre markeds funktion og

den frie bevægelighed for tjenesteydelser.

Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den alminde-

lige lovgivningsprocedure, jf. traktatens artikel 294. Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal.

Baggrunden for forslaget er, at lovgivning om elektroniske signaturer samt

gensidig anerkendelse af elektronisk identifikation og autentifikation er

nøgletiltag i Den digitale dagsorden for Europa (KOM(2010)245).

Lovgivning om gensidig anerkendelse af elektronisk identifikation og

autentifikation på EU-plan og revision af direktivet om digitale signaturer

er også blandt nøgletiltagene i akten for det indre marked

(KOM(2011)206). Endelig understreger køreplanen for stabilitet og

vækst (KOM(2011)669) vigtigheden af at udvikle den digitale økonomi

ved hjælp af den fremtidige lovramme, der skal sikre gensidig

anerkendelse og accept af elektronisk identifikation og autentifikation på

tværs af grænserne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/28

Den eksisterende EU-lovgivning dækker udelukkende elektroniske signatu-

rer og udgør ikke en omfattende sektor- og grænseoverskridende EU-

ramme for sikre, pålidelige og brugervenlige elektroniske transaktioner, der

omfatter elektronisk identifikation, autentifikation og signaturer.

I forbindelse med fremsættelse af det foreliggende forordningsforslag afgav

Kommissionen en konsekvensanalyse (KOM (2012) 238 endelig). I analy-

sen beskrives de overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens for-

slag.

Det anføres bl.a., at der er identificeret en opsplitning af markedet, idet der

gælder forskellige regler for tjenesteydere afhængig af, i hvilken medlems-

stat de leverer ydelsen. Disse forskellige nationale lovgivninger gør det

svært for brugerne at føle sig sikre, når de interagerer på internettet.

De fire vigtigste årsager til disse problemer er ifølge Kommissionen:

A. Utilstrækkeligt anvendelsesområde for det nuværende lovgrundlag

B. Utilstrækkelig koordination mellem udvikling af elektroniske signa-

turer og elektronisk identifikation

C. Utilstrækkelig gennemsigtighed i sikkerhedsgarantier

D. Manglende bevidsthed/brugeranvendelse

Det er Kommissionens vurdering, at disse problemer alene vil blive løst,

hvis der introduceres ny lovgivning med en udvidelse af anvendelsesområ-

det. For at sikre umiddelbar anvendelighed uden fortolkning og dermed

større harmonisering har Kommissionen besluttet at benytte forordnings-

modellen som retligt instrument.

Ligesom det er tilfældet med direktiv 99/93/EF, er retsgrundlaget for lov-

forslaget artikel 114 i TEUF om det indre marked, fordi den har til formål at

fjerne eksisterende hindringer for det indre markeds funktion ved at fremme

gensidig anerkendelse og accept af elektronisk identifikation, elektroniske

signaturer og supplerende tillidstjenester på tværs af grænserne, når det er

nødvendigt i forbindelse med elektroniske transaktioner.

Kommissionen anfører, at en indsats på EU-plan er tilstrækkelig og for-

holdsmæssig til at gennemføre det digitale indre marked på grund af de

elektroniske tjenesters iboende ikke-territoriale karakter. Lovgivningsmæs-

sige foranstaltninger truffet på nationalt plan kan som følge heraf ikke for-

ventes at give det samme udfald. Det er derfor Kommissionens vurdering,

at EU-intervention er påkrævet, hensigtsmæssig og berettiget.

3. Formål og indhold

3.1 Indledning

Forslaget til forordning har til formål at erstatte direktiv 1999/93/EF om en

fællesskabsramme for elektroniske signaturer. Dette direktiv vil blive op-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/28

hævet ved forordningens ikrafttrædelse. Den danske implementering af di-

rektiv 1999/93/EF er sket ved lov nr. 417 af 31. maj 2000 om elektroniske

signaturer. Denne lov regulerer ikke forhold ud over direktivet, hvorfor den

ligeledes ved forordningens ikrafttrædelse skal ophæves.

En ophævelse af lov om elektroniske signaturer forventes i sig selv ikke at

have praktisk betydning for Danmark, idet der ikke i øjeblikket udstedes

elektroniske signaturer på baggrund heraf. Forslaget til forordning regulerer

imidlertid et bredere område, end hvad der følger af den eksisterende regu-

lering. Vedtagelse af forslaget vil derfor formentlig betyde, at den danske

standard for Offentlige Certifikater til Elektronisk Service (OCES) og sig-

naturer udstedt i medfør heraf vil blive omfattet af forordningen.

En række væsentlige tekniske forhold, herunder særligt vedrørende anven-

delse af standarder og sikring af interoperabilitet mellem medlemsstaterne

er endnu ikke fastlagt. Dette betyder, at det på nuværende tidspunkt ikke er

muligt præcist at fastslå, hvorledes forslaget til forordning vil blive udmøn-

tet i praksis. Kommissionen er som beskrevet nedenfor bemyndiget til at

vedtage nærmere om disse forhold efter forordningens ikrafttræden.

Det bemærkes, at forslaget som beskrevet ovenfor i en række henseender

tager udgangspunkt i den regulering, der følger af det gældende direktiv om

en fællesskabsramme for elektroniske signaturer, der er gennemført i dansk

ret ved lov om elektroniske signaturer. På denne baggrund vil der i det føl-

gende hovedsageligt blive fokuseret på de nyskabelser og ændringer, som

forslaget vil indebære.

I det følgende (afsnit 3.2 til afsnit 3.7) gennemgås de enkelte kapitler i for-

slaget til forordning.

3.2 Generelle bestemmelser (kapitel I)

I kapitel 1 fastsættes regler om forordningens genstand og formål og dens

materielle og territorielle anvendelsesområder. Endvidere defineres en

række udvalgte begreber.

Forslaget til forordningen har til formål at sikre fri bevægelighed inden for

det indre marked for tillidstjenester og produkter, der overholder forordnin-

gens bestemmelser.

Forslagets overordnede formål er at fastlægge regler for:

Elektronisk identifikation i form af elektroniske identifikationsord-

ninger

Elektroniske tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner

med det formål at sikre, at det indre marked kan fungere efter hensigten.

Ad.1) Elektronisk identifikation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/28

Elektroniske identifikationsordninger har i praksis karakter af nationale

elektroniske ID ordninger og har til formål at autentificere en borger over

for en onlinetjeneste.

Forslaget til forordning fastlægger betingelser, under hvilke medlemsstater-

ne skal anerkende og acceptere fysiske og juridiske personers elektroniske

identifikationsmidler, der er omfattet af en elektronisk identifikationsord-

ning, som er anmeldt af en anden medlemsstat.

Ad. 2) Elektroniske tillidstjenester

Elektroniske tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner adresserer

det område, der er omfattet af den eksisterende regulering. Med forslaget til

forordning suppleres den eksisterende regulering af elektroniske signaturer

med en række yderligere tillidstjenester.

Forslaget opstiller således en retlig ramme for følgende tillidstjenester:



Elektroniske signaturer

Elektroniske segl

Elektroniske tidsstempler

Elektroniske dokumenter

Elektroniske leveringstjenester

Webstedsautentifikation

Til forskel for i dag indebærer forsalget, at alle tillidstjenester er omfattet,

uanset om de har status som kvalificeret eller ej.

Det fremgår af forslaget til forordning, at den ikke finder anvendelse på le-

vering af elektroniske tillidstjenester på grundlag af privatretlige frivillige

aftaler.

Endelig omfatter forslaget til forordningen ikke aspekter i forbindelse med

kontrakters indgåelse og gyldighed eller andre retlige forpligtelser, som

ifølge national ret eller EU-ret er undergivet formkrav.

Forordningens anvendelsesområde er afgrænset til ikke at omfatte elektro-

niske tillidstjenester på grundlag af privatretlige frivillige aftaler. Det eksi-

sterende direktiv undtager ligeledes udstedelse baseret på frivillige privat-

retlige aftaler, men kvalificerer dette som systemer med et begrænset antal

deltagere. Det er uklart om det er hensigten, at forordningens anvendelses-

område skal kvalificeres tilsvarende.

3.3 Elektronisk identifikation (kapitel II)

I forordningsforslagets kapitel II fastlægges reglerne for elektroniske identi-

fikationsordninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/28

Forslaget har til hensigt at sikre gensidig anerkendelse og accept af elektro-

niske identifikationsordninger, således at disse kan anvendes på tværs af

medlemsstaterne.

Forslaget forpligter således medlemsstaterne til gensidigt at anerkende og

acceptere elektroniske identifikationsmidler, der er anmeldt til Kommissio-

nen.

Forordningen forpligter ikke medlemsstaterne til at indføre eller anmelde

elektroniske identifikationsordninger, men de skal anerkende og acceptere

anmeldte elektroniske identifikationsmidler fra andre medlemslande for de

onlinetjenester, hvor elektronisk identifikation er nødvendig for at få adgang

på nationalt plan.

Efter forslaget kan identifikationsordninger anmeldes til Kommissionen af

medlemsstaterne og de herunder udstedte identifikationsmidler skal enten

være udstedt af, udstedt på vegne af eller under ansvar af den medlemsstat,

der anmelder.

Medlemsstaterne skal påtage sig ansvaret for, at anmeldte identifikations-

midler er korrekt udstedt (der er entydig tilknytning mellem juridisk eller

fysisk person og identifikationsdata) og skal til enhver tid stille en gratis au-

tentifikationsmulighed til rådighed online, så personidentifikationsdata kan

valideres.

For at sikre at der etableres interoperabilitet mellem elektroniske identifika-

tionsmidler og for at øge sikkerheden i disse identifikationsmidler fastlæg-

ges en samarbejdsforpligtelse mellem medlemsstaterne.

Det samlede regime knyttet til elektroniske identifikationsordninger er en

væsentlig nyskabelse i forhold til den eksisterende regulering, herunder sær-

ligt det forhold at medlemsstaterne er ansvarlige for identifikationsordnin-

gen og de heri indeholdte identifikationsmidler.

Det ansvar, der er forbundet med medlemsstaternes identifikationsordning

og konsekvenserne heraf skal afklares i forbindelse med de kommende for-

handlinger.

3.4 Tillidstjenester (kapitel III)

3.4.1 Indledning

Forordningsforslagets kapitel III regulerer tillidstjenester. Kapitlet adresse-

rer således det domæne, der kendes fra den eksisterende regulering (elek-

troniske signaturer), men tilføjer som noget nyt regulering af en række yder-

ligere tillidstjenester, som skal bidrage til at understøtte den praktiske og ju-

ridiske ramme for elektroniske transaktioner.

Kapitlet er opdelt i otte afdelinger, der hver regulerer et specifikt område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/28

I afdeling 1 fastlægges en række generelle bestemmelser, i afdeling 2 be-

skrives den nationale tilsynsforpligtelse, i afdeling 3 fastlæggelses den juri-

diske ramme for elektroniske signaturer og i afdeling 4 til 8 etableres en ju-

ridisk ramme for de nye tillidstjenester, der introduceres med forslaget.

Forslaget fastholder terminologien fra den eksisterende regulering, hvor der

skelnes mellem kvalificerede og ikke kvalificerede ydelser (i forslaget be-

nævnt

tillidstjenester).

For at opnå ret til at udbyde tillidstjenester med betegnelsen kvalificerede

skal tjenesteyderen underlægge sig en række specifikke krav til sikkerhed

og tilsyn.

3.4.2 Generelle bestemmelser (Kapitel III, Afdeling 1)

Forslaget fastlægger ansvaret for tillidstjenesteydere (tjenesteyder, der ud-

steder en elektronisk tjeneste omfattet af forordningen).

Som en nyskabelse medfører forslaget en udvidelse af hvilke tillidstjeneste-

ydere, der er omfattet af det regulerede ansvar, således at dette ikke blot ret-

ter sig mod kvalificerede tillidstjenesteydere (der udbyder kvalificerede til-

lidstjenester) men også til tillidstjenesteydere generelt.

Der fastlægges et skærpet ansvarsgrundlag i form af et præsumptionsansvar,

således at tjenesteyderen i forbindelse med en hændelse er pålagt bevisbyr-

den for, at der ikke er udvist forsømmelighed.

Enhver tillidstjenesteyder er ansvarlig for enhver form for direkte skade, der

forårsages for en fysisk eller juridisk person som følge af manglende over-

holdelse af forordningsforslagets bestemmelser om god sikkerhedspraksis.

For kvalificerede tjenesteydere omfatter det skærpede ansvar alle forord-

ningens bestemmelser, herunder de særlige krav til kvalificerede tillidstje-

nesteydere. I forhold til i dag er dette en væsentlig udvidelse af tjeneste-

ydernes ansvar for udførelse af deres opgaver.

I forslaget fastslås, at kvalificerede tillidstjenester, hvor udbyderen er etab-

leret i et tredjeland skal accepteres på linje med kvalificerede tillidstjenester,

der leveres af en udbyder i Unionen. En forudsætning for accept er dog, at

der foreligger en aftale om anerkendelse mellem EU og tredjelande eller in-

ternationale organisationer.

I forslaget foretages en henvisning til persondatadirektivet. På denne bag-

grund pålægges tillidstjenesteudbydere og tilsynsorganer at sikre en rimelig

og lovlig behandling af personoplysninger.

Tillidstjenesteyderens ansvar understreges ved at de ifølge forordningsfor-

slaget skal garantere fortroligheden og integriteten af oplysningerne vedrø-

rende de personer, der leveres tillidstjenester til.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/28

På baggrund af FN-konventionen om handicappedes rettigheder, der er trådt

i kraft i EU, introducerer forordningsforslaget som noget nyt et krav om, at

tillidstjenester og slutbrugerprodukter, der bruges til levering af disse tjene-

ster, skal være tilgængelige for handicappede, hvor det er muligt.

3.4.3 Tilsyn (Kapitel III – afdeling 2)

Kapitel III, afdeling 2 indeholder regler om de sikkerhedsmæssige krav,

som tillidstjenesteydere skal opfylde samt en nærmere beskrivelse af det til-

syn, der skal udføres af et tilsynsorgan for sikre, at kravene opfyldes. Ende-

lig indeholder afdeling 2 en kort beskrivelse af krav til iværksættelse af kva-

lificerede tillidstjenester.

Sikkerhedskrav

Forslaget opstiller en række krav, som tillidstjenesteyderne skal opfylde, så-

ledes at der under hensyn til den teknologiske udvikling til stadighed kan

garanteres et tilfredsstillende sikkerhedsniveau. Tillidstjenesteudbyderne

pålægges ligeledes en pligt til at informere tilsynsorganet om eventuelle

brud på sikkerheden.

Kvalificerede tillidstjenesteydere er efter forslaget underlagt en række spe-

cifikke sikkerhedskrav, herunder særligt i forhold til kontrol af identiteten

på de fysiske eller juridiske personer, der skal have udstedt et kvalificeret

certifikat.

Som noget nyt stilles der eksplicit krav om, at identiteten skal være kontrol-

leret ved fysisk fremmøde i forbindelse med udstedelse af et kvalificeret

certifikat. Udstedelse på baggrund af online ansøgning kan kun ske med an-

vendelse af et anmeldt identifikationsmiddel, som er udstedt på baggrund af

fysisk fremmøde.

Kravet om fysisk fremmøde svarer grundlæggende til den eksisterende dan-

ske regulering, hvor det fysiske fremmøde dog kan udelades, hvis tillidstje-

nesteyderen på forhånd har kendskab til den person, som certifikatet udste-

des til.

Det er en nyskabelse, at der ligeledes kan udstedes certifikater til juridiske

personer. Det skal bemærkes, at juridiske personer skal gennemføre den

samme identifikationsproces, som fysiske personer.

Forslagets krav til sikring af identitet på den person, som et certifikat udste-

des til, suppleres af en række yderligere krav til den kvalificerede tillidstje-

nesteyder, herunder anvendelse af pålidelige systemer og processer.

Tilsyn

I overensstemmelse med den eksisterende regulering forpligtes medlemssta-

terne til at nedsætte nationale tilsynsorganer, der kan foretage overvågning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/28

af tillidstjenesteudbydere og føre tilsyn med kvalificerede tillidstjenesteud-

bydere.

Forslaget til forordning indfører både udvidede forpligtelser og udvidede

beføjelser for de nationale tilsynsorganer.

Kvalificerede tillidstjenesteydere er underlagt et tilsyn, der bl.a. omfatter at

et anerkendt uafhængigt kontrolorgan en gang om året foretager en kontrol

af tillidstjenesteyderne og dennes kvalificerede tjenester. Dette kontrolorgan

anvendes til at dokumentere, at den kvalificerede tillidstjenesteydere lever

op til kravene i forordningen. Resultaterne af kontrollen skal forelægges for

tilsynsorganet i en sikkerhedskontrolrapport.

Tilsynsorganet gives efter forslaget ret til at foretage kontrolbesøg hos kva-

lificerede tillidstjenesteydere både på eget initiativ og på anmodning fra

Kommissionen, hvilket er en skærpelse i forhold til eksisterende lovgivning.

I hvilket omfang, Kommissionen kan forpligte et nationalt tilsyn til at fore-

tage kontrolbesøg, er ikke tydeligt.

Forslaget giver tilsynsorganer ret til at udstede bindende instrukser til tillids-

tjenesteydere vedr. sikkerhedsmæssige forhold. Udstrækningen af bestem-

melsen er uklar og bør søges klarlagt i det videre lovgivningsarbejde.

Som noget helt nyt indføres en eksplicit forpligtelse til gensidig bistand

mellem tilsynsorganerne i medlemsstaterne med det formål at muliggøre

grænseoverskridende tilsyn. Forslaget indfører regler om fælles foranstalt-

ninger samt tilsynsorganernes ret til at deltage i sådanne foranstaltninger

hos de andre medlemsstater.

Idet alene kvalificerede tillidstjenesteudbydere er underlagt en anmeldelses-

forpligtelse, er det ikke beskrevet hvorledes tilsynsorganerne i praksis skal

overvåge (ikke kvalificerede) tillidstjenesteudbydere. Dette forhold skal af-

klares i forbindelse med de kommende forhandlinger.

Tilsynsorganerne bliver pålagt en række udvidede forpligtelser i forhold til

afrapportering til Kommissionen, Det Europæiske Agentur for Net- og In-

formationssikkerhed (ENISA) og de øvrige medlemsstater.

Iværksættelse af en kvalificeret tillidstjeneste

Ifølge forslaget til forordning skal en tillidstjenesteyder, der ønsker at

iværksætte en kvalificeret tillidstjeneste foretage anmeldelse til tilsynsorga-

net. Herefter kan tillidstjenesteyderen udbyde kvalificerede tillidstjenester.

Den eksisterende regulering, hvorefter der ikke stilles krav om forudgående

godkendelse af en kvalificeret tillidstjenesteyder bibeholdes således i for-

slaget til forordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/28

Efter anmeldelse af en kvalificeret tillidstjeneste til et tilsynsorgan optages

den ansøgende tjenesteyder på en positivliste, der opretholdes af medlems-

staten. Parallelt hermed foretager tilsynsorganet en nærmere kontrol af, om

vedkommende udbyder, opfylder kravene i denne forordning. I perioden

indtil godkendelse må et offentligt organ ikke afvise at bruge den anmeldte

tillidstjeneste til at gennemføre en administrativ procedure eller formalitet.

Forslaget til forordning er uklar i forhold til de nærmere procedurer for af-

slag på godkendelse af kvalificerede tillidstjenester og skal afklares i for-

bindelse med de kommende forhandlinger.

Som en nyskabelse fastlægges det eksplicit, at kvalificerede tillidstjeneste-

ydere gratis skal stille oplysninger om gyldigheden på udstedte certifikater

til rådighed. En anden nyskabelse er forslag til eksplicitte krav til den ha-

stighed, hvormed kvalificerede tillidstjenesteydere skal registrere og offent-

liggøre tilbagekaldelse af et certifikat.

3.4.4 Elektronisk signatur (Kapitel III – afdeling 3)

I forordningsforslagets kapitel III, afdeling 3 om elektronisk signatur fast-

lægges de juridiske rammer for anerkendelse af elektroniske signaturer samt

specifikke tekniske krav til elektroniske signaturer og tilhørende certifikater.

Retsvirkninger og accept af elektroniske signaturer

For at sikre ensartede retsvirkninger i medlemsstaterne af fysiske personers

anvendelse af elektroniskes signaturer indføres i forslaget en eksplicit for-

pligtelse om at tillægge kvalificerede elektroniske signaturer samme rets-

virkning som håndskrevne signaturer.

Bestemmelsen svarer til den eksisterende regulering i Danmark men sikrer,

at der på fællesskabsplan etableres en mere tydelig og eksplicit regulering af

de juridiske retsvirkninger.

Forslaget forbyder medlemsstaterne at kræve en elektronisk signatur med et

højere sikkerhedsniveau til anvendelse hos offentlige onlinetjenester end

det, der er forbundet med en kvalificeret signatur.

Forordningsforslaget indeholder en udvidelse i forhold til den eksisterende

regulering, idet den forpligter medlemsstater til at acceptere elektroniske

signaturer på et lavere sikkerhedsniveau end det niveau, der er forbundet

med en kvalificeret elektronisk signatur i det omfang sådanne signaturer

anvendes i medlemsstaten som forudsætning for adgang til en offentlig on-

linetjeneste.

Beskrivelsen er uklar, idet den forudsætter en sammenkobling af eID (au-

tentifikation) og elektronisk signatur, der i øvrigt er tilsigtet adskilt i regule-

ringen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/28

Tekniske krav til kvalificerede elektroniske signaturer og tilhørende certifi-

kater

I forslaget fastlægges specifikke krav til kvalificerede certifikater for elek-

troniske signaturer, herunder krav til indholdet af certifikatet. Desuden stil-

les der krav til at kvalificerede tillidstjenesteydere skal stille valideringstje-

nester til rådighed. Kravene svarer i hovedtræk til, hvad der følger af eksi-

sterende lovgivning, dog således at der er foretaget enkelte justeringer med

henblik på at gøre anvendelsen af elektroniske signaturer mere operationel.

De eksisterende muligheder for at anføre anvendelsesbegrænsninger i certi-

fikatet (f.eks. i form af en beløbsgrænse) er på denne baggrund fjernet.

Forslaget opstiller krav til de systemer, der anvendes til generering af kvali-

ficerede elektroniske signaturer (kvalificerede systemer til generering af

elektroniske signaturer) og fastlægger, at certificering heraf skal ske ved

passende offentlige eller private organer.

Et certificeret system skal anerkendes af de øvrige medlemsstater. Med-

lemsstaterne skal informere Kommissionen om hvilke systemer, der er cer-

tificeret, hvorefter Kommissionen offentliggør en liste herom.

Forordningsforslaget opstiller en række krav til validering af kvalificerede

elektroniske signaturer, herunder hvilke forhold, der skal være gældende for

at en elektronisk signatur anses for gyldig.

Med forslaget introduceres en forpligtelse til at kvalificerede tillidstjeneste-

ydere skal stille en tjeneste til rådighed til bevaring af kvalificerede elektro-

niske signaturer ud over den tekniske gyldighedsperiode, således at mulig-

heden for validering af kvalificerede elektroniske signaturer forlænges. Det

fremgår ikke tydeligt af forslaget, hvilken præcis karakter tjenesten har,

herunder om den skal være gratis at anvende.

3.4.5 Elektroniske segl (Kapitel III – afdeling 4)

I forslagets kapitel II, afdeling 4 introduceres en nyskabelse i form af elek-

troniske segl til juridiske personer.

Et elektronisk segl er en elektronisk pendant til et virksomheds segl eller

stempel, der anvendes på et dokument eller andre elektroniske aktiver til at

sikre oprindelse og integritet. Alene juridiske personer kan anvende elektro-

niske segl.

Elektroniske segl tillægges retsvirkninger, der er parallelle til elektroniske

signaturer, herunder at elektroniske segl ikke må nægtes retlig gyldighed og

anerkendelse som bevis under retssager alene af den grund, at det er i elek-

tronisk form. Tilsvarende skal et kvalificeret elektronisk segl anerkendes og

accepteres i alle medlemsstater.

Desuden bestemmes i overensstemmelse med reguleringen af elektroniske

signaturer, at hvis en medlemsstat accepterer elektroniske segl med et sik-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/28

kerhedsniveau, som ligger under det niveau, der er forbundet med et kvali-

ficeret elektronisk segl, skal elektroniske segl, der har mindst samme sik-

kerhedsniveau, accepteres.

Krav til generering, validering og opbevaring af elektroniske segl svarer til,

hvad der i øvrigt gælder for elektroniske signaturer.

3.4.6 Elektronisk tidsstempel (Kapitel III – afdeling 5)

I forslagets kapitel II, afdeling 5 reguleres som noget nyt elektroniske tids-

stempler.

Et elektronisk tidsstempel sætter dato og tid på et sæt af elektroniske data

(f.eks. i form af et elektronisk dokument) og har til formål at bevise, at data

eksisterede på det pågældende tidspunkt, og at data ikke har ændret sig si-

den da.

Tidsstempler sikres retsvirkninger, der er parallelle til elektroniske signatu-

rer og elektroniske segl, herunder at et elektronisk tidsstempel ikke må næg-

tes retlig gyldighed og anerkendelse som bevis under retssager alene af den

grund, at det er i elektronisk form. Tilsvarende skal et kvalificeret elektro-

nisk tidsstempel anerkendes og accepteres i alle medlemsstater.

3.4.7 Elektroniske dokumenter (Kapitel III – afdeling 6)

I forslagets kapitel III, afdeling 6 introduceres en nyskabelse i form af en

specifik regulering af retsvirkningerne af elektroniske dokumenter (doku-

menter i en hvilken som helst elektronisk form).

Ifølge forslaget skal elektroniske dokumenter betragtes som ligestillet med

papirdokumenter og kan godtages som bevismateriale under retssager under

hensyntagen til graden af sikkerhed for dokumentets ægthed og integritet.

Hvis et elektronisk dokument er underskrevet med en kvalificeret elektro-

nisk signatur eller bærer et kvalificeret elektronisk segl gælder en specifik

formodning om integritet og autenticitet.

Forslaget fastsætter, at hvis der som forudsætning for at yde en offentlig

tjeneste skal forelægges et originaldokument eller en bekræftet genpart skal

elektroniske dokumenter, der er udstedt af personer med kompetence hertil,

og som anses for originaler eller bekræftede genparter i henhold til national

ret i oprindelsesmedlemsstaten, accepteres i andre medlemsstater, uden at

der stilles yderligere krav.

3.4.8 Kvalificeret elektronisk leveringstjeneste (Kapitel III – afdeling 7)

Kapitel III, afdeling 7 introducerer en nyskabelse i form af en kvalificeret

elektronisk leveringstjeneste.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/28

En elektronisk leveringstjeneste er en tjeneste, der gør det muligt at sende

data ad elektronisk vej samtidig med, at behandlingen af de sendte data do-

kumenteres.

Forslaget sikrer, at data der sendes eller modtages via en elektronisk leve-

ringstjeneste kan godtages som bevismateriale under retssager. Data der

sendes eller modtages via en kvalificeret elektronisk leveringstjeneste opnår

en særstatus, idet der herefter gælder en formodning om data’s integritet og

nøjagtigheden af den dato og det tidspunkt for afsendelse eller modtagelse

af data, som den kvalificerede elektroniske leveringstjeneste angiver.

Der opstilles i forslaget en række tekniske krav til kvalificerede elektroniske

leveringstjenester, der bl.a. sikrer bevis for afsendelse og modtagelse af data

og giver beskyttelse mod tyveri, beskadigelse og uautoriseret ændring.

3.4.9 Webstedsautentifikation (Kapitel III – afdeling 8)

Kapitel III, afdeling 9 introducerer en nyskabelse i form af et kvalificeret

certifikat til webstedsautentifikation.

Et kvalificeret certifikat for webstedsautentifikation er en attestering, som

gør det muligt at autentificere et websted og knytter webstedet til den per-

son, som certifikatet er udstedt til

Forslaget fastsætter en række tekniske krav til det kvalificerede certifikat,

der i vidt omfang er parallelle til de øvrige certifikater og fastslår, at certifi-

katet skal anerkendes og accepteres i alle medlemsstater.

3.5 Delegerede retsakter (kapitel IV)

Med henblik på at sikre, at forslaget til forordning kan suppleres fleksibelt

og hurtigt delegerer forslaget i udstrakt grad beføjelser til Kommissionen til

at vedtage retsakter om visse detaljerede tekniske aspekter, der er nødven-

dige at regulere mere detaljeret for at opnå formålet med forordningen.

Det understreges i præamblen, at Kommissionen i denne forbindelse bør

gennemføre relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på

ekspertniveau.

3.6 Gennemførelsesretsakter (forordningens kapitel V)

Med henblik på at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forsla-

get til forordning tillægges Kommissionen ifølge forslaget gennemførelses-

beføjelser, navnlig beføjelse til at opstille referencenumre på standarder,

hvis brug giver formodning om overensstemmelse med bestemte krav, der

er fastlagt i denne forordning eller i delegerede retsakter. Disse beføjelser

udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper

for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af

gennemførelsesbeføjelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/28

3.7 Afsluttende bestemmelser (kapitel VI)

Der fastlægges bestemmelser vedr. Kommissionens afrapportering til Euro-

pa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af forordningen.

Ved sin ikrafttræden ophæver forordningen det eksisterende direktiv

1999/93/EF og fastlægger, at henvisninger til det ophævede direktiv betrag-

tes som henvisninger til nærværende forordning.

Desuden fastlægger forslaget overgangsregler for kvalificerede certifikater

udstedt i overensstemmelse med gældende regler, hvorefter de vil være gyl-

dige indtil ordinært udløb, dog højst i fem år regnet fra forordningens ikraft-

træden. Der fastlægges ligeledes overgangsregler for sikre signaturgenere-

ringssystemer.

Forordningen skal træde i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i

Den Europæiske Unions Tidende og er herefter bindende i alle enkeltheder

og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet. Forslaget vil

blive

behandlet

Udvalget

Industri,

Forskning

Energi (ITRE) med Marita Ulvskog (S&D) som ordfører og hhv. Pilar Del

Castillo Vera (EPP), Jürgen Creutzmann (ALDE) og Amelia Andersdotter

(Greens/EFA) som skyggeordførere. Der forventes ITRE afstemning den

18.-19. september 2013.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Det er Kommissionens opfattelse, at forordningsforslagets bestemmelser

er nødvendige af hensyn til at sikre en effektiv anvendelse af identifikati-

onsmidler og elektroniske tillidstjenester på EU-plan. Det er Kommissio-

nens vurdering, at man i øjeblikket ikke når disse mål ved hjælp af frivil-

lig koordinering mellem medlemsstaterne, og det er heller ikke sandsyn-

ligt, at dette vil ske i fremtiden.

Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at elektronisk

identifikation, autentifikation og e-signatur tjenesters grænseoverskriden-

de karakter kræver handling på EU-niveau. Det er på den baggrund rege-

ringens foreløbige holdning, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Lov om elektroniske signaturer (Lov nr. 417 af 31. maj 2000).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23/28

Bekendtgørelser udstedt i medfør af loven:



Bekendtgørelse nr. 922 af 5. oktober 2000 om nøglecentres og sy-

stemrevisionens indberetning af oplysninger til Telestyrelsen



Bekendtgørelse nr. 923 af 5. oktober 2000 om sikkerhedskrav m.v.

til nøglecentre.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det følger af EUF-traktatens artikel 288, at en forordning er almengyldig,

samt at den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver med-

lemsstat. Hertil kommer, at forordningsforslaget efter sit indhold bl.a. har til

formål at erstatte det eksisterende direktiv om elektroniske signaturer (di-

rektiv 1999/EF). En konsekvens af forslaget vil derfor være, at regulering

som følger af lov nr. 417 af 31. maj 2000 om elektroniske signaturer samt

tilhørende bekendtgørelser vil skulle ophæves. Idet lov om elektroniske sig-

naturer alene implementerer EU-direktivet og ikke har en selvstændig regu-

lering herudover vurderes det på nuværende tidspunkt relevant at foretage

ændringer heri.

I en række danske love er der krav om anvendelse af digital signatur. Den

gældende anbefaling fra Digitaliseringsstyrelsen er, at sådanne krav indfø-

res i lovgivningen med følgende ordlyd: ”..digital signatur med et sikker-

hedsniveau svarende til OCES-standarden eller højere”.

Det skal analyseres nærmere, om krav om anvendelse af digital signatur i

lyset af forordningsforslagets bestemmelser om gensidig anerkendelse og

accept af elektroniske identifikationsmekanismer og elektroniske tillidstje-

nester vil kunne opretholdes, men i det omfang den angivne terminologi er

anvendt i lovgivningen vil der formentlig ikke være behov for ændringer.

Forslagets bestemmelser vedr. retsvirkninger af elektroniske signaturer og

fuld anerkendelse af elektroniske dokumenter vurderes at være i overens-

stemmelse med gældende dansk ret, herunder som følge af lov om elektro-

niske signaturer. Det skal dog analyseres nærmere, om der er behov for

yderligere regulering som følge af forordningen.

Det skal endvidere analyseres nærmere, om forordningens bestemmelser

om fuld anerkendelse af elektroniske dokumenter og underskrifter har be-

tydning for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Forordningen stiller krav om, at Danmark gratis autentificerer og

validerer danske borgere og virksomheders identitet, når danske

borgere og virksomheder forsøger at tilgå en selvbetjeningsløsning

med NemID i en anden medlemsstat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24/28

Derudover skal Danmark kunne modtage og anerkende udenland-

ske elektroniske identiteter, i tilfælde, hvor en EU-borger eller -

virksomhed ønsker at tilgå en dansk selvbetjeningsløsning.

Opfyldelse af forordningens krav om anerkendelse af elektroniske

identiteter og signaturer på tværs af grænser vil kræve udvikling af

nye komponenter i den eksisterende danske it-infrastruktur. Et fo-

reløbigt estimat på omkostningerne herved, er 11,5 mio. i udvik-

lingsomkostninger og 4 mio. årligt i driftsomkostninger.

Der vil endvidere være eventuelle tilpasninger af de enkelte myn-

digheders selvbetjeningsløsninger. Et foreløbigt estimat på omkost-

ningerne herved er 15-75 mio. i udvikling og 7-35 i drift, alt af-

hængig af, hvor mange selvbetjeningsløsninger der omfattes, og at

der ikke vil være krav om digital behandling i selvbetjeningsløsnin-

gerne efter anerkendelse af den elektroniske identitet.

Det bemærkes generelt, at alle angivne estimater er behæftet med

usikkerhed, idet forordningen fortsat forhandles. Endvidere er der

en række tekniske aspekter, der forventes at blive reguleret i delege-

rede retsakter og gennemførelsesretsakter.

Merudgifter vil blive afholdt inden for de enkelte ansvarlige ministeri-

ers eksisterende rammer.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen vurderer, at forslaget vil give øget vækst på baggrund af

mulighederne for administrative lettelser, øget mulighed for samhandel og

højere grad af konkurrence. Regeringen er i vidt omfang enig i heri, idet

forslaget forventes at kunne skabe større interoperabilitet i det indre mar-

ked til gavn for borgere, virksomheder og myndigheder, hvilket i høj grad

vil understøtte et digitalt indre marked.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionens forslag vurderes at medføre administrative lettelser for

erhvervslivet.

En øget anvendelse af elektroniske identifikationsmidler og elektroniske

signaturer vil muliggøre reduktion i de administrative byrder ved kom-

munikation med offentlige myndigheder, herunder offentlige myndighe-

der i udlandet.

10. Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25/28

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceev-

ne-, Vækst- og Forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 1.

august 2012. Der er modtaget høringssvar fra Lønmodtagernes Dyrtids-

fond, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, IT-Branchen, National-

banken, Finansrådet, Signaturgruppen, ATP og Dansk Aktionærforening.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond er positive over for en europæisk løsning, der

vil lette sikker elektronisk kommunikationen med en lang række af fondens

medlemmer, der er bosat i udlandet, forudsat at den elektroniske løsning har

samme retsvirkninger som en håndskrevet underskrift.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond påpeger behovet for, at der skal findes en na-

tional løsning, der letter den tekniske modtagelse af elektroniske ID fra an-

dre medlemsstater.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer mener, at kravene til uafhængig-

hed for det organ, der årligt skal føre kontrol med de tjenesteydere, der ud-

steder kvalificerede tillidstjenester, bør svare til tilsvarende krav ved revisi-

on af årsregnskaber for børsnoterede virksomheder, og at der bør stilles

kompetencemæssige krav om revisionsfaglig og teknisk indsigt i løsninger-

ne. Det uafhængige organ bør endvidere være omfattet af passende forsik-

ringsordninger, der dækker den udførte kontrol, hvilket kan opfyldes, hvis

kontrollen udføres af en godkendt revisor.

Desuden anbefaler Foreningen af Statsautoriserede Revisorer indførelse af

krav til, at sikkerhedskontrol rapporterne omfatter såvel generelle it-

kontroller som kontroller i systemer, der anvendes til generering af nøgler,

nøglekomponenter samt registrering, udstedelse, verifikation, opbevaring og

spærring af certifikater eller til udveksling af data med andre parter.

IT-Branchen udtrykker støtte til forslagets formål, men finder, at der bør

være større fokus på at fremme tillidsbaseret samhandel mellem virksom-

heder og private. IT-Branchen ønsker, at forslaget udvides med regler om

private virksomheders gensidige anerkendelse af medarbejdercertifikater

samt til sikring af elektroniske dokumenter over tid.

IT-Branchen understreger, at der er et stort potentiale for tillidsbaseret sam-

handel i det private erhvervsliv på tværs af grænser, hvilket bør understøttes

af forordningen ved specifikke reguleringer, der sikrer en ensartet anvendel-

se i medlemslandende samt understøtter en positiv business case for det pri-

vate erhvervsliv.

Nationalbanken er positiv over for forslaget og vurderer, at det kan øge an-

vendelsen af elektronisk identifikation på tværs af landegrænser.

Finansrådet udtrykker principiel støtte til forslaget. Finansrådet konstaterer,

at forslaget ikke regulerer NemID til netbankerne og således ikke direkte vil

regulere banksektoren. Idet Danmark i vidt omfang opererer med én fælles

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26/28

identifikations-/sikkerhedsløsning, vil forslaget dog få en afledt effekt for

bankerne.

Det anføres af Finansrådet, at det må forventes, at en kommende forordning

vil medføre betydelige investeringer, hvis Danmark skal understøtte uden-

landske eID samt omkostninger til en evt. ændring af de eksisterende dan-

ske signaturer baseret på den nationale OCES-standard til kvalificerede cer-

tifikater efter europæisk standard, idet dette vil kræve et fysisk fremmøde

for indehaverne af certifikater.

Finansrådet ønsker en afklaring af grænsen mellem forslaget til forordning

og de eksisterende regler om hvidvask (krav til identifikation af en bru-

ger/kunde).

Endeligt anfører Finansrådet, at det er positivt, at konkrete sikkerhedsstan-

darder og formater ikke er fastlagt i forordningen, idet dette bl.a. vil kunne

hindre innovation. Det samlede sikkerhedsniveau for elektroniske løsninger

er en væsentligt faktor for anvendelse af nye teknologier og for overblikket

over de samlede økonomiske omkostninger, hvorfor sikkerhedsniveauet for

konkrete løsninger bør behandles inden vedtagelsen af forordningen.

Signaturgruppen anfører, at forslaget i den eksisterende form udgør et godt

udgangspunkt for det videre arbejde, idet standardisering og koordinering

på området er stærkt nødvendigt. Det er i denne forbindelse Signaturgrup-

pens vurdering, at forordningen særligt fokuserer på identitetsløsninger, der

er ejet eller finansieret af det offentlige og derfor ikke understøtter en dy-

namisk markedsudvikling.

Det anføres af Signaturgruppen, at kravene til udbydere af kvalificerede til-

lidstjenester synes unødigt byrdefulde, idet forslaget forudsætter et meget

bredt sortiment af ydelser fra alle kvalificerede tillidstjenester, hvilket po-

tentielt vil hindre en naturlig specialisering mellem markedsdeltagere. Sig-

naturgruppen anfører ligeledes, at kravene til tilsyn kan betyde øgede om-

kostninger til kvalificerede tjenesteydere, og at det i den forbindelse er vig-

tigt at sikre, at disse tjenesteydere skal stilles ens uanset hvilket medlems-

land, de opererer fra.

Endelig har Signaturgruppen afgivet en række specifikke tekniske bemærk-

ninger til forordningens enkeltbestemmelser.

ATP og Dansk Aktionærforening har meddelt, at de ikke har bemærkninger

til forslaget.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27/28

Det litauiske EU-formandskab har tilkendegivet at prioritere sagen med

henblik på at indlede trilog-forhandlinger med Europa-Parlamentet in-

den udgangen af 2013.

Forhandlingerne har vist, at det er et stort og komplekst område både juri-

disk og teknisk, som man forsøger at regulere i en forordning. Medlemslan-

dene har store økonomiske investeringer og store nationale interesser i rela-

tion til spørgsmål om sikkerhed og ansvar.

Generelt er forslaget blevet positivt modtaget. Medlemslandene anerken-

der behovet for regulering vedrørende eSignaturer og eIdentiteter med

henblik på at fremme elektroniske transaktioner og anvendelsen af elek-

troniske tjenester i det indre marked.

Mange medlemslande har tilkendegivet, at der på en række områder er

behov for en grundig drøftelse af forslagets bestemmelser forud for en

endelig stillingtagen til forslaget. En række lande har bl.a. udtrykt forbe-

hold for omfanget af delegerede retsakter og implementeringsretsakter,

som der med forslaget er lagt op til. Derudover drøftes medlemslandenes

ansvar for udstedelse af eID og erstatningsansvar.

Endvidere drøftes forskellige former for gradvis implementering af for-

ordningen, således at medlemslandenes selvbetjeningsløsninger gradvist

bliver omfattet af forordningen.

Endelig tegner sig et billede af, at der er bred enighed i Rådet om, at der

skal implementeres en

teknisk

model, der kan binde de nationale infra-

strukturer sammen med henblik på at sikre investeringerne i de nationale

infrastrukturer.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet set positiv over for Kommissionens forslag.

Regeringen støtter Kommissionens intention om at fremme anvendelig-

heden af elektroniske identifikationsordninger og elektroniske signatu-

rer på tværs af EU's medlemsstater og finder det hensigtsmæssigt at

udvide lovgivningens virkefelt som foreslået.

Forslaget vurderes at ville understøtte et digitalt indre marked, som for-

ventes at bidrage til øget vækst og beskæftigelse gennem mulighederne for

administrative lettelser, øget mulighed for samhandel og højere grad af

konkurrence på længere sigt.

Med forslaget vil danske virksomheders administrative elektroniske

transaktioner med udenlandske myndigheder kunne lettes. Dermed for-

bedres de administrative rammebetingelser ved grænseoverskridende

økonomisk aktivitet til fordel for dansk eksport. På samme måde vil for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28/28

slaget kunne forbedre mulighederne for sikker, grænseoverskridende e-

handel.

Regeringen vil arbejde for, at forslagets økonomiske konsekvenser mi-

nimeres.

Regeringen stiller sig kritisk overfor risikoen for øgede administra-

tive udfordringer og omkostninger. Regeringen vil arbejde aktivt for

at sikre en løsning, der er administrativt enkel og omkostningsmi-

nimerende bl.a. ved, at fortolkningen af en grænseoverskridende

tjeneste indsnævres, og at omfanget af omfattede selvbetjeningsløs-

ninger minimeres.

Regeringen støtter implementeringen af en teknisk model, der kan bin-

de de nationale infrastrukturer sammen med henblik på at sikre inve-

steringerne i de nationale infrastrukturer.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring den 7. december 2012

og den 24. maj 2013.