Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3260 - RIA Bilag 1
Offentligt
1283614_0001.png
Dato:
Kontor:
26. september 2013
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard
Jensen
Sagsnr.: 2013-3051/01-0017
Dok.:
904469
Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-
områder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 7.-8. oktober 2013
Side:
3-50
Dagsordenspunkt 1 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om beskyttelse af fysiske per-
soner i forbindelse med behandling af per-
sonoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (generel forordning
om databeskyttelse)
-orienterende debat
KOM(2012) 0011 endelig
51-62
Dagsordenspunkt 2 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om strafferetlig beskyttelse af eu-
roen og andre valutaer mod forfalskning
og om erstatning af Rådets rammeafgørel-
se 2000/383/RIA
*
-generel indstilling
KOM(2013) 42 endelig
63-84
Dagsordenspunkt 3 Forslag til Rådets forordning om oprettel-
se af en europæisk anklagemyndighed
*
-præsentation/orienterende debat
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
*
Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,
der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at
foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”rets-
forbeholdet”).
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KOM(2013) 534 endelig
85-99
Dagsordenspunkt 4 Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om Den Europæiske Uni-
ons Agentur for Strafferetligt Samarbejde
(Eurojust)
*
- præsentation/orienterende debat
KOM(2013) 535 endelig
100-102
Dagsordenspunkt 5 Midlertidigt sæde for CEPOL (Det Euro-
pæiske Politiakademi)
-orienterende debat
KOM-dokument foreligger ikke
103-106
Dagsordenspunkt 6 Kommissionens delrapport om fri bevæ-
gelighed for personer
-politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
107-111
Dagsordenspunkt 7 Situationen i Syrien
-statusorientering
KOM-dokument foreligger ikke
112-114
Dagsordenspunkt 8 Første årlige forum om omfordeling af
flygtninge i EU
-orientering fra Kommissionen
KOM-dokument foreligger ikke
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-
ling af personoplysninger og den fri udveksling af sådanne oplysnin-
ger (generel forordning om databeskyttelse)
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2012) 11 endelig
Resumé
Forslaget til en generel forordning om databeskyttelse er ikke omfattet af
retsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 vil lægge op til en orienterende
debat om forordningsforslaget. Forslaget er på en række punkter en vide-
reførelse af reguleringen i det gældende databeskyttelsesdirektiv, men for-
slaget indeholder samtidig en række væsentlige ændringer og nyskabelser.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konse-
kvenser. Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser. Kom-
missionens forslag vurderes at medføre såvel administrative lettelser som
administrative byrder for danske virksomheder. Der ses ikke at foreligge
offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-
slaget. Fra dansk side finder man, at der kan være anledning til at overve-
je en ændring de gældende EU-regler om persondatabeskyttelse. Forord-
ningsforslaget indeholder imidlertid en række elementer, som efter dansk
opfattelse bør afklares.
1. Baggrund
Den 4. november 2010 afgav Kommissionen en meddelelse med titlen:
”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den Europæiske
Union” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse beskriver hovedte-
maerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler, som Kommissionen
nu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende forordningsforslag.
I forbindelse med fremsættelse af det foreliggende forordningsforslag af-
gav Kommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse af
privatlivets fred i en forbundet verden: En europæisk databeskyttelses-
ramme til det 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I meddelelsen be-
skrives de overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens forslag.
Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen finder, at der er brug for
moderne, sammenhængende databeskyttelsesregler for hele EU, så oplys-
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ninger kan flyde frit mellem medlemsstaterne. Virksomhederne har samti-
dig brug for klare og ensartede regler, der giver retssikkerhed og minime-
rer den administrative byrde. Dette er efter Kommissionens opfattelse vig-
tigt for at sikre, at det indre marked er velfungerende og i stand til at skabe
økonomisk vækst, nye job og innovation.
Herudover anfører Kommissionen bl.a., at artikel 16 i Traktaten om den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) har skabt et nyt retsgrundlag,
der muliggør en moderniseret og global tilgang til databeskyttelse og fri
udveksling af personoplysninger, som også omfatter politimæssigt og ret-
ligt samarbejde i straffesager.
Kommissionen har afholdt flere offentlige høringer om databeskyttelse og
ført en tæt dialog med de relevante interessenter i de seneste år. På bag-
grund af de oplysninger, som Kommissionen har indsamlet i den forbin-
delse, konkluderes det i meddelelsen, at både borgere og virksomheder øn-
sker, at der gennemføres en altomfattende reform af EU's databeskyttelses-
regler.
Kommissionen ønsker derfor, at der skabes ”en stærk og konsekvent retlig
ramme” på området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a.
styrke fysiske personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervs-
livet.
Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af
-
en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende direk-
tiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger (databeskyttelsesdirektivet), og
et direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse
2008/977/RIA om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse
med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.
-
Det litauiske formandskab har sat forslaget til databeskyttelsesforordning
på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. ok-
tober 2013. Det er forventningen, at formandskabet vil lægge op til en ori-
enterende debat om forslaget.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Indhold
2.1. Indledning
Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og den
fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) er
fremsat efter artikel 16, stk. 2, i TEUF, hvorefter der kan fastsættes regler
for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-
oplysninger, der foretages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse af akti-
viteter, der er omfattet af EU-retten.
Forslaget er endvidere fremsat under henvisning til EUF-traktatens artikel
114, stk. 1, hvorefter der, med henblik på virkeliggørelsen af de i artikel 26
fastsatte mål (oprettelsen af det indre marked), efter den almindelige lov-
givningsprocedure kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der
vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.
Det bemærkes, at forslaget i en række henseender tager udgangspunkt i
den regulering, der følger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direk-
tiv 95/46/EF), som navnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behand-
ling af personoplysninger (persondataloven). På den baggrund – og i lyset
af forslagets omfattende karakter – vil der i det følgende hovedsageligt
blive fokuseret på de væsentligste nyskabelser og ændringer, som forslaget
vil indebære.
Det bemærkes desuden, at formandskabet og medlemsstaterne løbende
fremkommer med nye forslag til bestemmelser.
Det bemærkes endvidere, at man på rådsmødet (retlige og indre anliggen-
der) den 7.-8. marts 2013 opnåede enighed om, at arbejdsgruppen skulle
arbejde med at indarbejde en såkaldt risikobaseret tilgang i forslaget. En
sådan tilgang indebærer bl.a., at de krav, der stilles til behandlingen af op-
lysninger, (i et vist omfang) afspejler den risiko, der er ved behandlingen,
herunder med inddragelse af eksempelvis oplysningernes karakter.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 var der
endvidere enighed om, at arbejdsgruppen skulle undersøge, i hvilken ud-
strækning fleksibilitet for den offentlige sektor kunne indarbejdes i forsla-
get.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0006.png
I det omfang, der er opnået enighed om ændringer i forhold til Kommissi-
onens forslag, er der redegjort for dette nedenfor.
2.2. Generelle bestemmelser (forordningens kapitel I)
I kapitel I fastsættes regler om forordningens genstand og formål og dens
materielle og territorielle anvendelsesområder. Endvidere defineres en
række udvalgte begreber.
Forslagets overordnede formål er at beskytte fysiske personers grundlæg-
gende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til beskyttelse af per-
sonoplysninger, og at sikre at den frie udveksling af personoplysninger i
EU hverken indskrænkes eller forbydes af grunde, der vedrører beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Forordningen vil ifølge forslaget finde anvendelse på behandling af per-
sonoplysninger, der helt eller delvis foretages automatisk, og på anden be-
handling end automatisk behandling af personoplysninger, som er eller vil
blive indeholdt i et register.
De følgende behandlinger af personoplysninger er undtaget fra forord-
ningsforslagets anvendelsesområde:
- Behandlinger, som iværksættes med henblik på udøvelse af aktivi-
teter, der ikke er omfattet af EU-retten, navnlig for så vidt angår
national sikkerhed.
-
Behandlinger, som foretages af EU-institutioner,
-kontorer og -agenturer.
-organer,
-
Behandlinger, som foretages af medlemsstaterne ved udførelse af
aktiviteter, der falder inden for rammerne af kapitel 2 i traktaten
om Den Europæiske Union (fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik).
Behandlinger, som uden vederlag foretages af en fysisk person som
led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter.
Behandlinger, som foretages af kompetente myndigheder med hen-
blik på forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgning
af straffelovsovertrædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige sank-
tioner.
6
-
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forordningen vil ifølge forslaget finde anvendelse på behandling af per-
sonoplysninger i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en regi-
steransvarligs eller registerførers virksomhed i EU.
Herudover vil forordningen finde anvendelse på behandling af personop-
lysninger om registrerede, der er bosiddende i EU, som foretages af en re-
gisteransvarlig, der ikke er etableret i EU, hvis behandlingsaktiviteterne
vedrører udbud af varer eller tjenester til sådanne registrerede i EU eller
overvågning af sådanne registreredes adfærd.
Endelig vil forordningen finde anvendelse på behandling af personoplys-
ninger, som foretages af en registeransvarlig, der ikke er etableret i Unio-
nen, men et sted, hvor en medlemsstats nationale lovgivning gælder i hen-
hold til folkeretten.
I kapitlet defineres endvidere en række centrale begreber. Visse af disse
begreber er nyskabelser eller ændrede i forhold til, hvad der følger af det
gældende databeskyttelsesdirektiv. Blandt de nye begreber kan særligt
fremhæves definitionerne af ”brud på persondatasikkerheden”, ”genetiske
data”, ”biometriske data”, ”helbredsoplysninger”, ”hovedvirksomhed” og
”bindende virksomhedsregler”.
I forhold til definitionen af ”hovedvirksomhed” bemærkes det, at dette be-
greb anvendes til at fastlægge, hvilken national tilsynsmyndighed der er
kompetent i forhold til en registeransvarlig eller registerfører, som er etab-
leret i mere end én medlemsstat.
2.3. Principper (forordningens kapitel II)
Forordningsforslagets kapitel II indeholder en række generelle behand-
lingsprincipper, der altid skal efterleves i forbindelse med behandling af
personoplysninger, og dernæst en række specifikke regler for, hvornår op-
lysninger må behandles, såkaldte behandlingsregler. Forslaget følger i
denne henseende i vidt omfang strukturen i det gældende databeskyttelses-
direktiv.
De generelle behandlingsprincipper i forslaget viderefører i vidt omfang de
grundlæggende principper, der følger af det gældende databeskyttelsesdi-
rektiv. Det gælder f.eks. krav om, at oplysninger skal være korrekte og
ajourførte, og at oplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og le-
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0008.png
gitime formål og ikke senere må gøres til genstand for behandling, som er
uforenelig med disse formål (det såkaldte finalité-princip).
Derudover indeholder forslaget som nævnt en række behandlingsregler.
Disse regler regulerer, hvornår der må behandles oplysninger. Behand-
lingsreglernes indhold varierer alt efter, hvor følsomme oplysninger der er
tale om. Kapitel II indeholder herudover en række yderligere behandlings-
regler, der fastsætter de betingelser, som behandlingen af særlige kategori-
er af personoplysninger skal efterleve.
Forslaget opererer med en række særlige kategorier af personoplysninger
(som i dansk sammenhæng ofte betegnes som følsomme). Det drejer sig
om: Personoplysninger, der viser race og etnisk oprindelse, politisk, religi-
øs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold,
genetiske data, helbredsoplysninger og oplysninger om seksuelle forhold,
straffedomme eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger. I forhold til det
gældende databeskyttelsesdirektiv er det en nyskabelse, at oplysninger om
genetiske data og oplysninger om straffedomme og tilknyttede sikkerheds-
foranstaltninger er omfattet af opregningen af følsomme personoplysnin-
ger.
Det bemærkes, at sammenholdt med den engelske sprogversion indeholder
den danske sprogversion en ikke uvæsentlig afvigelse. Behandlingsgrund-
laget i artikel 9, stk. 2, litra f, omfatter således i den danske sprogversion
kun behandling, der er nødvendig for, at et retskrav kan fastslås, gøres
gældende eller forsvares ved en domstol. Den engelske sprogversion ses
ikke at indeholde den begrænsning, der følger af de tre sidste ord, idet be-
handlingsgrundlaget i denne version vedrører behandlinger, der er
”necessary for the establishment, exercise or defence of legal claims”.
Som en nyskabelse fastsættes der i forslaget endvidere en række særlige
betingelser, der skal efterleves, når der behandles personoplysninger om
børn.
Herudover fastsættes der bl.a. regler for, i hvilken udstrækning samtykke
kan anvendes, og hvilke krav der skal iagttages, når der indhentes samtyk-
ke fra den registrerede. Det bemærkes i den forbindelse, at ifølge forslaget
vil et samtykke ikke kunne tilvejebringe det fornødne retsgrundlag for en
behandling, hvis der er en ”klar skævhed mellem den registrerede og den
registeransvarlige”. Det fremgår af den relevante præambelbetragtning i
forslaget, at en sådan skævhed navnlig foreligger, når den registrerede be-
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
finder sig i et afhængighedsforhold til den registeransvarlige, herunder når
personoplysninger behandles af en arbejdsgiver som led i et ansættelses-
forhold.
2.4. Den registreredes rettigheder (forordningens kapitel III)
Forordningens kapitel III indeholder bl.a. regler om gennemsigtighed, den
registreredes ret til information og adgang til oplysninger, berigtigelse og
sletning samt om den registreredes ret til at gøre indsigelse.
Som en nyskabelse i forhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv kan
bl.a. nævnes, at forslaget indeholder en ret til såkaldt dataportabilitet. Det
indebærer, at den registrerede under visse betingelser har ret til at få en
kopi af de oplysninger, som den registeransvarlige behandler om den på-
gældende ”i et almindeligt anvendt elektronisk og struktureret format, som
den registrerede kan anvende senere”. Denne rettighed skal bl.a. gøre det
muligt for registrerede at flytte deres personoplysninger mellem forskellige
udbydere af digitale ydelser.
Kapitlet indeholder også en nyskabelse i form af indførelsen af den såkald-
te ret til at blive glemt. Retten til at blive glemt indebærer efter forslaget, at
den registrerede kan kræve, at den registeransvarlige sletter personoplys-
ninger vedrørende den registrerede og undlader yderligere udbredelse af
sådanne oplysninger, navnlig hvad angår personoplysninger, som den regi-
strerede har stillet til rådighed, da vedkommende var barn. Sletning skal
bl.a. finde sted, hvis personoplysningerne ikke længere er nødvendige til
opfyldelse af de formål, hvortil de blev indsamlet, eller hvis den registre-
rede tilbagekalder et samtykke, der er grundlaget for behandlingen.
Retten til at blive glemt er dog underlagt en række undtagelser, herunder at
den registeransvarlige skal bevare personoplysningerne for at opfylde en
retlig forpligtelse i henhold til EU-retten eller medlemsstatslovgivning.
Som en tredje nyskabelse kan nævnes, at forslaget indeholder en ret for
enhver fysisk person til ikke at være genstand for såkaldt profilering. Her-
ved forstås en foranstaltning, der har retsvirkninger for vedkommende eller
berører vedkommende i væsentlig grad, og alene er baseret på automatisk
databehandling, der har til formål at vurdere eller analysere bestemte per-
sonlige forhold vedrørende den registrerede f.eks. med det formål at forud-
sige vedkommendes erhvervsevne, økonomiske situation mv. Det må an-
tages, at dette f.eks. kan være gennemførelsen af en vurdering af en per-
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sons kreditværdighed.
Ifølge forslaget kan en person kun gøres til genstand for foranstaltninger
baseret på profilering, hvis det sker som led i indgåelsen eller opfyldelsen
af en aftale, hvis foranstaltningen er mulig efter EU-retten eller efter med-
lemsstatens lovgivning, eller hvis den registrerede har givet samtykke her-
til.
2.5. Registeransvarlig og registerfører (forordningens kapitel IV)
Forordningens kapitel IV indeholder bl.a. regler om den registeransvarli-
ges og registerførerens generelle forpligtelser, regler om datasikkerhed og
regler om udarbejdelse af en konsekvensanalyse om databeskyttelse. End-
videre fastsættes regler om udpegning af en databeskyttelsesansvarlig og
regler om adfærdskodekser og certificering.
Generelt bemærkes det, at dette kapitel indeholder en række forpligtelser
for den registeransvarlige og registerføreren, der ikke følger af det gæl-
dende databeskyttelsesdirektiv. Det gælder bl.a. indførelsen af et krav om
såkaldt ”indbygget databeskyttelse”. Dette krav indebærer bl.a., at den re-
gisteransvarlige ved fastlæggelsen af behandlingen, metoderne til behand-
lingen, og når selve behandlingen af personoplysninger foretages, skal
træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblik
på, at behandlingen opfylder forslagets krav og sikrer beskyttelsen af den
registreredes rettigheder.
Som en nyskabelse stiller forslaget også krav om, at den registeransvarlige
og registerføreren skal opbevare dokumentation for enhver behandling af
personoplysninger, de gennemfører. Denne dokumentation skal stilles til
rådighed for tilsynsmyndigheden efter anmodning. Disse dokumentations-
krav finder dog ikke anvendelse for fysiske personer, der behandler per-
sonoplysninger uden kommerciel interesse, og for virksomheder og orga-
nisationer, der beskæftiger under 250 personer, og som udelukkende be-
handler personoplysninger som en aktivitet i tilknytning til deres hovedak-
tiviteter.
En yderligere nyskabelse er indførelsen af kravet om, at den registeran-
svarlige skal anmelde brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndighe-
den. Ifølge forslaget skal anmeldelsen ske uden unødig forsinkelse og om
muligt senest 24 timer efter, at den registeransvarlige er blevet bekendt
med et persondatasikkerhedsbrud. Anmeldelsen skal bl.a. beskrive karak-
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
teren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder kategorierne og antal-
let af berørte registrerede. Anmeldelsen skal endvidere indeholde en anbe-
faling af foranstaltninger, der kan afhjælpe de mulige skadevirkninger af
bruddet på persondatasikkerheden, og en beskrivelse af de foranstaltnin-
ger, som den registeransvarlige foreslår eller har iværksat for at afhjælpe
bruddet på persondatasikkerheden.
Når sikkerhedsbruddet kan forventes at krænke beskyttelsen af personop-
lysninger eller privatlivets fred for en registreret person, skal den register-
ansvarlige ligeledes uden unødig forsinkelse underrette den registrerede
om sikkerhedsbruddet. Denne underretning skal omfatte karakteren af
bruddet på persondatasikkerheden og indeholde en række af de oplysning-
er og anbefalinger, der også skal afgives til tilsynsmyndigheden. Dog er
det ikke nødvendigt at underrette den registrerede om et brud på personda-
tasikkerheden, hvis tilsynsmyndigheden finder det godtgjort fra den regi-
steransvarliges side, at denne har gennemført passende teknologiske be-
skyttelsesforanstaltninger, og at disse foranstaltninger er blevet anvendt på
de data, som sikkerhedsbruddet vedrørte. Ifølge forslaget tillægges Kom-
missionen beføjelse til at fastlægge formatet for den meddelelse, der skal
gives til den registrerede. Kommissionen tillægges ligeledes beføjelse til at
fastsætte procedurer for afgivelsen af denne meddelelse.
Forslagets kapitel IV indeholder endvidere krav om, at registeransvarlige
eller registerførere, som udfører behandling af personoplysninger, der kan
indebære specifikke risici for den registreredes rettigheder og frihedsret-
tigheder som følge af behandlingens karakter, omfang eller formål, skal
gennemføre en såkaldt konsekvensanalyse af den planlagte behandling for
så vidt angår beskyttelsen af personoplysninger.
I forslaget anføres det, at behandlinger, der kan udløse en konsekvensana-
lyse, bl.a. er dem, hvor der indgår en systematisk og omfattende evaluering
af personlige aspekter vedrørende en fysisk person. En konsekvensanalyse
kan også være nødvendig, hvis en behandling sker med henblik på analyse
eller forudsigelse af en fysisk persons økonomiske situation, lokalitet (op-
holdssted), sundhed, personlige præferencer, pålidelighed eller adfærd ba-
seret på elektronisk databehandling, som kan resultere i foranstaltninger,
der har retsvirkning for vedkommende eller berører vedkommende i væ-
sentlig grad.
Herudover kan en konsekvensanalyse være nødvendig, hvis der finder en
omfattende videoovervågning sted af offentligt tilgængelige områder, eller
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hvis der behandles personoplysninger i omfattende registre vedrørende
børn, genetiske data eller biometriske data.
Kapitel IV indeholder endvidere regler om udpegning af såkaldte databe-
skyttelsesansvarlige. Dette krav – der er en nyskabelse – finder anvendel-
se, når behandlingen foretages af en offentlig myndighed eller et offentligt
organ, eller når behandlingen foretages af en virksomhed, der beskæftiger
mindst 250 personer. Kravet finder endvidere anvendelse, når den register-
ansvarliges eller registerførerens kerneaktiviteter består af behandling, der
i medfør af dens karakter, omfang eller formål kræver regelmæssig og sy-
stematisk overvågning af registrerede. Det følger bl.a. af forslaget, at virk-
somhedskoncerner kan udpege en fælles databeskyttelsesansvarlig, og at
offentlige myndigheder eller organer kan udpege en databeskyttelsesan-
svarlig for flere enheder i overensstemmelse med myndighedens eller or-
ganets struktur.
Den databeskyttelsesansvarlige har bl.a. til opgave at underrette og rådgive
den registeransvarlige eller registerføreren om deres forpligtelser i henhold
til forordningen og at dokumentere denne aktivitet og de modtagne reakti-
oner.
Den databeskyttelsesansvarlige skal også kontrollere overholdelsen af kra-
vene om dokumentation, anmeldelser og meddelelser vedrørende brud på
persondatasikkerheden samt gennemførelsen af konsekvensanalyser vedrø-
rende databeskyttelse.
Herudover skal den databeskyttelsesansvarlige bl.a. fungere som tilsyns-
myndighedens kontaktpunkt i spørgsmål vedrørende behandling af per-
sonoplysninger og på eget initiativ og efter behov rådføre sig med tilsyns-
myndigheden.
Ifølge forslaget skal den registeransvarlige eller registerføreren bl.a. sikre,
at den databeskyttelsesansvarliges øvrige arbejdsopgaver er forenelige
med den pågældendes opgaver og ansvar som databeskyttelsesansvarlig og
ikke medfører en interessekonflikt.
Kapitlet indeholder endvidere en bestemmelse om, at medlemsstaterne, til-
synsmyndighederne og Kommissionen skal tilskynde til udarbejdelsen af
adfærdskodekser, der – afhængigt af de særlige forhold i de forskellige be-
handlingssektorer – bidrager til en korrekt anvendelse af forordningen. Så-
danne adfærdskodekser kan bl.a. navnlig vedrøre information til offentlig-
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
heden og registrerede samt anmodninger fra registrerede i forbindelse med
udøvelsen af deres rettigheder.
Det bemærkes, at der løbende bliver fremsat nye forslag af formandskabet
og af medlemsstaterne, som indgår i drøftelserne i arbejdsgruppen. På
rådsmødet i marts 2013 blev der opnået enighed om følgende tre punkter,
som vedrører forordningsforslagets kapitel 4:
1. Den forudgående høring af tilsynsmyndigheden, som følger af arti-
kel 34, skal være obligatorisk i de tilfælde, hvor en såkaldt konse-
kvensanalyse har vist, at behandlingen af personoplysninger vil
medføre store konkrete risici for den registrerede.
2. Udpegning af den databeskyttelsesansvarlige, jf. forslagets artikel
35, skal være frivillig (og ikke obligatorisk som foreslået af Kom-
missionen).
3. Arbejdsgruppen skal arbejde videre med i højere grad at koble be-
stemmelserne om adfærdskodekser og certificering til vurderingen
af risiko.
2.6. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-
onale organisationer (forordningens kapitel V)
Forordningens kapitel V fastsætter reglerne for, hvornår der kan videregi-
ves personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer.
Overordnet set indeholder kapitlet fire forskellige videregivelsesgrundlag,
som registerføreren efter omstændighederne kan anvende, når der skal fin-
de en videregivelse sted. Kapitlet indeholder en række væsentlige ændrin-
ger og nyskabelser i forhold til de tilsvarende bestemmelser i det gældende
direktiv.
For det første kan en videregivelse finde sted, hvis Kommissionen har fast-
slået, at et tredjeland, et område eller en behandlingssektor (f.eks. sund-
hedssektoren) i tredjelandet eller en international organisation sikrer et til-
strækkeligt databeskyttelsesniveau. Ved udfærdigelsen af sådanne afgørel-
ser skal Kommissionen tage hensyn til en række nærmere opregnede for-
hold i tredjelandet mv., herunder retsstatsprincippet (”rule of law”), gæl-
dende lovgivning, regler for god forretningsskik og de sikkerhedsforan-
staltninger, der gælder. Kommissionen skal også tage hensyn til, om de re-
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0014.png
gistrerede tillægges effektive rettigheder, der kan håndhæves retsligt af re-
gistrerede, som er bosiddende i EU, og hvis personoplysninger videregi-
ves. Efter forslaget kan Kommissionen også træffe afgørelse om, at et tred-
jeland mv. ikke sikrer et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau.
En videregivelse til et tredjeland mv. kan endvidere finde sted, hvis en re-
gisteransvarlig eller registerfører finder, at der i en retligt bindende retsakt
er indført de fornødne garantier, som sikrer beskyttelsen af personoplys-
ninger. Konkret kan de fornødne garantier bl.a. sikres gennem såkaldte
bindende virksomhedsregler, der er nærmere omtalt nedenfor, gennem
standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af Kommissionen,
gennem standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af en tilsyns-
myndighed efter indhentelse af en udtalelse fra Det Europæiske Databe-
skyttelsesråd og Kommissionen eller gennem kontraktbestemmelser – som
en tilsynsmyndighed har godkendt – mellem den registeransvarlige eller
registerføreren og modtageren af personoplysningerne.
Som anført ovenfor kan videregivelse finde sted, hvis der foreligger så-
kaldte bindende virksomhedsregler. Det er en forudsætning, at disse regler
er godkendt af tilsynsmyndigheden. En sådan godkendelse kan finde sted,
hvis reglerne er retligt bindende, gælder for og anvendes af alle virksom-
heder i den registeransvarliges eller registerførerens koncern og omfatter
deres medarbejdere. Reglerne skal endvidere udtrykkeligt tillægge de regi-
strerede rettigheder, der kan håndhæves retligt og opfylde en række udfør-
lige krav, der opregnes i forslaget.
Endvidere indeholder forslaget adgang til, at der kan ske videregivelse i en
række konkrete tilfælde. Videregivelse kan således bl.a. ske, hvis den regi-
strerede har givet sit samtykke hertil, hvis videregivelsen er nødvendig af
hensyn til opfyldelsen af en kontrakt mellem den registrerede og den regi-
steransvarlige, eller hvis videregivelsen er nødvendig af hensyn til vigtige
samfundsinteresser.
Det bemærkes, at i den danske sprogversion indeholder artikel 44, stk. 1,
litra e, en afvigelse i forhold til den engelske sprogversion. Denne afvigel-
se svarer til den, der er omtalt ovenfor under pkt. 2.3.
2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (forordningens kapitel VI)
Forordningens kapitel VI indeholder regler om de nationale tilsynsmyn-
digheders uafhængige status og deres opgaver og beføjelser.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I forhold til de tilsvarende regler i det gældende databeskyttelsesdirektiv
opstiller kapitlet en række nye og uddybede krav til de nationale tilsyns-
myndigheders organisering og uafhængighed. Det følger således bl.a. ud-
trykkeligt af forslaget, at medlemmer af tilsynsmyndigheden ved udøvel-
sen af deres opgaver hverken må søge eller modtage instrukser fra andre,
og at medlemmer efter embedsperiodens ophør skal udvise hæderlighed og
tilbageholdenhed med hensyn til at påtage sig visse hverv eller at acceptere
visse fordele. Samtidig skal hver medlemsstat sikre, at tilsynsmyndigheden
er underlagt finansiel kontrol, som ikke påvirker dens uafhængighed.
Det fastsættes endvidere i forslaget, at hver medlemsstat skal sikre, at til-
synsmyndigheden råder over tilstrækkelige finansielle og menneskelige
ressourcer, lokaler og infrastrukturer til effektivt at udføre sine opgaver og
udøve sine beføjelser.
Ifølge forslaget skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser om, at
medlemmer af tilsynsmyndigheden udpeges af parlamentet eller
regeringen i den pågældende medlemsstat.
I forhold til tilsynsmyndighedernes organisering og opgaver følger det af
forslaget, at hver medlemsstat ved lov bl.a. skal fastsætte regler om
tilsynsmyndighedens oprettelse og status, de kvalifikationer og den
erfaring og kompetence, der er nødvendig for at udøve hvervet som
medlem af tilsynsmyndigheden, reglerne og procedurerne for udnævnelsen
af medlemmerne af tilsynsmyndigheden, regler om handlinger og hverv,
der er uforenelige med hvervet som medlem af tilsynsmyndigheden, og
regler om de pligter, der påhviler tilsynsmyndighedens medlemmer og
personale.
Som en væsentlig nyskabelse i forhold til de gældende regler om tilsyns-
myndighedernes kompetence fastsættes der i forslaget særlige regler, når
personoplysninger behandles i forbindelse med aktiviteter, der gennemfø-
res af en registeransvarligs eller registerførers virksomhed i Unionen, og
den registeransvarlige eller registerføreren er etableret i mere end én med-
lemsstat. I disse tilfælde er tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor
den registeransvarliges eller registerførerens hovedvirksomhed er etable-
ret, ansvarlig for at kontrollere den registeransvarliges eller registerføre-
rens behandlingsaktiviteter i alle medlemsstater.
Dette indebærer, at det alene vil være tilsynsmyndigheden i den medlems-
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
stat, hvor den registeransvarliges hovedvirksomhed er etableret, der vil
være kompetent til at behandle klager mv. Dette vil være tilfældet, uanset
at der behandles personoplysninger om registrerede bosat i andre med-
lemsstater.
Ifølge forslaget vil tilsynsmyndigheden bl.a. skulle varetage en række nye
opgaver, herunder godkendelse af bindende virksomhedsregler i henhold
til forordningen og deltagelse i Det Europæiske Databeskyttelsesråds akti-
viteter.
Herudover vil tilsynsmyndigheden skulle arbejde for at styrke offentlighe-
dens kendskab til risici, regler, garantier og rettigheder i forbindelse med
behandling af personoplysninger.
2.8. Samarbejde og sammenhæng (forordningens kapitel VII)
Forordningens kapitel VI indeholder bl.a. regler om samarbejde mellem
tilsynsmyndighederne, regler om en såkaldt ”sammenhængsmekanisme”,
som skal sikre en ensartet anvendelse af forordningen, og regler om Det
Europæiske Databeskyttelsesråd.
Set i forhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv indeholder forslaget
i dette kapitel en væsentlig mere detaljeret beskrivelse af tilsynsmyndighe-
dernes indbyrdes samarbejde. Det følger således af forslaget, at hver til-
synsmyndighed skal træffe alle foranstaltninger, som er nødvendige for at
besvare anmodninger fra en anden tilsynsmyndighed uden forsinkelse og
senest en måned efter modtagelsen af anmodningen. Efter forslaget kan
sådanne foranstaltninger bl.a. omfatte videregivelse af relevante oplys-
ninger under undersøgelsen eller håndhævelsesforanstaltninger, der har til
formål at stoppe eller forbyde behandling, der er i strid med forslaget.
Herudover fastsættes det bl.a. i forslaget, at en tilsynsmyndighed, der mod-
tager en anmodning om bistand, ikke kan afvise at imødekomme denne,
medmindre den ikke har kompetence i forbindelse med anmodningen, eller
hvis imødekommelse af anmodningen er uforenelig med bestemmelserne i
forslaget.
Som en yderligere nyskabelse indeholder forslaget udtrykkelige regler om,
at tilsynsmyndigheder kan udføre fælles aktiviteter, der bl.a. kan omfatte
fælles undersøgelsesopgaver, fælles håndhævelsesforanstaltninger og an-
dre fælles aktiviteter. Endvidere indeholder forslaget regler om, at når re-
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gistrerede i flere medlemsstater sandsynligvis berøres af en behandling,
har tilsynsmyndigheden i hver af disse medlemsstater ret til at deltage i
fælles undersøgelsesopgaver eller fælles aktiviteter. Den kompetente til-
synsmyndighed skal i disse tilfælde indbyde tilsynsmyndigheden i hver af
de berørte medlemsstater til at deltage i de respektive fælles undersøgel-
sesopgaver eller fælles aktiviteter og skal straks besvare en tilsynsmyndig-
heds anmodning om deltagelse i aktiviteterne.
Forslaget indeholder også regler om, at den såkaldte værtstilsynsmyndig-
hed i overensstemmelse med sin nationale lovgivning og med den udsend-
ende tilsynsmyndigheds godkendelse kan delegere forvaltningsbeføjelser,
herunder undersøgelsesopgaver, til den udsendende tilsynsmyndigheds
medlemmer eller medarbejdere, som deltager i fælles aktiviteter. For så
vidt værtstilsynsmyndighedens lovgivning giver mulighed herfor, kan
værtsmyndigheden endvidere tillade, at den udsendende tilsynsmyndig-
heds medlemmer eller medarbejdere udøver deres forvaltningsbeføjelser i
overensstemmelse med den udsendende tilsynsmyndigheds lovgivning.
Efter forslaget må sådanne forvaltningsbeføjelser dog kun udøves under
vejledning og i reglen også tilstedeværelse af værtstilsynsmyndighedens
medlemmer eller medarbejdere.
Som en anden væsentlig nyskabelse indeholder kapitlet regler om den
nævnte ”sammenhængsmekanisme”. Denne mekanisme har til formål at
sikre, at tilsynsmyndighederne anvender forordningens regler på en ensar-
tet og sammenhængende måde. Samlet set fremstår mekanismen som en
væsentlig udbygning af det gældende databeskyttelsesdirektivs regler om
samarbejde mellem tilsynsmyndighederne.
Mekanismen er forankret i Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der er et
nyt organ, der efter forslaget skal oprettes til formålet, jf. nærmere herom
nedenfor.
Forslaget indebærer, at afgørelser truffet af de nationale tilsynsmyndig-
heder i en række tilfælde skal forelægges for Det Europæiske Databeskyt-
telsesråd, som afgiver en udtalelse om sagen. Blandt de typer af sager, som
skal forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd, er foranstaltnin-
ger, der omfatter behandlingsaktiviteter, der vedrører udbud af varer eller
tjenester til registrerede i flere medlemsstater eller overvågning af deres
adfærd, foranstaltninger, der i væsentlig grad kan påvirke den frie udveks-
ling af personoplysninger i EU, og foranstaltninger, der har til formål at
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
godkende bindende virksomhedsregler.
Efter forslaget kan enhver tilsynsmyndighed, Det Europæiske Databeskyt-
telsesråd eller Kommissionen kræve, at en sag underlægges sammen-
hængsmekanismen.
Der er fastsat en bestemt procedure, der skal følges, når spørgsmål
forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd.
Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt en tilsynsmyndighed eksem-
pelvis afviser at efterkomme en udtalelse fra Databeskyttelsesrådet, kan
Kommissionen under visse betingelser vedtage en begrundet afgørelse,
som kræver, at tilsynsmyndigheden suspenderer vedtagelsen af den fore-
slåede foranstaltning.
Herudover indeholder forslaget bestemmelser om, at en særlig hasteproce-
dure kan iværksættes af en tilsynsmyndighed under ekstraordinære om-
stændigheder, hvis det er nødvendigt at handle omgående for at beskytte
registreredes interesser. I så fald skal Databeskyttelsesrådet træffe afgørel-
se i sagen ved simpelt flertal inden for to uger.
I kapitlet fastsættes endvidere de nærmere regler for oprettelsen af Det Eu-
ropæiske Databeskyttelsesråd. Efter forslaget skal Databeskyttelsesrådet
sammensættes af direktøren for tilsynsmyndigheden i hver medlemsstat og
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Herudover har
Kommissionen ret til at deltage i Det Europæiske Databeskyttelsesråds ak-
tiviteter og møder.
Det Europæiske Databeskyttelsesråd har til opgave at sikre, at forordnin-
gen anvendes på en ensartet måde. I den forbindelse skal rådet bl.a. rådgi-
ve Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende beskyttelse af person-
oplysninger i EU og undersøge ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen
af forordningen. Rådet skal endvidere arbejde for at fremme samarbejde
og en effektiv udveksling af information mellem tilsynsmyndighederne.
Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal vælge en formand og to næst-
formænd blandt sine medlemmer. Den ene næstformand er Den Europæi-
ske Tilsynsførende for Databeskyttelse, medmindre vedkommende vælges
som formand. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er end-
videre ansvarlig for driften af Databeskyttelsesrådets sekretariat. Sekretari-
atet skal yde analytisk, administrativ og logistisk støtte til rådet under for-
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mandens ledelse.
2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (forordningens kapitel VIII)
Forslagets kapitel VIII indeholder bl.a. bestemmelser om registreredes ret
til at indgive klage til tilsynsmyndigheden i enhver medlemsstat, hvis de
finder, at behandlingen af deres personoplysninger ikke er i overensstem-
melse med bestemmelserne i forslaget.
Herudover følger det som en nyskabelse af forslaget, at alle organer, orga-
nisationer eller sammenslutninger, der har til formål at beskytte registrere-
des rettigheder og interesser i forbindelse med beskyttelsen af deres per-
sonoplysninger, og som er etableret i overensstemmelse med en medlems-
stats lovgivning, har ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed i en-
hver medlemsstat på vegne af en eller flere registrerede. Det forudsættes,
at det vurderes, at den registreredes rettigheder i henhold til forslaget er
blevet krænket som følge af behandlingen af personoplysninger.
De samme organisationer mv. har efter forslaget ret til – uafhængigt af en
klage fra en registreret – at indgive klage til en tilsynsmyndighed i enhver
medlemsstat, hvis de vurderer, at et brud på persondatasikkerheden har
fundet sted.
Forslaget tillægger således enhver organisation – uanset dennes størrelse
og medlemskreds – en ret til at indgive klage til enhver tilsynsmyndighed,
alene på baggrund af organisationens vurdering af, om der har fundet et
brud på persondatasikkerheden sted.
Kapitel VIII indeholder endvidere som en nyskabelse regler om adgangen
til at søge retsmidler anvendt over for tilsynsmyndigheder. Det følger såle-
des bl.a. af forslaget, at en registreret, der berøres af en afgørelse, som er
truffet af en tilsynsmyndighed i en anden medlemsstat end den medlems-
stat, hvor den registrerede har sit sædvanlige opholdssted, kan anmode til-
synsmyndigheden i opholdsmedlemsstaten om på den registreredes vegne
at anlægge dennes sag mod den kompetente tilsynsmyndighed i den anden
medlemsstat.
Forslaget lægger hermed op til, at de nationale tilsynsmyndigheder, på
baggrund af en anmodning fra en registreret, skal kunne anlægge sager ved
domstolene mod andre nationale tilsynsmyndigheder eller i hvert fald tage
initiativ til, at sagen anlægges i en anden medlemsstat.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som en væsentlig nyskabelse indeholder kapitel VIII forholdsvis udførlige
regler om, at de nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at anvende
administrative sanktioner. Ifølge forslaget skal administrative sanktioner
pålægges ud fra en niveaumæssig graduering fastsat efter karakteren af de
overtrædelser, der er begået.
Første niveau indebærer, at tilsynsmyndigheden skal pålægge en bøde på
op til 250.000 euro, eller, hvis der drejer sig om en virksomhed, på op til
0,5 % af dens årlige globale omsætning.
Andet niveau indebærer pålæggelsen af en bøde på op til 500.000 euro, el-
ler hvis det drejer sig om en virksomhed, på op til 1 % af dens årlige glo-
bale omsætning.
Tredje og sidste niveau indebærer pålæggelsen af en bøde på op til
1.000.000 euro, eller, hvis det drejer sig om en virksomhed, på op til 2 %
af dens årlige globale omsætning.
De administrative sanktioner kan efter forslaget pålægges for såvel forsæt-
lige som uagtsomme overtrædelser. Den konkrete administrative sanktion
skal efter forslaget være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og
have afskrækkende virkning. Bødens størrelse skal fastlægges under hen-
syntagen til overtrædelsens karakter, alvor og varighed, overtrædelsens
forsætlige eller uagtsomme karakter, den fysiske eller juridiske persons
grad af ansvar, denne persons eventuelle tidligere overtrædelser, de tekni-
ske og organisatoriske foranstaltninger og procedurer, der er gennemført i
henhold til forordningens regler herom, og graden af samarbejde med til-
synsmyndigheden for at afhjælpe bruddet.
Efter forslaget kan der i tilfælde af en uforsætlig førstegangsovertrædelse
af forordningen gives en skriftlig advarsel uden pålæggelse af sanktioner i
tilfælde, hvor en fysisk person behandler personoplysninger uden kom-
merciel interesse, og i tilfælde, hvor en virksomhed eller organisation, der
beskæftiger under 250 personer, udelukkende behandler personoplysninger
som en aktivitet i tilknytning til dens hovedaktiviteter.
2.10. Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssituationer
(forordningens kapitel IX)
Kapitlet indeholder en række bestemmelser om behandling af personop-
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lysninger i særlige situationer, herunder i ansættelsesforhold og til brug for
historiske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.
I kapitlet fastsættes det bl.a., i hvilket omfang medlemsstaterne kan fast-
sætte fritagelser eller undtagelser fra bestemte bestemmelser i forordnin-
gen med henblik på at forene retten til beskyttelse af personoplysninger
med retten til ytringsfrihed.
Der fastsættes endvidere regler om behandling af personoplysninger om
helbredsforhold i en række situationer. Det fastsættes i den forbindelse, at
der under overholdelse af forordningen i øvrigt kan behandles personlige
helbredsoplysninger på grundlag af EU-retten eller medlemsstatslovgiv-
ningen, som fastsætter tilstrækkelige og specifikke foranstaltninger til be-
skyttelse af den registreredes legitime interesser, og som er nødvendig for
en række nærmere opregnede typer af behandlinger.
Bestemmelsen giver således medlemsstaterne adgang til under visse betin-
gelser f.eks. at fastsætte regler om behandling af personoplysninger om
helbredsforhold til brug for patientbehandling eller for historiske, statisti-
ske eller videnskabelige forskningsformål.
Kapitlet indeholder endvidere regler om medlemsstaternes adgang til –
under overholdelse af forordningen – at vedtage specifikke bestemmelser
om behandling af personoplysninger i forbindelse med ansættelsesforhold
og regler om behandling af personoplysninger til historiske, statistiske el-
ler videnskabelige forskningsformål.
Herudover indeholder kapitlet en bestemmelse om, at medlemsstaterne –
under overholdelse af forordningen – kan vedtage specifikke regler om
forholdet mellem tilsynsmyndighedernes undersøgelsesbeføjelser og nati-
onale tavshedspligtsregler.
Endvidere indeholder kapitlet en bestemmelse om kirkers og religiøse
sammenslutningers adgang til at opretholde gældende regler af omfattende
karakter om behandling af personoplysninger under forudsætning af, at
reglerne bringes i overensstemmelse med forslaget.
2.11. Delegerede retsakter og gennemførelsesforanstaltninger (forord-
ningens kapitel X)
Kapitlet indeholder en opregning af de bestemmelser i forslaget, hvorved
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, og
en regulering af, hvordan Kommissionen kan udøve disse beføjelser.
Forslaget indeholder herudover en række afsluttende bestemmelser, hvor
der bl.a. lægges op til at ophæve det gældende databeskyttelsesdirektiv
95/46/EF.
3.
Gældende dansk ret
3.1. Indledning
Henset til at forordningsforslaget berører forhold, der har relevans for en
række retsområder, er det alene et udvalg af de berørte love, der omtales i
dette afsnit.
3.2. Persondataloven
I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-
nere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-
handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den private
sektor.
Persondataloven indeholder således bl.a. regler om, hvornår behandling af
personoplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven indehol-
der regler vedrørende behandling af særlige typer oplysninger (f.eks. regler
om personnumre) og vedrørende behandling af personoplysninger på sær-
lige områder (f.eks. regler om kreditoplysningsbureauer).
Loven indeholder desuden en række bestemmelser om rettigheder for de
personer, der behandles oplysninger om, f.eks. regler om den registreredes
ret til information, indsigelse, indsigt, berigtigelse og sletning af personop-
lysninger. Endvidere er fastsat regler om datasikkerhed i forbindelse med
behandling af personoplysninger.
Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrol
med behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige myn-
digheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler om
pligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemte
typer behandling af personoplysninger.
Persondataloven er først og fremmest baseret på databeskyttelsesdirektivet.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.3. Forvaltningsloven
I lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer (forvaltningslo-
ven) fastsættes regler om en række forhold vedrørende den offentlige for-
valtning, herunder om udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyn-
digheder.
Det følger af lovens § 27, stk. 1, at reglerne i persondatalovens § 5, stk. 1-
3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 gælder for videregivelse af op-
lysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvalt-
ningsmyndighed.
3.4. Sundhedslovgivningen
Den endelige vurdering af, i hvilket omfang forordningsforslaget vil berøre
reglerne på sundhedsområdet, er endnu ikke foretaget. Dog forventes for-
ordningsforslaget, herunder navnlig den foreslåede artikel 9, stk. 2, litra h,
samt artikel 81 (om behandling af helbredsoplysninger), generelt at berøre
de gældende regler på sundhedsområdet.
Det bemærkes i den forbindelse, at lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli
2010 med senere ændringer (sundhedsloven) bl.a. indeholder bestemmel-
ser, der regulerer sundhedspersoners tavshedspligt, videregivelse og ind-
hentning af helbredsoplysninger, herunder medicin- og vaccinationsoplys-
ninger, oplysninger om øvrige rent private forhold og andre fortrolige op-
lysninger, jf. lovens kapitel 9, herunder § 42 a, samt §§ 157 og 157 a. Dis-
se regler må forventes at blive berørt af forordningsforslagets regler.
Endvidere må forordningsforslagets artikel 83 om behandling af personop-
lysninger til historiske, statistiske eller videnskabelige formål forventes at
have betydning for forskningsarbejde på det sundhedsmæssige område,
idet sundhedslovens §§ 46-48 regulerer, i hvilket omfang der kan ske vide-
regivelse af helbredsoplysninger til særlige formål såsom forskning og sta-
tistik mv.
3.5. Andre love mv.
En række andre love og retsakter indeholder bestemmelser om behandling
af personoplysninger. Dette gælder f.eks. lovgivningen om behandling af
personoplysninger til forskningsformål, om tv-overvågning, om behand-
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ling af personoplysninger i CPR-systemet samt i forbindelse med udøvel-
sen af offentlig og privat virksomhed inden for en række konkrete områ-
der.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Det følger af EUF-traktatens artikel 288, at en forordning er almengyldig,
samt at den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver med-
lemsstat. Hertil kommer, at forordningsforslaget efter sit indhold bl.a. har
til formål at ophæve og erstatte det gældende databeskyttelsesdirektiv (di-
rektiv 95/46/EF). En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at den
regulering, der følger af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af per-
sonoplysninger (persondataloven) – samt andre love, bekendtgørelser mv.,
der vedrører behandling af personoplysninger – efter omstændighederne
vil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordlyden af den
endelige forordning.
Det bemærkes dog, at forordningsforslaget indeholder en række bestem-
melser, hvorved medlemsstaterne på konkrete områder overlades beføjelse
til – under overholdelse af forordningen – at fastsætte nærmere regler om
behandling af personoplysninger, jf. bl.a. under pkt. 2.10 ovenfor.
Den endelige fastlæggelse af, hvilke love der vil være behov for at ophæve
eller ændre, vil finde sted i samarbejde med de berørte ressortministerier.
Forslaget vil indebære, at bestemmelserne i den gældende persondatalov i
al væsentlighed vil skulle erstattes af forordningens regulering, der som
nævnt vil gælde umiddelbart i hver medlemsstat. De behandlingsregler,
rettigheder for den registrerede, datasikkerhedsregler mv., der i dag følger
af persondataloven, vil – efter forslagets vedtagelse – således alene være at
finde i forordningen.
Det følger endvidere af forslaget, at forordningens regulering skal supple-
res af national lovgivning bl.a. om oprettelse af en national tilsynsmyndig-
hed.
Herudover bemærkes det, at for Danmarks vedkommende vil anvendelsen
af sanktioner som nævnt i forslagets artikel 79 i givet fald skulle ske i form
af udenretlige bødeforlæg. Datatilsynet har ikke en sådan adgang efter
gældende ret, og det vil således kræve en lovændring med henblik på at
etablere denne adgang i overensstemmelse med forslaget.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.
Efter et foreløbigt skøn baseret på de foreliggende forslag (forordning og
direktiv), vil reformpakken om databeskyttelse medføre øgede omkostnin-
ger. Det følger af budgetreglerne, at finansieringen af disse øgede omkost-
ninger skal holdes inden for Justitsministeriets ramme eller forelægges re-
geringens Ø-udvalg, hvis det skønnes, at dette ikke kan lade sig gøre.
Kommissionens forslag vurderes at medføre såvel administrative lettelser
som administrative byrder for danske virksomheder.
De administrative lettelser skyldes især harmoniseringen af databeskyt-
telseskrav og bestemmelsen om, at det alene er databeskyttelses-
myndigheden i det land, hvor selskabet har sit hovedkontor, der skal afgø-
re om selskabet handler lovligt. Lettelserne vil derfor især vedrøre virk-
somheder, der opererer i flere EU-lande.
Forslaget vil dog også medføre en række nye byrder for erhvervslivet som
følge af bl.a. bestemmelserne om dokumentation af databehandling, jf. ar-
tikel 28 og kravet om konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse, in-
den der foretages risikobehæftede databehandlinger, jf. artikel 33.
De forventede administrative konsekvenser ved forslaget vil blive under-
søgt nærmere med henblik på dels at kvantificere konsekvenserne for dan-
ske virksomheder, dels at komme med anbefalinger til, hvordan de admini-
strative byrder i forslaget kan reduceres.
5.
Høring
Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv. med en høringsfrist den 1. juli 2012:
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-
denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-
det og Advokatsamfundet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralor-
ganisation, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-
bejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, BAT-Kartellet (Bygge- Anlægs-
og Trækartellet), BFID (Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirk-
somheder i Danmark), Boligselskabernes Landsforening, Brancheforenin-
gen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler, Bryggeriforeningen,
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Børnerådet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Eksportforening, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Metal, Dansk Metalarbej-
derforbund, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Retspolitisk Forening,
Dansk Selskab for Akutmedicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk
Standard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Vare-
fakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Dagblades Forening, Danske Maritime (skibsværtforening), Danske Regi-
oner, Danske Reklamebureauers Branceforening, Danske Speditører, De
Danske Patentagenters Forening, De Videnskabsetiske Komiteer for Regi-
on Hovedstaden, De Videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland,
De Videnskabsetiske Komitéer for Region Sjælland, Den Centrale Viden-
skabsetiske Komité, Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjyl-
land, Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, Det Etiske
Råd, Det Frie Forskningsråd, Det Nordiske Cochrane Center, Det Strategi-
ske Forskningsråd, DI-Organisation for erhvervslivet, DJØF, Dommerfor-
eningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-
ening, Domstolsstyrelsen, DPU - Danmarks Pædagogiske Universitetssko-
le, DSI – Dansk Sundhedsinstitut, Elektricitetsrådet, Fagligt Fælles For-
bund, FDB, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet, Forebyggelses- og Patientrådet, Foreningen af Advokater
og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske Interaktive Medier, For-
eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Registrerede Revisorer,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Re-
visorer, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Forsikring & Pension, Fre-
deriksberg Kommune, FTF-Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-
lesråd, Grundejernes Landsorganisation, Grønlands Hjemmestyre, Han-
dels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Handelshøjskolen i København
(Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut), HK Lands-
klubben Danmarks Domstole, Horesta, Håndværksrådet, IDA (Ingeniør-
foreningen), Institut for Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen,
ITEK, Jordemoderforeningen, Kommunernes Landsforening, Kooperatio-
nen, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Københavns Univer-
sitet, Københavns Universitetshospital, Landbrug og Fødevarer, Landsfor-
eningen af Beskikkede Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation, Liberale Er-
hvervs Råd, LIF – Lægemiddelindustriforeningen, LO, Lægeforeningen,
Lægemiddelindustriforeningen – LIF, MCI – Danmark, Medicoindustrien,
Microsoft Danmark, Motorola, NFA - Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø, Offentligt Ansattes Organisationer, Organisationen af Læ-
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0027.png
gevidenskabelige Selskaber, Parellelimportørforeningen af Lægemidler,
Patientforsikringen, Patientombuddet, Politiforbundet i Danmark, Praktise-
rende Lægers Organisation, Procesbevillingsnævnet, Professionshøjskolen
Metropol, Professionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen University
College Nordjylland, Realkreditrådet og Realkreditforeningen, Retspoli-
tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, RUC, Sammenslutningen af Danske
Småøer, SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), Skibsværfts-
foreningen, Sonofon, Statens Seruminstitut, Syddansk Universitet, Syd-
dansk Universitet (Juridisk Institut), Tele2 A/S, Telekommunikationsindu-
strien, Telia, University College Lillebælt, University College Sjælland,
University College Syddanmark, VIA University College, Yngre Læger,
Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Datatilsynet, Digitaliseringssty-
relsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsy-
net, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen, Lægemiddelstyrelsen, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Patent- og
Varemærkestyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sikkerhedsstyrelsen,
Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Søfartsstyrelsen og Trafikstyrel-
sen.
Høringssvar
5.1. Generelle bemærkninger
Østre Landsret, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet, Rigspolitiet,
Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen for Offentlige Anklagere,
Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Danske Revisorer og Den
Videnskabsetiske Komité
og
Dansk Rejsebureau Forening
har ingen
bemærkninger til forslaget.
5.1.1. Valg af retsakt
Dansk Erhverv, Mastercard, Danske Reklame- og Relationsbureauers
Brancheforening, Nets
og
DI
og
DI ITEK
finder, at der er behov for øget
harmonisering af reglerne og bifalder derfor, at Kommissionen har fremsat
et forordningsforslag frem for et direktivforslag.
Danske Regioner, Finansrådet
og
Tandlægeforeningen
finder, at det er
hensigtsmæssigt, at der arbejdes for at etablere et ensartet retsgrundlag i
EU.
Institut for Menneskerettigheder
finder, at en forordning til regulering af
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
området er et fornuftigt valg, men også at det bør sikres, at forordningen
ikke på enkelte områder udvander Danmarks i forvejen høje databeskyttel-
sesniveau.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
kan ikke støtte, at reguleringen af dele
af arbejdsmarkedet sker ved en forordning, idet dette rejser principielle be-
tænkeligheder i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel. DA finder, at
der skal arbejdes for en regulering, der harmoniserer databeskyttelsen, men
på et lavere niveau.
LO
finder, at ændringen af det retlige instrument giver anledning til bety-
delig bekymring i relation til mulighederne for at opretholde de hidtidige
særregler og de regler, der er særegne for det danske arbejdsmarked.
FTF
og
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
har ligeledes be-
tænkeligheder ved, at regulering af arbejdsmarkedsretlige forhold sker ved
en forordning, idet dette ikke er i overensstemmelse med artikel 153 i
Traktaten om den Europæiske Unions Fællesskab.
Generelt finder
Datatilsynet,
at det kan vise sig meget vanskeligt at sikre
en ensartet databeskyttelsesregulering af mange forskellige sektorer i 27
EU-lande ved en generel forordning.
Danske Medier
er skeptiske i forhold til valget af forordning frem for et
direktiv.
KL
har anført, at forordningen rammer uhensigtsmæssigt i forhold til of-
fentlige myndigheder og det ansættelsesretlige område, hvor hovedparten
af persondatabehandlingerne er rent nationale. KL foreslår, at privates be-
handling af persondata reguleres i en forordning, mens offentlige myndig-
heders behandling af persondata og det ansættelsesretlige område undtages
herfra og fortsat reguleres i et direktiv. KL finder ikke, at det foreliggende
forordningsudkast opfylder nærhedsprincippet.
Danske Regioner
finder, at der i forhold til private og kommercielle virk-
somheder vil være en samfundsmæssig interesse i at sikre, at der foretages
en streng kontrol af behandlingen af personoplysninger, men finder, at der
er behov for en mere bred og friere behandling af personoplysninger i den
offentlige sektor.
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0029.png
5.1.2. Kommissionens mulighed for udstedelse af delegerede retsakter
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
er skeptiske over for, at Kommis-
sionen, som ikke kan sidestilles med en uafhængig databeskyttelsesmyn-
dighed, kan udstede delegerede retsakter. Kommissionens muligheder for
at udstede delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter indebærer en
risiko for, at udfyldningen af de retlige standarder i nogle tilfælde ikke vil
forekomme naturlige, rimelige og tilstrækkelig fleksible i forhold til gæl-
dende nationale normer og traditioner.
Kræftens Bekæmpelse
er betænkelig i forhold til den foreslåede regule-
ringsteknik især med hensyn til den usikkerhed, den indebærer bl.a. i for-
hold til registerforskningens fremtidige vilkår. Kommissionens mulighed
for at udstede delegerede retsakter bidrager således til en alvorlig og for-
uroligende uklarhed og uigennemsigtighed vedrørende det persondataretli-
ge grundlag for fremtidig forskning i den danske såvel som i den europæi-
ske folkesundhed.
Institut for Menneskerettigheder
finder, at delegationen til Kommissio-
nen bør begrænses til mere specifikke områder, og at forordningens tekst
bør være mere klar og præcis, således som også Den Europæiske Menne-
skerettighedsdomstol har fastlagt.
Kommissionens mulighed for at udstede delegerede retsakter medfører
ifølge
KL,
at der er en høj grad af usikkerhed om gældende ret. KL fryg-
ter, at Kommissionen vil vedtage regler, som ikke i nødvendigt omfang ta-
ger højde for særlige forhold i den offentlige sektor og på ansættelsesom-
rådet.
DA
kan ikke støtte delegation af kompetence til udstedelse af delegerede
retsakter til Kommissionen, idet det ansættelsesretlige område ikke hen-
sigtsmæssigt kan reguleres på den måde, som Kommissionen foreslår.
Finansrådet
finder, at det høje antal hjemler til at udstede delegerede rets-
akter medfører, at forordningsforslaget er uigennemskueligt.
Da de delegerede retsakter vil få stor betydning for den endelige forståelse
af regelsættet, er
Realkreditrådet, Realkreditforeningen, FA, Danske
Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, DI, DI ITEK
og
Lægemiddel Industri Foreningen
af den opfattelse, at det er afgørende,
at Kommissionen foretager relevante høringer forud for udstedelse af de-
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
legeret retsakter.
Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening
finder end-
videre, at Kommissionens hjemler til at udstede delegerede retsakter bør
overvejes nøje, idet indholdet kan få vidtrækkende betydning for forord-
ningens indhold.
Rettighedsalliancen, Landbrug og Fødevarer, DI
og
DI ITEK
har an-
ført, at Kommissionens vedvarende mulighed for at vedtage delegerede
retsakter medfører en væsentlig grad af retlig uforudsigelighed og usikker-
hed.
Datatilsynet
peger på, at databeskyttelsesområdet er indrettet med kompe-
tence hos en række uafhængige datatilsyn, hvorved området adskiller sig
væsentligt fra andre områder, hvor der er tillagt Kommissionen centrale
kompetencer. Kommissionen er ikke en uafhængig databeskyttelsesmyn-
dighed, hvorfor det for hvert punkt, hvor Kommissionen tillægges kompe-
tence, bør overvejes, om dette er hensigtsmæssigt. Desuden er Kommissi-
onen med forslaget tillagt kompetence til at udstede delegerede retsakter
på områder, der på ingen måde kan anses for at være ikke-væsentlige, jf.
artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.
Forsikring & Pension
finder, at det er vanskeligt at tage stilling til de en-
kelte bestemmelser uden at kende indholdet af den supplerende regulering
og opfordrer derfor til, at der arbejdes på at begrænse denne regulering, at
der dertil indføres et krav om inddragelse af interessenter i udarbejdelsen
af de supplerende regler, og at der indføres et obligatorisk krav om evalue-
ring af anvendelsen af de delegerede retsakter efter få år.
Med henvisning til mængden af hjemler til at udstede delegerede retsakter
forventer
Danske Regioner,
at der vil følge en ikke ubetydelig lovregule-
ring i kølvandet på en eventuel vedtagelse af forordningen, hvorfor man
kan frygte, at detailreguleringen sker i et tempo, der medfører usikre rets-
tilstande.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse
opfor-
drer til, at gennemførelsesretsakter udarbejdes hurtigst muligt, og at de ik-
ke bliver for omfattende eller mere vanskelige at håndtere end højst nød-
vendigt.
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0031.png
5.1.3. Administrative byrder
Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening
peger på, at
forordningsforslaget fører til nye, unødigt vidtgående administrative byr-
der, som vil medføre betydelige meromkostninger, der ikke i alle tilfælde
er forholdsmæssige.
Danske Medier
peger på, at balancen mellem hensynet til den registrerede
og hensynet til virksomhederne ikke er opnået. De øgede dokumentations-
krav og de omfattende krav om implementering af procedurer og behand-
lingspolitik er klare eksempler herpå.
Danske Regioner
er af den opfattelse, at der hos myndighederne skal ind-
føres en meget højere grad af egenkontrol, øgede dokumentationskrav i
forhold til behandling af data og større krav om implementering af proce-
durer og politikker mv. Der bliver endvidere krav om konsekvensanalyser
og kontrol samt større krav til information, uddannelse og træning af med-
arbejdere i persondatabeskyttelse, hvilket vil medføre et ikke ubetydeligt
administrativt og organisatorisk merarbejde.
Realkreditrådet
og
Realkreditforeingen
er bekymrede for, om forslaget
er for omfattende og unødigt bureaukratisk, ligesom de administrative byr-
der ikke synes at blive modsvaret af tilstrækkelige positive effekter.
Finansrådet
og
KL
finder, at der er forbundet betydelige omkostninger og
administrative byrder til forslaget, som på ingen måde er proportionale
med den merværdi, som forslaget indeholder. KL finder endvidere, at ad-
ministrative byrder helt eller delvist bør fjernes i forhold til kommunerne.
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
har anført, at det bør overvejes, om
det er hensigtsmæssigt i den nuværende økonomiske situation at belaste
virksomheder med regler, som kræver et øget ressourceforbrug.
Rigsarkivet
finder, at forslaget stiller krav vil opbevaring af personoplys-
ninger, som vil pålægge de offentlige arkiver meget store ekstraomkost-
ninger, og som vil medføre alvorlige risici for arkivaliernes integritet og
autenticitet.
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0032.png
5.2. Forslagets enkelte elementer
5.2.1. Kapitel 1: Generelle bestemmelser
5.2.1.1. Anvendelsesområde
Institut for Menneskerettigheder
har bl.a. anført, at begrebet national
sikkerhed, jf. artikel 2, stk. 2, litra a, bør præciseres nærmere. Instituttet fo-
reslår desuden, at det i artikel 2, stk. 2, litra d, tilføjes, at undtagelsen ikke
gælder, hvis data bliver gjort tilgængelige for en bredere kreds.
Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, DA, DI
og
DI ITEK
finder, at det er uhensigtsmæssigt, at forordningen ikke skal gælde for EU-
institutioner, jf. artikel 2, stk. 2, litra b.
Rigsadvokaten
er af den opfattelse, at det er uklart, om den formulering,
som fremgår af artikel 2, stk. 2, litra e, indebærer, at dele af behandlingen
af personoplysninger inden for det politimæssige og strafferetlige område
er omfattet af forordningen.
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
finder, at artikel 3, hvorefter for-
ordningen i visse tilfælde finder anvendelse, når den registeransvarlige ik-
ke er etableret i EU, er meget bred.
Datatilsynet
og
Danske Medier
har anført, at der er behov for, at forord-
ningen ligeledes regulerer, hvorledes bestemmelserne skal håndhæves over
for virksomheder i tredjelande.
5.2.1.2. Definitioner
DI, DI ITEK
og
IT-Branchen
finder, at definitionen i forslagets artikel 4,
nr. 1, er for bred.
Institut for Menneskerettigheder
og
KL
finder, at sammenhængen mel-
lem betragtning 24 i præamblen og definitionen i artikel 4, nr. 1, er uklar.
Institut for Menneskerettigheder har desuden anført, at begrebet ”offent-
lighedens interesse” bør afklares nærmere.
DA
ønsker afklaret, hvad en ”automatiseret behandling” i artikel 4, nr. 3,
dækker over.
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0033.png
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
har anført, at definitionen af et re-
gister i artikel 4, nr. 4, vil medføre en forringelse af persondatabeskyttel-
sen, idet reglerne i persondatalovens § 1, stk. 2, ikke videreføres.
Foreningen for Dansk Internet Handel
finder, at det er et grundlæggen-
de problem, at det er uklart, hvad et ”udtrykkeligt samtykke” er, jf. artikel
4, nr. 8.
Danske Medier
og
Forsikring & Pension
er enige og finder lige-
ledes, at der er uklart, hvornår et udtrykkeligt samtykke er indhentet.
Forbrugerombudsmanden
finder, at det bør præciseres, at et samtykke
skal være særskilt for at være frivilligt.
Datatilsynet
er af den opfattelse, at definitionerne af genetiske og biome-
triske data i artikel 4, nr. 10 og 11, bør analyseres nærmere.
Lægemiddel Industri Foreningen
har anført, at den foreslåede definition
af genetiske data er for bred.
KL
finder det vigtigt, at muligheden for at sende borgere en almindelig
sms eller e-mail med en aftalepåmindelse bør kunne opretholdes uanset de-
finitionen af helbredsoplysninger i artikel 4, nr. 12.
5.2.2. Kapitel 2: Principper
5.2.2.1. Principper for behandling og lovlig behandling
Institut for Menneskerettigheder
og
Kræftens Bekæmpelse
finder det
vigtigt, at ”uforenelig med disse formål” i artikel 5, litra b, nærmere defi-
neres.
Experian
har anført, at artikel 5 vil medføre en begrænsning for kreditop-
lysningsbureauers virke.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse
finder,
at det er uklart, om behandling af personoplysninger i forbindelse med kli-
entforhold skal behandles efter artikel 6, stk. 1, litra a eller b.
DI
og
DI ITEK
finder det utilfredsstillende, at artikel 6, stk. 1, litra d,
sammenholdt med artikel 6, stk. 3 og 4, indeholder en vid adgang til ved-
tagelse af national lovgivning, som vil medføre, at harmoniseringen, som
er tiltænkt med forordningen, ikke opnås.
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Datatilsynet
finder det problematisk i forhold til gældende dansk praksis,
at offentlige myndigheder ikke kan anvende interesseafvejningsreglen i ar-
tikel 6, stk. 1, litra f.
Anti Doping Danmark
gør opmærksom på, at det er afgørende for, at de-
res fortsatte virke, at databehandling kan ske i overensstemmelse med arti-
kel 6, stk. 1, litra c.
Danmarks Idrætsforbund
gør ligeledes opmærksom
på, at artikel 6, stk. 1, litra f, ikke medfører en begrænsning i adgangen til
at behandle persondata i forhold til den gældende bestemmelse i personda-
talovens § 6, stk. 1, nr. 7.
5.2.2.2. Betingelser for samtykke
Instituttet for Menneskerettigheder
finder, at der bør fokuseres på, om
samtykket er meningsfuldt, og at betingelserne for et samtykke bør præci-
seres nærmere.
Danske Regioner
har anført, at hjemlen for indhentelse af samtykke og
brugen heraf bør tilstræbes at være smidig og operationel og påpeger end-
videre, at kravene til anvendelsen af samtykke, som fremgår af artikel 7,
forudsætter lovændringer på en række områder.
Danske Medier
finder, at samtykkekravet ikke bør være unødigt restrik-
tivt, ligesom
Realkreditrådet
og
Realkreditforeningen
er efterladt med
det indtryk, at Kommissionen med forslaget vil gøre reglerne om samtykke
mindre fleksible.
Forsikring & Pension
finder det afgørende, at der er proportionalitet mel-
lem kravene til samtykke og formålet med behandlingen af oplysningerne,
og at reglerne får indbygget tilstrækkelig fleksibilitet.
Kræftens Bekæmpelse
understreger, at det er yderst centralt, at register-
forskningen undtages fra kravet om informeret samtykke.
Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd
lægger i den forbindelse til grund, at arti-
kel 6, stk. 2, skal fortolkes således, at behandling af registerdata kan ske
uden samtykke fra de registrerede personer.
RettighedsAlliancen
peger på, at de øgede krav til afgivelse af gyldigt
samtykke vil medføre mere bureaukrati for registeransvarlige og register-
førere.
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dansk Sygeplejeråd
finder det positivt, at der indføres skærpede krav til
samtykke som behandlingsgrundlag. Rådet finder det dog uklart, hvilke
konkrete situationer i relation til ansættelsesforhold bestemmelsen er tænkt
anvendt på, og på hvilket grundlag behandlingen af personoplysninger i
ansættelsesforhold i så fald kan ske.
Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening
mener det
bør tydeliggøres, at erhvervslivet bør indrømmes en rimelig reaktionstid,
hvis et samtykke tilbagetrækkes.
Anti Doping Danmark
og
Danmarks Idrætsforbund
gør opmærksom
på, at det er afgørende, at dopingkontrol og sanktionering kan ske uden
begrænsning af en eventuel tilbagekaldelse af samtykke.
Forbrugerrådet
støtter forslaget i forhold til bevisbyrde og tilbagekaldel-
se af samtykke og finder det vigtigt med en regel, der fastsætter, at et sam-
tykke ikke generelt er tilstrækkeligt til, at virksomheder kan tilsidesætte
enhver databeskyttelse. Forbrugerrådet kan derimod ikke støtte, at virk-
somheder ikke kan indhente samtykke til flere formål på én gang.
Dansk Erhverv
er af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, ikke finder anven-
delse i forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere i forbindelse med
indgåelse af aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, men ser ger-
ne, at dette bliver udtrykkeligt nævnt i præamblen.
Finansrådet
og
Nets
finder, at artikel 7, stk. 4, bør præciseres.
Datatilsynet
gør opmærksom på, at den gældende praksis efter personda-
taloven ikke er forenelig med artikel 7, stk. 4, og mener, at rækkevidden af
bestemmelsen sammenholdt med betragtning 34 i præamblen bør afklares.
DI
og
DI ITEK
foreslår, at kravet om, at der ingen skævhed skal være
mellem den registrerede og den registeransvarlige, og betragtning 34 i
præamblen slettes, idet bestemmelsen giver anledning til betydelig for-
tolkningstvivl og vil være vanskelig anvendelig i praksis.
ATP
ser intet behov for en nærmere præcisering af samtykkekravet og
lægger til grund, at skævheden, som der henvises til i artikel 7, ikke omfat-
ter tilfælde, hvor en borger får behandlet en sag i den offentlige forvaltning
med henblik på at få udbetalt en ydelse.
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Realkreditrådet
og
Realkreditforeningen
mener, at det er problematisk,
at den almindelige aftalefrihed underlægges specifikke gyldigheds- eller
ugyldighedsbetingelser, som der lægges op til med forslaget.
KL
finder det problematisk, at der skabes usikkerhed om, hvorvidt en ar-
bejdsgiver kan behandle oplysninger på grundlag af et samtykke fra den
ansatte. KL finder det desuden uhensigtsmæssigt, at der skabes uklarhed
og tvivl om offentlige myndigheders mulighed for at behandle oplysninger
på grundlag af samtykke fra borgeren.
DA
er af den opfattelse, at det arbejds- og ansættelsesretlige område bør
undtages fra anvendelsesområdet for artikel 7. DA peger i den forbindelse
på, at der ved den foreslåede regulering ikke længere vil være muligt at
fortsætte opfølgningsindsatsen på sygefravær eller tilbyde hjælp i krisesi-
tuationer, der overvejende kan henføres til privatsfæren, men som har ind-
flydelse på arbejdsevnen og trivslen.
FA
er af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, vil udhule enhver mulighed for
i ansættelsesforhold at persondatabehandle på grundlag af et samtykke,
hvilket er klart uacceptabelt. FA peger i den forbindelse på, at der er et re-
elt behov for, at arbejdsgivere behandler oplysninger i forbindelse med et
ansættelsesforhold, herunder ved behandling af helbredsoplysninger og
indhentelse af straffeattester.
Ophævelsen af arbejdsgiverens adgang til at benytte samtykke som be-
handlingsgrundlag finder
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
vil med-
føre en væsentlig administrativ byrde for arbejdsgiveren. Der er tale om en
indgribende ændring i retstilstanden for arbejdsgiveren, og hensynet til at
undgå, at medarbejdere giver samtykke af frygt for konsekvenserne for
forholdet til arbejdsgiveren, kunne varetages med mindre vidtgående for-
anstaltninger.
5.2.2.3. Børn
Advokatrådet, Advokatsamfundet
og
Prosa
er overordnet set positiv
over for styrkelsen af børns retsstilling.
Børnerådet
finder, at forordningsforslaget udgør en klar styrkelse af børns
rettigheder, idet der på tværs af landegrænser etableres en høj og ensartet
beskyttelse af børn, når der behandles personoplysninger.
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0037.png
Institut for Menneskerettigheder
peger på, at et barns modenhed er indi-
viduelt bestemt, og undrer sig over, hvorfor aldersgrænsen i artikel 8 er 13
år.
5.2.2.4. Behandling af særlige kategorier af personoplysninger
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
fortolker artikel 9 således,
at behandling af de i stk. 1 omhandlede oplysninger kan finde sted til vi-
denskabelige formål med henvisning til stk. 2, litra i.
DI
og
DI ITEK
finder, at forslagets artikel 9, stk. 1, bør afspejle personda-
talovens §§ 7 og 8. Endvidere finder DI og DI ITEK, at kollektive over-
enskomster og kollektive aftaler på arbejdsmarkedet skal sidestilles med
lov i artikel 9, stk. 1, litra b.
DA
mener ikke, at undtagelserne i artikel 9 er tilstrækkelige, idet det skal
sikres, at der kan behandles oplysninger om fagforeningsmæssige tilhørs-
forhold, helbredsoplysninger og straffedomme, da sådanne oplysninger
kan være af stor og væsentlig betydning i et ansættelsesforhold.
Dansk Sygeplejeråd
finder, at det er uklart, om opregningen i artikel 9,
stk. 1, er udtømmende, og om der kan sluttes modsætningsvist, således at
de oplysninger, der ikke er nævnt i bestemmelsen, skal anses som ikke-
følsomme oplysninger efter artikel 6.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at også oplysninger om væ-
sentlige sociale eller økonomiske forhold bør omfattes af forslagets artikel
9, og at bestemmelsen bør formuleres således, at også andre rent private
forhold kan kategoriseres som følsomme oplysninger.
5.2.3. Kapitel 3: Den registreredes rettigheder
5.2.3.1. Information til den registrerede
Danmarks Statistik
finder, at der bør være en klar undtagelse i artikel 14,
stk. 5, for de tilfælde, hvor oplysninger behandles til statistisk brug og er
indsamlet gennem et register, jf. artikel 11, stk. 2, i det gældende direktiv.
ATP
gør opmærksom på, at oplysningspligten udvides, og at dette vil
medføre en udvidelse af ATP’s forpligtelser med deraf følgende admini-
strative omkostninger.
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Institut for Menneskerettigheder
mener, at forslagets artikel 14, stk. 5,
litra b, bør præciseres nærmere.
5.2.3.2. Den registreredes ret til indsigt
Realkreditrådet
og
Realkreditforeningen
finder, at bestemmelsen i arti-
kel 15, stk. 1, hvorefter den registrerede til enhver tid har ret til indsigt, bør
suppleres af en bestemmelse som i den gældende persondatalovs § 33.
Finansrådet
finder, at anvendelsesområdet for artikel 15 bør præciseres.
Kræftens Bekæmpelse
finder, at artikel 13, stk. 2, i det gældende direktiv,
hvorefter retten til indsigt kan begrænses, såfremt oplysningerne udeluk-
kende behandles til videnskabelig forskning eller kun opbevares i det tids-
rum, som kræves for at udarbejde statistikker, bør videreføres i forordnin-
gen.
Danmarks Statistik
peger på vigtigheden af, at der indføjes en undtagelse
til brug for behandling af oplysninger til statistiske formål, idet ret til ind-
sigt i disse oplysninger vil medføre store administrative byrder.
5.2.3.3. Ret til at blive glemt og ret til sletning
Landbrug og Fødevarer, Forbrugerrådet, Advokatrådet
og
Advokat-
samfundet
bifalder bestemmelsen.
Lægeforeningen
finder, at retten til at blive glemt ikke bør gælde for hel-
bredsoplysninger, der bør kunne fremfindes i en periode på mindst 10 år.
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
og
Kræftens Bekæmpelse
finder det afgørende for fremtidig registerforskning, at retten til at blive
glemt ikke omfatter administrative registre og lignende.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at det i artikel 17, stk. 2 og
3, bør præciseres nærmere, hvorledes retten til at blive glemt skal afbalan-
ceres over for hensynene til ytringsfriheden.
Statsbiblioteket
peger på, at retten til at bliver glemt ikke umiddelbart er
forenelig med ABM Institutionernes formål, som er at bevare oplysninger.
Med henvisning til præamblens betragtning 53 er Statsbiblioteket dog af
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
den opfattelse, at opbevaring af dokumenter, der indeholder personoplys-
ninger, vil være muligt, såfremt dette bl.a. sker i forbindelse med histori-
ske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.
Det Frie Forskningsråd
finder principielt, at oplysninger, som ikke kan
henføres til fysiske personer, ikke bør kunne kræves slettet, da det vil kun-
ne påvirke forskningssituationen særdeles negativt.
Dansk Erhverv
og
Foreningen for Dansk Internet Handel
finder, at ar-
tikel 17 giver anledning til uklarheder.
Finansrådet
finder, at artikel 17 indeholder store udfordringer, da den re-
gisteransvarlige skal sondre mellem, hvilke oplysninger der er pligt til at
opbevare, også selv om den registrerede ikke ønsker det, og øvrige oplys-
ninger.
Det er
Datatilsynets
opfattelse, at artikel 17 bør underkastes en nøje ana-
lyse, og at rækkevidden af bestemmelsens stk. 8 bør overvejes.
ATP
og
Nets
finder, at det er problematisk, såfremt en registreret opnår en
ret til at kræve individuel sletning uafhængigt af automatiserede og øko-
nomisk samt administrativt hensigtsmæssige sletteprocedurer, som finder
sted med jævne mellemrum.
Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening
har anført, at
det bør præciseres, at retten til at blive glemt alene omfatter data, som den
registeransvarlige er ansvarlig for og har den operationelle kontrol over.
Danske Medier
mener, at artikel 17 kan være ganske byrdefuld for den
enkelte virksomhed. Dertil kan det vise sig svært for en virksomhed at
identificere den pågældende bruger og/eller de oplysninger, som den på-
gældende har afgivet om sig selv.
KL
finder det vigtigt, at en kommunes registreringer af personoplysninger
som udgangspunkt ikke kan kræves slettet.
Experian
har den opfattelse, at artikel 17 ikke bør finde anvendelse i for-
hold til kreditinformationsvirksomhed.
DI
og
DI ITEK
foreslår, at det alene er data, som er umiddelbart tilgænge-
lig, der skal være omfattet af retten til at blive glemt. Således bør anony-
miserede data eller data på backup ikke omfattes.
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Microsoft
finder ikke, at artikel 17 i tilstrækkelig grad tager højde for den
måde, data deles på på internettet, og finder det vigtigt, at bestemmelsen
ikke forpligter den registeransvarlige til at foretage noget, der er umuligt.
5.2.3.4. Ret til dataportabilitet
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse, Real-
kreditrådet, Realkreditforeningen, Finansrådet, Advokatrådet
og
Ad-
vokatsamfundet
finder, at artikel 18 er uklar og bør præciseres.
Dansk Erhverv
og
Nets
finder, at det er uklart, om den registrerede har
ret til at modtage den ”værditilvækst”, som den databehandlende virksom-
hed har tilført oplysningerne.
IT-Branchen
finder, at en bestemmelse om dataportabilitet er positiv og
gavnlig for konkurrencen, men at det vil være omkostningsfuldt at realise-
re.
Landbrug og Fødevarer
og
ATP
er bekymrede for, at artikel 18 kan bli-
ve byrdefuld for virksomheder, og finder, at der bør tages højde for dette i
den endelige forordning.
Forsikring & Pension
gør opmærksom på, at bestemmelsen kan medføre
visse konkurrenceforvridende situationer, og finder, at bestemmelsen bør
tage højde herfor.
Experian
finder, at forslagets artikel 18 ikke bør finde anvendelse i for-
hold til kreditinformationsvirksomhed.
Microsoft
støtter forslaget, der giver den registrerede ret til at råde over
egne oplysninger, men peger på, at artikel 18, som den er affattet i det fo-
religgende udkast, vil være vanskelig at efterleve, idet data fra ét system
ikke umiddelbart kan finde anvendelse i et andet system.
5.2.3.5. Profilering
Forbrugerrådet
støtter forslaget om forbud mod profilering.
Institut for Menneskerettigheder
og
Mastercard
finder, at det bør præ-
ciseres yderligere i artikel 20, i hvilke tilfælde profilering ikke er tilladt.
40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0041.png
KL
og
ATP
finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke er hjemmel til, at den
offentlige, herunder kommunale, forvaltning kan foretage profilering af
personer som led i myndighedsudøvelse.
Danske Medier, DI
og
DI ITEK
finder, at anvendelsesområdet for artikel
20 er uklart.
Forsikring & Pension
peger på, at det er nødvendigt at profilere for at
kunne tilbyde forsikringer, og finder at det er væsentligt, at forordningen
ikke medfører begrænsninger i muligheden for at udbyde disse ydelser.
Experian
har anført, at der allerede i dansk ret findes restriktioner på for-
anstaltninger baseret på profilering, hvorfor artikel 20 ikke er nødvendig.
Microsoft
mener, at artikel 20 bør have fokus på, hvad profileringen bliver
brugt til, og finder, at profilering i nogle tilfælde bør tillades.
5.2.4. Kapitel 4: Registeransvarlig og registerfører
5.2.4.1. Dokumentation
KL
anser det beklageligt og uhensigtsmæssigt, at der indføres krav om do-
kumentation for enhver databehandling, og bemærker dertil, at der ikke
skal stilles unødvendige og bureaukratiske krav. KL ønsker, at kommuner
undtages fra kravet om dokumentation.
Dansk Erhverv
har anført, at undtagelsen i artikel 28, stk. 4, litra a, er
vigtig, idet mindre og mellemstore virksomheder vil have svært ved at op-
fylde betingelsen, da kravet vil medføre en uoverskuelig administrativ og
økonomisk byrde.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse, Dansk
Sygeplejeråd, Nets, DA
og
Landbrug og Fødevarer
finder, at forpligtel-
sen efter artikel 28 vil være omfattende, og at opfyldelsen vil medføre et
stort ressourceforbrug.
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
mener, at det er af væsent-
lig betydning, at dokumentationskravet holdes på et omkostningsbevidst
niveau.
Danmarks Idrætsforbund
finder det ikke helt oplagt, at undtagelsen
knytter sig til antal ansatte og ikke til organisationens formål eller lignen-
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
de.
5.2.4.2. Anmeldelse af brud på persondatasikkerheden
Datatilsynet, Advokatrådet
og
Advokatsamfundet, Realkreditrådet,
Realkreditforeningen, Finansrådet, Microsoft
og
Dansk Reklame- og
Relationsbureauers Brancheforening
finder, at anmeldelse af brud til til-
synsmyndigheden kun bør ske ved alvorligere sikkerhedsbrist. En række af
disse høringsparter peger desuden på, at der bør ske en afklaring i forhold
til forbuddet mod selvinkriminering, og at fokus bør rettes fra anmeldel-
sespligt mod at hindre (yderligere) sikkerhedsbrist.
KL, DI
og
DI ITEK
er skeptiske i forhold til artikel 31 og finder, at det er
urealistisk og fagligt uforsvarligt, at der skal ske en anmeldelse, hvis ind-
hold er ret omfattende, inden for 24 timer. Det anbefales, at bestemmelsen
udgår.
Forsikring og Pension, Dansk Erhverv, Nets, Videnscentret for Land-
brug, Økonomi og Virksomhedsledelse, IT-Branchen
og
Landbrug og
Fødevarer
finder, at det ikke er hensigtsmæssigt med en tidsfrist på 24 ti-
mer, og at denne derfor bør fjernes eller forlænges.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at det er uklart, hvad der
skal forstås ved ”sikkerhedsbrud”, og anbefaler at dette præciseres nærme-
re i artikel 31.
Lægemiddel Industri Foreningen
finder, at kravet i artikel 31 ikke bør
gælde i forhold til nøglekodede data, idet disse data ikke er identificerbare,
medmindre nøglen brydes samtidigt.
5.2.4.3. Konsekvensanalyse og forudgående godkendelse og høring
Advokatrådet, Advokatsamfundet
og
Datatilsynet
er positive over for
artikel 33 og 34, men finder det vigtigt, at der ikke kommer til at gælde en
generel godkendelses- og anmeldelsesordning.
Prosa, DI
og
DI ITEK
støtter umiddelbart kravet om konsekvensanalyse.
Prosa finder, at forpligtelsen bør udvides til at gælde i alle tilfælde, hvor
behandlingen er omfattende eller omfatter følsomme oplysninger.
KL, Kræftens Bekæmpelse
og
Lægemiddel Industri Foreningen
finder,
42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at kravet om konsekvensanalyse medfører en unødvendig administrativ
byrde. KL anbefaler, at udarbejdelse af konsekvensanalyser bliver frivillig.
Institut for Menneskerettigheder
mener, at undtagelsen i artikel 33, stk.
5, om offentlige myndigheder bør slettes.
Realkreditrådet
og
Realkreditforeningen, DA
og
Mastercard
har an-
ført, at udarbejdelsen af konsekvensanalyser vil medføre øgede administra-
tive udgifter, og finder reglernes nuværende udformning uklar.
DA
og
Danmarks Idrætsforbund
finder det vigtigt, at undtagelserne i
persondatalovens § 49 videreføres i artikel 34.
5.2.4.4. Databeskyttelsesansvarlig
DA
finder forslagets særlige beskyttelsesregler for den databeskyttelsesan-
svarlige uacceptable, idet de ikke er i overensstemmelse med den danske
arbejdsretlige model. Ledelsesretten fratages arbejdsgiveren bl.a. ved, at
den databeskyttelsesansvarlige ikke kan afskediges.
KL
kan ikke acceptere, at arbejdsgiverens ledelsesret begrænses, og finder
i den forbindelse, at artikel 35 til 37 er en alt for detaljeret regulering af
den databeskyttelsesansvarliges stilling og hverv.
FA
finder det ansættelsesretligt urimeligt, at arbejdsgiveren ikke kan af-
skedige den databeskyttelsesansvarlige.
Danske Regioner
mener, at det er afgørende, at forordningen i alle hense-
ender overholder principperne om arbejdsmarkedsparternes rolle som de-
fineret i artikel 153 i traktaten om det Europæiske Unions Funktionsmåde.
Realkreditrådet, Realkreditforeningen
og
Finansrådet
har anført, at det
er uhensigtsmæssigt, at der skal oprettes en ny funktion uden en nærmere
analyse af de administrative omkostninger herved.
Finansrådet
og
Land-
brug og Fødevarer
finder, at det er unødigt byrdefuldt at pålægge større
virksomheder at udpege en databeskyttelsesansvarlig.
DI
og
DI ITEK
er generelt tilhænger af, at der skal udpeges et kontakt-
punkt for databeskyttelse, men finder det urimeligt, at en ledelse pålægges
at ansætte en person, som ledelsen ikke har nogen ledelsesret over for.
Institut for Menneskerettigheder
og
LO
finder det uhensigtsmæssigt, at
det afgørende for udpegning af en databeskyttelsesansvarlig er antallet af
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0044.png
ansatte og ikke andre konkrete og individuelle forhold.
Datatilsynet, Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
ser positivt på den
foreslåede ordning, idet der henvises til positive erfaringer fra Tyskland,
Norge og Sverige.
Dansk Sygeplejeråd, Prosa
og
FTF
er ligeledes posi-
tive. Advokatrådet, Advokatsamfundet og Danske Advokater finder det
imidlertid ikke rimeligt, at det ikke er muligt at afskedige den databeskyt-
telsesansvarlige ved væsentlig misligholdelse. Det bør afklares, hvilke
strafferetlige og civilretlige sanktioner overtrædelse heraf medfører.
Dansk Erhverv
er af den opfattelse, at forslaget om en databeskyttelses-
ansvarlig er fornuftigt, men finder at bestemmelserne ikke er klare nok.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse
finder,
at der er uklarheder i bestemmelserne om den databeskyttelsesansvarlige
og præamblerne herom, som skal præciseres.
5.2.5. Kapitel 5: Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller in-
ternationale organisationer
Dansk Erhverv
finder det positivt, at der foreslås ens spilleregler i EU på
dette område.
DI
og
DI ITEK
er endvidere positive over for de forbedrede muligheder
for at videreføre data til tredjelande.
Institut for Menneskerettigheder
finder, at Det Europæiske Databeskyt-
telsesråd skal inddrages ved afgørelser efter artikel 41. Endvidere finder
instituttet, at anvendelsesområdet for artikel 42, stk. 5, og 44 bør begræn-
ses.
Danmarks Idrætsforbund
gør opmærksom på, at artikel 40 til 45 vil van-
skeliggøre, og i visse tilfælde umuliggøre, forbundets arbejde væsentligt,
herunder ved udveksling af oplysninger med WADA.
Anti Doping Danmark
finder det afgørende, at der etableres hjemmel til
deres udveksling af oplysninger med internationale parter i og uden for
EU.
5.2.6. Kapitel 6: Uafhængige tilsynsmyndigheder
Datatilsynet
peger på, at forslaget indeholder adskillige bestemmelser, der
44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0045.png
berører tilsynets opgavevaretagelse, som vil nødvendiggøre ændringer i
tilsynets organisering. Tilsynet bemærker, at selv om den gældende an-
meldelsespligt afskaffes, indeholder forslaget en række bestemmelser, som
forudsætter forudgående høring eller forudgående godkendelse fra til-
synsmyndigheden. Tilsynet anbefaler, at man arbejder for at indføre prin-
cippet om ”accountability” for derved ikke at bebyrde virksomheder og
myndigheder unødvendigt ved eksempelvis at kræve forelæggelse af sager
for tilsynsmyndigheden.
5.2.7. Kapitel 7: Samarbejde og sammenhæng
Datatilsynet
har anført, at det bør overvejes, hvilke sagstyper og spørgs-
mål der skal være omfattet af sammenhængsmekanismen, og herunder og-
så hvilken rolle Kommissionen skal have. Tilsynet finder det vidtgående,
at Kommissionen får beføjelse til at suspendere et nationalt tilsyns foreslå-
ede foranstaltning.
Mastercard
støtter forslaget om en sammenhængsmekanisme, men finder
at der bør fastsættes tidsfrister, da det ellers vil være vanskeligt for virk-
somhederne.
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
finder, at der skal arbejdes for, at
afgørelseskompetencen i videst muligt omfang ligger hos de nationale til-
synsmyndigheder. Det foreslåede system forekommer unødigt ressource-
krævende og til skade for nærhedsprincippet, og det må befrygtes, at sy-
stemet vil medføre længerevarende sagsbehandlingstider.
5.2.8. Kapitel 8: Klageadgang, ansvar og sanktioner
5.2.8.1. Klageadgang
Datatilsynet
finder det ikke hensigtsmæssigt, at registrerede og organer
mv. kan indgive klage i enhver medlemsstat, og finder derfor, at det bør
præciseres i forordningen, hvilken tilsynsmyndighed en klage skal indgi-
ves til.
DA
kan ikke støtte særlige påtalerettigheder for udenforstående i ansættel-
sesforhold.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse
og
Danmarks Idrætsforbund
finder, at det er meget vidtgående, at organer,
45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0046.png
organisationer mv. får en selvstændig ret til at indgive klage uafhængig af
en klage fra den registrerede.
Danske Regioner
ønsker en præcisering af, hvilke organer, organisationer
mv., der har ret til at indgive en klage på vegne af den registrerede.
5.2.8.2. Sanktioner
Danske Regioner, Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Forsikring
og Pension, DI, DI ITEK, Landbrug og Fødevarer, Finansrådet,
Dansk Sygeplejeråd, FA, Dansk Reklame- og Relationsbureauers
Brancheforening, IT-Brancen, ATP, Danske Medier, Tandlægefor-
eningen
og
Dansk Erhverv
finder det betænkeligt, at der kan pålægges
administrative bøder i den angivne størrelsesorden og finder dertil, at bø-
destørrelserne ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse
finder
det principielt betænkeligt, at tilsynsmyndigheder får muligheden for at
udstede bøder i den angivne størrelsesorden, idet dette bør henhøre under
domstolene.
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Danske Advokater
og
Institut for
Menneskerettigheder
finder, at det bør overvejes nøje, om bødestørrel-
serne er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Danske Ad-
vokater finder det betænkeligt med en retstilstand, hvor der knyttes betyde-
lige bøder til overtrædelser af formel karakter, som ikke har betydning for
den enkelte person.
Region Sjælland
finder, at det er væsentligt, at der er en adgang til anke
ved pålæggelse af store bøder.
Danmarks Idrætsforbund
finder det ikke hensigtsmæssigt, at Datatilsy-
net får adgang til at udstede udenretlige bøder i den angivne størrelsesor-
den.
5.2.9. Kapitel 9: Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssi-
tuationer (historiske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål)
Danske Regioner
er bekymret for, at forordningen vil fjerne muligheden
for at anvende patienters data til kvalitetsudvikling, og finder det uklart,
om det fortsat vil være muligt at anvende data uden borgernes individuelle
46
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
samtykke.
Lægemiddel Industri Foreningen
er tilfreds med, at forslaget anerken-
der, at der er behov for særlige regler for indsamling og brug af personlige
data til medicinsk forskning.
Kræftens Bekæmpelse
og
Organisationen af Lægevidenskabelige Sel-
skaber
er bekymrede for, at en harmonisering vil medføre, at de eneståen-
de muligheder, der er i Danmark for registerbaseret sundhedsforskning, vil
begrænses og udhules. Kræftens Bekæmpelse finder det positivt, at der er
indført en bestemmelse herom i artikel 83, men opfordrer til, at der sikres
rammer for, at registerbaseret sundhedsforskning fortsat kan gennemføres
fremover.
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Københavns Universitet
og
Det Frie Forskningsråd
finder det afgørende, at der fortsat er mulig-
hed for at anvende samfundsvidenskabelige og helbredsoplysninger til sta-
tistisk og forskningsmæssigt brug i et omfang, der svarer til den gældende
regulering i persondataloven.
Medico Instustrien
finder, at hensynet til beskyttelse af fysiske personers
oplysninger skal afbalanceres i forhold til medicinalbranchens behov for at
forske og udvikle nye, innovative produkter.
Statsbiblioteket
anerkender, at det sikres, at personer ikke udstilles unø-
digt, ved at følsomme oplysninger bliver offentliggjort, men finder det for
vidtgående, hvis hensynet til den registrerede kategorisk går forud for hen-
synet til muligheden for at fremlægge forskningsresultater.
6.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet bl.a. anført, at retten til beskyt-
telse af personoplysninger, som er udtrykkeligt anerkendt i artikel 8 i Den
Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, kræver sam-
me databeskyttelsesniveau i hele EU. Hvis der ikke indføres fælles EU-
regler, opstår der ifølge Kommissionen risiko for forskellige databeskyttel-
sesniveauer i medlemsstaterne og begrænsninger for strømmen af person-
oplysninger på tværs af landegrænserne mellem medlemsstater med for-
skellige standarder.
Herudover har Kommissionen peget på, at personoplysninger videregives
47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
stadig hurtigere på tværs af nationale grænser, og at der er en række prakti-
ske udfordringer i forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om da-
tabeskyttelse og et behov for samarbejde mellem medlemsstaterne og de-
res myndigheder, som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartet
anvendelse af EU-retten. Kommissionen anser desuden EU som mest vel-
egnet til effektivt og ensartet at sikre det samme beskyttelsesniveau for fy-
siske personer, når deres personoplysninger videregives til tredjelande.
Kommissionen anfører også, at der er et specifikt behov for at skabe en
harmoniseret og sammenhængende ramme, som muliggør nem udveksling
af personoplysninger på tværs af EU's grænser, samtidig med at alle fysi-
ske personer i EU sikres en effektiv beskyttelse. Kommissionen mener ik-
ke, at medlemsstaterne selv kan mindske de aktuelle problemer, navnlig
ikke problemerne vedrørende de nationale lovgivningers fragmentering.
Kommissionen anfører herudover, at den foreslåede EU-lovgivning vil væ-
re mere effektiv end tilsvarende lovgivning på medlemsstatsniveau på
grund af problemernes karakter og omfang, som ikke kun gør sig gældende
for en eller flere medlemsstater.
Forslagets mål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres på
EU-niveau.
Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at en manglende
ensartet udformning og anvendelse af databeskyttelsesregler på tværs af
medlemsstaterne skaber visse vanskeligheder navnlig for private virksom-
heder, der driver virksomhed i flere medlemsstater. Det er på den bag-
grund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet. Det bemærkes i den forbindelse, at det gældende databe-
skyttelsesdirektiv bl.a. har til formål at sikre en indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivninger med henblik på at fjerne hindringer for ud-
veksling af personoplysninger.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8.
Generel dansk holdning
Fra dansk side finder man, at der kan være anledning til at overveje en
modernisering af de gældende regler om persondatabeskyttelse.
48
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreliggende forslag er meget ambitiøst og meget omfattende. Forsla-
get indeholder nogle elementer, som efter dansk opfattelse bør afklares.
Regeringen finder på baggrund af forslagets omfattende karakter og dets
forventede indvirkning på store dele af den offentlige og private sektor, at
der bør foretages en nærmere vurdering af valget af retsakt. Valget af for-
ordning er især belastende for den offentlige sektor. Regeringen finder der-
for, at det under de fortsatte forhandlinger nøje bør overvejes, om regule-
ringen af persondataområdet bør ske ved en forordning eller ved et direk-
tiv.
Fra regeringens side finder man endvidere, at forslaget indeholder for
mange bestemmelser, som medfører, at de administrative omkostninger for
myndigheder og virksomheder øges, uden at dette medfører, at den regi-
strerede sikres en bedre retsstilling. Vurderingen er, at Kommissionens
forslag ikke på nuværende tidspunkt skaber den rette balance mellem mer-
værdi og omkostninger, herunder i form af administrative konsekvenser.
Det er derfor afgørende, at de enkelte bestemmelser overvejes nøje med
henblik på at sikre, at de administrative omkostninger reduceres mest mu-
ligt.
Regeringen finder i den forbindelse, at der bør arbejdes videre med
den risikobaserede tilgang, som det irske formandskab tog udgangspunkt i.
Dertil finder regeringen, at forslaget indeholder for mange muligheder for,
at Kommissionen kan udstede delegerede retsakter. Dette medfører, at for-
ordningens i forvejen meget brede og detaljeret regulering bliver endnu vi-
dere med den konsekvens, at gældende ret vil kunne blive uforudsigelig og
svært gennemskuelig. Regeringen vil arbejde for, at antallet af de delege-
rede retsakter nedbringes.
Herudover indeholder forslaget en række væsentlige bestemmelser, hvis
rækkevidde må søges nærmere afklaret under de fortsatte forhandlinger.
Det drejer sig bl.a. om bestemmelserne om tilsynsmyndighedernes kompe-
tence og opgaver samt bestemmelserne om sanktioner, som i visse tilfælde
synes at indebære et meget højt sanktionsniveau.
De danske bekymringer og synspunkter deles af en række af de øvrige
medlemsstater.
49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9. Europa-Parlamentet
Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-
pa-Parlamentet. Forhandlingerne i Europaparlamentet er endnu ikke afslut-
tet, og parlamentet er endnu ikke kommet med en endelig udtalelse.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde den
24. september 2013.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
6.-7. juni 2013.
50
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv om strafferetlig beskyttelse af euroen og andre valutaer mod for-
falskning og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA
*
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2013) 42 endelig
Resumé
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig be-
skyttelse af euroen og andre valutaer mod forfalskning og om erstatning af
Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA er omfattet af retsforbeholdet. For-
slaget forventes sat på dagsordenen på rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 7.-8. oktober 2013 med henblik på at opnå generel indstilling
til forslaget. Forslaget har til formål at beskytte euroen og andre valutaer
mod falskmøntneri ved at fastsætte regler for, hvad der skal anses for
strafbare handlinger og straffene herfor. Forslaget indeholder endvidere
regler om efterforskning af sager om falskmøntneri og undersøgelse af
formodede falske penge. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet. Da forslaget er omfattet af
retsforbeholdet, har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser. Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget.
1. Baggrund
I Geneve-konventionen af 20. april 1929 om bekæmpelse af falskmøntneri
er der fastsat regler om, hvilke handlinger i forbindelse med falskmøntneri,
som skal anses for strafbare, og om samarbejde omkring udveksling af op-
lysninger om falskmøntneri mellem de kontraherende parter.
I Rådets forordning nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen blev
det fastsat, at eurosedler og euromønter skulle sættes i omløb fra den 1. ja-
nuar 2002, og at de deltagende medlemslande skulle sikre, at der findes
passende sanktioner mod efterligninger og forfalskning af eurosedler og
euromønter.
I fortsættelse heraf er der på EU-plan vedtaget en række retsakter med
henblik på at beskytte euroen mod falskmøntneri. Disse retsakter omfatter
bl.a. Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA om beskyttelse mod falsk-
møntneri ved hjælp af strafferetlige sanktioner i forbindelse med indførel-
sen af euroen, som bl.a. indeholder regler om, hvilke handlinger i forbin-
51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0052.png
delse med falskmøntneri som skal anses for strafbare, og regler om straffe-
retlige sanktioner for overtrædelse heraf.
Rammeafgørelsen suppleres bl.a. af Rådets forordning 1338/2001 af 28.
juni 2001 (som ændret ved Rådets forordning 44/2009 af 18. december
2008) om fastlæggelse af foranstaltninger, der er nødvendige for at beskyt-
te euroen mod falskmøntneri, som gælder eurolandene, men hvis regler
ved Rådets forordning 1339/2001 af 28. juni 2001 (som ændret ved Rådets
forordning 45/2009 af 18. december 2008) er udvidet til også at omfatte
øvrige EU-medlemslande. Forordningen pålægger bl.a. medlemslandene at
udpege eller oprette et nationalt analysecenter og et nationalt møntanalyse-
center, der kan undersøge henholdsvis sedler og mønter, der formodes at
være falske.
I september 2011 udsendte Kommissionen meddelelsen ”På vej mod en
EU-politik på det strafferetlige område; Strafferetlig lovgivning til sikring
af en effektiv gennemførelse af EU’s politikker” (KOM(2011) 573 ende-
lig). Formålet med meddelelsen er at fastlægge rammerne for den videre
udvikling af en EU-politik på det strafferetlige område inden for Lissabon-
traktatens rammer.
I meddelelsen har Kommissionen skitseret de generelle rammer for straffe-
retlig lovgivning på EU-plan og anført på hvilke EU-politikområder, der
kan være behov for EU-strafferet. Kommissionen har i den forbindelse an-
ført strafferetlig bekæmpelse af euroen mod forfalskning, som et af de om-
råder, hvor der er konstateret behov for strafferetlige foranstaltninger på
EU-plan.
Den 5. februar 2013 fremsatte Kommissionen forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af euroen og andre valuta-
er mod falskmøntneri ved hjælp af strafferetlige foranstaltninger, og om
erstatning af Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA.
Forslaget forventes forelagt for Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 7.-8. oktober 2013 med henblik på at opnå en generel ind-
stilling. Den kompromistekst, som skal danne grundlag for behandlingen
på rådsmødet, foreligger endnu ikke pr. ultimo september 2013.
Det danske retsforbehold
Direktivforslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Euro-
52
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 83, stk. 1, i traktatens tredje
del, afsnit V, hvorefter der på områder med kriminalitet af særlig grov ka-
rakter, herunder bl.a. forfalskning af betalingsmidler, kan vedtages mini-
mumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, og straffe
herfor. Direktivforslaget skal vedtages efter den almindelige lovgivnings-
procedure (TEUF artikel 294).
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke
i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der
er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark,
ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).
2. Indhold
Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en kompro-
mistekst, som formandskabet har fremlagt medio september 2013.
2.1 Generelt
Direktivforslaget har til formål at beskytte euroen og andre valutaer mod
falskmøntneri ved at fastsætte minimumsregler for, hvad der skal anses for
strafbare handlinger og straffene herfor. Forslaget indeholder endvidere
regler om efterforskning af sager om falskmøntneri og undersøgelse af
formodede falske penge.
2.2. Strafbare handlinger
Medlemsstaterne er ifølge forslaget forpligtet til at træffe de nødvendige
foranstaltninger for at sikre at følgende handlinger kan straffes, hvis de be-
gås forsætligt:
a.
enhver fremstilling eller forandring af penge i bedragerisk hensigt,
uanset hvilke midler der anvendes,
b.
udgivelse af falske penge i bedragerisk hensigt,
c.
indførsel, udførsel, transport, modtagelse eller anskaffelse af falske
penge med henblik på udgivelse med viden om, at de er falske,
d.
fremstilling, modtagelse, anskaffelse eller besiddelse, der foretages i
bedragerisk hensigt, af redskaber, genstande, it-programmer og alle
53
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
andre midler, der særligt er bestemt til fremstilling af falske penge,
samt hologrammer eller andre sikkerhedselementer, til beskyttelse
af penge mod forfalskning.
De
under pkt. a-c
nævnte handlinger omfatter ifølge forslaget også hand-
linger, der begås under anvendelse af lovlige faciliteter eller materialer,
men ved krænkelse af de kompetente myndigheders rettigheder eller i strid
med betingelserne for de kompetente myndigheders ret til at udstede pen-
ge.
De
under pkt. a-c
nævnte handlinger omfatter endvidere handlinger vedrø-
rende penge, der endnu ikke er udstedt, men er bestemt til at blive sat i
omløb, i en valuta, som udgør et lovligt betalingsmiddel.
2.3. Medvirken og forsøg
Medlemsstaterne skal ifølge forslaget kriminalisere medvirken til de af
forslaget omfattede strafbare handlinger.
Herudover skal
medlemsstaterne kriminalisere forsøg på fremstilling eller
forandring af penge, udgivelse af falske penge og indførsel, udførsel,
transport, modtagelse eller anskaffelse af falske penge med henblik på ud-
givelse.
Dette gælder også, hvis disse handlinger begås under anvendelse
af lovlige faciliteter eller materialer, men ved krænkelse af de kompetente
myndigheders rettigheder eller i strid med betingelserne for de kompetente
myndigheders ret til at udstede penge. Dette gælder endvidere, hvis hand-
lingerne vedrører penge, der endnu ikke er udstedt, men er bestemt til at
blive sat i omløb, i en valuta, som udgør et lovligt betalingsmiddel.
2.4. Juridiske personers ansvar
Det følger af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at juridiske personer
kan straffes for de strafbare handlinger, herunder medvirken og forsøg, der
er omfattet af forslaget. Denne pligt forudsætter dog, at den strafbare hand-
ling er begået for at skaffe den juridiske person vinding, og at den strafbare
handling er begået af en person, der handler enten på egen hånd eller som
medlem af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stil-
ling inden for den juridiske person.
Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at juridiske personer kan gøres an-
svarlige, når manglende tilsyn eller kontrol fra en ledelsespersons side har
54
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gjort det muligt for en person, der er underlagt den juridiske persons myn-
dighed, at begå den strafbare handling.
Adgangen til at pålægge juridiske personer strafansvar udelukker ifølge
forslaget ikke, at der pålægges fysiske personer strafansvar i anledning af
de samme overtrædelser.
2.5. Sanktioner
Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at de strafbare handlinger, der
er omfattet af forslaget, kan straffes med sanktioner, der er effektive, står i
rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
Fremstilling, modtagelse, anskaffelse eller besiddelse, der foretages i be-
dragerisk hensigt, af redskaber, genstande, it-programmer og alle andre
midler, der særligt er bestemt til fremstilling af falske penge, samt holo-
grammer eller andre sikkerhedselementer, til beskyttelse af penge mod for-
falskning, skal kunne straffes med fængsel. Dette gælder også overtrædel-
ser, der vedrører handlinger begået under anvendelse af lovlige faciliteter
eller materialer, men ved krænkelse af de kompetente myndigheders ret-
tigheder eller i strid med betingelserne for de kompetente myndigheders
ret til at udstede penge, eller begået vedrørende penge, der endnu ikke er
udstedt, men er bestemt til at blive sat i omløb, i en valuta, som udgør et
lovligt betalingsmiddel.
Fremstilling og forandring af penge, udgivelse af falske penge og indfør-
sel, udførsel, transport, modtagelse eller anskaffelse af falske penge med
henblik på udgivelse skal kunne straffes med en maksimumsstraf på mindst
8 års fængsel. Medlemsstaterne kan dog for så vidt angår udgivelse af fal-
ske penge, der er modtaget i god tro, anvende andre strafferetlige sanktio-
ner.
For så vidt angår juridiske personer skal medlemsstaterne sikre, at der kan
pålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til den strafba-
re handling og virker afskrækkende. Disse sanktioner skal omfatte straffe-
retlige eller ikke-strafferetlige bøder og kan eventuelt omfatte andre sank-
tioner såsom udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud, midlertidigt
eller varigt forbud mod udøvelse af erhvervsvirksomhed, anbringelse un-
der retsligt tilsyn, tvangsopløsning og midlertidig eller varig lukning af
forretningssteder, der er blevet brugt til at begå den strafbare handling.
55
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.6. Straffemyndighed
En medlemsstats straffemyndighed skal ifølge forslaget omfatte strafbare
handlinger, som helt eller delvist er begået på medlemsstatens territorium.
En medlemsstats straffemyndighed skal endvidere omfatte strafbare hand-
linger, der ikke er begået på medlemsstatens territorium, hvis gernings-
manden er statsborger i den pågældende medlemsstat.
Herudover skal straffemyndigheden for de medlemsstater, hvis valuta er
euroen, omfatte strafbare handlinger – i hvert fald vedrørende euroen – be-
gået uden for
medlemsstatens territorium,
hvis gerningsmanden befinder
sig på medlemsstatens territorium
og ikke udleveres,
eller hvis der i med-
lemsstaten er blevet opsporet falske eurosedler eller -mønter, som vedrører
den pågældende strafbare handling.
Medlemsstatens straffemyndighed må ikke være betinget af, at den pågæl-
dende handling også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet,
hvis
overtrædelsen vedrører fremstilling og forandring af penge, hvis overtræ-
delsen vedrører handlinger begået under anvendelse af lovlige faciliteter
eller materialer, men ved krænkelse af de kompetente myndigheders ret-
tigheder eller i strid med betingelserne for de kompetente myndigheders
ret til at udstede penge, eller hvis overtrædelsen angår handlinger begået
vedrørende penge, der endnu ikke er udstedt, men er bestemt til at blive sat
i omløb, i en valuta, som udgør et lovligt betalingsmiddel. Dette gælder
endvidere for medvirken til eller forsøg på de nævnte handlinger.
2.7. Efterforskningsmuligheder
Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at de efterforskningsredskaber,
som anvendes i forbindelse med organiseret kriminalitet eller andre former
for alvorlig kriminalitet, også er anvendelige i forbindelse med efterforsk-
ning og retsforfølgning af de strafbare handlinger, der er omfattet af for-
slaget.
2.8. Undersøgelse af formodede falske penge
Det følger af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at det nationale ana-
lysecenter og det nationale møntanalysecenter får adgang til under straf-
fesagens behandling at undersøge formodede falske eurosedler og -mønter
med henblik på analyse og opsporing af andre forfalskninger. De nationa-
le analysecentre skal senest modtage det nødvendige undersøgelsesmate-
56
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
riale, når der er truffet endelig afgørelsen i straffesagen.
2.9. Afsluttende bestemmelser
Det følger af forslaget, at
direktivet skal erstatte Rådets rammeafgørelse
2000/383/RIA i relation til de medlemsstater, der deltager i vedtagelse af
direktivet.
Desuden indeholder de afsluttende artikler bestemmelser om direktivets
gennemførelse og Kommissionens evaluering heraf.
3. Gældende dansk ret
3.1. Falskmøntneri
Danmark ratificerede den 5. februar 1931 Geneve-konventionen af 20.
april 1929 om bekæmpelse af falskmøntneri.
Straffelovens kapitel 18 om forbrydelser vedrørende betalingsmidler byg-
ger i vid udstrækning på Geneve-konventionen.
Straffelovens §§ 166-167 indeholder bestemmelser om forsætlig penge-
falsk.
Efter straffelovens § 166 straffes den, som eftergør eller forfalsker penge
for at bringe dem i omsætning som ægte, eller som i samme hensigt fors-
kaffer sig eller andre eftergjorte penge, med fængsel indtil 12 år.
På samme måde straffes efter straffelovens § 167 udgivelse af eftergjorte
eller forfalskede penge. Har udgiveren modtaget pengene i god tro, kan
straffen nedsættes til bøde.
De nævnte bestemmelser beskytter både danske og udenlandske penge,
herunder også euroen.
Ved lov nr. 280 af 25. april 2001 om ændring af straffeloven mv. gennem-
førte Danmark Rådets rammeafgørelse nr. 2000/383/RIA om styrkelse af
beskyttelsen mod falskmøntneri ved hjælp af strafferetlige sanktioner i
forbindelse med indførelsen af euroen. Det blev i den forbindelse lagt til
grund, at rammeafgørelsens definitioner af de strafbare handlinger, som
svarer til definitionerne i direktivforslaget, ikke nødvendiggjorde ændrin-
57
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ger af straffelovens kapitel 18 om forbrydelser vedrørende betalingsmidler.
3.2. Medvirken og forsøg
Forsøg på eller medvirken til overtrædelse af straffelovens bestemmelser
er strafbart i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.
3.3. Juridiske personers strafansvar
Regler om juridiske personers strafansvar findes i straffelovens § 306.
Med henblik på at bringe dansk ret i overensstemmelse med Rådets ram-
meafgørelse nr. 2000/383/RIA om styrkelse af beskyttelsen mod falsk-
møntneri ved hjælp af strafferetlige sanktioner i forbindelse med indførel-
sen af euroen blev bestemmelsen ændret ved lov nr. 280 af 25. april 2001,
således at det fremover blev muligt at pålægge juridiske personer strafan-
svar for de lovovertrædelser, der er omfattet af rammeafgørelsen.
Efter straffelovens § 306 kan der således i dag pålægges selskaber mv. (ju-
ridiske personer) ansvar for overtrædelse af alle straffelovens bestemmel-
ser. En juridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.
Strafansvaret for juridiske personer er undergivet de almindelige betingel-
ser, der efter straffelovens § 27 gælder for denne ansvarsform. Det er såle-
des en forudsætning, at lovovertrædelsen er begået inden for dens virk-
somhed, og at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til den juridiske
person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.
Adgangen til at pålægge juridiske person strafansvar indebærer ikke en
begrænsning i mulighederne for at pålægge enkeltpersoner strafansvar i
anledning af de samme overtrædelser. Dette spørgsmål afgøres i overens-
stemmelse med de almindelige principper for ansvarsplacering.
3.4. Straffemyndighed
Regler om dansk straffemyndighed findes i straffelovens §§ 6-12.
Dansk straffemyndighed omfatter bl.a. handlinger foretaget i den danske
stat, jf. straffelovens § 6, stk. nr. 1, (territorialprincippet) og handlinger fo-
retaget i udlandet af personer med en nærmere angivet tilknytning til
Danmark, jf. straffelovens § 7, stk. 1, (personalitetsprincippet).
Der kan i territorialprincippet ikke indlægges et krav om, at hele den kri-
58
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
minelle virksomhed er foretaget i den danske stat. Når blot en del af lov-
overtrædelsen er begået i den danske stat, anses lovovertrædelsen således i
sin helhed for at være begået her i landet, jf. straffelovens § 9, stk. 4.
Er handlingen ikke foretaget i Danmark, men har den virkning her i landet,
kan den efter omstændighederne være undergivet dansk straffemyndighed.
I de tilfælde, hvor en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes af
en indtrådt eller tilsigtet følge, betragtes handlingen således tillige foreta-
get der, hvor virkningen er indtrådt eller tilsigtet at indtræde, jf. straffelo-
vens § 9, stk. 2.
Har den kriminelle virksomhed ingen tilknytning til Danmark – hverken
for så vidt angår handling eller virkning – kan der i stedet være straffe-
myndighed i henhold til personalitetsprincippet. Der vil herefter bl.a. være
dansk straffemyndighed i tilfælde, hvor gerningsmanden er dansk stats-
borger eller har bopæl i Danmark, og hvor handlingen er strafbar både ef-
ter gerningsstedets lov og dansk lov (dobbelt strafbarhed), jf. straffelovens
§ 7.
Herudover er der efter omstændighederne i henhold til straffelovens § 8
dansk straffemyndighed for strafbare handlinger begået i udlandet uden
hensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme. Dette gælder bl.a. i tilfæl-
de, hvor handlingen er omfattet af en mellemfolkelig overenskomst, ifølge
hvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning.
Når der i medfør af ovennævnte bestemmelser sker påtale her i landet skal
afgørelsen om straf og andre retsfølger af den strafbare handling ifølge
straffelovens § 10, stk. 1, ske efter danske regler. I de tilfælde, hvor dansk
straffemyndighed er betinget af dobbelt strafbarhed, kan der dog ifølge
straffelovens § 10, stk. 2, ikke idømmes strengere straf end efter gernings-
stedets lovgivning.
3.5. Efterforskning af sager om falskmøntneri
Efterforskning af sager om falskmøntneri sker efter reglerne i retsplejelo-
ven.
I forbindelse med efterforskninger af sager om overtrædelse af straffelo-
vens §§ 166 og 167 vil der f.eks. kunne foretages indgreb i meddelelses-
hemmeligheden, ransagning, beslaglæggelse og edition i overensstemmel-
se med, hvad der følger af retsplejelovens regler herom.
59
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.6. Undersøgelse af formodede falske penge
I Danmark fungerer Rigspolitichefen, Politiafdelingen, National Kriminal-
teknisk Center, som nationalt analysecenter og nationalt møntanalysecen-
ter.
Efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold, herunder af sager
om falskmøntneri, sker i de enkelte politikredse. De kriminaltekniske un-
dersøgelser af falske penge foretages imidlertid centralt af National Krimi-
nalteknisk Center. Falske penge opbevares og registreres i National Krimi-
nalteknisk Center, der tillige foretager en undersøgelse af fremstillingsmå-
de og anvendt materiale, ligesom der sammenholdes med tidligere sager.
National Kriminalteknisk Center varetager endvidere kontakten til Dan-
marks Nationalbank, der løbende holdes orienteret om bl.a. tekniske for-
hold.
Den kriminaltekniske erklæring, der udfærdiges i forbindelse med under-
søgelsen af falske penge, sendes til den relevante politikreds tillige med en
oversigt over eventuelt gerningssted og tidspunkt for en tilsvarende for-
falskning her i landet. Der sker endvidere underretning af relevante inter-
nationale organisationer.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF artikel 83, stk. 1, der er omfat-
tet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i vedtagel-
sen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i
Danmark.
Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser.
5. Høring
Kommissionens forslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-
tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktora-
60
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-
bundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsad-
vokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspoli-
tisk Forening, Retssikkerhedsfonden og Danmarks Nationalbank.
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Københavns By-
ret, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Politi-
forbundet, Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder
har ikke
haft bemærkninger til Kommissionens forslag.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar vedrørende Kommissionens
forslag fra
Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
som finder det betæn-
keligt, at der med forslaget lægges op til at indføre minimumsstraffe.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater henviser i den forbindelse til, at
Straffelovrådet i betænkning nr. 1531/2012 (Strafudmåling – Samspillet
mellem lovgiver og domstole) advarer mod indførelse af minimumsstraffe.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets formål – at
beskytte euroen og andre valutaer mod møntfalskneri – ikke i tilstrækkelig
grad kan varetages af medlemsstaterne.
Kommissionen har i den forbindelse anført, at euroen er den eneste valuta
inden for euroområdet, og forfalskning af euroen gør derfor samme skade
overalt inden for dette område, uanset hvor forfalskningen begås. Dette
grænseoverskridende aspekt nødvendiggør ifølge Kommissionen, at be-
kæmpelse af forfalskning af euroen sker på en ensartet måde, og at krimi-
nelle mødes med samme sanktioner, uanset hvor i EU handlingen begås.
Kommissionen har endvidere anført, at eftersom der ifølge Geneve-
konventionen ikke må ske forskelsbehandling af henholdsvis national og
udenlandsk valuta, bør forslaget omfatte alle valutaer.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
61
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen støtter en effektiv bekæmpelse af pengefalsk.
Fra dansk side er man
generelt positivt indstillet over for forslaget i sin
nuværende form, hvilket bl.a. indebærer, at den oprindeligt foreslåede mi-
nimumsfængselsstraf for strafbare handlinger, der vedrører beløb over en
vis størrelse, er udgået af forslaget.
9. Europa-Parlamentet
Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet. Forslaget
til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF
artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-
Parlamentet.
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har
senest
været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-
sigt og retligt samarbejde den
24. september 2013.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013.
62
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 3: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en
europæisk anklagemyndighed*
Nyt notat.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2013) 534 endelig
Resumé
Sagen er omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 7.-8. oktober 2013 forventes Kommissionen at præsentere
forslaget, hvorefter der vil være en første indledende og overordnet drøf-
telse af forslaget. Formålet med forslaget er at oprette Den Europæiske
Anklagemyndighed, som skal efterforske og retsforfølge strafbare handlin-
ger, der skader Unionens finansielle interesser ved medlemsstaternes nati-
onale domstole. Forslaget indeholder endvidere bl.a. regler om Den Euro-
pæiske Anklagemyndigheds organisation, udnævnelse og afskedigelse af
medlemmerne, procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og be-
handling af straffesager. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser. Det er regeringens foreløbige vurdering, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fra dansk side er
man generelt skeptisk over for forslaget om oprettelse af en europæisk an-
klagemyndighed.
1.
Baggrund
Det fremgår af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF) artikel 86, stk. 1, at Rådet ved forordning kan oprette en europæ-
isk anklagemyndighed ud fra Eurojust for at bekæmpe lovovertrædelser,
der skader Unionens finansielle interesser, efter en særlig lovgivningspro-
cedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-
Parlamentets godkendelse.
Det fremgår endvidere af TEUF artikel 86, stk. 2, at Den Europæiske An-
klagemyndighed skal have kompetence til eventuelt i samarbejde med Eu-
ropol at foretage efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med ger-
ningsmænd og medvirkende til lovovertrædelser, der skader Unionens fi-
nansielle, interesser, som fastlagt i den i stk. 1 nævnte forordning, samt til
at stille dem for en domstol. Endelig fremgår det, at Den Europæiske An-
klagemyndighed skal optræde som offentlig anklager ved medlemsstater-
nes kompetente domstole.
Efter TEUF artikel 86, stk. 3, skal forordningen som nævnt i stk. 1 fastsæt-
63
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0064.png
te statutten for Den Europæiske Anklagemyndighed, betingelserne for
udøvelsen af dens funktioner, procedurereglerne for dens virksomhed samt
regler om anerkendelse af bevismidler og regler om domstolskontrol med
de processkrifter, som Den Europæiske Anklagemyndighed udarbejder
under udøvelsen af sit hverv.
Forslaget indgår i en lovgivningspakke og fremsættes sammen med et for-
slag vedrørende en reform af Eurojust (KOM(2013) 535 endelig), der be-
handles i et særskilt notat.
Oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed har til formål at styrke
beskyttelsen af Unionens finansielle interesser mod strafbare handlinger.
Kommissionen har bl.a. begrundet forslaget med, at disse lovovertrædelser
for nuværende ikke efterforskes og retsforfølges i tilstrækkeligt omfang af
de relevante nationale myndigheder.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 forven-
tes det, at Kommissionens præsenterer forslaget, hvorefter der vil være en
første indledende og overordnet drøftelse af forslaget.
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 86, og skal
ifølge bestemmelsens stk. 1 vedtages efter en særlig lovgivningsprocedure,
hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets
godkendelse.
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i
Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-
staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-
dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-
forbeholdet”).
2. Indhold
2.1. Generelt
Kommissionen har med forslaget lagt op til at oprette Den Europæiske
Anklagemyndighed som et nyt EU-organ, der skal have opgaver og befø-
jelser, som i dag tilkommer medlemsstaternes nationale myndigheder. I det
64
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
følgende er hovedvægten lagt på forslagets centrale dele om Den Europæi-
ske Anklagemyndigheds struktur, opgaver og kompetencer.
2.2. Genstand og definitioner (forslagets kapitel I)
I forslagets kapitel I bestemmes det, at Den Europæiske Anklagemyndig-
hed oprettes. Derudover defineres en række centrale begreber i forslaget,
herunder hvad der i forslaget skal forstås ved en ”person”, ”Unionens fi-
nansielle interesser”, ”strafbare handlinger, der skader Unionens finansiel-
le interesser” samt ”administrative personoplysninger” og ”operationelle
personoplysninger”.
”Unionens finansielle interesser” skal efter forslaget forstås som alle ind-
tægter, udgifter og aktiver, der er omfattet af, anskaffet ved eller som til-
kommer EU's budget og budgettet for de institutioner, organer, kontorer og
agenturer, der er oprettet i medfør af traktaterne, samt de budgetter, som de
forvalter eller fører tilsyn med.
Begrebet ”strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser”
skal efter forslaget forstås som de handlinger, der er nævnt i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/xx/EU om strafferetlig bekæmpelse
af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser, som gen-
nemført i national ret. Det bemærkes, at forslaget til dette direktiv er under
behandling i Europa-Parlamentet og Rådet.
2.3. Almindelige bestemmelser (forslagets kapitel II)
Forslagets kapitel II indeholder bestemmelser om Den Europæiske Ankla-
gemyndigheds status, organisation og struktur, om udnævnelse og afskedi-
gelse af Den Europæiske Anklagemyndigheds medlemmer, grundlæggen-
de principper og Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence.
Den Europæiske Anklagemyndighed skal efter forslaget oprettes som et
uafhængigt EU-organ med en decentral struktur.
Efter forslaget skal Den Europæiske Anklagemyndighed opbygges således,
at den omfatter en europæisk anklager, fire stedfortrædere, hvoraf en skal
være ansvarlig for gennemførelsen af budgettet, de ansatte, der bistår dem
under udførelsen af deres opgaver, samt de europæiske delegerede ankla-
gere, der gør tjeneste i medlemsstaterne. Det er de europæiske delegerede
anklagere, der udfører Den Europæiske Anklagemyndigheds efterforsk-
65
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ning og retsforfølgning under ledelse af den europæiske anklager og under
dennes tilsyn. Der skal være mindst én europæisk delegeret anklager i hver
medlemsstat. De europæiske delegerede anklagere udfører deres virksom-
hed under den europæiske anklagers eksklusive myndighed og følger ude-
lukkende dennes instrukser, retningslinjer og beslutninger, når de udfører
den efterforskning og retsforfølgning, som de er blevet tildelt. Når de eu-
ropæiske delegerede anklagere handler inden for rammerne af det mandat,
som de er blevet tillagt ved forslaget, skal de således være fuldstændig
uafhængige af de nationale retshåndhævende organer, og ikke have for-
pligtelser over for dem. De europæiske delegerede anklagere kan efter for-
slaget dog samtidig fungere som nationale anklagere.
Den europæiske anklager og dennes stedfortrædere udnævnes af Rådet
med Europa-Parlamentets godkendelse for en periode på otte år uden mu-
lighed for genudnævnelse. Rådet træffer afgørelse med simpelt flertal. De
europæiske delegerede anklagere udnævnes for en periode på fem år med
mulighed for genudnævnelse af den europæiske anklager på grundlag af en
liste med mindst tre ansøgere, som er fremlagt af den/de berørte medlems-
stat(er). Den europæiske anklager, dennes stedfortrædere og de europæiske
delegerede anklagere skal udvælges blandt personer, hvis uafhængighed er
uomtvistelig, som har de nødvendige kvalifikationer for udnævnelse til hø-
je retlige embeder, og som har relevant erfaring med straffesager. Med-
lemsstaterne skal udnævne den europæiske delegerede anklager til ankla-
ger i henhold til national ret, såfremt vedkommende på tidspunktet for ud-
nævnelsen til europæisk delegeret anklager ikke allerede er national ankla-
ger.
Efter forslaget kan Den Europæiske Unions Domstol efter begæring fra
Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen afskedige den europæiske
anklager, hvis denne ikke længere opfylder betingelserne for udførelsen af
sine opgaver, eller han har gjort sig skyldig i en grov tjenesteforseelse. En
af den europæiske anklagers stedfortrædere kan efter begæring fra den eu-
ropæiske anklager afskediges af Den Europæiske Unions Domstol, hvis
denne ikke længere opfylder betingelserne for udførelsen af sine opgaver,
eller han har gjort sig skyldig i en grov tjenesteforseelse. Den europæiske
anklager kan afskedige en europæisk delegeret anklager, hvis denne ikke
længere opfylder kravene for udnævnelse eller de kriterier, der finder an-
vendelse i forbindelse med udførelsen af dennes opgaver, eller hvis denne
har gjort sig skyldig i en grov tjenesteforseelse. De kompetente nationale
myndigheder kan ikke uden den europæiske anklagers samtykke fjerne en
europæisk delegeret anklager fra sin stilling som national anklager, så
66
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
længe denne udøver sine funktioner på vegne af Den Europæiske Ankla-
gemyndighed.
Den Europæiske Anklagemyndighed skal have til opgave at bekæmpe
strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Den Euro-
pæiske Anklagemyndighed er således ansvarlig for efterforskning og rets-
forfølgning af gerningsmænd og medvirkende til disse strafbare handlinger
og for, at de stilles for en domstol. Med henblik herpå leder Den Europæi-
ske Anklagemyndighed og fører tilsyn med den relevante efterforskning
og træffer procesledende foranstaltninger i forbindelse med retsforfølgnin-
gen, herunder beslutninger om at henlægge sagen. Endelig optræder Den
Europæiske Anklagemyndighed som anklager ved medlemsstaternes kom-
petente domstole i sager, der vedrører de ovennævnte strafbare handlinger,
herunder skal Den Europæiske Anklagemyndighed rejse tiltale og iværk-
sætte appel, indtil sagen er blevet endeligt afgjort. Den Europæiske Ankla-
gemyndighed skal efter forslaget være den eneste komptente myndighed til
at foretage efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med strafbare
handlinger, der skader Unionens finansielle interesser.
Den Europæiske Anklagemyndighed skal sikre, at den under udøvelsen af
sin virksomhed respekterer de rettigheder, der er fastsat i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder. Herudover skal Den Euro-
pæiske Anklagemyndighed udføre efterforskningen på en upartisk måde
og tilvejebringe al relevant materiale såvel belastende som diskulperende.
Den Europæiske Anklagemyndigheds efterforskning og retsforfølgning
skal efter forslaget være undergivet forordningens bestemmelser samt den
nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor efterforskningen eller rets-
forfølgningen finder sted, hvis et spørgsmål ikke er reguleret i forordnin-
gen. Når et spørgsmål både reguleres af national ret og forordningen, skal
sidstnævnte efter forslaget have forrang.
Den Europæiske Anklagemyndighed skal indlede relevant efterforskning
uden ugrundet ophold og sikre sig, at efterforskningen og retsforfølgnin-
gen udføres hurtigt. For at opnå dette skal medlemsstaternes kompetente
myndigheder bistå og aktivt støtte den af Den Europæiske Anklagemyn-
dighed iværksatte efterforskning og retsforfølgning på dennes anmodning
og afstå fra enhver handling, politik eller procedure, der forsinker eller
hindrer dennes gang.
Efter forslaget skal Den Europæiske Anklagemyndighed have accessorisk
67
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0068.png
kompetence til at inddrage andre strafbare handlinger end strafbare hand-
linger, der skader Unionens finansielle interesser, i sagen, hvis disse straf-
bare handlinger er uadskilleligt forbundet, og en samlet efterforskning og
retsforfølgning er begrundet i hensynet til en hensigtsmæssig retspleje.
Anvendelsen af denne accessoriske kompetence forudsætter dog, at de
strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, er mest
tungtvejende, og at de øvrige strafbare handlinger hviler på samme fakti-
ske omstændigheder. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, er den med-
lemsstat, der har kompetence med hensyn til de øvrige lovovertrædelser,
ligeledes kompetent med hensyn til de strafbare handlinger, der skader
Unionens finansielle interesser.
Den Europæiske Anklagemyndigheds udøvelse af sin enekompetence til at
foretage efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger, der ska-
der Unionens finansielle interesser (og eventuelt udøvelsen af sin accesso-
riske kompetence), forudsætter, at den strafbare handling helt eller delvist
blev begået på en eller flere medlemsstaters område, eller af en statsborger
i en af medlemsstaterne, en af Unionens ansatte eller et medlem af institu-
tionerne.
2.4. Procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og behandling
af straffesager (forslagets kapitel III)
2.4.1. Udførelse af efterforskningen
Den europæiske anklager eller, på dennes vegne, de europæiske delegere-
de anklagere træffer en skriftlig afgørelse om indledning af en efterforsk-
ning, hvis der er begrundet formodning om, at en lovovertrædelse, der
henhører under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde,
er ved at blive begået eller er blevet begået.
Hvis Den Europæiske Anklagemyndighed beslutter ikke at indlede en ef-
terforskning af et forhold, henlægger den sagen og noterer begrundelsen
herfor i sagsforvaltningssystemet. I den forbindelse informeres den natio-
nale myndighed, den EU-institution, det organ, kontor eller agentur, som
gjorde anklagemyndigheden opmærksom på forholdet, herom, og på deres
foranledning underrettes den person, der afgav oplysninger om forholdet,
hvis det er hensigtsmæssigt.
De nationale myndigheder kan straks iværksætte alle de hasteforanstalt-
ninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv efterforskning og retsfor-
68
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
følgning, hvis det er påkrævet i relation til en lovovertrædelse, der henhø-
rer under Den Europæiske Anklagers kompetenceområde. De nationale
myndigheder skal efterfølgende henvise sagen til Den Europæiske Ankla-
gemyndighed uden ugrundet ophold. I sådanne tilfælde bekræfter Den Eu-
ropæiske Anklagemyndighed om muligt inden for 48 timer efter indled-
ningen af sin efterforskning de foranstaltninger, som de nationale myndig-
heder har truffet, også selv om disse foranstaltninger er blevet truffet og
gennemført i medfør af andre bestemmelser end dem, der er fastsat i for-
ordningen. I tilfælde, hvor der i løbet af efterforskningen opstår tvivl om,
hvorvidt Den Europæiske Anklagemyndighed er kompetent, kan denne –
mens kompetencespørgsmålet afgøres – på samme måde træffe alle haste-
foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv efterforskning
og retsforfølgning i sagen Hvis det fastslås, at det er den nationale myn-
dighed, der er kompetent, bekræfter den nationale myndighed tilsvarende
inden for 48 timer efter indledningen af den nationale efterforskning de
foranstaltninger, som Den Europæiske Anklagemyndighed har truffet.
Den Europæiske Anklagemyndighed skal endvidere henvise en sag til de
kompetente nationale retshåndhævende myndigheder og retsinstanser, hvis
en indledt efterforskning viser, at den adfærd, der er genstand for efter-
forskning, udgør en strafbar handling, der ikke henhører under dens kom-
petenceområde. Tilsvarende skal de nationale myndigheder henvise en sag
til Den Europæiske Anklagemyndighed, hvis en indledt efterforskning vi-
ser, at den adfærd, der er genstand for efterforskning, udgør en strafbar
handling, der ligger inden for dennes kompetenceområde.
Efter forslaget skal den europæiske delegerede anklager, der er udpeget til
at forestå efterforskningen, lede efterforskningsarbejdet på vegne af den
europæiske anklager og efter dennes instrukser. Den europæiske delegere-
de anklager, der er udpeget til at forestå efterforskningen, kan enten selv
foretage de relevante efterforskningsskridt eller give de kompetente rets-
håndhævende myndigheder i den medlemsstat, hvor vedkommende udøver
sin tjeneste, instrukser herom. Disse myndigheder skal efterkomme den
europæiske delegerede anklagers instrukser og foretage de efterforsknings-
skridt, de er blevet pålagt at foretage. I grænseoverskridende sager skal de
europæiske delegerede anklagere i de pågældende medlemsstater handle i
tæt samråd og den europæiske anklager kan inddrage flere europæiske de-
legerede anklagere i sagen og nedsætte fælles efterforskningshold.
Den europæiske anklager kan endvidere beslutte at omfordele sagen til en
anden europæisk delegeret anklager eller beslutte selv at forestå efter-
69
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0070.png
forskningen, hvis det viser sig nødvendigt af hensyn til en effektiv efter-
forskning eller retsforfølgning. En sådan beslutning kan træffes, hvis lov-
overtrædelsens grovhed tilsiger dette, hvis der foreligger særlige omstæn-
digheder i relation til den formodede gerningsmand, hvis der er særlige
omstændigheder i relation til efterforskningens grænseoverskridende ka-
rakter, hvis de retshåndhævende myndigheder i den berørte medlemsstat
ikke kan fås i tale, eller hvis de kompetente myndigheder i den relevante
medlemsstat har anmodet herom.
2.4.2. Behandling af oplysninger
Fra det tidspunkt, hvor Den Europæiske Anklagemyndighed registrerer en
sag, skal den kunne indhente enhver relevant oplysning, der er lagret i na-
tionale databaser vedrørende efterforskning i straffesager og retshåndhæ-
velse, såvel som i andre relevante registre, der føres af offentlige myndig-
heder, eller have adgang hertil ved de europæiske delegerede anklageres
mellemkomst.
Herudover lægger forslaget op til, at Den Europæiske Anklagemyndighed
– når det er nødvendigt af hensyn til efterforskningen – efter anmodning
skal kunne indhente enhver relevant oplysning vedrørende en lovovertræ-
delse, der henhører under dens kompetenceområde, fra Eurojust og Euro-
pol, ligesom den kan anmode Europol om at give analytisk støtte til en be-
stemt igangværende efterforskning.
Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt medlemssta-
ternes myndigheder skal endvidere yde fornøden bistand til og fremlægge
de nødvendige oplysninger for Den Europæiske Anklagemyndighed på
dennes anmodning.
2.4.3. Efterforskningsskridt
Efter forslaget har Den Europæiske Anklagemyndighed beføjelse til at en-
ten at anmode om eller bestemme, at en række efterforskningsskridt skal
foretages. Det drejer sig f.eks. om afhøring af mistænkte og vidner, anven-
delse af kontrollerede leverancer, ransagning, forevisning af genstande
(edition), beslaglæggelse, indgreb i meddelelseshemmeligheden og bloke-
ring af finansielle transaktioner. Det bemærkes, at forslaget i en række til-
fælde anvender andre betegnelser for de opregnede efterforskningsskridt,
hvorfor ovennævnte eksempler er søgt tilpasset sprogbrugen som anvendes
om de tilsvarende danske efterforskningsskridt og tvangsindgreb.
70
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0071.png
De i forslaget opregnede efterforskningsskridt må kun udføres på bag-
grund af de betingelser, der er fastsat i forordningen og på de betingelser,
der er fastsat i den pågældende medlemsstats nationale lovgivning. Det er
medlemsstaternes ansvar at påse, at de opregnede efterforskningsskridt kan
anvendes i forbindelse med den efterforskning og retsforfølgning, som
Den Europæiske Anklagemyndighed udfører. Den Europæiske Anklage-
myndighed kan dog kun anmode om eller bestemme, at disse eller andre
efterforskningsskridt foretages, hvis der er adgang hertil i lovgivningen i
den medlemsstat, hvor de skal iværksættes. De konkrete efterforsknings-
skridt må endvidere ikke iværksættes uden rimelig grund og heller ikke,
såfremt det samme formål kan opnås ved hjælp af mindre indgribende for-
anstaltninger.
Derudover stiller forslaget krav om, at medlemsstaterne skal påse, at en
række af de angivne efterforskningsskridt kun iværksættes på baggrund af
en kendelse afsagt af den kompetente retsinstans i den medlemsstat, hvor
de skal foretages. Det gælder f.eks. i forhold til indgreb i meddelelses-
hemmeligheden og ransagning. Det bemærkes i den forbindelse, at forsla-
get ikke åbner op for, at disse efterforskningsskridt kan foretages uden
retskendelse, hvis undersøgelsens øjemed ville forspildes, dersom retsken-
delse skulle afventes, hvilket er tilfældet for en række af de omfattede ef-
terforskningsskridt efter dansk ret.
Hvis betingelserne i forordningen såvel som de betingelser, der efter nati-
onal ret gælder for at tillade det efterforskningsskridt, der begæres iværk-
sat, er opfyldt, skal den kompetente retsinstans give tilladelsen inden for
48 timer i form af en skriftlig og begrundet afgørelse.
Endelig kan Den Europæiske Anklagemyndighed fremsætte en begæring
for den kompetente retsinstans om, at den mistænkte anholdes eller vare-
tægtsfængsles i medfør af bestemmelserne i national ret.
2.4.4. Afslutning af efterforskningen og beføjelser i forbindelse med rets-
forfølgningen
Den europæiske anklager og de europæiske delegerede anklagere skal efter
forslaget have de samme beføjelser som de nationale anklagere med hen-
syn til gennemførelsen af straffesager, herunder navnlig beføjelse til at
fremsætte begæringer under sagen, deltage i bevisoptagelsen og udøve de
relevante retsmidler.
71
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter forslaget er det den europæiske anklager, som i samråd med den eu-
ropæiske delegerede anklager, der skal anlægge straffesagen, som udvæl-
ger den retskreds, hvori sagen skal føres, under hensyntagen til en forsvar-
lig retspleje. Følgende kriterier skal ifølge forslaget anvendes til at udpege
den kompetente nationale domstol:
stedet, hvor lovovertrædelsen blev begået, eller i tilfælde af flere
lovovertrædelser stedet, hvor hovedparten af disse blev begået,
stedet, hvor tiltalte har sædvanlig bopæl,
stedet, hvor bevismidlet forefindes,
stedet, hvor de direkte skadelidte har sædvanlig bopæl.
Den europæiske anklager skal ifølge forslaget endvidere have kompetence
til at henlægge sager pga. bevismangel, hvis lovovertrædelsen er af ringe
betydning, hvis den mistænkte er afgået ved døden, hvis de handlinger, der
har været genstand for efterforskning, ikke har karakter af strafbare hand-
linger, hvis den mistænkte får amnesti eller immunitet, hvis sagen ikke kan
gennemføres pga. nationale forældelsesfrister, eller hvis den mistænkte al-
lerede er blevet endeligt frikendt eller dømt på grundlag af de samme fak-
tiske omstændigheder. Hvis efterforskningen blev indledt på grundlag af
oplysninger, der blev fremlagt af den skadelidte, underretter Den Europæi-
ske Anklagemyndighed den pågældende om, at sagen henlægges.
I tilfælde, hvor tabet er blevet erstattet, kan Den Europæiske Anklagemyn-
dighed fremsætte et bødeforlæg for sigtede, der, når bøden er betalt, med-
fører, at sagen endeligt er afgjort. Denne fremgangsmåde kan anvendes,
hvis sagen ikke henlægges, og det er i overensstemmelse med hensynet til
en forsvarlig retspleje. Når bødeforlægget accepteres af sigtede, og beløbet
er blevet indbetalt, henlægger den europæiske anklager endeligt sagen og
underretter officielt de kompetente nationale retshåndhævende myndighe-
der og retsinstanser herom, og informerer ligeledes de relevante EU-
institutioner, -organer og -agenturer. Denne efterfølgende beslutning om at
henlægge sagen kan ifølge forslaget ikke prøves af nogen retsinstans. Iføl-
ge betragtning 31 til forslaget bør de nærmere regler, der finder anvendelse
på bødeforlæg, og de, der finder anvendelse på beregningen af de bøder,
der skal pålægges, fastsættes i Den Europæiske Anklagemyndigheds for-
retningsorden. Denne forretningsorden fastsættes ifølge forslaget ved en
afgørelse, der træffes af den europæiske anklager, dennes fire stedfortræ-
dere og fem europæiske delegerede anklagere, der udvælges af den euro-
pæiske anklager på grundlag af en ordning med en strengt ligelig rotation
for derved at afspejle den demografiske og geografiske spredning i samtli-
72
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0073.png
ge medlemsstater. Afgørelsen træffes med simpelt flertal, idet alle med-
lemmer har én stemme.
2.4.5. Anerkendelse af bevismidler
Det følger af forslaget, at de bevismidler, som Den Europæiske Anklage-
myndighed fremlægger for den kompetente domstol, uden videre skal an-
erkendes af den pågældende domstol. Domstolen skal således lægge til
grund, at bevismidlerne opfylder de relevante formelle krav i lovgivningen
i den medlemsstat, hvor den er beliggende, forudsat at domstolen anser det
for at være i overensstemmelse med retten til en retfærdig rettergang og
den tiltaltes rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder. Domstolen kan ifølge forslaget ikke under sa-
gen stille krav om validering eller en lignende retlig procedure – heller ik-
ke i tilfælde hvor lovgivningen i den medlemsstat, hvor domstolen er be-
liggende, indeholder andre bestemmelser om indsamling og fremlæggelse
af sådanne bevismidler.
Det understreges dog samtidig i forslaget, at denne umiddelbare anerken-
delse af bevismidlerne ikke berører de nationale domstoles kompetence til
frit at bedømme de bevismidler, der forelægges af Den Europæiske Ankla-
gemyndighed under sagen.
2.4.6. Konfiskation
Når den kompetente domstol på Den Europæiske Anklagemyndigheds be-
gæring ved en endelig kendelse har besluttet at konfiskere varer, der har
relation til, eller udbytte hidrørende fra en lovovertrædelse, der henhører
under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde, skal
værdien i penge af sådanne varer eller sådant udbytte overføres til EU's
budget, i det omfang det er nødvendigt for at dække Unionens tab.
2.5. Processuelle garantier (forslagets kapitel IV)
Forordningen fastslår, at Den Europæiske Anklagemyndigheds virksom-
hed skal udføres under streng overholdelse af den mistænktes rettigheder
som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-
der, herunder retten til en retfærdig rettergang og retten til forsvar.
Herudover angiver forslaget de minimumsrettigheder, som enhver mis-
tænkt eller tiltalt, der er involveret i en straffesag, der er rejst af Den Euro-
73
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
pæiske Anklagemyndighed, skal tildeles:
ret til tolke- og oversætterbistand, som fastsat i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU,
ret til information og aktindsigt, som fastsat i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2012/13/EU, og
ret til adgang til advokatbistand og ret til kommunikation med og
underretning af en tredjemand under frihedsberøvelse, som fastsat i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/xx/EU om ret til ad-
gang til advokatbistand i straffesager og ret til kommunikation ved
anholdelse (dette direktiv er endnu ikke er endeligt vedtaget af Eu-
ropa-Parlamentet og Rådet),
ret til ikke at udtale sig og ret til uskyldsformodning,
ret til retshjælp og
ret til at fremlægge bevismidler, udpege sagkyndige og føre vidner.
2.6. Domstolsprøvelse (forslagets kapitel V)
Når Den Europæiske Anklagemyndighed udarbejder processkrifter under
udøvelse af sin virksomhed, skal den ifølge forordningen anses for en nati-
onal myndighed i relation til domstolsprøvelse. Dette indebærer, at det er
medlemsstaternes nationale domstole, som forestår domstolskontrollen af
Den Europæiske Anklagemyndigheds efterforskning og retsforfølgning.
Endvidere angives det i forslaget, at de nationale bestemmelser, der finder
anvendelse på Den Europæiske Anklagemyndigheds virksomhed i henhold
til forordningen, ikke skal anses for EU-retlige bestemmelser i relation til
TEUF artikel 267. De nationale domstole kan således ikke indbringe præ-
judicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkning af den na-
tionale ret, selvom denne ifølge forordningen finder anvendelse på Den
Europæiske Anklagemyndigheds efterforskning og retsforfølgning.
2.7. Databeskyttelse (forslagets kapitel VI)
Forslagets kapitel VI indeholder nærmere regler om Den Europæiske An-
klagemyndigheds behandling af personoplysninger, der har til formål at
specificere og supplere reglerne herom i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitu-
tionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
I forhold til personer, der i henhold til de berørte medlemsstaters lovgiv-
74
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ning mistænkes for at have begået eller have medvirket til en lovovertræ-
delse, der er omfattet af Den Europæiske Anklagemyndigheds kompeten-
ce, eller som er blevet dømt for en sådan lovovertrædelse, angives det i
forslaget, at Den Europæiske Anklagemyndighed kun må foretage manuel
eller elektronisk behandling af de personoplysninger, der er opregnet i
punkt 1 i bilaget til forordningen, til følgende formål:
strafferetlig efterforskning og retsforfølgning, der foretages i med-
før af denne forordning,
udveksling af oplysninger med de kompetente myndigheder i med-
lemsstaterne og andre EU-organer i henhold til denne forordning,
og
samarbejde med tredjelande i henhold til denne forordning.
For så vidt angår vidner, forurettede og personer under 18 år, angives det i
forslaget, at Den Europæiske Anklagemyndighed kun må behandle de per-
sonoplysninger, der er opregnet i punkt 2 i bilaget til forordningen, inden
for rammerne af en strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning i for-
bindelse med en eller flere af de former for lovovertrædelser, der er omfat-
tet af Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence. Behandlingen af
sådanne personoplysninger må kun finde sted, hvis det er absolut nødven-
digt med henblik på de formål, der er nævnt umiddelbart ovenfor.
Derudover må Den Europæiske Anklagemyndighed også i et begrænset
tidsrum, som ikke må overskride det tidsrum, der er nødvendigt for at af-
slutte den sag, som de behandlede oplysninger vedrører, behandle andre
personoplysninger end vedrørende de ovennævnte persongrupper og/eller
de i bilaget til forordningen opregnede kategorier af personoplysninger.
Behandling af sådanne personoplysninger forudsætter, at de vedrører om-
stændighederne omkring en lovovertrædelse, at de er af umiddelbar betyd-
ning for og indgår i en igangværende efterforskning, som Den Europæiske
Anklagemyndighed foretager, og at behandlingen af disse oplysninger er
strengt nødvendig af hensyn til et af de tre formål, der er nævnt ovenfor.
Behandlingen af sådanne specifikke oplysninger skal finde sted i overens-
stemmelse med bestemmelserne i forordningen, og den databeskyttelses-
ansvarlige underrettes straks, hvis denne adgang til at behandle personop-
lysninger bringes i anvendelse.
For så vidt angår særligt følsomme personoplysninger (personoplysninger
vedrørende racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filoso-
fisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt vedrø-
rende helbredsforhold og seksualliv) angives det i forslaget, at Den Euro-
75
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
pæiske Anklagemyndighed kun må behandle disse, hvis disse oplysninger
er strengt nødvendige for efterforskningen, og hvis de supplerer andre per-
sonoplysninger, der allerede er blevet behandlet. Den databeskyttelsesan-
svarlige skal underrettes straks, hvis dette stykke bringes i anvendelse.
Hvis disse særligt følsomme personoplysninger vedrører vidner eller foru-
rettede, skal beslutningen om at behandle dem træffes af den europæiske
anklager.
Forordningsforlaget indeholder endvidere nærmere frister for, hvor lang
tid Den Europæiske Anklagemyndighed må lagre personoplysninger. Som
udgangspunkt må Den Europæiske Anklagemyndighed ikke lagre person-
oplysninger længere end indtil den første af følgende datoer:
datoen for udløbet af forældelsesfristen for påtale i alle de med-
lemsstater, der er berørt af efterforskningen og retsforfølgningen,
den dato, hvor personen blev frifundet, og retsafgørelsen har fået
retskraft,
tre år efter den dato, hvor retsafgørelsen har fået retskraft i den sid-
ste af de medlemsstater, der er berørt af efterforskningen og rets-
forfølgningen, eller
den dato, hvor Den Europæiske Anklagemyndighed konstaterede,
at det ikke længere var nødvendigt for den at fortsætte efterforsk-
ningen eller retsforfølgningen.
Under alle omstændigheder skal Den Europæiske Anklagemyndighed
hvert tredje år efter indlæsningen vurdere, om det fortsat er nødvendigt at
lagre oplysningerne. Hvis personoplysninger vedrørende mistænkte, vid-
ner, forurettede og personer under 18 år lagres i en længere periode end
fem år, underrettes Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
herom.
Når en af de fire ovennævnte frister udløber, skal Den Europæiske Ankla-
gemyndighed ifølge forslaget foretage en vurdering af, om det er nødven-
digt fortsat at lagre oplysningerne, for at den kan udføre sine opgaver, og
den kan undtagelsesvis beslutte at lagre oplysningerne, indtil den næste
vurdering skal foretages. Det skal i den forbindelse angives, hvorfor en
fortsat lagring heraf er berettiget, og begrundelsen herfor skal registreres.
Hvis der ikke træffes beslutning om fortsat at lagre personoplysningerne,
slettes de automatisk efter tre år.
For så vidt angår den registreredes ret til indsigt samt til at anmode om be-
rigtigelse, sletning eller begrænsning i behandlingen af personoplysninger
76
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0077.png
henviser forordningsforslaget til reglerne herom i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabs-
institutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
Derudover fastsættes i forslaget bl.a. nærmere regler om registrering og
dokumentation, udpegning af en databeskyttelsesansvarlig, databeskyttel-
sesansvar, ansvar for uautoriseret eller ukorrekt behandling af personop-
lysninger, samarbejde med Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-
skyttelse og de nationale datatilsynsmyndigheder samt klageadgang for re-
gistrerede til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.
2.8. Bestemmelser om Den Europæiske Anklagemyndigheds forbin-
delser med sine partnere (forslagets kapitel VIII)
2.8.1. Forbindelser med partnere
Forslagets kapitel VIII angiver, med hvem og hvordan Den Europæiske
Anklagemyndighed kan indlede samarbejde. Den Europæiske Anklage-
myndighed kan, i det omfang det er nødvendigt for dens udførelse af sine
opgaver, indlede et varigt samarbejde med EU-organer og -agenturer i
overensstemmelse med disse organers og agenturers mål, de kompetente
myndigheder i tredjelande, internationale organisationer og Den Internati-
onale Kriminalpolitiorganisation (Interpol).
Den Europæiske Anklagemyndighed skal efter forslaget for det første
etablere og opretholde et særligt tæt forhold til Eurojust på grundlag af et
nært samarbejde og udvikling af operationelle, administrative og forvalt-
ningsmæssige forbindelser mellem dem.
Eurojust kan i operationelle sager inddrages af Den Europæiske Anklage-
myndighed, hvis der er tale om en grænseoverskridende eller kompleks
sag, og hvis et af en række nærmere opregnede kriterier er opfyldt. Det kan
f.eks. være i tilfælde, hvor efterforskningen har afsløret forhold, der falder
uden for Den Europæiske Anklagemyndigheds saglige eller stedlige kom-
petence. Dette kan også være for at lette indgåelsen af en aftale mellem
Den Europæiske Anklagemyndighed og den/de berørte medlems-
stat/medlemsstater om accessorisk kompetence, jf. pkt. 2.2.2 ovenfor, eller
for at anmode Eurojust eller dets kompetente nationale medlem(mer) om at
yde bistand i forbindelse med fremsendelse af afgørelser eller anmodnin-
ger om gensidig retshjælp til og fuldbyrdelse i stater, der er medlemmer af
77
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Eurojust, men som ikke deltager i oprettelsen af Den Europæiske Ankla-
gemyndighed, eller tredjelande.
Samarbejdet med Eurojust omfatter også udveksling af personoplysninger.
Alle oplysninger, der udveksles i den forbindelse, må dog kun anvendes til
de formål, hvortil de blev meddelt. Enhver anden anvendelse af oplysnin-
gerne er kun tilladt, såfremt denne anvendelse falder ind under det modta-
gende organs beføjelser, og efter forudgående tilladelse fra det organ, som
meddelte oplysningerne.
Herudover lægges der i forslaget endvidere op til, at samarbejdet med Eu-
rojust skal indebære, at Den Europæiske Anklagemyndighed benytter sig
af Eurojusts administrative bistand og ressourcer, og at det nærmere ind-
hold af denne ordning reguleres ved en aftale. Derudover er det hensigten,
at Eurojust skal yde en række tekniske tjenester til Den Europæiske An-
klagemyndighed, f.eks. teknisk bistand i forbindelse med udarbejdelsen af
årsbudgettet samt i forbindelse med ansættelse af personale, sikkerhedstje-
nester, it-tjenester og tjenester inden for økonomisk forvaltning, regnskab
og revision.
For det andet skal Den Europæiske Anklagemyndighed ifølge forslaget
udvikle et særligt tæt forhold til Europol, som omfatter udveksling af op-
lysninger, herunder personoplysninger. Anvendelsen af personoplysninger
er underlagt de samme begrænsninger som i forhold til samarbejdet med
Eurojust, jf. umiddelbart ovenfor.
Derudover skal Den Europæiske Anklagemyndighed indgå en aftale med
Kommissionen, herunder med OLAF, hvor der fastsættes nærmere regler
om samarbejde med henblik på at gennemføre de forpligtelser, der er om-
handlet i TEUF artikel 325, stk. 3. Denne bestemmelse angiver, at med-
lemsstaterne samordner deres optræden med henblik på at beskytte Unio-
nens finansielle interesser mod svig, og at de sammen med Kommissionen
med henblik herpå tilrettelægger et snævert, løbende samarbejde mellem
de kompetente myndigheder.
For det tredje kan Den Europæiske Anklagemyndighed efter forslaget
etablere samarbejdsordninger med tredjelandes myndigheder og internati-
onale organisationer. Ifølge forslaget kan sådanne samarbejdsordninger
navnlig vedrøre udveksling af strategiske oplysninger og udstationering af
forbindelsesofficerer ved Den Europæiske Anklagemyndighed, ligesom
Den Europæiske Anklagemyndighed efter aftale med de kompetente myn-
78
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0079.png
digheder kan udpege kontaktpunkter i tredjelande for at lette samarbejdet.
Forslaget giver endvidere mulighed for, at Kommissionen i medfør af
TEUF artikel 218 kan fremlægge forslag om indledning af forhandlinger
om aftaler med et eller flere tredjelande om samarbejde mellem Den Euro-
pæiske Anklagemyndighed og de kompetente myndigheder i disse tredje-
lande med hensyn til retshjælp i straffesager og udlevering i sager, der
henhører under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde.
Endelig skal medlemsstaterne ifølge forslaget anerkende Den Europæiske
Anklagemyndighed som en kompetent myndighed i forbindelse med gen-
nemførelsen af deres internationale aftaler om retshjælp i straffesager og i
forbindelse med udlevering for så vidt angår strafbare handlinger, der hen-
hører under dens kompetenceområde. Om fornødent ændrer medlemssta-
terne disse internationale aftaler for at sikre, at Den Europæiske Anklage-
myndighed kan udøve sin virksomhed med støtte i sådanne aftaler, når den
udfører sine opgaver.
2.8.2. Videregivelse af personoplysninger
Forslagets kapitel VIII fastlægger endvidere betingelserne for, hvornår
Den Europæiske Anklagemyndighed kan videregive personoplysninger til
EU-organer eller –agenturer samt til tredjelande og internationale organi-
sationer.
Videregivelse til EU-organer eller –agenturer kan efter forslaget ske, hvis
det er nødvendigt for, at den selv eller det modtagende EU-organ eller -
agentur kan udføre deres opgaver, medmindre der er fastsat begrænsninger
herfor i medfør af denne forordning.
Videregivelse af personoplysninger til en myndighed i et tredjeland eller til
en international organisation eller Europol kan efter forslaget alene ske i
det omfang, det er nødvendigt for udførelsen af dens opgaver.
Derudover forudsætter videregivelsen til et tredjeland mv., at Kommissio-
nen har truffet afgørelse om, at det pågældende land mv. sikrer et tilstræk-
keligt niveau for databeskyttelse, jf. Europa-Parlamentet og Rådets direk-
tiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger, eller at videregivelsen har hjemmel i en international
aftale, der er indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland mv. i
79
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
medfør af TEUF artikel 218, og som frembyder tilstrækkelige garantier
med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grund-
læggende rettigheder og friheder.
Hvis disse betingelser for videregivelse til et tredjeland mv. ikke er op-
fyldt, giver forslaget mulighed for, at Den Europæiske Anklagemyndighed
kan give tilladelse til videregivelse af personoplysninger til tredjelande
mv. under hensyntagen til en sags konkrete omstændigheder, hvis:
det er strengt nødvendigt at videregive oplysninger for at beskytte
Unionens væsentlige interesser inden for rammerne af Den Euro-
pæiske Anklagemyndigheds målsætninger,
det er strengt nødvendigt at videregive oplysningerne af hensyn til
forebyggelse af en nært forestående fare forbundet med kriminalitet
eller terrorhandlinger,
det af andre grunde er nødvendigt, eller der gælder en retlig for-
pligtelse til, at oplysningerne videregives for at beskytte en vigtig
samfundsinteresse i Unionen eller medlemsstaterne, der er aner-
kendt i EU-retten eller i national ret, eller for, at retskrav kan fast-
slås, gøres gældende eller forsvares, eller
det er nødvendigt at videregive oplysningerne for at beskytte den
registreredes eller en anden persons vitale interesser.
Herudover giver forslaget mulighed for, at Den Europæiske Anklagemyn-
dighed efter aftale med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttel-
se løbende kan videregive personoplysninger i periode, der ikke må over-
stige et år (dog med mulighed for forlængelse), hvis én af de fire oven-
nævnte betingelser er opfyldt, og hvis der foreligger garantier for beskyt-
telsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder
og friheder.
2.9. Øvrige emner (forslagets kapitel VII, IX og X)
Forslagets kapitel VII indeholder finansielle bestemmelser og bestemmel-
ser vedrørende personale.
Kapitel IX omhandler diverse bestemmelser om bl.a. tavshedspligt, gen-
nemsigtighed, afrapportering mv. til Europa-Parlamentet, Rådet, de natio-
nale parlamenter og Kommissionen.
Kapitel X indeholder overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmel-
ser. Det foreslås bl.a., at Kommissionen senest fem år efter forordningens
80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ikrafttræden forelægger en evalueringsrapport af forordningens gennemfø-
relse ledsaget af eventuelle ændringsforslag samt Kommissionens vurde-
ring af, hvorvidt det er muligt og tilrådeligt at udvide Den Europæiske An-
klagemyndigheds kompetenceområde til andre lovovertrædelser, jf. TEUF
artikel 86, stk. 4.
3. Gældende dansk ret
Efter de gældende regler varetages den strafferetlige beskyttelse af Unio-
nens finansielle interesser af medlemsstaterne. I tilfælde af f.eks. svig med
EU-midler i Danmark er det i henhold til retsplejeloven det danske politi
og anklagemyndighed, der gennemfører efterforskningen, beslutter om der
skal rejses tiltale og i givet fald fører sagen ved retten. Udenlandske myn-
digheder kan være til stede og deltage, herunder stille spørgsmål til et vid-
ne, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning her i landet, der
iværksættes af dansk politi og anklagemyndighed efter begæring fra en
udenlandsk myndighed.
Efterforskningen af straffesager er i et vist omfang undergivet domstols-
kontrol. Således skal retten i forbindelse med visse særlige efterforsk-
ningsskridt, f.eks. indgreb i meddelelseshemmeligheden, ransagning og
beslaglæggelse, påse, at betingelserne for indgrebet – såsom mistankekrav,
proportionalitetskrav samt krav til indgrebets betydning for efterforsknin-
gen og til lovovertrædelsens grovhed – er opfyldt.
De materielle straffebestemmelser, der finder anvendelse på sager vedrø-
rende beskyttelse af Unionens finansielle interesser findes i straffeloven og
særlovgivningen.
Ved grænseoverskridende kriminalitet, herunder lovovertrædelser der ved-
rører Unionens finansielle interesser, samarbejder politi og anklagemyn-
dighed efter behov med myndighederne i andre lande. For så vidt angår
samarbejdet med myndighederne i andre EU-medlemsstater, sker dette
navnlig gennem Europol, Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk.
Eurojust er en koordinationsenhed mellem EU-medlemsstaternes ankla-
gemyndigheder, der giver større mulighed for at samordne efterforskning
og retsforfølgning af straffesager under Eurojusts kompetenceområde. Eu-
rojust kan f.eks. anmode et eller flere lande om at iværksætte efterforsk-
ning eller retsforfølgning i konkrete sager eller at nedsætte fælles efter-
forskningshold i sager.
81
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen har allerede i dag en til dels uafhængig svigsbekæmpelses-
enhed, OLAF, der har til opgave at beskytte Unionens interesser mod
ulovlig virksomhed, som kan føre til disciplinærsager og straffesager.
OLAF, hvis personale ofte er politiuddannet, har kompetence til selv at
gennemføre undersøgelser af administrativ karakter og formidle resultater-
ne videre til de nationale myndigheder, herunder politi- og anklagemyn-
dighederne. OLAF udøver desuden en støttefunktion i forhold til de natio-
nale politi- og anklagemyndigheder i konkrete sager vedrørende EU-svig
og har bl.a. en koordineringsfunktion i tværnationale sager. Herudover bi-
drager OLAF til den forebyggende indsats mod EU-svig.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser.
Kommissionen skønner, at forslaget alene vil medføre begrænsede mer-
omkostninger. En del af OLAF’s nuværende ressourcer vil blive anvendt
til at oprette Den Europæiske Anklagemyndigheds centrale hovedkontor.
Meromkostninger vil relatere sig til vederlag til de europæiske delegerede
anklagere, der vil være placeret i medlemsstaterne.
5. Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – endnu ikke foretaget høring vedrørende
sagen, men høring vil blive iværksat i nær fremtid.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forhold til nærhedsprincippet anført, at der er behov
for tiltag på EU-plan, fordi den planlagte foranstaltning i sig selv har en
EU-dimension. Den indebærer EU-baseret styring og koordinering af ef-
terforskning og retsforfølgning i forbindelse med strafbare handlinger, der
skader Unionens finansielle interesser, som skal beskyttes af både Unionen
og medlemsstaterne, jf. TEUF artikel 310, stk. 6, og artikel 325. I overens-
stemmelse med nærhedsprincippet kan dette mål ifølge Kommissionen kun
nås på EU-plan pga. dets omfang og virkninger. Den nuværende situation,
hvor retsforfølgning i forbindelse med lovovertrædelser, der skader Unio-
nens finansielle interesser, alene varetages af medlemsstaternes myndighe-
der, opfylder ifølge Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad dette mål.
82
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen har endvidere anført, at forslaget i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for
at nå dette mål. Løsningerne i forslaget er de mindst indgribende for så
vidt angår medlemsstaternes retsorden og institutionelle strukturer. De vig-
tigste aspekter af forslaget, bl.a. hvilken lovgivning der finder anvendelse
på efterforskningsskridt, antallet af delegerede anklagere, den decentrale
karakter af Den Europæiske Anklagemyndighed og systemet med dom-
stolskontrol, er udformet således, at de ikke går videre, end hvad der er
nødvendigt for at nå dette mål.
Endelig har Kommissionen anført, at Unionens kompetence til at bekæmpe
svig og andre lovovertrædelser, der skader dens finansielle interesser, klart
fremgår af TEUF artikel 86 og 325. Da Unionens kompetence ikke er un-
derordnet medlemsstaternes kompetence, og udøvelsen af dens kompeten-
ce er blevet nødvendig for at sikre en mere effektiv beskyttelse af Unio-
nens finansielle interesser, er forslaget ifølge Kommissionen i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet.
Det er ud fra tilsvarende betragtninger – navnlig i forhold til TEUF artikel
86 – regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side kan man støtte initiativer, der med respekt af grundlæggen-
de principper i national ret samt nationale myndigheders beføjelser sikrer
et effektivt samarbejde om bekæmpelse af grov international kriminalitet,
herunder samarbejde om efterforskning og retsforfølgning i konkrete straf-
fesager. Dette gælder ligeledes i forhold til bekæmpelsen af strafbare
handlinger, der skader Unionens finansielle interesser.
Fra dansk side anser man samarbejdet mellem de nationale myndigheder,
Europol og Eurojust i sager, der vedrører strafbare handlinger, som skader
Unionens finansielle interesser, for at være særdeles nyttigt, ligesom man
anser medlemsstaternes samarbejde i disse sager med Det Europæiske
Kontor til Bekæmpelse af Svig (OLAF) for velfungerende.
83
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er endvidere regeringens opfattelse, at den danske anklagemyndighed
varetager indsatsen mod svig, herunder svig med EU-midler, effektivt og
målrettet.
Den grundlæggende ordning i det danske retssystem er, at det er det dan-
ske politi og den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforsk-
ning, beslutter om der skal rejses tiltale og i givet fald fører straffesager
ved de danske domstole, og regeringen er derfor skeptisk over for det ele-
ment i forslaget, som lægger op til, at Den Europæiske Anklagemyndighed
skal kunne efterforske og retsforfølge i de enkelte medlemsstater.
På den baggrund er det regeringens foreløbige holdning, at oprettelsen af
en europæisk anklagemyndighed rejser spørgsmål om, hvorvidt der her-
med sikres en mere effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser.
9. Europa-Parlamentet
Forslaget skal efter TEUF artikel 86, stk. 1, vedtages efter en særlig lov-
givningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter
Europa-Parlamentets godkendelse. Forslaget er endnu ikke forelagt Euro-
pa-Parlamentet til godkendelse.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde den 24. september 2013.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
84
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 4: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Sam-
arbejde (Eurojust)*
Nyt notat.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2013) 535 endelig
Resumé
Sagen er omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 7.-8. oktober 2013 forventes Kommissionen at præsentere
forslaget, hvorefter der vil være en første indledende og overordnet drøf-
telse af forslaget. Forslaget viderefører dele af de nugældende regler for
Eurojust. Samtidig lægges der op til en række nyskabelser, herunder fore-
slås en strømligning af Eurojusts virke og struktur med henblik på at sikre,
at dets operationelle funktioner styrkes ved at mindske de nationale med-
lemmers administrative arbejdsbyrde. Forslaget har ikke lovgivningsmæs-
sige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes at være i over-
ensstemmelse med nærhedsprincippet. Fra dansk side er man overordnet
positivt indstillet over for forslaget.
1.
Baggrund
Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar
2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov krimina-
litet, og medlemsstaternes samarbejde i Eurojust er efterfølgende blevet
forstærket ved Rådets afgørelse 2009/426/RIA af 16. december 2008 om
styrkelse af Eurojust.
Eurojust er en EU-institution, etableret på mellemstatsligt grundlag. Euro-
justs hovedopgave er at styrke indsatsen vedrørende efterforskning og rets-
forfølgning af alvorlig, grænseoverskridende kriminalitet, navnlig når kri-
minaliteten er organiseret og berører to eller flere medlemsstater.
Kommissionen har som en del af baggrunden for det foreliggende forord-
ningsforslag peget på, at det i Traktaten om Den Europæiske Unions Funk-
tionsmåde (TEUF) artikel 85, stk. 1, 2. led, bestemmes, at Europa-
Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige lovgivnings-
procedure skal fastlægge Eurojusts struktur, funktionsmåde, indsatsområde
og opgaver.
85
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0086.png
Kommissionen har endvidere henvist til, at der i løbet af det seneste årti
sket en eksplosion i den grænseoverskridende kriminalitet, bl.a. hvad angår
narkotikasmugling, menneskehandel, terrorisme og internetkriminalitet,
herunder børnepornografi. Et fællestræk ved alle disse former for krimina-
litet er, at kriminaliteten begås på tværs af grænserne af særdeles mobile
og fleksible grupper, som opererer inden for flere forskellige retssystemer
og kriminelle sektorer. Hvis de skal bekæmpes effektivt, er der efter
Kommissionens opfattelse derfor behov for en koordineret paneuropæisk
indsats.
Derudover har Kommissionen peget på, at det forhold, at kriminalitet i sti-
gende grad begås på tværs af grænserne og dækker flere forskellige krimi-
nelle aktiviteter, gør det vanskeligere for de enkelte medlemsstater at op-
klare og håndtere grænseoverskridende kriminalitet, især organiseret kri-
minalitet. Eurojusts opgave med at forbedre det retlige samarbejde og ko-
ordineringen mellem medlemsstaternes kompetente retsmyndigheder og
bistå efterforskninger, der involverer tredjelande, er stadig særdeles vigtig.
Endelig har Kommissionen henvist til den fælles tilgang til EU's decentra-
liserede agenturer, som Europa-Parlamentet, Rådet og Parlamentet god-
kendte i juli 2012, og som skal tages i betragtning i forbindelse med alle
deres fremtidige beslutninger om EU's decentraliserede agenturer på
grundlag af en analyse af den konkrete sag.
Forslaget indgår i en lovgivningspakke og fremsættes sammen med et for-
ordningsforslag om oprettelsen af Den Fælles Europæiske Anklagemyn-
dighed (KOM(2013) 534 endelig), der behandles i et særskilt notat.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 forven-
tes det, at Kommissionens præsenterer forslaget, hvorefter der vil være en
første indledende og overordnet drøftelse af forslaget.
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 85, og skal
vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i
Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-
staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-
86
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-
forbeholdet”).
Det må forventes, at det danske retsforbehold og forordningsforslaget,
herunder i lyset af de ændringer, der lægges op til i forhold til den nuvæ-
rende ordning, vil føre til, at Danmark ikke længere vil deltage i Eurojust-
samarbejdet.
2. Indhold
2.1. Generelt
Kommissionen har med forslaget lagt op til en gennemgribende omskriv-
ning af retsgrundlaget for Eurojust. Indholdsmæssigt videreføres store dele
af reglerne i de nugældende rådsafgørelser om Eurojust, dog i mange til-
fælde omskrevet og/eller lettere justeret.
Hovedformålene med forslaget er ifølge Kommissionen følgende:
at øge Eurojusts effektivitet ved at give det en ny forvaltningsstruk-
tur,
at forbedre Eurojust operationelle effektivitet ved at sikre en fælles
definition af de nationale medlemmers status og beføjelser,
at give Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter en rolle i
forbindelse med evalueringen af Eurojusts virke i overensstemmel-
se med Lissabontraktaten,
at sikre, at den retlige ramme for Eurojust er i overensstemmelse
med den fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer, samtidig
med at dets særlige rolle, hvad angår koordineringen af igangvæ-
rende strafferetlige efterforskninger, fuldt ud respekteres, og
at sikre, at Eurojust kan arbejde tæt sammen med Den Europæiske
Anklagemyndighed, når denne er blevet oprettet.
I det følgende er hovedvægten lagt på forslagets centrale og nyskabende
dele.
2.2. Mål og opgaver (forslagets kapitel I)
Forslaget lægger op til, at Eurojust – ligesom i dag – skal have til opgave
at støtte og styrke koordineringen af og samarbejdet mellem de nationale
myndigheder, der har til opgave at efterforske og forfølge grov kriminali-
tet, der berører to eller flere medlemsstater eller kræver retsforfølgning på
87
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0088.png
fælles basis, på grundlag af operationer foretaget af medlemsstaternes
myndigheder og Europol samt oplysninger fra disse. Eurojust udfører sine
opgaver på anmodning af medlemsstaternes kompetente myndigheder eller
på eget initiativ.
Eurojusts kompetence omfatter de 31 former for grov kriminalitet, der er
opført på listen i bilag 1 til forslaget. Det drejer sig f.eks. om organiseret
kriminalitet, terrorisme, narkotikahandel, hvidvaskning af penge, bestik-
kelse, manddrab og grov legemsbeskadigelse, bortførelse, frihedsberøvelse
og gidseltagning, seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af kvinder og
børn, børnepornografi og hvervning af børn til seksuelle formål, racisme
og fremmedhad, organiseret røveri samt underslæb og bedrageri. Forslaget
indebærer, at Eurojusts kompetence ikke skal omfatte de former for krimi-
nalitet, som foreslås henført under Den Europæiske Anklagemyndigheds
kompetence, dvs. bekæmpelse af strafbare handlinger, der skader Unio-
nens finansielle interesser. Derudover omfatter Eurojusts kompetence –
som hidtil – såkaldte ”tilknyttede strafbare handlinger”, hvorved forstås
strafbare handlinger, der begås for at skaffe midler til at begå de handlin-
ger, der er opført på listen i bilag 1, strafbare handlinger, der begås for at
fremme eller begå de handlinger, der er opført på listen i bilag 1, og straf-
bare handlinger, der begås for at undgå straf for de handlinger, der er op-
ført på listen i bilag 1.
Forslagets bestemmelser om Eurojusts operationelle funktioner er i stor
udstrækning en videreførelse af dets nuværende operationelle funktioner.
Dog lægges der med forslaget op til, at flere af de operationelle funktioner
skal udføres af et eller flere af de berørte nationale medlemmer i stedet for,
at disse som i dag skal udføres af Eurojust som kollegium.
2.3. Eurojusts struktur og organisation (forslagets kapitel II)
2.3.1. Struktur
En central del af forslaget vedrører Eurojusts struktur. Som en nyskabelse
lægger forslaget op til, at Eurojust – ud over de nationale medlemmer, kol-
legiet og en administrerende direktør – skal bestå af en bestyrelse.
2.3.2. Nationale medlemmer
Som i dag lægger forslaget op til, at hver medlemsstat udstationerer et na-
tionalt medlem af Eurojust, hvis faste arbejdssted bliver på Eurojusts
88
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0089.png
hjemsted. Hvert nationalt medlem bistås af én stedfortræder og en anden
person, som assisterer medlemmet. Som en nyskabelse i forhold til den
gældende ordning indeholder forslaget krav om, at stedfortræderen og as-
sistenten har deres faste arbejdssted i Eurojust.
2.3.3. Kollegiet
Som en nyskabelse skal der i forhold til sammensætningen af kollegiet i
Eurojust sondres mellem, om kollegiet udøver operationelle eller forvalt-
ningsmæssige funktioner.
Når kollegiet udøver sine operationelle funktioner, dvs. de opgaver, der er
forbundet med støtte mv. til de nationale myndigheders retsforfølgning, jf.
2.2. ovenfor, består det af alle de nationale medlemmer.
Når kollegiet udøver sine forvaltningsfunktioner, består det af alle de nati-
onale medlemmer og to repræsentanter for Kommissionen. Kollegiets for-
valtningsfunktioner består bl.a. i vedtagelse af Eurojusts årlige arbejdspro-
gram, vedtagelsen af Eurojusts budget, vedtagelse af en konsolideret års-
beretning om Eurojusts aktiviteter, vedtagelse af en personaleplan, vedta-
gelse af regler for forebyggelse og styring af interessekonflikter i forhold
til sine medlemmer, udnævnelse af den administrerende direktør og om
nødvendigt forlængelse af den pågældendes mandat eller afskedigelse, ud-
nævnelse af en regnskabsfører og en databeskyttelsesansvarlig, valg af
formand og næstformænd samt vedtagelse af Eurojusts forretningsorden.
Kollegiet skal med to tredjedeles flertal blandt medlemmerne vælge en
formand og to næstformænd blandt de nationale medlemmer. Formanden
og næstformændene vælges for fire år og kan genvælges én gang. Som en
nyskabelse skal Rådet ikke godkende kollegiets valg af formand og næst-
formænd.
Som en yderligere nyskabelse forlænges et nationalt medlems mandat som
nationalt medlem af Eurojust, når den pågældende vælges til formand eller
næstformand for Eurojust, således at det sikres, at vedkommende kan ud-
føre sit hverv som formand eller næstformand.
I forslaget er det som noget nyt endvidere bestemt, at kollegiet mindst skal
afholde et operationelt møde om måneden og mindst to ordinære møder
om året med henblik på udøvelse af kollegiets forvaltningsopgaver. Der-
udover afholder det møder på formandens initiativ, på Kommissionens
89
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0090.png
anmodning eller på anmodning af mindst to tredjedele af medlemmerne.
2.3.4. Bestyrelsen
Bestyrelsen – der som nævnt er et nyt organ i forhold til Eurojusts nuvæ-
rende struktur – har til opgave at bistå kollegiet, men er ikke involveret i
Eurojusts operationelle funktioner.
Bestyrelsen består af kollegiets formand og næstformænd, en repræsentant
for Kommissionen og et andet medlem af kollegiet. Kollegiets formand
fungerer som formand for bestyrelsen. Bestyrelsen træffer beslutninger
med flertal blandt medlemmerne, idet hvert medlem har én stemme. Den
administrerende direktør deltager i bestyrelsens møder, men har ikke
stemmeret. Bestyrelsesmedlemmernes mandat er på fire år med undtagelse
af medlemmet af kollegiet, som udpeges efter et toårigt rotationssystem.
Bestyrelsesmedlemmernes mandat udløber, når deres mandat som nationa-
le medlemmer udløber.
Bestyrelsen har til opgave at:
forberede de beslutninger, som kollegiet skal vedtage under udø-
velse af sine forvaltningsfunktioner,
vedtage en strategi til bekæmpelse af svig, som står i et rimeligt
forhold til risiciene for svig, hvad angår costbenefitanalysen af de
foranstaltninger, der skal gennemføres,
vedtage hensigtsmæssige gennemførelsesbestemmelser til tjene-
stemandsvedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte,
sikre en passende opfølgning af resultaterne og henstillingerne fra
de interne og eksterne revisionsrapporter, evalueringer og undersø-
gelser, bl.a. fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
(EDPS) og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig
(OLAF),
træffe alle beslutninger vedrørende indførelsen og om nødvendigt
ændringen af Eurojusts interne administrative strukturer,
bistå og rådgive den administrerende direktør i forbindelse med
gennemførelsen af kollegiets beslutninger med henblik på at øge
tilsynet med den administrative og budgetmæssige forvaltning
træffe alle andre beslutninger, som ikke udtrykkeligt er tillagt kol-
legiet eller henhører under den administrerende direktørs ansvar,
og
vedtage sin forretningsorden.
90
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0091.png
2.3.5. Den administrerende direktør
Som en nyskabelse lægges der med forslaget op til, at det er Kommissio-
nen, som efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure skal frem-
lægge en liste med kandidater for Eurojusts kollegium med henblik på ud-
nævnelse af en administrerende direktør. Derudover lægges der som noget
nyt endvidere op til, at kollegiets beslutning alene skal træffes med simpelt
flertal og ikke som i dag med to tredjedeles flertal. Tilsvarende ændringer
gør sig gældende i forhold til reglerne om forlængelse af den administre-
rende direktørs mandat og ved afskedigelse.
Den administrerende direktør er ansvarlig for gennemførelsen af Eurojusts
administrative opgaver. Den administrerende direktør er ifølge forslaget
bl.a. ansvarlig for:
den daglige forvaltning af Eurojust,
gennemførelsen af kollegiets og bestyrelsens beslutninger,
forberedelsen af arbejdsprogrammet og videregivelsen heraf til be-
styrelsen og kollegiet, efter at Kommissionen er blevet konsulteret,
gennemførelsen af arbejdsprogrammet og rapporteringen til besty-
relsen og kollegiet om gennemførelsen heraf,
udarbejdelsen af Eurojusts årsberetning og fremlæggelsen heraf for
bestyrelsen med henblik på færdiggørelse og for kollegiet med
henblik på godkendelse,
udarbejdelsen af en strategi for bekæmpelse af svig i Eurojust og
forelæggelse for bestyrelsen til godkendelse,
udarbejdelsen af et udkast til finansielle bestemmelser for Eurojust,
og
udarbejdelsen af et udkast til overslag over indtægter og udgifter
for Eurojust og gennemførelsen af dets budget.
2.4. Operationelle anliggender (forslagets kapitel III)
Reglerne i forslagets kapitel III om Eurojusts operationelle anliggender er
en videreførelse af de allerede gældende regler herom. Forslaget bibehol-
der således bl.a. den nuværende ordning med en koordineringsvagt til brug
i hastesager, det nationale Eurojustkoordineringssystem samt reglerne om
udveksling af oplysninger med medlemsstaterne og mellem nationale med-
lemmer og om meddelelse af oplysninger fra Eurojust til de kompetente
nationale myndigheder. Endelig videreføres reglerne om Eurojusts sags-
forvaltningssystem og adgangen hertil.
91
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det bemærkes dog, at medlemsstaternes forpligtelse til at underrette det
nationale Eurojustmedlem foreslås ophævet i forhold til den gældende
ordning for så vidt angår konkrete sager, som mindst tre medlemsstater er
direkte involveret i og i forbindelse med hvilken, der er sendt anmodninger
eller afgørelser om retligt samarbejde til mindst to medlemsstater.
2.5. Behandling af personoplysninger (forslagets kapitel IV)
Dele af reglerne i forslagets kapitel IV om Eurojusts behandling af person-
oplysninger er en videreførelse af de nugældende regler. Det drejer sig
navnlig om fristerne for lagring af personoplysninger, autoriseret adgang
til personoplysninger og udpegning af en databeskyttelsesansvarlig.
I forbindelse med oprettelsen af det ”nye” Eurojust som et EU-agentur in-
deholder forslaget dog flere steder bestemmelser, der skal afspejle, at Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning 45/2001 af 18. december 2000 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personop-
lysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling
af sådanne oplysninger finder anvendelse på Eurojust.
I forhold til personer, der i henhold til de berørte medlemsstaters lovgiv-
ning mistænkes for at have begået eller have medvirket til en lovovertræ-
delse, der er omfattet af Eurojusts kompetence, eller som er blevet dømt
for en sådan lovovertrædelse, angives det i forslaget, at Eurojust – i det
omfang det er nødvendigt for udførelsen af sin udtrykkeligt beskrevne op-
gave – alene må behandle de personoplysninger, der er opregnet i punkt 1 i
bilag 2 til forslaget, ved hjælp af elektronisk databehandling eller struktu-
rerede manuelle registre inden for rammerne af sin kompetence og med
henblik på udførelsen af sine operationelle opgaver.
For så vidt angår vidner, forurettede og personer under 18 år, angives det i
forslaget, at Den Europæiske Anklagemyndighed kun må behandle de per-
sonoplysninger, der er opregnet i punkt 2 i bilag 2 til forordningen, inden
for rammerne af en strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning, der
falder inden for Eurojusts kompetenceområde. Behandlingen af sådanne
personoplysninger må kun finde sted, hvis det er absolut nødvendigt af
hensyn til udførelsen af Eurojusts udtrykkeligt beskrevne opgave, og hvis
behandlingen af oplysningerne ligger inden for rammerne af agenturets
kompetence og sker med Eurojusts operationelle opgaver for øje.
Derudover må Eurojust i undtagelsestilfælde også i et begrænset tidsrum,
92
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
behandle andre personoplysninger end de ovennævnte vedrørende de på-
gældende persongrupper og/eller de i bilaget til forordningen opregnede
kategorier af personoplysninger, hvis det er strengt nødvendigt af hensyn
til en efterforskning, som Eurojust koordinerer.
For så vidt angår særligt følsomme personoplysninger (personoplysninger
vedrørende racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filoso-
fisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt vedrø-
rende helbredsforhold og seksualliv) angives det i forslaget, at Eurojust
kun må behandle disse, hvis disse oplysninger er strengt nødvendige for
den relevante nationale efterforskning samt for koordineringen i Eurojust,
og hvis de supplerer andre personoplysninger, der allerede er blevet be-
handlet. Den databeskyttelsesansvarlige skal underrettes straks, hvis denne
behandlingsmulighed bringes i anvendelse. Hvis disse særligt følsomme
personoplysninger vedrører vidner eller forurettede, skal beslutningen om
at behandle dem træffes af Eurojusts kollegie.
For så vidt angår den registreredes ret til indsigt samt til at anmode om be-
rigtigelse, sletning eller begrænsning i behandlingen af personoplysninger
henviser forordningsforslaget til reglerne herom i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabs-
institutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
Indgivelsen af anmodninger om indsigt og behandlingen heraf er dog regu-
leret nærmere i forslaget. Det fremgår således, at enhver, der har været
genstand for registrering, og som ønsker at udøve indsigtsretten, veder-
lagsfrit kan indgive en anmodning herom til den myndighed, der er udpe-
get hertil, i en medlemsstat efter eget valg. Myndigheden videresender
straks og under alle omstændigheder senest en måned efter modtagelsen
anmodningen til Eurojust. Eurojust besvarer anmodningen uden ugrundet
ophold og under alle omstændigheder senest tre måneder efter modtagel-
sen. De kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater høres af Eu-
rojust, inden Eurojust træffer afgørelse. De nationale medlemmer, som er
berørt af anmodningen, behandler den og træffer afgørelse på vegne af Eu-
rojust. Såfremt de nationale medlemmer er uenige, henvises anmodningen
til kollegiet, der træffer afgørelse med to tredjedeles flertal.
Derudover fastsættes i forslaget bl.a. nærmere regler om registrering og
dokumentation, udpegning af en databeskyttelsesansvarlig, databeskyttel-
sesansvar, ansvar for uautoriseret eller ukorrekt behandling af personop-
93
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0094.png
lysninger, samarbejde med EDPS og de nationale datatilsynsmyndigheder
samt klageadgang for registrerede til EDPS.
2.6. Forbindelser med partnere (forslagets kapitel V)
2.6.1. Forbindelser med partnere
Forslagets kapitel V angiver, med hvem og hvordan Eurojust kan indlede
samarbejde. Eurojust kan, i det omfang det er nødvendigt for udførelsen af
sine opgaver, indlede et varigt samarbejde med EU-organer og -agenturer i
overensstemmelse med disse organers og agenturers mål, kompetente
myndigheder i tredjelande, internationale organisationer og Den Internati-
onale Kriminalpolitiorganisation (Interpol).
Eurojust skal efter forslaget for det første opretholde de særlige forbindel-
ser med Det Europæiske Retlige Netværk på det strafferetlige område, som
allerede eksisterer på baggrund af de nugældende regler om Eurojust.
For det andet lægger forslaget op til en videreførelse og udbygning af Eu-
rojusts forbindelser med Europol. Efter forslaget skal Eurojust således
træffe alle nødvendige foranstaltninger for, at Europol kan få indirekte ad-
gang til oplysninger, der er meddelt til Eurojust, for at få svar på, om der
findes oplysninger om søgeemnet. Dette skal dog ske med forbehold af de
begrænsninger, som de medlemsstater, EU-organer, tredjelande, internati-
onale organisationer eller Europol, der har meddelt oplysningerne, har an-
ført. Hvis der findes oplysninger om søgeemnet, indleder Eurojust den
procedure, hvorefter de oplysninger, der svarer til søgeemnet, kan videre-
gives. Disse søgninger efter oplysninger kan kun foretages med det formål
at konstatere, om de oplysninger, som Eurojust råder over, svarer til de op-
lysninger, som Europol behandler.
Hvis Eurojust eller en medlemsstat i forbindelse med Eurojusts behandling
af oplysninger som led i en konkret efterforskning konstaterer, at der er
behov for koordinering, samarbejde eller støtte i overensstemmelse med
Europols beføjelser, meddeler Eurojust efter forslaget Europol dette og
iværksætter proceduren for at dele oplysningerne med dem i overens-
stemmelse med afgørelsen fra den medlemsstat, der har indgivet oplysnin-
gerne. I så fald rådfører Eurojust sig med Europol.
Efter forslaget skal Eurojust for det tredje etablere og opretholde et særligt
tæt forhold til Den Europæiske Anklagemyndighed på grundlag af et nært
94
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
samarbejde og udvikling af operationelle, administrative og forvaltnings-
mæssige forbindelser mellem dem.
Eurojust kan i operationelle sager inddrages af Den Europæiske Anklage-
myndighed, hvis der er tale om en grænseoverskridende eller kompleks
sag, og hvis et af en række nærmere opregnede kriterier er opfyldt. Det kan
f.eks. være i tilfælde, hvor efterforskningen har afsløret forhold, der falder
uden for Den Europæiske Anklagemyndigheds saglige eller stedlige kom-
petence. Dette kan også være for at lette indgåelsen af en aftale mellem
Den Europæiske Anklagemyndighed og den/de berørte medlems-
stat/medlemsstater om accessorisk kompetence, jf. pkt. 2.2 ovenfor, eller
for at anmode Eurojust eller dets kompetente nationale medlem(mer) om at
yde bistand i forbindelse med fremsendelse af afgørelser eller anmodnin-
ger om gensidig retshjælp til og fuldbyrdelse i stater, der er medlemmer af
Eurojust, men som ikke deltager i oprettelsen af Den Europæiske Ankla-
gemyndighed, eller tredjelande.
Samarbejdet med Den Europæiske Anklagemyndighed omfatter også ud-
veksling af personoplysninger. Alle oplysninger, der udveksles i den for-
bindelse, må dog kun anvendes til de formål, hvortil de blev meddelt. En-
hver anden anvendelse af oplysningerne er kun tilladt, såfremt denne an-
vendelse falder ind under det modtagende organs beføjelser, og efter for-
udgående tilladelse fra det organ, som meddelte oplysningerne.
Herudover lægges der i forslaget endvidere op til, at Eurojust skal bistå
Den Europæiske Anklagemyndighed i dens virksomhed via en række tek-
niske tjenester, f.eks. teknisk bistand i forbindelse med udarbejdelsen af
årsbudgettet.
For det fjerde skal Eurojust efter forslaget oprette og opretholde et samar-
bejde med Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og An-
klagere, hvilket også er tilfældet efter de gældende regler. Derudover kan
OLAF bidrage til Eurojusts koordineringsarbejde, hvad angår beskyttelsen
af Unionens finansielle interesser i overensstemmelse med OLAFs beføjel-
ser.
Efter forslaget skal Eurojust for det femte etablere samarbejdsordninger
med tredjelandes myndigheder og internationale organisationer, ligesom
Eurojust efter aftale med de kompetente myndigheder kan udpege kon-
taktpunkter i tredjelande for at lette samarbejdet.
95
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1283614_0096.png
2.6.2. Videregivelse af personoplysninger
Forslagets kapitel V fastlægger endvidere betingelserne for, hvornår Euro-
just kan videregive personoplysninger til EU-organer eller –agenturer samt
til tredjelande og internationale organisationer.
Videregivelse til EU-organer eller -agenturer kan efter forslaget ske, hvis
det er nødvendigt for, at Eurojust selv eller det modtagende EU-organ eller
-agentur kan udføre deres opgaver, medmindre der er fastsat begrænsnin-
ger herfor i bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger mellem
medlemsstater og tredjelande.
Videregivelse af personoplysninger til en myndighed i et tredjeland eller til
en international organisation eller Europol kan efter forslaget alene ske i
det omfang, det er nødvendigt for udførelsen af dens opgaver.
Derudover forudsætter videregivelsen til et tredjeland mv., at Kommissio-
nen har truffet afgørelse om, at det pågældende land mv. sikrer et tilstræk-
keligt niveau for databeskyttelse, jf. Europa-Parlamentet og Rådets direk-
tiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger, at videregivelsen har hjemmel i en international aftale,
der er indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland mv. i medfør
af TEUF artikel 218, og som frembyder tilstrækkelige garantier med hen-
syn til beskyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggen-
de rettigheder og friheder, eller at der er indgået en samarbejdsaftale mel-
lem Eurojust og det pågældende tredjeland mv. i henhold til de gældende
regler om Eurojust.
Hvis disse betingelser for videregivelse til et tredjeland mv. ikke er op-
fyldt, giver forslaget mulighed for, at Eurojust i særlige tilfælde kan give
tilladelse til videregivelse af personoplysninger til tredjelande mv. under
hensyntagen til en sags konkrete omstændigheder, herunder hvis det er
strengt nødvendigt at videregive oplysninger for at beskytte Unionens væ-
sentlige interesser inden for rammerne af Eurojusts målsætninger.
Herudover giver forslaget mulighed for, at Eurojusts kollegium, efter afta-
le med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, kan give tilla-
delse til løbende videregivelse af personoplysninger i periode, der ikke må
overstige et år (dog med mulighed for forlængelse), hvis én af de fire
ovennævnte betingelser er opfyldt, og hvis der foreligger garantier for be-
96
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende ret-
tigheder og friheder.
Endelig viderefører forslaget Eurojusts nuværende muligheder for at ud-
sende retsembedsmænd som forbindelsespersoner til tredjelande og for at
koordinere fuldbyrdelsen af anmodninger om retligt samarbejde til og fra
et tredjeland.
2.7. Øvrige emner (forslagets kapitel VI-IX)
I Kapitel VI i forslaget fastsættes finansielle bestemmelser og i kapitel VII
omhandler personale.
Kapitel VIII omhandler evaluering og Eurojusts årlige rapportering til Eu-
ropa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Det foreslås bl.a., at Kom-
missionen senest fem år efter forordningens ikrafttræden og herefter hvert
femte år skal bestille en evaluering af Eurojusts effektivitet, produktivitet
og arbejdsmetoder.
Kapitel IX indeholder almindelige og afsluttende bestemmelser, herunder
om at forordningen erstatter og ophæver Rådets afgørelse 2002/187/RIA
(om oprettelse af Eurojust) og Rådets afgørelse 2009/426/RIA (om styr-
kelse af Eurojust).
3. Gældende dansk ret
Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar
2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov krimina-
litet, og medlemsstaternes samarbejde i Eurojust er efterfølgende blevet
forstærket ved Rådets afgørelse 2009/426/RIA af 16. december 2008 om
styrkelse af Eurojust. Der er ikke vedtaget dansk lovgivning i anledning af
rådsafgørelserne.
Det nuværende Eurojust er etableret på mellemstatsligt grundlag, og Dan-
mark deltager således fuldt ud i det nuværende samarbejde.
Eurojusts kerneopgave er at bistå nationale myndigheder med at sikre et
effektivt samarbejde og en tæt koordination på tværs af landegrænser ved-
rørende efterforskning og retsforfølgning af alvorlig kriminalitet.
Eurojust kan yde danske myndigheder bistand i forbindelse med behand-
97
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ling af sager vedrørende bl.a. organiseret grænseoverskridende menneske-
handel, narkotikahandel, terrorisme mv.
Eurojusts bistand ydes i den forbindelse bl.a. i form af koordinerende
funktioner og som et forbindelsesled mellem Danmark og andre medlems-
staters myndigheder. Dette arbejde foregår gennem det for Danmark natio-
nalt udpegede medlem i Eurojust. Bistanden foregår normalt ved, at Euro-
just faciliterer afholdelse af koordinationsmøder mellem relevante med-
lemsstater, yder støtte til etablering og drift af fælles efterforskningshold
samt yder generel bistand til nationale myndigheder, der har brug for rets-
hjælp fra en anden medlemsstat i EU.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser.
Det bemærkes i øvrigt, at Kommissionen skønner, at der ikke er omkost-
ninger forbundet med reformen af Eurojust.
5. Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – endnu ikke foretaget høring vedrørende
sagen, men høring vil blive iværksat i nær fremtid.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forhold til nærhedsprincippet anført, at der er behov
for tiltag på EU-niveau, fordi de planlagte foranstaltninger i sig selv har en
EU-dimension, eftersom de indebærer oprettelsen af en enhed, hvis opgave
er at støtte og styrke koordineringen og samarbejdet mellem de nationale
retsmyndigheder i forbindelse med sager om grov kriminalitet, der berører
to eller flere medlemsstater eller kræver retsforfølgning på fælles basis.
Dette mål kan i overensstemmelse med nærhedsprincippet kun nås på EU-
niveau. Kommissionen anfører endvidere, at forslaget i overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet ikke går videre, end hvad der er nødven-
digt for at nå dette mål.
Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget
er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
98
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen er overordnet positivt indstillet over for forslaget.
9. Europa-Parlamentet
Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-
pa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde den 24. september 2013.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
99
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 5: Midlertidigt sæde for Cepol (Det Europæiske Po-
litiakademi)
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 7.-8. oktober 2013 skal Rådet opnå politisk enighed om
placeringen af et midlertidigt sæde for Cepol fra marts 2014. Syv lande
har meldt deres kandidatur. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet har ikke betydning for
sagen. Fra dansk side kan man tilslutte sig, at der søges opnået politisk
enighed i sagen. Den nærmere danske holdning til de enkelte kandidaturer
er endnu ikke gjort op.
1.
Baggrund
Det Europæiske Politiakademi, Cepol, er et EU-agentur, som blev oprettet
ved Rådets afgørelse 2005/681/RIA af 20. september 2005. Agenturet har
til formål at fremme samarbejdet mellem de nationale politikorps ved at
arrangere kurser for ledende politifolk om politiarbejde med en europæisk
dimension.
Siden oprettelsen i 2005 har Cepol haft sæde i Bramshill, Storbritannien.
Storbritannien har nu informeret Cepol om, at man fra marts 2014 ikke
længere kan huse Cepol i lokaliteterne i Bramshill, og der skal derfor ud-
peges et nyt sæde for Cepol.
Det kommende nye sæde er tænkt som en midlertidig løsning. Det skyldes,
at Cepols fremtid er uvis, efter at Kommissionen i marts 2013 – med sit
forslag til en forordning for Europol – har foreslået, at Cepols undervis-
ningsaktiviteter lægges ind under Europol, som ligger i Haag, Nederlande-
ne. Der har dog fra medlemsstaterne været så massiv modstand mod den
foreslåede sammenlægning af Europol og Cepol, at det må anses for tvivl-
somt, om sammenlægningen bliver til noget. Men selv hvis sammenlæg-
ningen opgives, er der uvished om, hvordan Cepol vil se ud i fremtiden, da
der i Lissabon-traktaten forudsættes vedtaget en ny ramme for de under-
visningsaktiviteter, der foregår i det nuværende Cepol.
100
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Indhold
På det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. okto-
ber 2013 vil spørgsmålet om et midlertidigt sæde for Cepol blive drøftet
først under ministrenes frokost på indenrigsdagen og herefter som et for-
melt rådsmødepunkt, hvor ministrene efter planen skal opnå politisk enig-
hed om placeringen af det midlertidige sæde for Cepol.
Fristen for at melde sig som værtsland for Cepol udløb den 16. september
2013, og syv lande har meldt deres kandidatur: Finland, Grækenland, Ir-
land, Italien, Nederlandene, Spanien og Ungarn.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen,
men der er kontakt med Rigspolitiet med henblik på at fastlægge den dan-
ske holdning til de enkelte kandidaturer.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Danmark kan tilslutte sig, at der på det kommende rådsmøde (retlige og
indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 søges opnået politisk enighed
om placeringen af det midlertidige sæde for Cepol, men den nærmere dan-
ske holdning til de enkelte kandidaturer er endnu ikke gjort op.
101
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9.
Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den 24. september 2013.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
102
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 6: Kommissionens delrapport om fri bevægelighed
for personer
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at Kommissionen
på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 vil
præsentere en delrapport om fri bevægelighed for personer. Sagen har in-
gen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser og rejser ikke
spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Ud over de fire medlemsstater,
der stod bag det brev om fri bevægelighed, som blev drøftet på rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013, ses der ikke at foreligge
offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen.
Fra dansk side finder man, at det bør afdækkes, i hvilket omfang retten til
fri bevægelighed misbruges, og om medlemsstaterne har de fornødne red-
skaber til at bekæmpe et sådant misbrug. Samtidig lægger man vægt på, at
medlemsstaterne får den fornødne tid til at indsamle og bearbejde oplys-
ninger, der belyser dette.
1.
Baggrund
Indenrigs- og justitsministrene fra Storbritannien, Tyskland, Nederlandene
og Østrig sendte den 24. april 2013 et fælles brev til det daværende irske
formandskab med anmodning om, at spørgsmålet om fri bevægelighed
blev sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
6.-7. juni 2013.
I brevet anførte de fire indenrigs- og justitsministre bl.a., at velfærdssy-
stemerne i en række medlemsstater er under pres som følge af, at visse
EU-borgere benytter sig af retten til fri bevægelighed uden at leve op til
betingelserne for at udnytte denne rettighed. Ifølge brevet udgør dette en
trussel mod den brede accept af behovet for at udvise solidaritet mellem
EU-landene. Det gælder i særdeleshed, hvis de pågældende personers op-
hold i en EU-medlemsstat beror på svig eller systematisk misbrug af retten
til fri bevægelighed.
Ministrene opfordrede derfor Kommissionen til at sikre, at medlemsstater-
ne har de fornødne juridiske værktøjer til effektivt at bekæmpe misbrug og
103
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
svig. Herudover pegede ministrene på, at der er behov for at overveje,
hvordan presset på en række EU-landes velfærdssystemer kan imødegås,
og man opfordrede Kommissionen til hurtigst muligt at fremsætte forslag
til regler med dette formål.
Brevet fra de fire indenrigs- og justitsministre blev drøftet under frokosten
på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013.
Under den efterfølgende afrapportering oplyste det daværende irske for-
mandskab, at det under drøftelsen var blevet understreget, at den frie be-
vægelighed er en helt grundlæggende rettighed. Formandskabet oplyste
endvidere, at en række medlemsstater havde givet udtryk for, at der var
behov for yderligere oplysninger om problemets karakter og omfang. Det
var derfor blevet besluttet, at en arbejdsgruppe under Kommissionen
(FREEMO) skulle arbejde videre med sagen med henblik på, at Kommis-
sionen kunne fremlægge en delrapport om fri bevægelighed i oktober 2013
samt en slutrapport ved årets udgang.
Som opfølgning på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni
2013 anmodede Kommissionen medio juli 2013 medlemsstaterne om in-
den udgangen af juli at fremsende data til brug for udarbejdelse af rappor-
ten.
Kommissionen anmodede i den forbindelse medlemsstaterne om at foreta-
ge en forholdsmæssig sammenligning mellem egne statsborgere og andre
EU-borgere bosat i medlemsstaten i forhold til bl.a. erhvervsaktivitet,
modtagelse af sociale ydelser samt misbrug og svig i relation til fri bevæ-
gelighed, herunder særligt i form af proforma ægteskaber og dokument-
falsk.
Den 25. juli 2013 blev der på britisk initiativ afholdt et ekspertmøde om fri
bevægelighed med deltagelse af en række medlemsstater, herunder Dan-
mark.
På mødet drøftede man bl.a., hvordan man skulle besvare Kommissionens
henvendelse, og en række medlemsstater gav i den forbindelse udtryk for,
at de – bl.a. som følge af manglende registrering af EU-borgere – ville ha-
ve vanskeligt ved at skaffe de statistiske oplysninger, som Kommissionen
efterspørger.
104
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Indhold
Kommissionens delrapport foreligger endnu ikke, og det nærmere indhold
kendes således ikke.
Som anført ovenfor tegner der sig imidlertid et billede af, at medlemssta-
terne har vanskeligt ved at levere den faktuelle dokumentation, som
Kommissionen efterspørger. Flere medlemsstater – herunder Danmark –
har således meddelt Kommissionen, at man ikke var i stand til at levere de
ønskede oplysninger inden for den fastsatte korte frist.
På den baggrund vil Kommissionen næppe være i stand til at fremlægge en
retvisende delrapport, som dokumenterer problemets omfang, på rådsmø-
det (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejdet (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrø-
rende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Ud over de fire medlemsstater, der stod bag brevet af 24. april 2013, ses
der ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-
ters holdning til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man enig i, at det er relevant at drøfte, i hvilket omfang
retten til fri bevægelighed misbruges, og om medlemsstaterne har de for-
105
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nødne redskaber til at bekæmpe et sådant misbrug.
Samtidig lægger man vægt på, at en sådan drøftelse bør finde sted på et
sagligt grundlag. Det er derfor afgørende, at medlemsstaterne får den for-
nødne tid til at indsamle og bearbejde oplysninger, der belyser problemet.
9.
Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-
bejdet (SPAIS) den 23. september 2013.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Brevet fra de fire indenrigs- og justitsministre blev dog forelagt udvalget
til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7.
juni 2013.
106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 7: Situationen i Syrien
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 7.-8. oktober 2013 forventes en statusorientering om si-
tuationen i Syrien. Statusorienteringen må bl.a. formodes at fokusere på
flygtningebevægelser til EU-medlemsstaterne og arbejdet med etablerin-
gen af et regionalt beskyttelsesprogram i Syriens nærområder som reakti-
on på situationen i Syrien. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betydning for
sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdning til forslaget. Danmark støtter EU’s igangværen-
de arbejde med at etablere et regionalt beskyttelsesprogram i Syriens nær-
områder.
1. Baggrund
Antallet af registrerede flygtninge i Syriens nabolande, herunder også
flygtninge som afventer registrering, udgør på nuværende tidspunkt ifølge
opgørelser fra FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) omkring 2
mio., og tallet er fortsat stigende. Det nævnte tal svarer til godt 10 pct. af
den samlede befolkning i Syrien. På samme tidspunkt sidste år udgjorde
antallet af registrerede syriske flygtninge i nabolandene lidt over 230.000.
Antallet af syriske flygtninge i nabolandene er således steget med næsten
1,8 mio. over de seneste 12 måneder.
Libanon har ifølge de seneste oplysninger fra UNHCR registreret omkring
732.000 syriske flygtninge, Jordan ca. 520.000 og Tyrkiet ca. 460.000.
Hertil kommer, at Irak har registreret ca. 183.000 syriske flygtninge og
Egypten ca. 117.000. Situationen medfører et stort og stadig stigende pres
på såvel asyl- og modtagesystemer som lokalsamfund i de nabolande, som
har holdt deres grænser åbne for flygtninge fra Syrien.
Endvidere vurderes det fra UNHCR’s side, at der på nuværende tidspunkt
er mere end 4,25 mio. internt fordrevne i Syrien.
EU og EU’s medlemsstater har bidraget til den humanitære indsats i de
107
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nabolande, der har modtaget syriske flygtninge.
Kommissionen oplyste på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013, at EU samlet
havde bidraget med 800 mio. euro til den humanitære indsats og ville bi-
drage med yderligere 400 mio. euro. Den danske humanitære bistand i re-
lation til krisen i Syrien har indtil videre udgjort 436 mio. kr., der er givet
via UNHCR og andre FN-organisationer samt en række danske NGO’er.
På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 23.-24. juli
2012 blev situationen i Syrien, herunder etableringen et regionalt beskyt-
telses- og udviklingsprogram for Syriens nærområde, drøftet. Hovedparten
af EU-medlemsstaterne udtrykte i den forbindelse opbakning til det regio-
nale program. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. ok-
tober 2012, hvor Kommissionen orienterede om status for arbejdet med at
etablere programmet, understregede medlemsstaterne vigtigheden af, at
dette arbejde sker i tæt samarbejde med UNHCR.
Senest har programmet
været genstand for drøftelser på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 6.-7. juni 2013, hvor der også var bred enighed om, at den humanitæ-
re indsats i forhold til krisen i Syrien skal fortsætte.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 for-
ventes Kommissionen, Frontex og EU’s asylstøttekontor (EASO) at orien-
tere om situationen i Syrien, om flygtningebevægelser til EU-
medlemsstaterne og om det igangværende arbejde med at etablere et regi-
onalt beskyttelsesprogram i Syriens nærområde.
2. Indhold
EU’s regionale beskyttelsesprogrammer er et instrument i samarbejdet
med tredjelande på asyl- og indvandringsområdet, der har til formål at
styrke konkrete tredjelandes kapacitet til at beskytte flygtninge og på læn-
gere sigt skabe varige løsninger for flygtningene i deres nærområde.
Disse regionale beskyttelsesprogrammer omfatter generelt tiltag vedrøren-
de kapacitetsopbygning hos asylmyndighederne, bedre modtageforhold og
støtte til at styrke de lokalsamfund, der bliver berørt af den øgede tilstede-
værelse af flygtninge. Desuden kan programmerne indeholde elementer
vedrørende genbosætning, integration i lokalsamfundet eller støtte til
hjemvenden, når forholdene i hjemlandet tillader det.
I de konklusioner om EU’s samlede strategi for migration og mobilitet, der
blev vedtaget på rådsmødet (almindelige anliggender) den 29. maj 2012,
108
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
understregede Rådet behovet for at fremme anvendelsen af regionale be-
skyttelsesprogrammer med henblik på at bistå tredjelande med at styrke
deres kapacitet til at yde effektiv beskyttelse.
Kommissionen har oplyst, at man i samarbejde med relevante internationa-
le partnere vil udvikle et omfattende tre årigt regionalt beskyttelses- og
udviklingsprogram for Syriens nærområde indenfor rammerne af EU’s
samlede migrations- og mobilitetsstrategi (GAMM). Danmark har tilbudt
at påtage sig den overordnede ledelse af projektet med supplerende bidrag
fra Nederlandene og Storbritannien. Gennemførelsen af programmet for-
ventes at starte i slutningen af 2013 i et samarbejde med internationale or-
ganisationer – herunder UNHCR – NGO’er og nationale myndigheder.
Ifølge oplysninger fra Frontex modtog EU-medlemsstaterne i 2012 ca.
22.420 ansøgninger om asyl fra syrere sammenlignet med 8.180 ansøgnin-
ger i 2011.
Oplysninger fra henholdsvis UNHCR og Frontex viser, at an-
tallet af asylansøgninger i EU fra syrere er steget yderligere i 2013, og at
Tyskland og Sverige modtager de fleste af ansøgningerne.
Den 20. marts 2013 oplyste den tyske forbundsindenrigsminister Hans-
Peter Friedrich (CSU), at Tyskland i indeværende år vil tilbyde midlertidig
beskyttelse til i omegnen af 5.000 syriske flygtninge. Angiveligt har man
fra tysk side fundet, at flygtningelejrene i nærområdet nu var så overfyldte,
at man fandt anledning til at handle. Samtidig har Tyskland opfordret an-
dre EU-medlemsstater til at igangsætte lignende initiativer.
Tyskland har
efter det oplyste påbegyndt modtagelsen af de syriske flygtninge – primært
fra Libanon.
UNHCR har siden det tyske initiativ opfordret til, at 10.000 syriske flygt-
ninge, som opholder sig i Syriens nabolande, tilbydes humanitært ophold i
tredjelande. UNHCR hilser på den baggrund den tyske beslutning om at
give 5.000 midlertidigt humanitært ophold i Tyskland velkommen og op-
fordrer andre lande til at følge det tyske eksempel.
Herudover er UNHCR i gang med at udarbejde en styrket genbosætnings-
strategi, som indledningsvist skal omfatte 2.000 særligt sårbare syriske
flygtninge, herunder alvorligt syge og handicappede. På længere sigt vil
man overveje, om der er behov for at udvide genbosætningsstrategien.
109
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring
Der er – udover høringen af Specialudvalget for asyl og indvandringssam-
arbejdet (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende
sagen.
6. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
7. Andre landes kendte holdninger
Fra tysk side har man opfordret til, at flere EU-medlemsstater følger det
tyske initiativ om at tilbyde midlertidig beskyttelse til syriske flygtninge.
Der ses ikke i øvrigt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdning til sagen.
8. Foreløbig dansk holdning
Man agter fra dansk side at tage statusorienteringen til efterretning.
9. Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejde (SPAIS) den 23. september 2013.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013.
110
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 8: Første årlige forum om omfordeling af flygtninge
i EU
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 7.-8. oktober 2013 forventes Kommissionen at orientere
om det første møde i et årligt forum vedrørende omfordeling af flygtninge i
EU, der afholdes den 25. september 2013. Sagen har hverken lovgiv-
ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet
har ikke betydning for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkende-
givelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk side
finder man generelt, at omfordeling af flygtninge i EU bør ske efter en
konkret vurdering i ekstraordinære situationer og på frivillig basis.
1. Baggrund
Som følge af et betydeligt pres på det maltesiske asylsystem forårsaget af
situationen i Nordafrika blev der i 2009 iværksat et EU-pilotprojekt – EU
Relocation Malta Project (EUREMA). Projektet havde til formål at omfor-
dele flygtninge fra Malta til andre EU-medlemsstater på frivillig basis. Pi-
lotprojektet blev forlænget i foråret 2011. Ifølge oplysninger fra EASO har
i alt 12 medlemsstater siden 2009 deltaget i EUREMA. Desuden har 8
medlemsstater og associerede lande indgået bilaterale aftaler med Malta.
Der blev under første fase af EUREMA omfordelt 227 personer.
I betragtning af situationens ekstraordinære karakter gav Danmark i for-
bindelse med etableringen af EUREMA II tilsagn om at ville modtage 10
personer fra Malta på bilateral basis. Udlændingestyrelsen har oplyst, at
samtlige 10 personer i 2012 var indrejst i Danmark.
Kommissionen lagde i sin meddelelse om styrket solidaritet på asylområ-
det fra december 2011 op til, at man på baggrund af EUREMA ville fore-
slå en permanent ordning for omfordeling af flygtninge i EU.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2012 vedtog
Rådet konklusioner om en fælles ramme for reel og praktisk solidaritet
med medlemsstater, som er udsat for et særligt pres på deres asylsystemer,
111
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
herunder fra blandede migrationsstrømme (solidaritetskonklusionerne).
Solidaritetskonklusionerne behandler bl.a. spørgsmålet om solidaritet gen-
nem omfordeling af flygtninge i EU. Kommissionen opfordres i konklusi-
onerne til – med støtte fra Malta, andre berørte medlemsstater og EU’s
asylstøttekontor (EASO) – at foretage en fuldstændig evaluering af EU-
REMA med henblik på en vurdering af de opnåede resultater samt eventu-
elle vanskeligheder og udfordringer, der måtte være fremkommet.
EASO udarbejdede på den baggrund i juli 2012 en evalueringsrapport til
Kommissionen om EUREMA. I sin rapport peger EASO bl.a. på udfor-
dringerne i forhold til EU-finansiering og retlige problemer forbundet med
omfordelingen. Herudover fremhæver EASO generelle administrative ud-
fordringer med gennemførelsen af pilotprojektet i visse medlemsstater
samt en manglende interesse blandt potentielle kandidater for omfordeling
til visse lande.
På trods af tidligere tilkendegivelser om det modsatte valgte Kommissio-
nen ikke at fremsætte et forslag om en permanent ordning for omfordeling
af flygtninge. I stedet foreslog Kommissionen, at der etableres et forum,
hvor medlemsstaterne mødes på årlig basis for at drøfte omfordeling af
flygtninge. Forslaget om et forum af denne karakter beror således på et
selvstændigt initiativ, som Kommissionen har iværksat. Kommissæren for
Indre Anliggender, Cecilia Malmström har offentligt begrundet initiativet
med, at et stort flertal blandt medlemsstaterne ikke har ønsket indført en
permanent ordning for omfordeling.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 forven-
tes Kommissionen at orientere om de drøftelser, som på dette tidspunkt vil
have fundet sted på det første møde i Kommissionens årlige forum vedrø-
rende omfordeling af flygtninge i EU. Mødet i det nyetablerede forum af-
holdes den 25. september 2013 i Bruxelles.
2. Indhold
Det første møde i Kommissionens forum vedrørende omfordeling af flygt-
ninge i EU afholdes den 25. september 2013, hvorfor det ikke aktuelt er
muligt at redegøre for indholdet af drøftelserne på mødet eller hvilken
form, det etablerede forum i praksis vil antage.
På det omtalte møde vil Kommissionen, EASO og medlemsstaterne være
til stede. Fra dansk side vil Justitsministeriet deltage. EASO vil efter det
112
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
oplyste bl.a. levere et overblik over asylansøgninger i EU gennem de sene-
ste to år.
Kommissionen har givet udtryk for, at medlemsstaterne med det etablerede
forum får mulighed for at mødes årligt med henblik på at drøfte konkrete
behov og praktiske problemstillinger forbundet med omfordeling af flygt-
ninge. Det er således umiddelbart hensigten, at forummet skal facilitere en
omfordelingsdiskussion. Forummet retter sig ikke specifikt mod Malta,
som det var tilfældet med EUREMA, men har et mere generelt sigte.
Medlemsstaterne vil i forbindelse med det årlige møde kunne fremsætte
anmodninger om assistance eller tilbyde deres assistance. Kommissionen
har imidlertid tilkendegivet, at møderne ikke skal opfattes som egentlige
donorkonferencer, hvor medlemsstaterne mødes med forventninger om at
stille pladser til rådighed for omfordeling af flygtninge i EU.
3. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejde (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrøren-
de sagen.
6. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8. Foreløbig dansk holdning
Man agter fra dansk side at tage orienteringen til efterretning.
113
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fra dansk side finder man generelt, at omfordeling af flygtninge i EU bør
ske efter en konkret vurdering i ekstraordinære situationer og på frivillig
basis.
9. Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-
bejde (SPAIS) den 23. september 2013.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
114