PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3260 - RIA Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

26. september 2013

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard

Jensen

Sagsnr.: 2013-3051/01-0017

Dok.:

904469

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

områder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 7.-8. oktober 2013

Side:

3-50

Dagsordenspunkt 1 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om beskyttelse af fysiske per-

soner i forbindelse med behandling af per-

sonoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (generel forordning

om databeskyttelse)

-orienterende debat

KOM(2012) 0011 endelig

51-62

Dagsordenspunkt 2 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om strafferetlig beskyttelse af eu-

roen og andre valutaer mod forfalskning

og om erstatning af Rådets rammeafgørel-

se 2000/383/RIA

-generel indstilling

KOM(2013) 42 endelig

63-84

Dagsordenspunkt 3 Forslag til Rådets forordning om oprettel-

se af en europæisk anklagemyndighed

-præsentation/orienterende debat

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”rets-

forbeholdet”).

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOM(2013) 534 endelig

85-99

Dagsordenspunkt 4 Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om Den Europæiske Uni-

ons Agentur for Strafferetligt Samarbejde

(Eurojust)

- præsentation/orienterende debat

KOM(2013) 535 endelig

100-102

Dagsordenspunkt 5 Midlertidigt sæde for CEPOL (Det Euro-

pæiske Politiakademi)

-orienterende debat

KOM-dokument foreligger ikke

103-106

Dagsordenspunkt 6 Kommissionens delrapport om fri bevæ-

gelighed for personer

-politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

107-111

Dagsordenspunkt 7 Situationen i Syrien

-statusorientering

KOM-dokument foreligger ikke

112-114

Dagsordenspunkt 8 Første årlige forum om omfordeling af

flygtninge i EU

-orientering fra Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-

ling af personoplysninger og den fri udveksling af sådanne oplysnin-

ger (generel forordning om databeskyttelse)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2012) 11 endelig

Resumé

Forslaget til en generel forordning om databeskyttelse er ikke omfattet af

retsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 vil lægge op til en orienterende

debat om forordningsforslaget. Forslaget er på en række punkter en vide-

reførelse af reguleringen i det gældende databeskyttelsesdirektiv, men for-

slaget indeholder samtidig en række væsentlige ændringer og nyskabelser.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konse-

kvenser. Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser. Kom-

missionens forslag vurderes at medføre såvel administrative lettelser som

administrative byrder for danske virksomheder. Der ses ikke at foreligge

offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-

slaget. Fra dansk side finder man, at der kan være anledning til at overve-

je en ændring de gældende EU-regler om persondatabeskyttelse. Forord-

ningsforslaget indeholder imidlertid en række elementer, som efter dansk

opfattelse bør afklares.

1. Baggrund

Den 4. november 2010 afgav Kommissionen en meddelelse med titlen:

”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den Europæiske

Union” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse beskriver hovedte-

maerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler, som Kommissionen

nu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende forordningsforslag.

I forbindelse med fremsættelse af det foreliggende forordningsforslag af-

gav Kommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse af

privatlivets fred i en forbundet verden: En europæisk databeskyttelses-

ramme til det 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I meddelelsen be-

skrives de overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens forslag.

Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen finder, at der er brug for

moderne, sammenhængende databeskyttelsesregler for hele EU, så oplys-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ninger kan flyde frit mellem medlemsstaterne. Virksomhederne har samti-

dig brug for klare og ensartede regler, der giver retssikkerhed og minime-

rer den administrative byrde. Dette er efter Kommissionens opfattelse vig-

tigt for at sikre, at det indre marked er velfungerende og i stand til at skabe

økonomisk vækst, nye job og innovation.

Herudover anfører Kommissionen bl.a., at artikel 16 i Traktaten om den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) har skabt et nyt retsgrundlag,

der muliggør en moderniseret og global tilgang til databeskyttelse og fri

udveksling af personoplysninger, som også omfatter politimæssigt og ret-

ligt samarbejde i straffesager.

Kommissionen har afholdt flere offentlige høringer om databeskyttelse og

ført en tæt dialog med de relevante interessenter i de seneste år. På bag-

grund af de oplysninger, som Kommissionen har indsamlet i den forbin-

delse, konkluderes det i meddelelsen, at både borgere og virksomheder øn-

sker, at der gennemføres en altomfattende reform af EU's databeskyttelses-

regler.

Kommissionen ønsker derfor, at der skabes ”en stærk og konsekvent retlig

ramme” på området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a.

styrke fysiske personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervs-

livet.

Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af

en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende direk-

tiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger (databeskyttelsesdirektivet), og

et direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse

2008/977/RIA om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse

med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

Det litauiske formandskab har sat forslaget til databeskyttelsesforordning

på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. ok-

tober 2013. Det er forventningen, at formandskabet vil lægge op til en ori-

enterende debat om forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Indhold

2.1. Indledning

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og den

fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) er

fremsat efter artikel 16, stk. 2, i TEUF, hvorefter der kan fastsættes regler

for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-

oplysninger, der foretages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse af akti-

viteter, der er omfattet af EU-retten.

Forslaget er endvidere fremsat under henvisning til EUF-traktatens artikel

114, stk. 1, hvorefter der, med henblik på virkeliggørelsen af de i artikel 26

fastsatte mål (oprettelsen af det indre marked), efter den almindelige lov-

givningsprocedure kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der

vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.

Det bemærkes, at forslaget i en række henseender tager udgangspunkt i

den regulering, der følger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direk-

tiv 95/46/EF), som navnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behand-

ling af personoplysninger (persondataloven). På den baggrund – og i lyset

af forslagets omfattende karakter – vil der i det følgende hovedsageligt

blive fokuseret på de væsentligste nyskabelser og ændringer, som forslaget

vil indebære.

Det bemærkes desuden, at formandskabet og medlemsstaterne løbende

fremkommer med nye forslag til bestemmelser.

Det bemærkes endvidere, at man på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 7.-8. marts 2013 opnåede enighed om, at arbejdsgruppen skulle

arbejde med at indarbejde en såkaldt risikobaseret tilgang i forslaget. En

sådan tilgang indebærer bl.a., at de krav, der stilles til behandlingen af op-

lysninger, (i et vist omfang) afspejler den risiko, der er ved behandlingen,

herunder med inddragelse af eksempelvis oplysningernes karakter.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 var der

endvidere enighed om, at arbejdsgruppen skulle undersøge, i hvilken ud-

strækning fleksibilitet for den offentlige sektor kunne indarbejdes i forsla-

get.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I det omfang, der er opnået enighed om ændringer i forhold til Kommissi-

onens forslag, er der redegjort for dette nedenfor.

2.2. Generelle bestemmelser (forordningens kapitel I)

I kapitel I fastsættes regler om forordningens genstand og formål og dens

materielle og territorielle anvendelsesområder. Endvidere defineres en

række udvalgte begreber.

Forslagets overordnede formål er at beskytte fysiske personers grundlæg-

gende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til beskyttelse af per-

sonoplysninger, og at sikre at den frie udveksling af personoplysninger i

EU hverken indskrænkes eller forbydes af grunde, der vedrører beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Forordningen vil ifølge forslaget finde anvendelse på behandling af per-

sonoplysninger, der helt eller delvis foretages automatisk, og på anden be-

handling end automatisk behandling af personoplysninger, som er eller vil

blive indeholdt i et register.

De følgende behandlinger af personoplysninger er undtaget fra forord-

ningsforslagets anvendelsesområde:

- Behandlinger, som iværksættes med henblik på udøvelse af aktivi-

teter, der ikke er omfattet af EU-retten, navnlig for så vidt angår

national sikkerhed.

Behandlinger, som foretages af EU-institutioner,

-kontorer og -agenturer.

-organer,

Behandlinger, som foretages af medlemsstaterne ved udførelse af

aktiviteter, der falder inden for rammerne af kapitel 2 i traktaten

om Den Europæiske Union (fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik).

Behandlinger, som uden vederlag foretages af en fysisk person som

led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter.

Behandlinger, som foretages af kompetente myndigheder med hen-

blik på forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgning

af straffelovsovertrædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige sank-

tioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningen vil ifølge forslaget finde anvendelse på behandling af per-

sonoplysninger i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en regi-

steransvarligs eller registerførers virksomhed i EU.

Herudover vil forordningen finde anvendelse på behandling af personop-

lysninger om registrerede, der er bosiddende i EU, som foretages af en re-

gisteransvarlig, der ikke er etableret i EU, hvis behandlingsaktiviteterne

vedrører udbud af varer eller tjenester til sådanne registrerede i EU eller

overvågning af sådanne registreredes adfærd.

Endelig vil forordningen finde anvendelse på behandling af personoplys-

ninger, som foretages af en registeransvarlig, der ikke er etableret i Unio-

nen, men et sted, hvor en medlemsstats nationale lovgivning gælder i hen-

hold til folkeretten.

I kapitlet defineres endvidere en række centrale begreber. Visse af disse

begreber er nyskabelser eller ændrede i forhold til, hvad der følger af det

gældende databeskyttelsesdirektiv. Blandt de nye begreber kan særligt

fremhæves definitionerne af ”brud på persondatasikkerheden”, ”genetiske

data”, ”biometriske data”, ”helbredsoplysninger”, ”hovedvirksomhed” og

”bindende virksomhedsregler”.

I forhold til definitionen af ”hovedvirksomhed” bemærkes det, at dette be-

greb anvendes til at fastlægge, hvilken national tilsynsmyndighed der er

kompetent i forhold til en registeransvarlig eller registerfører, som er etab-

leret i mere end én medlemsstat.

2.3. Principper (forordningens kapitel II)

Forordningsforslagets kapitel II indeholder en række generelle behand-

lingsprincipper, der altid skal efterleves i forbindelse med behandling af

personoplysninger, og dernæst en række specifikke regler for, hvornår op-

lysninger må behandles, såkaldte behandlingsregler. Forslaget følger i

denne henseende i vidt omfang strukturen i det gældende databeskyttelses-

direktiv.

De generelle behandlingsprincipper i forslaget viderefører i vidt omfang de

grundlæggende principper, der følger af det gældende databeskyttelsesdi-

rektiv. Det gælder f.eks. krav om, at oplysninger skal være korrekte og

ajourførte, og at oplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og le-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gitime formål og ikke senere må gøres til genstand for behandling, som er

uforenelig med disse formål (det såkaldte finalité-princip).

Derudover indeholder forslaget som nævnt en række behandlingsregler.

Disse regler regulerer, hvornår der må behandles oplysninger. Behand-

lingsreglernes indhold varierer alt efter, hvor følsomme oplysninger der er

tale om. Kapitel II indeholder herudover en række yderligere behandlings-

regler, der fastsætter de betingelser, som behandlingen af særlige kategori-

er af personoplysninger skal efterleve.

Forslaget opererer med en række særlige kategorier af personoplysninger

(som i dansk sammenhæng ofte betegnes som følsomme). Det drejer sig

om: Personoplysninger, der viser race og etnisk oprindelse, politisk, religi-

øs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold,

genetiske data, helbredsoplysninger og oplysninger om seksuelle forhold,

straffedomme eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger. I forhold til det

gældende databeskyttelsesdirektiv er det en nyskabelse, at oplysninger om

genetiske data og oplysninger om straffedomme og tilknyttede sikkerheds-

foranstaltninger er omfattet af opregningen af følsomme personoplysnin-

ger.

Det bemærkes, at sammenholdt med den engelske sprogversion indeholder

den danske sprogversion en ikke uvæsentlig afvigelse. Behandlingsgrund-

laget i artikel 9, stk. 2, litra f, omfatter således i den danske sprogversion

kun behandling, der er nødvendig for, at et retskrav kan fastslås, gøres

gældende eller forsvares ved en domstol. Den engelske sprogversion ses

ikke at indeholde den begrænsning, der følger af de tre sidste ord, idet be-

handlingsgrundlaget i denne version vedrører behandlinger, der er

”necessary for the establishment, exercise or defence of legal claims”.

Som en nyskabelse fastsættes der i forslaget endvidere en række særlige

betingelser, der skal efterleves, når der behandles personoplysninger om

børn.

Herudover fastsættes der bl.a. regler for, i hvilken udstrækning samtykke

kan anvendes, og hvilke krav der skal iagttages, når der indhentes samtyk-

ke fra den registrerede. Det bemærkes i den forbindelse, at ifølge forslaget

vil et samtykke ikke kunne tilvejebringe det fornødne retsgrundlag for en

behandling, hvis der er en ”klar skævhed mellem den registrerede og den

registeransvarlige”. Det fremgår af den relevante præambelbetragtning i

forslaget, at en sådan skævhed navnlig foreligger, når den registrerede be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finder sig i et afhængighedsforhold til den registeransvarlige, herunder når

personoplysninger behandles af en arbejdsgiver som led i et ansættelses-

forhold.

2.4. Den registreredes rettigheder (forordningens kapitel III)

Forordningens kapitel III indeholder bl.a. regler om gennemsigtighed, den

registreredes ret til information og adgang til oplysninger, berigtigelse og

sletning samt om den registreredes ret til at gøre indsigelse.

Som en nyskabelse i forhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv kan

bl.a. nævnes, at forslaget indeholder en ret til såkaldt dataportabilitet. Det

indebærer, at den registrerede under visse betingelser har ret til at få en

kopi af de oplysninger, som den registeransvarlige behandler om den på-

gældende ”i et almindeligt anvendt elektronisk og struktureret format, som

den registrerede kan anvende senere”. Denne rettighed skal bl.a. gøre det

muligt for registrerede at flytte deres personoplysninger mellem forskellige

udbydere af digitale ydelser.

Kapitlet indeholder også en nyskabelse i form af indførelsen af den såkald-

te ret til at blive glemt. Retten til at blive glemt indebærer efter forslaget, at

den registrerede kan kræve, at den registeransvarlige sletter personoplys-

ninger vedrørende den registrerede og undlader yderligere udbredelse af

sådanne oplysninger, navnlig hvad angår personoplysninger, som den regi-

strerede har stillet til rådighed, da vedkommende var barn. Sletning skal

bl.a. finde sted, hvis personoplysningerne ikke længere er nødvendige til

opfyldelse af de formål, hvortil de blev indsamlet, eller hvis den registre-

rede tilbagekalder et samtykke, der er grundlaget for behandlingen.

Retten til at blive glemt er dog underlagt en række undtagelser, herunder at

den registeransvarlige skal bevare personoplysningerne for at opfylde en

retlig forpligtelse i henhold til EU-retten eller medlemsstatslovgivning.

Som en tredje nyskabelse kan nævnes, at forslaget indeholder en ret for

enhver fysisk person til ikke at være genstand for såkaldt profilering. Her-

ved forstås en foranstaltning, der har retsvirkninger for vedkommende eller

berører vedkommende i væsentlig grad, og alene er baseret på automatisk

databehandling, der har til formål at vurdere eller analysere bestemte per-

sonlige forhold vedrørende den registrerede f.eks. med det formål at forud-

sige vedkommendes erhvervsevne, økonomiske situation mv. Det må an-

tages, at dette f.eks. kan være gennemførelsen af en vurdering af en per-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sons kreditværdighed.

Ifølge forslaget kan en person kun gøres til genstand for foranstaltninger

baseret på profilering, hvis det sker som led i indgåelsen eller opfyldelsen

af en aftale, hvis foranstaltningen er mulig efter EU-retten eller efter med-

lemsstatens lovgivning, eller hvis den registrerede har givet samtykke her-

til.

2.5. Registeransvarlig og registerfører (forordningens kapitel IV)

Forordningens kapitel IV indeholder bl.a. regler om den registeransvarli-

ges og registerførerens generelle forpligtelser, regler om datasikkerhed og

regler om udarbejdelse af en konsekvensanalyse om databeskyttelse. End-

videre fastsættes regler om udpegning af en databeskyttelsesansvarlig og

regler om adfærdskodekser og certificering.

Generelt bemærkes det, at dette kapitel indeholder en række forpligtelser

for den registeransvarlige og registerføreren, der ikke følger af det gæl-

dende databeskyttelsesdirektiv. Det gælder bl.a. indførelsen af et krav om

såkaldt ”indbygget databeskyttelse”. Dette krav indebærer bl.a., at den re-

gisteransvarlige ved fastlæggelsen af behandlingen, metoderne til behand-

lingen, og når selve behandlingen af personoplysninger foretages, skal

træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblik

på, at behandlingen opfylder forslagets krav og sikrer beskyttelsen af den

registreredes rettigheder.

Som en nyskabelse stiller forslaget også krav om, at den registeransvarlige

og registerføreren skal opbevare dokumentation for enhver behandling af

personoplysninger, de gennemfører. Denne dokumentation skal stilles til

rådighed for tilsynsmyndigheden efter anmodning. Disse dokumentations-

krav finder dog ikke anvendelse for fysiske personer, der behandler per-

sonoplysninger uden kommerciel interesse, og for virksomheder og orga-

nisationer, der beskæftiger under 250 personer, og som udelukkende be-

handler personoplysninger som en aktivitet i tilknytning til deres hovedak-

tiviteter.

En yderligere nyskabelse er indførelsen af kravet om, at den registeran-

svarlige skal anmelde brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndighe-

den. Ifølge forslaget skal anmeldelsen ske uden unødig forsinkelse og om

muligt senest 24 timer efter, at den registeransvarlige er blevet bekendt

med et persondatasikkerhedsbrud. Anmeldelsen skal bl.a. beskrive karak-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

teren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder kategorierne og antal-

let af berørte registrerede. Anmeldelsen skal endvidere indeholde en anbe-

faling af foranstaltninger, der kan afhjælpe de mulige skadevirkninger af

bruddet på persondatasikkerheden, og en beskrivelse af de foranstaltnin-

ger, som den registeransvarlige foreslår eller har iværksat for at afhjælpe

bruddet på persondatasikkerheden.

Når sikkerhedsbruddet kan forventes at krænke beskyttelsen af personop-

lysninger eller privatlivets fred for en registreret person, skal den register-

ansvarlige ligeledes uden unødig forsinkelse underrette den registrerede

om sikkerhedsbruddet. Denne underretning skal omfatte karakteren af

bruddet på persondatasikkerheden og indeholde en række af de oplysning-

er og anbefalinger, der også skal afgives til tilsynsmyndigheden. Dog er

det ikke nødvendigt at underrette den registrerede om et brud på personda-

tasikkerheden, hvis tilsynsmyndigheden finder det godtgjort fra den regi-

steransvarliges side, at denne har gennemført passende teknologiske be-

skyttelsesforanstaltninger, og at disse foranstaltninger er blevet anvendt på

de data, som sikkerhedsbruddet vedrørte. Ifølge forslaget tillægges Kom-

missionen beføjelse til at fastlægge formatet for den meddelelse, der skal

gives til den registrerede. Kommissionen tillægges ligeledes beføjelse til at

fastsætte procedurer for afgivelsen af denne meddelelse.

Forslagets kapitel IV indeholder endvidere krav om, at registeransvarlige

eller registerførere, som udfører behandling af personoplysninger, der kan

indebære specifikke risici for den registreredes rettigheder og frihedsret-

tigheder som følge af behandlingens karakter, omfang eller formål, skal

gennemføre en såkaldt konsekvensanalyse af den planlagte behandling for

så vidt angår beskyttelsen af personoplysninger.

I forslaget anføres det, at behandlinger, der kan udløse en konsekvensana-

lyse, bl.a. er dem, hvor der indgår en systematisk og omfattende evaluering

af personlige aspekter vedrørende en fysisk person. En konsekvensanalyse

kan også være nødvendig, hvis en behandling sker med henblik på analyse

eller forudsigelse af en fysisk persons økonomiske situation, lokalitet (op-

holdssted), sundhed, personlige præferencer, pålidelighed eller adfærd ba-

seret på elektronisk databehandling, som kan resultere i foranstaltninger,

der har retsvirkning for vedkommende eller berører vedkommende i væ-

sentlig grad.

Herudover kan en konsekvensanalyse være nødvendig, hvis der finder en

omfattende videoovervågning sted af offentligt tilgængelige områder, eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvis der behandles personoplysninger i omfattende registre vedrørende

børn, genetiske data eller biometriske data.

Kapitel IV indeholder endvidere regler om udpegning af såkaldte databe-

skyttelsesansvarlige. Dette krav – der er en nyskabelse – finder anvendel-

se, når behandlingen foretages af en offentlig myndighed eller et offentligt

organ, eller når behandlingen foretages af en virksomhed, der beskæftiger

mindst 250 personer. Kravet finder endvidere anvendelse, når den register-

ansvarliges eller registerførerens kerneaktiviteter består af behandling, der

i medfør af dens karakter, omfang eller formål kræver regelmæssig og sy-

stematisk overvågning af registrerede. Det følger bl.a. af forslaget, at virk-

somhedskoncerner kan udpege en fælles databeskyttelsesansvarlig, og at

offentlige myndigheder eller organer kan udpege en databeskyttelsesan-

svarlig for flere enheder i overensstemmelse med myndighedens eller or-

ganets struktur.

Den databeskyttelsesansvarlige har bl.a. til opgave at underrette og rådgive

den registeransvarlige eller registerføreren om deres forpligtelser i henhold

til forordningen og at dokumentere denne aktivitet og de modtagne reakti-

oner.

Den databeskyttelsesansvarlige skal også kontrollere overholdelsen af kra-

vene om dokumentation, anmeldelser og meddelelser vedrørende brud på

persondatasikkerheden samt gennemførelsen af konsekvensanalyser vedrø-

rende databeskyttelse.

Herudover skal den databeskyttelsesansvarlige bl.a. fungere som tilsyns-

myndighedens kontaktpunkt i spørgsmål vedrørende behandling af per-

sonoplysninger og på eget initiativ og efter behov rådføre sig med tilsyns-

myndigheden.

Ifølge forslaget skal den registeransvarlige eller registerføreren bl.a. sikre,

at den databeskyttelsesansvarliges øvrige arbejdsopgaver er forenelige

med den pågældendes opgaver og ansvar som databeskyttelsesansvarlig og

ikke medfører en interessekonflikt.

Kapitlet indeholder endvidere en bestemmelse om, at medlemsstaterne, til-

synsmyndighederne og Kommissionen skal tilskynde til udarbejdelsen af

adfærdskodekser, der – afhængigt af de særlige forhold i de forskellige be-

handlingssektorer – bidrager til en korrekt anvendelse af forordningen. Så-

danne adfærdskodekser kan bl.a. navnlig vedrøre information til offentlig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

heden og registrerede samt anmodninger fra registrerede i forbindelse med

udøvelsen af deres rettigheder.

Det bemærkes, at der løbende bliver fremsat nye forslag af formandskabet

og af medlemsstaterne, som indgår i drøftelserne i arbejdsgruppen. På

rådsmødet i marts 2013 blev der opnået enighed om følgende tre punkter,

som vedrører forordningsforslagets kapitel 4:

1. Den forudgående høring af tilsynsmyndigheden, som følger af arti-

kel 34, skal være obligatorisk i de tilfælde, hvor en såkaldt konse-

kvensanalyse har vist, at behandlingen af personoplysninger vil

medføre store konkrete risici for den registrerede.

2. Udpegning af den databeskyttelsesansvarlige, jf. forslagets artikel

35, skal være frivillig (og ikke obligatorisk som foreslået af Kom-

missionen).

3. Arbejdsgruppen skal arbejde videre med i højere grad at koble be-

stemmelserne om adfærdskodekser og certificering til vurderingen

af risiko.

2.6. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-

onale organisationer (forordningens kapitel V)

Forordningens kapitel V fastsætter reglerne for, hvornår der kan videregi-

ves personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer.

Overordnet set indeholder kapitlet fire forskellige videregivelsesgrundlag,

som registerføreren efter omstændighederne kan anvende, når der skal fin-

de en videregivelse sted. Kapitlet indeholder en række væsentlige ændrin-

ger og nyskabelser i forhold til de tilsvarende bestemmelser i det gældende

direktiv.

For det første kan en videregivelse finde sted, hvis Kommissionen har fast-

slået, at et tredjeland, et område eller en behandlingssektor (f.eks. sund-

hedssektoren) i tredjelandet eller en international organisation sikrer et til-

strækkeligt databeskyttelsesniveau. Ved udfærdigelsen af sådanne afgørel-

ser skal Kommissionen tage hensyn til en række nærmere opregnede for-

hold i tredjelandet mv., herunder retsstatsprincippet (”rule of law”), gæl-

dende lovgivning, regler for god forretningsskik og de sikkerhedsforan-

staltninger, der gælder. Kommissionen skal også tage hensyn til, om de re-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gistrerede tillægges effektive rettigheder, der kan håndhæves retsligt af re-

gistrerede, som er bosiddende i EU, og hvis personoplysninger videregi-

ves. Efter forslaget kan Kommissionen også træffe afgørelse om, at et tred-

jeland mv. ikke sikrer et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau.

En videregivelse til et tredjeland mv. kan endvidere finde sted, hvis en re-

gisteransvarlig eller registerfører finder, at der i en retligt bindende retsakt

er indført de fornødne garantier, som sikrer beskyttelsen af personoplys-

ninger. Konkret kan de fornødne garantier bl.a. sikres gennem såkaldte

bindende virksomhedsregler, der er nærmere omtalt nedenfor, gennem

standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af Kommissionen,

gennem standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af en tilsyns-

myndighed efter indhentelse af en udtalelse fra Det Europæiske Databe-

skyttelsesråd og Kommissionen eller gennem kontraktbestemmelser – som

en tilsynsmyndighed har godkendt – mellem den registeransvarlige eller

registerføreren og modtageren af personoplysningerne.

Som anført ovenfor kan videregivelse finde sted, hvis der foreligger så-

kaldte bindende virksomhedsregler. Det er en forudsætning, at disse regler

er godkendt af tilsynsmyndigheden. En sådan godkendelse kan finde sted,

hvis reglerne er retligt bindende, gælder for og anvendes af alle virksom-

heder i den registeransvarliges eller registerførerens koncern og omfatter

deres medarbejdere. Reglerne skal endvidere udtrykkeligt tillægge de regi-

strerede rettigheder, der kan håndhæves retligt og opfylde en række udfør-

lige krav, der opregnes i forslaget.

Endvidere indeholder forslaget adgang til, at der kan ske videregivelse i en

række konkrete tilfælde. Videregivelse kan således bl.a. ske, hvis den regi-

strerede har givet sit samtykke hertil, hvis videregivelsen er nødvendig af

hensyn til opfyldelsen af en kontrakt mellem den registrerede og den regi-

steransvarlige, eller hvis videregivelsen er nødvendig af hensyn til vigtige

samfundsinteresser.

Det bemærkes, at i den danske sprogversion indeholder artikel 44, stk. 1,

litra e, en afvigelse i forhold til den engelske sprogversion. Denne afvigel-

se svarer til den, der er omtalt ovenfor under pkt. 2.3.

2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (forordningens kapitel VI)

Forordningens kapitel VI indeholder regler om de nationale tilsynsmyn-

digheders uafhængige status og deres opgaver og beføjelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til de tilsvarende regler i det gældende databeskyttelsesdirektiv

opstiller kapitlet en række nye og uddybede krav til de nationale tilsyns-

myndigheders organisering og uafhængighed. Det følger således bl.a. ud-

trykkeligt af forslaget, at medlemmer af tilsynsmyndigheden ved udøvel-

sen af deres opgaver hverken må søge eller modtage instrukser fra andre,

og at medlemmer efter embedsperiodens ophør skal udvise hæderlighed og

tilbageholdenhed med hensyn til at påtage sig visse hverv eller at acceptere

visse fordele. Samtidig skal hver medlemsstat sikre, at tilsynsmyndigheden

er underlagt finansiel kontrol, som ikke påvirker dens uafhængighed.

Det fastsættes endvidere i forslaget, at hver medlemsstat skal sikre, at til-

synsmyndigheden råder over tilstrækkelige finansielle og menneskelige

ressourcer, lokaler og infrastrukturer til effektivt at udføre sine opgaver og

udøve sine beføjelser.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser om, at

medlemmer af tilsynsmyndigheden udpeges af parlamentet eller

regeringen i den pågældende medlemsstat.

I forhold til tilsynsmyndighedernes organisering og opgaver følger det af

forslaget, at hver medlemsstat ved lov bl.a. skal fastsætte regler om

tilsynsmyndighedens oprettelse og status, de kvalifikationer og den

erfaring og kompetence, der er nødvendig for at udøve hvervet som

medlem af tilsynsmyndigheden, reglerne og procedurerne for udnævnelsen

af medlemmerne af tilsynsmyndigheden, regler om handlinger og hverv,

der er uforenelige med hvervet som medlem af tilsynsmyndigheden, og

regler om de pligter, der påhviler tilsynsmyndighedens medlemmer og

personale.

Som en væsentlig nyskabelse i forhold til de gældende regler om tilsyns-

myndighedernes kompetence fastsættes der i forslaget særlige regler, når

personoplysninger behandles i forbindelse med aktiviteter, der gennemfø-

res af en registeransvarligs eller registerførers virksomhed i Unionen, og

den registeransvarlige eller registerføreren er etableret i mere end én med-

lemsstat. I disse tilfælde er tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor

den registeransvarliges eller registerførerens hovedvirksomhed er etable-

ret, ansvarlig for at kontrollere den registeransvarliges eller registerføre-

rens behandlingsaktiviteter i alle medlemsstater.

Dette indebærer, at det alene vil være tilsynsmyndigheden i den medlems-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stat, hvor den registeransvarliges hovedvirksomhed er etableret, der vil

være kompetent til at behandle klager mv. Dette vil være tilfældet, uanset

at der behandles personoplysninger om registrerede bosat i andre med-

lemsstater.

Ifølge forslaget vil tilsynsmyndigheden bl.a. skulle varetage en række nye

opgaver, herunder godkendelse af bindende virksomhedsregler i henhold

til forordningen og deltagelse i Det Europæiske Databeskyttelsesråds akti-

viteter.

Herudover vil tilsynsmyndigheden skulle arbejde for at styrke offentlighe-

dens kendskab til risici, regler, garantier og rettigheder i forbindelse med

behandling af personoplysninger.

2.8. Samarbejde og sammenhæng (forordningens kapitel VII)

Forordningens kapitel VI indeholder bl.a. regler om samarbejde mellem

tilsynsmyndighederne, regler om en såkaldt ”sammenhængsmekanisme”,

som skal sikre en ensartet anvendelse af forordningen, og regler om Det

Europæiske Databeskyttelsesråd.

Set i forhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv indeholder forslaget

i dette kapitel en væsentlig mere detaljeret beskrivelse af tilsynsmyndighe-

dernes indbyrdes samarbejde. Det følger således af forslaget, at hver til-

synsmyndighed skal træffe alle foranstaltninger, som er nødvendige for at

besvare anmodninger fra en anden tilsynsmyndighed uden forsinkelse og

senest en måned efter modtagelsen af anmodningen. Efter forslaget kan

sådanne foranstaltninger bl.a. omfatte videregivelse af relevante oplys-

ninger under undersøgelsen eller håndhævelsesforanstaltninger, der har til

formål at stoppe eller forbyde behandling, der er i strid med forslaget.

Herudover fastsættes det bl.a. i forslaget, at en tilsynsmyndighed, der mod-

tager en anmodning om bistand, ikke kan afvise at imødekomme denne,

medmindre den ikke har kompetence i forbindelse med anmodningen, eller

hvis imødekommelse af anmodningen er uforenelig med bestemmelserne i

forslaget.

Som en yderligere nyskabelse indeholder forslaget udtrykkelige regler om,

at tilsynsmyndigheder kan udføre fælles aktiviteter, der bl.a. kan omfatte

fælles undersøgelsesopgaver, fælles håndhævelsesforanstaltninger og an-

dre fælles aktiviteter. Endvidere indeholder forslaget regler om, at når re-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gistrerede i flere medlemsstater sandsynligvis berøres af en behandling,

har tilsynsmyndigheden i hver af disse medlemsstater ret til at deltage i

fælles undersøgelsesopgaver eller fælles aktiviteter. Den kompetente til-

synsmyndighed skal i disse tilfælde indbyde tilsynsmyndigheden i hver af

de berørte medlemsstater til at deltage i de respektive fælles undersøgel-

sesopgaver eller fælles aktiviteter og skal straks besvare en tilsynsmyndig-

heds anmodning om deltagelse i aktiviteterne.

Forslaget indeholder også regler om, at den såkaldte værtstilsynsmyndig-

hed i overensstemmelse med sin nationale lovgivning og med den udsend-

ende tilsynsmyndigheds godkendelse kan delegere forvaltningsbeføjelser,

herunder undersøgelsesopgaver, til den udsendende tilsynsmyndigheds

medlemmer eller medarbejdere, som deltager i fælles aktiviteter. For så

vidt værtstilsynsmyndighedens lovgivning giver mulighed herfor, kan

værtsmyndigheden endvidere tillade, at den udsendende tilsynsmyndig-

heds medlemmer eller medarbejdere udøver deres forvaltningsbeføjelser i

overensstemmelse med den udsendende tilsynsmyndigheds lovgivning.

Efter forslaget må sådanne forvaltningsbeføjelser dog kun udøves under

vejledning og i reglen også tilstedeværelse af værtstilsynsmyndighedens

medlemmer eller medarbejdere.

Som en anden væsentlig nyskabelse indeholder kapitlet regler om den

nævnte ”sammenhængsmekanisme”. Denne mekanisme har til formål at

sikre, at tilsynsmyndighederne anvender forordningens regler på en ensar-

tet og sammenhængende måde. Samlet set fremstår mekanismen som en

væsentlig udbygning af det gældende databeskyttelsesdirektivs regler om

samarbejde mellem tilsynsmyndighederne.

Mekanismen er forankret i Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der er et

nyt organ, der efter forslaget skal oprettes til formålet, jf. nærmere herom

nedenfor.

Forslaget indebærer, at afgørelser truffet af de nationale tilsynsmyndig-

heder i en række tilfælde skal forelægges for Det Europæiske Databeskyt-

telsesråd, som afgiver en udtalelse om sagen. Blandt de typer af sager, som

skal forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd, er foranstaltnin-

ger, der omfatter behandlingsaktiviteter, der vedrører udbud af varer eller

tjenester til registrerede i flere medlemsstater eller overvågning af deres

adfærd, foranstaltninger, der i væsentlig grad kan påvirke den frie udveks-

ling af personoplysninger i EU, og foranstaltninger, der har til formål at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

godkende bindende virksomhedsregler.

Efter forslaget kan enhver tilsynsmyndighed, Det Europæiske Databeskyt-

telsesråd eller Kommissionen kræve, at en sag underlægges sammen-

hængsmekanismen.

Der er fastsat en bestemt procedure, der skal følges, når spørgsmål

forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd.

Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt en tilsynsmyndighed eksem-

pelvis afviser at efterkomme en udtalelse fra Databeskyttelsesrådet, kan

Kommissionen under visse betingelser vedtage en begrundet afgørelse,

som kræver, at tilsynsmyndigheden suspenderer vedtagelsen af den fore-

slåede foranstaltning.

Herudover indeholder forslaget bestemmelser om, at en særlig hasteproce-

dure kan iværksættes af en tilsynsmyndighed under ekstraordinære om-

stændigheder, hvis det er nødvendigt at handle omgående for at beskytte

registreredes interesser. I så fald skal Databeskyttelsesrådet træffe afgørel-

se i sagen ved simpelt flertal inden for to uger.

I kapitlet fastsættes endvidere de nærmere regler for oprettelsen af Det Eu-

ropæiske Databeskyttelsesråd. Efter forslaget skal Databeskyttelsesrådet

sammensættes af direktøren for tilsynsmyndigheden i hver medlemsstat og

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Herudover har

Kommissionen ret til at deltage i Det Europæiske Databeskyttelsesråds ak-

tiviteter og møder.

Det Europæiske Databeskyttelsesråd har til opgave at sikre, at forordnin-

gen anvendes på en ensartet måde. I den forbindelse skal rådet bl.a. rådgi-

ve Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende beskyttelse af person-

oplysninger i EU og undersøge ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen

af forordningen. Rådet skal endvidere arbejde for at fremme samarbejde

og en effektiv udveksling af information mellem tilsynsmyndighederne.

Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal vælge en formand og to næst-

formænd blandt sine medlemmer. Den ene næstformand er Den Europæi-

ske Tilsynsførende for Databeskyttelse, medmindre vedkommende vælges

som formand. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er end-

videre ansvarlig for driften af Databeskyttelsesrådets sekretariat. Sekretari-

atet skal yde analytisk, administrativ og logistisk støtte til rådet under for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mandens ledelse.

2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (forordningens kapitel VIII)

Forslagets kapitel VIII indeholder bl.a. bestemmelser om registreredes ret

til at indgive klage til tilsynsmyndigheden i enhver medlemsstat, hvis de

finder, at behandlingen af deres personoplysninger ikke er i overensstem-

melse med bestemmelserne i forslaget.

Herudover følger det som en nyskabelse af forslaget, at alle organer, orga-

nisationer eller sammenslutninger, der har til formål at beskytte registrere-

des rettigheder og interesser i forbindelse med beskyttelsen af deres per-

sonoplysninger, og som er etableret i overensstemmelse med en medlems-

stats lovgivning, har ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed i en-

hver medlemsstat på vegne af en eller flere registrerede. Det forudsættes,

at det vurderes, at den registreredes rettigheder i henhold til forslaget er

blevet krænket som følge af behandlingen af personoplysninger.

De samme organisationer mv. har efter forslaget ret til – uafhængigt af en

klage fra en registreret – at indgive klage til en tilsynsmyndighed i enhver

medlemsstat, hvis de vurderer, at et brud på persondatasikkerheden har

fundet sted.

Forslaget tillægger således enhver organisation – uanset dennes størrelse

og medlemskreds – en ret til at indgive klage til enhver tilsynsmyndighed,

alene på baggrund af organisationens vurdering af, om der har fundet et

brud på persondatasikkerheden sted.

Kapitel VIII indeholder endvidere som en nyskabelse regler om adgangen

til at søge retsmidler anvendt over for tilsynsmyndigheder. Det følger såle-

des bl.a. af forslaget, at en registreret, der berøres af en afgørelse, som er

truffet af en tilsynsmyndighed i en anden medlemsstat end den medlems-

stat, hvor den registrerede har sit sædvanlige opholdssted, kan anmode til-

synsmyndigheden i opholdsmedlemsstaten om på den registreredes vegne

at anlægge dennes sag mod den kompetente tilsynsmyndighed i den anden

medlemsstat.

Forslaget lægger hermed op til, at de nationale tilsynsmyndigheder, på

baggrund af en anmodning fra en registreret, skal kunne anlægge sager ved

domstolene mod andre nationale tilsynsmyndigheder eller i hvert fald tage

initiativ til, at sagen anlægges i en anden medlemsstat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som en væsentlig nyskabelse indeholder kapitel VIII forholdsvis udførlige

regler om, at de nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at anvende

administrative sanktioner. Ifølge forslaget skal administrative sanktioner

pålægges ud fra en niveaumæssig graduering fastsat efter karakteren af de

overtrædelser, der er begået.

Første niveau indebærer, at tilsynsmyndigheden skal pålægge en bøde på

op til 250.000 euro, eller, hvis der drejer sig om en virksomhed, på op til

0,5 % af dens årlige globale omsætning.

Andet niveau indebærer pålæggelsen af en bøde på op til 500.000 euro, el-

ler hvis det drejer sig om en virksomhed, på op til 1 % af dens årlige glo-

bale omsætning.

Tredje og sidste niveau indebærer pålæggelsen af en bøde på op til

1.000.000 euro, eller, hvis det drejer sig om en virksomhed, på op til 2 %

af dens årlige globale omsætning.

De administrative sanktioner kan efter forslaget pålægges for såvel forsæt-

lige som uagtsomme overtrædelser. Den konkrete administrative sanktion

skal efter forslaget være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og

have afskrækkende virkning. Bødens størrelse skal fastlægges under hen-

syntagen til overtrædelsens karakter, alvor og varighed, overtrædelsens

forsætlige eller uagtsomme karakter, den fysiske eller juridiske persons

grad af ansvar, denne persons eventuelle tidligere overtrædelser, de tekni-

ske og organisatoriske foranstaltninger og procedurer, der er gennemført i

henhold til forordningens regler herom, og graden af samarbejde med til-

synsmyndigheden for at afhjælpe bruddet.

Efter forslaget kan der i tilfælde af en uforsætlig førstegangsovertrædelse

af forordningen gives en skriftlig advarsel uden pålæggelse af sanktioner i

tilfælde, hvor en fysisk person behandler personoplysninger uden kom-

merciel interesse, og i tilfælde, hvor en virksomhed eller organisation, der

beskæftiger under 250 personer, udelukkende behandler personoplysninger

som en aktivitet i tilknytning til dens hovedaktiviteter.

2.10. Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssituationer

(forordningens kapitel IX)

Kapitlet indeholder en række bestemmelser om behandling af personop-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lysninger i særlige situationer, herunder i ansættelsesforhold og til brug for

historiske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.

I kapitlet fastsættes det bl.a., i hvilket omfang medlemsstaterne kan fast-

sætte fritagelser eller undtagelser fra bestemte bestemmelser i forordnin-

gen med henblik på at forene retten til beskyttelse af personoplysninger

med retten til ytringsfrihed.

Der fastsættes endvidere regler om behandling af personoplysninger om

helbredsforhold i en række situationer. Det fastsættes i den forbindelse, at

der under overholdelse af forordningen i øvrigt kan behandles personlige

helbredsoplysninger på grundlag af EU-retten eller medlemsstatslovgiv-

ningen, som fastsætter tilstrækkelige og specifikke foranstaltninger til be-

skyttelse af den registreredes legitime interesser, og som er nødvendig for

en række nærmere opregnede typer af behandlinger.

Bestemmelsen giver således medlemsstaterne adgang til under visse betin-

gelser f.eks. at fastsætte regler om behandling af personoplysninger om

helbredsforhold til brug for patientbehandling eller for historiske, statisti-

ske eller videnskabelige forskningsformål.

Kapitlet indeholder endvidere regler om medlemsstaternes adgang til –

under overholdelse af forordningen – at vedtage specifikke bestemmelser

om behandling af personoplysninger i forbindelse med ansættelsesforhold

og regler om behandling af personoplysninger til historiske, statistiske el-

ler videnskabelige forskningsformål.

Herudover indeholder kapitlet en bestemmelse om, at medlemsstaterne –

under overholdelse af forordningen – kan vedtage specifikke regler om

forholdet mellem tilsynsmyndighedernes undersøgelsesbeføjelser og nati-

onale tavshedspligtsregler.

Endvidere indeholder kapitlet en bestemmelse om kirkers og religiøse

sammenslutningers adgang til at opretholde gældende regler af omfattende

karakter om behandling af personoplysninger under forudsætning af, at

reglerne bringes i overensstemmelse med forslaget.

2.11. Delegerede retsakter og gennemførelsesforanstaltninger (forord-

ningens kapitel X)

Kapitlet indeholder en opregning af de bestemmelser i forslaget, hvorved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, og

en regulering af, hvordan Kommissionen kan udøve disse beføjelser.

Forslaget indeholder herudover en række afsluttende bestemmelser, hvor

der bl.a. lægges op til at ophæve det gældende databeskyttelsesdirektiv

95/46/EF.

Gældende dansk ret

3.1. Indledning

Henset til at forordningsforslaget berører forhold, der har relevans for en

række retsområder, er det alene et udvalg af de berørte love, der omtales i

dette afsnit.

3.2. Persondataloven

I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-

nere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-

handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den private

sektor.

Persondataloven indeholder således bl.a. regler om, hvornår behandling af

personoplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven indehol-

der regler vedrørende behandling af særlige typer oplysninger (f.eks. regler

om personnumre) og vedrørende behandling af personoplysninger på sær-

lige områder (f.eks. regler om kreditoplysningsbureauer).

Loven indeholder desuden en række bestemmelser om rettigheder for de

personer, der behandles oplysninger om, f.eks. regler om den registreredes

ret til information, indsigelse, indsigt, berigtigelse og sletning af personop-

lysninger. Endvidere er fastsat regler om datasikkerhed i forbindelse med

behandling af personoplysninger.

Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrol

med behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige myn-

digheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler om

pligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemte

typer behandling af personoplysninger.

Persondataloven er først og fremmest baseret på databeskyttelsesdirektivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3. Forvaltningsloven

I lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer (forvaltningslo-

ven) fastsættes regler om en række forhold vedrørende den offentlige for-

valtning, herunder om udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyn-

digheder.

Det følger af lovens § 27, stk. 1, at reglerne i persondatalovens § 5, stk. 1-

3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 gælder for videregivelse af op-

lysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvalt-

ningsmyndighed.

3.4. Sundhedslovgivningen

Den endelige vurdering af, i hvilket omfang forordningsforslaget vil berøre

reglerne på sundhedsområdet, er endnu ikke foretaget. Dog forventes for-

ordningsforslaget, herunder navnlig den foreslåede artikel 9, stk. 2, litra h,

samt artikel 81 (om behandling af helbredsoplysninger), generelt at berøre

de gældende regler på sundhedsområdet.

Det bemærkes i den forbindelse, at lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli

2010 med senere ændringer (sundhedsloven) bl.a. indeholder bestemmel-

ser, der regulerer sundhedspersoners tavshedspligt, videregivelse og ind-

hentning af helbredsoplysninger, herunder medicin- og vaccinationsoplys-

ninger, oplysninger om øvrige rent private forhold og andre fortrolige op-

lysninger, jf. lovens kapitel 9, herunder § 42 a, samt §§ 157 og 157 a. Dis-

se regler må forventes at blive berørt af forordningsforslagets regler.

Endvidere må forordningsforslagets artikel 83 om behandling af personop-

lysninger til historiske, statistiske eller videnskabelige formål forventes at

have betydning for forskningsarbejde på det sundhedsmæssige område,

idet sundhedslovens §§ 46-48 regulerer, i hvilket omfang der kan ske vide-

regivelse af helbredsoplysninger til særlige formål såsom forskning og sta-

tistik mv.

3.5. Andre love mv.

En række andre love og retsakter indeholder bestemmelser om behandling

af personoplysninger. Dette gælder f.eks. lovgivningen om behandling af

personoplysninger til forskningsformål, om tv-overvågning, om behand-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ling af personoplysninger i CPR-systemet samt i forbindelse med udøvel-

sen af offentlig og privat virksomhed inden for en række konkrete områ-

der.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det følger af EUF-traktatens artikel 288, at en forordning er almengyldig,

samt at den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver med-

lemsstat. Hertil kommer, at forordningsforslaget efter sit indhold bl.a. har

til formål at ophæve og erstatte det gældende databeskyttelsesdirektiv (di-

rektiv 95/46/EF). En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at den

regulering, der følger af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af per-

sonoplysninger (persondataloven) – samt andre love, bekendtgørelser mv.,

der vedrører behandling af personoplysninger – efter omstændighederne

vil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordlyden af den

endelige forordning.

Det bemærkes dog, at forordningsforslaget indeholder en række bestem-

melser, hvorved medlemsstaterne på konkrete områder overlades beføjelse

til – under overholdelse af forordningen – at fastsætte nærmere regler om

behandling af personoplysninger, jf. bl.a. under pkt. 2.10 ovenfor.

Den endelige fastlæggelse af, hvilke love der vil være behov for at ophæve

eller ændre, vil finde sted i samarbejde med de berørte ressortministerier.

Forslaget vil indebære, at bestemmelserne i den gældende persondatalov i

al væsentlighed vil skulle erstattes af forordningens regulering, der som

nævnt vil gælde umiddelbart i hver medlemsstat. De behandlingsregler,

rettigheder for den registrerede, datasikkerhedsregler mv., der i dag følger

af persondataloven, vil – efter forslagets vedtagelse – således alene være at

finde i forordningen.

Det følger endvidere af forslaget, at forordningens regulering skal supple-

res af national lovgivning bl.a. om oprettelse af en national tilsynsmyndig-

hed.

Herudover bemærkes det, at for Danmarks vedkommende vil anvendelsen

af sanktioner som nævnt i forslagets artikel 79 i givet fald skulle ske i form

af udenretlige bødeforlæg. Datatilsynet har ikke en sådan adgang efter

gældende ret, og det vil således kræve en lovændring med henblik på at

etablere denne adgang i overensstemmelse med forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.

Efter et foreløbigt skøn baseret på de foreliggende forslag (forordning og

direktiv), vil reformpakken om databeskyttelse medføre øgede omkostnin-

ger. Det følger af budgetreglerne, at finansieringen af disse øgede omkost-

ninger skal holdes inden for Justitsministeriets ramme eller forelægges re-

geringens Ø-udvalg, hvis det skønnes, at dette ikke kan lade sig gøre.

Kommissionens forslag vurderes at medføre såvel administrative lettelser

som administrative byrder for danske virksomheder.

De administrative lettelser skyldes især harmoniseringen af databeskyt-

telseskrav og bestemmelsen om, at det alene er databeskyttelses-

myndigheden i det land, hvor selskabet har sit hovedkontor, der skal afgø-

re om selskabet handler lovligt. Lettelserne vil derfor især vedrøre virk-

somheder, der opererer i flere EU-lande.

Forslaget vil dog også medføre en række nye byrder for erhvervslivet som

følge af bl.a. bestemmelserne om dokumentation af databehandling, jf. ar-

tikel 28 og kravet om konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse, in-

den der foretages risikobehæftede databehandlinger, jf. artikel 33.

De forventede administrative konsekvenser ved forslaget vil blive under-

søgt nærmere med henblik på dels at kvantificere konsekvenserne for dan-

ske virksomheder, dels at komme med anbefalinger til, hvordan de admini-

strative byrder i forslaget kan reduceres.

Høring

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv. med en høringsfrist den 1. juli 2012:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-

denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-

det og Advokatsamfundet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralor-

ganisation, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-

bejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, BAT-Kartellet (Bygge- Anlægs-

og Trækartellet), BFID (Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirk-

somheder i Danmark), Boligselskabernes Landsforening, Brancheforenin-

gen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler, Bryggeriforeningen,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børnerådet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Rederiforening,

Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Eksportforening, Dansk Erhverv, Dansk

Industri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Metal, Dansk Metalarbej-

derforbund, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Retspolitisk Forening,

Dansk Selskab for Akutmedicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk

Standard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Vare-

fakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske

Dagblades Forening, Danske Maritime (skibsværtforening), Danske Regi-

oner, Danske Reklamebureauers Branceforening, Danske Speditører, De

Danske Patentagenters Forening, De Videnskabsetiske Komiteer for Regi-

on Hovedstaden, De Videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland,

De Videnskabsetiske Komitéer for Region Sjælland, Den Centrale Viden-

skabsetiske Komité, Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjyl-

land, Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, Det Etiske

Råd, Det Frie Forskningsråd, Det Nordiske Cochrane Center, Det Strategi-

ske Forskningsråd, DI-Organisation for erhvervslivet, DJØF, Dommerfor-

eningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-

ening, Domstolsstyrelsen, DPU - Danmarks Pædagogiske Universitetssko-

le, DSI – Dansk Sundhedsinstitut, Elektricitetsrådet, Fagligt Fælles For-

bund, FDB, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet, Forebyggelses- og Patientrådet, Foreningen af Advokater

og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske Interaktive Medier, For-

eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Registrerede Revisorer,

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Re-

visorer, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Forsikring & Pension, Fre-

deriksberg Kommune, FTF-Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-

lesråd, Grundejernes Landsorganisation, Grønlands Hjemmestyre, Han-

dels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Handelshøjskolen i København

(Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut), HK Lands-

klubben Danmarks Domstole, Horesta, Håndværksrådet, IDA (Ingeniør-

foreningen), Institut for Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen,

ITEK, Jordemoderforeningen, Kommunernes Landsforening, Kooperatio-

nen, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Københavns Univer-

sitet, Københavns Universitetshospital, Landbrug og Fødevarer, Landsfor-

eningen af Beskikkede Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation, Liberale Er-

hvervs Råd, LIF – Lægemiddelindustriforeningen, LO, Lægeforeningen,

Lægemiddelindustriforeningen – LIF, MCI – Danmark, Medicoindustrien,

Microsoft Danmark, Motorola, NFA - Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø, Offentligt Ansattes Organisationer, Organisationen af Læ-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gevidenskabelige Selskaber, Parellelimportørforeningen af Lægemidler,

Patientforsikringen, Patientombuddet, Politiforbundet i Danmark, Praktise-

rende Lægers Organisation, Procesbevillingsnævnet, Professionshøjskolen

Metropol, Professionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen University

College Nordjylland, Realkreditrådet og Realkreditforeningen, Retspoli-

tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, RUC, Sammenslutningen af Danske

Småøer, SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), Skibsværfts-

foreningen, Sonofon, Statens Seruminstitut, Syddansk Universitet, Syd-

dansk Universitet (Juridisk Institut), Tele2 A/S, Telekommunikationsindu-

strien, Telia, University College Lillebælt, University College Sjælland,

University College Syddanmark, VIA University College, Yngre Læger,

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Datatilsynet, Digitaliseringssty-

relsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsy-

net, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen, Lægemiddelstyrelsen, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Patent- og

Varemærkestyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sikkerhedsstyrelsen,

Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Søfartsstyrelsen og Trafikstyrel-

sen.

Høringssvar

5.1. Generelle bemærkninger

Østre Landsret, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet, Rigspolitiet,

Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen for Offentlige Anklagere,

Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Danske Revisorer og Den

Videnskabsetiske Komité

Dansk Rejsebureau Forening

har ingen

bemærkninger til forslaget.

5.1.1. Valg af retsakt

Dansk Erhverv, Mastercard, Danske Reklame- og Relationsbureauers

Brancheforening, Nets

DI ITEK

finder, at der er behov for øget

harmonisering af reglerne og bifalder derfor, at Kommissionen har fremsat

et forordningsforslag frem for et direktivforslag.

Danske Regioner, Finansrådet

Tandlægeforeningen

finder, at det er

hensigtsmæssigt, at der arbejdes for at etablere et ensartet retsgrundlag i

EU.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at en forordning til regulering af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

området er et fornuftigt valg, men også at det bør sikres, at forordningen

ikke på enkelte områder udvander Danmarks i forvejen høje databeskyttel-

sesniveau.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

kan ikke støtte, at reguleringen af dele

af arbejdsmarkedet sker ved en forordning, idet dette rejser principielle be-

tænkeligheder i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel. DA finder, at

der skal arbejdes for en regulering, der harmoniserer databeskyttelsen, men

på et lavere niveau.

finder, at ændringen af det retlige instrument giver anledning til bety-

delig bekymring i relation til mulighederne for at opretholde de hidtidige

særregler og de regler, der er særegne for det danske arbejdsmarked.

FTF

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

har ligeledes be-

tænkeligheder ved, at regulering af arbejdsmarkedsretlige forhold sker ved

en forordning, idet dette ikke er i overensstemmelse med artikel 153 i

Traktaten om den Europæiske Unions Fællesskab.

Generelt finder

Datatilsynet,

at det kan vise sig meget vanskeligt at sikre

en ensartet databeskyttelsesregulering af mange forskellige sektorer i 27

EU-lande ved en generel forordning.

Danske Medier

er skeptiske i forhold til valget af forordning frem for et

direktiv.

har anført, at forordningen rammer uhensigtsmæssigt i forhold til of-

fentlige myndigheder og det ansættelsesretlige område, hvor hovedparten

af persondatabehandlingerne er rent nationale. KL foreslår, at privates be-

handling af persondata reguleres i en forordning, mens offentlige myndig-

heders behandling af persondata og det ansættelsesretlige område undtages

herfra og fortsat reguleres i et direktiv. KL finder ikke, at det foreliggende

forordningsudkast opfylder nærhedsprincippet.

Danske Regioner

finder, at der i forhold til private og kommercielle virk-

somheder vil være en samfundsmæssig interesse i at sikre, at der foretages

en streng kontrol af behandlingen af personoplysninger, men finder, at der

er behov for en mere bred og friere behandling af personoplysninger i den

offentlige sektor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.1.2. Kommissionens mulighed for udstedelse af delegerede retsakter

Advokatrådet

Advokatsamfundet

er skeptiske over for, at Kommis-

sionen, som ikke kan sidestilles med en uafhængig databeskyttelsesmyn-

dighed, kan udstede delegerede retsakter. Kommissionens muligheder for

at udstede delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter indebærer en

risiko for, at udfyldningen af de retlige standarder i nogle tilfælde ikke vil

forekomme naturlige, rimelige og tilstrækkelig fleksible i forhold til gæl-

dende nationale normer og traditioner.

Kræftens Bekæmpelse

er betænkelig i forhold til den foreslåede regule-

ringsteknik især med hensyn til den usikkerhed, den indebærer bl.a. i for-

hold til registerforskningens fremtidige vilkår. Kommissionens mulighed

for at udstede delegerede retsakter bidrager således til en alvorlig og for-

uroligende uklarhed og uigennemsigtighed vedrørende det persondataretli-

ge grundlag for fremtidig forskning i den danske såvel som i den europæi-

ske folkesundhed.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at delegationen til Kommissio-

nen bør begrænses til mere specifikke områder, og at forordningens tekst

bør være mere klar og præcis, således som også Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol har fastlagt.

Kommissionens mulighed for at udstede delegerede retsakter medfører

ifølge

KL,

at der er en høj grad af usikkerhed om gældende ret. KL fryg-

ter, at Kommissionen vil vedtage regler, som ikke i nødvendigt omfang ta-

ger højde for særlige forhold i den offentlige sektor og på ansættelsesom-

rådet.

kan ikke støtte delegation af kompetence til udstedelse af delegerede

retsakter til Kommissionen, idet det ansættelsesretlige område ikke hen-

sigtsmæssigt kan reguleres på den måde, som Kommissionen foreslår.

Finansrådet

finder, at det høje antal hjemler til at udstede delegerede rets-

akter medfører, at forordningsforslaget er uigennemskueligt.

Da de delegerede retsakter vil få stor betydning for den endelige forståelse

af regelsættet, er

Realkreditrådet, Realkreditforeningen, FA, Danske

Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, DI, DI ITEK

Lægemiddel Industri Foreningen

af den opfattelse, at det er afgørende,

at Kommissionen foretager relevante høringer forud for udstedelse af de-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

legeret retsakter.

Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

finder end-

videre, at Kommissionens hjemler til at udstede delegerede retsakter bør

overvejes nøje, idet indholdet kan få vidtrækkende betydning for forord-

ningens indhold.

Rettighedsalliancen, Landbrug og Fødevarer, DI

DI ITEK

har an-

ført, at Kommissionens vedvarende mulighed for at vedtage delegerede

retsakter medfører en væsentlig grad af retlig uforudsigelighed og usikker-

hed.

Datatilsynet

peger på, at databeskyttelsesområdet er indrettet med kompe-

tence hos en række uafhængige datatilsyn, hvorved området adskiller sig

væsentligt fra andre områder, hvor der er tillagt Kommissionen centrale

kompetencer. Kommissionen er ikke en uafhængig databeskyttelsesmyn-

dighed, hvorfor det for hvert punkt, hvor Kommissionen tillægges kompe-

tence, bør overvejes, om dette er hensigtsmæssigt. Desuden er Kommissi-

onen med forslaget tillagt kompetence til at udstede delegerede retsakter

på områder, der på ingen måde kan anses for at være ikke-væsentlige, jf.

artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Forsikring & Pension

finder, at det er vanskeligt at tage stilling til de en-

kelte bestemmelser uden at kende indholdet af den supplerende regulering

og opfordrer derfor til, at der arbejdes på at begrænse denne regulering, at

der dertil indføres et krav om inddragelse af interessenter i udarbejdelsen

af de supplerende regler, og at der indføres et obligatorisk krav om evalue-

ring af anvendelsen af de delegerede retsakter efter få år.

Med henvisning til mængden af hjemler til at udstede delegerede retsakter

forventer

Danske Regioner,

at der vil følge en ikke ubetydelig lovregule-

ring i kølvandet på en eventuel vedtagelse af forordningen, hvorfor man

kan frygte, at detailreguleringen sker i et tempo, der medfører usikre rets-

tilstande.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

opfor-

drer til, at gennemførelsesretsakter udarbejdes hurtigst muligt, og at de ik-

ke bliver for omfattende eller mere vanskelige at håndtere end højst nød-

vendigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.1.3. Administrative byrder

Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

peger på, at

forordningsforslaget fører til nye, unødigt vidtgående administrative byr-

der, som vil medføre betydelige meromkostninger, der ikke i alle tilfælde

er forholdsmæssige.

Danske Medier

peger på, at balancen mellem hensynet til den registrerede

og hensynet til virksomhederne ikke er opnået. De øgede dokumentations-

krav og de omfattende krav om implementering af procedurer og behand-

lingspolitik er klare eksempler herpå.

Danske Regioner

er af den opfattelse, at der hos myndighederne skal ind-

føres en meget højere grad af egenkontrol, øgede dokumentationskrav i

forhold til behandling af data og større krav om implementering af proce-

durer og politikker mv. Der bliver endvidere krav om konsekvensanalyser

og kontrol samt større krav til information, uddannelse og træning af med-

arbejdere i persondatabeskyttelse, hvilket vil medføre et ikke ubetydeligt

administrativt og organisatorisk merarbejde.

Realkreditrådet

Realkreditforeingen

er bekymrede for, om forslaget

er for omfattende og unødigt bureaukratisk, ligesom de administrative byr-

der ikke synes at blive modsvaret af tilstrækkelige positive effekter.

Finansrådet

finder, at der er forbundet betydelige omkostninger og

administrative byrder til forslaget, som på ingen måde er proportionale

med den merværdi, som forslaget indeholder. KL finder endvidere, at ad-

ministrative byrder helt eller delvist bør fjernes i forhold til kommunerne.

Advokatrådet

Advokatsamfundet

har anført, at det bør overvejes, om

det er hensigtsmæssigt i den nuværende økonomiske situation at belaste

virksomheder med regler, som kræver et øget ressourceforbrug.

Rigsarkivet

finder, at forslaget stiller krav vil opbevaring af personoplys-

ninger, som vil pålægge de offentlige arkiver meget store ekstraomkost-

ninger, og som vil medføre alvorlige risici for arkivaliernes integritet og

autenticitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2. Forslagets enkelte elementer

5.2.1. Kapitel 1: Generelle bestemmelser

5.2.1.1. Anvendelsesområde

Institut for Menneskerettigheder

har bl.a. anført, at begrebet national

sikkerhed, jf. artikel 2, stk. 2, litra a, bør præciseres nærmere. Instituttet fo-

reslår desuden, at det i artikel 2, stk. 2, litra d, tilføjes, at undtagelsen ikke

gælder, hvis data bliver gjort tilgængelige for en bredere kreds.

Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, DA, DI

DI ITEK

finder, at det er uhensigtsmæssigt, at forordningen ikke skal gælde for EU-

institutioner, jf. artikel 2, stk. 2, litra b.

Rigsadvokaten

er af den opfattelse, at det er uklart, om den formulering,

som fremgår af artikel 2, stk. 2, litra e, indebærer, at dele af behandlingen

af personoplysninger inden for det politimæssige og strafferetlige område

er omfattet af forordningen.

Advokatrådet

Advokatsamfundet

finder, at artikel 3, hvorefter for-

ordningen i visse tilfælde finder anvendelse, når den registeransvarlige ik-

ke er etableret i EU, er meget bred.

Datatilsynet

Danske Medier

har anført, at der er behov for, at forord-

ningen ligeledes regulerer, hvorledes bestemmelserne skal håndhæves over

for virksomheder i tredjelande.

5.2.1.2. Definitioner

DI, DI ITEK

IT-Branchen

finder, at definitionen i forslagets artikel 4,

nr. 1, er for bred.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at sammenhængen mel-

lem betragtning 24 i præamblen og definitionen i artikel 4, nr. 1, er uklar.

Institut for Menneskerettigheder har desuden anført, at begrebet ”offent-

lighedens interesse” bør afklares nærmere.

ønsker afklaret, hvad en ”automatiseret behandling” i artikel 4, nr. 3,

dækker over.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Advokatrådet

Advokatsamfundet

har anført, at definitionen af et re-

gister i artikel 4, nr. 4, vil medføre en forringelse af persondatabeskyttel-

sen, idet reglerne i persondatalovens § 1, stk. 2, ikke videreføres.

Foreningen for Dansk Internet Handel

finder, at det er et grundlæggen-

de problem, at det er uklart, hvad et ”udtrykkeligt samtykke” er, jf. artikel

4, nr. 8.

Danske Medier

Forsikring & Pension

er enige og finder lige-

ledes, at der er uklart, hvornår et udtrykkeligt samtykke er indhentet.

Forbrugerombudsmanden

finder, at det bør præciseres, at et samtykke

skal være særskilt for at være frivilligt.

Datatilsynet

er af den opfattelse, at definitionerne af genetiske og biome-

triske data i artikel 4, nr. 10 og 11, bør analyseres nærmere.

Lægemiddel Industri Foreningen

har anført, at den foreslåede definition

af genetiske data er for bred.

finder det vigtigt, at muligheden for at sende borgere en almindelig

sms eller e-mail med en aftalepåmindelse bør kunne opretholdes uanset de-

finitionen af helbredsoplysninger i artikel 4, nr. 12.

5.2.2. Kapitel 2: Principper

5.2.2.1. Principper for behandling og lovlig behandling

Institut for Menneskerettigheder

Kræftens Bekæmpelse

finder det

vigtigt, at ”uforenelig med disse formål” i artikel 5, litra b, nærmere defi-

neres.

Experian

har anført, at artikel 5 vil medføre en begrænsning for kreditop-

lysningsbureauers virke.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

finder,

at det er uklart, om behandling af personoplysninger i forbindelse med kli-

entforhold skal behandles efter artikel 6, stk. 1, litra a eller b.

DI ITEK

finder det utilfredsstillende, at artikel 6, stk. 1, litra d,

sammenholdt med artikel 6, stk. 3 og 4, indeholder en vid adgang til ved-

tagelse af national lovgivning, som vil medføre, at harmoniseringen, som

er tiltænkt med forordningen, ikke opnås.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Datatilsynet

finder det problematisk i forhold til gældende dansk praksis,

at offentlige myndigheder ikke kan anvende interesseafvejningsreglen i ar-

tikel 6, stk. 1, litra f.

Anti Doping Danmark

gør opmærksom på, at det er afgørende for, at de-

res fortsatte virke, at databehandling kan ske i overensstemmelse med arti-

kel 6, stk. 1, litra c.

Danmarks Idrætsforbund

gør ligeledes opmærksom

på, at artikel 6, stk. 1, litra f, ikke medfører en begrænsning i adgangen til

at behandle persondata i forhold til den gældende bestemmelse i personda-

talovens § 6, stk. 1, nr. 7.

5.2.2.2. Betingelser for samtykke

Instituttet for Menneskerettigheder

finder, at der bør fokuseres på, om

samtykket er meningsfuldt, og at betingelserne for et samtykke bør præci-

seres nærmere.

Danske Regioner

har anført, at hjemlen for indhentelse af samtykke og

brugen heraf bør tilstræbes at være smidig og operationel og påpeger end-

videre, at kravene til anvendelsen af samtykke, som fremgår af artikel 7,

forudsætter lovændringer på en række områder.

Danske Medier

finder, at samtykkekravet ikke bør være unødigt restrik-

tivt, ligesom

Realkreditrådet

Realkreditforeningen

er efterladt med

det indtryk, at Kommissionen med forslaget vil gøre reglerne om samtykke

mindre fleksible.

Forsikring & Pension

finder det afgørende, at der er proportionalitet mel-

lem kravene til samtykke og formålet med behandlingen af oplysningerne,

og at reglerne får indbygget tilstrækkelig fleksibilitet.

Kræftens Bekæmpelse

understreger, at det er yderst centralt, at register-

forskningen undtages fra kravet om informeret samtykke.

Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd

lægger i den forbindelse til grund, at arti-

kel 6, stk. 2, skal fortolkes således, at behandling af registerdata kan ske

uden samtykke fra de registrerede personer.

RettighedsAlliancen

peger på, at de øgede krav til afgivelse af gyldigt

samtykke vil medføre mere bureaukrati for registeransvarlige og register-

førere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Sygeplejeråd

finder det positivt, at der indføres skærpede krav til

samtykke som behandlingsgrundlag. Rådet finder det dog uklart, hvilke

konkrete situationer i relation til ansættelsesforhold bestemmelsen er tænkt

anvendt på, og på hvilket grundlag behandlingen af personoplysninger i

ansættelsesforhold i så fald kan ske.

Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

mener det

bør tydeliggøres, at erhvervslivet bør indrømmes en rimelig reaktionstid,

hvis et samtykke tilbagetrækkes.

Anti Doping Danmark

Danmarks Idrætsforbund

gør opmærksom

på, at det er afgørende, at dopingkontrol og sanktionering kan ske uden

begrænsning af en eventuel tilbagekaldelse af samtykke.

Forbrugerrådet

støtter forslaget i forhold til bevisbyrde og tilbagekaldel-

se af samtykke og finder det vigtigt med en regel, der fastsætter, at et sam-

tykke ikke generelt er tilstrækkeligt til, at virksomheder kan tilsidesætte

enhver databeskyttelse. Forbrugerrådet kan derimod ikke støtte, at virk-

somheder ikke kan indhente samtykke til flere formål på én gang.

Dansk Erhverv

er af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, ikke finder anven-

delse i forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere i forbindelse med

indgåelse af aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, men ser ger-

ne, at dette bliver udtrykkeligt nævnt i præamblen.

Finansrådet

Nets

finder, at artikel 7, stk. 4, bør præciseres.

Datatilsynet

gør opmærksom på, at den gældende praksis efter personda-

taloven ikke er forenelig med artikel 7, stk. 4, og mener, at rækkevidden af

bestemmelsen sammenholdt med betragtning 34 i præamblen bør afklares.

DI ITEK

foreslår, at kravet om, at der ingen skævhed skal være

mellem den registrerede og den registeransvarlige, og betragtning 34 i

præamblen slettes, idet bestemmelsen giver anledning til betydelig for-

tolkningstvivl og vil være vanskelig anvendelig i praksis.

ATP

ser intet behov for en nærmere præcisering af samtykkekravet og

lægger til grund, at skævheden, som der henvises til i artikel 7, ikke omfat-

ter tilfælde, hvor en borger får behandlet en sag i den offentlige forvaltning

med henblik på at få udbetalt en ydelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Realkreditrådet

Realkreditforeningen

mener, at det er problematisk,

at den almindelige aftalefrihed underlægges specifikke gyldigheds- eller

ugyldighedsbetingelser, som der lægges op til med forslaget.

finder det problematisk, at der skabes usikkerhed om, hvorvidt en ar-

bejdsgiver kan behandle oplysninger på grundlag af et samtykke fra den

ansatte. KL finder det desuden uhensigtsmæssigt, at der skabes uklarhed

og tvivl om offentlige myndigheders mulighed for at behandle oplysninger

på grundlag af samtykke fra borgeren.

er af den opfattelse, at det arbejds- og ansættelsesretlige område bør

undtages fra anvendelsesområdet for artikel 7. DA peger i den forbindelse

på, at der ved den foreslåede regulering ikke længere vil være muligt at

fortsætte opfølgningsindsatsen på sygefravær eller tilbyde hjælp i krisesi-

tuationer, der overvejende kan henføres til privatsfæren, men som har ind-

flydelse på arbejdsevnen og trivslen.

er af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, vil udhule enhver mulighed for

i ansættelsesforhold at persondatabehandle på grundlag af et samtykke,

hvilket er klart uacceptabelt. FA peger i den forbindelse på, at der er et re-

elt behov for, at arbejdsgivere behandler oplysninger i forbindelse med et

ansættelsesforhold, herunder ved behandling af helbredsoplysninger og

indhentelse af straffeattester.

Ophævelsen af arbejdsgiverens adgang til at benytte samtykke som be-

handlingsgrundlag finder

Advokatrådet

Advokatsamfundet

vil med-

føre en væsentlig administrativ byrde for arbejdsgiveren. Der er tale om en

indgribende ændring i retstilstanden for arbejdsgiveren, og hensynet til at

undgå, at medarbejdere giver samtykke af frygt for konsekvenserne for

forholdet til arbejdsgiveren, kunne varetages med mindre vidtgående for-

anstaltninger.

5.2.2.3. Børn

Advokatrådet, Advokatsamfundet

Prosa

er overordnet set positiv

over for styrkelsen af børns retsstilling.

Børnerådet

finder, at forordningsforslaget udgør en klar styrkelse af børns

rettigheder, idet der på tværs af landegrænser etableres en høj og ensartet

beskyttelse af børn, når der behandles personoplysninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Institut for Menneskerettigheder

peger på, at et barns modenhed er indi-

viduelt bestemt, og undrer sig over, hvorfor aldersgrænsen i artikel 8 er 13

år.

5.2.2.4. Behandling af særlige kategorier af personoplysninger

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

fortolker artikel 9 således,

at behandling af de i stk. 1 omhandlede oplysninger kan finde sted til vi-

denskabelige formål med henvisning til stk. 2, litra i.

DI ITEK

finder, at forslagets artikel 9, stk. 1, bør afspejle personda-

talovens §§ 7 og 8. Endvidere finder DI og DI ITEK, at kollektive over-

enskomster og kollektive aftaler på arbejdsmarkedet skal sidestilles med

lov i artikel 9, stk. 1, litra b.

mener ikke, at undtagelserne i artikel 9 er tilstrækkelige, idet det skal

sikres, at der kan behandles oplysninger om fagforeningsmæssige tilhørs-

forhold, helbredsoplysninger og straffedomme, da sådanne oplysninger

kan være af stor og væsentlig betydning i et ansættelsesforhold.

Dansk Sygeplejeråd

finder, at det er uklart, om opregningen i artikel 9,

stk. 1, er udtømmende, og om der kan sluttes modsætningsvist, således at

de oplysninger, der ikke er nævnt i bestemmelsen, skal anses som ikke-

følsomme oplysninger efter artikel 6.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at også oplysninger om væ-

sentlige sociale eller økonomiske forhold bør omfattes af forslagets artikel

9, og at bestemmelsen bør formuleres således, at også andre rent private

forhold kan kategoriseres som følsomme oplysninger.

5.2.3. Kapitel 3: Den registreredes rettigheder

5.2.3.1. Information til den registrerede

Danmarks Statistik

finder, at der bør være en klar undtagelse i artikel 14,

stk. 5, for de tilfælde, hvor oplysninger behandles til statistisk brug og er

indsamlet gennem et register, jf. artikel 11, stk. 2, i det gældende direktiv.

ATP

gør opmærksom på, at oplysningspligten udvides, og at dette vil

medføre en udvidelse af ATP’s forpligtelser med deraf følgende admini-

strative omkostninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Institut for Menneskerettigheder

mener, at forslagets artikel 14, stk. 5,

litra b, bør præciseres nærmere.

5.2.3.2. Den registreredes ret til indsigt

Realkreditrådet

Realkreditforeningen

finder, at bestemmelsen i arti-

kel 15, stk. 1, hvorefter den registrerede til enhver tid har ret til indsigt, bør

suppleres af en bestemmelse som i den gældende persondatalovs § 33.

Finansrådet

finder, at anvendelsesområdet for artikel 15 bør præciseres.

Kræftens Bekæmpelse

finder, at artikel 13, stk. 2, i det gældende direktiv,

hvorefter retten til indsigt kan begrænses, såfremt oplysningerne udeluk-

kende behandles til videnskabelig forskning eller kun opbevares i det tids-

rum, som kræves for at udarbejde statistikker, bør videreføres i forordnin-

gen.

Danmarks Statistik

peger på vigtigheden af, at der indføjes en undtagelse

til brug for behandling af oplysninger til statistiske formål, idet ret til ind-

sigt i disse oplysninger vil medføre store administrative byrder.

5.2.3.3. Ret til at blive glemt og ret til sletning

Landbrug og Fødevarer, Forbrugerrådet, Advokatrådet

Advokat-

samfundet

bifalder bestemmelsen.

Lægeforeningen

finder, at retten til at blive glemt ikke bør gælde for hel-

bredsoplysninger, der bør kunne fremfindes i en periode på mindst 10 år.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Kræftens Bekæmpelse

finder det afgørende for fremtidig registerforskning, at retten til at blive

glemt ikke omfatter administrative registre og lignende.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at det i artikel 17, stk. 2 og

3, bør præciseres nærmere, hvorledes retten til at blive glemt skal afbalan-

ceres over for hensynene til ytringsfriheden.

Statsbiblioteket

peger på, at retten til at bliver glemt ikke umiddelbart er

forenelig med ABM Institutionernes formål, som er at bevare oplysninger.

Med henvisning til præamblens betragtning 53 er Statsbiblioteket dog af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den opfattelse, at opbevaring af dokumenter, der indeholder personoplys-

ninger, vil være muligt, såfremt dette bl.a. sker i forbindelse med histori-

ske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.

Det Frie Forskningsråd

finder principielt, at oplysninger, som ikke kan

henføres til fysiske personer, ikke bør kunne kræves slettet, da det vil kun-

ne påvirke forskningssituationen særdeles negativt.

Dansk Erhverv

Foreningen for Dansk Internet Handel

finder, at ar-

tikel 17 giver anledning til uklarheder.

Finansrådet

finder, at artikel 17 indeholder store udfordringer, da den re-

gisteransvarlige skal sondre mellem, hvilke oplysninger der er pligt til at

opbevare, også selv om den registrerede ikke ønsker det, og øvrige oplys-

ninger.

Det er

Datatilsynets

opfattelse, at artikel 17 bør underkastes en nøje ana-

lyse, og at rækkevidden af bestemmelsens stk. 8 bør overvejes.

ATP

Nets

finder, at det er problematisk, såfremt en registreret opnår en

ret til at kræve individuel sletning uafhængigt af automatiserede og øko-

nomisk samt administrativt hensigtsmæssige sletteprocedurer, som finder

sted med jævne mellemrum.

Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

har anført, at

det bør præciseres, at retten til at blive glemt alene omfatter data, som den

registeransvarlige er ansvarlig for og har den operationelle kontrol over.

Danske Medier

mener, at artikel 17 kan være ganske byrdefuld for den

enkelte virksomhed. Dertil kan det vise sig svært for en virksomhed at

identificere den pågældende bruger og/eller de oplysninger, som den på-

gældende har afgivet om sig selv.

finder det vigtigt, at en kommunes registreringer af personoplysninger

som udgangspunkt ikke kan kræves slettet.

Experian

har den opfattelse, at artikel 17 ikke bør finde anvendelse i for-

hold til kreditinformationsvirksomhed.

DI ITEK

foreslår, at det alene er data, som er umiddelbart tilgænge-

lig, der skal være omfattet af retten til at blive glemt. Således bør anony-

miserede data eller data på backup ikke omfattes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Microsoft

finder ikke, at artikel 17 i tilstrækkelig grad tager højde for den

måde, data deles på på internettet, og finder det vigtigt, at bestemmelsen

ikke forpligter den registeransvarlige til at foretage noget, der er umuligt.

5.2.3.4. Ret til dataportabilitet

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse, Real-

kreditrådet, Realkreditforeningen, Finansrådet, Advokatrådet

Ad-

vokatsamfundet

finder, at artikel 18 er uklar og bør præciseres.

Dansk Erhverv

Nets

finder, at det er uklart, om den registrerede har

ret til at modtage den ”værditilvækst”, som den databehandlende virksom-

hed har tilført oplysningerne.

IT-Branchen

finder, at en bestemmelse om dataportabilitet er positiv og

gavnlig for konkurrencen, men at det vil være omkostningsfuldt at realise-

re.

Landbrug og Fødevarer

ATP

er bekymrede for, at artikel 18 kan bli-

ve byrdefuld for virksomheder, og finder, at der bør tages højde for dette i

den endelige forordning.

Forsikring & Pension

gør opmærksom på, at bestemmelsen kan medføre

visse konkurrenceforvridende situationer, og finder, at bestemmelsen bør

tage højde herfor.

Experian

finder, at forslagets artikel 18 ikke bør finde anvendelse i for-

hold til kreditinformationsvirksomhed.

Microsoft

støtter forslaget, der giver den registrerede ret til at råde over

egne oplysninger, men peger på, at artikel 18, som den er affattet i det fo-

religgende udkast, vil være vanskelig at efterleve, idet data fra ét system

ikke umiddelbart kan finde anvendelse i et andet system.

5.2.3.5. Profilering

Forbrugerrådet

støtter forslaget om forbud mod profilering.

Institut for Menneskerettigheder

Mastercard

finder, at det bør præ-

ciseres yderligere i artikel 20, i hvilke tilfælde profilering ikke er tilladt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ATP

finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke er hjemmel til, at den

offentlige, herunder kommunale, forvaltning kan foretage profilering af

personer som led i myndighedsudøvelse.

Danske Medier, DI

DI ITEK

finder, at anvendelsesområdet for artikel

20 er uklart.

Forsikring & Pension

peger på, at det er nødvendigt at profilere for at

kunne tilbyde forsikringer, og finder at det er væsentligt, at forordningen

ikke medfører begrænsninger i muligheden for at udbyde disse ydelser.

Experian

har anført, at der allerede i dansk ret findes restriktioner på for-

anstaltninger baseret på profilering, hvorfor artikel 20 ikke er nødvendig.

Microsoft

mener, at artikel 20 bør have fokus på, hvad profileringen bliver

brugt til, og finder, at profilering i nogle tilfælde bør tillades.

5.2.4. Kapitel 4: Registeransvarlig og registerfører

5.2.4.1. Dokumentation

anser det beklageligt og uhensigtsmæssigt, at der indføres krav om do-

kumentation for enhver databehandling, og bemærker dertil, at der ikke

skal stilles unødvendige og bureaukratiske krav. KL ønsker, at kommuner

undtages fra kravet om dokumentation.

Dansk Erhverv

har anført, at undtagelsen i artikel 28, stk. 4, litra a, er

vigtig, idet mindre og mellemstore virksomheder vil have svært ved at op-

fylde betingelsen, da kravet vil medføre en uoverskuelig administrativ og

økonomisk byrde.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse, Dansk

Sygeplejeråd, Nets, DA

Landbrug og Fødevarer

finder, at forpligtel-

sen efter artikel 28 vil være omfattende, og at opfyldelsen vil medføre et

stort ressourceforbrug.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

mener, at det er af væsent-

lig betydning, at dokumentationskravet holdes på et omkostningsbevidst

niveau.

Danmarks Idrætsforbund

finder det ikke helt oplagt, at undtagelsen

knytter sig til antal ansatte og ikke til organisationens formål eller lignen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de.

5.2.4.2. Anmeldelse af brud på persondatasikkerheden

Datatilsynet, Advokatrådet

Advokatsamfundet, Realkreditrådet,

Realkreditforeningen, Finansrådet, Microsoft

Dansk Reklame- og

Relationsbureauers Brancheforening

finder, at anmeldelse af brud til til-

synsmyndigheden kun bør ske ved alvorligere sikkerhedsbrist. En række af

disse høringsparter peger desuden på, at der bør ske en afklaring i forhold

til forbuddet mod selvinkriminering, og at fokus bør rettes fra anmeldel-

sespligt mod at hindre (yderligere) sikkerhedsbrist.

KL, DI

DI ITEK

er skeptiske i forhold til artikel 31 og finder, at det er

urealistisk og fagligt uforsvarligt, at der skal ske en anmeldelse, hvis ind-

hold er ret omfattende, inden for 24 timer. Det anbefales, at bestemmelsen

udgår.

Forsikring og Pension, Dansk Erhverv, Nets, Videnscentret for Land-

brug, Økonomi og Virksomhedsledelse, IT-Branchen

Landbrug og

Fødevarer

finder, at det ikke er hensigtsmæssigt med en tidsfrist på 24 ti-

mer, og at denne derfor bør fjernes eller forlænges.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at det er uklart, hvad der

skal forstås ved ”sikkerhedsbrud”, og anbefaler at dette præciseres nærme-

re i artikel 31.

Lægemiddel Industri Foreningen

finder, at kravet i artikel 31 ikke bør

gælde i forhold til nøglekodede data, idet disse data ikke er identificerbare,

medmindre nøglen brydes samtidigt.

5.2.4.3. Konsekvensanalyse og forudgående godkendelse og høring

Advokatrådet, Advokatsamfundet

Datatilsynet

er positive over for

artikel 33 og 34, men finder det vigtigt, at der ikke kommer til at gælde en

generel godkendelses- og anmeldelsesordning.

Prosa, DI

DI ITEK

støtter umiddelbart kravet om konsekvensanalyse.

Prosa finder, at forpligtelsen bør udvides til at gælde i alle tilfælde, hvor

behandlingen er omfattende eller omfatter følsomme oplysninger.

KL, Kræftens Bekæmpelse

Lægemiddel Industri Foreningen

finder,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at kravet om konsekvensanalyse medfører en unødvendig administrativ

byrde. KL anbefaler, at udarbejdelse af konsekvensanalyser bliver frivillig.

Institut for Menneskerettigheder

mener, at undtagelsen i artikel 33, stk.

5, om offentlige myndigheder bør slettes.

Realkreditrådet

Realkreditforeningen, DA

Mastercard

har an-

ført, at udarbejdelsen af konsekvensanalyser vil medføre øgede administra-

tive udgifter, og finder reglernes nuværende udformning uklar.

Danmarks Idrætsforbund

finder det vigtigt, at undtagelserne i

persondatalovens § 49 videreføres i artikel 34.

5.2.4.4. Databeskyttelsesansvarlig

finder forslagets særlige beskyttelsesregler for den databeskyttelsesan-

svarlige uacceptable, idet de ikke er i overensstemmelse med den danske

arbejdsretlige model. Ledelsesretten fratages arbejdsgiveren bl.a. ved, at

den databeskyttelsesansvarlige ikke kan afskediges.

kan ikke acceptere, at arbejdsgiverens ledelsesret begrænses, og finder

i den forbindelse, at artikel 35 til 37 er en alt for detaljeret regulering af

den databeskyttelsesansvarliges stilling og hverv.

finder det ansættelsesretligt urimeligt, at arbejdsgiveren ikke kan af-

skedige den databeskyttelsesansvarlige.

Danske Regioner

mener, at det er afgørende, at forordningen i alle hense-

ender overholder principperne om arbejdsmarkedsparternes rolle som de-

fineret i artikel 153 i traktaten om det Europæiske Unions Funktionsmåde.

Realkreditrådet, Realkreditforeningen

Finansrådet

har anført, at det

er uhensigtsmæssigt, at der skal oprettes en ny funktion uden en nærmere

analyse af de administrative omkostninger herved.

Finansrådet

Land-

brug og Fødevarer

finder, at det er unødigt byrdefuldt at pålægge større

virksomheder at udpege en databeskyttelsesansvarlig.

DI ITEK

er generelt tilhænger af, at der skal udpeges et kontakt-

punkt for databeskyttelse, men finder det urimeligt, at en ledelse pålægges

at ansætte en person, som ledelsen ikke har nogen ledelsesret over for.

Institut for Menneskerettigheder

finder det uhensigtsmæssigt, at

det afgørende for udpegning af en databeskyttelsesansvarlig er antallet af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ansatte og ikke andre konkrete og individuelle forhold.

Datatilsynet, Advokatrådet

Advokatsamfundet

ser positivt på den

foreslåede ordning, idet der henvises til positive erfaringer fra Tyskland,

Norge og Sverige.

Dansk Sygeplejeråd, Prosa

FTF

er ligeledes posi-

tive. Advokatrådet, Advokatsamfundet og Danske Advokater finder det

imidlertid ikke rimeligt, at det ikke er muligt at afskedige den databeskyt-

telsesansvarlige ved væsentlig misligholdelse. Det bør afklares, hvilke

strafferetlige og civilretlige sanktioner overtrædelse heraf medfører.

Dansk Erhverv

er af den opfattelse, at forslaget om en databeskyttelses-

ansvarlig er fornuftigt, men finder at bestemmelserne ikke er klare nok.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

finder,

at der er uklarheder i bestemmelserne om den databeskyttelsesansvarlige

og præamblerne herom, som skal præciseres.

5.2.5. Kapitel 5: Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller in-

ternationale organisationer

Dansk Erhverv

finder det positivt, at der foreslås ens spilleregler i EU på

dette område.

DI ITEK

er endvidere positive over for de forbedrede muligheder

for at videreføre data til tredjelande.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at Det Europæiske Databeskyt-

telsesråd skal inddrages ved afgørelser efter artikel 41. Endvidere finder

instituttet, at anvendelsesområdet for artikel 42, stk. 5, og 44 bør begræn-

ses.

Danmarks Idrætsforbund

gør opmærksom på, at artikel 40 til 45 vil van-

skeliggøre, og i visse tilfælde umuliggøre, forbundets arbejde væsentligt,

herunder ved udveksling af oplysninger med WADA.

Anti Doping Danmark

finder det afgørende, at der etableres hjemmel til

deres udveksling af oplysninger med internationale parter i og uden for

EU.

5.2.6. Kapitel 6: Uafhængige tilsynsmyndigheder

Datatilsynet

peger på, at forslaget indeholder adskillige bestemmelser, der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

berører tilsynets opgavevaretagelse, som vil nødvendiggøre ændringer i

tilsynets organisering. Tilsynet bemærker, at selv om den gældende an-

meldelsespligt afskaffes, indeholder forslaget en række bestemmelser, som

forudsætter forudgående høring eller forudgående godkendelse fra til-

synsmyndigheden. Tilsynet anbefaler, at man arbejder for at indføre prin-

cippet om ”accountability” for derved ikke at bebyrde virksomheder og

myndigheder unødvendigt ved eksempelvis at kræve forelæggelse af sager

for tilsynsmyndigheden.

5.2.7. Kapitel 7: Samarbejde og sammenhæng

Datatilsynet

har anført, at det bør overvejes, hvilke sagstyper og spørgs-

mål der skal være omfattet af sammenhængsmekanismen, og herunder og-

så hvilken rolle Kommissionen skal have. Tilsynet finder det vidtgående,

at Kommissionen får beføjelse til at suspendere et nationalt tilsyns foreslå-

ede foranstaltning.

Mastercard

støtter forslaget om en sammenhængsmekanisme, men finder

at der bør fastsættes tidsfrister, da det ellers vil være vanskeligt for virk-

somhederne.

Advokatrådet

Advokatsamfundet

finder, at der skal arbejdes for, at

afgørelseskompetencen i videst muligt omfang ligger hos de nationale til-

synsmyndigheder. Det foreslåede system forekommer unødigt ressource-

krævende og til skade for nærhedsprincippet, og det må befrygtes, at sy-

stemet vil medføre længerevarende sagsbehandlingstider.

5.2.8. Kapitel 8: Klageadgang, ansvar og sanktioner

5.2.8.1. Klageadgang

Datatilsynet

finder det ikke hensigtsmæssigt, at registrerede og organer

mv. kan indgive klage i enhver medlemsstat, og finder derfor, at det bør

præciseres i forordningen, hvilken tilsynsmyndighed en klage skal indgi-

ves til.

kan ikke støtte særlige påtalerettigheder for udenforstående i ansættel-

sesforhold.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

Danmarks Idrætsforbund

finder, at det er meget vidtgående, at organer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

organisationer mv. får en selvstændig ret til at indgive klage uafhængig af

en klage fra den registrerede.

Danske Regioner

ønsker en præcisering af, hvilke organer, organisationer

mv., der har ret til at indgive en klage på vegne af den registrerede.

5.2.8.2. Sanktioner

Danske Regioner, Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Forsikring

og Pension, DI, DI ITEK, Landbrug og Fødevarer, Finansrådet,

Dansk Sygeplejeråd, FA, Dansk Reklame- og Relationsbureauers

Brancheforening, IT-Brancen, ATP, Danske Medier, Tandlægefor-

eningen

Dansk Erhverv

finder det betænkeligt, at der kan pålægges

administrative bøder i den angivne størrelsesorden og finder dertil, at bø-

destørrelserne ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

finder

det principielt betænkeligt, at tilsynsmyndigheder får muligheden for at

udstede bøder i den angivne størrelsesorden, idet dette bør henhøre under

domstolene.

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Danske Advokater

Institut for

Menneskerettigheder

finder, at det bør overvejes nøje, om bødestørrel-

serne er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Danske Ad-

vokater finder det betænkeligt med en retstilstand, hvor der knyttes betyde-

lige bøder til overtrædelser af formel karakter, som ikke har betydning for

den enkelte person.

Region Sjælland

finder, at det er væsentligt, at der er en adgang til anke

ved pålæggelse af store bøder.

Danmarks Idrætsforbund

finder det ikke hensigtsmæssigt, at Datatilsy-

net får adgang til at udstede udenretlige bøder i den angivne størrelsesor-

den.

5.2.9. Kapitel 9: Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssi-

tuationer (historiske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål)

Danske Regioner

er bekymret for, at forordningen vil fjerne muligheden

for at anvende patienters data til kvalitetsudvikling, og finder det uklart,

om det fortsat vil være muligt at anvende data uden borgernes individuelle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samtykke.

Lægemiddel Industri Foreningen

er tilfreds med, at forslaget anerken-

der, at der er behov for særlige regler for indsamling og brug af personlige

data til medicinsk forskning.

Kræftens Bekæmpelse

Organisationen af Lægevidenskabelige Sel-

skaber

er bekymrede for, at en harmonisering vil medføre, at de eneståen-

de muligheder, der er i Danmark for registerbaseret sundhedsforskning, vil

begrænses og udhules. Kræftens Bekæmpelse finder det positivt, at der er

indført en bestemmelse herom i artikel 83, men opfordrer til, at der sikres

rammer for, at registerbaseret sundhedsforskning fortsat kan gennemføres

fremover.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Københavns Universitet

Det Frie Forskningsråd

finder det afgørende, at der fortsat er mulig-

hed for at anvende samfundsvidenskabelige og helbredsoplysninger til sta-

tistisk og forskningsmæssigt brug i et omfang, der svarer til den gældende

regulering i persondataloven.

Medico Instustrien

finder, at hensynet til beskyttelse af fysiske personers

oplysninger skal afbalanceres i forhold til medicinalbranchens behov for at

forske og udvikle nye, innovative produkter.

Statsbiblioteket

anerkender, at det sikres, at personer ikke udstilles unø-

digt, ved at følsomme oplysninger bliver offentliggjort, men finder det for

vidtgående, hvis hensynet til den registrerede kategorisk går forud for hen-

synet til muligheden for at fremlægge forskningsresultater.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet bl.a. anført, at retten til beskyt-

telse af personoplysninger, som er udtrykkeligt anerkendt i artikel 8 i Den

Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, kræver sam-

me databeskyttelsesniveau i hele EU. Hvis der ikke indføres fælles EU-

regler, opstår der ifølge Kommissionen risiko for forskellige databeskyttel-

sesniveauer i medlemsstaterne og begrænsninger for strømmen af person-

oplysninger på tværs af landegrænserne mellem medlemsstater med for-

skellige standarder.

Herudover har Kommissionen peget på, at personoplysninger videregives

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stadig hurtigere på tværs af nationale grænser, og at der er en række prakti-

ske udfordringer i forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om da-

tabeskyttelse og et behov for samarbejde mellem medlemsstaterne og de-

res myndigheder, som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartet

anvendelse af EU-retten. Kommissionen anser desuden EU som mest vel-

egnet til effektivt og ensartet at sikre det samme beskyttelsesniveau for fy-

siske personer, når deres personoplysninger videregives til tredjelande.

Kommissionen anfører også, at der er et specifikt behov for at skabe en

harmoniseret og sammenhængende ramme, som muliggør nem udveksling

af personoplysninger på tværs af EU's grænser, samtidig med at alle fysi-

ske personer i EU sikres en effektiv beskyttelse. Kommissionen mener ik-

ke, at medlemsstaterne selv kan mindske de aktuelle problemer, navnlig

ikke problemerne vedrørende de nationale lovgivningers fragmentering.

Kommissionen anfører herudover, at den foreslåede EU-lovgivning vil væ-

re mere effektiv end tilsvarende lovgivning på medlemsstatsniveau på

grund af problemernes karakter og omfang, som ikke kun gør sig gældende

for en eller flere medlemsstater.

Forslagets mål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres på

EU-niveau.

Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at en manglende

ensartet udformning og anvendelse af databeskyttelsesregler på tværs af

medlemsstaterne skaber visse vanskeligheder navnlig for private virksom-

heder, der driver virksomhed i flere medlemsstater. Det er på den bag-

grund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Det bemærkes i den forbindelse, at det gældende databe-

skyttelsesdirektiv bl.a. har til formål at sikre en indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivninger med henblik på at fjerne hindringer for ud-

veksling af personoplysninger.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Generel dansk holdning

Fra dansk side finder man, at der kan være anledning til at overveje en

modernisering af de gældende regler om persondatabeskyttelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreliggende forslag er meget ambitiøst og meget omfattende. Forsla-

get indeholder nogle elementer, som efter dansk opfattelse bør afklares.

Regeringen finder på baggrund af forslagets omfattende karakter og dets

forventede indvirkning på store dele af den offentlige og private sektor, at

der bør foretages en nærmere vurdering af valget af retsakt. Valget af for-

ordning er især belastende for den offentlige sektor. Regeringen finder der-

for, at det under de fortsatte forhandlinger nøje bør overvejes, om regule-

ringen af persondataområdet bør ske ved en forordning eller ved et direk-

tiv.

Fra regeringens side finder man endvidere, at forslaget indeholder for

mange bestemmelser, som medfører, at de administrative omkostninger for

myndigheder og virksomheder øges, uden at dette medfører, at den regi-

strerede sikres en bedre retsstilling. Vurderingen er, at Kommissionens

forslag ikke på nuværende tidspunkt skaber den rette balance mellem mer-

værdi og omkostninger, herunder i form af administrative konsekvenser.

Det er derfor afgørende, at de enkelte bestemmelser overvejes nøje med

henblik på at sikre, at de administrative omkostninger reduceres mest mu-

ligt.

Regeringen finder i den forbindelse, at der bør arbejdes videre med

den risikobaserede tilgang, som det irske formandskab tog udgangspunkt i.

Dertil finder regeringen, at forslaget indeholder for mange muligheder for,

at Kommissionen kan udstede delegerede retsakter. Dette medfører, at for-

ordningens i forvejen meget brede og detaljeret regulering bliver endnu vi-

dere med den konsekvens, at gældende ret vil kunne blive uforudsigelig og

svært gennemskuelig. Regeringen vil arbejde for, at antallet af de delege-

rede retsakter nedbringes.

Herudover indeholder forslaget en række væsentlige bestemmelser, hvis

rækkevidde må søges nærmere afklaret under de fortsatte forhandlinger.

Det drejer sig bl.a. om bestemmelserne om tilsynsmyndighedernes kompe-

tence og opgaver samt bestemmelserne om sanktioner, som i visse tilfælde

synes at indebære et meget højt sanktionsniveau.

De danske bekymringer og synspunkter deles af en række af de øvrige

medlemsstater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-

pa-Parlamentet. Forhandlingerne i Europaparlamentet er endnu ikke afslut-

tet, og parlamentet er endnu ikke kommet med en endelig udtalelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den

24. september 2013.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. juni 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om strafferetlig beskyttelse af euroen og andre valutaer mod for-

falskning og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2013) 42 endelig

Resumé

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig be-

skyttelse af euroen og andre valutaer mod forfalskning og om erstatning af

Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA er omfattet af retsforbeholdet. For-

slaget forventes sat på dagsordenen på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 7.-8. oktober 2013 med henblik på at opnå generel indstilling

til forslaget. Forslaget har til formål at beskytte euroen og andre valutaer

mod falskmøntneri ved at fastsætte regler for, hvad der skal anses for

strafbare handlinger og straffene herfor. Forslaget indeholder endvidere

regler om efterforskning af sager om falskmøntneri og undersøgelse af

formodede falske penge. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet. Da forslaget er omfattet af

retsforbeholdet, har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget.

1. Baggrund

I Geneve-konventionen af 20. april 1929 om bekæmpelse af falskmøntneri

er der fastsat regler om, hvilke handlinger i forbindelse med falskmøntneri,

som skal anses for strafbare, og om samarbejde omkring udveksling af op-

lysninger om falskmøntneri mellem de kontraherende parter.

I Rådets forordning nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen blev

det fastsat, at eurosedler og euromønter skulle sættes i omløb fra den 1. ja-

nuar 2002, og at de deltagende medlemslande skulle sikre, at der findes

passende sanktioner mod efterligninger og forfalskning af eurosedler og

euromønter.

I fortsættelse heraf er der på EU-plan vedtaget en række retsakter med

henblik på at beskytte euroen mod falskmøntneri. Disse retsakter omfatter

bl.a. Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA om beskyttelse mod falsk-

møntneri ved hjælp af strafferetlige sanktioner i forbindelse med indførel-

sen af euroen, som bl.a. indeholder regler om, hvilke handlinger i forbin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delse med falskmøntneri som skal anses for strafbare, og regler om straffe-

retlige sanktioner for overtrædelse heraf.

Rammeafgørelsen suppleres bl.a. af Rådets forordning 1338/2001 af 28.

juni 2001 (som ændret ved Rådets forordning 44/2009 af 18. december

2008) om fastlæggelse af foranstaltninger, der er nødvendige for at beskyt-

te euroen mod falskmøntneri, som gælder eurolandene, men hvis regler

ved Rådets forordning 1339/2001 af 28. juni 2001 (som ændret ved Rådets

forordning 45/2009 af 18. december 2008) er udvidet til også at omfatte

øvrige EU-medlemslande. Forordningen pålægger bl.a. medlemslandene at

udpege eller oprette et nationalt analysecenter og et nationalt møntanalyse-

center, der kan undersøge henholdsvis sedler og mønter, der formodes at

være falske.

I september 2011 udsendte Kommissionen meddelelsen ”På vej mod en

EU-politik på det strafferetlige område; Strafferetlig lovgivning til sikring

af en effektiv gennemførelse af EU’s politikker” (KOM(2011) 573 ende-

lig). Formålet med meddelelsen er at fastlægge rammerne for den videre

udvikling af en EU-politik på det strafferetlige område inden for Lissabon-

traktatens rammer.

I meddelelsen har Kommissionen skitseret de generelle rammer for straffe-

retlig lovgivning på EU-plan og anført på hvilke EU-politikområder, der

kan være behov for EU-strafferet. Kommissionen har i den forbindelse an-

ført strafferetlig bekæmpelse af euroen mod forfalskning, som et af de om-

råder, hvor der er konstateret behov for strafferetlige foranstaltninger på

EU-plan.

Den 5. februar 2013 fremsatte Kommissionen forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af euroen og andre valuta-

er mod falskmøntneri ved hjælp af strafferetlige foranstaltninger, og om

erstatning af Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA.

Forslaget forventes forelagt for Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 7.-8. oktober 2013 med henblik på at opnå en generel ind-

stilling. Den kompromistekst, som skal danne grundlag for behandlingen

på rådsmødet, foreligger endnu ikke pr. ultimo september 2013.

Det danske retsforbehold

Direktivforslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Euro-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 83, stk. 1, i traktatens tredje

del, afsnit V, hvorefter der på områder med kriminalitet af særlig grov ka-

rakter, herunder bl.a. forfalskning af betalingsmidler, kan vedtages mini-

mumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, og straffe

herfor. Direktivforslaget skal vedtages efter den almindelige lovgivnings-

procedure (TEUF artikel 294).

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der

er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark,

ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

2. Indhold

Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en kompro-

mistekst, som formandskabet har fremlagt medio september 2013.

2.1 Generelt

Direktivforslaget har til formål at beskytte euroen og andre valutaer mod

falskmøntneri ved at fastsætte minimumsregler for, hvad der skal anses for

strafbare handlinger og straffene herfor. Forslaget indeholder endvidere

regler om efterforskning af sager om falskmøntneri og undersøgelse af

formodede falske penge.

2.2. Strafbare handlinger

Medlemsstaterne er ifølge forslaget forpligtet til at træffe de nødvendige

foranstaltninger for at sikre at følgende handlinger kan straffes, hvis de be-

gås forsætligt:

enhver fremstilling eller forandring af penge i bedragerisk hensigt,

uanset hvilke midler der anvendes,

udgivelse af falske penge i bedragerisk hensigt,

indførsel, udførsel, transport, modtagelse eller anskaffelse af falske

penge med henblik på udgivelse med viden om, at de er falske,

fremstilling, modtagelse, anskaffelse eller besiddelse, der foretages i

bedragerisk hensigt, af redskaber, genstande, it-programmer og alle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

andre midler, der særligt er bestemt til fremstilling af falske penge,

samt hologrammer eller andre sikkerhedselementer, til beskyttelse

af penge mod forfalskning.

under pkt. a-c

nævnte handlinger omfatter ifølge forslaget også hand-

linger, der begås under anvendelse af lovlige faciliteter eller materialer,

men ved krænkelse af de kompetente myndigheders rettigheder eller i strid

med betingelserne for de kompetente myndigheders ret til at udstede pen-

ge.

under pkt. a-c

nævnte handlinger omfatter endvidere handlinger vedrø-

rende penge, der endnu ikke er udstedt, men er bestemt til at blive sat i

omløb, i en valuta, som udgør et lovligt betalingsmiddel.

2.3. Medvirken og forsøg

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget kriminalisere medvirken til de af

forslaget omfattede strafbare handlinger.

Herudover skal

medlemsstaterne kriminalisere forsøg på fremstilling eller

forandring af penge, udgivelse af falske penge og indførsel, udførsel,

transport, modtagelse eller anskaffelse af falske penge med henblik på ud-

givelse.

Dette gælder også, hvis disse handlinger begås under anvendelse

af lovlige faciliteter eller materialer, men ved krænkelse af de kompetente

myndigheders rettigheder eller i strid med betingelserne for de kompetente

myndigheders ret til at udstede penge. Dette gælder endvidere, hvis hand-

lingerne vedrører penge, der endnu ikke er udstedt, men er bestemt til at

blive sat i omløb, i en valuta, som udgør et lovligt betalingsmiddel.

2.4. Juridiske personers ansvar

Det følger af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at juridiske personer

kan straffes for de strafbare handlinger, herunder medvirken og forsøg, der

er omfattet af forslaget. Denne pligt forudsætter dog, at den strafbare hand-

ling er begået for at skaffe den juridiske person vinding, og at den strafbare

handling er begået af en person, der handler enten på egen hånd eller som

medlem af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stil-

ling inden for den juridiske person.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at juridiske personer kan gøres an-

svarlige, når manglende tilsyn eller kontrol fra en ledelsespersons side har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gjort det muligt for en person, der er underlagt den juridiske persons myn-

dighed, at begå den strafbare handling.

Adgangen til at pålægge juridiske personer strafansvar udelukker ifølge

forslaget ikke, at der pålægges fysiske personer strafansvar i anledning af

de samme overtrædelser.

2.5. Sanktioner

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at de strafbare handlinger, der

er omfattet af forslaget, kan straffes med sanktioner, der er effektive, står i

rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

Fremstilling, modtagelse, anskaffelse eller besiddelse, der foretages i be-

dragerisk hensigt, af redskaber, genstande, it-programmer og alle andre

midler, der særligt er bestemt til fremstilling af falske penge, samt holo-

grammer eller andre sikkerhedselementer, til beskyttelse af penge mod for-

falskning, skal kunne straffes med fængsel. Dette gælder også overtrædel-

ser, der vedrører handlinger begået under anvendelse af lovlige faciliteter

eller materialer, men ved krænkelse af de kompetente myndigheders ret-

tigheder eller i strid med betingelserne for de kompetente myndigheders

ret til at udstede penge, eller begået vedrørende penge, der endnu ikke er

udstedt, men er bestemt til at blive sat i omløb, i en valuta, som udgør et

lovligt betalingsmiddel.

Fremstilling og forandring af penge, udgivelse af falske penge og indfør-

sel, udførsel, transport, modtagelse eller anskaffelse af falske penge med

henblik på udgivelse skal kunne straffes med en maksimumsstraf på mindst

8 års fængsel. Medlemsstaterne kan dog for så vidt angår udgivelse af fal-

ske penge, der er modtaget i god tro, anvende andre strafferetlige sanktio-

ner.

For så vidt angår juridiske personer skal medlemsstaterne sikre, at der kan

pålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til den strafba-

re handling og virker afskrækkende. Disse sanktioner skal omfatte straffe-

retlige eller ikke-strafferetlige bøder og kan eventuelt omfatte andre sank-

tioner såsom udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud, midlertidigt

eller varigt forbud mod udøvelse af erhvervsvirksomhed, anbringelse un-

der retsligt tilsyn, tvangsopløsning og midlertidig eller varig lukning af

forretningssteder, der er blevet brugt til at begå den strafbare handling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.6. Straffemyndighed

En medlemsstats straffemyndighed skal ifølge forslaget omfatte strafbare

handlinger, som helt eller delvist er begået på medlemsstatens territorium.

En medlemsstats straffemyndighed skal endvidere omfatte strafbare hand-

linger, der ikke er begået på medlemsstatens territorium, hvis gernings-

manden er statsborger i den pågældende medlemsstat.

Herudover skal straffemyndigheden for de medlemsstater, hvis valuta er

euroen, omfatte strafbare handlinger – i hvert fald vedrørende euroen – be-

gået uden for

medlemsstatens territorium,

hvis gerningsmanden befinder

sig på medlemsstatens territorium

og ikke udleveres,

eller hvis der i med-

lemsstaten er blevet opsporet falske eurosedler eller -mønter, som vedrører

den pågældende strafbare handling.

Medlemsstatens straffemyndighed må ikke være betinget af, at den pågæl-

dende handling også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet,

hvis

overtrædelsen vedrører fremstilling og forandring af penge, hvis overtræ-

delsen vedrører handlinger begået under anvendelse af lovlige faciliteter

eller materialer, men ved krænkelse af de kompetente myndigheders ret-

tigheder eller i strid med betingelserne for de kompetente myndigheders

ret til at udstede penge, eller hvis overtrædelsen angår handlinger begået

vedrørende penge, der endnu ikke er udstedt, men er bestemt til at blive sat

i omløb, i en valuta, som udgør et lovligt betalingsmiddel. Dette gælder

endvidere for medvirken til eller forsøg på de nævnte handlinger.

2.7. Efterforskningsmuligheder

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at de efterforskningsredskaber,

som anvendes i forbindelse med organiseret kriminalitet eller andre former

for alvorlig kriminalitet, også er anvendelige i forbindelse med efterforsk-

ning og retsforfølgning af de strafbare handlinger, der er omfattet af for-

slaget.

2.8. Undersøgelse af formodede falske penge

Det følger af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at det nationale ana-

lysecenter og det nationale møntanalysecenter får adgang til under straf-

fesagens behandling at undersøge formodede falske eurosedler og -mønter

med henblik på analyse og opsporing af andre forfalskninger. De nationa-

le analysecentre skal senest modtage det nødvendige undersøgelsesmate-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

riale, når der er truffet endelig afgørelsen i straffesagen.

2.9. Afsluttende bestemmelser

Det følger af forslaget, at

direktivet skal erstatte Rådets rammeafgørelse

2000/383/RIA i relation til de medlemsstater, der deltager i vedtagelse af

direktivet.

Desuden indeholder de afsluttende artikler bestemmelser om direktivets

gennemførelse og Kommissionens evaluering heraf.

3. Gældende dansk ret

3.1. Falskmøntneri

Danmark ratificerede den 5. februar 1931 Geneve-konventionen af 20.

april 1929 om bekæmpelse af falskmøntneri.

Straffelovens kapitel 18 om forbrydelser vedrørende betalingsmidler byg-

ger i vid udstrækning på Geneve-konventionen.

Straffelovens §§ 166-167 indeholder bestemmelser om forsætlig penge-

falsk.

Efter straffelovens § 166 straffes den, som eftergør eller forfalsker penge

for at bringe dem i omsætning som ægte, eller som i samme hensigt fors-

kaffer sig eller andre eftergjorte penge, med fængsel indtil 12 år.

På samme måde straffes efter straffelovens § 167 udgivelse af eftergjorte

eller forfalskede penge. Har udgiveren modtaget pengene i god tro, kan

straffen nedsættes til bøde.

De nævnte bestemmelser beskytter både danske og udenlandske penge,

herunder også euroen.

Ved lov nr. 280 af 25. april 2001 om ændring af straffeloven mv. gennem-

førte Danmark Rådets rammeafgørelse nr. 2000/383/RIA om styrkelse af

beskyttelsen mod falskmøntneri ved hjælp af strafferetlige sanktioner i

forbindelse med indførelsen af euroen. Det blev i den forbindelse lagt til

grund, at rammeafgørelsens definitioner af de strafbare handlinger, som

svarer til definitionerne i direktivforslaget, ikke nødvendiggjorde ændrin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ger af straffelovens kapitel 18 om forbrydelser vedrørende betalingsmidler.

3.2. Medvirken og forsøg

Forsøg på eller medvirken til overtrædelse af straffelovens bestemmelser

er strafbart i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.

3.3. Juridiske personers strafansvar

Regler om juridiske personers strafansvar findes i straffelovens § 306.

Med henblik på at bringe dansk ret i overensstemmelse med Rådets ram-

meafgørelse nr. 2000/383/RIA om styrkelse af beskyttelsen mod falsk-

møntneri ved hjælp af strafferetlige sanktioner i forbindelse med indførel-

sen af euroen blev bestemmelsen ændret ved lov nr. 280 af 25. april 2001,

således at det fremover blev muligt at pålægge juridiske personer strafan-

svar for de lovovertrædelser, der er omfattet af rammeafgørelsen.

Efter straffelovens § 306 kan der således i dag pålægges selskaber mv. (ju-

ridiske personer) ansvar for overtrædelse af alle straffelovens bestemmel-

ser. En juridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.

Strafansvaret for juridiske personer er undergivet de almindelige betingel-

ser, der efter straffelovens § 27 gælder for denne ansvarsform. Det er såle-

des en forudsætning, at lovovertrædelsen er begået inden for dens virk-

somhed, og at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til den juridiske

person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.

Adgangen til at pålægge juridiske person strafansvar indebærer ikke en

begrænsning i mulighederne for at pålægge enkeltpersoner strafansvar i

anledning af de samme overtrædelser. Dette spørgsmål afgøres i overens-

stemmelse med de almindelige principper for ansvarsplacering.

3.4. Straffemyndighed

Regler om dansk straffemyndighed findes i straffelovens §§ 6-12.

Dansk straffemyndighed omfatter bl.a. handlinger foretaget i den danske

stat, jf. straffelovens § 6, stk. nr. 1, (territorialprincippet) og handlinger fo-

retaget i udlandet af personer med en nærmere angivet tilknytning til

Danmark, jf. straffelovens § 7, stk. 1, (personalitetsprincippet).

Der kan i territorialprincippet ikke indlægges et krav om, at hele den kri-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

minelle virksomhed er foretaget i den danske stat. Når blot en del af lov-

overtrædelsen er begået i den danske stat, anses lovovertrædelsen således i

sin helhed for at være begået her i landet, jf. straffelovens § 9, stk. 4.

Er handlingen ikke foretaget i Danmark, men har den virkning her i landet,

kan den efter omstændighederne være undergivet dansk straffemyndighed.

I de tilfælde, hvor en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes af

en indtrådt eller tilsigtet følge, betragtes handlingen således tillige foreta-

get der, hvor virkningen er indtrådt eller tilsigtet at indtræde, jf. straffelo-

vens § 9, stk. 2.

Har den kriminelle virksomhed ingen tilknytning til Danmark – hverken

for så vidt angår handling eller virkning – kan der i stedet være straffe-

myndighed i henhold til personalitetsprincippet. Der vil herefter bl.a. være

dansk straffemyndighed i tilfælde, hvor gerningsmanden er dansk stats-

borger eller har bopæl i Danmark, og hvor handlingen er strafbar både ef-

ter gerningsstedets lov og dansk lov (dobbelt strafbarhed), jf. straffelovens

§ 7.

Herudover er der efter omstændighederne i henhold til straffelovens § 8

dansk straffemyndighed for strafbare handlinger begået i udlandet uden

hensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme. Dette gælder bl.a. i tilfæl-

de, hvor handlingen er omfattet af en mellemfolkelig overenskomst, ifølge

hvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning.

Når der i medfør af ovennævnte bestemmelser sker påtale her i landet skal

afgørelsen om straf og andre retsfølger af den strafbare handling ifølge

straffelovens § 10, stk. 1, ske efter danske regler. I de tilfælde, hvor dansk

straffemyndighed er betinget af dobbelt strafbarhed, kan der dog ifølge

straffelovens § 10, stk. 2, ikke idømmes strengere straf end efter gernings-

stedets lovgivning.

3.5. Efterforskning af sager om falskmøntneri

Efterforskning af sager om falskmøntneri sker efter reglerne i retsplejelo-

ven.

I forbindelse med efterforskninger af sager om overtrædelse af straffelo-

vens §§ 166 og 167 vil der f.eks. kunne foretages indgreb i meddelelses-

hemmeligheden, ransagning, beslaglæggelse og edition i overensstemmel-

se med, hvad der følger af retsplejelovens regler herom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.6. Undersøgelse af formodede falske penge

I Danmark fungerer Rigspolitichefen, Politiafdelingen, National Kriminal-

teknisk Center, som nationalt analysecenter og nationalt møntanalysecen-

ter.

Efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold, herunder af sager

om falskmøntneri, sker i de enkelte politikredse. De kriminaltekniske un-

dersøgelser af falske penge foretages imidlertid centralt af National Krimi-

nalteknisk Center. Falske penge opbevares og registreres i National Krimi-

nalteknisk Center, der tillige foretager en undersøgelse af fremstillingsmå-

de og anvendt materiale, ligesom der sammenholdes med tidligere sager.

National Kriminalteknisk Center varetager endvidere kontakten til Dan-

marks Nationalbank, der løbende holdes orienteret om bl.a. tekniske for-

hold.

Den kriminaltekniske erklæring, der udfærdiges i forbindelse med under-

søgelsen af falske penge, sendes til den relevante politikreds tillige med en

oversigt over eventuelt gerningssted og tidspunkt for en tilsvarende for-

falskning her i landet. Der sker endvidere underretning af relevante inter-

nationale organisationer.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF artikel 83, stk. 1, der er omfat-

tet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i vedtagel-

sen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

5. Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktora-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-

bundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsad-

vokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspoli-

tisk Forening, Retssikkerhedsfonden og Danmarks Nationalbank.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Københavns By-

ret, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Politi-

forbundet, Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder

har ikke

haft bemærkninger til Kommissionens forslag.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar vedrørende Kommissionens

forslag fra

Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

som finder det betæn-

keligt, at der med forslaget lægges op til at indføre minimumsstraffe.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater henviser i den forbindelse til, at

Straffelovrådet i betænkning nr. 1531/2012 (Strafudmåling – Samspillet

mellem lovgiver og domstole) advarer mod indførelse af minimumsstraffe.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets formål – at

beskytte euroen og andre valutaer mod møntfalskneri – ikke i tilstrækkelig

grad kan varetages af medlemsstaterne.

Kommissionen har i den forbindelse anført, at euroen er den eneste valuta

inden for euroområdet, og forfalskning af euroen gør derfor samme skade

overalt inden for dette område, uanset hvor forfalskningen begås. Dette

grænseoverskridende aspekt nødvendiggør ifølge Kommissionen, at be-

kæmpelse af forfalskning af euroen sker på en ensartet måde, og at krimi-

nelle mødes med samme sanktioner, uanset hvor i EU handlingen begås.

Kommissionen har endvidere anført, at eftersom der ifølge Geneve-

konventionen ikke må ske forskelsbehandling af henholdsvis national og

udenlandsk valuta, bør forslaget omfatte alle valutaer.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen støtter en effektiv bekæmpelse af pengefalsk.

Fra dansk side er man

generelt positivt indstillet over for forslaget i sin

nuværende form, hvilket bl.a. indebærer, at den oprindeligt foreslåede mi-

nimumsfængselsstraf for strafbare handlinger, der vedrører beløb over en

vis størrelse, er udgået af forslaget.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet. Forslaget

til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde den

24. september 2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en

europæisk anklagemyndighed*

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2013) 534 endelig

Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 7.-8. oktober 2013 forventes Kommissionen at præsentere

forslaget, hvorefter der vil være en første indledende og overordnet drøf-

telse af forslaget. Formålet med forslaget er at oprette Den Europæiske

Anklagemyndighed, som skal efterforske og retsforfølge strafbare handlin-

ger, der skader Unionens finansielle interesser ved medlemsstaternes nati-

onale domstole. Forslaget indeholder endvidere bl.a. regler om Den Euro-

pæiske Anklagemyndigheds organisation, udnævnelse og afskedigelse af

medlemmerne, procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og be-

handling af straffesager. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Det er regeringens foreløbige vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fra dansk side er

man generelt skeptisk over for forslaget om oprettelse af en europæisk an-

klagemyndighed.

Baggrund

Det fremgår af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF) artikel 86, stk. 1, at Rådet ved forordning kan oprette en europæ-

isk anklagemyndighed ud fra Eurojust for at bekæmpe lovovertrædelser,

der skader Unionens finansielle interesser, efter en særlig lovgivningspro-

cedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-

Parlamentets godkendelse.

Det fremgår endvidere af TEUF artikel 86, stk. 2, at Den Europæiske An-

klagemyndighed skal have kompetence til eventuelt i samarbejde med Eu-

ropol at foretage efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med ger-

ningsmænd og medvirkende til lovovertrædelser, der skader Unionens fi-

nansielle, interesser, som fastlagt i den i stk. 1 nævnte forordning, samt til

at stille dem for en domstol. Endelig fremgår det, at Den Europæiske An-

klagemyndighed skal optræde som offentlig anklager ved medlemsstater-

nes kompetente domstole.

Efter TEUF artikel 86, stk. 3, skal forordningen som nævnt i stk. 1 fastsæt-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

te statutten for Den Europæiske Anklagemyndighed, betingelserne for

udøvelsen af dens funktioner, procedurereglerne for dens virksomhed samt

regler om anerkendelse af bevismidler og regler om domstolskontrol med

de processkrifter, som Den Europæiske Anklagemyndighed udarbejder

under udøvelsen af sit hverv.

Forslaget indgår i en lovgivningspakke og fremsættes sammen med et for-

slag vedrørende en reform af Eurojust (KOM(2013) 535 endelig), der be-

handles i et særskilt notat.

Oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed har til formål at styrke

beskyttelsen af Unionens finansielle interesser mod strafbare handlinger.

Kommissionen har bl.a. begrundet forslaget med, at disse lovovertrædelser

for nuværende ikke efterforskes og retsforfølges i tilstrækkeligt omfang af

de relevante nationale myndigheder.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 forven-

tes det, at Kommissionens præsenterer forslaget, hvorefter der vil være en

første indledende og overordnet drøftelse af forslaget.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 86, og skal

ifølge bestemmelsens stk. 1 vedtages efter en særlig lovgivningsprocedure,

hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets

godkendelse.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i

Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-

dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-

forbeholdet”).

2. Indhold

2.1. Generelt

Kommissionen har med forslaget lagt op til at oprette Den Europæiske

Anklagemyndighed som et nyt EU-organ, der skal have opgaver og befø-

jelser, som i dag tilkommer medlemsstaternes nationale myndigheder. I det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

følgende er hovedvægten lagt på forslagets centrale dele om Den Europæi-

ske Anklagemyndigheds struktur, opgaver og kompetencer.

2.2. Genstand og definitioner (forslagets kapitel I)

I forslagets kapitel I bestemmes det, at Den Europæiske Anklagemyndig-

hed oprettes. Derudover defineres en række centrale begreber i forslaget,

herunder hvad der i forslaget skal forstås ved en ”person”, ”Unionens fi-

nansielle interesser”, ”strafbare handlinger, der skader Unionens finansiel-

le interesser” samt ”administrative personoplysninger” og ”operationelle

personoplysninger”.

”Unionens finansielle interesser” skal efter forslaget forstås som alle ind-

tægter, udgifter og aktiver, der er omfattet af, anskaffet ved eller som til-

kommer EU's budget og budgettet for de institutioner, organer, kontorer og

agenturer, der er oprettet i medfør af traktaterne, samt de budgetter, som de

forvalter eller fører tilsyn med.

Begrebet ”strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser”

skal efter forslaget forstås som de handlinger, der er nævnt i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/xx/EU om strafferetlig bekæmpelse

af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser, som gen-

nemført i national ret. Det bemærkes, at forslaget til dette direktiv er under

behandling i Europa-Parlamentet og Rådet.

2.3. Almindelige bestemmelser (forslagets kapitel II)

Forslagets kapitel II indeholder bestemmelser om Den Europæiske Ankla-

gemyndigheds status, organisation og struktur, om udnævnelse og afskedi-

gelse af Den Europæiske Anklagemyndigheds medlemmer, grundlæggen-

de principper og Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence.

Den Europæiske Anklagemyndighed skal efter forslaget oprettes som et

uafhængigt EU-organ med en decentral struktur.

Efter forslaget skal Den Europæiske Anklagemyndighed opbygges således,

at den omfatter en europæisk anklager, fire stedfortrædere, hvoraf en skal

være ansvarlig for gennemførelsen af budgettet, de ansatte, der bistår dem

under udførelsen af deres opgaver, samt de europæiske delegerede ankla-

gere, der gør tjeneste i medlemsstaterne. Det er de europæiske delegerede

anklagere, der udfører Den Europæiske Anklagemyndigheds efterforsk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning og retsforfølgning under ledelse af den europæiske anklager og under

dennes tilsyn. Der skal være mindst én europæisk delegeret anklager i hver

medlemsstat. De europæiske delegerede anklagere udfører deres virksom-

hed under den europæiske anklagers eksklusive myndighed og følger ude-

lukkende dennes instrukser, retningslinjer og beslutninger, når de udfører

den efterforskning og retsforfølgning, som de er blevet tildelt. Når de eu-

ropæiske delegerede anklagere handler inden for rammerne af det mandat,

som de er blevet tillagt ved forslaget, skal de således være fuldstændig

uafhængige af de nationale retshåndhævende organer, og ikke have for-

pligtelser over for dem. De europæiske delegerede anklagere kan efter for-

slaget dog samtidig fungere som nationale anklagere.

Den europæiske anklager og dennes stedfortrædere udnævnes af Rådet

med Europa-Parlamentets godkendelse for en periode på otte år uden mu-

lighed for genudnævnelse. Rådet træffer afgørelse med simpelt flertal. De

europæiske delegerede anklagere udnævnes for en periode på fem år med

mulighed for genudnævnelse af den europæiske anklager på grundlag af en

liste med mindst tre ansøgere, som er fremlagt af den/de berørte medlems-

stat(er). Den europæiske anklager, dennes stedfortrædere og de europæiske

delegerede anklagere skal udvælges blandt personer, hvis uafhængighed er

uomtvistelig, som har de nødvendige kvalifikationer for udnævnelse til hø-

je retlige embeder, og som har relevant erfaring med straffesager. Med-

lemsstaterne skal udnævne den europæiske delegerede anklager til ankla-

ger i henhold til national ret, såfremt vedkommende på tidspunktet for ud-

nævnelsen til europæisk delegeret anklager ikke allerede er national ankla-

ger.

Efter forslaget kan Den Europæiske Unions Domstol efter begæring fra

Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen afskedige den europæiske

anklager, hvis denne ikke længere opfylder betingelserne for udførelsen af

sine opgaver, eller han har gjort sig skyldig i en grov tjenesteforseelse. En

af den europæiske anklagers stedfortrædere kan efter begæring fra den eu-

ropæiske anklager afskediges af Den Europæiske Unions Domstol, hvis

denne ikke længere opfylder betingelserne for udførelsen af sine opgaver,

eller han har gjort sig skyldig i en grov tjenesteforseelse. Den europæiske

anklager kan afskedige en europæisk delegeret anklager, hvis denne ikke

længere opfylder kravene for udnævnelse eller de kriterier, der finder an-

vendelse i forbindelse med udførelsen af dennes opgaver, eller hvis denne

har gjort sig skyldig i en grov tjenesteforseelse. De kompetente nationale

myndigheder kan ikke uden den europæiske anklagers samtykke fjerne en

europæisk delegeret anklager fra sin stilling som national anklager, så

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

længe denne udøver sine funktioner på vegne af Den Europæiske Ankla-

gemyndighed.

Den Europæiske Anklagemyndighed skal have til opgave at bekæmpe

strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Den Euro-

pæiske Anklagemyndighed er således ansvarlig for efterforskning og rets-

forfølgning af gerningsmænd og medvirkende til disse strafbare handlinger

og for, at de stilles for en domstol. Med henblik herpå leder Den Europæi-

ske Anklagemyndighed og fører tilsyn med den relevante efterforskning

og træffer procesledende foranstaltninger i forbindelse med retsforfølgnin-

gen, herunder beslutninger om at henlægge sagen. Endelig optræder Den

Europæiske Anklagemyndighed som anklager ved medlemsstaternes kom-

petente domstole i sager, der vedrører de ovennævnte strafbare handlinger,

herunder skal Den Europæiske Anklagemyndighed rejse tiltale og iværk-

sætte appel, indtil sagen er blevet endeligt afgjort. Den Europæiske Ankla-

gemyndighed skal efter forslaget være den eneste komptente myndighed til

at foretage efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med strafbare

handlinger, der skader Unionens finansielle interesser.

Den Europæiske Anklagemyndighed skal sikre, at den under udøvelsen af

sin virksomhed respekterer de rettigheder, der er fastsat i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder. Herudover skal Den Euro-

pæiske Anklagemyndighed udføre efterforskningen på en upartisk måde

og tilvejebringe al relevant materiale såvel belastende som diskulperende.

Den Europæiske Anklagemyndigheds efterforskning og retsforfølgning

skal efter forslaget være undergivet forordningens bestemmelser samt den

nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor efterforskningen eller rets-

forfølgningen finder sted, hvis et spørgsmål ikke er reguleret i forordnin-

gen. Når et spørgsmål både reguleres af national ret og forordningen, skal

sidstnævnte efter forslaget have forrang.

Den Europæiske Anklagemyndighed skal indlede relevant efterforskning

uden ugrundet ophold og sikre sig, at efterforskningen og retsforfølgnin-

gen udføres hurtigt. For at opnå dette skal medlemsstaternes kompetente

myndigheder bistå og aktivt støtte den af Den Europæiske Anklagemyn-

dighed iværksatte efterforskning og retsforfølgning på dennes anmodning

og afstå fra enhver handling, politik eller procedure, der forsinker eller

hindrer dennes gang.

Efter forslaget skal Den Europæiske Anklagemyndighed have accessorisk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kompetence til at inddrage andre strafbare handlinger end strafbare hand-

linger, der skader Unionens finansielle interesser, i sagen, hvis disse straf-

bare handlinger er uadskilleligt forbundet, og en samlet efterforskning og

retsforfølgning er begrundet i hensynet til en hensigtsmæssig retspleje.

Anvendelsen af denne accessoriske kompetence forudsætter dog, at de

strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, er mest

tungtvejende, og at de øvrige strafbare handlinger hviler på samme fakti-

ske omstændigheder. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, er den med-

lemsstat, der har kompetence med hensyn til de øvrige lovovertrædelser,

ligeledes kompetent med hensyn til de strafbare handlinger, der skader

Unionens finansielle interesser.

Den Europæiske Anklagemyndigheds udøvelse af sin enekompetence til at

foretage efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger, der ska-

der Unionens finansielle interesser (og eventuelt udøvelsen af sin accesso-

riske kompetence), forudsætter, at den strafbare handling helt eller delvist

blev begået på en eller flere medlemsstaters område, eller af en statsborger

i en af medlemsstaterne, en af Unionens ansatte eller et medlem af institu-

tionerne.

2.4. Procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og behandling

af straffesager (forslagets kapitel III)

2.4.1. Udførelse af efterforskningen

Den europæiske anklager eller, på dennes vegne, de europæiske delegere-

de anklagere træffer en skriftlig afgørelse om indledning af en efterforsk-

ning, hvis der er begrundet formodning om, at en lovovertrædelse, der

henhører under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde,

er ved at blive begået eller er blevet begået.

Hvis Den Europæiske Anklagemyndighed beslutter ikke at indlede en ef-

terforskning af et forhold, henlægger den sagen og noterer begrundelsen

herfor i sagsforvaltningssystemet. I den forbindelse informeres den natio-

nale myndighed, den EU-institution, det organ, kontor eller agentur, som

gjorde anklagemyndigheden opmærksom på forholdet, herom, og på deres

foranledning underrettes den person, der afgav oplysninger om forholdet,

hvis det er hensigtsmæssigt.

De nationale myndigheder kan straks iværksætte alle de hasteforanstalt-

ninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv efterforskning og retsfor-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

følgning, hvis det er påkrævet i relation til en lovovertrædelse, der henhø-

rer under Den Europæiske Anklagers kompetenceområde. De nationale

myndigheder skal efterfølgende henvise sagen til Den Europæiske Ankla-

gemyndighed uden ugrundet ophold. I sådanne tilfælde bekræfter Den Eu-

ropæiske Anklagemyndighed om muligt inden for 48 timer efter indled-

ningen af sin efterforskning de foranstaltninger, som de nationale myndig-

heder har truffet, også selv om disse foranstaltninger er blevet truffet og

gennemført i medfør af andre bestemmelser end dem, der er fastsat i for-

ordningen. I tilfælde, hvor der i løbet af efterforskningen opstår tvivl om,

hvorvidt Den Europæiske Anklagemyndighed er kompetent, kan denne –

mens kompetencespørgsmålet afgøres – på samme måde træffe alle haste-

foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv efterforskning

og retsforfølgning i sagen Hvis det fastslås, at det er den nationale myn-

dighed, der er kompetent, bekræfter den nationale myndighed tilsvarende

inden for 48 timer efter indledningen af den nationale efterforskning de

foranstaltninger, som Den Europæiske Anklagemyndighed har truffet.

Den Europæiske Anklagemyndighed skal endvidere henvise en sag til de

kompetente nationale retshåndhævende myndigheder og retsinstanser, hvis

en indledt efterforskning viser, at den adfærd, der er genstand for efter-

forskning, udgør en strafbar handling, der ikke henhører under dens kom-

petenceområde. Tilsvarende skal de nationale myndigheder henvise en sag

til Den Europæiske Anklagemyndighed, hvis en indledt efterforskning vi-

ser, at den adfærd, der er genstand for efterforskning, udgør en strafbar

handling, der ligger inden for dennes kompetenceområde.

Efter forslaget skal den europæiske delegerede anklager, der er udpeget til

at forestå efterforskningen, lede efterforskningsarbejdet på vegne af den

europæiske anklager og efter dennes instrukser. Den europæiske delegere-

de anklager, der er udpeget til at forestå efterforskningen, kan enten selv

foretage de relevante efterforskningsskridt eller give de kompetente rets-

håndhævende myndigheder i den medlemsstat, hvor vedkommende udøver

sin tjeneste, instrukser herom. Disse myndigheder skal efterkomme den

europæiske delegerede anklagers instrukser og foretage de efterforsknings-

skridt, de er blevet pålagt at foretage. I grænseoverskridende sager skal de

europæiske delegerede anklagere i de pågældende medlemsstater handle i

tæt samråd og den europæiske anklager kan inddrage flere europæiske de-

legerede anklagere i sagen og nedsætte fælles efterforskningshold.

Den europæiske anklager kan endvidere beslutte at omfordele sagen til en

anden europæisk delegeret anklager eller beslutte selv at forestå efter-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forskningen, hvis det viser sig nødvendigt af hensyn til en effektiv efter-

forskning eller retsforfølgning. En sådan beslutning kan træffes, hvis lov-

overtrædelsens grovhed tilsiger dette, hvis der foreligger særlige omstæn-

digheder i relation til den formodede gerningsmand, hvis der er særlige

omstændigheder i relation til efterforskningens grænseoverskridende ka-

rakter, hvis de retshåndhævende myndigheder i den berørte medlemsstat

ikke kan fås i tale, eller hvis de kompetente myndigheder i den relevante

medlemsstat har anmodet herom.

2.4.2. Behandling af oplysninger

Fra det tidspunkt, hvor Den Europæiske Anklagemyndighed registrerer en

sag, skal den kunne indhente enhver relevant oplysning, der er lagret i na-

tionale databaser vedrørende efterforskning i straffesager og retshåndhæ-

velse, såvel som i andre relevante registre, der føres af offentlige myndig-

heder, eller have adgang hertil ved de europæiske delegerede anklageres

mellemkomst.

Herudover lægger forslaget op til, at Den Europæiske Anklagemyndighed

– når det er nødvendigt af hensyn til efterforskningen – efter anmodning

skal kunne indhente enhver relevant oplysning vedrørende en lovovertræ-

delse, der henhører under dens kompetenceområde, fra Eurojust og Euro-

pol, ligesom den kan anmode Europol om at give analytisk støtte til en be-

stemt igangværende efterforskning.

Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt medlemssta-

ternes myndigheder skal endvidere yde fornøden bistand til og fremlægge

de nødvendige oplysninger for Den Europæiske Anklagemyndighed på

dennes anmodning.

2.4.3. Efterforskningsskridt

Efter forslaget har Den Europæiske Anklagemyndighed beføjelse til at en-

ten at anmode om eller bestemme, at en række efterforskningsskridt skal

foretages. Det drejer sig f.eks. om afhøring af mistænkte og vidner, anven-

delse af kontrollerede leverancer, ransagning, forevisning af genstande

(edition), beslaglæggelse, indgreb i meddelelseshemmeligheden og bloke-

ring af finansielle transaktioner. Det bemærkes, at forslaget i en række til-

fælde anvender andre betegnelser for de opregnede efterforskningsskridt,

hvorfor ovennævnte eksempler er søgt tilpasset sprogbrugen som anvendes

om de tilsvarende danske efterforskningsskridt og tvangsindgreb.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De i forslaget opregnede efterforskningsskridt må kun udføres på bag-

grund af de betingelser, der er fastsat i forordningen og på de betingelser,

der er fastsat i den pågældende medlemsstats nationale lovgivning. Det er

medlemsstaternes ansvar at påse, at de opregnede efterforskningsskridt kan

anvendes i forbindelse med den efterforskning og retsforfølgning, som

Den Europæiske Anklagemyndighed udfører. Den Europæiske Anklage-

myndighed kan dog kun anmode om eller bestemme, at disse eller andre

efterforskningsskridt foretages, hvis der er adgang hertil i lovgivningen i

den medlemsstat, hvor de skal iværksættes. De konkrete efterforsknings-

skridt må endvidere ikke iværksættes uden rimelig grund og heller ikke,

såfremt det samme formål kan opnås ved hjælp af mindre indgribende for-

anstaltninger.

Derudover stiller forslaget krav om, at medlemsstaterne skal påse, at en

række af de angivne efterforskningsskridt kun iværksættes på baggrund af

en kendelse afsagt af den kompetente retsinstans i den medlemsstat, hvor

de skal foretages. Det gælder f.eks. i forhold til indgreb i meddelelses-

hemmeligheden og ransagning. Det bemærkes i den forbindelse, at forsla-

get ikke åbner op for, at disse efterforskningsskridt kan foretages uden

retskendelse, hvis undersøgelsens øjemed ville forspildes, dersom retsken-

delse skulle afventes, hvilket er tilfældet for en række af de omfattede ef-

terforskningsskridt efter dansk ret.

Hvis betingelserne i forordningen såvel som de betingelser, der efter nati-

onal ret gælder for at tillade det efterforskningsskridt, der begæres iværk-

sat, er opfyldt, skal den kompetente retsinstans give tilladelsen inden for

48 timer i form af en skriftlig og begrundet afgørelse.

Endelig kan Den Europæiske Anklagemyndighed fremsætte en begæring

for den kompetente retsinstans om, at den mistænkte anholdes eller vare-

tægtsfængsles i medfør af bestemmelserne i national ret.

2.4.4. Afslutning af efterforskningen og beføjelser i forbindelse med rets-

forfølgningen

Den europæiske anklager og de europæiske delegerede anklagere skal efter

forslaget have de samme beføjelser som de nationale anklagere med hen-

syn til gennemførelsen af straffesager, herunder navnlig beføjelse til at

fremsætte begæringer under sagen, deltage i bevisoptagelsen og udøve de

relevante retsmidler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter forslaget er det den europæiske anklager, som i samråd med den eu-

ropæiske delegerede anklager, der skal anlægge straffesagen, som udvæl-

ger den retskreds, hvori sagen skal føres, under hensyntagen til en forsvar-

lig retspleje. Følgende kriterier skal ifølge forslaget anvendes til at udpege

den kompetente nationale domstol:



stedet, hvor lovovertrædelsen blev begået, eller i tilfælde af flere

lovovertrædelser stedet, hvor hovedparten af disse blev begået,



stedet, hvor tiltalte har sædvanlig bopæl,

stedet, hvor bevismidlet forefindes,

stedet, hvor de direkte skadelidte har sædvanlig bopæl.

Den europæiske anklager skal ifølge forslaget endvidere have kompetence

til at henlægge sager pga. bevismangel, hvis lovovertrædelsen er af ringe

betydning, hvis den mistænkte er afgået ved døden, hvis de handlinger, der

har været genstand for efterforskning, ikke har karakter af strafbare hand-

linger, hvis den mistænkte får amnesti eller immunitet, hvis sagen ikke kan

gennemføres pga. nationale forældelsesfrister, eller hvis den mistænkte al-

lerede er blevet endeligt frikendt eller dømt på grundlag af de samme fak-

tiske omstændigheder. Hvis efterforskningen blev indledt på grundlag af

oplysninger, der blev fremlagt af den skadelidte, underretter Den Europæi-

ske Anklagemyndighed den pågældende om, at sagen henlægges.

I tilfælde, hvor tabet er blevet erstattet, kan Den Europæiske Anklagemyn-

dighed fremsætte et bødeforlæg for sigtede, der, når bøden er betalt, med-

fører, at sagen endeligt er afgjort. Denne fremgangsmåde kan anvendes,

hvis sagen ikke henlægges, og det er i overensstemmelse med hensynet til

en forsvarlig retspleje. Når bødeforlægget accepteres af sigtede, og beløbet

er blevet indbetalt, henlægger den europæiske anklager endeligt sagen og

underretter officielt de kompetente nationale retshåndhævende myndighe-

der og retsinstanser herom, og informerer ligeledes de relevante EU-

institutioner, -organer og -agenturer. Denne efterfølgende beslutning om at

henlægge sagen kan ifølge forslaget ikke prøves af nogen retsinstans. Iføl-

ge betragtning 31 til forslaget bør de nærmere regler, der finder anvendelse

på bødeforlæg, og de, der finder anvendelse på beregningen af de bøder,

der skal pålægges, fastsættes i Den Europæiske Anklagemyndigheds for-

retningsorden. Denne forretningsorden fastsættes ifølge forslaget ved en

afgørelse, der træffes af den europæiske anklager, dennes fire stedfortræ-

dere og fem europæiske delegerede anklagere, der udvælges af den euro-

pæiske anklager på grundlag af en ordning med en strengt ligelig rotation

for derved at afspejle den demografiske og geografiske spredning i samtli-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ge medlemsstater. Afgørelsen træffes med simpelt flertal, idet alle med-

lemmer har én stemme.

2.4.5. Anerkendelse af bevismidler

Det følger af forslaget, at de bevismidler, som Den Europæiske Anklage-

myndighed fremlægger for den kompetente domstol, uden videre skal an-

erkendes af den pågældende domstol. Domstolen skal således lægge til

grund, at bevismidlerne opfylder de relevante formelle krav i lovgivningen

i den medlemsstat, hvor den er beliggende, forudsat at domstolen anser det

for at være i overensstemmelse med retten til en retfærdig rettergang og

den tiltaltes rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder. Domstolen kan ifølge forslaget ikke under sa-

gen stille krav om validering eller en lignende retlig procedure – heller ik-

ke i tilfælde hvor lovgivningen i den medlemsstat, hvor domstolen er be-

liggende, indeholder andre bestemmelser om indsamling og fremlæggelse

af sådanne bevismidler.

Det understreges dog samtidig i forslaget, at denne umiddelbare anerken-

delse af bevismidlerne ikke berører de nationale domstoles kompetence til

frit at bedømme de bevismidler, der forelægges af Den Europæiske Ankla-

gemyndighed under sagen.

2.4.6. Konfiskation

Når den kompetente domstol på Den Europæiske Anklagemyndigheds be-

gæring ved en endelig kendelse har besluttet at konfiskere varer, der har

relation til, eller udbytte hidrørende fra en lovovertrædelse, der henhører

under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde, skal

værdien i penge af sådanne varer eller sådant udbytte overføres til EU's

budget, i det omfang det er nødvendigt for at dække Unionens tab.

2.5. Processuelle garantier (forslagets kapitel IV)

Forordningen fastslår, at Den Europæiske Anklagemyndigheds virksom-

hed skal udføres under streng overholdelse af den mistænktes rettigheder

som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-

der, herunder retten til en retfærdig rettergang og retten til forsvar.

Herudover angiver forslaget de minimumsrettigheder, som enhver mis-

tænkt eller tiltalt, der er involveret i en straffesag, der er rejst af Den Euro-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pæiske Anklagemyndighed, skal tildeles:



ret til tolke- og oversætterbistand, som fastsat i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU,

ret til information og aktindsigt, som fastsat i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2012/13/EU, og

ret til adgang til advokatbistand og ret til kommunikation med og

underretning af en tredjemand under frihedsberøvelse, som fastsat i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/xx/EU om ret til ad-

gang til advokatbistand i straffesager og ret til kommunikation ved

anholdelse (dette direktiv er endnu ikke er endeligt vedtaget af Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet),

ret til ikke at udtale sig og ret til uskyldsformodning,

ret til retshjælp og

ret til at fremlægge bevismidler, udpege sagkyndige og føre vidner.



2.6. Domstolsprøvelse (forslagets kapitel V)

Når Den Europæiske Anklagemyndighed udarbejder processkrifter under

udøvelse af sin virksomhed, skal den ifølge forordningen anses for en nati-

onal myndighed i relation til domstolsprøvelse. Dette indebærer, at det er

medlemsstaternes nationale domstole, som forestår domstolskontrollen af

Den Europæiske Anklagemyndigheds efterforskning og retsforfølgning.

Endvidere angives det i forslaget, at de nationale bestemmelser, der finder

anvendelse på Den Europæiske Anklagemyndigheds virksomhed i henhold

til forordningen, ikke skal anses for EU-retlige bestemmelser i relation til

TEUF artikel 267. De nationale domstole kan således ikke indbringe præ-

judicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkning af den na-

tionale ret, selvom denne ifølge forordningen finder anvendelse på Den

Europæiske Anklagemyndigheds efterforskning og retsforfølgning.

2.7. Databeskyttelse (forslagets kapitel VI)

Forslagets kapitel VI indeholder nærmere regler om Den Europæiske An-

klagemyndigheds behandling af personoplysninger, der har til formål at

specificere og supplere reglerne herom i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske perso-

ner i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitu-

tionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

I forhold til personer, der i henhold til de berørte medlemsstaters lovgiv-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning mistænkes for at have begået eller have medvirket til en lovovertræ-

delse, der er omfattet af Den Europæiske Anklagemyndigheds kompeten-

ce, eller som er blevet dømt for en sådan lovovertrædelse, angives det i

forslaget, at Den Europæiske Anklagemyndighed kun må foretage manuel

eller elektronisk behandling af de personoplysninger, der er opregnet i

punkt 1 i bilaget til forordningen, til følgende formål:



strafferetlig efterforskning og retsforfølgning, der foretages i med-

før af denne forordning,



udveksling af oplysninger med de kompetente myndigheder i med-

lemsstaterne og andre EU-organer i henhold til denne forordning,

samarbejde med tredjelande i henhold til denne forordning.



For så vidt angår vidner, forurettede og personer under 18 år, angives det i

forslaget, at Den Europæiske Anklagemyndighed kun må behandle de per-

sonoplysninger, der er opregnet i punkt 2 i bilaget til forordningen, inden

for rammerne af en strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning i for-

bindelse med en eller flere af de former for lovovertrædelser, der er omfat-

tet af Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence. Behandlingen af

sådanne personoplysninger må kun finde sted, hvis det er absolut nødven-

digt med henblik på de formål, der er nævnt umiddelbart ovenfor.

Derudover må Den Europæiske Anklagemyndighed også i et begrænset

tidsrum, som ikke må overskride det tidsrum, der er nødvendigt for at af-

slutte den sag, som de behandlede oplysninger vedrører, behandle andre

personoplysninger end vedrørende de ovennævnte persongrupper og/eller

de i bilaget til forordningen opregnede kategorier af personoplysninger.

Behandling af sådanne personoplysninger forudsætter, at de vedrører om-

stændighederne omkring en lovovertrædelse, at de er af umiddelbar betyd-

ning for og indgår i en igangværende efterforskning, som Den Europæiske

Anklagemyndighed foretager, og at behandlingen af disse oplysninger er

strengt nødvendig af hensyn til et af de tre formål, der er nævnt ovenfor.

Behandlingen af sådanne specifikke oplysninger skal finde sted i overens-

stemmelse med bestemmelserne i forordningen, og den databeskyttelses-

ansvarlige underrettes straks, hvis denne adgang til at behandle personop-

lysninger bringes i anvendelse.

For så vidt angår særligt følsomme personoplysninger (personoplysninger

vedrørende racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filoso-

fisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt vedrø-

rende helbredsforhold og seksualliv) angives det i forslaget, at Den Euro-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pæiske Anklagemyndighed kun må behandle disse, hvis disse oplysninger

er strengt nødvendige for efterforskningen, og hvis de supplerer andre per-

sonoplysninger, der allerede er blevet behandlet. Den databeskyttelsesan-

svarlige skal underrettes straks, hvis dette stykke bringes i anvendelse.

Hvis disse særligt følsomme personoplysninger vedrører vidner eller foru-

rettede, skal beslutningen om at behandle dem træffes af den europæiske

anklager.

Forordningsforlaget indeholder endvidere nærmere frister for, hvor lang

tid Den Europæiske Anklagemyndighed må lagre personoplysninger. Som

udgangspunkt må Den Europæiske Anklagemyndighed ikke lagre person-

oplysninger længere end indtil den første af følgende datoer:



datoen for udløbet af forældelsesfristen for påtale i alle de med-

lemsstater, der er berørt af efterforskningen og retsforfølgningen,

den dato, hvor personen blev frifundet, og retsafgørelsen har fået

retskraft,

tre år efter den dato, hvor retsafgørelsen har fået retskraft i den sid-

ste af de medlemsstater, der er berørt af efterforskningen og rets-

forfølgningen, eller

den dato, hvor Den Europæiske Anklagemyndighed konstaterede,

at det ikke længere var nødvendigt for den at fortsætte efterforsk-

ningen eller retsforfølgningen.



Under alle omstændigheder skal Den Europæiske Anklagemyndighed

hvert tredje år efter indlæsningen vurdere, om det fortsat er nødvendigt at

lagre oplysningerne. Hvis personoplysninger vedrørende mistænkte, vid-

ner, forurettede og personer under 18 år lagres i en længere periode end

fem år, underrettes Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

herom.

Når en af de fire ovennævnte frister udløber, skal Den Europæiske Ankla-

gemyndighed ifølge forslaget foretage en vurdering af, om det er nødven-

digt fortsat at lagre oplysningerne, for at den kan udføre sine opgaver, og

den kan undtagelsesvis beslutte at lagre oplysningerne, indtil den næste

vurdering skal foretages. Det skal i den forbindelse angives, hvorfor en

fortsat lagring heraf er berettiget, og begrundelsen herfor skal registreres.

Hvis der ikke træffes beslutning om fortsat at lagre personoplysningerne,

slettes de automatisk efter tre år.

For så vidt angår den registreredes ret til indsigt samt til at anmode om be-

rigtigelse, sletning eller begrænsning i behandlingen af personoplysninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

henviser forordningsforslaget til reglerne herom i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabs-

institutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Derudover fastsættes i forslaget bl.a. nærmere regler om registrering og

dokumentation, udpegning af en databeskyttelsesansvarlig, databeskyttel-

sesansvar, ansvar for uautoriseret eller ukorrekt behandling af personop-

lysninger, samarbejde med Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-

skyttelse og de nationale datatilsynsmyndigheder samt klageadgang for re-

gistrerede til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

2.8. Bestemmelser om Den Europæiske Anklagemyndigheds forbin-

delser med sine partnere (forslagets kapitel VIII)

2.8.1. Forbindelser med partnere

Forslagets kapitel VIII angiver, med hvem og hvordan Den Europæiske

Anklagemyndighed kan indlede samarbejde. Den Europæiske Anklage-

myndighed kan, i det omfang det er nødvendigt for dens udførelse af sine

opgaver, indlede et varigt samarbejde med EU-organer og -agenturer i

overensstemmelse med disse organers og agenturers mål, de kompetente

myndigheder i tredjelande, internationale organisationer og Den Internati-

onale Kriminalpolitiorganisation (Interpol).

Den Europæiske Anklagemyndighed skal efter forslaget for det første

etablere og opretholde et særligt tæt forhold til Eurojust på grundlag af et

nært samarbejde og udvikling af operationelle, administrative og forvalt-

ningsmæssige forbindelser mellem dem.

Eurojust kan i operationelle sager inddrages af Den Europæiske Anklage-

myndighed, hvis der er tale om en grænseoverskridende eller kompleks

sag, og hvis et af en række nærmere opregnede kriterier er opfyldt. Det kan

f.eks. være i tilfælde, hvor efterforskningen har afsløret forhold, der falder

uden for Den Europæiske Anklagemyndigheds saglige eller stedlige kom-

petence. Dette kan også være for at lette indgåelsen af en aftale mellem

Den Europæiske Anklagemyndighed og den/de berørte medlems-

stat/medlemsstater om accessorisk kompetence, jf. pkt. 2.2.2 ovenfor, eller

for at anmode Eurojust eller dets kompetente nationale medlem(mer) om at

yde bistand i forbindelse med fremsendelse af afgørelser eller anmodnin-

ger om gensidig retshjælp til og fuldbyrdelse i stater, der er medlemmer af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eurojust, men som ikke deltager i oprettelsen af Den Europæiske Ankla-

gemyndighed, eller tredjelande.

Samarbejdet med Eurojust omfatter også udveksling af personoplysninger.

Alle oplysninger, der udveksles i den forbindelse, må dog kun anvendes til

de formål, hvortil de blev meddelt. Enhver anden anvendelse af oplysnin-

gerne er kun tilladt, såfremt denne anvendelse falder ind under det modta-

gende organs beføjelser, og efter forudgående tilladelse fra det organ, som

meddelte oplysningerne.

Herudover lægges der i forslaget endvidere op til, at samarbejdet med Eu-

rojust skal indebære, at Den Europæiske Anklagemyndighed benytter sig

af Eurojusts administrative bistand og ressourcer, og at det nærmere ind-

hold af denne ordning reguleres ved en aftale. Derudover er det hensigten,

at Eurojust skal yde en række tekniske tjenester til Den Europæiske An-

klagemyndighed, f.eks. teknisk bistand i forbindelse med udarbejdelsen af

årsbudgettet samt i forbindelse med ansættelse af personale, sikkerhedstje-

nester, it-tjenester og tjenester inden for økonomisk forvaltning, regnskab

og revision.

For det andet skal Den Europæiske Anklagemyndighed ifølge forslaget

udvikle et særligt tæt forhold til Europol, som omfatter udveksling af op-

lysninger, herunder personoplysninger. Anvendelsen af personoplysninger

er underlagt de samme begrænsninger som i forhold til samarbejdet med

Eurojust, jf. umiddelbart ovenfor.

Derudover skal Den Europæiske Anklagemyndighed indgå en aftale med

Kommissionen, herunder med OLAF, hvor der fastsættes nærmere regler

om samarbejde med henblik på at gennemføre de forpligtelser, der er om-

handlet i TEUF artikel 325, stk. 3. Denne bestemmelse angiver, at med-

lemsstaterne samordner deres optræden med henblik på at beskytte Unio-

nens finansielle interesser mod svig, og at de sammen med Kommissionen

med henblik herpå tilrettelægger et snævert, løbende samarbejde mellem

de kompetente myndigheder.

For det tredje kan Den Europæiske Anklagemyndighed efter forslaget

etablere samarbejdsordninger med tredjelandes myndigheder og internati-

onale organisationer. Ifølge forslaget kan sådanne samarbejdsordninger

navnlig vedrøre udveksling af strategiske oplysninger og udstationering af

forbindelsesofficerer ved Den Europæiske Anklagemyndighed, ligesom

Den Europæiske Anklagemyndighed efter aftale med de kompetente myn-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

digheder kan udpege kontaktpunkter i tredjelande for at lette samarbejdet.

Forslaget giver endvidere mulighed for, at Kommissionen i medfør af

TEUF artikel 218 kan fremlægge forslag om indledning af forhandlinger

om aftaler med et eller flere tredjelande om samarbejde mellem Den Euro-

pæiske Anklagemyndighed og de kompetente myndigheder i disse tredje-

lande med hensyn til retshjælp i straffesager og udlevering i sager, der

henhører under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde.

Endelig skal medlemsstaterne ifølge forslaget anerkende Den Europæiske

Anklagemyndighed som en kompetent myndighed i forbindelse med gen-

nemførelsen af deres internationale aftaler om retshjælp i straffesager og i

forbindelse med udlevering for så vidt angår strafbare handlinger, der hen-

hører under dens kompetenceområde. Om fornødent ændrer medlemssta-

terne disse internationale aftaler for at sikre, at Den Europæiske Anklage-

myndighed kan udøve sin virksomhed med støtte i sådanne aftaler, når den

udfører sine opgaver.

2.8.2. Videregivelse af personoplysninger

Forslagets kapitel VIII fastlægger endvidere betingelserne for, hvornår

Den Europæiske Anklagemyndighed kan videregive personoplysninger til

EU-organer eller –agenturer samt til tredjelande og internationale organi-

sationer.

Videregivelse til EU-organer eller –agenturer kan efter forslaget ske, hvis

det er nødvendigt for, at den selv eller det modtagende EU-organ eller -

agentur kan udføre deres opgaver, medmindre der er fastsat begrænsninger

herfor i medfør af denne forordning.

Videregivelse af personoplysninger til en myndighed i et tredjeland eller til

en international organisation eller Europol kan efter forslaget alene ske i

det omfang, det er nødvendigt for udførelsen af dens opgaver.

Derudover forudsætter videregivelsen til et tredjeland mv., at Kommissio-

nen har truffet afgørelse om, at det pågældende land mv. sikrer et tilstræk-

keligt niveau for databeskyttelse, jf. Europa-Parlamentet og Rådets direk-

tiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i for-

bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-

danne oplysninger, eller at videregivelsen har hjemmel i en international

aftale, der er indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland mv. i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medfør af TEUF artikel 218, og som frembyder tilstrækkelige garantier

med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grund-

læggende rettigheder og friheder.

Hvis disse betingelser for videregivelse til et tredjeland mv. ikke er op-

fyldt, giver forslaget mulighed for, at Den Europæiske Anklagemyndighed

kan give tilladelse til videregivelse af personoplysninger til tredjelande

mv. under hensyntagen til en sags konkrete omstændigheder, hvis:



det er strengt nødvendigt at videregive oplysninger for at beskytte

Unionens væsentlige interesser inden for rammerne af Den Euro-

pæiske Anklagemyndigheds målsætninger,

det er strengt nødvendigt at videregive oplysningerne af hensyn til

forebyggelse af en nært forestående fare forbundet med kriminalitet

eller terrorhandlinger,

det af andre grunde er nødvendigt, eller der gælder en retlig for-

pligtelse til, at oplysningerne videregives for at beskytte en vigtig

samfundsinteresse i Unionen eller medlemsstaterne, der er aner-

kendt i EU-retten eller i national ret, eller for, at retskrav kan fast-

slås, gøres gældende eller forsvares, eller

det er nødvendigt at videregive oplysningerne for at beskytte den

registreredes eller en anden persons vitale interesser.



Herudover giver forslaget mulighed for, at Den Europæiske Anklagemyn-

dighed efter aftale med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttel-

se løbende kan videregive personoplysninger i periode, der ikke må over-

stige et år (dog med mulighed for forlængelse), hvis én af de fire oven-

nævnte betingelser er opfyldt, og hvis der foreligger garantier for beskyt-

telsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder

og friheder.

2.9. Øvrige emner (forslagets kapitel VII, IX og X)

Forslagets kapitel VII indeholder finansielle bestemmelser og bestemmel-

ser vedrørende personale.

Kapitel IX omhandler diverse bestemmelser om bl.a. tavshedspligt, gen-

nemsigtighed, afrapportering mv. til Europa-Parlamentet, Rådet, de natio-

nale parlamenter og Kommissionen.

Kapitel X indeholder overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmel-

ser. Det foreslås bl.a., at Kommissionen senest fem år efter forordningens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikrafttræden forelægger en evalueringsrapport af forordningens gennemfø-

relse ledsaget af eventuelle ændringsforslag samt Kommissionens vurde-

ring af, hvorvidt det er muligt og tilrådeligt at udvide Den Europæiske An-

klagemyndigheds kompetenceområde til andre lovovertrædelser, jf. TEUF

artikel 86, stk. 4.

3. Gældende dansk ret

Efter de gældende regler varetages den strafferetlige beskyttelse af Unio-

nens finansielle interesser af medlemsstaterne. I tilfælde af f.eks. svig med

EU-midler i Danmark er det i henhold til retsplejeloven det danske politi

og anklagemyndighed, der gennemfører efterforskningen, beslutter om der

skal rejses tiltale og i givet fald fører sagen ved retten. Udenlandske myn-

digheder kan være til stede og deltage, herunder stille spørgsmål til et vid-

ne, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning her i landet, der

iværksættes af dansk politi og anklagemyndighed efter begæring fra en

udenlandsk myndighed.

Efterforskningen af straffesager er i et vist omfang undergivet domstols-

kontrol. Således skal retten i forbindelse med visse særlige efterforsk-

ningsskridt, f.eks. indgreb i meddelelseshemmeligheden, ransagning og

beslaglæggelse, påse, at betingelserne for indgrebet – såsom mistankekrav,

proportionalitetskrav samt krav til indgrebets betydning for efterforsknin-

gen og til lovovertrædelsens grovhed – er opfyldt.

De materielle straffebestemmelser, der finder anvendelse på sager vedrø-

rende beskyttelse af Unionens finansielle interesser findes i straffeloven og

særlovgivningen.

Ved grænseoverskridende kriminalitet, herunder lovovertrædelser der ved-

rører Unionens finansielle interesser, samarbejder politi og anklagemyn-

dighed efter behov med myndighederne i andre lande. For så vidt angår

samarbejdet med myndighederne i andre EU-medlemsstater, sker dette

navnlig gennem Europol, Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk.

Eurojust er en koordinationsenhed mellem EU-medlemsstaternes ankla-

gemyndigheder, der giver større mulighed for at samordne efterforskning

og retsforfølgning af straffesager under Eurojusts kompetenceområde. Eu-

rojust kan f.eks. anmode et eller flere lande om at iværksætte efterforsk-

ning eller retsforfølgning i konkrete sager eller at nedsætte fælles efter-

forskningshold i sager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har allerede i dag en til dels uafhængig svigsbekæmpelses-

enhed, OLAF, der har til opgave at beskytte Unionens interesser mod

ulovlig virksomhed, som kan føre til disciplinærsager og straffesager.

OLAF, hvis personale ofte er politiuddannet, har kompetence til selv at

gennemføre undersøgelser af administrativ karakter og formidle resultater-

ne videre til de nationale myndigheder, herunder politi- og anklagemyn-

dighederne. OLAF udøver desuden en støttefunktion i forhold til de natio-

nale politi- og anklagemyndigheder i konkrete sager vedrørende EU-svig

og har bl.a. en koordineringsfunktion i tværnationale sager. Herudover bi-

drager OLAF til den forebyggende indsats mod EU-svig.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

Kommissionen skønner, at forslaget alene vil medføre begrænsede mer-

omkostninger. En del af OLAF’s nuværende ressourcer vil blive anvendt

til at oprette Den Europæiske Anklagemyndigheds centrale hovedkontor.

Meromkostninger vil relatere sig til vederlag til de europæiske delegerede

anklagere, der vil være placeret i medlemsstaterne.

5. Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – endnu ikke foretaget høring vedrørende

sagen, men høring vil blive iværksat i nær fremtid.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forhold til nærhedsprincippet anført, at der er behov

for tiltag på EU-plan, fordi den planlagte foranstaltning i sig selv har en

EU-dimension. Den indebærer EU-baseret styring og koordinering af ef-

terforskning og retsforfølgning i forbindelse med strafbare handlinger, der

skader Unionens finansielle interesser, som skal beskyttes af både Unionen

og medlemsstaterne, jf. TEUF artikel 310, stk. 6, og artikel 325. I overens-

stemmelse med nærhedsprincippet kan dette mål ifølge Kommissionen kun

nås på EU-plan pga. dets omfang og virkninger. Den nuværende situation,

hvor retsforfølgning i forbindelse med lovovertrædelser, der skader Unio-

nens finansielle interesser, alene varetages af medlemsstaternes myndighe-

der, opfylder ifølge Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad dette mål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har endvidere anført, at forslaget i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for

at nå dette mål. Løsningerne i forslaget er de mindst indgribende for så

vidt angår medlemsstaternes retsorden og institutionelle strukturer. De vig-

tigste aspekter af forslaget, bl.a. hvilken lovgivning der finder anvendelse

på efterforskningsskridt, antallet af delegerede anklagere, den decentrale

karakter af Den Europæiske Anklagemyndighed og systemet med dom-

stolskontrol, er udformet således, at de ikke går videre, end hvad der er

nødvendigt for at nå dette mål.

Endelig har Kommissionen anført, at Unionens kompetence til at bekæmpe

svig og andre lovovertrædelser, der skader dens finansielle interesser, klart

fremgår af TEUF artikel 86 og 325. Da Unionens kompetence ikke er un-

derordnet medlemsstaternes kompetence, og udøvelsen af dens kompeten-

ce er blevet nødvendig for at sikre en mere effektiv beskyttelse af Unio-

nens finansielle interesser, er forslaget ifølge Kommissionen i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger – navnlig i forhold til TEUF artikel

86 – regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side kan man støtte initiativer, der med respekt af grundlæggen-

de principper i national ret samt nationale myndigheders beføjelser sikrer

et effektivt samarbejde om bekæmpelse af grov international kriminalitet,

herunder samarbejde om efterforskning og retsforfølgning i konkrete straf-

fesager. Dette gælder ligeledes i forhold til bekæmpelsen af strafbare

handlinger, der skader Unionens finansielle interesser.

Fra dansk side anser man samarbejdet mellem de nationale myndigheder,

Europol og Eurojust i sager, der vedrører strafbare handlinger, som skader

Unionens finansielle interesser, for at være særdeles nyttigt, ligesom man

anser medlemsstaternes samarbejde i disse sager med Det Europæiske

Kontor til Bekæmpelse af Svig (OLAF) for velfungerende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er endvidere regeringens opfattelse, at den danske anklagemyndighed

varetager indsatsen mod svig, herunder svig med EU-midler, effektivt og

målrettet.

Den grundlæggende ordning i det danske retssystem er, at det er det dan-

ske politi og den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforsk-

ning, beslutter om der skal rejses tiltale og i givet fald fører straffesager

ved de danske domstole, og regeringen er derfor skeptisk over for det ele-

ment i forslaget, som lægger op til, at Den Europæiske Anklagemyndighed

skal kunne efterforske og retsforfølge i de enkelte medlemsstater.

På den baggrund er det regeringens foreløbige holdning, at oprettelsen af

en europæisk anklagemyndighed rejser spørgsmål om, hvorvidt der her-

med sikres en mere effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget skal efter TEUF artikel 86, stk. 1, vedtages efter en særlig lov-

givningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter

Europa-Parlamentets godkendelse. Forslaget er endnu ikke forelagt Euro-

pa-Parlamentet til godkendelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 24. september 2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Sam-

arbejde (Eurojust)*

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2013) 535 endelig

Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 7.-8. oktober 2013 forventes Kommissionen at præsentere

forslaget, hvorefter der vil være en første indledende og overordnet drøf-

telse af forslaget. Forslaget viderefører dele af de nugældende regler for

Eurojust. Samtidig lægges der op til en række nyskabelser, herunder fore-

slås en strømligning af Eurojusts virke og struktur med henblik på at sikre,

at dets operationelle funktioner styrkes ved at mindske de nationale med-

lemmers administrative arbejdsbyrde. Forslaget har ikke lovgivningsmæs-

sige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes at være i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet. Fra dansk side er man overordnet

positivt indstillet over for forslaget.

Baggrund

Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar

2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov krimina-

litet, og medlemsstaternes samarbejde i Eurojust er efterfølgende blevet

forstærket ved Rådets afgørelse 2009/426/RIA af 16. december 2008 om

styrkelse af Eurojust.

Eurojust er en EU-institution, etableret på mellemstatsligt grundlag. Euro-

justs hovedopgave er at styrke indsatsen vedrørende efterforskning og rets-

forfølgning af alvorlig, grænseoverskridende kriminalitet, navnlig når kri-

minaliteten er organiseret og berører to eller flere medlemsstater.

Kommissionen har som en del af baggrunden for det foreliggende forord-

ningsforslag peget på, at det i Traktaten om Den Europæiske Unions Funk-

tionsmåde (TEUF) artikel 85, stk. 1, 2. led, bestemmes, at Europa-

Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige lovgivnings-

procedure skal fastlægge Eurojusts struktur, funktionsmåde, indsatsområde

og opgaver.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har endvidere henvist til, at der i løbet af det seneste årti

sket en eksplosion i den grænseoverskridende kriminalitet, bl.a. hvad angår

narkotikasmugling, menneskehandel, terrorisme og internetkriminalitet,

herunder børnepornografi. Et fællestræk ved alle disse former for krimina-

litet er, at kriminaliteten begås på tværs af grænserne af særdeles mobile

og fleksible grupper, som opererer inden for flere forskellige retssystemer

og kriminelle sektorer. Hvis de skal bekæmpes effektivt, er der efter

Kommissionens opfattelse derfor behov for en koordineret paneuropæisk

indsats.

Derudover har Kommissionen peget på, at det forhold, at kriminalitet i sti-

gende grad begås på tværs af grænserne og dækker flere forskellige krimi-

nelle aktiviteter, gør det vanskeligere for de enkelte medlemsstater at op-

klare og håndtere grænseoverskridende kriminalitet, især organiseret kri-

minalitet. Eurojusts opgave med at forbedre det retlige samarbejde og ko-

ordineringen mellem medlemsstaternes kompetente retsmyndigheder og

bistå efterforskninger, der involverer tredjelande, er stadig særdeles vigtig.

Endelig har Kommissionen henvist til den fælles tilgang til EU's decentra-

liserede agenturer, som Europa-Parlamentet, Rådet og Parlamentet god-

kendte i juli 2012, og som skal tages i betragtning i forbindelse med alle

deres fremtidige beslutninger om EU's decentraliserede agenturer på

grundlag af en analyse af den konkrete sag.

Forslaget indgår i en lovgivningspakke og fremsættes sammen med et for-

ordningsforslag om oprettelsen af Den Fælles Europæiske Anklagemyn-

dighed (KOM(2013) 534 endelig), der behandles i et særskilt notat.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 forven-

tes det, at Kommissionens præsenterer forslaget, hvorefter der vil være en

første indledende og overordnet drøftelse af forslaget.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 85, og skal

vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i

Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-

forbeholdet”).

Det må forventes, at det danske retsforbehold og forordningsforslaget,

herunder i lyset af de ændringer, der lægges op til i forhold til den nuvæ-

rende ordning, vil føre til, at Danmark ikke længere vil deltage i Eurojust-

samarbejdet.

2. Indhold

2.1. Generelt

Kommissionen har med forslaget lagt op til en gennemgribende omskriv-

ning af retsgrundlaget for Eurojust. Indholdsmæssigt videreføres store dele

af reglerne i de nugældende rådsafgørelser om Eurojust, dog i mange til-

fælde omskrevet og/eller lettere justeret.

Hovedformålene med forslaget er ifølge Kommissionen følgende:



at øge Eurojusts effektivitet ved at give det en ny forvaltningsstruk-

tur,



at forbedre Eurojust operationelle effektivitet ved at sikre en fælles

definition af de nationale medlemmers status og beføjelser,

at give Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter en rolle i

forbindelse med evalueringen af Eurojusts virke i overensstemmel-

se med Lissabontraktaten,

at sikre, at den retlige ramme for Eurojust er i overensstemmelse

med den fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer, samtidig

med at dets særlige rolle, hvad angår koordineringen af igangvæ-

rende strafferetlige efterforskninger, fuldt ud respekteres, og

at sikre, at Eurojust kan arbejde tæt sammen med Den Europæiske

Anklagemyndighed, når denne er blevet oprettet.



I det følgende er hovedvægten lagt på forslagets centrale og nyskabende

dele.

2.2. Mål og opgaver (forslagets kapitel I)

Forslaget lægger op til, at Eurojust – ligesom i dag – skal have til opgave

at støtte og styrke koordineringen af og samarbejdet mellem de nationale

myndigheder, der har til opgave at efterforske og forfølge grov kriminali-

tet, der berører to eller flere medlemsstater eller kræver retsforfølgning på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fælles basis, på grundlag af operationer foretaget af medlemsstaternes

myndigheder og Europol samt oplysninger fra disse. Eurojust udfører sine

opgaver på anmodning af medlemsstaternes kompetente myndigheder eller

på eget initiativ.

Eurojusts kompetence omfatter de 31 former for grov kriminalitet, der er

opført på listen i bilag 1 til forslaget. Det drejer sig f.eks. om organiseret

kriminalitet, terrorisme, narkotikahandel, hvidvaskning af penge, bestik-

kelse, manddrab og grov legemsbeskadigelse, bortførelse, frihedsberøvelse

og gidseltagning, seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af kvinder og

børn, børnepornografi og hvervning af børn til seksuelle formål, racisme

og fremmedhad, organiseret røveri samt underslæb og bedrageri. Forslaget

indebærer, at Eurojusts kompetence ikke skal omfatte de former for krimi-

nalitet, som foreslås henført under Den Europæiske Anklagemyndigheds

kompetence, dvs. bekæmpelse af strafbare handlinger, der skader Unio-

nens finansielle interesser. Derudover omfatter Eurojusts kompetence –

som hidtil – såkaldte ”tilknyttede strafbare handlinger”, hvorved forstås

strafbare handlinger, der begås for at skaffe midler til at begå de handlin-

ger, der er opført på listen i bilag 1, strafbare handlinger, der begås for at

fremme eller begå de handlinger, der er opført på listen i bilag 1, og straf-

bare handlinger, der begås for at undgå straf for de handlinger, der er op-

ført på listen i bilag 1.

Forslagets bestemmelser om Eurojusts operationelle funktioner er i stor

udstrækning en videreførelse af dets nuværende operationelle funktioner.

Dog lægges der med forslaget op til, at flere af de operationelle funktioner

skal udføres af et eller flere af de berørte nationale medlemmer i stedet for,

at disse som i dag skal udføres af Eurojust som kollegium.

2.3. Eurojusts struktur og organisation (forslagets kapitel II)

2.3.1. Struktur

En central del af forslaget vedrører Eurojusts struktur. Som en nyskabelse

lægger forslaget op til, at Eurojust – ud over de nationale medlemmer, kol-

legiet og en administrerende direktør – skal bestå af en bestyrelse.

2.3.2. Nationale medlemmer

Som i dag lægger forslaget op til, at hver medlemsstat udstationerer et na-

tionalt medlem af Eurojust, hvis faste arbejdssted bliver på Eurojusts

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hjemsted. Hvert nationalt medlem bistås af én stedfortræder og en anden

person, som assisterer medlemmet. Som en nyskabelse i forhold til den

gældende ordning indeholder forslaget krav om, at stedfortræderen og as-

sistenten har deres faste arbejdssted i Eurojust.

2.3.3. Kollegiet

Som en nyskabelse skal der i forhold til sammensætningen af kollegiet i

Eurojust sondres mellem, om kollegiet udøver operationelle eller forvalt-

ningsmæssige funktioner.

Når kollegiet udøver sine operationelle funktioner, dvs. de opgaver, der er

forbundet med støtte mv. til de nationale myndigheders retsforfølgning, jf.

2.2. ovenfor, består det af alle de nationale medlemmer.

Når kollegiet udøver sine forvaltningsfunktioner, består det af alle de nati-

onale medlemmer og to repræsentanter for Kommissionen. Kollegiets for-

valtningsfunktioner består bl.a. i vedtagelse af Eurojusts årlige arbejdspro-

gram, vedtagelsen af Eurojusts budget, vedtagelse af en konsolideret års-

beretning om Eurojusts aktiviteter, vedtagelse af en personaleplan, vedta-

gelse af regler for forebyggelse og styring af interessekonflikter i forhold

til sine medlemmer, udnævnelse af den administrerende direktør og om

nødvendigt forlængelse af den pågældendes mandat eller afskedigelse, ud-

nævnelse af en regnskabsfører og en databeskyttelsesansvarlig, valg af

formand og næstformænd samt vedtagelse af Eurojusts forretningsorden.

Kollegiet skal med to tredjedeles flertal blandt medlemmerne vælge en

formand og to næstformænd blandt de nationale medlemmer. Formanden

og næstformændene vælges for fire år og kan genvælges én gang. Som en

nyskabelse skal Rådet ikke godkende kollegiets valg af formand og næst-

formænd.

Som en yderligere nyskabelse forlænges et nationalt medlems mandat som

nationalt medlem af Eurojust, når den pågældende vælges til formand eller

næstformand for Eurojust, således at det sikres, at vedkommende kan ud-

føre sit hverv som formand eller næstformand.

I forslaget er det som noget nyt endvidere bestemt, at kollegiet mindst skal

afholde et operationelt møde om måneden og mindst to ordinære møder

om året med henblik på udøvelse af kollegiets forvaltningsopgaver. Der-

udover afholder det møder på formandens initiativ, på Kommissionens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anmodning eller på anmodning af mindst to tredjedele af medlemmerne.

2.3.4. Bestyrelsen

Bestyrelsen – der som nævnt er et nyt organ i forhold til Eurojusts nuvæ-

rende struktur – har til opgave at bistå kollegiet, men er ikke involveret i

Eurojusts operationelle funktioner.

Bestyrelsen består af kollegiets formand og næstformænd, en repræsentant

for Kommissionen og et andet medlem af kollegiet. Kollegiets formand

fungerer som formand for bestyrelsen. Bestyrelsen træffer beslutninger

med flertal blandt medlemmerne, idet hvert medlem har én stemme. Den

administrerende direktør deltager i bestyrelsens møder, men har ikke

stemmeret. Bestyrelsesmedlemmernes mandat er på fire år med undtagelse

af medlemmet af kollegiet, som udpeges efter et toårigt rotationssystem.

Bestyrelsesmedlemmernes mandat udløber, når deres mandat som nationa-

le medlemmer udløber.

Bestyrelsen har til opgave at:



forberede de beslutninger, som kollegiet skal vedtage under udø-

velse af sine forvaltningsfunktioner,

vedtage en strategi til bekæmpelse af svig, som står i et rimeligt

forhold til risiciene for svig, hvad angår costbenefitanalysen af de

foranstaltninger, der skal gennemføres,

vedtage hensigtsmæssige gennemførelsesbestemmelser til tjene-

stemandsvedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte,

sikre en passende opfølgning af resultaterne og henstillingerne fra

de interne og eksterne revisionsrapporter, evalueringer og undersø-

gelser, bl.a. fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

(EDPS) og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig

(OLAF),

træffe alle beslutninger vedrørende indførelsen og om nødvendigt

ændringen af Eurojusts interne administrative strukturer,

bistå og rådgive den administrerende direktør i forbindelse med

gennemførelsen af kollegiets beslutninger med henblik på at øge

tilsynet med den administrative og budgetmæssige forvaltning

træffe alle andre beslutninger, som ikke udtrykkeligt er tillagt kol-

legiet eller henhører under den administrerende direktørs ansvar,

vedtage sin forretningsorden.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3.5. Den administrerende direktør

Som en nyskabelse lægges der med forslaget op til, at det er Kommissio-

nen, som efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure skal frem-

lægge en liste med kandidater for Eurojusts kollegium med henblik på ud-

nævnelse af en administrerende direktør. Derudover lægges der som noget

nyt endvidere op til, at kollegiets beslutning alene skal træffes med simpelt

flertal og ikke som i dag med to tredjedeles flertal. Tilsvarende ændringer

gør sig gældende i forhold til reglerne om forlængelse af den administre-

rende direktørs mandat og ved afskedigelse.

Den administrerende direktør er ansvarlig for gennemførelsen af Eurojusts

administrative opgaver. Den administrerende direktør er ifølge forslaget

bl.a. ansvarlig for:



den daglige forvaltning af Eurojust,

gennemførelsen af kollegiets og bestyrelsens beslutninger,

forberedelsen af arbejdsprogrammet og videregivelsen heraf til be-

styrelsen og kollegiet, efter at Kommissionen er blevet konsulteret,

gennemførelsen af arbejdsprogrammet og rapporteringen til besty-

relsen og kollegiet om gennemførelsen heraf,

udarbejdelsen af Eurojusts årsberetning og fremlæggelsen heraf for

bestyrelsen med henblik på færdiggørelse og for kollegiet med

henblik på godkendelse,

udarbejdelsen af en strategi for bekæmpelse af svig i Eurojust og

forelæggelse for bestyrelsen til godkendelse,

udarbejdelsen af et udkast til finansielle bestemmelser for Eurojust,

udarbejdelsen af et udkast til overslag over indtægter og udgifter

for Eurojust og gennemførelsen af dets budget.



2.4. Operationelle anliggender (forslagets kapitel III)

Reglerne i forslagets kapitel III om Eurojusts operationelle anliggender er

en videreførelse af de allerede gældende regler herom. Forslaget bibehol-

der således bl.a. den nuværende ordning med en koordineringsvagt til brug

i hastesager, det nationale Eurojustkoordineringssystem samt reglerne om

udveksling af oplysninger med medlemsstaterne og mellem nationale med-

lemmer og om meddelelse af oplysninger fra Eurojust til de kompetente

nationale myndigheder. Endelig videreføres reglerne om Eurojusts sags-

forvaltningssystem og adgangen hertil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes dog, at medlemsstaternes forpligtelse til at underrette det

nationale Eurojustmedlem foreslås ophævet i forhold til den gældende

ordning for så vidt angår konkrete sager, som mindst tre medlemsstater er

direkte involveret i og i forbindelse med hvilken, der er sendt anmodninger

eller afgørelser om retligt samarbejde til mindst to medlemsstater.

2.5. Behandling af personoplysninger (forslagets kapitel IV)

Dele af reglerne i forslagets kapitel IV om Eurojusts behandling af person-

oplysninger er en videreførelse af de nugældende regler. Det drejer sig

navnlig om fristerne for lagring af personoplysninger, autoriseret adgang

til personoplysninger og udpegning af en databeskyttelsesansvarlig.

I forbindelse med oprettelsen af det ”nye” Eurojust som et EU-agentur in-

deholder forslaget dog flere steder bestemmelser, der skal afspejle, at Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning 45/2001 af 18. december 2000 om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personop-

lysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling

af sådanne oplysninger finder anvendelse på Eurojust.

I forhold til personer, der i henhold til de berørte medlemsstaters lovgiv-

ning mistænkes for at have begået eller have medvirket til en lovovertræ-

delse, der er omfattet af Eurojusts kompetence, eller som er blevet dømt

for en sådan lovovertrædelse, angives det i forslaget, at Eurojust – i det

omfang det er nødvendigt for udførelsen af sin udtrykkeligt beskrevne op-

gave – alene må behandle de personoplysninger, der er opregnet i punkt 1 i

bilag 2 til forslaget, ved hjælp af elektronisk databehandling eller struktu-

rerede manuelle registre inden for rammerne af sin kompetence og med

henblik på udførelsen af sine operationelle opgaver.

For så vidt angår vidner, forurettede og personer under 18 år, angives det i

forslaget, at Den Europæiske Anklagemyndighed kun må behandle de per-

sonoplysninger, der er opregnet i punkt 2 i bilag 2 til forordningen, inden

for rammerne af en strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning, der

falder inden for Eurojusts kompetenceområde. Behandlingen af sådanne

personoplysninger må kun finde sted, hvis det er absolut nødvendigt af

hensyn til udførelsen af Eurojusts udtrykkeligt beskrevne opgave, og hvis

behandlingen af oplysningerne ligger inden for rammerne af agenturets

kompetence og sker med Eurojusts operationelle opgaver for øje.

Derudover må Eurojust i undtagelsestilfælde også i et begrænset tidsrum,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

behandle andre personoplysninger end de ovennævnte vedrørende de på-

gældende persongrupper og/eller de i bilaget til forordningen opregnede

kategorier af personoplysninger, hvis det er strengt nødvendigt af hensyn

til en efterforskning, som Eurojust koordinerer.

For så vidt angår særligt følsomme personoplysninger (personoplysninger

vedrørende racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filoso-

fisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt vedrø-

rende helbredsforhold og seksualliv) angives det i forslaget, at Eurojust

kun må behandle disse, hvis disse oplysninger er strengt nødvendige for

den relevante nationale efterforskning samt for koordineringen i Eurojust,

og hvis de supplerer andre personoplysninger, der allerede er blevet be-

handlet. Den databeskyttelsesansvarlige skal underrettes straks, hvis denne

behandlingsmulighed bringes i anvendelse. Hvis disse særligt følsomme

personoplysninger vedrører vidner eller forurettede, skal beslutningen om

at behandle dem træffes af Eurojusts kollegie.

For så vidt angår den registreredes ret til indsigt samt til at anmode om be-

rigtigelse, sletning eller begrænsning i behandlingen af personoplysninger

henviser forordningsforslaget til reglerne herom i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabs-

institutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Indgivelsen af anmodninger om indsigt og behandlingen heraf er dog regu-

leret nærmere i forslaget. Det fremgår således, at enhver, der har været

genstand for registrering, og som ønsker at udøve indsigtsretten, veder-

lagsfrit kan indgive en anmodning herom til den myndighed, der er udpe-

get hertil, i en medlemsstat efter eget valg. Myndigheden videresender

straks og under alle omstændigheder senest en måned efter modtagelsen

anmodningen til Eurojust. Eurojust besvarer anmodningen uden ugrundet

ophold og under alle omstændigheder senest tre måneder efter modtagel-

sen. De kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater høres af Eu-

rojust, inden Eurojust træffer afgørelse. De nationale medlemmer, som er

berørt af anmodningen, behandler den og træffer afgørelse på vegne af Eu-

rojust. Såfremt de nationale medlemmer er uenige, henvises anmodningen

til kollegiet, der træffer afgørelse med to tredjedeles flertal.

Derudover fastsættes i forslaget bl.a. nærmere regler om registrering og

dokumentation, udpegning af en databeskyttelsesansvarlig, databeskyttel-

sesansvar, ansvar for uautoriseret eller ukorrekt behandling af personop-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lysninger, samarbejde med EDPS og de nationale datatilsynsmyndigheder

samt klageadgang for registrerede til EDPS.

2.6. Forbindelser med partnere (forslagets kapitel V)

2.6.1. Forbindelser med partnere

Forslagets kapitel V angiver, med hvem og hvordan Eurojust kan indlede

samarbejde. Eurojust kan, i det omfang det er nødvendigt for udførelsen af

sine opgaver, indlede et varigt samarbejde med EU-organer og -agenturer i

overensstemmelse med disse organers og agenturers mål, kompetente

myndigheder i tredjelande, internationale organisationer og Den Internati-

onale Kriminalpolitiorganisation (Interpol).

Eurojust skal efter forslaget for det første opretholde de særlige forbindel-

ser med Det Europæiske Retlige Netværk på det strafferetlige område, som

allerede eksisterer på baggrund af de nugældende regler om Eurojust.

For det andet lægger forslaget op til en videreførelse og udbygning af Eu-

rojusts forbindelser med Europol. Efter forslaget skal Eurojust således

træffe alle nødvendige foranstaltninger for, at Europol kan få indirekte ad-

gang til oplysninger, der er meddelt til Eurojust, for at få svar på, om der

findes oplysninger om søgeemnet. Dette skal dog ske med forbehold af de

begrænsninger, som de medlemsstater, EU-organer, tredjelande, internati-

onale organisationer eller Europol, der har meddelt oplysningerne, har an-

ført. Hvis der findes oplysninger om søgeemnet, indleder Eurojust den

procedure, hvorefter de oplysninger, der svarer til søgeemnet, kan videre-

gives. Disse søgninger efter oplysninger kan kun foretages med det formål

at konstatere, om de oplysninger, som Eurojust råder over, svarer til de op-

lysninger, som Europol behandler.

Hvis Eurojust eller en medlemsstat i forbindelse med Eurojusts behandling

af oplysninger som led i en konkret efterforskning konstaterer, at der er

behov for koordinering, samarbejde eller støtte i overensstemmelse med

Europols beføjelser, meddeler Eurojust efter forslaget Europol dette og

iværksætter proceduren for at dele oplysningerne med dem i overens-

stemmelse med afgørelsen fra den medlemsstat, der har indgivet oplysnin-

gerne. I så fald rådfører Eurojust sig med Europol.

Efter forslaget skal Eurojust for det tredje etablere og opretholde et særligt

tæt forhold til Den Europæiske Anklagemyndighed på grundlag af et nært

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samarbejde og udvikling af operationelle, administrative og forvaltnings-

mæssige forbindelser mellem dem.

Eurojust kan i operationelle sager inddrages af Den Europæiske Anklage-

myndighed, hvis der er tale om en grænseoverskridende eller kompleks

sag, og hvis et af en række nærmere opregnede kriterier er opfyldt. Det kan

f.eks. være i tilfælde, hvor efterforskningen har afsløret forhold, der falder

uden for Den Europæiske Anklagemyndigheds saglige eller stedlige kom-

petence. Dette kan også være for at lette indgåelsen af en aftale mellem

Den Europæiske Anklagemyndighed og den/de berørte medlems-

stat/medlemsstater om accessorisk kompetence, jf. pkt. 2.2 ovenfor, eller

for at anmode Eurojust eller dets kompetente nationale medlem(mer) om at

yde bistand i forbindelse med fremsendelse af afgørelser eller anmodnin-

ger om gensidig retshjælp til og fuldbyrdelse i stater, der er medlemmer af

Eurojust, men som ikke deltager i oprettelsen af Den Europæiske Ankla-

gemyndighed, eller tredjelande.

Samarbejdet med Den Europæiske Anklagemyndighed omfatter også ud-

veksling af personoplysninger. Alle oplysninger, der udveksles i den for-

bindelse, må dog kun anvendes til de formål, hvortil de blev meddelt. En-

hver anden anvendelse af oplysningerne er kun tilladt, såfremt denne an-

vendelse falder ind under det modtagende organs beføjelser, og efter for-

udgående tilladelse fra det organ, som meddelte oplysningerne.

Herudover lægges der i forslaget endvidere op til, at Eurojust skal bistå

Den Europæiske Anklagemyndighed i dens virksomhed via en række tek-

niske tjenester, f.eks. teknisk bistand i forbindelse med udarbejdelsen af

årsbudgettet.

For det fjerde skal Eurojust efter forslaget oprette og opretholde et samar-

bejde med Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og An-

klagere, hvilket også er tilfældet efter de gældende regler. Derudover kan

OLAF bidrage til Eurojusts koordineringsarbejde, hvad angår beskyttelsen

af Unionens finansielle interesser i overensstemmelse med OLAFs beføjel-

ser.

Efter forslaget skal Eurojust for det femte etablere samarbejdsordninger

med tredjelandes myndigheder og internationale organisationer, ligesom

Eurojust efter aftale med de kompetente myndigheder kan udpege kon-

taktpunkter i tredjelande for at lette samarbejdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.6.2. Videregivelse af personoplysninger

Forslagets kapitel V fastlægger endvidere betingelserne for, hvornår Euro-

just kan videregive personoplysninger til EU-organer eller –agenturer samt

til tredjelande og internationale organisationer.

Videregivelse til EU-organer eller -agenturer kan efter forslaget ske, hvis

det er nødvendigt for, at Eurojust selv eller det modtagende EU-organ eller

-agentur kan udføre deres opgaver, medmindre der er fastsat begrænsnin-

ger herfor i bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger mellem

medlemsstater og tredjelande.